18. jan. 2006 - Radikale Venstre

En offensiv 

kulturpolitik 

Side 8–9 

Nytårsstævne 

om globalisering 

Side 14 

RADIKAL 

POLITIK 118. 

jan. 

2006

...for Smed 

at rette Bager 

WESSELS DIGT OM „Smeden og 

Bageren“ ender med dødsdommen over 

bageren. Smeden har dræbt en anden, 

men da byen kun har en smed, men to 

bagere, koster det altså bageren livet. 

Ironisk retfærdighed. 

Debatten om Jyllands-Postens tegninger 

har fællestræk med digtet. Forkerte 

prioriteringer og mangel på fokus. Der 

gik kuk i proportionerne. 

Repetition: En forfatter kunne ikke få 

lavet illustrationer til en bog om en profet. 

Nogle af profetens tilhængere forbyder 

nemlig alle at tegne ham. En selvvedtagen 

tabuisering, som er helt uforenelig 

med ytringsfrihedens væsen. 

ER TEGNINGERNE EN provokation? 

Et begreb med en lang historie. Hvis 

kunst ikke må provokere, ville vi mangle 

mange værker, som samtiden med 

vægt på en ren formvurdering ville have 

ønsket „tilbageholdt“. Påstanden 

om provokation gør ytringsfrihedens 

mere tænksomme venner bekymrede, 

fordi de ser risikoen for galopperende 

selvcensur. 

Demokratiet behøver ikke sondre på 

provokation og saglighed. Formen er 

ikke afgørende, og i vores tradition kan 

vi levere mange saglige provokatører fra 

Ludvig Holberg og P. A. Heiberg til Fritz 

Jürgensen, Soya, Poul Henningsen, 

Wilhelm Freddie, Herluf Bidstrup, Bjørn 

Nørgaard, Niels Jørgen Thorsen og Roald 

GODT I GANG MED 2006 

Als, hvis Pia Kjærsgaard-tegninger ikke 

emmer af kærlighed. 

NOGLE AF PROFETENS nidkære tilhængere 

går i gang. De ønsker med udgangspunkt 

i deres egen fortolkning af 

deres private religion nogle særrettigheder, 

så de forlanger undskyldninger. Det 

bør erindres, at ingen af testamenterne, 

buddhismens fire sandheder eller koranen 

er vedtaget i Folketinget. De spiller 

derfor ingen rolle for det kollektive Danmark. 

For hin enkelte måske, men vi har 

heller ikke individuelle færdselsregler, 

selv om nogle trafikanter synes at have 

denne tro. 

Ambassadører fra lande, der hyppigt 

optræder i Amnestys årsrapporter, går til 

statsministeren. De får i pressen en lektion 

om ytringsfrihed, men Fogh glemmer 

at fortælle dem, at Udenrigsministeriet 

ligger på Asiatisk Plads, og at de er 

mere end velkomne til at henvende sig 

der, hvis de vil drøfte anliggender af 

fælles interesse. 

ISÆR EN AF TEGNINGERNE vækker 

forargelse, fordi profeten har en bombe i 

turbanen, men sagen er jo, at en stor 

del af terroren har brugt islam som reference-ramme. 

Det er den vold, der udøves 

i troens navn med vægt på voldselementet, 

der er tegningens 

forudsætning. Kyndige profettilhængere 

burde nok mere entydigt udfase de 

Med et vellykket nytårsstævne om globalisering på Nyborg Strand (se reportagen 

side 14), kom Det Radikale Venstre godt ind i det nye år. Konstitueringerne 

i kommunerne har givet masser af radikal indflydelse (se side 

10–11), og i meningsmålingerne står partiet ret stabilt på samme tilslutning 

som ved folketingsvalget. Alt i alt et godt udgangspunkt for forårets forhandlinger 

om velfærdsreformer, herunder – forhåbentlig! – også skatteomlægninger. 

I løbet af foråret vil vi gennemføre en læseranalyse af Radikal Politik. Målet 

er at gøre bladet (endnu) bedre og endnu mere målrettet medlemmernes behov 

for information. Men allerede nu er du velkommen til at kontakte redaktionen 

med forslag til forbedringer – eller emner, du gerne ser belyst i bladet. 

Bjarke Larsen, redaktør 

FORMANDEN SKRIVER 

tolkninger af voldstilskyndelser i troen, 

der gang på gang forvandler terroristernes 

selvmord til en gudstjeneste. 

Nogle sidestiller tegningerne med 

nazisternes hetz. Det er en falsk analogi. 

Nazisterne brugte før 1933 ren gadeterror 

som politisk pressionsmiddel. De fik 

senere diktatorisk magt og forfulgte alle 

jøder. Man kunne ikke undgå at være 

jøde. Troen kunne afsværges, ikke etniciteten. 

Den definerede nazisterne som 

deres modbydelige påskud til Endlösung, 

men der er altså forskel på Blæksprutten 

og „Der Stürmer“. 

FOTO: MICHAEL TOFT SCHMIDT 

EN GRUPPE FORFATTERE og tidligere 

ambassadører råbte vagt i gevær. Ikke 

på ytringsfrihedens vegne, men på grund 

af tonen. Forkert prioritering. Det virkeligt 

slemme er ikke ordene – selv om nogle 

af dem lugter som gammelt blomstervand. 

Nej, det virkeligt slemme er den uanstændige 

lovgivning, som statsministeren 

lægger navn til og dermed legitimerer. 

Reelt er Pia Kjærsgaard nemlig statsminister 

i integrationsspørgsmål. Den 

formelle statsminister virkeliggør hendes 

ønsker. Det er deres fælles kontraktpolitik, 

der siden 2001 har erstattet dansk 

åbenhed og humanisme med racisme og 

menneskefjendsk nationalisme. 

Det er denne politiske realitet, der er 

problemet. Ikke tegningerne. Bager blev 

rettet for Smed. 

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), 

Lars Nielsen, Anna Ebbesen, Astrid Haug, 

Johannes Sørensen og Birgit Voigt. 

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis 

for medlemmer af Det Radikale Venstre. 

FORSIDEFOTO: Kristian Juul Pedersen, 

Scanpix 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 

ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

radikale.dk • radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

Hvis regeringen ikke fastlægger en dato for de danske troppers tilbagetrækning fra Irak, vil Det Radikale Venstre ikke 

længere støtte udstationeringen. Her danske soldater på patrulje ved floden Shatt Al Arab i Basra. 

Tilbagetrækning 

vigtigere end tonen 

Danske tropper kan gøre mere nytte 

i f.eks. Afghanistan end i Irak 

Af Astrid Haug 

I USA OG ENGLAND har der siden 

Irak-krigens start i marts 2003 været en 

heftig debat med stærke protester. Omvendt 

stille har den danske debat været. 

Tonen i debatten om Irak bliver dog stadig 

skærpet, og ifølge Niels Helveg Petersen 

er der ikke behov for at stramme retorikken 

yderligere. For ham er det vigtigere, 

at politikken følger virkeligheden. 

„Jeg er ikke så optaget af selve debatten 

om debatten om Irak som af realiteterne. 

Det er mere væsentligt, at vi får sat 

en slutdato og kommer ud af Irak. Ansvaret 

kan ikke overgå til irakerne, så længe 

der er så mange tropper til stede,“ siger 

den tidligere udenrigsminister. 

På Christiansborg blussede Irak-debatten 

atter op, da Socialdemokraterne og 

Det Radikale Venstre under overskriften 

„Irak – hjælp til selvhjælp“ i december 

2005 meldte ud, at de støtter en forlængelse 

af det danske militære bidrag 

til Irak i første halvdel af 2006, men at 

den danske bataljon skal hjem senest 1. 

juli 2006. Regeringen og Dansk Folkepar- 

ti nægter dog fortsat at diskutere en 

dato for tilbagetrækningen, og derfor 

risikerer den hidtidige enighed omkring 

det danske engagement at gå fløjten. 

Prestigeprojekt for Fogh 

„Regeringens retorik overhales af den 

politiske udvikling i USA, Storbritannien 

og Irak. Jeg er bange for, at det er ved 

at være et prestigeprojekt for regeringen 

ikke at ville sætte en dato for tilbagetrækningen. 

Regeringen er blevet fanget 

af sin egen utroværdige retorik. Det 

er på tide, den slipper den linie.“ 

I USA og Storbritannien er der stærke 

røster for, at man skal påbegynde tilbagetrækningen 

i løbet af 2006. Niels Helveg 

Petersen finder det slående, hvordan diskussionerne 

om Irak her går hårdt til, og 

synes derfor, at det „bliver det mere og 

mere skingert, når man hører regeringen 

sige, at man går terroristernes ærinde, når 

man snakker om tilbagetrækning.“ 

Til gengæld er han meget tilfreds 

med den linie, Det Radikale Venstre 

længe har lagt: 

„Allerede for femten måneder siden 

anbefalede vi, at regeringen skulle forberede 

tilbagetrækningen for de danske 

styrker, og vi fastsatte tilbagetræknings- 

datoen. Det er en gennemtænkt politik. 

Vi har på et tidligt tidspunkt givet en 

frist. Derfor er der ingen grund til at 

hæve retorikken. Til gengæld bør regeringen 

lytte nøje til vores budskab og 

overveje tilbagetrækning i 2006.“ 

Grund til stolthed 

Hvorfor har Irak-krigen ikke spillet en 

mere fremtrædende rolle i debatten 

herhjemme? 

„Det spiller en stor rolle, at den 

danske befolkning har god grund til at 

være stolt af vores indsats på Balkan i 

90’erne. Der er en stor vilje til at være 

internationalt engageret, og der er derfor 

ikke som udgangspunkt en principiel 

modvilje mod militær indsats.“ 

„Men den radikale tilbagetrækningsstrategi 

handler ikke om at være mindre 

engageret. Tværtimod. Det seneste forsvarsforlig, 

som var stærkt inspireret af 

Det Radikale Venstre, bygger jo netop på 

vilje til internationalt engagement. Det 

handler i stedet om, at vi mener, at styrkerne 

kan gøre større nytte andre steder, 

f.eks. i Afghanistan.“ 

Læs mere om Det Radikale Venstres 

Irak-politik på radikale.dk/irak 

3 

FOTO: HENNING BAGGER, SCANPIX

4 

Kommunale 

tilskud skal 

saneres 

En udligningsreform skal stille 

kommunerne mere lige, fastslår 

Ole Glahn 

Af Bjarke Larsen 

DE HAR STOR BETYDNING for kommunernes 

økonomi, men det er hverken 

den højere retfærdighed eller den højeste 

visdom, som gennem årene har afgjort, 

hvordan de er blevet skruet sammen. 

Spillet om de mange millioner kroner, 

der flyttes rundt mellem kommunerne, 

er på vej ind i en afgørende fase. 

HJEMMESIDEN SKAL FORBEDRES 

Gode idéer efterlyses 

Vi taler om de udligningsordninger, der 

flytter store millionbeløb rundt mellem 

kommunerne, og om de bloktilskud, 

staten giver til kommunerne for at løse 

forskellige opgaver. Ordningerne har formeret 

sig ved hjælp af knopskydninger og 

særaftaler, så de færreste i dag har det 

fulde overblik over pengestrømmene. 

Men i løbet af de kommende uger skal 

der laves en udligningsreform, og Det 

Radikale Venstre er parat til at medvirke 

til en løsning, hvor omfordelingen fremover 

er baseret på nogle faste, objektive 

kriterier. Det fastslår partiets kommunalpolitiske 

ordfører Ole Glahn. 

I øjeblikket fordeles bloktilskuddene på 

baggrund af kommunernes skattegrundlag, 

og det betyder, at de rigeste kommuner 

får mest. I stedet skal man efter Ole 

Glahns mening fordele pengene ud fra 

befolkningstallet, og det er da også denne 

model, der lægges op til i en rapport om 

problemstillingen, der blev offentliggjort i 

december. Han siger: 

„Der skal være en høj grad af lighed i 

kommunernes opgaveløsning. Det kan 

ikke være rimeligt, at borgerne på Lolland 

skal stå meget svagere end i Nordsjælland, 

fordi man på Lolland både har 

DEN RADIKALE HJEMMESIDE SKAL VIDEREUDVIKLES og forbedres. 

Både den offentlige del og de interne sider for medlemmer og tillidsfolk skal 

opdateres. Ideer og erfaringer efterlyses. Alle medlemmer inviteres derfor til at 

komme med indspark. 

