Virring Skole 50 år jubilæumsskrift.pdf

virring.skole.dk

Virring Skole 50 år jubilæumsskrift.pdf

VIRRING SKOLE

50 år

1


50 år med Virring Skole

Udgivet i anledning af skolens 50 års juilæum

Februar 2013

Tryk: One Way tryk A/S, Skanderborg


Indhold

Forord 5

Hjertelig tillykke med jubilæet 7

Virring Skole 1962 -2012 9

SFO og Virring Skole 19

Kære Virring Skole 23

Erindringsglimt 25

En hilsen 29

Min skole 31


Forord

Dette jubilæumsskrift beskriver Virring Skole

gennem 50 år. Jubilæumsskriftet indeholder

en beskrivelse af udviklingen af Virring Skole i

perioden 1962-2012 set fra forskellige perspektiver.

Der skal lyde en stor tak til alle nuværende

og tidligere ansatte og skolebestyrelsen for deres

bidrag til dette jubilæumsskrift.

Fondet af 23. oktober 1986 (pastor Jørgen Schindels

fødselsdagsfond) har ydet et stort økonomisk

tilskud til produktionen af jubilæumsskriftet

– der skal lyde en stor tak for dette bidrag.

Tak for støtte og jeres opbakning til jubilæumsfesten:

Glaesel HSEQ Management ApS, Fruering Kirkevej 50

Virringhus, Skoletoften 6

Virring Maskinstation v/Poul Erik Rank, Skovkildeparken 95

Vognmand Poul Pedersen, Kejlstrupparken 11

AB Akustik ApS, Storhøjvej 9

Din køreskole v/Henrik B. Sørensen Kejlstrupparken 23

Bjerregårdens Service, Vitvedgade 2

Murermester Jens Thomasen, Skovkildeparken 35

TroelsBP Bilsalg, Industritoften 8

Ole Sommer A/S, Industritoften 2

Salon AG, Gadebakken 17

5

Den 2. februar blev der i 1963 afholdt officiel

indvielse af de første bygninger af vores skole.

Dette blev markeret ved jubilæumsfest den 1.

februar 2013. Programmet om formiddagen for

vore nuværende elever indeholdt underholdning

og fællesspisning. I den forbindelse blev

der indsamlet sponsorater til underholdning for

børnene. Der skal lyde en stor tak til de firmaer,

som velvilligt har ydet et bidrag til børnenes

underholdning.

Jette Hedelund, skoleleder

Kwik Spar, Gadebakken 22

Silkehøj Byggeentreprise, Silkehøj 17

Jans Flise og Brolægning, Johannelunden 9

Østjysk Gulvafslibning, Storhøjvej 21

BC Catering A/S, Niels Bohrsvej 20, Stilling

Stilling Køl & El, Vinkelvej 5, Stilling

Østbirk Turist, Danmarksvej 10, Skanderborg

Forenede Service A/S, Buddingevej 312-316, Søborg

Multiline, Alsvej 14, Postboks 410 , 8940 Randers

Garant Tæpper v/Bents Tæpper og Gulvbelægning,

Sygehusvej 32, Skanderborg


Hjertelig tillykke

med jubilæet

Af Erik Krejberg, formand for skolebestyrelsen

Det er med stolthed jeg på vegne af skolebestyrelsen

ønsker Virring Skole tillykke. Det er en

skole, der kan markere sig med gode traditioner

og megen energi på opgaven. Skolens opgave er

gennem de forløbne 50 år forandret betydeligt,

men fundamentet er stadig undervisning og

dannelse.

I skolebestyrelsen har vi fokus på udviklingen af

skolens hverdag, så vore børn, skolens elever får

de bedste muligheder i den fremtid, der venter.

En fremtid, som hverken forældre eller andre

kan forudsige ret meget om.

Den siddende skolebestyrelse er nyvalgt, men

arbejder videre på tidligere bestyrelsers grundlag.

Der drøftes kvalitet i undervisning og fritid,

skolevej, økonomi og mange andre emner, som

på hver sin måde sikrer, at også forældrekredsen

inddrages i udviklingen af Virring Skole.

Skolebestyrelsen er i dialog med forældrekredsen

hvert år på klassernes forældremøde og ved

årsmødet, hvor den årlige beretning om arbejdet

i skolebestyrelsen fremlægges. I beretningen fra

2012 vil der blive fremhævet, at 94 % af børnene

Virring Skole forsætter på ungdomsuddan-

7

nelser efter 9. eller 10.klasse. Der vil også blive

sat fokus på den gode forældreopbakning både

til arrangementer i løbet af skolen, for hele

skolen eller i den enkelte klasse, men også for

opbakningen til forældreråd og skolebestyrelsesposter.

