LEVENDE FORTID 2003 - Sagnlandet Lejre

sagnlandet.dk

LEVENDE FORTID 2003 - Sagnlandet Lejre

H i s t o r i s k - A r k æ o l o g i s k F o r s ø g s c e n t e r L e j r e

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

L E V E N D E F O R T I D 2 0 0 3


2

F o r o r d

I årsberetning 2003 for den selvejende institution Lejre Forsøgscenter gives efter

forordet en kort gennemgang af Lejre Forsøgscenters formål, værdigrundlag,

koncept, besøgstal, økonomi og markedsføring. Herefter følger en oversigt over

årets gang indenfor Centrets hovedarbejdsområder: formidling, undervisning,

naturvejledning, forskning og publikationsvirksomhed.

I 2003 fik Lejre Forsøgscenter sin første protektor i Centrets snart 40årige

historie. Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II påtog sig i januar at være

Forsøgscentrets protektor. Der skal her lyde en varm tak til Hendes Majestæt

for opbakningen til Centrets arbejde med at fremme eksperimental arkæologisk

forskning og formidlingen heraf i Danmark.

Netop Forsøgscentrets forskning fik i 2003 en flot profilering i offentligheden.

TV's bevågenhed faldt på Centrets mangeårige forsøg og eksperimenter med

at identificere de jordbundskemiske forhold i danske bronzealder gravhøje, der

– som noget helt enestående i Europa – har bevaret komplette dragter i over tre

årtusinder. DR 2's videnskabsprogram Viden om sendte i november en hel temaudsendelse

med titlen Gådefulde gravhøje. Også DK4 producerede og udsendte

i sommerens løb en ½ times udsendelse om bronzealderens gravhøjsbyggeri.

Interessen skyldtes Forsøgscentrets engagement i det tværvidenskabelige

og tværinstitutionelle udgravningsprojekt af den fredede bronzealdergravhøj

Skelhøj ved Ribe, hvor forskere fra Københavns Universitet, Århus Universitet,

Nationalmuseet og Forsøgscentret i 2003 nåede ind til gravhøjens kerne. Desværre

var centralgraven plyndret, formentlig i forbindelse med krigshandlingerne i 1864.

Men trods manglende kiste blev der gjort mange vigtige og nye iagttagelser af

gravhøjes konstruktion, og de mange naturvidenskabelige prøver af bevarede

plantedele, insektrester, snegle og andet vil give væsentlig ny viden om bronzealderens

kulturlandskab.

Forsøgscentrets skoletjeneste udgav i 2003 to publikationer. I marts kom bogen

En stenalderboplads. Ideer til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde

i skolen og friluftslivet af skoletjenestemedarbejder Jørgen Bay og museumsinspektør

Benny Staal. Den smukt illustrerede bog giver udførlige anvisninger på


flinthugning, trætjærefremstilling, skindgarvning, rebslagning af lindebast og andre

færdigheder, der sikrede jægerstenalderfamiliens overlevelse for 6-7.000 år siden.

Bogen henvender sig til folkeskolen og friluftslivet. I skolen kan den finde anvendelse

i fagene sløjd, hjemkundskab, håndarbejde og historie, men er særlig velegnet

i forbindelse med emneuger og andet tværfagligt arbejde med tid til fordybelse

og indlevelse. Bogen er allerede efterspurgt.

Ved starten af det nye skoleår i august udgav Forsøgscentrets skoletjeneste undervisningshæftet

Vær god ved de underjordiske af instruktør og etnologistuderende

Majken Sørensen og skoletjenestemedarbejder Jørgen Bay. Hæftet behandler

1800-tallets folketro og knytter sig til et nyudviklet undervisningstilbud i Centrets

husmandsmiljø Landbohusene. Her forenes håndværk, husholdning og rollespil for

at give eleverne en indføring i datidens tankeverden. Kombinationen af mentalitets-

og teknologihistorie gennem aktiv indlevelse er en læringsform Forsøgscentret til

stadighed arbejder på at udvikle. Dette pædagogiske udviklingsarbejde kan man

læse mere om i årsberetningens temaartikel Vær god ved de underjordiske.

Formidlingsafdelingen havde i 2003 sammensat et alsidigt program for Centrets

gæster. Man kunne bl.a. prøve kræfter med stenaldernes dyssebyggeri, forsøge

sig med egegarvning af kronhjorteskind til en jægerstenalderhytte, hjælpe med

at ruske uld af fårene ved vævestuen, få smagsprøver på helbredende bjedsker i

middelalderhaven eller se angelsaxiske købmænds smukke håndværk og handelsvarer

på Vikingepladsen. Aktiviteterne gav gæsterne et godt grundlag for videre

dialog med personale, gæsteforskere og de mange frivillige aktører. Mere end 500

frivillige bidrager hver sæson med viden, ildhu og entusiasme og demonstrerer

deres særlige færdigheder og indsigt i fortidens levevis for de besøgende.

Desværre betød kraftig hedebølge i skolernes sommerferie en nedgang på knap

4.000 gæster i juli og august i forhold til samme periode året før. Heldigvis blev juni

og skolernes efterårsferie bedre end i 2002. Sæson 2003 endte derfor som helhed

med en mindre tilbagegang på 3,4% svarende til 1.955 gæster færre end året før. I

alt 55.860 gæster besøgte Centret i den ca. 5½ måned lange sæson.

Til gengæld bød 2003 på stor fremgang for Skoletjenesten med en stigning på 13%

i antal elever, der modtog et længerevarende undervisningsforløb. Det største antal

siden 1998. Også støtteforeningen Forsøgscentrets Venner oplevede stor fremgang

på 30% og rundede ved sæsonens slutning 499 husstande omfattende mere end

1.000 medlemmer. Der var ligeledes vækst i Centrets erhvervsturisme aktiviteter,

hvor omsætningen steg med 43%. Det skyldes ikke mindst formidlingsafdelingens

lancering af et appetitvækkende salgsmateriale. En CD-rom med videoklip, slideshows,

musik og lyde præsenterer Centrets virksomhedstilbud fra skovture til

teambuilding forløb, der alle knyttes sammen af et kulturhistorisk indhold.

I marts 2003 holdt Forsøgscentret stiftende generalforsamling for den europæiske

netværksorganisation EXARC (European eXchange of Archaeological Research

and Communication). EXARC har til formål at styrke faglighed, kvalitet og samarbejde

mellem europæiske formidlingscentre, der arbejder med repræsentationer

af forhistorien for offentligheden. Centerleder blev valgt til den 5 mand store

bestyrelse med repræsentanter fra Sverige, Tyskland og Holland. Medlemskabet

er et godt udgangspunkt for udvikling af fremtidige EU-projekter vedrørende

formidling af kulturarv.

I foråret 2003 meddelte restauratør Lars Lohmann fra Restaurant Herthadalen

Forsøgscentret, at han ønskede sig fritaget for salg af konsumvarer fra sin

kioskvogn på Centrets område. I henhold til forpagtningsaftale med Ledreborg Slot

overtog Centret salg af konsumvarer sammen med de kontraktlige forpligtigelser

på kioskvognen. Centret har sat pris på samarbejdet med Lars Lohmann, men er

glad for fortsat at kunne tilbyde sine gæster mad og drikke, der er en basal service

i attraktionsbranchen.

I efteråret 2003 indviede Forsøgscentret en rekonstrueret skindhytte fra jægerstenalder.

Den kuppelformede hytte er dækket af ikke mindre end 31 håndgarvede

kronhjorteskind. Hytten skal indgå i skoletjenestens undervisningsforløb

Stenalderjæger for en dag. Omtrent samtidigt blev et nyt græsningsoverdrev bag

3


4

Jernalderlandsbyen anlagt og fra sæson 2004 vil Centrets gæster passere gennem

et smukt skovgræsningsoverdrev på 2,5 ha. med fritgående kreaturer og får, der

gradvist vil sætte deres karakteristiske præg på vegetationen ganske som i jernalderen.

I 2003 lagde Forsøgscentret og arkitektfirmaet Arkitema K/S sidste hånd på et

gennemarbejdet skitseforslag til nybyggeri kombineret med nænsom renovering

af Centrets historiske bindingsværkshuse. Skitseforslaget har arbejdstitlen

Fortidsoplevelser for Alle og bygger på Centrets vision om en fortid i en nutid med

en fremtid. Byggeriet udtrykker i form, udførelse og drift Centrets værdigrundlag

og ønske om, at historisk erfaring og indsigt må forme fremtidens værdisæt

ved at bygge på bæredygtighed, ansvarlighed og gode håndværkstraditioner og

materialer. Bygningerne skal på fleksibel vis integrere skoletjeneste, forskningsfaciliteter

og multirum til udstillinger, film, konferencer mm. Det er Centrets håb,

at der op til jubilæumsåret i 2005 – hvor det er 40 år siden at Centret åbnede for

publikum – er skaffet den nødvendige finansiering fra almennyttige fonde og andre

sponsorer, der ser det som en vigtig opgave at bidrage til almen folkeoplysning

og skoleundervisning gennem levende formidling og udforskning af Danmarks

spændende fortid på utraditionel vis.

Som helhed har 2003 været et aktivt år, hvor flere projekter er realiseret og nye

fremadrettede initiativer er iværksat inden for Forsøgscentrets tre bærende søjler:

forskning, formidling og undervisning.

Det skyldes ikke mindst velvillig støtte fra offentlige og private institutioner og

fonde, der økonomisk har bakket op om Centrets arbejde og projekter.

Der skal her lyde en varm tak til Undervisningsministeriet, Roskilde Amt, HUR

(Hovedstadens Udviklingsråd), Skoletjenesten og Lejre Kommune for driftsstøtte

samt til følgende for projektstøtte i 2003: Friluftsrådet, Statens Humanistiske

Forskningsråd, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Brødrene Hartmanns

Fond, Trepilefonden, Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, Lise og Valdemar

Kæhlers Familiefond, Østlige Øers Landboforening/Almegaardsfonden, Fonden af

28. februar 1970 til støtte for kulturelle formål, Lemvigh-Müller & Munck Fonden,

Oticon Fonden, Skoletjenesten, Roskilde Amts Udvalg for Erhverv, Uddannelse og

Kultur samt Udvalg for Teknik og Miljø, Tryg i Danmark, Danske Bank, Roskilde

afd., Roskilde Bank, Forsøgscentrets Venner og Foreningen Fortællinger i Lejre.

Kristian Kristiansen Lars Holten

Formand, professor, dr.phil. Centerleder, mag.art.


F o r m å l o g k o n c e p t

Lejre Forsøgscenter er en selvejende institution drevet på non-profit basis.

Takket være en rundhåndet bevilling fra Carlsberg-fondet blev Centret etableret

i 1964 som en arkæologisk forsøgsstation i et unikt morænelandskab med skov,

søer, moser og enge. Her satte – og sætter – fagfolk fra kulturhistoriske og

naturvidenskabelige fag hinanden stævne for gennem praktiske forsøg at skabe ny

viden om oldtidens mennesker, deres levevilkår, dyrkningsmetoder mm. på tværvidenskabelig

basis.

De unikke og kontroversielle eksperimenter med at genskabe jernalderens huse og

landbrugsredskaber og afprøve dem i praksis vakte stor opsigt i offentligheden.

Folk strømmede til for at overvære forskernes anstrengelser med bogstaveligt

talt at pløje og hugge ny viden om vores forfædres levevis ud af ager og tømmer.

Grundlaget for oplevelsesorienteret formidling af forskerens arbejde var skabt og

begreber som aktiverende formidling og historisk værkstedsundervisning udsprang

af det frugtbare møde mellem læg og lærd på tværs af køn, alder, social- og

uddannelsesmæssig baggrund.

F o r m å l

Mødet mellem forskning og offentlighed står centralt i Centrets virke og er knæsat i

vedtægternes § 2.:

Forsøgscentrets formål er at drive et forskningscenter for udførelse af etnologiske,

historiske og arkæologiske eksperimenter, gennemførelse af hertilhørende

forskningsopgaver og at viderebringe resultaterne gennem videnskabelige kanaler

og gennem aktiv formidling og undervisning.

I det daglige arbejde opfyldes formålet gennem Centrets ledelse og ansættelse

af faguddannet personale indenfor akademiske, tekniske og håndværksmæssige

fag som arkæologi, historie, kommunikation, pædagogik, landskabspleje, skovdrift,

tekstilhåndværk, keramik og dokumentation i tekst, foto og film. Ansættelse

af et bredt sammensat instruktørkorps af studerende og elever indenfor samme

discipliner sikrer en god og inspirerende kontakt til undervisnings- og uddannelsessektoren

og de tanker og ideer, der rør sig dér.

Centerlederen refererer til en kompetent bestyrelse af forskere, politikere og

erhvervsfolk.

5


6

V æ r d i g r u n d l a g

Sandheden om fortiden? Den findes ikke! Det er en pointe, Lejre Forsøgscenter

som videnspædagogisk aktivitetscenter og forskningsinstitution ønsker at understrege.

Derfor bestræber vi os på at stille flere spørgsmål end vi giver svar. Af

samme grund søger vi at involvere vores gæster i den videnskabelige proces for

at anskueliggøre, at videnskab - og dermed omverdensforståelse - er foranderlige

størrelser, der afhænger af tid, sted og øjnene der ser. Hvad vi ønsker at berøre

– og røre - er det fællesmenneskelige grundvilkår, at vi alle må sanse og fornemme

for at forstå. Vi må selv eksperimentere for at erfare.

På den vis håber vi, at Centrets små og store gæster når frem til selvstændig

erkendelse af sammenhænge i en stadig mere kompleks og specialistorienteret

samtid. Uanset om vi bevæger os indenfor natur-, samfunds- eller humanistisk

videnskab. Det værdigrundlag vi arbejder udfra, baserer sig derfor på:

• Mangfoldighed – i menneskers kultur, selv- og omverdensforståelse i historisk

perspektiv.

• Forståelse – af sammenhænge mellem kultur, natursyn og ressourceudnyttelse.

• Ansvar – for en bæredygtig forvaltning af kultur- og naturarv.

Det er i samspillet mellem fortidsfortolkning og nutidsforståelse som grundlag for

fremtidsforventning, at Lejre Forsøgscenter inviterer børn, unge og ældre, danskere

og udlændinge, familier, børnehaver, skoler og andre til at fatte interesse for fortiden.

