Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download bladet nr. 1-2009 som pdf - Dansk Beton

Beton

1 · Februar 2009

Betonens

delmaterialer

Tema: Betonens delmaterialer

Fire betonpriser uddelt

Læs om prisvinderne

Ny viden om betons energifordele

EnergyFlexHouse skal dokumentere

Slut med knaphed på delmaterialer

Faldende aktivitet bedrer

forsyningssituationen


www.aalborgportland.dk


ISSN 1903-1025

Beton

Nr. 1 · Februar 2009 · 26. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske

udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons

anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes

optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

DANSK

BETONFORENING

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69

Abonnement, Prinfoparitas

produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,

administration Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,

Tlf. 36 38 25 25

Annoncer Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk,

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland, kr. 260,- (4 numre)

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

13

18

22

Den fleksible beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Betonprisen 2009 for elefantanlæg . . . . . . . . . . . . . 4

Bæredygtig Beton Prisen for Skuespilhuset . . . . . . . . 6

In-Situ Prisen for Elefanthuset . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Betonelement-Prisen for Emaljehaven . . . . . . . . . . . 10

Arkitekt med markante meninger om beton. . . . . . . . 11

Krisen eliminerer knaphed på råvarer til beton . . . . . . 13

Danske broer skal have ny cement . . . . . . . . . . . . . 14

Cementproducent sætter klima højt på dagsordenen . . 16

Bundaske overvejes som nyt tilslag til letbeton . . . . . . 18

Tysk cementproducent mener det seriøst i Danmark. . . 21

Ny publikation gør det enklere at foreskrive armering . . 22

Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover. . . . . . 24

Betoncenter vil optimere betons

energimæssige fordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Tre broer er ingen hindring . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Uddannelse af elementmontører er en succes . . . . . . 27

Letbetonelementgruppen – BIH . . . . . . . . . . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark. . . . . . . . . . . 36

Mødekalender • Forår 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

www.danskbeton.dk

Den fleksible beton

Ved den store Bæredygtig Beton Konference den

5. marts 2009 i DR's imponerende Koncerthus

blev der uddelt fire priser, der hver fokuserer på

særlige aspekter ved brug af beton.

Fællesnævneren for de fire priser er – ud over

at de alle omhandler beton – en anerkendelse

af det fremragende og prisværdige. Priserne

belønner hver på sin måde, når arkitekter,

bygherrer, ingeniører og entreprenører tager et

ekstra skridt op af stigen mod det exceptionelle.

Ganske vist er beton det mest anvendte bygge-

og anlægsmateriale i verden. Men alligevel er

det bemærkelsesværdigt så stor spændvidde,

der er i de berømmede projekter og byggerier.

Fra et anlæg med elefanttrivsel i top til et skuespilhus

med termoaktive betonkonstruktioner.

Det understreger én ting ved beton, som mange

måske glemmer at tænke på i det daglige, fordi

det er så stor en selvfølge. Nemlig at beton

også er det mest fleksible byggemateriale, der

findes.

Fra fundamenter til facader, parcelhuse til

skyskrabere, industrigulve til gylletanke. Fra små

belægningssten til kæmpemæssige afløbsrør. Til

broer, havnekajer og veje. Som pladsstøbt, som

elementer eller som fabriksfremstillede betonvarer.

Lodret, vandret, krumt, lige, råt, poleret –

fleksibiliteten af beton overgår alt.

Derfor vil der utvivlsomt også være mange

projekter at vælge mellem om to år, når der

efter planen igen skal være prisuddelinger.

Beton kan sagtens bære fire priser. Vi glæder os

allerede til 2011.

Forside

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen i København, som

udløste Bæredygtig Beton Prisen til Det Kongelige Teater,

Lundgaard & Tranberg Arkitekter, COWI samt E. Pihl & Søn.

jbn


Betonprisen 2009 for elefantanlæg

Dansk Betonforening uddelte den 5. marts 2009 Betonprisen

2009 til adm. direktør Lars Lunding Andersen

fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra

E. Pihl & Søn A.S.

Det skete med følgende begrundelse:

Københavns Zoo har gennem mange år benyttet beton

som et grundlæggende materiale i havens udformning

og udvikling. Elefanthuset kan ses som et foreløbigt

højdepunkt i en stadigt stigende kvalitetsbevidsthed i

anvendelse af beton som fleksibelt og naturligt materiale,

som når det anvendes rigtigt, står godt til den natur

som haven formidler.

E. Pihl & Søn har som entreprenør gennemført en

række vanskelige og smukt udførte bygværker i beton.

Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan E. Pihl & Søn

gennem firmaets omhyggelighed og kvalitetsbevidsthed

medvirker til at tilføre byggeri i beton særlige værdier.

I Elefanthuset forenes bygherrens og entreprenørens

stræben. Resultatet er beton anvendt på ypperste

måde.

4


Selve elefanthuset er på cirka 3.000 kvadratmeter og

det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter.

Huset er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra

primært fremstår som to selvbærende glaskupler.

Anlægget omfatter både beton støbt på stedet og

Elefantanlægget er tegnet af Foster + Partners til

stor glæde for elefanterne. Landskabsarkitekt: Stig L.

Andersson.

elementer – begge dele med en særlig rødbrun farve.

In-situ-betonen er støbt med bræddebeklædt specialforskalling

for at opnå en synlig bræddestruktur. Betonens

varmeakkumulerende effekt bruges til at stabilisere

temperaturen i huset.

jbn

Adm. direktør Lars Lunding

Andersen, Zoo København

Adm. direktør Søren

Langvad, E. Pihl & Søn.


A new chapter begins.

Dyckerhoff er en international producent af cement og beton og

en vigtig del af Buzzi Unicem koncernen. Det nye logo repræsenterer

fælles mål og værdier på tværs af alle landegrænser.

Dyckerhoff AG, Postboks 2247, D-652012 Wiesbaden, Tyskland

telefon: +49 611 676 1311, fax: +49 611 676 1285, mail: export@dyckerhoff.com


Bæredygtig Beton Prisen

for Skuespilhuset

Bæredygtig Beton Prisen 2009 blev den 5. marts 2009

tildelt Det Kongelige Teater som bygherre, Lundgaard &

Tranberg, E. Pihl & Søn som entreprenør og COWI som

rådgivende ingeniør for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen

i København.

Bygningen har termoaktive betonkonstruktioner,

der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og som

både bruges til opvarmning og havvandskøling. Det

sparer 30 procent på varmeregningen og hele 75 procent

på energiforbruget til køling. Desuden er der brugt

grøn beton med et lavere indhold af cement til de indvendige

konstruktioner.


Dommerkomiteens begrundelse lyder:

Dommerkomiteen har udpeget skuespilhuset som

prismodtager, baseret på at man her, udover et overbevisende

gennemarbejdet byggeri, i særlig grad finder

betonens egenskaber anvendt på en bæredygtig og intelligent

måde. Den multifunktionelle brug af betonen

– kun i beskedent omfang som synlig beton, men brugt

i sammenhænge hvor netop betonens karakteristika udnyttes

optimalt – har overbevist komiteen.

Den integrerede designtilgang, hvor udvikling af form,

konstruktion og indeklima er sket i et kreativt tværfagligt

samarbejde mellem arkitekter og ingeniører, er prisværdig,

og har her resulteret i et smukt bygningsværk, optimeret

brug af materialer, oplevelsesrige konstruktioner

og et reduceret energiforbrug.

Den 5. marts 2009 uddelte Dansk Beton

den ny Bæredygtig Beton Pris for første

gang ved den storslåede Bæredygtig

Beton Konference

Ved at anvende betonens varmekapacitet i de termoaktive

dæk til at sikre varmebalance, til opvarmning ved

lagring af overskudsvarme fra teaterrummet og til køling

ved hjælp af havnevand, bliver det relativt ressourcetunge

materiale multifunktionelt. Betonen bliver hermed en

væsentlig forudsætning for det samlede resultat. I skuespilleretagen

markerer dobbelte T-dæk sig i rummet og

fortæller om, hvorledes beton kan formes, så spænd og

bæreevne optimeres.

En stor del af den beton, som er anvendt i Skuespilhuset,

er såkaldt grøn beton – dels beton hvor en

tredjedel af den ressourcetunge cement er erstattet af

flyveaske som binder, dels beton som er produceret med

tilskud af vedvarende energikilder. CO 2 -udslippet fra betonproduktionen

til Skuespilhuset er dermed væsentligt

under niveauet for dagens standardbeton.

Dommerkomiteen ser Skuespilhuset som et eksempel

på det i fremtiden helt nødvendige tværfaglige samarbejde

mellem arkitekter, ingeniører og producenter

som skal finde de smukke og funktionelle løsninger på

en markant reduktion af ressourceforbruget ved opførelse

og drift af bygninger


Dommerkomiteen bestod af arkitekt maa Julian Weyer

(formand) fra arkitektfirmaet C. F. Møller, direktør Lars

Holten Petersen fra Carlsberg Ejendomme, adm. direktør

Peter Assam fra Spæncom (formand for Dansk Beton),

arkitekt maa Pia Wiberg fra WITRAZ arkitekter og arkitekt

maa Rie Øhlenschlæger fra arkitektfirmaet AplusB.


BETOn 1 • FEBRuAR 2009

7


In-Situ Prisen

for Elefanthuset

In-Situ Prisen blev uddelt for fjerde gang den 5. marts 2009.


In-Situ Prisen 2009 blev den 5. marts 2009 tildelt Foster

+ Partners som arkitekt og E. Pihl & Søn som entreprenør

for Elefanthuset i Zoo København. Ved prisoverrækkelsen

begrundede arkitekt maa Signe Kongebro, Henning

Larsen Architects, valget således:

Elefanthuset omfatter en række udendørs og indendørs

faciliteter; et stort haveanlæg til elefanterne, et va-

8

rieret stiforløb med udsigtsplatforme til gæsterne, elefantstalde

samt udstillingsrum.

Det er et anlæg med ambitionen om at sammenbinde

Frederiksberg have med Zoologisk have og samtidig

skabe ideelle forhold for elefanterne. Rumligt er der en

stor kontrast mellem haveanlæggets meget ekstroverte

karakter, der med små stiforløb og ramper „indfanger“


de besøgende, for senere at styre gæsterne sikkert,

symmetrisk og centrifugalt gennem de store indvendige

stalde og udstillingsrum med de berømte ovenlyskupler.

Det er et hus med mange forskellige fortællinger, om arternes

møde, om inde og ude, om betonens varierende

stoflighed osv. Et klasseeksempel på en arkitektur, der

sætter rammerne for en stimulerende, inspirerende og

inddragende helhedsoplevelse.

Det overlegne ved elefanthuset er, at oplevelsen fortælles

i et materiale. Den okkerfarvede beton bliver anvendt

på mange måder; stiens belægning, haveanlæggets

mure og kanter, de skulpturelle bundter af søjler,

trapper, ramper, vægge og tripelhøje elementer. Det er

et arkaisk anlæg med en overbevisende sammenblanding

mellem funktion, æstetik og beton.

Sammenhængen mellem den in situ støbte beton

og betonelementerne fungerer fantastisk. Det er som

om, at elefanternes halve meter sandstrøelse forankrer

ideen om betonens mange muligheder og tilstande i

et og samme byggeri. In situ arbejdet er meget smukt

udført i en smal, vandret bræddeforskalling på de udvendige

lodrette flader. Stiernes komplekse geometrier

i det lange rampeforløb er sofistikeret i sin præcision og

mangfoldighed af mønstre i betonens overflade. Det er

anvendelsen af den in situ støbte beton, der med fantasifuld

leg med geometrier, hjørner og overflader i en

stram nøjagtighed, formidler overgangene mellem havens

øvrige anlæg og Elefanthusets indvendige rum. Dét

sammenholdt med funktionen skaber et arkitekturværk

i særklasse.


Priskomiteen bestod af arkitekt maa Signe Kongebro,

Henning Larsen Architects, direktør Ole nørklit

unicon A/S, formand for Dansk Beton Fabriksbetongruppen,

og direktør Michael Støvelbæk, Paschal-Danmark

A/S, formand for Forskallingsgruppen, Materielsektionen,

der lige som Fabriksbetongruppen er en del

af Dansk Byggeri.

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

9


Betonelement-Prisen for

Emaljehaven

„Vinderne af Betonelement-Prisen var tidligere meldt ud,

så det var ingen overraskelse, at prisen på den store

Bæredygtig Beton Konference blev overrakt til de to arkitektfirmaer

Entasis og Creo.

