Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka
Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka
Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Layout Tina Jensen<br />
INDHOLD<br />
ANSVARSHAVENDE Britt Rosenstand Hansen (redaktør) REDAKTION Signe Kaufmann • Therese Alexander • Kasper Würtz • Hatice Kayis • Fenella Lundbak Overgaard • Rasmus Holmann Sørensen • Sigrid Eltard •<br />
Gry Line Gottschalk Olesen • Lei Marquard Foo GRAFISK STYRING Flemming Persson LAYOUT Tina Jensen • Line Nielsen • Liselotte Larsen • Mikkel Westrup • Kenneth Eliasen • Casper Øbro • Morten Hartvig •<br />
Michael Gad BILLEDREDAKTION Gertrud Termansen FOTO Michael Danholt • Liselotte Larsen • Katrine Christensen • Liv Nielsen • Jonas Skovhus • Jon Bjarni Hjartarsson • Emilie Vogh • Karina Christiansen •<br />
Thomas Hansen Forside foto Jon Bjarni Hjartarsson REPRO & TRYK Special-Trykkeriet i Viborg a/s UDGIVER <strong>Bazooka</strong> udgives i samarbejde mellem Medieskolen KOM•TEK•PRO & SSP i Lyngby-Taarbæk kommune.<br />
Bla<strong>det</strong> postomdeles til 12-16-årige bosat i Lyngby-Taarbæk kommune.<br />
3<br />
7<br />
8<br />
10<br />
12<br />
13<br />
14<br />
20<br />
22<br />
24<br />
27<br />
30<br />
32<br />
35<br />
38<br />
40<br />
42<br />
43<br />
Plakatkonkurrence for unge<br />
„Ung i Lyngby år 2000“ var overskriften på<br />
konkurrencen, hvor vinderen løb af <strong>med</strong> 2500 kr.<br />
Anmeldelser<br />
Hjertelyst: Boganmeldelse<br />
Frasier: Sjov ko<strong>med</strong>ieserie på Tv-Danmark<br />
Fest for fuld kontrol<br />
En aften i Club 10<br />
Alkoholkampagne<br />
Sundhedsstyrelsen siger stop<br />
Druk - fredag aften<br />
Så skal der festes<br />
Scor en babe<br />
Nyttige scoretricks til en fuldendt aften<br />
TEMA: Spiseforstyrrelser<br />
14 • Når mad kan dulme smerte<br />
16 • Pigerne skal have former<br />
17 • Det er ikke modellernes skyld<br />
18 • Dårlig samvittighed<br />
Make your own style<br />
Genbrug - masser af billigt tøj<br />
PC-anmeldelser<br />
Når massedrab bliver smukt<br />
Lost in space<br />
Dandruff bubblegum<br />
Interwiev <strong>med</strong> politisk hårdtslående band fra Lyngby<br />
Pyramidehajerne i Lyngby<br />
<strong>Bazooka</strong> møder dem<br />
Skal far dø ?<br />
En personlig historie<br />
Når mor eller far dør<br />
Hvert år mister 4000 børn og unge en forælder<br />
Dine værste mareridt på tryk<br />
Stephen King skal læses…<br />
Ung på linie<br />
Er der nogen, der forstår mig?<br />
Sigurd og Carla<br />
Tragisk afslutning på kærlighedshistorien<br />
Typetest<br />
Test dig selv og dine venner<br />
Skater!<br />
- får vi nu et skatermiljø i Lyngby?
Plakatkonkurrence<br />
Ung i<br />
Lyngby-Taarbæk<br />
i år 2000<br />
Lavet af Andreas Nicola og Olivia fra Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />
1 Førstepræmien i<br />
plakatkonkurrencen<br />
Her ses Andreas, Nicola, Olivia, Hanan<br />
og Mimi <strong>med</strong> 2 fra dommerpanelet:<br />
Bent Tullberg og Jørgen Moos<br />
Lyngby-Taarbæk kommune afholdt i<br />
vinter en plakatkonkurrence for de<br />
unge i byen under mottoet:<br />
Ung i Lyngby-Taarbæk ind i år 2000<br />
Mange unge i kommunen deltog i konkurrencen. Første præmien på 2500 kr.<br />
gik til Andreas, Nicola og Olivia fra Kongevejens skole.<br />
En plakat af Henriette Skov Andersen fra Lyngby og en af Hanan Ayyash og<br />
Mimi Peng Olsson, begge fra Lindegaardsskolen, delte andenpladsen, begge<br />
blev belønnet <strong>med</strong> fem hundrede kroner.<br />
For Andreas, Nicola og Olivia startede <strong>det</strong> som sjov, ideen var ok, og man<br />
kunne vinde en præmie.<br />
“Det har været sjovt at lave plakaten, men <strong>det</strong> har været lidt hårdt at arbejde<br />
sammen <strong>med</strong> de to piger”, siger Andreas og fortsætter; “men alligevel havde<br />
vi <strong>det</strong> godt sammen, og <strong>det</strong> blev bedre, da vi fik at vide, <strong>det</strong> var os, der havde<br />
vun<strong>det</strong>.”<br />
Af HAtice KAyis<br />
LAyout cAsper Øbro<br />
fotos Af JonAs sKovHus<br />
“Ja, <strong>det</strong> var rart at vide, at vi havde vun<strong>det</strong>”, fortsætter Nicola og siger, at de<br />
var glade for, at deres lærer kom <strong>med</strong> gode ideer, hvis de gik i stå undervejs.<br />
De har arbej<strong>det</strong> meget <strong>med</strong>, at deres budskab skulle være enkelt og klart.<br />
Hanan og Mimi havde også brugt en del tid på plakaten. Hele <strong>klasse</strong>n havde<br />
tilmeldt sig konkurrencen. I <strong>klasse</strong>n havde de snakket om, hvem der ville vinde,<br />
og da Hanan og Mimi fik andenpladsen, var de meget tilfredse.<br />
3
Plakatkonkurrence<br />
4<br />
Lavet af Hanan og Mimi fra 7.B Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />
Delt andenplads<br />
2<br />
Lavet af Henriette Skov Andersen fra Lyngby<br />
Deltagerne i plakatkonkurrencen var:<br />
• Henriette Skov Andersen, Lyngby<br />
• Ann-Charlotte, Linde<strong>går</strong>dsskolen.<br />
• Hanan Ayyash og Mimi Peng Ols son,<br />
7.b. Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />
• Michell og Bonnie Day, 7.b.<br />
Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />
• Marija Hanan og Mimi, 7.b Linde<strong>går</strong>dsskolen.<br />
• Said og Stefan, 7.b. Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />
• Katja Meisler, 7.b. Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />
• 7.b fra Virum skole<br />
• Andreas Hjorth Jessen, Nicola<br />
Milholt og Olivia Langbjerg, 7.b.<br />
Kongevejens Skole<br />
• Signe Hviid Nielsen og Henriette B. Jensen<br />
fra Virum.<br />
• Tina Jensen fra Lyngby.<br />
• En plakat <strong>med</strong> titlen “Ung i Lyngby-Taarbæk”<br />
uden navn
Lavet af Said og Stefan<br />
Lavet af Katja Meisler<br />
Lavet af Signe Hviid Nelsen og Henriette N.<br />
Jensen<br />
Lavet af Hanan og Mimi<br />
Lavet af Michell og Bonnie<br />
Lavet af Ann-charlotte<br />
Lavet af Signe Hviid Nelsen og Henriette N. Jensen<br />
Lavet af 7. B Virum skole.<br />
Lavet af Tina Jensen<br />
Plakatkonkurrence<br />
5
Interview <strong>med</strong> LTKs borgmester<br />
Alle børn laver<br />
ønskesedler<br />
hvert år til jul<br />
-men de får<br />
ikke alt <strong>det</strong>, de<br />
ønsker sig<br />
<strong>Bazooka</strong>s udsendte<br />
gik videre <strong>med</strong> forslagene<br />
fra plakatkonkurrencen<br />
til<br />
borgmesteren Kai<br />
Aage Ørnskov, for<br />
at finde ud af om<br />
de unges ønsker for<br />
år 2000 kunne gå i<br />
opfyldelse<br />
6<br />
Nu har kommunen fået de unge til at<br />
lave plakater <strong>med</strong> deres ønsker, for år<br />
2000 i Lyngby-Taarbæk-kommune. De vil<br />
gerne have:<br />
Rampe, diskotek, bowlinghal,<br />
gokartbane, skøjtebane, lokal ungdomscafe<br />
og biografer.<br />
Hvad vil du som borgmester gøre ved<br />
<strong>det</strong>?<br />
Alle børn laver ønskesedler hvert år til<br />
jul, og <strong>det</strong> er ikke alt, de får. Men der er<br />
nogle ting, som kan lade sig gøre. Så <strong>det</strong><br />
vigtigste er at finde ud af, hvad vi har<br />
af muligheder, og hvad vi har råd til. For<br />
kommunens pengekasse er ikke bundløs.<br />
Men Lyngby er en rig kommune, er<br />
der ikke mulighed for at bygge f.eks. en<br />
rampe?<br />
Jo da, <strong>det</strong> kan vi kigge på næste gang,<br />
der er møde. Men <strong>det</strong> er jo sådan, at<br />
der kan bygges én rampe, ikke flere<br />
ramper. Så vi bliver nødt til at vide, hvor<br />
den skal bygges henne? Derfor skal de<br />
unge give et bud på, hvor de vil have en<br />
rampe.<br />
Hvor skal de henvende sig?<br />
De kan f.eks. skrive ind til <strong>Bazooka</strong>, så<br />
kan I sørge for, at <strong>det</strong> kommer videre.<br />
Hvad <strong>med</strong> alle de andre forslag, hvad<br />
sker der <strong>med</strong> dem?<br />
Med hensyn til diskotek, er der Club 10<br />
for de unge op til 18 år. Mange unge<br />
vælger også at gå ud andre steder,<br />
nogle <strong>går</strong> til gymnasiefester eller privatfester.<br />
Der er mange fester i klubberne,<br />
de unge skal bare følge <strong>med</strong>. En bowlinghal,<br />
<strong>det</strong> er typisk private, der investerer<br />
i <strong>det</strong>, og <strong>det</strong> fylder meget, så <strong>det</strong> er ikke<br />
muligt. Men der ligger en bowlinghal i<br />
Hillerød, de unge skal bare ud, <strong>det</strong> tager<br />
ikke lang tid <strong>med</strong> bus og tog.<br />
Der ligger også en skøjtebane tæt på,<br />
og der er mange cafeer, som de unge<br />
kan tage til, og <strong>det</strong> er stadig private, der<br />
investerer i <strong>det</strong>.<br />
Nu åbner der 11 biografer i kulturhuset,<br />
og her bliver der også mulighed for<br />
steder som<br />
McDonalds.<br />
Det lyder godt, men når man spørger de<br />
unge i kommunen, synes de, at <strong>det</strong> er en<br />
kedelig by, og at der ikke sker noget nyt,<br />
hvad siger De til <strong>det</strong>?<br />
Det kan jeg ikke forstå, for så mangler<br />
man fantasi. Tænk, da jeg var dreng,<br />
hvad der ikke var af muligheder. Det<br />
handler bare om at komme ud og se sig<br />
omkring. Der er mange klubber, der arrangerer<br />
udflugter. Jeg kan godt forstå,<br />
at der er ønsker om noget nyt men ikke,<br />
at de unge siger, at Lyngby er kedelig. De<br />
unge har vænnet sig til at få alt serveret<br />
på et sølvfad, men sådan er verden ikke<br />
indrettet. De må se sig omkring, komme<br />
ud og opleve verden.<br />
Serveret på et sølvfad, er <strong>det</strong> ikke jer,<br />
der har fået de unge til at opfatte <strong>det</strong><br />
sådan, da I ikke arbejder sammen <strong>med</strong><br />
de unge, så de ingenting har at skulle<br />
have sagt og tror, at verden styres af<br />
voksne mennesker.<br />
Jo, men så må de melde ud, de må<br />
komme <strong>med</strong> deres ønsker, for vi er her<br />
for deres skyld, slutter borgmester Kai<br />
Aage Ørnskov interviewet.<br />
Siden da er der taget beslutning<br />
i Folkeoplysnings-udvalget<br />
om, at der i år bliver bygget<br />
en skater-rampe i skole<strong>går</strong>den<br />
mellem <strong>med</strong>borgerhuset<br />
og fritids-/ungdomsklubben i<br />
Lundtofte.<br />
Alle skal kunne bruge den, <strong>det</strong><br />
er ikke kun for <strong>med</strong>lemmerne<br />
af klubberne.<br />
Se også skaterbillederne side 43
Ko<strong>med</strong>ieserien Frasier kan i<br />
øjeblikket følges på TvDanmark2<br />
alle hverdage kl.19.00<br />
Serien er bygget op om psykiateren Fra-<br />
sier Crane, der bor i Seattle og er vært<br />
på et radioprogram, hvor han rådgiver<br />
folk <strong>med</strong> psykiske problemer.<br />
I første afsnit flyttede Frasier´s far, - den<br />
tidligere politimand Martin Crane, ind<br />
sammen <strong>med</strong> sin britiske fysioterapeut,<br />
den halvsynske Daphne Moon, og faderens<br />
elskede hund Eddie.<br />
Frasiers bror, den snobbede psykiater<br />
Niles Crane, besøger dem ofte og klager<br />
over sit dårlige ægteskab <strong>med</strong> den<br />
neurotiske Maris, samtidig <strong>med</strong> at han<br />
er hemmeligt forelsket i Daphne.<br />
Første afsnit blev sendt september<br />
To<br />
F<br />
Af feneLLA overgAArd<br />
LAyout tinA Jensen<br />
Bogen Hjertelyst af den svenske forfatter<br />
Christina Herrstrøm er blevet til en tv–serie, der blev et<br />
kæmpe-hit i Sverige under navnet NYE TIDER. Serien er<br />
også blevet vist i Danmark på TV2. Musikken til serien<br />
har også ligget på toppen af hitlisterne i lang tid.<br />
Ungdomsroman, 270 sider, kr. 268,00<br />
RASIER<br />
Bulldog: Dan Bufler • Roz: Peri Gilpin • Martin Crane: John Mahoney<br />
Frasier Crane: Kelsey Grammer • Niles Crane: David Pierce • Daphne: Jane Leeves<br />
1993, og siden da er Frasier blevet en<br />
stor succes i mange lande.<br />
Ko<strong>med</strong>ieserien har modtaget over 50<br />
priser, og den eneste <strong>med</strong>virkende, der<br />
endnu ikke har modtaget en Emmy,<br />
er hunden Eddie.<br />
Alt i alt formår de <strong>med</strong>virkende at skabe<br />
Boganmeldelse - Hjertelyst af Christina Herrstrøm<br />
unge kvinders første<br />
møde <strong>med</strong> kærligheden<br />
Besøg Frasier på<br />
www.geocities.com/wallstreet/4471/frasier<br />
www.personal.umich.edu/~fwu/frasier/<br />
www.geocities.com/TelevisionCity/studio/7190/frasier<br />
en intelligent og humoristisk stemning,<br />
og serien befinder sig på et langt højere<br />
niveau, end andre ko<strong>med</strong>ieserier…<br />
specielt på<br />
TvDanmark.<br />
Af sigrid eLtArd<br />
LAyout tinA Jensen<br />
Ella og Josefine er bedste veninder, de har kendt hinanden altid og er altid sammen.<br />
Ella er lige begyndt i gymnasiet, og Josefine, der har valgt ikke at fortsætte i<br />
gymnasiet, arbejder i en porcelænsforretning.<br />
Både Ella og Josefine <strong>går</strong> og drømmer om den helt store kærlighed, og den dag<br />
Josefine møder den ældre advokat Carl, er hun sikker på, at hendes lykke er gjort.<br />
Josefine er sikker på, at Carl kan udfylde <strong>det</strong> tomrum, der har fyldt hende op så<br />
længe, og at han er den kærlighed, hun så længe har søgt. Ella derimod er mere<br />
kritisk...<br />
Hun forstår ikke, hvad Josefine vil <strong>med</strong> en ældre, og til<strong>med</strong> gift mand.<br />
Men da Josefine foreslår, at Ella møder Carls ven Karl, siger Ella alligevel ja. De føler<br />
sig begge draget af de ældre mænd, der viser dem opmærksomhed.<br />
Efter et stykke tid er både Ella og Josefine meget forelskede, og de føler sig begge<br />
sikre på, at Carl og Karl er lige så forelskede...<br />
Men de to veninders forhold til de ældre advokater ændrer både pigernes indbyrdes<br />
venskab og også deres ellers normale teenageliv drastisk.<br />
Og <strong>det</strong> får langt større konsekvenser for dem selv, men også for deres omverden,<br />
end de nogensinde kunne drømme om!<br />
Hjertelyst er mere end bare en traditionel ungdomsroman om kærlighed, den handler<br />
i høj grad også om <strong>det</strong> at være pige på vej til at blive voksen.<br />
Den handler også om at blive selvstændig og uafhængig. Hvor uafhængig kan man<br />
tillade sig at være som pige, når man samtidig gerne vil være afhængig, tiltrækkende<br />
og smuk?<br />
Spørgsmål, der tumler rundt i de fleste teenagepigers hoved, bliver taget op i Hjertelyst.<br />
Den kan være lidt tung i starten, men til sidst bliver man så fanget af den, at man<br />
slet ikke kan slippe den...<br />
Anmeldelser<br />
7
Fest for fuld kontrol<br />
En fredag i februar gik<br />
<strong>Bazooka</strong>-redaktionen ud for at<br />
undersøge, hvor og hvordan<br />
Lyngby´s unge tilbringer deres<br />
fredag<br />
8<br />
Det er en kendsgerning, at unge drikker i weekenden.<br />
Det fore<strong>går</strong> rundt omkring til privatfester, på<br />
stationer, gader og stræder. Men i Virum er der et<br />
alkohol-frit tilbud til de unge under 18 år, hvor der er<br />
voksne, der holder styr på tingene.<br />
<strong>Bazooka</strong> har været til fredagsdiskotek på Club 10<br />
To <strong>med</strong>arbejdere i Club10-dragter står ved indgangen, de tjekker<br />
<strong>med</strong>lemskort og krydser omhyggeligt af på en navne/adresseliste,<br />
inden de unge får lov at komme ind. For at komme i klubben<br />
skal du være<br />
<strong>med</strong>lem og<br />
min. 14 år<br />
eller gå i 8.<br />
<strong>klasse</strong>. Dog<br />
kan du, mod<br />
forevisning af<br />
sygesikringsbevis,<br />
komme<br />
to gange som<br />
ikke-<strong>med</strong>lem,<br />
men derefter skal du melde dig ind.<br />
Indenfor møder man endnu to <strong>med</strong>arbejdere, der lukker folk ind<br />
2-3 stykker ad gangen og indkræver 20 kr. i entré. Derefter bliver<br />
Af signe KAufmAnn<br />
LAyout Af cAsper Øbro<br />
fotos Af Jon bJArni HJArtArson<br />
man gui<strong>det</strong> hen til garderoben, hvor<br />
man skal aflevere sin jakke, så hverken forbudte flasker eller håndvåben kan smugles<br />
ind. Desuden er der sat spejle op ved toiletterne, så <strong>med</strong>arbejderne fra gangen<br />
kan holde øje <strong>med</strong> og forhindre at eventuel ballade skal opstå derude.<br />
Så kan festen begynde, 11 <strong>med</strong>arbejdere, som bruger hver fredag aften på at give<br />
de unge en festlig aften i Club 10, er i radiokontakt <strong>med</strong> hinanden, de er udstationeret<br />
i bar, garderobe, indgang og langs panelerne, og er altid klar til en hyggesnak<br />
<strong>med</strong> de unge eller en mere alvorlig snak, hvis der skulle opstå problemer.<br />
Dans og en lystig DJ<br />
Club 10 er den heldige indehaver af Danmarks største dansegulv, som fuldt ud<br />
bliver benyttet af især danseglade piger, mens kun enkelte drenge blander sig i den<br />
gyngende, vrikkende og hoppende mængde. I ste<strong>det</strong> sidder drengene fast plantet<br />
i sofaerne, der står langs de spejlbesatte vægge, og lader deres blikke glide kritisk<br />
henover de mange dansende pigekroppe.<br />
Hver fredag afholdes der en dansekonkurrence, hvor der sættes store pengepræmier,<br />
en dance-award og sodavand på spil. Man skal stille op parvis, men <strong>det</strong> er de<br />
færreste, der vover sig så langt, som til at danse <strong>med</strong> en af modsatte køn. Kun et<br />
enkelt par, begge i kridhvide bukser, danser tæt, tæt omslynget midt på gulvet, mens<br />
de øvrige deltagere holder større afstand til deres partner.<br />
Vinderne bliver præmieret af den faste DJ, Jan Sjøstedt, som ihærdigt fyrer den<br />
ene enormt morsomme joke af efter den anden, samtidig <strong>med</strong> at han styrer musikken<br />
<strong>med</strong> hård hånd.
