Virring Skole 50 år jubilæumsskrift.pdf

VIRRING SKOLE
50 år
1

50 år med Virring Skole
Udgivet i anledning af skolens 50 års juilæum
Februar 2013
Tryk: One Way tryk A/S, Skanderborg

Indhold
Forord 5
Hjertelig tillykke med jubilæet 7
Virring Skole 1962 -2012 9
SFO og Virring Skole 19
Kære Virring Skole 23
Erindringsglimt 25
En hilsen 29
Min skole 31

Forord
Dette jubilæumsskrift beskriver Virring Skole
gennem 50 år. Jubilæumsskriftet indeholder
en beskrivelse af udviklingen af Virring Skole i
perioden 1962-2012 set fra forskellige perspektiver.
Der skal lyde en stor tak til alle nuværende
og tidligere ansatte og skolebestyrelsen for deres
bidrag til dette jubilæumsskrift.
Fondet af 23. oktober 1986 (pastor Jørgen Schindels
fødselsdagsfond) har ydet et stort økonomisk
tilskud til produktionen af jubilæumsskriftet
– der skal lyde en stor tak for dette bidrag.
Tak for støtte og jeres opbakning til jubilæumsfesten:
Glaesel HSEQ Management ApS, Fruering Kirkevej 50
Virringhus, Skoletoften 6
Virring Maskinstation v/Poul Erik Rank, Skovkildeparken 95
Vognmand Poul Pedersen, Kejlstrupparken 11
AB Akustik ApS, Storhøjvej 9
Din køreskole v/Henrik B. Sørensen Kejlstrupparken 23
Bjerregårdens Service, Vitvedgade 2
Murermester Jens Thomasen, Skovkildeparken 35
TroelsBP Bilsalg, Industritoften 8
Ole Sommer A/S, Industritoften 2
Salon AG, Gadebakken 17
5
Den 2. februar blev der i 1963 afholdt officiel
indvielse af de første bygninger af vores skole.
Dette blev markeret ved jubilæumsfest den 1.
februar 2013. Programmet om formiddagen for
vore nuværende elever indeholdt underholdning
og fællesspisning. I den forbindelse blev
der indsamlet sponsorater til underholdning for
børnene. Der skal lyde en stor tak til de firmaer,
som velvilligt har ydet et bidrag til børnenes
underholdning.
Jette Hedelund, skoleleder
Kwik Spar, Gadebakken 22
Silkehøj Byggeentreprise, Silkehøj 17
Jans Flise og Brolægning, Johannelunden 9
Østjysk Gulvafslibning, Storhøjvej 21
BC Catering A/S, Niels Bohrsvej 20, Stilling
Stilling Køl & El, Vinkelvej 5, Stilling
Østbirk Turist, Danmarksvej 10, Skanderborg
Forenede Service A/S, Buddingevej 312-316, Søborg
Multiline, Alsvej 14, Postboks 410 , 8940 Randers
Garant Tæpper v/Bents Tæpper og Gulvbelægning,
Sygehusvej 32, Skanderborg

Hjertelig tillykke
med jubilæet
Af Erik Krejberg, formand for skolebestyrelsen
Det er med stolthed jeg på vegne af skolebestyrelsen
ønsker Virring Skole tillykke. Det er en
skole, der kan markere sig med gode traditioner
og megen energi på opgaven. Skolens opgave er
gennem de forløbne 50 år forandret betydeligt,
men fundamentet er stadig undervisning og
dannelse.
I skolebestyrelsen har vi fokus på udviklingen af
skolens hverdag, så vore børn, skolens elever får
de bedste muligheder i den fremtid, der venter.
En fremtid, som hverken forældre eller andre
kan forudsige ret meget om.
Den siddende skolebestyrelse er nyvalgt, men
arbejder videre på tidligere bestyrelsers grundlag.
Der drøftes kvalitet i undervisning og fritid,
skolevej, økonomi og mange andre emner, som
på hver sin måde sikrer, at også forældrekredsen
inddrages i udviklingen af Virring Skole.
Skolebestyrelsen er i dialog med forældrekredsen
hvert år på klassernes forældremøde og ved
årsmødet, hvor den årlige beretning om arbejdet
i skolebestyrelsen fremlægges. I beretningen fra
2012 vil der blive fremhævet, at 94 % af børnene
på Virring Skole forsætter på ungdomsuddan-
7
nelser efter 9. eller 10.klasse. Der vil også blive
sat fokus på den gode forældreopbakning både
til arrangementer i løbet af skolen, for hele
skolen eller i den enkelte klasse, men også for
opbakningen til forældreråd og skolebestyrelsesposter.
Når der i dagspressen skrives om
store vanskeligheder med at engagere forældre i
bestyrelsesarbejdet, kan Virring Skole heldigvis
holde sig uden for. Her blev der nemlig hurtigt
fundet de medlemmer, der var nødvendige i
foråret 2012.
Skolebestyrelsen er vigtig medspiller i udviklingen
af Virring Skole også i fremtiden, og det
kræver engagement og deltagelse. Virring Skoles
forældre er klar til at bakke vores fælles skole
op, så lærernes og pædagogernes store arbejde
i hverdagen får de bedste muligheder for at udfolde
sig.
På skolebestyrelsens vegne ønsker jeg Virring
Skole held og lykke fremover.

