Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

agrsci.dk

Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning Årsberetning

2005


2 | Årsberetning 2005

2005 – et år i fusiontankernes tegn

Året 2005 var det første

arbejdsår for Danmarks JordbrugsForsknings

(DJF) nye

bestyrelse, som blev etableret

i henhold til den nye lov

om sektorforskning og fik ny

vedtægt i overensstemmelse

hermed. Bestyrelsen består af

16 medlemmer, som repræsenterer

erhvervs-, forsknings- og

forbrugerinteresser samt medarbejderne

ved DJF.

Året bød på mange betydningsfulde

sager for sektorforskningen

og for DJF´s fremtid,

og bestyrelsen fandt hurtigt en

smidig og effektiv arbejdsform i

en uformel atmosfære.

En af opgaverne omfattede

ansættelse af ny direktør, idet

Arne Jensen fratrådte sin stilling

i efteråret 2005. Ny direktør

er Just Jensen, som kom fra en

stilling som forskningschef i

Afdeling for Genetik og Bioteknologi.

Forskningsrådgivning

Også for det nye system til

forskningsrådgivning var 2005

det første fulde arbejdsår.

DJF´s bestyrelse og medarbejdere

er på mange forskellige

måder involveret i og påvirket

af dette forskningsrådgivende

system, som bl.a. sørger for,

at store dele af de statslige

midler til forskning udsættes

for konkurrence. Systemet har

trods sin kompleksitet vist sig

at fungere, om end de mange

forskellige råd med dertil hørende

underudvalg har gjort

sagsbehandlingen kompliceret

og tidskrævende. DJF har som

hovedregel klaret sig godt i

konkurrencen om de midler,

der har været udbudt inden

for institutionens fagområder.

Den skrappe konkurrence om

forskningsmidlerne med vægt

på kvalitetskriterier tilsiger en

fortsat opmærksomhed om

DJF´s faglige profil.

Børstingudvalget

Børstingudvalget satte også

sit præg på året og satte gang

i overvejelserne om fusioner

mellem DJF og universiteterne.

Børstingudvalget er opkaldt

efter dets formand, administrerende

direktør for Dansk Landbrugs

Grovvareselskab, Asbjørn

Børsting. Øvrige medlemmer af

udvalget var bestyrelsesformand

for Den Kongelige Veterinær-

og Landbohøjskole (KVL), Erik

Bonnerup, og DJF´s bestyrelsesformand,

Jens Kampmann. Udvalget

blev nedsat af regeringen

i juni 2005 for at vurdere mulighederne

for at styrke forskningsindsatsen

på KVL og DJF gennem

en bedre integration af de

to institutioner. Udvalget havde

til opgave at opstille modeller

for bedre integration af forskningen.

Børstingudvalgets rapport

forelå 1. december. Udvalget

konstaterer, at jordbrugs- og

fødevareforskningen rummer et

stort potentiale for et markant

løft af bidraget til samfundsøkonomien

og virksomhedernes

værditilvækst, udvikling af nye

produkter og markeder og evne

til at skabe nye arbejdspladser.

Udvalget konstaterer videre

behov for at anlægge et bredt

perspektiv, der dækker fødevarer,

kost/ernæring, bioteknologi,

natur/miljø og primærproduktion.

Udvalget anbefalede på den

baggrund etablering af et nyt

universitet, ” University for

Natural Resources and Nutrition”.

Dette omfatter fusion af

KVL, DJF og Danmarks Fødevareforskning

samt dele af Risø,

Danmarks Miljøundersøgelser,

Handelshøjskolen i Århus og

Danmarks Tekniske Universitet.

Dette skal kombineres med

forpligtende samarbejder med

Aalborg Universitet, Syddansk

Universitet og Aarhus Universitet.


Efter at Børstingudvalget havde

afleveret sin rapport besluttede

regeringen i forlængelse

af Globaliseringsrådets arbejde

at iværksætte en bred høring

blandt alle landets universiteter

og sektorforskningsinstitutioner

vedrørende fusions- og integrationsmuligheder

i det samlede,

offentlige danske forskningssystem.

Et væsentligt aspekt i

dette brede tiltag er anbefalingen

om, at sektorforskningen

over en kortere årrække skal

integreres med universiteterne,

og at antallet af universiteter

skal reduceres med henblik på

at skabe større enheder med

bedre international gennemslagskraft.

Fastholde bredt og frugtbart

samarbejde

Bestyrelsen har i sine drøftelser

haft en positiv tilgang til integrations-

og fusionsovervejelserne.

Bestyrelsen har lagt vægt på

at finde de bedste muligheder

for den fortsatte udvikling af

DJF´s faglige styrkepositioner.

Bestyrelsen har endvidere lagt

afgørende vægt på, at myndighedsberedskabet

og samspillet

med erhvervslivet om innovation

ikke forringes – to områder,

hvor DJF har ganske særlige

styrker og ekspertiser.

Uagtet den standende diskussion

om integrations- og fusionsmodeller

fortsætter DJF sit gode

og solide samarbejde med

universiteter, andre sektorforskningsinstitutioner

og erhvervet.

Således er samarbejdet med

KVL fortsat og udbygget på en

række områder. Herunder hører

Levnedsmiddelcentret og Team

Horticulture. Tilsvarende er samarbejdet

med KVL på husdyrområdet

fortsat og udbygget,

og senest er der taget initiativ til

udbygning af samarbejdet med

KVL på frøområdet, som repræsenterer

en klar dansk, international

styrkeposition.

Samarbejdet med de øvrige

universiteter omfatter bl.a.

Aalborg Universitet mht. jordbrugsteknik,

Syddansk Universitet

mht. plantemedicin

og miljøteknologi og Aarhus

Universitet mht. bio- og nanoteknologi.

