Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton
Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton
Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Beton</strong><br />
1 · Februar <strong>2009</strong><br />
<strong>Beton</strong>ens<br />
delmaterialer<br />
Tema: <strong>Beton</strong>ens delmaterialer<br />
Fire betonpriser uddelt<br />
Læs om prisvinderne<br />
Ny viden om betons energifordele<br />
EnergyFlexHouse skal dokumentere<br />
Slut med knaphed på delmaterialer<br />
Faldende aktivitet bedrer<br />
forsyningssituationen
www.aalborgportland.dk
ISSN 1903-1025<br />
<strong>Beton</strong><br />
Nr. 1 · Februar <strong>2009</strong> · 26. årgang<br />
<strong>Beton</strong> har til formål at orientere om den betonteknologiske<br />
udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons<br />
anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes<br />
optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.<br />
Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.<br />
Distribueret oplag 6.000<br />
Udgivere<br />
DANSK<br />
BETONFORENING<br />
Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)<br />
redaktionen@danskbeton.dk<br />
<strong>Beton</strong>, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby<br />
Tlf. 57 80 78 69<br />
Abonnement, Prinfoparitas<br />
produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,<br />
administration Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,<br />
Tlf. 36 38 25 25<br />
Annoncer Media-People ApS<br />
Landskronagade 56B, 2100 København Ø<br />
Ole Bolvig Hansen<br />
annoncer@danskbeton.dk,<br />
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65<br />
Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)<br />
Udland, kr. 260,- (4 numre)<br />
Løssalg, kr. 65,00 excl. moms<br />
13<br />
18<br />
22<br />
Den fleksible beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3<br />
<strong>Beton</strong>prisen <strong>2009</strong> for elefantanlæg . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen for Skuespilhuset . . . . . . . . 6<br />
In-Situ Prisen for Elefanthuset . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />
<strong>Beton</strong>element-Prisen for Emaljehaven . . . . . . . . . . . 10<br />
Arkitekt med markante meninger om beton. . . . . . . . 11<br />
Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton . . . . . . 13<br />
<strong>Dansk</strong>e broer skal have ny cement . . . . . . . . . . . . . 14<br />
Cementproducent sætter klima højt på dagsordenen . . 16<br />
Bundaske overvejes <strong>som</strong> nyt tilslag til letbeton . . . . . . 18<br />
Tysk cementproducent mener det seriøst i Danmark. . . 21<br />
Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering . . 22<br />
Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover. . . . . . 24<br />
<strong>Beton</strong>center vil optimere betons<br />
energimæssige fordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />
Tre broer er ingen hindring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />
Uddannelse af elementmontører er en succes . . . . . . 27<br />
Letbetonelementgruppen – BIH . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30<br />
Nyt fra <strong>Beton</strong>centret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark. . . . . . . . . . . 36<br />
Mødekalender • Forår <strong>2009</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . 40<br />
www.danskbeton.dk<br />
Den fleksible beton<br />
Ved den store Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konference den<br />
5. marts <strong>2009</strong> i DR's imponerende Koncerthus<br />
blev der uddelt fire priser, der hver fokuserer på<br />
særlige aspekter ved brug af beton.<br />
Fællesnævneren for de fire priser er – ud over<br />
at de alle omhandler beton – en anerkendelse<br />
af det fremragende og prisværdige. Priserne<br />
belønner hver på sin måde, når arkitekter,<br />
bygherrer, ingeniører og entreprenører tager et<br />
ekstra skridt op af stigen mod det exceptionelle.<br />
Ganske vist er beton det mest anvendte bygge-<br />
og anlægsmateriale i verden. Men alligevel er<br />
det bemærkelsesværdigt så stor spændvidde,<br />
der er i de berømmede projekter og byggerier.<br />
Fra et anlæg med elefanttrivsel i top til et skuespilhus<br />
med termoaktive betonkonstruktioner.<br />
Det understreger én ting ved beton, <strong>som</strong> mange<br />
måske glemmer at tænke på i det daglige, fordi<br />
det er så stor en selvfølge. Nemlig at beton<br />
også er det mest fleksible byggemateriale, der<br />
findes.<br />
Fra fundamenter til facader, parcelhuse til<br />
skyskrabere, industrigulve til gylletanke. Fra små<br />
belægningssten til kæmpemæssige afløbsrør. Til<br />
broer, havnekajer og veje. Som pladsstøbt, <strong>som</strong><br />
elementer eller <strong>som</strong> fabriksfremstillede betonvarer.<br />
Lodret, vandret, krumt, lige, råt, poleret –<br />
fleksibiliteten af beton overgår alt.<br />
Derfor vil der utvivl<strong>som</strong>t også være mange<br />
projekter at vælge mellem om to år, når der<br />
efter planen igen skal være prisuddelinger.<br />
<strong>Beton</strong> kan sagtens bære fire priser. Vi glæder os<br />
allerede til 2011.<br />
Forside<br />
Skuespilhuset på Kvæsthusbroen i København, <strong>som</strong><br />
udløste Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen til Det Kongelige Teater,<br />
Lundgaard & Tranberg Arkitekter, COWI samt E. Pihl & Søn.<br />
jbn
<strong>Beton</strong>prisen <strong>2009</strong> for elefantanlæg<br />
„<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>forening uddelte den 5. marts <strong>2009</strong> <strong>Beton</strong>prisen<br />
<strong>2009</strong> til adm. direktør Lars Lunding Andersen<br />
fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra<br />
E. Pihl & Søn A.S.<br />
Det skete med følgende begrundelse:<br />
Københavns Zoo har gennem mange år benyttet beton<br />
<strong>som</strong> et grundlæggende materiale i havens udformning<br />
og udvikling. Elefanthuset kan ses <strong>som</strong> et foreløbigt<br />
højdepunkt i en stadigt stigende kvalitetsbevidsthed i<br />
anvendelse af beton <strong>som</strong> fleksibelt og naturligt materiale,<br />
<strong>som</strong> når det anvendes rigtigt, står godt til den natur<br />
<strong>som</strong> haven formidler.<br />
E. Pihl & Søn har <strong>som</strong> entreprenør gennemført en<br />
række vanskelige og smukt udførte bygværker i beton.<br />
Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan E. Pihl & Søn<br />
gennem firmaets omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed<br />
medvirker til at tilføre byggeri i beton særlige værdier.<br />
I Elefanthuset forenes bygherrens og entreprenørens<br />
stræben. Resultatet er beton anvendt på ypperste<br />
måde.<br />
4<br />
“<br />
Selve elefanthuset er på cirka 3.000 kvadratmeter og<br />
det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter.<br />
Huset er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra<br />
primært fremstår <strong>som</strong> to selvbærende glaskupler.<br />
Anlægget omfatter både beton støbt på stedet og<br />
Elefantanlægget er tegnet af Foster + Partners til<br />
stor glæde for elefanterne. Landskabsarkitekt: Stig L.<br />
Andersson.<br />
elementer – begge dele med en særlig rødbrun farve.<br />
In-situ-betonen er støbt med bræddebeklædt specialforskalling<br />
for at opnå en synlig bræddestruktur. <strong>Beton</strong>ens<br />
varmeakkumulerende effekt bruges til at stabilisere<br />
temperaturen i huset.<br />
jbn<br />
Adm. direktør Lars Lunding<br />
Andersen, Zoo København<br />
Adm. direktør Søren<br />
Langvad, E. Pihl & Søn.
A new chapter begins.<br />
Dyckerhoff er en international producent af cement og beton og<br />
en vigtig del af Buzzi Unicem koncernen. Det nye logo repræsenterer<br />
fælles mål og værdier på tværs af alle landegrænser.<br />
Dyckerhoff AG, Postboks 2247, D-652012 Wiesbaden, Tyskland<br />
telefon: +49 611 676 1311, fax: +49 611 676 1285, mail: export@dyckerhoff.com
Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen<br />
for Skuespilhuset<br />
Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen <strong>2009</strong> blev den 5. marts <strong>2009</strong><br />
tildelt Det Kongelige Teater <strong>som</strong> bygherre, Lundgaard &<br />
Tranberg, E. Pihl & Søn <strong>som</strong> entreprenør og COWI <strong>som</strong><br />
rådgivende ingeniør for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen<br />
i København.<br />
Bygningen har termoaktive betonkonstruktioner,<br />
der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og <strong>som</strong><br />
både bruges til opvarmning og havvandskøling. Det<br />
sparer 30 procent på varmeregningen og hele 75 procent<br />
på energiforbruget til køling. Desuden er der brugt<br />
grøn beton med et lavere indhold af cement til de indvendige<br />
konstruktioner.<br />
„<br />
Dommerkomiteens begrundelse lyder:<br />
Dommerkomiteen har udpeget skuespilhuset <strong>som</strong><br />
prismodtager, baseret på at man her, udover et overbevisende<br />
gennemarbejdet byggeri, i særlig grad finder<br />
betonens egenskaber anvendt på en bæredygtig og intelligent<br />
måde. Den multifunktionelle brug af betonen<br />
– kun i beskedent omfang <strong>som</strong> synlig beton, men brugt<br />
i sammenhænge hvor netop betonens karakteristika udnyttes<br />
optimalt – har overbevist komiteen.<br />
Den integrerede designtilgang, hvor udvikling af form,<br />
konstruktion og indeklima er sket i et kreativt tværfagligt<br />
samarbejde mellem arkitekter og ingeniører, er prisværdig,<br />
og har her resulteret i et smukt bygningsværk, optimeret<br />
brug af materialer, oplevelsesrige konstruktioner<br />
og et reduceret energiforbrug.<br />
Den 5. marts <strong>2009</strong> uddelte <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />
den ny Bæredygtig <strong>Beton</strong> Pris for første<br />
gang ved den storslåede Bæredygtig<br />
<strong>Beton</strong> Konference<br />
Ved at anvende betonens varmekapacitet i de termoaktive<br />
dæk til at sikre varmebalance, til opvarmning ved<br />
lagring af overskudsvarme fra teaterrummet og til køling<br />
ved hjælp af havnevand, bliver det relativt ressourcetunge<br />
materiale multifunktionelt. <strong>Beton</strong>en bliver hermed en<br />
væsentlig forudsætning for det samlede resultat. I skuespilleretagen<br />
markerer dobbelte T-dæk sig i rummet og<br />
fortæller om, hvorledes beton kan formes, så spænd og<br />
bæreevne optimeres.<br />
En stor del af den beton, <strong>som</strong> er anvendt i Skuespilhuset,<br />
er såkaldt grøn beton – dels beton hvor en<br />
tredjedel af den ressourcetunge cement er erstattet af<br />
flyveaske <strong>som</strong> binder, dels beton <strong>som</strong> er produceret med<br />
tilskud af vedvarende energikilder. CO 2 -udslippet fra betonproduktionen<br />
til Skuespilhuset er dermed væsentligt<br />
under niveauet for dagens standardbeton.<br />
Dommerkomiteen ser Skuespilhuset <strong>som</strong> et eksempel<br />
på det i fremtiden helt nødvendige tværfaglige samarbejde<br />
mellem arkitekter, ingeniører og producenter<br />
<strong>som</strong> skal finde de smukke og funktionelle løsninger på<br />
en markant reduktion af ressourceforbruget ved opførelse<br />
og drift af bygninger<br />
“<br />
Dommerkomiteen bestod af arkitekt maa Julian Weyer<br />
(formand) fra arkitektfirmaet C. F. Møller, direktør Lars<br />
Holten Petersen fra Carlsberg Ejendomme, adm. direktør<br />
Peter Assam fra Spæncom (formand for <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>),<br />
arkitekt maa Pia Wiberg fra WITRAZ arkitekter og arkitekt<br />
maa Rie Øhlenschlæger fra arkitektfirmaet AplusB.
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
7
In-Situ Prisen<br />
for Elefanthuset<br />
In-Situ Prisen blev uddelt for fjerde gang den 5. marts <strong>2009</strong>.<br />
„<br />
In-Situ Prisen <strong>2009</strong> blev den 5. marts <strong>2009</strong> tildelt Foster<br />
+ Partners <strong>som</strong> arkitekt og E. Pihl & Søn <strong>som</strong> entreprenør<br />
for Elefanthuset i Zoo København. Ved prisoverrækkelsen<br />
begrundede arkitekt maa Signe Kongebro, Henning<br />
Larsen Architects, valget således:<br />
Elefanthuset omfatter en række udendørs og indendørs<br />
faciliteter; et stort haveanlæg til elefanterne, et va-<br />
8<br />
rieret stiforløb med udsigtsplatforme til gæsterne, elefantstalde<br />
samt udstillingsrum.<br />
Det er et anlæg med ambitionen om at sammenbinde<br />
Frederiksberg have med Zoologisk have og samtidig<br />
skabe ideelle forhold for elefanterne. Rumligt er der en<br />
stor kontrast mellem haveanlæggets meget ekstroverte<br />
karakter, der med små stiforløb og ramper „indfanger“
de besøgende, for senere at styre gæsterne sikkert,<br />
symmetrisk og centrifugalt gennem de store indvendige<br />
stalde og udstillingsrum med de berømte ovenlyskupler.<br />
Det er et hus med mange forskellige fortællinger, om arternes<br />
møde, om inde og ude, om betonens varierende<br />
stoflighed osv. Et klasseeksempel på en arkitektur, der<br />
sætter rammerne for en stimulerende, inspirerende og<br />
inddragende helhedsoplevelse.<br />
Det overlegne ved elefanthuset er, at oplevelsen fortælles<br />
i et materiale. Den okkerfarvede beton bliver anvendt<br />
på mange måder; stiens belægning, haveanlæggets<br />
mure og kanter, de skulpturelle bundter af søjler,<br />
trapper, ramper, vægge og tripelhøje elementer. Det er<br />
et arkaisk anlæg med en overbevisende sammenblanding<br />
mellem funktion, æstetik og beton.<br />
Sammenhængen mellem den in situ støbte beton<br />
og betonelementerne fungerer fantastisk. Det er <strong>som</strong><br />
om, at elefanternes halve meter sandstrøelse forankrer<br />
ideen om betonens mange muligheder og tilstande i<br />
et og samme byggeri. In situ arbejdet er meget smukt<br />
udført i en smal, vandret bræddeforskalling på de udvendige<br />
lodrette flader. Stiernes komplekse geometrier<br />
i det lange rampeforløb er sofistikeret i sin præcision og<br />
mangfoldighed af mønstre i betonens overflade. Det er<br />
anvendelsen af den in situ støbte beton, der med fantasifuld<br />
leg med geometrier, hjørner og overflader i en<br />
stram nøjagtighed, formidler overgangene mellem havens<br />
øvrige anlæg og Elefanthusets indvendige rum. Dét<br />
sammenholdt med funktionen skaber et arkitekturværk<br />
i særklasse.<br />
“<br />
Priskomiteen bestod af arkitekt maa Signe Kongebro,<br />
Henning Larsen Architects, direktør Ole nørklit<br />
unicon A/S, formand for <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> Fabriksbetongruppen,<br />
og direktør Michael Støvelbæk, Paschal-Danmark<br />
A/S, formand for Forskallingsgruppen, Materielsektionen,<br />
der lige <strong>som</strong> Fabriksbetongruppen er en del<br />
af <strong>Dansk</strong> Byggeri.<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
9
<strong>Beton</strong>element-Prisen for<br />
Emaljehaven<br />
„Vinderne af <strong>Beton</strong>element-Prisen var tidligere meldt ud,<br />
så det var ingen overraskelse, at prisen på den store<br />
Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konference blev overrakt til de to arkitektfirmaer<br />
Entasis og Creo.<br />
Ved prisoverrækkelsen begrundede dommerkomiteens<br />
talsmand, arkitekt Jørn Langvad maa, blandt andet prisen<br />
således:<br />
Når man anvender etagehøje elementer, kan det<br />
være svært at eliminere det lidt tunge udtryk, <strong>som</strong> let<br />
kan opstå ved at anvende disse „kæmpemursten“. Samtidig<br />
kan det være svært at begrænse varianterne og en<br />
deraf følgende forøgelse af byggeudgiften.<br />
Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der<br />
er anvendt én hovedvariant – med ét vindueshul. De<br />
passer sådan sammen, at der ved montagen opstår et<br />
mellemrum, <strong>som</strong> er endnu et vindueshul.<br />
Ved at kombinere ensformigheden med variationen<br />
– ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine<br />
dem – er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur<br />
af høj kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen<br />
Emaljehaven og dermed CREO arkitekter og tegnestuen<br />
Entasis værdige at få tildelt <strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2009</strong>.<br />
10<br />
“<br />
Desuden overrakte Jørn Langvad <strong>Beton</strong>element-Foreningens<br />
ny utzon-statuette til arkitekt Christian Cold<br />
fra Entasis.<br />
Priskomiteen bestod af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn<br />
Langvad A/S, adm. direktør Kent Martinussen, <strong>Dansk</strong><br />
Arkitekturcenter, kunst historiker Bente Scavenius, arkitekt<br />
maa Finn Monies og adm. direktør Claus Bering,<br />
<strong>Beton</strong>element A/S.<br />
Læs hele Jørn Langvads begrundelse for <strong>Beton</strong>element-Prisen<br />
<strong>2009</strong> side 30 og 31.<br />
jbn<br />
Oluf Jørgensen A/S den rette ingeniør<br />
Ved en fejl var der i <strong>Beton</strong>s særnummer fra januar 2007<br />
anført en forkert rådgivende ingeniør i forbindelse med<br />
omtalen af Emaljehaven. Den korrekte rådgivende ingeniør<br />
er Oluf Jørgensen A/S. <strong>Beton</strong> beklager fejlen.
