16.07.2013 Views

Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka

Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka

Hvordan går det med “drikkeriet” i jeres klasse - Bazooka

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Layout Tina Jensen<br />

INDHOLD<br />

ANSVARSHAVENDE Britt Rosenstand Hansen (redaktør) REDAKTION Signe Kaufmann • Therese Alexander • Kasper Würtz • Hatice Kayis • Fenella Lundbak Overgaard • Rasmus Holmann Sørensen • Sigrid Eltard •<br />

Gry Line Gottschalk Olesen • Lei Marquard Foo GRAFISK STYRING Flemming Persson LAYOUT Tina Jensen • Line Nielsen • Liselotte Larsen • Mikkel Westrup • Kenneth Eliasen • Casper Øbro • Morten Hartvig •<br />

Michael Gad BILLEDREDAKTION Gertrud Termansen FOTO Michael Danholt • Liselotte Larsen • Katrine Christensen • Liv Nielsen • Jonas Skovhus • Jon Bjarni Hjartarsson • Emilie Vogh • Karina Christiansen •<br />

Thomas Hansen Forside foto Jon Bjarni Hjartarsson REPRO & TRYK Special-Trykkeriet i Viborg a/s UDGIVER <strong>Bazooka</strong> udgives i samarbejde mellem Medieskolen KOM•TEK•PRO & SSP i Lyngby-Taarbæk kommune.<br />

Bla<strong>det</strong> postomdeles til 12-16-årige bosat i Lyngby-Taarbæk kommune.<br />

3<br />

7<br />

8<br />

10<br />

12<br />

13<br />

14<br />

20<br />

22<br />

24<br />

27<br />

30<br />

32<br />

35<br />

38<br />

40<br />

42<br />

43<br />

Plakatkonkurrence for unge<br />

„Ung i Lyngby år 2000“ var overskriften på<br />

konkurrencen, hvor vinderen løb af <strong>med</strong> 2500 kr.<br />

Anmeldelser<br />

Hjertelyst: Boganmeldelse<br />

Frasier: Sjov ko<strong>med</strong>ieserie på Tv-Danmark<br />

Fest for fuld kontrol<br />

En aften i Club 10<br />

Alkoholkampagne<br />

Sundhedsstyrelsen siger stop<br />

Druk - fredag aften<br />

Så skal der festes<br />

Scor en babe<br />

Nyttige scoretricks til en fuldendt aften<br />

TEMA: Spiseforstyrrelser<br />

14 • Når mad kan dulme smerte<br />

16 • Pigerne skal have former<br />

17 • Det er ikke modellernes skyld<br />

18 • Dårlig samvittighed<br />

Make your own style<br />

Genbrug - masser af billigt tøj<br />

PC-anmeldelser<br />

Når massedrab bliver smukt<br />

Lost in space<br />

Dandruff bubblegum<br />

Interwiev <strong>med</strong> politisk hårdtslående band fra Lyngby<br />

Pyramidehajerne i Lyngby<br />

<strong>Bazooka</strong> møder dem<br />

Skal far dø ?<br />

En personlig historie<br />

Når mor eller far dør<br />

Hvert år mister 4000 børn og unge en forælder<br />

Dine værste mareridt på tryk<br />

Stephen King skal læses…<br />

Ung på linie<br />

Er der nogen, der forstår mig?<br />

Sigurd og Carla<br />

Tragisk afslutning på kærlighedshistorien<br />

Typetest<br />

Test dig selv og dine venner<br />

Skater!<br />

- får vi nu et skatermiljø i Lyngby?


Plakatkonkurrence<br />

Ung i<br />

Lyngby-Taarbæk<br />

i år 2000<br />

Lavet af Andreas Nicola og Olivia fra Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />

1 Førstepræmien i<br />

plakatkonkurrencen<br />

Her ses Andreas, Nicola, Olivia, Hanan<br />

og Mimi <strong>med</strong> 2 fra dommerpanelet:<br />

Bent Tullberg og Jørgen Moos<br />

Lyngby-Taarbæk kommune afholdt i<br />

vinter en plakatkonkurrence for de<br />

unge i byen under mottoet:<br />

Ung i Lyngby-Taarbæk ind i år 2000<br />

Mange unge i kommunen deltog i konkurrencen. Første præmien på 2500 kr.<br />

gik til Andreas, Nicola og Olivia fra Kongevejens skole.<br />

En plakat af Henriette Skov Andersen fra Lyngby og en af Hanan Ayyash og<br />

Mimi Peng Olsson, begge fra Lindegaardsskolen, delte andenpladsen, begge<br />

blev belønnet <strong>med</strong> fem hundrede kroner.<br />

For Andreas, Nicola og Olivia startede <strong>det</strong> som sjov, ideen var ok, og man<br />

kunne vinde en præmie.<br />

“Det har været sjovt at lave plakaten, men <strong>det</strong> har været lidt hårdt at arbejde<br />

sammen <strong>med</strong> de to piger”, siger Andreas og fortsætter; “men alligevel havde<br />

vi <strong>det</strong> godt sammen, og <strong>det</strong> blev bedre, da vi fik at vide, <strong>det</strong> var os, der havde<br />

vun<strong>det</strong>.”<br />

Af HAtice KAyis<br />

LAyout cAsper Øbro<br />

fotos Af JonAs sKovHus<br />

“Ja, <strong>det</strong> var rart at vide, at vi havde vun<strong>det</strong>”, fortsætter Nicola og siger, at de<br />

var glade for, at deres lærer kom <strong>med</strong> gode ideer, hvis de gik i stå undervejs.<br />

De har arbej<strong>det</strong> meget <strong>med</strong>, at deres budskab skulle være enkelt og klart.<br />

Hanan og Mimi havde også brugt en del tid på plakaten. Hele <strong>klasse</strong>n havde<br />

tilmeldt sig konkurrencen. I <strong>klasse</strong>n havde de snakket om, hvem der ville vinde,<br />

og da Hanan og Mimi fik andenpladsen, var de meget tilfredse.<br />

3


Plakatkonkurrence<br />

4<br />

Lavet af Hanan og Mimi fra 7.B Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />

Delt andenplads<br />

2<br />

Lavet af Henriette Skov Andersen fra Lyngby<br />

Deltagerne i plakatkonkurrencen var:<br />

• Henriette Skov Andersen, Lyngby<br />

• Ann-Charlotte, Linde<strong>går</strong>dsskolen.<br />

• Hanan Ayyash og Mimi Peng Ols son,<br />

7.b. Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />

• Michell og Bonnie Day, 7.b.<br />

Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />

• Marija Hanan og Mimi, 7.b Linde<strong>går</strong>dsskolen.<br />

• Said og Stefan, 7.b. Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />

• Katja Meisler, 7.b. Linde<strong>går</strong>dsskolen<br />

• 7.b fra Virum skole<br />

• Andreas Hjorth Jessen, Nicola<br />

Milholt og Olivia Langbjerg, 7.b.<br />

Kongevejens Skole<br />

• Signe Hviid Nielsen og Henriette B. Jensen<br />

fra Virum.<br />

• Tina Jensen fra Lyngby.<br />

• En plakat <strong>med</strong> titlen “Ung i Lyngby-Taarbæk”<br />

uden navn


Lavet af Said og Stefan<br />

Lavet af Katja Meisler<br />

Lavet af Signe Hviid Nelsen og Henriette N.<br />

Jensen<br />

Lavet af Hanan og Mimi<br />

Lavet af Michell og Bonnie<br />

Lavet af Ann-charlotte<br />

Lavet af Signe Hviid Nelsen og Henriette N. Jensen<br />

Lavet af 7. B Virum skole.<br />

Lavet af Tina Jensen<br />

Plakatkonkurrence<br />

5


Interview <strong>med</strong> LTKs borgmester<br />

Alle børn laver<br />

ønskesedler<br />

hvert år til jul<br />

-men de får<br />

ikke alt <strong>det</strong>, de<br />

ønsker sig<br />

<strong>Bazooka</strong>s udsendte<br />

gik videre <strong>med</strong> forslagene<br />

fra plakatkonkurrencen<br />

til<br />

borgmesteren Kai<br />

Aage Ørnskov, for<br />

at finde ud af om<br />

de unges ønsker for<br />

år 2000 kunne gå i<br />

opfyldelse<br />

6<br />

Nu har kommunen fået de unge til at<br />

lave plakater <strong>med</strong> deres ønsker, for år<br />

2000 i Lyngby-Taarbæk-kommune. De vil<br />

gerne have:<br />

Rampe, diskotek, bowlinghal,<br />

gokartbane, skøjtebane, lokal ungdomscafe<br />

og biografer.<br />

Hvad vil du som borgmester gøre ved<br />

<strong>det</strong>?<br />

Alle børn laver ønskesedler hvert år til<br />

jul, og <strong>det</strong> er ikke alt, de får. Men der er<br />

nogle ting, som kan lade sig gøre. Så <strong>det</strong><br />

vigtigste er at finde ud af, hvad vi har<br />

af muligheder, og hvad vi har råd til. For<br />

kommunens pengekasse er ikke bundløs.<br />

Men Lyngby er en rig kommune, er<br />

der ikke mulighed for at bygge f.eks. en<br />

rampe?<br />

Jo da, <strong>det</strong> kan vi kigge på næste gang,<br />

der er møde. Men <strong>det</strong> er jo sådan, at<br />

der kan bygges én rampe, ikke flere<br />

ramper. Så vi bliver nødt til at vide, hvor<br />

den skal bygges henne? Derfor skal de<br />

unge give et bud på, hvor de vil have en<br />

rampe.<br />

Hvor skal de henvende sig?<br />

De kan f.eks. skrive ind til <strong>Bazooka</strong>, så<br />

kan I sørge for, at <strong>det</strong> kommer videre.<br />

Hvad <strong>med</strong> alle de andre forslag, hvad<br />

sker der <strong>med</strong> dem?<br />

Med hensyn til diskotek, er der Club 10<br />

for de unge op til 18 år. Mange unge<br />

vælger også at gå ud andre steder,<br />

nogle <strong>går</strong> til gymnasiefester eller privatfester.<br />

Der er mange fester i klubberne,<br />

de unge skal bare følge <strong>med</strong>. En bowlinghal,<br />

<strong>det</strong> er typisk private, der investerer<br />

i <strong>det</strong>, og <strong>det</strong> fylder meget, så <strong>det</strong> er ikke<br />

muligt. Men der ligger en bowlinghal i<br />

Hillerød, de unge skal bare ud, <strong>det</strong> tager<br />

ikke lang tid <strong>med</strong> bus og tog.<br />

Der ligger også en skøjtebane tæt på,<br />

og der er mange cafeer, som de unge<br />

kan tage til, og <strong>det</strong> er stadig private, der<br />

investerer i <strong>det</strong>.<br />

Nu åbner der 11 biografer i kulturhuset,<br />

og her bliver der også mulighed for<br />

steder som<br />

McDonalds.<br />

Det lyder godt, men når man spørger de<br />

unge i kommunen, synes de, at <strong>det</strong> er en<br />

kedelig by, og at der ikke sker noget nyt,<br />

hvad siger De til <strong>det</strong>?<br />

Det kan jeg ikke forstå, for så mangler<br />

man fantasi. Tænk, da jeg var dreng,<br />

hvad der ikke var af muligheder. Det<br />

handler bare om at komme ud og se sig<br />

omkring. Der er mange klubber, der arrangerer<br />

udflugter. Jeg kan godt forstå,<br />

at der er ønsker om noget nyt men ikke,<br />

at de unge siger, at Lyngby er kedelig. De<br />

unge har vænnet sig til at få alt serveret<br />

på et sølvfad, men sådan er verden ikke<br />

indrettet. De må se sig omkring, komme<br />

ud og opleve verden.<br />

Serveret på et sølvfad, er <strong>det</strong> ikke jer,<br />

der har fået de unge til at opfatte <strong>det</strong><br />

sådan, da I ikke arbejder sammen <strong>med</strong><br />

de unge, så de ingenting har at skulle<br />

have sagt og tror, at verden styres af<br />

voksne mennesker.<br />

Jo, men så må de melde ud, de må<br />

komme <strong>med</strong> deres ønsker, for vi er her<br />

for deres skyld, slutter borgmester Kai<br />

Aage Ørnskov interviewet.<br />

Siden da er der taget beslutning<br />

i Folkeoplysnings-udvalget<br />

om, at der i år bliver bygget<br />

en skater-rampe i skole<strong>går</strong>den<br />

mellem <strong>med</strong>borgerhuset<br />

og fritids-/ungdomsklubben i<br />

Lundtofte.<br />

Alle skal kunne bruge den, <strong>det</strong><br />

er ikke kun for <strong>med</strong>lemmerne<br />

af klubberne.<br />

Se også skaterbillederne side 43


Ko<strong>med</strong>ieserien Frasier kan i<br />

øjeblikket følges på TvDanmark2<br />

alle hverdage kl.19.00<br />

Serien er bygget op om psykiateren Fra-<br />

sier Crane, der bor i Seattle og er vært<br />

på et radioprogram, hvor han rådgiver<br />

folk <strong>med</strong> psykiske problemer.<br />

I første afsnit flyttede Frasier´s far, - den<br />

tidligere politimand Martin Crane, ind<br />

sammen <strong>med</strong> sin britiske fysioterapeut,<br />

den halvsynske Daphne Moon, og faderens<br />

elskede hund Eddie.<br />

Frasiers bror, den snobbede psykiater<br />

Niles Crane, besøger dem ofte og klager<br />

over sit dårlige ægteskab <strong>med</strong> den<br />

neurotiske Maris, samtidig <strong>med</strong> at han<br />

er hemmeligt forelsket i Daphne.<br />

Første afsnit blev sendt september<br />

To<br />

F<br />

Af feneLLA overgAArd<br />

LAyout tinA Jensen<br />

Bogen Hjertelyst af den svenske forfatter<br />

Christina Herrstrøm er blevet til en tv–serie, der blev et<br />

kæmpe-hit i Sverige under navnet NYE TIDER. Serien er<br />

også blevet vist i Danmark på TV2. Musikken til serien<br />

har også ligget på toppen af hitlisterne i lang tid.<br />

Ungdomsroman, 270 sider, kr. 268,00<br />

RASIER<br />

Bulldog: Dan Bufler • Roz: Peri Gilpin • Martin Crane: John Mahoney<br />

Frasier Crane: Kelsey Grammer • Niles Crane: David Pierce • Daphne: Jane Leeves<br />

1993, og siden da er Frasier blevet en<br />

stor succes i mange lande.<br />

Ko<strong>med</strong>ieserien har modtaget over 50<br />

priser, og den eneste <strong>med</strong>virkende, der<br />

endnu ikke har modtaget en Emmy,<br />

er hunden Eddie.<br />

Alt i alt formår de <strong>med</strong>virkende at skabe<br />

Boganmeldelse - Hjertelyst af Christina Herrstrøm<br />

unge kvinders første<br />

møde <strong>med</strong> kærligheden<br />

Besøg Frasier på<br />

www.geocities.com/wallstreet/4471/frasier<br />

www.personal.umich.edu/~fwu/frasier/<br />

www.geocities.com/TelevisionCity/studio/7190/frasier<br />

en intelligent og humoristisk stemning,<br />

og serien befinder sig på et langt højere<br />

niveau, end andre ko<strong>med</strong>ieserier…<br />

specielt på<br />

TvDanmark.<br />

Af sigrid eLtArd<br />

LAyout tinA Jensen<br />

Ella og Josefine er bedste veninder, de har kendt hinanden altid og er altid sammen.<br />

Ella er lige begyndt i gymnasiet, og Josefine, der har valgt ikke at fortsætte i<br />

gymnasiet, arbejder i en porcelænsforretning.<br />

Både Ella og Josefine <strong>går</strong> og drømmer om den helt store kærlighed, og den dag<br />

Josefine møder den ældre advokat Carl, er hun sikker på, at hendes lykke er gjort.<br />

Josefine er sikker på, at Carl kan udfylde <strong>det</strong> tomrum, der har fyldt hende op så<br />

længe, og at han er den kærlighed, hun så længe har søgt. Ella derimod er mere<br />

kritisk...<br />

Hun forstår ikke, hvad Josefine vil <strong>med</strong> en ældre, og til<strong>med</strong> gift mand.<br />

Men da Josefine foreslår, at Ella møder Carls ven Karl, siger Ella alligevel ja. De føler<br />

sig begge draget af de ældre mænd, der viser dem opmærksomhed.<br />

Efter et stykke tid er både Ella og Josefine meget forelskede, og de føler sig begge<br />

sikre på, at Carl og Karl er lige så forelskede...<br />

Men de to veninders forhold til de ældre advokater ændrer både pigernes indbyrdes<br />

venskab og også deres ellers normale teenageliv drastisk.<br />

Og <strong>det</strong> får langt større konsekvenser for dem selv, men også for deres omverden,<br />

end de nogensinde kunne drømme om!<br />

Hjertelyst er mere end bare en traditionel ungdomsroman om kærlighed, den handler<br />

i høj grad også om <strong>det</strong> at være pige på vej til at blive voksen.<br />

Den handler også om at blive selvstændig og uafhængig. Hvor uafhængig kan man<br />

tillade sig at være som pige, når man samtidig gerne vil være afhængig, tiltrækkende<br />

og smuk?<br />

Spørgsmål, der tumler rundt i de fleste teenagepigers hoved, bliver taget op i Hjertelyst.<br />

Den kan være lidt tung i starten, men til sidst bliver man så fanget af den, at man<br />

slet ikke kan slippe den...<br />

Anmeldelser<br />

7


Fest for fuld kontrol<br />

En fredag i februar gik<br />

<strong>Bazooka</strong>-redaktionen ud for at<br />

undersøge, hvor og hvordan<br />

Lyngby´s unge tilbringer deres<br />

fredag<br />

8<br />

Det er en kendsgerning, at unge drikker i weekenden.<br />

Det fore<strong>går</strong> rundt omkring til privatfester, på<br />

stationer, gader og stræder. Men i Virum er der et<br />

alkohol-frit tilbud til de unge under 18 år, hvor der er<br />

voksne, der holder styr på tingene.<br />

<strong>Bazooka</strong> har været til fredagsdiskotek på Club 10<br />

To <strong>med</strong>arbejdere i Club10-dragter står ved indgangen, de tjekker<br />

<strong>med</strong>lemskort og krydser omhyggeligt af på en navne/adresseliste,<br />

inden de unge får lov at komme ind. For at komme i klubben<br />

skal du være<br />

<strong>med</strong>lem og<br />

min. 14 år<br />

eller gå i 8.<br />

<strong>klasse</strong>. Dog<br />

kan du, mod<br />

forevisning af<br />

sygesikringsbevis,<br />

komme<br />

to gange som<br />

ikke-<strong>med</strong>lem,<br />

men derefter skal du melde dig ind.<br />

Indenfor møder man endnu to <strong>med</strong>arbejdere, der lukker folk ind<br />

2-3 stykker ad gangen og indkræver 20 kr. i entré. Derefter bliver<br />

Af signe KAufmAnn<br />

LAyout Af cAsper Øbro<br />

fotos Af Jon bJArni HJArtArson<br />

man gui<strong>det</strong> hen til garderoben, hvor<br />

man skal aflevere sin jakke, så hverken forbudte flasker eller håndvåben kan smugles<br />

ind. Desuden er der sat spejle op ved toiletterne, så <strong>med</strong>arbejderne fra gangen<br />

kan holde øje <strong>med</strong> og forhindre at eventuel ballade skal opstå derude.<br />

Så kan festen begynde, 11 <strong>med</strong>arbejdere, som bruger hver fredag aften på at give<br />

de unge en festlig aften i Club 10, er i radiokontakt <strong>med</strong> hinanden, de er udstationeret<br />

i bar, garderobe, indgang og langs panelerne, og er altid klar til en hyggesnak<br />

<strong>med</strong> de unge eller en mere alvorlig snak, hvis der skulle opstå problemer.<br />

Dans og en lystig DJ<br />

Club 10 er den heldige indehaver af Danmarks største dansegulv, som fuldt ud<br />

bliver benyttet af især danseglade piger, mens kun enkelte drenge blander sig i den<br />

gyngende, vrikkende og hoppende mængde. I ste<strong>det</strong> sidder drengene fast plantet<br />

i sofaerne, der står langs de spejlbesatte vægge, og lader deres blikke glide kritisk<br />

henover de mange dansende pigekroppe.<br />

Hver fredag afholdes der en dansekonkurrence, hvor der sættes store pengepræmier,<br />

en dance-award og sodavand på spil. Man skal stille op parvis, men <strong>det</strong> er de<br />

færreste, der vover sig så langt, som til at danse <strong>med</strong> en af modsatte køn. Kun et<br />

enkelt par, begge i kridhvide bukser, danser tæt, tæt omslynget midt på gulvet, mens<br />

de øvrige deltagere holder større afstand til deres partner.<br />

Vinderne bliver præmieret af den faste DJ, Jan Sjøstedt, som ihærdigt fyrer den<br />

ene enormt morsomme joke af efter den anden, samtidig <strong>med</strong> at han styrer musikken<br />

<strong>med</strong> hård hånd.


