Hørelsen marts 2008 - Høreforeningen

hoereforeningen.dk

Hørelsen marts 2008 - Høreforeningen

nr • 03 • mar 2008 • udgivet af HØrefOreningen


Politiets talsmand trodser

høreproblemer

Nyt vejledningsteam i Høreforeningen

Livet med høretab: Mød tre par


nr • 03 • mar 2008 • udgivet af HØrefOreningen


Politiets talsmand trodser

høreproblemer

Nyt vejledningsteam i Høreforeningen

Livet med høretab: Mød tre par


leder indhold

Søren Dalmark,

l a n D S f o r m a n D

Digitalt sendenet

Nu er det ved at blive afgjort, hvem som skal

udføre opgaven at give Danmark et nyt digitalt

sendenet.

Det drejer sig om teknik og ikke om indholdet i

TV udsendelserne.

Det har Høreforeningens store interesse, fordi vi

tidligere er stødt ind i sætningen ”kan desværre

ikke lade sig gøre af tekniske årsager”, når vi har

stillet krav til TV-kanalerne om bedre løsninger

for mennesker med høreproblemer.

Vi har sendt vores krav til Kulturministeriet. Vi

har også i regi af Danske Handicaporganisationer

holdt møde med et af de firmaer, som har givet

tilbud på at levere det nye sendenet.

For at give mennesker med høreproblemer mulighed

for at følge med i udsendelser er tekstning

af stor vigtighed ligesom baggrundsstøj i udsendelserne

bør undgås, da det ødelægger koncentrationen.

Og det skal være teknisk muligt at forsinke billedet

i forhold til teksten. Det vil kunne hjælpe

mange mennesker med at se en sammenhæng

med den, der taler og så teksten.

Det skal også være en valgmulighed at kunne

”slukke” for baggrundsmusik eller lydeffekter,

som er med til at forstyrre talen i udsendelsen.

Vi ved i dag, at dette er teknisk muligt, så vi ser

frem til at blive fri for den undskyldning, at det

”ikke er teknisk muligt”.

48 8

26

4

8

16

18

22

2 3

24

26

29

30

33

Han kan gå på vandet med sin Baha

Os må du altid gerne spørge

en smule hjælp kan redde ægteskabet

Blot en del af de fælles opgaver

forspildt mulighed for bedre tv

ny ordning i Århus amt

ny forskning giver indsigt i individuelle høreproblemer

Svært hørehæmmet serverer i salon

Kampen om kroner til hørebesværede børn

det ville være mærkeligt uden høreapparater

Synspunkt

nr. 03 • mar 2008 • udgivet af HØrefOreningen


redaktion:

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk

tlf.: 3675 4200 · fax: 3638 8580

teksttelefon: 3638 8573

ansv. redaktør: irene Scharbau (dJ)

aktivitetsoversigt: Helle Simonsen

Layout: Par no 1 a/s

tryk: Scanprint a/s

34

36

39

Hvert nummer:

teknikken

mellem medlemmer

aktiviteter og adresser

annoncer: media-people

annoncetelefon: 39200855

mail: info@media-people.dk

deadline for april-nummeret:

annoncer: 14.3.08

aktiviteter: 04.3.08

Oplag: 12.500 • iSSn 0018-4934.

forsidefoto: tinie W. rasmussen

3


4 På job med høreproblemer

Han kan gå på

vandet med sin Baha

Vi kender ham fra TV – vicepolitiinspektør og informa-

tionschef i Københavns Politi Flemming Steen Munch.

Men at han er døv på det ene øre, det ved de færreste.

Vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch

er døv på det ene øre og har fået Baha.


af jo u r n a l i S t merete rø m e r en g e l

foto: tinie W. raSmuSSen

K

ollegerne her på politigården

elsker at drille mig med mit

Baha-apparat og min døvhed.

Det må de også meget gerne. Jeg laver

selv sjov med det. Det er en del af værkstedshumoren

her. Uden den kunne

vi slet ikke holde jobbet ud, smiler informationschef

og vicepolitiinspektør

Flemming Steen Munch.

Han står midt i en vandpyt i den

arkitektonisk imponerende politigård

i det indre København, og der skal han

stå lidt endnu, mens fotografen får de

helt rigtige billeder. Men det rører ham

ikke at blive lidt våd.

– Det bliver nok til rubrikken: ”Han

kan gå på vandet med sit høreapparat”,

griner han.

Og hvorfor ikke. For Flemming

Steen Munch kan faktisk gå på vandet,

efter at han for tre år siden fik boret

et lille hul i kraniet bag det venstre øre

og fik et Baha-apparat, eller som han

selv udtrykker det – fik sat en tryklås

i til høreapparatet. På tryklåsen knapper

han sit lille høreapparat fast. Lyden

opfanges af apparatet og sætter hele

kraniet i svingninger, som fordeler

sig til begge de indre ører. Flemming

Steen Munch får dog ifølge ham selv

kun lyden over i det højre øre, som er

hans raske. Men det er han rigtig godt

tilfreds med.

Hvor kom kanonslaget fra?

Men hvordan har han, i årene før han

fik Baha- apparatet, kunnet klare at

være med i dramatiske politiaktioner

uden at kunne høre med det ene øre?

– Det er gået meget godt, men jeg

har haft nogle problemer med at retningsbestemme

lyde. Jeg husker især en

demonstration ude ved Den Amerikanske

Ambassade, hvor der blev smidt kanonslag.

Jeg havde ingen fornemmelse

af, fra hvilken side de kom, siger Flemming

Steen Munch.

Det med at retningsbestemme er blevet

bedre efter at han har fået Baha´en.

– Det er ikke 100% men bedre end

før. Det apparat har virkelig betydet

noget for min livskvalitet, siger Flemming

Steen Munch.

Men det lyder jo, som om du klarede

dig meget godt med et øre?

– Joh, men fx til middagsselskaber

er det jo rart også at kunne høre, hvad

borddamen til venstre for én siger uden

at skulle vende sig helt rundt. Nogle

gange er hun jo den mest spændende,

siger informationschefen med det sædvanlige

glimt i øjet.

På Jagtvej med hjelm

I de seneste år har Flemming Steen

Munchs rolle ikke været at stå i forreste

række i konfrontationerne med fx de

unge på Jagtvej 69. Men som informationschef

for Københavns politi har

han lidt utraditionelt meget ofte valgt

at være på stedet alligevel, når de store

slag skal slås. Fx var han til stede, da

Ungdomshuset blev ryddet. Han nikker

ja til, at det er en helt bevidst taktik,

fordi den part, der står klar med udtalelser

til medierne oftest bliver den, der

sætter dagsordenen.

I sådanne situationer har han hjelm

på ligesom alle de andre og da må Baha-apparatet

blive hjemme i skuffen.

– Jeg havde det på til en aktion for et

par måneder siden, men mistede det, så

nu lader jeg det nye blive i skuffen, når

jeg skal have hjelm på, siger Flemming

Steen Munch.

På job med høreproblemer

Han går ind ved siden af for at hente

en af hjelmene og straks går en kollega

igennem lokalet med en frisk bemærkning.

– I tror forhåbentlig ikke et ord af,

hvad han siger, smiler kollegaen.

Og en anden, der får øje på fotoudstyret

på bordet, følger op:

– Man kan forhåbentlig ikke se på

billederne, at han halter?

Flemming Steen Munch hører det

sidste og ser nærmest lykkelig ud.

Den dag han opdagede det

Hjelmen han kommer tilbage med er

flere gange tungere end en motorcykelhjelm.

Den skal kunne modstå brosten

og mange andre spændende ting, og

selv om Baha- apparatet, der knappes

på bag venstre øre er lille, kan vi godt

se, at der ikke er plads til det under

hjelmen.

– Jeg vågnede ved, at min

kone stod og ruskede

i mig. Vækkeuret havde

vækket hende i den

anden ende af huset men

ikke mig,

Men hvorfor blev han døv? Skete

det netop under en konfrontation med

kanonslag og råb og skrig eller i forbindelse

med en ulykke i hans tid som

motorcykelbetjent år tilbage?

– Jeg aner det ikke. Jeg har nok været

døv på det ene øre i ganske mange år,

men jo ikke da jeg startede ved politiet

5


6 På job med høreproblemer

i sin tid, for så havde de ikke ansat mig,

siger Flemming Steen Munch.

– Jeg opdagede ved et tilfælde døvheden

for 10-15 år siden. Jeg havde lagt

mig til at sove afsides i huset derhjemme,

fordi jeg skulle tidligt op og ikke

ville vække de andre, fortæller han.

Men det kom han alligevel til.

– Jeg vågnede ved, at min kone stod

og ruskede i mig. Vækkeuret havde

vækket hende i den anden ende af huset

men ikke mig, som havde det lige

ved siden af sengen. Da gik det op for

mig, at jeg var døv på det ene øre, og

havde ligget på det andet, fortæller vicepolitiinspektøren.

Politiets talsmand Flemming Steen Munch får mange

kommentarer, fordi han ikke skjuler sit Baha-apparat.

– Det må de også meget gerne. Jeg laver selv sjov med det.

Det er en del af værkstedshumoren her. Uden den kunne

vi slet ikke holde jobbet ud, siger han.

Da de borede i kraniet

Men fra den dag med vækkeuret gik

der omkring 10 år, før han fik sin Baha.

– Jeg gik til diverse undersøgelser på

sygehusets høreklinik, men ingen sagde

noget om, at der kunne gøres noget ved

det, så jeg levede jo bare videre, siger

Flemming Steen Munch.

Først for tre år siden, fortalte hans

praktiserende læge en dag, at man igen

var begyndt at bruge Baha-apparater i

behandlingen, og så gik det stærkt.

– Det lyder måske voldsomt at få

noget boret ind i hovedet, men det er jo

kun i selve kraniet. De sagde, at der var

masser at bore i. Man blev kun lokalbedøvet,

og det var godt nok en vold-

som lyd, da de borede, men det er ikke

nogen stor operation. Jeg er da mere

bekymret for, når jeg snart skal ind og

have en ny hofte, griner han.

Flemming Steen Munch synes det er

ærgerligt, hvis nogle mennesker lader

sig begrænse af fx et hørehandicap.

– Jeg viser gerne Baha´en frem og

prøver at bilde folk ind, at det er en

indbygget mobiltelefon, griner han.

Og særligt skjult er det heller ikke

det lille apparat, som det sidder der bag

øret.

– Min kone syntes først, at jeg skulle

lade håret gro ned over apparatet, men

hvorfor skulle jeg det?

Men du har alligevel valgt en lidt

neutral farve?

– Man kan også få Baha´en i blåt og

grønt, men gråt passer nu bedst til mit

hår. Det er for sent for mig at begynde

at spille på mit udseende, siger informationschef

og vicepolitiinspektør ved

Københavns politi Flemming Steen

Munch.

Info

Vil du vide mere om Baha´en

Baha står for Bone anchored hearing

aid (benforankret høreapparat).

via en skrue og en tryklås sidder

høreapparatet fast i kraniet. Lyden

ledes via knoglen direkte til det indre

øre, der gås udenom øregangen og

mellemøret.

Se mere på www.ouh.dk/wm148910

eller www.danaflex.com/Produkter/

BaHa/index.htm


8 vejledning

Os må du altid gerne

Høreforeningen har fået et

nyt vejledningsteam, som

kan sende medlemmerne

den rette vej i en uoverskuelig

Info

høreverden

Høreforeningens vejledningsteam kan kontaktes

hver dag mellem kl. 10 og 14 på telefon 36 75 42 00.

af ir e n e Scharbau

foto: ian broo

D

et er ikke altid lige let at finde

ud af, hvordan man får hjælp

på høreområdet. Hvad gør

man ved tinnitus, eller når høreapparatet

går i stykker?

Derfor har Høreforeningen oprettet

et vejledningsteam, der kan hjælpe

medlemmerne på rette vej.

Høreforeningen får mange henvendelser

fra folk, der er i tvivl om, hvad

de skal gøre med hensyn til deres høreproblemer.

Vi har dannet vejledningsteamet,

så vi får mest mulig viden og

er bedst muligt rustet til at svare medlemmerne.

Vi kan ikke svare på alt eller

løse alle problemer, men vi kan vise vej

til en løsning, siger Høreforeningens

sekretariatsleder Pia Mikkelsen.

Der er mange årsager til, at folk kontakter

Høreforeningen. En del henvender

sig med symptomer, og mange har

tinnitus.

– Vi kan både henvise til vores særligt

uddannede kontaktpersoner med forstand

på tinnitus og ménière. Vi råder

også folk til at gå til lægen, hvis de er bekymrende

omkring symptomerne. I dag

har jeg fået en henvendelse om ménière,

hvor et medlem har afprøvet en såkaldt

Meniett med godt resultat, men har fået

afslag på at få den permanent. Sådan en

sag vil Høreforeningen gå dybere ind i,

fordi vi ved, at den Sociale Ankestyrelse

har kategoriseret Meniett som et hjælpemiddel,

og derfor skal sygehuset stille

den til rådighed, fortæller Pia Mikkelsen.

Svært at finde rundt

Foruden hende består vejledningsteamet

af Helle Simonsen, Birgitte Colberg,

Joan Klindt Johansen og Ane Schneidermann.

De har alle sammen selv

høreproblemer tæt inde på livet eller

har mange års erfaringer med arbejde

med hørehæmmede. Og den generelle

erfaring er, at ikke mindst de nye høreapparatbrugere

har meget svært ved at

finde rundt på høreområdet.

– Vi oplever, at vejledning til medlemmerne

er en voksende opgave, og

derfor ønsker vi at kvalificere den.

Med teamet kan vi opdatere hinanden

internt. Ikke mindst i forbindelse med

kommunalreformen har vi mærket,

at det er nødvendigt at formalisere

og styrke vores viden og vejledning,

så vi kan matche de problemer, som

medlemmerne har i de nye kommuner,

siger Pia Mikkelsen.

Et af de områder, hvor foreningen

oplever mange frustrationer, er hos

familier med hørehæmmede børn. Når

Høreforeningen henviser til de kommunale

PPR-rådgivninger, har forældrene

oftest været der uden at kunne

få ordentlig besked om hjælp til deres

børn.

– I sådanne tilfælde må foreningen

arbejde politisk med sagerne. I visse

tilfælde ønsker vi af principielle grunde

at tage sagerne op, og derfor er det

også vigtigt, at man henvender sig til

Høreforeningen, hvis man har fået en

urimelig behandling, siger sekretariatslederen.


spørge

Høreforeningens sekretariat er ikke

landets største foreningssekretariat. Og

det er ikke sådan, at teamet sidder og

venter på opringninger. Vejledningen

skal foregå mellem de mange andre opgaver

i dagens løb. Vejledningsteamets

medarbejdere tager sig nemlig også af

medlemsservice, støjkasser, netværksdannelse

m.v.

Samarbejdspartnere

Høreforeningen har et udbygget net af

samarbejdspartnere, som kan hjælpe

med viden eller tage over, når medlemmerne

ringer eller skriver. Blandt andet

har Vibeke Møller fra Castberggårds

Bevar Dit Arbejde netop undervist

teamet i de tilbud, der findes på Castberggård,

og Vibeke Møller indgår

fremover som en af de særlige kontaktpersoner,

teamet kan trække på.

– Vi kender høreområdet og kan

henvise mange steder hen, som f.eks.

Castberggård, Den Tværfaglige Sundhedsklinik

og vores egne netværksgrupper.

Det er meget bevidst, at vi

kalder det vejledning. Det er ikke rådgivning,

da vi ikke er uddannede socialrådgivere,

læger eller hørepædagoger.

Men vi kan fortælle, hvor man kan

henvende sig, og har masser af indsigt

i, hvordan høreområdet er skruet sammen,

siger Pia Mikkelsen.

– Vi kan ikke svare på alt, men vi

kan lytte, og i langt de fleste tilfælde

kan folk også få et svar eller en vej at

gå, tilføjer sekretariatslederen.

vejledning

Høreforeningens nye vejledningsteam:

Fra venstre: Joan Klindt Johansen, Birgitte Colberg, Ane

Schneidermann og Helle Simonsen. Nederst Pia Mikkelsen.

9


10 Kort nyt

Seminar for erhvervsaktive

hørehæmmede

Phonak afholder seminar for mennesker

i den erhvervsaktive alder med

høreproblemer lørdag den 17. maj i

Middelfart.

Nærmere oplysninger om program

og tilmelding i næste nummer af 'hørelsen',

men vi kan allerede nu løfte

sløret for, at fokus vil være på de psykologiske

aspekter ved at være erhvervsaktiv

hørehæmmet.

Sæt allerede nu X i kalenderen.

tinnitus på eu-plan

Høreforeningen har meldt sig ind i

den europæiske tinnitus organisation

European Federation of Tinnitus Associations

EUTI.

Organisationen formidler bl.a. viden

mellem landene om de bedste behandlinsgmetoder.

Om kort tid vil man kunne se en

dansk præsentation på hjemmesiden

www.eutinnitus.com

Vil du spørges om

Ménière?

Ménièreudvalget efterlyser ménièrepatienter,

der vil medvirke i en stor spørgeskemaundersøgelse.

Du kan tilmelde

enten via e-mail: ménièreudvalg@hoereforeningen.dk

eller ved at indsende

en kort meddelelse ind til Høreforeningen,

Att.: ménièreudvalget, Kløverprisvej

10 B, 2650 Hvidovre.

Der vil være mulighed for at udfylde

skemaet via Høreforeningens hjemmeside

eller for at rekvirere skemaet via

post.

Også tinnitustilbud i Roskilde

Center for Specialundervisning i Roskilde

gør opmærksom på, at de ikke er

at finde i den liste, vi bragte over tinnitustilbud

i februarnummeret af 'hørelsen'.

CSU tilbyder undervisning til

borgere i Roskilde, Lejre, Stevns, Køge,

Solrød og Greve kommuner:

– Åben rådgivning en gang om måneden,

hvor man kan komme direkte

Nyt vidensnetværk

'fra gaden' og evt. blive henvist til et af

nedenstående tilbud:

– Individuelle samtaler, der indeholder

udredning, redskaber til håndtering

af tinnitus m.m.

– Gruppetilbud med 4-6 deltagere i

ca. 6 undervisningsgange. Både dag- og

aftenhold.

Nyt vidensnetværk tilbyder viden, vejledning og sparring, samt inspiration,

overblik og kurser.

"Vidensnetværket er din sparringspartner, der reagerer hurtigt på dine behov.

Så lad os sammen gøre det lettere at få mennesker med handicap/sygdom

ind på arbejdsmarkedet", skriver Vidensnetværket i deres nye brochure.40.000

mennesker står uden for arbejdsmarkedet og har svært ved at komme i gang

igen pga. et handicap eller en sygdom. Det vil man fra politisk side meget gerne

ændre på, og godt hjulpet af den lave arbejdsløshed, håber man, at mange af de

40.000 får mulighed for at komme i job. Vidensnetværket henvender sig både

til personer med handicap eller sygdom, som gerne vil videre i deres beskæftigelsessituation,

og til kommunale sagsbehandlere på jobcentrene. Vidensnetværket

finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danske Handicaporganisationer

og har telefonerne åbne mandag-fredag kl. 9-12 samt torsdag kl. 13-15.

Telefon 36 310 320.

Se også www.vidensnetvarket.dk

Høreværn forbudt i Nordjylland

En gruppe pædagoger i Nordjylland har fortalt til deres fagblad, at de bruger

høreværn, fordi støjen fra børnene gør dem trætte, og de er bange for høreskader.

Nu har Ålborg kommune forbudt pædagogerne at bruge høreværn, da det

"ikke er en pædagogik kommunen vil have", lyder det fra Rådmand Mai-Britt

Iversen. Hun siger til bladet Børn og Unge, at kommunen har istandsat nogle

lokaler, som institutionerne kan bruge som aflastning. Pædagogernes fagforening

BUPL i Nordjylland undrer sig over forbuddet og mener, at politikerne

lukker øjnene for, at arbejdsmiljøet i institutionerne er blevet væsentligt forringet

i de seneste 15 år med færre voksne til flere børn. Og det giver altså støj.


Døvblevne og svært hørehæmmede

bør have nedsat medielicens

Hørehæmmede og døvblevne får ikke service nok fra public servicestationerne til at skulle

betale fuld licens, mener Høreforeningen, der gik i pressen med sagen sidst i januar.

De døvblevne og svært hørehæmmede

lytter f.eks. ikke til radio, og de har

desuden ingen glæde af en stor del af

de danske live-udsendelser, der enten

ikke er tekstet eller har meget dårlig

tekstning

– Mennesker med lyd- og høreproblemer

har lige så stor ret til information,

som normalt hørende, mener Søren

Dalmark, landsformand i Høreforeningen.

Han fortsætter:

– I et kommunikationssamfund er

det ikke særligt praktisk at høre dårligt,

fordi man går glip af en masse vigtige

informationer. Kan man ikke følge

med i aktuelle debatter i radio eller på

fjernsyn, har man svært ved at deltage i

demokratiet og i verdenssamfundet på

lige fod med andre mennesker.

Netop tekstning af live-udsendelser

er en af Høreforeningens helt store

mærkesager.

Helt op mod 800.000 danskere har

problemer med hørelsen. Alligevel er

det kun ca. 300.000, der bruger høreapparat.

Store tal, der viser, at vi vist alle

Har du erfaring med meniett?

Ménièreudvalget efterlyser nogen

blandt læserne, der har erfaring med

meniettbehandling, uanset om det har

været positivt eller negativt. Skriv om

netop dine erfaringer enten til méniè-

sammen kender nogen, der ikke "får

det hele med" i et moderne kommunikationssamfund.

" Politikerne tror

tilsyneladende, at man

får sin hørelse tilbage i

weekenden, og så

forsvinder den igen, når

det bliver hverdag. Det

er grotesk, at mennesker

med lyd­ og høreproblemer

er nødt til at melde sig ud

af verdenssamfundet

hver weekend,

siger Søren Dalmark"

Der er håb forude med et nyt medieforlig,

der træder i kraft i år 2010.

