Hørelsen marts 2008 - Høreforeningen

More documents

Recommendations

Info

30 Høreomsorgen i fremtiden De tidligere kommuner i Århus Amt har skiftet leve-randør af ydelser til døve og hørehæmmede børn. Det gjorde de, da de fandt ud af, de faktisk betalte for ydelserne to forskellige steder, men kun fik varen leveret een gang. Årsagen til dobbeltbetalingen kan findes i strukturreformen. Det bør der gores noget ved, mener Århus Kommune, der vil have sagen rejst over for regeringen. af be n n y lauriDSen arkivfoto: larS aarø 2,8 mio. kr. for noget, man ikke har fået leveret. Sådan vurderer Århus Kommune en del af sidste års omkostninger til døve- og høreområdet i kommunen. Det fremgår af et notat, kommunen har udarbejdet, og som <strong>Hørelsen</strong> har fået aktindsigt i. De 2,8 mio. kr. er, ifølge beregninger foretaget af Børn og Ungeafdelingen i Århus Kommune det beløb, som kommunen har lagt i såkaldt objektiv medfinansiering af Fredericiaskolen – og Kamp om kroner til hørebesværede børn kommunen mener ikke, den har fået værdi for pengene. Det samme problem gør sig gældende i de andre kommuner i det tidligere Århus Amt, der sammen med Århus Kommune siden 2001 har haft en fast aftale om at købe ydelser til døve og hørehæmmede små- og skolebørn hos Tale-Høreinstituttet i Århus – og også valgte at købe ydelserne hos instituttet til sidste år. Det valg traf kommunerne, inden de og landets øvrige kommuner var blevet informeret om, hvad de fik adgang til af ydelser via den objektive betaling, der er bygget ind i strukturreformen som et ufravigeligt krav til kommunerne. Som en konsekvense af det, har Århus Kommune fravalgt Tale-Høreinstituttet som leverandør og bruger nu landsdelscenteret Fredericiaskolens tilbud. Den objektive finansiering dækker over en betaling hver kommune ud fra indbyggerantal yder til dækning af udgifter på f.eks. de to førnævnte landsdelscentre, der til gengæld leverer stående beredskab og ydelser, som kommunerne kan trække på efter behov inden for døve- og høreområdet. “Derfor oplever vi fra politisk side en situation, hvor vi er tvunget til at betale (for) dyrt for et alternativ til noget, vi allerede havde i forvejen i kommunen og som brugerne er tilfredse med”, skriver rådmand for Børn og Ungeafdelingen i Århus Kommune, Louise Gade i en henvendelse til Kommunernes Landsforening, hvori hun beder KL om at se nærmere på sagen og rejse den over for regeringen. Problemet er også, kort inden deadline på dette blad, blevet rejst i Folketinget, da den socialdemokratiske handicapordfører, René Skau Björnsson. Han er forarget over, hvordan Århus Kommune nu er blevet tvunget til at købe ydelser for knap tre mio. kr. hos Fredericiaskolen på grund af strukturreforemn i stedet for forsat at benytte sig af de tilbud, kommunen i en årrække har fået fra Tale-Høreinstituttet i Århus. Hvorfor det er gået sådan, vil han gerne have en forklaring på af velfærdsminister Karen Jespersen. Fælleskommunalt beredskab På Aalborgskolen, der nu tager sig af den nordelige del af de gamle kommuner i Århus Amt, undrer Lars Søbye sig også over, at Århus Kommune har valgt at købe noget og betale for det to gange, da kommunerne har mulighed for at trække på Aalborg- og Fredericiaskolen. Han siger om Århus Kommunes ønske om via KL at få ændret i den objektive finansieringsmodel: – Specialtilbuddene hos os er jo båret af et ønske om at bevare et netværk, der skal sikre, ekspertisen er i top og tilgængelig for alle kommuner. Det benytter Århus Kommune sig jo også af, når vi f.eks. taler om døve og hørehæmmede børn med yderligere handi
caps af fysisk og psykisk karakter, f.eks. autisme. Nok er Århus Kommune stor og Tale-Høreinstituttet kan lave mange ting, men de helt specialiserede tilbud til handiappede børn skál jo være til stede og tilgængelige for alle kommuner, og så må det finansieres objektivt. Svend Erik Hansen fra Fredericiaskolen supplerer om det, at Århus Kommune ikke rigtig føler, de har fået noget for de penge, de sidste år via den objektive finansiering har betalt til Fredericiaskolen: – Den objektive finansiering bunder i en beslutning om at have et beredskab i forhold til døve og hørehæmmede børn. Det beredskab har vi haft, og det er blevet brugt. Vores økonomi sidste år var som i de forrige år. Det samme gælder aktiviteten – som dog altså ikke fandt sted i Århus Kommune, som jo for 2007 valgte særskilt at indkøbe ydelser på Tale-Høreinstituttet. Men vi hár altså brugt energien de steder, hvor der har været behov for den – og har ikke en opsparet kapacitet fra sidste år til rådighed i år. At vi som landsdelscenter eksisterer er jo en slags forsikring for kommunerne, som ved, at vi har beredskabet – uanset hvor mange børn kommunen dukker op med. Tilbage med den økonomiske bet