Hørelsen marts 2008 - Høreforeningen

nr • 03 • mar 2008 • udgivet af HØrefOreningen 

 

Politiets talsmand trodser 

høreproblemer 

Nyt vejledningsteam i Høreforeningen 

Livet med høretab: Mød tre par

nr • 03 • mar 2008 • udgivet af HØrefOreningen 

 

Politiets talsmand trodser 

høreproblemer 

Nyt vejledningsteam i Høreforeningen 

Livet med høretab: Mød tre par

leder indhold 

Søren Dalmark, 

l a n D S f o r m a n D 

Digitalt sendenet 

Nu er det ved at blive afgjort, hvem som skal 

udføre opgaven at give Danmark et nyt digitalt 

sendenet. 

Det drejer sig om teknik og ikke om indholdet i 

TV udsendelserne. 

Det har Høreforeningens store interesse, fordi vi 

tidligere er stødt ind i sætningen ”kan desværre 

ikke lade sig gøre af tekniske årsager”, når vi har 

stillet krav til TV-kanalerne om bedre løsninger 

for mennesker med høreproblemer. 

Vi har sendt vores krav til Kulturministeriet. Vi 

har også i regi af Danske Handicaporganisationer 

holdt møde med et af de firmaer, som har givet 

tilbud på at levere det nye sendenet. 

For at give mennesker med høreproblemer mulighed 

for at følge med i udsendelser er tekstning 

af stor vigtighed ligesom baggrundsstøj i udsendelserne 

bør undgås, da det ødelægger koncentrationen. 

Og det skal være teknisk muligt at forsinke billedet 

i forhold til teksten. Det vil kunne hjælpe 

mange mennesker med at se en sammenhæng 

med den, der taler og så teksten. 

Det skal også være en valgmulighed at kunne 

”slukke” for baggrundsmusik eller lydeffekter, 

som er med til at forstyrre talen i udsendelsen. 

Vi ved i dag, at dette er teknisk muligt, så vi ser 

frem til at blive fri for den undskyldning, at det 

”ikke er teknisk muligt”. 

48 8 

26 

4 

8 

16 

18 

22 

2 3 

24 

26 

29 

30 

33 

Han kan gå på vandet med sin Baha 

Os må du altid gerne spørge 

en smule hjælp kan redde ægteskabet 

Blot en del af de fælles opgaver 

forspildt mulighed for bedre tv 

ny ordning i Århus amt 

ny forskning giver indsigt i individuelle høreproblemer 

Svært hørehæmmet serverer i salon 

Kampen om kroner til hørebesværede børn 

det ville være mærkeligt uden høreapparater 

Synspunkt 

nr. 03 • mar 2008 • udgivet af HØrefOreningen 

 

redaktion: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk 

tlf.: 3675 4200 · fax: 3638 8580 

teksttelefon: 3638 8573 

ansv. redaktør: irene Scharbau (dJ) 

aktivitetsoversigt: Helle Simonsen 

Layout: Par no 1 a/s 

tryk: Scanprint a/s 

34 

36 

39 

Hvert nummer: 

teknikken 

mellem medlemmer 

aktiviteter og adresser 

annoncer: media-people 

annoncetelefon: 39200855 

mail: info@media-people.dk 

deadline for april-nummeret: 

annoncer: 14.3.08 

aktiviteter: 04.3.08 

Oplag: 12.500 • iSSn 0018-4934. 

forsidefoto: tinie W. rasmussen 

3

4 På job med høreproblemer 

Han kan gå på 

vandet med sin Baha 

Vi kender ham fra TV – vicepolitiinspektør og informa- 

tionschef i Københavns Politi Flemming Steen Munch. 

Men at han er døv på det ene øre, det ved de færreste. 

Vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch 

er døv på det ene øre og har fået Baha.

af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l 

foto: tinie W. raSmuSSen 

K 

ollegerne her på politigården 

elsker at drille mig med mit 

Baha-apparat og min døvhed. 

Det må de også meget gerne. Jeg laver 

selv sjov med det. Det er en del af værkstedshumoren 

her. Uden den kunne 

vi slet ikke holde jobbet ud, smiler informationschef 

og vicepolitiinspektør 

Flemming Steen Munch. 

Han står midt i en vandpyt i den 

arkitektonisk imponerende politigård 

i det indre København, og der skal han 

stå lidt endnu, mens fotografen får de 

helt rigtige billeder. Men det rører ham 

ikke at blive lidt våd. 

– Det bliver nok til rubrikken: ”Han 

kan gå på vandet med sit høreapparat”, 

griner han. 

Og hvorfor ikke. For Flemming 

Steen Munch kan faktisk gå på vandet, 

efter at han for tre år siden fik boret 

et lille hul i kraniet bag det venstre øre 

og fik et Baha-apparat, eller som han 

selv udtrykker det – fik sat en tryklås 

i til høreapparatet. På tryklåsen knapper 

han sit lille høreapparat fast. Lyden 

opfanges af apparatet og sætter hele 

kraniet i svingninger, som fordeler 

sig til begge de indre ører. Flemming 

Steen Munch får dog ifølge ham selv 

kun lyden over i det højre øre, som er 

hans raske. Men det er han rigtig godt 

tilfreds med. 

Hvor kom kanonslaget fra? 

Men hvordan har han, i årene før han 

fik Baha- apparatet, kunnet klare at 

være med i dramatiske politiaktioner 

uden at kunne høre med det ene øre? 

– Det er gået meget godt, men jeg 

har haft nogle problemer med at retningsbestemme 

lyde. Jeg husker især en 

demonstration ude ved Den Amerikanske 

Ambassade, hvor der blev smidt kanonslag. 

Jeg havde ingen fornemmelse 

af, fra hvilken side de kom, siger Flemming 

Steen Munch. 

Det med at retningsbestemme er blevet 

bedre efter at han har fået Bahaén. 

– Det er ikke 100% men bedre end 

før. Det apparat har virkelig betydet 

noget for min livskvalitet, siger Flemming 

Steen Munch. 

Men det lyder jo, som om du klarede 

dig meget godt med et øre? 

– Joh, men fx til middagsselskaber 

er det jo rart også at kunne høre, hvad 

borddamen til venstre for én siger uden 

at skulle vende sig helt rundt. Nogle 

gange er hun jo den mest spændende, 

siger informationschefen med det sædvanlige 

glimt i øjet. 

På Jagtvej med hjelm 

I de seneste år har Flemming Steen 

Munchs rolle ikke været at stå i forreste 

række i konfrontationerne med fx de 

unge på Jagtvej 69. Men som informationschef 

for Københavns politi har 

han lidt utraditionelt meget ofte valgt 

at være på stedet alligevel, når de store 

slag skal slås. Fx var han til stede, da 

Ungdomshuset blev ryddet. Han nikker 

ja til, at det er en helt bevidst taktik, 

fordi den part, der står klar med udtalelser 

til medierne oftest bliver den, der 

sætter dagsordenen. 

I sådanne situationer har han hjelm 

på ligesom alle de andre og da må Baha-apparatet 

blive hjemme i skuffen. 

– Jeg havde det på til en aktion for et 

par måneder siden, men mistede det, så 

nu lader jeg det nye blive i skuffen, når 

jeg skal have hjelm på, siger Flemming 

Steen Munch. 

På job med høreproblemer 

Han går ind ved siden af for at hente 

en af hjelmene og straks går en kollega 

igennem lokalet med en frisk bemærkning. 

– I tror forhåbentlig ikke et ord af, 

hvad han siger, smiler kollegaen. 

Og en anden, der får øje på fotoudstyret 

på bordet, følger op: 

– Man kan forhåbentlig ikke se på 

billederne, at han halter? 

Flemming Steen Munch hører det 

sidste og ser nærmest lykkelig ud. 

Den dag han opdagede det 

Hjelmen han kommer tilbage med er 

flere gange tungere end en motorcykelhjelm. 

Den skal kunne modstå brosten 

og mange andre spændende ting, og 

selv om Baha- apparatet, der knappes 

på bag venstre øre er lille, kan vi godt 

se, at der ikke er plads til det under 

hjelmen. 

– Jeg vågnede ved, at min 

kone stod og ruskede 

i mig. Vækkeuret havde 

vækket hende i den 

anden ende af huset men 

ikke mig, 

Men hvorfor blev han døv? Skete 

det netop under en konfrontation med 

kanonslag og råb og skrig eller i forbindelse 

med en ulykke i hans tid som 

motorcykelbetjent år tilbage? 

– Jeg aner det ikke. Jeg har nok været 

døv på det ene øre i ganske mange år, 

men jo ikke da jeg startede ved politiet 

5

6 På job med høreproblemer 

i sin tid, for så havde de ikke ansat mig, 

siger Flemming Steen Munch. 

– Jeg opdagede ved et tilfælde døvheden 

for 10-15 år siden. Jeg havde lagt 

mig til at sove afsides i huset derhjemme, 

fordi jeg skulle tidligt op og ikke 

ville vække de andre, fortæller han. 

Men det kom han alligevel til. 

– Jeg vågnede ved, at min kone stod 

og ruskede i mig. Vækkeuret havde 

vækket hende i den anden ende af huset 

men ikke mig, som havde det lige 

ved siden af sengen. Da gik det op for 

mig, at jeg var døv på det ene øre, og 

havde ligget på det andet, fortæller vicepolitiinspektøren. 

Politiets talsmand Flemming Steen Munch får mange 

kommentarer, fordi han ikke skjuler sit Baha-apparat. 

– Det må de også meget gerne. Jeg laver selv sjov med det. 

Det er en del af værkstedshumoren her. Uden den kunne 

vi slet ikke holde jobbet ud, siger han. 

Da de borede i kraniet 

Men fra den dag med vækkeuret gik 

der omkring 10 år, før han fik sin Baha. 

– Jeg gik til diverse undersøgelser på 

sygehusets høreklinik, men ingen sagde 

noget om, at der kunne gøres noget ved 

det, så jeg levede jo bare videre, siger 

Flemming Steen Munch. 

Først for tre år siden, fortalte hans 

praktiserende læge en dag, at man igen 

var begyndt at bruge Baha-apparater i 

behandlingen, og så gik det stærkt. 

– Det lyder måske voldsomt at få 

noget boret ind i hovedet, men det er jo 

kun i selve kraniet. De sagde, at der var 

masser at bore i. Man blev kun lokalbedøvet, 

og det var godt nok en vold- 

som lyd, da de borede, men det er ikke 

nogen stor operation. Jeg er da mere 

bekymret for, når jeg snart skal ind og 

have en ny hofte, griner han. 

Flemming Steen Munch synes det er 

ærgerligt, hvis nogle mennesker lader 

sig begrænse af fx et hørehandicap. 

– Jeg viser gerne Bahaén frem og 

prøver at bilde folk ind, at det er en 

indbygget mobiltelefon, griner han. 

Og særligt skjult er det heller ikke 

det lille apparat, som det sidder der bag 

øret. 

– Min kone syntes først, at jeg skulle 

lade håret gro ned over apparatet, men 

hvorfor skulle jeg det? 

Men du har alligevel valgt en lidt 

neutral farve? 

– Man kan også få Bahaén i blåt og 

grønt, men gråt passer nu bedst til mit 

hår. Det er for sent for mig at begynde 

at spille på mit udseende, siger informationschef 

og vicepolitiinspektør ved 

Københavns politi Flemming Steen 

Munch. 

Info 

Vil du vide mere om Bahaén 

Baha står for Bone anchored hearing 

aid (benforankret høreapparat). 

via en skrue og en tryklås sidder 

høreapparatet fast i kraniet. Lyden 

ledes via knoglen direkte til det indre 

øre, der gås udenom øregangen og 

mellemøret. 

Se mere på www.ouh.dk/wm148910 

eller www.danaflex.com/Produkter/ 

BaHa/index.htm

8 vejledning 

Os må du altid gerne 

Høreforeningen har fået et 

nyt vejledningsteam, som 

kan sende medlemmerne 

den rette vej i en uoverskuelig 

Info 

høreverden 

Høreforeningens vejledningsteam kan kontaktes 

hver dag mellem kl. 10 og 14 på telefon 36 75 42 00. 

af ir e n e Scharbau 

foto: ian broo 

D 

et er ikke altid lige let at finde 

ud af, hvordan man får hjælp 

på høreområdet. Hvad gør 

man ved tinnitus, eller når høreapparatet 

går i stykker? 

Derfor har Høreforeningen oprettet 

et vejledningsteam, der kan hjælpe 

medlemmerne på rette vej. 

– Høreforeningen får mange henvendelser 

fra folk, der er i tvivl om, hvad 

de skal gøre med hensyn til deres høreproblemer. 

Vi har dannet vejledningsteamet, 

så vi får mest mulig viden og 

er bedst muligt rustet til at svare medlemmerne. 

Vi kan ikke svare på alt eller 

løse alle problemer, men vi kan vise vej 

til en løsning, siger Høreforeningens 

sekretariatsleder Pia Mikkelsen. 

Der er mange årsager til, at folk kontakter 

Høreforeningen. En del henvender 

sig med symptomer, og mange har 

tinnitus. 

– Vi kan både henvise til vores særligt 

uddannede kontaktpersoner med forstand 

på tinnitus og ménière. Vi råder 

også folk til at gå til lægen, hvis de er bekymrende 

omkring symptomerne. I dag 

har jeg fået en henvendelse om ménière, 

hvor et medlem har afprøvet en såkaldt 

Meniett med godt resultat, men har fået 

afslag på at få den permanent. Sådan en 

sag vil Høreforeningen gå dybere ind i, 

fordi vi ved, at den Sociale Ankestyrelse 

har kategoriseret Meniett som et hjælpemiddel, 

og derfor skal sygehuset stille 

den til rådighed, fortæller Pia Mikkelsen. 

Svært at finde rundt 

Foruden hende består vejledningsteamet 

af Helle Simonsen, Birgitte Colberg, 

Joan Klindt Johansen og Ane Schneidermann. 

De har alle sammen selv 

høreproblemer tæt inde på livet eller 

har mange års erfaringer med arbejde 

med hørehæmmede. Og den generelle 

erfaring er, at ikke mindst de nye høreapparatbrugere 

har meget svært ved at 

finde rundt på høreområdet. 

– Vi oplever, at vejledning til medlemmerne 

er en voksende opgave, og 

derfor ønsker vi at kvalificere den. 

Med teamet kan vi opdatere hinanden 

internt. Ikke mindst i forbindelse med 

kommunalreformen har vi mærket, 

at det er nødvendigt at formalisere 

og styrke vores viden og vejledning, 

så vi kan matche de problemer, som 

medlemmerne har i de nye kommuner, 

siger Pia Mikkelsen. 

Et af de områder, hvor foreningen 

oplever mange frustrationer, er hos 

familier med hørehæmmede børn. Når 

Høreforeningen henviser til de kommunale 

PPR-rådgivninger, har forældrene 

oftest været der uden at kunne 

få ordentlig besked om hjælp til deres 

børn. 

– I sådanne tilfælde må foreningen 

arbejde politisk med sagerne. I visse 

tilfælde ønsker vi af principielle grunde 

at tage sagerne op, og derfor er det 

også vigtigt, at man henvender sig til 

Høreforeningen, hvis man har fået en 

urimelig behandling, siger sekretariatslederen.

spørge 

Høreforeningens sekretariat er ikke 

landets største foreningssekretariat. Og 

det er ikke sådan, at teamet sidder og 

venter på opringninger. Vejledningen 

skal foregå mellem de mange andre opgaver 

i dagens løb. Vejledningsteamets 

medarbejdere tager sig nemlig også af 

medlemsservice, støjkasser, netværksdannelse 

m.v. 

Samarbejdspartnere 

Høreforeningen har et udbygget net af 

samarbejdspartnere, som kan hjælpe 

med viden eller tage over, når medlemmerne 

ringer eller skriver. Blandt andet 

har Vibeke Møller fra Castberggårds 

Bevar Dit Arbejde netop undervist 

teamet i de tilbud, der findes på Castberggård, 

og Vibeke Møller indgår 

fremover som en af de særlige kontaktpersoner, 

teamet kan trække på. 

– Vi kender høreområdet og kan 

henvise mange steder hen, som f.eks. 

Castberggård, Den Tværfaglige Sundhedsklinik 

og vores egne netværksgrupper. 

Det er meget bevidst, at vi 

kalder det vejledning. Det er ikke rådgivning, 

da vi ikke er uddannede socialrådgivere, 

læger eller hørepædagoger. 

Men vi kan fortælle, hvor man kan 

henvende sig, og har masser af indsigt 

i, hvordan høreområdet er skruet sammen, 

siger Pia Mikkelsen. 

– Vi kan ikke svare på alt, men vi 

kan lytte, og i langt de fleste tilfælde 

kan folk også få et svar eller en vej at 

gå, tilføjer sekretariatslederen. 

vejledning 

Høreforeningens nye vejledningsteam: 

Fra venstre: Joan Klindt Johansen, Birgitte Colberg, Ane 

Schneidermann og Helle Simonsen. Nederst Pia Mikkelsen. 

9

10 Kort nyt 

Seminar for erhvervsaktive 

hørehæmmede 

Phonak afholder seminar for mennesker 

i den erhvervsaktive alder med 

høreproblemer lørdag den 17. maj i 

Middelfart. 

Nærmere oplysninger om program 

og tilmelding i næste nummer af 'hørelsen', 

men vi kan allerede nu løfte 

sløret for, at fokus vil være på de psykologiske 

aspekter ved at være erhvervsaktiv 

hørehæmmet. 

Sæt allerede nu X i kalenderen. 

tinnitus på eu-plan 

Høreforeningen har meldt sig ind i 

den europæiske tinnitus organisation 

European Federation of Tinnitus Associations 

EUTI. 

Organisationen formidler bl.a. viden 

mellem landene om de bedste behandlinsgmetoder. 

Om kort tid vil man kunne se en 

dansk præsentation på hjemmesiden 

www.eutinnitus.com 

Vil du spørges om 

Ménière? 

Ménièreudvalget efterlyser ménièrepatienter, 

der vil medvirke i en stor spørgeskemaundersøgelse. 

Du kan tilmelde 

enten via e-mail: ménièreudvalg@hoereforeningen.dk 

eller ved at indsende 

en kort meddelelse ind til Høreforeningen, 

Att.: ménièreudvalget, Kløverprisvej 

10 B, 2650 Hvidovre. 

Der vil være mulighed for at udfylde 

skemaet via Høreforeningens hjemmeside 

eller for at rekvirere skemaet via 

post. 

Også tinnitustilbud i Roskilde 

Center for Specialundervisning i Roskilde 

gør opmærksom på, at de ikke er 

at finde i den liste, vi bragte over tinnitustilbud 

i februarnummeret af 'hørelsen'. 

CSU tilbyder undervisning til 

borgere i Roskilde, Lejre, Stevns, Køge, 

Solrød og Greve kommuner: 

– Åben rådgivning en gang om måneden, 

hvor man kan komme direkte 

Nyt vidensnetværk 

'fra gaden' og evt. blive henvist til et af 

nedenstående tilbud: 

– Individuelle samtaler, der indeholder 

udredning, redskaber til håndtering 

af tinnitus m.m. 

– Gruppetilbud med 4-6 deltagere i 

ca. 6 undervisningsgange. Både dagog 

aftenhold. 

Nyt vidensnetværk tilbyder viden, vejledning og sparring, samt inspiration, 

overblik og kurser. 

"Vidensnetværket er din sparringspartner, der reagerer hurtigt på dine behov. 

Så lad os sammen gøre det lettere at få mennesker med handicap/sygdom 

ind på arbejdsmarkedet", skriver Vidensnetværket i deres nye brochure.40.000 

mennesker står uden for arbejdsmarkedet og har svært ved at komme i gang 

igen pga. et handicap eller en sygdom. Det vil man fra politisk side meget gerne 

ændre på, og godt hjulpet af den lave arbejdsløshed, håber man, at mange af de 

40.000 får mulighed for at komme i job. Vidensnetværket henvender sig både 

til personer med handicap eller sygdom, som gerne vil videre i deres beskæftigelsessituation, 

og til kommunale sagsbehandlere på jobcentrene. Vidensnetværket 

finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danske Handicaporganisationer 

og har telefonerne åbne mandag-fredag kl. 9-12 samt torsdag kl. 13-15. 

Telefon 36 310 320. 

Se også www.vidensnetvarket.dk 

Høreværn forbudt i Nordjylland 

En gruppe pædagoger i Nordjylland har fortalt til deres fagblad, at de bruger 

høreværn, fordi støjen fra børnene gør dem trætte, og de er bange for høreskader. 

Nu har Ålborg kommune forbudt pædagogerne at bruge høreværn, da det 

"ikke er en pædagogik kommunen vil have", lyder det fra Rådmand Mai-Britt 

Iversen. Hun siger til bladet Børn og Unge, at kommunen har istandsat nogle 

lokaler, som institutionerne kan bruge som aflastning. Pædagogernes fagforening 

BUPL i Nordjylland undrer sig over forbuddet og mener, at politikerne 

lukker øjnene for, at arbejdsmiljøet i institutionerne er blevet væsentligt forringet 

i de seneste 15 år med færre voksne til flere børn. Og det giver altså støj.

Døvblevne og svært hørehæmmede 

bør have nedsat medielicens 

Hørehæmmede og døvblevne får ikke service nok fra public servicestationerne til at skulle 

betale fuld licens, mener Høreforeningen, der gik i pressen med sagen sidst i januar. 

De døvblevne og svært hørehæmmede 

lytter f.eks. ikke til radio, og de har 

desuden ingen glæde af en stor del af 

de danske live-udsendelser, der enten 

ikke er tekstet eller har meget dårlig 

tekstning 

– Mennesker med lyd- og høreproblemer 

har lige så stor ret til information, 

som normalt hørende, mener Søren 

Dalmark, landsformand i Høreforeningen. 

Han fortsætter: 

– I et kommunikationssamfund er 

det ikke særligt praktisk at høre dårligt, 

fordi man går glip af en masse vigtige 

informationer. Kan man ikke følge 

med i aktuelle debatter i radio eller på 

fjernsyn, har man svært ved at deltage i 

demokratiet og i verdenssamfundet på 

lige fod med andre mennesker. 

Netop tekstning af live-udsendelser 

er en af Høreforeningens helt store 

mærkesager. 

Helt op mod 800.000 danskere har 

problemer med hørelsen. Alligevel er 

det kun ca. 300.000, der bruger høreapparat. 

Store tal, der viser, at vi vist alle 

Har du erfaring med meniett? 

