Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka

bazooka.dk

Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka

Layout Tina Jensen

INDHOLD

ANSVARSHAVENDE Britt Rosenstand Hansen (redaktør) REDAKTION Signe Kaufmann • Therese Alexander • Kasper Würtz • Hatice Kayis • Fenella Lundbak Overgaard • Rasmus Holmann Sørensen • Sigrid Eltard •

Gry Line Gottschalk Olesen • Lei Marquard Foo GRAFISK STYRING Flemming Persson LAYOUT Tina Jensen • Line Nielsen • Liselotte Larsen • Mikkel Westrup • Kenneth Eliasen • Casper Øbro • Morten Hartvig •

Michael Gad BILLEDREDAKTION Gertrud Termansen FOTO Michael Danholt • Liselotte Larsen • Katrine Christensen • Liv Nielsen • Jonas Skovhus • Jon Bjarni Hjartarsson • Emilie Vogh • Karina Christiansen •

Thomas Hansen Forside foto Jon Bjarni Hjartarsson REPRO & TRYK Special-Trykkeriet i Viborg a/s UDGIVER Bazooka udgives i samarbejde mellem Medieskolen KOM•TEK•PRO & SSP i Lyngby-Taarbæk kommune.

Bladet postomdeles til 12-16-årige bosat i Lyngby-Taarbæk kommune.

3

7

8

10

12

13

14

20

22

24

27

30

32

35

38

40

42

43

Plakatkonkurrence for unge

„Ung i Lyngby år 2000“ var overskriften på

konkurrencen, hvor vinderen løb af med 2500 kr.

Anmeldelser

Hjertelyst: Boganmeldelse

Frasier: Sjov komedieserie på Tv-Danmark

Fest for fuld kontrol

En aften i Club 10

Alkoholkampagne

Sundhedsstyrelsen siger stop

Druk - fredag aften

Så skal der festes

Scor en babe

Nyttige scoretricks til en fuldendt aften

TEMA: Spiseforstyrrelser

14 • Når mad kan dulme smerte

16 • Pigerne skal have former

17 • Det er ikke modellernes skyld

18 • Dårlig samvittighed

Make your own style

Genbrug - masser af billigt tøj

PC-anmeldelser

Når massedrab bliver smukt

Lost in space

Dandruff bubblegum

Interwiev med politisk hårdtslående band fra Lyngby

Pyramidehajerne i Lyngby

Bazooka møder dem

Skal far dø ?

En personlig historie

Når mor eller far dør

Hvert år mister 4000 børn og unge en forælder

Dine værste mareridt på tryk

Stephen King skal læses…

Ung på linie

Er der nogen, der forstår mig?

Sigurd og Carla

Tragisk afslutning på kærlighedshistorien

Typetest

Test dig selv og dine venner

Skater!

- får vi nu et skatermiljø i Lyngby?


Plakatkonkurrence

Ung i

Lyngby-Taarbæk

i år 2000

Lavet af Andreas Nicola og Olivia fra Lindegårdsskolen

1 Førstepræmien i

plakatkonkurrencen

Her ses Andreas, Nicola, Olivia, Hanan

og Mimi med 2 fra dommerpanelet:

Bent Tullberg og Jørgen Moos

Lyngby-Taarbæk kommune afholdt i

vinter en plakatkonkurrence for de

unge i byen under mottoet:

Ung i Lyngby-Taarbæk ind i år 2000

Mange unge i kommunen deltog i konkurrencen. Første præmien på 2500 kr.

gik til Andreas, Nicola og Olivia fra Kongevejens skole.

En plakat af Henriette Skov Andersen fra Lyngby og en af Hanan Ayyash og

Mimi Peng Olsson, begge fra Lindegaardsskolen, delte andenpladsen, begge

blev belønnet med fem hundrede kroner.

For Andreas, Nicola og Olivia startede det som sjov, ideen var ok, og man

kunne vinde en præmie.

“Det har været sjovt at lave plakaten, men det har været lidt hårdt at arbejde

sammen med de to piger”, siger Andreas og fortsætter; “men alligevel havde

vi det godt sammen, og det blev bedre, da vi fik at vide, det var os, der havde

vundet.”

Af HAtice KAyis

LAyout cAsper Øbro

fotos Af JonAs sKovHus

“Ja, det var rart at vide, at vi havde vundet”, fortsætter Nicola og siger, at de

var glade for, at deres lærer kom med gode ideer, hvis de gik i stå undervejs.

De har arbejdet meget med, at deres budskab skulle være enkelt og klart.

Hanan og Mimi havde også brugt en del tid på plakaten. Hele klassen havde

tilmeldt sig konkurrencen. I klassen havde de snakket om, hvem der ville vinde,

og da Hanan og Mimi fik andenpladsen, var de meget tilfredse.

3


Plakatkonkurrence

4

Lavet af Hanan og Mimi fra 7.B Lindegårdsskolen

Delt andenplads

2

Lavet af Henriette Skov Andersen fra Lyngby

Deltagerne i plakatkonkurrencen var:

• Henriette Skov Andersen, Lyngby

• Ann-Charlotte, Lindegårdsskolen.

• Hanan Ayyash og Mimi Peng Ols son,

7.b. Lindegårdsskolen

• Michell og Bonnie Day, 7.b.

Lindegårdsskolen

• Marija Hanan og Mimi, 7.b Lindegårdsskolen.

• Said og Stefan, 7.b. Lindegårdsskolen

• Katja Meisler, 7.b. Lindegårdsskolen

• 7.b fra Virum skole

• Andreas Hjorth Jessen, Nicola

Milholt og Olivia Langbjerg, 7.b.

Kongevejens Skole

• Signe Hviid Nielsen og Henriette B. Jensen

fra Virum.

• Tina Jensen fra Lyngby.

• En plakat med titlen “Ung i Lyngby-Taarbæk”

uden navn


Lavet af Said og Stefan

Lavet af Katja Meisler

Lavet af Signe Hviid Nelsen og Henriette N.

Jensen

Lavet af Hanan og Mimi

Lavet af Michell og Bonnie

Lavet af Ann-charlotte

Lavet af Signe Hviid Nelsen og Henriette N. Jensen

Lavet af 7. B Virum skole.

Lavet af Tina Jensen

Plakatkonkurrence

5


Interview med LTKs borgmester

Alle børn laver

ønskesedler

hvert år til jul

-men de får

ikke alt det, de

ønsker sig

Bazookas udsendte

gik videre med forslagene

fra plakatkonkurrencen

til

borgmesteren Kai

Aage Ørnskov, for

at finde ud af om

de unges ønsker for

år 2000 kunne gå i

opfyldelse

6

Nu har kommunen fået de unge til at

lave plakater med deres ønsker, for år

2000 i Lyngby-Taarbæk-kommune. De vil

gerne have:

Rampe, diskotek, bowlinghal,

gokartbane, skøjtebane, lokal ungdomscafe

og biografer.

Hvad vil du som borgmester gøre ved

det?

Alle børn laver ønskesedler hvert år til

jul, og det er ikke alt, de får. Men der er

nogle ting, som kan lade sig gøre. Så det

vigtigste er at finde ud af, hvad vi har

af muligheder, og hvad vi har råd til. For

kommunens pengekasse er ikke bundløs.

Men Lyngby er en rig kommune, er

der ikke mulighed for at bygge f.eks. en

rampe?

Jo da, det kan vi kigge på næste gang,

der er møde. Men det er jo sådan, at

der kan bygges én rampe, ikke flere

ramper. Så vi bliver nødt til at vide, hvor

den skal bygges henne? Derfor skal de

unge give et bud på, hvor de vil have en

rampe.

Hvor skal de henvende sig?

De kan f.eks. skrive ind til Bazooka, så

kan I sørge for, at det kommer videre.

Hvad med alle de andre forslag, hvad

sker der med dem?

Med hensyn til diskotek, er der Club 10

for de unge op til 18 år. Mange unge

vælger også at gå ud andre steder,

nogle går til gymnasiefester eller privatfester.

Der er mange fester i klubberne,

de unge skal bare følge med. En bowlinghal,

det er typisk private, der investerer

i det, og det fylder meget, så det er ikke

muligt. Men der ligger en bowlinghal i

Hillerød, de unge skal bare ud, det tager

ikke lang tid med bus og tog.

Der ligger også en skøjtebane tæt på,

og der er mange cafeer, som de unge

kan tage til, og det er stadig private, der

investerer i det.

Nu åbner der 11 biografer i kulturhuset,

og her bliver der også mulighed for

steder som

McDonalds.

Det lyder godt, men når man spørger de

unge i kommunen, synes de, at det er en

kedelig by, og at der ikke sker noget nyt,

hvad siger De til det?

Det kan jeg ikke forstå, for så mangler

man fantasi. Tænk, da jeg var dreng,

hvad der ikke var af muligheder. Det

handler bare om at komme ud og se sig

omkring. Der er mange klubber, der arrangerer

udflugter. Jeg kan godt forstå,

at der er ønsker om noget nyt men ikke,

at de unge siger, at Lyngby er kedelig. De

unge har vænnet sig til at få alt serveret

på et sølvfad, men sådan er verden ikke

indrettet. De må se sig omkring, komme

ud og opleve verden.

Serveret på et sølvfad, er det ikke jer,

der har fået de unge til at opfatte det

sådan, da I ikke arbejder sammen med

de unge, så de ingenting har at skulle

have sagt og tror, at verden styres af

voksne mennesker.

Jo, men så må de melde ud, de må

komme med deres ønsker, for vi er her

for deres skyld, slutter borgmester Kai

Aage Ørnskov interviewet.

Siden da er der taget beslutning

i Folkeoplysnings-udvalget

om, at der i år bliver bygget

en skater-rampe i skolegården

mellem medborgerhuset

og fritids-/ungdomsklubben i

Lundtofte.

Alle skal kunne bruge den, det

er ikke kun for medlemmerne

af klubberne.

Se også skaterbillederne side 43


Komedieserien Frasier kan i

øjeblikket følges på TvDanmark2

alle hverdage kl.19.00

Serien er bygget op om psykiateren Fra-

sier Crane, der bor i Seattle og er vært

på et radioprogram, hvor han rådgiver

folk med psykiske problemer.

I første afsnit flyttede Frasier´s far, - den

tidligere politimand Martin Crane, ind

sammen med sin britiske fysioterapeut,

den halvsynske Daphne Moon, og faderens

elskede hund Eddie.

Frasiers bror, den snobbede psykiater

Niles Crane, besøger dem ofte og klager

over sit dårlige ægteskab med den

neurotiske Maris, samtidig med at han

er hemmeligt forelsket i Daphne.

Første afsnit blev sendt september

To

F

Af feneLLA overgAArd

LAyout tinA Jensen

Bogen Hjertelyst af den svenske forfatter

Christina Herrstrøm er blevet til en tv–serie, der blev et

kæmpe-hit i Sverige under navnet NYE TIDER. Serien er

også blevet vist i Danmark på TV2. Musikken til serien

har også ligget på toppen af hitlisterne i lang tid.

Ungdomsroman, 270 sider, kr. 268,00

RASIER

Bulldog: Dan Bufler • Roz: Peri Gilpin • Martin Crane: John Mahoney

Frasier Crane: Kelsey Grammer • Niles Crane: David Pierce • Daphne: Jane Leeves

1993, og siden da er Frasier blevet en

stor succes i mange lande.

Komedieserien har modtaget over 50

priser, og den eneste medvirkende, der

endnu ikke har modtaget en Emmy,

er hunden Eddie.

Alt i alt formår de medvirkende at skabe

Boganmeldelse - Hjertelyst af Christina Herrstrøm

unge kvinders første

møde med kærligheden

Besøg Frasier på

www.geocities.com/wallstreet/4471/frasier

www.personal.umich.edu/~fwu/frasier/

www.geocities.com/TelevisionCity/studio/7190/frasier

en intelligent og humoristisk stemning,

og serien befinder sig på et langt højere

niveau, end andre komedieserier…

specielt på

TvDanmark.

Af sigrid eLtArd

LAyout tinA Jensen

Ella og Josefine er bedste veninder, de har kendt hinanden altid og er altid sammen.

Ella er lige begyndt i gymnasiet, og Josefine, der har valgt ikke at fortsætte i

gymnasiet, arbejder i en porcelænsforretning.

Både Ella og Josefine går og drømmer om den helt store kærlighed, og den dag

Josefine møder den ældre advokat Carl, er hun sikker på, at hendes lykke er gjort.

Josefine er sikker på, at Carl kan udfylde det tomrum, der har fyldt hende op så

længe, og at han er den kærlighed, hun så længe har søgt. Ella derimod er mere

kritisk...

Hun forstår ikke, hvad Josefine vil med en ældre, og tilmed gift mand.

Men da Josefine foreslår, at Ella møder Carls ven Karl, siger Ella alligevel ja. De føler

sig begge draget af de ældre mænd, der viser dem opmærksomhed.

Efter et stykke tid er både Ella og Josefine meget forelskede, og de føler sig begge

sikre på, at Carl og Karl er lige så forelskede...

Men de to veninders forhold til de ældre advokater ændrer både pigernes indbyrdes

venskab og også deres ellers normale teenageliv drastisk.

Og det får langt større konsekvenser for dem selv, men også for deres omverden,

end de nogensinde kunne drømme om!

Hjertelyst er mere end bare en traditionel ungdomsroman om kærlighed, den handler

i høj grad også om det at være pige på vej til at blive voksen.

Den handler også om at blive selvstændig og uafhængig. Hvor uafhængig kan man

tillade sig at være som pige, når man samtidig gerne vil være afhængig, tiltrækkende

og smuk?

Spørgsmål, der tumler rundt i de fleste teenagepigers hoved, bliver taget op i Hjertelyst.

Den kan være lidt tung i starten, men til sidst bliver man så fanget af den, at man

slet ikke kan slippe den...

Anmeldelser

7


Fest for fuld kontrol

En fredag i februar gik

Bazooka-redaktionen ud for at

undersøge, hvor og hvordan

Lyngby´s unge tilbringer deres

fredag

8

Det er en kendsgerning, at unge drikker i weekenden.

Det foregår rundt omkring til privatfester, på

stationer, gader og stræder. Men i Virum er der et

alkohol-frit tilbud til de unge under 18 år, hvor der er

voksne, der holder styr på tingene.

Bazooka har været til fredagsdiskotek på Club 10

To medarbejdere i Club10-dragter står ved indgangen, de tjekker

medlemskort og krydser omhyggeligt af på en navne/adresseliste,

inden de unge får lov at komme ind. For at komme i klubben

skal du være

medlem og

min. 14 år

eller gå i 8.

klasse. Dog

kan du, mod

forevisning af

sygesikringsbevis,

komme

to gange som

ikke-medlem,

men derefter skal du melde dig ind.