Institutionens udvikling

Som led i den løbende udvikling

af DJF vedtog bestyrelsen i 2005

mission, vision og værdier samt

en ny Strategi 2010 for DJF med

titlen ”Jordbrugs- og fødevareforskning

til samfundets

bedste”. Strategien omfatter

DJF´s syv faglige kerneområder

svarende til de syv forskningsafdelinger.

Strategien omfatter

en forskningsstrategi med

underliggende delstrategier

for rådgivning, kvalitetssikring,

kommunikation, innovation,

kompetenceudvikling, undervisning

og organisationsudvikling.

På det faglige område har

bestyrelsen fulgt den internationale

evaluering af forskningsafdelinger

samt evalueringen af

driftsområdet. Bestyrelsen har

endvidere på anlægsområdet

behandlet Etape II af staldreno-

veringen på Forskningscenter

Foulum, som forventes afsluttet

med udgangen af 2006. Endelig

har bestyrelsen vedtaget en ny

personale- og ledelsespolitik for

DJF.

Et godt redskab for

myndighederne

Også i 2005 optog myndighedsberedskabet

en stor plads i

DJF´s bevidsthed. Myndighedsberedskabet

omfatter forskningsbaseret,

faglig rådgivning

af især ministerier og styrelser.

De største ”kunder i butikken”

er Fødevareministeriet, herunder

Direktoratet for FødevareErhverv

og Plantedirektoratet,

Miljøministeriet, herunder

Miljøstyrelsen og Skov- og

Naturstyrelsen, samt Justitsministeriet.

Myndighedsberedskabet

er her et fagligt fundament for

politikformulering og -udøvelse.

Af større opgaver i 2005 kan

som eksempel nævnes udredningsarbejdet

vedrørende

afbrænding af husdyrgødning

samt det løbende arbejde vedrørende

Vandmiljøplan III.

DJF lægger stor vægt på, at

myndighedsberedskabet er af

høj kvalitet. Som led i resultatkontrakten

med Fødevareministeriet

skal DJF i den kommende

tid gennemføre en uvildig

undersøgelse af brugernes

tilfredshed med myndighedsberedskabet.

Denne brugerundersøgelse

er en gentagelse

af en tilsvarende undersøgelse,

som blev foretaget i 2000.

Årsberetning 2005 |


| Årsberetning 2005

Overførsel af teknologier

– Tech Trans og innovation

Blandt de nye tiltag i det

forgangne år skal nævnes et

særligt projekt til fremme af

teknologioverførsel fra DJF til

virksomheder i form af kommercialisering

af forskningsresultater.

Projektet – DJF Tech Trans

– er etableret for en bevilling

fra Videnskabsministeriet som

led i ministeriets program til

fremme af nye koncepter for

teknologioverførsel fra forskning

til erhvervsliv. DJF har allerede

vist gode resultater mht. patentering

af opfindelser fra forskningen.

Med det nye projekt vil der

blive etableret en række ”innovative

klynger” på tværs af

DJF´s forskningsafdelinger. De

innovative klynger vil omfatte

fag- og teknologiområder med

et særligt potentiale for teknologioverførsel

til virksomheder.

Projektet vil omfatte en udvidet

dialog med udvalgte virksomheder.

De forventede resultater

omfatter både en øget indberetning

af patentsager, indgåelse

af flere licensaftaler og udvikling

Råvarekvalitet 6,6 %

Genetik og Bioteknologi 17,4 %

Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring 19,4 %

Jordbrugsproduktion og Miljø 15,8 %

Jordbrugsteknik 7,0 %

Havebrugsproduktion 7,5 %

Plantebeskyttelse og Skadedyr 13,4 %

Lovpligtige opgaver 2,8 %

Hjælpefunktioner 3,8 %

Generel ledelse og administration 6,3 %

af et nyt koncept for teknologioverførsel.

Forsker for en dag

En åben organisation med stor

berøringsflade med samfundet

er af stor betydning for den

offentlige bevidsthed om DJF.

Dette søges generelt styrket

igennem rundvisninger og

åbent hus arrangementer på

de forskellige forskningscentre.

Derudover omfatter ”forsker for

en dag”-aktiviteten en særlig

indsats over for især den gymnasiale

ungdom. Det at være

forsker for en dag har vist sig

som en overordentlig god måde

at skærpe interessen for naturvidenskab

og jordbrug hos unge.

Forsker for en dag drives af

Kommunikationscenter for

Naturvidenskab og Jordbrug på

Forskningscenter Foulum med

hjemsted i Agro Business Park.

Centret råder over moderne faciliteter

med mulighed for pensumrelevante

undersøgelser og

forsøg af relevans for fag som

biologi, kemi og geografi. Det

hidtidige projekt Farm4u har

fået en god evaluering, og aktiviteterne

videreføres nu under

DJF’s udgifter for 2005 fordelt på indsatsområder i mio. kr.

15,0

20,2

betegnelsen forsker for en dag i

et samarbejde mellem DJF, KVL,

Viborg Amt, Landbrugsraadet,

Dansk Landbrugsrådgivning,

Friluftsrådet, Århus Universitet,

Aalborg Universitet og Syddansk

Universitet.

Biogas- og gyllesepareringsanlæg

og miljøteknologi

Bestyrelsen har i det forløbne

år viet særlig opmærksomhed

til etableringen af et biogas-

og gyllesepareringsanlæg ved

Forskningscenter Foulum.

Anlægget skal både være et

driftsanlæg og et eksperimentelt

anlæg. Det dimensioneres til at

kunne behandle husdyrgødningen

fra DJF´s besætning og fra

Kvægbrugets Forsøgscenters

besætning på Foulum. Med

etableringen af anlægget vil der

skabes muligheder for videreudvikling

af gylleteknologier i samarbejde

med andre forskningsinstitutioner

og virksomheder.