Hjemmesiden blev fornyet for få år siden, og for første gang blev der skabt 

et internt netværk, som medlemmerne kan logge sig på. Ikke desto mindre 

kan det allerede nu konstateres, at den valgte løsning ikke leverer en optimal 

teknisk platform for hjemmesiden og netværket. Flere brugere af hjemmesiden 

har også efterlyst et andet layout og flere muligheder på den offentlige del af 

hjemmesiden. Landsforbundet vil derfor i det kommende år udvikle 

og forbedre hjemmesiden. 

Alle medlemmer inviteres derfor til at komme med indspark om, hvordan 

hjemmesiden skal udvikles. Vi har lavet en særlig side på radikale.dk/web2006, 

hvor du kan bidrage med dine erfaringer og ideer. 

højere sociale udgifter og et lavere skattegrundlag 

til at løse velfærdsopgaverne 

for. Men samtidig er det vigtigt, at der 

stadig er lokalt selvstyre og en tilskyndelse 

til at løse opgaverne så effektivt 

og billigt som muligt.“ 

Loft over ændringer 

I øjeblikket bliver der givet omkring 10 

mia. kr. i særlige tilskud, og det beløb 

skal sættes kraftigt ned i forbindelse 

med en reform. Bloktilskuddene skal 

begrænses ved at staten skal give mindre 

til de kommuner, der har en god 

selvfinansiering: 

„Behovet skal beregnes individuelt for 

hver kommune. Hvad er kommunens 

skattegrundlag, og hvor stort er udgiftsbehovet? 

Det skal defineres ud fra objektive 

kriterier som f.eks. antallet af ældre, antallet 

af ledige, antallet af børn osv.“ 

Fra regeringens side har man lovet, at 

der i de første fire år højst vil ske ændringer 

på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget 

pr. år i både op- og nedadgående 

retning. 

Særinteresser 

Spørgsmålet er, om regeringens skattestop 

kommer i vejen for en fornuftig 

ordning. Sker det, forlader De Radikale 

forhandlingerne: 

„Vi vil ikke være med til at sanktionere 

skattestoppet,“ fastslår Ole Glahn. 

Samtidig besværliggøres forhandlingerne 

af, at politikerne er udsat for en 

intens lobby-virksomhed fra borgmestre 

og andre kommunalpolitikere, der hver 

især arbejder for en ordning, som vil 

tilgodese lige præces deres kommune. 

Også derfor er det vigtigt en gang for 

alle at få fastlagt nogle grundlæggende, 

objektive kriterier, så man undgår disse 

slagsmål i fremtiden. 

Læs mere om kommunalvalget 

på side 10-11.

Socialliberalismen 

har sejret 

Liberalismen, konservatismen og socialdemokratismen 

er alle i krise, fordi socialliberalismen er den 

mest tidssvarende ideologi – bl.a. i lyset af globaliseringen. 

Af Lars Bo Kaspersen, 

Professor ved Center for Business and Politics, Copenhagen 

Business School 

I DET MESTE AF DET 20. århundrede 

har en række politiske ideologier 

kunnet gøre sig gældende: liberalisme, 

konservatisme, kommunisme, socialdemokratisme, 

socialliberalisme og 

fascisme. Som bekendt stod de liberale, 

konservative, socialliberale, socialdemokratiske 

og kommunistiske kræfter 

sammen og bekæmpede fascismen. 

Senere forenedes de liberale, konservative, 

socialliberale og socialdemokratiske 

partier for at besejre kommunismen. 

Efter murens fald stod tilbage de fire 

gamle ideologier, der havde understøttet 

det liberale demokrati og sikret 

dets overlevelse igennem det 20. århundrede. 

Da 1980’erne havde været et årti, 

hvor nyliberalismen havde fået vind i 

sejlene, troede mange, at murens fald 

automatisk betød liberalismens sejr, 

men sådan skulle det ikke gå. 

Ideologier i krise 

1990’erne demonstrerede ganske tydeligt, 

at nyliberalismen ikke var svaret 

på den ny verdens problemer. Den 

kraftige internationalisering krævede 

såvel lokal som global regulering, dels 

for at fremme internationaliseringen og 

dels for at afbøde nogle af dens virkninger. 

Denne regulering med sigte på 

at balancere mellem forskellige interesser 

kunne nyliberalismen ikke levere. 

Konservatismen har haft det svært 

de sidste tredive år, da traditionerne, 

som konservatismen har henført sig til 

som styringsgrundlag, er blevet undermineret. 

Normer og værdier er i dag i 

højere grad individuelle valg end 

egentlige overleverede traditioner. 

Traditionerne som 

omdrejningspunkt 

for konservatismen 

er forsvundet, og konservatismen 

har endnu 

ikke været i stand til at 

modsvare disse samfundsmæssige 

forandringer og 

fremstår derfor ikke som et 

visionært parti i det 21. århundrede. 

Den klassiske socialdemokratisme 

har også siden 70’erne 

haft store vanskeligheder, da 

netop individualisering og pluralisering 

af de vestlige samfund 

har medført helt anderledes ønsker 

og behov fra befolkningens side. 

Traditionelt udformede de regeringsbærende 

socialdemokratier velfærdsinstitutionerne 

ovenfra. Regeringer og 

staten definerede på forhånd, hvilke 

behov befolkningen havde, og opbyggede 

velfærdsinstitutioner med udgangspunkt 

i disse på forhånd definerede 

behov. Denne ’top-down’-styring 

fungerer ikke i forhold til en mere 

individualiseret befolkning med mere 

differentierede behovsstrukturer. 

Socialliberalt hamskifte 

Med andre ord har tiden siden 90’ernes 

begyndelse med stigende klarhed 

demonstreret, at liberalisme, konservatisme 

og socialdemokratime som politiske 

ideologier er løbet ind i større og 

større vanskeligheder. Har det imidlertid 

betydet, at de politiske partier, 

der traditionelt har båret disse ideologier, 

har udspillet de-res rolle? Slet 

ikke. Vi ser jo, hvorledes at disse partier 

besidder regeringsmagten i de 

fleste 

vestlige 

lande. 

Årsagen: 

de har gennemgået 

et 

hamskifte og 

iklædt sig dele af 

den sejrende politiske 

ideologi: 

socialliberalismen. 

Hvorfor sejrede socialliberalismen? 

En årsag er 

selvfølgelig de andre ideologiers 

utilstrækkelighed i 

en ny verden. En anden årsag 

handler om selve kernen i socialliberalismen: 

nemlig forholdet 

mellem stat, marked og individ. 

Fortsættes side 6–7 ➤➤ 

Socialliberalismen tænker 

individet ind i et solidaritetsbærende 

fællesskab, 

hvilket virker tiltrækkende 

på mennesker i et 

moderne, individualiseret 

samfund. 

5

6 

Kirken skal have 

sin egen stemme 

Hovedbestyrelsen skal tage 

stilling til et forslag om, at der 

skal laves en kirkeforfatning 


HVORDAN ER DET NU LIGE, det er 

med folkekirken? Hvem bestemmer 

hvad, hvem må udtale sig, og hvordan 

er økonomien skruet sammen? 

Langt de fleste danskere ville svare 

„Øh, det ved jeg ikke rigtigt,“ hvis de 

blev stillet disse spørgsmål en tilfældig 

dag på gågaden. For reglerne omkring 

folkekirken er af historiske grunde et 

underligt misk-mask. Det skyldes ikke 

mindst, at Folketinget aldrig har indfriet 

Grundlovens § 66, hvor der står, at 

„Folkekirkens forhold ordnes ved lov.“ 

Adskillige forsøg er løbet ud i sandet, 

men NU skal det være. 

Det mente i hvert fald Det Radikale 

Kan de liberale-demokratiske kræfter, som tidligere 

fandt sammen i kampen mod andre totalitære ideologier, 

atter en gang forenes og bekæmpe ny-nationalismen? 

Foto fra landsmøde hos Dansk Folkeparti. 

FOTO: ERIK LUNTANG, SCANPIX 

Venstres landsmøde i 2004, hvor man 

vedtog en resolution om, at partiet „vil 

aktivt arbejde for den videre udvikling af 

folkekirkens selvstyre uden statslig indblanding, 

og for at grundlovsbestemmelsen 

fra 1849 om, at folkekirkens forfatning 

ordnes ved lov, endelig opfyldes.“ 

I konsekvens heraf, har det såkaldte 

KRE-udvalg (kultur, retspolitik og etik) 

nu udarbejdet et forslag til, hvad en 

sådan kirkeforfatningslov skal indeholde. 

Som minimum skal følgende punkter 

tages med: 

1. Regler om medlemskab. 

2. De kirkelige organers sammensætning 

og kompetencer 

3. De kirkelige embeders udnævnelser 

og kompetencer 

4. Regler om „frihedsrettigheder“ 

5. Regler om behandling af læresager 

6. Regler for kirkens økonomi – herunder 

kirkeskatten 

➤➤ Socialliberalismen er en tidssvarende 

ideologi, fordi den sammentænker 

individ, marked og stat på en 

mere bæredygtig måde end de øvrige 

ideologier. Udgangspunktet er individet, 

individuelle rettigheder og individets 

muligheder for selvrealisering. 

Individ og fællesskab 

Individ-udgangspunktet deler socialliberalismen 

ganske vist med liberalismen, 

men hvor individet ses som isoleret 

og sin egen lykkes smed hos 

liberalisterne, så tænker socialliberalismen 

individet ind i et solidaritetsbærende 

fællesskab, som er forudsætningen 

for individets rettigheder og 

frihedsmuligheder. 

Denne form for individforståelse har 

klangbund hos mennesker i et individualiseret 

samfund. Alle vil gerne 

realisere sig selv, men de fleste erkender 

behovet for at være en del af et 

fællesskab. 

Hvor er kirkens stemme 

Landsmødet har også vedtaget en 

resolution om, at De Radikale skal 

arbejde på en fuldstændig adskillelse 

af stat og kirke. 

„Men det kræver en grundlovsændring. 

Arbejdet med en kirkeforfatning 

kan sættes i gang nu,“ siger Hans 

Grishauge. Han har været tovholder i 

det underudvalg, som har udarbejdet 

det forslag, Hovedbestyrelsen skal 

tage stilling til på sit møde den 

28.–29. januar. Herefter vil folketingsgruppen 

fremsætte et forslag i Folketinget. 

Hans Grishauge har til daglig problemstillingen 

tæt inde på livet som 

sekretariatsleder for den grundtvigske 

forening, Kirkeligt Samfund. 

„Demokratiet og staten består også 

af folkekirkens stemme, men den 

mangler i dag. Hvis ikke præster ➤➤ 

SOCIALLIBERALISMEN HAR SEJRET, fortsat fra side 5 

Staten som medspiller 

Socialliberalismens anden force er en 

erkendelse af, at markedet er samfundets 

dynamiske omdrejningspunkt. 

Markedet skaber værdi, vækst og velfærd. 

Derfor skal markedet have optimale 

betingelser for en dynamisk udvikling 

lokalt, nationalt og globalt. 

Her findes også en parallel med 

den rene liberalisme. Forskellen 

kommer dog i forståelsen af staten, 

statens rolle for individualisering og 

for markedets funktionsevne og 

utilsigtede konsekvenser. Socialliberalismen 

erkender, at staten skal 

spille en ikke uvæsentlig rolle i styrkelsen 

af betingelserne for markedets 

vækst og udvikling. Derfor er ’minimalstaten’ 

ikke nødvendigvis ønskværdig. 

Hvordan staten og den offentlige 

sektor virker, er en del af 

landets konkurrenceevne, og samspillet 

mellem staten og markedet er et 

væsentligt element i moderne socialliberalisme.

Kirkens stemme mangler i 

den demokratiske debat. 

Her – tilpas symbolsk? 

– den tilsandede kirke ved 

Skagen. 

➤➤ forkynder ind i tidens brændpunkter, 

mangler kirkens stemme. 

Mange spørger: ’Hvorfor hører man 

aldrig kirken?’, og hvorfor er det en 

civil domstol og ikke kirken selv, der 

skal tage stilling til problemet, når man 

f.eks. har en kirkeværge, der bekender 

sig til reinkarnation,“ siger Hans Grishauge. 

Med en kirkeforfatning og et „kirkemøde“ 

kunne „kirken selv“ tage affære 

og ikke overlade det til at ske i statsligt 

regi. 

