26.07.2013 Views

Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton

Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton

Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Beton</strong><br />

1 · Februar <strong>2009</strong><br />

<strong>Beton</strong>ens<br />

delmaterialer<br />

Tema: <strong>Beton</strong>ens delmaterialer<br />

Fire betonpriser uddelt<br />

Læs om prisvinderne<br />

Ny viden om betons energifordele<br />

EnergyFlexHouse skal dokumentere<br />

Slut med knaphed på delmaterialer<br />

Faldende aktivitet bedrer<br />

forsyningssituationen


www.aalborgportland.dk


ISSN 1903-1025<br />

<strong>Beton</strong><br />

Nr. 1 · Februar <strong>2009</strong> · 26. årgang<br />

<strong>Beton</strong> har til formål at orientere om den betonteknologiske<br />

udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons<br />

anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes<br />

optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.<br />

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.<br />

Distribueret oplag 6.000<br />

Udgivere<br />

DANSK<br />

BETONFORENING<br />

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)<br />

redaktionen@danskbeton.dk<br />

<strong>Beton</strong>, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby<br />

Tlf. 57 80 78 69<br />

Abonnement, Prinfoparitas<br />

produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,<br />

administration Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,<br />

Tlf. 36 38 25 25<br />

Annoncer Media-People ApS<br />

Landskronagade 56B, 2100 København Ø<br />

Ole Bolvig Hansen<br />

annoncer@danskbeton.dk,<br />

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65<br />

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)<br />

Udland, kr. 260,- (4 numre)<br />

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms<br />

13<br />

18<br />

22<br />

Den fleksible beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3<br />

<strong>Beton</strong>prisen <strong>2009</strong> for elefantanlæg . . . . . . . . . . . . . 4<br />

Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen for Skuespilhuset . . . . . . . . 6<br />

In-Situ Prisen for Elefanthuset . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />

<strong>Beton</strong>element-Prisen for Emaljehaven . . . . . . . . . . . 10<br />

Arkitekt med markante meninger om beton. . . . . . . . 11<br />

Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton . . . . . . 13<br />

<strong>Dansk</strong>e broer skal have ny cement . . . . . . . . . . . . . 14<br />

Cementproducent sætter klima højt på dagsordenen . . 16<br />

Bundaske overvejes <strong>som</strong> nyt tilslag til letbeton . . . . . . 18<br />

Tysk cementproducent mener det seriøst i Danmark. . . 21<br />

Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering . . 22<br />

Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover. . . . . . 24<br />

<strong>Beton</strong>center vil optimere betons<br />

energimæssige fordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />

Tre broer er ingen hindring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />

Uddannelse af elementmontører er en succes . . . . . . 27<br />

Letbetonelementgruppen – BIH . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />

<strong>Beton</strong>element-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30<br />

Nyt fra <strong>Beton</strong>centret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark. . . . . . . . . . . 36<br />

Mødekalender • Forår <strong>2009</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . 40<br />

www.danskbeton.dk<br />

Den fleksible beton<br />

Ved den store Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konference den<br />

5. marts <strong>2009</strong> i DR's imponerende Koncerthus<br />

blev der uddelt fire priser, der hver fokuserer på<br />

særlige aspekter ved brug af beton.<br />

Fællesnævneren for de fire priser er – ud over<br />

at de alle omhandler beton – en anerkendelse<br />

af det fremragende og prisværdige. Priserne<br />

belønner hver på sin måde, når arkitekter,<br />

bygherrer, ingeniører og entreprenører tager et<br />

ekstra skridt op af stigen mod det exceptionelle.<br />

Ganske vist er beton det mest anvendte bygge-<br />

og anlægsmateriale i verden. Men alligevel er<br />

det bemærkelsesværdigt så stor spændvidde,<br />

der er i de berømmede projekter og byggerier.<br />

Fra et anlæg med elefanttrivsel i top til et skuespilhus<br />

med termoaktive betonkonstruktioner.<br />

Det understreger én ting ved beton, <strong>som</strong> mange<br />

måske glemmer at tænke på i det daglige, fordi<br />

det er så stor en selvfølge. Nemlig at beton<br />

også er det mest fleksible byggemateriale, der<br />

findes.<br />

Fra fundamenter til facader, parcelhuse til<br />

skyskrabere, industrigulve til gylletanke. Fra små<br />

belægningssten til kæmpemæssige afløbsrør. Til<br />

broer, havnekajer og veje. Som pladsstøbt, <strong>som</strong><br />

elementer eller <strong>som</strong> fabriksfremstillede betonvarer.<br />

Lodret, vandret, krumt, lige, råt, poleret –<br />

fleksibiliteten af beton overgår alt.<br />

Derfor vil der utvivl<strong>som</strong>t også være mange<br />

projekter at vælge mellem om to år, når der<br />

efter planen igen skal være prisuddelinger.<br />

<strong>Beton</strong> kan sagtens bære fire priser. Vi glæder os<br />

allerede til 2011.<br />

Forside<br />

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen i København, <strong>som</strong><br />

udløste Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen til Det Kongelige Teater,<br />

Lundgaard & Tranberg Arkitekter, COWI samt E. Pihl & Søn.<br />

jbn


<strong>Beton</strong>prisen <strong>2009</strong> for elefantanlæg<br />

„<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>forening uddelte den 5. marts <strong>2009</strong> <strong>Beton</strong>prisen<br />

<strong>2009</strong> til adm. direktør Lars Lunding Andersen<br />

fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra<br />

E. Pihl & Søn A.S.<br />

Det skete med følgende begrundelse:<br />

Københavns Zoo har gennem mange år benyttet beton<br />

<strong>som</strong> et grundlæggende materiale i havens udformning<br />

og udvikling. Elefanthuset kan ses <strong>som</strong> et foreløbigt<br />

højdepunkt i en stadigt stigende kvalitetsbevidsthed i<br />

anvendelse af beton <strong>som</strong> fleksibelt og naturligt materiale,<br />

<strong>som</strong> når det anvendes rigtigt, står godt til den natur<br />

<strong>som</strong> haven formidler.<br />

E. Pihl & Søn har <strong>som</strong> entreprenør gennemført en<br />

række vanskelige og smukt udførte bygværker i beton.<br />

Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan E. Pihl & Søn<br />

gennem firmaets omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed<br />

medvirker til at tilføre byggeri i beton særlige værdier.<br />

I Elefanthuset forenes bygherrens og entreprenørens<br />

stræben. Resultatet er beton anvendt på ypperste<br />

måde.<br />

4<br />

“<br />

Selve elefanthuset er på cirka 3.000 kvadratmeter og<br />

det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter.<br />

Huset er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra<br />

primært fremstår <strong>som</strong> to selvbærende glaskupler.<br />

Anlægget omfatter både beton støbt på stedet og<br />

Elefantanlægget er tegnet af Foster + Partners til<br />

stor glæde for elefanterne. Landskabsarkitekt: Stig L.<br />

Andersson.<br />

elementer – begge dele med en særlig rødbrun farve.<br />

In-situ-betonen er støbt med bræddebeklædt specialforskalling<br />

for at opnå en synlig bræddestruktur. <strong>Beton</strong>ens<br />

varmeakkumulerende effekt bruges til at stabilisere<br />

temperaturen i huset.<br />

jbn<br />

Adm. direktør Lars Lunding<br />

Andersen, Zoo København<br />

Adm. direktør Søren<br />

Langvad, E. Pihl & Søn.


A new chapter begins.<br />

Dyckerhoff er en international producent af cement og beton og<br />

en vigtig del af Buzzi Unicem koncernen. Det nye logo repræsenterer<br />

fælles mål og værdier på tværs af alle landegrænser.<br />

Dyckerhoff AG, Postboks 2247, D-652012 Wiesbaden, Tyskland<br />

telefon: +49 611 676 1311, fax: +49 611 676 1285, mail: export@dyckerhoff.com


Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen<br />

for Skuespilhuset<br />

Bæredygtig <strong>Beton</strong> Prisen <strong>2009</strong> blev den 5. marts <strong>2009</strong><br />

tildelt Det Kongelige Teater <strong>som</strong> bygherre, Lundgaard &<br />

Tranberg, E. Pihl & Søn <strong>som</strong> entreprenør og COWI <strong>som</strong><br />

rådgivende ingeniør for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen<br />

i København.<br />

Bygningen har termoaktive betonkonstruktioner,<br />

der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og <strong>som</strong><br />

både bruges til opvarmning og havvandskøling. Det<br />

sparer 30 procent på varmeregningen og hele 75 procent<br />

på energiforbruget til køling. Desuden er der brugt<br />

grøn beton med et lavere indhold af cement til de indvendige<br />

konstruktioner.<br />

„<br />

Dommerkomiteens begrundelse lyder:<br />

Dommerkomiteen har udpeget skuespilhuset <strong>som</strong><br />

prismodtager, baseret på at man her, udover et overbevisende<br />

gennemarbejdet byggeri, i særlig grad finder<br />

betonens egenskaber anvendt på en bæredygtig og intelligent<br />

måde. Den multifunktionelle brug af betonen<br />

– kun i beskedent omfang <strong>som</strong> synlig beton, men brugt<br />

i sammenhænge hvor netop betonens karakteristika udnyttes<br />

optimalt – har overbevist komiteen.<br />

Den integrerede designtilgang, hvor udvikling af form,<br />

konstruktion og indeklima er sket i et kreativt tværfagligt<br />

samarbejde mellem arkitekter og ingeniører, er prisværdig,<br />

og har her resulteret i et smukt bygningsværk, optimeret<br />

brug af materialer, oplevelsesrige konstruktioner<br />

og et reduceret energiforbrug.<br />

Den 5. marts <strong>2009</strong> uddelte <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />

den ny Bæredygtig <strong>Beton</strong> Pris for første<br />

gang ved den storslåede Bæredygtig<br />

<strong>Beton</strong> Konference<br />

Ved at anvende betonens varmekapacitet i de termoaktive<br />

dæk til at sikre varmebalance, til opvarmning ved<br />

lagring af overskudsvarme fra teaterrummet og til køling<br />

ved hjælp af havnevand, bliver det relativt ressourcetunge<br />

materiale multifunktionelt. <strong>Beton</strong>en bliver hermed en<br />

væsentlig forudsætning for det samlede resultat. I skuespilleretagen<br />

markerer dobbelte T-dæk sig i rummet og<br />

fortæller om, hvorledes beton kan formes, så spænd og<br />

bæreevne optimeres.<br />

En stor del af den beton, <strong>som</strong> er anvendt i Skuespilhuset,<br />

er såkaldt grøn beton – dels beton hvor en<br />

tredjedel af den ressourcetunge cement er erstattet af<br />

flyveaske <strong>som</strong> binder, dels beton <strong>som</strong> er produceret med<br />

tilskud af vedvarende energikilder. CO 2 -udslippet fra betonproduktionen<br />

til Skuespilhuset er dermed væsentligt<br />

under niveauet for dagens standardbeton.<br />

Dommerkomiteen ser Skuespilhuset <strong>som</strong> et eksempel<br />

på det i fremtiden helt nødvendige tværfaglige samarbejde<br />

mellem arkitekter, ingeniører og producenter<br />

<strong>som</strong> skal finde de smukke og funktionelle løsninger på<br />

en markant reduktion af ressourceforbruget ved opførelse<br />

og drift af bygninger<br />

“<br />

Dommerkomiteen bestod af arkitekt maa Julian Weyer<br />

(formand) fra arkitektfirmaet C. F. Møller, direktør Lars<br />

Holten Petersen fra Carlsberg Ejendomme, adm. direktør<br />

Peter Assam fra Spæncom (formand for <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>),<br />

arkitekt maa Pia Wiberg fra WITRAZ arkitekter og arkitekt<br />

maa Rie Øhlenschlæger fra arkitektfirmaet AplusB.


BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

7


In-Situ Prisen<br />

for Elefanthuset<br />

In-Situ Prisen blev uddelt for fjerde gang den 5. marts <strong>2009</strong>.<br />

„<br />

In-Situ Prisen <strong>2009</strong> blev den 5. marts <strong>2009</strong> tildelt Foster<br />

+ Partners <strong>som</strong> arkitekt og E. Pihl & Søn <strong>som</strong> entreprenør<br />

for Elefanthuset i Zoo København. Ved prisoverrækkelsen<br />

begrundede arkitekt maa Signe Kongebro, Henning<br />

Larsen Architects, valget således:<br />

Elefanthuset omfatter en række udendørs og indendørs<br />

faciliteter; et stort haveanlæg til elefanterne, et va-<br />

8<br />

rieret stiforløb med udsigtsplatforme til gæsterne, elefantstalde<br />

samt udstillingsrum.<br />

Det er et anlæg med ambitionen om at sammenbinde<br />

Frederiksberg have med Zoologisk have og samtidig<br />

skabe ideelle forhold for elefanterne. Rumligt er der en<br />

stor kontrast mellem haveanlæggets meget ekstroverte<br />

karakter, der med små stiforløb og ramper „indfanger“


de besøgende, for senere at styre gæsterne sikkert,<br />

symmetrisk og centrifugalt gennem de store indvendige<br />

stalde og udstillingsrum med de berømte ovenlyskupler.<br />

Det er et hus med mange forskellige fortællinger, om arternes<br />

møde, om inde og ude, om betonens varierende<br />

stoflighed osv. Et klasseeksempel på en arkitektur, der<br />

sætter rammerne for en stimulerende, inspirerende og<br />

inddragende helhedsoplevelse.<br />

Det overlegne ved elefanthuset er, at oplevelsen fortælles<br />

i et materiale. Den okkerfarvede beton bliver anvendt<br />

på mange måder; stiens belægning, haveanlæggets<br />

mure og kanter, de skulpturelle bundter af søjler,<br />

trapper, ramper, vægge og tripelhøje elementer. Det er<br />

et arkaisk anlæg med en overbevisende sammenblanding<br />

mellem funktion, æstetik og beton.<br />

Sammenhængen mellem den in situ støbte beton<br />

og betonelementerne fungerer fantastisk. Det er <strong>som</strong><br />

om, at elefanternes halve meter sandstrøelse forankrer<br />

ideen om betonens mange muligheder og tilstande i<br />

et og samme byggeri. In situ arbejdet er meget smukt<br />

udført i en smal, vandret bræddeforskalling på de udvendige<br />

lodrette flader. Stiernes komplekse geometrier<br />

i det lange rampeforløb er sofistikeret i sin præcision og<br />

mangfoldighed af mønstre i betonens overflade. Det er<br />

anvendelsen af den in situ støbte beton, der med fantasifuld<br />

leg med geometrier, hjørner og overflader i en<br />

stram nøjagtighed, formidler overgangene mellem havens<br />

øvrige anlæg og Elefanthusets indvendige rum. Dét<br />

sammenholdt med funktionen skaber et arkitekturværk<br />

i særklasse.<br />

“<br />

Priskomiteen bestod af arkitekt maa Signe Kongebro,<br />

Henning Larsen Architects, direktør Ole nørklit<br />

unicon A/S, formand for <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> Fabriksbetongruppen,<br />

og direktør Michael Støvelbæk, Paschal-Danmark<br />

A/S, formand for Forskallingsgruppen, Materielsektionen,<br />

der lige <strong>som</strong> Fabriksbetongruppen er en del<br />

af <strong>Dansk</strong> Byggeri.<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