“Brækrummet”<br />
- Det er ikke så sjovt idag, for jeg er ikke fuld, siger en pige og fortæller<br />
om <strong>det</strong>, de unge kalder for “brækrummet”. Hvis nogle bliver for<br />
fulde, tager <strong>med</strong>arbejdere sig af dem og lægger dem ind i “brækrummet”,<br />
indtil de bliver hentet af deres forældre. Der plejer at være<br />
omkring 400 til hver fest, og Club 10 har telefonnummer og adresse<br />
på alle, så der kan blive ringet efter forældrene, hvis der skulle opstå<br />
problemer af en eller anden art.<br />
- Selvom der står i vores ordensreglement, at man ikke bliver lukket<br />
ind, hvis man er synligt påvirket, er vi jo ikke interesserede i, at afvise<br />
de unge. Hvis vi overlader dem til sig selv, <strong>går</strong> de jo fulde rundt alene<br />
<strong>med</strong> risiko for at komme galt afsted. Her er vi jo nogen, der kan tage<br />
hånd om eventuelle problemer, fortæller klubleder Ib Drachmann og<br />
fortsætter: Udover at man, hvis man har brækket sig, skal komme<br />
og gøre rent efter sig dagen efter, får man klippet et hul i sit <strong>med</strong>lemskort<br />
for hver gang man brækker sig eller bryder ordensreglementet<br />
på anden måde. Når man har tre huller, må man ikke komme<br />
i klubben mere.<br />
Ib fortæller, at der igennem<br />
årene er opstået en myte omkring<br />
<strong>det</strong> såkaldte „brækrum“,<br />
der i virkeligheden er klubbens<br />
spillerum. Medlemmerne har<br />
selv døbt rummet og er meget<br />
fokuserede på, hvad der sker<br />
bag de lukkede døre. Ib fortæller<br />
om brækrummet:<br />
- De unge bliver taget til side<br />
og anbragt i et afsides liggende<br />
rum, hvor en <strong>med</strong>arbejder<br />
holder øje <strong>med</strong> dem, indtil<br />
de bliver hentet af forældrene.<br />
Ib startede klubben for 40 år siden og har nogle meget faste, men<br />
ifølge ham selv nødvendige principper og regler, f.eks. må man ikke<br />
sidde <strong>med</strong> benene oppe på bordene eller skodde sin smøg andre<br />
steder end i askebægrene. Der er altid blomster på bordene, og de<br />
skal blive stående.<br />
Senere <strong>går</strong> der spredte rygter om, at der er en, der er så uheldig<br />
at være havnet i “brækrummet”, men ingen ved hvem, om personen<br />
er blevet hentet, eller hvad der overhove<strong>det</strong> er sket, for ingen må<br />
gå ind i <strong>det</strong> afsidesliggende lokale, så <strong>det</strong> bliver hurtigt glemt, mens<br />
folk fester videre og er glade for, at <strong>det</strong> ikke er dem, der skal møde til<br />
rengøring og en alvorlig snak næste morgen.<br />
Love-In og ingen alkohol<br />
Selvom <strong>det</strong>, naturligt nok, er forbudt at ligge ovenpå hinanden på<br />
bænkene, er der et kyssehjørne, også kal<strong>det</strong> Love-In. Væggene er<br />
beklædt <strong>med</strong> pulserende hjerter, i loftet hænger en lyskæde, ligeledes<br />
udformet som hjerter, og i sofaen sidder et par i færd <strong>med</strong> at<br />
slippe fri af hinandens tandbøjler - hvilket er helt legalt, så længere <strong>det</strong> ikke<br />
bliver mere intimt.<br />
Er man behændig nok til at komme over dansegulvet, forbi de dansende og<br />
den massive popmusik, befinder man sig pludselig i et tilrøget lokale <strong>med</strong><br />
hyggelig, dæmpet belysning. Det er også her, man finder sodavandsbaren,<br />
hvor man kan stille tørsten i en non-alkoholisk læskedrik eller en lys øl, som<br />
der dog ikke er meget afsætning på. Desuden er Club 10 <strong>det</strong> eneste diskotek<br />
i Danmark, der har en grillbar.<br />
Da <strong>Bazooka</strong>´s udsendte reportere efter et par timer forlader Club 10, har<br />
vi hverken bemærket<br />
uhæmmet druk, voldelige<br />
overgreb eller seksuelt<br />
misbrug, men har et klar<br />
fornemmelse af, at klubben<br />
er et trygt og festligt sted<br />
<strong>med</strong> faste rammer for de<br />
unge. Måske ville <strong>det</strong> hele<br />
være en del mere løssluppet,<br />
hvis de unge var<br />
overladt til sig selv, hvilket<br />
sikkert ikke ville ende <strong>med</strong><br />
et lykkeligt resultat, hverken<br />
for de unge eller deres<br />
forældre, som uden tvivl skal være glade for, at der er et sted som Club 10.<br />
Club 10<br />
• Club 10 har eksisteret i 40 år, den blev startet af Ib Drach-<br />
man, som lige siden har været den daglige leder.<br />
• Club 10 er nok mest kendt for sit diskotek, som kører hver<br />
fredag fra 21- 01.30. Desuden har klubben åbent alle hverdage<br />
15-17.30 & 19-22 og lørdag-søndag 14-18, hvor<br />
man kan komme og hygge sig <strong>med</strong> de andre <strong>med</strong>lemmer.<br />
• Slagsmål, alkohol og provokerende opførsel er ikke tilladt.<br />
• Alle mellem 14 år (8. kl.) og 18 år kan blive <strong>med</strong>lem af<br />
klubben, et <strong>med</strong>lemskort koster 100 kr.<br />
• Du kan tjekke Club 10´s program ud på deres hjemmeside:<br />
www.club10.dk<br />
9
10<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>går</strong> <strong>det</strong><br />
<strong>med</strong> <strong>“drikkeriet”</strong> i <strong>jeres</strong> <strong>klasse</strong>?<br />
Af Lei mArquArd foo<br />
og sigrid eLtArd<br />
LAyout Af tinA Jensen<br />
➔<br />
Foto Gertrud Termansen<br />
For tidlig druk skal standses. En ny<br />
landsdækkende kampagne er i gang. Nu<br />
skal der indføres alkoholpolitik på alle folkeskoler,<br />
helst fra 5. <strong>klasse</strong>. Og forældrene skal<br />
nu til at tage ansvar for, at I venter <strong>med</strong> at drikke<br />
De har snakket og snakket og løftet pegefingre i mange år. Vi har<br />
hørt <strong>det</strong> hundrede af gange før: Unge drikker for meget! Og <strong>det</strong> er ingen<br />
nyhed, at danske unge har europarekorden, hvad an<strong>går</strong> alkoholforbrug.<br />
Den nye kampagne: Unge & Alkohol har til formål at udskyde alkohol-debuten, til I<br />
er mindst 15 år samt forsøge at begrænse mange unges voldsomme druk. Nye<br />
tal peger på, at tidlig alkohol debut hænger tæt sammen <strong>med</strong> en række andre<br />
problemer.<br />
Står dine forældre også på<br />
sidelinien...<br />
Sundhedsstyrelsen siger<br />
stop!<br />
foto Af Jon bJArni HJArtArson<br />
Bille<strong>det</strong> er fra en tilfældig „våd“ fredag aften på Virum station<br />
Forældrenes skyld ?<br />
Kampagnen henvender sig til lærere og forældre<br />
under parolen: “Børn og unge drikker mere end<br />
du tror - <strong>det</strong> er de voksnes ansvar”. Meningen<br />
er så, at forældrene fra 5. <strong>klasse</strong> og opefter<br />
skal lave nogle fælles regler og<br />
retningslinier, som gælder<br />
for <strong>klasse</strong>n.<br />
Her er et eksempel på,<br />
hvordan en lærer/forældreaftale<br />
ser ud i 7.b på Gyvelhøjskolen :
Vi skåler for vores venner...<br />
I 1998 blev <strong>det</strong> første skridt taget, da forbu<strong>det</strong> mod salg af alkohol til unge under 15 år trådte i kraft. Du har sikkert også set<br />
spotsene på tv : Vi skåler for vores venner... Sundhedsstyrelsen har nemlig lavet en undersøgelse, der viser, at de børn og unge, der<br />
kommer fra en familie, hvor der ikke bliver skænket op hjemmefra, og hvor alkohol er mere eller mindre uacceptabelt, først begynder<br />
at drikke senere.<br />
Det Sundhedsstyrelsen konkret anbefaler er, at der ikke drikkes før tidligst i 8. <strong>klasse</strong>, og at <strong>det</strong> især er op til forældrene, at give<br />
deres børn nogle retningslinier.<br />
Materialet fra Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne ➔<br />
Lyngby ?<br />
I Lyngby har de modtaget kampagnemateriale men har i<br />
følge SSP-vejleder Bent Tullberg arbej<strong>det</strong> <strong>med</strong> “alkoholbevidst<br />
årgang” siden 1994 på skolerne. Det ind<strong>går</strong> faktisk<br />
i undervisningen. Han vil dog fremlægge Sundhedsministeriets<br />
kampagne i kommunen.<br />
<strong>Bazooka</strong> har ringet rundt til forskellige skoler i Lyngby, og<br />
så vidt vi har erfaret, er der intet sket. Der er altså ingen<br />
<strong>klasse</strong>r - og der<strong>med</strong> ingen børn, unge, forældre eller<br />
lærere i Lyngby, som er gået i gang <strong>med</strong> at lave aftaler<br />
om alkohol i <strong>klasse</strong>n - endnu!!!<br />
Du kan læse mere om kampagnen<br />
side: på Sundhedsstyrelsens www.sundhedsstyrelsen.dk<br />
hjemme-<br />
➔<br />
Her er et lille udsnit fra Sundhedsstyrelsens rapport,<br />
tallene taler vist for sig selv:<br />
- 12% af pigerne og 17% af drengene i 9. kl. drikker mere end<br />
Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse for voksne!<br />
De berømte 14 og 21 genstande pr. uge!<br />
- 34 % af drengene og 30% af pigerne i 9. <strong>klasse</strong> har været fulde mere end 10 gange<br />
<strong>det</strong> sidste år. I Frankrig gælder <strong>det</strong> til sammenligning kun<br />
for 4 % af drengene og 1 % af pigerne.<br />
- 37% af de drenge, der starter tidligt <strong>med</strong> alkohol, har været involveret i slagsmål,<br />
mens <strong>det</strong> kun gælder for 8 % af dem, der først er startet som 14-årige eller senere.<br />
- 18% af de drenge, der er startet <strong>med</strong> alkohol tidligt, fortæller i 9. <strong>klasse</strong>, at de har<br />
haft samleje uden prævention, mens <strong>det</strong> kun gælder for 4 % af dem, som er startet<br />
som 14-årige eller senere.<br />
- 7% af de drenge, der er startet tidligt <strong>med</strong> alkohol, fortæller i 9. <strong>klasse</strong>, at de har<br />
prøvet amfetamin, mens ingen af dem, der er startet som<br />
14-årige eller senere, har prøvet amfetamin.<br />
- 80% af de unge, der er storforbrugere af alkohol, er begyndt som<br />
12-årige eller tidligere.<br />
- Hver femte dreng i 5. kl. har prøvet at være fuld!<br />
11
12<br />
En tilfældig fredag i februar<br />
gik <strong>Bazooka</strong>-redaktionen ud<br />
i Lyngby for at undersøge,<br />
hvordan de unge tilbringer<br />
redes fradag aften<br />
Flaskeklirren,<br />
råb,<br />
skrig<br />
og fulde<br />
teenagere<br />
bryder den normale<br />
aftenstilhed<br />
på Lyngby Station. Det er<br />
fredag aften, og der skal festes.<br />
To overgearede piger løber højtråbende<br />
omkring og uddeler kram<br />
til nyankomne <strong>klasse</strong>kammerater, mens<br />
andre tager <strong>det</strong> mere roligt og står og<br />
snakker i små grupper.<br />
- Der er ingen, der tør holde privatfester,<br />
så vi plejer at gå på Club 10, fortæller<br />
en flok øl-drikkende drenge på Lyngby<br />
Station.<br />
Holte-toget kommer rullende<br />
ind på perronen<br />
og overdøver<br />
et øjeblik de<br />
larmende<br />
unge, indtil<br />
de forsvinder<br />
ind i<br />
toget mod Virum<br />
Station, hvor<br />
der er endnu flere festklare skoleelever.<br />
- Idag skal vi til en privatfest, som nogle holder i en spejderhytte,<br />
siger en dreng, som sammen <strong>med</strong> et par venner er blevet tilbage<br />
på Virum station, efter de fleste andre er forsvun<strong>det</strong> videre til<br />
fredagens fest.<br />
Nattens skytsengle<br />
Mange af de problemer, der<br />
opstår, når unge fester i weekenden,<br />
bunder i deres alt for<br />
store alkoholforbrug, mener<br />
de voksne, som har dannet<br />
tryghedskorpset Natteravnene<br />
I flere danske byer <strong>går</strong> forældre<br />
rundt på gaden for at være<br />
<strong>med</strong> til at forhindre kriminalitet<br />
blandt unge. Hovedformålet<br />
<strong>med</strong> initiativet er at<br />
være <strong>med</strong> til at sørge for,<br />
at de unge får en tryg og<br />
glad aften i byen og hjælpe<br />
dem til ikke at komme længere<br />
ud, end de kan bunde. Natteravnenes<br />
opgave er at holde nattelivet under<br />
stille observation, de blander sig ikke<br />
i politiarbej<strong>det</strong>, men er udstyret <strong>med</strong><br />
en mobiltelefon, så de kan ringe efter<br />
politiet eller en ambulance, hvis <strong>det</strong><br />
skulle blive nødvendigt. Dog har de<br />
også en førstehjælpskasse <strong>med</strong> sig,<br />
så de hurtigt kan behandle eventuelle<br />
skader.<br />
Projektet handler ikke om kontrol, men om<br />
at være synlige i gadebille<strong>det</strong>, for volden<br />
o p - står<br />
oftest, når<br />
der ikke er andre til stede. De blander sig<br />
ikke i slagsmål men håber, at deres blotte<br />
tilstedeværelse får de unge til at tænke<br />
sig om.<br />
Foruden mobiltelefon og førstehjælpskasse<br />
er Natteravnene forsynet <strong>med</strong> slik, kondo-<br />
Af signe KAufmAnn<br />
Af signe KAufmAnn<br />
fotos nAtterAvnene<br />
LAyout Af LiseLotte LArsen<br />
mer og adresser på steder, der professionelt kan hjælpe<br />
de unge <strong>med</strong> personlige og sociale problemer.<br />
Positivt resultat<br />
Projektet blev startet i Helsingør af forsikringskoncernen<br />
Skandia, men der har i nogle år eksisteret noget tilsvarende<br />
i Norge og Sverige.<br />
I Danmark er der cirka 400 voksne tilknyttet, alle<br />
frivillige, og <strong>det</strong> er ikke kun forældre, men også folk,<br />
der føler, at de har overskud til at tage ansvar for<br />
andre. Politiet er meget glade for initiativet og opfatter<br />
Natteravnene som samarbejdspartnere og et<br />
godt redskab til at komme i kontakt <strong>med</strong> de unge. Og<br />
faktisk har <strong>det</strong><br />
vist sig at politianmeldelserne<br />
er fal<strong>det</strong> i de<br />
områder, hvor Natteravnene opererer.<br />
Læs mere på www.sundbybutikken.dk/natteravnene<br />
fotos Af Jon bArni HJArtArson<br />
LAyout Af LiseLotte LArsen
S<br />
“Stod solen op, eller smilede du bare til mig?”<br />
“Du må være træt i benene. Du har gået<br />
rundt i mine tanker hele aftenen!”<br />
“Hej skat, du ser træt ud! Skal jeg holde dine tasker?!”<br />
“Is your name “Gillette “?<br />
cor en Babe!<br />
sKrevet Af Line JuuL JArde<br />
tegninger Af gAbrieL diAz<br />
LAyout Af tinA Jensen<br />
Det er lørdag aften, diskokuglerne glimter, Backstreet<br />
Boys fylder diskoteket <strong>med</strong> “As long as you love me”, din<br />
udkårne står i hjørnet og kigger på dig, men du ved ikke<br />
helt, hvad du skal sige. Så derfor vil vi hjælpe dig lidt på vej<br />
<strong>med</strong> nogle scoretricks!!<br />
“Spiser du Kellogs Frosties?<br />
“Kan jeg ikke få telefonnummeret til din mor, så jeg kan ringe til hende og sige, at du sover hos mig!”<br />
Cause you´re the best a man can get!!”<br />
“Undskyld, men du har læbestift på tænderne, nu skal jeg slikke <strong>det</strong> af!”<br />
“Hvad kunne du tænke dig til morgenmad i morgen tidlig?”<br />
“Hvis du var en tåre, en tåre i mit øje, så ville jeg aldrig græde af frygt for at miste dig!”<br />
Fordi du vækker tigeren i mig!”<br />
“Jeg ku´ helt vildt godt tænke<br />
mig at krølle dine lagner!”<br />
“ Vil du <strong>med</strong> hjem og lege brandbil?<br />
Du hyler - jeg sprøjter!”<br />
“Min læge siger, at jeg skal dyrke hed<br />
sex mindst en gang om dagen,<br />
helst to. Så vil du ikke hjælpe mig?”<br />
Måske vil du ikke helt komme til at score ved første replik, men <strong>det</strong> kan måske bryde isen<br />
og få din udkårne til at grine.<br />
Har du et godt scoretrick? Så send dit bedste eller dit dårligste forslag til<br />
redaktionen@<strong>med</strong>ieskolen.dk<br />
13
Kvindeidealer gennem tiden<br />
Spiseforstyrrelser Af signe KAufmAnn og tHerese ALexAnder<br />
14<br />
Når<br />
LAyout Line nieLsen<br />
mad<br />
tilfælde af spiseforstyrrede drenge. Spiseforstyrrelser<br />
kan blive udløst af mange<br />
forskellige ting. Det er ofte følsomme<br />
mennesker <strong>med</strong> et lille selvværd, der<br />
som er kvindelige hormoner. Desuden<br />
er mange så undervægtige, at de holder<br />
op <strong>med</strong> eller aldrig får menstruation, og<br />
der er derfor risiko for, at de får proble-<br />
kan<br />
lider af sygdommen. De tager andres mer <strong>med</strong> at blive gravide.<br />
problemer på sig og føler, at de ikke har<br />
ret til at være i verde- Signaler<br />
dulme<br />
En spisefor-<br />
Der findes forskellige former for spisestyrrelse<br />
er både et forsøg<br />
forstyrrelser: Anoreksi, bulimi og tvangs-<br />
