Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka

Layout Tina Jensen
INDHOLD
ANSVARSHAVENDE Britt Rosenstand Hansen (redaktør) REDAKTION Signe Kaufmann • Therese Alexander • Kasper Würtz • Hatice Kayis • Fenella Lundbak Overgaard • Rasmus Holmann Sørensen • Sigrid Eltard •
Gry Line Gottschalk Olesen • Lei Marquard Foo GRAFISK STYRING Flemming Persson LAYOUT Tina Jensen • Line Nielsen • Liselotte Larsen • Mikkel Westrup • Kenneth Eliasen • Casper Øbro • Morten Hartvig •
Michael Gad BILLEDREDAKTION Gertrud Termansen FOTO Michael Danholt • Liselotte Larsen • Katrine Christensen • Liv Nielsen • Jonas Skovhus • Jon Bjarni Hjartarsson • Emilie Vogh • Karina Christiansen •
Thomas Hansen Forside foto Jon Bjarni Hjartarsson REPRO & TRYK Special-Trykkeriet i Viborg a/s UDGIVER Bazooka udgives i samarbejde mellem Medieskolen KOM•TEK•PRO & SSP i Lyngby-Taarbæk kommune.
Bladet postomdeles til 12-16-årige bosat i Lyngby-Taarbæk kommune.
3
7
8
10
12
13
14
20
22
24
27
30
32
35
38
40
42
43
Plakatkonkurrence for unge
„Ung i Lyngby år 2000“ var overskriften på
konkurrencen, hvor vinderen løb af med 2500 kr.
Anmeldelser
Hjertelyst: Boganmeldelse
Frasier: Sjov komedieserie på Tv-Danmark
Fest for fuld kontrol
En aften i Club 10
Alkoholkampagne
Sundhedsstyrelsen siger stop
Druk - fredag aften
Så skal der festes
Scor en babe
Nyttige scoretricks til en fuldendt aften
TEMA: Spiseforstyrrelser
14 • Når mad kan dulme smerte
16 • Pigerne skal have former
17 • Det er ikke modellernes skyld
18 • Dårlig samvittighed
Make your own style
Genbrug - masser af billigt tøj
PC-anmeldelser
Når massedrab bliver smukt
Lost in space
Dandruff bubblegum
Interwiev med politisk hårdtslående band fra Lyngby
Pyramidehajerne i Lyngby
Bazooka møder dem
Skal far dø ?
En personlig historie
Når mor eller far dør
Hvert år mister 4000 børn og unge en forælder
Dine værste mareridt på tryk
Stephen King skal læses…
Ung på linie
Er der nogen, der forstår mig?
Sigurd og Carla
Tragisk afslutning på kærlighedshistorien
Typetest
Test dig selv og dine venner
Skater!
- får vi nu et skatermiljø i Lyngby?

Plakatkonkurrence
Ung i
Lyngby-Taarbæk
i år 2000
Lavet af Andreas Nicola og Olivia fra Lindegårdsskolen
1 Førstepræmien i
plakatkonkurrencen
Her ses Andreas, Nicola, Olivia, Hanan
og Mimi med 2 fra dommerpanelet:
Bent Tullberg og Jørgen Moos
Lyngby-Taarbæk kommune afholdt i
vinter en plakatkonkurrence for de
unge i byen under mottoet:
Ung i Lyngby-Taarbæk ind i år 2000
Mange unge i kommunen deltog i konkurrencen. Første præmien på 2500 kr.
gik til Andreas, Nicola og Olivia fra Kongevejens skole.
En plakat af Henriette Skov Andersen fra Lyngby og en af Hanan Ayyash og
Mimi Peng Olsson, begge fra Lindegaardsskolen, delte andenpladsen, begge
blev belønnet med fem hundrede kroner.
For Andreas, Nicola og Olivia startede det som sjov, ideen var ok, og man
kunne vinde en præmie.
“Det har været sjovt at lave plakaten, men det har været lidt hårdt at arbejde
sammen med de to piger”, siger Andreas og fortsætter; “men alligevel havde
vi det godt sammen, og det blev bedre, da vi fik at vide, det var os, der havde
vundet.”
Af HAtice KAyis
LAyout cAsper Øbro
fotos Af JonAs sKovHus
“Ja, det var rart at vide, at vi havde vundet”, fortsætter Nicola og siger, at de
var glade for, at deres lærer kom med gode ideer, hvis de gik i stå undervejs.
De har arbejdet meget med, at deres budskab skulle være enkelt og klart.
Hanan og Mimi havde også brugt en del tid på plakaten. Hele klassen havde
tilmeldt sig konkurrencen. I klassen havde de snakket om, hvem der ville vinde,
og da Hanan og Mimi fik andenpladsen, var de meget tilfredse.
3

Plakatkonkurrence
4
Lavet af Hanan og Mimi fra 7.B Lindegårdsskolen
Delt andenplads
2
Lavet af Henriette Skov Andersen fra Lyngby
Deltagerne i plakatkonkurrencen var:
• Henriette Skov Andersen, Lyngby
• Ann-Charlotte, Lindegårdsskolen.
• Hanan Ayyash og Mimi Peng Ols son,
7.b. Lindegårdsskolen
• Michell og Bonnie Day, 7.b.
Lindegårdsskolen
• Marija Hanan og Mimi, 7.b Lindegårdsskolen.
• Said og Stefan, 7.b. Lindegårdsskolen
• Katja Meisler, 7.b. Lindegårdsskolen
• 7.b fra Virum skole
• Andreas Hjorth Jessen, Nicola
Milholt og Olivia Langbjerg, 7.b.
Kongevejens Skole
• Signe Hviid Nielsen og Henriette B. Jensen
fra Virum.
• Tina Jensen fra Lyngby.
• En plakat med titlen “Ung i Lyngby-Taarbæk”
uden navn

Lavet af Said og Stefan
Lavet af Katja Meisler
Lavet af Signe Hviid Nelsen og Henriette N.
Jensen
Lavet af Hanan og Mimi
Lavet af Michell og Bonnie
Lavet af Ann-charlotte
Lavet af Signe Hviid Nelsen og Henriette N. Jensen
Lavet af 7. B Virum skole.
Lavet af Tina Jensen
Plakatkonkurrence
5

Interview med LTKs borgmester
Alle børn laver
ønskesedler
hvert år til jul
-men de får
ikke alt det, de
ønsker sig
Bazookas udsendte
gik videre med forslagene
fra plakatkonkurrencen
til
borgmesteren Kai
Aage Ørnskov, for
at finde ud af om
de unges ønsker for
år 2000 kunne gå i
opfyldelse
6
Nu har kommunen fået de unge til at
lave plakater med deres ønsker, for år
2000 i Lyngby-Taarbæk-kommune. De vil
gerne have:
Rampe, diskotek, bowlinghal,
gokartbane, skøjtebane, lokal ungdomscafe
og biografer.
Hvad vil du som borgmester gøre ved
det?
Alle børn laver ønskesedler hvert år til
jul, og det er ikke alt, de får. Men der er
nogle ting, som kan lade sig gøre. Så det
vigtigste er at finde ud af, hvad vi har
af muligheder, og hvad vi har råd til. For
kommunens pengekasse er ikke bundløs.
Men Lyngby er en rig kommune, er
der ikke mulighed for at bygge f.eks. en
rampe?
Jo da, det kan vi kigge på næste gang,
der er møde. Men det er jo sådan, at
der kan bygges én rampe, ikke flere
ramper. Så vi bliver nødt til at vide, hvor
den skal bygges henne? Derfor skal de
unge give et bud på, hvor de vil have en
rampe.
Hvor skal de henvende sig?
De kan f.eks. skrive ind til Bazooka, så
kan I sørge for, at det kommer videre.
Hvad med alle de andre forslag, hvad
sker der med dem?
Med hensyn til diskotek, er der Club 10
for de unge op til 18 år. Mange unge
vælger også at gå ud andre steder,
nogle går til gymnasiefester eller privatfester.
Der er mange fester i klubberne,
de unge skal bare følge med. En bowlinghal,
det er typisk private, der investerer
i det, og det fylder meget, så det er ikke
muligt. Men der ligger en bowlinghal i
Hillerød, de unge skal bare ud, det tager
ikke lang tid med bus og tog.
Der ligger også en skøjtebane tæt på,
og der er mange cafeer, som de unge
kan tage til, og det er stadig private, der
investerer i det.
Nu åbner der 11 biografer i kulturhuset,
og her bliver der også mulighed for
steder som
McDonalds.
Det lyder godt, men når man spørger de
unge i kommunen, synes de, at det er en
kedelig by, og at der ikke sker noget nyt,
hvad siger De til det?
Det kan jeg ikke forstå, for så mangler
man fantasi. Tænk, da jeg var dreng,
hvad der ikke var af muligheder. Det
handler bare om at komme ud og se sig
omkring. Der er mange klubber, der arrangerer
udflugter. Jeg kan godt forstå,
at der er ønsker om noget nyt men ikke,
at de unge siger, at Lyngby er kedelig. De
unge har vænnet sig til at få alt serveret
på et sølvfad, men sådan er verden ikke
indrettet. De må se sig omkring, komme
ud og opleve verden.
Serveret på et sølvfad, er det ikke jer,
der har fået de unge til at opfatte det
sådan, da I ikke arbejder sammen med
de unge, så de ingenting har at skulle
have sagt og tror, at verden styres af
voksne mennesker.
Jo, men så må de melde ud, de må
komme med deres ønsker, for vi er her
for deres skyld, slutter borgmester Kai
Aage Ørnskov interviewet.
Siden da er der taget beslutning
i Folkeoplysnings-udvalget
om, at der i år bliver bygget
en skater-rampe i skolegården
mellem medborgerhuset
og fritids-/ungdomsklubben i
Lundtofte.
Alle skal kunne bruge den, det
er ikke kun for medlemmerne
af klubberne.
Se også skaterbillederne side 43

Komedieserien Frasier kan i
øjeblikket følges på TvDanmark2
alle hverdage kl.19.00
Serien er bygget op om psykiateren Fra-
sier Crane, der bor i Seattle og er vært
på et radioprogram, hvor han rådgiver
folk med psykiske problemer.
I første afsnit flyttede Frasier´s far, - den
tidligere politimand Martin Crane, ind
sammen med sin britiske fysioterapeut,
den halvsynske Daphne Moon, og faderens
elskede hund Eddie.
Frasiers bror, den snobbede psykiater
Niles Crane, besøger dem ofte og klager
over sit dårlige ægteskab med den
neurotiske Maris, samtidig med at han
er hemmeligt forelsket i Daphne.
Første afsnit blev sendt september
To
F
Af feneLLA overgAArd
LAyout tinA Jensen
Bogen Hjertelyst af den svenske forfatter
Christina Herrstrøm er blevet til en tv–serie, der blev et
kæmpe-hit i Sverige under navnet NYE TIDER. Serien er
også blevet vist i Danmark på TV2. Musikken til serien
har også ligget på toppen af hitlisterne i lang tid.
Ungdomsroman, 270 sider, kr. 268,00
RASIER
Bulldog: Dan Bufler • Roz: Peri Gilpin • Martin Crane: John Mahoney
Frasier Crane: Kelsey Grammer • Niles Crane: David Pierce • Daphne: Jane Leeves
1993, og siden da er Frasier blevet en
stor succes i mange lande.
Komedieserien har modtaget over 50
priser, og den eneste medvirkende, der
endnu ikke har modtaget en Emmy,
er hunden Eddie.
Alt i alt formår de medvirkende at skabe
Boganmeldelse - Hjertelyst af Christina Herrstrøm
unge kvinders første
møde med kærligheden
Besøg Frasier på
www.geocities.com/wallstreet/4471/frasier
www.personal.umich.edu/~fwu/frasier/
www.geocities.com/TelevisionCity/studio/7190/frasier
en intelligent og humoristisk stemning,
og serien befinder sig på et langt højere
niveau, end andre komedieserier…
specielt på
TvDanmark.
Af sigrid eLtArd
LAyout tinA Jensen
Ella og Josefine er bedste veninder, de har kendt hinanden altid og er altid sammen.
Ella er lige begyndt i gymnasiet, og Josefine, der har valgt ikke at fortsætte i
gymnasiet, arbejder i en porcelænsforretning.
Både Ella og Josefine går og drømmer om den helt store kærlighed, og den dag
Josefine møder den ældre advokat Carl, er hun sikker på, at hendes lykke er gjort.
Josefine er sikker på, at Carl kan udfylde det tomrum, der har fyldt hende op så
længe, og at han er den kærlighed, hun så længe har søgt. Ella derimod er mere
kritisk...
Hun forstår ikke, hvad Josefine vil med en ældre, og tilmed gift mand.
Men da Josefine foreslår, at Ella møder Carls ven Karl, siger Ella alligevel ja. De føler
sig begge draget af de ældre mænd, der viser dem opmærksomhed.
Efter et stykke tid er både Ella og Josefine meget forelskede, og de føler sig begge
sikre på, at Carl og Karl er lige så forelskede...
Men de to veninders forhold til de ældre advokater ændrer både pigernes indbyrdes
venskab og også deres ellers normale teenageliv drastisk.
Og det får langt større konsekvenser for dem selv, men også for deres omverden,
end de nogensinde kunne drømme om!
Hjertelyst er mere end bare en traditionel ungdomsroman om kærlighed, den handler
i høj grad også om det at være pige på vej til at blive voksen.
Den handler også om at blive selvstændig og uafhængig. Hvor uafhængig kan man
tillade sig at være som pige, når man samtidig gerne vil være afhængig, tiltrækkende
og smuk?
Spørgsmål, der tumler rundt i de fleste teenagepigers hoved, bliver taget op i Hjertelyst.
Den kan være lidt tung i starten, men til sidst bliver man så fanget af den, at man
slet ikke kan slippe den...
Anmeldelser
7

Fest for fuld kontrol
En fredag i februar gik
Bazooka-redaktionen ud for at
undersøge, hvor og hvordan
Lyngby´s unge tilbringer deres
fredag
8
Det er en kendsgerning, at unge drikker i weekenden.
Det foregår rundt omkring til privatfester, på
stationer, gader og stræder. Men i Virum er der et
alkohol-frit tilbud til de unge under 18 år, hvor der er
voksne, der holder styr på tingene.
Bazooka har været til fredagsdiskotek på Club 10
To medarbejdere i Club10-dragter står ved indgangen, de tjekker
medlemskort og krydser omhyggeligt af på en navne/adresseliste,
inden de unge får lov at komme ind. For at komme i klubben
skal du være
medlem og
min. 14 år
eller gå i 8.
klasse. Dog
kan du, mod
forevisning af
sygesikringsbevis,
komme
to gange som
ikke-medlem,
men derefter skal du melde dig ind.
Indenfor møder man endnu to medarbejdere, der lukker folk ind
2-3 stykker ad gangen og indkræver 20 kr. i entré. Derefter bliver
Af signe KAufmAnn
LAyout Af cAsper Øbro
fotos Af Jon bJArni HJArtArson
man guidet hen til garderoben, hvor
man skal aflevere sin jakke, så hverken forbudte flasker eller håndvåben kan smugles
ind. Desuden er der sat spejle op ved toiletterne, så medarbejderne fra gangen
kan holde øje med og forhindre at eventuel ballade skal opstå derude.
Så kan festen begynde, 11 medarbejdere, som bruger hver fredag aften på at give
de unge en festlig aften i Club 10, er i radiokontakt med hinanden, de er udstationeret
i bar, garderobe, indgang og langs panelerne, og er altid klar til en hyggesnak
med de unge eller en mere alvorlig snak, hvis der skulle opstå problemer.
Dans og en lystig DJ
Club 10 er den heldige indehaver af Danmarks største dansegulv, som fuldt ud
bliver benyttet af især danseglade piger, mens kun enkelte drenge blander sig i den
gyngende, vrikkende og hoppende mængde. I stedet sidder drengene fast plantet
i sofaerne, der står langs de spejlbesatte vægge, og lader deres blikke glide kritisk
henover de mange dansende pigekroppe.
Hver fredag afholdes der en dansekonkurrence, hvor der sættes store pengepræmier,
en dance-award og sodavand på spil. Man skal stille op parvis, men det er de
færreste, der vover sig så langt, som til at danse med en af modsatte køn. Kun et
enkelt par, begge i kridhvide bukser, danser tæt, tæt omslynget midt på gulvet, mens
de øvrige deltagere holder større afstand til deres partner.
Vinderne bliver præmieret af den faste DJ, Jan Sjøstedt, som ihærdigt fyrer den
ene enormt morsomme joke af efter den anden, samtidig med at han styrer musikken
med hård hånd.