Ved prisoverrækkelsen begrundede dommerkomiteens

talsmand, arkitekt Jørn Langvad maa, blandt andet prisen

således:

Når man anvender etagehøje elementer, kan det

være svært at eliminere det lidt tunge udtryk, som let

kan opstå ved at anvende disse „kæmpemursten“. Samtidig

kan det være svært at begrænse varianterne og en

deraf følgende forøgelse af byggeudgiften.

Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der

er anvendt én hovedvariant – med ét vindueshul. De

passer sådan sammen, at der ved montagen opstår et

mellemrum, som er endnu et vindueshul.

Ved at kombinere ensformigheden med variationen

– ved at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine

dem – er der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur

af høj kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen

Emaljehaven og dermed CREO arkitekter og tegnestuen

Entasis værdige at få tildelt Betonelement-Prisen 2009.

10


Desuden overrakte Jørn Langvad Betonelement-Foreningens

ny utzon-statuette til arkitekt Christian Cold

fra Entasis.

Priskomiteen bestod af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn

Langvad A/S, adm. direktør Kent Martinussen, Dansk

Arkitekturcenter, kunst historiker Bente Scavenius, arkitekt

maa Finn Monies og adm. direktør Claus Bering,

Betonelement A/S.

Læs hele Jørn Langvads begrundelse for Betonelement-Prisen

2009 side 30 og 31.

jbn

Oluf Jørgensen A/S den rette ingeniør

Ved en fejl var der i Betons særnummer fra januar 2007

anført en forkert rådgivende ingeniør i forbindelse med

omtalen af Emaljehaven. Den korrekte rådgivende ingeniør

er Oluf Jørgensen A/S. Beton beklager fejlen.


Arkitekt

med

markante

meninger

Han har sine meninger om beton. Markante meninger, til

tider provokerende og ikke nødvendigvis populære meninger.

Men sådan er det bare med Christian Cold, arkitekt

maa og medindehaver af den mindre, men ligeledes

markante arkitektvirksomhed Entasis, der sammen med

Creo Arkitekter står bag boligbyggeriet Emaljehaven,

som har vundet Betonelement-Prisen 2009. I forbindelsen

med prisoverrækkelsen blev Entasis også hædret

med Betonelement-Foreningens utzon-statuette.

Tag for eksempel de nye muligheder for at udsmykke

beton med mønstre og ornamenter.

„Det er relevant at spørge, hvad designerne egentlig

gør ved vores beton; om de ikke berøver betonen sin

værdighed? For mig er beton et råt og maskulint materiale,

som man i stigende grad feminiserer og pynter

med rokokomønstre og hvad ved jeg“, siger Christian

Cold.

Hellere kontrastfyldt end smukt

„Spørgsmålet er, om det er smukt – og hvor længe det

bliver ved med at være smukt. For mig er det nok vigtigere,

at bygninger er kontrastfulde, end at de er smukke.

Derfor har vi arbejdet så meget med beton i Entasis,

pladsstøbt beton er fx fantastisk til at skabe kontraster

med. Vi prøver heller ikke som mange andre arkitekter

at ophæve tyngdeloven med bygninger, der virker lette

som en fjer. Vi kan bedst lide tunge og rodfæstede bygninger,

der står solidt på jorden“, fortsætter han.

næsten i samme åndedrag erkender Christian Cold,

at Emaljehaven i København nV på den baggrund er lidt

et paradoks. Betonelementernes marmorlignende til-

Betonelement-Prisens priskomite hædrede Entasis ved

arkitekterne Signe og Christian Cold med Utzon-statuetten.

udsmykning og ornamentering af beton er lidt som at give en dreng pigetøj på. Er vi ved

at berøve betonen sin værdighed med en stigende feminisering af det rå og maskuline

materiale, spørger arkitekten Christian Cold – modtager af Betonelement-Foreningens

utzon-statuette.

slag og slebne facader er jo i virkeligheden en forskønnelse

af betonens overflade. Og Emaljehavens facade

mod vejen fremstår faktisk let, fordi vinduerne er i plan

med facaden, og fordi de slebne facader kommer tæt

på glasset spejlende virkning. Til gengæld er kontrasten

stor til gårdsiden med de mange altaner.

Forklaringen ligger i kvarteret. Facaden er opdelt

i forholdsvis små felter, fordi det ældre boligbyggeri i

området har repetition af detaljer som et gennemgående

element. De slebne elementer blev valgt for at

undgå kontrasten mellem vinduernes glas og facadens

beton. Desuden harmonerer de glatte og effektive betonoverflader

godt med, at Emaljehaven er opført på

en tidligere industrigrund, der har været hjemsted for

Glud & Marstrand.

Prioriterer arkitektgerningen

„Samtidig kan vi undgå algevækst og uskøn patinering

på grund af den glatte overflade, som består af 80 procent

natursten“, siger Christian Cold, som lægger vægt

på, at Entasis ikke skal vokse til et stort arkitektfirma,

fordi de to ejere, Christian og Signe Cold, prioriterer arkitektgerningen

ved tegnebordet.

Entasis blev etableret i 1996 og beskæftiger i dag en

halv snes arkitekter. Entasis vandt i 2007 med forslaget

„Vores rum“ den internationale arkitektkonkurrencen

om at definere Carlsberg-områdets kommende identitet

og udvikling. Det har med Christian Colds ord givet

meget stor anerkendelse og ikke mindst beskæftigelse

i de næste 15-20 år.

jbn

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

11


”Vi ser ikke indfarvning af beton som

et problem – det er jo vores speciale”


Krisen eliminerer knaphed

på råvarer til beton

Tilslag, armering, isolering, fibre. Væk er

sidste års knaphed og stigende priser.

Om end det er et meget lille lyspunkt i mørket, har den

faldende byggeaktivitet vendt op og ned på forsyningssituationen,

både når det gælder råvarer til betonproduktion

og levering af fabriksbeton.

„Vi kan igen levere beton fra dag til dag, hvor vi i

en periode i 2007 var oppe på at skulle have tre ugers

bestillingsvarsel“, siger supply chain direktør Kim Fynbo

fra unicon.

Også indkøbene er blevet nemmere. For halvandet

år siden havde unicon vanskeligheder ved at skaffe tilstrækkelige

mængder af blandt andet granit og andre

former for tilslag, og i begyndelsen af 2008 var stålfibre

en mangelvare.

„nu kan vi få alt, vi skal bruge, med kort varsel. Vi

kan også se, at leverandørerne holder igen med prisstigninger.

Der er absolut ingen flaskehalse i dag“, siger

Kim Fynbo, som dog alligevel har svært ved at glæde sig

over situationen.

Direktør Steen M. Krogh fra Kroghs A/S, der leverer

tilslagsmaterialer til betonindustrien, deler bekymringen

og frygter en halvering af virksomhedens leverancer

i forhold til 2007.

„Det hele er gået i stå. Det ser rigtig skidt ud“, siger

han.

Hos elementproducenten Spæncom bekræfter indkøbschef

Jørgen Jakobsen, at det er blevet nemmere at

være indkøber.

Noter

Beton kan være smuk i

Øksnehallen

Designeren Line Kramhøft udstiller sine mange

forskellige bud på fremtidens betonelementer på

udstillingen „Beton kan være smukt“ i Øksnehallen

i København frem til den 25. marts 2009.

Udstillingen præsenterer også en bog med bidrag

fra skribenter og arkitekter.

„Vi oplever bestemt ingen vareknaphed i øjeblikket.

Vi kan få alt, vi har brug for“, siger han.

Det er kun nogle få nogle måneder siden elementproducenterne

havde problemer med at få leveret både

forspændingsstål og armeringsstål. Tidligere har isolering

til sandwichelementer også været en mangelvare.

jbn

Afklaring om udførelse

Dansk Standard har med et tillæg til det danske

anneks til Eurocode 2 afklaret, at det er prEN

13670 for udførelse af betonkonstruktioner, der

skal bruges i stedet for DS 482, som udgik ved

indførelsen af Eurocodes fra årsskiftet. Eurocode

2 henviser ganske vist til ENV 13670, men det er

en tidligere udgave, og derfor skal prEN 13670

anvendes.

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

Betonens

delmaterialer

I dag kan uden vanskeligheder får alt, vi har brug for,

lyder det fra betonbranchen.

13


Meddelelsen om udfasning af lavalkali sulfatbestandig cement skabte

røre i december og januar. Men en kortlægning viser nu, at flere

cementer på markedet kan være en løsning. En beton baseret på svensk

anlägningscement er på vej.

Adskillige øjenbryn røg i vejret rundt omkring hos både

bygherrer og entreprenører, da cement producenten

Aalborg Portland før jul meddelte, at produktionen af

lavalkali sulfatbestandig cement indstilles på grund af

faldende afsætning og den relativt store miljøbelastning

ved produktion af denne type cement.

Ikke mindst hos Vejdirektoratet og i Bane Danmark

blev meddelelsen læst endnu en gang, for netop denne

cement har blandt andet i kraft af Vejdirektoratets AAB

(Almindelige Arbejdsbeskrivelser) været stort set enerådende

til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner

i aggressivt miljø siden 1980’erne.

I Vejdirektoratet landede meddelelsen hos afdelingsingeniør

Jørn Lauridsen, hvor udfordringerne var åbenlyse.

Lavalkali sulfatbestandig cement er foreskrevet af

hensyn til danske vejbroers holdbarhed, så hvad nu?

„Vi valgte som fase 1 meget hurtigt at sætte gang

i en kortlægning af muligheder for at bruge andre ce-

14

menttyper, eventuelt fra vores nabolande. Den kortlægning

har vi fået nu, og den peger på nogle muligheder.

Derfor har vi nu fuld fart på med fase 2, hvor vi

konkret skal beslutte, hvad vi skal gøre“, siger han.

Flere muligheder

Betonens

delmaterialer

Danske broer skal have ny cement

Kortlægningen er udført af civilingeniør Erik Stoklund

Larsen fra COWI, som har mange års erfaring med beton

og betonbroer. Kort fortalt viser den, at der findes

2-3 cementtyper, blandt andet udenlandske, der med

lidt ekstra dokumentation umiddelbart kan erstatte

lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland –

og at endnu flere cementer kan komme i betragtning,

hvis kravet til sulfatbestandighed lempes en smule.

umiddelbart ser det således ikke ud til, at det er

nødvendigt at ændre de danske vejregler.

Blandt andet er den svenske anlägningscement i spil

I kraft af Vejdirektoratets AAB (Almindelige Arbejdsbeskrivelser) har lavalkali sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland

været stort set enerådende til broer, havneanlæg og andre betonkonstruktioner i aggressivt miljø siden 1980erne.


som afløser, og noget tyder på, at der forholdsvis hurtigt

kan komme anlägningscement i betonen til danske

broer.

Således er DK Beton A/S, der fremstiller og leverer

færdigblandet beton fra 21 fabrikker i Danmark, snart

klar til at kunne levere en beton med en anlägningscement

fra Heidelberg Cement.

„Vi er fuld i gang med den nødvendige certificering,

så vi kan dokumentere egenskaberne“, oplyser markedsdirektør

Jacob Bjerre fra DK Beton.

Stadig lille lager

Hos unicon, den største danske leverandør af fabriksbeton,

oplyser supply chain direktør Kim Fynbo, at der

er lavalkali sulfatbestandig cement nok i siloerne til alle

igangværende projekter og de projekter, der er givet

tilbud på med lavalkali sulfatbestandig cement.

Men derefter er det slut, så unicon, der er ejet af

Aalborg Portland, ikke længere tilbyder beton med denne

cementtype.

I stedet tilbydes beton med henholdsvis rapidcement

og hvid cement fra Aalborg Portland.

„Det forventes, at betoner med de alternative cementer

vil kunne sammensættes (evt. med flyveaske),

så de ligner betoner baseret på lavalkali sulfatbestandig

cement med hensyn til styrke, bearbejdelighed og

andre egenskaber“, oplyser Aalborg Portland således

på sin hjemmeside.

CONCRETE CONNECTIONS

TRÆT AF DE FASTE STØTTER?

– med Peikko søjlesko er det slut med afstivning

Fuld indspænding

Robusthedskrav sikres

Sikker montage

Ingen afstivning eller ekstra punktfundamenter

Større ryddelighed på byggepladsen

Sikker forankring under montage uanset temperatur

Danske referencer

Aalborg Portland har

besluttet at udfase

lavalkali sulfatbestandig

cement. Når den sidste

silo er tom, er et slut

med den cement,

der i en årrække har

været foretrukket til

betonkonstruktioner i

aggressivt miljø.