Arkitekt<br />
med<br />
markante<br />
meninger<br />
Han har sine meninger om beton. Markante meninger, til<br />
tider provokerende og ikke nødvendigvis populære meninger.<br />
Men sådan er det bare med Christian Cold, arkitekt<br />
maa og medindehaver af den mindre, men ligeledes<br />
markante arkitektvirk<strong>som</strong>hed Entasis, der sammen med<br />
Creo Arkitekter står bag boligbyggeriet Emaljehaven,<br />
<strong>som</strong> har vundet <strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2009</strong>. I forbindelsen<br />
med prisoverrækkelsen blev Entasis også hædret<br />
med <strong>Beton</strong>element-Foreningens utzon-statuette.<br />
Tag for eksempel de nye muligheder for at udsmykke<br />
beton med mønstre og ornamenter.<br />
„Det er relevant at spørge, hvad designerne egentlig<br />
gør ved vores beton; om de ikke berøver betonen sin<br />
værdighed? For mig er beton et råt og maskulint materiale,<br />
<strong>som</strong> man i stigende grad feminiserer og pynter<br />
med rokokomønstre og hvad ved jeg“, siger Christian<br />
Cold.<br />
Hellere kontrastfyldt end smukt<br />
„Spørgsmålet er, om det er smukt – og hvor længe det<br />
bliver ved med at være smukt. For mig er det nok vigtigere,<br />
at bygninger er kontrastfulde, end at de er smukke.<br />
Derfor har vi arbejdet så meget med beton i Entasis,<br />
pladsstøbt beton er fx fantastisk til at skabe kontraster<br />
med. Vi prøver heller ikke <strong>som</strong> mange andre arkitekter<br />
at ophæve tyngdeloven med bygninger, der virker lette<br />
<strong>som</strong> en fjer. Vi kan bedst lide tunge og rodfæstede bygninger,<br />
der står solidt på jorden“, fortsætter han.<br />
næsten i samme åndedrag erkender Christian Cold,<br />
at Emaljehaven i København nV på den baggrund er lidt<br />
et paradoks. <strong>Beton</strong>elementernes marmorlignende til-<br />
<strong>Beton</strong>element-Prisens priskomite hædrede Entasis ved<br />
arkitekterne Signe og Christian Cold med Utzon-statuetten.<br />
udsmykning og ornamentering af beton er lidt <strong>som</strong> at give en dreng pigetøj på. Er vi ved<br />
at berøve betonen sin værdighed med en stigende feminisering af det rå og maskuline<br />
materiale, spørger arkitekten Christian Cold – modtager af <strong>Beton</strong>element-Foreningens<br />
utzon-statuette.<br />
slag og slebne facader er jo i virkeligheden en forskønnelse<br />
af betonens overflade. Og Emaljehavens facade<br />
mod vejen fremstår faktisk let, fordi vinduerne er i plan<br />
med facaden, og fordi de slebne facader kommer tæt<br />
på glasset spejlende virkning. Til gengæld er kontrasten<br />
stor til gårdsiden med de mange altaner.<br />
Forklaringen ligger i kvarteret. Facaden er opdelt<br />
i forholdsvis små felter, fordi det ældre boligbyggeri i<br />
området har repetition af detaljer <strong>som</strong> et gennemgående<br />
element. De slebne elementer blev valgt for at<br />
undgå kontrasten mellem vinduernes glas og facadens<br />
beton. Desuden harmonerer de glatte og effektive betonoverflader<br />
godt med, at Emaljehaven er opført på<br />
en tidligere industrigrund, der har været hjemsted for<br />
Glud & Marstrand.<br />
Prioriterer arkitektgerningen<br />
„Samtidig kan vi undgå algevækst og uskøn patinering<br />
på grund af den glatte overflade, <strong>som</strong> består af 80 procent<br />
natursten“, siger Christian Cold, <strong>som</strong> lægger vægt<br />
på, at Entasis ikke skal vokse til et stort arkitektfirma,<br />
fordi de to ejere, Christian og Signe Cold, prioriterer arkitektgerningen<br />
ved tegnebordet.<br />
Entasis blev etableret i 1996 og beskæftiger i dag en<br />
halv snes arkitekter. Entasis vandt i 2007 med forslaget<br />
„Vores rum“ den internationale arkitektkonkurrencen<br />
om at definere Carlsberg-områdets kommende identitet<br />
og udvikling. Det har med Christian Colds ord givet<br />
meget stor anerkendelse og ikke mindst beskæftigelse<br />
i de næste 15-20 år.<br />
jbn<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
11
”Vi ser ikke indfarvning af beton <strong>som</strong><br />
et problem – det er jo vores speciale”
Krisen eliminerer knaphed<br />
på råvarer til beton<br />
Tilslag, armering, isolering, fibre. Væk er<br />
sidste års knaphed og stigende priser.<br />
Om end det er et meget lille lyspunkt i mørket, har den<br />
faldende byggeaktivitet vendt op og ned på forsyningssituationen,<br />
både når det gælder råvarer til betonproduktion<br />
og levering af fabriksbeton.<br />
„Vi kan igen levere beton fra dag til dag, hvor vi i<br />
en periode i 2007 var oppe på at skulle have tre ugers<br />
bestillingsvarsel“, siger supply chain direktør Kim Fynbo<br />
fra unicon.<br />
Også indkøbene er blevet nemmere. For halvandet<br />
år siden havde unicon vanskeligheder ved at skaffe tilstrækkelige<br />
mængder af blandt andet granit og andre<br />
former for tilslag, og i begyndelsen af 2008 var stålfibre<br />
en mangelvare.<br />
„nu kan vi få alt, vi skal bruge, med kort varsel. Vi<br />
kan også se, at leverandørerne holder igen med prisstigninger.<br />
Der er absolut ingen flaskehalse i dag“, siger<br />
Kim Fynbo, <strong>som</strong> dog alligevel har svært ved at glæde sig<br />
over situationen.<br />
Direktør Steen M. Krogh fra Kroghs A/S, der leverer<br />
tilslagsmaterialer til betonindustrien, deler bekymringen<br />
og frygter en halvering af virk<strong>som</strong>hedens leverancer<br />
i forhold til 2007.<br />
„Det hele er gået i stå. Det ser rigtig skidt ud“, siger<br />
han.<br />
Hos elementproducenten Spæncom bekræfter indkøbschef<br />
Jørgen Jakobsen, at det er blevet nemmere at<br />
være indkøber.<br />
Noter<br />
<strong>Beton</strong> kan være smuk i<br />
Øksnehallen<br />
Designeren Line Kramhøft udstiller sine mange<br />
forskellige bud på fremtidens betonelementer på<br />
udstillingen „<strong>Beton</strong> kan være smukt“ i Øksnehallen<br />
i København frem til den 25. marts <strong>2009</strong>.<br />
Udstillingen præsenterer også en bog med bidrag<br />
fra skribenter og arkitekter.<br />
„Vi oplever bestemt ingen vareknaphed i øjeblikket.<br />
Vi kan få alt, vi har brug for“, siger han.<br />
Det er kun nogle få nogle måneder siden elementproducenterne<br />
havde problemer med at få leveret både<br />
forspændingsstål og armeringsstål. Tidligere har isolering<br />
til sandwichelementer også været en mangelvare.<br />
jbn<br />
Afklaring om udførelse<br />
<strong>Dansk</strong> Standard har med et tillæg til det danske<br />
anneks til Eurocode 2 afklaret, at det er prEN<br />
13670 for udførelse af betonkonstruktioner, der<br />
skal bruges i stedet for DS 482, <strong>som</strong> udgik ved<br />
indførelsen af Eurocodes fra årsskiftet. Eurocode<br />
2 henviser ganske vist til ENV 13670, men det er<br />
en tidligere udgave, og derfor skal prEN 13670<br />
anvendes.<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
<strong>Beton</strong>ens<br />
delmaterialer<br />
I dag kan uden vanskeligheder får alt, vi har brug for,<br />
lyder det fra betonbranchen.<br />
13
Meddelelsen om udfasning af lavalkali sulfatbestandig cement skabte<br />
røre i december og januar. Men en kortlægning viser nu, at flere<br />
cementer på markedet kan være en løsning. En beton baseret på svensk<br />
anlägningscement er på vej.<br />
Adskillige øjenbryn røg i vejret rundt omkring hos både<br />
bygherrer og entreprenører, da cement producenten<br />
Aalborg Portland før jul meddelte, at produktionen af<br />
lavalkali sulfatbestandig cement indstilles på grund af<br />
faldende afsætning og den relativt store miljøbelastning<br />
ved produktion af denne type cement.<br />
Ikke mindst hos Vejdirektoratet og i Bane Danmark<br />
blev meddelelsen læst endnu en gang, for netop denne<br />
cement har blandt andet i kraft af Vejdirektoratets AAB<br />
(Almindelige Arbejdsbeskrivelser) været stort set enerådende<br />
til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner<br />
i aggressivt miljø siden 1980’erne.<br />
I Vejdirektoratet landede meddelelsen hos afdelingsingeniør<br />
Jørn Lauridsen, hvor udfordringerne var åbenlyse.<br />
Lavalkali sulfatbestandig cement er foreskrevet af<br />
hensyn til danske vejbroers holdbarhed, så hvad nu?<br />
„Vi valgte <strong>som</strong> fase 1 meget hurtigt at sætte gang<br />
i en kortlægning af muligheder for at bruge andre ce-<br />
14<br />
menttyper, eventuelt fra vores nabolande. Den kortlægning<br />
har vi fået nu, og den peger på nogle muligheder.<br />
Derfor har vi nu fuld fart på med fase 2, hvor vi<br />
konkret skal beslutte, hvad vi skal gøre“, siger han.<br />
Flere muligheder<br />
<strong>Beton</strong>ens<br />
delmaterialer<br />
<strong>Dansk</strong>e broer skal have ny cement<br />
Kortlægningen er udført af civilingeniør Erik Stoklund<br />
Larsen fra COWI, <strong>som</strong> har mange års erfaring med beton<br />
og betonbroer. Kort fortalt viser den, at der findes<br />
2-3 cementtyper, blandt andet udenlandske, der med<br />
lidt ekstra dokumentation umiddelbart kan erstatte<br />
lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland –<br />
og at endnu flere cementer kan komme i betragtning,<br />
hvis kravet til sulfatbestandighed lempes en smule.<br />
umiddelbart ser det således ikke ud til, at det er<br />
nødvendigt at ændre de danske vejregler.<br />
Blandt andet er den svenske anlägningscement i spil<br />
I kraft af Vejdirektoratets AAB (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) har lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland<br />
været stort set enerådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner i aggressivt miljø siden 1980erne.
