19/6 2007 - ECTS 24.0 (PDF in danish - 1.83mb - Rocha.dk

Titel: En virksomhedsprofilering af Krone Media
Tema: IT som medium for formidling, underholdning og
erkendelse
Semester: INF6
Projektgruppe: 18
Gruppemedlemmer: Synopsis:
Rasmus Eriksen
Lise Tordrup Hermansen
Ole Kallehave
Vejleder:
Søren Lindhardt Jensen
Oplagstal: 5
Sideantal: 81
Typeenheder: 193.699 med mellemrum
Afleveret den: 24. maj 2007
Vi har i dette projekt samarbejdet med
virksomheden Krone Media, der leverer
webløsninger til andre virksomheder. Da
Krone Media er nystartet, er målet med
projektet at udarbejde en strategi og
handlingsplan for en profilering af
virksomheden.
Til at opnå dette mål har vi med
baggrund i teori af primært Preben
Sepstrup, Lisbeth Thorlacius og Finn
Frandsen udarbejdet to typer af
medieprodukter. Herunder to forskellige
brochurer, et for hvert af Krone Medias
produkter FlexSite og FlexChat. Disse
har til formål at skabe en indledende
opmærksomhed hos modtageren.
Derudover har vi designet en
hjemmeside, der har til formål at skabe
den fortsatte opmærksomhed for de, der
har læst brochurerne inden besøget.
3

4
1 Forord
Dette projekt er udarbejdet på 8. semester for informatik på det
naturvidenskabelige fakultet. Dette er foregået i samarbejde med 6. semester
humanistisk informatik, hvor projektenhedskurserne har fundet sted. Projektet
er vejledt af Søren Lindhardt Jensen fra det humanistiske fakultet.
Vi vil gerne takke Kristian Varmark for at have deltaget i det indledende
fokusgruppeinterview, samt løbende at supplere med sin viden om Krone Media
og deres produkter. Derudover vil vi gerne takke Tina Buthler fra Spiegle og Jan
Hartvig fra Northdiving for at stille op til et interview i forbindelse med en
imageundersøgelse af Krone Media.
Til sidst vil vi gerne takke Søren Lindhardt Jensen for konstruktiv kritik og
kompetent vejledning igennem projektet.

2 Læsevejledning
Vi vil i denne læsevejledning redegøre for valg af opsætning, skrivestil og
desuden specificere relevante termer.
Citater
Når vi gennem dette projekt benytter citater, forstået som eksakte brudstykker
fra litteraturen eller andre tekster, vil disse se ud som følgende:
Citatet er skrevet i kursiv og fed skrift, med linieafstand og indryk
omkring citatet.
Der vil være påført henvisning umiddelbart efter citatet, som består af forfatters
efternavn og eventuelt sidetal. Et eksempel på en henvisning: (Frandsen, s. 25)
Temarammeredegørelse
Vi har valgt at placere temarammeredegørelsen i bilaget, idet vi mener, at
denne ikke har relevans for selve strategien til profileringen, men snarere er til
for at give os, vejleder og censor et overblik over, hvorledes semesterets kurser
er knyttet til projektet.
Termer
Vi har i dette projekt brugt enkelte flertydige termer, som har været relevant at
benytte i forbindelse med Krone Media. Vi vil nu specificere, hvad vi mener med
disse.
Hjemmeside – Med hjemmeside mener vi alt materialet der forefindes på for
eksempel www.dr.dk, i afsnittet visuel kommunikation vil ordet website indgå
istedet for ordet hjemmeside, idet Lisbeth Thorlacius anvender denne term.
Side – Når ordet side bliver brugt i hjemmesidekontekst, er der her tale om en
enkelt side på hjemmesiden.
Rapportopbygning
Grundlæggende er rapporten bygget op i fem hovedafsnit: Indledning, Teori og
Metode, Strategi, Handlingsplan, og Konklusion. Vi har illustreret opbygningen i
Figur 1.
5

Figur 1 Rapportopbygningen
Afsnittet indledning vil efter selve indledningen indbefatte det problemfelt, vi
arbejder ud fra. Teori og Metode afsnittet omhandler det teoretiske grundlag
projektet bygger på og beskriver, hvordan vi vil anvende dette i projektet. I
strategiafsnittet udvikler vi den kommunikationsstrategi, der ligger til grund for
handlingsplanen, der følger. Vi holder os til Sepstrups fremgangsmåde med en
situationsanalyse, definition af mål og målgrupper og til sidst valg af
kommunikationsform. Handlingsplan beskriver vores valg af medie og indhold
og udformning af de pågældende medieprodukter. Konklusionen samler op på
hele projektet, sammen med en refleksion og en perspektivering.
God læselyst.
6

3 Indholdsfortegnelse
4 Del 1 Indledning .......................................................................................11
5 Indledning ..................................................................................................12
6 Problemfelt.................................................................................................13
7 Del 2 Teori og metode..............................................................................15
8 Tilrettelæggelse af information...................................................................16
8.1 Kommunikationsteori ...........................................................................16
8.2 Kampagneteoretisk model ...................................................................17
8.3 Sepstrups Kampagneplatform..............................................................19
9 Visuel kommunikation ................................................................................26
9.1 Afsenderen ..........................................................................................28
9.2 Modtageren..........................................................................................29
9.3 Produktet .............................................................................................33
9.4 Konteksten...........................................................................................33
9.5 Mediet ..................................................................................................35
9.6 Koden ..................................................................................................37
10 Markeds- kommunikation ........................................................................39
10.1 Det teoretiske grundlag ....................................................................39
10.2 Præsentation af IMK-modellen .........................................................40
11 Image, Profil, Identitet .............................................................................43
11.1 Profilering og positionering ...............................................................44
12 Metode ....................................................................................................45
13 Del 3 Strategi .........................................................................................47
14 Situationsanalyse ....................................................................................48
14.1 Casebeskrivelse ...............................................................................48
14.2 Kommunikationssituationen..............................................................57
15 Mål og målgruppe ...................................................................................58
15.1 Mulige mål og målgrupper ................................................................58
15.2 Afgrænsning af mål og målgrupper ..................................................62
16 Kommunikations-form .............................................................................63
7

8
16.1 Medievejen .......................................................................................63
16.2 Netværksvejen .................................................................................63
16.3 Ukonventionel kommunikation..........................................................64
16.4 Valg af kommunikationsform ............................................................64
17 Del 4 Handlingsplan..............................................................................65
18 Medievalg................................................................................................66
18.1 Potentielle medier.............................................................................66
18.2 Valg af medier...................................................................................69
18.3 Økonomiske overvejelser .................................................................70
19 Brochure .................................................................................................72
19.1 Afsenderen .......................................................................................72
19.2 Modtageren ......................................................................................75
19.3 Produktet ..........................................................................................77
19.4 Konteksten .......................................................................................78
19.5 Koden ...............................................................................................80
19.6 Mediet...............................................................................................80
20 Hjemmeside ............................................................................................82
20.1 Afsenderen .......................................................................................82
20.2 Modtageren ......................................................................................85
20.3 Produktet ..........................................................................................88
20.4 Konteksten .......................................................................................90
20.5 Koden ...............................................................................................91
20.6 Mediet...............................................................................................92
21 Del 5 Konklusion...................................................................................95
22 Konklusion ..............................................................................................96
22.1 Strategi .............................................................................................96
22.2 Handlingsplan...................................................................................97
23 Refleksion ...............................................................................................98
23.1 Valg af empiri....................................................................................98
23.2 Fremgangsmåde og teoretisk baggrund...........................................98
24 Perspektivering .....................................................................................101
24.1 Effektmåling....................................................................................101
24.2 Salgsmappen .................................................................................101
24.3 Marketingskampagne .....................................................................102
24.4 Vedligeholde kontakten ..................................................................102
24.5 Økonomi .........................................................................................102

24.6 Fremtiden .......................................................................................103
25 Litteraturliste .........................................................................................104
26 Bilag A Temaramme-redegørelse ........................................................105
26.1 Tema og formål...............................................................................105
26.2 Projektenhedskurserne...................................................................106
27 Bilag B - Links .......................................................................................108
28 Bilag C – Indhold af hjemmesiden.........................................................109
29 Bilag D – indhold af brochurerne........................................................... 116
30 Bilag E – brochurerne ........................................................................... 119
9

4 Del 1 Indledning
Denne del har til formål at indlede projektet. Den beskriver vores baggrund for
at beskæftige os med netop dette emne og den udvalgte teori. Delen begynder
med en indledning til rapporten, herefter følger problemfeltet, der beskriver og
afgrænser vores fokuspunkt.
11

12
5 Indledning
Med udgangspunkt i temaet for dette semester, der er IT som medium for
formidling, underholdning og erkendelse, vil vi i dette projekt beskæftige os med
tilrettelæggelsen af medieformidlet kommunikation for webudviklingsfirmaet
Krone Media, der hovedsageligt leverer deres to produkter, CMS systemet
FlexSite og chatsupport systemet FlexChat, til andre virksomheder. Krone
Media er en sammenslutning af tre enkeltmandsvirksomheder, hvor ejerne
besluttede at starte et fællesskab for at opruste sig mod den hårde konkurrence
i denne branche og dermed øge deres forudsætninger for at servicere større
virksomheder med brug for store IT-løsninger. Vi tager fat på projektet ud fra
følgende generelle problemstillinger omkring mediekommunikation:
Det er vanskeligt og vanskeligere end før at ændre viden, holdninger og
adfærd med mediebåret kommunikation (Sepstrup, s. 213)
Kommunikationsstøjen vokser, og mennesker udsættes i stigende grad
for flere påvirkninger på arbejdet og i fritiden, end de har kapacitet til
(Sepstrup, s. 214)
Disse problemstillinger vanskeliggør dette projekts formål, idet vi hermed skal
forsøge at overvinde disse barrierer omkring massekommunikation. Derudover
arbejder vi med en case, hvor virksomheden er nystartet i en branche fyldt med
lignende virksomheder, der alle kæmper om deres plads på markedet. Hermed
bliver vores forudsætninger for at trænge igennem til modtagerne af denne
kommunikationsindsats endnu vanskeligere. Vi skal derfor ikke blot sørge for at
skabe en sammenhæng mellem det budskab, vi ønsker at sende for Krone
Media og det budskab, som trænger igennem til modtageren, idet dette ikke er
en sikring for, at indsatsen får den intenderede virkning.
Preben Sepstrup har skrevet bogen ”Tilrettelæggelse af Information” og har
interesser indenfor medieudvikling og strategisk kommunikation. Han påpeger,
at der i dag lanceres mange dårligt virkende kampagner, og at disse
hovedsagligt skyldes, at afsenderne mangler indsigt i massekommunikationens
virkemåde. For at være i stand til at tilrettelægge en kommunikationsindsats for
Krone Media, der med størst mulig sandsynlighed fænger den pågældende
modtager, vil vi i dette projekt tage udgangspunkt i denne teori.

6 Problemfelt
I dette kapitel vil vi introducere projekts overordnede
problemstilling, som ligger til grund for den litteratur, vi gennemgår
i næste del af rapporten.
Projektet tager udgangspunkt i IT-virksomheden Krone Media, som udbyder to
produkter: et system, der håndterer hjemmesider og et chatsystem. Vores andet
udgangspunkt er spørgsmålet om, hvorledes vi skaber en
kommunikationsstrategi og handlingsplan med det mål at designe et eller flere
medieprodukter, der appellerer til Krone Medias primære målgruppe. I denne
forbindelse ønsker vi at undersøge, hvilke teorier og strategier, der bør
anvendes i planlægningen af en kommunikationsindsats. Teorierne skal
klarlægge den konkrete proces fra problem til produkt. Det vil sige, at vi ønsker
at undersøge, hvilke forhold, der skal tages hensyn til, for med højst mulig
sandsynlighed at opnå den ønskede virkning med kommunikationsproduktet. Vi
vil tage udgangspunkt i kommunikationsteori, der kan belyse forholdende
mellem afsender og modtager, dette værende både i interpersonel-, samt
medieformidlet kommunikation. Hermed ønsker vi at opnå en forståelse af de
processer, både afsender og modtager gennemgår i mødet med et
kommunikationsprodukt.
Efter en gennemgang af relevant litteratur og en klarlægning af virksomheden
Krone Media vil vi afgrænse projektets fokus med en konkret
problemformulering.
13

7 Del 2 Teori og metode
I denne del præsenterer vi relevant kommunikations- og kampagneteori. Vi
beskæftiger os primært med teoretikerne Preben Sepstrup og Lisbeth
Thorlacius. Herudover inddrages Finn Frandsen og teori om image og
profilering. Vi afslutter denne del med at beskrive, hvordan vi ønsker at anvende
disse teorier i resten af projektet.
15

8.1.1 PIA modellen
Sepstrup introducerer PIA-modellen, hvor akronymet PIA står for Påvirkning,
Individ og Ageren. Påvirkning dækker over den måde, hvorpå teksten er
formuleret, og hvordan teksten bliver afsendt til modtageren. Individet er
modtageren, og ageren er resultatet, der forekommer hos individet efter
påvirkningen.
16
8 Tilrettelæggelse af
information
I dette kapitel vil vi inddrage Preben Sepstrups kommunikations-
og kampagneteorier til tilrettelæggelse af information. Han tilfører
projektet både generel teori og en konkret anvendelsesmetode i
form af sin kampagneplatform.
8.1 Kommunikationsteori
For at kunne skabe en succesfuld marketingskampagne, er det vigtigt at have
kommunikationsteorien i baghovedet. Den skaber et grundlag for valg af
kommunikationsform, hvordan teksterne skal udformes eller hvilke billeder, der
skal bruges og hvilke medier, der er relevante at bruge.
Forsvarsløs, genstridig eller behovsstyret modtager
Sepstrup opererer med tre forskellige modtagere i PIA modellen, den
forsvarsløse, den genstridige og den behovsstyrede modtager.
Den forsvarsløse modtager agerer i direkte sammenhæng med den påvirkning,
der forekommer. Det vil sige, at der ikke inddrages karakteristika hos
modtageren, idet det antages, at modtageren er passiv. Modellen stammer fra
behaviorismens beskrivelse af menneskets adfærd. Modtageren har i
kommunikationsprocessen ikke mulighed for at bryde forløbet mellem
afsenderens intention og sin egen reaktion.
Den genstridige modtager forsvarer sig mod påvirkningen og med en forståelse
af, at mennesket ikke er ydrestyret, men karakteristika hos modtageren spiller
en rolle, er dette den dominerende model inden for det samfundsvidenskabelige
paradigme. Man er i denne model opmærksom på, at modtageren er en del af
et socialt netværk, som influerer på betydningen og forståelsen af en
kommunikationsproces, og derfor inkluderer modellen variabler af påvirkninger.

Den behovsstyrede modtager baserer sin ageren på elementer fra user and
gratifications og receptionsteoriens tilgang. Modellen indeholder de samme
variabler som den genstridige modtager, men forståelsen af variablernes
funktion er anderledes. I stedet for kun at se på en enten forsvarsløs modtager
eller en ren genstridig modtager, tager modellen højde for et forløb, hvori
modtageren danner sin holdning.
Sepstrup pointerer, at den behovsstyrede modtager model rummer de to andre
modeller, og der derfor altid kan tænkes ud fra denne model.
8.2 Kampagneteoretisk model
Den kampagneteoretiske model omhandler mødet mellem et
kommunikationsprodukt og en modtager og er den rammemodel, vi bruger til at
målrette vores kommunikation.
Figur 2 Kampagneteoretisk model
Figuren viser, hvordan et kommunikationsprodukt modtages i forskellige
niveauer og hvad der sker i hvert enkelt niveau. Vi vil i de nedenstående afsnit,
relatere til modellen.
17

8.2.1 Modtageren
Forståelse af modtageren bygger på, at adfærden er målrettet, behovsstyret og
problemløsende, men det betyder ikke, at modtageren tillægges en rationel
adfærd, eller at det enkelte menneske får opfyldt sine mål, men at det enkelte
menneske forsøger at opnå sine mål med mindst mulig indsats. Adfærden
behøver ikke være hensigtsmæssig hverken i forhold til modtagerens subjektive
eller objektive interesser. Modtagerens brug af information er i konkurrence med
andre muligheder for behovstilfredsstillelse.
Kommunikationsprocessen
For at en kommunikationsproces kan finde sted, er det en forudsætning at
individet eksponeres for kommunikationsproduktet og derved bliver en potentiel
modtager. Eksponering, også kaldet sanseposition, er ikke i sig selv
tilstrækkelig og har derfor ingen værdi for afsenderen. Kontakten med
afsenderens kommunikationsprodukt deles op i indledende og fortsat
opmærksomhed.
Den indledende opmærksomhed er kontakten med kommunikationsproduktet,
hvor modtageren bemærker et eller flere elementer heri, og hvem afsenderen
er. Indledende opmærksomhed er et lettere mål end fortsat opmærksomhed,
men konsekvenserne er usikre for afsenderen og kan principielt medføre
enhver form for virkning.
Den fortsatte opmærksomhed fastholder den indledende opmærksomhed og
der sker en yderligere forståelse.
Væsentlige forhold ved forløbet
En eksponering kan være et resultat af en aktiv eller passiv adfærd. Den aktive
adfærd udmunder i aktiv opmærksomhed, fordi en person leder efter noget og
finder det. Passiv opmærksomhed udledes derimod af den passive adfærd,
hvor en person bliver indledende opmærksom uden, det var det tilsigtede formål
med den adfærd, der førte til den indledende opmærksomhed. En person kan
bruge et kommunikationsprodukt uden at være opmærksom på dets tilsigtede
formål. Her skelnes mellem om personen er motiveret af indholdets forventede
nytteværdi, har opmærksomhed som følge af en forventning om senere brug af
indholdet, eller om personen er motiveret af indholdets forventede
underholdningsværdi. Opmærksomhed som følge af en forventning om, at
kommunikationsproduktet kan give en umiddelbar oplevelse eller nytte. Det er
vigtigt at være opmærksom på, at det er modtagerens forståelse af, hvad der er
nytteværdi, og hvad der er underholdningsværdi, der er afgørende. Nytte og
underholdningsværdi er ikke modsætninger.
Hvis modtageren ikke finder kommunikationsproduktet relevant, vil modtageren
også nedprioritere det i selekteringen af eksponering, opmærksomhed og
forståelse. Afsenderen vil oftest ikke have samme forståelse af relevans som
individet i modtagergruppen, men det er den subjektive opfattelse, der har
betydning for kommunikationsprocessen. Det samme gør sig gældende, for det
informationsbehov modtageren har. Informationsbehovet er defineret som
18

forskellen mellem, hvad en person subjektivt mener at vide og gerne vil vide.
Hvis kommunikationsproduktet både er relevant, og informationsbehovet er
tilstede, er kommunikationspotentialet hos modtageren størst, og hvis ingen af
delene er tilstede, er kommunikationspotentialet hos modtageren mindst.
De informationsomkostninger der er tilstede ved at erhverve sig et bestemt
kommunikationsprodukt, er et udtryk for det besvær, der er forbundet hermed.
Det er subjektivt og alene modtagerens forventede informationsomkostninger,
der påvirker kommunikationsprocessen. Forventningerne til
informationsomkostningerne påvirker, hvilket medie der bruges, om der bruges
inaktiv eller passiv opmærksomhed, om indledende fører til fortsat
opmærksomhed og om informationen erhverves indenfor eller udenfor normal
medieforbrug.
Afsenderen skal ud fra en betragtning om hvad målgruppen opfatter som de
vigtigste elementer i informationsomkostninger, reducere modtagerens besvær
med at få fat i informationen mest muligt.
Informationsværdi er et udtryk for modtagerens udbytte ved brugen af et
kommunikationsprodukt. Oplevelsen er subjektiv, og det er alene modtagerens
forventede informationsværdi, der påvirker kommunikationsprocessen. Den
forventede informationsværdi er emne- og situationsbestemt og afhænger af for
modtageren forekomsten af relevante emner og informationens forståelighed,
troværdighed, relevans og underholdningsværdi. Forventningerne til
informationsværdien har sammenfaldne påvirkninger som ved
informationsomkostninger. Afsenderen skal forsøge at gøre modtagerens
subjektivt oplevede informationsværdi størst mulig.
Mediedimensionen er de muligheder, der er for at variere
kommunikationsproduktets distribution, samtidig med, at den spiller en rolle for
opmærksomhed og forståelse. Følgende faktorer er afgørende for, om
modtageren bliver eksponeret:
• Placeringen, hvor afsenderen skal vælge en eller flere mediegrupper og
en bestemt placering i mediet
• Kvantitet, antal visninger i mediet
• Tid, tidspunktet for kampagnen og varighed og fordeling over tid
• Tvang, hvor påtrængende distributionen er i forhold til modtageren
• Støj, forhold der påvirker modtagerens opmærksomhed og forståelse
negativt. Støj i kommunikationsproduktet er elementer, der mindsker
udbyttet og besværer forståelsen. Støj uden for
kommunikationsproduktet er mediets øvrige indhold og brugssituationen
8.3 Sepstrups Kampagneplatform
Preben Sepstrup præsenterer en model, han kalder Kampagneplatformen, der
indeholder kampagneplanlægningens to hoveddele: udarbejdelse af en strategi
og udarbejdelse af en handlingsplan.
19

Figur 3 Kampagneplatformen
Arbejdet mellem strategi og handlingsplan er en cirkulær arbejdsproces mellem
de enkelte dele i henholdsvis strategien og handlingsplanen samt mellem hele
strategien og handlingsplanen. Platformen skal fungere som styringsredskab og
manual. De operationelle beslutninger hører hjemme i platformens
handlingsplan, som skal afledes af strategien.
Vi vil i de følgende underafsnit beskrive de enkelte punkter i platformen. Vi
inddrager ikke teorien omkring budget og effektmåling i handlingsplanen.
Budget behandler vi kort i medievalg og perspektivering, og effektmåling
diskuterer vi i perspektiveringen.
8.3.1 Strategi
Platformens strategi indeholder fire stadier: situationsanalyse, mål, målgruppe
og valg af kommunikationsform. Sepstrup pointerer, at mål og målgruppe
hænger uløseligt sammen og behandler derfor disse i samme kapitel. Vi
præsenterer ligeledes disse i samme afsnit.
20

Situationsanalyse
Det er afsenderens ønske om en ændring af en bestemt situation, der er
udgangspunktet for en kampagne. Med en situationsanalyse opnås en
beskrivelse, analyse og forståelse af situationen, hvilket giver et udgangspunkt
for at tage stilling til, om der er tale om en kommunikationssituation. Derudover
kan det afgøres, hvilken type problem eller situation, man står overfor, samt
hvilke mål der er realistiske at nå med en kommunikationsindsats.
Situationsanalysen består af to faser:
• Fase 1
Fastlæg hvilken situation afsenderen er i, og hvilken situation de ønsker
at nå. Svaret på dette er ofte forbundet med den eller de målgrupper,
som afsenderen vil opnå en ændring i forhold til. Hermed er afsenderens
problemer eller muligheder afledt af, hvilken situation afsenderen ønsker
for målgruppen.
• Fase 2
Undersøg om den pågældende situation er en kommunikationssituation.
Det vil sige af en sådan karakter, at den kan ændres i den ønskede
retning med kommunikation. Arbejdet i denne fase drejer sig om, hvilket
slags problem afsenderen står overfor og ikke om at stille mål og
målgrupper for indsatsen eller vurdere, hvorvidt et konkret
kommunikationsprodukt kan føre til målet.
Mål og målgrupper
Realistisk afgrænsede mål og målgrupper er en nødvendig forudsætning for en
god kampagne. Disse udarbejdes med udgangspunkt i situationsanalysen.
En virksomheds mål og målgruppe er internt afhængige. Et mål kræver en
målgruppe og en målgruppe har ingen mening uden et mål. Sepstrup definerer
en målgruppe som følgende:
En målgruppe er den gruppe personer, hvis adfærd, holdning eller
viden, afsenderen ønsker at ændre for at opnå formålet med
kampagnen. (Sepstrup, s. 204)
Der er tre faser i arbejdet med mål og målgrupper. Afsenderen skal:
• Formulere mulige mål og målgrupper
Først opstilles de mulige mål og målgrupper
• Vælge realistiske kombinationer af mål og målgrupper
Dernæst vælges den eller de mest lovende og realistiske kombinationer
af mål og målgrupper på baggrund af en vurdering af den nødvendige
handlingsplan.
21

• Beskrive de valgte kombinationer som udgangspunkt for
kampagnens handlingsplan.
Den valgte kombination foldes ud i et nyt mål/målgruppeskema med
mulige yderligere opdelinger og præciseringer af mål og målgrupper.
Kommunikationsform
Kampagnestrategien vedrører retningslinier for at komme fra en faktisk situation
til en ønsket situation. I denne forbindelse er der forskellige strategiske og
operationelle beslutninger, der skal tages i sammenhæng med mål og
målgrupper og identifikationen og analyse af en given situation. I denne
sammenhæng er der ifølge Sepstrup taktiske beslutninger, der vedrører hvilken
hovedvej, afsenderen vil benytte for at komme fra den faktiske til den ønskede
situation, og som han omtaler som valg af kommunikationsform.
Ved valg af kommunikationsform vælges den formidlingsform, der skal
anvendes. Der er hovedsageligt tre forskellige former, og kombinationer af
disse, der står til rådighed:
• Medievejen
• Netværksvejen
• Ukonventionel kommunikation
Hver hovedvej er beskrevet med tre forskellige fremgangsmåder, og vil blive
behandlet i det følgende:
Medievejen
Medievejen er det vi traditionelt forstår som massekommunikation og de tre
virkemidler, der ifølge Sepstrup forefindes her, er:
• Øget kvantitet
• Øget kvalitet
• Branding
En øget kvantitet opnås ved brug af flere medier, større reklamer eller ved
tidsforøgelse af en given kampagne. Dette afhænger først og fremmest af de
økonomiske midler, der er til rådighed.
En øget kvalitet opnås gennem udformningen af teksten med større vægt på
kreativitet end håndværk. Denne løsning bygger ifølge Sepstrup på:
Overdrevne forventninger til modtagerens nysgerrighed,
fortolkningsevner, tålmodighed, "ubevidste opmærksomhed og
hukommelse" m.m. (Sepstrup, s. 218)
Branding dækker bredt og inkluderer blandt andet personer, virksomheder eller
varer. Målgruppen er borgere, forbrugere eller andre virksomheder. Branding
dækker processen omkring at skabe en identitet og videre til et image. I denne
proces er de to første trin at skabe et kendskab til henholdsvis funktionel
brugsværdi og navn. Derefter kan der skabes et brand. I et
kommunikationsperspektiv konkluderer Sepstrup blandt andet, at afsenderen i
22

et afgrænset omfang kan producere et kommunikationsprodukt, der formidler en
ønsket identitet, og modtageren knytter positive værdier til ydelsen, som ændrer
dennes adfærd.
Netværksvejen
Netværksvejen er en kommunikationsform, der skal højne den interpersonelle
kommunikation i målgruppen omkring et bestemt emne eller produkt og præge
modtageren en bestemt holdning hertil.
Ukonventionel kommunikation
Ukonventionel kommunikation er fremgangsmåder i grænseområdet mellem
medie- og netværksvejen og består af den ene eller begge
kommunikationsformer. De tre fremgangsmåder her er ifølge Sepstrup:
• Gensidig påtegning
• Giv-det-videre
• Modtagercentreret og grænsesøgende
Gensidig påtegning er sponsorater, productplacement og virksomheders
ydelser til kendte personer. Gensidig påtegning kan ændre holdninger i positiv
og negativ retning, så det er usikkert for afsenderen om den ønskede
adfærdsændring vil fremkomme hos modtageren.
Giv-det-videre kan involvere medieformidlet kommunikation, men er primært
baseret på mund-til-mund.
Modtagercentreret og grænsesøgende kommunikation drejer sig om
kommunikationsprodukter, der er så populærere, at modtageren selv
efterspørger dem.
8.3.2 Handlingsplan
Sepstrups handlingsplan indeholder fem stadier: indhold, udformning,
medievalg, effektmåling og budget. Vi vælger ligesom Sepstrup at behandle
indhold og udformning under samme afsnit.
Indhold og udformning
Kommunikationsprodukts budskab har tre fokuspunkter.
• Indholdet, hvad der siges. Kommunikationsproduktets kognitive element,
dets argumenter eller dets logos.
• Udformningen, hvordan det siges. Den visuelle, auditive eller verbale
argumentationsform eller tekstens pathos.
• Kommunikator, hvem der siger det. Modtagerens opfattelse af tekstens
kilde eller tekstens ethos.
Disse tre elementer er indbyrdes afhængige. Indholdet er udgangspunkt for
udformningen, udformningen er afgørende for forståelsen af tekstens indhold og
modtagerens oplevelse af kommunikator afhænger af indholdet og
udformningen.
23

Kommunikator
Kommunikatoren er modtagerens umiddelbare subjektive oplevelse af, hvem
der er kilde til budskabet. Denne oplevelse dannes ud fra, hvad der siges, og
hvordan det siges. Dette har en betydning for den indledende og fortsatte
opmærksomhed, for forståelse af teksten og for, at modtageren vil følge
tekstens opfordringer og anvisninger. I retorikken forbindes betydningen af
kommunikatorbilledet med ethos appellen.
Kommunikatoren har en vigtig rolle i kommunikationsproduktet og med
udgangspunkt i socialpsykologien, præsenterer Sepstrup to tilgange til denne
rolle.
• Troværdighedsmodellen, hvor modtagerens oplevelse af høj
troværdighed hos kommunikator øger muligheden for accept af
budskabet. Oplevelsen af troværdighed har to dimensioner, den
oplevede kompetence og den oplevede pålidelighed.
• Attraktivitetsmodellen, hvor kommunikator, som modtager oplever som
attraktiv, fremmer accept af budskabet.
Dette sammenfattes til, at
24
afsenderen kan gå ud fra, at jo større troværdighed modtageren
tillægger kommunikator, jo større er sandsynligheden for at opnå de
tilsigtede mål, og at troværdigheden er en funktion af den oplevede
kompetence, pålidelighed og attraktivitet. (Sepstrup, s. 260)
Valg af medier
Selve valget af mediet eller medierne man ønsker at kommunikere igennem er
et væsentligt valg for kommunikationskampagnen. Sepstrup bruger følgende
formulering til at forklare formålet af medievalget:
Formålet med medievalget er, at modtagerne i en målgruppe bliver
eksponerede for budskabet, i de medier, på den plads i mediet, i det
omfang og på det tidspunkt der bedst mulig fører til den virkning
afsenderen ønsker. (Sepstrup, s. 272)
Det er ikke blot mediet, der er vigtigt, men også kvantiteten og tidspunkterne
hvor kommunikationsproduktet skal være tilgængeligt. Sepstrup stiller
overvejelserne ved valg af medie op i disse tre punkter:
• Valg af medie
Først skal der træffes beslutning om, hvilke medier man ønsker at
formidle budskabet igennem. Det drejer sig både om det generelle
medie, så som Internettet, TV og blade, de konkrete medier, såsom TV3,
Ekstrabladet og så videre, samt placeringen i disse.
• Kvantitet
Antallet af individer, man ønsker at få sit budskab eksponeret til.
• Tidspunkt
Hvilke tidspunkter samt hvor ofte, man ønsker at få budskabet sendt.