Ménièreudvalget efterlyser nogen 

blandt læserne, der har erfaring med 

meniettbehandling, uanset om det har 

været positivt eller negativt. Skriv om 

netop dine erfaringer enten til méniè- 

sammen kender nogen, der ikke "får 

det hele med" i et moderne kommunikationssamfund. 

" Politikerne tror 

tilsyneladende, at man 

får sin hørelse tilbage i 

weekenden, og så 

forsvinder den igen, når 

det bliver hverdag. Det 

er grotesk, at mennesker 

med lyd og høreproblemer 

er nødt til at melde sig ud 

af verdenssamfundet 

hver weekend, 

siger Søren Dalmark" 

Der er håb forude med et nyt medieforlig, 

der træder i kraft i år 2010. 

Ifølge det nye medieforlig skal alle 

reudvalg@hoereforeningen.dk eller til 

ménièreudvalget, Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre. 

Vi vil bruge læsernes erfaringer til 

at give et overblik over de nuværende 

Kort nyt 

danske udsendelser være tekstet. Indtil 

da skal TV-stationerne forsøge at øge 

antallet af tekstede udsendelser. I det 

nuværende medieforlig hedder det sig 1 

nyhedsudsendelse på hverdage. I weekenden 

behøver ingen danske nyhedsudsendelser 

at være tekstet. 

– Politikerne tror tilsyneladende, 

at man får sin hørelse tilbage i weekenden, 

og så forsvinder den igen, når 

det bliver hverdag. Det er grotesk, at 

mennesker med lyd- og høreproblemer 

er nødt til at melde sig ud af verdenssamfundet 

hver weekend, siger Søren 

Dalmark. 

Så indtil f.eks. tekstningen af udsendelser 

i TV fungerer optimalt bør døvblevne 

og svært hørehæmmede have 

nedsat medielicens. 

Et udkast til bekendtgørelse om 

licens er i januar udsendt fra Kulturministeriet. 

I den forbindelse har Høreforeningen 

foreslået, at de døvblevne 

og svært hørehæmmede får nedsat 

medielicens, indtil det nye medieforlig 

træder i kraft. 

behandlingsresultater og for at kunne 

viderebringe patienternes erfaringer til 

relevante myndigheder m.m. fra den 

15.marts 2008. 

11

Nu i mellemklassen 

med Cielo 2 Active

www.rexton.dk 

Cielo 2 Active 

Made for active living. 

Et diskret høreapparat, der sidder behageligt. 

Højttaleren i øret giver dig en fantastisk lyd. 

Du kan nu glemme alt om at skifte batteri: 

Cielo 2 Active bruger et genopladeligt batteri. 

Cielo 2 Active har optimal beskyttelse imod fugt 

med det nye AquaProtect system. 

Cielo 2 Active er skabt til aktive mennesker. Cielo 2 Active er så 

diskret, at du næsten glemmer, du går med høreapparat. Så lille er 

det. Så behagelig er lydkvaliteten. Og fyldt med de fordele et Siemens 

apparat giver dig. Få flere oplysninger på telefon 3826 2040.

14 Livet med høretab 

Det er drøn-irriterende 

Det er hårdt at miste 

hørelsen, men ofte glemmer 

omgivelserne, at det faktisk 

er mindst lige så hårdt for 

den hørende ægtefælle. Su- 

sanne Bendixen lægger ikke 

skjul på, at det slider på et 

forhold. Hun kan blive både 

irriteret, rasende og fortviv- 

let, men heldigvis betyder 

det ikke noget i det store spil. 

Følelserne, kærligheden og 

samhørigheden rokkes der 

ikke ved 

Sådan lever vi 

af jo u r n a l i S t Sa n n e gaD 

S 

ommetider har jeg lyst til at 

skrige ud til alverden: Det er 

skrækkeligt, og I aner ikke, 

hvor hårdt det er for mig! 

Jeg tror, alle kender følelsen, når de 

lever sammen med en, der mister hørelsen, 

men det er lidt forbudt at sige 

det, ”for det er synd for den, der ikke 

kan høre”. Det er det også, men man 

bør også snakke om, hvor irriterende 

og trist det kan være for den hørende. 

Først når man tør erkende det og sige 

det, kan man gøre noget ved sagen. 

Susanne Bendixens mand Leo begyndte 

at få høreproblemer for omkring 

tolv år siden som følge af mange 

år på en støjfyldt arbejdsplads. De 

første høreapparater endte i skuffen, og 

først fem år senere fik Leo de små apparater, 

der kan sidde inde i øret. Det 

gik fint, indtil hørekurven i løbet af de 

seneste par år er dykket voldsomt. 

I dag er Leo 67 år, hørelsen på det 

ene øre er helt væk, – endnu kan han 

under optimale forhold føre en samtale 

på tomandshånd, men han ved, at han 

er på vej til at blive helt døv. 

Faste rutiner ændres 

– De sidste par år har været hårde. 

Sådan en situation ændrer jo ved hele 

vores forhold, fortæller Susanne. Vi har 

været gift i 43 år og har faste rutiner og 

opgaver. Nu er det mig, der skal overtage 

mange ting og tage mere ansvar. 

Og i dagligdagen er der mange små 

rutiner, der skal ændres. 

– Jeg kan ikke gå og arbejde i køkkenet 

og småsludre samtidig, – jeg skal huske 

at vende front mod Leo, når jeg siger 

noget, og omvendt skal han vente, til jeg 

er færdig, før han vender ryggen til. 

Et andet eksempel er den lille hyggestund, 

når man er kommet i seng og 

lige skal have vendt dagens oplevelser. – 

Det kan jeg godt savne, men da har Leo 

taget høreapparatet af. Skal det være, 

må jeg have blok og blyant frem, men 

det er nu ikke helt det samme. 

Og når parret er ude at køre, er det 

umuligt at snakke sammen. Susanne 

husker tydeligt den køretur, hvor radioen 

meldte om spøgelsesbilister i området. 

– Jeg prøvede med tegn og fakter at 

ligne et spøgelse bag et rat, men det forstod 

Leo ikke en pind af. Vi måtte holde 

ind, så jeg kunne skrive det til ham. 

Snak og humor 

Susanne og Leo Bendixen er meget bevidste 

om, at et høretab betyder nogle 

ændringer, og de ved, det kræver en 

indsats og til tider hårdt arbejde. 

– Det allervigtigste er nok, at man 

erkender problemet, og at man får talt 

om tingene. 

Vi snakker meget sammen om situationen, 

og hvordan vi skal tackle 

At have høreproblemer er en udfordring. At leve sammen med et menneske med hørepro- 

blemer er ofte også en udfordring. 'hørelsen' har talt med tre par om deres hverdagsliv med 

høretab. Læs på de næste sider om deres erfaringer

tingene. Det er jo det, det handler om, 

forklarer Susanne. 

– Vi prøver at leve så normalt som 

muligt og gøre de ting, vi plejer. Det 

betyder også, at jeg fortsat kan gå ud 

med veninder og til forenings-arrangementer, 

for det er vigtigt at huske på, vi 

er to individer. Ikke noget med at overpylre, 

siger Susanne. 

Det er også vigtigt, at den hørehæmmede 

stadig tager del i det sociale fællesskab, 

så godt det lader sig gøre. 

– Naturligvis er der situationer, hvor 

Leo siger fra, fordi der er for meget 

støj, og det må vi naturligvis acceptere, 

forklarer Susanne, der også er klar over, 

at ens personlighed betyder meget for, 

hvordan man tackler et høreproblem. 

– Vi er begge meget udadvendte og 

sociale mennesker. Vi har en stor omgangskreds 

og elsker dans, sang og musik. 

Vi har nok et stort overskud, og jeg 

tror det kan gøre det hele lidt lettere, 

siger Susanne, der også understreger, 

at humor betyder rigtig meget i deres 

ægteskab og i hele familien. 

– Vi har altid grinet meget her i familien, 

og nu griner vi også, når Leo fejlhører. 

Der grines ikke af ham, men med 

ham, for Leo er i høj grad med, og det er 

forløsende og letter hele situationen. 

Op og nedture 

Men naturligvis kan selv det bedste 

humør og den bedste vilje ikke klare 

alting, og også Susanne og Leo har oplevet 

nedture. 

– Selvfølgelig er vi kede af det ind 

imellem, og der bliver også grædt nogle 

tårer. At få at vide, at Leo bliver helt døv 

var rigtig slemt, men jeg må sige, at vi har 

fået utrolig god hjælp fra hørecentralen 

i Aalborg, siger Susanne og fortæller, at 

det ikke kun handler om apparater og 

Leos problemer med høretab, men at 

man også tager hånd om familien. 

– Her spørger man faktisk til, hvordan 

VI har det, og de er helt klar over, 

at også ægtefællen kan blive vred, frustreret 

og ulykkelig. Det er en dejlig 

oplevelse og en stor hjælp. 

Og nogle gange kan hjælpen også 

komme fra helt andre sider, fortæller 

Susanne. 

– Omkring jul havde vi egentlig en 

slem periode. Leo var forkølet og ked af 

det, og han blev faktisk sur og vrissen. 

Stemningen var rigtig dårlig, og under 

en familiemiddag gik det helt galt. Men 

det ordnede vores ni-årige barnebarn. 

Han så på mig og sagde: Mormor, der 

er visse ting, vi vælger at overhøre. Og 

så var den gode stemning genoprettet. 

Livet med høretab 

Susanne og Leo Bendixen lever så vidt muligt som de plejer, selv om Leo er på vej til at blive helt døv. 

– Man kan selv vælge, hvordan man tackler situationen, og vi har valgt at give humoren rigtig god 

plads. For mig er Leo lige så dejlig, som da vi var nygifte. Det har holdt i 43 år, og det holder også, 

selv om Leo bliver døv, siger Susanne Bendixen. 

– Og nogle gange skændes vi selvfølgelig 

som alle andre par, – man skal 

passe på ikke at tro, det altid skyldes 

høreproblemer. 

Hold fri fra fokus 

– Men jo, det slider på et forhold, det er 

der ingen tvivl om. Det er irriterende at 

skulle sige alting fem gange og alt det 

der, men heldigvis ændrer det ikke på 

de dybe følelser, forklarer Susanne. 

– Hver eneste morgen, når jeg ser 

Leo, synes jeg stadig, han er dejlig – 

hvad enten han kan høre eller ej. 

Og Leo kommer netop da ind i 

stuen. Han har holdt sig i baggrunden, 

fordi han synes, det var rigtig dejligt at 

være fri for at være i fokus. 

– Det handler jo ellers altid om mig, 

fordi jeg er den hørehæmmede, og det 

kan godt være anstrengende. Og det er 

rigtig godt at høre mere om ægtefællerne. 

Det må være forfærdeligt og kræve 

uendelig tålmodighed. Men hvor er det 

godt, jeg har Susanne, siger Leo. 

– Ja, hvis det var omvendt, havde du 

med din tålmodighed nok smidt mig 

ud for længe siden, siger Susanne og 

latteren fylder igen hele stuen. 

15


en smule hjælp 

kan redde ægteskabet 


D 

et er meget hårdt. I alle sammenhænge 

er der udelukkende fokus 

på den hørehæmmede. På alle 

hans problemer og på de hensyn, vi andre 

selvfølgelig skal tage. Og man kan sidde 

og tænke, hvor træls han nogle gange kan 

være, og hvor frygteligt det er for mig. 

Men man siger ingenting. Det er noget, 

man går med helt alene. 

Ordene er Marianne Johnsens, og de 

beskriver oplevelser og følelser, der ligger 

mange år tilbage i tiden. Siden da 

har Marianne og hendes mand Tommy 

levet i et ægteskab fyldt med problemer 

og konflikter – været fra hinanden i 

en syvårig periode og fundet sammen 

igen. I dag har de et godt ægteskab 

med klarhed over, hvad der gik galt. 

Og dermed også nogle redskaber til at 

håndtere det med. 

Uundgåelige problemer 

– Det er først i bagklogskabens lys, vi kan 

se, at det hang sammen med Tommys 

høreproblemer, fortæller Marianne. Dengang 

var det ligesom bare vores dagligdag, 

og alle problemerne hobede sig op og vi 

var nødt til at skilles. 

Når den ene part i et ægte-skab bliver hørehæmmet, er det 

et par, der skal lære at leve sammen på nye måder. Alt for 

ofte ender det i krise og skilsmisser, der kunne have være 

afværget. Det mener et par, der har været gennem det hele 

og nu efterlyser fokus på sagen 

I dag kan vi tydeligt se, at det hang 

sammen med selvværd, erkendelse, ændringer 

af roller og ansvarsfordeling – og 

alle de problemer, der uundgåeligt opstår, 

når den ene part i et forhold er svært hørehæmmet. 

– Hvis vi bare dengang havde fået lidt 

professionel hjælp til at tackle situationen, 

var det gået helt anderledes. Men der var 

overhovedet ingen interesse for ægtefællen 

eller for, hvordan man som par og familie 

klarede det. Og jeg mener stadig, der er alt 

for lidt fokus på, siger Marianne, og understreger 

hvor vigtigt det er. For når den 

ene bliver hørehæmmet, er det et par, der 

bliver handicappet. 

Anstrengende morrolle 

– Det ER en belastning at leve sammen 

med en hørehæmmet. Der sker noget med 

parret og med de roller, man har. Den 

hørende kommer nemt til at overtage ansvaret 

for alt muligt, også for al kommunikation 

i familien. Jeg syntes simpelthen jeg 

var mor for både børnene og Tommy, og 

jeg måtte bare af med den rolle, forklarer 

Marianne om sin beslutning om at forlade 

Tommy for en lang periode. 

– Når Tommy kom hjem fra arbejde, 

tog han høreapparaterne af, for nu skulle 

han slappe af. Så overlod han al kommunikation 

til mig. Jeg måtte så gå bagefter 

ham og fortælle, hvad børnene havde 

sagt og hele tiden samle op på, hvad der 

foregik. Egentlig signalerede Tommy jo, at 

han godt ville snakke, men ikke høre, og 

hvad jeg sagde betød så ikke noget. Samtidig 

kunne han godt skælde ud over, at vi 

ikke viste hensyn eller tog ham alvorligt. 

Og jeg kunne også finde på at sige ”årh, 

det er også lige meget”, efter at have gentaget 

tre gange. Vi lavede alle de klassiske 

fejl, siger Marianne. 

– I dag kan jeg ikke forstå, at der gik år 

på den måde. Endelig slog jeg i bordet og 

sagde: Jeg snakker ikke til dig, før du tager 

høreapparaterne på. 

Selvværdet i bund 

Men alligevel skulle der års adskillelse til, 

før der endelig skete noget. Tommy og 

Marianne fik vendt en masse ting i nogle 

gode samtaler, og ægteskabet fortsatte. 

De samtaler burde have foregået mange 

år tidligere, kan parret se i dag, men resultaterne 

gør, at Tommy i dag holder masser 

af foredrag rundt omkring, hvor han kan 

hjælpe andre i lignende situationer ved 

af dele ud af gode råd og erfaringer fra sit 

eget ægteskab.

– Jeg fik virkelig øjnene op for nogle 

ting, forklarer Tommy. Jeg kunne pludselig 

se, hvor selvcentreret jeg havde været, 

hvordan alt skulle handle om mig og 

mine behov som hørehæmmet, fortæller 

Tommy. – Jeg så, hvordan jeg brugte 

al min energi på arbejdet og ingenting 

på mit privatliv. Jeg opdagede, at det 

handlede om ringe selvværd og en meget 

uhensigtsmæssig måde at tackle det på. 

Nogle bliver indadvendt og stille. Jeg 

tog høreapparaterne af og snakkede selv 

som et vandfald, så jeg ikke behøvede at 

forholde mig til, at andre sagde noget, jeg 

ikke kunne høre. 

Det handler i høj grad også om at 

erkende sit handicap, så man selv og ikke 

mindst de pårørende kan få et mere afslappet 

forhold til det, forklarer Tommy. 

– De spilleregler, vi havde i huset, var 

Tommys regler, f.eks. i spisesituationen. 

Tommy ville være med i alt samtale og 

forlangte en ad gangen altid, og det var 

en meget anspændt situation, fortæller 

Marianne. 

I dag har han lært, det er ok, at forsamlingen 

engang imellem snakker på kryds 

og tværs. Så læner han sig lidt tilbage eller 

går en lille tur, men sur bliver han ikke. 

– I dag kan jeg undre mig 

over, at der gik flere år, 

før jeg slog i bordet og 

krævede, at Tommy brugte 

sine høreapparater 

herhjemme og ikke kun på 

arbejdet, siger Marianne 

Det betyder også, at jeg igen kan 

have fornøjelse at være med til familiefest. 

Førhen sad jeg helt anspændt for 

at sikre, at Tommy var med i det hele, 

og det er faktisk en helt urimelig opgave, 

siger Marianne. 

Grin sammen og stil krav 

Det er vigtigt, at man som hørehæmmet 

lærer at håndtere sit høretab, så 

man ikke lægger alt ansvar på sin ægtefælle, 

siger Tommy og Marianne, ligesom 

de er helt enige om, at man skal 

give plads til at grine sammen. Humor 

kan gøre underværker. 

– Og den hørende skal passe på ikke at 

påtage sig mor-rollen. Den sniger sig ind, 

hvis man ikke er på vagt. Man skal selvfølgelig 

være der og støtte, men det er i orden 

at stille krav. I dag kan tekniske hjælpemidler 

gøre, at man kan rigtig meget. 

– Og sig aldrig ”Det er også synd for 

dig”, advarer Marianne. Sig i stedet ”Hvordan 

håndterer vi det her?” ”Du kan godt, 

jeg tror på det”. 

Amigo – ren lyd i klasseværelset 

Selv om du har mange 

seje venner i skolen, så 

vil Amigo være den 

sejeste ven, fordi den 

har et cool udseende, 

er holdbar og har den 

bedste lyd. 

Unge med nedsat 

hørelse har brug for et 

FM-system i klassen 

men også i fritiden. 

Oticons nye FM-system 

Amigo byder på større 

sikkerhed, fl eksibilitet, 

holdbarhed, samt den 

reneste lyd man hidtil 

har kendt til. Ingen 

forstyrrende støj fra 

f.eks. ventilatorer eller 

computere. 

I Danmark yder vi 3 års 

garanti på Amigo, fordi 

den er konstrueret, så 

den kan tåle at blive 

tabt, eller at man 

spilder en kop kaff e ud 

over systemet. 

De små Amigo-modtagere 

viser om 

systemet fungerer 

og om du er på den 

rigtige kanal. 

Alt sammen noget der 

gør systemet mere 

brugervenligt og giver 

en lettere og tryggere 

hverdag. 

Vil du vide mere: 

www.amigo.oticon.dk 


17


Charlottes høretab har altid været en 

del af hendes ægteskab med Anders. 

De hensyn, der må tages, er blot en 

del af familielivet og ikke noget, man 

tænker specielt over, mener Anders 

Blot en del af de fælles opgaver 


J 

eg har jo aldrig kendt Lotte på 

andre måder, så jeg går ikke og 

tænker over høretab hver dag 

og hele tiden. Selvfølgelig har vi nok 

indrettet os på bestemte måder og gør 

visse ting på grund af hørehensyn, men 

det foregår helt automatisk og som regel 

også gnidningsløst. 

Anders Gammelgaard og Charlotte 

Danielsen bor sammen med deres to 

sønner på seks og 12 år i Århus, en 

helt almindelig og travl familie med 

fuldtidsarbejdende forældre og aktive 

drenge. Faktisk er det svært at få øje 

på, at mor er svært hørehæmmet, og at 

kommunikation sommetider kræver 

lidt ekstra. 

Lotte er født hørehæmmet, og hun 

fik sit første høreapparat som femårig. 

Derfor har det altid været en del af 

hende, og hun har da heller aldrig over 

for sine omgivelser lagt skjul på, at hun 

brugte høreapparater. Men det er først 

for nylig, Lotte er blevet helt bevidst om, 

at kommunikation ikke alene er hendes 

problem. Som hørehæmmet kan man 

nemt og hurtigt komme til at føle, at 

problemet udelukkende er ens eget. 

– Man kan næsten komme til at 

føle skyld, fordi man ikke kan høre og 

dermed forhindrer en samtale, fortæller 

Lotte. Men faktisk er man jo altid 

to om at få en samtale til at fungere. 

Modparten skal også gøre noget, og 

Lotte og Anders tænker 

ikke så meget over høre 

tab i hverdagen. De har 

ikke kendt til andet, og 

mener selv, de har en for 

del i forhold til de par, der 

løber ind i høreproblemer 

senere i et ægteskab 

man kan egentlig godt sige, at det ikke 

er hørelsen, der er problemet, men 

derimod kommunikationen – og så 

er man lige pludselig fælles om at løse 

problemet. 

Følelsen af skyld og af at skulle løfte 

hele opgaven har Lotte aldrig haft sammen 

med Anders. 

– Herhjemme føler jeg mig helt tryg 

og ved, at Anders ser på sagen ligesom 

mig. Det er et fælles projekt. 

At passe sammen 

Anders tænker tilbage på dengang, han 

lærte Lotte at kende, og selv om han 

prøver ihærdigt, kan han ikke mindes, 

at det med hørelsen på noget tidspunkt 

forskrækkede ham. Derimod husker 

han tydeligt, hvorfor han faldt pladask. 

– Hun så meget opmærksomt på 

mig og lyttede dybt interesseret til alt, 

hvad jeg sagde, så der måtte bare være 

noget der. 

At Lotte i første omgang mest var 

koncentreret om at høre og mundaflæse, 

vidste han ikke, – måske heldigvis, 

for det viste sig hurtigt at blive til meget 

mere. 

– På mange måder tror jeg simpelthen, 

at vi passer så godt sammen rent menneskeligt, 

at de nødvendige hørehensyn 

kommer fuldstændig naturligt, siger 

Anders og forklarer: – Jeg kommer f.eks. 

fra en familie, hvor alle taler hele tiden og 

helst i munden på hinanden. Det har jeg 

aldrig rigtig brudt mig om, så det passer 

mig rigtig godt, at Lotte og hendes familie 

er vant til at tale en ad gangen.

– Og det falder også mig helt naturligt 

at klare telefonsnak med offentlige instanser 

og den slags, som kan være trættende 

for Lotte. Møder på børnenes skoler tager 

jeg mig som regel også af. Lotte kan godt, 

hvis det skal være, men det er anstrengende 

for hende, og jeg gør det gerne. På den 

måde har vi hensigtsmæssig arbejdsdeling 

til fælles tilfredshed. 

