5-07-s10-31+9 - Vedvarende Energi & Miljø

energi.miljo.dk

5-07-s10-31+9 - Vedvarende Energi & Miljø

FOKUS TOTALRENOVERING

Større ambitioner, tak

Zürich, byhus opført ca. 1900 og renoveret 2003. Arkitekt

ved renoveringen Karl Viridén, Zürich. Gårdfacaden er udvendigt

efterisoleret med 240 mm og ny mellembygning

med solstuer tilføjet. En ny præfabrikeret tagkonstruktion

(400 mm isolering) med tagbolig og tagterrasse har erstattet

en nedbrudt tagkonstruktion. Energiforbrug til opvarmning

16 kWh/m 2 /år.

Drexel und Weiss er et erhvervsbyggeri fra 60erne i Wolfurt

i Schweiz, som er renoveret gennemgribende – den arkitektoniske

kvalitet er øget – dagslys og indeklima i kontorerne

er øget og energiforbruget til opvarmning er reduceret

til 19,4 kWh/m 2 /år.

10 vedvarende energi & miljø 5/07

Foto: Rie Øhlenschlæger Foto: Rie Øhlenschlæger

s Af Rie Øhlenschlæger

Den danske bygningsmasse

renoveres årligt for mellem 90

og 100 mill. kroner ofte uden

at fremtidssikre byggeriet. Det

er hverken miljømæssigt bæredygtigt

eller samfundsøkonomisk

fornuftigt.

Miljøbelastningen og især CO 2 udledningen

fra byggeriet skal nedbringes.

Her er energiforbruget i driftsfasen

langt den tungeste enkeltfaktor.

Det byggede miljø bruger ca. 40% af

Danmarks samlede energiforbrug.

Energiforbrug til anlæg og drift af

bygninger andrager mere end 40 mia.

kr. pr. år.

SBi og Byggepanelet har vurderet

at energiforbruget i den eksisterende

bygningsmasse kan reduceres med

50% inden 2020. Byggepanelet vurderede

i 2001, at det er teknisk muligt

at reducere energiforbruget i byggeriet

med faktor 10, hvis vi ønsker

det og har politisk beslutningskraft

til at igangsætte processen.

Med uopfyldte Kyoto-mål og pres

på samfundets udgifter forekommer

det ejendommeligt, at vi accepterer at

anvende mere end 40 mia. kr. til drift

af bygninger årligt, hvis vi kunne

nøjes med 20 mia. eller mindre.

Byggepanelet

(se www.byggepanel.dk) analyserede i

2001 hvilke miljøbelastninger byggeriet

genererer og prioriterede en indsats

for minimering af påvirkningerne

således:

1. Energiforbruget og dets miljøeffekter

2. Materialeforbrug og affaldsdannelse

3. Forbrug af sundheds- og miljøbela

stende stoffer

Pilotprojekter ikke gode nok!

Der er inden for en bevillingsramme

på 165 mio. kr. gennemført

en række statsstøttede renoveringer,

såkaldte ”byøkologiske forsøgs- og

demonstrationsprojekter”, i bl.a.

Hedebygade karréen i København i

perioden 1995 – 1999.

Her var ambitionen at tegne et

billede af fremtidens renoveringspraksis,

med fokus på ”at fremme

kvalitet, produktivitet, ressourcebevidsthed

og konkurrenceevne i

dansk byfornyelsesbyggeri”.

Her skal blot konstateres at der

kun var ganske få af de gennemførte

projekter, som havde så meget

fokus på energirenovering, at man

nåede resultater, der var på højde

med daværende Bygningsreglements

krav til max. energiforbrug

til opvarmning for nybyggeri, og at

vi ikke har fået fremtidssikret vores

renoveringspraksis.

Landsbyggefonden og Realdania

igangsatte i 2004 et stort projekt

”Fremtidssikring af ældre almene

bebyggelser” som frem til udgangen

af 2007 ”skal tilvejebringe et solidt

erfaringsgrundlag - og en fælles

værktøjskasse af nyttig inspiration,

gennemprøvede metoder og anvisninger

i god praksis”. 22 bebyggelser

fordelt over hele landet er med i

projektet. En gennemgang af projektbeskrivelserne

på www.almennet.dk

efterlader en undren over, at

der ikke er et eneste projekt, som

har defineret præcise mål om en reduktion

til lavenergi-klasse 2 eller

1, hvilket dog ville være en af de

mest relevante (og rentable) fremtidssikringer.

Det er kun ganske få

af projekterne, der har energivisioner.

Frontløberprojekterne findes

udenlands

I lande omkring os har man de sidste

10-15 år arbejdet strategisk med

udvikling af energioptimerede renoveringer.

Et statsstøttet forsknings- og udviklingsprojekt

i Zürich i Schweiz

har således demonstreret ved flere

renoveringer af etageejendomme fra

ca. 1900, at det i disse byhuse, hvor

der er fredningsbestemmelser, som

meget relevant for byens arkitektur

be-grænser mulighederne for ændringer

af facaderne, er muligt at

opnå meget markante reduktioner af

energiforbruget til rumopvarmning.

De renoverede boliger er med et

energiforbrug til opvarmning på

16- 27 kWh/m2 /år meget tæt på den

schweiziske Minergie-P standard

(passivhusstandard).

Husene er efter en gennemgribende

analyse af mulighederne for

energioptimeringer blevet renoveret

helhedsorienteret med fokus på arkitektonisk

optimering af boligerne.

