vælger ZooS dyr økologi? - Økologisk Landsforening

okologi.dk

vælger ZooS dyr økologi? - Økologisk Landsforening

vi teSter

1

mennesker, mad og miljø

økologisk / sensommer 2009

medlemsmagasin for økologisk landsforening / nr. 8 efterår 2009

Se klimaStrategien

der skal ændre landbruget

Brødblandinger

til eksamen i test

vælger ZooS dyr økologi?


Pomegranate

Regenerating

Serien

NYHED!

Nærmeste forhandler anvises på 7595 4088

www.weleda.dk

Magiske frugter

med antioxidanter

Granatæblets rigdom på antioxidanter

frem skynder cellefornyelsen og modvirker

derfor for tidlig aldring af huden.

Udviklet til kvinder i den fase i livet hvor

huden bliver mere tør og er stadig længere

tid om at regenerere.

Næringsrig pleje og en beskyttelse

mod skadelige miljøpåvirkninger.

Weledakvalitet med en skøn duft!

Naturlig og økologisk certifi ceret.

I samklang med menneske og natur


Drik dig til flere sommerfugle

og mere rent grundvand

Tættere på Naturen TM

Økologi sikrer en rig og

mangfoldig natur

Omkring økologisk dyrkede

marker findes der 30% flere

vilde plantearter og sommerfugle.

Læs mere på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Økologi beskytter vores

grundvand

For hver liter økologisk mælk,

du drikker, sparer du 200 liter

grundvand for risikoen for

forurening med pesticider.


xxxxxxxxxxxxxxx

TID TIL

AT LUFTE UD

XXXXXXXXX

aF Paul Holmbeck, direktør i økologiSk landSforening

Vores globale ’indeklima’ er presset. Det er tid til at

lufte ud. Heldigvis er det økologiske landbrug i gang

med at åbne vinduerne. Energiforbruget er lavere på

en øko-mark, og fx giver en liter øko-mælk 10 procent

lavere CO -udledning. Og tysk forskning viser, at øko-

2

logisk drift udleder næsten to tons mindre CO pr. ha.

2

Men vi kan gøre det langt bedre - og lad os se sandheden

i øjnene: Det haster. Cirka 25 procent af verdens

CO -udledning kommer fra landbruget. En fiasko, når

2

man ser på landbrugets potentiale for fx at udnytte

vedvarende energi samt at binde CO i jorden.

2

Derfor har Økologisk Landsforenings bestyrelse

vedtaget en vidtrækkende klimastrategi for økologisk

landbrug, som vi præsenterer i detaljer 20. oktober.

Økologerne vil gå foran, bl.a. ved at udfase brugen af

fossil energi, fremme vedvarende energi og udnytte

jordens enorme potentiale for binding af det kulstof,

der er med til at skabe ravage i atmosfæren. Strategien

spiller også sammen med andre af økologiens mål, fx

om mere natur og effektivt brug af jordens ressourcer.

For at nå målene vil vi bl.a. udvikle økologiske biogasanlæg,

lave nye energiregnskaber og handleplaner

for at spare på energien på den enkelte bedrift. Klimaindsatsen

går også ’under jorden’, bl.a. ved at bruge

bedre sædskifter og flere biotoper til at binde mere

kulstof, der ellers ville medvirke til drivhuseffekten.

Strategien vil kræve en massiv politisk, forskningsog

udviklingsmæssig indsats. Foreningen er allerede

gået i gang. Vi sikrede fx en ekstra støtte til økologisk

biogas i Grøn Vækst, og vi arbejder for at sikre støtte

til økologisk forskning med klimafokus.

På vores generalforsamling i 2008 valgte medlemmerne

også energi som fokusområde – et startskud til

en stribe af udviklingsprojekter. Ikke mindst vores Kulstofskole,

der skal føre til en bedre klimapraksis

på mange økologiske bedrifter.

Alene produktionen af energi i vores klimaplan vil give

en reduceret udledning på næsten 900.000 tons CO . 2

Det svarer til udledningen fra mere end 350.000 danskeres

gennemsnitlige forbrug af fødevarer pr. år.

Og som en følge af strategien vil økologiske landbrug

blive energineutrale, fordi de producerer mere

energi, end de selv bruger.

Vi arbejder desuden lige nu på et initiativ, som

jeg ikke kan røbe så meget om endnu. Men

vil du være blandt de første til at høre om

en ny grøn strøm, så sms ØKO STRØM og

din mailadresse til 1204.

Med vores nye strategi sætter vi

turbo på det økologiske landbrugs

bidrag til klimaløsninger.

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN:

Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Lea Rasmussen, lra@okologi.dk. Jakob Brandt, jb@okologi.dk.

FOTOGRAFER: Peter Nordholm Andersen (forside), pna@okologi.dk. Andreas Mikkel Hansen, andreas@andreasmikkel.dk. Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com.

Uggi Kaldan, kaldan.dk. Jakob Brandt, jb@okologi.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat),

www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: Arne Bjerre, ab@okologi.dk, tlf.: 87 32 27 23. UDGIVER: Økologisk

Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 290 kr. pr. år.

4 økologisk / efterår 2009

Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 9 udkommer 4. januar 2010. Annonce-deadline: 20. november 2009.

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166


Mange

stemmer små

g r en stor å

Vi støtter

Børnenes

stemme

www.klimaspiren.dk

Er dit barn en rigtig klimaspire?

Mange børn og unge har en holdning til økologi og miljø. Og mange har rigtig gode ideer til, hvordan vi

sammen passer bedst muligt på naturen. Harmonie ® tror på, at deres holdninger og ideer kan være med

til at gøre en forskel, og derfor giver vi dem ordet på klimaspiren.dk. Derudover støtter Harmonie ® Landsforeningen

Natur & Ungdoms klimaprojekt Generation K, der arbejder for en økologisk og bæredygtig

fremtid ved at skabe forståelse og respekt for naturen blandt børn og unge.

På klimaspiren.dk kan dit barn støtte Generation K og klimaet med sin stemme, lære om økologi, indspille

musikvideo, dele gode råd med andre klimaspirer og quizze sig til fl otte præmier.

Læs mere på klimaspiren.dk


Vi fremstiller ikke børnemad.

Vi laver den. Med en glæde der bygger på mere end 100 års erfaring, og på fi losofi en om at gode

madvaner er noget af det bedste man kan give sit barn. Derfor er vores stræben efter kvalitet i alle

led meget vigtig og det giver sig selv, at vi vælger økologiske råvarer, der er nænsomt produceret

af leverandører vi kender og som vi ved opfylder kravene til mindste detalje. Selvfølgelig er opskrifterne

udviklet i samråd med ernæringseksperter og laves af vores egne dygtige børnemadskokke.

På den måde bliver maden både bedre og nyttigere – og giver masser af god energi.

Vil du vide mere, besøg www.nestlebornemad.dk En god start i livet.

FOTO: ERIC JOSJÖ / SÖDERBERG AGENTUR


eFterår BESØG I ZOO, KLIMASTRATEGI OG SKOVTUR MED UNGERNE

8 18

i Zoo får alle

økologisk foder

Besøg i Zoo med

indbygget test:

Vælger dyrene

økologisk frugt?

8 I Zoo får alle økologisk foder

12 Nyt & noter – nyheder og de nominerede til prisen Økologisk Guld

18 Varme sider: Se ØLF’s nye klimastrategi og råd til klimavenlig spise

24 Test af økologiske melblandinger

28 Familiesiderne – denne gang på skovtur

32 Forfatteren Christine Rysgaards tips til at snyde sund mad i ungerne

34 Udsyn: Støvlelandets skoler strutter af økologi

37 Green cities går foran med øko-mad før kommunalvalget

38 Medlemsportræt: Kenneth hopper for økologien

40 Guldet gav os vinger – tidligere vindere af Økologisk Guld

42 Sæsonguiden med opskrifter, der lyser op i en mørk årstid

44 Brevkassen om alt fra opvaskemiddel til varetransport

46 Duel: Hvorfor er økologerne imod at give æblerne Smart Fresh?

48 Medlemssiden: Økologisk spisemærke, kongres og mælkeaktion

50 5 hurtige til Mr. Landbrug - Michael Brockenhuus-Schack

klima: økologernes strategi

for fremtidens landbrug

Se visionært bud på, hvordan

der ser ud på lan det i 2020 og

få tips til at spise klimavenligt.

24

Blandet fornøjelse

En test af melblandinger

til grove brød gav store

udsving i kvaliteten af

det færdige brød.

28

42

farvefest i køkkenet

Sæsonguiden hylder

denne gang efterårets

knivskarpe farvemylder.

indhold

koglejagt i skoven

Få en god håndfuld

forslag til, hvad du

kan samle med ungerne

på skovturen.


zoo-guf

I Zoo får

alle økologisk foder

Der er travlt i foderkøkkenet i dag. Kniven snitter

lynhurtigt gennem dugfriske salatblade, tomater

og gulerødder, og derefter smider en af dyrepasserne

frokosten op i skåle. Om lidt skal maden

serveres for aberne, der leger lige i nærheden.

Det meste af frugten og grøntsagerne til dyrene

her i Københavns Zoo er økologisk. Det er

ikke noget tilfælde.

- Dyrene kan jo i princippet være ligeglade,

og vi oplever ingen ændring på dyrene ved at

fodre dem økologisk. Det er et valg, vi har taget

ud fra havens mission om at være miljøbevidste,

lyder det overbevisende fra Rikke Bydam.

Hun er Zoo’s miljøkoordinator og arbejder

dagligt med den certificerede miljøstrategi, Zoo

har haft de sidste ca. 10 år. Den siger, at dyrene

skal have så meget økologisk foder som muligt.

Andelen af øko-foder har været registreret siden

2002. I 2008 var økologiprocenten på 40, mens

den i 2007 var helt oppe på 50 procent.

vil have procenten op

Rikke Bydam understreger, at dyrehaven tror på,

at det økologiske foder er bedre for dyrene, men

det er ikke noget, de kan dokumentere. Det er

især dyr som primater og fugle, der får meget

økologi. Ganske enkelt fordi deres kost indeholder

meget frugt og grønt. Inden for pillefoder til

fx heste og zebraer er der ifølge Rikke Bydam

lang vej til, at havens danske og udenlandske leverandører

kan garantere, at den er økologisk.

Under alle omstændigheder vil Rikke Bydam

8

økologisk / efterår 2009

gerne have økologiprocenten højere op, men

hun mener, at det er økonomisk realistisk at

holde den omkring eller over de 50 procent.

At haven var nede på ca. 40 procent sidste

år skyldes først og fremmest, at medarbejderne

ikke kunne få så meget økologisk overskudsfoder

fra bl.a. Aarstiderne, da de ifølge Rikke Bydam

er blevet bedre til at styre deres salg.

eksperiment med katta-lemurerne

Miljøkoordinatoren har lånt to skåle i foderkøkkenet.

Dem skal vi bruge til et lille eksperiment.

I den ene skål ligger en lille dynge konventionelle

vindruer og snittede bananer – i den anden

en stak økologiske søskende. Vi går gennem den

dyrerige have mod katta-lemurernes bur, hvor

vi vil teste, om dyrene altid vælger den økologiske

frugt før den konventionelle.

Det er en påstand, der har kørt i medierne

i flere omgange. Fx på DR’s hjemmeside, der 6.

april i år offentliggjorde artiklen ”Dyr vælger de

rene fødevarer”. Her står bl.a.: ”Dyrene er på

ingen måde i tvivl. Dyreforsøg viser nemlig, at

dyr foretrækker økologisk foder, hvis de altså får

valgmuligheden. Det gælder både kyllinger, kaniner,

rotter og aber.”

Den historie er Rikke Bydam på forhånd dog

meget skeptisk overfor:

- Der er ikke fugls føde på den historie – det

siger alle vores erfaringer os. Dyrene har ikke

nogle præferencer for økologisk foder.

Men lad os nu se.

tekst: Peter nordholm anderSen Foto: andreaS mikkel hanSen

I Københavns Zoo gør det ingen forskel, om du er chimpanse, papegøje eller menneske. Hver frokost er

der masser af økologi på menuen, for haven har den holdning, at det er godt for både os og dyrene.

knytnæveslag af hannen

Det ville være løgn, hvis man påstod, at katta-lemurerne

i Københavns Zoo er sky. Straks vi låser

os ind i deres bur, så hænger de underlige dyr

med store øjne i buske og grene lige omkring os.

Den gamle han har travlt med at pisse sit

territorium af. Heldigvis ikke bogstaveligt,

men journalisten får et par gange et dask af en

halvabe-knytnæve, da den surmulende han-katta

pludselig hopper ned på skribentens ryg.

Nysgerrigheden skyldes især indholdet i de to

skåle, Rikke Bydam stiller ved et træ inde i buret.

Kattaerne flokkes om maden med det samme.

Og gennemhuller ret hurtigt påstanden om,

at dyr altid vælger det økologiske foder.

Der er en helt klar tendens til, at de først

spiser af skålen med konventionel foder. Det er

faktisk også den, der er tom først.

Også hos de hvidhovedede sakier – en anden

primat-art – er der heller ikke nogen tvivl, da vi

gennemfører den samme test. De snupper den

konventionelle foder først.

Brug for stort forsøg

Rikke Bydam mener dog, at det kan skyldes, at

den konventionelle foder i skålene er mere moden

end den økologiske. Og i sakiernes tilfælde,

at skålen med konventionel frugt står et sted på

foderbrættet, som dyrene har nemmere ved at

nå end den økologiske testskål.

- Som regel er de gladere for moden frugt,

fordi den er sødere. Det viser også bare, at der


Ahhhh! Der er nu altså ikke noget som en lille snack. Katta-

lemurerne udstøder små hyggelige pivelyde, mens de tømmer

de frugtskåle, som Rikke Bydam har taget med til dem.

Rikke Bydam gør

klar til vores lille,

uvidenskabelige

test. I den ene skål

lægger hun konventionel

frugt, i den

anden økologisk.

De farvestrålende fugle

i Zoo's Tropehus er sårbare

over for frugt med

rester af sprøjtemidler.

Derfor får de kun økologisk

eller skrællet mad.

efterår 2009 / økologisk

9


zoo-guf

er mange faktorer ud over dyrenes adfærd, der

spiller ind på sådan en undersøgelse. Man kan

kun bruge et stort videnskabeligt forsøg, der

tager højde for alle forhold, hvis man skal udtale

sig skråsikkert om emnet, siger Rikke Bydam.

Personalet også med på bølgen

Til trods for den videnskabelige usikkerhed, så er

Zoo altså ikke i tvivl om, at dyrene skal have økomad.

Men det er ikke kun i burene, der fodres

økologisk. Også maden i personalets fælleskantine

har gennemlevet en grøn revolution.

- Det morede os selvfølgelig lidt, at dyrene

fik økologien før os. Men der var et stort ønske

blandt medarbejderne om, at vores økologi-procent

også kom højt i vejret, siger Rikke Bydam.

Så nu er omtrent halvdelen af maden økologisk,

og i kantinen hænger snart en magnettavle,

hvor medarbejderne kan se, hvad og hvor meget

af frokosten, der er økologisk dag for dag.

økologi er troværdighed

Man kan sige, at det ville være mest økologisk at

sætte dyrene ud i den natur, de kommer fra.

Hvad siger du til det?

- Det er en hårfin balance, og skal man tages

seriøst i den her branche, så er vi altså nødt til

at feje for egen dør. Vores miljøarbejde giver os

en dokumenteret troværdighed som en grøn institution.

I gamle dage var dyrehaverne levende

10 økologisk / efterår 2009

vi teSter

Kattaerne midt under testen. I skålen til

venstre ligger de konventionelle druer

og bananstykker. Til højre de økologiske.

museer, men i dag forsker vi intenst i dyrenes

adfærd og går aktivt ind i naturbevarelse og

miljøbeskyttelse, fastslår Rikke Bydam.