Lyddæmpere af glas 

Parret tænker ikke så meget over høreproblemer 

i dagligdagen, men på enkelte 

områder er der nogle forholdsregler. For et 

par år siden fik Lotte idéen til at udstyre 

huset med flere rum-delere og døre af glas. 

På den måde kan far og mor opholde sig 

og tale i et rum uden alt for megen støj, 

mens de samtidig kan holde øje med ungerne, 

der kan boltre sig inde ved siden af. 

En ordning, der fungerer rigtig godt. 

– Om morgenen vil Anders gerne høre 

morgenradio, og så kan vi altså ikke snakke. 

Det ved vi bare, og så venter jeg med at 

snakke til bagefter, ligesom vi heller ikke 

kan snakke, mens vi står og laver mad eller 

vasker op, fortæller Lotte. 

– På en måde er det faktisk en positiv 

ting, supplerer Anders, for når der er noget, 

vi skal snakke om, er vi nødt til at sætte 

os overfor hinanden. Og så er vi 100 pct. 

opmærksomme og til stede i modsætning 

til, hvis man laver alt muligt samtidig. 

Hvor meget hører man så egentlig efter? 

Vis hensyn og giv plads 

– Måske kan jeg godt en sjælden gang 

opleve, at jeg gerne vil fortælle Lotte om 

et eller andet, jeg har oplevet i dagens løb. 

Men det er aften, vi er trætte, og det er 

for indviklet at forklare, og jeg orker ikke 

gentage. Så vælger jeg måske at tie, men 

helt ærligt – det oplever man vel også i ægteskaber 

uden høreproblemer. 

I det hele taget synes jeg ikke, vores liv 

er meget anderledes end andres. En ting, 

jeg kan savne sammen med Lotte er sådan 

noget sjov med sproget. Hurtig pingpong, 

ord der lige tvistes og bliver til en 

sjov vending eller får en spøjs betydning 

og den slags. Det kan Lotte ikke fange, 

hun er koncentreret om at høre og forstå 

meningen. 

I dette tilfælde skyldes det høreproblemer, 

men sådan set er det ikke anderledes 

end konen, der ikke deler sin mands interesse 

for fiskeri eller bowling. Så dyrker 

han det med vennerne, siger Anders, og 

parret er enige om, at det altid – høreproblemer 

eller ej – er fint at have nogle 

interesser hver for sig. 

Støj og drenge 

Drengene er selvfølgelig klar over, at mor 

bruger høreapparater, og at der lige er nogle 

situationer, man skal tænke over. Det 

betyder ikke, at de går hviskende rundt 

i huset og taler en ad gangen. Som alle 

drenge har de fuld fart på, og lydniveauet 

kan sagtens nå faretruende højder. Og sådan 

skal det også være. 

– Når jeg tænker kommunikationsproblemer 

her i huset, er det ikke Lotte, jeg 

tænker på, siger Anders med et smil. Det er 

faktisk drengene, for de kan sagtens råbe, 

så kommunikation er en umulighed. 

Anders og Lotte ikke har kendt til et 

”normalthørende ægteskab” og de mener, 

at de på mange måder er heldigere end de 

par, der får et høretab ind i billedet efter 

måske mange år. 

Men nogle ting må gælde i alle tilfælde, 

mener de: Lav arbejdsdeling i enighed, – 

giv hinanden plads – og husk at få talt 

sammen. 

Tænk på, at problemer og skænderier 

ikke altid skyldes høreproblemer, og måske 

allervigtigst: 

Dårlig hørelse er et fælles problem – og 

al kommunikation en fælles opgave, understreger 

Anders. 


Info 

Hjælpe at hente 

i Høreforeningen kender man til 

problemerne omkring hørehæmmede 

og parforhold/ægteskab. foreningen 

får jævnligt henvendelser fra 

pårørende, der søger hjælp til at 

håndtere situationen, når dagligdag 

og kommunikation pludselig ikke 

hænger sammen og parforholdet 

knager. 

dette forår præsenteres det første 

kursus med titlen ”Pift til parforholdet”. 

Kurset, der er for medlemmer 

af foreningen, henvender sig til par, 

hvor den ene eller begge har en 

hørenedsættelse, der gør kommunikationen 

besværlig. 

– der er en række kendte følgevirkninger 

af en hørenedsættelse som 

depression, ensomhed og isolation, 

men faktisk er ægteskabelige kriser 

og skilsmisser også et problem, man 

skal holde øje med og forebygge. 

På den baggrund overvejer vi også 

at arrangere medlemskurser for de 

pårørende alene fortæller Høreforeningens 

kursuskonsulent Jacob 

Brønnum. Her tænker vi ikke kun 

på ægtefæller, men også andre 

pårørende og familiemedlemmer kan 

have glæde af et kursus. 

Kurset for par er programsat til 2.-4. 

maj. det er tilrettelagt i samarbejde 

med den tværfaglige Sundhedsklinik 

i København, og det foregår på Castberggård 

(døve og hørehæmmedes 

Højskole) nær vejle. 

19

20 Kort nyt 

UL 2008 – en saltvandsindsprøjtning! 

Ungdomslejr for 18-35 årige med høreproblemer. 

Nu ligger det fast: UL 2008 løber af 

stablen fra torsdag den 21. til søndag 

den 24. august. Den afholdes i Faaborg 

– nærmere betegnet på Feriecenter 

alsidigt forår på Castberggård 

af jakob broDerSen, j o u r n a l i S t, ca S t b e r g g å r D 

Forårets kursustilbud for hørehæmmede på 

Castberggård er netop kommet på gaden. 

Og sædvanen tro er der både mulighed for 

fordybelse og fysisk aktivitet. 

Hørehæmmede pensionister 

Kurset Hørehæmmede pensionister 

løber af stablen i både maj og august, 

og her kan man nyde godt af så forskellige 

tilbud som EDB-kurser, kreativt 

glasværksted, computerkunst og et nyt 

forløb om hørehæmmedes historie og 

aktuelle muligheder både i Danmark 

og internationalt. Ønsker man også 

at få rørt sig, kan man komme på 

naturvandring eller tage ud og se på 

oldtidsminder i smukke omgivelser på 

Juelsminde-halvøen. 

På kurset bliver der brugt teleslynge, 

men ikke MHS, TSK eller skrivetolk. 

Døvblevne og hørehæmmede 

I begyndelsen af juni tilbyder vi en 

uges kursus for hørehæmmede og døvblevne. 

På dette kursus kommunikerer 

"Klinten", der ligger i underskøn natur 

lige ned til vandet. Prisen er i år 600 kr., 

og der er plads til 50 deltagere. Tilmelding 

sker efter først-til-mølle – så vil du 

vi både med teleslynge, med MHS, TSK 

og skrivetolk afhængigt af situationen. 

Her har du mulighed for at deltage 

i forløbet ’kreative dage på Castberggård’, 

hvor du under kyndig vejledning 

af Bente Haun får mulighed for 

at afprøve dine kreative talenter med 

akvarel, acrylmaling, tusch eller kridt. 

Der er naturligvis også mulighed for 

at komme ud i naturen og sejle i kajak 

eller nyde de smukke omgivelser på gåben. 

Du kan også fordybe dig i litteraturforløbet 

eller lære mere om at bruge 

computeren til billedbehandling. 

Noget for enhver smag 

Foråret og sommeren byder desuden 

på et hav af andre kurser på Castberggård; 

i maj har vi Natur og Motion for 

glade vandringsmænd- og kvinder, den 

Rejsende Højskole tager til Tyskland og 

Polen i slutningen af juni, der er familiekurser 

i juni og juli, løbende kurser 

i tegnstøttet kommunikation – og så 

vender Lotte Rømer og Gitte Naur 

sikre dig en plads, klik allerede nu ind 

på www.hoereforeningen.dk/ul2008, 

hvor du finder tilmeldingsskemaet. 

tilbage med deres kursus i korsang for 

hørehæmmede i august. 

Der er nok at glæde sig til – uanset 

hvad meteorologerne siger. 

Læs mere på www.cbg.dk eller få 

brochurerne tilsendt gratis på tlf. 

7568 7900 

FAKTA: 

natur og motion: 27. april – 2. maj 

Hørehæmmede pensionister: 19. – 31. 

maj og/eller 18. – 30. august 

den rejsende Højskole: 26. juni – 7. juli 

døvblevne og hørehæmmede: 8. – 14. juni 

udvidet sang- og korkusus for høreapparatbrugere: 

6. – 10. august

Licitation om høreapparater droppet 

Også i fremtiden vil det være muligt at 

vælge imellem høreapparater fra flere 

producenter 

I efteråret var det ellers tæt på, at den 

offentlige høreomsorg kun ville tilbyde 

apparater fra tre forskellige firmaer, men 

denne aftale er tilsyneladende droppet. 

En af udfordringerne ved mange typer 

apparater fra mange firmaer er bl.a., 

at audiologiassistenterne skal arbejde 

med mange slags software for at indstille 

høreapparaterne. 

– Det har bl.a. været en af årsagerne 

til, at vi har støttet audiologiassistenernes 

ønske om en længere uddannelse, 

hvilket desværre ikke er blevet til noget, 

siger Høreforeningens formand Søren 

Dalmark. 

De offentlige danske høreklinikker 

kan hvert år vælge, hvilke typer høreapparater 

de vil benytte ud fra en liste, 

der udarbejdes i samarbejde mellem 

klinikkerne og indkøbsvirksomheden 

Amgros, der er ejet i fællesskab af de 

fem regioner. 

I november måned var en licitationsaftale 

ifølge flere kilder tæt på at ende 

med, at den offentlige høreforsorg kun 

ville tilbyde sine brugere produkter fra 

tre specifikke producenter. 

Vicedirektør i Amgros, Peter Helmdal, 

bekræfter overfor hoerelse.info, at 

man i princippet godt kunne nøjes med 

at benytte tre forskellige leverandører 

til den danske høreforsorg, men at der 

ikke er lavet en eksklusivaftale. 

En fantastisk god lyd i den mindst mulige indpakning. Sådan vælger vi at beskrive 

dot by ReSound. Det eneste, som du kommer til at bemærke, er, hvor meget 

bedre du hører. 

dot by ReSound er så lille, at det praktisk taget forsvinder bag øret på dig. Den 

ny ReSound teknologi har gjort det muligt at formindske apparatets størrelse 

markant, uden at det påvirker den exceptionelle lydkvalitet eller dit udseende. 

Læs mere på www.dotbyresound.dk 

Kort nyt 

”Vi giver os ikke af med at anbefale, 

hvem man skal bruge,” understreger 

han. ”Det kliniske blander vi os ikke i. 

Vores opgave er at sørge for, at der er 

sammenhæng mellem performance og 

pris på apparaterne.” 

Der er adskillige fordele ved, at aftalen 

ikke er blevet til noget. Omkring 

høretekniske hjælpemidler ville en 

begrænsning af produkter betyde, at 

mange ikke længere ville kunne bruge 

deres hjælpemidler og skulle have nye. 

Desuden er høretab og opfattelse af 

lyd en meget personlig ting. Lyden og 

programmerne er forskellige i høreapparaterne, 

derfor er det godt med en bred 

vifte af valgmuligheder, hvis man skal 

høre bedst muligt. Kilde: hoerelse.info. 

Forandr din hørelse, 

ikke dit udseende. 

M500380-DK-08.01 Rev.A.indd 1 06-02-2008 07:55:15 

21

22 

digitalt 

Forspildt mulighed for bedre tv 

Kulturministeriet har ikke 

fået en række krav om 

forbedringer for høre- 

hæmmede skrevet ind i 

et nyt luksuspræget mil- 

liardudbud på digitalt tv, og 

spørgsmålet er, om dette 

ikke forspilder mulighederne 

for at få kravene igennem. 

af SebaStian SWiatecki 

K 

ære hørehæmmede, kom med 

jeres krav til hvad digitalt tv 

skal kunne for jer, og vi vil 

lægge det ind i opbygning af systemet, 

inden det bliver låst fast. Masser af god 

vilje luftet. 

Det er en milliardforretning at udbygge 

digitalt tv, og bestyrelsesformand 

Per Bendix, Danmarks Digitale TV, der 

har lagt billet ind på opgaven, tilslutter 

sig ovennævnte. 

Han fortæller, at han allerede i sensommeren 

2007 mødtes med handicaporganisationerne, 

for samarbejde, ud fra rettidig 

omhu princippet. Og det lyder jo godt. 

Tre krav 

Hvad er det, der skal lægges ind, rettidigt? 

Ifølge landsformand i Høreforeningen, 

Søren Dalmark, er der tre krav: 

Info 

Se hele svarteksten på nettet, http://www.handicap.dk/hoeringssvar/digitale_sendemuligheder 

– At kunne slå baggrundslyd, såsom 

musik fra, så det blive lettere at høre 

tale. Måske også at man blot kan dæmpe 

baggrundslyden lidt, styret af den 

enkelte seers behov. 

– Andet krav er til de simultane undertekster, 

der i værste fald først dukker 

op, efter at billedet af den der taler, 

er væk. Vent 5 sekunder med at sende 

billedsiden ud, sådan at billede og undertekster 

følges bedre ad. 

– Tredje krav: Sørg for, at TTV-undertekster 

optaget på video ikke forsvinder. 

Dette var et problem førhen, men kan 

løses med en digital boks til 500 kroner. 

Kravet er, at dette fortsat skal være muligt. 

Ikke med 

Fra Høreforeningens paraplyorganisation, 

Danske Handicaporganisationer, 

fortæller Monica Løland, at Kulturministeriet 

ikke har fået de tre krav fra 

Høreforeningen med i det skriftlige høringssvar 

fra organisationen til Kulturministeriet, 

som ministeriet bad om. 

Det som er med, er et krav om, at alt 

tv skal tekstes, men det må være en fejl, 

da beslutning herom allerede er truffet 

politisk. Det eneste der reelt er med, er en 

formulering om, at tekstningen i størst 

mulig udstrækning følger det talte sprog. 

Ud fra høresagens interesser kan det 

ses som et problem, at Kulturministeriet 

ikke fik lagt Høreforeningens krav ind 

i udbudsmaterielt. Chefkonsulent Lene 

Gelting fra ministeriet mener umiddelbart 

ikke, at kravene skulle ind, da vinderen 

af milliardordren blot bliver såkaldt 

gatekeeper for digitalt tv, en neutral dørholder. 

En tolkning der kan diskuteres. 

Udbuddet drejer sig om at udbygge 

digitalt tv, sådan at man ikke behøver 

koble sig på sattellit-tv og kabel-tv. At 

man kan få alt ind i superkvalitet, med 

nye features, og kun med en diskret 

stueantenne. Kort sagt. 

Vinderen af udbuddet skal være klar 

med dette allerede i november 2009, og 

derefter vedligeholde systemet i 12 år. 

Hvem der løber med milliardopgaven, 

er afgjort per 28. marts. 

Danmarks Digitale TV, lig med et 

norskejet selskab, Telenor, er blandt de 

tre der har budt ind. 

Flere spørgsmål 

Spørgsmålet er, om Høreforeningen 

kommer til at stå med hatten i hånden 

overfor udbudsvinder. Et privat selskab 

som jo naturligt nok vil bruge så få 

penge som muligt, og slet ikke for meget 

på ting, der ikke direkte er krav fra, 

arbejdsgiveren, Kulturministeriet. Også 

fordi selskabet har begrænset tid til opgaven, 

da projektet er forsinket. 

Spørgsmålet er også hvor vanskeligt 

Høreforeningen får det med at sige til 

selskabet, at de tre krav skal opfyldes. 

Selskabet vil kunne se, at kravene måske 

nok er teknisk realiserbare, såsom 

hvis det ofrer 500 ingeniørtimer på det. 

Man kan derfor frygte sympati fra udbudsvinder, 

kombineret med et svar om at 

kravene desværre ikke er teknisk mulige.! 

Hans Bendix siger, at hvis Danmarks 

Digitale TV vinder, vil man straks tage 

et møde Handicaporganisationerne og 

se på, hvad der er State of The Art, det 

vil sige teknisk muligt. 

Set fra 500.000 hørehæmmedes tvseeres 

side kan det opfattes som ærgerligt, 

at Kulturministeriet ikke har de 

tre krav med i udbuddet. Fordi det, der 

er teknisk muligt, i høj grad afhænger 

af, hvad man er tvunget til. 

Herfra kan det oplyses, at alle tre 

krav er fuldt ud teknisk realiserbare og 

teknisk mulige.

24 akustik 

Der var stor interesse blandt 

de professionelle, der var 

mødt op på den Tværfaglige 

Sundhedsklinik i januar for 

at høre om forskningen i 

psykoakustik. Det blev til et 

spændende møde mellem 

forskere og hørekonsulenter 

og samtidig et skridt videre 

i forståelsen af, hvordan det 

enkelte menneskes høretab 

kan hjælpes bedst muligt. 

af jo u r n a l i S t eva helena anDerSen 

A 

t forstå den menneskelige 

hørelse handler ikke bare om, 

hvordan øret oversætter lyd 

til nerveimpulser. Det handler også om 

at forstå hørelse og kommunikation ud 

fra psykologiske, kognitive og sprogvidenskabelige 

perspektiver. Det er det, 

Torsten Dau og hans forskerteam fra 

Center for Anvendt Høreforskning arbejder 

med i forskellige projekter. De 

udvikler og tilpasser ikke høreapparater 

men er interesserede i at undersøge 

effekten af kompensation for høretab. 

– Ny viden om hørelsen bliver ikke 

fuldt ud udnyttet i de moderne kliniske 

tests. I øjeblikket er teknologien i 

højsæde. Vi kender til at generere chips 

og kan finde nye algoritmer. Men hvad 

skal der stå i algoritmerne for at gøre 

det bedre i komplekse situationer? Der 

mangler viden om de konkrete høreproblemer. 

Derfor arbejder vi også med 

nye kliniske målemetoder til at karakterisere 

individuelle høretab bedre end 

i vi er i stand til dag, indleder Torsten 

Dau. 

Forskerteamet der står klar til at tage imod dig som testperson. 

ny forskning giver indsigt i 

individuelle høreproblemer 

Hjernens bearbejdning af lyd 

Det er især det indre øre og dets forbindelse 

til hørenerven, der interesserer 

forskerne, for det er her lydene bearbejdes 

og analyseres. Psykoaustik er vekselvirkningen 

af samspillet mellem lydene, vi 

hører i forskellige omgivelser, og hvordan 

vi opfatter dem individuelt. De forskellige 

nerveceller i hjernen tager sig af varierende 

lydfrekvenser. Alle informationer 

fra venstre og højre øre kombineres og 

koordineres til sidst i hjernen, som afgør, 

om en bestemt lyd er hørbar eller maskeret 

af støjkilder. Jo bedre videnskaben 

forstår det samspil, des bedre kan man 

bidrage med at finde optimale høreapparater 

til de enkelte personer. 

– Det er faktisk meget tværfaglig 

forskning. Vi er inde på områder, som 

biologer og sprogforskere også beskæftiger 

sig med. Det er ikke nok bare at 

måle audiogrammer og se på ørets 

smertetærskel. Vi arbejder på at karakterisere 

de enkelte problemer og forstå de 

perceptuelle konsekvenser af et høretab 

i komplekse miljøer, fortæller Torsten

Dau. Med sig til præsentationen har 

han tre af forskergruppens ph.d-studerende, 

der hver fortæller om deres 

projekter, som udforsker det indre øres 

bearbejdning af lyd ved hjælp af forskellige 

perceptionsmodeller. 

En gruppe arbejder med taleforståelighed. 

En anden gruppe beskæftiger 

sig med vores evne til at kombinere 

visuel og akustisk information. En 

tredje gruppe arbejder med forskellige 

perceptionsmodeller i simulerede fysiske 

omgivelser. Via et softwarelyttemiljø bestående 

af 26 forskellige højttalere kan 

man for eksempel gengive forskellige 

akustiske rum som klasselokaler, auditorier 

og kirker. Hermed kan man skabe 

realistiske lyttebetingelser for testpersonerne. 

På sigt har det stor betydning for 

udviklingen af optimale kommunikationsstrategier 

i høreapparater. 

Cocktailpartyeffekten 

Et af fænomenerne, der forskes i, er cocktailpartyeffekten. 

Når man står i et lokale 

med mange mennesker og skal fokusere 

på samtalen med én person kan det være 

svært at fokusere i omgivelser, der støjer, 

snakker og ler. Normalt er vi gode til 

at sortere den omgivende støj fra, men 

mennesker med høreproblemer kan have 

vanskeligt ved at sortere lydene. 

– Menneskets evne til at identificere og 

filtrere lydkilder er et unikt system. Men 

hvordan mennesket løser cocktailpartyeffekten, 

er stadig et mysterium, og det 

er forskelligt, hvordan vi filtrerer støjen 

individuelt. Man kan tage en stor gruppe 

mennesker, der alle har samme grad af 

høretab, og konstatere at den ene halvdel 

har store problemer mens den anden ikke 

har. Alt det vil vi gerne undersøge. Det 

lyder nemt, men det er det ikke, siger Torsten 

Dau med et smil og tilføjer til slut: 

– I professionelle ved jo meget mere 

om konsekvenserne af hørenedsættelse. 

Derfor er det vigtigt at skabe kontakt 

med jer, så vi kan hjælpe brugerne. Der er 

brug for testpersoner både med og uden 

høreproblemer for at skabe optimal forståelse 

for de individuelle høreproblemer. 

Tværfaglig opbakning 

Samtlige tilstedeværende, deriblandt 

chefakustiker Jan Voetman og erfarne 

hørekonsulenter, er tydeligt imponerede 

over projektbeskrivelserne, og der er 

stor opbakning for at hjælpe med at nå 

ud til brugerne, som alle er velkomne 

som testpersoner i forskningen. 

Psykolog Anne-Mette Mohr har fået 

flere positive tilbagemeldinger fra testpersoner, 

hun også har kontakt med i 

sin praksis på den Tværfaglige Sundhedsklinik, 

som stod for arrangementet. 

– Jeg tror, at det kan bidrage noget 

til vores brugergruppe, at man pludselig 

får en dybereliggende forståelse og 

at det kan skabe en større klarhed over 

éns egen situation. En testperson fortalte, 

at han var meget begejstret over 

at have været ude ved jer og den gode 

modtagelse, han havde fået. Det havde 

været fantastisk, for pludselig blev hans 

høreproblem meget konkret. 

Kaj Fjellerad, frivillig medarbejder, er 

også imponeret: 

– Bare det, at der sidder en forskergruppe, 

der kan forstå mine problemer, 

det kan jeg blive helt høj af, smiler Kaj 

Fjellerad. 