Ikke som noget fjernt og statisk, men som noget nærværende, foranderligt

og vedkommende, der sætter vores egen samtid til diskussion i historisk lys.

Det anser vi for relevant formidling med respekt for mangfoldigheden.

K o n c e p t

Kultur- og naturoplevelser er ryggraden i Centrets koncept og aktiviteter. Et besøg

Lejre Forsøgscenter er en sanseoplevelse hvor både øjne, ører, næse, mund,

hænder og fødder tilgodeses. Hvad enten man vælger en vandretur på egen hånd

gennem Centrets permanente rekonstruerede miljøer fra stenalder, jernalder,

vikingetid og 1800årene, overværer en af sæsonprogrammets mange events,

deltager i et undervisningstilbud eller investerer i en skræddersyet oplevelsestur for

sin arbejdsplads – så indgår udfordringer til både hånd og hoved som et centralt

element.

For at sikre en god publikumsoplevelse lægger vi vægt på:

• Dialog – der skaber den individuelle oplevelse. Samtale mellem ansat og gæst

inviterer til belysning af nye emner og indfaldsvinkler udsprunget af den aktuelle

formidlingssituation.

• Aktiv deltagelse – som sikrer den personlige erfaring. Aktiv deltagelse

involverer gæsten i udfoldelsen af fortidens levevis. Hvad var nemt, svært,

godt og/eller hårdt? Konkret erfaring er en øjenåbner for nutidens kunnen og

begrænsninger. Men en sjov og social førstehåndsoplevelse kan også være det,

der vækker en varig nysgerrighed for viden om fortid og historie.

• Levendegørelse – der pirrer gæstens fantasi og forestillingsevne.

Levendegørelse giver mulighed for formidling af den bagvedliggende forsknings

styrker, svagheder og udvikling og giver beskueren lejlighed til selvstændig,

kritisk stillingtagen til dagens bud på verden af i går.

Den aktiverende formidlingsform imødekommer desuden bogligt svage grupper,

der på Forsøgscentret får en succesoplevelse af at udfolde deres kreative evner,

fingerfærdighed og fysiske kunnen.

Dét er Levende Fortid på Lejre Forsøgscenter.


Besøgssammensætning 2003

Kursister

0,4% Andre

Elever 11,2%

6,5%

Børn

40,8%

36.000

32.000

28.000

24.000

20.000

16.000

12.000

8.000

4.000

0

Voksne

41,1%

B e s ø g s t a l

I 2003 besøgte 55.860 gæster Centret i den 5½ måned lange sæson. Det er 3,4%

eller 1.955 gæster færre end i 2002. Årets kraftige hedebølge i Europa ramte

Danmark i skolernes sommerferie. På Forsøgscentret gav det et fald på knap

4.000 gæster i juli og august i forhold til samme tid året før. Heldigvis blev det

delvist kompenseret af en god juni og efterårsferie. Til gengæld er det glædeligt,

at søgningen af skoleelever til Centrets skoletjenesteundervisning blev den højeste

siden 1998. I alt 3.652 elever var på heldagsundervisning eller længerevarende

lejrskoleophold i Centrets fortidsmiljøer. Det er en stigning på 12,8% i forhold

til året før. Også Centrets støtteforening Forsøgscentrets Venner voksede til et

medlemstal på 499 husstande. En stigning på 30,6% i forhold til 2002. Antallet af

erhvervsturister på særligt tilrettelagte arrangementer og teambuilding forløb blev

som i 2002 på ca. 2.000 deltagere, hvilket afspejler Centrets nuværende kapacitet

til denne særlige målgruppe.

Besøgssammensætning 1999-2003

Voksne Børn Elever Kursister Andre

1999 29.822 24.389 3.225 198 3.083

2000 26.965 23.951 3.523 156 2.955

2001 28.802 27.085 3.252 177 4.074

2002 24.367 24.234 3.238 165 5.811

2003 22.960 22.805 3.652 200 6.243

Ø k o n o m i

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Besøgsudvikling

1999-2003

Årets resultat blev et overskud på 40.495 kr. Det skal sammenholdes med et

budgetteret resultat på 1.122 kr. Den realiserede driftsomsætning blev 11.386.251

kr. mod en budgetteret omsætning på 10.470.930 kr. Det er 915.321 kr. mere end

budgetteret. Resultatet er således tilfredsstillende. Navnlig fordi faldet i besøgende

gav 264.178 kr. mindre i entreindtægt end budgetteret. Det blev opvejet af øget

tilstrømning til Centrets skoleundervisning og til de særligt tilrettelagte events

og teambuildingarrangementer for erhvervslivet. Fremgangen i medlemstallet i

Centrets støtteforening Forsøgscentrets Venner og et øget salg i museumsbutikken

bidrog også til det positive resultat.

7

0

1999

2000

2001

2002

2003

Total

60.717

57.550

63.390

57.815

55.860


8

ÅRSREGNSKAB 2003

Forsøgscentrets økonomi og likviditet er fortsat sårbar og afhængig af offentlige

driftstilskud fra Undervisningsministeriet, Roskilde Amt, Hovedstadens

Udviklingsråd (HUR) og Lejre Kommune. Skoletjenesten finansierer herudover en

værdifuld fuldtidsstilling til udstationeret pædagogisk medarbejder til udvikling af

Centrets undervisning og pædagogiske arbejde.

Den offentlige støtte og opbakning udgør det nødvendige fundament som

Forsøgscentrets kan bygge sin forskning, undervisning og formidling på. Den

tillader fastholdelse af kvalificeret, faguddannet personale, der udvikler og afholder

skole- og universitetsundervisning, kurser for lærere og pædagoger, naturvejledning

og almen folkeoplysning. Aktiviteter, der ikke kan drives på markedsvilkår

alene. Endvidere bidrager den offentlige støtte til den omkostningstunge

pleje, drift og vedligehold af Centrets 43 ha. store naturområde med sti- og vejnet,

21 bygninger og et stort dyrehold af historiske racer.

Udover egenindtjening og offentlig driftsstøtte er projektorienteret støtte fra private

og offentlige fonde, institutioner og virksomheder en vigtig kilde til udvikling af

Forsøgscentret. På baggrund af projektansøgninger har en lang række fonde,

institutioner og sponsorer, oplistet i årsberetningens forord, ydet værdifulde bidrag

til Centret i 2003.

En central placering i Øresundsregionen – kun 45 min. fra København med 10%

af Danmarks befolkning og under 1 times kørsel fra Malmö med 260.000 indbyggere

– giver Forsøgscentret et folkerigt opland med god infrastruktur. Centret

råder selv over et usædvanligt naturskønt område af skov, enge, moser, søer og

enestående miljøer fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800årene som ramme

for spændende undervisning, oplevelser og rekreativt samvær for børn, unge og

ældre. Kombinationen af beliggenhed og landskab giver Centret en unik mulighed

for at formidle relationen mellem menneske og miljø gennem 6000 år for et stort

opland af børn og voksne, der primært færdes i by- og bynære områder.

Forsøgscentret har derfor fortsat tillid til, at synliggørelse af disse muligheder

kombineret med Centrets faglighed, værdigrundlag og målgrupper gør det til en

interessant, almennyttig institution at støtte for relevante fonde, institutioner og

virksomheder.

Indtægt Udgift Resultat

Offentlige driftstilskud 4.446.680 4.446.680

Flexjobtilskud 975.381 975.381

Jobtilbud 266.629 -268.174 -1.545

Forsøgscentrets Venner 90.804 90.804

Entré 2.435.822 2.435.822

Varesalg, butik 943.651 -899.949 43.702

Madsalg, kiosk 383.611 -373.355 10.256

Forskning -555.415 -555.415

Formidling og undervisning 1.825.023 -4.690.936 -2.865.913

Forvaltning 18.650 -2.104.550 -2.085.900

Fællesudgifter -2.453.377 -2.453.377

I alt 11.386.251 -11.345.756 40.495

Varesalg Butik

8%

Formidling og

undervisning

16%

Indtægtsfordeling 2003

Entre

21%

Madsalg Kiosk

3%

Forvaltning

0%

Jobtilbud

2%

Udgiftsfordeling 2003

Madsalg Kiosk

Forskning

5%

Vare- og billetsalg

Butik 8%

3%

Jobtilbud

2%

Forvaltning

19%

Fællesudgifter

22%

Offentlige

driftstilskud

40%

Flexjobtilskud

9%

Formidling og

undervisning

41%


M a r k e d s f ø r i n g

Lejre Forsøgscenters markedsføring koncentrerede sig i 2003 om følgende

hovedområder:

• Markedsføringssamarbejder med relevante alliancepartnere

• Direct-mail til skole- og børneinstitutioner

• Pressearbejde rettet mod aviser, ugeblade, radio og TV

• Annoncekampagner

• Internet via egen hjemmeside

M a r k e d s f ø r i n g s s a m a r b e j d e r

Wonderful Copenhagen. Den 1. januar 2003 blev de amtslige turistregioner i

Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amt fusioneret med turistorganisationen

Wonderful Copenhagen, der fra årets begyndelse varetog markedsføring af hele

regionen på såvel nær- som fjernmarkeder. Lejre Forsøgscenter blev eksponeret

i WOCO's hvervekatalog Ferieliv (300.000 eks.) og i Oplevelsesguiden (100.000

eks.). Sidstnævnte er målrettet familiesegmentet og giver en oversigt over

regionens attraktioner. Deltagelse i begge brochurer skete qua Centrets køb af

Roskildeegnens Turistkreds store markedsføringspakke.

Roskildeegnens Turistkreds. Roskildeegnens Turistkreds' markedsføringspakke

gav Centret en flot eksponering i destinationsbrochuren Konger og Vikinger,

der udgives i tre sprogvarianter (100.000 eks.) samt i det tilhørende Bykort

(80.000 eks.). Fusionen til en samlet hovedstadsregion og allokering af en del af

Roskilde Amts markedsføringsmidler til WOCO begrænsede dog Roskildeegnens

Turistkreds' muligheder for eksponering af Amtets attraktioner gennem annonceindrykning

i danske og svenske medier i forhold til tidligere år. For Lejre Forsøgscenter

har det resulteret i mindre synlighed i 2003.

Fusionen betød også ophør af Centrets deltagelse på den velbesøgte feriemesse

Ferie og Fritid i januar i Bella Centret. Samarbejdet med Roskilde- og

Køgeturistkreds har hidtil givet lokale attraktioner standplads mod afholdelse af

aktiviteter og events. Det har hvert år tiltrukket mange messegæsters opmærksomhed.

I 2003 forestod WOCO nu arrangering af messestand og foretrak traditionel

uddeling fra skranke af egne brochurer Ferieliv og Oplevelsesguide. Forsøgscentret

afstod af økonomiske grunde fra at få sin egen brochure uddelt fra standen, idet

WOCO – i modsætning til Roskildeegnens Turistkreds – opkræver betaling for at

have andres brochurer stående i sine stativer.

Forsøgscentret er efter den regionale erhvervsturismeorganisation Mødecentrum

Sjællands fusion med WOCO ikke mere repræsenteret med sine erhvervsturisme

tilbud. WOCO's prispolitik matcher ikke Centrets markedsføringsmidler.

Forsøgscentret har i 2003 endnu engang bakket op om Roskilde Stjernebutikkers

markedsdag Bil, Ferie og Fritid en lørdag i juni med aktiviteter for børn og voksne

på hovedgaden i Roskilde. Ligeledes deltog Centret traditionen tro med familieaktiviteter

i Roskilde på årets Roskildenat i september.

Øernes Attraktioner (ØA) er et brochure- og distributionssamarbejde der i 2003

omfattede 19 attraktioner på Sjælland og Fyn. Lejre Forsøgscenter og Ledreborg

Slot deltager som én partner med en fælles tryksag. Samarbejdspartnerne er:

Tivoli, Bakken, Sommerland Sjælland, Bon-Bon Land, Danmarks Akvarium,

Zoologisk Have, Lalandia, Experimentarium, Thyco Brahe Planetarium, Egeskov

Slot, Dansk Jernbanemuseum, Post- og Telemuseet, Statens Museum for Kunst,

Arken, Knuthenborg Safari Park, Fantasy World, Middelaldercentret og DFDS Canal

Tours.

Attraktionerne udarbejder en fællesfolder, der distribueres sammen med en individuel

tryksag fra hver. Begge foldere fordeles fra distributionssteder i Østdanmark

og Sydsverige. Fællesfolderen blev trykt i ca. 1.000.000 eksemplarer i 4 sprog-

9


10

30

25

20

15

10

5

0

Avisomtaler 2003

Politiken

2

Berlingske Tidende

5

Jyllandsposten

2

Roskilde Dagblad

21

Lollandfalsters Folketidende

1 1 1 2 1

Nordfalsters Avis

varianter (dansk, svensk, tysk samt en tresproget). Den danske blev husstandsomdelt

i 200.000 jyske husstande, den svenske i 200.000 skånske og som nyt

i 2003, blev en tysk folder fordelt i 3 store feriehusudlejningsfirmaets velkomstmapper

til tyske turister. De resterende foldere blev distribueret fra ca. 400

distributionssteder på Sjælland og Fyn.

I 2003 distribuerede ØA ca. 125.000 eksemplarer af Lejre/Ledreborgs fællestryksag,

der bl.a. indeholder Forsøgscentrets omfangsrige aktivitetskalender

HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) udgav i september 2002 en fortsat aktuel

folder under sloganet Oplev sammen. Folderen profilerer de 7 kulturinstitutioner

under HUR (Ny Carlsberg Glyptotek, Lousiana, Arken, Vikingeskibsmuseet, Lejre

Forsøgscenter, Teknisk Museum og Zoologisk Have). Folderen giver én sides

beskrivelse i tekst og billeder af hver institution kombineret med oplysninger om

transportmuligheder med den kollektive trafik. Folderen distribueres i busser samt

fra HUR.

Rabatordninger blev i 2003 væsentligt reduceret på baggrund af vurdering af

markedsføringseffekt af hidtidige aftaler. De rabatordninger der bevares er: FDM-

Show your card, der giver god europæisk eksponering, samt Copenhagen Card

og Roskilde Card. Af uddannelsesmæssige hensyn giver Centret gratis adgang for

turistførere og studerende ved turismeuddannelser og for arkæologistuderende.