9


<strong>Beton</strong>element-Prisen for<br />

Emaljehaven<br />

„Vinderne af <strong>Beton</strong>element-Prisen var tidligere meldt ud,<br />

så det var ingen overraskelse, at prisen på den store<br />

Bæredygtig <strong>Beton</strong> Konference blev overrakt til de to arkitektfirmaer<br />

Entasis og Creo.<br />

Ved prisoverrækkelsen begrundede dommerkomiteens<br />

talsmand, arkitekt Jørn Langvad maa, blandt andet prisen<br />

således:<br />

Når man anvender etagehøje elementer, kan det<br />

være svært at eliminere det lidt tunge udtryk, <strong>som</strong> let<br />

kan opstå ved at anvende disse „kæmpemursten“. Samtidig<br />

kan det være svært at begrænse varianterne og en<br />

deraf følgende forøgelse af byggeudgiften.<br />

Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der<br />

er anvendt én hovedvariant – med ét vindueshul. De<br />

passer sådan sammen, at der ved montagen opstår et<br />

mellemrum, <strong>som</strong> er endnu et vindueshul.<br />

Ved at kombinere ensformigheden med variationen<br />

– ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine<br />

dem – er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur<br />

af høj kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen<br />

Emaljehaven og dermed CREO arkitekter og tegnestuen<br />

Entasis værdige at få tildelt <strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2009</strong>.<br />

10<br />

“<br />

Desuden overrakte Jørn Langvad <strong>Beton</strong>element-Foreningens<br />

ny utzon-statuette til arkitekt Christian Cold<br />

fra Entasis.<br />

Priskomiteen bestod af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn<br />

Langvad A/S, adm. direktør Kent Martinussen, <strong>Dansk</strong><br />

Arkitekturcenter, kunst historiker Bente Scavenius, arkitekt<br />

maa Finn Monies og adm. direktør Claus Bering,<br />

<strong>Beton</strong>element A/S.<br />

Læs hele Jørn Langvads begrundelse for <strong>Beton</strong>element-Prisen<br />

<strong>2009</strong> side 30 og 31.<br />

jbn<br />

Oluf Jørgensen A/S den rette ingeniør<br />

Ved en fejl var der i <strong>Beton</strong>s særnummer fra januar 2007<br />

anført en forkert rådgivende ingeniør i forbindelse med<br />

omtalen af Emaljehaven. Den korrekte rådgivende ingeniør<br />

er Oluf Jørgensen A/S. <strong>Beton</strong> beklager fejlen.


Arkitekt<br />

med<br />

markante<br />

meninger<br />

Han har sine meninger om beton. Markante meninger, til<br />

tider provokerende og ikke nødvendigvis populære meninger.<br />

Men sådan er det bare med Christian Cold, arkitekt<br />

maa og medindehaver af den mindre, men ligeledes<br />

markante arkitektvirk<strong>som</strong>hed Entasis, der sammen med<br />

Creo Arkitekter står bag boligbyggeriet Emaljehaven,<br />

<strong>som</strong> har vundet <strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2009</strong>. I forbindelsen<br />

med prisoverrækkelsen blev Entasis også hædret<br />

med <strong>Beton</strong>element-Foreningens utzon-statuette.<br />

Tag for eksempel de nye muligheder for at udsmykke<br />

beton med mønstre og ornamenter.<br />

„Det er relevant at spørge, hvad designerne egentlig<br />

gør ved vores beton; om de ikke berøver betonen sin<br />

værdighed? For mig er beton et råt og maskulint materiale,<br />

<strong>som</strong> man i stigende grad feminiserer og pynter<br />

med rokokomønstre og hvad ved jeg“, siger Christian<br />

Cold.<br />

Hellere kontrastfyldt end smukt<br />

„Spørgsmålet er, om det er smukt – og hvor længe det<br />

bliver ved med at være smukt. For mig er det nok vigtigere,<br />

at bygninger er kontrastfulde, end at de er smukke.<br />

Derfor har vi arbejdet så meget med beton i Entasis,<br />

pladsstøbt beton er fx fantastisk til at skabe kontraster<br />

med. Vi prøver heller ikke <strong>som</strong> mange andre arkitekter<br />

at ophæve tyngdeloven med bygninger, der virker lette<br />

<strong>som</strong> en fjer. Vi kan bedst lide tunge og rodfæstede bygninger,<br />

der står solidt på jorden“, fortsætter han.<br />

næsten i samme åndedrag erkender Christian Cold,<br />

at Emaljehaven i København nV på den baggrund er lidt<br />

et paradoks. <strong>Beton</strong>elementernes marmorlignende til-<br />

<strong>Beton</strong>element-Prisens priskomite hædrede Entasis ved<br />

arkitekterne Signe og Christian Cold med Utzon-statuetten.<br />

udsmykning og ornamentering af beton er lidt <strong>som</strong> at give en dreng pigetøj på. Er vi ved<br />

at berøve betonen sin værdighed med en stigende feminisering af det rå og maskuline<br />

materiale, spørger arkitekten Christian Cold – modtager af <strong>Beton</strong>element-Foreningens<br />

utzon-statuette.<br />

slag og slebne facader er jo i virkeligheden en forskønnelse<br />

af betonens overflade. Og Emaljehavens facade<br />

mod vejen fremstår faktisk let, fordi vinduerne er i plan<br />

med facaden, og fordi de slebne facader kommer tæt<br />

på glasset spejlende virkning. Til gengæld er kontrasten<br />

stor til gårdsiden med de mange altaner.<br />

Forklaringen ligger i kvarteret. Facaden er opdelt<br />

i forholdsvis små felter, fordi det ældre boligbyggeri i<br />

området har repetition af detaljer <strong>som</strong> et gennemgående<br />

element. De slebne elementer blev valgt for at<br />

undgå kontrasten mellem vinduernes glas og facadens<br />

beton. Desuden harmonerer de glatte og effektive betonoverflader<br />

godt med, at Emaljehaven er opført på<br />

en tidligere industrigrund, der har været hjemsted for<br />

Glud & Marstrand.<br />

Prioriterer arkitektgerningen<br />

„Samtidig kan vi undgå algevækst og uskøn patinering<br />

på grund af den glatte overflade, <strong>som</strong> består af 80 procent<br />

natursten“, siger Christian Cold, <strong>som</strong> lægger vægt<br />

på, at Entasis ikke skal vokse til et stort arkitektfirma,<br />

fordi de to ejere, Christian og Signe Cold, prioriterer arkitektgerningen<br />

ved tegnebordet.<br />

Entasis blev etableret i 1996 og beskæftiger i dag en<br />

halv snes arkitekter. Entasis vandt i 2007 med forslaget<br />

„Vores rum“ den internationale arkitektkonkurrencen<br />

om at definere Carlsberg-områdets kommende identitet<br />

og udvikling. Det har med Christian Colds ord givet<br />

meget stor anerkendelse og ikke mindst beskæftigelse<br />

i de næste 15-20 år.<br />

jbn<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

11


”Vi ser ikke indfarvning af beton <strong>som</strong><br />

et problem – det er jo vores speciale”


Krisen eliminerer knaphed<br />

på råvarer til beton<br />

Tilslag, armering, isolering, fibre. Væk er<br />

sidste års knaphed og stigende priser.<br />

Om end det er et meget lille lyspunkt i mørket, har den<br />

faldende byggeaktivitet vendt op og ned på forsyningssituationen,<br />

både når det gælder råvarer til betonproduktion<br />

og levering af fabriksbeton.<br />

„Vi kan igen levere beton fra dag til dag, hvor vi i<br />

en periode i 2007 var oppe på at skulle have tre ugers<br />

bestillingsvarsel“, siger supply chain direktør Kim Fynbo<br />

fra unicon.<br />

Også indkøbene er blevet nemmere. For halvandet<br />

år siden havde unicon vanskeligheder ved at skaffe tilstrækkelige<br />

mængder af blandt andet granit og andre<br />

former for tilslag, og i begyndelsen af 2008 var stålfibre<br />

en mangelvare.<br />

„nu kan vi få alt, vi skal bruge, med kort varsel. Vi<br />

kan også se, at leverandørerne holder igen med prisstigninger.<br />

Der er absolut ingen flaskehalse i dag“, siger<br />

Kim Fynbo, <strong>som</strong> dog alligevel har svært ved at glæde sig<br />

over situationen.<br />

Direktør Steen M. Krogh fra Kroghs A/S, der leverer<br />

tilslagsmaterialer til betonindustrien, deler bekymringen<br />

og frygter en halvering af virk<strong>som</strong>hedens leverancer<br />

i forhold til 2007.<br />

„Det hele er gået i stå. Det ser rigtig skidt ud“, siger<br />

han.<br />

Hos elementproducenten Spæncom bekræfter indkøbschef<br />

Jørgen Jakobsen, at det er blevet nemmere at<br />

være indkøber.<br />

Noter<br />

<strong>Beton</strong> kan være smuk i<br />

Øksnehallen<br />

Designeren Line Kramhøft udstiller sine mange<br />

forskellige bud på fremtidens betonelementer på<br />

udstillingen „<strong>Beton</strong> kan være smukt“ i Øksnehallen<br />

i København frem til den 25. marts <strong>2009</strong>.<br />

Udstillingen præsenterer også en bog med bidrag<br />

fra skribenter og arkitekter.<br />

„Vi oplever bestemt ingen vareknaphed i øjeblikket.<br />

Vi kan få alt, vi har brug for“, siger han.<br />

Det er kun nogle få nogle måneder siden elementproducenterne<br />

havde problemer med at få leveret både<br />

forspændingsstål og armeringsstål. Tidligere har isolering<br />

til sandwichelementer også været en mangelvare.<br />

jbn<br />

Afklaring om udførelse<br />

<strong>Dansk</strong> Standard har med et tillæg til det danske<br />

anneks til Eurocode 2 afklaret, at det er prEN<br />

13670 for udførelse af betonkonstruktioner, der<br />

skal bruges i stedet for DS 482, <strong>som</strong> udgik ved<br />

indførelsen af Eurocodes fra årsskiftet. Eurocode<br />

2 henviser ganske vist til ENV 13670, men det er<br />

en tidligere udgave, og derfor skal prEN 13670<br />

anvendes.<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

<strong>Beton</strong>ens<br />

delmaterialer<br />

I dag kan uden vanskeligheder får alt, vi har brug for,<br />

lyder det fra betonbranchen.<br />

13


Meddelelsen om udfasning af lavalkali sulfatbestandig cement skabte<br />

røre i december og januar. Men en kortlægning viser nu, at flere<br />

cementer på markedet kan være en løsning. En beton baseret på svensk<br />

anlägningscement er på vej.<br />

Adskillige øjenbryn røg i vejret rundt omkring hos både<br />

bygherrer og entreprenører, da cement producenten<br />

Aalborg Portland før jul meddelte, at produktionen af<br />

lavalkali sulfatbestandig cement indstilles på grund af<br />

faldende afsætning og den relativt store miljøbelastning<br />

ved produktion af denne type cement.<br />

Ikke mindst hos Vejdirektoratet og i Bane Danmark<br />

blev meddelelsen læst endnu en gang, for netop denne<br />

cement har blandt andet i kraft af Vejdirektoratets AAB<br />

(Almindelige Arbejdsbeskrivelser) været stort set enerådende<br />

til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner<br />

i aggressivt miljø siden 1980’erne.<br />

I Vejdirektoratet landede meddelelsen hos afdelingsingeniør<br />

Jørn Lauridsen, hvor udfordringerne var åbenlyse.<br />

Lavalkali sulfatbestandig cement er foreskrevet af<br />

hensyn til danske vejbroers holdbarhed, så hvad nu?<br />

„Vi valgte <strong>som</strong> fase 1 meget hurtigt at sætte gang<br />

i en kortlægning af muligheder for at bruge andre ce-<br />

14<br />

menttyper, eventuelt fra vores nabolande. Den kortlægning<br />

har vi fået nu, og den peger på nogle muligheder.<br />

Derfor har vi nu fuld fart på med fase 2, hvor vi<br />

konkret skal beslutte, hvad vi skal gøre“, siger han.<br />

Flere muligheder<br />

<strong>Beton</strong>ens<br />

delmaterialer<br />

<strong>Dansk</strong>e broer skal have ny cement<br />

Kortlægningen er udført af civilingeniør Erik Stoklund<br />

Larsen fra COWI, <strong>som</strong> har mange års erfaring med beton<br />

og betonbroer. Kort fortalt viser den, at der findes<br />

2-3 cementtyper, blandt andet udenlandske, der med<br />

lidt ekstra dokumentation umiddelbart kan erstatte<br />

lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland –<br />

og at endnu flere cementer kan komme i betragtning,<br />

hvis kravet til sulfatbestandighed lempes en smule.<br />

umiddelbart ser det således ikke ud til, at det er<br />

nødvendigt at ændre de danske vejregler.<br />

Blandt andet er den svenske anlägningscement i spil<br />

I kraft af Vejdirektoratets AAB (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) har lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland<br />

været stort set enerådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner i aggressivt miljø siden 1980erne.


<strong>som</strong> afløser, og noget tyder på, at der forholdsvis hurtigt<br />

kan komme anlägningscement i betonen til danske<br />

broer.<br />

Således er DK <strong>Beton</strong> A/S, der fremstiller og leverer<br />

færdigblandet beton fra 21 fabrikker i Danmark, snart<br />

klar til at kunne levere en beton med en anlägningscement<br />

fra Heidelberg Cement.<br />

„Vi er fuld i gang med den nødvendige certificering,<br />

så vi kan dokumentere egenskaberne“, oplyser markedsdirektør<br />

Jacob Bjerre fra DK <strong>Beton</strong>.<br />

Stadig lille lager<br />

Hos unicon, den største danske leverandør af fabriksbeton,<br />

oplyser supply chain direktør Kim Fynbo, at der<br />

er lavalkali sulfatbestandig cement nok i siloerne til alle<br />

igangværende projekter og de projekter, der er givet<br />

tilbud på med lavalkali sulfatbestandig cement.<br />

Men derefter er det slut, så unicon, der er ejet af<br />

Aalborg Portland, ikke længere tilbyder beton med denne<br />

cementtype.<br />

I stedet tilbydes beton med henholdsvis rapidcement<br />

og hvid cement fra Aalborg Portland.<br />

„Det forventes, at betoner med de alternative cementer<br />

vil kunne sammensættes (evt. med flyveaske),<br />

så de ligner betoner baseret på lavalkali sulfatbestandig<br />

cement med hensyn til styrke, bearbejdelighed og<br />

andre egenskaber“, oplyser Aalborg Portland således<br />

på sin hjemmeside.<br />

CONCRETE CONNECTIONS<br />

TRÆT AF DE FASTE STØTTER?<br />

– med Peikko søjlesko er det slut med afstivning<br />

Fuld indspænding<br />

Robusthedskrav sikres<br />

Sikker montage<br />

Ingen afstivning eller ekstra punktfundamenter<br />

Større ryddelighed på byggepladsen<br />

Sikker forankring under montage uanset temperatur<br />

<strong>Dansk</strong>e referencer<br />

Aalborg Portland har<br />

besluttet at udfase<br />

lavalkali sulfatbestandig<br />

cement. Når den sidste<br />

silo er tom, er et slut<br />

med den cement,<br />

der i en årrække har<br />

været foretrukket til<br />

betonkonstruktioner i<br />

aggressivt miljø.<br />

<strong>Beton</strong> med rapidcement og flyveaske vil ifølge unicons<br />

hjemmeside „næsten altid kan anvendes undtagen<br />

i særligt aggressive, sulfatbelastede miljøer“. <strong>Beton</strong><br />

med hvid cement og flyveaske kan „umiddelbart anvendes<br />

i alle miljøklasser“. I begge tilfælde tager unicon<br />

dog det forbehold, at der kan forekomme „helt særlige<br />

miljøer, hvor der skal tages ekstra forholdsregler for at<br />

sikre konstruktionen blivende bestandighed“.<br />

jbn<br />

<strong>Download</strong> Auto-CAD & Tekla-Blocks på www.peikko.dk<br />

Mød os på<br />

ScandBuild 31/3-2/4<br />

Stand C1-302C<br />

Hestehaven 21 · 5260 Odense S · Tlf. 6611 1065 · Fax 6611 1025 · Email: dk-sales@peikko.com · www.peikko.dk