Når der i dagspressen skrives om

store vanskeligheder med at engagere forældre i

bestyrelsesarbejdet, kan Virring Skole heldigvis

holde sig uden for. Her blev der nemlig hurtigt

fundet de medlemmer, der var nødvendige i

foråret 2012.

Skolebestyrelsen er vigtig medspiller i udviklingen

af Virring Skole også i fremtiden, og det

kræver engagement og deltagelse. Virring Skoles

forældre er klar til at bakke vores fælles skole

op, så lærernes og pædagogernes store arbejde

i hverdagen får de bedste muligheder for at udfolde

sig.

På skolebestyrelsens vegne ønsker jeg Virring

Skole held og lykke fremover.


Virring Skole 1962 - 2012

Af Jette Hedelund, skoleleder

August 1962 blev Virring Skole taget i brug, men

selve indvielsesfesten blev afholdt 2. februar

1963. Datoen den 2. februar er derfor valgt til

at markere 50 år for grundlæggelsen af Virring

Skole, som den kendes i dag.

I 1987 var det så 25 år siden, at Virring Skoles

nuværende bygninger blok B og blok C blev taget

i brug. Det blev ikke fejret, da der var fart på

skoleudbygningen, og da der i 1985 havde været

inviteret til stor fest i forbindelse med indvielsen

af fagfløjen. I stedet blev 25 års jubilæet markeret

ved, at der i 1988 bliver lavet et jubilæumsskrift,

som et særnummer af skolebladet Kontakt.

9

Daværende skoleleder L. Kaastrup Lauritsen

beskrev Virring Skoles første 25 år. Nærværende

jubilæumsskrift har brugt særnummeret fra

1988 som afsæt. I jubilæumsskriftet i anledning

af Virring Skoles 50 års jubilæum ønsker vi at

samle Virring Skoles historie frem til jubilæumsåret

2012.

Virring Skoles historie som fælles skole for de

mange omkringliggende landsbyer begynder i

august 1962 med ibrugtagelsen af de første nye

skolebygninger, som nu hedder B og C fløjen.

Derfor tager denne historiske gennemgang sit

afsæt i Virring Skole – de fysiske rammer.

De fysiske rammer er kun en lille del af Virring

Skoles historie. De mennesker, der fylder skolen

i hverdagen, er af størst betydning for udviklingen

af skolens kultur. Virring Skoles kulturhistorie

er derfor en naturlig del af denne historiske

gennemgang af Virring Skole de sidste 50 år.

Virring Skoles fysiske rammer i 50 år

Blok B og C var med den nye gymnastiksal et

fornemt skolebyggeri, som gav mulighed for at

opleve sammenlægningens fordele. De små forskolers

fysiske rammer kunne ikke stå mål med


10

Skolegården 1962


det, der blev taget i brug i Virring i 1962.

Allerede i 1968 må der en udvidelse til. Der

bygges tre klasselokaler, og igen i 1971 bygges

yderligere 6 lokaler. Disse tages i brug i 1972.

Skoleinspektørboligen indrettes til tandplejen og

skolelægen. I 1975 er D-gangen, som vi kender

den i dag, taget i brug.

I 1976 bygges fysiklokale, musiklokale, bibliotek

og idrætshal til skolen. I den forbindelse sættes

en sten, som oprindelig var tiltænkt en inskription,

på hjørnet mod Gadebakken. Inskriptionen

kom ikke på, men stenen står stadig og markerer

det ene hjørne af Virring Skole.

I 1985 afsluttes med en tilbygning af faglokaler

11

og et indgangsparti. Dette markeres med en stor

invielsesfest for elever, ansatte og politikere. Så

var Virring Skole fuldt udbygget?

I en årrække fra 1985–1995 blev der talt om og

udarbejdet mange planer, som ikke kom igennem

nåleøjet til den kommunale bevilling. I

flere omgange søger Virring Skole om penge til

at rumme de mange børn i SFO og klub, men

også til et skoletorv med tidssvarende faciliteter

til samlinger for børn og voksne. I 1995 blev der

igangsat et udbygningsarbejde af Pusterummets

lokaler. Det blev til 65 kvm oven på de gamle

gårdtoiletter. I 1996 bliver der sat fokus på renovering

af gulve og udvendig vedligehold. Det

oprindelige nålefilt bliver erstattet af linoleum.