på at gøre omverde nen<br />
smerten<br />
Spiseforstyrrelser<br />
opmærksom på, at man har problemer,<br />
nen, men skal gøre sig<br />
handler ikke om<br />
og samtidig er <strong>det</strong> en flugt fra proble-<br />
fortjent til <strong>det</strong> ved at<br />
mad, men om følelmerne.<br />
Flugten består i, at de spisefor-<br />
tilsidesætte deres egne behov fremfor<br />
ser. Formanden for<br />
styrrede bruger al deres energi på at<br />
andres. Lidelsen kan nogen gange blive spisning. Selvom anorektikere bliver eks-<br />
Anoreksi-foreningen<br />
koncentrere sig om motion og mad, og<br />
udløst af en specielt ubehagelig opleveltremt undervægtige, bliver <strong>det</strong> alligevel<br />
Lone Møss har i et<br />
derfor ikke behøver at tage stilling til<br />
se, såsom dødsfald i familien, skilsmisse tit opdaget for sent, da de er gode til at<br />
telefon-interview<br />
livets problemer. De er ofte i situationer,<br />
eller incest.<br />
skjule <strong>det</strong>. Tvangsspisere bliver overvæg-<br />
fortalt <strong>Bazooka</strong> om,<br />
de føler, de ikke kan styre, og har derfor<br />
tige, mens bulimikere, som kaster maden<br />
hvad spiseforstyr-<br />
et ekstra stort behov for kontrol, og Kroppens reaktion<br />
op, er sværere at opdage, fordi de oftest<br />
relser er, hvem <strong>det</strong><br />
<strong>det</strong>, de bedst kan kontrollere, er deres<br />
Det er fysisk hårdt for kroppen at lide af er normalvægtige. Et an<strong>det</strong> tegn på en<br />
rammer og hvad der<br />
madvaner.<br />
en spiseforstyrrelse. Når kroppen ikke spiseforstyrrelse kan være, at personen<br />
udløser <strong>det</strong><br />
får mad, kommer den i underskud <strong>med</strong> pludselig trækker sig ud af <strong>det</strong> sociale liv<br />
Hvorfor?<br />
proteiner, vitaminer og mineraler, og bl.a. og finder på undskyldninger for ikke at<br />
Der er flest piger, der lider af spisefor-<br />
lever og nyrer kan tage skade. Oveni <strong>det</strong> deltage i arrangementer, der inkluderer<br />
styrrelser, da de oftere vender deres<br />
dyrker mange spiseforstyrrede så meget spisning. Derudover er spiseforstyrrede<br />
følelsesmæssige problemer ind i sig<br />
motion, at <strong>det</strong> kan føre til slidgigt senere tit triste, og de ved ofte meget om kalorier,<br />
selv. Hvorimod drenge oftere afreagerer<br />
i livet. Nogle udvikler også knogleskørhed fedt, slankekure og kulhydrater. De snakker<br />
fysisk, selvom der faktisk også er enkelte<br />
på grund af mangel på kalk og østrogen, meget om mad og vægt og laver tit mad<br />
40‘erne 50‘erne:<br />
Da anden verdenskrig<br />
raserede, og<br />
folk manglede både<br />
<strong>det</strong> ene og <strong>det</strong> an<strong>det</strong>,<br />
voksede behovet for<br />
glamour. Hollywood<br />
producerede glamourøse<br />
skønheder på<br />
samlebånd, deriblandt<br />
den rødhårede skønhed<br />
Rita Hayworth<br />
og den langbenede<br />
Betty Grable. Ingen<br />
havde smukkere ben<br />
end Betty, og hun blev<br />
hurtigt datidens store<br />
skønhedsideal.<br />
foto Lise-Lotte LArsen<br />
I 50‘erne gik man tilbage til <strong>det</strong> hjemlige<br />
og kendte, kvinderne var tilbage i køkkenet<br />
iført store skørter og høje hæle.<br />
Her herskede timeglas-faconen,<br />
dvs. at man nu skulle have fyldige<br />
bryster, runde hofter og<br />
sidst - men ikke mindst - en<br />
mikrotalje. Selvom man vendte<br />
tilbage til <strong>det</strong> hjemlige, betød<br />
<strong>det</strong> ikke, at glamouren var død,<br />
den levede i bedste velgående i<br />
skikkelsen af Marilyn Monroe.<br />
Med sit blonde hår, røde læber<br />
og kurvede krop definerede hun<br />
50‘ernes sexsymbol.<br />
60‘erne:<br />
Da Twiggy nærmest sprang ind i modeverdenen<br />
i 60‘erne, satte hun gang<br />
i en hel ny trend.<br />
Kvinder behøvede<br />
ikke længere være<br />
ultra feminine og<br />
curvede, nu skulle<br />
de være myn<strong>det</strong>ynde<br />
og <strong>med</strong> kort<br />
glat hår. Transformationen<br />
var dog<br />
ikke helt problemfri,<br />
da <strong>det</strong> nye ideal fik<br />
spiseforstyrrelser til<br />
at blomstre op hos<br />
mange unge piger.
til andre, dog uden selv at spise noget.<br />
Behandling<br />
Det er oftest anorektikere, der bliver<br />
indlagt, men <strong>det</strong> sker som regel først,<br />
når de har tabt sig så meget, at <strong>det</strong><br />
er livstruende. Derfor er en hospitalsindlæggelse<br />
ofte blot en tvangsfodring<br />
af den spiseforstyrrede og helbreder<br />
absolut ikke spiseforstyrrelsen. Derimod<br />
er psykologhjælp, selvhjælps-grupper<br />
og familieterapi ofte den rette vej til<br />
helbredelse, fortæller Lone Møss, der<br />
selv har haft anoreksi og været indlagt<br />
mange gange.<br />
Bulimi:<br />
Bulimikere holder store æde-orgier, hvor de<br />
propper sig <strong>med</strong> en masse usund mad, som<br />
de bagefter tvinger sig selv til at brække op.<br />
!<br />
De fleste bulimikere har en normal vægt og<br />
gør meget ud af deres udseende, derfor er<br />
<strong>det</strong>te den sværeste spiseforstyrrelse at opdage.<br />
70‘erne var ligesom slutningen af 60‘erne<br />
domineret af hippierne. De brændte deres<br />
BH’er og gik ind for at mænd og kvinder skulle<br />
være lige i alting, de holdt op <strong>med</strong> at barbere<br />
armhuler og ben. Alle skikkelser var ok for<br />
hippierne, da de mente,<br />
at alle mennesker var<br />
smukke. Men fra midten<br />
af 70‘erne kom<br />
discoen i fokus. Mange<br />
kvinder begyndte<br />
at gå <strong>med</strong> plateausko,<br />
stramt tøj og masser<br />
af glimmer make-up,<br />
nu var <strong>det</strong> moderne at<br />
have en flot stritrøv.<br />
Risikoadfærd:<br />
• Hyppige slankekure<br />
• Vedvarende ønske om at blive tyndere<br />
trods normalvægt<br />
• Overdrevent fokus på mad, krop og<br />
vægt<br />
• Overdreven motionsdyrkning<br />
Hvis du har mistanke om, at en<br />
veninde eller ven lider af en spiseforstyrrelse,<br />
så prøv at undgå at<br />
snakke om mad og vægt <strong>med</strong> personen,<br />
men tal i ste<strong>det</strong> for om eventuelle<br />
forandringer i deres personlighed.<br />
Spørg om hun har nogle problemer og<br />
lad hende være klar over, at du er der,<br />
hvis hun har brug for en at tale <strong>med</strong>.<br />
Men vær opmærksom på, at du let kan<br />
blive afvist, da <strong>det</strong> ofte er meget svært<br />
for en spiseforstyrret selv at erkende sit<br />
problem.<br />
Materiale og kontakter<br />
Sundhedsstyrelsen har udgivet nogle pjecer<br />
om spiseforstyrrelser, de kan bestilles via hjemmesiden:<br />
www.sundhedsstyrelsen.dk<br />
eller på tlf. 7026 2636<br />
Patientforeninger<br />
• Anoreksiforeningen tlf: 3311 4919<br />
• Centrum for Mennesker <strong>med</strong> Spiseforstyrrelser<br />
tlf: 3332 1119<br />
80‘erne satte fokus på en ny type kvinde, i<br />
kontrast til 70‘ernes spiritualitet, var <strong>det</strong> nu<br />
pludseligt ok at dyrke materialismen i form af<br />
penge, dyre biler og designertøj. Her herskede<br />
karrierekvinden, hun dyrkede sport (helst arobic)<br />
for at holde sig i form. Nu<br />
var <strong>det</strong> moderne at have<br />
muskler. Med sine skulderpuder<br />
og permanentede<br />
hår og høje stilletter dominerede<br />
hun arbejdsmarke<strong>det</strong><br />
og skubbede<br />
alle kvindelige svagheder<br />
i baggrunden. Jane Fonda<br />
blev kaldt arobicdronningen,<br />
og hun og Madonna<br />
er begge eksempler på<br />
typiske 80‘er kvinder.<br />
Anoreksi:<br />
Anorektikere begynder at spise mindre og mindre<br />
eller holder helt op <strong>med</strong> at spise, samtidig <strong>med</strong> at<br />
de dyrker meget motion. De bliver meget tynde<br />
og har et forskruet syn på deres egen krop og<br />
føler sig både tykke og grimme.<br />
Tvangsspisning:<br />
Tvangsspisere spiser og spiser, og selvom de ikke<br />
er sultne, kan de ikke holde op <strong>med</strong> at spise. De<br />
er som regel meget overvægtige, men kan svinge<br />
meget i vægt, da de kan finde på, at gå på sultekur<br />
og tabe 20-30 kilo. Men de tager hurtigt på igen,<br />
da de ikke kan holde sig fra maden. De bruger maden<br />
til at dulme deres følelsesmæssige smerter.<br />
70‘erne: 80‘erne: 90‘erne:<br />
90‘erne har været et mærkeligt årti, idealet har ændret<br />
sig fra silikone bryster over ingen bryster til naturlige.I<br />
starten af 90‘erne dukkede et nyt fænomen op “Heroin<br />
Chick”, <strong>det</strong>te var i høj grad anført af enormt tynde, nærmest<br />
sygeligt udseende modeller. Ideen var,<br />
at de skulle se ud som om, de hverken<br />
havde spist eller sovet i ugevis,<br />
og spiseforstyrrelserne begyndte at<br />
blomstre som aldrig før. Lige da vi troede,<br />
at <strong>det</strong> var ude <strong>med</strong> former, dukkede<br />
et nyt ideal op i form af Pamela<br />
Anderson. Med sit afblegede hår, silicone<br />
i både læber og bryster, startede<br />
hun en ny trend: Nu skulle alle<br />
ligne barbiedukker. Mange hoppede<br />
<strong>med</strong> på bølgen, og plastikkirurgerne<br />
havde kronede dage. Imod slutningen<br />
af 90‘erne er folk blevet trætte af<br />
plastik og silicone, og <strong>det</strong> er pludselig<br />
moderne at være “naturlig”. Man skal<br />
ikke længere have siliconebryster, nu<br />
er <strong>det</strong> IN at have små bryster, man<br />
skal stadigvæk være slank, men se<br />
glad og sund ud.<br />
15
Interview<br />
16<br />
Af tHerese ALexAnder og signe KAufmAnn<br />
fotos Lise-Lotte LArsen<br />
LAyout Line nieLsen<br />
siger Sebastian, og Marius slutter af:<br />
- Ja, man skal jo gerne kunne se, at <strong>det</strong> er<br />
en pige…<br />
Pigerne SKAL<br />
have former<br />
- Det første jeg kigger på hos en pige er helt klart ansigtet, siger<br />
Michael, som <strong>går</strong> i 9. <strong>klasse</strong> på<br />
Engelsborgskolen.<br />
<strong>Bazooka</strong> har mødt ham og hans <strong>klasse</strong>kammerater,<br />
Rasmus, Sebastian og Marius for at høre lidt om<br />
drenges syn på piger, deres madvaner og kroppe.<br />
- Hvis jeg <strong>går</strong> inde i København og ser en pige<br />
bagfra, kigger jeg på, om hun har en god<br />
røv, altså, om hun har stramme bukser<br />
på, fortæller Marius og roder sig ud i<br />
en længere forklaring om, at hvis han<br />
så ser en pige forfra, kigger han op-<br />
pefra og hele vejen ned, indtil han bliver<br />
afbrudt af Rasmus.<br />
- Det har også meget <strong>med</strong> stilen at<br />
gøre, <strong>det</strong> ser underligt ud, hvis et kærestepar<br />
slet ikke har samme stil.<br />
- Ja, tøjstilen har meget <strong>med</strong> personligheden<br />
at gøre, mener Michael.<br />
Feministiske undertoner<br />
Drengene får vist to forskellige billeder af den<br />
samme model, som på <strong>det</strong> første billede er<br />
temmelig normal, men på <strong>det</strong> an<strong>det</strong> er ekstremt<br />
tynd.<br />
- Det er godt, at hun ikke er for tynd, men både<br />
har lidt lår og arme, siger Marius om <strong>det</strong> første<br />
billede, mens Sebastian synes, at <strong>det</strong> er<br />
udstilling af kvindekroppen og på mændenes<br />
præmisser, og Rasmus kan bedst lide, når<br />
Modebladene bliver<br />
heftigt diskuteret af<br />
Rasmus, Sebastian<br />
og Marius<br />
modellerne har tøj på:<br />
- Det an<strong>det</strong> er kun for mændenes<br />
skyld, siger han. Marius sidder lidt og<br />
kigger på <strong>det</strong> an<strong>det</strong> billede og bliver så<br />
enig <strong>med</strong> sig selv om, at <strong>det</strong> ikke er<br />
pænt, at modellen er så tynd:<br />
- Hendes ben er jo bare helt lige, <strong>det</strong><br />
kan jeg ikke lide.<br />
Fejlagtige forventninger<br />
- Der er mange piger, der gør<br />
meget ud af, at de skal være<br />
tynde, <strong>det</strong> synes jeg ikke, de<br />
skal, man er, som man er, fastslår<br />
Michael.<br />
- Ja, man kan godt mærke, at<br />
de er lidt påpasselige og kun spiser<br />
youghurt til frokost, fortsætter<br />
Sebastian, og drengene finder ud af,<br />
at mindst 8 ud af 10 piger selv synes, at de<br />
er for tykke.<br />
- Det er irriterende, brokker Marius sig, jeg kunne måske<br />
forstå <strong>det</strong>, hvis nu de havde en ordentlig delle…<br />
- Men <strong>det</strong> er nok også vores skyld, siger Sebastian, de har<br />
nok nogle forventninger om, hvordan vores syn på dem er.<br />
- Jeg har set noget om plasticoperationer i fjernsynet, og der<br />
var mange, der sagde, at de ikke gjorde <strong>det</strong> for mændenes skyld,<br />
men fordi de fik mere selvtillid af <strong>det</strong>, fortæller Michael, men <strong>det</strong><br />
er vel også, fordi de tror, at der er nogle forventninger til dem.<br />
- Det er noget <strong>med</strong> førstehåndsindtrykket, tror Rasmus og fortæller,<br />
at der var nogle, der havde sagt, at de syntes, <strong>det</strong> var lettere, hvis<br />
de havde lidt barm at vise frem til f.eks. jobsamtaler.<br />
Kvindelige former er bedst<br />
Til sidst bliver drengene enige om, at <strong>det</strong> er perfekt, hvis pigerne
Interview<br />
Tanja Ting, som selv er model<br />
hos Scoop Models, mener<br />
ikke, at <strong>det</strong> er modellernes<br />
skyld, at pigerne får anoreksi<br />
Det er ikke<br />
modellernes<br />
skyld<br />
Nogle dage får<br />
jeg bare trang<br />
til chokolade og<br />
sådan noget. Så<br />
spiser jeg <strong>det</strong><br />
også - man skal<br />
nyde livet!<br />
Modelejer Bente<br />
Lundqvist og model<br />
Tanja Ting tilbageviser,<br />
at modellerne lider af<br />
anoreksi<br />
Tanja Ting er 19 år og<br />
model hos Scoop Models:<br />
- Folk har så mange fordomme<br />
overfor modeller; hvis man<br />
er lidt tynd, har man straks<br />
anoreksi, og man får at vide,<br />
at man er højrøvet, fordi man<br />
er model.<br />
Selvfølgelig er der nogle<br />
modeller, der lider af anoreksi,<br />
men <strong>det</strong> er fordi, pigen savner kærlighed eller<br />
opmærksomhed og ikke så meget, fordi hun vil<br />
være tynd. Det kan da godt være, at der er nogle<br />
unge piger, som måske oven i købet tvivler lidt på<br />
sig selv, der bliver påvirkede af de tynde modeller<br />
og får en ide om, at de vil tabe sig. Det er i hvert<br />
fald ikke kun på grund af modellerne, men fordi<br />
de har <strong>det</strong> dårligt <strong>med</strong> sig selv.<br />
Men alt <strong>det</strong> <strong>med</strong> anoreksi ligger<br />
mig fjernt. Jeg træner kun, når jeg<br />
kan tage mig sammen, og jeg elsker<br />
mad! Nogle dage får jeg bare trang<br />
til ckokolade og sådan noget. Så<br />
spiser jeg <strong>det</strong> også - man skal nyde<br />
livet, fortæller Tanja.<br />
- Før jeg startede i modelbranchen,<br />
fejlede min selvtillid ikke noget, men efter, at jeg<br />
blev model, er den røget helt i bund. Jeg bliver<br />
gjort opmærksom på en masse små fejl ved mit<br />
udseende, som jeg aldrig selv ville have fået øje<br />
på.<br />
Vi har spurgt Bente Lundqvist, som ejer modelbu-<br />
„Hvis man er lidt tynd, har man<br />
straks anoreksi, og man får at<br />
vide, at man er højrøvet, fordi<br />
man er model“<br />
reauet Scoop Models, om fordommen om,<br />
at alle modeller lider af anoreksi, er sand:<br />
- Nej, man møder ikke mange anoreksi-tilfælde<br />
i modelbranchen, jeg har kun arbej<strong>det</strong><br />
på ét bureau, hvor der var en pige <strong>med</strong> anoreksi,<br />
og <strong>det</strong> gjorde ejeren ikke noget ved.<br />
Jeg ville aldrig nogensinde tage en model<br />
ind, som jeg vidste havde anoreksi.<br />
For at blive model skal man være fotogen,<br />
tynd, have et mere specielt end smukt<br />
ansigt, der fænger - og så skal man have en<br />
stærk psyke.<br />
Bente Lundqvist ejer modelbureauet<br />
Scoop Models og bruger ikke modeller,<br />
der lider af anoreksi<br />
Af signe KAufmAnn og tHerese ALexAnder<br />
17<br />
fotos Lise-Lotte LArsen<br />
LAyout Line nieLsen
Interview<br />
18<br />
Dårlig<br />
samvittighed...<br />
Af tHerese ALexAnder og signe KAufmAnn<br />
fotos Lise-Lotte LArsen<br />