“Brækrummet”<br />

- Det er ikke så sjovt idag, for jeg er ikke fuld, siger en pige og fortæller<br />

om <strong>det</strong>, de unge kalder for “brækrummet”. Hvis nogle bliver for<br />

fulde, tager <strong>med</strong>arbejdere sig af dem og lægger dem ind i “brækrummet”,<br />

indtil de bliver hentet af deres forældre. Der plejer at være<br />

omkring 400 til hver fest, og Club 10 har telefonnummer og adresse<br />

på alle, så der kan blive ringet efter forældrene, hvis der skulle opstå<br />

problemer af en eller anden art.<br />

- Selvom der står i vores ordensreglement, at man ikke bliver lukket<br />

ind, hvis man er synligt påvirket, er vi jo ikke interesserede i, at afvise<br />

de unge. Hvis vi overlader dem til sig selv, <strong>går</strong> de jo fulde rundt alene<br />

<strong>med</strong> risiko for at komme galt afsted. Her er vi jo nogen, der kan tage<br />

hånd om eventuelle problemer, fortæller klubleder Ib Drachmann og<br />

fortsætter: Udover at man, hvis man har brækket sig, skal komme<br />

og gøre rent efter sig dagen efter, får man klippet et hul i sit <strong>med</strong>lemskort<br />

for hver gang man brækker sig eller bryder ordensreglementet<br />

på anden måde. Når man har tre huller, må man ikke komme<br />

i klubben mere.<br />

Ib fortæller, at der igennem<br />

årene er opstået en myte omkring<br />

<strong>det</strong> såkaldte „brækrum“,<br />

der i virkeligheden er klubbens<br />

spillerum. Medlemmerne har<br />

selv døbt rummet og er meget<br />

fokuserede på, hvad der sker<br />

bag de lukkede døre. Ib fortæller<br />

om brækrummet:<br />

- De unge bliver taget til side<br />

og anbragt i et afsides liggende<br />

rum, hvor en <strong>med</strong>arbejder<br />

holder øje <strong>med</strong> dem, indtil<br />

de bliver hentet af forældrene.<br />

Ib startede klubben for 40 år siden og har nogle meget faste, men<br />

ifølge ham selv nødvendige principper og regler, f.eks. må man ikke<br />

sidde <strong>med</strong> benene oppe på bordene eller skodde sin smøg andre<br />

steder end i askebægrene. Der er altid blomster på bordene, og de<br />

skal blive stående.<br />

Senere <strong>går</strong> der spredte rygter om, at der er en, der er så uheldig<br />

at være havnet i “brækrummet”, men ingen ved hvem, om personen<br />

er blevet hentet, eller hvad der overhove<strong>det</strong> er sket, for ingen må<br />

gå ind i <strong>det</strong> afsidesliggende lokale, så <strong>det</strong> bliver hurtigt glemt, mens<br />

folk fester videre og er glade for, at <strong>det</strong> ikke er dem, der skal møde til<br />

rengøring og en alvorlig snak næste morgen.<br />

Love-In og ingen alkohol<br />

Selvom <strong>det</strong>, naturligt nok, er forbudt at ligge ovenpå hinanden på<br />

bænkene, er der et kyssehjørne, også kal<strong>det</strong> Love-In. Væggene er<br />

beklædt <strong>med</strong> pulserende hjerter, i loftet hænger en lyskæde, ligeledes<br />

udformet som hjerter, og i sofaen sidder et par i færd <strong>med</strong> at<br />

slippe fri af hinandens tandbøjler - hvilket er helt legalt, så længere <strong>det</strong> ikke<br />

bliver mere intimt.<br />

Er man behændig nok til at komme over dansegulvet, forbi de dansende og<br />

den massive popmusik, befinder man sig pludselig i et tilrøget lokale <strong>med</strong><br />

hyggelig, dæmpet belysning. Det er også her, man finder sodavandsbaren,<br />

hvor man kan stille tørsten i en non-alkoholisk læskedrik eller en lys øl, som<br />

der dog ikke er meget afsætning på. Desuden er Club 10 <strong>det</strong> eneste diskotek<br />

i Danmark, der har en grillbar.<br />

Da <strong>Bazooka</strong>´s udsendte reportere efter et par timer forlader Club 10, har<br />

vi hverken bemærket<br />

uhæmmet druk, voldelige<br />

overgreb eller seksuelt<br />

misbrug, men har et klar<br />

fornemmelse af, at klubben<br />

er et trygt og festligt sted<br />

<strong>med</strong> faste rammer for de<br />

unge. Måske ville <strong>det</strong> hele<br />

være en del mere løssluppet,<br />

hvis de unge var<br />

overladt til sig selv, hvilket<br />

sikkert ikke ville ende <strong>med</strong><br />

et lykkeligt resultat, hverken<br />

for de unge eller deres<br />

forældre, som uden tvivl skal være glade for, at der er et sted som Club 10.<br />

Club 10<br />

• Club 10 har eksisteret i 40 år, den blev startet af Ib Drach-<br />

man, som lige siden har været den daglige leder.<br />

• Club 10 er nok mest kendt for sit diskotek, som kører hver<br />

fredag fra 21- 01.30. Desuden har klubben åbent alle hverdage<br />

15-17.30 & 19-22 og lørdag-søndag 14-18, hvor<br />

man kan komme og hygge sig <strong>med</strong> de andre <strong>med</strong>lemmer.<br />

• Slagsmål, alkohol og provokerende opførsel er ikke tilladt.<br />

• Alle mellem 14 år (8. kl.) og 18 år kan blive <strong>med</strong>lem af<br />

klubben, et <strong>med</strong>lemskort koster 100 kr.<br />

• Du kan tjekke Club 10´s program ud på deres hjemmeside:<br />

www.club10.dk<br />

9


10<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>går</strong> <strong>det</strong><br />

<strong>med</strong> <strong>“drikkeriet”</strong> i <strong>jeres</strong> <strong>klasse</strong>?<br />

Af Lei mArquArd foo<br />

og sigrid eLtArd<br />

LAyout Af tinA Jensen<br />

➔<br />

Foto Gertrud Termansen<br />

For tidlig druk skal standses. En ny<br />

landsdækkende kampagne er i gang. Nu<br />

skal der indføres alkoholpolitik på alle folkeskoler,<br />

helst fra 5. <strong>klasse</strong>. Og forældrene skal<br />

nu til at tage ansvar for, at I venter <strong>med</strong> at drikke<br />

De har snakket og snakket og løftet pegefingre i mange år. Vi har<br />

hørt <strong>det</strong> hundrede af gange før: Unge drikker for meget! Og <strong>det</strong> er ingen<br />

nyhed, at danske unge har europarekorden, hvad an<strong>går</strong> alkoholforbrug.<br />

Den nye kampagne: Unge & Alkohol har til formål at udskyde alkohol-debuten, til I<br />

er mindst 15 år samt forsøge at begrænse mange unges voldsomme druk. Nye<br />

tal peger på, at tidlig alkohol debut hænger tæt sammen <strong>med</strong> en række andre<br />

problemer.<br />

Står dine forældre også på<br />

sidelinien...<br />

Sundhedsstyrelsen siger<br />

stop!<br />

foto Af Jon bJArni HJArtArson<br />

Bille<strong>det</strong> er fra en tilfældig „våd“ fredag aften på Virum station<br />

Forældrenes skyld ?<br />

Kampagnen henvender sig til lærere og forældre<br />

under parolen: “Børn og unge drikker mere end<br />

du tror - <strong>det</strong> er de voksnes ansvar”. Meningen<br />

er så, at forældrene fra 5. <strong>klasse</strong> og opefter<br />

skal lave nogle fælles regler og<br />

retningslinier, som gælder<br />

for <strong>klasse</strong>n.<br />

Her er et eksempel på,<br />

hvordan en lærer/forældreaftale<br />

ser ud i 7.b på Gyvelhøjskolen :


Vi skåler for vores venner...<br />

I 1998 blev <strong>det</strong> første skridt taget, da forbu<strong>det</strong> mod salg af alkohol til unge under 15 år trådte i kraft. Du har sikkert også set<br />

spotsene på tv : Vi skåler for vores venner... Sundhedsstyrelsen har nemlig lavet en undersøgelse, der viser, at de børn og unge, der<br />

kommer fra en familie, hvor der ikke bliver skænket op hjemmefra, og hvor alkohol er mere eller mindre uacceptabelt, først begynder<br />

at drikke senere.<br />

Det Sundhedsstyrelsen konkret anbefaler er, at der ikke drikkes før tidligst i 8. <strong>klasse</strong>, og at <strong>det</strong> især er op til forældrene, at give<br />

deres børn nogle retningslinier.<br />

Materialet fra Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne ➔<br />

Lyngby ?<br />

I Lyngby har de modtaget kampagnemateriale men har i<br />

følge SSP-vejleder Bent Tullberg arbej<strong>det</strong> <strong>med</strong> “alkoholbevidst<br />

årgang” siden 1994 på skolerne. Det ind<strong>går</strong> faktisk<br />

i undervisningen. Han vil dog fremlægge Sundhedsministeriets<br />

kampagne i kommunen.<br />

<strong>Bazooka</strong> har ringet rundt til forskellige skoler i Lyngby, og<br />

så vidt vi har erfaret, er der intet sket. Der er altså ingen<br />

<strong>klasse</strong>r - og der<strong>med</strong> ingen børn, unge, forældre eller<br />

lærere i Lyngby, som er gået i gang <strong>med</strong> at lave aftaler<br />

om alkohol i <strong>klasse</strong>n - endnu!!!<br />

Du kan læse mere om kampagnen<br />

side: på Sundhedsstyrelsens www.sundhedsstyrelsen.dk<br />

hjemme-<br />

➔<br />

Her er et lille udsnit fra Sundhedsstyrelsens rapport,<br />

tallene taler vist for sig selv:<br />

- 12% af pigerne og 17% af drengene i 9. kl. drikker mere end<br />

Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse for voksne!<br />

De berømte 14 og 21 genstande pr. uge!<br />

- 34 % af drengene og 30% af pigerne i 9. <strong>klasse</strong> har været fulde mere end 10 gange<br />

<strong>det</strong> sidste år. I Frankrig gælder <strong>det</strong> til sammenligning kun<br />

for 4 % af drengene og 1 % af pigerne.<br />

- 37% af de drenge, der starter tidligt <strong>med</strong> alkohol, har været involveret i slagsmål,<br />

mens <strong>det</strong> kun gælder for 8 % af dem, der først er startet som 14-årige eller senere.<br />

- 18% af de drenge, der er startet <strong>med</strong> alkohol tidligt, fortæller i 9. <strong>klasse</strong>, at de har<br />

haft samleje uden prævention, mens <strong>det</strong> kun gælder for 4 % af dem, som er startet<br />

som 14-årige eller senere.<br />

- 7% af de drenge, der er startet tidligt <strong>med</strong> alkohol, fortæller i 9. <strong>klasse</strong>, at de har<br />

prøvet amfetamin, mens ingen af dem, der er startet som<br />

14-årige eller senere, har prøvet amfetamin.<br />

- 80% af de unge, der er storforbrugere af alkohol, er begyndt som<br />

12-årige eller tidligere.<br />

- Hver femte dreng i 5. kl. har prøvet at være fuld!<br />

11


12<br />

En tilfældig fredag i februar<br />

gik <strong>Bazooka</strong>-redaktionen ud<br />

i Lyngby for at undersøge,<br />

hvordan de unge tilbringer<br />

redes fradag aften<br />

Flaskeklirren,<br />

råb,<br />

skrig<br />

og fulde<br />

teenagere<br />

bryder den normale<br />

aftenstilhed<br />

på Lyngby Station. Det er<br />

fredag aften, og der skal festes.<br />

To overgearede piger løber højtråbende<br />

omkring og uddeler kram<br />

til nyankomne <strong>klasse</strong>kammerater, mens<br />

andre tager <strong>det</strong> mere roligt og står og<br />

snakker i små grupper.<br />

- Der er ingen, der tør holde privatfester,<br />

så vi plejer at gå på Club 10, fortæller<br />

en flok øl-drikkende drenge på Lyngby<br />

Station.<br />

Holte-toget kommer rullende<br />

ind på perronen<br />

og overdøver<br />

et øjeblik de<br />

larmende<br />

unge, indtil<br />

de forsvinder<br />

ind i<br />

toget mod Virum<br />

Station, hvor<br />

der er endnu flere festklare skoleelever.<br />

- Idag skal vi til en privatfest, som nogle holder i en spejderhytte,<br />

siger en dreng, som sammen <strong>med</strong> et par venner er blevet tilbage<br />

på Virum station, efter de fleste andre er forsvun<strong>det</strong> videre til<br />

fredagens fest.<br />

Nattens skytsengle<br />

Mange af de problemer, der<br />

opstår, når unge fester i weekenden,<br />

bunder i deres alt for<br />

store alkoholforbrug, mener<br />

de voksne, som har dannet<br />

tryghedskorpset Natteravnene<br />

I flere danske byer <strong>går</strong> forældre<br />

rundt på gaden for at være<br />

<strong>med</strong> til at forhindre kriminalitet<br />

blandt unge. Hovedformålet<br />

<strong>med</strong> initiativet er at<br />

være <strong>med</strong> til at sørge for,<br />

at de unge får en tryg og<br />

glad aften i byen og hjælpe<br />

dem til ikke at komme længere<br />

ud, end de kan bunde. Natteravnenes<br />

opgave er at holde nattelivet under<br />

stille observation, de blander sig ikke<br />

i politiarbej<strong>det</strong>, men er udstyret <strong>med</strong><br />

en mobiltelefon, så de kan ringe efter<br />

politiet eller en ambulance, hvis <strong>det</strong><br />

skulle blive nødvendigt. Dog har de<br />

også en førstehjælpskasse <strong>med</strong> sig,<br />

så de hurtigt kan behandle eventuelle<br />

skader.<br />

Projektet handler ikke om kontrol, men om<br />

at være synlige i gadebille<strong>det</strong>, for volden<br />

o p - står<br />

oftest, når<br />

der ikke er andre til stede. De blander sig<br />

ikke i slagsmål men håber, at deres blotte<br />

tilstedeværelse får de unge til at tænke<br />

sig om.<br />

Foruden mobiltelefon og førstehjælpskasse<br />

er Natteravnene forsynet <strong>med</strong> slik, kondo-<br />

Af signe KAufmAnn<br />

Af signe KAufmAnn<br />

fotos nAtterAvnene<br />

LAyout Af LiseLotte LArsen<br />

mer og adresser på steder, der professionelt kan hjælpe<br />

de unge <strong>med</strong> personlige og sociale problemer.<br />

Positivt resultat<br />

Projektet blev startet i Helsingør af forsikringskoncernen<br />

Skandia, men der har i nogle år eksisteret noget tilsvarende<br />

i Norge og Sverige.<br />

I Danmark er der cirka 400 voksne tilknyttet, alle<br />

frivillige, og <strong>det</strong> er ikke kun forældre, men også folk,<br />

der føler, at de har overskud til at tage ansvar for<br />

andre. Politiet er meget glade for initiativet og opfatter<br />

Natteravnene som samarbejdspartnere og et<br />

godt redskab til at komme i kontakt <strong>med</strong> de unge. Og<br />

faktisk har <strong>det</strong><br />

vist sig at politianmeldelserne<br />

er fal<strong>det</strong> i de<br />

områder, hvor Natteravnene opererer.<br />

Læs mere på www.sundbybutikken.dk/natteravnene<br />

fotos Af Jon bArni HJArtArson<br />

LAyout Af LiseLotte LArsen


S<br />

“Stod solen op, eller smilede du bare til mig?”<br />

“Du må være træt i benene. Du har gået<br />

rundt i mine tanker hele aftenen!”<br />

“Hej skat, du ser træt ud! Skal jeg holde dine tasker?!”<br />

“Is your name “Gillette “?<br />

cor en Babe!<br />

sKrevet Af Line JuuL JArde<br />

tegninger Af gAbrieL diAz<br />

LAyout Af tinA Jensen<br />

Det er lørdag aften, diskokuglerne glimter, Backstreet<br />

Boys fylder diskoteket <strong>med</strong> “As long as you love me”, din<br />

udkårne står i hjørnet og kigger på dig, men du ved ikke<br />

helt, hvad du skal sige. Så derfor vil vi hjælpe dig lidt på vej<br />

<strong>med</strong> nogle scoretricks!!<br />

“Spiser du Kellogs Frosties?<br />

“Kan jeg ikke få telefonnummeret til din mor, så jeg kan ringe til hende og sige, at du sover hos mig!”<br />