Du kan hjælpe forskningen: 

Hvis du er interesseret i at deltage 

som testperson kan du kontakte koordinator 

Caroline van Oosterhout, dtu 

Bygning 352 Lyngby: 

ring 45 25 39 32 hverdage 10-12 eller 

mail cahrinfo@elektro.dtu.dk. 

Både hørehæmmede og normalthørende 

er velkomne og honoreres på 

timebasis. efter en høreprøve vil du 

blive registreret i deres database og 

herefter kontaktet igen, når de har et 

projekt til personer med din høreprofil. 

CV 

akustik 

Professor Torsten Dau – CV 

1987 første del af maskiningeniøruddannelsen, 

Hannover 

1992 diplomfysiker universitetet göttingen 

fandt i 1995 fandt frem til ’den parallelle 

elektriske ækvivalentmodel’ som kan forudsige, 

hvordan det indre øre og hjernen 

opfatter lyd på forskellige trin. 

1996-2002 forskning og docentgrad i 

psykoakustik universitetet Oldenburg 

1999-2000 tværfaglig høreforskning ved 

Boston university og massechutas institute 

of technology 

25 

2003-2008 professor og centerleder Center 

for anvendt Høreforskning dtu 

modtog i november 2007 dansk erhvervsforskning 

akademis kultur- og kommunikationspris 

for sin brobygning mellem 

den tekniske verdens naturvidenskabelige 

metoder og den humanistiske verdens 

forståelse af mennesket.

26 ungdom 

Svært hørehæmmet 

serverer i salon 

Hendes hørelse bliver 

dårligere og dårligere. Men 

det forhindrer ikke 18-årige 

Marie i at være i praktik i en 

århusiansk the- og kaffe- 

salon 

af be n n y lauriDSen 

foto: larS aarø 

E 

n tur på en café for døve og 

svært hørehæmmede i Nepal 

genoplivede ideen fra niende 

klasses studietur til Paris, hvor hun 

også besøgte en café for døve og svært 

hørehæmmede: Hvorfor ikke – måske – 

en dag selv starte een i Danmark? 

Det ledte 18-årige Marie Møller Iversen 

frem til et syv-ugers praktikforløb 

på en århusiansk the- og kaffesalon, 

Hos Sofies Forældre. Her vrimler det 

med foruroligende mange mødre og 

børn i barnevognalderen, da Hørelsens 

barnløse udsendte kigger forbi i hendes 

tredie af de syv uger, hun skal være i 

praktik her. 

Marie er ude i det første af to syvugers 

praktikforløb forbundet med 

den et-årige ungdomsuddannelse for 

hørehandicappede, kaldet Katapult, på 

Castberggård. Det er et forløb, hvor de 

forberedes til arbejdsmarkedet. 

Spændende – men hårdt 

– Jeg er ikke bange for at arbejde her, 

for det går jo fint, og det er spændende. 

Men det er hårdt, for jeg er her 37 timer 

om ugen, og jeg skal jo koncentrere 

mig om det og også at høre kunderne, 

fortæller Marie og fortsætter: 

– Jeg rydder af bordene, sætter nyt 

på, laver sandwich, serverer og hjælper 

hvor jeg kan. Men jeg tager ikke mod 

bestillinger til daglig. Det skal jeg så 

også gøre, når vi holder døveaften, hvor 

jeg skal stå for alt fra bestillinger til 

kasseapparat. 

Den døveaften, Marie nævner, har 

hendes chef, Ebbe Ottzen besluttet, 

hun skal køre i den sidste uge af hendes 

praktiktid, hvor hun skal stå for alt 

– bakket op af resten af cafeens øvrige 

personale. 

Med i det administrative også 

– Jeg har også prøvet at være med 

til en del af det, som gæsterne ikke 

ser. Jeg har været med til at aflevere 

penge i banken, været med ved kontorarbejdet 

og hørt om, hvad myndighederne 

kræver af en, når man 

driver café. Og jeg synes stadig, at det 

kunne være en god ide med en café 

for døve og hørehæmmede. For når 

de kan lave sådan en café i Nepal, der 

på så mange områder er langt bagud i 

forhold til os i Danmark, hvorfor kan 

vi så ikke have en døvecafe her i landet, 

spørger hun.

Marie har stadig lidt besvær med at finde 

rundt i, hvilken desserttallerken, der 

hører til hvilken underkop og kop, blandt 

de mange forskellige gamle kaffestel, der 

er medvirkende til at skabe en hyggelig af 

lettere gammeldags stemming på the- og 

kaffesalonen Hos Sofies Forældre, der ejes 

af Ebbe Ottzen og hans kone. 

Det var nemlig under et udlandsophold 

i Indien og Nepal i forbindelse 

med den igangværende ungdomsuddanelse, 

at hendes interesse for caféverdenen 

blev vakt, da hun besøgte en 

døvecafe i Nepal. 

Fra Nepal til Århus 

– Det gav mig ideen til, at jeg da selv, 

eller muligvis i samarbejde med andre, 

kunne åbne en ny døvecafe herhjemme, 

så døve og svært hørehæmmede kan 

få servering på deres eget sprog, f.eks. 


M 

arie skrev til os, at hun gerne 

ville i praktik for at lære noget 

om at drive en café, fordi 

hun måske selv vil åbne en for døve og 

hørehæmmede. Hendes lærer kontaktede 

os også og sagde, at vi blot skulle 

sige til, hvis vi fik brug for hjælp f.eks. 

med en tegnsprogstolk. Men vi har ikke 

haft brug for hjælp, og dag indgår hun 

på lige fod med alle andre på stedet. 

tegnsprog, fra mennesker der ved noget 

om og kender til den verden, fortæller 

Marie. 

Hun hár allerede prøvet at tage sig af 

døve gæster på stedet. 

– Det var et par, der startede med 

at signalere efter pen og papir, men 

det behøvede de jo ikke, for jeg kunne 

tale med dem på tegnsprog. Det var de 

glade for, og det hele gik fint, og jeg 

tog mig af dem hele vejen igennem, 

mens de var her hos os. Dem inviterede 

jeg også til den aften i den sidste uge af 

ingen berøringsangst her 

Det fortæller 33-årige Ebbe Ottzen, 

der sammen med konen Ninna driver 

Hos Sofies Forældre. 

– Nogen synes måske, det er en satsning 

at tage en hørehæmmet pige ind 

i praktik på et sted som vores, hvor vi 

har mange ældre gæster og endnu flere 

mødre. 

Men jeg ved fra tidligere, hvor jeg 

har været kæreste med både en døv og 

en tunghør pige, at hørehandicappede 

kan meget mere, end folk vanligvis tror. 

ungdom 

min praktiktid, hvor vi prøver at lave 

café for døve og hørehæmmede, siger 

Marie. 

Når dette nummer af Hørelsen udkommer, 

er Marie netop færdig med hendes 

praktik Hos Sofies Forældre – og caféaftenen 

for døve og hørehæmmede 

overstået. Marie er tilbage på skolebænken 

i to uger, inden hun forhåbentlig 

skal i praktik som blomsterbinder. 

Mange tror jo, at fordi et menneske har 

svært ved at høre, hvad der bliver sagt, 

at så må åndsevnerne også være reducerede, 

og erhvervslivet skubber jo ofte 

disse unge mennesker med hørebesvær 

til side. 

Det er synd for de unge, og slapt og 

vattet af virksomhederne, og bunder 

nok mest i en angst for at prøve noget 

nyt, mener Ebbe Otzen. 

27

Lyt til dine omgivelser 

800.000 danskere har problemer med hørelsen. 

Er du en af dem? Tjek hvabehar.dk

Nu kan alle lokalafdelinger både se og bestille 

Høreforeningens materialer på vores 

hjemmeside www.hoereforeningen.dk 

På medlemsdelen er der i venstre side en 

boks: "Her kan du bestille Høreforeningens 

materialer og udstillinger". Når der 

klikkes på teksten vises en side med fotos, 

beskrivelse og priser. 

Herfra er der også via en ny boks i venstre 

side adgang til en bestillingskupon, 

som kan udfyldes og afsendes direkte fra 

hjemmesiden. 

Høreforeningen har også oprettet en mailadresse: 

materialer@hoereforeningen.dk 

Via denne mail kan der stilles spørgsmål 

til og træffes aftale om bestilling af 

Høreforeningens materialer 

Materialer og udstillinger 

Høreforeningens udstillinger - med eller 

uden Børnehjørne med Støjkasse. 

På samme mailadresse kan der også 

bestilles brevpapir og kuverter, samt Høreforeningens 

foldere. 

For alle materialebestillinger gælder, at 

der må påregnes en leveringstid på op til 

14 dage. 

foto: ian broo 

29

30 

Høreomsorgen i fremtiden 

De tidligere kommuner i Århus Amt 

har skiftet leve-randør af ydelser til 

døve og hørehæmmede børn. Det 

gjorde de, da de fandt ud af, de 

faktisk betalte for ydelserne to 

forskellige steder, men kun fik 

varen leveret een gang. Årsagen 

til dobbeltbetalingen kan findes 

i strukturreformen. Det bør der 

gores noget ved, mener Århus 

Kommune, der vil have sagen 

rejst over for regeringen. 


arkivfoto: larS aarø 

2,8 mio. kr. for noget, man ikke har 

fået leveret. Sådan vurderer Århus 

Kommune en del af sidste års omkostninger 

til døve- og høreområdet i kommunen. 

Det fremgår af et notat, kommunen 

har udarbejdet, og som Hørelsen har 

fået aktindsigt i. 

De 2,8 mio. kr. er, ifølge beregninger 

foretaget af Børn og Ungeafdelingen i 

Århus Kommune det beløb, som kommunen 

har lagt i såkaldt objektiv medfinansiering 

af Fredericiaskolen – og 

Kamp om kroner 

til hørebesværede børn 

kommunen mener ikke, den har fået 

værdi for pengene. 

Det samme problem gør sig gældende 

i de andre kommuner i det tidligere 

Århus Amt, der sammen med Århus 

Kommune siden 2001 har haft en fast 

aftale om at købe ydelser til døve og 

hørehæmmede små- og skolebørn hos 

Tale-Høreinstituttet i Århus – og også 

valgte at købe ydelserne hos instituttet 

til sidste år. 

Det valg traf kommunerne, inden de 

og landets øvrige kommuner var blevet 

informeret om, hvad de fik adgang til 

af ydelser via den objektive betaling, der 

er bygget ind i strukturreformen som et 

ufravigeligt krav til kommunerne. 

Som en konsekvense af det, har 

Århus Kommune fravalgt Tale-Høreinstituttet 

som leverandør og bruger 

nu landsdelscenteret Fredericiaskolens 

tilbud. 

Den objektive finansiering dækker 

over en betaling hver kommune ud 

fra indbyggerantal yder til dækning 

af udgifter på f.eks. de to førnævnte 

landsdelscentre, der til gengæld leverer 

stående beredskab og ydelser, som 

kommunerne kan trække på efter behov 

inden for døve- og høreområdet. 

“Derfor oplever vi fra politisk side en 

situation, hvor vi er tvunget til at betale 

(for) dyrt for et alternativ til noget, vi 

allerede havde i forvejen i kommunen 

og som brugerne er tilfredse med”, 

skriver rådmand for Børn og Ungeafdelingen 

i Århus Kommune, Louise Gade 

i en henvendelse til Kommunernes 

Landsforening, hvori hun beder KL om 

at se nærmere på sagen og rejse den 

over for regeringen. 

Problemet er også, kort inden deadline 

på dette blad, blevet rejst i Folketinget, 

da den socialdemokratiske handicapordfører, 

René Skau Björnsson. 

Han er forarget over, hvordan Århus 

Kommune nu er blevet tvunget til at 

købe ydelser for knap tre mio. kr. hos 

Fredericiaskolen på grund af strukturreforemn 

i stedet for forsat at benytte 

sig af de tilbud, kommunen i en årrække 

har fået fra Tale-Høreinstituttet 

i Århus. Hvorfor det er gået sådan, vil 

han gerne have en forklaring på af velfærdsminister 

Karen Jespersen. 

Fælleskommunalt beredskab 

På Aalborgskolen, der nu tager sig af 

den nordelige del af de gamle kommuner 

i Århus Amt, undrer Lars Søbye 

sig også over, at Århus Kommune har 

valgt at købe noget og betale for det to 

gange, da kommunerne har mulighed 

for at trække på Aalborg- og Fredericiaskolen. 

Han siger om Århus Kommunes 

ønske om via KL at få ændret i den 

objektive finansieringsmodel: 

– Specialtilbuddene hos os er jo båret 

af et ønske om at bevare et netværk, 

der skal sikre, ekspertisen er i top og 

tilgængelig for alle kommuner. Det 

benytter Århus Kommune sig jo også 

af, når vi f.eks. taler om døve og hørehæmmede 

børn med yderligere handi

caps af fysisk og psykisk karakter, f.eks. 

autisme. Nok er Århus Kommune stor 

og Tale-Høreinstituttet kan lave mange 

ting, men de helt specialiserede tilbud 

til handiappede børn skál jo være til stede 

og tilgængelige for alle kommuner, 

og så må det finansieres objektivt. 

Svend Erik Hansen fra Fredericiaskolen 

supplerer om det, at Århus 

Kommune ikke rigtig føler, de har fået 

noget for de penge, de sidste år via den 

objektive finansiering har betalt til Fredericiaskolen: 

– Den objektive finansiering bunder i 

en beslutning om at have et beredskab i 

forhold til døve og hørehæmmede børn. 

Det beredskab har vi haft, og det er blevet 

brugt. Vores økonomi sidste år var 

som i de forrige år. Det samme gælder 

aktiviteten – som dog altså ikke fandt 

sted i Århus Kommune, som jo for 2007 

valgte særskilt at indkøbe ydelser på 

Tale-Høreinstituttet. Men vi hár altså 

brugt energien de steder, hvor der har 

været behov for den – og har ikke en opsparet 

kapacitet fra sidste år til rådighed 

i år. At vi som landsdelscenter eksisterer 

er jo en slags forsikring for kommunerne, 

som ved, at vi har beredskabet 

– uanset hvor mange børn kommunen 

dukker op med. 

Tilbage med den økonomiske bet i år 

står Tale-Høreinstituttet i Århus, hvor 

forstander John Jørgensen kalder problemet 

for en “uheldig og ulykkelig sag” 

og siger: 

– Vi er kede af ikke længere at skulle 

levere ydelser på dette område til Århus 

Kommune, som vi har haft et godt samarbejde 

med. Og det er besynderligt at 

den objektive finansiering af ydelser, vi 

gennem mange år har levet til stor tilfredshed, 

giver disse konsekvenser. 

På Tale-Høreinstituttet må man accepteret 

den økonomiske bet og det 

administrative besvær, når medarbejdergruppen 

nu må reorganiseres. 

Undervisningen af døve og hørehæmmede børn 

i det gamle Århus Amt blev flyttet ved årsskiftet 


A 

nsvaret for undervisningen af 

døve og hørehæmmede små- og 

skolebørn er flyttet i de kommuner, 

der før strukturreformen udgjorde 

Århus amt. Det er ikke længere personale 

fra Høreinstituttet i Århus, der dukker op 

i børneinstitutioner, skoler og hjem, hvor 

der er døve og hørehæmmede børn med 

behov for professionel hjælp. 

Det arbejde er siden årsskiftet fuldt ud 

overgået til de to landsdelscentre Frederciaskolen 

og Aalborgskolen. 

Årsagen til skiftet er rent økonomisk, 

som du kan læse mere om i den anden 

artikel på dette opslag. 

Samme service 

Effekterne af skiftet bestræber de to 

landsdelscentre på bliver så minimale 

som muligt for de involverede børn og 

forældre. De kan forvente minimum de 

samme tilbud og den samme service, som 

Høreinstituttet før årsskiftet leverede til de 

kommuner, der før udgjorde Århus Amt, 

oplyser de samstemmende. 

Den sydlige halvdel af disse kommuner 

får nu leveret disse ydelser fra Fredericiaskolen, 

mens Aalbogskolen tager sig af 

de resterende og nordlige kommuner i 

Region Midt. 

Svend Erik Hansen, forstander på Fredericiaskolen, 

forklarer: 

– Hvis nogle tror, at fordi vi overtager 

opgaverne, så skal børnene til Fredericiaskolen, 

så tror de forkert. For vi kommer 

ud til børnene, hvor de er i deres institutioner, 

skoler og hjem. Sådan som de har 

været vant til hele tiden. Høreinstituttet 

Høreomsorgen i fremtiden 31 

Ny ordning i Århus amt 

havde en tale-høre-pædagog ansat til det 

arbejde. Vi har ansat en tilsvarende og 

erfaren tale-høre-pægagog, som er lige så 

god – og oven i er deltidstilknyttet den 

pædagogisk-psykologiske rådgivning (ppr) 

i Århus Kommune. Vi mener, vi nu kan 

give et bedre tilbud til børnene, da forældrene 

hen over året også vil få tilbud om 

kurser og specialrådgivning. Det fik de 

ikke før. 

Svend- Erik Hansen supplerer: 

– Jeg tror, at noget af den frygt, nogle 

kommuner og forældre velnok har haft, 

bunder i en fortidig angst, fordi vi tidligere 

var tegnsprogsbaseret i vores undervisning. 

Men vi har også forlængst set, at der 

f.eks. bliver flere og flere CI-børn med 

behov for taleundervisning – og det får de 

selvsagt. Så vores undervisning foregår stadig 

ud fra fra, hvad børnene har brug for, 

og den sker der, hvor børnene er. 

Blandt de forældre, 'hørelsen' har været 

i kontakt med, er der ingen, der har tilkendegivet 

at være nervøse for deres børns vé, 

vel og tilbud forbundet med hørebesvær. 

Skulle der være nogle, der oplever, 

deres børn nu får en dårligere hjælp end 

før, er de velkomne til at kontakte Jens 

Præstegaard. Ud over at være formand 

for Hedensted Lokalafdeling sidder han i 

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg på 

vegne af Høreforeningens forretningsudvalg.. 

Han siger: 

– Vi hører gerne, hvis der er negative 

ændringer for de berørte forældre og 

børn. Er der det, går vi selvfølgelig videre 

med sagen. Men hvem der leverer hjælpen 

til vores børn er ikke så vigtig for os som, 

at hjæpen har den rigtige kvalitet og det 

rigtige omfang.

✃ 

32 Høreforeningens kurser 

Pift til Parforholdet 

d. 2. – 4. maj 

Dette kursus henvender sig til par, hvor 

den ene eller begge har en hørenedsættelse, 

der besværliggør kommunikationen. 

Man kan også deltage som enlig, 

blot man har erfaring med at være i et 

parforhold. På kurset vil det overordnet 

set blive vægtet, at samtlige deltagere, 

med eller uden hørenedsættelse, kan 

hente noget brugbart hjem – både til sig 

selv personligt og til livet i parforholdet. 

Kurset vil give en inspirerende indføring 

i parforholdets psykologi, herunder 

hvorledes man kan pleje sit parforhold og 

dermed sørge for at gøre det mere spændende 

at være i. Der vil også være fokus på, 

hvordan man kan skabe rum til at udvikle 

sig selv, og hvordan selvudvikling kan tilføre 

parforholdet et livgivende ”pift”. 

Lørdag eftermiddag vil der være 5 

forskellige workshops med temaerne: 

psykologisk ledet gruppesamtale, ressourcegivendeafspændingspædagogiske 

teknikker, høreapparater: Hvad kan 

høreapparater, den sociale lovgivning 

og kreativ udfoldelse og fordybelse. 

Der vil blive indlagt gode pauser, 

som kan bruges til at hvile ørene eller 

til uformel og hyggelig samtale. 

Tilmeldingsblanket 

Udfyldes med blokbogstaver 

kursets navn: 

Undervisere er: Projektleder og underviser 

Dorthe Andresen 

Afspændingspædagog Eva Brix 

Psykolog Anne-Mette Mohr 

Alle tre arbejder i Den Tværfaglige 

Sundhedsklinik i København. 

www.sundhedsklinik.dk 

Navn: Cpr.nr.: (skal altid udfyldes) 

adresse: Postnr. og by: 

bopælskommune: evt tlf. nr.: evt. email: 

særlig kost: dobbeltværelse (500kr) 

enkeltværelse, delt bad og toilet (600kr) enkeltværelse med bad og toilet (700kr): 

Hørehæmmet ■ Norm. hørende ■ 

fællesbefordring fra og til vejle station: ja ■ nej ■ 

Praktisk info 

Kursussted med varm atmosfære og sjæl 

vore kurser arrangeres på Castberggård 

– døve og Hørehæmmedes Højskole, som 

ligger naturskønt mellem vejle og Horsens. 

det gør vi, fordi vore kursister nyder den 

helt særlige varme atmosfære og sjæl, Castberggård 

har. vore kursister ønsker med 

andre ord at komme tilbage gang på gang. 

Alle kan forstå 

der vil max være 7 personer på hvert hold. 

der benyttes teleslynge, og ønsker du tolk, 

giver du blot besked ved tilmelding. 

Oftest fredag til søndag 

Hvis ikke andet er opgivet starter kurserne 

fredag kl. 18.00 og slutter søndag kl. 14. 

fælles bustransport fra og til vejle 

der arrangeres gratis fælles bustransport 

fra og til vejle station. normalt klokken 

Indsendes/faxes til: Høreforeningen, kursus-afdelingen, kløverprisvej 10 b, 2650 Hvidovre 

Spørgsmål omkring kursusindhold 

kan sendes til sundhedsklinik@sundhedsklinik.dk 

Max. 24 deltagere 

Tilmeldingsfrist: 7. april 2008 

17:10 fra vejle fredag og retur efter kurset 

søndag. Køretid: ca. ½ time. 

Pris 

dobbeltværelse: 500, - pr. person. 

eneværelse med bad og toilet, delt med 1 

anden person: 600, -. 

eneværelse med eget bad og toilet: 700, - 

(nB! Kan ikke garanteres). 

Transporten får du betalt 

vi refunderer dine udgifter til transport, 

men der udbetales iKKe kilometerpenge. 

der refunderes i stedet som ved rejse med 

billigste offentlige transport + pladsbillet. 

Kun for Medlemmer 

man skal være medlem af Høreforeningen 

for at kunne deltage på kurserne. 