Møde om emnet 

Hovedstadens Radikale Venstre afholder 

et medlemsmøde 22. februar om 

emnet. Her vil ombudsmand Hans 

Gammeltoft-Hansen lægge op til debat. 

„Han er virkelig en af dem, der ved 

noget om emnet,“ fastslår Hans 

Grishauge. 

Regulering af markedet 

Samtidig finder socialliberalismen det 

nødvendigt – og afgørende for den sociale 

sammenhængskraft og samfundets 

stabilitet – at staten intervenerer i 

markedet for at afbøde de uheldige 

virkninger af markedsmekanismen som 

f.eks. arbejdsløshed, sygdom, nedslidning, 

for stor ulighed og boligproblemer. 

Hvis kampen på markedet fører til 

ulighed, arbejdsløshed, arbejdsskader 

el. lign. skal staten hjælpe individet tilbage 

på markedet via uddannelse, understøttelse 

eller lægehjælp. 

Socialliberalismens mere dynamiske 

og pragmatiske syn på forholdet mellem 

individ, marked og stat har gjort 

det til en ’vinder-ideologi’, som alle 

partier, der seriøst ønsker at tage del i 

regeringsmagten, er nødt til at optage 

i deres partiprogram – det gælder i 

Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien. 

Se hvordan de moderate i 

Sverige, CDU i Tyskland og De Konser- 

FOTO: HENNING BAGGER, SCANPIX 

vative i England forsøger at lære af 

socialliberalismen i disse år! 

Ny-nationalismen truer 

Hvorfor er traditionelle stærke socialliberale 

partier som Det Radikale Venstre 

ikke længere ved regeringsmagten? 

Hvorfor er Det Radikale Venstre 

ikke længere ’det radikale centrum’ og 

omdrejningspunktet for ledelsen af 

landet? En del af forklaringen er selvfølgelig 

de andre partiers succes med 

at overtage socialliberale elementer. 

Men hovedårsagen skal nok findes et 

andet sted: Et af de mest påtrængende 

politiske problemer har socialliberalismen 

ikke været i stand til at adressere: 

immigration. 

Netop immigration har givet anledning 

til, at en anden væsentlig politisk 

ideologi sideløbende med socialliberalismens 

dominans har sneget sig ind 

på den politiske arena – nemlig nynationalismen. 

Nynationalisme er blevet 

en afgørende faktor i de fleste vestlige 

lande, ikke mindst i Danmark. Regeringsmagten 

i Danmark ligger i dag 

hos de partier, der kan bygge et regeringsgrundlag 

på socialliberale principper 

og samtidigt bygge bro til nynationalismen. 

Nye regeringskombinationer 

Hvad kan Det Radikale Venstre gøre? 

Muligheden for at bygge bro til nynationalismen 

er udelukket. Det ville 

partiet ikke kunne bære, da stanken 

ville blive kvalmende; lugten er ikke 

for god i forvejen. 

Første alternativ: vente på at den 

siddende regering slider sig selv op; 

det vil ske før eller siden! 

Andet alternativ: I lighed med tidligere, 

hvor de liberale-demokratiske 

kræfter kunne gå sammen og besejre 

totalitære ideologier, så atter en gang 

forenes og bekæmpe ny-nationalismen: 

Det kunne føre til nye regeringskombinationer, 

f.eks. SKR- eller VKRregeringer. 

7

8 

Det er på høje tid at sætte fart 

i en ny, visionær kulturpolitik 

Af Elsebeth Gerner Nielsen, 

MF, kulturpolitisk ordfører 

ET SAMFUND LEVER AF drømme. Af 

forestillingerne om, hvad der skal komme. 

Hvis forestillingerne om det kommende 

alene har sit udgangspunkt i det, der har 

været, stagnerer samfundet. Det dør. Vi så 

det på Balkan. Fordi man netop ikke kunne 

skabe en vision, som var forankret i 

fremtiden, endte man med at finde den i 

fortiden – i etnicitet og gamle konflikter, 

hvis revitalisering var døden. For både 

mennesker og samfund. 

I Danmarks nyere historie har der været 

to bærende forestillinger, som gav samfundet 

dets sammenhængskraft. Fra 1849 

bliver forestillingen om nationalstaten – 

Gud, konge og fædreland – fundamentet i 

visionen om fremtiden. Det sker efter helstatens 

sammenbrud og bestyrkes med 

tabet af Sønderjylland. Folket bliver suverænt. 

Men hvad betyder det – ud over at 

fjenden er fælles, nemlig preussisk/tysk? 

Fra kultur til velfærd 

I perioden 1849-1945 kommer det først og 

fremmest til at dreje sig om en kulturel og 

sproglig suverænitet. Det danske sprog 

bliver altafgørende for datidens forestilling 

om, hvad der er vigtig for sammenhængskraften. 

Nationalstatens kanon bliver naturligt 

nok N.M. Petersen fembindsværk 

„Bidrag til danske litteraturs historie“, 

mangfoldiggjort i Falkenstjerne-serien. 

Efter 1945 og stadig med nazismen i 

den mentale kiming, står det klart, at det 

Fra kanon til ild 

i røven 

Mange er utilfredse med regeringes kulturpolitik. Her læser forfatteren Carsten Jensen højt af en bog af Halfdan Rasmussen 

under en demonstration under parolen „Højtlæsning for dværge“. 

kan være farligt at basere staten på en 

forestilling om en ’ren‘ national kultur. 

Sammenhængskraften skabes ikke af en 

fælles national kultur. Måske tværtimod. 

Den bærende danske forestilling bliver da 

i stedet drømmen om et samfund, hvor få 

har for meget og færre for lidt. Velfærdssamfundet 

er født. 

Staten tænkes først og fremmest som 

retsstat, baseret på menneskets universelle 

rettigheder. Det er det politiske (demokratiske), 

som får samfundet til at hænge 

sammen. Hal Kochs „Hvad er demokrati?“ 

bliver det moderne Danmarks kanon. 

Vi ser bagud 

Nu har vi taget hul på et nyt århundrede, 

men uden nogen bærende forestilling om 

fremtiden. Velfærdssamfundet er i det 

store og hele realiseret. Retsstaten gider 

(næsten) ingen forsvare. Hvorfor skal staten 

egentlig forsvare menneskets frihedsrettigheder, 

når fælles- skabet er truet af 

terrorister og andre banditter? 

Hvorfor bruge kræfter på at forsvare 

borgernes retssikkerhed, når en langt 

større fare truer os alle – nemlig „de muslimske 

horder“? 

I stedet for at skabe en stærk ny vision 

med udgangspunkt i det 21. århundredes 

udfordringer (globaliseringen, miljøproblemerne 

og den stigende ulighed mellem 

rige og fattige lande), er Danmark godt i 

gang med at finde sin selvforståelse i fortiden. 

I forestillingen om nationalstaten. 

Kulturministerens kanonprojekt ligner til 

forveksling det 19. århundredes Falkenstjerne-projekt. 

Sammenhængskraften er (igen) 

sproget og „de fælles danske værdier“ 

(som de færreste vover at sætte navne 

på). Altså en national kultur. For at blive 

dansk statsborger, skal du tale bedre 

dansk end danskerne selv og kunne dokumentere, 

at dit sindelag er dansk. Der 

skabes en vision, som er ude af trit med 

den verden, vi lever i og af. 

Det er en verden, hvor f.eks. tosprogede 

med sikkerhed klarer sig bedre end 

etsprogede. Alligevel er „tosproget“ i 

Danmark et skældsord. Regeringens (dvs. 

Dansk Folkepartis) kulturkamp drejer sig 

om at forsvare en mytologisk, Morten 

Korch-agtig danskhed. 

Kulturradikalt forræderi 

Alt det i det danske, som vi så sandelig 

stadig har brug for, udskriges som kulturradikalt 

– læs landsforræderisk: Tolerancen; 

frisindet; beskyttelsen af mindretal; muligheden 

for at tale magthaverne midt imod. 

Derfor er det på høje tid at sætte fart i 

en ny visionær kulturpolitik. Derfor det fælles 

S-R-SF-udspil (se side 9). Ikke fordi det 

er kulturen, som alene skal give sammenhængskraften, 

men fordi kunst og kulturliv 

er „ild i røven“ (Rifbjerg), og brud med 

traditioner og dogmer. Ja, den tryghedsnarkomani, 

der er ved at kvæle dette yndige 

land. 

Brug for kulturkamp 

Der er brug for en kulturkamp, hvor vi 

forsvarer det bedste i dansk kultur og 

samtidig giver rig mulighed for at føje nyt 

til. Her spiller den skabende kunst en helt 

afgørende rolle. Det samme gør det folkelige 

kulturliv – foreningerne og folkeoplysningen. 

Det er her, en ny drøm for det 21. 

århundredes Danmark kan fødes. 

FOTO: KELD NAVNTOFT, SCANPIX.

Lars Nielsen 

stopper på 

Christiansborg 

Det Radikale Venstre skal på jagt 

efter både en sekretariatschef og 

en pressechef 


I SYV ÅR HAR HAN været en uundværlig 

og højt værdsat krumtap i Det 

Radikale Venstre. Det første lange stykke 

tid som pressechef, og på det seneste 

som både pressechef og leder af partiets 

og folketingsgruppens fælles sekretariat 

på Christiansborg. Men nu er det slut – 

1. februar tiltræder Lars Nielsen stillingen 

som „spindoktor“ hos Klaus Bondam, 

den nyvalgte, radikale borgmester for 

miljø og teknik i Københavns kommune. 

SF, Socialdemokraterne og Det 

Radikale Venstre går sammen om 

en række pejlemærker 

DE KULTURPOLITISKE ordførere 

Ole Sohn (SF), Elsebeth Gerner Nielsen 

(DRV) og Mogens Jensen (S) har 

sammen formuleret 9 pejlemærker, 

der skal bruges som fælles grundlag 

for partiernes kulturpolitiske indsats 

frem mod næste folketingsvalg. 

„Danmark lider under en visionsløs 

kulturpolitik, der tager sit konservative 

udgangspunkt i at bevare fortiden 

og sikre det bestående. Bedst udtrykt 

i kulturministerens store kanonprojekt, 

der med fokus på det forgangne 

søger at tage patent på 

kulturværdierne i Danmark. Vi vil en 

kulturpolitik, der ser fremad, og som 

skaber grundlag for kulturel vækst 

og udvikling. For os er status quo 

ikke godt nok,“ siger de tre kulturodførere 

samstemmende. 

De understreger, at pejlemærkerne 

ikke et et kulturpolitisk program 

med konkrete initiativer, men en 

overordnet fælles retning for de tre 

partier. 

Lars Nielsen skifter 

arbejdsplads 

fra Christiansborg 

til Københavns 

Rådhus. 

Når diverse medier har beskæftiget sig 

med „spillet bag kulisserne“ og spindoktorernes 

arbejde på Christiansborg, har 

Lars Nielsen altid scoret topkarakter. Han 

har et meget stort netværk at trække på 

og informere – og vigtigst af alt så stoler 

journalisterne på ham. Det samme har 

folketingsgruppen gjort: Hans politiske 

analyser, hans tip om gode historier og 

hans evne til at skære ind til den vigtige, 

politiske kerne i en sag er værdsat hele 

vejen rundt. 

Derfor bliver han svær at erstatte, men 

nu skal det ske. Og der skal to personer 

til at erstatte ham: Folketingsgruppen 

ansætter en pressechef, mens landsforbundet 

har ansvaret for at få besat 

DE NI PEJLEMÆRKER 

stillingen som sekretariatschef. Begge 

dele vil ske hurtigst muligt. 

LARS NIELSEN BEGRUNDER sit 

jobskifte med et stort ønske om at få 

mere tid til familien. Han har to små børn 

og en kone med et krævende fuldtidsjob: 

„Som pressechef er man hele tiden på 

arbejde. 24 timer i døgnet, året rundt. I 

det nye job får jeg mere normale arbejdstider, 

hvor der bliver mere overskud til 

familien, samtidig med at jeg kan holde 

fast i min interesse for politik. Desuden 

er det efter syv år i denne stilling naturligt 

at se sig om efter noget andet. Alting 

har sin tid, og det skal blive spændende 

at prøve kræfter med noget nyt.“ 

Fælles kulturpolitik fra oppositionen 

Nedenstående er et kort uddrag. Den fulde tekst kan læses på www.radikale.dk 

1. Vi vil en kulturpolitik, der ser fremad, og som skaber grundlag for kulturel vækst og udvikling. 

For os er status quo ikke godt nok. 