Indenfor møder man endnu to medarbejdere, der lukker folk ind

2-3 stykker ad gangen og indkræver 20 kr. i entré. Derefter bliver

Af signe KAufmAnn

LAyout Af cAsper Øbro

fotos Af Jon bJArni HJArtArson

man guidet hen til garderoben, hvor

man skal aflevere sin jakke, så hverken forbudte flasker eller håndvåben kan smugles

ind. Desuden er der sat spejle op ved toiletterne, så medarbejderne fra gangen

kan holde øje med og forhindre at eventuel ballade skal opstå derude.

Så kan festen begynde, 11 medarbejdere, som bruger hver fredag aften på at give

de unge en festlig aften i Club 10, er i radiokontakt med hinanden, de er udstationeret

i bar, garderobe, indgang og langs panelerne, og er altid klar til en hyggesnak

med de unge eller en mere alvorlig snak, hvis der skulle opstå problemer.

Dans og en lystig DJ

Club 10 er den heldige indehaver af Danmarks største dansegulv, som fuldt ud

bliver benyttet af især danseglade piger, mens kun enkelte drenge blander sig i den

gyngende, vrikkende og hoppende mængde. I stedet sidder drengene fast plantet

i sofaerne, der står langs de spejlbesatte vægge, og lader deres blikke glide kritisk

henover de mange dansende pigekroppe.

Hver fredag afholdes der en dansekonkurrence, hvor der sættes store pengepræmier,

en dance-award og sodavand på spil. Man skal stille op parvis, men det er de

færreste, der vover sig så langt, som til at danse med en af modsatte køn. Kun et

enkelt par, begge i kridhvide bukser, danser tæt, tæt omslynget midt på gulvet, mens

de øvrige deltagere holder større afstand til deres partner.

Vinderne bliver præmieret af den faste DJ, Jan Sjøstedt, som ihærdigt fyrer den

ene enormt morsomme joke af efter den anden, samtidig med at han styrer musikken

med hård hånd.


“Brækrummet”

- Det er ikke så sjovt idag, for jeg er ikke fuld, siger en pige og fortæller

om det, de unge kalder for “brækrummet”. Hvis nogle bliver for

fulde, tager medarbejdere sig af dem og lægger dem ind i “brækrummet”,

indtil de bliver hentet af deres forældre. Der plejer at være

omkring 400 til hver fest, og Club 10 har telefonnummer og adresse

på alle, så der kan blive ringet efter forældrene, hvis der skulle opstå

problemer af en eller anden art.

- Selvom der står i vores ordensreglement, at man ikke bliver lukket

ind, hvis man er synligt påvirket, er vi jo ikke interesserede i, at afvise

de unge. Hvis vi overlader dem til sig selv, går de jo fulde rundt alene

med risiko for at komme galt afsted. Her er vi jo nogen, der kan tage

hånd om eventuelle problemer, fortæller klubleder Ib Drachmann og

fortsætter: Udover at man, hvis man har brækket sig, skal komme

og gøre rent efter sig dagen efter, får man klippet et hul i sit medlemskort

for hver gang man brækker sig eller bryder ordensreglementet

på anden måde. Når man har tre huller, må man ikke komme

i klubben mere.

Ib fortæller, at der igennem

årene er opstået en myte omkring

det såkaldte „brækrum“,

der i virkeligheden er klubbens

spillerum. Medlemmerne har

selv døbt rummet og er meget

fokuserede på, hvad der sker

bag de lukkede døre. Ib fortæller

om brækrummet:

- De unge bliver taget til side

og anbragt i et afsides liggende

rum, hvor en medarbejder

holder øje med dem, indtil

de bliver hentet af forældrene.

Ib startede klubben for 40 år siden og har nogle meget faste, men

ifølge ham selv nødvendige principper og regler, f.eks. må man ikke

sidde med benene oppe på bordene eller skodde sin smøg andre

steder end i askebægrene. Der er altid blomster på bordene, og de

skal blive stående.

Senere går der spredte rygter om, at der er en, der er så uheldig

at være havnet i “brækrummet”, men ingen ved hvem, om personen

er blevet hentet, eller hvad der overhovedet er sket, for ingen må

gå ind i det afsidesliggende lokale, så det bliver hurtigt glemt, mens

folk fester videre og er glade for, at det ikke er dem, der skal møde til

rengøring og en alvorlig snak næste morgen.

Love-In og ingen alkohol

Selvom det, naturligt nok, er forbudt at ligge ovenpå hinanden på

bænkene, er der et kyssehjørne, også kaldet Love-In. Væggene er

beklædt med pulserende hjerter, i loftet hænger en lyskæde, ligeledes

udformet som hjerter, og i sofaen sidder et par i færd med at

slippe fri af hinandens tandbøjler - hvilket er helt legalt, så længere det ikke

bliver mere intimt.

Er man behændig nok til at komme over dansegulvet, forbi de dansende og

den massive popmusik, befinder man sig pludselig i et tilrøget lokale med

hyggelig, dæmpet belysning. Det er også her, man finder sodavandsbaren,

hvor man kan stille tørsten i en non-alkoholisk læskedrik eller en lys øl, som

der dog ikke er meget afsætning på. Desuden er Club 10 det eneste diskotek

i Danmark, der har en grillbar.

Da Bazooka´s udsendte reportere efter et par timer forlader Club 10, har

vi hverken bemærket

uhæmmet druk, voldelige

overgreb eller seksuelt

misbrug, men har et klar

fornemmelse af, at klubben

er et trygt og festligt sted

med faste rammer for de

unge. Måske ville det hele

være en del mere løssluppet,

hvis de unge var

overladt til sig selv, hvilket

sikkert ikke ville ende med

et lykkeligt resultat, hverken

for de unge eller deres

forældre, som uden tvivl skal være glade for, at der er et sted som Club 10.

Club 10

• Club 10 har eksisteret i 40 år, den blev startet af Ib Drach-

man, som lige siden har været den daglige leder.

• Club 10 er nok mest kendt for sit diskotek, som kører hver

fredag fra 21- 01.30. Desuden har klubben åbent alle hverdage

15-17.30 & 19-22 og lørdag-søndag 14-18, hvor

man kan komme og hygge sig med de andre medlemmer.

• Slagsmål, alkohol og provokerende opførsel er ikke tilladt.

• Alle mellem 14 år (8. kl.) og 18 år kan blive medlem af

klubben, et medlemskort koster 100 kr.

• Du kan tjekke Club 10´s program ud på deres hjemmeside:

www.club10.dk

9


10

Hvordan går det

med “drikkeriet” i jeres klasse?

Af Lei mArquArd foo

og sigrid eLtArd

LAyout Af tinA Jensen


Foto Gertrud Termansen

For tidlig druk skal standses. En ny

landsdækkende kampagne er i gang. Nu

skal der indføres alkoholpolitik på alle folkeskoler,

helst fra 5. klasse. Og forældrene skal

nu til at tage ansvar for, at I venter med at drikke

De har snakket og snakket og løftet pegefingre i mange år. Vi har

hørt det hundrede af gange før: Unge drikker for meget! Og det er ingen

nyhed, at danske unge har europarekorden, hvad angår alkoholforbrug.

Den nye kampagne: Unge & Alkohol har til formål at udskyde alkohol-debuten, til I

er mindst 15 år samt forsøge at begrænse mange unges voldsomme druk. Nye

tal peger på, at tidlig alkohol debut hænger tæt sammen med en række andre

problemer.

Står dine forældre også på

sidelinien...

Sundhedsstyrelsen siger

stop!

foto Af Jon bJArni HJArtArson

Billedet er fra en tilfældig „våd“ fredag aften på Virum station

Forældrenes skyld ?

Kampagnen henvender sig til lærere og forældre

under parolen: “Børn og unge drikker mere end

du tror - det er de voksnes ansvar”. Meningen

er så, at forældrene fra 5. klasse og opefter

skal lave nogle fælles regler og

retningslinier, som gælder

for klassen.

Her er et eksempel på,

hvordan en lærer/forældreaftale

ser ud i 7.b på Gyvelhøjskolen :


Vi skåler for vores venner...

I 1998 blev det første skridt taget, da forbudet mod salg af alkohol til unge under 15 år trådte i kraft. Du har sikkert også set

spotsene på tv : Vi skåler for vores venner... Sundhedsstyrelsen har nemlig lavet en undersøgelse, der viser, at de børn og unge, der

kommer fra en familie, hvor der ikke bliver skænket op hjemmefra, og hvor alkohol er mere eller mindre uacceptabelt, først begynder

at drikke senere.

Det Sundhedsstyrelsen konkret anbefaler er, at der ikke drikkes før tidligst i 8. klasse, og at det især er op til forældrene, at give

deres børn nogle retningslinier.

Materialet fra Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne ➔

Lyngby ?

I Lyngby har de modtaget kampagnemateriale men har i

følge SSP-vejleder Bent Tullberg arbejdet med “alkoholbevidst

årgang” siden 1994 på skolerne. Det indgår faktisk

i undervisningen. Han vil dog fremlægge Sundhedsministeriets

kampagne i kommunen.

Bazooka har ringet rundt til forskellige skoler i Lyngby, og

så vidt vi har erfaret, er der intet sket. Der er altså ingen

klasser - og dermed ingen børn, unge, forældre eller

lærere i Lyngby, som er gået i gang med at lave aftaler

om alkohol i klassen - endnu!!!

Du kan læse mere om kampagnen

side: på Sundhedsstyrelsens www.sundhedsstyrelsen.dk

hjemme-


Her er et lille udsnit fra Sundhedsstyrelsens rapport,

tallene taler vist for sig selv:

- 12% af pigerne og 17% af drengene i 9. kl. drikker mere end

Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse for voksne!

De berømte 14 og 21 genstande pr. uge!

- 34 % af drengene og 30% af pigerne i 9. klasse har været fulde mere end 10 gange

det sidste år. I Frankrig gælder det til sammenligning kun

for 4 % af drengene og 1 % af pigerne.

- 37% af de drenge, der starter tidligt med alkohol, har været involveret i slagsmål,

mens det kun gælder for 8 % af dem, der først er startet som 14-årige eller senere.

- 18% af de drenge, der er startet med alkohol tidligt, fortæller i 9. klasse, at de har

haft samleje uden prævention, mens det kun gælder for 4 % af dem, som er startet

som 14-årige eller senere.

- 7% af de drenge, der er startet tidligt med alkohol, fortæller i 9. klasse, at de har

prøvet amfetamin, mens ingen af dem, der er startet som

14-årige eller senere, har prøvet amfetamin.

- 80% af de unge, der er storforbrugere af alkohol, er begyndt som

12-årige eller tidligere.

- Hver femte dreng i 5. kl. har prøvet at være fuld!

11


12

En tilfældig fredag i februar

gik Bazooka-redaktionen ud

i Lyngby for at undersøge,

hvordan de unge tilbringer

redes fradag aften

Flaskeklirren,

råb,

skrig

og fulde

teenagere

bryder den normale

aftenstilhed

på Lyngby Station. Det er

fredag aften, og der skal festes.

To overgearede piger løber højtråbende

omkring og uddeler kram

til nyankomne klassekammerater, mens

andre tager det mere roligt og står og

snakker i små grupper.

- Der er ingen, der tør holde privatfester,

så vi plejer at gå på Club 10, fortæller

en flok øl-drikkende drenge på Lyngby

Station.

Holte-toget kommer rullende

ind på perronen

og overdøver

et øjeblik de

larmende

unge, indtil

de forsvinder

ind i

toget mod Virum

Station, hvor

der er endnu flere festklare skoleelever.

- Idag skal vi til en privatfest, som nogle holder i en spejderhytte,

siger en dreng, som sammen med et par venner er blevet tilbage

på Virum station, efter de fleste andre er forsvundet videre til

fredagens fest.

Nattens skytsengle

Mange af de problemer, der

opstår, når unge fester i weekenden,

bunder i deres alt for

store alkoholforbrug, mener

de voksne, som har dannet

tryghedskorpset Natteravnene

I flere danske byer går forældre

rundt på gaden for at være

med til at forhindre kriminalitet

blandt unge. Hovedformålet

med initiativet er at

være med til at sørge for,

at de unge får en tryg og

glad aften i byen og hjælpe

dem til ikke at komme længere

ud, end de kan bunde. Natteravnenes

opgave er at holde nattelivet under

stille observation, de blander sig ikke

i politiarbejdet, men er udstyret med

en mobiltelefon, så de kan ringe efter

politiet eller en ambulance, hvis det

skulle blive nødvendigt. Dog har de

også en førstehjælpskasse med sig,

så de hurtigt kan behandle eventuelle

skader.

Projektet handler ikke om kontrol, men om

at være synlige i gadebilledet, for volden

o p - står

oftest, når

der ikke er andre til stede. De blander sig

ikke i slagsmål men håber, at deres blotte

tilstedeværelse får de unge til at tænke

sig om.

Foruden mobiltelefon og førstehjælpskasse

er Natteravnene forsynet med slik, kondo-

Af signe KAufmAnn

Af signe KAufmAnn

fotos nAtterAvnene

LAyout Af LiseLotte LArsen

mer og adresser på steder, der professionelt kan hjælpe

de unge med personlige og sociale problemer.

Positivt resultat

Projektet blev startet i Helsingør af forsikringskoncernen

Skandia, men der har i nogle år eksisteret noget tilsvarende

i Norge og Sverige.

I Danmark er der cirka 400 voksne tilknyttet, alle

frivillige, og det er ikke kun forældre, men også folk,

der føler, at de har overskud til at tage ansvar for

andre. Politiet er meget glade for initiativet og opfatter

Natteravnene som samarbejdspartnere og et

godt redskab til at komme i kontakt med de unge. Og

faktisk har det

vist sig at politianmeldelserne

er faldet i de

områder, hvor Natteravnene opererer.

Læs mere på www.sundbybutikken.dk/natteravnene

fotos Af Jon bArni HJArtArson

LAyout Af LiseLotte LArsen


S

“Stod solen op, eller smilede du bare til mig?”

“Du må være træt i benene. Du har gået

rundt i mine tanker hele aftenen!”

“Hej skat, du ser træt ud! Skal jeg holde dine tasker?!”

“Is your name “Gillette “?

cor en Babe!

sKrevet Af Line JuuL JArde

tegninger Af gAbrieL diAz

LAyout Af tinA Jensen

Det er lørdag aften, diskokuglerne glimter, Backstreet

Boys fylder diskoteket med “As long as you love me”, din

udkårne står i hjørnet og kigger på dig, men du ved ikke

helt, hvad du skal sige. Så derfor vil vi hjælpe dig lidt på vej

med nogle scoretricks!!