Ifølge det nye medieforlig skal alle

reudvalg@hoereforeningen.dk eller til

ménièreudvalget, Kløverprisvej 10 B,

2650 Hvidovre.

Vi vil bruge læsernes erfaringer til

at give et overblik over de nuværende

Kort nyt

danske udsendelser være tekstet. Indtil

da skal TV-stationerne forsøge at øge

antallet af tekstede udsendelser. I det

nuværende medieforlig hedder det sig 1

nyhedsudsendelse på hverdage. I weekenden

behøver ingen danske nyhedsudsendelser

at være tekstet.

– Politikerne tror tilsyneladende,

at man får sin hørelse tilbage i weekenden,

og så forsvinder den igen, når

det bliver hverdag. Det er grotesk, at

mennesker med lyd- og høreproblemer

er nødt til at melde sig ud af verdenssamfundet

hver weekend, siger Søren

Dalmark.

Så indtil f.eks. tekstningen af udsendelser

i TV fungerer optimalt bør døvblevne

og svært hørehæmmede have

nedsat medielicens.

Et udkast til bekendtgørelse om

licens er i januar udsendt fra Kulturministeriet.

I den forbindelse har Høreforeningen

foreslået, at de døvblevne

og svært hørehæmmede får nedsat

medielicens, indtil det nye medieforlig

træder i kraft.

behandlingsresultater og for at kunne

viderebringe patienternes erfaringer til

relevante myndigheder m.m. fra den

15.marts 2008.

11


Nu i mellemklassen

med Cielo 2 Active


www.rexton.dk

Cielo 2 Active

Made for active living.

Et diskret høreapparat, der sidder behageligt.

Højttaleren i øret giver dig en fantastisk lyd.

Du kan nu glemme alt om at skifte batteri:

Cielo 2 Active bruger et genopladeligt batteri.

Cielo 2 Active har optimal beskyttelse imod fugt

med det nye AquaProtect system.

Cielo 2 Active er skabt til aktive mennesker. Cielo 2 Active er så

diskret, at du næsten glemmer, du går med høreapparat. Så lille er

det. Så behagelig er lydkvaliteten. Og fyldt med de fordele et Siemens

apparat giver dig. Få flere oplysninger på telefon 3826 2040.


14 Livet med høretab

Det er drøn-irriterende

Det er hårdt at miste

hørelsen, men ofte glemmer

omgivelserne, at det faktisk

er mindst lige så hårdt for

den hørende ægtefælle. Su-

sanne Bendixen lægger ikke

skjul på, at det slider på et

forhold. Hun kan blive både

irriteret, rasende og fortviv-

let, men heldigvis betyder

det ikke noget i det store spil.

Følelserne, kærligheden og

samhørigheden rokkes der

ikke ved

Sådan lever vi

af jo u r n a l i S t Sa n n e gaD

S

ommetider har jeg lyst til at

skrige ud til alverden: Det er

skrækkeligt, og I aner ikke,

hvor hårdt det er for mig!

Jeg tror, alle kender følelsen, når de

lever sammen med en, der mister hørelsen,

men det er lidt forbudt at sige

det, ”for det er synd for den, der ikke

kan høre”. Det er det også, men man

bør også snakke om, hvor irriterende

og trist det kan være for den hørende.

Først når man tør erkende det og sige

det, kan man gøre noget ved sagen.

Susanne Bendixens mand Leo begyndte

at få høreproblemer for omkring

tolv år siden som følge af mange

år på en støjfyldt arbejdsplads. De

første høreapparater endte i skuffen, og

først fem år senere fik Leo de små apparater,

der kan sidde inde i øret. Det

gik fint, indtil hørekurven i løbet af de

seneste par år er dykket voldsomt.

I dag er Leo 67 år, hørelsen på det

ene øre er helt væk, – endnu kan han

under optimale forhold føre en samtale

på tomandshånd, men han ved, at han

er på vej til at blive helt døv.

Faste rutiner ændres

– De sidste par år har været hårde.

Sådan en situation ændrer jo ved hele

vores forhold, fortæller Susanne. Vi har

været gift i 43 år og har faste rutiner og

opgaver. Nu er det mig, der skal overtage

mange ting og tage mere ansvar.

Og i dagligdagen er der mange små

rutiner, der skal ændres.

– Jeg kan ikke gå og arbejde i køkkenet

og småsludre samtidig, – jeg skal huske

at vende front mod Leo, når jeg siger

noget, og omvendt skal han vente, til jeg

er færdig, før han vender ryggen til.

Et andet eksempel er den lille hyggestund,

når man er kommet i seng og

lige skal have vendt dagens oplevelser. –

Det kan jeg godt savne, men da har Leo

taget høreapparatet af. Skal det være,

må jeg have blok og blyant frem, men

det er nu ikke helt det samme.

Og når parret er ude at køre, er det

umuligt at snakke sammen. Susanne

husker tydeligt den køretur, hvor radioen

meldte om spøgelsesbilister i området.

– Jeg prøvede med tegn og fakter at

ligne et spøgelse bag et rat, men det forstod

Leo ikke en pind af. Vi måtte holde

ind, så jeg kunne skrive det til ham.

Snak og humor

Susanne og Leo Bendixen er meget bevidste

om, at et høretab betyder nogle

ændringer, og de ved, det kræver en

indsats og til tider hårdt arbejde.

– Det allervigtigste er nok, at man

erkender problemet, og at man får talt

om tingene.

Vi snakker meget sammen om situationen,

og hvordan vi skal tackle

At have høreproblemer er en udfordring. At leve sammen med et menneske med hørepro-

blemer er ofte også en udfordring. 'hørelsen' har talt med tre par om deres hverdagsliv med

høretab. Læs på de næste sider om deres erfaringer


tingene. Det er jo det, det handler om,

forklarer Susanne.

– Vi prøver at leve så normalt som

muligt og gøre de ting, vi plejer. Det

betyder også, at jeg fortsat kan gå ud

med veninder og til forenings-arrangementer,

for det er vigtigt at huske på, vi

er to individer. Ikke noget med at overpylre,

siger Susanne.

Det er også vigtigt, at den hørehæmmede

stadig tager del i det sociale fællesskab,

så godt det lader sig gøre.

– Naturligvis er der situationer, hvor

Leo siger fra, fordi der er for meget

støj, og det må vi naturligvis acceptere,

forklarer Susanne, der også er klar over,

at ens personlighed betyder meget for,

hvordan man tackler et høreproblem.

– Vi er begge meget udadvendte og

sociale mennesker. Vi har en stor omgangskreds

og elsker dans, sang og musik.

Vi har nok et stort overskud, og jeg

tror det kan gøre det hele lidt lettere,

siger Susanne, der også understreger,

at humor betyder rigtig meget i deres

ægteskab og i hele familien.

– Vi har altid grinet meget her i familien,

og nu griner vi også, når Leo fejlhører.

Der grines ikke af ham, men med

ham, for Leo er i høj grad med, og det er

forløsende og letter hele situationen.

Op og nedture

Men naturligvis kan selv det bedste

humør og den bedste vilje ikke klare

alting, og også Susanne og Leo har oplevet

nedture.

– Selvfølgelig er vi kede af det ind

imellem, og der bliver også grædt nogle

tårer. At få at vide, at Leo bliver helt døv

var rigtig slemt, men jeg må sige, at vi har

fået utrolig god hjælp fra hørecentralen

i Aalborg, siger Susanne og fortæller, at

det ikke kun handler om apparater og

Leos problemer med høretab, men at

man også tager hånd om familien.

– Her spørger man faktisk til, hvordan

VI har det, og de er helt klar over,

at også ægtefællen kan blive vred, frustreret

og ulykkelig. Det er en dejlig

oplevelse og en stor hjælp.

Og nogle gange kan hjælpen også

komme fra helt andre sider, fortæller

Susanne.

– Omkring jul havde vi egentlig en

slem periode. Leo var forkølet og ked af

det, og han blev faktisk sur og vrissen.

Stemningen var rigtig dårlig, og under

en familiemiddag gik det helt galt. Men

det ordnede vores ni-årige barnebarn.

Han så på mig og sagde: Mormor, der

er visse ting, vi vælger at overhøre. Og

så var den gode stemning genoprettet.

Livet med høretab

Susanne og Leo Bendixen lever så vidt muligt som de plejer, selv om Leo er på vej til at blive helt døv.

– Man kan selv vælge, hvordan man tackler situationen, og vi har valgt at give humoren rigtig god

plads. For mig er Leo lige så dejlig, som da vi var nygifte. Det har holdt i 43 år, og det holder også,

selv om Leo bliver døv, siger Susanne Bendixen.

– Og nogle gange skændes vi selvfølgelig

som alle andre par, – man skal

passe på ikke at tro, det altid skyldes

høreproblemer.

Hold fri fra fokus

– Men jo, det slider på et forhold, det er

der ingen tvivl om. Det er irriterende at

skulle sige alting fem gange og alt det

der, men heldigvis ændrer det ikke på

de dybe følelser, forklarer Susanne.

– Hver eneste morgen, når jeg ser

Leo, synes jeg stadig, han er dejlig –

hvad enten han kan høre eller ej.

Og Leo kommer netop da ind i

stuen. Han har holdt sig i baggrunden,

fordi han synes, det var rigtig dejligt at

være fri for at være i fokus.

– Det handler jo ellers altid om mig,

fordi jeg er den hørehæmmede, og det

kan godt være anstrengende. Og det er

rigtig godt at høre mere om ægtefællerne.

Det må være forfærdeligt og kræve

uendelig tålmodighed. Men hvor er det

godt, jeg har Susanne, siger Leo.

– Ja, hvis det var omvendt, havde du

med din tålmodighed nok smidt mig

ud for længe siden, siger Susanne og

latteren fylder igen hele stuen.

15


16 Livet med høretab

en smule hjælp

kan redde ægteskabet

af jo u r n a l i S t Sa n n e gaD

D

et er meget hårdt. I alle sammenhænge

er der udelukkende fokus

på den hørehæmmede. På alle

hans problemer og på de hensyn, vi andre

selvfølgelig skal tage. Og man kan sidde

og tænke, hvor træls han nogle gange kan

være, og hvor frygteligt det er for mig.

Men man siger ingenting. Det er noget,

man går med helt alene.

Ordene er Marianne Johnsens, og de

beskriver oplevelser og følelser, der ligger

mange år tilbage i tiden. Siden da

har Marianne og hendes mand Tommy

levet i et ægteskab fyldt med problemer

og konflikter – været fra hinanden i

en syvårig periode og fundet sammen

igen. I dag har de et godt ægteskab

med klarhed over, hvad der gik galt.

Og dermed også nogle redskaber til at

håndtere det med.

Uundgåelige problemer

– Det er først i bagklogskabens lys, vi kan

se, at det hang sammen med Tommys

høreproblemer, fortæller Marianne. Dengang

var det ligesom bare vores dagligdag,

og alle problemerne hobede sig op og vi

var nødt til at skilles.

Når den ene part i et ægte-skab bliver hørehæmmet, er det

et par, der skal lære at leve sammen på nye måder. Alt for

ofte ender det i krise og skilsmisser, der kunne have være

afværget. Det mener et par, der har været gennem det hele

og nu efterlyser fokus på sagen

I dag kan vi tydeligt se, at det hang

sammen med selvværd, erkendelse, ændringer

af roller og ansvarsfordeling – og

alle de problemer, der uundgåeligt opstår,

når den ene part i et forhold er svært hørehæmmet.

– Hvis vi bare dengang havde fået lidt

professionel hjælp til at tackle situationen,

var det gået helt anderledes. Men der var

overhovedet ingen interesse for ægtefællen

eller for, hvordan man som par og familie

klarede det. Og jeg mener stadig, der er alt

for lidt fokus på, siger Marianne, og understreger

hvor vigtigt det er. For når den

ene bliver hørehæmmet, er det et par, der

bliver handicappet.

Anstrengende mor­rolle

– Det ER en belastning at leve sammen

med en hørehæmmet. Der sker noget med

parret og med de roller, man har. Den

hørende kommer nemt til at overtage ansvaret

for alt muligt, også for al kommunikation

i familien. Jeg syntes simpelthen jeg

var mor for både børnene og Tommy, og

jeg måtte bare af med den rolle, forklarer

Marianne om sin beslutning om at forlade

Tommy for en lang periode.

– Når Tommy kom hjem fra arbejde,

tog han høreapparaterne af, for nu skulle

han slappe af. Så overlod han al kommunikation

til mig. Jeg måtte så gå bagefter

ham og fortælle, hvad børnene havde

sagt og hele tiden samle op på, hvad der

foregik. Egentlig signalerede Tommy jo, at

han godt ville snakke, men ikke høre, og

hvad jeg sagde betød så ikke noget. Samtidig

kunne han godt skælde ud over, at vi

ikke viste hensyn eller tog ham alvorligt.

Og jeg kunne også finde på at sige ”årh,

det er også lige meget”, efter at have gentaget

tre gange. Vi lavede alle de klassiske

fejl, siger Marianne.

– I dag kan jeg ikke forstå, at der gik år

på den måde. Endelig slog jeg i bordet og

sagde: Jeg snakker ikke til dig, før du tager

høreapparaterne på.

Selvværdet i bund

Men alligevel skulle der års adskillelse til,

før der endelig skete noget. Tommy og

Marianne fik vendt en masse ting i nogle

gode samtaler, og ægteskabet fortsatte.

De samtaler burde have foregået mange

år tidligere, kan parret se i dag, men resultaterne

gør, at Tommy i dag holder masser

af foredrag rundt omkring, hvor han kan

hjælpe andre i lignende situationer ved

af dele ud af gode råd og erfaringer fra sit

eget ægteskab.


– Jeg fik virkelig øjnene op for nogle

ting, forklarer Tommy. Jeg kunne pludselig

se, hvor selvcentreret jeg havde været,

hvordan alt skulle handle om mig og

mine behov som hørehæmmet, fortæller

Tommy. – Jeg så, hvordan jeg brugte

al min energi på arbejdet og ingenting

på mit privatliv. Jeg opdagede, at det

handlede om ringe selvværd og en meget

uhensigtsmæssig måde at tackle det på.

Nogle bliver indadvendt og stille. Jeg

tog høreapparaterne af og snakkede selv

som et vandfald, så jeg ikke behøvede at

forholde mig til, at andre sagde noget, jeg

ikke kunne høre.

Det handler i høj grad også om at

erkende sit handicap, så man selv og ikke

mindst de pårørende kan få et mere afslappet

forhold til det, forklarer Tommy.

– De spilleregler, vi havde i huset, var

Tommys regler, f.eks. i spisesituationen.

Tommy ville være med i alt samtale og

forlangte en ad gangen altid, og det var

en meget anspændt situation, fortæller

Marianne.

I dag har han lært, det er ok, at forsamlingen

engang imellem snakker på kryds

og tværs. Så læner han sig lidt tilbage eller

går en lille tur, men sur bliver han ikke.

– I dag kan jeg undre mig

over, at der gik flere år,

før jeg slog i bordet og

krævede, at Tommy brugte

sine høreapparater

herhjemme og ikke kun på

arbejdet, siger Marianne

Det betyder også, at jeg igen kan

have fornøjelse at være med til familiefest.

Førhen sad jeg helt anspændt for

at sikre, at Tommy var med i det hele,

og det er faktisk en helt urimelig opgave,

siger Marianne.

Grin sammen og stil krav

Det er vigtigt, at man som hørehæmmet

lærer at håndtere sit høretab, så

man ikke lægger alt ansvar på sin ægtefælle,

siger Tommy og Marianne, ligesom

de er helt enige om, at man skal

give plads til at grine sammen. Humor

kan gøre underværker.

– Og den hørende skal passe på ikke at

påtage sig mor-rollen. Den sniger sig ind,

hvis man ikke er på vagt. Man skal selvfølgelig

være der og støtte, men det er i orden

at stille krav. I dag kan tekniske hjælpemidler

gøre, at man kan rigtig meget.

– Og sig aldrig ”Det er også synd for

dig”, advarer Marianne. Sig i stedet ”Hvordan

håndterer vi det her?” ”Du kan godt,

jeg tror på det”.

Amigo – ren lyd i klasseværelset

Selv om du har mange

seje venner i skolen, så

vil Amigo være den

sejeste ven, fordi den

har et cool udseende,

er holdbar og har den

bedste lyd.

Unge med nedsat

hørelse har brug for et

FM-system i klassen

men også i fritiden.

Oticons nye FM-system

Amigo byder på større

sikkerhed, fl eksibilitet,

holdbarhed, samt den

reneste lyd man hidtil

har kendt til. Ingen

forstyrrende støj fra

f.eks. ventilatorer eller

computere.

I Danmark yder vi 3 års

garanti på Amigo, fordi

den er konstrueret, så

den kan tåle at blive

tabt, eller at man

spilder en kop kaff e ud

over systemet.

De små Amigo-modtagere

viser om

systemet fungerer

og om du er på den

rigtige kanal.

Alt sammen noget der

gør systemet mere

brugervenligt og giver

en lettere og tryggere

hverdag.

Vil du vide mere:

www.amigo.oticon.dk

Livet med høretab

17


18 Livet med høretab

Charlottes høretab har altid været en

del af hendes ægteskab med Anders.

De hensyn, der må tages, er blot en

del af familielivet og ikke noget, man

tænker specielt over, mener Anders

Blot en del af de fælles opgaver

af jo u r n a l i S t Sa n n e gaD

J

eg har jo aldrig kendt Lotte på

andre måder, så jeg går ikke og

tænker over høretab hver dag

og hele tiden. Selvfølgelig har vi nok

indrettet os på bestemte måder og gør

visse ting på grund af hørehensyn, men

det foregår helt automatisk og som regel

også gnidningsløst.

Anders Gammelgaard og Charlotte

Danielsen bor sammen med deres to

sønner på seks og 12 år i Århus, en

helt almindelig og travl familie med

fuldtidsarbejdende forældre og aktive

drenge. Faktisk er det svært at få øje

på, at mor er svært hørehæmmet, og at

kommunikation sommetider kræver

lidt ekstra.

Lotte er født hørehæmmet, og hun

fik sit første høreapparat som femårig.

Derfor har det altid været en del af

hende, og hun har da heller aldrig over

for sine omgivelser lagt skjul på, at hun

brugte høreapparater. Men det er først

for nylig, Lotte er blevet helt bevidst om,

at kommunikation ikke alene er hendes

problem. Som hørehæmmet kan man

nemt og hurtigt komme til at føle, at

problemet udelukkende er ens eget.

– Man kan næsten komme til at

føle skyld, fordi man ikke kan høre og

dermed forhindrer en samtale, fortæller

Lotte. Men faktisk er man jo altid

to om at få en samtale til at fungere.

Modparten skal også gøre noget, og

Lotte og Anders tænker

ikke så meget over høre­

tab i hverdagen. De har

ikke kendt til andet, og

mener selv, de har en for­

del i forhold til de par, der

løber ind i høreproblemer

senere i et ægteskab

man kan egentlig godt sige, at det ikke

er hørelsen, der er problemet, men

derimod kommunikationen – og så

er man lige pludselig fælles om at løse

problemet.

Følelsen af skyld og af at skulle løfte

hele opgaven har Lotte aldrig haft sammen

med Anders.

– Herhjemme føler jeg mig helt tryg

og ved, at Anders ser på sagen ligesom

mig. Det er et fælles projekt.

At passe sammen

Anders tænker tilbage på dengang, han

lærte Lotte at kende, og selv om han

prøver ihærdigt, kan han ikke mindes,

at det med hørelsen på noget tidspunkt

forskrækkede ham. Derimod husker

han tydeligt, hvorfor han faldt pladask.

– Hun så meget opmærksomt på

mig og lyttede dybt interesseret til alt,

hvad jeg sagde, så der måtte bare være

noget der.

At Lotte i første omgang mest var

koncentreret om at høre og mundaflæse,

vidste han ikke, – måske heldigvis,

for det viste sig hurtigt at blive til meget

mere.

– På mange måder tror jeg simpelthen,

at vi passer så godt sammen rent menneskeligt,

at de nødvendige hørehensyn

kommer fuldstændig naturligt, siger

Anders og forklarer: – Jeg kommer f.eks.

fra en familie, hvor alle taler hele tiden og

helst i munden på hinanden. Det har jeg

aldrig rigtig brudt mig om, så det passer

mig rigtig godt, at Lotte og hendes familie

er vant til at tale en ad gangen.


– Og det falder også mig helt naturligt

at klare telefonsnak med offentlige instanser

og den slags, som kan være trættende

for Lotte. Møder på børnenes skoler tager

jeg mig som regel også af. Lotte kan godt,

hvis det skal være, men det er anstrengende

for hende, og jeg gør det gerne. På den

måde har vi hensigtsmæssig arbejdsdeling

til fælles tilfredshed.

Lyddæmpere af glas

Parret tænker ikke så meget over høreproblemer

i dagligdagen, men på enkelte

områder er der nogle forholdsregler. For et

par år siden fik Lotte idéen til at udstyre

huset med flere rum-delere og døre af glas.

På den måde kan far og mor opholde sig

og tale i et rum uden alt for megen støj,

mens de samtidig kan holde øje med ungerne,

der kan boltre sig inde ved siden af.

En ordning, der fungerer rigtig godt.

– Om morgenen vil Anders gerne høre

morgenradio, og så kan vi altså ikke snakke.

Det ved vi bare, og så venter jeg med at

snakke til bagefter, ligesom vi heller ikke

kan snakke, mens vi står og laver mad eller

vasker op, fortæller Lotte.

– På en måde er det faktisk en positiv

ting, supplerer Anders, for når der er noget,

vi skal snakke om, er vi nødt til at sætte

os overfor hinanden. Og så er vi 100 pct.

opmærksomme og til stede i modsætning

til, hvis man laver alt muligt samtidig.

Hvor meget hører man så egentlig efter?

Vis hensyn og giv plads

– Måske kan jeg godt en sjælden gang

opleve, at jeg gerne vil fortælle Lotte om

et eller andet, jeg har oplevet i dagens løb.

