4

4 

MAJ 2007 

Grønt Miljø 

4 I parkforvaltningens turbulens 

10 Agernskyen 

14 Slaveplantagens parkidyl 

20 Hegnet sat i system 

26 Skarn og skident vand 

30 Spørgsmål i grønt 

38 Rigtigt dæk, tryk og last 

42 Det grønne ryatæppe 

48 Forfaldne private kloakker 

58 Have & Landskab venter 

66 I svømmesøens ferske rene vand 

GRØNT MILJØ 4/2007 1

2 

Kongens Have og Rosenborg Slot 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

Etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

KVALITETSBEVIDST 

ANLÆGSGARTNERI 

- DET MAGTER VI 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 4/2007

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

HALV HELPARK 

„Belært af de offentlige virksomheders uduelighed i 90’erne...“ 

Sådan indledte stadsgartner Lars Østerbye ironisk sin 

gennemgang af Herning Kommunes markedsorientede 

udvikling på Skov & Landskabs seminar ‘Fælles udvikling i 

parkforvaltningen’. Han mente selvfølgelig at de gamle 

kommunale parkforvaltninger var absolut duelige og at 

der var værdifulde faglige kvaliteter i den gamle organisering. 

På den anden side måtte han også „give det politiske 

system ret i at det er en fordel med en gennemsigtig økonomi 

hvor vi skulle på markedet og teste os.“ 

Dobbeltheden er smukt forenet i servicekonceptet HelPark 

som Østerbye var med til at udvikle som en konstruktiv reaktion 

mod markedsorienteringens ulemper. HelPark er 

den grønne sektors udgave af partnerskabs-princippet, 

men peppet op med krav til parkpolitik, områdebeskrivelser 

og borgerinddragelse. Den er et ideal der skal få al det 

bedste ud af det offentligt-private samspil. Tillid og samtale 

skal afløse bureaukrati og kontrol. Begge parter skal 

vinde tid og penge, samtidig med at de grønne områder 

bliver bedre og medarbejderne får en bedre arbejdsplads. 

Det er lettere sagt end gjort. Siden HelPark blev introduceret 

for tre år siden er erfaringerne da også kun få og blandede. 

Den foreløbige lære er at alle deltagere på alle niveauer 

skal forstå hvad det handler om og trække på 

samme hammel. Og organiseringen skal være i orden. I et 

HelPark-inspireret udbud fra Aalborg Kommune var disse 

forudsætninger ikke opfyldt. Entreprenøren, HedeDanmark, 

fik f.eks. først i sidste øjeblik at vide at der ikke fulgte 

medarbejdere med. Tidsplanen skred omgående, og tilliden 

fordampede i den nordjyske luft. Men entreprenøren 

havde heller ikke selv fået sin organisation godt nok med. 

Partnering uden HelPark er der derimod gode eksempler 

på, også med HedeDanmark som entreprenør. I en driftsopgave 

på rastepladser er successen åbenbar, selv efter 

kun et år. Det virker. Det kan HelPark også komme til, men 

konceptets udvidede tilgang gør forberedelserne endnu 

vigtigere. Og nok beskrives HelPark som et idékatalog, 

men stykkes konceptet for tyndt sammen, udebliver fordelene. 

HelPark skal ikke være halv. 

FORSIDEN 

Kunstgræsbaner i Frederiksberg Kommuner. Tre nye tredjegenerationsbaner 

omfatter ialt 22.500 m 2 . Kunstgræs er på 

vej til at blive en fast del af den grønne drift med faglige 

udfordringer der ikke mindst knytter sig til driften og det 

store saltforbrug. Banerne er bestemt ikke vedligeholdelsesfrie, 

men man kan spille på dem hele året, hele tiden. 

De er spillemæssigt bedre end grusbaner. Og om sommeren 

kan banerne løse et arealproblem fordi én kunstgræsbane 

kan erstatte indtil flere almindelige baner. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755. 


I parkforvaltningens turbulens 

Efter tre år i praksis blev erfaringerne med HelPark og grøn partnering vendt på 

seminaret ‘Fælles udvikling i parkforvaltningen’ 

Med ‘HelPark’ fik de kommunaleparkforvaltninger 

i 2004 et nyt udbudsideal. 

Et ideal baseret på partnering, 

udvidet med parkpolitik, områdebeskrivelser 

og borgerinddragelse. 

I partnering afløses 

den traditionelle udliciterings 

detaljerede beskrivelser og nøjeregnende 

kontrol af samarbejde, 

åbenhed og tillid. Det 

skulle både parkforvaltning og 

entreprenør vinde penge og 

tid på. Og parkforvaltningerne 

kunne igen få overskud til at 

planlægge. 

Efter tre år er de første erfaringer 

gjort. Både gode og 

mindre gode. Og så få og forskellige 

at man ikke kan generalisere. 

Alligevel anses Hel- 

Park for vejen frem. Alternativerne 

er svære at se. Det fremgik 

af seminaret ’Fælles udvikling 

i parkforvaltningen - mod 

helhedsorientering’ 25. april 

på Frederiksberg med omkring 

60 deltagere. Både indlægsholderne 

og deltagerne indkredsede 

- bl.a. i gruppedebat 

- de udfordringer der er de 

væsentligste i udviklingen af 

en bedre og mere effektiv 

Driftsfolket skal være med til at sætte dagsordenen. Ikke bare gøre som bestilt. Foto fra Norrvikens Trädgårdar. 

4 

parkforvaltning. Og udfordringerne 

er virkelig mange. 

Mere end økonomi 

Først blev rammestyringen til 

budget- og indtægtsstyring. Så 

begyndte man internt at skelne 

mellem bestiller og udfører. 

Og så kom det første udbud i 

2000. Sådan lød forhistorien i 

Herning Kommune. 

„Man må nok give det politiske 

system ret i at det er en 

fordel med en gennemsigtig 

økonomi hvor vi skulle på markedet 

og teste os,“ sagde 

stadsgartner Lars Østerbye. 

Men mens tiden blev brugt på 

registrering, udbud og kontrol, 

blev der mindre tid til at arbejde 

med målsætninger, borgere, 

udvikling og parkpolitik. 

Derfor gik Østerbye med i 

udviklingen af HelPark: „Her 

forsøgte vi at forene de politiske 

krav om den absolut laveste 

pris med mål om helhedssyn, 

borgerinddragelse og dynamik 

som i de gode gamle 

dage hvor driftdelen var med 

til at sætte dagsordenen. Entreprenøren 

skulle tage medansvar.“ 

Inspirationen lå bl.a. i idéerne 

om ‘new public management’, 

mens det tekniske udgangspunkt 

fortsat var ‘Kvalitetsbeskrivelse 

for drift af 

grønne områder’ fra 1998 hvor 

det grønne splittes op i elementer. 

Resultatet blev et idealiseret 

servicekoncept. Som 

professor ved Skov & Landskab 

Thomas B. Randrup forklarer: 

„Det er ikke en kogebog i det 

gode udbud. Det er et idékoncept. 

Man må tage udgangspunkt 

i hvad man udbyder.“ 

Lars Østerbye: „Vi lagde flere 

redskaber i værktøjskassen.“ 

Det er der også brug for. „Det 

er ikke nemt at være den gode 

bestiller. Vi kan se hvor vi selv 

har trådt i spinaten. Tidligere 

udliciteringsproblemer var også 

vores fejl fordi udbudsmaterialet 

ikke var godt nok.“ 

HelPark very light 

De første udbud inspireret af 

HelPark foregik i Aalborg. To 

grønne områder, bl.a. Søheltens 

Have, blev sat i udbud. 

Med udgangspunkt i en generel 

målsætning blev der formuleret 

nye beskrivelser der bl.a. 

omfattede områdernes grønne 

struktur, fremtoning og adgangsforhold. 

Et af de centrale spørgsmål 

var hvad der skulle være basispleje 

som entreprenøren selv 

styrer, og hvad der skulle være 

supplerende pleje som aftales 

fra gang til gang. I alle tilfælde 

skulle kontrollen dog være 

helhedsorienteret, understregede 

kommunens rådgiver 

Jens Chr. Binder fra Niras A/S. 

Man skulle ikke bruge tommestokken, 

men se på om området 

så ordentligt ud. 

Opgaven blev udbudt som 

begrænset 4-årigt udbud. Der 

blev i prækvalifikationen lagt 

vægt på økonomisk kapacitet, 

kompetencer, referencer og 

evne til at samarbejde i partnering. 

Næstbilligste byder, 

HedeDanmark, fik opgaven. 

Det var ifølge afdelingsleder 

Marianne Jensen, Aalborg 

Kommune, en god udbudsproces 

som blev fulgt op af en vellykket 

workshop med entreprenøren 

hvor man bl.a. diskuterede 

mål, samarbejde, forbehold 

og kommunikation. 

Alligevel blev det en tung 

start. Første år blev præget af 

tidsoverskridelser, bod, beboerklager 

og en skærpet kontrol 

for - ifølge Marianne Jensen 

- at kunne holde kvaliteten. 

Dertil kom at borgerinddragelsen 

slet ikke var en del 

udbuddet. Det endte med at 

blive HelPark very light. 

„Vi var i en krisesituation, 

men der blev taget hånd om 

det. Vi har ikke fået det ud af 

det vi forventede, men nu er 

tavlen vasket ren,“ sagde Marianne 

Jensen. Hun har tiltro til 

partnering hvis det bruges 

mere konsekvent og ledsages 

af en stram kontraktstyring. 

Ifølge afdelingschef Carsten 

Damgaard, HedeDanmark, var 

der ikke så meget HelPark over 

de to Aalborg-udbud hvor vilkårene 

også var svære. Hede- 

Danmark fik først i sidste øjeblik 

at vide at der ikke fulgte 

medarbejdere med. Derfor var 


Medarbejderne i alle led skal forstå partneringbudskabet for at man kan få fuldt udbytte. Foto fra Norrvikens Trädgårdar. 

de bagud fra første dag. „Så vi 

fokuserede på opgaven og 

mindre på HalPark. Vi der regnede 

tilbuddet var ellers vildt 

for HelPark, men vi fik ikke vores 

øvrige organisation med.“ 

Vejdriften lykkedes 

I et andet partneringinspireret 

udbud har HedeDanmark bedre 

erfaringer. Her udbød Vejdirektoratet 

driften af 50 sideanlæg 

på de østdanske statsveje. 

Efter et år konkluderer 

driftsleder Søren Berth Johansen, 

HedeDanmark, at det er 

gået over al forventning. 

Succeskriterier: Der skal være 

åbenhed, ærlighed, tillid og 

fortrolighed. Alle skal have en 

positiv tilgang. Der skal være 

engagerede medarbejdere på 

alle niveauer, en løbende tæt 

dialog og åbne regnskaber. 

Og en fornuftig økonomi for 

HedeDanmark og bedre kvalitet 

for Vejdirektoratet. 

„Man må sænke paraderne. 

Men de åbne regnskaber er en 

kæmpe udfordring og kræver 

stor tillid. Man kan f.eks. se 

hvad vores avance er. Det er 

ikke noget vores konkurrenter 

skal vide,“ sagde Johansen der 

fortalte at kontrolprocessen 

blev forenklet ved at indføre 

afvigerapporter i stedet for 

kontrolskemaer. 

Ifølge Johansen var det en 

stor udfordring at få medarbejderne 

til at forstå partneringbudskabet. 

Og det skal de 

forstå, for at man kan få fuldt 

udbytte. Midlet har bl.a. været 

temadage og workshops. Det 

tager tid at få alle med. 

Udvikle feed-backkultur 

Partnering og netværk med 

bl.a. brugere og interessenter 

er også en del af strategien i 

Slots- og Ejendomsstyrelsens 

slotshaver hvor 90% af driften 

nu er udliciteret. 

„Udliciteringen er udført på 

traditionel vis, men der udføres 

også eksperimenter der 

nærmer sig partnerskab. Det 

betyder f.eks. at landskabsarkitekten 

kan flytte sit arbejde 

fra tegnebordet ud i haven i 

samarbejde med gartnereren. 

Det skaber større ejerskabsfølelse,“ 

forklarede landskabsarkitekt 

Jens Balsby Nielsen. „Og 

med udgangspunkt i HelPark 

har vi lavet en bonusordning 

med entreprenører der laver 

mere end det der står i kontrakten. 

Det har givet meget 

motiverede medarbejdere.“ 

Man forsøger også at få tættere 

kontakt til brugere og interessenter, 

ikke bare gennem 

skilte og medier, men også 

gennem kontaktgrupper og 

havetræf hvor fagfolk fortæller 

om haverne, driften og maskinerne. 

I fremtiden er er det 

desuden planen at inddrage 

frivillige til praktisk pleje. 

„Dialogen og partnerskabet 

med brugerne og entreprenørerne 

tager udgangspunkt i 

en målsætning om at udvikle 

feed-backkulturen. Når jeg laver 

noget der er forkert, vil jeg 

vide det,“ fastslog Balsby Nielsen 

der oplyste at der foreligger 

områdebeskrivelser af de 

enkelte haver som grundlaget 

for det eksterne samarbejde. 

Mystery shopping 

At få frivillige aktiveret med 

plejen er ikke tradition i Danmark, 

men det er det i bl.a. 

England. Her opfattes partnering 

som et bredere princip der 

også omfatter frivillige, understregede 

Sid Sullivan, SGS Consultancy. 

De frivillige udfører 

ikke kun praktisk pleje for 

parkforvaltningerne, men 

hjælper f.eks. også med markedsføring 

og finansiering. Det 

sker bl.a. gennem den såkaldte 

Pro Bono-ordning. 

I England har de også udviklet 

et bredere koncept for kvalitetssikring 

hvor parkforvaltningen 

undersøges i et brugerperspektiv. 

En uafhængig ekspertgruppe 

tager rundt i par- 

kerne og undersøger hvilken 

service parkforvaltningen tilbyder. 

F.eks. undersøger man 

hvordan parkforvaltningen 

reagerer på borgerhenvendelser, 

eller om en park tilbyder 

de muligheder og faciliteter 

man bør forvente. Testen er 

grundlag for en dialog om 

hvad parkforvaltningen gør 

godt og skidt. I England kaldes 

det for ‘mystery shopping’. 

Et godt marked 

At sikre et kompetent og konkurrencedygtigt 

marked for 

grøn drift er ifølge seminaret 

en af parkforvaltningens udfordringer. 

Konkurrence er 

bedre end et kommunalt monopol. 

Selvfølgelig, sagde entreprenørerne: 

„Der må være 

en eller anden form for synergi 

mellem det offentlige og det 

private. Konkurrence er sundt 

hvis det ikke overdrives,“ som 

Carsten Damgaard sagde. 

Der er dog for få firmaer der 

kan løfte de store udbud. Konkurrencen 

er derfor for dårlig 

set med kommunale briller. 

Entreprenørerne efterlyser på 

den anden side et stabilt marked 

af en vis størrelse for at 

skabe en fornuftig forretning. 

I England ses den tendens at 

de store entreprenører køber 

op og tilbyder ‘Facility Mana- 


Deltagerne er gået i grupper for at diskutere hvilke udfordringer der er mest væsentlige i udviklingen af 

parkforvaltningen fremover. Dem er der mange af, og man famler sig delvist frem. 

gement’ hvor det grønne kun 

er en del af en stor driftspakke. 

Det kan gå ud over kvaliteten 

af det grønne, advarede 

Sid Sullivan. Carsten Damgaard 

ser anser det for muligt at meget 

store udenlandske koncerner 

kan få store danske driftsentrepriser 

hvor det grønne 

kun udgør en meget lille del. 

Og som derfor risikerer at blive 

nedprioriteret. 

Udvikle partnering 

Udfordringen er også at udvikle 

partnering og samarbejde 

med entreprenøren. Holdningen 

på seminaret var at 

partnering lønner sig bedre 

end traditionel udlicitering og 

fritstiller resourcer til at planlægge 

fremsynet. 

Men hvor nøjeregnende skal 

kontrollen være? Set med 

parkforvalterøjne er der enighed 

om at entreprenøren selv 

bør opdage fejlene, og at kontrollen 

bør være helhedsorienteret. 

Men hvor langt kan man 

gå? Claus Dahl, Taastrup Kommune 

så langt: „Vi kan jo nøjes 

med at kontrollere om parken 

overholder de parkpolitiske 

mål om oplevelsen. Er folk 

glade? Kvidrer fuglene?“ 

Markedsorienteringen skal 

dog ikke hindre at den grønne 

faglighed bevares og udvikles. 

Det er derfor en udfordring at 

rekruttere og uddanne medarbejdere. 

Og beholde dem. Det 

6 

kræver attraktive og engagerende 

arbejdspladser. 

En anden udfordring er borgerinddragelsen 

hvor skuffede 

forventninger og tillidskløfter 

skal undgås. Det kræver grundige 

forberedelser og en god 

afstemning af forventninger 

og ressourcer. 

Ifølge Christine Nuppenau, 

Skov & Landskab, er det også 

en udfordring at skabe fællesskab 

og holdånd når medarbejderne 

placeres i en ny sammenhæng. 

Det kan være på 

grund af partnering og virksomhedsoverdragelse, 

men de 

senere år har også budt på 

f.eks. kontraktstyring, selvstyrende 

teams og kommunefusioner. 

Omstillingen kan møde 

uvilje bl.a. fordi trygge vante 

rutiner forstyrres, men vaner 

og rutiner der konfronteres, 

kan også gavne virksomhedskulturen, 

fastslog Nuppenau. 

De enkelte parkforvaltninger 

kan søge styrke gennem 

erfaringsudveksling og netværk. 

Ved siden af denne faglige 

opbakning kan der søges 

politisk opbakning ved at fastslå 

og formidle værdien af det 

grønne. Også her ligger der en 

stor udfordring. 

Parkpolitik og penge 

En overordnet parkpolitik ses 

som en forudsætning for at 

kunne skabe sammenhæng og 

retning i den enkelte parkfor- 

valtning. Parkpolitikken skal 

sikre forvaltningen en politisk 

forankring. Det er ikke mindst 

relevant når man udliciterer. 

Og parkpolitikken skal prioritere 

ressourcerne til at udfylde 

de parkpolitiske mål. 

Udfordringen er dog ikke 

kun at få en parkpolitik op at 

stå. Den skal også omsættes til 

den daglige drift og de grønne 

områders udvikling. Og der 

skal være ressourcer til det. Til 

de ressourcemæssige udfordringer 

hører også at skabe ny 

finansiering til at udvikle de 

grønne områder. Det er et arbejde 

der tit forsømmes fordi 

der ofte kun er midler til den 

mest nødvendige drift. 

Det er også en udfordring at 

definere ‘kvalitet’ bedre. De 

nuværende standarder med 

specificerede krav til de enkelte 

elementer passer ikke ret 

godt med praksis hvor man 

mere ser på et områdes helhedsindtryk. 

Man siger f.eks. 

at ‘her trænger til rengøring’. 

Der blev i den forbindelse 

fremsat et ønske om at udvikle 

en ny kvalitetsbeskrivelse. 

Fra BUM til ABC 

„Bestiller-udførermodellen var 

en nødvendig forretningsmæssig 

tilgang, men giver spildressourcer 

og er ikke løsningen. 

HelPark løser nogle problemer, 

men ikke alene. Desuden har 

kommunen fordel af at have 

sin egen driftsorganisation til 

visse opgaver, f.eks. opgaver 

der er så små at det ikke betaler 

sig at udbyde dem,“ sagde 

Bo Bertelsen, chef for Herning 

Kommunes driftsafdeling. 

Han foreslog bl.a. at erstatte 

BUM (bestiller-udfører-modtager-modellen) 

med ABC (activity 

based costing) der er baseret 

på totale omkostningsanalyser. 

Et sådant grundlag kan 

være argumentet for at samle 

kommunens parkplanlægning 

og parkdrift igen. I lande som 

England og New Zealand, hvor 

markedsorienteringen blev 

indført før end i Danmark, ser 

man nu en sådan samling. 

Bertelsen gjorde opmærksom 

på at parkforvaltningens 

berettigelse ikke længere blev 

anset som politisk selvfølgelig. 

„Vi skal derfor argumentere 

mere for hvorfor vi er nødvendige,“ 

sagde han. Og det skal 

ikke kun ske over for kommunens 

politikere. Også hos organisationer, 

skolebestyrelser, 

grundejerforeninger og private 

mennesker der har et behov 

parkforvaltningen kan løse. 

Lære af fejlene 

Seminaret gav et billede af at 

parkforvaltningerne står over 

for mange udfordringer som 

de kun delvis har erfaringer 

med. Derfor famles der ofte 

frem, delvist støttet af forskningen 

og dialogen mellem 

forskere, forvaltere og entreprenører. 

Skov & Landskab vil 

derfor ifølge Christian Lindholst 

fortsætte denne dialog 

som seminaret indledte. 

Forskningen byder selv ind. 

Lindholsts eget ph.d.-projekt 

om partnerskaber i parkforvaltningen 

ventes færdigt i år. 

Og i et projekt som Skov & 

Landskab udfører sammen 

med Slagelse Kommune forsøger 

man at få beskrivelsen af 

elementer og områder til at 

hænge sammen med park- og 

naturpolitikken. Der er også 

sat en ny erhvervs-ph.d. i søen 

med det formål at optimere 

samfundsnytten ved driftsopgaver 

i grønne områder. 

De praktiske erfaringer med 

partnering og HelPark har hidtil 

brilleret med mange fejltrin. 

De er - med Christian Lindholsts 

ord - et godt udgangspunkt 

for fælles læring i branchen 

og for at kunne gøre det 

bedre fremover. sh 



Et vellykket partnerskab 

Rastepladserne på statsvejene passes gennem en partnering-aftale 

mellem Vejdirektoratet og HedeDanmark 

Samarbejdet betyder at arbejdets kvaliteten er helt i top, vurderer Vejdirektoratet. Foto: HedeDanmark. 

Rastepladserne på de sjællandske 

statsveje bliver 

passet af meget motiverede 

folk der leverer et godt resultat. 

Det er resultatet af en vellykket 

partneringaftale der 

også har været en økonomisk 

fordel. Vejdirektoratet har udbudt 

opgaven der udføres af 

HedeDanmark der tager sig af 

beplantning, græs, ukrudts og 

vintertjeneste, og af Forenede 

Service der holder rent og vedligeholder 

bygninger. Entreprisen 

begyndte 1. januar 2006 

og varer 2008 ud med mulighed 

for to års forlængelse. 

Et år efter er der allerede 

skabt et overskud på over 

200.000 kr. Åbne regnskaber, 

fælles opfølgning og styring, 

erfaringsudveksling og gensidig 

tillid er blandt det der gør 

partnerskabet til en god forretning. 

Overskud viser også at 

større medbestemmelse blandt 

medarbejderne giver større arbejdsglæde 

og dermed bedre 

arbejdsindsats. 

”Hele ideen bag partnering 

har i den grad vist sig motiverende 

for vores medarbejdere. I 

8 

partnerskabet har vi det vi kalder 

en incitamentspulje. Hvis 

vores medarbejdere kan gøre 

det aftalte arbejde billigere 

end den aftalte pris, selvfølgelig 

uden at forringe kvaliteten, 

så ryger de overskydende penge 

over i incitamentspuljen. 

80% af overskuddet går til 

ekstraarbejde på sideanlæggene, 

og 20% går til aktiviteter 

for medarbejderne selv, såsom 

kurser, temadage og studieture,” 

fortæller Jacob Hanstad 

Christiansen, udviklingschef 

i HedeDanmark. 

Medbestemmelse 

En trivselsundersøgelse har vist 

at medarbejderne er meget tilfredse. 

De lægger vægt på at 

arbejdet byder på godt fællesskab, 

godt samarbejde og god 

stemning. Og at de føler de 

gør en vigtig indsats og har 

indflydelse på hvordan arbejdet 

skal gøres. 

”I partnering har vores medarbejdere 

stor medbestemmelse 

på deres hverdag. Når medarbejderne 

kommer med nye 

ideer, så bliver de hørt,og ide- 

erne bliver afprøvet i praksis,“ 

forklarer Ulf Hansen, driftsleder 

i Forenede Service. Medarbejderne 

foreslog f.eks. at de 

selv kunne fjerne grafitti med 

grundrens i stedet for at hyre 

et firma til det. „Det virker 

perfekt, er mere miljøvenligt, 

og vi har tilmed sparet Vejdirektoratet 

for mange penge 

som nu er lagt i incitamentspuljen 

til nye tiltag,” siger Ulf 

Hansen der understreger at 

medarbejderne hele tiden er 

med til at optimere projektet. 

Derfor bliver der råd til andre 

ting. F.eks. til ekstra græsslåning 

i den varme november, 

hvilket en medarbejder selv 

foreslog. „Det gjorde vi så fordi 

vi i partneringaftalen har 

mulighed for at flytte rundt på 

pengene,” forklarer Søren Johansen 

der er HedeDanmarks 

driftsleder på entreprisen. 

Der er opstået en god og 

konstruktiv dialog blandt medarbejderne. 

”Vores medarbejdere 

står selv for at koordinere 

med hinanden. De ringer til 

hinanden for eksempelvis at 

aftale, hvornår vores folk i For- 

enede Service skal fjerne affald 

så affaldet ikke ligger og 

flyder når HedeDanmarks folk 

kommer og slår græs,” fortæller 

Ulf Hansen. 

Af trivselsundersøgelse fremgik 

at folkene ikke føler sig 

sikre fordi bilerne kører for 

hurtigt igennem rastepladserne. 

Vejdirektoratet tog kritikken 

til sig og arbejder på at få 

sat fartbegrænsningen ned. 

Jacob Hanstad Christiansen 

fremhæver det som endnu en 

god ting ved partnering: 

„Kommunikationsvejene er 

korte. Medarbejderne kan se, 

at der bliver lyttet til og reageret 

på deres behov og ønsker.” 

Skaber god kvalitet 

Ifølge Anders Rahbek, entrepriseleder 

og tilsynsførende i 

Vejdirektoratet, er det kun ved 

at sikre et godt arbejdsklima 

og gode udviklingsmuligheder 

at man kan fastholde den gode 

arbejdskraft i entreprisen. 

”Det tillidsfulde forhold der 

nu er skabt betyder at kvaliteten 

i det udførte arbejde er 

helt i top,“ siger Rahbek der 

oplyser at der er langt færre 

klager end før over arbejdet. 

At partneringsamarbejdet virker, 

vises også at der ikke er 

skiftet medarbejdere ud på 

projektet siden det begyndte. 

Et godt partnerskab kræver 

stor fokus på kommunikation 

og ledelse. Modsat almindelige 

licitationer bliver ikke alle 

aftaler skrevet ned. Mange aftaler 

er kommet til undervejs 

og aftalt med håndslag, forklarer 

Jacob Hanstad Christiansen. 

„Det er derfor vigtig at kommunikationen 

er klar og alle 

parters forventninger afstemmes 

med hinanden på forhånd 

og i løbet af samarbejdet.“ 

Ledelsen skal også håndtere 

de opskruede forventninger 

som medarbejderne kan få. 

„Det er som leder vigtigt at få 

fortalt medarbejderne, hvorfor 

nogle ideer ikke bliver ført ud i 

livet,“ siger Hanstad Christiansen. 

Han understreger at det 

en vigtig ledelsesopgave konstant 

at engagere og involvere 

alle medarbejdere i entreprisen. 

Derfor bliver de også informeret 

om økonomien så de 

kan være med til at afværge at 

økonomien skrider. sh 

KILDE. Lindberg, Sanne (2007): Partnering 

i praksis. Teknik & Miljø 1/2007. 


Klip 

og trim 

med 

kvalitet 

fra 

ECHO! 

Find den nærmeste forhandler på 

WWW.ECHO.DK 

M ULTI GREB 

støjsvag 

HCR-1510 

21cc støj og vibrationssvag hækkeklipper. 

Multifunktionsgreb der er justerbar i 5 positioner. 

Skærlængde 58 cm. 

2.796,ekskl. 

moms 

SRM-250SI/U 

Stærk all-round buskrydder med I-start, lav 

vægt og høj effekt. 

Leveres med følgende tilbehør: 

• 2-strengs halvautomatisk trimmerhoved 

• 3-T klinge 

• Professionel bæresele 

Vejl. 3.276,- 

Spar 720,- NU 2.556,ekskl. 

moms 

SRM-350ES 

Maksine med ES-start til den professionelle 

bruger, designet til hurtig og effektiv rydning. 

Leveres med følgende tilbehør: 

• Originalt trimmerhoved 

• ECHO to-takts olie (100 ml) 

• 3-T klinge 

• Professionel bæresele 

Vejl. 3.836,- 

Spar 640,- NU 3.196,ekskl. 

moms 

GRØNT MILJØ 4/2007 9 

Priserne er gældende indtil 31.12.2007 eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl. Alle priser er ekskl. moms.

Frøtræ i den nordlige rand af Vesterlyng. Her er træerne typisk lave og bredkronede. Foto: Skov & Landskab. 

AGERNSKYEN 

Takket være fugle stammer en stor del af naturlig, selvsået 

egeopvækst fra frøkilder der ofte ligger langt væk 

Naturlig opvækst af eg 

stammer ikke kun fra den 

nærmeste frøkilde. En stor del 

kan stamme fra frøkilder meget 

længere væk. Skovskader 

og andre fugle kan nemlig 

sprede agern en halv kilometer 

eller mere. Faktisk kan frøspredningen 

bedst beskrives 

som en ‘agernsky’. 

Det er i hvert fald resultatet 

af en undersøgelse som Erik D. 

Kjær, Ditte C. Olrik og Viggo 

Jensen, Skov & Landskab, har 

gennemført i samarbejde med 

Skov- og Naturstyrelsen. Den 

viser at man må affinde sig 

med stor usikkerhed når det 

gælder den genetiske arv i den 

selvsåede opvækst . 

Undersøgelsens baggrund er 

at skovdriften er blevet ekstensiveret 

med større fokus på naturværdier. 

Derfor er naturlig 

tilgroning af eg på åbne arealer 

blevet en del af god skovdrift. 

En ofte anført forudsætning 

er at der skal være gode 

frøkilder i nærheden. Det er et 

krav der også er stillet i forbindelse 

med tilskudsordninger. 

Det rejser to centrale spørgsmål. 

Hvornår er træerne gode 

nok til at være gode frøkilder? 

10 

Og hvor langt væk kan de stå? 

En ting er sikkert: De tunge 

agern spredes ikke langt ved 

egen kraft. Men bare en enkelt 

skovskade kan flytte tusinder 

af agern i et godt frøår. 

Fuglen graver dem ned i mange 

forskellige depoter som ikke 

alle bruges fordi det ikke 

var nødvendigt, eller fordi 

skovskaden måske døde. 

Hvad bliver nettoresultatet? 

Det blev undersøgt ved hjælp 

af DNA-markører hvor man 

kan fastslå forælderskabet på 

naturlig opvækst i forskellige 

afstande fra en veldefineret 

frøkilde. Det skete på Vesterlyng 

i Nordvestsjælland, et kreaturafgæsset 

åbent hedeområde 

hvor 147 frøtræer vokser i 

en veldefineret gruppe langs 

randen. De nærmeste andre 

mulige frøtræer stod cirka 600 

meter mod sydvest og halvanden 

km mod sydøst i en stævningsskov 

med eg og hassel. 

Mod nord ligger Sejrøbugten 

hvorfra der i hvert fald ingen 

agern kommer. 

Fra Vesterlyng blev der indsamlet 

107 afkom som blev 

DNA-testet. Desuden blev de 

147 frøtræer fra den oplagte, 

nærmeste frøkilde DNA-testet. 

Det viste sig at de kun havde 

leveret agern til omkring halvdelen 

af opvæksten. Resten 

måtte sandsynligvis stamme 

fra frøkilder mindst 600 meter 

længere væk. Når det kun er 

‘sandsynligvis’ skyldes det at 

man i indsamlingen i den nærmeste 

frøkilde kan have overset 

nogle træer der kan have 

givet frø. „Men da vi har indsamlet 

meget grundigt, kan 

det næppe være mange,“ fastslår 

Kjær, Olrik og Jensen. 

De egeplanter som blev samlet 

direkte under de 147 egetræers 

kroner stammer alle fra 

denne frøkilde. Men allerede 

ti meter fra nærmeste frøtræ 

blev der fundet opvækst som 

sandsynligvis er fra en anden 

frøkilde. I 25 meters afstand 

var der en betydelig opblanding 

med agern udefra. Andelen 

udefra var ret konstant, 

men steg dog lidt i takt med 

afstanden fra frøtræerne. 

„Det vil absolut være en fordel 

med mange frøtræer af 

god kvalitet (lokal eller indplantet) 

i nærheden af tilgroningsarealer 

da en del af opvæksten 

vil komme herfra. 

Men man må som sagt forvente 

at en del vil komme fra områder 

længere væk,“ skriver 

Kjær, Olrik og Jensen. De peger 

samtidig på at frøtræerne 

kan være bestøvet af egetræer 

meget længere væk da egepollen 

kan spredes over store 

afstande. sh 

KILDE. Kjær, Erik D.; Ditte C. Olrik; 

Viggo Jensen (2007): Spredning af 

agern fra frøtræer. Skoven 4/07. 

Vesterlyng er åbent, stedvist med en del enebær. Egefrøplanterne er primært indsamlet på de åbne 

afgræssede områder da der kun er ringe opvækst af eg i de tætte enebærkrat. Foto: Skov & Landskab. 


NYT med 

Effektiv pleje af park og vej med 

EURO 4- 

Motor 

Hako-Citymaster 2000 

Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder 

indenfor anvendelse og kørekomfort. 

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op 

til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³ 

EURO 4 motor 100 HK. 

Alle fordele på en gang 

Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Ekstrem manøvredygtig via knækstyring 

Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Støjsvag og betjeningsvenlig 

Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder 

Citymaster 1200 med rotorklipper 

Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder 

Citymaster 1200 med fejemaskine 

Hako-Citymaster 1200 

Hako Citymaster 1200, knækstyret med 

multifunktionelle anvendelsesmuligheder. 

Fejebredde op til 2270 mm 

Beholdervolumen 1,00 m³ 

2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK. 

Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder 

Lang levetid/lave driftsomkostninger 

Landsdækkende 24 t. service 

Produkter af særdeles høj kvalitet 

Altid sikker levering af reservedele 

Hako 50 år i Danmark 

Flere tusinde tilfredse kunder 

i Danmark 

Stort program – mere end 30 

varianter 

Hako: En sikker partner 

Ring for rådgivende salg eller 

uforbindende information: 

Tlf. 65381163 

En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. 

Odensevej 33 · 5550 Langeskov 

Fax 65 38 29 51 

E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com 


Også grus i morgen 

Fremtidig dansk råstofmangel kan afbødes 

med bl.a. import og faglig udvikling 

Det store forbrug af sand-, 

grus- og stenmaterialer, 

især til veje, har rejst spørgsmålet 

om de gode danske 

grusgrave kan levere varen i 

fremtiden - både i mængde og 

kvalitet. Det gælder især de 

mest raffinerede produkter 

som stabilt grus og tilslag til 

beton og asfalt 

Med dagens vejbygningspraksis 

og forbrugsrate kan 

Danmark om føje år stå i en 

mangelsituation, advarer Caroline 

Hejlesen og Flemming 

Berg, Vejdirektoratet. De venter 

materialerne bliver stadig 

vanskeligere at skaffe, at 

transportafstandene bliver 

større, og at priserne stiger. 

Hvis der ikke gøres noget nu. 

Noget kan faktisk gøres. De 

opridser flere muligheder: 

Grus og sten kan importeres 

fra lande der ikke mangler, 

bl.a. Sverige og Norge hvor 

fjeld kan knuses næsten uden 

begrænsning. Især er import af 

12 

Sted 

Skov & Landskab 

Nødebovej 77a 

3480 Fredensborg 

Tilmelding 

På www.SL.life.ku.dk 

Tilmeldingsfrist den 

29. juni (gælder 

begge kurser) 

Studieleder 

Karsten Kring 

Skov & Landskab 

kk@life.ku.dk 

tlf. 3528 1778 

skærver til stenbærelag (makadam) 

nærliggende. Problemet 

er logistikken. Der skal bl.a. 

rundt i landet være industrihavne 

der kan modtage de 

tunge skibslaster. 

Sømaterialer kan anvendes i 

højere grad. Det kræver at materialerne 

analyseres godt 

fordi kvalitet svinger meget. 

Også her skal logistikken løses 

så landtransporten ikke bliver 

unødig stor. 

Genbruget kan fremmes. I 

forvejen er genbrugsraten dog 

høj og dækker godt 10% af 

det samlede forbrug i form af 

løse materialer, knust asfalt, 

knust tegl, knust beton samt 

slagge og aske. 

Vejbefæstelser kan udvikles 

så de kan bygges med mindre 

råstoffer. Her er kalk- og cementstabilisering 

af råjorden 

de metoder der er længst 

fremme. De indebærer at man 

nøjes med et mindre bundsikringslag. 