D i r e c t - m a i l

I 2003 fik Forsøgscentret godkendt et nyt blad til børneinstitutioner af Postdanmark

som postbesørget blad med reduceret porto til følge. Det var bladet Fortidsnyt fra

Lejre der 4 gange i årets løb blev udsendt til ca. 3.000 børneinstitutioner og SFO'er

på Sjælland, Fyn og Lolland Falster. Nyhedsbrevene gav mange henvendelser fra

institutioner, der ikke kendte os på forhånd. Som følge af Finanslovsaftalen for

2004 må Fortidsnyt fra Lejre desværre indstilles igen, idet portostøtteordningen til

postbesørgede blade ophæves.

Centret udsendte Lejre/Ledreborgs fælles ØA-tryksag, årets fortællefestivalprogram,

egne plakater mv. til udvalgte biblioteker, turistbureauer, campingpladser,

vandrerhjem, hoteller osv. på Sjælland.

P r e s s e a r b e j d e

I 2003 udsendte Centret 40 pressemeddelelser og en videopressemeddelelse i

professionelt Betamax-format målrettet udvalgte lokalaviser, dagblade, fagblade,

magasiner og TV- og radioprogrammer. Centret fik desuden omtale ved mediernes

egne henvendelser. Som en populær service overfor pressen (og andre) kan pressemeddelelser

og billeder i trykkeklar kvalitet frit downloades direkte fra Centrets

hjemmeside under forudsætning af kildeangivelse.

Stubbekøbing Avis

Urban

Midtsjællands Folkeblad

Midtsjællands Avis

9

Heden

1

Roskilde Avis

3

Roskilde Stjerneavis

1

Lejre Posten

11

Nyt i Lejre

Forsøgscentret har kendskab til 63 redaktionelle omtaler i aviser. Der er tale om

minimumsantal, da Centret ikke abonnerer på udklipsbureau. Her skal Centrets

oldtidsmodeshow i august fremhæves. Showet nød international bevågenhed i

aviser og på internet-news. Der var tale om en "snebold-effekt", idet en journalist

2


Magasiner og udenlandske aviser Emne

Romeo og Julie nr. 9. 9. april Modereportage "Fra Lejre til London" med Lejre Forsøgscenter som location

Børn og Unge nr. 18 1. maj. juni Artikel om børnehaves ophold i Lejre Forsøgscenters vikingelejrskole.

Alt for Damerne 4. juni Artikel om fortællefestival i "Kort om Alt"

Associated Press 8. august Om Lejre Forsøgscenters oldtidsmodeshow

Washington Post 9. august Om Lejre Forsøgscenters oldtidsmodeshow

CNN.COM 9. august Om Lejre Forsøgscenters oldtidsmodeshow

Sydkoreansk TV 9. august Om Lejre Forsøgscenters oldtidsmodeshow

Boulevard Daily Camera 10. august Om Lejre Forsøgscenters oldtidsmodeshow

Radio/TV Dato Emne

DR 1. 18. februar Den blå Barracuda, børneprogram med Jens Olesen med deltagelse af Tore Nielsen, 15 år og Simon

Claussen, 10 år, der demonstrerede hhv. fremstilling af brynjer og smedning af jernalderkniv. Begge med

tilknytning til Centret, der blev omtalt i udsendelsen.

TV2 Lorry 9. juni Kort indslag med optagelser fra fortællefestivalen i aftennyhedernes îRegionen rundtî.

DR Regionalen 14. juni Indslag om fortællefestival.

DR P1 Silikone. 3. juni Vigga Bro og Carsten Islington interviewes og fortæller om fortælle-festival. Indslag ca. 30 min..

DR P1 Bolero 7. og 9. juni Længere indslag om gammel musik i Lejre i forbindelse med stævne for gammelt musik

Københavns Radio 28. juli Indslag om tatovering.

DR2 Viden Om 11+12+16 nov. "Gådefulde gravhøje". Udsendelse om udgravningen af Skelhøj, bl.a. med interview af Marianne Rasmussen

DR1 Viden Om 17. november "Gådefulde gravhøje". Udsendelse om udgravningen af Skelhøj, bl.a. med interview af Marianne Rasmussen

DK4 12. november "Hvad Skelhøj gemte" Udsendelse om udgravningen af Skelhøj, bl.a. med interview af Marianne Rasmussen

TV 2 Zulu 17+21+24+28 nov. "Zahles top 10" med optagelser fra Centret

Aviser - redaktionel omtale 2003

Lokal aviser

51%

Landsdækkende

dagblade

14%

Regionale dagblade

35%

fra Associated Press overværede showet, hvorpå flere amerikanske aviser viderebragte

historien med billeder. Washington Post endda på forsiden.

I TV-dækningen skal fremhæves den flotte temaudsendelse Gådefulde gravhøje

i DR 2's videnskabsprogram Viden om. Et helt program var viet Forsøgscentrets

eksperimental-arkæologiske forskning i bevaringsforhold af organiske materialer i

bronzealder gravhøje og Centrets samarbejde med Nationalmuseet og København

og Århus Universitet om det tværvidenskabelige udgravningsprojekt af en fredet

gravhøj i Sønderjylland.

A n n o n c e k a m p a g n e r o g m a r k e d s f ø r i n g s a n a l y s e r

I 2003 indrykkede Centret ca. 27 annoncer i gratis, husstandsomdelte lokalaviser

på Midtsjælland og i København samt enkelte annonceringer i Politiken.

Annoncering foregik i tre perioder i hhv. forsæson, hovedsæson og op til efterårsferien.

Samlet oplagstal var på ca. 1.652.000 aviser. Centrets analyser af egen

markedsføring har dokumenteret at avisannoncering bemærkes af ca. ¼ af de

besøgende. Det er samtidig Centrets erfaring, at annoncering giver umiddelbart

forøgede besøgstal i dagene efter indrykning.

I årets løb er indsamlet oplysninger om gæsters bopæl og nationalitet. Materialet er

endnu ikke analyseret.

I n t e r n e t o g h j e m m e s i d e

Forsøgscentrets hjemmeside www.lejrecenter.dk er meget synlig. Det afspejles i

hyppig trafik og forespørgsler på alt fra arrangementer til brug af billeder. I længere

perioder har Centret ligget som nr. 1. ved søgning på "teambuilding", der giver over

1.800 hits på den populære søgemaskine Google. Det har givet mange kunder.

På hjemmesiden er 100 digitale foto i trykkeklar kvalitet gjort tilgængelig i det

populære presserum, hvor de kan downloades med pressetekst. Det har medført

et stærkt stigende antal henvendelser om filmoptagelser og lån af rekvisitter på

Centret samt lån af foto og videoklip. Det giver Centret synlighed i fagbøger, børnebøger,

blade, magasiner, dokumentarudsendelser om arkæologi mv.

11


12

Væ r g o d v e d d e u n d e r j o r d i s k e

T e m a a r t i k e l 2 0 0 3

Hvert år vies et aktuelt emne særlig plads i årsberetningen. I år er valget faldet

på Forsøgscentrets nyudviklede undervisningstilbud Vær god ved de underjordiske

i husmandsmiljøet Landbohusene. Et af Centrets mindre kendte områder,

der levendegør livet på landet omkring 1800tallets midte. Forsøgscentrets

skoletjenestemedarbejder med ansvar for den pædagogiske udvikling, cand. pæd.

Jørgen Bay, giver her et indtryk af undervisningens karakter samt de pædagogiske

og erkendelsesmæssige overvejelser, der ligger bag. Vi skruer tiden knap 150 år

tilbage.

Året er 1861 ... og I er rejsende på vej til fods til Roskilde. Men vejen er lang, og

da I nærmer jer to husmandshuse, vælger I at gøre holdt. Da I nu er godt sultne og

gerne vil have lidt at spise, får I den idé, at I kan tilbyde de lokale at hjælpe dem

med arbejdet i nogle timer. Så vil de måske give jer noget mad til gengæld.

I finder dog snart ud af at netop det område, I er på vej igennem, har været ramt

af sygdom og ulykke de seneste dage. Derfor er folk på egnen ikke helt glade for

fremmede. I kunne jo være omstrejfende tiggere, og dermed beskidte og fyldt med

sygdom og onde kræfter. Sådan nogle folk inviterer husmændene ikke gerne inden

for deres dør.

I kan prøve at formilde dem ved at medbringe magisk-beskyttende ting som gaver.

Se så om de ikke lukker jer ind i deres stuer. Det er optakten til jer, der snart skal

besøge Landbohusene i Lejre.

Sådan lyder indledningen til det undervisningshæfte som klasserne modtager, når

de tilmelder sig Lejre Forsøgscenters nyeste undervisningsforløb Vær god ved de

underjordiske.

Når klassen nærmer sig de to huse, møder de en kvinde i 1800-talstøj, der begynder

at udfritte dem om hvem de er, og hvor de kommer fra. Hun præsenterer sig

som Ane Hansdatter, 35 år, hun er gift og har 5 børn. Hun fortæller om den aktuelle

situation med dødsfald og ulykker, og hjælper derpå børnene i noget passende tøj,

som vil få dem til at føle sig mere velkomne på egnen.


Jeg synes, at det var godt, at man blev klædt ud, for så var man

ligesom mere med i det. Linette.

He j. Jeg synes, det bedste var, at vi skulle klæde ud – det var det

sjoveste tøj, jeg har haft på. Aysin.

Pigerne og drengene bliver efter tur sendt af sted med mange formaninger og

besked om at melde sig i hver sit hus. Drengene bliver modtaget af Karen Sofie,

som er alene hjemme - manden og den ældste søn arbejder på godset, mens

svigermoderen er taget med de to små drenge, der begge skranter, ind til den

kloge mand Tutli-Hase.

Jeg synes, der skulle være flere mennesker, så det så lidt mere

rigtigt ud. Tugba.

Karen Sofie får drengene til at hjælpe sig med at gøre den syge ged Mette rask

igen. Det er et langt og indviklet ritual, og resultatet vil først vise sig efter nogle

dage. De skal også hjælpe med at "ståle" huset og stalden, før de kan komme i

gang med praktiske opgaver som at hugge brænde og muge ud hos gæssene.

Det bedste var at kurere geden, der var dårlig på det ene øje, og at

"ståle" husene som vi besøgte, og at se dyrene. Jeg har lært, hvordan

de holdt dyr. Christian.

Imens tager Ane imod pigerne i sit hus. Her skal de hjælpe hende med at lave et

måltid mad. De skal have kartofler med dyppelse, og i dagens anledning kærner de

en gang smør. Dog skal kærnen først renses. Det sker ved hjælp af en kombination

af kogende vand og syv forskellige kviste bundet i krans og lagt omkring kærnen.

Pigerne lærer at henvende sig til Hyldemor for at få lov til at skære grene af hendes

busk. Ane får også hjælp til at få kartet noget af sin uld.

Vi lærte også en masse ting om gamle dage, men jeg synes, de var

meget overtroiske. Jeg lærte at karte uld og meget andet, men

det vigtigste var nok, at jeg ikke kunne leve uden tv, ur og alle de

andre ting, der skal bruge strøm. Nina.

Drengene bliver inviteret til middag i Anes hus, men før man kan få spist, skal der

vaskes hænder, der skal sættes mad ud til de underjordiske og der skal bedes

bordbøn. Efter maden fortæller Ane et folkesagn om højfolket, og til slut bliver de

rejsende atter sendt videre mod deres bestemmelsessted.

Det er i korte træk indholdet af forløbet. Inden besøget har klassen haft mulighed

for at arbejde med det tilhørende undervisningshæfte. Det forbereder børnene

på det scenarium, der møder dem, og giver dem bl.a. gode råd om, hvad de

skal medbringe, og hvordan de skal opføre sig. Desuden giver hæftet en almen

indføring i leveforholdene på landet og videregiver mange spændende detaljer

vedrørende tidens folketro.

D r a m a o g r o l l e s p i l

Kernen i de forskellige undervisningstilbud på Lejre Forsøgscenter, er at lade

eleverne arbejde med historiske redskaber og arbejdsmåder, og dermed give

dem mulighed for at leve sig ind i, hvordan levevilkårene har været for fortidens

mennesker. Det er tilværelsens materielle sider, der på denne måde formidles

ved at rekonstruere arbejdsprocesserne. Ønsker man derudover at rekonstruere

fortidens mentale sider – det der er foregået i hovedet på mennesker og mellem

mennesker indbyrdes – må man prøve at forestille sig, hvad de har tænkt og sagt.

Og her tilbyder dramafagets arbejdsmetoder en vifte af muligheder. Derfor har

vi på Forsøgscentret i de senere år arbejdet med at udvikle undervisningsforløb,

der er mere eller mindre rollespilsbetonede. De historiske miljøer udgør perfekte

og autentiske kulisser, der sammen med tøjet, giver de bedste betingelser for at

forestille sig, at man befinder sig i en anden tid.

Hvis jeg skulle skrive noget, der kunne være bedre, skulle det være

tiden; man skulle have meget mere tid derude. Karina

13


14

I Landbohusene har vi valgt at gribe det sådan an, at instruktørerne er i rolle igennem

praktisk taget hele forløbet. Klassens kollektive rolle som "de rejsende børn"

tillader eleverne at koncentrere sig om de indtryk, de får gennem instruktørernes

spil uden at være forpligtet til at bruge energi på at spille en bestemt person. De

aktiviteter som børnene bliver involveret i – og som i bund og grund er de samme

historiske arbejdsprocesser, vi bruger i undervisningsforløbet Husmand for en dag

– får en hel anden betydning på baggrund af den fiktion, som de nu optræder i. Når

børnene skal nævne, hvad der har gjort indtryk på dem, er det arbejdsprocesserne

lige så meget som fiktionen omkring folketro, der nævnes, som det fremgår af de

fremhævede citater her på siderne.

Det bedste var at kærne fløde, at prøve tøjet, at lave mad og smage

maden. Det var rigtig sjovt, fordi jeg aldrig havde prøvet det før.

Karina.

Det bedste var, at man lærte at lave nogle ting som de lavede

dengang, og man lærte, hvordan de levede dengang. Linette.

Rollespilsmediet virker så overbevisende, at det er værd at overveje, om vi ikke

risikerer at give eleverne et falsk billede af den fortidige virkelighed. I vores fiktion

er det folketroelementet, der særligt betones i forhold til så meget andet, der kan

have beskæftiget tankerne i 1800-tallets husmandsmiljø, fordi det nu engang er

det element, vi har valgt at sætte i fokus. Vi kan se en tendens hos eleverne til at

forstørre vores eksempel fra den historiske virkelighed til at være hele sandheden

om fortiden.