Biogas- og gyllesepareringsanlægget

er et led i en øget

satsning på miljøteknologi til

husdyrproduktionen, som også

35,3

37,4

33,5

40,1

71,5

84,4

93,0

103,6


omfatter etablering af det regionale

teknologicenter Center

for Bioenergi og Miljøteknologisk

Innovation med hjemsted

i Agro Business Park i Foulum.

Endvidere har DJF i samarbejde

med Dansk Landbrugsrådgivning,

og Dansk Svineproduktion

etableret et netværk for lugt fra

husdyrproduktion.

Økonomi

DJF har i 2005 afholdt udgifter

for 534,0 mio. kr., hvor de

465,3 mio. kr. eller 87,2 % af de

samlede udgifter fordeler sig på

DJF´s forskningsmæssige indsatsområder,

som vist i figuren

nederst på forrige side.

35,2 mio. kr. eller 6,6 % er

anvendt til lovpligtige opgaver

og infrastrukturen (forskningsfaciliteter

og driftsmæssige

opgaver), mens de resterende

33,5 mio. kr. eller 6,3 % er

anvendt til generel ledelse og

administration. Lønudgifterne

udgjorde i 2005 63,1 % af

samtlige omkostninger.

Fordelingen af DJF´s indtægter

på indtægtskilder er tilsvarende

vist i lagkagefiguren nedenfor.

Det fremgår bl.a., at Finanslovsbevillingen

i 2005 udgjorde 45

% af indtægterne. For detailoplysninger

henvises til DJF´s Årsrapport

2005 på hjemmesiden

www.agrsci.dk under publikationer.

Årsrapporten omfatter

også en redegørelse for årets

produktionsresultat og en op-

DJF’s indtægter fordelt på tilskudsgivere

gørelse af DJF´s målopfyldelse

i relation til resultatkontrakten

med Fødevareministeriet.

På grund af en stram økonomisk

situation besluttede bestyrelsen

ved årets slutning at iværksætte

nødvendige personalemæssige

tilpasninger svarende til et

besparelsesmål på ca. 30 mio.

kr. Bestyrelsen beklager, at det

igen var nødvendigt at foretage

sådanne tilpasninger og ser

frem til, at der sker udmøntning

af regeringens beslutning om at

leve op til Barcelona-målsætningen

om offentlige forskningsbevillinger

på 1 % af bruttonationalproduktet.

DJF har stærke

forskningsmiljøer og mange relevante

opgaver, som vil kunne

udnytte en øget finansiering til

gavn for samfundet.

Den faglige del af årsberetningen

sætter fokus på nogle

af de forskningsprojekter, der

understøtter DJF´s ambition

om at tilhøre eliten inden for

institutionens kernekompetencer

– nationalt og internationalt.

Læseren kan finde uddybende

oplysninger om forskningen og

aktiviteterne ved DJF på hjemmesiden,

www.agrsci.dk.

På bestyrelsens vegne

Jens Kampmann

Se i øvrigt DJF’s Årsrapport 2005

(www.agrsci.dk) Publikationer

Årsberetning 2005 | 5


| Årsberetning 2005

Vand for millioner

Forskere fra DJF er stærkt repræsenteret i et omfattende EU-projekt,

der ved hjælp af ny teknik og forbedrede vandingssystemer vil gøre dårligt vand

anvendeligt i fødevareproduktion

Klodens evne til at brødføde

milliarder af mennesker styrkes

væsentligt, hvis vand af

dårlig kvalitet kan anvendes i

fødevareproduktionen. I dag

er dårligt vand skadeligt for

både mennesker, dyr og afgrøder.

Da vand i store dele af

verden er en knap ressource,

er der store sundhedsmæssige

perspektiver i et EU-projekt,

hvis daglige betegnelse SAFIR

dækker over det noget mere

komplicerede navn ”Safe and

High Quality Food Production

using Low Quality Waters and

Improved Irrigation Systems

and Management”. Projektet er

fløjtet i gang i starten af 2006.

– Vi forsker mest for dansk

landbrug, men i denne sammenhæng

har vores forskning

en global nytteværdi, siger Finn

Plauborg, seniorforsker ved

Afdeling for Jordbrugsproduktion

og Miljø.

Sammen med kollegaen,

seniorforsker Mathias Neumann

Andersen, står han i spidsen

for det store vandprojekt, hvor

også forskere og virksomheder

fra Kina og Israel deltager

sammen med kolleger fra otte

europæiske lande. Fra Danmark

er både Grundfos, Den Kgl.

Veterinær og Landbohøjskole

samt Dansk Hydraulisk Institut

involveret.

– Vi er stolte over, at benarbejde

siden 2003 endelig udmøntes

i forskningsprojektet SAFIR,

der er interessant både set ud

fra et fagligt og et økonomisk

synspunkt. Projektet er opbygget

med 17 partnere hentet fra

både forskningsverdenen og

industrien. På denne måde er

SAFIR-forskning direkte relateret

til brugerne. I de næste

fire år vil SAFIR være en vigtig

del af afdelingens arbejde og i

særdeleshed for de syv forskere

på DJF, som skal arbejde med

at forbedre klodens vandkvalitet,

siger forskningschef Jesper

Waagepetersen.

– Med projektet giver vi danske

forskere mulighed for at komme

ud internationalt, hvilket er med

til at styrke Danmarks position

på vandområdet. Vi er et lille

område i verden, og hvis vi kan

komme ud internationalt, styrker

vi vores forskningsmæssige

verdensopfattelse, siger Mathias

Neumann Andersen.

SAFIR er en del af EU’s 6 rammeprogram.

EU’s mål på området

er Food Safety and Quality

– fødevaresikkerhed og kvalitet.