<strong>som</strong> afløser, og noget tyder på, at der forholdsvis hurtigt<br />
kan komme anlägningscement i betonen til danske<br />
broer.<br />
Således er DK <strong>Beton</strong> A/S, der fremstiller og leverer<br />
færdigblandet beton fra 21 fabrikker i Danmark, snart<br />
klar til at kunne levere en beton med en anlägningscement<br />
fra Heidelberg Cement.<br />
„Vi er fuld i gang med den nødvendige certificering,<br />
så vi kan dokumentere egenskaberne“, oplyser markedsdirektør<br />
Jacob Bjerre fra DK <strong>Beton</strong>.<br />
Stadig lille lager<br />
Hos unicon, den største danske leverandør af fabriksbeton,<br />
oplyser supply chain direktør Kim Fynbo, at der<br />
er lavalkali sulfatbestandig cement nok i siloerne til alle<br />
igangværende projekter og de projekter, der er givet<br />
tilbud på med lavalkali sulfatbestandig cement.<br />
Men derefter er det slut, så unicon, der er ejet af<br />
Aalborg Portland, ikke længere tilbyder beton med denne<br />
cementtype.<br />
I stedet tilbydes beton med henholdsvis rapidcement<br />
og hvid cement fra Aalborg Portland.<br />
„Det forventes, at betoner med de alternative cementer<br />
vil kunne sammensættes (evt. med flyveaske),<br />
så de ligner betoner baseret på lavalkali sulfatbestandig<br />
cement med hensyn til styrke, bearbejdelighed og<br />
andre egenskaber“, oplyser Aalborg Portland således<br />
på sin hjemmeside.<br />
CONCRETE CONNECTIONS<br />
TRÆT AF DE FASTE STØTTER?<br />
– med Peikko søjlesko er det slut med afstivning<br />
Fuld indspænding<br />
Robusthedskrav sikres<br />
Sikker montage<br />
Ingen afstivning eller ekstra punktfundamenter<br />
Større ryddelighed på byggepladsen<br />
Sikker forankring under montage uanset temperatur<br />
<strong>Dansk</strong>e referencer<br />
Aalborg Portland har<br />
besluttet at udfase<br />
lavalkali sulfatbestandig<br />
cement. Når den sidste<br />
silo er tom, er et slut<br />
med den cement,<br />
der i en årrække har<br />
været foretrukket til<br />
betonkonstruktioner i<br />
aggressivt miljø.<br />
<strong>Beton</strong> med rapidcement og flyveaske vil ifølge unicons<br />
hjemmeside „næsten altid kan anvendes undtagen<br />
i særligt aggressive, sulfatbelastede miljøer“. <strong>Beton</strong><br />
med hvid cement og flyveaske kan „umiddelbart anvendes<br />
i alle miljøklasser“. I begge tilfælde tager unicon<br />
dog det forbehold, at der kan forekomme „helt særlige<br />
miljøer, hvor der skal tages ekstra forholdsregler for at<br />
sikre konstruktionen blivende bestandighed“.<br />
jbn<br />
<strong>Download</strong> Auto-CAD & Tekla-Blocks på www.peikko.dk<br />
Mød os på<br />
ScandBuild 31/3-2/4<br />
Stand C1-302C<br />
Hestehaven 21 · 5260 Odense S · Tlf. 6611 1065 · Fax 6611 1025 · Email: dk-sales@peikko.com · www.peikko.dk
Cementproducent sætter<br />
klima højt på dagsordenen<br />
Med en ambitiøs klimamålsætning vil<br />
Aalborg Portland bidrage til opfyldelse af<br />
samfundets klimamål. Øget brug af beton<br />
– og dermed cement – er en af vejene til<br />
lavere CO -udledning.<br />
2<br />
Med en ny klimamålsætning melder Aalborg Portland<br />
sig nu ind i den voksende gruppe af virk<strong>som</strong>heder, der<br />
vil bidrage til at mindske samfundets udledning af CO 2<br />
og derved være med til at modvirke klimaforandringer.<br />
Derfor har Aalborg Portland iværksat en række<br />
udviklingsprojekter, <strong>som</strong> dels retter sig mod selve cementproduktionen,<br />
dels mod bedre udnyttelse af betons<br />
klimafordele i byggeriet.<br />
„naturligvis gælder det om at reducere CO 2 -udledningen<br />
ved cementproduktion så meget <strong>som</strong> muligt, og<br />
det er vi godt i gang med. I 2007 sparede vi naturen<br />
for mere end 100.000 tons CO 2 ved brug af alterna-<br />
16<br />
tivt brændsel. Samtidig kan vi reducere fremtidige CO 2 -<br />
udledninger fra bygningsdrift meget ved at blive endnu<br />
bedre til at udnytte betons klimafordele“, siger forskningsdirektør<br />
Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland.<br />
<strong>Beton</strong> <strong>som</strong> klimaværktøj<br />
<strong>Beton</strong>ens<br />
delmaterialer<br />
Klimafordelene omfatter betons gode termiske egenskaber,<br />
der reducerer behovet for opvarmning og køling,<br />
hvilket har stor betydning for det samlede energiforbrug<br />
i en bygnings levetid. Hertil kommer stor<br />
holdbarhed og beskedent behov for vedligeholdelse,<br />
der både er godt for penge- og klimaregnskabet.<br />
„Øget brug af beton i byggeriet kan derfor blive et<br />
stærkt værktøj til at nå samfundets klimamål“, siger<br />
Jesper Sand Damtoft.<br />
Det afspejler sig i tre af Aalborg Portlands fire foku<strong>som</strong>råder:<br />
• Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder.<br />
Herunder at fremme god praksis og gode materialer
Aalborg Portlands klimamålsætning<br />
Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber<br />
ved cement og beton for dermed at bidrage til at løse<br />
den globale klimaudfordring.<br />
i byggeriet med udgangspunkt i, at beton kan spare<br />
energi og CO ved såvel opførelse <strong>som</strong> drift.<br />
2<br />
• <strong>Beton</strong>s klimafordele i driften af bygninger. Herunder<br />
blandt andet effektiv udnyttelse af betons evne til<br />
at stabilisere temperaturer og dermed reducere forbruget<br />
af energi.<br />
• Udvikling og dokumentation af betons klimafordele<br />
set over hele livsforløbet. Eksempelvis fremme af<br />
genbrugsmetoder, der styrker betonens evne til at<br />
opsuge CO .<br />
„I 2007 blev sparede vi naturen for mere end 100.000<br />
2<br />
tons CO ved brug af alternativt brændsel, siger<br />
2<br />
forskningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg<br />
Mindre udledning fra produktion<br />
Portland.<br />
Det fjerde foku<strong>som</strong>råde for klimaindsatsen er at reducere<br />
produktionens udledning af CO .<br />
ningen af CO fra cementproduktionen med 30 procent.<br />
2 2<br />
Cementproduktionen i Aalborg står i dag for cirka Det skal ske ved at øge brugen af biomasse og gen-<br />
fire procent af den samlede danske udledning af CO . brugsmaterialer i cementproduktionen samt ved at ud-<br />
2<br />
Det skyldes dels energiforbruget ved cementproduktion, vikle nye cementtyper, der kan fremstilles med lavere<br />
dels at de kemiske processer, der ved brænding omdan- CO -udledning.<br />
2<br />
ner kalk og ler til cement, uundgåeligt frigiver CO . 2<br />
Aalborg Portlands mål er på sigt at reducere udled-<br />
jbn<br />
annonce <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>:Layout 1 22-10-2008 10:13 Side 1<br />
Zero Energy System - den nyeste teknologi<br />
til betonelementindustrien, der giver<br />
en optimal balance mellem kvalitet, økonomi<br />
og miljømæssige betragtninger.<br />
Den fremskynder produktionen af betonelementer<br />
Den minimerer energibehovet<br />
Den forbedrer sundheds- og sikkerhedsforholdene i<br />
produktionsprocessen<br />
ZES er baseret på en kombination af tilsætningsstoffet Glenium<br />
ACE og teknologien med Rheodynamisk beton.<br />
BASF Construction<br />
Chemicals Denmark A/S<br />
Hallandsvej 1<br />
6230 Rødekro<br />
Tlf. 74 66 15 11<br />
www.basf-cc.dk<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
17
I Storbritannien bruges masser af bundaske <strong>som</strong> let tilslag<br />
ved produktion af bloksten. Billedet viser blokproduktion<br />
på en betonvarefabrik uden for Edinburgh.<br />
Bundaske overvejes <strong>som</strong><br />
nyt tilslag til letbeton<br />
Engelske virk<strong>som</strong>heder køber i dag bundaske fra danske kraftværker til brug i bloksten.<br />
nu undersøger Vattenfall og DOnG Energy mulighederne for at styrke bæredygtigheden<br />
ved at bruge bundasken i Danmark.<br />
Måske skal den danske betonbranche have et nyt, let<br />
tilslagsmateriale til rådighed. Dong Energy og Vattenfall<br />
er i det mindste gået sammen om at se nærmere på<br />
muligheden for at anvende såkaldt bundaske fra kraftværkerne<br />
ved produktion af letklinkerbeton.<br />
Bag overvejelserne ligger et ønske om endnu større<br />
bæredygtighed med udgangspunkt i det ny, europæiske<br />
affaldsrammedirektiv, <strong>som</strong> lægger vægt på lokal<br />
anvendelse af „affald“, der ikke kan hverken undgås eller<br />
genbruges direkte i produktionen.<br />
Tidligere blev den danske bundaske anvendt ved<br />
etablering af fx parkeringspladser og stier. Men risikoen<br />
for udvaskning satte en stopper for det. Siden er<br />
bundasken blevet sendt til England, hvor den bruges<br />
ved produktion af bloksten.<br />
„Miljømæssigt er det naturligvis ikke optimalt at<br />
transportere bundasken til andre lande, hvis den kan<br />
bruges herhjemme og derved spare naturressourcer“,<br />
siger nicolai Bech fra Vattenfall Denmark A/S – og oplyser,<br />
at de to energiselskaber taler med „en dansk virk<strong>som</strong>hed<br />
i byggevarebranchen“ om mulighederne.<br />
18<br />
<strong>Beton</strong>ens<br />
delmaterialer<br />
Bundaske stammer fra kulfyrede kraftværker og består<br />
af smeltede mineraler, der findes i kullet. Kemisk<br />
set er bundaske det samme <strong>som</strong> flyveaske, men den<br />
fysiske struktur er meget anderledes. Bundasken stammer<br />
fra askepartikler, der sætter sig <strong>som</strong> belægninger<br />
på kedlens indvendige sider. Med mellemrum blæses<br />
disse belægninger væk, så de falder ned i et vandkar<br />
i bunden af kedlen, hvor der sker en bratkøling, <strong>som</strong><br />
splinter og knuser den lavaagtige aske.<br />
„Fysisk minder bundaske meget om sædvanlige letklinker<br />
til beton“, siger nicolai Bech.<br />
I første omgang er DOnG Energy og Vattenfall gået<br />
i gang med at undersøge, hvordan bundasken harmonerer<br />
med standarden DS/En 13055 for lette tilslag til<br />
beton, mørtel og injektionsmørtel. Desuden er det planen<br />
at undersøge, om bundasken eventuelt skulle have<br />
egenskaber, der kan påvirke betonkvaliteten positivt.<br />
jbn
Noter<br />
Åbent møde i Nanocem<br />
Nanocem holder sit femte åbne møde i Leeds,<br />
England, torsdag den 28. april <strong>2009</strong>. Nanocem<br />
er et netværk bestående af forskere og<br />
industrideltagere, der alle interesserer sig for<br />
grundlæggende forskning i cement og beton på<br />
nanoskala. Se mere på www.nanocem.org.<br />
1.000.000 m 2 bæredygtigt<br />
byggeri<br />
Aserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at<br />
realisere sin drøm om Centralasiens første CO 2 -<br />
neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har<br />
udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og<br />
den kan blive en model for bæredygtig byudvikling<br />
fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske<br />
Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad<br />
Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske<br />
1.000.000 m 2 bæredygtigt byggeri designet <strong>som</strong><br />
Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til<br />
at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner<br />
og privat beboelse. I sammenhæng kommer de<br />
syv bjerge til at forme en skyline, <strong>som</strong> naturligt<br />
reflekterer landets topografi.<br />
KROGHS A/S,<br />
Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk<br />
Til renovering eller nybygning af<br />
betonkonstruktioner:<br />
Plastiskbeton<br />
Pumpebeton<br />
Flydebeton (SCC)<br />
Understøbningsbeton<br />
Sammenstøbningsbeton<br />
Katodisk beskyttelsesbeton<br />
Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)<br />
Certifi cerede tilslagsmaterialer:<br />
Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)<br />
Strandsten (Klasse M)<br />
Bakkesten (Klasse P og M)<br />
Vasket betonsand (Klasse A og E)<br />
Tørharpet betonsand (Klasse P)<br />
Maxit bliver til Weber<br />
1. januar <strong>2009</strong> skiftede maxit a.s navn til Saint-<br />
Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive<br />
markedsført under navnet Weber. Overgangen<br />
kommer til at foregå gradvist, idet virk<strong>som</strong>heden<br />
i en periode både vil sælge produkter med maxitnavnet<br />
og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog<br />
lang<strong>som</strong>t forsvinde, efterhånden <strong>som</strong> emballagen<br />
udløber.<br />
Pihl bygger kulturværft<br />
Helsingør Kommune og E. Pihl & Søn har<br />
skrevet kontrakt på de to storentrepriser<br />
råhus og komplettering – <strong>som</strong> Pihl har vundet i<br />
forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på<br />
kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den<br />
gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og<br />
landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal<br />
stå færdig i 2010.<br />
Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler<br />
Lodrette fuger udstøbt uden forskalling<br />
v.h.a. fugemaskiner.<br />
Vandrette fuger under elementer.<br />
Lodrette sammenstøbninger i<br />
form.<br />
Sammenlimning af letbetonelementer.<br />
Spartling af betonelementer.<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
19
Noter<br />
Åbent møde i Nanocem<br />
Nanocem holder sit femte åbne møde i Leeds,<br />
England, torsdag den 28. april <strong>2009</strong>. Nanocem<br />
er et netværk bestående af forskere og<br />
industrideltagere, der alle interesserer sig for<br />
grundlæggende forskning i cement og beton på<br />
nanoskala. Se mere på www.nanocem.org.<br />
1.000.000 m 2 bæredygtigt<br />
byggeri<br />
Aserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at<br />
realisere sin drøm om Centralasiens første CO 2 -<br />
neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har<br />
udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og<br />
den kan blive en model for bæredygtig byudvikling<br />
fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske<br />
Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad<br />
Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske<br />
1.000.000 m 2 bæredygtigt byggeri designet <strong>som</strong><br />
Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til<br />
at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner<br />
og privat beboelse. I sammenhæng kommer de<br />
syv bjerge til at forme en skyline, <strong>som</strong> naturligt<br />
reflekterer landets topografi.<br />
KROGHS A/S,<br />
Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk<br />
Til renovering eller nybygning af<br />
betonkonstruktioner:<br />
Plastiskbeton<br />
Pumpebeton<br />
Flydebeton (SCC)<br />
Understøbningsbeton<br />
Sammenstøbningsbeton<br />
Katodisk beskyttelsesbeton<br />
Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)<br />
Certifi cerede tilslagsmaterialer:<br />
Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)<br />
Strandsten (Klasse M)<br />
Bakkesten (Klasse P og M)<br />
Vasket betonsand (Klasse A og E)<br />
Tørharpet betonsand (Klasse P)<br />