Jeg har lært en masse på turen: at man ikke var så rige, men

alligevel gav et måltid mad til en eller flere re jsende. Folk var

meget overtroiske og skulle gøre mange mærkelige ting for at

undgå ulykker. Jeg synes det var rigtig spændende og lærerigt.

Derfor er det vigtigt at vores undervisningsforløb ses som et diskussionsoplæg,

der helst skal rejse endnu flere spørgsmål, end det eventuelt besvarer. Var forholdene

nu også lige præcis, som vi har givet indtryk af? Kan der tænkes andre

muligheder? Her spiller samtalerne i klassen før og efter en vigtig rolle. Det er

ved de lejligheder, at der er tid og mulighed for den refleksion, der skal sætte

oplevelsen og erfaringerne på plads som en rimelig fortidstolkning. Derudover

vil vi også gerne give anledning til, at børnene reflekterer over deres egne livsomstændigheder

på baggrund af denne fortidstolkning. I hæftet stiller vi en række

spørgsmål vedrørende tro og folketro i vor egen tid og blandt forskellige grupper

mennesker, og håber på den måde at kunne bidrage til elevernes diskussion af,

hvad de forventer sig af deres liv. Og det er jo i grunden for at kunne besvare den

slags spørgsmål, at vi overhovedet beskæftiger os med fortiden.

Katten med de søndagsfødte killinger var også rigtig sød, og

killingerne var rigtig søde. Karina.

Jørgen Bay, cand.pæd.

Skoletjenesten Lejre Forsøgscenter


F o r m i d l i n g

Forsøgscentret favner bredt. I virke, i medarbejdere, i areal, i tid og i naturtyper.

Alle disse facetter sammensættes hvert år i et alsidigt aktivitetsprogram, der både

appellerer til familien der eftersøger fælles oplevelser i en afslappet atmosfære, til

den fagligt interesserede der ønsker fordybelse og samtale, til firmaudflugten, hvor

socialt samvær ønskes krydret med indhold og til skolen og børneinstitutionen, der

søger lys, luft og mulighed for prøv-selv aktiviteter, der kombinerer leg med læring

om vor fælles fortid.

I 2003 kunne man i løbet af sæsonen opleve så forskellige ting som at prøve

kræfter med stenaldernes dyssebyggeri, se gravgaver og høre om gådefulde

døderitualer, nyde dygtige håndværkeres arbejde med ler og garn ved genskabelsen

af oldtidens husgeråd og klædedragt, overvære håndtatovering efter

traditionelle metoder inspireret af oldtidens billedverden, træde ind i et husmandssted

fra H.C. Andersens tid og se familien bage brød i stenovnen eller vaske

i gruekedlen, gå med naturvejlederen på opdagelse i træarternes forunderlige

verden, se fåreklipning, spinding og plantefarvning af uld, gå tur i middelalderhaven

og studere lægeurter og måske smage en helbredende bjesk, opleve veldresserede,

nordiske brugshunde til jagt, til vagt og til assistance ved fårehold,

møde danske og udenlandske arkæologer der forsker i alt fra stenaldernes flintredskaber

til romernes slagtemetoder, smage suppe af hedenske vikingers gryder,

møde missionerende angelsaxiske munke og købmænd, overvære en træfning

på forladegeværer taget ud af den amerikanske borgerkrig, besøge jernalderens

familier i røgfyldte langhuse, slås med en flok beredne jernalderkrigere, se skindgarvning

og rekonstruktion af et 6.000 år gammelt skindtelt, høre fortællinger og

eventyr fra mange lande osv., osv.

Ud over disse kortere og længerevarende, små som store arrangementer sæsonen

igennem nyder mange blot Centrets storslåede natur som ramme for en anderledes

skovtur eller fødselsdag. Og travle børnefamilier finder her et åndehul, hvor børn og

voksne kan give sig tid til sammen at fordybe sig i fortidens gøremål med stammebådssejlads,

ildslagning og tilberedning af brød og medbragt kød over bål.

I forbindelse med afviklingen af alle disse og andre aktiviteter har Forsøgscentret

endnu engang glædet sig over et stort engagement fra mange frivillige aktører fra

såvel foreninger, familier som enkeltpersoner. I løbet af blot én sæson bidrager

langt over 500 frivillige til at levendegøre Forsøgscentret for publikum.

15


16

Engagementet er så meget desto mere prisværdigt på baggrund af, at Centrets

"backstage" faciliteter er utidssvarende, utilstrækkelige og slidte efter snart 40 års

intens brug. Alene i løbet af 2 uger i sommeren boede 135 personer på Centret. De

delte ét baderum med 4 brusere, 2 mindre køkkener samt 5 toiletter. Det fordrer i

sandhed en idealistisk indstilling, der kun næres og vokser takket være et positivt

møde med et interesseret publikum i kombination med et godt og fleksibelt samarbejde

med Centrets faste personale.

En begivenhed på årets program stiller særligt store krav til planlægning, logistik

og samarbejde. Det er den årlige fortællefestival i Pinsen, der i 2003 nåede et

hidtidigt højdepunkt med ca. 2000 gæster, der kunne glæde sig over mødet med

57 fortællere fordelt på 93 programpunkter. I 2003 var der deltagelse af nogle af

Sveriges bedste story-tellere, da rygtet om Lejres fortællefestival har bredt sig

i takt med festivalens stadige vækst de seneste år. I dag er fortællefestivalen

Fortællinger i Lejre blevet et flagskib for Forsøgscentret, og den har ikke noget

sidestykke i Danmark. Det skyldes ikke mindst foreningen Fortællinger i Lejres

store indsats med at organisere og øge kendskabet til Festivalen i fortællermiljøet

i Danmark. Det er blandt andet grunden til, at den er blevet eftertragtet for både

professionelle og aspirerende fortællere at deltage i. Fortællerne tilbydes overnatning

og bespisning samt mulighed for at medbringe den nærmeste familie. Fra

mandag til fredag var ca. 100 mennesker på kost på Centret, ligesom størsteparten

overnattede. Vi må konstatere, at vores beskedne faciliteter er en flaskehals for

udvikling af festivalen, skønt den fortsat rummer store udviklingsmuligheder. I

2003 var vi i den kedelige situation at måtte afvise flere fortællere, der ønskede at

deltage på grund af utilstrækkelige faciliteter.

Det er Centrets håb, at vi i forbindelse med det forestående 40års jubilæum i 2005

kan få tilvejebragt finansieringen af den stærkt tiltrængte renovering og udbygning

af Centrets stabs- og publikumsfaciliteter med et nyt formidlingscenter som omtalt

i denne beretnings forord.

Udover sæsonprogrammets events kunne publikum også i 2003 nyde godt af

mange faste oplevelses- og aktivitetstilbud: prøv-selv området Båldalen, de

arbejdende historiske værksteder, de historiske dyreracer i den smukke natur,

opdagelsesture på egen hånd på stenalderbopladsen, i jernalderlandsbyen, på

vikingepladsen og i landbohusene. For at tilskynde til egen udforskning af Centrets

43 ha. udarbejder formidlingsafdelingen hvert år en folder på dansk og engelsk

med spørgsmål (og svar) til børnefamilier med lyst til at trave for at finde svarene.

I år var temaet for den gratis folder Tro og overtro inspireret af skoletjenestens nye

undervisningstilbud.

Formidlings og forskningsafdeling udarbejder hvert år en gratis dansk og engelsk

folder, Forsøg med Fortiden, til publikum. Her omtales tid, sted og emner for årets

eksperimental-arkæologiske forskningsprojekter, der udføres af danske og udenlandske

arkæologer. I 2003 kunne publikum overvære forsøg med brænding og

analyse af fragmenterede bæverknogler til belysning af forhistoriske jagtstrategier

i Nordsverige, se slidsporsanalyser på redskaber af flint, ben, tak og skaller fra

europæisk og caraibisk forhistorie, se ornamentering af benredskaber fra nordeuropæisk

jægerstenalder, overvære produktion og brug af kogekar fra Jordans

stenalder, se forsøg med bronzestøbning i klæberstensforme fra Danmarks yngre

bronzealder og meget andet. Centrets gæster har en unik mulighed for selv at

tale med forskerne om deres arbejde. Forskningen omtales desuden på Centrets

hjemmeside.

I 2003 blev fire af sæsonprogrammets større events arrangeret af Anne Mette

Abildtrup Hansen, koordinator for Landbohusene, til alle parters tilfredshed, idet

formidlingsleder Mette Seir Nicolajsen gik på deltid. Ordningen forsætter i 2004.


E r h v e r v s t u r i s m e – t e a m b u i l d i n g o g e v e n t s

Sæson 2003 satte ny rekord for vækst i firmaarrangementer og teambuildingforløb

for erhvervslivet. Skønt der blev afviklet samme antal som i 2002 – ca. 40 arrangementer

for ca. 2000 gæster – blev omsætningen øget med 43% og overskuddet

med 73%. Udbyttet fra denne kommercielle del af Centrets virksomhed dækker

de ikke-kommercielle aktiviteter i skoletjeneste og forskningsafdeling, der ikke kan

drives på markedsvilkår. Arrangementerne for firmaer bygger som Centrets øvrige

aktiviteter på stedets grundlæggende koncept og værdigrundlag om historisk indsigt

skabt gennem dialog og aktiv deltagelse.

Kunderne kommer især via Centrets hjemmeside, hvor søgning på ordet "teambuilding"

i Google i sæsonen placerede Centrets hjemmeside blandt de 5 øverste

hits. Formidlingsafdelingen kunne i 2003 supplere den eksklusive firmafolder Fra

Skovture til Teambuilding udgivet i 2002 med en ledsagende, interaktiv CD-rom

med video- lyd- og diasshows, der illustrerer de mange spændende tilbud for

firmaer, kongresser, foreninger og andre store som små grupper med behov for en

anderledes social event. Udviklingen af det eksklusive salgsmateriale har kun været

muligt via et tilskud fra Roskilde Amts Udvalg for Uddannelse, Erhverv og Kultur i

2002, der således har styrket Centrets forretningsgrundlag.

I lighed med aktiviteter og rammer for Centrets almindelige publikum, må vi endnu

engang konstatere, at vores utidssvarende faciliteter desværre forhindrer yderligere

vækst i antal arrangementer og gruppestørrelse. I 2003 måtte vi således afvise

mange forespørgsler om arrangementer grundet manglende kapacitet.

17


Undervisningstatistik - alle tilbud 2003

Båldalstur

77%

Elever på dag- og lejrskoler (3 timer til 5 dage)

1999-2003

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

1999 2000 2001 2002 2003

18

Skoletjeneste i alt

Dagekskursioner

Lejrskoler

Dagsforløb

17%

Lejrskoler

6%

U n d e r v i s n i n g

Helhed, sammenhæng og fordybelse er nøgleord i Skoletjenestens undervisning. Vi

søger at kombinere kulturforståelse og mentalitetshistorie med teknologiforståelse

og indsigt i fremstillingsprocesser fra råvare til færdigt produkt. De pædagogiske

virkemidler, Skoletjenesten arbejder med, baserer sig på indlevelse og deltagelse i

stadig mere udbyggede fremstillingsprocesser. Eleverne gøres til aktive deltagere

i undervisningen og arbejder med kopier af fortidens redskaber, så de kan mærke,

hvordan hverdagen kan have formet sig. De deltager i rollespil for at få en forestilling

om fortidens tankeverden og sociale relationer og instruktørerne taler undervejs

med eleverne om de spørgsmål, som melder sig.

Aktiviteterne giver mulighed for indlevelse og fordybelse i fortidens liv. Dialogen

med instruktørerne giver lejlighed til refleksion over begreber som varighed,

besværlighed og kvalitet. Vi vil formidle håndværksmæssig kvalitet til vores elever,

som måske har en ide om fortiden som primitiv. Respekt for kvalitet og respekt

for mangfoldigheden, som vores fortid også repræsenterer, er vigtige mål for

undervisningen og en del af Forsøgscentrets værdigrundlag.

I 2003 blev der i Centrets husmandsmiljø, Landbohusene, igangsat et nyt undervisningsforløb

for grundskolen med titlen Vær god mod de underjordiske – Om

husmænd og folketro. Her trækkes linier til nutidens interesse for ånder, horoskoper

og andre "varsler." To instruktører optræder som 1800-talspersoner og præsenterer

klassen for en række situationer, hvor det er nødvendigt at foretage sig eller sige

noget for at holde sig på god fod med underjordiske magter. Forløbet blev afprøvet

med stor succes i maj og juni. På baggrund af prøveforløbene, kommentarer og

gode råd fra lærere og elever blev forløbet evalueret og justeret. Det 4 timer lange,

dramatiserede forløb var sammen med et nyt undervisningsmateriale et fast tilbud

til skolerne efter sommerferien.

I 2003 indgik Skoletjenesten en aftale med skolerne i Roskilde kommune. Aftalen

trådte i kraft ved starten af skoleåret 2003-2004 og indebærer, at skolerne køber

en samlet pakke på 24 undervisningsdage i Landbohusene. Det betyder, at det

ikke er den enkelte klasse og lærer der skal prioritere mellem en række ekskursionsmuligheder,

men at man tværtimod på de enkelte skoler skal udvælge den eller de

klasser der kan få lov at benytte skolens to årlige dage i Landbohusene. Ordningen

er ingen guldgrube, men gavner Centret ved at skabe basis for flere instruktørtimer

og dermed styrke områdets levendegørelse og personalets erfaringsopbygning.


Vikingeplads

12%

Undervisningsstatistik

Dagsforløb 2003

Landbohuse

11%

Jernalderlandsby

52%

Stenalderboplads

25%

Undervisningsstatistik

Lejrskoler 2003

Vikingelejrskole

54%

Landbohuse

4%

Vikingemarkedsplads

45%

U n d e r v i s n i n g s t i l b u d i 2 0 0 3

Lejre Forsøgscenter tilbyder undervisning for skoleelever på Stenalderbopladsen, i

Jernalderlandsbyen, Vikingeområdet og Landbohusene. Undervisningen omfatter

endagsforløb på 3-4 timer, minilejrskoleophold på 2-3 dage i Vikingetelte samt lejrskoleophold

i hytter på op til 5 dage.

I forløbene kan indgå drama, rollespil og historisk værkstedsundervisning.