“Brækrummet”
- Det er ikke så sjovt idag, for jeg er ikke fuld, siger en pige og fortæller
om det, de unge kalder for “brækrummet”. Hvis nogle bliver for
fulde, tager medarbejdere sig af dem og lægger dem ind i “brækrummet”,
indtil de bliver hentet af deres forældre. Der plejer at være
omkring 400 til hver fest, og Club 10 har telefonnummer og adresse
på alle, så der kan blive ringet efter forældrene, hvis der skulle opstå
problemer af en eller anden art.
- Selvom der står i vores ordensreglement, at man ikke bliver lukket
ind, hvis man er synligt påvirket, er vi jo ikke interesserede i, at afvise
de unge. Hvis vi overlader dem til sig selv, går de jo fulde rundt alene
med risiko for at komme galt afsted. Her er vi jo nogen, der kan tage
hånd om eventuelle problemer, fortæller klubleder Ib Drachmann og
fortsætter: Udover at man, hvis man har brækket sig, skal komme
og gøre rent efter sig dagen efter, får man klippet et hul i sit medlemskort
for hver gang man brækker sig eller bryder ordensreglementet
på anden måde. Når man har tre huller, må man ikke komme
i klubben mere.
Ib fortæller, at der igennem
årene er opstået en myte omkring
det såkaldte „brækrum“,
der i virkeligheden er klubbens
spillerum. Medlemmerne har
selv døbt rummet og er meget
fokuserede på, hvad der sker
bag de lukkede døre. Ib fortæller
om brækrummet:
- De unge bliver taget til side
og anbragt i et afsides liggende
rum, hvor en medarbejder
holder øje med dem, indtil
de bliver hentet af forældrene.
Ib startede klubben for 40 år siden og har nogle meget faste, men
ifølge ham selv nødvendige principper og regler, f.eks. må man ikke
sidde med benene oppe på bordene eller skodde sin smøg andre
steder end i askebægrene. Der er altid blomster på bordene, og de
skal blive stående.
Senere går der spredte rygter om, at der er en, der er så uheldig
at være havnet i “brækrummet”, men ingen ved hvem, om personen
er blevet hentet, eller hvad der overhovedet er sket, for ingen må
gå ind i det afsidesliggende lokale, så det bliver hurtigt glemt, mens
folk fester videre og er glade for, at det ikke er dem, der skal møde til
rengøring og en alvorlig snak næste morgen.
Love-In og ingen alkohol
Selvom det, naturligt nok, er forbudt at ligge ovenpå hinanden på
bænkene, er der et kyssehjørne, også kaldet Love-In. Væggene er
beklædt med pulserende hjerter, i loftet hænger en lyskæde, ligeledes
udformet som hjerter, og i sofaen sidder et par i færd med at
slippe fri af hinandens tandbøjler - hvilket er helt legalt, så længere det ikke
bliver mere intimt.
Er man behændig nok til at komme over dansegulvet, forbi de dansende og
den massive popmusik, befinder man sig pludselig i et tilrøget lokale med
hyggelig, dæmpet belysning. Det er også her, man finder sodavandsbaren,
hvor man kan stille tørsten i en non-alkoholisk læskedrik eller en lys øl, som
der dog ikke er meget afsætning på. Desuden er Club 10 det eneste diskotek
i Danmark, der har en grillbar.
Da Bazooka´s udsendte reportere efter et par timer forlader Club 10, har
vi hverken bemærket
uhæmmet druk, voldelige
overgreb eller seksuelt
misbrug, men har et klar
fornemmelse af, at klubben
er et trygt og festligt sted
med faste rammer for de
unge. Måske ville det hele
være en del mere løssluppet,
hvis de unge var
overladt til sig selv, hvilket
sikkert ikke ville ende med
et lykkeligt resultat, hverken
for de unge eller deres
forældre, som uden tvivl skal være glade for, at der er et sted som Club 10.
Club 10
• Club 10 har eksisteret i 40 år, den blev startet af Ib Drach-
man, som lige siden har været den daglige leder.
• Club 10 er nok mest kendt for sit diskotek, som kører hver
fredag fra 21- 01.30. Desuden har klubben åbent alle hverdage
15-17.30 & 19-22 og lørdag-søndag 14-18, hvor
man kan komme og hygge sig med de andre medlemmer.
• Slagsmål, alkohol og provokerende opførsel er ikke tilladt.
• Alle mellem 14 år (8. kl.) og 18 år kan blive medlem af
klubben, et medlemskort koster 100 kr.
• Du kan tjekke Club 10´s program ud på deres hjemmeside:
www.club10.dk
9

10
Hvordan går det
med “drikkeriet” i jeres klasse?
Af Lei mArquArd foo
og sigrid eLtArd
LAyout Af tinA Jensen
➔
Foto Gertrud Termansen
For tidlig druk skal standses. En ny
landsdækkende kampagne er i gang. Nu
skal der indføres alkoholpolitik på alle folkeskoler,
helst fra 5. klasse. Og forældrene skal
nu til at tage ansvar for, at I venter med at drikke
De har snakket og snakket og løftet pegefingre i mange år. Vi har
hørt det hundrede af gange før: Unge drikker for meget! Og det er ingen
nyhed, at danske unge har europarekorden, hvad angår alkoholforbrug.
Den nye kampagne: Unge & Alkohol har til formål at udskyde alkohol-debuten, til I
er mindst 15 år samt forsøge at begrænse mange unges voldsomme druk. Nye
tal peger på, at tidlig alkohol debut hænger tæt sammen med en række andre
problemer.
Står dine forældre også på
sidelinien...
Sundhedsstyrelsen siger
stop!
foto Af Jon bJArni HJArtArson
Billedet er fra en tilfældig „våd“ fredag aften på Virum station
Forældrenes skyld ?
Kampagnen henvender sig til lærere og forældre
under parolen: “Børn og unge drikker mere end
du tror - det er de voksnes ansvar”. Meningen
er så, at forældrene fra 5. klasse og opefter
skal lave nogle fælles regler og
retningslinier, som gælder
for klassen.
Her er et eksempel på,
hvordan en lærer/forældreaftale
ser ud i 7.b på Gyvelhøjskolen :

Vi skåler for vores venner...
I 1998 blev det første skridt taget, da forbudet mod salg af alkohol til unge under 15 år trådte i kraft. Du har sikkert også set
spotsene på tv : Vi skåler for vores venner... Sundhedsstyrelsen har nemlig lavet en undersøgelse, der viser, at de børn og unge, der
kommer fra en familie, hvor der ikke bliver skænket op hjemmefra, og hvor alkohol er mere eller mindre uacceptabelt, først begynder
at drikke senere.
Det Sundhedsstyrelsen konkret anbefaler er, at der ikke drikkes før tidligst i 8. klasse, og at det især er op til forældrene, at give
deres børn nogle retningslinier.
Materialet fra Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne ➔
Lyngby ?
I Lyngby har de modtaget kampagnemateriale men har i
følge SSP-vejleder Bent Tullberg arbejdet med “alkoholbevidst
årgang” siden 1994 på skolerne. Det indgår faktisk
i undervisningen. Han vil dog fremlægge Sundhedsministeriets
kampagne i kommunen.
Bazooka har ringet rundt til forskellige skoler i Lyngby, og
så vidt vi har erfaret, er der intet sket. Der er altså ingen
klasser - og dermed ingen børn, unge, forældre eller
lærere i Lyngby, som er gået i gang med at lave aftaler
om alkohol i klassen - endnu!!!
Du kan læse mere om kampagnen
side: på Sundhedsstyrelsens www.sundhedsstyrelsen.dk
hjemme-
➔
Her er et lille udsnit fra Sundhedsstyrelsens rapport,
tallene taler vist for sig selv:
- 12% af pigerne og 17% af drengene i 9. kl. drikker mere end
Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse for voksne!
De berømte 14 og 21 genstande pr. uge!
- 34 % af drengene og 30% af pigerne i 9. klasse har været fulde mere end 10 gange
det sidste år. I Frankrig gælder det til sammenligning kun
for 4 % af drengene og 1 % af pigerne.
- 37% af de drenge, der starter tidligt med alkohol, har været involveret i slagsmål,
mens det kun gælder for 8 % af dem, der først er startet som 14-årige eller senere.
- 18% af de drenge, der er startet med alkohol tidligt, fortæller i 9. klasse, at de har
haft samleje uden prævention, mens det kun gælder for 4 % af dem, som er startet
som 14-årige eller senere.
- 7% af de drenge, der er startet tidligt med alkohol, fortæller i 9. klasse, at de har
prøvet amfetamin, mens ingen af dem, der er startet som
14-årige eller senere, har prøvet amfetamin.
- 80% af de unge, der er storforbrugere af alkohol, er begyndt som
12-årige eller tidligere.
- Hver femte dreng i 5. kl. har prøvet at være fuld!
11

12
En tilfældig fredag i februar
gik Bazooka-redaktionen ud
i Lyngby for at undersøge,
hvordan de unge tilbringer
redes fradag aften
Flaskeklirren,
råb,
skrig
og fulde
teenagere
bryder den normale
aftenstilhed
på Lyngby Station. Det er
fredag aften, og der skal festes.
To overgearede piger løber højtråbende
omkring og uddeler kram
til nyankomne klassekammerater, mens
andre tager det mere roligt og står og
snakker i små grupper.
- Der er ingen, der tør holde privatfester,
så vi plejer at gå på Club 10, fortæller
en flok øl-drikkende drenge på Lyngby
Station.
Holte-toget kommer rullende
ind på perronen
og overdøver
et øjeblik de
larmende
unge, indtil
de forsvinder
ind i
toget mod Virum
Station, hvor
der er endnu flere festklare skoleelever.
- Idag skal vi til en privatfest, som nogle holder i en spejderhytte,
siger en dreng, som sammen med et par venner er blevet tilbage
på Virum station, efter de fleste andre er forsvundet videre til
fredagens fest.
Nattens skytsengle
Mange af de problemer, der
opstår, når unge fester i weekenden,
bunder i deres alt for
store alkoholforbrug, mener
de voksne, som har dannet
tryghedskorpset Natteravnene
I flere danske byer går forældre
rundt på gaden for at være
med til at forhindre kriminalitet
blandt unge. Hovedformålet
med initiativet er at
være med til at sørge for,
at de unge får en tryg og
glad aften i byen og hjælpe
dem til ikke at komme længere
ud, end de kan bunde. Natteravnenes
opgave er at holde nattelivet under
stille observation, de blander sig ikke
i politiarbejdet, men er udstyret med
en mobiltelefon, så de kan ringe efter
politiet eller en ambulance, hvis det
skulle blive nødvendigt. Dog har de
også en førstehjælpskasse med sig,
så de hurtigt kan behandle eventuelle
skader.
Projektet handler ikke om kontrol, men om
at være synlige i gadebilledet, for volden
o p - står
oftest, når
der ikke er andre til stede. De blander sig
ikke i slagsmål men håber, at deres blotte
tilstedeværelse får de unge til at tænke
sig om.
Foruden mobiltelefon og førstehjælpskasse
er Natteravnene forsynet med slik, kondo-
Af signe KAufmAnn
Af signe KAufmAnn
fotos nAtterAvnene
LAyout Af LiseLotte LArsen
mer og adresser på steder, der professionelt kan hjælpe
de unge med personlige og sociale problemer.
Positivt resultat
Projektet blev startet i Helsingør af forsikringskoncernen
Skandia, men der har i nogle år eksisteret noget tilsvarende
i Norge og Sverige.
I Danmark er der cirka 400 voksne tilknyttet, alle
frivillige, og det er ikke kun forældre, men også folk,
der føler, at de har overskud til at tage ansvar for
andre. Politiet er meget glade for initiativet og opfatter
Natteravnene som samarbejdspartnere og et
godt redskab til at komme i kontakt med de unge. Og
faktisk har det
vist sig at politianmeldelserne
er faldet i de
områder, hvor Natteravnene opererer.
Læs mere på www.sundbybutikken.dk/natteravnene
fotos Af Jon bArni HJArtArson
LAyout Af LiseLotte LArsen