Virring Skole 1962 - 2012
Af Jette Hedelund, skoleleder
August 1962 blev Virring Skole taget i brug, men
selve indvielsesfesten blev afholdt 2. februar
1963. Datoen den 2. februar er derfor valgt til
at markere 50 år for grundlæggelsen af Virring
Skole, som den kendes i dag.
I 1987 var det så 25 år siden, at Virring Skoles
nuværende bygninger blok B og blok C blev taget
i brug. Det blev ikke fejret, da der var fart på
skoleudbygningen, og da der i 1985 havde været
inviteret til stor fest i forbindelse med indvielsen
af fagfløjen. I stedet blev 25 års jubilæet markeret
ved, at der i 1988 bliver lavet et jubilæumsskrift,
som et særnummer af skolebladet Kontakt.
9
Daværende skoleleder L. Kaastrup Lauritsen
beskrev Virring Skoles første 25 år. Nærværende
jubilæumsskrift har brugt særnummeret fra
1988 som afsæt. I jubilæumsskriftet i anledning
af Virring Skoles 50 års jubilæum ønsker vi at
samle Virring Skoles historie frem til jubilæumsåret
2012.
Virring Skoles historie som fælles skole for de
mange omkringliggende landsbyer begynder i
august 1962 med ibrugtagelsen af de første nye
skolebygninger, som nu hedder B og C fløjen.
Derfor tager denne historiske gennemgang sit
afsæt i Virring Skole – de fysiske rammer.
De fysiske rammer er kun en lille del af Virring
Skoles historie. De mennesker, der fylder skolen
i hverdagen, er af størst betydning for udviklingen
af skolens kultur. Virring Skoles kulturhistorie
er derfor en naturlig del af denne historiske
gennemgang af Virring Skole de sidste 50 år.
Virring Skoles fysiske rammer i 50 år
Blok B og C var med den nye gymnastiksal et
fornemt skolebyggeri, som gav mulighed for at
opleve sammenlægningens fordele. De små forskolers
fysiske rammer kunne ikke stå mål med

10
Skolegården 1962

det, der blev taget i brug i Virring i 1962.
Allerede i 1968 må der en udvidelse til. Der
bygges tre klasselokaler, og igen i 1971 bygges
yderligere 6 lokaler. Disse tages i brug i 1972.
Skoleinspektørboligen indrettes til tandplejen og
skolelægen. I 1975 er D-gangen, som vi kender
den i dag, taget i brug.
I 1976 bygges fysiklokale, musiklokale, bibliotek
og idrætshal til skolen. I den forbindelse sættes
en sten, som oprindelig var tiltænkt en inskription,
på hjørnet mod Gadebakken. Inskriptionen
kom ikke på, men stenen står stadig og markerer
det ene hjørne af Virring Skole.
I 1985 afsluttes med en tilbygning af faglokaler
11
og et indgangsparti. Dette markeres med en stor
invielsesfest for elever, ansatte og politikere. Så
var Virring Skole fuldt udbygget?
I en årrække fra 1985–1995 blev der talt om og
udarbejdet mange planer, som ikke kom igennem
nåleøjet til den kommunale bevilling. I
flere omgange søger Virring Skole om penge til
at rumme de mange børn i SFO og klub, men
også til et skoletorv med tidssvarende faciliteter
til samlinger for børn og voksne. I 1995 blev der
igangsat et udbygningsarbejde af Pusterummets
lokaler. Det blev til 65 kvm oven på de gamle
gårdtoiletter. I 1996 bliver der sat fokus på renovering
af gulve og udvendig vedligehold. Det
oprindelige nålefilt bliver erstattet af linoleum.
I 2001 bliver der iværksat en ny helhedsplan
for de fysiske rammer, og der bliver iværksat
ombygning af administration, personaleområd
og skolebiblioteksområd. I den forbindelse
får Virring Skole langt om længe den ønskede
samlingssal og skoletorv. Der afholdes indvielse i
august 2002.
I perioden 2003 til 2007 planlægger Virring
Skole en udbygning, som rummer plads til minimum
8 specialklasser. Disse planer bliver erstattet
med pavilloner, nogle endda i flere etager.
I 2005 får Virring Skole bevilliget en ombygning,
hvor fire lokaler indrettes som gruppe- og
opholdsrum for eleverne både til glæde i undervisningstiden,
men også som mulige fælles
opholdsrum i pausetiden. I 2006 ombygges den
nederste del af B-fløjen til to ekstra klasselokaler,
så indskolingen er samlet i B-fløjen.
I 2010 får Virring Skole bevilliget en sum penge