Cause you´re the best a man can get!!”<br />

“Undskyld, men du har læbestift på tænderne, nu skal jeg slikke <strong>det</strong> af!”<br />

“Hvad kunne du tænke dig til morgenmad i morgen tidlig?”<br />

“Hvis du var en tåre, en tåre i mit øje, så ville jeg aldrig græde af frygt for at miste dig!”<br />

Fordi du vækker tigeren i mig!”<br />

“Jeg ku´ helt vildt godt tænke<br />

mig at krølle dine lagner!”<br />

“ Vil du <strong>med</strong> hjem og lege brandbil?<br />

Du hyler - jeg sprøjter!”<br />

“Min læge siger, at jeg skal dyrke hed<br />

sex mindst en gang om dagen,<br />

helst to. Så vil du ikke hjælpe mig?”<br />

Måske vil du ikke helt komme til at score ved første replik, men <strong>det</strong> kan måske bryde isen<br />

og få din udkårne til at grine.<br />

Har du et godt scoretrick? Så send dit bedste eller dit dårligste forslag til<br />

redaktionen@<strong>med</strong>ieskolen.dk<br />

13


Kvindeidealer gennem tiden<br />

Spiseforstyrrelser Af signe KAufmAnn og tHerese ALexAnder<br />

14<br />

Når<br />

LAyout Line nieLsen<br />

mad<br />

tilfælde af spiseforstyrrede drenge. Spiseforstyrrelser<br />

kan blive udløst af mange<br />

forskellige ting. Det er ofte følsomme<br />

mennesker <strong>med</strong> et lille selvværd, der<br />

som er kvindelige hormoner. Desuden<br />

er mange så undervægtige, at de holder<br />

op <strong>med</strong> eller aldrig får menstruation, og<br />

der er derfor risiko for, at de får proble-<br />

kan<br />

lider af sygdommen. De tager andres mer <strong>med</strong> at blive gravide.<br />

problemer på sig og føler, at de ikke har<br />

ret til at være i verde- Signaler<br />

dulme<br />

En spisefor-<br />

Der findes forskellige former for spisestyrrelse<br />

er både et forsøg<br />

forstyrrelser: Anoreksi, bulimi og tvangs-<br />

på at gøre omverde nen<br />

smerten<br />

Spiseforstyrrelser<br />

opmærksom på, at man har problemer,<br />

nen, men skal gøre sig<br />

handler ikke om<br />

og samtidig er <strong>det</strong> en flugt fra proble-<br />

fortjent til <strong>det</strong> ved at<br />

mad, men om følelmerne.<br />

Flugten består i, at de spisefor-<br />

tilsidesætte deres egne behov fremfor<br />

ser. Formanden for<br />

styrrede bruger al deres energi på at<br />

andres. Lidelsen kan nogen gange blive spisning. Selvom anorektikere bliver eks-<br />

Anoreksi-foreningen<br />

koncentrere sig om motion og mad, og<br />

udløst af en specielt ubehagelig opleveltremt undervægtige, bliver <strong>det</strong> alligevel<br />

Lone Møss har i et<br />

derfor ikke behøver at tage stilling til<br />

se, såsom dødsfald i familien, skilsmisse tit opdaget for sent, da de er gode til at<br />

telefon-interview<br />

livets problemer. De er ofte i situationer,<br />

eller incest.<br />

skjule <strong>det</strong>. Tvangsspisere bliver overvæg-<br />

fortalt <strong>Bazooka</strong> om,<br />

de føler, de ikke kan styre, og har derfor<br />

tige, mens bulimikere, som kaster maden<br />

hvad spiseforstyr-<br />

et ekstra stort behov for kontrol, og Kroppens reaktion<br />

op, er sværere at opdage, fordi de oftest<br />

relser er, hvem <strong>det</strong><br />

<strong>det</strong>, de bedst kan kontrollere, er deres<br />

Det er fysisk hårdt for kroppen at lide af er normalvægtige. Et an<strong>det</strong> tegn på en<br />

rammer og hvad der<br />

madvaner.<br />

en spiseforstyrrelse. Når kroppen ikke spiseforstyrrelse kan være, at personen<br />

udløser <strong>det</strong><br />

får mad, kommer den i underskud <strong>med</strong> pludselig trækker sig ud af <strong>det</strong> sociale liv<br />

Hvorfor?<br />

proteiner, vitaminer og mineraler, og bl.a. og finder på undskyldninger for ikke at<br />

Der er flest piger, der lider af spisefor-<br />

lever og nyrer kan tage skade. Oveni <strong>det</strong> deltage i arrangementer, der inkluderer<br />

styrrelser, da de oftere vender deres<br />

dyrker mange spiseforstyrrede så meget spisning. Derudover er spiseforstyrrede<br />

følelsesmæssige problemer ind i sig<br />

motion, at <strong>det</strong> kan føre til slidgigt senere tit triste, og de ved ofte meget om kalorier,<br />

selv. Hvorimod drenge oftere afreagerer<br />

i livet. Nogle udvikler også knogleskørhed fedt, slankekure og kulhydrater. De snakker<br />

fysisk, selvom der faktisk også er enkelte<br />

på grund af mangel på kalk og østrogen, meget om mad og vægt og laver tit mad<br />

40‘erne 50‘erne:<br />

Da anden verdenskrig<br />

raserede, og<br />

folk manglede både<br />

<strong>det</strong> ene og <strong>det</strong> an<strong>det</strong>,<br />

voksede behovet for<br />

glamour. Hollywood<br />

producerede glamourøse<br />

skønheder på<br />

samlebånd, deriblandt<br />

den rødhårede skønhed<br />

Rita Hayworth<br />

og den langbenede<br />

Betty Grable. Ingen<br />

havde smukkere ben<br />

end Betty, og hun blev<br />

hurtigt datidens store<br />

skønhedsideal.<br />

foto Lise-Lotte LArsen<br />

I 50‘erne gik man tilbage til <strong>det</strong> hjemlige<br />

og kendte, kvinderne var tilbage i køkkenet<br />

iført store skørter og høje hæle.<br />

Her herskede timeglas-faconen,<br />

dvs. at man nu skulle have fyldige<br />

bryster, runde hofter og<br />

sidst - men ikke mindst - en<br />

mikrotalje. Selvom man vendte<br />

tilbage til <strong>det</strong> hjemlige, betød<br />

<strong>det</strong> ikke, at glamouren var død,<br />

den levede i bedste velgående i<br />

skikkelsen af Marilyn Monroe.<br />

Med sit blonde hår, røde læber<br />

og kurvede krop definerede hun<br />

50‘ernes sexsymbol.<br />

60‘erne:<br />

Da Twiggy nærmest sprang ind i modeverdenen<br />

i 60‘erne, satte hun gang<br />

i en hel ny trend.<br />

Kvinder behøvede<br />

ikke længere være<br />

ultra feminine og<br />

curvede, nu skulle<br />

de være myn<strong>det</strong>ynde<br />

og <strong>med</strong> kort<br />

glat hår. Transformationen<br />

var dog<br />

ikke helt problemfri,<br />

da <strong>det</strong> nye ideal fik<br />

spiseforstyrrelser til<br />

at blomstre op hos<br />

mange unge piger.


til andre, dog uden selv at spise noget.<br />

Behandling<br />

Det er oftest anorektikere, der bliver<br />

indlagt, men <strong>det</strong> sker som regel først,<br />

når de har tabt sig så meget, at <strong>det</strong><br />

er livstruende. Derfor er en hospitalsindlæggelse<br />

ofte blot en tvangsfodring<br />

af den spiseforstyrrede og helbreder<br />

absolut ikke spiseforstyrrelsen. Derimod<br />

er psykologhjælp, selvhjælps-grupper<br />

og familieterapi ofte den rette vej til<br />

helbredelse, fortæller Lone Møss, der<br />

selv har haft anoreksi og været indlagt<br />

mange gange.<br />

Bulimi:<br />

Bulimikere holder store æde-orgier, hvor de<br />

propper sig <strong>med</strong> en masse usund mad, som<br />

de bagefter tvinger sig selv til at brække op.<br />

!<br />

De fleste bulimikere har en normal vægt og<br />

gør meget ud af deres udseende, derfor er<br />

<strong>det</strong>te den sværeste spiseforstyrrelse at opdage.<br />

70‘erne var ligesom slutningen af 60‘erne<br />

domineret af hippierne. De brændte deres<br />

BH’er og gik ind for at mænd og kvinder skulle<br />

være lige i alting, de holdt op <strong>med</strong> at barbere<br />

armhuler og ben. Alle skikkelser var ok for<br />

hippierne, da de mente,<br />

at alle mennesker var<br />

smukke. Men fra midten<br />

af 70‘erne kom<br />

discoen i fokus. Mange<br />

kvinder begyndte<br />

at gå <strong>med</strong> plateausko,<br />

stramt tøj og masser<br />

af glimmer make-up,<br />

nu var <strong>det</strong> moderne at<br />

have en flot stritrøv.<br />

Risikoadfærd:<br />

• Hyppige slankekure<br />

• Vedvarende ønske om at blive tyndere<br />

trods normalvægt<br />

• Overdrevent fokus på mad, krop og<br />

vægt<br />

• Overdreven motionsdyrkning<br />

Hvis du har mistanke om, at en<br />

veninde eller ven lider af en spiseforstyrrelse,<br />

så prøv at undgå at<br />

snakke om mad og vægt <strong>med</strong> personen,<br />

men tal i ste<strong>det</strong> for om eventuelle<br />

forandringer i deres personlighed.<br />

Spørg om hun har nogle problemer og<br />

lad hende være klar over, at du er der,<br />

hvis hun har brug for en at tale <strong>med</strong>.<br />

Men vær opmærksom på, at du let kan<br />

blive afvist, da <strong>det</strong> ofte er meget svært<br />

for en spiseforstyrret selv at erkende sit<br />

problem.<br />

Materiale og kontakter<br />

Sundhedsstyrelsen har udgivet nogle pjecer<br />

om spiseforstyrrelser, de kan bestilles via hjemmesiden:<br />

www.sundhedsstyrelsen.dk<br />

eller på tlf. 7026 2636<br />

Patientforeninger<br />

• Anoreksiforeningen tlf: 3311 4919<br />

• Centrum for Mennesker <strong>med</strong> Spiseforstyrrelser<br />

tlf: 3332 1119<br />

80‘erne satte fokus på en ny type kvinde, i<br />

kontrast til 70‘ernes spiritualitet, var <strong>det</strong> nu<br />

pludseligt ok at dyrke materialismen i form af<br />

penge, dyre biler og designertøj. Her herskede<br />

karrierekvinden, hun dyrkede sport (helst arobic)<br />

for at holde sig i form. Nu<br />

var <strong>det</strong> moderne at have<br />

muskler. Med sine skulderpuder<br />

og permanentede<br />

hår og høje stilletter dominerede<br />

hun arbejdsmarke<strong>det</strong><br />

og skubbede<br />

alle kvindelige svagheder<br />

i baggrunden. Jane Fonda<br />

blev kaldt arobicdronningen,<br />

og hun og Madonna<br />

er begge eksempler på<br />

typiske 80‘er kvinder.<br />

Anoreksi:<br />

Anorektikere begynder at spise mindre og mindre<br />

eller holder helt op <strong>med</strong> at spise, samtidig <strong>med</strong> at<br />

de dyrker meget motion. De bliver meget tynde<br />

og har et forskruet syn på deres egen krop og<br />

føler sig både tykke og grimme.<br />

Tvangsspisning:<br />

Tvangsspisere spiser og spiser, og selvom de ikke<br />

er sultne, kan de ikke holde op <strong>med</strong> at spise. De<br />

er som regel meget overvægtige, men kan svinge<br />

meget i vægt, da de kan finde på, at gå på sultekur<br />

og tabe 20-30 kilo. Men de tager hurtigt på igen,<br />

da de ikke kan holde sig fra maden. De bruger maden<br />

til at dulme deres følelsesmæssige smerter.<br />

70‘erne: 80‘erne: 90‘erne:<br />

90‘erne har været et mærkeligt årti, idealet har ændret<br />

sig fra silikone bryster over ingen bryster til naturlige.I<br />

starten af 90‘erne dukkede et nyt fænomen op “Heroin<br />

Chick”, <strong>det</strong>te var i høj grad anført af enormt tynde, nærmest<br />

sygeligt udseende modeller. Ideen var,<br />

at de skulle se ud som om, de hverken<br />

havde spist eller sovet i ugevis,<br />

og spiseforstyrrelserne begyndte at<br />

blomstre som aldrig før. Lige da vi troede,<br />

at <strong>det</strong> var ude <strong>med</strong> former, dukkede<br />

et nyt ideal op i form af Pamela<br />

Anderson. Med sit afblegede hår, silicone<br />

i både læber og bryster, startede<br />

hun en ny trend: Nu skulle alle<br />

ligne barbiedukker. Mange hoppede<br />

<strong>med</strong> på bølgen, og plastikkirurgerne<br />

havde kronede dage. Imod slutningen<br />

af 90‘erne er folk blevet trætte af<br />

plastik og silicone, og <strong>det</strong> er pludselig<br />

moderne at være “naturlig”. Man skal<br />

ikke længere have siliconebryster, nu<br />

er <strong>det</strong> IN at have små bryster, man<br />

skal stadigvæk være slank, men se<br />

glad og sund ud.<br />

15


Interview<br />

16<br />

Af tHerese ALexAnder og signe KAufmAnn<br />

fotos Lise-Lotte LArsen<br />

LAyout Line nieLsen<br />

siger Sebastian, og Marius slutter af:<br />

- Ja, man skal jo gerne kunne se, at <strong>det</strong> er<br />

en pige…<br />

Pigerne SKAL<br />

have former<br />

- Det første jeg kigger på hos en pige er helt klart ansigtet, siger<br />

Michael, som <strong>går</strong> i 9. <strong>klasse</strong> på<br />

Engelsborgskolen.<br />

<strong>Bazooka</strong> har mødt ham og hans <strong>klasse</strong>kammerater,<br />

Rasmus, Sebastian og Marius for at høre lidt om<br />

drenges syn på piger, deres madvaner og kroppe.<br />

- Hvis jeg <strong>går</strong> inde i København og ser en pige<br />

bagfra, kigger jeg på, om hun har en god<br />

røv, altså, om hun har stramme bukser<br />

på, fortæller Marius og roder sig ud i<br />

en længere forklaring om, at hvis han<br />

så ser en pige forfra, kigger han op-<br />

pefra og hele vejen ned, indtil han bliver<br />

afbrudt af Rasmus.<br />

- Det har også meget <strong>med</strong> stilen at<br />

gøre, <strong>det</strong> ser underligt ud, hvis et kærestepar<br />

slet ikke har samme stil.<br />

- Ja, tøjstilen har meget <strong>med</strong> personligheden<br />

at gøre, mener Michael.<br />

Feministiske undertoner<br />

Drengene får vist to forskellige billeder af den<br />

samme model, som på <strong>det</strong> første billede er<br />

temmelig normal, men på <strong>det</strong> an<strong>det</strong> er ekstremt<br />

tynd.<br />

- Det er godt, at hun ikke er for tynd, men både<br />

har lidt lår og arme, siger Marius om <strong>det</strong> første<br />

billede, mens Sebastian synes, at <strong>det</strong> er<br />

udstilling af kvindekroppen og på mændenes<br />

præmisser, og Rasmus kan bedst lide, når<br />

Modebladene bliver<br />

heftigt diskuteret af<br />

Rasmus, Sebastian<br />

og Marius<br />

modellerne har tøj på:<br />

- Det an<strong>det</strong> er kun for mændenes<br />

skyld, siger han. Marius sidder lidt og<br />

kigger på <strong>det</strong> an<strong>det</strong> billede og bliver så<br />

enig <strong>med</strong> sig selv om, at <strong>det</strong> ikke er<br />

pænt, at modellen er så tynd:<br />

- Hendes ben er jo bare helt lige, <strong>det</strong><br />

kan jeg ikke lide.<br />

Fejlagtige forventninger<br />

- Der er mange piger, der gør<br />

meget ud af, at de skal være<br />

tynde, <strong>det</strong> synes jeg ikke, de<br />

skal, man er, som man er, fastslår<br />

Michael.<br />

- Ja, man kan godt mærke, at<br />

de er lidt påpasselige og kun spiser<br />

youghurt til frokost, fortsætter<br />

Sebastian, og drengene finder ud af,<br />

at mindst 8 ud af 10 piger selv synes, at de<br />

er for tykke.<br />

- Det er irriterende, brokker Marius sig, jeg kunne måske<br />

forstå <strong>det</strong>, hvis nu de havde en ordentlig delle…<br />

- Men <strong>det</strong> er nok også vores skyld, siger Sebastian, de har<br />

nok nogle forventninger om, hvordan vores syn på dem er.<br />

- Jeg har set noget om plasticoperationer i fjernsynet, og der<br />

var mange, der sagde, at de ikke gjorde <strong>det</strong> for mændenes skyld,<br />

men fordi de fik mere selvtillid af <strong>det</strong>, fortæller Michael, men <strong>det</strong><br />

er vel også, fordi de tror, at der er nogle forventninger til dem.<br />

- Det er noget <strong>med</strong> førstehåndsindtrykket, tror Rasmus og fortæller,<br />

at der var nogle, der havde sagt, at de syntes, <strong>det</strong> var lettere, hvis<br />

de havde lidt barm at vise frem til f.eks. jobsamtaler.<br />

Kvindelige former er bedst<br />

Til sidst bliver drengene enige om, at <strong>det</strong> er perfekt, hvis pigerne