LAyout Line nieLsen<br />
...Det er hvad pomfritter, chokolade<br />
og anden fed mad kan<br />
føre til hos unge piger, som er<br />
bange for at blive for tykke<br />
- Jeg får lidt dårlig samvittighed, når jeg<br />
spiser en masse chokolade, så kan jeg<br />
næsten se mig selv<br />
som sådan en fed<br />
dame, siger Emilie,<br />
og hendes <strong>klasse</strong>kammerat<br />
Line<br />
tager over:<br />
- Det gør jeg mere,<br />
hvis jeg spiser pomfritter,<br />
de giver også<br />
så mange bumser.<br />
- Når jeg køber mad<br />
på Mc-Donalds,<br />
tænker jeg altid på,<br />
hvorfor jeg ikke bare<br />
køber noget meget<br />
sundere <strong>med</strong> mindre<br />
fedt i, fortæller<br />
Det<br />
er pinligt at sidde på Mac Anne.<br />
D. <strong>med</strong> pomfritter, cola<br />
og burgere<br />
- Ja, jeg har heller ikke lyst til at være<br />
fed, siger Louise, og Emilie fortæller,<br />
at hun synes, at <strong>det</strong> er pinligt at sidde<br />
på McDonalds <strong>med</strong> pomfritter, cola og<br />
burgere - altså fed mad, når folk <strong>går</strong><br />
forbi og kigger på hende.<br />
Vil ikke være tyk<br />
De 4 piger <strong>går</strong> i 8. <strong>klasse</strong> på Fuglsang<strong>går</strong>dsskolen,<br />
ingen af dem har<br />
madpakke <strong>med</strong> i skole men <strong>går</strong> hjem<br />
og spiser i spisefrikvarteret.<br />
- Men jeg spiser SÅ meget slik, faktisk<br />
spiser jeg slik hver dag, fortæller Line,<br />
mens Louise siger, at hun ikke gider bruge<br />
penge på <strong>det</strong>. De spiser allesammen<br />
mest lakrids og vingummi – chokolade<br />
giver bumser og dårlig samvittighed!<br />
- Jeg tror ikke, at jeg ville bryde mig om<br />
at være tyk, siger Line, som kan spise,<br />
hvad hun vil på grund af sit høje stofskifte.<br />
- Hvis jeg lige pludselig fik en delle, ville<br />
jeg dyrke en masse sport, siger Emilie<br />
og ser lidt forskrækket ud ved tanken.<br />
- Folk har så mange fordomme overfor<br />
tykke mennesker, siger Louise, de andre<br />
piger giver hende ret og er enige om, at<br />
<strong>det</strong> nok er derfor, de frygter at blive for<br />
tykke, og Emilie fortæller:<br />
- Når jeg ser en tyk person, tænker jeg<br />
på, hvorfor de ikke bare slanker sig. Jeg<br />
ved godt, at <strong>det</strong> er svært, men jeg tror,<br />
at jeg ville tage mig sammen og leve et<br />
sundt liv.<br />
- Jeg synes ikke, at der er noget galt i at<br />
være tyk, <strong>det</strong> kan ligeså godt være, at<br />
der er noget i vejen <strong>med</strong> at være tynd,<br />
siger Louise.<br />
Jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om af være<br />
tyk<br />
Ubevidst påvirkning<br />
- Jeg tror ikke, at drengene vil have en,<br />
der hverken er stor og tyk eller meget<br />
tynd, men en, der er slank <strong>med</strong> former,<br />
forklarer Line, mens Louise tror, at de<br />
ikke kun <strong>går</strong> efter de slanke piger.<br />
Til en vis grad betyder <strong>det</strong> noget for<br />
pigerne at leve op til drengenes ønsker,<br />
men hvis <strong>det</strong> ændrer sig, og de pludselig<br />
vil have meget tynde piger, siger de stop.<br />
- Det vigtigste er, at man har <strong>det</strong> godt<br />
<strong>med</strong> sig selv, mener Anne, og snakken<br />
<strong>går</strong> over til at handle om modellerne,<br />
som pigerne generelt synes, er for<br />
tynde.<br />
- Jeg har set et tv-program om nogle<br />
modeller, og de havde allesammen anoreksi,<br />
fortæller Anne, og Line siger:<br />
- Ja, <strong>det</strong> der <strong>med</strong> de tynde modeller<br />
påvirker da en ubevidst, jeg tror, at de<br />
fleste på et tidspunkt har tænkt: “Gid jeg<br />
havde den figur”.<br />
Anoreksi og modeller<br />
- Min moster har haft anoreksi, men jeg
ved ikke, om hun har <strong>det</strong> mere, fortæller<br />
Emilie.<br />
- Anne og jeg har lavet projektopgave om<br />
anoreksi, hvor vi læste om <strong>det</strong> og så en video.<br />
Kvinderne i udseendelsen motionerede<br />
hele tiden, og et måltid for dem kunne<br />
være en kiks. Og så prøvede de at undgå<br />
at spise i større forsamlinger, hvor folk ville<br />
lægge mærke til, at de næsten ikke spiste<br />
noget, forklarer Line, og Louise spørger,<br />
om bulimi ikke er farligere end anoreksi,<br />
fordi <strong>det</strong> er sværere at opdage.<br />
Der bliver snakket lidt frem og tilbage om,<br />
hvad en spiseforstyrrelse kan skyldes, men<br />
alle pigerne tror, at modellernes udseende<br />
er <strong>med</strong> til at påvirke de spiseforstyrrede.<br />
- Jeg tror også, at <strong>det</strong> kan skyldes, at man<br />
har problemer andre steder, f.eks. hvis<br />
man bliver mobbet i skolen, så satser man<br />
alt på sit udseende, siger Emilie og får<br />
der<strong>med</strong> den afsluttende replik.<br />
Spiseforstyrrede normalvægtige<br />
piger ser ofte sig selv som<br />
tykke og grimme...<br />
19
Genbrugsbutikker i København<br />
• UFF i Vestergade<br />
• The Point i Sankt Peterstræde<br />
• 5. th Avenue i Larsbjørnsstræde<br />
• Roger i Studiestræde
Make your own style!<br />
fotogrAfer Liv nieLsen, emiLie vogH<br />
modeL mAysoun KAnAAn<br />
LAyout tinA Jensen<br />
Moden varer ikke længe, koster mange,<br />
mange penge!<br />
Sangen lyder: Har man penge kan man<br />
få, men har man ingen, må man gå…<br />
Den holder ikke!<br />
I mange genbrugsbutikker er der masser<br />
af fedt tøj til billige penge, man skal bare<br />
lede længe nok.<br />
Det er faktisk en ganske god, hyggelig og<br />
ikke mindst billig måde at shoppe på.
PC anmeldelse<br />
22<br />
Unreal tournament<br />
Forpustet løber jeg op af en trappe,<br />
mens jeg elegant und<strong>går</strong> et par blyklodser,<br />
som ellers var tilegnet min<br />
underkrop. Jeg bliver dog snittet af en<br />
enkelt klods, og blo<strong>det</strong> sprøjter mod trappetrinene.<br />
I min vrede over tabt vitalitet<br />
vender jeg mig mod modstanderen,<br />
tager min minigun frem og saver ham<br />
midt over, mens et grumt smil breder sig<br />
over mine læber. Minigunens patroner<br />
flyver videre, selvom min fjendes krop nu<br />
kun er en livløs klump rødt snask. Jeg<br />
fortsætter op af trappen, indtil jeg når<br />
toppen, og deroppe finder jeg gude-våb-<br />
net: Sniper-riflen! Frygtet af Unreal-fans<br />
og siden kopieret i adskillige varianter i<br />
diverse shoot’em-up-spil. Ingen af disse<br />
kopier er dog nået op på den originales<br />
niveau endnu. Riflen ligger godt i min<br />
hånd, glasset i kikkertsigtet danser i lyset,<br />
mens jeg bevæger geværet ned fra<br />
den forhøjning, jeg står på. Mit grumme<br />
smil fra før vender tilbage, da jeg ser en<br />
ung kvindeskikkelse bevæge sig langsomt<br />
frem. Tålmodigt følger jeg hende<br />
gennem sigtet, lige indtil hun står der,<br />
hvor jeg vil have hende. Et enkelt skud,<br />
en byge af rød regn og hun står uden<br />
hoved. Jeg udstøder et par ondskabsfulde<br />
latterbrøl, kigger rundt i lokalet for<br />
at se, om jeg stadig er alene og bliver<br />
så suget tilbage i Unreal Tournaments<br />
hårdkogte og livsfarlige univers.<br />
Efterfølgeren til <strong>det</strong> revolutionerende<br />
Unreal er endelig udkommet, men denne<br />
gang er <strong>det</strong> ikke store aliens, som skal<br />
nedkæmpes, men derimod mennesker,<br />
som på den ene eller anden måde<br />
er blevet involveret i konkurrencen:<br />
Unreal Tournament.<br />
Turneringen er inddelt i 5 forskellige<br />
former for kampe: Deathmatch, Domination,<br />
Capture The Flag, Assault og<br />
Last Man Standing. Her er overlevelse<br />
og teamwork en streng nødvendighed<br />
for at kunne klare sig for så til sidst at<br />
kunne kalde sig Unreal Grand Master!<br />
Men før du <strong>går</strong> igang <strong>med</strong> at finde<br />
plads til pokalen bør du vide, at modstanden<br />
i UT er betydeligt højere end<br />
i <strong>det</strong> første spil. Modstanderne er<br />
hurtige, effektive og satans snedige, og<br />
der <strong>går</strong> ikke lang tid, før du begynder<br />
at sende diverse forbandelser afsted<br />
mod din skærm. Dette had forhøjer dog<br />
følelsen af at myrde og maltraktere de<br />
Af KAsper Würtz<br />
LAyout CAsper Øbro<br />
bastarder, som konstant forsøger at<br />
halal-slagte dig, og forlænger sammen<br />
<strong>med</strong> spillets variationer UT’s holdbarhed<br />
markant.<br />
Grafikken i spillet er uovertruffen og<br />
langt foran alle konkurrenternes. Der<br />
er sande farveorgier, når de lysende,<br />
grønne plasmastråler svæver igennem<br />
tågen for at ramme en modstander, så<br />
blo<strong>det</strong> sprøjter overalt, hvorefter man<br />
kan stoppe op og se på den smukkeste<br />
måne eller studere arkitekturen på <strong>det</strong><br />
sted, man nu befinder sig. Detaljeringsgraden<br />
er uhørt høj, og <strong>det</strong> hele kulminerer<br />
i visuelle orgasmer af den største<br />
slags!<br />
Unreal Tournament har <strong>det</strong> hele og skal<br />
ejes!<br />
Gameplay: 10<br />
Grafi k: 10<br />
Lyd: 9,3<br />
Sværhedsgrad: Svær<br />
Samlet vurdering: 9,8
Homeworld<br />
“Når du er alene i mørket, er der ingen,<br />
der kan høre dig skrige.” Det var, hvad<br />
min overordnede sagde til mig, da han<br />
udnævnte mig til øverstbefalende for<br />
rumflåden. Og gud, hvor havde han ret.<br />
Jeg er den sidste, som er tilbage, den<br />
sidste i live.<br />
Vores sidste destroyer blev forvandlet<br />
til gas for to timer siden, sammen <strong>med</strong><br />
de sidste 2000 mand fra vores glorværdige<br />
flåde. Hvis jeg kigger ud af <strong>det</strong> lille<br />
vindue i min redningskapsel, kan jeg se<br />
de sørgelige rester af vores moderskib<br />
svæve langsomt gennem <strong>det</strong> uendelige<br />
univers. Selv jeg troede, at vores enorme<br />
rumflåde ville være i stand til at klare<br />
en hvilken som helst forhindring, vi ville<br />
møde. Men der var ingen af os, der i<br />
vores vildeste fantasi kunne forestille os<br />
den fjende, vi ville møde i <strong>det</strong> mørke rum!<br />
Mens jeg selv sikkert beordrede vores<br />
hovedstyrker, bestående af en Battle<br />
Cruiser, 6 Destroyers og utallige Frigatter,<br />
mod kejserens palads, var der en<br />
fjendtlig flåde på vej mod vores moderskib.<br />
En flåde, som fik vores egne styrker<br />
til at minde om et pindsvin på en motorvej.<br />
Den eneste fordel, vi havde, var, at<br />
vores mænd ikke nåede at opdage, hvad<br />
der ramte dem, de følte ingen smerte.<br />
Slaget var overstået i løbet af en halv<br />
time, hvorefter udbrændte skibe og lig<br />
fordrejet i groteske stillinger, var <strong>det</strong><br />
eneste, der var tilbage.<br />
Nu kan jeg kun håbe på, at nogle af vore<br />
skibe nåede at flygte, så de kan opfange<br />
mit nødsignal. Hvis ikke, kan jeg ligeså<br />
godt forberede mig på, at jeg kommer til<br />
at svæve omkring herude i lang, lang tid.<br />
Cirka sådan foregik mit første møde<br />
<strong>med</strong> Homeworld, men tro mig, jeg blev<br />
bedre. Homeworld er et klart hit, vel at<br />
mærke hvis man har en maskine, der<br />
kan klare opgaven.<br />
Historien <strong>går</strong> ud på, at engang for længe<br />
siden var den befolkning, man kommer<br />
til at tilhøre som spiller, hersker over<br />
hele galaksen, men de tabte så alt til en<br />
grusom fjende.<br />
Derefter blev de overlevende forvist til<br />
en fjern ørkenplanet i galaksens udkant.<br />
Som årene gik, glemte folket, hvem de<br />
var og begyndte at tro, at de altid havde<br />
været på ørkenplaneten. Men en dag opdager<br />
de et gammelt rumskib ude midt i<br />
den store ørken, som fortæller sandheden<br />
om deres fortid. Befolkningen på<br />
ørkenplaneten forener sig for at bygge<br />
et gigantisk rumskib, som sendes ud for<br />
at finde den verden, de blev fordrevet fra<br />
for flere tusind år siden, og her kommer<br />
spilleren ind i bille<strong>det</strong> som øverstkommanderende.<br />
Der er altid nok at se til; hvis man ikke<br />
lige har travlt <strong>med</strong> at undersøge nye<br />
Af rAsmus H. sØrensen.<br />
LAyout CAsper Øbro<br />
videnskaber, skal man sørge for at ens<br />
harvester finder ressourcer nok til, at<br />
man kan opbygge en slagkraftig flåde.<br />
Specielt kampdelen skiller sig ud i forhold<br />
til andre spil, hvor man tidligere har<br />
været vant til, at fjender kun kom fra de<br />
fire verdenshjørner, skal man nu holde<br />
øje <strong>med</strong> fjender oppe- og nede- fra.<br />
Grafikken er også en fryd for øjet, især<br />
de dejlige blå eksplosioner, der kommer,<br />
når man spidder sine fjender ved hjælp<br />
af ionstråler.<br />
Skulle man endelig nå <strong>det</strong> punkt, hvor<br />
computeren bliver for let at banke, er<br />
der rig mulighed for at gå på nettet, hvor<br />
man burde få kamp til stregen, og <strong>det</strong> er<br />
faktisk imponerende, hvor glidende spillet<br />
kører på nettet. Selv <strong>med</strong> en pentium<br />
200 Mhz, 32 ram og et 33,6 modem<br />
kører spillet temmelig godt.<br />
Homeworld er et helt klart must, hvis<br />
man er fan af strategigenren, så spar<br />
lommepengene op og smut ned til din<br />
lokale dealer, for <strong>det</strong> her er et spil, du<br />
skal eje.<br />
PC anmeldelse<br />
Gameplay: 9<br />
Grafik: 9<br />
Lyd: 8,5<br />
Sværhedsgrad: Mellem<br />
Samlet Vurdering:<br />
8,8<br />
23
24<br />
Af feneLLA overgAArd<br />
fotos Af tHomAs beHrend HAnsen<br />
LAyout Af morten HArtvig<br />
Rune, Anders og Andreas er tre 16-årige<br />
drenge fra Lyngby. Sammen har de dannet<br />
<strong>det</strong> hårdtslående og venstreorienterede band<br />
Dandruff Bubblegum<br />
I forhold til deres alder er de alle meget oplyste om samfun<strong>det</strong><br />
og har allerede en idé om deres politiske ståsted, og selvom<br />
de mangler en forsanger, skinner de samfundskritiske toner i<br />
deres musik klart igennem.<br />
BAZOOKA´s udsendte blev indbudt til at følge en øver og blev<br />
rå<strong>det</strong> til at huske ørepropper. Det viste sig at være begrun<strong>det</strong>,<br />
ellers havde en vedvarende hyletone i ørerne nok stadig været<br />
en naturlig konsekvens.<br />
Melodisk Hardcore<br />
Musikstilen minder ved første gennem-<br />
høring umiddelbart om Rage Against<br />
The Machine, men er alligevel svær at<br />
definere.<br />
Sekvenser af funk, hard rock, og sågar<br />
meget melodiske og eksperimenterende<br />
jazz-lyde flyver ind i mine ører, og jeg bliver<br />
straks indfanget af denne aggressive og<br />
intelligente stilart.<br />
Specielt bassisten Rune Petersen, der<br />
<strong>med</strong> sin suveræne slagbas og sit imponerende<br />
udvalg af effektpedaler, dominerer<br />
lyden.<br />
Guitaristen Anders “Noisey” Bøhm spiller<br />
hurtigt og dygtigt fingerspil<br />
samt distortede riffs, og minder mig<br />
<strong>med</strong> sine dreadlocks og militærstøvler<br />
om min efterskoletid.<br />
Andreas “Beatboy” Herfelt styrer sikkert<br />
sit instrument bag trommesættet, iført<br />
en iøjnefaldende pailletvest, og han ser i<br />
modsætning til de to andre <strong>med</strong>lemmer<br />
af gruppen knapt så vred ud.<br />
Vil udligne <strong>klasse</strong>rne<br />
Efter at de har øvet i omkring en halv<br />
time <strong>går</strong> vi udenfor, og kort tid efter at<br />
mit første spørgsmål er<br />
“Den er mer´porno<br />
end Stan Getz!”<br />
stillet, starter talestrømmen...<br />
- Hvis jeg ikke bliver musiker, og <strong>det</strong> gør<br />
jeg jo, for vi hitter om ikke så længe,<br />
så kunne jeg godt tænke mig, at blive<br />
politiker indenfor et eller an<strong>det</strong> venstreorienteret,<br />
lægger Rune Petersen ud,<br />
“jeg vil gerne have ændret noget, der<br />
er opnåeligt. Altså udligne <strong>klasse</strong>rne i<br />
samfun<strong>det</strong> mere end de er i dag, <strong>det</strong> skal<br />
være mere fair at være fattig.<br />
Udover <strong>det</strong>, så er jeg imod homofobi; jeg<br />
kan slet ikke klare folk, der <strong>går</strong> rundt og<br />
siger: „Svans“ og heller ikke misogynister,<br />
der <strong>går</strong> rundt og nedgører kvinder ved at<br />
sige: „Ho“.
