Se projektbeskrivelsen for sorggrupper i folkekirken her

More Magazines

Recommendations

Info

Vi har: et stærkt fagligt netværk og samarbejde med fagfolk som kan gennemføre projektet på et højt fagligt niveau og som kan undervise og supervisere sorggruppeledere evnen til at indsamle og gennemføre dokumentation af arbejdet i sorggrupperne, som kan kvalificere og udvikle sorggrupperne. en klar kommunikationsprofil, som kan bringe projektet ud til målgruppen og offentligheden. Baggrund Antallet af kirkelige begravelser/bisættelser svarede i 2010 til, at godt 88 % af alle, der døde i Danmark blev begravet/bisat under medvirken af en præst i folkekirken 1 . I 2010 døde 54.368 personer i Danmark, og heraf blev 48.079 personer begravet/bisat under medvirken af en præst 2 . Der er således tale om et betragteligt antal personer, der er nærmeste pårørende, og som præster har mere eller mindre nær kontakt til. Alle præster, der har konfirmander, vil desuden uvægerligt møde børn, som har mistet en forælder, eller som har en forælder, der er alvorligt syg. Hvert år mister 2.500 børn i alderen 0-18 år deres mor eller far 3 . I kirkens tradition har det til alle tider været anset for en væsentlig pligt at drage omsorg for efterladte. I det omfang, det er muligt, yder præster sjælesørgerisk og diakonal hjælp for sognebørn, der sørger efter tabet af en nærtstående. Mange steder foretager præsten mere eller mindre systematiske hjemmebesøg efter bisættelser/begravelser, og i nogle sogne er der ligeledes oprettet sorggrupper for efterladte. Findes dette i forvejen? Der er på landsplan ingen samlet oversigt over sorggrupper i kirkeligt regi. Der er heller ingen systematiske tilbud, der kan kvalificere arbejdet i sorggrupperne, ligesom der ikke findes noget tilbud om støtte til at oprette sorggrupper i et sogn. En lokal undtagelse, som yder støtte til oprettelse og kvalificering af sorggrupper, udgøres af Folkekirkesamvirket i Århus; et netværk mellem sogne i Aarhus Kommune, der arbejder med at løse sociale og diakonale opgaver ved frivilliges indsats. Her har man i løbet af 2011 – med støtte fra TrygFonden – igangsat et antal sorggrupper i medlemssognene, hvor frivillige er blevet/bliver kvalificeret til opgaven som gruppeledere via kurser, supervision og netværksmøder i samvirkets regi. Der er tilsagn fra Folkekirkesamvirket i Århus om at indgå og bidrage med erfaringer i nærværende projekt. PAVI, Palliativt Videnscenter, har siden 2010 udarbejdet et projekt "Når to bliver til én - omsorg i sorgen", der har til formål at udvikle indsatsen for ældre mennesker, der har mistet deres ægtefælle/samlever. I forlængelse af dette projekt har PAVI fået midler fra TrygFonden til at kortlægge sorggrupper i alle kommuner i landet, herunder også sorggrupper i kirkeligt regi. Der er aftalt samarbejde om dette med PAVI for at undgå dobbeltarbejde og sikre, at vi understøtter hinandens projekter. I skrivende stund er PAVI’s undersøgelse netop afsluttet, og den tegner følgende billede: - mange præster er frustrerede over ikke at vide, hvor de kan henvise efterladte til en sorggruppe, hvis der ikke findes en i deres eget sogn - præster spørger om der er steder, de kan opsøge viden om og inspiration til sorggruppearbejde - præster fortæller, at de er interesserede i selv at oprette en sorggruppe, men at de ikke oplever sig kompetente til det. De efterspørger derfor materiale om emnet eller kurser, der kan kvalificere 1 http://www.km.dk/folkekirken/statistik-og-oekonomi/kirkestatistik/kirkelige-begravelser.html 2 http://www.statistikbanken.dk 3 Dencker, Annemarie. Sorggrupper i skoler: En evaluering af børnenes udbytte. Kræftens Bekæmpelse, Projekt OmSorg 2012.