S
“Stod solen op, eller smilede du bare til mig?”
“Du må være træt i benene. Du har gået
rundt i mine tanker hele aftenen!”
“Hej skat, du ser træt ud! Skal jeg holde dine tasker?!”
“Is your name “Gillette “?
cor en Babe!
sKrevet Af Line JuuL JArde
tegninger Af gAbrieL diAz
LAyout Af tinA Jensen
Det er lørdag aften, diskokuglerne glimter, Backstreet
Boys fylder diskoteket med “As long as you love me”, din
udkårne står i hjørnet og kigger på dig, men du ved ikke
helt, hvad du skal sige. Så derfor vil vi hjælpe dig lidt på vej
med nogle scoretricks!!
“Spiser du Kellogs Frosties?
“Kan jeg ikke få telefonnummeret til din mor, så jeg kan ringe til hende og sige, at du sover hos mig!”
Cause you´re the best a man can get!!”
“Undskyld, men du har læbestift på tænderne, nu skal jeg slikke det af!”
“Hvad kunne du tænke dig til morgenmad i morgen tidlig?”
“Hvis du var en tåre, en tåre i mit øje, så ville jeg aldrig græde af frygt for at miste dig!”
Fordi du vækker tigeren i mig!”
“Jeg ku´ helt vildt godt tænke
mig at krølle dine lagner!”
“ Vil du med hjem og lege brandbil?
Du hyler - jeg sprøjter!”
“Min læge siger, at jeg skal dyrke hed
sex mindst en gang om dagen,
helst to. Så vil du ikke hjælpe mig?”
Måske vil du ikke helt komme til at score ved første replik, men det kan måske bryde isen
og få din udkårne til at grine.
Har du et godt scoretrick? Så send dit bedste eller dit dårligste forslag til
redaktionen@medieskolen.dk
13

Kvindeidealer gennem tiden
Spiseforstyrrelser Af signe KAufmAnn og tHerese ALexAnder
14
Når
LAyout Line nieLsen
mad
tilfælde af spiseforstyrrede drenge. Spiseforstyrrelser
kan blive udløst af mange
forskellige ting. Det er ofte følsomme
mennesker med et lille selvværd, der
som er kvindelige hormoner. Desuden
er mange så undervægtige, at de holder
op med eller aldrig får menstruation, og
der er derfor risiko for, at de får proble-
kan
lider af sygdommen. De tager andres mer med at blive gravide.
problemer på sig og føler, at de ikke har
ret til at være i verde- Signaler
dulme
En spisefor-
Der findes forskellige former for spisestyrrelse
er både et forsøg
forstyrrelser: Anoreksi, bulimi og tvangs-
på at gøre omverde nen
smerten
Spiseforstyrrelser
opmærksom på, at man har problemer,
nen, men skal gøre sig
handler ikke om
og samtidig er det en flugt fra proble-
fortjent til det ved at
mad, men om følelmerne.
Flugten består i, at de spisefor-
tilsidesætte deres egne behov fremfor
ser. Formanden for
styrrede bruger al deres energi på at
andres. Lidelsen kan nogen gange blive spisning. Selvom anorektikere bliver eks-
Anoreksi-foreningen
koncentrere sig om motion og mad, og
udløst af en specielt ubehagelig opleveltremt undervægtige, bliver det alligevel
Lone Møss har i et
derfor ikke behøver at tage stilling til
se, såsom dødsfald i familien, skilsmisse tit opdaget for sent, da de er gode til at
telefon-interview
livets problemer. De er ofte i situationer,
eller incest.
skjule det. Tvangsspisere bliver overvæg-
fortalt Bazooka om,
de føler, de ikke kan styre, og har derfor
tige, mens bulimikere, som kaster maden
hvad spiseforstyr-
et ekstra stort behov for kontrol, og Kroppens reaktion
op, er sværere at opdage, fordi de oftest
relser er, hvem det
det, de bedst kan kontrollere, er deres
Det er fysisk hårdt for kroppen at lide af er normalvægtige. Et andet tegn på en
rammer og hvad der
madvaner.
en spiseforstyrrelse. Når kroppen ikke spiseforstyrrelse kan være, at personen
udløser det
får mad, kommer den i underskud med pludselig trækker sig ud af det sociale liv
Hvorfor?
proteiner, vitaminer og mineraler, og bl.a. og finder på undskyldninger for ikke at
Der er flest piger, der lider af spisefor-
lever og nyrer kan tage skade. Oveni det deltage i arrangementer, der inkluderer
styrrelser, da de oftere vender deres
dyrker mange spiseforstyrrede så meget spisning. Derudover er spiseforstyrrede
følelsesmæssige problemer ind i sig
motion, at det kan føre til slidgigt senere tit triste, og de ved ofte meget om kalorier,
selv. Hvorimod drenge oftere afreagerer
i livet. Nogle udvikler også knogleskørhed fedt, slankekure og kulhydrater. De snakker
fysisk, selvom der faktisk også er enkelte
på grund af mangel på kalk og østrogen, meget om mad og vægt og laver tit mad
40‘erne 50‘erne:
Da anden verdenskrig
raserede, og
folk manglede både
det ene og det andet,
voksede behovet for
glamour. Hollywood
producerede glamourøse
skønheder på
samlebånd, deriblandt
den rødhårede skønhed
Rita Hayworth
og den langbenede
Betty Grable. Ingen
havde smukkere ben
end Betty, og hun blev
hurtigt datidens store
skønhedsideal.
foto Lise-Lotte LArsen
I 50‘erne gik man tilbage til det hjemlige
og kendte, kvinderne var tilbage i køkkenet
iført store skørter og høje hæle.
Her herskede timeglas-faconen,
dvs. at man nu skulle have fyldige
bryster, runde hofter og
sidst - men ikke mindst - en
mikrotalje. Selvom man vendte
tilbage til det hjemlige, betød
det ikke, at glamouren var død,
den levede i bedste velgående i
skikkelsen af Marilyn Monroe.
Med sit blonde hår, røde læber
og kurvede krop definerede hun
50‘ernes sexsymbol.
60‘erne:
Da Twiggy nærmest sprang ind i modeverdenen
i 60‘erne, satte hun gang
i en hel ny trend.
Kvinder behøvede
ikke længere være
ultra feminine og
curvede, nu skulle
de være myndetynde
og med kort
glat hår. Transformationen
var dog
ikke helt problemfri,
da det nye ideal fik
spiseforstyrrelser til
at blomstre op hos
mange unge piger.

til andre, dog uden selv at spise noget.
Behandling
Det er oftest anorektikere, der bliver
indlagt, men det sker som regel først,
når de har tabt sig så meget, at det
er livstruende. Derfor er en hospitalsindlæggelse
ofte blot en tvangsfodring
af den spiseforstyrrede og helbreder
absolut ikke spiseforstyrrelsen. Derimod
er psykologhjælp, selvhjælps-grupper
og familieterapi ofte den rette vej til
helbredelse, fortæller Lone Møss, der
selv har haft anoreksi og været indlagt
mange gange.
Bulimi:
Bulimikere holder store æde-orgier, hvor de
propper sig med en masse usund mad, som
de bagefter tvinger sig selv til at brække op.
!
De fleste bulimikere har en normal vægt og
gør meget ud af deres udseende, derfor er
dette den sværeste spiseforstyrrelse at opdage.
70‘erne var ligesom slutningen af 60‘erne
domineret af hippierne. De brændte deres
BH’er og gik ind for at mænd og kvinder skulle
være lige i alting, de holdt op med at barbere
armhuler og ben. Alle skikkelser var ok for
hippierne, da de mente,
at alle mennesker var
smukke. Men fra midten
af 70‘erne kom
discoen i fokus. Mange
kvinder begyndte
at gå med plateausko,
stramt tøj og masser
af glimmer make-up,
nu var det moderne at
have en flot stritrøv.
Risikoadfærd:
• Hyppige slankekure
• Vedvarende ønske om at blive tyndere
trods normalvægt
• Overdrevent fokus på mad, krop og
vægt
• Overdreven motionsdyrkning
Hvis du har mistanke om, at en
veninde eller ven lider af en spiseforstyrrelse,
så prøv at undgå at
snakke om mad og vægt med personen,
men tal i stedet for om eventuelle
forandringer i deres personlighed.
Spørg om hun har nogle problemer og
lad hende være klar over, at du er der,
hvis hun har brug for en at tale med.
Men vær opmærksom på, at du let kan
blive afvist, da det ofte er meget svært
for en spiseforstyrret selv at erkende sit
problem.
Materiale og kontakter
Sundhedsstyrelsen har udgivet nogle pjecer
om spiseforstyrrelser, de kan bestilles via hjemmesiden:
www.sundhedsstyrelsen.dk
eller på tlf. 7026 2636
Patientforeninger
• Anoreksiforeningen tlf: 3311 4919
• Centrum for Mennesker med Spiseforstyrrelser
tlf: 3332 1119
80‘erne satte fokus på en ny type kvinde, i
kontrast til 70‘ernes spiritualitet, var det nu
pludseligt ok at dyrke materialismen i form af
penge, dyre biler og designertøj. Her herskede
karrierekvinden, hun dyrkede sport (helst arobic)
for at holde sig i form. Nu
var det moderne at have
muskler. Med sine skulderpuder
og permanentede
hår og høje stilletter dominerede
hun arbejdsmarkedet
og skubbede
alle kvindelige svagheder
i baggrunden. Jane Fonda
blev kaldt arobicdronningen,
og hun og Madonna
er begge eksempler på
typiske 80‘er kvinder.
Anoreksi:
Anorektikere begynder at spise mindre og mindre
eller holder helt op med at spise, samtidig med at
de dyrker meget motion. De bliver meget tynde
og har et forskruet syn på deres egen krop og
føler sig både tykke og grimme.
Tvangsspisning:
Tvangsspisere spiser og spiser, og selvom de ikke
er sultne, kan de ikke holde op med at spise. De
er som regel meget overvægtige, men kan svinge
meget i vægt, da de kan finde på, at gå på sultekur
og tabe 20-30 kilo. Men de tager hurtigt på igen,
da de ikke kan holde sig fra maden. De bruger maden
til at dulme deres følelsesmæssige smerter.
70‘erne: 80‘erne: 90‘erne:
90‘erne har været et mærkeligt årti, idealet har ændret
sig fra silikone bryster over ingen bryster til naturlige.I
starten af 90‘erne dukkede et nyt fænomen op “Heroin
Chick”, dette var i høj grad anført af enormt tynde, nærmest
sygeligt udseende modeller. Ideen var,
at de skulle se ud som om, de hverken
havde spist eller sovet i ugevis,
og spiseforstyrrelserne begyndte at
blomstre som aldrig før. Lige da vi troede,
at det var ude med former, dukkede
et nyt ideal op i form af Pamela
Anderson. Med sit afblegede hår, silicone
i både læber og bryster, startede
hun en ny trend: Nu skulle alle
ligne barbiedukker. Mange hoppede
med på bølgen, og plastikkirurgerne
havde kronede dage. Imod slutningen
af 90‘erne er folk blevet trætte af
plastik og silicone, og det er pludselig
moderne at være “naturlig”. Man skal
ikke længere have siliconebryster, nu
er det IN at have små bryster, man
skal stadigvæk være slank, men se
glad og sund ud.
15

Interview
16
Af tHerese ALexAnder og signe KAufmAnn
fotos Lise-Lotte LArsen
LAyout Line nieLsen
siger Sebastian, og Marius slutter af:
- Ja, man skal jo gerne kunne se, at det er
en pige…
Pigerne SKAL
have former
- Det første jeg kigger på hos en pige er helt klart ansigtet, siger
Michael, som går i 9. klasse på
Engelsborgskolen.
Bazooka har mødt ham og hans klassekammerater,
Rasmus, Sebastian og Marius for at høre lidt om
drenges syn på piger, deres madvaner og kroppe.
- Hvis jeg går inde i København og ser en pige
bagfra, kigger jeg på, om hun har en god
røv, altså, om hun har stramme bukser
på, fortæller Marius og roder sig ud i
en længere forklaring om, at hvis han
så ser en pige forfra, kigger han op-
pefra og hele vejen ned, indtil han bliver
afbrudt af Rasmus.
- Det har også meget med stilen at
gøre, det ser underligt ud, hvis et kærestepar
slet ikke har samme stil.
- Ja, tøjstilen har meget med personligheden
at gøre, mener Michael.
Feministiske undertoner
Drengene får vist to forskellige billeder af den
samme model, som på det første billede er
temmelig normal, men på det andet er ekstremt
tynd.
- Det er godt, at hun ikke er for tynd, men både
har lidt lår og arme, siger Marius om det første
billede, mens Sebastian synes, at det er
udstilling af kvindekroppen og på mændenes
præmisser, og Rasmus kan bedst lide, når
Modebladene bliver
heftigt diskuteret af
Rasmus, Sebastian
og Marius
modellerne har tøj på:
- Det andet er kun for mændenes
skyld, siger han. Marius sidder lidt og
kigger på det andet billede og bliver så
enig med sig selv om, at det ikke er
pænt, at modellen er så tynd:
- Hendes ben er jo bare helt lige, det
kan jeg ikke lide.
Fejlagtige forventninger
- Der er mange piger, der gør
meget ud af, at de skal være
tynde, det synes jeg ikke, de
skal, man er, som man er, fastslår
Michael.
- Ja, man kan godt mærke, at
de er lidt påpasselige og kun spiser
youghurt til frokost, fortsætter
Sebastian, og drengene finder ud af,
at mindst 8 ud af 10 piger selv synes, at de
er for tykke.
- Det er irriterende, brokker Marius sig, jeg kunne måske
forstå det, hvis nu de havde en ordentlig delle…
- Men det er nok også vores skyld, siger Sebastian, de har
nok nogle forventninger om, hvordan vores syn på dem er.
- Jeg har set noget om plasticoperationer i fjernsynet, og der
var mange, der sagde, at de ikke gjorde det for mændenes skyld,
men fordi de fik mere selvtillid af det, fortæller Michael, men det
er vel også, fordi de tror, at der er nogle forventninger til dem.
- Det er noget med førstehåndsindtrykket, tror Rasmus og fortæller,
at der var nogle, der havde sagt, at de syntes, det var lettere, hvis
de havde lidt barm at vise frem til f.eks. jobsamtaler.
Kvindelige former er bedst
Til sidst bliver drengene enige om, at det er perfekt, hvis pigerne