Cementproducent sætter<br />

klima højt på dagsordenen<br />

Med en ambitiøs klimamålsætning vil<br />

Aalborg Portland bidrage til opfyldelse af<br />

samfundets klimamål. Øget brug af beton<br />

– og dermed cement – er en af vejene til<br />

lavere CO -udledning.<br />

2<br />

Med en ny klimamålsætning melder Aalborg Portland<br />

sig nu ind i den voksende gruppe af virk<strong>som</strong>heder, der<br />

vil bidrage til at mindske samfundets udledning af CO 2<br />

og derved være med til at modvirke klimaforandringer.<br />

Derfor har Aalborg Portland iværksat en række<br />

udviklingsprojekter, <strong>som</strong> dels retter sig mod selve cementproduktionen,<br />

dels mod bedre udnyttelse af betons<br />

klimafordele i byggeriet.<br />

„naturligvis gælder det om at reducere CO 2 -udledningen<br />

ved cementproduktion så meget <strong>som</strong> muligt, og<br />

det er vi godt i gang med. I 2007 sparede vi naturen<br />

for mere end 100.000 tons CO 2 ved brug af alterna-<br />

16<br />

tivt brændsel. Samtidig kan vi reducere fremtidige CO 2 -<br />

udledninger fra bygningsdrift meget ved at blive endnu<br />

bedre til at udnytte betons klimafordele“, siger forskningsdirektør<br />

Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland.<br />

<strong>Beton</strong> <strong>som</strong> klimaværktøj<br />

<strong>Beton</strong>ens<br />

delmaterialer<br />

Klimafordelene omfatter betons gode termiske egenskaber,<br />

der reducerer behovet for opvarmning og køling,<br />

hvilket har stor betydning for det samlede energiforbrug<br />

i en bygnings levetid. Hertil kommer stor<br />

holdbarhed og beskedent behov for vedligeholdelse,<br />

der både er godt for penge- og klimaregnskabet.<br />

„Øget brug af beton i byggeriet kan derfor blive et<br />

stærkt værktøj til at nå samfundets klimamål“, siger<br />

Jesper Sand Damtoft.<br />

Det afspejler sig i tre af Aalborg Portlands fire foku<strong>som</strong>råder:<br />

• Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder.<br />

Herunder at fremme god praksis og gode materialer


Aalborg Portlands klimamålsætning<br />

Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber<br />

ved cement og beton for dermed at bidrage til at løse<br />

den globale klimaudfordring.<br />

i byggeriet med udgangspunkt i, at beton kan spare<br />

energi og CO ved såvel opførelse <strong>som</strong> drift.<br />

2<br />

• <strong>Beton</strong>s klimafordele i driften af bygninger. Herunder<br />

blandt andet effektiv udnyttelse af betons evne til<br />

at stabilisere temperaturer og dermed reducere forbruget<br />

af energi.<br />

• Udvikling og dokumentation af betons klimafordele<br />

set over hele livsforløbet. Eksempelvis fremme af<br />

genbrugsmetoder, der styrker betonens evne til at<br />

opsuge CO .<br />

„I 2007 blev sparede vi naturen for mere end 100.000<br />

2<br />

tons CO ved brug af alternativt brændsel, siger<br />

2<br />

forskningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg<br />

Mindre udledning fra produktion<br />

Portland.<br />

Det fjerde foku<strong>som</strong>råde for klimaindsatsen er at reducere<br />

produktionens udledning af CO .<br />

ningen af CO fra cementproduktionen med 30 procent.<br />

2 2<br />

Cementproduktionen i Aalborg står i dag for cirka Det skal ske ved at øge brugen af biomasse og gen-<br />

fire procent af den samlede danske udledning af CO . brugsmaterialer i cementproduktionen samt ved at ud-<br />

2<br />

Det skyldes dels energiforbruget ved cementproduktion, vikle nye cementtyper, der kan fremstilles med lavere<br />

dels at de kemiske processer, der ved brænding omdan- CO -udledning.<br />

2<br />

ner kalk og ler til cement, uundgåeligt frigiver CO . 2<br />

Aalborg Portlands mål er på sigt at reducere udled-<br />

jbn<br />

annonce <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>:Layout 1 22-10-2008 10:13 Side 1<br />

Zero Energy System - den nyeste teknologi<br />

til betonelementindustrien, der giver<br />

en optimal balance mellem kvalitet, økonomi<br />

og miljømæssige betragtninger.<br />

Den fremskynder produktionen af betonelementer<br />

Den minimerer energibehovet<br />

Den forbedrer sundheds- og sikkerhedsforholdene i<br />

produktionsprocessen<br />

ZES er baseret på en kombination af tilsætningsstoffet Glenium<br />

ACE og teknologien med Rheodynamisk beton.<br />

BASF Construction<br />

Chemicals Denmark A/S<br />

Hallandsvej 1<br />

6230 Rødekro<br />

Tlf. 74 66 15 11<br />

www.basf-cc.dk<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

17


I Storbritannien bruges masser af bundaske <strong>som</strong> let tilslag<br />

ved produktion af bloksten. Billedet viser blokproduktion<br />

på en betonvarefabrik uden for Edinburgh.<br />

Bundaske overvejes <strong>som</strong><br />

nyt tilslag til letbeton<br />

Engelske virk<strong>som</strong>heder køber i dag bundaske fra danske kraftværker til brug i bloksten.<br />

nu undersøger Vattenfall og DOnG Energy mulighederne for at styrke bæredygtigheden<br />

ved at bruge bundasken i Danmark.<br />

Måske skal den danske betonbranche have et nyt, let<br />

tilslagsmateriale til rådighed. Dong Energy og Vattenfall<br />

er i det mindste gået sammen om at se nærmere på<br />

muligheden for at anvende såkaldt bundaske fra kraftværkerne<br />

ved produktion af letklinkerbeton.<br />

Bag overvejelserne ligger et ønske om endnu større<br />

bæredygtighed med udgangspunkt i det ny, europæiske<br />

affaldsrammedirektiv, <strong>som</strong> lægger vægt på lokal<br />

anvendelse af „affald“, der ikke kan hverken undgås eller<br />

genbruges direkte i produktionen.<br />

Tidligere blev den danske bundaske anvendt ved<br />

etablering af fx parkeringspladser og stier. Men risikoen<br />

for udvaskning satte en stopper for det. Siden er<br />

bundasken blevet sendt til England, hvor den bruges<br />

ved produktion af bloksten.<br />

„Miljømæssigt er det naturligvis ikke optimalt at<br />

transportere bundasken til andre lande, hvis den kan<br />

bruges herhjemme og derved spare naturressourcer“,<br />

siger nicolai Bech fra Vattenfall Denmark A/S – og oplyser,<br />

at de to energiselskaber taler med „en dansk virk<strong>som</strong>hed<br />

i byggevarebranchen“ om mulighederne.<br />

18<br />

<strong>Beton</strong>ens<br />

delmaterialer<br />

Bundaske stammer fra kulfyrede kraftværker og består<br />

af smeltede mineraler, der findes i kullet. Kemisk<br />

set er bundaske det samme <strong>som</strong> flyveaske, men den<br />

fysiske struktur er meget anderledes. Bundasken stammer<br />

fra askepartikler, der sætter sig <strong>som</strong> belægninger<br />

på kedlens indvendige sider. Med mellemrum blæses<br />

disse belægninger væk, så de falder ned i et vandkar<br />

i bunden af kedlen, hvor der sker en bratkøling, <strong>som</strong><br />

splinter og knuser den lavaagtige aske.<br />

„Fysisk minder bundaske meget om sædvanlige letklinker<br />

til beton“, siger nicolai Bech.<br />

I første omgang er DOnG Energy og Vattenfall gået<br />

i gang med at undersøge, hvordan bundasken harmonerer<br />

med standarden DS/En 13055 for lette tilslag til<br />

beton, mørtel og injektionsmørtel. Desuden er det planen<br />

at undersøge, om bundasken eventuelt skulle have<br />

egenskaber, der kan påvirke betonkvaliteten positivt.<br />

jbn


Noter<br />

Åbent møde i Nanocem<br />

Nanocem holder sit femte åbne møde i Leeds,<br />

England, torsdag den 28. april <strong>2009</strong>. Nanocem<br />

er et netværk bestående af forskere og<br />

industrideltagere, der alle interesserer sig for<br />

grundlæggende forskning i cement og beton på<br />

nanoskala. Se mere på www.nanocem.org.<br />

1.000.000 m 2 bæredygtigt<br />

byggeri<br />

Aserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at<br />

realisere sin drøm om Centralasiens første CO 2 -<br />

neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har<br />

udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og<br />

den kan blive en model for bæredygtig byudvikling<br />

fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske<br />

Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad<br />

Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske<br />

1.000.000 m 2 bæredygtigt byggeri designet <strong>som</strong><br />

Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til<br />

at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner<br />

og privat beboelse. I sammenhæng kommer de<br />

syv bjerge til at forme en skyline, <strong>som</strong> naturligt<br />

reflekterer landets topografi.<br />

KROGHS A/S,<br />

Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk<br />

Til renovering eller nybygning af<br />

betonkonstruktioner:<br />

Plastiskbeton<br />

Pumpebeton<br />

Flydebeton (SCC)<br />

Understøbningsbeton<br />

Sammenstøbningsbeton<br />

Katodisk beskyttelsesbeton<br />

Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)<br />

Certifi cerede tilslagsmaterialer:<br />

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)<br />

Strandsten (Klasse M)<br />

Bakkesten (Klasse P og M)<br />

Vasket betonsand (Klasse A og E)<br />

Tørharpet betonsand (Klasse P)<br />

Maxit bliver til Weber<br />

1. januar <strong>2009</strong> skiftede maxit a.s navn til Saint-<br />

Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive<br />

markedsført under navnet Weber. Overgangen<br />

kommer til at foregå gradvist, idet virk<strong>som</strong>heden<br />

i en periode både vil sælge produkter med maxitnavnet<br />

og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog<br />

lang<strong>som</strong>t forsvinde, efterhånden <strong>som</strong> emballagen<br />

udløber.<br />

Pihl bygger kulturværft<br />

Helsingør Kommune og E. Pihl & Søn har<br />

skrevet kontrakt på de to storentrepriser<br />

råhus og komplettering – <strong>som</strong> Pihl har vundet i<br />

forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på<br />

kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den<br />

gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og<br />

landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal<br />

stå færdig i 2010.<br />

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler<br />

Lodrette fuger udstøbt uden forskalling<br />

v.h.a. fugemaskiner.<br />

Vandrette fuger under elementer.<br />

Lodrette sammenstøbninger i<br />

form.<br />

Sammenlimning af letbetonelementer.<br />

Spartling af betonelementer.<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

19


Noter<br />

Åbent møde i Nanocem<br />

Nanocem holder sit femte åbne møde i Leeds,<br />

England, torsdag den 28. april <strong>2009</strong>. Nanocem<br />

er et netværk bestående af forskere og<br />

industrideltagere, der alle interesserer sig for<br />

grundlæggende forskning i cement og beton på<br />

nanoskala. Se mere på www.nanocem.org.<br />

1.000.000 m 2 bæredygtigt<br />

byggeri<br />

Aserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at<br />

realisere sin drøm om Centralasiens første CO 2 -<br />

neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har<br />

udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og<br />

den kan blive en model for bæredygtig byudvikling<br />

fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske<br />

Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad<br />

Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske<br />

1.000.000 m 2 bæredygtigt byggeri designet <strong>som</strong><br />

Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til<br />

at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner<br />

og privat beboelse. I sammenhæng kommer de<br />

syv bjerge til at forme en skyline, <strong>som</strong> naturligt<br />

reflekterer landets topografi.<br />

KROGHS A/S,<br />

Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk<br />

Til renovering eller nybygning af<br />

betonkonstruktioner:<br />

Plastiskbeton<br />

Pumpebeton<br />

Flydebeton (SCC)<br />

Understøbningsbeton<br />

Sammenstøbningsbeton<br />

Katodisk beskyttelsesbeton<br />

Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)<br />

Certifi cerede tilslagsmaterialer:<br />

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)<br />

Strandsten (Klasse M)<br />

Bakkesten (Klasse P og M)<br />

Vasket betonsand (Klasse A og E)<br />

Tørharpet betonsand (Klasse P)<br />

Maxit bliver til Weber<br />

1. januar <strong>2009</strong> skiftede maxit a.s navn til Saint-<br />

Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive<br />

markedsført under navnet Weber. Overgangen<br />

kommer til at foregå gradvist, idet virk<strong>som</strong>heden<br />

i en periode både vil sælge produkter med maxitnavnet<br />

og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog<br />

lang<strong>som</strong>t forsvinde, efterhånden <strong>som</strong> emballagen<br />

udløber.<br />

Pihl bygger kulturværft<br />

Helsingør Kommune og E. Pihl & Søn har<br />

skrevet kontrakt på de to storentrepriser<br />

råhus og komplettering – <strong>som</strong> Pihl har vundet i<br />

forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på<br />

kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den<br />

gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og<br />

landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal<br />

stå færdig i 2010.<br />

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler<br />

Lodrette fuger udstøbt uden forskalling<br />

v.h.a. fugemaskiner.<br />

Vandrette fuger under elementer.<br />

Lodrette sammenstøbninger i<br />

form.<br />

Sammenlimning af letbetonelementer.<br />

Spartling af betonelementer.<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

