Projekt Brugerindflydelse - Sygehus Vendsyssel

Projekt
Evaluering af Rygambulatoriet · Sygehus Vendsyssel
To patientspørgeskema-undersøgelser ét år efter første besøg
Brugerindflydelse

Projekt
Evaluering af Rygambulatoriet, Sygehus Vendsyssel
To patientspørgeskema-undersøgelser ét år efter første besøg
Ekstra eksemplarer og originale spørgeskemaer kan rekvireres:
Tlf. 9964 3513 eller sve.iss@nja.dk. Kan også hentes fra sygehuset
hjemmeside www.sygehus-vendsyssel.dk.
1
Brugerindflydelse

Indholdsfortegnelse
Baggrund ...................................................................................................... 3
Formål .......................................................................................................... 3
Rygambulatoriet ............................................................................................ 4
Første spørgeskemaundersøgelse: Fokus på patienters kvalitetsvurdering af
Rygambulatoriet
1) Resumé af første undersøgelse ..................................................................... 5
2) Spørgeskemaet ........................................................................................... 5
3) Baggrundsdata........................................................................................... 6
4) Resultater.................................................................................................. 6
Anden spørgeskemaundersøgelse: Fokus på rygpatienters personlige erfaringer med og
forslag til behandling
1) Resumé af anden undersøgelse ....................................................................15
2) Spørgeskemaet ..........................................................................................15
3) Baggrundsdata..........................................................................................16
4) Resultater.................................................................................................17
Resultatet af de to undersøgelser: Ti vigtigste anbefalinger og de ti mest sigende
patientudsagn .............................................................................................34
Ordforklaringer..............................................................................................37
Bilag 1: ”Spørgeskema om kvaliteten af patientforløbet i Rygambulatoriet” ..........39
Bilag 2: ”Patientskema ca. 1 år efter undersøgelse (lænd) –
Kvalitetssikringsskema efter behandling i Rygambulatoriet, Hjørring Sygehus” ......40
2

Baggrund
I denne rapport præsenteres resultaterne af en brugerundersøgelse foretaget blandt
patienter, der er undersøgt og behandlet på Rygambulatoriet, reumatologisk afdeling
ved Sygehus Vendsyssel. Undersøgelsen er finansieret af Nordjyllands Amt, puljen
”Projekt Brugerindflydelse”, og bygger på ryg-patienters meningstilkendegivelser
anført på 237 spørgeskemaer, der af fagpersoner er blevet indsamlet og tastet ind
i en database. Databasen indeholder oplysninger om i alt 1243 ryg-patienter fra
både Hjørring og Aalborg rygambulatorier. De to spørgeskemaer, hvis besvarelser
her præsenteres, er to såkaldte tilfredsheds-skemaer, som patienterne har udfyldt
et år efter deres første undersøgelse i Hjørring Rygambulatorium: ”Spørgeskema om
kvaliteten af patientforløbet i Rygambulatoriet” har primært et kvantitativt indhold,
hvoraf er taget en stikprøve på 90 patienter. På ”Patientskema ca. 1 år efter
undersøgelse (lænd) – Kvalitetssikringsskema efter behandling i Rygambulatoriet, Hjørring
Sygehus” blev patienterne bedt om kvalitativt og altså med egne ord at kommentere
behandlingsforløbet, hvilket 147 patienter valgte at gøre. På disse skemaer har
patienterne vurderet, kommenteret og kritiseret behandlingen, Rygambulatoriets
personale og serviceniveau samt andre ting, der er skønnet væsentlige i forløbet.
Rapporten er udarbejdet af bachelor og stud.mag. Randi Damstedt Rasmussen, der har
flere års erfaring med databaser til forenings- og forskningsbrug, sidstnævnte bl.a.
finansieret af Gigtforeningen. Overlæge Claus Rasmussen har bidraget med praktiske
og lægefaglige oplysninger og har også udarbejdet listen med ordforklaringer.
Formål
Undersøgelsens formål er at evaluere og sammenfatte Rygambulatoriets patienters
erfaringer og meningstilkendegivelser, så der af de 237 patientspørgeskemaer kan
uddrages retningslinier og anbefalinger med henblik på at forbedre rygbehandlingen
på de nordjyske rygambulatorier. Med andre ord er undersøgelsens formål: At lære af
patienternes erfaringer.
Undersøgelsens formelle formålsbeskrivelse lyder: At ”opsamle og præsentere ambulante
rygpatienters erfaringer, idéer og gode råd til sygehusejerne i Nordjyllands Amt” med
henblik på at ”medinddrage patienters synspunkter i en igangværende evaluering af
rygbehandlingen på de nordjyske sygehuse”. (citater fra den godkendte ansøgning til
”Projekt Brugerindflydelse” forfattet af overlæge Claus Rasmussen, Reumatologisk
afd., Sygehus Vendsyssel og sendt til Nordjyllands Amts Sundhedssekretariat, dateret
9. feb. 2001).
3