Beton med rapidcement og flyveaske vil ifølge unicons

hjemmeside „næsten altid kan anvendes undtagen

i særligt aggressive, sulfatbelastede miljøer“. Beton

med hvid cement og flyveaske kan „umiddelbart anvendes

i alle miljøklasser“. I begge tilfælde tager unicon

dog det forbehold, at der kan forekomme „helt særlige

miljøer, hvor der skal tages ekstra forholdsregler for at

sikre konstruktionen blivende bestandighed“.

jbn

Download Auto-CAD & Tekla-Blocks på www.peikko.dk

Mød os på

ScandBuild 31/3-2/4

Stand C1-302C

Hestehaven 21 · 5260 Odense S · Tlf. 6611 1065 · Fax 6611 1025 · Email: dk-sales@peikko.com · www.peikko.dk


Cementproducent sætter

klima højt på dagsordenen

Med en ambitiøs klimamålsætning vil

Aalborg Portland bidrage til opfyldelse af

samfundets klimamål. Øget brug af beton

– og dermed cement – er en af vejene til

lavere CO -udledning.

2

Med en ny klimamålsætning melder Aalborg Portland

sig nu ind i den voksende gruppe af virksomheder, der

vil bidrage til at mindske samfundets udledning af CO 2

og derved være med til at modvirke klimaforandringer.

Derfor har Aalborg Portland iværksat en række

udviklingsprojekter, som dels retter sig mod selve cementproduktionen,

dels mod bedre udnyttelse af betons

klimafordele i byggeriet.

„naturligvis gælder det om at reducere CO 2 -udledningen

ved cementproduktion så meget som muligt, og

det er vi godt i gang med. I 2007 sparede vi naturen

for mere end 100.000 tons CO 2 ved brug af alterna-

16

tivt brændsel. Samtidig kan vi reducere fremtidige CO 2 -

udledninger fra bygningsdrift meget ved at blive endnu

bedre til at udnytte betons klimafordele“, siger forskningsdirektør

Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland.

Beton som klimaværktøj

Betonens

delmaterialer

Klimafordelene omfatter betons gode termiske egenskaber,

der reducerer behovet for opvarmning og køling,

hvilket har stor betydning for det samlede energiforbrug

i en bygnings levetid. Hertil kommer stor

holdbarhed og beskedent behov for vedligeholdelse,

der både er godt for penge- og klimaregnskabet.

„Øget brug af beton i byggeriet kan derfor blive et

stærkt værktøj til at nå samfundets klimamål“, siger

Jesper Sand Damtoft.

Det afspejler sig i tre af Aalborg Portlands fire fokusområder:

• Klimavenlige betonprodukter og udførelsesmetoder.

Herunder at fremme god praksis og gode materialer


Aalborg Portlands klimamålsætning

Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber

ved cement og beton for dermed at bidrage til at løse

den globale klimaudfordring.

i byggeriet med udgangspunkt i, at beton kan spare

energi og CO ved såvel opførelse som drift.

2

Betons klimafordele i driften af bygninger. Herunder

blandt andet effektiv udnyttelse af betons evne til

at stabilisere temperaturer og dermed reducere forbruget

af energi.

• Udvikling og dokumentation af betons klimafordele

set over hele livsforløbet. Eksempelvis fremme af

genbrugsmetoder, der styrker betonens evne til at

opsuge CO .

„I 2007 blev sparede vi naturen for mere end 100.000

2

tons CO ved brug af alternativt brændsel, siger

2

forskningsdirektør Jesper Sand Damtoft fra Aalborg

Mindre udledning fra produktion

Portland.

Det fjerde fokusområde for klimaindsatsen er at reducere

produktionens udledning af CO .

ningen af CO fra cementproduktionen med 30 procent.

2 2

Cementproduktionen i Aalborg står i dag for cirka Det skal ske ved at øge brugen af biomasse og gen-

fire procent af den samlede danske udledning af CO . brugsmaterialer i cementproduktionen samt ved at ud-

2

Det skyldes dels energiforbruget ved cementproduktion, vikle nye cementtyper, der kan fremstilles med lavere

dels at de kemiske processer, der ved brænding omdan- CO -udledning.

2

ner kalk og ler til cement, uundgåeligt frigiver CO . 2

Aalborg Portlands mål er på sigt at reducere udled-

jbn

annonce Dansk Beton:Layout 1 22-10-2008 10:13 Side 1

Zero Energy System - den nyeste teknologi

til betonelementindustrien, der giver

en optimal balance mellem kvalitet, økonomi

og miljømæssige betragtninger.

Den fremskynder produktionen af betonelementer

Den minimerer energibehovet

Den forbedrer sundheds- og sikkerhedsforholdene i

produktionsprocessen

ZES er baseret på en kombination af tilsætningsstoffet Glenium

ACE og teknologien med Rheodynamisk beton.

BASF Construction

Chemicals Denmark A/S

Hallandsvej 1

6230 Rødekro

Tlf. 74 66 15 11

www.basf-cc.dk

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

17


I Storbritannien bruges masser af bundaske som let tilslag

ved produktion af bloksten. Billedet viser blokproduktion

på en betonvarefabrik uden for Edinburgh.

Bundaske overvejes som

nyt tilslag til letbeton

Engelske virksomheder køber i dag bundaske fra danske kraftværker til brug i bloksten.

nu undersøger Vattenfall og DOnG Energy mulighederne for at styrke bæredygtigheden

ved at bruge bundasken i Danmark.

Måske skal den danske betonbranche have et nyt, let

tilslagsmateriale til rådighed. Dong Energy og Vattenfall

er i det mindste gået sammen om at se nærmere på

muligheden for at anvende såkaldt bundaske fra kraftværkerne

ved produktion af letklinkerbeton.

Bag overvejelserne ligger et ønske om endnu større

bæredygtighed med udgangspunkt i det ny, europæiske

affaldsrammedirektiv, som lægger vægt på lokal

anvendelse af „affald“, der ikke kan hverken undgås eller

genbruges direkte i produktionen.

Tidligere blev den danske bundaske anvendt ved

etablering af fx parkeringspladser og stier. Men risikoen

for udvaskning satte en stopper for det. Siden er

bundasken blevet sendt til England, hvor den bruges

ved produktion af bloksten.

„Miljømæssigt er det naturligvis ikke optimalt at

transportere bundasken til andre lande, hvis den kan

bruges herhjemme og derved spare naturressourcer“,

siger nicolai Bech fra Vattenfall Denmark A/S – og oplyser,

at de to energiselskaber taler med „en dansk virksomhed

i byggevarebranchen“ om mulighederne.

18

Betonens

delmaterialer

Bundaske stammer fra kulfyrede kraftværker og består

af smeltede mineraler, der findes i kullet. Kemisk

set er bundaske det samme som flyveaske, men den

fysiske struktur er meget anderledes. Bundasken stammer

fra askepartikler, der sætter sig som belægninger

på kedlens indvendige sider. Med mellemrum blæses

disse belægninger væk, så de falder ned i et vandkar

i bunden af kedlen, hvor der sker en bratkøling, som

splinter og knuser den lavaagtige aske.

„Fysisk minder bundaske meget om sædvanlige letklinker

til beton“, siger nicolai Bech.

I første omgang er DOnG Energy og Vattenfall gået

i gang med at undersøge, hvordan bundasken harmonerer

med standarden DS/En 13055 for lette tilslag til

beton, mørtel og injektionsmørtel. Desuden er det planen

at undersøge, om bundasken eventuelt skulle have

egenskaber, der kan påvirke betonkvaliteten positivt.

jbn


Noter

Åbent møde i Nanocem

Nanocem holder sit femte åbne møde i Leeds,

England, torsdag den 28. april 2009. Nanocem

er et netværk bestående af forskere og

industrideltagere, der alle interesserer sig for

grundlæggende forskning i cement og beton på

nanoskala. Se mere på www.nanocem.org.

1.000.000 m 2 bæredygtigt

byggeri

Aserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at

realisere sin drøm om Centralasiens første CO 2 -

neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har

udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og

den kan blive en model for bæredygtig byudvikling

fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske

Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad

Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske

1.000.000 m 2 bæredygtigt byggeri designet som

Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til

at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner

og privat beboelse. I sammenhæng kommer de

syv bjerge til at forme en skyline, som naturligt

reflekterer landets topografi.

KROGHS A/S,

Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk

Til renovering eller nybygning af

betonkonstruktioner:

Plastiskbeton

Pumpebeton

Flydebeton (SCC)

Understøbningsbeton

Sammenstøbningsbeton

Katodisk beskyttelsesbeton

Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)

Certifi cerede tilslagsmaterialer:

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)

Strandsten (Klasse M)

Bakkesten (Klasse P og M)

Vasket betonsand (Klasse A og E)

Tørharpet betonsand (Klasse P)

Maxit bliver til Weber

1. januar 2009 skiftede maxit a.s navn til Saint-

Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive

markedsført under navnet Weber. Overgangen

kommer til at foregå gradvist, idet virksomheden

i en periode både vil sælge produkter med maxitnavnet

og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog

langsomt forsvinde, efterhånden som emballagen

udløber.

Pihl bygger kulturværft

Helsingør Kommune og E. Pihl & Søn har

skrevet kontrakt på de to storentrepriser

råhus og komplettering – som Pihl har vundet i

forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på

kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den

gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og

landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal

stå færdig i 2010.

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler

Lodrette fuger udstøbt uden forskalling

v.h.a. fugemaskiner.

Vandrette fuger under elementer.

Lodrette sammenstøbninger i

form.

Sammenlimning af letbetonelementer.

Spartling af betonelementer.

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

19


Noter

Åbent møde i Nanocem

Nanocem holder sit femte åbne møde i Leeds,

England, torsdag den 28. april 2009. Nanocem

er et netværk bestående af forskere og

industrideltagere, der alle interesserer sig for

grundlæggende forskning i cement og beton på

nanoskala. Se mere på www.nanocem.org.

1.000.000 m 2 bæredygtigt

byggeri

Aserbajdsjan har valgt dansk ekspertise for at

realisere sin drøm om Centralasiens første CO 2 -

neutrale masterplan. BIG Architects og Rambøll har

udarbejdet masterplanen for Zira Zero Island, og

den kan blive en model for bæredygtig byudvikling

fremover. Zira Zero Island ligger i det Kaspiske

Hav uden for den aserbajdsjanske hovedstad

Baku. Masterplanen for øen rummer astronomiske

1.000.000 m 2 bæredygtigt byggeri designet som

Aserbajdsjans syv bjerge. De syv bjerge kommer til

at rumme erhvervsbyggeri, offentlige funktioner

og privat beboelse. I sammenhæng kommer de

syv bjerge til at forme en skyline, som naturligt

reflekterer landets topografi.

KROGHS A/S,

Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk

Til renovering eller nybygning af

betonkonstruktioner:

Plastiskbeton

Pumpebeton

Flydebeton (SCC)

Understøbningsbeton

Sammenstøbningsbeton

Katodisk beskyttelsesbeton

Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)

Certifi cerede tilslagsmaterialer:

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)

Strandsten (Klasse M)

Bakkesten (Klasse P og M)

Vasket betonsand (Klasse A og E)

Tørharpet betonsand (Klasse P)

Maxit bliver til Weber

1. januar 2009 skiftede maxit a.s navn til Saint-

Gobain Weber A/S. Fremover vil produkterne blive

markedsført under navnet Weber. Overgangen

kommer til at foregå gradvist, idet virksomheden

i en periode både vil sælge produkter med maxitnavnet

og med Weber-navnet. Maxit-navnet vil dog

langsomt forsvinde, efterhånden som emballagen

udløber.

Pihl bygger kulturværft

Helsingør Kommune og E. Pihl & Søn har

skrevet kontrakt på de to storentrepriser

råhus og komplettering – som Pihl har vundet i

forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på

kommunens nye kulturcenter Kulturværftet på den

gamle værftsgrund i Helsingør Havn. Arkitekt og

landskabsarkitekt er aart a/s. Kulturværftet skal

stå færdig i 2010.

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler

Lodrette fuger udstøbt uden forskalling

v.h.a. fugemaskiner.

Vandrette fuger under elementer.

Lodrette sammenstøbninger i

form.

Sammenlimning af letbetonelementer.

Spartling af betonelementer.

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

19


Tysk cementproducent

mener det seriøst i Danmark

Dyckerhoff AG leverer cement i Danmark til såvel

fabriksbeton som produktion af betonelementer.

Og det vil virksomheden blive ved med.

Den tyske cementproducent Dyckerhoff AG vil være en

fast aktør på det danske cementmarked. I det seneste

par år har virksomheden arbejdet sig ind på markedet

med et koncept baseret på silocontainere, der først køres

på jernbane og dernæst på lastbil fra stationen til

kunden.