Interview<br />

Tanja Ting, som selv er model<br />

hos Scoop Models, mener<br />

ikke, at <strong>det</strong> er modellernes<br />

skyld, at pigerne får anoreksi<br />

Det er ikke<br />

modellernes<br />

skyld<br />

Nogle dage får<br />

jeg bare trang<br />

til chokolade og<br />

sådan noget. Så<br />

spiser jeg <strong>det</strong><br />

også - man skal<br />

nyde livet!<br />

Modelejer Bente<br />

Lundqvist og model<br />

Tanja Ting tilbageviser,<br />

at modellerne lider af<br />

anoreksi<br />

Tanja Ting er 19 år og<br />

model hos Scoop Models:<br />

- Folk har så mange fordomme<br />

overfor modeller; hvis man<br />

er lidt tynd, har man straks<br />

anoreksi, og man får at vide,<br />

at man er højrøvet, fordi man<br />

er model.<br />

Selvfølgelig er der nogle<br />

modeller, der lider af anoreksi,<br />

men <strong>det</strong> er fordi, pigen savner kærlighed eller<br />

opmærksomhed og ikke så meget, fordi hun vil<br />

være tynd. Det kan da godt være, at der er nogle<br />

unge piger, som måske oven i købet tvivler lidt på<br />

sig selv, der bliver påvirkede af de tynde modeller<br />

og får en ide om, at de vil tabe sig. Det er i hvert<br />

fald ikke kun på grund af modellerne, men fordi<br />

de har <strong>det</strong> dårligt <strong>med</strong> sig selv.<br />

Men alt <strong>det</strong> <strong>med</strong> anoreksi ligger<br />

mig fjernt. Jeg træner kun, når jeg<br />

kan tage mig sammen, og jeg elsker<br />

mad! Nogle dage får jeg bare trang<br />

til ckokolade og sådan noget. Så<br />

spiser jeg <strong>det</strong> også - man skal nyde<br />

livet, fortæller Tanja.<br />

- Før jeg startede i modelbranchen,<br />

fejlede min selvtillid ikke noget, men efter, at jeg<br />

blev model, er den røget helt i bund. Jeg bliver<br />

gjort opmærksom på en masse små fejl ved mit<br />

udseende, som jeg aldrig selv ville have fået øje<br />

på.<br />

Vi har spurgt Bente Lundqvist, som ejer modelbu-<br />

„Hvis man er lidt tynd, har man<br />

straks anoreksi, og man får at<br />

vide, at man er højrøvet, fordi<br />

man er model“<br />

reauet Scoop Models, om fordommen om,<br />

at alle modeller lider af anoreksi, er sand:<br />

- Nej, man møder ikke mange anoreksi-tilfælde<br />

i modelbranchen, jeg har kun arbej<strong>det</strong><br />

på ét bureau, hvor der var en pige <strong>med</strong> anoreksi,<br />

og <strong>det</strong> gjorde ejeren ikke noget ved.<br />

Jeg ville aldrig nogensinde tage en model<br />

ind, som jeg vidste havde anoreksi.<br />

For at blive model skal man være fotogen,<br />

tynd, have et mere specielt end smukt<br />

ansigt, der fænger - og så skal man have en<br />

stærk psyke.<br />

Bente Lundqvist ejer modelbureauet<br />

Scoop Models og bruger ikke modeller,<br />

der lider af anoreksi<br />

Af signe KAufmAnn og tHerese ALexAnder<br />

17<br />

fotos Lise-Lotte LArsen<br />

LAyout Line nieLsen


Interview<br />

18<br />

Dårlig<br />

samvittighed...<br />

Af tHerese ALexAnder og signe KAufmAnn<br />

fotos Lise-Lotte LArsen<br />

LAyout Line nieLsen<br />

...Det er hvad pomfritter, chokolade<br />

og anden fed mad kan<br />

føre til hos unge piger, som er<br />

bange for at blive for tykke<br />

- Jeg får lidt dårlig samvittighed, når jeg<br />

spiser en masse chokolade, så kan jeg<br />

næsten se mig selv<br />

som sådan en fed<br />

dame, siger Emilie,<br />

og hendes <strong>klasse</strong>kammerat<br />

Line<br />

tager over:<br />

- Det gør jeg mere,<br />

hvis jeg spiser pomfritter,<br />

de giver også<br />

så mange bumser.<br />

- Når jeg køber mad<br />

på Mc-Donalds,<br />

tænker jeg altid på,<br />

hvorfor jeg ikke bare<br />

køber noget meget<br />

sundere <strong>med</strong> mindre<br />

fedt i, fortæller<br />

Det<br />

er pinligt at sidde på Mac Anne.<br />

D. <strong>med</strong> pomfritter, cola<br />

og burgere<br />

- Ja, jeg har heller ikke lyst til at være<br />

fed, siger Louise, og Emilie fortæller,<br />

at hun synes, at <strong>det</strong> er pinligt at sidde<br />

på McDonalds <strong>med</strong> pomfritter, cola og<br />

burgere - altså fed mad, når folk <strong>går</strong><br />

forbi og kigger på hende.<br />

Vil ikke være tyk<br />

De 4 piger <strong>går</strong> i 8. <strong>klasse</strong> på Fuglsang<strong>går</strong>dsskolen,<br />

ingen af dem har<br />

madpakke <strong>med</strong> i skole men <strong>går</strong> hjem<br />

og spiser i spisefrikvarteret.<br />

- Men jeg spiser SÅ meget slik, faktisk<br />

spiser jeg slik hver dag, fortæller Line,<br />

mens Louise siger, at hun ikke gider bruge<br />

penge på <strong>det</strong>. De spiser allesammen<br />

mest lakrids og vingummi – chokolade<br />

giver bumser og dårlig samvittighed!<br />

- Jeg tror ikke, at jeg ville bryde mig om<br />

at være tyk, siger Line, som kan spise,<br />

hvad hun vil på grund af sit høje stofskifte.<br />

- Hvis jeg lige pludselig fik en delle, ville<br />

jeg dyrke en masse sport, siger Emilie<br />

og ser lidt forskrækket ud ved tanken.<br />

- Folk har så mange fordomme overfor<br />

tykke mennesker, siger Louise, de andre<br />

piger giver hende ret og er enige om, at<br />

<strong>det</strong> nok er derfor, de frygter at blive for<br />

tykke, og Emilie fortæller:<br />

- Når jeg ser en tyk person, tænker jeg<br />

på, hvorfor de ikke bare slanker sig. Jeg<br />

ved godt, at <strong>det</strong> er svært, men jeg tror,<br />

at jeg ville tage mig sammen og leve et<br />

sundt liv.<br />

- Jeg synes ikke, at der er noget galt i at<br />

være tyk, <strong>det</strong> kan ligeså godt være, at<br />

der er noget i vejen <strong>med</strong> at være tynd,<br />

siger Louise.<br />

Jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om af være<br />

tyk<br />

Ubevidst påvirkning<br />

- Jeg tror ikke, at drengene vil have en,<br />

der hverken er stor og tyk eller meget<br />

tynd, men en, der er slank <strong>med</strong> former,<br />

forklarer Line, mens Louise tror, at de<br />

ikke kun <strong>går</strong> efter de slanke piger.<br />

Til en vis grad betyder <strong>det</strong> noget for<br />

pigerne at leve op til drengenes ønsker,<br />

men hvis <strong>det</strong> ændrer sig, og de pludselig<br />

vil have meget tynde piger, siger de stop.<br />

- Det vigtigste er, at man har <strong>det</strong> godt<br />

<strong>med</strong> sig selv, mener Anne, og snakken<br />

<strong>går</strong> over til at handle om modellerne,<br />

som pigerne generelt synes, er for<br />

tynde.<br />

- Jeg har set et tv-program om nogle<br />

modeller, og de havde allesammen anoreksi,<br />

fortæller Anne, og Line siger:<br />

- Ja, <strong>det</strong> der <strong>med</strong> de tynde modeller<br />

påvirker da en ubevidst, jeg tror, at de<br />

fleste på et tidspunkt har tænkt: “Gid jeg<br />

havde den figur”.<br />

Anoreksi og modeller<br />

- Min moster har haft anoreksi, men jeg


ved ikke, om hun har <strong>det</strong> mere, fortæller<br />

Emilie.<br />

- Anne og jeg har lavet projektopgave om<br />

anoreksi, hvor vi læste om <strong>det</strong> og så en video.<br />

Kvinderne i udseendelsen motionerede<br />

hele tiden, og et måltid for dem kunne<br />

være en kiks. Og så prøvede de at undgå<br />

at spise i større forsamlinger, hvor folk ville<br />

lægge mærke til, at de næsten ikke spiste<br />

noget, forklarer Line, og Louise spørger,<br />

om bulimi ikke er farligere end anoreksi,<br />

fordi <strong>det</strong> er sværere at opdage.<br />

Der bliver snakket lidt frem og tilbage om,<br />

hvad en spiseforstyrrelse kan skyldes, men<br />

alle pigerne tror, at modellernes udseende<br />

er <strong>med</strong> til at påvirke de spiseforstyrrede.<br />

- Jeg tror også, at <strong>det</strong> kan skyldes, at man<br />

har problemer andre steder, f.eks. hvis<br />

man bliver mobbet i skolen, så satser man<br />

alt på sit udseende, siger Emilie og får<br />

der<strong>med</strong> den afsluttende replik.<br />

Spiseforstyrrede normalvægtige<br />

piger ser ofte sig selv som<br />

tykke og grimme...<br />

19


Genbrugsbutikker i København<br />

• UFF i Vestergade<br />

• The Point i Sankt Peterstræde<br />

• 5. th Avenue i Larsbjørnsstræde<br />

• Roger i Studiestræde


Make your own style!<br />

fotogrAfer Liv nieLsen, emiLie vogH<br />

modeL mAysoun KAnAAn<br />

LAyout tinA Jensen<br />

Moden varer ikke længe, koster mange,<br />

mange penge!<br />

Sangen lyder: Har man penge kan man<br />

få, men har man ingen, må man gå…<br />

Den holder ikke!<br />

I mange genbrugsbutikker er der masser<br />

af fedt tøj til billige penge, man skal bare<br />

lede længe nok.<br />

Det er faktisk en ganske god, hyggelig og<br />

ikke mindst billig måde at shoppe på.


PC anmeldelse<br />

22<br />

Unreal tournament<br />

Forpustet løber jeg op af en trappe,<br />

mens jeg elegant und<strong>går</strong> et par blyklodser,<br />

som ellers var tilegnet min<br />

underkrop. Jeg bliver dog snittet af en<br />

enkelt klods, og blo<strong>det</strong> sprøjter mod trappetrinene.<br />

I min vrede over tabt vitalitet<br />

vender jeg mig mod modstanderen,<br />

tager min minigun frem og saver ham<br />

midt over, mens et grumt smil breder sig<br />

over mine læber. Minigunens patroner<br />

flyver videre, selvom min fjendes krop nu<br />

kun er en livløs klump rødt snask. Jeg<br />

fortsætter op af trappen, indtil jeg når<br />

toppen, og deroppe finder jeg gude-våb-<br />

net: Sniper-riflen! Frygtet af Unreal-fans<br />

og siden kopieret i adskillige varianter i<br />

diverse shoot’em-up-spil. Ingen af disse<br />

kopier er dog nået op på den originales<br />

niveau endnu. Riflen ligger godt i min<br />

hånd, glasset i kikkertsigtet danser i lyset,<br />

mens jeg bevæger geværet ned fra<br />

den forhøjning, jeg står på. Mit grumme<br />

smil fra før vender tilbage, da jeg ser en<br />

ung kvindeskikkelse bevæge sig langsomt<br />

frem. Tålmodigt følger jeg hende<br />

gennem sigtet, lige indtil hun står der,<br />

hvor jeg vil have hende. Et enkelt skud,<br />

en byge af rød regn og hun står uden<br />

hoved. Jeg udstøder et par ondskabsfulde<br />

latterbrøl, kigger rundt i lokalet for<br />

at se, om jeg stadig er alene og bliver<br />

så suget tilbage i Unreal Tournaments<br />

hårdkogte og livsfarlige univers.<br />

Efterfølgeren til <strong>det</strong> revolutionerende<br />

Unreal er endelig udkommet, men denne<br />

gang er <strong>det</strong> ikke store aliens, som skal<br />

nedkæmpes, men derimod mennesker,<br />

som på den ene eller anden måde<br />

er blevet involveret i konkurrencen:<br />

Unreal Tournament.<br />

Turneringen er inddelt i 5 forskellige<br />

former for kampe: Deathmatch, Domination,<br />

Capture The Flag, Assault og<br />

Last Man Standing. Her er overlevelse<br />

og teamwork en streng nødvendighed<br />

for at kunne klare sig for så til sidst at<br />

kunne kalde sig Unreal Grand Master!<br />

Men før du <strong>går</strong> igang <strong>med</strong> at finde<br />

plads til pokalen bør du vide, at modstanden<br />

i UT er betydeligt højere end<br />

i <strong>det</strong> første spil. Modstanderne er<br />

hurtige, effektive og satans snedige, og<br />

der <strong>går</strong> ikke lang tid, før du begynder<br />

at sende diverse forbandelser afsted<br />

mod din skærm. Dette had forhøjer dog<br />

følelsen af at myrde og maltraktere de<br />

Af KAsper Würtz<br />

LAyout CAsper Øbro<br />

bastarder, som konstant forsøger at<br />

halal-slagte dig, og forlænger sammen<br />

<strong>med</strong> spillets variationer UT’s holdbarhed<br />

markant.<br />

Grafikken i spillet er uovertruffen og<br />

langt foran alle konkurrenternes. Der<br />

er sande farveorgier, når de lysende,<br />

grønne plasmastråler svæver igennem<br />

tågen for at ramme en modstander, så<br />

blo<strong>det</strong> sprøjter overalt, hvorefter man<br />

kan stoppe op og se på den smukkeste<br />

måne eller studere arkitekturen på <strong>det</strong><br />

sted, man nu befinder sig. Detaljeringsgraden<br />

er uhørt høj, og <strong>det</strong> hele kulminerer<br />

i visuelle orgasmer af den største<br />

slags!<br />

Unreal Tournament har <strong>det</strong> hele og skal<br />

ejes!<br />

Gameplay: 10<br />

Grafi k: 10<br />

Lyd: 9,3<br />

Sværhedsgrad: Svær<br />

Samlet vurdering: 9,8


Homeworld<br />

“Når du er alene i mørket, er der ingen,<br />

der kan høre dig skrige.” Det var, hvad<br />

min overordnede sagde til mig, da han<br />

udnævnte mig til øverstbefalende for<br />

rumflåden. Og gud, hvor havde han ret.<br />

Jeg er den sidste, som er tilbage, den<br />

sidste i live.<br />

Vores sidste destroyer blev forvandlet<br />

til gas for to timer siden, sammen <strong>med</strong><br />

de sidste 2000 mand fra vores glorværdige<br />

flåde. Hvis jeg kigger ud af <strong>det</strong> lille<br />

vindue i min redningskapsel, kan jeg se<br />

de sørgelige rester af vores moderskib<br />

svæve langsomt gennem <strong>det</strong> uendelige<br />

univers. Selv jeg troede, at vores enorme<br />

rumflåde ville være i stand til at klare<br />

en hvilken som helst forhindring, vi ville<br />

møde. Men der var ingen af os, der i<br />

vores vildeste fantasi kunne forestille os<br />

den fjende, vi ville møde i <strong>det</strong> mørke rum!<br />

Mens jeg selv sikkert beordrede vores<br />

hovedstyrker, bestående af en Battle<br />

Cruiser, 6 Destroyers og utallige Frigatter,<br />

mod kejserens palads, var der en<br />

fjendtlig flåde på vej mod vores moderskib.<br />

En flåde, som fik vores egne styrker<br />

til at minde om et pindsvin på en motorvej.<br />

Den eneste fordel, vi havde, var, at<br />

vores mænd ikke nåede at opdage, hvad<br />

der ramte dem, de følte ingen smerte.<br />

Slaget var overstået i løbet af en halv<br />

time, hvorefter udbrændte skibe og lig<br />

fordrejet i groteske stillinger, var <strong>det</strong><br />

eneste, der var tilbage.<br />

Nu kan jeg kun håbe på, at nogle af vore<br />

skibe nåede at flygte, så de kan opfange<br />

mit nødsignal. Hvis ikke, kan jeg ligeså<br />

godt forberede mig på, at jeg kommer til<br />

at svæve omkring herude i lang, lang tid.<br />

Cirka sådan foregik mit første møde<br />

<strong>med</strong> Homeworld, men tro mig, jeg blev<br />

bedre. Homeworld er et klart hit, vel at<br />

mærke hvis man har en maskine, der<br />

kan klare opgaven.<br />

Historien <strong>går</strong> ud på, at engang for længe<br />

siden var den befolkning, man kommer<br />

til at tilhøre som spiller, hersker over<br />

hele galaksen, men de tabte så alt til en<br />

grusom fjende.<br />

Derefter blev de overlevende forvist til<br />

en fjern ørkenplanet i galaksens udkant.<br />

Som årene gik, glemte folket, hvem de<br />

var og begyndte at tro, at de altid havde<br />

været på ørkenplaneten. Men en dag opdager<br />

de et gammelt rumskib ude midt i<br />

den store ørken, som fortæller sandheden<br />

om deres fortid. Befolkningen på<br />

ørkenplaneten forener sig for at bygge<br />

et gigantisk rumskib, som sendes ud for<br />

at finde den verden, de blev fordrevet fra<br />

for flere tusind år siden, og her kommer<br />

spilleren ind i bille<strong>det</strong> som øverstkommanderende.<br />

Der er altid nok at se til; hvis man ikke<br />

lige har travlt <strong>med</strong> at undersøge nye<br />

Af rAsmus H. sØrensen.<br />

LAyout CAsper Øbro<br />

videnskaber, skal man sørge for at ens<br />

harvester finder ressourcer nok til, at<br />

man kan opbygge en slagkraftig flåde.<br />

Specielt kampdelen skiller sig ud i forhold<br />

til andre spil, hvor man tidligere har<br />

været vant til, at fjender kun kom fra de<br />

fire verdenshjørner, skal man nu holde<br />

øje <strong>med</strong> fjender oppe- og nede- fra.<br />

Grafikken er også en fryd for øjet, især<br />

de dejlige blå eksplosioner, der kommer,<br />

når man spidder sine fjender ved hjælp<br />

af ionstråler.<br />

Skulle man endelig nå <strong>det</strong> punkt, hvor<br />

computeren bliver for let at banke, er<br />

der rig mulighed for at gå på nettet, hvor<br />

man burde få kamp til stregen, og <strong>det</strong> er<br />

faktisk imponerende, hvor glidende spillet<br />

kører på nettet. Selv <strong>med</strong> en pentium<br />

200 Mhz, 32 ram og et 33,6 modem<br />

kører spillet temmelig godt.<br />

Homeworld er et helt klart must, hvis<br />

man er fan af strategigenren, så spar<br />

lommepengene op og smut ned til din<br />

lokale dealer, for <strong>det</strong> her er et spil, du<br />

skal eje.<br />

PC anmeldelse<br />

Gameplay: 9<br />

Grafik: 9<br />

Lyd: 8,5<br />

Sværhedsgrad: Mellem<br />

Samlet Vurdering:<br />

8,8<br />

23


24<br />

Af feneLLA overgAArd<br />

fotos Af tHomAs beHrend HAnsen<br />

LAyout Af morten HArtvig<br />

Rune, Anders og Andreas er tre 16-årige<br />

drenge fra Lyngby. Sammen har de dannet<br />

<strong>det</strong> hårdtslående og venstreorienterede band<br />

Dandruff Bubblegum<br />

I forhold til deres alder er de alle meget oplyste om samfun<strong>det</strong><br />

og har allerede en idé om deres politiske ståsted, og selvom<br />

de mangler en forsanger, skinner de samfundskritiske toner i<br />

deres musik klart igennem.<br />

BAZOOKA´s udsendte blev indbudt til at følge en øver og blev<br />

rå<strong>det</strong> til at huske ørepropper. Det viste sig at være begrun<strong>det</strong>,<br />

ellers havde en vedvarende hyletone i ørerne nok stadig været<br />

en naturlig konsekvens.<br />

Melodisk Hardcore<br />

Musikstilen minder ved første gennem-<br />

høring umiddelbart om Rage Against<br />

The Machine, men er alligevel svær at<br />

definere.<br />

Sekvenser af funk, hard rock, og sågar<br />

meget melodiske og eksperimenterende<br />

jazz-lyde flyver ind i mine ører, og jeg bliver<br />

straks indfanget af denne aggressive og<br />

intelligente stilart.<br />

Specielt bassisten Rune Petersen, der<br />

<strong>med</strong> sin suveræne slagbas og sit imponerende<br />

udvalg af effektpedaler, dominerer<br />

lyden.<br />

Guitaristen Anders “Noisey” Bøhm spiller<br />

hurtigt og dygtigt fingerspil<br />

samt distortede riffs, og minder mig<br />

<strong>med</strong> sine dreadlocks og militærstøvler<br />

om min efterskoletid.<br />

Andreas “Beatboy” Herfelt styrer sikkert<br />

sit instrument bag trommesættet, iført<br />

en iøjnefaldende pailletvest, og han ser i<br />

modsætning til de to andre <strong>med</strong>lemmer<br />

af gruppen knapt så vred ud.<br />

Vil udligne <strong>klasse</strong>rne<br />

Efter at de har øvet i omkring en halv<br />

time <strong>går</strong> vi udenfor, og kort tid efter at<br />

mit første spørgsmål er<br />

“Den er mer´porno<br />

end Stan Getz!”<br />

stillet, starter talestrømmen...<br />

- Hvis jeg ikke bliver musiker, og <strong>det</strong> gør<br />

jeg jo, for vi hitter om ikke så længe,<br />

så kunne jeg godt tænke mig, at blive<br />

politiker indenfor et eller an<strong>det</strong> venstreorienteret,<br />

lægger Rune Petersen ud,<br />

“jeg vil gerne have ændret noget, der<br />

er opnåeligt. Altså udligne <strong>klasse</strong>rne i<br />

samfun<strong>det</strong> mere end de er i dag, <strong>det</strong> skal<br />

være mere fair at være fattig.<br />

Udover <strong>det</strong>, så er jeg imod homofobi; jeg<br />

kan slet ikke klare folk, der <strong>går</strong> rundt og<br />

siger: „Svans“ og heller ikke misogynister,<br />

der <strong>går</strong> rundt og nedgører kvinder ved at<br />

sige: „Ho“.