Indvielse af samlingssal, 1997
til renovering af skole og fritidsområde. Det
betyder at der bliver gennemført en omfattende
renovering af Kastaniehuset samt gangarealerne
på skolen.
Er Virring Skole så færdigudbygget? – I 1985 efter
indvielse af de nye faglokaler til sløjd, hjemkundskab
og sløjd udtalte skoleleder L. Kaastrup
Lauridsen, at Virring Skole nu måtte betegnes
som fuldt udbygget.
Det har heldigvis ikke holdt stik, og jeg vil derfor
undlade at spå om fremtiden, men blot håbe,
at der fremover vil være tilstrækkelig økonomi
til at vedligeholde og ombygge Virring Skole
løbende, så undervisningen og fritidspædagogikken
får de bedste rammer at udvikles i.
13
Virring Skole
pædagogik og undervisning i 50 år
I august 1962 kunne 7-8 lærere tage imod børn
i de nybyggede lokaler på Virring Fællesskole.
Der var stadig forskoler i Vitved, Fruering og
Gjesing, men disse nedlægges alle i perioden
1964 til 1969.
I 1970 har skolen 360 elever, og der bliver
forsøgsvis oprettet enhedsundervisning i dansk
og orienteringsfag for 8. årgang. I de øvrige fag
bliver eleverne niveaudelt. Eleverne fik enten en
realeksamen, statskontrolleret prøve eller teknisk
forberedelseseksamen. De første elever fra
enhedsskolen dimitterer i juni 1972.
I 1972 får Virring Skole de to første børnehaveklasser.
Et hold om formiddagen og et hold om
eftermiddagen. Samme år gøres 8. og 9. klasse
obligatorisk. Hylke Skole lukkes, og alle børn fra
Hylke går nu i skole i Virring. Hylke Skole genåbnes
igen i 1986, som en anneksskole til Virring
Skole. Hylke Skole har fejret 25 års jubilæum for
genåbningen i 2011. Hylke Skole rummer 0. -2.
klassetrin.
Fra august 1985 oprettes SFO og opstarten på et
samarbejde mellem undervisning og fritid begynder.
Et samarbejde, hvor skolen nu får tilført
en helt ny personalegruppe, nemlig pædagogerne.
Lige efter Virring Skoles 25 års jubilæum blev
10. klasse flyttet til Morten Børup Skolen i Skanderborg.
Gennem en periode fra 1988 til 1997
arbejder skolebestyrelse og Virring Skoles ansatte
hårdt på at få lov til at etablere 10. klasse på
Virring Skole. Skanderborg Kommune beslutter
så, at alle skoler må oprette 10. klasse, hvis der

er elever nok til en klasse. I skoleåret 1997/1998
lykkes det at genoprette 10. klasse i Virring, men
derefter var der ikke elever nok. Virring Skole
har således været en 1-, 2- eller 3-sporet skole
med 10. klassetilbud i ca. 25 af de 50 år.
I perioden 1999 til august 2010 var Virring Skole
igen en 3-sporet skole, idet Skanderborg Kommune
besluttede, at Virring Skole skulle opbygge
en specialklasserække for børn med generelle
indlæringsvanskeligheder i kommunen. Specialklasserækken
blev i 2010 flyttet til Stilling
Skole, og de mange pavilloner fjernet. En udvikling,
som hverken skolebestyrelsen eller skolens
ansatte kunne forhindre, selvom det var et stort
ønske at fortsætte udviklingen af specialklassetilbuddet
på Virring Skole.
14
Faguge - Middelalderuge 1999
Gennem årene har elevrådet været aktivt omkring
mange forskellige emner. Gennemgående
har der været fokus på at lave aktiviteter
i forbindelse med skolefesten, at drøfte aktivitetsmuligheder
i pauserne og, som det også er
gældende i 2013, at ønske sig bedre skolemøbler.
Disse emner er områder, som vi ikke altid finder
løsninger på, men debatter, som vi hele tiden har
med hinanden i samarbejdet mellem elever og
ansatte. Tak til alle de mange gode kræfter, som
eleverne gennem årene har lagt i udvikling af
den gode skoleånd på Virring Skole.
Virring Skole har gennem de 50 år oparbejdet
et stærkt og konstruktivt forældresamarbejde.
Først i skolenævnet siden i skolebestyrelsen.
Skolebestyrelserne har gennem tiden haft mange
forskellige temaer på dagsorden. De var blandt