Men det er aften, vi er trætte, og det er

for indviklet at forklare, og jeg orker ikke

gentage. Så vælger jeg måske at tie, men

helt ærligt – det oplever man vel også i ægteskaber

uden høreproblemer.

I det hele taget synes jeg ikke, vores liv

er meget anderledes end andres. En ting,

jeg kan savne sammen med Lotte er sådan

noget sjov med sproget. Hurtig pingpong,

ord der lige tvistes og bliver til en

sjov vending eller får en spøjs betydning

og den slags. Det kan Lotte ikke fange,

hun er koncentreret om at høre og forstå

meningen.

I dette tilfælde skyldes det høreproblemer,

men sådan set er det ikke anderledes

end konen, der ikke deler sin mands interesse

for fiskeri eller bowling. Så dyrker

han det med vennerne, siger Anders, og

parret er enige om, at det altid – høreproblemer

eller ej – er fint at have nogle

interesser hver for sig.

Støj og drenge

Drengene er selvfølgelig klar over, at mor

bruger høreapparater, og at der lige er nogle

situationer, man skal tænke over. Det

betyder ikke, at de går hviskende rundt

i huset og taler en ad gangen. Som alle

drenge har de fuld fart på, og lydniveauet

kan sagtens nå faretruende højder. Og sådan

skal det også være.

– Når jeg tænker kommunikationsproblemer

her i huset, er det ikke Lotte, jeg

tænker på, siger Anders med et smil. Det er

faktisk drengene, for de kan sagtens råbe,

så kommunikation er en umulighed.

Anders og Lotte ikke har kendt til et

”normalthørende ægteskab” og de mener,

at de på mange måder er heldigere end de

par, der får et høretab ind i billedet efter

måske mange år.

Men nogle ting må gælde i alle tilfælde,

mener de: Lav arbejdsdeling i enighed, –

giv hinanden plads – og husk at få talt

sammen.

Tænk på, at problemer og skænderier

ikke altid skyldes høreproblemer, og måske

allervigtigst:

Dårlig hørelse er et fælles problem – og

al kommunikation en fælles opgave, understreger

Anders.

Livet med høretab

Info

Hjælpe at hente

i Høreforeningen kender man til

problemerne omkring hørehæmmede

og parforhold/ægteskab. foreningen

får jævnligt henvendelser fra

pårørende, der søger hjælp til at

håndtere situationen, når dagligdag

og kommunikation pludselig ikke

hænger sammen og parforholdet

knager.

dette forår præsenteres det første

kursus med titlen ”Pift til parforholdet”.

Kurset, der er for medlemmer

af foreningen, henvender sig til par,

hvor den ene eller begge har en

hørenedsættelse, der gør kommunikationen

besværlig.

– der er en række kendte følgevirkninger

af en hørenedsættelse som

depression, ensomhed og isolation,

men faktisk er ægteskabelige kriser

og skilsmisser også et problem, man

skal holde øje med og forebygge.

På den baggrund overvejer vi også

at arrangere medlemskurser for de

pårørende alene fortæller Høreforeningens

kursuskonsulent Jacob

Brønnum. Her tænker vi ikke kun

på ægtefæller, men også andre

pårørende og familiemedlemmer kan

have glæde af et kursus.

Kurset for par er programsat til 2.-4.

maj. det er tilrettelagt i samarbejde

med den tværfaglige Sundhedsklinik

i København, og det foregår på Castberggård

(døve og hørehæmmedes

Højskole) nær vejle.

19


20 Kort nyt

UL 2008 – en saltvandsindsprøjtning!

Ungdomslejr for 18-35 årige med høreproblemer.

Nu ligger det fast: UL 2008 løber af

stablen fra torsdag den 21. til søndag

den 24. august. Den afholdes i Faaborg

– nærmere betegnet på Feriecenter

alsidigt forår på Castberggård

af jakob broDerSen, j o u r n a l i S t, ca S t b e r g g å r D

Forårets kursustilbud for hørehæmmede på

Castberggård er netop kommet på gaden.

Og sædvanen tro er der både mulighed for

fordybelse og fysisk aktivitet.

Hørehæmmede pensionister

Kurset Hørehæmmede pensionister

løber af stablen i både maj og august,

og her kan man nyde godt af så forskellige

tilbud som EDB-kurser, kreativt

glasværksted, computerkunst og et nyt

forløb om hørehæmmedes historie og

aktuelle muligheder både i Danmark

og internationalt. Ønsker man også

at få rørt sig, kan man komme på

naturvandring eller tage ud og se på

oldtidsminder i smukke omgivelser på

Juelsminde-halvøen.

På kurset bliver der brugt teleslynge,

men ikke MHS, TSK eller skrivetolk.

Døvblevne og hørehæmmede

I begyndelsen af juni tilbyder vi en

uges kursus for hørehæmmede og døvblevne.

På dette kursus kommunikerer

"Klinten", der ligger i underskøn natur

lige ned til vandet. Prisen er i år 600 kr.,

og der er plads til 50 deltagere. Tilmelding

sker efter først-til-mølle – så vil du

vi både med teleslynge, med MHS, TSK

og skrivetolk afhængigt af situationen.

Her har du mulighed for at deltage

i forløbet ’kreative dage på Castberggård’,

hvor du under kyndig vejledning

af Bente Haun får mulighed for

at afprøve dine kreative talenter med

akvarel, acrylmaling, tusch eller kridt.

Der er naturligvis også mulighed for

at komme ud i naturen og sejle i kajak

eller nyde de smukke omgivelser på gåben.

Du kan også fordybe dig i litteraturforløbet

eller lære mere om at bruge

computeren til billedbehandling.

Noget for enhver smag

Foråret og sommeren byder desuden

på et hav af andre kurser på Castberggård;

i maj har vi Natur og Motion for

glade vandringsmænd- og kvinder, den

Rejsende Højskole tager til Tyskland og

Polen i slutningen af juni, der er familiekurser

i juni og juli, løbende kurser

i tegnstøttet kommunikation – og så

vender Lotte Rømer og Gitte Naur

sikre dig en plads, klik allerede nu ind

på www.hoereforeningen.dk/ul2008,

hvor du finder tilmeldingsskemaet.

tilbage med deres kursus i korsang for

hørehæmmede i august.

Der er nok at glæde sig til – uanset

hvad meteorologerne siger.

Læs mere på www.cbg.dk eller få

brochurerne tilsendt gratis på tlf.

7568 7900

FAKTA:

natur og motion: 27. april – 2. maj

Hørehæmmede pensionister: 19. – 31.

maj og/eller 18. – 30. august

den rejsende Højskole: 26. juni – 7. juli

døvblevne og hørehæmmede: 8. – 14. juni

udvidet sang- og korkusus for høreapparatbrugere:

6. – 10. august


Licitation om høreapparater droppet

Også i fremtiden vil det være muligt at

vælge imellem høreapparater fra flere

producenter

I efteråret var det ellers tæt på, at den

offentlige høreomsorg kun ville tilbyde

apparater fra tre forskellige firmaer, men

denne aftale er tilsyneladende droppet.

En af udfordringerne ved mange typer

apparater fra mange firmaer er bl.a.,

at audiologiassistenterne skal arbejde

med mange slags software for at indstille

høreapparaterne.

– Det har bl.a. været en af årsagerne

til, at vi har støttet audiologiassistenernes

ønske om en længere uddannelse,

hvilket desværre ikke er blevet til noget,

siger Høreforeningens formand Søren

Dalmark.

De offentlige danske høreklinikker

kan hvert år vælge, hvilke typer høreapparater

de vil benytte ud fra en liste,

der udarbejdes i samarbejde mellem

klinikkerne og indkøbsvirksomheden

Amgros, der er ejet i fællesskab af de

fem regioner.

I november måned var en licitationsaftale

ifølge flere kilder tæt på at ende

med, at den offentlige høreforsorg kun

ville tilbyde sine brugere produkter fra

tre specifikke producenter.

Vicedirektør i Amgros, Peter Helmdal,

bekræfter overfor hoerelse.info, at

man i princippet godt kunne nøjes med

at benytte tre forskellige leverandører

til den danske høreforsorg, men at der

ikke er lavet en eksklusivaftale.

En fantastisk god lyd i den mindst mulige indpakning. Sådan vælger vi at beskrive

dot by ReSound. Det eneste, som du kommer til at bemærke, er, hvor meget

bedre du hører.

dot by ReSound er så lille, at det praktisk taget forsvinder bag øret på dig. Den

ny ReSound teknologi har gjort det muligt at formindske apparatets størrelse

markant, uden at det påvirker den exceptionelle lydkvalitet eller dit udseende.

Læs mere på www.dotbyresound.dk

Kort nyt

”Vi giver os ikke af med at anbefale,

hvem man skal bruge,” understreger

han. ”Det kliniske blander vi os ikke i.

Vores opgave er at sørge for, at der er

sammenhæng mellem performance og

pris på apparaterne.”

Der er adskillige fordele ved, at aftalen

ikke er blevet til noget. Omkring

høretekniske hjælpemidler ville en

begrænsning af produkter betyde, at

mange ikke længere ville kunne bruge

deres hjælpemidler og skulle have nye.

Desuden er høretab og opfattelse af

lyd en meget personlig ting. Lyden og

programmerne er forskellige i høreapparaterne,

derfor er det godt med en bred

vifte af valgmuligheder, hvis man skal

høre bedst muligt. Kilde: hoerelse.info.

Forandr din hørelse,

ikke dit udseende.

M500380-DK-08.01 Rev.A.indd 1 06-02-2008 07:55:15

21


22

digitalt

Forspildt mulighed for bedre tv

Kulturministeriet har ikke

fået en række krav om

forbedringer for høre-

hæmmede skrevet ind i

et nyt luksuspræget mil-

liardudbud på digitalt tv, og

spørgsmålet er, om dette

ikke forspilder mulighederne

for at få kravene igennem.

af SebaStian SWiatecki

K

ære hørehæmmede, kom med

jeres krav til hvad digitalt tv

skal kunne for jer, og vi vil

lægge det ind i opbygning af systemet,

inden det bliver låst fast. Masser af god

vilje luftet.

Det er en milliardforretning at udbygge

digitalt tv, og bestyrelsesformand

Per Bendix, Danmarks Digitale TV, der

har lagt billet ind på opgaven, tilslutter

sig ovennævnte.

Han fortæller, at han allerede i sensommeren

2007 mødtes med handicaporganisationerne,

for samarbejde, ud fra rettidig

omhu princippet. Og det lyder jo godt.

Tre krav

Hvad er det, der skal lægges ind, rettidigt?

Ifølge landsformand i Høreforeningen,

Søren Dalmark, er der tre krav:

Info

Se hele svarteksten på nettet, http://www.handicap.dk/hoeringssvar/digitale_sendemuligheder

– At kunne slå baggrundslyd, såsom

musik fra, så det blive lettere at høre

tale. Måske også at man blot kan dæmpe

baggrundslyden lidt, styret af den

enkelte seers behov.

– Andet krav er til de simultane undertekster,

der i værste fald først dukker

op, efter at billedet af den der taler,

er væk. Vent 5 sekunder med at sende

billedsiden ud, sådan at billede og undertekster

følges bedre ad.

– Tredje krav: Sørg for, at TTV-undertekster

optaget på video ikke forsvinder.

Dette var et problem førhen, men kan

løses med en digital boks til 500 kroner.

Kravet er, at dette fortsat skal være muligt.

Ikke med

Fra Høreforeningens paraplyorganisation,

Danske Handicaporganisationer,

fortæller Monica Løland, at Kulturministeriet

ikke har fået de tre krav fra

Høreforeningen med i det skriftlige høringssvar

fra organisationen til Kulturministeriet,

som ministeriet bad om.

Det som er med, er et krav om, at alt

tv skal tekstes, men det må være en fejl,

da beslutning herom allerede er truffet

politisk. Det eneste der reelt er med, er en

formulering om, at tekstningen i størst

mulig udstrækning følger det talte sprog.

Ud fra høresagens interesser kan det

ses som et problem, at Kulturministeriet

ikke fik lagt Høreforeningens krav ind

i udbudsmaterielt. Chefkonsulent Lene

Gelting fra ministeriet mener umiddelbart

ikke, at kravene skulle ind, da vinderen

af milliardordren blot bliver såkaldt

gatekeeper for digitalt tv, en neutral dørholder.

En tolkning der kan diskuteres.

Udbuddet drejer sig om at udbygge

digitalt tv, sådan at man ikke behøver

koble sig på sattellit-tv og kabel-tv. At

man kan få alt ind i superkvalitet, med

nye features, og kun med en diskret

stueantenne. Kort sagt.

Vinderen af udbuddet skal være klar

med dette allerede i november 2009, og

derefter vedligeholde systemet i 12 år.

Hvem der løber med milliardopgaven,

er afgjort per 28. marts.

Danmarks Digitale TV, lig med et

norskejet selskab, Telenor, er blandt de

tre der har budt ind.

Flere spørgsmål

Spørgsmålet er, om Høreforeningen

kommer til at stå med hatten i hånden

overfor udbudsvinder. Et privat selskab

som jo naturligt nok vil bruge så få

penge som muligt, og slet ikke for meget

på ting, der ikke direkte er krav fra,

arbejdsgiveren, Kulturministeriet. Også

fordi selskabet har begrænset tid til opgaven,

da projektet er forsinket.

Spørgsmålet er også hvor vanskeligt

Høreforeningen får det med at sige til

selskabet, at de tre krav skal opfyldes.

Selskabet vil kunne se, at kravene måske

nok er teknisk realiserbare, såsom

hvis det ofrer 500 ingeniørtimer på det.

Man kan derfor frygte sympati fra udbudsvinder,

kombineret med et svar om at

kravene desværre ikke er teknisk mulige.!

Hans Bendix siger, at hvis Danmarks

Digitale TV vinder, vil man straks tage

et møde Handicaporganisationerne og

se på, hvad der er State of The Art, det

vil sige teknisk muligt.

Set fra 500.000 hørehæmmedes tvseeres

side kan det opfattes som ærgerligt,

at Kulturministeriet ikke har de

tre krav med i udbuddet. Fordi det, der

er teknisk muligt, i høj grad afhænger

af, hvad man er tvunget til.

Herfra kan det oplyses, at alle tre

krav er fuldt ud teknisk realiserbare og

teknisk mulige.


24 akustik

Der var stor interesse blandt

de professionelle, der var

mødt op på den Tværfaglige

Sundhedsklinik i januar for

at høre om forskningen i

psykoakustik. Det blev til et

spændende møde mellem

forskere og hørekonsulenter

og samtidig et skridt videre

i forståelsen af, hvordan det

enkelte menneskes høretab

kan hjælpes bedst muligt.

af jo u r n a l i S t eva helena anDerSen

A

t forstå den menneskelige

hørelse handler ikke bare om,

hvordan øret oversætter lyd

til nerveimpulser. Det handler også om

at forstå hørelse og kommunikation ud

fra psykologiske, kognitive og sprogvidenskabelige

perspektiver. Det er det,

Torsten Dau og hans forskerteam fra

Center for Anvendt Høreforskning arbejder

med i forskellige projekter. De

udvikler og tilpasser ikke høreapparater

men er interesserede i at undersøge

effekten af kompensation for høretab.

– Ny viden om hørelsen bliver ikke

fuldt ud udnyttet i de moderne kliniske

tests. I øjeblikket er teknologien i

højsæde. Vi kender til at generere chips

og kan finde nye algoritmer. Men hvad

skal der stå i algoritmerne for at gøre

det bedre i komplekse situationer? Der

mangler viden om de konkrete høreproblemer.

Derfor arbejder vi også med

nye kliniske målemetoder til at karakterisere

individuelle høretab bedre end

i vi er i stand til dag, indleder Torsten

Dau.

Forskerteamet der står klar til at tage imod dig som testperson.

ny forskning giver indsigt i

individuelle høreproblemer

Hjernens bearbejdning af lyd

Det er især det indre øre og dets forbindelse

til hørenerven, der interesserer

forskerne, for det er her lydene bearbejdes

og analyseres. Psykoaustik er vekselvirkningen

af samspillet mellem lydene, vi

hører i forskellige omgivelser, og hvordan

vi opfatter dem individuelt. De forskellige

nerveceller i hjernen tager sig af varierende

lydfrekvenser. Alle informationer

fra venstre og højre øre kombineres og

koordineres til sidst i hjernen, som afgør,

om en bestemt lyd er hørbar eller maskeret

af støjkilder. Jo bedre videnskaben

forstår det samspil, des bedre kan man

bidrage med at finde optimale høreapparater

til de enkelte personer.

– Det er faktisk meget tværfaglig

forskning. Vi er inde på områder, som

biologer og sprogforskere også beskæftiger

sig med. Det er ikke nok bare at

måle audiogrammer og se på ørets

smertetærskel. Vi arbejder på at karakterisere

de enkelte problemer og forstå de

perceptuelle konsekvenser af et høretab

i komplekse miljøer, fortæller Torsten


Dau. Med sig til præsentationen har

han tre af forskergruppens ph.d-studerende,

der hver fortæller om deres

projekter, som udforsker det indre øres

bearbejdning af lyd ved hjælp af forskellige

perceptionsmodeller.

En gruppe arbejder med taleforståelighed.

En anden gruppe beskæftiger

sig med vores evne til at kombinere

visuel og akustisk information. En

tredje gruppe arbejder med forskellige

perceptionsmodeller i simulerede fysiske

omgivelser. Via et softwarelyttemiljø bestående

af 26 forskellige højttalere kan

man for eksempel gengive forskellige

akustiske rum som klasselokaler, auditorier

og kirker. Hermed kan man skabe

realistiske lyttebetingelser for testpersonerne.

På sigt har det stor betydning for

udviklingen af optimale kommunikationsstrategier

i høreapparater.

Cocktailpartyeffekten

Et af fænomenerne, der forskes i, er cocktailpartyeffekten.

Når man står i et lokale

med mange mennesker og skal fokusere

på samtalen med én person kan det være

svært at fokusere i omgivelser, der støjer,

snakker og ler. Normalt er vi gode til

at sortere den omgivende støj fra, men

mennesker med høreproblemer kan have

vanskeligt ved at sortere lydene.

– Menneskets evne til at identificere og

filtrere lydkilder er et unikt system. Men

hvordan mennesket løser cocktailpartyeffekten,

er stadig et mysterium, og det

er forskelligt, hvordan vi filtrerer støjen

individuelt. Man kan tage en stor gruppe

mennesker, der alle har samme grad af

høretab, og konstatere at den ene halvdel

har store problemer mens den anden ikke

har. Alt det vil vi gerne undersøge. Det

lyder nemt, men det er det ikke, siger Torsten

Dau med et smil og tilføjer til slut:

– I professionelle ved jo meget mere

om konsekvenserne af hørenedsættelse.

Derfor er det vigtigt at skabe kontakt

med jer, så vi kan hjælpe brugerne. Der er

brug for testpersoner både med og uden

høreproblemer for at skabe optimal forståelse

for de individuelle høreproblemer.

Tværfaglig opbakning

Samtlige tilstedeværende, deriblandt

chefakustiker Jan Voetman og erfarne

hørekonsulenter, er tydeligt imponerede

over projektbeskrivelserne, og der er

stor opbakning for at hjælpe med at nå

ud til brugerne, som alle er velkomne

som testpersoner i forskningen.

Psykolog Anne-Mette Mohr har fået

flere positive tilbagemeldinger fra testpersoner,

hun også har kontakt med i

sin praksis på den Tværfaglige Sundhedsklinik,

som stod for arrangementet.

– Jeg tror, at det kan bidrage noget

til vores brugergruppe, at man pludselig

får en dybereliggende forståelse og

at det kan skabe en større klarhed over

éns egen situation. En testperson fortalte,

at han var meget begejstret over

at have været ude ved jer og den gode

modtagelse, han havde fået. Det havde

været fantastisk, for pludselig blev hans

høreproblem meget konkret.

Kaj Fjellerad, frivillig medarbejder, er

også imponeret:

– Bare det, at der sidder en forskergruppe,

der kan forstå mine problemer,

det kan jeg blive helt høj af, smiler Kaj

Fjellerad.

Du kan hjælpe forskningen:

Hvis du er interesseret i at deltage

som testperson kan du kontakte koordinator

Caroline van Oosterhout, dtu

Bygning 352 Lyngby:

ring 45 25 39 32 hverdage 10-12 eller

mail cahrinfo@elektro.dtu.dk.

Både hørehæmmede og normalthørende

er velkomne og honoreres på

timebasis. efter en høreprøve vil du

blive registreret i deres database og

herefter kontaktet igen, når de har et

projekt til personer med din høreprofil.

CV

akustik

Professor Torsten Dau – CV

1987 første del af maskiningeniøruddannelsen,

Hannover

1992 diplomfysiker universitetet göttingen

fandt i 1995 fandt frem til ’den parallelle

elektriske ækvivalentmodel’ som kan forudsige,

hvordan det indre øre og hjernen

opfatter lyd på forskellige trin.

1996-2002 forskning og docentgrad i

psykoakustik universitetet Oldenburg

1999-2000 tværfaglig høreforskning ved

Boston university og massechutas institute

of technology

25

2003-2008 professor og centerleder Center

for anvendt Høreforskning dtu

modtog i november 2007 dansk erhvervsforskning

akademis kultur- og kommunikationspris

for sin brobygning mellem

den tekniske verdens naturvidenskabelige

metoder og den humanistiske verdens

forståelse af mennesket.


26 ungdom

Svært hørehæmmet

serverer i salon

Hendes hørelse bliver

dårligere og dårligere. Men

det forhindrer ikke 18-årige

Marie i at være i praktik i en

århusiansk the- og kaffe-

salon

af be n n y lauriDSen

foto: larS aarø

E

n tur på en café for døve og

svært hørehæmmede i Nepal

genoplivede ideen fra niende

klasses studietur til Paris, hvor hun

også besøgte en café for døve og svært

hørehæmmede: Hvorfor ikke – måske –

en dag selv starte een i Danmark?