Hænger sammen som<br />

ærtehalm<br />

- Efter at vi havde øvet sammen i tre dage,<br />

tog vi til Falster til et stævne, og <strong>det</strong> gik<br />

ok, og siden da har vi hængt sammen,<br />

forklarer Andreas.<br />

- Som ærtehalm, tilføjer Rune.<br />

Andreas fortsætter:<br />

- Jeg er ikke så meget inde i politik, som<br />

Rune er, eller religion...<br />

- Religion burde afskaffes, afbryder Rune<br />

og fortsætter, “altså religion er hovedårsagen<br />

til krige...”<br />

Efter at have ro<strong>det</strong> sig ud i en længere<br />

redegørelse om krigen i Tjetjenien, muslimer,<br />

Sovjet, selvstændighed og umenneskelighed,<br />

stopper Andreas ham ved at<br />

indskyde:<br />

- Men den doriske skala er katolsk!<br />

Anders tager over:<br />

- Jeg er opvokset <strong>med</strong> Rage Against<br />

The Machine, som også klart er mit<br />

yndlingsband.<br />

I starten spillede mig og Rune meget<br />

Rage cover-numre for at komme i gang,<br />

men vi har ikke stjålet så meget som to<br />

pulsslag fra dem. Da Rune begyndte at<br />

interessere sig mere for funk, begyndte<br />

vi at spille <strong>det</strong>.<br />

Forelsket funk<br />

- Vores numre er meget forskellige, fortæller<br />

Anders, nogle numre er præget<br />

af funk, og andre er bare hård rock.<br />

Rune:<br />

- Jeg er f.eks. totalt forelsket i en lige<br />

i øjeblikket, og <strong>det</strong> inspirerer mig til at<br />

spille noget, der er totalt funkyjam.<br />

Vi er hele tiden i udvikling og bliver inspire-<br />

ret af hinanden.<br />

- Vi har også nogle kultpersoner, indskyder<br />

Andreas:<br />

“Stan Getz og Charles Menges...”<br />

Rune fortsætter:<br />

- Det skal også lige siges, at vi er meget<br />

inspirerede af tegneserien Pinky and Brain.<br />

Afløb for aggressionerne<br />

På spørgsmålet om, hvordan <strong>det</strong> føles at<br />

stå på scenen, fortæller Rune:<br />

- Jeg føler mig ikke overlegen, når jeg står<br />

på scenen, fordi jeg ved, at jeg ikke er bedre<br />

end andre. Men jeg føler mig overlegen, når<br />

jeg kigger på folk,<br />

som jeg hader, og jeg ved, at de er<br />

på et mentalt niveau, som jeg<br />

“Det lugter af gær”<br />

passerede for et par år siden, selvom<br />

de er ældre end mig. Men <strong>det</strong> har ikke<br />

noget at gøre <strong>med</strong> at spille musik.<br />

Anders:<br />

- Vi bruger meget vores musik til at få<br />

følelser ud, og vi har også nogle politiske<br />

budskaber, vi gerne vil have ud, ...ligesom<br />

Rage Against The Machine.<br />

Rune:<br />

- Altså jeg ville sidde derhjemme og<br />

spilde min tid...<br />

- ...og spille Kalaha, indskyder Andreas<br />

råbende.<br />

Rune fortsætter upåvirket:<br />

- ...hvis jeg ikke havde <strong>det</strong> her “creative<br />

outlet”, hvor jeg får især<br />

25


“Hva‘ fa‘en sker der her?”<br />

26<br />

sidder foran deres computer <strong>med</strong> deres<br />

pophår og deres gule briller...<br />

- Det var lidt fordømmende sagt, afbryder<br />

Anders.<br />

- Ja, <strong>det</strong> var ret fordømmende sagt,<br />

fortsætter Rune, men jeg mener <strong>det</strong>,<br />

...de kan formentlig bedre forholde sig til<br />

dance, som de får skovlet ind <strong>med</strong> ske<br />

end et eller an<strong>det</strong>, hvor der er tempoog<br />

taktskift i, hvor man bliver nødt til at<br />

tænke:<br />

“Hva‘ fa‘en sker der her?”!<br />

mine vrede følelser ud.<br />

Min mor spørger mig tit:<br />

“Hvorfor skal <strong>det</strong> lyde så hårdt?”, og så<br />

siger jeg, at hvis ikke <strong>det</strong> gjorde, så ville<br />

jeg gå ud og smadre en eller anden 12årig<br />

popdreng.<br />

Altså, jeg skal have afløb for min aggression<br />

på en eller anden måde, som ikke<br />

skader andre...<br />

Musik på samlebånd<br />

Da vi kom ind på emnet populær dancemusik,<br />

blev der trængsel om mikrofonen,<br />

og Rune lagde meget energisk ud:<br />

- Jeg synes virkelig, at <strong>det</strong> er tragisk,<br />

at pladeselskaberne ikke tør satse på<br />

noget fed musik. Hvis man f.eks ser på<br />

Creamy. De laver ikke engang deres<br />

egen musik og får andre til at skrive<br />

deres numre, <strong>det</strong> er sådan en eller<br />

anden børnesangsopsamling,<br />

som er blevet teknificeret. Det<br />

er jo musik, der bliver spyttet ud<br />

på samlebånd uden noget reelt<br />

indhold og kun for at tjene penge.<br />

Jeg har ingen som helst interesse eller<br />

respekt for <strong>det</strong>.<br />

Det lugter virkelig af gær!<br />

Pophår og gule briller<br />

Andreas:<br />

- Nu er <strong>det</strong> min tur! Jeg synes ikke, at<br />

Creamy har noget <strong>med</strong> musik at gøre.<br />

Altså der er ingen instrumenter <strong>med</strong> eller<br />

noget, som jeg forbinder <strong>med</strong> musik.<br />

Det hele er jo lavet på computer, og <strong>det</strong><br />

kan alle jo sidde og lave, ...<strong>det</strong> er jo for<br />

nemt.<br />

- Men <strong>det</strong> er jo også noget <strong>med</strong> efter-<br />

spørgsel, fortsætter Anders, <strong>det</strong> er<br />

kloge mennesker, der laver dancemusik,<br />

for <strong>det</strong> er nemme penge, og jeg er sikker<br />

på at de fleste producere, der laver<br />

<strong>det</strong>, sikkert ikke engang kan lide <strong>det</strong>...<br />

Ligesom de der Cartoons, de startede<br />

<strong>med</strong> at lave blues. Men <strong>det</strong> kom de ikke<br />

frem <strong>med</strong>, og så spillede de dance, og<br />

nu tjener de jo penge. Altså, <strong>det</strong> er jo<br />

meget klogt, ik? Men jeg synes, <strong>det</strong> er<br />

sell-out, og <strong>det</strong> ville jeg aldrig gøre <strong>med</strong><br />

vores musik!”<br />

Rune:<br />

- Ja, men jeg tror, at de popdrenge, der<br />

Forsanger <strong>med</strong> indhold<br />

Dandruff Bubblegum leder efter en forsanger, men de har endnu ikke fun<strong>det</strong> en, der lever op til deres<br />

krav.<br />

Rune:<br />

- Vi skal have en, der kan synge og rappe, han må ikke synge falsk, og han skal være tight, når han<br />

rapper. Og så skal han kunne skrive an<strong>det</strong> end: “Yeah, I want a fucking car and drive around and fuck a<br />

lot of girls...”<br />

Der skal være indhold i teksterne, og <strong>det</strong> skal ikke være noget diskriminerende, og <strong>det</strong> er en stor<br />

udfordring at finde sådan en i Lyngby-Taarbæk kommune.Vi vil ikke diskriminere nogen, ...altså kun<br />

nazister, fascister, racister, homofober og misogynister.


Folketinget har netop vedtaget<br />

en lov, som forbyder pyramidespil.<br />

Et spil, hvor smarte<br />

bagmænd lokker penge - mange<br />

penge - fra unge mennesker ved<br />

at love dem, at de bliver rige i en<br />

fart<br />

I tiden op til vedtagelsen af loven havde<br />

de såkaldte firmaer, som står bag pyramidespillene,<br />

travlt <strong>med</strong> at skaffe nye<br />

deltagere. Der var opslag mange steder,<br />

blandt an<strong>det</strong> i en Netto-butik i Lyngby.<br />

<strong>Bazooka</strong>s udsendte stødte på en seddel,<br />

som tilbød unge mellem 18 og 22 år<br />

arbejde, og besluttede at søge jobbet...<br />

Søndag d. 5 marts<br />

En frostkold eftermiddag i marts<br />

slentrer jeg langsomt hen mod Scala,<br />

jeg skal mødes <strong>med</strong> en udsending fra<br />

“rejsebureauet” Succes til en jobsamtale.<br />

I telefonen har vi aftalt at mødes<br />

klokken 13:30 i bunden af Scala ved<br />

elevatoren. Da jeg ankommer, bliver jeg<br />

modtaget af en nydelig ung pige, som<br />

beklager, at personalechefen, som jeg<br />

havde aftalt mø<strong>det</strong> <strong>med</strong>, ikke selv kunne<br />

komme. Herfra guider hun mig over mod<br />

Hovedbane<strong>går</strong>den, mens hun siger, at vi<br />

hellere må skynde os lidt, hvis vi skal nå<br />

ned til Ellebjerg station (en station syd<br />

Sedlen i Netto, som skulle skaffe unge deltagere til<br />

pyramidespillet<br />

for Kbh. red.) inden klokken 14, hvilket<br />

undrer mig lidt, da jeg har fået at vide,<br />

at jobsamtalen skal finde sted inde i<br />

byen. Til <strong>det</strong> siger hun, at de har haft så<br />

mange ansøgere, at de besluttede sig<br />

for at lave et fællesmøde i ste<strong>det</strong> for. På<br />

vej derned snakker vi om løst og fast,<br />

mens jeg prøver at få noget at vide om,<br />

hvad der skal foregå i løbet af dagen,<br />

men smidig som en ål siger hun, at jeg<br />

nok skal få svar på alle mine spørgsmål,<br />

hvis jeg venter til mø<strong>det</strong>.<br />

Busturen<br />

Da vi kommer ned til Ellebjerg station,<br />

støder vi ind i en større gruppe mennesker<br />

- omkring 100 stykker -, og min<br />

guide kender tilsyneladende adskillige<br />

af dem. Det næste, jeg får at vide, er, at<br />

bussen kommer om 5-10 minutter, hvilket<br />

vækker min mistanke endnu mere.<br />

Nysgerrig henvender jeg mig til min<br />

guide, som siger, at mø<strong>det</strong> finder sted<br />

lidt udenfor København, og at vi bare<br />

skal ud på en kort bustur.<br />

Kort, min bare r.., <strong>det</strong> ender <strong>med</strong>, at vi<br />

kører til Høng udenfor Slagelse, en “lille”<br />

bustur på knapt 2 timer. I løbet af turen<br />

finder jeg ud af, at lidt over halvdelen af<br />

gruppen er “ansatte” hos firmaet Succes,<br />

mens resten er inviterede gæster,<br />

som regner <strong>med</strong>, at de skal til jobsamtale.<br />

Høng Hotel<br />

Da vi endelig ankommer<br />

til Høng henad<br />

17-tiden, bliver vi<br />

modtaget af en 5-6<br />

smarte unge solariebrune<br />

fyre i dyrt<br />

tøj, som viser os<br />

ind på <strong>det</strong> nærliggende<br />

hotel. Inde<br />

på hotellet <strong>går</strong> der endnu en times tid før<br />

informationsmø<strong>det</strong> kommer i gang, men<br />

så kommer der til gengæld også gang i<br />

Høng Hotel, hvor <strong>Bazooka</strong>s udsendte var<br />

til møde <strong>med</strong> pyramidedrengene<br />

den. Ledsaget af høj teknomusik bliver vi<br />

alle gennet ind i et stort mødelokale <strong>med</strong><br />

en masse stolerækker, for enden af hver<br />

række sidder en af deres såkaldte Marketings<br />

Managers, som gennem mø<strong>det</strong> skal<br />

sørge for, at stemningen nærmer sig kogepunktet.<br />

Efter små 5 minutter <strong>går</strong> mø<strong>det</strong> i<br />

gang, da Bossen David Volkersen kommer<br />

småløbende op på scenen.<br />

Af rAsmus H. sØrensen<br />

fotos Af Jesper Knudsen<br />

og LiseLotte LArsen<br />

LAyout Af LiseLotte LArsen<br />

27<br />

ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren


ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren<br />

28<br />

Fed fortjeneste<br />

Den første del af mø<strong>det</strong> varer en times tid,<br />

hvor vi får at vide, at vi ikke behøver at nøjes<br />

<strong>med</strong> at tjene 8-9000 kroner om måneden.<br />

De har en genial metode at tilbyde os.<br />

Denne gang handler <strong>det</strong> om, hvordan vi skal<br />

tjene vores penge og for at illustrere <strong>det</strong> tydeligere,<br />

bliver der brugt en masse smarte<br />

skemaer og grafer ledsaget af høj musik<br />

og taktfast klappen for at få tingene til at<br />

glide lidt lettere ned. Det eneste vi skal gøre<br />

er at skaffe flere <strong>med</strong>lemmer, ligesom os<br />

selv her i dag. Kodeor<strong>det</strong> her er minimumsberegning,<br />

vi får nemlig gentagne gange<br />

banket ind i hove<strong>det</strong>, at selvom vi ligger på<br />

ryggen <strong>det</strong> meste af måneden og kun skaffer<br />

et enkelt <strong>med</strong>lem, tjener vi efter 8 måneder<br />

omkring 100.000 kroner om måneden.<br />

Efter endnu en times tid bliver vi ført ud igen<br />

og får lidt at drikke. Da mø<strong>det</strong> fortsætter er<br />

Hr. Volkersen på igen.<br />

Indskud<strong>det</strong><br />

“Selvfølgelig er der en hage,” siger Volkersen:<br />

“For at få noget må man også yde<br />

noget, og der er vores forretning ingen<br />

undtagelse. Men hvor en normal investering<br />

koster 3-400.000 kroner, får i den til<br />

299.999 kroner...” Og sådan bliver han ved,<br />

indtil prisen er nede på sølle 23.800 kr. Her<br />

hiver min vært så en ansøgning frem, som<br />

jeg skal skrive under på, den er dog ikke<br />

bindende på nogen måde og gælder først<br />

fra <strong>det</strong> øjeblik, jeg betaler de 23.800 kr.<br />

Hver gang en gæst har skrevet under på at<br />

ville betale indskud<strong>det</strong>, rejser værten sig op<br />

og råber, at firmaet Succes har fået et nyt<br />

<strong>med</strong>lem.<br />

Møde <strong>med</strong> manageren<br />

Efter en times spisning kommer vi ind til en<br />

personlig<br />

Firmaet Succes <strong>med</strong> formålet „Business for maksimum<br />

profit“ har hjemmeadresse i udlan<strong>det</strong><br />

Her ses Mikkel Hansens lækre Nissan sportsvogn parkeret på Lyngby Hovedgade<br />

under Rasmus og Mikkel Hansens risikable møde<br />

samtale <strong>med</strong> en af deres Marketing Managers.<br />

For 4. gange bliver jeg vist ind i<br />

mødelokalet, denne gang dog kun <strong>med</strong><br />

min vært. Her møder jeg Mikkel Hansen,<br />

som skal være min Manager i firmaet.<br />

Med ham snakker jeg om min økonomiske<br />

situation, for <strong>det</strong> er jo de færreste<br />

unge, der lige har 23.800 kr på lommen,<br />

„men <strong>det</strong> er intet problem, for jeg<br />

kan da bare låne pengene i banken“, og<br />

han skal nok hjælpe mig. Så vi aftaler at<br />

mødes dagen efter klokken 13:30 for at<br />

klare <strong>det</strong> banklån.<br />

Her ender så mø<strong>det</strong>, efter at de sidste<br />

har været inde til en personlig samtale,<br />

kommer vi ud i bussen igen, for at blive<br />

kørt hjem til København. Omkring klokken<br />

2:30 er jeg hjemme 28 i Lyngby igen<br />

efter at havde været afsted i lidt over 13<br />

timer. Nok den længste jobsamtale jeg<br />

nogensinde har været til!<br />

Mandag d. 6 marts<br />

Efter få timers søvn indfinder jeg mig på<br />

Redaktionen. Lidt over et begiver jeg mig<br />

afsted ned mod Magasin i Lyngby for at<br />

mødes <strong>med</strong> Manager Mikkel Hansen.<br />

Forinden har vi på Redaktionen udstyret<br />

mig <strong>med</strong> en skjult båndoptager og sendt<br />

en fotograf ned i byen, så vi kan få nogle<br />

afslørende billeder. Jeg havde aftalt at<br />

mødes <strong>med</strong> ham ude foran Magasin<br />

klokken 13:30, og klokken er ikke mange<br />

minutter over <strong>det</strong> aftalte tidspunkt, da<br />

Mikkel Hansen kommer kørende i en rap<br />

Nissan sportsmodel. Da han stopper,<br />

sætter jeg mig ind ved siden af ham.<br />

Banklånet<br />

Vi kører ikke ret langt op ad Lyngby<br />

Hovedgade, før han parkerer bilen, og<br />

efter et par indledende høflighedsfraser<br />

spørger han, om jeg er klar til at gå ind<br />

i banken for at låne de famøse 23.800<br />

kr. Det syntes jeg dog ikke, at jeg er, der<br />

skal jo helst gerne nogle flere afslørende<br />

ting på bån<strong>det</strong>, så jeg begynder at<br />

spørge ham ud om alt lige fra skattepligt<br />

til, hvordan jeg skal ordne min bankrådgiver.<br />

Efter en halv times udspørgen kan<br />

jeg dog ikke udsætte <strong>det</strong> mere, så jeg<br />

hopper ud af bilen og begynder at gå<br />

over mod Den Danske Bank. Jeg <strong>går</strong><br />

dog ikke ind i banken. Da jeg er sikker<br />

på, at jeg er udenfor Hr. Hansen’s synsvidde,<br />

<strong>går</strong> jeg i ste<strong>det</strong> for ned i Lyngyby<br />

Storcenter, hvor jeg lige slår på tråden til<br />

min redaktør for at høre, hvad vi nu skal<br />

gøre. Vi bliver enige om at køre den lidt<br />

videre endnu for at se, hvad han vil gøre<br />

i sin jagt efter mine penge.<br />

Da jeg kommer tilbage til bilen, stikker<br />

jeg ham en lille hvid løgn <strong>med</strong>, at min<br />

rådgiver ikke rigtig troede på, at jeg<br />

skulle bruge 23.800 på en ny computer.<br />

Efter lidt overbevisning tror han på den<br />

og siger, at han kender at an<strong>det</strong> sted,<br />

hvor vi kan køre hen.