Grøn efteruddannelse i ledelse, 

brugerinddragelse og borgerdialog 

I efteråret 2007 tilbyder Skov & Landskab, Københavns Universitet 

to erhvervstilpassede kurser inden for ledelse og brugerinddragelse 

Faglig ledelse af pleje- og vedligeholdelsesopgaver 

Få styrket dine kompetencer i planlægning 

og styring af driftsopgaver samt kvalitetsbeskrivelser 

og driftsoptimering af grønne 

områder. Kurset starter den 27. august. 

Bundsikringsgrus fremstilles 

med et unødvendigt stort indhold 

af grus og sten. Man kan 

indføre en øvre grænse for 

materialets kvalitet, lige som 

der i dag er en nedre grænse. 

„Det er god timing at starte 

nu før vejsektoren for alvor 

mærker problemerne. Der bliver 

under alle omstændigheder 

tale om en længere proces 

der kræver involvering af mange 

aktører,“ skriver Hejlesen 

og Berg. Som en del af processen 

er Vejdirektoratet og Skovog 

Naturstyrelsen gået sammen 

om projektet ‘Råstoffer i 

Brugerinddragelse og borgerdialog 

Få indsigt i hvordan du inddrager brugere 

af grønne områder, hvornår brugerinddragelse 

og dialog er relevant og få konkrete 

metoder til at håndtere konfl ikter. Kurset 

starter den 10. september. 

Kurserne udbydes som led i Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed TDP. Læs mere om 

de enkelte kurser og Parkdiplom TDP på www.SL.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom. 

Læs mere om Parkdiplom TDP på: www.SL.life.ku.dk 

Danmark’ hvor man samler information, 

vurderer råstofsituationen 

og stiller forslag. Bl.a. 

vil man se på hvor der i de 

kommende år skal bruges 

mange råstoffer, bl.a. betonværker 

og større vej- og anlægsprojekter. 

Man vil desuden 

vurdere placeringen af 

havne og transportafstande på 

land. I løbet af 2007 skal de 

nye regioner desuden foreslå 

råstofplaner der skal dække 

behovet frem til 2020. 

KILDE. Hejlesen, Caroline; Flemming 

Berg (2007): Råstoffer - også i fremtiden. 

Dansk Vejtidsskrift 4/2007. 


Nyt byudstyr i 

blankt metal 

Ny affaldsbeholder fra Milford. 

Den er fremstillet af 

galvaniseret stål og FSC-mærket 

hårdt tropisk træ. Højden 

er 81 cm. En anden nyhed er 

pullerten BP2510 udført i 

rustfrit stål. Tlf. 4497 1099. 

Gummihjulslæsser 

fra Caterpillar 

Med model IT62H er Caterpillar 

på banen med en ny gummihjulslæsser 

med en 234 hk 

motor. Kvikkobling muliggør 

hurtige redskabsskift, og parallelføring 

der sikrer at redskaberne 

holdes i samme position 

uanset løftehøjde. Redskabsudvalget 

omfatter bl.a. 

standardskovle, højtipskovle 

og sneskraber. Impor: Pon 

Equipment, www.pon-cat.com. 

Oelle minidumpere 

fra Italien 

De italienske Oelle minidumpere 

importeres nu af Brdr. 

Holst Sørensen. De bæltedrevne 

maskiner fremstilles i fem 

modeller med 350 til 800 kg 

læssekapacitet. Alle leveres 

med benzin- eller dieselmotor. 

De største modeller (bl.a. den 

på billedet) kan også fås med 

bl.a. udskydelige bælter, selvlæssende 

skovl, højtip og hydraulikudtag. 

www.bhsribe.dk 

Nyt kloakdæksel fejrer 150 års jubilæum 

Det er 150 år siden København 

fik sin første kloak. I anledning 

af jubilæet har kommunen 

præsenteret et nyt kloakdæksel. 

Det er tegnet af den 11årige 

københavner Fiona Sørensen 

som lagde det første 

nye dæksel til rettet på Rådhuspladsen 

den 3. maj. Byens 

første kloakledning blev lagt i 

1857 fra Nørrebrogade til Ladegårdsåen 

hvor nu Åboulevarden 

løber. Før da løb al spildevand 

i gadernes åbne rendesten 

og derfra ud i kanalerne 

og havnen. De uhygiejniske 

forhold, hvor spildevandet forurenede 

drikkevandet, skabte 

koleraepidemien i 1853 hvor 

5000 af byens borgere døde. 


Kontrasten kan næppe være 

større. I baggrunden, 

gennem en allé der skygges af 

tre hundrede år gamle ege, 

skimtes en smuk nyklassicistisk 

bygning fra begyndelsen af 

1800-tallet med store hvide 

søjler foran facaden. Magnolien 

blomstrer ved indgangen 

til plantagens enorme park 

som omgiver hovedbygningen. 

Her mødes besøgeren imidlertid 

af et skilt med priser på de 

godt 50 slaver og deres familier 

som boede og arbejdede 

her for husets godsejere i 

1800-tallet. 

Plantagen er Oak Alley i den 

amerikanske delstat Lousiana. 

Selv om den er fra 1839, er 

den ikke ældst blandt de plantager 

der er åbnet for gæster. 

Det er Destrehan Manor fra 

1787, men Oak Alley er nok 

den mest kendte og besøges 

af mindst 70.000 gæster hvert 

år. Navnet skyldes en allé af 28 

ege der er ældre end plantagen. 

Den er forsikret for millioner 

af dollars hos Lloyds’s. 

Oak Alley er også en af mange 

plantager som i dag er renoveret 

til museer med nostalgisk 

indblik i en svunden epoke. 

De fleste af disse godser indeholder 

også imponerende 

parker og botaniske haver. På 

nogle af dem findes der stadig 

14 

Slaveplantagens 

parkidyl 

Mange plantager i USA’s sydstater er indrettet 

som museer med store parker og prunkende 

haver. Oak Alley i Louisiana er en af dem. 

slavekvarterer der minder os 

om hvordan ejernes enorme 

rigdomme blev skabt. 

Sukkerrørsland 

For 150 år siden blev der i Oak 

Alley dyrket bomuld og sukkerrør. 

Sukkerør er stadig en 

af Louisianas vigtigste afgrø- 

Af Markku Björkman 

der. Planten er tuet og med op 

til fire meter høje, bambuslignende 

stængler hvis indre er 

fyldt med sukkerrig marv. Allerede 

midt i 1700-tallet begyndte 

man at dyrke sukkerrør i 

Louisiana. Planten høstes om 

efteråret. Sidste uge i september 

hvert år holdes Louisiana 

Sugar Cane Festival and Fair 

hvor bl.a. forskellige sukkerrørsprodukter 

udstilles. 

År 1860 fandtes der i delstaten 

omkring 1600 plantager 

med over 50 slaver. Plantagernes 

totale areal svarede til 

43% af al den dyrkede jord. En 

stor del af Louisiana består 

dog af vådområder der ikke 

kan dyrkes. Delstaten har hele 

40% af hele USA’s vådområder. 

De består af deltaland, 

strandenge som jævnligt oversvømmes 

(marsh), sumpe som 

konstant er vandfyldte og træbevoksede 

(swamp), lavvandede 

søer mv. 

Godset Oak Alley ligger nær 

den mægtige Missisippi som 

dog er svær at få øje på på 

grund af de høje dæmninger 

(levées) som omgiver floden 

som beskyttelse mod oversvømmelse. 

Det er let at føle 

historiens vingesus her. 

„Godsejerens beboelseshus 

blev bygget omkring 1840 af 

den rige sukkerplantageejer 

Jacques Télésphore Roman,“ 

fortæller guide Bonnie Brown 

hvis forfader for fire generationer 

siden var slaver i området 

omkring Oak Alley. 

Også nogle af Bonnies hvide 

kolleger i Oak Alley er i slægt 

med mennesker som styrede 

og regerede her i første del af 

Oak Alleys 300-årige egeallé der gav godset navn. Vejen op til hovedbygningen er her ved at blive sat i stand. Foto: Markku Björkman. 


1800-tallet. På den tid var slaveriet 

en økonomisk grundsten 

for sydens samfund og 

forsvaredes med mere eller 

mindre besynderlige argumenter, 

bl.a. at slaver ikke var rigtige 

mennesker. 

Denne opfattelse førte til racisme 

som først er blevet overvundet 

i nyere tid. At mindet 

fra slavetiden er blevet et traume 

i USA kan stadig spores i 

litteraturen, medierne og tvserier 

selv om de sortes frigørelse 

i USA i dag er kommet 

usædvanligt langt. 

Celinas smukke hjem 

De tidligere godsejeres huse er 

i reglen bygget i en stil som i 

USA kaldes ‘greek revival’. 

Også i Oak Alley. Udsigten fra 

huset er forførende. Fra balkonen 

kan de besøgende se den 

berømte egeallé og næsten 

fornemme smukke kreoler i fejende 

krinoliner i den svale 

skygge under træerne. Den historiske 

følelse forstærkes af at 

alle guider optræder i tidstypisk 

tøj fra 1800-tallet. 

Bonnie Brown fortæller videre 

om Jacques Télésphore 

Roman som førte sin unge 

brud, Celina Pilié Roman, hertil. 

Hun stammede fra en rig 

New Orleans-familie. Celinas 

far, Gilbert Joseph Pilié, var 

også arkitekt til det der skulle 

blive et standsmæssigt hjem 

for datteren. 

Et stort antal husslaver med 

forskellige opgaver så til at 

Celina havde det bekvemt. 

„Ved måltiderne stod en slave 

i et hjørne af spisestuen og 

trak i et reb som via trisser 

svingede en stor loftshængt 

skive frem og tilbage over bordet 

for at jage fluer bort og 

skabe ventilering,“ fortæller 

Bonnie Brown og viser hvordan 

det skete. 

Beboelseshuset havde ikke 

køkken da det blev anset for 

brandfarligt. Derfor holdt køkkenslaverne 

til i en tilgrænsende 

bygning. Andre slaver, som 

boede i særlige små bygninger, 

passede plantagen. Nogle 

af disse hytter kan ses som rekonstruktioner 

i plantagens 

udkant. 

Oak Alley forblev i familiens 

eje i flere generationer. Ifølge 

guiden Bonnie Brown gik godset 

i arv, men det var ikke selvfølgeligt 

at det var ældste søn 

som skulle tage over. „Godset 

Trods Oak Alleys mørke fortid, spreder haven i dag udelukkede positiv stimulans. Foto: Markku Björkman. 

Guiden Laura Hannah viser en skoleklasse hvordan bomuld blev plukket i slavetiden. Foto: Markku Björkman. 


gik til det barn der viste størst 

interesse og kundskab, og ofte 

blev det en datter,“ konstaterer 

Bonnie Brown. 

Alligevel blev Oak Alley opgivet 

omkring 1920. Godset 

forfaldt så meget at selv kvæget 

kunne promenere lige ind 

i huset og gå på de fine marmorgulve. 

Redningen kom i 

1925 da huset blev købt og 

pietetsfuldt restaureret af parret 

Stewart. Ved enken Stewarts 

død i 1972 overgik det til 

en stiftelse og drives i dag som 

museum, fuldt indrettet med 

med tidstypisk møblement, 

tekstiler og husgeråd. 

300 år gamle ege 

Vejen frem til Oak Alleys hovedbygning 

skygges af tre 

hundrede år gamle ege. I forbindelse 

med orkanerne Katrina 

og Rita i 2005 blev en del 

af træerne skadet. Ellers var 

skaderne begrænsede. Alligevel 

er besøgstallet sunket fra 

500 pr. dag til 70. I og med at 

New Orleans i dag besøges af 

færre turister, foretages der 

ikke så mange udflugter til 

Oak Alley som før orkanerne. 

En del af plantagen er lukket 

af. En del personale er afskediget, 

mens en nystiftet støtte- 

Guiden Bonnie Brown er klædt som husslave i 1800-tals klædedragt. Foto: Markku Björkman. 

16 

Oak Alleys hovedbygning i greek revival-stil. Celina Pilié Romans smukke hjem. Foto: Markku Björkman. 

forening samler penge ind til 

at restaurere plantagen. 

I øvrigt domineres delstaten 

Louisiana af forskellige cyprestræer 

(Bald cypress og Pond 

cypress). Cypress er derfor Louisianas 

‘landskabstræ’. Det er 

længe brugt som til tømmerarbejde 

og byggemateriale, 

ikke mindst på grund af sin 

evne til at modstå termitter og 

andre ubehagelige træparasitter. 

Delstatens landskabsblomst 

hedder derimod magnolie. Gigantiske 

magnolietræer findes 

næsten overalt. Den almindeligste 

sort i Louisiana blomstrer 

ikke før løvspring, men alligevel 

ser blomsterne store og 

smukke ud. 

En guldgrube 

Med sin tidstypiske indretning 

er de fleste plantager en guldgrube 

for den som længes efter 

store vide parker og prunkende 

haver. De fleste plantager, 

som er forvandlet til muséer, 

tilbyder også mulighed 

for overnatning. Det kan være 

i alt fra små bungalows til luksuriøse 

1800-talsværelser med 

himmelseng. Flere af Louisianas 

plantager har særlige rose, 

iris- og magnoliehaver. I sidstnævnte 

omgives de besøgende 

konstant af magnoliernes 

søde, gennemtrængende og 

lokkende duft. 

Trods Oak Alleys og de andre 

plantagers mørke fortid 

spreder de i dag udelukkede 

positiv stimulans. For en haveog 

naturven tilbyder Louisiana 

dermed utallige af de oplevelser 

som er grundlæggende for 

vores sundhed. ❏ 

FORFATTER 

Markku Björkman er svensk freelancejournalist. 

Han skriver bl.a. artikler til 

Grønt Miljøs svenske søsterblad, Utemiljö, 

hvor denne artikel før er bragt. 

Læs mere om Oak Alley på 

www.oakalleyplantation.com. 


Er dette verdens letteste motorsav? 

Allerede i 1954 præsenterede STIHL den første 

letvægts motorsav. Dens vægt var 11 kilo og blev 

betragtet som utrolig let og nem at håndtere. 

Lige siden har det været en jagt på kilo. Fakta er, 

at hvert gram der bliver fjernet, gør stor nytte. 

Specielt for dem der bruger vores maskiner ofte. 

Derfor præsenterer vi nu en nyhed: 

STIHL MS 192 C-E. Den vejer kun 3,3 kg. Dette 

gør den til vores og naturligvis verdens letteste 

motorsav. En motorsav for den bevidste og 

krævende kunde som også er nem at starte med 

Easy2start system. 

Kom ind til vor servicerende faghandlere, så fortæller de dig gerne mere om vores produkter. Velkommen 

Find din nærmeste servicerende STIHL faghandler. Adressen finder du på www.stihl.dk eller ring 3686 0500 

The leader gives it all. 

Easy Start 


18 

Steen – et strejf af evighed 

– Se butikken på www.steenjensen.dk 

Håndhuggede: 

• Granitlamper 

• Vandkunst 

• Skulpturer 

• Fuglebade 

• Bænke 

Maskinafretter 

skåner ryg og knæ 

MSF Afretter er en ny slags 

maskinafretter til afretningsgrus 

lanceret af entreprenørfirmaet 

MSH Maskin. Det særlige 

er at man kan arbejde oprejst 

fordi de skinner afretteren 

styrer efter, er rykket op i 

bordhøjde. Her kører en lille 

skinnevogn der trækker af 

nede på grusoverfladen ved 

hjælp af en snegl der samtidig 

fjerner overflødigt grus. Redskabet 

kan dermed lette den 

traditionelle aftrækning der 

Antik: 

• Stentrug 

• Småfigurer 

Sten- & billedhugger 

Steen Jensen · Tlf. 97 72 28 17 

N. A. Christensensvej 41 · 7900 Nykøbing Mors 

belaster skuldre, ryg og knæ 

når brædtet trækkes gennem 

gruset. Afretteren kan afrette 

35 m 2 på under 5 minutter. 

www.mshmaskin.dk. 

www.jensengrafik.dk 

Knut A. Thorvalsen viser hvordan de store brosten ligger på tværs af 

køreretningen undtagen i yderkanten. Foto: Ole B. Hansen. 

En forgængerovergang støt som fjeld 

Skal et forgængerfelt eller 

overkørsel udføres af fliser og 

brosten, kan den næppe udføres 

mere solidt end den på billedet. 

Fodgængerovergangen 

kan ses på Akersgate i Oslo. 

Det er Knut A. Thorvaldsen, 

anlægsgartnermester og belægningsekspert 

i det norske 

udviklingscenter Fagus, der peger 

på det gode eksempel. 

Fodgængerovergangen, der er 

let forhøjet, belastes af tung 

bustrafik, men har alligevel ligget 

fem år uden synlig skade 

bortset fra en enkelt sprække 

som ikke har udviklet sig. 

Fodgængerovergangen består 

af 15 cm tykke naturstensfliser 

med 15 cm tykke kørebanebrosten 

imellem. De vejer 4- 

5 gange mere end en chaussésten. 

Brostenene er sat på 

tværs af køreretningen, undtagen 

i kanten hvor de er sat 

langs med køreretningen for 

at undgå for små stykker. Fodgængerovergangen 

har modhold 

i 25 cm tykke naturstensfliser 

ud mod asfalten. Det 

hele hviler på et betonbærelag. 

„Det står støt som fjeld,“ 

fastslår Thorvaldsen til det norske 

fagblad Park & Anlegg. 

I overkørsler og fodgængerovergange 

bruges der ofte 

små brosten (chaussésten). Det 

går sjældent særligt godt. Den 

begrænsede kraftoverføring 

fra sten til sten betyder at stenene 

vrides op, især af tunge 

køretøjers drejende hjul. 

Landskabsfrøkilde af fjeldribs på vej 

En ny dansk landskabsfrøkilde af fjeldribs er målet med et arbejde 

som Det Jordbrugsfaglige Fakultet er i gang med, oplyser 

seniorforsker Martin Jensen i Gartnertidende 7/2007. Der 

blev i 1999 indsamlet 40 kloner af Ribes alpinum fra Møn. De 

er siden opformeret og i foråret udplantet i en frøplantage 

under Statsskovenes Planteavlsstation. Undervejs selekteres 

løbende. Der går endnu nogle år før første frøhøst. Fjeldribs 

er navnet til trods naturligt hjemmehørende i Danmark og 

gror vildt i skove og overdrev, især i det sydøstlige Danmark 

og allermest netop på Møn. Fjeldribs er velegnet i læhegn og 

småbiotoper da den tåler meget skygge og også er tolerant 

over for vind, beskæring og dyregnav. Buskens tidlige udspring 

og sommerens bær gør den desuden værdifuld for 

fugle og insekter. Arten udløser tilskud i læplantningen. 


Naturtyper måles med nye tilstandsindeks 

Nyudviklet metode er grundlag for at opstille mål for 254 habitatområder 

Naturens tilstand på heder, 

overdrev, enge og andre 

åbne naturtyper kan nu vurderes 

ved hjælp af et nyt praktisk 

anvendeligt naturtilstandsindeks. 

Det kan bruges af den 

lokale forvaltning og er også 

grundlag for de mål der i år 

skal fastsættes for habitatområderne. 

Metoden er udviklet af Danmarks 

Miljøundersøgelser på 

grundlag af de data der kom 

da amterne 2004-2005 kortlagde 

254 udpegede habitatområder. 

I rapporten ‘Vurdering 

af naturtilstand’ fra 2005 

blev principperne fremlagt. Og 

med rapporten ‘Beregning af 

naturtilstand ved brug af simple 

indikatorer’ er der sat tal på. 

Som led i arbejdet er dataene 

om samlet i en database, TIL- 

DA (TILstandsvurdering af 

DAnske naturtyper). 

Indekset er kalibreret. Det 

betyder at indekset matcher 

de forventninger arbejdsgruppen 

har haft til udvalgte arealers 

naturværdier. Og det be- 

FORÅRET ER OVER OS... 

– og der skal skæres, såes og slåes 

Vejl.pris fra 11.696,incl. 

moms 14.620,- 


moms 82.995,- 

Eliet Combi 

græssåmaskiner 

Maskinen med mange muligheder og stor flexibilitet. 

Meget stabil og stærk. 

Fåes i bredder fra 75 cm - 100 cm. 

Cyclone rotorklippere 

Stort udvalg af rotorklippere med bagudkast og frontrulle. 

Kraftig trækramme med bl.a. flydende bærearme. 

Arbejdsbredde fra 1,2 m - 6,0 m 

tyder at indekset ligger inden 

for Skov- og Naturstyrelsens 

fortolkning af habitatdirektivets 

krav. Den indebærer at 

arealerne vil leve op til habitatdirektivets 

krav hvis tilstanden 

opretholdes på 2/3 af det 

udpegede areal ved passende 

pleje (typisk græsning, slåning 

eller afbrænding). For den sidste 

tredjedel er der behov for 

en opretning før plejen. 

Naturtilstandsindekset er opdelt 

i et strukturindeks og et 

artsindeks. Strukturindekset 

beregnes som gennemsnittet 

af fem vægtede indikatorer: 

Vegetationsstruktur. 

Hydrologi og kystsikring. 

Afgræsning/pleje. 

Påvirkning af jordbrugsdrift. 

Karakteristiske strukturer. 

Hver indikator er opdelt i 

kategorier, og registreringen 

foretages ved at afkrydse den 

kategori der bedst svarer til 

naturtypens aktuelle tilstand. 

Artsindekset er yderligere 

opdelt i artsscoreindekset og 

artsdiversitetsindekset. Begge 

Kantskærer 

Pro E240 

Kraftig og enkelt konstruktion 

for en høj driftsikkerhed 

og lang levetid. 

Honda GC160 OHV, 5,0 HK 

Vejl.pris 6.896,incl. 

moms 8.620,- 

Green Tecnology 

- bunker edger 

Vedligehold golfbanens 

bunkers op til 8 timer hurtigere 

med denne kvalitetsskærer. 


moms 10.495,- 

beregnes ud fra vegetationens 

artssammensætning i en dokumentationcirkel 

med radius 

fem meter hvor centrum placeres 

i et homogent område karakteristisk 

for naturtypen. Arterne 

inddelt i bidragsarter, 

problemarter og nul-arter. 

Bidragsarterne giver pluspoint, 

især arter der er meget følsomme 

over for forhold der 

truer naturtypen. Problemarterne, 

herunder invasive arter, 

tæller minus. 

Indekset beskriver den aktuelle 

naturtilstand, men siger 

ikke om habitatdirektivets 

krav i fremtiden vil opfyldes. 

Det omfatter 18 ud af de 35 

lysåbne naturtyper i habitatdirektivet 

som findes i Danmark. 

Et tilsvarende system for skovnaturtyper 

og naturtyper til 

vands er under udvikling. sh 

Fredshavn, J.R.; F. Skov (2005): Vurdering 

af naturtilstand. Faglig rapport 

nr. 548. Danmarks Miljøunderøgelser. 

Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (2006): Beregning 

af naturtilstand ved brug af 

simple indikatorer. Faglig rapport nr. 

599. Danmarks Miljøunderøgelser. 

Kantskærer 

Pro E400 

En sideliggende kantskærer 

som er bygget til at klare 

krævende arbejdsopgaver. 


moms 20.870,- 

Hvidemøllevej 9-11· 8900 Randers · Tlf 89 14 14 89 · Fax 89 14 14 90 salg@flextrading.dk · www.flextrading.dk 

KLIPPO 

vertikalskærer 

PRO V 400 – udstyret med 

kratig teknologi, 40 cm arbejdsbredde 

og rulleleje i alle hjul. 

Hårdmetalbelægning som bevirker, 

at knivene holder en permanent 

spids igennem hele 

levetiden. Leveres 

med 2,5 mm faste 

knive. 


moms 8.995,- 

Mere info på 

www.flextrading.dk 


HEGNET SAT I SYSTEM 

Målbeskrivelse er en forudsætning for at 

optimere bevoksningsplejen. Se hvordan her 

- og på Have & Landskab 

Af Anders Busse Nielsen, Torben Dam og Palle Kristoffersen 

Bevoksninger med træer og 

buske har altid været en 

vigtig del af byens grønne områder, 

og med den markante 

byudvikling i 1970’erne og begyndelsen 

af 1980’erne blev 

blandede løvtræshegn, randplantninger 

og skovpartier 

desuden et fast indslag ved 

byggemodning til bolig- og 

erhvervsformål, langs vej- og 

stianlæg samt ved institutioner 

og sportsanlæg. 

Nu oplever vi en ny byudviklingsbølge 

hvor buskog træbevoksninger 

på lignende vis 

anlægges i stor stil for at skabe 

attraktive grønne strukturer, 

visuel afskærmning, læ og rekreationsmuligheder. 

Pleje af 

bevoksninger udgør derfor en 

væsentlig del af de nye storkommuners 

grønne drift. 

Pleje alene er dog ikke løsningen. 

Der kan bruges mange 

20 

timer på tyndinger, størrelsesbeskæring, 

frirumsbeskæring, 

rydning af træopvækst og oprydning 

uden nogen varig 

kvalitetsforbedring. Skal plejen 

have en varig virkning på bevoksningens 

stabilitet, funktion 

og fremtræden, er der behov 

for en bevidst faglighed i 

de faser der går forud for driften. 

Det er nødvendigt at målsætte 

bevoksningen og formulere 

en udviklingsplan. 

Fanger ikke dynamikken 

Gennem 1980’erne og 1990’erne 

er der udviklet flere forskellige 

plejestandarder som f.eks. 

‘Kvalitetsbeskrivelse for drift af 

grønne områder’ der opdeler 

driften af byens grønne områder 

i elementer med en ensartet 

pleje. Disse enheder kan 

være brugsplæne, stauder, 

hæk, fritstående træer, træ- 

SYSTEM FOR MÅLBESKRIVELSE 

af buskog træbevoksninger 

Trin 1. ELEMENT 

Først skal bevoksningen betragtes udefra for at fastlægge de 

eksterne forhold, dvs. bevoksningens fremtoning. Denne del 

belyses allerede når man vælger element. 

Trin 2. STRUKTUR OG ARTSSAMMENSÆTNING 

Når de eksterne forhold er fastlagt, går man ind i bevoksningen 

for at fastlægge de interne forhold. Først og fremmest 

skal man arbejde bevidst med lagdelingen: øvre trælag, nedre 

trælag, mellemlag, busklag og urtelag. 

Lagdelingen fastlægges ved at angive kronedækket for 

hvert lag i et lagdiagram. Urtelaget medtages ikke, fordi udviklingen 

her afhænger af driften af de øvrige lag. 

Desuden skal den tilstræbte artssammensætning fastlægges 

for hvert lag, gerne med en skelnen mellem hovedarter og 

følgearter der kan indgå. 

Trin 3. BEVOKSNINGSDYNAMIK 

Målbeskrivelsen præciseres yderligere ved at angive bevoksningens 

forventede dynamik, herunder det ønskede samspil 

mellem de enkelte træ- og buskarter gennem bevoksningen 

forskellige udviklingsfaser. 

Også jordbundsforhold og vandtilgang belyses i det omfang 

det påvirker bevoksningsdynamikken. 

Pause i tyndingen. Hegnet er set fra nord. 

gruppe og så videre; i alt 30 – 

40 forskellige elementer. Denne 

tankegang er efterhånden 

udbredt og indarbejdet i den 

daglige arbejdsplanlægning 

og udbud af driftsopgaver. 

I ‘Kvalitetsbeskrivelse for 

drift af grønne områder’ har 

man forsøgt at fastholde et dynamisk 

perspektiv på driften af 

buskog træbevoksninger. Det 

har man gjort ved at lægge op 

til at der formuleres mål for 

elementer med en lang omdriftstid, 

altså primært bevoksninger 

med træer og buske. 

I praksis har man imidlertid 

måtte erkende at langsigtede 

mål der indarbejder bevoksningernes 

dynamiske natur, er 

svære at beskrive og derfor 

ofte udelades. Det er en erfaring 

mange fagfolk har gjort 

sig i forbindelse kvalitetsbeskrivelse, 

driftsstyring og udbud. 

Standarderne har vist sig 

ikke at være solide nok til på 

en gang at beskrive status quo 

og den ønskede udvikling. 

Udfordringen i mange grønne 

forvaltninger er derfor at målsætte 

deres bevoksninger. 

System for målbeskrivelse 

I skemaet herunder præsenterer 

vi et simpelt system til hvordan 

man i tre trin kan udarbejde 

målbeskrivelser for buskog 

træbevoksninger. Systemets 

udgangspunkt er ‘Kvalitetsbeskrivelse 

for drift af grønne 

områder’ og skovudviklingstyperne 

der er udviklet til at 

beskrive de langsigtede mål 

for omlægning til naturnær 

skovdrift i statsskove. 

Det foreslåede system er et 

enkelt redskab til at præcisere 

målbeskrivelser for bevoksninger 

hvor det primære er at 

fastlægge lagdeling og artssammensætning 

i skemaer. 

Når man først har opnået en 

rutine i målbeskrivelse efter de 

tre trin, kan det blive et vigtigt 

redskab til at optimere driften. 

Med et klart billede af målet 

kan man undgå årlige rutinemæssige 

plejeindgreb der mere 

fastholder status quo end 

bidrager til bevoksningens udvikling. 

I stedet kan man bruge 

ressourcerne på målrettede 

plejeindgreb hvert 3.-5. år med 

en varig kvalitetsforbedring. 

Demonstration 

Systemet er illustreret på de 

næste tre sider med et 14-årigt 

løvtræshegn som eksempel. 

Først vises hegnet som det var 

før udtynding. Dernæst vises 

fire vidt forskellige mål for udviklingen 

af hegnet. 

Hegnet er virkeligt. Det ligger 

på Have & Landskab ´07 

hvor Skov & Landskab viser 

hvordan systemet til målbeskrivelse 

kan anvendes i praksis. I 

dele af hegnet er der udført 

de første målrettede plejeindgreb 

i foråret 2007 med henblik 

på at realisere de fire mål. 

Effekten af indgrebene kan 

besigtiges og sammenlignes 

med målbeskrivelserne og 

med den resterende del af 

hegnet hvor der ikke er udført 

målrettet pleje. På udstillingsdagene 

vil der desuden være 

mulighed for at få en snak 

med Anders Busse Nielsen om 

målbeskrivelse som et redskab 

til at optimere driften af buskog 

træbevoksninger i park og 

landskab. 

FORFATTERNE 

Anders Busse Nielsen er ph.d. Torben 

Dam er lektor. Palle Kristoffersen er 

seniorrådgiver. Alle er landskabsarkitekter 

og ansat på Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. 

KILDER 

Larsen, Jørgen Bo; Skov- og Naturstyrelsen 

(2005): Katalog over skovudviklingstyper 

i Danmark. Miljøministeriet. 

Juul, Jens Ole; Søren Bjerregaard; Torben 

Dam (1998): Kvalitetsbeskrivelse 

for drift af grønne områder. Forskningscentret 

for Skov & Landskab. 


DET NUVÆRENDE HEGN 

Øvre trælag 

canadisk poppel 

I foråret 1994 plantedes et 10 meter bredt læhegn på arealet på 

udstillingen Have & Landskab. Hegnet består af en blanding af 

skyggetålsomme buske (busklag), kraftig voksende buske og 

småtræer (mellemlag) , træer (nedre trælag) og ammetræer 

(øvre trælag). I alt er der anvendt 13 arter plantet med en 

rækkeafstand på 120 cm og en planteafstand på 100 cm. 

I 2007 har plantningen udviklet sig til et tæt hegn hvor plantetætheden 

bevirker at planterne har en smal opret vækst. Lagdelingen 

er endnu ikke fuldt udviklet. Det fremtidige trælag (ask 

og stilkeg) er endnu i samme højde som arterne i mellemlaget. 

Plantesammensætningen ved plantning 

(række 1 vender mod nord): 

Række 1 

Populus canadensis ’Bachelieri’ (canadisk poppel) 50% 

Prunus mahaleb (weichsel) 40% 

Ribes alpinum (fjeldribs) 10% 

Række 2-6 

Acer ginnala (ildløn) 10% 

Fraxinus excelsior (ask) 13% 

Quercus robur (stilkeg) 10% 

Acer campestre (navr) 10% 

Prunus padus (hæg) 10% 

Lonicera xylosteum (dunet gedeblad)13 % 

Ribes alpinum ’Dima’ (fjeldribs) 18% 

Cornus mas (kirsebærkornel) 16% 

Række 7-8 

Prunus avium (fuglekirsebær) 10% 

Crataegus monogyna (hvidtjørn) 30% 

Cotoneaster lucidus (glans dværgmispel) 40% 

Prunus padus (hæg) 10% 

Cornus mas (kirsebærkornel) 10% 

Se de fire forskellige mål for udviklingen af hegnet på de næste sider. 

Øvre trælag 

Nedre trælag 

Mellemlag 

Busklag 

Nedre trælag 

fuglekirsebær 

ask 

stilkeg 

Mellemlag 

ildløn 

navr 

hæg 

weichsel 

kirsebærkornel 

vidtjørn 

Busklag 

fjeldribs 

dunet gedeblad 

glans dværgmispel 

Hegnet set fra syd, før plejeindgreb i april 2007. 

Kratdelen efter målrette plejeindgreb, april 2007. 

LAGDIAGRAM 


KRAT 

Struktur og artssammensætning 

Krat med flerstammede småtræer og store buske. 

De yderste træer er let opstammede så man kan se 

de karakterfulde stammer. Hovedarterne er ildløn, 

navr, kirsebær kornel, hvidtjørn og hæg. 

Karaktermæssigt kan hegnet sammenlignes med 

stævningsskov. 

Bevoksningsdynamik 

Planteindividerne skal stå med relativ stor afstand 

så de udvikler en udbredt vækst. Afstanden øges 

gradvist i takt med at individerne bliver større. 

Øvre trælag 


Nedre trælag 


ask 

stilkeg 

Mellemlag 

ildløn 

navr 

hæg 

weichsel 


hvidtjørn 

Busklag 

fjeldribs 



22 

Mellemlag 

ildløn 

navr 

hæg 

weichsel 


hvidtjørn 

Busklag 

LAGDIAGRAM 

Plejeindgreb 2007 

■ Flerstammede småtræer og kraftigt voksende buske udvælges med en 

jævn fordeling over arealet. 

■ Alle træer og småbuske i hegnet ryddes. 

■ Opstamning (vil være mest nødvendigt i kantzonen) til 2-2,5 meters højde. 

■ Uønsket opvækst ryddes. 

■ Effekterne flises og lægges ud i bedet. 

Øvre trælag 

Nedre trælag 

Mellemlag 

Busklag 

Øvre trælag 

Nedre trælag 

Mellemlag 

FLERLAGET HEGN 

LAGDIAGRAM 


Hegn med en veludviklet vertikal struktur hvor buske, 

småtræer og træer danner et tæt løvmassiv i hele 

hegnets højde. På sigt vil ask og stilkeg udgøre hovedarterne 

i det øvre trælag med fuglekirsebær, navr, hæg 

og weichsel i et nedre trælag. Mellemlaget dannes af 

indløn, hvidtjørn og kirsebær kornel og busklaget af 

fjeldribs, dunet gedeblad og glans dværgmispel. 


De canadiske popler bevares i hegnet, så 

længe de ikke generer væksten af ask 

og stilkeg der på sigt skal overtage 

poplernes plads i det øvre trælag. 


■ Princippet er at bevare og tynde 

for det bedste fra hvert lag. 

■ Cirka 50% tynding i trælaget. 

■ Cirka 50% tynding i mellemlaget. 

■ Vitalitetsbeskæring af busklaget. 


Mellemlag 

ildløn 

navr 

hæg 

weichsel 


hvidtjørn 

Busklag 

fjeldribs 



BUSKFLADE MED OVERSTANDERE 


Tæt buskflade med spredte overstandere af ask og stilkeg. 

Overstanderne har gennemgående stamme, og deres kroner er 

løftet fri over busklaget. Hovedarterne i busklaget er fjeldribs, 

dunet gedeblad og glans dværgmispel suppleres af opvækst af 

de øvrige arter 


Der tilstræbes et tæt busklag i 2-3 meters højde. 

Rodskud og opvækst af andre arter kan indgå, men de 

stævnes når de når en højde på cirka 2,5 m. 

Overstanderne står spredt så de ikke hæmmer 

udviklingen af busklaget. Afstanden mellem 

overstanderne øges gradvis i takt med at de bliver større. 


■ Canadisk poppel fjernes. 

■ Mellemlaget fjernes. 

■ Eg og ask med gennemgående stamme 

udvælges med jævne mellemrum. 

Resterende individer i trælaget ryddes. 

■ Opvækst og stødskud under 2,5 

meters højde bevares, resterende 

opvækst ryddes. 

■ Busklaget vitalitetsbeskæres 

og gødskes. 