Rygambulatoriet
Nordjyllands Amt har to rygambulatorier: Rygambulatoriet ved Sygehus Vendsyssel
(fysisk placeret i Hjørring) og Diskusambulatoriet ved Aalborg Sygehus, begge
ambulatorier er integrerede dele af de respektive sygehuses reumatologiske afdelinger.
Størstedelen af rygambulatoriernes patienter er henvist fra egen praktiserende læge.
Henvisningskriterierne i Hjørring er: Nyopståede eller stærkt forværrede smerter i
lænd eller nakke med eller uden udstråling af smerterne til ben eller arm. Varighed
4-12 uger uden afgørende bedring.
Den behandling af ryglidelser, som tilbydes på ambulatorierne, er tværfaglig. Således
medvirker personalegrupperne: Læger, sygeplejesker, fysioterapeuter, ergoterapeuter
samt, når der er behov, også en socialrådgiver. Efter lægelig visitation indkalder
sekretæren patienten med brev, hvori er vedlagt primært patientskema. Ventetid fra
henvisning modtaget fra egen læge til første undersøgelse på Rygambulatoriet er
1-13 dage med en median på 7 dage. Behandlingen på ambulatoriet indledes med
en lægekonsultation på ca. en time, hvor lægen hører patientens sygehistorie og
undersøger patienten. På baggrund af dette informerer lægen om formodede årsager
til patientens ryglidelse, oftest illustreret med rygmodeller- og tegninger, og lægen
foreslår et behandlingsforløb til afhjælpning af rygproblemerne. Den behandling, som
ambulatorierne forestår, består primært i vejledning og instruktion hos fysioterapeut
efter McKenzies principper, evt. suppleret med aflastning og senere styrketræning,
bl.a. på ambulatoriernes rygskoler. Hos nogle patienter foretages også røntgen
og skanninger (15%). Nogle patienter (10%) henvises til kirurg med henblik på
operation, når det i den enkelte patients tilfælde skønnes, at en operation vil være
bedre end den behandling, som Rygambulatoriet kan tilbyde. En skanning kan være
problematisk, fordi 30-70% af raske personer har forandringer, som ikke kan skelnes
fra operationskrævende diskusprolaps. Det kan være svært for lægen at forklare
hvorfor nogle, men ikke alle patienter, alligevel får udført en skanning. Lægen er
bekymret for at påvise tilfældige abnormiteter, der kan medføre forkert behandling.
4