„Vores mål er at levere 100.000 tons grå cement til

det danske marked om året. Vi har investeret i de særlige

containere til logistiksystemet udelukkende til det

danske marked, hvilket understreger, at vi er en seriøs

leverandør, der ønsker at forblive på markedet“, oplyser

Dyckerhoffs eksportchef, dr. Heiko Plack.

Til sammenligning bruges der i alt cirka 1,5 mio. ton

grå og hvid cement i Danmark om året.

Dyckerhoff AG fremstiller cement på 23 fabrikker fra

Rusland til uSA med en samlet kapacitet på 20 millioner

ton årligt. Den samlede produktion var i 2007 på 17,5

mio. tons cement. Den samlede omsætning var cirka 13

mia. kroner. Dyckerhoff AG blev etableret i 1864 og er i

dag ejet af den italienske koncern Buzzi unicem.

Dyckerhoff har syv cementfabrikker med en samlet

produktionskapacitet på syv millioner ton årligt i

Tyskland. Cementen til Danmark fremstilles i Deuna,

hvorfra silocontainerne køres med toget til Fredericia.

Aftagerne befinder sig primært i Jylland. Afhængigt af

markedets udvikling overvejer virksomheden, om der

skal etableres andre terminaler i Danmark.

Dyckerhoffs danske kunder er både producenter af

fabriksbeton og elementvirksomheder. Heiko Plack ønsker

ikke at give flere oplysninger om kunderne, som

typisk både bruger dansk og tyske cement.

Dipl.-ing. Thomas Deuse fra Dyckerhoff A/G oplyser,

at Dyckerhoffs cement fra Deuna-fabrikken er baseret

på klinker med høj reaktivitet og har en deraf følgende

høj styrke. Til det danske marked producerer virksomheden

en særlig CEM I 52,5 n med høj tidlig styrke og

lavt alkaliindhold til såvel fabriksbeton som elementproduktion.

De reaktive klinker indgår også i Dyckerhoffs

CEM II/A-S 42,5 R, som ifølge Thomas Deuse nedsætter

risikoen for kalkudblomstring ved produktion af

belægningssten.

Danmark er også interessant for Dyckerhoff, fordi

den danske betonbranche har en tradition for at bruge

mikrosilica til at opnå en stærk og tæt beton.

„Vi har udviklet en ultrafin cement, nanodur, der

kan give de samme eller endnu bedre betonegenskaber

uden tilsætning af mikrosilica“, siger Thomas Deuse.

Dyckerhoff har i øvrigt i over 50 år har fremstillet

cementen Sulfadur, der er en cement med lavt alkaliindhold

og høj sulfatbestandighed – og dermed muligvis

et alternativ til den danske lavalkali sulfatbestandige

cement, der nu udfases.

jbn

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

Betonens

delmaterialer

Cementen sendes i transportsiloer fra Tyskland til

Danmark med jernbane og bil.

21


Ny publikation gør

det enklere at

foreskrive armering

Kravene i Eurocode 2 og armeringsstandarderne hænger mildest talt

dårligt sammen. Det råder DS/InF 165 nu bod på til gavn for såvel

projekterende ingeniører som leverandører af armering.

En ny publikation fra Dansk Standard skal nu råde bod

på en række af de vanskeligheder, som projekterende

ingeniører og leverandører af armeringsstål oplever ved

brug af Eurocode 2 for betonkonstruktioner og produktstandarderne

for armering.

Publikationen hedder DS/InF 165 – Armeringsstål til

betonkonstruktioner – Identifikation og klassificering

iht. DS/En 10080 og DS/En 10138. Betegnelsen InF

fortæller, at der er tale om rendyrket information. Publikationen

er hverken en standard eller en del af byggelovgivningen.

Til gengæld indeholder InF’en en sammenskrivning

af alle de krav, som henholdsvis Eurocode 2 og armeringsstandarderne

stiller. Dermed er de forskellige – og

forskelligt formulerede – krav samlet i ét kravsæt i ét

dokument, som gør det nemmere at finde ud af, hvad

kravene til armering i beton konstruktioner egentlig er.

„Vores formål er at gøre kommunikationen mellem

parterne nemmere“, siger kompetencechef Bent Feddersen

fra Rambøll, som er formand for Dansk Standards

udvalg S-1992 Betonkonstruktioner.

Eurocode en udfordring

Baggrunden for problemerne på området er den europæiske

betonnorm, Eurocode 2, som sammen med sit

danske anneks nu er den eneste gyldige konstruktionsnorm

for betonkonstruktioner i Danmark. Som sådan er

Eurocode 2 en del af den danske byggelovgivning.

Bent Feddersen lægger ikke skjul på, at brugen af

Eurocode 2 er noget af en udfordring. Ikke mindst når

det gælder krav til såvel slap som forspændt armering,

22

Betonens

delmaterialer

hvor Eurocoden ikke er i overensstemmelse med de

europæiske produktstandarder på området, som er DS/

En 10080 for slap armering og den endnu ikke endeligt

godkendte DS/En 10138 for forspændt armering.

„Vi har lavet informationen, fordi det er meget svært

at finde ud af kravene til armering. På den måde har vi

gjort arbejdet en gang for alle til glæde for såvel projekterende

som leverandører“, siger han.

Vanskelighederne udspringer af, at der teknisk set

ikke er sammenhæng mellem Eurocode 2 og produktstandarderne.

Dokumenterne opererer med forskellige

betegnelser for de samme egenskaber, og de fastlægger

karakteristiske værdier for armeringsstål på forskellig

måde.

„Eurocode 2 er byggelovgivning, så de krav skal man

overholde, hvis man vil overholde loven. Men normens

krav er ret svære at forstå, og beklageligvis fortæller

produktstandarderne ikke noget om, hvordan man i

praksis opfylder dem. Man kan ikke uden videre bruge

de oplysninger, som ifølge produktstandarden skal deklareres,

til at vise, at lovgivningens krav er overholdt.

Eller sagt på en anden måde: Armering kan sagtens

være i overensstemmelse med produktstandarden –

uden at armeringen af den grund er tilladt at anvende i

en dansk bygning“, forklarer Bent Feddersen.

Den mangel på sammenhæng råder den ny publikation

bod på. Det sker blandt andet på baggrund af

en undersøgelse, udført af professor John Dalsgaard

Sørensen fra Aalborg universitet, der har sammenlignet

de principper, som ifølge henholdsvis Eurocode 2

og DS/En 10080 bruges til at fastlægge karakteristiske

værdier.


DS/INF 165 gør det nemmere at finde ud af, hvad kravene

til armering i beton konstruktioner egentlig er.

Det viste sig, at heldet var med betonfolket.

„undersøgelsen viste, at de karakteristiske værdier

for armeringens egenskaber, som de fremgår af produktstandarden,

kan anvendes i Eurocode 2, fordi de

faktisk er en smule til den sikre side“, oplyser Bent Feddersen

Ny standardarmeringer

Den ny DS/InF 165 definerer også fire typer af standardarmering,

n, K, Y og Z, som tilsammen dækker næsten

alle anvendelser. Dermed kan den projekterende

ingeniør foreskrive en standardarmering med veldefinerede

krav, som armeringsleverandøren kender. Den

simple angivelse er fx: „Y iht. DS/InF 165“.

Det er endnu et lille skridt på vejen mod et velfungerende

og sammenhængende system, som de tidligere

danske normer og standarder var.

„Der vil gå lang tid, før der er rettet op på alle svaghederne,

så det europæiske systemet bliver konsistent.

Det er en meget stor opgave, der sagtens kan tage 20

år“, siger Bent Feddersen.

Alligevel er han overbevist om, at de fælleseuropæiske

byggeregler er en meget stor fordel. Ikke mindst

for et lille land med en stærk rådgivningssektor som

Danmark, der nu nemmere får adgang til det europæiske

marked.

Bl.a. Dansk Beton har ydet økonomisk støtte til udarbejdelsen

af DS/InF 165.

jbn

Nem rengøring betyder større

effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,

der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robust

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års

garanti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20

DK-8600 Silkeborg

Fax: +45 86 84 53 77

Tlf.: +45 86 84 62 55

E-mail: haarup@haarup.dk

Web: www.haarup.dk

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

23


Mindre kulør på betonkonstruktioner fremover

Er du til fest og farver, når det gælder beton? Så bliver

verden nok lidt mere kedelig fremover, for meget tyder

på, at mulighederne for at arbejde med farvet beton

indskrænkes – i det mindste, når det gælder elementer

og pladsstøbt beton med stålarmering.

Baggrunden er, at farvepigmenter til beton skal CEmærkes

efter produktstandarden DS/En 12878 – og

samtidig klassificeres som enten kategori A eller kategori

B. Klasse A er farvepigmenter til uarmeret og plastfiberarmeret

beton. Klasse B er farvepigmenter til brug

i beton med stålarmering. De to klasser er indført for

at sikre, at farvepigmenterne ikke fører til skader på

armeringen.

Så vidt er alt godt. Men det er blevet svært at være

pigmentproducent, hvis man vil overholde kravene til

farvepigmenter i klasse B. Produktions- og kvalitetskontrollen

er meget omfattende. Således skal hver batch i

produktionen testes for en lang række egenskaber og

overholde værdier, der er fastsat i standarden.

„Det er meget omfattende og hyppige prøvninger

med forholdsvis skrappe acceptkriterier. Det fordyrer

produktionen væsentligt. I nogle tilfælde vil det desuden

være umuligt at producere klasse A og klasse B på

den samme produktionslinje“, siger ingeniør Tetina Rix

24

Så meget skal pigmenter til beton prøves

CE-mærkning af farvepigmenter til brug i beton forudsætter

prøvning af:

· Afbindingstid

· Trykstyrke

· Sammensætning: Hovedingredienser, vandopløselige

dele, chloridindhold (opløseligt

og totalt)

· Glødetab

· Relativ farvestyrke

· pH-værdi

· Farvesammenligning med standardpigment

I Sverige er de glade for

lyseblå broer. Denne viser

sig dog – ved et nærmere

studium – at være malet.

Betonens

delmaterialer

fra BASF Construction Chemicals Denmark A/S. „Derfor

er udvalget på markedet af farver til brug i armeret beton

ganske beskedent. Måske kan man købe 5-6 klasse

B farver, hvor der er over 30 i klasse A“.

I klasse A er kravene betydeligt mere lempelige. Her

kan producenten selv vælge de grænseværdier, der skal

overholdes, når blot de deklareres på den foreskrevne

måde – og prøvning skal kun ske hvert andet år. Til gengæld

kan pigmenterne så kun anvendes i uarmeret beton

som fx belægningssten.

For danske betonproducenter er det derfor vigtigt

at nærlæse CE-mærket, hvoraf farvepigmenternes klasse

fremgår. Ellers er der stor risiko for uforvarende at

anvende ulovlige farvepigmenter i armeret beton.

„Forskellen på klasse A og klasse B kommer ofte som

en overraskelse, når vi taler med beton producenterne.

Titanhvid kan fx være et problem, da det normalt fremstilles

i Kina, hvor standarden ikke gælder og typisk

heller ikke er kendt. Vi har endnu kun set titanhvid i

kategori A til uarmeret beton“, siger Tetina Rix, der

kalder DS/En 12878 for verdens „måske mest ukendte

standard“, selv om den faktisk er så gammel, at anden

udgave udkom i 2005.

jbn

Desuden skal det deklareres, at

· produktet er alkali-stabilt

· produktet er vejrbestandigt

· produktet er termisk stabilt

For pigmenter i klasse B til armeret beton skal prøvningerne

gennemføres for hver batch. Standarden

DS/EN 12878 indeholder forholdsvis skrappe acceptkriterier.

For pigmenter i klasse A skal prøvning kun ske

hvert andet år. Desuden kan producenten selv vælge

acceptkriterierne, som skal fremgå af CE-mærket.


Betoncenter vil optimere

betons energimæssige fordele

Det kommende EnergyFlexHouse skaber ny muligheder

for at dokumentere betons energimæssige egenskaber

og muligheder. Byggeriet står efter planen færdigt på

Teknologisk Institut til maj. De første forsøg med beton

er allerede planlagt og indarbejdet i bygningernes betongulve.

Et af betongulvene i EnergyFlexHouse er således

udstøbt med såkaldt PCM-beton. Det er en beton med

mikroskopiske partikler, der indeholder en voks, som

skifter fase fra fast til flydende form ved en hensigtsmæssig

temperatur. Deraf navnet PCM, som står for

Phase Change Materials.

Den anvendte beton indeholder fem vægtprocent

(13 volumenprocent) PCM. Det øger betonens evne til

at oplagre varme – og dermed virke kølende om dagen

og varmende om natten – markant. Men potentialet i

PCM-beton er aldrig dokumenteret under praktiske forhold.