SAFIR ligger helt på linie med

de politiske ambitioner, der er

udtrykt i FN’s Millenium Goals

2015, der sigter mod at halvere

den andel af jordens befolkning,

der ikke har adgang til sanitet

og vand.

Spildevandstank i Kina.


Projektet skudt i gang i Kina

Projektet blev officielt startet

ved et stort anlagt kick-offmøde

hos de to kinesiske

partnere i SAFIR 27. februar til

3. marts 2006 i Bejing. De over

40 deltagere var blandt andet

ude på en uforglemmelig 600

km lang tur i nattog fra Beijing

for at nå frem til en af SAFIR’s

forsøgslokaliteter dybt inde i

Henan provinsen. Herunder var

der rig lejlighed til at snakke

mere uformelt med de kinesiske

forskere og studerende, der deltog.

Kinas landbrugsforskning er

på vej frem, men der er stadig

forskelle på den teknologiske

kunnen, og et land som Kina

har andre prioriteter, end vi har

i Danmark. Der er omfattende

mangel på vand i mange områder,

og her skal vand genanvendes,

mens vi herhjemme indtil videre

kan fastholde vort princip om

at bruge rent grundvand, siger

Finn Plauborg med henvisning

til de knappe vandressourcer

i Nordvestkina og omkring

mange større kinesiske byer.

– For de danske deltagere bliver

projektet på mange måder en

helt konkret prøvesten for, hvordan

uddybet samarbejde mellem

offentlig forskning og private

virksomheder i fremtiden

kan skabe brede, innovative

løsninger inden for en global

vandsektor, hvor omkring 75

procent af alt indvundet vand

anvendes til produktion af fødevarer,

siger Mathias Neumann

Andersen.

Kinesisk mur af jura

Fra DJF deltog både forskere og

institutionens jurist. Sidstnævnte

er med til at sikre de rettigheder

og patenter, som projektet

sandsynligvis vil resultere i.

– I internationale forskningsprojekter

er der mange interesser,

og meget der kan gå galt.

Derfor er det vigtigt, at der

ligger en forståelig og sikker

kontrakt til grund for partnernes

engagement, slutter Finn

Plauborg. Se mere om Safir på

http://www.safir4eu.org

Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø var tæt på at opnå

en evaluering helt i top hos EU. Ud af 30 mulige point opnåede

SAFIR 27,5. Det er bl.a. den meget tværfaglige angrebsvinkel,

der omfatter deltagelse af fødevarespecialister, læger, geologer

og vandressource-eksperter, der har givet point i evalueringen.

I begrundelsen stod bl.a.:

“This is a strong proposal focusing on the safe utilisation of

waste water for irrigation in Europe and China. It has clear

objectives and verifiable indicators. It responds to all the policy

issues in the call and, in each case, developes state of the art

research plans for addressing these issues. The project gives

particular attention to issues of public health.

It utilizes the skills of 17 partners to study the possibility of

using poor quality water and limited irrigation to reduce the

use of fresh water, maintaining yield and increase quality

without compromising public health”.

Årsberetning 2005 |


| Årsberetning 2005

Når grisen hjælper mennesket

Bioteknologisk forskning kaster lys over uhelbredelige

nervesygdomme hos mennesker. Grisen er vigtigste brik i

forskernes stræben efter resultater

Grise ligner mennesker fysiologisk,

organmæssigt og ikke

mindst hjernemæssigt. Derved

er grise unikke modeller for at

udbygge viden om mennesket.

De 42 forskere ved Afdeling

for Genetik og Bioteknologi i

Foulum afdækker til stadighed

nye områder i grisens genetik

og udvikler ikke mindst metoder

til afdækningen. Den genererede

viden kan øverføres til

mennesker. Det er nervesygdomme

som Parkinsons sygdom,

Alzheimers sygdom og

ALS (en sklerosesygdom), som

forskningen beskæftiger sig

med, og hvor lægevidenskaben

i dag kun kan symptombehandle.

– Forskning i nerverelaterede

sygdomme hos grise vil en dag

hjælpe mennesker med Parkinsons

og Alzheimers sygdomme,

siger Knud Larsen.

Med et datagrundlag på mere

end 12.000 grise at arbejde ud

fra har forskerne mulighed for

at følge, hvordan sygdomme

udvikles og går i arv. Grisenes

efterkommere følges nøje, og

forskerne kan altid bringe det

omfattende datagrundlag i spil

for at opnå forskningsmæssige

overblik hurtigt og effektivt.

Siden afdelingen begyndte at

registrere grisene, er der gennemført

knap seks millioner

enkeltanalyser, som giver Knud

Larsen og hans kolleger et godt

udgangspunkt for at nå til resultater.

– Vi ved, at der i nogle gener

kan optræde fejl, der betyder,

at mennesker udvikler Parkinsons

og Alzheimers sygdom.

Vi ved også, at alder er den

væsentligste årsag til, at sygdommene

kommer i udbrud.

Ved at studere de samme gener

i grisen har vi mulighed for at

teste forskellige scenarier, siger

Knud Larsen.

Rammen for forskningen er et

avanceret DNA-laboratorium

med det nyeste udstyr. Her er

det muligt at se sygdomme

ud fra et DNA-perspektiv. I

øjeblikket ved man, at cirka

10 procent af tilfældene af

Parkinsons og Alzheimers

sygdomme er arvelige, men de

resterende 90 procent af tilfældene

kender man ikke årsagen

til. I forbindelse med et årelangt

arbejde med at afdække grisenes

arvemasse, kan man identificere

ændrede gener, der er

årsag til sygdommene.


Jagten på gener

En af de centrale udfordringer

er, at sygdommene eskalerer

med alderen. Da grise normalt

dør unge for at ende på middagsbordet,

er det sjældent at

se sygdommene i udbrud.

– Jeg har efterlyst rapporter fra

dyrlæger, men den praktiske

virkelighed er, at vi famler i

blinde ude i besætningerne.