Kvantitativ og kvalitativ dimension af medievalget
Den kvantitative dimension omfatter valget af medierne, der giver den størst
mulige antal eksponeringer til den lavest mulige pris. Der findes komplicerede
medievalgsmodeller, der kan give et fingerpeg om, hvilket medie der vil kunne
give den største effekt. En almindelig praksis i den kvantitative dimension er, at
benytte begrebet effektiv frekvens. Effektiv frekvens er et udtryk for, hvor mange
gange en person i målgruppen skal eksponeres for kommunikationsproduktet
før, det har den ønskede effekt.
Den kvalitative dimension omfatter kvaliteten af den eksponering, mediet har
opnået. Selvom et bestemt medie giver mange eksponeringer, er det ikke
sikkert, at dette bringer afsenderen tættere på målet. I den kvalitative
dimension, overvejer man hvor man, bør placere sine
kommunikationsprodukter, hvornår de skal vises, og i hvilken situation man
ønsker modtageren skal være i, når de eksponeres.
25

26
9 Visuel kommunikation
I bogen Visuel kommunikation på websites præsenterer Lisbeth
Thorlacius sin model til analyse af den visuelle kommunikation på
websites. Hun understreger, at denne model kan benyttes til
kommunikationsplanlægning af alle medieprodukter. Vi vil i dette
afsnit præsentere denne model og dens anvendelsesmuligheder.
Modellen bygger på kommunikationsmodellen af Roman Jakobsen, men til
forskel fra denne afspejler Lisbeth Thorlacius’ model både en afsender- og
modtagerorienteret tilgang til kommunikationen. Der kan hermed både være tale
om en envejs- og tovejskommunikation. Ved envejskommunikation
tilrettelægges en informationsindsats uden en receptionsundersøgelse som
baggrund, hvorimod der i tovejskommunikationen fokuseres på afsenderen og
dennes overvejelser i forhold til modtagerens reception. Modellen muliggør
hermed både en inddragelse af afsender og modtager. På afsendersiden
fokuserer modellen på, hvordan mediearbejderen bedst muligt kan tilrettelægge
og udarbejde afsenderens intentioner og dermed opnå den ønskede effekt hos
modtageren. På modtagersiden indbefatter modellen modtagerens reception,
som har til formål at undersøge modtagers faktiske reception af produktet.
I stedet for at indeholde sprogfunktioner, som det er tilfældet i Jakobsens
model, indeholder Thorlacius’ model kommunikationsfunktioner, der knytter sig
til henholdsvis afsender, modtager, produkt, kontekst, medium og kode.

Figur 4 Lisbeth Thorlacius’ model til analyse af visuel kommunikation
Modellen inddrager elementer fra tre kommunikationsteoretiske
forskningstraditioner:
• Transmission- og transportteorierne
Disse er kendetegnet ved et afsenderorienteret udgangspunkt, hvor
kommunikationen bliver opfattet som en transmission af budskaber.
Teorierne fokuserer primært på effekten af det overførte budskab frem for
betydningen, som opstår hos modtager i mødet med produktet.
• Uses and gratificationsteorien
Denne tager udgangspunkt i modtagers behov og tilfredsstillelse og
fokuserer på modtagerens afkodning og fortolkning af budskabet ud fra
den nytte og behovstilfredsstillelse, som modtager søger opfyldt, og som
styrer dennes medieforbrug.
• Receptionsteorien
Denne fokuserer på modtagers reception af medieproduktet.
Hovedantagelsen er, at der på forhånd ikke lægges en betydning i et
medieprodukt. Betydningen produceres udelukkende i samspillet mellem
medieindhold og modtager.
Ligesom Sepstrup mener Thorlacius, at man bør sætte sig ud over forskellene
på de tre kommunikationstilgange og i stedet se på, hvorledes man kan
kombinere aspekter fra dem alle tre. I planlagt kommunikation vil der være en
27

afsender, der ønsker at videreformidle informationer med mere. Her kan
transmissionsteorierne komme i spil. Baseres planlægningen af informationerne
med fokus på modtagers behov, inddrages uses and gratificationsteorien. Til
sidst er det lige så vigtigt at undersøge modtagerens faktiske oplevelse af
produktet med en receptionsundersøgelse, hvilket inkluderer receptionsteorien.
Thorlacius understreger, at det samtidigt er ønskværdigt at benytte kvantitative
metoder fra det samfundsvidenskabelige paradigme samt kvalitative metoder
fra det humanistiske paradigme. Vi vil i det følgende se nærmere på de enkelte
kommunikationsfunktioner fra modellen.
9.1 Afsenderen
Afsenderen betegnes som den eller de personer, der er ansvarlig for, at der
foregår en kommunikativ handling. Thorlacius skelner mellem den implicitte og
den faktiske afsender. Den implicitte afsender kan udredes gennem en analyse
af selve produktet. Her ses på følelser og holdninger i for eksempel sprogbrug
eller farvevalg.
Hun præsenterer derudover to kommunikationsformer, den ekspressive samt
den emotive. I den førstnævnte fokuseres på den implicitte afsender, det vil
sige, hvorledes afsenderen bliver synlig i kommunikationsproduktet.
Thorlacius betegner den eksplicitte kommunikationsform som en del af den
emotive, som hun inddeler i fire forskellige betydninger. Den eksplicitte angår
kun afsender, mens de tre andre angår både afsender og modtager. De sidste
tre kræver hermed en receptionsundersøgelse, da modtageren inkluderes.
• Den ekspressive funktion er udtryk for afsenders følelser, holdninger med
mere, uanset om de er bevidste eller ubevidste, og kan udanalyseres
direkte af produktet.
• Den første emotive funktion er udtryk for de følelser, holdninger med
mere, som afsender er i besiddelse af og fremkalder hos modtager.
• Den anden emotive funktion er de følelser, afsender ønsker at fremkalde
hos modtager, men ikke selv er i besiddelse af.
• Den tredje emotive funktion er følelser som afsender fremkalder hos
modtager, men som afsender ikke intenderede.
Thorlacius inddrager desuden Ogden & Richards, der skelner mellem symbolsk
sprogbrug og emotiv sprogbrug. Emotivt sprogbrug er et subjektivt og
værdiladet udtryk, der ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden, mens
symbolsk sprogbrug er baseret på objektive udsagn. Hun understreger, at jo
mere emotivt udtrykket er, desto mere åbnes der for ubegrænsede
fortolkningsmuligheder for modtager og hermed øges risikoen for misforståelser
mellem afsender og modtager. Metakommunikation er derfor nødvendig i
planlægningen af et medieprodukt, hvis afsender vil være sikker på at blive
forstået af modtager. De emotive funktioner opfattes som afsenderfunktioner,
der vækker følelser hos modtageren.
Thorlacius inddrager derudover Aristoteles begreber ethos, pathos og logos.
Gennem ethos sigter afsender efter at virke troværdig og vinde modtagers tillid,
28

mens argumentationen gennem pathos appellerer til modtagers følelser og
stemninger. Logos hører til den referentielle funktion og vil blive forklaret i
afsnittet om konteksten. Aristoteles forbandt retorik med evnen til i hver enkelt
sag at kunne se, hvilke muligheder man har for at overbevise.
9.2 Modtageren
Der vil i enhver kommunikationsmodel være en tilsigtet modtager, det er dog
vigtigt at skelne mellem modtagere og målgrupper, selvom disse i flere tilfælde
kan være den samme. Thorlacius benytter i sin model betegnelsen modtager for
både modtagere og målgrupper. Hun skelner mellem den faktiske og den
implicitte modtager. Den faktiske modtager befinder sig uden for selve
produktet, mens den implicitte modtager kan fremanalyseres i produktet. Til
analysen af den faktiske modtagers oplevelser af websites, knytter hun den
kognitive reception, den konative reception og den emotionelle reception, mens
den konative- og interaktive kommunikationsfunktion forbindes med den
implicitte modtager.
Jakobsen knytter ligeledes den konative funktion til modtageren og Thorlacius’
brug af begrebet er i overensstemmelse hermed. I analysen af den konative
funktion ses der på, hvorledes afsender ved hjælp af æstetiske virkemidler,
såsom farve, billeder og komposition, appellerer til modtageren om at foretage
en handling. Dette optræder typisk i brugsanvisninger og ofte i reklamer, når
afsender benytter imperative sætninger.
Den konative funktion er en central funktion i forbindelse med
navigationsfunktionerne og interaktionsfunktionerne. Det er især i forbindelse
med søgefunktionerne, der opfordres til handling, uanset om søgeknapperne er
udstyret med et billede eller en tekst.
9.2.1 Interaktion
Thorlacius’ kommunikationsmodel indeholder også funktioner, der fokuserer på
interaktivitet. I forbindelse med analysen af de interaktive funktioner bliver der
set på de forskellige former for interaktionsmuligheder, som kan indarbejdes i
websitet. Thorlacius bemærker, at interaktion er en flertydig betegnelse, idet der
forekommer mange forskellige definitioner af begrebet på tværs af flere
forskellige videnskabelige teorirammer. Hun præsenterer kort
forståelsesrammerne indenfor tre forskellige teorirammer, som hun har fundet
inspiration fra.
• Den sociologiske fagtradition
Der skal foregå en udveksling af handlinger mellem flere parter, før man
kan tale om interaktion, og interaktionsparterne skal befinde sig i et
umiddelbart fysisk samvær. Der skal samtidig foregå en udveksling af
betydningsbærende meninger, hvilket også almindeligvis beregnes som
interpersonel kommunikation.
29

• Kommunikations- og medievidenskaberne
Indenfor denne retning er det sværere at finde en entydig forståelse af
interaktionsbegrebet, men der er en gennemgående tendens til, at man
anvender betegnelsen interaktion om den proces, der foregår mellem
modtager på den ene side og mediebudskab på den anden.
• Informatikkens interaktionsbegreb
Interaktion i informatikkens forstand referer til den proces, der foregår,
når en menneskelig bruger betjener en maskine. Derimod dækker
begrebet ikke kommunikation mellem to mennesker, hvis kommunikation
medieres af en maskine. Her anvendes i stedet ofte betegnelsen
computer-mediated-communication.
I forbindelse med en analyse af det visuelle på selve websitet, er det dog
udelukkende informatikkens opfattelse af interaktionsbegrebet, som kan
anvendes. De sociologiske og kommunikations- og medievidenskabelige
fagtraditioner lægger derimod op til, at det er relevant at foretage en
receptionsundersøgelse.
Thorlacius baserer sit begrebsapparat til analyse af de interaktive funktioner på
Jens F. Jensens skelnen mellem fire former for interaktivitet: konsultativ
interaktivitet, konverserende interaktivitet, registrerende interaktivitet og
transmitterende interaktivitet. Typologien tager udgangspunkt i to centrale
spørgsmål: hvem ejer og leverer informationen, og hvem kontrollerer
distributionen af den? Kommunikationsfunktionerne opdeles derudover i, om de
varetages af en central eller en decentral informationsudbyder. Hermed danner
det Figur 5. Thorlacius tilføjer den transaktive kommunikationsfunktioner til Jens
F. Jensens begreber.
Distributionen
kontrolleret af center
Distributionen
kontrolleret af bruger
Information/varer
produceret af center
Transmission
Envejs-kommunikation
Ikke-interaktiv funktion
Konsultation
Transaktion
Flervejskommunikation
Interaktiv funktion
Figur 5 De fem kommunikationsfunktioner
Information produceret
af bruger
Registrering
Flervejskommunikation
Interaktiv funktion
Konversation
Flervejskommunikation
Interaktiv funktion
• Den transmitterende ikke-interaktive funktion
Den transmitterede funktion er den eneste Thorlacius ikke betegner som
interaktiv, på grund af den manglende mulighed for brugeren til at kunne
interagere fysisk med websitet. Det bliver derfor en envejskommunikation
fra informationscenter til bruger.
30

Et eksempel er, når vi klikker os ind på en side på et website, hvor vi ikke
kan påvirke forløbet, fordi forløbet er fastlagt fra afsenders side. Hermed
er der tale om et ikke-interaktivt, lineært forløb inde i et interaktivt design.
• Den konverserende interaktive funktion
Den konverserende funktion er den eneste, hvor der kan være tale om
en gensidig mental og fysisk interaktivitet. Det vil sige, at der forekommer
en gensidig udveksling af betydning mellem to eller flere brugere, samt
en gensidig påvirkning af det fysiske indhold af kommunikationen.
Eksempler herpå er, når brugere udformer emails eller chatter på nettet.
• Den konsultative interaktive funktion
Ved den konsultative funktion er den personlige betjening i store træk
blevet erstattet af den konsultative kommunikationsfunktion. Det er en
computer, der bearbejder de indtastede informationer og derefter sender
et svar tilbage til brugeren. Der sker en gensidig udveksling af
informationer, som har karakter af en interaktion mellem brugeren og
computeren ud fra en handlingsbaseret interaktion.
• Den transaktive interaktive funktion
Den transaktive funktion omhandler e-handlen. Her søger brugerne
enten informationer eller varer produceret af center, men distributionen er
kontrolleret af brugeren.
• Den registrerende interaktive funktion
Den registrerende funktion omhandler registreringer, hvor informationen
produceres af brugeren og derefter behandles af centeret. Eksempler på
brug af dette er afstemning til tv-shows. Registreringer af besøgstal på
websites er også anvendt i stor grad. Her kan man som afsender få
oplysninger om, hvilke dele af websitet, der er godt besøgt og hvilke dele
der ikke er.
9.2.2 Web-brugere
I forbindelse med et website bliver man nødt til at tale om både brugere og
modtagere, idet modtageren af produktet også er bruger af produktet, og
modtageren/brugeren har mulighed for at interagere med produktet i
overensstemmelse med de interaktionsfunktioner, som afsender har indbygget i
websitet.
Thorlacius inddeler webbrugere i fire typer:
• Førstegangs webbrugeren
Disse er afhængige af, at websitet er godt struktureret, de synes om
enkle oversigter og benytter ofte kort over websitets opbygning. En liste
over hyppige spørgsmål er ligeledes vellidt.
• Den erfarne webbruger
Disse forventer at få opfyldt deres informationsbehov hurtigt og uden
forhindringer. De ønsker hurtige og enkle menuer uden grafiske
virkemidler.
31

9.2.3 Modtagers reception
I forbindelse med en analyse af modtagers reception af websitet er det den
faktiske modtager, der orienteres mod. Thorlacius har inkluderet et aspekt i sin
model som giver retningslinier for, hvorledes man kan strukturere en
undersøgelse af den faktiske modtager. Hun giver forslag til en overordnet
struktur, ud fra hvilken man kan udarbejde selve brugertesten.
Thorlacius deler receptionsbegrebet op i tre former for reception:
• Den kognitive reception
Denne orienterer sig mod modtagerens erkendelsesmæssige og
forståelsesmæssige reception af websitets indhold. Der appelleres til den
intellektuelle og erkendelsesmæssige reception af de visuelle udtryk i
produktet og modtageren baserer sin kognitive oplevelse af et givent
visuelt produkt på sin eksisterende viden. Den kognitive funktion er
dominerende, når beskueren oplever, at han eller hun kan relatere sin
eksisterende viden til det visuelle udtryk, eller der opnås yderligere viden
eller erkendelse fra det visuelle udtryk.
• Den konative reception
Her undersøges om de overtalelsesmidler, som afsender har benyttet,
har påvirket modtagers vilje og adfærd. Det, der fokuseres på i
Thorlacius’s model er, hvorledes de visuelle virkemidler i form af billeder,
farver, komposition og typografi har påvirket modtagers vilje eller
handlingsmønstre.
• Den emotionelle reception
Her fokuseres undersøgelsen mod modtagers følelsesmæssige og
æstetiske reaktion på websitet og indbefatter ydermere receptionen af de
emotive funktioner, som produktet måtte indeholde. Det centrale er at
undersøge, hvilke følelsesmæssige eller sansemæssige oplevelser
modtager oplever i mødet med den visuelle kommunikation og derefter
tage stilling til, om følelserne er fremkaldt på grund af en emotiv funktion,
fremprovokeret af afsender. Det er således både de emotive funktioner,
som knytter sig til afsenderen og de æstetiske funktioner som knytter sig
til produktet, der undersøges i forbindelse med den emotionelle
reception.
32
• Websurferen
Her er det en forudsætning, at websitets forside vækker den indledende
opmærksomhed, hvilket kan opnås ved at designe forsiden efter samme
princip som bladforsider.
• Den internationale webbruger
I dette tilfælde er det nødvendigt at udruste sig med
oversættelsesmuligheder af de vigtigste af websitets informationer.

9.3 Produktet
Produktet i Thorlacius’ model dækker både over indholdssiden og udtrykssiden
af det samlede produkt. Vi vil i dette afsnit beskæftige os med de æstetiske
funktioner, der kan analyseres direkte ud af produktet. Thorlacius deler den
æstetiske funktion op i to funktioner:
• Den formale funktion er de æstetiske udtryk, som kan klassificeres og
beskrives. Der fokuseres på det sanselige og erkendelsesmæssige.
• Den uudsigelige funktion er de oplevelser, som ikke kan klassificeres
eller beskrives, men som er i produktet. Der tages udgangspunkt i det,
der opleves gennem sanserne og følelserne.
Thorlacius har fundet inspiration i Barthes begreber punctum og studium i
udarbejdelsen af definitionerne af de to funktioner. Stadium er den oplevelse,
man har i mødet med størstedelen af de værker, som man stifter bekendtskab
med. Her sker ingen yderligere reaktion i ens sanser. Begrebet studium kan
sammenlignes med Thorlacius’ formale funktion. Barthes deler begrebet
punctum i to, hvor den første er et udtryk for det tilfælde, der vækker en ekstra
opmærksomhed og er forbundet med en følelsesmæssig oplevelse, der ikke
kan forklares, mens det andet punctum er en afslutning eller en standsning af
fortolkning. Barthes første punctum var inspirationskilde for den uudsigelige
funktion. Thorlacius finder en uklarhed omkring definitionerne af de to
punctum’er, samt en uklarhed i Barthes definition mellem punctum og studium.
Derfor vælger hun at introducere sine to egne funktioner.
I modsætning til Barthes mener Thorlacius, at det er muligt at skabe en kollektiv
uudsigelse med et produkt. I et sådan tilfælde vil der være tale om en
fællesoplevelse, selvom den opleves forskelligt. Hun er desuden delvist uenig
med Barthes om, at det ikke er muligt at skabe en planlagt uudsigelse med et
produkt. Hun siger, at man formentlig kan planlægge sig frem til en
sandsynlighed for, at der vil opstå en uudsigelig funktion i et produkt, men at
denne er meget vanskelig at iværksætte. Hun siger, at man indenfor
kommercielt design skal give plads og tid til den kreative proces for derigennem
at opnå effektfulde designs.
På et website kommer de æstetiske funktioner til udtryk gennem visuelle
virkemidler såsom grafisk design, farver, komposition og illustrationer i lighed
med trykte medier. Derudover har websites en række features, der ikke findes i
det trykte medie, herunder lydeffekter, lysintensitet og bevægelser. Hun
understreger, at det er vigtigt at udstyre linkene med visuelle virkemidler, som
vækker den indledende opmærksomhed og inviterer til at blive trykket på.
Inddragelsen af den æstetiske funktion er et aspekt, der gør, at Thorlacius’
model adskiller sig fra andre kommunikationsmodeller inden for analyse af både
analoge og digitale medieprodukter.
9.4 Konteksten
En kontekst betyder den sammenhæng, hvori noget indgår. I dette tilfælde, vil
det sige kommunikationssammenhængen. Niels Erik Wille skelner mellem den
33

tekstlige og situationelle kontekst, hvoraf den første er de tekstlige omgivelser
for et tekstligt udtryk, og den sidste er den situation, som teksten er udsprunget
af eller bliver brugt i. Lisbeth Thorlacius laver ikke denne skelnen, men bruger i
stedet begrebet kontekst om begge.
Hun skelner i stedet mellem to kommunikationsfunktioner, den referentielle
funktion, der henviser til indholdet eller det denotative aspekt og intertekstuelle
funktion, der henviser til andre produkter, der ligger udenfor selve
kommunikationssituationen. Thorlacius benytter den samme definition af
referentielle funktion som Jakobsen, men tilføjer den intertekstuelle funktion i
forhold til hans model.
9.4.1 Den referentielle og den intertekstuelle funktion
Den referentielle funktion optræder, når der fokuseres på indholdet af produktet.
Et tegns referentielle funktion vurderes ud fra tegnets evne til at fremkalde
indhold. Thorlacius valgte i denne forbindelse at se nærmere på Bühlers
definition. Han mener, at den referentielle funktion kommer klarest til udtryk i
meddelelser, hvor den abstrakte eller symbolske relevans er dominerende.
Funktionen indbefatter overtalelsesmidlet logos, som appellerer til modtager ved
hjælp af rationelle, logiske og beviselige argumenter. Afsender forholder sig
nøgternt til emnet og argumenterer i et neutralt, konkret sprog, som ikke er ladet
med billeder. Denne form anvendes oftest i forbindelse med videnskabelige
afhandlinger.
Thorlacius inddrager derudover Pierces treleddede tegnbegreb, som består af
repræsentamen/tegn, objekt og interpretant. Repræsentamen er et tegn, der for
nogen står for noget. Tegnet står således ikke for noget i sig selv, men
betydningen kræver en menneskelig bevidstheds mellemkomst. Objekt, er det
tegnet henviser til og interpretant er modtagers fortolkning af tegnet. Thorlacius
mener i overensstemmelse med Pierce, at tegnenes indhold ikke udelukkende
kan baseres på konventioner eller regler, og at alle tegn ikke er arbitrære 1 .
Thorlacius tilføjer derudover begreberne metonym og synekdoke, som er
beslægtede med Pierces indeks. Metonymet er en betydningsproces, et
substitutionelt tegn, der antyder et egentligt tilhørsforhold. Synekdoken baserer
sig på, at delen som erstatter helheden er en fysisk del af helheden.
Hun er ligeledes inspireret af Saussures tegnteori. Her skelnes mellem to typer
af strukturelle relationer: den paradigmatiske og den syntagmatiske.
Paradigmet, er et sæt af tegn, fra hvilket man vælger, det tegn man skal bruge.
Syntagmet er en kombination af udvalgte tegn fra paradigmet.
Der er tale om intertekstualitet, når der henvises til en anden tekst. Der kan
være tale om metasprog og intertekstualitet på samme tid, men dette er ikke en
nødvendighed.
1
At et tegn er arbitrært betyder, at der ikke er nogen naturlig eller motiveret forbindelse mellem
tegnets udtryk og dets indhold.
34

9.4.2 Virkelighedsopfattelser
Thorlacius finder inspiration i Kreitler og Kreitler’s fire virkelighedsopfattelser.
Hun understeger, at det er relevant at undersøge, hvilken af de fire virkeligheder
modtageren gennemlever i mødet med produktet og derudover sammenligne,
om det er i overensstemmelse med den virkelighedsopfattelse, som afsender
gerne vil referere til. De fire virkelighedsopfattelser er:
• Den fælles virkelighed, som er en række af objekter eller begivenheder, der
af en gruppe mennesker bliver perciperet på stort set samme måde.
Modtagerne skal være på samme sted, på samme tid og være enige om,
hvad de ser.
• Den arkæologiske virkelighed, som refererer til det ubevidste eller
førbevidste og derved inkluderer information, der er undertrykt eller glemt.
Den hedder den arkæologiske virkelighed, da de metoder, man bruger til at
undersøge det ubevidste, ofte bliver sammenlignet med metoder indenfor
arkæologien. En sådan virkelighed overholder ikke vores almindelige
forståelse af tid og rum og fremtræder ofte forvrængede eller splittede. Et
eksempel herpå er digtekunsten, hvor flere tekster her indenfor bevæger sig
i denne virkelighed.
• Den normative virkelighed, som eksisterer, når et produkt præsenterer nogle
regler for, hvordan det enkelte individ eller samfundet burde opføre sig.
Teksten kan gøre dette både direkte eller indirekte. Med sådanne budskaber
appelleres til målgruppens moralske og etiske ståsted. Denne virkelighed
appellerer mest til den ældre generation, hvorimod unge mennesker oftest
bliver stødt.
• Den profetiske virkelighed, som eksisterer, når der i et produkt henvises til
fremtiden. Denne er den mest indflydelsesrige virkelighed indenfor den
kognitive orientering og kan opleves indenfor næsten alle tekstmedier. Et
eksempel er en film, hvor helten får heltinden.
9.5 Mediet
Mediet kan betegnes som mellemledet mellem afsender og modtager.
Thorlacius pointerer, at det er nødvendigt med et medium for, at der kan foregå
en kommunikation.
Thorlacius benytter i denne sammenhæng den fatiske funktion fra Jakobsens
model, men tillægger denne en lidt anden betydning. Da bogen har fokus på det
netspecifikke inddrager Thorlacius desuden den navigative funktion. Begge
begreber har det tilfælles, at de blandt andet fungerer som overordnede
strukturer på produktet.
9.5.1 Den fatiske funktion
Ifølge Jakobsen kommer den fatiske funktion i sproget til udtryk, når der
forekommer en etablering, udveksling eller afslutning af kommunikation mellem
mennesker, uden der udveksles egentlige informationer. Jakobsens kilde hertil
er Malinowski, derfor konsulterede Thorlacius hans tekst for en yderligere
35

definition af begrebet. Malinowski betegner den fatiske funktion som en sproglig
aktivitet uden refleksion. Han skelner mellem tre former for fatisk sprogfunktion:
9.5.2 Den navigative funktion
Den navigative funktion har til formål at opbygge logiske netstrukturer således,
at brugeren kan finde rundt i produktet. Det kan være vanskeligt at fastholde en
fatisk funktion på et website, hvis brugeren har mange muligheder for at vælge
egne veje. Linkene på websitet styrer også den fatiske funktion i form af deres
genkendelighed og hjælp af ikoner, som afbilleder det, der henvises til. Det
hyppigste problem i grænsefladedesign er, at brugeren ofte ikke ved, hvor i
websitet denne befinder sig og ender i blindgyder ude af stand til at kunne
returnere til forsiden. Der opstår også let problemer med at vedligeholde
kontakten med brugeren, når der er indarbejdet links i webdesignet til andre
websites.
Thorlacius præsenterer fire overordnede strukturer, som et websitets
informationer kan struktureres ud fra:
• Sekvensstrukturer er den mest enkle måde at organisere sine
informationer på, da sekvenser er kronologiske eller logiske serier af
emner. En sådan struktur bruges ofte til uddannelsesprogrammer, da de
understøtter et lineært forløb.
• Gitterstrukturer deler emner ind i kategorier, hvor man kan bevæge sig
på tværs mellem hovedmenuerne og undermenuerne. Dette gør, at siden
36
• Den første fatiske sprogfunktion optræder i form af sagn, myter og
legender og lignende.
• Den anden fatiske sprogfunktion optræder i form af løs snak, hvor det er
det sociale fællesskab, der er i centrum og ikke samtalens egentlige
indhold.
• Den tredje fatiske sprogfunktion optræder i form af høflighedsritualer,
hvor det er handlingen, der er afgørende og ikke ordenes pålydende
værdi.
Thorlacius mener, at man til dels kan overføre Malinowski’s fatiske sprogbrug til
andre medier, hvor det ikke er sproget, men billedet eller lyden der fokuseres
på. Hun henviser til, at det centrale indhold af den fatiske funktion drejer sig om
en vedligeholdelse af kontakten, uanset om det er betinget af sproget eller ej.
Indenfor visuel kommunikation bliver begreberne rytme og variation relevante i
forhold til den fatiske funktion. Rytmen bliver en medhjælper til at fastholde
modtageren. Den mest anvendte narrative struktur er bølgemodellen, hvor
indholdet er struktureret således, at spændingen går op og ned i bølger, hermed
overraskes modtageren ved, at der afviges fra det forventede forløb eller rytme,
hvilket giver en skærpet opmærksomhed.
Et eksempel er, at navigationsstrukturen på et website gerne skal optræde som
et rytmiske forløb, der holder sammen på hele websitets struktur og giver
brugerne mulighed for at falde ind i en naturlig og uhindret rytme, når de
navigerer rundt.