I 2001 bliver der iværksat en ny helhedsplan

for de fysiske rammer, og der bliver iværksat

ombygning af administration, personaleområd

og skolebiblioteksområd. I den forbindelse

får Virring Skole langt om længe den ønskede

samlingssal og skoletorv. Der afholdes indvielse i

august 2002.

I perioden 2003 til 2007 planlægger Virring

Skole en udbygning, som rummer plads til minimum

8 specialklasser. Disse planer bliver erstattet

med pavilloner, nogle endda i flere etager.

I 2005 får Virring Skole bevilliget en ombygning,

hvor fire lokaler indrettes som gruppe- og

opholdsrum for eleverne både til glæde i undervisningstiden,

men også som mulige fælles

opholdsrum i pausetiden. I 2006 ombygges den

nederste del af B-fløjen til to ekstra klasselokaler,

så indskolingen er samlet i B-fløjen.

I 2010 får Virring Skole bevilliget en sum penge


Indvielse af samlingssal, 1997

til renovering af skole og fritidsområde. Det

betyder at der bliver gennemført en omfattende

renovering af Kastaniehuset samt gangarealerne

på skolen.

Er Virring Skole så færdigudbygget? – I 1985 efter

indvielse af de nye faglokaler til sløjd, hjemkundskab

og sløjd udtalte skoleleder L. Kaastrup

Lauridsen, at Virring Skole nu måtte betegnes

som fuldt udbygget.

Det har heldigvis ikke holdt stik, og jeg vil derfor

undlade at spå om fremtiden, men blot håbe,

at der fremover vil være tilstrækkelig økonomi

til at vedligeholde og ombygge Virring Skole

løbende, så undervisningen og fritidspædagogikken

får de bedste rammer at udvikles i.

13

Virring Skole

pædagogik og undervisning i 50 år

I august 1962 kunne 7-8 lærere tage imod børn

i de nybyggede lokaler på Virring Fællesskole.

Der var stadig forskoler i Vitved, Fruering og

Gjesing, men disse nedlægges alle i perioden

1964 til 1969.

I 1970 har skolen 360 elever, og der bliver

forsøgsvis oprettet enhedsundervisning i dansk

og orienteringsfag for 8. årgang. I de øvrige fag

bliver eleverne niveaudelt. Eleverne fik enten en

realeksamen, statskontrolleret prøve eller teknisk

forberedelseseksamen. De første elever fra

enhedsskolen dimitterer i juni 1972.

I 1972 får Virring Skole de to første børnehaveklasser.

Et hold om formiddagen og et hold om

eftermiddagen. Samme år gøres 8. og 9. klasse

obligatorisk. Hylke Skole lukkes, og alle børn fra

Hylke går nu i skole i Virring. Hylke Skole genåbnes

igen i 1986, som en anneksskole til Virring

Skole. Hylke Skole har fejret 25 års jubilæum for

genåbningen i 2011. Hylke Skole rummer 0. -2.

klassetrin.

Fra august 1985 oprettes SFO og opstarten på et

samarbejde mellem undervisning og fritid begynder.

Et samarbejde, hvor skolen nu får tilført

en helt ny personalegruppe, nemlig pædagogerne.

Lige efter Virring Skoles 25 års jubilæum blev

10. klasse flyttet til Morten Børup Skolen i Skanderborg.

Gennem en periode fra 1988 til 1997

arbejder skolebestyrelse og Virring Skoles ansatte

hårdt på at få lov til at etablere 10. klasse på

Virring Skole. Skanderborg Kommune beslutter

så, at alle skoler må oprette 10. klasse, hvis der


er elever nok til en klasse. I skoleåret 1997/1998

lykkes det at genoprette 10. klasse i Virring, men

derefter var der ikke elever nok. Virring Skole

har således været en 1-, 2- eller 3-sporet skole

med 10. klassetilbud i ca. 25 af de 50 år.

I perioden 1999 til august 2010 var Virring Skole

igen en 3-sporet skole, idet Skanderborg Kommune

besluttede, at Virring Skole skulle opbygge

en specialklasserække for børn med generelle

indlæringsvanskeligheder i kommunen. Specialklasserækken

blev i 2010 flyttet til Stilling

Skole, og de mange pavilloner fjernet. En udvikling,

som hverken skolebestyrelsen eller skolens

ansatte kunne forhindre, selvom det var et stort

ønske at fortsætte udviklingen af specialklassetilbuddet

Virring Skole.