Det ledte 18-årige Marie Møller Iversen

frem til et syv-ugers praktikforløb

på en århusiansk the- og kaffesalon,

Hos Sofies Forældre. Her vrimler det

med foruroligende mange mødre og

børn i barnevognalderen, da Hørelsens

barnløse udsendte kigger forbi i hendes

tredie af de syv uger, hun skal være i

praktik her.

Marie er ude i det første af to syvugers

praktikforløb forbundet med

den et-årige ungdomsuddannelse for

hørehandicappede, kaldet Katapult, på

Castberggård. Det er et forløb, hvor de

forberedes til arbejdsmarkedet.

Spændende – men hårdt

– Jeg er ikke bange for at arbejde her,

for det går jo fint, og det er spændende.

Men det er hårdt, for jeg er her 37 timer

om ugen, og jeg skal jo koncentrere

mig om det og også at høre kunderne,

fortæller Marie og fortsætter:

– Jeg rydder af bordene, sætter nyt

på, laver sandwich, serverer og hjælper

hvor jeg kan. Men jeg tager ikke mod

bestillinger til daglig. Det skal jeg så

også gøre, når vi holder døveaften, hvor

jeg skal stå for alt fra bestillinger til

kasseapparat.

Den døveaften, Marie nævner, har

hendes chef, Ebbe Ottzen besluttet,

hun skal køre i den sidste uge af hendes

praktiktid, hvor hun skal stå for alt

– bakket op af resten af cafeens øvrige

personale.

Med i det administrative også

– Jeg har også prøvet at være med

til en del af det, som gæsterne ikke

ser. Jeg har været med til at aflevere

penge i banken, været med ved kontorarbejdet

og hørt om, hvad myndighederne

kræver af en, når man

driver café. Og jeg synes stadig, at det

kunne være en god ide med en café

for døve og hørehæmmede. For når

de kan lave sådan en café i Nepal, der

på så mange områder er langt bagud i

forhold til os i Danmark, hvorfor kan

vi så ikke have en døvecafe her i landet,

spørger hun.


Marie har stadig lidt besvær med at finde

rundt i, hvilken desserttallerken, der

hører til hvilken underkop og kop, blandt

de mange forskellige gamle kaffestel, der

er medvirkende til at skabe en hyggelig af

lettere gammeldags stemming på the- og

kaffesalonen Hos Sofies Forældre, der ejes

af Ebbe Ottzen og hans kone.

Det var nemlig under et udlandsophold

i Indien og Nepal i forbindelse

med den igangværende ungdomsuddanelse,

at hendes interesse for caféverdenen

blev vakt, da hun besøgte en

døvecafe i Nepal.

Fra Nepal til Århus

– Det gav mig ideen til, at jeg da selv,

eller muligvis i samarbejde med andre,

kunne åbne en ny døvecafe herhjemme,

så døve og svært hørehæmmede kan

få servering på deres eget sprog, f.eks.

af be n n y lauriDSen

M

arie skrev til os, at hun gerne

ville i praktik for at lære noget

om at drive en café, fordi

hun måske selv vil åbne en for døve og

hørehæmmede. Hendes lærer kontaktede

os også og sagde, at vi blot skulle

sige til, hvis vi fik brug for hjælp f.eks.

med en tegnsprogstolk. Men vi har ikke

haft brug for hjælp, og dag indgår hun

på lige fod med alle andre på stedet.

tegnsprog, fra mennesker der ved noget

om og kender til den verden, fortæller

Marie.

Hun hár allerede prøvet at tage sig af

døve gæster på stedet.

– Det var et par, der startede med

at signalere efter pen og papir, men

det behøvede de jo ikke, for jeg kunne

tale med dem på tegnsprog. Det var de

glade for, og det hele gik fint, og jeg

tog mig af dem hele vejen igennem,

mens de var her hos os. Dem inviterede

jeg også til den aften i den sidste uge af

ingen berøringsangst her

Det fortæller 33-årige Ebbe Ottzen,

der sammen med konen Ninna driver

Hos Sofies Forældre.

– Nogen synes måske, det er en satsning

at tage en hørehæmmet pige ind

i praktik på et sted som vores, hvor vi

har mange ældre gæster og endnu flere

mødre.

Men jeg ved fra tidligere, hvor jeg

har været kæreste med både en døv og

en tunghør pige, at hørehandicappede

kan meget mere, end folk vanligvis tror.

ungdom

min praktiktid, hvor vi prøver at lave

café for døve og hørehæmmede, siger

Marie.

Når dette nummer af Hørelsen udkommer,

er Marie netop færdig med hendes

praktik Hos Sofies Forældre – og caféaftenen

for døve og hørehæmmede

overstået. Marie er tilbage på skolebænken

i to uger, inden hun forhåbentlig

skal i praktik som blomsterbinder.

Mange tror jo, at fordi et menneske har

svært ved at høre, hvad der bliver sagt,

at så må åndsevnerne også være reducerede,

og erhvervslivet skubber jo ofte

disse unge mennesker med hørebesvær

til side.

Det er synd for de unge, og slapt og

vattet af virksomhederne, og bunder

nok mest i en angst for at prøve noget

nyt, mener Ebbe Otzen.

27


Lyt til dine omgivelser

800.000 danskere har problemer med hørelsen.

Er du en af dem? Tjek hvabehar.dk


Nu kan alle lokalafdelinger både se og bestille

Høreforeningens materialer på vores

hjemmeside www.hoereforeningen.dk

På medlemsdelen er der i venstre side en

boks: "Her kan du bestille Høreforeningens

materialer og udstillinger". Når der

klikkes på teksten vises en side med fotos,

beskrivelse og priser.

Herfra er der også via en ny boks i venstre

side adgang til en bestillingskupon,

som kan udfyldes og afsendes direkte fra

hjemmesiden.

Høreforeningen har også oprettet en mailadresse:

materialer@hoereforeningen.dk

Via denne mail kan der stilles spørgsmål

til og træffes aftale om bestilling af

Høreforeningens materialer

Materialer og udstillinger

Høreforeningens udstillinger - med eller

uden Børnehjørne med Støjkasse.

På samme mailadresse kan der også

bestilles brevpapir og kuverter, samt Høreforeningens

foldere.

For alle materialebestillinger gælder, at

der må påregnes en leveringstid på op til

14 dage.

foto: ian broo

29


30

Høreomsorgen i fremtiden

De tidligere kommuner i Århus Amt

har skiftet leve-randør af ydelser til

døve og hørehæmmede børn. Det

gjorde de, da de fandt ud af, de

faktisk betalte for ydelserne to

forskellige steder, men kun fik

varen leveret een gang. Årsagen

til dobbeltbetalingen kan findes

i strukturreformen. Det bør der

gores noget ved, mener Århus

Kommune, der vil have sagen

rejst over for regeringen.

af be n n y lauriDSen

arkivfoto: larS aarø

2,8 mio. kr. for noget, man ikke har

fået leveret. Sådan vurderer Århus

Kommune en del af sidste års omkostninger

til døve- og høreområdet i kommunen.

Det fremgår af et notat, kommunen

har udarbejdet, og som Hørelsen har

fået aktindsigt i.

De 2,8 mio. kr. er, ifølge beregninger

foretaget af Børn og Ungeafdelingen i

Århus Kommune det beløb, som kommunen

har lagt i såkaldt objektiv medfinansiering

af Fredericiaskolen – og

Kamp om kroner

til hørebesværede børn

kommunen mener ikke, den har fået

værdi for pengene.

Det samme problem gør sig gældende

i de andre kommuner i det tidligere

Århus Amt, der sammen med Århus

Kommune siden 2001 har haft en fast

aftale om at købe ydelser til døve og

hørehæmmede små- og skolebørn hos

Tale-Høreinstituttet i Århus – og også

valgte at købe ydelserne hos instituttet

til sidste år.

Det valg traf kommunerne, inden de

og landets øvrige kommuner var blevet

informeret om, hvad de fik adgang til

af ydelser via den objektive betaling, der

er bygget ind i strukturreformen som et

ufravigeligt krav til kommunerne.

Som en konsekvense af det, har

Århus Kommune fravalgt Tale-Høreinstituttet

som leverandør og bruger

nu landsdelscenteret Fredericiaskolens

tilbud.

Den objektive finansiering dækker

over en betaling hver kommune ud

fra indbyggerantal yder til dækning

af udgifter på f.eks. de to førnævnte

landsdelscentre, der til gengæld leverer

stående beredskab og ydelser, som

kommunerne kan trække på efter behov

inden for døve- og høreområdet.

“Derfor oplever vi fra politisk side en

situation, hvor vi er tvunget til at betale

(for) dyrt for et alternativ til noget, vi

allerede havde i forvejen i kommunen

og som brugerne er tilfredse med”,

skriver rådmand for Børn og Ungeafdelingen

i Århus Kommune, Louise Gade

i en henvendelse til Kommunernes

Landsforening, hvori hun beder KL om

at se nærmere på sagen og rejse den

over for regeringen.

Problemet er også, kort inden deadline

på dette blad, blevet rejst i Folketinget,

da den socialdemokratiske handicapordfører,

René Skau Björnsson.

Han er forarget over, hvordan Århus

Kommune nu er blevet tvunget til at

købe ydelser for knap tre mio. kr. hos

Fredericiaskolen på grund af strukturreforemn

i stedet for forsat at benytte

sig af de tilbud, kommunen i en årrække

har fået fra Tale-Høreinstituttet

i Århus. Hvorfor det er gået sådan, vil

han gerne have en forklaring på af velfærdsminister

Karen Jespersen.

Fælleskommunalt beredskab

På Aalborgskolen, der nu tager sig af

den nordelige del af de gamle kommuner

i Århus Amt, undrer Lars Søbye

sig også over, at Århus Kommune har

valgt at købe noget og betale for det to

gange, da kommunerne har mulighed

for at trække på Aalborg- og Fredericiaskolen.

Han siger om Århus Kommunes

ønske om via KL at få ændret i den

objektive finansieringsmodel:

– Specialtilbuddene hos os er jo båret

af et ønske om at bevare et netværk,

der skal sikre, ekspertisen er i top og

tilgængelig for alle kommuner. Det

benytter Århus Kommune sig jo også

af, når vi f.eks. taler om døve og hørehæmmede

børn med yderligere handi


caps af fysisk og psykisk karakter, f.eks.

autisme. Nok er Århus Kommune stor

og Tale-Høreinstituttet kan lave mange

ting, men de helt specialiserede tilbud

til handiappede børn skál jo være til stede

og tilgængelige for alle kommuner,

og så må det finansieres objektivt.

Svend Erik Hansen fra Fredericiaskolen

supplerer om det, at Århus

Kommune ikke rigtig føler, de har fået

noget for de penge, de sidste år via den

objektive finansiering har betalt til Fredericiaskolen:

– Den objektive finansiering bunder i

en beslutning om at have et beredskab i

forhold til døve og hørehæmmede børn.

Det beredskab har vi haft, og det er blevet

brugt. Vores økonomi sidste år var

som i de forrige år. Det samme gælder

aktiviteten – som dog altså ikke fandt

sted i Århus Kommune, som jo for 2007

valgte særskilt at indkøbe ydelser på

Tale-Høreinstituttet. Men vi hár altså

brugt energien de steder, hvor der har

været behov for den – og har ikke en opsparet

kapacitet fra sidste år til rådighed

i år. At vi som landsdelscenter eksisterer

er jo en slags forsikring for kommunerne,

som ved, at vi har beredskabet

– uanset hvor mange børn kommunen

dukker op med.

Tilbage med den økonomiske bet i år

står Tale-Høreinstituttet i Århus, hvor

forstander John Jørgensen kalder problemet

for en “uheldig og ulykkelig sag”

og siger:

– Vi er kede af ikke længere at skulle

levere ydelser på dette område til Århus

Kommune, som vi har haft et godt samarbejde

med. Og det er besynderligt at

den objektive finansiering af ydelser, vi

gennem mange år har levet til stor tilfredshed,

giver disse konsekvenser.

På Tale-Høreinstituttet må man accepteret

den økonomiske bet og det

administrative besvær, når medarbejdergruppen

nu må reorganiseres.

Undervisningen af døve og hørehæmmede børn

i det gamle Århus Amt blev flyttet ved årsskiftet

af be n n y lauriDSen

A

nsvaret for undervisningen af

døve og hørehæmmede små- og

skolebørn er flyttet i de kommuner,

der før strukturreformen udgjorde

Århus amt. Det er ikke længere personale

fra Høreinstituttet i Århus, der dukker op

i børneinstitutioner, skoler og hjem, hvor

der er døve og hørehæmmede børn med

behov for professionel hjælp.

Det arbejde er siden årsskiftet fuldt ud

overgået til de to landsdelscentre Frederciaskolen

og Aalborgskolen.

Årsagen til skiftet er rent økonomisk,

som du kan læse mere om i den anden

artikel på dette opslag.

Samme service

Effekterne af skiftet bestræber de to

landsdelscentre på bliver så minimale

som muligt for de involverede børn og

forældre. De kan forvente minimum de

samme tilbud og den samme service, som

Høreinstituttet før årsskiftet leverede til de

kommuner, der før udgjorde Århus Amt,

oplyser de samstemmende.

Den sydlige halvdel af disse kommuner

får nu leveret disse ydelser fra Fredericiaskolen,

mens Aalbogskolen tager sig af

de resterende og nordlige kommuner i

Region Midt.

Svend Erik Hansen, forstander på Fredericiaskolen,

forklarer:

– Hvis nogle tror, at fordi vi overtager

opgaverne, så skal børnene til Fredericiaskolen,

så tror de forkert. For vi kommer

ud til børnene, hvor de er i deres institutioner,

skoler og hjem. Sådan som de har

været vant til hele tiden. Høreinstituttet

Høreomsorgen i fremtiden 31

Ny ordning i Århus amt

havde en tale-høre-pædagog ansat til det

arbejde. Vi har ansat en tilsvarende og

erfaren tale-høre-pægagog, som er lige så

god – og oven i er deltidstilknyttet den

pædagogisk-psykologiske rådgivning (ppr)

i Århus Kommune. Vi mener, vi nu kan

give et bedre tilbud til børnene, da forældrene

hen over året også vil få tilbud om

kurser og specialrådgivning. Det fik de

ikke før.

Svend- Erik Hansen supplerer:

– Jeg tror, at noget af den frygt, nogle

kommuner og forældre velnok har haft,

bunder i en fortidig angst, fordi vi tidligere

var tegnsprogsbaseret i vores undervisning.

Men vi har også forlængst set, at der

f.eks. bliver flere og flere CI-børn med

behov for taleundervisning – og det får de

selvsagt. Så vores undervisning foregår stadig

ud fra fra, hvad børnene har brug for,

og den sker der, hvor børnene er.

Blandt de forældre, 'hørelsen' har været

i kontakt med, er der ingen, der har tilkendegivet

at være nervøse for deres børns vé,

vel og tilbud forbundet med hørebesvær.

Skulle der være nogle, der oplever,

deres børn nu får en dårligere hjælp end

før, er de velkomne til at kontakte Jens

Præstegaard. Ud over at være formand

for Hedensted Lokalafdeling sidder han i

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg på

vegne af Høreforeningens forretningsudvalg..

Han siger:

– Vi hører gerne, hvis der er negative

ændringer for de berørte forældre og

børn. Er der det, går vi selvfølgelig videre

med sagen. Men hvem der leverer hjælpen

til vores børn er ikke så vigtig for os som,

at hjæpen har den rigtige kvalitet og det

rigtige omfang.



32 Høreforeningens kurser

Pift til Parforholdet

d. 2. – 4. maj

Dette kursus henvender sig til par, hvor

den ene eller begge har en hørenedsættelse,

der besværliggør kommunikationen.

Man kan også deltage som enlig,

blot man har erfaring med at være i et

parforhold. På kurset vil det overordnet

set blive vægtet, at samtlige deltagere,

med eller uden hørenedsættelse, kan

hente noget brugbart hjem – både til sig

selv personligt og til livet i parforholdet.

Kurset vil give en inspirerende indføring

i parforholdets psykologi, herunder

hvorledes man kan pleje sit parforhold og

dermed sørge for at gøre det mere spændende

at være i. Der vil også være fokus på,

hvordan man kan skabe rum til at udvikle

sig selv, og hvordan selvudvikling kan tilføre

parforholdet et livgivende ”pift”.

Lørdag eftermiddag vil der være 5

forskellige workshops med temaerne:

psykologisk ledet gruppesamtale, ressourcegivendeafspændingspædagogiske

teknikker, høreapparater: Hvad kan

høreapparater, den sociale lovgivning

og kreativ udfoldelse og fordybelse.

Der vil blive indlagt gode pauser,

som kan bruges til at hvile ørene eller

til uformel og hyggelig samtale.

Tilmeldingsblanket

Udfyldes med blokbogstaver

kursets navn:

Undervisere er: Projektleder og underviser

Dorthe Andresen

Afspændingspædagog Eva Brix

Psykolog Anne-Mette Mohr

Alle tre arbejder i Den Tværfaglige

Sundhedsklinik i København.

www.sundhedsklinik.dk

Navn: Cpr.nr.: (skal altid udfyldes)

adresse: Postnr. og by:

bopælskommune: evt tlf. nr.: evt. email:

særlig kost: dobbeltværelse (500kr)

enkeltværelse, delt bad og toilet (600kr) enkeltværelse med bad og toilet (700kr):

Hørehæmmet ■ Norm. hørende ■

fællesbefordring fra og til vejle station: ja ■ nej ■

Praktisk info

Kursussted med varm atmosfære og sjæl

vore kurser arrangeres på Castberggård

– døve og Hørehæmmedes Højskole, som

ligger naturskønt mellem vejle og Horsens.

det gør vi, fordi vore kursister nyder den

helt særlige varme atmosfære og sjæl, Castberggård

har. vore kursister ønsker med

andre ord at komme tilbage gang på gang.

Alle kan forstå

der vil max være 7 personer på hvert hold.

der benyttes teleslynge, og ønsker du tolk,

giver du blot besked ved tilmelding.

Oftest fredag til søndag

Hvis ikke andet er opgivet starter kurserne

fredag kl. 18.00 og slutter søndag kl. 14.

fælles bustransport fra og til vejle

der arrangeres gratis fælles bustransport

fra og til vejle station. normalt klokken

Indsendes/faxes til: Høreforeningen, kursus-afdelingen, kløverprisvej 10 b, 2650 Hvidovre

Spørgsmål omkring kursusindhold

kan sendes til sundhedsklinik@sundhedsklinik.dk

Max. 24 deltagere

Tilmeldingsfrist: 7. april 2008

17:10 fra vejle fredag og retur efter kurset

søndag. Køretid: ca. ½ time.

Pris

dobbeltværelse: 500, - pr. person.

eneværelse med bad og toilet, delt med 1

anden person: 600, -.

eneværelse med eget bad og toilet: 700, -

(nB! Kan ikke garanteres).

Transporten får du betalt

vi refunderer dine udgifter til transport,

men der udbetales iKKe kilometerpenge.

der refunderes i stedet som ved rejse med

billigste offentlige transport + pladsbillet.

Kun for Medlemmer

man skal være medlem af Høreforeningen

for at kunne deltage på kurserne.

Ønskes: mHs-tolk ■ tegnsprogstolk ■ skrivetolk ■ teleslynge ■


At vælge sig selv og ingen anden

H

vorfor bilde mig selv og andre

ind, at jeg har noget valg, når jeg

allerede som barn blev dømt ude

fra det gode selskab eller det fællesskab,

andre deltog i, fordi jeg dengang på grund

af flere øreoperationer og hyppige mellemørebetændelser

fik en stor hørenedsættelse

og kom til at lide af kronisk svimmelhed.

Jeg hverken havde eller har andet

valg end at forholde mig i ro og holde mig

fra alt det, som er sjovt og underholdende

– jeg kunne ikke spille rundbold, cykle og

lege i skolegården som almindelige børn,

og jeg kan ikke danse, feste eller være perfekt

husmor nu, hvor jeg har rundet de 50

år. Så hvor er valget, og hvorfor i alverden

vælge mig selv, når jeg hellere ville være

som de andre?

At vælge mig selv og ingen anden er imidlertid,

hvad den berømte teolog og tænker

Søren Kierkegaard anbefaler hver eneste

af os, eller hiin enkelte, som han benævner

det enkelte individ. At søge vejledning

til livet, eksistensen og de store spørgsmål

hos små og store tænkere har sin berettigelse,

fordi man får en tilværelsesfortolkning,

som er vanskelig selv at udgrunde.

Eksistentielle tanker gør klart, at det er en

opgave såvel som en gave at tage sit liv på

sig og være det selv, der er helt unikt for

hvert eneste menneske på jorden.

Man har ingen interesse i at ønske sig

andres identitet eller andre steder hen,

men må forlige sig med, at man er den,

man er, på godt og ondt. Først når denne

selvforsoning er tilvejebragt, finder man

veje, udveje og farbare veje til at bruge

sit liv på en positiv og sympatisk måde i

egne såvel som andres øjne. Man bliver,

som Kierkegaard udtrykker det, ansvarshavende

redaktør i eget liv, man træder i

karakter og må trøste sig med, at enhver

er sat på jorden med sine særlige talenter,

egenskaber og evner til brug og inve-

stering på livets bankkonto. Det former

han højtideligt: ”Som en Arving, om han

end var Arving til Alverdens Skatte, dog

ikke eier dem, før han er blevet myndig,

saaledes er selv den rigeste Personlighed

Intet, før han har valgt sig selv, og paa

den anden Side er selv hvad man maatte

kalde den fattigste Personlighed Alt, naar

han har valgt sig selv; thi det Store er ikke

at være Dette eller Hiint, men at være

sig selv; og dette kan ethvert Menneske,

naar han vil det”. (Enten-Eller, 3, 166-67).