kan være svær at følge, og er derfor bedst egnet til de erfarne brugere
og brugere, der har stort kendskab til emnet i forvejen. Grafiske
oversigtskort er gode at tilføje til websites i gitterstrukturen.
• Hierarkistrukturer er den bedste måde at organisere store mængder af
information på. En hierarkisk opbygning stiller store krav til en analytisk
tilgang til materialet, og en hierarkisk opdeling er kun formålstjenlig med
velorganiseret materiale.
• Hypernetstrukturer er ikke særligt egnet til opdeling af information.
Formålet med denne form for struktur er at afspejle associative tanker,
og denne struktur linker både til sider på selve websitet og til websites
udenfor. Man kan hermed udnytte nettets muligheder, men strukturen
virker bedst på små websitets, der er domineret af links eller sigter efter
en målgruppe af erfarne brugere.
En kombination af alle fire navigationsstrukturer optræder ofte på samme
website, man skal ikke vælge imellem den ene eller anden, men sørge for et
sammenspil mellem strukturerne.
9.6 Koden
Koden er et udvalg af tegn, som i deres sammensætning får en betydning, det
vil sige et system af tegn, hvor hvert enkelt tegn er tillagt betydning. Betydning
forudsættes at være kendt af både afsender og modtager. Thorlacius har
erstattet Jakobsens metasproglige funktion med den metakommunikative
funktion, som dog indeholder samme elementer. Hun har derudover tilføjet den
intersemiotiske funktion.
9.6.1 Den metakommunikative funktion
Den metakommunikative funktion opstår, når et billede tages ud af dets normale
sammenhæng og sættes ind i en ny kontekst. Thorlacius mener, at
tankegangen bag Jakobsens metasproglige funktion uden problemer kan
overføres til andre former for metafunktioner, herunder metavisuelle og
metagenremæssige funktioner. Når et billede taler om et andet billede opstår
der metavisuel kommunikation.
Thorlacius inddrager i denne forbindelse Barthes begreb myte. Han opfatter
myter som en kæde af relaterede begreber og beskriver den som bestående af
to forskellige semiologiske systemer, hvoraf det ene delvist er indbygget i det
andet. Et lingvistisk system, sproget som han kalder for objektsproget og myten
selv som han kalder for metasprog. For Barthes er en myte en kulturs måde at
forstå verden på. I myten finder man det tredimensionale skema: udtrykket,
indholdet og tegnet.
9.6.2 Den intersemiotiske funktion
Thorlacius har valgt at knytte den intersemiotiske funktion til koden, idet der i
denne forbindelse er tale om, at man benytter tegn fra et kodesystem til at
forklare tegn fra et andet kodesystem. Den intersemiotiske funktion kunne i
forbindelse med visuel kommunikation for eksempel optræde i en videomanual,
37

hvor det formidles, hvorledes en videomaskine skal benyttes. Et andet
eksempel er displaytypografi, der er en intersemiotisk funktion, som optræder,
når man giver bogstavet eller hele ordet udseende af indholdet, eller når en
knap er både udstyret med et billede af en kuglepen og med en tekst, hvor der
står ”skriv til os”.
Thorlacius inddrager Barthes’ to begreber: forankringen og afløsningen. Med
forankringen fordobler billedet visse oplysninger i teksten gennem et
redundansfænomen, mens afløsningen tilføjer billedet en information, der ikke
udsiges i teksten, eller omvendt.
Ifølge Bo Fibiger er et interaktivt multimediesystem et kommunikationssystem,
som skaber en betydningen ved hjælp af flere koder, herunder for eksempel
tekst, grafik, lyd, billede og film. Der dannes en betydning, som ikke kan skabes
af enkelte koder hver for sig.
Visuelle metaforer bruges hyppigt som middel til at henvise til indholdet, men
det kan være vanskeligt at finde ikoner eller metaforer, som kan stå alene, og
teksten er ofte afgørende for, at brugeren kan forstå, hvordan knapperne
fungerer.
38

10 Markeds-
kommunikation
Som overordnet kommunikations model, har vi valgt at inddrage
IMKmodellen, som den er præsenteret i bogen International
Markedskommunikation af Finn Frandsen.
10.1 Det teoretiske grundlag
IMK-modellen bygger på principperne indenfor interaktionsparadigmet. Her
opfattes kommunikation som to handlinger: afsenders produktion af en tekst,
samt modtagers reception af denne tekst. Dette sker på baggrund af et sæt
fælles koder. Hermed bliver modtagerens reception en aktiv fortolkning. IMKmodellen
tager udgangspunkt i de forskellige genrer indenfor
markedskommunikation. En genre bliver defineret som:
En gruppe af tekster, der har samme kommunikative formål (Frandsen,
s. 41)
Med genren som indgangsvinkel sætter man fokus på de konkrete sproglige
aspekter af markedskommunikationen og inddrager medierne og
konteksten/kulturen som to faktorer, der har betydning for
markedskommunikationens udformning. IMK-modellen bygger på en semiotisk
tilgang til markedskommunikationen. De to mest centrale begreber herunder er
tegn og kode. Semiotikken tager udgangspunkt i, at alle kulturelle fænomener
kan opfattes som kommunikation mellem mennesker. Dette begrundes med, at
vi mennesker ind- og afkoder fænomener som tegn. Semiotikken bygger på de
to tegnmodeller udarbejdet af henholdsvis Saussure og Pierce. Saussure
definerer tegnet som en relation mellem to størrelser, det betegnende udtryk og
det betegnende indhold. Et tegn skal hermed forstås som en to-leddet størrelse,
hvor et udtryk står for et indhold i den menneskelige bevidsthed. Pierces
tegnmodel blev beskrevet i vores gennemgang af Thorlacius, afsnit 9.4.1.
Pierces tegnmodel er dog mere omfattende end Saussures idet han inddrager
referenten og objektet. Han skelner også mellem tre typer af tegn, der afhænger
af hvilket forhold der er mellem repræsentamen og objekt.
• Det indeksikalske tegn, hvis der er nærhed mellem repræsentamen og
objekt.
• Det ikoniske tegn, hvis der er lighed mellem repræsentamen og objekt.
39

• Det symbolske tegn, hvis forholdet mellem repræsentamen og objekt
skyldes en vane og ikke nærhed og lighed.
Semiotikken mener, at den tegngivende og tegnfortolkende aktivitet er
regelstyret. Forskellige sæt af regler kalder semiotikken for koder. Der skelnes
mellem paradigmatiske relationer, der er regler omkring udvælgelse og
syntagmatiske relationer, der er reglerne for kombination.
10.2 Præsentation af IMK-modellen
IMK-modellen implementerer foregående teorier. Vi vil i dette afsnit beskrive,
hvorledes disse teorier er anvendt.
Figur 6 - IMK-modellen
10.2.1 Afsender
Afsenderen er ansvarlig for udarbejdelsen af kommunikationsproduktet.
Modellen skelner mellem den tekst-eksterne- og den tekst-interne afsender.
Den tekst-eksterne afsender er ikke eksplicit repræsenteret i produktet, men har
stået for afsendelsen af kommunikationsproduktet, det kan for eksempel være
et reklamebureau eller en intern markedsføringsafdeling. Den tekst-interne
afsender, er præsenteret i produktet, for eksempel ved et logo eller en
repræsentant for virksomheden.
Der skelnes yderligere imellem primær og sekundær afsender, hvor primære
afsender, er den person eller institution, der har valgt, at kommunikationen skal
finde sted og som har en økonomisk interesse i dette. Den sekundære afsender
kan være en person som er inddraget på grund af dennes ekspertise,
attraktionsværdi eller erfaring med den primære afsender.
40

10.2.2 Modtager
Modtageren udfører receptionen af kommunikationsproduktet. IMK-modellen
skelner imellem tekst-ekstern- og tekst-intern modtager. Forskellen er igen, om
modtageren er eksplicit repræsenteret i produktet, eller om produktet er rettet
mod et massekommunikationsprodukt.
Modtageren opdeles desuden i en primær- og sekundær modtager. I bogen
kaldet forbruger og disponent, og eksemplificeret ved en reklame der
henvender sig til børn (forbruger), samt deres forældre (disponent).
10.2.3 Tekst
Teksten bliver udformet ud fra afsenderens produkt og modtagerens reception. I
modellen anvendes begrebet retoriske strategier i forbindelse med teksten.
Disse defineres på følgende måde:
Brug af bestemte sproglige og/eller ikke-sproglige virkemidler, der
bidrager til at realisere trækkene (Frandsen, s. 114)
Et træk er ifølge bogen en del af tekstens indhold, der er udformet til at opnå et
delmål med kommunikationen. Teksten er således det punkt i
kommunikationen, hvor de retoriske strategier er forbundet med genrer, medier
og kontekst/kultur, som beskrives detaljeret og præcist med det formål at nå sit
kommunikationsmål.
10.2.4 Kontekst/kultur
Konteksten og kulturen er den kommunikative instans der danner rammen for
produktion og reception af teksten (Frandsen, s. 57). Konteksten er selve den
situation, hvor kommunikationen foregår, for eksempel det miljø modtageren
befinder sig i og andre påvirkninger der er afgørende for kommunikationen.
Kulturen ser på de kulturelle normer, der er afgørende for modtagerens
reception af teksten. Det kan for eksempel være, hvis modtageren befinder sig i
en universitetskontekst eller i et byggefirma.
10.2.5 Medier
Medierne sørger for den fysiske transmission af teksten. Der lægges vægt på,
at der ikke blot menes det aktuelle medie, som afsender har valgt at benytte sig
af, men også den videre transmission af budskabet.
10.2.6 Kode
Koden hænger sammen betydningsdannelsen af tegnet og styrer produktionen
og receptionen af teksterne til markedskommunikation
10.2.7 Genre
Tekster med samme kommunikative formål har lignende trækstruktur og
retoriske strategier. Genren binder kontekst/kultur og medier sammen med den
konkrete og visuelle udformning af teksten.
41

10.2.8 Referent
Referenten er det, som afsenderen refererer til ved hjælp af teksten. Denne
referent kan være et produkt og mærket eller identiteten her bagved.
42

11 Image, Profil,
Identitet
I dette kapitel vil vi gennemgå begreberne image, profil, identitet,
kultur og grundlag for at få en forståelse af sammenhængen heraf.
En virksomheds image er et resultat af alle de indtryk og oplevelser, der former
interessenters billede af virksomheden. Alle produkter har derfor et image, der
smitter af på brugeren, derfor er det vigtigt, at en virksomheds og dennes
produkters image stemmer overens med det indtryk, virksomheden ønsker at
udstråle. Virksomheders grundlag, kultur, identitet og profil er de fire niveauer,
der er forudsætninger for imaget i offentligheden. Denne pyramideopbygning er
illustreret i Figur 7.
Figur 7 Virksomheders imageopbygning
Virksomhedens grundlag er deres forretningsidé, målsætninger og
fremtidsvisioner. Kulturen er alt fra virksomhedens historie til det daglige
arbejdsklima. Identiteten er virksomhedens bevidste udtryk for dens kultur og
grundlag. Identiteten kommer til udtryk gennem bygninger, personer og
immaterielt via visuelle oplevelser. Profilen er den del af identiteten, som
virksomheden betoner i sin kommunikation. Hensigten er at fremstå så ensartet
som muligt, idet målet er at højne det image, virksomheden har. Et image skal
fortjenes og er et resultat af en langstrakt aktivitet.
43

11.1 Profilering og positionering
Virksomhedsprofilering betegner den systematiske langsigtede indsats for at
ændre identiteten og skabe en fælles opfattelse af virksomheden i
offentligheden. Det første trin er at måle kendskabet til virksomheden gennem
en imageanalyse. Oftest måler man både branchens og virksomhedens
samlede image og spørger bestemte interessenter om forskellige dimensioner,
som for eksempel økonomi, produkt og serviceydelse, samfundsansvar og
medarbejderpolitik. Profilering er en del af virksomhedens management og
starter med basale spørgsmål: hvad er vores produkter? Hvem er vores
kunder? Profilen må tilrettelægges, så den er i overensstemmelse med
virksomhedens karakter og integritet.
Positionering eller differentiering tager sit udgangspunkt i, at enhver virksomhed
har en psykologisk placering i forbrugernes hjerner. Det gælder om at have en
markant profil for at sikre sig, at forbrugeren erindrer virksomheden og dennes
produkter. En virksomhed kan benytte sig af to forskellige strategier til at skabe
sig en position. Man kan finde et hul i positioneringslandskabet og lægge sig
der eller drage fordel af de kendte etablerede positioner og positionere sig i
forhold hertil. At have et særligt image er en måde, hvorpå man kan differentiere
sig.
44

12 Metode
I dette kapitel vil vi beskrive, hvorledes vi vil anvende forestående
kommunikations- og kampagnestrategier i resten af projektet.
Sepstrups teori om kampagneplatformen skal fungere som den overordnede
strategiplan, der skal omkranse vores analyse af virksomheden Krone Media. Vi
vil i de to næste dele af rapporten inddrage og udvikle henholdsvis
kommunikationsstrategien og handlingsplanen. Under strategien vil vi analysere
Krone Medias nuværende situation. Dette vil blive gjort på baggrund af et
interview med virksomhedens tre ejere, hvorefter resultaterne herfra vil blive
sammenholdt med begreberne grundlag, kultur, profil, identitet og image. På
denne måde inddrages teorien om virksomheders imageopbygning i analysen
af Krone Medias situation. Herefter vil vi være i stand til at konkretisere vores
problemfelt og formulere den endelige problemformulering ud fra en
identifikation af projektets kommunikationssituation. De to sidste faser under
udviklingen af kommunikationsstrategien er analyse af mål og målgruppe og et
valg af kommunikationsform. I handlingsplanen vil vi fastsætte indhold og
udformning af et eller flere medieprodukter. Derudover træffer vi valget af, hvilke
medier, vi ønsker at anvende. Sepstrup bidrager desuden med kampagneteori,
der har fokus på modtagers reception af produktet og
kommunikationsprocessen fra kommunikationsproduktets distribution til
modtagers bearbejdning af denne.
Thorlacius bidrager med sin kommunikationsmodel til analyse og planlægning
af visuel kommunikation. Bogen inddrager desuden generel kommunikationsog
kampagneteori, der kan opruste vores forståelse af
kommunikationsprocessen. Teorien fokuserer på begreber, der kan anvendes
som baggrund for overvejelser og beslutninger omkring udarbejdelsen af det
konkrete produkt, samt danne grund for argumentaionen heraf. Thorlacius’
teorigreb benyttes derfor både til udformningen af det konkrete produkt, samt
som bindeled mellem vores overordnede strategiplan og design af produktet.
Finn Frandsens IMK-model beskriver, hvordan vi konkret kommer fra afsender
til modtager, når vi skal udforme medieproduktet. Modellen er i samspil med
Sepstrups og Thorlacius’ teorier med til at danne rammen om vores forståelse
af kommunikationen, når den befinder sig i en medieret kontekst.
45

13 Del 3 Strategi
I denne del vil vi udvikle kommunikationsstrategien for Krone Media. Dette vil vi
gøre i overensstemmelse med Sepstrups fremgangsmåde fra
kampagneplatformen. Vi vil først udføre en situationsanalyse, hvorefter vi vil
definere mål, målgruppe og kommunikationsformen hertil.
47

14.1.1 Historik
Krone Media I/S er en lille IT-virksomhed, der sælger web-løsninger til andre
virksomheder. Krone Media blev stiftet i marts 2007 af de tre ejere Rasmus
Eriksen (RE), Ole Kallehave (OK) og Kristian Varmark (KV) og er en
sammenslutning af de tre ejeres nuværende enkeltmands-virksomheder ILF,
Rocha og Duroflex Development. Beslutningen om denne sammenlægning blev
taget i december 2006. Ejerne ønskede hermed at højne muligheden for
arbejdsrelateret sparring med kollegaer. De har desuden gode erfaringer med at
arbejde sammen. De tre enkeltmandsfirmaer kører dog stadig videre ved siden
af Krone Media, så længe OK og RE er studerende.
Alle tre ejere har valgt at blive selvstændige erhvervsdrivende for at opnå en
større handlefrihed og medbestemmelse end man oplever i store og etablerede
virksomheder. De forventer desuden at være i stand til at kunne nå større
personlige karrieremål hermed. De har ikke tidligere benyttet sig af marketing,
hverken for Krone Media eller deres tre andre firmaer.
Virksomheden kom til at hedde Krone Media efter cirka fire ugers intensiv
søgning efter et navn, som alle kunne godkende. De ønskede et navn, der
symboliserer eksklusivitet og robusthed, hvilket kronen i navnet skal være med
til at bibringe. De opfatter selv navnet som elegant og smart, men uden at være
overdrivende.
14.1.2 Grundlag
Krone Media satser på at udvikle systemer til nicherne i softwarebranchen for at
undgå den åbne krig, der foregår på dette marked. De ønsker at satse på
48
14 Situationsanalyse
I dette kapitel vil vi udføre en situationsanalyse for projektet.
Denne består af en casebeskrivelse, der omhandler Krone Medias
situation. Derefter samler vi op på dette i identifikationen af den
konkrete kommunikationssituation. Her vil vi formulere vores
endelige problemformulering.
14.1 Casebeskrivelse
I dette afsnit vil vi præsentere Krone Media I/S. Denne beskrivelse er baseret
på et fokusgruppeinterview med virksomhedens tre ejere. Navnet Krone Media
vil i det efterfølgende blive anvendt som en fællesbetegnelse for disse.

kvaliteten af og tilbyde markedet produkter, der er konkurrenternes overlegne.
For at skabe udvikling og vækst forsøger de at orientere sig om, hvad deres
kunder ønsker og har behov for. Er der en kunde, der har et stort behov for et
specielt system, er der muligvis andre virksomheder, der har samme behov.
Hermed kan en specialiseringsopgave standardiseres til fremtidigt salg.
Krone Media har det delmål, at virksomheden til juni 2008 skal kunne bære tre
fuldtidslønninger, da OK og RE på dette tidspunkt vil være færdige med deres
uddannelser og derfor vil arbejde fuldtids for virksomheden ligesom KV gør for
tiden.
Gennem det eller de medieprodukter, der bliver designet og udviklet via dette
projekt, håber Krone Media på at skabe en større kontakt til deres kunder. De vil
gerne skabe sig et ansigt udadtil og meget gerne på Internettet. Det skal
desuden være med til at skabe og udvikle deres eget billede af og mål med
virksomheden. De ønsker at skabe sig en matchende profil og image, så
kunderne får den rigtige opfattelse af virksomheden. De håber på, at kunne
mærke denne medieindsats på antallet af kundehenvendelser.
14.1.3 Den daglige drift
Krone Media varetages af de tre stiftere. Den nuværende situation i Krone
Media er, at KV arbejder fuldtid. Han tager desuden sommetider
freelancearbejde for andre virksomheder. OK og RE er begge studerende, men
arbejder minimum 20 timer om måneden. Alle tre hæver et fast beløb om
måneden, svarende til deres respektive indsats.
OK, RE og KV har hver især deres primære opgaver for Krone Media. OK’s
ansvarsområde er udvikling af produkterne og derefter salg og kundekontakt.
RE sørger for at udforme kravspecifikationer, brugermanualer og lignende, samt
kundekontakt. Hans primære opgave var oprindeligt salg, men dette er KV
begyndt at håndtere i en stadig større grad. KV sørger derudover for
administrationen af virksomheden og udvikling af produkterne.
OK og RE’s studier på universitetet giver dem kompetencer indenfor udvikling
af systemer. Derunder har OK særligt interesse i design og implementering af
systemerne. RE lægger vægt på analyse og brugervenlighed. OK og KV har
desuden en certificering i programmeringssproget PHP, som benyttes af Krone
Media i udviklingen af produkterne. KV er uddannet datamatiker og har
programmeret i over to år på freelance basis. Handelsskoleuddannelsen ligger
til baggrund for hans viden om administrationen af virksomheden. Han har
ingen uddannelsesmæssigt grundlag for at varetage salget af produkterne.
I øjeblikket arbejder Krone Media på to kundeopgaver og har potentielt fem
opgaver i sigte. De har endnu ikke nået den øvre grænse for, hvor mange
opgaver de kan tage ind. De mener ikke, at de vil sige nej til nogle kunder, men
vil i stedet skubbe leveringstiden eller hyre ekstra hjælp fra
freelanceprogrammører.
49

14.1.4 Produkter
Krone Media’s produkter er henholdsvis FlexChat, et chatsupportsystem og
FlexSite, et system til håndtering af hjemmesider. Begge systemer er baseret
på programmeringssproget PHP og har gennemgået en række evalueringstest,
hvor deltagernes IT-brugerniveau var forskelligt. Hermed er systemerne testet
både på nybegynderen og ekspertbrugeren indenfor IT.
FlexSite
FlexSite er et Content Management System (CMS), der hjælper brugerne til
selv at kunne redigere deres hjemmeside. Dette system er kodet fra bunden af
og er derfor forskelligt fra konkurrenternes. Der er i opbygningen heraf lagt stort
fokus på funktionaliteten og brugervenligheden.
FlexSite tilbydes kunder som har et behov for at være til stede på Internettet. I
samarbejde med kunden, designer Krone Media en eller flere skabeloner til
selve opbygningen af hjemmesiden.
Da kundernes behov er forskellige, har Krone Media valgt at designe FlexSite
efter en modulbaseret tankegang, hvilket gør det muligt for kunden at tilvælge
de moduler de har brug for. De fleste af de moduler, kunderne ønsker, er de
samme og Krone Media kan derfor genbruge disse. Det kan for eksempel være
moduler som nyhedsmodul, hvor kunden kan informere om nye tiltag og lignede
på hjemmesiden, gallerimodel, hvor kunden har mulighed for at vise for
eksempel en kollektion, eller et SMSmodul, hvor kunden kan sende SMS
beskeder ud til de brugere, der måtte ønske det. Sommetider ønsker en kunde
at få oprettet et modul, som Krone Media endnu ikke har udviklet. I dette
tilfælde vurderer de tre ejere, om dette modul vil være muligt at sælge til andre
kunder. Hvis dette er tilfældet, vil modulet blive udviklet til den specifikke kunde
og en standardisering heraf benyttet i fremtidige salg. På denne måde sker der
en udvikling af produktet FlexSite. En af de udvidelser, RE, OK og KV kan
forestille sig, bliver aktuel i den nærmeste fremtid er et shoppingmodul, hvor
kunderne kan tilbyde salg fra deres hjemmeside. Krone Media ønsker dog ikke
at specialisere sig indenfor denne form for freelancekodning, men vil derimod
fokusere på at sælge standardmoduler. I stedet ønsker de at øge deres fokus
og udvikling af produktet FlexChat.
En simpel hjemmeside kan færdiggøres på en uge, hvis der ikke foreligger
andre sideløbende opgaver. Normalt går der en måned, fra en kunde indleverer
en ordre til, at hjemmesiden står færdig. Det er selve designprocessen, der er
svær at vurdere, da der oftest skal justeres på designet, og derfor kan komme til
at tage ekstra tid, hvis kunden ikke er helt tilfreds med de første udkast.
Prismæssigt vurderer Krone Media, at deres hjemmesider ikke ligger i den dyre
ende, men er tilsvarende konkurrenternes priser. De understreger, i denne
sammenhæng, at de ikke har intentioner om at være de billigste, men ønsker i
stedet at levere kvalitet og individuelle løsninger til en konkurrencedygtig pris.
50

FlexChat
Flexchat er et chatsupportsystem, som giver kunden mulighed for at tilbyde
online support til sine kunder. Det kan sammenlignes med, at kunden skriver en
email til firmaet, og så får svar tilbage efter et stykke tid, i FlexChat sker det
bare med det samme. En supporter kan have flere supportchats kørende på en
gang.
FlexChat er udviklet i tæt samarbejde med en support-afdeling hos et større
dansk teleselskab og lige nu håndterer eksisterende FlexChat-systemer mange
hundrede support-chats hver dag, og har gjort det i flere måneder.
Betalingen for FlexChat er på abonnementsbasis. Det vil sige, at en kunde
betaler et fast beløb hver måned for at bruge systemet. Ofte er det svært for
kunden at vide, hvad der er behov for, så ændringer i abonnementet
forekommer og kan foretages fra måned til måned.
Krone Media vil kunne have et stort antal kunder kørende på chatsystemet af
gangen, da hver kunde får leveret et uafhængigt system. Det vil sige, at alle
systemer kører selvstændigt på Krone Medias servere, og kunden betaler
herefter for, hvor mange supportere de vil kunne have online af gangen.
Leveringstiden på et chatsystem vurderes til at ligge på en måned ligesom en
hjemmeside. Når kunden har bestemt sig for at Krone Media skal servicere dem
et chat system, afhænger leveringstiden af, hvornår koder og brugernavne til
firmaets hjemmeside bliver udleveret, så chat systemet kan implementeres på
kundens hjemmeside. Denne implementering varetager Krone Media selv.
Da ejerne af Krone Media ikke kender til andre firmaer i Danmark, der udvikler
chatsupport systemer, er det vanskeligt at vurdere, om prisen på FlexChat er
høj eller lav. De ønsker igen ikke at sætte så lav en pris, at produktet ikke anses
som kvalitet, men selvfølgelig skal prisen heller ikke være så høj, at kunderne
søger til udenlandske konkurrenter.
14.1.5 Kundernes involvering
Kunderne har mulighed for komme med krav til både funktionalitet og design,
men ikke til selve koden af systemet. Krone Media beder oftest deres kunder
om at lave en featureliste over, hvad systemet skal være i stand til. Jo mere
afklaret kunderne er med, hvad de gerne vil have, jo lettere er det for Krone
Media at levere en løsning, der er skræddersyet til kundens behov og ønsker.
Men som basis behøver de ikke vide andet, end at de ønsker en hjemmeside,
og hvad formålet med denne side er.
Når kunden opstiller en række features, fokuserer de ikke på de ekstra features,
der automatisk skal følge med, for at dette kan fungere optimalt, her er det
udviklernes opgave at sørge for, at disse inkluderes. Ønsker kunden for
eksempel et login, skal det for eksempel desuden være muligt at rekvirere et nyt
password, i tilfælde af, at brugeren glemmer dette.
Det er forskelligt, hvor meget kunderne deltager i produktionen af deres system.
Nogle firmaer er meget i tvivl om både designet og funktionaliteten, mens andre
medbringer mere eller mindre færdige skitser. Disse kan være både
51

håndskrevne eller udført ved hjælp Photoshop, et professionelt tegneprogram.
Større firmaer benytter oftest deres egne grafikere til denne del af opgaven.
Krone Media gennemgår sådanne skitser sammen med kunderne og kan i
denne forbindelse spørge ind til kundernes situation og hermed rådgive og
vejlede dem til en måske endnu bedre løsning.
14.1.6 Installation og videreudvikling af produkterne
Da Krone Medias produkter er webbaserede, skal installationerne heraf ikke
foregå hos kunderne. Krone Media forsøger gennem sine evalueringstest at
sikre brugervenligheden så oplæring i systemerne ikke er nødvendigt, men har
kunden brug for det, bliver systemerne som en del af salget fremvist og
gennemgået. Behovet herfor er større for FlexChat end for FlexSite. En kunde
vil aldrig bliver efterladt med et system, som vedkommende ikke kan finde ud af
at benytte.
De tre ejere af Krone Media har ikke den store erfaring med salg af
tillægsprodukter, men vil gerne udvide til at sælge det. Når større virksomheder,
køber produkter hos dem, er disse systemer dog i konstant udvikling. Hermed
er det en ydelse, der allerede tilbydes, dog kun i mindre omfang.
14.1.7 Kundegruppe
Den nuværende primære kundegruppe består af kunder, der er fulgt med fra de
tre enkeltmandsfirmaer. Dette er med til at gøre opstarten af Krone Media
lettere, da virksomheden hermed allerede har fat i markedet. Krone Medias
nuværende kunder er for eksempel Nordjyske, som er en større
medievirksomhed, Spiegle, der er en mindre københavnsk tøjbutik og
mobilselskabet M1.
Den primære målgruppe for FlexSite er, ifølge Krone Media, mindre
virksomheder, der gerne vil have deres profil på Internettet, mens den primære
målgruppe for FlexChat er mellemstore og store virksomheder. Virksomheder,
der har en supportafdeling og en profil på Internettet, ligger inden for
målgruppen, men andre kan også have anvendelse af chatsystemet.
Indtil videre har Krone Media primært skaffet sine kunder gennem opsøgende
salg og salg fra KV's enkeltmandsfirma, Duroflex Development, hjemmeside. I
de tre enkeltmandsfirmaer skaffede de kunder ved opsøgende arbejde og via
anbefalinger fra tidligere kunder. De har ikke undersøgt, hvorfor deres tidligere
kunder har valgt netop dem, men de ved, at enkelte har truffet valget på
baggrund af anbefalinger fra andre. De har heller ikke indtryk af, at specielt
deres to nyeste kunder har overvejet andre firmaer.
14.1.8 Konkurrenter
Krone Media vurderer, at deres konkurrenter rangerer mellem alt fra
enkeltmandsfirmaer til større virksomheder. Flere store virksomheder har selv
ansat medarbejdere til at udføre de arbejdsopgaver Krone Media vil kunne
tilbyde.
52