Øvre trælag 

Nedre trælag 

Mellemlag 

Busklag 

Øvre trælag 


BØLGET BUSKHEGN 

Øvre trælag 

Nedre trælag 

Mellemlag 


I det bølgede buskhegn tilstræbes et tæt busklag i 2-3 

meters højde hvor rodskud og opvækst af træarter indgår, 

men stævnes når de når en højde på ca. 2,5 meter. 

Busklag 

LAGDIAGRAM 


Tæt buskflade med fjeldribs, dunet gedeblad og glans dværgmispel, 

hvor enkeltstående individer af indløn, kirsebærkornel, 

hvidtjørn, navr, hæg eller weichsel stikker højere op med varierende 

afstand så hegnet fremstår med en bølget profil. 


■ De canadiske popler 

opstammes til 7-8 meters højde. 

■ Trælaget fjernes. 

■ Opvækst og stødskud under 

2,5 meters højde bevares. 

Resterende opvækst ryddes. 

■ Busklaget vitalitetsbeskæres 

og gødskes. 

■ Veludviklede individer fra 

mellemlaget bevares med 

varierende mellemrum. Den 

resterende del af mellemlaget 

ryddes. 

Trælag 


ask 

stilkeg 

LAGDIAGRAM 

Busklag 

fjeldribs 




Golfspil er også naturoplevelse. Holbæk Golfklub ligger lige ned til fjorden. Foto: Finn Frandsen, Polfoto. 

Flere golfbaner til færre aktive spillere 

I nogle egne synes mætningspunktet nået og dårlig økonomi truer 

Nye golfbaner myldrer stadig 

frem, men antallet af 

aktive golfspillere stagnerer, 

og nu er der mange steder risiko 

for at der kommer for 

mange baner. F.eks. i Nordjylland 

hvor der for blot fem år 

siden var der 15 golfbaner. Når 

året er omme er der 29. 

Formand for Dansk Golf Union 

Søren Clemmensen advarer 

derfor mod flere golfanlæg i 

Nordjylland. „Om nogle år skal 

der nok blive behov for flere 

Miljøministeriet, Kommunernes 

Landsforening og Danske 

Regioner har indgået en ny aftale 

der skal få forbruget af 

pesticider på offentlige arealer 

endnu længere ned, oplyser 

Miljøministeriet (www.min.dk, 

30.3.07). Siden 1998, hvor den 

første aftale blev indgået, er 

forbruget på offentlige arealer 

faldet over 80% fra 29 tons aktivt 

stof i 1998 til cirka 5 tons i 

2006. For at støtte aftalen opretter 

Miljøstyrelsen en konsulentordning 

der skal rådgive 

kommuner, regioner og statslige 

institutioner til at få pesticidforbruget 

helt i bund. „Med 

pesticidaftalen er vi med til at 

24 

baner, men lige nu bør man 

rebe sejlene og konsolidere sig 

i stedet for at tænke på ekspansion,“ 

siger han til Politiken.dk 

(3.4.07). 

Nyeste statistik fra Dansk 

Golfunion viser at der inden 

for det sidste halve år er et lille 

fald i antallet af aktive på 

1,6%, mens der blandt piger 

og drenge er et fald på over 

10%. Denne tendens ses også i 

Norge og Sverige. 

At udbuddet nogle steder 

fastholde fokus på udfasningen 

af pesticider til glæde og 

gavn for grundvand, natur og 

arbejdsmiljø“, siger formand 

for Kommunernes Landsforening 

Erik Fabrin (V). Miljøminister 

Connie Hedegaard 

(K): „Det er vigtigt at det offentlige 

går foran og viser 

f.eks. landbruget at det er muligt 

at kontrollere forbruget af 

pesticider. Det her handler om 

at sikre danskernes adgang til 

fortsat rent grundvand og 

undgå pesticider i nærmiljøet.“ 

Samlet set er det offentliges 

forbrug af pesticider under 

en promille af det samlede 

pesticidforbrug i landbruget. 

er blevet større end efterspørgslen 

kan man bl.a. mærke 

i Jammerbugtens Golfklub i 

Fjerritslev. „Vi har mistet 200 

medlemmer over et par år, 

men skal nok få det til at køre 

rundt alligevel. Men jeg ved, 

at der er mange klubber, der 

er i kritiske problemer,“ siger 

formand Klaus Krogh. 

Fjerritslev-klubbens nærmeste 

konkurrenter er den nyetablerede 

Løgstør Golf Klub 

og Øland Golfklub i Brovst. Ik- 

Aftale om endnu lavere pesticidforbrug Laserstyret afretning til miniscraber 

Maralaser er en laserstyret og 

bugseret miniscraber som 4a 

har taget hjem fra Italien. Planeringen 

kan udføres horisontalt 

eller med fald - ja, med to 

fald på én gang hvis der bruges 

to lasermodtagere. Skraberbladet, 

der fås i bredden på 

1,2-7 meter, er udført som en 

skovl så man lettere kan flytte 

ke meget længere væk er der 

flere klubber og flere nye 

klubber og baner på vej. 

Krogh forklarer at paradokset 

hænger sammen med at 

golfklubber laves af folk som 

er interesserede i at spille golf. 

„Der er nok for få der kigger 

på det forretningsmæssige. 

Derfor er der også behov for 

at kommunerne ser på hvad 

de giver lov til. Det hjælper 

ikke noget at banke en golfklub 

op til 15-20 millioner kroner 

som skal forrentes af 300- 

400 medlemmer.“ 

Ifølge Bente Mortensen, der 

følger golfbaneområdet som 

fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, 

er der er også problemer 

på golfbaner i Sønderjylland 

og andre steder der 

overvejende er baseret på 

greenfee indtægter fra turister. 

„Men også flere baner 

syd for København har kun 

halvdelen af de medlemmer 

som de har budgetteret med, 

så spørgsmålet er om ikke 

mætningspunktet allerede er 

nået, også andre steder end i 

Nordjylland,“ siger hun. 

Hvis en bane skulle lukke, vil 

Danmarks Naturfredningsforening 

være på vagt hvis det 

går ud over naturen. „Hiver 

man alle mulige fantasifulde 

projekter med hoteller og feriecentre 

op af hatten for at 

redde en skrantende økonomi? 

Det vil vi selvfølgelig være 

kritiske over for,“ siger afdelingsleder 

Michael Leth Jess 

der ellers ikke mener at problemet 

er værre end at man 

kan naturgenoprette forladte 

golfbaner. sh 

jorden eller gruset. Arbejdet 

styres af de signaler som den 

opstillede rotorlaser sender til 

lasermodtageren på maskinen. 

Signalet sendes videre til kontrolboksen 

der via hydraulikken 

indstiller bladet. Maskinføreren 

skal blot køre rundt og 

lade maskinen selv afgøre hvor 

langt skraberbladet skal gå i 

jorden. På kontrolboksen kan 

man også manuelt hæve eller 

sænke bladet hvis f.eks. traktoren 

ikke har maskinkraft nok. 

Som ekstra udstyr leveres et 

computerprogram der foreslår 

hvordan man mest mest rationelt 

kan planlægge sin kørsel 

på pladsen. www.4a.dk. 


AO.dk 

Arbejder du også gratis? 

Kender du følelsen? Du har lige installeret et helt nyt badeværelse 

hos din kunde – og nu kan kunden ikke betale. Mange danskere 

er registreret som dårlige betaler – så hvorfor løbe chancen og 

risikere aldrig at få dine penge? 

Til fagfolk der bruger hænderne – og hovedet 

VVS EL 

VA VÆRKTØJ 

Danmarks 

billigste kreditinformation 

KUN kr. 995,- pr. år 

På AO.dk/debitortjek kan du tjekke, om din kunde er registreret 

som dårlig betaler – inden du kommer til at arbejde gratis! 


Nu begyndte det at regne, den ene Draabe faldt tættere end 

den anden, det blev en ordentlig Skylle; da den var forbi, kom 

der to Gadedrenge. „Sei Du!“ sagde den ene, „der ligger en Tinsoldat! 

Han skal ud at seile!“ 

Og saa gjorde de en Baad af en Avis, satte Tinsoldaten midt i 

den, og nu seilede han ned af Rendestenen; begge Drengene 

løb ved Siden og klappede i Hænderne. Bevar os vel! hvilke Bølger 

der gik i Rendestenen, og hvilken Strøm der var; ja det havde 

da ogsaa skylregnet. Papiirsbaaden vippede op og ned, og imellem 

saa dreiede den saa gesvindt, saa det dirrede i Tinsoldaten; 

men han blev standhaftig, forandrede ikke en Mine, saae lige ud 

og holdt Geværet i Armen. 

Lige med eet drev Baaden ind under et langt Rendesteens- 

Bræt; der blev lige saa mørkt, som om han var i sin Æske. 

„Hvor mon jeg nu kommer hen“, tænkte han, „ja, ja, det er 

Troldens Skyld! Ak sad dog den lille Jomfru her i Baaden, saa 

maatte her gjerne være eengang saa mørkt endnu!“ 

Efter H.C. Andersen: Den standhaftige Tinsoldat (1838). Gengivet fra Det Kongelige 

Bibliotek på www2.kb.dk. Tegning af Mette Brahm Lauritsen. 

Nutidens spildevandsrensning 

og genbrugsteknologi 

vidner om ikke mindre end 

en revolution sammenlignet 

med de åbne rendestene og 

skarndyngerne på gaderne i 

H.C. Andersens tid. H.C. Andersen 

boede og arbejdede i København 

fra 1819 til sin død i 

1875 - dog afbrudt af mange 

rejser i indog udland. 

Første halvdel af 1800-tallet 

fik senere prædikatet ‘guldalder’, 

men der var nu ikke meget 

gyldent over denne tid for 

26 

byens almindelige borgere 

som boede usandsynligt tæt 

under meget ringe hygiejniske 

forhold. I 1840 boede der 

f.eks. 130.000 mennesker inden 

for voldene, og befolkningstætheden 

var større end i 

både London, Paris og Berlin. 

Hver en kvadratmeter blev udnyttet, 

ekstra side- og baghuse 

skød op og gjorde gårdene til 

indelukkede skakter. 

Der var lejligheder hvor gulvene 

undertiden stod under 

vand, og hvor murene var 

Skarn og 

skident vand 

Af Merete Thorøe 

sorte af mug. Cirka otte procent 

af byens befolkning boede 

i kældre. Baggårdene var 

fyldt af værksteder, småfabrikker, 

latriner, vasketøj og 

ikke mindst husdyr. Flest heste, 

men også mange køer og en 

del grise, selv om grisehold 

egentligt var forbudt på grund 

af stanken. 

Da det kunne knibe med at 

at finde plads til en stald i den 

tætbebyggede by, hændte det 

at der blev indrettet stalde i 

første sals højde. Husdyrene 

Før kloakkens tid var København 

en stinkende by med åbne 

rendestene og latringruber 

Pandevandet hældes ud i rendestenen. Fra Den Gamle By i Århus. 

sikrede bl.a. at madaffaldet 

blev udnyttet til det sidste. 

Prøvelse for lugtesansen 

Gadernes åbne rendestene var 

byens kloak. De var fyldt med 

skident vand, døde rotter, råddent 

halm og møg fra dyrene - 

og nogle steder også med garveriernes 

ildelugtende væsker. 

Rendestenene var placeret 

mellem gade og fortov. De var 

ofte meget dybe og med ringe 

fald. Det resulterede i et net af 

stillestående spildevandskana- 


ler der stank om sommeren og 

frøs til is om vinteren. 

En stor del af spildevandet 

sank ned i jorden. Mange steder 

var der lagt rendestensbrædder 

over renderne ved 

portindkørsler og indgangsdøre 

så borgerne kunne komme 

tørskoede over. Men under 

kraftige regnskyl blev brædderne 

ofte skyllet væk. Eller 

medvirkede til at stoppe gennemstrømningen. 

Der var dog forskel på standarden 

i byernes forskellige 

kvarterer, bl.a. afhængigt af 

hvor højt kvarteret lå, hvilke 

virksomheder der fandtes i 

området samt gadernes bredde 

og brug. Da borgerne selv 

var med til at finansiere vedligeholdelsen 

af renderne, afhang 

deres stand også af hvor 

velstående eller fattigt et kvarter 

var. F.eks. fungerede renderne 

i Frederiksstaden (kvarteret 

omkring Amalienborg) i 

reglen bedre og blev hyppigere 

rengjort end gaderne omkring 

Nikolaj Kirke hvor affald 

fra slagteboderne på torvet og 

den lave beliggenhed har forplumret 

forholdene. 

Kombinationen af det stinkende 

spildevand og dunsten 

fra latrinerne i baggårdene 

gjorde København til en daglig 

prøvelse for lugtesansen. 

Behovet for frisk luft drev det 

velstillede borgerskab på landet 

i sommermånederne, mens 

jævne folk måtte nøjes med en 

enkelt tur til Dyrehaven. 

Slamkisterne 

I 1790 blev de første to underjordiske 

kloakker anlagt i København. 

Men kloakering stod 

ikke højt på den politiske 

dagsorden, og i 1846 fandtes 

der endnu kun 2,4 km underjordiske 

kloakker. 

Begyndelsen til et kloaksysten 

med underjordiske spildevandsledninger 

blev skabt 

med de såkaldte slamkister. En 

slamkiste var en lang kiste lavet 

af enten hårdt træ eller 

kampesten der var placeret 

ved større rendestensudløb i 

havnen eller byens kanaler. 

Den var konstrueret så tilløbstuden 

sad lavere af afløbstuden 

hvorved faste partikler og 

større urenheder bundfældede 

sig. I 1846 fandtes der 31 slamkister 

i København. 

Slamkisterne blev oprindelig 

indført af hensyn til skibsfar- 

Mange steder var der lagt rendestensbrædder over renderne. Fra Den Gamle By i Århus. 

NI LÆS FORMULDET MØG 

I Rundetårn findes to originale 

lokummer. Det ene, halvvejs 

oppe, er restaureret og åbent 

for gæster. Man er velkommen 

til at sætte sig - dog uden at 

forrette sin nødtørft. Da det 

var i brug røg møget ned i muret 

latringrube så stor at den 

kun skulle tømmes to gange på 

100 år. Stanken var slem - også 

trods den meget populære lokumsrygning. 

Rundetårn fik 

vandskyllende toiletter i 1921, 

men latringruben blev først 

tømt i 1921 hvor man hev ni 

læs formuldet møg op af hullet. 

Kilde: Kloakuelt april 2007. 

ten, idet de mange rendestensudløb 

ellers ville betyde at havnen 

og kanalerne konstant ville 

mudre til på grund af københavnernes 

store forbrug af 

sand. Sandet var et universalrengøringsmiddel 

som blev 

brugt i alle huse, og det var 

desuden skik og brug at strø 

sand på gulve og gader ved 

festlige lejligheder. 

Penge i skidtet 

Først omkring 1860 begyndte 

byen at blive forsynet med underjordiske 

kloakrør i lidt større 

stil. Egentligt havde det i 

1840’erne været målet at finde 

en samlet løsning for Københavns 

vand-, gas- og kloakvæsen, 

men det lykkedes ikke, 

men i 1857 blev der da vedtaget 

en samlet kloakplan. 

Først så sent som i 1894 blev 

der givet tilladelse til at installere 

vandklosetter. Stærke 

konservative kræfter modarbejdede 

nemlig et kloaksystem 

der indebar vandklosetter med 

træk og slip som man kendte 

fra udlandet. Problemet var at 

i et sådant system skulle latrin 

og spildevand løbe i samme 

kloakrør, og det forhindrede 

salg af latrin som var en rigtig 

god forretning for bystyret. Latrinen 

havde høj gødningsværdi 

og blev derfor solgt til 

bønderne, især på Amager. 

Bønderne brugte gødningen 

til at dyrke grøntsager som de 

solgte på Københavns torve. 

I første halvdel af 1800-tallet 

var baggårdenes latriner placeret 

over dybe, murede huller, 

de såkaldte latringruber. 

De åbne gruber blev enten 

dækket til når de var fyldte, eller 

tømt af byens natmænd 

der simpelt hen øste latrinen 

op. I midten af 1800-tallet blev 

gruberne forbudt og afløst af 

tønder anbragt i retirader, dvs. 

små skure, i baggårdene eller i 

kælderen. Hver uge blev tønderne 

tømt eller udskiftet af 

natmændede, hvilket godt 

kunne forårsage en del svineri 

- for slet ikke at tale om stank. 

Latrinen blev på hestevogne 

kørt til oplagspladser uden for 

voldene, bl.a lige uden for 

Amagerport og på Nørre Fælled 

hvor latrinen lå og tørrede 

før den blev solgt som gødning. 

Efterhånden blev gødningsmængden 

dog så stor at 

selv om der kørte særlige gødningstog 

til Nordsjælland, var 

der mere gødning end landmændene 

kunne aftage. Derfor 

lå latrinen og hobede sig 

op på oplagspladserne til stor 

gene for de omkringboende. 

Problemet med at afhænde latrinen 

var med til at bane vejen 

for tilladelsen af vandklosetter 

hvorfra spildevandet 

blev skyllet direkte i havet. ❏ 

FORFATTER 

Merete Thorøe er journalist og 

kommunikationskonsulent. 


28 

Golfens grønne regnskab 

Klubberne har sænket deres pesticidforbrug 

Af Torben Kastrup Petersen 

I 

2005 underskrev Dansk Golf- 

Union, Kommunernes Landsforening 

og Miljøministeren 

en aftale der sikrer en afvikling 

af brugen af plantebeskyttelsesmidler 

i golfklubberne, 

den såkaldte ‘Pesticidaftale’. 

Aftalen indebærer blandt andet 

at størstedelen af de danske 

golfklubber årligt skal indberette 

forbruget af plantebeskyttelsesmidler, 

arealstørrelser 

m.m. i form af et grønt regnskab 

til Dansk Golf Union. 

113 ud af 163 klubber var i 

2006 omfattet af pesticidaftalen. 

111 har indberettet deres 

forbrug til Dansk Golf Union 

svarende til en svarprocent på 

ca. 98, hvilket må betragtes 

som yderst tilfredstillende. De 

mange indberetninger har betydet 

at datagrundlaget aldrig 

har været bedre for at kunne 

udtale sig om golfsportens ressourceforbrug 

og dermed indvirkningen 

på miljøet. 

De resterende 50 klubber 

der ikke er omfattet af aftalen, 

vil forhåbentlig snart tiltræde 

pesticidaftalen således at golfsporten 

fremstår samlet i miljømæssig 

henseende. Hermed 

vil datagrundlaget for golf- 

 

 

 

sportens ressourceforbrug også 

kunne blive endnu bedre. 

Indberetningerne viser at 

det samlede pesticidforbrug i 

2006 er 0,25 kg aktivt stof pr. 

ha. I perioden 2002-2006 er 

der således sket en reduktion 

af pesticidforbruget på omkring 

34%. Det er dog vigtigt 

at notere sig at de enkelte års 

forbrug kan variere meget efter 

eksempelvis vejrlig, specifikke 

skadedyrsangreb m.m. 

Målet i pesticidaftalen er en 

reduktion på 75% ved udgangen 

af 2008, så der er stadig et 

stort arbejde forude for at 

mindske forbruget dels gennem 

den daglige praksis på 

banerne, dels gennem yderligere 

forskning og formidling. 

Indberetningerne fra klubberne 

indeholder desuden en 

række interessante oplysninger 

om gødning, vanding, 

energi og affald. De gennemsnitlige 

oplysninger er samlet i 

‘Golfens Grønne Regnskab’ 

(www.dguplus.org) hvor den 

enkelte klub kan sammenligne 

sig med landsgennemsnittet. ❏ 

FORFATTER. Torben Kastrup Petersen 

er cand. scient. og miljøkonsulent i 

Dansk Golf Union. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Q-Bic til bassiner 

under jorden 

Wavin har præsenteret regnvandsmagasinet 

Q-Bic til større 

underjordiske regnvandsbassiner. 

Det er baseret på en regnvandskassette 

med 95% kapacitetsgrad. 

Desuden er driften 

tilgodeset med to store kanaler 

hvor tv-inspektionskamera 

og spulehoved nemt kan komme 

til. Systemet er desuden let 

og hurtigt at installere og har 

fleksible muligheder for placering 

af indog udløb. Wavin 

Q-Bic er resultatet af et europæisk 

projekt, og produktsortimentet 

er allerede installeret 

mange steder i Europa. 

Men kravene til installation og 

vedligeholdelse stiger i takt 

med udviklingen i byggesektoren. 

Systemet passer i Wavins 

program af olieudskillere som 

installeres foran selve magasinet. 

Kunden afgør selv størrelse, 

antal og placering af indog 

udløb og opføringer og formål. 

www.wavin.dk. 

Cykelstativet er 

også en skulptur 

Det ny cykelstativ Mikado er 

også en skulptur der minder 

om mikadospillets pinde. Bag 

det enkle og vedligeholdelsesvenlige 

design står Landskabskompagniet 

i Odder. Stativet, 

som cyklerne lænes op ad og 

låses fast til, fylder meget lidt, 

skaber ingen barrierer, og flytter 

cyklerne væk fra facader 

og butiksruder. Stativerne, der 

er af stål, kan leveres i forskellige 

højder og behandlinger 

og med eller uden fiberlys og 

logo. De kan monteres på alle 

underlag, alene eller i grupper. 

www.landskabskompagniet. 

Ny landdistriktslov 

er vedtaget 

Folketinget har 27. marts revideret 

loven om støtte til udvikling 

af landdistrikterne. Loven 

er grundlaget for det nye 

landdistriktsprogram 2007- 

2013 der vil tilføre landdistrikterne 

6,2 milliarder kroner. Under 

behandlingen af lovforslaget 

er skovbrugssektorens ønske 

om en klar placering i programmet 

blevet imødekommet, 

ligesom regionernes rolle 

er blevet tydeliggjort. 


Spørgsmål i grønt 

I løbet af 50 minutters tv i februar blev plejehjemmet Strandvænget i Nyborg landskendt - 

og ikke for det gode. Men der er en anden side af Strandvænget - den ned mod Storebælt 

- med 30 tønder land afvekslende, frodig og inspirerende park 

Af Arne Kronborg 

30 

12 

11 

18 

14 

15 

13 

16 

17 

9 

7 

8 

4 

6 

5 

6 

10 

NORD 

100 meter 

9 

1 

2 

3 

1. Storebælt 

2. Strand 

3. Teglværksskoven 

4. Engen 

5. Dam 

6. Dyrefolde 

7. Festplads 

8. Pavillion 

9. Bålplads 

10. Kælkebakke 

11. Skærehave 

12. Legecirkel 

13. Kastanjegård 

14. Taghave 

15. Spejlbassin 

16. Strandcaféen 

17. Gartneri 

18. Materialeplads 

DDO®, copyright 

COWI - www.kortal.dk 

Solen bager fra en lyseblå 

himmel, fuglene kvidrer, 

påskeliljerne stråler som skulle 

de kæmpe for pladsen næste 

år, og hostaer bryder frem og 

vokser så det næsten kan ses 

time for time. Foråret får fat. 

Men der er stille i parken bag 

plejehjemmet Strandvænget i 

Nyborg. Bemærkelsesværdigt 

stille. Langt færre besøgende 

end sceneriet tilsiger. 

„Er der fodbold i fjernsynet 

eller sådan noget,“ spørger 

Svend Lund Nielsen, daglig leder 

af plejehjemmets grønne 

områder, mens han gransker 

sin hukommelse. Han synes 

ikke at kunne huske en grund 

til at der er så få besøgende. 

Det er lidt vigtigt, det med 

besøgene. For nok hører parken 

til plejehjemmet der ejes 

og drives af Region Syddanmark. 

Men parken er mindst 

lige så meget et rekreativt område 

for beboerne i Nyborg 

hvis centrum ligger blot et par 

kilometer mod syd. Derfor er 

parken en vigtig del af plejehjemmets 

ansigt udadtil, og 

her ville man muligvis kunne 

se de første signaler hvis nogen 

i lokalområdet reagerede 

på dokumentarprogrammet 

på TV 2 i februar med de rystende 

optagelser af enkelte 

medarbejderes behandling af 

beboerne. 

„Det var et chok for os alle,“ 

siger Svend Lund Nielsen om 

programmet. Men det er fortid 

nu, og institutionen kigger 

fremad. Og der har ikke været 

reaktioner fra byens borgere 

over for institutionen eller 

dens medarbejdere. 

Borgernes besøg er vigtige 

for Svend Lund Nielsen. Han 

mener at han - efter ansøgning 

- er sat her for at skaffe 

beboere og besøgende gode, 

grønne oplevelser. Allerhelst 

vil han så en tanke eller to i 


Folde med får er en integreret del af Strandvængets park. Den største fold ligger ind mod Teglværksskoven. Foto: Grethe Bjerregaard. 

hver eneste der går igennem 

parken. Han glædes over et 

par nydelige ældre damer der 

står og kigger på de spirende 

stauder og udveksler minder 

og måske erfaringer. „Vi har jo 

sat noget i gang, en tanke eller 

to, og så er målet nået,“ siger 

han. 

Betonen er pakket ind 

Han har været her siden begyndelsen 

i 1971. Han søgte 

hertil netop for at være med 

til at bygge noget op og følge 

det over en periode. Før da 

havde han, der er uddannet 

drivhusgartner, men omskolet 

til anlægsgartneri, været hos 

anlægsgartner Poul Malmos i 

Kalundborg, og det var på 

mange måder godt nok. 

„Det var i 60’erne da der var 

fuld gang i byggeriet og anlægsvirksomheden. 

Men det 

var som om vi gik fra den ene 

jordbunke til den anden. Så 

snart vi var færdige ét sted, 

kunne vi begynde forfra det 

næste. Det var godt der var 

noget at lave, men jeg fik med 

tiden lyst til at følge et anlæg 

og se det udvikle sig. Så søgte 

jeg herover.“ 

Han har fire mand og et 

driftsbudget på cirka 200.000 

kroner - eksklusive lønninger - 

til at holde og udvikle parkens 

30 tønder land ned mod Storebælt 

og med udsigt til broen, 

Sprogø og Asnæsværket. Parken 

rummer blandt andet 25 

gårdhaver på det der hedder 

et højt plejeniveau. I det tidlige 

forår blomstrer tusindvis 

af narcisser, inden stauderne 

tager over i bede, hjørner og 

kroge omkring bebyggelsen. 

Meget er gjort for at pakke 

den grå 70’er-beton ind: Hedera 

på murene, hvor det er muligt. 

Her og der en klatrehortensia 

og rundt om snesevis af 

tilplantede kummer - ganske 

vist også af beton, men de er 

med til at bryde og skabe et 

anlæg der synes mere frodigt 

og mere varieret end offentlige 

grønne områder er flest i 

dag. Blandt andet derfor er 

parken et yndet udflugtsmål 

for børnehaver, husmoderforeninger 

og havekredse, men 

også for fagfolk der vil se hvad 

Svend Lund Nielsen gør og høre, 

hvordan han får det til at 

hænge sammen. 

Selvfølgelig er der meget 

græs i parken, men der er kun 

én mand tre eftermiddage om 

ugen til at klippe det - og det 

rækker. „Der er meget andet, 

han skal nå,“ forklarer Svend 

Lund Nielsen som med omhu 

har givet en lærdom videre 

han fik hos Poul Malmos: Al 

gang foregår i løb. 

Dynamik og variation 

Svend Lund Nielsen har i vid 

udstrækning kunnet gøre 

hvad han ville - inden for budgettet 

- og det ses. Og det 

mærkes at parken er ‘hans’ 

have. Nok har han have hjemme 

ved privaten, og en ved 

Afdelingsleder Svend Lund Nielsen 

lægger vægt på at parken ved 

Strandvænget sætter tanker i 

gang hos de besøgende. Derfor er 

der rundt om i parken mange 

stykker landskabskunst eller skulpturer 

- ofte tilvirket af få midler. 

Som denne der blot består af 

nogle jernrør, sat ned i nogle 

granitblokke der blev til overs ved 

brobyggeriet og lagt på en lille 

forhøjning. I Svend Lund Nielsens 

egne øjne viser skulpturen nok noget 

med kong Neptun og hans våben. 

Men da skulpturen blev færdig, 

netop som kronprins Frederik 

og Prinsesse Mary blev forlovet, er 

krogene for enden af stængerne 

ifølge mange af parkens gæster 

snarere tilløb til små kongekroner. 

Og dermed har Svend Lund Nielsen 

nået hvad han ville - sat tanker 

i gang. Foto: Arne Kronborg 


Kastanjegården er den største gårdhave på Strandvænget med sine cirka 50x30 meter. Hestekastanjerne 

stynes hvert år. Bundplantningerne består af stauder og sommerblomster. På terrassen store potter med 

skærmliljer, Agapanthus-hybrider. Foto: Grethe Bjerregaard. 

32 

IKKE ALMINDELIGE TRÆER 

i parken ved Strandvænget 

Ambratræ, Liquidambar styraciflua 

Rabarberpoppel, Populus lasiocarpa 

Blærenød, Staphylea pinnata 

Tulipantræ, Liriodendron tulipifera 

Duetræ, Davidia involucrate 

Figen, Ficus carica 

Stedsegrøn eg, Quercus sp. 

Glansmispel, Photinia x fraseri 

Hasselbror, Corylopsis spicata 

Ægte kastanje, Castanea sativa 

Tyrkisk hassel, Corylus colurna 

Kinesertræ, Koelreuteria panuculata 

Sydbøg, Nothofagus antarctica 

Mispel, Mespilus germanica 

Troldel, Fothergilla major 

Tibetansk kirsebær, Prunus serrula 

Kaukasisk vingevalnød, Pterocarya fraxinifolia 

Trompetkrone, Catalpa bignonioides 

Tretorn, Gleditsia triacanthos 

Tempeltræ, Gingko biloba 

En gang var der græs langs facaden ud mod Strandvænget, 

men det blev for kedeligt for anlægsgartneren 

Svend Lund Nielsen. Så nu er græsset erstattet med narcisser 

og afvekslende staudebede. Foto: Arne Kronborg. 

sommerhuset og en hos en 

datter og svigersøn, men parken 

ved Strandvænget er 

langt mere end blot et arbejde. 

En brandvej fører hele vejen 

rundt på bagsiden af bebyggelsen. 

Dens anlæggelse så 

han som en kærkommen anledning 

til at rydde græsset 

mellem brandvejen og husene 

og i stedet plante arealerne til 

med haveplanter, blandt andet 

mange træer af den slags 

der ikke ses så tit, og som er 

hans store interesse. 

Oprindeligt var der også 

græs foran institutionen ud 

mod vejen som der ofte er ved 

institutions- og erhvervsbyggeri. 

Men det blev for kedeligt 

for Svend Lund Nielsen. Han 

ryddede græsset og plantede 

Cotoneaster ’Skogholm’ i stedet. 

Og da det blev for vildt - 

eller bare for velkendt - ryddede 

han også det og plantede 

løg og stauder i stedet. Som 

en indbydende invitation til at 

kigge indenfor. 

Du skal spørge 

De senere år er Svend Lund 

Nielsens interesse vokset for 

landskabskunst, land art eller 

fokuspunkter i parken. Når 

han sætter et stykke rivejern 

op på en mur for at klatreplanter 

har noget at gro i, klipper 

han lige et par hak eller et lille 

mønster i det først. 

Når han bygger tre bænke i 

form af aflange kasser - „så 

behøver man ikke borde, madpakken 

kan ligge ved siden 

af“ - bygger han også lige en 

stor port eller dørkarm bag 

bænkene. Ude på den store 

plæne ligger et par cirkulære 

bede, omkranset med bøgehække, 

omhyggeligt klippet så 

de skråner mod terrænet. I 

skovkanten står et par gamle 

tjørn, omhyggeligt formklippet 

i kontrast til skoven. 

Hvorfor? 

„Derfor! Fordi du og alle andre 

skal spørge. I skal standse 

op og tænke: Hvad er nu det? 

Hvorfor nu det? Så er mit mål 

nået. Svaret er ligegyldigt. Min 

mening med det er uden betydning. 

Tanken er hensigten. 

I øvrigt var det fårene, der begyndte 

at ‘klippe’ i tjørnene. 

Jeg har bare fulgt op på ideen,“ 

siger han. ❏ 

FORFATTER 

Arne Kronborg er freelance journalist 

med speciale i det grønne område. 


The noble art of digging 

Med det rette værktøj kan du lave dine egne mesterværker. Som et håndled 

mellem gravemaskinen og skovlen giver den uovertruffen præcision, 

effektivitet og sikkerhed. Det, der tidligere ikke var muligt at udføre med en 

gravemaskine, kan man nu klare hurtigt og enkelt takket være ubegrænset 

rotation og tiltning op til 40° i to retninger – med engcon tiltrotator. 

Danmark: engcon Nordic ab, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg • Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon Nordic ab Box 111, SE-833 22 Strömsund • Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 


www.syre.se

Stenene nær skinnerne sætter sig, knækker og skaller af. Foto: Ole B. Hansen. 

Prestigeprojekt med belægningsskader 

Sporvogne og busser ødelægger brosten og fliser på Wessels Plads i Oslo 

Stenene nær sporvognsskinnerne 

knækker og knuses 

mere og mere. Wessels Plads 

ved Stortinget i Oslo blev ellers 

sat i stand for 17 millioner norske 

kroner i 2005. Men allerede 

året efter sås der belægningsskader 

omkring de sporvognsskinner 

der er i belægningen, 

skriver det norske fagblad 

Park & Anlegg (5-6/07). 

Årsagen er at der ikke er taget 

højde for en omfattende 

tung bustrafik hen over pladsen. 

Dimensionerne er blevet 

for spinkle, mener Knut A. 

Thorvaldsen. Han er belægningsekspert 

i det norske udviklingscenter 

Fagus - men har 

også som anlægsgartnermester 

fulgt anlægget af belægningen 

der består af kørebanebrosten 

med indslag af stør- 

34 

re naturstensfliser, bl.a. i fodgængerfelter. 

Ifølge Thorvaldsen er årsagen 

at stenene knækker på 

grund af de vibrationer sporvognene 

skaber hvorefter busserne 

sørger for den videre 

nedbrydning. Førhen modvirkede 

man vibrationerne ved at 

støtte sporet med 40 cm lange 

blokke der blev kilet ind fra 

sporets yderside. Denne løsning 

blev af økonomiske grunde 

forladt for år tilbage. I stedet 

er der på Wessels Plads 

brugt en elastisk fugemasse 

mellem skinner og belægning. 

Hvilket åbenbart ikke er nok. 

Det er ellers store kørebanebrosten, 

der er brugt. Og de er 

ifølge Thorvaldsen i bedste 

kvalitet. Men de er ikke tykke 

nok. Kun 10 cm. Nær skinner- 

Tværstiverne mellem skinnerne ligger så højt at belægningsstenene 

måtte halveres i tykkelse. Foto: Ole B. Hansen. 

ne hvor problemet er størst, er 

flere af dem tilmed kun 5 cm 

tykke. Det skyldes de tværstivere 

der ligger mellem skinnerne 

i 2½ meters afstand. De 

brosten der kom i konflikt 

med tværstiverne, måtte derfor 

reduceres til halv tykkelse. 

Det kunne måske være undgået 

hvis tværstiverne fulgte fu- 

gerne, men det lod sig ikke 

gøre da fugeretningen overvejende 

går skævt ind til det Sformede 

skinneforløb. 

Problemet er ikke kun æstetikken. 

Hvor fliserne knækker, 

kan der opstå farlige situationer 

hvis flisedele rejser sig på 

højkant og lægger sig på skinnerne, 

advarer Thorvaldsen. 

Ærgerligt, for pladsen er efter 

Thorvaldsens opfattelse i øvrigt 

af høj kvalitet og fungerer 

efter hensigten. Bygherre er 

selveste Stortinget som helst vil 

beholde naturstenene og undgå 

at asfaltere. I Göteborg, der 

også har sporvogne, er man ellers 

gået helt bort fra belægningssten 

i gader domineret af 

sporvogne og busser. Det eneste 

der duer er asfalt eller 

pladsstøbt beton, lyder svenskernes 

konklusion. 

Knut A. Thorvaldsen mener 

dog at det er værd at forsøge 

sig med en større dimension 

på sten og fliser: „Brug mindst 

15 cm tyk sten, og læg stenene 

mellem skinnerne vinkelret på 

skinnerne så fugeretningen 

kan tilpasses tværstiverne. 

Nogle gange må det æstetiske 

vige for hvad som er materialeteknisk 

og konstruktionsmæssigt 

muligt.“ sh 

KILDE. Hansen, Ole Billing (2006): Prestigeprojekt 

med belægningsskader. 

Park & Anlegg 5-6/07. 

Langs skinnerne passerer hundredvis af busser hver dag. Stenene ligger 

ikke vinkelret på skinenrne. Foto: Ole B. Hansen. 


Foto fra www.virksomhedernes-miljoeguide.dk. 