Derfor har vi valgt at generere

transgene grise, som udvikler

sygdommene og som muliggør

studier af sygdommene længe

før, de kommer i udbrud. Vi

isolerer det identiske gen hos

grisene og giver det den samme

fejl, som vi har fundet hos

mennesker med sygdommene.

Derefter observerer og venter

vi, siger Knud Larsen.

– Hos mennesker opdages

eksempelvis Alzheimers sygdom

først, når patienten sidder hos

lægen med tegn på sygdommen.

Derfra kan lægen i bedste

fald kun symptombehandle,

siger Knud Larsen.

– Det bliver en stor dag, når

forskningen er omsat til metoder,

der kan forebygge nervesygdommene.

Fra sygdommene

konstateres til patienterne

invalideres, går der kort tid. Det

er i den sammenhæng både

motiverende og perspektivrigt,

hvorledes forskning inden for

husdyr kan anvendes i den

humane verden, siger Knud

Larsen.

I kraft af at der bliver flere og

flere ældre, stiger antallet af

sygdomstilfælde.

Patenter i kikkerten

– Vi har flere patenter i støbeskeen,

som er en direkte effekt

af vores forskning. Patenterne

er vi nødt til at omgive med

tavshed, indtil patentansøgningerne

formelt er på plads.

Til denne del af ”forskningsarbejdet”

får afdelingen hjælp af

DJF’s jurister og patentmedarbejdere.

Patentering er en lang

og juridisk kompliceret proces,

hvor vi forskere får en god og

tiltrængt håndsrækning, siger

Knud Larsen.

– En af de største succeser af

vores arbejde med at afdække

arvemassen hos husdyr er, at vi

har patenteret en metode til at

diagnosticere en kvægsygdom,

siger Knud Larsen.

Afdeling for Genetik og Bioteknologi

har gode erfaringer med

at patentere og dermed sikre

indtægter til videre forskningen.

Hvert år modtager DJF og de

implicerede forskere millioner

for de metoder til at afdække

DNA, som forskerne udviklede.

– Patenter er et vigtigt supplement,

der kan være med til at

sikre indtægter, der muliggør, at

vi er med helt fremme inden for

Afdeling for Genetik og Bioteknologi,

siger Knud Larsen.

I løbet af 2006 vil forskerne

fortsat vente og observere, hvad

der sker med testgruppen af

transgene grise.

Man kan læse mere om Afdeling

for Genetik og Bioteknologi

på www.agrsci.dk/afdelinger/

forskningsafdelinger/gbi

Årsberetning 2005 |


10 | Årsberetning 2005

Frugten i centrum

Forskere ved DJF i Årslev er i spidsen for et stort EU forskningsprojekt,

der skal få folk til at spise mere frugt. Arbejdet skal blandt andet afdække

de sundhedsmæssige effekter af frugt

Ole Callesen sidder ved to

computerskærme på kontoret

på Forskningscenter Årslev på

Fyn og samler resultaterne af

lang tids hårdt arbejde. Tre års

anstrengelser er netop blevet

kronet ved et stort arrangement

i Helsingør tidligere på måneden.

I de kommende fire år er

han leder af ISAFRUIT – Healthy

fruit for a healthy Europe under

EU’s 6. rammeprogram.

– ISAFRUIT vil bringe os med

helt i front inden for den

europæiske forskning i frugt

og sundhed. Projektet er både

tværfagligt, internationalt

og forbrugerrettet, siger Ole

Callesen, forskningschef ved

Forskningscenter Årslev, hvor

der arbejdes med ny viden om

produktion og kvalitet af frugt,

grønsager og andre vegetabilske

fødevarer.

– Forbrugervinklen er med fra

start i ISAFRUIT, og projektet vil

lede til bedre frugtprodukter for

forbrugerne. Vi er meget stolte

over, at det er os, der er udpeget

til at koordinere arbejdet,

siger Ole Callesen.

Omkring 200 forskere, 61 institutioner

og virksomheder fra 16

lande er involveret i ISAFRUIT,

og projektets totale budget er

21,1 millioner euro.

Forskning møder business

ISAFRUIT har til formål at

fremme folkesundheden gennem

øget kendskab til og

bevidsthed om frugt og dens

fordele. Projektet har en række

fokusområder inden for forbrugeradfærd,

sundhed, bæredygtighed,

frugtkvalitet, genetik og

forarbejdning.

– De fleste tilslutter sig, at frugt

er sundt, men vi ved ikke nok

om, hvilken sundhedsmæssig

effekt frugten har, når den

bliver forarbejdet og eksempelvis

tørret. Vi kender ikke nok til

effekten, men har altid antaget,

at jo tættere et produkt er på

frugtens naturlige tilstand des

sundere, siger Ole Callesen.

ISAFRUIT er et tværfagligt

projekt, der bringer forskere

fra flere discipliner sammen.

Forskningschef Ole Callesen og

seniorforsker Niels Bent Bredmose,

Danmarks JordbrugsForskning.

Danmarks Fødevareforskning

deltager eksempelvis for at forske

i mulighederne for at nedsætte

kolesteroltal, samt andre

helse-effekter, ved at spise frugt.

Erhvervslivet er stærkt repræsenteret

med virksomheder fra

mange lande – forskning møder

business i regi af ISAFRUIT.

Kortlægning af gener

og frugtfibre

Selv om man med stor sikkerhed

kan antage, at 600 g

frugt og grønt dagligt reducerer

risikoen for kræft, ved man

ikke nok om, hvordan frugten

konkret virker. Hvilke stoffer i eksempelvis

gulerødder, broccoli,

æbler mv. er årsag til den forebyggende

effekt? En helt anden

opgave, som mere handler om

forbrugernes adfærd og producenters

og detailkæders logistik,

er at afdække hvilke gener, der

styrer egenskaber som sprødhed,

saftighed og holdbarhed.