Ny legeplads, 2004
andet optaget af at oprette ”Selvstyret ved
Virring Skole”, som var en forening, der skulle
varetage opgaven med rengøring på skolen.
Foreningens overskud skulle gå til eleverne.
Der blev brugt megen tid på at finde ud af, hvad
overskuddet skulle gå til. Det endte med en
beslutning om, at Virring Skole skulle have en
hytte, og der blev brugt mange kræfter på at undersøge
mulighederne for at købe en sådan, som
Faguge Østen, 2007
15
skolen kunne bruge i forbindelse med lejrskoler
og undervisningsforløb. Det blev dog ikke gennemført.
Da det efter nogle år blev sværere at
genere et større overskud i ”rengøringsforeningen”,
blev midlerne i fondet sat til side. Hvert år
kan Virring Skoles elever nyde godt af midlerne
ved et arrangement eller en investering i fx legepladserne.
Skolebestyrelsen har været væsentlige
bidragydere til skolens værdigrundlag og dermed
det grundlag, som skolens hverdag bygger
på.
Virring Skoles ansatte har gennem 50 år været
særdeles aktive og bidragende i alle forhold omkring
skolens udvikling. I gennem 20 år (1982-
2002) har skolens lærere udarbejdet et skoleblad,
som mindst fire gange om året beskrev
skolelivet med stort og småt fra hverdagen. For
eksempel var indholdet i ” Fru Vivi Hygjes Skoleblad”
decembernummer 1996 følgende overskrifter:
Portræt af skolebestyrelsen, 3.b arbejder
med eventyr, Temnæs en god idé, digte, sidste
skoledag, 5.a på lejrskole, Pragtur 8.-9.årgang,
elevrådet, cyklistprøve og personale nyt.
Farvel til specialklasser, 2011

Andre stikord fra Virring Skoles skoleblad gennem
50 år:
• 1991 – ”Selvstyret ved Virring Skole” oprettes
og forestår rengøringen på skolen. Overskuddet
bidrager bl.a. til etablering af legepladsområdet
ved D-fløjen i 2004.
• 1995 – EDB i alle fag på Virring Skole. Teamsamarbejdet
indført for alle lærere
• 2001 – Heldagsskolen til debat i Skanderborg
Kommune og på Virring Skole. Beslutning
bliver et øget samarbejde mellem lærere og
pædagoger og en skoledag på 5 lektioner.
• 2001 – Virring Skole indretter EDB lokale
med 14 maskiner. Derudover er der tre EDB
maskiner på biblioteket
• 2009 – der oprettes igen et børnekor på Virring
Skole – dette kor vokser hvert eneste år.
16
Koret er et særdeles stort aktiv ved de forskelige
højtider og mærkedage på skolen.
I 2006 afløses skolebladet for alvor af kommunikation
på nettet. Det betyder, at hverdagens
arbejde ikke længere kommunikeres ud til alle
skolens interessenter, men kun til de berørte
parter. Til gengæld kan vi nu hurtigt og aktuelt
fortælle om skolelivet.
I alle årene har der være skolefest på Virring
Skole. I mange år lå skolefesten i februar måned,
men blev flyttet til november i 1991. Skolefesttraditionen
har udviklet sig meget og er i dag
et stort fælles projekt, hvor forældre, elever og
ansatte samme skaber en musical/skolekomedie,
som Virring Skole kan være særdeles stolt af at
kunne gentage år efter år.
Skolefest, 2012