Ønskes: mHs-tolk ■ tegnsprogstolk ■ skrivetolk ■ teleslynge ■

At vælge sig selv og ingen anden 

H 

vorfor bilde mig selv og andre 

ind, at jeg har noget valg, når jeg 

allerede som barn blev dømt ude 

fra det gode selskab eller det fællesskab, 

andre deltog i, fordi jeg dengang på grund 

af flere øreoperationer og hyppige mellemørebetændelser 

fik en stor hørenedsættelse 

og kom til at lide af kronisk svimmelhed. 

Jeg hverken havde eller har andet 

valg end at forholde mig i ro og holde mig 

fra alt det, som er sjovt og underholdende 

– jeg kunne ikke spille rundbold, cykle og 

lege i skolegården som almindelige børn, 

og jeg kan ikke danse, feste eller være perfekt 

husmor nu, hvor jeg har rundet de 50 

år. Så hvor er valget, og hvorfor i alverden 

vælge mig selv, når jeg hellere ville være 

som de andre? 

At vælge mig selv og ingen anden er imidlertid, 

hvad den berømte teolog og tænker 

Søren Kierkegaard anbefaler hver eneste 

af os, eller hiin enkelte, som han benævner 

det enkelte individ. At søge vejledning 

til livet, eksistensen og de store spørgsmål 

hos små og store tænkere har sin berettigelse, 

fordi man får en tilværelsesfortolkning, 

som er vanskelig selv at udgrunde. 

Eksistentielle tanker gør klart, at det er en 

opgave såvel som en gave at tage sit liv på 

sig og være det selv, der er helt unikt for 

hvert eneste menneske på jorden. 

Man har ingen interesse i at ønske sig 

andres identitet eller andre steder hen, 

men må forlige sig med, at man er den, 

man er, på godt og ondt. Først når denne 

selvforsoning er tilvejebragt, finder man 

veje, udveje og farbare veje til at bruge 

sit liv på en positiv og sympatisk måde i 

egne såvel som andres øjne. Man bliver, 

som Kierkegaard udtrykker det, ansvarshavende 

redaktør i eget liv, man træder i 

karakter og må trøste sig med, at enhver 

er sat på jorden med sine særlige talenter, 

egenskaber og evner til brug og inve- 

stering på livets bankkonto. Det former 

han højtideligt: ”Som en Arving, om han 

end var Arving til Alverdens Skatte, dog 

ikke eier dem, før han er blevet myndig, 

saaledes er selv den rigeste Personlighed 

Intet, før han har valgt sig selv, og paa 

den anden Side er selv hvad man maatte 

kalde den fattigste Personlighed Alt, naar 

han har valgt sig selv; thi det Store er ikke 

at være Dette eller Hiint, men at være 

sig selv; og dette kan ethvert Menneske, 

naar han vil det”. (Enten-Eller, 3, 166-67). 

Det er altså ikke et spørgsmål om at blive 

salgschef, professor eller direktør, for 

det medfører ikke automatisk en selvharmoni, 

men det handler om at nå en 

slags ”myndighedsalder”, så man bliver i 

stand til at forvalte sit selv. Det selv, der 

omfatter sider, vi er godt tilfredse med, 

men også dem, vi absolut ikke bryder os 

om. Vores selv er det hele, og det vil sige 

udseende, uddannelse, udvikling, arvelige 

egenskaber, intellekt, interesser, helbred, 

førlighed osv. Først når man accepterer 

alle disse vilkår, står man ved sig selv, og 

så står man også ved en ny begyndelse, 

der kan give livet et helt nyt perspektiv. 

Da jeg er besindigheden selv, nåede jeg at 

fylde 50 år, før jeg forstod valgets og selvforholdets 

betydning, og selvom det er 

lidt sent at komme i gang med det liv, der 

er mit, så ved jeg, at det ikke er for sent. 

Jeg nyder at være kommet overens med 

mig selv, at vide, hvem jeg er, hvad jeg kan 

og navnlig, hvad jeg ikke kan. Jeg hørte 

til de mennesker, der havde travlt med at 

have travlt, fordi jeg gerne ville vise andre, 

eller mere overbevise mig selv om, hvad 

jeg evnede og kunne, hvorfor jeg arbejdede, 

stressede, og uddannede mig fra 

morgen til aften. Jeg lyttede ikke til de berømte 

signaler, og tog slet ikke hensyn til, 

at jeg behøvede megen hvile og ikke var 

udstyret med særlig mange kræfter. Det 

SyN S PUNKT 

måtte næsten gå galt, og en dag 

kunne jeg heller ikke mere. Jeg 

blev opereret nok et par gange 

i mit indre øre for svimmelhed, 

og fik nok et nyt høreapparat, 

for at klare mig i dagligdagen, og 

nok havde familien og jeg også 

fået. Jeg var nødt til at se mit 

svage selv som en del af mit hele 

selv, og forklare omgivelserne, at 

jeg ikke er et fuldtidsmenneske, men kun 

kan arbejde et begrænset antal timer og 

ikke kan tåle anstrengelser længere. 

Søren Kierkegaards pointe er, at det afgørende 

i ens livsforløb ikke er, hvad der 

står på CV’et eller hvilket embede, man 

bestrider, men simpelthen at ”nøjes med 

at være menneske”. Det kan godt lyde 

lidt plat, men er mange gange sværere 

end en universitetseksamen og mere krævende 

end direktørjobbet, for det betyder, 

at vi må kaste bekymringerne for i morgen 

af os, forlige os med det vi kan og 

være til i nuet. Hvert øjeblik i et menneskes 

liv er noget enestående og kommer 

aldrig mere tilbage. 

Vi må gribe den glæde og fylde, vi 

skænkes, og ikke hænge fast i fortiden 

eller skue ud i fremtiden – ej heller fokusere 

på svagheder, urimeligheder og 

uretfærdigheder som vi alligevel ikke 

kan ændre på. Glæden for mig i mit 

nye liv er, at arbejde de få timer jeg kan 

i et fleksjob, hvor skånehensyn for min 

hørenedsættelse og svimmelhed er indarbejdet. 

At sidde hjemme i min stille 

stue, mærke solens stråler varme ind ad 

vinduet, tænde for computeren, åbne 

bøgerne og begynde at skrive på næste 

kapitel i min bog, eller høre drengenes 

muntre stemmer i korridoren, når de 

kommer hjem fra skole. Så ved jeg, med 

Kierkegaards ord, at selvom øjeblikket er 

kort, er det dog fyldt af evighed. 

33 

af liSe Sø e l u n D, 

c a n D. mag i iDéhiStorie

34 

TEKNIK K EN 

Teknik til 

musikelskere 

86-årig lavede selv den nødvendige høreteknik 

af erik bach, freelanceSkribent 

H 

vad gør man, hvis man ikke er 

tilfreds med de høretekniske 

hjælpemidler, der kan købes? 

Så må man lave teknikken selv. Det 

kræver nok, at man er en ildsjæl og 

har opfindergener. Begge dele har den 

86-årige fhv. fysiklærer Børge Bay fra 

Vedbæk. 

Børge Bay (BB) er musikelsker. Han 

var initiativtager til stiftelsen af Ældresagens 

Kor i Lyngby. Han har været 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk 

for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkomne. 

Adresse: 

Postboks 62, 7190 Billund 

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19 

mail: ebb@post5.tele.dk 

Børge Bay nyder musikken med sin opfindelse 

dirigent for det 25 mand store kor. 

Musikken har altid haft en stor plads 

i hans hverdag. 

Men hvad nu, når hørelsen bliver 

dårligere? For mange er det ensbetydende 

med, at musikoplevelsen også 

bliver dårligere. 

”Kamp må der til” – sådan står der i 

sangen ”Jeg elsker den brogede verden” 

af Hans Vilhelm Kaalund. 

BB tog kampen op. 

Han købte afspillerudstyr, højtalere og 

de bedste høreapparater. Men de hylede 

og lød ikke rigtigt. Især er BB interesseret 

i at kunne få en god stereogengivelse. 

Der blev prøvet forskellige former 

for teleslynger. Dels en teleslynge, der 

dækker det meste af boligen. Men det 

giver ikke mulighed for stereo. Det 

samme gælder halsteleslynger. Også de 

små induktorer, eller bedre kendt som 

Musik link, blev prøvet. Induktorer/ 

Musik link er nogle små kroge til at 

hænge bag øret ved siden af et bag øret 

høreapparat. Krogene er forsynet med 

en lille spole med tynd kobbertråd. Den 

inducerer/sender signal til telespolen i 

høreapparatet. Signalet når kun til det 

høreapparat, der sidder sammen med 

T-link krogen. Der er derfor mulighed 

for stereo. Den krog, der hænger i hhv. 

højre og venstre øre, kan få hhv. højre 

og venstre stereo signal. 

Men hvis ikke krogen med spolen 

sad helt præcist, måske fordi BB drejede 

hovedet, så ændrede lyden sig. 

Det levede ikke op til BBs krav. 

I stedet for at resignere gik han i 

gang med at eksperimentere. 

Som tidligere fysiklærer vidste BB, 

at en teleslynge i princippet bare er en 

spole med lakeret kobbertråd. Spolen 

kan laves på mange måder. Det må da 

være muligt at lave to diskrete spoler/ 

teleslynger, der kan hænges omkring 

hhv. højre og venstre øre, tænkte BB. 

Det blev lavet, og det virkede. De to 

spoler får direkte signal fra hhv. højre 

og venstre udgang på musikanlægget. 

BB nåede frem til et resultat, som 

han er meget glad for. 

Jeg får ægte stereolyd. Det lyder 

næsten, som jeg sad foran orkestret, 

fortæller BB. 

– Jeg har også haft lejlighed til at 

prøve BBs stereo-teleslynger. Det virker. 

Alle kan få stereo 

Men hvad nu med de musikelskere, 

der ikke selv kan lave stereo teleslynge? 

De kan blive hjulpet med et fint fabriksfremstillet 

produkt. 

Jeg har faktisk skrevet om det i HØ- 

RELSEN juni 2002. 

Det er så længe siden, at det må være 

på tide at gøre opmærksom på produktets 

muligheder igen. 

Det produkt, der kunne købes dengang, 

er i mellemtiden blevet forbedret. 

Det fortæller fabrikant Henning Petersen, 

der er indehaver af firmaet Elector- 

Teknik i Virum.

Anerkendelse men – 

BB har naturligvis nu haft lejlighed til 

at prøve det fabriksfremstillede produkt. 

Det hedder INDUPHONE KFX6 

Det er i grove træk samme princip 

som det produkt, BB har lavet/opfundet. 

Væsentligste forskel er, at spolerne, 

der sender signal til hhv. højre og venstre 

høreapparat, i INDUPHONE KFX6 

sidder inde i et sæt hovedtelefoner. 

BB udtrykker anerkendelse. Lyden 

og stereovirkningen er ok. Men på et 

par områder er BB ikke tilfreds med 

INDUPHONE KFX6. 

1. INDUPHONE KFX6 hovedtelefonerne 

skal sidde meget præcist i forhold 

til høreapparaterne. Det er let ved 

”i øret” apparater. Bruger man ”bag 

øret” apparater, er det ikke så let. 

2. Det er ikke behageligt at have hovedtelefonerne 

til at klemme ind mod 

øre og høreapparater. 

3. Hvis man gerne vil have høreapparaterne 

indstillet på M + T, så er der 

risiko for hyl, fordi hovedtelefonen 

virker som en hånd ved øret. 

4. Endelig kan hovedtelefonerne skærme 

for lyd til høreapparaternes mikrofon. 

Alle fire problemer løses med BBs 

opfindelse. Den spole, der er brugt i 

INDUPHONE KFX6, giver måske en 

bedre lyd. Det har noget at gøre med 

den tråd og vikling, der er brugt. 

Derfor mener BB, at det vil være en 

fordel, hvis man kunne kombinere de 

bedste egenskaber fra de to produkter. 

Ud over den bedre teleslyngespole 

i INDUPHONE KFX6 fortæller Henning 

Petersen, at især de unge kunder 

er meget glade for at benytte hovedtelefoner 

med teleslynge, der er helt magen 

til de hovedtelefoner, normalthørende 

benytter. 

Opfindelse ved en tilfældighed 

Heldigvis kendte BB ikke INDUPHO- 

NE KFX6. Han var overrasket over, at 

der fandtes et produkt, der havde nogen 

af de samme grundlæggende egenskaber 

som det, han har udviklet. 

Havde han vidst det, var han nok 

ikke gået i gang med at udvikle og nå 

Info 

Høreapparater skal altid være stillet på 

t for tele eller m + t for mikrofon og tele. 

Stereoeffekt med teleslyngeteknik opnås 

ved, at der benyttes to teleslynger, 

der placeres ganske tæt på hhv. højre og 

venstre høreapparat. 

de to teleslynger får signal fra hhv. højre 

og venstre stereoudgang. 

firmaet elector teknik producerer 

hovedtelefoner, hvor højtalerne er udskiftet 

med teleslynge (spole). Produktet 

hedder induPHOne KfX6 

induPHOne KfX6 er forsynet med et 

stereo jackstik. 

induPHOne KfX6 er beregnet til at 

modtage signal fra tv. radio, Cd og mP3 

afspiller mv. 

induPHOne KfX6 er beregnet til impedans 

på 32 ohm, hvilket er standard 

for nævnte produkter. 

Produktet produceres og sælges af 

elector teknik i virum. tlf. 45 85 77 74 

eller spørg sædvanlig leverandør af 

høreteknik. 

TEKNIK K EN 

frem til et produkt, der på vigtige områder 

er en forbedring i forhold til det, 

der kan købes færdigt. De virkelig originale 

ideer bliver ofte lavet af personer, 

der ikke ved, hvad der allerede er lavet. 

Ny type T 

en ny type teleslynge er opfundet. 

Jeg synes passende, vi kan kalde den 

”ring om øret teleslyngen”. et navn skal 

den jo have. med den nye teleslynge er 

vi oppe på ca. en halv snes forskellige 

typer af teleslynger til vidt forskellig 

anvendelsesområder og med hver deres 

fordele og ulemper. fælles for dem alle 

er, at de inducerer/sender elektromagnetisk 

signal til telespolen i høreapparaterne. 

Hvornår kan det købes? 

Jeg håber, at ”ring om øret teleslyngen” 

snart kommer i produktion. 

Jeg har kontaktet et par producenter 

af høreteknik, der måske kan være 

interesseret i at designe, patentere, 

producere og markedsføre. Så snart det 

kan købes, vil jeg naturligvis skrive om 

det. indtil da er induPHOne KfX6 den 

bedste løsning til musikelskere, der ikke 

selv vil lave en ”ring om øret teleslynge”. 

INDUPHONE KFX6 ved en discman 

De ligner hovedtelefoner. Men uden høreapparater med telespole ikke en lyd. 

35

36 

MELLEM MK 

EDLEMMER 

Etiske overvejelser 

I Hørelsen nr. 2/2008 beskrives hvordan 

genetisk udredning kan bruges 

indenfor hørehandicap.Jeg mener, at 

artiklen ikke kan stå alene i sin form, 

og vil derfor påpege følgende: 

Ny viden, såvel som ny teknologi, 

er i kraftig fremmarch i vores samfund. 

På mange fronter er dette til 

befolkningens og samfundets fordel, 

men det medfører andre, og meget 

vigtige dilemmaer, som vi ikke så ofte 

medtænker. I artiklen opfattes den 

genetiske udredning som en "gode", 

altså at det er noget vi "bør" udfra en 

moralsk synsvinkel. Dette kan tolkes 

på lige linie med udredning for forskellige 

kræftformer, hvor genetisk udredning 

kan være et tilbud til familier med 

mange kræfttilfælde. 

CI kan være en god oplevelse 

Efter at have læst Ann Woodalls oplevelser 

ved en CI-operation vil jeg gerne 

fortælle en helt anden oplevelse vedrørende 

det samme. AWs oplevelser kan 

jo skræmme alle fra vid og sans. Efter 

10-12 år med dårligere og dårligere 

hørelse og efter at have haft indtil flere 

forskellige høreapparater som ikke 

hjlap ret meget, blev jeg af sygehuset i 

Holstebro indstillet til en CI-undersøgelse 

på Universitetshospitalet i Århus. 

Jeg blev indkaldt til forundersøgelse 

i december 2005 og et par efterfølgende 

undersøgelseri foråret 2006. Disse undersøgelser 

resulterede i, at hospitalet 

tilbød mig en CI-operation. 

I juli 2006 skulle jeg møde på hospitalet 

en onsdag kl. 12. Om eftermiddagen 

kom professor Therese Ovesen, 

som skulle foretage operationen og 

forklarede, hvad der skulle ske og følgerne 

deraf. Torsdag morgen var jeg 

selvfølgelig både spændt og nervøs, 

De muligheder der beskrives i artiklen 

adstedkommer, efter min mening, mange 

flere overvejelser end artiklen fortæller. 

F.eks. er der store moralske spørgsmål 

der opstår, når den genetiske viden kan 

fortælle os om muligheden for et svært 

hørehandicap for det ufødte barn, dette 

rummer artiklen ikke information om. 

Skal forældrene med erkendt hørehandicap 

undlade at føde børn, med chance 

for selv at være/blive hørehandicappede? 

Skal den unge lettere hørehandicappede 

gå og "vente på" at hørehandicappet bliver 

svært og med de følger det kan give? 

At den ny viden om familiær sygdom 

kan påvirke livskvaliteten kan vel 

ikke være svært at forstå, og hvor langt 

skal man ud før det indvirker på dagligdagens 

øvrige gøremål? 

da narkoselægen kom for at bedøve 

mig, det gik dog hurtigt op for mig at 

bedøvelse virkede som den skulle, og 

jeg vågnede op sidst på formiddagen 

med en kæmpe turban om hovedet. 

Det var det eneste synlige bevis på, at 

der var foregået noget. Jeg havde ingen 

ubehag eller smerter. Fredag formiddag 

efter stuegang kunne jeg tage hjem. 

Så skulle der gå 4-5– uger, inden jeg 

kunne få det "udvenddige" på. Jeg var 

meget spændt, jeg havde hørt, at omgivelserne 

ville lyde som Anders And eller 

lignende. Der var kun støj. 

Derfor gik jeg en tur i Universitetsparken, 

og efter kort tid kunne jeg 

pludselig høre nogle ænder rappe. Kort 

tid efter kunne jeg skelne andre lyde. 

Siden har der været fremskridt hver 

eneste dag. 

Jeg har været til undervisning hos en 

hørekonsulent i 5-7 måneder, så syntes 

hun godt, jeg kunne klare mig uden 

Jeg mener ikke, at den ny viden nødvendigvis 

ikke er et gode, men jeg mener, 

at der må kastes lys over de muligheder/ 

konsekvenser ny viden medfører – også 

for hørehandicappede, og at den enkelte 

person, selv får lov at foretage et moralsk 

og etisk valg ud fra de givne oplysninger. 

Jeg håber på denne baggrund at 

mennesker, der ønsker en genetisk 

udredning for hørehandicap på Bispebjerg 

Hospital forinden det går i gang, 

får en grunddig samtale om netop 

konsekvenser for den ny viden om 

hørehandicap, som de måtte få – hvad 

enten den er positiv eller negativ. 

Marianne Wolff Bøtcher 

Best.medlem Allerød Lokalforening 

hendes hjælp. I dag har jeg næsten et 

normalt liv med hensyn til omverdenen. 

Jeg kan deltage i diskussionerne. 

Jeg kan høre det allermeste fra TV 

uden at lyden generer den øvrige familie. 

Kniber det med at følge med, kan 

jeg jo bruge min teleslyngepude. 

Jeg oplever næsten tiden efter operationen 

som en genfødsel, og jeg kan 

oplyse, at jeg er meget tilfreds med mit 

indgreb. Jeg kan også oplyse, at min 

familie og omgangskreds er lige så tilfredse. 

Selve operationen er for intet at 

regne. Jeg oplevede ikke større ubehag 

eller smerter end ved at klippe negle! 

Med venlig hilsen 

Ole Stærdahl 

Harboøre

Refugieophold/rejse – også med hørehensyn 

Du kan nu komme på Refugieophold og 

rejse – med udvidet hørehensyn. 

Arrangementet er for alle, og af hensyn til hørehæmmede 

bruger vi skrivetolk på Refugiet 

og i bussen på turen; vi benytter selvfølgelig 

teleslynge på Refugiet og transportabelt 

teleslyngeanlæg (FM-anlæg) på turen. Der vil 

være TSK-tolkning (Tegnstøttet Kommunikation) 

på Refugiet og på turen! 

Tidspunkt: 18. - 24. april 2008 

emne: amSterdam 

Vi starter med to dages ophold på Løgumkloster 

Refugium, hvor vi hører foredrag med 

relation til byen Amsterdam. Herefter går 

turen med bus mod Amsterdam. Turen er 

guidet med kvalificerede guider. 

h 

20 05 

Tidsskrift 

Del af 

riget 

Nedbør 

Politisk 

parti 

Mose 

Straks 

Overvinde 

Drengenavn 

Smerte 

Vi skal se Zuidersø-dæmningen, tulipanmarkerne 

ved Keukenhof, Rembrandt, Van 

Gogh, Anne Franks hus, huegenotkvarteret, 

loppemarked, Ons’ Lieve Heer op Solder (kirken 

på loftet), kanalrundfart. 

Dagene på Refugiet er med helpension 

– og i Amsterdam er der halvpension. Alle 

entréer er inkluderet i prisen. 

Programarrangør 

Søren Skov Johansen, landsdelspræst for 

hørehæmmede 

Værter 

Kirsten Bjerrum, Karen Margrethe og 

Gunnar Kasper Hansen 

MELLEM M EDLEMMER 

By Organ Osede Spanien Grinte Sverige Dyr Retning Tal By 

Hændt 

Pigenavn 

Drik 

Pigenavn 

Tyskland 

Retning 

Gl. kendt 

??? 

Politisk 

parti 

Engelsk 

slot 

Romertal 

Ilede 

Kendetegn 

Drengenavn 

Hjuldel Strøm Følelse 

Pigenavn 

Drej 

NB 

Røg 

Tøv 

??? 

Romertal 

Se 

Babyudstyr 

Lever 

Ilt 

Depositum 

Der er depositum på kr. 2.000 – betalt i forbindelse 

med tilmeldingen. 

Ved afbestilling inden 1. april refunderedes 

depositum. 

Priser 

Dobbeltværelse med bad og toilet pr. person, 

kr. 6.900. Enkeltværelse med bad og toilet, 

kr. 7.900. Flere oplysninger og tilmelding 

Løgumkloster Refugium 

Refugievej 1, 6240 Løgumkloster 

tlf. 74 74 33 01 • fax 74 74 33 25 

e-mail: mail@loegumkloster-refugium.dk 

Politisk 

parti 

Arter 

37

38 

MELLEM MK 

EDLEMMER 

Hvad nytter det alt sammen… 

– at arbejde som frivillig? 