19


Tysk cementproducent<br />

mener det seriøst i Danmark<br />

Dyckerhoff AG leverer cement i Danmark til såvel<br />

fabriksbeton <strong>som</strong> produktion af betonelementer.<br />

Og det vil virk<strong>som</strong>heden blive ved med.<br />

Den tyske cementproducent Dyckerhoff AG vil være en<br />

fast aktør på det danske cementmarked. I det seneste<br />

par år har virk<strong>som</strong>heden arbejdet sig ind på markedet<br />

med et koncept baseret på silocontainere, der først køres<br />

på jernbane og dernæst på lastbil fra stationen til<br />

kunden.<br />

„Vores mål er at levere 100.000 tons grå cement til<br />

det danske marked om året. Vi har investeret i de særlige<br />

containere til logistiksystemet udelukkende til det<br />

danske marked, hvilket understreger, at vi er en seriøs<br />

leverandør, der ønsker at forblive på markedet“, oplyser<br />

Dyckerhoffs eksportchef, dr. Heiko Plack.<br />

Til sammenligning bruges der i alt cirka 1,5 mio. ton<br />

grå og hvid cement i Danmark om året.<br />

Dyckerhoff AG fremstiller cement på 23 fabrikker fra<br />

Rusland til uSA med en samlet kapacitet på 20 millioner<br />

ton årligt. Den samlede produktion var i 2007 på 17,5<br />

mio. tons cement. Den samlede omsætning var cirka 13<br />

mia. kroner. Dyckerhoff AG blev etableret i 1864 og er i<br />

dag ejet af den italienske koncern Buzzi unicem.<br />

Dyckerhoff har syv cementfabrikker med en samlet<br />

produktionskapacitet på syv millioner ton årligt i<br />

Tyskland. Cementen til Danmark fremstilles i Deuna,<br />

hvorfra silocontainerne køres med toget til Fredericia.<br />

Aftagerne befinder sig primært i Jylland. Afhængigt af<br />

markedets udvikling overvejer virk<strong>som</strong>heden, om der<br />

skal etableres andre terminaler i Danmark.<br />

Dyckerhoffs danske kunder er både producenter af<br />

fabriksbeton og elementvirk<strong>som</strong>heder. Heiko Plack ønsker<br />

ikke at give flere oplysninger om kunderne, <strong>som</strong><br />

typisk både bruger dansk og tyske cement.<br />

Dipl.-ing. Thomas Deuse fra Dyckerhoff A/G oplyser,<br />

at Dyckerhoffs cement fra Deuna-fabrikken er baseret<br />

på klinker med høj reaktivitet og har en deraf følgende<br />

høj styrke. Til det danske marked producerer virk<strong>som</strong>heden<br />

en særlig CEM I 52,5 n med høj tidlig styrke og<br />

lavt alkaliindhold til såvel fabriksbeton <strong>som</strong> elementproduktion.<br />

De reaktive klinker indgår også i Dyckerhoffs<br />

CEM II/A-S 42,5 R, <strong>som</strong> ifølge Thomas Deuse nedsætter<br />

risikoen for kalkudblomstring ved produktion af<br />

belægningssten.<br />

Danmark er også interessant for Dyckerhoff, fordi<br />

den danske betonbranche har en tradition for at bruge<br />

mikrosilica til at opnå en stærk og tæt beton.<br />

„Vi har udviklet en ultrafin cement, nanodur, der<br />

kan give de samme eller endnu bedre betonegenskaber<br />

uden tilsætning af mikrosilica“, siger Thomas Deuse.<br />

Dyckerhoff har i øvrigt i over 50 år har fremstillet<br />

cementen Sulfadur, der er en cement med lavt alkaliindhold<br />

og høj sulfatbestandighed – og dermed muligvis<br />

et alternativ til den danske lavalkali sulfatbestandige<br />

cement, der nu udfases.<br />

jbn<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

<strong>Beton</strong>ens<br />

delmaterialer<br />

Cementen sendes i transportsiloer fra Tyskland til<br />

Danmark med jernbane og bil.<br />

21


Ny publikation gør<br />

det enklere at<br />

foreskrive armering<br />

Kravene i Eurocode 2 og armeringsstandarderne hænger mildest talt<br />

dårligt sammen. Det råder DS/InF 165 nu bod på til gavn for såvel<br />

projekterende ingeniører <strong>som</strong> leverandører af armering.<br />

En ny publikation fra <strong>Dansk</strong> Standard skal nu råde bod<br />

på en række af de vanskeligheder, <strong>som</strong> projekterende<br />

ingeniører og leverandører af armeringsstål oplever ved<br />

brug af Eurocode 2 for betonkonstruktioner og produktstandarderne<br />

for armering.<br />

Publikationen hedder DS/InF 165 – Armeringsstål til<br />

betonkonstruktioner – Identifikation og klassificering<br />

iht. DS/En 10080 og DS/En 10138. Betegnelsen InF<br />

fortæller, at der er tale om rendyrket information. Publikationen<br />

er hverken en standard eller en del af byggelovgivningen.<br />

Til gengæld indeholder InF’en en sammenskrivning<br />

af alle de krav, <strong>som</strong> henholdsvis Eurocode 2 og armeringsstandarderne<br />

stiller. Dermed er de forskellige – og<br />

forskelligt formulerede – krav samlet i ét kravsæt i ét<br />

dokument, <strong>som</strong> gør det nemmere at finde ud af, hvad<br />

kravene til armering i beton konstruktioner egentlig er.<br />

„Vores formål er at gøre kommunikationen mellem<br />

parterne nemmere“, siger kompetencechef Bent Feddersen<br />

fra Rambøll, <strong>som</strong> er formand for <strong>Dansk</strong> Standards<br />

udvalg S-1992 <strong>Beton</strong>konstruktioner.<br />

Eurocode en udfordring<br />

Baggrunden for problemerne på området er den europæiske<br />

betonnorm, Eurocode 2, <strong>som</strong> sammen med sit<br />

danske anneks nu er den eneste gyldige konstruktionsnorm<br />

for betonkonstruktioner i Danmark. Som sådan er<br />

Eurocode 2 en del af den danske byggelovgivning.<br />

Bent Feddersen lægger ikke skjul på, at brugen af<br />

Eurocode 2 er noget af en udfordring. Ikke mindst når<br />

det gælder krav til såvel slap <strong>som</strong> forspændt armering,<br />

22<br />

<strong>Beton</strong>ens<br />

delmaterialer<br />

hvor Eurocoden ikke er i overensstemmelse med de<br />

europæiske produktstandarder på området, <strong>som</strong> er DS/<br />

En 10080 for slap armering og den endnu ikke endeligt<br />

godkendte DS/En 10138 for forspændt armering.<br />

„Vi har lavet informationen, fordi det er meget svært<br />

at finde ud af kravene til armering. På den måde har vi<br />

gjort arbejdet en gang for alle til glæde for såvel projekterende<br />

<strong>som</strong> leverandører“, siger han.<br />

Vanskelighederne udspringer af, at der teknisk set<br />

ikke er sammenhæng mellem Eurocode 2 og produktstandarderne.<br />

Dokumenterne opererer med forskellige<br />

betegnelser for de samme egenskaber, og de fastlægger<br />

karakteristiske værdier for armeringsstål på forskellig<br />

måde.<br />

„Eurocode 2 er byggelovgivning, så de krav skal man<br />

overholde, hvis man vil overholde loven. Men normens<br />

krav er ret svære at forstå, og beklageligvis fortæller<br />

produktstandarderne ikke noget om, hvordan man i<br />

praksis opfylder dem. Man kan ikke uden videre bruge<br />

de oplysninger, <strong>som</strong> ifølge produktstandarden skal deklareres,<br />

til at vise, at lovgivningens krav er overholdt.<br />

Eller sagt på en anden måde: Armering kan sagtens<br />

være i overensstemmelse med produktstandarden –<br />

uden at armeringen af den grund er tilladt at anvende i<br />

en dansk bygning“, forklarer Bent Feddersen.<br />

Den mangel på sammenhæng råder den ny publikation<br />

bod på. Det sker blandt andet på baggrund af<br />

en undersøgelse, udført af professor John Dalsgaard<br />

Sørensen fra Aalborg universitet, der har sammenlignet<br />

de principper, <strong>som</strong> ifølge henholdsvis Eurocode 2<br />

og DS/En 10080 bruges til at fastlægge karakteristiske<br />

værdier.


DS/INF 165 gør det nemmere at finde ud af, hvad kravene<br />

til armering i beton konstruktioner egentlig er.<br />

Det viste sig, at heldet var med betonfolket.<br />

„undersøgelsen viste, at de karakteristiske værdier<br />

for armeringens egenskaber, <strong>som</strong> de fremgår af produktstandarden,<br />

kan anvendes i Eurocode 2, fordi de<br />

faktisk er en smule til den sikre side“, oplyser Bent Feddersen<br />

Ny standardarmeringer<br />

Den ny DS/InF 165 definerer også fire typer af standardarmering,<br />

n, K, Y og Z, <strong>som</strong> tilsammen dækker næsten<br />

alle anvendelser. Dermed kan den projekterende<br />

ingeniør foreskrive en standardarmering med veldefinerede<br />

krav, <strong>som</strong> armeringsleverandøren kender. Den<br />

simple angivelse er fx: „Y iht. DS/InF 165“.<br />

Det er endnu et lille skridt på vejen mod et velfungerende<br />

og sammenhængende system, <strong>som</strong> de tidligere<br />

danske normer og standarder var.<br />

„Der vil gå lang tid, før der er rettet op på alle svaghederne,<br />

så det europæiske systemet bliver konsistent.<br />

Det er en meget stor opgave, der sagtens kan tage 20<br />

år“, siger Bent Feddersen.<br />

Alligevel er han overbevist om, at de fælleseuropæiske<br />

byggeregler er en meget stor fordel. Ikke mindst<br />

for et lille land med en stærk rådgivningssektor <strong>som</strong><br />

Danmark, der nu nemmere får adgang til det europæiske<br />

marked.<br />

Bl.a. <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> har ydet økonomisk støtte til udarbejdelsen<br />

af DS/InF 165.<br />

jbn<br />

Nem rengøring betyder større<br />

effektivitet. Det er baggrunden for,<br />

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,<br />

der sikrer bedre rengøring<br />

og hurtigere blandeproces.<br />

Effektiv, præcis og robust<br />

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups<br />

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette<br />

skyldes den robuste, præcise konstruktion, <strong>som</strong> kendetegner alle de 11<br />

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.<br />

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene<br />

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års<br />

garanti.<br />

Haarup Maskinfabrik a/s<br />

Haarupvej 20<br />

DK-8600 Silkeborg<br />

Fax: +45 86 84 53 77<br />

Tlf.: +45 86 84 62 55<br />

E-mail: haarup@haarup.dk<br />

Web: www.haarup.dk<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

23


Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover<br />

Er du til fest og farver, når det gælder beton? Så bliver<br />

verden nok lidt mere kedelig fremover, for meget tyder<br />

på, at mulighederne for at arbejde med farvet beton<br />

indskrænkes – i det mindste, når det gælder elementer<br />

og pladsstøbt beton med stålarmering.<br />

Baggrunden er, at farvepigmenter til beton skal CEmærkes<br />

efter produktstandarden DS/En 12878 – og<br />

samtidig klassificeres <strong>som</strong> enten kategori A eller kategori<br />

B. Klasse A er farvepigmenter til uarmeret og plastfiberarmeret<br />

beton. Klasse B er farvepigmenter til brug<br />

i beton med stålarmering. De to klasser er indført for<br />

at sikre, at farvepigmenterne ikke fører til skader på<br />

armeringen.<br />

Så vidt er alt godt. Men det er blevet svært at være<br />

pigmentproducent, hvis man vil overholde kravene til<br />

farvepigmenter i klasse B. Produktions- og kvalitetskontrollen<br />

er meget omfattende. Således skal hver batch i<br />

produktionen testes for en lang række egenskaber og<br />

overholde værdier, der er fastsat i standarden.<br />

„Det er meget omfattende og hyppige prøvninger<br />

med forholdsvis skrappe acceptkriterier. Det fordyrer<br />

produktionen væsentligt. I nogle tilfælde vil det desuden<br />

være umuligt at producere klasse A og klasse B på<br />

den samme produktionslinje“, siger ingeniør Tetina Rix<br />

24<br />

Så meget skal pigmenter til beton prøves<br />

CE-mærkning af farvepigmenter til brug i beton forudsætter<br />

prøvning af:<br />

· Afbindingstid<br />

· Trykstyrke<br />

· Sammensætning: Hovedingredienser, vandopløselige<br />

dele, chloridindhold (opløseligt<br />

og totalt)<br />

· Glødetab<br />

· Relativ farvestyrke<br />

· pH-værdi<br />

· Farvesammenligning med standardpigment<br />

I Sverige er de glade for<br />

lyseblå broer. Denne viser<br />

sig dog – ved et nærmere<br />

studium – at være malet.<br />

<strong>Beton</strong>ens<br />

delmaterialer<br />

fra BASF Construction Chemicals Denmark A/S. „Derfor<br />

er udvalget på markedet af farver til brug i armeret beton<br />

ganske beskedent. Måske kan man købe 5-6 klasse<br />

B farver, hvor der er over 30 i klasse A“.<br />

I klasse A er kravene betydeligt mere lempelige. Her<br />

kan producenten selv vælge de grænseværdier, der skal<br />

overholdes, når blot de deklareres på den foreskrevne<br />

måde – og prøvning skal kun ske hvert andet år. Til gengæld<br />

kan pigmenterne så kun anvendes i uarmeret beton<br />

<strong>som</strong> fx belægningssten.<br />

For danske betonproducenter er det derfor vigtigt<br />

at nærlæse CE-mærket, hvoraf farvepigmenternes klasse<br />

fremgår. Ellers er der stor risiko for uforvarende at<br />

anvende ulovlige farvepigmenter i armeret beton.<br />

„Forskellen på klasse A og klasse B kommer ofte <strong>som</strong><br />

en overraskelse, når vi taler med beton producenterne.<br />

Titanhvid kan fx være et problem, da det normalt fremstilles<br />

i Kina, hvor standarden ikke gælder og typisk<br />

heller ikke er kendt. Vi har endnu kun set titanhvid i<br />

kategori A til uarmeret beton“, siger Tetina Rix, der<br />

kalder DS/En 12878 for verdens „måske mest ukendte<br />

standard“, selv om den faktisk er så gammel, at anden<br />

udgave udkom i 2005.<br />

jbn<br />

Desuden skal det deklareres, at<br />

· produktet er alkali-stabilt<br />

· produktet er vejrbestandigt<br />

· produktet er termisk stabilt<br />

For pigmenter i klasse B til armeret beton skal prøvningerne<br />

gennemføres for hver batch. Standarden<br />

DS/EN 12878 indeholder forholdsvis skrappe acceptkriterier.<br />

For pigmenter i klasse A skal prøvning kun ske<br />

hvert andet år. Desuden kan producenten selv vælge<br />

acceptkriterierne, <strong>som</strong> skal fremgå af CE-mærket.