Hænger sammen som<br />
ærtehalm<br />
- Efter at vi havde øvet sammen i tre dage,<br />
tog vi til Falster til et stævne, og <strong>det</strong> gik<br />
ok, og siden da har vi hængt sammen,<br />
forklarer Andreas.<br />
- Som ærtehalm, tilføjer Rune.<br />
Andreas fortsætter:<br />
- Jeg er ikke så meget inde i politik, som<br />
Rune er, eller religion...<br />
- Religion burde afskaffes, afbryder Rune<br />
og fortsætter, “altså religion er hovedårsagen<br />
til krige...”<br />
Efter at have ro<strong>det</strong> sig ud i en længere<br />
redegørelse om krigen i Tjetjenien, muslimer,<br />
Sovjet, selvstændighed og umenneskelighed,<br />
stopper Andreas ham ved at<br />
indskyde:<br />
- Men den doriske skala er katolsk!<br />
Anders tager over:<br />
- Jeg er opvokset <strong>med</strong> Rage Against<br />
The Machine, som også klart er mit<br />
yndlingsband.<br />
I starten spillede mig og Rune meget<br />
Rage cover-numre for at komme i gang,<br />
men vi har ikke stjålet så meget som to<br />
pulsslag fra dem. Da Rune begyndte at<br />
interessere sig mere for funk, begyndte<br />
vi at spille <strong>det</strong>.<br />
Forelsket funk<br />
- Vores numre er meget forskellige, fortæller<br />
Anders, nogle numre er præget<br />
af funk, og andre er bare hård rock.<br />
Rune:<br />
- Jeg er f.eks. totalt forelsket i en lige<br />
i øjeblikket, og <strong>det</strong> inspirerer mig til at<br />
spille noget, der er totalt funkyjam.<br />
Vi er hele tiden i udvikling og bliver inspire-<br />
ret af hinanden.<br />
- Vi har også nogle kultpersoner, indskyder<br />
Andreas:<br />
“Stan Getz og Charles Menges...”<br />
Rune fortsætter:<br />
- Det skal også lige siges, at vi er meget<br />
inspirerede af tegneserien Pinky and Brain.<br />
Afløb for aggressionerne<br />
På spørgsmålet om, hvordan <strong>det</strong> føles at<br />
stå på scenen, fortæller Rune:<br />
- Jeg føler mig ikke overlegen, når jeg står<br />
på scenen, fordi jeg ved, at jeg ikke er bedre<br />
end andre. Men jeg føler mig overlegen, når<br />
jeg kigger på folk,<br />
som jeg hader, og jeg ved, at de er<br />
på et mentalt niveau, som jeg<br />
“Det lugter af gær”<br />
passerede for et par år siden, selvom<br />
de er ældre end mig. Men <strong>det</strong> har ikke<br />
noget at gøre <strong>med</strong> at spille musik.<br />
Anders:<br />
- Vi bruger meget vores musik til at få<br />
følelser ud, og vi har også nogle politiske<br />
budskaber, vi gerne vil have ud, ...ligesom<br />
Rage Against The Machine.<br />
Rune:<br />
- Altså jeg ville sidde derhjemme og<br />
spilde min tid...<br />
- ...og spille Kalaha, indskyder Andreas<br />
råbende.<br />
Rune fortsætter upåvirket:<br />
- ...hvis jeg ikke havde <strong>det</strong> her “creative<br />
outlet”, hvor jeg får især<br />
25
“Hva‘ fa‘en sker der her?”<br />
26<br />
sidder foran deres computer <strong>med</strong> deres<br />
pophår og deres gule briller...<br />
- Det var lidt fordømmende sagt, afbryder<br />
Anders.<br />
- Ja, <strong>det</strong> var ret fordømmende sagt,<br />
fortsætter Rune, men jeg mener <strong>det</strong>,<br />
...de kan formentlig bedre forholde sig til<br />
dance, som de får skovlet ind <strong>med</strong> ske<br />
end et eller an<strong>det</strong>, hvor der er tempoog<br />
taktskift i, hvor man bliver nødt til at<br />
tænke:<br />
“Hva‘ fa‘en sker der her?”!<br />
mine vrede følelser ud.<br />
Min mor spørger mig tit:<br />
“Hvorfor skal <strong>det</strong> lyde så hårdt?”, og så<br />
siger jeg, at hvis ikke <strong>det</strong> gjorde, så ville<br />
jeg gå ud og smadre en eller anden 12årig<br />
popdreng.<br />
Altså, jeg skal have afløb for min aggression<br />
på en eller anden måde, som ikke<br />
skader andre...<br />
Musik på samlebånd<br />
Da vi kom ind på emnet populær dancemusik,<br />
blev der trængsel om mikrofonen,<br />
og Rune lagde meget energisk ud:<br />
- Jeg synes virkelig, at <strong>det</strong> er tragisk,<br />
at pladeselskaberne ikke tør satse på<br />
noget fed musik. Hvis man f.eks ser på<br />
Creamy. De laver ikke engang deres<br />
egen musik og får andre til at skrive<br />
deres numre, <strong>det</strong> er sådan en eller<br />
anden børnesangsopsamling,<br />
som er blevet teknificeret. Det<br />
er jo musik, der bliver spyttet ud<br />
på samlebånd uden noget reelt<br />
indhold og kun for at tjene penge.<br />
Jeg har ingen som helst interesse eller<br />
respekt for <strong>det</strong>.<br />
Det lugter virkelig af gær!<br />
Pophår og gule briller<br />
Andreas:<br />
- Nu er <strong>det</strong> min tur! Jeg synes ikke, at<br />
Creamy har noget <strong>med</strong> musik at gøre.<br />
Altså der er ingen instrumenter <strong>med</strong> eller<br />
noget, som jeg forbinder <strong>med</strong> musik.<br />
Det hele er jo lavet på computer, og <strong>det</strong><br />
kan alle jo sidde og lave, ...<strong>det</strong> er jo for<br />
nemt.<br />
- Men <strong>det</strong> er jo også noget <strong>med</strong> efter-<br />
spørgsel, fortsætter Anders, <strong>det</strong> er<br />
kloge mennesker, der laver dancemusik,<br />
for <strong>det</strong> er nemme penge, og jeg er sikker<br />
på at de fleste producere, der laver<br />
<strong>det</strong>, sikkert ikke engang kan lide <strong>det</strong>...<br />
Ligesom de der Cartoons, de startede<br />
<strong>med</strong> at lave blues. Men <strong>det</strong> kom de ikke<br />
frem <strong>med</strong>, og så spillede de dance, og<br />
nu tjener de jo penge. Altså, <strong>det</strong> er jo<br />
meget klogt, ik? Men jeg synes, <strong>det</strong> er<br />
sell-out, og <strong>det</strong> ville jeg aldrig gøre <strong>med</strong><br />
vores musik!”<br />
Rune:<br />
- Ja, men jeg tror, at de popdrenge, der<br />
Forsanger <strong>med</strong> indhold<br />
Dandruff Bubblegum leder efter en forsanger, men de har endnu ikke fun<strong>det</strong> en, der lever op til deres<br />
krav.<br />
Rune:<br />
- Vi skal have en, der kan synge og rappe, han må ikke synge falsk, og han skal være tight, når han<br />
rapper. Og så skal han kunne skrive an<strong>det</strong> end: “Yeah, I want a fucking car and drive around and fuck a<br />
lot of girls...”<br />
Der skal være indhold i teksterne, og <strong>det</strong> skal ikke være noget diskriminerende, og <strong>det</strong> er en stor<br />
udfordring at finde sådan en i Lyngby-Taarbæk kommune.Vi vil ikke diskriminere nogen, ...altså kun<br />
nazister, fascister, racister, homofober og misogynister.
Folketinget har netop vedtaget<br />
en lov, som forbyder pyramidespil.<br />
Et spil, hvor smarte<br />
bagmænd lokker penge - mange<br />
penge - fra unge mennesker ved<br />
at love dem, at de bliver rige i en<br />
fart<br />
I tiden op til vedtagelsen af loven havde<br />
de såkaldte firmaer, som står bag pyramidespillene,<br />
travlt <strong>med</strong> at skaffe nye<br />
deltagere. Der var opslag mange steder,<br />
blandt an<strong>det</strong> i en Netto-butik i Lyngby.<br />
<strong>Bazooka</strong>s udsendte stødte på en seddel,<br />
som tilbød unge mellem 18 og 22 år<br />
arbejde, og besluttede at søge jobbet...<br />
Søndag d. 5 marts<br />
En frostkold eftermiddag i marts<br />
slentrer jeg langsomt hen mod Scala,<br />
jeg skal mødes <strong>med</strong> en udsending fra<br />
“rejsebureauet” Succes til en jobsamtale.<br />
I telefonen har vi aftalt at mødes<br />
klokken 13:30 i bunden af Scala ved<br />
elevatoren. Da jeg ankommer, bliver jeg<br />
modtaget af en nydelig ung pige, som<br />
beklager, at personalechefen, som jeg<br />
havde aftalt mø<strong>det</strong> <strong>med</strong>, ikke selv kunne<br />
komme. Herfra guider hun mig over mod<br />
Hovedbane<strong>går</strong>den, mens hun siger, at vi<br />
hellere må skynde os lidt, hvis vi skal nå<br />
ned til Ellebjerg station (en station syd<br />
Sedlen i Netto, som skulle skaffe unge deltagere til<br />
pyramidespillet<br />
for Kbh. red.) inden klokken 14, hvilket<br />
undrer mig lidt, da jeg har fået at vide,<br />
at jobsamtalen skal finde sted inde i<br />
byen. Til <strong>det</strong> siger hun, at de har haft så<br />
mange ansøgere, at de besluttede sig<br />
for at lave et fællesmøde i ste<strong>det</strong> for. På<br />
vej derned snakker vi om løst og fast,<br />
mens jeg prøver at få noget at vide om,<br />
hvad der skal foregå i løbet af dagen,<br />
men smidig som en ål siger hun, at jeg<br />
nok skal få svar på alle mine spørgsmål,<br />
hvis jeg venter til mø<strong>det</strong>.<br />
Busturen<br />
Da vi kommer ned til Ellebjerg station,<br />
støder vi ind i en større gruppe mennesker<br />
- omkring 100 stykker -, og min<br />
guide kender tilsyneladende adskillige<br />
af dem. Det næste, jeg får at vide, er, at<br />
bussen kommer om 5-10 minutter, hvilket<br />
vækker min mistanke endnu mere.<br />
Nysgerrig henvender jeg mig til min<br />
guide, som siger, at mø<strong>det</strong> finder sted<br />
lidt udenfor København, og at vi bare<br />
skal ud på en kort bustur.<br />
Kort, min bare r.., <strong>det</strong> ender <strong>med</strong>, at vi<br />
kører til Høng udenfor Slagelse, en “lille”<br />
bustur på knapt 2 timer. I løbet af turen<br />
finder jeg ud af, at lidt over halvdelen af<br />
gruppen er “ansatte” hos firmaet Succes,<br />
mens resten er inviterede gæster,<br />
som regner <strong>med</strong>, at de skal til jobsamtale.<br />
Høng Hotel<br />
Da vi endelig ankommer<br />
til Høng henad<br />
17-tiden, bliver vi<br />
modtaget af en 5-6<br />
smarte unge solariebrune<br />
fyre i dyrt<br />
tøj, som viser os<br />
ind på <strong>det</strong> nærliggende<br />
hotel. Inde<br />
på hotellet <strong>går</strong> der endnu en times tid før<br />
informationsmø<strong>det</strong> kommer i gang, men<br />
så kommer der til gengæld også gang i<br />
Høng Hotel, hvor <strong>Bazooka</strong>s udsendte var<br />
til møde <strong>med</strong> pyramidedrengene<br />
den. Ledsaget af høj teknomusik bliver vi<br />
alle gennet ind i et stort mødelokale <strong>med</strong><br />
en masse stolerækker, for enden af hver<br />
række sidder en af deres såkaldte Marketings<br />
Managers, som gennem mø<strong>det</strong> skal<br />
sørge for, at stemningen nærmer sig kogepunktet.<br />
Efter små 5 minutter <strong>går</strong> mø<strong>det</strong> i<br />
gang, da Bossen David Volkersen kommer<br />
småløbende op på scenen.<br />
Af rAsmus H. sØrensen<br />
fotos Af Jesper Knudsen<br />
og LiseLotte LArsen<br />
LAyout Af LiseLotte LArsen<br />
27<br />
ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren
ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren<br />
28<br />
Fed fortjeneste<br />
Den første del af mø<strong>det</strong> varer en times tid,<br />
hvor vi får at vide, at vi ikke behøver at nøjes<br />
<strong>med</strong> at tjene 8-9000 kroner om måneden.<br />
De har en genial metode at tilbyde os.<br />
Denne gang handler <strong>det</strong> om, hvordan vi skal<br />
tjene vores penge og for at illustrere <strong>det</strong> tydeligere,<br />
bliver der brugt en masse smarte<br />
skemaer og grafer ledsaget af høj musik<br />
og taktfast klappen for at få tingene til at<br />
glide lidt lettere ned. Det eneste vi skal gøre<br />
er at skaffe flere <strong>med</strong>lemmer, ligesom os<br />
selv her i dag. Kodeor<strong>det</strong> her er minimumsberegning,<br />
vi får nemlig gentagne gange<br />
banket ind i hove<strong>det</strong>, at selvom vi ligger på<br />
ryggen <strong>det</strong> meste af måneden og kun skaffer<br />
et enkelt <strong>med</strong>lem, tjener vi efter 8 måneder<br />
omkring 100.000 kroner om måneden.<br />
Efter endnu en times tid bliver vi ført ud igen<br />
og får lidt at drikke. Da mø<strong>det</strong> fortsætter er<br />
Hr. Volkersen på igen.<br />
Indskud<strong>det</strong><br />
“Selvfølgelig er der en hage,” siger Volkersen:<br />
“For at få noget må man også yde<br />
noget, og der er vores forretning ingen<br />
undtagelse. Men hvor en normal investering<br />
koster 3-400.000 kroner, får i den til<br />
299.999 kroner...” Og sådan bliver han ved,<br />
indtil prisen er nede på sølle 23.800 kr. Her<br />
hiver min vært så en ansøgning frem, som<br />
jeg skal skrive under på, den er dog ikke<br />
bindende på nogen måde og gælder først<br />
fra <strong>det</strong> øjeblik, jeg betaler de 23.800 kr.<br />
Hver gang en gæst har skrevet under på at<br />
ville betale indskud<strong>det</strong>, rejser værten sig op<br />
og råber, at firmaet Succes har fået et nyt<br />
<strong>med</strong>lem.<br />
Møde <strong>med</strong> manageren<br />
Efter en times spisning kommer vi ind til en<br />
personlig<br />
Firmaet Succes <strong>med</strong> formålet „Business for maksimum<br />
profit“ har hjemmeadresse i udlan<strong>det</strong><br />
Her ses Mikkel Hansens lækre Nissan sportsvogn parkeret på Lyngby Hovedgade<br />
under Rasmus og Mikkel Hansens risikable møde<br />
samtale <strong>med</strong> en af deres Marketing Managers.<br />
For 4. gange bliver jeg vist ind i<br />
mødelokalet, denne gang dog kun <strong>med</strong><br />
min vært. Her møder jeg Mikkel Hansen,<br />
som skal være min Manager i firmaet.<br />
Med ham snakker jeg om min økonomiske<br />
situation, for <strong>det</strong> er jo de færreste<br />
unge, der lige har 23.800 kr på lommen,<br />
„men <strong>det</strong> er intet problem, for jeg<br />
kan da bare låne pengene i banken“, og<br />
han skal nok hjælpe mig. Så vi aftaler at<br />
mødes dagen efter klokken 13:30 for at<br />
klare <strong>det</strong> banklån.<br />
Her ender så mø<strong>det</strong>, efter at de sidste<br />
har været inde til en personlig samtale,<br />
kommer vi ud i bussen igen, for at blive<br />
kørt hjem til København. Omkring klokken<br />
2:30 er jeg hjemme 28 i Lyngby igen<br />
efter at havde været afsted i lidt over 13<br />
timer. Nok den længste jobsamtale jeg<br />
nogensinde har været til!<br />
Mandag d. 6 marts<br />
Efter få timers søvn indfinder jeg mig på<br />
Redaktionen. Lidt over et begiver jeg mig<br />
afsted ned mod Magasin i Lyngby for at<br />
mødes <strong>med</strong> Manager Mikkel Hansen.<br />
Forinden har vi på Redaktionen udstyret<br />
mig <strong>med</strong> en skjult båndoptager og sendt<br />
en fotograf ned i byen, så vi kan få nogle<br />
afslørende billeder. Jeg havde aftalt at<br />
mødes <strong>med</strong> ham ude foran Magasin<br />
klokken 13:30, og klokken er ikke mange<br />
minutter over <strong>det</strong> aftalte tidspunkt, da<br />
Mikkel Hansen kommer kørende i en rap<br />
Nissan sportsmodel. Da han stopper,<br />
sætter jeg mig ind ved siden af ham.<br />
Banklånet<br />
Vi kører ikke ret langt op ad Lyngby<br />
Hovedgade, før han parkerer bilen, og<br />
efter et par indledende høflighedsfraser<br />
spørger han, om jeg er klar til at gå ind<br />
i banken for at låne de famøse 23.800<br />
kr. Det syntes jeg dog ikke, at jeg er, der<br />
skal jo helst gerne nogle flere afslørende<br />
ting på bån<strong>det</strong>, så jeg begynder at<br />
spørge ham ud om alt lige fra skattepligt<br />
til, hvordan jeg skal ordne min bankrådgiver.<br />
Efter en halv times udspørgen kan<br />
jeg dog ikke udsætte <strong>det</strong> mere, så jeg<br />
hopper ud af bilen og begynder at gå<br />
over mod Den Danske Bank. Jeg <strong>går</strong><br />
dog ikke ind i banken. Da jeg er sikker<br />
på, at jeg er udenfor Hr. Hansen’s synsvidde,<br />
<strong>går</strong> jeg i ste<strong>det</strong> for ned i Lyngyby<br />
Storcenter, hvor jeg lige slår på tråden til<br />
min redaktør for at høre, hvad vi nu skal<br />
gøre. Vi bliver enige om at køre den lidt<br />
videre endnu for at se, hvad han vil gøre<br />
i sin jagt efter mine penge.<br />
Da jeg kommer tilbage til bilen, stikker<br />
jeg ham en lille hvid løgn <strong>med</strong>, at min<br />
rådgiver ikke rigtig troede på, at jeg<br />
skulle bruge 23.800 på en ny computer.<br />
Efter lidt overbevisning tror han på den<br />
og siger, at han kender at an<strong>det</strong> sted,<br />
hvor vi kan køre hen.