Københavns Zoo er fx med i et projekt, som

skal skabe grønne korridorer for løveaber i Brasilien,

der lever i mere og mere spredte naturområder.

Og i 2002 var haven med i et projekt om

at genudsætte den truede klokkefrø på Hjortø.

7 døde fugle

Dagligt kommer der en mail rundt til dyrepasserne

i haven, hvor de kan læse, hvor meget af

dyrenes foder, der er økologisk.

Den mail læses særligt intensivt i Tropehuset.

Eddie Bach er dyrepasser med ansvar for de

farvestrålende fugle, der flyver rundt i det sveddryppende

fugtige klima i Zoo’s store drivhuse.

- Tilbage i 1992 syslede jeg med en dyrehandel

med mange fugle. En weekend skulle en ven

passe dyrene, men da jeg kom tilbage lå der

desværre syv frugtædende fugle, bl.a. nogle

bylbyler, i bunden af burene. Døde. Vi opdagede,

at han havde glemt at skrælle nogle kiwier, som

jeg ellers altid tog skrællen af. Skrællerne havde

sandsynligvis et højt indhold af sprøjtegiften

parathion, hvor grænseværdien klart måtte være

overskredet. Det sker desværre af og til på konventionel

frugt. Jeg kan ikke bevise, at fuglene

døde af at spise af kiwierne, men skrællen gik

igen hos alle de døde fugle, fortæller Eddie Bach.

Halvaberne med det lidt uhyggelige blik

stammer fra Magdagaskar. Deres føde i

naturen er bl.a. blade, frugt og insekter.

reagerer på rester af sprøjtemidler

Oplevelsen har ført til, at lodne, ikke-økologiske

frugter altid skrælles i Tropehuset. Og er foderet

ikke økologisk, så skræller eller rengør havens

dyrepassere det rutinemæsigt meget grundigt.

- Fugle som papegøjer har en hurtig optagelse

og reagerer lynhurtigt på rester af sprøjtemidler.

Vores insekter og krybdyr er også stærkt

afhængige af, at vi ikke giver dem foder, som har

været i kontakt med sprøjtemidler, lyder vurderingen

fra Eddie Bach.

Biædere dør, når der sprøjtes

Dyrepasseren løfter armen og vifter med hånden.

Oppe fra undersiden af taget på Tropehuset

letter nogle lyserøde fugle, som slår sig ned i de

eksotiske kæmpeplanter tæt på dyrepasseren.

- Det er biædere. De er faktisk endnu mere

sårbare over for sprøjtegifte. Ligesom andre


insektædende fugle, så vil de mærke selv små

mængder af sprøjtegift lige med det samme,

siger manden, der passer på Zoo's fugle.

I fuglenes naturlige miljø i Afrika bliver store

arealer lagt om til græsningsområder for køer,

og landmændene sprøjter med bl.a. DDT mod

kvægfluer. DDT er en meget effektiv gift, men

desværre rammer den også alle andre insekter

end kvægfluerne, og det gør, at alle biæderne

både mister deres føde- og livsgrundlag.

gribbe udryddet af medicin

Eddie Bach oplyser også, at det er gået endnu

værre for tre gribbearter i Indien.

Siden starten af 1990’erne er de tre arter

gået fra en samlet bestand på ca. 10 millioner

gribbe til nogle få hundrede fugle. Det er den

hurtigste nedgang i en fuglebestand, man nogensinde

har registreret.

Sådan fremgår det i hvert fald af en artikel i

det naturvidenskabelige magasin New Scientist

fra 2008. New Scientist skriver også, at årsagen

til nedgangen først og fremmest er køer behandlet

med anti-parasitmidlet Diclofenac, som

gribbene har spist ådsler af.

Ironisk nok savner de samme indiske

kvægbrugere i dag gribbene. Rotter og vilde

hunde er nemlig gået voldsomt frem, efter at

gribbene stort set er forsvundet fra landområderne.

Dyrepasseren Eddie

Bach har ansvaret for

havens tropiske fugle.

Ligesom Rikke Bydam

mener han, at økologisk

foder er godt for

dyrenes sundhed.

MiljøarBejde

og zoologiske

haver

Vil du læse mere om københavns Zoo

og andre dyrehavers indsats for miljøet,

så har vi samlet en række links til

dig på www.okologi.dk/okologisk. Her

er også et link til den omtalte artikel

i new scientist og andre spændende

links om dyr og økologi.

Artiklen i magasinet nævner også, at der

endda er eksempler på, at de vilde hunde har

angrebet og dræbt børn.

vindue ud til naturen

Så slemt står det heldigvis ikke til i Københavns

Zoo. Men miljøkoordinator Rikke Bydam understreger,

at dyrevelfærd i bred forstand virkelig

er et vigtigt emne for haven.

- Det er ikke nok for vores gæster at se på

dyrene længere. De vil vide, at de har det godt.

Både her og på deres naturlige levesteder. Der

er en klar forventning om, at vi involverer os

og er et vindue ud til naturen uden for haven.

Så også her er økologien et godt signal for os,

fordi den er med til at give naturen bedre vilkår.

Vidste du

det om

kattaen?

katta-lemuren er en halvabe i familien

af ægte lemurer. den findes især på

madagaskar. På den isolerede ø har

den undgået evolutionen, og derfor

minder den om sine forfædre, der

levede samtidig med dinosaurerne.

et voksent dyr vejer mellem 2,5 og

3,5 kilo, er op til 46 cm langt og har

en hale på op til 60-62, der fungerer

som en slags balancestang. de lever i

grupper på op til 30 dyr, hvor ungerne

kan drikke mælk fra hvilken som helst

hun. Hunnerne kan også finde på at

tage forældreløse unger til sig. de

bliver 15-20 år gamle. kattaerne er

udryddelsestruede, da deres levesteder

i stenede buskområder ødelægges

til fordel for landbrug og plantager.

efterår 2009 / økologisk

11


nyt & noter

12

rød saft og hyldeblomst

på karton

Rynkeby sælger fremover to nye smagsvarianter af økologisk saft.

En frisk hyldeblomst og en rød variant af ni forskellige frugter og bær.

Varianterne fås i 0,75 ltr. størrelse i en miljøvenlig karton. Den vejledende

pris er 21,95 kr., og du kan købe dem i de fleste supermarkeder.

SALGET AF

økologi

HAR NÅET LOFTET

Body scrub

du kan spise

Omsætningen af de økologiske varer

viger i Irma, som med 20,8 procent

har Danmarks største andel af Ø-mærkede

produkter blandt kæderne. Den

samme tendens ses i Coop Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten. Alligevel

satser Irma på at øge salget. Fx i uge

40 (28.9-4.10), hvor Irma forsøgte at

slå sin egen verdensrekord i salg af

økologi. Mål: En omsætningsandel på

over 30,1 procent af det samlede salg.

Kampagnen lå efter redaktionens afslutning

– så kig på www.okologi.dk

under nyheder for at se resultatet.

Essential Care har vundet den engelske “The Natural and

Organic Award 2009” for sin Coconut Candy Scrub. Den

indeholder bl.a. kokos og kakaosmør og er ifølge producenten

så ren, at du kan spise den. Men måske skulle du

overveje en anden kost, for de 200 gram koster 315 kr.

Kan købes i helsekost- og kosmetikbutikker, og nærmeste

forhandler oplyses hos Wienerwaltz på tlf. 33 21 21 55.


solHjulet triller tyrkisk serie i handlen

Tyrkerne er for længst begyndt at røre på

sig, hvad økologi angår, og Solhjulet præsenterer

nu en serie af specialiteter under

mærket Isik. I helsekostbutikker kan du

bl.a. finde 250 grams-pakker med søde

abrikoser til 25,75 kr., tørrede morbær til

34,50 kr. samt vilde abrikoser til 35,80 kr.

Nærmeste forhandler på tlf. 86 68 64 44.

smag på Verden

Du kan nu få fingre i fem økologiske krydderi-hits til græsk gyros (16 g),

indisk Madras-karry (20 g), siciliansk pasta (30 g), indisk Tandoorikylling

(21 g) samt toscanske grøntsagsretter (19 g). Pakkernes vejl.

udsalgspris er 14,95 kr., og de sælges via Coops butikker.

KØBENHAVNSK SKOLEMAD MED DUFT AF ITALIEN

Københavns Kommune har siden

18.8 kørt skolemadsordningen Eat,

som indebærer 75 procents økologi.

Eat bygger bl.a. på erfaringer fra Italien,

som Økologisk bringer en reportage

fra i dette nummer.

I Rom får børn fra 3 år og op til 6.

klasse hver dag et måltid i institutionen.

Hver dag bliver det til 142.000

overvejende økologiske måltider.

Anne-Birgitte Agger, direktør for

Københavns Madhus, er én af hovedarkitekterne

bag Eat. Hun blev vildt

inspireret af italienernes skolekøkkener

under en faglig rejse.

- Jeg er fascineret af deres høje

kulinariske standarder. De vil ikke

lade sig nøje, og de har en madkul-

tur, de skal forsvare. Vi skal først

til at bygge en op i skolerne.

Hun understreger, at god mad

koster – med adresse til kommunalpolitikere,

som er tilbageholdende

med penge til økologisk skolemad.

Se reportagen fra Italien på side

34, og læs også vores artikel om de

danske Green Cities på side 37.

nyt & noter

efterår 2009 / økologisk 13


nyt & noter

14

3 bøger til lænestolen

Den mørke tid nærmer sig med lange aftener, hvor du kan synke dybt ned i lænestolen

med økologisk inspiration mellem hænderne. Rå Chokolade - Ren Passion

er skrevet af Lars Frederiksen, ejer af den økologiske chokoladefabrik Mølle

Skovly. 160 sider, 250 kr. Udkommer 6. november og sælges bl.a. via shop.molleskovly.dk.

Daniel Goleman, forfatteren til succesbogen Social Intelligens, har nu

skrevet Økologisk Intelligens – hvor han inspirerer og opfordrer dig til at blive en

mere intelligent forbruger, der totalt belaster verden så lidt som muligt. 256 sider,

259 kr. www.borgen.dk. Der er også dugfriske miljøsunde tips at hente for

dig i Klimakogebogen af Susanne Engelstoft. Udgivet af FDB/Gyldendal. Sælges

i Coops butikker: 168 sider for 75 kr. indtil 4.1. 2010. Derefter 99,95 kr.

MEJERIER

i samarbejde om kampagne

Thise, Arla, Naturmælk, Øllingegaard og

Økologisk Landsforening er gået sammen

om at give salget af økologisk mælk en

skalle. Det sker med en fælles annoncekampagne

med to hovedbudskaber:

”Økologi er godt for grundvandet” og

ӯkologi er godt for mangfoldighed i natu-

ren”. Målet er at nå den skare af forbrugere,

der kun køber økologisk mælk indimellem.

knas til

din morgen TAG PÅ BAR-TUR MED BE-FAIR

Crispy Food har lanceret tre nye økologiske

müsli-varianter. Det drejer sig om kakaomüsli,

frugtmüsli og en basismüsli.

Der er 375 gram i hver pose, som du

kan få for 19,50 kr., bl.a. i Egefeld.

Vil du have en rice- eller en ckokoladebar, der både er

økologisk og fair trade? Så er Be-fair nu på banen. Der

er 5 barer i hver pakke, og vægt pr. rice-bar er 35 g,

mens chokolade-baren vejer 40 g. Pris pr. pakke:

22,95 kr. i Kvickly og udvalgte SuperBrugsen.


xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Whole Earth organic sodas

- nu endelig i Danmark!

Kontakt Wienerwaltz ApS for nærmeste distributør på - 33212155 eller mail@wienerwaltz.dk

THISE

VESTERHAVSOST

I slutningen af 2008 modtog Thise Mejeri

Mejeribrugets Gourmetpris. Det var

et enigt dommerpanel, der udpegede

Vesterhavsosten som den værdige

vinder af ostekategorien med følgende

begrundelse:

'Fantastisk. En super ost. Flot struktur

med en god konsistens, knækker

fint, er nærmest krystaliseret. God

saft og kraft. Flot syre. Osten har

karakter, og så har den 'terroir', som

vi efterlyser. Det betyder, at den er

kommer fra og hvor osten

er fremstillet og lagret.

Den har en god historie.'

Mærk vinden

hør havet

smag osten ...

Nu introduceres osten

i Irma og i mange coop

præget af de naturforhold, mælken butikker over hele landet.

www.thise.dk

efterår 2009 / økologisk 15


nyt & noter

og de nominerede er …

mejeri

kolonial

16

Her kan du se de nominerede produkter til Økologisk Guld

i samarbejde mellem Politiken og Økologisk Landsforening.

Dommerpanelet vurderede 249 produkter i otte kategorier,

og det lagde især vægt på smagen. Kåringen af vinderne er

14. november i Politikens Hus. Læs mere på side 40.

Vesterhavsost

fra thise,

ca. 35 kr./275 g,

SuperBrugsen,

Irma og Kvickly.

rug-fuldkornspasta,

fusili fra

il fornaio, 25,95

kr./250 g, Coop

og SuperBest.

fåremælk fra

knuthenlund, 35

kr./500 ml, helsekostbutikker,

Egefeld og udvalgte

Super-

Best.

øhavets syltetøj,

Hindbær fra

øhavets aps,

48-56 kr./300 g,

Meyers Deli og

Emmerys.

fårebrie fra

knuthenlund, 69

kr./150 g, helsekostbutikker,

Egefeld og udvalgte

Super-

Best.

økologisk müsli,

gul als, skærtoft

mølle, 36 kr./375

g, Kvickly og udvalgte

Super-

Brugsen.

nougatis fra

Hansens flødeis,

45 kr./800 ml,

div. købmænd.

dolce latte fra

mølle skovly, 38

kr./300 g, helsekostbutikker.

stenalt Blå ged

fra øllingegård,

29,95 kr./100 g,

Irma og udvalgte

SuperBest.

dansk Helios

mælkesyregærede

grøntsager,

69,95 kr./320 g,

udvalgte helsekostbutikker.


korn/mel/brød

svedjerugmel

fra aurion,

37 kr./1500 g,

helsekostbutikker.

Bornholmsk ristepølse,

slagtergården i Holbæk,

57,50 kr./4 stk.,

Inco, Egefeld samt

Tivoli/Nimb.

rugboller

fra il fornaio,

30 kr./440 g,

Irma.

sigtet ølandshvedemel

fra landbrugslauget,

33 kr./1500 g, www.

landbrugslauget.dk.

Jefferson duble fra ørbæk

bryggeri, 18,95 kr./

50 cl, alle Coops butikker.

Blåbærsodavand fra svaneke

Bryghus, 14,95 kr./50

cl, SuperBrugsen + Kvickly.

filipa frugtbrændevin fra

aqua Vitae sydfyn, 225

kr./35 cl, vinhandler og

specialbutikker.

frugt/bær/grønt Hædrende omtale for særligt initiativ

økologiske snack gulerødder

fra netto a/s

(produceret af Tange

Frilands landsgartneri),

7 kr./250 g, Netto.

lottes hvidløg fra

Hvidløg og vin, 12

kr. pr. stk., Irma.

gourmetplatte

fra ålbæk/farre

food, 79,95 kr.,

Coop, Magasin.

Vejrø Plantage

Unghane, Gråsten

Fjerkræ, 125 kr./kg, gourmetbutikker

og Salling.

drikkevarer

kød/charcuteri konfekture/snack

Urtekram økologisk

æblekræs fra Urtekram,

16,95 kr./40 g., Coop.