“Spiser du Kellogs Frosties?

“Kan jeg ikke få telefonnummeret til din mor, så jeg kan ringe til hende og sige, at du sover hos mig!”

Cause you´re the best a man can get!!”

“Undskyld, men du har læbestift på tænderne, nu skal jeg slikke det af!”

“Hvad kunne du tænke dig til morgenmad i morgen tidlig?”

“Hvis du var en tåre, en tåre i mit øje, så ville jeg aldrig græde af frygt for at miste dig!”

Fordi du vækker tigeren i mig!”

“Jeg ku´ helt vildt godt tænke

mig at krølle dine lagner!”

“ Vil du med hjem og lege brandbil?

Du hyler - jeg sprøjter!”

“Min læge siger, at jeg skal dyrke hed

sex mindst en gang om dagen,

helst to. Så vil du ikke hjælpe mig?”

Måske vil du ikke helt komme til at score ved første replik, men det kan måske bryde isen

og få din udkårne til at grine.

Har du et godt scoretrick? Så send dit bedste eller dit dårligste forslag til

redaktionen@medieskolen.dk

13


Kvindeidealer gennem tiden

Spiseforstyrrelser Af signe KAufmAnn og tHerese ALexAnder

14

Når

LAyout Line nieLsen

mad

tilfælde af spiseforstyrrede drenge. Spiseforstyrrelser

kan blive udløst af mange

forskellige ting. Det er ofte følsomme

mennesker med et lille selvværd, der

som er kvindelige hormoner. Desuden

er mange så undervægtige, at de holder

op med eller aldrig får menstruation, og

der er derfor risiko for, at de får proble-

kan

lider af sygdommen. De tager andres mer med at blive gravide.

problemer på sig og føler, at de ikke har

ret til at være i verde- Signaler

dulme

En spisefor-

Der findes forskellige former for spisestyrrelse

er både et forsøg

forstyrrelser: Anoreksi, bulimi og tvangs-

på at gøre omverde nen

smerten

Spiseforstyrrelser

opmærksom på, at man har problemer,

nen, men skal gøre sig

handler ikke om

og samtidig er det en flugt fra proble-

fortjent til det ved at

mad, men om følelmerne.

Flugten består i, at de spisefor-

tilsidesætte deres egne behov fremfor

ser. Formanden for

styrrede bruger al deres energi på at

andres. Lidelsen kan nogen gange blive spisning. Selvom anorektikere bliver eks-

Anoreksi-foreningen

koncentrere sig om motion og mad, og

udløst af en specielt ubehagelig opleveltremt undervægtige, bliver det alligevel

Lone Møss har i et

derfor ikke behøver at tage stilling til

se, såsom dødsfald i familien, skilsmisse tit opdaget for sent, da de er gode til at

telefon-interview

livets problemer. De er ofte i situationer,

eller incest.

skjule det. Tvangsspisere bliver overvæg-

fortalt Bazooka om,

de føler, de ikke kan styre, og har derfor

tige, mens bulimikere, som kaster maden

hvad spiseforstyr-

et ekstra stort behov for kontrol, og Kroppens reaktion

op, er sværere at opdage, fordi de oftest

relser er, hvem det

det, de bedst kan kontrollere, er deres

Det er fysisk hårdt for kroppen at lide af er normalvægtige. Et andet tegn på en

rammer og hvad der

madvaner.

en spiseforstyrrelse. Når kroppen ikke spiseforstyrrelse kan være, at personen

udløser det

får mad, kommer den i underskud med pludselig trækker sig ud af det sociale liv

Hvorfor?

proteiner, vitaminer og mineraler, og bl.a. og finder på undskyldninger for ikke at

Der er flest piger, der lider af spisefor-

lever og nyrer kan tage skade. Oveni det deltage i arrangementer, der inkluderer

styrrelser, da de oftere vender deres

dyrker mange spiseforstyrrede så meget spisning. Derudover er spiseforstyrrede

følelsesmæssige problemer ind i sig

motion, at det kan føre til slidgigt senere tit triste, og de ved ofte meget om kalorier,

selv. Hvorimod drenge oftere afreagerer

i livet. Nogle udvikler også knogleskørhed fedt, slankekure og kulhydrater. De snakker

fysisk, selvom der faktisk også er enkelte

på grund af mangel på kalk og østrogen, meget om mad og vægt og laver tit mad

40‘erne 50‘erne:

Da anden verdenskrig

raserede, og

folk manglede både

det ene og det andet,

voksede behovet for

glamour. Hollywood

producerede glamourøse

skønheder på

samlebånd, deriblandt

den rødhårede skønhed

Rita Hayworth

og den langbenede

Betty Grable. Ingen

havde smukkere ben

end Betty, og hun blev

hurtigt datidens store

skønhedsideal.

foto Lise-Lotte LArsen

I 50‘erne gik man tilbage til det hjemlige

og kendte, kvinderne var tilbage i køkkenet

iført store skørter og høje hæle.

Her herskede timeglas-faconen,

dvs. at man nu skulle have fyldige

bryster, runde hofter og

sidst - men ikke mindst - en

mikrotalje. Selvom man vendte

tilbage til det hjemlige, betød

det ikke, at glamouren var død,

den levede i bedste velgående i

skikkelsen af Marilyn Monroe.

Med sit blonde hår, røde læber

og kurvede krop definerede hun

50‘ernes sexsymbol.

60‘erne:

Da Twiggy nærmest sprang ind i modeverdenen

i 60‘erne, satte hun gang

i en hel ny trend.

Kvinder behøvede

ikke længere være

ultra feminine og

curvede, nu skulle

de være myndetynde

og med kort

glat hår. Transformationen

var dog

ikke helt problemfri,

da det nye ideal fik

spiseforstyrrelser til

at blomstre op hos

mange unge piger.


til andre, dog uden selv at spise noget.

Behandling

Det er oftest anorektikere, der bliver

indlagt, men det sker som regel først,

når de har tabt sig så meget, at det

er livstruende. Derfor er en hospitalsindlæggelse

ofte blot en tvangsfodring

af den spiseforstyrrede og helbreder

absolut ikke spiseforstyrrelsen. Derimod

er psykologhjælp, selvhjælps-grupper

og familieterapi ofte den rette vej til

helbredelse, fortæller Lone Møss, der

selv har haft anoreksi og været indlagt

mange gange.

Bulimi:

Bulimikere holder store æde-orgier, hvor de

propper sig med en masse usund mad, som

de bagefter tvinger sig selv til at brække op.

!

De fleste bulimikere har en normal vægt og

gør meget ud af deres udseende, derfor er

dette den sværeste spiseforstyrrelse at opdage.

70‘erne var ligesom slutningen af 60‘erne

domineret af hippierne. De brændte deres

BH’er og gik ind for at mænd og kvinder skulle

være lige i alting, de holdt op med at barbere

armhuler og ben. Alle skikkelser var ok for

hippierne, da de mente,

at alle mennesker var

smukke. Men fra midten

af 70‘erne kom

discoen i fokus. Mange

kvinder begyndte

at gå med plateausko,

stramt tøj og masser

af glimmer make-up,

nu var det moderne at

have en flot stritrøv.

Risikoadfærd:

• Hyppige slankekure

• Vedvarende ønske om at blive tyndere

trods normalvægt

• Overdrevent fokus på mad, krop og

vægt

• Overdreven motionsdyrkning

Hvis du har mistanke om, at en

veninde eller ven lider af en spiseforstyrrelse,

så prøv at undgå at

snakke om mad og vægt med personen,

men tal i stedet for om eventuelle

forandringer i deres personlighed.

Spørg om hun har nogle problemer og

lad hende være klar over, at du er der,

hvis hun har brug for en at tale med.

Men vær opmærksom på, at du let kan

blive afvist, da det ofte er meget svært

for en spiseforstyrret selv at erkende sit

problem.

Materiale og kontakter

Sundhedsstyrelsen har udgivet nogle pjecer

om spiseforstyrrelser, de kan bestilles via hjemmesiden:

www.sundhedsstyrelsen.dk

eller på tlf. 7026 2636

Patientforeninger

• Anoreksiforeningen tlf: 3311 4919

• Centrum for Mennesker med Spiseforstyrrelser

tlf: 3332 1119

80‘erne satte fokus på en ny type kvinde, i

kontrast til 70‘ernes spiritualitet, var det nu

pludseligt ok at dyrke materialismen i form af

penge, dyre biler og designertøj. Her herskede

karrierekvinden, hun dyrkede sport (helst arobic)

for at holde sig i form. Nu

var det moderne at have

muskler. Med sine skulderpuder

og permanentede

hår og høje stilletter dominerede

hun arbejdsmarkedet

og skubbede

alle kvindelige svagheder

i baggrunden. Jane Fonda

blev kaldt arobicdronningen,

og hun og Madonna

er begge eksempler på

typiske 80‘er kvinder.

Anoreksi:

Anorektikere begynder at spise mindre og mindre

eller holder helt op med at spise, samtidig med at

de dyrker meget motion. De bliver meget tynde

og har et forskruet syn på deres egen krop og

føler sig både tykke og grimme.

Tvangsspisning:

Tvangsspisere spiser og spiser, og selvom de ikke

er sultne, kan de ikke holde op med at spise. De

er som regel meget overvægtige, men kan svinge

meget i vægt, da de kan finde på, at gå på sultekur

og tabe 20-30 kilo. Men de tager hurtigt på igen,

da de ikke kan holde sig fra maden. De bruger maden

til at dulme deres følelsesmæssige smerter.

70‘erne: 80‘erne: 90‘erne:

90‘erne har været et mærkeligt årti, idealet har ændret

sig fra silikone bryster over ingen bryster til naturlige.I

starten af 90‘erne dukkede et nyt fænomen op “Heroin

Chick”, dette var i høj grad anført af enormt tynde, nærmest

sygeligt udseende modeller. Ideen var,

at de skulle se ud som om, de hverken

havde spist eller sovet i ugevis,

og spiseforstyrrelserne begyndte at

blomstre som aldrig før. Lige da vi troede,

at det var ude med former, dukkede

et nyt ideal op i form af Pamela

Anderson. Med sit afblegede hår, silicone

i både læber og bryster, startede

hun en ny trend: Nu skulle alle

ligne barbiedukker. Mange hoppede

med på bølgen, og plastikkirurgerne

havde kronede dage. Imod slutningen

af 90‘erne er folk blevet trætte af

plastik og silicone, og det er pludselig

moderne at være “naturlig”. Man skal

ikke længere have siliconebryster, nu

er det IN at have små bryster, man

skal stadigvæk være slank, men se

glad og sund ud.

15


Interview

16

Af tHerese ALexAnder og signe KAufmAnn

fotos Lise-Lotte LArsen

LAyout Line nieLsen

siger Sebastian, og Marius slutter af:

- Ja, man skal jo gerne kunne se, at det er

en pige…

Pigerne SKAL

have former

- Det første jeg kigger på hos en pige er helt klart ansigtet, siger

Michael, som går i 9. klasse

Engelsborgskolen.

Bazooka har mødt ham og hans klassekammerater,

Rasmus, Sebastian og Marius for at høre lidt om

drenges syn på piger, deres madvaner og kroppe.

- Hvis jeg går inde i København og ser en pige

bagfra, kigger jeg på, om hun har en god

røv, altså, om hun har stramme bukser

på, fortæller Marius og roder sig ud i

en længere forklaring om, at hvis han

så ser en pige forfra, kigger han op-

pefra og hele vejen ned, indtil han bliver

afbrudt af Rasmus.

- Det har også meget med stilen at

gøre, det ser underligt ud, hvis et kærestepar

slet ikke har samme stil.

- Ja, tøjstilen har meget med personligheden

at gøre, mener Michael.

Feministiske undertoner

Drengene får vist to forskellige billeder af den

samme model, som på det første billede er

temmelig normal, men på det andet er ekstremt

tynd.

- Det er godt, at hun ikke er for tynd, men både

har lidt lår og arme, siger Marius om det første

billede, mens Sebastian synes, at det er

udstilling af kvindekroppen og på mændenes

præmisser, og Rasmus kan bedst lide, når

Modebladene bliver

heftigt diskuteret af

Rasmus, Sebastian

og Marius

modellerne har tøj på:

- Det andet er kun for mændenes

skyld, siger han. Marius sidder lidt og

kigger på det andet billede og bliver så

enig med sig selv om, at det ikke er

pænt, at modellen er så tynd:

- Hendes ben er jo bare helt lige, det

kan jeg ikke lide.

Fejlagtige forventninger

- Der er mange piger, der gør

meget ud af, at de skal være

tynde, det synes jeg ikke, de

skal, man er, som man er, fastslår

Michael.

- Ja, man kan godt mærke, at

de er lidt påpasselige og kun spiser

youghurt til frokost, fortsætter

Sebastian, og drengene finder ud af,

at mindst 8 ud af 10 piger selv synes, at de

er for tykke.

- Det er irriterende, brokker Marius sig, jeg kunne måske

forstå det, hvis nu de havde en ordentlig delle…

- Men det er nok også vores skyld, siger Sebastian, de har

nok nogle forventninger om, hvordan vores syn på dem er.

- Jeg har set noget om plasticoperationer i fjernsynet, og der

var mange, der sagde, at de ikke gjorde det for mændenes skyld,

men fordi de fik mere selvtillid af det, fortæller Michael, men det

er vel også, fordi de tror, at der er nogle forventninger til dem.

- Det er noget med førstehåndsindtrykket, tror Rasmus og fortæller,

at der var nogle, der havde sagt, at de syntes, det var lettere, hvis

de havde lidt barm at vise frem til f.eks. jobsamtaler.

Kvindelige former er bedst

Til sidst bliver drengene enige om, at det er perfekt, hvis pigerne


Interview

Tanja Ting, som selv er model

hos Scoop Models, mener

ikke, at det er modellernes

skyld, at pigerne får anoreksi

Det er ikke

modellernes

skyld

Nogle dage får

jeg bare trang

til chokolade og

sådan noget. Så

spiser jeg det

også - man skal

nyde livet!

Modelejer Bente

Lundqvist og model

Tanja Ting tilbageviser,

at modellerne lider af

anoreksi

Tanja Ting er 19 år og

model hos Scoop Models:

- Folk har så mange fordomme

overfor modeller; hvis man

er lidt tynd, har man straks

anoreksi, og man får at vide,

at man er højrøvet, fordi man

er model.

Selvfølgelig er der nogle

modeller, der lider af anoreksi,

men det er fordi, pigen savner kærlighed eller

opmærksomhed og ikke så meget, fordi hun vil

være tynd. Det kan da godt være, at der er nogle

unge piger, som måske oven i købet tvivler lidt på

sig selv, der bliver påvirkede af de tynde modeller

og får en ide om, at de vil tabe sig. Det er i hvert

fald ikke kun på grund af modellerne, men fordi

de har det dårligt med sig selv.