Tjener <strong>med</strong> ejerlejlighed<br />
Få minutter efter parkerer vi nede i<br />
nærheden af Lyngby posthus, hvor<br />
Mikkel Hansen hiver et låneansøgningsskema<br />
til et postbanklån frem. Jeg får<br />
at vide, at <strong>det</strong> nok ikke er så godt, hvis<br />
jeg skriver, at jeg er studerende, så hvis<br />
jeg bare skriver, at jeg er tjener og har<br />
lidt over 20.000 kroner om måneden<br />
i indtægt samtidig <strong>med</strong>, at jeg har en<br />
ejerlejlighed. Efter at havde presset ham<br />
for de sidste informationer, lader jeg<br />
som om, at jeg <strong>går</strong> ind på posthuset for<br />
at aflevere låneansøgningen, men da jeg<br />
efterhånden føler mig ude på gyngende<br />
grund <strong>med</strong> falske oplysninger og ikke tør<br />
køre den længere, smutter jeg tilbage<br />
til redaktionen. Stakkels Mikkel Hansen<br />
kommer til at sidde og vente, indtil jeg<br />
ringer fra redaktionen og siger, at jeg<br />
hopper fra. Det brokker han sig så lidt<br />
over, og i starten prøver han at overtale<br />
mig til at tage lånet, men da han indser,<br />
at slaget er tabt, bliver han ubehagelig,<br />
og så kommer spydighederne frem, han<br />
kalder mig et skvat og chanceløs.<br />
FAKTA om pyramidespil<br />
Pyramidespil har fået navnet, fordi <strong>det</strong> er et pyramidisk opbygget spil, hvor<br />
personerne i bunden af pyramiden betaler penge til dem, der sidder højere<br />
oppe i hierakiet, som igen betaler til dem,der sidder endnu højere oppe... Det<br />
er så dem, der sidder øverst, der scorer kassen.<br />
Pyramidespil er kendt i <strong>det</strong> meste af Europa. I Danmark, Norge, Sverige,<br />
Finland og Tyskland er der blevet lavet specielle love, som forbyder deltagelse<br />
i pyramidespil. Der gives op til to års fængsel i blandt an<strong>det</strong> Sverige. Indtil<br />
videre er der dog ikke nogen anklagede eller dømte.<br />
Navneskift er et typisk ken<strong>det</strong>egn for pyramidespil, folkene bag Succes har<br />
tidligere brugt navne som Velvet, Wave, Nation Wide, Elite, Scan Connection,<br />
Titan, Power Pack og Noble House.<br />
Endnu et pyramidespil har set dagens lys: Centrum 2000, som er en udbryder<br />
af Succes. Firmaet ledes af Mads Bjerre, som holder til i Helsingør.<br />
Bagmandspolitiet anslår, at omkring 1200 danskere er involveret i pyramidespil.<br />
Firmaet Succes har fået 45 politianmeldelser i perioden 1997-99. Men ofte<br />
kan politiet intet gøre, fordi de unge, som er blevet snydt, selv har været for<br />
blåøjede eller grådige i jagten på lettjente penge.<br />
Den brugte låneansøgning, som Rasmus skulle<br />
udfylde <strong>med</strong> falske oplysninger om sig selv<br />
I dagspressen<br />
Vi pudsede en journalist fra dagbla<strong>det</strong> Information på sagen, da vi<br />
ikke helt magtede selv at følge historien til dørs. Der blev skrevet<br />
flere helsides artikler om pyramidespil, om bagmændene og<br />
deres metoder og om unge, der er kommet i klemme <strong>med</strong> deres<br />
sparepenge...<br />
Et par dage senere, blev jeg ringet op af bagmanden David Volker-<br />
sen, som udtrykte sin dybe skuffelse over min “uærlighed”. Han<br />
sagde, at mine gerninger nok skal blive husket lang tid fremover:<br />
„Du har misbrugt vores tillid til at få dine 15 minutters berømmelse.<br />
Vores firma er kommet for at blive, vi vil blive en af de helt<br />
store elefanter så <strong>det</strong> er dumt at træde på os.<br />
Du skal ikke tro at vi truer dig, men lad os sige at <strong>det</strong> står 1-0 til<br />
dig, men ude i fremtiden kommer <strong>det</strong> måske til at stå 1-1, måske<br />
1-2...“<br />
Vi overgav herefter sagen til en kriminalkommisær i Lyngby Politi.<br />
Det er karakteristisk for pyramidespilsfirmaerne, at de skifter<br />
navn, har adresse i udlan<strong>det</strong>, laver om på firmaets/spillets konstruktion,<br />
når der kommer fokus på dem. Som David Volkersen<br />
har udtalt i forbindelse <strong>med</strong> vedtagelsen af forbu<strong>det</strong> mod den<br />
slags spil i Danmark:<br />
„Så laver vi bare lidt om på <strong>det</strong>!“<br />
ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren<br />
29
30<br />
Skal far dø?<br />
Af gry gottscHALK oLesen<br />
fotos Af Liv nieLsen og emiLie vogH<br />
LAyout Af LiseLotte LArsen<br />
Jeg var 12 år, da min far døde.<br />
Der er 5 år siden. Han blev 43<br />
år og døde af kræft. Han havde<br />
10 år tidligere sagt til min mor,<br />
at han ikke blev særlig gammel.<br />
På en eller anden måde var han<br />
klar over <strong>det</strong><br />
Jeg kan huske, at jeg gik sammen <strong>med</strong><br />
min mor oppe i byen. Der var pyntet op<br />
<strong>med</strong> gran, og <strong>det</strong> var begyndt at sne.<br />
Det var den slags sne, der smeltede, lige<br />
så snart <strong>det</strong> ramte asfalten. Tusmørket<br />
havde sænket sig. Det var på <strong>det</strong><br />
tidspunkt, min mor sagde <strong>det</strong>: ”Hvad hvis<br />
nu far er meget syg. Hvad hvis han dør?”<br />
Han var kommet på hospitalet kort tid<br />
forinden, og de havde sagt, at <strong>det</strong> sandsynligvis<br />
var astma. Derfor kunne jeg<br />
ikke rigtig få <strong>det</strong> til at hænge sammen<br />
<strong>med</strong> <strong>det</strong>, min mor sagde.<br />
Skolen<br />
Jeg fortalte kun nogle ganske få, at han<br />
var indlagt, men <strong>det</strong> var hurtigt ude i<br />
hele <strong>klasse</strong>n.<br />
Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt<br />
havde sid<strong>det</strong> i et an<strong>det</strong> <strong>klasse</strong>værelse,<br />
der tilfældigvis var en af min veninders<br />
lillebrors, og havde lavet noget gruppearbejde.<br />
Jeg havde skrevet en seddel,<br />
hvor der stod, “Er far syg?” Desværre<br />
havde jeg glemt den<br />
på min venindes<br />
lillebrors bord, så i<br />
frikvarteret kom han<br />
hen og spurgte, om<br />
<strong>det</strong> var hende, der<br />
havde skrevet den.<br />
Jeg sagde, at <strong>det</strong><br />
var min, og flåede<br />
den ud af hånden<br />
på ham. Derefter skyndte jeg mig at gå.<br />
Jeg kan stadig huske, hvor flov og ked af<br />
<strong>det</strong> jeg var. Det havde nok noget at gøre<br />
<strong>med</strong>, at der ikke var nogen, der reelt<br />
vidste, hvor galt <strong>det</strong> stod til <strong>med</strong> min<br />
fars sygdom.<br />
Diagnosen<br />
Vi besøgte ham af og til på hospitalet,<br />
men jeg var ikke meget for at tage <strong>med</strong>.<br />
Der er altså noget frem<strong>med</strong> over folk,<br />
der ligger i sådan et klinisk rum i en stor<br />
seng. De er på en eller anden måde allerede<br />
forsvun<strong>det</strong>.<br />
Så kom diagnosen endelig en dag.<br />
Jeg sad oppe på mit værelse. Det var<br />
sent, min mor var lige kommet ind af<br />
døren. Jeg hørte hende snakke i telefon.<br />
Hun græd. Jeg gik ud i gangen, der<br />
hørte jeg hende fortælle mine bedsteforældre,<br />
at <strong>det</strong> var kræft, at man intet<br />
kunne gøre, og at han ville dø i løbet af<br />
kort tid. Jeg kan huske, at jeg hadede<br />
min mor for, at hun ikke havde fortalt<br />
mig <strong>det</strong> først.<br />
Fra da af blev <strong>det</strong> meget vigtigt for mig<br />
hele tiden at fortælle min far, hvor meget<br />
jeg elskede ham. Jeg kunne ikke forestille<br />
mig noget værre end, at han døde<br />
uden at vide, at han var elsket.<br />
De sidste måneder<br />
På hospitalet havde de givet ham et<br />
halvt år at leve i.<br />
Vi begyndte at planlægge min fødselsdag,<br />
som ville finde sted 3 måneder<br />
senere. Den skulle, samtidig <strong>med</strong> at <strong>det</strong><br />
var min fødselsdag, fungere som min<br />
fars afskedsfest <strong>med</strong> alle de mennesker,<br />
han elskede.<br />
Min far var meget afklaret om<br />
sin sygdom, og han magtede<br />
meget. Derfor nåede vi heller<br />
ikke at opdage, hvor syg han<br />
var. Mange gange sagde han, at<br />
<strong>det</strong> var i orden at være sur på<br />
ham, men jeg kunne ikke forstå,<br />
hvorfor jeg skulle være sur på
ham. Det var jo ikke hans skyld, at han<br />
var syg.<br />
Min far troede ikke på noget, så <strong>det</strong> må<br />
have været underligt at leve <strong>med</strong> visheden<br />
om, at snart var alt forbi.<br />
Han var hjemme i nogle perioder og på<br />
hospitalet i andre. Min mor tog orlov for<br />
at passe ham. De snakkede meget om<br />
økonomien, når min far var død.<br />
Dødsfal<strong>det</strong><br />
Han nåede kun at være syg i 2 måneder.<br />
De store planer om afskedsfesten blev<br />
aldrig til noget.<br />
Jeg sad derhjemme en søndag formiddag<br />
foran fjernsynet. Min mor var ikke<br />
hjemme. Jeg tror min mormor og morfar<br />
var der. Så kom min mor hjem. Hun<br />
gik ind i stuen og sagde, at han var død.<br />
Jeg begyndte at skrige, og så husker<br />
jeg ikke mere før om aftenen.<br />
Jeg holdt fri hele ugen. Om torsdagen<br />
skulle han begraves.<br />
Begravelsen<br />
Jeg kan huske lyden af kirkeklokker. Der<br />
var utrolig mange mennesker. Kisten var<br />
dækket af blomster. Jeg kunne slet ikke<br />
forestille mig, at i den lå et menneske,<br />
jeg kendte og elskede.<br />
Det hele føltes som en drøm.<br />
Det sidste, jeg så til min far, var, da<br />
kisten stod i rustvognen. Bille<strong>det</strong> står<br />
meget klart. Den sorte bil <strong>med</strong> åben<br />
bagklap, og inde i bilen står den hvide<br />
kiste. Den virker så ensom.<br />
Tilbage til skolen<br />
Ugen efter kom jeg i skole igen. Min<br />
lærer havde i forvejen fortalt de andre<br />
i <strong>klasse</strong>n, at min far var død. Jeg tror,<br />
at mine lærere havde sagt, de skulle<br />
være søde ved mig. I hvert fald kan jeg<br />
huske, at da jeg kom tilbage, virkede folk<br />
nærmest som om, de var bange for mig.<br />
Jeg snakkede stadig <strong>med</strong> mine veninder,<br />
men vi talte stort set aldrig om min<br />
fars død. Jeg følte heller ikke, jeg kunne<br />
interessere mig for de samme ting som<br />
tidligere.<br />
Jeg husker kun en gang at være blevet<br />
spurgt om min fars død. Det var af en<br />
dreng fra <strong>klasse</strong>n. Han spurgte, om jeg<br />
ikke var ked af <strong>det</strong>. Jo, selvfølgelig, <strong>det</strong><br />
var jo indlysende! Ind imellem spurgte<br />
mine kammeraters forældre mig om,<br />
hvordan vi klarede os.<br />
Jeg savner stadig min far. Det er små<br />
ting, der kan få mig til at tænke på ham;<br />
en bestemt sang, noget mad, en lugt.<br />
Men i dag er <strong>det</strong> hyggeligt og selvfølgeligt<br />
også lidt vemodigt. Jeg ærgrer mig<br />
over alle de ting, jeg aldrig kommer til at<br />
opleve <strong>med</strong> ham, men jeg har heldigvis<br />
en masse gode minder.<br />
31
32<br />
Det er bare <strong>det</strong> værste. At<br />
miste sin far eller mor. De skal<br />
bare være der, <strong>det</strong> har de jo<br />
altid været. Men hvert år er der<br />
omkring 4000 børn og unge, der<br />
oplever at miste en af deres forældre.<br />
Og <strong>det</strong> er vigtigt, at disse<br />
børn og unge får hjælp, også fra<br />
skolen og kammeraterne<br />
Der er stor forskel på, hvordan børn og<br />
unge reagerer, når de mister en mor eller<br />
en far. Den mest almindelige umiddelbare<br />
reaktion er chok og forfærdelse.<br />
Når de først er kommet over chokket,<br />
bliver en del meget triste og indadvendte<br />
og nærmest handlingslam<strong>med</strong>e, nogle<br />
reagerer i en periode som om ingenting<br />
var hændt, mens<br />
andre reagerer<br />
<strong>med</strong> at blive<br />
vrede eller ligefrem<br />
aggressive.<br />
Det er også en<br />
rimelig normal<br />
reaktion at<br />
blive vred på den<br />
døde, fordi de<br />
ikke er der mere.<br />
Reaktionerne i forbindelse <strong>med</strong> at miste<br />
en far eller en mor er ikke fornuftige.<br />
Der er mange, der føler sig vrede, magtesløse,<br />
svigtede og ensomme. Det bliver<br />
svært at koncentrere sig om skolen, og<br />
de bliver ofte dårligere, end de plejer at<br />
være. Man kan sige, at børn simpelthen<br />
holder op <strong>med</strong> at lære noget i en periode,<br />
fordi de er så optaget af sorg.<br />
Det er meget forskelligt, hvordan<br />
man i familierne tackler dødsfal<strong>det</strong>.<br />
I nogle familier bliver den døde nærmest<br />
hellig, mens reaktionen i andre<br />
familier er, at <strong>det</strong> bliver et tabu at<br />
tale om den døde. Det er simpelthen<br />
for smertefuldt<br />
At miste en forælder er en meget<br />
drastisk omvæltning for børn. Mange<br />
ukendte følelser trænger sig på, koncentrationen<br />
ryger og følelserne sidder ofte<br />
“uden på”. Børn, der har mistet en forælder,<br />
kan desuden selv blive utroligt bange for at<br />
dø, for <strong>det</strong> er gået op for dem, at døden er<br />
noget, der kan ramme alle.<br />
Reaktionerne<br />
Det er meget forskelligt, hvordan man i familierne<br />
tackler dødsfal<strong>det</strong>. I nogle familier bliver<br />
den døde nærmest hellig, mens reaktionen i<br />
andre familier er, at <strong>det</strong> bliver et tabu at tale<br />
om den døde. Det er simpelthen for smertefuldt.<br />
Men åbenhed og opmærksomhed er <strong>det</strong><br />
vigtigste, når en far eller en mor er død. Det<br />
er vigtigt, at børn kan stille alle de spørgsmål,<br />
de <strong>går</strong> rundt <strong>med</strong>, og <strong>det</strong> er vigtigt, at såvel<br />
børn som unge får nogle forklaringer, de kan<br />
forstå.<br />
De fleste børn og unge<br />
har mulighed for at<br />
snakke om deres oplevelse<br />
<strong>med</strong> en psykolog<br />
eller i en tabsgruppe,<br />
som er en gruppe<br />
<strong>med</strong> andre børn og<br />
unge, som har haft den<br />
samme oplevelse og<br />
som derfor ved, hvad<br />
<strong>det</strong> handler om. I dag findes der 9 tabsgrupper<br />
for børn og unge, der mister en af deres<br />
forældre.<br />
Men <strong>det</strong> er også vigtigt, at de nærmeste omgivelser<br />
er åbne og opmærksomme overfor<br />
børn og unge, der har mistet en far eller mor.<br />
Det har stor betydning for den der har mistet<br />
at få talt om følelserne i forbindelse <strong>med</strong><br />
dødsfal<strong>det</strong>, men <strong>det</strong> skal også accepteres,<br />
når der ikke er behov for at snakke.<br />
I følge Anne-lise Brichet, som er psykolog i<br />
Lyngby-Taarbæk Kommune, har den unge<br />
også brug for et frirum for sorgen. Det er<br />
vigtigt ikke hele tiden at skulle være <strong>det</strong><br />
sørgende barn. Og derfor er <strong>det</strong> rart at<br />
komme i skolen, hvor <strong>det</strong> er muligt bare<br />
at være ligesom en af de andre i <strong>klasse</strong>n.<br />
Hun fortæller videre, at <strong>det</strong> vigtigste<br />
er, at omgivelserne er åbne omkring<br />
dødsfal<strong>det</strong>, og at <strong>det</strong> er ligeså vigtigt for<br />
den sørgende at have et godt netværk<br />
af kammerater. Det er efter hendes<br />
mening ligeså vigtigt som at få professionel<br />
hjælp.<br />
Tavshed<br />
Den bedste måde at forholde sig til en<br />
kammerat, der har mistet en forælder,<br />
er ved at være åben og opmærksom.<br />
Der skal ikke lægges låg på følelserne,<br />
de trænger sig nemlig på alligevel. Som<br />
kammerat eller lærer er <strong>det</strong> vigtigt at<br />