Virring Skole vil også fremadrettet have fokus
på at skabe gode bæredygtige fællesskaber.
Disse fællesskaber gør, at alle elever oplever sig
værdifulde, og at de oplever at være vigtige for
fællesskabet. Vi skal arbejde for, at alle elever
har en god hverdag, hvor de bliver dygtige og
parate til livet efter Virring Skole. Vi vil fortsat
samle lokalsamfundet efter skoledagen er slut, så
foreningerne i området ser Virring Skoles som
deres base. En base, hvor alle foreninger føler sig
velkomne.
17
Virring Skole har gennem alle de 50 år altid
været en god og tryg arbejdsplads, hvilket helt
sikkert også kendetegner elevernes hverdag på
skolen. Skoleledelsen er også kendetegnet ved
stabilitet og kontinuitet. 5 ledere på 50 år giver et
gennemsnit på 10 år. Som nuværende skoleleder
ønsker jeg elever, ansatte, forældre og politikere
tillykke med jubilæet og held og lykke med udvikling
af Virring Skole fremover.
Skolens motionsdag, 2007

SFO og Virring Skole
Af SFO-leder Bent Bjernemose
Hvad er en SFO? Det er en forkortelse af Skole-
FritidsOrdning og er et tilbud til forældre (mod
betaling) om pasning af deres barn.
SFO er typisk en pasningsordning for de mindste
klasser – indskolingen, men der findes også
SFO tilbud, som dækker fra 0. – 9. klasse. På
19
Virring Skole går man i Kastaniehuset fra 0. – 3.
klasse og i Pusterummet fra 4. - 7. klasse.
Historie
På Virring Skole blev Skolefritidsordning Kastaniehuset
oprettet i 1985 af en gruppe forældre i

samarbejde med daværende skoleinspektør
Kaastrup. Med 32 tilmeldte blev der startet op
i et nedlagt skolekøkken. Efter nogle år blev
Kastaniehuset udvidet med det tredobbelte antal
børn, og samtidig blev den gamle skole tilholdssted,
derved gik man fra 60 m2 til 500 m2 og
udvidelserne fortsatte, så i dag er der tilmeldt ca.
140 børn i Kastaniehuset. I 1991 startede fritidsklubben
Pusterummet i skolens tidligere sløjdlo-
20
kale med 20 tilmeldte børn. I dag er Pusterummet
en fritidsklub med mere end 100 børn.
Fra 2002 til 2011 har Virring Skole, og dermed
også Kastaniehuset og Pusterummet, været rammen
for ca. 40 børn i en specialklasserække for
elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Specialklasserne havde deres egne fritidsgrupper,
placeret tæt på de andre jævnaldrende børns
grupper. Desværre besluttede Byrådet, at specialklasserækken
skulle flyttes til Stilling Skole,
hvilket skete i sommeren 2011. I 2007 blev Hylke
Skolefritidsordning med ca. 40 børn en del af
Kastaniehuset.
Hvad har været – og er stadigvæk vigtigt i
SFO’en?
Der arbejdes efter følgende principper:
• Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO
er et rummeligt pædagogisk tilbud, hvor alle
bliver respekteret og accepteret som de er.
Man mødes med åbenhed og positivitet. Et
sted hvor børn mødes af voksne, som viser
omsorg, nærvær, engagement og fordybelse.
• De voksne møder børnene individuelt, så alle
får så lige vilkår som muligt. Et miljø hvor
barnet er i centrum.
Vi skaber:
• Optimale pædagogiske rammer, der tilgodeser
børns specifikke behov og fremmer deres
trivsel og udvikling.
• Et pædagogisk tilbud, hvor det er rart at
være og skabe grundlag for glæde, humor og
udvikling. Institutionen skal være præget af
energi og engagement.
• Mulighed og rammer, så børn kan få en alsidig
personlig udvikling.
• Mulighed og rammer, så børn kan udvikle

sociale kompetencer, relationer, venskaber og
fællesskaber i et trygt og nærværende miljø.
• Mulighed og rammer, så børn kan udvikle
deres sprog.
• Fysiske og pædagogiske rammer, så børn kan
bruge deres krop og bevæge sig. Vi har fokus
på sundhed, hvor vi prioriterer kost, motion,
bevægelse og udeliv.
Når jeg tænker tilbage, og vælger tre ting, som
har været vigtige og gennemgående for den tid,
hvor jeg har været så heldig at være med her på
Virring Skole, er det:
21
• Børns spontanitet og spontane glæde.
• Engagerede forældre.
• Et engageret personale.
Og med disse ord vil jeg ønske Virring Skole et
stort tillykke med jubilæet.