Men alt det med anoreksi ligger

mig fjernt. Jeg træner kun, når jeg

kan tage mig sammen, og jeg elsker

mad! Nogle dage får jeg bare trang

til ckokolade og sådan noget. Så

spiser jeg det også - man skal nyde

livet, fortæller Tanja.

- Før jeg startede i modelbranchen,

fejlede min selvtillid ikke noget, men efter, at jeg

blev model, er den røget helt i bund. Jeg bliver

gjort opmærksom på en masse små fejl ved mit

udseende, som jeg aldrig selv ville have fået øje

på.

Vi har spurgt Bente Lundqvist, som ejer modelbu-

„Hvis man er lidt tynd, har man

straks anoreksi, og man får at

vide, at man er højrøvet, fordi

man er model“

reauet Scoop Models, om fordommen om,

at alle modeller lider af anoreksi, er sand:

- Nej, man møder ikke mange anoreksi-tilfælde

i modelbranchen, jeg har kun arbejdet

på ét bureau, hvor der var en pige med anoreksi,

og det gjorde ejeren ikke noget ved.

Jeg ville aldrig nogensinde tage en model

ind, som jeg vidste havde anoreksi.

For at blive model skal man være fotogen,

tynd, have et mere specielt end smukt

ansigt, der fænger - og så skal man have en

stærk psyke.

Bente Lundqvist ejer modelbureauet

Scoop Models og bruger ikke modeller,

der lider af anoreksi

Af signe KAufmAnn og tHerese ALexAnder

17

fotos Lise-Lotte LArsen

LAyout Line nieLsen


Interview

18

Dårlig

samvittighed...

Af tHerese ALexAnder og signe KAufmAnn

fotos Lise-Lotte LArsen

LAyout Line nieLsen

...Det er hvad pomfritter, chokolade

og anden fed mad kan

føre til hos unge piger, som er

bange for at blive for tykke

- Jeg får lidt dårlig samvittighed, når jeg

spiser en masse chokolade, så kan jeg

næsten se mig selv

som sådan en fed

dame, siger Emilie,

og hendes klassekammerat

Line

tager over:

- Det gør jeg mere,

hvis jeg spiser pomfritter,

de giver også

så mange bumser.

- Når jeg køber mad

på Mc-Donalds,

tænker jeg altid på,

hvorfor jeg ikke bare

køber noget meget

sundere med mindre

fedt i, fortæller

Det

er pinligt at sidde på Mac Anne.

D. med pomfritter, cola

og burgere

- Ja, jeg har heller ikke lyst til at være

fed, siger Louise, og Emilie fortæller,

at hun synes, at det er pinligt at sidde

på McDonalds med pomfritter, cola og

burgere - altså fed mad, når folk går

forbi og kigger på hende.

Vil ikke være tyk

De 4 piger går i 8. klasse på Fuglsanggårdsskolen,

ingen af dem har

madpakke med i skole men går hjem

og spiser i spisefrikvarteret.

- Men jeg spiser SÅ meget slik, faktisk

spiser jeg slik hver dag, fortæller Line,

mens Louise siger, at hun ikke gider bruge

penge på det. De spiser allesammen

mest lakrids og vingummi – chokolade

giver bumser og dårlig samvittighed!

- Jeg tror ikke, at jeg ville bryde mig om

at være tyk, siger Line, som kan spise,

hvad hun vil på grund af sit høje stofskifte.

- Hvis jeg lige pludselig fik en delle, ville

jeg dyrke en masse sport, siger Emilie

og ser lidt forskrækket ud ved tanken.

- Folk har så mange fordomme overfor

tykke mennesker, siger Louise, de andre

piger giver hende ret og er enige om, at

det nok er derfor, de frygter at blive for

tykke, og Emilie fortæller:

- Når jeg ser en tyk person, tænker jeg

på, hvorfor de ikke bare slanker sig. Jeg

ved godt, at det er svært, men jeg tror,

at jeg ville tage mig sammen og leve et

sundt liv.

- Jeg synes ikke, at der er noget galt i at

være tyk, det kan ligeså godt være, at

der er noget i vejen med at være tynd,

siger Louise.

Jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om af være

tyk

Ubevidst påvirkning

- Jeg tror ikke, at drengene vil have en,

der hverken er stor og tyk eller meget

tynd, men en, der er slank med former,

forklarer Line, mens Louise tror, at de

ikke kun går efter de slanke piger.

Til en vis grad betyder det noget for

pigerne at leve op til drengenes ønsker,

men hvis det ændrer sig, og de pludselig

vil have meget tynde piger, siger de stop.

- Det vigtigste er, at man har det godt

med sig selv, mener Anne, og snakken

går over til at handle om modellerne,

som pigerne generelt synes, er for

tynde.

- Jeg har set et tv-program om nogle

modeller, og de havde allesammen anoreksi,

fortæller Anne, og Line siger:

- Ja, det der med de tynde modeller

påvirker da en ubevidst, jeg tror, at de

fleste på et tidspunkt har tænkt: “Gid jeg

havde den figur”.

Anoreksi og modeller

- Min moster har haft anoreksi, men jeg


ved ikke, om hun har det mere, fortæller

Emilie.

- Anne og jeg har lavet projektopgave om

anoreksi, hvor vi læste om det og så en video.

Kvinderne i udseendelsen motionerede

hele tiden, og et måltid for dem kunne

være en kiks. Og så prøvede de at undgå

at spise i større forsamlinger, hvor folk ville

lægge mærke til, at de næsten ikke spiste

noget, forklarer Line, og Louise spørger,

om bulimi ikke er farligere end anoreksi,

fordi det er sværere at opdage.

Der bliver snakket lidt frem og tilbage om,

hvad en spiseforstyrrelse kan skyldes, men

alle pigerne tror, at modellernes udseende

er med til at påvirke de spiseforstyrrede.

- Jeg tror også, at det kan skyldes, at man

har problemer andre steder, f.eks. hvis

man bliver mobbet i skolen, så satser man

alt på sit udseende, siger Emilie og får

dermed den afsluttende replik.

Spiseforstyrrede normalvægtige

piger ser ofte sig selv som

tykke og grimme...

19


Genbrugsbutikker i København

• UFF i Vestergade

• The Point i Sankt Peterstræde

• 5. th Avenue i Larsbjørnsstræde

• Roger i Studiestræde


Make your own style!

fotogrAfer Liv nieLsen, emiLie vogH

modeL mAysoun KAnAAn

LAyout tinA Jensen

Moden varer ikke længe, koster mange,

mange penge!

Sangen lyder: Har man penge kan man

få, men har man ingen, må man gå…

Den holder ikke!

I mange genbrugsbutikker er der masser

af fedt tøj til billige penge, man skal bare

lede længe nok.

Det er faktisk en ganske god, hyggelig og

ikke mindst billig måde at shoppe på.


PC anmeldelse

22

Unreal tournament

Forpustet løber jeg op af en trappe,

mens jeg elegant undgår et par blyklodser,

som ellers var tilegnet min

underkrop. Jeg bliver dog snittet af en

enkelt klods, og blodet sprøjter mod trappetrinene.

I min vrede over tabt vitalitet

vender jeg mig mod modstanderen,

tager min minigun frem og saver ham

midt over, mens et grumt smil breder sig

over mine læber. Minigunens patroner

flyver videre, selvom min fjendes krop nu

kun er en livløs klump rødt snask. Jeg

fortsætter op af trappen, indtil jeg når

toppen, og deroppe finder jeg gude-våb-

net: Sniper-riflen! Frygtet af Unreal-fans

og siden kopieret i adskillige varianter i

diverse shoot’em-up-spil. Ingen af disse

kopier er dog nået op på den originales

niveau endnu. Riflen ligger godt i min

hånd, glasset i kikkertsigtet danser i lyset,

mens jeg bevæger geværet ned fra

den forhøjning, jeg står på. Mit grumme

smil fra før vender tilbage, da jeg ser en

ung kvindeskikkelse bevæge sig langsomt

frem. Tålmodigt følger jeg hende

gennem sigtet, lige indtil hun står der,

hvor jeg vil have hende. Et enkelt skud,

en byge af rød regn og hun står uden

hoved. Jeg udstøder et par ondskabsfulde

latterbrøl, kigger rundt i lokalet for

at se, om jeg stadig er alene og bliver

så suget tilbage i Unreal Tournaments

hårdkogte og livsfarlige univers.

Efterfølgeren til det revolutionerende

Unreal er endelig udkommet, men denne

gang er det ikke store aliens, som skal

nedkæmpes, men derimod mennesker,

som på den ene eller anden måde

er blevet involveret i konkurrencen:

Unreal Tournament.

Turneringen er inddelt i 5 forskellige

former for kampe: Deathmatch, Domination,

Capture The Flag, Assault og

Last Man Standing. Her er overlevelse

og teamwork en streng nødvendighed

for at kunne klare sig for så til sidst at

kunne kalde sig Unreal Grand Master!

Men før du går igang med at finde

plads til pokalen bør du vide, at modstanden

i UT er betydeligt højere end

i det første spil. Modstanderne er

hurtige, effektive og satans snedige, og

der går ikke lang tid, før du begynder

at sende diverse forbandelser afsted

mod din skærm. Dette had forhøjer dog

følelsen af at myrde og maltraktere de

Af KAsper Würtz

LAyout CAsper Øbro

bastarder, som konstant forsøger at

halal-slagte dig, og forlænger sammen

med spillets variationer UT’s holdbarhed

markant.

Grafikken i spillet er uovertruffen og

langt foran alle konkurrenternes. Der

er sande farveorgier, når de lysende,

grønne plasmastråler svæver igennem

tågen for at ramme en modstander, så

blodet sprøjter overalt, hvorefter man

kan stoppe op og se på den smukkeste

måne eller studere arkitekturen på det

sted, man nu befinder sig. Detaljeringsgraden

er uhørt høj, og det hele kulminerer

i visuelle orgasmer af den største

slags!

Unreal Tournament har det hele og skal

ejes!

Gameplay: 10

Grafi k: 10

Lyd: 9,3

Sværhedsgrad: Svær

Samlet vurdering: 9,8


Homeworld

“Når du er alene i mørket, er der ingen,

der kan høre dig skrige.” Det var, hvad

min overordnede sagde til mig, da han

udnævnte mig til øverstbefalende for

rumflåden. Og gud, hvor havde han ret.

Jeg er den sidste, som er tilbage, den

sidste i live.

Vores sidste destroyer blev forvandlet

til gas for to timer siden, sammen med

de sidste 2000 mand fra vores glorværdige

flåde. Hvis jeg kigger ud af det lille

vindue i min redningskapsel, kan jeg se

de sørgelige rester af vores moderskib

svæve langsomt gennem det uendelige

univers. Selv jeg troede, at vores enorme

rumflåde ville være i stand til at klare

en hvilken som helst forhindring, vi ville

møde. Men der var ingen af os, der i

vores vildeste fantasi kunne forestille os

den fjende, vi ville møde i det mørke rum!

Mens jeg selv sikkert beordrede vores

hovedstyrker, bestående af en Battle

Cruiser, 6 Destroyers og utallige Frigatter,

mod kejserens palads, var der en

fjendtlig flåde på vej mod vores moderskib.

En flåde, som fik vores egne styrker

til at minde om et pindsvin på en motorvej.

Den eneste fordel, vi havde, var, at

vores mænd ikke nåede at opdage, hvad

der ramte dem, de følte ingen smerte.

Slaget var overstået i løbet af en halv

time, hvorefter udbrændte skibe og lig

fordrejet i groteske stillinger, var det

eneste, der var tilbage.

Nu kan jeg kun håbe på, at nogle af vore

skibe nåede at flygte, så de kan opfange

mit nødsignal. Hvis ikke, kan jeg ligeså

godt forberede mig på, at jeg kommer til

at svæve omkring herude i lang, lang tid.

Cirka sådan foregik mit første møde

med Homeworld, men tro mig, jeg blev

bedre. Homeworld er et klart hit, vel at

mærke hvis man har en maskine, der

kan klare opgaven.

Historien går ud på, at engang for længe

siden var den befolkning, man kommer

til at tilhøre som spiller, hersker over

hele galaksen, men de tabte så alt til en

grusom fjende.

Derefter blev de overlevende forvist til

en fjern ørkenplanet i galaksens udkant.

Som årene gik, glemte folket, hvem de

var og begyndte at tro, at de altid havde

været på ørkenplaneten. Men en dag opdager

de et gammelt rumskib ude midt i

den store ørken, som fortæller sandheden

om deres fortid. Befolkningen på

ørkenplaneten forener sig for at bygge

et gigantisk rumskib, som sendes ud for

at finde den verden, de blev fordrevet fra

for flere tusind år siden, og her kommer

spilleren ind i billedet som øverstkommanderende.

Der er altid nok at se til; hvis man ikke

lige har travlt med at undersøge nye

Af rAsmus H. sØrensen.

LAyout CAsper Øbro

videnskaber, skal man sørge for at ens

harvester finder ressourcer nok til, at

man kan opbygge en slagkraftig flåde.

Specielt kampdelen skiller sig ud i forhold

til andre spil, hvor man tidligere har

været vant til, at fjender kun kom fra de

fire verdenshjørner, skal man nu holde

øje med fjender oppe- og nede- fra.

Grafikken er også en fryd for øjet, især

de dejlige blå eksplosioner, der kommer,

når man spidder sine fjender ved hjælp

af ionstråler.

Skulle man endelig nå det punkt, hvor

computeren bliver for let at banke, er

der rig mulighed for at gå på nettet, hvor

man burde få kamp til stregen, og det er

faktisk imponerende, hvor glidende spillet

kører på nettet. Selv med en pentium

200 Mhz, 32 ram og et 33,6 modem

kører spillet temmelig godt.

Homeworld er et helt klart must, hvis

man er fan af strategigenren, så spar

lommepengene op og smut ned til din

lokale dealer, for det her er et spil, du

skal eje.

PC anmeldelse

Gameplay: 9

Grafik: 9

Lyd: 8,5

Sværhedsgrad: Mellem

Samlet Vurdering:

8,8

23


24

Af feneLLA overgAArd

fotos Af tHomAs beHrend HAnsen

LAyout Af morten HArtvig

Rune, Anders og Andreas er tre 16-årige

drenge fra Lyngby. Sammen har de dannet

det hårdtslående og venstreorienterede band

Dandruff Bubblegum

I forhold til deres alder er de alle meget oplyste om samfundet

og har allerede en idé om deres politiske ståsted, og selvom

de mangler en forsanger, skinner de samfundskritiske toner i

deres musik klart igennem.