Hansens Uskyldige ispinde,

banan/appelsin fra

Hansens Flødeis, 15 kr. pr.

stk., 59 kr./5 stk., Irma

og div. specialbutikker.

Blåbærflødebolle på marcipanbund

fra økoladen,

16 kr. pr. stk., Irma.

Chicza økologisk tyggegummi,

spearmint fra Wienerwaltz, 18 kr./

30 g. 100 % nedbrydeligt og fair

trade. Helsekostbutikker.

Æbleknas fra nyker Brød,

20 kr./140 g, kiks til mad pakken

uden tilsat sukker, alle Fakta +

dagligvare butikker på Bornholm.

energi is fra skee is, pris aftales

af grossist, højt energiindhold og

dermed godt til småtspisende

ældre, leveres via bl.a. BC Catering.

17


klima

Økologisk Landsforening arbejder for et landbrug, der er mere skånsomt for vores klima.

Her er eksempler fra foreningens nye klimastrategi på, hvordan et økologisk landområde

ser ud i 2020, hvis økologernes varme visioner bliver til en lidt køligere virkelighed.

XXXXXXXXX

1

anlæg med BiogaS laver grøn energi

I 2020 har Danmark fået over 100 økologiske biogasanlæg. Flere landmænd

leverer til det samme anlæg. De vimser rundt i solcelledrevne traktorer

med græs fra engen, planterester og gødning fra dyrene. I anlægget

omdannes det rådnende materiale til CO2-neutral energi, som kan sælges.

Anlæggene fortrænger CO2, der svarer til den klimabelastning, der årligt

kommer fra ca. 150.000 danskeres fødevareforbrug. Lå materialet blot

på marken, så ville det frigive tonsvis af drivhusgas til atmosfæren.

økologernes Vision for et klimaVenligt landBrUg

tekst: Peter nordholm anderSen illustration: mediafarm

18 økologisk / efterår 2009

2

3

2

færre huSdyr i landBruget

I 2020 efterspørger forbrugerne mindre kød,

fordi vi har opdaget, at kødproduktion har store

konsekvenser for klimaet. Derfor falder antallet

af grise og køer. I landskabet får du dog flere

dyr at se, fordi økologerne – i modsætning til de

fleste konventionelle – har dyrene ude om sommeren.

Færre dyr = mindre klimapåvirkning, for

dyrene prutter og bøvser metan, mens jord og

gødning afgiver lattergas. Gasser, der giver hhv.

22 og 300 gange mere drivhuseffekt end CO2.

7

1


3

landmanden Bygger vindmøller

I 2020 er det blevet lovligt at opføre små

vindmøller, og solcelle-anlæg er rentable.

Landmanden producerer strøm og varme

til eget forbrug og har udfaset den fossile

energi. Nogle landmænd er også gået sam-

XXXXXXXXX

men om større vindmøller, fordi det er popu-

lært at købe øko-strøm. Her går nogle ekstra

ører på folks el-regninger som tilskud til

at bygge vindmøller og andre alternative

energianlæg på de økologiske landbrug.

4

mere natur På landmandenS jord

Økologerne har lavet naturplaner, så de dyrker

flere forskellige afgrøder. Den enkelte mark er

også blevet mindre, og nu er der mere plads

til større dyr som lærker, viber og harer. I de

levende hegn - der nu også er flere af - trives

insekter og sommerfugle i et pesticidfrit miljø.

Lavtliggende arealer er braklagt, så jordens

organiske materiale ikke omsættes, og så

stoppes CO2-udledningen fra dem.

6

7

5

roBotter letter trykket På jorden

De store traktorer, du tidligere så på markerne,

er nu mindre, førerløse og fjernstyret

via satellitter. Landmanden bruger i stedet tiden

på fx at styre energiproduktionen på biogasanlægget.

Maskinerne er også blevet meget

lettere, så de ikke trykker jorden. Det

giver en mere porøs jord, der ikke danner

så meget drivhusgas som den trykkede jord.

Blot ét eksempel på tiltag fra den energi plan,

øko-landmanden har fået lagt.

6

mere kulStof BindeS i jorden

I 2020 pløjer økologerne stadig halm ned i markerne, og de er blevet

endnu bedre til at dyrke planter og efterafgrøder, der kan fiksere kvælstof

og dermed skaffe næringsstof til næste års afgrøde på samme mark. I den

samme proces omdannes CO fra luften og bliver til kulstof og liv i jorden.

2

Faktisk har beregninger vist, at en global omlægning til økologi kan binde

omtrent 40 procent af verdens CO -udledning i jorden. Allerede i 2009 var

2

energiforbruget pr. hektar lavere hos økologerne, fordi de hverken bruger

kunst gødning eller pesticider, som er meget energikrævende at producere.

4

8

7

5

klima

ByenS Bio-affald kommer tilBage til landet

I 2020 har vi fået gang i et kredsløb, hvor organisk affald

cirkulerer tilbage til landet inde fra byerne. Den anden

vej går så nye øko-produkter lige fra gulerødder til

hindbær. I 2009 blev det meste bio-affald brændt, men

siden er byboerne begyndt at sortere affaldet. Madrester,

kaffefiltre og de visne potteplanter havner i økologernes

biogasanlæg og bliver til energi og gødning.

8

BioZoner På markerne

Som en del af deres naturplan

har økologerne lavet såkaldte

vildtstriber. Et aflangt felt ude

på markerne. Inde i vildtstriben

løber en in sekt vold – en

forhøjning, hvor edderkopper

og biller trives. Disse rov-insekter

er vigtige for økologerne,

da de udrydder mange

af de uønskede insekter.

efterår 2009 / økologisk 19

Kilde: Michael Tersbøl, Økologisk Landsforenings klimakoordinator


klima

Økologisk Landsforening er på vej med en strategi, som vil løfte

den økologiske produktion op i toppen af klimavenlighedens superliga.

Her får du svar på centrale spørgsmål fra Michael Tersbøl,

foreningens klimakoordinator og hjernen bag klimastrategien.

hvad er grundtanken bag strategien?

Økologiske jordbrug kan blive en langt mere

klimavenlig produktionsform. Det potentiale skal

vi udnytte bedre, og det stiller krav til økologerne.

På de foregående to sider har jeg givet

konkrete eksempler fra strategien på, hvordan

et klimavenligt øko-landbrug vil se ud i 2020.

hvad er de vigtigste mærkesager i

strategien? Først og fremmest skal vi udfase

brugen af fossil energi, eksempelvis ved at

udvikle alternative brændstoffer til traktoren,

når jorden skal pløjes og såes. Vi skal også øge

jordens kulstofindhold. I det moderne landbrug

er der tabt store mængder af jordens naturlige

kulstof. Landmænd fjerner jo hele tiden alt det,

der vokser op, og de pløjer og behandler jorden.

Derfor er det organiske stof i jorden blevet

nedbrudt til klimabelastende CO . Den udledning

2

kan økologerne reducere ved at pløje halm ned i

jorden, bruge efterafgrøder, som fx kløvergræs

og sennep, samt bruge gødning på basis af

bælgplanter. Det fikserer kvælstof fra luften,

binder det i jorden og opbygger kulstofindholdet.

Resultat: en mindre klimabelastning.

der er også et biogasanlæg på de

foregående sider. hvordan er det kommet

ind i billedet? En af de helt store klimaskurke

er kvælstof, der ikke bliver udnyttet godt nok i

landbruget. Eksempel: Står en mark bar hele

efteråret, så vil bakterier i jorden omdanne

kvælstof til lattergas. Lattergas giver over 300

gange større drivhuseffekt end C0 . Økologisk

2

dyrkning er i mange tilfælde et effektivt system

til at udnytte kvælstof, fordi økologer ikke må

gøde så meget som de konventionelle. Jo mere

du gøder, jo mindre effektivt vil planter optage

20 økologisk / efterår 2009

Se

strategien

på www.okologi.dk

fra den 21. oktober

økologerne skal med i klima-eliten

gødningen. Derfor er økologerne bedre til at

udnytte kvælstoffet. De kan dog blive endnu

bedre. Fremover skal de fx smide overskydende

biomasse fra markerne, som eksempelvis græs,

ind i et biogasanlæg. Herinde dannes der ikke

lattergas, som det ellers vil ske i jorden. I stedet

dannes gassen metan, som landmanden kan

sælge som vedvarende energi – og bagefter

bruge resterne som gødning på sine marker.

hvor langt er økologerne i forhold til de

konventionelle? I dag er energiforbruget per

hektar lavere hos økologerne, bl.a. fordi de ikke

bruger kunstgødning og pesticider, der kræver

energi at fremstille. Fx bruger en økolog 10

procent mindre energi på at producere et kilo

mælk. Vi ser også de første økologiske biogasanlæg.

Ét kører, fire er på vej og yderligere 10-15

øko-landmænd er interesserede i at starte op.

en rapport fra fødevarestyrelsen

konkluderer, at økologiske brug generelt

ikke er bedre, når det drejer sig om

klimahensyn. hvad siger du til det?

Rapporten beregner klimabelastningen ift. fx

et kilo kød. Jeg er meget skeptisk over for den

præmis. Økologien er netop en reaktion på de

store om kostninger for bl.a. miljøet, den høje

konventionelle produktion har. At øge den

yderligere er meningsløst, fx fordi pesticidrester

koster for drikkevandet og forringer jordens

frugtbarhed. Omvendt kan økologerne øge deres

udbytte, opdyrke en bedre jord og samtidig være

mere klimavenlige end de konventionelle.

hvilke krav stiller strategien til de

økologiske landmænd? Det er klart, at vi skal

flytte nogen her. Landmændene stejler over ting,

tekst og Foto: Peter nordholm anderSen

Vindkraft er en af vejene frem for økologien, hvis du

spørger Michael Tersbøl.

der koster. Det er heller ikke meningen, at de

skal betale hele gildet selv. Foreningen skal

hjælpe med at skaffe midler gennem politiske

tiltag. Fx via de midler, der er i regeringens Grøn

Vækst-plan til at bygge nye biogasanlæg. Det

skal vi udnytte, så snart lovgivningen er på plads

i 2010. Vi skal være de første til at søge pengene.

hvorfor kommer foreningen med strategien

lige nu? Det er helt enkelt: Forbrugerne

forventer det af landmændene. Det er faktisk en

gave til os, at der er kommet så meget fokus på

klimaudfordringen. Strategien forener alle de

ting, økologerne vil. I forvejen vil vi passe bedre

på kvælstoffet i jorden, vi vil have en mere mangfoldig

natur, gøre jorden mere frugtbar og

udfase fossil energi. Så strategien er faktisk en

paraply, der samler alle de ting, vi vil – og giver

det en aktuel og højere mening.


det rene kød

www.frilandorganic.dk

Frilands økologiske kød kommer fra dyr, som er opdrættet

af danske landmænd, der hverken anvender

kunstgødning, kemikalier eller sprøjtegifte på bedriften.

Dyrene får økologisk foder uden genmodificerede

organismer, og der gælder restriktive regler for brugen

af medicin i det økologiske landbrug.

Kampagnen er støttet af EU og Fødevareministeriet

Pasta med chilistegte

skinkestrimler & champignon

(3-4 personer)

400 g pasta vælg din favorit

1 pakke økologiske skinkeschnitzler

½ tsk knust chili

Revet citronskal fra 1/2 citron

Olivenolie til stegning

250 g champignon

1 lille bakke cherry tomater

Salt, peber

Persille

Revet parmesan

Kog pastaen aldente som anvist på emballagen.

Skær schnitzlerne i tynde strimler og dup dem

tørre.Vend dem i chili samt citronskal og lynsteg

dem i olivenolie 2 min.

Læg kødet til side.

Skær champignonerne i tykke skiver og steg dem

3-4 min. ved god varme, kom tomaterne ved og

steg endnu et par minutter til skindet er lige ved

at briste. Bland med friskkogt pasta samt skinkestrimler

og smag til med salt og peber.

Drys godt med persille samt groftrevet parmesan.


tekst: Peter nordholm anderSen ill.: Birk art direction Foto: hanS chriStian jacoBSen

gå på opdagelse i økologernes klima-pyramide

Tre-i-én: Spis efter vores

klimapyramide, så forener

du økologi med klimavenlig

mad og sund ernæring.

Økologisk Landsforening skubber nu

et nyt spor ind i klimadebatten: Kostpyramiden,

der kombinerer mere økologi

med god ernæring og bedre klima.

Pyramiden kender du. Budskabet

er: Spis mest fra bunden, mindre fra

midten og mindst fra toppen. Det er

godt for din sundhed og ernæring.

Det samme gælder med enkelte

undtagelser for økologernes pyramide.

I tillæg ser den på, hvor meget

udledning fødevarerne står for. Og

de er naturligvis økologiske, så de er

dyrket uden at bruge fx pesticider.

Vælger du mest fra bunden, får du

således masser af økologi, en sund

kost som samtidig er klimavenlig.

I linksamlingen på www.okologi.dk/

okologisk får du flere forslag til at slå

tre fluer med ét smæk.

Spiser du mest fra

bunden, får du

masser af økologi

og en sund kost, der

er bedre for klimaet.

22 økologisk / efterår 2009

4 varme spørgsmål

til dortHe kloPPenBorg,

ernÆringseksPert i økologisk landsforening

1. hvordan hænger god øko-kost og klimamad sammen?

Rigtig godt! Vil du spise sund og økologisk mad, så spar på kødet.

Spis i stedet grove grøntsager efter sæsonen, hvor de er bedst og

billigst. Du kan også købe flere basisprodukter, fx kartofler og groft

brød, vælge lokale varer samt undgå spild: Genbrug fx en rissalat

som fyld i pandekager. Samme råd gælder for at spise klimavenligt.

2. hvordan bruger jeg pyramiden?

Tænk på den ud fra en almindelig sundhedsvinkel – fx de otte kostråd

fra Fødevarestyrelsen. De siger bl.a., at vi bør spise frugt og

grønt, spare på de røde bøffer, spise mere fisk samt havregryn og

brød med fuldkorn. Det hænger godt sammen med pyramiden.

3. hvad er dit bedste tip til at forene klima, økologi og

ernæring?

Dyrk modet til at springe ud i mad, hvor kødet ikke bestemmer over

resten af måltidet. Der er udgivet rigtig gode kogebøger med vegetariske

retter. Jeg har fx ”Suveræne salater” derhjemme. Her lærte

jeg at lave en god bønnepuré. Det kan måske lyde lidt langhåret,

men det smager faktisk rigtig godt, er billigt og supernemt at lave.

4. følger jeg pyramiden 100 procent, så stiger udgiften til

min mad. hvad siger du til det?

Ikke nødvendigvis. Spar på kødet, køb efter sæsonen og vælg

de billigere basisvarer, så får du økonomien til at hænge

sammen. Eneste krav er, at du kaster dig ud i at lave retter

uden kød, som du fx kan erstatte af bønner eller kikærter.

I mit eget køkken har vi ingen regler, men har vi

spist kød flere gange i en uge, så har vi ofte en kødfri

aften. Det udfordrer vores traditioner og evne

til at lave ny, velsmagende mad, der tilmed

er billig og sund for både os selv og klimaet.

Idé: Fra DTU’s klimapyramide

3

hotte tips

til gode

klimamadvaner

1. Spis mindre kød. Skærer

du kødet ned fra 188 til 100

gram pr. person om aftenen,

så kan du skære 25 procent

af klimaeffekten ved at spise

tilsvarende flere kartofler.

Lad kartofler, kål og gulerødder

lægge en klimavenlig

bund – og vælg fisk, svin og

fjerkræ i stedet for oksekød.

Ris er fire gange så CO2udledende

som kartofler.

2. Smid mindre ud, lav fx

smoothies af den gamle

frugt. En tredjedel af alle

danskernes fødevarer havner

i skraldespanden, og det

udleder unødig drivhusgas.