Forurenet jord gradbøjes i kategorier 

Forureningsgraden på boliggrunde 

deles nu i tre kategorier 

alt efter den betydning forureningen 

har for beboerne. 

Ændringen er indført fra nytår 

hvor regionerne samtidig overtog 

jordforureningen fra amterne. 

Og de foreløbige erfaringer 

er gode, oplyser Miljøstyrelsen 

i MiljøNyt (2.4.07). 

Før blev en grund kategoriseret 

som en ‘vidensniveau 2kortlægning’ 

når forureningen 

var dokumenteret. Det kunne 

dreje sig om alt lige fra dybe 

olieforureninger, der kun er et 

ProEdge 

fra EverEdge 

• 2.5 meter længde for hurtig installation 

• Færre samlinger for stilrent udseende 

• Formes efter næsten alle 

kurver 

• ‘Heavy Duty’ 2.5mm tyk 

galvaniseret blødt stål 

• Føres i 75mm, 100mm, og 

125mm dybder 

• Længere og bredere spyd for ekstra stabilitet 

• Standard korrosionbestandig brun maling 

• Kan bestilles i andre RAL farver 

• Kan samles med EverEdge Classic 1 meter 

problem ved dyb gravning, til 

stærkt forurenet jord hvor 

f.eks. klorerede opløsningsmidler 

akut truer indeklimaet. 

At forureningsgraden på denne 

måde blev skjult, var bl.a. et 

problem når et hus skulle sælges 

eller belånes. 

Nu er der tre kategorier: 

■ F0. Forureningen udgør ingen 

risiko ved ejendommens 

aktuelle brug som bolig. 

■ F1. Forureningen udgør ingen 

risiko ved ejendommens 

aktuelle brug som bolig - hvis 

simpel rådgivning efterleves. 

■ F2. Forureningen udgør en 

risiko ved ejendommens brug 

som bolig - eller forureningen 

kan ikke nuanceres. 

Den simple rådgivning der 

knytter sig til F1, drejer sig bl.a. 

om havedyrkning. Rådene omtales 

i en ny pjece om jordforurening 

som de fem regioner 

udgiver sammen med Videncenter 

for Jordforurening. Pjecen 

sendes til ejere af grunde 

der fremover kortlægges. Ejere 

af allerede kortlagte ejendomme 

skal selv anmode regionen 

om en nuancering. 

MURATORI 

anlægger 

græs som en leg 

MURATORI 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

BCS VOLCAN 

klarer 

opgaverne 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 

EverEdge kan nu tilbyde arkitekter 

og anlægsgartnere en mere effektiv 

løsning med stålkanter til større projekter 

EverEdge forhandler I Danmark: Milford, Industriparken 12, 2750 Ballerup tlf: 44 97 10 99 email: landskab@milford.dk 


A S

36 

TC07 

Drejer 360 grader uden 

at lave mærker. 

ATC træk - ingen hjulslip. 

Klippebredde op til 160 cm. 

Skift mellem mange 

redskaber på minutter. 

3 cyl. Kubota motor. 

KT65 Få demo netop nu! 

60 hk Kubota motor. 

Bredde fra 120 cm. 

Galvaniseret chassis. 

Multifunktionskørehåndtag. 

Vibrationsdæmpet og 

yderst støjsvag kabine. 

Lav indstigning. 

Oprejst sidestilling. 

Låst drejekrans og 

pendulerende bagaksel 

(patenteret). 

TT270 

Kampagnepriser 

fra kr. 149.000,- 

Klippebredde 

op til 4 meter! 

95 hk. 

4-hjulsstyret og meget 

terrængående. 

Hydrostatisk fremdrift op 

til 40 km/t. 

3-punkt ophæng med PTO 

for og bag. 

Lav vægt,skånerfølsomme 

arealer. 

Ring og aftal demo 

af maskinerne 

Tavlundvej 4-6, Lind 

DK 7400 Herning 

Tlf. 99 28 29 30 

Fax 99 28 29 38 

Århus afdeling, tlf. 86 109 108 

mail@helmstmt.com 

www.helmstmt.com 

Model TD 302REC bruger varmt 

vand med tryk op til 300 bar. 

Fliser renses uden 

at blive ødelagt 

Fliser og sten kan renses uden 

at deres overflade ødelægges 

og alting sejler i vand. Det kan 

gøres med de danske Aquilahøjtryksrensere 

der også har 

modeller der kan bruges til belægninger. 

Clean Pro ApS (tlf. 

7022 4137) tilbyder belægningsrensning 

med en Aquilamodel 

der renser med varmt 

vand under tryk, idet et vacuumsug 

suger vandet væk. Da 

fugesandet samtidig suges op, 

skal det bagefter suppleres op. 

For at det skal kunne betale 

sig, skal der renses et vist areal. 

www.aquila.dk. 

Blokkene under udlægning. De holdes sammen af ‘bulldogjern’ og 

stables med lodret kant til venstre. Foto gengivet fra Dansk vejtidsskrift. 

Skumplast kan bruges som bærelag 

Ekspanderet polystyren - også 

kendt som skumplast eller flamingo 

- kan også bruges til befæstelsers 

bærelag. Da skumplast 

vejer meget lidt og heller 

ikke optager vand, kan man 

derved undgå at fjerne blød 

bund - eller undgå andre dyre 

løsninger. Det er udnyttet ved 

en udvidelse af Køge Bugt-motorvejen 

på et sted med blød 

bund af gytje og tørv, skriver 

Carl Birck og Martha Johansen 

i Dansk Vejtidsskrift 4/07. Da 

vejen blev bygget i 1970 blev 

der brugt pæle med jernbe- 

Fæld skovene og 

sænk temperaturen 

Træer optager CO 2 ved fotosyntese. 

Derfor kan skovrejsning 

afbøde drivhuseffekten, 

lyder almindelig lærdom. Den 

udfordres nu af en analyse fra 

Lawrence Livermore National 

Laboratory i Californien, skriver 

Ingeniøren. Den siger at 

jord uden træer øger refleksionen 

af sollyset så temperaturen 

falder. Og den effekt mere 

end opvejer CO 2-effekten. Det 

gælder dog ikke tropiske regnskove. 

Fældes alle Jordens træer, 

vil nettoeffekten være et 

temperaturfald på 0,3 grader - 

hvis analysen holder. Skal man 

plante træer, er det altså bedst 

at gøre det i troperne. 

tondæk. Denne konstruktion 

er også er underlag for jordskråningen 

ved siden af vejen. 

Vejen kunne derfor udvides 

ved at bygge skumplastblokke 

oven på betondækket indtil 

vandret niveau. Det kunne 

lade sig gøre fordi blokkene 

kan indbygges med lodret side. 

På grund af skumplastens 

lethed, brandfarlighed mv. er 

den vandrette flade dog dækket 

af 10 cm beton, men dens 

lodrette flade er dækket af en 

membran og plader løst ophængt 

i betonlaget. 

Vejen frem mod 

nye vejmaterialer 

Fremtidens asfalt kan måske 

udføres med nanoteknologi 

og gummi. Det er muligheder i 

et forskningsprojekt Vejdirektoratet 

har indledt for at finde 

frem til billige og holdbare belægninger 

der samtidig er trafiksikre 

og støjdæmpende. I Japan 

er der eksempler på veje 

af ren gummi. De er meget 

støjdæmpende, men holder til 

kun et halvt år. Nanoteknologi 

kan bruges til at udvikle belægninger 

der støjer mindre, 

holder sig selv rene eller er 

hurtige at reparere. Vejdirektoratet 

lægger op til at lave 

forsøgsstrækninger med forskellige 

typer af belægning. 

Kablerne sladrer før uheldet sker 

Med en nyt søgesystem fra Dansk Industri Optimering kan 

man få præcis information om hvor nedgravede eller skjulte 

signal- og elkabler befinder sig. En databrik på 7x10 cm monteres 

på de installationer der graves ned i jorden eller skjules i 

bygninger. Databrikken står via radiobølger i kontakt med 

en søger og signalerer præcist installationens placering hvis 

det senere bliver nødvendigt. Det er altså ikke en GPS-løsning 

der ville have været væsentlige dyrere. En databrik koster 27 

kr. og søgeren 25.000 kr. www.dio.dk. 

Bedre viden om at 

bekæmpe snegle 

Haveejerne får nu bedre overblik 

over de forskellige metoder 

til at bekæmpe de såkaldte 

‘dræbersnegle’ og forebygge 

deres hærgen. Skov- og 

Naturstyrelsen har nemlig præsenteret 

sin hjemmesideafdeling 

om den iberiske skovssnegl. 

Metoderne er beskrevet 

mere detaljeret ligesom der 

gås mere i detaljer med hensyn 

til sneglenes biologi og levevis. 

Desuden tages der hensyn 

til grundens størrelse og 

placering. Biolog i Skov- og 

Naturstyrelsen Hans Erik Svart 

gør opmærksom på at haveejerne 

med en koncentreret 

indsats vitterligt kan gøre en 

forskel med hensyn til antallet 

af dræbersnegle. Han peger 

bl.a. på at det kan være meget 

effektivt at forebygge snegleinvasionen 

ved at koncentrere 

sig om æggene. Skovsnegle 

spredes typisk gennem handel 

med og bytte af planter hvor 

der er æg med. Se nærmere 

på www.skovognatur.dk og gå 

videre til ‘naturbeskyttelse’ og 

‘invasive arter’. 


Især egene sprang 

meget tidligt ud 

Træerne er sprunget meget 

tidligt ud i år. Især egene. I 

Skov- og Naturstyrelsen meldte 

medarbejdere allerede omkring 

17. april at de havde set 

udsprungne ege mange steder 

i landet. Normalt springer 

egen først ud omkring 1. juni. 

Visse steder har den endda 

overhalet bøgen som ellers 

også har været tidligt ude i år. 

Også ask har været tidligt 

ude, men kunne ikke i år følge 

egen til dørs. Den 2. maj kunne 

Skov- og Naturstyrelsen 

melde at flere medarbejdere 

rundt i landet havde set nyudsprungne 

asketræer. Efter 

gammelt mundheld varsler det 

en våd sommer: ‘Springer ask 

før eg, bliver sommeren bleg. 

Springer eg før ask, går sommeren 

i vask’. Det passer bare 

ikke, viser forskningen. 

”Forklaringen på at egen 

springer så tidligt ud i år - 

navnlig i de vestlige dele af 

landet - skyldes nok de varme 

sydvestlige vinde vi har oplevet 

her i foråret,” fortæller 

forstfuldmægtig Lars Bendix 

Nyudsprungen eg i april. 

Foto: Jakob Rygg Klaumann. 

Poulsen fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Hans kollega naturvejleder 

Jan Kjærgaard siger: 

„Vi tror at det har en sammenhæng 

med den meget milde 

vinter. Træerne har øjensynligt 

slet ikke stoppet væksten som 

det normalt sker i vinterkulden, 

men er blevet ved med at 

vokse i det lune vintervejr.“ 

KILDER 

Klaumann, Jakob Rygg (2007): Egen er 

sprunget ud to måneder tidligere end 

normalt. www.trae.dk 7.5.2007. 

Skov- og Naturstyrelsens nyhedsbrev 

7/2007. 

Den gode oplevelse 

Åbent Hus 

Torsdag den 24. maj 2007 kl. 14.00 - 20.00 

på Damgårds Allé 5, 8330 Beder 

Kom - se og hør mere om uddannelserne inden for: 

Gartneri - Landbrug - Skov & natur - Blomsterbinderi 

- i teori og praksis - faglært eller videreuddannet 

DCJ - Postboks 75 - 8330 Beder - 8757 4700 

dcj@dcj.dk - www.dcj.dk 


Rigtigt dæk, tryk og last 

Nye pakningsforsøg har medført nye anbefalinger til landbruget 

Til jordarbejde bør der bruges lavtryksdæk med lavest anbefalede tryk og ikke for højt hjultryk 

For at forebygge jordpakning 

er det vigtigt at bruge 

gode lavtryksdæk og at indstille 

dæktrykket til det anbefalede 

for kørsel i marken. Selv 

de bedste dæk kan dog ikke 

belastes med mere end 3,5 ton 

pr. hjul uden at skabe en skadelig 

dybdekomprimering - i 

hvert fald ikke i landbruget. 

Det viser undersøgelsen ‘Minimering 

af jordpakning, størrelse 

og fordeling af stress i 

trædefladen mellem hjul og 

jord’. Den er foretaget af Danmarks 

Jordbrugsforskning, nu 

Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, i samarbejde med 

Dansk Landbrugsrådgivning 

og Nordisk Dæk Import A/S. 

Med til at udføre forsøget har 

været Per Schjønning der i 

over 20 år har arbejdet med 

jordpakning i landbrugsjord. 

De målinger der blev foretaget 

af tryk i kontaktfladen 

mellem hjul og jord, afliver 

myter om tryk i trædefladen 

hjul-jord og sætter tal på kræfter 

der overføres fra dæk til 

38 

jord. Og tallene viser at dækkene 

gør en forskel selv om 

dybdekomprimeringen mest 

forårsages af hjullasten og dermed 

af maskinens totale vægt. 

Udgangspunktet er på den 

ene side den dokumenterede 

kendsgerning at pakningsskader 

under ca. 50 cm dybde er 

stort set permanente med mindre 

der udføres særlige jordløsninger. 

På den anden side 

florerer dog en antagelse om 

at de dæk man bruger i dag, 

er så gode at pakningsproblemet 

er løst. Det er det ikke, understreger 

undersøgelsen. 

Motivet bag undersøgelsen 

er at store og tunge landbrugsmaskiner 

truer jordens 

langsigtede frugtbarhed. Den 

ny viden kan principielt overføres 

til byggepladser, men de 

konkrete anbefalinger skal justeres 

set i lyset af byggepladsernes 

særlige forhold. 

Nye resultater 

Resultaterne viste at dæktrykket 

har meget stor indflydelse 

FORSØGETS OPBYGNING 

■ Fem vogndæk og to traktordæk blev belastet med cirka 3 

og cirka 6 tons. Dæktrykket blev afpasset til det anbefalede for 

kørsel i marken. Desuden blev to af vogndækkene testet ved 6 

tons hjullast med et dæktryk under og et over det anbefalede. 

Disse to dæk blev også testet ved ca. 8,5 tons hjullast. 

■ Undersøgelserne foregik på en stubmark ved Forskningscenter 

Foulum (fin lerblandet sandjord) ved et vandindhold lidt 

mindre end markkapacitet (forårets vandindhold). 

Forsøgsvogn med sideforskudt testhjul, her med Nokian ELS 800/ 

50R34 dæk. Hjullasten reguleres med belastningslodder på vognen. 

på kontaktfladens areal. Et eksempel 

er trædefladens areal 

for to store vogndæk belastet 

med 6 tons. Ved 240 kPa (2,4 

bar) er arealet kun ca. to tredjedele 

af arealet ved det anbefalede 

dæktryk på 100 kPa. 

Derfor har dæktrykket også 

stor betydning for det kontakttryk 

der opstår mod jorden. 

Denne sammenhæng er 

velkendt, men nu underbygget 

og præciseret. 

Den hidtidige antagelse har 

været at dæktryk og kontakttryk 

er sammenlignelige ved 

anbefalet dæktryk. Det afkræfter 

den ny undersøgelse. 

Kontakttrykkets generelle niveau 

var ca. 50 kPa over dæktrykket 

og med væsentligt 

større spidsbelastninger. 

Men ikke nok med det. Kontakttrykket 

er heller ikke ens 

på tværs af dækket og trædefladen. 

Undersøgelsen viser at 

der nogle gange er spidsbelastninger 

i midten, andre gange 

i kanterne. Spidsbelastninger 

øger pakningsproblemet. 

Derfor er det en fordel hvis 

kontakttrykket er så jævnt fordelt 

som muligt på tværs af 

hele trædefladen. 

Spidsbelastningerne hænger 

delvist sammen med dæktrykket. 

Lave dæktryk skaber ofte 

spidsbelastninger i kanterne, 

mens høje dæktryk tit skaber 

en spidsbelastning på midten. 

Problemet med de høje dæktryk 

er derfor selvforstærkende. 

„Smalle lastvognsdæk giver 

ekstremt høje spidsbelastninger 

i trædefladen mellem 

hjul og jord,“ som det hedder i 

rapporten. 

Variationen i kontakttryk på 

tværs af trædefladen har derimod 

ingen sammenhæng med 

trædefladens bredde, og undersøgelsen 

afslører heller ikke 

om dækkenes dimension eller 

andre forhold kan spille en rolle. 

Derfor er det svært at anbefale 

en bestemt slags dæk. Undersøgelsen 

tyder dog på at 

høj-profil dæk - hvor dækkene 

er meget høje set i forhold til 

bredden - er de mest fleksible 

■ Marken blev inddelt i 60 parceller så hver af 20 kombinationer 

af dæktype, hjullast og dæktryk kunne undersøges med 

tre målegentagelser. 

■ Målingen udførtes af 17 trykmålere pålimet en gummidug. 

Dugen blev lagt ned på ubearbejdet jord med løs jord over. 

■ Et testhjul blev sat på en specialfremstillet vogn, belastet til 

ønsket hjullast, og kørt hen over trykmålerne. Med en lasermåler 

kunne målingerne relateres til et bestemt sted på dækket. 

Jordoverfladen umiddelbart efter overkørsel med Michelin Cargoxbib 

dækket. 


og dermed bedst i stand til at 

fordele tryk. 

Nye tommelfingerregler 

Målingerne blev kombineret 

med en model der viser hvilke 

kræfter der føres ned i jorden. 

Det bekræftes at tryk (stress) i 

de øvre jordlag (til ca. 30 cm) 

næsten udelukkende bestemmes 

af kontakttrykket og dermed 

af dæktrykket. Effekten 

klinger af nedefter, men ses 

stadig i 1 meters dybde. Fra 30 

cm dybde får hjullasten stigende 

betydning og dominerer 

den pakning der sker i dybden. 

Dybden for 50 kPa tryk kan 

forudsiges med ’8-8 reglen’ der 

hviler på målinger af tryk under 

forskelligt belastede hjul 

med forskellige dæktryk: 

■ Dybden for 50 kPa tryk stiger 

med 8 cm for hver ton ekstra 

hjullast og med 8 cm for 

hver fordobling af dæktrykket. 

Som forslag til retningslinie 

for tilladeligt tryk, der skal forhindre 

permanent pakning af 

forårsfugtig jord, formuleres 

det såkaldte ’50-50 krav’: 

■ Trafik på landbrugsjord bør 

tilrettelægges så den ikke giver 

anledning til tryk over 50 

kPa i 50 cm dybde. 

Det betyder - ud fra 8-8-reglen 

- at dæk med 1 bar dæktryk 

(100 kPa) ved kørsel på 

forårsfugtig jord maksimalt må 

belastes med et hjultryk på ca. 

2,5 tons. Gode lavtryksdæk 

med 50 kPa dæktryk må ifølge 

reglen belastes med mere, 

men ikke over 3,5 tons. 

■ Last er den kraft (vægt) som jorden påvirkes med. Køretøjets 

last overføres gennem aksler (aksellast) og hjul (hjullast). 

■ Tryk betegner kraft pr. arealenhed. Tryk kan også betegnes 

som stress når det er jorden der udsættes for trykket. 

■ Dækkene overfører hjullasten til jorden over en belastningsflade 

(=trædeflade, kontaktflade). Hjullast divideret med 

belastningsflade giver kontakttryk (= marktryk). 

■ Kontakttryk måles som kraft pr. arealenhed, f.eks. Newton 

pr. m2 (=Pascal, Pa). For den gamle enhed, bar, gælder at 

1 bar = 100.000 N pr. m2 DE FAGLIGE BEGREBER 

= 100 kPa (kiloPascal). 

■ Kontakttrykket afhænger af køretøjets totalvægt, antal hjul, 

dækkets bredde og det dæktryk dækket er pumpet op til. 

Tvillinghjul halverer kontakttrykket. 

■ Dæktryk og kontakttryk er i praksis ofte sat lig hinanden. 

De nye undersøgelser viser at kontakttrykket er højst. 

Ud fra målinger og modeller 

har man desuden opstillet ligninger 

der beskriver trædefladens 

form, areal ogt trykfordelingen 

over trædefladen. De 

kan anvendes også for andre 

dæk end dem der indgik i undersøgelsen. 

Det er udnyttet i 

vejledningen ’Jordværn online’ 

på www.planteinfo.dk (se under 

jord). Man kan her gå ind 

og tjekke de enkelte dæk og 

få konkret besked om hvor 

hårdt de skal pumpes og hvor 

meget de bør belastes. 

I anlægsgartneriet 

Anbefalingerne kan ikke overføres 

direkte til byggepladser. 

Her er udgangspunktet ikke 

altid den forårsfugtig jord som 

den anvendte model er tilpas- 

Målingen blev foretaget med et 

batteri af 17 trykmålere lagt ned 

på ubearbejdet jord med løs jord 

henover. Her er der kørt hen over 

med Euroband-dæk. 

Foto fra rapporten. 

set. Desuden er man på byggepladser 

nogle gange nødt til at 

acceptere større tryk, mens 

man andre gange - især når 

man udlægger muld på løsnet 

jord - skal gå på kattepoter. 

Et af de gamle og traditionelle 

krav i anlægsgartneriet 

er at kontakttrykket højst skal 

være 0,75 kg/cm 2 (=75 kPa). 

Det er krav der næppe kan 

holdes med dagens anlægsmaskiner, 

og med den ny viden 

skal kontakttrykket i alle 

tilfælde revurderes, når vi nu 

ved at kontakttrykket er omkring 

50 kPa over dæktrykket. 

Der findes nemlig ikke lavtryksdæk 

til 25 kPa dæktryk. 

I praksis er det formentligt 

mere hensigtsmæssigt at anføre 

et maksimalt hjultryk i 

forskellige arbejdszoner og situationer. 

I en sådan beregning 

kan den nye viden og de 

nye anbefalinger for landbrugsjord 

være et udgangspunkt. 

I alle tilfælde bør det 

være et krav at dæktrykket reguleres 

til det mindst mulige, 

dvs. til anbefalingen for den 

mindst mulige hastighed. sh 

KILDE 

Schjønning, P.; M. Lamandé; F.A. Tøgersen; 

J. Pedersen; P.O.M. Hansen 

(2006): Minimering af jordpakning. 

Størrelse og fordeling af stress i trædefladen 

mellem hjul og jord. DJF rapport 

Markbrug nr. 127. Danmarks 

Jordbrugsforskning. 

www.planteinfo.dk. Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet. 

Fotos: Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet. 

Cargoxbib-dækket ved kun halvdelen af anbefalet dæktryk. Man skal 

regulere ned til det anbefalede dæktryk, men ikke meget under. 


Ny Shibaura er god 

til fairwayklipning 

Shibaura SR 525, der især er 

beregnet til fairways, importeres 

nu fra Japan af MaskinhandlerIndkøbsringen.Klippebredden 

er 254 cm og består 

af 5 joystickstyrede klippeled a 

9 blade. Maskinen kan også 

udstyres med 7 eller 11 blade 

og græsbokse som ekstraudstyr. 

Klipperen er udstyret med 

en 38 hk dieselmotor og brede 

dæk der fordeler trykket på 

plænen. Nærmeste forhandler 

oplyses på tlf. 7640 8600. 

Professionel stolthed og enkle 

beslutningsmetoder betyder at 

landmænd ikke altid træffer 

økonomisk optimale beslutninger. 

De kan f.eks. finde på at 

gøde og sprøjte mere end 

hvad der økonomisk rationelt 

for at få særlig flot mark med 

et højt udbytte. Det viser den 

ny afhandling ‘Shortcuts to 

Pride and Profit. A Field Study 

of Bounded Rationality in 

Decision-making’ udført af 

Helle Ørsted Nielsen fra Danmarks 

Miljøundersøgelser. 

Landmændene fraviger med 

andre ord fra den almindelige 

økonomiske model der antager 

at virksomheders beslutninger 

træffes ud fra et rationelt 

grundlag hvor man regner 

på tingene og holder udgifter 

op mod indtægter. Denne afvigelse 

ses dog mest i spørgs- 

40 

Mini-Kobota med 

mange anvendelser 

Med BX 2350 har Kobuta præsenteret 

en ny lille, kompakt 

traktormodel. Uafhængige hydraulikudtag 

for og bag og 3punktophæng 

med stor løftekapacitet 

giver stor fleksibilitet 

i valg af arbejdsredskaber. 

Traktorens 23 hk dieselmotor 

lever op til de strengeste EUforskrifter 

for udstødning og 

støj, og der er servostyring, 

fartpilot, 4-hjulstræk, joy-stick 

samt førerhus eller sikkerhedsbøjle. 

www.belos.dk. 

Rigtige landmænd har flotte marker 

mål hvor beslutningerne ikke 

er altafgørende for regnskabet. 

Afhandlingen rejser alligevel 

spørgsmålet om miljøet 

kan reguleres så godt med 

økonomiske virkemidler som 

økonomernes modeller siger. 

Ørsted Nielsen mener at 

myndighederne ville stå sig 

ved at arbejde på at ændre 

holdningen til hvad godt landmandskab 

er. I stedet for at fokusere 

på høje udbytter og 

flotte marker, kunne man prøve 

at omdefinere faglig dygtighed 

til det at få mest muligt 

ud af ressourcerne. 

Afhandlingen bygger på en 

statistisk analyse af Danmarks 

Miljøundersøgelsers data om 

gødningspraksis blandt op til 

150 landmænd siden 1990. 

Endvidere bygger den på interviews 

med 20 landmænd. 

Grillparty ved Tange Sø. Foto fra www.team-boas.dk. 

Tange sø og værk skal måske afvikles 

Tange Sø skal tømmes og Gudenåen 

løbe som før Danmarks 

største vandkraftværk, 

Tangeværket, blev etableret. 

De vil koste over 145 millioner 

kroner, men sikre at EU’s vandrammedirektiv 

bliver opfyldt, 

konkluderes det i en rappport 

Cowi har udarbejdet for Danmarks 

Naturfredningsforening. 

Anbefalingen fjerner grundlaget 

for Tangeværket hvis 

konstruktion i 1921 førte til 

Tange Sø der siden har stemt 

åens vand op. Det skader ifølge 

Danmarks Sportsfiskerforbund 

og andre miljøorganisationer 

fiskene i hele Gudenåsystemet 

- hvilket formanden 

for Tangeværket Bent Kornbek 

dog betvivler. En genopretning 

vil dog ikke kun gavne 

åens fisk, men også genskabe 

en eng på over 500 ha og et 

vandløb med et fald på ti meter 

på det 13 km lange stræk. 

Tangeværket, der i 1920’erne 

dækkede en fjerdedel af 

hele Jyllands el-forbrug, leverer 

nu ikke mere strøm end en 

stor vindmølle. Værkets koncession 

skal behandlet i 2008. 

Cowi tilføjer at kunstige omløb 

og dæmninger måske også 

kan opfylde EU’s krav. Den løsning 

afviser Danmarks Naturfredningsforening: 

„Det er absurd 

at forestille sig en række 

nye tekniske indgreb i landskabet 

i form af dæmninger og 

flere kunstige omløb for at opretholde 

en kunstig sø,“ forklarer 

foreningens præsident, 

Ella Maria Bisschop-Larsen. 

Stive koste fejer både græs, sten og jord 

Koste er ikke kun til belægninger. 

De kan også bruges til at 

feje både græs og jord. Det 

mener Muck-Truck Power der 

importerer koste fra den amerikanske 

producent SweepEx. 

Kostene roterer ikke, men 

skubber blot materialerne 

frem foran sig og kan tage ret 

store emner med sig. Kostene 

kræver derfor ikke hydraulik, 

hvirvler heller ikke støv op og 

slider mindre på belægninger. 

Kostene består af en ramme af 

aluminium eller stål monteret 

med 5, 8 eller 11 rækker af 

kraftige nylonbørster. De kan 

monteres på alt fra en havetraktor 

til en gummiged. 

Rækkerne af børster kan skiftes 

på fem minutter så monteringen 

passer til formålet. Til 

f.eks. at rense plæner skal der 

relativ få børster til. SweepEx 

leveres i arbejdsbredder fra 

120 cm til 244 cm og med beslag 

til diverse montering. 

www.mucktruckpower.com. 


Slammet ud på marken 

Ny hvidbog fra ny forening fortæller hvorfor 

Renseanlæggenes slam er med sit organiske stof og mange 

mineraler, især fosfor, en gave til udpint jord. Så vidt er det 

logisk at bruge slammet på dyrket jord. Ressourcen recirkuleres 

og nyttiggøres. Regeringens og Miljøstyrelsens holdning 

er derfor at slam bør nyttiggøres til jordbrugsformål. 

Når der alligevel er problemer med slammet, er det på 

grund af frygten for tungmetaller og andre miljøfremmede 

stoffer. Den har ført til udvikling af andre metoder hvor 

slammet gerne ender med at blive brændt. Også selv om 

Danmark har de strengeste grænseværdier i EU, og der tages 

prøver af uafhængige akkrediterede laboratorier. 

Information om spørgsmålet kan findes i den ny hvidbog 

‘Videnssyntese og factsheets om: Genanvendelse af spildevandsslam 

og anden affaldsbiomasse til jordbrugsformål’ 

som en forskergruppe har udarbejdet for den nu ét år gamle 

forening ‘Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske 

Restprodukter til Jordbrugsformål’. 

Medlemmer af foreningen er bl.a. Novozymes, Århus 

Kommune, KomTek Miljø og HedeDanmark. Hvidbogen opstiller 

kritiske spørgsmål og svar og gennemgår den videnskabelige 

baggrund. Hvidbogen findes på foreningens 

hjemmeside www.genanvendbiomasse.dk. 

HedeDanmark er den største aktør i markedet for håndtering 

af spildevandsslam til jordbrugsformål. HedeDanmark 

leverer slammet kvit og frit udspredt på marken og ordner 

al dokumentation og papiradministration. Modtageren skal 

dog pløje slammet ned med det samme hvilket kræver noget 

planlægning. sh 

Vilvorde 

Vilvorde 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde 

Køgevej 131 • 4000 Roskilde 

Telefon 46 300 400 

− for for en en grøn grøn fremtid fremtid 

Vi har uddannelser for både hoved og hænder f. eks.: 

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper 

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker 

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne område. 

Aktuelle kurser: 

• Gaffeltruck certifikat B 

• Ressourceberegninger ved hjælp af grønne anlæg 

• Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 

• Anvendelse af stauder i grønne anlæg 

• Træer og buske om sommeren 

• Pleje af grønne områder, sommerbeskæring 

• Plantedyrkning i væksthus og planlægning 

• Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse 

• Blomsterbinding 

• Blomsterbinding, buketter og dekoration 

Hvis du vil vide mere kontakt: 

Uddannelses- og erhvervsvejlederne på 

telefon 46 333 233 eller besøg os på 

www.rts.dk. 

Vi lægger ikke navn til hvad som helst 

Nordens største udbyder af 

Manitou, Case, Atlas og 

McCloskey materiel. 

Vi sætter en ære i at levere det 

suverænt bedste materiel til 

konkurrencedygtige priser - 

og når du har indgået en aftale 

med os, kan du regne med den. 

Både når det gælder økonomi - 

levering og service...... 

Kontakt os for mere information 

på 96 147 147. 

www.scantruck.dk 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 


Det dufter ikke, og selv om 

det er kunststof er det bestemt 

ikke vedligeholdelsesfrit. 

Men man kan spille på det hele 

året, hele tiden. De er spillemæssigt 

bedre end grusbaner 

og forbedrer derfor træningsmulighederne 

om vinteren. Og 

om sommeren kan banerne 

mange steder løse et arealproblem 

fordi én kunstgræsbane 

kan erstatte indtil flere almindelige 

baner. 

Derfor er fodboldbaner af 

kunstgræs på vej frem med 

stormskridt. Og derfor kunne 

Skov & Landskab samle 80 deltagere 

til sit kunstgræsseminar 

den 28. marts. En skønsom 

blanding af entreprenører, leverandører, 

kommunefolk og 

rådgivere. Et godt udgangspunkt 

for at danne de vidennetværk 

der var en del af formålet 

med seminaret. 

Kunstgræs kan bruges til 

mange ting, bl.a. golf og tennis, 

men arealmæssigt dominerer 

fodboldbanerne fuldstændigt. 

Der er i Danmark regi- 

42 

Det grønne ryatæppe 

Kunstgræs bliver en fast del af den grønne drift med faglige udfordringer 

der ikke mindst knytter sig til driften og det store saltforbrug 

Frederiksberg Kommunes nye kunstgræsbaner omfatter tre baner. Den første er fra 1997, men blev lagt om til en 3. generationsbaner samtidig med 

at to nye baner blev anlagt i 2006. I alt 22.500 m 2 . Ved omlægningen af den gamle kunstgræsbane blev det underliggende gummilag genbrugt. 

streret 45 fodboldbaner af den 

nyeste type med gummigranulat 

i toppen (3. generationsbaner) 

hvortil kommer 8-9 ældre 

baner (2. generationsbaner) 

kun med sand som indfyld. 

Hver større by vil inden længe 

have mindst én kunstgræsbane. 

Anlæg og drift af kunstgræs 

er derfor ved at blive en 

fast og væsentlig bestanddel i 

den kommunale parkdrift. Og 

den adskiller sig væsentligt i 

forhold til rigtigt græs. 

Endnu har Dansk Boldspilunion 

ikke godkendt kunstgræs 

til divisionskampe, men 

det er nok et spørgsmål om 

tid. Kunstgræsbaner af 3. generation 

har nemlig fuld accept 

fra de internationale fodboldorganisationer 

og er for 

længst indført til divisionskampe 

i Norge og Sverige. 

Omfattende pleje 

Det blev slået fast med syvtommersøm 

at kunstgræs ikke passer 

sig selv, men er meget plejekrævende, 

bl.a. fordi det be- 

lastes op til 10-12 timer pr. 

dag. Kunstgræs skal ikke indføres 

for at spare på driften. 

Ifølge Prodanas Lasse Lindholm 

bør man hver dag løsne 

granulatet 15-18 mm ned og 

rette overfladen. Hertil anvendes 

redskaber med river og 

børster. På ugebasis skal der 

også ske en opsamling af af- 

fald som løv, papir, kapsler, 

strømpetape og cigaretskod 

der kan give smelteskader. Det 

kan udføres med en kost med 

opsamler hvor granulatet automatisk 

tilbageføres. 

Halv- eller helårligt kan man 

støvsuge kunstgræsset for at 

mindske støvgener og bakteriedannelse. 

Det kan udføres 

■ Kunstgræs består af et kunstgræstæppe af grønne plaststrå 

der er gjort fast i et bindelag. Plasten er polyethylen, 

polypropylen eller en blanding. Der går 0,8 kg/m2 kunstgræsfibre 

til én fodboldbane. 

■ Tæppet er fyldt med indfyld af sand (nederst) og gummigranulat 

(øverst). Gummigranulatet kan være af oprevne 

bildæk eller gummicoated sand. Der gå 100-120 ton 

gummigranulat (15 kg/m2 KUNSTGRÆSBANENS OPBYGNING 

) til én fodboldbane. 

■ Kunstgræsset kan hvile på et stødabsorberende gummilag 

der normalt består af polyurethan iblandet kunstgummiprodukter. 

Det grovkornede og permeable gummilag er 2-4 

cm tykt. Det kan støbes ud eller lægges som elementer. 

■ Gummilaget hviler på et bærelag der skal planes meget fint. 

Det er oftest let komprimeret stabilgrus med justeret kornkurve. 

Makadam eller stenbærelag er alternativer. 

■ Kunstgræstæppet kan også hvile direkte på bærelaget. 


med en maskine der også kan 

tilbagefører granulatet. Til den 

halv- eller helårlige pleje hører 

også opfyldning med granulat 

med påfølgende indarbejdning 

og afretning der f.eks. 

kan udføres med rotorkost. 

Lindholm har ikke hørt om 

problemer med svampe, alger 

mv., men antager at sådanne 

problemer formentlig øges 

med tiden. FIFA tillader svampe- 

og algemidler hvis de ellers 

officielt godkendes til formålet. 

Kunstgræsset kan også 

vandes før en kamp for at nedsætte 

friktionen og køle græsset 

af på varme dage. 

Ifølge Kim Wolfram, der har 

ansvaret for at pleje de nye 

kunstgræsbaner på Frederiksberg, 

kan ukrudt også være et 

problem. Det kan spire i kanterne 

og i muldklumper som 

spillerne trækker ind med deres 

fodboldstøvler. 

Wolfram ansætter den samlede 

pleje til 70-90.000 kr. pr. 

bane om året eksklusiv maskinindkøb, 

men med saltning. 

Lindholm skyder lidt højere, 

nemlig til omkring 100.00 kr. 

foruden en maskininvestering 

på omkring 150.000 kr. når 

man ser bort fra vintergrej. 