<strong>Beton</strong>center vil optimere<br />

betons energimæssige fordele<br />

Det kommende EnergyFlexHouse skaber ny muligheder<br />

for at dokumentere betons energimæssige egenskaber<br />

og muligheder. Byggeriet står efter planen færdigt på<br />

Teknologisk Institut til maj. De første forsøg med beton<br />

er allerede planlagt og indarbejdet i bygningernes betongulve.<br />

Et af betongulvene i EnergyFlexHouse er således<br />

udstøbt med såkaldt PCM-beton. Det er en beton med<br />

mikroskopiske partikler, der indeholder en voks, <strong>som</strong><br />

skifter fase fra fast til flydende form ved en hensigtsmæssig<br />

temperatur. Deraf navnet PCM, <strong>som</strong> står for<br />

Phase Change Materials.<br />

Den anvendte beton indeholder fem vægtprocent<br />

(13 volumenprocent) PCM. Det øger betonens evne til<br />

at oplagre varme – og dermed virke kølende om dagen<br />

og varmende om natten – markant. Men potentialet i<br />

PCM-beton er aldrig dokumenteret under praktiske forhold.<br />

„Den dokumentation er vi nu tættere på at kunne<br />

frembringe. Jeg ser i det hele taget store muligheder<br />

for energigevinster i bygninger ved at optimere betons<br />

termiske egenskaber. Også fordi der er tale om enkle<br />

og passive løsninger, <strong>som</strong> ikke kræver omfattende<br />

overvågning og styring for at virke i hele bygningens<br />

levetid“, siger teamleder Magne Hansen fra Teknologisk<br />

Instituts <strong>Beton</strong>center.<br />

Potentiale skal udnyttes<br />

Støbearbejdet har dog allerede peget på en udfordring<br />

ved PCM-beton, <strong>som</strong> viste sig at være overordentlig<br />

svær at arbejde med på grund af en sej konsistens.<br />

Derfor arbejder <strong>Beton</strong>centret nu på at igangsætte et<br />

projekt, der skal udvikle en selvkompakterende PCMbeton.<br />

Analyser har samtidig vist, at der kan opnås yderligere<br />

besparelser ved en mere effektiv varmelagring<br />

i beton. I bygningskonstruktioner med godstykkelser<br />

på over 50 mm sker der kun i lille grad termisk lagring<br />

i dybden. F.eks. udnyttes kun omkring 40 procent af<br />

EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut<br />

er allerede før indvielsen med til at skaffe<br />

ny betonviden<br />

Gulvet er udstøbt med PCM-beton, der viste sig at være svær at arbejde med. Vi<br />

arbejder derfor nu på at etablere et projekt til udvikling af en selvkompakterende<br />

PCM-beton, oplyser teamleder Magne Hansen fra Teknologisk Instituts <strong>Beton</strong>center.<br />

varmekapaciteten i en 100 mm tyk bagstøbning i en<br />

sandwichkonstruktion. Til sammenligning er tallet 86<br />

procent, hvis bagstøbningen er 25 mm tyk.<br />

„Her ligger der et uudnyttet potentiale, <strong>som</strong> man<br />

fx kan udnytte med termoaktive betonkonstruktioner,<br />

der har indstøbte pexrør til at forbedre de termiske lagringsegenskaber.<br />

Det er et område, <strong>som</strong> vi også vil arbejde<br />

med“, siger Magne Hansen.<br />

<strong>Beton</strong> med større overflade<br />

En anden måde at forbedre betons termiske lagringsegenskaber<br />

på er specielle overfladestrukturer, <strong>som</strong><br />

øger overfladearealet. Sådanne optimerede strukturer<br />

kan fremstilles ved anvendelse af robotfremstillet forskalling<br />

fra det højteknologiske betonlaboratorium.<br />

Endelig er udtørring af betongulve på programmet i<br />

EnergyFlexHouse, hvor der er der udstøbt betongulve<br />

med forskellige udtørringsegenskaber og med indstøbte<br />

fugtsensorer til at dokumentere udtørringsforløbene.<br />

Fugtsensorerne kommer fra innovations konsortiet<br />

SensoByg, <strong>som</strong> <strong>Beton</strong>centret står i spidsen for. Formålet<br />

er blandt andet at dokumentere de praktiske fordele<br />

ved at anvende selvudtørrende beton, <strong>som</strong> minimerer<br />

eller overflødiggør energi krævende aktiv udtørring.<br />

Indstøbte sensorer skal følge betongulvenes udtørring.<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

jbn<br />

25


Tre broer er ingen hindring<br />

Fra Sønderjylland til Skåne: Tinglev<br />

Elementfabrik A/S leverer elementer til<br />

P-hus i Malmø<br />

Et tæt samarbejde med nCC i Danmark har nu ført til, at<br />

Tinglev Elementfabrik A/S på trods af afstanden også<br />

har fået nCC Construction Sverige AB <strong>som</strong> kunde.<br />

Projektet er et parkeringshus i Malmø, <strong>som</strong> opføres<br />

af nCC Property S AB.<br />

Tinglev Elementfabrik leverer 4.000 kvadratmeter<br />

vægelementer, 15.000 kvadratmeter huldæk, 1.000<br />

tons bjælker og 600 tons søjler til byggeriet.<br />

„Vi har i flere år har et godt samarbejde med nCC<br />

i Danmark. Derfor mente vi, at der kunne være basis<br />

for et samarbejde på den anden side af sundet. Vi<br />

tog kontakt til nCC i Sverige, hvorpå der blev afholdt<br />

en række møder i Sverige, <strong>som</strong> endte op med en kontrakt<br />

på projektet i Malmø“, oplyser divisionschef Per<br />

He<strong>nr</strong>ik C. Pedersen fra Tinglev Elementfabrik, <strong>som</strong><br />

Noter<br />

Nyttig viden om Eurocode 2<br />

26<br />

En ny bog om dimensionering af betonkonstruktioner<br />

efter Eurocode 2 indeholder meget nyttig<br />

viden til såvel ingeniørstuderende <strong>som</strong> teknikere<br />

og ingeniører. Forfatter er lic.techn Bjarne Chr.<br />

Jensen, ingeniørdocent emeritus ved Institut for<br />

Industri og Byggeri på Syddansk Universitet – og<br />

blandt de mest kyndige eksperter i Europa, når<br />

det kommer til Eurocodes.<br />

Bogen behandler de centrale emner <strong>som</strong> bøjning<br />

med normalkraft og forskydning, vridning, søjler,<br />

støbeskel, gennemlokning, snitkraftbestemmelse<br />

i kontinuerte bjælker og plader, gitteranalogi og<br />

stringerberegninger.<br />

Bogen er primært skrevet <strong>som</strong> en lærebog til<br />

ingeniøruddannelserne, men Bjarne Chr. Jensen<br />

mærker tydeligt, at branchen også efterspørger<br />

informationer om de nye regler.<br />

Bogen med titlen „<strong>Beton</strong>konstruktioner efter<br />

DS/EN 1992-1-1“ er udgivet af Nyt Teknisk Forlag,<br />

hvor marketingkoordinator Søren W. Bertelsen<br />

oplyser, at der også er en revideret udgave<br />

Teknisk Ståbi på vej. Den ny udgave er baseret på<br />

Eurocodes, <strong>som</strong> siden nytår har været grundlag for<br />

design af bygningskonstruktioner i Danmark.<br />

Nyt Teknisk Forlag forventer, at den reviderede<br />

udgave af Teknisk Ståbi kommer i handlen i april<br />

<strong>2009</strong>.<br />

ikke er ukendt med at levere betonelementer til udlandet.<br />

Virk<strong>som</strong>heden har således tidligere leveret til både<br />

Tyskland, England, norge, Færøerne og Grønland.<br />

<strong>Dansk</strong>e<br />

betonelementer<br />

fra Sønderjylland<br />

bruges nu til et<br />

parkeringshus i<br />

Malmø.<br />

Masser af information<br />

Som vintergækkerne skyder frem om foråret, vælter<br />

det også frem med information fra <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> til<br />

det danske betonfolk. Ud over BIH's hæfte nummer<br />

10 om energieffektive boliger med helvægge og dæk<br />

af letbeton, <strong>som</strong> blev omtalt i <strong>Beton</strong> 4/08, er der her<br />

hele fem publikationer at se nærmere på.<br />

Det er:<br />

• Fugekonstruktion – betonsten og -fliser, der informerer<br />

om korrekt udførelse af fuger mellem<br />

betonsten og -fliser. Publikationen er udgivet af<br />

Belægningsgruppen. 4 sider.<br />

• Pladevibrator – vælg den rette pladevibrator, der ligeledes<br />

er udgivet af Belægningsgruppen. 4 sider.<br />

• Letklinkerblokke – Overfladebehandling. En publikation<br />

på 36 sider om såvel indvendig <strong>som</strong> udvendig<br />

overfladebehandling med både puds og<br />

maling. Udgivet af Blokgruppen.<br />

• Minimum 100 års levetid for betonafløbssystemer.<br />

Temablad fra maj 2008, udgivet af Afløbsgruppen.<br />

• <strong>Beton</strong>belægninger – udførelse af belægninger,<br />

trapper og støttemure. En lommevenlig publikation<br />

på 36 sider, lige til at tage med på arbejde.<br />

Udgivet af Belægningsgruppen.<br />

Informationsmateriale og temablade kan rekvireres<br />

via www.danskbeton.dk.<br />

jbn


Uddannelse af elementmontører<br />

er en succes<br />

EXPAns uddannelse af elementmontører<br />

giver gode resultater, viser evaluering<br />

EXPAns basisuddannelse for elementmontører fungerer<br />

så godt, at virk<strong>som</strong>heden trods lavkonjunkturen<br />

snart sætter det fjerde hold på skolebænken.<br />

uddannelsen blev etableret i 2006 i samarbejde<br />

med VIA university College i Horsens for at sikre EX-<br />

PAn kompetente montører. Deltagerne ansættes <strong>som</strong><br />

montør-trainees fra det øjeblik, de begynder på uddannelsen,<br />

og de får løn i hele uddannelsesforløbet, <strong>som</strong><br />

varer 20 uger og veksler mellem skole og praktik.<br />

„Basisuddannelsen har vist sig attraktiv for deltagerne.<br />

Samtidig giver trainee-modellen gode resultater.<br />

Det er senest bekræftet i en positiv evaluering af uddannelsen<br />

fra Byggeriets uddannelser“, siger montagechef<br />

Lena Heldbo fra EXPAn.<br />

Bedre end sidemandsoplæring<br />

Evalueringen peger blandt andet på, at Basisuddannelsen<br />

fungerer bedre end den sidemandsoplæring, der ellers<br />

ofte anvendes i byggeriet. Samtidig betyder det tætte<br />

samarbejde mellem skole og virk<strong>som</strong>hed, at deltagerne<br />

ser de teoretiske fag <strong>som</strong> meget relevante for arbejdet.<br />

Sikkerhed, kvalitet og montageproces er i fokus – i<br />

nævnte rækkefølge. Det sker ud fra en formodning om,<br />

at hvis sikkerhed og kvalitet er i orden, så skal processen<br />

nok komme.<br />

Basisuddannelsen omfatter introduktion til sikkerhed,<br />

værnemidler, nivellering, afsætning og projektforståelse,<br />

arbejde med epoxy, kommunikation og samarbejde, førstehjælp,<br />

montageteknik, kvalitetsstyring, arbejdsmiljø<br />

og ergonomi, anhugning og kommunikation med kranen.<br />

uddannelsen afsluttes med en montørprøve.<br />

Alle nyansatte montører kommer gennem Basisuddannelsen.<br />

Virk<strong>som</strong>hedens etablerede montører kan<br />

også deltage, når der er plads på holdene.<br />

Kurser til etablerede<br />

Desuden tilbyder EXPAn de etablerede montører en<br />

lang række kurser, der kan supplere deres kompetencer.<br />

„Det kan fx være kurser i arbejdsmiljø. Vi vil gerne<br />

have, at der på hver eneste byggeplads er mindst en<br />

montør, der har uddannelse <strong>som</strong> sikkerhedsrepræsentant“,<br />

siger Lena Heldbo.<br />

EXPAN har stået for montage af 4.500 kvadratmeter<br />

efterspændte betonelementer til Queens Corner i Herning<br />

for KPC-Byg.<br />

EXPAn har med 75 montører Danmarks største<br />

montagekapacitet, <strong>som</strong> også er til rådighed for montage<br />

af elementer fra andre producenter. Alle montører<br />

er omfattet af virk<strong>som</strong>hedens uddannelsessystem. Behov<br />

for og ønsker om nye kompetencer drøftes på de<br />

årlige medarbejderudviklingssamtaler.<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

jbn<br />

27


Helvægge og dæk af letbeton gør det muligt at realisere bygherrens og arkitektens visioner – rationelt,<br />

hurtigt og økonomisk forsvarligt. Læs mere om fire spændende og meget forskellige byggerier, der alle<br />

drager nytte af letbetonens fordele.<br />

Smukt, individuelt og solidt byggeri<br />

er efterspurgt af de fleste bygherrer.<br />

Helvægge og dæk af letbeton er derfor<br />

et godt valg, <strong>som</strong> giver arkitektonisk<br />

og konstruktionsmæssig frihed til<br />

at skabe spændende, bæredygtigt og<br />

rationelt byggeri med kort byggetid og<br />

god økonomi.<br />

<strong>Dansk</strong>e arkitekter er glade for letbeton,<br />

<strong>som</strong> gør det muligt at skabe smukke<br />

og spændende bygninger – med vished<br />

for, at råhusets stabilitet og styrke,<br />

brandegenskaber, lydisolering og<br />

energibehov er optimale.<br />

Tilbygningerne af letbeton i baggrunden kommer til at harmonere<br />

godt med Kokkedal Slot og den tilhørende staldbygning.<br />

– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />

Letbeton<br />

– frihed til arkitekten<br />

Arkitekten kan frit vælge mellem en<br />

lang række facadematerialer for at<br />

opnå netop det ønskede udtryk. Uden<br />

at gå på kompromis med styrke, sikkerhed<br />

og varmeregning. For konstruktionen<br />

er i orden ved valg af letbetonelementer,<br />

der altid skræddersys til<br />

det konkrete byggeri af kompetente<br />

teknikere.<br />

Letbetonelementer er støbt af beton<br />

med et indhold af letklinker, <strong>som</strong> er<br />

fremstillet af brændt ler. Elementer af<br />

letbeton kombineres nemt med elementer<br />

af „tungere“ beton for at op­<br />

timere bygningens konstruktion både<br />

med hensyn til styrke og stabilitet.<br />

De følgende byggerier demonstrerer på<br />

bedste vis de arkitektoniske frihedsgrader<br />

og muligheder ved brug af letbeton.<br />

Smukt og spændende byggeri<br />

med stor æstetisk værdi – og samtidig<br />

i teknisk topklasse. Bedre bliver det<br />

næppe.<br />

Nye værelser på det gamle slot<br />

Efter mange års tilløb er der nu kommet<br />

gang i projektet med at redde<br />

Kokkedal Slot nord for København fra<br />

Fuglsang Næs er opført med en kombination af letbeton- og betonelementer.<br />

CEBRA a/s har til fulde udnyttet elementernes frihed til at<br />

skabe en spændende facade.