Første spørgeskemaundersøgelse
Fokus på patienters kvalitetsvurdering af Rygambulatoriet
Resumé
Denne undersøgelse er en brugerundersøgelse foretaget på spørgeskema blandt
rygpatienter på Hjørring Rygambulatorium: ”Spørgeskema om kvaliteten af patientforløbet
i Rygambulatoriet”. Spørgeskemaet blev sendt ud til alle patienter, der besøgte
ambulatoriet for første gang i halvårsperioden 1. maj-31.okt. 1999, og udfyldt ét år
efter deres første besøg, dvs. i perioden ca. 1. maj-31.okt. 2000. Af 127 patienter
returnerede 90 spørgeskemaet (71%). Undersøgelsen gør status over patienternes
vurdering af Rygambulatoriets serviceniveau, personale og behandlingstilbud for
derved at være i stand til at medinddrage patienternes synspunkter i en igangværende
evaluering af rygbehandlingen på de nordjyske sygehuse.
Undersøgelsen viser, at serviceniveauet på Rygambulatoriet for 94%s vedkommende
vurderes som bedre end eller som forventet, og for min. 87%s vedkommende er
patienterne tilfredse med personalekontakten, personalets information/vejledning
og deres egen indflydelse på behandlingen. Patienterne angiver alle at opfatte
deres rygproblemer som alvorlige, førend de kom til Rygambulatoriet, der hæmmede
både arbejde og dagligdags gøremål. Ved siden af de praktiske problemer oplevede
et stort antal patienter faktoren uvished som en følelsesmæssig belastning. Det er
væsentlig at fremhæve, at behandlingen bygger på patienternes aktive indsats, og da
behandlingsforløbet ofte er langt, kræves tålmodighed og tro på, at man kan blive
rask igen. Det kan til tider være svært for patienterne at holde modet oppe. 62% af
patienterne følte sig efter et års behandling raske, og 65% af patienterne bedømte,
at deres livskvalitet var blevet bedre, dvs. ca. 1/3 af patienterne må formodes efter et
års behandling stadig at have generende rygproblemer.
Spørgeskemaet
”Spørgeskema om kvaliteten af patientforløbet i Rygambulatoriet” blev sendt ud til alle
de patienter, der i halvårsperioden 1. maj-31. okt. 1999 for første gang blev undersøgt
for deres ryglidelse på Rygambulatoriet i Hjørring. Skemaet blev sendt ud ét år efter
undersøgelsen. I alt drejer det sig om 127 patienter. Af de 127 patienter returnerede
90 patienter (71%) spørgeskemaet. Det er disse 90 returnerede skemaer, der danner
grundlag for denne undersøgelses første del.
Patienterne stilles ti spørgsmål plus underspørgsmål om, hvordan de oplevede og
5

vurderede Rygambulatoriets serviceniveau, personale og behandling. Her har de
forskellige valgmuligheder, de kan krydse af. Yderligere bedes patienterne anføre,
hvad de personligt har oplevet som den største belastning/det største problem under
behandlingsforløbet.
Baggrundsdata
Aldersfordeling fordelt på kvinder og mænd.
Kønsfordelingen er ligelig fordelt
I alt 90 patienter
blandt de 90 patienter: 47 (52%)
af patienterne er mænd, mens 43
(48%) er kvinder. Svarprocenten
er således en anelse højere blandt
kvinder: Af de 127 patienter, der
havde modtaget spørgeskemaet
var 57% mænd og 43% kvinder.
Over halvdelen af patienterne
var ved deres første besøg på
Rygambulatoriet i alderen 41-60
år. Den yngste var 20 år, den
ældste 78 år. Andelen af kvinder er væsentlig større blandt de yngre patienter, og
andelen af mænd væsentlig større blandt de midaldrende. Kønsforskellen er udlignet
i gruppen af ældre.
Af de 90 patienter var 56 (62%) beskæftiget på arbejdsmarkedsvilkår, mens 27 (30%)
patienter ikke var beskæftiget på arbejdsmarkedsvilkår (pensioneret, arbejdsløs, under
revalidering m.v.). For de resterende syv patienter (8%) er dette uoplyst.
Resultater
Spørgsmål 1: Patienterne blev spurgt om, hvor mange minutter de måtte vente
fra mødetidspunkt til lægesamtale eller undersøgelse. Over halvdelen af patienterne
ventede max. 10 min.. Fem patienter (9%) ventede over 20 min., hvoraf fire patienter
ventede 30 min. og én 45 min..
N= 61 patienter (67% af de 90 patienter).
Dernæst blev patienterne spurgt, om de var blevet informeret om ventetiden. 42
patienter (67%) opgiver at være blevet informeret om ventetiden, 7 patienter (11%)
svarer, at de ikke blev informeret, og 14 patienter (22%) husker det ikke, hvilket tyder
6