Sidstnævnte f.eks. i form af pottemageri, tekstilarbejde, træsløjd, smedning og

ikke mindst oldtidshusholdning med fokus på fødevarer fra "jord til bord." Her får

eleverne lejlighed til at malke geder eller køer, indsamle vilde urter, male korn til

mel, ryge fisk, stege kød, koge fiskesuppe mm. afhængigt af den tidsperiode og

sociale stand, eleverne lever sig ind i. Forløbene giver lejlighed til gode naturoplevelser

og forståelse af naturen som en vigtig ressource for livets opretholdelse.

Undervisningstilbudene, der løbende evalueres og udvikles, omfatter:

• Stenalderjæger for en dag – ved en lille barkhytte i skovbrynet ved kanten af

Langesø deles eleverne op i mænd og kvinder med hver sine pligter og gøremål

som i jægerstenalderen for 6.000 år siden. Kvinderne skraber skind, renser fisk

og skaldyr og koger fiskesuppe. Mændene sejler på jagt og fiskeri i stammebåde.

Alle arbejder med flinthugning.

• Jernalderliv – gennem praktiske aktiviteter og en dramatiseret ramme får børnene

indtryk af livet for 2000 år siden, hvor befolkningen var selvforsynende med

alt. Børnene kan vælge at arbejde som: landmand, pottemager, væver og smed.

Husholdning supplerer alle forløb.

• Drama i Jernalderlandsbyen, Kimars værste dag – et rollespil hvor deltagerne

forsynes med navne, familierelationer og forskellige temperamenter

gennem drejebog, der tilsendes klassen i god tid før ankomst. Dramaet fokuserer

på mentalitetshistorie som æresbegreber, religion, moral og retfærdighed.

• En dag som vikingesmed – klassen arbejder med smedning, træforarbejdning

og tilberedningen af et rigtigt vikingemåltid af kød og urter tilberedt i jerngryde

over åben ild. Der krydres med gode vikingehistorier.

• Minilejrskole (to overnatninger) – klassen overnatter i kopier af store vikingetelte

på lejer af halm, birkeris og skind. Madlavningen foregår over åben ild og

i lerbyggede ovne. Klassen spiller rollen som omrejsende handelsfolk og skal

hjemmefra medbringe hjemmelavede handelsvarer, der udveksles med "de

fastboende vikinger" i lejrskolen Bjørneklanen (se nedenfor). Der arbejdes med

håndværk som smedning, vævning og træbearbejdning.

• Lejrskolen Bjørneklanen (fire overnatninger) – klassen overnatter i enkle

træhytter og arbejder om dagen i og omkring Lejrskolens rekonstruerede oldtidshus

med madlavning, tekstil- og tømmerhåndværk. Der igangsættes små

rollespil, som fremmer børnenes indlevelse i rollen som fastboende bønder.

• Husmand for en dag – i et rekonstrueret husmandsmiljø iklædes børnene

1800tals tøj og arbejder med tidens daglige gøremål: brændehugning, optænding,

madlavning i skorstenen, malkning, pasning af dyr samt husflid i en ledig

stund. Der arrangeres også lejrskoler af et til fire døgns varighed efter aftale.

• Vær god ved de underjordiske - Eleverne er en flok rejsende, der tilbringer

nogle timer hos to husmandskoner hvis familier i den senere tid har været ramt

af ulykker. Børnene hjælper til i husholdningen og lærer hvordan man kan holde

sig på god fod med de underjordiske kræfter. Nyt undervisningsforløb fra 2003.

Læs mere i årsberetningens temaartikel af samme navn.

• Båldalen – klassen introduceres til 2 timers oldtidsaktiviteter i oldtidseksperimentariet

Båldalen gennem et 15 minutters diasshow om Livet i Jernalderen.

Herefter er der lejlighed til melgrutning, kiksebagning, øksehugning, stammebådsbygning,

sejlads og meget mere.

19


20

I 2003 deltog i alt 3.652 elever i et af Skoletjenestens mange undervisningstilbud.

Det er en stigning på 13% i forhold til sidste år. Som i de to forgående år var det

et problem, at bookinger efter sommerferien kommer senere end Centret hidtil har

været vant til. Det betyder, at denne del af sæsonen bliver meget kort.

K u r s e r , s e m i n a r e r m v .

I 2003 arrangerede Skoletjenesten 6 kurser med i alt 158 deltagere, fortrinsvis

pædagoger, lærere, lærerstuderende og pædagogstuderende. Kursernes varighed

spændte i år fra 5 timer til fire dage. Dansk Legepladsselskab, Københavns

Universitets Institut for Idræt, N. Zahles Seminarium og Risbjergskolen i Hvidovre

var de fire samarbejdspartnere Skoletjenesten afholdt kurser for.

Dansk Legepladsselskab afholdt deres 24. kursus i Kristi Himmelfartsferien med

17 deltagere der i grupper arbejdede med smedning, filtning og pilefletning for at

få inspiration til egnede legepladsaktiviteter. Institut for Idræt har gennem nogle

år brugt Lejre Forsøgscenter som startpunkt for den et-årige friluftslivuddannelse

som i år samlede 20 deltagere. Fra Zahles seminarium deltog tre hold lærerstuderende

på i alt 72 deltagere i et tredagesforløb, som kombinerer iagttagelse af

Forsøgscentrets undervisning med planlægning og udførelse af egen undervisning

samt i tilgift fortidsfamilieoplevelsen i henholdsvis Jernalderlandsbyen og

Landbohusene. Risbjergskolen havde lagt deres årlige lærerudflugt på Ravnebjerg,

hvor de bl.a. lærte at lave en festmiddag som i Vikingetiden.

D e h i s t o r i s k e v æ r k s t e d e r i D a n m a r k

De historiske værksteder i Danmark er et netværk der samler 48 museer,

videnspædagogiske aktivitetscentre og andre institutioner der arbejder med

historisk værkstedsundervisning. Skoletjenesten repræsenterer Lejre Forsøgscenter

i arbejdsgruppen, der koordinerer aktiviteterne.

Det hidtil årlige fællestræf afholdes fremover hvert andet år og blev i 2003 erstattet

med tre samtidige træf med hver sin periode som tema. Fem medarbejdere fra

Lejre Forsøgscenter deltog i henholdsvis et vikingetids/middelaldertræf om årstidsafhængig

formidling på Vikingecenter Fyrkat og et nyere tids-træf om de historiske

værksteders relation til folkeskolen på Naturskolen i Store Vildmose.

I oktober var Forsøgscentret vært ved et tømrertræf. Træffet samlede 14 tømrere

som under Peter Steen Henriksens kyndige ledelse satte remme og spær på den

nye landbolænge. Deltagerne blev, godt hjulpet af en pludselig kuldeperiode, så

ihærdige at de to dages arbejde sluttede af med rejsegilde. Anne Mette Abildtrup

Hansen, Landbohusenes koordinator, vartede op med tidstypiske måltider.

G æ s t e r , p r a k t i k a n t e r m v .

Skoletjenesten modtager hvert år mange forskellige gæster. I 2003 har

Skoletjenesten ved 5 lejligheder lavet pædagogiske rundvisninger for sammenlagt

116 gæster fra ind- og udland. På besøg var 16 museumspædagoger fra

Øresundsregionen samlet til et seminar om tværfaglighed i undervisningen,

en eksperimentalarkæologisk børnegruppe fra Prag ved navn Mamuti med 43

deltagere, tre hold lærerstuderende der skulle have "Lejre på nethinden" inden

et kursusforløb, samt to studerende fra Zahles seminarium der fik vejledning i

forbindelse med en opgave om historisk værkstedsundervisning.

Skoletjenesten modtager praktikanter fra forskellige skole og uddannelsestyper.

I 2003 var følgende i praktik: 3 lærerstuderende i 3-ugerspraktik, 5 pædagogstuderende

og 6 erhvervspraktikanter i en uge, alle i Vikingeområdet, samt to

universitetsstuderende fra hhv. University College London og universitetet i

Tübingen. Begge fik i en længere periode lejlighed til at følge aktiviteter og løse

selvstændige opgaver i alle Centrets områder.


N a t u r v e j l e d n i n g

I samarbejde med DGI-institutionen Borrevejle Centret modtog Lejre Forsøgscenter

tilsagn fra Friluftsrådet om støtte til naturvejledning i perioden 2002-2004.

I perioden bidrager Centret til udvikling af nye tilbud og netværksdannelse indenfor

tre satsningsområder:

1. Etablering af friluftslaug med udgangspunkt i DGI's foreninger, Borrevejle

Centret og Lejre Forsøgscenter med det formål at integrere naturoplevelse

og naturforståelse på tværs af traditionelle friluftsaktiviteter, idrætsgrene og

undervisning.

2. Bidrag til international netværksudbygning og erfaringsudveksling for at

sikre fortsat udvikling af naturvejledning i almindelighed og lokalområdets i

særdeleshed.

3. Videreudvikling af naturvejledning med fokus på bæredygtighed, natursyn,

fremmede skikke og kulturforståelse i oplevelsesbaserede ture af forskellig

varighed.

Naturvejlederen stiftede i 2003 et lokalt friluftsudvalg i Roskilde Amt. Udvalget

har samarbejdet med tilsvarende udvalg i København og Frederiksborg Amter. En

fælles arbejdsgruppe på syv mand har udviklet, markedsført og iværksat en amtsvejlederuddannelse

for friluftsliv og friluftsaktiviteter i regi af DGI. Uddannelsen

integrerer friluftsliv i bred betydning ved at kombinere traditionelle sportsaktiviteter

med friluftsliv, lejrliv og natur- og kulturformidling. Uddannelsen er tilrettelagt som

syv weekendophold forskellige steder i Danmark. Der overnattes i det fri og hvert

weekendmodul er helliget en særlig aktivitet. Kursets minimums kriterium var 12

deltagere for at gennemføre og 18 for at kalde det en succes. Da kurset løb af

stablen havde 35 ansøgt og fem måtte desværre afvises af pladsmæssige hensyn.

Til dato er fire moduler afholdt med stor succes. Kurset evalueres og videreudvikles

i 2004.

Naturvejlederen deltog i det europæiske EXARC-møde på Forsøgscentret i marts

2003 (se mere under Forskning) og centerleder deltog i opfølgende møde i Ungarn

i oktober. På dette møde blev Centret tilknyttet kulturlandskabsprojektet Presenting

the Cultural Landscape som observatør ved kommende møder med henblik

21


22

på netværksudvikling om fremtidige projekter. Der er tale om et EU-projekt om

formidling af kulturlandskab i 10 europæiske lande finansieret under puljen Culture

2000.

I 2003 har Institutionerne forsat indarbejdet deres naturvejlederaktiviteter i deres

øvrige virke, så de er integreret i Institutionernes samlede tilbud til de bredt

sammensatte målgrupper. Aktiviteterne er inspireret af arkæologi, historie og

Lejre Forsøgscenters forskning og pædagogiske undervisning. Det skaber en unik

kombination af kulturhistorie, samarbejdsøvelser, viden og kreativitet. Borrevejle

Centrets fjordnære beliggenhed og Forsøgscentrets oldtidsmiljøer og oplevelsesrige

natur udgør en enestående ramme for oplevelser sammen!

På Forsøgscentret har naturvejlederhytten, der blev indviet i 2002, dannet basis

for formidling af træ, miljø og ressourceudnyttelse i mange afskygninger og

sammenhænge i forbindelse med sæsonprogram 2003's afvikling samt i tilknytning

til særlige arrangementer. I efterårsferien var den en flittig besøgt ramme for

demonstration af flåning af vildt mm.

N a t u r v e j l e d n i n g s t i l b u d

I 2003 afholdt naturvejlederen 84 arrangementer for 1.875 personer fordelt på

skoler, foreninger, familiegrupper og kurser for voksne. Arrangementerne har en

ligelig fordeling mellem hhv. Lejre Forsøgscenter og Borrevejle Centret. De udbudte

ture kan rubriceres under følgende tre hovedtyper:

Natur- og kulturhistoriske ture i skov og åbent land forener friluftsliv med natur- og

kulturhistorie. Her fortælles om baggrunden for skovens udseende, skovhistorie,

moderne skovdrift, træernes forskellige egenskaber og anvendelighed krydret

med praktiske demonstrationer. På de længere ture fortælles om kulturlandskabet

fra gods- til husmandsbrug. Turene varer fra 1½-8 timer og kan foregå til fods, på

cykel og i kano eller i kombinationer heraf.

Aktivitetsprægede ture henvender sig til folk, der holder af friluftsliv og fysisk

aktivitet. På turene laves et udvalg af fysiske aktiviteter som træklatring, tømmerflådebygning,

kanosejlads, bueskydning, øksekast, dixonsavning og andre former

for konkurrencer og lege. Ofte kombineres turene med madlavning over bål, f.eks.

stegning af kød, rygning af fisk og bagning af brød. Skønt indfaldsvinklen for

deltagerne ofte er socialt samvær, giver udfoldelserne anledning til at viderebringe

viden om færdsel i og brug af naturen, ligesom samarbejdsaspekter tilgodeses.

Overnatningsture sammensættes efter deltagernes ønsker med elementer fra

to ovennævnte typer ture. Lejretablering, brændehugning og båltænding er den

pædagogiske indfaldsvinkel til snak om færdsel og ophold i naturen kombineret

med skovhistorie. Overnatning i bivuak eller samisk stortelt kombineres ofte

med nattevandring. Turene er velegnede til at afdramatisere det moderne storbymenneskes

usikkerhed overfor naturen. Bl.a. opfordres deltagerne til kun at

medbringe tandbørsten og ikke andet! Pointen er, at man kan klare sig med lidt, og

at naturen også om natten er en tryg ramme for godt, socialt samvær.


F o r s k n i n g

Forsøgscentret bidrager med økonomisk støtte, faciliteter, knowhow og arbejdstimer

til fremme af eksperimental arkæologisk forskning og formidling heraf til

fagfolk og lægmænd. Forskningsafdelingens virksomhed kan opdeles i tre hovedfunktioner:

• Vidensbank – funktion af et udadrettet, formidlende videns- og dokumentationscenter.

• Forsøgsvirksomhed og udredning – funktion af et skabende, udforskende og

opsamlende forsøgscenter.

• Netværk og synlighed – funktion af samarbejdspartner i diverse faglige sammenhænge

for at fastholde, styrke og synliggøre Centrets autoritet nationalt

såvel som internationalt.