3. Drik øl i stedet for vin. Vin

belaster klimaet med op til

45 gange mere CO2 end øl.

1 liter vin udleder ca. 4,5 kg

CO2, mens 1 liter sodavand

eller øl står for 0,1 kg CO2.

hvor Meget Co2

koster det til sammenligning

at tage bilen på indkøb?

Kører du i alt 10 kilometer

for at købe et kilo svinekoteletter,

så fordobler du deres

klimaaftryk. Øko-svinekød

udleder i gennemsnit 3,80 kg

CO2 pr. kilo kød – det svarer

til 8 gange udledningen fra

klimaenglens tallerken eller

en kvart tallerken for kødelskeren

(se til højre).


klimaenglen: kartoffelmosfrikadeller,

daHl, ris og rodfrUgtsnitter

co2-BelaStning

300 g kartoffelmosfrikadeller: 0,08 kg CO2 300 g rodfrugtfrittes med gremolata: 0,05 kg CO2 200 g dahl: 0,15 kg CO2 100 g ris: 0,17 kg CO2 i alt: 0,45 kg Co 2

klimaenglen Vs. kødelskeren

tekst: Peter nordholm anderSen Foto & styling: hanS chriStian jacoBSen

kødelSkeren: oksesteak med oVnBagte

tomater, kartofler og BearnaisesaUCe

co2-BelaStning

300 g oksesteak: 12,46 kg CO2 100 g bearnaisesauce: 0,21 kg CO2 200 g danske øko-tomater fra drivhus: 0,98 kg CO2 300 g kartofler: 0,07 kg CO2 i alt: 13,72 kg Co 2

– eller over 30 gange mere

CO2-udledning end ved klimaenglen

Kilde til klimaberegninger på denne side:

Det Økologiske Råds klima-kogebog,

december 2008.

www.okologi.dk/okologisk

under vores links

klima

Her ser du, hvordan en

aften som vegetar kan

gøre en positiv forskel

for klimaet. Tallene

gælder kun for den

gennemsnitlige CO2udledning,

som de

viste råvarer står for.

efterår 2009 / økologisk 23


tekst lea raSmuSSen Foto hanS chriStian jacoBSen

Blandede karakterer til økologiske

Vi fik brødekspert Lone Kjær til at teste 6 økologiske, grove brødblandinger,

du nemt kan finde i handlen. Vi bad hende følge vejledningen på pakken samt

at give en karakter fra nul til seks Ø-mærker for processen og færdigt brød.

Produkt vejledning dej Brød Smag dom

økologisk fuldkornsbrød

Finax, 1 kg / 21,95 kr.

jaws grød-/brød kornblanding

Natur Drogeriet, 1 kg / 46 kr.

(fx via www.helsehelse.dk)

økologisk grovhvede Brødblanding

Kornkammeret, 1 kg / 19,95 kr.

24 økologisk / efterår 2009

Nem.

Der følger en pose

tørgær med, så du

skal kun tilsætte

vand.

Mangelfuld.

Jeg fulgte fremgangsmåden

til

grøden, og brugte

den derefter i én

af mine egne opskrifter

på brød.

Nem.

Der skal kun tilsættes

vand og

gær.

Rørt med røremaskine.

Den er

meget klistret.

Havde jeg æltet

den i hånden, som

det anbefales, var

det måske ikke

tilfældet. Svær at

forme, fordi den

klistrer. Hæver

fint, men slet ikke

under bagningen.

Meget våd. Den

krævede derfor

meget mel.

Rørt med røremaskine

som anbefalet.

Da melet var

brugt, var dejen

stadig fugtig og

svær at forme.

Den hævede flot.

Fin skorpe. Det er

nemt at skære og

smuldrer ikke, men

det minder ikke

om et hjemmebagt

brød.

Mindede om bagt

grød. Måske var

portionen af

den anbefalede

mængde grød for

stor til en almindelig

bageopskrift.

Fin skorpe og god

krumme. Ligner et

godt hjemmebagt

hvedebrød. Skorpen

er sprød, men

ikke for sej.

Meget syntetisk. Skuffende.

Som grød, også

konsistensen lignede

tør grød.

Fin og uden gærsmag.

Du fornemmer

kernerne, når

du tygger, selvom

de er bløde.

Spild af tid og lige

til at smide ud. Der

burde følge en opskrift

med.

Et godt grovhvedebrød,

der er

nemt at bage, hvis

man har gær, en

røremaskine samt

en rugbrødsform

på to liter.


ødblandinger

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Produkt vejledning dej Brød Smag dom

økologisk rugbrød med surdej

test

viNder

Just Bake, 540 g / 27,95 kr.

økologisk Solsikkerugbrød

Finax, 1 kg / 21,95 kr.

økologisk kernerug Brødblanding

Kornkammeret, 1 kg / 19,95 kr.

Meget nem.

Du skal kun tilsætte

vand og

ryste pakken.

Nem.

Der følger en pose

tørgær med, så du

skal kun tilsætte

vand.

Nem.

Der skal kun tilsættes

vand og

gær.

Både hæver og bages

i emballagen,

dvs. ingen opvask.

Hæver fint, også

under bagningen.

Har ingen besynderlige

lugte.

Rørt med røremaskine.

Lugter

syntetisk og ikke

af surdejsrugbrød.

Hævede under

bagning.

Rørt med røremaskine

som anbefalet.

Konsistens

som en rigtig surdej.

Hæver flot og

præcist som beskrevet

på posen.

læs

mere

om melet


www.okologi.dk/okologisk

under links

Sprød og mørk

skorpe. Ligner

et hjemmebagt

rugbrød. Nemt at

skære og smuldrer

ikke. Det er

flot mørkt og har

mange synlige

kerner.

Ligner et hjemmebagt

rugbrød.

Nemt at skære

og smuldrer ikke.

Krummen er mørk

og tæt.

Ligner et rigtigt

hjemmebagt

rugbrød. Nemt

at skære af, uden

at det smuldrer.

Krummen er flot

mørk.

Rigtig god. Kernerne

giver et

godt bid, og de

er til at tygge.

Som mørkt rugbrød,

men også

sødlig. Brødet er

saftigt, selvom det

er tæt.

Som surdejsrugbrød.

Kernerne er

bløde.

Et rigtig godt rugbrød,

der er nemt

og hurtigt at bage.

Det smager godt

og ligner et hjemmebagt

rugbrød.

Et godt rugbrød,

skønt dejen lugter

syntetisk.

Et godt kernerugbrød.

Nemt

at bage, hvis man

har gær, en røremaskine

samt en

rugbrødsform på

to liter.

efterår 2009 / økologisk 25


test

SKAB VARIATION i dine brød. Det er et af hovedbudskaberne i Lone Kjærs bog om brød fra

2006. Opskrifterne spænder fra maltbrød med stjerneanis, fennikelbrød med rugmel, baguettes

med safran og mandler og koldhævede chokoladeboller - foruden klassikere som fx brunsviger,

kanelsnegle, yoghurtboller, tebirkes og surdejsrugbrød. Lone Kjær opfordrer med

egne ord gennem hele bogen læserne til at købe økologiske varer og være råvarebevidst.

3hurtige

til lone kjær

1. hvordan Bliver mit Brød

flot og indBydende?

Lad altid dejen hæve i den tid, der står i opskriften,

ellers kan brødet miste faconen. Prøv også en hævekurv

af peddigrør eller afbarket pil, som du kan købe

i fx kurve- eller helsekostforretninger. Når du efter

hævningen vender brødet ud på pladen, har det fået

et flot mønster. Pensl først kurven godt med olie,

og drys den derefter med mel.

2. hvordan laver jeg et Sundt Brød,

der holder Sig friSkt?

Hjemmebagt brød er sundere, for her styrer du selv,

hvad du kommer i – fx bruger jeg frisk, økologisk mel.

Jeg er også stor tilhænger af koldhævning. Den giver

en god smag og et sundere brød, der holder sig friskt.

Her bruger jeg kun lidt gær, ca. 10 g, og dejen hæver

min. ti timer i køleskab. Metoden giver gærcellerne

lov til at udvikle sig helt. Hold også igen med melet,

da det kan give tunge, tørre og kedelige brød. Dejen

må gerne være lidt klistret, specielt hvis den er grov,

da korn og grove melsorter suger væske. Undgå helst

at bruge olie og smør i dejen, for det gør brødet tørt.

3. hvordan oPBevareS Brødet BedSt?

Jeg pakker mit afkølede hjemmebagte brød ind i et

klæde, som kun anvendes til det, og opbevarer det i

en skuffe. Alternativt fryser jeg de mængder, vi ikke

får spist inden for et par dage.

26 økologisk / efterår 2009

lone kjær er uddannet ernærings- og

husholdningsøkonom og har de sidste 10 år

været selvstændig madskribent og foodstylist.

Forfatter til ”Politikens bog om brød” og ”Slank

på den fede måde”. Til januar udgiver Politikens

Forlag hendes ”Sund på den fede måde”, der

har fokus på sund hverdagsmad for den travle.

læs

mere

under links på

www.okologi.dk/okologisk

og få flere bagetips.


Hvorfor skal ALT være så

firkantet og ENS?

- Det skal det heller ikke, hvis du spørger os! Derfor

har vi lavet CHOK O BLOK. En helt anden måde

at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade.

CHOK O BLOK er rent håndarbejde: håndstøbt,

håndblandet og hånddekoreret.

Det betyder, at vi ikke kan få to CHOK O BLOK

til at blive helt ens. Til gengæld er vi sikre på, at

vores kreativitet og begejstring kan smages i hvert

stykke, du brækker af. Læg mærke til, at stykkerne

helt automatisk får en rå, grov form, der

danner en elegant kontrast til smagen af den

udsøgte økologiske chokolade. Alle de øvrige

ingredienser er også de bedste af de bedste.

Og vi bliver ved med at eksperimentere med

nye, for CHOK O BLOK skal hele tiden udvikle

sig. Alt i alt har vi stor glæde af at arbejde med

CHOK O BLOK - og med alle de andre lækre økologiske

chokolader,

som vi bruger vores

hverdage på. Vi håber,

du nyder dem med

lige så stor fornøjelse.

CHOK O BLOK

med ægte lakrids

fra Calabrien vandt

Økologisk Guldmedalje i 2006. Det er vi

ret stolte af. Især fordi mange havde sagt, at

lakrids og chokolade slet, slet ikke passede

sammen.

Det beviser vel bare, at man ikke skal lytte så

meget til, hvad andre siger…

Økologisk kvalitet

Dansk håndlavet økologisk kvalitetschokolade

Forhandler anvises.

CHOK O BLOK Espresso. Chokolade og kaffe

passer perfekt sammen. Derfor har vi knust

nogle økologiske espressobønner, blandet

dem med hele bønner og rørt dem i hvid og

lys økologisk chokolade.

CHOK O BLOK Chili & Orange

er fremstillet af mørk økologisk

chokolade med 70 % kakaoindhold.

Chokoladen er rørt med stykker af økologisk

chili og orange, som på én gang giver en frisk

og eksotisk smagsoplevelse.

Tlf. 55 89 32 12 www.oekoladen.dk


familiesiden

kalenderen, tage ud i skoven og gribe koglen.

koglejagt i skoven

På Samle-BeSøg i kogle-land

Jubbiiii! Vi er i skoven. Ungerne sprinter

gennem de visne blade, op og ned ad høje

skrænter og frem og tilbage på stierne. De

får øje på flere og flere detaljer. Her er en

frø. En natsværmer sidder under en træstub.

Oppe i grantræerne stritter koglerne.

Nogle af dem, især koglerne fra rødgranen,

er faldet ned i skovbunden. De samler dem

sammen i den medbragte kurv. De vil bruge

dem til at lave alt fra små koglefolk til jule-

28

Henrik (4), Louis (5), Emil (7), Josefine (11) og

Josefine (også 11) er taget ud i efterårsskoven,

hvor blade hvirvler i luften og kogler falder ned

på jorden. Her kan du suge inspiration til at få

hele familien til at rive en eftermiddag ud af

pynt – se inspiration på www.okologi.dk/

okologisk under links. I en skov må man

samle kogler, mos og lav til privat brug i

begrænset omfang. Det svarer til en bæreposefuld

af hver. I offentlig skov må du

samle overalt. I privat skov må du kun

tage det med, du kan nå fra veje og stier.

Der er åbent i offentlige skove hele døgnet.

I de private skove er det begrænset

til mellem kl. 6 og solnedgang.

1


tekst & Foto: Peter nordholm anderSen

SPiS af naturenS Bog

2

Børnene opdager snart, at skoven er rig på bog i år. Altså ikke sådan en bog,

du kan læse i – men dem, du kan spise. Bog er bøgetræets frugt. Bøgen sætter

frugter næsten hvert år. Men cirka hvert fjerde år sætter bøgetræet rigtig

mange bog. Sådan et år kalder man olden-år. Emil og hans mor brækker den

piggede bog-holder op. Inden i den sidder der to små trekantede nødder, der

smager som mandler. Først skal man dog brække en brun skal af, og så kommer

en lysere nød til syne. Emil synes, at den smager godt. Senere på dagen

finder børnene campinggrejet frem og rister nogle af bog-nødderne til de er

blevet brunere. De er endnu bedre, når de er ristede og varme – og så er skallen

nemmere at få af. Børnene rister dog ret få nødder, for mange af dem kan

give ondt i maven. De kan bruges som snacks eller ligesom pinjekerner i salat.

Find

flere råd på

www.okologi.dk/okologisk

under links - og skru op for

skovstemningen.

Josefines og Louis’s mor har

en stor overraskelse med i

skoven. En kæmpe picnic

med salat, brød, ost, lækker

juice, æbler, søde stearinlys i

gamle marmeladeglas, varme

tæpper og råhygge. Efter de

lange ture op og ned ad høje

bakker er det dejligt at få

noget i maven. Og alle morer

sig med at skåle som på de

fine restauranter.

3 bøger for hele familien med skovduft

familiesiden

Eventyrlig jul med

naturens materialer.

96 sider, 258 kr.

www.klematis.dk

Hvad finder jeg i

skoven. 185 sider,

169 kr. www.

politikensforlag.dk

Børnenes naturbog.

155 sider, 149 kr. www.

politikensforlag.dk

efterår 2009 / økologisk 29


familiesiden

30 økologisk / efterår 2009

3

Juletræer kan Være økologIske

Under skovturen vil du ofte se områ-

der med juletræer og pyntegrønt, for

plantage-ejere sælger hvert år omkring

10 millioner juletræer og 35.000

tons klippegrønt. Alle de træer står på

et areal, som svarer til 70.000 fodboldbaner.

I konventionelle juletræsplantager

sprøjtes jorden med

ukrudtsmidler, inden træerne plantes.

Derefter sprøjter skovfolkene mod

skadedyr og lus i hele træets levetid.

Sprøjtemidlerne siver ned i grundvan-

lav aftryk af træerneS Bark

De to Josefiner har taget oliekridt og tegnepapir

med i skoven. Papiret kan købes med miljømærket

Svanen eller EU's blomst. De laver gnideaftryk af

barken på træerne. De bliver helt grebet af det. Pigerne

lægger papiret op ad barken på et stort træ.

Derefter gnider de lige så forsigtigt med oliekridtet

på papiret, så de ikke tegner på eller ødelægger barken.

Det giver et sjovt aftryk af det levende træ. Når

pigerne kommer hjem, kan de male gnideaftrykket

med vandfarve, så

bliver det tydeligere.

De skriver

også deres navn

og dato på aftrykket.

Havde de husket

en naturbog,

så kunne de også

finde træet og

skrive navnet

på tegningen.

det, hvor de kan ødelægge vores drikkevand.