Det er altså ikke et spørgsmål om at blive

salgschef, professor eller direktør, for

det medfører ikke automatisk en selvharmoni,

men det handler om at nå en

slags ”myndighedsalder”, så man bliver i

stand til at forvalte sit selv. Det selv, der

omfatter sider, vi er godt tilfredse med,

men også dem, vi absolut ikke bryder os

om. Vores selv er det hele, og det vil sige

udseende, uddannelse, udvikling, arvelige

egenskaber, intellekt, interesser, helbred,

førlighed osv. Først når man accepterer

alle disse vilkår, står man ved sig selv, og

så står man også ved en ny begyndelse,

der kan give livet et helt nyt perspektiv.

Da jeg er besindigheden selv, nåede jeg at

fylde 50 år, før jeg forstod valgets og selvforholdets

betydning, og selvom det er

lidt sent at komme i gang med det liv, der

er mit, så ved jeg, at det ikke er for sent.

Jeg nyder at være kommet overens med

mig selv, at vide, hvem jeg er, hvad jeg kan

og navnlig, hvad jeg ikke kan. Jeg hørte

til de mennesker, der havde travlt med at

have travlt, fordi jeg gerne ville vise andre,

eller mere overbevise mig selv om, hvad

jeg evnede og kunne, hvorfor jeg arbejdede,

stressede, og uddannede mig fra

morgen til aften. Jeg lyttede ikke til de berømte

signaler, og tog slet ikke hensyn til,

at jeg behøvede megen hvile og ikke var

udstyret med særlig mange kræfter. Det

SyN S PUNKT

måtte næsten gå galt, og en dag

kunne jeg heller ikke mere. Jeg

blev opereret nok et par gange

i mit indre øre for svimmelhed,

og fik nok et nyt høreapparat,

for at klare mig i dagligdagen, og

nok havde familien og jeg også

fået. Jeg var nødt til at se mit

svage selv som en del af mit hele

selv, og forklare omgivelserne, at

jeg ikke er et fuldtidsmenneske, men kun

kan arbejde et begrænset antal timer og

ikke kan tåle anstrengelser længere.

Søren Kierkegaards pointe er, at det afgørende

i ens livsforløb ikke er, hvad der

står på CV’et eller hvilket embede, man

bestrider, men simpelthen at ”nøjes med

at være menneske”. Det kan godt lyde

lidt plat, men er mange gange sværere

end en universitetseksamen og mere krævende

end direktørjobbet, for det betyder,

at vi må kaste bekymringerne for i morgen

af os, forlige os med det vi kan og

være til i nuet. Hvert øjeblik i et menneskes

liv er noget enestående og kommer

aldrig mere tilbage.

Vi må gribe den glæde og fylde, vi

skænkes, og ikke hænge fast i fortiden

eller skue ud i fremtiden – ej heller fokusere

på svagheder, urimeligheder og

uretfærdigheder som vi alligevel ikke

kan ændre på. Glæden for mig i mit

nye liv er, at arbejde de få timer jeg kan

i et fleksjob, hvor skånehensyn for min

hørenedsættelse og svimmelhed er indarbejdet.

At sidde hjemme i min stille

stue, mærke solens stråler varme ind ad

vinduet, tænde for computeren, åbne

bøgerne og begynde at skrive på næste

kapitel i min bog, eller høre drengenes

muntre stemmer i korridoren, når de

kommer hjem fra skole. Så ved jeg, med

Kierkegaards ord, at selvom øjeblikket er

kort, er det dog fyldt af evighed.

33

af liSe Sø e l u n D,

c a n D. mag i iDéhiStorie


34

TEKNIK K EN

Teknik til

musikelskere

86-årig lavede selv den nødvendige høreteknik

af erik bach, freelanceSkribent

H

vad gør man, hvis man ikke er

tilfreds med de høretekniske

hjælpemidler, der kan købes?

Så må man lave teknikken selv. Det

kræver nok, at man er en ildsjæl og

har opfindergener. Begge dele har den

86-årige fhv. fysiklærer Børge Bay fra

Vedbæk.

Børge Bay (BB) er musikelsker. Han

var initiativtager til stiftelsen af Ældresagens

Kor i Lyngby. Han har været

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk

for foreningens officielle holdning.

Skriv eller ring til Erik Bach.

Spørgsmål er også velkomne.

Adresse:

Postboks 62, 7190 Billund

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19

mail: ebb@post5.tele.dk

Børge Bay nyder musikken med sin opfindelse

dirigent for det 25 mand store kor.

Musikken har altid haft en stor plads

i hans hverdag.

Men hvad nu, når hørelsen bliver

dårligere? For mange er det ensbetydende

med, at musikoplevelsen også

bliver dårligere.

”Kamp må der til” – sådan står der i

sangen ”Jeg elsker den brogede verden”

af Hans Vilhelm Kaalund.

BB tog kampen op.

Han købte afspillerudstyr, højtalere og

de bedste høreapparater. Men de hylede

og lød ikke rigtigt. Især er BB interesseret

i at kunne få en god stereogengivelse.

Der blev prøvet forskellige former

for teleslynger. Dels en teleslynge, der

dækker det meste af boligen. Men det

giver ikke mulighed for stereo. Det

samme gælder halsteleslynger. Også de

små induktorer, eller bedre kendt som

Musik link, blev prøvet. Induktorer/

Musik link er nogle små kroge til at

hænge bag øret ved siden af et bag øret

høreapparat. Krogene er forsynet med

en lille spole med tynd kobbertråd. Den

inducerer/sender signal til telespolen i

høreapparatet. Signalet når kun til det

høreapparat, der sidder sammen med

T-link krogen. Der er derfor mulighed

for stereo. Den krog, der hænger i hhv.

højre og venstre øre, kan få hhv. højre

og venstre stereo signal.

Men hvis ikke krogen med spolen

sad helt præcist, måske fordi BB drejede

hovedet, så ændrede lyden sig.

Det levede ikke op til BBs krav.

I stedet for at resignere gik han i

gang med at eksperimentere.

Som tidligere fysiklærer vidste BB,

at en teleslynge i princippet bare er en

spole med lakeret kobbertråd. Spolen

kan laves på mange måder. Det må da

være muligt at lave to diskrete spoler/

teleslynger, der kan hænges omkring

hhv. højre og venstre øre, tænkte BB.

Det blev lavet, og det virkede. De to

spoler får direkte signal fra hhv. højre

og venstre udgang på musikanlægget.

BB nåede frem til et resultat, som

han er meget glad for.

Jeg får ægte stereolyd. Det lyder

næsten, som jeg sad foran orkestret,

fortæller BB.

– Jeg har også haft lejlighed til at

prøve BBs stereo-teleslynger. Det virker.

Alle kan få stereo

Men hvad nu med de musikelskere,

der ikke selv kan lave stereo teleslynge?

De kan blive hjulpet med et fint fabriksfremstillet

produkt.

Jeg har faktisk skrevet om det i HØ-

RELSEN juni 2002.

Det er så længe siden, at det må være

på tide at gøre opmærksom på produktets

muligheder igen.

Det produkt, der kunne købes dengang,

er i mellemtiden blevet forbedret.

Det fortæller fabrikant Henning Petersen,

der er indehaver af firmaet Elector-

Teknik i Virum.


Anerkendelse men –

BB har naturligvis nu haft lejlighed til

at prøve det fabriksfremstillede produkt.

Det hedder INDUPHONE KFX6

Det er i grove træk samme princip

som det produkt, BB har lavet/opfundet.

Væsentligste forskel er, at spolerne,

der sender signal til hhv. højre og venstre

høreapparat, i INDUPHONE KFX6

sidder inde i et sæt hovedtelefoner.

BB udtrykker anerkendelse. Lyden

og stereovirkningen er ok. Men på et

par områder er BB ikke tilfreds med

INDUPHONE KFX6.

1. INDUPHONE KFX6 hovedtelefonerne

skal sidde meget præcist i forhold

til høreapparaterne. Det er let ved

”i øret” apparater. Bruger man ”bag

øret” apparater, er det ikke så let.

2. Det er ikke behageligt at have hovedtelefonerne

til at klemme ind mod

øre og høreapparater.

3. Hvis man gerne vil have høreapparaterne

indstillet på M + T, så er der

risiko for hyl, fordi hovedtelefonen

virker som en hånd ved øret.

4. Endelig kan hovedtelefonerne skærme

for lyd til høreapparaternes mikrofon.

Alle fire problemer løses med BBs

opfindelse. Den spole, der er brugt i

INDUPHONE KFX6, giver måske en

bedre lyd. Det har noget at gøre med

den tråd og vikling, der er brugt.

Derfor mener BB, at det vil være en

fordel, hvis man kunne kombinere de

bedste egenskaber fra de to produkter.

Ud over den bedre teleslyngespole

i INDUPHONE KFX6 fortæller Henning

Petersen, at især de unge kunder

er meget glade for at benytte hovedtelefoner

med teleslynge, der er helt magen

til de hovedtelefoner, normalthørende

benytter.

Opfindelse ved en tilfældighed

Heldigvis kendte BB ikke INDUPHO-

NE KFX6. Han var overrasket over, at

der fandtes et produkt, der havde nogen

af de samme grundlæggende egenskaber

som det, han har udviklet.

Havde han vidst det, var han nok

ikke gået i gang med at udvikle og nå

Info

Høreapparater skal altid være stillet på

t for tele eller m + t for mikrofon og tele.

Stereoeffekt med teleslyngeteknik opnås

ved, at der benyttes to teleslynger,

der placeres ganske tæt på hhv. højre og

venstre høreapparat.

de to teleslynger får signal fra hhv. højre

og venstre stereoudgang.

firmaet elector teknik producerer

hovedtelefoner, hvor højtalerne er udskiftet

med teleslynge (spole). Produktet

hedder induPHOne KfX6

induPHOne KfX6 er forsynet med et

stereo jackstik.

induPHOne KfX6 er beregnet til at

modtage signal fra tv. radio, Cd og mP3

afspiller mv.

induPHOne KfX6 er beregnet til impedans

på 32 ohm, hvilket er standard

for nævnte produkter.

Produktet produceres og sælges af

elector teknik i virum. tlf. 45 85 77 74

eller spørg sædvanlig leverandør af

høreteknik.

TEKNIK K EN

frem til et produkt, der på vigtige områder

er en forbedring i forhold til det,

der kan købes færdigt. De virkelig originale

ideer bliver ofte lavet af personer,

der ikke ved, hvad der allerede er lavet.

Ny type T

en ny type teleslynge er opfundet.

Jeg synes passende, vi kan kalde den

”ring om øret teleslyngen”. et navn skal

den jo have. med den nye teleslynge er

vi oppe på ca. en halv snes forskellige

typer af teleslynger til vidt forskellig

anvendelsesområder og med hver deres

fordele og ulemper. fælles for dem alle

er, at de inducerer/sender elektromagnetisk

signal til telespolen i høreapparaterne.

Hvornår kan det købes?

Jeg håber, at ”ring om øret teleslyngen”

snart kommer i produktion.

Jeg har kontaktet et par producenter

af høreteknik, der måske kan være

interesseret i at designe, patentere,

producere og markedsføre. Så snart det

kan købes, vil jeg naturligvis skrive om

det. indtil da er induPHOne KfX6 den

bedste løsning til musikelskere, der ikke

selv vil lave en ”ring om øret teleslynge”.

INDUPHONE KFX6 ved en discman

De ligner hovedtelefoner. Men uden høreapparater med telespole ikke en lyd.

35


36

MELLEM MK

EDLEMMER

Etiske overvejelser

I Hørelsen nr. 2/2008 beskrives hvordan

genetisk udredning kan bruges

indenfor hørehandicap.Jeg mener, at

artiklen ikke kan stå alene i sin form,

og vil derfor påpege følgende:

Ny viden, såvel som ny teknologi,

er i kraftig fremmarch i vores samfund.

På mange fronter er dette til

befolkningens og samfundets fordel,

men det medfører andre, og meget

vigtige dilemmaer, som vi ikke så ofte

medtænker. I artiklen opfattes den

genetiske udredning som en "gode",

altså at det er noget vi "bør" udfra en

moralsk synsvinkel. Dette kan tolkes

på lige linie med udredning for forskellige

kræftformer, hvor genetisk udredning

kan være et tilbud til familier med

mange kræfttilfælde.

CI kan være en god oplevelse

Efter at have læst Ann Woodalls oplevelser

ved en CI-operation vil jeg gerne

fortælle en helt anden oplevelse vedrørende

det samme. AWs oplevelser kan

jo skræmme alle fra vid og sans. Efter

10-12 år med dårligere og dårligere

hørelse og efter at have haft indtil flere

forskellige høreapparater som ikke

hjlap ret meget, blev jeg af sygehuset i

Holstebro indstillet til en CI-undersøgelse

på Universitetshospitalet i Århus.

Jeg blev indkaldt til forundersøgelse

i december 2005 og et par efterfølgende

undersøgelseri foråret 2006. Disse undersøgelser

resulterede i, at hospitalet

tilbød mig en CI-operation.

I juli 2006 skulle jeg møde på hospitalet

en onsdag kl. 12. Om eftermiddagen

kom professor Therese Ovesen,

som skulle foretage operationen og

forklarede, hvad der skulle ske og følgerne

deraf. Torsdag morgen var jeg

selvfølgelig både spændt og nervøs,

De muligheder der beskrives i artiklen

adstedkommer, efter min mening, mange

flere overvejelser end artiklen fortæller.

F.eks. er der store moralske spørgsmål

der opstår, når den genetiske viden kan

fortælle os om muligheden for et svært

hørehandicap for det ufødte barn, dette

rummer artiklen ikke information om.

Skal forældrene med erkendt hørehandicap

undlade at føde børn, med chance

for selv at være/blive hørehandicappede?

Skal den unge lettere hørehandicappede

gå og "vente på" at hørehandicappet bliver

svært og med de følger det kan give?

At den ny viden om familiær sygdom

kan påvirke livskvaliteten kan vel

ikke være svært at forstå, og hvor langt

skal man ud før det indvirker på dagligdagens

øvrige gøremål?

da narkoselægen kom for at bedøve

mig, det gik dog hurtigt op for mig at

bedøvelse virkede som den skulle, og

jeg vågnede op sidst på formiddagen

med en kæmpe turban om hovedet.

Det var det eneste synlige bevis på, at

der var foregået noget. Jeg havde ingen

ubehag eller smerter. Fredag formiddag

efter stuegang kunne jeg tage hjem.

Så skulle der gå 4-5– uger, inden jeg

kunne få det "udvenddige" på. Jeg var

meget spændt, jeg havde hørt, at omgivelserne

ville lyde som Anders And eller

lignende. Der var kun støj.

Derfor gik jeg en tur i Universitetsparken,

og efter kort tid kunne jeg

pludselig høre nogle ænder rappe. Kort

tid efter kunne jeg skelne andre lyde.

Siden har der været fremskridt hver

eneste dag.

Jeg har været til undervisning hos en

hørekonsulent i 5-7 måneder, så syntes

hun godt, jeg kunne klare mig uden

Jeg mener ikke, at den ny viden nødvendigvis

ikke er et gode, men jeg mener,

at der må kastes lys over de muligheder/

konsekvenser ny viden medfører – også

for hørehandicappede, og at den enkelte

person, selv får lov at foretage et moralsk

og etisk valg ud fra de givne oplysninger.

Jeg håber på denne baggrund at

mennesker, der ønsker en genetisk

udredning for hørehandicap på Bispebjerg

Hospital forinden det går i gang,

får en grunddig samtale om netop

konsekvenser for den ny viden om

hørehandicap, som de måtte få – hvad

enten den er positiv eller negativ.

Marianne Wolff Bøtcher

Best.medlem Allerød Lokalforening

hendes hjælp. I dag har jeg næsten et

normalt liv med hensyn til omverdenen.

Jeg kan deltage i diskussionerne.

Jeg kan høre det allermeste fra TV

uden at lyden generer den øvrige familie.

Kniber det med at følge med, kan

jeg jo bruge min teleslyngepude.

Jeg oplever næsten tiden efter operationen

som en genfødsel, og jeg kan

oplyse, at jeg er meget tilfreds med mit

indgreb. Jeg kan også oplyse, at min

familie og omgangskreds er lige så tilfredse.

Selve operationen er for intet at

regne. Jeg oplevede ikke større ubehag

eller smerter end ved at klippe negle!

Med venlig hilsen

Ole Stærdahl

Harboøre


Refugieophold/rejse – også med hørehensyn

Du kan nu komme på Refugieophold og

rejse – med udvidet hørehensyn.

Arrangementet er for alle, og af hensyn til hørehæmmede

bruger vi skrivetolk på Refugiet

og i bussen på turen; vi benytter selvfølgelig

teleslynge på Refugiet og transportabelt

teleslyngeanlæg (FM-anlæg) på turen. Der vil

være TSK-tolkning (Tegnstøttet Kommunikation)

på Refugiet og på turen!

Tidspunkt: 18. - 24. april 2008

emne: amSterdam

Vi starter med to dages ophold på Løgumkloster

Refugium, hvor vi hører foredrag med

relation til byen Amsterdam. Herefter går

turen med bus mod Amsterdam. Turen er

guidet med kvalificerede guider.

h

20 05

Tidsskrift

Del af

riget

Nedbør

Politisk

parti

Mose

Straks

Overvinde

Drengenavn

Smerte

Vi skal se Zuidersø-dæmningen, tulipanmarkerne

ved Keukenhof, Rembrandt, Van

Gogh, Anne Franks hus, huegenotkvarteret,

loppemarked, Ons’ Lieve Heer op Solder (kirken

på loftet), kanalrundfart.

Dagene på Refugiet er med helpension

– og i Amsterdam er der halvpension. Alle

entréer er inkluderet i prisen.

Programarrangør

Søren Skov Johansen, landsdelspræst for

hørehæmmede

Værter

Kirsten Bjerrum, Karen Margrethe og

Gunnar Kasper Hansen

MELLEM M EDLEMMER

By Organ Osede Spanien Grinte Sverige Dyr Retning Tal By

Hændt

Pigenavn

Drik

Pigenavn

Tyskland

Retning

Gl. kendt

???

Politisk

parti

Engelsk

slot

Romertal

Ilede

Kendetegn

Drengenavn

Hjuldel Strøm Følelse

Pigenavn

Drej

NB

Røg

Tøv

???

Romertal

Se

Babyudstyr

Lever

Ilt

Depositum

Der er depositum på kr. 2.000 – betalt i forbindelse

med tilmeldingen.

Ved afbestilling inden 1. april refunderedes

depositum.

Priser

Dobbeltværelse med bad og toilet pr. person,

kr. 6.900. Enkeltværelse med bad og toilet,

kr. 7.900. Flere oplysninger og tilmelding

Løgumkloster Refugium

Refugievej 1, 6240 Løgumkloster

tlf. 74 74 33 01 • fax 74 74 33 25

e-mail: mail@loegumkloster-refugium.dk

Politisk

parti

Arter

37


38

MELLEM MK

EDLEMMER

Hvad nytter det alt sammen…

– at arbejde som frivillig?

Det første år i vores nye forening er

gået, og Høreforeningen har klaret de

første svære måneder. De mange små

og større lokalafdelinger har haft vidt

forskellige opgaver at tage vare på for

at få det hele til at glide. Sådan har det

også været i Århus Lokalafdeling, hvor vi

netop har afholdt det første årsmøde.

Bestyrelsen kan se tilbage på en travl

periode med op- og nedture, med- og

modvind. Vi er syv meget forskellige personer

med hver vores erfaringer, indfaldsvinkler

og høreproblemer, så udgangspunktet

for at arbejde med de hørehæmmedes

problemer i Århus Kommune

burde være optimalt. Allerede ved det

første bestyrelsesmøde fordelte vi da også

opgaverne mellem os, så alle kan bidrage

på det område, man har mest indsigt i og

forudsætning for at håndtere.

Set i forhold til kommunens størrelse

med ca. 300.000 indbyggere er det overraskende

få medlemmer, vi har at arbejde

for. Selvom vi for øjeblikket har 50 medlemmer

tilknyttet fra Favrskov, er der

kun 400 i alt, så man kan spørge sig selv,

hvorfor vi har så travlt. Svaret ligger først

og fremmest gemt i Høreforeningens

formål, der siger, at vi skal arbejde for at

skabe bedre livsvilkår for de mennesker,

der er berørt af høreproblemer eller sygdomme

i øret. For bestyrelsen i Århus

betyder det, at vi forsøger at få indflydelse

på de lokale forhold på flere fronter.

Derfor holder vi fx kontakt til både

de lokale politikere, lokale ørelæger og

høreinstanser samt andre handicapgrupper.

Det er ikke kun for at tilgodese egne

medlemmer, men i håb om, at forholdene

generelt kan bedres for mange hørehæmmede,

uanset alder og handicap.

Der er som bekendt opstået mange

nye problemstillinger for høresagen i

kølvandet på Kommunalreformen landet

over, således også i Århus. Imidlertid er det

lykkedes for bestyrelsen at få en meget direkte

indflydelse på den handicappolitik,

der er undervejs i kommunen, idet vores

formand har deltaget i udvalgsarbejdet

med udformning og tilrettelæggelse af

indholdet. Undervejs i arbejdet er mangen

en lokalpolitiker og rådmand blevet belært

om, hvad det vil sige at være hørehandicappet

– og begrebet teleslynge har helt

sikkert fået ny betydning i Århus Byråd.

Den anden vigtige side i foreningens

arbejde er af mere social karakter. Der

skal være mulighed for at træffe ligestillede,

få gode oplevelser, vigtige informationer

etc., og det gælder også uanset alder

og hørehandicap. Det giver en særlig forpligtigelse

for bestyrelsen, da det kræver

mange hensyn at få dækket alles behov

– børn, unge, ældre, erhvervsaktive, forældre

med hørehæmmede børn osv.

I årets løb har vi oplevet, at det har

været lidt vanskeligt for de etablerede

grupper i de ”gamle” foreninger at

skulle acceptere forandringer i traditioner

og vaner. Måske har man ikke haft

øje for, at Høreforeningen har fået en

helt ny bredde, måske mangler der indsigt

og viden om hinandens handicap.