14

Faguge - Middelalderuge 1999

Gennem årene har elevrådet været aktivt omkring

mange forskellige emner. Gennemgående

har der været fokus på at lave aktiviteter

i forbindelse med skolefesten, at drøfte aktivitetsmuligheder

i pauserne og, som det også er

gældende i 2013, at ønske sig bedre skolemøbler.

Disse emner er områder, som vi ikke altid finder

løsninger på, men debatter, som vi hele tiden har

med hinanden i samarbejdet mellem elever og

ansatte. Tak til alle de mange gode kræfter, som

eleverne gennem årene har lagt i udvikling af

den gode skoleånd på Virring Skole.

Virring Skole har gennem de 50 år oparbejdet

et stærkt og konstruktivt forældresamarbejde.

Først i skolenævnet siden i skolebestyrelsen.

Skolebestyrelserne har gennem tiden haft mange

forskellige temaer på dagsorden. De var blandt


Ny legeplads, 2004

andet optaget af at oprette ”Selvstyret ved

Virring Skole”, som var en forening, der skulle

varetage opgaven med rengøring på skolen.

Foreningens overskud skulle gå til eleverne.

Der blev brugt megen tid på at finde ud af, hvad

overskuddet skulle gå til. Det endte med en

beslutning om, at Virring Skole skulle have en

hytte, og der blev brugt mange kræfter på at undersøge

mulighederne for at købe en sådan, som

Faguge Østen, 2007

15

skolen kunne bruge i forbindelse med lejrskoler

og undervisningsforløb. Det blev dog ikke gennemført.

Da det efter nogle år blev sværere at

genere et større overskud i ”rengøringsforeningen”,

blev midlerne i fondet sat til side. Hvert år

kan Virring Skoles elever nyde godt af midlerne

ved et arrangement eller en investering i fx legepladserne.

Skolebestyrelsen har været væsentlige

bidragydere til skolens værdigrundlag og dermed

det grundlag, som skolens hverdag bygger

på.

Virring Skoles ansatte har gennem 50 år været

særdeles aktive og bidragende i alle forhold omkring

skolens udvikling. I gennem 20 år (1982-

2002) har skolens lærere udarbejdet et skoleblad,

som mindst fire gange om året beskrev

skolelivet med stort og småt fra hverdagen. For

eksempel var indholdet i ” Fru Vivi Hygjes Skoleblad”

decembernummer 1996 følgende overskrifter:

Portræt af skolebestyrelsen, 3.b arbejder

med eventyr, Temnæs en god idé, digte, sidste

skoledag, 5.a på lejrskole, Pragtur 8.-9.årgang,

elevrådet, cyklistprøve og personale nyt.

Farvel til specialklasser, 2011


Andre stikord fra Virring Skoles skoleblad gennem

50 år:

• 1991 – ”Selvstyret ved Virring Skole” oprettes

og forestår rengøringen på skolen. Overskuddet

bidrager bl.a. til etablering af legepladsområdet

ved D-fløjen i 2004.

• 1995 – EDB i alle fag på Virring Skole. Teamsamarbejdet

indført for alle lærere

• 2001 – Heldagsskolen til debat i Skanderborg

Kommune og på Virring Skole. Beslutning

bliver et øget samarbejde mellem lærere og

pædagoger og en skoledag på 5 lektioner.

• 2001 – Virring Skole indretter EDB lokale

med 14 maskiner. Derudover er der tre EDB

maskiner på biblioteket

• 2009 – der oprettes igen et børnekor på Virring

Skole – dette kor vokser hvert eneste år.

16

Koret er et særdeles stort aktiv ved de forskelige

højtider og mærkedage på skolen.

I 2006 afløses skolebladet for alvor af kommunikation

på nettet. Det betyder, at hverdagens

arbejde ikke længere kommunikeres ud til alle

skolens interessenter, men kun til de berørte

parter. Til gengæld kan vi nu hurtigt og aktuelt

fortælle om skolelivet.

I alle årene har der være skolefest på Virring

Skole. I mange år lå skolefesten i februar måned,

men blev flyttet til november i 1991. Skolefesttraditionen

har udviklet sig meget og er i dag

et stort fælles projekt, hvor forældre, elever og

ansatte samme skaber en musical/skolekomedie,

som Virring Skole kan være særdeles stolt af at

kunne gentage år efter år.

Skolefest, 2012


Virring Skole vil også fremadrettet have fokus

på at skabe gode bæredygtige fællesskaber.