De tre ejere har blandt andet kendskab til de to virksomheder Tiger Media og
netMedia, hvis størrelse og produkter minder meget om Krone Medias. Når man
laver en søgning på ordene CMS eller webdesign, får man en lang række af
andre firmaer, der også tilbyder disse services. Søger man derimod på
chatsystem eller chat support får man udelukkende udenlandske hjemmesider.
Konkurrencen omkring udvikling af hjemmesider og CMS systemer er langt
større end konkurrencen indenfor udvikling og vedligeholdelse af diverse chat
systemer. Det er heller ikke Krone Medias opfattelse, at der i Danmark er nogle
konkurrenter, der tilbyder et system med samme features.
Krone Media ved, at mange udbydere af CMS systemer længe har solgt de
moduler, de først skal til at udvikle nu. De mener dog, at forskellen på deres og
konkurrenternes produkter er, at man ofte skal købe en fast skabelon, hvorimod
Krone Media tilbyder individuelle løsninger, hvor kunden har mulighed for selv
at vælge og sammensætte den række af funktioner, der er behov for, samt
medindflydelse på sidens design.
Krone Media siger, at vælger man dem, tilbyder de en kvalitets- og individuel
løsning, som man ikke opnår hos konkurrenterne. De vil gøre alt for, at
kunderne får netop den løsning, der passer til deres behov, og som de bliver
tilfredse med. Der er ikke tale om et udsalg af samlebåndsløsninger.
Kvalitetssikringen sker ved, at Krone Media har veluddannede programmører,
at systemerne er brugervenlighedsevalueret inden lancering og gennem et stort
netværk af kvalificerede freelanceprogrammører- og designere. Disse kan bistå
med deres kompetencer, når Krone Medias medarbejdere enten ikke har tiden
eller den fornødne viden til at løse opgaven. Kunden har desuden mulighed for
at følge udviklingen af produktet hele vejen gennem processen, da der arbejdes
med ærlighed og åbenhed. Chatsystemet er desuden helt unikt, da der ikke er
andre danske udbydere af netop denne type system.
14.1.9 SWOT
I dette afsnit vil vi lave en opsamling på Krone Medias konkurrencesituation.
Det vil vi gøre ved at udføre en SWOT analyse. SWOT er en forkortelse af:
Strenghts, Weaknesses, Opportunities, Threats, som oversat til dansk bliver
styrker, svagheder, muligheder, trusler. En SWOT analyses styrker og
svagheder beskriver virksomhedens indre formåen, mens mulighederne og
truslerne beskriver omgivelsernes indvirkning på virksomheden.
Figur 8 viser SWOT analysen for Krone Media opdelt i de fire kategorier.
53

54
Styrker Svagheder
• Lille virksomhed – gør det lettere
at være dynamiske og tage hurtige
beslutninger når markedet ændrer
sig.
• Har et produktivt team
• Kompetente udviklere
• Har et stort netværk af freelanceprogrammører-
og grafikkere
• Kundegruppe fra de tre enkeltmandsvirksomheder
• FlexChat er et unikt system
• Brugervenlighedstestede systemer
• Individuelle løsninger til kunderne
• Lille virksomhed – kan ikke
•
konkurrere på pris overfor større
virksomheder
Ingen erfaring indenfor salg
• Nystartet, så virksomheden har
ikke en stor kapital til at overleve
en lang periode i nedgang
Muligheder Trusler
• Komme ind på markedet med et • Mange udbydere af CMS systemer
unikt produkt
• Store virksomheder, der laver store
• Fortsætte udvikling af niche prisnedsættelser
produkter for at undgå den hårde
• Ikke stort kendskab til konkurrenter
konkurrence
på chatsystemer
Figur 8 SWOT analyse
Styrker
En af Krone Medias styrker er, at det er en lille virksomhed, hermed har de
større mulighed for at holde en stor dynamik, tage hurtige beslutninger og være
med, når markedet skifter. Krone Medias team består udelukkende af
virksomhedens ejere, der dermed alle er motiverede og engagerede i firmaets
opgaver. Derfor har de skabt et produktivt team, der efter sigende arbejder
rigtigt godt sammen. De er alle kompetente til at udføre deres respektive
arbejdsopgaver, på grund af uddannelsesniveau og en stor interesse indenfor
feltet. Krone Media har desuden et stort netværk af freelanceprogrammører- og
grafikere, der kan yde assistance, når virksomheden støder på opgaver, der
enten ikke er tid eller tilstrækkeligt erfaring til at løse.
Det er en fordel for Krone Media at kunne starte op med de tre
enkeltmandsfirmaers kundegruppe tilknyttet. Indtil videre foregår salget af
produkterne gennem opsøgende salg og anbefalinger og via hjemmesiden.
Dette er lettere, når der kan henvises til tidligere udførte opgaver og tilfredse
kunder anbefaler virksomheden til andre potentielle kunder.

Derudover er Krone Medias produkt FlexChat unikt i forhold til andre
konkurrenters. Alle systemer udvikles efter det princip, at de skal være simple at
anvende og gennemgår brugervenlighedstest inden lancering. Krone Media
tilbyder sine kunde individuelle løsninger. Kunderne tvinges ikke til at vælge
blandt standard skabeloner.
Svagheder
Det at være en lille virksomhed er både en styrke, men også en svaghed. Krone
Media har ikke mulighed for at følge med i en priskrig startet af store
virksomheder. Det hænger desuden sammen med, at Krone Media er nystartet
og derfor ikke har en stor kapital til at støtte op om virksomheden i en længere
nedgangsperiode, hvilket gør dem ekstra følsomme overfor sådanne store
priskrige. Derfor satses der primært på salg og videreudvikling af deres unikke
chatsystem.
Krone Medias team har uddannelse og erfaring indenfor
softwareudviklingsbranchen, men ingen af dem indenfor salg. Derfor satser de
på, i fremtiden at kunne udlicitere denne del af arbejdet eller ansætte en
medarbejder til dette.
Muligheder
Krone Medias muligheder på markedet er at satse på deres FlexChat og gå
efter nicheområder for at undgå konkurrence med de store virksomheder på
markedet.
Trusler
Der er rigtigt mange udbydere af CMS systemer på markedet, og mange af de
udbydere har etableret sig og har i lang tid solgt systemmoduler, som Krone
Media endnu ikke har udviklet. De har heller ikke mulighed for at konkurrere på
prisen på dette område.
Krone Media har ikke et ret stort kendskab til de konkurrenter, der er indenfor
chatsystemer. Dette ønsker de at tilegne sig indenfor den nærmeste fremtid, da
det blandt andet vil øge mulighederne for at gøre deres system endnu mere
unikt.
14.1.10 Krone Medias image, profil og identitet
På baggrund af interviewet med Krone Medias ejere og denne casebeskrivelse
har vi dækket de to nederste niveauer grundlag og kultur i pyramiden i Figur 7.
Grundlag fokuserer på selve forretningsideen, målsætninger og vækststrategier,
mens kulturen indeholder beskrivelserne af historikken, den daglige drift og
produkterne. Vi har derudover inddraget Krone Medias egen opfattelse af deres
konkurrenter og situation hertil. Vi vil i dette afsnit sammenfatte oplysningerne
og analysere Krone Media ud fra begreberne image, profil og identitet. Her
ønsker vi at sammenholde, hvorledes disse tre niveauer stemmer overens for at
kunne rette vores kommunikationskampagne og medieprodukt efter målet.
55

Identitet
Eftersom Krone Media er nystartet er de i gang med at skabe sig en identitet.
Da Krone Media har ikke en fysisk placering, hvortil Krone Medias adresse
tilhører. De kan eller har hermed ikke skabt sig en identitet igennem deres
tilhørssted. Planen er, at en hjemmeside skal være med til at erstatte dette
manglende tilhørsforhold.
Igennem navnet Krone Media ønsker de, at udstråle eksklusivitet og robusthed.
Profil
Da Krone Media er en lille virksomhed med indtil videre kun to produkter bør
profileringen rette sig mod disse. Krone Media ønsker at lægge vægt på
kvaliteten af produkterne og appellere til kundernes individuelle ønsker og
behov. Igennem produktet FlexChat er der mulighed for lægge sig på en niche
indenfor branchen, hvorimod FlexSite har mange konkurrenter og giver mindre
mulighed for en differentiering. FlexChat vil derfor få højeste prioritet i forhold til
profilering af virksomheden.
Image
Krone Media er et nystartet firma og har derfor ikke positioneret sig ordentligt på
markedet endnu. Eftersom firmaet er en sammenslutning af de tre
enkeltmandsvirksomheder og de fleste af Krone Medias nuværende kunder er
fulgt med herfra, vil Krone Medias image i forhold hertil tage udgangspunkt i de
tre images, de oprindelige virksomheder havde fået etableret. Dette interview
beskæftiger sig ikke med dette emne, da udgangspunktet var Krone Media. De
tre ejere fortæller dog, at de ikke har en viden om, hvorfor deres kunder har
valgt deres virksomhed, at de ikke kender til kundernes opfattelse af deres
virksomhed.
Imageundersøgelse
Vi har taget kontakt til to af Krone Medias kunder for at undersøge, hvordan de
har oplevet samarbejdet omkring udviklingen af deres webløsning. Interviewet
foregik over telefonen, idet den ene deltager er bosiddende i København. Vi
kontaktede Jan Hartvig fra Northdiving og Tina Buthler fra Spiegle. Begge
virksomheder har købt et FlexSite system, som bruges til at præsentere deres
virksomheder og produkter.
Ens for begge virksomheder er, at de er tilfredse med det produkt, de har i dag.
Både Northdiving og Spiegle lagde forud for samarbejdet vægt på, at deres nye
hjemmesider skulle se professionelle ud og have et flot design. Begge
virksomheder mener, at det, der blev lovet ved samarbejdets start, er blevet
overholdt. Jan Hartvig pointerede, at det, der blev fremlagt i starten af
udviklingsprocessen var hos ham med til at skabe store forventninger til det
endelige resultat, men at det færdige produkt stemmer godt overens med disse.
Han nævner i interviewet, at systemet er let at gå til, selvom han ikke har
kendskab til HTML, fordi udformningen minder om den fra Windows. Jan
Hartvig nævner i interviewet, at han finder det et stort plus, at han kan kontakte
Krone Media, hvis han oplever mangler med systemet på grund af nye behov,
56

der opstår, hvorefter de tilretter systemet. Tina Buthler er også overordnet
tilfreds med det produkt, hun sidder med i dag efter, at hun i samarbejde med
Krone Media kom frem til, hvilken webløsning hun havde behov for. Hun blev af
en tidligere kunde hos Krone Media anbefalet at bruge denne virksomhed og
mener, at produktet stemmer overens med de forventninger, hun havde til det.
Ens for begge virksomheder er, at de ikke har undersøgt andre firmaer før
valget faldt på Krone Media.
Ud fra disse to interviews, ser det ud til, at Krone Media har et image, der
stemmer overens med deres identitet og profil.
14.2 Kommunikationssituationen
Krone Media er en lille, nystartet virksomhed, der ikke har skabt sig et kendskab
hos branchens kunder. De ønsker at satse på deres produkt FlexChat, da
konkurrencen indenfor CMS-systemer er skarp, da der er mange virksomheder
på området. FlexChat henvender sig i stedet til en niche af området, hvor
antallet af konkurrenter er få.
Med dette projekt ønsker vi at tilrettelægge en kommunikationsindsats, der skal
være med til at profilere Krone Media og deres produkter. Ud fra interviewet og
forudgående casebeskrivelse har vi identificeret et kommunikationsproblem,
som skal danne baggrund for kommunikationsstrategien og handlingsplanen.
Hvordan opnår Krone Media et image, der stemmer overens med deres
identitet og profil og øger kendskabet hos deres målgruppe?
57

58
15 Mål og målgruppe
Vi vil i dette kapitel have fokus på mål og målgrupper. Vi vælger
først at definere et bredt mål og en bred målgruppe, hvorefter
disse opdeles i delmål og delmålgrupper. Ud fra disse udvælger vi
til sidst, hvilket mål og hvilken målgruppe, vi ønsker at arbejde
med i dette projekt.
15.1 Mulige mål og målgrupper
I dette afsnit vil vi formulere mulige mål og målgrupper for
virksomhedsprofileringen af Krone Media. Vi vil følge Sepstrups råd om at starte
med en brainstorm over mål og målgrupper og derefter afgrænse disse. Hertil
benytter vi en udgave af Sepstrups mål og målgruppe skema. Vi vælger at
beskrive målgrupperne, idet de præsenteres i stedet for at inddrage en tredje
fase.
Krone Medias overordnede mål er at øge salget af deres produkter til deres
målgruppe, som er virksomheder, der har brug for Krone Medias produkter.
Denne kombination er illustreret i Figur 9.
Mål Målgruppe:
Danske virksomheder, der har brug for
Krone Medias produkter
Øget salg Handlingsplan herfor
Figur 9 Mål/målgruppe skema for Krone Medias overordnede mål og målgruppe
Målet er defineret af Krone Media og vi har valgt danske virksomheder som
målgruppe, da grænsefladen på Krone Medias produkter er skrevet i dansk.
Dette kan oversættes til andre sprog, men er endnu ikke gjort, hvilket
begrænser os til det dansksprogede markede. Denne kombination af mål og
målgruppe er dog for bred og ukonkretiseret til at kunne styre en handlingsplan.
Vi vælger derfor at formulere en række delmål og delmålgrupper ud fra det
overordnede mål og den overordnede målgruppe. Vi ønsker at udvælge en
målgruppe, der oplever relevans og et informationsbehov for Krone Medias
produkter, da disse med større sandsynlighed vil respondere end virksomheder
der ikke oplever samme. Det er desuden muligt, at vi med medieproduktet kan
få kontakt til en modtager, der har relevans for produktet, men endnu ikke har
erkendt informationsbehovet. Dette kan forekomme i forhold til FlexChat, som

er et nyt, innovativt produkt, der som det eneste af slagsen sælges i Danmark
med et dansk interface.
15.1.1 Delmål
For at Krone Media kan opleve et øget salg af deres produkter, kræver det en
adfærdsændring hos deres kunder. Et ændret adfærd kræver kendskab til
virksomheden, viden om deres produkter, og at Krone Media opfattes som
overlegne i forhold til deres konkurrenter på et eller flere punkter. Vi vælger
derfor at formulere følgende delmål for målgruppen: at potentielle kunder opnår
et øget kendskab til Krone Media og FlexSite eller FlexChat, samt øget viden
om Krone Medias differentiering i forhold til konkurrenterne.
15.1.2 Delmålgrupper
Ud fra det overordnede mål og delmålene kan vi udlede en række
delmålgrupper. Vi vil gerne øge salget, gennem øget kendskab til Krone Media
og deres produkter. Vi opdeler nu målgruppen i to delmålgrupper, en
delmålgruppe for FlexChat og en delmålgruppe for FlexSite. De to produkter
henvender sig til forskellige typer af virksomheder, både hvad der angår
størrelse, branche og virksomhedstyper. Derfor skal budskabet præsenteres på
to forskellige måder. Ikke nødvendigvis via to forskellige udformninger i
forskellige medieprodukter, men indholdet af medieprodukterne skal
tilrettelægges til den tiltænkte målgruppe, for hvert af produkterne.
Delmålgrupperne for FlexSite og FlexChat beskrives i følgende afsnit, hvorefter
en vi vil se på afgrænsningerne i forhold til disse.
FlexSites målgruppe
For at kunne indkredse denne målgruppe vil vi se på, i hvilke sammenhænge
FlexSite skal indgå. FlexSite henvender sig til virksomheder, der endnu ikke har
deres egen hjemmeside og har et erkendt eller uerkendt ønske om at profilere
sig på Internettet, eller virksomheder som ønsker en anden hjemmeside end
deres nuværende. Dette kan være alle typer virksomheder i alle størrelser.
Store virksomheder har i de fleste tilfælde en hjemmeside og har ofte en
afdeling til at tage sig af denne del af virksomhedens profilering og kan derfor
skæres fra målgruppen. Det samme gør sig gældende for alle virksomheder
med en dedikeret afdeling til at producere og vedligeholde hjemmesider.
FlexSite henvender sig til en lang række af brancher. Det er tidligere solgt til
både tøjbutikker, fitness- og sportsklubber og bliver i øjeblikket brugt til at bygge
store community sider. For en komplet referenceliste, henviser vi til Bilag C. Det
er derfor vanskeligt at brancheopdele målgruppen eller afgrænse målgruppen
indenfor brancher. Derfor vælger vi ikke at skelne mellem brancher i
udarbejdelsen af delmålgrupper til FlexSite.
Vi har nu en målgruppe for FlexSite, der hedder virksomheder uden en ITafdeling,
og som ikke direkte beskæftiger sig med salg og vedligeholdelse af
hjemmesider, samt har et behov for en hjemmeside, eller ønsker en ny.
59

Målgruppen i denne kombination antages at være uden træk, der kan
klassificere dem som mere vante med omgangen af IT end
gennemsnitsborgeren i Danmark. Derfor vil vi tilrettelægge indholdet til denne
målgruppe i et sprog, der ikke forudsætter kendskab til eller bygger på en
forståelse af IT ud over, hvad gennemsnitsborgeren med rimelighed kan
forventes at kende til. Vi vil lægge vægt på at præsentere Krone Media og
FlexSite til denne målgruppe uden egentlig forklaring af den tekniske del af
produktet, men tilrettelægge kommunikationsproduktets indhold med en tekst,
der indbyder til en forståelse af, hvad brugen kan føre til, med argumenter som
anvendelsesmulighederne og virksomhedsprofilering.
FlexChats målgruppe
FlexChat skal indgå i en anden sammenhæng end FlexSite og målgruppen er
alt fra store supportvirksomheder til små virksomheder, der ønsker at starte
med at yde support via Internettet til deres kunder.
For at en virksomhed kan bruge FlexChat, kræver det, at virksomheden har en
supportafdeling eller har et ønske om at yde support til sine kunder. Her kan vi
skære de mindste virksomheder fra, da der oftest ikke vil være økonomiske og
tidsmæssige belæg for at have en eller flere supportere siddende ved en
computer. Indenfor enkelte brancher, som for eksempel hjemmesideudvikling,
kan en mindre virksomheder yde chatsupport, mens arbejdet udføres
sideløbende, da den fysiske arbejdsplads vil være ved computeren. Krone
Media er selv et eksempel på en sådan virksomhed. Da support kan forekomme
indenfor næsten alle brancher, vælger vi ikke at brancheinddele målgruppen for
FlexChat. Der er sandsynlighed for, at målgruppen vil være virksomheder, der
allerede anvender telefonsupport, da FlexChat er udviklet som et supplement til
dette, men vi kan ikke udelukke, at andre former for eksisterende support, som
mail og kundebesøg, kan suppleres af chatsupport.
Supportere, der bruger FlexChat er ikke bundet af en fysisk placering. De kan
sidde hjemme, på arbejdspladsen eller i andre lande og repræsentere det
samme firma fra forskellige steder. Herved henvender FlexChat sig også til
landsdækkende og internationale danske virksomheder, eller virksomheder der
ønsker at outsource support.
Vi skelner mellem de faktiske brugere af FlexChat og beslutningstageren. Dette
kan være samme person, men er det ikke nødvendigvis. Med produktet
henvender Krone Media sig til de faktiske brugere, og i udformningen af
indholdet vil vi henvende os mere til beslutningstageren. Beslutningstageren,
forventer vi, har en uddannelse, der gør denne i stand til at træffe beslutninger
om implementering af et supportchat system, eller har erfaringer der kvalificerer
til samme. Derfor skal indholdet mere henvende sig til personer med en
uddannelse og en interesse i netop denne teknologi, end tilfældet er med
FlexSite.
Målgruppen for FlexChat er virksomheder, der yder support gennem dedikerede
medarbejdere og virksomheder, som ønsker at yde support, men endnu ikke
har dedikeret en medarbejder eller afdeling til dette. Beslutningstageren har en
uddannelse eller erfaring, der gør ham eller hende kompetent til at tage en
60

eslutning om et teknisk system. Derfor vil vi i indholdet også rette henvendelse
til denne del. Vi vil, som i den anden kombination, også rette en bred
henvendelse til personer uden en speciel teknisk forståelse og i et let forståeligt
sprog forklare, hvad produktet er og kan gøre for læseren, samtidig med en
indføring i anvendelsesmulighederne gives.
Målgruppernes fysiske placering
Krone Medias produkter er webbaserede og kræver derfor ikke en fysisk
tilstedeværelse af en medarbejder fra Krone Media for at blive installeret.
Ønsker kunden en oplæring i brugen af FlexSite eller FlexChat, kan dette ske
via telefon og email korrespondance eller, at en medarbejder fra Krone Media
kommer til kundens lokation. For at få et salg i hus vil det oftest kræve et fysisk
møde mellem Krone Media og kunden i form af et salgsmøde. Krone Media er
lokaliseret i Danmark og vil derfor have en tidsmæssig fordel i, at kunderne
også er placeret her i landet, hvilket understøtter, at målgruppen er danske
virksomheder.
Identifikation af delmålgrupper
De ovenstående identificerede delmål og delmålgrupper er illustreret i
mål/målgruppeskemaet i Figur 10.
Mål
Virksomheder der
oplever relevans
og et
informationsbehov
for Krone Medias
produkter
Målgrupper
Virksomheder der
ikke oplever
relevans, men
kunne have et
informationsbehov
for Krone Medias
produkter
Virksomheder
der har
implemteret en
løsning, der kan
erstattes af et af
Krone Medias
produkter
Øget kendskab
til Krone Media
og FlexSite
Øget kendskab
til Krone Media
og FlexChat
Øget viden om
Krone Media
differentiering i
forhold til
konkurrenterne
Figur 10 Mål/målgruppeskema for Krone Medias delmål og delmålgrupper
Dette giver et skema med ni kombinationer af mål og målgrupper, hvortil der i
princippet skal laves forskellige handlingsplaner. Vi er derfor nødt til at
61

koncentrere kampagnen mod færre kombinationer af mål og målgrupper for at
opnå de tilsigtede virkninger.
15.2 Afgrænsning af mål og målgrupper
Fase to omhandler en afgrænsning og udvælgelse af realistiske kombinationer
af mål og målgrupper. Dette gøres på baggrund af en vurdering af den
nødvendige handlingsplan.
Vi vil i dette projekt tage udgangspunkt i en handlingsplan, der har til formål at
øge kendskabet til Krone Media og FlexSite, samt Krone Media og FlexChat,
hos de virksomheder der oplever relevans og et informationsbehov for Krone
Medias produkter. Mål/målgruppe skemaet over den kombination, vi vil fokusere
på, er illustreret i Figur 11.
Øget kendskab til
Krone Media og
FlexChat
Øget kendskab til
Krone Media og
FlexChat
62
Mål Målgruppe:
Virksomheder der oplever relevans og et
informationsbehov for Krone Medias produkter
Handlingsplan herfor
Handlingsplan herfor
Figur 11 Mål/målgruppe skema for projektets mål og målgruppe

16 Kommunikations-
form
I dette kapitel vil vi beskæftige os med valget af
kommunikationsform og dermed lave overvejelser for, hvorledes
den målrettede kommunikation skal gribes an. Vi vil diskutere de
forskellige hovedvejes muligheder for at opfylde målet og derfra
udvælge den eller de muligheder, vi finder mest anvendelige.
Sepstrup præsenter tre hovedveje, hvormed man kan realisere sin strategi. Vi
vil i de efterfølgende afsnit gennemgå disse og overveje, på hvilken måde de
hver især vil kunne bidrage til profileringen af Krone Media.
16.1 Medievejen
Medievejen er identisk med kommunikationsformen massekommunikation og
kan udøves på tre forskellige måder: gennem en øget mængde af påvirkning,
en øget vægt på kvalitet og gennem branding.
Krone Media er nystartet og har derfor ikke udført kampagner for at øge deres
kendskab, derfor vil ethvert tiltag øge kvantiteten af påvirkninger. Kvaliteten i
medieproduktet forsøges højnet med gennemgangen og anvendelsen af
teorierne i dette projekt, hvor fokus vil blive lagt både på indholdet og udseendet
af produktet. Igennem denne profilering er det formålet at skabe et større
kendskab til Krone Media og herunder deres produkter. På denne måde ønsker
vi at skabe et navn og et logo, som flere mennesker vil få kendskab til. Hermed
skaber vi ikke et brand, men vi skaber derimod de to skridt på vejen til, at et
produkt ifølge Sepstrup kan blive opfattet som et brand. Vi øger målgruppens
viden om produktets funktionalitet, samt skaber et øget kendskab til Krone
Medias navn og logo. At nå det sidste skridt hen imod at skabe et brand kan i
stedet være fokus for en kampagne i fremtiden.
16.2 Netværksvejen
Vælges netværksvejen som hovedvej for en kommunikationsindsats, fokuseres
der på at øge den interpersonelle kommunikation mellem målgruppens
repræsentanter omkring en virksomhed eller dennes produkter. Krone Medias
målgruppe består af virksomheder, hvor nogle af disse vil være konkurrende og
63

derfor ikke formodes at kommunikere indbyrdes i særligt stort omfang. Derfor
vurderer vi, at en indsats, med netop dette specifikke mål, vil være ineffektiv i
dette tilfælde og fravælger derfor at anvende netværksvejen som
kommunikationsform.
16.3 Ukonventionel kommunikation
Ukonventionel kommunikation udgør en lang række af fremgangsmåder i et
grænseområde mellem medieformidlet og interpersonel kommunikation.
Sepstrup nævner en række af disse metoder, som vi vil tage stilling til i dette
afsnit i forhold til anvendeligheden i forbindelse med profileringen af Krone
Media.
Krone Media kan udføre gensidig påtegning gennem køb af sponsorater. Dette
vil dog være en for stor omkostning for et nyt firma og vil ikke give mulighed for
en nærmere beskrivelse af produkter med mere.
Giv-det-videre er derimod en metode Krone Media kan anvende, da de her har
mulighed for at henvise til tidligere og nuværende kunder. Det er en mulighed at
få deres kunder til at udtale sig positivt omkring virksomheden i et medieprodukt
enten som video eller som citat. Det er desuden en mulighed at henvise nye
potentielle kunder til projekter, Krone Media har udført for andre.
Modtagercentreret kommunikation vil være svært at opnå for et nyt firma, som
målgruppen endnu ikke har et kendskab til, derfor vil vi ikke forsøge at skabe et
medieprodukt, som kunderne vil efterspørge.
Grænsesøgende kommunikation kan i et vist omfang være med til at skabe en
nysgerrighed og opmærksomhed. Derfor kan dette anvendes som blikfang, men
vil ikke være den primære kommunikationsform, da vi ønsker at målgruppen
opnår en større viden om virksomheden og produkterne.
16.4 Valg af kommunikationsform
Vi vil som den overordnede hovedvej anvende medievejen til at opnå vores
kommunikationsmål. Vi ønsker at skabe et kvalitativt medieprodukt, som giver
målgruppen oplysninger om Krone Media og deres produkter. For at skabe
fortrolighed vil vi anvende referencer til tidligere eller nuværende kunder. Denne
fremgangsmåde inkorporerer også giv-det-videre metoden, hvilken også kan
komme til anvendelse gennem positive citater fra tidligere og nuværende
kunder, i forskellige kommunikationsprodukter. Grænsesøgende kommunikation
kan inddrages alt efter valget af medie. Anvendes denne metode skal den
benyttes som blikfang på en poster, flyer eller lignende, der igen henviser til et
andet medieprodukt, hvor det er muligt at inkludere flere oplysninger.
64

17 Del 4 Handlingsplan
Denne del tager udgangspunkt i Sepstrups anden del af kampagneplatformen,
nemlig handlingsplanen. Her vil vi beskrive vores valg af medieprodukternes
indhold, udformning og det overordnede medievalg. Vi vil dog afvige fra
Sepstrups rækkefølge heraf og træffe vores valg af medie som det første punkt.
Designet af medieprodukterne er udført med baggrund i teorien af Thorlacius og
Frandsen.
65