Der forestår en stor opgave for os i det

kommende år, når vi skal prøve at få

medlemmerne til at ”rykke sammen” og

give hinanden plads. Forhåbentlig vil

det medføre, at vi bliver en mere synlig

forening i det offentlige rum og en vigtig

samarbejdspartner.

Jeg har ikke talt de timer, der i årets

løb er gået fra min personlige fritid til

Høreforeningen, men jeg er ikke i tvivl

om, at det er en ganske pæn del. Af og til

spørger jeg da også mig selv, hvorfor jeg

overhovedet gør det. Hvorfor bruger jeg,

der har tinnitus og en svag hørenedsættelse,

så meget tid og energi på at gøre

noget for de hørehæmmede? Hvad nytter

det? Kunne min tid ikke bruges til noget

mere givtigt? Noget sjovere?

Jo, tiden kunne jeg sagtens bruge.

Som forfatter er jeg meget frit stillet mht.

arbejdstid og mængde, min familie er

stor og aktiv, og jeg har også andre interesser

at tilgodese. Jeg er meget optaget

af natur og miljø og kunne have valgt at

lægge min energi på det felt. Imidlertid

skønner jeg, at der er et stærkt behov for,

at der i det offentlige rum bliver talt meget

højt om støj, høreskader og hørehandicap.

Både for at hjælpe vores medlemmer

i hverdagen og for at forebygge, at

vi får flere ”kandidater”. Den sag vil jeg

gerne stille mig til rådighed for.

Jamen, hvad får du ud af det? Spørgsmålet

er faldet et par gange i familien.

Mit svar er, at jeg træffer mange interessante

mennesker, knytter venskaber, lærer

nyt, bliver klogere på mit eget handicap

og føler tilfredsstillelse ved at gøre noget

for andre. Det er vel egentlig det centrale

i alt, frivilligt arbejde. Men en stor del af

drivkraften baseres på, at der er positiv

respons fra medlemmerne. At man mødes

med smil og åbenhed. At man får en

konstruktiv kritik, når noget kan gøres

bedre eller anderledes. Kort sagt, så er det

lysten, der driver værket, og lysten skal

have næring i det daglige arbejde.

De frivillige i Høreforeningen gør alle

vegne et stort stykke arbejde, og de har

brug for din opbakning, støtte og hjælp

til at blive bedre. Jeg gør selv det, som jeg

er bedst til, skriver referater, breve mv.,

men man behøver ikke være i bestyrelse

for at gøre en forskel – der skal jo også

laves kaffe eller deles brochurer ud.

Lisbeth Leicht Thomsen

Sekretær i Århus Lokalafdeling,

høreguide og medlem af støjudvalget


deadline for april nummeret

2008: 4. marts 2008.

Indlæg skal sendes på skema

til aktivitet@hoereforeningen.dk

eller pr. post.

REGION

NORDJyLLAND

HB­medlemmer:

svend P. kristensen,

klitgårdsvej 1, 9240

Nibe, tlf. 98350325

Jens troldahl,

Østergade 28, 9690

fjerritslev, tlf. 98212262

e-mail: jens@troldahl.dk

keld Hansen,

emmersbækvej 32,

9850 Hirtshals, tlf.

98941619

e-mail: kello@ofir.dk

emanuel Pechüle-

Christensen

engen 2, 7770 vestervig,

tlf. 97941033, e-mail:

emanuel@mail.dk

Høreforeningen

lokalafdelinger

brØNderslev

formand: Ib Hansen,

lindenovsvej 40,

9330 dronninglund,

tlf. 98843682, e-mail:

lind40@stofanet.dk

frederIksHavN

formand: Jørgen s. Hansen,

skræddervej 19, gærum,

9900 frederikshavn,

tlf. 98486475

◗ Onsdag d. 12. marts kl.

19 – 21.30 i Rådhuscentret,

Parallelvej 6 i Frederikshavn

kommer projektleder Erik

Brodersen fra Castberggård

og fortæller om: ”Aktiv beskæftigelse

for hørehæmmede”.

Kaffe/te m. brød: 20 kr.

HJØrrINg

formand: keld Hansen,

emmersbækvej 32, 9850

Hirtshals, tlf. 98941619

fast mødested, når andet

ikke er angivet.: forsam-

lingsbygningen, Østergade

9 i Hjørring.

◗ Onsdag d. 12. marts kl. 15

– 17 er der demonstration af

forskellige teleslynge-typer.

Vi kan oplyse ventetider på

høreapparater, offentlig og

privat. Udlån af teleslynge,

FM-udstyr m.m. Hør hvordan

du selv får installeret

teleslynge hjemme. Du kan

også komme med forslag til

nye aktiviteter i 2008.

JammerbUgt

formand: Jens troldahl,

Østergade 28, 9690

fjerritslev, tlf. 98212262,

e-mail: jens@troldahl.dk

marIager fJord

formand: ruth Pedersen,

rosenparken 8, 9500

Hobro, tlf. 98521216,

e-mail: rosenparken8@

webspeed.dk

◗ Søndag d. 9. marts i Kirkecentret

v. Hobro Kirke efter

gudstjenesten m. særlige

hørehensyn er vi indbudt

til at deltage i frokost á 25

kr. Tilmelding senest d. 3.

marts på afdelingsformanden

eller til kordegnen på

tlf. 98520763.

morsØ

formand: Jens Peder

dalgaard, enghavevej

8, 7900 Nykøbing mors,

tlf. 97725290, e-mail:

j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk

rebIld

formand: Helmuth Jørgensen,

Hjedsbækvej 473, 9541

suldrup, tlf. 98653047

tHIsted

formand: aase Jensen,

Nørregade 51, st. th.,

7700 thisted, tlf. 97921894

fast mødested, når andet

ikke er angivet.: aktivitetsstedet

HoPla, vestervigvej

112, bedsted.

◗ Tirsdag d. 4. marts kl. 19

– 21.30 Projektmedarbejder

Joan Klindt Johansen kommer

og fortæller om hendes

høre-handicap, og om dannelse

af netværksgrupper

AKTIVITETER & ADRESSER

for forskellige grupper af

hørehandicap, og generelt

om Høreforeningens arbejde.

Vi byder på kaffe/te/

vand. Der er teleslynge og

skrivetolk. Alle er velkommen.

◗ Tirsdag d. 18. marts kl.

14 i Plantagehuset afholdes

det første Årsmøde

m. dagsorden iflg. vedtægterne.

Forslag til behandling

på årsmødet skal

være formanden skriftligt

i hænde senest 14 dage før

mødet. Gratis kaffe. Efter

Årsmødet afholder vi ”Pakkespil”,

medbring pakke til

ca. 20 kr.

vestHImmerlaNd

konstitueret formand: Ivar

Christensen, svolstrupvej

137, vestrup, 9600 aars, tlf.

98658066

aalborg

formand: svend P.

kristensen, klitgårdsvej 1,

9240 Nibe, tlf. 98350325,

e-mail: s.p.kristensen@

mail.dk

Høreforeningen

Kontaktpersoner –

Klubber

Ménière og tinnitus

kontakt: Ib Hansen,

lindenovsvej 40,

9330 dronninglund,

tlf. 98843682,

e-mail: lind40@stofanet.dk

kontaktpersoner: 70104929

Hørehæmmede Børns

Forældre

kontakt: kenneth Holmager,

terpsvej 12, 9440 Åbybro,

tlf. 98243839, e-mail:

ann_holmager@ofir.dk

REGION

MIDTJyLLAND

HB­medlemmer:

Jens Præstegård,

toftegårdsvej 11, 8722

Hedensted, tlf. 75893356,

e-mail: jkp11@os.dk

sanne lauridsen,

engdraget 27a, 8381

tilst, tlf. 86243345,

e-mail: silva@post9.tele.dk

Preben fruelund,

Æblerosevej 27, 8500

grenaa, tlf. 86300479

e-mail: prebencooper@tiscali.dk

bjarne dueholm,

mosevænget 5, 7330

brande, tlf. 97180530,

mobiltlf. 23715130, e-mail:

bjarne.dueholm@mail.tele.dk

Høreforeningen ­

lokalafdelinger

HedeNsted

formand: Jens Præstegård,

toftegårdsvej 11, 8722

Hedensted, tlf. 75893356,

e-mail: jkp11@os.dk

HerNINg

formand: elisabeth

frølund,

fenrisvej 4, 7400 Herning,

tlf. 97120478

◗ Torsdag d. 13. marts kl.

18 i Ikast Biograf, Strøget

49 i Ikast tager vi ind og afprøver

biografens teleslynge.

Pt. er det ikke fastlagt,

hvilken film vi skal se, men

genren vil blive bred, således

at både unge og gamle

vil få glæde af filmen. Medlemspris:

65 kr. Gæstepris:

75 kr. Tilmelding senest d.

5. marts til Helle på mobil

27 47 00 93, hvor valg af

film også kan oplyses.

Holstebro

formand: gunnar kristensen.

kobberupvej 95,

mejrup, 7500 Holstebro, tlf.

97428613, e-mail: gunnar.

kristensen@mvb.net

fast mødested, når andet

ikke er angivet.: laden,

brogårdsvej 4 i Holstebro.

◗ Onsdag d. 12. marts kl.

12 mødes vi i Toftegade for

at køre på virksomhedsbesøg

hos EGE TÆPPER i

Herning, hvor der er rundvisning

og serveres kaffe.

Pris: 25 kr. Tilmelding

senest d. 7. marts til Petra

39

på 97422594 eller Inga på

97429120.

HorseNs

konstitueret formand:

stinne møller Jensen,

vestergade 16a, 1. tv.,

8700 Horsens, mobiltlf.

22132353,

e-mail: stinne@hoerecenterhorsens.dk

◗ Mandag d. 3. marts kl. 14

– 16 hos Jette Rasmussen i

Lokale 2 på Kildebakken,

Kildegade 23 i Horsens er

sidste frist for tilmelding til

W Fredag d. 14. marts kl.

12.30, hvor vi mødes til

”VINTERFESTEN”. Vi skal

have nogle hyggelige timer

med god mad, og hvad

vi ellers kan finde på. Vi

håber, at rigtig mange vil

komme.

Ikast-braNde

formand: bjarne dueholm

mosevænget 5, 7330

brande, tlf. 97180530,

e-mail: bjarne.dueholm@

mail.tele.dk

lemvIg

formand: annelise lund

Pedersen, toldbodgade 5, 2.,

7620 lemvig, tlf. 97823399

NorddJUrs

formand: erling Jensen,

klibovænget 11, 8963

auning, tlf. 86484474,

e-mail: klibo@vestdjursnet.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: kulturhuset

/pavillonen, kærvej i grenå.

◗ Torsdag d. 6. marts kl. 19

– 21 mødes vi til en aften,

hvor vi skal høre Jan Caludan,

der er svært hørehandicappet.

Han vil fortælle

om moderne hjælpemidler.

Vi får også lejlighed til at

afprøve og få en snak om

disse. Der serveres kaffe á

30 kr. Der er selvfølgelig teleslynge

og skrivetolk.

odder

formand: Johnny kiim,

lethenborgvej 1, 8355

Ny solbjerg, tlf. 87493989,

e-mail: jk@famkiim.dk


40

AKTIVITETER & ADRESSER

raNders

formand: sven aage busk,

mariagervej 1 a, 2.

th., 8900 randers, tlf.

86425244, træffes bedst

formiddag, e-mail:

sv.aa.busk@oncable.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: fritidscentret,

vestergade 15 i

randers.

◗ Torsdag d. 6. marts kl. 13

– 17 er der temaeftermiddag

om Ménière. I panelet

sidder Søren Dalmark,

Landsformanden for Høreforeningen,

Aase Bøje

fra Randers Kommunes

Visitationsafdeling for hørehjælpemidler

samt Bente

Hansen fra Høreinstituttet

i Århus. Kaffe m. brød: 20

kr. Elevator findes i gården.

Der er skrivetolk og teleslynge.

Tilmelding senest d.

1 marts til formanden.

◗ Torsdag d. 3.april kl.

19- 22 får vi besøg af Ingelise

Isak fra Arbejdsmarkedscenter

Nord – Risskov,

som vil fortælle noget om

tegnsprog, fjernundervisning

og fjerntolkning i

tegnstøttet kommunikation.

Elevator i gården. Der

er skrivetolk og teleslynge.

Kaffe m. brød: 20 kr. Tilmelding

til formanden

senest d. 28 marts.

rINgkØbINg/skJerN

formand: ole matthesen,

snebærvej 4, 6950 ringkøbing,

tlf. 97324652, e-mail:

olematthesen@webspeed.dk

samsØ

formand: grethe buhr,

byvejen 21, Haarmark, 8305

samsø, tlf. 86593267

sIlkeborg

formand: kirsten Jensen,

marsvej 6, gjessø 8600

silkeborg, tlf. 86820389,

e-mail: ki.jensen@mail.dk

◗ Tirsdag d. 26. marts kl.

16.30 – 17.30 i De Frivilliges

Hus, Vestergade 83 c,

Silkeborg har vi rådgivning

for alle med høreproblemer,

Ménière og tinnitus.

◗ Torsdag d. 3. april kl. 19

– 21.30 i Medborgerhusets

sal D, Søvej 3, Silkeborg

kommer Joan, som arbejder

med netværksgrupper

inden for alle kategorier af

høreproblemer. Joan danner

løbende nye grupper,

og vil holde et foredrag i

Silkeborg om det, at være

en del af en netværksgruppe.

Joan er selv hørehæmmet.

Teleslynge og skrivetolk.

Kaffe: 25 kr.

skaNderborg

formand: brian Wulff,

kildebakken 79, 8660

skanderborg, tlf. 86523998,

e-mail: 2xwulff@mail.dk

skIve

formand: Per Haaning,

sæbyvej 1, glyngøre,

7670 roslev, tlf. 97731134,

e-mail: per.haaning@mail.

tele.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: aktivitetscentret,

odgårdsvej 15 i

skive.

◗ Onsdag d. 5. marts kl.

19 afholdes vores første

Årsmøde. Dagsorden iflg.

vedtægterne. Lokalafdelingen

vil være vært ved en øl/

vand, et par stykker smørrebrød

samt en kop kaffe.

strUer

formand: Jens kvist,

kløvenhøj 5, 7600 struer

tlf. 97865210

syddJUrs

formand: Jan arndt,

strandvejen 5, 8400

ebeltoft, tlf. 86373809,

e-mail: jan.arndt@privat.dk

vIborg

formand: Inge madsen,

anemonevej 22, 8850

bjerringbro, tlf. 86688274

fast mødested, når andet

ikke er angivet: oasen,

brogade 5 i bjerringbro

ÅrHUs

formand: sanne lauridsen,

engdraget 27a, 8381 tilst,

tlf. 86243345, e-mail: silva@post9.tele.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: klostergade

37, 8000 Århus C

◗ Lørdag d. 29. marts kl.

13.30 – 17 mødes ved

indgangen til AROS, Aros

Allé 2, 8000 Århus C. til

Rundvisning, hvor en guide

først giver os en fælles introduktion.

Voksne: 50 kr.

Børn op til 18 år: Gratis.

Der er teleslynge og skrivetolk

under introduktionen.

Tilmelding senest d. 15.

marts til Bent Jensen på tlf.

86980596 eller på e-mail:

bent-ensen@stofanet.dk

Høreforeningen

Kontaktpersoner ­

Klubber

Ménière og tinnitus

kontakt: kaj strømgaard

Jensen, sennelsvej 145,

Hov, 7700 thisted, tlf./fax.

97985219

kontaktperson: 70104929

kontakt: ole matthesen,

snebærvej 4, rindum,

6950 ringkøbing,

tlf. 97324652, e-mail:

olematthesen@webspeed.dk

kontakt: kirsten Jensen,

marsvej 6, gjessø 8600

silkeborg, tlf. 86820389,

e-mail: ki.jensen@mail.dk

selvHJÆlPsgrUPPeN

keld Nielsen, grønnegade 3,

8620 kjellerup,

tlf. 86884319,

e-mail: boppin@mail.dk

fast mødested og tid:

de frivilliges Hus,

vestrebrogade

1 i viborg, hver onsdag,

kl. 15 – 17,

dog ikke i skoleferierne.

vi er nogle personer, der har

de samme problemer som

dig, vi kender derfor en del

til hvordan du har det. vi er

ikke læger, og du må derfor

ikke forvente at vi kan helbrede

dig. det er, hvis det

kan lade sig gøre, lægens

opgave, men vi kan ved snak

og forståelse, måske hjælpe

dig til en bedre dagligdag.

du er hjerteligt velkommen,

og vi glæder os til at hilse

på dig.

Hørehæmmede Børns

Forældre

kontakt: ena kiim,

lethenborgvej 1, 8355

solbjerg, tlf. 41483464,

e-mail: ena-midtjylland@

famkiim.dk

◗ Fredag d. 30. maj – søndag

d. 1. juni skal vi på

Kolonitur. For mere information,

både om turen,

kommende arrangementer

og andre oplysninger, der

er relevante, når man har et

hørehandicappet barn kontakt

ovennævnte.

Døvblevne

klub 98-vestjyden

formand: trine gaarsdahl,

engbjerg 144, 7400 Herning,

sms. 60224080, e-mail:

trine.benny@tele2adsl.dk

◗ Lørdag d. 5. april kl. 15

i Festhuset, Ivar Lundgaards

Vej 8, 7500 Holstebro

fejres Klubbens 20 års

jubilæum. Vi starter med

kaffe og hygge. Kl. 17.30 er

der lækker mad og levende

musik. Klubmedlemspris:

200 kr. Gæstepris: 250 kr.

Bindende tilmelding og

betaling senest d. 25. marts

til Ulla Lykkegård. Beløb

indsættes på kontonr.: 9106

0001105736, husk dit navn!

Århus døvblevne klub

formand: bent Jensen, sonnesgade

14,

lejl. 5515, 8000 Århus C,

tlf./fax: 86980596, e-mail:

bent-jensen@stofanet.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: klostergade

37, 2. sal, 8000 Århus C

◗ Torsdag d. 13. marts kl.

18 mødes vi i Bowlingcentret

på Skanderborgvej.

Klubben skal nemlig ud at

bowle og spise. Vi starter

med at spise, og derefter

bowler vi i en time. Pris:

129 kr. Tilmelding senest

d. 6. marts til Bent Jensen

eller Else Hansen.

◗ Torsdag d. 27. marts kl.

19 har Klubben hygge- og

spilleaften , så kom og vær

med. Hvis nogle af medlemmerne

har spil, de gerne

vil spille, må man gerne

tage dem med.

Hørehæmmede Unge

UHa - Unge hørehæmmedes

aktivitetsklub i Århus

(men dækker hele midtjylland)

Hjemmeside: http://

www.hu.dk/uha

formand: merete budde,

ringkøbingvej 33 1.tv.,

8000 Århus C, mobiltlf. 22

44 05 60, e-mail: meretebudde@mail.dk

REGION

SyDDANMARK

HB­medlemmer:

boris Hemmingsen,

kogtvejhøj 38, 5700

svendborg, e-mail:

mala@webnetmail.dk

kristian Hansen,

kirkegade 16, 6623

vorbasse, tlf. 75333314,

e-mail: kristiankhansen@

hotmail.com

karl erik Jensen,

Hans Jacobsvej 5, 6760

ribe, tlf. 75423851, e-mail:

karlerikjensen@gmail.com

fritz larsen,

møsvråvej 30, 6051

almind, tlf. 75561804,

mobiltlf. 21767201,

e-mail: fl@pc.dk

Høreforeningen

lokalafdelinger

aabeNraa

formand: elsebeth Hansen,

lendemark 52, 6372

bylderup-bov, tlf.

74762490, e-mail: lendemark@get2net.dk

bIllUNd

formand: kristian Hansen,

kirkegade 16, 6623 vorbasse

tlf. 75333314, e-mail: kristiankhansen

@hotmail.com


esbJerg

formand: karl erik Jensen,

Hans Jacobs vej 5, 6760

ribe, tlf. 75423851,

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: fritidshuset,

kirkegade 51, 6700 esbjerg.

◗ Onsdag d. 5. marts kl. 19

kommer Joan Klindt Johansen,

projektmedarbejder

i Høreforening og holder

et oplæg om: ” Opstart af

netværksgrupper”. Netværks-grupper

for alle med

høreproblemer – tinnitus

– méniére og /eller nedsat

hørelse. Kontaktperson:

Anders Lund 7545 1322 -

holmevej6@mail.dk eller

formanden.

frederICIa

formand: Henning Noer,

sofiendalsvej 51, 5500

middelfart, tlf. 64406599

(kl. 17 – 18), e-mail:

noer@stribnet.dk

fast mødetid og sted:

fredericia skolen,

mercurvænget 2 i fredericia

◗ Hver onsdag kl. 19.30 –

21.30 (dog ikke i skoleferierne)

mødes vi til

f. eks. kortspil, kriblekryds

eller bare en hyggesnak over

en kop kaffe, en øl/vand

til billige priser i kantinen.

Badminton og bordtennis i

gymnastiksalen. Der svømmes

eller slappes af i svømmehallensvarmtvandsbassin.

Alle aktiviteter er gratis

for medlemmer.

Derudover

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Pensionistcentret,

Jyllandsgade 8 B i Fredericia

◗ Mandag d. 10. marts kl.

14 får vi besøg af en Høreguide

fra Høreforeningen.

Kom og få gode oplysninger

samt hyggeligt samvær.

Der vil være teleslynge og

skrivetolk med storskærm.

Haderslev

formand: Irene schmidt,

Hjortøvej 3, starup.

6100 Haderslev, mobiltlf.

21669457, e-mail:

DØVES OG HØREHÆMMEDES

OPLYSNINGSFORBUND

LANDSSTYRELSEN

afholder

REPRÆSENTANTSKABSMØDE PÅ

Castberggård

Lørdag d. 12. april 2008 kl. 13.30

Dagsorden iflg. lovene

Eventuelle forslag skal være sekretariatet

i hænde senest d. 28. marts 2008

AKTIVITETER & ADRESSER

irene@lildholdt.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: bispen i

Haderslev.

koldINg

formand: arne Jessen,

Julivænget 6, 6000

kolding, tlf. 75518886,

e-mail: arnesj@stofanet.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: Café 1. sal,

slotsgade 22, 1. kolding.

