18. jan. 2006 - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

4 Kommunale tilskud skal saneres En udligningsreform skal stille kommunerne mere lige, fastslår Ole Glahn Af Bjarke Larsen DE HAR STOR BETYDNING for kommunernes økonomi, men det er hverken den højere retfærdighed eller den højeste visdom, som gennem årene har afgjort, hvordan de er blevet skruet sammen. Spillet om de mange millioner kroner, der flyttes rundt mellem kommunerne, er på vej ind i en afgørende fase. HJEMMESIDEN SKAL FORBEDRES Gode idéer efterlyses Vi taler om de udligningsordninger, der flytter store millionbeløb rundt mellem kommunerne, og om de bloktilskud, staten giver til kommunerne for at løse forskellige opgaver. Ordningerne har formeret sig ved hjælp af knopskydninger og særaftaler, så de færreste i dag har det fulde overblik over pengestrømmene. Men i løbet af de kommende uger skal der laves en udligningsreform, og Det Radikale Venstre er parat til at medvirke til en løsning, hvor omfordelingen fremover er baseret på nogle faste, objektive kriterier. Det fastslår partiets kommunalpolitiske ordfører Ole Glahn. I øjeblikket fordeles bloktilskuddene på baggrund af kommunernes skattegrundlag, og det betyder, at de rigeste kommuner får mest. I stedet skal man efter Ole Glahns mening fordele pengene ud fra befolkningstallet, og det er da også denne model, der lægges op til i en rapport om problemstillingen, der blev offentliggjort i december. Han siger: „Der skal være en høj grad af lighed i kommunernes opgaveløsning. Det kan ikke være rimeligt, at borgerne på Lolland skal stå meget svagere end i Nordsjælland, fordi man på Lolland både har DEN RADIKALE HJEMMESIDE SKAL VIDEREUDVIKLES og forbedres. Både den offentlige del og de interne sider for medlemmer og tillidsfolk skal opdateres. Ideer og erfaringer efterlyses. Alle medlemmer inviteres derfor til at komme med indspark. Hjemmesiden blev fornyet for få år siden, og for første gang blev der skabt et internt netværk, som medlemmerne kan logge sig på. Ikke desto mindre kan det allerede nu konstateres, at den valgte løsning ikke leverer en optimal teknisk platform for hjemmesiden og netværket. Flere brugere af hjemmesiden har også efterlyst et andet layout og flere muligheder på den offentlige del af hjemmesiden. Landsforbundet vil derfor i det kommende år udvikle og forbedre hjemmesiden. Alle medlemmer inviteres derfor til at komme med indspark om, hvordan hjemmesiden skal udvikles. Vi har lavet en særlig side på radikale.dk/web2006, hvor du kan bidrage med dine erfaringer og ideer. højere sociale udgifter og et lavere skattegrundlag til at løse velfærdsopgaverne for. Men samtidig er det vigtigt, at der stadig er lokalt selvstyre og en tilskyndelse til at løse opgaverne så effektivt og billigt som muligt.“ Loft over ændringer I øjeblikket bliver der givet omkring 10 mia. kr. i særlige tilskud, og det beløb skal sættes kraftigt ned i forbindelse med en reform. Bloktilskuddene skal begrænses ved at staten skal give mindre til de kommuner, der har en god selvfinansiering: „Behovet skal beregnes individuelt for hver kommune. Hvad er kommunens skattegrundlag, og hvor stort er udgiftsbehovet? Det skal defineres ud fra objektive kriterier som f.eks. antallet af ældre, antallet af ledige, antallet af børn osv.“ Fra regeringens side har man lovet, at der i de første fire år højst vil ske ændringer på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget pr. år i både op- og nedadgående retning. Særinteresser Spørgsmålet er, om regeringens skattestop kommer i vejen for en fornuftig ordning. Sker det, forlader De Radikale forhandlingerne: „Vi vil ikke være med til at sanktionere skattestoppet,“ fastslår Ole Glahn. Samtidig besværliggøres forhandlingerne af, at politikerne er udsat for en intens lobby-virksomhed fra borgmestre og andre kommunalpolitikere, der hver især arbejder for en ordning, som vil tilgodese lige præces deres kommune. Også derfor er det vigtigt en gang for alle at få fastlagt nogle grundlæggende, objektive kriterier, så man undgår disse slagsmål i fremtiden. Læs mere om kommunalvalget på side 10-11.