66
18 Medievalg
Vi vil i dette kapitel foretage et valg af medier for
virksomhedsprofileringen af Krone Media. I modsætning til
Sepstrups model vælger vi at foretage dette valg som det første
punkt før udarbejdelsen af indhold og udformning, da vi finder det
vigtigt at vide, hvilket medie man designer til. Et eksempel herpå
er, at en skrifttype egner sig til tryksager, mens en anden egner
sig til skærmvisning. Medievalget er også specielt vigtigt i dette
tilfælde på grund af begrænsede økonomiske midler.
18.1 Potentielle medier
Medievalget skal ifølge Sepstrup primært sikre, at man får formidlet budskabet
til målgruppen. Derudover skal man overveje, at medievalget kan have
betydning for opmærksomheden og forståelsen af budskabet, da modtageren
har visse forventninger til indholdet i bestemte medier.
I medievalget gælder det naturligvis om at opnå størst mulig dækning med
størst mulig præcision. Det kan dog være vanskeligt at opnå begge dele. For at
opnå så stor en dækning, men samtidig opnå en præcision med
medieprodukterne som muligt, vælger vi at benytte en kombination af
massekommunikation og strategisk placering. Vi vælger derfor flere
medieprodukter, som hver især kan bidrage til, at så stor en del af Krone
Medias målgruppe som muligt kommer i berøring hermed.
Vi har i beslutningen omkring medievalg taget udgangspunkt i Sepstrups
kampagneteoretiske model, Figur 2. I første omgang præsenteres målgruppen
for et medieprodukt, hvorefter nogle af de eksponerede modtagere bliver
indledende opmærksomme. Det vil i nogle tilfælde resultere i en effekt, der
skaber en fortsat opmærksomhed hos modtageren, hvorefter denne muligvis
retter henveldelse til Krone Media.
Vi ønsker at udforme tre medieprodukter til virksomhedsprofileringen for Krone
Media. Et medieprodukt, der kan være med til at rette målgruppens indledende
interesse mod Krone Media. Et produkt, hvor de potentielle kunder kan finde
flere informationer, og vi kan fange deres fortsatte opmærksomhed og til slut et
produkt, som holder den fortsatte opmærksomhed og gør, at de vælger Krone
Medias produkt. Vi tager udgangspunkt i de medier, Frandsen præsenterer i
forbindelse med sin gennemgang af medieplanlægning. Vi har derudover udført

en brainstorm over forskellige medieprodukter, som ikke inkluderes af
Frandsen, men som vi vurderer, kan anvendes i profileringen for Krone Media.
• Aviser
En avis er et high-involvement medie, hvilket vil sige, at modtageren selv
har valgt at købe eller modtage avisen. De situationer, hvor modtagere
bruger avis-mediet, er karakteriseret ved at være både private og
offentlige og ved at være individuelle. En læsning af avisen sker både i
hjemmet og i offentlige rum som på arbejdspladsen og i transportmidler.
Avisen når en bred og udifferentieret skare af modtagere på et mere eller
mindre afgrænset marked, men de mange tillæg giver mulighed for
segmentering. Med en avisannonce vil det være muligt at henvende sig
til virksomhederne. Dette kan gøres gennem de mest populære
erhvervsaviser hos virksomhederne i målgruppen. En avisannonce er
dog ofte meget dyr og kræver, at målgruppen læser samme aviser, da
annoncen ellers skal distribueres i et stort antal.
• Magasiner
Magasiner forældes ikke så hurtigt som aviserne og henvender sig til en
mere afgrænset gruppe af modtagere. Brugssituationen er oftest privat
og individuel, derfor fravælger vi magasiner som et muligt medie i denne
sammenhæng, idet vi ønsker at kommunikere med mennesker i en
arbejdsrelateret sammenhæng. Ligesom til aviser er en annonce til
magasiner dyr og vil formentlig kræve annoncer i flere forskellige
magasiner for at dække målgruppen.
• Plakater
Ifølge Frandsen er plakater ikke så anerkendt et medie som for eksempel
TV og aviser. Man skelner mellem stationære og mobile plakater. De
stationære plakater er for eksempel lysreklamer og billboards, hvor et
eksempel på en mobil plakat er bannere på busser. Plakater er
kendetegnet ved en lav grad af opmærksomhed, da modtageren altid er
beskæftiget med noget andet i kommunikationssituationen. En stor fordel
ved plakatreklamerne er den store gentagelse, der forekommer. Vi
vurderer dog, at plakater ikke er det bedste medie i vores tilfælde. En
plakat vil komme til at hænge i det offentlige rum og vil rette henvendelse
til en stor gruppe af mennesker, der ikke befinder sig i Krone Medias
målgruppen. Der er desuden ikke garanti for, at personerne fra
virksomhederne i målgruppen vil se disse og på det tidspunkt
overhovedet har deres arbejde i tankerne.
• TV
TVet har en høj grad af opmærksomhed hos modtageren, da det kan
anvende en kombination af lyd, billede og bevægelse. TV er et low
involvement medie, hvor modtagerne ikke har nogen indflydelse på
receptionstempoet. TV er et effektivt medie, hvis man vil nå en bred og
udifferentieret skare af modtagere. Modtageren benytter ofte TVet i
private og kollektive sammenhænge. Derfor vil et TV-spot ikke ramme
67

68
•
mennesker i arbejde, men i deres fritid, hvor overvejelserne ofte ikke går
på løsninger til arbejdet. Det vil desuden ramme en stor mængde
mennesker udenfor målgruppen. Et TV-spot er desuden for omkostelig
for et lille og nystartet firma som Krone Media.
Radio
Radio er ligesom TV et low involvement medie. Modtagere benytter
oftest radioen i situationer, der er kendetegnet ved at være private eller
offentlige og kollektive. Man anvender for det meste radioen som en
”background-companion”. Med radioen kan man nå en selektiv gruppe af
modtagere. Et radio-spot vil ligesom TV også ramme en stor mængde
mennesker udenfor målgruppen.
• Postkort / flyer / brochure
Et postkort, en flyer eller en brochure vil kunne distribueres til
målgruppen uden store omkostninger. Man kan målrette sin henvendelse
til netop de firmaer, man ønsker, ved at omdele mediet. Man distribuerer
herved ikke til virksomheder udenfor målgruppen og uden potentiel
interesse for virksomheden. På en brochure er det muligt at inkludere
ekstra information i forhold til et postkort eller en flyer.
• Salgsmappe
En salgsmappe vil kunne fange målgruppens indledende
•
opmærksomhed, men prismæssigt vil den være for dyr at distribuere til
dette formål. Istedet kan den anvendes som medieprodukt, når den
potentielle kunde og Krone Media er i kontakt og være med til at fremme
et salg.
Hjemmeside
På hjemmesiden vil potentielle kunder kunne finde flere informationer om
Krone Media og produkterne, samt vurdere kvaliteten af det udførte
design og indhold. En hjemmeside vil kun i få situationer kunne være
med til at skabe en indledende opmærksomhed, da den vil drukne i
mængden af lignende sider på Internettet. Herved er chancerne for at
netop denne side vil stå frem i for eksempel en google søgning og skabe
indledende opmærksomhed være lille. Istedet vil en hjemmeside være
ideel til at skabe en fortsat opmærksomhed hos målgruppen, når denne
bliver henvist til siden.
• Online annonce
En online annonce kan for eksempel forekomme gennem et banner eller
et pop-up vindue. Reklamen skal forekomme i forbindelse med
erhvervssider, hvis de skal ramme målgruppen. Her vil der formentlig
være tale om flere forskellige alt efter branche. Vi vurderer derfor, at
reklame i denne form vil kunne irritere mange brugere i stedet for at
indlede opmærksomhed og blive omkosteligt, da kvantiteten heraf skal
være af en betydelig størrelse.

18.2 Valg af medier
Som det første medieprodukt, der skal fange målgruppens indledende
opmærksomhed, vil vi anvende brochurer. Disse skal distribueres til en række
af virksomheder indenfor Krone Medias målgruppe, som vurderes til vil være
interesseret i deres produkter. Denne distribution kan foregå via Post Danmark
eller ved, at Krone Media selv omdeler brochurerne. Vi har valgt brochurer frem
for et postkort eller en flyer, da det i disse er muligt at inkludere mere tekst.
Postkort bliver ofte brugt i forbindelse med reklamer for arrangementer,
koncerter og lignende, og flyere deles ud om alt fra demonstrationer til åbenthus
arrangementer. Derfor mener vi, at det virker mere tillidsvækkende at vise, at
virksomheden har valgt at bruge tiden på at producere en brochure af høj
kvalitet i indhold og udformning.
Finn Frandsen skelner mellem to forskellige former for brochurer. En
imagebrochure og en produktbrochure. Imagebrochuren har til hovedformål at
beskrive virksomheden, men præsenterer ofte produkterne kort.
Produktbrochuren har til formål at beskrive virksomhedes produkter, men
indeholder ofte også en kort beskrivelse af virksomheden. Der er forskel på
trækstrukturen og brugen af retoriske strategier i henholdsvis image- og
produktbrochuren. Ud fra dette har vi udledt fire forskellige slags brochurer at
vælge imelem i forbindelse med Krone Media.
• Imagebrochure
• Produktbrochure om FlexSite
• Produktbrochure om FlexChat
• Produktbrochure om begge produkter
Vi vælger at tage udgangspunkt i to produktbrochurer, en om hvert af Krone
Medias produkter. Dette vælger vi ud fra, at målgrupperne for produkterne er
forskellige. De der kan være interesseret i det ene produkt, vil formentlig ikke
være interesseret i det andet og omvendt.
Til at højne kendskabet til virksomheden vil en imagebrochure være egnet.
Krone Media skal i dette tilfælde promovere sig på sine produkter frem for
virksomhedsnavnet, på grund af deres størrelse og korte eksistensperiode.
Medieproduktet, der skal gøre den indledende opmærksomhed til en fortsat
opmærksomhed, vælger vi at udforme som en hjemmeside for Krone Media.
Her kan potentielle kunder finde flere informationer end i brochuren. Det er
muligt at gøre opmærksom på denne hjemmeside ved at inkludere en
henvisning hertil i brochuren. Da der er stor konkurrence om modtagerens
opmærksomhed på Internettet, forsøger vi at få modtagernes opmærksomhed
gennem brochuren, der derefter henviser til Krone Medias hjemmeside, hvor
uddybende informationer kan indhentes.
Det sidste medieprodukt i rækken er en salgsmappe, hvor Krone Media kan
præsentere projekter, der er udført for tidligere kunder, samt en beskrivelse af et
typisk salgsforløb, med informationer om blandt andet kundens involvering.
Hermed får modtageren endnu en mulighed for at vurdere virksomhedens
69

arbejde og opnår en endnu større viden om produktet, inden der træffes det
endelige valg.
På grund af den begrænsede tidsramme for projektet har vi valgt at fokusere på
udarbejdelsen af brochurerne og hjemmesiden. Vi udvælger disse, da vi
vurderer, at de er de vigtigste skridt på vejen mod målet om at skabe et større
kendskab til Krone Media og deres produkter FlexSite og FlexChat hos
målgruppen, da de har til formål at skabe den indledende og forsatte
opmærksomhed hos modtageren. I de næste kapitler i denne del af rapporten
vil vi gennemgå indholdet og udformningen af disse medieprodukter.
18.3 Økonomiske overvejelser
Vi vil her redegøre for økonomien i de medieprodukter vi har udvalgt til
virksomhedsprofileringen.
18.3.1 Brochurene
Det første produkt vi har valgt er brochurene. Vi vælger at lave dem i et
begrænset oplag på 1000 stk. Tallet er valgt ud fra to betragtninger. Den første
er prisen hos et trykkeri. Vi vil foreslå Lasertryk.dk som trykkeri, da de
sammenlignet med andre trykkerier ligger i den billige ende, og baseret på
vores erfaringer leverer de en fornuftig kvalitet. Den anden betragtning er
tekstuelle ændringer i brochuren. Krone Medias referenceliste opdateres
kontinuerligt, og kunder, der kan skabe opmærksomhed hos andre potientielle
kunder, skal gerne stå på referencelisten i brochuren, da formålet netop er at
skabe den indledende opmærksom hos målgruppen. Samtidig virker
referencelisten tillidsskabene, hvis virksomheden har flere anerkendte firmaer
på referencelisten. Adresse og telefonnummer kan forventes ændret inden for
en forholdsvis nær fremtid, da Krone Medias nuværende adresse og
telefonnummer henviser til en af Krone Medias ejeres private adresse og
telefonnummer. Vi har indhentet et tilbud fra lasertryk.dk på kr. 3900,eksklusive
moms for brochurerne.
18.3.2 Hjemmesiden
Udviklingen af hjemmesiden er omkostningsfri for Krone Media, da de selv har
stillet et FlexSite system til rådighed, og hjemmesiden er udviklet gennem dette
projektarbejde, har det ikke kostet Krone Media arbejdstimer eller andre
udviklingsomkostninger at udvikle siden. Der er dog en årlig udgift til hosting af
siden, som løber op i kr. 228,- eksklusive moms årligt, samt en udgift til
domænet kronemedia.dk, der årligt koster kr. 40,- ekslusive moms.
18.3.3 Salgsmappen
Materialet i salgsmappen skal primært bestå af uddybende eksempler på
tidligere opgaver samt forslag til, hvordan Krone Media forventer et forløb med
den potentielle kunde kunne se ud. Materialet har omkostninger i form af tryk og
indkøb af mappe, og dette skal være i en kvalitet, der underbygger det image
Krone Media ønsker at udstråle. Vi har ikke indhentet et tilbud på dette
70

materiale og har ikke har gjort os nogle overvejelser omkring format og
udformning, idet vi ikke vil arbejde med udarbejdelsen heraf i dette projekt. En
standardpris på en salgsmappe hos lasertryk.dk er kr. 3275,- eksklusive moms
for 500 stk med lasertryk og kr. 4410,- eksklusive moms for 500 stk ved offset
tryk.
Materialet som salgsmappen skal indeholde, koster for 200 grams papir kr.
1619,- eksklusive moms for 1000 styk hos lasertryk.dk. 200 grams papir er af
en kvalitet vi mener der minimum skal til for at udstråle den ekslusivitet, der kan
underbygge Krone Medias virksomhedsprofil. Hvis man vælger et tyndere
format, vil det kunne bringe associationer til for eksempel et tilbudskatalog fra
Netto, hvilket er et indtryk Krone Media ikke ønsker at give.
Det meste af salgsmappens indhold kan også findes på hjemmesiden, men da
denne mappe enten bestilles eller afleveres personligt, har vi en forventning
om, at den tjener et andet formål end hjemmesiden. Ved udlevering og bestilling
bliver den til et high-involvment medie og kan dermed hjælpe til med at skabe
den fortsatte opmærksomhed omkring Krone Media. Salgsmappen tilbyder
også den faktiske afsender at kunne styre den implicitte modtagers
informationsflow bedre, end ved hjemmesiden, da den som et trykt medie ikke
forårsager en forvirring med uvant funktionalitet eller lignende. For modtageren
kan salgsmappen også anvendes i andre sammenhænge end når denne er
online, for eksempel i middagspausen eller på vej hjem i toget.
18.3.4 Visitkort
De sidste økonomiske overvejelser omkring trykning af materiale er visitkort.
Disse skal indgå både ved uddeling af brochure, salgsmappen og selvstændigt.
Prisen for visitkort er kr. 345,- eksklusive moms for de første 345 styk, hvorefter
de efterfølgende 500 styk koster kr. 195 eksklusive moms.
18.3.5 Distribution
Distribution af mapper og brochure sker af Krone Medias medarbejdere, når de
laver opsøgende arbejde, men kan også sendes til kunden. Vi foreslår desuden,
at Krone Media gør brochurer og salgsmappen tilgænglig via deres
hjemmeside, så interesserede kan downloade disse som pdf. Herved kan den
indledende eller fortsatte opmærksomhed, der er skabt hos den besøgende,
fastholdes og muligvis være med til at ende i et salg for KroneMedia. På denne
måde kan modtageren også printe brochuren ud og tage den med videre til
andre der kunne være interesseret i Krone Media’s produkter eller
kompetencer.
Distribution med Post Danmark koster kr. 4.75,- for at sende en brochure ud og
forventligt kr. 22.50,- for at sende salgsmappen ud. Der er mulighed for at
oprette en erhvervsaftale med Post Danmark, men så længe distributionen er
så lille som den er, er det ikke rentabelt.
71

19.1.1 Den ekspressive funktion
Ifølge Thorlacius indeholder den ekspressive funktion overtalelsesmidlet ethos,
der taler til modtagerens stabile følelser og er med til at skabe en tillid og
troværdighed til virksomheden og deres produkter. En modtager vil
sandsynligvis ikke vælge et produkt hos en bestemt virksomhed, medmindre
han eller hun har tillid til, at virksomheden kan levere et ordentligt produkt, da
produktet er formålet med henvendelsen. Vi vil derfor forsøge at vinde
modtagerens tillid med vores medieprodukter for at fremme et salg. I
brochurerne anvender vi en række strategier, der skal forsøge at skabe en
ethos appel hos modtageren gennem et billede af en troværdig afsender:
• Synliggørelse af afsender
Vi ønsker at synliggøre afsenderen i medieprodukterne for at opnå en
genkendelighed hos modtageren, så virksomheden vil blive husket.
Med uddybende informationer om Krone Media i afsnittet om firmaprofilen
ønsker vi at mindske risikoen for, at modtageren føler, at virksomheden forsøger
72
19 Brochure
I dette kapitel vil vi beskæftige os med valget af det indhold, der
formidles til modtager via brochurerne, samt overvejelser omkring
udformningen af brochuren. Her vil vi opbygge denne
gennemgang af brochurerne efter elementerne og
kommunikationsfunktionerne i Lisbeth Thorlacius’ kommunikations
model. Vi vil derudover inddrage teori af Finn Frandsen.
Vi vil i dette kapitel komme nærmere ind på vores intentioner med
udformningen og indholdet af brochurerne, samt hvordan vi har designet
brochurerne med henblik på at nå vores mål. Vi vil gennemgå dette ved hjælp
af Thorlacius’ kommunikationsfunktioner, hvor vi begynder med afsenderen.
Brochurerne er vedlagt som Bilag E.
19.1 Afsenderen
Thorlacius’ model arbejder med den faktiske og den implicitte afsender. I dette
tilfælde er den faktiske afsender Krone Media, mens den implicitte afsender er
det billede af Krone Media, vi fremstiller i brochurerne. Til den implicitte
afsender knytter Thorlacius den ekspressive og emotive funktion. I forbindelse
med den faktiske afsender ses der på dennes intentioner.

at skjule, hvem de er og dermed højne muligheden for at skabe tillid. Derfor har
vi inkluderet et afsnit om firmaprofilen i begge brochurer og præsenteret Krone
Medias logo både på forsiden, som der kan ses et eksempel på i Figur 12, på
bagsiden og i brochurernes baggrund.
Figur 12 Forsiden på brochuren om FlexSite
Teksten omkring firmaprofilen er den samme i begge brochurer, idet det er de
samme oplysninger, vi ønsker at holde frem for modtagerne og den samme
virksomhedsprofil, vi ønsker at skabe.
• Beskrivelse af referencer
Med inddragelsen af referencerne til nogle af de virksomheder og projekter som
Krone Media har udført tidligere, vil vi skabe en opmærksomhed på de kunder,
der har oprettet en tillid til virksomheden, idet de valgte Krone Media. Nogle af
virksomhederne på referencelisten har Krone Media stadig et samarbejde med
og har udført flere opgaver for. Netop disse referencer er gode at inkludere i
denne sammenhæng, da det viser, at disse virksomheder har fået, og til
stadighed får, opfyldt deres forventninger til Krone Media. Ved at henvise
modtageren til referencer forsøger vi at skabe en tillid, idet modtageren får en
mulighed for selv at se, hvad Krone Media kan præstere, og at Krone Media
gerne viser dette frem.
Teksten om referencer er den samme i begge brochurer. Vi har valgt ikke at
differentiere udvalget af disse, da Krone Media endnu ikke har udført nok
arbejde til at udfylde en separat liste for hvert produkt. Listen af referencer
inkluderer desuden opgaver, som ikke kun indeholder et af produkterne, men er
specialopgaver, som en enkelt virksomhed har efterspurgt. Dette er taget med
for at få Krone Media til at fremstå som en alsidig virksomhed med
kompetencer, der rækker ud over deres to produkter. Hvis modtageren sidder
med et ønske om et produkt denne ikke selv kan se løst med FlexSite eller
73

FlexChat, er det hermed stadig en mulighed, at Krone Media kan løse denne
opgave.
• Korrekte oplysninger
For at modtageren opnår en tillid til Krone Media er det vigtigt, at de
oplysninger, der findes i brochurerne er korrekte. Det svækker tilliden med
oplysninger, der ikke er korrekte, da dette kan fremstå som utroværdigt og
useriøst. Det er både vigtigt, at oplysninger såsom virksomhedens
telefonnummer, e-mail og adresse til hjemmesiden er korrekte således, at en
modtager, der for eksempel gerne vil besøge hjemmesiden for at indhente flere
informationer ikke møder et dødt link, eller en modtager, der sender en e-mail
ikke oplever et manglende svar. Sker dette, risikeres det at modtager vælger at
gå andre veje. Modtageren vil i disse situationer opleve, at det at følge vores
opfordringer til handling ikke giver noget resultat. Derfor har vi i udformningen af
indholdet fokuseret på, at disse oplysninger er korrekte og inden trykning og
udsendelse af brochurerne bør links, e-mail med mere kontrolleres.
• Fremstille et fejlfrit produkt
Udsendes der et produkt med stavefejl, grammatikfejl eller slåfejl vil dette ikke
appellere til modtagers tillid, idet produktet ikke vil blive anset som et
professionelt og kvalitetsmæssigt arbejde. Produktet vil ikke stemme overens
med Krone Medias ønske om at fremstå som leverandører af kvalitetsløsninger.
Hvis virksomheden ikke er i stand til at producere en brochure, der lever op til
disse standarder, vil en modtager ikke blive overbevist om, at Krone Media vil
være i stand til at udføre kvalitetsmæssigt webdesign. Vi vil hermed opnå en
inkonsistens mellem deres profil, identitet og image. Dette punkt er specielt
vigtigt, på grund af Krone Medias branche. En pizzabrochure er et eksempel,
hvor der ofte forekommer stavefejl, men hvor fejlene ikke har den altafgørende
betydning for valget af leverandør. Her fokuseres på madens kvalitet i stedet,
idet deres produkt sagtens kan være af god kvalitet, selv om deres brochures
kvalitet er lav. Vores brochurers tekster har derfor været udsat for en række
gennemlæsninger af alle gruppens medlemmer for at udelukke sådanne fejl.
• Vi holder det, vi lover
Det er vigtigt, at Krone Media og deres produkter er i stand til at leve op til det,
vi fremstiller i brochurerne, for at de opnår et image, der stemmer overens med
deres underliggende profil og identitet. Vi har derfor haft fokus på dette i
udformningen af teksterne. Her har vi taget udgangspunkt i casebeskrivelsen og
interviewet med alle ejerne fra Krone Media. De to gruppemedlemmer, der har
del i virksomheden har desuden kunnet følge med og deltage i udformningen af
teksterne og kontrollere, at vi ikke lover mere, end Krone Media kan overholde.
• Oprettelse af relation mellem afsender og modtager
På forsiderne af brochurerne har vi placeret et billede og en kort tekst udført
som et spørgsmål. Disse spørgsmål er formuleret således, at en person fra
målgruppen vil have svært ved at svare nej til disse. Mangler man en
hjemmeside, vil man formentlig ikke sige nej til en hjemmeside, der er
tiltrækkende og let at redigere. Har man en supportafdeling, ønsker man
74

formentlig ikke at være umoderne og ikke give sine kunder effektiv og
brugervenlig support. Vi vælger denne form for henvendelse til modtageren i
forsøget på at skabe en relation mellem afsender og modtager og for at give
modtager en følelse af, at det pågældende materiale er relevant og interessant.
19.1.2 Den emotive funktion
Ifølge Thorlacius indholder den emotive funktion overtalelsesmidlet pathos, der
søger at vække modtagerens mere letvakte følelser. Vi benytter ikke pathos
som den primære appelform i brochurerne, da vi ønsker, at modtageren skal
anse Krone Media som en professionel og seriøs virksomhed, hvorfor vi mener,
det er mere relevant at bruge appelformen ethos.
Vi vælger dog alligevel at henvende os gennem pathos i brochurernes tekster,
idet vi anvender personlige pronominer såsom ”du” og ”vi”. Dette er gjort for at
skabe en intimitet i teksten, så henvendelsesformen bliver personlig og
modtagerne føler, at Krone Media har fokus på deres behov og ønsker.
19.2 Modtageren
De konative og interaktive funktioner hører til den implicitte modtager i
Thorlacius’ model. Den implicitte modtager er den modtager, vi forventer, vi vil
komme i kontakt med via vores medieprodukt. Det er derfor denne, vi designer
produktet til.
Den kognitive, konative og emotionelle reception hænger sammen med den
faktiske modtager. Disse kræver en undersøgelse af modtagers reception i
forhold til produktet. Dette har vi ikke beskæftiget os med i dette projekt og vil
derfor ikke beskæftige os mere med den faktiske modtagers reception af
brochurerne i dette afsnit.
19.2.1 Den konative funktion
Den konative funktion optræder i vores brochurer, når vi opfordrer modtageren
til handling. Det gør vi flere gange i brochurerne, idet der skal en handling til fra
modtagers side for, at den indledende opmærksomhed kan blive til en fortsat
opmærksomhed, og at der opstår en effekt med medieproduktet. I brochurerne
opfordrer vi primært til to typer af handlinger fra modtagerens side. Den ene er
at få modtageren til at åbne den pågældende brochure, den anden er at
foretage en kontakt til Krone Media.
• Åben brochuren
Hvis modtageren ikke åbner brochuren, opnår vi ikke engang den indledende
opmærksomhed hos denne person. Derfor anvender vi på forsiderne et billede
og et spørgsmål, der skal få modtageren til at føle, at indholdet af brochuren har
relevans. Vi opfordrer dermed indirekte modtageren til at åbne og læse
brochuren.
• Se hjemmesiden eller kontakt virksomheden
Modtageren opfordres flere gange i brochurerne til enten at besøge Krone
Medias hjemmeside eller tage kontakt til dem. Dette gør vi for eksempel i
75

forlængelse af beskrivelserne af produkterne. Nedenstående uddrag er taget fra
teksten til brochuren om FlexChat.
76
Ønsker du yderligere oplysninger om FlexChat, er du meget velkommen
til at kontakte os eller besøge vores hjemmeside. Vi vil med glæde give
dig en uforpligtende fremvisning af FlexChat og dets muligheder. På
flexchat.dk har du desuden mulighed for at prøve en demonstration af
systemet. (Bilag D)
Ved at skrive, at modtageren kan besøge hjemmesiden, hvis han eller hun
ønsker flere oplysninger om produktet, gør vi modtagerne opmærksomme på, at
Krone Media har en hjemmeside og at denne indeholder flere oplysninger om
produktet end brochuren. Vi vurderer, at en modtager, der har læst hele afsnittet
om produktet til ende har fundet oplysningerne interessante og derfor kan have
en interesse i at indhente flere oplysninger. Vi opfordrer desuden modtageren til
at tage kontakt til virksomheden. Da vi er opmærksomme på, at modtageren
kan føle det forpligtende at kontakte virksomheden, vælger vi at pointere, at
Krone Media gerne giver en uforpligtende fremvisning af produktet. Er der
stadig en modtager, der på nuværende tidspunkt ikke har lyst til at tage kontakt,
opfordrer vi i stedet denne til selv at gennemgå en demonstration af systemet
ved at besøge en hjemmeside hertil.
Afsnittet omkring referencer i brochurerne afsluttes med følgende tekst:
Hvis du er interesseret i at høre, hvad vi kan gøre for dig, er du
velkommen til at kontakte os. Kan vi hjælpe din virksomhed, sender vi
herefter et uforpligtende tilbud. (Bilag D)
Her opfordrer vi ligeledes modtageren til at tage kontakt til Krone Media. Vi
anvender igen ordet uforpligtende for at imødekomme modtagerens eventuelle
forbeholdenhed mod at oprette kontakten. Samtidig forsøger vi at underbygge
det tillidskabende i ethos appellen, ved at fortælle, at Krone Media kun ønsker
at fremsende et tilbud, såfremt de vurderer, at de kan hjælpe kunden. Herved
siger vi også, at Krone Media ikke udelukkende er en forretning, der vil tjene
penge på flest mulige måder, men tager alle henvendelser seriøst, og vurderer i
hver enkelt sag, hvorvidt de vil være i stand til at hjælpe modtageren. Dette
skaber hos modtageren en tillid til Krone Media, at såfremt de tager opgaven,
har de vurderet at er kvalificeret til at løse den. Denne fremgangsmåde
udstråler ikke samlebåndsarbejde og er med til at understøtte Krone Medias
ønske om at fremstå som et firma, der leverer skræddersyede produkter.
På bagsiden af brochurerne præsenterer vi Krone Medias kontaktinfo, herunder
den fysiske adresse, telefonnummer, e-mail og adresse på hjemmesiden.
Hermed opfordrer vi endnu engang modtageren til at tage kontakt til
virksomheden eller besøge hjemmesiden. Vi har placeret disse oplysninger på
bagsiden af brochurerne, da en tryksag lige så nemt kan komme til at ligge med
bagsiden opad i stedet for med forsiden opad. Vi vælger derfor at præsentere
Krone Medias navn og andre vigtige kontaktoplysninger her.