Disse fællesskaber gør, at alle elever oplever sig

værdifulde, og at de oplever at være vigtige for

fællesskabet. Vi skal arbejde for, at alle elever

har en god hverdag, hvor de bliver dygtige og

parate til livet efter Virring Skole. Vi vil fortsat

samle lokalsamfundet efter skoledagen er slut, så

foreningerne i området ser Virring Skoles som

deres base. En base, hvor alle foreninger føler sig

velkomne.

17

Virring Skole har gennem alle de 50 år altid

været en god og tryg arbejdsplads, hvilket helt

sikkert også kendetegner elevernes hverdag på

skolen. Skoleledelsen er også kendetegnet ved

stabilitet og kontinuitet. 5 ledere på 50 år giver et

gennemsnit på 10 år. Som nuværende skoleleder

ønsker jeg elever, ansatte, forældre og politikere

tillykke med jubilæet og held og lykke med udvikling

af Virring Skole fremover.

Skolens motionsdag, 2007


SFO og Virring Skole

Af SFO-leder Bent Bjernemose

Hvad er en SFO? Det er en forkortelse af Skole-

FritidsOrdning og er et tilbud til forældre (mod

betaling) om pasning af deres barn.

SFO er typisk en pasningsordning for de mindste

klasser – indskolingen, men der findes også

SFO tilbud, som dækker fra 0. – 9. klasse. På

19

Virring Skole går man i Kastaniehuset fra 0. – 3.

klasse og i Pusterummet fra 4. - 7. klasse.

Historie

Virring Skole blev Skolefritidsordning Kastaniehuset

oprettet i 1985 af en gruppe forældre i


samarbejde med daværende skoleinspektør

Kaastrup. Med 32 tilmeldte blev der startet op

i et nedlagt skolekøkken. Efter nogle år blev

Kastaniehuset udvidet med det tredobbelte antal

børn, og samtidig blev den gamle skole tilholdssted,

derved gik man fra 60 m2 til 500 m2 og

udvidelserne fortsatte, så i dag er der tilmeldt ca.

140 børn i Kastaniehuset. I 1991 startede fritidsklubben

Pusterummet i skolens tidligere sløjdlo-

20

kale med 20 tilmeldte børn. I dag er Pusterummet

en fritidsklub med mere end 100 børn.

Fra 2002 til 2011 har Virring Skole, og dermed

også Kastaniehuset og Pusterummet, været rammen

for ca. 40 børn i en specialklasserække for

elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Specialklasserne havde deres egne fritidsgrupper,

placeret tæt på de andre jævnaldrende børns

grupper. Desværre besluttede Byrådet, at specialklasserækken

skulle flyttes til Stilling Skole,

hvilket skete i sommeren 2011. I 2007 blev Hylke

Skolefritidsordning med ca. 40 børn en del af

Kastaniehuset.

Hvad har været – og er stadigvæk vigtigt i

SFO’en?

Der arbejdes efter følgende principper:

• Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO

er et rummeligt pædagogisk tilbud, hvor alle

bliver respekteret og accepteret som de er.

Man mødes med åbenhed og positivitet. Et

sted hvor børn mødes af voksne, som viser

omsorg, nærvær, engagement og fordybelse.

• De voksne møder børnene individuelt, så alle

får så lige vilkår som muligt. Et miljø hvor

barnet er i centrum.

Vi skaber:

• Optimale pædagogiske rammer, der tilgodeser

børns specifikke behov og fremmer deres

trivsel og udvikling.

• Et pædagogisk tilbud, hvor det er rart at

være og skabe grundlag for glæde, humor og

udvikling. Institutionen skal være præget af

energi og engagement.

• Mulighed og rammer, så børn kan få en alsidig

personlig udvikling.

• Mulighed og rammer, så børn kan udvikle


sociale kompetencer, relationer, venskaber og

fællesskaber i et trygt og nærværende miljø.

• Mulighed og rammer, så børn kan udvikle

deres sprog.

• Fysiske og pædagogiske rammer, så børn kan

bruge deres krop og bevæge sig. Vi har fokus

på sundhed, hvor vi prioriterer kost, motion,

bevægelse og udeliv.

Når jeg tænker tilbage, og vælger tre ting, som

har været vigtige og gennemgående for den tid,

hvor jeg har været så heldig at være med her på

Virring Skole, er det:

21

• Børns spontanitet og spontane glæde.

• Engagerede forældre.

• Et engageret personale.

Og med disse ord vil jeg ønske Virring Skole et

stort tillykke med jubilæet.