Du kan heller ikke få øje på

meget andet end juletræerne, for mellem

dem er der ofte kun bar jord og

enkelte meget sejlivede mosarter. Det

ville en biolog faktisk kalde en ørken.

Heldigvis er nogle af områderne med

juletræer økologiske, selv om antallet

af øko-træer endnu kun er under fem

procent. En økolog fjerner ukrudt med

redskaber eller lader husdyr som

grise eller får spise løs. Så skal han

ikke bruge sprøjtemidler. Økologerne

graver også fx hønsemøg ned i stedet

for kunstgødning. Det gør en forskel

for naturen. Eksempelvis dukkede der

over 200 forskellige arter af planter

og svampe op under træerne, da en

plantage omlagde til økologi. På www.

okologi.dk/okologisk under links får

du en oversigt over steder, hvor du

kan købe øko-træer.


kunSten at kaSte med kogler

Louis og de to Josefiner kaster med nogle af de kogler, de har samlet.

Først har de lavet en lille firkant af nogle grene og lagt en anden gren

10 lange skridt derfra. De har tre kogler hver, og det drejer sig om at

få en eller flere af koglerne ind i firkanten. De kan også lægge nogle

grene sådan, at de kan spille kryds og bolle med tre uens kogler hver.

at danmarks areal er dækket af mere end

12 procent skov? for 200 år siden havde vi

fældet næsten al skov, så arealet var på blot

3-4 procent. i 1805 fik vi en lov, som siger,

at hvor vi har ”fredskov”, skal der altid

være skov. siden er skovarealet steget. i

1989 besluttede folketinget, at skovarealet

skulle fordobles i løbet af en træ-generation,

så vi får cirka 20 procent omkring 2100.

familiesiden

4

efterår 2009 / økologisk 31


tekst: tommy heiSZ

32 økologisk / efterår 2009

snyd sUnd

mad i dine

store Unger

Teenagerne fylder sig med usund mad, mens forældrene

river sig i håret. Sygeplejerske og jordbrugsteknolog

Christine Rysgaard har skrevet en bog om, hvad man som

forælder kan stille op. Og hun vil blæse højt og flot på, om

metoderne er pædagogisk korrekte – så længe, de virker.

Christine Rysgaard var på et tidspunkt

bekymret for, om hendes dreng spiste for

usundt. Han var for længst selv debuteret

som forbruger og lagde måske vejen forbi

kiosken lidt oftere, end han fortalte sin mor.

- En dag tømte jeg hans skraldespand for

at kigge nærmere på indholdet, fortæller

hun helt uden at blinke eller rødme.

Mange moderne forældre ville sikkert

mene, at det grænser til overgreb på barnet

at ty til overvågning. Men Christine Rysgaard

havde ikke noget problem med at gøre det:

- Det var den eneste måde, jeg kunne finde

ud af, hvad han fyldte sig med. Og det viste

sig da også, at der var noget at tale med ham

om. Jeg tror, at mange forældre bliver berøringsangste

over for det, når børnene når en

vis alder. Man bilder sig selv ind, at det er ude

af ens hænder, men det er det jo ikke. Du skal

turde tage et ansvar for dine børns sundhed.

vanskelige teenagere

I sin bog "Sunde unger" fokuserer

Christine Rysgaard mest på de

store børn. De såkaldte teens

og tweens, altså børn fra 8

år og opefter. Og det er

der en god grund til:

- Det er til at have med

at gøre, når børnene går

rundt i flyverdragter, og vi

kan sørge for, at de får økologisk mad i børnehaven.

Også når de lige er begyndt i skole,

har vi ret meget indflydelse. Det bliver langt

vanskeligere, når de som 12-13-årige selv bliver

små forbrugere med besøg i kiosker og

på McDonalds, siger hun.

en ud af 40 havde rugbrød med

I forbindelse med bogen fulgte Christine

Rysgaard to syvendeklasser. Hun erfarede,

at man sagtens kan bearbejde ungernes

vaner. Men det kræver lidt kreativitet.

- Ud af 40 madpakker var der kun en, der

havde rugbrød med. De ville bare have det der

hvide brød. Derfor udviklede jeg en opskrift

på nogle boller med tilpas meget rugmel og

fibre og med blendede grøntsager i. Børnene

havde en fornemmelse af, at de spiste hvidt

brød, men i virkeligheden var det sundt.

Christine Rysgaard er overbevist om, at

børnene ikke ville have spist bollerne, hvis

hun på forhånd havde fortalt dem, hvad der

var i. Så det holdt hun hemmeligt. På den

måde mener hun, at det er helt legalt at

snyde børn for at få dem til at spise sundt.

- Da de havde spist bollerne, fortalte jeg,

hvad de var lavet af. Og jeg spurgte dem,

hvordan de havde det med, at jeg havde

snydt dem. Det, synes de, var ok. Bollerne

havde jo smagt godt. Så mit råd til andre

forældre er: Snyd alt det, du kan.


CHristine rysgaard (f. 1971) bor på Sydsjælland og er mor til en teen-

ager. Hun er forfatter til bogen "Sunde unger – mad, mod og motion til

teens og tweens", der er udkommet på forlaget People’s Press. Tidligere

har hun skrevet "Den lille røde om tomater" og "Min lille frugthave".

11 gode råd

– klip ud og gem dem for ungerne

• Blend grøntsager til atomer, og tilsæt det i fx brød,

frikadeller og lasagne.

• aCCePter det, hvis rugbrød ikke lige er sagen. Lav

i stedet sunde varianter af lysere brød.

• Hæv serViCeniVeaUet på sunde sager. Mange

mener, vi servicerer vores børn alt for meget, men når

det handler om sunde tilbud, kan vi ikke gøre nok.

• Smør en sund madpakke til dem hver dag – også

selvom den måske ender i skraldespanden. Det signalerer,

at du som forælder Bekymrer dig om dit

barns sundhed.

• Sæt dig ned og sPis morgenmad med dit barn.

Hvis vi ikke tager os tid til det, kan vi heller ikke kræve

det af vores unger. 20 % af dem, der kommer af sted

uden morgenmad, ender med at blive overvægtige.

• Vær åben for forhandling. Du kan ikke forbyde dit barn

at gå til bageren i frikvartererne. Men så må I tale

om, hvor ofte det skal være. Du må ikke give op og

lade dem gøre det hver eneste dag.

• Hold følelserne i ro. Det kan være hårdt, når

ens mad bliver afvist dag efter dag. Men det er ikke

personligt, og det kan aldrig blive barnets ansvar, at

du har brugt lang tid i køkkenet. Hidser du dig op, har

barnet fået magten, og det bliver ikke hyggeligt.

• Leg med formaterne. Hvis dit barn nægter at spise

kartofler, så prøv at servere dem på nye måder.

Fx som kartoffelbåde i ovnen med lidt olie og salt på.

• Giv børnene indflydelse på madlavningen. Hvis

de siger, at de ikke kan lide gulerødder, så tal med dem

om, hvad der kunne være et alternativ. Eller om guleroden

kunne tilberedes på en anden måde.

• Bliv ved med at tilByde grøntsager til aftensmaden.

Det viser dem, at grøntsager og aftenmåltid hører

sammen. Selvom de i årevis ikke vil røre det, så bliv

ved med at servere det. På et eller andet tidspunkt

ender det med at have en effekt.

• VÆlg dine kamPe med omhu. Hvis dit barn ikke

gider spise lasagne, men godt vil have en rugbrød med

leverpostej, skal du bare være glad for, at alternativet

er (nogenlunde) sundt. Det er ødelæggende, hvis aftenmåltiderne

altid er forbundet med hårde kampe.

sund mad

efterår 2009 / økologisk 33


udsyn: Italien

De italienske skoler hæver den kulinariske overligger.

De fleste elever op til 6. klasse får hver dag serveret to

frisklavede retter mad med mange økologiske råvarer.

støVlelandets skoler

strUtter af økologi

34

økologisk / efterår 2009

tekst & Foto: jakoB Brandt


øko-tal oM italieN

I Italien dyrker økologerne næsten 7 pct. eller

knap 1,2 mio. ha af Italiens landbrugsjord – det

er et højt tal, og landet kan med rette kaldes Europas økologiske

spisekammer. Omtrent 90 procent af produkterne

går til eksport, og hovedparten af det hjemlige salg går

til offentlige køkkener på skoler og hospitaler.

Et langt salatblad dingler ud af munden på

10-årige Parmona. Der er dømt siesta i den norditalienske

provinsby Piacenza. Knap 200 elever

er samlet i kantinen til et af dagens faste højdepunkter

i den italienske heldagsskole. Et højdepunkt,

der er sat en time af til. Maden.

Eleverne fra 3.A er fordelt ved fem borde, og

et par veninder kigger grinende på, mens deres

10-årige klassekammerat bruger både tungen

og gaflen for at få styr på det drilske blad.

økologien slår rod

At salaten er dyrket af lokale økologer fylder

næppe meget i deres hoveder, selv om deres lærer

har fortalt dem, at de bør sætte pris på at gå

i skole i Emilia-Romagna-provinsen, der dækker

et areal svarende til halvdelen af Danmarks.

Her vedtog provinsregeringen i 2002, at flest

mulige råvarer i skolemaden skal være økologiske.

Siden har økologien slået rod i mange af

Italiens 20 provinser – ikke mindst i offentlige

storkøkkener i storbyer som Milano, Torino, Genova,

Firenze, Bologna, Verona, Venedig, Parma

og Napoli, og navnlig i Rom.

Alene i Italiens hovedstad serveres dagligt

142.000 økologiske måltider mad til børnehaveog

skolebørn fra 3-13 år. Og økologiprocenten

har sneget sig op på hele 68.

I det sydlige Italien er billedet mere broget,

for her spiser en del elever stadig hjemme.

højt serviceniveau

Tilbage i skolekantinen i Piacenza ryger fingrene

i vejret i takt med, at tallerknerne er tomme

rundt om ved bordene. Det er et signal til serveringspersonalet.

De kommer med nye forsyninger

af pasta eller salat og parmesanost fra anretterbordet

midt i lokalet, hvor også lærerne

sidder og spiser deres frokost.

Da eleverne efter knap en time forsvinder

ud i skolegården for at spille bold i skyggen af

Italien

Hver dag bliver der serveret 4,3 mio. måltider mad i de italienske

skoler, der er et tilbud til børnehavebørn fra 3 år op til

skoleelever i 6. klasse. Kødet er sjældent økologisk, men målt

i vægt udgør økologiske råvarer i gennemsnit knap 40 pct. af

maden. Antallet af økologiske kantiner er steget fra kun 64

i 1996 til 791 i 2008, og tallet vokser stadig.

to rækker træer i den anden halvdel af siestaen,

står tallerknerne tilbage på bordene og venter

på, at personalet rydder op efter dem.

Et syn, der ikke huer professor Roberto Spigarolo

fra Universitet i Milano, der har forsket

i skolemad i årtier.

- Råvareprisen udgør i gennemsnit kun en

tredjedel af udgifterne til skolemaden. Skal vi

have mere økologi i maden, er kommunerne

nødt til at se på, hvordan de kan bringe personaleudgifterne

ned, fastslår han med slet skjult

adresse til det ekstremt høje serviceniveau.

danmark kan tanke inspiration

Den udsendte journalist fra Økologisk er sammen

med en dansk delegation af forskere fra

DTU, repræsentanter fra Fødevareministeriet og

andre, der arbejder professionelt med økologisk

skolemad. De er på en fælles studietur for at

opleve de italienske skolekøkkener, hvor maden

hver dag bliver lavet fra bunden af økologiske

og helst lokalt producerede råvarer.

Roberto Spigarolo er ikke i tvivl om, at også

danske skoler med fordel kan tanke inspiration

i støvlelandet.

- I Italien spiller offentlig catering en vigtig

rolle for både udviklingen af et bæredygtigt

landbrug og miljøet. De økologiske madordninger

bidrager samtidig til folkesundheden og

maddannelsen. Hvis en ordning skal blive en

succes, er det vigtigt, at man tilpasser den til

de lokale forhold, pointerer professoren.

Det har man i den grad gjort i Italien. Provinserne

udstikker de overordnede rammer, mens

kommunerne laver menuplanerne og formulerer

kravene til leverandørerne.

maden laves på skolerne

Selve maden bliver typisk produceret af private

cateringfirmaer, som lejer sig ind i skolernes

køkkener. Derfor bliver maden som hovedregel

Børneservice.

Når bør nene

rækker hånden

op, så kommer

skolens perso nale

med mere mad.

PiacenZa

sommer 2009 / økologisk 35


udsyn: Italien

Typisk menu: Pasta og en ret med

salat/grøntsager. Så ost eller kylling

og et sødt punktum: fx is eller frugt.

tilberedt ude på skolerne – samme dag som den

bliver serveret. Kun et fåtal af skoler uden faciliteter

får den færdige mad leveret varm fra cateringfirmaernes

egne køkkener.

For centralkøkkenet, der leverer til Emilia-

Romagnas skolekøkkener, betyder det, at de skal

møde på arbejde midt om natten. Inden kl. syv

skal de nå at skrælle og snitte alle grøntsager,

forberede kød og andre råvarer, som bliver fragtet

ud til skolerne. Her er det hurtigt at blande

ingredienserne sammen og tilberede maden.

- Økonomisk er det en god løsning, da de enkelte

køkkener ikke selv behøver at anskaffe dyre

køkkenmaskiner, fx til at snitte grøntsager, siger

køkkenlederen fra cateringfirmaet Cir Food.

Det koordinerer logistikken med et fast korps

af lokale økologer og områdets 34 skoler, der

hver dag skal mætte 6000 elever.

mad til max 14 kroner

Forældrene skal betale for skolemaden, der koster

35-40 kr. pr. dag, men kommunerne giver

20-40 pct. i tilskud. Nogle kommuner indkomstregulerer

endda betalingen, så en del af eleverne

rent faktisk ender med at få maden gratis.

Lad os tage Rom som eksempel igen. Her

dækker kommunekassen gennemsnitligt 60

procent af udgifterne til maden på hovedstadens

700 skoler. I praksis betyder det, at Rom-forældrene

slipper med max 14 kr. for morgenmad,

frokost med to retter mad og div. frugt/snack.

- Det gør bystyret, fordi man på langt sigt

36 økologisk / efterår 2009

MeNu a la

sCuola

Mad på stængler: Den danske

delegation på rejse i

det italienske skolekøkken

besøgte bl.a. også nogle af

råvareleverandørerne.

sparer penge til behandling af livsstilssygdomme

og sygehusophold, forklarer Roberto Spigarolo.

for fed mad

De danske gæster, der i alt besøger fire italienske

skoler, er dog ikke ligefrem imponerede over

den ernæringsmæssige kvalitet i elevernes mad.

Janni Glæsel, mad- og måltidskonsulent i

Kost- & Ernæringsforbundet, er én af dem. Hun

mener, at kosten næppe lever op til de danske

anbefalinger om sund kost.

- Italienerne er meget optaget af oplevelsen

af måltidet og kvaliteten, men skolekosten indeholder

altså få fibre og meget fedt.

Ifølge Paolo Agostini fra Roms Skoleforvaltning,

så blev skolemaden oprindeligt indført af

sociale årsager. Maden skulle sikre, at også elever

fra mindrebemidlede familier fik brændstof

til hjernen, så de kunne lære noget.

- Tidligere gik vi mere op i ernæring, men vi

har været nødt til at indrette menuen efter, hvad

børnene rent faktisk spiser, siger Paolo Agostini.