22
Ansatte ved Virring Skole, 2013
Ansatte ved Virring Skole, 1981-1982

Kære Virring Skole
Af Rikke Schrøder, lærer og tillidsrepræsentant og
Lene Svendgaard, pædagog og tillidsrepræsentant
Stort tillykke med dine 50 år. Det er ikke lige til
at se det, hvis man ikke lige ved det. Du åbner
dørene hver morgen og byder børn, forældre
og dine ansatte velkommen, Du lægger øren
til en masse viden, som gives børnene gennem
undervisningen formidlet af dine dygtige og
engagerede lærere. Om eftermiddagen bliver
din ”Rummelighed” fyldt ud af glade og aktive
sfo/klub børn, der er omgivet af sprudlende og
idérige pædagoger.
Selvom du i disse tider oplever knappe ressourcer
og høje krav, der svæver over dine ”gamle
tage”, så formår du at holde sammen på tropperne
og skabe levende fællesskaber på kryds
og tværs. Du griber de mange forandringer og
udfordringer og smiler positivt til os alle, selvom
du ved, at nogle af disse udfordringer og forandringer
kræver svære beslutninger og nye tiltag.
Desforuden er du ligeledes den, der værner om
gode og fællesskabsgivende traditioner inden for
dine trygge rammer.
Trods tidens tand holder du dig forbløffende
godt, hver dag hjulpet på vej af dine tapre ”Tappere”,
der sørger for, at du altid tager dig pænt
ud. Din stemme er selvfølgelig med årene blevet
23
mere rusten, men hvor er det godt, at du så har
sekretærerne til at klare mosten og tage mod
opkald fra nær og fjern, der vil i tale med dig.
Hver dag sørger du for, at der er friske forsyninger
at hente i madmors kantine. Der er ingen,
der skal lide nød under dine vinger.
Efter en lang dag med dørene åbne, lukker du
dem i med et lille klik. Natten er alene derude,
og du oplever, hvordan stilheden sænker sig
på de lange og tomme gange. Du tager dig et
velfortjent hvil, og inden den nye dag begynder,
bliver du rengjort, så du kan tage dig pænt ud til
næste dag og et leben af folk igen melder deres
ankomst.
Tillykke skal lyde - Du kære gamle skole.

Erindringsglimt
fra mine 37 år på Virring Skole
Af Carsten Grell, tidligere skoleinspektør
Den 1. august 1967 – altså 5½ år efter skolens
indvielse – begyndte mit arbejdsliv på den
skole, der på det tidspunkt hed Fruering-Vitved
Fællesskole. Der gik dog ikke mange år, efter at
en del af os havde været tæt på at få knuder på
tungen, når vi skulle sige navnet, at det blev til
det mere mundrette navn: Virring Skole. Jeg tror,
navneskiftet skete i 1970 i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Jeg kom som lærer nummer otte, eller måske var
jeg nummer ni eller ti, eftersom vi var tre lærere,
der startede samtidig. På lærerværelset, som var
et lille lokale et sted i den nuværende blok B,
blev man tildelt en bestemt plads i forhold til de
ældre lærere på skolen. Man fandt hurtigt ud af,
at de anviste, ledige, pladser ikke var så attraktive
som andre. Det hang sammen med, hvem man
kom til at sidde ved siden af og derfor var nødt
til pænt at tale med og lytte til. En bestemt kollega,
og jeg nævner ingen navne, havde allerede i
den første uge efter sommerferien medbragt alle
sine fotoalbums hjemmefra, og det var ikke lige
den form for kollegasnak, man havde forestillet
sig på forhånd. På den plads klarede man kun at
sidde ét år!
25
Tidl. Skoleleder
Carsten Grell
Skolen havde ca. 125 elever det år, og jeg underviste
– ud over de såkaldt almindelige skolefag
– især i matematik og fysik i de store klasser.
Undervisningen i fysik indebar, at man bl.a.
skulle lave lærerdemonstrationer for eleverne.
Jeg mindes endnu en episode i 7. klasse – og det
gør de involverede elever også – hvor jeg skulle
lave et forsøg med natrium i vand. I bogen stod:
en klump på størrelse med en halv ært lægges i
en lille skål med vand, hvorved klumpen farer
rundt på overfladen og bryder i brand. Et par af
de kvikke drenge foreslog, at vi prøvede med en
klump på størrelse med en hel ært og tilføjede,
at det turde jeg nok ikke! Selvfølgelig tør jeg det,
svarede jeg kækt, lidet anende, hvad der derefter
skete: Ikke nok med, at klumpen brød i brand,
den eksploderede med et brag og det hele røg op
i loftet, hvor en lys plet kunne ses i flere år derefter.
De fleste af pigerne skreg højlydt. Gunnar
Lundgaard, vores daværende inspektør, fortalte
mig senere, at han hørte braget og pigernes
skrig, hvorefter han løb i retning af fysiklokalet.
Inden han nåede døren, hørte han mig sige:” Og
det kan blive meget højere!” Derefter gik han
roligt tilbage. Ingen var sårede! Jeg indrømmede
aldrig over for eleverne, at jeg var blevet lige så