V i d e n s b a n k

Centret investerer mange ressourcer på udadrettet virksomhed for at fremstå

som bindeled mellem forskning og samfund. Centrets Forskningsafdeling

formidler viden om fortidens levevilkår og beslægtede emner gennem universitetsundervisning

og ved præsentationer af Centret og dets virksomhed for særlige

interessegrupper gennem besøg og foredrag. Hertil kommer publikationer og forlagsvirksomhed.

Endelig udspringer mange af Formidlingsafdelingens publikumsaktiviteter

af Centrets forskningsprojekter.

Centrets special-bibliotek benyttes af medarbejderene og opsøges hyppigt af studerende

og forskere for dets særlige, og i nogle tilfælde unikke, samling af speciallitteratur.

Undervisning

I samarbejde med Institut for Arkæologi og Etnologi afholdes hvert år kursus i eksperimentel

arkæologi for studerende på bachelor-niveau. Kurset udbydes for studerende

ved det Humanistiske Fakultet, og det er karakteristisk, at en stigende del

af deltagerne kommer fra andre fag end arkæologi, f.eks. etnologi, historie, socialantropologi,

nærorientalsk arkæologi o.a. Kurset består af en teoretisk, introducerende

del med forelæsninger og en praktisk feltdel, hvor studenterne gennemfører

egne, mindre forsøg under vejledning. Kurset udgør ¼ årsværk på bachelorniveau

og afsluttes med en mundtlig eksamen.

23


24

Et særligt aspekt af Forsøgscentrets universitetssamarbejde er Forskningslederens

rolle som medlem af det beskikkede censorkorps for arkæologi.

Sammen med andre kulturhistoriske institutioner deltager Forsøgscentret i et

samarbejde om en opgave-bank, hvor studerende fra Institut for Arkæologi og

Etnologi på Københavns Universitet kan få ideer til opgaver med et aktuelt sigte og

en konkret anvendelse i institutionernes arbejde.

I 2003 fik en gruppe studerende fra forhistorisk arkæologi f.eks. adgang til at

anvende og gennemgå materialet fra et af Forsøgscentrets mest berømte og international

kendte forsøg: nedbrændingen af et komplet jernalderhus med inventar i

1967. Huset blev 25 år senere gjort til genstand for arkæologisk udgravning udført

som blindtest. Det har givet en enestående mulighed for at teste validiteten af

arkæologers udgravningsmetoder og tolkninger af forhistoriske brandtomter, idet

huset før nedbrændingen var grundigt opmålt og dokumenteret. De studerende

har anvendt deres resultater til et bachelorprojekt afleveret til bedømmelse på

Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.

Forskningsleder og centerleder har i årets løb holdt gæsteforelæsninger ved Institut

for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet, i forbindelse med undervisning

i deres respektive kerneområder Yngre Stenalder og Bronzealder.

Forskningsleder er medlem af det beskikkede censorkorps for faget arkæologi og

var i 2003 opponent på en Ph.d. afhandling ved Moesgård, Århus Universitet og på

en doktorafhandling ved Lunds Universitet.

For at styrke og udvikle den faglige diskussion og dynamik på Forsøgscentret blev

der i 2003 afholdt den første såkaldt "faglige dag". Den foregik på Vikingeområdet

Ravnebjerg, hvor udvalgte emner om rekonstruktion, autenticitet og undervisning

blev diskuteret.

Præsentation

Centrets publikum er orienteret om årets forsøgsvirksomhed gennem en gratis

folder, der i lettilgængeligt sprog præsenterer forsøg samt tid og sted for deres

afholdelse. Tilsvarende information gives på hjemmesiden. For at styrke forskningens

synlighed for publikum afvikles hovedparten af forsøgene i en samlet

periode – primært 2 uger i august. Herved fremstår forskningen som et markant

indslag i sæsonprogrammet og som en væsentlig og selvstændig del af Centrets

virksomhed. Der blev ligeledes lavet en udstilling i Forsøgscentrets "Madpakke

Hus", hvor Centrets gæster kunne læse mere om årets forsøg på informative

plancher ledsaget af udvalgte genstande.

Aktuelle arkæologiske forskningsresultater er præsenteret af Centrets videnskabelige

medarbejdere ved gæsteforelæsninger ved Københavns Universitet, Institut

for Arkæologi og Etnologi og Folkeuniversitetet i Tåstrup, København, Odense

og Ålborg samt for Lejre Forsøgscenters Venneforening og Nationalmuseets

Venneforening. Hertil en række rundvisninger på Centret for udenlandske

gæster: Fra Polen 13 medarbejdere fra Biskupin, fra USA 6 rotaryanere, fra

Vitenskapsmuseet i Trondheim en gruppe medarbejdere, fra British Museum en

gruppe medarbejdere. Desuden er afholdt introducerende forløb i eksperimental

arkæologi for studerende fra Carsten Niebuhr-instituttet samt for arkæologistuderende

fra Lunds universitet.

Forsøgscentrets deltagelse i den tværvidenskabelige undersøgelse af den

fredede bronzealder gravhøj, Skelhøj ved Ribe i samarbejde med Nationalmuseet,

Københavns Universitet og Århus Universitet har haft pressens bevågenhed i

2003. I november brugte DR 2's videnskabsprogram "Viden Om" en hel udsendelse

på forskningsprojektet under titlen Gådefulde Gravhøje. Her var bl.a. interview

med Centrets forskningsleder Marianne Rasmussen, direktør for Nationalmuseet

Carsten U. Larsen, professor ved Københavns Universitet Henrik Breuning-Madsen

og Ph.d. ved Århus Universitet Mads Kähler Holst. I dækningen af udgravningen

i Sønderjylland var de tidligere års modelforsøg med bevaring i miniature høje

på Forsøgscentret endvidere klippet ind. Også DK4 lavede i sommerens løb en

længere udsendelse om projektet med titlen Hvad Skelhøj gemte. Udgravningerne


Forskningssums tildeling 2003

Udenlandske

projekter

82%

Danske projekter

18%

på Skelhøj nød stor offentlig interesse og de ugentlige rundvisninger blev besøgt af

80-100 mennesker.

Endelig deltog kulturminister Brian Mikkelsen i 2 dages udgravning på Skelhøj.

Via Centrets hjemmeside har det være muligt at følge resultaterne af Skelhøjprojektet,

da udgravningens resultater præsenteres her som udgravningen skrider

frem.

Centerleder er bestyrelsesmedlem i den europæiske netværksorganisation EXARC

(European eXchange of Archaeological Research and Communication), der har til

formål at styrke faglighed, kvalitet og samarbejde mellem europæiske formidlingscentre,

der arbejder med repræsentationer af forhistorien for offentligheden.

F o r s ø g s v i r k s o m h e d o g u d r e d n i n g

Centret opretholder sin position som et skabende, udforskende og opsamlende

forsøgscenter ved at støtte eksperimentalarkæologiske projekter gennem

sin Forskningssum, ved at udføre egne forskningsprojekter og ved at foretage

udredningsprojekter på baggrund af arkæologisk kildemateriale med henblik på

udførelse af troværdige, historiske rekonstruktioner på Centrets forsøgsværksteder.

Forsøgscentrets unikke landskab med skov, eng, sø, mark og moser er en yndet og

værdifuld facilitet for langvarige eksperimenter fra flere videnskabsområder. F.eks.

udnytter konservator Elizabeth Peacock, Trondheims Universitet, Forsøgscentrets

mosebassin ved Landbohusene til at analysere forskellige materialers bevaring

over en årrække. I mosen er nedsænket kasser med prøver af f.eks. skind, tekstil

(både uld og hør), og knogle og prøverne tages op og analyseres hhv. 1,2,4 og 8 år

efter nedgravningen, der fandt sted i 1998. Et parallelt forsøg er i gang i Rørmøya

naturreservat uden for Trondheim for at kunne sammenligne bevaringsforholdene

i forskellige miljøer. Prøverne analyseres på laboratorier i Norge og England. Den

oparbejdede viden kan bruges til at vurdere om den arkæologiske kulturarv forskellige

steder i landenes vådområder fortsat kan bevares på stedet uden at forgå.

Herved spares ressourcekrævende arkæologiske udgravninger med efterfølgende

udgifter til konservering og magasinering.

Forskningssummen

Hvert år uddeler Forsøgscentret 150.000 kr. til arkæologiske eksperimenter.

Pengene uddeles på baggrund af projektansøgning, hvis kvalitet og formidlings

potentiale lægges til grund for støttetildeling. For Forsøgscentret er det en

udbytterig investering. Støttemodtagerne formidler deres arbejde til publikum og

forskningsresultaterne publiceres i Centrets tidsskrifter og monografier. Typisk

modtager mellem 10 og 20 forskere hvert år støtte til den eksperimentelle del af

deres projekt, både som kontant beløb til materialer, analyser, dokumentation mv.

og som adgang til Forsøgscentrets faciliteter og arbejdskraft.

I 2003 blev 11 forsøg støttet af forskningssummen. Udenlandske projekter dominerede,

idet kun to projekter var danske. Gæsteforskerne kommer fra Frankrig,

Sverige, Holland, England, Norge, Tyskland, Skotland og Danmark. De fleste projekter

udgår fra universiteter og undervisningsinstitutioner, men museumsverden er

også repræsenteret.

25


26

Årets forskningsumsforsøg beskæftigede sig med en bred vifte af emner: fra

forsøg, der enten knytter sig til en bestemt periode og arkæologisk materiale, som

ældre stenalders ornamentik på takgenstande, yngre bronzealders støbeteknik og

middelalderens slagteredskaber og over forsøg med mere overordnede generelle

problemstillinger som lerkars holdbarhed overfor varme og bæverknoglers bevaringstilstand

efter brænding og fragmentering. Gennemgående for flere forsøg

var, at de omhandlede afprøvning af bestemte redskaber, hvis brug ikke kendes,

for derved at komme tættere på en identifikation af redskabernes oprindelige

brug. Forsøgene beskæftigede sig med: Facetterede redskaber af ben fra skotske

køkkenmøddinger, diverse redskaber til skindbearbejdning fra hollandske stenalderbopladser

og fra Guadeloupe, "Mullerupøkser" af urokseknogler og yngre

bronzealders specialiserede "flintløvknive". Desuden blev der lavet forsøg med

at undersøge redskaber hugget af kvarts og kvartsit i forhold til flintredskaber.

Det har givet perspektiver til brugen af andre stenarter til redskaber i ældre stenalder

i bl.a. Norge og Centraltyskland. Et flerårigt forsøg med stævningsskovdrift

til produktion af fletmateriale til fiskerianlæg i bondestenalder fortsatte i år med

hugforsøg og stævning med rekonstruerede takøkser. En del af forsøgene indgår

i større projekter med overordnede problemstillinger. I det følgende gives en kort

præsentation af de forskningsprojekter, der opnåede støtte i 2003.

Lerkar og "termisk stress"

Projekttitel: Cooking Pots and Thermal Stress v/Valentine Roux, CNRS, Paris

Lerkar har gennem en stor del af menneskets eksistens været vigtige for tilberedelsen af mad over bål. For at

et lerkar kan modstå varmen fra bålet, er det nødvendigt at tage hensyn til lertype, opblanding m.m. I forsøget

blev der rekonstrueret 28 lerkar, hver med én variabel ændret f.eks. lertype, magringsgrad, magringstype

etc., for at følge de konsekvenser som bestemte valg har for lerkarrets holdbarhed over for varme. Derefter

er lerkarrene blevet overgivet til brug i madlavningen på Centerets vikingemarkedsplads. Her vil lerkarrenes

holdbarhed blive testet og registreret. Forsøget er med til at afklare nogle generelle forhold omkring fortidens

keramikfremstilling.

E-mail: roux@mae.u-paris10.fr

Brændte bæverknogler

En taphonomisk studie av bränning av bäverskelett (Castor Fiber) v/Anders Fandén & Ola

Magnell, Lunds Universitet

Ved udgravningen af forhistoriske bopladser i Nordsverige er der fundet knogler af bævere i det almindelige

bopladsaffald. Derfor må man regne med, at jagt på bævere var almindeligt. Ved at analysere bævernes alder

og slagtesæson kan man få et indblik i jagtsæsoner og organiseringen af bæverjagt i forhistorien. Problemet

er, at bæverknoglerne ofte er brændte og fragmenterede, når de udgraves. Gennem forsøget undersøgtes de

forandringer, der sker på knogler af bævere, hvor på alderen kendtes, når de brændes og fragmenteres ved

bl.a. trampning. Herved får man et redskab til at aldersbestemme de originale knoglefund.

E-mail: anders.fanden@telia.com

Skindgarvning – fra Holland til Guadeloupe

Further Explorations of the Use of Various Tool Types in Hide Processing Techiques v/Annelou

van Gijn & Yvonne Lammers, Leiden Universitet, Holland

Mange oldtidsredskabers anvendelse er svære at bestemme præcist, men ved at undersøge slidspor og ved

brug af rekonstruerede redskaber, kan man komme det nærmere. Forsøget der er en fortsættelse fra 2002 tog

udgangspunkt i hele arbejdsprocessen med skindbearbejdning. De redskaber, der blev afprøvet stammer hhv.

fra stenalderbopladser fra Holland og fra bopladser før kolonitiden på Guadeloupe. Redskaberne fra Holland er

lavet af ben, tak og flint, hvorimod redskaberne fra Guadeloupe er lavet af skaller, koral og potteskår. Gennem

arbejdet med skindene bliver redskaberne afprøvet og derefter sammenlignet med de originale fund. Her af ses

det at skindbearbejdning har været en vigtig del af livet i ældre stenalder i Holland, hvorimod det kun har spillet

en mindre rolle på Guadeloupe.

E-mail: a.l.van.gijn@arch.leidenuniv.nl

Var flint den eneste mulighed?