2. Danmark skal være et oplysnings- og deltagelsessamfund. Vi ønsker, at borgeransvar og 

borgerdeltagelse er bærende elementer i den politiske kultur i Danmark. 

3. Vi ønsker økonomisk at styrke den skabende og udøvende kunst. Danmark skal være i 

verdensklasse, når det gælder kunstnerisk udvikling og produktion. 

4. Vi vil bryde den sociale, kulturelle arv, og vi vil nedbryde den geografiske skævhed i adgangen 

til kulturtilbuddene. 

5. Vi vil en politik, der skaber rammer for at frigøre alle danskernes kreative ressourcer. Vi tror 

på et stærkt samspil mellem kunstnere og det omgivende samfund. 

6. Vi ønsker at skabe kulturpolitik i dialog og ikke konfrontation med de kunstneriske miljøer. 

7. Vi er kritiske over for den mediepolitiske udvikling i Danmark og Europa, hvor mediekoncentrationen 

bliver stadigt større, og kommercielle mediehuse herigennem får større politisk 

indflydelse. 

8. Vi ønsker at højne kvaliteten i boligbyggerier og indretningen af de offentlige rum med langt 

større inddragelse af kunstneriske, håndværksmæssige og arkitektoniske kompetencer. 

9. Danmark må lægge vægt på respekten for kulturel mangfoldighed som en grundlæggende 

værdi. 

9

10 

Masser af kommunal in 

Hvert tredje radikale kommunalbestyrelsesmedlem 

er blevet 

formand for et udvalg 


KAN MAN SOM RADIKAL kommunalpolitiker 

få Dansk Folkeparti med på 

en aftale, der sikrer både professionel 

lektiehjælp til alle tosprogede elever i 

kommunens folkeskoler samt at integrationsrådet 

skal have formel høringsret 

i alle politiske sager? 

I Høje Taastrup var svaret ja. Nyvalgte 

Nadeem Farooq sad med det afgørende 

mandat, der kunne sikre et politisk 

magtskifte efter 20 år med socialdemokratisk 

styre, og så var de 

borgerlige partier parate til at acceptere 

den politiske pris. 

Eksemplet er et af mange fra det kommunale 

landskab, som viser, at de 86 

radikale kommunalpolitikere, der blev 

valgt i november, har formået at sikre sig 

en indflydelse, der rækker ud over det, 

den procentuelle opbakning egentlig berettigede 

til. 

Radikal Politik har lavet en rundspørge 

til alle 86 for at få overblik over konstitueringerne, 

og nogle af hovedpointerne 

er som følger: 

• Partiet blev valgt ind i 60 kommuner. 

• Det Radikale Venstre er med i en konstitueringsaftale 

i 44 af de 60 kommuner. 

HENRIK LARSEN FRA KOLDING byråd 

bliver den radikale repræsentant i bestyrelsen 

for Kommunernes Landsforening. 

Det blev besluttet på et møde i 

partiets Kommunalpolitiske netværk. 

Henrik Larsen får desuden pladsen 

som formand for Børne- og kulturudvalget, 

ligesom han indtræder i organisationens 

forretningsudvalg. Det sikrer ham 

afgørende indflydelse på den linje, KL 

lægger i de næste fire år. 

Kristian Grønbæk Andersen fra Region 

Syddanmark blev valgt til Regionsrådsforeningens 

bestyrelse. 

• Vi fik en enkelt borgmesterpost 

(genvalg i Holbæk). 

• Vi har fået en post som udvalgsformand 

på fuld tid (borgmester) i 

København samt en post som rådmand 

(også fuldtidsposter) i hver 

af de tre store byer: Århus, Odense 

og Ålborg. 

I spidsen for 31 udvalg 

• I 28 kommuner er det blevet til i alt 

31 poster som formand for et udvalg. 

Det vil sige, at vi har fået en udvalgsformandspost 

i næsten hver anden 

kommune, hvor partiet er repræsenteret, 

og at lidt over hver tredje byrådsmedlem 

er blevet udvalgsformand. 

• Myten om, at radikale byrådsmedlemmer 

kun beskæftiger sig med skoler 

og kultur, kan der rammes en solid 

pæl igennem. Selv om det er svært at 

lave en umiddelbar sammentælling, 

fordi udvalgsstrukturen er forskellig 

fra kommune til kommune, så er fordelingen 

nogenlunde således: Miljøteknik-natur-forsyning: 

9 poster; social-sundhed-ældre: 

6 poster; kultur-fritid: 

6 poster; børn og unge: 6 poster; 

arbejdsmarked-integration: 4 poster. 

Ude i kulden 

• 44 steder sidder der en radikal i økonomiudvalget 

– men det er ikke i de 

samme 44 kommuner, hvor vi er med 

i en konstitueringsaftale. I 8 kommu- 

Henrik Larsen ind 

i KLs forretningsudvalg 

Om det kommende arbejde siger 

de to: 

„Vi skal bruge vores nye indflydelse 

til at styrke det kommunale og regionale 

selvstyre. Men desværre har finansminister 

Thor Petersen givet de nye kommuner 

og regioner den værst tænkelige 

start. Finansministeren har indledt en 

sand kamp mod det økonomiske råderum, 

og det er helt urimeligt. Derfor bliver 

det en markant radikal prioritet i KL 

og Regionsrådsforeningen at sikre det 

kommunale selvstyre, hvis fremtid nu 

for alvor er sat på spil.“ 

ner er partiet ikke med i konstitueringen, 

men har alligevel fået en plads i 

økonomiudvalget. Kun 6 steder er vi 

med i konstitueringen uden at have 

fået en plads i dette centrale udvalg. 

• 7 steder er de radikale helt ude i kulden: 

ingen konstitueringsaftale, ingen 

plads i økonomiudvalget og (selvfølgelig) 

heller ingen post som udvalgsformand. 

Kun et enkelt sted – Kalundborg 

– er det lykkedes at sikre en 

plads som udvalgsformand uden at 

have været med i den oprindelige 

konstituering. 

En af de syv kommuner er Favrskov, 

hvor Marianne Saxtoft holder den oppositionelle 

fane højt: „At være kritisk, 

konstruktiv opposition kan være bedre 

end være medansvarlig for en politik, 

man ikke kan gå ind for. Det virker allerede 

befordrende for pressens interesse 

og dermed masser af omtale.“ 

Rekord på Samsø 

Radikal Danmarksrekord i fremgang 

blev sat på Samsø, hvor et samarbejde 

med Samsø Listen, SF og to små 

lokallister sikrede to ud af 11 pladser i 

kommunalbestyrelsen og en stemmeandel 

på 14,0 pct. mod 3,8 pct. sidste 

gang. Det sikrer Samsø en andenplads 

som radikal højborg – dog overgået af 

Holbæks 17,4 pct. 

På de følgende pladser kommer 

København (11,8 pct.), Lyngby-Taarbæk 

FFOTO: THOMAS BORGEERG, PPOOLFFOOTTO 

I Høje Taastru 

(11,1 pct.), Gent 

(10,6 pct.) og F 

Med tre byrå 

bro blevet den 

De Radikale. 

Også i Århus 

kommunens tr 

ter Peter Thyss 

tilføje: „det sig 

små partier og 

De „billigste 

med 2,8 pct. a 

Guldborgsund, 

B for bred 

Flere steder sik 

indsats at kons 

end der egentl 

Henrik Larsen har fået den tunge, politiske post 

som medlem af KLs bestyrelse og forretningsudvalg. 

Henrik Larsen er 41 år og konsulent. 

Han har siddet 8 år i Kolding byråd. 

Kristian Grønbæk Andersen, 51, cheføkonom, 

har siddet 4 år i Fyns amtsråd.

dflydelse 

p fik nyvalgte Nadeem Farooq Dansk Folkeparti til at skrive under på en konstitueringsaftale med masser af gode, radikale mærkesager. 

tofte (11,0 pct.), Holstebro 

rederiksberg (9,7 pct.). 

dsmedlemmer er Holstenye, 

jyske højborg for 

er der glæde: „Vi er nu 

edjestørste parti,“ bereten 

– men skynder sig at 

er mere om de andre 

valgkampen i 2005.“ 

“ mandater blev opnået 

f stemmerne i Bogense, 

Hjørring og Jammerbugt. 

de 

rede en aktiv, radikal 

stitueringen blev bredere, 

ig var lagt op til. 

„Det var radikal fortjeneste, at 

konstitueringen omfatter alle partier,“ 

fortæller Tage Nielsen fra Skanderborg, 

således, og i Hjørring måtte 

Thomas Mark sige farvel til en udvalgsformandspost 

for at sikre en 

bredere konstituering. 

Det beskidte spil 

Forhandlingerne på valgnatten kan 

være hårde, og der bruges ofte beskidte 

tricks for at få magten. Og 

tilsyneladende er det flere steder 

gået ud over radikale kommunalpolitikere. 

I Vejle kom Dorte Rørbye således i 

klemme i et spil, der gik ud på at 

vælte SFeren Flemming Christensen 

Nu er der også radikal repræsentation 

i Billund kommune 


„MAN HAR EN DEJLIG POSITIV tilgang 

til tingene i Det Radikale Venstre. 

Jeg glæder mig virkelig til at 

komme i gang, og jeg har fået et 

godt indtryk af bestyrelsen og det 

øvrige radikale bagland i kommunen.“ 

Den positive melding kommer fra 

Kai Bayer, som i dagene omkring 

nytår brød med Socialdemokraterne 

i Billund kommune og i stedet meld- 

for enhver pris. Og fra Egedal beretter 

Karin Friis Bach om, at De Radikale 

oprindelig var med i konstitueringen, 

men at der blev lavet et kup på 

selve konstitueringsmødet, hvor 4 

Venstre-folk og en socialdemokrat 

brød aftalen og stemte for en anden 

V-borgmester. 

Også i Holstebro gik det galt. Her 

var Torben Gudiksen blevet 2. viceborgmester 

og Lars Stampe formand 

for Børn-unge-udvalget, da konstitueringsforhandlingerne 

var slut. Troede 

de. For to partier skiftede mening, 

hvorpå forhandlingerne skulle genåbnes. 

Det valgte de tre radikale at 

sige nej til, hvorpå alle de andre 

partier indgik en ny aftale. 

te sig ind i Det Radikale Venstre. 

Kai Bayer var Socialdemokraternes 

spidskandidat ved kommunalvalget, 

og han blev udpeget til gruppeformand 

for partigruppen i det nye byråd. 

Men gennem hele valgkampen 

blev han modarbejdet af en fløj i 

partiet, bl.a. koncentreret omkring et 

par lokale fagforeningsledere, og på 

det konstituerende møde i sammenlægningsudvalget 

undlod den øvrige 

socialdemokratiske gruppe at stemme 

på Venstre-manden Ib Kristensen 

som borgmester. Det var ellers et led 

i en konstitueringsaftale, som sikrede 

Kai Bayer en post som formand for 

Glæde over resultatet 

Generelt er der dog radikal glæde 

over valgresultatet: 

„Vi har lavet en politisk rammeaftale 

for de næste fire år, hvor der er 

mange gode sager fra det radikale 

valgprogram og ingen tidsler,“ fastslår 

Gliese Pedersen fra Greve f.eks. 

Fra Frederiksværk-Hundested jubler 

Per Jensen over at være kommet i 

kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget: 

„Godt gået med kun 17 medlemmer.“ 

Også Lisbet Stemann Funk i Kerteminde 

er glad: 

„Det er 16 år siden, vi sidst var 

inde,“ lyder det fra det fynske. 

Borgmesterkandidat gik fra S til R 

udvalget for teknik og miljø, og 

som var kommet i stand, selv om 

Venstre har absolut flertal i kommunalbestyrelsen. 

Så havde Kai Bayer fået nok. I valgkampen 

var der valgforbund mellem S 

og R, og Kai Bayer arbejdede godt 

sammen med de radikale kandidater. 