give den unge lov til at snakke, græde og<br />
grine, når der er behov for <strong>det</strong>.<br />
Det er desværre ofte vanskeligt for<br />
kammeraterne at finde ud af, hvordan<br />
de skal forholde sig til den, der har<br />
mistet en far eller mor.<br />
Oftest bliver barnet mødt <strong>med</strong> tavshed,<br />
ikke af ond vilje men på grund af<br />
misforstået hensynsfuldhed. Ofte er <strong>det</strong><br />
også svært for lærerne at finde ud af,<br />
hvordan de skal håndtere situationen.<br />
Derfor er der mange, der vælger at lade<br />
være <strong>med</strong> at gøre noget.<br />
Både den unge, der har mistet en forælder,<br />
og <strong>klasse</strong>kammeraterne er nervøse<br />
for gensynet. Den unge for, hvad kammeraterne<br />
vil sige, og om han/hun kan<br />
klare <strong>det</strong>. De andre for, hvad de skal sige,<br />
og om kammeraten vil bryde sammen<br />
Kammeraterne<br />
- Min lærer havde i forvejen fortalt de<br />
andre i <strong>klasse</strong>n, at min far var død. Min<br />
mor havde fortalt hende <strong>det</strong>. Jeg tror,<br />
min lærer havde sagt til de andre, at de<br />
skulle være søde ved mig. I hvert fald
kan<br />
jeg huske, at<br />
da jeg kom i skole<br />
igen, virkede folk nærmest som om de<br />
var bange for mig. Jeg snakkede stadig<br />
<strong>med</strong> mine veninder, men vi talte stort<br />
set aldrig om, at min far var død, og <strong>det</strong><br />
var ligesom, at jeg ikke kunne interessere<br />
mig for de samme ting, som jeg<br />
havde gjort tidligere. Jeg husker kun en<br />
gang, at være blevet spurgt direkte om<br />
min fars død. Det var af en dreng fra<br />
<strong>klasse</strong>n, og han spurgte, om jeg ikke var<br />
meget ked af <strong>det</strong>. Jo selvfølgelig, <strong>det</strong> var<br />
jo indlysende! Ind imellem spurgte mine<br />
kammeraters forældre om, hvordan vi<br />
klarede os. Jeg svarede altid “fint.”“<br />
Sorg i Lyngbys skoler<br />
Det er kun hver tredje skole i lan<strong>det</strong>,<br />
der<br />
har<br />
udarbej<strong>det</strong><br />
en handlingsplan<br />
i tilfælde af, at en elev, en lærer<br />
eller en elevs forældre dør. Skolerne i<br />
Lyngby-Taarbæk er i følge psykolog Annelise<br />
Brichet parate til at hjælpe. Skolerne<br />
her i kommunen har alle udarbej<strong>det</strong><br />
handlingsplaner. En handlingslan er en<br />
vejledning i, hvordan lærerne skal tackle<br />
dødsfald.<br />
Der er flere steder gang i at få lavet en<br />
omsorgsplan <strong>med</strong> præcise anvisninger,<br />
som skal sørge for, at lærere og elever<br />
er klar til at hjælpe og støtte, hvis et<br />
barn mister en forælder. Skolen tager<br />
kontakt til hjemmet, og barn og forælder<br />
støttes og hjælpes. Resten af eleverne i<br />
<strong>klasse</strong>n får besked, så de ved, hvad der<br />
er sket, så de er parate til at støtte <strong>det</strong><br />
Af gry gottscHALK oLesen<br />
foto Af gertrud termAndsen<br />
LAyout tinA Jensen<br />
sørgende barn bedst muligt. Klasselæreren har<br />
ansvaret og sørger for at der er tid til at snakke<br />
om dødsfal<strong>det</strong>, sorg osv.<br />
Der er netop udsendt en del materiale<br />
om emnet fra blandt an<strong>det</strong> Kræftens<br />
Bekæmpelse og Børns Vilkår. Der er<br />
også et par nyttige bøger og nogle<br />
hjemmesider om emnet, som <strong>det</strong><br />
kan betale sig at checke ud:<br />
➛<br />
Se side 34<br />
33
34<br />
Kan man forberede sig på døden?<br />
Selv om <strong>det</strong> er meget svært at forberede sig på<br />
døden, gør <strong>det</strong> en lille forskel, om man har haft<br />
mulighed for at forberede sig, hvis en af forældrene<br />
dør.<br />
Nogle børn mister deres forældre på grund af<br />
sygdom, f.eks kræft og hjertesygdomme, andre<br />
ved et pludseligt indtruffet ulykkestilfælde, f.eks et<br />
trafikuheld. Der er også nogle få, der oplever, at en<br />
af deres forældre vælger at begå selvmord.<br />
Forløbet, hvor en af forældrene er syg, kan variere<br />
meget i længden, derfor er <strong>det</strong> også forskelligt,<br />
hvor meget <strong>det</strong> kommer til at præge familien.<br />
Nogle gange er vedkommende syg i flere år, og <strong>det</strong><br />
bliver en del af familiens hverdag. I andre tilfælde<br />
kommer sygdommen og dødsfal<strong>det</strong> så hurtigt, at<br />
<strong>det</strong> aldrig når at blive en del af hverdagen.<br />
Forskellen på, hvis en forælder dør ved et ulykkestilfælde<br />
eller efter nogen tids sygdom er, at<br />
man ved sygdom har haft tid til at tage afsked og<br />
Er <strong>det</strong> min skyld?<br />
Det er meget normalt at få skyldfølelse i forbindelse <strong>med</strong> et dødsfald. Barnet forestil-<br />
ler sig alle de ting, han/hun skulle have gjort bedre. Der er også mange, der føler sig<br />
skyldige, fordi de oplever <strong>det</strong> som en lettelse, når den syge forælder er død.<br />
- Jeg kan huske sidste dag, inden min far døde, at min mor og jeg var inde for at besøge<br />
ham på hospitalet. Da vi gik ud fra hans stue, morede jeg mig vildt over, at han var så<br />
oppustet i hove<strong>det</strong>. Det var selvfølgelig på grund af <strong>med</strong>icinen, men <strong>det</strong> tænkte jeg jo ikke<br />
på. Næste dag kom min mor så hjem og fortalte, at han var død. Jeg fik ekstremt dårlig<br />
samvittighed over, at jeg havde grinet af ham.<br />
Hæfter & foldere:<br />
Folderen<br />
“Hvad fejler du far?”<br />
fra Kræftens Bekæmpelse.<br />
Folderen<br />
“Når forældre dør”<br />
fra Kræftens Bekæmpelse.<br />
Hæftet<br />
“OmSorg handleplan”<br />
fra Kræftens Bekæmpelse.<br />
Hæftet<br />
“Når børn mister”<br />
fra Børns Vilkår<br />
forberede sig, hvor imod man ved pludselige dødsfald<br />
ikke har haft nogen chance for at forberede sig.<br />
Derfor er chokket og der<strong>med</strong> også reaktionen ofte<br />
anderledes og voldsommere.<br />
Selvom man har tid til at forberede sig på døden,<br />
er <strong>det</strong> alligevel ikke mange, der har fantasi til at<br />
forestille sig døden, som en definitiv afslutning.<br />
Den sygdom, der dræber flest, er kræft, derfor<br />
er der også meget hjælp at hente hos Kræftens<br />
Bekæmpelse.<br />
Egmontfonden og Børns Vilkår har etableret sorggrupper<br />
for børn og unge, der mister en af deres<br />
forældre.<br />
Hjemmesider:<br />
Kræftens Bekæmpelses<br />
hjemmeside:<br />
www.cancer.dk<br />
Børns Vilkårs hjemmeside:<br />
www.bvdk.dk<br />
Egmontfondens hjemmeside:<br />
www.Egmont.com<br />
eller Egmontfondens børne-og ungdomsrådgivning<br />
tlf. 33140937<br />
Bøger<br />
„Min mor døde min far<br />
døde“<br />
af Peter Olesen<br />
udgivet på Kroghs forlag.<br />
Sidst på året vil der udkomme en bog<br />
om <strong>det</strong> at miste en af sine forældre.<br />
Bogen er skrevet af børn og unge, der<br />
selv har oplevet <strong>det</strong>.
Det onde<br />
Stephen King skal ikke ses, men læses<br />
Du har sikkert hørt om horrorforfatteren Stephen King<br />
og har set en af de over 30 filmatiseringer af hans<br />
gysere.<br />
Men er du en af dem, der endnu ikke har fået læst hans<br />
bøger, så er <strong>det</strong> på tide at komme igang<br />
Stephen King er blevet kaldt gysets mester og er <strong>med</strong> sine mere end<br />
60 romaner og endnu flere noveller og filmmanuskripter den mest<br />
læste forfatter nogensinde.<br />
Når bøgerne er blevet filmatiseret, er resultatet af betydelig dårligere<br />
kvalitet end de skrevne værker, og de udelader ofte særdeles vigtige<br />
elementer, som er <strong>med</strong> til at skabe den altafgørende følelse af uhygge.<br />
Det anbefales stærkt at læse hans bøger, hvis man vil danne sig et<br />
ordentligt indtryk af forfatteren.<br />
Fobier som inspiration<br />
Stephen Kings skrivetrang startede allerede, da han var 12 år, og<br />
specielt Hugh Loftings “Dr. Doolittle” bøger inspirerede ham til at blive<br />
forfatter.<br />
Han blev første gang betaget af gysergenren, da han læste “I Am<br />
Legend” af Richard Matheson.<br />
Udover en veludviklet fantasi er <strong>det</strong> usikkert, hvor Stephen King finder<br />
emner til sine historier, men han henter en del inspiration fra sine<br />
egne fobier.<br />
Han er bl.a. angst for slanger, rotter, insekter, døden, mørke, deformiteter<br />
og lukkede rum.<br />
Stephen King´s hovedværk er formentligt “It” (Det Onde), der handler om en gruppe børn, der i byen Derry tager kampen op mod en udefinérlig<br />
ondskab, der tager skikkelse efter deres værste mareridt.<br />
De sværger, at de aldrig vil give op, før deres fjende er besejret. Da de vokser op og flytter hvert til sit, mærker en fra gruppen pludselig, at “<strong>det</strong><br />
onde” er tilbage...<br />
I bogen får man en tydelig fornemmelse af den altoverskyggende ondskab, der er til stede på hver side.<br />
I filmen derimod er denne ondskab pludselig blevet personificeret i form af en klovn, og slutningen på filmen er direkte plat og uoriginal.<br />
“We all float down here” (Det onde)<br />
Af feneLLA overgAArd<br />
LAyout Af KennetH eLiAsen<br />
35
3 6<br />
“Everything’s a lot tougher when it’s<br />
for real. That’s when you choke.<br />
When it’s for real.” (Det onde)<br />
Carrie<br />
King´s første roman er “Carrie”.<br />
Mesterværket var tæt på aldrig at være blevet udgivet, da Stephen King<br />
efter at have færdiggjort romanen s<strong>med</strong> den ud i skraldespanden. Ved et<br />
tilfælde fandt hans kone Tabitha den og efter at have gennemlæst manuskriptet,<br />
insisterede hun på, at den skulle publiceres.<br />
Den handler om teenagepigen Carietta White, der besidder telekinetiske<br />
evner, hvilket betyder, at hun ved tankens kraft er i stand til at flytte rundt<br />
på og sætte ild til ting.<br />
Da hun igennem længere tid er blevet plaget af sin hyperkristne mor<br />
og mobbet af <strong>klasse</strong>kammeraterne, får Carrie en dag nok, og så bryder<br />
helve<strong>det</strong> løs...<br />
Carrie blev filmatiseret i 1976 og må siges at være en af de få film, der fik<br />
et heldigt udfald.<br />
I hovedrollen, som den yderst sensitive Carrie, ses den rødhårede Sissy<br />
Spacek, som <strong>med</strong> sit sindsygt dygtige skuespil blev oscarnomineret til<br />
bedste skuespiller i 1976.<br />
Carrie blev efter dens massive succes i biografen senere konverteret til<br />
musical, men blev droppet efter kun 16 forestillinger og blev der<strong>med</strong> en af<br />
de største musical-fiaskoer i den tidsperiode...<br />
Ondskabens hotel<br />
Den mest kendte filmatisering er uden tvivl “The Shining” (Ondskabens hotel), som første gang blev instrueret af<br />
kultinstruktøren Stanley Kubrick i 1980 <strong>med</strong> Jack Nicholson i hovedrollen.<br />
Stephen King havde selv skrevet manuskriptet til filmen, men Kubrick gad ikke engang læse <strong>det</strong>, men instruerede<br />
filmen ud fra sin egen idé.<br />
På trods af filmens store succés, blev King aldrig helt tilfreds <strong>med</strong> den, hvilket resulterede i, at den i 1997 blev<br />
genindspillet efter King´s manuskript <strong>med</strong> Mick Garris som instruktør og King selv som executive producer.<br />
The Shining handler om den 8-årige Danny, der sammen <strong>med</strong> sine forældre flytter til Colorado, hvor den alkoholi-<br />
ske far har fået et job som opsynsmand på Hotel Overlook for vinteren.<br />
Danny har psykiske evner og ser ofte skrækkelige ting, som ikke bliver opfattet af andre. Han opfatter <strong>med</strong> <strong>det</strong><br />
samme, at noget ondt hviler over Hotel Overlook, og skrækkelige ting begynder at vise sig for ham.<br />
I takt <strong>med</strong> at vinteren tager til, og Danny får flere og flere uhyggelige syner, bliver Dannys far langsomt vanvittig...<br />
Igen tilrådes <strong>det</strong> at læse bogen, da den ganske enkelt er genial, og da <strong>det</strong> er svært at gengive rendyrket ondskab<br />
i sin fulde form på lærred.<br />
“REDRUM!!” (Ondskabens hotel)<br />
“The brain is a<br />
muscle that can<br />
move the world”<br />
(Firestarter)<br />
K.E
Nær døden af misbrug<br />
Stephen King har en tendens til at lade de involverede i sine historier farve af<br />
sin egen personlighed, og ofte er hovedpersonen i hans historier en forfatter,<br />
der kæmper <strong>med</strong> afhængighedsproblemer.<br />
Stephen har i mange år været ude i alkohol- og stofmisbrug, og som han selv<br />
udtaler, så har han drukket alt fra afløbsrens til hospitalssprit, og hvis <strong>det</strong> ikke<br />
havde været for hans kone Tabitha, havde han ikke levet i dag.<br />
Ydermere <strong>går</strong> der rygter om, at han er ved at blive blind, men vi er mange,<br />
der håber på, at <strong>det</strong> ikke vil påvirke hans evne til at skrive.<br />
Lemlæstet i bilulykke<br />
Den 19. juni 99 blev Stephen King ramt af en bil, mens han gik en tur langs vejen i North Lovell, hvor<br />
han har et hus.<br />
Han blev ramt bagfra. En billist blev distraheret af sin hund, der sad ved siden af ham og mistede<br />
kontrollen over bilen.<br />
Stephen King punkterede en lunge, fik to brud på højre ben, brækkede højre hofte, fik brud på ribbenene<br />
og skrammer i ansigtet. Lægerne mente, at der kunne gå mange måneder, før King var i stand til<br />
at gå normalt igen.<br />
Den 7.september udtalte Stephen King:<br />
“Jeg kommer mig langsomt, men sikkert. Halvdelen af den udvendige benskinne er blevet fjernet, og jeg<br />
kan næsten bøje mit knæ 90 grader. Jeg har stadig en del smerter, men <strong>det</strong> <strong>går</strong> bedre, og jeg arbejder<br />
langsomt men sikkert på at skrive min bog.”<br />
Hvis man ønsker at skrive til King, kan <strong>det</strong> ske på følgende<br />
adresse:<br />
Stephen King<br />
49 Florida Avenue<br />
Bangor, ME 04401 - 3005<br />
Ellers kan du finde flere oplysninger på:<br />
www.stephenking.com<br />
www.acay.com.au/~normab/king/king-1.htm<br />
www.horrorking.com<br />
www.ncal.verio.com/~pace/king.html<br />
“It‘s better to be good than evil, but<br />
one achieves goodness at a terrific<br />
cost” (Stephen King)<br />
Kontakt forfatteren<br />
Der findes ikke nogen officiel<br />
fanklub for Stephen King, da han<br />
ikke bryder sig om den form for<br />
opmærksomhed, ligesom han<br />
heller ikke er meget for at skrive<br />
autografer og sjældent møder op<br />
til sociale arrangementer.<br />
Biografi<br />
Stephen King blev født i Portland 1947. Efter forældrenes skilsmisse blev Stephen<br />
og hans ældre bror David opdraget af moderen, Nellie Ruth Pillsbury King.<br />
Efter at have afsluttet Lisbon Falls High School i 1966 begyndte Stephen på Universitet<br />
i Maine, hvor han ugentligt skrev for skolens avis THE MAINE CAMPUS.<br />
På universitetets bibliotek mødte Stephen King Tabitha Spruce, og de giftede sig i<br />
1971, da Stephen var 24 år, og sammen har de fået tre børn, Joe, Owen og Naomi.<br />
Fra universitet kvalificerede Stephen sig til at undervise i engelsk på gymnasieplan,<br />
og i efteråret 1971 begyndte han at undervise på Hamden Academy i Maine.<br />
Om aftenen og i weekenderne skrev han derhjemme, og han solgte sin første novelle<br />
til Men´s Magazine kort tid efter, at han havde afsluttet universitetet.<br />
I foråret 1973 blev hans første roman, Carrie, udgivet gennem forlaget Doubleday<br />
& co., og fra da af kvittede Stephen King lærerjobbet og blev forfatter på fuldtid.<br />
37
38<br />
Telefonlinien er åben hverdage fra kl. 18-22 på<br />