◗ Den 2. tirsdag i hver

måned (undtaget i juli) fra

kl. 17.00- 19.00 i Slotsgade

22 i Kolding er der socialt

samvær Der er mulighed

for en hyggesnak, men

også en mere fortrolig i et

andet rum. Tag gerne en

gæst med, med eller uden

høreproblemer. Der er altid

kaffe på kanden.

Derudover: Fast mødested,

når andet ikke er angivet:

KUC, Ågade 27 i Kolding.

◗ Tirsdag d. 25. marts kl. 19

– 22 kommer Fritz Larsen,

HB-medlem og formand

for Vejle Lokalafdeling. Han

fortæller om Ménière, tinni-

tus, hørenedsættelse og det

at have et civilt job. Kom,

hør, stil spørgsmål, og vær

med til at skabe en god debat.

Tilmelding senest d. 17.

marts til formanden.

laNgelaNd

formand: Pt. Ukendt.

mIddelfart

formand: karen marie Jepsborg,

tybrindvej 62, tybrind,

5592 ejby, e-mail:

kmjepsborg@mail.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: sognegården

v. middelfart kirke, algade

7, middelfart.

Nyborg

formand: anna bettina

Hansen, svanedamsgade

22, st. 5800 Nyborg, tlf.

65302090, e-mail: annabettina@paradis.dk

odeNse

formand: Claus Hansen,

Carl blochsvej 145, 3. tv.,

5230 odense m, tlf.

66137732, fax. 66137732

træffes bedst efter kl.

17.00. e-mail:

cha145cb@hotmail.com

fast mødested, når andet

ikke er angivet: bolbro

Ældrecenter, stadionvej 50,

5200 odense

sveNdborg

formand: ellen marie

rosengren, tvedhaven

115, 5700 svendborg, tlf.

62216375

fast mødested, når andet

ikke er angivet: skallen,

møllergade 99 i svendborg

◗ Mandag d. 10. marts kl.

13.30 – 15.30 har vi et eftermiddagsarrangement

med

musikalsk underholdning

v. Arne Ploug og Leif Pedersen.

De underholder med

musik, viser, små historier

og fællessang. Kaffe m.

brød: 15 kr.

sØNderborg

formand: H. Harry sønnichsen,

Østerkobbel

36, 6400 sønderborg,

tlf. 74423037, mobiltlf.

40826919






Annonce Otodan 18/05/04, 9:361

41


42

AKTIVITETER & ADRESSER

◗ Lørdag d. 1. marts kl. 13

på Alléen er der Lotto med

de gode gevinster.

◗ Lørdag d. 15. marts kl. 13

på Alléen ses vi igen til Lotto

med de gode gevinster.

◗ Lørdag d. 22. marts kl. 13

på Alléen er der igen Lotto,

også denne gang med de

gode gevinster.

tØNder

formand: Ingeborg Pedersen,

søndergade 16, 6780

skærbæk, tlf. 74752916

varde

formand: klara Pedersen,

Østergade 20, st., 6800

varde, tlf. 75211031

fast mødested, når andet

ikke er nævnt: medborgerhuset,

storegade 57, 1. sal,

6800 varde

◗ Mandag d. 31. marts kl.

13.30 – 16 kommer Anne Lise

Højvang og fortæller om,

hvordan det er at være pårørende

til én, der har AIDS.

veJeN

formand: lars bang

Jeppesen, kongeåvej

28, skibelund, 6600

vejen, tlf. 75362201,

fax. 75362205, e-mail:

mette@bangjeppesen.dk

◗ Onsdag d. 12. marts kl.

19 i Sognegården, Nørregade

96 i Vejen kommer

Nina Gundesen og fortæller

og viser billeder fra sin

rejse til USA i efteråret

2007: ”OPLEVELSER FRA

COLORADO”. Entre +

kaffe/te: 25 kr. Der er teleslynge

og skrivetolk. Alle er

velkomne

veJle

formand: fritz larsen,

måsvråvej 30, 6051 almind,

tlf. 75561804, e-mail:

fl@pc.dk

fast mødested, når andet

ikke er nævnt: vejle Handicapcenter,

grønnegade 7

i vejle (gennem porten

eller indgangen fra grønnegade)

◗ Den sidste onsdag i

hver måned kl. 19 - 21.30

(dog ikke i juni, juli og

december) i er der "socialt

samvær" for hørehæmmede

og døvblevne. Vi har nogle

hyggelige timer med plads

til latter og alvor.

Høreforeningen

Kontaktpersoner –

Klubber

Ménière og tinnitus

kontakt: anders lund,

Holmevej 6, 6700 esbjerg,

tlf. 75451322, e-mail:

holmevej6@mail.dk

kontakt: else Hansen,

Hans Jensens vej 7, 7160

tørring, tlf. 75 80 18 80

kontaktpersoner:

tlf.70104929

vil du høre mere om ménière,

tinnitus eller lydoverfølsomhed?

Åben anonym

rådgivning på

Center for kommunikation

og Hjælpemidler, vestre

engvej 56, 7100 vejle.

Café méni-susen,

vejle Handicapcenter,

kirkegade 11 (gennem

porten eller fra

grønnegade),vejle

Cafevært: annelise madsen

og Johnna kyed.

Åbningstid: onsdag i den

første ulige uge i hver måned

fra kl. 16.00 til 18.00.

sæson: forår fra jan.-maj

og efterår fra sept.-dec.

HyggeCafé, hvor berørte af

ménière, tinnitus eller andre

høreproblemer kan komme

og få en snak. I øvrigt er alle

interesserede er velkomne.

Døvblevne

mHs-klubben

kontakt: mette bang

Jeppesen, kongeåvej

28, 6000 vejen, tlf./

teksttlf. 75362201,

fax 75362205, e-mail:

mette@bangjeppesen.dk

mHs-klubben fredericia

formand: kirsten brandt,

annavej 29, 7000 fredericia,

fax. 75912406, e-mail:

75929235@mail.tele.dk

◗ Onsdage frem til d. 16.

april 08, kl. 19.30 – 22

deltager vi i aktiviteterne

på Fredericiaskolen. Der er

badminton, svømning, div.

spil og socialt samvær.

Hørehæmmede Børns

Forældre

kontakt: lars bjørnhardt,

torvegade 126, 6700

esbjerg, tlf. 75134999,

mobil. 20264999, e-mail:

bjornhardt@email.dk

kontakt: Unni bjertnæs

maegaard, kongshøj allé

61, 5300 kerteminde,

tlf. 65324733, e-mail:

unni@maegaard.dk

REGION

HOVEDSTADEN

HB­medlemmer:

Judith Hansen,

Havnegade 13b, 1. tv., 3600

frederikssund, tlf. 60470235,

e-mail: hansenju@webspeed.dk

bolette Østberg,

madvigs allé 13, 2.th.

1829 frederiksberg C.,

tlf. 33310762, e-mail:

bolette@ofir.dk

Jan krogsaa,

boeslundevej 2, 1.sal

2700 brønshøj, tlf.

39661551,

mobil/sms. 20887209,

e-mail: krogsaa@gmail.com

lisbeth Persson,

midgårdsvej 51, 3700

rønne, tlf. 56955664

Høreforeningen

Lokalafdelinger

albertslUNd

formand: Christian desfeux,

galgebakken-skrænt 4

– 5 b, 2620 albertslund, tlf.

43624437 mellem 19 – 21.

ellers e-mail: hoereforeningen@comxnet.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: frivilligt

Centret, bygangen 25 i albertslund

◗ Hver tirsdag mellem kl.

19 – 21 har vi HØRESNAK,

hvor du kan bliver informeret

om alt vedr. Høreproblemer,

høreapparater,

hjælpemidler, øresygdom,

m.m. Har du gode ideer,

som andre kan have glæde

af, så lad os høre om dem

under hyggelige og uformelle

forhold. Vi serverer

kaffe og te. Der er mulighed

for at købe øl og vand.

allerØd

formand: lonneke Nørrung,

Pinievangen 23, 3450

allerød,sms: 40112201,

e-mail: lonneke.kainoerrung@tiscali.dk

◗ Tirsdag d. 4. marts kl.

14 – 16 i Pensionisthuset,

Skovensvej 6 har vi i samarbejde

med Ældresagen

et arrangement, hvor

orlogspræst ved søværnet

Eigil Andreasen kommer

med et lysbilledforedrag og

fortæller om det halve år,

han gjorde tjeneste på Galathea-3

ekspeditionen. Der

er fungerende teleslynge.

◗ Tirsdag d. 11. marts kl.

14 – 16 i Pensionisthuset,

Skovensvej 6 har vi, i samarbejde

med Ældresagen,

inviteret Ann Mari Urwald

til at fortælle finurlige og

vise historier for skønne

kvinder og ædle mænd. Der

er fungerende teleslynge.

◗ Tirsdag d. 1. april kl.

14 – 16 i Pensionisthuset,

Skovensvej 6, har vi, i samarbejde

med ældresagen, et

arrangement museumsdirektør

Finn Erik Kramer,

som vil holde et foredrag

om: ”Adelen i Nordsjælland

i middelalderen”. Der er

fungerende teleslynge.

ballerUP

formand: Jørn Christensen,

egebjerg vang 5, 2750

ballerup, tlf. 60710874,

e-mail: k50orama@gmail.com

fast mødested, når andet

ikke er angivet: ballerup

Præstegård, Præstevænget 2

a i ballerup

◗ Torsdag d. 27. marts kl.

19.30 på Ballerup Biblio-

tek, Banegårdspladsen 1

i Ballerup kommer Lotte

Rømer og siger: ”Hva’ Så”

– Kom og oplev et spændende

foredrags og underholdningsshow.

Lotte er

en inspirerende foredragsholder

og en god fortæller,

der denne aften tager sit

udgangspunkt i egen høresituation

og nyeste bog.

Arrangementet er åbent for

alle. Billetter til 20 kr. pr.

stk. købes på bibliotekerne.

borNHolm

formand og hørevejleder:

lisbeth Persson, midgårdsvej

51, 3700 rønne, tlf.

56955664.

fast mødested, når andet

ikke er angivet: sagahuset,

sagavej i rønne.

◗ Lørdag d. 1. marts kl. 14 –

16.30 har Lions Club inviteret

os til bankospil sammen

med Dansk Blindsamfund.

Flotte præmier og sidegevinster.

Bordene er pyntet

med flotte blomster, og er

man ikke heldig at vinde

i banko, så får man til en

blomst med hjem Der er

gratis samkørsel og kaffe/

te m. brød. Tilmelding hurtigst

muligt til formanden.

brØNdby

formand: rita Hørdam Petersen,

Højkær 39, 2605

brøndby, tlf. 36755411, email:

rita@brnet.dk

egedal

formand: bruno Jensen,

sigridsvej 25, 3650 Ølstykke,

tlf. 47101430, e-mail:

bruno.connie@mail.dk

frederIksberg

formand: bolette Østberg,

madvigs allé 13, 2. th.,

1829 frederiksberg C, tlf.

33310762, e-mail: bolette

@ofir.dk

◗ Onsdag d. 5. marts kl. 19

– 21 på Kommunikationscenteret,

Dronningensvej

4 på Frederiksberg har vi

et arrangement om: Hørehjælpemidler,

som sikrer

tryghed, når man ikke har

et høreapparat på, eller


hvor et høreapparat ikke er

tilstrækkeligt. Søs Lyngby

fra Phonic Ear fortæller

om firmaets hjælpemidler,

der dækker daglige behov

inden for f.eks. alarmering,

telefonering og aflytning af

fjernsyn og radio.

◗ Onsdag d. 2. april k.

14.30 – 18.30 tager vi på besøg

på Danmarks Tekniske

Universitet. Vi mødes på en

café og bagefter kører vi i

bus til DTU. Torben Poulsen,

underviser på DTU,

fortæller om hørelse, høretab

og DTU’s forskning

på området. Foredraget

vil indeholde forskellige

lyddemonstrationer. Deltagerantallet

er begrænset til

30. Tilmelding senest d. 12.

marts til formanden.

frederIkssUNd

formand: Johannes mørkøj,

gerlev strandpark 7, 3630

Jægerspris, tlf. 47522260,

mobiltlf. 23648803, e-mail:

johannes.moerkhoej@mail.dk

fUresØ

formand: alma vang,

mølledalen 35, Jonstrup,

3500 værløse,

tlf. 44660950

geNtofte

formand: grethe boisen,

ordrup Jagtvej 40 b, st. th.,

2920 Charlottenlund,

tlf. 39641967,

mobiltlf. 27633401

gladsaXe

formand: John agerholm,

rolf krakes allé 23, 2860

søborg, tlf. 39562265, e-mail:

jagerholm@webspeed.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: forebyggelsescentret,

søborg Hovedgade

200 i gladsaxe.

glostrUP

formand: asta Holm,

diget 39, 1. tv., 2600

glostrup, tlf. 77990766

grIbskov

formand: birgitte thorsmøll,

langdraget

126, 3250 gilleleje, tlf.

48355528, e-mail: thorsmol@mail.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: frivillighedscentret,

Holtvej 8 i græsted.

HalsNÆs

formand: finn Østervig

Christiansen, Hillerødvej

102, 3300 frederiksværk,

mobiltlf. 23449656, e-mail:

elmhillfinn@post.tele.dk

HelsINgØr

formand: Hans lindmadsen,

mølledammen

7 J, 2980 kokkedal, tlf.

49193976, e-mail: helsingoer@hoereforeningen.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: fællessalen i

fiolen, fiolgade 17 a, Helsingør

◗ Mandag d. 17. marts kl.

14 kommer Lars Gertsen

fra Oticon og fortæller om

de helt nye ”Epoq” høreapparater.

Alle er velkomne.

Især alle de der går rundt

med en Ipod eller MP3 i

ørene. Kontaktperson på

arrangementet: Niels Garboe

på tlf. 27357510 eller

e-mail: niels@garboe.eu

Herlev

formand: edy leerbeck,

vindebyvej 22a, st. tv.,

2730 Herlev, tlf. 44911593,

fax. 44911596, e-mail:

e.leerbeck@mail.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: sognehuset,

Herlev Bygade 38, 1. (elevator)

◗ Torsdag d. 27. marts kl.

19 – 21.30 har vi et spændende

foredrag v/ Michael

Randsøe: ”Kiropraktik og

sakralmassage, hvad er det?

Og hvad kan det bruges

til?” Kaffe m. brød: 20 kr.

HvIdovre

konstitueret formand:

Niels Jensen-stroch,

brostykkevej 24, 2650

Hvidovre, tlf. 36785106,

e-mail: benteniels@oncable.dk

HØJe-taastrUP

formand: bent Wilsen,

rødkælkevej 23, 2630

AKTIVITETER & ADRESSER

taastrup, tlf. 43522516,

e-mail: wilsen@mail.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: medborgerhuset,

taastrup Hovedgade

71 i taastrup

◗ Mandag d. 10. marts kl.

10 – 12 i Træningscenteret,

Espens Vænge har vi høreomsorg

og rådgivning v.

Emma Jøhl. Her kan du få

dit høreapparat renset og

skiftet slanger og gode råd

om brugen. Du kan få oplysninger

om anskaffelse af

nyt og reglerne om tilskud.

Tilmelding ikke nødvendig.

◗ Tirsdag d. 11. marts kl. 19

kommer specialkonsulent

Kent Yder og fortæller om,

hvordan vi alle kan bruge

mobiltelefoner, uanset høretab.

Høreapparatfirmaet

WIDEX kommer og viser

et lille udvalg af den nyeste

teknik, med det absolut

sidste og nyeste. Kom og

følg med, der sker meget og

hurtigt. Måske finder du

dit næste høreapparat her.

HØrsHolm

formand: Pt. ukendt.

IsHØJ

formand: Carl bjerre,

bødkerpladsen 25,

2635 Ishøj, tlf. 43535658,

mobil. 23240158, e-mail:

ishoej@hoereforeningen.dk

kØbeNHavN

formand: eva baunsgaard,

glentemosen 22, 2.tv, 2605

brøndby, tlf. 43451218

fast mødested, når andet

ikke er angivet:

sankt knuds vej 36, 1. sal,

1903 frederiksberg C,

tlf./fax 33247547, e-mail:

lbH.kk@mail.dk , telefon-

og ekspeditionstid:

mandag til torsdag, mell. kl.

10-12. Udenfor kontortid

modtager tlf.-svarer besked.

◗ Tirsdag d. 11. marts kl.

16 – 19 har vi Rådgivningsaften

i samarbejde med

Den Tværfaglige Sundhedsklinik.

Tinnitus, Meniere,

Høretab, Lydoverfølsomhed?

Kom og få råd og

vejledning af psykolog,

afspændingspædagog, socialrådgiver,

hørepædagog,

akustiker og ligestillede

om, hvordan du kan tackle

dine øre/høre-problemer.

Info: 33 52 54 55 eller www.

sundhedsklinik.dk

◗ Lørdag d. 29. marts kl.

12.45 mødes vi ved Ankeret

i Nyhavn. Vi skal spise frokost

på restaurant Barock.

Kl. 16.30 er der rundvisning

i Det Nye Skuespilhus.

HUSK: Seneste betaling

19/3. Arrangementet er

”udsolgt”.

lyNgby-tÅrbÆk

formand: kirsten vikelsøe,

Hasselvej 69, 2830 virum,

tlf. 22970252, e-mail:

vikelsoe@fasttvnet.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: sognegården,

stades krog 9, 2800

kgs. lyngby

rUdersdal

formand: Noëlle morin frederiksen,

Nørrevang 34,

st. tv., 3460 birkerød, tlf.

45810221

rØdovre

formand: knud Poulsen,

valhøjs allé 79, 5. th.,

2610 rødovre, tlf.

36414471, e-mail: rkpo@

webspeed.dk

Hørerådgivningen

◗ Hver tirsdag fra kl. 11 –

12, på Cafébiblioteket Milestedet,

Nørrekær 8 i Rødovre

er der hørerådgivningen

af frivillige med egne

erfaringer og viden om

høreproblemer. Der gives

oplysninger om mulighed

for at søge hjælp hos ørelæge,

tale- og høreinstitut,

samt evt. til kommunen.

Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden.

Derudover

fast mødested, når andet

ikke er angivet: Ørbygård,

medelbyvej 6, lokale U208,

rødovre.

◗ Torsdag d. 6. marts kl.

19 – 21.30 fejrer vi Rødovre

lokalafdelings 1. fødselsdag

med kaffe/te og lagkage

samt amerikansk lotteri.

Kom og hyg dig, der gratis

adgang, men tilmelding

hos Knud på tlf. 36414471

– e-mail: rkpo@webspeed.dk

tÅrNby

formand: kristian Jensen,

konvalvej 9, st. th., 2770

kastrup, tlf. 32535552,

e-mail: kristianje@stofanet.dk

Høreforeningen

– Klubber ­

Kontaktpersoner

fIlmklUbbeN

fredage kl. 14.30 - 17.30 på

skt. knudsvej 36, 1., 1903

frederiksberg.

kontaktperson: arne blessing,

Jernbane allé 16,

st. th., 2720 vanløse, tlf.

38790150, sms. 24262033

◗ fredag d. 7. marts kl.

14.30: ”festen”, dansk film.

spilletid: 101 min.

◗ onsdag d. 19. marts kl.

14.30: ” dæmningens elegante

dræbere”. spilletid: 1 t.

Døvblevne

43

klub Hellerupperne

formand: flemming madsen,

ordrupvej 32, 2920

Charlottenlund, e-mail:

ma.flemming@wanadoo

dk klubbens formål er at

samle døvblevne og svært

hørehæmmede samt pårørende

i alle aldre til samvær

med ligestillede. Har du

lyst til at indgå i det sociale

samvær, er du velkommen i

vor klub – kontakt venligst

bestyrelsen. et minimum af

kendskab til tegn-støttetkommunikation

(tsk) er

påkrævet.

klub beethoven

formand: Niels garboe,

Hyrdevej 8, 3060 espergærde,

tlf. 27357510, fax.

32120615

e-mail: niels@garboe.eu

fast mødested, når andet

ikke er angivet: kommunikationscenteret,

skansevej 2d,

lokale 223, plan 2, 1.t.v.,

3400 Hillerød

◗ Tirsdag d. 4. marts kl. 19

– 22 er generalforsamlingen


44

vel overstået, og vi ses igen

til en ny omgang TSK, så

det er med at komme ud af

starthullerne.

torsdagsklubben

en klub for alle med interesse

for mund- og Håndsystemet

samt visuel kommunikation

(støttetegn

m.m.) formand: karin sørup

rasmussen, ruten 173,

1. dør 4, 2700 brønshøj, tlf.

38817485, (helst aften),

sms. 61466530, e-mail:

karinsrasmussen@hotmail.

com

kontaktperson: lisbeth

strange Johansen, ringtoften

51, st.tv., 2740 skovlunde,

sms: 21247903,

e-mail: lsjoh@mail.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: frankrigsgade

4, 2300 kbh. s.

møde i ulige uger torsdag

kl. 18.30 – 21.30, hvis ikke

andet er angivet.

◗ torsdag d. 13. marts har

vi bankospil.

◗ Torsdag d. 27. marts kommer

Betina og fortæller om

Cochlear Implant, CI.

Erhvervsaktive

hørehæmmede

klub eH

kontakt: marianne

karas, solparken 6, 3320

skævinge, tlf. 48210623,

e-mail: mkaras@mail.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet:: kommunikationscentret,

skansevej 2d, 3400 Hillerød.

lokalenummer ændres

fra gang til gang- se under

aktuelt arrangement.