Interview
Tanja Ting, som selv er model
hos Scoop Models, mener
ikke, at det er modellernes
skyld, at pigerne får anoreksi
Det er ikke
modellernes
skyld
Nogle dage får
jeg bare trang
til chokolade og
sådan noget. Så
spiser jeg det
også - man skal
nyde livet!
Modelejer Bente
Lundqvist og model
Tanja Ting tilbageviser,
at modellerne lider af
anoreksi
Tanja Ting er 19 år og
model hos Scoop Models:
- Folk har så mange fordomme
overfor modeller; hvis man
er lidt tynd, har man straks
anoreksi, og man får at vide,
at man er højrøvet, fordi man
er model.
Selvfølgelig er der nogle
modeller, der lider af anoreksi,
men det er fordi, pigen savner kærlighed eller
opmærksomhed og ikke så meget, fordi hun vil
være tynd. Det kan da godt være, at der er nogle
unge piger, som måske oven i købet tvivler lidt på
sig selv, der bliver påvirkede af de tynde modeller
og får en ide om, at de vil tabe sig. Det er i hvert
fald ikke kun på grund af modellerne, men fordi
de har det dårligt med sig selv.
Men alt det med anoreksi ligger
mig fjernt. Jeg træner kun, når jeg
kan tage mig sammen, og jeg elsker
mad! Nogle dage får jeg bare trang
til ckokolade og sådan noget. Så
spiser jeg det også - man skal nyde
livet, fortæller Tanja.
- Før jeg startede i modelbranchen,
fejlede min selvtillid ikke noget, men efter, at jeg
blev model, er den røget helt i bund. Jeg bliver
gjort opmærksom på en masse små fejl ved mit
udseende, som jeg aldrig selv ville have fået øje
på.
Vi har spurgt Bente Lundqvist, som ejer modelbu-
„Hvis man er lidt tynd, har man
straks anoreksi, og man får at
vide, at man er højrøvet, fordi
man er model“
reauet Scoop Models, om fordommen om,
at alle modeller lider af anoreksi, er sand:
- Nej, man møder ikke mange anoreksi-tilfælde
i modelbranchen, jeg har kun arbejdet
på ét bureau, hvor der var en pige med anoreksi,
og det gjorde ejeren ikke noget ved.
Jeg ville aldrig nogensinde tage en model
ind, som jeg vidste havde anoreksi.
For at blive model skal man være fotogen,
tynd, have et mere specielt end smukt
ansigt, der fænger - og så skal man have en
stærk psyke.
Bente Lundqvist ejer modelbureauet
Scoop Models og bruger ikke modeller,
der lider af anoreksi
Af signe KAufmAnn og tHerese ALexAnder
17
fotos Lise-Lotte LArsen
LAyout Line nieLsen

Interview
18
Dårlig
samvittighed...
Af tHerese ALexAnder og signe KAufmAnn
fotos Lise-Lotte LArsen
LAyout Line nieLsen
...Det er hvad pomfritter, chokolade
og anden fed mad kan
føre til hos unge piger, som er
bange for at blive for tykke
- Jeg får lidt dårlig samvittighed, når jeg
spiser en masse chokolade, så kan jeg
næsten se mig selv
som sådan en fed
dame, siger Emilie,
og hendes klassekammerat
Line
tager over:
- Det gør jeg mere,
hvis jeg spiser pomfritter,
de giver også
så mange bumser.
- Når jeg køber mad
på Mc-Donalds,
tænker jeg altid på,
hvorfor jeg ikke bare
køber noget meget
sundere med mindre
fedt i, fortæller
Det
er pinligt at sidde på Mac Anne.
D. med pomfritter, cola
og burgere
- Ja, jeg har heller ikke lyst til at være
fed, siger Louise, og Emilie fortæller,
at hun synes, at det er pinligt at sidde
på McDonalds med pomfritter, cola og
burgere - altså fed mad, når folk går
forbi og kigger på hende.
Vil ikke være tyk
De 4 piger går i 8. klasse på Fuglsanggårdsskolen,
ingen af dem har
madpakke med i skole men går hjem
og spiser i spisefrikvarteret.
- Men jeg spiser SÅ meget slik, faktisk
spiser jeg slik hver dag, fortæller Line,
mens Louise siger, at hun ikke gider bruge
penge på det. De spiser allesammen
mest lakrids og vingummi – chokolade
giver bumser og dårlig samvittighed!
- Jeg tror ikke, at jeg ville bryde mig om
at være tyk, siger Line, som kan spise,
hvad hun vil på grund af sit høje stofskifte.
- Hvis jeg lige pludselig fik en delle, ville
jeg dyrke en masse sport, siger Emilie
og ser lidt forskrækket ud ved tanken.
- Folk har så mange fordomme overfor
tykke mennesker, siger Louise, de andre
piger giver hende ret og er enige om, at
det nok er derfor, de frygter at blive for
tykke, og Emilie fortæller:
- Når jeg ser en tyk person, tænker jeg
på, hvorfor de ikke bare slanker sig. Jeg
ved godt, at det er svært, men jeg tror,
at jeg ville tage mig sammen og leve et
sundt liv.
- Jeg synes ikke, at der er noget galt i at
være tyk, det kan ligeså godt være, at
der er noget i vejen med at være tynd,
siger Louise.
Jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om af være
tyk
Ubevidst påvirkning
- Jeg tror ikke, at drengene vil have en,
der hverken er stor og tyk eller meget
tynd, men en, der er slank med former,
forklarer Line, mens Louise tror, at de
ikke kun går efter de slanke piger.
Til en vis grad betyder det noget for
pigerne at leve op til drengenes ønsker,
men hvis det ændrer sig, og de pludselig
vil have meget tynde piger, siger de stop.
- Det vigtigste er, at man har det godt
med sig selv, mener Anne, og snakken
går over til at handle om modellerne,
som pigerne generelt synes, er for
tynde.
- Jeg har set et tv-program om nogle
modeller, og de havde allesammen anoreksi,
fortæller Anne, og Line siger:
- Ja, det der med de tynde modeller
påvirker da en ubevidst, jeg tror, at de
fleste på et tidspunkt har tænkt: “Gid jeg
havde den figur”.
Anoreksi og modeller
- Min moster har haft anoreksi, men jeg

ved ikke, om hun har det mere, fortæller
Emilie.
- Anne og jeg har lavet projektopgave om
anoreksi, hvor vi læste om det og så en video.
Kvinderne i udseendelsen motionerede
hele tiden, og et måltid for dem kunne
være en kiks. Og så prøvede de at undgå
at spise i større forsamlinger, hvor folk ville
lægge mærke til, at de næsten ikke spiste
noget, forklarer Line, og Louise spørger,
om bulimi ikke er farligere end anoreksi,
fordi det er sværere at opdage.
Der bliver snakket lidt frem og tilbage om,
hvad en spiseforstyrrelse kan skyldes, men
alle pigerne tror, at modellernes udseende
er med til at påvirke de spiseforstyrrede.
- Jeg tror også, at det kan skyldes, at man
har problemer andre steder, f.eks. hvis
man bliver mobbet i skolen, så satser man
alt på sit udseende, siger Emilie og får
dermed den afsluttende replik.
Spiseforstyrrede normalvægtige
piger ser ofte sig selv som
tykke og grimme...
19

Genbrugsbutikker i København
• UFF i Vestergade
• The Point i Sankt Peterstræde
• 5. th Avenue i Larsbjørnsstræde
• Roger i Studiestræde

Make your own style!
fotogrAfer Liv nieLsen, emiLie vogH
modeL mAysoun KAnAAn
LAyout tinA Jensen
Moden varer ikke længe, koster mange,
mange penge!
Sangen lyder: Har man penge kan man
få, men har man ingen, må man gå…
Den holder ikke!
I mange genbrugsbutikker er der masser
af fedt tøj til billige penge, man skal bare
lede længe nok.
Det er faktisk en ganske god, hyggelig og
ikke mindst billig måde at shoppe på.

PC anmeldelse
22
Unreal tournament
Forpustet løber jeg op af en trappe,
mens jeg elegant undgår et par blyklodser,
som ellers var tilegnet min
underkrop. Jeg bliver dog snittet af en
enkelt klods, og blodet sprøjter mod trappetrinene.
I min vrede over tabt vitalitet
vender jeg mig mod modstanderen,
tager min minigun frem og saver ham
midt over, mens et grumt smil breder sig
over mine læber. Minigunens patroner
flyver videre, selvom min fjendes krop nu
kun er en livløs klump rødt snask. Jeg
fortsætter op af trappen, indtil jeg når
toppen, og deroppe finder jeg gude-våb-
net: Sniper-riflen! Frygtet af Unreal-fans
og siden kopieret i adskillige varianter i
diverse shoot’em-up-spil. Ingen af disse
kopier er dog nået op på den originales
niveau endnu. Riflen ligger godt i min
hånd, glasset i kikkertsigtet danser i lyset,
mens jeg bevæger geværet ned fra
den forhøjning, jeg står på. Mit grumme
smil fra før vender tilbage, da jeg ser en
ung kvindeskikkelse bevæge sig langsomt
frem. Tålmodigt følger jeg hende
gennem sigtet, lige indtil hun står der,
hvor jeg vil have hende. Et enkelt skud,
en byge af rød regn og hun står uden
hoved. Jeg udstøder et par ondskabsfulde
latterbrøl, kigger rundt i lokalet for
at se, om jeg stadig er alene og bliver
så suget tilbage i Unreal Tournaments
hårdkogte og livsfarlige univers.
Efterfølgeren til det revolutionerende
Unreal er endelig udkommet, men denne
gang er det ikke store aliens, som skal
nedkæmpes, men derimod mennesker,
som på den ene eller anden måde
er blevet involveret i konkurrencen:
Unreal Tournament.
Turneringen er inddelt i 5 forskellige
former for kampe: Deathmatch, Domination,
Capture The Flag, Assault og
Last Man Standing. Her er overlevelse
og teamwork en streng nødvendighed
for at kunne klare sig for så til sidst at
kunne kalde sig Unreal Grand Master!
Men før du går igang med at finde
plads til pokalen bør du vide, at modstanden
i UT er betydeligt højere end
i det første spil. Modstanderne er
hurtige, effektive og satans snedige, og
der går ikke lang tid, før du begynder
at sende diverse forbandelser afsted
mod din skærm. Dette had forhøjer dog
følelsen af at myrde og maltraktere de
Af KAsper Würtz
LAyout CAsper Øbro
bastarder, som konstant forsøger at
halal-slagte dig, og forlænger sammen
med spillets variationer UT’s holdbarhed
markant.
Grafikken i spillet er uovertruffen og
langt foran alle konkurrenternes. Der
er sande farveorgier, når de lysende,
grønne plasmastråler svæver igennem
tågen for at ramme en modstander, så
blodet sprøjter overalt, hvorefter man
kan stoppe op og se på den smukkeste
måne eller studere arkitekturen på det
sted, man nu befinder sig. Detaljeringsgraden
er uhørt høj, og det hele kulminerer
i visuelle orgasmer af den største
slags!
Unreal Tournament har det hele og skal
ejes!
Gameplay: 10
Grafi k: 10
Lyd: 9,3
Sværhedsgrad: Svær
Samlet vurdering: 9,8

Homeworld
“Når du er alene i mørket, er der ingen,
der kan høre dig skrige.” Det var, hvad
min overordnede sagde til mig, da han
udnævnte mig til øverstbefalende for
rumflåden. Og gud, hvor havde han ret.
Jeg er den sidste, som er tilbage, den
sidste i live.
Vores sidste destroyer blev forvandlet
til gas for to timer siden, sammen med
de sidste 2000 mand fra vores glorværdige
flåde. Hvis jeg kigger ud af det lille
vindue i min redningskapsel, kan jeg se
de sørgelige rester af vores moderskib
svæve langsomt gennem det uendelige
univers. Selv jeg troede, at vores enorme
rumflåde ville være i stand til at klare
en hvilken som helst forhindring, vi ville
møde. Men der var ingen af os, der i
vores vildeste fantasi kunne forestille os
den fjende, vi ville møde i det mørke rum!
Mens jeg selv sikkert beordrede vores
hovedstyrker, bestående af en Battle
Cruiser, 6 Destroyers og utallige Frigatter,
mod kejserens palads, var der en
fjendtlig flåde på vej mod vores moderskib.
En flåde, som fik vores egne styrker
til at minde om et pindsvin på en motorvej.
Den eneste fordel, vi havde, var, at
vores mænd ikke nåede at opdage, hvad
der ramte dem, de følte ingen smerte.
Slaget var overstået i løbet af en halv
time, hvorefter udbrændte skibe og lig
fordrejet i groteske stillinger, var det
eneste, der var tilbage.
Nu kan jeg kun håbe på, at nogle af vore
skibe nåede at flygte, så de kan opfange
mit nødsignal. Hvis ikke, kan jeg ligeså
godt forberede mig på, at jeg kommer til
at svæve omkring herude i lang, lang tid.
Cirka sådan foregik mit første møde
med Homeworld, men tro mig, jeg blev
bedre. Homeworld er et klart hit, vel at
mærke hvis man har en maskine, der
kan klare opgaven.
Historien går ud på, at engang for længe
siden var den befolkning, man kommer
til at tilhøre som spiller, hersker over
hele galaksen, men de tabte så alt til en
grusom fjende.
Derefter blev de overlevende forvist til
en fjern ørkenplanet i galaksens udkant.
Som årene gik, glemte folket, hvem de
var og begyndte at tro, at de altid havde
været på ørkenplaneten. Men en dag opdager
de et gammelt rumskib ude midt i
den store ørken, som fortæller sandheden
om deres fortid. Befolkningen på
ørkenplaneten forener sig for at bygge
et gigantisk rumskib, som sendes ud for
at finde den verden, de blev fordrevet fra
for flere tusind år siden, og her kommer
spilleren ind i billedet som øverstkommanderende.
Der er altid nok at se til; hvis man ikke
lige har travlt med at undersøge nye
Af rAsmus H. sØrensen.
LAyout CAsper Øbro
videnskaber, skal man sørge for at ens
harvester finder ressourcer nok til, at
man kan opbygge en slagkraftig flåde.
Specielt kampdelen skiller sig ud i forhold
til andre spil, hvor man tidligere har
været vant til, at fjender kun kom fra de
fire verdenshjørner, skal man nu holde
øje med fjender oppe- og nede- fra.
Grafikken er også en fryd for øjet, især
de dejlige blå eksplosioner, der kommer,
når man spidder sine fjender ved hjælp
af ionstråler.
Skulle man endelig nå det punkt, hvor
computeren bliver for let at banke, er
der rig mulighed for at gå på nettet, hvor
man burde få kamp til stregen, og det er
faktisk imponerende, hvor glidende spillet
kører på nettet. Selv med en pentium
200 Mhz, 32 ram og et 33,6 modem
kører spillet temmelig godt.
Homeworld er et helt klart must, hvis
man er fan af strategigenren, så spar
lommepengene op og smut ned til din
lokale dealer, for det her er et spil, du
skal eje.
PC anmeldelse
Gameplay: 9
Grafik: 9
Lyd: 8,5
Sværhedsgrad: Mellem
Samlet Vurdering:
8,8
23

24
Af feneLLA overgAArd
fotos Af tHomAs beHrend HAnsen
LAyout Af morten HArtvig
Rune, Anders og Andreas er tre 16-årige
drenge fra Lyngby. Sammen har de dannet
det hårdtslående og venstreorienterede band
Dandruff Bubblegum
I forhold til deres alder er de alle meget oplyste om samfundet
og har allerede en idé om deres politiske ståsted, og selvom
de mangler en forsanger, skinner de samfundskritiske toner i
deres musik klart igennem.
BAZOOKA´s udsendte blev indbudt til at følge en øver og blev
rådet til at huske ørepropper. Det viste sig at være begrundet,
ellers havde en vedvarende hyletone i ørerne nok stadig været
en naturlig konsekvens.
Melodisk Hardcore
Musikstilen minder ved første gennem-
høring umiddelbart om Rage Against
The Machine, men er alligevel svær at
definere.
Sekvenser af funk, hard rock, og sågar
meget melodiske og eksperimenterende
jazz-lyde flyver ind i mine ører, og jeg bliver
straks indfanget af denne aggressive og
intelligente stilart.
Specielt bassisten Rune Petersen, der
med sin suveræne slagbas og sit imponerende
udvalg af effektpedaler, dominerer
lyden.
Guitaristen Anders “Noisey” Bøhm spiller
hurtigt og dygtigt fingerspil
samt distortede riffs, og minder mig
med sine dreadlocks og militærstøvler
om min efterskoletid.
Andreas “Beatboy” Herfelt styrer sikkert
sit instrument bag trommesættet, iført
en iøjnefaldende pailletvest, og han ser i
modsætning til de to andre medlemmer
af gruppen knapt så vred ud.
Vil udligne klasserne
Efter at de har øvet i omkring en halv
time går vi udenfor, og kort tid efter at
mit første spørgsmål er
“Den er mer´porno
end Stan Getz!”
stillet, starter talestrømmen...
- Hvis jeg ikke bliver musiker, og det gør
jeg jo, for vi hitter om ikke så længe,
så kunne jeg godt tænke mig, at blive
politiker indenfor et eller andet venstreorienteret,
lægger Rune Petersen ud,
“jeg vil gerne have ændret noget, der
er opnåeligt. Altså udligne klasserne i
samfundet mere end de er i dag, det skal
være mere fair at være fattig.
Udover det, så er jeg imod homofobi; jeg
kan slet ikke klare folk, der går rundt og
siger: „Svans“ og heller ikke misogynister,
der går rundt og nedgører kvinder ved at
sige: „Ho“.