overrasket over reaktionen, som de var. Siden
tog jeg aldrig en større klump end en halv ært!
Den daværende skoleinspektør hed, som sagt,
Gunnar Lundgaard. På et tidspunkt manglede
han en person til at hjælpe med skemalægningen.
Det fik jeg lov til, og det bragte mig derfor
i en ung alder tæt på skolens administration.
Da skolen i 1970 manglede en viceskoleinspektør,
søgte jeg stillingen og var heldig at få den.
Allerede året efter blev Lundgaard udnævnt til
skoledirektør i Gram i Sønderjylland. Der gik
efterfølgende over et halvt år, før afløseren var
fundet, nemlig Kaastrup Lauritsen. Han og jeg
fik et tæt samarbejde gennem 18 år, indtil han
desværre blev meget syg og døde, hvad der vel er
de fleste bekendt, der har tilknytning til Virring
Skole.
Efter Kaastrups død søgte og fik jeg stillingen
som inspektør. I 2004 fandt jeg tiden moden til
at stoppe og slappe af efter 14 travle år. Jeg kommer
dog stadig på skolen en gang om måneden
til ”pensionisttræf ”. Her mødes alle pensionerede
lærere og andre pensionerede medarbejdere.
til kaffe og hyggesnak, og vi undrer os over, hvor
unge lærerne er i vore dage!
Nogen vil måske mene, at 37 år på samme skole
vil være uden de store udfordringer. Skal man
ikke prøve andre græsgange? For mit vedkommende
er der at sige, at udfordringerne har været
her på skolen gennem alle 37 år. Jeg har været
med til at udbygge skolen gennem alle årene.
Jeg har været med til at forholde mig til en lang
række skolereformer. Jeg har været i spidsen for
en selvforvaltet skole, hvor alle pengene og beslutningerne
har været lagt ud lokalt. Derfor har
jeg ikke været på ”den samme skole”. Skolen har
26
hele tiden forandret og udviklet sig.
Den skole, der blev bygget i 1961-62 og indviet
i februar 1963, fylder altså nu 50 år. Jeg ønsker
skolen og alle dens medarbejdere hjertelig tillykke!

En hilsen
Af Gunnar Lundgaard, tidligere skoleinspektør
I nu 41½ år har billedet herover, Karl Johan
Larsens maleri af Fruering – Vitved Fælleskole,
prydet på væggen i vore stuer, man kan næsten
sige som et centralt punkt. Det var lærernes gave
til mig, da jeg efter 10 år i Fruering – Vitved
kommune flyttede sydpå.
Gaven ved min start i kommunen i 1961 var
hel anderledes, men det var den, der gjorde,
at de 10 år blev uforglemmelige for mig/for
os, og at vi begge, Inga og jeg, holder utrolig
meget af billedet. Gaven i 1961/62 var nemlig
en lærerstab med en stærk vilje til at skabe den
skole, myndighederne og forældrene ønskede.
Og den skole blev skabt i de nye bygninger,
som blev indviet med amtmanden i spidsen 1.
februar 1963.
27
Overdriver jeg, glemmer jeg, praler jeg, når jeg
mener skolen blev kommunens kulturcenter
på den tid? På skolen skete virkelig meget
eftermiddage og aftener, og befolkningen
sluttede op omkring arrangementerne. Uden
dermed at svigte forsamlingshusene, hvilket er
en historie for sig.
Hvad der var stærk medvirkende til skolens
succes, var kommunalbestyrelsens og
skolekommissionens velvilje. Fra dag 1 fik vi
opbakning økonomisk som fysisk. Ikke en gang
i de 10 år skar man hårdt ned på budgettet,
nærmere tværtimod. Og det viste sig at bære
frugt i det daglige, men også når tilflyttere kørte
rundt i omegnen for at finde en skole til deres
børn og så meget ofte fandt tilbage til netop
Fruering – Vitved Fælleskole.
Stærk engagerede lærere, forældrestøtten,
stigende elevtal, rolig tilgang til nye
undervisningsmetoder, skolens fysiske
udvidelse, alt var en spændende udfordring, som
for alle gav forøget interesse for det arbejde der
altid lå foran os.
Nævnes skal absolut en utrættelig
sognerådsformand, Ejnar Jacobsen, der altid
bakkede skolen op, og som ofte tænkte tanker
vedrørende skolen og undervisningen.
Til lykke med jubilæet.