Han understreger, at en af de store udfordringer

er at lave uddannelsesprogrammer, der skal

forklare eleverne, hvorfor det ikke er ligegyldigt,

hvad de putter i munden.

maddannelse mister måske grebet

Giorgio Donegani arbejder med pilotprojekter på

skoler i Milano, Rom og på Sicilien. Han skal udvikle

et nationalt program for maddannelse, men

frygter at premierminister Silvio Berlusconi vil

bremse den positive udvikling. Han har nemlig

halveret antallet af lærere i de yngste årgange

i forhold til før sommerferien.

Og det er meget ærgerligt, mener Giorgio

Donegani:

- Skolemaden er model for god sundhed og

ernæring, og det er vigtigt, at børnene ved, hvor

maden kommer fra. Den oplagte pædagogiske

mulighed får vi nu sværere ved at føre ud i livet.

skolemad i danmark

der er langt fra italienske forhold i danmark.

det står nemlig meget dårligere til, når det

drejer sig om økologisk skolemad.

en del privatskoler serverer økologiske

måltider for deres elever, og otte kommuner

er gået foran med den såkaldte green Citymodel,

du kan læse mere om på næste side.

derudover, så står det sløjt til - selv om det

kan lade sig gøre at lave øko-måltider til blot

18 kroner pr. tallerken - læs mere på www.

okologi.dk/okologisk under linksamlingen.


tekst: lea raSmuSSen

green citieS

går foran før kommunevalget

Måske lyder ordene Green City lidt støvede, men

de kan være helt afgørende for, om dit barn får

økologisk mad i børnehaven. I Albertslund, Allerød,

Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København

og Malmø – de otte Green City-kommuner

– er de nemlig langt fremme med at kunne

tilbyde økologisk mad i deres institutioner.

Et af Green City-samarbejdets 16 fælles mål

er 75 procent økologi i institutionerne inden

2012. Et mål som en ekstern revisor hvert år tjekker

for at sikre, at der sker en positiv udvikling

på området. Og i 2008 var økologiprocenten

i gennemsnit oppe på 54.

nye vinde på den jyske prærie

Herning Kommune er måske blandt de mere

overraskende, når vi ser på de ambitiøse økologiske

mål. Herning er en stor Venstre-domineret

kommune med store landbrugsarealer. Det konventionelle

landbrug er dominerende, og max

fem procent af jorden dyrkes økologisk.

Derfor er det måske heller ikke så underligt,

at Herning er i den lave ende af skalaen blandt

de otte kommuner. Økologiprocenten er på 25

for de 147 af kommunens 170 institutioner, der

var med i den seneste optælling.

et følsomt emne

For Finn Stengel Petersen (S) har det ikke været

nemt at prøve at få økologien ind på tallerkenerne

i alt fra vuggestuer til plejehjem. Han er

både formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg

samt for Green Cities, da Herning har

fået formandskabet for både 2008 og 2009.

- Økologien er et følsomt emne her i kommunen.

Mange konventionelle landmænd synes, det

er noget pjat, og en del af Venstre-politikkerne

er selv landmænd. På det overordnede plan kan

vi godt være enige, men når det så kommer til

økologi ind i

institUtionerne

green cities

Mindst 75 procent af alle fødevarer i institutionerne skal

være økolo giske i 2012. Så klart er målet for de otte

kommuner, der er med i Green Cities. Også i Herning, hvor

det har været en kamp at få økologien på menukortet.

konkrete tiltag, har det været en kamp, siger

Finn Stengel Petersen.

Svær ældrebespisning

Det er ældrebespisningen et eksempel på. Her

blev byrådet kun enige om, at økologisk mad

kunne være "en mulighed", men økologiprocenten

for de ældre er trods alt oppe på 20.

Til gengæld fremhæver Finn Stengel Petersen

en af de små sejre. Hernings 31 byrådspolitikere

– heraf er de 18 fra Venstre – har nu vedtaget,

at kommunens landbrugsjord fra 1. januar 2010

skal forpagtes ud med en klausul om, at den skal

dyrkes efter de økologiske principper.

godt redskab i kommunerne

Annika Agger forsker bl.a. i borgerinddragelse,

netværk og offentlig administration på Roskilde

Universitet. Hun mener, at Green City-modellen

er et godt redskab til at få økologien ind i institutionerne

i en kommune.

- Det gør kommunen til en rollemodel for

borgerne. Det kan kick-starte en proces, så

økologiprocenten vokser i kommunen, og den

økologiske tankegang bliver naturlig. Modellen

med de grønne byer giver også en god erfaringsudveksling

mellem de kommuner, der er med i

samarbejdet, siger Annika Agger.

du kan gøre noget

Den gode nyhed fra Annika Agger er, at du også

kan være med til at gøre en forskel. Navnlig op til

kommunevalget 17. november, der kan være en

oplagt begivenhed til at diskutere økologi.

- En god idé er at kontakte kommunens embedsmænd

på børne- og ungeområdet. Du kunne

spørge dem, hvordan din kommune kunne blive

en Green City. Du kan også stille spørgsmål om

alt fra mad til rengøringsmidler i de netværk, du

green

City

Vær med til at påvirke politikerne i din kommune

til at følge samme spor som green

City-kommunerne. i linksamlingen på www.

okologi.dk/okologisk finder du et næsten

serveringsklart læserbrev. alt, hvad du skal

gøre, er at sætte dit navn ind og sende det til

lokalaviser, ugeaviser og politikere i byrådet.

Hvis du vil engagere dig endnu mere, så har

økologisk landsforening også fået en eventgruppe

– læs mere på side 38-39.

det mener ølf om green Cities

De otte kommuner viser vejen, og her i

foreningen håber vi, at staten følger med.

Kommunerne kan spare meget drikkevand

for mødet med pesticider. - Paul Holmbeck

naturligt færdes i, fx i ungernes institution eller

på arbejdet, siger Annika Agger.

Forskeren opfordrer dig også til at gå ind på

partiernes hjemmeside for at blogge med dine

lokalpolitikere. Derefter er du måske mere klar

over, hvor du skal sætte dit kryds i november.

efterår 2009 / økologisk 37


Medlemsportrættet

40 papmachehøns, en

hønsegård og en springende

glæde for økologien. Det er

nogle af ingredienserne

i den nye eventgruppe

i Økologisk Landsforening,

som Kenneth Jørgensen er

kontakt person for. Hans

brænd stof er en klar

holdning til de fordele,

økologien har – og det at

møde nye øko-venner.

38 økologisk / efterår 2009

kennetH HoPPer for


økologien

tekst og Foto: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Det er nemt at overtale Kenneth Jørgensen til

at hoppe for fotografens skyld. Også selv om

jagten på det gode foto og antallet af spring

efterhånden kræver sved på panden.

Der er ingen tvivl om, at Kenneth brænder

for økologiens sag. Den er han gået aktivt ind i

efter to års passivt medlemskab af foreningen.

- Fødevarer er så essentielle, fordi de har

en enorm påvirkning på den verden, vi lever

i. Der er mange skjulte omkostninger ved den

industrielle fødevareproduktion, fx pesticider,

der ender i vores grundvand, så vi må lukke

op til 100 drikkevandsboringer om året, siger

Kenneth, der er uddannet landskabsarkitekt.

50 nye medlemmer

I foråret var han med til at stifte Eventgruppen,

en af frugterne af en ny organisationsstruktur i

Økologisk Landsforening. Eventgruppen er en

del af den større Sjællandsgruppe, som i forskellige

netværk arbejder for at udbrede økologien.

Eventgruppen vil gennem sjove og lærende aktiviteter

vise forbrugere på Sjælland fordelene

ved alle former for økologisk fødevareproduktion

på et fagligt grundlag.

I skrivende stund har gruppen været med ude

til tre begivenheder, bl.a. på Grantoftegård under

foreningens Økologiske Høstmarkeder i september.

Midt i mylderet lykkedes det at hverve

ikke færre end 50 nye medlemmer.

Gør som Kenneth

– spring for økologien

Vil du også lave events og fortælle om økologien

på markeder og messer? Så skriv til

Nikolaj Bensen på nikolajbensen@gmail.

com, hvis du bor vest for Storebælt. Og øst

for Storbælt: Kenneth Jørgensen på bulle_

joergensen@hotmail.com. Tilmeld dig også

nyhedsbrevet Vildnis, som er et andet frivilligt

initiativ under Sjællandsgruppen. Det er

til medlemmer af Økologisk Landsforening

og formidler nyt om netværksgrupper, foreningen

og lokale aktiviteter til medlemmerne.

Tilmeld dig på www.vildnis@live.dk.

På www.okologi.dk/aktiv har vi samlet flere

forslag til, hvordan du kan tage et lille

spring fremad for økologien.

Men som Kenneth udtrykker det:

- En ting er nye medlemmer, noget meget større

er de folk, vi møder, der tænker over tingene og

kommer flere øko-varer i deres indkøbskurv. Det

er virkelig små ting, der kan gøre en stor forskel,

fx at købe alle sine basisvarer økologiske.

aha-oplevelser og papmachehøns

For at tiltrække nysgerrigheden på markeder og

messer har gruppen lavet 40 papmachehøns.

- Vi har virkelig ramt plet med den hønsegård.

Folk ved godt, at der er forskel på økologiske

æg og skrabeæg, men de bliver overraskede,

når de opdager, at dyretætheden er så

forskellig. Det siger lidt om, hvor distancerede

vi er fra den måde, vi producerer det meste af

vores mad på.

Kenneth Jørgensen forklarer nysgerrige

på Farmers Market i Kbh., hvor meget

plads økologiske høns har at leve på.

medlemsportræt

Helt konkret må der indendørs højst være 6 økologiske

høns pr. m2 , 9 for skrabehøns og fritgående,

mens burhøns er helt oppe på 13-16 pr. m2 .

Kun økologiske og fritgående høns har udearealer,

og kun førstnævnte får økologisk foder. Økohøns

får heller ikke brændt næbspidsen af.

- Det er en enorm fed oplevelse, når folk får

den slags aha-oplevelser. Samtidig får jeg også

en god social oplevelse sammen med gruppen.

Det her er jo også noget, jeg gør for at få økovenner

og komme ud og snakke med folk. Jeg er

så heldig, at jeg lige har fået et job som energikoordinator

i Faxe Kommune. Inden var jeg arbejdssøgende,

og det frivillige arbejde i gruppen

var og er et positivt indspark, som giver mig tro

på, at man kan ændre på tingene.

efterår 2009 / økologisk 39


Økologisk Guld

Tilbud

på Politiken

Samarbejdet mellem Økologisk Landsforening

og Politiken kan også komme dig til

gode. I okt. + nov. kan du få avisen for

450 kr. for to måneder. Du kan også tegne

et weekendabonnement for 235 kr. for

samme periode. Ring på tlf. 70 21 20 00,

og sig, at tilbuddet vedrører Politiken

Økologisk Guld.

Den ene stillede op med en pølse. Den anden

med en pakke cornflakes. Men til fælles har Aalbæk

Specialiteter og Urtekram A/S, at de tidligere

er løbet med guld i én kategori ved prisuddelingen

Økologisk Guld.

- Helt konkret får man guldmedaljen på etiketten.

Det flytter selvfølgelig noget på en meget

direkte måde, fordi forbrugeren ser det ude i butikkerne.

Siden har pølsen også været nomineret

til en stor pris i Tyskland, og i dag sælger vi den

i 11 lande. Det havde vi nok ikke regnet med, dengang

vi udviklede den, fortæller Henry Franzen

fra Aalbæk Specialteter, der i 2002 vandt guld

for sin chorizopølse.

Også Peter G. Jessen fra Urtekram A/S, der i

2004 vandt prisen med Spelt Flakes, har oplevet

en håndgribelig gevinst:

- Lige efter vi havde vundet, kunne vi tydeligt

mærke, at interessen blev meget større. Irma,

SuperBrugsen og Kvickly bakkede meget op om

produktet, så på den måde gjorde det meget for

vores distribution, siger han.

40 økologisk / efterår 2009

gUldet gaV os Vinger

I samarbejde med Politiken står Økologisk Landsforening dette efterår

bag prisuddelingen Økologisk Guld 2009. Men hvad får man egentlig

ud af at vinde sådan en pris? Det har vi spurgt to tidligere vindere om.

Pustede til innovationen

Den eksterne værdi giver sig selv. Prisvindere får

PR og opmærksomhed i lange baner. Men når de

to skal pege på, hvor de mener, den største gevinst

har været, er de enige: Den interne front.

- Vi satsede meget på innovation, og når man

gør det, er det afgørende at få en succes som

den her. Pludselig kunne alle medarbejdere tydeligt

se værdien af, at vi lagde så mange kræfter

i udvikling, og alle blev ekstra motiverede til at

tænke nyt og anderledes. Pludselig blev vi

kendte i offentligheden som en innovativ virksomhed,

og det blev en stærk del af vores kultur.

Det er ganske enkelt en gevinst, vi har kunnet

drage nytte af lige siden, fortæller Peter G.

Jessen fra Urtekram A/S.

Den samme effekt har Henry Franzen kunnet

notere sig hos Aalbæk Specialiteter:

- Vi følte stor hæder, da vi vandt prisen. Hele

vejen rundt i virksomheden kunne man mærke,

at det gjorde noget ved vores selvopfattelse. Vi

følte os som en succes og var stolte.

ØKOLOGISK GULD 2009

I år er det 5. gang, der uddeles Økologisk

Guld. Første gang var i 2000, hvor

15 tilmeldte produkter kæmpede om

guldet. I år var der rekordmange – i alt

249 i otte forskellige kategorier. Dommerpanelet

består i år af Rasmus Kofoed,

kendt fra restaurant Geranium,

Erwin Lauterbach fra restaurant Saison,

Adam Price, madanmelder og tvkok,

Jan Kragh Jakobsen, præsident

for det Gastronomiske Akademi, Annette

Nyvang, redaktør på Politiken

Mad, og Henriette Winther, leder af

Økologisk Fødevarerådgivning. Du kan

se de nominerede produkter på side 16-

17, og kåringen finder sted 14. november

hos Politiken i København. Både før

og efter kan du læse mere om de nominerede

produkter og vinderne i Politikens

tillæg Mad om søndagen.


Vi bruger CO2 til

at hjælpe miljøet!

Traditionelle kølemidler

har en drivhuseffekt,

som er mange gange

højere end CO2, når de

slipper ud i atmosfæren.

Mere end 50 af butikkerne

i Danmark har de sidste

par år skiftet til kølesystemer,

der kører på

CO2 til erstatning for traditionelle

kølemidler. Den CO2 kommer fra kraftværkernes

røg!

I hver butik sparer NETTO miljøet for byrden af drivhusgasser,

der svarer til 1,5 mio. km kørsel i en personbil.

Garanti for

bæredygtige fisk – MSC

Vidste du, at Netto samarbejder

med WWF Verdensnaturfonden om

at sikre et bæredygtigt sortiment af

fisk og skaldyr?

Annonce 1/1 side

Ved udgangen af 2011 vil alle vildtfangede fisk i Nettos

sortiment være enten MSC-certificerede eller fisk der er

listet som ”grønne” på WWFs fiskeguide.

(Se www.hvaforenfisk.dk)

MSC-mærkningen for fisk og skaldyr er din garanti for

miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.

I denne uge sælger Netto en spændende MSC-mærket

fiskesuppe fra Rahbek.

I 2008 udmeldte Netto ålen fra sortimentet, da ålen er en

truet dyreart. Netto sælger i stedet varmrøget ørred,

som er et oplagt alternativ til ålen.

Butikkerne sparer miljøet

for mange ton CO2

850 af NETTOs 1100 butikker

i Europa har installeret et

system, der kontrollerer belysningen

og temperaturen i butikken,

så der ikke bruges unødvendig

energi. - Sådan sparer vi

årligt miljøet for mange ton

CO2.

... alle skal have en fremtid!

gør noget for klimaet

... du kan også gøre en forskel!

miljøet for CO2.