Hænger sammen som
ærtehalm
- Efter at vi havde øvet sammen i tre dage,
tog vi til Falster til et stævne, og det gik
ok, og siden da har vi hængt sammen,
forklarer Andreas.
- Som ærtehalm, tilføjer Rune.
Andreas fortsætter:
- Jeg er ikke så meget inde i politik, som
Rune er, eller religion...
- Religion burde afskaffes, afbryder Rune
og fortsætter, “altså religion er hovedårsagen
til krige...”
Efter at have rodet sig ud i en længere
redegørelse om krigen i Tjetjenien, muslimer,
Sovjet, selvstændighed og umenneskelighed,
stopper Andreas ham ved at
indskyde:
- Men den doriske skala er katolsk!
Anders tager over:
- Jeg er opvokset med Rage Against
The Machine, som også klart er mit
yndlingsband.
I starten spillede mig og Rune meget
Rage cover-numre for at komme i gang,
men vi har ikke stjålet så meget som to
pulsslag fra dem. Da Rune begyndte at
interessere sig mere for funk, begyndte
vi at spille det.
Forelsket funk
- Vores numre er meget forskellige, fortæller
Anders, nogle numre er præget
af funk, og andre er bare hård rock.
Rune:
- Jeg er f.eks. totalt forelsket i en lige
i øjeblikket, og det inspirerer mig til at
spille noget, der er totalt funkyjam.
Vi er hele tiden i udvikling og bliver inspire-
ret af hinanden.
- Vi har også nogle kultpersoner, indskyder
Andreas:
“Stan Getz og Charles Menges...”
Rune fortsætter:
- Det skal også lige siges, at vi er meget
inspirerede af tegneserien Pinky and Brain.
Afløb for aggressionerne
På spørgsmålet om, hvordan det føles at
stå på scenen, fortæller Rune:
- Jeg føler mig ikke overlegen, når jeg står
på scenen, fordi jeg ved, at jeg ikke er bedre
end andre. Men jeg føler mig overlegen, når
jeg kigger på folk,
som jeg hader, og jeg ved, at de er
på et mentalt niveau, som jeg
“Det lugter af gær”
passerede for et par år siden, selvom
de er ældre end mig. Men det har ikke
noget at gøre med at spille musik.
Anders:
- Vi bruger meget vores musik til at få
følelser ud, og vi har også nogle politiske
budskaber, vi gerne vil have ud, ...ligesom
Rage Against The Machine.
Rune:
- Altså jeg ville sidde derhjemme og
spilde min tid...
- ...og spille Kalaha, indskyder Andreas
råbende.
Rune fortsætter upåvirket:
- ...hvis jeg ikke havde det her “creative
outlet”, hvor jeg får især
25

“Hva‘ fa‘en sker der her?”
26
sidder foran deres computer med deres
pophår og deres gule briller...
- Det var lidt fordømmende sagt, afbryder
Anders.
- Ja, det var ret fordømmende sagt,
fortsætter Rune, men jeg mener det,
...de kan formentlig bedre forholde sig til
dance, som de får skovlet ind med ske
end et eller andet, hvor der er tempoog
taktskift i, hvor man bliver nødt til at
tænke:
“Hva‘ fa‘en sker der her?”!
mine vrede følelser ud.
Min mor spørger mig tit:
“Hvorfor skal det lyde så hårdt?”, og så
siger jeg, at hvis ikke det gjorde, så ville
jeg gå ud og smadre en eller anden 12årig
popdreng.
Altså, jeg skal have afløb for min aggression
på en eller anden måde, som ikke
skader andre...
Musik på samlebånd
Da vi kom ind på emnet populær dancemusik,
blev der trængsel om mikrofonen,
og Rune lagde meget energisk ud:
- Jeg synes virkelig, at det er tragisk,
at pladeselskaberne ikke tør satse på
noget fed musik. Hvis man f.eks ser på
Creamy. De laver ikke engang deres
egen musik og får andre til at skrive
deres numre, det er sådan en eller
anden børnesangsopsamling,
som er blevet teknificeret. Det
er jo musik, der bliver spyttet ud
på samlebånd uden noget reelt
indhold og kun for at tjene penge.
Jeg har ingen som helst interesse eller
respekt for det.
Det lugter virkelig af gær!
Pophår og gule briller
Andreas:
- Nu er det min tur! Jeg synes ikke, at
Creamy har noget med musik at gøre.
Altså der er ingen instrumenter med eller
noget, som jeg forbinder med musik.
Det hele er jo lavet på computer, og det
kan alle jo sidde og lave, ...det er jo for
nemt.
- Men det er jo også noget med efter-
spørgsel, fortsætter Anders, det er
kloge mennesker, der laver dancemusik,
for det er nemme penge, og jeg er sikker
på at de fleste producere, der laver
det, sikkert ikke engang kan lide det...
Ligesom de der Cartoons, de startede
med at lave blues. Men det kom de ikke
frem med, og så spillede de dance, og
nu tjener de jo penge. Altså, det er jo
meget klogt, ik? Men jeg synes, det er
sell-out, og det ville jeg aldrig gøre med
vores musik!”
Rune:
- Ja, men jeg tror, at de popdrenge, der
Forsanger med indhold
Dandruff Bubblegum leder efter en forsanger, men de har endnu ikke fundet en, der lever op til deres
krav.
Rune:
- Vi skal have en, der kan synge og rappe, han må ikke synge falsk, og han skal være tight, når han
rapper. Og så skal han kunne skrive andet end: “Yeah, I want a fucking car and drive around and fuck a
lot of girls...”
Der skal være indhold i teksterne, og det skal ikke være noget diskriminerende, og det er en stor
udfordring at finde sådan en i Lyngby-Taarbæk kommune.Vi vil ikke diskriminere nogen, ...altså kun
nazister, fascister, racister, homofober og misogynister.

Folketinget har netop vedtaget
en lov, som forbyder pyramidespil.
Et spil, hvor smarte
bagmænd lokker penge - mange
penge - fra unge mennesker ved
at love dem, at de bliver rige i en
fart
I tiden op til vedtagelsen af loven havde
de såkaldte firmaer, som står bag pyramidespillene,
travlt med at skaffe nye
deltagere. Der var opslag mange steder,
blandt andet i en Netto-butik i Lyngby.
Bazookas udsendte stødte på en seddel,
som tilbød unge mellem 18 og 22 år
arbejde, og besluttede at søge jobbet...
Søndag d. 5 marts
En frostkold eftermiddag i marts
slentrer jeg langsomt hen mod Scala,
jeg skal mødes med en udsending fra
“rejsebureauet” Succes til en jobsamtale.
I telefonen har vi aftalt at mødes
klokken 13:30 i bunden af Scala ved
elevatoren. Da jeg ankommer, bliver jeg
modtaget af en nydelig ung pige, som
beklager, at personalechefen, som jeg
havde aftalt mødet med, ikke selv kunne
komme. Herfra guider hun mig over mod
Hovedbanegården, mens hun siger, at vi
hellere må skynde os lidt, hvis vi skal nå
ned til Ellebjerg station (en station syd
Sedlen i Netto, som skulle skaffe unge deltagere til
pyramidespillet
for Kbh. red.) inden klokken 14, hvilket
undrer mig lidt, da jeg har fået at vide,
at jobsamtalen skal finde sted inde i
byen. Til det siger hun, at de har haft så
mange ansøgere, at de besluttede sig
for at lave et fællesmøde i stedet for. På
vej derned snakker vi om løst og fast,
mens jeg prøver at få noget at vide om,
hvad der skal foregå i løbet af dagen,
men smidig som en ål siger hun, at jeg
nok skal få svar på alle mine spørgsmål,
hvis jeg venter til mødet.
Busturen
Da vi kommer ned til Ellebjerg station,
støder vi ind i en større gruppe mennesker
- omkring 100 stykker -, og min
guide kender tilsyneladende adskillige
af dem. Det næste, jeg får at vide, er, at
bussen kommer om 5-10 minutter, hvilket
vækker min mistanke endnu mere.
Nysgerrig henvender jeg mig til min
guide, som siger, at mødet finder sted
lidt udenfor København, og at vi bare
skal ud på en kort bustur.
Kort, min bare r.., det ender med, at vi
kører til Høng udenfor Slagelse, en “lille”
bustur på knapt 2 timer. I løbet af turen
finder jeg ud af, at lidt over halvdelen af
gruppen er “ansatte” hos firmaet Succes,
mens resten er inviterede gæster,
som regner med, at de skal til jobsamtale.
Høng Hotel
Da vi endelig ankommer
til Høng henad
17-tiden, bliver vi
modtaget af en 5-6
smarte unge solariebrune
fyre i dyrt
tøj, som viser os
ind på det nærliggende
hotel. Inde
på hotellet går der endnu en times tid før
informationsmødet kommer i gang, men
så kommer der til gengæld også gang i
Høng Hotel, hvor Bazookas udsendte var
til møde med pyramidedrengene
den. Ledsaget af høj teknomusik bliver vi
alle gennet ind i et stort mødelokale med
en masse stolerækker, for enden af hver
række sidder en af deres såkaldte Marketings
Managers, som gennem mødet skal
sørge for, at stemningen nærmer sig kogepunktet.
Efter små 5 minutter går mødet i
gang, da Bossen David Volkersen kommer
småløbende op på scenen.
Af rAsmus H. sØrensen
fotos Af Jesper Knudsen
og LiseLotte LArsen
LAyout Af LiseLotte LArsen
27
ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren

ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren
28
Fed fortjeneste
Den første del af mødet varer en times tid,
hvor vi får at vide, at vi ikke behøver at nøjes
med at tjene 8-9000 kroner om måneden.
De har en genial metode at tilbyde os.
Denne gang handler det om, hvordan vi skal
tjene vores penge og for at illustrere det tydeligere,
bliver der brugt en masse smarte
skemaer og grafer ledsaget af høj musik
og taktfast klappen for at få tingene til at
glide lidt lettere ned. Det eneste vi skal gøre
er at skaffe flere medlemmer, ligesom os
selv her i dag. Kodeordet her er minimumsberegning,
vi får nemlig gentagne gange
banket ind i hovedet, at selvom vi ligger på
ryggen det meste af måneden og kun skaffer
et enkelt medlem, tjener vi efter 8 måneder
omkring 100.000 kroner om måneden.
Efter endnu en times tid bliver vi ført ud igen
og får lidt at drikke. Da mødet fortsætter er
Hr. Volkersen på igen.
Indskuddet
“Selvfølgelig er der en hage,” siger Volkersen:
“For at få noget må man også yde
noget, og der er vores forretning ingen
undtagelse. Men hvor en normal investering
koster 3-400.000 kroner, får i den til
299.999 kroner...” Og sådan bliver han ved,
indtil prisen er nede på sølle 23.800 kr. Her
hiver min vært så en ansøgning frem, som
jeg skal skrive under på, den er dog ikke
bindende på nogen måde og gælder først
fra det øjeblik, jeg betaler de 23.800 kr.
Hver gang en gæst har skrevet under på at
ville betale indskuddet, rejser værten sig op
og råber, at firmaet Succes har fået et nyt
medlem.
Møde med manageren
Efter en times spisning kommer vi ind til en
personlig
Firmaet Succes med formålet „Business for maksimum
profit“ har hjemmeadresse i udlandet
Her ses Mikkel Hansens lækre Nissan sportsvogn parkeret på Lyngby Hovedgade
under Rasmus og Mikkel Hansens risikable møde
samtale med en af deres Marketing Managers.
For 4. gange bliver jeg vist ind i
mødelokalet, denne gang dog kun med
min vært. Her møder jeg Mikkel Hansen,
som skal være min Manager i firmaet.
Med ham snakker jeg om min økonomiske
situation, for det er jo de færreste
unge, der lige har 23.800 kr på lommen,
„men det er intet problem, for jeg
kan da bare låne pengene i banken“, og
han skal nok hjælpe mig. Så vi aftaler at
mødes dagen efter klokken 13:30 for at
klare det banklån.
Her ender så mødet, efter at de sidste
har været inde til en personlig samtale,
kommer vi ud i bussen igen, for at blive
kørt hjem til København. Omkring klokken
2:30 er jeg hjemme 28 i Lyngby igen
efter at havde været afsted i lidt over 13
timer. Nok den længste jobsamtale jeg
nogensinde har været til!
Mandag d. 6 marts
Efter få timers søvn indfinder jeg mig på
Redaktionen. Lidt over et begiver jeg mig
afsted ned mod Magasin i Lyngby for at
mødes med Manager Mikkel Hansen.
Forinden har vi på Redaktionen udstyret
mig med en skjult båndoptager og sendt
en fotograf ned i byen, så vi kan få nogle
afslørende billeder. Jeg havde aftalt at
mødes med ham ude foran Magasin
klokken 13:30, og klokken er ikke mange
minutter over det aftalte tidspunkt, da
Mikkel Hansen kommer kørende i en rap
Nissan sportsmodel. Da han stopper,
sætter jeg mig ind ved siden af ham.
Banklånet
Vi kører ikke ret langt op ad Lyngby
Hovedgade, før han parkerer bilen, og
efter et par indledende høflighedsfraser
spørger han, om jeg er klar til at gå ind
i banken for at låne de famøse 23.800
kr. Det syntes jeg dog ikke, at jeg er, der
skal jo helst gerne nogle flere afslørende
ting på båndet, så jeg begynder at
spørge ham ud om alt lige fra skattepligt
til, hvordan jeg skal ordne min bankrådgiver.
Efter en halv times udspørgen kan
jeg dog ikke udsætte det mere, så jeg
hopper ud af bilen og begynder at gå
over mod Den Danske Bank. Jeg går
dog ikke ind i banken. Da jeg er sikker
på, at jeg er udenfor Hr. Hansen’s synsvidde,
går jeg i stedet for ned i Lyngyby
Storcenter, hvor jeg lige slår på tråden til
min redaktør for at høre, hvad vi nu skal
gøre. Vi bliver enige om at køre den lidt
videre endnu for at se, hvad han vil gøre
i sin jagt efter mine penge.
Da jeg kommer tilbage til bilen, stikker
jeg ham en lille hvid løgn med, at min
rådgiver ikke rigtig troede på, at jeg
skulle bruge 23.800 på en ny computer.
Efter lidt overbevisning tror han på den
og siger, at han kender at andet sted,
hvor vi kan køre hen.