„Den dokumentation er vi nu tættere på at kunne

frembringe. Jeg ser i det hele taget store muligheder

for energigevinster i bygninger ved at optimere betons

termiske egenskaber. Også fordi der er tale om enkle

og passive løsninger, som ikke kræver omfattende

overvågning og styring for at virke i hele bygningens

levetid“, siger teamleder Magne Hansen fra Teknologisk

Instituts Betoncenter.

Potentiale skal udnyttes

Støbearbejdet har dog allerede peget på en udfordring

ved PCM-beton, som viste sig at være overordentlig

svær at arbejde med på grund af en sej konsistens.

Derfor arbejder Betoncentret nu på at igangsætte et

projekt, der skal udvikle en selvkompakterende PCMbeton.

Analyser har samtidig vist, at der kan opnås yderligere

besparelser ved en mere effektiv varmelagring

i beton. I bygningskonstruktioner med godstykkelser

på over 50 mm sker der kun i lille grad termisk lagring

i dybden. F.eks. udnyttes kun omkring 40 procent af

EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut

er allerede før indvielsen med til at skaffe

ny betonviden

Gulvet er udstøbt med PCM-beton, der viste sig at være svær at arbejde med. Vi

arbejder derfor nu på at etablere et projekt til udvikling af en selvkompakterende

PCM-beton, oplyser teamleder Magne Hansen fra Teknologisk Instituts Betoncenter.

varmekapaciteten i en 100 mm tyk bagstøbning i en

sandwichkonstruktion. Til sammenligning er tallet 86

procent, hvis bagstøbningen er 25 mm tyk.

„Her ligger der et uudnyttet potentiale, som man

fx kan udnytte med termoaktive betonkonstruktioner,

der har indstøbte pexrør til at forbedre de termiske lagringsegenskaber.

Det er et område, som vi også vil arbejde

med“, siger Magne Hansen.

Beton med større overflade

En anden måde at forbedre betons termiske lagringsegenskaber

på er specielle overfladestrukturer, som

øger overfladearealet. Sådanne optimerede strukturer

kan fremstilles ved anvendelse af robotfremstillet forskalling

fra det højteknologiske betonlaboratorium.

Endelig er udtørring af betongulve på programmet i

EnergyFlexHouse, hvor der er der udstøbt betongulve

med forskellige udtørringsegenskaber og med indstøbte

fugtsensorer til at dokumentere udtørringsforløbene.

Fugtsensorerne kommer fra innovations konsortiet

SensoByg, som Betoncentret står i spidsen for. Formålet

er blandt andet at dokumentere de praktiske fordele

ved at anvende selvudtørrende beton, som minimerer

eller overflødiggør energi krævende aktiv udtørring.

Indstøbte sensorer skal følge betongulvenes udtørring.

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

jbn

25


Tre broer er ingen hindring

Fra Sønderjylland til Skåne: Tinglev

Elementfabrik A/S leverer elementer til

P-hus i Malmø

Et tæt samarbejde med nCC i Danmark har nu ført til, at

Tinglev Elementfabrik A/S på trods af afstanden også

har fået nCC Construction Sverige AB som kunde.

Projektet er et parkeringshus i Malmø, som opføres

af nCC Property S AB.

Tinglev Elementfabrik leverer 4.000 kvadratmeter

vægelementer, 15.000 kvadratmeter huldæk, 1.000

tons bjælker og 600 tons søjler til byggeriet.

„Vi har i flere år har et godt samarbejde med nCC

i Danmark. Derfor mente vi, at der kunne være basis

for et samarbejde på den anden side af sundet. Vi

tog kontakt til nCC i Sverige, hvorpå der blev afholdt

en række møder i Sverige, som endte op med en kontrakt

på projektet i Malmø“, oplyser divisionschef Per

Henrik C. Pedersen fra Tinglev Elementfabrik, som

Noter

Nyttig viden om Eurocode 2

26

En ny bog om dimensionering af betonkonstruktioner

efter Eurocode 2 indeholder meget nyttig

viden til såvel ingeniørstuderende som teknikere

og ingeniører. Forfatter er lic.techn Bjarne Chr.

Jensen, ingeniørdocent emeritus ved Institut for

Industri og Byggeri på Syddansk Universitet – og

blandt de mest kyndige eksperter i Europa, når

det kommer til Eurocodes.

Bogen behandler de centrale emner som bøjning

med normalkraft og forskydning, vridning, søjler,

støbeskel, gennemlokning, snitkraftbestemmelse

i kontinuerte bjælker og plader, gitteranalogi og

stringerberegninger.

Bogen er primært skrevet som en lærebog til

ingeniøruddannelserne, men Bjarne Chr. Jensen

mærker tydeligt, at branchen også efterspørger

informationer om de nye regler.

Bogen med titlen „Betonkonstruktioner efter

DS/EN 1992-1-1“ er udgivet af Nyt Teknisk Forlag,

hvor marketingkoordinator Søren W. Bertelsen

oplyser, at der også er en revideret udgave

Teknisk Ståbi på vej. Den ny udgave er baseret på

Eurocodes, som siden nytår har været grundlag for

design af bygningskonstruktioner i Danmark.

Nyt Teknisk Forlag forventer, at den reviderede

udgave af Teknisk Ståbi kommer i handlen i april

2009.

ikke er ukendt med at levere betonelementer til udlandet.

Virksomheden har således tidligere leveret til både

Tyskland, England, norge, Færøerne og Grønland.

Danske

betonelementer

fra Sønderjylland

bruges nu til et

parkeringshus i

Malmø.

Masser af information

Som vintergækkerne skyder frem om foråret, vælter

det også frem med information fra Dansk Beton til

det danske betonfolk. Ud over BIH's hæfte nummer

10 om energieffektive boliger med helvægge og dæk

af letbeton, som blev omtalt i Beton 4/08, er der her

hele fem publikationer at se nærmere på.

Det er:

• Fugekonstruktion – betonsten og -fliser, der informerer

om korrekt udførelse af fuger mellem

betonsten og -fliser. Publikationen er udgivet af

Belægningsgruppen. 4 sider.

• Pladevibrator – vælg den rette pladevibrator, der ligeledes

er udgivet af Belægningsgruppen. 4 sider.

• Letklinkerblokke – Overfladebehandling. En publikation

på 36 sider om såvel indvendig som udvendig

overfladebehandling med både puds og

maling. Udgivet af Blokgruppen.

• Minimum 100 års levetid for betonafløbssystemer.

Temablad fra maj 2008, udgivet af Afløbsgruppen.

Betonbelægninger – udførelse af belægninger,

trapper og støttemure. En lommevenlig publikation

på 36 sider, lige til at tage med på arbejde.

Udgivet af Belægningsgruppen.

Informationsmateriale og temablade kan rekvireres

via www.danskbeton.dk.

jbn


Uddannelse af elementmontører

er en succes

EXPAns uddannelse af elementmontører

giver gode resultater, viser evaluering

EXPAns basisuddannelse for elementmontører fungerer

så godt, at virksomheden trods lavkonjunkturen

snart sætter det fjerde hold på skolebænken.

uddannelsen blev etableret i 2006 i samarbejde

med VIA university College i Horsens for at sikre EX-

PAn kompetente montører. Deltagerne ansættes som

montør-trainees fra det øjeblik, de begynder på uddannelsen,

og de får løn i hele uddannelsesforløbet, som

varer 20 uger og veksler mellem skole og praktik.

„Basisuddannelsen har vist sig attraktiv for deltagerne.

Samtidig giver trainee-modellen gode resultater.

Det er senest bekræftet i en positiv evaluering af uddannelsen

fra Byggeriets uddannelser“, siger montagechef

Lena Heldbo fra EXPAn.

Bedre end sidemandsoplæring

Evalueringen peger blandt andet på, at Basisuddannelsen

fungerer bedre end den sidemandsoplæring, der ellers

ofte anvendes i byggeriet. Samtidig betyder det tætte

samarbejde mellem skole og virksomhed, at deltagerne

ser de teoretiske fag som meget relevante for arbejdet.

Sikkerhed, kvalitet og montageproces er i fokus – i

nævnte rækkefølge. Det sker ud fra en formodning om,

at hvis sikkerhed og kvalitet er i orden, så skal processen

nok komme.

Basisuddannelsen omfatter introduktion til sikkerhed,

værnemidler, nivellering, afsætning og projektforståelse,

arbejde med epoxy, kommunikation og samarbejde, førstehjælp,

montageteknik, kvalitetsstyring, arbejdsmiljø

og ergonomi, anhugning og kommunikation med kranen.

uddannelsen afsluttes med en montørprøve.

Alle nyansatte montører kommer gennem Basisuddannelsen.

Virksomhedens etablerede montører kan

også deltage, når der er plads på holdene.

Kurser til etablerede

Desuden tilbyder EXPAn de etablerede montører en

lang række kurser, der kan supplere deres kompetencer.

„Det kan fx være kurser i arbejdsmiljø. Vi vil gerne

have, at der på hver eneste byggeplads er mindst en

montør, der har uddannelse som sikkerhedsrepræsentant“,

siger Lena Heldbo.

EXPAN har stået for montage af 4.500 kvadratmeter

efterspændte betonelementer til Queens Corner i Herning

for KPC-Byg.

EXPAn har med 75 montører Danmarks største

montagekapacitet, som også er til rådighed for montage

af elementer fra andre producenter. Alle montører

er omfattet af virksomhedens uddannelsessystem. Behov

for og ønsker om nye kompetencer drøftes på de

årlige medarbejderudviklingssamtaler.

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

jbn

27


Helvægge og dæk af letbeton gør det muligt at realisere bygherrens og arkitektens visioner – rationelt,

hurtigt og økonomisk forsvarligt. Læs mere om fire spændende og meget forskellige byggerier, der alle

drager nytte af letbetonens fordele.

Smukt, individuelt og solidt byggeri

er efterspurgt af de fleste bygherrer.

Helvægge og dæk af letbeton er derfor

et godt valg, som giver arkitektonisk

og konstruktionsmæssig frihed til

at skabe spændende, bæredygtigt og

rationelt byggeri med kort byggetid og

god økonomi.

Danske arkitekter er glade for letbeton,

som gør det muligt at skabe smukke

og spændende bygninger – med vished

for, at råhusets stabilitet og styrke,

brandegenskaber, lydisolering og

energibehov er optimale.

Tilbygningerne af letbeton i baggrunden kommer til at harmonere

godt med Kokkedal Slot og den tilhørende staldbygning.

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Letbeton

– frihed til arkitekten

Arkitekten kan frit vælge mellem en

lang række facadematerialer for at

opnå netop det ønskede udtryk. Uden

at gå på kompromis med styrke, sikkerhed

og varmeregning. For konstruktionen

er i orden ved valg af letbetonelementer,

der altid skræddersys til

det konkrete byggeri af kompetente

teknikere.

Letbetonelementer er støbt af beton

med et indhold af letklinker, som er

fremstillet af brændt ler. Elementer af

letbeton kombineres nemt med elementer

af „tungere“ beton for at op­

timere bygningens konstruktion både

med hensyn til styrke og stabilitet.

De følgende byggerier demonstrerer på

bedste vis de arkitektoniske frihedsgrader

og muligheder ved brug af letbeton.

Smukt og spændende byggeri

med stor æstetisk værdi – og samtidig

i teknisk topklasse. Bedre bliver det

næppe.

Nye værelser på det gamle slot

Efter mange års tilløb er der nu kommet

gang i projektet med at redde

Kokkedal Slot nord for København fra

Fuglsang Næs er opført med en kombination af letbeton- og betonelementer.

CEBRA a/s har til fulde udnyttet elementernes frihed til at

skabe en spændende facade.


Liebhaverboliger i letbeton på Strandvejen i Klampenborg, tegnet af

arkitekt Lars Gitz. Opført i 2005 af Th. Falk-Rønne A/S som bygherre,

www.falkronne.dk.

forfald. Kjær & Lassen A/S ejer slottet

og står for hele renoveringen af

de gamle bygninger, der med kommunens

og fredningsmyndighedernes

godkendelse ombygges til hotel og

konference center.

Samtidig opføres to nye bygninger med

brug af letbeton. Bygningerne bliver

opført, så de i geometri og materialevalg

nærmest fremtræder identisk

med en eksisterende sidebygning. Det

sikrer, at Kokkedal Slot bevarer sit oprindelige

udtryk.

Flotte facader på Fuglsang Næs

Elementer af letbeton giver også frihed

til at bygge i højden. Det er fem punkthuse

med i alt 25 eksklusive ejerboliger

ved Fuglsang Sø i Herning et bevis på.

Husene er opført af M2.