Plejen beskrives bl.a. i den norske 

vejledning ‘Vedlikehold av 

kunstgressbaner’. 

Et miljøspørgsmål 

Der har været stillet spørgsmål 

ved kunstgræsbanernes miljøforhold. 

Det er mest knyttet til 

gummigranulat fremstillet af 

oprevne bildæk, men også til 

selve kunstgræstæppet og 

gummilaget nedenunder. Frigives 

der farlige stoffer der 

kan skade såvel spillerne som 

grundvandet? 

Nils H. Nilsson fra Teknologisk 

Institut redegjorde for de 

udenlandske undersøgelse og 

et opfølgende projekt som 

Miljøstyrelsen er ved at gå i 

gang med. De peger på at banerne 

indeholder visse stoffer 

der er klassificeret som farlige, 

men også at sundheds- og miljørisikoen 

er så lav at man ikke 

behøver at fjerne eksisterende 

baner. Til nye baner bør man 

dog ikke bruge materialer 

med særligt farlige stoffer. Der 

sigtes mest til genbrugsgummi 

fra bildæk. 

Til de farlige stoffer hører 

tjærestoffer (PAH), tungmetaller 

(især zink), fenoler, anti- 

oxidanter og blødgørere 

(phthalater). Bildæk er den 

største synder. Hertil kommer 

aminer der tilsættes plasten 

for at gøre den modstandsdygtig 

mod temperaturudsving. 

Nogle stoffer (bl.a. PAH) er 

stærkt bundet til gummiet og 

plasten og derfor mindre farlige. 

Andre er mere vandopløselige 

(bl.a. fenoler), men kan 

eventuelt nedbrydes i jorden. 

Mere viden efterlyses. 

Ifølge Bertil Ben Carlsson, 

Rambøll, er der risiko for at 

tungmetaller siver ned til 

grundvandet. Desuden kan 

forureningen spredes fordi 

gummigranulatet spredes i jorden 

og sætter sig i sko og 

sportstøj. Spillerne kan træde 

granulatet direkte direkte op i 

huden eller få knust granulat i 

lungerne som svævestøv. Af 

en banes 160 m 3 gummigranulat 

forsvinder omkring 10% 

hvert år. 16 m 3 . 

Store saltmængder 

Et særligt miljøproblem er den 

udstrakte brug af salt. Banerne 

mister nemlig deres gode spilegenskaber 

når de fryser. Derfor 

saltes præventivt. Og da 

kunstgræsbaner ofte anlægges 

under snævre pladsforhold, 

er der tit ikke plads nok 

til at skubbe sne ud til siden. 

Derfor saltes sneen væk. Under 

disse forhold er et saltforbrug 

på 60-70 tons pr. bane (1 

kg/m 2 ) om året ikke ualmindeligt. 

De veje der saltes mest, 

ligger på 1-2 kg/m 2 pr. år. 

På Frederiksberg Kommunes 

baner må al sneen saltes væk. I 

den snerige periode januarmarts 

2006 blev der brugt 150 

tons salt på de tre baner (6,7 

kg/m 2 ), selv om den saltede sne 

blev bearbejdet med en belastet 

bom. 

Det nedsivende vand kan 

derfor være meget salt. Det 

kan skade jorden og forurene 

grundvandet så det smager 

salt. Risikoen afhænger dog 

bl.a. af afstand til boringer og 

geologi. „Der er ikke viden 

nok til bastante anbefalinger, 

men det er relevant at se på 

baner i boringsnære områder,“ 

siger Carlsson. Ifølge en 

kommende vejledning fra Miljøstyrelsen 

kan der stilles krav 

til kunstgræsbaner der anlægges 

i kildeområder. 

På grund af miljøproblemerne 

med salt og miljøfremmede 

stoffer er der restriktioner når 

en bane skal anlægges. Nedsivning 

af drænvand kræver 

tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven 

foruden en spildevandstilladelse. 

Og selv hvis 

drænet tilsluttes offentlig kloak 

kræves tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven, 

oplyste civilingeniør 

Rikke Vinter Nielsen, 

Frederiksberg Kommune. 

Da kommunen anlagde sine 

kunstgræsbaner i 2006 blev 

drænet netop tilsluttet kloakken. 

Drænvandet skal alligevel 

holde visse renhedsgrænser for 

miljøfremmede stoffer, bl.a. 

fordi meget vand siver ned 

uden om drænet. Det måles to 

gange om året, og de første 

tal er først nu på vej. 

Gummipladen 

De fleste baner anlægges med 

en stødabsorberende gummiplade 

(‘gummipad’) mellem 

bærelag og græstæppe. En af 

de største aktører på det danske 

marked er det tyske Polytan 

GmbH der har gode erfaringer 

med en 25-30 mm tyk 

gummiplade der udstøbes på 

stedet. 

Ifølge Asvald Simmonsen fra 

Polytan betyder gummipladen 

at banen bliver jævnere og at 

kunstgræsset holder længere 

når der en gummiplade under 

end hvis kunstgræsset lægges 

direkte på bærelaget. Desuden 

kan man nøjes med mindre 

indfyld. Det spiller en stor rolle 

da indfyldet skal bortskaffes 

som farligt affald med en omkostning 

på op til en kvart million 

kroner for bare én bane, 

argumenterer Simmonsen. 

Han oplyser at gummilaget 

nok kan holde 30-40 år, og 

kan genbruges når kunstgræsset 

udskiftes. Det skal det typisk 

for hver 10-12 år hvis det 

ellers holdes ordentligt. Da 

Frederiksberg Kommune om- 

Seminaret endte med en ekskursion til kunstgræsbanerne på Frederiksberg. Her studere rnogle af deltagerne 

det grønne ryatæppe. 


På Frederiksberg Kommuens kunstgræsbaner giver især affald som strømpetape og cigaretskod problemer. 

Gløder kan give græsset smelteskader. Græsset trænger i øvrigt til noget mere gummigranulat. Der er her 

brugt gummicoated sand, ikke granulerede bildæk. 

lagde sin 2.generationsbane til 

en 3.generationsbane, blev 

gummilaget uden problemer 

genanvendt. 

Plads nok rundt om 

En kunstgræsbane skal mindst 

være 111x72 meter hvis den 

skal være opstreget med 

internationale mål. Der må 

dog gerne være ekstra areal 

ved siden til opvarmning. Med 

tilpas ekstra bredde kan én 

bane give plads til to trekvartbaner 

på tværs, oplyste Jens 

Korning fra Danjord, et af de 

firmaer der har specialiseret sig 

i kunstgræsbaner. 

Rundt om kan det være en 

fordel med fast belægning i 

f.eks. 2-4 meters bredde så der 

er plads til tilskuere og til at 

henlægge sne. Et hegn om banen 

kan også være en fordel 

fordi der kan være problemer 

der misbruger kunstgræsset 

med f.eks. éngangsgriller og 

knallertkørsel. Da kunstgræsbaner 

skal bruges om vinteren, 

er lysanlæg også en nødvendighed, 

og det er ifølge Korning 

sjældent godt nok at 

overtage lysanlægget fra den 

bane der lå der før. Frederiksberg 

Kommuens nye baner er 

belyst med 125 lux hvidt lys efter 

FIFAs normer. 

Et drænende bærelag 

Ofte skal en kunstgræsbane 

erstatte en grusbane, men det 

44 

er sjældent at grusbanen uden 

videre kan bruges som bund 

for kunstgræsset. Ifølge Jens 

Korning er afdræningen som 

regel ikke god nok, og netop 

afdræning er alfa og omega 

for kunstgræsset, bl.a.fordi banerne 

bruges når vejret er 

værst. Korning anbefaler 

drænstrenge på tværs af banen 

for hver 4-6 meter hvor 8 

meter er klassisk standard for 

græs- og grusbaner. 

Bærelaget kan ikke være almindeligt 

stabiltgrus som komprimeres 

hårdt, påpeger Korning. 

Så kan vandet nemlig 

ikke sive igennem. Han kunne 

dog ikke sige hvordan gruset 

skal være ud over at det skal 

være ‘stabilgruslignende’ og 

‘indbygges på den rigtige måde’. 

Han mener ikke at spillet i 

sig selv komprimerer gruset så 

meget at det bliver for tæt. 

Han nævnte ikke alternative 

muligheder som makadam og 

stenbærelag. Det gjorde anlægsgartnermester 

John Gustavsen 

der bl.a. anlægger ridebaner 

med skærver med et 

lag specielt stenmel (Dynatop). 

Han mente at man med en sådan 

opbygning til kunstgræs 

ikke kunne undvære det dyre 

gummilag. Seminaret viste at 

der savnes en afprøvning af 

forskellige muligheder og et 

standardiseret grusmateriale 

der er bedre til lede vand end 

det traditionelle stabilgrus. 

Lasse Lindholm, Prodana, 

pegede på at der faktisk ofte 

er store problemer med at få 

vandet til at trænge ned. Problemet 

kan forværres af snerydningen 

der med ofte tunge 

maskiner komprimerer jorden. 

Han anbefalede maskiner på 

højst 1500 kg med en rigtig 

dækmontering. 

Giver ikke flere skader 

Spillerne er generelt skeptiske 

over for kunstgræsset. De mener 

de får flere skader. Det gør 

de bare ikke i virkeligheden, så 

derfor ændrer spillerne efterhånden 

også indstilling, oplyste 

ungdomslandsholdstræner 

Per Andersen. 

Ifølge Per Andersen ligger 

kunstgræssets spillemæssige 

fordel i at man kan spille på 

ordentlige baner året rundt. 

Sæsonen og tunneringen kan 

strækkes, så kampene kan doseres 

bedre så spillerne faktisk 

risikerer færre skader. Desuden 

bliver spillets tempo højere, 

og teknisk betonet pasningsspil 

vinder frem i forhold 

til ‘kick and rush’. Det forudsætter 

at plejen er i orden. 

„Banerne skal trækkes over 

hver dag,“ understreger han. 

Til kunstgræssets ulemper 

hører at den mindre friktion 

gør det sværere med ‘glidende’ 

tacklinger, og at man lettere 

risikerer brandsår når man 

kurer i græsset. Især målmanden 

får også let granulatsvirp i 

hovedet når banen er våd. 

Spillerne mener også det er 

sværere at ‘komme under bolden’ 

i halvt liggende vristspark. 

Det holder bare heller 

ikke, mener træneren. 

Trænerens erfaringer matcher 

godt med de spillerevalueringer 

der gennemføres på 

fire stadions i Europa. Her er 

der stadig klart flest spillere 

der foretrækker naturgræsset. 

„Men hvis I spørger om ti år, er 

det lige omvendt. Kunstgræs 

kommer,“ forudser Per Andersen. 

Også i Parken, landskampbanen 

der altid har haft problem 

med naturgræsset fordi 

der er for lidt lys. „Don Ø trykker 

på knappen når det bliver 

frigivet.“ sh 

■ NETVÆRK. Har man interesse i at 

deltage i et netværk om kunstgræs 

kan man kontakte Anne Mette Dahl 

Jensen, tlf. 3528 1706. Der er foreløbigt 

foreslået grupper inden for anlæg, 

drift, miljø og spillefunktioner. 

■ SEMINAR. Seminaret om kunstgræs 

gentages 18. juni i Ikast. Tilmelding på 

www.sl.life.ku.dk. 

■ VEJLEDNING. I Norge har Kultur- og 

Kirkedepartementet udarbejdet en 

plejevejledning i samarbejde med 

Norges Fotballforbund. Den hedder 

‘Vedlikehold av kunstgressbaner’ og 

kan hentes som pdf-fil på 

www.regjeringen.no/upload/KKD/ 

Idrett/V0929-kunstgress.pdf. 

Overfladen løsnes og afrettes med børste. Det lugter ikke så rart når 

granulat og støv hvirvles op. Billedet er fra den norske vejledning 

‘Vedlikehold av kunstgressbaner’. 



46 

FRA NATURKLAGENÆVNET 

Golfbanen fik afslag til fredet område 

Græsted-Gilleleje Kommune og Fredningsnævnet for Frederiksborg 

Amt havde tilladt at ændre en fredning af et 17 ha 

område ved Gilleleje så golfbanen på Passebækgård kunne 

udvides til 18 huller. Kommunen henviste bl.a. til at meningen 

med fredningen var at undgå bebyggelse og sikre adgang 

hvilket ville blive opretholdt. Danmarks Naturfredningsforening, 

Friluftsrådet og lodsejere ankede. De henviste bl.a. til at 

der ikke forelå tungtvejende samfundsmæssige hensyn. Og at 

udvidelsen af golfbanen var i strid med regionplanen der 

sagde at området er et meget værdifuldt landskab hvor tilstanden 

ikke måtte ændres. Klagerne fik medhold: „Naturklagenævnet 

finder at etablering af en golfbane på de fredede 

arealer vil medføre en væsentlig ændring af arealernes 

landskabelige karakter hvor det nuværende præg af natur og 

(tidligere) landbrug vil blive erstattet af et have- eller parklignende 

anlæg som normalt ikke hører til i et fredet om- 

råde,“ hedder det bl.a. i dommen. (Sag nr. 390, 2006). Får ikke altid lov til at opføre ridehaller 

Stutterier vil tit opføre ridehaller, ofte i internationale mål på 

20x60 meter. Det er intet problem hvis stutteriet kategoriseres 

som en landbrugsbedrift. Og det gør Naturklagenævnet hvis 

der er 5-7 avlshopper, hvis ridehalen er erhvervsmæssig nødvendig, 

og der i øvrigt er et passende forhold mellem bygninger 

og jord. Ellers kræves landzonetilladelse. Fredensborg- 

Humlebæk Kommune havde afslået en ansøgning om en 1478 

m 2 stor ridehal på en 16 ha stor landbrugsejendom hvor der 

var 5 følhopper. Kommunen vurderede at ridehallen ikke var 

erhvervsmæssig nødvendig, og at byggeri ville forringe oplevelsen 

af områdets smukke landskab. Det tilsuttede Naturklagenævnet 

sig efter ejerens anke og henviste bl.a. til at en 

hal på højst 800 m 2 måtte være nok. (Sag nr. 387, 2006) 

Tørvegravning i Lille Vildmose. Foto: Rasmus Baaner/Polfoto. 

Udstykning nær stranden gik ikke 

Vejle Amt havde med en dispensation fra naturbeskyttelsesloven 

tilladt at en 5 ha stor landbrugsejendom ved Juelsminde 

blev delt i to. Der var i forvejen to bygningssæt på arealet. 

Den lokale jordbrugskommission accepterede, men Danmarks 

Naturfredningsforenings lokalkomité ankede fordi begge 

bygningssæt ligger inden for den 300 meters strandbeskyttelseslinie 

hvor der er generelt forbud mod udstykning, matrikulering 

og arealoverførsel. Naturklagenævnet gav klageren 

medhold. Reglerne hindrer ganske vist ikke ‘hensigtsmæssige 

omlægninger’ af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet, 

men 7 af 10 medlemmer i klagenævnet mente ikke at denne 

hensigtsmæssighed gjaldt de to meget små ejendomme. Der 

blev også lagt vægt på at udstykningen ville skabe direkte 

kystadgang for endnu en ejendom med deraf øget risiko for 

uønskede ændringer af kystlandskabet. (Sag nr. 385, 2006). 

Udstykning tillades i landsbyer 

Naturklagenævnet afslår som hovedregel udstykning af fritliggende 

parceller i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse. 

I landsbyer, der er afgrænset som sådanne i en kommuneplan, 

er praksis dog mere lempelig. Bevaring og udvikling 

afvejes, og udstykninger tillades normalt med mindre de 

afgørende strider mod region- og kommuneplanen, væsentlige 

natur- eller kulturhistoriske interesser eller tungtvejende 

nabohensyn. Mariager Kommune havde f.eks. afslået en ansøgning 

om at udstykke en grund i Fladbjerg. Der blev henvist 

til kommuneplanens krav om at opretholde landsbymiljøet og 

regionplanens udpegning af omegnen som landskabeligt og 

kulturhistorisk værdifuldt. Ansøgere ankede og fik medhold 

af nævnet der bl.a. henviste til at kommuneplanen tillod en 

vis udbygning og at huset - der skulle bygge delvis ind i en 

skrænt - ikke ville genere landsbymiljøet. (Sag nr. 391, 2006). 

Tørvegravning i Lille Vildmose bremset 

Indvinding af sphagnum fra Lille Vildmose højmoser har fundet 

sted siden begyndelsen af 1900-tallet og mere kommercielt 

siden midten af 1960’erne. Men går det an når området er 

internationalt naturbeskyttelsesområde og underlagt habitatdirektivet? 

Nej, det gør ikke, konkluderer Naturklagenævnet 

der har stadfæstet Nordjyllands Amts afslag på fortsat indvinding. 

Under henvisning til en principiel dom fra EF-domstolen 

om hjertemuslinger argumenteres med at gravningen ikke må 

skade lokalitetens integritet. Pindstrup Mosebrug havde søgt 

om indvinding på 450 ha helt ned til mineraljordsoverfladen. 

Ansøgningen vedrørte desuden et mindre areal ejet af Aage 

V. Jensens Fonde. Amtet afslog hvorefter Pindstrup Mosebrug 

og Skov- og Naturstyrelsen ankede. Trods dommen er der fortsat 

mulighed for begrænset tørveindvinding under den forudsætning 

at der efterlades 30-50 cm tørv. (Sag nr. 392, 2006). 


Manøvredygtighed. Fleksibilitet. Kapacitet. 

John Deere 997 Zero Turn Pris kr. 141.500 

• 30 hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor 

• Vandkølet 

• Venderadius 0 cm 

• 152 cm rotorklipper med bagudkast 

• Kørehastighed 0-16,9 km/t 

John Deere 1565 Pris kr. 228.500 


• Hydrostatisk 2-pedal transmission 

• 4 WD 

• Kørehastighed 0-24 km/t 

• Differentialespærre 

• 183 cm rotorklipper med bagudkast 

John Deere 1600 WAM Turbo ll Pris kr. 419.000 


• Hydrostatisk 2-pedal transmission 

• 4 WD 

• Kørehastighed 0-24 km/t 

• Differentialespærre 

• 325 cm klippebredde 

Nellemann Agro AS 

Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand 

Telefon 43 73 64 00 

Telefax 43 73 71 62 

E-mail info@johndeere.dk 

www.johndeere.dk 


Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl. 

Billederne kan vise udstyr, der ikke er indeholdt i prisen.

Forfaldne private kloakker 

Ude af øje, ude af sind. De private kloakledninger er i ringe stand. 

I et rækkehuskvarter tog man udfordringen op og høstede gode erfaringer. 

Set i forhold til deres betydning 

er der ikke meget fokus 

på kloakker. Slet ikke på 

de private. Det står i grel kontrast 

til kloakkernes generelt 

dårlige stand. Især de private 

kloakker der i det skjulte byder 

på en blanding af både 

lunker, korroderet beton og 

forskudte utætte samlinger. 

Miljøstyrelsen oplyste i 2006 

at en stor del af kloaknettet er 

så nedslidt at det skal renoveres 

gennemgribende. Dansk 

Byggeri har nyligt indskærpet 

alvoren: „Kloaknettet er den 

del af infrastrukturen som vi 

48 

ved mindst om, særligt den del 

der befinder sig på private 

ejendomme. Men vi ved at nede 

i jorden løber spildevandet 

mange steder ud fra utætte 

kloakker og siver ned til 

grundvandet.“ 

Udsivende kloakvand kan 

ikke blot være med til at forurene 

grundvandet. Grundvand 

kan også sive ind i utætte 

kloakker, blande sig med 

spildevandet og derved belaste 

rensningsanlæggene. Kloakkernes 

tilstand er for de fleste 

dog først et problem når 

forfaldet begrænser rørenes 

Forskudt samling mellem to betonrør. Vandet kan fosse både ud og ind. 

Ofte ses skaden mellem rør af forskellige materialer. 

Privat ledning med påhugget stik. Det er udført sjusket og bedømt som 

klasse 2 af TV-inspektionen. Ikke slemt nok til at reparere. 

selvrensende evne så meget at 

de stopper til. Et problem der 

kan forstærkes af vandbesparende 

toiletter. Da problemet 

udvikler sig skjult, renoveres 

kloakken sjældent i tide. 

Ifølge Dansk Vand- og Spildevandsforening 

er der 

50.000-70.000 km privat kloak 

i Danmark hvoraf kun halvdelen 

menes at være i god stand. 

De private ledninger fører fra 

det enkelte hus til det offentlige 

kloaksystem. Det sker via 

stikledninger, eventuelt med 

fælles private ledninger som 

mellemled. Renovering og 

vedligeholdelse hviler på den 

private grundejer eller grundejerforening, 

mens kommunerne 

er tilsynsmyndighed. 

Af offentlig (kommunal) kloak 

er der 70.000 km ifølge Miljøstyrelsen. 

Dem har kommunerne 

selv ansvaret for, og de 

får dækket udgifterne via tilslutningsbidrag 

og vandafledningsbidrag. 

Forslag fra Byg 

Dansk Byggeri foreslår at der i 

tilstandsrapporterne i forbindelse 

med private hushandler 

indføres et afsnit om kloakstik- 

Kloakken er delvist lukket af rødder. Det er bedømt til klasse 2, men 

rodvæksten kan hurtigt udvikle sig yderligere. 

Korrossion af beton, her bedømt til klasse 3 hvor reparation anbefales. 

Ofte ser det værre ud efter højtryksspulingen. 


ledningernes tilstand. Det kan 

baseres på tv-inspektion og en 

vurdering fra en autoriseret 

kloakmester. Et alternativt 

krav kan være en systematisk 

gennemgang af alle ældre private 

kloakledninger. Det foreslås 

videre at fokusere mere på 

ansvar, rettigheder og pligter 

idet grundejere tit ikke kender 

deres vedligeholdelsesansvar. 

Endelig foreslås at forsikringsbranchen 

oplyser klart hvad 

der er omfattet af rørskadeforsikringer 

og hvilke kloaksvigt 

der er grundejerens ansvar. 

På et seminar om kloakker 

den 25. april blev forslaget 

bakket op af Dansk Vand- og 

Spildevandsforening, Parcelhusejernes 

Landsforening og 

Lissa Mathisen (S), formand for 

Folketingets Boligudvalg. 

„Det er vigtigt at få gjort 

husejerne opmærksomme på 

de ofte nedslidte stikledninger 

i jorden. Det bliver for mange 

en ubehagelig oplevelse - efter 

at have anlagt ny indkørsel, 

bygget nyt køkken og badeværelse 

- når afløbet fra huset 

er stoppet, og man skal i gang 

med at forny husets kloaksystem,“ 

siger direktør i Dansk 

Byggeri Michael H. Nielsen. 

Han understreger at der ikke 

er præcis viden om kloakkernes 

nøjagtige forløb og samlede 

tilstand. Men ifølge Dansk 

Byggeri kan fagfolk dagligt 

konstatere at vedligeholdelsen 

har været forsømt, og at kloakkernes 

tilstand i alt for mange 

tilfælde er dårlig. Foreningen 

vurderer at der venter en 

stor regning til de private forbrugere 

i forbindelse med at 

få afløbssystemet bragt op på 

en acceptabel standard. 

I et rækkehuskvarter 

I et rækkehuskvarter i Søborg 

med 31 huse har man gjort noget 

ved det og står nu med renoverede 

kloakledninger i en 

standard der svarer til en ny 

kloak. Renoveringen blev udført 

som den relativ billige 

strømpeforing hvor man ikke 

graver op og udskifter rørene, 

fortsættes næste side 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- Markedets bedste køb... 

Fås også med såkasse. 

STENNEDLÆGNINGSFRÆSERE 

Når kun det perfekte resultat er godt nok... 

Rigtige stennedlægningsknive. Kobling i knivtromlen. Sideforskydlig gittertromle. 

Graderblad. Højstyrkestål og meget mere - med garanti. 

Lyngager 5-11, 2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611 . www.hafog.dk 


men ruller en kunststofstrømpe 

ind i rørene fra nedgangsbrøndene 

og fastgør den til 

rørenes inderside i en opvarmningsproces. 

Det er en metode 

der skåner haverne. Kun ét 

sted, hvor der var en lunke i 

kloakledningen, måtte der 

graves op, hvilket molestrerede 

se små haver slemt. 

Kloakrørene er som husene 

fra 1948. De omfatter dels private 

stikledninger, dels fælles 

ledninger der munder ud i den 

kommunale kloak. Tidligere 

tv-inspektioner, rodskæringer 

og spulinger havde længe tydet 

på at ledningerne var ved 

at være saneringsmodne. 

Selv om der ikke var noget 

akt problem, blev det vedtaget 

at renovere kloakken. Man ville 

ikke ud i en situation hvor 

kloakkerne var så medtagne at 

de holdt op med at fungere eller 

for medtagne til at man 

kunne vælge den billigste metode 

- strømpeforingen. 

Den praktiske udførelse 

Arbejdet blev - med Per Aarsleff 

A/S som entreprenør - 

indledt med en hårdhændet 

højtryksspuling med roterende 

dyse og et tryk på 500 bar. En 

efterfølgende tv-inspektion 

(hvor skadesbillederne er fra) 

viste at ledningerne havde 

problemer med korrossion, 

rødder, forskudte, utætte samlinger 

og fast slam. Korrossion 

tydeliggøres af spulingen der 

fjerner løs beton. De private 

stikledninger havde det generelt 

dårligst. 

Inspektionen og entreprenørens 

vurdering fremgik af 

Her er der faldet en sten i stikledningen, formentlig i forbindelse med 

reparation af vandlås. Reparation anbefales. 

50 

Kloakken blev renoveret som en strømpeforing - på nær ét sted hvor en lunke skulle oprettes. Opgravningen 

ødelagde det meste at to rækkehushaver, herunder terrassetrappe og hæk. Det gav et godt billede af 

strømpeforingens store fordele i forhold til haverne - og for husejernes pengepung. 

en ledningsrapport hvor de 

forskellige problemer er kategoriseret 

fra 0 til 5 hvor 5 er 

værst. Ved et 3-tal kan en reparation 

overvejes. 

Næste trin var opretning af 

lunken. Det medførte to dages 

gravearbejde i to haver. Arbejdet 

blev forsinket fordi rørene 

uventet var lejret i beton. Det 

var ikke til at forudse. 

Herefter kom endelig turen 

til selve strømpeforingen der 

blev klaret på to dage. Imens 

måtte parkeringen delvist flyttes 

på grund af maskinellet, og 

kloakken kunne periodevist 

ikke bruges. Arbejdet styres via 

tv, og man kan ikke se noget 

hvis der er vand i rørene. Og 

mens strømpen trækkes, kan 

der slet ikke slippe kloakvand 

ud i ledningen. Efter arbejdet 

blev der udført ny tv-inspektion 

(hvor billedet herunder er 

fra) til kommunens tilsyn. 

Strømpeforingen blev kun 

udført på de fælles ledninger. 

De private stikledninger var 

det op til husejerne selv at 

gøre noget ved på baggrund 

af tv-inspektionern og entreprenørens 

ledningsrapport. 

Flere af stikledningerne havde 

de 3-taller hvor reparationer 

bør overvejes. Et enkelt kritisk 

4-tal blev også uddelt på 

grund af en forskudt samling. 

Betaling og forsikring 

Omkostningen endte på cirka 

320.000 kr. eksklusiv moms for 

grundejerforeningens 31 huse. 

Beløbet dækkede dog ikke 

selve reparationerne af de private 

stikledninger. 

På en mindre del af kloakken 

er der delt driftsansvar 

mellem grundejerforeningen 

og kommunen. Det skyldes at 

denne del leder både spildevand 

og vejvand, og at grundejerforeningen 

har driftsoverenskomst 

for privat fællesvej 

Efter strømpeforingen blev der foretaget ny tv-inspektion til kommunens 

kontrol. Nu er det hele klasse 1. 


med kommunen. Derfor blev 

udgiften for denne del delt. 

Det har ikke været muligt 

for nogen af beboerne at få 

deres forsikringselskab til at 

dække udgiften på de private 

fællesledninger. Der har tilmed 

også været problemer 

med at få forsikringen til at 

dække reparationer af de private 

stikledninger. Enten anses 

tilstanden ikke for alvorlig 

nok, ellers også hedder det at 

forsikringen ikke dækker almindeligt 

forfald. I dette lys 

virker Dansk Byggeris forslag 

om forsikringsbranchens rolle 

meget relevant. Til historien 

hører dog også at Lærerstandens 

Brandforsikring har været 

meget imødekommende. 

Relevante erfaringer 

Processen forløb glat og gav 

ikke anledning til problemer 

med den praktiske gennemførelse 

eller med de relativt store 

betalinger som hver husejer 

skulle betale - i to omgange 

endda, idet der i første omgang 

blev krævet for lidt ind. 

Der var dog en markant 

undtagelse. Opgravningen i de 

to haver blev væsentligt større 

end ventet, og der var ikke 

budgetteret med istandsættelse 

af haverne. Det gav bagefter 

problemer, især da beboerne 

ventede fuld istandsættelse 

i optimal standard, bl.a. med 

store hækplanter og færdiggræs. 

Grundejerforeningen 

mente at opretningen måtte 

gennemføres med såning og 

småplanter, ligesom en ødelagt 

havetrappe måtte erstattes 

med hensyntagen til den 

gamle trappes stand. 

Erfaringen er at grundig information 

er altafgørende, både 

for at få projektet igennem 

og for at få processen og betalingen 

til at forløbe glat. Denne 

information forløb generelt 

tilfredsstillende. Det har også 

været en erfaring at der undervejs 

opstår uventede ting 

som øger omkostningerne. Det 

skal budgettet kunne rumme. 

Problemet med haverne burde 

have være forudset og forebygget 

med bedre information 

i tide og et mere rummeligt 

budget. sh 

KILDER 

Dansk Byggeri. www.danskbyggeri.dk. 

Dansk Vand- og Spildevandsforening 

(DANVA). www.danva.dk. 

Grundejerforeningen Maglekrogen. 

TURF CUTTER 

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig 

Tlf. 6256 1667 • Fax. 6256 1607 • www.special-maskiner.com 

Ideel på mindre 

arealer, så som 

golfbaner, 

målfelter, private 

haveanlæg og 

andre steder hvor 

eksisterende 

græs skal 

udskiftes. 

VEJARBEJDE • SKOV • GRÆS • VANDLØB • SNERYDNING 


gmPUBLIKATIONER 

Her er bassinbunden dannet af granitskærver. De lægges løst på et geotekstil eller direkte på gummidugen. 

Sådan anlægges havebassinet 

Lars Juncker skriver kort og klart til både haveinteresserede og fagfolk 

Man graver et hul, tætner 

det med en membran 

og hælder vand i. Voila! Havebassinet 

er hjemme. 

Hvis nogle tror det er så let, 

bør de læse Lars Junckers bog 

‘Vand i haven’. Her gennemgår 

han hele forløbet formgivning, 

placering, gravning, 

membran, installationer, kanter, 

forankringer, beplantning, 

dyreliv og vedligehold. Han 

kommer også ind på den inspiration 

havekunsten kan give, 

ikke mindst den islamiske og 

japanske. Også sidste skrig, 

svømmesøer får sin danske introduktion. 

52 

Juncker er selv anlægsgartner 

med speciale i havebassiner 

og kan forklare det hele 

kort og klart, bl.a. med illustrative 

trin-for-trin illustrationer. 

Det er en meget praksisnær 

gør-det-selv-bog. Alligevel 

overvælder opgavens mange 

facetter og kompleksitet, ikke 

mindst med hensyn til hvad 

der er nødvendigt for at holde 

vandet rent. 

Der er næppe mange private 

haveejere der tør gå i gang 

med et havebassin efter at 

have læst bogen. Og hvis de 

gør det, er det givetvis med 

stor ydmyghed over for opgaven. 

Ved at skrive bogen udhuler 

Juncker næppe sit eget 

forretningsgrundlag, men får 

tværtimod mere forstående 

kunder der også bedre vil kunne 

forstå baggrunden for den 

nødvendige pleje. 

Bogen er dog ikke kun for 

haveinteresserede. Den er også 

en håndsrækning til andre 

anlægsgartnere der ofte med 

stort udbytte kan læse bogen 

før de selv skal anlægge et 

bassin. Tekniske havebøger 

rettet mod det brede forbrugermarked 

er sjældent detalje- 

rede nok til fagfolk, men her 

er altså en undtagelse. 

Den almindeligt haveinteresserede 

vil uden tvivl nu og da 

stå af i den til tider ret tekniske 

gennemgang. Ligesom også 

fagfolket vil springe over de 

mere elementære forklaringer. 

Men de fleste vil læse videre 

takket være det læsevenlige 

sprog, de gode illustrationer 

og den gode fornemmelse af 

at der er solid, afprøvet viden 

bag ordene. 

Lars Juncker balancerer mellem 

de to målgrupper uden at 

falde i vandet. Derfor er bogen 

ikke bare en god bog om 

bassiner, men også et lovende 

eksempel på at man kan forene 

det brede forbrugermarked 

og det smalle fagmarked, også 

inden for tekniske håndbøger. 

Bogens detaljerede ophæng 

på de aktuelle teknologiske 

muligheder gør dog også at 

den hurtigt kan forældes. Som 

med andre fagbøger retter det 

opmærksomheden mod en sideløbende 

og mere fleksibbel 

netbaseret udgivelse. sh 

Lars Juncker: Vand i haven. Politiken 

og Det Danske Haveselskab 

2007. 21x28 cm.144 s. 199 kr. 

Brugerundersøgelse for 

Skov & Landskab 2007. Af 

Berit Kaae og Karen Sejr. Skov 

& Landskab 2007. Arbejdsrapport 

nr. 19. 137 s. 

www.sl.kvl.dk. 

Brugerundersøgelsen viser at 

abonnenterne på Skov & Landskabs 

Videntjeneste har et ret 

højt kendskab til de fleste af 

Skov & Landskabs formidlingstilbud. 

De fleste, nemlig 78- 

92%, er også enten meget eller 

ret tilfredse med dem. 

Interessentundersøgelse 

blandt Skov & Landskabs 

samarbejdspartnere. Af 

Morten Kvistgaard. Orbicon 

A/S og Skov & Landskab 2007. 

45 s. Ses på www.sl.kvl.dk. 

Der er stor tilfredshed med 

Skov & Landskabs ydelser både 

hvad angår forskning, undervisning 

og rådgivning. Også 

samarbejdet vurderes positivt. 

Der er også ønsker om at styrke 

formidlingen og den anvendelsesorienteredeforskning 

og udvikling ligesom der 

luftes frygt for at Skov & landskab 

skal ‘drukne’ i Københavns 

Unversitet som institutionen 

nu er en del af. 

The Book of Plans for Small 

Gardens. Af Andrew Wilson. 

Mitchell Beazley 2007. 256 s. 

288x225 mm. www.plantarum.dk 

ell. 

www.amazon.co.uk. 

140 haveplaner i forskellige 

stilarter til forskellige steder. 

Der er fokus på små rum som 

dog kan være del af et større 

område. Planerne er tegnet af 

forskellige havearkitekter, de 

fleste fra England. Bogen viser 

de tegnede planer af haverne, 

beskriver dem kort og angiver 

planens indhold og elementer, 

f.eks. trapper, grusbelægning 

eller børneområde. 


Naturture. Foldere for Nordjylland, 

Vestjylland, Østjylland, 

Syd- og Sønderjylland, Fyn 

med øer, Sjælland, Lolland, 

Falster mv. samt Bornholm. 

Skov- og Naturstyrelsen 2007. 

48-172 sider hver. Ses på 

www.skovognatur.dk. 

Regionale foldere med oversigter 

over til sammen 2.026 

muligheder for at komme på 

guidede ture i naturen i hele 

landet. Turene arrangeres af 

kommuner, foreninger og private 

og Skov- og Naturstyrelsen. 

Før stod amterne for sådanne 

foldere som bl.a. efterspørges 

af turistkontorer, organisationer 

og biblioteker. 

Nu er det kommunerne, men 

Skov- og Naturstyrelsen har 

påtaget sig at lave den første 

udgave af folderne. 

Skovopfattelse blandt danskere 

og i skovlovgivningen. 

Af Liv Oustrup. Forest & 

Landscape Research No. 38. 

Skov & Landskab. 304 s. 


Ph.d.-afhandling om hvilke 

skovopfattelser der ligger til 

grund for den rekreative brug 

af skov. Der fokuseres på den 

betydning som skoven tillægges, 

og som kan begrunde 

hvorfor vi søger i skoven. Afhandlingen 

bygger på bl.a. 20 

kvalitative interviews om skovopfattelse. 

Der er identificeret 

tre ideelle skovopfattelser, en 

naturorienteret, en emotionelt 

funderet samt en kulturorienteret 

skovopfattelse. 

Politikere og embedsmænd 

- samspil om ledelse i den 

offentlige sektor. Af Erik Lindegaard 

og Max Rasmussen. 

Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag 2006. 176 s. 285 kr. 

www.djoef-forlag.dk. 