22

Ansatte ved Virring Skole, 2013

Ansatte ved Virring Skole, 1981-1982


Kære Virring Skole

Af Rikke Schrøder, lærer og tillidsrepræsentant og

Lene Svendgaard, pædagog og tillidsrepræsentant

Stort tillykke med dine 50 år. Det er ikke lige til

at se det, hvis man ikke lige ved det. Du åbner

dørene hver morgen og byder børn, forældre

og dine ansatte velkommen, Du lægger øren

til en masse viden, som gives børnene gennem

undervisningen formidlet af dine dygtige og

engagerede lærere. Om eftermiddagen bliver

din ”Rummelighed” fyldt ud af glade og aktive

sfo/klub børn, der er omgivet af sprudlende og

idérige pædagoger.

Selvom du i disse tider oplever knappe ressourcer

og høje krav, der svæver over dine ”gamle

tage”, så formår du at holde sammen på tropperne

og skabe levende fællesskaber på kryds

og tværs. Du griber de mange forandringer og

udfordringer og smiler positivt til os alle, selvom

du ved, at nogle af disse udfordringer og forandringer

kræver svære beslutninger og nye tiltag.

Desforuden er du ligeledes den, der værner om

gode og fællesskabsgivende traditioner inden for

dine trygge rammer.

Trods tidens tand holder du dig forbløffende

godt, hver dag hjulpet på vej af dine tapre ”Tappere”,

der sørger for, at du altid tager dig pænt

ud. Din stemme er selvfølgelig med årene blevet

23

mere rusten, men hvor er det godt, at du så har

sekretærerne til at klare mosten og tage mod

opkald fra nær og fjern, der vil i tale med dig.

Hver dag sørger du for, at der er friske forsyninger

at hente i madmors kantine. Der er ingen,

der skal lide nød under dine vinger.

Efter en lang dag med dørene åbne, lukker du

dem i med et lille klik. Natten er alene derude,

og du oplever, hvordan stilheden sænker sig

på de lange og tomme gange. Du tager dig et

velfortjent hvil, og inden den nye dag begynder,

bliver du rengjort, så du kan tage dig pænt ud til

næste dag og et leben af folk igen melder deres

ankomst.

Tillykke skal lyde - Du kære gamle skole.


Erindringsglimt

fra mine 37 årVirring Skole

Af Carsten Grell, tidligere skoleinspektør

Den 1. august 1967 – altså 5½ år efter skolens

indvielse – begyndte mit arbejdsliv på den

skole, der på det tidspunkt hed Fruering-Vitved

Fællesskole. Der gik dog ikke mange år, efter at

en del af os havde været tæt på at få knuder på

tungen, når vi skulle sige navnet, at det blev til

det mere mundrette navn: Virring Skole. Jeg tror,

navneskiftet skete i 1970 i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Jeg kom som lærer nummer otte, eller måske var

jeg nummer ni eller ti, eftersom vi var tre lærere,

der startede samtidig. På lærerværelset, som var

et lille lokale et sted i den nuværende blok B,

blev man tildelt en bestemt plads i forhold til de

ældre lærere på skolen. Man fandt hurtigt ud af,

at de anviste, ledige, pladser ikke var så attraktive

som andre. Det hang sammen med, hvem man

kom til at sidde ved siden af og derfor var nødt

til pænt at tale med og lytte til. En bestemt kollega,

og jeg nævner ingen navne, havde allerede i

den første uge efter sommerferien medbragt alle

sine fotoalbums hjemmefra, og det var ikke lige

den form for kollegasnak, man havde forestillet

sig på forhånd. På den plads klarede man kun at

sidde ét år!

25

Tidl. Skoleleder

Carsten Grell

Skolen havde ca. 125 elever det år, og jeg underviste

– ud over de såkaldt almindelige skolefag

– især i matematik og fysik i de store klasser.

Undervisningen i fysik indebar, at man bl.a.

skulle lave lærerdemonstrationer for eleverne.

Jeg mindes endnu en episode i 7. klasse – og det

gør de involverede elever også – hvor jeg skulle

lave et forsøg med natrium i vand. I bogen stod:

en klump på størrelse med en halv ært lægges i

en lille skål med vand, hvorved klumpen farer

rundt på overfladen og bryder i brand. Et par af

de kvikke drenge foreslog, at vi prøvede med en

klump på størrelse med en hel ært og tilføjede,

at det turde jeg nok ikke! Selvfølgelig tør jeg det,

svarede jeg kækt, lidet anende, hvad der derefter

skete: Ikke nok med, at klumpen brød i brand,

den eksploderede med et brag og det hele røg op

i loftet, hvor en lys plet kunne ses i flere år derefter.