Det første år i vores nye forening er 

gået, og Høreforeningen har klaret de 

første svære måneder. De mange små 

og større lokalafdelinger har haft vidt 

forskellige opgaver at tage vare på for 

at få det hele til at glide. Sådan har det 

også været i Århus Lokalafdeling, hvor vi 

netop har afholdt det første årsmøde. 

Bestyrelsen kan se tilbage på en travl 

periode med op- og nedture, med- og 

modvind. Vi er syv meget forskellige personer 

med hver vores erfaringer, indfaldsvinkler 

og høreproblemer, så udgangspunktet 

for at arbejde med de hørehæmmedes 

problemer i Århus Kommune 

burde være optimalt. Allerede ved det 

første bestyrelsesmøde fordelte vi da også 

opgaverne mellem os, så alle kan bidrage 

på det område, man har mest indsigt i og 

forudsætning for at håndtere. 

Set i forhold til kommunens størrelse 

med ca. 300.000 indbyggere er det overraskende 

få medlemmer, vi har at arbejde 

for. Selvom vi for øjeblikket har 50 medlemmer 

tilknyttet fra Favrskov, er der 

kun 400 i alt, så man kan spørge sig selv, 

hvorfor vi har så travlt. Svaret ligger først 

og fremmest gemt i Høreforeningens 

formål, der siger, at vi skal arbejde for at 

skabe bedre livsvilkår for de mennesker, 

der er berørt af høreproblemer eller sygdomme 

i øret. For bestyrelsen i Århus 

betyder det, at vi forsøger at få indflydelse 

på de lokale forhold på flere fronter. 

Derfor holder vi fx kontakt til både 

de lokale politikere, lokale ørelæger og 

høreinstanser samt andre handicapgrupper. 

Det er ikke kun for at tilgodese egne 

medlemmer, men i håb om, at forholdene 

generelt kan bedres for mange hørehæmmede, 

uanset alder og handicap. 

Der er som bekendt opstået mange 

nye problemstillinger for høresagen i 

kølvandet på Kommunalreformen landet 

over, således også i Århus. Imidlertid er det 

lykkedes for bestyrelsen at få en meget direkte 

indflydelse på den handicappolitik, 

der er undervejs i kommunen, idet vores 

formand har deltaget i udvalgsarbejdet 

med udformning og tilrettelæggelse af 

indholdet. Undervejs i arbejdet er mangen 

en lokalpolitiker og rådmand blevet belært 

om, hvad det vil sige at være hørehandicappet 

– og begrebet teleslynge har helt 

sikkert fået ny betydning i Århus Byråd. 

Den anden vigtige side i foreningens 

arbejde er af mere social karakter. Der 

skal være mulighed for at træffe ligestillede, 

få gode oplevelser, vigtige informationer 

etc., og det gælder også uanset alder 

og hørehandicap. Det giver en særlig forpligtigelse 

for bestyrelsen, da det kræver 

mange hensyn at få dækket alles behov 

– børn, unge, ældre, erhvervsaktive, forældre 

med hørehæmmede børn osv. 

I årets løb har vi oplevet, at det har 

været lidt vanskeligt for de etablerede 

grupper i de ”gamle” foreninger at 

skulle acceptere forandringer i traditioner 

og vaner. Måske har man ikke haft 

øje for, at Høreforeningen har fået en 

helt ny bredde, måske mangler der indsigt 

og viden om hinandens handicap. 

Der forestår en stor opgave for os i det 

kommende år, når vi skal prøve at få 

medlemmerne til at ”rykke sammen” og 

give hinanden plads. Forhåbentlig vil 

det medføre, at vi bliver en mere synlig 

forening i det offentlige rum og en vigtig 

samarbejdspartner. 

Jeg har ikke talt de timer, der i årets 

løb er gået fra min personlige fritid til 

Høreforeningen, men jeg er ikke i tvivl 

om, at det er en ganske pæn del. Af og til 

spørger jeg da også mig selv, hvorfor jeg 

overhovedet gør det. Hvorfor bruger jeg, 

der har tinnitus og en svag hørenedsættelse, 

så meget tid og energi på at gøre 

noget for de hørehæmmede? Hvad nytter 

det? Kunne min tid ikke bruges til noget 

mere givtigt? Noget sjovere? 

Jo, tiden kunne jeg sagtens bruge. 

Som forfatter er jeg meget frit stillet mht. 

arbejdstid og mængde, min familie er 

stor og aktiv, og jeg har også andre interesser 

at tilgodese. Jeg er meget optaget 

af natur og miljø og kunne have valgt at 

lægge min energi på det felt. Imidlertid 

skønner jeg, at der er et stærkt behov for, 

at der i det offentlige rum bliver talt meget 

højt om støj, høreskader og hørehandicap. 

Både for at hjælpe vores medlemmer 

i hverdagen og for at forebygge, at 

vi får flere ”kandidater”. Den sag vil jeg 

gerne stille mig til rådighed for. 

Jamen, hvad får du ud af det? Spørgsmålet 

er faldet et par gange i familien. 

Mit svar er, at jeg træffer mange interessante 

mennesker, knytter venskaber, lærer 

nyt, bliver klogere på mit eget handicap 

og føler tilfredsstillelse ved at gøre noget 

for andre. Det er vel egentlig det centrale 

i alt, frivilligt arbejde. Men en stor del af 

drivkraften baseres på, at der er positiv 

respons fra medlemmerne. At man mødes 

med smil og åbenhed. At man får en 

konstruktiv kritik, når noget kan gøres 

bedre eller anderledes. Kort sagt, så er det 

lysten, der driver værket, og lysten skal 

have næring i det daglige arbejde. 

De frivillige i Høreforeningen gør alle 

vegne et stort stykke arbejde, og de har 

brug for din opbakning, støtte og hjælp 

til at blive bedre. Jeg gør selv det, som jeg 

er bedst til, skriver referater, breve mv., 

men man behøver ikke være i bestyrelse 

for at gøre en forskel – der skal jo også 

laves kaffe eller deles brochurer ud. 

Lisbeth Leicht Thomsen 

Sekretær i Århus Lokalafdeling, 

høreguide og medlem af støjudvalget

deadline for april nummeret 

2008: 4. marts 2008. 

Indlæg skal sendes på skema 

til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

REGION 

NORDJyLLAND 

HBmedlemmer: 

svend P. kristensen, 

klitgårdsvej 1, 9240 

Nibe, tlf. 98350325 

Jens troldahl, 

Østergade 28, 9690 

fjerritslev, tlf. 98212262 

e-mail: jens@troldahl.dk 

keld Hansen, 

emmersbækvej 32, 

9850 Hirtshals, tlf. 

98941619 

e-mail: kello@ofir.dk 

emanuel Pechüle- 

Christensen 

engen 2, 7770 vestervig, 

tlf. 97941033, e-mail: 

emanuel@mail.dk 

Høreforeningen – 

lokalafdelinger 

brØNderslev 

formand: Ib Hansen, 

lindenovsvej 40, 

9330 dronninglund, 

tlf. 98843682, e-mail: 

lind40@stofanet.dk 

frederIksHavN 

formand: Jørgen s. Hansen, 

skræddervej 19, gærum, 

9900 frederikshavn, 

tlf. 98486475 

◗ Onsdag d. 12. marts kl. 

19 – 21.30 i Rådhuscentret, 

Parallelvej 6 i Frederikshavn 

kommer projektleder Erik 

Brodersen fra Castberggård 

og fortæller om: ”Aktiv beskæftigelse 

for hørehæmmede”. 

Kaffe/te m. brød: 20 kr. 

HJØrrINg 

formand: keld Hansen, 

emmersbækvej 32, 9850 

Hirtshals, tlf. 98941619 

fast mødested, når andet 

ikke er angivet.: forsam- 

lingsbygningen, Østergade 

9 i Hjørring. 

◗ Onsdag d. 12. marts kl. 15 

– 17 er der demonstration af 

forskellige teleslynge-typer. 

Vi kan oplyse ventetider på 

høreapparater, offentlig og 

privat. Udlån af teleslynge, 

FM-udstyr m.m. Hør hvordan 

du selv får installeret 

teleslynge hjemme. Du kan 

også komme med forslag til 

nye aktiviteter i 2008. 

JammerbUgt 

formand: Jens troldahl, 

Østergade 28, 9690 

fjerritslev, tlf. 98212262, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

marIager fJord 

formand: ruth Pedersen, 

rosenparken 8, 9500 

Hobro, tlf. 98521216, 

e-mail: rosenparken8@ 

webspeed.dk 

◗ Søndag d. 9. marts i Kirkecentret 

v. Hobro Kirke efter 

gudstjenesten m. særlige 

hørehensyn er vi indbudt 

til at deltage i frokost á 25 

kr. Tilmelding senest d. 3. 

marts på afdelingsformanden 

eller til kordegnen på 

tlf. 98520763. 

morsØ 

formand: Jens Peder 

dalgaard, enghavevej 

8, 7900 Nykøbing mors, 

tlf. 97725290, e-mail: 

j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

rebIld 

formand: Helmuth Jørgensen, 

Hjedsbækvej 473, 9541 

suldrup, tlf. 98653047 

tHIsted 

formand: aase Jensen, 

Nørregade 51, st. th., 

7700 thisted, tlf. 97921894 


ikke er angivet.: aktivitetsstedet 

HoPla, vestervigvej 

112, bedsted. 

◗ Tirsdag d. 4. marts kl. 19 

– 21.30 Projektmedarbejder 

Joan Klindt Johansen kommer 

og fortæller om hendes 

høre-handicap, og om dannelse 

af netværksgrupper 

AKTIVITETER & ADRESSER 

for forskellige grupper af 

hørehandicap, og generelt 

om Høreforeningens arbejde. 

Vi byder på kaffe/te/ 

vand. Der er teleslynge og 

skrivetolk. Alle er velkommen. 

◗ Tirsdag d. 18. marts kl. 

14 i Plantagehuset afholdes 

det første Årsmøde 

m. dagsorden iflg. vedtægterne. 

Forslag til behandling 

på årsmødet skal 

være formanden skriftligt 

i hænde senest 14 dage før 

mødet. Gratis kaffe. Efter 

Årsmødet afholder vi ”Pakkespil”, 

medbring pakke til 

ca. 20 kr. 

vestHImmerlaNd 

konstitueret formand: Ivar 

Christensen, svolstrupvej 

137, vestrup, 9600 aars, tlf. 

98658066 

aalborg 

formand: svend P. 

kristensen, klitgårdsvej 1, 

9240 Nibe, tlf. 98350325, 

e-mail: s.p.kristensen@ 

mail.dk 


Kontaktpersoner – 

Klubber 

Ménière og tinnitus 

kontakt: Ib Hansen, 

lindenovsvej 40, 

9330 dronninglund, 

tlf. 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

kontaktpersoner: 70104929 

Hørehæmmede Børns 

Forældre 

kontakt: kenneth Holmager, 

terpsvej 12, 9440 Åbybro, 

tlf. 98243839, e-mail: 

ann_holmager@ofir.dk 

REGION 

MIDTJyLLAND 

HBmedlemmer: 

Jens Præstegård, 

toftegårdsvej 11, 8722 

Hedensted, tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

sanne lauridsen, 

engdraget 27a, 8381 

tilst, tlf. 86243345, 

e-mail: silva@post9.tele.dk 

Preben fruelund, 

Æblerosevej 27, 8500 

grenaa, tlf. 86300479 

e-mail: prebencooper@tiscali.dk 

bjarne dueholm, 

mosevænget 5, 7330 

brande, tlf. 97180530, 

mobiltlf. 23715130, e-mail: 

bjarne.dueholm@mail.tele.dk 

Høreforeningen 


HedeNsted 

formand: Jens Præstegård, 

toftegårdsvej 11, 8722 

Hedensted, tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

HerNINg 

formand: elisabeth 

frølund, 

fenrisvej 4, 7400 Herning, 

tlf. 97120478 

◗ Torsdag d. 13. marts kl. 

18 i Ikast Biograf, Strøget 

49 i Ikast tager vi ind og afprøver 

biografens teleslynge. 

Pt. er det ikke fastlagt, 

hvilken film vi skal se, men 

genren vil blive bred, således 

at både unge og gamle 

vil få glæde af filmen. Medlemspris: 

65 kr. Gæstepris: 

75 kr. Tilmelding senest d. 

5. marts til Helle på mobil 

27 47 00 93, hvor valg af 

film også kan oplyses. 

Holstebro 

formand: gunnar kristensen. 

kobberupvej 95, 

mejrup, 7500 Holstebro, tlf. 

97428613, e-mail: gunnar. 

kristensen@mvb.net 


ikke er angivet.: laden, 

brogårdsvej 4 i Holstebro. 


12 mødes vi i Toftegade for 

at køre på virksomhedsbesøg 

hos EGE TÆPPER i 

Herning, hvor der er rundvisning 

og serveres kaffe. 

Pris: 25 kr. Tilmelding 

senest d. 7. marts til Petra 

39 

på 97422594 eller Inga på 

97429120. 

HorseNs 

konstitueret formand: 

stinne møller Jensen, 

vestergade 16a, 1. tv., 

8700 Horsens, mobiltlf. 

22132353, 

e-mail: stinne@hoerecenterhorsens.dk 

◗ Mandag d. 3. marts kl. 14 

– 16 hos Jette Rasmussen i 

Lokale 2 på Kildebakken, 

Kildegade 23 i Horsens er 

sidste frist for tilmelding til 

W Fredag d. 14. marts kl. 

12.30, hvor vi mødes til 

”VINTERFESTEN”. Vi skal 

have nogle hyggelige timer 

med god mad, og hvad 

vi ellers kan finde på. Vi 

håber, at rigtig mange vil 

komme. 

Ikast-braNde 

formand: bjarne dueholm 

mosevænget 5, 7330 

brande, tlf. 97180530, 

e-mail: bjarne.dueholm@ 

mail.tele.dk 

lemvIg 

formand: annelise lund 

Pedersen, toldbodgade 5, 2., 

7620 lemvig, tlf. 97823399 

NorddJUrs 

formand: erling Jensen, 

klibovænget 11, 8963 

auning, tlf. 86484474, 

e-mail: klibo@vestdjursnet.dk 


ikke er angivet: kulturhuset 

/pavillonen, kærvej i grenå. 

◗ Torsdag d. 6. marts kl. 19 

– 21 mødes vi til en aften, 

hvor vi skal høre Jan Caludan, 

der er svært hørehandicappet. 

Han vil fortælle 

om moderne hjælpemidler. 

Vi får også lejlighed til at 

afprøve og få en snak om 

disse. Der serveres kaffe á 

30 kr. Der er selvfølgelig teleslynge 

og skrivetolk. 

odder 

formand: Johnny kiim, 

lethenborgvej 1, 8355 

Ny solbjerg, tlf. 87493989, 

e-mail: jk@famkiim.dk

40 


raNders 

formand: sven aage busk, 

mariagervej 1 a, 2. 

th., 8900 randers, tlf. 

86425244, træffes bedst 

formiddag, e-mail: 

sv.aa.busk@oncable.dk 


ikke er angivet: fritidscentret, 

vestergade 15 i 

randers. 

◗ Torsdag d. 6. marts kl. 13 

– 17 er der temaeftermiddag 

om Ménière. I panelet 

sidder Søren Dalmark, 

Landsformanden for Høreforeningen, 

Aase Bøje 

fra Randers Kommunes 

Visitationsafdeling for hørehjælpemidler 

samt Bente 

Hansen fra Høreinstituttet 

i Århus. Kaffe m. brød: 20 

kr. Elevator findes i gården. 

Der er skrivetolk og teleslynge. 

Tilmelding senest d. 

1 marts til formanden. 

◗ Torsdag d. 3.april kl. 

19- 22 får vi besøg af Ingelise 

Isak fra Arbejdsmarkedscenter 

Nord – Risskov, 

som vil fortælle noget om 

tegnsprog, fjernundervisning 

og fjerntolkning i 

tegnstøttet kommunikation. 

Elevator i gården. Der 

er skrivetolk og teleslynge. 

Kaffe m. brød: 20 kr. Tilmelding 

til formanden 

senest d. 28 marts. 

rINgkØbINg/skJerN 

formand: ole matthesen, 

snebærvej 4, 6950 ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk 

samsØ 

formand: grethe buhr, 

byvejen 21, Haarmark, 8305 

samsø, tlf. 86593267 

sIlkeborg 

formand: kirsten Jensen, 

marsvej 6, gjessø 8600 

silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail: ki.jensen@mail.dk 


16.30 – 17.30 i De Frivilliges 

Hus, Vestergade 83 c, 

Silkeborg har vi rådgivning 

for alle med høreproblemer, 

Ménière og tinnitus. 

◗ Torsdag d. 3. april kl. 19 

– 21.30 i Medborgerhusets 

sal D, Søvej 3, Silkeborg 

kommer Joan, som arbejder 

med netværksgrupper 

inden for alle kategorier af 

høreproblemer. Joan danner 

løbende nye grupper, 

og vil holde et foredrag i 

Silkeborg om det, at være 

en del af en netværksgruppe. 

Joan er selv hørehæmmet. 

Teleslynge og skrivetolk. 

Kaffe: 25 kr. 

skaNderborg 

formand: brian Wulff, 

kildebakken 79, 8660 

skanderborg, tlf. 86523998, 

e-mail: 2xwulff@mail.dk 

skIve 

formand: Per Haaning, 

sæbyvej 1, glyngøre, 

7670 roslev, tlf. 97731134, 

e-mail: per.haaning@mail. 

tele.dk 


ikke er angivet: aktivitetscentret, 

odgårdsvej 15 i 

skive. 


19 afholdes vores første 

Årsmøde. Dagsorden iflg. 

vedtægterne. Lokalafdelingen 

vil være vært ved en øl/ 

vand, et par stykker smørrebrød 

samt en kop kaffe. 

strUer 

formand: Jens kvist, 

kløvenhøj 5, 7600 struer 

tlf. 97865210 

syddJUrs 

formand: Jan arndt, 

strandvejen 5, 8400 

ebeltoft, tlf. 86373809, 

e-mail: jan.arndt@privat.dk 

vIborg 

formand: Inge madsen, 

anemonevej 22, 8850 

bjerringbro, tlf. 86688274 


ikke er angivet: oasen, 

brogade 5 i bjerringbro 

ÅrHUs 

formand: sanne lauridsen, 

engdraget 27a, 8381 tilst, 

tlf. 86243345, e-mail: silva@post9.tele.dk 


ikke er angivet: klostergade 

37, 8000 Århus C 

◗ Lørdag d. 29. marts kl. 

13.30 – 17 mødes ved 

indgangen til AROS, Aros 

Allé 2, 8000 Århus C. til 

Rundvisning, hvor en guide 

først giver os en fælles introduktion. 

Voksne: 50 kr. 

Børn op til 18 år: Gratis. 

Der er teleslynge og skrivetolk 

under introduktionen. 

Tilmelding senest d. 15. 

marts til Bent Jensen på tlf. 

86980596 eller på e-mail: 

bent-ensen@stofanet.dk 


Kontaktpersoner 

Klubber 


kontakt: kaj strømgaard 

Jensen, sennelsvej 145, 

Hov, 7700 thisted, tlf./fax. 

97985219 

kontaktperson: 70104929 

kontakt: ole matthesen, 

snebærvej 4, rindum, 

6950 ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk 

kontakt: kirsten Jensen, 

marsvej 6, gjessø 8600 

silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail: ki.jensen@mail.dk 

selvHJÆlPsgrUPPeN 

keld Nielsen, grønnegade 3, 

8620 kjellerup, 

tlf. 86884319, 

e-mail: boppin@mail.dk 

fast mødested og tid: 

de frivilliges Hus, 

vestrebrogade 

1 i viborg, hver onsdag, 

kl. 15 – 17, 

dog ikke i skoleferierne. 

vi er nogle personer, der har 

de samme problemer som 

dig, vi kender derfor en del 

til hvordan du har det. vi er 

ikke læger, og du må derfor 

ikke forvente at vi kan helbrede 

dig. det er, hvis det 

kan lade sig gøre, lægens 

opgave, men vi kan ved snak 

og forståelse, måske hjælpe 

dig til en bedre dagligdag. 

du er hjerteligt velkommen, 

og vi glæder os til at hilse 

på dig. 


Forældre 

kontakt: ena kiim, 

lethenborgvej 1, 8355 

solbjerg, tlf. 41483464, 

e-mail: ena-midtjylland@ 

famkiim.dk 

◗ Fredag d. 30. maj – søndag 

d. 1. juni skal vi på 

Kolonitur. For mere information, 

både om turen, 

kommende arrangementer 

og andre oplysninger, der 

er relevante, når man har et 

hørehandicappet barn kontakt 

ovennævnte. 

Døvblevne 

klub 98-vestjyden 

formand: trine gaarsdahl, 

engbjerg 144, 7400 Herning, 

sms. 60224080, e-mail: 

trine.benny@tele2adsl.dk 

◗ Lørdag d. 5. april kl. 15 

i Festhuset, Ivar Lundgaards 

Vej 8, 7500 Holstebro 

fejres Klubbens 20 års 

jubilæum. Vi starter med 

kaffe og hygge. Kl. 17.30 er 

der lækker mad og levende 

musik. Klubmedlemspris: 

200 kr. Gæstepris: 250 kr. 

Bindende tilmelding og 

betaling senest d. 25. marts 

til Ulla Lykkegård. Beløb 

indsættes på kontonr.: 9106 

0001105736, husk dit navn! 

Århus døvblevne klub 

formand: bent Jensen, sonnesgade 

14, 

lejl. 5515, 8000 Århus C, 

tlf./fax: 86980596, e-mail: 

bent-jensen@stofanet.dk 


ikke er angivet: klostergade 

37, 2. sal, 8000 Århus C 


18 mødes vi i Bowlingcentret 

på Skanderborgvej. 

Klubben skal nemlig ud at 

bowle og spise. Vi starter 

med at spise, og derefter 

bowler vi i en time. Pris: 

129 kr. Tilmelding senest 

d. 6. marts til Bent Jensen 

eller Else Hansen. 


19 har Klubben hygge- og 

spilleaften , så kom og vær 

med. Hvis nogle af medlemmerne 

har spil, de gerne 

vil spille, må man gerne 

tage dem med. 