Socialliberalismen har sejret Liberalismen, konservatismen og socialdemokratismen er alle i krise, fordi socialliberalismen er den mest tidssvarende ideologi – bl.a. i lyset af globaliseringen. Af Lars Bo Kaspersen, Professor ved Center for Business and Politics, Copenhagen Business School I DET MESTE AF DET 20. århundrede har en række politiske ideologier kunnet gøre sig gældende: liberalisme, konservatisme, kommunisme, socialdemokratisme, socialliberalisme og fascisme. Som bekendt stod de liberale, konservative, socialliberale, socialdemokratiske og kommunistiske kræfter sammen og bekæmpede fascismen. Senere forenedes de liberale, konservative, socialliberale og socialdemokratiske partier for at besejre kommunismen. Efter murens fald stod tilbage de fire gamle ideologier, der havde understøttet det liberale demokrati og sikret dets overlevelse igennem det 20. århundrede. Da 1980’erne havde været et årti, hvor nyliberalismen havde fået vind i sejlene, troede mange, at murens fald automatisk betød liberalismens sejr, men sådan skulle det ikke gå. Ideologier i krise 1990’erne demonstrerede ganske tydeligt, at nyliberalismen ikke var svaret på den ny verdens problemer. Den kraftige internationalisering krævede såvel lokal som global regulering, dels for at fremme internationaliseringen og dels for at afbøde nogle af dens virkninger. Denne regulering med sigte på at balancere mellem forskellige interesser kunne nyliberalismen ikke levere. Konservatismen har haft det svært de sidste tredive år, da traditionerne, som konservatismen har henført sig til som styringsgrundlag, er blevet undermineret. Normer og værdier er i dag i højere grad individuelle valg end egentlige overleverede traditioner. Traditionerne som omdrejningspunkt for konservatismen er forsvundet, og konservatismen har endnu ikke været i stand til at modsvare disse samfundsmæssige forandringer og fremstår derfor ikke som et visionært parti i det 21. århundrede. Den klassiske socialdemokratisme har også siden 70’erne haft store vanskeligheder, da netop individualisering og pluralisering af de vestlige samfund har medført helt anderledes ønsker og behov fra befolkningens side. Traditionelt udformede de regeringsbærende socialdemokratier velfærdsinstitutionerne ovenfra. Regeringer og staten definerede på forhånd, hvilke behov befolkningen havde, og opbyggede velfærdsinstitutioner med udgangspunkt i disse på forhånd definerede behov. Denne ’top-down’-styring fungerer ikke i forhold til en mere individualiseret befolkning med mere differentierede behovsstrukturer. Socialliberalt hamskifte Med andre ord har tiden siden 90’ernes begyndelse med stigende klarhed demonstreret, at liberalisme, konservatisme og socialdemokratime som politiske ideologier er løbet ind i større og større vanskeligheder. Har det imidlertid betydet, at de politiske partier, der traditionelt har båret disse ideologier, har udspillet de-res rolle? Slet ikke. Vi ser jo, hvorledes at disse partier besidder regeringsmagten i de fleste vestlige lande. Årsagen: de har gennemgået et hamskifte og iklædt sig dele af den sejrende politiske ideologi: socialliberalismen. Hvorfor sejrede socialliberalismen? En årsag er selvfølgelig de andre ideologiers utilstrækkelighed i en ny verden. En anden årsag handler om selve kernen i socialliberalismen: nemlig forholdet mellem stat, marked og individ. Fortsættes side 6–7 ➤➤ Socialliberalismen tænker individet ind i et solidaritetsbærende fællesskab, hvilket virker tiltrækkende på mennesker i et moderne, individualiseret samfund. 5
Page 1 and 2: En offensiv kulturpolitik Side 8-9
Page 3: Hvis regeringen ikke fastlægger en
Page 7 and 8: Kirkens stemme mangler i den demokr
Page 9 and 10: Lars Nielsen stopper på Christians
Page 11 and 12: dflydelse p fik nyvalgte Nadeem Far
Page 13 and 14: Globalisering betyder konkurrence A
Page 15 and 16: RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres
Page 17 and 18: RADIKAL DEBAT Fleksible vedtægter
Page 19 and 20: AMTSBESTYRELSESMØDE Tirsdag den 7.

18. jan. 2006 - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?