Liebhaverboliger i letbeton på Strandvejen i Klampenborg, tegnet af<br />

arkitekt Lars Gitz. Opført i 2005 af Th. Falk-Rønne A/S <strong>som</strong> bygherre,<br />

www.falkronne.dk.<br />

forfald. Kjær & Lassen A/S ejer slottet<br />

og står for hele renoveringen af<br />

de gamle bygninger, der med kommunens<br />

og fredningsmyndighedernes<br />

godkendelse ombygges til hotel og<br />

konference center.<br />

Samtidig opføres to nye bygninger med<br />

brug af letbeton. Bygningerne bliver<br />

opført, så de i geometri og materialevalg<br />

nærmest fremtræder identisk<br />

med en eksisterende sidebygning. Det<br />

sikrer, at Kokkedal Slot bevarer sit oprindelige<br />

udtryk.<br />

Flotte facader på Fuglsang Næs<br />

Elementer af letbeton giver også frihed<br />

til at bygge i højden. Det er fem punkthuse<br />

med i alt 25 eksklusive ejerboliger<br />

ved Fuglsang Sø i Herning et bevis på.<br />

Husene er opført af M2.<br />

CEBRA a/s har designet bygningerne<br />

efter udsigten og solens gang – og til<br />

fulde udnyttet letbetonens fleksibilitet<br />

ved at arbejde i tre etager, med skrå<br />

vægge og spændende vinduesplaceringer,<br />

der både giver gode lysforhold<br />

inde og skaber facader med et fantastisk,<br />

friskt og anderledes udtryk.<br />

Liebhaveri i Klampenborg<br />

Det er en arkitektonisk udfordring at<br />

bygge nyt i Bellevue lige ved Arne Jakobsens<br />

mange byggerier så<strong>som</strong> Atriumhusene<br />

og Bellevuekrogen.<br />

Arkitekt Lars Gitz har taget udfor­<br />

dringen op og tegnet to kædevillaer<br />

på Strandvejen i Klampenborg med<br />

udsigt over Øresund. Bygherren er<br />

Th. Falk­Rønne A/S, der har realiseret<br />

det smukke byggeri med brug af<br />

letbeton elementer – hvad moderni­<br />

sten og funktionalisten Arne Jacobsen<br />

sikkert også ville have gjort i sin tid.<br />

Højt til loftet i Mårslet<br />

Kip House er det klassiske saddeltagshus<br />

i en ny fortolkning fra arkitektfirmaet<br />

3XN. Det arkitektoniske udtryk er<br />

enkelt. Taget giver huset en skarp profil<br />

udadtil og skaber en imponerende<br />

effekt med højt til loftet inden døre.<br />

De skulpturelle former og spændende<br />

bygningslinjer er realiseret ved hjælp af<br />

letbeton­ og betonelementer, der giver<br />

arkitekten den fulde valgfrihed, når det<br />

gælder facadematerialer. I Kip House er<br />

de udvendige vægoverflader pudsede<br />

eller beklædt med sortmalet træ, mens<br />

taget er belagt med sort tagpap.<br />

Letbetonelementgruppen – BIH<br />

Letbeton- og betonelementer har givet 3XN frihed til at bruge lette<br />

facadematerialer til at opnå det ønskede udtryk på Kip House.<br />

Letbetonelementgruppen – BIH<br />

SEKRETARIAT<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />

Letbetonelementgruppen – BIH<br />

Postboks 2125<br />

1015 København K<br />

Telefon 72 16 00 00<br />

Telefax 72 16 00 38<br />

E­mail: sekretariat@bih.dk<br />

Elementproducenter<br />

<strong>Beton</strong>element A/S<br />

70 10 35 10<br />

4130 Viby Sj.<br />

EXPAN A/S<br />

76 37 70 00<br />

8600 Silkeborg, 6920 Videbæk,<br />

5471 Søndersø, 6650 Brørup<br />

Give Elementfabrik A/S<br />

76 70 15 40<br />

7323 Give<br />

Leth <strong>Beton</strong> A/S<br />

97 94 55 11<br />

7755 Bedsted Thy<br />

Niss Sørensen & Søn A/S<br />

97 56 42 22<br />

7860 Spøttrup<br />

Fårup <strong>Beton</strong>industri A/S<br />

86 45 20 88<br />

8990 Fårup<br />

Gandrup Element<br />

96 54 38 00, 9362 Gandrup<br />

76 93 90 00, 6580 Vamdrup<br />

Præfa-Byg<br />

98 95 13 00<br />

9750 Østervrå<br />

Tinglev Elementfabrik A/S<br />

72 17 10 00<br />

6360 Tinglev


Et konsekvent byggeri med<br />

noget på hjerte<br />

Derfor får arkitektfirmaet CREO og tegnestuen<br />

Entasis <strong>Beton</strong>element-Prisen <strong>2009</strong><br />

Emaljehaven – navnet må være en romantiseret henvisning til<br />

emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabrik<strong>som</strong>råde – er<br />

en boligbebyggelse, <strong>som</strong> er opført med Søtoftegård <strong>som</strong> bygherre<br />

og med arkitektfirmaet CREO og tegnestuen ENTASIS<br />

samt ingeniør Oluf Jørgensen <strong>som</strong> rådgivere.<br />

Et byggeri der har noget på hjertet – ikke nødvendigvis et<br />

kønt et – men et konsekvent et. – Et slags dogmebyggeri – nu<br />

skal vi fand´me tegne et betonelementhus, der ikke skammer<br />

sig over at være et betonelementhus – et manifest – en protest<br />

mod det moderne slikkede strømlinjede udtryk, der præger<br />

meget af tidens arkitektur, <strong>som</strong> kan ses i de glittede blade,<br />

der kommer i hobetal.<br />

Et byggeri i det barske nordvest kvarter, <strong>som</strong> kan holde<br />

stand mod ked<strong>som</strong>heden, der stråler ud fra de omkringliggende<br />

boligblokke.<br />

Et bygværk der har den blanding af råhed og poesi, <strong>som</strong> var<br />

i det gamle industrikvarter med emaljefabrikken, mejeriet<br />

Solbjerg og meget andet.<br />

Bygværket er kendetegnet ved at være en lang blok, der<br />

følger gaderne langs grundens grænser og samtidig favner et<br />

grønt friareal, således at bebyggelse og friareal smelter sammen<br />

til en arkitektonisk helhed. I gaderummet var der plantet<br />

en række birketræer, igennem hvis lette løv og grenhang facadens<br />

spejl ville glimte. Uheldigvis er en ukendt person gået<br />

bersærk med en motorsav og har nedlagt samtlige træer.<br />

Blokken er i 5 etager og indeholder 192 beboelseslejlighe-<br />

30<br />

– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />

Af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn Langvad A/S<br />

der, såvel sociale lejeboliger <strong>som</strong> andels- og ejerboliger. Desuden<br />

er der fællesrum og en lille del til erhverv. Med en sådan<br />

kombination af beboere og et trægt administrationsselskab,<br />

går der desværre nok en rum tid, inden der findes plads i budgettet<br />

til en genplantning. I øvrigt har kommunen forlangt, at<br />

friarealet skal have status af et offentligt friareal – det bliver<br />

spændende at se, om det fungerer!<br />

Apropos – har Københavns Kommune ved stadsarkitekt Jan<br />

Christiansen, også insisteret på, at bebyggelsen skulle have et<br />

højt arkitektonisk niveau – hvilket lagde et mildt, men bestemt<br />

pres på bygherren til at antage en kvalificeret arkitekt.<br />

– Og tak for det!<br />

Der er anvendt et, for betonsandwichfacedeelementer,<br />

sædvanligt konstruktionsprincip, ved at facaderne bærer etagedækkene,<br />

<strong>som</strong> er betondækelementer. I forpladen på facadeelementet<br />

er der iblandet marmorskærver, således at overfladen,<br />

ved den efterfølgende slibning, fremstår <strong>som</strong> en<br />

blank, let skinnende, emalje-agtig overflade. Måske det er en<br />

(ubevidst) reference til den gamle emaljefabriks produkter.<br />

Når man anvender etagehøje elementer kan det være svært<br />

at eliminere det lidt tunge udtryk, <strong>som</strong> let kan opstå ved at<br />

anvende disse „kæmpemursten“. Samtidig kan det være svært<br />

at begrænse varianterne og en deraf følgende forøgelse af<br />

byggeudgiften.<br />

Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der er anvendt<br />

én hovedvariant – med ét vindueshul. De passer sådan


sammen, at der ved montagen opstår et mellemrum, <strong>som</strong> er<br />

endnu et vindueshul.<br />

Hvor der i det første indsættes et vindue, hvor glasset ligger<br />

i plan med betonfacadeoverflade, forsynes mellemrummet<br />

med et vinduesparti, <strong>som</strong> er trukket helt tilbage i facadevæggen.<br />

Dette gælder for havefacade, hvor der opnås en mild<br />

opblødning af det strenge udtryk. I facaden mod gaden ligger<br />

glasset i plan med overfladen i begge vindueshuller, hvilket er<br />

– bevidst, kan man tro – for at holde afstand til det anonyme<br />

gadeliv.<br />

Ved at kombinere ensformigheden med variationen – ved<br />

at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem – er<br />

der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj<br />

kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og<br />

dermed CREO arkitekter og tegnestuen ENTASIS værdige at få<br />

tildelt BETONELEMENTPRISEN <strong>2009</strong>.<br />

I processen med at tegne dette bygværk har der været en<br />

klar rollefordeling mellem de to samarbejdspartnere. CREO har<br />

været bygherrens „mand“ i projektudviklingsprocessen og i<br />

detailprojekteringen. ENTASIS har været den kreative part,<br />

<strong>som</strong>, med stadsarkitekt Jan Christiansens støtte, har stået for<br />

den arkitektoniske udformning.<br />

Med dette og med henvisning til den tidligere beskrivelse<br />

af bygværkets arkitektoniske finesser er vi fremme ved tegnestuens<br />

navn „Entasis“. Frit efter Wikipedia er det et græsk ord,<br />

<strong>som</strong> beskriver en tilføjelse af en konveks kurve til en overflade<br />

af æstetiske årsager. En lille detalje, der især er kendt fra<br />

klassiske søjler. Det må tolkes <strong>som</strong> tegnestuens ambition, at<br />

finde den lille detalje <strong>som</strong> hæver dens arbejder op over det<br />

sædvanlige.<br />

Af tegnestuens tidligere værker vil jeg især fremhæve den<br />

fine lille auditoriebygning, vundet i en konkurrence, og bygget<br />

til forsvarets idrætsskole i Ryparkens Kaserne. Det andet<br />

jeg vil fremhæve er udvidelsen af Tove og Ebbe Clemmesens<br />

svømmehal i Gentofte – Kildeskovshallen. Et mesterligt stykke<br />

arkitektur, <strong>som</strong> ENTASIS – også ved en vunden konkurrence –<br />

har tilføjet en ligeså mesterlig udbygning.<br />

<strong>Beton</strong>element-Foreningen har indstiftet et trofæ „UTZON<br />

prisen“ for at ære afdøde arkitekt Jørn Utzon. Trofæet overrækkes<br />

i forbindelse med <strong>Beton</strong>element-Prisen. Priskomiteen<br />

har besluttet at trofæet tilfalder ENTASIS ved arkitekterne Signe<br />

og Christian Cold.<br />

UTZON prisen<br />

<strong>Beton</strong>element-Foreningen<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

31


Ros til opdaterede<br />

beregningsmoduler<br />

<strong>Beton</strong>element-Foreningens beregningsmoduler til<br />

elementstatik blev offentliggjort i december 2008.<br />

Siden har interessen været stor.<br />

<strong>Beton</strong>element-Foreningen har ydet et væsentligt bidrag til at<br />

sikre en så smertefri overgang til Eurocodes <strong>som</strong> muligt. Fra 1.<br />

januar <strong>2009</strong> skal Eurocodes bruges ved projektering af byggeri<br />

i Danmark, men allerede før jul lå opdaterede beregningsmoduler<br />

til fri download på www.bef.dk.<br />

<strong>Beton</strong>element-Foreningen har investeret i beregningsmodulerne<br />

med den klare ambition, at hele elementbranchen og<br />

alle rådgivende ingeniører skal bruge de samme beregningsprogrammer.<br />

Softwaren er udviklet hos Alectia A/S af civilingeniør,<br />

lic.techn. Jesper Frøbert Jensen, <strong>som</strong> er anerkendt statiker.<br />

„Modulerne vil blive forbedret og tilpasset i takt med behovet.<br />

Vi hører meget gerne kommentarer og forslag til forbedringer“,<br />

siger direktør Poul Erik Hjorth fra <strong>Beton</strong>element-<br />

Foreningen.<br />

Modulerne har især to store fordele. For det første en ny og<br />

meget let tilgængelig brugerflade, hvor resultaterne også<br />

præsenteres grafisk. For det andet kan modulerne til beregning<br />

af bjælke-, væg- og søjleelementer også anvendes ved<br />

branddimensionering. Desuden findes der også et modul for<br />

lastnedføring.<br />

Anerkendt statiker Peter Lind fra PL-Consult i Køge har anvendt<br />

softwaren i praksis. Han hæfter sig blandt andet ved<br />

brugervenligheden og det nyttige i at bruge at troværdigt og<br />

anerkendt beregningsprogram.<br />

„De dele af softwaren, <strong>som</strong> jeg har prøvet, er gode, overskuelige<br />

og nemme at anvende. Desuden ser jeg det <strong>som</strong> en<br />

stor fordel at bruge et anerkendt og troværdigt program, så<br />

byggemyndigheder og eventuel tredjepartskontrol kun behøver<br />

interessere sig for ind- og uddata“, siger han.<br />

Aktuelt er følgende beregningsmoduler opdateret til Euro-<br />

Codes:<br />

32<br />

Nye medlemmer i Teknisk Udvalg<br />

Teknisk Udvalg i <strong>Beton</strong>element-Foreningen har fået to nye<br />

medlemmer: Mads Sørensen fra Dan-Element A/S i Skive og<br />

Klaus Haugsted fra Spæncom A/S i Kolding. Mads Sørensen<br />

bliver nyt medlem i standardiseringsudvalget S-1992, der<br />

arbejder med Eurocode 2, og samtidig deltager i det selv-<br />

– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />

Det er <strong>Beton</strong>element-Foreningens klare ambition, at hele elementbranchen<br />

og alle rådgivende ingeniører skal bruge foreningens<br />

beregningsmoduler ved projektering af betonelementer.<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

Lastnedføring / EC<br />

Specifikation af væglaste / EC<br />

Specifikation af søjlelaste / EC<br />

Bjælkeelementer – med brandmodul / EC<br />

Vægelementer – med brandmodul / EC<br />

Søjleementer – med brandmodul / EC<br />

Beregningsmodulerne er udarbejdet i Excel 2003. Metoder og<br />

terminologi i softwaren svarer til de tilsvarende kapitler i <strong>Beton</strong>elementhåndbøgerne,<br />

<strong>som</strong> dermed også fungerer <strong>som</strong> vejledning<br />

til modulerne.<br />

Se mere om programmerne på www.bef.dk under punktet<br />

<strong>Beton</strong>statik, hvorfra download også er mulig.<br />

stændige arbejdsudvalg for betonelementer AU 330. Klaus<br />

Haugsted deltager i S-328, <strong>som</strong> arbejder med betonstandarden<br />

DS/EN 206 og den danske implementeringsstandard<br />

DS 2426.