BAZOOKA´s udsendte blev indbudt til at følge en øver og blev

det til at huske ørepropper. Det viste sig at være begrundet,

ellers havde en vedvarende hyletone i ørerne nok stadig været

en naturlig konsekvens.

Melodisk Hardcore

Musikstilen minder ved første gennem-

høring umiddelbart om Rage Against

The Machine, men er alligevel svær at

definere.

Sekvenser af funk, hard rock, og sågar

meget melodiske og eksperimenterende

jazz-lyde flyver ind i mine ører, og jeg bliver

straks indfanget af denne aggressive og

intelligente stilart.

Specielt bassisten Rune Petersen, der

med sin suveræne slagbas og sit imponerende

udvalg af effektpedaler, dominerer

lyden.

Guitaristen Anders “Noisey” Bøhm spiller

hurtigt og dygtigt fingerspil

samt distortede riffs, og minder mig

med sine dreadlocks og militærstøvler

om min efterskoletid.

Andreas “Beatboy” Herfelt styrer sikkert

sit instrument bag trommesættet, iført

en iøjnefaldende pailletvest, og han ser i

modsætning til de to andre medlemmer

af gruppen knapt så vred ud.

Vil udligne klasserne

Efter at de har øvet i omkring en halv

time går vi udenfor, og kort tid efter at

mit første spørgsmål er

“Den er mer´porno

end Stan Getz!”

stillet, starter talestrømmen...

- Hvis jeg ikke bliver musiker, og det gør

jeg jo, for vi hitter om ikke så længe,

så kunne jeg godt tænke mig, at blive

politiker indenfor et eller andet venstreorienteret,

lægger Rune Petersen ud,

“jeg vil gerne have ændret noget, der

er opnåeligt. Altså udligne klasserne i

samfundet mere end de er i dag, det skal

være mere fair at være fattig.

Udover det, så er jeg imod homofobi; jeg

kan slet ikke klare folk, der går rundt og

siger: „Svans“ og heller ikke misogynister,

der går rundt og nedgører kvinder ved at

sige: „Ho“.


Hænger sammen som

ærtehalm

- Efter at vi havde øvet sammen i tre dage,

tog vi til Falster til et stævne, og det gik

ok, og siden da har vi hængt sammen,

forklarer Andreas.

- Som ærtehalm, tilføjer Rune.

Andreas fortsætter:

- Jeg er ikke så meget inde i politik, som

Rune er, eller religion...

- Religion burde afskaffes, afbryder Rune

og fortsætter, “altså religion er hovedårsagen

til krige...”

Efter at have rodet sig ud i en længere

redegørelse om krigen i Tjetjenien, muslimer,

Sovjet, selvstændighed og umenneskelighed,

stopper Andreas ham ved at

indskyde:

- Men den doriske skala er katolsk!

Anders tager over:

- Jeg er opvokset med Rage Against

The Machine, som også klart er mit

yndlingsband.

I starten spillede mig og Rune meget

Rage cover-numre for at komme i gang,

men vi har ikke stjålet så meget som to

pulsslag fra dem. Da Rune begyndte at

interessere sig mere for funk, begyndte

vi at spille det.

Forelsket funk

- Vores numre er meget forskellige, fortæller

Anders, nogle numre er præget

af funk, og andre er bare hård rock.

Rune:

- Jeg er f.eks. totalt forelsket i en lige

i øjeblikket, og det inspirerer mig til at

spille noget, der er totalt funkyjam.

Vi er hele tiden i udvikling og bliver inspire-

ret af hinanden.

- Vi har også nogle kultpersoner, indskyder

Andreas:

“Stan Getz og Charles Menges...”

Rune fortsætter:

- Det skal også lige siges, at vi er meget

inspirerede af tegneserien Pinky and Brain.

Afløb for aggressionerne

På spørgsmålet om, hvordan det føles at

stå på scenen, fortæller Rune:

- Jeg føler mig ikke overlegen, når jeg står

på scenen, fordi jeg ved, at jeg ikke er bedre

end andre. Men jeg føler mig overlegen, når

jeg kigger på folk,

som jeg hader, og jeg ved, at de er

på et mentalt niveau, som jeg

“Det lugter af gær”

passerede for et par år siden, selvom

de er ældre end mig. Men det har ikke

noget at gøre med at spille musik.

Anders:

- Vi bruger meget vores musik til at få

følelser ud, og vi har også nogle politiske

budskaber, vi gerne vil have ud, ...ligesom

Rage Against The Machine.

Rune:

- Altså jeg ville sidde derhjemme og

spilde min tid...

- ...og spille Kalaha, indskyder Andreas

råbende.

Rune fortsætter upåvirket:

- ...hvis jeg ikke havde det her “creative

outlet”, hvor jeg får især

25


“Hva‘ fa‘en sker der her?”

26

sidder foran deres computer med deres

pophår og deres gule briller...

- Det var lidt fordømmende sagt, afbryder

Anders.

- Ja, det var ret fordømmende sagt,

fortsætter Rune, men jeg mener det,

...de kan formentlig bedre forholde sig til

dance, som de får skovlet ind med ske

end et eller andet, hvor der er tempoog

taktskift i, hvor man bliver nødt til at

tænke:

“Hva‘ fa‘en sker der her?”!

mine vrede følelser ud.

Min mor spørger mig tit:

“Hvorfor skal det lyde så hårdt?”, og så

siger jeg, at hvis ikke det gjorde, så ville

jeg gå ud og smadre en eller anden 12årig

popdreng.

Altså, jeg skal have afløb for min aggression

på en eller anden måde, som ikke

skader andre...

Musik på samlebånd

Da vi kom ind på emnet populær dancemusik,

blev der trængsel om mikrofonen,

og Rune lagde meget energisk ud:

- Jeg synes virkelig, at det er tragisk,

at pladeselskaberne ikke tør satse på

noget fed musik. Hvis man f.eks ser på

Creamy. De laver ikke engang deres

egen musik og får andre til at skrive

deres numre, det er sådan en eller

anden børnesangsopsamling,

som er blevet teknificeret. Det

er jo musik, der bliver spyttet ud

på samlebånd uden noget reelt

indhold og kun for at tjene penge.

Jeg har ingen som helst interesse eller

respekt for det.

Det lugter virkelig af gær!

Pophår og gule briller

Andreas:

- Nu er det min tur! Jeg synes ikke, at

Creamy har noget med musik at gøre.

Altså der er ingen instrumenter med eller

noget, som jeg forbinder med musik.

Det hele er jo lavet på computer, og det

kan alle jo sidde og lave, ...det er jo for

nemt.

- Men det er jo også noget med efter-

spørgsel, fortsætter Anders, det er

kloge mennesker, der laver dancemusik,

for det er nemme penge, og jeg er sikker

på at de fleste producere, der laver

det, sikkert ikke engang kan lide det...

Ligesom de der Cartoons, de startede

med at lave blues. Men det kom de ikke

frem med, og så spillede de dance, og

nu tjener de jo penge. Altså, det er jo

meget klogt, ik? Men jeg synes, det er

sell-out, og det ville jeg aldrig gøre med

vores musik!”

Rune:

- Ja, men jeg tror, at de popdrenge, der

Forsanger med indhold

Dandruff Bubblegum leder efter en forsanger, men de har endnu ikke fundet en, der lever op til deres

krav.

Rune:

- Vi skal have en, der kan synge og rappe, han må ikke synge falsk, og han skal være tight, når han

rapper. Og så skal han kunne skrive andet end: “Yeah, I want a fucking car and drive around and fuck a

lot of girls...”

Der skal være indhold i teksterne, og det skal ikke være noget diskriminerende, og det er en stor

udfordring at finde sådan en i Lyngby-Taarbæk kommune.Vi vil ikke diskriminere nogen, ...altså kun

nazister, fascister, racister, homofober og misogynister.


Folketinget har netop vedtaget

en lov, som forbyder pyramidespil.

Et spil, hvor smarte

bagmænd lokker penge - mange

penge - fra unge mennesker ved

at love dem, at de bliver rige i en

fart

I tiden op til vedtagelsen af loven havde

de såkaldte firmaer, som står bag pyramidespillene,

travlt med at skaffe nye

deltagere. Der var opslag mange steder,

blandt andet i en Netto-butik i Lyngby.

Bazookas udsendte stødte på en seddel,

som tilbød unge mellem 18 og 22 år

arbejde, og besluttede at søge jobbet...

Søndag d. 5 marts

En frostkold eftermiddag i marts

slentrer jeg langsomt hen mod Scala,

jeg skal mødes med en udsending fra

“rejsebureauet” Succes til en jobsamtale.

I telefonen har vi aftalt at mødes

klokken 13:30 i bunden af Scala ved

elevatoren. Da jeg ankommer, bliver jeg

modtaget af en nydelig ung pige, som

beklager, at personalechefen, som jeg

havde aftalt mødet med, ikke selv kunne

komme. Herfra guider hun mig over mod

Hovedbanegården, mens hun siger, at vi

hellere må skynde os lidt, hvis vi skal nå

ned til Ellebjerg station (en station syd

Sedlen i Netto, som skulle skaffe unge deltagere til

pyramidespillet

for Kbh. red.) inden klokken 14, hvilket

undrer mig lidt, da jeg har fået at vide,

at jobsamtalen skal finde sted inde i

byen. Til det siger hun, at de har haft så

mange ansøgere, at de besluttede sig

for at lave et fællesmøde i stedet for. På

vej derned snakker vi om løst og fast,

mens jeg prøver at få noget at vide om,

hvad der skal foregå i løbet af dagen,

men smidig som en ål siger hun, at jeg

nok skal få svar på alle mine spørgsmål,

hvis jeg venter til mødet.

Busturen

Da vi kommer ned til Ellebjerg station,

støder vi ind i en større gruppe mennesker

- omkring 100 stykker -, og min

guide kender tilsyneladende adskillige

af dem. Det næste, jeg får at vide, er, at

bussen kommer om 5-10 minutter, hvilket

vækker min mistanke endnu mere.

Nysgerrig henvender jeg mig til min

guide, som siger, at mødet finder sted

lidt udenfor København, og at vi bare

skal ud på en kort bustur.

Kort, min bare r.., det ender med, at vi

kører til Høng udenfor Slagelse, en “lille”

bustur på knapt 2 timer. I løbet af turen

finder jeg ud af, at lidt over halvdelen af

gruppen er “ansatte” hos firmaet Succes,

mens resten er inviterede gæster,

som regner med, at de skal til jobsamtale.

Høng Hotel

Da vi endelig ankommer

til Høng henad

17-tiden, bliver vi

modtaget af en 5-6

smarte unge solariebrune

fyre i dyrt

tøj, som viser os

ind på det nærliggende

hotel. Inde

på hotellet går der endnu en times tid før

informationsmødet kommer i gang, men

så kommer der til gengæld også gang i

Høng Hotel, hvor Bazookas udsendte var

til møde med pyramidedrengene

den. Ledsaget af høj teknomusik bliver vi

alle gennet ind i et stort mødelokale med

en masse stolerækker, for enden af hver

række sidder en af deres såkaldte Marketings

Managers, som gennem mødet skal

sørge for, at stemningen nærmer sig kogepunktet.

Efter små 5 minutter gårdet i

gang, da Bossen David Volkersen kommer

småløbende op på scenen.

Af rAsmus H. sØrensen

fotos Af Jesper Knudsen

og LiseLotte LArsen

LAyout Af LiseLotte LArsen

27

ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren


ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren

28

Fed fortjeneste

Den første del af mødet varer en times tid,

hvor vi får at vide, at vi ikke behøver at nøjes

med at tjene 8-9000 kroner om måneden.

De har en genial metode at tilbyde os.

Denne gang handler det om, hvordan vi skal

tjene vores penge og for at illustrere det tydeligere,

bliver der brugt en masse smarte

skemaer og grafer ledsaget af høj musik

og taktfast klappen for at få tingene til at

glide lidt lettere ned. Det eneste vi skal gøre

er at skaffe flere medlemmer, ligesom os

selv her i dag. Kodeordet her er minimumsberegning,

vi får nemlig gentagne gange

banket ind i hovedet, at selvom vi ligger på

ryggen det meste af måneden og kun skaffer

et enkelt medlem, tjener vi efter 8 måneder

omkring 100.000 kroner om måneden.

Efter endnu en times tid bliver vi ført ud igen

og får lidt at drikke. Da mødet fortsætter er

Hr. Volkersen på igen.

Indskuddet

“Selvfølgelig er der en hage,” siger Volkersen:

“For at få noget må man også yde

noget, og der er vores forretning ingen

undtagelse. Men hvor en normal investering

koster 3-400.000 kroner, får i den til

299.999 kroner...” Og sådan bliver han ved,

indtil prisen er nede på sølle 23.800 kr. Her

hiver min vært så en ansøgning frem, som

jeg skal skrive under på, den er dog ikke

bindende på nogen måde og gælder først

fra det øjeblik, jeg betaler de 23.800 kr.

Hver gang en gæst har skrevet under på at

ville betale indskuddet, rejser værten sig op

og råber, at firmaet Succes har fået et nyt

medlem.

Møde med manageren

Efter en times spisning kommer vi ind til en

personlig

Firmaet Succes med formålet „Business for maksimum

profit“ har hjemmeadresse i udlandet

Her ses Mikkel Hansens lækre Nissan sportsvogn parkeret på Lyngby Hovedgade

under Rasmus og Mikkel Hansens risikable møde

samtale med en af deres Marketing Managers.

For 4. gange bliver jeg vist ind i

mødelokalet, denne gang dog kun med

min vært. Her møder jeg Mikkel Hansen,

som skal være min Manager i firmaet.

Med ham snakker jeg om min økonomiske

situation, for det er jo de færreste

unge, der lige har 23.800 kr på lommen,

„men det er intet problem, for jeg

kan da bare låne pengene i banken“, og

han skal nok hjælpe mig. Så vi aftaler at

mødes dagen efter klokken 13:30 for at

klare det banklån.

Her ender så mødet, efter at de sidste

har været inde til en personlig samtale,

kommer vi ud i bussen igen, for at blive

kørt hjem til København. Omkring klokken

2:30 er jeg hjemme 28 i Lyngby igen

efter at havde været afsted i lidt over 13

timer. Nok den længste jobsamtale jeg

nogensinde har været til!

Mandag d. 6 marts

Efter få timers søvn indfinder jeg mig på

Redaktionen. Lidt over et begiver jeg mig

afsted ned mod Magasin i Lyngby for at

mødes med Manager Mikkel Hansen.