Tjener med ejerlejlighed
Få minutter efter parkerer vi nede i
nærheden af Lyngby posthus, hvor
Mikkel Hansen hiver et låneansøgningsskema
til et postbanklån frem. Jeg får
at vide, at det nok ikke er så godt, hvis
jeg skriver, at jeg er studerende, så hvis
jeg bare skriver, at jeg er tjener og har
lidt over 20.000 kroner om måneden
i indtægt samtidig med, at jeg har en
ejerlejlighed. Efter at havde presset ham
for de sidste informationer, lader jeg
som om, at jeg går ind på posthuset for
at aflevere låneansøgningen, men da jeg
efterhånden føler mig ude på gyngende
grund med falske oplysninger og ikke tør
køre den længere, smutter jeg tilbage
til redaktionen. Stakkels Mikkel Hansen
kommer til at sidde og vente, indtil jeg
ringer fra redaktionen og siger, at jeg
hopper fra. Det brokker han sig så lidt
over, og i starten prøver han at overtale
mig til at tage lånet, men da han indser,
at slaget er tabt, bliver han ubehagelig,
og så kommer spydighederne frem, han
kalder mig et skvat og chanceløs.
FAKTA om pyramidespil
Pyramidespil har fået navnet, fordi det er et pyramidisk opbygget spil, hvor
personerne i bunden af pyramiden betaler penge til dem, der sidder højere
oppe i hierakiet, som igen betaler til dem,der sidder endnu højere oppe... Det
er så dem, der sidder øverst, der scorer kassen.
Pyramidespil er kendt i det meste af Europa. I Danmark, Norge, Sverige,
Finland og Tyskland er der blevet lavet specielle love, som forbyder deltagelse
i pyramidespil. Der gives op til to års fængsel i blandt andet Sverige. Indtil
videre er der dog ikke nogen anklagede eller dømte.
Navneskift er et typisk kendetegn for pyramidespil, folkene bag Succes har
tidligere brugt navne som Velvet, Wave, Nation Wide, Elite, Scan Connection,
Titan, Power Pack og Noble House.
Endnu et pyramidespil har set dagens lys: Centrum 2000, som er en udbryder
af Succes. Firmaet ledes af Mads Bjerre, som holder til i Helsingør.
Bagmandspolitiet anslår, at omkring 1200 danskere er involveret i pyramidespil.
Firmaet Succes har fået 45 politianmeldelser i perioden 1997-99. Men ofte
kan politiet intet gøre, fordi de unge, som er blevet snydt, selv har været for
blåøjede eller grådige i jagten på lettjente penge.
Den brugte låneansøgning, som Rasmus skulle
udfylde med falske oplysninger om sig selv
I dagspressen
Vi pudsede en journalist fra dagbladet Information på sagen, da vi
ikke helt magtede selv at følge historien til dørs. Der blev skrevet
flere helsides artikler om pyramidespil, om bagmændene og
deres metoder og om unge, der er kommet i klemme med deres
sparepenge...
Et par dage senere, blev jeg ringet op af bagmanden David Volker-
sen, som udtrykte sin dybe skuffelse over min “uærlighed”. Han
sagde, at mine gerninger nok skal blive husket lang tid fremover:
„Du har misbrugt vores tillid til at få dine 15 minutters berømmelse.
Vores firma er kommet for at blive, vi vil blive en af de helt
store elefanter så det er dumt at træde på os.
Du skal ikke tro at vi truer dig, men lad os sige at det står 1-0 til
dig, men ude i fremtiden kommer det måske til at stå 1-1, måske
1-2...“
Vi overgav herefter sagen til en kriminalkommisær i Lyngby Politi.
Det er karakteristisk for pyramidespilsfirmaerne, at de skifter
navn, har adresse i udlandet, laver om på firmaets/spillets konstruktion,
når der kommer fokus på dem. Som David Volkersen
har udtalt i forbindelse med vedtagelsen af forbudet mod den
slags spil i Danmark:
„Så laver vi bare lidt om på det!“
ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren
29

30
Skal far dø?
Af gry gottscHALK oLesen
fotos Af Liv nieLsen og emiLie vogH
LAyout Af LiseLotte LArsen
Jeg var 12 år, da min far døde.
Der er 5 år siden. Han blev 43
år og døde af kræft. Han havde
10 år tidligere sagt til min mor,
at han ikke blev særlig gammel.
På en eller anden måde var han
klar over det
Jeg kan huske, at jeg gik sammen med
min mor oppe i byen. Der var pyntet op
med gran, og det var begyndt at sne.
Det var den slags sne, der smeltede, lige
så snart det ramte asfalten. Tusmørket
havde sænket sig. Det var på det
tidspunkt, min mor sagde det: ”Hvad hvis
nu far er meget syg. Hvad hvis han dør?”
Han var kommet på hospitalet kort tid
forinden, og de havde sagt, at det sandsynligvis
var astma. Derfor kunne jeg
ikke rigtig få det til at hænge sammen
med det, min mor sagde.
Skolen
Jeg fortalte kun nogle ganske få, at han
var indlagt, men det var hurtigt ude i
hele klassen.
Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt
havde siddet i et andet klasseværelse,
der tilfældigvis var en af min veninders
lillebrors, og havde lavet noget gruppearbejde.
Jeg havde skrevet en seddel,
hvor der stod, “Er far syg?” Desværre
havde jeg glemt den
på min venindes
lillebrors bord, så i
frikvarteret kom han
hen og spurgte, om
det var hende, der
havde skrevet den.
Jeg sagde, at det
var min, og flåede
den ud af hånden
på ham. Derefter skyndte jeg mig at gå.
Jeg kan stadig huske, hvor flov og ked af
det jeg var. Det havde nok noget at gøre
med, at der ikke var nogen, der reelt
vidste, hvor galt det stod til med min
fars sygdom.
Diagnosen
Vi besøgte ham af og til på hospitalet,
men jeg var ikke meget for at tage med.
Der er altså noget fremmed over folk,
der ligger i sådan et klinisk rum i en stor
seng. De er på en eller anden måde allerede
forsvundet.
Så kom diagnosen endelig en dag.
Jeg sad oppe på mit værelse. Det var
sent, min mor var lige kommet ind af
døren. Jeg hørte hende snakke i telefon.
Hun græd. Jeg gik ud i gangen, der
hørte jeg hende fortælle mine bedsteforældre,
at det var kræft, at man intet
kunne gøre, og at han ville dø i løbet af
kort tid. Jeg kan huske, at jeg hadede
min mor for, at hun ikke havde fortalt
mig det først.
Fra da af blev det meget vigtigt for mig
hele tiden at fortælle min far, hvor meget
jeg elskede ham. Jeg kunne ikke forestille
mig noget værre end, at han døde
uden at vide, at han var elsket.
De sidste måneder
På hospitalet havde de givet ham et
halvt år at leve i.
Vi begyndte at planlægge min fødselsdag,
som ville finde sted 3 måneder
senere. Den skulle, samtidig med at det
var min fødselsdag, fungere som min
fars afskedsfest med alle de mennesker,
han elskede.
Min far var meget afklaret om
sin sygdom, og han magtede
meget. Derfor nåede vi heller
ikke at opdage, hvor syg han
var. Mange gange sagde han, at
det var i orden at være sur på
ham, men jeg kunne ikke forstå,
hvorfor jeg skulle være sur på

ham. Det var jo ikke hans skyld, at han
var syg.
Min far troede ikke på noget, så det må
have været underligt at leve med visheden
om, at snart var alt forbi.
Han var hjemme i nogle perioder og på
hospitalet i andre. Min mor tog orlov for
at passe ham. De snakkede meget om
økonomien, når min far var død.
Dødsfaldet
Han nåede kun at være syg i 2 måneder.
De store planer om afskedsfesten blev
aldrig til noget.
Jeg sad derhjemme en søndag formiddag
foran fjernsynet. Min mor var ikke
hjemme. Jeg tror min mormor og morfar
var der. Så kom min mor hjem. Hun
gik ind i stuen og sagde, at han var død.
Jeg begyndte at skrige, og så husker
jeg ikke mere før om aftenen.
Jeg holdt fri hele ugen. Om torsdagen
skulle han begraves.
Begravelsen
Jeg kan huske lyden af kirkeklokker. Der
var utrolig mange mennesker. Kisten var
dækket af blomster. Jeg kunne slet ikke
forestille mig, at i den lå et menneske,
jeg kendte og elskede.
Det hele føltes som en drøm.
Det sidste, jeg så til min far, var, da
kisten stod i rustvognen. Billedet står
meget klart. Den sorte bil med åben
bagklap, og inde i bilen står den hvide
kiste. Den virker så ensom.
Tilbage til skolen
Ugen efter kom jeg i skole igen. Min
lærer havde i forvejen fortalt de andre
i klassen, at min far var død. Jeg tror,
at mine lærere havde sagt, de skulle
være søde ved mig. I hvert fald kan jeg
huske, at da jeg kom tilbage, virkede folk
nærmest som om, de var bange for mig.
Jeg snakkede stadig med mine veninder,
men vi talte stort set aldrig om min
fars død. Jeg følte heller ikke, jeg kunne
interessere mig for de samme ting som
tidligere.
Jeg husker kun en gang at være blevet
spurgt om min fars død. Det var af en
dreng fra klassen. Han spurgte, om jeg
ikke var ked af det. Jo, selvfølgelig, det
var jo indlysende! Ind imellem spurgte
mine kammeraters forældre mig om,
hvordan vi klarede os.
Jeg savner stadig min far. Det er små
ting, der kan få mig til at tænke på ham;
en bestemt sang, noget mad, en lugt.
Men i dag er det hyggeligt og selvfølgeligt
også lidt vemodigt. Jeg ærgrer mig
over alle de ting, jeg aldrig kommer til at
opleve med ham, men jeg har heldigvis
en masse gode minder.
31

32
Det er bare det værste. At
miste sin far eller mor. De skal
bare være der, det har de jo
altid været. Men hvert år er der
omkring 4000 børn og unge, der
oplever at miste en af deres forældre.
Og det er vigtigt, at disse
børn og unge får hjælp, også fra
skolen og kammeraterne
Der er stor forskel på, hvordan børn og
unge reagerer, når de mister en mor eller
en far. Den mest almindelige umiddelbare
reaktion er chok og forfærdelse.
Når de først er kommet over chokket,
bliver en del meget triste og indadvendte
og nærmest handlingslammede, nogle
reagerer i en periode som om ingenting
var hændt, mens
andre reagerer
med at blive
vrede eller ligefrem
aggressive.
Det er også en
rimelig normal
reaktion at
blive vred på den
døde, fordi de
ikke er der mere.
Reaktionerne i forbindelse med at miste
en far eller en mor er ikke fornuftige.
Der er mange, der føler sig vrede, magtesløse,
svigtede og ensomme. Det bliver
svært at koncentrere sig om skolen, og
de bliver ofte dårligere, end de plejer at
være. Man kan sige, at børn simpelthen
holder op med at lære noget i en periode,
fordi de er så optaget af sorg.
Det er meget forskelligt, hvordan
man i familierne tackler dødsfaldet.
I nogle familier bliver den døde nærmest
hellig, mens reaktionen i andre
familier er, at det bliver et tabu at
tale om den døde. Det er simpelthen
for smertefuldt
At miste en forælder er en meget
drastisk omvæltning for børn. Mange
ukendte følelser trænger sig på, koncentrationen
ryger og følelserne sidder ofte
“uden på”. Børn, der har mistet en forælder,
kan desuden selv blive utroligt bange for at
dø, for det er gået op for dem, at døden er
noget, der kan ramme alle.
Reaktionerne
Det er meget forskelligt, hvordan man i familierne
tackler dødsfaldet. I nogle familier bliver
den døde nærmest hellig, mens reaktionen i
andre familier er, at det bliver et tabu at tale
om den døde. Det er simpelthen for smertefuldt.
Men åbenhed og opmærksomhed er det
vigtigste, når en far eller en mor er død. Det
er vigtigt, at børn kan stille alle de spørgsmål,
de går rundt med, og det er vigtigt, at såvel
børn som unge får nogle forklaringer, de kan
forstå.
De fleste børn og unge
har mulighed for at
snakke om deres oplevelse
med en psykolog
eller i en tabsgruppe,
som er en gruppe
med andre børn og
unge, som har haft den
samme oplevelse og
som derfor ved, hvad
det handler om. I dag findes der 9 tabsgrupper
for børn og unge, der mister en af deres
forældre.
Men det er også vigtigt, at de nærmeste omgivelser
er åbne og opmærksomme overfor
børn og unge, der har mistet en far eller mor.
Det har stor betydning for den der har mistet
at få talt om følelserne i forbindelse med
dødsfaldet, men det skal også accepteres,
når der ikke er behov for at snakke.
I følge Anne-lise Brichet, som er psykolog i
Lyngby-Taarbæk Kommune, har den unge
også brug for et frirum for sorgen. Det er
vigtigt ikke hele tiden at skulle være det
sørgende barn. Og derfor er det rart at
komme i skolen, hvor det er muligt bare
at være ligesom en af de andre i klassen.
Hun fortæller videre, at det vigtigste
er, at omgivelserne er åbne omkring
dødsfaldet, og at det er ligeså vigtigt for
den sørgende at have et godt netværk
af kammerater. Det er efter hendes
mening ligeså vigtigt som at få professionel
hjælp.
Tavshed
Den bedste måde at forholde sig til en
kammerat, der har mistet en forælder,
er ved at være åben og opmærksom.
Der skal ikke lægges låg på følelserne,
de trænger sig nemlig på alligevel. Som
kammerat eller lærer er det vigtigt at
give den unge lov til at snakke, græde og
grine, når der er behov for det.
Det er desværre ofte vanskeligt for
kammeraterne at finde ud af, hvordan
de skal forholde sig til den, der har
mistet en far eller mor.
Oftest bliver barnet mødt med tavshed,
ikke af ond vilje men på grund af
misforstået hensynsfuldhed. Ofte er det
også svært for lærerne at finde ud af,
hvordan de skal håndtere situationen.
Derfor er der mange, der vælger at lade
være med at gøre noget.
Både den unge, der har mistet en forælder,
og klassekammeraterne er nervøse
for gensynet. Den unge for, hvad kammeraterne
vil sige, og om han/hun kan
klare det. De andre for, hvad de skal sige,
og om kammeraten vil bryde sammen
Kammeraterne
- Min lærer havde i forvejen fortalt de
andre i klassen, at min far var død. Min
mor havde fortalt hende det. Jeg tror,
min lærer havde sagt til de andre, at de
skulle være søde ved mig. I hvert fald