Tjener <strong>med</strong> ejerlejlighed<br />

Få minutter efter parkerer vi nede i<br />

nærheden af Lyngby posthus, hvor<br />

Mikkel Hansen hiver et låneansøgningsskema<br />

til et postbanklån frem. Jeg får<br />

at vide, at <strong>det</strong> nok ikke er så godt, hvis<br />

jeg skriver, at jeg er studerende, så hvis<br />

jeg bare skriver, at jeg er tjener og har<br />

lidt over 20.000 kroner om måneden<br />

i indtægt samtidig <strong>med</strong>, at jeg har en<br />

ejerlejlighed. Efter at havde presset ham<br />

for de sidste informationer, lader jeg<br />

som om, at jeg <strong>går</strong> ind på posthuset for<br />

at aflevere låneansøgningen, men da jeg<br />

efterhånden føler mig ude på gyngende<br />

grund <strong>med</strong> falske oplysninger og ikke tør<br />

køre den længere, smutter jeg tilbage<br />

til redaktionen. Stakkels Mikkel Hansen<br />

kommer til at sidde og vente, indtil jeg<br />

ringer fra redaktionen og siger, at jeg<br />

hopper fra. Det brokker han sig så lidt<br />

over, og i starten prøver han at overtale<br />

mig til at tage lånet, men da han indser,<br />

at slaget er tabt, bliver han ubehagelig,<br />

og så kommer spydighederne frem, han<br />

kalder mig et skvat og chanceløs.<br />

FAKTA om pyramidespil<br />

Pyramidespil har fået navnet, fordi <strong>det</strong> er et pyramidisk opbygget spil, hvor<br />

personerne i bunden af pyramiden betaler penge til dem, der sidder højere<br />

oppe i hierakiet, som igen betaler til dem,der sidder endnu højere oppe... Det<br />

er så dem, der sidder øverst, der scorer kassen.<br />

Pyramidespil er kendt i <strong>det</strong> meste af Europa. I Danmark, Norge, Sverige,<br />

Finland og Tyskland er der blevet lavet specielle love, som forbyder deltagelse<br />

i pyramidespil. Der gives op til to års fængsel i blandt an<strong>det</strong> Sverige. Indtil<br />

videre er der dog ikke nogen anklagede eller dømte.<br />

Navneskift er et typisk ken<strong>det</strong>egn for pyramidespil, folkene bag Succes har<br />

tidligere brugt navne som Velvet, Wave, Nation Wide, Elite, Scan Connection,<br />

Titan, Power Pack og Noble House.<br />

Endnu et pyramidespil har set dagens lys: Centrum 2000, som er en udbryder<br />

af Succes. Firmaet ledes af Mads Bjerre, som holder til i Helsingør.<br />

Bagmandspolitiet anslår, at omkring 1200 danskere er involveret i pyramidespil.<br />

Firmaet Succes har fået 45 politianmeldelser i perioden 1997-99. Men ofte<br />

kan politiet intet gøre, fordi de unge, som er blevet snydt, selv har været for<br />

blåøjede eller grådige i jagten på lettjente penge.<br />

Den brugte låneansøgning, som Rasmus skulle<br />

udfylde <strong>med</strong> falske oplysninger om sig selv<br />

I dagspressen<br />

Vi pudsede en journalist fra dagbla<strong>det</strong> Information på sagen, da vi<br />

ikke helt magtede selv at følge historien til dørs. Der blev skrevet<br />

flere helsides artikler om pyramidespil, om bagmændene og<br />

deres metoder og om unge, der er kommet i klemme <strong>med</strong> deres<br />

sparepenge...<br />

Et par dage senere, blev jeg ringet op af bagmanden David Volker-<br />

sen, som udtrykte sin dybe skuffelse over min “uærlighed”. Han<br />

sagde, at mine gerninger nok skal blive husket lang tid fremover:<br />

„Du har misbrugt vores tillid til at få dine 15 minutters berømmelse.<br />

Vores firma er kommet for at blive, vi vil blive en af de helt<br />

store elefanter så <strong>det</strong> er dumt at træde på os.<br />

Du skal ikke tro at vi truer dig, men lad os sige at <strong>det</strong> står 1-0 til<br />

dig, men ude i fremtiden kommer <strong>det</strong> måske til at stå 1-1, måske<br />

1-2...“<br />

Vi overgav herefter sagen til en kriminalkommisær i Lyngby Politi.<br />

Det er karakteristisk for pyramidespilsfirmaerne, at de skifter<br />

navn, har adresse i udlan<strong>det</strong>, laver om på firmaets/spillets konstruktion,<br />

når der kommer fokus på dem. Som David Volkersen<br />

har udtalt i forbindelse <strong>med</strong> vedtagelsen af forbu<strong>det</strong> mod den<br />

slags spil i Danmark:<br />

„Så laver vi bare lidt om på <strong>det</strong>!“<br />

ILLusrAtIoner Af LIseLotte LAsren<br />

29


30<br />

Skal far dø?<br />

Af gry gottscHALK oLesen<br />

fotos Af Liv nieLsen og emiLie vogH<br />

LAyout Af LiseLotte LArsen<br />

Jeg var 12 år, da min far døde.<br />

Der er 5 år siden. Han blev 43<br />

år og døde af kræft. Han havde<br />

10 år tidligere sagt til min mor,<br />

at han ikke blev særlig gammel.<br />

På en eller anden måde var han<br />

klar over <strong>det</strong><br />

Jeg kan huske, at jeg gik sammen <strong>med</strong><br />

min mor oppe i byen. Der var pyntet op<br />

<strong>med</strong> gran, og <strong>det</strong> var begyndt at sne.<br />

Det var den slags sne, der smeltede, lige<br />

så snart <strong>det</strong> ramte asfalten. Tusmørket<br />

havde sænket sig. Det var på <strong>det</strong><br />

tidspunkt, min mor sagde <strong>det</strong>: ”Hvad hvis<br />

nu far er meget syg. Hvad hvis han dør?”<br />

Han var kommet på hospitalet kort tid<br />

forinden, og de havde sagt, at <strong>det</strong> sandsynligvis<br />

var astma. Derfor kunne jeg<br />

ikke rigtig få <strong>det</strong> til at hænge sammen<br />

<strong>med</strong> <strong>det</strong>, min mor sagde.<br />

Skolen<br />

Jeg fortalte kun nogle ganske få, at han<br />

var indlagt, men <strong>det</strong> var hurtigt ude i<br />

hele <strong>klasse</strong>n.<br />

Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt<br />

havde sid<strong>det</strong> i et an<strong>det</strong> <strong>klasse</strong>værelse,<br />

der tilfældigvis var en af min veninders<br />

lillebrors, og havde lavet noget gruppearbejde.<br />

Jeg havde skrevet en seddel,<br />

hvor der stod, “Er far syg?” Desværre<br />

havde jeg glemt den<br />

på min venindes<br />

lillebrors bord, så i<br />

frikvarteret kom han<br />

hen og spurgte, om<br />

<strong>det</strong> var hende, der<br />

havde skrevet den.<br />

Jeg sagde, at <strong>det</strong><br />

var min, og flåede<br />

den ud af hånden<br />

på ham. Derefter skyndte jeg mig at gå.<br />

Jeg kan stadig huske, hvor flov og ked af<br />

<strong>det</strong> jeg var. Det havde nok noget at gøre<br />

<strong>med</strong>, at der ikke var nogen, der reelt<br />

vidste, hvor galt <strong>det</strong> stod til <strong>med</strong> min<br />

fars sygdom.<br />

Diagnosen<br />

Vi besøgte ham af og til på hospitalet,<br />

men jeg var ikke meget for at tage <strong>med</strong>.<br />

Der er altså noget frem<strong>med</strong> over folk,<br />

der ligger i sådan et klinisk rum i en stor<br />

seng. De er på en eller anden måde allerede<br />

forsvun<strong>det</strong>.<br />

Så kom diagnosen endelig en dag.<br />

Jeg sad oppe på mit værelse. Det var<br />

sent, min mor var lige kommet ind af<br />

døren. Jeg hørte hende snakke i telefon.<br />

Hun græd. Jeg gik ud i gangen, der<br />

hørte jeg hende fortælle mine bedsteforældre,<br />

at <strong>det</strong> var kræft, at man intet<br />

kunne gøre, og at han ville dø i løbet af<br />

kort tid. Jeg kan huske, at jeg hadede<br />

min mor for, at hun ikke havde fortalt<br />

mig <strong>det</strong> først.<br />

Fra da af blev <strong>det</strong> meget vigtigt for mig<br />

hele tiden at fortælle min far, hvor meget<br />

jeg elskede ham. Jeg kunne ikke forestille<br />

mig noget værre end, at han døde<br />

uden at vide, at han var elsket.<br />

De sidste måneder<br />

På hospitalet havde de givet ham et<br />

halvt år at leve i.<br />

Vi begyndte at planlægge min fødselsdag,<br />

som ville finde sted 3 måneder<br />

senere. Den skulle, samtidig <strong>med</strong> at <strong>det</strong><br />

var min fødselsdag, fungere som min<br />

fars afskedsfest <strong>med</strong> alle de mennesker,<br />

han elskede.<br />

Min far var meget afklaret om<br />

sin sygdom, og han magtede<br />

meget. Derfor nåede vi heller<br />

ikke at opdage, hvor syg han<br />

var. Mange gange sagde han, at<br />

<strong>det</strong> var i orden at være sur på<br />

ham, men jeg kunne ikke forstå,<br />

hvorfor jeg skulle være sur på


ham. Det var jo ikke hans skyld, at han<br />

var syg.<br />

Min far troede ikke på noget, så <strong>det</strong> må<br />

have været underligt at leve <strong>med</strong> visheden<br />

om, at snart var alt forbi.<br />

Han var hjemme i nogle perioder og på<br />

hospitalet i andre. Min mor tog orlov for<br />

at passe ham. De snakkede meget om<br />

økonomien, når min far var død.<br />

Dødsfal<strong>det</strong><br />

Han nåede kun at være syg i 2 måneder.<br />

De store planer om afskedsfesten blev<br />

aldrig til noget.<br />

Jeg sad derhjemme en søndag formiddag<br />

foran fjernsynet. Min mor var ikke<br />

hjemme. Jeg tror min mormor og morfar<br />

var der. Så kom min mor hjem. Hun<br />

gik ind i stuen og sagde, at han var død.<br />

Jeg begyndte at skrige, og så husker<br />

jeg ikke mere før om aftenen.<br />

Jeg holdt fri hele ugen. Om torsdagen<br />

skulle han begraves.<br />

Begravelsen<br />

Jeg kan huske lyden af kirkeklokker. Der<br />

var utrolig mange mennesker. Kisten var<br />

dækket af blomster. Jeg kunne slet ikke<br />

forestille mig, at i den lå et menneske,<br />

jeg kendte og elskede.<br />

Det hele føltes som en drøm.<br />

Det sidste, jeg så til min far, var, da<br />

kisten stod i rustvognen. Bille<strong>det</strong> står<br />

meget klart. Den sorte bil <strong>med</strong> åben<br />

bagklap, og inde i bilen står den hvide<br />

kiste. Den virker så ensom.<br />

Tilbage til skolen<br />

Ugen efter kom jeg i skole igen. Min<br />

lærer havde i forvejen fortalt de andre<br />

i <strong>klasse</strong>n, at min far var død. Jeg tror,<br />

at mine lærere havde sagt, de skulle<br />

være søde ved mig. I hvert fald kan jeg<br />

huske, at da jeg kom tilbage, virkede folk<br />

nærmest som om, de var bange for mig.<br />

Jeg snakkede stadig <strong>med</strong> mine veninder,<br />

men vi talte stort set aldrig om min<br />

fars død. Jeg følte heller ikke, jeg kunne<br />

interessere mig for de samme ting som<br />

tidligere.<br />

Jeg husker kun en gang at være blevet<br />

spurgt om min fars død. Det var af en<br />

dreng fra <strong>klasse</strong>n. Han spurgte, om jeg<br />

ikke var ked af <strong>det</strong>. Jo, selvfølgelig, <strong>det</strong><br />

var jo indlysende! Ind imellem spurgte<br />

mine kammeraters forældre mig om,<br />

hvordan vi klarede os.<br />

Jeg savner stadig min far. Det er små<br />

ting, der kan få mig til at tænke på ham;<br />

en bestemt sang, noget mad, en lugt.<br />

Men i dag er <strong>det</strong> hyggeligt og selvfølgeligt<br />

også lidt vemodigt. Jeg ærgrer mig<br />

over alle de ting, jeg aldrig kommer til at<br />

opleve <strong>med</strong> ham, men jeg har heldigvis<br />

en masse gode minder.<br />

31


32<br />

Det er bare <strong>det</strong> værste. At<br />

miste sin far eller mor. De skal<br />

bare være der, <strong>det</strong> har de jo<br />

altid været. Men hvert år er der<br />

omkring 4000 børn og unge, der<br />

oplever at miste en af deres forældre.<br />

Og <strong>det</strong> er vigtigt, at disse<br />

børn og unge får hjælp, også fra<br />

skolen og kammeraterne<br />

Der er stor forskel på, hvordan børn og<br />

unge reagerer, når de mister en mor eller<br />

en far. Den mest almindelige umiddelbare<br />

reaktion er chok og forfærdelse.<br />

Når de først er kommet over chokket,<br />

bliver en del meget triste og indadvendte<br />

og nærmest handlingslam<strong>med</strong>e, nogle<br />

reagerer i en periode som om ingenting<br />

var hændt, mens<br />

andre reagerer<br />

<strong>med</strong> at blive<br />

vrede eller ligefrem<br />

aggressive.<br />

Det er også en<br />

rimelig normal<br />

reaktion at<br />

blive vred på den<br />

døde, fordi de<br />

ikke er der mere.<br />

Reaktionerne i forbindelse <strong>med</strong> at miste<br />

en far eller en mor er ikke fornuftige.<br />

Der er mange, der føler sig vrede, magtesløse,<br />

svigtede og ensomme. Det bliver<br />

svært at koncentrere sig om skolen, og<br />

de bliver ofte dårligere, end de plejer at<br />

være. Man kan sige, at børn simpelthen<br />

holder op <strong>med</strong> at lære noget i en periode,<br />

fordi de er så optaget af sorg.<br />

Det er meget forskelligt, hvordan<br />

man i familierne tackler dødsfal<strong>det</strong>.<br />

I nogle familier bliver den døde nærmest<br />

hellig, mens reaktionen i andre<br />

familier er, at <strong>det</strong> bliver et tabu at<br />

tale om den døde. Det er simpelthen<br />

for smertefuldt<br />

At miste en forælder er en meget<br />

drastisk omvæltning for børn. Mange<br />

ukendte følelser trænger sig på, koncentrationen<br />

ryger og følelserne sidder ofte<br />

“uden på”. Børn, der har mistet en forælder,<br />

kan desuden selv blive utroligt bange for at<br />

dø, for <strong>det</strong> er gået op for dem, at døden er<br />

noget, der kan ramme alle.<br />

Reaktionerne<br />

Det er meget forskelligt, hvordan man i familierne<br />

tackler dødsfal<strong>det</strong>. I nogle familier bliver<br />

den døde nærmest hellig, mens reaktionen i<br />

andre familier er, at <strong>det</strong> bliver et tabu at tale<br />

om den døde. Det er simpelthen for smertefuldt.<br />

Men åbenhed og opmærksomhed er <strong>det</strong><br />

vigtigste, når en far eller en mor er død. Det<br />

er vigtigt, at børn kan stille alle de spørgsmål,<br />

de <strong>går</strong> rundt <strong>med</strong>, og <strong>det</strong> er vigtigt, at såvel<br />

børn som unge får nogle forklaringer, de kan<br />

forstå.<br />

De fleste børn og unge<br />

har mulighed for at<br />

snakke om deres oplevelse<br />

<strong>med</strong> en psykolog<br />

eller i en tabsgruppe,<br />

som er en gruppe<br />

<strong>med</strong> andre børn og<br />

unge, som har haft den<br />

samme oplevelse og<br />

som derfor ved, hvad<br />

<strong>det</strong> handler om. I dag findes der 9 tabsgrupper<br />

for børn og unge, der mister en af deres<br />

forældre.<br />

Men <strong>det</strong> er også vigtigt, at de nærmeste omgivelser<br />

er åbne og opmærksomme overfor<br />

børn og unge, der har mistet en far eller mor.<br />

Det har stor betydning for den der har mistet<br />

at få talt om følelserne i forbindelse <strong>med</strong><br />

dødsfal<strong>det</strong>, men <strong>det</strong> skal også accepteres,<br />