<strong>Beton</strong>element a/s får ny direktør<br />

Anders Brinck Sørensen er blevet ansat <strong>som</strong> direktør for<br />

<strong>Beton</strong>element a/s<br />

Fra 1. januar <strong>2009</strong> indtrådte Anders Brinck Sørensen i direktionen<br />

for <strong>Beton</strong>element A/S, idet Claus Bering får nye<br />

opgaver på koncernniveau i CRH, der ud over <strong>Beton</strong>element<br />

ejer en række elementfabrikker i Danmark og Europa.<br />

„Vi skal lige have en ny struktur på plads, så tager jeg<br />

over“, siger Anders Brinck Sørensen, <strong>som</strong> forlod en stilling<br />

<strong>som</strong> adm. direktør for DS Elcobyg i Hobro for at tage fat på<br />

opgaverne hos <strong>Beton</strong>element.<br />

„Det er spændende at komme til en større virk<strong>som</strong>hed,<br />

der er en del af en stor, international koncern. Opgaven er<br />

naturligvis primært at skabe gode resultater for <strong>Beton</strong>element<br />

<strong>som</strong> en butik i den store butik“, fortsætter han.<br />

Han ser – næppe overraskende – den store udfordring i<br />

at skaffe virk<strong>som</strong>heden de nødvendige ordrer i et presset<br />

marked med en betydelig overkapacitet. Samtidig er det<br />

væsentligt at opretholde den høje kvalitet, der kendetegner<br />

virk<strong>som</strong>heden med hovedsæde i Esbjerg.<br />

„I et nedadgående marked giver det en god ballast at<br />

være en del af CRH, både økonomisk og fagligt. <strong>Beton</strong>element<br />

har en økonomisk styrke, der betyder, at vi sagtens<br />

kan følge med i nedgangstider“, siger Anders Brinck Søren-<br />

Succesrigt kursus opfølges til marts<br />

Med 132 tilmeldte blev <strong>Beton</strong>element-Foreningens kursus<br />

den 27. januar <strong>2009</strong> i Odense om Eurocode 2, produktstandarder<br />

og CE-mærkning det vel nok mest succesrige kursus<br />

for foreningen nogensinde. Underviserne var to af de allermest<br />

vidende specialister på området: Akademiingeniør<br />

Svend Øivind Olesen med op mod 40 års erfaring i standardisering<br />

på betonområdet og professor emeritus Bjarne<br />

Medlemsfortegnelse<br />

<strong>Beton</strong>element-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk<br />

Ambercon A/S Svenstrup ........ 98 38 15 55<br />

Ambercon A/S Genner ............. 74 69 89 84<br />

<strong>Beton</strong>element a/s, Esbjerg ........ 70 10 35 10<br />

<strong>Beton</strong>element a/s, Hobro .......... 70 10 35 10<br />

<strong>Beton</strong>element a/s, Ringsted ...... 70 10 35 10<br />

<strong>Beton</strong>element a/s, Viby, Sj ........ 70 10 35 10<br />

C. C. Brun<br />

<strong>Beton</strong>elementer A/S .................. 57 64 64 64<br />

Byggebjerg <strong>Beton</strong> A/S .............. 74 83 34 20<br />

DALTON<br />

<strong>Beton</strong>elementer A/S .................. 87 45 98 00<br />

Dan-Element A/S ....................... 97 58 52 22<br />

DS Elcobyg a/s ........................... 96 57 26 57<br />

EXPAN A/S, Brørup ..................... 76 37 70 00<br />

EXPAN A/S, Søndersø ................. 76 37 70 00<br />

Fårup <strong>Beton</strong>industri A/S .......... 86 45 20 88<br />

Gandrup Element ....................... 96 54 38 00<br />

Give Elementfabrik A/S ........... 76 70 15 40<br />

Guldborgsund<br />

Elementfabrik A/S ..................... 54 41 85 00<br />

Kähler A/S .................................. 58 38 00 15<br />

Leth <strong>Beton</strong> A/S ........................... 97 94 55 11<br />

sen, <strong>som</strong> er 44 år og uddannet <strong>som</strong> bygningsingeniør fra<br />

Esbjerg Teknikum.<br />

Efter uddannelsen har Anders Brinck Sørensen arbejdet<br />

for Højgaard & Schultz, Skanska og på en elementfabrik i<br />

Dubai før det blev til syv år i spidsen for DS Elcobyg.<br />

Anders Brinck Sørensen, ny topchef hos <strong>Beton</strong>element.<br />

Christian Jensen, der har årelang erfaring med såvel de tidligere<br />

danske konstruktionsnormer <strong>som</strong> de nugældende<br />

Eurocodes.<br />

Opfølgningskurset den 17. marts <strong>2009</strong> har titlen: „Bliv dus<br />

med de nye beregningsprogrammer efter Eurocodes“.<br />

<strong>Beton</strong>element-Foreningen<br />

A/S Midtjydsk <strong>Beton</strong>vare-<br />

& Elementfabrik ........................ 97 12 64 66<br />

Perstrup <strong>Beton</strong> Industri A/S .... 87 74 85 00<br />

PL <strong>Beton</strong> A/S ............................... 56 96 42 17<br />

Spæncom A/S,<br />

Tune, Vemmelev ........................... 88 88 82 00<br />

Spæncom A/S, Kolding .............. 88 88 82 00<br />

Spæncom A/S, Aalborg .............. 88 88 82 00<br />

Thisted-Fjerritslev<br />

Cementvarefabrik A/S .............. 97 92 25 22<br />

Tinglev Elementfabrik A/S ...... 72 17 10 00<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

33


Nyt fra BetoNceNtret<br />

eNergireNoveriNg af BetoNelemeNtByggeri<br />

Meget tyder på, at der i den kommende tid vil være<br />

fokus på opgradering af den eksisterende bygningsmasse<br />

med henblik på at nedbringe energibehovet til<br />

opvarmning af bygningerne. Der er et stort energibesparelsespotentiale<br />

i at energirenovere den eksisterende<br />

bygningsmasse, hvis drift tegner sig for mindst<br />

40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Ikke<br />

mindst de mange betonelementbyggerier opført i<br />

1960’erne og 70’erne er kendetegnet ved højt varmeforbrug<br />

og generelle gener med kuldebroer. Der<br />

kan gennemføres mange fornuftige forbedringer og<br />

udskiftninger af de tekniske installationer, men man<br />

kommer ikke uden om en renovering af klimaskærmen,<br />

hvis energirenoveringen for alvor skal kunne<br />

ses på varmeregningen.<br />

Energirenovering – ikke uden risiko<br />

Teknologisk Institut har de seneste 35 år gennemført<br />

skadesudredning og tilstandsvurdering af bygninger,<br />

og ikke sjældent er vi stødt på alvorlige bygningsskader<br />

relateret til fejlagtige energirenoveringer.<br />

Der er ofte tale om fugtophobning og skimmelsvampevækst<br />

i og på konstruktionerne. Dette sker <strong>som</strong><br />

følge af, at bygningskonstruktionens opbygning og<br />

dermed ofte de fugttekniske forhold er blevet ændret.<br />

Følgeskaderne er blandt andet misfarvninger,<br />

lugtgener og dårligt indeklima <strong>som</strong> følge af vækst af<br />

skimmelsvampe. Klassiske eksempler på skader ses<br />

ofte i forbindelse med indvendig efterisolering af<br />

ydervægge, hvor fejl i udførelsen har skabt risiko for<br />

udsivende rumluft med kondensdannelse til følge.<br />

34<br />

Tilsvarende alvorlige skader ses også ofte ved indvendig<br />

efterisolering af kældre, lofter og gulve, samt<br />

når lufttætheden af klimaskærmen bliver forbedret<br />

for eksempel i forbindelse med en vinduesudskiftning.<br />

Gennemføres en lufttætning af klimaskærmen,<br />

mindskes det naturlige luftskifte igennem utætheder<br />

og sprækker i facaden. Etableres der ikke samtidig<br />

et alternativt system for luftskifte, vil den relative<br />

luftfugtighed med stor sikkerhed stige, og dermed<br />

kan der ske en opfugtning nye steder indvendigt på<br />

ydervæggene („kondensproblemer“). Kondensproblemer<br />

igennem længere tid giver stabile fugtbetingelser<br />

i den beklædning, der er indvendigt på væggen.<br />

Skimmelsvampe kan efter en periode begynde<br />

at vokse frem. De gror ikke inde i selve betonen<br />

men på betonoverfladen, hvor de finder næring fra<br />

de organiske materialer, der udgør tapet, tapetklister<br />

og maling. Den bedste løsning er naturligvis at fjerne<br />

kuldebroerne, men er det ikke muligt, kan skaderne<br />

forebygges på andre måder.<br />

Muligheder med trådløs sensorteknologi<br />

Teknologisk Institut leder innovationskonsortiet<br />

SensoByg, hvor der blandt andet arbejdes med et<br />

trådløst fugtovervågningssystem, <strong>som</strong> kan advare<br />

beboere, når luftfugtigheden i deres bolig bliver<br />

for høj set i forhold til konstruktionernes ydeevne.<br />

Ofte udvikler skaderne sig skjult i et dybere konstruktionslag<br />

og bliver aldrig synlige for brugere af<br />

bygningen. Ved at indbygge de trådløse fugtsensorer<br />

i de særlige kritiske områder i konstruktionen bliver<br />

en eventuel fugtophobning afsløret, hvilket giver<br />

mulighed for at sætte ind i tide og dermed forebygge<br />

dyre følgeskader.<br />

Energirenovering – sådan<br />

Teknologisk Institut har med specialistviden igennem<br />

mange år planlagt og kvalitetssikret energirenovering<br />

af bygninger. En succesfuld energirenovering,<br />

hvor risikoen for omkostningstunge følgeskader minimeres,<br />

gennemløber typisk følgende faser:<br />

Fig. 1. Skimmel bag eftermonteret varmvæg (præfabrikeret<br />

forsatsvæg).


Fig. 2. <strong>Beton</strong>elementbyggeri, hvor energirenovering meget oplagt kan kombineres med en generel beto<strong>nr</strong>enovering.<br />

• Kortlægning af rentable energirenoveringstiltag<br />

Ud fra konstruktionsopbygninger, tilbudsberegninger<br />

og energipriser udpeges rentable renoveringstiltag.<br />

I denne kortlægning inddrages også<br />

muligheden for at kombinere energirenoveringen<br />

med andre renoveringstiltag for dermed at opnå<br />

en bedre totaløkonomi – det kan eksempelvis<br />

være fugtsikring af en kælder eller generel opdatering<br />

af bygningens ydre og indre.<br />

• Registrering af konstruktionsspecifikke forhold<br />

De konstruktioner, <strong>som</strong> skal energirenoveres,<br />

skal besigtiges med henblik på at udpege mulige<br />

risikoområder.<br />

Fig. 3. Trådløs aflæsning af måledata.<br />

• Planlægning af de specifikke renoveringstiltag<br />

På baggrund af bygningsregistreringen udarbejdes<br />

en plan for renoveringen af konstruktionen,<br />

<strong>som</strong> blandt andet tager hensyn til fugtbelastning<br />

og ventilationskapacitet. Der kan eksempelvis<br />

være et behov for at fjerne fugtføl<strong>som</strong>me materialer,<br />

inden renoveringen påbegyndes. Planlægningsfasen<br />

omfatter også en plan for indbygning<br />

af trådløse fugt- og temperaturfølere, <strong>som</strong> udgør<br />

en del af kvalitetssikringssystemet.<br />

• Udførelse<br />

Renoveringstiltagene udføres i overensstemmelse<br />

med planen med passende tilsyn. Et tilsyn kan<br />

eksempelvis omfatte kontrol af konstruktionspræparering,<br />

konstruktionsventilation, lufttæthed<br />

og fugtsensorplacering.<br />

• 1-års kvalitetskontrol<br />

Et år efter renoveringstiltaget er afsluttet, aflæses<br />

data trådløst fra de indbyggede fugt- og temperaturfølere.<br />

Fugt- og temperaturforløbene analyseres<br />

og udgør grundlaget for en vurdering af,<br />

hvorvidt energirenoveringen fungerer efter hensigten<br />

både med henblik på energibesparelsen og<br />

fugtteknisk.<br />

For yderligere information, kontakt venligst<br />

Magne L. S. Hansen<br />

Telefon 72 20 24 86 eller<br />

e-mail: magne.hansen@teknologisk.dk<br />

Teknologisk Institut, <strong>Beton</strong><br />

Gregersensvej<br />

DK-2630 Taastrup<br />

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19<br />

www.teknologisk.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark<br />

LAVALKALI SULFATBESTANDIG<br />

cement går på pension<br />

Efter 30 år <strong>som</strong> en vigtig medspiller ved danske anlægsarbejder, udfases LAVALKALI<br />

SuLFATBESTAnDIG cement i løbet af det kommende år, primært <strong>som</strong> følge af faldende efterspørgsel.<br />

Lidt om baggrunden<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />

har altid været den af vore<br />

grå cementer, <strong>som</strong> havde den laveste<br />

styrke, men <strong>som</strong> samtidig var<br />

dyrest at fremstille. Det er naturligvis<br />

ikke det bedste udgangspunkt,<br />

og betyder i praksis, at prisen pr.<br />

MPa i styrkeklasserne 35 og 40 MPa<br />

er ca. 40 % højere med LAVALKALI<br />

end med f.eks. RAPID cement.<br />

Gennem de 25 år mikrosilica var<br />

på markedet, blev det i nogen grad<br />

neutraliseret af dens bidrag til 28<br />

døgn styrken, <strong>som</strong> var 1½ – 2 gange<br />

højere end den aktivitetsfaktor<br />

på 2, <strong>som</strong> den måtte indregnes<br />

med i v/c-forholdet. Man kunne således<br />

substituere f.eks. 30 kg cement<br />

med 15 kg mikrosilica og få<br />

et styrkebidrag svarende til 45 – 60<br />

kg cement.<br />

Herudover havde mikrosilica en<br />

gunstig indvirkning på LAVALKALI<br />

SuLFATBESTAnDIG cement’s tendens<br />

til at medføre indre bleeding<br />

og separation i betonen. Bl.a. blev<br />

det vanskeligere at fremstille stabile<br />

SCC betoner med LAVALKALI<br />

SuLFATBESTAnDIG cement uden<br />

mikrosilica.<br />

Efter at mikrosilica forsvandt fra<br />

markedet, har flere og flere af vore<br />

kunder derfor også valgt LAVAL-<br />

KALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />

fra, og for en del projekter, har det<br />

da også vist sig muligt i stedet at<br />

anvende f.eks. RAPID cement eller<br />

AALBORG WHITE uden problemer.<br />

36<br />

For at sikre en så problemløs udfasning<br />

<strong>som</strong> muligt, har vi på grundlag<br />

af oplysninger fra vore kunder om<br />

igangværende og planlagte projekter<br />

samt forventet cementforbrug<br />

hertil, opbygget et lager af klinker,<br />

<strong>som</strong> vil kunne dække behovet<br />

for LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG<br />

cement i <strong>2009</strong> og et stykke ind i<br />

2010.<br />

For at sikre, at dette holder, er det<br />

for nye „ikke kendte“ projekter<br />

med krav om LAVALKALI SuLFATBE-<br />

STAnDIG cement vigtigt at rådføre<br />

sig med sin betonleverandør eller<br />

Aalborg Portland om mulighederne<br />

for alternative løsninger.<br />

For Vejdirektoratet og Bane Danmarks<br />

projekter er kravene helt<br />

klare, men for en del andre projekter<br />

har man – måske „for en sikkerheds<br />

skyld“ – valgt at stille samme<br />

krav til cementen.<br />

Det kan være velbegrundet, men<br />

kan også være uden betydning, og<br />

vi har derfor opfordret vore kunder<br />

til at vurdere de enkelte projekter<br />

mht. muligheden for udskiftning til<br />

en af de alternative cementtyper,<br />

<strong>som</strong> omtalt senere. Aalborg Portland<br />

deltager gerne i en vurdering<br />

heraf.<br />

Lidt historie<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />

blev udviklet i slutningen af<br />

1970’erne i et tæt samarbejde med<br />

Vejdirektoratet og Bane Danmark.<br />

Den blev første gang anvendt til<br />

Alssund Broen, og blev derfor også<br />

kendt <strong>som</strong> „Alssund cement“.<br />

I forbindelse med Storebæltsforbindelsen<br />

ca. 10 år senere, blev der<br />

foretaget mindre justeringer af cementen,<br />

<strong>som</strong> ellers har været brugt<br />

til næsten samtlige broer og tunneller,<br />

<strong>som</strong> er opført af Vejdirektoratet<br />

og Bane Danmark gennem de<br />

30 år.<br />

Herudover har man ved en række<br />

andre anlægsarbejder, f.eks. havnebyggerier,<br />

stillet samme krav til<br />

cementen.<br />

Krav i AAB<br />

I Vejdirektoratets Almindelig Arbejdsbeskrivelse<br />

(AAB) for betonbroer<br />

(dec. 2004) henvises til DS/<br />

En 206 og DS 2426, men herudover<br />

er der i miljøklasserne A og E stillet<br />

følgende krav til cementen:<br />

Type/klasse Krav<br />

Cementtype CEM I 42,5 eller CEM I<br />

52,5<br />

Alkaliindhold LA eller EA – lavt eller<br />

ekstra lavt alkaliindhold<br />

Sulfatbe- HS – høj sulfatbestanstandigheddighed<br />

Skema 1. Krav i Vejdirektoratets AAB<br />

til cementer til aggressiv og ekstra<br />

aggressiv miljøklasse.<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />

er en CEM I 42,5 (HS/EA/≤2)<br />

og opfylder kravene i AAB.