Ventetid i minutter. N=61
Vurdering af personalets information/vejledning.
N=80/56/78
på, at de ikke husker ventetiden som
et problem.
N= 63 patienter (70% af de 90
patienter).
Spørgsmål 2: Patienterne blev bedt
om at vurdere den information/
vejledning, de havde fået om deres
sygdom og behandling hos
Rygambulatoriets tre personalegrupper:
Læger, sygeplejersker og
fysioterapeuter. Patienterne giver
udtryk for en høj grad af
tilfredshed.
For lægernes vedkommende vurderer
72 patienter (90%), at lægens
information/vejledning var ”meget
god” eller ”god”. Fire patienter
(5%) finder lægens information/
vejledning ”mindre god”, samme
antal (5%) finder den ”dårlig”.
N= 80 patienter (89% af de 90
patienter).
For sygeplejeskernes vedkommende
vurderer 54 patienter (96%), at
deres information/vejledning er ”meget god” eller ”god”. Èn patient (2%) vurderer
sygeplejeskens information/vejledning som ”mindre god”, ligeledes én (2%) vurderer
den som ”dårlig”.
N= 56 patienter (62% af de 90 patienter).
Dertil kommer 10 patienter, der svarer, at de ikke blev modtaget af sygeplejeske.
Årsagen til, at svarprocenten for sygeplejerskernes vedkommende er ca. 25% lavere
end for læger og fysioterapeuter, kan meget vel være, at sygeplejerskerne som eneste
personalegruppe ikke har et rum til rådighed forbeholdt information/vejledning af
patienterne og i højere grad end øvrige personalegrupper har telefonopkald.
For fysioterapeuternes vedkommende vurderer 75 patienter (96%), at fysioterapeuternes
information/ vejledning har været ”meget god” eller ”god”. Tre patienter (4%) vurderer
7

den som ”mindre god”, mens ingen vurderer fysioterapeutens information/vejledning
som ”dårlig”.
N= 78 patienter (87% af de 90 patienter).
Der er en tendens til, at de patienter, der vurderer lægernes information/vejledning
som ”mindre god” eller ”dårlig”, også vurderer de andre faggruppers information/
vejledning som mindre god, end gør patienterne som helhed.
Antal faglige personer, som patienten har været i kontakt med. N=70
Antal faglige personer, som patienten har været
i kontakt med. N=70
Spørgsmål 3: Patienterne blev spurgt
om, hvor mange faglige personer de
havde haft kontakt med ved deres besøg
i Rygambulatoriet. 73% af patienterne
angav, at de havde været i kontakt med
to eller tre faglige personer . Tre patienter
(4%) havde været i kontakt med kun
én faglig person. 9 patienter (13%)
havde været i kontakt med fire faglige
personer. De resterende otte patienter
(11%) havde haft kontakt med fem til otte
fagpersoner.
N=70 patienter (78 % af de 90 patienter).
Oplevelse af kontakt med personalet. N=81
Spørgsmål 4: Dernæst blev patienterne
spurgt om, hvordan de havde oplevet
deres kontakt med Rygambulatoriets
personale. Hele 76 patienter (94%) havde
oplevet kontakten som ”meget positiv”
eller ”positiv”, heraf over halvdelen
som ”meget positiv”. Kun fem patienter
(6%) tilkendegiver, at de var mindre
tilfredse: Fire patienter (5%) havde oplevet
kontakten som ”nogenlunde”, mens én
patient (1%) havde oplevet kontakten som ”dårlig”. Ingen havde oplevet den som
”meget dårlig”. De fem mindre tilfredse patienter er alle mænd i alderen 30-55 år.
N= 81 patienter (90% af de 90 patienter).
8