Overblik regler og normer 

der gælder for samspillet mellem 

embedsmænd og politikere. 

Tilgangen er både teoretisk 

og praktisk, herunder 

mange eksempler. Bogen er 

især henvendt til praktikere i 

stat og kommuner, men kan 

også bruges af studerende. 

100 Roser. Af Grethe Bjerregaard. 

Lindhardt og Ringhof 

2007. 112 s. 100 kr. 225x143 

mm. www.lrforlag.dk. 

Endnu en rosenbog, her en 

leksikal gennemgang af 100 

roser opdelt efter hvor høje de 

bliver. Bogen, der afbilder alle 

100 roser, er henvendt til den 

private haveeje og der er gode 

råd og vejledninger om pasning 

og pleje. 

Frivilligt arbejde i dansk 

naturforvaltning. Af Carsten 

N. Hjortsø, Anne G. Busck, 

Morten K. Fabricius. By- og 

Landskabserien nr. 28. Skov & 

Landskab 2007. 150 s. 225 kr. 


Erfaringer med frivilligt arbejde 

fra fem danske naturforvaltningsprojekter 

og diskussion 

af frivilliges stigende bidrag 

til naturforvaltningen. 

Der opstilles en aktørmodel, 

som beskriver samspillet mellem 

frivillige, deres organisationer, 

de offentlige myndigheder 

og private lodsejere. 

Det konkluderes bl.a. at praktisk 

naturforvaltning muliggør 

mange forskellige typer engagementer 

hvor vilje kan omsættes 

til frivillig handling. 

Traktorer Græsklippere 

KNIKMOPS 

Pladevibratorer Skovle Minilæsser 

Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt... 

Henviser til nærmeste forhandler på 

telefon 58 11 13 14 

www.landlord-dk.com 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 ) 

leverer vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 140,- ............. 160,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 120,- ............. 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 130,- ............. 130,- 

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 



Havekunstens historie på tysk 

Klassisk emne i eminent opdatering som savnes på dansk 

Af Ole Fournais 

Hæklabyrint i Herrenhausen, Hannover. Eksempel på tysk barok. 

Med Günter Maders ‘Geschichte 

der Gartenkunst’ 

har vi fået adgang til en 

fremragende tysk beskrivelse 

af havekunstens historie gennem 

flere tusinde år. Bogen 

kommer hele vejen rundt både 

geografisk og tidsmæssigt med 

de forventede kapitler om antikkens 

haver, middelalderens 

klosterhaver, de islamiske, de 

italienske renæssancehaver, de 

franske barokhaver og de engelske 

landskabshaver. 

Desuden bringer Mader et 

fremragende kapitel om det 

19. og det 20. århundredes haver 

og parker hvor han med 

gode eksempler fra flere lande 

viser spændende perspektiver 

og kombinationer. 

Middelalderkapitlet tager 

udgangspunkt i klosterplanen 

54 

for Sct. Gallen fra ca. 830. Den 

beskrives som mønsterplan for 

senere klosterhaver med paradiskorset 

der deler haven i afgrænsede 

bede med krydderurter, 

giftige urter, helbredende 

urter og duftplanter. 

De islamiske haver beskrives 

indgående, herunder den arabiske 

viden om astronomi og 

matematik som er en del af 

grundlaget for de fascinerende 

mauriske haver i Andalusien. 

Her dominerede plantegrupper 

som duftplanter og 

stedsegrønne, men også vandplanter, 

frugttræer, vin og oliven. 

Senere kom også prydplanter 

som jasmin, roser, nerier 

og judastræ til. 

Günter Mader betegner de 

italienske renæssancehaver 

som havekunstens genfødsel - 

og man mærker tydeligt forfatterens 

store kendskab til 

netop dette emne. Læseren føres 

kompetent gennem de 

kendte og mindre kendte renæssancehaver 

flere steder 

ved Firenze og Rom. De dominerende 

elementer er terrassen, 

den symmetriske trappe, 

parterrer, pergolaer, skulpturer, 

vand, grotter m.m. - og 

med planter som orange- og 

citrontræer, stauder, sommerblomster, 

roser og stedsegrønne 

hække, pinjetræer og plataner. 

Desuden trækkes spændende 

perspektiver til andre 

havetyper som de senere franske, 

tyske og engelske. 

De kendte franske barokhaver 

får en flot og præcis beskrivelse 

og belyses med instruktive 

billeder. Det nye i 

dette afsnit er beskrivelserne 

af de enkelte elementer som 

allé, parterre, busket, hække, 

gitterværk, skulpturer, vand, 

synslinier m.m. Desuden bringer 

bogen gode paralleller til 

andre haver i Europa, bl.a. 

Herrenhausen ved Hannover, 

Nymphenburg ved München, 

Augustusburg ved Bonn - og 

Frederiksborg ved Hillerød. 

De engelske landskabshaver 

får en særdeles flot og udtømmende 

plads i bogen. Først en 

beskrivelse af havernes udvikling 

og dernæst en forklaring 

af de enkelte elementer – her- 

Med sit idealiserede hyrdelandskab viser Keddelston Hall den engelske landskabshaves dyder. 

under den berømte ha-hagrav. 

Men det bedste i dette 

kapitel er den fine omtale af 

de anerkendte engelske havearkitekter 

William Kent, Lancelot 

Brown, William Chambers 

og Humphry Repton - alle fra 

1700-tallet - og med eksempler 

på deres projekter 

Derefter beskriver forfatteren 

de spændende haveprojekter 

fra det 19. og 20. århundrede 

- alle med tydelige forbindelser 

tilbage til klassiske 

haver. Dette er en sjældent fin 

gennemgang af dette ellers 

lidt uoverskuelige stofområde : 

Sanssouci ved Potsdam, Sissinghurst 

i Kent, byparker i London, 

Paris, Berlin m.fl. 

Günter Mader har gennem 

en lang årrække skrevet en 

stribe yderst anerkendte fagbøger 

om havearkitektur, design, 

historiske haver og parker 

over det meste af Europa, 

alle bøger lige som denne 

præget af høj kvalitet. Desuden 

har Mader undervist i over 

30 år på diverse tyske læreanstalter 

hvilket forklarer den altid 

tydelige pædagogiske linie 

i stoffets disponering og de varierede 

vinkler på det undertiden 

tunge materiale. 

Denne bog præges af de 

mange velvalgte billeder og 

instruktive tegninger. Den tyske 

tekst er relativt let at læse - 

godt hjulpet af de korte afsnit 

og de mange ordforklaringer. 

Bogens eneste minus er at den 

ikke findes i en dansk udgave. 

Vi har ikke på dansk en tilsvarende 

moderne og ajourført 

lærebog i dette fag. 

Günter Mader: Geschichte der Gartenkunst. 

240 sider. 240x176 mm. Ulmer 

2006. 40 Euro. www.amazon.de. 

FORFATTER 

Ole Fournais er cand.mag. og lærer på 

DCJ - Beder Gartnerskole. Han anmelder 

regelmæssigt bøger i Grønt Miljø. 


10 eventyrlige haver. Af Peter 

Olesen. Thanning & Appel 

2007. 265x201 mm. 269 kr. 

Peter Olsen er taget på besøg 

hos haveejere og skriver 

om ti haver der er eventyrlige 

på hver deres måde: Fra den 

dresserede arkitekturhave over 

den funktionelle krydderurtehave 

og den kunstneriske 

skulpturhave til den afslappende 

udsigtshave. Blandt haveejerne 

er flere billedkunstnere, 

skuespillere og arkitekter 

og fælles for alle er at de passer 

deres haver med stor kærlighed 

og kreativitet. 

Morgenfruer og løjtnantshjerter. 

Af Signe Wenneberg. 

Politikens Forlag 2007. 199 kr. 

224 s. 256x199 mm. 

www.politikensforlag.dk. 

Guide med billeder, tips og 

ideer især for den lidt byagtige 

nybegynder der ikke ved alt 

om haver, men som finder stor 

glæde ved dem. 

Minimering af jordpakning. 

Størrelse og fordeling af 

stress i trædefladen mellem 

hjul og jord. Af Per 

Schjønning, Mathieu Lamandé, 

og Frede A. Tøgersen. DJF 

rapport Markbrug, nr. 127, 

2006. www.agrsci.dk. 

Resultater af en undersøgelse 

af fordelingen og størrelsen 

af kræfterne i kontaktfladen 

mellem hjul og dyrkningsjord. 

Dæktrykket bestemmer pakningsrisikoen 

i de øvre jordlag, 

mens hjullasten får stigende 

betydning længere nede. Der 

opstilles tommelfingerregler 

for højst tilrådelige hjullast og 

dæktryk. De antyder at de i 

dag anvendte maskinstørrelser 

giver risiko for permanente 

pakningsskader selv om man 

bruger gode dæk. 

Kirkegårdene i Gentofte. 

Gentoftejournalen 2006. Af 

Morten Falmer-Nielsen. Lokalhistorisk 

Forening for Gentofte 

Kommune. 199 kr. www.lokalhistoriegentofte.dk. 

Lokale historiske foreninger 

udgiver masser af bøger som i 

nogle tilfælde kan have en 

bredere interesse. F.eks. denne 

fra Gentofte hvor Falmer-Nielsen 

beskriver kommunens fire 

meget forskelligartede kirkegårde, 

herunder den kanoniserede 

Mariebjerg Kirkegård der 

blev taget i brug i 1936. 

Environmental Effects of 

Afforestation in North-Western 

Europe - From Field 

Observations to Decision 

Support. Af Gerrit W. Heil, 

Bart Muys, Karin Hansen 

(red.). Springer. 320 s. 145 Euro. 

www.springer.com. 

Afslutning af projekt om 

skovrejsningens miljøeffekter 

udført i EU’s femte rammeprogram. 

Ud fra faktorerne kulstofbinding, 

nitratudvaskning 

og vandhusholdning beskrives 

og foreslås teknikker til at beregne 

miljømæssige følger af 

skovrejsning på landbrugsjord, 

og der opstilles retningslinier 

for skovrejsning ud fra et miljøperspektiv. 

Desuden beskrives 

et nyt værktøj til at placere 

og etablere skoven bedst muligt, 

bl.a. set i forhold til træarter 

og omdriftstid. 

Politikens bog om gamle 

roser. Af Hugo Lykke. Politikens 

Forlag 2007. 120 s. 249 kr. 


Gennemgang af de gamle 

rosers kulturhistorie og 200 

sorter af gamle roser og engelske 

roser som alle forhandles 

i Danmark. Der er 

desuden praktiske oplysninger 

om plantning, pleje og 

formering. I forhold til nutidens 

roser har de gamle roser 

ofte flere blomster og mere 

duft, mens sundheden ofte 

kan være et større problem. 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

Ukrudt imellem fliserne? 

EnviroSAND udelukker uønskede vækster og hindrer myrernes hærgen 

Fra 1 mm 

fugebredde 

Natur & Stengrå 

se mere på www.lithomex.dk 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

EnviroSAND fejes ned i fugerne, 

- vandes derefter for at aktivere 

den organiske og bindende del. 

Det kan ikke være lettere... 

- og så er den tilmed Fleksibel, 

Forstærkende og Miljørigtig 

Tlf. +45 63 18 00 55 · Fax +45 63 18 00 26 

Email odense@lithomex.dk · www.lithomex.dk 

Dyrk en grøn 

fremtid! 

Landbrugsskolen 

& Gartnerskolen tilbyder 

Ungdomsuddannelser 

• Anlægsgartner 

• Anlægsplejer 

• Greenkeeperassistent 

• Jordbrugsassistent 

• Jordbrugsmaskinfører 

• Dyrepasser 

• Dyrepasserassistent 

• Væksthus- og 

produktionsgartner* 

• Skov- og landskabsfagtekniker* 

*Selandia samarbejder med andre 

erhvervsskoler 

Få mere at vide hos 

Helle Hjort: 

5856 7303 

Opkvalifi cering 

og efteruddannelse 

Landbrug 

• Sprøjtecertifi kat 

• Presserkurser 

Gartneri 

• Etablering 

• Anlæg 

• Beskæring 

Naturpleje 

• Åmandskurser 

• Motorsav 

Få mere at vide hos 

Marianne Lindblom: 

5856 7302 

www.selandia-ceu.dk 

Selandia – Center for 

Erhvervsrettet Uddanelse 

er ét af Danmarks største 

uddannelsescentre med 

mere end 50 uddannelser. 

Fordelen ved et 

stort center er bredden 

i uddannelserne, der 

giver dig mulighed for 

at vælge det forløb, der 

passer til dig. Samtidig 

prioriterer vi det nære 

faglige miljø højt. Du vil 

altid føle dig hjemme på 

Selandia, hvor du er med 

til at præge dagligdagen 

på enten Erhvervsskolen, 

ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet 

eller Erhvervskursuscentret. 

C.A. Olesensvej 2 

4200 Slagelse 

5856 7303 


56 

Nyheder 

fra … 

LM Trac type 486 

Redskabsbærere med hydrostatisk 

transmission 

2 modeller, 68 og 86 hk. 

Belastningsafhængigt hydrauliksystem 

sparer 33% brændstof 

Miljøvenlige EURO3 motorer 

Ergonomisk førerkabine 

Praktisk indrettet 

Vedligeholdelsesvenlig 

Snedkervej 9, 2630 Taastrup 

Telefon 43 99 79 99 

Fax 43 99 79 92 

Renhedscertificeret 

SANDKASSESAND 

med certifikat fra DTI 

Stærk som en bjørn... 

7-leds cylinderklipper 

10” Magna klippeled 

4,5 m. klippebredde 

Montering og afmontering på få 

minutter 

Nem at rengøre 

Salgschef Leif Pedersen : Mobil 40 30 56 18 

(Sjælland, Fyn og Øerne) 

Distriktschef Leif Thomsen : Mobil 22 35 60 26 

(Jylland) 

www.ogmaskiner.dk info@ogmaskiner.dk 

Importør af: LM Trac Wulff Schanzlin Bemab Irus Wiedenmann Boschung 

Küpper Weisser Brock Mulag Hydrac Kässbohrer Green Machine Mählers 

Dansand har som første danske producent af 

sandkassesand certifikat for renhed. 

Samtidig er sandet certificeret som Faldsand ® . 

Kontakt Dansand A/S på 86 82 58 11 eller 

påwww.dansand.dk 


Overgangssamlinger - mellem 

forskellige typer afløbsrør. 

Byg-Erfa Erfaringsblad 

06 12 29. Byggeteknisk 

Erfaringsformidling 2007. 4 sider. 

www.byg.-erfa.dk. 

Både ved nyanlæg og ved 

opbygning af ældre afløbssystemer 

skal der ofte samles rør 

af forskellige materialer. De 

samles tit på en dårlig og ulovlig 

måde, f.eks. ved indstikning 

og omstøbning med beton. 

Der findes imidlertid koblinger 

der både er lovlige, fleksible 

og tætte. De gennemgås oversigtligt 

i billeder og tekst. 

Arkitekturleksikon. Af Jens 

Fleischer. Nyt Nordisk Forlag 

Arnold Busck 2007. 458 s. 319 

kr. www.nytnordiskforlag.dk. 

Beskrivelse og forklaring af 

bygningstyper, byggematerialer, 

konstruktionsprincipper, 

vigtige skoler og bevægelser, 

historiske stilarter og teoretiske 

begreber der forklares teknisk 

og sættes ind i en historisk 

sammenhæng. Leksikonet omfatter 

omkring 1000 artikler 

foruden henvisninger, tegninger, 

diagrammer, farvefotos 

og engelsk-dansk ordliste. 

The New Tech Garden. Af 

Paul Cooper. Mitchell Beazley 

2007. 208 s. 280x231 mm. 

www.plantarum.dk eller 

www.amazon.co.uk. 

Nye og anderledes haver fra 

hele verden hvor der eksperimenteres 

med plastik, malede 

sten, glas, metal og stoffer. De 

præsenterede projekter er udvalgt 

af den kontroversielle 

havedesigner Paul Cooper der 

selv har skabt en af haverne. 

Haverne præsenteres med fotos, 

plantegninger og de ideer 

der har været udgangspunktet 

for haverne. 

Entrepriseretlige mangler - 

kravene til entreprenørrens 

ydelse. Af Anders Vestergaard 

Buch. Forlaget Thomson 2007. 

286 s. 676 kr. 

www.thomson.dk. 

Samlet fremstilling af reglerne 

om mangler ved entreprenørens 

ydelse, især materialer, 

udførelsen og entreprenørens 

eventuelle projektering og 

rådgivning. Med udgangspunkt 

i rets- og voldgiftspraksis 

præciseres hvornår der foreligger 

en mangel, og hvad 

bygherrens beføjelser er. Bogen, 

der kan anvendes som 

opslagsværk, er baseret på forfatterens 

ph.d.-afhandling fra 

Aarhus Universitet. 

EU’s udbudsregler i praksis. 

Af Jesper Fabricius og René 

Offersen. Forlaget Thomson 

2006. 474 s. 675 kr. 

www.thomson.dk. 

Praktisk gennemgang af udbudsreglerne 

for aftaler om 

anskaffelser til den offentlige 

sektor. De enkelte faser i en typisk 

udbudsforretning beskrives 

kronologisk. Læs bl.a. om 

hvornår reglerne bruges, hvordan 

udbudsbetingelserne udformes, 

hvordan egnede tilbud 

vælges, hvordan tilbud udformes 

og evalueres, hvordan 

kontrakter indgås og aflyses, 

og hvordan klageprocessen er. 

DANSK GOLF UNION 

Golfens Grønne 

Regnskab 2006 

DGU’S NATUR- OG MILJØPOLITIK · BAGGRUND · BASISOPLYSNINGER GOLFENS RESSOURCEFORBRUG 

GRØNNE REGNSKAB 1 

Golfens grønne regnskab. 

Af Torben Kastrup Petersen. 

Dansk Golfunion 2007. 9 s. 

www.dgu.org. 

Præsentation af miljødata 

om golfbaner baseret på oplysninger 

indsamlet blandt 113 

ud af 163 klubber. Oplysningerne 

vedrører arealfordeling, 

pesticider, vanding, energi og 

affald. I 2002-2006 er der sket 

en reduktion af pesticidforbruget 

på 34%. 


Små paradiser. Blomster og 

haver i islam. Af Annemarie 

Schimmel. Forlaget Vandkunsten 

2007. 226 s. 249 kr. 

www.forlagetvandkunsten.dk. 

Med en samling af litterære 

og filosofiske tekster om haver 

og blomster fra den islamiske 

verden viser den tyske Irankender 

Annemarie Schimmel 

(1922-2003) havens betydning 

i religion, litteratur og billedkunst. 

Hun leder ifølge forlaget 

læseren igennem kærlighedens 

og erkendelsens haver, 

himmelhaver og denne verdens 

haver. Bogen er tilrettelagt 

af Åse Eg Jørgensen og 

Carl Zakrisson og oversat af 

Henning Goldbæk. 

Æblets fortælling. Af Karen 

Syberg. Peoples Press 2007. 

349 kr. 459 s. 220x261 mm. 

www.peoplespress.dk. 

Menneskets kulturhistorie 

beskrevet gennem en rejse i 

æblets verden. Om æblets 

udbredelse og udvikling, og 

om æblets historie som symbol 

på bl.a. kærlighed og elskov 

i kunst, litteratur, eventyr, 

folketro og reklame. 

Det er altid en fornøjelse med Honda... 

Vælg kvalitet - vælg en Honda, bedre kan det ikke gøres! 

Plæneklipper IZY 465C SDE 

Robust, selvkørende kvalitetsplæneklipper, 

som klipper rigtig fl ot. 

Kraftig topventilet 4-takt motor på 4,5 hk. 

Klippebredde 46 cm - 6 klippehøjder. 

Stærkt stålchassis og bagudkast. 

Græs/løvsamler på 60 liter. 

Automatisk motor - og knivstop. 

3 i 1: Klipning med opsamling, 

bagudkast og bio*. 

SPAR 500,- 

Kampagnepris 3.990,- 

(Vejl. pris 4.490,-) 

*Bio-klippesæt kan 

leveres som ekstraudstyr. 

Storbystrømme. Af Jakob Ingemann 

Parby. Københavns 

Energi og Københavns Bymuseum 

2007. 120 kr. 

www.bymuseum.dk. 

Historien om Københavns rør 

og ledninger i jorden til vand, 

varme, el, gas og kloakering 

fra 1800-tallets midte til idag. 

Historien beskrives som en integreret 

del af hele byens udvikling 

som forsyningsnettet 

var en forudsætning for. Desuden 

fortælles om forsyningsvæsnerne 

som arbejdsplads og 

om overgangen fra kommunale 

væsener til aktieselskaber. 

Med en Honda er du altid sikret et velfungerende kvalitetsprodukt, 

som du vil få glæde af i rigtig mange år. 

En Honda starter altid let, er støjsvag og miljøvenlig. 

Her ser du nogle af de mange gode tilbud til have og park, 

som du kan opleve hos din Honda-forhandler, hvor du naturligvis 

også kan få en demonstration. 

Have og park programmet omfatter: plæneklippere, rider og 

plænetraktorer, græstrimmere og buskryddere, hækkeklippere, 

løvblæser, rygsprøjte, havefræsere og 2-hjuls trak to rer. 

Plænetraktor HF 2417 HME 

Velkørende, kraftig kvalitetsplænetraktor 

- der gør det til en nydelse at slå græs. 

Kraftfuld luftkølet V-Twin 4-takt motor på 17,0 hk. 

Trinløs hydrostatisk transmission. 

Klippebredde 102 cm - 7 klippehøjder, 2 knive. 

Græs/løvsamler på 300 liter der let 

tømmes fra førerpladsen. 

3 i 1: Klipning med opsamling, 

bagudkast og bio*. 

Fejemaskine og sneskraber 

kan leveres som 

ekstra udstyr. 

Vejl. pris 32.900,- 

Fra vildnis til paradis. Af 

Toby Musgrave. Politikens Forlag 

2007. 160 s. 249 kr. 


Toby Musgrave viser hvordan 

og hans kone har designet og 

anlagt en ny have omkring deres 

ældre hus. Den er - inspireret 

af alverdens haver - blevet 

an blanding af en engelsk cottagegarden-stil 

og en moderne 

have. Planlægning og anlæg 

vises trin for trin suppleret 

af inspirationsbilleder med alternative 

løsninger. Haveplaner 

viser den aktuelle form og 

havens tilstand om 5-10 år. 

Alle priser er inkl. moms. 

Honda forhandles over hele landet. 

Oplysninger om nærmeste forhandlere hos importør: 

Gamle roser. Af Hugo Lykke. 

Politikens Forlag 2007. 128 s. 

249 kr. 21x28 cm. 


Beskrivelse af over 200 sorter 

af gamle roser og engelske roser 

som forhandles i Danmark. 

Bogen fortæller rosernes kulturhistorie 

og oplyser samtidig 

om plantning, pleje og formering. 

De gamle roser er på 

mange måder anderledes end 

nutidens: De har et overdådigt 

blomsterflor med langt flere 

blomster, og i hårdførhed og 

rosenduft overgår de mange 

af de moderne roser. 

Havefræser FG 110 DET 

Lille handy kvalitetshavefræser. 

Lydsvag 4-takt motor på 0,86 hk. 

Fræsebredde 23 cm. 

Vejer kun 13,9 kg. 

Mosfjerner, plænelufter, 

kant skærer og græs-/jordskærer 

kan leveres som ekstra udstyr. 

SPAR 700,- 

Kampagnepris 3.990,- 

(Vejl. pris 4.690,-) 

TIMA PRODUCTS A/S 

Tel. 36 34 25 50 

www.tima.dk 


12503 · www.bjornoglist.dk

BRANCHE 

Byrumsforskning 

sat på standby 

Center for Byrumsforskning på 

Kunstakademiets Arkitektskole 

er med udgangen af 2006 reduceret 

til sokkeholderne efter 

fire års virke, fremgår det af 

‘Arkitekten’ 4/2007. Det er sket 

efter at centrets mest kendte 

navn, Jan Gehl, er gået af på 

pension efter 40 års arbejde 

med byens uderum. Få måneder 

efter sagde andre medarbejdere 

op i uenighed med 

skolens ledelse og prioritering. 

Samtidig har Realdania trukket 

en bevilling på 12,5 mio. 

kr. tilbage. Den nuværende leder 

af centret, Jonna Majgaard 

Krarup, afviser rygter om at 

centret er lukket, og at der 

ikke mere forskes i byrum. Hun 

forklarer at byrumsforskningen 

må tilpasses den aktuelle 

bemandingssituation, de økonomiske 

rammer, interessefelter 

og den samlede forskningsplan 

for skolen. 

Arkæologiske tjek 

momsbelægges 

Den arbejdstid som statslige 

og statsenerkendte museer 

lægger i arkæologiske undersøgelser 

i forbindelse med bygge- 

og anlægsarbejder har hidtil 

ikke været momspligtigt. 

Denne fritagelsesbestemmelse 

i momsloven har Skat imidlertid 

ophævet med virkning fra 

1. april. Normalt er det bygherren 

der betaler for undersøgelsen, 

og som nu får fornøjelsen 

af at skulle betale den ny 

momsafgift. Det rammer dog i 

praksis mest kun private bygherrer 

der ikke fører momsregnskab 

og derfor ikke kan 

modregne momsen. De vil typisk 

opleve en prisstigning på 

10-15% idet andre omkostninger 

end museumsarbejdernes 

tid hele tiden har været momsbelagt. 

Museumsloven forpligter 

bygherrer til at lade deres 

byggepladser undersøge før 

entreprenørerne går i gang. 

På grund af bygge- og anlægsboomet 

har arkæologerne 

haft særligttravlt i de senere 

år, og det har i flere tilfælde 

været nødvendigt at indhente 

udenlandsk arbejdskraft. 

58 

Fra Have & Landskab 05. Når 10.000 gæster fordeles på tre dage og et stort areal, er der som regel god plads. 

Have & Landskab venter 

Fagudstillingen bliver større og mere velarrangeret end nogensinde før, 

og ikke mindst er den grønne afdeling blevet stærkere 

Når fagområdets centrale 

udstilling Have & Landskab 

holdes fra den 29. til den 

31. august er der lagt op til ny 

rekord i antallet af udstillere. 

Omkring 1. maj var der tilmeldt 

det antal udstillere der 

var i rekordåret 2005, nemlig 

200. Tallet vil erfaringsmæssigt 

stige helt frem til den dag udstillingen 

åbner. 

Udstillingen holdes på Selandia 

i Slagelse ligesom den 

gjorde de to seneste gange i 

2003 og 2005, men der er lavet 

flere ting om i forhold til sidst. 

Til det bedre, understreger 

Kristian Larsen: Udstillingen er 

blevet mere overskuelig selv om 

den er større end før. 

udstillingsleder Kristian Larsen: 

„Udstillingen er blevet mere 

samlet. Ruteforløbet er kortere 

uden de blindtarme som desværre 

ikke helt kunne undgås 

sidst. Udstillingen er blevet 

mere overskuelig selv om den 

er større end før. Det er først 

og fremmest opnået ved at 

flytte maskiner og redskaber 

til ét stort samlet område 

nordøst for det gamle udstillingsområde.“ 

Mange i parken 

Med de udstillerne, der har tilmeldt 

sig, kan Kristian Larsen 

også love at udstillingen får 

den ønskede bredde og faglighed. 

I antal er der flest udstillere 

der viser maskiner og redskaber, 

men flere end før viser 

belægninger og inventar. Og 

frem for alt er der flere af de 

planteudstillere der nødvendigvis 

må høre med i en grøn 

fagudstilling der gerne vil 

være alsidig. 

„Vi har nu 14 planteproducenter 

med foruden alle Dansk 

Planteskoleejerforenings klubber, 

en Dafo-stand og enkelte 

leverandører til planteskoleområdet. 

De placeres som altid 

i parken hvor centrum dannes 

af et stort torv med fællesakti- 

viteter med planteskolestandene 

rundt om. Også alle erhvervsskolerne 

placeres i år i 

parken der samtidig i år får en 

mere central placering i den 

nye udstillingsplan,“ fortæller 

Kristian Larsen der sætter stor 

pris den massive opbakning 

udstillingen har fået fra Dansk 

Planteskoleejerforening. 

Nyt er også at de udstillere 

der lægger hovedvægten på 

værktøj, har fået deres egen 

lille sektion, i øvrigt ganske 

nær de øvrige på den fysisk 

mere kompakte udstilling. 

„Gæsterne vil også kunne 

glæde sig over at der er mange 

nye udstillere. Omkring 

hver fjerde har ikke været med 

på Have & Landskab før. De 

fordeler sig ret jævnt på alle 

sektioner og firmastørrelser,“ 

oplyser Kristian Larsen. 

Stande i det grønne 

Have & Landskab består af 

stande placeret i et varieret 

grønt område. Der er ikke så 

meget andet. Ingen seminarer, 

ingen særlig underholdning eller 

sluk-efter-party eller indlagte 

konkurrencer i lighed 

med det lumberjack-mesterskab 

der var med for to år siden. 

„Det er helt bevidst at vi 


ikke har alle disse sideaktiviteter. 

Udstillerne vil gerne have 

det enkle og basale, nemlig 

gode stande i et grønt område 

der i sig selv tilbyder en behagelig 

ramme. Det vil gæsterne 

også. Det har f.eks. været 

svært at samle folk når vi før 

har forsøgt os med at indlægge 

seminarer. Derimod opfordrer 

vi til at hver enkelt stand 

bliver så inspirende og oplysende 

som mulig. Her kan 

f.eks. sagtens indgå korte foredrag. 

Og hvis nogle ønsker 

det, kan vi også tilbyde faciliteter 

til møder og foredrag. Vi 

er jo på en erhvervsskole.“ 

„Nu håber jeg selvfølgelig at 

folk kommer. Sidst var vi 9400. 

Kommer der 10.000 gæster i år 

er vi godt tilfredse,“ erklærer 

Kristian Larsen der oplyser at 

udstillerne allerede har bestilt 

20.000 gæstekort hvilket er 

5000 flere end sidst. 

Optimere driften 

Have & Landskab kan byde på 

en række særlige stande hvor 

arrangørerne kredser generelt 

om temaet driftsoptimering. Et 

Udstillerparkering 

Indendørs 

stande 

Maskiner og 

redskaber 

Temaområde 

BESPISNING 

Inventar 

og udstyr 

emne der bl.a. skal ses i lyset af 

kommunalreformen. 

Skov & Landskab tager udgangspunkt 

i det levende 

hegn der følger udstillingens 

centrale vej. „Vi vil gerne åbne 

øjnene for hvordan et ganske 

almindeligt pølsehegn kan udvikles 

til få forskellige kvaliteter 

hvis man beslutter sig for 

hvad det skal være. F.eks. til et 

hegn med overstandede i en 

bund af buske eller til noget 

mere kratagtigt der udvikles af 

hegnets mellemlag. Vi vil vise 

det konkret, med modeller og 

med intentionsbeskrivelser,“ 

forklarer seniorrådgiver Palle 

Kristoffersen. Skov & Landskab 

vil desuden lave udstilling om 

Slotsgrus, bytræarboretet, vanding 

af bytræer og kunstgræs. 

Maskinleverandørerne præsenterer 

som noget nyt medlemmernes 

største og vigtigste 

nyheder på én stand. De nye 

maskiner og redskaber præsenteres 

med data, beskrivelse 

og foto. „De fleste besøgende 

tager på en udstilling for at se 

hvad der er af nyheder. Derfor 

er det meget vigtigt at vi giver 

Værktøj 

Planter og 

planteetablering 

Skovudstyr 

Parkering 

Parkering 

Diverse 

INDGANG 

Belægning 

og inventar 

INDGANG 

Udstillingsområdet er disponeret om så det ligger mere samlet øst for 

skolens bygninger. Parken og markvejen lige nord for har fået en ny 

central placering. 

de besøgende mulighed for en 

lynhurtig oversigt over nyhederne 

samt sikre os at de besøgende 

finder alle nyheder,“ 

oplyser Henning Kristensen fra 

Maskinleverandørerne. Han 

peger på at der er arealer mellem 

standene hvor grejet kan 

testes og sammenlignes, bl.a. 

med hensyn til manøvredygtighed 

og komfort. 

Dansk Planteskoleejerforening 

vil instruktivt vise hvordan 

planter i god kvalitet er 

en genvej til et frodigt grønt 

miljø. Skovplanteringen, Allétræklubben,Hækplanteklubben, 

Staudesektionen, Frugtog 

Prydtræklubben, Rosenklubben, 

Surbundsklubben og 

Dafo-foreningen vil hver for 

sig vise eksempler på smukke 

planter af god kvalitet inden 

for deres område. Men de vil 

også oplyse om hvad der er 

baggrunden for kvaliteten og 

hvordan planterne bør behandles, 

forklarer planteskoleejer 

Erik Lund Andersen. Frøkilder 

og kloner, herunder Dafo-planter 

spiller en stor rolle. 

Også andre forhold som staudernes 

pottestørrelser og 

frugttræernes grundstammer 

er afgørende. 

Danske Anlægsgartnere vil 

gerne vise at de private anlægsgartnerfirmaer 

er en ressource 

som kommunernes 

park- og naturforvaltninger 

står sig ved at udnytte. „Vi vil 

vise at de private kan være billigst 

selv om de skal indtjene 

overskud. Der er nemlig andre 

parametre der spiller en rolle, 

f.eks. bedre maskinudnyttelse, 

specialgrej og specialviden,“ 

forklarer direktør Stephan 

Falsner, Danske Anlægsgartnere. 

På specialstande vil der 

være en præsentation af virksomheder 

og de udbud som 

de har deltaget i og vundet - 

og som de har fået erfaringer 

med. Man vil kunne læse om 

det på plancher og tale med 

folk fra de pågældende virksomheder. 

sh 

■ Have & Landskab 07 holdes fra onsdag 

29. august til fredag den 31. august 

2007. 

■ Udstillingen holdes på erhvervsskolen 

Selandia CEU’s jordbrugsafdeling. 

■ Der er gratis adgang med gæstekort. 

Ellers koster det 50 kr. 

■ Arrangørerne bag udstillingen er 

Skov & Landskab, Danske Anlægsgartnere, 

Dansk Planteskoleejerforening 

samt Maskinleverandørerne, Park, Vej 

og Anlæg. 

■ Læs mere om udstillingen på 

www.HL5.dk. 

Gafler på teleskop 

kræver certifikat 

Der har længe rumsteret krav 

om at man skal have et særligt 

certifikat for at køre med teleskoplæsser. 

Det er kun delvist 

rigtigt. Kravet vedrører nemlig 

kun teleskoplæssere med pallegafler. 

Der er ikke certifikatkrav 

til teleskoplæssere med 

andre redskaber, f.eks. mandskabskurv, 

eller til andre maskiner 

med pallegafler. Arbejdstilsynet 

har desuden udsat 

ikrafttrædelsen til 1. januar 

2008 hvor den oprindeligt var 

1. marts 2007. Det hænger 

sammen med at der endnu 

ikke er udformet detaljerede 

krav til certifikatet eller kurser. 

Kompostmateriel 

går til Viggo Bendz 

Viggo Bendz A/S har overtaget 

importen af Willibald shreddere, 

sigtere og milevendere 

der bruges til håndtering af 

grønt affald i stor skala. Produkterne 

er hidtil blevet importeret 

af Meldgaard Handel. 

Skiftet hænger sammen med 

at den tyske producent ønsker 

en styrket indsats i Danmark. 

Viggo Bendz er i forvejen mest 

kendt for sin import af betonhamre 

og andet udstyr til nedbrydning. 

Styr på sagens 

mange dokumenter 

Byggesager indeholder flere 

og flere dokumenter som tit 

udveksles elektronisk. Det er 

en udvikling der forstærkes af 

‘Det Digitale Byggeri’ der er 

indført for stort statsligt byggeri, 

men ventes at smitte at 

på mindre opgaver. Dansk 

Byggeri imødegår tendensen 

med BYGit - et dokumentstyrings- 

og videndelingsprogram 

som nu er fremme i version 

7.0. BYGit journaliserer alle oplysninger 

og dokumenter der 

skabes og modtages i en sag; 

mails, faxer, kalkulationer, billeder 

og office-dokumenter. 

Man skal aldrig spekulere over 

hvor de lagres. Man kan nu 

f.eks. finde den kalkulation 

som en kollega lavede for et 

halvt år siden eller fastslå hvad 

det nu lige var der blev aftalt 

på byggemøde nummer fire. 

Bag programmet står Bygteq it 

der mener at én dags uddannelse 

i programmet er nok. 


Parkforvaltningsseminar 25. april. I frokostpausen søger deltagerne ned i haven med madposer og flasker. 

Tilfredse brugere med nye idéer 

Skov & Landskab retter lyset mod sig selv i nye underøgelser 

Der er generelt stor tilfreds 

hed med Skov & Landskabs 

forskning og formidling, 

men der er også plads til nyt. 