Exploring the Technical Efficiency of Nonflint Raw Matrials in Prehistoric Lithic Production v/

Farina Sternke, University of Southhampton & Lotte Eigeland, Oslo Universitet

Steder i verden hvor flint ikke så almindelig som i Danmark har man i stedet brugt bl.a. kvarts og kvartsit til

stenredskaber. Forsøget går ud på at undersøge fremstillingen og brugen af redskaber af hhv. flint, kvarts

og kvartsit, for derigennem at få en bedre forståelse for stenteknologien og stenarternes egenskaber. Der er

udvalgt to sammenligningsområder- ældste stenalder i Centraltyskland (500.000- 10.000 f.v.t.) og ældre stenalder

i Norge (9.000- 3550 f.v.t.). I forsøget blev der lavet forsøg med forskellige stenhugningsteknikker og

rekonstruktion af redskaber. Den lokale kvartsit og brugen af kvartsit har vist sig at være temmelig forskellig. I

Centraltyskland kan kvartsitten i området kun bruges, hvis det er nyligt brudt fra jorden. Det betyder, at menneskene

har været nød til at bryde kvartsit. Der findes sjældent flintredskaber fra denne periode. I Norge findes

der derimod bopladser i indlandet, hvor der både findes flintredskaber og kvartsitredskaber. Det ser ud til, at

stenalderens stenhuggere har foretrukket at hugge i kvartsit af dårlig kvalitet. Mere erfaring er dog nødvendig.

E-mail: f.sternke@soton.ac.uk & lotte@superheroes.as


Økse eller skindskraber?

Use and Wear of Maglemosian Adzes on Bovids Metapodial Bones v/Eva David, CNRS, Paris

På bopladser fra Maglemosekulturen findes ofte de såkaldte "Mullerupøkser" lavet af urokseknogle. Deres

skæftning og brug kender vi ikke, og selv om genstandstypen har fået navnet "Mullerupøkse", behøver den

slet ikke at have været brugt som en økse. Ved forsøg i 1999 og 2001 nåede man frem til 5 forskellige forslag til

skæftning. I år vil forsøget dreje sig om at afprøve øksernes brug og egnethed. Der blev rekonstrueret 3 økser

og fældning af et træ blev afprøvet. Efter forsøget skal redskabernes slidspor sammenlignes med originale

"Mullerupøkser". Forsøget er en del af en forsøgsrække.

E-mail: divide@mae.u-paris10.fr

Kultisk takøkse eller statussymbol?

Experiments in Manufacturing of Decorated Mesolithic Antler Objects, part II v/Thomas

Terberger, Greifswald Universitet, Tyskland

Smukt dekorerede genstande af hjortetak blev fremstillet gennem hele ældre stenalder i Sydskandinavien

og det nordeuropæiske lavland. Noget der tyder på, at de kan have haft særlig betydning for de mennesker,

der levede dengang. Ved at rekonstruere dekorerede genstande og dermed afprøve forskellige teknikker og

redskaber, forsøger man at komme nærmere arbejdsprocessen bag genstandene og afklare, om de f.eks. er

fremstillet af én eller flere omgange. Dermed kan man få en fornemmelse af betydningen af genstandene. I år

blev der forsøgt at arbejde med tak, der er blødgjort i vand. Dette viste sig at lette arbejdsprocessen betydeligt

i forhold til sidste års arbejde i tør tak. Desuden blev der taget tid på arbejdsprocessen med forskellige ornamentikelementer

som kendes fra ældre stenalder. Forsøget er en del af et større projekt omkring "stammesamfund"

i ældre stenalder i Nordeuropa.

E-mail: terberge@uni-greifswald.de

Redskab med ukendt brug

Experimental Research to Determine the Function of Antler and Bone ìBevel- ended Tools" from

Mesolithic Shell Middens of Scotland v/Steven Birch, Edinburgh University

På køkkenmøddinger i det vestlige Skotland er facetterede redskaber af tak eller ben et almindeligt fund, men

deres brug kender vi ikke. De foreløbige tolkninger er, at det er redskaber til at åbne muslinger med, eller at de

kan have en funktion i bearbejdningen af skind, men der er også andre muligheder. I forsøget blev en række

redskaber fremstillet og derefter afprøvet på forskelligt materiale som bark, træ, skind m.m. De rekonstruerede

redskabers slidspor skal sammenlignes med de originale, så man kan få en idé om, hvilket materiale de

originale redskaber har været brugt på. Forsøget indgår i et større projekt, der går ud på at forstå stenaldermenneskenes

liv på og omkring køkkenmøddingerne.

E-mail: SKYESUB1@aol.com

Skovdrift for fisk

Stenalderens fiskegærder og stævningsskovdrift, del III v/Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen,

København

I forbindelse med byggeriet af Storebæltsforbindelsen blev der under vandet fundet store fiskerianlæg (fiskegærder)

fra bondestenalderen. Det har vist sig, at træet fra fiskegærderne er fremskaffet ved systematisk

stævning af skoven. Ved stævning hugger man hele træet om, hvorefter det skyder lange, rette og seje skud

op fra roden. Disse skud er meget anvendelige til at flette bl.a. fiskegærder med. En stævningsskov kræver

regelmæssig pleje. Forsøget har forløbet over fire år. I år blev der stævnet med rekonstruerede takøkser fra

ældre stenalder. Formålet er at sammenligne hugsporene på hasselkæppene med hugsporene i træet fra de

originale fiskegærder. Allerede nu har forsøget vist, at der skal temmelig store arealer stævningsskov til for at

kunne producere nok flettemateriale til de op til 50 meter lange originale fiskegærder.

Bronzestøberen fra Vester Doense

Naturvidenskabelige og eksperimentelle undersøgelser af bronzestøberfundet fra Vester Doense

v/Helge Brinch Madsen, Konservatorskolen, København

Ved tørvegravning i en mose ved Vester Doense i Himmerland blev der i 1943 fundet en mængde rester

af tosidede støbeforme fra yngre bronzealder. Nogle af formene er af klæbersten, andre af ler. De er lavet

til at støbe bl.a. segl og økser (celte) i bronze og kan sandsynligvis bruges flere gange. Efter en grundig

naturvidenskabelig analyse af formene blev der rekonstrueret nogle forme af klæbersten og derefter støbt i

disse. Støbning med voks gik uden problemer efter, at indersiden af formen var blevet behandlet med sod eller

fedt. Støbning med bronze gav derimod flere problemer, da der kom luftbobler i visse af de støbte genstande.

Muligvis betyder dette, at klæberstenen indeholder gasarter, der afbrændes ved høje temperaturer, og som

derved giver luft i bronzen. Det bør man tage højde for i fremtidige eksperimenter.

E-mail: hbm@kons.dk

Flintflækkers mange muligheder

Lövknivar- Flintteknologi i yngre bronsålder v/Anders Högberg, Lunds universitet

Redskaber af store flintflækker er almindelige på bronzealderens bopladser, men man ved stadig ikke præcis,

hvad de har været brugt til. Når flint anvendes til at skære i et materiale efterlader det karakteristiske slidspor. I

forsøget blev der fremstillet en række flækker, som derefter blev anvendt på forskellige måder såsom kornhøst,

tørveskæring, græsslåning etc. De "moderne" slidspor på løvknivene indgår derefter i en referencesamling,

som kan bruges fremover til sammenligning med de originale redskabers slidspor. Derigennem håber man, at

få en idé om redskabets brug i yngre bronzealder. Forsøget er en del af et større projekt.

E-mail: anders.hogberg@malmo.se

27


28

Forhistorisk slagter

Tools for Butchery v/Krish Seetah, University of Cambridge

Der er mange kilder til fortidens liv, og mange forhold som skal indregnes, hvis man vil have et fuldt billede

af dette. Slagtning i fortiden er et emne, som der indtil videre ikke har været sat fokus på. Studier af slagtemetoder

og slagteredskaber fra engelsk og russisk middelalder kan belyse meget væsentlige sider af de

kulturelle, gastronomiske og økonomiske forhold. I forsøget blev der rekonstrueret en økse og en kniv.

Derefter blev de anvendt til slagtning af en ged. Yderligere brug ved slagtning af større dyr vil muligvis give et

karakteristisk slid på redskaberne som kan sammenlignes med de arkæologiske fund. Knogler fra de parterede

dyr skal også sammenlignes med originalmateriale.

E-mail: ks354@cam.ac.uk

Udover de af Forskningssummen støttede forsøg har Forsøgscentret i 2003 stillet faciliteter til rådighed

for: Flinthugger Errett Callahan, USA, der opholdt sig på centeret i slutningen af juli og i den forbindelse

demonstrerede fladehugning af flint for publikum. Niels Ishøj, der har fortsat sit arbejde med vikingetidens

bronzestøberovne ud fra resultaterne fra sidste års forskningsforsøg. Vævestuen har specielt haft besøg af

gæsteforskere i kortere eller længere perioder: Marianne Bloch Hansen fra Hellerup Tekstil Akademi, Carmen

Alfaro Giner og Estibaliz Tebar fra Universidad de Valencia, Leonora Thofte fra Københavns Universitet og Anja

Martinsen, Håndarbejdets Fremme.

Egne projekter

Lejre Forsøgscenters mest omtalte forskningsprojekt i 2003 var deltagelse i

udgravningen af bronzealdergravhøjen Skelhøj ved Kongeåen øst for Ribe. Centrets

deltagelse i det tværvidenskabelige samarbejde synliggør den eksperimentelle

arkæologis store potentiale som væsentlig metodisk bidrag i store forskningsprojekter.

Statens Humanistiske Forskningsråd har finansieret projektet, der i alt

skal løbe over tre år. I perioden juli- september 2003 fortsatte udgravningen, hvor

den blev sluppet i 2002.

Formålet med udgravningen er at belyse højens konstruktionsmåde, det omgivende

miljø og selve gravlæggelsen. Jernlagshøje er en betegnelse for gravhøje med

særlige bevaringsforhold. Det er i sådanne høje, at de i europæisk sammenhæng

unikke fund af velbevarede egekistegrave er gjort (se temaartikel i Årsberetning

2000). Skelhøj er udvalgt på grund af dens bevaringstilstand og status af storhøj

med en oprindelig størrelse på omkring 7 m i højden og 30 m i diameter. Endelig

har Skelhøjs beliggenhed i en central højgruppe med tidligere fund af egekister i et

enestående kulturlandskab ved Kongeåen været af stor betydning for udvælgelsen.

Ved udgravningen i 2003 blev højens konstruktionsforløb yderligere afklaret. Det

var muligt at følge systemet bag tørvelægningen og "kigge bronzealdermenneskets

over skulderen i arbejdsprocessen" på grund af den gode bevaringstilstand.

Højen er opbygget af "skaller" som i et løg eller tørvetrin lagt udenpå en kerne

og hinanden. Materialet til højens enkelte dele er hentet fra forskellige steder i

området. Et sådant byggeri har sandsynligvis krævet en overordnet ide om den

endelige form og høj-arkitektur

I år nåede forskergruppen ind i selve kernen af højen. Den tegnede sig meget

tydeligt i form af et markant skift i højfyldens karakter. Kernen var blågrå og

fugtig, som det berettes i ældre udgravninger af andre jernlagshøje. Tørvene var

tydelige og kunne vippes fri i deres oprindelige form. Desuden var plantelaget

så velbevaret, at der umiddelbart kunne erkendes hele lyngplanter i tørvenes

vegetationsflade.

Desværre for alle de, der havde ventet på en ny Egtvedpige eller – mand, viste

Skelhøj sig at være plyndret. Fra toppen af højen har der været gravet en skakt

hele vejen ned til centralgraven. Kun selve rammen om gravområdet stod tilbage.

Gravrøveren har dog efterladt et spor, da der halvvejs nede i skakten blev fundet

hovedet af en spade, som siden er blevet tidsfæstet til 1800-tallets midte.

I øjeblikket analyseres de mange naturvidenskabelige prøver fra den velbevarede

højkonstruktion på forskellige videnskabelige institutioner. For eksempel

undersøges tørvenes indhold af mikro- og makrofossiler for at få oplysninger

om karakteren af det omgivende landskab. Indholdet af insekter, mider, næringsindhold,

jordsammensætning m.v. undersøges også.

I 2004 skal Skelhøj færdigudgraves. Der er stadig anlæg på den gamle oprindelige

overflade under højen, som skal registreres. Blandt andet blev der i 2003


fundet spor efter sten- eller bronzealderens pløjning med ard, ligesom der

dukkede en grube frem med ca. 5.200 år gammel keramik fra bondestenalderen.

Når udgravningen er afsluttet skal højen genetableres i sin oprindelige form og

størrelse.

Forsøgshøjene på Lejre Forsøgscenter skal udgraves til foråret 2004 og de eksperimentelle

data indsamles. Derigennem vil der muligvis åbne sig nye perspektiver til

tolkningen af bevaringsforholdenes etablering i jernlagshøjene.

Værksteder – udredning og rekonstruktion

Selvom de historiske forsøgsværksteders personale primært bruger deres tid på

formidling, arbejder de altid udfra et tema, hvis produkter dels gavner Centret og

dels udgør et udrednings- og rekonstruktionsproblem i sig selv.

I vævestuen er der i 2003 arbejdet med at forny og reparere Centrets store dragt

beholdning til instruktører, fortidsfamilier og skoleklasser. Desuden deltog væverne

i årets fåreklipning, hvor nogle af Forsøgscentrets får af den gamle race gotlandsk

utegangsfår blev "rusket". Rusking er en oprindelig form for "fåreklipning", da de

oprindelige fåreracer selv smed deres uld. Ved en ruskende bevægelse kan man

løsne fåres uld. Evnen til at kaste ulden er en egenskab som er avlet væk i nutidens

moderne fåreracer. Ved at forsøge at fremavle disse egenskaber igen, prøver

Centeret at nå en mere "autentisk" fårerace.

I Potteriet er der i 2003 udført kopier af lerkar fra sen jægerstenalder og vikingetid

til brug ved Centrets formidling og skoleundervisning på stenalderboplads

og i vikingeområde. Desuden er der lavet kopier af renæssancekeramik til videresalg.

Pottekone Inger Hildebrandt har fortsat sit arbejde med rekonstruktion af

jernalderens gådefulde kæmpekar, hvis funktion aldrig er blevet identificeret. På

foranledning af Forsøgscentret udførte Nationalmuseets Naturvidenskabelige

Undersøgelser ved agronom Peter Steen Henriksen en analyse af de originale

lerkars gods, og det afslørede, at kæmpekarrene har været magret med gødning,

sandsynligvis fra hest, for at få leret til at hænge sammen.

Støtteforeninen Forsøgscentrets Venners smedelaug mødtes flere gange i 2003

med stor tilslutning og udbytte for såvel deltagere som publikum. I år blev der

desuden valgt en oldermand af lauget.

I de forhistoriske områder er flere rekonstruktionsprojekter blevet afsluttet i 2003.