Min skole
Af Hans Frederiksen, tidligere lærer
Virring Skole var fra 1965 og mange år frem
”min skole”. Det blev det vist allerede, da jeg på
sidste-frist-dagen for ansøgning kørte op og
afleverede hos Lundgaard, der så tog mig med
på rundtur til skolekommissionens medlemmer.
Det gav mig et meget positivt indtryk af
29
Fruering-Vitved kommune som et ”velplejet”
skoleområde.
Lundgaard var i den grad optaget af sin skole, og
det smittede af, ikke blot på mig, men også på
mine kolleger, så det i høj grad blev vores skole.

En skole, som vi såmænd også gerne gav nogle
ekstra timer for at få lavet et skoleblad eller hvad
der ellers kunne være af interessante tiltag. At
vi så ikke var helt parate til at deltage i sognelivet,
f. eks. ved at underholde ved juletræsfester,
det skuffede måske nok Lundgaard og andre en
smule.
Lundgaard gav skolen en god start, og selv om
jeg ikke vil skrive om de skoleinspektører, der
har været i min tid, så kommer jeg ikke uden
om Kaastrup, ildsjælen, der fra 1972 til omkring
1990 ved forhandling, overtalelse m.m.
skabte en skole, der voksede til det tredobbelte.
30
En skole, der blev omtalt med respekt. Og alle
vi, lærere, kommunalbestyrelse m.v. skulle stå
tidligt op for at kunne hamle op med Kaastrups
slagkraftige og velformulerede argumentation.
Forsigtighed var ikke en af hans dyder.
En enkelt episode vil jeg omtale: Ikke så længe
efter Kaastrup var kommet, var jeg som aftenskoleleder
kommet i en sag med en symaskine,
som efter nogens mening vist ikke hørte til
på skolen i Virring. Jeg fandt en måde at løse
problemet på, men så fik Kaastrup nys om den
sag, og jeg blev ”afhørt” på en vistnok lidt barsk
måde, for jeg blev så rasende, at jeg blandt andet

åbte til ham ”du er en tyran”. Siden den tid var
vi gode venner, for Kaastrup havde den fine
egenskab, at han ikke bar nag. Og desuden respekterede
han også dem, der gav ham modspil.
Så Virring Skole blev ved med at være min skole,
men det tyndede lidt ud med de mange besværlige
tiltag, som skiftende skolelove krævede.
Efter at jeg stoppede i 1995 var jeg dog i et par
to-tre måneders perioder vikar (1997 og 2002),
så helt træt af skolen var jeg dog ikke. Og jeg
synes stadig jeg får en dejlig modtagelse derovre,
selv af unge ”kolleger”, der er kommet efter min
tid og næppe kender mig. Det er stadigvæk en
lille smule min skole.
Om jeg har været en god lærer? Vist ikke efter
nutidens målestok. Det gik ned ad bakke dengang
man i skoledebatten begyndte at kalde
sådan nogen som mig ”privatpraktiserende lærere”.
For jeg har altid helst selv villet tage ansvar
for succes eller fiasko. Haft lidt svært med det at
31
rette ind. Og måske har jeg ikke ret, når jeg tror,
at det impulsive og den spontane humor og afvigelser
fra lagte planer ikke længere har plads.
Som ”privatpraktiserende” lærer undlod jeg
engang i en 2. real i 1964 at sætte de ellers nødvendige
røde streger i en stil, skrevet af en elev
med staveproblemer. Men indholdet var modent
og velovervejet, så det gav jeg karakter og kommentar
efter. Og jeg har nok altid prøvet at spare
lidt på de røde streger. – I 1998 fik jeg tilsendt
hendes første bog med dedikationen ”tak fordi
du lærte mig glæden ved at skrive og læse”. Den
blev jeg glad for! Hun er en kendt børnepsykolog,
der ofte er i medierne.
Måske er der også andre rundt omkring, som vi
som lærere har kunnet give et positivt skub. Og
det er i grunden slet ikke så galt.