Det kan man udlede af en 

brugerundersøgelse og en interessentundersøgelse 

Skov & 

Landskab har fået udarbejdet. 

De er en del af grundlaget for 

Skov & Landskabs strategi for 

2008-2011 som bl.a. omfatter 

en fornyelse af institutionens 

formidlingsaktiviteter. 

Brugerundersøgelsen 

Brugerundersøgelsen er den 

fjerde Skov & Landskab har lavet 

siden 1995, og denne gang 

er der særligt fokus på formidlingen. 

45% ud af godt 800 

abonnenter gav svar. De viser 

at abonnenterne nu som før 

kender institutionens formidlingstilbud 

godt og er glade 

for dem. 78-92% er enten meget 

eller ret tilfredse med videntjenesten 

der indgår i et 

net af kilder der også omfatter 

fagblade, kollegaer, internet 

og kurser foruden de mindre 

brugte fagdatabaser. 

Tiden er dog endnu ikke 

moden til en ren elektronisk 

formidling. Selv om kun 1% af 

videntjenestens brugere ikke 

har internetadgang, foretræk- 

60 

ker godt halvdelen papir, især 

de offentligt ansatte. Det skal 

dog ses i lyset af at der var en 

overvægt af ældre svarere. 

Centralt i videntjenesten står 

videnbladene som der generelt 

er stor tilfredshed med. 

Der er dog ønsker om at bladene 

dækker faget bredere og 

gerne må virke bedre på skærmen. 

Abonnenterne er også 

relativt tilfredse med hjemmesiden, 

men kun omkring hver 

tredje bruger den. Der lægges 

især vægt på gode søgefunktioner, 

en struktur der giver et 

godt overblik, og at den formidlede 

viden er let at forstå. 

Abonnenterne er ret uvillige 

til forandringer. F.eks. foretrækker 

de fleste at de fire 

fagopdelte videntjenester opretholdes 

fremfor at blive lagt 

mere eller mindre sammen. 

Der er derimod større interesse 

for nye formidlingsformer, 

bl.a. temaserier, formidling af 

forskning fra andre institutioner, 

produktinformation og 

instruktionsfilm. Færrest, men 

dog halvdelen er interesserede 

i weblog/debatforum. 

Brugerundersøgelsen afslører 

også en ret stor tilfredshed 

med Skov & Landskabs faglige 

aktiviteter. Det har de fusioner 

institutionen har været inde i 

altså ikke ændret på. Det har 

især stor betydning at Skov & 

Landskab udfører relevant 

forskning, udvikler og afprøver 

metoder og redskaber, udarbejder 

anvendelige videnblade 

samt afholder relevante 

faglige arrangementer. Det 

har knap så stor betydning at 

udarbejde rapporter og fagbladsartikler. 

Mønsteret har 

ikke ændret sig siden sidste 

undersøgelse i 2002. 

Tilfredsheden med servicen i 

Skov & Landskab er også forholdsvis 

høj ligesom den var i 

tidligere undersøgelser. Højst 

score får medarbejdernes imødekommenhed. 

Interessentunderøgelsen 

Interessentundersøgelsen blev 

udført som interviews af 36 repræsentanter 

for Skov & Landskabs 

samarbejdspartnere inden 

for myndigheder, erhverv, 

forskningsinstitutioner mv. De 

godt tilfredse med Skov & 

Landskabs forskning, undervisning 

og rådgivning. Især med 

den brugerorienterede forskning. 

Men netop denne del af 

forskningen viger, mener erhvervsinteressenterne 

der frygter 

at processen forstærkes. 

Interessentundersøgelsen viser 

videre at der er tilfredshed 

med Skov & Landskabs formidling 

og videntjeneste, men 

også at den både kan og bør 

styrkes, og at Skov & Landskab 

skal markedsføre sig bedre. 

Også samarbejdet med Skov & 

Landskab vurderer brugerne 

positivt, men Skov & Landskab 

kan gøre bedre brug af sine 

udvalg og bestyrelse hvor møderne 

skulle fokusere mindre 

på orientering og mere på 

strategisk orienteret debat. 

Der er blandede opfattelser 

af Skov & Landskabs nye placering 

i Københavns Universitet. 

Nogle frygter at Skov & Landskab 

vil ‘drukne’ eller blive udsultet, 

mens andre mener at 

fusionen giver plads til ny udvikling 

i samarbejde med andre 

miljøer på universitet. 

I en SWOT-analyse peger 

interessenterne på Skov & 

Landskabs styrker, svagheder, 

muligheder og trusler. Som 

styrker ses især at Skov & Landskab 

er et stærkt nationalt 

kompetencecenter inden for 

sine kerneområder, og at der 

er dygtige medarbejdere og 

en dynamisk ledelse. Mulighederne 

ligger bl.a. i at drage 

fordel af mange komplementære 

faglige specialiseringer 

på Københavns Universitet. 

Som svagheder peges især 

på at ressourcerne spredes for 

bredt ud hvorved der flere steder 

skabes en ‘lav kritisk masse’ 

med svag økonomi. Til truslerne 

hører almindelig ressourceknaphed 

og større konkurrence 

fra andre forskningsinstitutioner, 

både om forskningsmidler 

og studerende. Desuden 

kan universiteternes meriteringssystem 

true den anvendelsesorienterede 

forskning. 

Det anbefales bl.a. at Skov & 

Landskab bliver mere synlig i 

den offentlige debat, hos brugerne, 

de centrale myndigheder 

og erhvervet og er på tæerne 

når mulighederne byder 

sig. Desuden anbefales det at 

Skov & Landskab fokuserer 

mere på sine kerneområder og 

at den anvendelsesorienterede 

forskning styrkes. sh 

KILDER 

Kaae, Berit; Karen Sejr (2007): Brugerundersøgelse 

for Skov & Landskab 

2007. Skov &,Landskab 2007. Arbejdsrapport 

nr. 19. www.sl.kvl.dk. 

Kvistgaard, Morten (2007): Interessentundersøgelse 

blandt Skov & Landskabs 

samarbejdspartnere. Orbicon A/ 

S og Skov & Landskab. www.sl.kvl.dk. 


Halinspektørernes 

årsmøde og messe 

Den 22. maj holder Halinspektørforeningen 

sin årlige fagmesse 

i Vingstedcentret mellem 

Kolding og Vejle. Med 

over 100 udstillere sætter udstillingen 

rekord. Den henvender 

sig til folk der beskæftiger 

sig med idrætsanlæg, haller, 

skoler, daginstitutioner osv. 

Der loves en bred og god udstilling. 

„Vi er i den heldige situation 

at vi kan tillade os at 

se med kritiske øjne på hvem 

der skal have lov at udstille. Vi 

ønsker at fastholde et højt 

kvalitetsniveau således at de 

besøgende kan danne sig et 

godt indtryk af hvad der sker 

på området,“ udtaler Halinspektørforeningens 

Otto Skak 

der lover at hensynene til uorganiseret 

idræt også vil fylde 

meget på udstillingen og dens 

seminar. I forbindelse med udstillingen 

holdes også inspektørforeningens 

årsmøde. 

Direktøren i et anlægsgartnerfirmaer 

er normalt anlægsgartner 

selv. Sådan er det ikke mere 

hos LK Anlæg i Helsinge i 

Nordsjælland efter at cand. 

merc. Hans Jørgen Albertsen er 

tiltrådt som administrerende 

direktør 1. marts. Samtidig har 

firmaet fået en - efter anlægsgartnerforhold 

- meget tung 

bestyrelse. 

Der er da også tale om et 

firma med vokseværk og ønsker 

om yderligere vækst. Med 

købet af Ingermanns Anlægsgartneri 

er LK Anlæg nu en af 

landets største på sit felt med 

over 130 ansatte. LK Anlæg 

oplyser at den ny direktør tiltræder 

på et tidspunkt hvor 

forventede strukturændringer 

i branchen kræver at firmaet 

øger den strategiske fokusering 

på kommunikation og dialog 

med kunder, samarbejdspartnere 

og medarbejdere. 

Omstruktureringen er sket 

efter idé fra LK Anlægs hidtidige 

direktør Lars Knudsen. Han 

indgår nu i firmaets ledelse 

som salgs- og driftsdirektør, 

men har samtidig fortsat aktiemajoriteten 

i firmaet. „Det er 

en rigtig god konstruktion som 

andre også burde overveje,“ 

udtaler Hans Jørgen Albertsen. 

Skæg nedsætter 

luftkvalitet drastisk 

De mest udbredte åndedrætsværn 

slutter kun tæt hvis der 

er undertryk inde i masken. Og 

skæg giver små utætheder 

hvor støv og partikler kan 

trænge ind, viser svenske undersøgelser. 

Selv begyndende 

skægstubbe nedsætter maskernes 

tæthed alvorligt, og 

fuldskæg kan i værste fald helt 

ophæve virkningen. Generelt 

er danske håndværkere ikke 

gode til at bruge åndedrætsværn. 

„Når vi er ude på byggepladserne, 

kan vi konstatere at 

brugerne ikke bruger maskerne 

ordentligt. De strammer ikke 

stropperne ordentligt, 

spænder stropperne uden om 

en hætte så masken ikke slutter 

tæt, eller har ikke barberet 

sig. Alt sammen ting, der nedsætter 

sikkerheden drastisk,“ 

siger Erik Balieu fra Brancheforeningen 

for Personligt Arbejdsmiljø. 

Anlægsgartner i vækst får ny top 

Hans Jørgen Albertsen - 

ny direktør for LK Anlæg. 

Hans Jørgen Albertsen har i 

det sidste års tid siddet i LK 

Anlægs bestyrelse og kender 

også faget fra sin plads i bestyrelsen 

hos ProVerte A/S under 

Danske Anlægsgartnere og 

som formand for den nordsjællandskelæplantningsforening. 

Han har før været direktør 

i kommunikationsbureauerne 

Rubert & Partners, Sepia 

Proximity og Bergsøe 4. 

LK Anlægs bestyrelse består 

af advokat Karsten Kielland, 

Partner Accura Advokaterne 

(formand), executive vice president 

Niels Frederiksen, Skandinavisk 

Tobakskompagni A/S og 

direktør Peter Blom, GSTAS. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

LIPCO 

RO RO ROTERENDE RO RO TERENDE UKRUD UKRUDTSJERN 

UKRUD SJERN SJERN 

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt 

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig 

af mængde rives det sammen eller efterlades 

oven på arealet hvor det visner og dør. 

JORD/PARK/SNEMASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk 

Vi leverer til: 

Anlægsgartnere 

Kirkegårde 

Kommuner 

Offentlige anlæg 

Tilbud gives på 

planteleverancer. 

De er velkommen til at aflægge 

planteskolen et besøg. 

VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL 

TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96 

vejenbroed-planteskole@mail.dk 


A 

S

Himmelseng står med hvide blondegardiner, dyner og hvidt hulmønstret sengetøj midt i bynaturen. Man kan 

lægge sig og få en horisontal landskabsoplevelse i et normalt meget privat møbel. Foto: Britta B. Møllenbach. 

Mere medlemsinitiativ og samarbejde 

Debat på Danske Landskabsarkitekters generalforsamling i Odense 

„Det er det enkelte medlem 

der er medvirkende til at skabe 

aktiviteter i foreningen. Jo 

flere der påtager mere eller 

mindre vigtige roller i forbindelse 

med aktiviteter i foreningen 

eller tager initiativ til at 

gennemføre debatmøder, fyraftensarrangementer,studieture 

evt., des højere aktivitetsniveau, 

sammenhold og resultater 

kan vi opnå.“ 

Sådan udtrykte Danske 

Landskabsarkitekters formand 

Peter Raaschou-Nielsen sig i sin 

beretning til foreningens generalforsamling 

der blev holdt 

den 23. marts på Odense Slot. 

Han oplyste at der var afsat en 

arrangementspulje på 10.000 

kr. Den kan frit søges til faglige 

og sociale arrangementer i 

foreningen hvis sekretariat 

kun består af en halvtidsansat. 

Foreningens liv er derfor meget 

op til medlemmernes egen 

foretagsomhed. 

En anden mulighed for en 

forening med begrænsede 

økonomiske ressourcer er at 

samarbejde med andre foreninger. 

Det vil Danske Landskabsarkitekter 

også prøve at 

udvikle. I det kommende år er 

det sigtet at udvikle samarbejdet 

med Akademisk Arkitekt- 

62 

forening, Kommunale Park- og 

Naturforvaltere og Landskabsarkitekternes 

Forening. På fagmessen 

Have & Landskab har 

foreningen desuden stand 

sammen med Have & Landskabsrådet 

og Praktiserende 

Landskabsarkitekters Råd. 

Hanne Bat Finke, nyvalgt 

formand, anførte at hun ikke 

tror foreningen overlever sådan 

som den fungerer i dag. 

Foreningen er nødt til at udvikle 

samarbejdet med nært 

beslægtede kompetencer på 

Peter Raaschou-Nielsen - 

afgående formand. 

tværs af foreninger og fagskel. 

I det kommende år skal der 

efter planen også udvikles 

korte faglige kurser og arrangeres 

et større fagligt arrangement 

i løbet af efteråret, ligesom 

der skal arbejdes videre 

med planer om en landskabspris 

tilsvarende Nykredits Arkitekturpris. 

Endelig skal sekretariat 

udvikles. Det flyttede i 

juli 2006 til Arkitekternes Hus 

og fik samtidig ny sekretær i 

Anne Dahl Refshauge der efter 

ni år afløste Maria Miret. 

Bestyrelsen fik ros for sin 

håndtering af foreningens 75 

års jubilæum i 2006 der bl.a. 

omfattede workshoppen Danish 

Dogma Landscape Camp i 

august, særnumre af Landskab 

og to receptioner, heraf den 

ene på selve jubilæumsdagen 

den 19. december. 

I sin beretning fremhævede 

Peter Raaschou-Nielsen også 

selv jubilæets positive resultater, 

konstaterede også at det 

trods mange anstrengelser kun 

var lykkedes at blive omtalt i 

pressen med meget små notitser. 

Han mener derfor foreningen 

bør overveje at hyre et 

kommunikationsfirma ved lignende 

arrangementer. 

Jeppe Aagaard Andersen 

understregede at medier meget 

sjældent har lyst til at tage 

imod debatindlæg fra foreninger, 

og at det derfor er meget 

vigtigt at foreningen selv skaber 

nyheder som f.eks. jubilæet 

var et eksempel på. 

Det blev beklaget at der 

kommer færre og færre medlemmer 

fra arkitektskolerne, 

og at der mangler viden om, 

hvad der sker på de forskellige 

uddannelser. Det blev oplyst at 

der er reduceret kraftigt i midlerne 

til landskabslinjen på 

Kunstakademiet i København, 

mens der på Arkitektskolen i 

Århus ikke har været et professorat 

i landskabsarkitektur i 

mange år. Der blev opfordret 

til at foreningen spiller en 

mere aktiv rolle i sagen. 

Foreningens sponsoraftaler 

blev atter debatteret. Systemet 

er i dag reduceret til at sponsorerne 

giver et fast beløb om 

året mod at foreningen lægger 

logo og lænke ind på sin 

hjemmeside. Skal systemet udbygges 

eller forlades? Foreløbig 

beholdes det på nuværende 

niveau. 

Bestyrelsen består nu af formand 

Hanne Bat Finke, Ionee 

Skovgaard, Sigrid Glarbo, Britta 

Bolius Møllenbach, Anja Boserup 

Qvist (genvalgt), Lars 

Poulsen (nyvalgt) og Bo Seidelin 

Hune (nyvalgt). Ud af bestyrelsen 

gik Peter Raaschou-Nielsen 

og Lars Alva Jørgensen. 

Foreningen har i dag 460 ordinære 

medlemmer, alle landskabsarkitekter. 

Antallet er 

steget godt 3% siden sidste år. 

Hertil kommer 160 studentermedlemmer 

efter et større fald 

gennem det seneste år. sh 

Hanne Bat Finke - ny formand for 

landskabsarkitekterne. 


Rekord for fjerde år 

i træk siden 1966 

I 2006 satte den samlede bygge- 

og anlægsaktivitet rekord 

for fjerde år i træk siden 1966 

hvorfra der er sammenlignelige 

tal. Opgjort i prisniveauet i 

år 2000 beløb produktionsværdien 

sig til 181 mia. kr. i 2006 

mod 166 mia. kr. i 2005, 158 

mia. kr. i 2004 og 155 mia. kr. i 

2003. Det oplyser Dansk Byggeri 

i sin seneste konjunkturanalyse. 

Foreningen mener 

dog også at aktiviteten vil kulminere 

i år. Højkonjunkturen 

har medført en tilsvarende 

vækst i beskæftigelsen hvilket 

kun har kunnet lade sig gøre 

takket være stor tilstrømning 

af udenlandsk arbejdskraft, 

især fra Tyskland og Polen. 

Små varebiler 

bliver billigere 

De mindre varebiler og små 

stationcars på gule plader under 

to tons bliver billigere. Det 

er godt nyt for de anlægsgartnere 

og andre erhvervsdrivende 

som klarer sig med småt. 

Ændringerne skyldes at regeringen 

fra 15. juni omlægger 

registreringsafgiften for vareog 

personbiler for at mindske 

CO 2- udledningen. Den falder 

2%, skønner Skatteministeriet. 

Derimod ventes bilskatten at 

være uændret samlet set. Omlægningen 

betyder at de store 

tunge 4-hjulstrækkere bliver 

væsentligt dyrere. Skatten ændres 

ikke for de store varevogne 

der nu kommer på niveau 

med de små varebiler. 

Små nye anlægsgartnermedlemmer 

Næsten halvdelen af de nye medlemmer i Danske Anlægsgartnere 

er énmandsvirksomheder, og under hver tiende 

har mindst fem ansatte. Det viser en undersøgelse blandt 52 

af de 63 nye medlemmer der meldte sig ind i Danske Anlægsgartnere 

fra juli 2005 til januar 2007. De fleste er også 

relativt nystartede, idet kun hver femte eksisterede før 2000. 

Årsagen til at melde sig ind er bl.a. at få en brancheforening, 

et kvalitetsstempel, juridisk og faglig rådgivning. Der 

er dog 40% der aldrig har henvendt sig for at få hjælp, mens 

46% har henvendt sig mindre end én gang pr. måned. Men 

når de gør det, er de tilfredse med svaret. De er også tilfredse 

med foreningens nyhedsbrev og hjemmeside selv om 

hver fjerde ikke har brugt den og hver tredje ikke fandt det 

de søgte. Hver tredje har deltaget i et arrangement. 

Tallene til trods er det kun knap hver fjerde af de 52 medlemmer 

der savner tilbud og serviceydelser fra foreningen. 

Der er dog en del der mener at indslusningen af nye medlemmer 

kunne forbedres, bl.a. gennem konsulentkontakt, 

lavere kontingent og flere arrangementer uden for arbejdstiden. 

De nye medlemmer blev ikke spurgt om Grønt Miljø. 

KILDE. Medlemsanalyse blandt nye medlemmer. Udarbejdet af Tele-Mark 

A/S for Danske Anlægsgartnere 2007. 

Kæmpe prisforskel 

i sagsbehandling 

Prisforskellen for byggesagsbehandling 

i landets kommuner 

er over 1000%, viser en undersøgelse 

fra Dansk Byggeri. I de 

ti dyreste kommuner koster 

det 5000-13000 kr. at få lov til 

at bygge. De 98 billigste kommuner 

tager 860-1250 kr. Prisen 

følger ikke sagsbehandlingstiden. 

Den er f.eks. et 

halvt år i den dyreste kommune, 

Hørsholm, og to uger i billige 

kommuner som Aalborg 

og Læsø. I skyggen af kommunalreformen 

er prisen i øvrigt 

hævet 39% i gennemsnit. 

En stærk dansk 

iværksætterkultur 

Iværksætteraktiviteten blomstrer. 

Antallet af nye virksomheder 

steg med 45% fra 2003 

til 2004, viser en ny opgørelse 

fra Danmarks Statistik. „Mange 

undersøgelser viser at det 

første element i et lands evne 

til at skabe vækstvirksomheder, 

er eksistensen af en stærk 

iværksætterkultur. Den kraftige 

stigning i antallet af iværksættere 

er derfor et godt signal 

om at det erhvervspolitiske 

miljø udvikler sig i den rigtige 

retning,” siger vicedirektør i 

Håndværksrådet Ane Buch. 

De stærke redskabsmærker 

3-delt Triplex klipper 

mek./hydr. drift eller 

fuldhydraulisk drift. Mekanisk tilt-up. 

Dieseldrevet multi truck, fås 

også el– og benzindrevet. 

Varioflex type SSR 1800 - med trinløs 

indstilling af klippebredden fra 1200 til 

1800 mm - mekanisk eller hydraulisk drift 

PileByg 

VESTKYSTHEGNET, 

STOR STYRKE OG UNIK FINISH 

Flettet på rammer ”med ben”, klar til opsætning. 

Fejemaskine FF 1500 PA 

svær model, mek.eller hydr. 

drift - fås i flere bredder. 

Minilæsser, fås med masser 

af tilbehør og kvikkoblings- 

system for nemt skift, - er 

god, hvor pladsen er trang. 

www.gmr.dk 

Saturnvej 17 - 

DK-8700 Horsens - 

Tlf. 75643611 

Fax 75645320 - 

stensballe@gmr.dk 

DANSK DESIGN 

Ramme i stål og lærk Førsteklasses pil Bestil brochure: 

Tlf. 98962071 

www.pilebyg.dk 


64 

KURSER & KONFERENCER 

MAJ 

Planlægning og skitseprojektering 

af gader og veje i byområder. 

Middelfart 22-23/5. 7550 kr. 

VEU. 

Nye skovog landskabsplantninger. 

Alnarp 23/5. 1200 kr. SL. 

JUNI 

Verden i Danmark - Locus iste. 

København 1/6. 2250/3000 kr. SL 

& DL. 

Naturplaner i landbruget. 

Nødebo 4-7/6, 1-4/10 og 26-28/ 

11. SL. 

Ro i sjælen - studietur til terapihave. 

Alnarp, Skåne, 5/6. 900/ 

1200 kr. SL. 

Status og fremsyn. Åben Land 

Konferencen 2007. Værløse 7-8/ 

6. 5000-6650 kr. SL og DB. 

Nye vegetationsteknikker til byernes 

grønne struktur med præfabrikeret 

vegetation, vilde urter og 

inspiration fra Linné. Studietur til 

Malmø og Småland. 7-8/6. 

info@vegtech.dk, tlf. 3962 6869. 

Vejen og landskabet - et kursus 

i vejæstetik. Odense 12-14/6. 

9985 kr. VEU. 

Tur til det helt nye GeoCenter 

Møn. 15/6. LAF. 

Seminar om kunstgræs. Ikast 

18/6. 750-1000 kr. SL. 

K A L E N D E R 

Byer uden grænser. Randers 19- 

20/6. 1500-3890 kr. SL. 

AUGUST 

Bekæmpelse af hybenrose. Nødebo, 

3/8. 2200-2400 kr. SL. 

Nye hverdagsbyrum. København 

23.8. DB. 

Planloven i praksis. Middelfart 

27-28/8. DB. 

SEPTEMBER 

Kortlægning og planlægning af 

friluftslivet - nye metoder til 

den kommunale forvaltning. 

Nødebo 5/9. SL. 

Danske Parkdage 2007: Park og 

natur, ét landskab - én forvaltning. 

Herning 10-12/9. 1800/5300 

kr. afhængig af dage. SL, KPN. 

Træklatreinstruktørkursus. Nødebo 

10-14/9. 4800 kr. SL. 

Bruger- og planteskoletræf. Årslev, 

Fyn, 20/9. DJF. 

Vand i byen - på vej mod lukkede 

kredsløb? København 25/9. 

1800/2400 kr. SL. 

By og Land. Køge, sept. DB. 

VVM i Kommunerne. Sept. DB. 

OKTOBER 

Vurdering af Virkninger på Miljøet. 

Vejle 3-4/10. 7650 kr. VEU. 

Nedskæring fra lift. Nødebo 9/ 

10. 2900-3700 kr. SL. 

Bytræsseminar 2007. Frederiksberg 

11/10. 1500/2000 kr. SL, DTF. 

Syn og skøn. Middelfart 23-24/10. 

BC. 

Vejvisning for cyklister, ridende 

og vandrere samt handicappede. 

Middelfart 23-24/10. 7650 kr. 

VEU. 

Udformning af gader og pladser 

Odense 31/10. 7650 kr. VEU. 

Den kreative by. Malmø, okt. DB. 

NOVEMBER 

Rydning af større træer i parker 

og grønne områder. Nødebo 20- 

22/11. 5500-7200 kr. SL. 

Communication in Urbanised 

Forestry and Green-space Management. 

Nødebo 26-30/11. 

11.500 kr. SL. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Køge, nov. DB. 

Fokus på Kulturarv. Odense, nov. 

DB. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Bestil 3F’s ‘Vejviser - 

ud i det grønne’. Tlf. 8892 2704. 

flemming@3f.dk. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. 

DJF Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU. www.agrsci.dk. T 8999 1900. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danske kirkegaarde.dk. T 4586 0584 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Asfaltkanterne 

støbes på stedet 

KantDesigns kantstøbemaskiner 

af mærket ScandiCurb kan 

ikke kun støbe betonkanter, 

men også asfaltkanter. Udviklingen 

er sket sammen med 

LMK-Vej der bl.a. ønsker at lave 

asfaltkanter langs veje så 

vandet kan ledes til et bedre 

sted at løbe af. Løsningen blev 

en halvrund kant, 14 cm bred 

og 3 cm høj. Der kan støbes 

mange andre profiler, også en 

der ligner en almindelig kantsten. 

www.kantdesign.dk. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

Parkdiplom: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

UDSTILLINGER 

Rørcenterdage. Teknologisk Institut, 

Tåstrup 13-14/6. TIR. 

Have & Landskab 2007. Slagelse 

29-31/8 2007. www.HL5.dk. Tlf. 

2217 0500. ksp@kvl.dk. 

MØDER 

Foreningen for Kirkegårdskultur. 

Årsmøde 2007, Skagen 29- 

30/5. brochm@privat.dk. Tlf. 6536 

1170. 

Lederuddannelse 2007 for 

medarbejdere ved kirker og kirkegårde. 

Modul 1 (Lederrollen), 

8-10/10. 9950 kr. Modul 2 (Du og 

dine medarbejdere), 29-31/10. 

10850 kr. Modul 3 (Lederens ressourcer), 

24-26/9. 10850 kr. Alle 

holdes i Vissenbjerg, Fyn. FDK. 

Luna kan formes 

alt efter behov 

Veksøs nye bænk i Luna-serien 

kan formes forskelligt, f.eks. 

som cirkel, halvmåne eller 

slange alt efter ønske - f.eks. 

som på billedet. Den er udført 

i varmgalvaniseret stål som 

kan pulverlakeres i ønsket farve. 

Plankerne er i oliebehandlet 

mahogni/ask. Luna-serien, 

der designes af Pelikan Copenhagen, 

omfatter også en lige 

bænk, cykelstativ og pullert/ 

lænestativ. www.vekso.dk. 


Feromon nu tilladt 

mod typografer 

Den 11. april kom Miljøstyrelsens 

tilladelse til at bruge feromon 

(tiltrækkende duftstof) 

til at bekæmpe barkbillen typograf 

der truer rødgranerne. 

Leverancen fra den norske 

producent var siden et kapløb 

med tiden fordi den milde 

vinter og det varme forår 

sendte typograferne tidligt ud 

at flyve. Feromonet monteres 

på skovet fangtræ som billerne 

forhåbentligt koncentrerer 

sig om. Når flyvningen er ovre 

fjernes angrebne effekter før 

den ny generation udvikler sig. 

Dampbuler. Foto gengivet fra 

Dansk Vejtidsskrift 4/07. 

Dampbuler i den 

nye og tætte asfalt 

Et af forårstegnene er dampbuler 

i asfalt. De opstår når der 

er indkapslet fugt i befæstelsen 

under et tæt lag asfalt. Når 

solen varmer asfalten op, stiger 

fugtens damptryk og kan 

løfte asfalten op i en lille bule. 

Problemet ses mest efter en 

nylægning med tætte asfalt- 

FÅ GRATIS DEMO! 

PRØV VERDENS 

MEST SUVERÆNE 

KLIPPER PÅ DIN 

EGEN HJEMMEBANE! 

Skovathlon som ny 

idrætsvariant 

Skovathlon, hvor man cykler 

og løber i skoven, er en ny 

idrætsvariant som skovog 

landskabsingeniørstuderende 

gav debut 12. maj i Gribskov 

for alle studerende. Ruten bestod 

af 5 km løb, 20 km cykling 

og igen 5 km løb. En af arrangørerne, 

Bertel Meilvang, forklarer 

at initiativet skal ses på 

baggrund af det øgede fokus 

på naturen og ønsket om at få 

flere ud i skovene. Samtidig er 

skovathlon er en social begivenhed 

på tværs af uddannelser.www.skovathlon.dk. 

typer, bl.a. pulverasfalt der er 

almindeligt brugt til småbefæstelser. 

Og især hvis bærelaget 

har været vådt grus. Bulerne, 

der kan være mere eller 

mindre revnet i toppen, gør 

belægningen ujævn og endda 

farlig. Bulen vil typisk falde 

sammen af sig selv når luften 

er sluppet ud, og den friske asfalt 

vil typisk hele sig selv. Derfor 

er bulerne sjældent kritiske 

set i forhold tilnedbrydning af 

asfalten. Eventuelt kan man 

punktere bulen, hælde bitumenemulsion 

ned i hullet, varme 

bulen op med gasbrænde 

og sluttelig tromle den ned. 

KILDE. Marquart, Dan; Bjarne Bo Jensen 

(2007): Dampbuler. Dansk Vejtidsskrift 

4/07. 

www.hustlerturf.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

’’Professionelle maskiner til professionelle brugere’’ 

SKS Maskiner 

www.sks-martek.dk tlf. 65 34 19 73 


Svømmesøen er en krydsning 

af svømmebassinet og 

havebassinet. Den fremtræder 

som en biotop i haven, men 

takket være naturlig rensning 

og moderne filterteknik byder 

søen samtidig på en badezone 

med rent og klart ferskvand - 

uden klor og andre kemikalier. 

Der er anlagt tusinder af svømmesøer 

verden rundt, ikke 

mindst i Mellemeuropa. Nu er 

idéen også kommet til Danmark 

som et alternativ til de 

traditionelle swimmingpools. 

Foregangslandet er Østrig 

hvor der i dag er over 20.000 

svømmesøer, den første fra 

1983. I Danmark anlagde anlægsgartnerfirmaetJunckerhaven 

den første svømmesø i 

2006. „Vi mener at danskerne 

nu er modne til at prøve dette 

spændende koncept. Samtidig 

er svømmesøen nu så velgennemprøvet 

i Europa at de værste 

børnesygdomme er overstået. 

Vi har været på studietur 

i Tyskland for at udse os de 

produkter som vi mener passer 

bedst til danskernes temperament 

og det danske marked,“ 

fortæller anlægsgartnermester 

Lars Juncker. 

Han oplyser at prisen for en 

svømmesø afhænger meget af 

den valgte vandrenseteknik, 

men at den er væsentligt billigere 

end en traditionel pool 

målt i kroner pr. kvadratmeter. 

Og så er den et produkt som 

leveres af grønne fagfolk. 

Natur eller arkitektur 

En svømmesø kan efterligne 

naturen eller have et stramt 

arkitektonisk udtryk. Det naturlige 

udtryk kan f.eks. være 

et klitmiljø med sandstrand, 

marehalm, fyr og vildroser eller 

et havemiljø med en lille 

terrasse ved søen omgivet af 

prydroser og stauder og klippet 

græs helt ned til bredden. 

Det kan også være et skovmiljø 

med badebro og beplantning 

af rødel, ask og skyggetålende 

stauder i langt uklippet 

græs. Eller måske et japansk 

miljø med kuperet terræn, 

dekorationssten og stedsegrønne 

planter. 

Det arkitektoniske udtryk 

kan f.eks. skabes i form af et 

sydlandsk poolmiljø med en 

stor fliseterrasse og beplantning 

med palmer og store 

blomstrende slyngplanter og 

planter i krukker. Det kan også 

66 

Danmarks første svømmesø. Søen er nyanlagt og beplantningen har endnu ikke etableret sig. Anlægget består 

af et dybt svømmeområde i midten og en lav bredzone med vegetation og dekorationssten i kanten. Her 

ses trædesten i vandet og en sandstrand som adgangszone til vandet. 

I svømmesøens ferske, rene vand 

Krydsningen af havebassinet og svømmebassinet er et 

mellemeuropæisk fænomen der måske også er ved at blive et dansk 

skabes mere enkelt på en måde 

hvor vandplanter skaber 

præcise grønne former. 

En svømmesø bør ifølge Lars 

Juncker anlægges med en 

vandflade på 40 m 2 , men gerne 

langt større. Kun op til to 

tredjedele kan være badezone. 

Størrelsen skal også ses i 

forhold til søens form og dybde. 

Ønskes et naturligt udseende, 

kan profilet ikke graves 

stejlere end jorden tillader. 

Det sætter en grænse for dybden 

i små søer. Har søen en arkitektonisk 

form, kan selv små 

søer blive dybe ved hjælp af 

stejle profiler af f.eks. stablede 

sandsække eller helt lodrette 

sider i sten eller træ. 

Uanset udformning skal man 

kunne komme nemt og sikkert 

i og op af vandet. Badezonen 

nås bedst fra en badebro eller 

terrasse påmonteret en stige 

eller trappe. Et alternativ i den 

naturprægede svømmesø kan 

være en trappe i natursten eller 

en sandstrand. Sandet bør 

dog have et kokostæppe eller 

lignende skridsikkert underlag 

på søens glatte gummidug. 

Små børn bør hverken lege i 

eller omkring svømmesøen 

uden opsyn. Til gengæld kan 

svømmesøen nemt tilpasses så 

den kan være til glæde for 

hele familien. Man kan f.eks. 

udforme et afgrænset børnevenligt 

område med lavt vand 

måske med en rutsjebane. 

Svømmesøens anvendelse kan 

også udvides på andre måder, 

f.eks. med sauna og en solfanger 

eller varmeveksler der hæver 

vandets temperatur og forlænger 

badesæsonen. 

Den vigtige bredzone 

Konstruktionen af en svømmesø 

adskiller sig ikke væsentlig 

fra et normalt havebassin, 

To yderpunkter. Til venstre et stramt arkitektonisk udtryk. Til højre et naturpræget. 

men har også ligheder med 

den traditionelle pool. Eventuelt 

kan det gamle poolhul danne 

grundlag for en svømmesø. 

Der skal dog altid være en 

bredzone som er det øverste 

plateau med planter. Det er 

her den nødvendige biologiske 

omsætning af vandets næringsstoffer 

sker ved hjælp af 

vand- og sumpplanter. For at 

effekten kan blive stor nok, 

skal bredzonen udgøre mindst 

en tredjedel af vandspejlet. 

Man bruger dog ikke sumpjord 

i bredzonen, sådan som 

man gør i havebassiner. For 

ikke at få udvasket jordpartikler 

i vandet dannes rodzonen i 

stedet af skærver eller lava. 

Det er dog ikke nødvendigvis 

nok med en bredzone hvis 

vandet skal være rent og hygiejnisk. 

Afhængig af forholdene, 

ejernes ønsker og søens 

brug kan det være nødvendigt 


Eksempel på adgang til en naturpræget sø via en stentrappe. 

Teknikstation med et mekanisk sifilter nederst til højre, en tørmonteret 

pumpe nederst til venstre og et Beadfilter øverst til venstre. Øverst til 

højre ses et UV-lys til at bekæmpe sygdomsfremkaldende vira og bakterier. 

I midten til højre ses tre returløb hvorfra vandet ledes tilbage til 

svømmesøen. Teknikstationen kan skjules f.eks. under en træterrasse. 

at supplere med mekanisk og/ 

eller biologisk rensning. 

Til den første danske svømmesø 

er der brugt en teknikstation 

med både mekanisk og 

biologisk rensning. Den består 

af et mekanisk forfilter efterfulgt 

af en pumpe og et biologisk 

filter suppleret med kraftigt 

uv-lys for at bekæmpe vira 

og bakterier. Vandet føres til 

teknikstationen via et solidt 

bunddræn og flere overfladeskimmere 

der kan klare bølgegang. 

Efter rensning pumpes 

vandet retur gennem drænrør 

ved planternes rødder for at 

stimulere planternes vækst. 

Returvandet kan også ledes i 

direkte til svømmezonen. Den 

vandrotation man derved opnår, 

er med til at lede de faste 

partikler til bunddrænet. De 

biologiske processer kan desuden 

stimuleres ved at tilføre 

bakteriekultur og enzymer. 