Hørehæmmede Unge 

UHa - Unge hørehæmmedes 

aktivitetsklub i Århus 

(men dækker hele midtjylland) 

Hjemmeside: http:// 

www.hu.dk/uha 

formand: merete budde, 

ringkøbingvej 33 1.tv., 

8000 Århus C, mobiltlf. 22 

44 05 60, e-mail: meretebudde@mail.dk 

REGION 

SyDDANMARK 

HBmedlemmer: 

boris Hemmingsen, 

kogtvejhøj 38, 5700 

svendborg, e-mail: 

mala@webnetmail.dk 

kristian Hansen, 

kirkegade 16, 6623 

vorbasse, tlf. 75333314, 

e-mail: kristiankhansen@ 

hotmail.com 

karl erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 6760 

ribe, tlf. 75423851, e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

fritz larsen, 

møsvråvej 30, 6051 

almind, tlf. 75561804, 

mobiltlf. 21767201, 

e-mail: fl@pc.dk 



aabeNraa 

formand: elsebeth Hansen, 

lendemark 52, 6372 

bylderup-bov, tlf. 

74762490, e-mail: lendemark@get2net.dk 

bIllUNd 

formand: kristian Hansen, 

kirkegade 16, 6623 vorbasse 

tlf. 75333314, e-mail: kristiankhansen 

@hotmail.com

esbJerg 

formand: karl erik Jensen, 

Hans Jacobs vej 5, 6760 

ribe, tlf. 75423851, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: fritidshuset, 

kirkegade 51, 6700 esbjerg. 


kommer Joan Klindt Johansen, 

projektmedarbejder 

i Høreforening og holder 

et oplæg om: ” Opstart af 

netværksgrupper”. Netværks-grupper 

for alle med 

høreproblemer – tinnitus 

– méniére og /eller nedsat 

hørelse. Kontaktperson: 

Anders Lund 7545 1322 - 

holmevej6@mail.dk eller 

formanden. 

frederICIa 

formand: Henning Noer, 

sofiendalsvej 51, 5500 

middelfart, tlf. 64406599 

(kl. 17 – 18), e-mail: 

noer@stribnet.dk 

fast mødetid og sted: 

fredericia skolen, 

mercurvænget 2 i fredericia 

◗ Hver onsdag kl. 19.30 – 

21.30 (dog ikke i skoleferierne) 

mødes vi til 

f. eks. kortspil, kriblekryds 

eller bare en hyggesnak over 

en kop kaffe, en øl/vand 

til billige priser i kantinen. 

Badminton og bordtennis i 

gymnastiksalen. Der svømmes 

eller slappes af i svømmehallensvarmtvandsbassin. 

Alle aktiviteter er gratis 

for medlemmer. 

Derudover 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Pensionistcentret, 

Jyllandsgade 8 B i Fredericia 

◗ Mandag d. 10. marts kl. 

14 får vi besøg af en Høreguide 

fra Høreforeningen. 

Kom og få gode oplysninger 

samt hyggeligt samvær. 

Der vil være teleslynge og 

skrivetolk med storskærm. 

Haderslev 

formand: Irene schmidt, 

Hjortøvej 3, starup. 

6100 Haderslev, mobiltlf. 

21669457, e-mail: 

DØVES OG HØREHÆMMEDES 

OPLYSNINGSFORBUND 

LANDSSTYRELSEN 

afholder 

REPRÆSENTANTSKABSMØDE PÅ 

Castberggård 

Lørdag d. 12. april 2008 kl. 13.30 

Dagsorden iflg. lovene 

Eventuelle forslag skal være sekretariatet 

i hænde senest d. 28. marts 2008 


irene@lildholdt.dk 


ikke er angivet: bispen i 

Haderslev. 

koldINg 

formand: arne Jessen, 

Julivænget 6, 6000 

kolding, tlf. 75518886, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 


ikke er angivet: Café 1. sal, 

slotsgade 22, 1. kolding. 

◗ Den 2. tirsdag i hver 

måned (undtaget i juli) fra 

kl. 17.00- 19.00 i Slotsgade 

22 i Kolding er der socialt 

samvær Der er mulighed 

for en hyggesnak, men 

også en mere fortrolig i et 

andet rum. Tag gerne en 

gæst med, med eller uden 

høreproblemer. Der er altid 

kaffe på kanden. 

Derudover: Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: 

KUC, Ågade 27 i Kolding. 


– 22 kommer Fritz Larsen, 

HB-medlem og formand 

for Vejle Lokalafdeling. Han 

fortæller om Ménière, tinni- 

tus, hørenedsættelse og det 

at have et civilt job. Kom, 

hør, stil spørgsmål, og vær 

med til at skabe en god debat. 


marts til formanden. 

laNgelaNd 

formand: Pt. Ukendt. 

mIddelfart 

formand: karen marie Jepsborg, 

tybrindvej 62, tybrind, 

5592 ejby, e-mail: 

kmjepsborg@mail.dk 


ikke er angivet: sognegården 

v. middelfart kirke, algade 

7, middelfart. 

Nyborg 

formand: anna bettina 

Hansen, svanedamsgade 

22, st. 5800 Nyborg, tlf. 

65302090, e-mail: annabettina@paradis.dk 

odeNse 

formand: Claus Hansen, 

Carl blochsvej 145, 3. tv., 

5230 odense m, tlf. 

66137732, fax. 66137732 

træffes bedst efter kl. 

17.00. e-mail: 

cha145cb@hotmail.com 


ikke er angivet: bolbro 

Ældrecenter, stadionvej 50, 

5200 odense 

sveNdborg 

formand: ellen marie 

rosengren, tvedhaven 

115, 5700 svendborg, tlf. 

62216375 


ikke er angivet: skallen, 

møllergade 99 i svendborg 


13.30 – 15.30 har vi et eftermiddagsarrangement 

med 

musikalsk underholdning 

v. Arne Ploug og Leif Pedersen. 

De underholder med 

musik, viser, små historier 

og fællessang. Kaffe m. 

brød: 15 kr. 

sØNderborg 

formand: H. Harry sønnichsen, 

Østerkobbel 

36, 6400 sønderborg, 

tlf. 74423037, mobiltlf. 

40826919 

 

 

 

 

 

Annonce Otodan 18/05/04, 9:361 

41

42 


◗ Lørdag d. 1. marts kl. 13 

på Alléen er der Lotto med 

de gode gevinster. 


på Alléen ses vi igen til Lotto 

med de gode gevinster. 


på Alléen er der igen Lotto, 

også denne gang med de 

gode gevinster. 

tØNder 

formand: Ingeborg Pedersen, 

søndergade 16, 6780 

skærbæk, tlf. 74752916 

varde 

formand: klara Pedersen, 

Østergade 20, st., 6800 

varde, tlf. 75211031 


ikke er nævnt: medborgerhuset, 

storegade 57, 1. sal, 

6800 varde 


13.30 – 16 kommer Anne Lise 

Højvang og fortæller om, 

hvordan det er at være pårørende 

til én, der har AIDS. 

veJeN 

formand: lars bang 

Jeppesen, kongeåvej 

28, skibelund, 6600 

vejen, tlf. 75362201, 

fax. 75362205, e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 


19 i Sognegården, Nørregade 

96 i Vejen kommer 

Nina Gundesen og fortæller 

og viser billeder fra sin 

rejse til USA i efteråret 

2007: ”OPLEVELSER FRA 

COLORADO”. Entre + 

kaffe/te: 25 kr. Der er teleslynge 

og skrivetolk. Alle er 

velkomne 

veJle 

formand: fritz larsen, 

måsvråvej 30, 6051 almind, 

tlf. 75561804, e-mail: 

fl@pc.dk 


ikke er nævnt: vejle Handicapcenter, 

grønnegade 7 

i vejle (gennem porten 

eller indgangen fra grønnegade) 

◗ Den sidste onsdag i 

hver måned kl. 19 - 21.30 

(dog ikke i juni, juli og 

december) i er der "socialt 

samvær" for hørehæmmede 

og døvblevne. Vi har nogle 

hyggelige timer med plads 

til latter og alvor. 


Kontaktpersoner – 

Klubber 


kontakt: anders lund, 

Holmevej 6, 6700 esbjerg, 

tlf. 75451322, e-mail: 

holmevej6@mail.dk 

kontakt: else Hansen, 

Hans Jensens vej 7, 7160 

tørring, tlf. 75 80 18 80 

kontaktpersoner: 

tlf.70104929 

vil du høre mere om ménière, 

tinnitus eller lydoverfølsomhed? 

Åben anonym 

rådgivning på 

Center for kommunikation 

og Hjælpemidler, vestre 

engvej 56, 7100 vejle. 

Café méni-susen, 

vejle Handicapcenter, 

kirkegade 11 (gennem 

porten eller fra 

grønnegade),vejle 

Cafevært: annelise madsen 

og Johnna kyed. 

Åbningstid: onsdag i den 

første ulige uge i hver måned 

fra kl. 16.00 til 18.00. 

sæson: forår fra jan.-maj 

og efterår fra sept.-dec. 

HyggeCafé, hvor berørte af 

ménière, tinnitus eller andre 

høreproblemer kan komme 

og få en snak. I øvrigt er alle 

interesserede er velkomne. 

Døvblevne 

mHs-klubben 

kontakt: mette bang 

Jeppesen, kongeåvej 

28, 6000 vejen, tlf./ 

teksttlf. 75362201, 

fax 75362205, e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

mHs-klubben fredericia 

formand: kirsten brandt, 

annavej 29, 7000 fredericia, 

fax. 75912406, e-mail: 

75929235@mail.tele.dk 

◗ Onsdage frem til d. 16. 

april 08, kl. 19.30 – 22 

deltager vi i aktiviteterne 

på Fredericiaskolen. Der er 

badminton, svømning, div. 

spil og socialt samvær. 


Forældre 

kontakt: lars bjørnhardt, 

torvegade 126, 6700 

esbjerg, tlf. 75134999, 

mobil. 20264999, e-mail: 

bjornhardt@email.dk 

kontakt: Unni bjertnæs 

maegaard, kongshøj allé 

61, 5300 kerteminde, 

tlf. 65324733, e-mail: 

unni@maegaard.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HBmedlemmer: 

Judith Hansen, 

Havnegade 13b, 1. tv., 3600 

frederikssund, tlf. 60470235, 

e-mail: hansenju@webspeed.dk 

bolette Østberg, 

madvigs allé 13, 2.th. 

1829 frederiksberg C., 

tlf. 33310762, e-mail: 

bolette@ofir.dk 

Jan krogsaa, 

boeslundevej 2, 1.sal 

2700 brønshøj, tlf. 

39661551, 

mobil/sms. 20887209, 

e-mail: krogsaa@gmail.com 

lisbeth Persson, 

midgårdsvej 51, 3700 

rønne, tlf. 56955664 

Høreforeningen 

Lokalafdelinger 

albertslUNd 

formand: Christian desfeux, 

galgebakken-skrænt 4 

– 5 b, 2620 albertslund, tlf. 

43624437 mellem 19 – 21. 

ellers e-mail: hoereforeningen@comxnet.dk 


ikke er angivet: frivilligt 

Centret, bygangen 25 i albertslund 

◗ Hver tirsdag mellem kl. 

19 – 21 har vi HØRESNAK, 

hvor du kan bliver informeret 

om alt vedr. Høreproblemer, 

høreapparater, 

hjælpemidler, øresygdom, 

m.m. Har du gode ideer, 

som andre kan have glæde 

af, så lad os høre om dem 

under hyggelige og uformelle 

forhold. Vi serverer 

kaffe og te. Der er mulighed 

for at købe øl og vand. 

allerØd 

formand: lonneke Nørrung, 

Pinievangen 23, 3450 

allerød,sms: 40112201, 

e-mail: lonneke.kainoerrung@tiscali.dk 


14 – 16 i Pensionisthuset, 

Skovensvej 6 har vi i samarbejde 

med Ældresagen 

et arrangement, hvor 

orlogspræst ved søværnet 

Eigil Andreasen kommer 

med et lysbilledforedrag og 

fortæller om det halve år, 

han gjorde tjeneste på Galathea-3 

ekspeditionen. Der 

er fungerende teleslynge. 



Skovensvej 6 har vi, i samarbejde 

med Ældresagen, 

inviteret Ann Mari Urwald 

til at fortælle finurlige og 

vise historier for skønne 

kvinder og ædle mænd. Der 

er fungerende teleslynge. 

◗ Tirsdag d. 1. april kl. 


Skovensvej 6, har vi, i samarbejde 

med ældresagen, et 

arrangement museumsdirektør 

Finn Erik Kramer, 

som vil holde et foredrag 

om: ”Adelen i Nordsjælland 

i middelalderen”. Der er 

fungerende teleslynge. 

ballerUP 

formand: Jørn Christensen, 

egebjerg vang 5, 2750 

ballerup, tlf. 60710874, 

e-mail: k50orama@gmail.com 


ikke er angivet: ballerup 

Præstegård, Præstevænget 2 

a i ballerup 


19.30 på Ballerup Biblio- 

tek, Banegårdspladsen 1 

i Ballerup kommer Lotte 

Rømer og siger: ”Hva’ Så” 

– Kom og oplev et spændende 

foredrags og underholdningsshow. 

Lotte er 

en inspirerende foredragsholder 

og en god fortæller, 

der denne aften tager sit 

udgangspunkt i egen høresituation 

og nyeste bog. 

Arrangementet er åbent for 

alle. Billetter til 20 kr. pr. 

stk. købes på bibliotekerne. 

borNHolm 

formand og hørevejleder: 

lisbeth Persson, midgårdsvej 

51, 3700 rønne, tlf. 

56955664. 


ikke er angivet: sagahuset, 

sagavej i rønne. 

◗ Lørdag d. 1. marts kl. 14 – 

16.30 har Lions Club inviteret 

os til bankospil sammen 

med Dansk Blindsamfund. 

Flotte præmier og sidegevinster. 

Bordene er pyntet 

med flotte blomster, og er 

man ikke heldig at vinde 

i banko, så får man til en 

blomst med hjem Der er 

gratis samkørsel og kaffe/ 

te m. brød. Tilmelding hurtigst 

muligt til formanden. 

brØNdby 

formand: rita Hørdam Petersen, 

Højkær 39, 2605 

brøndby, tlf. 36755411, email: 

rita@brnet.dk 

egedal 

formand: bruno Jensen, 

sigridsvej 25, 3650 Ølstykke, 

tlf. 47101430, e-mail: 

bruno.connie@mail.dk 

frederIksberg 

formand: bolette Østberg, 

madvigs allé 13, 2. th., 

1829 frederiksberg C, tlf. 

33310762, e-mail: bolette 

@ofir.dk 


– 21 på Kommunikationscenteret, 

Dronningensvej 

4 på Frederiksberg har vi 

et arrangement om: Hørehjælpemidler, 

som sikrer 

tryghed, når man ikke har 

et høreapparat på, eller

hvor et høreapparat ikke er 

tilstrækkeligt. Søs Lyngby 

fra Phonic Ear fortæller 

om firmaets hjælpemidler, 

der dækker daglige behov 

inden for f.eks. alarmering, 

telefonering og aflytning af 

fjernsyn og radio. 

◗ Onsdag d. 2. april k. 

14.30 – 18.30 tager vi på besøg 

på Danmarks Tekniske 

Universitet. Vi mødes på en 

café og bagefter kører vi i 

bus til DTU. Torben Poulsen, 

underviser på DTU, 

fortæller om hørelse, høretab 

og DTU’s forskning 

på området. Foredraget 

vil indeholde forskellige 

lyddemonstrationer. Deltagerantallet 

er begrænset til 

30. Tilmelding senest d. 12. 

marts til formanden. 

frederIkssUNd 

formand: Johannes mørkøj, 

gerlev strandpark 7, 3630 

Jægerspris, tlf. 47522260, 


johannes.moerkhoej@mail.dk 

fUresØ 

formand: alma vang, 

mølledalen 35, Jonstrup, 

3500 værløse, 

tlf. 44660950 

geNtofte 

formand: grethe boisen, 

ordrup Jagtvej 40 b, st. th., 

2920 Charlottenlund, 

tlf. 39641967, 

mobiltlf. 27633401 

gladsaXe 

formand: John agerholm, 

rolf krakes allé 23, 2860 

søborg, tlf. 39562265, e-mail: 

jagerholm@webspeed.dk 


ikke er angivet: forebyggelsescentret, 

søborg Hovedgade 

200 i gladsaxe. 

glostrUP 

formand: asta Holm, 

diget 39, 1. tv., 2600 

glostrup, tlf. 77990766 

grIbskov 

formand: birgitte thorsmøll, 

langdraget 

126, 3250 gilleleje, tlf. 

48355528, e-mail: thorsmol@mail.dk 


ikke er angivet: frivillighedscentret, 

Holtvej 8 i græsted. 

HalsNÆs 

formand: finn Østervig 

Christiansen, Hillerødvej 

102, 3300 frederiksværk, 


elmhillfinn@post.tele.dk 

HelsINgØr 

formand: Hans lindmadsen, 

mølledammen 

7 J, 2980 kokkedal, tlf. 

49193976, e-mail: helsingoer@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: fællessalen i 

fiolen, fiolgade 17 a, Helsingør 


14 kommer Lars Gertsen 

fra Oticon og fortæller om 

de helt nye ”Epoq” høreapparater. 

Alle er velkomne. 

Især alle de der går rundt 

med en Ipod eller MP3 i 

ørene. Kontaktperson på 

arrangementet: Niels Garboe 

på tlf. 27357510 eller 

e-mail: niels@garboe.eu 

Herlev 

formand: edy leerbeck, 

vindebyvej 22a, st. tv., 

2730 Herlev, tlf. 44911593, 

fax. 44911596, e-mail: 

e.leerbeck@mail.dk 


ikke er angivet: sognehuset, 

Herlev Bygade 38, 1. (elevator) 


19 – 21.30 har vi et spændende 

foredrag v/ Michael 

Randsøe: ”Kiropraktik og 

sakralmassage, hvad er det? 

Og hvad kan det bruges 

til?” Kaffe m. brød: 20 kr. 

HvIdovre 

konstitueret formand: 

Niels Jensen-stroch, 

brostykkevej 24, 2650 

Hvidovre, tlf. 36785106, 

e-mail: benteniels@oncable.dk 

HØJe-taastrUP 

formand: bent Wilsen, 

rødkælkevej 23, 2630 


taastrup, tlf. 43522516, 

e-mail: wilsen@mail.dk 


ikke er angivet: medborgerhuset, 

taastrup Hovedgade 

71 i taastrup 


10 – 12 i Træningscenteret, 

Espens Vænge har vi høreomsorg 

og rådgivning v. 

Emma Jøhl. Her kan du få 

dit høreapparat renset og 

skiftet slanger og gode råd 

om brugen. Du kan få oplysninger 

om anskaffelse af 

nyt og reglerne om tilskud. 

Tilmelding ikke nødvendig. 


kommer specialkonsulent 

Kent Yder og fortæller om, 

hvordan vi alle kan bruge 

mobiltelefoner, uanset høretab. 

Høreapparatfirmaet 

WIDEX kommer og viser 

et lille udvalg af den nyeste 

teknik, med det absolut 

sidste og nyeste. Kom og 

følg med, der sker meget og 

hurtigt. Måske finder du 

dit næste høreapparat her. 

HØrsHolm 

formand: Pt. ukendt. 

IsHØJ 

formand: Carl bjerre, 

bødkerpladsen 25, 

2635 Ishøj, tlf. 43535658, 

mobil. 23240158, e-mail: 

ishoej@hoereforeningen.dk 

kØbeNHavN 

formand: eva baunsgaard, 

glentemosen 22, 2.tv, 2605 

brøndby, tlf. 43451218 


ikke er angivet: 

sankt knuds vej 36, 1. sal, 

1903 frederiksberg C, 

tlf./fax 33247547, e-mail: 

lbH.kk@mail.dk , telefon- 

og ekspeditionstid: 

mandag til torsdag, mell. kl. 

10-12. Udenfor kontortid 

modtager tlf.-svarer besked. 


16 – 19 har vi Rådgivningsaften 

i samarbejde med 

Den Tværfaglige Sundhedsklinik. 

Tinnitus, Meniere, 

Høretab, Lydoverfølsomhed? 

Kom og få råd og 

vejledning af psykolog, 

afspændingspædagog, socialrådgiver, 

hørepædagog, 

akustiker og ligestillede 

om, hvordan du kan tackle 

dine øre/høre-problemer. 

Info: 33 52 54 55 eller www. 

sundhedsklinik.dk 

◗ Lørdag d. 29. marts kl. 

12.45 mødes vi ved Ankeret 

i Nyhavn. Vi skal spise frokost 

på restaurant Barock. 

Kl. 16.30 er der rundvisning 

i Det Nye Skuespilhus. 

HUSK: Seneste betaling 

19/3. Arrangementet er 

”udsolgt”. 

lyNgby-tÅrbÆk 

formand: kirsten vikelsøe, 

Hasselvej 69, 2830 virum, 

tlf. 22970252, e-mail: 

vikelsoe@fasttvnet.dk 


ikke er angivet: sognegården, 

stades krog 9, 2800 

kgs. lyngby 

rUdersdal 

formand: Noëlle morin frederiksen, 

Nørrevang 34, 

st. tv., 3460 birkerød, tlf. 

45810221 

rØdovre 

formand: knud Poulsen, 

valhøjs allé 79, 5. th., 

2610 rødovre, tlf. 

36414471, e-mail: rkpo@ 

webspeed.dk 

Hørerådgivningen 

◗ Hver tirsdag fra kl. 11 – 

12, på Cafébiblioteket Milestedet, 

Nørrekær 8 i Rødovre 

er der hørerådgivningen 

af frivillige med egne 

erfaringer og viden om 

høreproblemer. Der gives 

oplysninger om mulighed 

for at søge hjælp hos ørelæge, 

tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. 

Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden. 

Derudover 


ikke er angivet: Ørbygård, 

medelbyvej 6, lokale U208, 

rødovre. 


19 – 21.30 fejrer vi Rødovre 

lokalafdelings 1. fødselsdag 

med kaffe/te og lagkage 

samt amerikansk lotteri. 

Kom og hyg dig, der gratis 

adgang, men tilmelding 

hos Knud på tlf. 36414471 

– e-mail: rkpo@webspeed.dk 

tÅrNby 

formand: kristian Jensen, 

konvalvej 9, st. th., 2770 

kastrup, tlf. 32535552, 

e-mail: kristianje@stofanet.dk 


– Klubber 

Kontaktpersoner 

fIlmklUbbeN 

fredage kl. 14.30 - 17.30 på 

skt. knudsvej 36, 1., 1903 

frederiksberg. 

kontaktperson: arne blessing, 

Jernbane allé 16, 

st. th., 2720 vanløse, tlf. 