Maxit bliver til Weber<br />
1. januar <strong>2009</strong> skiftede maxit a.s navn til Saint-<br />
Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive<br />
markedsført under navnet Weber. Overgangen<br />
kommer til at foregå gradvist, idet virk<strong>som</strong>heden<br />
i en periode både vil sælge produkter med maxitnavnet<br />
og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog<br />
lang<strong>som</strong>t forsvinde, efterhånden <strong>som</strong> emballagen<br />
udløber.<br />
Pihl bygger kulturværft<br />
Helsingør Kommune og E. Pihl & Søn har<br />
skrevet kontrakt på de to storentrepriser<br />
råhus og komplettering – <strong>som</strong> Pihl har vundet i<br />
forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på<br />
kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den<br />
gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og<br />
landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal<br />
stå færdig i 2010.<br />
Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler<br />
Lodrette fuger udstøbt uden forskalling<br />
v.h.a. fugemaskiner.<br />
Vandrette fuger under elementer.<br />
Lodrette sammenstøbninger i<br />
form.<br />
Sammenlimning af letbetonelementer.<br />
Spartling af betonelementer.<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
19
Tysk cementproducent<br />
mener det seriøst i Danmark<br />
Dyckerhoff AG leverer cement i Danmark til såvel<br />
fabriksbeton <strong>som</strong> produktion af betonelementer.<br />
Og det vil virk<strong>som</strong>heden blive ved med.<br />
Den tyske cementproducent Dyckerhoff AG vil være en<br />
fast aktør på det danske cementmarked. I det seneste<br />
par år har virk<strong>som</strong>heden arbejdet sig ind på markedet<br />
med et koncept baseret på silocontainere, der først køres<br />
på jernbane og dernæst på lastbil fra stationen til<br />
kunden.<br />
„Vores mål er at levere 100.000 tons grå cement til<br />
det danske marked om året. Vi har investeret i de særlige<br />
containere til logistiksystemet udelukkende til det<br />
danske marked, hvilket understreger, at vi er en seriøs<br />
leverandør, der ønsker at forblive på markedet“, oplyser<br />
Dyckerhoffs eksportchef, dr. Heiko Plack.<br />
Til sammenligning bruges der i alt cirka 1,5 mio. ton<br />
grå og hvid cement i Danmark om året.<br />
Dyckerhoff AG fremstiller cement på 23 fabrikker fra<br />
Rusland til uSA med en samlet kapacitet på 20 millioner<br />
ton årligt. Den samlede produktion var i 2007 på 17,5<br />
mio. tons cement. Den samlede omsætning var cirka 13<br />
mia. kroner. Dyckerhoff AG blev etableret i 1864 og er i<br />
dag ejet af den italienske koncern Buzzi unicem.<br />
Dyckerhoff har syv cementfabrikker med en samlet<br />
produktionskapacitet på syv millioner ton årligt i<br />
Tyskland. Cementen til Danmark fremstilles i Deuna,<br />
hvorfra silocontainerne køres med toget til Fredericia.<br />
Aftagerne befinder sig primært i Jylland. Afhængigt af<br />
markedets udvikling overvejer virk<strong>som</strong>heden, om der<br />
skal etableres andre terminaler i Danmark.<br />
Dyckerhoffs danske kunder er både producenter af<br />
fabriksbeton og elementvirk<strong>som</strong>heder. Heiko Plack ønsker<br />
ikke at give flere oplysninger om kunderne, <strong>som</strong><br />
typisk både bruger dansk og tyske cement.<br />
Dipl.-ing. Thomas Deuse fra Dyckerhoff A/G oplyser,<br />
at Dyckerhoffs cement fra Deuna-fabrikken er baseret<br />
på klinker med høj reaktivitet og har en deraf følgende<br />
høj styrke. Til det danske marked producerer virk<strong>som</strong>heden<br />
en særlig CEM I 52,5 n med høj tidlig styrke og<br />
lavt alkaliindhold til såvel fabriksbeton <strong>som</strong> elementproduktion.<br />
De reaktive klinker indgår også i Dyckerhoffs<br />
CEM II/A-S 42,5 R, <strong>som</strong> ifølge Thomas Deuse nedsætter<br />
risikoen for kalkudblomstring ved produktion af<br />
belægningssten.<br />
Danmark er også interessant for Dyckerhoff, fordi<br />
den danske betonbranche har en tradition for at bruge<br />
mikrosilica til at opnå en stærk og tæt beton.<br />
„Vi har udviklet en ultrafin cement, nanodur, der<br />
kan give de samme eller endnu bedre betonegenskaber<br />
uden tilsætning af mikrosilica“, siger Thomas Deuse.<br />
Dyckerhoff har i øvrigt i over 50 år har fremstillet<br />
cementen Sulfadur, der er en cement med lavt alkaliindhold<br />
og høj sulfatbestandighed – og dermed muligvis<br />
et alternativ til den danske lavalkali sulfatbestandige<br />
cement, der nu udfases.<br />
jbn<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
<strong>Beton</strong>ens<br />
delmaterialer<br />
Cementen sendes i transportsiloer fra Tyskland til<br />
Danmark med jernbane og bil.<br />
21
Ny publikation gør<br />
det enklere at<br />
foreskrive armering<br />
Kravene i Eurocode 2 og armeringsstandarderne hænger mildest talt<br />
dårligt sammen. Det råder DS/InF 165 nu bod på til gavn for såvel<br />
projekterende ingeniører <strong>som</strong> leverandører af armering.<br />
En ny publikation fra <strong>Dansk</strong> Standard skal nu råde bod<br />
på en række af de vanskeligheder, <strong>som</strong> projekterende<br />
ingeniører og leverandører af armeringsstål oplever ved<br />
brug af Eurocode 2 for betonkonstruktioner og produktstandarderne<br />
for armering.<br />
Publikationen hedder DS/InF 165 – Armeringsstål til<br />
betonkonstruktioner – Identifikation og klassificering<br />
iht. DS/En 10080 og DS/En 10138. Betegnelsen InF<br />
fortæller, at der er tale om rendyrket information. Publikationen<br />
er hverken en standard eller en del af byggelovgivningen.<br />
Til gengæld indeholder InF’en en sammenskrivning<br />
af alle de krav, <strong>som</strong> henholdsvis Eurocode 2 og armeringsstandarderne<br />
stiller. Dermed er de forskellige – og<br />
forskelligt formulerede – krav samlet i ét kravsæt i ét<br />
dokument, <strong>som</strong> gør det nemmere at finde ud af, hvad<br />
kravene til armering i beton konstruktioner egentlig er.<br />
„Vores formål er at gøre kommunikationen mellem<br />
parterne nemmere“, siger kompetencechef Bent Feddersen<br />
fra Rambøll, <strong>som</strong> er formand for <strong>Dansk</strong> Standards<br />
udvalg S-1992 <strong>Beton</strong>konstruktioner.<br />
Eurocode en udfordring<br />
Baggrunden for problemerne på området er den europæiske<br />
betonnorm, Eurocode 2, <strong>som</strong> sammen med sit<br />
danske anneks nu er den eneste gyldige konstruktionsnorm<br />
for betonkonstruktioner i Danmark. Som sådan er<br />
Eurocode 2 en del af den danske byggelovgivning.<br />
Bent Feddersen lægger ikke skjul på, at brugen af<br />
Eurocode 2 er noget af en udfordring. Ikke mindst når<br />
det gælder krav til såvel slap <strong>som</strong> forspændt armering,<br />
22<br />
<strong>Beton</strong>ens<br />
delmaterialer<br />
hvor Eurocoden ikke er i overensstemmelse med de<br />
europæiske produktstandarder på området, <strong>som</strong> er DS/<br />
En 10080 for slap armering og den endnu ikke endeligt<br />
godkendte DS/En 10138 for forspændt armering.<br />
„Vi har lavet informationen, fordi det er meget svært<br />
at finde ud af kravene til armering. På den måde har vi<br />
gjort arbejdet en gang for alle til glæde for såvel projekterende<br />
<strong>som</strong> leverandører“, siger han.<br />
Vanskelighederne udspringer af, at der teknisk set<br />
ikke er sammenhæng mellem Eurocode 2 og produktstandarderne.<br />
Dokumenterne opererer med forskellige<br />
betegnelser for de samme egenskaber, og de fastlægger<br />
karakteristiske værdier for armeringsstål på forskellig<br />
måde.<br />
„Eurocode 2 er byggelovgivning, så de krav skal man<br />
overholde, hvis man vil overholde loven. Men normens<br />
krav er ret svære at forstå, og beklageligvis fortæller<br />
produktstandarderne ikke noget om, hvordan man i<br />
praksis opfylder dem. Man kan ikke uden videre bruge<br />
de oplysninger, <strong>som</strong> ifølge produktstandarden skal deklareres,<br />
til at vise, at lovgivningens krav er overholdt.<br />
Eller sagt på en anden måde: Armering kan sagtens<br />
være i overensstemmelse med produktstandarden –<br />
uden at armeringen af den grund er tilladt at anvende i<br />
en dansk bygning“, forklarer Bent Feddersen.<br />
Den mangel på sammenhæng råder den ny publikation<br />
bod på. Det sker blandt andet på baggrund af<br />
en undersøgelse, udført af professor John Dalsgaard<br />
Sørensen fra Aalborg universitet, der har sammenlignet<br />
de principper, <strong>som</strong> ifølge henholdsvis Eurocode 2<br />
og DS/En 10080 bruges til at fastlægge karakteristiske<br />
værdier.
DS/INF 165 gør det nemmere at finde ud af, hvad kravene<br />
til armering i beton konstruktioner egentlig er.<br />
Det viste sig, at heldet var med betonfolket.<br />
„undersøgelsen viste, at de karakteristiske værdier<br />
for armeringens egenskaber, <strong>som</strong> de fremgår af produktstandarden,<br />
kan anvendes i Eurocode 2, fordi de<br />
faktisk er en smule til den sikre side“, oplyser Bent Feddersen<br />
Ny standardarmeringer<br />
Den ny DS/InF 165 definerer også fire typer af standardarmering,<br />
n, K, Y og Z, <strong>som</strong> tilsammen dækker næsten<br />
alle anvendelser. Dermed kan den projekterende<br />
ingeniør foreskrive en standardarmering med veldefinerede<br />
krav, <strong>som</strong> armeringsleverandøren kender. Den<br />
simple angivelse er fx: „Y iht. DS/InF 165“.<br />
Det er endnu et lille skridt på vejen mod et velfungerende<br />
og sammenhængende system, <strong>som</strong> de tidligere<br />
danske normer og standarder var.<br />
„Der vil gå lang tid, før der er rettet op på alle svaghederne,<br />
så det europæiske systemet bliver konsistent.<br />
Det er en meget stor opgave, der sagtens kan tage 20<br />
år“, siger Bent Feddersen.<br />
Alligevel er han overbevist om, at de fælleseuropæiske<br />
byggeregler er en meget stor fordel. Ikke mindst<br />
for et lille land med en stærk rådgivningssektor <strong>som</strong><br />
Danmark, der nu nemmere får adgang til det europæiske<br />
marked.<br />
Bl.a. <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> har ydet økonomisk støtte til udarbejdelsen<br />
af DS/InF 165.<br />
jbn<br />
Nem rengøring betyder større<br />
effektivitet. Det er baggrunden for,<br />
at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,<br />
der sikrer bedre rengøring<br />
og hurtigere blandeproces.<br />
Effektiv, præcis og robust<br />
Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups<br />
blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette<br />
skyldes den robuste, præcise konstruktion, <strong>som</strong> kendetegner alle de 11<br />
forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.<br />
Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene<br />
til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års<br />
garanti.<br />
Haarup Maskinfabrik a/s<br />
Haarupvej 20<br />
DK-8600 Silkeborg<br />
Fax: +45 86 84 53 77<br />
Tlf.: +45 86 84 62 55<br />
E-mail: haarup@haarup.dk<br />
Web: www.haarup.dk<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
23
Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover<br />
Er du til fest og farver, når det gælder beton? Så bliver<br />
verden nok lidt mere kedelig fremover, for meget tyder<br />
på, at mulighederne for at arbejde med farvet beton<br />
indskrænkes – i det mindste, når det gælder elementer<br />
og pladsstøbt beton med stålarmering.<br />
Baggrunden er, at farvepigmenter til beton skal CEmærkes<br />
efter produktstandarden DS/En 12878 – og<br />
samtidig klassificeres <strong>som</strong> enten kategori A eller kategori<br />
B. Klasse A er farvepigmenter til uarmeret og plastfiberarmeret<br />
beton. Klasse B er farvepigmenter til brug<br />
i beton med stålarmering. De to klasser er indført for<br />
at sikre, at farvepigmenterne ikke fører til skader på<br />
armeringen.<br />
Så vidt er alt godt. Men det er blevet svært at være<br />
pigmentproducent, hvis man vil overholde kravene til<br />
farvepigmenter i klasse B. Produktions- og kvalitetskontrollen<br />
er meget omfattende. Således skal hver batch i<br />
produktionen testes for en lang række egenskaber og<br />
overholde værdier, der er fastsat i standarden.<br />
„Det er meget omfattende og hyppige prøvninger<br />
med forholdsvis skrappe acceptkriterier. Det fordyrer<br />
produktionen væsentligt. I nogle tilfælde vil det desuden<br />
være umuligt at producere klasse A og klasse B på<br />
den samme produktionslinje“, siger ingeniør Tetina Rix<br />
24<br />
Så meget skal pigmenter til beton prøves<br />
CE-mærkning af farvepigmenter til brug i beton forudsætter<br />
prøvning af:<br />
· Afbindingstid<br />
· Trykstyrke<br />
· Sammensætning: Hovedingredienser, vandopløselige<br />
dele, chloridindhold (opløseligt<br />
og totalt)<br />
· Glødetab<br />
· Relativ farvestyrke<br />
· pH-værdi<br />
· Farvesammenligning med standardpigment<br />
I Sverige er de glade for<br />
lyseblå broer. Denne viser<br />
sig dog – ved et nærmere<br />
studium – at være malet.<br />
<strong>Beton</strong>ens<br />
delmaterialer<br />
fra BASF Construction Chemicals Denmark A/S. „Derfor<br />
er udvalget på markedet af farver til brug i armeret beton<br />
ganske beskedent. Måske kan man købe 5-6 klasse<br />
B farver, hvor der er over 30 i klasse A“.<br />
I klasse A er kravene betydeligt mere lempelige. Her<br />
kan producenten selv vælge de grænseværdier, der skal<br />
overholdes, når blot de deklareres på den foreskrevne<br />
måde – og prøvning skal kun ske hvert andet år. Til gengæld<br />
kan pigmenterne så kun anvendes i uarmeret beton<br />
<strong>som</strong> fx belægningssten.<br />
For danske betonproducenter er det derfor vigtigt<br />
at nærlæse CE-mærket, hvoraf farvepigmenternes klasse<br />
fremgår. Ellers er der stor risiko for uforvarende at<br />
anvende ulovlige farvepigmenter i armeret beton.<br />
„Forskellen på klasse A og klasse B kommer ofte <strong>som</strong><br />
en overraskelse, når vi taler med beton producenterne.<br />
Titanhvid kan fx være et problem, da det normalt fremstilles<br />
i Kina, hvor standarden ikke gælder og typisk<br />
heller ikke er kendt. Vi har endnu kun set titanhvid i<br />
kategori A til uarmeret beton“, siger Tetina Rix, der<br />
kalder DS/En 12878 for verdens „måske mest ukendte<br />
standard“, selv om den faktisk er så gammel, at anden<br />
udgave udkom i 2005.<br />
jbn<br />
Desuden skal det deklareres, at<br />
· produktet er alkali-stabilt<br />
· produktet er vejrbestandigt<br />
· produktet er termisk stabilt<br />
For pigmenter i klasse B til armeret beton skal prøvningerne<br />
gennemføres for hver batch. Standarden<br />
DS/EN 12878 indeholder forholdsvis skrappe acceptkriterier.<br />
For pigmenter i klasse A skal prøvning kun ske<br />
hvert andet år. Desuden kan producenten selv vælge<br />
acceptkriterierne, <strong>som</strong> skal fremgå af CE-mærket.