19.2.2 Den interaktive funktion
Den interaktive funktion har Thorlacius inddraget til analyse af hjemmesider,
hvorfor vi ikke bruger den i særlig grad i brochurerne, hvor
interaktionsmulighederne er væsentligt mindre. Hun beskriver fem forskellige
kommunikationsformer, hvoraf brochurerne primært er kendetegnet ved den
transmitterende ikke-interaktive funktion, idet modtageren udelukkende har
mulighed for mentalt at bearbejde og fortolke de indtryk som fremlægges fra
afsenders side. Vi har valgt denne genre og denne interaktionsform som første
led i processen, da den giver modtageren mulighed for at koncentrere sig om
produktet, når han eller hun har tid. Derudover er det en uforpligtende
henvendelsesform, hvor modtageren ikke vil føle sig presset til at tilkendegive
sin holdning med det samme. Brochurerne åbner muligheden for anvendelsen
af den konverserende- og konsulterende interaktive funktion, idet modtageren
har muligheden for at starte en interaktion gennem e-mail eller ved et opkald på
en telefon. Den konsulterende funktion træder i kraft i det øjeblik modtageren
møder en telefonsvarer. Vi ønsker at brochurerne skal åbne op for disse
interaktionsfunktioner, idet modtageren og Krone Media hermed opnår en form
for kommunikation, der kan medføre et salg. Brochurerne åbner ikke op for den
registrerende interaktive funktion, da Krone Media ikke har mulighed for at
registrere, hvor mange brugere, der har åbnet og læst deres brochurer. De vil
dog kende til det antal af brochurer, de har omdelt til målgruppen. Den
transaktive funktion optræder ikke, idet denne knytter sig til hjemmesider og
omhandler e-handel. Selvom brochurerne henviser til Krone Medias
hjemmeside, åbnes der ikke for muligheden for transaktiv interaktion, idet
denne ikke omfatter muligheden for e-handel, da Krone Medias produkter ikke
er håndgribelige størrelser, som kan sendes med posten.
19.3 Produktet
Til produktet hører Thorlacius’ formale og uudsigelige funktion.
19.3.1 Den formale funktion
I brochurernes grafiske udtryk, har vi fokuseret på at inkludere elementer som
modtageren kan forholde sig til. Dette er for eksempel billeder af produkternes
brugergrænseflade. Grunden til, vi har valgt at inddrage disse elementer, er at
forsøge at få modtageren til at føle sig tilpas ved at læse brochuren og ikke
opleve en forvirring over, hvad denne ser på. Vi håber herved, at brochurerne
kan opbygge en forståelse af teksten for modtageren, og at denne føler sig godt
orienteret om produkterne.
19.3.2 Den uudsigelige funktion
Med forsidens tekst og billede ønsker vi at skabe en uudsigelig funktion, der
skaber nysgerrighed hos modtageren og får denne til at åbne brochuren for at
læse mere. Den uddybende tekst, der er placeret på de efterfølgende sider af
brochuren skal hjælpe modtageren med at afkode billedet og teksten på
forsiden. Derfor vil modtageren være nødt til at åbne brochuren for at få
tilfredsstillet sin nysgerrighed. Lykkes dette vil vi opnå en indledende
77

opmærksomhed hos modtageren, hvilket er en forudsætning for, at et produkt
kan skabe en effekt. Såfremt en modtager tager imod en brochure og åbner
denne, er sandsynligheden for en fortsat opmærksomhed og en respons større,
da modtager hermed kommer i besiddelse af information om, hvor de kan
henvende sig.
Billedet på brochuren om FlexSite viser tre personer, der alle har fokus på en
computer. Her forsøger vi at få modtageren til at associere, at personerne på
billedet alle kikker på en hjemmeside og ønske, at han eller hun har en
hjemmeside, der på samme måde kan få folks opmærksomhed. Billedet på
brochuren om FlexChat viser et par, der sidder i deres hjem med en bærbar pc.
Her er det vores intention, at modtageren skal associere, at dette par har
modtaget effektiv og brugervenlig support, og derfor er tilfredse kunder. Vi har
valgt at vise billeder af glade og tilfredse mennesker, da det er dette indtryk vi
gerne vil skabe af Krone Media, til modtageren af dette produkt.
En brochures format kan være med til at skabe opmærksomhed, derfor har vi
valgt et utraditionelt brochureformat i form af et aflangt format, der bukkes to
gange også kaldet rullefold. Formatet vi har valgt er kendt som et M65
højformat. Dette format passer godt til virksomhedens logo og skiller sig ud fra
de andre tryksager, som modtageren kommer i besiddelse af. Krone Medias
logo danner baggrunden for brochurerne. Når denne foldes helt ud, kan logoet
ses bagved den primære tekst.
Kvaliteten af papiret, der anvendes til brochuren bør være god, da det
overordnede indtryk af produktet skal stemme overens med det image om
eksklusivitet og eleganthed, som virksomheden ønsker.
Disse forhold ved brochurerne, forventer vi, vil have en indirekte effekt på
modtagerens samlede opfattelse af brochurerne uden, at de lægger mærke til
og tænker over vores intentioner hermed.
19.4 Konteksten
Til konteksten knytter Thorlacius’ referentielle og den interteksttuelle funktion
sig.
19.4.1 Den referentielle funktion
Med den referentielle funktion fokuseres der på indholdet af produktet.
Funktionen indbefatter overtalelsesmidlet logos, som anvender saglig
argumentation med et neutralt ordvalg. I fremstillingsformen i brochurerne har vi
brugt denne appelform ved at lægge fokus på at beskrive, forklare og
argumentere for produkternes anvendelse, idet vi ønsker at henvende os til
modtagerens intellekt. Dette, vurderer vi, understøtter de strategier, vi anvender
i forbindelse med overtalelsesmidlet ethos, idet den saglige argumentation er
endnu et forsøg på at oprette en tillid. Nedenstående citat stammer fra teksten
omkring produktet FlexSite.
78

Sammen med hjemmesiden får du CMS systemet FlexSite, der gør det
muligt at redigere indholdet på hjemmesiden uden kendskab til og brug
af tekniske koder. Du får for eksempel mulighed for at indsætte billeder,
redigere tekst og indsætte nye undersider. (Bilag D)
I dette eksempel fortæller vi modtageren, at FlexSite er et CMS system. Vi går
ud fra, at modtageren ikke har et kendskab til, hvad et CMS system er og
forklarer derfor, at systemet gør det lettere at redigere sin hjemmeside. Vi
antager ligeledes, at modtageren ikke har erfaring med anvendelsen af tekniske
koder og derfor lægger vi vægt på, at man ikke skal benytte disse for at
anvende systemet. For at tydeliggøre for modtageren, hvad vi mener med at
redigere indholdet på en hjemmeside, fremsætter vi til sidst nogle eksempler
på, hvad systemet kan. Disse eksempler har vi udvalgt på baggrund af, at
Krone Media har oplevet, at deres potentielle kunder er interesseret i disse
features ved FlexSite.
I udformningen af indholdet til brochurerne har vi taget udgangspunkt i, at
modtageren hverken har kendskab til virksomheden eller produktet på forhånd,
idet brochurerne tænkes som det første led i en række af medieprodukter. Vi
beskriver derfor de basale egenskaber ved produkterne og de elementer, vi
finder mest egnede til at fremstille produktet som unikt i forhold til
konkurrenternes.
Vi har valgt kun at anvende få symboler i brochurerne, idet et symbol kræver, at
modtageren på forhånd har kendskab til dettes betydning. I og med, at Krone
Media er en nystartet virksomhed har de endnu ikke haft mulighed for at oprette
og indprente et eller flere symbolers betydning hos deres modtagere. Vi har
desuden ikke foretaget en nærmere undersøgelse af Krone Medias målgruppe.
En sådan undersøgelse kunne give os en øget viden om målgruppen og deres
gængse viden på dette område, hvilket kunne øge vores grundlag for brugen af
symboler i brochurerne. De to eneste symboler, vi anvender i brochurerne, er
@, der er et symbol på, at den pågældende tekst er en e-mail og www.tekst.dk,
der er et symbol på en hjemmesides adresse. Disse symboler er efterhånden
ved at være så almen kendt, at vi ikke har nogen betænkligheder ved at bruge
dem i brochurerne.
Brochurerne anvender ikoner i og med, at illustrationerne har lighed med det,
de henviser til. Vi ønsker at benytte illustrationerne som understøttende for
teksten for at give modtageren et øget indblik i produktet. På denne måde
formidler vi systemets egenskaber gennem teksten og udseende gennem
billederne.
19.4.2 Den intertekstuelle funktion
Brochurerne anvender den intertekstuelle funktion, idet de henviser til
virksomhedens hjemmeside. Dette skaber en intertekstualitet mellem de to
medieprodukter, som gør det let for modtageren at præcisere afsender, og hvor
man kan komme i kontakt med denne. Som beskrevet under den konative
funktion ønsker vi hermed at opfordre modtageren til handling. At udsende en
79

ochure uden kontaktoplysninger eller links vil efterlade den interesserede
modtager med meget få muligheder for at opretholde kontakten til afsender.
19.5 Koden
Til koden hører Thorlacius’ intersemiotiske og metakommunikative funktion
19.5.1 Den intersemiotiske funktion
Den intersemiotiske funktion fokuserer på, hvorledes illustrationer benyttes til at
supportere det indholdsmæssige. I brochurerne anvender vi forankringer, hvor
det, der vises på billedet, også henvises til i teksten. Dette forekommer i
forbindelse med præsentationerne af produkterne, hvor teksten beskriver det
pågældende produkt og illustrationerne af systemet er inddraget for at
understøtte teksten og give modtageren en større forståelse og indblik i,
hvordan produktet ser ud. Med billederne ønsker vi at gøre brochurerne mere
indbydende for modtageren, da der er forskel på, hvorvidt modtagerne vil
fokusere på det visuelle eller det tekstuelle. Billederne viser, hvordan systemet
ser ud rent layoutmæssigt. Hermed giver vi modtageren noget håndgribeligt,
som han eller hun kan forholde sig til.
19.5.2 Den metakommunikative funktion
Et eksempel på en metakommunikativ funktion er at tage et billede ud af dets
sammenhæng og placere det i en anden. Hermed vil man kunne opnå en
opmærksomhed fra en modtager, der vil undre sig over denne sammensætning.
Vi anvender ikke den metakommunikative funktion i brochurerne, da vi vurderer,
at Krone Medias målgruppe er for bred og, at vi ikke har et tilstrækkeligt
kendskab til målgruppe, så vi kan være sikre på, at alle modtagere vil opfatte en
metakommunikativ funktion korrekt.
19.6 Mediet
Til mediet hører Thorlacius’ fatiske og navigative funktion.
19.6.1 Den navigative funktion
Den navigative funktion hører til webgenren, hvor navigationsmulighederne er
større end i en brochure. I en brochure vil en modtager have mulighed for at
læse informationerne i den rækkefølge, som han eller hun ønsker. Strukturen i
en brochure vil dog lægge op til en bestemt læserækkefølge. I brochurerne til
Krone Media lægger vi op til, at modtageren selv kan vælge hvilken information,
der er vigtigst for vedkommende, men ved at placere produkterne og
referencelisten på siderne i den åbne folder, forsøger vi at styre modtagerens
opmærksomhed hen mod dette. Vi har valgt denne opbygning, da den giver
modtageren en stor mulighed for hurtigt at udvælge netop de oplysninger, som
han eller hun er interesseret i.
Den generelle trækstruktur i de to produktbrochurer er den samme. Det første
træk er forsiden, der skal virke som opmærksomhedstiltrækning for at få
modtageren til at åbne den pågældende brochure. Når brochuren åbnes på den
80

første side, bliver man først præsenteret for produktet, men åbnes brochuren
ikke yderligere med det samme, har modtageren mulighed for at læse om Krone
Medias virksomhedsprofil. Da brochuren primært handler om produktet, er
teksten herom placeret på den første side, således at modtageren får øje på
denne først og efterfølgende vil lade blikket glide over på siden med
firmaprofilen. Åbnes brochuren derimod yderligere, kommer side tre frem,
hvorpå der står flere uddybende oplysninger om produktet. I forlængelse
hermed ses listen af Krone Medias referencer til tidligere udført arbejde. Hvis
man i stedet for at åbne brochuren vender denne rundt, bliver man mødt med
en oplysning om, hvem afsender er, samt hvor man kan komme i kontakt med
denne.
Figur 13 Brochurens for- og bagside
19.6.2 Den fatiske funktion
Den fatiske funktion optræder flere steder i brochurerne. Baggrundsfarven og
det store logo, der strækker sig ud i brochurens fulde længde er en fatisk
funktion, idet det går igen på begge sider af brochuren. Krone Medias logo
optræder desuden flere steder. For det første i baggrunden, men derudover
også på forsiden og på bagsiden.
I brochurernes tekster nævner vi desuden Krone Media og navnene på deres
produkter flere gange. Med dette forsøger vi at synliggøre afsenderen og
navnet på det produkt, den pågældende brochure omhandler, idet vi gerne vil
indprente disse navne i modtagerens bevidsthed. Hvis modtageren husker
navnet på virksomheden eller på produktet, vil det fremme sandsynligheden for,
at han eller hun vil overveje dem, når behovet opstår.
81

20 Hjemmeside
I dette kapitel vil vi fokusere på Krone Medias hjemmesides
budskab. Vi vil gennemgå, hvordan hjemmesidens design og
indhold er blevet til gennem vores overvejelser og brug af
Thorlacius’ model.
Vi vil som i foregående kapitel gennemgå de funktioner, der knytter sig til
afsenderen, og hvordan de kommer til udtryk på hjemmesiden, hvorefter vi vil
gennemgå modtageren og dennes funktioner. Teksterne fra hjemmesiden er
vedlagt som Bilag C og hjemmesiden kan ses på
www.kronemedia.dk/webdesign.
20.1 Afsenderen
Vi vil i dette afsnit koncentrere os om den ekspressive funktion frem for den
emotive funktion, idet vi ligesom i brochurerne har valgt at anvende ethos som
den primære appelform i forsøget på at vinde modtagerens tillid og fremme
salget af Krone Medias produkter.
20.1.1 Den ekspressive funktion
For at skabe en sammenhæng mellem brochurerne og hjemmesiden vælger vi
at anvende samme tillidsskabende strategier som tidligere. På hjemmesiden
supplerer vi med andre midler hertil, idet en hjemmeside på mange måder
åbner op for nye kommunikationsmuligheder, som lyd, billede og mere
gennemgående interaktionsmuligheder.
• Synliggørelse af afsender
Synliggørelsen af afsender har også på hjemmesiden til formål at skabe en
genkendelighed hos modtager, da vi sigter efter en primær målgruppe, der har
stiftet bekendtskab med Krone Media gennem andre kommunikationsprodukter,
og i særdeleshed brochurerne. Vi giver modtageren en uddybende
præsentation af virksomheden i forhold til brochurerne, idet vi på hjemmesiden
ikke er bundet af en begrænset mængde plads til teksten og ønsker at uddybe
brochurernes informationer, da vi vurderer, at en modtager af en brochure, der
derefter besøger hjemmesiden, vil forvente at finde informationer han eller hun
ikke allerede kender. Hvis vi gentager den samme information to gange,
risikeres det, at modtageren blot skimmer teksten og ikke bliver gjort fortsat
opmærksom på Krone Media eller forlader hjemmesiden idet de ikke fandt det
de søgte.
82

Krone Medias logo er placeret i sidehovedet øverst på hjemmesiden både på
forsiden og på samtlige undersider. Dette har vi gjort for tydeligt at præsentere,
hvem afsenderen af dette kommunikationsprodukt er, og for at tydeliggøre
hvornår modtageren befinder sig på Krone Medias website.
Figur 14 Sidehovedet
Vi vælger at præsentere afsenderen så tydeligt i et forsøg på at skabe tillid hos
modtageren. Ved at placere logoet øverst på alle sider, viser vi, hvem
afsenderen er og at afsenderen står ved det indhold, der er på siden. Alle links,
der henviser til en underside på kronemedia.dk, åbner i samme vindue, mens
links, der henviser til andre sider på nettet, åbner i et nyt vindue. Dette har vi
gjort for at tydeliggøre, at den side som brugeren ser nu, ikke hører under
kronemedia.dk.
• Beskrivelse af referencer og inddragelse af testimonials
På hjemmesiden inkluderer vi to undersider, der har til formål at informere
modtageren om, hvilke andre opgaver Krone Media har udført, samt andre
kunders oplevelse af samarbejdet.
På siden om referencer finder modtageren information omkring det arbejde,
som Krone Media har udført for andre virksomheder. Vi har i dette medie mere
plads til rådighed og kan forvente, at modtageren er mere interesserede i Krone
Medias referencer, da modtageren har foretaget en aktiv handling for at besøge
hjemmesiden. Referencelisten er derfor udvidet i forhold til brochurerne og vi
inkluderer en nærmere beskrivelse af hver opgave i referencebeskrivelsen.
Hver kunde har sit eget afsnit, indeholdende en overskrift, der kort informerer
modtageren om, hvad afsnittet handler om. I teksterne er der inkluderet links til
de løsninger Krone Media har leveret i de tilfælde, hvor Krone Medias bidrag til
kundens webløsning er et delprodukt af kundens samlede webløsning. Til højre
for hvert afsnit er logoet for den pågældende virksomhed afbilledet og samtidig
fungerer logoet som et link til kundens egen hjemmeside. Vi har valgt at linke til
kundens egen forside for at give modtageren et billede af, hvilke kunder Krone
Media har leveret til. Der er ofte sammenfald mellem det færdige produkt og
Krone Medias leverede løsning, men ikke altid. Et eksempel på dette er
Nordjyske.dk, som Krone Media har haft som kunde, helt fra de tre enkeltmands
firmaers start. Krone Media har ikke leveret Nordjyske.dk, men diverse
undersider af Nordjyske.dk. Relevansen for modtageren består i at vide, hvem
der står som aftageren til det leverede produkt, da vi forsøger at opbygge et
tillidsforhold mellem Krone Media og modtageren. Oplever modtageren, at
andre virksomheder, der muligvis ligner modtagerens egen, har aftaget et
produkt fra Krone Media, øger vi sandsynligheden for, at modtageren vil se
Krone Media som leveringsdygtig i et produkt, der kan løse modtagerens
problemstilling.
83

Testimonials inkluderer udtalelser fra Krone Medias nuværende kunder. Vi har
valgt at medtage disse på hjemmesiden for at modtagerens har mulighed for at
trække på andres erfaringer i sit valg af virksomhed. En modtager vil være klar
over, at Krone Media som afsender vil have mulighed for at udvælge de bedste
udtalelser blandt deres kunder og fravælge direkte dårlige. En god udtalelse
kræver dog stadig, at en kunde har været tilfreds med produktet.
• Korrekte oplysninger
Ligesom, at oplysningerne i brochurerne skulle være korrekte, er det også
vigtigt, at dette gælder for oplysningerne på hjemmesiden. Det er vigtigt, at
information såsom kontaktoplysninger stemmer overens med dem, der oplyses i
brochurerne. På hjemmesiden er det desuden vigtigt, at alle links på siden
virker. Dette gælder både for de interne og de eksterne. Det er utroværdigt at
sælge eksklusive, skræddersyede produkter, hvis ens egne links ikke virker.
Inden lanceringen af hjemmesiden er disse derfor blevet testet. En kontinuerlig
gennemgang af disse vil desuden være nødvendigt efter publiceringen heraf.
Her bør man være særligt opmærksom på eksterne links, da ejerne af disse
sider kan vælge at flytte siderne eller nedlægge dem.
• Fremstille et fejlfrit produkt
Teksterne på hjemmesiden er ligesom brochurerne blevet gennemlæst og
tilrettet af alle gruppens medlemmer for at sikre, at der ikke forekommer
stavefejl, slåfejl eller lignende, da dette vil sende et forkert signal til modtageren
om, at Krone Media ikke formår at fremstille et fejlfrit produkt og være med til at
skabe et image, der ikke stemmer overens med Krone Medias ønske om at
levere kvalitet.
• Vi holder det, vi lover
På hjemmesiden er mængden af oplysninger omkring både FlexSite og
FlexChat udvidet. Vi lover derfor modtageren mere end i brochurerne. Alle
Krone Medias tre ejere har gennemlæst disse tekster og sagt god for, at de kan
levere det, hjemmesiden lover. For fremtiden er det vigtig, at Krone Medias
ejere følger op på dette, hvis tilliden til interesserede modtagere skal bestå.
Dette betyder, at Krone Media også i praksis skal leve op til det, de har sagt ja
til, at vi må skrive i forbindelse med dette projekt.
• Oprettelse af relation mellem afsender og modtager
Forsiden på hjemmesiden benytter sig af samme strategi som forsiderne på
brochurerne. Her benytter vi samme billeder og en tekst formuleret som et
spørgsmål. Kan modtageren svare ja til disse spørgsmål, får han eller hun
fastslået relevansen for sit vedkommende. Hermed oprettes der en relation
mellem afsender og modtager. Forsiden skifter mellem disse billeder og tekster
således, at vi øger sandsynligheden for, at modtageren vil blive disponeret for
den tekst med mest relevans. Gennem disse spørgsmål ønsker vi at vække
modtagerens interesse til at fortsætte sin læsning. Ved at stille modtageren
disse spørgsmål anvender vi en retorisk strategi kaldet dialogisering. Hermed
skaber vi en dialogiserende struktur i teksten og interaktionen mellem os og
afsender.
84

• Det Centrale Virksomhedsregister
På undersiden ’kontakt’ har vi under kontaktoplysningerne tilføjet firmaets CVRnummer
med et link til Det Centrale Virksomhedsregisters hjemmeside. Det
Centrale Virksomhedsregister er en offentlig instans og med en henvisning til
dette sted, viser vi modtageren, at Krone Media er en offentlig registreret
virksomhed. Argumentet for, at dette er tillidsskabende er, at vi herved viser
Krone Medias forbindelse til det officielle Danmark og derved modsiger en
forestilling om at Krone Media er et foretagende uden indhold.
20.1.2 Den emotive funktion
Overtalelsesmidlet pathos hænger sammen med Thorlacius’ emotive funktion.
Vi vælger kun at anvende denne i begrænset omfang på hjemmesiden, idet
denne appelform anvendt i stort omfang vil komme til at stå i modsætning til
vores brug af logos og ethos, da vi bruger disse til at fremstille Krone Media
som en seriøs virksomhed med saglige argumenter.
Pathos fremkommer dog i teksten på hjemmesiden på samme måde som i
brochurernes tekster, idet vi anvender en typisk retorisk strategi for at engagere
modtageren. Dette gøres med en henvendelsesform, der anvender personlige
pronominer som for eksempel ”du” eller ”din”. Vi vurderer, at denne
henvendelsesform er ligeså hyppigt anvendt på hjemmesider med henblik på
salg som i tryksager. Med denne henvendelsesform ønsker vi samtidig at skabe
en grad af intimitet, hvor modtager føler sig velkommen og får en følelse af, at
de bliver inddraget i processen, og at teksten ikke kun drejer sig om produktet,
men en opfyldelse af deres behov og ønsker. Ved at anvende personlige
pronominer forsøger vi desuden at understrege Krone Medias mål om at levere
unikke løsninger, der er tilpasset deres kunders behov.
På forsidens to billeder forsøger vi også at bruge en pathos appel i et
begrænset omfang. Billederne forestiller henholdsvis et par i sengen, der ligger
med en computer og tre mennesker, som er sammen om at se på en
tilsyneladende tiltrækkende hjemmeside. Pathos appellen skal få modtageren til
at føle sig som en del af de to scenarier, som indeholder personer af begge
køn. Argumentet for at bruge pathos appellen her, er at skabe en indledende
opmærksomhed gennem modtagerens letvakte følelser, hvis der er et behov for
dette.
20.2 Modtageren
Vi beskæftiger os i dette afsnit med den implicitte modtager igennem den
konative funktion og de interaktive funktioner.
20.2.1 Den konative funktion
Thorlacius’ konative funktion ser på, hvorledes afsender ved hjælp af æstetiske
virkemidler appellerer til modtageren om at foretage en handling. På
hjemmesiden opfordrer vi primært til to forskellige former for handling, da disse
er essentielle i processen mod at opnå et salg. Vi finder det implicit, at disse
handlinger er essentielle.
85

• Se informationer om Krone Media produkter
For at øge kendskabet til Krone Media og deres produkter ønsker vi, at
modtageren indhenter oplysninger herom. Derfor opfordrer vi til dette flere
steder på hjemmesiden.
På forsiden står teksten:
20.2.2 Den interaktive funktion
Under den interaktive funktion skelner Thorlacius mellem fem forskellige
interaktive funktioner. Krone Medias hjemmeside er kendetegnet ved et
interaktivt design, hvor modtageren har mulighed for selv at kontrollere sin
86
”Se her hvad vi kan gøre for dig:”
hvorefter knapperne, der linker til de respektive produkter er placeret. Dette skal
lede modtageren direkte hen til siden med oplysninger om netop det produkt,
han eller hun har interesse i.
På undersiden ’referencer’ opfordrer vi desuden modtageren til se information
om produkterne, i det vi i bunden af teksten anvender to imperative sætninger,
idet vi skriver ”se mere om vores CMS system FlexSite her” og ”se mere om
vores supportchat system FlexChat her”. Ordet ”her” er udstyret med et link til
den pågældende side. Hermed gør vi det let for modtageren at finde den side vi
henviser til. Vi anvender samme strategi i forbindelse med præsentationen af
produktet FlexChat, hvor vi skriver ”prøv en demonstration af FlexChat her”.
Hermed kan en modtager få mulighed for at tjekke om han eller hun kan lide
systemet og selv vurdere, om det lever op til det der loves.
• Kontakt virksomheden
Linket ’kontakt’ i menuen er en konativ funktion, der indbyder modtageren til at
indlede en kontakt. Vi har valgt at placere denne knap i menulinien, da denne
forekommer på alle siderne i hjemmesiden. Hermed har modtageren altid
mulighed for at komme til siden med kontaktoplysninger. Vi mindsker hermed
risikoen for, at en modtager, der ønsker at kontakte virksomheden ikke kan finde
disse oplysninger og derfor ender med at vælge en anden virksomhed.
Vi anvender samme strategi på undersiden ’referencer’ og siderne omkring
produkterne. Under teksten om referencer, slutter vi teksten af med at indbyde
til kontakt, i det vi skriver:
”Skulle du have spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at
kontakte os.”
Efter denne linie har vi skrevet Krone Media’s kontaktoplysninger, så det er
nemt for modtageren at opnå kontakten med Krone Media. På siderne om
produkterne afslutter vi præsentationen med at skrive ”kontakt Krone Media for
at få en præsentation her”. Ordet ”her” udgør et link til kontaktsiden, hvilket igen
sørger for, at modtagerne ikke skal lede efter disse oplysninger, når de først er
nået så langt i beslutningsprocessen.

færden. Den transmitterende ikke-interaktive funktion er derfor ikke i stort
omfang til stede på Krone Medias hjemmeside. Man vil dog være tvunget til at
starte på hjemmesidens forside. Hermed sikrer vi, at alle modtagere kommer
ind på siden samme sted og alle bliver mødt med de
opmærksomhedsskabende billeder og tekster samt stifter bekendtskab med
knapperne til virksomhedens produkter.
Den konverserende interaktive funktion kommer til udtryk på siden ’kontakt’,
hvor modtageren har mulighed for at sende en e-mail til Krone Media. Trykkes
på linket med e-mailadressen åbnes modtagerens e-mailprogram direkte.
Modtageren opfordres hermed til at færdiggøre sin handling, hvilket vil åbne op
for kontakten mellem modtager og afsender.
Den registrerende interaktive funktion forekommer ved, at Krone Media
foretager en optælling af antal besøgende på hjemmesiden. På denne måde er
det let og hurtigt at måle en effekt af medieproduktet, hvilket giver Krone Media
en fornemmelse af om hjemmesiden bliver anvendt eller de skal tilføje flere
tiltag for at dirigere folk derind.
Den konsultative interaktive funktion og den transaktive interaktive funktion er
ikke til stede på hjemmesiden. Det er ikke muligt for modtageren at indtaste
oplysninger som computeren bearbejder. Vi har fravalgt denne interaktionsform,
idet vi i stedet opfordrer modtagerne til at starte en personlig kontakt, da vi
vurderer, at en computer ikke umiddelbart vil kunne erstatte den service Krone
Medias ejere vil kunne give. Det er desuden ikke muligt som modtager at
registrere sig på hjemmesiden. Dette har vi ikke fundet relevant i forhold til
målsætningen med Krone Medias hjemmeside. Samtidig ønsker vi ikke at sætte
Krone Media i samme bås, som diverse reklamesider, der sender reklameemails
ud hver eneste dag.
Hjemmesidens brugere
Krone Medias målgruppe består af personer med varierende IT-kundskaber.
Derfor er hjemmesiden udarbejdet så menuerne er enkle og lette at aflæse.
Menupunkterne består hver især af et kort, sigende navn, der beskriver det
indhold, modtageren kan forvente at møde, hvis de vælger at følge linket. Dette
er med til at fremme brugervenligheden for førstegangsbrugeren, da
gennemskueligheden øges herved. Vi har netop designet Krone Medias
hjemmeside ud fra, at de fleste modtagere kun vil besøge hjemmesiden et
afgrænset antal gange, eftersom hjemmesidens formål er at give informationer
om virksomheden og deres produkter. Når en kunde først har taget kontakt til
Krone Media vil dette informationsbehov blive udfyldt af en personlig betjening.
Designet kan derfor ikke give plads til en indlæringsperiode, hvorefter
navigationen på siden forbedres hos den pågældende modtager.
Vi har valgt ikke at inkludere mange grafiske virkemidler på siden, idet siden
derfor bliver effektiv og hurtig at navigere på. Hermed henvender hjemmesiden
sig ikke i høj grad til websuferen, der ønsker, at siderne er visuelt dekorative. En
websurfer, der søger grafisk udfordrende sider med mange flotte effekter er ikke
en del af vores målgruppe med denne hjemmeside. Vi vurderer, at et design,
der tiltaler websurferen vil ramme forbi de andre typer af brugere. Vi opfatter
87

desuden websurferen som en person, der for det meste anvender Internettet til
underholdning og ikke i arbejdsrelateret øjemed. Vi har i stedet valgt et stilfuldt
og minimalistisk design, der skal henvende sig til den seriøse modtager. Krone
Medias hjemmeside er ikke oversat til engelsk, da disse modtagere ligger
udenfor målgruppen. Her er der en mulighed for udvidelse, når virksomheden
føler tiden er inde til at appellere til kunder i udlandet.
20.3 Produktet
I forbindelse med produktet vil vi se på den uudsigelige og formale funktion.
20.3.1 Den uudsigelige funktion
Med hjemmesidens forside forsøger vi at skabe en uudsigelig funktion ved at
appellere til modtagerens nysgerrighed. Derfor har vi valgt at lade forsiden skifte
mellem to forskellige billeder og tekster. Den negative konsekvens heraf er, at vi
risikerer, at FlexChats målgruppe ser FlexSites målgruppes forside og omvendt.
Billedet skifter dog så hyppigt, at sandsynligheden for, at modtageren ikke bliver
eksponeret for den relevante forside er lille. Vi har valgt at gøre dette, idet vi
ønsker en forside, der henvender sig til målgruppen for både FlexSite og
FlexChat. På forsiden er Krone Medias produkter tydeligt repræsenteret i højre
side af skærmen. Dette gør vi, fordi vi ønsker, at modtageren hurtigt kan finde
det, der er relevant for denne, og da produkternes målgruppe er så forskellige,
som de er, har vi valgt at gøre det nemt at finde ind til den rigtige side.
Knapperne, der viser ind til produktbeskrivelserne, er aktive, forstået på den
måde, at når brugeren fører musen over dem, skifter de fra den grå nuance til
en let pastelfarve. Samtidig skifter cursoren til en hånd, der peger, dette er gjort
for at tydeliggøre overfor brugeren, at her kan der trykkes. Derved har vi
benyttet os af en kulturel konvention, som gør, at brugeren kan se, at her er der
noget, der kan trykkes på.
88
Figur 15 Forside version FlexChat