Ny miljørigtig

indkøbspose

påtrykt kunst af

KKristian

von

HH Hornsleth

Ved V daglig brug af genbrugsposen

b

reducerer

du din affaldsmængde

og sparer på den måde

Den nye indkøbspose fylder ikke meget mere

end en normal plastpose og er derfor let at

have med.

Den er produceret af 80% genbrugspolyester

fibre og 20% nye polyester fibre. Posen er holdt

i off-white, da denne indfarvning bruger mindst

mulig farve, og er dermed mest mulig skånsom

for miljøet. Til printet på genbrugsposen er

anvendt miljørigtige soja farver, der er skånsomme

mod miljøet.

Du får nu et miljøvenligt og billigt alternativ til

de traditionelle plastposer, til 10 kr pr. pose.

På hver indkøbspose er påtrykt et design af

kunstneren Kristian von Hornsleth.

... også på transporten

Vi nedbringer CO2 udledning en pr.

kørt palle ved at indføre ECO-drive.

Brugen af ECO-drive vil reducere

vores brænd stofforbrug med op til

8-10% per år for hele vores lastbilflåde.

efterår 2009 / økologisk 41


sæsonguide

Vegetarfest

i efterårets stærke farver

Her får du kokken Christina damgaard-sylvests bud

på en kødfri og klimavenlig menu, der kan lyse op i

det mørke efterår. opskrifterne er til fire personer.

42 økologisk / efterår 2009


tekst og Foto: chriStina damgaard-SylveSt

hokkaido-SuPPe

med græSkarkant

4 hokkaido-græskar

1/2 knoldselleri

200 g jordskokker

1 citron uden den hvide skræl

1/2 frisk chili

1 bundt salvie

1/4 l fløde

Ca. 1/2 l hønsefond el. bouillon

rugbrødscroutoner

4 tykke skiver rugbrød

Olie

Evt. hvidløg

Salt og peber

Skær et låg af dine græskar, og fjern

kernerne med en stor ske. Skrab forsigtigt

kødet ud, og gem skallerne – de

kan bruges til at servere suppen i.

Vend alle grøntsager/ krydderier i olie.

Kom dem i en bradepande, og bag ved

190 grader til alt er mørt, ca. 1 time.

Sæt græskar-skallerne med ind i ovnen

de sidste ti minutter. Blend grøntsager,

hønsefond/bouillon samt fløde. Smag

til med salt og peber. Skær rugbrødet

i tern, rist dem i olie på en pande, evt.

med hvidløg og timian.

Parfait med BirkeS, honning/Safran Samt kaStanje

Pisk æggeblommer, sukker,

vanilje og salt til massen er lys

og luftig. Vend den letpiskede

fløde forsigtigt i, og del portionen

i tre. Tilsæt hver portion

sin smagsgiver. Parfaiten fryses

ned i passende be holdere.

Servér fx på skeer.

5 æggeblommer

Korn fra 1/2 stang vanilje

75 g sukker

3-5 korn groft salt

1/2 l letpisket piskefløde

2 spsk. ristede blå birkes

3 spsk. kastanjepuré

2 spsk. flydende honning

1 knsp. safran

emmergrynSdolmere med PeBercouliS

3 slags kål, fx savoy-, rød- og toscana-kål

200 g emmergryn

1 finthakket løg

4 fed finthakkede hvidløg

Ca. 1/2 l vand eller grøntsagsfond

1 laurbærblad

1 bdt. timian

100 g revet pecorino eller parmesan

Røget paprika eller røget salt

4 røde peberfrugter

1/2 chili

Ca. 1/2 dl rapsolie

Citronsaft

Fra hver slags kål tages 4 pæne, hele blade til at

pakke dolmerne ind i. Blanchér bladene, og put

dem i koldt vand for at køle ned. Lad bladene

dryppe af på et viskestykke. Snit ca. 100 gram af

hver slags kål halv-fint, og sautér dem i smør eller

olie, og stil det til side. Så går du i gang med emmergrynene:

Sautér de to slags løg i en gryde,

indtil de er klare. Tilsæt emmergryn, og lad dem

svede med et par minutter. Tilsæt krydderurter

og derefter vand/fond lidt efter lidt. Lad grynene

simre under låg, indtil de er møre, ca. 30- 45 min.

Når grynene er møre, rører du parmesan og kål i.

Pak så emmergrynene ind i de blancherede kålblade,

og læg dolmerne tæt i et ovnfast fad med

en smule vand eller fond i bunden. Læg smørklatter

ovenpå dolmerne, og stil dem i en 200 grader

varm ovn. Dolmerne serveres oven på en pebercoulis,

som du laver ved at grille peberfrugter og

chili til skindet bliver sort og blister op. Fjern derefter

skind samt frøstand. Blend frugterne sammen

med citron og olie til en lind pesto.

efterår 2009 / økologisk 43


evkassen

få svar på dine grønne spørgsmål

Send dit spørgsmål til pna@okologi.dk

eller som brev til Økologisk Landsforening,

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skriv venligst

Brevkassespørgsmål i emnefeltet eller

uden på kuverten.

44 økologisk / efterår 2009

sisse budtz-jørgensen

Kok og medejer af restauranten

L´Estragon i Århus, der har en

stor økologiandel blandt deres

råvarer, og gerne serverer en

gris, der er vokset op til tonerne

af klassisk musik.

Særlig viden om:

Opskrifter, sund og nem mad

samt fransk gastronomi.

micHael tersbøl

Faglig udviklingschef hos ØLF,

hvor han bl.a. arbejder med

klima- og energispørgsmål.

Uddannet agronom og har

bl.a. været konsulent inden

for økologisk planteavl.

Særlig viden om:

Landbrug, økologisk dyrkning

og klima.

lene midtgård

Medforfatter til ”Familie uden

kemi”. Har arbejdet med

miljø spørgsmål med vægt på

kemi i mange år. Mål: At vi kan

stole på de produkter, vi køber.

Særlig viden om:

Kemi, især i plejeprodukter,

men også fødevarer,

rengøringsmidler, legetøj og tøj.

dortHe kloPPenborg

Køkkenchef og kostvejleder

står der bl.a. på CV’et – og

Dorthe arbejder nu bl.a. med

at omlægge kantiner til

øko logi for ØLF. Er uddannet

ernærings- og husholdningsøkonom.

Særlig viden om:

Sundhed og ernæring.

hormoner i kød

HVad kan Hormoner gøre Ved

mig? er der Hormoner i det

kød, Vi kan køBe i danmark?

nieVes HernandeZ

I EU er det forbudt at anvende

væksthormoner i produktion af

oksekød samt at importere kød

med rester af hormoner. Men

amerikanske farmere behandler

deres stude med hormoner, så

de får en større tilvækst. Spiser

du kød fra dyr behandlet med

væksthormon, kan du risikere at

udvikle kræft. Det er ikke fuldstændigt

videnskabeligt bekræftet,

så EU handler her ud

fra et forsigtighedsprincip. Hormoner

kan også påvirke immunsystemet,

arveanlægget, nervesystemet

og præpuberteten.

I nogle lande er det udbredt at

styre koens brunst med hormoner.

Jeg ved ikke, om dette foregår

i danske konventionelle

landbrug - men det er ikke tilladt

i økologiske.

dorthe

genBrug af tørt Brød

Jeg Hader at smide mad Ud, men det sker af og til.

Har dU et godt tiP til at genBrUge madrester?

toVe, ringsted

I stedet for at smide dit tørre brød ud, kan du plukke det

i mindre stykker, som du kører igennem blenderen. Læg

det smuldrede brød på bagepapir i en bradepande, og

drys lidt sukker på. Rist det i ovnen ved ca. 200 grader.

Pas på! Det kan nemt brænde på. Du kan også riste brødet

på en pande. Til sidst har du ymerdrys, som kan opbevares

i en uges tid i en tætsluttende beholder.

SæBereSter

dorthe

Jeg Vasker oP På gammeldags manér.

Jeg forestiller mig, at sÆBeresterne er farlige.

er de det? lene Børgesen, ry

Det er en god idé at skylle opvasken af, inden du sætter

den til tørre fx i et stativ. Du kan også bruge to opvaskebaljer,

én til opvaskevand og én til skyllevand. Så bruger

du også mindre vand. Tør straks opvasken af i et viskestykke,

så behøver du ikke at skylle den – eller få en anden

til at gøre det, som du kan stå og snakke med.

Sæberester er egentlig ikke farlige for dit helbred,

men køber du et opvaskemiddel, der er miljømærket

med blomsten eller svanen, så er du helt sikker på at

undgå farvestoffer og andre sager, der kan være miljøog

sundhedsskadelige.

lene

P.S.: Lene Børgesen har givet os et godt råd: Kom en lille smule opvaskemiddel

direkte på opvaskebørsten – i stedet for en lang stråle

i baljen – så minimerer du brugen af midlet.


guf til madPakken

min store søn er trÆt af

flade madPakker med le-

VerPosteJ. HVordan kan

Vi reVolUtionere den?

lone, skJern

Mit tip er at efterligne det,

han selv vælger, i en sundere

udgave. Min egen teenagersøn

godtager madpakken,

hvis den er trendy. Den skal

se ud som noget, der er købt.

Lav fx en sandwich fyldt med

pesto, mayonnaise og kylling.

Put så meget salat ind

i den, du kan, uden at det syner

af noget særligt. Du kan

lave en god pesto ved at

blende olivenolie, basilikum,

parmesan og pinjekerner.

Smag den til med citronskal

og hvidløg – men husk at

hvidløg kan give lugtgener.

Hjemmelavede pølsebrød accepteres

også, og her kan du

evt. vælge en sojapølse.

Spørg VoreS ekSperter

om alt i økologiens verden – lige fra klimaændringer til kold kartoffelsalat.

sisse

? økologi og tranSPort

i sUPermarkedet eller HelsekostBUtikken fås

ananas fra Uganda, ÆBler fra argentina og solsikkekerner

fra kina i økologiske Varianter.

HVad er det økologiske Ved frUgt fra den anden

side af Jordkloden? Jørgen, roskilde

Ser du på fødevarernes samlede belastning af klimaet,

så er transporten ikke det afgørende. Når jeg skal købe

æbler, vælger jeg derfor først danske økologiske, derefter

udenlandske økologiske og endelig danske konventionelle,

hvis ikke de førstnævnte er til rådighed. På

trods af transportens CO -udledning, så er udenlandsk

2

økologisk frugt mindre klimabelastende end tilsvarende

danske konventionelle. Det vurderer IMS (www.

miljoeogsundhed.dk). Når du køber udenlandsk økologisk

frugt, fx ananas eller andre eksotiske frugter,

støtter du økologien i andre lande. Dermed får landmændene

mulighed for at udvikle en bæredygtig produktion.

Jo flere grøntsager og frugter, og jo mindre

kød du spiser, jo bedre for klimaet. Kan du samtidig

spise årstidens frugt og grønt samt vælge lokale økovarer,

så er det helt i top.

michael

Køb opvaskemidler

med svanemærket

eller EU’s blomst,

så er du sikker på

at undgå farve- og

kemirester på dit

rene service.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

vidste du ...

at når tomater dyrkes økologisk,

så får de et højere indhold af

flavonider – en gruppe stoffer, der

hører til familien af antioxidanter

og ifølge flere studier kan forebygge

kræft. Det viser et 10 år

langt forsøg ved University of

California-Davis i USA. Mængden

af flavonider i universitetets tomater

steg, jo længere tid jorden blev

dyrket økologisk. Til sidst var der

97 pct. flere flavonider i de økologiske

end i de ikke-økologiske.

efterår 2009 / økologisk 45


tekst: Peter nordholm anderSen Foto: hanS chriStian jacoBSen

skal

gasses?

danske æbler

laurits balle, tidl. adm. direktør i Danske

Frugtavlere, der samler 100 frugtavlere, eller ca. 75 % af de æbler, der

sælges i handlen – og i øvrigt ca. 80 % af de økologiske æbler.

Hvad er din anke mod, at vi i sidste nummer af

magasinet skrev, at æbler bliver sprøjtet med

smart fresh (sf) og dermed sminket?

Det er en alvorlig misinformation. Jeg reagerer

på vegne af de konventionelle danske æbler, der

bliver alvorligt skadet ved sådanne fejlagtige

udtalelser. SF er ikke sminke, da der ikke er påført

æblet noget. SF er en gasart, som man –

hen over en nat – frigør i luften omkring æblerne

i et kølerum. Det gør man lige før æblerne frigør

sin egen gasart ethylen. Gassens molekyler sætter

sig på æblernes receptorer, som ellers ville

modtage ethylen fra æblet – og dermed starte

forrådnelsesprocessen. 2-3 uger efter æblet er

taget fra køl, vil det danne nye receptorer og begynde

at nedbrydes. Der er altså kun tale om at

give forbrugeren friske æbler i ekstra 2-3 uger.

netop det ”kun” stejler mange økologer over,

fordi de synes, at det er en unaturlig måde at for-

længe æblets levetid på. Hvad siger du til det?

Jeg synes heller ikke, at vi skal skade det danske

æbles image. Men jeg har set, hvad SF kan gøre

for forbrugernes oplevelse. De vil have et æble,

der ikke er en slap karl. Det er for spiseoplevelsens

skyld, at vi skal bruge SF. Det skal sige

”Kratzz”, når vi bider i et æble, og det skal

være frisk og lækkert.

Hvor meget sf bliver der brugt i danmark?

Vi bruger det ikke. Endnu. De store kæder vil

ikke have, at vi bruger SF på danske æbler. Så

vi er de eneste internationalt set, der ikke bruger

det – mine kollegaer fra udlandet kigger på

mig, som om jeg var åndssvag, når jeg fortæller

det.

46

økologisk / efterår 2009

Poul rytter larsen – din duellant – siger, at

danske konventionelle producenter først var

imod brugen af sf. Han mener, at det ikke er i

avlernes interesse at flytte rundt på sæsonen

og have ekstra udgifter. Hvad siger du til det?

Ja, det koster ca. 20-25 øre ekstra pr. kilo æble

at bruge SF. Men den 25-øre kan være en god investering,

hvis det giver et større salg af danske

æbler. Det er også rigtigt, at jeg oprindelig var

imod SF. Jeg har været i branchen i snart 40 år,

og jeg er stolt af, at danske æbler ikke er efterbehandlede.

Med SF er det første gang, vi vil

gribe ind. Det må jeg erkende. Men valget er, at

enten gør vi det – eller også er alle konventionelle

æbler fremover kun udenlandske.

men dansk brug af sf vil rykke rundt på sæsonbegrebet.

Hvordan har du det med det?

Det er rigtigt. At spise friske æbler i sæsonen er

en ganske særlig oplevelse. Men vi skal indrette

os på tiderne. Der burde faktisk ikke ligge udenlandske

æbler i supermarkederne i den danske

æblesæson, men købmændene vælger at give

kunderne den fulde valgmulighed. Og uden for

sæsonen ser de udenlandske æbler med SF ofte

bedre ud. Så det kan nemt ende med, at chefen

i grøntafdelingen må smide de sidste kedelige,

danske æbler ud. Han hader at smide mad ud,

og købmanden skælder ham ud for det. Sådan

er udviklingen efter, at SF kom på banen – vi

kan ikke gå tilbage.

men vil de danske forbrugere ikke

holde fast i de danske æbler?

Holder du en mikrofon frem foran dem, så vil de

have danske æbler. Men lur mig: Når de selv

Baggrund for duellen:

I sommeren 2008 blev Smart Fresh (SF)

godkendt til brug i Danmark. Det er en

gas, der blokerer modningen i et æble,

så det kan holde sig frisk 2-3 uger længere

i supermarkedet eller hjemme i din

frugtskål. De første alderdomstegn ses

ellers på et æble uden for køl efter 3-4

dage. Allerede i 2002 blev SF godkendt i

en række andre EU-lande, og Miljøstyrelsen

vurderer, at metoden hverken er

farlig for miljø eller mennesker. Økologiske

æbler må ikke behandles med SF.