Eksponeringsklasse XA1 XA2 XA3<br />

-- Indhold af SO mg/l vand 200 – 600 600 – 3000 3000 – 6000<br />

4<br />

-- Indhold af SO mg/kg jord 2.000 – 3.000 3.000 – 12.000 12.000 – 24.000<br />

4<br />

Krav til cementens sulfatbestandighed Evt. MS MS HS<br />

Krav til v/c-forhold<br />

(Skærpede krav i DS 2426, Anneks F)<br />

Herudover stilles der i AAB krav til<br />

temperatur- og temperaturforskelle<br />

i den hærdnende beton. Temperaturen<br />

må ikke overstige 60 °C og<br />

temperaturforskellen i forhold til<br />

middeltemperaturen må ikke overstige<br />

15 °C.<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />

har lavere/lang<strong>som</strong>mere varmeudvikling<br />

end vore øvrige cementer,<br />

hvilket generelt vil være en<br />

fordel i forbindelse med styring af<br />

temperaturer og temperaturforskelle<br />

i massive konstruktioner.<br />

Der er således tre egenskaber ved<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement,<br />

<strong>som</strong> har gjort den til den<br />

foretrukne cement til store anlægsarbejder<br />

i aggressive miljøer:<br />

• Lavt alkaliindhold<br />

• Høj sulfatbestandighed<br />

• Lav og lang<strong>som</strong> varmeudvikling<br />

Hvad betyder kravene i dag<br />

Alkaliindhold<br />

Med et alkaliindhold under 0,4 %<br />

na 2 O Ækv. , svarende til klasse EA, gav<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />

en ekstra sikkerhed mod skadelige<br />

alkalikiselreaktioner. Det var<br />

især vigtigt i de første år, hvor man<br />

endnu ikke helt havde styr på tilslagskvaliteten<br />

og vigtigheden af at<br />

begrænse indholdet af reaktiv flint.<br />

Med anvendelsen af flyveaske, og<br />

senere mikrosilica samt ikke mindst<br />

med udarbejdelsen af Basisbetonbe-<br />

≤ 0,55 ≤ 0,45 ≤ 0,40<br />

Skema 2. Sulfatbelastning og tilhørende krav til cements sulfatbestandighed, jf. DS/EN 206, Tabel 2.<br />

skrivelsen i midten af 1980’erne blev<br />

risikoen for skadelige alkalikiselreaktioner<br />

for alvor marginaliseret.<br />

AAB’s krav om klasse LA (under<br />

0,6 % na 2 O Ækv. ), kombineret med<br />

krav til tilslagskvaliteten samt alkaliregnskab<br />

er derfor også fuldt ud<br />

tilstrækkelig til at sikre mod skadelige<br />

alkalikiselreaktioner.<br />

Anvendelse af flyveaske og evt. mikrosilica<br />

vil være en yderligere gardering.<br />

Sulfatbestandighed<br />

Hvis der forekommer sulfat i omgivelserne,<br />

kan behovet for sulfatbestandighed<br />

vurderes iht.<br />

DS/En 206, tabel 2, <strong>som</strong> indeholder<br />

grænseværdier for sulfatindhold<br />

i jord og grundvand.<br />

Eksponeringsklassen XA3 er således<br />

den eneste eksponeringsklasse,<br />

hvor der stilles krav om type HS,<br />

og det er yderst sjældent, at denne<br />

eksponeringsklasse forekommer i<br />

Danmark.<br />

Et krav om moderat sulfatbestandighed,<br />

type MS, vil derfor næsten<br />

altid være tilstrækkeligt, og AAB’s<br />

generelle krav om type HS kunne<br />

måske med fordel differentieres på<br />

de enkelte projekter.<br />

Herudover vil anvendelsen af flyveaske<br />

medføre yderligere sikkerhed<br />

mod sulfatangreb. I Tyskland tillader<br />

man f.eks. klasse IS cementer<br />

(ikke sulfatbestandige) i XA2 ved<br />

sulfatbelastninger helt op til 1500<br />

-- mg SO /liter, hvis der samtidig til-<br />

4<br />

sættes mindst 20 % flyveaske.<br />

Klinkermineralet C 3 A er det klinkermineral,<br />

<strong>som</strong> har den højeste og<br />

den hurtigste varmeudvikling, og<br />

kravet om klasse HS (C 3 A ≤ 5 %) har<br />

nok i virkeligheden haft større betydning<br />

i forhold til temperaturkravene<br />

end i forhold til en evt. risiko<br />

for sulfatangreb, og det er måske<br />

den egentlige baggrund for indførelsen<br />

af kravet i sin tid.<br />

Varmeudvikling<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement<br />

har lavere og lang<strong>som</strong>mere<br />

varmeudvikling end vore øvrige cementer,<br />

og det vil være en fordel<br />

i forbindelse med styring af temperaturer<br />

og temperaturforskelle i<br />

massive konstruktioner.<br />

Der vil dog også være eksempler på<br />

slanke konstruktioner støbt i kolde<br />

perioder, hvor den lavere varmeudvikling<br />

er en ulempe.<br />

Der er ikke en skarp grænse mellem<br />

„massiv“ og „slank“, men alt efter<br />

forholdene vil konstruktioner med<br />

tværsnit over 0,6 – 0,8 meter i denne<br />

sammenhæng kunne henføres<br />

til massive, medens konstruktioner<br />

med tværsnit under 0,3 – 0,4 meter<br />

kan opfattes <strong>som</strong> slanke.<br />

Den lavere varmeudvikling afspejles<br />

også i en lavere og lang<strong>som</strong>mere<br />

styrkeudvikling, <strong>som</strong> betyder<br />

at det vil vare længere tid<br />

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg<br />

Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark<br />

inden de nødvendige afformnings-<br />

og opspændingsstyrker opnås.<br />

Her er det også især for kolde slanke<br />

konstruktioner, at ulempen er<br />

størst.<br />

Temperaturstigningen er ikke alene<br />

betinget af cementen, men også af<br />

betonens indhold af cement, flyveaske<br />

og evt. mikrosilica. F.eks.<br />

vil substitution af cement med flyveaske<br />

kunne bidrage til en lavere,<br />

men frem for alt lang<strong>som</strong>mere varmeudvikling.<br />

Det benyttes naturligvis allerede i<br />

dag sammen med LAVALKALI SuL-<br />

FATBESTAnDIG cement, typisk ved<br />

doseringer på 15 – 20 % af cementmængden.<br />

Med en alternativ<br />

cement med et væsentligt højere<br />

styrkepotentiale kan flyveaskedoseringen<br />

med fordel øges til 25 –<br />

30 % af cementen.<br />

Øvre kravgrænse er 33 %.<br />

Mikrosilica, <strong>som</strong> de senere år været<br />

stort set umuligt at skaffe, udviklede<br />

væsentlig mindre varme end<br />

svarende til den aktivitetsfaktor på<br />

2, <strong>som</strong> den måtte medregnes med<br />

i v/c-forholdet.<br />

Den var derfor et godt supplement<br />

til at begrænse temperaturstigningen,<br />

og gav samtidig det boost til 28<br />

døgn styrken, <strong>som</strong> LAVALKALI SuL-<br />

FATBESTAnDIG cement mangler.<br />

Det betyder i praksis, at man for at<br />

opfylde styrkekravet uden mikrosilica<br />

ofte bliver nødt til at sænke<br />

v/c-forholdet med af størrelsesordenen<br />

0,02, svarende til et øget cementindhold<br />

på ca. 5 % og dermed<br />

en tilsvarende højere varmeudvikling<br />

og temperaturstigning.<br />

En af de allervigtigste „egenskaber“<br />

ved en beton er vandindholdet.<br />

Det typiske vandindhold er vel omkring<br />

160 l/m 3 for disse betoner,<br />

men der ses eksempler med vand-<br />

indhold mellem 135 og 175 l/m 3 ,<br />

hvilket medfører forskelle i cementindhold<br />

på op til 75 kg/m 3 .<br />

Vandbehovet vil afhænge af tilslagsmaterialerne,<br />

deres sammensætning<br />

samt plastificeringsgrad.<br />

Det vil næppe være muligt at nå<br />

ned på 135 l/m 3 i alle tilfælde, men<br />

et vandindhold på 140 – 150 l/m 3<br />

vurderes dog <strong>som</strong> realistisk, og det<br />

vil svare til en gennemsnitlig cementreduktion<br />

med tilhørende reduktion<br />

i varmeudvikling på af størrelsesordenen<br />

10 %.<br />

Kombinationen af øget flyveaskedosering,<br />

en evt. mulig forøgelse<br />

af v/c-forholdet samt en reduktion<br />

af vandindholdet ved bedre<br />

valg/sammensætning af tilslagsmaterialerne<br />

og øget plastificering<br />

giver gode muligheder for at<br />

sænke betonens samlede varmeudvikling<br />

og dermed temperaturstigningen<br />

i en konstruktion.<br />

Alternativer til LAVALKALI<br />

SULFATBESTANDIG cement<br />

AALBORG WHITE har betegnelsen<br />

CEM I 52,5R (HS/EA/≤ 2) og er den<br />

eneste af vore øvrige cementer, <strong>som</strong><br />

opfylder alle kravene i skema 1.<br />

Der er sædvanligvis ikke anført krav<br />

til betonens farve, men hvis ikke<br />

andet er nævnt, er forventningerne<br />

naturligvis en grå beton.<br />

Tilsætning af 25 – 30 % flyveaske<br />

vil medføre en gråtoning, men betonen<br />

vil dog være lysere end med<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement.<br />

Det vil naturligvis være muligt<br />

at indfarve betonen så den svarer<br />

til en „almindelig grå beton“,<br />

Det relativt høje flyveaskeindhold<br />

vil endvidere medvirke til en reduktion<br />

af varmeudviklingen, uden<br />

at den dog når helt ned på niveau<br />

med LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG<br />

cement.<br />

En optimering af tilslagets sammensætning<br />

kombineret med et<br />

passende valg af plastificeringsgrad<br />

vil ofte kunne udnyttes til en yderligere<br />

reduktion af cementindholdet<br />

og dermed lavere varmeudvikling.<br />

RAPID cement er en CEM I 52,5<br />

(MS/LA/≤ 2) med lavt alkaliindhold<br />

og moderat sulfatbestandighed, og<br />

vil derfor kun være et muligt alternativ,<br />

hvis der ikke stilles krav om<br />

høj sulfatbestandighed.<br />

Selvom en moderat sulfatbestandig<br />

cement i kombination med 25 –<br />

30 % flyveaske uden tvivl vil udvise<br />

god bestandighed over for sulfater,<br />

er der ikke normmæssigt grundlag<br />

for at tillade dette, hvis eksponeringsklassen<br />

er defineret <strong>som</strong> XA3<br />

pga. højt sulfatindhold i omgivelserne.<br />

Det relativt høje flyveaskeindhold<br />

vil også her medvirke til en reduktion<br />

af varmeudviklingen, dog også<br />

uden at nå helt ned på niveau med<br />

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement.<br />

Som for AALBORG WHITE gælder,<br />

at en optimering af tilslagets sammensætning<br />

og et passende valg af<br />

plastificeringsgrad vil kunne udnyttes<br />

til en yderligere reduktion af<br />

cementindhold og varmeudvikling.<br />

Hvad med fremtiden<br />

Vi er i dialog med Vejdirektoratet og<br />

Bane Danmark, og håber at der kan<br />

findes en langsigtet løsning med<br />

en af de alternative cementer, evt.<br />

med relevante justeringer.<br />

Spørgsmål i forbindelse med udfasningen<br />

af LAVALKALI SuLFAT-<br />

BESTAnDIG cement kan sendes til<br />

sales@aalborgportland.com<br />

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg<br />

Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk


Der ligger<br />

mange værdier<br />

i den danske<br />

undergrund<br />

– et initiativ støbt af <strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong><br />

Sand, sten og vand synes måske ikke at være meget værd i sig selv,<br />

når det ligger under den danske muld. Men blander man disse råvarer<br />

med viden og cement, får man fundamentet for dansk byggeri.<br />

<strong>Beton</strong> består nemlig af sand, sten og vand – samt cement, <strong>som</strong><br />

fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at beton er et naturligt<br />

materiale.<br />

<strong>Beton</strong> er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv er<br />

en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt vedligeholdelse.<br />

<strong>Beton</strong>s evne til at lagre varme betyder desuden, at betonbygninger<br />

har en god energiøkonomi. En betonbygning er derfor<br />

økonomisk at varme op om vinteren – og økonomisk at holde kølig<br />

om <strong>som</strong>meren. Det er ren værdi lige fra den danske undergrund.<br />

BETOn 1 • FEBRuAR <strong>2009</strong><br />

www.danskbeton.dk<br />

39


Mødekalender • Forår <strong>2009</strong><br />

København<br />

Onsdag den 11. marts kl. 15 – 17<br />

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33<br />

Implementering af Eurocodes - hvordan går det?<br />

Gratis møde.<br />

Onsdag den 11. marts kl. 17 – 18<br />

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33<br />

Generalforsamling i DBF<br />

Dagsorden (ifølge vedtægterne) kan ultimo februar<br />

ses på www.ida.dk<br />

Onsdag den 15. april kl. 15 – 18<br />

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33<br />

<strong>Beton</strong> i boligbyggeri<br />

Gratis møde<br />

Onsdag den 6. maj kl. 15 – 18<br />

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33<br />

<strong>Beton</strong> i fremtidens infrastruktur<br />

Gratis møde<br />

Torsdag den 3. september og fredag den 4.<br />

september <strong>2009</strong><br />

Sted: LO-skolen i Helsingør<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong>dag <strong>2009</strong><br />

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat<br />

med fokus på udnyttelse af betons termiske<br />

egenskaber i forbindelse med miljø og indeklima,<br />

orientering om de fordele og ulemper der opstår i<br />

forbindelse med at udbuddet af cementtyper ændres<br />

samt orientering om flere spændende bygge- og anlægsprojekter.<br />

Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion –<br />

kunst, kultur & Kronborg – om fredagen.<br />

Det fuldstændige program forventes at foreligge<br />

medio juni og kan da ses på www.ida.dk og www.<br />

danskbetonforening.dk.<br />

Provinsen<br />

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s<br />

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere<br />

din e-mail adresse i IDAs kartotek via „Mit IDA“<br />

og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle<br />

mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.<br />

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.<br />

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i „arrangørboksen“).<br />

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.<br />

Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.<br />

Hvis du ikke er oprettet <strong>som</strong> bruger på http://ida.dk går du via „Opret ny bruger“ og følger anvisningerne<br />

her.<br />

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding<br />

eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk<br />

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk<br />

DANSK<br />

BETONFORENING<br />

Magasinpost – PMP<br />

ID-<strong>nr</strong>. 46667<br />

VIDEN DER STYRKER

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!