CEBRA a/s har designet bygningerne

efter udsigten og solens gang – og til

fulde udnyttet letbetonens fleksibilitet

ved at arbejde i tre etager, med skrå

vægge og spændende vinduesplaceringer,

der både giver gode lysforhold

inde og skaber facader med et fantastisk,

friskt og anderledes udtryk.

Liebhaveri i Klampenborg

Det er en arkitektonisk udfordring at

bygge nyt i Bellevue lige ved Arne Jakobsens

mange byggerier såsom Atriumhusene

og Bellevuekrogen.

Arkitekt Lars Gitz har taget udfor­

dringen op og tegnet to kædevillaer

på Strandvejen i Klampenborg med

udsigt over Øresund. Bygherren er

Th. Falk­Rønne A/S, der har realiseret

det smukke byggeri med brug af

letbeton elementer – hvad moderni­

sten og funktionalisten Arne Jacobsen

sikkert også ville have gjort i sin tid.

Højt til loftet i Mårslet

Kip House er det klassiske saddeltagshus

i en ny fortolkning fra arkitektfirmaet

3XN. Det arkitektoniske udtryk er

enkelt. Taget giver huset en skarp profil

udadtil og skaber en imponerende

effekt med højt til loftet inden døre.

De skulpturelle former og spændende

bygningslinjer er realiseret ved hjælp af

letbeton­ og betonelementer, der giver

arkitekten den fulde valgfrihed, når det

gælder facadematerialer. I Kip House er

de udvendige vægoverflader pudsede

eller beklædt med sortmalet træ, mens

taget er belagt med sort tagpap.

Letbetonelementgruppen – BIH

Letbeton- og betonelementer har givet 3XN frihed til at bruge lette

facadematerialer til at opnå det ønskede udtryk på Kip House.

Letbetonelementgruppen – BIH

SEKRETARIAT

Dansk Beton

Letbetonelementgruppen – BIH

Postboks 2125

1015 København K

Telefon 72 16 00 00

Telefax 72 16 00 38

E­mail: sekretariat@bih.dk

Elementproducenter

Betonelement A/S

70 10 35 10

4130 Viby Sj.

EXPAN A/S

76 37 70 00

8600 Silkeborg, 6920 Videbæk,

5471 Søndersø, 6650 Brørup

Give Elementfabrik A/S

76 70 15 40

7323 Give

Leth Beton A/S

97 94 55 11

7755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S

97 56 42 22

7860 Spøttrup

Fårup Betonindustri A/S

86 45 20 88

8990 Fårup

Gandrup Element

96 54 38 00, 9362 Gandrup

76 93 90 00, 6580 Vamdrup

Præfa-Byg

98 95 13 00

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S

72 17 10 00

6360 Tinglev


Et konsekvent byggeri med

noget på hjerte

Derfor får arkitektfirmaet CREO og tegnestuen

Entasis Betonelement-Prisen 2009

Emaljehaven – navnet må være en romantiseret henvisning til

emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabriksområde – er

en boligbebyggelse, som er opført med Søtoftegård som bygherre

og med arkitektfirmaet CREO og tegnestuen ENTASIS

samt ingeniør Oluf Jørgensen som rådgivere.

Et byggeri der har noget på hjertet – ikke nødvendigvis et

kønt et – men et konsekvent et. – Et slags dogmebyggeri – nu

skal vi fand´me tegne et betonelementhus, der ikke skammer

sig over at være et betonelementhus – et manifest – en protest

mod det moderne slikkede strømlinjede udtryk, der præger

meget af tidens arkitektur, som kan ses i de glittede blade,

der kommer i hobetal.

Et byggeri i det barske nordvest kvarter, som kan holde

stand mod kedsomheden, der stråler ud fra de omkringliggende

boligblokke.

Et bygværk der har den blanding af råhed og poesi, som var

i det gamle industrikvarter med emaljefabrikken, mejeriet

Solbjerg og meget andet.

Bygværket er kendetegnet ved at være en lang blok, der

følger gaderne langs grundens grænser og samtidig favner et

grønt friareal, således at bebyggelse og friareal smelter sammen

til en arkitektonisk helhed. I gaderummet var der plantet

en række birketræer, igennem hvis lette løv og grenhang facadens

spejl ville glimte. Uheldigvis er en ukendt person gået

bersærk med en motorsav og har nedlagt samtlige træer.

Blokken er i 5 etager og indeholder 192 beboelseslejlighe-

30

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Af arkitekt maa Jørn Langvad, Jørn Langvad A/S

der, såvel sociale lejeboliger som andels- og ejerboliger. Desuden

er der fællesrum og en lille del til erhverv. Med en sådan

kombination af beboere og et trægt administrationsselskab,

går der desværre nok en rum tid, inden der findes plads i budgettet

til en genplantning. I øvrigt har kommunen forlangt, at

friarealet skal have status af et offentligt friareal – det bliver

spændende at se, om det fungerer!

Apropos – har Københavns Kommune ved stadsarkitekt Jan

Christiansen, også insisteret på, at bebyggelsen skulle have et

højt arkitektonisk niveau – hvilket lagde et mildt, men bestemt

pres på bygherren til at antage en kvalificeret arkitekt.

– Og tak for det!

Der er anvendt et, for betonsandwichfacedeelementer,

sædvanligt konstruktionsprincip, ved at facaderne bærer etagedækkene,

som er betondækelementer. I forpladen på facadeelementet

er der iblandet marmorskærver, således at overfladen,

ved den efterfølgende slibning, fremstår som en

blank, let skinnende, emalje-agtig overflade. Måske det er en

(ubevidst) reference til den gamle emaljefabriks produkter.

Når man anvender etagehøje elementer kan det være svært

at eliminere det lidt tunge udtryk, som let kan opstå ved at

anvende disse „kæmpemursten“. Samtidig kan det være svært

at begrænse varianterne og en deraf følgende forøgelse af

byggeudgiften.

Men her er det løst på usædvanlig raffineret vis. Der er anvendt

én hovedvariant – med ét vindueshul. De passer sådan


sammen, at der ved montagen opstår et mellemrum, som er

endnu et vindueshul.

Hvor der i det første indsættes et vindue, hvor glasset ligger

i plan med betonfacadeoverflade, forsynes mellemrummet

med et vinduesparti, som er trukket helt tilbage i facadevæggen.

Dette gælder for havefacade, hvor der opnås en mild

opblødning af det strenge udtryk. I facaden mod gaden ligger

glasset i plan med overfladen i begge vindueshuller, hvilket er

– bevidst, kan man tro – for at holde afstand til det anonyme

gadeliv.

Ved at kombinere ensformigheden med variationen – ved

at reducere antallet af detaljer, og derefter forfine dem – er

der med disse enkle greb skabt et stykke arkitektur af høj

kvalitet – og netop derfor er bebyggelsen Emaljehaven og

dermed CREO arkitekter og tegnestuen ENTASIS værdige at få

tildelt BETONELEMENTPRISEN 2009.

I processen med at tegne dette bygværk har der været en

klar rollefordeling mellem de to samarbejdspartnere. CREO har

været bygherrens „mand“ i projektudviklingsprocessen og i

detailprojekteringen. ENTASIS har været den kreative part,

som, med stadsarkitekt Jan Christiansens støtte, har stået for

den arkitektoniske udformning.

Med dette og med henvisning til den tidligere beskrivelse

af bygværkets arkitektoniske finesser er vi fremme ved tegnestuens

navn „Entasis“. Frit efter Wikipedia er det et græsk ord,

som beskriver en tilføjelse af en konveks kurve til en overflade

af æstetiske årsager. En lille detalje, der især er kendt fra

klassiske søjler. Det må tolkes som tegnestuens ambition, at

finde den lille detalje som hæver dens arbejder op over det

sædvanlige.

Af tegnestuens tidligere værker vil jeg især fremhæve den

fine lille auditoriebygning, vundet i en konkurrence, og bygget

til forsvarets idrætsskole i Ryparkens Kaserne. Det andet

jeg vil fremhæve er udvidelsen af Tove og Ebbe Clemmesens

svømmehal i Gentofte – Kildeskovshallen. Et mesterligt stykke

arkitektur, som ENTASIS – også ved en vunden konkurrence –

har tilføjet en ligeså mesterlig udbygning.

Betonelement-Foreningen har indstiftet et trofæ „UTZON

prisen“ for at ære afdøde arkitekt Jørn Utzon. Trofæet overrækkes

i forbindelse med Betonelement-Prisen. Priskomiteen

har besluttet at trofæet tilfalder ENTASIS ved arkitekterne Signe

og Christian Cold.

UTZON prisen

Betonelement-Foreningen

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

31


Ros til opdaterede

beregningsmoduler

Betonelement-Foreningens beregningsmoduler til

elementstatik blev offentliggjort i december 2008.

Siden har interessen været stor.

Betonelement-Foreningen har ydet et væsentligt bidrag til at

sikre en så smertefri overgang til Eurocodes som muligt. Fra 1.

januar 2009 skal Eurocodes bruges ved projektering af byggeri

i Danmark, men allerede før jul lå opdaterede beregningsmoduler

til fri download på www.bef.dk.

Betonelement-Foreningen har investeret i beregningsmodulerne

med den klare ambition, at hele elementbranchen og

alle rådgivende ingeniører skal bruge de samme beregningsprogrammer.

Softwaren er udviklet hos Alectia A/S af civilingeniør,

lic.techn. Jesper Frøbert Jensen, som er anerkendt statiker.

„Modulerne vil blive forbedret og tilpasset i takt med behovet.

Vi hører meget gerne kommentarer og forslag til forbedringer“,

siger direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-

Foreningen.

Modulerne har især to store fordele. For det første en ny og

meget let tilgængelig brugerflade, hvor resultaterne også

præsenteres grafisk. For det andet kan modulerne til beregning

af bjælke-, væg- og søjleelementer også anvendes ved

branddimensionering. Desuden findes der også et modul for

lastnedføring.

Anerkendt statiker Peter Lind fra PL-Consult i Køge har anvendt

softwaren i praksis. Han hæfter sig blandt andet ved

brugervenligheden og det nyttige i at bruge at troværdigt og

anerkendt beregningsprogram.

„De dele af softwaren, som jeg har prøvet, er gode, overskuelige

og nemme at anvende. Desuden ser jeg det som en

stor fordel at bruge et anerkendt og troværdigt program, så

byggemyndigheder og eventuel tredjepartskontrol kun behøver

interessere sig for ind- og uddata“, siger han.

Aktuelt er følgende beregningsmoduler opdateret til Euro-

Codes:

32

Nye medlemmer i Teknisk Udvalg

Teknisk Udvalg i Betonelement-Foreningen har fået to nye

medlemmer: Mads Sørensen fra Dan-Element A/S i Skive og

Klaus Haugsted fra Spæncom A/S i Kolding. Mads Sørensen

bliver nyt medlem i standardiseringsudvalget S-1992, der

arbejder med Eurocode 2, og samtidig deltager i det selv-

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Det er Betonelement-Foreningens klare ambition, at hele elementbranchen

og alle rådgivende ingeniører skal bruge foreningens

beregningsmoduler ved projektering af betonelementer.







Lastnedføring / EC

Specifikation af væglaste / EC

Specifikation af søjlelaste / EC

Bjælkeelementer – med brandmodul / EC

Vægelementer – med brandmodul / EC

Søjleementer – med brandmodul / EC

Beregningsmodulerne er udarbejdet i Excel 2003. Metoder og

terminologi i softwaren svarer til de tilsvarende kapitler i Betonelementhåndbøgerne,

som dermed også fungerer som vejledning

til modulerne.

Se mere om programmerne på www.bef.dk under punktet

Betonstatik, hvorfra download også er mulig.

stændige arbejdsudvalg for betonelementer AU 330. Klaus

Haugsted deltager i S-328, som arbejder med betonstandarden

DS/EN 206 og den danske implementeringsstandard

DS 2426.


Betonelement a/s får ny direktør

Anders Brinck Sørensen er blevet ansat som direktør for

Betonelement a/s

Fra 1. januar 2009 indtrådte Anders Brinck Sørensen i direktionen

for Betonelement A/S, idet Claus Bering får nye

opgaver på koncernniveau i CRH, der ud over Betonelement

ejer en række elementfabrikker i Danmark og Europa.

„Vi skal lige have en ny struktur på plads, så tager jeg

over“, siger Anders Brinck Sørensen, som forlod en stilling

som adm. direktør for DS Elcobyg i Hobro for at tage fat på

opgaverne hos Betonelement.

„Det er spændende at komme til en større virksomhed,

der er en del af en stor, international koncern. Opgaven er

naturligvis primært at skabe gode resultater for Betonelement

som en butik i den store butik“, fortsætter han.