Derfor var han heller ikke i tvivl om, 

hvor han skulle gå hen – og nu 

glæder han sig til at komme i gang: 

„Jeg har været politisk aktiv i 

tyve år og kender det kommunale 

spil ud og ind. Det bliver spændende 

at skulle arbejde inden for de 

nye rammer.“ 

11

12 

Niels Helveg 

fører blog-politik 

Af Astrid Haug 

Skattestoppet, Muhammedtegningerne, 

og 

en række danske og 

udenlandske toppolitikere 

spides af 

den tidligere udenrigsministers 

spidse pen 

FORHENVÆRENDE udenrigsminister, 

nuværende blogger. Sådan kan Niels 

Helveg Petersen karakteriseres, efter 

hans blog, radikale.dk/blog, er blevet 

lanceret. På bloggen giver Niels Helveg 

Petersen jævnligt sine skarpe 

analyser af og kommentarer til den 

aktuelle debat i og uden for Folketingssalen. 

„Bloggen er en udtryksform, der 

passer mig godt. Og så synes jeg, det 

er sjovt at prøve kræfter med de nye 

kommunikationsmuligheder,“ siger 

Niels Helveg Petersen, der første gang 

blev valgt ind i Folketinget i 1966. 

En blog, kort for web-log, er en 

dagbog på internettet, som jævnligt 

opdateres med korte tekster, hvor de 

seneste indlæg placeres øverst. 

Sproget er uformelt og et udtryk for 

bloggerens personlige synspunkter. 

Hovedet på bloggen 

Regeringen og Dansk Folkeparti er de 

oplagte skudsmål, når rigets tilstand 

bliver evalueret. I bloggen kan man 

blandt andet læse Niels Helvegs kommentar 

til statsministerens håndtering 

af sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. 

Niels Helveg Petersen 

giver her en lektion udi diplomatiets 

kunst, i form af et fiktivt brev fra 

statsministeren til de 11 ambassadører, 

som ønskede at mødes med 

statsministeren: 

„Kære Ambassadører. Tak for Jeres 

henvendelse, som jeg har læst med 

interesse. I Danmark hverken kan eller 

vil regeringen gribe ind over for pressen, 

men jeg forstår ønsket om at diskutere 

det passerede med den danske 

regering. Jeg må derfor anmode Jer om 

at tage kontakt til Udenrigsministeren 

for at aftale et møde. Venlig hilsen 

Anders Fogh Rasmussen“. 

Også skattestoppet, finansminister 

Thor Pedersen, udenrigsminister Per 

Stig Møller og en række udenlandske 

toppolitikere får lagt hovedet på 

bloggen. 

Ironisk Irak-kommentar 

På bloggen får Niels Helveg Petersen 

altid det sidste ord. Således også i 

denne artikel, her med en kommentar 

om tilbagetrækningen fra Irak: 

„Nu er den gal igen med Bush og 

Blair? Nu taler selv de om tilbagetrækning 

af tropper fra Irak, ja, britiske 

talsmænd taler om maj-juni som 

tilbagetrækningstidspunkt. Det er 

rystende. Skal man tro den danske 

regering, går nu selv de to herrer 

terroristernes ærinde. Det vil overraske 

dem begge, men den danske 

regering er klartskuende og konse- 

Af Erik Holstein, 

Journalist og forfatter 

JEG HAVDE FORNØJELSEN AF at 

læse Bjarke Larsens anmeldelse af min 

biografi om Marianne Jelved i sidste 

nummer. Den kan han ikke lide, hvad 

der ikke er så overraskende. For selvom 

anmeldelserne generelt har været 

fine, har jeg blandt radikale mødt 

både meget positive og meget negative 

reaktioner. Larsen hører udpræget 

til de sidste, hvad der er helt i orden 

for mig. 

Der er imidlertid en enkelt sekvens i 

anmeldelsen, der fortjener en kommentar. 

Fordi den eksponerer både 

Bjarke Larsens og – dele af – partiets 

grundopfattelse. Nemlig at bogen er 

„præget af den særlige populistiske 

tilgang til politik i almindelighed og 

„Det er sjovt at prøve kræfter med 

de nye kommunikationsmuligheder,“ 

siger Niels Helveg Petersen. 

kvent! Vi bliver til det sidste. Danmark 

lukker og slukker.“ 

Læs bloggen på 

www.radikale.dk/blog, 

eller skriv din kommentar 

til blog@radikale.dk 

En ond 

kynikers replik 

indvandrings- og integrationspolitik i 

særdeleshed, som Ralf Pittelkow og 

Erik Meier Carlsen har dyrket til perfektion. 

En grundlæggende kynisk holdning... 

osv.“ 

Herover sættes så Marianne Jelved, 

der „tør fremføre og fastholde upopulære 

synspunkter“. 

HERTIL HAR JEG BLOT to simple 

spørgsmål: Kunne man – i det mindste 

rent hypotetisk – forestille sig, at 

undertegnede samt Pittelkow og Meier 

også har nogle idealer, vi kæmper for? 

Er man nødvendigvis enten et ondt 

eller uvidende menneske, fordi man 

ikke helt deler Mariannes analyse af, 

hvordan man skaber det bedste samfund? 

Jeg ved, det er et kættersk spørgsmål 

– og jeg er helt flov over at stille det.

Globalisering 

betyder konkurrence 

Af Marianne Jelved 

NYBORG STRAND STÆVNET handlede 

om globalisering. Globalisering er en 

konkurrence om markeder og om kvalificeret 

arbejdskraft. Konkurrencen mellem 

landene og mellem deres uddannelsesinstitutioner 

om dygtige forskere og dygtige 

unge er i fuld gang. Danmark kan ikke 

lukke sig inde. Globaliseringen er et vilkår. 

Virkeligheden kan ikke skrues tilbage til 

tiden med Jysk Telefonselskab og KTAS. 

Og det er da ellers kun 10 år siden, de 

regionale telefonselskaber i Danmark 

måtte fusionere. 

Arbejdspladser flytter ud til f.eks. Indien 

og Kina. Men det er ikke bare almindelige 

lavteknologiske arbejdspladser. Indien og 

Kina uddanner rigtig mange ingeniører og 

andre med lange videregående uddannelser, 

og også videnarbejdspladser flytter ud. 

Booking af fly kan let foregå i Indien. Udvikling 

af ny medicin kan sagtens foregå i 

Kina. Det behøver ikke ske i Danmark. 

Konkurrencen mellem landene breder 

sig til uddannelsesinstitutionerne. Her bliver 

der konkurrence om de kloge hoveder. 

En naiv 

redaktørs svar 

Af Bjarke Larsen, redaktør 

HVEM PÅSTÅR – ELLER blot antyder 

– at Holstein, Pittelkow og Meier er onde 

og uvidende, og at de ikke har idealer, de 

kæmper for? Jeg gør det ikke i anmeldelsen, 

og jeg mindes ikke at have hørt eller 

læst andre give udtryk for det. 

Det er et helt andet problemkompleks, 

jeg opridser, men som Holstein udelader i 

sit citat. Lad mig derfor fortsætte citatet 

der, hvor Holstein stopper: 

„En grundlæggende kynisk holdning, 

som er blevet alment accepteret blandt 

analytikere og journalister, og hvis kerne 

er, at politikerne skal gribe og fastholde 

magten ved hele tiden at imødekomme 

folkestemningen. Gør man ikke det, 

tilhører man en arrogant elite.“ 

„Del jer efter anskuelse,“ sagde Viggo 

Hørup og det er og bliver efter min, de 

Det gælder både studerende og forskere. 

Danske virksomheder deltager også i 

konkurrencen om talenter og kreative 

medarbejdere og forskere fra hele verden. 

I DANMARK VIL VI skulle deltage i 

den konkurrence, hvis vi vil udvikle nye 

arbejdspladser. Derfor skal vi også have 

et mere positivt syn på det multietniske 

samfund, end vi normalt oplever i dag. 

De, der vil arbejde for udviklingen af Det 

Kreative Danmark, har en stor opgave i at 

stå i spidsen for et tolerant og åbent 

menneskesyn. Der er brug for at være 

superopmærksom på det sprog, der bruges 

i det offentlige rum. 

Når statsministeren holder tale, er der 

altid en sætning med, hvor budskabet er, 

at antallet af udlændinge, der kommer til 

Danmark er faldet. Det er et succeskriterium 

for regeringen. Det bliver sagt og 

forstået som i modsætning til før regeringsskiftet 

i 2001. 

For at nå det, har VOK især strammet 

reglerne om familiesammenføring. Det 

betyder, at danske statsborgere, der har 

været ude i verden og er blevet gift der – 

fleste radikales – og heldigvis mange 

andres – mening kernen i det repræsentative 

demokrati. Ud fra den grundholdning 

er der tale om en alvorlig krise for demokratiet, 

når det i disse år bliver stadigt 

mere accepteret at give køb på sine holdninger 

for at fastholde magten og at skjule 

sine virkelige holdninger og hensigter 

bag ’spin‘. 

SELVFØLGELIG ER politikere nødt til at 

forholde sig til folkestemningen i deres 

ageren, men ikke ved altid at holde kæft 

eller snakke flertallet efter munden. Det 

gælder også i indvandrings- og integrationsdebatten, 

som er omdrejningspunktet 

i sidste halvedel af Holsteins bog. Den 

frygt, der er i en stor del af befolkningen 

for de meget omfattende ændringer, samfundet 

står midt i, skal anerkendes og 

tages alvorligt (og jeg har personligt gen- 

MARIANNES 

KLUMME 

ofte med en højtuddannet ægtefælle, 

opgiver at flytte til Danmark med deres 

familie. Der er rigtig mange af den slags 

virkelige historier. 

Bl.a. derfor har Danmark i modsætning 

til vore nabolande en nettoudvandring af 

højtuddannede på 1.500 til 2.000 personer 

om året. 

Derfor advarer internationale analytikere 

mod den „fremmedfjendske holdning“, 

der præger Danmark set udefra, samtidig 

med at de roser dansk økonomi. Men 

dansk økonomi vil fremover bl.a. være 

afhængig af flere udlændinge i Danmark. 

DER SKABES HELE TIDEN billeder af 

virkeligheden, som skaber usikkerhed og 

frygt. Et eksempel er kriminaliteten. Der er 

billedet skræmmende højt af kriminelle 2. 

generationsindvandrere. 

Men sagen er, at 98 pct. af etniske 

danskere har ikke været straffet efter 

straffeloven, men det har 97 pct. af dem 

med anden etnisk baggrund heller ikke. 

Vidste du i øvrigt, at kun 5 pct. af 

muslimerne går til fredagsbøn. Det ligner 

vist kristnes deltagelse ved gudstjenester. 

tagne gange givet udtryk for, at jeg synes, 

toneangivende politikere i Det Radikale 

Venstre svigtede på dette område fra 

midten af 90’erne og frem). 

Men at tage denne frygt alvorligt er 

ikke det samme som at acceptere f.eks. 

den grove tone i debatten eller at give 

efter for selv de mest rabiate forslag fra 

Dansk Folkeparti – senest illustreret 

med de nye regler for at opnå dansk 

statsborgerskab. 

Hvis politik er at dele sig efter anskuelse, 

må det handle om – ud fra en bestemt 

grundholdning – at anvise andre 

og bedre måder at løse de forskellige 

samfundsproblemer på. Jeg er så naiv, 

at jeg håber og tror, det atter kan blive 

omdrejningspunktet i dansk politik frem 

for den nuværende, kyniske leflen for 

den umiddelbare folkestemning og 

laveste fællesnævner. 

13

14 

Masser af input 

om globalisering 

Rekord-mange deltagere på årets 

nytårsstævne på Nyborg Strand 


„DET LAVE FØDSELSTAL i Danmark 

og resten af Europa er et langt større problem, 

end at der bliver flere ældre. Og det 

er også det største tabu i debatten.“ 

„Hvis fødselstallet skal sættes op, skal 

forholdene for børnefamilierne forbedres – 

og det er ikke lige det, der lægges op til 

fra politisk side.“ 

Vurderingen kom fra Hans Kornø Rasmussen, 

lektor i international økonomi og 

ekspert i følgerne af de ændringer i befolkningens 

sammensætning, der er udsigt til i 

Danmark og det øvrige EU over de næste 

årtier. 

Han kom med et af de mange tankevækkende 

oplæg på årets nytårsstævne, 

der havde globaliseringen som tema. 

Stævnet blev fra mange sider rost som 

meget vellykket, og med 300 deltagere 

blev der sat ny rekord. Normalt ligger deltagertallet 

mellem 200 og 250. 