når der ikke er behov for at snakke.<br />

I følge Anne-lise Brichet, som er psykolog i<br />

Lyngby-Taarbæk Kommune, har den unge<br />

også brug for et frirum for sorgen. Det er<br />

vigtigt ikke hele tiden at skulle være <strong>det</strong><br />

sørgende barn. Og derfor er <strong>det</strong> rart at<br />

komme i skolen, hvor <strong>det</strong> er muligt bare<br />

at være ligesom en af de andre i <strong>klasse</strong>n.<br />

Hun fortæller videre, at <strong>det</strong> vigtigste<br />

er, at omgivelserne er åbne omkring<br />

dødsfal<strong>det</strong>, og at <strong>det</strong> er ligeså vigtigt for<br />

den sørgende at have et godt netværk<br />

af kammerater. Det er efter hendes<br />

mening ligeså vigtigt som at få professionel<br />

hjælp.<br />

Tavshed<br />

Den bedste måde at forholde sig til en<br />

kammerat, der har mistet en forælder,<br />

er ved at være åben og opmærksom.<br />

Der skal ikke lægges låg på følelserne,<br />

de trænger sig nemlig på alligevel. Som<br />

kammerat eller lærer er <strong>det</strong> vigtigt at<br />

give den unge lov til at snakke, græde og<br />

grine, når der er behov for <strong>det</strong>.<br />

Det er desværre ofte vanskeligt for<br />

kammeraterne at finde ud af, hvordan<br />

de skal forholde sig til den, der har<br />

mistet en far eller mor.<br />

Oftest bliver barnet mødt <strong>med</strong> tavshed,<br />

ikke af ond vilje men på grund af<br />

misforstået hensynsfuldhed. Ofte er <strong>det</strong><br />

også svært for lærerne at finde ud af,<br />

hvordan de skal håndtere situationen.<br />

Derfor er der mange, der vælger at lade<br />

være <strong>med</strong> at gøre noget.<br />

Både den unge, der har mistet en forælder,<br />

og <strong>klasse</strong>kammeraterne er nervøse<br />

for gensynet. Den unge for, hvad kammeraterne<br />

vil sige, og om han/hun kan<br />

klare <strong>det</strong>. De andre for, hvad de skal sige,<br />

og om kammeraten vil bryde sammen<br />

Kammeraterne<br />

- Min lærer havde i forvejen fortalt de<br />

andre i <strong>klasse</strong>n, at min far var død. Min<br />

mor havde fortalt hende <strong>det</strong>. Jeg tror,<br />

min lærer havde sagt til de andre, at de<br />

skulle være søde ved mig. I hvert fald


kan<br />

jeg huske, at<br />

da jeg kom i skole<br />

igen, virkede folk nærmest som om de<br />

var bange for mig. Jeg snakkede stadig<br />

<strong>med</strong> mine veninder, men vi talte stort<br />

set aldrig om, at min far var død, og <strong>det</strong><br />

var ligesom, at jeg ikke kunne interessere<br />

mig for de samme ting, som jeg<br />

havde gjort tidligere. Jeg husker kun en<br />

gang, at være blevet spurgt direkte om<br />

min fars død. Det var af en dreng fra<br />

<strong>klasse</strong>n, og han spurgte, om jeg ikke var<br />

meget ked af <strong>det</strong>. Jo selvfølgelig, <strong>det</strong> var<br />

jo indlysende! Ind imellem spurgte mine<br />

kammeraters forældre om, hvordan vi<br />

klarede os. Jeg svarede altid “fint.”“<br />

Sorg i Lyngbys skoler<br />

Det er kun hver tredje skole i lan<strong>det</strong>,<br />

der<br />

har<br />

udarbej<strong>det</strong><br />

en handlingsplan<br />

i tilfælde af, at en elev, en lærer<br />

eller en elevs forældre dør. Skolerne i<br />

Lyngby-Taarbæk er i følge psykolog Annelise<br />

Brichet parate til at hjælpe. Skolerne<br />

her i kommunen har alle udarbej<strong>det</strong><br />

handlingsplaner. En handlingslan er en<br />

vejledning i, hvordan lærerne skal tackle<br />

dødsfald.<br />

Der er flere steder gang i at få lavet en<br />

omsorgsplan <strong>med</strong> præcise anvisninger,<br />

som skal sørge for, at lærere og elever<br />

er klar til at hjælpe og støtte, hvis et<br />

barn mister en forælder. Skolen tager<br />

kontakt til hjemmet, og barn og forælder<br />

støttes og hjælpes. Resten af eleverne i<br />

<strong>klasse</strong>n får besked, så de ved, hvad der<br />

er sket, så de er parate til at støtte <strong>det</strong><br />

Af gry gottscHALK oLesen<br />

foto Af gertrud termAndsen<br />

LAyout tinA Jensen<br />

sørgende barn bedst muligt. Klasselæreren har<br />

ansvaret og sørger for at der er tid til at snakke<br />

om dødsfal<strong>det</strong>, sorg osv.<br />

Der er netop udsendt en del materiale<br />

om emnet fra blandt an<strong>det</strong> Kræftens<br />

Bekæmpelse og Børns Vilkår. Der er<br />

også et par nyttige bøger og nogle<br />

hjemmesider om emnet, som <strong>det</strong><br />

kan betale sig at checke ud:<br />

➛<br />

Se side 34<br />

33


34<br />

Kan man forberede sig på døden?<br />

Selv om <strong>det</strong> er meget svært at forberede sig på<br />

døden, gør <strong>det</strong> en lille forskel, om man har haft<br />

mulighed for at forberede sig, hvis en af forældrene<br />

dør.<br />

Nogle børn mister deres forældre på grund af<br />

sygdom, f.eks kræft og hjertesygdomme, andre<br />

ved et pludseligt indtruffet ulykkestilfælde, f.eks et<br />

trafikuheld. Der er også nogle få, der oplever, at en<br />

af deres forældre vælger at begå selvmord.<br />

Forløbet, hvor en af forældrene er syg, kan variere<br />

meget i længden, derfor er <strong>det</strong> også forskelligt,<br />

hvor meget <strong>det</strong> kommer til at præge familien.<br />

Nogle gange er vedkommende syg i flere år, og <strong>det</strong><br />

bliver en del af familiens hverdag. I andre tilfælde<br />

kommer sygdommen og dødsfal<strong>det</strong> så hurtigt, at<br />

<strong>det</strong> aldrig når at blive en del af hverdagen.<br />

Forskellen på, hvis en forælder dør ved et ulykkestilfælde<br />

eller efter nogen tids sygdom er, at<br />

man ved sygdom har haft tid til at tage afsked og<br />

Er <strong>det</strong> min skyld?<br />

Det er meget normalt at få skyldfølelse i forbindelse <strong>med</strong> et dødsfald. Barnet forestil-<br />

ler sig alle de ting, han/hun skulle have gjort bedre. Der er også mange, der føler sig<br />

skyldige, fordi de oplever <strong>det</strong> som en lettelse, når den syge forælder er død.<br />

- Jeg kan huske sidste dag, inden min far døde, at min mor og jeg var inde for at besøge<br />

ham på hospitalet. Da vi gik ud fra hans stue, morede jeg mig vildt over, at han var så<br />

oppustet i hove<strong>det</strong>. Det var selvfølgelig på grund af <strong>med</strong>icinen, men <strong>det</strong> tænkte jeg jo ikke<br />

på. Næste dag kom min mor så hjem og fortalte, at han var død. Jeg fik ekstremt dårlig<br />

samvittighed over, at jeg havde grinet af ham.<br />

Hæfter & foldere:<br />

Folderen<br />

“Hvad fejler du far?”<br />

fra Kræftens Bekæmpelse.<br />

Folderen<br />

“Når forældre dør”<br />

fra Kræftens Bekæmpelse.<br />

Hæftet<br />

“OmSorg handleplan”<br />

fra Kræftens Bekæmpelse.<br />

Hæftet<br />

“Når børn mister”<br />

fra Børns Vilkår<br />

forberede sig, hvor imod man ved pludselige dødsfald<br />

ikke har haft nogen chance for at forberede sig.<br />

Derfor er chokket og der<strong>med</strong> også reaktionen ofte<br />

anderledes og voldsommere.<br />

Selvom man har tid til at forberede sig på døden,<br />

er <strong>det</strong> alligevel ikke mange, der har fantasi til at<br />

forestille sig døden, som en definitiv afslutning.<br />

Den sygdom, der dræber flest, er kræft, derfor<br />

er der også meget hjælp at hente hos Kræftens<br />

Bekæmpelse.<br />

Egmontfonden og Børns Vilkår har etableret sorggrupper<br />

for børn og unge, der mister en af deres<br />

forældre.<br />

Hjemmesider:<br />

Kræftens Bekæmpelses<br />

hjemmeside:<br />

www.cancer.dk<br />

Børns Vilkårs hjemmeside:<br />

www.bvdk.dk<br />

Egmontfondens hjemmeside:<br />

www.Egmont.com<br />

eller Egmontfondens børne-og ungdomsrådgivning<br />

tlf. 33140937<br />

Bøger<br />

„Min mor døde min far<br />

døde“<br />

af Peter Olesen<br />

udgivet på Kroghs forlag.<br />

Sidst på året vil der udkomme en bog<br />

om <strong>det</strong> at miste en af sine forældre.<br />

Bogen er skrevet af børn og unge, der<br />

selv har oplevet <strong>det</strong>.


Det onde<br />

Stephen King skal ikke ses, men læses<br />

Du har sikkert hørt om horrorforfatteren Stephen King<br />

og har set en af de over 30 filmatiseringer af hans<br />

gysere.<br />

Men er du en af dem, der endnu ikke har fået læst hans<br />

bøger, så er <strong>det</strong> på tide at komme igang<br />

Stephen King er blevet kaldt gysets mester og er <strong>med</strong> sine mere end<br />

60 romaner og endnu flere noveller og filmmanuskripter den mest<br />

læste forfatter nogensinde.<br />

Når bøgerne er blevet filmatiseret, er resultatet af betydelig dårligere<br />

kvalitet end de skrevne værker, og de udelader ofte særdeles vigtige<br />

elementer, som er <strong>med</strong> til at skabe den altafgørende følelse af uhygge.<br />

Det anbefales stærkt at læse hans bøger, hvis man vil danne sig et<br />

ordentligt indtryk af forfatteren.<br />

Fobier som inspiration<br />

Stephen Kings skrivetrang startede allerede, da han var 12 år, og<br />

specielt Hugh Loftings “Dr. Doolittle” bøger inspirerede ham til at blive<br />

forfatter.<br />

Han blev første gang betaget af gysergenren, da han læste “I Am<br />

Legend” af Richard Matheson.<br />

Udover en veludviklet fantasi er <strong>det</strong> usikkert, hvor Stephen King finder<br />

emner til sine historier, men han henter en del inspiration fra sine<br />

egne fobier.<br />

Han er bl.a. angst for slanger, rotter, insekter, døden, mørke, deformiteter<br />

og lukkede rum.<br />

Stephen King´s hovedværk er formentligt “It” (Det Onde), der handler om en gruppe børn, der i byen Derry tager kampen op mod en udefinérlig<br />

ondskab, der tager skikkelse efter deres værste mareridt.<br />

De sværger, at de aldrig vil give op, før deres fjende er besejret. Da de vokser op og flytter hvert til sit, mærker en fra gruppen pludselig, at “<strong>det</strong><br />

onde” er tilbage...<br />

I bogen får man en tydelig fornemmelse af den altoverskyggende ondskab, der er til stede på hver side.<br />

I filmen derimod er denne ondskab pludselig blevet personificeret i form af en klovn, og slutningen på filmen er direkte plat og uoriginal.<br />

“We all float down here” (Det onde)<br />

Af feneLLA overgAArd<br />

LAyout Af KennetH eLiAsen<br />

35


3 6<br />

“Everything’s a lot tougher when it’s<br />

for real. That’s when you choke.<br />

When it’s for real.” (Det onde)<br />

Carrie<br />

King´s første roman er “Carrie”.<br />

Mesterværket var tæt på aldrig at være blevet udgivet, da Stephen King<br />

efter at have færdiggjort romanen s<strong>med</strong> den ud i skraldespanden. Ved et<br />

tilfælde fandt hans kone Tabitha den og efter at have gennemlæst manuskriptet,<br />

insisterede hun på, at den skulle publiceres.<br />

Den handler om teenagepigen Carietta White, der besidder telekinetiske<br />

evner, hvilket betyder, at hun ved tankens kraft er i stand til at flytte rundt<br />

på og sætte ild til ting.<br />

Da hun igennem længere tid er blevet plaget af sin hyperkristne mor<br />

og mobbet af <strong>klasse</strong>kammeraterne, får Carrie en dag nok, og så bryder<br />

helve<strong>det</strong> løs...<br />

Carrie blev filmatiseret i 1976 og må siges at være en af de få film, der fik<br />

et heldigt udfald.<br />

I hovedrollen, som den yderst sensitive Carrie, ses den rødhårede Sissy<br />

Spacek, som <strong>med</strong> sit sindsygt dygtige skuespil blev oscarnomineret til<br />

bedste skuespiller i 1976.<br />

Carrie blev efter dens massive succes i biografen senere konverteret til<br />

musical, men blev droppet efter kun 16 forestillinger og blev der<strong>med</strong> en af<br />

de største musical-fiaskoer i den tidsperiode...<br />

Ondskabens hotel<br />

Den mest kendte filmatisering er uden tvivl “The Shining” (Ondskabens hotel), som første gang blev instrueret af<br />

kultinstruktøren Stanley Kubrick i 1980 <strong>med</strong> Jack Nicholson i hovedrollen.<br />

Stephen King havde selv skrevet manuskriptet til filmen, men Kubrick gad ikke engang læse <strong>det</strong>, men instruerede<br />

filmen ud fra sin egen idé.<br />

På trods af filmens store succés, blev King aldrig helt tilfreds <strong>med</strong> den, hvilket resulterede i, at den i 1997 blev<br />

genindspillet efter King´s manuskript <strong>med</strong> Mick Garris som instruktør og King selv som executive producer.<br />

The Shining handler om den 8-årige Danny, der sammen <strong>med</strong> sine forældre flytter til Colorado, hvor den alkoholi-<br />

ske far har fået et job som opsynsmand på Hotel Overlook for vinteren.<br />

Danny har psykiske evner og ser ofte skrækkelige ting, som ikke bliver opfattet af andre. Han opfatter <strong>med</strong> <strong>det</strong><br />

samme, at noget ondt hviler over Hotel Overlook, og skrækkelige ting begynder at vise sig for ham.<br />

I takt <strong>med</strong> at vinteren tager til, og Danny får flere og flere uhyggelige syner, bliver Dannys far langsomt vanvittig...<br />

Igen tilrådes <strong>det</strong> at læse bogen, da den ganske enkelt er genial, og da <strong>det</strong> er svært at gengive rendyrket ondskab<br />

i sin fulde form på lærred.<br />

“REDRUM!!” (Ondskabens hotel)<br />

“The brain is a<br />

muscle that can<br />

move the world”<br />

(Firestarter)<br />

K.E


Nær døden af misbrug<br />

Stephen King har en tendens til at lade de involverede i sine historier farve af<br />

sin egen personlighed, og ofte er hovedpersonen i hans historier en forfatter,<br />

der kæmper <strong>med</strong> afhængighedsproblemer.<br />

Stephen har i mange år været ude i alkohol- og stofmisbrug, og som han selv<br />

udtaler, så har han drukket alt fra afløbsrens til hospitalssprit, og hvis <strong>det</strong> ikke<br />

havde været for hans kone Tabitha, havde han ikke levet i dag.<br />

Ydermere <strong>går</strong> der rygter om, at han er ved at blive blind, men vi er mange,<br />

der håber på, at <strong>det</strong> ikke vil påvirke hans evne til at skrive.<br />

Lemlæstet i bilulykke<br />

Den 19. juni 99 blev Stephen King ramt af en bil, mens han gik en tur langs vejen i North Lovell, hvor<br />

han har et hus.<br />

Han blev ramt bagfra. En billist blev distraheret af sin hund, der sad ved siden af ham og mistede<br />

kontrollen over bilen.<br />

Stephen King punkterede en lunge, fik to brud på højre ben, brækkede højre hofte, fik brud på ribbenene<br />

og skrammer i ansigtet. Lægerne mente, at der kunne gå mange måneder, før King var i stand til<br />

at gå normalt igen.<br />

Den 7.september udtalte Stephen King:<br />

“Jeg kommer mig langsomt, men sikkert. Halvdelen af den udvendige benskinne er blevet fjernet, og jeg<br />

kan næsten bøje mit knæ 90 grader. Jeg har stadig en del smerter, men <strong>det</strong> <strong>går</strong> bedre, og jeg arbejder<br />

langsomt men sikkert på at skrive min bog.”<br />

Hvis man ønsker at skrive til King, kan <strong>det</strong> ske på følgende<br />

adresse:<br />

Stephen King<br />

49 Florida Avenue<br />

Bangor, ME 04401 - 3005<br />

Ellers kan du finde flere oplysninger på:<br />

www.stephenking.com<br />

www.acay.com.au/~normab/king/king-1.htm<br />

www.horrorking.com<br />

www.ncal.verio.com/~pace/king.html<br />

“It‘s better to be good than evil, but<br />

one achieves goodness at a terrific<br />

cost” (Stephen King)<br />

Kontakt forfatteren<br />

Der findes ikke nogen officiel<br />

fanklub for Stephen King, da han<br />

ikke bryder sig om den form for<br />

opmærksomhed, ligesom han<br />

heller ikke er meget for at skrive<br />

autografer og sjældent møder op<br />

til sociale arrangementer.<br />

Biografi<br />

Stephen King blev født i Portland 1947. Efter forældrenes skilsmisse blev Stephen<br />

og hans ældre bror David opdraget af moderen, Nellie Ruth Pillsbury King.<br />

Efter at have afsluttet Lisbon Falls High School i 1966 begyndte Stephen på Universitet<br />

i Maine, hvor han ugentligt skrev for skolens avis THE MAINE CAMPUS.<br />

På universitetets bibliotek mødte Stephen King Tabitha Spruce, og de giftede sig i<br />

1971, da Stephen var 24 år, og sammen har de fået tre børn, Joe, Owen og Naomi.<br />