Her er skabt nye tidssvarende boliger

med bevarelse af bygningernes

historiske karakteristika, med

smukke lysindfald og med glasinddækkede

verandaer. Tagboliger og

tagterrasser er tilføjet som nye bygningselementer.

Der er arbejdet med

både udvendig og indvendig isole-

Enghavevej 28 AB, arkitekt: Plan 1 A/S, ing.

Esbensen Rådgivende Ingeniører (ill.) og Sundevedsgade

26-28, arkitekt: arkitektgruppen

København, ing. Cenergia, er de eneste projekter

af de 16 i Hedebygade karreen som fik

reduceret behovet for energi til rumopvarmning

så langt som til ca. 50 kWh/m 2 /år samtidig

med at udenlandske forsøgsprojekter

demonstrerede renoveringer som reducerede

energibehovet til rumopvarmning til 15-20

kWh/m 2 /år.

Foto: Rie Øhlenschlæger

vedvarende energi & miljø 5/07 11


FOKUS TOTALRENOVERING

ring, herunder vacuum isolering for

at minimere arealforbruget til den

indvendige isolering. Nye vinduesløsninger

er valgt med samlede

U-værdier på 0,6 – 0,8, og tætheden

er overalt øget ved renoveringen.

Det meget begrænsede behov for

tilført varme sikres via højeffektive

ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Helhedsorienteret renovering?

Der er med de nye energirammer pr.

01.04.06 bestemmelser om, at der i

forbindelse med renovering skal laves

energirenoveringer såfremt energirenoveringen

kan beregnes at være rentabel.

Heldigvis er energirenoveringer

meget ofte en vældig god investering,

men det kan alligevel undre, at

der netop ved energirenoveringer

skal sættes fokus på rentabiliteten,

når man uden at blinke renoverer

køkkener og badeværelser for beløb,

som aldrig vil kunne vise nogen form

for rentabilitet. Mon ikke næste revision

af Bygningsreglementet med

fordel kunne sløjfe rentabilitetskravet

og blot konstatere, at renoveringer

over en vis størrelse altid omfatter en

energioptimering minimum til BR

standardkrav for nybyggeri, med

mindre der er arkitektonisk eller bygningshistorisk

belæg for at stille mindre

skrappe krav.

Hvad er formålet?

Vi skal ikke blot renovere for at

mindske CO2 udslip, hvor vigtigt det

end er. Vi skal renovere for at forbedre

det byggedes kvalitet til gavn

for brugerne af bygningerne – sundere

og bedre bygninger uden risiko

for allergi og andre miljørelaterede

sundhedspåvirkninger – og for at

12 vedvarende energi & miljø 5/07

sikre byggeteknisk bedre og mere

holdbare og vedligeholdelsesvenlige

bygninger.

Der er desuden et meget stort eksportpotentiale

for dansk byggeri og

byggematerialeindustri på de nye

store markeder i Asien og Østeuropa,

såfremt vi kan levere renoveringer

med markant minimeret miljøbelastning.

Endeligt kan det ikke bortforklares,

at det vil være meget fordelagtigt

at udvikle et samfund, der er mindre

sårbart over for prisstigninger på - eller

leverancesvigt af - energi fra udlandet.

Hvilke initiativer er påkrævet?

Efterspørgsel og øgede krav fremmer

produktudvikling og innovation.

Præcist defineret efterspørgsel efter

renoveringer med markant mindre

miljøbelastning vil generere en udvikling

på markedets præmisser. Så

længe kun få bygherrer præciserer

krav om ambitiøse energi- og miljøstandarder,

bliver energi- og miljøkvaliteten

ikke en fair konkurrenceparameter.

Det er derfor nødvendigt, at staten,

regionerne og kommunerne – de

offentlige bygherrer, definerer ambitiøse

miljømæssige ydeevner ved alle

renoveringer og også gennemfører

renoveringer med tilbagebetalingstider,

der er længere end 5 år. Med de

offentlige renoveringer som foregangseksempler

skabes der basis for,

at det brede byggeri følger trop.

Udvikling af et præcist miljøevalueringssystem

til byggeriet og krav om

evaluering af både nybyggeri og renoveringer

og sikring af mulighed for

tilbageførelse af erfaringer til byggeriets

parter og byggeriets uddannelser

vil sikre, at energi- og miljøkvalitet

bliver en blandt mange prisdannende

parametre i byggeriet.

Hvornår kommer vi i front?

Hvorfor igangsætter Socialministeriet

i samarbejde med Erhvervs- og

Byggestyrelsen, Transport- og Energiministeriet

og Miljøministeriet ikke

et storstilet demonstrationsprojekt,

som kan sparke udviklingen af virkelig

CO2 minimerende renoveringer i

gang? Markedskræfterne alene er

ikke nok, det ved vi – der skal kraftige

incitamenter til, hvis en udvikling

skal forceres. Vi har her og nu

brug for arkitektonisk kvalificerede

renoveringer af den ældre bygningsmasse

til passivhusstandard, og til

energineutralitet ved hjælp af integrerede

energiproducerende elementer

– og det haster med at komme i

gang.

BOLIG+ er den energineutrale bolig,

som har et max. behov for energi på

Lavenergiklasse 1 niveau, og som selv

producerer energien – både til drift af

huset og til beboernes private energiforbrug

(computere, TV, belysning mm).

Se www.BoligPlus.org

Det ville være flot at kunne fremvise

en række renoveringer i BOLIG+

standard (energineutrale boliger) ved

klimatopmødet i 2009?

Rie Øhlenschlæger er arkitekt m.a.a.,

AplusB. s

More magazines by this user
Similar magazines