Zoner af undtagelsestilstand 

Søndag formiddag talte den danske terrorekspert 

Lars Erslev Andersen om den globale 

trussel fra terrorismen. Han benyttede 

lejligheden til at udtrykke sin store bekymring 

over mange af de tiltag, de vestlige 

lande har taget i kampen mod terror: 

„Den måde, vi har valgt at bekæmpe 

terrorismen på, er med til at øge det problem, 

vi vil løse,“ sagde han og advarede 

bl.a. mod de „zoner af undtagelsestilstand“, 

som USA har skabt rundt om i 

verden. 

„Hvorfor kommer der ikke flere protester 

mod de krænkelser af menneskerettigheder 

og demokrati, der finder sted fra USAs 

og andres side,“ spurgte han og nævnte 

overgrebene i Abu Ghraib, Guantanamo 

fangelejren, de hemmelige CIA-flyvninger 

og de hemmelige lejre, USA har rundt om 

i verden – herunder bl.a. i EU-lande som 

Polen. 

Også den øgede overvågning fik hårde 

ord med på vejen: 

„Det var ikke takket være de mange 

overvågningskameraer i Londons Under- 

Er globalisering en omskrivning af „grænseløs kapitalisme“ eller noget helt nyt? De 

300 deltagere ved årets Nyborg Strand stævne fik meget stof til eftertanke med hjem. 

grund, at man så hurtigt fik opklaret, hvem 

der stod bag bomberne i sommer. Det var 

fordi et familiemedlem til en af terroristerne 

ringede til politiet.“ 

Behov for reformer 

Både Hans Skov Christensen, adm. direktør 

i Dansk Industri, og økonomiprofessor Nina 

Schmidt fra Velfærdskommissionen understregede 

behovet for at udnytte den danske 

økonomi med lav ledighed til at gennemføre 

de nødvendige reformer, der skal fremtidssikre 

velfærdssamfundet. 

Mange af deres forslag var som taget 

direkte fra en radikal ønskeseddel, og det 

samme var deres grundholdninger. Nina 

Schmidt opsummerede situationen således: 

„Danmark har et stærkt udgangspunkt, 

men det sættes over styr, hvis man er for 

uambitiøs og ubeslutsom eller for langsom.“ 

Lørdag aften leverede operachef ved Det 

Kongelige Teater, Kasper Bech Holten, et 

veloplagt causeri over temaet: „Kan kunst i 

en globaliseret verden lære os, hvem vi 

er?“. Vi bringer senere på foråret et interview 

med Kasper Bech Holten. 

Kultureksport, det asiatiske vækstmirakel 

og de danske universitetsuddannelser 

i et globalt perspektiv var andre af de 

temaer, man kom rundt om. 

For meget medløb? 

Skal der endelig lyde en kritik af arrangementet 

er det måske, at de radikale grundholdninger 

ikke rigtig blev udfordret. Der 

var for meget medløb fra oplægsholdernes 

side. 

I forlængelse af, hvor stor vægt De 

Radikale f.eks. lægger på, at der er behov 

for øget indvandring for at bevare velfærdssamfundet 

på længere sigt, kunne det 

måske have været interessant at få problematiseret, 

hvordan partiet vil sikre, at øget 

indvandring ikke fremover er en økonomisk 

belastning af samfundet, sådan som det 

hidtil har været tilfældet. 

De tre dronninger 

Sædvanen tro blev nytårsstævnet afsluttet 

med en politisk debat. I år deltog Helle 

Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard og 

Marianne Jelved. Den livlige debat mellem 

„de tre dronninger“, som har været fyldigt 

omtalt i medierne, fokuserede bl.a. på 

Socialdemokraternes overvejelser om at 

tilslutte sig regeringens skattestop.

RADIKAL UNGDOM 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen 

på asser@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 23. januar 2006. 

Kedelig julegave 

Terrorpakken kunne vi godt have 

undværet. RU og VU siger nej til 

øget overvågning 

Af Klaus Bach, RUs retsordfører, 

bestyrelsesmedlem i Nej til øget overvågning 

I ÅR VAR DER EN ekstra pakke under juletræet. 

Det var en terrorpakke fra statsministeren 

og justitsministeren. Den var flot pakket ind. 

Venstres Ungdom og Radikal Ungdom har 

stiftet den nye forening „Nej til øget overvågning“, 

der har pakket gaven ud. 

Regeringen har med få undtagelser købt 

alle arbejdsgruppens anbefalinger. Og det er 

ikke små ændringer, der kommer til at ske, 

hvis pakken vedtages. Politiet får mulighed 

for at henstille til offentlige såvel som private, 

at de skal udnytte deres mulighed for 

kameraovervågning, og pålægge dem, hvordan 

kvaliteten af denne skal være, og hvordan 

disse optagelser gemmes. Vi kan med 

andre ord tvinges til at blive PETs forlængede 

arm og overvåge vores nabo! 

Et andet forslag er at Rigspolitiets Nationale 

Efterforskningsstøttecenter (NEC), der 

tager sig af efterforskning af fx kvindehan- 

Af Zenia Stampe 

Landsformand for Radikal Ungdom 

HVAD BLEV DER AF R i velfærdsdebatten? 

I flere måneder – ja ligefrem år – har Det Radikale 

Venstre varmet op til debatten om velfærdsreformer. 

Vi har stillet befolkningen ansigt 

til ansigt med de nøgterne kendsgerninger. Vi 

har spillet ud med konkrete reformforslag. Og vi 

har – ikke mindst – hånet det politiske flertal for 

manglende mod og lederskab. Derfor undrer det 

mig, at vi ikke var de første til at indtage dansegulvet, 

da Velfærdskommissionen i december 

åbnede ballet med sine 43 forslag. 

Dengang Velfærdskommissionen blev nedsat, 

var modstanderne hurtige til at finde på tilnavnet 

syltekrukke. Men Foghs strategi virkede: 

Med henvisning til Velfærdskommissionens 

arbejde veg han elegant uden om det sprængfarlige 

emne og vandt valget. I dag er det alligevel 

tydeligt, at statsministeren havde forreg- 

del, bliver en del af PET. Det vil betyde en 

30 pct.s forøgelse af PET, og det bliver gjort 

administrativt, da det ligger under ministerens 

kompetence. En stor del af politiets 

arbejde bliver med et vink mørklagt. 

Andre julegodter fra pakken er mulighed for 

masseaflytning af større områder, og at efterretningstjenesterne 

uden domstolskontrol eller 

begrundelse kan indhente personoplysninger 

fra fx kommunen og sundhedsvæsnet. 

RU OG VU ER PRINCIPIELT modstandere af 

øget overvågning af samfundet. Vi mener at 

samfundet bør være baseret på tillid og indsatsen 

på forebyggelse, så når regeringen afholder 

en terrorkonference i slutningen af januar, vil 

„Nej til øget overvågning“ være til stede med 

George Orwell-bøger og happenings. Inden da 

afholder vi møder med Elisabeth Arnold og 

Birthe Rønn Hornbech med henblik på at lave § 

20-spørgsmål. 

Vores mål er, at det går Fogh og Espersen, 

som det gjorde Tony Blair og George Bush, da 

deres pakke blev hhv. nedstemt og ikke gjort 

permanent. 

Se mere på www.nejtilovervaagning.dk 

net sig. At Velfærdskommissionen ville træde ud 

af sin skabers skygge og sætte sin helt egen 

dagsorden, var aldrig Foghs mening. Irritationen 

var derfor til at spore, da han blot fem timer 

efter offentliggørelsen af Velfærdskommissionens 

slutrapport kvitterede ved at feje hovedparten 

af reformforslagene af bordet: „Jeg kan 

overhovedet ikke se, hvad de forslag har med 

velfærdsreformer at gøre“, lød kommentaren. Så 

meget for 2 års arbejde for i alt 32 mio. kroner. 

Det lader heldigvis ikke til, at Velfærdskommissionen 

– efter at have udrettet noget nær 

det umulige – har tænkt sig at stikke piben ind. 

I løbet af to år har den formået at sætte en 

reformdagsorden – ikke bare i politikerkredse, 

men også i den brede befolkning. Hvem skulle 

have troet, at et flertal af danskerne en dag ville 

mene, at der er brug for velfærdsreformer, og at 

statsministeren har håndteret velfærdsrapporten 

dårligt? Og det sågar i en tid, hvor forbruget når 

ukendte højder, og man derfor skal have en 

Der er 100.000 overvågningskameraer i 

Danmark – 1 for hver 50 indbyggere. 

Er luften gået ud af ballonen? 

ualmindelig veludviklet abstraktionsevne for at 

få øje på behovet for reformer. 

Det er en ønskesituation for et reformvilligt 

parti som Det Radikale Venstre, og vi burde 

være i fuld sving med at sætte sejl. Men hov, 

hvor er vi henne? Det er, som om vi har tabt 

pusten af den grundige opvarmning og er blevet 

afventende frem for dagsordensættende. 

Selv De Konservative har været mere i front end 

vi os med helsidesannoncer og kontrollerede 

spjæt. 

Vi må også gøre vores til at holde gryden i 

kog, hvis ikke Fogh endnu engang skal lykkes 

med at lukke – og i bedste fald kontrollere – 

debatten. Til det formål er det ikke nok blot at 

koge suppe på gamle mærkesager. Velfærdssamfundet 

har brug for et grundigt sundhedstjek, 

og det er på tide, at Det Radikale Venstre 

atter indfinder sig i fortroppen blandt de reformivrige. 

Ferien er forbi. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk 15

16 

Primitiv, 

politisk retorik 

NÆSTEN ENHVER „DEBAT“ i aviser og på tv 

handler om med saglige argumenter og små 

personlige bidskheder at vise, at den anden 

tager fejl. 80 pct. af den politiske samtale drejer 

sig om at finde (på) problemer og forklare, 

hvorfor min modstander er mindre klog end mig. 

Det er ikke mere avanceret end dialogen 

mellem to fodboldholds supportere. 

Jeg tror, at der ligger uanede ressourcer i 

som det foreløbig eneste parti at stoppe smædetalen: 

Stort set at stoppe kritikken og ophøre 

med at definere os negativt – altså ved at 

tage afstand fra de andre. Selv fra Dansk 

Folkeparti. 

Jeg foreslår, at vi opbygger en kultur, hvor vi 

stort set udelukkende definerer os positivt, 

hvor vi aldrig forarges over regeringens uhøfligheder, 

hvor vi aldrig bestyrtes over dens udviklingspolitik. 

I stedet har vi nogle ideer, der er 100 gange 

bedre – for vi kan skaffe både i pose og i sæk: 

Bæredygtigt miljø, højt uddannet arbejdsstyrke, 

social velfærd, lav ulighed, dynamisk erhvervsliv 

og masser af ulandshjælp. 

Vi burde slet ikke have tid til at tale om 

„skandaløs mangel på ministeransvar“ eller til at 

hovere over, at Per Stig Møller gør som han får 

besked på. For vi har så afsindig meget godt at 

sige. Og vi – vælgerne – er alt for kloge til at 

spilde vores tid på mudderkastning. Det er jo 

derfor indslagene i TV/radio er blevet så korte! 

Jeg tror, at vi kan skabe mirakler, hvis vi i 

stedet for at slå med den elendige taske begynder 

at hive kaniner op af den. 

(Forkortet af red.) 

Kristian Aa. Rasmussen 

Rouen, Frankrig 

VORES MEDLEMMER AF regionsrådene 

skal have en organisation i ryggen, som har 

et selvstændigt ansvar for økonomi, samarbejde 

med de valgte politikere og kommende 

regionsvalg. 

Der vil nemlig være stor risiko for, at et 

regionsled, der er oprettet som en paraply 

for 15-20 kommuner, vil komme til at fungere 

efter mindste fællesnævner. Vil det være 

tilfredsstillende for vores regionsrådsmedlemmer 

og organisationsfolk? 

Regionsforeningen kan evt. også være 

koordinator for valgkredsene. 

Regionsforeningen skal ikke have egentli- 

RADIKAL DEBAT 

Vi fortjener et bedre politi end det, vi har i dag, mener skribenten. 

Dårligt politi 

DET DANSKE POLITI HAR REELT frie beføjelser og ingen styring. Ledelse 

måske, men politiet optræder ikke, som om korpset er ledet. 