38790150, sms. 24262033 

◗ fredag d. 7. marts kl. 

14.30: ”festen”, dansk film. 

spilletid: 101 min. 

◗ onsdag d. 19. marts kl. 

14.30: ” dæmningens elegante 

dræbere”. spilletid: 1 t. 

Døvblevne 

43 

klub Hellerupperne 

formand: flemming madsen, 

ordrupvej 32, 2920 

Charlottenlund, e-mail: 

ma.flemming@wanadoo 

dk klubbens formål er at 

samle døvblevne og svært 

hørehæmmede samt pårørende 

i alle aldre til samvær 

med ligestillede. Har du 

lyst til at indgå i det sociale 

samvær, er du velkommen i 

vor klub – kontakt venligst 

bestyrelsen. et minimum af 

kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(tsk) er 

påkrævet. 

klub beethoven 

formand: Niels garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 espergærde, 

tlf. 27357510, fax. 

32120615 

e-mail: niels@garboe.eu 


ikke er angivet: kommunikationscenteret, 

skansevej 2d, 

lokale 223, plan 2, 1.t.v., 

3400 Hillerød 


– 22 er generalforsamlingen

44 

vel overstået, og vi ses igen 

til en ny omgang TSK, så 

det er med at komme ud af 

starthullerne. 

torsdagsklubben 

en klub for alle med interesse 

for mund- og Håndsystemet 

samt visuel kommunikation 

(støttetegn 

m.m.) formand: karin sørup 

rasmussen, ruten 173, 

1. dør 4, 2700 brønshøj, tlf. 

38817485, (helst aften), 

sms. 61466530, e-mail: 

karinsrasmussen@hotmail. 

com 

kontaktperson: lisbeth 

strange Johansen, ringtoften 

51, st.tv., 2740 skovlunde, 

sms: 21247903, 

e-mail: lsjoh@mail.dk 


ikke er angivet: frankrigsgade 

4, 2300 kbh. s. 

møde i ulige uger torsdag 

kl. 18.30 – 21.30, hvis ikke 

andet er angivet. 

◗ torsdag d. 13. marts har 

vi bankospil. 

◗ Torsdag d. 27. marts kommer 

Betina og fortæller om 

Cochlear Implant, CI. 

Erhvervsaktive 

hørehæmmede 

klub eH 

kontakt: marianne 

karas, solparken 6, 3320 

skævinge, tlf. 48210623, 

e-mail: mkaras@mail.dk 


ikke er angivet:: kommunikationscentret, 

skansevej 2d, 3400 Hillerød. 

lokalenummer ændres 

fra gang til gang- se under 

aktuelt arrangement. 

Club 88 (for hørehæmmede 

i den erhvervsaktive alder). 

kontakt: Inge-lise blixt, 

bodilsgade 6, 4. tv., 1732 

kbh. v, tlf. 33228314, 

e-mail: inge-lise.blixt@abbisp.dk 

og kirsten sørensen, store 

møllevej 20, 1. tv., 2300 

kbh. s, tlf. 32577853. 


ikke er angivet: sankt knuds 

vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag 

K 

i lige uger, hvis ikke andet 

er oplyst. 


OBS! 17.45 mødes vi udenfor 

Hofteatermuseet som 

ligger ved Christiansborg 

Ridebane. Vi skal en tur indenfor 

i Hofteatermuseet. 

Medlemspris: 75 kr. Gæstepris: 

125 kr. Bindende tilmeldings- 

og betalingsfrist 

er overskredet. 

◗ Tirsdag d. 1. april til 

’normal’ tid kommer Jette 

Bjørn og Annette Hauch 

med et foredrag om deres 

rejseoplevelser. 


kontakt: bent Wilsen, 

rødkælkevej 23, 2630 

taastrup, tlf. 43522516, email: 

wilsen@mail.dk 

kontaktpersoner: tlf. 

70104929 


Forældre 

kontakt: Ulrik sørbye friis, 

stærevej 7, 2970 Hørsholm, 

tlf. 45761904, e-mail: usf@ 

hbf-kbh.dk 

REGION 

SJÆLLAND 

HBmedlemmer: 

& 

AKTIVITETER ADRESSER 

karl dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: 

kalinga@mail.tele.dk 

Niels Peter Christensen, 

maglevænget 7, 2680 

solrød strand, 

tlf. 56143734, 

e-mail: inganpc@privat.dk 

svend stennicke larsen, 

lyngevej 34, Ny fløng, 

2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: 

stennick@post5.tele.dk 

lars bo ammitzbøll, 

reedtzholmvej 49, 4700 

Næstved, tlf. 55440956, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 



faXe 

formand: Jørgen solmose, 

Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf. 

56315064, e-mail: 

gjsolmose@stofanet.dk 

◗ Lørdag d. 8.marts kl. 13 i 

Hollænderhavens forsamlingshus, 

Fuglebakken 3 

i Vordingborg indbyder 

Netværket Strømmen os 

til møde om Ménières 

Sygdom, hvor Jay Boutrup, 

tidl. formand for Ménière 

og Tinnitus Foreningens 

Ménière-udvalg, taler om 

Ménière og dens behandling. 

Kaffe/ te m. m. kan købes. 


marts til Mogens Østergård- 

Nielsen på tlf. 55370711 

eller e-mail: oestergaardnielsen@webspeed.dk 

greve 

formand: susanne baunsgaard, 

lundegårdsparken 9, tune, 

4000 roskilde, tlf. 46137771 

gUldborgsUNd 

formand: marie krogsten, 

Poppelvænget 6, 4800 

Nykøbing falster, tlf. 

54856288 



Fuglebakken 3 


Netværket Strømmen os 

til møde om Ménières 

Sygdom, hvor Jay Boutrup, 

tidl. formand for Ménière 

og Tinnitus Foreningens 

Ménière-udvalg, taler om 

Ménière og dens behandling. 

Kaffe/ te m. m. kan købes. 


marts til Mogens Østergård- 

Nielsen på tlf. 55370711 

eller e-mail: oestergaardnielsen@webspeed.dk 


18.30 på Hotel Falster, 

Stubbekøbingvej 150 kommer 

pensioneret overlæge 

fra Odense Universitetshospital, 

Jean Courtois 

og holder et foredrag med 

titlen: ”Lad os leve livet!”. 

Alle er velkomne og der er 

ingen tilmelding. Der vil 

være skrivetolk. 

HolbÆk 

formand: karl dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: 

holbaek@hoereforeningen.dk 

fast mødested, når andet ikke 

er angivet: elisabethcentret, 

Carl reffsvej 2 – 4 i Holbæk. 

◗ Onsdag d. 5.marts kl. 

19 – 20.30 i lokale B 5 på 

Jyderup Kommuneskole, 

Holbækvej 108 har vi Samtalecafe. 

Få en uformel snak 

om høre/øreproblemer. 

En aften, hvor der vil være 

mulighed for at få vejledning 

om, hvor man evt. kan 

henvende sig, hvis man er 

strandet med sine problemer 

inden for høreområdet. 

Alle, også pårørende, er velkomne. 

Tilmelding er ikke 

nødvendigt, og det er gratis. 

OBS! Følgende arrangement 

er en ændring i forhold til 

det udsendte program 

◗ Tirsdag d. 11. marts kl. 14 – 

16 på Elisabethcentret får vi 

besøg af tidligere politikommisær 

Peter Brandsen, som 

vil berette om sin tid som 

politimand på Grønland, Et 

foredraget er med lysbilleder. 

Kaffe m. brød: 30 kr. 

kalUNdborg 

formand: rosa abrahamsen, 

Nyvangsvej 28, st. 

th., 4400 kalundborg, tlf. 

59516945 


14 – 16 har vi Bankospil. 

Pladerne koster 10 kr. pr. 

stk. og vi spiller om 15 

gevinster som er givet af lokalafdelingen. 

Gratis kaffe/ 

te, medbring selv brød. 

kØge 

formand: Inge boisen, 

gymnasievej 81,3, th., 

4600 køge, tlf. 56660989, 

e-mail: boiseni@mail.tele.dk 


19 – 21.30 i Teaterbygningen, 

Bag Haverne 1, får vi 

besøg af vores borgmester 

Marie Stærke. Hun skal tale 

om den nye struktur og 

høreomsorgen pr. 1.1 2008. 

Kaffe/kage i pausen pris: 

20 kr. Teleslynge forefindes, 

og der kommer skrivetolk. 

lollaNd 

formand: Henning Johansen, 

reimersgade 1, 4900 

Nakskov, tlf. 54951501, fax. 

54951511 



Fuglebakken 3 


Netværket Strømmen os til 

møde om Ménières Sygdom, 

hvor Jay Boutrup, tidl. formand 

for Ménière og Tinnitus 

Foreningens Ménièreudvalg, 

taler om Ménière og 

dens behandling. Kaffe/ te 

m. m. kan købes. Tilmelding 

senest d. 6. marts til Mogens 

Østergård-Nielsen på tlf. 

55370711 eller e-mail: oestergaard-nielsen@webspeed.dk 

NÆstved 

formand: lars bo ammitzbøll,reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, tlf. 

55440956, e-mail: lba@ 

post9.tele.dk 



Fuglebakken 3 













odsHerred 

formand: kirsten terp Hansen, 

bispevej 30, 4500 odsherred, 

tlf. 59912350 


ikke er angivet: Pakhuset i 

Nykøbing sjælland. 


19 mødes vi. Temaet denne 

aften er: ”Kan man være 

dansk syd for grænsen?”. 

Emnet bliver belyst af foredragsholder 

Uwe Stollberg.

INgsted 

formand: eigil risager, 

Østre Parkvej 31, 4100 

ringsted, tlf. 57614493, 

e-mail: aaejri@mail.dk 


ikke er angivet: sognegården, 

klostervænget 2 a, 

ringsted 


– 21 forsøger vi os med at 

lave Bankospil. Der vil være 

mange fine præmier. Pris 

pr. plade: 10 kr. 3 plader: 25 

kr. Der kan købes kaffe/te 

+ kage for i alt: 20 kr. Der 

er også øl og vand. Mød 

talstærkt op, tag familie og 

venner med til en sjov og 

spændende aften. 

roskIlde 

formand: svend stennicke 

larsen, lyngevej 34, Ny 

fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: 

stennick@post5.tele.dk 


ikke er angivet: sct. maria 

Park, frederiksborgvej 2 i 

roskilde. 

aflysNINg! torsdag d. 

6. marts. debatmødet: 

”Hvordan går det med Høreomsorgen 

i region sjælland?” 

det har ikke været 

muligt få gennemført dette, 

vi forsøger senere på året. 

◗ søndag d. 16. marts, Palmesøndag 

kl. 12.30 er der 

fælles gratis transport med 

minibus fra Ny Østergade, 

roskilde til sorø kirke, 

hvor vi kl. 14 er inviteret til 

gudstjeneste for Hørehæmmede, 

og efterfølgende fælles 

kaffebord samt en guidet 

rundvisning i kirken. vi 

er hjemme igen ca. kl. 18. 

tilmelding til gitte på tlf. 

26290910 eller e-mail: Hartvig-1@webspeed.dk 


15 – 17 på Sct. Maria Park er 

der ”Møde i Hyggeklubben ” 

Velkommen - Kom og vær 

med denne eftermiddag, 

hvor vi igen hygger os sammen, 

som altid på hørehæmmedes 

betingelser. Der 

serveres kaffe/te og kager 

– Pris: 15 kr. 

slagelse 

formand: agnes munkhøj 

Nielsen, kildevænget 4, 

4200 slagelse, tlf. 98143045 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 


ikke er angivet: bibliotekets 

store sal, stenstuegade 3 i 

slagelse. 

solrØd 

formand: N. P. Christensen, 

maglevænget 7, 2680 solrød 

strand, tlf. 56143734, e-mail: 

inganpc@privat.dk 

sorØ 

formand: finn grønholt, 

søndergade 25, 2. tv., 

4180 sorø, tlf. 57820620 


ikke er angivet: kaarsbergcentret, 

dr. kaarsbergvej 

3 i sorø 


14 kommer Palle og Gunhild 

Dickow m. flere og 

underholder med: ”Halfdan 

Rasmussen i ord og toner”, 

sange og fællesang. Der er 

teleslynge og skrivetolk m. 

storskærm. 

stevNs 

formand: eva Nielsen, 

storedalsvej 3, tommestrup, 

4660 st. 

Heddinge, tlf. 56502063, 

e-mail: klinthytten@mail.dk 



Fuglebakken 3 













vordINgborg 

formand: Jørn Nielsen, 

Ildervænget 4, Nyråd, 

4760 vordingborg. 

tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 




Fuglebakken 3 














Kontaktpersoner 

Klubber 


kontakt: grethe Hassø, 

egevej 14, 4220 korsør, 

tlf. 58380595, e-mail: 

g.hassoe@mail.dk 

kontakt: mogens Østergård-Nielsen, 

aagaardsvej 

29, 4760 vordingborg, 

tlf. 55370711, e-mail: 

oestergaard-nielsen@webspeed.dk 

kontaktperson: tlf. 

70104929 

Døvblevne 

kontakt: Jørgen føhns, 

boholtevej 15, 2.tv., 4600 

køge, teksttlf. 56654386, 

e-mail: foehnsebasse@mail. 

tele.dk 


Forældre 

kontakt: Helle larsen, fredensvej 

7, 4200 slagelse, tlf. 

58267175, e-mail: pelle@ 

larsen.mail.dk 

◗ Søndag d. 9. marts kl. 

13 – 16 på Haslev Folkebibliotek 

inviterer Hørehæmmede 

Børns Forældreudvalg, 

Region Sjælland alle 

hørehæmmede unge, deres 

forældre, og ikke mindst 

søskende til en spændende 

eftermiddag, hvor forstander 

Peter Dam fra Bråskovgård 

Efterskole fortæller 

om en af de få efterskoler 

i Danmark som har fokus 

på hørehæmmede. Der er 

plads til 140 elever - heraf 

er 10 hørehæmmede. For 

nærmere oplysninger 

Gudstjenester 

Øst for Storebælt 

om arrangementet kontakt 

René Jensen på tlf. 

40191729, eller e-mail: 

rene-jensen@ofir.dk 

København - Søndag den 02. marts 

(midfaste) kl. 14.00 sct. andreas kirke, 

gothersgade 148, 

1123 københavn k. kaffe efter gudstjenesten. 

Peter Hansen. transport: henv. t. sct. andreas sogns 

kirkekontor, 

tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), 

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk 

Sorø – Søndag den 16. marts 

(Palmesøndag) kl. 14.00 

sorø kirke, akademigrunden, 

4180 sorø. Peter Hansen 

kaffe efter gudstjenesten. 

transport: henv. t. sorø klosterkirkes kontor, 

munkevænget 22, 4180 sorø, 

tlf. 57 83 26 20 (ti-fr 10-13, to +15-18), 

fax 57 83 58 12. e-mail: psf@km.dk 

Vest for Storebælt 

Hobro -s øndag, den 9. marts 2008 

kl. 10:15 i Hobro kirke (adelgade 52b, 9500 Hobro). 

tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: landsdelspræst søren skov Johansen. 

gudstjeneste i samarbejde med pastor em. søren 

mathiasen. frokost efter gudstjenesten i sognehuset 

søndergade 1, 9500 Hobro (25 kroner). skrivetolkninge 

ved frokost. 

tilmelding til frokost og gratis transport, 

tlf. 98 57 50 96 eller fax. 98 57 50 96 eller e-post: 

mathiasen-praest@privat.dk eller sms: 29 66 06 50. 

Vollsmone - søndag, den 30. marts 2008 

kl. 10:00 i vollsmose kirke (vollsmose allé 8, 5240 

odense NØ). tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: landsdelspræst søren skov Johansen. 

gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst tommy 

Hegner.kaffe efter gudstjenesten i kirkens lokaler (gratis). 

skrivetolkning ved kaffen.tilmelding til gratis transport, 

tlf. 66 10 32 78 eller fax. 65 92 30 64 eller 

e-post: ela@km.dk eller sms: 29 66 06 50 

45

46 


foreningen varetager interesser for mennesker med 

høreproblemer og sygdomme i øret både på landsplan 

og lokalt. Høreforeningen har medlemmer i 

alle aldersgrupper. formålet er også gennem forebyggende 

arbejde at virke for bevarelse af hørelsen. 

foreningen er stiftet den 7. marts 1912. den omfatter 

hele landet og er i øjeblikket under omstrukturering 

til afdelinger i hver af de nye kommuner. 

Høreforeningen er tilsluttet de samvirkende Invalideorganisationer. 

Kontingent: 

kontingent: 250 kr. årligt. 

familiemedlemsskab: 375 kr. årligt 

Landsformand: søren dalmark 

Sekretariatet: 

kløverprisvej 10 b, 

2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

telefon: 36 75 42 00 

telefax: 36 38 85 80 

teksttelefon: 36 38 85 72 

giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 1014 

www.hoereforeningen.dk 

Sekretariatets medarbejdere: 

Pia mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

lisbeth Helgogaard, regnskab 

Helle simonsen, medlemsafdelingen 

birgitte Colberg, kontorassistent 

ane schneidermann, netværksgrupper 

Joan klindt Johansen, netværksgrupper 

birgit rasmussen, ledelsessekretær 

Jacob brønnum, kursusafdelingen 

mette byrgesen Jensen, webmaster 

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

fulde navn: 

fulde adresse: 


Tolkeformidlingen: 

tolkeformidler fyn og Jylland: 

Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82 

sjælland, bornholm, lolland, falster: 

Ulla monrad, telefon: 36 38 85 76, 

teksttelefon: 36 38 85 72, telefax: 36 38 85 80. 

e-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandagtorsdag 815, fredag 814 

Postnr. og by: kommune: 

e-mail: tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr: 

Cpr. nr: (adgangskode til hjemmeside) 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har tinnitus: har mènière: 

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn: 

er folkepensionist: andet: 

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn: barn/børn har CI: 

hørelsen 

er medlemsblad for 

Høreforeningen. 

bladet udkommer omkring 

den 1. hver måned undtagen 

juli og august. synspunkter i 

bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke 

nødvendigvis af foreningen. 

redaktionen forbeholder sig 

ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

redaktør: Irene scharbau 

barnets navn: cpr. nr: høretab: db 

andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, sekretariatet, kløverprisvej 10 b, 2650 Hvidovre

Visse ting kan forandre verden – for altid 

Forestil dig et nyt høreapparat der kan give dig en naturlig, 

umiddelbar høreopfattelse i tre dimensioner. 

En smuk drøm? 

Den drøm er virkelighed nu. Den 

hedder Epoq. Med sin revolutionerende 

trådløse teknologi markerer 

Epoq starten på en ny æra 

inden for høreapparatbehandling. 

To Epoq-høreapparater taler 

sammen 

To Epoq-høreapparater “taler” 

sammen trådløst og bearbejder 

indtrykkene meget tæt på den 

måde som hjernen gør, når den 

bearbejder lydindtryk fra ørene. 

Takket være Epoq opnår du for 

første gang et helt naturligt lydbillede, 

som gør dig i stand til 

meget præcist at lokalisere 

lydene omkring dig. 

www.oticon.dk 

Epoq og mobiltelefonen 

– det perfekte makkerpar 

Besvar mobilopkald uden at røre 

telefonen. Den nye Epoq Streamer 

gør dine høreapparater til et 

trådløst headsæt, der modtager 

samtalen i begge 

dine ører. Intet 

andet høreapparat 

tilbyder 

dig den luksus. 

Epoq – din nye trådløse forbindelse til en verden af lyd 

Epoq – hvis du vil i forbindelse 

med verden 

Nyd musik samtidig med, at du 

stadig hører almindelig lyd fra 

omverden. Epoq Streamer serverer 

al musik fra mobilen og din mp3afspiller 

i dine to ører. Ringer 

telefonen, besvarer du opkaldet 

med et tryk på en knap. Når 

samtalen er slut, lytter du videre 

til musikken. 

Du bestemmer selv, hvor, hvornår 

og hvordan. 

Epoq og Epoq Streamer 

– en oplevelse venter dig.

id-nr. 42049 umm 

hørelsen 

al henvendelse til: 


Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre 

Z z z z n n o r r r r k k z z z z z z z z z z z z z z z z z 

Næst efter svigermødre og dumme blondiner er der vel få emner, 

der er lavet så mange vitser om som snorken. Det ER da morsomt, 

når et kært familiemedlem tager en ”morfar” på sofaen, og efter 5 

minutter trækker nogle gevaldige torsk i land. Tihi. 

Desværre er det knap så morsomt – og sågar lidt af et tabu hos 

mange – når snorkeriet rykker med ind i soveværelset. Det er ikke 

et emne, man sidder og udbreder sig om ved festlige lejligheder. 

Og faktisk er det med til at bringe en vis gensidig utilfredshed ind i 

mange parforhold. Nogle ender direkte med at sove i hvert sit rum. 

Det starter tit med, at man skændes om, hvem der overhovedet 

snorker. Der er utallige rapporter om folk, der har følt sig nødsaget 

til at optage partneren på bånd eller video, når dB niveauet blev for 

højt. Nogen har sågar indsyet en tennisbold i ryggen af partnerens 

pyjamas for at tvinge ham/hende om på siden. 

Men hvorfor gå gennem alle disse genvordigheder, når der fi ndes 

en nem og simpel løsning for den snorkende? De personligt 

formstøbte høreværn, DOT Night, er den perfekte løsning. Det 

er en massiv prop, lavet i blødt materiale. Der er ingen fi ltre i, 

men alligevel kan man høre vækkeuret, brandalarmer, telefon og 

dørklokke. Proppen er så lille, at man kan ligge på siden uden at 

have trykgener. Ikke nok med at partneren dermed sover fredeligt 

– det betyder faktisk også, at den snorkende selv får en mere rolig 

søvn og længere perioder nede i den vigtige ”dybe søvn”. 

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887 

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk 

r r k k z z zz z z z z z z z z z z z z z z z 

Som en lille ekstragevinst kan disse høreværn også med fordel 

bruges, når man læser og ikke vil forstyrres, eller f.eks. når 

man er passager i tog eller bus. Her kan man få lidt fred for de 

omsiggribende mobiltelefonsamtaler, der tvinger os alle til at blive 

delagtiggjort i andres private problemer. 

© 2008 Phonak Danmark / Bibow Design

Hørelsen marts 2008 - Høreforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?