<strong>Beton</strong>center vil optimere<br />
betons energimæssige fordele<br />
Det kommende EnergyFlexHouse skaber ny muligheder<br />
for at dokumentere betons energimæssige egenskaber<br />
og muligheder. Byggeriet står efter planen færdigt på<br />
Teknologisk Institut til maj. De første forsøg med beton<br />
er allerede planlagt og indarbejdet i bygningernes betongulve.<br />
Et af betongulvene i EnergyFlexHouse er således<br />
udstøbt med såkaldt PCM-beton. Det er en beton med<br />
mikroskopiske partikler, der indeholder en voks, <strong>som</strong><br />
skifter fase fra fast til flydende form ved en hensigtsmæssig<br />
temperatur. Deraf navnet PCM, <strong>som</strong> står for<br />
Phase Change Materials.<br />
Den anvendte beton indeholder fem vægtprocent<br />
(13 volumenprocent) PCM. Det øger betonens evne til<br />
at oplagre varme – og dermed virke kølende om dagen<br />
og varmende om natten – markant. Men potentialet i<br />
PCM-beton er aldrig dokumenteret under praktiske forhold.<br />
„Den dokumentation er vi nu tættere på at kunne<br />
frembringe. Jeg ser i det hele taget store muligheder<br />
for energigevinster i bygninger ved at optimere betons<br />
termiske egenskaber. Også fordi der er tale om enkle<br />
og passive løsninger, <strong>som</strong> ikke kræver omfattende<br />
overvågning og styring for at virke i hele bygningens<br />
levetid“, siger teamleder Magne Hansen fra Teknologisk<br />
Instituts <strong>Beton</strong>center.<br />
Potentiale skal udnyttes<br />
Støbearbejdet har dog allerede peget på en udfordring<br />
ved PCM-beton, <strong>som</strong> viste sig at være overordentlig<br />
svær at arbejde med på grund af en sej konsistens.<br />
Derfor arbejder <strong>Beton</strong>centret nu på at igangsætte et<br />
projekt, der skal udvikle en selvkompakterende PCMbeton.<br />
Analyser har samtidig vist, at der kan opnås yderligere<br />
besparelser ved en mere effektiv varmelagring<br />
i beton. I bygningskonstruktioner med godstykkelser<br />
på over 50 mm sker der kun i lille grad termisk lagring<br />
i dybden. F.eks. udnyttes kun omkring 40 procent af<br />
EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut<br />
er allerede før indvielsen med til at skaffe<br />
ny betonviden<br />
Gulvet er udstøbt med PCM-beton, der viste sig at være svær at arbejde med. Vi<br />
arbejder derfor nu på at etablere et projekt til udvikling af en selvkompakterende<br />
PCM-beton, oplyser teamleder Magne Hansen fra Teknologisk Instituts <strong>Beton</strong>center.<br />
varmekapaciteten i en 100 mm tyk bagstøbning i en<br />
sandwichkonstruktion. Til sammenligning er tallet 86<br />
procent, hvis bagstøbningen er 25 mm tyk.<br />
„Her ligger der et uudnyttet potentiale, <strong>som</strong> man<br />
fx kan udnytte med termoaktive betonkonstruktioner,<br />
der har indstøbte pexrør til at forbedre de termiske lagringsegenskaber.<br />
Det er et område, <strong>som</strong> vi også vil arbejde<br />
med“, siger Magne Hansen.<br />
<strong>Beton</strong> med større overflade<br />
En anden måde at forbedre betons termiske lagringsegenskaber<br />
på er specielle overfladestrukturer, <strong>som</strong><br />
øger overfladearealet. Sådanne optimerede strukturer<br />
kan fremstilles ved anvendelse af robotfremstillet forskalling<br />
fra det højteknologiske betonlaboratorium.<br />
Endelig er udtørring af betongulve på programmet i<br />
EnergyFlexHouse, hvor der er der udstøbt betongulve<br />
med forskellige udtørringsegenskaber og med indstøbte<br />
fugtsensorer til at dokumentere udtørringsforløbene.<br />
Fugtsensorerne kommer fra innovations konsortiet<br />
SensoByg, <strong>som</strong> <strong>Beton</strong>centret står i spidsen for. Formålet<br />
er blandt andet at dokumentere de praktiske fordele<br />
ved at anvende selvudtørrende beton, <strong>som</strong> minimerer<br />
eller overflødiggør energi krævende aktiv udtørring.<br />
Indstøbte sensorer skal følge betongulvenes udtørring.<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
jbn<br />
25
Tre broer er ingen hindring<br />
Fra Sønderjylland til Skåne: Tinglev<br />
Elementfabrik A/S leverer elementer til<br />
P-hus i Malmø<br />
Et tæt samarbejde med nCC i Danmark har nu ført til, at<br />
Tinglev Elementfabrik A/S på trods af afstanden også<br />
har fået nCC Construction Sverige AB <strong>som</strong> kunde.<br />
Projektet er et parkeringshus i Malmø, <strong>som</strong> opføres<br />
af nCC Property S AB.<br />
Tinglev Elementfabrik leverer 4.000 kvadratmeter<br />
vægelementer, 15.000 kvadratmeter huldæk, 1.000<br />
tons bjælker og 600 tons søjler til byggeriet.<br />
„Vi har i flere år har et godt samarbejde med nCC<br />
i Danmark. Derfor mente vi, at der kunne være basis<br />
for et samarbejde på den anden side af sundet. Vi<br />
tog kontakt til nCC i Sverige, hvorpå der blev afholdt<br />
en række møder i Sverige, <strong>som</strong> endte op med en kontrakt<br />
på projektet i Malmø“, oplyser divisionschef Per<br />
He<strong>nr</strong>ik C. Pedersen fra Tinglev Elementfabrik, <strong>som</strong><br />
Noter<br />
Nyttig viden om Eurocode 2<br />
26<br />
En ny bog om dimensionering af betonkonstruktioner<br />
efter Eurocode 2 indeholder meget nyttig<br />
viden til såvel ingeniørstuderende <strong>som</strong> teknikere<br />
og ingeniører. Forfatter er lic.techn Bjarne Chr.<br />
Jensen, ingeniørdocent emeritus ved Institut for<br />
Industri og Byggeri på Syddansk Universitet – og<br />
blandt de mest kyndige eksperter i Europa, når<br />
det kommer til Eurocodes.<br />
Bogen behandler de centrale emner <strong>som</strong> bøjning<br />
med normalkraft og forskydning, vridning, søjler,<br />
støbeskel, gennemlokning, snitkraftbestemmelse<br />
i kontinuerte bjælker og plader, gitteranalogi og<br />
stringerberegninger.<br />
Bogen er primært skrevet <strong>som</strong> en lærebog til<br />
ingeniøruddannelserne, men Bjarne Chr. Jensen<br />
mærker tydeligt, at branchen også efterspørger<br />
informationer om de nye regler.<br />
Bogen med titlen „<strong>Beton</strong>konstruktioner efter<br />
DS/EN 1992-1-1“ er udgivet af Nyt Teknisk Forlag,<br />
hvor marketingkoordinator Søren W. Bertelsen<br />
oplyser, at der også er en revideret udgave<br />
Teknisk Ståbi på vej. Den ny udgave er baseret på<br />
Eurocodes, <strong>som</strong> siden nytår har været grundlag for<br />
design af bygningskonstruktioner i Danmark.<br />
Nyt Teknisk Forlag forventer, at den reviderede<br />
udgave af Teknisk Ståbi kommer i handlen i april<br />
<strong>2009</strong>.<br />
ikke er ukendt med at levere betonelementer til udlandet.<br />
Virk<strong>som</strong>heden har således tidligere leveret til både<br />
Tyskland, England, norge, Færøerne og Grønland.<br />
<strong>Dansk</strong>e<br />
betonelementer<br />
fra Sønderjylland<br />
bruges nu til et<br />
parkeringshus i<br />
Malmø.<br />
Masser af information<br />
Som vintergækkerne skyder frem om foråret, vælter<br />
det også frem med information fra <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> til<br />
det danske betonfolk. Ud over BIH's hæfte nummer<br />
10 om energieffektive boliger med helvægge og dæk<br />
af letbeton, <strong>som</strong> blev omtalt i <strong>Beton</strong> 4/08, er der her<br />
hele fem publikationer at se nærmere på.<br />
Det er:<br />
• Fugekonstruktion – betonsten og -fliser, der informerer<br />
om korrekt udførelse af fuger mellem<br />
betonsten og -fliser. Publikationen er udgivet af<br />
Belægningsgruppen. 4 sider.<br />
• Pladevibrator – vælg den rette pladevibrator, der ligeledes<br />
er udgivet af Belægningsgruppen. 4 sider.<br />
• Letklinkerblokke – Overfladebehandling. En publikation<br />
på 36 sider om såvel indvendig <strong>som</strong> udvendig<br />
overfladebehandling med både puds og<br />
maling. Udgivet af Blokgruppen.<br />
• Minimum 100 års levetid for betonafløbssystemer.<br />
Temablad fra maj 2008, udgivet af Afløbsgruppen.<br />
• <strong>Beton</strong>belægninger – udførelse af belægninger,<br />
trapper og støttemure. En lommevenlig publikation<br />
på 36 sider, lige til at tage med på arbejde.<br />
Udgivet af Belægningsgruppen.<br />
Informationsmateriale og temablade kan rekvireres<br />
via www.danskbeton.dk.<br />
jbn
Uddannelse af elementmontører<br />
er en succes<br />
EXPAns uddannelse af elementmontører<br />
giver gode resultater, viser evaluering<br />
EXPAns basisuddannelse for elementmontører fungerer<br />
så godt, at virk<strong>som</strong>heden trods lavkonjunkturen<br />
snart sætter det fjerde hold på skolebænken.<br />
uddannelsen blev etableret i 2006 i samarbejde<br />
med VIA university College i Horsens for at sikre EX-<br />
PAn kompetente montører. Deltagerne ansættes <strong>som</strong><br />
montør-trainees fra det øjeblik, de begynder på uddannelsen,<br />
og de får løn i hele uddannelsesforløbet, <strong>som</strong><br />
varer 20 uger og veksler mellem skole og praktik.<br />
„Basisuddannelsen har vist sig attraktiv for deltagerne.<br />
Samtidig giver trainee-modellen gode resultater.<br />
Det er senest bekræftet i en positiv evaluering af uddannelsen<br />
fra Byggeriets uddannelser“, siger montagechef<br />
Lena Heldbo fra EXPAn.<br />
Bedre end sidemandsoplæring<br />
Evalueringen peger blandt andet på, at Basisuddannelsen<br />
fungerer bedre end den sidemandsoplæring, der ellers<br />
ofte anvendes i byggeriet. Samtidig betyder det tætte<br />
samarbejde mellem skole og virk<strong>som</strong>hed, at deltagerne<br />
ser de teoretiske fag <strong>som</strong> meget relevante for arbejdet.<br />
Sikkerhed, kvalitet og montageproces er i fokus – i<br />
nævnte rækkefølge. Det sker ud fra en formodning om,<br />
at hvis sikkerhed og kvalitet er i orden, så skal processen<br />
nok komme.<br />
Basisuddannelsen omfatter introduktion til sikkerhed,<br />
værnemidler, nivellering, afsætning og projektforståelse,<br />
arbejde med epoxy, kommunikation og samarbejde, førstehjælp,<br />
montageteknik, kvalitetsstyring, arbejdsmiljø<br />
og ergonomi, anhugning og kommunikation med kranen.<br />
uddannelsen afsluttes med en montørprøve.<br />
Alle nyansatte montører kommer gennem Basisuddannelsen.<br />
Virk<strong>som</strong>hedens etablerede montører kan<br />
også deltage, når der er plads på holdene.<br />
Kurser til etablerede<br />
Desuden tilbyder EXPAn de etablerede montører en<br />
lang række kurser, der kan supplere deres kompetencer.<br />
„Det kan fx være kurser i arbejdsmiljø. Vi vil gerne<br />
have, at der på hver eneste byggeplads er mindst en<br />
montør, der har uddannelse <strong>som</strong> sikkerhedsrepræsentant“,<br />
siger Lena Heldbo.<br />
EXPAN har stået for montage af 4.500 kvadratmeter<br />
efterspændte betonelementer til Queens Corner i Herning<br />
for KPC-Byg.<br />
EXPAn har med 75 montører Danmarks største<br />
montagekapacitet, <strong>som</strong> også er til rådighed for montage<br />
af elementer fra andre producenter. Alle montører<br />
er omfattet af virk<strong>som</strong>hedens uddannelsessystem. Behov<br />
for og ønsker om nye kompetencer drøftes på de<br />
årlige medarbejderudviklingssamtaler.<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
jbn<br />
27
Helvægge og dæk af letbeton gør det muligt at realisere bygherrens og arkitektens visioner – rationelt,<br />
hurtigt og økonomisk forsvarligt. Læs mere om fire spændende og meget forskellige byggerier, der alle<br />
drager nytte af letbetonens fordele.<br />
Smukt, individuelt og solidt byggeri<br />
er efterspurgt af de fleste bygherrer.<br />
Helvægge og dæk af letbeton er derfor<br />
et godt valg, <strong>som</strong> giver arkitektonisk<br />
og konstruktionsmæssig frihed til<br />
at skabe spændende, bæredygtigt og<br />
rationelt byggeri med kort byggetid og<br />
god økonomi.<br />
<strong>Dansk</strong>e arkitekter er glade for letbeton,<br />
<strong>som</strong> gør det muligt at skabe smukke<br />
og spændende bygninger – med vished<br />
for, at råhusets stabilitet og styrke,<br />
brandegenskaber, lydisolering og<br />
energibehov er optimale.<br />
Tilbygningerne af letbeton i baggrunden kommer til at harmonere<br />
godt med Kokkedal Slot og den tilhørende staldbygning.<br />
– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />
Letbeton<br />
– frihed til arkitekten<br />
Arkitekten kan frit vælge mellem en<br />
lang række facadematerialer for at<br />
opnå netop det ønskede udtryk. Uden<br />
at gå på kompromis med styrke, sikkerhed<br />
og varmeregning. For konstruktionen<br />
er i orden ved valg af letbetonelementer,<br />
der altid skræddersys til<br />
det konkrete byggeri af kompetente<br />
teknikere.<br />
Letbetonelementer er støbt af beton<br />
med et indhold af letklinker, <strong>som</strong> er<br />
fremstillet af brændt ler. Elementer af<br />
letbeton kombineres nemt med elementer<br />
af „tungere“ beton for at op<br />
timere bygningens konstruktion både<br />
med hensyn til styrke og stabilitet.<br />
De følgende byggerier demonstrerer på<br />
bedste vis de arkitektoniske frihedsgrader<br />
og muligheder ved brug af letbeton.<br />
Smukt og spændende byggeri<br />
med stor æstetisk værdi – og samtidig<br />
i teknisk topklasse. Bedre bliver det<br />
næppe.<br />
Nye værelser på det gamle slot<br />
Efter mange års tilløb er der nu kommet<br />
gang i projektet med at redde<br />
Kokkedal Slot nord for København fra<br />
Fuglsang Næs er opført med en kombination af letbeton- og betonelementer.<br />
CEBRA a/s har til fulde udnyttet elementernes frihed til at<br />
skabe en spændende facade.