– Vi kan endnu ikke dokumentere,

hvorfor frugt er sundt,


men vi ved, at frugt er bedre

end wienerbrød og slik. Men

hvor adskiller det sig? Studiet vil

også omfatte forarbejdet frugt.

Eksempelvis forskellige typer af

snacks baseret på tørret frugt.

Er æblechips eksempelvis lige så

sunde som hele æbler?, spørger

Ole Callesen.

– En udfordring ved tørrede

frugter er hårdheden. Også

det kan man gøre noget ved.

Før hen var svesker eksempelvis

stenhårde, men kunne til

gengæld holde sig i lang tid.

I dag er svesker fugtige, men

det går ud over holdbarheden.

I ISAFRUIT kigger vi derfor også

forskellige tørringsteknikker

og afdækker i det hele taget,

om sundhedsstofferne bliver i

frugten, når den bearbejdes.

Allergi over for frugt er også et

emne, som ISAFRUIT tager fat

om.

– Cirka 4 - 7 % af den danske

befolkning er allergiske over for

æbler, og projektet vil undersøge,

om vi kan gøre noget

ved det. Vi vil bl.a. dyrke og

høste æbler uden det allergifremkaldende

protein for at se

på sundhedseffekten, siger Ole

Callesen.

Ud over æbler ser forskerne

på ferskner og nektariner, som

Fakta - ISAFRUIT

er udbredte i det sydlige EU.

Desuden vil der blive arbejdet

med nye produkter af solbær og

surkirsebær.

Fra jord til bord

Der kan være lang vej, fra

frugten plukkes i plantagen, til

forbrugeren lægger frugten i

indkøbsvognen. I mellemtiden

transporteres frugten, typisk pr.

lastbil, og ligger måske på et

lager. ISAFRUIT skal afdække,

hvorledes frugtens kvalitet ændres

på vejen fra jord til bord.

– Ved man det, kan man bedre

styre og optimere friskheden i

de frugter, der når forbrugeren,

siger Ole Callesen.

En vigtig del af ISAFRUIT er at

formidle forskningsresultaterne.

I første omgang til rådgivere i

landbruget, lageransatte, distributionsleddet

og andre, som er

impliceret i frugtens værdikæde,

men også andre målgrupper

tæller med.

– Vi har ambitiøse milestones

allerede efter seks måneder,

forsikrer Ole Callesen.

Den samlede ansøgning til

projektet blev indsendt i februar

2005, og i maj 2005 blev projektet

udvalgt med start i 2006.

Der deltager ca. 200 europæiske forskere fordelt på 40 forskningsinstitutioner

i projektet. Hertil kommer 20 virksomheder.

Et juridisk dokument på 80 sider sikrer rettigheder og patenter.

ISAFRUIT er organiseret som en koncern, hvor hovedkvarteret

er placeret på Årslev. Udover EU deltager New Zealand og

USA.

Ideen til projektet blev fostret af et netværk af frugtforskere

på et møde i 2003. Der ligger et omfattende netværks- og

lobbyarbejde som grundlag for realiseringen af ISAFRUIT,

hvor DJF har været den koordinerende kraft.

Fakta

– fokusområder

ISA

ISAFRUIT

1. Forbrugeradfærd og forbrugerreaktioner

på nye frugtprodukter.

FRUIT

2. Sundhedseffekter på frugt med fokus

forskel af frisk og forarbejdet frugt.

PROJECT

3. Forarbejdet frugt. Eksempelvis juice,

tørrede produkter samt minimalt

forarbejdede produkter.

4. Distributionskæden. Frugt er en følsom

vare. Projektet vil udvikle måleudstyr,

som kan bruges helt ud i butikken.

Målet er at kunne følge kvaliteten.

5. Førhøst (produktionen) fokuserer på

mængden af frugt på træerne. Målet

er at give producenterne et bedre

beslutningsgrundlag og at nedbringe

eksempelvis brugen af pesticider.

Målet er at udvikle nye tekniker, der

nedbringer belastningen af miljøet og

fremmer bæredygtighed. Der vil blive

videreudviklet nye sensorteknikker, så

der bruges mindre pesticid. Vi vil se,

om det kan reducere restkoncentrationer

i produkterne.

6. Kortlægning af gener, der er styrende

for frugtkvalitet. Hvilke gener betyder

eksempelvis noget for æblers, ferskners

og nektariners sprødhed og saftighed?

7. Bedre produkter på markedet. I hvilket

omfang fremkalder produkter allergi?

Ca. 4 - 7 % af den danske befolkning

er allergiske over for æbler, og projektet

vil undersøge, om det er muligt at

finde sorter, der ikke fremkalder allergi.

Et GMO æble uden allergiproteinet vil

blive anvendt som reference.

8. Hurtigere spredning af resultaterne fra

projektet. En del af projektet er kurser

for rådgivningssektoren, lagerfolk og

distributionskæderne for at få mere

styr på kvaliteten i frugtens vej fra jord

til bord.

Årsberetning 2005 | 11


12 | Årsberetning 2005

DJF Tech Trans projektet

Med en fireårig bevilling fra Ministeriet

for Videnskab, Teknologi

og Udvikling påbegyndte

Danmarks JordbrugsForskning

(DJF) den 1. juli 2005, i samarbejde

med Agro Business

Park (ABP), projektet ”DJF Tech

Trans”. Formålet med projektet

er at etablere et tæt samarbejde

med en række innovative

virksomheder, som i højere grad

kan udnytte de kommercielle

forskningsresultater, der udvikles

af DJF. Projektet forventes at

øge antallet af patenter udtaget

af DJF og deraf følgende

indtægter fra solgte licenser.