Vi har skabt en forbindelse imellem brochurerne og hjemmesiden ved at bruge
de samme billeder på forsiden af hjemmesiden, som der er brugt på
brochurerne.
Figur 16 Forside version FlexSite
Når curseren bevæger sig henover menuknapperne til produkterne skifter disse
farve. Dette skal være med til at understrege for modtageren, hvor han eller hun
befinder sig på siden, samt være med til at skabe opmærksomhed mod disse.
20.3.2 Den formale funktion
Den grå baggrundsfarve på hjemmesiden og de sorte linier samt den sorte tekst
fremstår som komplementærfarver på samme måde som farverne sort og hvid,
og fremhæver derfor hinanden. Vi har valgt denne sammensætning for at rette
modtagerens opmærksomhed mod hjemmesiden og få teksten til at stå frem i
forhold til baggrunden. Herved øges læsevenligheden for modtageren og
teksten kommer til at fremstå mere indbydende.
Indholdsdelen er placeret imellem sidehovedet og sidefoden. Sidehovedet og
sidefoden danner således rammen for, hvor modtagerens fokus skal være.
Indholdsdelen er den mest dynamiske del af hjemmesiden. Det er her det
indhold, brugeren vælger at få vist, bliver præsenteret. Den grafiske ramme for
indholdet er nedtonet. Det er en firkantet kasse, med rundede hjørner, en sort
kant og en grå baggrund. Ved at holde rammen for indholdet nedtonet, har vi
gjort selve indholdet på siden mest markant. Alle undersider benytter denne
skabelon.
I sidefoden er linkene til de andre sider placeret. Disse består af: kontakt,
firmaprofil, testimonials, referencer og forside. Linkene er holdt i en font, der
ikke gør brug af opmærksomhedsskabende effekter, for ikke at trække fokus
væk fra indholdsdelen. Når brugeren fører musen over linket, bliver cursoren
89

udskiftet med en hånd der peger for at indikere, at den pågældende tekst
fungerer som et link. Sidefodens grafiske udtryk er i samme stil som
sidehovedets, hvilket understøtter at sidehovedet og sidefoden skaber rammen
for det der er vigtigt, nemlig indholdsdelen.
20.4 Konteksten
Konteksten består af den referentielle funktion og den intertekstuelle funktion.
20.4.1 Den referentielle funktion
Vi anvender primært appelformerne logos og ethos i udformningen af indholdet
på hjemmesiden ligesom i teksterne til brochurerne. Vi anvender derfor ikke et
væld af tillægsord i teksterne og anvender kun i begrænset omfang billeder og
illustrationer, der har til formål at vække stærke følelser hos modtageren. Vi
ønsker at henvende os til modtageren gennem saglig argumentation, idet vores
målgruppe er personer, der skal vælge produkterne til et arbejdsrelateret formål.
Derfor vælger vi at henvende os gennem en tekst, der viser, at afsenderen
tager deres arbejde og virksomhed seriøst. Vi ønsker i kombinationen af logos
og ethos at skabe tillid til Krone Media fra modtagerens side.
På hjemmesiden anvender vi en række symboler og indeks. Nogle af disse
såsom @, har vi også anvendt i brochurerne. Disse symboler har til formål at
stå i stedet for en forklarende tekst og gøre det hurtigere for modtageren at
anvende siden. Vi ønsker derfor at anvende gængse symboler, som
modtageren på forhånd formodes at have kendskab til. Symboler har den
ulempe, at man som modtager skal kende til betydningen, idet den ikke altid
fremgår tydeligt af selve symbolet. Derfor har vi ikke anvendt en stor mængde
af disse på Krone medias hjemmeside. Et eksempel på en anvendelse af et
symbol og et indeks på hjemmesiden er i teksten:
90
”se mere om vores CMS system FlexSite her”
Ordet ”her” fungerer som et link til den underside, der henvises til i teksten.
Understregningen af ordet er et symbol på, at det er et link og er derfor med til
at indbyde modtageren til at klikke herpå. Vi anvender dette symbol, da det er
kendt indenfor hjemmesidedesign. En modtager vil derfor være vant til at bruge
et link som dette og vil finde det naturligt at klikke på det. Hele sætningen er et
indeks på at der findes mere tekst på den pågældende underside. Vi ønsker
hermed at invitere modtageren til at læse mere om dette produkt og samtidig
informere modtageren om, hvad han eller hun vil møde, hvis linket følges.
Virkelighedsopfattelser
Vi ønsker, at modtageren i mødet med hjemmesiden primært møder den
profetiske kontekst. Dette er den mest indflydelsesrige inden for den kognitive
orientering. Denne kontekst optræder, når der anvendes visuelle virkemidler,
som appellerer til målgruppens bevidste eller ubevidste drømme. Et eksempel
på et forsøg hermed, er teksterne på hjemmesidens forside, der søger at vække
et ønske eller et behov for Krone Medias produkter hos modtageren. Vi ønsker

hermed at få flere modtagere til at føle, at informationerne på hjemmesiden har
relevans for dem.
Modtagerne vil til en vis grad kunne opleve den fælles virkelighed, da
hjemmesiden indeholder elementer, der kan beskrives, og derfor vil en gruppe
af mennesker, der er på samme tid og sted kunne blive enige om, hvad de ser.
Vi forsøger hermed at skabe en virkelighed, som modtageren kan forholde sig til
og vil have lettere at skabe en tillid til.
Den arkæologiske kontekst vil formentlig ikke forekomme i særlig stor grad på
hjemmesiden. De modtagere, der har stiftet bekendtskab med en eller to af
vores brochurer vil kunne genkende nogle træk ved layout og tekst, som de vil
basere deres opfattelser af virksomheden på. Men Krone Media har ikke før
udsendt andre medieprodukter, som kan fremkaldes gennem hjemmesiden. Vi
ønsker at trække på nogle elementer fra hjemmesiden og opnå en
genkendelighed herfra hos modtageren, idet gentagelser er med til at oprette en
større bevidsthed omkring virksomheden og produkterne hos en modtager.
Den normative kontekst vil ikke være at finde på hjemmesiden, da formålet med
produktet er at informere og orientere ikke at diktere. Målet med
medieprodukterne er ikke at ændre modtagernes holdninger til
webvirksomheder, men derimod at profilere Krone Media.
20.4.2 Den intertekstuelle funktion
Brochuren og hjemmesiden danner tilsammen en intertekstuel funktion. Denne
har vi forstærket gennem inddragelsen af en række features på hjemmesiden,
som modtageren allerede har kendskab til fra brochuren. Eksempler på dette er
forsidens billeder, logo og produktnavn. Grafisk er hjemmesidens stil den
samme som brochuren. Opsætningen er anderledes, men det er naturligt i og
med, det er to forskellige medier, der arbejdes med.
Dette gør vi for, at modtageren skal skabe sig et ensartet billede af
virksomheden uanset, om han eller hun ser på brochuren eller hjemmesiden.
En uensartethed vil skabe en forvirring hos en modtager, der ikke vil vide,
hvilket indtryk han eller hun skal tro på. Sker dette, risikerer vi, at modtageren
fravælger Krone Media, da de vil fremstå som en virksomhed, der ikke har styr
på deres egen identitet.
Eksterne links til andre hjemmesider er også en måde, hvorpå vi anvender
intertekstualitet. Dette gør vi for at trække på det image disse virksomheder,
foreninger eller andet har. Eksempler på dette er referencelisten, hvor eksterne
link peger på de virksomheder Krone Media har eller har haft et samarbejde
med.
20.5 Koden
I dette afsnit vil vi se nærmere på den intersemiotiske og metakommunikative
funktion.
91

20.5.1 Den intersemiotiske funktion
Screendumps af produkterne er eksempler på, hvor vi anvender forankringer på
hjemmesiden. Disse har til formål at understøtte teksterne, der omhandler
produkterne. Vi vælger dette ud fra en forestilling om, at modtageren vil få en
større forståelse af systemet gennem illustrationerne end de vil få ved
udelukkende at blive præsenteret for teksten. Illustrationen på siden om
FlexChat, der viser en kunde og en supporter med kontakt til hinanden via dette
system er ligesom screendumps med til at supportere det indholdsmæssige. Vi
har valgt at indsætte denne illustration for at synliggøre, hvordan FlexChat
fungerer og kan bruges, da supportchat er et forholdsvist nyt begreb.
Vi har ingen interesse i at anvende afløsning på hjemmesiden, da vi vurderer, at
dette vil skabe forvirring hos modtageren og kan resultere i, at han eller hun
forlader siden. Dette vil stå i modsætning til vores henvendelsesform gennem
ethos og logos og sende et rodet og ulogisk budskab til modtageren.
20.5.2 Den metakommunikative funktion
Vi anvender ikke den metakommunikative funktion på hjemmesiden, da vi
vurderer, at vores målgruppe er for bred og vores kendskab til dem ikke er
indgående nok. Vi vil herfor ikke være sikre på, at alle modtagere vil opfatte en
metakommunikativ funktion korrekt. Et eksempel på en metakommunikativ
funktion, vi kunne have brugt er i form af billederne på forsiden. Hvis vi valgte at
bruge billeder af børn for at vise, at det er så simpelt at børn kan bruge det, vil
vi muligvis samtidig symbolisere, at vores målgruppe er børn.
20.6 Mediet
Til mediet knytter Thorlacius den fatiske funktion og den navigative funktion.
20.6.1 Den fatiske funktion
På Krone Medias hjemmeside anvender vi en lang række af fatiske funktioner,
der har det formål at skabe en ro omkring informationerne og give modtageren
en følelse af, at hjemmesiden følger en fast rytme. Eksempler på fatiske
funktioner er:
• Menuen i sidefoden og logoet i sidehovedet
Disse går begge igen på alle siderne med samme design for at skabe en følelse
hos brugeren af at være på samme side, selvom indholdet skifter.
• Anvendelsen af samme skrifttype
Vi anvender samme skrifttype i teksterne på alle undersiderne. De får hermed
samme rolle i bevidstheden hos modtageren. Teksterne på forsiden anvender
derimod en anden skrifttype idet vi ønsker, at de skal skille sig ud fra mængden
af de andre tekster.
• Anvendelsen af de samme farver
Ved at anvende de samme farver på alle siderne på hjemmesiden forsøger vi
ligesom med sidehovedet og sidefoden at gøre modtageren opmærksom på, at
92

denne er på samme side. Brugen af mange farver opfattes ofte som et signal
om tilbud, idet dette for eksempel anvendes i butikkers ugentlige tilbudsaviser.
Vi ønsker ikke at fremme dette indtryk hos modtageren og holder derfor
hjemmesiden i få farver med neutrale nuancer.
20.6.2 Den navigative funktion
Krone Medias navigationsstrukturer er en blanding af hierarkistrukturen, hvor
man kommer ind på forsiden, hvorefter man har mulighed for at bevæge sig ud
til et antal undersider. Fra undersiderne benytter vi en gitterstruktur, der giver
modtageren mulighed for at navigere rundt mellem alle andre sider på
hjemmesiden. Vi har valgt at anvende disse strukturer, idet vi sikrer, at alle
modtagere kommer ind ad samme ”dør”, hvorefter vi kan dirigere dem hen til
den side, de har størst interesse i. Modtagerens muligheder derfra er mange,
idet vi ønsker at imødekomme alle modtagerens ønsker om videre handling
derfra. Den frie gitterstruktur sikrer derudover, at modtageren ikke ender i en
blindgyde og ikke kan komme hen til siden med for eksempel
kontaktoplysninger, og derfor vælger at forlade hjemmesiden i stedet.
Gitterstrukturen kan anvendes, da Krone Medias hjemmeside ikke er stort og
brugeren derfor ikke risikerer at fare vild.
93

21 Del 5 Konklusion
Denne del har til formål at konkludere på projektets indledende del, samt den
endelige problemformulering. Efter konklusionen vil vi inddrage en refleksion,
hvor vi ser tilbage på projektets proces. Derudover inkluderer vi en
perspektivering, hvor vi blandt andet vurderer, hvorledes effekten af denne
kommunikationsstrategi og handlingsplan vil kunne undersøges på længere
sigt.
95

96
22 Konklusion
I dette kapitel vil vi samle op på projektets problemformulering,
beskrive vores strategi benyttet til at svare på denne, samt hvad vi
har kunnet konkludere ud fra arbejdet med dette projekt.
Vi har udarbejdet en virksomhedsprofilering af Krone Media med vægt på deres
produkter. Vi har arbejdet ud fra en problemformulering, der lød som følger:
Hvordan skal Krone Media profileres, så de kan opnå et image, der
stemmer overens med deres profil og identitet?
Projektets centrale dele består af udarbejdelsen af strategi og handlingsplan
som havde til formål at opnå et svar på problemformuleringen. Målet for
projektet har været at udarbejde en handlingsplan, der profilerer Krone Media
på en hensigtsmæssig måde i forhold til førnævnte problemformulering.
22.1 Strategi
I udarbejdelsen af strategien for profileringen har vi arbejdet med en
situationsanalyse, hvor kommunikationssituationen blev identificeret. Projektets
problemformulering er udarbejdet på baggrund af situationsanalysen og er et
resultat af en identifikation af kommunikationssituationen. Derudover
inkluderede vi valg af mål og målgruppe, samt kommunikationsform. Den
overordnede målgruppe for Krone Medias produkter er danske virksomheder,
der oplever relevans og har et informationsbehov for et af Krone Medias
produkter. Vi vælger at opdele denne målgruppe i to, en for FlexSite og en for
FlexChat, da vi vurderer, at de to produkter henvender sig til forskellige
virksomheder, hvad angår størrelse og type. Målet med
kommunikationsindsatsen er at øge kendskabet til Krone Media og deres
produkter gennem en virksomhedsprofilering. Denne har til formål at give en
opmærksomhedsskabende effekt, da Krone Media er et nystartet firma og
derfor endnu ikke har etableret et stort kendskab på det danske marked. Vi
vælger at profilere Krone Media igennem deres produkter, da det er her firmaet
udskiller sig fra andre lignende firmaer. Vi vælger medievejen som den primære
kommunikationsform til denne profilering, da den indsats via blandt andet
massekommunikation, vil ramme Krone Medias målgruppe og gennem
kvaliteten af medieprodukterne vil vi formidle informationerne således, at de
med størst mulig chance appellerer til modtageren.

22.2 Handlingsplan
Til at opnå vores mål udarbejder vi en handlingsplan. Her producerer vi tre
medieprodukter, to brochurer, en for hvert produkt, samt en hjemmeside. Disse
medievalg er truffet på baggrund af en udvælgelse blandt en lang række
medier, hvor vi har overvejet faktorer, såsom hvilke personer medierne når ud
til, samt de økonomiske aspekter heraf. Brochurerne skal bruges til at gøre de
respektive målgrupper opmærksomme på firmaet. Når den indledende
opmærksomhed er skabt ved hjælp af brochurerne og modtageren har valgt at
undersøge Krone Media og deres produkter yderligere, eller målgruppen på en
anden måde er blevet opmærksom på Krone Media, er hjemmesiden
produceret til at varetage dette. Hjemmesiden fungerer derudover som Krone
Medias virtuelle identitet, da de endnu ikke har en fysisk lokation udover en af
indehavernes private adresse. Samspillet mellem brochure og hjemmeside har
til formål at fange den indledende og fortsatte opmærksomhed hos modtagerne.
Brochurernes og hjemmesidens indhold og grafiske udformning er udarbejdet
på baggrund af Lisbeth Thorlacius’ model og kommunikationsfunktioner. Vi har i
udformningen af teksterne til alle kommunikationsprodukter valgt at fremhæve
de fordele, der er ved Krone Medias produkter. Forsiderne på brochurerne og
hjemmesiden indeholder billeder og en tekst formuleret som et spørgsmål, der
har til formål at fange modtagerens opmærksomhed og få denne til at opleve en
relevans for produktets indhold. For at binde brochurerne og hjemmesiden
sammen anvender vi de samme billeder og tekster på forsiden. Vi har desuden
fokus på, at der forekommer formale funktioner mellem de to former for
medieprodukter, således at modtageren af begge vil opleve en genkendelighed.
Både brochurernes og hjemmesidens opbygning er designet med det formål
hurtigst muligt at guide den pågældende modtager hen til den information han
eller hun finder mest interessant. Hermed forsøger vi at fastholde så mange
som muligt.
Den overordnede strategi for udarbejdelsen af medieprodukterne er at
præsentere Krone Media på en tillidsskabende måde. Derfor har vi lagt vægt på
at anvende logos og ethos appelformerne. Vi ønsker, at modtageren skal
oprette en tillid til Krone Media og deres forudsætninger for at levere et
tilfredsstillende produkt. Gennem saglig argumentation og beskrivelse af
produkterne forsøger vi at overbevise modtagerne om, at Krone Media ved,
hvad de taler om og derfor er i stand til at levere et kvalitetsprodukt.
Vi kan ud fra ovenstående komme frem til, at Krone Media skal profileres
gennem deres produkter og gennem flere medieprodukter, der kan skabe både
den indledende og fortsatte opmærksomhed hos en modtager. For, at
medieprodukterne kan bidrage til, at Krone Media kan opnå et image, der
stemmer overens med deres profil og identitet, skal de primære appelformer
være logos og ethos og den generelle kvalitet af medieprodukterne stemme
overens med den kvalitet, som Krone Media promoverer sig på, at de leverer
gennem deres produkter.
97

98
23 Refleksion
I dette kapitel vil vi reflektere over projektet gennem en
redegørelse af fremgangsmåden, der ligger til grund for vores
resultater. Derudover vil vi forsøge at behandle de valg og fravalg,
der er taget i processen, samt belyse nogle af de problemstillinger
valgene har afledt. Vi vil reflektere over valget af empiri,
fremgangsmåde og teori.
23.1 Valg af empiri
I dette projekt har vi arbejdet ud fra en speciel situation, idet to af gruppens
medlemmer er medejere i det firma vi har samarbejdet med. I begyndelsen af
projektet havde vi betænkeligheder ved denne situation, idet de to af gruppens
medlemmer ville have delte interesser i forløbet. Vi vurderede dog, at disse
interesser ville gå i samme retning og kunne være en stor styrke istedet. Dette
holdt stik, i og med, at vi igennem hele projektets forløb har haft fri adgang til
viden omkring virksomheden. I forbindelse med situationsanalysen valgte vi at
afholde et interview, hvor tredjeparten fra gruppen samlede alle Krone Medias
ejere. Vi valgte at afholde dette interview af to årsager, for det første for, at alle
gruppens medlemmer kunne få den fornødne viden om virksomheden og for det
andet for at få Krone Medias ejere til at reflektere over deres situation.
Casebeskrivelsen er skrevet på baggrund af dette interview. Dette interview kan
kritiseres på mange områder, idet størstedelen af de interviewede havde en
baggrundsviden for interviewet og interesse i resultatet heraf. Intervieweren og
flere af de interviewede kender hinanden, hvilket også kan påvirke resultatet
heraf. I dette interview var der dog ikke tale om en holdningstilkendegivelse,
men derimod en klarlæggelse af facts. Vi vurderede, derfor at resultaterne af
interviewet ikke ville blive påvirket i særlig stor grad af det indbyrdes kendskab
og valgte at gennemføre interviewet på trods af disse betingelser.
23.2 Fremgangsmåde og teoretisk baggrund
Vi har arbejdet ud fra en gennemgang af Preben Sepstrups kampagneplatform,
hvor vi først har udført en strategi, hvoraf dele af denne er blevet realiseret i
handlingsplanerne. Her har vi haft et godt udgangspunkt og en god opskrift på,
hvilke processer man nødvendigvis skal igennem for at udvikle et
medieprodukt, der med størst mulig chance appellerer til målgruppen og kan
realisere det ønskede mål for virksomheden. Vi har dog identificeret nogle

undersøgelser og teorier som kunne have været relevant at inddrage i dette
semesters projekt, som Sepstrups fremgangsmåde ikke inkluderer. Disse vil vi
beskrive i de nedenstående afsnit.
23.2.1 Forståelse af modtager
Valget af målgruppe blev foretaget på baggrund af den viden, Krone Media på
forhånd har om de virksomheder, de ønsker at henvende sig til. En større viden
herom ville have givet os en større mulighed for at designe medieprodukterne
efter målgruppens adfærd. Henrik Dahl introducerer livsstilsbegreberne og
livstilsundersøgelsen. En inddragelse af teori omkring habituel adfærd af for
eksempel Pierre Bourdieu vil desuden kunne udvide analysen af, hvad der får
en køber til at vælge Krone Media. En af de funktioner, habitusbegrebet har, er
at gøre rede for den ensartede livsstil. Vi vurderer derfor at en inddragelse af
Henrik Dahls og Pierre Bourdieus teorier og en livsstilsundersøgelse blandt
målgruppen ville have givet os en større viden at basere brochurerne og
hjemmesidens design på.
En livstilsundersøgelse kunne have været gennemført via en række interviews,
spørgeskemaer eller gennem et fokusgruppeinterview med Krone Medias
nuværende kunder eller frivillige virksomheder fra målgruppen. Vi vurderer her,
at vi ikke under rammerne af dette projekt ville have haft tid til at gennemføre en
undersøgelse med den fornødne kvantitet således, at resultatet ville garantere
et reelt billede af målgruppens livsstil. Vi ville formentlig have kunnet identificere
de væsentligste faktorer i forbindelse med deres gængse beslutningsgrundlag
og adfærd.
23.2.2 Afsenderen
Vi har haft kontinuerlig adgang til den faktiske afsender og kan derfor ikke
forvente at kunne have hentet en større forståelse og viden om Krone Media og
har heller ikke oplevet mangel på viden herom igennem projektarbejdet.
Vi har inddraget begreberne grundlag, kultur, identitet, profil og image fra
teksten ”image og profilering” som et redskab til opbygningen af
interviewspørgsmålene og opbygningen af casebeskrivelsen. Krone Medias
grundlag, kultur, identitet og profil har vi fået dækket gennem interviewet,
hvorimod dette ikke gav et billede af virksomhedens nuværende image. Her
ville en imageundersøgelse have været nyttig. Her måler man ofte både på
branchens og virksomheds samlede image. Det første trin i en
imageundersøgelse er at måle kendskabet til virksomheden. Vi har hurtigt
været i stand til at vurdere, at kendskabet til virksomheden blandt målgruppen
er lav, idet Krone Media er nystartet. Vi kunne i denne forbindelse have
inddraget kendskabet og holdningen til branchen generelt. Det ville have givet
en øget viden om, på hvilke områder Krone Media skal forsøge at differentiere
sig, og hvilke egenskaber de skal slå på i forbindelse med oprettelsen af et godt
image hos målgruppen. Det næste trin i en imageundersøgelse er at kortlægge
de nuværende kunders holdning til virksomheden og tilfredshed med det
produkt, de har fået leveret. Vi har i denne forbindelse udført to interviews med
kunder, der har købt produktet FlexSite. To interviews er dog ikke
99

epræsentabelt for en dybdegående undersøgelse, men var nødt til at danne
baggrund for dette projekt, på grund af det begrænsede kundegrundlag Krone
Media på nuværende tidspunkt har etableret. Et andet kritikpunkt for disse
interviews er, at de blev udført af Krone Medias ejere selv, idet de er en del af
projektgruppen. Med hensyn til interviewet med Northdiving var dette dog ikke
et problem, idet kunden kun har haft kontakt til Krone Medias tredje medlem. Vi
havde flere overvejelser omkring, hvem der skulle udføre interviewet med
Spiegle, idet den ene fra Krone Media har haft stor kontakt hertil og har
etableret et mere personligt kendskab med Spiegles ejer. Vi havde den
mulighed, at interviewet kunne udføres af et af de to resterende
gruppemedlemmer, men vurderede at chancerne for, at hun ville sige ja til at
deltage i telefoninterviewet var en del større, hvis hun blev kontaktet af en
person hun har kendskab til. Dette kan være en fejlkilde, idet der er en risiko for,
at hun ikke har følt sig tilstrækkeligt fri til at tilkendegive sin reelle holdning til
virksomheden, og at hendes udtalelser ville blive farvet af den personlige
relation imellem hende og intervieweren.
23.2.3 Brugervenlighedsteorier
Vi har igennem projektet fokuseret på det kommunikationsmæssige aspekt, og
har til dels udeladt at anvende brugervenlighedsteorier. Disse kunne have været
brugt mere systematisk omkring designet af hjemmesiden. Vi har erfaringer fra
tidligere semestrer på informatik, som vi implicit har gjort brug af, men vi kunne
med fordel have inddraget yderligere teori omkring dette emne. Man kan ikke,
ikke kommunikere, så brugervenligheden på hjemmesiden vil uundgåeligt
påvirke brugerens reception af hjemmesiden.
Vi har valgt at udelade teorier i dette projekt, som vi har arbejdet med tidligere,
og forsvarer det med, at vi trods alt er så langt i vores akademiske karriere, at vi
kan trække på vores erfaring. Et eksempel på hvor vores erfaring har hjulpet os
til at træffe fornuftige beslutninger, er placeringen af links til
produktbeskrivelserne på hjemmesiden, hvor vi har benyttet os af loven om
nærhed fra Gestaltlovene. Linksene er placeret tæt sammen, og med afstand til
andre links, for herved at udtrykke, at de hører sammen.
100

24 Perspektivering
I dette kapitel vil vi inddrage fremtidige perspektiver, der ikke er en
del af rammen for dette projekt, men som bør tages i overvejelse i
forbindelse med profileringen af en virksomhed.
24.1 Effektmåling
Den naturlige følge af en virksomhedsprofilering, ville være, at undersøge
hvilken, hvis nogen, virkning profileringen har haft. Eftersom målet for
virksomhedsprofileringen for Krone Media har været at skabe opmærksomhed
omkring virksomheden, samt at skabe virksomhedens virtuelle identitet og i
sidste ende at få flere henvendelser fra potentielle kunder, er der derfor to
områder, der skal undersøges i en effektmåling:
• Har virksomhedsprofileringen skabt flere henvendelser til Krone Media?
• Er den virtuelle identitet tilfredsstillende og opfylder den de mål, som vi
har sat for den?
For at undersøge det første punkt er det relevant at føre en statistik lokalt hos
Krone Media over, hvor mange af de henvendelser, de får, som er blevet rettet
til dem, efter kunden har set hjemmesiden, samt undersøge, hvor mange af de
besøgende, der har været i kontakt med en af brochurerne først.
Det andet punkt er primært et spørgsmål om subjektive følelser hos Krone
Medias indehavere. Sekundært er der flere metoder til at undersøge, om
hjemmesiden møder brugernes forventninger til en hjemmeside, som et
webudviklingsfirma bør have. En måde at afdække om målene, vi har fundet
frem til i projektet er blevet opfyldt, er at udføre brugervenlighedsevalueringer af
hjemmesiden. Er siden brugbar? Kan modtagerne finde det de forventer? Hvor
nemt tilgængeligt er denne information? For at undersøge modtagernes
opfattelse af hjemmesiden, kan der udføres en række kvalitative interviews med
potentielle modtagere.
24.2 Salgsmappen
En udfærdigelse af salgsmappen, som vi har skåret fra i dette projekt, ville være
det mest nærliggende at arbejde videre med. På den måde kan vi lukke den
cirkel, vi har påbegyndt med virksomhedsprofileringen. Salgsmappen skal
designes i samme stil som brochurerne, da mediet er tilsvarende, men
indholdet skal desuden designes mod, at en sælger kan bruge det i en
præsentation.
101