Hver gang det går galt, så er vennerne i statsadvokaturen parat med frifindelser, 

ligesom domstolene ofte vælger ikke at tage de dele af retsplejeloven, 

der skal beskytte almindelige borgere, alvorligt. 

18 maj, Tielst, Dalum Papirfabrik. Alt sammen eksempler på, at vi har et 

politi, der er dårligt uddannet, dårligt ledet og præget af en alt for høj korpsånd. 

I mine øjne er en reform af strukturen, en kritisk gennemgang af ledelsen og 

en revision af uddannelsen påkrævet øjeblikkeligt. 

Vi kan få og skal have bedre politi for pengene. 

Ebbe Hansen 

København Ø 

En selvstændig regionsforening 

ge medlemsaktiviteter men et delegeretmøde 

om året. 

Forhåbentligt bliver der de fleste steder 

sammenfald mellem kommuner og opstillingskredse, 

således at kommuneforeningerne 

kan være ansvarlige for valg til både 

kommunalbestyrelser og folketing. De steder, 

hvor der ikke er sammenfald, kan kommunerne 

oprette et kredsudvalg som paraply. 

Et kredsudvalg skal kun fungere, når der 

skal være folketingsvalg. Medlemsaktiviteter 

skal ligge i kommuneforeningerne. 

Med landsforbund, regions- og kommuneforeninger 

får vi en reduktion fra 4 til 3 

niveauer, vi får en struktur, der svarer til den 

politisk/administrative – og det er på disse 

niveauer, den offentlige partistøtte udbetales. 

Vi skal samtidig have fastlagt, hvilke 

niveauer der skal udpege/vælge landsmødedelegerede, 

medlemmer af HB og sektorpolitiske 

udvalg samt opstille EP-kandidater. 

Mette Frederiksen, 

amtsformand i Storstrøms amt 

mangeårig kreds- og lokalforeningsformand 

medlem af regionsudvalg/Sjælland

RADIKAL DEBAT 

Fleksible vedtægter 

I NORDJYLLAND ER DER et stærkt ønske om at 

videreføre amtsforeningen som regionsforening. 

Det er først og fremmest i det regi, vi holder temadebatter 

og møder vores folketingsmedlemmer. Amtsforeningen 

har desuden fungeret som støttepædagog 

og fødselshjælper for kreds- og kommuneforeninger. 

For at holde debatten om EU og andre internationale 

forhold i gang, mener jeg også, at udpegningen af en 

EP-kandidat bør bevares i regionen. Og så udgør 

amts-/regionsforeningen en uundværligt base for vores 

regionsrådsmedlem. Vi havde netop forleden det 

første, meget velbesøgte, møde i Vagn Kvists baggrundsgruppe. 

Men hvis andre landsdele ikke finder det hensigtsmæssigt, 

kunne de måske organisere sig på anden vis. 

Vedtægterne bør i det hele taget være så fleksible, at 

de tillader lokale løsninger på lokale problemer. Og 

kun med de allermest nødvendige rammer i landsvedtægterne. 

(Forkortet af red.) 

Jørgen Harder 

Nørresundby 

Jesus og Muhammed 

DER ER DEN LILLE „TWIST“ i hele spørgsmålet om 

forhånelse og blasfemi, at den kristne guds adelsmærke i 

skikkelse af Jesus netop er at blive forhånet. Jesus er jo historiens 

første „anti-helt“, en mand, der vil, at vi „skal vende den 

anden kind til“ og hvis „kongerige ikke er af denne verden“. 

Ikke lige en rolle for Jean Clade van Damme... 

Så er der straks mere James Bond i Muhammeds stridssværd 

og militære sejre, en rigtig, vaskeægte macho-helt – 

hår(d) på brystet og kompromisløs i sin kamp for det gode 

(som han selvsagt ved, hvad er). En mental forfader til vore 

dages Søren Krarup, for hvem det sande ikke er udleveret af 

Gud til alle, men står prentet med runer på indersiden af 

hans pandeskal. Det er derfor, det så ofte kommer forvansket 

ud: Han læser det hele tiden spejlvendt! 

Men det tog mere end 1500 år at få pillet den præste- og 

kirkeskabte selvhøjtidelighed ud af kristendommen – selv 

vores egen Søren Kierkegaard måtte med skarp og ironisk 

penneføring kæmpe een af de sidste kampe for at banke ind 

i de kristne betonhoveder i kirken, at Gud og Jesus er vore 

ypperste humorister og derfor naturligvis hverken kan eller 

må kvæles af menneskelig snæversynethed, småtskåren 

middelmådighed og prætentiøs selvhøjtidelighed. 

Den erkendelse ligger måske ikke lige for i Islam grundet de 

mentale forskelle mellem Muhammed og Jesus, men det udelukker 

jo ikke, at religionens (Islams) syn på, opfattelse og 

fortolkning af Muhammed også med tiden vil ændres. 

Men selvfølgelig skal vi stå fast. Klippefast. Det skylder vi 

de stakkels muslimer, der stadig må leve under et religiøst åg, 

som det tog vores egen civilisation 1500 år at slippe fri af. 

Helge Hübschmann 

Tommerup 

Bland dig... 

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og 

på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via 

email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, 

debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. 

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. 

Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens 

bagsidens ’Indspark’ kan rumme helt op til 400 ord. 

Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade 

dine indlæg. 

Leve republikken 

HVEM BLIVER DEN første folketingspolitiker 

til at foreslå monarkiets 

ophævelse? 

Det er radikal politik at sikre 

reel lighed og reelt demokrati. 

Hvem tør stå ved holdningen? 

Hvem tør tage debatten i offentligheden? 

Hvis det kan friste, så har jeg 

allerede en liste med ikke-radikale, 

der melder sig ind den samme 

dag, en radikal folketingspolitiker 

fremstår i medierne med forslaget: 

Vi nedlægger monarkiet helt. 

Lad os slippe af med det tunge 

åg af dobbeltmoral – giv os republikken 

Danmark! 

Martin Sigaard 

Hedehusene 

Er der en modig, radikal folketingspolitiker, 

som offentligt vil arbejde 

for at afskaffe monarkiet? 

Kolonimagter kan 

lære af Grønland 

JEG KUNNE GODT FORSTILLE MIG, at andre „gamle kolonimagter“ også 

tog deres ansvar for deres tidligere kolonier, som Danmark har gjort med Færøerne 

og Grønland. Begge lande er tidligere danske kolonier, i dag er de danske 

amter med henholdsvis selvstyre på Færøerne og hjemmestyre i Grønland med 

demokratiske valg efter dansk mønster. Begge lande modtager økonomisk 

støtte i form af bloktilskud og er en del af det danske rigsfællesskab. 

Set med mine øjne har Danmark gjort det rigtige ved at lade den danske 

grundlov gælde for disse to lande, indtil de selv har oprettet og indført 

deres egne grundlove, og begge lande vælger deres to repræsentanter hver 

til Folketinget. På denne måde drager Danmark omsorg for, at vore „gamle 

kolonier“ bliver til velfungerende demokratier, og i den udstrækning der er 

behov for, er der spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under dem. 

Jeg tror, andre lande med fordel kan kopiere den danske model, og dermed 

yde noget til gengæld for det, der blev taget i kolonitiden. 

Knud Otto Fyhring 

Agerbæk

LANDET RUNDT 

Det næste nummer udkommer onsdag den 8. februar 2006. Sidste frist for indlevering 

af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 26. januar kl. 10.00. Meddelelser til 

Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. 

Redaktion – Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail rvhebc@ft.dk 

København/Frederiksberg 

Jacob Kirk Jensen • Vælgerforen. for København/Frederiksberg 

• Ny Kongensgade 18 5tv 

1557 København V • tlf.: 33 13 03 31 

e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

www.radikale.dk/hovedstaden 

Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14 

NYTÅRSKUR 2006 – 21. JANUAR 

Så er det blevet tid for nytårskuren med de tre 

radikale tenorer: Lørdag den 21. januar kl. 21. Vi har 

skiftet det store sceneshow ud med gode politiske 

taler, lækker øl og pindemader, regulær dansemusik... 

og hyggelige, søde og lækre radikale. Nytårskuren 

foregår i år i festsalen på Borups Højskole, 

Frederiksholms Kanal 24. Pris: 200 kr. Billetterne 

sendes til dig med post fra Billetlugen. Læs mere 

om nytårskuren på de tre tenorers hjemmesider: 

www.bondam.dk/nytaarskur, www.helveg.dk/nytaarskur 

eller www.khader.dk/nytaarskur. 

MEDLEMSMØDE OM MEDIER OG KULTUR 

Årets første medlemsmøde i Hovedstadens Radikale 

Venstre sætter fokus på medie- og kulturpolitikken. 

Det Radikale Venstres medieordfører, 

Simon Emil Ammitzbøll, og Venstres politiske 

ordfører, Jens Rohde, lægger op til diskussion. 

Medlemsmødet finder sted den 25. januar i 

Vartovs store sal, Farvergade 27 opgang H kl. 

19.30. Alle er velkomne. 

NYT PÅ NETTET 

Der sker løbende en række nye tiltag på partiets hjemmeside www.radikale.dk, som skal 

sikre det bedst mulige informationsniveau til vores medlemmer og andre besøgende. 

Af de nyeste tiltag kan nævnes: 

Radikale.dk/velfaerd: Lanceret i forbindelse med Velfærdskommissionens afsluttende 

rapport. Der orienteres løbende om Det Radikale Venstres bud på fremtidens velfærd. 

Her kan du også deltage i den åbne debat. 

Radikale.dk/terror: Læs Det Radikale Venstres bud på et bedre terrorberedskab, 

herunder en terrorkommission. 

Radikale.dk/irak: „Hjælp til selvhjælp“ er kodeordet i Det Radikale Venstres Irakpolitik. 

Ugentlig nyhedsoversigt: Hver uge udsendes en oversigt over den forgangne uges 

radikale nyheder. Vil du gerne skabe overblik, er den ugentlige nyhedsoversigt et godt 

supplement eller alternativ til Radikale Nyheder. 

Radikale.dk/blog: Her giver Niels Helveg Petersen jævnligt sine skarpe analyser af 

og spydige kommentarer til den aktuelle debat i og uden for Folketingssalen. 

Vel mødt på radikale.dk! 

EUROPÆISK VISIONSDAG I KØBENHAVN 

Under overskriften „Tag Europa alvorligt“ har DRV i i 

hovedstaden indbudt en række prominente EUdebattører 

til at komme og give deres bud på, hvad 

der skal kendetegne radikal europapolitik i fremtiden. 

I panelet sidder Steen Gade, Nyt Europa, Erik Boel, 

Europabevægelsen, Trine Pertou Mach, Udfordring 

Europa, Martin Ågerup fra CEPOS, Lone Dybkjær og 

Anders Samuelsen. Vi har fået Annegrethe Rasmussen, 

Informations Europakorrespondent, til at være 

ordstyrer og inspirator under formiddagens diskussion. 

Efter paneldebatten går vi i workshops og 

udformer en ti-punktsplan der kan fremlægges for 

den radikale hovedbestyrelse og overdrages til 

folketingsgruppen. Visionsdagen finder sted den 4. 

februar kl. 11–16 i Vartovs store sal, Farvergade 27. 

Der vil blive serveret sandwich undervejs. Tilmelding 

er nødvendig senest onsdag den 1. februar til Mette 

Annelie Rasmussen på: mette_a_rasmussen@hotmail.com. 

Alle er velkomne! 

MEDLEMSMØDE: ADSKILLELSE 

AF KIRKE OG STAT? 

Februars medlemsmøde finder sted den 22. februar 

kl. 19.30 i Vartovs store sal, Farvergade 27. Mød 

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen til en 

oplysende debat om dette værdipolitiske og 

forfatningsretlige spørgsmål. Alle er velkomne. 

JOURNALISTER OG TEGNER SØGES 

Vi søger journalister og en tegner, der vil være 

med til at gøre Radikal Dialog stadig bedre. Er du 

interesseret, så kom til det næste redaktionsmøde 

den 2. februar i vælgerforeningens lokaler, Ny 

Kongensgade 18, 5. tv. Kontakt Christian Holm 

Donatzky, christian@donatzky.dk (tlf. 28 49 44 35) 

eller Anders Elmeskov, anders@heimdalsgade.dk 

(tlf. 30 29 95 30). 