Spørgsmål 5: Spurgt om hvorvidt, patienterne havde kontaktet Rygambulatoriet efter
afsluttet behandling for at få yderligere oplysninger, svarer 64 patienter (84%), at
de efter afsluttet behandling ikke havde kontaktet Rygambulatoriet for yderligere
oplysninger. 12 patienter (16%) havde kontaktet Rygambulatoriet for yderligere
oplysninger.
N= 76 patienter (84% af de 90 patienter).
Vurdering af serviceniveauet i Rygambulatoriet. N=78
Vurdering af serviceniveauet i
Rygambulatoriet. N=78
Opfattelse af egne rygproblemer, før patienten kom
til Rygambulatoriet. N=81
9
Spørgsmål 6: Patienterne blev spurgt om,
hvordan de vurderede Rygambulatoriets
serviceniveau (information, ventetid,
modtagelse m.v.). Halvdelen vurderede
serviceniveauet som ”bedre end forventet”,
knap så mange ”som forventet”, mens 5
patienter (6%) opfattede serviceniveauet
som ”dårligere end forventet”.
N= 78 patienter (87% af de 90 patienter).
Spørgsmål 7: Patienterne blev spurgt om,
hvordan de opfattede deres rygproblemer,
førend de kom til Rygambulatoriet. Næsten
alle patienter angiver, at de opfattede
deres rygproblemer som ”alvorlige” eller
”meget alvorlige”, før de kom. Fire patienter
(5%) angiver, at de opfattede deres
rygproblemer som ”mindre alvorlige”, før de
kom til Rygambulatoriet. Ingen opfattede
deres rygproblemer som ”ubetydelige”, da
de kom.
N= 81 patienter (90% af de 90 patienter).

Hvorvidt indflydelse på egen behandling. N=81
Hvorvidt dette er tilfredsstillende. N=72
Spørgsmål 8: Patienterne blev bedt
om at svare på, om de følte, at de
havde indflydelse på deres behandling. 69
patienter (85%) svarede ja til spørgsmålet,
mens imidlertid 12 patienter (15%) svarede,
at de følte ”nej ingen” indflydelse at have
på deres egen behandling.
N= 81 patienter (90% af de 90 patienter)
Derefter blev patienter spurgt om, de
synes dette var ”tilfredsstillende” eller
”utilfredsstillende”. Størstedelen af
patienterne fandt graden af indflydelse
”tilfredsstillende”, 9 patienter (13%)
”utilfredsstillende”.
N= 72 patienter (80% af de 90 patienter)
Af de 9 patienter, som fandt graden af deres
indflydelse ”utilfredsstillende”, havde 3
patienter svaret, at de følte at have
”ja nogen” indflydelse på behandlingen,
mens 6 patienter havde svaret, at de
følte at have ”nej ingen” indflydelse på
behandlingen.
De 12 patienter, som svarede, at de
følte at have ”nej ingen” indflydelse
på behandlingen, fandt for halvdelens
vedkommende dette ”utilfredsstillende”,
mens en fjerdel fandt det ”tilfredsstillende”. Den sidste fjerdedel havde valgt ikke
at besvare spørgsmålet. Det er bemærkelsesværdigt, at en lille gruppe patienter
finder det ”tilfredsstillende” at være i en passiv patientrolle overladt til personalets
ekspertise. Langt de fleste patienter ønsker en vis/høj grad af indflydelse på
behandlingen.
Spørgsmål 9: Patienterne blev spurgt, om de følte sig raske. Kun 11 patienter (14%)
svarede ”ja helt” til, at de følte sig raske. 39 patienter (48%) svarede, at de ”næsten”
følte sig raske. 31 patienter (38%) følte sig ”slet ikke” raske.
10