telefonnummer 70 12 10 00<br />
Chatten er ligeledes åben hverdage fra 19-22<br />
Er der nogen,<br />
Af gry Line gottscHALK oLesen<br />
fotos Af KAtrine bJerre<strong>går</strong>d<br />
LAyout Af tinA Jensen<br />
- Ja hallo, ja altså, jeg ringer fordi... altså,<br />
fordi jeg skændes meget <strong>med</strong> mine forældre,<br />
jeg tænkte på, hvordan man kan flytte hjemmefra,<br />
når man er 15 år?<br />
- Hvad skændes du da <strong>med</strong> dine forældre om?<br />
- De kører konstant på mig. Det er ligegyldigt,<br />
Når telefonen bliver<br />
hvad jeg siger eller gør, så er <strong>det</strong> forkert...<br />
taget hos Ung På<br />
Linie, kan man<br />
være sikker på, at<br />
på adressen www.u.dr.dk<br />
der i den anden ende<br />
befinder sig en person <strong>med</strong> tid.<br />
Tid til at lytte<br />
Sådan kunne et opkald til Ung På Linie<br />
lyde, og derfra udvikler samtalen sig så.<br />
Ungdoms<br />
Telefonlinien er åben<br />
hverdage fra<br />
kl. 18–22 på<br />
telefonnummer<br />
70 12 10 00<br />
Ung på linie er en rådgivningslinie for unge, hvor<br />
<strong>det</strong> også er unge, der rådgiver.<br />
Den blev oprettet i 1990 under Ungdommens<br />
Røde Kors og modtager dagligt ca.10 opkald fra<br />
ulykkelige unge, der har brug for en at snakke<br />
<strong>med</strong>.<br />
Fra 1997 blev <strong>det</strong> også muligt at komme i kontakt<br />
<strong>med</strong> rådgivningen på en chatlinie, UngOnline,<br />
som bliver benyttet flittigt. Der er i alt 27<br />
telefonrådgivere og 20 på chatlinien.<br />
Målgruppen er hovedsageligt unge mellem 13 og<br />
25, men aldersgrænsen tages ikke så højtideligt.<br />
Nogen gange er <strong>det</strong> kun en snak, der<br />
skal til, men andre gange viser <strong>det</strong> sig,<br />
at problemet er større, og at <strong>det</strong> kræver<br />
mere end bare en snak.<br />
Der bliver ringet om incestovergreb,<br />
spiseforstyrrelser og kærestesorger,<br />
men <strong>det</strong> er langt fra alle emnerne, der<br />
er så alvorlige, som de ovennævnte.<br />
Der er også mange, der ringer ind <strong>med</strong><br />
spørgsmål om sex, kærester og venner.<br />
Men <strong>det</strong> altoverskyggende problem er
der forstår mig?<br />
rådgivning<br />
Liniens <strong>med</strong>arbejdere er frivillige unge<br />
mellem 18 og 30 år. De har ikke nogle<br />
egentlige forudsætninger, men et overskud<br />
til at hjælpe og lytte til andre unge og deres<br />
problemer. Ofte har de dog selv en del erfaringer<br />
fra deres eget liv. De har også deltaget<br />
i nogle kurser i psykologi og krisehjælp.<br />
De frivillige bliver udvalgt på følgende måde.<br />
Man sender en skriftlig ansøgning, og så<br />
er der samtaler <strong>med</strong> ansøgerne 2 gange<br />
om året. Man må gerne have oplevet nogle<br />
negative ting, men man skal være afklaret<br />
omkring <strong>det</strong>.<br />
Chatten er ligeledes<br />
åben hverdage fra 19–22<br />
på adressen www.u.dr.<br />
dk<br />
ensomhed.<br />
Ensomhed<br />
Ufatteligt mange unge føler sig ensomme,<br />
fordi de ikke kan tale <strong>med</strong> deres<br />
forældre, eller fordi de ingen nære<br />
venner har. Tit og ofte er <strong>det</strong> begge dele,<br />
den er gal <strong>med</strong>. Hvis <strong>det</strong> virkelig er tilfæl<strong>det</strong>,<br />
at den unge ikke har nogen at gå<br />
til, prøver de frivillige på rådgivningen så<br />
at finde ud af, om den unge, der ringer<br />
ind, har nogle fritidsinteresser, der kan<br />
få ham ud blandt andre og møde nye<br />
mennesker.<br />
En samtale kan nemt komme til at vare<br />
2 timer eller mere, hvis <strong>det</strong><br />
er nogle alvorlige ting, den unge<br />
ringer om.<br />
At være rådgiver<br />
Som <strong>med</strong>arbejder hos Ung På<br />
Linie skal man i så vidt muligt omfang<br />
undgå at tage oplevelserne <strong>med</strong> hjem,<br />
men helt kan <strong>det</strong> jo ikke undgås. Hvis der for eksempel er et ungt<br />
menneske, der ringer ind, og samtalen drejer sig om selvmord,<br />
kan <strong>det</strong> godt virke ekstremt skræmmende, hvis den unge lige pludselig<br />
lægger røret på, udtaler en frivillig fra Ung På Linie. I sådanne<br />
tilfælde er <strong>det</strong> godt, at de frivillige har hinanden at læsse af på, og<br />
her er deres kurser i psykologi meget nyttige.<br />
Problemerne kan løses<br />
Indimellem får <strong>med</strong>arbejderne også positive tilbagemeldinger, hvor<br />
den unge fortæller om, hvordan alting har ordnet sig til <strong>det</strong> bedre.<br />
Der er også nogle, der ringer ind ofte, når de blot savner en at<br />
snakke <strong>med</strong>.<br />
Der er naturligvis problemer, som liniens frivillige ikke kan klare,<br />
men så kan de sørge for henvisninger til steder, hvor den unge kan<br />
få professionel hjælp.<br />
39
Af<br />
blæst væk, og hun prøver at gemme sig<br />
Sigurd og<br />
bag hækken, men<br />
Carla<br />
snart hører hun deres<br />
ubehagelige samtale lige på den anden<br />
side af hækken:<br />
- Det var sgu godt, at vi slap af <strong>med</strong><br />
ham Sigurd.<br />
- Nu mangler vi bare at kidnappe<br />
Carla, så hun kan blive din kære-<br />
Signe Kaufmann<br />
ste, Store-Brian.<br />
Sigurd kæmper sig gennem en<br />
Tegninger<br />
- Jeg synes altså, at <strong>det</strong> var lidt voldsom blæst, han er på vej hen til<br />
Thomas Falkenberg<br />
Layout<br />
Michael Gad<br />
3. og sidste afsnit af kærlighedsføljetonen<br />
om de to unge, forelskede<br />
turtelduer.<br />
Sidste afsnit sluttede <strong>med</strong>, at Sigurd<br />
samlede alt sit mod og spurgte<br />
Carla, om de skulle komme sammen.<br />
synd for Lille-Lars...<br />
Forvirringen i Carlas hjerne er stor, men<br />
hun forstår dog, at <strong>det</strong> må være sket noget<br />
forfærdeligt. Hun når lige at tænke<br />
tanken, at Sigurd og Lille-Lars, som er<br />
Store-Brians lillebror, måske er døde,<br />
inden hun bliver overfal<strong>det</strong>, bagbun<strong>det</strong><br />
Carla, som har fødselsdag. Hans eneste<br />
tanke er at nå hurtigt frem, så han kan<br />
overrække Carla gaven - 14 røde roser.<br />
Regnen slår hårdt og ubarmhjertigt ind<br />
i hans ansigt, skyerne hænger tunge<br />
og grå på himlen, og Sigurd ved, at <strong>det</strong><br />
eneste, der kan lyse dagen op, er Carla.<br />
og brutalt slæbt afsted.<br />
Hver gang de ikke er sammen, er savnet<br />
Sigurd og Carla har været kærester i 2 måneder,<br />
uudholdeligt, og han kan kun tænke på<br />
der har både været op- og nedture i deres meget<br />
Da hun vågner op fra bevidstløsheden,<br />
seriøse, seksuelle forhold, men de er begge over-<br />
som Store-Brian har sørget for <strong>med</strong> et<br />
beviste om, at de skal giftes og tilbringe resten af<br />
Det er næsten mørkt og Sigurd er ikke støvsugerrør, befinder hun sig i et lille,<br />
deres liv sammen.<br />
kommet endnu. Carla vrider sig i hæn- låst rum, hvor der hverken er mad eller<br />
Alligevel skal en ulykkelig tragedie skille dem ad...<br />
derne af nervøsitet og slår hårdt ind i drikke. Hun kigger sig omkring og ser et<br />
Carla.<br />
Det er kun 3 dage siden, at de havde et<br />
enormt skænderi, der næsten havde taget<br />
livet af dem begge, men dagen efter<br />
var de blevet genforenet ovre i skolen,<br />
betonvæggen af vrede over den lille lort, brev ligge på gulvet, hun åbner <strong>det</strong> og fordi Store-Brian, som længe har været<br />
som aldrig nogensinde kan finde ud af at læser:<br />
forelsket i Carla, var fulgt efter hende<br />
komme til tiden.<br />
Kære Carla.<br />
hele spisefrikvarteret. Derfor var hun<br />
Hun <strong>går</strong> ud af huset og kigger efter Jeg elsker dig, og du bliver først flygtet over til Sigurds brede, beskyt-<br />
Sigurd, men <strong>det</strong> eneste hun får øje på lukket ud af <strong>det</strong>te fængsel, når du vil tende bryst, og de var blevet venner<br />
er Store-Brian og hans farlige bande! være min kæreste.<br />
igen.<br />
Det er som om de løber direkte i hendes 10.000.000.000 kys fra Store-Brian. Men i Sigurds hoved lurer nu en lille<br />
retning, enhver form for tryghed er som P.S. Jeg har sprunget Sigurd (og bekymring for, at <strong>det</strong> skal lykkes Store-<br />
Lille-Lars) i luften <strong>med</strong> en krysante- Brian at hugge Carla fra ham, selvom<br />
mum-bombe, der vejede 25 kg.<br />
han inderst inde godt ved, at <strong>det</strong> er ham,<br />
Carla bryder hulkende sammen og Carla elsker, og at hun aldrig nogensinde<br />
store, våde tårer drypper sørgmodigt vil forlade ham for den grumme, tykke,<br />
ned på <strong>det</strong> blankpolerede gulv i hendes<br />
lille celle. Det, hun mindst ønsker sig i<br />
fedtede Store-Brian.<br />
hele verden, er at skulle være kæreste Rastløs og fuld af savn vandrer Carla<br />
<strong>med</strong> Store-Brian og leve resten af sit liv hvileløst rundt derhjemme, hun kan næ-<br />
uden sin elskede Sigurd. Derfor virker sten ikke vente til Sigurd kommer. Det<br />
<strong>det</strong> hele pludselig ganske uoverskueligt er hendes fødselsdag, og hun er mægtig<br />
og håbløst lige i <strong>det</strong>te sekund. spændt på, hvad Sigurd har fun<strong>det</strong> på<br />
Hun fumler efter en lighter, som hun ved som gave, hun håber lidt på et smykke<br />
ligger i hendes lomme, for hvert eneste af en art eller måske en overdådig buket<br />
sekund der <strong>går</strong>, bliver <strong>det</strong> sortere og blomster...<br />
sortere, tristere og tristere! Da hun I virkeligheden kan <strong>det</strong> vel også være lige<br />
endelig finder lighteren, tøver hun ikke et meget, bare han kommer, så skal <strong>det</strong><br />
øjeblik, men fører målrettet den svage<br />
flamme hen til sit lange, lyse hår, der<br />
nok blive en god fødselsdag.
Bare lige ned ad gaden, over krydset,<br />
til højre og så er han der - endelig! Han<br />
glæder sig til at se Carlas smukke ansigt<br />
og mærke hendes varme kys, når han giver<br />
hende roserne. Sådan <strong>går</strong> han rundt<br />
i sine egne idylliske dagdrømme, da han<br />
pludselig bliver grebet bagfra og trukket<br />
ind i nogle buske. Han bliver kastet<br />
ned på jorden, hans arme og ben bliver<br />
holdt fast, og <strong>det</strong> er umuligt for ham at<br />
bevæge sig. Selvom han har jord i både<br />
mund og øjne, ser han i et kort glimt, at<br />
<strong>det</strong> er Store-Brian og hans bande der<br />
har taget ham til fange!<br />
- Jeg smadrer dig, din lille pik-abe,<br />
hvæser Store-Brian, mens han river<br />
Sigurd i håret og propper endnu mere<br />
jord i munden på ham, - du skal ikke<br />
røre Carla, <strong>det</strong> er mig, der skal<br />
have hende!<br />
Sigurd prøver at sparke de stærke<br />
drenge, der holder ham fast, men de<br />
strammer bare deres greb endnu mere<br />
og hiver ham op at stå, da Store-Brian<br />
beordrer dem til <strong>det</strong>. De trækker ham<br />
længere ind i buskene, hvor han får øje<br />
på en 25 kg. krysantemum-bombe! Og<br />
inden han når at protestere, er han blevet<br />
bun<strong>det</strong> fast til den frygtindgydende<br />
bombe.<br />
- Lille-Lars, du tænder den, befaler<br />
Store-Brian og trækker resten af sin<br />
bande langt væk og i fuld fart.<br />
Skrækken står malet i både Sigurd og<br />
Lille-Lars‚ ansigter, Sigurd prøver at<br />
overtale Lille-Lars til at lade være <strong>med</strong> at<br />
tænde bomben, men så råber Store-<br />
Brian, at hvis han ikke skynder sig, vil de<br />
slå ham ihjel <strong>med</strong> et sløvt barberblad.<br />
Lille-Lars begynder at græde og tisser i<br />
bukserne af frygt, snøftende tager han<br />
en æske tændstikker, stryger een og<br />
sætter den hen til lunten... BOOM!!!!!!!!!!!<br />
Store-Brian og hans bande mærker <strong>det</strong><br />
voldsomme brag igennem jorden og ser<br />
blod, indvolde og knækkede knogler fra<br />
de to stakkels drenge, der netop er blevet<br />
sprunget i luften, blive spredt på et<br />
areal af 200 kvadratmeter. Så løber de!<br />
hurtigt står i flammer, som også breder<br />
sig til hendes tøj. Hun mærker ikke en<br />
gang den svidende smerte, men tænker<br />
kun på Sigurds grusomme død.<br />
Da Store-Brian et par timer senere kom-<br />
mer <strong>med</strong> mad til hende, ligger der blot<br />
en forkullet, livløs klump på gulvet.
Test<br />
Hvilken type er DU?<br />
2. Hvor mange<br />
i din <strong>klasse</strong> har<br />
samme frisure<br />
som dig?<br />
A. 0-2<br />
B. 3-7<br />
C. 7-15<br />
4. Hvilke farver<br />
<strong>går</strong> du overvejende i?<br />
A. Hidsige neonfarver,<br />
glitter, sølv og guld<br />
B. Naturfarver<br />
Test dig selv - hvis du tør - og find ud af, hvilken<br />
type du er. Prøv også at lade dine venner<br />
lave testen - OM DIG!<br />
- og se om I er enige.<br />
C. Pastelfarver og<br />
blomstermønstre<br />
6. Hvilken rolle spiller du i din <strong>klasse</strong>?<br />
A. En i mængden<br />
Af signe KAufmAnn<br />
iLLustrAtioner KennetH eLiAsen<br />
B. Den selvstændige og trend-sættende<br />
C. Klovnen - <strong>klasse</strong>ns underholdende indslag<br />
Tæl sammen…<br />
1 A :10 B: 5 C: 0<br />
2 A :10 B: 0 C: 5<br />
3 A: 5 B: 0 C :10<br />
4 A: 5 B: 0 C :10<br />
5 A: 5 B :10 C: 0<br />
6 A: 5 B: 10 C: 0<br />
1. Hvilken slags sko foretrækker du?<br />
A. Fodfor<strong>med</strong>e, sandaler, bare tæer...<br />
B. Buffalos eller des lige<br />
C. Kondisko af alle slags<br />
3. Hvis du ser en på din skole <strong>med</strong> en fed<br />
bluse, kan du så finde på selv at gå ud og<br />
købe en magen til?<br />
A. Ja, selvfølgelig<br />
B. Måske, <strong>det</strong> kommer an på omstændighederne<br />
C. Nej, jeg <strong>går</strong> kun i genbrugstøj<br />
5. Hvilken type<br />
tøj foretrækker du?<br />
A. Stramtsiddende tøj, der<br />
fremhæver formerne<br />
B. Hjemmesyet<br />
C. Stort tøj <strong>med</strong> hængerøv<br />
…og se resultatet her<br />
- hvis du tør!!!<br />
0 – 20 point<br />
Den satiriske afstandstager<br />
Du kunne være den, der aldrig blev lagt mærke til, men <strong>med</strong><br />
din særegne charme formår du alligevel at blive midtpunkt i<br />
mange situationer. På overfladen er du den underholdende, der<br />
ikke lader sig slå ud. Men <strong>det</strong> ville nok hjælpe dig, hvis du blev<br />
lidt bedre til at vise dine følelser.<br />
20 – 40 point<br />
Transparent-typen<br />
Du falder godt ind i mængden og udskiller dig sjældent fra flertallet,<br />
selvom du selv tror <strong>det</strong>. Du er generelt meget populær,<br />
og de fleste kan lide dig, (hvilket som regel er gensidigt). Men<br />
måske er <strong>det</strong> på tide at rive sig løs fra flokken?<br />
40 – 60 point<br />
Individualisten<br />
Du ligner ikke de andre. Du er den alle ser op til og beundrer,<br />
fordi du tør være dig selv, selvom de ofte kigger skævt til dig.<br />
Fino! Men pas på, at du ikke gør dig mere speciel, end du<br />
egentlig er.
Skaterstemning<br />
En af <strong>Bazooka</strong>s<br />
fotografer, som selv er<br />
skater, var i byen <strong>med</strong><br />
kameraet en aften -<br />
resultatet ser du her<br />
på siden.<br />
Hvis du er skater så se<br />
også artiklen side 6.<br />
foto Jon bJArni HJArtArson<br />
Har du også fede billeder og/eller en god<br />
historie? Kontakt <strong>Bazooka</strong>-redaktionen<br />
og få dine ting i cyberspace - se bagsiden
Lay-out: Casper Øbro