Forinden har vi på Redaktionen udstyret

mig med en skjult båndoptager og sendt

en fotograf ned i byen, så vi kan få nogle

afslørende billeder. Jeg havde aftalt at

mødes med ham ude foran Magasin

klokken 13:30, og klokken er ikke mange

minutter over det aftalte tidspunkt, da

Mikkel Hansen kommer kørende i en rap

Nissan sportsmodel. Da han stopper,

sætter jeg mig ind ved siden af ham.

Banklånet

Vi kører ikke ret langt op ad Lyngby

Hovedgade, før han parkerer bilen, og

efter et par indledende høflighedsfraser

spørger han, om jeg er klar til at gå ind

i banken for at låne de famøse 23.800

kr. Det syntes jeg dog ikke, at jeg er, der

skal jo helst gerne nogle flere afslørende

ting på båndet, så jeg begynder at

spørge ham ud om alt lige fra skattepligt

til, hvordan jeg skal ordne min bankrådgiver.

Efter en halv times udspørgen kan

jeg dog ikke udsætte det mere, så jeg

hopper ud af bilen og begynder at gå

over mod Den Danske Bank. Jeg går

dog ikke ind i banken. Da jeg er sikker

på, at jeg er udenfor Hr. Hansen’s synsvidde,

går jeg i stedet for ned i Lyngyby

Storcenter, hvor jeg lige slår på tråden til

min redaktør for at høre, hvad vi nu skal

gøre. Vi bliver enige om at køre den lidt

videre endnu for at se, hvad han vil gøre

i sin jagt efter mine penge.

Da jeg kommer tilbage til bilen, stikker

jeg ham en lille hvid løgn med, at min

rådgiver ikke rigtig troede på, at jeg

skulle bruge 23.800 på en ny computer.

Efter lidt overbevisning tror han på den

og siger, at han kender at andet sted,

hvor vi kan køre hen.


Tjener med ejerlejlighed

Få minutter efter parkerer vi nede i

nærheden af Lyngby posthus, hvor

Mikkel Hansen hiver et låneansøgningsskema

til et postbanklån frem. Jeg får

at vide, at det nok ikke er så godt, hvis

jeg skriver, at jeg er studerende, så hvis

jeg bare skriver, at jeg er tjener og har

lidt over 20.000 kroner om måneden

i indtægt samtidig med, at jeg har en

ejerlejlighed. Efter at havde presset ham

for de sidste informationer, lader jeg

som om, at jeg går ind på posthuset for

at aflevere låneansøgningen, men da jeg

efterhånden føler mig ude på gyngende

grund med falske oplysninger og ikke tør

køre den længere, smutter jeg tilbage

til redaktionen. Stakkels Mikkel Hansen

kommer til at sidde og vente, indtil jeg

ringer fra redaktionen og siger, at jeg

hopper fra. Det brokker han sig så lidt

over, og i starten prøver han at overtale

mig til at tage lånet, men da han indser,

at slaget er tabt, bliver han ubehagelig,

og så kommer spydighederne frem, han

kalder mig et skvat og chanceløs.

FAKTA om pyramidespil

Pyramidespil har fået navnet, fordi det er et pyramidisk opbygget spil, hvor

personerne i bunden af pyramiden betaler penge til dem, der sidder højere

oppe i hierakiet, som igen betaler til dem,der sidder endnu højere oppe... Det

er så dem, der sidder øverst, der scorer kassen.

Pyramidespil er kendt i det meste af Europa. I Danmark, Norge, Sverige,

Finland og Tyskland er der blevet lavet specielle love, som forbyder deltagelse

i pyramidespil. Der gives op til to års fængsel i blandt andet Sverige. Indtil

videre er der dog ikke nogen anklagede eller dømte.

Navneskift er et typisk kendetegn for pyramidespil, folkene bag Succes har

tidligere brugt navne som Velvet, Wave, Nation Wide, Elite, Scan Connection,

Titan, Power Pack og Noble House.

Endnu et pyramidespil har set dagens lys: Centrum 2000, som er en udbryder

af Succes. Firmaet ledes af Mads Bjerre, som holder til i Helsingør.

Bagmandspolitiet anslår, at omkring 1200 danskere er involveret i pyramidespil.

Firmaet Succes har fået 45 politianmeldelser i perioden 1997-99. Men ofte

kan politiet intet gøre, fordi de unge, som er blevet snydt, selv har været for

blåøjede eller grådige i jagten på lettjente penge.

Den brugte låneansøgning, som Rasmus skulle

udfylde med falske oplysninger om sig selv

I dagspressen

Vi pudsede en journalist fra dagbladet Information på sagen, da vi

ikke helt magtede selv at følge historien til dørs. Der blev skrevet

flere helsides artikler om pyramidespil, om bagmændene og

deres metoder og om unge, der er kommet i klemme med deres

sparepenge...

Et par dage senere, blev jeg ringet op af bagmanden David Volker-

sen, som udtrykte sin dybe skuffelse over min “uærlighed”. Han

sagde, at mine gerninger nok skal blive husket lang tid fremover:

„Du har misbrugt vores tillid til at få dine 15 minutters berømmelse.

Vores firma er kommet for at blive, vi vil blive en af de helt

store elefanter så det er dumt at træde på os.

Du skal ikke tro at vi truer dig, men lad os sige at det står 1-0 til

dig, men ude i fremtiden kommer det måske til at stå 1-1, måske

1-2...“

Vi overgav herefter sagen til en kriminalkommisær i Lyngby Politi.

Det er karakteristisk for pyramidespilsfirmaerne, at de skifter

navn, har adresse i udlandet, laver om på firmaets/spillets konstruktion,

når der kommer fokus på dem. Som David Volkersen

har udtalt i forbindelse med vedtagelsen af forbudet mod den

slags spil i Danmark:

„Så laver vi bare lidt om på det!“

ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren

29


30

Skal far dø?

Af gry gottscHALK oLesen

fotos Af Liv nieLsen og emiLie vogH

LAyout Af LiseLotte LArsen

Jeg var 12 år, da min far døde.

Der er 5 år siden. Han blev 43

år og døde af kræft. Han havde

10 år tidligere sagt til min mor,

at han ikke blev særlig gammel.

På en eller anden måde var han

klar over det

Jeg kan huske, at jeg gik sammen med

min mor oppe i byen. Der var pyntet op

med gran, og det var begyndt at sne.

Det var den slags sne, der smeltede, lige

så snart det ramte asfalten. Tusmørket

havde sænket sig. Det var på det

tidspunkt, min mor sagde det: ”Hvad hvis

nu far er meget syg. Hvad hvis han dør?”

Han var kommet på hospitalet kort tid

forinden, og de havde sagt, at det sandsynligvis

var astma. Derfor kunne jeg

ikke rigtig få det til at hænge sammen

med det, min mor sagde.

Skolen

Jeg fortalte kun nogle ganske få, at han

var indlagt, men det var hurtigt ude i

hele klassen.

Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt

havde siddet i et andet klasseværelse,

der tilfældigvis var en af min veninders

lillebrors, og havde lavet noget gruppearbejde.

Jeg havde skrevet en seddel,

hvor der stod, “Er far syg?” Desværre

havde jeg glemt den

på min venindes

lillebrors bord, så i

frikvarteret kom han

hen og spurgte, om

det var hende, der

havde skrevet den.

Jeg sagde, at det

var min, og flåede

den ud af hånden

på ham. Derefter skyndte jeg mig at gå.

Jeg kan stadig huske, hvor flov og ked af

det jeg var. Det havde nok noget at gøre

med, at der ikke var nogen, der reelt

vidste, hvor galt det stod til med min

fars sygdom.

Diagnosen

Vi besøgte ham af og til på hospitalet,

men jeg var ikke meget for at tage med.

Der er altså noget fremmed over folk,

der ligger i sådan et klinisk rum i en stor

seng. De er på en eller anden måde allerede

forsvundet.

Så kom diagnosen endelig en dag.

Jeg sad oppe på mit værelse. Det var

sent, min mor var lige kommet ind af

døren. Jeg hørte hende snakke i telefon.

Hun græd. Jeg gik ud i gangen, der

hørte jeg hende fortælle mine bedsteforældre,

at det var kræft, at man intet

kunne gøre, og at han ville dø i løbet af

kort tid. Jeg kan huske, at jeg hadede

min mor for, at hun ikke havde fortalt

mig det først.

Fra da af blev det meget vigtigt for mig

hele tiden at fortælle min far, hvor meget

jeg elskede ham. Jeg kunne ikke forestille

mig noget værre end, at han døde

uden at vide, at han var elsket.

De sidste måneder

På hospitalet havde de givet ham et

halvt år at leve i.

Vi begyndte at planlægge min fødselsdag,

som ville finde sted 3 måneder

senere. Den skulle, samtidig med at det

var min fødselsdag, fungere som min

fars afskedsfest med alle de mennesker,

han elskede.

Min far var meget afklaret om

sin sygdom, og han magtede

meget. Derfor nåede vi heller

ikke at opdage, hvor syg han

var. Mange gange sagde han, at

det var i orden at være sur på

ham, men jeg kunne ikke forstå,

hvorfor jeg skulle være sur på


ham. Det var jo ikke hans skyld, at han

var syg.

Min far troede ikke på noget, så det

have været underligt at leve med visheden

om, at snart var alt forbi.

Han var hjemme i nogle perioder og på

hospitalet i andre. Min mor tog orlov for

at passe ham. De snakkede meget om

økonomien, når min far var død.

Dødsfaldet

Han nåede kun at være syg i 2 måneder.

De store planer om afskedsfesten blev

aldrig til noget.

Jeg sad derhjemme en søndag formiddag

foran fjernsynet. Min mor var ikke

hjemme. Jeg tror min mormor og morfar

var der. Så kom min mor hjem. Hun

gik ind i stuen og sagde, at han var død.

Jeg begyndte at skrige, og så husker

jeg ikke mere før om aftenen.

Jeg holdt fri hele ugen. Om torsdagen

skulle han begraves.

Begravelsen

Jeg kan huske lyden af kirkeklokker. Der

var utrolig mange mennesker. Kisten var

dækket af blomster. Jeg kunne slet ikke

forestille mig, at i den lå et menneske,

jeg kendte og elskede.

Det hele føltes som en drøm.

Det sidste, jeg så til min far, var, da

kisten stod i rustvognen. Billedet står

meget klart. Den sorte bil med åben

bagklap, og inde i bilen står den hvide

kiste. Den virker så ensom.

Tilbage til skolen

Ugen efter kom jeg i skole igen. Min

lærer havde i forvejen fortalt de andre

i klassen, at min far var død. Jeg tror,

at mine lærere havde sagt, de skulle

være søde ved mig. I hvert fald kan jeg

huske, at da jeg kom tilbage, virkede folk

nærmest som om, de var bange for mig.

Jeg snakkede stadig med mine veninder,

men vi talte stort set aldrig om min

fars død. Jeg følte heller ikke, jeg kunne

interessere mig for de samme ting som

tidligere.

Jeg husker kun en gang at være blevet

spurgt om min fars død. Det var af en

dreng fra klassen. Han spurgte, om jeg

ikke var ked af det. Jo, selvfølgelig, det

var jo indlysende! Ind imellem spurgte

mine kammeraters forældre mig om,

hvordan vi klarede os.

Jeg savner stadig min far. Det er små

ting, der kan få mig til at tænke på ham;

en bestemt sang, noget mad, en lugt.

Men i dag er det hyggeligt og selvfølgeligt

også lidt vemodigt. Jeg ærgrer mig

over alle de ting, jeg aldrig kommer til at

opleve med ham, men jeg har heldigvis

en masse gode minder.

31


32

Det er bare det værste. At

miste sin far eller mor. De skal

bare være der, det har de jo

altid været. Men hvert år er der

omkring 4000 børn og unge, der

oplever at miste en af deres forældre.

Og det er vigtigt, at disse

børn og unge får hjælp, også fra

skolen og kammeraterne

Der er stor forskel på, hvordan børn og

unge reagerer, når de mister en mor eller

en far. Den mest almindelige umiddelbare

reaktion er chok og forfærdelse.

Når de først er kommet over chokket,

bliver en del meget triste og indadvendte

og nærmest handlingslammede, nogle

reagerer i en periode som om ingenting

var hændt, mens

andre reagerer

med at blive

vrede eller ligefrem

aggressive.

Det er også en

rimelig normal

reaktion at

blive vred på den

døde, fordi de

ikke er der mere.

Reaktionerne i forbindelse med at miste

en far eller en mor er ikke fornuftige.

Der er mange, der føler sig vrede, magtesløse,

svigtede og ensomme. Det bliver

svært at koncentrere sig om skolen, og

de bliver ofte dårligere, end de plejer at

være. Man kan sige, at børn simpelthen

holder op med at lære noget i en periode,

fordi de er så optaget af sorg.

Det er meget forskelligt, hvordan

man i familierne tackler dødsfaldet.

I nogle familier bliver den døde nærmest

hellig, mens reaktionen i andre

familier er, at det bliver et tabu at

tale om den døde. Det er simpelthen

for smertefuldt

At miste en forælder er en meget

drastisk omvæltning for børn. Mange

ukendte følelser trænger sig på, koncentrationen

ryger og følelserne sidder ofte

“uden på”. Børn, der har mistet en forælder,

kan desuden selv blive utroligt bange for at

dø, for det er gået op for dem, at døden er

noget, der kan ramme alle.

Reaktionerne

Det er meget forskelligt, hvordan man i familierne

tackler dødsfaldet. I nogle familier bliver

den døde nærmest hellig, mens reaktionen i

andre familier er, at det bliver et tabu at tale

om den døde. Det er simpelthen for smertefuldt.

Men åbenhed og opmærksomhed er det

vigtigste, når en far eller en mor er død. Det

er vigtigt, at børn kan stille alle de spørgsmål,

de går rundt med, og det er vigtigt, at såvel

børn som unge får nogle forklaringer, de kan

forstå.

De fleste børn og unge

har mulighed for at

snakke om deres oplevelse

med en psykolog

eller i en tabsgruppe,

som er en gruppe

med andre børn og

unge, som har haft den

samme oplevelse og

som derfor ved, hvad

det handler om. I dag findes der 9 tabsgrupper

for børn og unge, der mister en af deres

forældre.

Men det er også vigtigt, at de nærmeste omgivelser

er åbne og opmærksomme overfor

børn og unge, der har mistet en far eller mor.

Det har stor betydning for den der har mistet

at få talt om følelserne i forbindelse med

dødsfaldet, men det skal også accepteres,

når der ikke er behov for at snakke.

I følge Anne-lise Brichet, som er psykolog i

Lyngby-Taarbæk Kommune, har den unge

også brug for et frirum for sorgen. Det er

vigtigt ikke hele tiden at skulle være det

sørgende barn. Og derfor er det rart at

komme i skolen, hvor det er muligt bare

at være ligesom en af de andre i klassen.