Føler du dig rask? N=81
N= 81 patienter (90% af de 90 patienter)
Alder er ikke afgørende for, om patienten
føler sig rask.
De 31 patienter, der ”slet ikke” følte sig
raske, havde i spørgsmål 8 angivet, at
de – sammenlignet med gennemsnittet
– følte at have mindre indflydelse på
behandlingen: Kun 4 patienter (13% mod
gennemsnit 30%) havde svaret, at de følte
at have ”ja meget” indflydelse, 20 patienter (64% mod gennemsnit 56%) følte,
at de havde ”ja nogen” indflydelse, og 7 patienter (23% mod gennemsnit 15%)
følte at de "slet ikke" havde haft indflydelse. Af de 31 patienter havde 26
patienter svaret på, hvorvidt de fandt graden af deres indflydelse på behandlingen
tilfredsstillende: 18 patienter (69% mod gennemsnit 87%) fandt deres grad af
indflydelse ”tilfredsstillende”, mens 8 patienter (31% mod gennemsnit 13%) fandt
deres grad af indflydelse ”utilfredsstillende”.
Det er en bemærkelsesværdig ensartethed i andelen af opererede/ikke-opererede i de
tre besvarelsesgrupper: Ved alle tre besvarelser var ca. 25% rygopererede og ca. 75%
ikke-rygopererede. Af de 11 patienter, der svarede, at de følte sig ”ja helt” raske,
var 27% opereret og 73% ikke opereret. Af de 39 patienter, der svarede, at de følte
sig ”næsten” raske, var 23% opereret og 77% ikke opereret. Af de 31 patienter, der
svarede, at de følte sig ”slet ikke” raske, var 29% opereret, 71% ikke opereret.
Spørgsmål 10: Patienterne blev bedt om at give deres personlige svar på spørgsmålet:
”Når du ser bort fra dine rygsmerter, hvad har så for dig været den største
belastning/det største problem under dit behandlingsforløb?” Besvarelserne er
selvsagt individuelle, men de kan alligevel til en vis grad kategoriseres, som det
er gjort nedenfor. Kategorierne blev udarbejdet på den vis, at udsagnene først
læstes igennem, hvorefter nogle foreløbige kategorier formuleredes. Udsagnene læstes
igen, kategorierne redigeredes, nye tilføjedes og så fremdeles indtil efter adskillige
gennemlæsninger og redigeringer nedstående fremkom.
N= 67 patienter (74% af de 90 patienter)
Uvished: Det problem/den belastning, der hyppigst peges på, er uvished
mht. rygproblemernes årsag (diagnosticering) og endnu mere udpræget mht.
fremtidsudsigterne. Et udpluk af patienternes svar, der er at henregne til denne
11

kategori:
· ”om man nogensinde blev rask igen”
· ”kronisk smerter uden at kende årsag. Svært at forklare for andre, da det er
skjult”
· ”uvisheden om, hvad der skal gøres og hvornår. Om fremtiden – værre eller
bedre. Familien”
· ”hvor godt vil resultatet af behandlingen blive (fremtidens bekymring)”
· ”usikkerhed om fremtidens aktivitetsniveau, økonomi. Ikke passe
hobbylandbrug”
· ”tanken om måske aldrig at blive rask, måske endda ende med operation var
det værste”
· ”hvordan det ville gå med operationen og hvad så bagefter”
· ”usikkerhed om fremtiden”
Arbejde: Dernæst peger patienterne typisk på problemer i forbindelse med
arbejdspladsen eller arbejdsevnen. Et udpluk af deres besvarelser i denne kategori:
· ”at passe sit arbejde pga. smerter”
· ”at være sygemeldt”
· ”ikke at kunne gå på arbejde”
· ”at være afskåret fra de daglige gøremål/arbejde”
· ”om man kunne genoptage arbejdet”
· ”arbejdspladsen – chefer”
· ”mistet arbejdsevne som tømrer og sommetider mit humør og livsmod”
Dagligdags gøremål: Ligeså typisk som problemerne på arbejdspladsen var mange
patienters problemer med at overkomme rutinemæssige dagligdags gøremål, f.eks.
husholdning og hobby, der før blev betragtet som en selvfølge at kunne tage
sig af. Udover at være et praktisk problem, oplever mange, at det er et problem
overhovedet følelsesmæssigt at acceptere, at éns funktionsevne er reduceret. Et
udpluk af besvarelserne i denne kategori:
· ”tage hensyn til eget funktionsniveau, acceptere andre skulle tage over!”
· ”det psykiske aspekt i ikke at kunne gøre ting, som plejer at være en selvfølge”
· ”var og er stadig manglende evne til at klare selv simple ting i hverdagen som før””
· ”at man intet kunne lave”
· ”at gøre noget med min familie”
· ” at man ikke bare kan gøre de ting som før, lege med børn, fodbold”
Indenfor de tre nævnte kategorier falder lidt over en tredjedel af patienternes
besvarelser. Af andre belastninger/problemer under behandlingsforløbet peger
patienterne på praktiske problemer direkte forbundet med behandlingen såsom
transportproblemer til og fra Rygambulatoriet, ventetid og problemer med at afse tid
12