Fra universitet kvalificerede Stephen sig til at undervise i engelsk på gymnasieplan,<br />

og i efteråret 1971 begyndte han at undervise på Hamden Academy i Maine.<br />

Om aftenen og i weekenderne skrev han derhjemme, og han solgte sin første novelle<br />

til Men´s Magazine kort tid efter, at han havde afsluttet universitetet.<br />

I foråret 1973 blev hans første roman, Carrie, udgivet gennem forlaget Doubleday<br />

& co., og fra da af kvittede Stephen King lærerjobbet og blev forfatter på fuldtid.<br />

37


38<br />

Telefonlinien er åben hverdage fra kl. 18-22 på<br />

telefonnummer 70 12 10 00<br />

Chatten er ligeledes åben hverdage fra 19-22<br />

Er der nogen,<br />

Af gry Line gottscHALK oLesen<br />

fotos Af KAtrine bJerre<strong>går</strong>d<br />

LAyout Af tinA Jensen<br />

- Ja hallo, ja altså, jeg ringer fordi... altså,<br />

fordi jeg skændes meget <strong>med</strong> mine forældre,<br />

jeg tænkte på, hvordan man kan flytte hjemmefra,<br />

når man er 15 år?<br />

- Hvad skændes du da <strong>med</strong> dine forældre om?<br />

- De kører konstant på mig. Det er ligegyldigt,<br />

Når telefonen bliver<br />

hvad jeg siger eller gør, så er <strong>det</strong> forkert...<br />

taget hos Ung På<br />

Linie, kan man<br />

være sikker på, at<br />

på adressen www.u.dr.dk<br />

der i den anden ende<br />

befinder sig en person <strong>med</strong> tid.<br />

Tid til at lytte<br />

Sådan kunne et opkald til Ung På Linie<br />

lyde, og derfra udvikler samtalen sig så.<br />

Ungdoms<br />

Telefonlinien er åben<br />

hverdage fra<br />

kl. 18–22 på<br />

telefonnummer<br />

70 12 10 00<br />

Ung på linie er en rådgivningslinie for unge, hvor<br />

<strong>det</strong> også er unge, der rådgiver.<br />

Den blev oprettet i 1990 under Ungdommens<br />

Røde Kors og modtager dagligt ca.10 opkald fra<br />

ulykkelige unge, der har brug for en at snakke<br />

<strong>med</strong>.<br />

Fra 1997 blev <strong>det</strong> også muligt at komme i kontakt<br />

<strong>med</strong> rådgivningen på en chatlinie, UngOnline,<br />

som bliver benyttet flittigt. Der er i alt 27<br />

telefonrådgivere og 20 på chatlinien.<br />

Målgruppen er hovedsageligt unge mellem 13 og<br />

25, men aldersgrænsen tages ikke så højtideligt.<br />

Nogen gange er <strong>det</strong> kun en snak, der<br />

skal til, men andre gange viser <strong>det</strong> sig,<br />

at problemet er større, og at <strong>det</strong> kræver<br />

mere end bare en snak.<br />

Der bliver ringet om incestovergreb,<br />

spiseforstyrrelser og kærestesorger,<br />

men <strong>det</strong> er langt fra alle emnerne, der<br />

er så alvorlige, som de ovennævnte.<br />

Der er også mange, der ringer ind <strong>med</strong><br />

spørgsmål om sex, kærester og venner.<br />

Men <strong>det</strong> altoverskyggende problem er


der forstår mig?<br />

rådgivning<br />

Liniens <strong>med</strong>arbejdere er frivillige unge<br />

mellem 18 og 30 år. De har ikke nogle<br />

egentlige forudsætninger, men et overskud<br />

til at hjælpe og lytte til andre unge og deres<br />

problemer. Ofte har de dog selv en del erfaringer<br />

fra deres eget liv. De har også deltaget<br />

i nogle kurser i psykologi og krisehjælp.<br />

De frivillige bliver udvalgt på følgende måde.<br />

Man sender en skriftlig ansøgning, og så<br />

er der samtaler <strong>med</strong> ansøgerne 2 gange<br />

om året. Man må gerne have oplevet nogle<br />

negative ting, men man skal være afklaret<br />

omkring <strong>det</strong>.<br />

Chatten er ligeledes<br />

åben hverdage fra 19–22<br />

på adressen www.u.dr.<br />

dk<br />

ensomhed.<br />

Ensomhed<br />

Ufatteligt mange unge føler sig ensomme,<br />

fordi de ikke kan tale <strong>med</strong> deres<br />

forældre, eller fordi de ingen nære<br />

venner har. Tit og ofte er <strong>det</strong> begge dele,<br />

den er gal <strong>med</strong>. Hvis <strong>det</strong> virkelig er tilfæl<strong>det</strong>,<br />

at den unge ikke har nogen at gå<br />

til, prøver de frivillige på rådgivningen så<br />

at finde ud af, om den unge, der ringer<br />

ind, har nogle fritidsinteresser, der kan<br />

få ham ud blandt andre og møde nye<br />

mennesker.<br />

En samtale kan nemt komme til at vare<br />

2 timer eller mere, hvis <strong>det</strong><br />

er nogle alvorlige ting, den unge<br />

ringer om.<br />

At være rådgiver<br />

Som <strong>med</strong>arbejder hos Ung På<br />

Linie skal man i så vidt muligt omfang<br />

undgå at tage oplevelserne <strong>med</strong> hjem,<br />

men helt kan <strong>det</strong> jo ikke undgås. Hvis der for eksempel er et ungt<br />

menneske, der ringer ind, og samtalen drejer sig om selvmord,<br />

kan <strong>det</strong> godt virke ekstremt skræmmende, hvis den unge lige pludselig<br />

lægger røret på, udtaler en frivillig fra Ung På Linie. I sådanne<br />

tilfælde er <strong>det</strong> godt, at de frivillige har hinanden at læsse af på, og<br />

her er deres kurser i psykologi meget nyttige.<br />

Problemerne kan løses<br />

Indimellem får <strong>med</strong>arbejderne også positive tilbagemeldinger, hvor<br />

den unge fortæller om, hvordan alting har ordnet sig til <strong>det</strong> bedre.<br />

Der er også nogle, der ringer ind ofte, når de blot savner en at<br />

snakke <strong>med</strong>.<br />

Der er naturligvis problemer, som liniens frivillige ikke kan klare,<br />

men så kan de sørge for henvisninger til steder, hvor den unge kan<br />

få professionel hjælp.<br />

39


Af<br />

blæst væk, og hun prøver at gemme sig<br />

Sigurd og<br />

bag hækken, men<br />

Carla<br />

snart hører hun deres<br />

ubehagelige samtale lige på den anden<br />

side af hækken:<br />

- Det var sgu godt, at vi slap af <strong>med</strong><br />

ham Sigurd.<br />

- Nu mangler vi bare at kidnappe<br />

Carla, så hun kan blive din kære-<br />

Signe Kaufmann<br />

ste, Store-Brian.<br />

Sigurd kæmper sig gennem en<br />

Tegninger<br />

- Jeg synes altså, at <strong>det</strong> var lidt voldsom blæst, han er på vej hen til<br />

Thomas Falkenberg<br />

Layout<br />

Michael Gad<br />

3. og sidste afsnit af kærlighedsføljetonen<br />

om de to unge, forelskede<br />

turtelduer.<br />

Sidste afsnit sluttede <strong>med</strong>, at Sigurd<br />

samlede alt sit mod og spurgte<br />

Carla, om de skulle komme sammen.<br />

synd for Lille-Lars...<br />

Forvirringen i Carlas hjerne er stor, men<br />

hun forstår dog, at <strong>det</strong> må være sket noget<br />

forfærdeligt. Hun når lige at tænke<br />

tanken, at Sigurd og Lille-Lars, som er<br />

Store-Brians lillebror, måske er døde,<br />

inden hun bliver overfal<strong>det</strong>, bagbun<strong>det</strong><br />

Carla, som har fødselsdag. Hans eneste<br />

tanke er at nå hurtigt frem, så han kan<br />

overrække Carla gaven - 14 røde roser.<br />

Regnen slår hårdt og ubarmhjertigt ind<br />

i hans ansigt, skyerne hænger tunge<br />

og grå på himlen, og Sigurd ved, at <strong>det</strong><br />

eneste, der kan lyse dagen op, er Carla.<br />

og brutalt slæbt afsted.<br />

Hver gang de ikke er sammen, er savnet<br />

Sigurd og Carla har været kærester i 2 måneder,<br />

uudholdeligt, og han kan kun tænke på<br />

der har både været op- og nedture i deres meget<br />

Da hun vågner op fra bevidstløsheden,<br />

seriøse, seksuelle forhold, men de er begge over-<br />

som Store-Brian har sørget for <strong>med</strong> et<br />

beviste om, at de skal giftes og tilbringe resten af<br />

Det er næsten mørkt og Sigurd er ikke støvsugerrør, befinder hun sig i et lille,<br />

deres liv sammen.<br />

kommet endnu. Carla vrider sig i hæn- låst rum, hvor der hverken er mad eller<br />

Alligevel skal en ulykkelig tragedie skille dem ad...<br />

derne af nervøsitet og slår hårdt ind i drikke. Hun kigger sig omkring og ser et<br />

Carla.<br />

Det er kun 3 dage siden, at de havde et<br />

enormt skænderi, der næsten havde taget<br />

livet af dem begge, men dagen efter<br />

var de blevet genforenet ovre i skolen,<br />

betonvæggen af vrede over den lille lort, brev ligge på gulvet, hun åbner <strong>det</strong> og fordi Store-Brian, som længe har været<br />

som aldrig nogensinde kan finde ud af at læser:<br />

forelsket i Carla, var fulgt efter hende<br />

komme til tiden.<br />

Kære Carla.<br />

hele spisefrikvarteret. Derfor var hun<br />

Hun <strong>går</strong> ud af huset og kigger efter Jeg elsker dig, og du bliver først flygtet over til Sigurds brede, beskyt-<br />

Sigurd, men <strong>det</strong> eneste hun får øje på lukket ud af <strong>det</strong>te fængsel, når du vil tende bryst, og de var blevet venner<br />

er Store-Brian og hans farlige bande! være min kæreste.<br />

igen.<br />

Det er som om de løber direkte i hendes 10.000.000.000 kys fra Store-Brian. Men i Sigurds hoved lurer nu en lille<br />

retning, enhver form for tryghed er som P.S. Jeg har sprunget Sigurd (og bekymring for, at <strong>det</strong> skal lykkes Store-<br />

Lille-Lars) i luften <strong>med</strong> en krysante- Brian at hugge Carla fra ham, selvom<br />

mum-bombe, der vejede 25 kg.<br />

han inderst inde godt ved, at <strong>det</strong> er ham,<br />

Carla bryder hulkende sammen og Carla elsker, og at hun aldrig nogensinde<br />

store, våde tårer drypper sørgmodigt vil forlade ham for den grumme, tykke,<br />

ned på <strong>det</strong> blankpolerede gulv i hendes<br />

lille celle. Det, hun mindst ønsker sig i<br />

fedtede Store-Brian.<br />

hele verden, er at skulle være kæreste Rastløs og fuld af savn vandrer Carla<br />

<strong>med</strong> Store-Brian og leve resten af sit liv hvileløst rundt derhjemme, hun kan næ-<br />

uden sin elskede Sigurd. Derfor virker sten ikke vente til Sigurd kommer. Det<br />

<strong>det</strong> hele pludselig ganske uoverskueligt er hendes fødselsdag, og hun er mægtig<br />

og håbløst lige i <strong>det</strong>te sekund. spændt på, hvad Sigurd har fun<strong>det</strong> på<br />

Hun fumler efter en lighter, som hun ved som gave, hun håber lidt på et smykke<br />

ligger i hendes lomme, for hvert eneste af en art eller måske en overdådig buket<br />

sekund der <strong>går</strong>, bliver <strong>det</strong> sortere og blomster...<br />

sortere, tristere og tristere! Da hun I virkeligheden kan <strong>det</strong> vel også være lige<br />

endelig finder lighteren, tøver hun ikke et meget, bare han kommer, så skal <strong>det</strong><br />

øjeblik, men fører målrettet den svage<br />

flamme hen til sit lange, lyse hår, der<br />

nok blive en god fødselsdag.


Bare lige ned ad gaden, over krydset,<br />

til højre og så er han der - endelig! Han<br />

glæder sig til at se Carlas smukke ansigt<br />

og mærke hendes varme kys, når han giver<br />

hende roserne. Sådan <strong>går</strong> han rundt<br />

i sine egne idylliske dagdrømme, da han<br />

pludselig bliver grebet bagfra og trukket<br />

ind i nogle buske. Han bliver kastet<br />

ned på jorden, hans arme og ben bliver<br />

holdt fast, og <strong>det</strong> er umuligt for ham at<br />

bevæge sig. Selvom han har jord i både<br />

mund og øjne, ser han i et kort glimt, at<br />

<strong>det</strong> er Store-Brian og hans bande der<br />

har taget ham til fange!<br />

- Jeg smadrer dig, din lille pik-abe,<br />

hvæser Store-Brian, mens han river<br />

Sigurd i håret og propper endnu mere<br />

jord i munden på ham, - du skal ikke<br />

røre Carla, <strong>det</strong> er mig, der skal<br />

have hende!<br />

Sigurd prøver at sparke de stærke<br />

drenge, der holder ham fast, men de<br />

strammer bare deres greb endnu mere<br />

og hiver ham op at stå, da Store-Brian<br />

beordrer dem til <strong>det</strong>. De trækker ham<br />

længere ind i buskene, hvor han får øje<br />

på en 25 kg. krysantemum-bombe! Og<br />

inden han når at protestere, er han blevet<br />

bun<strong>det</strong> fast til den frygtindgydende<br />

bombe.<br />

- Lille-Lars, du tænder den, befaler<br />

Store-Brian og trækker resten af sin<br />

bande langt væk og i fuld fart.<br />

Skrækken står malet i både Sigurd og<br />

Lille-Lars‚ ansigter, Sigurd prøver at<br />

overtale Lille-Lars til at lade være <strong>med</strong> at<br />

tænde bomben, men så råber Store-<br />

Brian, at hvis han ikke skynder sig, vil de<br />

slå ham ihjel <strong>med</strong> et sløvt barberblad.<br />

Lille-Lars begynder at græde og tisser i<br />

bukserne af frygt, snøftende tager han<br />

en æske tændstikker, stryger een og<br />

sætter den hen til lunten... BOOM!!!!!!!!!!!<br />

Store-Brian og hans bande mærker <strong>det</strong><br />

voldsomme brag igennem jorden og ser<br />

blod, indvolde og knækkede knogler fra<br />

de to stakkels drenge, der netop er blevet<br />

sprunget i luften, blive spredt på et<br />

areal af 200 kvadratmeter. Så løber de!<br />

hurtigt står i flammer, som også breder<br />

sig til hendes tøj. Hun mærker ikke en<br />

gang den svidende smerte, men tænker<br />

kun på Sigurds grusomme død.<br />

Da Store-Brian et par timer senere kom-<br />

mer <strong>med</strong> mad til hende, ligger der blot<br />

en forkullet, livløs klump på gulvet.


Test<br />

Hvilken type er DU?<br />

2. Hvor mange<br />

i din <strong>klasse</strong> har<br />

samme frisure<br />

som dig?<br />

A. 0-2<br />

B. 3-7<br />

C. 7-15<br />

4. Hvilke farver<br />

<strong>går</strong> du overvejende i?<br />

A. Hidsige neonfarver,<br />

glitter, sølv og guld<br />

B. Naturfarver<br />

Test dig selv - hvis du tør - og find ud af, hvilken<br />

type du er. Prøv også at lade dine venner<br />

lave testen - OM DIG!<br />

- og se om I er enige.<br />

C. Pastelfarver og<br />

blomstermønstre<br />

6. Hvilken rolle spiller du i din <strong>klasse</strong>?<br />

A. En i mængden<br />

Af signe KAufmAnn<br />

iLLustrAtioner KennetH eLiAsen<br />

B. Den selvstændige og trend-sættende<br />

C. Klovnen - <strong>klasse</strong>ns underholdende indslag<br />

Tæl sammen…<br />

1 A :10 B: 5 C: 0<br />

2 A :10 B: 0 C: 5<br />

3 A: 5 B: 0 C :10<br />

4 A: 5 B: 0 C :10<br />

5 A: 5 B :10 C: 0<br />

6 A: 5 B: 10 C: 0<br />

1. Hvilken slags sko foretrækker du?<br />

A. Fodfor<strong>med</strong>e, sandaler, bare tæer...<br />

B. Buffalos eller des lige<br />

C. Kondisko af alle slags<br />

3. Hvis du ser en på din skole <strong>med</strong> en fed<br />

bluse, kan du så finde på selv at gå ud og<br />

købe en magen til?<br />

A. Ja, selvfølgelig<br />

B. Måske, <strong>det</strong> kommer an på omstændighederne<br />

C. Nej, jeg <strong>går</strong> kun i genbrugstøj<br />

5. Hvilken type<br />

tøj foretrækker du?<br />

A. Stramtsiddende tøj, der<br />

fremhæver formerne<br />

B. Hjemmesyet<br />

C. Stort tøj <strong>med</strong> hængerøv<br />

…og se resultatet her<br />

- hvis du tør!!!<br />

0 – 20 point<br />

Den satiriske afstandstager<br />

Du kunne være den, der aldrig blev lagt mærke til, men <strong>med</strong><br />

din særegne charme formår du alligevel at blive midtpunkt i<br />

mange situationer. På overfladen er du den underholdende, der<br />

ikke lader sig slå ud. Men <strong>det</strong> ville nok hjælpe dig, hvis du blev<br />

lidt bedre til at vise dine følelser.<br />

20 – 40 point<br />

Transparent-typen<br />

Du falder godt ind i mængden og udskiller dig sjældent fra flertallet,<br />

selvom du selv tror <strong>det</strong>. Du er generelt meget populær,<br />

og de fleste kan lide dig, (hvilket som regel er gensidigt). Men<br />

måske er <strong>det</strong> på tide at rive sig løs fra flokken?<br />

40 – 60 point<br />

Individualisten<br />

Du ligner ikke de andre. Du er den alle ser op til og beundrer,<br />

fordi du tør være dig selv, selvom de ofte kigger skævt til dig.<br />

Fino! Men pas på, at du ikke gør dig mere speciel, end du<br />

egentlig er.


Skaterstemning<br />

En af <strong>Bazooka</strong>s<br />

fotografer, som selv er<br />

skater, var i byen <strong>med</strong><br />

kameraet en aften -<br />

resultatet ser du her<br />

på siden.<br />

Hvis du er skater så se<br />

også artiklen side 6.<br />

foto Jon bJArni HJArtArson<br />

Har du også fede billeder og/eller en god<br />

historie? Kontakt <strong>Bazooka</strong>-redaktionen<br />

og få dine ting i cyberspace - se bagsiden


Lay-out: Casper Øbro

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!