De fleste af pigerne skreg højlydt. Gunnar

Lundgaard, vores daværende inspektør, fortalte

mig senere, at han hørte braget og pigernes

skrig, hvorefter han løb i retning af fysiklokalet.

Inden han nåede døren, hørte han mig sige:” Og

det kan blive meget højere!” Derefter gik han

roligt tilbage. Ingen var sårede! Jeg indrømmede

aldrig over for eleverne, at jeg var blevet lige så


overrasket over reaktionen, som de var. Siden

tog jeg aldrig en større klump end en halv ært!

Den daværende skoleinspektør hed, som sagt,

Gunnar Lundgaard. På et tidspunkt manglede

han en person til at hjælpe med skemalægningen.

Det fik jeg lov til, og det bragte mig derfor

i en ung alder tæt på skolens administration.

Da skolen i 1970 manglede en viceskoleinspektør,

søgte jeg stillingen og var heldig at få den.

Allerede året efter blev Lundgaard udnævnt til

skoledirektør i Gram i Sønderjylland. Der gik

efterfølgende over et halvt år, før afløseren var

fundet, nemlig Kaastrup Lauritsen. Han og jeg

fik et tæt samarbejde gennem 18 år, indtil han

desværre blev meget syg og døde, hvad der vel er

de fleste bekendt, der har tilknytning til Virring

Skole.

Efter Kaastrups død søgte og fik jeg stillingen

som inspektør. I 2004 fandt jeg tiden moden til

at stoppe og slappe af efter 14 travle år. Jeg kommer

dog stadig på skolen en gang om måneden

til ”pensionisttræf ”. Her mødes alle pensionerede

lærere og andre pensionerede medarbejdere.

til kaffe og hyggesnak, og vi undrer os over, hvor

unge lærerne er i vore dage!

Nogen vil måske mene, at 37 år på samme skole

vil være uden de store udfordringer. Skal man

ikke prøve andre græsgange? For mit vedkommende

er der at sige, at udfordringerne har været

her på skolen gennem alle 37 år. Jeg har været

med til at udbygge skolen gennem alle årene.

Jeg har været med til at forholde mig til en lang

række skolereformer. Jeg har været i spidsen for

en selvforvaltet skole, hvor alle pengene og beslutningerne

har været lagt ud lokalt. Derfor har

jeg ikke været på ”den samme skole”. Skolen har

26

hele tiden forandret og udviklet sig.

Den skole, der blev bygget i 1961-62 og indviet

i februar 1963, fylder altså nu 50 år. Jeg ønsker

skolen og alle dens medarbejdere hjertelig tillykke!


En hilsen

Af Gunnar Lundgaard, tidligere skoleinspektør

I nu 41½ år har billedet herover, Karl Johan

Larsens maleri af Fruering – Vitved Fælleskole,

prydet på væggen i vore stuer, man kan næsten

sige som et centralt punkt. Det var lærernes gave

til mig, da jeg efter 10 år i Fruering – Vitved

kommune flyttede sydpå.

Gaven ved min start i kommunen i 1961 var

hel anderledes, men det var den, der gjorde,

at de 10 år blev uforglemmelige for mig/for

os, og at vi begge, Inga og jeg, holder utrolig

meget af billedet. Gaven i 1961/62 var nemlig

en lærerstab med en stærk vilje til at skabe den

skole, myndighederne og forældrene ønskede.

Og den skole blev skabt i de nye bygninger,

som blev indviet med amtmanden i spidsen 1.

februar 1963.

27

Overdriver jeg, glemmer jeg, praler jeg, når jeg

mener skolen blev kommunens kulturcenter

på den tid? På skolen skete virkelig meget

eftermiddage og aftener, og befolkningen

sluttede op omkring arrangementerne. Uden

dermed at svigte forsamlingshusene, hvilket er

en historie for sig.

Hvad der var stærk medvirkende til skolens

succes, var kommunalbestyrelsens og

skolekommissionens velvilje. Fra dag 1 fik vi

opbakning økonomisk som fysisk. Ikke en gang

i de 10 år skar man hårdt ned på budgettet,

nærmere tværtimod. Og det viste sig at bære

frugt i det daglige, men også når tilflyttere kørte

rundt i omegnen for at finde en skole til deres

børn og så meget ofte fandt tilbage til netop

Fruering – Vitved Fælleskole.