Hun fortæller videre, at det vigtigste

er, at omgivelserne er åbne omkring

dødsfaldet, og at det er ligeså vigtigt for

den sørgende at have et godt netværk

af kammerater. Det er efter hendes

mening ligeså vigtigt som at få professionel

hjælp.

Tavshed

Den bedste måde at forholde sig til en

kammerat, der har mistet en forælder,

er ved at være åben og opmærksom.

Der skal ikke lægges låg på følelserne,

de trænger sig nemlig på alligevel. Som

kammerat eller lærer er det vigtigt at

give den unge lov til at snakke, græde og

grine, når der er behov for det.

Det er desværre ofte vanskeligt for

kammeraterne at finde ud af, hvordan

de skal forholde sig til den, der har

mistet en far eller mor.

Oftest bliver barnet mødt med tavshed,

ikke af ond vilje men på grund af

misforstået hensynsfuldhed. Ofte er det

også svært for lærerne at finde ud af,

hvordan de skal håndtere situationen.

Derfor er der mange, der vælger at lade

være med at gøre noget.

Både den unge, der har mistet en forælder,

og klassekammeraterne er nervøse

for gensynet. Den unge for, hvad kammeraterne

vil sige, og om han/hun kan

klare det. De andre for, hvad de skal sige,

og om kammeraten vil bryde sammen

Kammeraterne

- Min lærer havde i forvejen fortalt de

andre i klassen, at min far var død. Min

mor havde fortalt hende det. Jeg tror,

min lærer havde sagt til de andre, at de

skulle være søde ved mig. I hvert fald


kan

jeg huske, at

da jeg kom i skole

igen, virkede folk nærmest som om de

var bange for mig. Jeg snakkede stadig

med mine veninder, men vi talte stort

set aldrig om, at min far var død, og det

var ligesom, at jeg ikke kunne interessere

mig for de samme ting, som jeg

havde gjort tidligere. Jeg husker kun en

gang, at være blevet spurgt direkte om

min fars død. Det var af en dreng fra

klassen, og han spurgte, om jeg ikke var

meget ked af det. Jo selvfølgelig, det var

jo indlysende! Ind imellem spurgte mine

kammeraters forældre om, hvordan vi

klarede os. Jeg svarede altid “fint.”“

Sorg i Lyngbys skoler

Det er kun hver tredje skole i landet,

der

har

udarbejdet

en handlingsplan

i tilfælde af, at en elev, en lærer

eller en elevs forældre dør. Skolerne i

Lyngby-Taarbæk er i følge psykolog Annelise

Brichet parate til at hjælpe. Skolerne

her i kommunen har alle udarbejdet

handlingsplaner. En handlingslan er en

vejledning i, hvordan lærerne skal tackle

dødsfald.

Der er flere steder gang i at få lavet en

omsorgsplan med præcise anvisninger,

som skal sørge for, at lærere og elever

er klar til at hjælpe og støtte, hvis et

barn mister en forælder. Skolen tager

kontakt til hjemmet, og barn og forælder

støttes og hjælpes. Resten af eleverne i

klassen får besked, så de ved, hvad der

er sket, så de er parate til at støtte det

Af gry gottscHALK oLesen

foto Af gertrud termAndsen

LAyout tinA Jensen

sørgende barn bedst muligt. Klasselæreren har

ansvaret og sørger for at der er tid til at snakke

om dødsfaldet, sorg osv.

Der er netop udsendt en del materiale

om emnet fra blandt andet Kræftens

Bekæmpelse og Børns Vilkår. Der er

også et par nyttige bøger og nogle

hjemmesider om emnet, som det

kan betale sig at checke ud:


Se side 34

33


34

Kan man forberede sig på døden?

Selv om det er meget svært at forberede sig på

døden, gør det en lille forskel, om man har haft

mulighed for at forberede sig, hvis en af forældrene

dør.

Nogle børn mister deres forældre på grund af

sygdom, f.eks kræft og hjertesygdomme, andre

ved et pludseligt indtruffet ulykkestilfælde, f.eks et

trafikuheld. Der er også nogle få, der oplever, at en

af deres forældre vælger at begå selvmord.

Forløbet, hvor en af forældrene er syg, kan variere

meget i længden, derfor er det også forskelligt,

hvor meget det kommer til at præge familien.

Nogle gange er vedkommende syg i flere år, og det

bliver en del af familiens hverdag. I andre tilfælde

kommer sygdommen og dødsfaldet så hurtigt, at

det aldrig når at blive en del af hverdagen.

Forskellen på, hvis en forælder dør ved et ulykkestilfælde

eller efter nogen tids sygdom er, at

man ved sygdom har haft tid til at tage afsked og

Er det min skyld?

Det er meget normalt at få skyldfølelse i forbindelse med et dødsfald. Barnet forestil-

ler sig alle de ting, han/hun skulle have gjort bedre. Der er også mange, der føler sig

skyldige, fordi de oplever det som en lettelse, når den syge forælder er død.

- Jeg kan huske sidste dag, inden min far døde, at min mor og jeg var inde for at besøge

ham på hospitalet. Da vi gik ud fra hans stue, morede jeg mig vildt over, at han var så

oppustet i hovedet. Det var selvfølgelig på grund af medicinen, men det tænkte jeg jo ikke

på. Næste dag kom min mor så hjem og fortalte, at han var død. Jeg fik ekstremt dårlig

samvittighed over, at jeg havde grinet af ham.

Hæfter & foldere:

Folderen

“Hvad fejler du far?”

fra Kræftens Bekæmpelse.

Folderen

“Når forældre dør”

fra Kræftens Bekæmpelse.

Hæftet

“OmSorg handleplan”

fra Kræftens Bekæmpelse.

Hæftet

“Når børn mister”

fra Børns Vilkår

forberede sig, hvor imod man ved pludselige dødsfald

ikke har haft nogen chance for at forberede sig.

Derfor er chokket og dermed også reaktionen ofte

anderledes og voldsommere.

Selvom man har tid til at forberede sig på døden,

er det alligevel ikke mange, der har fantasi til at

forestille sig døden, som en definitiv afslutning.

Den sygdom, der dræber flest, er kræft, derfor

er der også meget hjælp at hente hos Kræftens

Bekæmpelse.

Egmontfonden og Børns Vilkår har etableret sorggrupper

for børn og unge, der mister en af deres

forældre.

Hjemmesider:

Kræftens Bekæmpelses

hjemmeside:

www.cancer.dk

Børns Vilkårs hjemmeside:

www.bvdk.dk

Egmontfondens hjemmeside:

www.Egmont.com

eller Egmontfondens børne-og ungdomsrådgivning

tlf. 33140937

Bøger

„Min mor døde min far

døde“

af Peter Olesen

udgivet på Kroghs forlag.

Sidst på året vil der udkomme en bog

om det at miste en af sine forældre.

Bogen er skrevet af børn og unge, der

selv har oplevet det.


Det onde

Stephen King skal ikke ses, men læses

Du har sikkert hørt om horrorforfatteren Stephen King

og har set en af de over 30 filmatiseringer af hans

gysere.

Men er du en af dem, der endnu ikke har fået læst hans

bøger, så er det på tide at komme igang

Stephen King er blevet kaldt gysets mester og er med sine mere end

60 romaner og endnu flere noveller og filmmanuskripter den mest

læste forfatter nogensinde.

Når bøgerne er blevet filmatiseret, er resultatet af betydelig dårligere

kvalitet end de skrevne værker, og de udelader ofte særdeles vigtige

elementer, som er med til at skabe den altafgørende følelse af uhygge.

Det anbefales stærkt at læse hans bøger, hvis man vil danne sig et

ordentligt indtryk af forfatteren.

Fobier som inspiration

Stephen Kings skrivetrang startede allerede, da han var 12 år, og

specielt Hugh Loftings “Dr. Doolittle” bøger inspirerede ham til at blive

forfatter.

Han blev første gang betaget af gysergenren, da han læste “I Am

Legend” af Richard Matheson.

Udover en veludviklet fantasi er det usikkert, hvor Stephen King finder

emner til sine historier, men han henter en del inspiration fra sine

egne fobier.

Han er bl.a. angst for slanger, rotter, insekter, døden, mørke, deformiteter

og lukkede rum.

Stephen King´s hovedværk er formentligt “It” (Det Onde), der handler om en gruppe børn, der i byen Derry tager kampen op mod en udefinérlig

ondskab, der tager skikkelse efter deres værste mareridt.

De sværger, at de aldrig vil give op, før deres fjende er besejret. Da de vokser op og flytter hvert til sit, mærker en fra gruppen pludselig, at “det

onde” er tilbage...

I bogen får man en tydelig fornemmelse af den altoverskyggende ondskab, der er til stede på hver side.

I filmen derimod er denne ondskab pludselig blevet personificeret i form af en klovn, og slutningen på filmen er direkte plat og uoriginal.

“We all float down here” (Det onde)

Af feneLLA overgAArd

LAyout Af KennetH eLiAsen

35


3 6

“Everything’s a lot tougher when it’s

for real. That’s when you choke.

When it’s for real.” (Det onde)

Carrie

King´s første roman er “Carrie”.

Mesterværket var tæt på aldrig at være blevet udgivet, da Stephen King

efter at have færdiggjort romanen smed den ud i skraldespanden. Ved et

tilfælde fandt hans kone Tabitha den og efter at have gennemlæst manuskriptet,

insisterede hun på, at den skulle publiceres.

Den handler om teenagepigen Carietta White, der besidder telekinetiske

evner, hvilket betyder, at hun ved tankens kraft er i stand til at flytte rundt

på og sætte ild til ting.

Da hun igennem længere tid er blevet plaget af sin hyperkristne mor

og mobbet af klassekammeraterne, får Carrie en dag nok, og så bryder

helvedet løs...

Carrie blev filmatiseret i 1976 og må siges at være en af de få film, der fik

et heldigt udfald.

I hovedrollen, som den yderst sensitive Carrie, ses den rødhårede Sissy

Spacek, som med sit sindsygt dygtige skuespil blev oscarnomineret til

bedste skuespiller i 1976.

Carrie blev efter dens massive succes i biografen senere konverteret til

musical, men blev droppet efter kun 16 forestillinger og blev dermed en af

de største musical-fiaskoer i den tidsperiode...

Ondskabens hotel

Den mest kendte filmatisering er uden tvivl “The Shining” (Ondskabens hotel), som første gang blev instrueret af

kultinstruktøren Stanley Kubrick i 1980 med Jack Nicholson i hovedrollen.

Stephen King havde selv skrevet manuskriptet til filmen, men Kubrick gad ikke engang læse det, men instruerede

filmen ud fra sin egen idé.

På trods af filmens store succés, blev King aldrig helt tilfreds med den, hvilket resulterede i, at den i 1997 blev

genindspillet efter King´s manuskript med Mick Garris som instruktør og King selv som executive producer.

The Shining handler om den 8-årige Danny, der sammen med sine forældre flytter til Colorado, hvor den alkoholi-

ske far har fået et job som opsynsmand på Hotel Overlook for vinteren.

Danny har psykiske evner og ser ofte skrækkelige ting, som ikke bliver opfattet af andre. Han opfatter med det

samme, at noget ondt hviler over Hotel Overlook, og skrækkelige ting begynder at vise sig for ham.

I takt med at vinteren tager til, og Danny får flere og flere uhyggelige syner, bliver Dannys far langsomt vanvittig...

Igen tilrådes det at læse bogen, da den ganske enkelt er genial, og da det er svært at gengive rendyrket ondskab

i sin fulde form på lærred.

“REDRUM!!” (Ondskabens hotel)

“The brain is a

muscle that can

move the world”

(Firestarter)

K.E


Nær døden af misbrug

Stephen King har en tendens til at lade de involverede i sine historier farve af

sin egen personlighed, og ofte er hovedpersonen i hans historier en forfatter,

der kæmper med afhængighedsproblemer.

Stephen har i mange år været ude i alkohol- og stofmisbrug, og som han selv

udtaler, så har han drukket alt fra afløbsrens til hospitalssprit, og hvis det ikke

havde været for hans kone Tabitha, havde han ikke levet i dag.

Ydermere går der rygter om, at han er ved at blive blind, men vi er mange,

der håber på, at det ikke vil påvirke hans evne til at skrive.

Lemlæstet i bilulykke

Den 19. juni 99 blev Stephen King ramt af en bil, mens han gik en tur langs vejen i North Lovell, hvor

han har et hus.

Han blev ramt bagfra. En billist blev distraheret af sin hund, der sad ved siden af ham og mistede

kontrollen over bilen.

Stephen King punkterede en lunge, fik to brud på højre ben, brækkede højre hofte, fik brud på ribbenene

og skrammer i ansigtet. Lægerne mente, at der kunne gå mange måneder, før King var i stand til

at gå normalt igen.

Den 7.september udtalte Stephen King:

“Jeg kommer mig langsomt, men sikkert. Halvdelen af den udvendige benskinne er blevet fjernet, og jeg

kan næsten bøje mit knæ 90 grader. Jeg har stadig en del smerter, men det går bedre, og jeg arbejder

langsomt men sikkert på at skrive min bog.”

Hvis man ønsker at skrive til King, kan det ske på følgende

adresse:

Stephen King

49 Florida Avenue

Bangor, ME 04401 - 3005

Ellers kan du finde flere oplysninger på:

www.stephenking.com

www.acay.com.au/~normab/king/king-1.htm

www.horrorking.com

www.ncal.verio.com/~pace/king.html

“It‘s better to be good than evil, but

one achieves goodness at a terrific

cost” (Stephen King)

Kontakt forfatteren

Der findes ikke nogen officiel

fanklub for Stephen King, da han

ikke bryder sig om den form for

opmærksomhed, ligesom han

heller ikke er meget for at skrive

autografer og sjældent møder op

til sociale arrangementer.

Biografi

Stephen King blev født i Portland 1947. Efter forældrenes skilsmisse blev Stephen

og hans ældre bror David opdraget af moderen, Nellie Ruth Pillsbury King.

Efter at have afsluttet Lisbon Falls High School i 1966 begyndte Stephen på Universitet

i Maine, hvor han ugentligt skrev for skolens avis THE MAINE CAMPUS.

På universitetets bibliotek mødte Stephen King Tabitha Spruce, og de giftede sig i

1971, da Stephen var 24 år, og sammen har de fået tre børn, Joe, Owen og Naomi.

Fra universitet kvalificerede Stephen sig til at undervise i engelsk på gymnasieplan,

og i efteråret 1971 begyndte han at undervise på Hamden Academy i Maine.

Om aftenen og i weekenderne skrev han derhjemme, og han solgte sin første novelle

til Men´s Magazine kort tid efter, at han havde afsluttet universitetet.