En sådan løsning er sikker 

og styrbar, men også ret dyr. 

Der findes dog også enklere 

principper som er meget udbredt 

i Østrig. Den biologiske 

rensning foregår overvejende i 

biologiske filterruller der placeres 

i en filtergrav og under 

skærverne i vandkanten. Der 

suppleres med mekaniske filtre 

i en mindre indsø i svømmesøen. 

Vandet suges gennem 

filtrene ved hjælp af en pum- 

Den første badetur med 

svømmesøens ejer og 

KILDER Lars Juncker i vandet. 

Juncker, Ganske Lars dejligt (2007): fortæller Vand i haven. 

Poitikens Lars Juncker Forlag. - selv om det 

Oplysningen fra Lars Juncker. 

var november og vandet 

noget køligt. 

pe der sørger for at vandstrømmen 

presser partiklerne 

retur så de let kan samles op i 

indsøen. Junckerhaven har to 

nye projekter i gang hvor dette 

enkle system tages i brug. 

Fisk, myg og ænder 

Når søen skal bruges til badning, 

er der grænser for naturligheden. 

Der kan ikke være 

fisk i søen. De belaster vandet 

ved deres fodring og affaldsstoffer, 

men hvis man mister 

badelysten giver søens avancerede 

tekniske opbygning opbygning 

mulighed for en stor 

fiskebestand. 

Andre problemer kan være 

vildfaren gødning der skaber 

ubalance i systemet. Værst er 

dog ænder. Én and sviner ifølge 

Lars Juncker lige så meget 

som 5000 badegæster. Derimod 

er myg ikke noget større 

problem, fordi myggene bekæmpes 

af deres naturlige 

fjender i og omkring vandet. 

Svømmesøen kræver kontinuerligt 

tilsyn, men den biologiske 

og tekniske løsning sikrer 

effektiv og let vedligeholdelse. 

Organiske partikler samles i 

bredzonen og teknikstationen 

til enkel udslamning. Resten 

klarer naturen ved biologiske 

processer hvis bare man undgår 

udefrakommende faktorer 

som gødning og ænder. sh 


Under Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende afaldsindsamling søndag den 15. april havde godt 

10.000 personer landet over meldt sig til at rydde op i naturen. Foto: Lars Gejl /Scanpix. 

Frivillige der forvalter naturen 

Fælles afsæt for en bredere debat om mål, midler, form og indhold 

Interesse for frivilligt arbejde 

stiger. Også inden for naturforvaltning 

selv om det frivillige 

arbejde her er langt mindre 

synligt og legitimt end f.eks. i 

den sociale sektor. Men det 

kunne det blive. Under 1% af 

den danske befolkning udfører 

frivilligt arbejde knyttet til 

natur og miljø, men 30% kunne 

tænke sig at gøre det. 

Det fremgår af rapporten 

‘Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning’ 

hvor Skov & Landskab 

har samlet erfaringer og 

diskuterer hvorfor og hvordan 

frivilligt arbejde kan indgå i 

naturforvaltningen. Det konkluderes 

at naturforvaltning 

indeholder en vifte af aktiviteter 

der relativt let kan organiseres 

så de passer til frivillige 

med forskellige behov og krav. 

Hvis det sker på den rigtige 

måde, kan alle få gevinst: de 

frivillige selv, deres organisationer, 

de offentlige myndigheder 

og de private lodsejere. 

Fra fem projekter 

Erfaringerne er hentet fra fem 

naturforvaltningsprojekter: 

I Sindal har en lodsejer opstillet 

et udkigstårn med offentlig 

adgang og afholder naturture 

med hjælp fra kommunen og 

Danmarks Naturfredningsforenings 

lokalkomite. 

68 

I Videbæk plejer frivillige fra 

den lokale lystfiskerforening 

flere vandløb. De tager selv 

initiativet, organiserer og udfører 

arbejdet. Lodsejere og 

kommunen støtter med materialer, 

maskiner og areal. 

I Christiansfeld har en frivillig 

fra Danmarks Naturfredningsforenings 

lokalkomite taget 

initiativ til at etablere en sti 

med offentlig adgang omkring 

Hejlsminde Nor. 

I Holeby udføres frivilligt pleje 

på arealer ejet af den private 

Fugleværnsfonden der har 

tætte relationer til Dansk Ornitologisk 

Forening. 

I Høje-Taastrup Kommune 

har Danmarks Naturfredningsforenings 

lokalkomite været 

fødselshjælper for en kogræsser- 

og naturplejeforening. 

Offentlige myndigheder 

Som eksemplerne viser arbejder 

de frivillige mest for offentlige 

myndigheder. De supplerer 

den offentlige opgaveløsning. 

Hvis en kommune vil 

udvide dette supplement, forudsætter 

det ifølge rapporten 

at kommunen prioriterer samarbejdet 

og investerer de organisatoriske 

og økonomiske 

ressourcer der skal til. Frivillige 

i naturforvaltningen kan også 

- sammen med den alminde- 

lige borgerinddragelse, partnerskaber 

mv. - hjælpe til at 

forankre myndighedernes naturpolitik 

lokalt. 

Som eksemplerne også viser, 

foregår frivillig deltagelse mest 

i foreningsregi. Det er en rolle 

som de frivilliges organisationer 

kan styrke, bl.a. ved at 

støtte lokale initiativer, markedsføre 

sig og uddanne ledere 

til at styre de frivillige. 

Der sker dog også det at den 

traditionelle organisationskultur 

taber opbakning. Frivillige 

vil kunne give deres bidrag 

uden at være medlem af en 

organisation. De foretrækker 

ifølge rapporten en fleksibel 

og projektbaseret deltagelse 

med fokus på det personlige 

udbytte. Derfor kan organisering 

gennem ikke-medlemsbaserede 

professionelle organisationer 

være et fleksibelt alternativ, 

foreslår rapporten. 

Forslaget forudsætter dog at 

man kan håndtere risikoen for 

at det demokratiske potentiale 

udhules og at den sociale legitimitet 

dermed forsvinder. Og 

at arbejdet bevarer sine særlige 

kvaliteter. Det er en stor ledelsesmæssig 

udfordring. Der 

skal være plads til såvel ad 

hoc-deltagelse som længerevarende 

engagement. Der skal 

også være mange slags aktivi- 

teter som appellerer til forskellige 

typer frivillige - såvel eksperter 

som ikke-eksperter. 

Private lodsejere 

Der er ikke meget samarbejde 

mellem private lodsejere og 

frivillige naturforvaltere, uanset 

om det sker via en organisation 

eller ej, men private 

lodsejere kan have mange fordele 

af et sådant samarbejde. 

De kan få hjælp til opgaver 

som ellers ikke ville blive udført, 

eventuelt i form af særlig 

ekspertise. Desuden kan lodsejeren 

forbedre deres lokale 

image. Udenlandske erfaringer 

tyder på et stort potentiale i et 

sådant samarbejde. 

Set med lodsejerøjne har de 

frivillige den fordel at de kan 

tilbyde et mere ligeværdigt og 

uformelt samarbejde end hvis 

en myndighed står bag. De 

kan også eksperimentere mere 

med opgaveløsningen. På den 

anden side forudsætter den 

private lodsejer at de friville 

naturforvaltere er stabile, troværdige 

og respekterer ejendomsretten. 

Socialt legitimt 

De frivillige gør det ikke kun 

for samfundets skyld. De får 

selv noget ud af det. Deres 

naturoplevelser beriges, og de 

får et mere emotionelle forhold 

til naturen. Men det er 

ikke i sig selv ansporing nok 

hvis flere skal med. Så forudsættes 

ifølge rapporten også 

at det er socialt legitimt at 

agere frivillig i naturforvaltningen. 

Sådan som det er i bl.a. 

USA, Canada og Storbritannien. 

Og som det er i Danmark 

med socialt arbejde. 

Sker det, så naturforvaltning 

bliver en sag for en bredere 

kreds, kan naturforvaltning 

defineres bredere og omfatte 

andre politiske mål. I andre 

lande er aktiv deltagelse i naturforvaltning 

en praktisk platform 

for andre dagsordener, 

f.eks. sociale eller sundhedsmæssige. 

Så vidt er det langt 

fra i Danmark, men rapporten 

leverer et fælles afsæt for en 

bredere debat om mål, midler, 

form og indhold af fremtidens 

frivillige arbejde. sh 

KILDE 

Hjortsø, Carsten N.; Anne G. Busck, 

Morten K. Fabricius (2007): Frivilligt 

arbejde i dansk naturforvaltning. Byog 

Landskabsserien nr. 28,. Skov & 

Landskab, Københavns Universitet. 



Asketoptørre breder sig 

Situationen er ganske alvorlig, advarer Skov & 

Landskab der endnu ikke kan give gode råd 

Toptørre i ask breder sig. 

„Situationen ser ganske alvorlig 

ud. Der er mange indmeldinger 

om døde asketoppe 

i 2007, allerede inden askene 

er sprunget ud. Vi forventer, at 

skadernes omfang vil være det 

samme som i 2006 eller værre,“ 

lyder meldingen fra Skov 

& Landskab. 

Symptomerne er døde toppe. 

De 1-2 årige skud dør inden 

udspring så træet står 

med tørre skud om foråret. 

Problemet er især synligt i 4-10 

meter høje ask, dvs. i kulturer, 

i ung skov og på vejtræer, men 

også større træer står med 

døde kviste i kronen. De døde 

toppe opstår fordi barken 

dræbes længere nede så toppen 

visner. Lignende skader er 

set i Sverige, Polen og de baltiske 

lande. 

Askene dør ikke, i hvert fald 

ikke i første omgang. Kun unge 

skud angribes og dør, og 

træerne sætter nye. Men træ- 

70 

erne bliver grimme, og unge 

aske mister deres højdetilvækst 

og rette form. „Lige nu 

har vi ingen gode råd andet 

end at se tiden an. Stærkt skadede 

træer kan eventuelt fjernes, 

men det er tvivlsomt om 

det har nogen effekt ud over 

den rent visuelle,“ lyder det 

fra Skov & Landskab. 

Det er nu påvist at toptørre i 

ask skyldes et svampeangreb, 

måske i kombination med klimatiske 

forhold. I Sverige har 

forskere bestemt svampens 

ukønnede form som Chalara 

fraxinea. Den kønnede udgave 

er endnu ikke fundet, men hører 

muligvis til i slægten Ceratocystis. 

I så fald er svampen 

nært beslægtet med den 

svamp som forårsager egevisnesyge 

i USA. Englænderne 

kalder sygdommen ’dieback of 

ash’. Det kan oversættes til 

asketoptørre - hvilket nok bliver 

det danske navn. 

Den første melding om fæ- 

 

 

 

Få en ny terrasse på en formiddag. Granitbelægningen Netstones 

 

leveres i 8 farver med 4 forskellige overflader (jetbrændt, stokhugget, 

 

råhugget og tumblet) i mange forskellige designbeskyttede mønstre, f.eks. 

 

vifteforbandt, halvforbandt, helforbandt, 1-2-3-forbandt, marksten, 

 

pigsten i mønstre og cirkler. 

 

Forhandlere søges over hele landet samt Skandinavien. 

Toptørre i et askeforsøg 

i foråret 2006. 

Foto: Jens Peter Skovsgaard. 

nomenet i Danmark kom i august 

2003. Skaden blev dengang 

tilskrevet klimatiske faktorer, 

nemlig stærk kulde midt 

i maj 2004. Selv om en svamp 

nu anses som hovedårsag, er 

klimatiske forhold sandsynligvis 

medvirkende faktorer. 

Skov & Landskab følger løbende 

udviklingen i Danmark, 

bl.a. gennem registreringer af 

udspring, bladtab og skader i 

hugst- og proveniensforsøg. 

Skov & Landskab medvirker 

desuden i forskningsprojekt 

om sygdomme som er iværksat 

i Sverige. Her vil man bl.a. se 

på svampens infektionsbiolog, 

dvs. hvornår, hvordan og hvor 

sker smitten af værtsplanten. 

At vide det er forudsætningen 

for at foreslå mulige modforholdsregler. 

sh 

KILDE 

Thomsen, Iben M (2007) Toptørre i 

ask. Skov & Landskab, www.sl.kvl.dk. 

2.5.07. 

Se også artiklen ‘Asketræer med tørre 

toppe’ i Grønt Miljø 8/2006 side 18-19. 

 

 

 


Ild puster nyt liv i heden 

Der er dog kun få chancer for at udføre arbejdet 

Det er skønt syn at se hedens 

lilla hav af lyngplanter 

som duver for vinden en 

varm sommerdag. Kontrasten 

til et brændende, rygende inferno 

er stor. Men det er to sider 

af samme sag. Hvis ikke 

lyngplanter fornys mindst hver 

30. år, vil de med tiden kvæles 

af træer og græs. Og foryngelsen 

kan bl.a. ske ved at brænde 

den gamle lyng af. Det er 

en effektiv og hurtig pleje og 

billigere end den manuelle 

rydning som er nødvendig 

med hedens bjergfyr. 

HEDEN 

Hede er menneskeskabt. 

Den opstod hvor udpining, 

afbrænding, skrælning af 

tørv og afgræsning standsede 

successionen tilbage 

mod blandet løvskov. Heder 

er blandt de lysåbne 

landskaber de fleste holder 

af, men som er truede af 

opdyrkning, sur nedbør og 

tilgroning til skov. 

Afbrændingen er samtidig 

med til at udpine jorden fordi 

røgen fører mange af jordens 

næringsstoffer væk. En fordel 

da lyngplanten kun trives i mager 

jord. Efter afbrændingen 

ser heden gold og trist ud, 

men de små lyngfrø i jorden 

får bedre livsbetingelser. 

„Når de hvert år tager fat på 

at brænde små områder med 

hede af, går der ikke lang tid, 

før nye skud pibler op af jorden,” 

siger Holger Bagger Sørensen 

der ejer godt 300 hektar 

skov i Vestjylland, hvoraf 

en del er hede. Den jagtinteresserede 

Bagger Sørensen fortæller 

at lyngskuddene er et 

godt supplement for vildtet, 

ikke mindst en vinter med sne. 

Det tager de små lyngspirer ingen 

skade af, og efter to år 

får de fred fordi de er blevet 

for grove at tygge. 

Bagger Sørensen får arbejdet 

udført af HedeDanmark 

der har en historisk tradition 

for at arbejde på heden. At 

brænde hede af er nemlig et 

Hedeafbrænding udføres i det tidlige forår når det er tørt og stille. 

specialiseret arbejde. Dem der 

gør det har gennemgået en 

grundig træning i at sikre afbrændingsområdet 

og kontrollere 

ilden, oplyser Hede- 

Danmark. Før arbejdet går i 

gang udføres, informeres Politi, 

Falck og lufthavne. 

Afbrændingen forberedes 

bl.a. ved at slå store brandbælter 

rundt om afbrændingsområdet. 

Ilden kan springe langt. 

Jorden skal desuden være ret 

tør, og det må ikke blæse. Dertil 

kommer at afbrændingen 

skal udføres vinter og tidlig 

forår før 1. april hvor vildtet 

begynder at yngle. Derfor er 

der ikke mange chancer for at 

få arbejdet gjort. Sidste år blev 

arbejdet sinket af sne og i år af 

den megen regn. 

På grund af forberedelserne 

ville det være det letteste at 

brænde store områder af på 

én gang, men loven tillader 

kun at afbrænde mindre områder 

ad gangen. I Bagger Sørensens 

tilfælde betyder det at 

HedeDanmarks folk hvert år 

vælger nogle områder til afbrænding 

og først efter flere 

år når det hele igennem. sh 

KILDE. Ild puster nyt liv i heden. De 

grønne sider. www.hededanmark.dk. 

HedeDanmark 26.4.07. 

 


Betonvarekontrol vejleder om kvaliteten 

Med en ny ordning på 

www.teknologisk.dk/bvk tilbyder 

Betonvarekontrollen (BVK) 

hjælp når man som køber af 

betonprodukter er i tvivl om 

kvaliteten. „Vi vil gerne markere 

at BVK er en seriøs kontrolordning,“ 

siger ledende 

medarbejder Jack Anderson, 

Betonvarekontrollen. Man kan 

stille spørgsmål om belægningssten, 

fliser og kantsten, 

betonrør og -brønde foruden 

blokke, letklinkerblokke, 

fundablokke og betontagsten. 

Den ny service forudsætter 

dog at der er tale om trekantmærkede 

produkter. Trekantmærket 

er tegnet for at Betonvarekontrollen 

har gennemført 

sin løbende og uvildige 

kontrol af produktionen. Det 

72 

tekniske grundlag er de kvalitetskrav 

der er opstillet i de relevante 

europæiske og danske 

standarder. Kontrollen, der er 

frivillig for producenterne, gør 

modtagekontrollen til en meget 

enkel og sikker procedure. 

Betonvarekontrollen har 

indhentet en række positive 

udtalelser fra fagfolk. F.eks. siger 

anlægsgartner Ole Jensen, 

Vivild: „Hvis stenene ikke er 

trekantmærkede, bliver det en 

sag mellem mig og kunden 

hvis kvaliteten ikke er i orden, 

og det kan jeg tabe penge på. 

Med trekantmærkede sten 

kan jeg gå tilbage til producenten 

som har forpligtet sig 

til at levere kvalitet, og eventuelt 

kan Betonvarekontrollen 

også udtale sig,“ siger han. 

Pesticidzoner i EU kan ramme miljøet 

Ulemperne overskygger fordelene hvis de nye godkendelseszoner 

for pesticider i EU indføres. Miljøet belastes mere når 

det ikke længere er muligt at afvise midler der kan skade 

grundvand, miljø og sundhed. Det vejer tungere end den 

fordel erhvervene kan drage af et større udbud af midler. 

Det fremgår af en rapport hvor Miljøstyrelsen analyserer 

forslagets konsekvenser for Danmark. „Det er helt afgørende 

at vi i Danmark fortsat vil kunne sige nej til pesticider der 

kan true vores grundvand, miljø og sundhed,“ siger kontorchef 

i Miljøstyrelsen Pernille Sørensen. 

Forslaget er stillet af EU-kommissionen som en revision af 

direktivet om plantebeskyttelsesmidler. Det betyder at pesticider 

godkendt i ét land i en godkendelseszone skal godkendes 

af de øvrige lande i samme zone. Producenter af pesticider 

skal altså ikke som i dag have én godkendelse pr. land, 

men én pr. zone. Der er tre zoner, en sydlig zone, en mellemzone 

samt en nordlig hvor Danmark foreløbig er placeret 

sammen med Sverige, Finland og de baltiske lande. 

Rapporten peger på at der vil blive markedsført flere pesticider 

uanset hvilken zone Danmark ender i. Det vil give erhvervene 

- forholdsvis beskedne - økonomiske fordele der 

mest vil ligge inden for gartneri- og planteskoleproduktion 

og nicheområder - hvortil grønne områder hører. Samtidig 

kan zonerne medføre betydelige udgifter, især til at sikre 

rent drikkevand og plante- og dyrelivet kan skades. Generelt 

vurderes at en placering i mellemzonen med bl.a. Tyskland 

og Polen vil give størst problemer med grundvandet. sh 

Miljøstyrelsen (2007): Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i 

forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. 

Miljøprojekt, 1169. 

Miljøstyrelsen (2007): Rapport om forslag til pesticidzoner i EU. 

www.mst.dk 26.4.07. 

Invasive arter overtager Limfjorden 

Udenlandske plante- og dyrearter 

dominerer nu Limfjorden 

i en grad at de historiske danske 

arter som er ved at bukke 

under, skriver Ingeniøren. 

F.eks. trænger saragossatangen 

fra Nordamerika brunalger, 

savtang og strengetang 

tilbage. Den amerikanske 

knivmusling har helt udryddet 

de danske knivmuslingearter, 

mens afrikansk gracilaria-tang 

som en sammenfiltret måtte er 

ved at kvæle ålegræsset i den 

østlige Limfjord. Nogle nye arter 

føres til Danmark med ballastvand 

fra skibe, mens andre 

Det er vigtigt at give plads til 

erhvervsaktiviteter i byfornyelsesprojekter. 

God byfornyelse 

handler nemlig også om at 

skabe levende bymiljøer med 

liv mellem husene. Her kan 

byerhverv bidrage til med aktivitet, 

mangfoldighed, gode 

byrum og tilføre området en 

markant identitet. 

Det fremgår af en undersøgelse 

af seks store byfornyelsesprojekter 

som Statens Byggeforskningsinstitut 

har foretaget 

for Socialministeriet. Projekterne 

var placeret i Sorø, 

Nykøbing Falster, Nørresundby, 

Odense, Århus og København. 

Det er dog ikke ligegyldigt 

hvilke erhverv der placeres i et 

område med boliger. Erhvervsudviklingen 

må ikke blive den 

belastning for miljøet som førhen 

betød at man udsanere erhverv 

i forbindelse med byfornyelse. 

„Erhverv er jo ikke bare 

produktionsvirksomheder som 

selv finder vej i jagten på føde, 

bl.a. i forbindelse med den 

globale opvarmning. Gracilaria-tang 

blev ført til Limfjorden 

da fiskere udsatte østers fra 

Amerika. Enkelte typer af 

både fisk og bundfauna finder 

sig en plads i økosystemet og 

giver plads til også de danske 

arter, mens andre arter truer 

de oprindelige arter. Måske 

har vi ikke set det værste. Ud 

for Norge er havbunden fyldt 

med kæmpegrupper af meterlange 

kamtjatka-krabber mens 

de spiser alt levende på deres 

vej mod syd. 

Ved fornyelsen af Rosenbæk-karreen i Odense bidrog et kæmpebanner 

til at informere om byfornyelsesprocessen og dens muligheder. 

Byerhverv er en del af et godt bymiljø 

giver nabogener. De enkelte 

brancher bidrager vidt forskelligt 

til kvarteret,“ siger seniorforsker 

Kresten Storgaaard 

som har forestået undersøgelsen. 

For at planlægge og gennemføre 

en succesfuld byfornyelse 

er det vigtig at skabe lokal 

forankring af projektet. 

Det sker ved at inddrage områdets 

forskellige aktører i et 

samarbejde. Deres medvirken i 

byfornyelsesprocessen må derfor 

ikke opfattes som en irriterende 

og fordyrende aktivitet 

der blot gennemføres for et 

syns skyld. Inddragelsen er 

derimod forudsætningen for 

at skabe en positiv udvikling af 

området, fremhæves det. 

Samtidig er det vigtigt at 

kommunens politikere og forvaltninger 

bakker op om projektet. 

Ellers kan politisk kamp 

og profilering blive ført ud i 

byfornyelsen og vanskeliggøre 

samarbejdet lokalt. 


Afdelingschef 

· Pleje og vedligehold 

Du får det overordnede ansvar for udviklingen af 

afdelingen og dens ansatte. Sammen med dine 

driftsledere skal du tilrettelægge de forskellige 

opgaver, sikre kunderelationerne og opfyldelsen af 

kontrakter samt bistå med salg og markedsføring 

over for eksisterende og nye kunder. Du står også for 

udarbejdelsen af periodiserede afdelingsbudgetter 

og investeringsplaner, udarbejdelsen af lønsomhedsberegninger 

og den økonomiske opfølgning på de 

enkelte kunder. 

Du deltager selvfølgelig også i tilbudsgivning og 

kontraktsforhandlinger, og som medlem af ledergruppen 

bidrager du til den samlede udvikling af 

hele virksomheden. 

Vi forventer, at du er/har 

· fagligt og teoretisk velfunderet 

· erfaring fra lignende lederstilling 

· økonomisk og forretningsmæssig forståelse 

· systematisk og har administrativ indsigt 

· i stand til at lede og engagere medarbejdere 

· salgs- og serviceorienteret 

Til gengæld kan vi tilbyde 

· et fagligt spændende miljø med store såvel 

opgave- som kundemæssige udfordringer 

· et godt kollegialt fællesskab 

· løbende efteruddannelse med opdatering af 

viden og mulighed for personlig udvikling 

· attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til 

dine kvalifikationer og præstationer 

Send din ansøgning til 

LK Anlæg A/S, Bomose Alle 1 – 3, 3200 Helsinge, mrk. 

’Afdelingschef/Pleje og Vedligehold’ eller pr. e-mail 

til hja@lk-anlaeg.dk. 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen 

til at kontakte administrerende direktør Hans 

Jørgen Albertsen på telefon 4879 7920. 

LK Anlæg a/s er en af Danmarks større virksomheder inden for den grønne sektor. 

Vi søger nye medarbejdere til vores 

Kunde- og driftscenter i Nordsjælland. 

Projektleder 

· Nyanlæg og Entrepriser 

Du får det overordnede ansvar for en række større 

etableringsopgaver. Og som ansvarlig for dine 

pladsledere, står du for projektering, tilrettelægning, 

styring samt tilsynet med de indgåede anlægsopgaver 

og entrepriser. Du forestår endvidere den 

økonomiske håndtering, indkøb og opfølgning på de 

enkelte projekter. 

Du udarbejder tilbud på ekstraarbejder samt deltager 

i de indledende tilbudsgivninger og entrepriseforhandlinger 

sammen med vores tilbudsafdeling.. 

Vi forventer, at du er/har 

· fagligt og teoretisk velfunderet 

· erfaring med byggestyring og entrepriser 

· økonomisk og forretningsmæssig forståelse 

· systematisk og projektorienteret 

· i stand til at lede en byggeplads og sikre et 

konstant flow i arbejdsgangene 

· i stand til at styre byggemøder og kan bevare et 

køligt overblik 

· kunde- og salgsorienteret 

Til gengæld kan vi tilbyde 

· et fagligt spændende miljø med gode udfordringer 

· en aktiv deltagelse i faglige netværk 

· en løbende efteruddannelse med opdatering af 

viden og mulighed for personlig udvikling 

· attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til 

dine kvalifikationer og præstationer 

Send din ansøgning til 

LK Anlæg A/S, Bomose Alle 1 – 3, 3200 Helsinge, mrk. 

’Projektleder/Nyanlæg og Entrepriser’ eller pr. e-mail 

til sus@lkanlaeg.dk. 

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen 

til at kontakte salgs- og driftsdirektør Lars 

Knudsen på telefon 4879 7920. 

Vi beskæftiger godt 130 personer inden for etablering, pleje- og vedligeholdelse samt servicering. Vi har kundecentre i Nordsjælland 

og København og har faste samarbejder med bl.a. Novo Nordisk, Coloplast, Biogên, Rigshospitalet, Helsingørs, Frederikssunds 

og Hillerøds Sygehus, Slots- og Ejendomsstyrelsen, kommunerne Gribskov, Frederiksberg, Lyngby-Tårbæk og København, 

Skov- og Naturstyrelsen, AAB og en række andels- og boligforeninger samt private grundejere, arkitekter og rådgivende 

ingeniørfirmaer. 

Vores vision er at blive den mest eftertragtede virksomhedsgruppe inden for udemiljøer og grønne anlæg. Det skal ske på 

grundlag af en række kompetencer og innovative kræfter i eget hus, som forretningsmæssigt skal bruges på at udvikle og 

servicere haver, parker, gårdmiljøer samt øvrige rekreative områder og friluftsarealer. 

Vi er medlem af Danske Anlægsgartnere. 


74 

Anlægsteknolog/tekniker 

Har du lyst til at arbejde tæt sammen med et team, der udfører 

kvalitetsarbejde? Så er du måske den vi søger. Vi mangler en 

leder, der har lyst til at styre større anlægsopgaver på typisk 

mellem 3 og 20 mill. Kr. Arbejdet har vægt på styring og 

udførsel af jord, kloak og anlægsgartnerarbejder 

Du er den daglige leder, der afholder byggemøder, udarbejder 

tidsplaner, styrer mandskab, underentreprenører etc. - og 

anvender din faglige viden til at udføre arbejdet så fagligt 

korrekt som muligt.Samtidig er du problemknuseren, der løser 

tingene i god ro og orden. 

Har vi vakt din interesse, så kontakt os. Du kan evt. få flere 

oplysninger ved at ringe på tlf. 27 87 74 04, til afdelingsleder 

Søren Nyholm 

OK grøn anlæg as 

Bækgårdsvej 90 

4140 Borup 

Tlf.: 57 53 75 09 

OK grøn anlægs speciale er totalløsninger af fx torve og pladser, slotsparker, 

idrætsanlæg, fi rmadomiciler og boligområder. Vores ca. 100 medarbejdere 

rykker ud til virksomheder og det offentlige, som har brug for hjælp til anlæg 

og vedligehold overalt på Sjælland, Lolland og Falster. 

Se vores referencer på www.ok-as.dk 

VPM Shorty klarer 

lidt af det hele 

Med VPM Shorty har Maskinhandler 

Indkøbsringen præsenteret 

en ny danskproduceret 

multimaskine med 18 hk 

benzinmotor, knækstyring og 

hydrostatisk transmission. Den 

er samtidig smal nok til at 

komme frem på havegange, 

stier og kirkegårde. Shortyen 

kan udstyres med bl.a. græsklipper, 

miljørive, drejelad, 

baglift, løvsuger, kost, sneblad, 

skiftelad og en skovl med læs- 

Vi anlægger 

og vedligeholder 

inspirerende 

udemiljøer 

sehøjde på 57 cm. Redskabsskift 

sker nemt og hurtigt og i 

nogle tilfælde fra førersædet. 

Nærmeste forhandler oplyses 

på tlf. 7640 8600. 

Græstørvskærer 

til de slidte felter 

Turf Cutter er en lille tørveskærer 

til at skære græstørv i 

baner i 30-40 cm arbejdsbredde. 

Den gør det nemt at fjerne 

eller udskifte græsarealer, 

f.eks. i målfelter ved boldbaner, 

på golfbaner, eller andre 

steder hvor der er behov for at 

udskifte græsområder. Skæredybden 

kan indstilles ned til 35 

mm dybde. Maskiner vejer 73 

kg og har en 5,5 hk motor. Import: 

Special Maskiner, 

www.special-maskiner.com. 

Overfladebehandling udført med Biocol B i Holbæk Kommune. Den har 

holdt fint vinteren igennem. Belægningerne er udført med 5/8 og 8/11 

mm skærver. Foto: Dansk Overfladebehandling. 

OB baseret på planteolie 

Miljøhensyn taler for at give den giftige 

cutback-bitumen en afløser 

Vegetabilske olier kan erstatte 

den giftige cutback-bitumen i 

overfladebehandling (OB). Det 

er en miljømæssig fordel, ikke 

mindst for asfaltarbejderne. 

OB er en teknik hvor et tilslag 

af sten limes til belægningsoverfladen 

med bitumen. 

Bitumenen kan normalt ikke 

bruges direkte, men må tilsættes 

noget for at gøre den mere 

blød. I Danmark bruges mest 

cutback-bitumen, dvs. bitumen 

tilsat terpentin eller benzin. De 

6-7 mio. m 2 der udføres årligt i 

Danmark medfører en fordampning 

på 500 tons organisk 

opløsningsmiddel, hvilket 

især generer asfaltarbejderne. 

Forureningen kan undgås 

ved at blødgøre bitumenen 

med modificeret vegetabilsk 

olie i stedet for cutback-bitumen. 

Flere slags er brugt, bl.a. 

linolie, men især rapsolie har i 

Danmark vist sig både egnet 

og billigt. Colas markedsfører 

Biocol der er baseret på rapsog 

solsikkeolie. Biocol er brugt 

i flere år i Frankrig og fik sin 

danske debut sidste år. Et andet 

middel er det rapsoliebaserede 

Biobit som fremstilles af 

Dansk Overfladebandling I/S. 

Overfladebehandling kan 

dog også udføres med bitumen-emulsion, 

dvs. bitumen 

emulgeret med vand. Det bruges 

meget i bl.a. Tyskland. Det 

er miljømæssigt langt bedre 

end cutback-bitumen fordi fordampningen 

minimal, men arbejdets 

udførelse er mere vejrafhængigt. 

De tre slags blødgørere sikrer 

formentligt nogenlunde 

OB’en den samme holdbarhed. 

Colas Danmark A/S mener at 

belægninger med Biocol er 

mindst lige så gode som traditionelle 

OB-belægninger - vel 

vidende at der endnu ikke er 

langtidserfaringer med produktet. 

Prisen er til gengæld ikke 

den samme. Cutback-bitumen 

er billigst. Bitumen-emulsion 

dyrest. Bitumen med planteolie 

ligger midt imellem og 

kan derfor være det produkt 

der sikrer en mere miljøvenlig 

overfladebehandling. sh 

KILDER 

Hansen, Jakob (2007): Grønne indkøb 

af overfladebehandling? Dansk Vejtidsskrift 

4/2007. 

Jensen, Finn; Lars Ladehoff (2007): 

Overfladebehandling på vegetabilsk 

fluxolie. Dansk Vejtidsskrift 4/2007. 


Skærpede straffe 

i rekreativt fiskeri 

Det skal være slut med mange 

ulovlige garn langs Danmarks 

kyster, i søer eller åer. Folketinget 

har 27. marts vedtaget en 

ny fiskerilov der fra den 1. juni 

skærper straffen for ulovligheder 

i det rekreative fiskeri. Den 

vejledende minimumsbøde 

hæves fra 1000 til 2500 kr., og 

retten til at udøve fritids- og 

lystfiskeri kan som noget nyt 

frakendes i op til et år i tilfælde 

af grove eller gentagne 

overtrædelser. 

 

 

 

 

 

 

Kloakdæksler holdes fast i regnvejret 

Når det regner stærkt og kloakken 

overbelastes, kan vandet 

stige i nedgangsbrøndene 

og skyde dækslerne af. Det 

kan give ulykker når bilister og 

cyklister få et hjul i hullet eller 

en fodganger ligefrem falder i. 

Under sidste sommers skybrud 

blev en halv snes dæksler 

skudt af under et natligt uvejr 

på Amager. To biler fik uheld 

da de kørte i hullerne, dog 

uden personskade. I Fredericia 

henved 30 dæksler skyllet af 

nogle døgn før. Problemet kan 

løses med låsbare dæksler. Det 

har man f.eks. gjort i Kolding 

Kommune. Dækslerne er af en 

type der kiles fast i karmen ved 

hjælp af en fjederpåvirket pal. 

Vand under tryk nedefra kan 

ikke fjerne dækslet der oppefra 

afmonteres med et værktøj 

der udløser palen under dækslet. 

En sidegevinst er at dækslet 

ikke kan suges op af hurtig 

trafik. Ved meget store vandtryk 

nedefra risikerer man dog 

at vand presses ind under asfalten 

som derved ødelægges. 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

 

 

 

 

 

 

 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk

76 

Smidighed 

Test vendediameteren - 

maskinen drejer næsten 

om sig selv. 

Ro 

Lydniveauet er overraskende 

stille – også for 

omgivelserne. 

Komfort 

Affjedret platform. 

Indstilleligt rat. 

Ergonomisk betjening. 

El-tilkobling af PTO. 

NYHED 

Prøv selv, hvad du kan forlange 

af en professionel klipper 

Styrke 

30 eller 36 veloplagte dieselheste. 

Automatisk 4 WD. 

Hurtighed 

19 eller 21 km/t. Hydrostatgear 

med to hastighedsområder. 

Gasautomatik sikrer 

lave motoromdrejninger. 

Vejl. pris inkl. klipper fra kr. 

155.500,excl. 

moms og levering 

Vælg bagudkast, sideudkast, 

mulchingklip, opsamler eller slagleklipper. 

Klippebredder på 150 og 

180 cm giver fantastisk kapacitet. 

Hydraulisk højdeindstilling og tilt-up. 

Til vinterarbejdet kan du få luksuskabine 

og et komplet program i redskaber til snerydning og glatførebekæmpelse. 

Kontakt din forhandler og prøv selv den ny Iseki SF klipper. 

Din forhandler kan også vise dig et komplet program i Iseki traktorer, Zero Turn og traktorklippere 

plus Vitra og Ventrac knækstyrede redskabsbærere og Club Car transportere. 

2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 

• 3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3480 Fredensborg, Søegaard Motor & Maskinteknik, 

48 48 05 18 • 2730 Herlev, J. Olander, 44 84 23 66 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 

46 36 72 02 • 4300 Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, Ravns 

Motorcenter, 59 51 53 58 • 4700 Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 

55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev, Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 

65 95 80 88 • 5672 Broby, KN-teknik, 62 63 29 30 • 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6100 

Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6200 Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS, 74 62 39 44 • 6400 

Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskiner, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugs maskiner, 

75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave & Plæneklipperservice, 75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 

75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel, 75 67 80 08 • 7430 Ikast, ABC - IKAST A/S, 

70 27 30 33 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner, 96 17 05 55 • 7870 

Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning, 97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, 86 17 65 77 • 8581 

Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 03 00 • 9560 Hadsund, 

Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev, Almas Brønderslev, 96 45 03 00 

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S 

Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk 

Business to Business www.btob.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. abonnement 

ring venligst 3386 0861

4 - Grønt Miljø

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

4 - Grønt Miljø

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?