i år står Tale-Høreinstituttet i Århus, hvor forstander John Jørgensen kalder problemet for en “uheldig og ulykkelig sag” og siger: – Vi er kede af ikke længere at skulle levere ydelser på dette område til Århus Kommune, som vi har haft et godt samarbejde med. Og det er besynderligt at den objektive finansiering af ydelser, vi gennem mange år har levet til stor tilfredshed, giver disse konsekvenser. På Tale-Høreinstituttet må man accepteret den økonomiske bet og det administrative besvær, når medarbejdergruppen nu må reorganiseres. Undervisningen af døve og hørehæmmede børn i det gamle Århus Amt blev flyttet ved årsskiftet af be n n y lauriDSen A nsvaret for undervisningen af døve og hørehæmmede små- og skolebørn er flyttet i de kommuner, der før strukturreformen udgjorde Århus amt. Det er ikke længere personale fra Høreinstituttet i Århus, der dukker op i børneinstitutioner, skoler og hjem, hvor der er døve og hørehæmmede børn med behov for professionel hjælp. Det arbejde er siden årsskiftet fuldt ud overgået til de to landsdelscentre Frederciaskolen og Aalborgskolen. Årsagen til skiftet er rent økonomisk, som du kan læse mere om i den anden artikel på dette opslag. Samme service Effekterne af skiftet bestræber de to landsdelscentre på bliver så minimale som muligt for de involverede børn og forældre. De kan forvente minimum de samme tilbud og den samme service, som Høreinstituttet før årsskiftet leverede til de kommuner, der før udgjorde Århus Amt, oplyser de samstemmende. Den sydlige halvdel af disse kommuner får nu leveret disse ydelser fra Fredericiaskolen, mens Aalbogskolen tager sig af de resterende og nordlige kommuner i Region Midt. Svend Erik Hansen, forstander på Fredericiaskolen, forklarer: – Hvis nogle tror, at fordi vi overtager opgaverne, så skal børnene til Fredericiaskolen, så tror de forkert. For vi kommer ud til børnene, hvor de er i deres institutioner, skoler og hjem. Sådan som de har været vant til hele tiden. Høreinstituttet Høreomsorgen i fremtiden 31 Ny ordning i Århus amt havde en tale-høre-pædagog ansat til det arbejde. Vi har ansat en tilsvarende og erfaren tale-høre-pægagog, som er lige så god – og oven i er deltidstilknyttet den pædagogisk-psykologiske rådgivning (ppr) i Århus Kommune. Vi mener, vi nu kan give et bedre tilbud til børnene, da forældrene hen over året også vil få tilbud om kurser og specialrådgivning. Det fik de ikke før. Svend- Erik Hansen supplerer: – Jeg tror, at noget af den frygt, nogle kommuner og forældre velnok har haft, bunder i en fortidig angst, fordi vi tidligere var tegnsprogsbaseret i vores undervisning. Men vi har også forlængst set, at der f.eks. bliver flere og flere CI-børn med behov for taleundervisning – og det får de selvsagt. Så vores undervisning foregår stadig ud fra fra, hvad børnene har brug for, og den sker der, hvor børnene er. Blandt de forældre, 'hørelsen' har været i kontakt med, er der ingen, der har tilkendegivet at være nervøse for deres børns vé, vel og tilbud forbundet med hørebesvær. Skulle der være nogle, der oplever, deres børn nu får en dårligere hjælp end før, er de velkomne til at kontakte Jens Præstegaard. Ud over at være formand for Hedensted Lokalafdeling sidder han i Hørehæmmede Børns Forældreudvalg på vegne af <strong>Høreforeningen</strong>s forretningsudvalg.. Han siger: – Vi hører gerne, hvis der er negative ændringer for de berørte forældre og børn. Er der det, går vi selvfølgelig videre med sagen. Men hvem der leverer hjælpen til vores børn er ikke så vigtig for os som, at hjæpen har den rigtige kvalitet og det rigtige omfang.
Page 1 and 2: nr • 03 • mar 2008 • udgivet
Page 3 and 4: leder indhold Søren Dalmark, l a n
Page 5 and 6: af jo u r n a l i S t merete rø m
Page 8 and 9: 8 vejledning Os må du altid gerne
Page 10 and 11: 10 Kort nyt Seminar for erhvervsakt
Page 12 and 13: Nu i mellemklassen med Cielo 2 Acti
Page 14 and 15: 14 Livet med høretab Det er drøn-
Page 16 and 17: 16 Livet med høretab en smule hjæ
Page 18 and 19: 18 Livet med høretab Charlottes h
Page 20 and 21: 20 Kort nyt UL 2008 - en saltvandsi
Page 22: 22 digitalt Forspildt mulighed for
Page 25 and 26: Dau. Med sig til præsentationen ha
Page 27 and 28: Marie har stadig lidt besvær med a
Page 29: Nu kan alle lokalafdelinger både s
Page 33 and 34: At vælge sig selv og ingen anden H
Page 35 and 36: Anerkendelse men - BB har naturligv
Page 37 and 38: Refugieophold/rejse - også med hø
Page 39 and 40: deadline for april nummeret 2008: 4
Page 41 and 42: esbJerg formand: karl erik Jensen,
Page 43 and 44: hvor et høreapparat ikke er tilstr
Page 45 and 46: INgsted formand: eigil risager, Øs
Page 47 and 48: Visse ting kan forandre verden - fo

Hørelsen marts 2008 - Høreforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?