Liebhaverboliger i letbeton på Strandvejen i Klampenborg, tegnet af<br />
arkitekt Lars Gitz. Opført i 2005 af Th. Falk-Rønne A/S <strong>som</strong> bygherre,<br />
www.falkronne.dk.<br />
forfald. Kjær & Lassen A/S ejer slottet<br />
og står for hele renoveringen af<br />
de gamle bygninger, der med kommunens<br />
og fredningsmyndighedernes<br />
godkendelse ombygges til hotel og<br />
konference center.<br />
Samtidig opføres to nye bygninger med<br />
brug af letbeton. Bygningerne bliver<br />
opført, så de i geometri og materialevalg<br />
nærmest fremtræder identisk<br />
med en eksisterende sidebygning. Det<br />
sikrer, at Kokkedal Slot bevarer sit oprindelige<br />
udtryk.<br />
Flotte facader på Fuglsang Næs<br />
Elementer af letbeton giver også frihed<br />
til at bygge i højden. Det er fem punkthuse<br />
med i alt 25 eksklusive ejerboliger<br />
ved Fuglsang Sø i Herning et bevis på.<br />
Husene er opført af M2.<br />
CEBRA a/s har designet bygningerne<br />
efter udsigten og solens gang – og til<br />
fulde udnyttet letbetonens fleksibilitet<br />
ved at arbejde i tre etager, med skrå<br />
vægge og spændende vinduesplaceringer,<br />
der både giver gode lysforhold<br />
inde og skaber facader med et fantastisk,<br />
friskt og anderledes udtryk.<br />
Liebhaveri i Klampenborg<br />
Det er en arkitektonisk udfordring at<br />
bygge nyt i Bellevue lige ved Arne Jakobsens<br />
mange byggerier så<strong>som</strong> Atriumhusene<br />
og Bellevuekrogen.<br />
Arkitekt Lars Gitz har taget udfor<br />
dringen op og tegnet to kædevillaer<br />
på Strandvejen i Klampenborg med<br />
udsigt over Øresund. Bygherren er<br />
Th. FalkRønne A/S, der har realiseret<br />
det smukke byggeri med brug af<br />
letbeton elementer – hvad moderni<br />
sten og funktionalisten Arne Jacobsen<br />
sikkert også ville have gjort i sin tid.<br />
Højt til loftet i Mårslet<br />
Kip House er det klassiske saddeltagshus<br />
i en ny fortolkning fra arkitektfirmaet<br />
3XN. Det arkitektoniske udtryk er<br />
enkelt. Taget giver huset en skarp profil<br />
udadtil og skaber en imponerende<br />
effekt med højt til loftet inden døre.<br />
De skulpturelle former og spændende<br />
bygningslinjer er realiseret ved hjælp af<br />
letbeton og betonelementer, der giver<br />
arkitekten den fulde valgfrihed, når det<br />
gælder facadematerialer. I Kip House er<br />
de udvendige vægoverflader pudsede<br />
eller beklædt med sortmalet træ, mens<br />
taget er belagt med sort tagpap.<br />
Letbetonelementgruppen – BIH<br />
Letbeton- og betonelementer har givet 3XN frihed til at bruge lette<br />
facadematerialer til at opnå det ønskede udtryk på Kip House.<br />
Letbetonelementgruppen – BIH<br />
SEKRETARIAT<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />
Letbetonelementgruppen – BIH<br />
Postboks 2125<br />
1015 København K<br />
Telefon 72 16 00 00<br />
Telefax 72 16 00 38<br />
Email: sekretariat@bih.dk<br />
Elementproducenter<br />
<strong>Beton</strong>element A/S<br />
70 10 35 10<br />
4130 Viby Sj.<br />
EXPAN A/S<br />
76 37 70 00<br />
8600 Silkeborg, 6920 Videbæk,<br />
5471 Søndersø, 6650 Brørup<br />
Give Elementfabrik A/S<br />
76 70 15 40<br />
7323 Give<br />
Leth <strong>Beton</strong> A/S<br />
97 94 55 11<br />
7755 Bedsted Thy<br />
Niss Sørensen & Søn A/S<br />
97 56 42 22<br />
7860 Spøttrup<br />
Fårup <strong>Beton</strong>industri A/S<br />
86 45 20 88<br />
8990 Fårup<br />
Gandrup Element<br />
96 54 38 00, 9362 Gandrup<br />
76 93 90 00, 6580 Vamdrup<br />
Præfa-Byg<br />
98 95 13 00<br />
9750 Østervrå<br />
Tinglev Elementfabrik A/S<br />
72 17 10 00<br />
6360 Tinglev
Et konsekvent byggeri med<br />
noget på hjerte<br />
Derfor får arkitektfirmaet CREO og tegnestuen<br />
Entasis <strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2009</strong><br />
Emaljehaven – navnet må være en romantiseret henvisning til<br />
emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabrik<strong>som</strong>råde – er<br />
en boligbebyggelse, <strong>som</strong> er opført med Søtoftegård <strong>som</strong> bygherre<br />
og med arkitektfirmaet CREO og tegnestuen ENTASIS<br />
samt ingeniør Oluf Jørgensen <strong>som</strong> rådgivere.<br />
Et byggeri der har noget på hjertet – ikke nødvendigvis et<br />
kønt et – men et konsekvent et. – Et slags dogmebyggeri – nu<br />
skal vi fand´me tegne et betonelementhus, der ikke skammer<br />
sig over at være et betonelementhus – et manifest – en protest<br />
mod det moderne slikkede strømlinjede udtryk, der præger<br />
meget af tidens arkitektur, <strong>som</strong> kan ses i de glittede blade,<br />
der kommer i hobetal.<br />
Et byggeri i det barske nordvest kvarter, <strong>som</strong> kan holde<br />
stand mod ked<strong>som</strong>heden, der stråler ud fra de omkringliggende<br />
boligblokke.<br />
Et bygværk der har den blanding af råhed og poesi, <strong>som</strong> var<br />
i det gamle industrikvarter med emaljefabrikken, mejeriet<br />
Solbjerg og meget andet.<br />
Bygværket er kendetegnet ved at være en lang blok, der<br />
følger gaderne langs grundens grænser og samtidig favner et<br />
grønt friareal, således at bebyggelse og friareal smelter sammen<br />
til en arkitektonisk helhed. I gaderummet var der plantet<br />
en række birketræer, igennem hvis lette løv og grenhang facadens<br />
spejl ville glimte. Uheldigvis er en ukendt person gået<br />
bersærk med en motorsav og har nedlagt samtlige træer.<br />
Blokken er i 5 etager og indeholder 192 beboelseslejlighe-<br />
30<br />
– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />
Af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn Langvad A/S<br />
der, såvel sociale lejeboliger <strong>som</strong> andels- og ejerboliger. Desuden<br />
er der fællesrum og en lille del til erhverv. Med en sådan<br />
kombination af beboere og et trægt administrationsselskab,<br />
går der desværre nok en rum tid, inden der findes plads i budgettet<br />
til en genplantning. I øvrigt har kommunen forlangt, at<br />
friarealet skal have status af et offentligt friareal – det bliver<br />
spændende at se, om det fungerer!<br />
Apropos – har Københavns Kommune ved stadsarkitekt Jan<br />
Christiansen, også insisteret på, at bebyggelsen skulle have et<br />
højt arkitektonisk niveau – hvilket lagde et mildt, men bestemt<br />
pres på bygherren til at antage en kvalificeret arkitekt.<br />
– Og tak for det!<br />
Der er anvendt et, for betonsandwichfacedeelementer,<br />
sædvanligt konstruktionsprincip, ved at facaderne bærer etagedækkene,<br />
<strong>som</strong> er betondækelementer. I forpladen på facadeelementet<br />
er der iblandet marmorskærver, således at overfladen,<br />
ved den efterfølgende slibning, fremstår <strong>som</strong> en<br />
blank, let skinnende, emalje-agtig overflade. Måske det er en<br />
(ubevidst) reference til den gamle emaljefabriks produkter.<br />
Når man anvender etagehøje elementer kan det være svært<br />
at eliminere det lidt tunge udtryk, <strong>som</strong> let kan opstå ved at<br />
anvende disse „kæmpemursten“. Samtidig kan det være svært<br />
at begrænse varianterne og en deraf følgende forøgelse af<br />
byggeudgiften.<br />
Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der er anvendt<br />
én hovedvariant – med ét vindueshul. De passer sådan
sammen, at der ved montagen opstår et mellemrum, <strong>som</strong> er<br />
endnu et vindueshul.<br />
Hvor der i det første indsættes et vindue, hvor glasset ligger<br />
i plan med betonfacadeoverflade, forsynes mellemrummet<br />
med et vinduesparti, <strong>som</strong> er trukket helt tilbage i facadevæggen.<br />
Dette gælder for havefacade, hvor der opnås en mild<br />
opblødning af det strenge udtryk. I facaden mod gaden ligger<br />
glasset i plan med overfladen i begge vindueshuller, hvilket er<br />
– bevidst, kan man tro – for at holde afstand til det anonyme<br />
gadeliv.<br />
Ved at kombinere ensformigheden med variationen – ved<br />
at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem – er<br />
der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj<br />
kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og<br />
dermed CREO arkitekter og tegnestuen ENTASIS værdige at få<br />
tildelt BETONELEMENTPRISEN <strong>2009</strong>.<br />
I processen med at tegne dette bygværk har der været en<br />
klar rollefordeling mellem de to samarbejdspartnere. CREO har<br />
været bygherrens „mand“ i projektudviklingsprocessen og i<br />
detailprojekteringen. ENTASIS har været den kreative part,<br />
<strong>som</strong>, med stadsarkitekt Jan Christiansens støtte, har stået for<br />
den arkitektoniske udformning.<br />
Med dette og med henvisning til den tidligere beskrivelse<br />
af bygværkets arkitektoniske finesser er vi fremme ved tegnestuens<br />
navn „Entasis“. Frit efter Wikipedia er det et græsk ord,<br />
<strong>som</strong> beskriver en tilføjelse af en konveks kurve til en overflade<br />
af æstetiske årsager. En lille detalje, der især er kendt fra<br />
klassiske søjler. Det må tolkes <strong>som</strong> tegnestuens ambition, at<br />
finde den lille detalje <strong>som</strong> hæver dens arbejder op over det<br />
sædvanlige.<br />
Af tegnestuens tidligere værker vil jeg især fremhæve den<br />
fine lille auditoriebygning, vundet i en konkurrence, og bygget<br />
til forsvarets idrætsskole i Ryparkens Kaserne. Det andet<br />
jeg vil fremhæve er udvidelsen af Tove og Ebbe Clemmesens<br />
svømmehal i Gentofte – Kildeskovshallen. Et mesterligt stykke<br />
arkitektur, <strong>som</strong> ENTASIS – også ved en vunden konkurrence –<br />
har tilføjet en ligeså mesterlig udbygning.<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen har indstiftet et trofæ „UTZON<br />
prisen“ for at ære afdøde arkitekt Jørn Utzon. Trofæet overrækkes<br />
i forbindelse med <strong>Beton</strong>element-Prisen. Priskomiteen<br />
har besluttet at trofæet tilfalder ENTASIS ved arkitekterne Signe<br />
og Christian Cold.<br />
UTZON prisen<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
31
Ros til opdaterede<br />
beregningsmoduler<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningens beregningsmoduler til<br />
elementstatik blev offentliggjort i december 2008.<br />
Siden har interessen været stor.<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen har ydet et væsentligt bidrag til at<br />
sikre en så smertefri overgang til Eurocodes <strong>som</strong> muligt. Fra 1.<br />
januar <strong>2009</strong> skal Eurocodes bruges ved projektering af byggeri<br />
i Danmark, men allerede før jul lå opdaterede beregningsmoduler<br />
til fri download på www.bef.dk.<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen har investeret i beregningsmodulerne<br />
med den klare ambition, at hele elementbranchen og<br />
alle rådgivende ingeniører skal bruge de samme beregningsprogrammer.<br />
Softwaren er udviklet hos Alectia A/S af civilingeniør,<br />
lic.techn. Jesper Frøbert Jensen, <strong>som</strong> er anerkendt statiker.<br />
„Modulerne vil blive forbedret og tilpasset i takt med behovet.<br />
Vi hører meget gerne kommentarer og forslag til forbedringer“,<br />
siger direktør Poul Erik Hjorth fra <strong>Beton</strong>element-<br />
Foreningen.<br />
Modulerne har især to store fordele. For det første en ny og<br />
meget let tilgængelig brugerflade, hvor resultaterne også<br />
præsenteres grafisk. For det andet kan modulerne til beregning<br />
af bjælke-, væg- og søjleelementer også anvendes ved<br />
branddimensionering. Desuden findes der også et modul for<br />
lastnedføring.<br />
Anerkendt statiker Peter Lind fra PL-Consult i Køge har anvendt<br />
softwaren i praksis. Han hæfter sig blandt andet ved<br />
brugervenligheden og det nyttige i at bruge at troværdigt og<br />
anerkendt beregningsprogram.<br />
„De dele af softwaren, <strong>som</strong> jeg har prøvet, er gode, overskuelige<br />
og nemme at anvende. Desuden ser jeg det <strong>som</strong> en<br />
stor fordel at bruge et anerkendt og troværdigt program, så<br />
byggemyndigheder og eventuel tredjepartskontrol kun behøver<br />
interessere sig for ind- og uddata“, siger han.<br />
Aktuelt er følgende beregningsmoduler opdateret til Euro-<br />
Codes:<br />
32<br />
Nye medlemmer i Teknisk Udvalg<br />
Teknisk Udvalg i <strong>Beton</strong>element-Foreningen har fået to nye<br />
medlemmer: Mads Sørensen fra Dan-Element A/S i Skive og<br />
Klaus Haugsted fra Spæncom A/S i Kolding. Mads Sørensen<br />
bliver nyt medlem i standardiseringsudvalget S-1992, der<br />
arbejder med Eurocode 2, og samtidig deltager i det selv-<br />
– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />
Det er <strong>Beton</strong>element-Foreningens klare ambition, at hele elementbranchen<br />
og alle rådgivende ingeniører skal bruge foreningens<br />
beregningsmoduler ved projektering af betonelementer.<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Lastnedføring / EC<br />
Specifikation af væglaste / EC<br />
Specifikation af søjlelaste / EC<br />
Bjælkeelementer – med brandmodul / EC<br />
Vægelementer – med brandmodul / EC<br />
Søjleementer – med brandmodul / EC<br />
Beregningsmodulerne er udarbejdet i Excel 2003. Metoder og<br />
terminologi i softwaren svarer til de tilsvarende kapitler i <strong>Beton</strong>elementhåndbøgerne,<br />
<strong>som</strong> dermed også fungerer <strong>som</strong> vejledning<br />
til modulerne.<br />
Se mere om programmerne på www.bef.dk under punktet<br />
<strong>Beton</strong>statik, hvorfra download også er mulig.<br />
stændige arbejdsudvalg for betonelementer AU 330. Klaus<br />
Haugsted deltager i S-328, <strong>som</strong> arbejder med betonstandarden<br />
DS/EN 206 og den danske implementeringsstandard<br />
DS 2426.