til behandlingen. Et udpluk:
· ”transportproblem fra hjemmet til fysioterapi - kunne ikke blive kørt liggende,
trods Falck-abonnement”
· ”ventetider ved 1. tid + scanning”
· ”ventetid i forhold til Aalborg Sygehus - svar på scanning”
· ”indlæggelsen på Hjørring Sygehus, ventetid for samtale med lægen fra Aalborg”
· ”at finde tiden til det”
· ”at skaffe tid til behandlingen. Jeg var i fuldt arbejde under behandlingen”
Af andre belastninger/problemer under behandlingsforløbet peger patienterne på
følelsesmæssige problemer såsom svigtende humør, ubehag ved at blive mødt med
mistro fra omgivelserne eller ikke at blive taget alvorligt samt tvivl om hvorvidt, man
skulle sige ja eller nej til en eventuel operation. Et udpluk:
· ”når man har smerter hele tiden går det ud over det gode humør, det går så
ud over familie og venner”
· ”af og til humøret”
· ”at få folk til at tro på en”
· ”ikke at blive taget alvorlig”
· ”spekulation over hvorvidt jeg skulle sige ja eller nej til operation”
Andre problemer/belastninger, som patienterne har anført, er: Gangbesvær, problemer
med de sociale myndigheder, børnepasning og det lange behandlingsforløb. Et udpluk
af patienternes besvarelser:
· ”mine ben”
· ”hæmmet bevægelse hele kroppen. Dårlig balance, tiltagende migræne”
· ”sociale system er et helvede. Man kan ikke få samtale med socialrådgiver ang.
økonomiske forhold”
· ”problemer med det sociale system”
· ”børnepasning”
· ”den lange tid der gik inden behandlingen begyndte at hjælpe”
En ganske ung patient angiver
· ”at acceptere at man ikke kunne det man ville” – en anden patient angiver
· ”lægelig interesse for behandlingen” som det største problem/den største
belastning.
To angiver
· ”frygt” uden at det imidlertid fremgår, hvad frygten er forbundet med.
Syv patienter (8%) svarer, at de slet ingen problemer har haft under behandlingsforløbet.
13

Nuværende livskvalitet i sammenligning med lige før
henvisning til Rygambulatoriet. N=81
14
Spørgsmål 11: Slutteligt blev patienterne
bedt om at bedømme deres aktuelle
livskvalitet sammenlignet med deres
livskvalitet umiddelbart forud for
henvisningen til Rygambulatoriet. 2/3
bedømte, at deres livskvalitet var blevet
”meget bedre” eller ”bedre”. 8% angav deres
livskvalitet som være blevet ”værre”.
N= 76 patienter (84% af de 90 patienter)