Københavns amt 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 

2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10 

e-mail: tallerup@ofir.dk 

LYNGBYKREDSEN: ÅBENT NYTÅRSMØDE 

Fredag 20. januar kl. 19.30 holder Lyngbykredsen sit 

traditionelle nytårsmøde med debat samt let 

fortæring. Gæsteindleder: Forskningschef Torben 

Tranæs, Rockwool-Fonden. Sted: Lindegården, Peter 

Lundsvej 8, Bondebyen i Lyngby. Alle er velkomne. 

Forudgående tilmelding aht. madindkøb til kredsens 

sekretær: Lisbeth Risbjerg Andersen på: 

lisbeth.risbjerg@tdcadsl.dk 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

MED TEMADEBAT 

Tirsdag 31. januar kl. 19.30. Københavns Amts 

medlemmer af det nye regionsråd for hovedstaden 

samt vort nuværende amtsrådsmedlem er inviteret 

til at diskutere det kommende arbejde i lyset af de 

forestående velfærdsdiskussioner. Sted: Amtsgården 

i Glostrup. 

Frederiksborg amt 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35 

e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Mandag den 23. januar kl. 19.30 på Allerød Bibliotek. 

Husk, at amtsbestyrelsens møder er åbne for 

alle medlemmer i amtet. Dagsorden for mødet vil 

blive lagt på amtsforeningens side på drv.dk ca. en 

uge før mødet. 

Storstrøms amt 

Anne Hansen • Øbjergvej 5 • Ring 

4750 Lundby • tlf.: 60 12 84 92 

e-mail: anne.hansen@gmx.net 

AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE 

Tirsdag den 24. januar kl. 19.30 i Hollænderhaven, 

Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg. 

EU CAFÉ-DEBATMØDE 

Mandag den 30. januar kl. 19.30 på Café Einstein i 

Vordingborg med bl.a. Simon Emil Ammitzbøll.

AMTSBESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 7. februar kl. 19.30 i Hollænderhaven, 

Fuglebakken 3, Vordingborg. 

AMTSPOLITISK UDVALGSMØDE 

Tirsdag, den 21. februar kl. 19.30 i Hollænderhaven, 

Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg. 

Bornholms amt 

MEDLEMSMØDE MED ELISABETH GEDAY 

Vi mødes med vor repræsentant på Tinge tirsdag 

den 21. februar kl. 19.00 på Centralbiblioteket i 

Rønne til en god snak og en gensidig orientering 

om forhold af betydning for Bornholm. Foreningen 

sørger for en kop kaffe og noget til. 

Sønderjyllands amt 

Per Kleis Bønnelycke 

Møllegården 21 • 6340 Kruså 

tlf.: 74 67 67 67 • e-mail: per.kleis@mail.dk 

Hjemmeside: www.radikale.dk/sja 

ØSTEUROPA – VORES ANSVAR 

Torsdag den 2. februar kl. 14.30 med præst og 

forfatter Asger Baunsbak-Jensen, tidligere landsformand 

for DRV. Sted: Rønshoved Højskole, Højskolevej 

4, Rønshoved, 6340 Kruså. 

DANSK POLITIK EFTER SYSTEMSKIFTET 2001 

Mandag den 6. februar kl. 9.30 med Marianne 

Jelved. Sted: Rønshoved Højskole, Højskolevej 4, 

Rønshoved, 6340 Kruså. 

RADIKALE FYRAFTENSMØDER 

I AABENRAA MED BENTE DAHL 

Mandagene den 6. februar, 6. marts, 3. april og 1. 

maj kl. 17–18. Alle er velkomne. Sted: Højskolen 

Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. 

Århus amt 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18 

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk 

ÅRV: MØDER I KOMMUNALPOLITISK 

FØLGEGRUPPE 

Mandagene den 23. januar, 6. februar og 20. 

februar. Alle dage er kl. 16–18 på Århus Rådhus – 

nyt værelse 377. Ny kontaktperson: Jonna Fonnesbæk, 

jofo@aabc.dk, tlf. 86 14 26 26. 

AMTSBESTYRELSESMØDE 

Mandag den 23. januar kl. 19.00 i Rosensgade 24, 

1. Århus. Dagsorden udsendes til amtsbestyrelsens 

medlemmer. Kontakt evt. tlf. 86 14 26 26. 

Se radikaleaarhus.dk og radikale.dk/aarhusamt. 

Nordjyllands amt 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 

9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76 

e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk 

AALBORG-KREDSENE: 

MØDE FOR NYE MEDLEMMER 

Tirsdag 24. januar kl. 19.00 i RU’s nye lokaler, 

Korsgade 37, over gården. Velkommen til nye 

medlemmer. Orientering om de muligheder man 

som radikal har for politisk indflydelse lokalt, 

regionalt, nationalt og internationalt. 

ÅRSKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag 31. januar. Sted og klokkeslæt hos Kjeld L. 

Jørgensen, tlf. 98 38 70 20. 

AMTET: KOMMUNALPOLITISK MØDE 

MED BL.A. MARIANNE JELVED 

Onsdag 1. februar, kl. 18–22 på Amtsgården, Niels 

Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Tilmelding til 

jonapeter@has.dk, tlf. 98 92 33 81. 


BESTYRELSES- OG MEDLEMSMØDE 

Mandag 6. februar i RU’s nye lokaler. Korsgade 

37, over gården. Kl. 18.00: Bestyrelsesmøde. Kl. 

19.30: Medlemsmøde om bl.a. arbejdet i det nye 

Aalborg Byråd og Regionsrådet samt om Kommunens 

overtagelse af amtets institutioner. 


RADIKALT FORUM – DEBATMØDE 

Tirsdag 21. februar kl. 19 i RU’s lokaler, Forchhammersvej 

5, Aalborg. Tema: Kommunalreform, hvad 

nu? Indledere: bl.a. Preben Pedersen. 

LANDET RUNDT 

STUDIETUR TIL 

BRUXELLES & STRASBOURG 

I dagene den 25. til 29. marts arrangeres en studietur til Strasbourg og 

Bruxelles med temaet: „Menneskerettigheder i Europa“. 

PROGRAMMET er under udarbejdelse, men vil komme til at indholde et besøg 

hos Europarådet og den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg 

og et besøg hos MEP Anders Samuelsen i Bruxelles samt møder i EU-kommissionen 

og med parlamentsmedlemmer, der arbejder med dette emne. 

TURENS PRIS bliver op til kr. 600. Dette dækker ophold og kvartpension. Der 

betales tillæg for enkeltværelse. Turen starter og slutter i Bruxelles. Rejsen mellem 

Danmark og Belgien bestilles individuelt. 

TILMELDING til turen skal ske senest den 12. februar 2006. 

Netværk for 

„verdslige muslimer“ 

NASER KHADER er en af de centrale initiativtagere 

til et netværk for „verdslige 

muslimer“, der allerede har fået en del omtale 

i medierne. 

Netværket skal være en modvægt mod 

det, den radikale MFer kalder „de højrøstede 

imamer“. 

„Det er vigtigt, at andre begynder at sige 

fra, så de ikke får lov til at tegne et forkert 

billede af holdningerne hos danske med 

muslimsk baggrund,“ har han sagt til flere 

aviser. 

NETVÆRKET ETABLERES 4. februar, 

hvor der er indkaldt til møde i Landstingssalen 

på Christiansborg fra kl. 12.00 

til 16.00. Tilmelding er nødvendig og 

kan ske til Naser Khaders sekretær, Helle 

Eiberg Thorup, på e-mail rvheet@ft.dk 

RADIKAL POLITIK • DE NÆSTE NUMRE 

NR. DEADLINE (TO.) UDKOMMER 

2 26.01 08.02 

3 23.02 08.03 

4 16.03 29.03 

5 12.04* 26.04 

6 04.05 17.05 

Den anførte deadline er stof til Landet 

Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk 

(Forslag til redaktionelt stof bedes sendt 

til: redaktion@radikale.dk) * Onsdag 

YDERLIGERE OPLYSNINGER om turen og tilmelding ved Martin Schaumann, 

tlf. 86 18 74 08 eller email: martin.schaumann@aarhusmail.dk 

19

Hensynet til forældrenes ønsker må 

ikke ske på bekostning af barnet 

Af Kim Sejr, folketingskandidat 

TVUNGEN BORTADOPTION er en nødvendig 

humanistisk indgriben for at redde mindre børn 

fra vanrøgt fra starten af deres liv. 

Desværre er debatten om brugen heraf tabubelagt, 

fordi det indebærer et stort indgreb i den 

personlige frihed – for den voksne. Og samtidig 

har der været eksempler på kommuner, der har 

anvendt bortadoption frem for anbringelse ud fra 

et økonomisk motiv, hvilket er misbrug af denne 

mulighed. 

Fordi tvangsadoption er så vidtgående et indgreb, 

bruges det meget sjældent. Men når det er 

åbenlyst, at fraværet af forældreevne hos barnets 

biologiske forældre udgør en betydelig risiko for 

barnets udvikling, så bør der kunne gribes ind 

meget tidligt. Der er i virkeligheden tale om en 

nødværge-situation, som samfundet udfører på 

vegne af barnet. 

Vi taler her om forældre, der har et massivt 

misbrug, er svært sindslidende, kraftigt udviklingshæmmede 

eller tidligere har fået et eller flere børn 

tvangsanbragt på grund af mishandling eller 

anden form for groft omsorgssvigt. 

FORDELENE VED EN tvangsadoption af helt 

små børn er naturligvis, at de tidligt får mulighed 

for at etablere den vigtige følelsesmæssige kontakt 

til de personer, som skal være barnets voksne 

fremover. Desuden kan adoptivforældrene ikke 

som plejeforældre opsige adoptivforholdet, hvilket 

kan virke som en stabiliserende faktor. 

Man kan overveje at udvide adoptionsbegrebet 

– så adoptionsforældrene godt nok overtager forældremyndigheden, 

men så de biologiske foræl- 

INDSPARK 

Tvungen bortadoption 

– en humanistisk pligt 

Bliver der 

tvangsbortadopteret 

for få 

børn? 

dre får en samværsret. En sådan løsning kunne 

man gøre brug af i de tilfælde, hvor barnet har 

fået et forhold til sine biologiske forældre, men 

hvor forholdet mellem barn og forældre er så 

forstyrret, at det på længere sigt indebærer stor 

risiko for barnets udvikling. 

Når det offentlige griber ind i forholdet mellem 

børn og deres forældre, skal målet i første omgang 

være at hjælpe forældrene til at udvikle eller 

forbedre deres forældreevne, så barnet kan blive i 

eller hurtigst muligt vende tilbage til sit oprindelige 

miljø. Men det er ikke altid den bedste løsning. 

ET BARN, DER LEVER sine første måneder på 

et hospital på grund af heroinabstinenser, kan anbringes 

i plejefamilie og få etableret trygge forældre-relationer. 

Men efter et par år kan plejefamilien 

i princippet blive ringet op af socialforvaltningen 

og få at vide, at barnets mor har været uden for 

stofmisbrug i et år, så nu skal barnet hjemgives. 

Et par år senere bliver det klart, at barnets mor 

har genoptaget heroinmisbruget, og plejefamilien 

bliver spurgt, om de kan have barnet boende 

igen. I mellemtiden kan plejefamilien have adopteret 

et andet barn og siger nej. Herefter anbringes 

barnet nu på institution. 

Er det rimeligt? Nej, vel er det ej. 

Jeg erkender, at hensynet til barnet let kan 

komme i konflikt med hensynet til forældrene og 

retten til et familieliv. Vi har en børnekonvention, 

der påbyder os at beskytte børnene, men vi har 

også en konvention, der påbyder os at beskytte 

familielivet. Hvordan kombinerer vi disse hensyn? 

Udgangspunktet bør efter min mening være, at 

hensynet til forældrenes ønsker ikke skal ske på 

bekostning af barnet. 

Børnene skal i ikke være ofre for de voksnes 

manglende mod til at gøre, hvad der er nødvendigt 

for at yde børnene beskyttelse. 

MMaskkiinnel maaggasiinnpost 

ID 42158 

Afs.Postboks 7777 

7000 Fredericia 

’’ 

Vi vil give imamerne 

kamp til stregen, og 

vi vil synliggøre for 

danskerne, at der er 

mange moderate, demokratiske 

muslimer 

Naser Khader i 

Jyllands-Posten

18. jan. 2006 - Radikale Venstre

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?