Club 88 (for hørehæmmede

i den erhvervsaktive alder).

kontakt: Inge-lise blixt,

bodilsgade 6, 4. tv., 1732

kbh. v, tlf. 33228314,

e-mail: inge-lise.blixt@abbisp.dk

og kirsten sørensen, store

møllevej 20, 1. tv., 2300

kbh. s, tlf. 32577853.

fast mødested, når andet

ikke er angivet: sankt knuds

vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag

K

i lige uger, hvis ikke andet

er oplyst.

◗ Tirsdag d. 4. marts kl.

OBS! 17.45 mødes vi udenfor

Hofteatermuseet som

ligger ved Christiansborg

Ridebane. Vi skal en tur indenfor

i Hofteatermuseet.

Medlemspris: 75 kr. Gæstepris:

125 kr. Bindende tilmeldings-

og betalingsfrist

er overskredet.

◗ Tirsdag d. 1. april til

’normal’ tid kommer Jette

Bjørn og Annette Hauch

med et foredrag om deres

rejseoplevelser.

Ménière og tinnitus

kontakt: bent Wilsen,

rødkælkevej 23, 2630

taastrup, tlf. 43522516, email:

wilsen@mail.dk

kontaktpersoner: tlf.

70104929

Hørehæmmede Børns

Forældre

kontakt: Ulrik sørbye friis,

stærevej 7, 2970 Hørsholm,

tlf. 45761904, e-mail: usf@

hbf-kbh.dk

REGION

SJÆLLAND

HB­medlemmer:

&

AKTIVITETER ADRESSER

karl dirksen,

Hørhaven 13, 4300 Holbæk,

tlf. 59440023, e-mail:

kalinga@mail.tele.dk

Niels Peter Christensen,

maglevænget 7, 2680

solrød strand,

tlf. 56143734,

e-mail: inganpc@privat.dk

svend stennicke larsen,

lyngevej 34, Ny fløng,

2640 Hedehusene,

tlf. 46560307, fax.

46560337, e-mail:

stennick@post5.tele.dk

lars bo ammitzbøll,

reedtzholmvej 49, 4700

Næstved, tlf. 55440956,

e-mail: lba@post9.tele.dk

Høreforeningen

lokalafdelinger

faXe

formand: Jørgen solmose,

Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf.

56315064, e-mail:

gjsolmose@stofanet.dk

◗ Lørdag d. 8.marts kl. 13 i

Hollænderhavens forsamlingshus,

Fuglebakken 3

i Vordingborg indbyder

Netværket Strømmen os

til møde om Ménières

Sygdom, hvor Jay Boutrup,

tidl. formand for Ménière

og Tinnitus Foreningens

Ménière-udvalg, taler om

Ménière og dens behandling.

Kaffe/ te m. m. kan købes.

Tilmelding senest d. 6.

marts til Mogens Østergård-

Nielsen på tlf. 55370711

eller e-mail: oestergaardnielsen@webspeed.dk

greve

formand: susanne baunsgaard,

lundegårdsparken 9, tune,

4000 roskilde, tlf. 46137771

gUldborgsUNd

formand: marie krogsten,

Poppelvænget 6, 4800

Nykøbing falster, tlf.

54856288

◗ Lørdag d. 8.marts kl. 13 i

Hollænderhavens forsamlingshus,

Fuglebakken 3

i Vordingborg indbyder

Netværket Strømmen os

til møde om Ménières

Sygdom, hvor Jay Boutrup,

tidl. formand for Ménière

og Tinnitus Foreningens

Ménière-udvalg, taler om

Ménière og dens behandling.

Kaffe/ te m. m. kan købes.

Tilmelding senest d. 6.

marts til Mogens Østergård-

Nielsen på tlf. 55370711

eller e-mail: oestergaardnielsen@webspeed.dk

◗ Mandag d. 10. marts kl.

18.30 på Hotel Falster,

Stubbekøbingvej 150 kommer

pensioneret overlæge

fra Odense Universitetshospital,

Jean Courtois

og holder et foredrag med

titlen: ”Lad os leve livet!”.

Alle er velkomne og der er

ingen tilmelding. Der vil

være skrivetolk.

HolbÆk

formand: karl dirksen,

Hørhaven 13, 4300 Holbæk,

tlf. 59440023, e-mail:

holbaek@hoereforeningen.dk

fast mødested, når andet ikke

er angivet: elisabethcentret,

Carl reffsvej 2 – 4 i Holbæk.

◗ Onsdag d. 5.marts kl.

19 – 20.30 i lokale B 5 på

Jyderup Kommuneskole,

Holbækvej 108 har vi Samtalecafe.

Få en uformel snak

om høre/øreproblemer.

En aften, hvor der vil være

mulighed for at få vejledning

om, hvor man evt. kan

henvende sig, hvis man er

strandet med sine problemer

inden for høreområdet.

Alle, også pårørende, er velkomne.

Tilmelding er ikke

nødvendigt, og det er gratis.

OBS! Følgende arrangement

er en ændring i forhold til

det udsendte program

◗ Tirsdag d. 11. marts kl. 14 –

16 på Elisabethcentret får vi

besøg af tidligere politikommisær

Peter Brandsen, som

vil berette om sin tid som

politimand på Grønland, Et

foredraget er med lysbilleder.

Kaffe m. brød: 30 kr.

kalUNdborg

formand: rosa abrahamsen,

Nyvangsvej 28, st.

th., 4400 kalundborg, tlf.

59516945

◗ Torsdag d. 13. marts kl.

14 – 16 har vi Bankospil.

Pladerne koster 10 kr. pr.

stk. og vi spiller om 15

gevinster som er givet af lokalafdelingen.

Gratis kaffe/

te, medbring selv brød.

kØge

formand: Inge boisen,

gymnasievej 81,3, th.,

4600 køge, tlf. 56660989,

e-mail: boiseni@mail.tele.dk

◗ Mandag d. 10. marts kl.

19 – 21.30 i Teaterbygningen,

Bag Haverne 1, får vi

besøg af vores borgmester

Marie Stærke. Hun skal tale

om den nye struktur og

høreomsorgen pr. 1.1 2008.

Kaffe/kage i pausen pris:

20 kr. Teleslynge forefindes,

og der kommer skrivetolk.

lollaNd

formand: Henning Johansen,

reimersgade 1, 4900

Nakskov, tlf. 54951501, fax.

54951511

◗ Lørdag d. 8.marts kl. 13 i

Hollænderhavens forsamlingshus,

Fuglebakken 3

i Vordingborg indbyder

Netværket Strømmen os til

møde om Ménières Sygdom,

hvor Jay Boutrup, tidl. formand

for Ménière og Tinnitus

Foreningens Ménièreudvalg,

taler om Ménière og

dens behandling. Kaffe/ te

m. m. kan købes. Tilmelding

senest d. 6. marts til Mogens

Østergård-Nielsen på tlf.

55370711 eller e-mail: oestergaard-nielsen@webspeed.dk

NÆstved

formand: lars bo ammitzbøll,reedtzholmvej

49, 4700 Næstved, tlf.

55440956, e-mail: lba@

post9.tele.dk

◗ Lørdag d. 8.marts kl. 13 i

Hollænderhavens forsamlingshus,

Fuglebakken 3

i Vordingborg indbyder

Netværket Strømmen os til

møde om Ménières Sygdom,

hvor Jay Boutrup, tidl. formand

for Ménière og Tinnitus

Foreningens Ménièreudvalg,

taler om Ménière og

dens behandling. Kaffe/ te

m. m. kan købes. Tilmelding

senest d. 6. marts til Mogens

Østergård-Nielsen på tlf.

55370711 eller e-mail: oestergaard-nielsen@webspeed.dk

odsHerred

formand: kirsten terp Hansen,

bispevej 30, 4500 odsherred,

tlf. 59912350

fast mødested, når andet

ikke er angivet: Pakhuset i

Nykøbing sjælland.

◗ Onsdag d. 12. marts kl.

19 mødes vi. Temaet denne

aften er: ”Kan man være

dansk syd for grænsen?”.

Emnet bliver belyst af foredragsholder

Uwe Stollberg.


INgsted

formand: eigil risager,

Østre Parkvej 31, 4100

ringsted, tlf. 57614493,

e-mail: aaejri@mail.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: sognegården,

klostervænget 2 a,

ringsted

◗ Tirsdag d. 4. marts kl. 19

– 21 forsøger vi os med at

lave Bankospil. Der vil være

mange fine præmier. Pris

pr. plade: 10 kr. 3 plader: 25

kr. Der kan købes kaffe/te

+ kage for i alt: 20 kr. Der

er også øl og vand. Mød

talstærkt op, tag familie og

venner med til en sjov og

spændende aften.

roskIlde

formand: svend stennicke

larsen, lyngevej 34, Ny

fløng, 2640 Hedehusene,

tlf. 46560307, fax.

46560337, e-mail:

stennick@post5.tele.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: sct. maria

Park, frederiksborgvej 2 i

roskilde.

aflysNINg! torsdag d.

6. marts. debatmødet:

”Hvordan går det med Høreomsorgen

i region sjælland?”

det har ikke været

muligt få gennemført dette,

vi forsøger senere på året.

◗ søndag d. 16. marts, Palmesøndag

kl. 12.30 er der

fælles gratis transport med

minibus fra Ny Østergade,

roskilde til sorø kirke,

hvor vi kl. 14 er inviteret til

gudstjeneste for Hørehæmmede,

og efterfølgende fælles

kaffebord samt en guidet

rundvisning i kirken. vi

er hjemme igen ca. kl. 18.

tilmelding til gitte på tlf.

26290910 eller e-mail: Hartvig-1@webspeed.dk

◗ Mandag d. 17. marts kl.

15 – 17 på Sct. Maria Park er

der ”Møde i Hyggeklubben ”

Velkommen - Kom og vær

med denne eftermiddag,

hvor vi igen hygger os sammen,

som altid på hørehæmmedes

betingelser. Der

serveres kaffe/te og kager

– Pris: 15 kr.

slagelse

formand: agnes munkhøj

Nielsen, kildevænget 4,

4200 slagelse, tlf. 98143045

e-mail: flemagnes@stofanet.dk

fast mødested, når andet

ikke er angivet: bibliotekets

store sal, stenstuegade 3 i

slagelse.

solrØd

formand: N. P. Christensen,

maglevænget 7, 2680 solrød

strand, tlf. 56143734, e-mail:

inganpc@privat.dk

sorØ

formand: finn grønholt,

søndergade 25, 2. tv.,

4180 sorø, tlf. 57820620

fast mødested, når andet

ikke er angivet: kaarsbergcentret,

dr. kaarsbergvej

3 i sorø

◗ Tirsdag d. 11. marts kl.

14 kommer Palle og Gunhild

Dickow m. flere og

underholder med: ”Halfdan

Rasmussen i ord og toner”,

sange og fællesang. Der er

teleslynge og skrivetolk m.

storskærm.

stevNs

formand: eva Nielsen,

storedalsvej 3, tommestrup,

4660 st.

Heddinge, tlf. 56502063,

e-mail: klinthytten@mail.dk

◗ Lørdag d. 8.marts kl. 13 i

Hollænderhavens forsamlingshus,

Fuglebakken 3

i Vordingborg indbyder

Netværket Strømmen os til

møde om Ménières Sygdom,

hvor Jay Boutrup, tidl. formand

for Ménière og Tinnitus

Foreningens Ménièreudvalg,

taler om Ménière og

dens behandling. Kaffe/ te

m. m. kan købes. Tilmelding

senest d. 6. marts til Mogens

Østergård-Nielsen på tlf.

55370711 eller e-mail: oestergaard-nielsen@webspeed.dk

vordINgborg

formand: Jørn Nielsen,

Ildervænget 4, Nyråd,

4760 vordingborg.

tlf. 55372186,

e-mail: jejoe@nyraad.net

AKTIVITETER & ADRESSER

◗ Lørdag d. 8.marts kl. 13 i

Hollænderhavens forsamlingshus,

Fuglebakken 3

i Vordingborg indbyder

Netværket Strømmen os til

møde om Ménières Sygdom,

hvor Jay Boutrup, tidl. formand

for Ménière og Tinnitus

Foreningens Ménièreudvalg,

taler om Ménière og

dens behandling. Kaffe/ te

m. m. kan købes. Tilmelding

senest d. 6. marts til Mogens

Østergård-Nielsen på tlf.

55370711 eller e-mail: oestergaard-nielsen@webspeed.dk

Høreforeningen

Kontaktpersoner ­

Klubber

Ménière og tinnitus

kontakt: grethe Hassø,

egevej 14, 4220 korsør,

tlf. 58380595, e-mail:

g.hassoe@mail.dk

kontakt: mogens Østergård-Nielsen,

aagaardsvej

29, 4760 vordingborg,

tlf. 55370711, e-mail:

oestergaard-nielsen@webspeed.dk

kontaktperson: tlf.

70104929

Døvblevne

kontakt: Jørgen føhns,

boholtevej 15, 2.tv., 4600

køge, teksttlf. 56654386,

e-mail: foehnsebasse@mail.

tele.dk

Hørehæmmede Børns

Forældre

kontakt: Helle larsen, fredensvej

7, 4200 slagelse, tlf.

58267175, e-mail: pelle@

larsen.mail.dk

◗ Søndag d. 9. marts kl.

13 – 16 på Haslev Folkebibliotek

inviterer Hørehæmmede

Børns Forældreudvalg,

Region Sjælland alle

hørehæmmede unge, deres

forældre, og ikke mindst

søskende til en spændende

eftermiddag, hvor forstander

Peter Dam fra Bråskovgård

Efterskole fortæller

om en af de få efterskoler

i Danmark som har fokus

på hørehæmmede. Der er

plads til 140 elever - heraf

er 10 hørehæmmede. For

nærmere oplysninger

Gudstjenester

Øst for Storebælt

om arrangementet kontakt

René Jensen på tlf.

40191729, eller e-mail:

rene-jensen@ofir.dk

København - Søndag den 02. marts

(midfaste) kl. 14.00 sct. andreas kirke,

gothersgade 148,

1123 københavn k. kaffe efter gudstjenesten.

Peter Hansen. transport: henv. t. sct. andreas sogns

kirkekontor,

tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18),

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk

Sorø – Søndag den 16. marts

(Palmesøndag) kl. 14.00

sorø kirke, akademigrunden,

4180 sorø. Peter Hansen

kaffe efter gudstjenesten.

transport: henv. t. sorø klosterkirkes kontor,

munkevænget 22, 4180 sorø,

tlf. 57 83 26 20 (ti-fr 10-13, to +15-18),

fax 57 83 58 12. e-mail: psf@km.dk

Vest for Storebælt

Hobro -s øndag, den 9. marts 2008

kl. 10:15 i Hobro kirke (adelgade 52b, 9500 Hobro).

tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: landsdelspræst søren skov Johansen.

gudstjeneste i samarbejde med pastor em. søren

mathiasen. frokost efter gudstjenesten i sognehuset

søndergade 1, 9500 Hobro (25 kroner). skrivetolkninge

ved frokost.

tilmelding til frokost og gratis transport,

tlf. 98 57 50 96 eller fax. 98 57 50 96 eller e-post:

mathiasen-praest@privat.dk eller sms: 29 66 06 50.

Vollsmone - søndag, den 30. marts 2008

kl. 10:00 i vollsmose kirke (vollsmose allé 8, 5240

odense NØ). tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: landsdelspræst søren skov Johansen.

gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst tommy

Hegner.kaffe efter gudstjenesten i kirkens lokaler (gratis).

skrivetolkning ved kaffen.tilmelding til gratis transport,

tlf. 66 10 32 78 eller fax. 65 92 30 64 eller

e-post: ela@km.dk eller sms: 29 66 06 50

45


46

Høreforeningen

foreningen varetager interesser for mennesker med

høreproblemer og sygdomme i øret både på landsplan

og lokalt. Høreforeningen har medlemmer i

alle aldersgrupper. formålet er også gennem forebyggende

arbejde at virke for bevarelse af hørelsen.

foreningen er stiftet den 7. marts 1912. den omfatter

hele landet og er i øjeblikket under omstrukturering

til afdelinger i hver af de nye kommuner.

Høreforeningen er tilsluttet de samvirkende Invalideorganisationer.

Kontingent:

kontingent: 250 kr. årligt.

familiemedlemsskab: 375 kr. årligt

Landsformand: søren dalmark

Sekretariatet:

kløverprisvej 10 b,

2650 Hvidovre,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

telefon: 36 75 42 00

telefax: 36 38 85 80

teksttelefon: 36 38 85 72

giro: 7 00 20 17

Telefontid: hverdage kl. 10­14

www.hoereforeningen.dk

Sekretariatets medarbejdere:

Pia mikkelsen, sekretariatsleder

Jane Hochheim, bogholder

lisbeth Helgogaard, regnskab

Helle simonsen, medlemsafdelingen

birgitte Colberg, kontorassistent

ane schneidermann, netværksgrupper

Joan klindt Johansen, netværksgrupper

birgit rasmussen, ledelsessekretær

Jacob brønnum, kursusafdelingen

mette byrgesen Jensen, webmaster

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen

fulde navn:

fulde adresse:

Høreforeningen

Tolkeformidlingen:

tolkeformidler fyn og Jylland:

Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82

sjælland, bornholm, lolland, falster:

Ulla monrad, telefon: 36 38 85 76,

teksttelefon: 36 38 85 72, telefax: 36 38 85 80.

e-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk

Telefontid: mandag­torsdag 8­15, fredag 8­14

Postnr. og by: kommune:

e-mail: tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:

Cpr. nr: (adgangskode til hjemmeside)

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har tinnitus: har mènière:

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn:

er folkepensionist: andet:

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:

Ægtefælles/samlevers navn cpr. nr:

Har hørehæmmet barn/børn: barn/børn har CI:

hørelsen

er medlemsblad for

Høreforeningen.

bladet udkommer omkring

den 1. hver måned undtagen

juli og august. synspunkter i

bladet står for forfatterens

egen regning og deles ikke

nødvendigvis af foreningen.

redaktionen forbeholder sig

ret til at bearbejde og forkorte

læserindlæg og artikler.

redaktør: Irene scharbau

barnets navn: cpr. nr: høretab: db

andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr:

dato: Underskrift:

send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, sekretariatet, kløverprisvej 10 b, 2650 Hvidovre


Visse ting kan forandre verden – for altid

Forestil dig et nyt høreapparat der kan give dig en naturlig,

umiddelbar høreopfattelse i tre dimensioner.

En smuk drøm?

Den drøm er virkelighed nu. Den

hedder Epoq. Med sin revolutionerende

trådløse teknologi markerer

Epoq starten på en ny æra

inden for høreapparatbehandling.

To Epoq-høreapparater taler

sammen

To Epoq-høreapparater “taler”

sammen trådløst og bearbejder

indtrykkene meget tæt på den

måde som hjernen gør, når den

bearbejder lydindtryk fra ørene.

Takket være Epoq opnår du for

første gang et helt naturligt lydbillede,

som gør dig i stand til

meget præcist at lokalisere

lydene omkring dig.

www.oticon.dk

Epoq og mobiltelefonen

– det perfekte makkerpar

Besvar mobilopkald uden at røre

telefonen. Den nye Epoq Streamer

gør dine høreapparater til et

trådløst headsæt, der modtager

samtalen i begge

dine ører. Intet

andet høreapparat

tilbyder

dig den luksus.

Epoq – din nye trådløse forbindelse til en verden af lyd

Epoq – hvis du vil i forbindelse

med verden

Nyd musik samtidig med, at du

stadig hører almindelig lyd fra

omverden. Epoq Streamer serverer

al musik fra mobilen og din mp3afspiller

i dine to ører. Ringer

telefonen, besvarer du opkaldet

med et tryk på en knap. Når

samtalen er slut, lytter du videre

til musikken.

Du bestemmer selv, hvor, hvornår

og hvordan.

Epoq og Epoq Streamer

– en oplevelse venter dig.


id-nr. 42049 umm

hørelsen

al henvendelse til:

Høreforeningen

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Z z z z n n o r r r r k k z z z z z z z z z z z z z z z z z

Næst efter svigermødre og dumme blondiner er der vel få emner,

der er lavet så mange vitser om som snorken. Det ER da morsomt,

når et kært familiemedlem tager en ”morfar” på sofaen, og efter 5

minutter trækker nogle gevaldige torsk i land. Tihi.

Desværre er det knap så morsomt – og sågar lidt af et tabu hos

mange – når snorkeriet rykker med ind i soveværelset. Det er ikke

et emne, man sidder og udbreder sig om ved festlige lejligheder.

Og faktisk er det med til at bringe en vis gensidig utilfredshed ind i

mange parforhold. Nogle ender direkte med at sove i hvert sit rum.

Det starter tit med, at man skændes om, hvem der overhovedet

snorker. Der er utallige rapporter om folk, der har følt sig nødsaget

til at optage partneren på bånd eller video, når dB niveauet blev for

højt. Nogen har sågar indsyet en tennisbold i ryggen af partnerens

pyjamas for at tvinge ham/hende om på siden.

Men hvorfor gå gennem alle disse genvordigheder, når der fi ndes

en nem og simpel løsning for den snorkende? De personligt

formstøbte høreværn, DOT Night, er den perfekte løsning. Det

er en massiv prop, lavet i blødt materiale. Der er ingen fi ltre i,

men alligevel kan man høre vækkeuret, brandalarmer, telefon og

dørklokke. Proppen er så lille, at man kan ligge på siden uden at

have trykgener. Ikke nok med at partneren dermed sover fredeligt

– det betyder faktisk også, at den snorkende selv får en mere rolig

søvn og længere perioder nede i den vigtige ”dybe søvn”.

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk

r r k k z z zz z z z z z z z z z z z z z z z

Som en lille ekstragevinst kan disse høreværn også med fordel

bruges, når man læser og ikke vil forstyrres, eller f.eks. når

man er passager i tog eller bus. Her kan man få lidt fred for de

omsiggribende mobiltelefonsamtaler, der tvinger os alle til at blive

delagtiggjort i andres private problemer.

© 2008 Phonak Danmark / Bibow Design

More magazines by this user
Similar magazines