24.3 Marketingskampagne
Når Krone Media’s virtuelle identitet er etableret, vil et næste muligt skridt være
at afvikle en decideret marketingskampagne. Mange af analyserne i dette
projekt vil kunne bruges i den henseende, og det vil derfor være et spørgsmål
om at skabe kommunikationsprodukter, der kan udbrede budskabet om Krone
Media og deres produkter. Ligeledes har vi i dette projekt valgt at afgrænse
målgruppen og der er derfor flere potentielle målgrupper, der kunne sættes
fokus på efterfølgende.
24.4 Vedligeholde kontakten
Med vores virksomhedsprofilering af Krone Media vil vi skabe opmærksomhed
hos potentielle kunder. Når der først er etableret denne kontakt, er det vigtigt, at
Krone Media også bibeholder denne. En mulig måde Krone Media kunne
bibeholde kontakten til eksisterende kunder og modtagere, der er interesserede,
men ikke kunde endnu, er ved at sende nyhedsbreve ud til alle dem, som måtte
ønske det. Hvis Krone Media ønsker det, kan projektgruppen hjælpe med
udformningen af det materiale, der skulle overbevise en modtager om, at et
nyhedsbrev har en informationsværdi, modtageren kan drage nytte af.
24.5 Økonomi
Vi har i dette projekt opstillet nogle økonomiske overvejelser omkring
virksomhedsprofileringen. Krone Media er et nystartet firma med en begrænset
økonomi, og vi vil derfor igen se på de beløb, vi har nævnt tidligere i rapporten
og vurdere, om vi med rimelighed kan forvente, at Krone Media skal bruge dette
beløb på at profilere sig.
102
Brochure kr. 3900,-
Pris Pris årligt
Hjemmeside kr. 268,-
Salgmappe kr. 4410,-
Papir kr. 1619,-
Visitkort kr. 930,-
Distribution/Post kr. 5000,-
Brochurene koster kr. 3900,- ekskl. moms for 1000 stk.
Hjemmesiden koster årligt kr. 228,- ekskl. moms for hosting kr. 40,- ekskl. moms
for domænet.
Salgsmappen koster kr. 4410,- ekskl. moms for offset tryk.
Papiret til salgsmappen koster kr. 1619,- ekskl. moms for 200g lasertryk

Visitkort koster 345 + (3 x 195) = kr. 930,- ekskl. moms. De første 345,- er for de
første fem hundrede visitkort, og 3 x 195 er for 3 x 500 flere, hvilket giver 4 x
500 visitkort, til henholdsvis de tre ejere og sælgeren.
Distributionen vil primært blive gjort af Krone Media selv. Budgettet på 5000,-
årligt til post er udregnet efter, at prisen for at sende en salgsmappe, er skønnet
til at være kr. 22.50,-. Hvis Krone Media skal sende 50 salgsmapper i løbet af et
år, bliver det 50 x 22.50 = kr. 1125,-. Dertil tilgår salg, hvilket betyder, at der
kommer faktura og tilbud, som også skal sendes. Prisen for distribution er
derfor et skøn, da flere faktorer ikke direkte har noget med dette projekt at gøre.
Vi anbefaler Krone Media at trykke selve mappen i offset tryk, da denne kvalitet
er bedre end lasertryk. Vi anbefaler dog, at salgsmaterialet, der indgår i
mappen, trykkes i lasertryk, da denne del primært består af tekst og derfor ikke
behøver det samme farvespil. Samtidig vælges der en papirkvalitet, der er
væsentlig bedre end, hvad der betragtes som standard. Vælges Offset tryk til
dette vil Krone Media komme til at betale for en kvalitetsforøgelse, der ikke
kommer til udtryk i relevant grad. Samtidig er det primære formål med mappen,
at den skal åbnes, så derfor prioriterer vi, at kvaliteten i trykningen af selve
mappen er vigtigere end indholdet.
Brochure, salgsmappe, papir og visitkort kalder vi umiddelbare udgifter, da det
er et engangsbeløb, der skal betales her og nu, for at komme i gang med
profileringen. Hjemmeside og distribution er faste årlige udgifter. Alle materialer,
der er umiddelbare udgifter, skal trykkes igen når de er opbrugt. For at have ét
konkret tal, at forholde os til, siger vi, at alle trykte sager skal gentrykkes én
gang årligt. Det vil sige, at alle udgifter bliver årlige udgifter, og giver en samlet
årlig udgift på:
Umiddelbare udgifter: kr. 10.859,-
Årlig udgifter: kr. 5.268,-
Samlet udgifter: kr. 16.117,-
For kr. 16.117,- ekskl. moms kan Krone Media iværksætte den
virksomhedsprofilering, vi har udarbejdet i dette projekt. Set i lyset af, at et
enkelt salg af FlexSite kan tilføre Krone Media en indtægt, som kan dække
denne udgift, mener vi, at Krone Media har en realistisk mulighed for at
realisere dette.
24.6 Fremtiden
Krone Medias situation står til at ændre sig, hvor to studerende muligvis vil
begynde at arbejde fuldtid til sommer. En sælger er lige blevet ansat og store
kunder er begyndt at give det lille firma opmærksomhed. Projektet har med
profileringen bidraget til at skabe opmærksomhed om Krone Media. Ved at
skabe en sammenhæng mellem Krone Medias image, profil og identitet, kan
firmaet nu lancere et markedsfremstød, for at få gøre endnu flere virksomheder
i målgruppen opmærksom på deres eksistens.
103

104
25 Litteraturliste
AAU, Studieordning for 8. semesters Informatik foråret 2007. Lokaliseret på
World Wide Web d. 6. maj 2007 på http://www.math.aau.dk/fsn/infkand2005_aug2005.html#6.2
Blach, Thomas og Jesper Højbjerg (1989): "Image og profilering". In: PRhåndbog
i informaiton og public relations. København: Borgen. P. 80-95. (15 s.
af 364)
Drother et. al., Kirsten (1999, 1.udgave, 4. oplag): "Medier og kultur". Borgens
forlag. ISBN: 87-21-00009-3
Frandsen, Finn (2002, 1. udgave, 3. oplag): "International
markedskommunikation i en postmoderne verden". Forlaget Systime A/S.
ISBN: 87-7783-873-4
Sepstrup, Preben (2006, 3. udgave, 1. oplag): "Tilrettelæggelse af informaiton".
Academica. ISBN: 87-7675-222-4.
Thorlacius, Lisbeth (2002, 1. udgave): "Visuel kommunikaiton på websites".
Samfundslitteratur. ISBN: 87-7867-193-0

26 Bilag A
Temaramme-
redegørelse
Denne temarammeredegørelse har til formål at sætte fokus på
dette semesters tema og formål, samt redegøre for
projektenhedskurserne og materialernes relevans i forhold til dette
projekt.
26.1 Tema og formål
Undervisningen i projektenhedskurserne foregår i samarbejde med den
humanistiske kommunikationsuddannelse på 6. semester, men eftersom alle
gruppens medlemmer er tilknyttet den naturvidenskabelige informatik
uddannelses 8. semester, har vi set på temaet og formålet hermed.
Temaet for studieretningen informatik på 8. semester er:
IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse (AAU)
Det foreskrevne formål for studieretningen informatik lyder dette semester:
Formålet er, at udbygge den studerendes
• viden om betingelserne for at analysere og iværksætte
medieformidlet kommunikation med baggrund i forståelse af
afsenders intentioner, modtagerens kulturelle baggrund, situation
og behov, samt mediets og emnets karakter
• analytiske færdigheder vedrørende forholdet mellem lyd/billede,
tekst/billede/grafik
105

26.2.1 Modtageren i medieformidlet kommunikation (MIMK)
Kurset lægger vægt på, at økonomiske, sociale, kulturelle og tekniske forhold
har betydning for både udbuddet og forbruget af medier. Medierne har desuden
en stor betydning for den offentlige debat og for individernes opfattelser af
verden. Medierne skal derfor ses som en del af samfundet og forstås ud fra et
sociologisk perspektiv. Derfor fokuserede dette kursus på modtagerens brug af
medier og medietekster og gav en introduktion til mediesociologi, emotionelle
processer, receptionsteori/analyse og livsstilsanalyse.
26.2.2 Medieformidlet kommunikation i organisationer (MOK)
Kurset introducerede metoder til analyser af kommunikationsproblemer i
organisationers interne og eksterne medieformidlede kommunikation.
Grundlaget herfor var humanistiske og kultursociologiske teorier.
Kommunikationsforholdet blev anskuet fra afsenderens synspunkt. Der var lagt
fokus på den sammenhæng der skabes mellem identitet, profil og image i
forskellige typer af organisationer.
Til en virksomhedsundersøgelse af Krone Media har vi benyttet begreberne
identitet, profil og image fra teksten ”Image og profilering” af Thomas Blach m.fl.
Finn Frandsens bog ”International markedsføring i en postmoderne verden” er
en indføring i international markedskommunikation med hovedvægt på både
den kulturelle kontekst og på, hvorledes budskabet skal udformes. Herfra
inddrager vi IMK-modellen, der er en sammenslutning af begreberne. Vi
inddrager derudover teori fra kapitlet om brochurer.
26.2.3 Analyse af indhold og budskab i mediernes kommunikation (AIB)
Kurset introducerede analytiske redskaber til forståelsen af medieformidlede
tekster. Herunder med et fokus på analyse af medietekstuelle fænomener på
tværs af specifikke genrer. Medieteksterne blev anskuet som audiovisuelle, det
vil sige som et interaktionsfelt med fokus på samspillet mellem lyd, billede og
tekst. Der blev afgrænset til medietekster med et strategisk kommunikativt sigte.
106
Projektenheden skal fokusere på betingelserne for brug af medier i
kommunikations-, formidlings- eller erkendelsesprocesser. Herved
forstås overvejelser om målsætning, medievalg og udformning af
tekstens, billedernes og budskabets relevans for modtager. Projektets
fokus lægges som hovedregel på anvendelser af IT-mediet til
kommunikation, formidling eller erkendelse, men anvendelser med
underholdningsmæssigt sigte, som f.eks. spil eller unikke genrer som
test og simulering kan og inddrages og behandles som delelement i
projektet. Der arbejdes både teoretisk, analytisk og praktisk – og oftest i
samarbejde med ekstern rekvirent. (AAU)
26.2 Projektenhedskurserne
Vi vil i det følgende se nærmere på de enkelte projektenhedskurser i forhold til
temaet og formålet. Vi har på dette semester fulgt tre kurser.

I forlængelse med disse kurser har vi deltaget i en række andre forelæsninger,
der har været tilbudt på dette semester. I den forbindelse er vi blevet
præsenteret for teoretikerne Preben Sepstrup og Lisbeth Thorlacius, som vi
inddrager som de primære tekster i projektet.
107

Hjemmesiden:
www.kronemedia.dk/webdesign
Rapporten som pdf:
108
27 Bilag B - Links
www.kronemedia.dk/webdesign/files/p8.pdf
Brochurerne:
www.kronemedia.dk/webdesign/files/flexsite_brochure.pdf
www.kronemedia.dk/webdesign/files/flexchat_brochure.pdf

28 Bilag C – Indhold af
hjemmesiden
109

Firmaprofil
Krone Media er en mindre virksomhed, bosiddende i Aalborg. Vi har eksisteret siden 2007
og er en sammenslutning af tre enkeltmandsvirksomheder, hvoraf to startede i 2005 og den
sidste i 2006. Vi arbejder udelukkende med webløsninger i PHP og har haft stor succes med
vores freelancearbejde for vores kunder.
Vi har blandt andet lavet:
• Interaktive webbannere
• Komplette community websites
• Webkameraløsninger til overvågning af byggepladser mm.
• Eksklusive websideløsninger til mindre virksomheder
• Live Support Chat-systemer til mobilselskabet
• Forefaldende freelancearbejde hos kunder i hele Europa
Vi sætter en ære i at levere produkter, som rammer vores kunders ønsker og behov 100 %.
Det vigtigste for os er, at du får nøjagtigt det, du havde forestillet dig og gerne, at det
leverede produkt ligefrem overstiger dine forventninger.
Denne ideologi er årsagen til vores succes indtil videre, og derfor holder vi naturligvis godt
fast i dette princip, uanset hvilket projekt der måtte være tale om.
Krone Media laver webløsninger med fokus på eksklusivt design og brugervenlighed. Hos
Krone Media leverer vi alt fra små eksklusive hjemmesider til store komplicerede community
websites.
Vi oplever ofte, at vores kunders eksisterende web-løsning langt fra er så salgsfremmende
som det er muligt, hvad angår design og funktionalitet. Derfor har vi specialiseret os i at
skabe webløsninger, som rammer kundens ønske præcist, og som samtidigt fungerer så
nemt og ukompliceret, at systemet er en fornøjelse for kunden at bruge.
Hos Krone Media tilbyder vi dig løsninger baseret på et fleksibelt CMS system. Systemet er
nemt at bruge, og gør det muligt for alle at kontrollere webløsningens indhold 100 %, også
for folk med meget begrænsede IT-færdigheder.
Krone Media tilbyder dig en skræddersyet webløsning, der er tilpasset præcist til dine behov.
Vi lægger vægt på at omdanne dine tanker og ønsker, til et produkt som du er glad for og
har lyst til at bruge.
Hvad enten det drejer sig om en ny hjemmeside til din virksomhed eller et specialbygget
web-baseret system, har vi kompetencen og drivkraften til at tage din ide, og gøre den til
virkelighed.
Se mere om vores CMS system FlexSite her
Se mere om vores supportchat system FlexChat her
Skulle du have spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os.
Vores kontaktinformationer er:
Krone Media
Damstræde 13
9220 Aalborg Ø.
Tlf. 30 20 30 40
info@kronemedia.dk
Juridiske oplysninger:
Cvr.nr/SE-nr.: 30373219 - se det på Det Centrale Virksomhedsregisters hjemmeside her
110

FlexChat
Har du en supportafdeling eller ønsker du at oprette en i din virksomhed? Ønsker du øget
effektivitet i ydelsen af support til dine kunder?
Kan du svare ja til disse spørgsmål, så er FlexChat lige noget for dig og din virksomhed.
Hvad er FlexChat?
FlexChat er et chatsystem til support af kunder. Systemet er webbaseret og kan derfor
anvendes på alle computere med en Internetforbindelse. I dit firma sidder din
supportmedarbejder, der skal betjene kunderne. Kunden sidder i hjemmet eller i sit firma ved
sin egen computer. De to har forbindelse til hinanden via FlexChat og kan kommunikere ved at
skrive meddelelser til hinanden.
Ønsker du at se en demonstration af FlexChat kan du kontakte Krone Media eller selv prøve
på flexchat.dk.
FlexChat tilbyder dig:
• En unik løsning
FlexChat er udviklet fra bunden af Krone Media og er derfor ikke baseret på andre
virksomheders løsning. Der er derfor mulighed for at tilpasse løsningen til dit firma.
• Et brugervenligt system
FlexChat har gennemgået en række brugervenlighedstests af personer med
varierende IT-kompetencer. Systemet er derfor tilpasset, så det kan anvendes uanset,
hvilke IT forudsætninger du har. Ønsker du en fremvisning af systemets muligheder,
eller en oplæring heri kan dette aftales med Krone Media.
• Fleksibilitet
FlexChat er webbaseret og kan derfor tilgås fra alle computere med en
internetforbindelse. Din supportmedarbejder har derfor mulighed for at yde support til
dine kunder uden at være placeret fysisk på din virksomhed.
• Effektivitet i support og en besparelse af penge og tid
I forhold til support over telefonen har dine supportmedarbejdere mulighed for at
servicere flere kunder af gangen. Dette giver en effektivitet og nedbringelse i den
ventetid din kunde vil have på at komme i kontakt med jeres supportere. Derudover har
du mulighed for at reducere antallet af supportere og vil derfor spare lønnen hertil.
• En anonym kontaktform for dine kunder
En kunde, der kontakter dig via chatsystemet vil kunne bevare en større grad af
anonymitet i forhold til at skulle tale direkte med en medarbejder. Dette vil få flere til at
henvende sig og give dig en større chance for at tilfredsstille dine kunder.
Tekniske oplysninger om FlexChat
Ønsker du tekniske oplysninger om FlexChat, kan du klikke her
111

112
Tekniske oplysninger om FlexChat
Flexchat er sammensat af en tre dele.
• En server-side web-applikation
• En klient til brug for supportere
• Enklient til brug for kunder/brugere
Server-side web-applikationen
Den applikation, som ligger på web-serveren, er kodet i PHP 5, og her benyttes al den objektorienterede
funktionalitet, som sproget PHP 5 tilbyder. PHP 5 er et server-side script sprog, som
benyttes til at generere dynamiske HTML-sider. Sproget er ikke nødvendigvis udelukkende et
objekt orienteret sprog, men er svunget i den retning, i takt med at kode-samfundet er gået bort
fra den traditionelle funktions-orienterede måde at programmere på.
På serveren ligger der en omfattende PHP 5 klasse-struktur, hvis arkitektur følger de logiske
elementer, der indgår i det, at en supporter chatter med en kunde. Der er en supporter-klasse,
en kunde-klasse, en chatsession-klasse og så videre. Oven på dette klasse-bibliotek ligger der
nogle ganske få controller-klasser, hvis formål er at udføre alle systemtekniske opgaver via
funktioner i klasse-biblioteket. Disse controller-klasser tilgås direkte via internet-browseren, hvor
de parametre, der sendes til den givne controller-klasse, bestemmer, hvilken opgave den
udfører.
De to klienter
På klienterne er der koblet et ekstra lag oven på controller-klasserne. Hvor det er en person, og
ikke et script, som skal benytte controller-klasserne, findes der en grænseflade til dette. Disse
grænsefladesider er ganske enkelt hjemmesider, som gør det muligt for supportere og kunder
at chatte med hinanden, se statistik og mange andre muligheder.
Indhold på hjemmesider er oftest statisk. Det vil sige, at når man besøger en hjemmeside
afvikles server-side koden en gang, og sender så typisk noget HTML til den klient der sendte et
http-request til web-serveren. Klienten er ikke i konstant forbindelse med web-serveren, og ved
ingenting om, hvad andre klienter laver.
I Flexchat er det imidlertid både nødvendigt for to klienter at have kontakt med hinanden, og at
det samme indhold på klienten kan opdateres flere gange. Hver klient gør brug af javascript til
at kontakte web-serveren med faste mellemrum, og ”spørge” forskellige controller-klasser om
noget HTML på klienten skal fjernes, tilføjes eller byttes ud med noget andet. som trækker
læsset, når supportere og kunder chatter med hinanden.

FlexSite
Har din virksomhed brug for en hjemmeside? Er du ikke IT-specialist og ønsker du ikke at
ansætte en? Ønsker du mulighed for selv at kunne redigere og opdatere din hjemmeside nemt
og hurtigt?
Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, er FlexSite lige noget for dig og din virksomhed.
Hvad er FlexSite?
Krone Media vil stå for udviklingen og opsætningen af din hjemmeside og sammen med denne
får du FlexSite, som er et CMS system. CMS står for Content Management System, hvilket
betyder et system, hvormed man kan håndtere indholdet på sin hjemmeside. Du får mulighed
for at ændre og opdatere din hjemmeside uden brug af tekniske koder. Din hjemmeside bliver
hermed nem og enkel at vedligeholde.
FlexSite tilbyder dig:
• En unik løsning, der er skræddersyet til din virksomhed
FlexSite opbygges af moduler, der gør det muligt at sammensætte et system, der
opfylder de behov din virksomhed har uden, at systemet bliver gjort kompliceret med en
række features, som ikke anvendes. Hermed betaler du også kun for det, du ønsker at
anvende.
• Udvidelsesmuligheder
Idet FlexSite er modulopbygget er det simpelt at tilknytte udvidelser til hjemmesiden,
hvis dit behov udvider eller ændrer sig i forbindelse med din virksomheds udvikling.
• Et brugervenligt system
FlexSite har gennemgået en række brugervenlighedstests med både nybegyndere og
specialister indenfor IT. Systemet er derfor tilpasset brugere på alle niveauer. Ønskes
der en gennemgang af FlexSites muligheder, eller ønsker du en oplæring i systemet,
kan dette desuden aftales med Krone Media.
• Fleksibilitet
Du kan selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du vil opdatere indholdet på din
hjemmeside. Dette kan gøres fra en hvilken som helst computer med en
internetforbindelse, idet systemet er webbaseret. Du skal bare logge dig på.
• En besparelse af tid og penge
Din virksomhed sparer penge og tid, idet du selv bestemmer, hvornår indholdet skal
ændres og slipper for at vente på, at webdesigneren får tid hertil. Du skal desuden ikke
skal betale webdesigneren løn for at udføre dette stykke arbejde.
• Øget involvering af og kommunikation hos dine medarbejdere
Du har mulighed for at involvere alle virksomhedens medarbejdere i vedligeholdelsen af
hjemmesiden og skaber dermed en større kommunikation imellem disse.
Udviklingsprocessen
Som kunde hos Krone Media har du mulighed for at involvere dig i udvikling af din hjemmeside,
i netop det omfang du ønsker. Har du selv gode ideer og en klar fornemmelse af, hvad du
ønsker, vil vi bistå med rådgivningog vejledning hertil. Er du derimod i tvivl om, hvilken løsning
der vil passe til din virksomhed, kan vi også hjælpe med at afklare dette og designe hele
hjemmesiden for dig.
Leveringstiden på FlexSite afhænger af, hvor stor hjemmesiden skal være, samt hvor
omfattende designprocessen heraf bliver. Derfor vil leveringsdatoen blive aftalt i samarbejde
med Krone Media, når opgaven er blevet fastlagt.
Tekniske oplysninger om FlexSite
113

FlexSite er udviklet i kodesproget PHP og er lavet med fokus på brugervenlighed og
funktionalitet. Det er et fleksibelt system, der tilpasses 100% til dine behov. FlexSite er
modulbaseret, hvilket hjælper til at gøredet fleksibelt. Du har mulighed for at vælge den
funktionalitet du har brug, samtidig med du slipper for det du ikke har brug for. FlexSite sælges
med en licensaftale der betyder, at du køber retten til at bruge FlexSite, mendu må ikke ændre i
koden der ligger bagved.
Kontakt Krone Media
Har du spørgsmål eller kommentarer til Krone Media er du meget velkommen til kontakte os.
info@kronemedia.dk
tlf. +45 30 20 30 40
Virksomhedens fysiske adresse:
Krone Media
Damstræde 13
9220 Aalborg Ø.
Juridiske oplysninger:
Cvr.nr/SE-nr: 30373219 - se det på Det Centrale Virksomhedsregisters hjemmeside her
114
Referencer
Nordjyske Medier A/S
Krone Media har de siden 2004 løbende lavet freelancekodning for
Nordjyske Medier A/S. Vi har blandt andet leveret
www.nordjyskedating.dk, som er en dating/community side, hvor
mennesker i alle aldre kan mødes og chatte, sende breve, skrive i
gæstebøger, kigge billeder og meget andet. Derudover har vi leveret
film.nordjyske.dk, som er en side hvor Nordjyske lægger deres
filmanmeldelser online på. Brugerne på denne side kan desuden
kommentere, diskutere og relatere til alt, der har med film at gøre.
FlexSite løsning til North Diving
North Diving sælger dykkerudstyr og alle former for dykkerkurser fra
deres butik i Aalborg. De var langt fra tilfredse med deres tidligere
webside, fordi den havde et noget rutinepræget design, og fordi det
var en kompliceret affære at tilføje nyt indhold på siden.
Vi leverede et nyt flot design, og et FlexSite CMS system. Vi gav
således North Diving 100% kontrol over deres sides indhold.
Idag opretter de selv nye undersider, når de har brug for det og laver
selv alt deres indhold direkte gennem CMS systemet.

Aalborg Dame Roklub
Seminarieskolens Motionsforening
FlexSite løsning til Spiegle
Rapstek
Rapstek forhandler udstyr til at konvertere diesel drevet biler til
rapsolie drevet biler. De sælger flere produkter gennem deres
hjemmeside. De fik leveret et RochaCMS system i midten af 2006, og
siden får ugentlig flere hundrede besøgende.
FlexChatløsning til M1 A/S
M1.dk er et fremadstormende dansk mobilselskab, som holder til i det
nordjyske. M1 ønskede at kunne chatte live med sine kunder, for
yderligere at forbedre den support de leverer og for at forbedre
kundeoplevelsen generelt.
Vi leverede en løsning bestående af et omfattende
administrationsmodul, hvor den enkelte supportmedarbejder kan
hjælpe adskillige kunder samtidigt, samt et modul til M1s website.
Løsningen er udarbejdet i samarbejde med M1s supportafdeling og
lever derfor 100% op til supportmedarbejdernes ønsker og krav. M1
Live Support er idag en vigtig del af M1s kundeservice.
Webcameraløsning til Abekatten Aps.
Abekatten ApS beskæftiger sig med produktion og salg
afklatrevægge, klatregreb og skulpturer. I forbindelse med
konstruktionen af en gigantiskudendørsklatrevæg til Viborg
Idrætshøjskole, havde de brug for at kunne dokumentere
byggeforløbet og løbende at kunne følge med i byggeriets
udvikling.Vi leverede en samlet løsning bestående af 3 udendørs
webkameraer, som kan tåle vind og vejr, samt et online
administrationsmodul, som gør det muligt at følge med i byggeriets
udvikling, time for time.
115

116
29 Bilag D – indhold af
FlexChat
brochurerne
Med FlexChat får du et moderne, effektivt og brugervenligt chatsystem, der
anvendes til support af kunder. I modsætning til den traditionelle support via
telefonen giver FlexChat dig mulighed for, at din medarbejder kan supportere
flere kunder på en gang.
Da systemet er webbaseret, kan det anvendes på alle computere med adgang
til Internettet. Hermed opnår du en fleksibilitet for dine medarbejdere, der ikke
skal være placeret på din virksomheds lokation for at kunne yde en service
overfor kunderne.
FlexChat er udviklet med fokus på brugervenligheden heraf og har derfor
gennemgået en række tests af brugere med varierende IT-kendskab.
Så ønsker du at effektivisere din support af dine kunder og hermed levere en
unik kundeservice, er FlexChat løsningen.
Ønsker du yderligere oplysninger om FlexChat, er du meget velkommen til at
kontakte os eller besøge vores hjemmeside. Vi vil med glæde give dig en
uforpligtende fremvisning af FlexChat og dets muligheder.
På flexchat.dk har du desuden mulighed for at prøve en demonstration af
systemet.
FlexSite
Har du brug for en tiltrækkende hjemmeside, der er let at redigere, så lad os stå
for udviklingen og opsætningen heraf.
Sammen med hjemmesiden får du CMS systemet FlexSite, der gør det muligt
at redigere indholdet på hjemmesiden uden kendskab til og brug af tekniske
koder. Du får for eksempel mulighed for at indsætte billeder, redigere tekst og
indsætte nye undersider.

Med FlexSite får du en individuel løsning, der er let at opdatere. Da FlexSite er
modulbaseret, får du mulighed for selv at sammensætte den hjemmeside, din
virksomhed har brug for. Når forholdene ændrer sig for din virksomhed og dine
behov derfor også ændres, er det enkelt og hurtigt at tilføje flere moduler til
hjemmesiden.
I udviklingen af FlexSite har vi haft fokus på brugervenligheden, derfor har
systemet gennemgået en række tests af flere brugere med varierende ITkundskaber.
Du vil få mulighed for at deltage i designprocessen af din hjemmeside i netop
det omfang, du har lyst til. Ønsker du selv at stå for designet, vil vi bistå med
råd og vejledning. Vi kan også levere designforslag, som du kan tage stilling til
og vælge ud fra.
Ønsker du en unik hjemmeside, der samtidig er let at vedligeholde, så er
FlexSite løsningen. Du er meget velkommen til at kontakte os eller besøge
vores hjemmeside, www.kronemedia.dk, for at få flere oplysninger om FlexSite.
Referencer
Vi har indtil nu haft mange tilfredse kunder, der dagligt nyder de fordele
FlexChat og FlexSite tilbyder dem. Vi har blandt andet leveret:
• Interaktive webbannere til blandt andre Nordjyske.dk
• Komplette community websites, som for eksempel Nordjyskedating.dk
• Webkameraløsninger til overvågning af byggepladser mm.
• Eksklusive websideløsninger til mindre virksomheder, såsom Spiegle.dk
• Live Support Chat-systemer til mobilselskabet M1.dk
• Forefaldende freelancearbejde hos kunder i hele Europa.
Hvis du er interesseret i at høre, hvad vi kan gøre for dig, er du velkommen til at
kontakte os. Kan vi hjælpe din virksomhed, sender vi herefter et uforpligtende
tilbud.
Om Krone Media
Krone Media er en mindre virksomhed, bosiddende i Aalborg. Vi har eksisteret
siden januar 2007, og er en sammenslutning af tre enkeltmandsvirksomheder,
hvoraf to af disse 2005 og den sidste i 2006.
Vi sætter en ære i at levere produkter, som rammer vores kunders ønsker og
behov. Det vigtigste for os er, at du får nøjagtigt det, du havde forestillet dig, og
derfor gør vi dig til en samarbejdspartner igennem processen, i det omfang du
har tid og rescourcer til.
117

Ønsker du en ny hjemmeside til din virksomhed eller et større web-baseret
system, har vi kompetencen og drivkraften til at tage din ide og gøre den til
virkelighed.
Vi arbejder med to forskellige produkttyper, FlexChat og FlexSite. Hos Krone
Media er en tilfreds kunde vigtig, og vi opfatter derfor ikke en opgave som
afsluttet, før dette er opnået.
118
Krone Media
Damstræde 13
9220 Aalborg Ø.
tlf. 30 20 30 40
info@kronemedia.dk
www.kronemedia.dk

30 Bilag E –
brochurerne
119