Stærk engagerede lærere, forældrestøtten,

stigende elevtal, rolig tilgang til nye

undervisningsmetoder, skolens fysiske

udvidelse, alt var en spændende udfordring, som

for alle gav forøget interesse for det arbejde der

altid lå foran os.

Nævnes skal absolut en utrættelig

sognerådsformand, Ejnar Jacobsen, der altid

bakkede skolen op, og som ofte tænkte tanker

vedrørende skolen og undervisningen.

Til lykke med jubilæet.


Min skole

Af Hans Frederiksen, tidligere lærer

Virring Skole var fra 1965 og mange år frem

”min skole”. Det blev det vist allerede, da jeg på

sidste-frist-dagen for ansøgning kørte op og

afleverede hos Lundgaard, der så tog mig med

på rundtur til skolekommissionens medlemmer.

Det gav mig et meget positivt indtryk af

29

Fruering-Vitved kommune som et ”velplejet”

skoleområde.

Lundgaard var i den grad optaget af sin skole, og

det smittede af, ikke blot på mig, men også på

mine kolleger, så det i høj grad blev vores skole.


En skole, som vi såmænd også gerne gav nogle

ekstra timer for at få lavet et skoleblad eller hvad

der ellers kunne være af interessante tiltag. At

vi så ikke var helt parate til at deltage i sognelivet,

f. eks. ved at underholde ved juletræsfester,

det skuffede måske nok Lundgaard og andre en

smule.

Lundgaard gav skolen en god start, og selv om

jeg ikke vil skrive om de skoleinspektører, der

har været i min tid, så kommer jeg ikke uden

om Kaastrup, ildsjælen, der fra 1972 til omkring

1990 ved forhandling, overtalelse m.m.

skabte en skole, der voksede til det tredobbelte.

30

En skole, der blev omtalt med respekt. Og alle

vi, lærere, kommunalbestyrelse m.v. skulle stå

tidligt op for at kunne hamle op med Kaastrups

slagkraftige og velformulerede argumentation.

Forsigtighed var ikke en af hans dyder.

En enkelt episode vil jeg omtale: Ikke så længe

efter Kaastrup var kommet, var jeg som aftenskoleleder

kommet i en sag med en symaskine,

som efter nogens mening vist ikke hørte til

på skolen i Virring. Jeg fandt en måde at løse

problemet på, men så fik Kaastrup nys om den

sag, og jeg blev ”afhørt” på en vistnok lidt barsk

måde, for jeg blev så rasende, at jeg blandt andet


åbte til ham ”du er en tyran”. Siden den tid var

vi gode venner, for Kaastrup havde den fine

egenskab, at han ikke bar nag. Og desuden respekterede

han også dem, der gav ham modspil.

Virring Skole blev ved med at være min skole,

men det tyndede lidt ud med de mange besværlige

tiltag, som skiftende skolelove krævede.

Efter at jeg stoppede i 1995 var jeg dog i et par

to-tre måneders perioder vikar (1997 og 2002),

så helt træt af skolen var jeg dog ikke. Og jeg

synes stadig jeg får en dejlig modtagelse derovre,

selv af unge ”kolleger”, der er kommet efter min

tid og næppe kender mig. Det er stadigvæk en

lille smule min skole.

Om jeg har været en god lærer? Vist ikke efter

nutidens målestok. Det gik ned ad bakke dengang

man i skoledebatten begyndte at kalde

sådan nogen som mig ”privatpraktiserende lærere”.

For jeg har altid helst selv villet tage ansvar

for succes eller fiasko. Haft lidt svært med det at

31

rette ind. Og måske har jeg ikke ret, når jeg tror,

at det impulsive og den spontane humor og afvigelser

fra lagte planer ikke længere har plads.

Som ”privatpraktiserende” lærer undlod jeg

engang i en 2. real i 1964 at sætte de ellers nødvendige

røde streger i en stil, skrevet af en elev

med staveproblemer. Men indholdet var modent

og velovervejet, så det gav jeg karakter og kommentar

efter. Og jeg har nok altid prøvet at spare

lidt på de røde streger. – I 1998 fik jeg tilsendt

hendes første bog med dedikationen ”tak fordi

du lærte mig glæden ved at skrive og læse”. Den

blev jeg glad for! Hun er en kendt børnepsykolog,

der ofte er i medierne.

Måske er der også andre rundt omkring, som vi

som lærere har kunnet give et positivt skub. Og

det er i grunden slet ikke så galt.

More magazines by this user
Similar magazines