Laurits Balle fra Danske Frugtavlere

henvendte sig, fordi vi i sidste nummer

af Brevkassen skrev, at man sprøjtede

æblerne med SF. Ikke rigtigt, påpegede

han. Ligesom han mente, at SF ikke er

det samme som at sminke frugten.

samme mennesker står ved frugten i Føtex, så

køber de med øjnene – og ned i kurven ryger de

friske, sprøde æbler fra udlandet, der med stor

sikkerhed er blevet behandlet med SF.

det lyder på dig som om, at salget af

danske æbler er lige ved at kollapse?

Ja, det ser rigtig skidt ud med afsætningen igen

i år. De priser, vi kan få, er under produktionspriserne.


Paul rytter larsen, medlem af Frugt-,

bær- og grøntudvalget i Økologisk Landsforening. Har selv 11-12 ha med øko-æbler i Harndrup

Skov Frugtplantage på Fyn, som sælges til supermarkederne via Danske Frugtavlere.

Hvad er din holdning til at bruge

smart fresh (sf) på æbler?

Jeg er modstander, fordi det smadrer æblets sæson.

Jeg ved ikke så meget om det tekniske, men det er

sært, at vi skal gemme frugten så længe. Vi skal

spise æblerne, når de er friske. Dog er den danske

produktion af øko-æbler så lille, at vi sagtens kan

sælge den i sæsonen.

øko-bananer, der alle ankommer grønne til

danmark, behandles med ethylen for at blive gule,

inden de kommer ud i butikkerne. Hvorfor så ikke

forlænge levetiden for æblerne med sf?

Man kan ikke sammenligne æbler og bananer. De

grønne bananer skyldes den lange transport. Sendte

du modne bananer ud på den lange fragt, så ville de

være overmodne eller ødelagte ved ankomsten.

Hvad er problemet ved sf ift.

de økologiske principper?

Man slører, hvornår frugten er frisk – men ok, forbrugerne

kan få det knasende æble, de gerne have. Det

er dilemmaet. Behandler du med SF, så holder de sig

i længere tid, og det kan du altså ikke gøre med et

økologisk æble. De konventionelle producenter i

Danmark var også imod SF til at starte med, og jeg

mener stadig, at det ikke er i danske avleres interesse

at flytte rundt på sæsonen. Siden har dagligvarehandlen

brugt udenlandsk frugt til at trykke prisen

på de danske æbler ved at hente store mængder

standardsorter af æbler fra fx Belgien, Chile og New

Zealand hertil. Den sandsynligvis SF-behandlede

frugt betyder, at danske avlere ikke får hyldeplads

nok til de spændende danske sorter. Så er de nødt til

også at dyrke standardsorter, der kan gemmes

længe og sælges året rundt. Resultat: De danske

specialiteter fås fremover kun hos hobbyavlere og i

gårdbutikker.

Coop har tidligere meldt ud, at de ikke ønsker

frugt med sf. Hvilket indtryk gør det på dig?

Det er et godt signal fra Coop. Uden at vide det med

sikkerhed, så tror jeg dog, at de har masser af æbler,

som er behandlet med SF alligevel. Det er nærmest

umuligt at kontrollere, for det kan jo hverken mærkes

eller spores. De kan selvfølgelig få deres leverandører

til at skrive under på nogle papirer, men jeg har talt

med konventionelle avlere fra udlandet, og de har

brugt det i årevis. Det er almindelig praksis.

er sf noget, i har diskuteret i

frugt-, grønt- og bærudvalget?

Nej. Jeg har godt nok hørt, at amerikanske økologer

vistnok må bruge det. Og bliver det lovligt i lande, danskerne

normalt handler frugt med, så er det helt klart

en ny situation, som risikerer at ødelægge det danske

marked for økologi. Og så må vi tage affære.

Hvad skulle forbrugerne gøre,

hvis du måtte bestemme?

Følge sæsonen og spise lokalt. Vi skal ikke acceptere

lavprissupermarkedernes standard-iver og indbyrdes

konkurrence, hvor frisk frugt end ikke får lov til at

modnes naturligt. Heldigvis oplever jeg i min egen

gårdbutik, at mange er bevidste om sæsonen. Jeg

mærker en kæmpe efterspørgsel i august-september

med stigende salg i de tre år, gårdbutikken har været

åben. Når jeg holder åbent hus i min frugtplantage, så

er folk begejstrede. At se hvordan æbler skal dyrkes

og håndteres, giver dem en forståelse for sæsonen.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx duel

efterår 2009 / økologisk 47


medlemssiden

48

høstmarked

spørg efter det

nye spisemærke

Går du på restaurant, får du fremover måske garanti

for, at kokken bruger økologiske råvarer. I hvert fald

har Dorthe Kloppenborg fra Økologisk Landsforening

kastet sig over at markedsføre Fødevarestyrelsens nye

økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze.

Ser du bronzemærket, har kokken brugt 30-60 %

økologiske råvarer. Sølv står for 60-90 %, mens guld

viser, at spisestedet bruger 90-100 % økologiske råvarer.

Du kan også stadig møde det røde Ø-mærke,

der garanterer dig, at alle råvarer er økologiske.

- Økologilovgivningen har indtil videre ikke været

specielt velegnet til storkøkkener, bl.a. fordi menuerne

skifter ofte. Det røde Ø er meget bureaukratisk at arbejde

med som storkøkken, siger Dorthe Kloppenborg.

Det skal det nye mærke afhjælpe. Spisemærket kom

til verden 1. januar i år. Indtil videre ses det dog kun et

par steder, men Økologisk Landsforening har nu skaffet

penge til at markedsføre mærket, så køkkencheferne i

restauranter, institutionskøkkener, take aways m.fl. kan

få øje på dets potentiale. Du kan se mere på

www.økologisk-spisemærke.dk.

78.000 trodsede blandet vejr med vind, rusk,

regn, men også en del sol, da Økologisk Landsforening

arrangerede økologiske høstmarkeder

i september. Det er lidt færre end sidste år,

hvor vejret dog var meget bedre.

kært barn…

I sidste nummer af Økologisk efterlyste

vi dit bud på et nyt navn til vores organisation.

Vi modtog 35 fine forslag – tak

for dem. Sekretariatet i landsforeningen

arbejder videre med forslagene, og du

kan være med til at stemme om navnet

på generalforsamlingen i marts 2010.

kom med til kongres

tekst: lea raSmuSSen

18.-19. november 2009 kan du diskutere økologi

med landmænd, forbrugere, konsulenter, forskere,

køkkenledere, organisationer, myndigheder

og ansatte i virksomheder. Det foregår i

Odense Congress Center, og du kan bl.a. deltage

i et temamøde, hvor Morten Mauritson, medforfatter

til Kernesund Familie, Poul Pedersen fra

Thise Mejeri og en forsker sætter fokus på mælkens

sundhed. Tjek www.okologi-kongres.dk.

landmænd i aktion

I august gav økologiske mælkeproducen-

ter gratis øko-mælk til folk på gaden i Ål-

borg, Århus, Odense og København, mens

de fik en snak om priskrigen. Eventen blev

dækket af mange landsdækkende medier.

- Butikkerne sælger økologisk mælk til

under kostpris, og det betyder i værste

fald færre økologiske mejerier, vurderer

Evald Vestergaard, formand for Økologisk

Landsforening.

- Vi betaler alle en høj pris for billig

økomælk. Under eventen kunne jeg tydeligt

mærke, at forbrugerne forstår, at den

økonomiske gevinst lige nu vil give færre

økologiske landbrug på længere sigt, siger

Evald Vestergaard.

Støt kampen mod for lave øko-priser på

facebook.com/ecology.dk.


FORFØRENDE GOD ØKOLOGI!

Woodshade Organics er danmarks første og største producent af økologiske

konfekturer & snacks af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer

og af råvarer fra de bedste certificerede økologiske producenter.

Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker.

Se mere på www.molle-skovly.dk

- lyden af god is

Økologisk

isvaffel

Vaffel med vanilje-

og kakaoflødeis.

Økologisk.

økologisk!

10 00

pr. stk.

10 stk.

100,-

NU NU OGSÅ ØKOLOGISK HJEM-IS

Hjem-IS har har altid gået op i i gode råvarer, når de laver is. is. Rigtig fløde er er en en selvfølge, og og kunstige kunstige

smags- og og farvestoffer er bandlyst. Men nu er er Hjem-IS også begyndt at at lave lave økologisk is, is, som som indtil indtil

videre fås fås som vaffel og i i bæger. Se mere på www.hjem-is.dk, hvor du du også også kan kan tilmelde dig dig en en

sms-service, så så du får besked, når Hjem-IS-bilen er er på på vej. vej.

Følg kampen om Politiken Økologisk Guld

ØKOLOGISK

GULD

I samarbejde med

Økologisk Landsforening

Prøv

Politiken

i 2 mdr. fra

kr. 235,- *

SPAR

30,- 500 ml

økologisk!

2 stk.

50,-

Økologisk

Vaniljeis

Økologisk

vaniljeflødeis.

Få Politiken hver dag i

2 måneder for kr. 450 eller

lørdag og søndag for kr. 235.

Ring 70 21 20 00 og sig,

at tilbuddet vedrører

Politiken Økologisk Guld.

* Tilbuddet gælder

i okt. og nov. 2009.

Producentsammenslutningen Økosalg og Oplysning står bag

konkurrencen, som er støttet af Fødevareministeriet og EU

produktguide

ØKOLOGISK KØD OG GRØNT LIGE TIL DØREN

Krogagergård er en alsidig økologisk gård midt

på Sjælland med egen slagterafdeling, gårdbutik

og faste vareture. Bestil via hjemmesiden og få

leveret lige til døren.

www.krogagergard.dk • Tlf.: 57 80 94 57

ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE

Økoladens originale økologiske pålægschokolade,

der smager som god, ustresset kvalitetschokolade

skal gøre: Af gode råvarer.

Økoladen - www.oekoladen.dk • Tlf. 55 89 32 12

Amarone, brunnello, Alsace, Bordeaux, Bourgogne.

Amaretto, passito, portvin, sauternes, sherry.

Cava, champagne, cremant, spumante.

Armagnac, calvados, cognac, gin, grappa, rom,

vodka, whisky.

oekovin.dk • 9737 6287

efterår 2009 / økologisk 49


5

Michael Brockenhuus-Schack har siden 1. juni i år været

top i organisationen, der afløste Dansk Landbrug og

som samler landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark.

Født i 1960. Greve med titel af hofjægermester og ejer

af godserne Giesegård og Juellund på Midtsjælland

med i alt 1500 ha markbrug og 1500 ha skov.

Hurtige

michael BrockenhuuS-Schack,

formand for landBrug og fødevarer

Hvad kan økologien, som det

konventionelle ikke kan?

Først og fremmest imødekomme efterspørgslen

efter produkter, der er dyrket ud

fra de økologiske principper – altså fx uden

kunstgødning og pesticider. Økologiske

produkter kan for nogle forbrugere give en

større tryghed. Der har faktisk også været

en fantastisk produktudvikling inden for

økologien, som en del madentusiaster går

specifikt efter. Det er altid vigtigt at kunne

differentiere sig, og vil forbrugerne betale

en merpris for de økologiske produkter -

som jo også er dyrere at producere - så er

det en god idé.

søger man på dit navn og ordet økologi

artikelbasen infomedia, der dækker stort

set alle medier i danmark, får man ingen

relevante hits. Hvordan kan det være?

Det er ikke så mærkeligt. I mine år som bestyrelsesmedlem

i Dansk Landbrug var jeg

ikke koblet op som talsmand på økologiområdet.

Det er ikke noget, jeg offentligt

har markedsført. Det vil nok ændre sig lidt

nu, hvor jeg har det samlede ansvar for

landbrug og fødevarer i Danmark. Økologien

er jo et vækstområde, og forbrugernes

efterspørgsel har givet os forventninger

til fremtiden: Landbrug og Fødevarer

vil arbejde for, at de rigtige vilkår bliver

skabt for den økologiske produktion.

din forgænger Peter gæmelke efterlyste

flere økologiske landmænd. Vil du også

have flere landmænd til at omlægge?

Ja, det skal vi støtte op om. Vi ønsker en

stigning. I vores udspil til regeringens Grøn

Vækst-pakke foreslog vi også at nå

300.000 ha økologisk landbrugsareal inden

2020 (regeringens pakke endte med

ca. 360.000 ha i 2020, red.). Det er væ-

sentligt for os, at stigningen er drevet af

markedet. Det statslige økologimærke har

jo en høj troværdighed, og jeg tror på, at

det er noget, vi kan sælge økologien på i

udlandet. Derfor vil jeg gerne have mere

gang i den økologiske eksport, og det er

netop et område, hvor vi vil presse på

over for politikerne.

Hvornår omlægger du dine

godser til økologi?

Det ville ikke være fair, hvis jeg sagde, at

der er konkrete planer. Vi sælger korn til

såsæd fra vores markbrug i et fællesskab,

hvor der bl.a. er to konventionelle husdyrproduktioner.

Jeg har også nogle afskrivninger

i bygninger og inventar, der skal betales

af først. Så det er en stor beslutning

at omlægge. Når det er sagt, så har jeg

ikke nogen blokeringer over for tanken

om at omlægge til økologi – mentalt holder

jeg det bestemt muligt.

Hvor ofte er der økologiske

varer i dit eget køleskab?

Næsten hver gang, man åbner det.

Det kan fx være mælkeprodukter eller

kød, men vi har ikke en sondring

mellem økologiske og konventionelle

varer – vi er drevet af produkter

med den bedste smag og

kvalitet, som for mig hænger

sammen med den optimale

spiseoplevelse. Set med de

briller vil jeg godt fremhæve

en økologisk yoghurt og noget

økologisk lammekød, der

smagte rigtig godt. Jeg vil dog

ikke nævne producenten – for jeg vil

ikke at fremhæve en bestemt producent

frem for en anden.


Nyd den bedste te

med god samvittighed

Hver gang du nyder en dampende og velduftende kop te fra Gemi,

oplever du smagen fra de bedste te plantager i Sri Lanka og Kina.

Vores teer er økologiske og Fair Trade mærkede. Teen

er håndplukket og bliver pakket på vores egen fabrik i

Sri Lanka. Her er de ansatte sikret ekstra gode arbejdsforhold.

De er dækket af ulykkesforsikring, årligt lægebesøg,

højere løn, mm. Desuden er vi BSCI, HACCP og

ISO 22000 certificeret

Så du kan med god samvittighed nyde vores økologiske,

Fair Trade mærkede blandinger, hvad enten du vælger

den sorte eller hvide te i flere forskellige smagsvarianter.

Fås hos Rema 1000, Netto spot og i udvalgte SuperBest markeder.

Læs mere på www.gemi.dk

efterår 2009 / økologisk 51


Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

hverv og vind

Hverv et nyt medlem og VIND

LuksusweekeND på Gram slot

Svigermor, din nabo, veninde eller kollega betaler

kun 50 kr. for medlemskab resten af 2009.

Hun eller han er desuden med i konkurrencen

om en uges lukusophold på Gram Slot.

Samtidig deltager du selv i konkurrencen om

et luksus weekendophold samme sted.

Læs mere på www.okologi.dk/blivmedlem

Som medlem af Økologisk Landsforening gør du en forskel. Din støtte

giver os mulighed for at udvikle og udbrede økologi i Danmark og

verden. Det er godt for dig, for dyrene og for miljøet.

More magazines by this user
Similar magazines