På Stenalderbopladsen er der opført en rekonstruktion af en hytte fra ældre

ertebølletid udgravet ved Nivå i 1998. Det har kunnet lade sig gøre takket være

engageret indsats fra områdets medarbejdere og hjælp fra mange frivillige hænder.

Hytten er bygget over en nedgravet grube og består af et kuplet træskelet med et

skinddække udført af 31 håndgarvede kronhjorteskind sammensyet med senetråd.

I Jernalderlandsbyen er rekonstruktionen af den ældre romerske smedje fra

Snejbjerg ved Herning udgravet i 1998 endelig blevet færdiggjort og indrettet til

undervisningssmedje. Den blev indviet og taget i brug efter skolernes sommerferie.

På Vikingepladsen Ravnebjeg har smeden fået en ny arbejdsplads, hvor en principmodel

af en smedje i et såkaldt grubehus er blevet rekonstrueret.

Endelig er der i værkstedsområdet opført to nye vidensværksteder i form af

halvtage i bindingsværk og tegl til brug for gæsteforskeres eksperimental arkæologiske

forsøg. På sigt skal halvtagene indrettes og udstyres til publikum, der selv

skal kunne prøve kræfter med forarbejdning af forhistoriske materialer som flint,

træ, ler o.a.

N e t v æ r k o g s y n l i g h e d

Kombinationen af Forskningssum og Centrets unikke landskab, rekonstruerede

miljøer, værksteder og knowhow tiltrækker forskere fra ind- og udland. På den

måde opretholder og udbygger Forsøgscentret til stadighed sit internationale netværk.

At Lejre Forsøgscenter tilmed var det første Center i Europa med den unikke

kombination af forskning, formidling og undervisning i én og samme institution har

gjort det internationalt kendt i en menneskealder.

29


30

Samarbejder, konferencer mv.

I 2003 har Forsøgscenteret samarbejdet med følgende institutioner og

organisationer: Institut for Arkæologi og Etnologi samt Geografisk Institut

ved Københavns Universitet, Institut for Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus

Universitet, Nationalmuseets afdeling for forskning og formidling, Nationalmuseets

Naturvidenskabelige Undersøgelser, Kulturarvsstyrelsen, Museet på Sønderskov,

Konservatorskolen i København, Oslo Universitet, Lunds Universitet, Universitetet i

Trondheim, Ernst-Moritz-Arndt-Universit‰t i Greifswald, Universiteit Leiden, CNRS

i Paris, University of Southhampton, Edinburgh University, Aalborg Historiske

Museum, Museet for Thy og Vester Han herred, University of Cambridge samt

Universidad de Valencia.

Forskningslederen har holdt foredrag om Skelhøjprojektet ved internationale

konferencer i Skt. Petersborg (European Archaeologist Association konference) i

september og i Gˆteborg ved "Det 9.e Nordiska Bronsålderssymposiet" i oktober.

Forskningslederen tilrettelagde i marts 2003 et europæisk seminar på

Forsøgscentret. Her præsenterede både centerleder, forskningsleder,

formidlingsleder, skoletjenestemedarbejder og koordinator for vikingeområdet

hver især de grundlæggende træk og mål for Centrets virke indenfor undervisning,

forskning og formidling. Det skete i forbindelse med den stiftende generalforsamling

for den europæiske netværksorganisation EXARC (European eXchange

of Archaeological Research and Communication) med repræsentanter fra Sverige,

Tyskland, Holland, Schweiz, Litauen og Ungarn.

Ved seminaret "Rekonstruktion – fortolkning og formidling" på Institut for Arkæologi

og Etnologi, Københavns Universitet, i november 2003 deltog koordinator for

Landbohusene Anne Mette Abildtrup Hansen og formidlingsmedarbejder Anna

Beck med oplæg om levendegørelse både som formidling og som kundskabsdannende

proces.

P u b l i k a t i o n e r

Lejre Forsøgscenter har eget forlag og udgiver løbende bøger om Centrets

forskning og aktiviteter.

I 2003 udkom bogen En stenalderboplads Ideer til historiske værkstedsaktiviteter

og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet af skoletjenestemedarbejder Jørgen

Bay og museumsinspektør Benny Staal. Den smukt illustrerede bog giver udførlige

anvisninger på f.eks. flinthugning, trætjærefremstilling, skindgarvning, rebslagning

af lindebast og andre færdigheder, der sikrede jægerstenalderfamiliens overlevelse

for 6-7.000 år siden. Bogen henvender sig til folkeskolen og friluftslivet. I skolen kan

den finde anvendelse i fagene sløjd, hjemkundskab, håndarbejde og historie, men

er særlig velegnet i forbindelse med emneuger og andet tværfagligt arbejde med

tid til fordybelse og indlevelse. Bogen er allerede efterspurgt.

En stenalderboplads Ideer til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde

i skolen og friluftslivet. Lejreforsøgscenter og Skoletjenesten 2003. Jørgen Bay &

Benny Staal.

Forsøgscentrets forskningsleder Marianne Rasmussen har endvidere bidraget til

følgende artikler I danske og internationale tisdsrkifter:

Breuning-Madsen, Henrik, Holst, Mads K., Rasmussen, Marianne & Elberling, Bo

2003: Preservation within Log Coffins Before and After Barrow Construction. The

Journal of Archaeological Science 30, 2003.

Laursen, Steffen T., Johansen, Kasper L., Holst, Mads K. & Rasmussen Marianne

2003: Høje, Landskab og bosættelse. Rekognosceringer ved Tobøl-Plougstruphøjgruppen.

KUML 2003.

Rasmussen, Marianne, Holst, Mads K., Johansen, Kasper L. & Laursen, Steffen T.

2003: Aktuelle undersøgelser af højgruppen ved Tobøl-Plougstrup. Mark og Montre

2003.


Personale - ansættelsesforhold 2003

I aktivering

10%

I praktik

17%

Helårsansatte

13%

Flexjob

3%

Sæsonansatte

57%

P e r s o n a l e

I 2003 beskæftigede Lejre Forsøgscenter følgende medarbejdere i kortere og

længere tid svarende til ca. 26 årsværk fordelt således:

• Helårsansatte (H): 17 personer, heraf 1 på 18t., 1 på 13t., 1 på 12t. og 3 i flexjob

på hhv. 15t., 20t. og 35 t.)

• Sæsonansatte (M og T): 64 personer, heraf 14 på månedsløn (M) og 50 på

timeløn (T).

• Aktivering mv.: 11 personer.

• Uddannelsespraktik: 19 personer, heraf 3 lærerstuderende, 4 pædagogstuderende,

1 på Fri Ungdomsuddannelse (FUU), 2 udenlandske universitetsstuderende,

1 social- og sundhedsstuderende, 1 jordbrugselev og 7 erhvervspraktikanter

fra folkeskolens 8. og 9. klassetrin.

Administration

Lars Holten, centerleder, mag.art.

(barsels- og forskningsorlov 1/5-

1/10) (H)

Hanne Belling, bogholder (H)

Lise Scholz, (sekretær) (H)

Inge Bang (flexjob) (H)

Forskningsafdeling

Marianne Rasmussen, souschef/

forskningsleder, mag.art. (fungerende

centerleder 1/5-1/10) (H)

Anna Christina Sørensen (vikar

forskningsleder 1/5-1/10) (M)

Anna Beck, stud. (T)

Formidlingsafdeling

Mette Seir Nicolajsen, formidlingsleder,

cand.com. (H)

Ole Malling, fotograf (H)

Skoletjenesten

Jørgen Bay, pædagogisk

udviklingsmedarbejder, cand.

pæd. (H)

Forvaltning

Stig Claussen, ledende forvalter,

gartner (H)

Anders Peter Andersen (H)

Per Stig Pedersen (H)

Bjarne Reitov (til 28/2) (H)

Leif Bengtson Madsen (fra 1/2)

(flexjob) (H)

Randi Schmidt (H)

Preben Ramskov Jensen (T)

Kirsten Kronborg (T)

Naturvejledning

Erik Gregersen (H)

Stenalderboplads

Tina Rasmussen, koordinator,

stud. (T)

Katrine Moberg Riis, stud. (T)

Kristian Helmersen, stud. (T)

Søren Skriver Tillisch, stud. (T)

Lise Harvig, stud. (T)

Jernalderlandsby

Dyveke Larsen, koordinator, cand.

bac. (til 1/8) (H)

Trine Borake, stud. (koordinatorvikar

1/8-31/10) (T)

Lars Kristensen (M)

Jesper Weng (M)

Nick McLellan (T)

Louise Felding, stud. (T)

Laura Beck, stud. (T)

Jon Hørup Langeland, stud. (T)

David Brink, stud. (T)

Anne Larsen, stud. (T)

Christiane Pedersen, stud. (T)

Lone Claudi Hansen, stud. (T)

Stina Hauch Kaufmann, stud. (T)

Vikingeområde/Lejrskole

Jutta Eberhards, koordinator,

pædagog (H)

Jens Barnkob (M)

Hanne Tranberg (M)

Jørgen Petersen (M)

Bente Leweson (M)

Landbohuse

Anne Mette Abildtrup Hansen,

koordinator, cand.mag. (M)

Majken Sørensen, stud. (T)

Charlotte Odgaard Schmidt, stud.

(T)

Louise Hornbøll Sørensen, stud.

(T)

Niels Gjedde Sommer, stud. (T)

Peter Steen Henriksen (M)

Båldalen

Jonas Bigler, koordinator, pædagog

(T)

Jaris Bigler, stud. (T)

Rune Skat Andersen, stud. (T)

Mikkel Saxild Andersen (T)

Niels Bjerrum, stud. (T)

Anders Rask Olsen (T)

Niels Rask Olsen (T)

Søren Kock Laursen (T)

Potteri

Inger Pasgaard Andersen, pottemager

(M)

Lisbeth Tvede-Jensen, pottemager

(flexjob) (H)

Marianne Gedsø Smith (M)

Ebbe Arnfred (T)

Tekstilværksted

Anne Batzer, væver (M)

Lis Dokkedal (T)

Iben Lassensen (T)

Ida Demant, stud. (T)

Lisbeth Kristensen (T)

Hanne Hede Ersgaard (T)

Galit Peleg, stud. (T)

Museumsbutik og billetsalg

Solveig Bruun, koordinator (M)

Veronica Hultberg (M)

Andrea Svendsen Tune (T)

Evelin Hultberg, ungarbejder (T)

Line Aabo, ungarbejder (T)

Karin Vibholdt, ungarbejder (T)

Matias Elmark Brodersen, ungarbejder

(T)

Kioskvogn

Bente Haugen, koordinator (T)

Anders Falk Jensen, ungarbejder

(T)

Julie Kjærgård Kristiansen, ungarbejder

(T)

Marie Fisker, ungarbejder (T)

Signe Brenøe, ungarbejder (T)

Sofie Aabo, ungarbejder (T)

Tim Dencker, ungarbejder (T)

Theis Dencker (T)

I aktivering mv.

Claus Ingemann Pedersen

Hanna Marquand Christensen

Lena Andersen Ågård

Birger Krogstad

Lise Lotte Lindahl

Sandy Sørensen

Sofie Kragh M¸ller

Bjørg Sˆderberg

Lene Nissen Tingleff

Peter Krintel Larsen

Kresten Bjerrum

I praktik mv.

Anja Martinsen, Håndarbejdets

Fremmes Seminarium (håndarbejdslærerstud.)

Lone Bentsen, Zahles Seminarium

(lærerstud.)

Anders Ockholm, Zahles

Seminarium (lærerstud.)

Fire studerende, Roskilde

pædagogseminarium (pæd.stud.)

Mikkel Hansen (FUU-elev)

Signe Jensen, Social- og

Sundhedsskolen, Holbæk (meritstud.

på PGU.)

Rie Fastrup, Camilla Larsen, Jacob

Gjedde, Pelle Wegeberg, Chiming

Thach, Morten Rasmussen, Ilja

Silas Jensen Olsen (folkeskole

erhvervspraktik)

Signe Bloch Hansen (jordbrugselev)

Annika Baasch, University College

London (Cultural Heritage stud.)

Friederike Lemp, Tübingen

Universitet (forhistorie stud.) 31


32

O r g a n i s a t i o n

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen

ANSATTE

LEDELSEN Sekretariat

Centerleder Hanne Belling, bogholder

Lars Holten, mag.art. Lise Scholz, sekretær

Forskningsleder & Souschef Formidlingsleder Skoletjenestemedarbejder Ledende Forvalter

Marianne Rasmussen, mag.art. Mette Seir, cand.com. Jørgen Bay, cand.pæd. Stig Claussen, anlægsgartner

Områdeleder Områdeleder Områdeleder Områdeleder Områdeleder Områdeleder

Stenalderboplads Jernalderlandsby Vikingeområde Landbohusene Båldalen Museumsbutik

Katrine Riis Dyveke Larsen Jutta Eberhards Anne-Mette Hansen Jonas Bigler Solveig Bruun

Instruktører Rekonstruktionshåndværkere Butiksassistenter Rengøringsassistenter Forvaltning

BESTYRELSE

Forretningsudvalg

Bestyrelsesmedlemmer

Amtsrådsmedlem

Erik Grip

Roskilde Amt

Observatør

Revisor

Formand, Professor dr. phil. Næstformand, Direktør Museumsinspektør, mag.art

Kristian Kristiansen K. E. Byrial Jakobsen Tom Christensen

Göteborg Universitet Lejre Roskilde Museum

Folketingsmedlem, Advokat Vicedirektør, cand.scient Lektor, dr.phil.

Flemming Damgaard Larsen Niels Hornstrup Grith Lerche

Roskilde Amt Eksperimentarium Kgl.Vet. Landbohøjskole

Adjunkt, mag.art. phd. Museumsinspektør, mag.art Omr. koordinator, pædagog

Henriette Lyngstrøm Peter Vang Petersen Jutta Eberhards

Københavns Universitet Nationalmuseet Medarbejderrepræsentant, Lejre

Godsejer John Munro

Ledreborg Slot

Revisor Hanne Brødsgaard

RIR Revision

© Historisk Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre 2004

Foto: Ole Malling

Grafisk design og tilrettelæggelse: Caroline Seehusen MDD

Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri

Omslag: Kvist (70% genbrugspapir + 30% kvistmasse)

Papir: Cyclus Offset (fremstillet klorfrit af 100% genbrugsfibre)

More magazines by this user
Similar magazines