Han ser – næppe overraskende – den store udfordring i

at skaffe virksomheden de nødvendige ordrer i et presset

marked med en betydelig overkapacitet. Samtidig er det

væsentligt at opretholde den høje kvalitet, der kendetegner

virksomheden med hovedsæde i Esbjerg.

„I et nedadgående marked giver det en god ballast at

være en del af CRH, både økonomisk og fagligt. Betonelement

har en økonomisk styrke, der betyder, at vi sagtens

kan følge med i nedgangstider“, siger Anders Brinck Søren-

Succesrigt kursus opfølges til marts

Med 132 tilmeldte blev Betonelement-Foreningens kursus

den 27. januar 2009 i Odense om Eurocode 2, produktstandarder

og CE-mærkning det vel nok mest succesrige kursus

for foreningen nogensinde. Underviserne var to af de allermest

vidende specialister på området: Akademiingeniør

Svend Øivind Olesen med op mod 40 års erfaring i standardisering

på betonområdet og professor emeritus Bjarne

Medlemsfortegnelse

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Ambercon A/S Svenstrup ........ 98 38 15 55

Ambercon A/S Genner ............. 74 69 89 84

Betonelement a/s, Esbjerg ........ 70 10 35 10

Betonelement a/s, Hobro .......... 70 10 35 10

Betonelement a/s, Ringsted ...... 70 10 35 10

Betonelement a/s, Viby, Sj ........ 70 10 35 10

C. C. Brun

Betonelementer A/S .................. 57 64 64 64

Byggebjerg Beton A/S .............. 74 83 34 20

DALTON

Betonelementer A/S .................. 87 45 98 00

Dan-Element A/S ....................... 97 58 52 22

DS Elcobyg a/s ........................... 96 57 26 57

EXPAN A/S, Brørup ..................... 76 37 70 00

EXPAN A/S, Søndersø ................. 76 37 70 00

Fårup Betonindustri A/S .......... 86 45 20 88

Gandrup Element ....................... 96 54 38 00

Give Elementfabrik A/S ........... 76 70 15 40

Guldborgsund

Elementfabrik A/S ..................... 54 41 85 00

Kähler A/S .................................. 58 38 00 15

Leth Beton A/S ........................... 97 94 55 11

sen, som er 44 år og uddannet som bygningsingeniør fra

Esbjerg Teknikum.

Efter uddannelsen har Anders Brinck Sørensen arbejdet

for Højgaard & Schultz, Skanska og på en elementfabrik i

Dubai før det blev til syv år i spidsen for DS Elcobyg.

Anders Brinck Sørensen, ny topchef hos Betonelement.

Christian Jensen, der har årelang erfaring med såvel de tidligere

danske konstruktionsnormer som de nugældende

Eurocodes.

Opfølgningskurset den 17. marts 2009 har titlen: „Bliv dus

med de nye beregningsprogrammer efter Eurocodes“.

Betonelement-Foreningen

A/S Midtjydsk Betonvare-

& Elementfabrik ........................ 97 12 64 66

Perstrup Beton Industri A/S .... 87 74 85 00

PL Beton A/S ............................... 56 96 42 17

Spæncom A/S,

Tune, Vemmelev ........................... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Kolding .............. 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg .............. 88 88 82 00

Thisted-Fjerritslev

Cementvarefabrik A/S .............. 97 92 25 22

Tinglev Elementfabrik A/S ...... 72 17 10 00

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

33


Nyt fra BetoNceNtret

eNergireNoveriNg af BetoNelemeNtByggeri

Meget tyder på, at der i den kommende tid vil være

fokus på opgradering af den eksisterende bygningsmasse

med henblik på at nedbringe energibehovet til

opvarmning af bygningerne. Der er et stort energibesparelsespotentiale

i at energirenovere den eksisterende

bygningsmasse, hvis drift tegner sig for mindst

40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Ikke

mindst de mange betonelementbyggerier opført i

1960’erne og 70’erne er kendetegnet ved højt varmeforbrug

og generelle gener med kuldebroer. Der

kan gennemføres mange fornuftige forbedringer og

udskiftninger af de tekniske installationer, men man

kommer ikke uden om en renovering af klimaskærmen,

hvis energirenoveringen for alvor skal kunne

ses på varmeregningen.

Energirenovering – ikke uden risiko

Teknologisk Institut har de seneste 35 år gennemført

skadesudredning og tilstandsvurdering af bygninger,

og ikke sjældent er vi stødt på alvorlige bygningsskader

relateret til fejlagtige energirenoveringer.

Der er ofte tale om fugtophobning og skimmelsvampevækst

i og på konstruktionerne. Dette sker som

følge af, at bygningskonstruktionens opbygning og

dermed ofte de fugttekniske forhold er blevet ændret.

Følgeskaderne er blandt andet misfarvninger,

lugtgener og dårligt indeklima som følge af vækst af

skimmelsvampe. Klassiske eksempler på skader ses

ofte i forbindelse med indvendig efterisolering af

ydervægge, hvor fejl i udførelsen har skabt risiko for

udsivende rumluft med kondensdannelse til følge.

34

Tilsvarende alvorlige skader ses også ofte ved indvendig

efterisolering af kældre, lofter og gulve, samt

når lufttætheden af klimaskærmen bliver forbedret

for eksempel i forbindelse med en vinduesudskiftning.

Gennemføres en lufttætning af klimaskærmen,

mindskes det naturlige luftskifte igennem utætheder

og sprækker i facaden. Etableres der ikke samtidig

et alternativt system for luftskifte, vil den relative

luftfugtighed med stor sikkerhed stige, og dermed

kan der ske en opfugtning nye steder indvendigt på

ydervæggene („kondensproblemer“). Kondensproblemer

igennem længere tid giver stabile fugtbetingelser

i den beklædning, der er indvendigt på væggen.

Skimmelsvampe kan efter en periode begynde

at vokse frem. De gror ikke inde i selve betonen

men på betonoverfladen, hvor de finder næring fra

de organiske materialer, der udgør tapet, tapetklister

og maling. Den bedste løsning er naturligvis at fjerne

kuldebroerne, men er det ikke muligt, kan skaderne

forebygges på andre måder.

Muligheder med trådløs sensorteknologi

Teknologisk Institut leder innovationskonsortiet

SensoByg, hvor der blandt andet arbejdes med et

trådløst fugtovervågningssystem, som kan advare

beboere, når luftfugtigheden i deres bolig bliver

for høj set i forhold til konstruktionernes ydeevne.

Ofte udvikler skaderne sig skjult i et dybere konstruktionslag

og bliver aldrig synlige for brugere af

bygningen. Ved at indbygge de trådløse fugtsensorer

i de særlige kritiske områder i konstruktionen bliver

en eventuel fugtophobning afsløret, hvilket giver

mulighed for at sætte ind i tide og dermed forebygge

dyre følgeskader.

Energirenovering – sådan

Teknologisk Institut har med specialistviden igennem

mange år planlagt og kvalitetssikret energirenovering

af bygninger. En succesfuld energirenovering,

hvor risikoen for omkostningstunge følgeskader minimeres,

gennemløber typisk følgende faser:

Fig. 1. Skimmel bag eftermonteret varmvæg (præfabrikeret

forsatsvæg).


Fig. 2. Betonelementbyggeri, hvor energirenovering meget oplagt kan kombineres med en generel betonrenovering.

• Kortlægning af rentable energirenoveringstiltag

Ud fra konstruktionsopbygninger, tilbudsberegninger

og energipriser udpeges rentable renoveringstiltag.

I denne kortlægning inddrages også

muligheden for at kombinere energirenoveringen

med andre renoveringstiltag for dermed at opnå

en bedre totaløkonomi – det kan eksempelvis

være fugtsikring af en kælder eller generel opdatering

af bygningens ydre og indre.

• Registrering af konstruktionsspecifikke forhold

De konstruktioner, som skal energirenoveres,

skal besigtiges med henblik på at udpege mulige

risikoområder.

Fig. 3. Trådløs aflæsning af måledata.

• Planlægning af de specifikke renoveringstiltag

På baggrund af bygningsregistreringen udarbejdes

en plan for renoveringen af konstruktionen,

som blandt andet tager hensyn til fugtbelastning

og ventilationskapacitet. Der kan eksempelvis

være et behov for at fjerne fugtfølsomme materialer,

inden renoveringen påbegyndes. Planlægningsfasen

omfatter også en plan for indbygning

af trådløse fugt- og temperaturfølere, som udgør

en del af kvalitetssikringssystemet.

• Udførelse

Renoveringstiltagene udføres i overensstemmelse

med planen med passende tilsyn. Et tilsyn kan

eksempelvis omfatte kontrol af konstruktionspræparering,

konstruktionsventilation, lufttæthed

og fugtsensorplacering.

• 1-års kvalitetskontrol

Et år efter renoveringstiltaget er afsluttet, aflæses

data trådløst fra de indbyggede fugt- og temperaturfølere.

Fugt- og temperaturforløbene analyseres

og udgør grundlaget for en vurdering af,

hvorvidt energirenoveringen fungerer efter hensigten

både med henblik på energibesparelsen og

fugtteknisk.

For yderligere information, kontakt venligst

Magne L. S. Hansen

Telefon 72 20 24 86 eller

e-mail: magne.hansen@teknologisk.dk

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19

www.teknologisk.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

LAVALKALI SULFATBESTANDIG

cement går på pension

Efter 30 år som en vigtig medspiller ved danske anlægsarbejder, udfases LAVALKALI

SuLFATBESTAnDIG cement i løbet af det kommende år, primært som følge af faldende efterspørgsel.

Lidt om baggrunden

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement

har altid været den af vore

grå cementer, som havde den laveste

styrke, men som samtidig var

dyrest at fremstille. Det er naturligvis

ikke det bedste udgangspunkt,

og betyder i praksis, at prisen pr.

MPa i styrkeklasserne 35 og 40 MPa

er ca. 40 % højere med LAVALKALI

end med f.eks. RAPID cement.

Gennem de 25 år mikrosilica var

på markedet, blev det i nogen grad

neutraliseret af dens bidrag til 28

døgn styrken, som var 1½ – 2 gange

højere end den aktivitetsfaktor

på 2, som den måtte indregnes

med i v/c-forholdet. Man kunne således

substituere f.eks. 30 kg cement

med 15 kg mikrosilica og få

et styrkebidrag svarende til 45 – 60

kg cement.

Herudover havde mikrosilica en

gunstig indvirkning på LAVALKALI

SuLFATBESTAnDIG cement’s tendens

til at medføre indre bleeding

og separation i betonen. Bl.a. blev

det vanskeligere at fremstille stabile

SCC betoner med LAVALKALI

SuLFATBESTAnDIG cement uden

mikrosilica.

Efter at mikrosilica forsvandt fra

markedet, har flere og flere af vore

kunder derfor også valgt LAVAL-

KALI SuLFATBESTAnDIG cement

fra, og for en del projekter, har det

da også vist sig muligt i stedet at

anvende f.eks. RAPID cement eller

AALBORG WHITE uden problemer.

36

For at sikre en så problemløs udfasning

som muligt, har vi på grundlag

af oplysninger fra vore kunder om

igangværende og planlagte projekter

samt forventet cementforbrug

hertil, opbygget et lager af klinker,

som vil kunne dække behovet

for LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG

cement i 2009 og et stykke ind i

2010.

For at sikre, at dette holder, er det

for nye „ikke kendte“ projekter

med krav om LAVALKALI SuLFATBE-

STAnDIG cement vigtigt at rådføre

sig med sin betonleverandør eller

Aalborg Portland om mulighederne

for alternative løsninger.

For Vejdirektoratet og Bane Danmarks

projekter er kravene helt

klare, men for en del andre projekter

har man – måske „for en sikkerheds

skyld“ – valgt at stille samme

krav til cementen.

Det kan være velbegrundet, men

kan også være uden betydning, og

vi har derfor opfordret vore kunder

til at vurdere de enkelte projekter

mht. muligheden for udskiftning til

en af de alternative cementtyper,

som omtalt senere. Aalborg Portland

deltager gerne i en vurdering

heraf.

Lidt historie

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement

blev udviklet i slutningen af

1970’erne i et tæt samarbejde med

Vejdirektoratet og Bane Danmark.

Den blev første gang anvendt til

Alssund Broen, og blev derfor også

kendt som „Alssund cement“.

I forbindelse med Storebæltsforbindelsen

ca. 10 år senere, blev der

foretaget mindre justeringer af cementen,

som ellers har været brugt

til næsten samtlige broer og tunneller,

som er opført af Vejdirektoratet

og Bane Danmark gennem de

30 år.

Herudover har man ved en række

andre anlægsarbejder, f.eks. havnebyggerier,

stillet samme krav til

cementen.