kan
jeg huske, at
da jeg kom i skole
igen, virkede folk nærmest som om de
var bange for mig. Jeg snakkede stadig
med mine veninder, men vi talte stort
set aldrig om, at min far var død, og det
var ligesom, at jeg ikke kunne interessere
mig for de samme ting, som jeg
havde gjort tidligere. Jeg husker kun en
gang, at være blevet spurgt direkte om
min fars død. Det var af en dreng fra
klassen, og han spurgte, om jeg ikke var
meget ked af det. Jo selvfølgelig, det var
jo indlysende! Ind imellem spurgte mine
kammeraters forældre om, hvordan vi
klarede os. Jeg svarede altid “fint.”“
Sorg i Lyngbys skoler
Det er kun hver tredje skole i landet,
der
har
udarbejdet
en handlingsplan
i tilfælde af, at en elev, en lærer
eller en elevs forældre dør. Skolerne i
Lyngby-Taarbæk er i følge psykolog Annelise
Brichet parate til at hjælpe. Skolerne
her i kommunen har alle udarbejdet
handlingsplaner. En handlingslan er en
vejledning i, hvordan lærerne skal tackle
dødsfald.
Der er flere steder gang i at få lavet en
omsorgsplan med præcise anvisninger,
som skal sørge for, at lærere og elever
er klar til at hjælpe og støtte, hvis et
barn mister en forælder. Skolen tager
kontakt til hjemmet, og barn og forælder
støttes og hjælpes. Resten af eleverne i
klassen får besked, så de ved, hvad der
er sket, så de er parate til at støtte det
Af gry gottscHALK oLesen
foto Af gertrud termAndsen
LAyout tinA Jensen
sørgende barn bedst muligt. Klasselæreren har
ansvaret og sørger for at der er tid til at snakke
om dødsfaldet, sorg osv.
Der er netop udsendt en del materiale
om emnet fra blandt andet Kræftens
Bekæmpelse og Børns Vilkår. Der er
også et par nyttige bøger og nogle
hjemmesider om emnet, som det
kan betale sig at checke ud:
➛
Se side 34
33

34
Kan man forberede sig på døden?
Selv om det er meget svært at forberede sig på
døden, gør det en lille forskel, om man har haft
mulighed for at forberede sig, hvis en af forældrene
dør.
Nogle børn mister deres forældre på grund af
sygdom, f.eks kræft og hjertesygdomme, andre
ved et pludseligt indtruffet ulykkestilfælde, f.eks et
trafikuheld. Der er også nogle få, der oplever, at en
af deres forældre vælger at begå selvmord.
Forløbet, hvor en af forældrene er syg, kan variere
meget i længden, derfor er det også forskelligt,
hvor meget det kommer til at præge familien.
Nogle gange er vedkommende syg i flere år, og det
bliver en del af familiens hverdag. I andre tilfælde
kommer sygdommen og dødsfaldet så hurtigt, at
det aldrig når at blive en del af hverdagen.
Forskellen på, hvis en forælder dør ved et ulykkestilfælde
eller efter nogen tids sygdom er, at
man ved sygdom har haft tid til at tage afsked og
Er det min skyld?
Det er meget normalt at få skyldfølelse i forbindelse med et dødsfald. Barnet forestil-
ler sig alle de ting, han/hun skulle have gjort bedre. Der er også mange, der føler sig
skyldige, fordi de oplever det som en lettelse, når den syge forælder er død.
- Jeg kan huske sidste dag, inden min far døde, at min mor og jeg var inde for at besøge
ham på hospitalet. Da vi gik ud fra hans stue, morede jeg mig vildt over, at han var så
oppustet i hovedet. Det var selvfølgelig på grund af medicinen, men det tænkte jeg jo ikke
på. Næste dag kom min mor så hjem og fortalte, at han var død. Jeg fik ekstremt dårlig
samvittighed over, at jeg havde grinet af ham.
Hæfter & foldere:
Folderen
“Hvad fejler du far?”
fra Kræftens Bekæmpelse.
Folderen
“Når forældre dør”
fra Kræftens Bekæmpelse.
Hæftet
“OmSorg handleplan”
fra Kræftens Bekæmpelse.
Hæftet
“Når børn mister”
fra Børns Vilkår
forberede sig, hvor imod man ved pludselige dødsfald
ikke har haft nogen chance for at forberede sig.
Derfor er chokket og dermed også reaktionen ofte
anderledes og voldsommere.
Selvom man har tid til at forberede sig på døden,
er det alligevel ikke mange, der har fantasi til at
forestille sig døden, som en definitiv afslutning.
Den sygdom, der dræber flest, er kræft, derfor
er der også meget hjælp at hente hos Kræftens
Bekæmpelse.
Egmontfonden og Børns Vilkår har etableret sorggrupper
for børn og unge, der mister en af deres
forældre.
Hjemmesider:
Kræftens Bekæmpelses
hjemmeside:
www.cancer.dk
Børns Vilkårs hjemmeside:
www.bvdk.dk
Egmontfondens hjemmeside:
www.Egmont.com
eller Egmontfondens børne-og ungdomsrådgivning
tlf. 33140937
Bøger
„Min mor døde min far
døde“
af Peter Olesen
udgivet på Kroghs forlag.
Sidst på året vil der udkomme en bog
om det at miste en af sine forældre.
Bogen er skrevet af børn og unge, der
selv har oplevet det.

Det onde
Stephen King skal ikke ses, men læses
Du har sikkert hørt om horrorforfatteren Stephen King
og har set en af de over 30 filmatiseringer af hans
gysere.
Men er du en af dem, der endnu ikke har fået læst hans
bøger, så er det på tide at komme igang
Stephen King er blevet kaldt gysets mester og er med sine mere end
60 romaner og endnu flere noveller og filmmanuskripter den mest
læste forfatter nogensinde.
Når bøgerne er blevet filmatiseret, er resultatet af betydelig dårligere
kvalitet end de skrevne værker, og de udelader ofte særdeles vigtige
elementer, som er med til at skabe den altafgørende følelse af uhygge.
Det anbefales stærkt at læse hans bøger, hvis man vil danne sig et
ordentligt indtryk af forfatteren.
Fobier som inspiration
Stephen Kings skrivetrang startede allerede, da han var 12 år, og
specielt Hugh Loftings “Dr. Doolittle” bøger inspirerede ham til at blive
forfatter.
Han blev første gang betaget af gysergenren, da han læste “I Am
Legend” af Richard Matheson.
Udover en veludviklet fantasi er det usikkert, hvor Stephen King finder
emner til sine historier, men han henter en del inspiration fra sine
egne fobier.
Han er bl.a. angst for slanger, rotter, insekter, døden, mørke, deformiteter
og lukkede rum.
Stephen King´s hovedværk er formentligt “It” (Det Onde), der handler om en gruppe børn, der i byen Derry tager kampen op mod en udefinérlig
ondskab, der tager skikkelse efter deres værste mareridt.
De sværger, at de aldrig vil give op, før deres fjende er besejret. Da de vokser op og flytter hvert til sit, mærker en fra gruppen pludselig, at “det
onde” er tilbage...
I bogen får man en tydelig fornemmelse af den altoverskyggende ondskab, der er til stede på hver side.
I filmen derimod er denne ondskab pludselig blevet personificeret i form af en klovn, og slutningen på filmen er direkte plat og uoriginal.
“We all float down here” (Det onde)
Af feneLLA overgAArd
LAyout Af KennetH eLiAsen
35

3 6
“Everything’s a lot tougher when it’s
for real. That’s when you choke.
When it’s for real.” (Det onde)
Carrie
King´s første roman er “Carrie”.
Mesterværket var tæt på aldrig at være blevet udgivet, da Stephen King
efter at have færdiggjort romanen smed den ud i skraldespanden. Ved et
tilfælde fandt hans kone Tabitha den og efter at have gennemlæst manuskriptet,
insisterede hun på, at den skulle publiceres.
Den handler om teenagepigen Carietta White, der besidder telekinetiske
evner, hvilket betyder, at hun ved tankens kraft er i stand til at flytte rundt
på og sætte ild til ting.
Da hun igennem længere tid er blevet plaget af sin hyperkristne mor
og mobbet af klassekammeraterne, får Carrie en dag nok, og så bryder
helvedet løs...
Carrie blev filmatiseret i 1976 og må siges at være en af de få film, der fik
et heldigt udfald.
I hovedrollen, som den yderst sensitive Carrie, ses den rødhårede Sissy
Spacek, som med sit sindsygt dygtige skuespil blev oscarnomineret til
bedste skuespiller i 1976.
Carrie blev efter dens massive succes i biografen senere konverteret til
musical, men blev droppet efter kun 16 forestillinger og blev dermed en af
de største musical-fiaskoer i den tidsperiode...
Ondskabens hotel
Den mest kendte filmatisering er uden tvivl “The Shining” (Ondskabens hotel), som første gang blev instrueret af
kultinstruktøren Stanley Kubrick i 1980 med Jack Nicholson i hovedrollen.
Stephen King havde selv skrevet manuskriptet til filmen, men Kubrick gad ikke engang læse det, men instruerede
filmen ud fra sin egen idé.
På trods af filmens store succés, blev King aldrig helt tilfreds med den, hvilket resulterede i, at den i 1997 blev
genindspillet efter King´s manuskript med Mick Garris som instruktør og King selv som executive producer.
The Shining handler om den 8-årige Danny, der sammen med sine forældre flytter til Colorado, hvor den alkoholi-
ske far har fået et job som opsynsmand på Hotel Overlook for vinteren.
Danny har psykiske evner og ser ofte skrækkelige ting, som ikke bliver opfattet af andre. Han opfatter med det
samme, at noget ondt hviler over Hotel Overlook, og skrækkelige ting begynder at vise sig for ham.
I takt med at vinteren tager til, og Danny får flere og flere uhyggelige syner, bliver Dannys far langsomt vanvittig...
Igen tilrådes det at læse bogen, da den ganske enkelt er genial, og da det er svært at gengive rendyrket ondskab
i sin fulde form på lærred.
“REDRUM!!” (Ondskabens hotel)
“The brain is a
muscle that can
move the world”
(Firestarter)
K.E

Nær døden af misbrug
Stephen King har en tendens til at lade de involverede i sine historier farve af
sin egen personlighed, og ofte er hovedpersonen i hans historier en forfatter,
der kæmper med afhængighedsproblemer.
Stephen har i mange år været ude i alkohol- og stofmisbrug, og som han selv
udtaler, så har han drukket alt fra afløbsrens til hospitalssprit, og hvis det ikke
havde været for hans kone Tabitha, havde han ikke levet i dag.
Ydermere går der rygter om, at han er ved at blive blind, men vi er mange,
der håber på, at det ikke vil påvirke hans evne til at skrive.
Lemlæstet i bilulykke
Den 19. juni 99 blev Stephen King ramt af en bil, mens han gik en tur langs vejen i North Lovell, hvor
han har et hus.
Han blev ramt bagfra. En billist blev distraheret af sin hund, der sad ved siden af ham og mistede
kontrollen over bilen.
Stephen King punkterede en lunge, fik to brud på højre ben, brækkede højre hofte, fik brud på ribbenene
og skrammer i ansigtet. Lægerne mente, at der kunne gå mange måneder, før King var i stand til
at gå normalt igen.
Den 7.september udtalte Stephen King:
“Jeg kommer mig langsomt, men sikkert. Halvdelen af den udvendige benskinne er blevet fjernet, og jeg
kan næsten bøje mit knæ 90 grader. Jeg har stadig en del smerter, men det går bedre, og jeg arbejder
langsomt men sikkert på at skrive min bog.”
Hvis man ønsker at skrive til King, kan det ske på følgende
adresse:
Stephen King
49 Florida Avenue
Bangor, ME 04401 - 3005
Ellers kan du finde flere oplysninger på:
www.stephenking.com
www.acay.com.au/~normab/king/king-1.htm
www.horrorking.com
www.ncal.verio.com/~pace/king.html
“It‘s better to be good than evil, but
one achieves goodness at a terrific
cost” (Stephen King)
Kontakt forfatteren
Der findes ikke nogen officiel
fanklub for Stephen King, da han
ikke bryder sig om den form for
opmærksomhed, ligesom han
heller ikke er meget for at skrive
autografer og sjældent møder op
til sociale arrangementer.
Biografi
Stephen King blev født i Portland 1947. Efter forældrenes skilsmisse blev Stephen
og hans ældre bror David opdraget af moderen, Nellie Ruth Pillsbury King.
Efter at have afsluttet Lisbon Falls High School i 1966 begyndte Stephen på Universitet
i Maine, hvor han ugentligt skrev for skolens avis THE MAINE CAMPUS.
På universitetets bibliotek mødte Stephen King Tabitha Spruce, og de giftede sig i
1971, da Stephen var 24 år, og sammen har de fået tre børn, Joe, Owen og Naomi.
Fra universitet kvalificerede Stephen sig til at undervise i engelsk på gymnasieplan,
og i efteråret 1971 begyndte han at undervise på Hamden Academy i Maine.
Om aftenen og i weekenderne skrev han derhjemme, og han solgte sin første novelle
til Men´s Magazine kort tid efter, at han havde afsluttet universitetet.
I foråret 1973 blev hans første roman, Carrie, udgivet gennem forlaget Doubleday
& co., og fra da af kvittede Stephen King lærerjobbet og blev forfatter på fuldtid.
37