dem til at blive sorggruppeledere. Det er således ikke andre organisationer eller projekter, det for tiden har samme sigte som dette projekt. Fokus på omsorg for efterladte I 2011 er der i Sundhedsstyrelsens regi som en del af Kræftpakke III udarbejdet Anbefalinger for den Palliative Indsats. Ligeledes er der udarbejdet forløbsprogram for rehabilitering og palliativ indsats for kræftpatienter: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Endelig er der i Sundhedsstyrelsens regi sat fokus på omsorgen for pårørende og herunder ikke mindst omsorgen for børn som pårørende i Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Disse tre rapporter er udkommet. Christian Busch har deltaget i de første to arbejdsgrupper og Line Bjørn Hansen har deltaget i den sidste som repræsentant for Præsteforeningen. I disse rapporter lægges der vægt på at vurdere og forbedre omsorgen for pårørende og efterladte. I de Palliative anbefalinger opfordres Folkekirken, sammen med andre, der har kontakt med efterladte, til at medvirke til at identificere de efterladte, der har behov for en særlig indsats 4 . Krav til dokumentation I ovenfornævnte arbejdsgrupper, er der et naturligt krav om at kunne dokumentere sin indsats. I den sammenhæng er præsters indsats i forhold til efterladte stort set udokumenteret, på trods af indsatsens væsentlighed både i udstrækning og betydning. Vi vil med vores projekt skabe et grundlag for, at folkekirkens arbejde i forhold til efterladte gennem sorggrupper kan dokumenteres og udvikles. Kan præster og andre kirkelige medarbejdere være leder af sorggrupper? Det er veldokumenteret, at kvaliteten af hjælpesamtaler ikke er afhængig af teoretisk, psykologfaglig viden eller metode. Ifølge effektforskningen kan en meget stor del af hjælpesamtalers effekt tilskrives såkaldte nonspecifikke faktorer. Disse faktorer er hverken knyttet til erfaring, særlig uddannelse eller specifikke metoder, men handler i høj grad om personlige egenskaber hos den professionelle (i dette tilfælde sorggruppelederen); det kan være evne til at udvise empati og varme samt evne til at formidle formål og metoder i samtalerne på en forståelig facon 5 . Der er altså god grund til at antage, at der inden for kirkeligt regi er et stort potentiale for velkvalificeret varetagelse af sorggruppearbejde, både når sorggrupper varetages af præster, og når de bliver varetaget af andre kirkelige medarbejdere, f.eks. sognemedhjælpere, frivillige eller andre. Når sorggrupperne ligger i kirkeligt regi og varetages af kirkeligt engagerede sorggruppeledere, kan det give deltagerne rum til også at tale om trosmæssige aspekter af det at miste en nærtstående. I en privatiseret tros tid kan det være vanskeligt i andre sammenhænge end den kirkelige at tale om netop de aspekter ved død og sorg. Den tilsigtede effekt af sorggrupper i folkekirken 4 Anbefalinger for den Palliative Indsats. Sundhedsstyrelsen 2011, s.34: ”For at identificere de efterladte, der har behov for en indsats, vil det være hensigtsmæssigt, hvis de fagprofessionelle, der havde kontakt til patienten under dennes sygdomsforløb og livsafslutning, tager kontakt til den efterladte efter dødsfaldet. Det vil i mange tilfælde være almen praksis eller omsorgspersonale i kommunen, der har den tætteste kontakt til den efterladte, men det kan også være en kontaktperson fra sygehuset, et palliativt team eller hospice. Herudover vil det være hensigtsmæssigt, at den præst/repræsentant fra andet trossamfund, der har forestået begravelsen/bisættelsen er opmærksom på, at det kan være relevant at kontakte den efterladte for at vurdere, om der er behov for en indsats fra fagprofessionelle.” http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf 5 Hougaard, Espen: Psykoterapi – Teori og forskning, Dansk Psykologisk Forlag, 1996
Page 1: Projektforslag udarbejdet af sognep
Page 5 and 6: optræder i sorggrupperne, samt sæ
Page 7 and 8: Det er ligeledes oplagt at søge sa
Page 9: Aflønning af en ½-tids projektmed

Se projektbeskrivelsen for sorggrupper i folkekirken her

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?