Desuden ønsker DJF Tech Trans

via et tættere samarbejde med

virksomhederne at få input til

at udvikle DJF kommercielt, således

at DJF i fremtiden i højere

grad matcher de behov, som

private virksomheder har.

I projektet fokuseres på hele

kæden af teknologioverførsel

fra valg af forskningsmæssige

problemstillinger og samarbejde

med virksomheder over patentering

af opfindelserne til salget

af licenser. I dette forløb skal

forskerne eksempelvis tilbydes

kompetenceopbygning i kommercielle

udfordringer.

Klynger

Der er på tværs af organisationen

identificeret 8 temaer

(klynger), der har et særligt højt

uudnyttet kommercielt potentiale.

I projektperioden kan der

opstå nye klynger på baggrund

af markedsdrevne ønsker eller

interessante forskningsmæssige

gennembrud. De 8 klynger der

indledningsvist er valgt er:

© Agro Business Park

■ Frøteknologi

■ Gener og avl for forebyggelse

af humane og

veterinære sygdomme

■ Molecular farming

■ Sensorer og udstyr til

præcisionsjordbrug i marken

■ Sensorer og udstyr til

præcisionsjordbrug i stalden

■ Teknologier til forbedret

foderudnyttelse

■ Teknologier til gyllebehandling

■ Teknologier til plantemedicin

og human ernæring

Hvert af emnerne organiseres i

klynger bestående af eksempelvis

8-12 forskere samt af 10-20

innovative virksomheder med

særlig interesse i klyngens forskningsmæssige

område.


Herved skabes et unikt forum

for hver klynge, idet forskere

fra forskellige dele af DJF får

mulighed for at mødes til fortrolige

og inspirerende drøftelser

med de danske og udenlandske

virksomheder, der markerer sig

som værende særligt innovative

og fremtidsorienterede på

området.

Workshop

Som udviklingsmetode for

etablering af de første klynger

er valgt at afholde en workshop

for forskerne i hver klynge med

temaet idéudvikling. Inspireret

af eksterne konsulenter bliver

klyngens forskere bedt om

sammen at udvikle idéer til

nye tværfaglige anvendelsesområder

for deres forskning.

Markrobot på bytur i Odense i

forbindelse med arrangementet

Forskningens Døgn.

Workshoppen efterfølges af

en ”Børsdag” for de udvalgte

virksomheder, hvor forskerne

præsenterer deres idéer, efterfulgt

af bilaterale møder mellem

virksomheder og forskere. Dette

forventes at føre til nye samarbejdsrelationer

og på længere

sigt projektsamarbejde med

muligheder for patentering og

salg af licenser.

Kontakten til virksomhederne i

klyngerne benyttes naturligvis

også til løbende at præsentere

relevante eksisterende patenter

med henblik på eventuelt salg

af licenser.

Læs mere om projektet på

www.djftechtrans.dk

Årsberetning 2005 | 1


Frø fra hvidkløver


1 | Årsberetning 2005

Forskning i frøperspektiv

Vækstmiljøet Frøvækst Øst har succes med at bringe aktørerne

i dansk frøavl tættere sammen. Et nyt femårigt forskningsprogram

styrker samarbejdet i de kommende år og lægger kimen til,

at DJF udbygger sin førerposition på frøområdet

De færreste tænker over, at

grønsværen på stadion, der

benyttes til den TV-transmitterede

Champions Leage, og at

græsfrøene til smukke golfbaner

over hele verden er leveret af

danske frøprocenter. Men sådan

er det. Danmark er verdens

største eksportør af græsfrø,

og en stærk forskningstradition

og et solidt samarbejde mellem

forskningen og erhvervet er

med til at fastholde succesen.

Vækstmiljøet på Forskningscenter

Flakkebjerg forbinder viden

og business og har gjort det

muligt for frøbranchen at udbygge

sin førerposition på det

internationale frømarked. I dag

er Danmark verdens førende

eksportør af græs, og andre

frøtyper er lige i hælene. I løbet

af de seneste 10 år er eksportværdien

forøget med over 30%

inden for både mark- og havefrø.

Som national og regional

kompetenceklynge inden for

frøavl har DJF i Slagelse været

centralt placeret i vækstforløbet.

Ambitionen er, at forskernes

viden bliver et aktiv for erhvervet.

Vækstmiljøet Frøvækst er

seneste skud på stammen af

initiativer.

– Takket være et unikt samarbejde

på tværs af forskning,

organisationer og virksomheder

har Danmark bragt sig i front på

det internationale frømarked.

Succesen er skabt på et stærkt

fundament af samarbejde og

networking, hvor den kommercielle

verden møder hardcore

forskere i et vækstmiljø, der

er lykkedes, siger Birte Boelt,

forskningsleder på Afdeling for

Genetik og Bioteknologi på

Forskningscenter Flakkebjerg.

– Erhvervets succes bygger

på de hurtige processer, som

kendetegner arbejdet i kompetenceklyngen.

Vi kender hinanden,

og det er eksempelvis en

stor fordel, at virksomhederne

kender os og ved, hvem de skal

kontakte. Forskningen inden

for frøavl er åben for erhvervet,

siger Birte Boelt.

– Helt i tråd med EU´s regionale

forskningsprogram arbejder

vi for at få viden bragt ud til

yderste led. Danmark har nogle

af verdens førende leverandører,

eksempelvis inden for tørring

og rensning af frø. Med vidensgenerering

og produktudvikling

har vi et godt fundament for at

udbygge vores internationale

førerposition. Vi har stor fordel

af at tænke på tværs og har

gavn af bredden i DJF-organisationen,

uddyber hun.

Fra trussel til muligheder

I midten af 1990’erne var den

vesteuropæiske frøbranche

bange for at blive løbet over

ende af producenter fra Østeuropa.