I foråret 1973 blev hans første roman, Carrie, udgivet gennem forlaget Doubleday

& co., og fra da af kvittede Stephen King lærerjobbet og blev forfatter på fuldtid.

37


38

Telefonlinien er åben hverdage fra kl. 18-22 på

telefonnummer 70 12 10 00

Chatten er ligeledes åben hverdage fra 19-22

Er der nogen,

Af gry Line gottscHALK oLesen

fotos Af KAtrine bJerregård

LAyout Af tinA Jensen

- Ja hallo, ja altså, jeg ringer fordi... altså,

fordi jeg skændes meget med mine forældre,

jeg tænkte på, hvordan man kan flytte hjemmefra,

når man er 15 år?

- Hvad skændes du da med dine forældre om?

- De kører konstant på mig. Det er ligegyldigt,

Når telefonen bliver

hvad jeg siger eller gør, så er det forkert...

taget hos Ung På

Linie, kan man

være sikker på, at

på adressen www.u.dr.dk

der i den anden ende

befinder sig en person med tid.

Tid til at lytte

Sådan kunne et opkald til Ung På Linie

lyde, og derfra udvikler samtalen sig så.

Ungdoms

Telefonlinien er åben

hverdage fra

kl. 18–22 på

telefonnummer

70 12 10 00

Ung på linie er en rådgivningslinie for unge, hvor

det også er unge, der rådgiver.

Den blev oprettet i 1990 under Ungdommens

Røde Kors og modtager dagligt ca.10 opkald fra

ulykkelige unge, der har brug for en at snakke

med.

Fra 1997 blev det også muligt at komme i kontakt

med rådgivningen på en chatlinie, UngOnline,

som bliver benyttet flittigt. Der er i alt 27

telefonrådgivere og 20 på chatlinien.

Målgruppen er hovedsageligt unge mellem 13 og

25, men aldersgrænsen tages ikke så højtideligt.

Nogen gange er det kun en snak, der

skal til, men andre gange viser det sig,

at problemet er større, og at det kræver

mere end bare en snak.

Der bliver ringet om incestovergreb,

spiseforstyrrelser og kærestesorger,

men det er langt fra alle emnerne, der

er så alvorlige, som de ovennævnte.

Der er også mange, der ringer ind med

spørgsmål om sex, kærester og venner.

Men det altoverskyggende problem er


der forstår mig?

rådgivning

Liniens medarbejdere er frivillige unge

mellem 18 og 30 år. De har ikke nogle

egentlige forudsætninger, men et overskud

til at hjælpe og lytte til andre unge og deres

problemer. Ofte har de dog selv en del erfaringer

fra deres eget liv. De har også deltaget

i nogle kurser i psykologi og krisehjælp.

De frivillige bliver udvalgt på følgende måde.

Man sender en skriftlig ansøgning, og så

er der samtaler med ansøgerne 2 gange

om året. Man må gerne have oplevet nogle

negative ting, men man skal være afklaret

omkring det.

Chatten er ligeledes

åben hverdage fra 19–22

på adressen www.u.dr.

dk

ensomhed.

Ensomhed

Ufatteligt mange unge føler sig ensomme,

fordi de ikke kan tale med deres

forældre, eller fordi de ingen nære

venner har. Tit og ofte er det begge dele,

den er gal med. Hvis det virkelig er tilfældet,

at den unge ikke har nogen at gå

til, prøver de frivillige på rådgivningen så

at finde ud af, om den unge, der ringer

ind, har nogle fritidsinteresser, der kan

få ham ud blandt andre og møde nye

mennesker.

En samtale kan nemt komme til at vare

2 timer eller mere, hvis det

er nogle alvorlige ting, den unge

ringer om.

At være rådgiver

Som medarbejder hos Ung På

Linie skal man i så vidt muligt omfang

undgå at tage oplevelserne med hjem,

men helt kan det jo ikke undgås. Hvis der for eksempel er et ungt

menneske, der ringer ind, og samtalen drejer sig om selvmord,

kan det godt virke ekstremt skræmmende, hvis den unge lige pludselig

lægger røret på, udtaler en frivillig fra Ung På Linie. I sådanne

tilfælde er det godt, at de frivillige har hinanden at læsse af på, og

her er deres kurser i psykologi meget nyttige.

Problemerne kan løses

Indimellem får medarbejderne også positive tilbagemeldinger, hvor

den unge fortæller om, hvordan alting har ordnet sig til det bedre.

Der er også nogle, der ringer ind ofte, når de blot savner en at

snakke med.

Der er naturligvis problemer, som liniens frivillige ikke kan klare,

men så kan de sørge for henvisninger til steder, hvor den unge kan

få professionel hjælp.

39


Af

blæst væk, og hun prøver at gemme sig

Sigurd og

bag hækken, men

Carla

snart hører hun deres

ubehagelige samtale lige på den anden

side af hækken:

- Det var sgu godt, at vi slap af med

ham Sigurd.

- Nu mangler vi bare at kidnappe

Carla, så hun kan blive din kære-

Signe Kaufmann

ste, Store-Brian.

Sigurd kæmper sig gennem en

Tegninger

- Jeg synes altså, at det var lidt voldsom blæst, han er på vej hen til

Thomas Falkenberg

Layout

Michael Gad

3. og sidste afsnit af kærlighedsføljetonen

om de to unge, forelskede

turtelduer.

Sidste afsnit sluttede med, at Sigurd

samlede alt sit mod og spurgte

Carla, om de skulle komme sammen.

synd for Lille-Lars...

Forvirringen i Carlas hjerne er stor, men

hun forstår dog, at det må være sket noget

forfærdeligt. Hun når lige at tænke

tanken, at Sigurd og Lille-Lars, som er

Store-Brians lillebror, måske er døde,

inden hun bliver overfaldet, bagbundet

Carla, som har fødselsdag. Hans eneste

tanke er at nå hurtigt frem, så han kan

overrække Carla gaven - 14 røde roser.

Regnen slår hårdt og ubarmhjertigt ind

i hans ansigt, skyerne hænger tunge

og grå på himlen, og Sigurd ved, at det

eneste, der kan lyse dagen op, er Carla.

og brutalt slæbt afsted.

Hver gang de ikke er sammen, er savnet

Sigurd og Carla har været kærester i 2 måneder,

uudholdeligt, og han kan kun tænke på

der har både været op- og nedture i deres meget

Da hun vågner op fra bevidstløsheden,

seriøse, seksuelle forhold, men de er begge over-

som Store-Brian har sørget for med et

beviste om, at de skal giftes og tilbringe resten af

Det er næsten mørkt og Sigurd er ikke støvsugerrør, befinder hun sig i et lille,

deres liv sammen.

kommet endnu. Carla vrider sig i hæn- låst rum, hvor der hverken er mad eller

Alligevel skal en ulykkelig tragedie skille dem ad...

derne af nervøsitet og slår hårdt ind i drikke. Hun kigger sig omkring og ser et

Carla.

Det er kun 3 dage siden, at de havde et

enormt skænderi, der næsten havde taget

livet af dem begge, men dagen efter

var de blevet genforenet ovre i skolen,

betonvæggen af vrede over den lille lort, brev ligge på gulvet, hun åbner det og fordi Store-Brian, som længe har været

som aldrig nogensinde kan finde ud af at læser:

forelsket i Carla, var fulgt efter hende

komme til tiden.

Kære Carla.

hele spisefrikvarteret. Derfor var hun

Hun går ud af huset og kigger efter Jeg elsker dig, og du bliver først flygtet over til Sigurds brede, beskyt-

Sigurd, men det eneste hun får øje på lukket ud af dette fængsel, når du vil tende bryst, og de var blevet venner

er Store-Brian og hans farlige bande! være min kæreste.

igen.

Det er som om de løber direkte i hendes 10.000.000.000 kys fra Store-Brian. Men i Sigurds hoved lurer nu en lille

retning, enhver form for tryghed er som P.S. Jeg har sprunget Sigurd (og bekymring for, at det skal lykkes Store-

Lille-Lars) i luften med en krysante- Brian at hugge Carla fra ham, selvom

mum-bombe, der vejede 25 kg.

han inderst inde godt ved, at det er ham,

Carla bryder hulkende sammen og Carla elsker, og at hun aldrig nogensinde

store, våde tårer drypper sørgmodigt vil forlade ham for den grumme, tykke,

ned på det blankpolerede gulv i hendes

lille celle. Det, hun mindst ønsker sig i

fedtede Store-Brian.

hele verden, er at skulle være kæreste Rastløs og fuld af savn vandrer Carla

med Store-Brian og leve resten af sit liv hvileløst rundt derhjemme, hun kan næ-

uden sin elskede Sigurd. Derfor virker sten ikke vente til Sigurd kommer. Det

det hele pludselig ganske uoverskueligt er hendes fødselsdag, og hun er mægtig

og håbløst lige i dette sekund. spændt på, hvad Sigurd har fundet

Hun fumler efter en lighter, som hun ved som gave, hun håber lidt på et smykke

ligger i hendes lomme, for hvert eneste af en art eller måske en overdådig buket

sekund der går, bliver det sortere og blomster...

sortere, tristere og tristere! Da hun I virkeligheden kan det vel også være lige

endelig finder lighteren, tøver hun ikke et meget, bare han kommer, så skal det

øjeblik, men fører målrettet den svage

flamme hen til sit lange, lyse hår, der

nok blive en god fødselsdag.


Bare lige ned ad gaden, over krydset,

til højre og så er han der - endelig! Han

glæder sig til at se Carlas smukke ansigt

og mærke hendes varme kys, når han giver

hende roserne. Sådan går han rundt

i sine egne idylliske dagdrømme, da han

pludselig bliver grebet bagfra og trukket

ind i nogle buske. Han bliver kastet

ned på jorden, hans arme og ben bliver

holdt fast, og det er umuligt for ham at

bevæge sig. Selvom han har jord i både

mund og øjne, ser han i et kort glimt, at

det er Store-Brian og hans bande der

har taget ham til fange!

- Jeg smadrer dig, din lille pik-abe,

hvæser Store-Brian, mens han river

Sigurd i håret og propper endnu mere

jord i munden på ham, - du skal ikke

røre Carla, det er mig, der skal

have hende!

Sigurd prøver at sparke de stærke

drenge, der holder ham fast, men de

strammer bare deres greb endnu mere

og hiver ham op at stå, da Store-Brian

beordrer dem til det. De trækker ham

længere ind i buskene, hvor han får øje

på en 25 kg. krysantemum-bombe! Og

inden han når at protestere, er han blevet

bundet fast til den frygtindgydende

bombe.

- Lille-Lars, du tænder den, befaler

Store-Brian og trækker resten af sin

bande langt væk og i fuld fart.

Skrækken står malet i både Sigurd og

Lille-Lars‚ ansigter, Sigurd prøver at

overtale Lille-Lars til at lade være med at

tænde bomben, men så råber Store-

Brian, at hvis han ikke skynder sig, vil de

slå ham ihjel med et sløvt barberblad.

Lille-Lars begynder at græde og tisser i

bukserne af frygt, snøftende tager han

en æske tændstikker, stryger een og

sætter den hen til lunten... BOOM!!!!!!!!!!!

Store-Brian og hans bande mærker det

voldsomme brag igennem jorden og ser

blod, indvolde og knækkede knogler fra

de to stakkels drenge, der netop er blevet

sprunget i luften, blive spredt på et

areal af 200 kvadratmeter. Så løber de!

hurtigt står i flammer, som også breder

sig til hendes tøj. Hun mærker ikke en

gang den svidende smerte, men tænker

kun på Sigurds grusomme død.

Da Store-Brian et par timer senere kom-

mer med mad til hende, ligger der blot

en forkullet, livløs klump på gulvet.


Test

Hvilken type er DU?

2. Hvor mange

i din klasse har

samme frisure

som dig?

A. 0-2

B. 3-7

C. 7-15

4. Hvilke farver

går du overvejende i?

A. Hidsige neonfarver,

glitter, sølv og guld

B. Naturfarver

Test dig selv - hvis du tør - og find ud af, hvilken

type du er. Prøv også at lade dine venner

lave testen - OM DIG!

- og se om I er enige.

C. Pastelfarver og

blomstermønstre

6. Hvilken rolle spiller du i din klasse?

A. En i mængden

Af signe KAufmAnn

iLLustrAtioner KennetH eLiAsen

B. Den selvstændige og trend-sættende

C. Klovnen - klassens underholdende indslag

Tæl sammen…

1 A :10 B: 5 C: 0

2 A :10 B: 0 C: 5

3 A: 5 B: 0 C :10

4 A: 5 B: 0 C :10

5 A: 5 B :10 C: 0

6 A: 5 B: 10 C: 0

1. Hvilken slags sko foretrækker du?

A. Fodformede, sandaler, bare tæer...

B. Buffalos eller des lige

C. Kondisko af alle slags

3. Hvis du ser en på din skole med en fed

bluse, kan du så finde på selv at gå ud og

købe en magen til?

A. Ja, selvfølgelig

B. Måske, det kommer an på omstændighederne

C. Nej, jeg går kun i genbrugstøj

5. Hvilken type

tøj foretrækker du?

A. Stramtsiddende tøj, der

fremhæver formerne

B. Hjemmesyet

C. Stort tøj med hængerøv

…og se resultatet her

- hvis du tør!!!

0 – 20 point

Den satiriske afstandstager

Du kunne være den, der aldrig blev lagt mærke til, men med

din særegne charme formår du alligevel at blive midtpunkt i

mange situationer. På overfladen er du den underholdende, der

ikke lader sig slå ud. Men det ville nok hjælpe dig, hvis du blev

lidt bedre til at vise dine følelser.

20 – 40 point

Transparent-typen

Du falder godt ind i mængden og udskiller dig sjældent fra flertallet,

selvom du selv tror det. Du er generelt meget populær,

og de fleste kan lide dig, (hvilket som regel er gensidigt). Men

måske er det på tide at rive sig løs fra flokken?

40 – 60 point

Individualisten

Du ligner ikke de andre. Du er den alle ser op til og beundrer,

fordi du tør være dig selv, selvom de ofte kigger skævt til dig.

Fino! Men pas på, at du ikke gør dig mere speciel, end du

egentlig er.


Skaterstemning

En af Bazookas

fotografer, som selv er

skater, var i byen med

kameraet en aften -

resultatet ser du her

på siden.

Hvis du er skater så se

også artiklen side 6.

foto Jon bJArni HJArtArson

Har du også fede billeder og/eller en god

historie? Kontakt Bazooka-redaktionen

og få dine ting i cyberspace - se bagsiden


Lay-out: Casper Øbro

More magazines by this user
Similar magazines