38
Telefonlinien er åben hverdage fra kl. 18-22 på
telefonnummer 70 12 10 00
Chatten er ligeledes åben hverdage fra 19-22
Er der nogen,
Af gry Line gottscHALK oLesen
fotos Af KAtrine bJerregård
LAyout Af tinA Jensen
- Ja hallo, ja altså, jeg ringer fordi... altså,
fordi jeg skændes meget med mine forældre,
jeg tænkte på, hvordan man kan flytte hjemmefra,
når man er 15 år?
- Hvad skændes du da med dine forældre om?
- De kører konstant på mig. Det er ligegyldigt,
Når telefonen bliver
hvad jeg siger eller gør, så er det forkert...
taget hos Ung På
Linie, kan man
være sikker på, at
på adressen www.u.dr.dk
der i den anden ende
befinder sig en person med tid.
Tid til at lytte
Sådan kunne et opkald til Ung På Linie
lyde, og derfra udvikler samtalen sig så.
Ungdoms
Telefonlinien er åben
hverdage fra
kl. 18–22 på
telefonnummer
70 12 10 00
Ung på linie er en rådgivningslinie for unge, hvor
det også er unge, der rådgiver.
Den blev oprettet i 1990 under Ungdommens
Røde Kors og modtager dagligt ca.10 opkald fra
ulykkelige unge, der har brug for en at snakke
med.
Fra 1997 blev det også muligt at komme i kontakt
med rådgivningen på en chatlinie, UngOnline,
som bliver benyttet flittigt. Der er i alt 27
telefonrådgivere og 20 på chatlinien.
Målgruppen er hovedsageligt unge mellem 13 og
25, men aldersgrænsen tages ikke så højtideligt.
Nogen gange er det kun en snak, der
skal til, men andre gange viser det sig,
at problemet er større, og at det kræver
mere end bare en snak.
Der bliver ringet om incestovergreb,
spiseforstyrrelser og kærestesorger,
men det er langt fra alle emnerne, der
er så alvorlige, som de ovennævnte.
Der er også mange, der ringer ind med
spørgsmål om sex, kærester og venner.
Men det altoverskyggende problem er

der forstår mig?
rådgivning
Liniens medarbejdere er frivillige unge
mellem 18 og 30 år. De har ikke nogle
egentlige forudsætninger, men et overskud
til at hjælpe og lytte til andre unge og deres
problemer. Ofte har de dog selv en del erfaringer
fra deres eget liv. De har også deltaget
i nogle kurser i psykologi og krisehjælp.
De frivillige bliver udvalgt på følgende måde.
Man sender en skriftlig ansøgning, og så
er der samtaler med ansøgerne 2 gange
om året. Man må gerne have oplevet nogle
negative ting, men man skal være afklaret
omkring det.
Chatten er ligeledes
åben hverdage fra 19–22
på adressen www.u.dr.
dk
ensomhed.
Ensomhed
Ufatteligt mange unge føler sig ensomme,
fordi de ikke kan tale med deres
forældre, eller fordi de ingen nære
venner har. Tit og ofte er det begge dele,
den er gal med. Hvis det virkelig er tilfældet,
at den unge ikke har nogen at gå
til, prøver de frivillige på rådgivningen så
at finde ud af, om den unge, der ringer
ind, har nogle fritidsinteresser, der kan
få ham ud blandt andre og møde nye
mennesker.
En samtale kan nemt komme til at vare
2 timer eller mere, hvis det
er nogle alvorlige ting, den unge
ringer om.
At være rådgiver
Som medarbejder hos Ung På
Linie skal man i så vidt muligt omfang
undgå at tage oplevelserne med hjem,
men helt kan det jo ikke undgås. Hvis der for eksempel er et ungt
menneske, der ringer ind, og samtalen drejer sig om selvmord,
kan det godt virke ekstremt skræmmende, hvis den unge lige pludselig
lægger røret på, udtaler en frivillig fra Ung På Linie. I sådanne
tilfælde er det godt, at de frivillige har hinanden at læsse af på, og
her er deres kurser i psykologi meget nyttige.
Problemerne kan løses
Indimellem får medarbejderne også positive tilbagemeldinger, hvor
den unge fortæller om, hvordan alting har ordnet sig til det bedre.
Der er også nogle, der ringer ind ofte, når de blot savner en at
snakke med.
Der er naturligvis problemer, som liniens frivillige ikke kan klare,
men så kan de sørge for henvisninger til steder, hvor den unge kan
få professionel hjælp.
39

Af
blæst væk, og hun prøver at gemme sig
Sigurd og
bag hækken, men
Carla
snart hører hun deres
ubehagelige samtale lige på den anden
side af hækken:
- Det var sgu godt, at vi slap af med
ham Sigurd.
- Nu mangler vi bare at kidnappe
Carla, så hun kan blive din kære-
Signe Kaufmann
ste, Store-Brian.
Sigurd kæmper sig gennem en
Tegninger
- Jeg synes altså, at det var lidt voldsom blæst, han er på vej hen til
Thomas Falkenberg
Layout
Michael Gad
3. og sidste afsnit af kærlighedsføljetonen
om de to unge, forelskede
turtelduer.
Sidste afsnit sluttede med, at Sigurd
samlede alt sit mod og spurgte
Carla, om de skulle komme sammen.
synd for Lille-Lars...
Forvirringen i Carlas hjerne er stor, men
hun forstår dog, at det må være sket noget
forfærdeligt. Hun når lige at tænke
tanken, at Sigurd og Lille-Lars, som er
Store-Brians lillebror, måske er døde,
inden hun bliver overfaldet, bagbundet
Carla, som har fødselsdag. Hans eneste
tanke er at nå hurtigt frem, så han kan
overrække Carla gaven - 14 røde roser.
Regnen slår hårdt og ubarmhjertigt ind
i hans ansigt, skyerne hænger tunge
og grå på himlen, og Sigurd ved, at det
eneste, der kan lyse dagen op, er Carla.
og brutalt slæbt afsted.
Hver gang de ikke er sammen, er savnet
Sigurd og Carla har været kærester i 2 måneder,
uudholdeligt, og han kan kun tænke på
der har både været op- og nedture i deres meget
Da hun vågner op fra bevidstløsheden,
seriøse, seksuelle forhold, men de er begge over-
som Store-Brian har sørget for med et
beviste om, at de skal giftes og tilbringe resten af
Det er næsten mørkt og Sigurd er ikke støvsugerrør, befinder hun sig i et lille,
deres liv sammen.
kommet endnu. Carla vrider sig i hæn- låst rum, hvor der hverken er mad eller
Alligevel skal en ulykkelig tragedie skille dem ad...
derne af nervøsitet og slår hårdt ind i drikke. Hun kigger sig omkring og ser et
Carla.
Det er kun 3 dage siden, at de havde et
enormt skænderi, der næsten havde taget
livet af dem begge, men dagen efter
var de blevet genforenet ovre i skolen,
betonvæggen af vrede over den lille lort, brev ligge på gulvet, hun åbner det og fordi Store-Brian, som længe har været
som aldrig nogensinde kan finde ud af at læser:
forelsket i Carla, var fulgt efter hende
komme til tiden.
Kære Carla.
hele spisefrikvarteret. Derfor var hun
Hun går ud af huset og kigger efter Jeg elsker dig, og du bliver først flygtet over til Sigurds brede, beskyt-
Sigurd, men det eneste hun får øje på lukket ud af dette fængsel, når du vil tende bryst, og de var blevet venner
er Store-Brian og hans farlige bande! være min kæreste.
igen.
Det er som om de løber direkte i hendes 10.000.000.000 kys fra Store-Brian. Men i Sigurds hoved lurer nu en lille
retning, enhver form for tryghed er som P.S. Jeg har sprunget Sigurd (og bekymring for, at det skal lykkes Store-
Lille-Lars) i luften med en krysante- Brian at hugge Carla fra ham, selvom
mum-bombe, der vejede 25 kg.
han inderst inde godt ved, at det er ham,
Carla bryder hulkende sammen og Carla elsker, og at hun aldrig nogensinde
store, våde tårer drypper sørgmodigt vil forlade ham for den grumme, tykke,
ned på det blankpolerede gulv i hendes
lille celle. Det, hun mindst ønsker sig i
fedtede Store-Brian.
hele verden, er at skulle være kæreste Rastløs og fuld af savn vandrer Carla
med Store-Brian og leve resten af sit liv hvileløst rundt derhjemme, hun kan næ-
uden sin elskede Sigurd. Derfor virker sten ikke vente til Sigurd kommer. Det
det hele pludselig ganske uoverskueligt er hendes fødselsdag, og hun er mægtig
og håbløst lige i dette sekund. spændt på, hvad Sigurd har fundet på
Hun fumler efter en lighter, som hun ved som gave, hun håber lidt på et smykke
ligger i hendes lomme, for hvert eneste af en art eller måske en overdådig buket
sekund der går, bliver det sortere og blomster...
sortere, tristere og tristere! Da hun I virkeligheden kan det vel også være lige
endelig finder lighteren, tøver hun ikke et meget, bare han kommer, så skal det
øjeblik, men fører målrettet den svage
flamme hen til sit lange, lyse hår, der
nok blive en god fødselsdag.

Bare lige ned ad gaden, over krydset,
til højre og så er han der - endelig! Han
glæder sig til at se Carlas smukke ansigt
og mærke hendes varme kys, når han giver
hende roserne. Sådan går han rundt
i sine egne idylliske dagdrømme, da han
pludselig bliver grebet bagfra og trukket
ind i nogle buske. Han bliver kastet
ned på jorden, hans arme og ben bliver
holdt fast, og det er umuligt for ham at
bevæge sig. Selvom han har jord i både
mund og øjne, ser han i et kort glimt, at
det er Store-Brian og hans bande der
har taget ham til fange!
- Jeg smadrer dig, din lille pik-abe,
hvæser Store-Brian, mens han river
Sigurd i håret og propper endnu mere
jord i munden på ham, - du skal ikke
røre Carla, det er mig, der skal
have hende!
Sigurd prøver at sparke de stærke
drenge, der holder ham fast, men de
strammer bare deres greb endnu mere
og hiver ham op at stå, da Store-Brian
beordrer dem til det. De trækker ham
længere ind i buskene, hvor han får øje
på en 25 kg. krysantemum-bombe! Og
inden han når at protestere, er han blevet
bundet fast til den frygtindgydende
bombe.
- Lille-Lars, du tænder den, befaler
Store-Brian og trækker resten af sin
bande langt væk og i fuld fart.
Skrækken står malet i både Sigurd og
Lille-Lars‚ ansigter, Sigurd prøver at
overtale Lille-Lars til at lade være med at
tænde bomben, men så råber Store-
Brian, at hvis han ikke skynder sig, vil de
slå ham ihjel med et sløvt barberblad.
Lille-Lars begynder at græde og tisser i
bukserne af frygt, snøftende tager han
en æske tændstikker, stryger een og
sætter den hen til lunten... BOOM!!!!!!!!!!!
Store-Brian og hans bande mærker det
voldsomme brag igennem jorden og ser
blod, indvolde og knækkede knogler fra
de to stakkels drenge, der netop er blevet
sprunget i luften, blive spredt på et
areal af 200 kvadratmeter. Så løber de!
hurtigt står i flammer, som også breder
sig til hendes tøj. Hun mærker ikke en
gang den svidende smerte, men tænker
kun på Sigurds grusomme død.
Da Store-Brian et par timer senere kom-
mer med mad til hende, ligger der blot
en forkullet, livløs klump på gulvet.

Test
Hvilken type er DU?
2. Hvor mange
i din klasse har
samme frisure
som dig?
A. 0-2
B. 3-7
C. 7-15
4. Hvilke farver
går du overvejende i?
A. Hidsige neonfarver,
glitter, sølv og guld
B. Naturfarver
Test dig selv - hvis du tør - og find ud af, hvilken
type du er. Prøv også at lade dine venner
lave testen - OM DIG!
- og se om I er enige.
C. Pastelfarver og
blomstermønstre
6. Hvilken rolle spiller du i din klasse?
A. En i mængden
Af signe KAufmAnn
iLLustrAtioner KennetH eLiAsen
B. Den selvstændige og trend-sættende
C. Klovnen - klassens underholdende indslag
Tæl sammen…
1 A :10 B: 5 C: 0
2 A :10 B: 0 C: 5
3 A: 5 B: 0 C :10
4 A: 5 B: 0 C :10
5 A: 5 B :10 C: 0
6 A: 5 B: 10 C: 0
1. Hvilken slags sko foretrækker du?
A. Fodformede, sandaler, bare tæer...
B. Buffalos eller des lige
C. Kondisko af alle slags
3. Hvis du ser en på din skole med en fed
bluse, kan du så finde på selv at gå ud og
købe en magen til?
A. Ja, selvfølgelig
B. Måske, det kommer an på omstændighederne
C. Nej, jeg går kun i genbrugstøj
5. Hvilken type
tøj foretrækker du?
A. Stramtsiddende tøj, der
fremhæver formerne
B. Hjemmesyet
C. Stort tøj med hængerøv
…og se resultatet her
- hvis du tør!!!
0 – 20 point
Den satiriske afstandstager
Du kunne være den, der aldrig blev lagt mærke til, men med
din særegne charme formår du alligevel at blive midtpunkt i
mange situationer. På overfladen er du den underholdende, der
ikke lader sig slå ud. Men det ville nok hjælpe dig, hvis du blev
lidt bedre til at vise dine følelser.
20 – 40 point
Transparent-typen
Du falder godt ind i mængden og udskiller dig sjældent fra flertallet,
selvom du selv tror det. Du er generelt meget populær,
og de fleste kan lide dig, (hvilket som regel er gensidigt). Men
måske er det på tide at rive sig løs fra flokken?
40 – 60 point
Individualisten
Du ligner ikke de andre. Du er den alle ser op til og beundrer,
fordi du tør være dig selv, selvom de ofte kigger skævt til dig.
Fino! Men pas på, at du ikke gør dig mere speciel, end du
egentlig er.

Skaterstemning
En af Bazookas
fotografer, som selv er
skater, var i byen med
kameraet en aften -
resultatet ser du her
på siden.
Hvis du er skater så se
også artiklen side 6.
foto Jon bJArni HJArtArson
Har du også fede billeder og/eller en god
historie? Kontakt Bazooka-redaktionen
og få dine ting i cyberspace - se bagsiden

Lay-out: Casper Øbro