<strong>Beton</strong>element a/s får ny direktør<br />
Anders Brinck Sørensen er blevet ansat <strong>som</strong> direktør for<br />
<strong>Beton</strong>element a/s<br />
Fra 1. januar <strong>2009</strong> indtrådte Anders Brinck Sørensen i direktionen<br />
for <strong>Beton</strong>element A/S, idet Claus Bering får nye<br />
opgaver på koncernniveau i CRH, der ud over <strong>Beton</strong>element<br />
ejer en række elementfabrikker i Danmark og Europa.<br />
„Vi skal lige have en ny struktur på plads, så tager jeg<br />
over“, siger Anders Brinck Sørensen, <strong>som</strong> forlod en stilling<br />
<strong>som</strong> adm. direktør for DS Elcobyg i Hobro for at tage fat på<br />
opgaverne hos <strong>Beton</strong>element.<br />
„Det er spændende at komme til en større virk<strong>som</strong>hed,<br />
der er en del af en stor, international koncern. Opgaven er<br />
naturligvis primært at skabe gode resultater for <strong>Beton</strong>element<br />
<strong>som</strong> en butik i den store butik“, fortsætter han.<br />
Han ser – næppe overraskende – den store udfordring i<br />
at skaffe virk<strong>som</strong>heden de nødvendige ordrer i et presset<br />
marked med en betydelig overkapacitet. Samtidig er det<br />
væsentligt at opretholde den høje kvalitet, der kendetegner<br />
virk<strong>som</strong>heden med hovedsæde i Esbjerg.<br />
„I et nedadgående marked giver det en god ballast at<br />
være en del af CRH, både økonomisk og fagligt. <strong>Beton</strong>element<br />
har en økonomisk styrke, der betyder, at vi sagtens<br />
kan følge med i nedgangstider“, siger Anders Brinck Søren-<br />
Succesrigt kursus opfølges til marts<br />
Med 132 tilmeldte blev <strong>Beton</strong>element-Foreningens kursus<br />
den 27. januar <strong>2009</strong> i Odense om Eurocode 2, produktstandarder<br />
og CE-mærkning det vel nok mest succesrige kursus<br />
for foreningen nogensinde. Underviserne var to af de allermest<br />
vidende specialister på området: Akademiingeniør<br />
Svend Øivind Olesen med op mod 40 års erfaring i standardisering<br />
på betonområdet og professor emeritus Bjarne<br />
Medlemsfortegnelse<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk<br />
Ambercon A/S Svenstrup ........ 98 38 15 55<br />
Ambercon A/S Genner ............. 74 69 89 84<br />
<strong>Beton</strong>element a/s, Esbjerg ........ 70 10 35 10<br />
<strong>Beton</strong>element a/s, Hobro .......... 70 10 35 10<br />
<strong>Beton</strong>element a/s, Ringsted ...... 70 10 35 10<br />
<strong>Beton</strong>element a/s, Viby, Sj ........ 70 10 35 10<br />
C. C. Brun<br />
<strong>Beton</strong>elementer A/S .................. 57 64 64 64<br />
Byggebjerg <strong>Beton</strong> A/S .............. 74 83 34 20<br />
DALTON<br />
<strong>Beton</strong>elementer A/S .................. 87 45 98 00<br />
Dan-Element A/S ....................... 97 58 52 22<br />
DS Elcobyg a/s ........................... 96 57 26 57<br />
EXPAN A/S, Brørup ..................... 76 37 70 00<br />
EXPAN A/S, Søndersø ................. 76 37 70 00<br />
Fårup <strong>Beton</strong>industri A/S .......... 86 45 20 88<br />
Gandrup Element ....................... 96 54 38 00<br />
Give Elementfabrik A/S ........... 76 70 15 40<br />
Guldborgsund<br />
Elementfabrik A/S ..................... 54 41 85 00<br />
Kähler A/S .................................. 58 38 00 15<br />
Leth <strong>Beton</strong> A/S ........................... 97 94 55 11<br />
sen, <strong>som</strong> er 44 år og uddannet <strong>som</strong> bygningsingeniør fra<br />
Esbjerg Teknikum.<br />
Efter uddannelsen har Anders Brinck Sørensen arbejdet<br />
for Højgaard & Schultz, Skanska og på en elementfabrik i<br />
Dubai før det blev til syv år i spidsen for DS Elcobyg.<br />
Anders Brinck Sørensen, ny topchef hos <strong>Beton</strong>element.<br />
Christian Jensen, der har årelang erfaring med såvel de tidligere<br />
danske konstruktionsnormer <strong>som</strong> de nugældende<br />
Eurocodes.<br />
Opfølgningskurset den 17. marts <strong>2009</strong> har titlen: „Bliv dus<br />
med de nye beregningsprogrammer efter Eurocodes“.<br />
<strong>Beton</strong>element-Foreningen<br />
A/S Midtjydsk <strong>Beton</strong>vare-<br />
& Elementfabrik ........................ 97 12 64 66<br />
Perstrup <strong>Beton</strong> Industri A/S .... 87 74 85 00<br />
PL <strong>Beton</strong> A/S ............................... 56 96 42 17<br />
Spæncom A/S,<br />
Tune, Vemmelev ........................... 88 88 82 00<br />
Spæncom A/S, Kolding .............. 88 88 82 00<br />
Spæncom A/S, Aalborg .............. 88 88 82 00<br />
Thisted-Fjerritslev<br />
Cementvarefabrik A/S .............. 97 92 25 22<br />
Tinglev Elementfabrik A/S ...... 72 17 10 00<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
33
Nyt fra BetoNceNtret<br />
eNergireNoveriNg af BetoNelemeNtByggeri<br />
Meget tyder på, at der i den kommende tid vil være<br />
fokus på opgradering af den eksisterende bygningsmasse<br />
med henblik på at nedbringe energibehovet til<br />
opvarmning af bygningerne. Der er et stort energibesparelsespotentiale<br />
i at energirenovere den eksisterende<br />
bygningsmasse, hvis drift tegner sig for mindst<br />
40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Ikke<br />
mindst de mange betonelementbyggerier opført i<br />
1960’erne og 70’erne er kendetegnet ved højt varmeforbrug<br />
og generelle gener med kuldebroer. Der<br />
kan gennemføres mange fornuftige forbedringer og<br />
udskiftninger af de tekniske installationer, men man<br />
kommer ikke uden om en renovering af klimaskærmen,<br />
hvis energirenoveringen for alvor skal kunne<br />
ses på varmeregningen.<br />
Energirenovering – ikke uden risiko<br />
Teknologisk Institut har de seneste 35 år gennemført<br />
skadesudredning og tilstandsvurdering af bygninger,<br />
og ikke sjældent er vi stødt på alvorlige bygningsskader<br />
relateret til fejlagtige energirenoveringer.<br />
Der er ofte tale om fugtophobning og skimmelsvampevækst<br />
i og på konstruktionerne. Dette sker <strong>som</strong><br />
følge af, at bygningskonstruktionens opbygning og<br />
dermed ofte de fugttekniske forhold er blevet ændret.<br />
Følgeskaderne er blandt andet misfarvninger,<br />
lugtgener og dårligt indeklima <strong>som</strong> følge af vækst af<br />
skimmelsvampe. Klassiske eksempler på skader ses<br />
ofte i forbindelse med indvendig efterisolering af<br />
ydervægge, hvor fejl i udførelsen har skabt risiko for<br />
udsivende rumluft med kondensdannelse til følge.<br />
34<br />
Tilsvarende alvorlige skader ses også ofte ved indvendig<br />
efterisolering af kældre, lofter og gulve, samt<br />
når lufttætheden af klimaskærmen bliver forbedret<br />
for eksempel i forbindelse med en vinduesudskiftning.<br />
Gennemføres en lufttætning af klimaskærmen,<br />
mindskes det naturlige luftskifte igennem utætheder<br />
og sprækker i facaden. Etableres der ikke samtidig<br />
et alternativt system for luftskifte, vil den relative<br />
luftfugtighed med stor sikkerhed stige, og dermed<br />
kan der ske en opfugtning nye steder indvendigt på<br />
ydervæggene („kondensproblemer“). Kondensproblemer<br />
igennem længere tid giver stabile fugtbetingelser<br />
i den beklædning, der er indvendigt på væggen.<br />
Skimmelsvampe kan efter en periode begynde<br />
at vokse frem. De gror ikke inde i selve betonen<br />
men på betonoverfladen, hvor de finder næring fra<br />
de organiske materialer, der udgør tapet, tapetklister<br />
og maling. Den bedste løsning er naturligvis at fjerne<br />
kuldebroerne, men er det ikke muligt, kan skaderne<br />
forebygges på andre måder.<br />
Muligheder med trådløs sensorteknologi<br />
Teknologisk Institut leder innovationskonsortiet<br />
SensoByg, hvor der blandt andet arbejdes med et<br />
trådløst fugtovervågningssystem, <strong>som</strong> kan advare<br />
beboere, når luftfugtigheden i deres bolig bliver<br />
for høj set i forhold til konstruktionernes ydeevne.<br />
Ofte udvikler skaderne sig skjult i et dybere konstruktionslag<br />
og bliver aldrig synlige for brugere af<br />
bygningen. Ved at indbygge de trådløse fugtsensorer<br />
i de særlige kritiske områder i konstruktionen bliver<br />
en eventuel fugtophobning afsløret, hvilket giver<br />
mulighed for at sætte ind i tide og dermed forebygge<br />
dyre følgeskader.<br />
Energirenovering – sådan<br />
Teknologisk Institut har med specialistviden igennem<br />
mange år planlagt og kvalitetssikret energirenovering<br />
af bygninger. En succesfuld energirenovering,<br />
hvor risikoen for omkostningstunge følgeskader minimeres,<br />
gennemløber typisk følgende faser:<br />
Fig. 1. Skimmel bag eftermonteret varmvæg (præfabrikeret<br />
forsatsvæg).
Fig. 2. <strong>Beton</strong>elementbyggeri, hvor energirenovering meget oplagt kan kombineres med en generel beto<strong>nr</strong>enovering.<br />
• Kortlægning af rentable energirenoveringstiltag<br />
Ud fra konstruktionsopbygninger, tilbudsberegninger<br />
og energipriser udpeges rentable renoveringstiltag.<br />
I denne kortlægning inddrages også<br />
muligheden for at kombinere energirenoveringen<br />
med andre renoveringstiltag for dermed at opnå<br />
en bedre totaløkonomi – det kan eksempelvis<br />
være fugtsikring af en kælder eller generel opdatering<br />
af bygningens ydre og indre.<br />
• Registrering af konstruktionsspecifikke forhold<br />
De konstruktioner, <strong>som</strong> skal energirenoveres,<br />
skal besigtiges med henblik på at udpege mulige<br />
risikoområder.<br />
Fig. 3. Trådløs aflæsning af måledata.<br />
• Planlægning af de specifikke renoveringstiltag<br />
På baggrund af bygningsregistreringen udarbejdes<br />
en plan for renoveringen af konstruktionen,<br />
<strong>som</strong> blandt andet tager hensyn til fugtbelastning<br />
og ventilationskapacitet. Der kan eksempelvis<br />
være et behov for at fjerne fugtføl<strong>som</strong>me materialer,<br />
inden renoveringen påbegyndes. Planlægningsfasen<br />
omfatter også en plan for indbygning<br />
af trådløse fugt- og temperaturfølere, <strong>som</strong> udgør<br />
en del af kvalitetssikringssystemet.<br />
• Udførelse<br />
Renoveringstiltagene udføres i overensstemmelse<br />
med planen med passende tilsyn. Et tilsyn kan<br />
eksempelvis omfatte kontrol af konstruktionspræparering,<br />
konstruktionsventilation, lufttæthed<br />
og fugtsensorplacering.<br />
• 1-års kvalitetskontrol<br />
Et år efter renoveringstiltaget er afsluttet, aflæses<br />
data trådløst fra de indbyggede fugt- og temperaturfølere.<br />
Fugt- og temperaturforløbene analyseres<br />
og udgør grundlaget for en vurdering af,<br />
hvorvidt energirenoveringen fungerer efter hensigten<br />
både med henblik på energibesparelsen og<br />
fugtteknisk.<br />
For yderligere information, kontakt venligst<br />
Magne L. S. Hansen<br />
Telefon 72 20 24 86 eller<br />
e-mail: magne.hansen@teknologisk.dk<br />
Teknologisk Institut, <strong>Beton</strong><br />
Gregersensvej<br />
DK-2630 Taastrup<br />
Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19<br />
www.teknologisk.dk
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark<br />
LAVALKALI SULFATBESTANDIG<br />
cement går på pension<br />
Efter 30 år <strong>som</strong> en vigtig medspiller ved danske anlægsarbejder, udfases LAVALKALI<br />
SuLFATBESTAnDIG cement i løbet af det kommende år, primært <strong>som</strong> følge af faldende efterspørgsel.<br />
Lidt om baggrunden<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />
har altid været den af vore<br />
grå cementer, <strong>som</strong> havde den laveste<br />
styrke, men <strong>som</strong> samtidig var<br />
dyrest at fremstille. Det er naturligvis<br />
ikke det bedste udgangspunkt,<br />
og betyder i praksis, at prisen pr.<br />
MPa i styrkeklasserne 35 og 40 MPa<br />
er ca. 40 % højere med LAVALKALI<br />
end med f.eks. RAPID cement.<br />
Gennem de 25 år mikrosilica var<br />
på markedet, blev det i nogen grad<br />
neutraliseret af dens bidrag til 28<br />
døgn styrken, <strong>som</strong> var 1½ – 2 gange<br />
højere end den aktivitetsfaktor<br />
på 2, <strong>som</strong> den måtte indregnes<br />
med i v/c-forholdet. Man kunne således<br />
substituere f.eks. 30 kg cement<br />
med 15 kg mikrosilica og få<br />
et styrkebidrag svarende til 45 – 60<br />
kg cement.<br />
Herudover havde mikrosilica en<br />
gunstig indvirkning på LAVALKALI<br />
SuLFATBESTAnDIG cement’s tendens<br />
til at medføre indre bleeding<br />
og separation i betonen. Bl.a. blev<br />
det vanskeligere at fremstille stabile<br />
SCC betoner med LAVALKALI<br />
SuLFATBESTAnDIG cement uden<br />
mikrosilica.<br />
Efter at mikrosilica forsvandt fra<br />
markedet, har flere og flere af vore<br />
kunder derfor også valgt LAVAL-<br />
KALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />
fra, og for en del projekter, har det<br />
da også vist sig muligt i stedet at<br />
anvende f.eks. RAPID cement eller<br />
AALBORG WHITE uden problemer.<br />
36<br />
For at sikre en så problemløs udfasning<br />
<strong>som</strong> muligt, har vi på grundlag<br />
af oplysninger fra vore kunder om<br />
igangværende og planlagte projekter<br />
samt forventet cementforbrug<br />
hertil, opbygget et lager af klinker,<br />
<strong>som</strong> vil kunne dække behovet<br />
for LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG<br />
cement i <strong>2009</strong> og et stykke ind i<br />
2010.<br />
For at sikre, at dette holder, er det<br />
for nye „ikke kendte“ projekter<br />
med krav om LAVALKALI SuLFATBE-<br />
STAnDIG cement vigtigt at rådføre<br />
sig med sin betonleverandør eller<br />
Aalborg Portland om mulighederne<br />
for alternative løsninger.<br />
For Vejdirektoratet og Bane Danmarks<br />
projekter er kravene helt<br />
klare, men for en del andre projekter<br />
har man – måske „for en sikkerheds<br />
skyld“ – valgt at stille samme<br />
krav til cementen.<br />
Det kan være velbegrundet, men<br />
kan også være uden betydning, og<br />
vi har derfor opfordret vore kunder<br />
til at vurdere de enkelte projekter<br />
mht. muligheden for udskiftning til<br />
en af de alternative cementtyper,<br />
<strong>som</strong> omtalt senere. Aalborg Portland<br />
deltager gerne i en vurdering<br />
heraf.<br />
Lidt historie<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />
blev udviklet i slutningen af<br />
1970’erne i et tæt samarbejde med<br />
Vejdirektoratet og Bane Danmark.<br />
Den blev første gang anvendt til<br />
Alssund Broen, og blev derfor også<br />
kendt <strong>som</strong> „Alssund cement“.<br />
I forbindelse med Storebæltsforbindelsen<br />
ca. 10 år senere, blev der<br />
foretaget mindre justeringer af cementen,<br />
<strong>som</strong> ellers har været brugt<br />
til næsten samtlige broer og tunneller,<br />
<strong>som</strong> er opført af Vejdirektoratet<br />
og Bane Danmark gennem de<br />
30 år.<br />
Herudover har man ved en række<br />
andre anlægsarbejder, f.eks. havnebyggerier,<br />
stillet samme krav til<br />
cementen.<br />
Krav i AAB<br />
I Vejdirektoratets Almindelig Arbejdsbeskrivelse<br />
(AAB) for betonbroer<br />
(dec. 2004) henvises til DS/<br />
En 206 og DS 2426, men herudover<br />
er der i miljøklasserne A og E stillet<br />
følgende krav til cementen:<br />
Type/klasse Krav<br />
Cementtype CEM I 42,5 eller CEM I<br />
52,5<br />
Alkaliindhold LA eller EA – lavt eller<br />
ekstra lavt alkaliindhold<br />
Sulfatbe- HS – høj sulfatbestanstandigheddighed<br />
Skema 1. Krav i Vejdirektoratets AAB<br />
til cementer til aggressiv og ekstra<br />
aggressiv miljøklasse.<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />
er en CEM I 42,5 (HS/EA/≤2)<br />
og opfylder kravene i AAB.