Krav i AAB

I Vejdirektoratets Almindelig Arbejdsbeskrivelse

(AAB) for betonbroer

(dec. 2004) henvises til DS/

En 206 og DS 2426, men herudover

er der i miljøklasserne A og E stillet

følgende krav til cementen:

Type/klasse Krav

Cementtype CEM I 42,5 eller CEM I

52,5

Alkaliindhold LA eller EA – lavt eller

ekstra lavt alkaliindhold

Sulfatbe- HS – høj sulfatbestanstandigheddighed

Skema 1. Krav i Vejdirektoratets AAB

til cementer til aggressiv og ekstra

aggressiv miljøklasse.

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement

er en CEM I 42,5 (HS/EA/≤2)

og opfylder kravene i AAB.


Eksponeringsklasse XA1 XA2 XA3

-- Indhold af SO mg/l vand 200 – 600 600 – 3000 3000 – 6000

4

-- Indhold af SO mg/kg jord 2.000 – 3.000 3.000 – 12.000 12.000 – 24.000

4

Krav til cementens sulfatbestandighed Evt. MS MS HS

Krav til v/c-forhold

(Skærpede krav i DS 2426, Anneks F)

Herudover stilles der i AAB krav til

temperatur- og temperaturforskelle

i den hærdnende beton. Temperaturen

må ikke overstige 60 °C og

temperaturforskellen i forhold til

middeltemperaturen må ikke overstige

15 °C.

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement

har lavere/langsommere varmeudvikling

end vore øvrige cementer,

hvilket generelt vil være en

fordel i forbindelse med styring af

temperaturer og temperaturforskelle

i massive konstruktioner.

Der er således tre egenskaber ved

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement,

som har gjort den til den

foretrukne cement til store anlægsarbejder

i aggressive miljøer:

• Lavt alkaliindhold

• Høj sulfatbestandighed

• Lav og langsom varmeudvikling

Hvad betyder kravene i dag

Alkaliindhold

Med et alkaliindhold under 0,4 %

na 2 O Ækv. , svarende til klasse EA, gav

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement

en ekstra sikkerhed mod skadelige

alkalikiselreaktioner. Det var

især vigtigt i de første år, hvor man

endnu ikke helt havde styr på tilslagskvaliteten

og vigtigheden af at

begrænse indholdet af reaktiv flint.

Med anvendelsen af flyveaske, og

senere mikrosilica samt ikke mindst

med udarbejdelsen af Basisbetonbe-

≤ 0,55 ≤ 0,45 ≤ 0,40

Skema 2. Sulfatbelastning og tilhørende krav til cements sulfatbestandighed, jf. DS/EN 206, Tabel 2.

skrivelsen i midten af 1980’erne blev

risikoen for skadelige alkalikiselreaktioner

for alvor marginaliseret.

AAB’s krav om klasse LA (under

0,6 % na 2 O Ækv. ), kombineret med

krav til tilslagskvaliteten samt alkaliregnskab

er derfor også fuldt ud

tilstrækkelig til at sikre mod skadelige

alkalikiselreaktioner.

Anvendelse af flyveaske og evt. mikrosilica

vil være en yderligere gardering.

Sulfatbestandighed

Hvis der forekommer sulfat i omgivelserne,

kan behovet for sulfatbestandighed

vurderes iht.

DS/En 206, tabel 2, som indeholder

grænseværdier for sulfatindhold

i jord og grundvand.

Eksponeringsklassen XA3 er således

den eneste eksponeringsklasse,

hvor der stilles krav om type HS,

og det er yderst sjældent, at denne

eksponeringsklasse forekommer i

Danmark.

Et krav om moderat sulfatbestandighed,

type MS, vil derfor næsten

altid være tilstrækkeligt, og AAB’s

generelle krav om type HS kunne

måske med fordel differentieres på

de enkelte projekter.

Herudover vil anvendelsen af flyveaske

medføre yderligere sikkerhed

mod sulfatangreb. I Tyskland tillader

man f.eks. klasse IS cementer

(ikke sulfatbestandige) i XA2 ved

sulfatbelastninger helt op til 1500

-- mg SO /liter, hvis der samtidig til-

4

sættes mindst 20 % flyveaske.

Klinkermineralet C 3 A er det klinkermineral,

som har den højeste og

den hurtigste varmeudvikling, og

kravet om klasse HS (C 3 A ≤ 5 %) har

nok i virkeligheden haft større betydning

i forhold til temperaturkravene

end i forhold til en evt. risiko

for sulfatangreb, og det er måske

den egentlige baggrund for indførelsen

af kravet i sin tid.

Varmeudvikling

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement

har lavere og langsommere

varmeudvikling end vore øvrige cementer,

og det vil være en fordel

i forbindelse med styring af temperaturer

og temperaturforskelle i

massive konstruktioner.

Der vil dog også være eksempler på

slanke konstruktioner støbt i kolde

perioder, hvor den lavere varmeudvikling

er en ulempe.

Der er ikke en skarp grænse mellem

„massiv“ og „slank“, men alt efter

forholdene vil konstruktioner med

tværsnit over 0,6 – 0,8 meter i denne

sammenhæng kunne henføres

til massive, medens konstruktioner

med tværsnit under 0,3 – 0,4 meter

kan opfattes som slanke.

Den lavere varmeudvikling afspejles

også i en lavere og langsommere

styrkeudvikling, som betyder

at det vil vare længere tid

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

inden de nødvendige afformnings-

og opspændingsstyrker opnås.

Her er det også især for kolde slanke

konstruktioner, at ulempen er

størst.

Temperaturstigningen er ikke alene

betinget af cementen, men også af

betonens indhold af cement, flyveaske

og evt. mikrosilica. F.eks.

vil substitution af cement med flyveaske

kunne bidrage til en lavere,

men frem for alt langsommere varmeudvikling.

Det benyttes naturligvis allerede i

dag sammen med LAVALKALI SuL-

FATBESTAnDIG cement, typisk ved

doseringer på 15 – 20 % af cementmængden.

Med en alternativ

cement med et væsentligt højere

styrkepotentiale kan flyveaskedoseringen

med fordel øges til 25 –

30 % af cementen.

Øvre kravgrænse er 33 %.

Mikrosilica, som de senere år været

stort set umuligt at skaffe, udviklede

væsentlig mindre varme end

svarende til den aktivitetsfaktor på

2, som den måtte medregnes med

i v/c-forholdet.

Den var derfor et godt supplement

til at begrænse temperaturstigningen,

og gav samtidig det boost til 28

døgn styrken, som LAVALKALI SuL-

FATBESTAnDIG cement mangler.

Det betyder i praksis, at man for at

opfylde styrkekravet uden mikrosilica

ofte bliver nødt til at sænke

v/c-forholdet med af størrelsesordenen

0,02, svarende til et øget cementindhold

på ca. 5 % og dermed

en tilsvarende højere varmeudvikling

og temperaturstigning.

En af de allervigtigste „egenskaber“

ved en beton er vandindholdet.

Det typiske vandindhold er vel omkring

160 l/m 3 for disse betoner,

men der ses eksempler med vand-

indhold mellem 135 og 175 l/m 3 ,

hvilket medfører forskelle i cementindhold

på op til 75 kg/m 3 .

Vandbehovet vil afhænge af tilslagsmaterialerne,

deres sammensætning

samt plastificeringsgrad.

Det vil næppe være muligt at nå

ned på 135 l/m 3 i alle tilfælde, men

et vandindhold på 140 – 150 l/m 3

vurderes dog som realistisk, og det

vil svare til en gennemsnitlig cementreduktion

med tilhørende reduktion

i varmeudvikling på af størrelsesordenen

10 %.

Kombinationen af øget flyveaskedosering,

en evt. mulig forøgelse

af v/c-forholdet samt en reduktion

af vandindholdet ved bedre

valg/sammensætning af tilslagsmaterialerne

og øget plastificering

giver gode muligheder for at

sænke betonens samlede varmeudvikling

og dermed temperaturstigningen

i en konstruktion.

Alternativer til LAVALKALI

SULFATBESTANDIG cement

AALBORG WHITE har betegnelsen

CEM I 52,5R (HS/EA/≤ 2) og er den

eneste af vore øvrige cementer, som

opfylder alle kravene i skema 1.

Der er sædvanligvis ikke anført krav

til betonens farve, men hvis ikke

andet er nævnt, er forventningerne

naturligvis en grå beton.

Tilsætning af 25 – 30 % flyveaske

vil medføre en gråtoning, men betonen

vil dog være lysere end med

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement.

Det vil naturligvis være muligt

at indfarve betonen så den svarer

til en „almindelig grå beton“,

Det relativt høje flyveaskeindhold

vil endvidere medvirke til en reduktion

af varmeudviklingen, uden

at den dog når helt ned på niveau

med LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG

cement.

En optimering af tilslagets sammensætning

kombineret med et

passende valg af plastificeringsgrad

vil ofte kunne udnyttes til en yderligere

reduktion af cementindholdet

og dermed lavere varmeudvikling.

RAPID cement er en CEM I 52,5

(MS/LA/≤ 2) med lavt alkaliindhold

og moderat sulfatbestandighed, og

vil derfor kun være et muligt alternativ,

hvis der ikke stilles krav om

høj sulfatbestandighed.

Selvom en moderat sulfatbestandig

cement i kombination med 25 –

30 % flyveaske uden tvivl vil udvise

god bestandighed over for sulfater,

er der ikke normmæssigt grundlag

for at tillade dette, hvis eksponeringsklassen

er defineret som XA3

pga. højt sulfatindhold i omgivelserne.

Det relativt høje flyveaskeindhold

vil også her medvirke til en reduktion

af varmeudviklingen, dog også

uden at nå helt ned på niveau med

LAVALKALI SuLFATBESTAnDIG cement.

Som for AALBORG WHITE gælder,

at en optimering af tilslagets sammensætning

og et passende valg af

plastificeringsgrad vil kunne udnyttes

til en yderligere reduktion af

cementindhold og varmeudvikling.

Hvad med fremtiden

Vi er i dialog med Vejdirektoratet og

Bane Danmark, og håber at der kan

findes en langsigtet løsning med

en af de alternative cementer, evt.

med relevante justeringer.

Spørgsmål i forbindelse med udfasningen

af LAVALKALI SuLFAT-

BESTAnDIG cement kan sendes til

sales@aalborgportland.com

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk


Der ligger

mange værdier

i den danske

undergrund

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Sand, sten og vand synes måske ikke at være meget værd i sig selv,

når det ligger under den danske muld. Men blander man disse råvarer

med viden og cement, får man fundamentet for dansk byggeri.

Beton består nemlig af sand, sten og vand – samt cement, som

fremstilles af kridt og sand. Det betyder, at beton er et naturligt

materiale.

Beton er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv er

en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt vedligeholdelse.

Betons evne til at lagre varme betyder desuden, at betonbygninger

har en god energiøkonomi. En betonbygning er derfor

økonomisk at varme op om vinteren – og økonomisk at holde kølig

om sommeren. Det er ren værdi lige fra den danske undergrund.

BETOn 1 • FEBRuAR 2009

www.danskbeton.dk

39


Mødekalender • Forår 2009

København

Onsdag den 11. marts kl. 15 – 17

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Implementering af Eurocodes - hvordan går det?

Gratis møde.

Onsdag den 11. marts kl. 17 – 18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Generalforsamling i DBF

Dagsorden (ifølge vedtægterne) kan ultimo februar

ses på www.ida.dk

Onsdag den 15. april kl. 15 – 18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Beton i boligbyggeri

Gratis møde

Onsdag den 6. maj kl. 15 – 18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Beton i fremtidens infrastruktur

Gratis møde

Torsdag den 3. september og fredag den 4.

september 2009

Sted: LO-skolen i Helsingør

Dansk Betondag 2009

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat

med fokus på udnyttelse af betons termiske

egenskaber i forbindelse med miljø og indeklima,

orientering om de fordele og ulemper der opstår i

forbindelse med at udbuddet af cementtyper ændres

samt orientering om flere spændende bygge- og anlægsprojekter.

Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion –

kunst, kultur & Kronborg – om fredagen.

Det fuldstændige program forventes at foreligge

medio juni og kan da ses på www.ida.dk og www.

danskbetonforening.dk.

Provinsen

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere

din e-mail adresse i IDAs kartotek via „Mit IDA“

og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle

mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i „arrangørboksen“).

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via „Opret ny bruger“ og følger anvisningerne

her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding

eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

DANSK

BETONFORENING

Magasinpost – PMP

ID-nr. 46667

VIDEN DER STYRKER

More magazines by this user
Similar magazines