I dag er trusselsbilledet

erstattet af muligheder, og

Østeuropa er blevet et marked

for danske frøproducenter.

Antal forskere

12 forskere på tværs af DJF

er engageret i aktiviteter

inden for frø og frøavl, og

hertil kommer et tilsvarende

antal teknisk uddannet personale,

som tager sig af de

komplicerede forsøg i mark

og laboratorium.

Areal

Det danske areal med mark-

og havefrø var i 2004 steget

til godt 92.000 ha, hvilket er

en stigning på henholdsvis

16 og 22% over en 10årig

periode, og Brancheudvalget

for Frø vurderer,

at denne stigningstakt vil

fortsætte.


DJF har skabt et unikt netværk bestående af forskere fra DJF og

repræsentanter for det erhverv, som forskningen skal understøtte.


På Forskningscenter Flakkebjerg

kulminerede 2005 med

et stort seminar. 150 deltagere

repræsenterede frøerhvervet og

et bredt udsnit af forskningen,

og det regionale tværgående

samarbejde blev styrket med

fokus på frøproduktion og frøets

anvendelsesmuligheder.

– Traditionen for tæt kontakt og

dialog mellem erhvervet og forskerne

betyder, at Danmark har

en klynge af forskere og virksomheder,

der hurtigt omsætter

forskernes viden til anvendelse i

erhvervet, fortæller Birte Boelt.

DJF i facilitatorrolle

Ord som networking og facilitator

har gjort deres indtog

i frøavlsforskningen, hvor de

dækker over aktive værktøjer i

arbejdet for, at DJF’s medarbejdere

kan leve op til målene for

forskningen.

– Vi er i stigende grad bindeled

mellem de forskellige aktører,

siger Birte Boelt.

– I den kommende tid vil der

være særligt fokus på nye

perspektiver for anvendelse af

dansk produceret frø. Vi ser i

højere grad på forbrugerøn-

sker til eksempelvis nye typer

af spirer og salat bl.a. de småbladede

typer (babyleaf). Vi

vil gerne bidrage til at styrke

befolkningens bevidsthed om,

at vi med miljøvenlige metoder

kan dyrke frø af en lang række

grønsager og krydderurter – til

fremtidens sunde og appetitvækkende

salatskål, siger hun.

Et andet område, som har

Frøavls bevågenhed, er udviklingen

af nye målemetoder,

der eksempelvis hurtigere og

billigere kan analysere sukker-

og næringstofindhold i græs til

foder eller bestemme kvaliteten

på græsfrø. Det gælder også

billedscanning af frø, hvor der

ved hjælp af optiske metoder

kan findes svampe på frø.

Forskningens rolle ændrer sig i

disse år, og relationer til miljøer

uden for forskningsverdenen

er i 2005 styrket. Det gælder

således forholdet til bl.a. frøfirmaer,

maskinproducenter,

gødningsfirmaer og aktører inden

for undervisning, forskning

og udvikling, som beskæftiger

sig med teknologioverførsel i

vækstmiljøet.

www.froevaekst.dk

Igangværende projekter

inden for det regionale

vækstmiljø er:

IT-baseret læring og videndeling

– undervisning og efteruddannelse

– udvikling af en IT-platform

til formidling af forskningsresultater

og dyrkningserfaringer

Frø til plæne- og golfgræs

Frø til babyleaf og spirer

Væselhale, rævehale og

andre ”problem-ukrudt”

– monitering og bekæmpelse

Galmyg

Økologisk hvidkløver

– bestøvning og skadedyr

Behovsbestemt gødskning

– til forbedring af frøkvalitet

Biologisk Frøkvalitet

Teknisk Frøkvalitet

Tunneldrivhuse til

produktion af grønsagsfrø

– Jordbundsoptimering

– Optimal plantebestøvning

Konsortiet bag Frøvækst Øst består af

Danmarks JordbrugsForskning, Grønt Center,

CEUS – Center for Erhverv og Uddannelse

Storstrøm.

Bag samarbejdet står Vestsjællands og

Storstøms Amter, kommuneforeningerne i

området og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Projektet støttes desuden af Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling, Direktoratet

for FødevareErhverv og lokale virksomheder.

Årsberetning 2005 | 15


Danmarks JordbrugsForskning

Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 19 19

djf@agrsci.dk. www.agrsci.dk

Forskningscenter Foulum

Blichers Allé 20, Postboks 50, 8830 Tjele

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 19 19

Forskningscenter Årslev

Kirstinebjerg 10, 5792 Årslev

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 34 90

Forskningscenter Flakkebjerg

Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 35 01

Forskningscenter Bygholm

Schüttesvej 17, 8700 Horsens

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 31 00

Forskningscenter Sorgenfri

Skovbrynet 14, 2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 45 93 11 55

Askov Forsøgsstation

Vejenvej 55, 6600 Vejen

Tlf. 75 36 02 77 · Fax 75 36 62 77

Foulumgård

Hobro Landevej 17, Postboks 50,

8830 Tjele

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 19 19

Jyndevad Forsøgsstation

Flensborgvej 22, 6360 Tinglev

Tlf. 74 64 83 16 · Fax 74 64 84 89

Den Økologiske Forsøgsstation

Rugballegård

Stationsvej 82, 8700 Horsens

89 99 19 00 · Fax 89 99 31 02

Afdeling for Sortsafprøvning

Postboks 7, Teglværksvej 10,

Tystofte, 4230 Skælskør

Tlf. 58 16 06 00 · Fax 58 16 06 06

Foulum

Foulumgård

Askov

Rugballegård

Bygholm

Jyndevad

Årslev

Flakkebjerg

Tystofte

Sorgenfri

Redaktion: Jette Ilkjær, Kommunikationsenheden · Grafisk tilrettelæggelse: Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue · Tryk: DigiSource · April 2006

More magazines by this user
Similar magazines