Eksponeringsklasse XA1 XA2 XA3<br />
-- Indhold af SO mg/l vand 200 – 600 600 – 3000 3000 – 6000<br />
4<br />
-- Indhold af SO mg/kg jord 2.000 – 3.000 3.000 – 12.000 12.000 – 24.000<br />
4<br />
Krav til cementens sulfatbestandighed Evt. MS MS HS<br />
Krav til v/c-forhold<br />
(Skærpede krav i DS 2426, Anneks F)<br />
Herudover stilles der i AAB krav til<br />
temperatur- og temperaturforskelle<br />
i den hærdnende beton. Temperaturen<br />
må ikke overstige 60 °C og<br />
temperaturforskellen i forhold til<br />
middeltemperaturen må ikke overstige<br />
15 °C.<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />
har lavere/lang<strong>som</strong>mere varmeudvikling<br />
end vore øvrige cementer,<br />
hvilket generelt vil være en<br />
fordel i forbindelse med styring af<br />
temperaturer og temperaturforskelle<br />
i massive konstruktioner.<br />
Der er således tre egenskaber ved<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement,<br />
<strong>som</strong> har gjort den til den<br />
foretrukne cement til store anlægsarbejder<br />
i aggressive miljøer:<br />
• Lavt alkaliindhold<br />
• Høj sulfatbestandighed<br />
• Lav og lang<strong>som</strong> varmeudvikling<br />
Hvad betyder kravene i dag<br />
Alkaliindhold<br />
Med et alkaliindhold under 0,4 %<br />
na 2 O Ækv. , svarende til klasse EA, gav<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />
en ekstra sikkerhed mod skadelige<br />
alkalikiselreaktioner. Det var<br />
især vigtigt i de første år, hvor man<br />
endnu ikke helt havde styr på tilslagskvaliteten<br />
og vigtigheden af at<br />
begrænse indholdet af reaktiv flint.<br />
Med anvendelsen af flyveaske, og<br />
senere mikrosilica samt ikke mindst<br />
med udarbejdelsen af Basisbetonbe-<br />
≤ 0,55 ≤ 0,45 ≤ 0,40<br />
Skema 2. Sulfatbelastning og tilhørende krav til cements sulfatbestandighed, jf. DS/EN 206, Tabel 2.<br />
skrivelsen i midten af 1980’erne blev<br />
risikoen for skadelige alkalikiselreaktioner<br />
for alvor marginaliseret.<br />
AAB’s krav om klasse LA (under<br />
0,6 % na 2 O Ækv. ), kombineret med<br />
krav til tilslagskvaliteten samt alkaliregnskab<br />
er derfor også fuldt ud<br />
tilstrækkelig til at sikre mod skadelige<br />
alkalikiselreaktioner.<br />
Anvendelse af flyveaske og evt. mikrosilica<br />
vil være en yderligere gardering.<br />
Sulfatbestandighed<br />
Hvis der forekommer sulfat i omgivelserne,<br />
kan behovet for sulfatbestandighed<br />
vurderes iht.<br />
DS/En 206, tabel 2, <strong>som</strong> indeholder<br />
grænseværdier for sulfatindhold<br />
i jord og grundvand.<br />
Eksponeringsklassen XA3 er således<br />
den eneste eksponeringsklasse,<br />
hvor der stilles krav om type HS,<br />
og det er yderst sjældent, at denne<br />
eksponeringsklasse forekommer i<br />
Danmark.<br />
Et krav om moderat sulfatbestandighed,<br />
type MS, vil derfor næsten<br />
altid være tilstrækkeligt, og AAB’s<br />
generelle krav om type HS kunne<br />
måske med fordel differentieres på<br />
de enkelte projekter.<br />
Herudover vil anvendelsen af flyveaske<br />
medføre yderligere sikkerhed<br />
mod sulfatangreb. I Tyskland tillader<br />
man f.eks. klasse IS cementer<br />
(ikke sulfatbestandige) i XA2 ved<br />
sulfatbelastninger helt op til 1500<br />
-- mg SO /liter, hvis der samtidig til-<br />
4<br />
sættes mindst 20 % flyveaske.<br />
Klinkermineralet C 3 A er det klinkermineral,<br />
<strong>som</strong> har den højeste og<br />
den hurtigste varmeudvikling, og<br />
kravet om klasse HS (C 3 A ≤ 5 %) har<br />
nok i virkeligheden haft større betydning<br />
i forhold til temperaturkravene<br />
end i forhold til en evt. risiko<br />
for sulfatangreb, og det er måske<br />
den egentlige baggrund for indførelsen<br />
af kravet i sin tid.<br />
Varmeudvikling<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />
har lavere og lang<strong>som</strong>mere<br />
varmeudvikling end vore øvrige cementer,<br />
og det vil være en fordel<br />
i forbindelse med styring af temperaturer<br />
og temperaturforskelle i<br />
massive konstruktioner.<br />
Der vil dog også være eksempler på<br />
slanke konstruktioner støbt i kolde<br />
perioder, hvor den lavere varmeudvikling<br />
er en ulempe.<br />
Der er ikke en skarp grænse mellem<br />
„massiv“ og „slank“, men alt efter<br />
forholdene vil konstruktioner med<br />
tværsnit over 0,6 – 0,8 meter i denne<br />
sammenhæng kunne henføres<br />
til massive, medens konstruktioner<br />
med tværsnit under 0,3 – 0,4 meter<br />
kan opfattes <strong>som</strong> slanke.<br />
Den lavere varmeudvikling afspejles<br />
også i en lavere og lang<strong>som</strong>mere<br />
styrkeudvikling, <strong>som</strong> betyder<br />
at det vil vare længere tid<br />
Postboks 165 • DK-9100 Aalborg<br />
Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark<br />
inden de nødvendige afformnings-<br />
og opspændingsstyrker opnås.<br />
Her er det også især for kolde slanke<br />
konstruktioner, at ulempen er<br />
størst.<br />
Temperaturstigningen er ikke alene<br />
betinget af cementen, men også af<br />
betonens indhold af cement, flyveaske<br />
og evt. mikrosilica. F.eks.<br />
vil substitution af cement med flyveaske<br />
kunne bidrage til en lavere,<br />
men frem for alt lang<strong>som</strong>mere varmeudvikling.<br />
Det benyttes naturligvis allerede i<br />
dag sammen med LAVALKALI SuL-<br />
FATBESTAnDIG cement, typisk ved<br />
doseringer på 15 – 20 % af cementmængden.<br />
Med en alternativ<br />
cement med et væsentligt højere<br />
styrkepotentiale kan flyveaskedoseringen<br />
med fordel øges til 25 –<br />
30 % af cementen.<br />
Øvre kravgrænse er 33 %.<br />
Mikrosilica, <strong>som</strong> de senere år været<br />
stort set umuligt at skaffe, udviklede<br />
væsentlig mindre varme end<br />
svarende til den aktivitetsfaktor på<br />
2, <strong>som</strong> den måtte medregnes med<br />
i v/c-forholdet.<br />
Den var derfor et godt supplement<br />
til at begrænse temperaturstigningen,<br />
og gav samtidig det boost til 28<br />
døgn styrken, <strong>som</strong> LAVALKALI SuL-<br />
FATBESTAnDIG cement mangler.<br />
Det betyder i praksis, at man for at<br />
opfylde styrkekravet uden mikrosilica<br />
ofte bliver nødt til at sænke<br />
v/c-forholdet med af størrelsesordenen<br />
0,02, svarende til et øget cementindhold<br />
på ca. 5 % og dermed<br />
en tilsvarende højere varmeudvikling<br />
og temperaturstigning.<br />
En af de allervigtigste „egenskaber“<br />
ved en beton er vandindholdet.<br />
Det typiske vandindhold er vel omkring<br />
160 l/m 3 for disse betoner,<br />
men der ses eksempler med vand-<br />
indhold mellem 135 og 175 l/m 3 ,<br />
hvilket medfører forskelle i cementindhold<br />
på op til 75 kg/m 3 .<br />
Vandbehovet vil afhænge af tilslagsmaterialerne,<br />
deres sammensætning<br />
samt plastificeringsgrad.<br />
Det vil næppe være muligt at nå<br />
ned på 135 l/m 3 i alle tilfælde, men<br />
et vandindhold på 140 – 150 l/m 3<br />
vurderes dog <strong>som</strong> realistisk, og det<br />
vil svare til en gennemsnitlig cementreduktion<br />
med tilhørende reduktion<br />
i varmeudvikling på af størrelsesordenen<br />
10 %.<br />
Kombinationen af øget flyveaskedosering,<br />
en evt. mulig forøgelse<br />
af v/c-forholdet samt en reduktion<br />
af vandindholdet ved bedre<br />
valg/sammensætning af tilslagsmaterialerne<br />
og øget plastificering<br />
giver gode muligheder for at<br />
sænke betonens samlede varmeudvikling<br />
og dermed temperaturstigningen<br />
i en konstruktion.<br />
Alternativer til LAVALKALI<br />
SULFATBESTANDIG cement<br />
AALBORG WHITE har betegnelsen<br />
CEM I 52,5R (HS/EA/≤ 2) og er den<br />
eneste af vore øvrige cementer, <strong>som</strong><br />
opfylder alle kravene i skema 1.<br />
Der er sædvanligvis ikke anført krav<br />
til betonens farve, men hvis ikke<br />
andet er nævnt, er forventningerne<br />
naturligvis en grå beton.<br />
Tilsætning af 25 – 30 % flyveaske<br />
vil medføre en gråtoning, men betonen<br />
vil dog være lysere end med<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement.<br />
Det vil naturligvis være muligt<br />
at indfarve betonen så den svarer<br />
til en „almindelig grå beton“,<br />
Det relativt høje flyveaskeindhold<br />
vil endvidere medvirke til en reduktion<br />
af varmeudviklingen, uden<br />
at den dog når helt ned på niveau<br />
med LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG<br />
cement.<br />
En optimering af tilslagets sammensætning<br />
kombineret med et<br />
passende valg af plastificeringsgrad<br />
vil ofte kunne udnyttes til en yderligere<br />
reduktion af cementindholdet<br />
og dermed lavere varmeudvikling.<br />
RAPID cement er en CEM I 52,5<br />
(MS/LA/≤ 2) med lavt alkaliindhold<br />
og moderat sulfatbestandighed, og<br />
vil derfor kun være et muligt alternativ,<br />
hvis der ikke stilles krav om<br />
høj sulfatbestandighed.<br />
Selvom en moderat sulfatbestandig<br />
cement i kombination med 25 –<br />
30 % flyveaske uden tvivl vil udvise<br />
god bestandighed over for sulfater,<br />
er der ikke normmæssigt grundlag<br />
for at tillade dette, hvis eksponeringsklassen<br />
er defineret <strong>som</strong> XA3<br />
pga. højt sulfatindhold i omgivelserne.<br />
Det relativt høje flyveaskeindhold<br />
vil også her medvirke til en reduktion<br />
af varmeudviklingen, dog også<br />
uden at nå helt ned på niveau med<br />
LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement.<br />
Som for AALBORG WHITE gælder,<br />
at en optimering af tilslagets sammensætning<br />
og et passende valg af<br />
plastificeringsgrad vil kunne udnyttes<br />
til en yderligere reduktion af<br />
cementindhold og varmeudvikling.<br />
Hvad med fremtiden<br />
Vi er i dialog med Vejdirektoratet og<br />
Bane Danmark, og håber at der kan<br />
findes en langsigtet løsning med<br />
en af de alternative cementer, evt.<br />
med relevante justeringer.<br />
Spørgsmål i forbindelse med udfasningen<br />
af LAVALKALI SuLFAT-<br />
BESTAnDIG cement kan sendes til<br />
sales@aalborgportland.com<br />
Postboks 165 • DK-9100 Aalborg<br />
Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk
Der ligger<br />
mange værdier<br />
i den danske<br />
undergrund<br />
– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />
Sand, sten og vand synes måske ikke at være meget værd i sig selv,<br />
når det ligger under den danske muld. Men blander man disse råvarer<br />
med viden og cement, får man fundamentet for dansk byggeri.<br />
<strong>Beton</strong> består nemlig af sand, sten og vand – samt cement, <strong>som</strong><br />
fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at beton er et naturligt<br />
materiale.<br />
<strong>Beton</strong> er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv er<br />
en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt vedligeholdelse.<br />
<strong>Beton</strong>s evne til at lagre varme betyder desuden, at betonbygninger<br />
har en god energiøkonomi. En betonbygning er derfor<br />
økonomisk at varme op om vinteren – og økonomisk at holde kølig<br />
om <strong>som</strong>meren. Det er ren værdi lige fra den danske undergrund.<br />
BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />
www.danskbeton.dk<br />
39
Mødekalender • Forår <strong>2009</strong><br />
København<br />
Onsdag den 11. marts kl. 15 – 17<br />
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33<br />
Implementering af Eurocodes - hvordan går det?<br />
Gratis møde.<br />
Onsdag den 11. marts kl. 17 – 18<br />
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33<br />
Generalforsamling i DBF<br />
Dagsorden (ifølge vedtægterne) kan ultimo februar<br />
ses på www.ida.dk<br />
Onsdag den 15. april kl. 15 – 18<br />
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33<br />
<strong>Beton</strong> i boligbyggeri<br />
Gratis møde<br />
Onsdag den 6. maj kl. 15 – 18<br />
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33<br />
<strong>Beton</strong> i fremtidens infrastruktur<br />
Gratis møde<br />
Torsdag den 3. september og fredag den 4.<br />
september <strong>2009</strong><br />
Sted: LO-skolen i Helsingør<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>dag <strong>2009</strong><br />
Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat<br />
med fokus på udnyttelse af betons termiske<br />
egenskaber i forbindelse med miljø og indeklima,<br />
orientering om de fordele og ulemper der opstår i<br />
forbindelse med at udbuddet af cementtyper ændres<br />
samt orientering om flere spændende bygge- og anlægsprojekter.<br />
Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion –<br />
kunst, kultur & Kronborg – om fredagen.<br />
Det fuldstændige program forventes at foreligge<br />
medio juni og kan da ses på www.ida.dk og www.<br />
danskbetonforening.dk.<br />
Provinsen<br />
Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s<br />
medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere<br />
din e-mail adresse i IDAs kartotek via „Mit IDA“<br />
og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle<br />
mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.<br />
Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.<br />
Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i „arrangørboksen“).<br />
Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.<br />
Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.<br />
Hvis du ikke er oprettet <strong>som</strong> bruger på http://ida.dk går du via „Opret ny bruger“ og følger anvisningerne<br />
her.<br />
Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding<br />
eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk<br />
Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk<br />
DANSK<br />
BETONFORENING<br />
Magasinpost – PMP<br />
ID-<strong>nr</strong>. 46667<br />
VIDEN DER STYRKER