Anden spørgeskemaundersøgelse
Fokus på rygpatienters personlige erfaringer og forslag til behandling
Resumé
Denne undersøgelse er en brugerundersøgelse foretaget på spørgeskema blandt
rygpatienter på Hjørring Rygambulatorium: ”Patientskema ca. 1 år efter undersøgelse
(lænd) – Kvalitetssikringsskema efter behandling i Rygambulatoriet, Hjørring Sygehus”.
Spørgeskemaet blev sendt ud til alle patienter, der besøgte ambulatoriet for første
gang i perioden 1. apr. 1998-31. okt. 1999, og udfyldt ét år efter dette besøg,
dvs. i perioden ca. 1. apr. 1999-31. okt. 2000. Af 409 patienter returnerede
292 spørgeskemaet, og af disse ytrede 147 patienter sig i egne ord om deres
behandlingsforløb og kom med forslag til forbedringer af behandlingen. Undersøgelsen
har til hensigt at sammenfatte de 147 patienters kommentarer, kritik og forslag for
derved at være i stand til at medinddrage patienternes synspunkter i en igangværende
evaluering af rygbehandlingen på de nordjyske sygehuse.
Undersøgelsen er delt i fem dele: Kritik af personale, kritik af behandling, forslag
til hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre, oplysninger fra patienterne om hvad der
har hjulpet dem i behandlingen af ryggen og diverse. Der er megen ros til personale
og behandling, imidlertid efterlyser flere patienter at blive lyttet mere til, og nogle
patienter opfatter, at de er blevet afsluttet for tidligt. Markant mange patienter
efterlyser flere kontrolindkaldelser og mere opfølgende behandling (fysisk træning af
ryggen). Det er tydeligt, at Rygambulatoriets McKenzie-øvelser har en god effekt på
mange patienter, men ikke på alle. De fleste patienter har udover McKenzie-øvelserne
supplerende egne måder at styrke ryggen på. Således kan der ikke opstilles kun
én behandlingsmåde, men der må tages hensyn til den enkelte patient. Netop det
at blive talt med og behandlet som et individ fremfor ’et nummer i rækken’ er
vigtigt i behandlingen og i kontakten mellem patient og personale. Der synes blandt
nogle patienter at være en tendens til at fokusere mere på årsag, diagnose og/eller
skanning end på behandling, måske som udtryk for uvished om deres rygproblemer og
fremtidsudsigter.
Spørgeskemaet
”Patientskema ca. 1 år efter undersøgelse (lænd) – Kvalitetssikringsskema efter
behandling i Rygambulatoriet, Hjørring Sygehus” blev sendt ud til alle de patienter,
der fra 1. apr. 1998-31. okt. 1999 for første gang blev undersøgt for deres ryglidelse
15

på Rygambulatoriet i Hjørring. Skemaet blev sendt ud ét år efter undersøgelsen. I
alt drejer det sig om 409 patienter. Af de 409 patienter returnerede 292 patienter
(71%) spørgeskemaet. Af de 292 returnerede skemaer havde 147 patienter besvaret og
kommenteret punkt F), der her er det centrale, nemlig:
”Kommentarer, ris og ros: Hvad synes du Rygambulatoriet kan gøre bedre? Har du måske
en god idé, som du mener, vi kan bruge? Nedenfor kan du skrive alt, hvad du føler er
væsentligt og relevant”.
Det er disse 147 patienters personlige besvarelser og kommentarer, der danner
grundlag for denne undersøgelse. Undersøgelsen er således kvalitativ, kun til en
vis grad kan de personlige besvarelser og kommentarer kategoriseres. Kategorierne
blev udarbejdet på den vis, at udsagnene først læstes igennem, hvorefter nogle
foreløbige kategorier formuleredes. Udsagnene læstes igen, kategorierne redigeredes,
nye tilføjedes og så fremdeles indtil efter adskillige gennemlæsninger og redigeringer
nedstående fremkom.
Aldersfordeling fordelt på kvinder og mænd.
I alt 147 patienter.
Baggrundsdata
16
Flere kvindelige end mandlige patienter
har besvaret og skrevet kommentarer i
spørgeskemaets punkt F: 79 kvinder (54%)
og 68 mænd (46%), i alt 147 patienter. Især
blandt de unge og midaldrende er kvinder
overrepræsenterede. Den yngste var ved sit
første besøg på Rygambulatoriet 20 år, den
ældste 78 år. Medianen er 48 år. Af de
samlede 409 patienter, der havde modtaget
spørgeskemaet var 57% mænd og kun 43%
kvinder.

Resultater
Som allerede nævnt blev patienterne bedt om at besvare og kommentere: ”Kommentarer,
ris og ros: Hvad synes du Rygambulatoriet kan gøre bedre? Har du måske en god idé,
som du mener, vi kan bruge? Nedenfor kan du skrive alt, hvad du føler er væsentligt og
relevant”.
De 147 patienter, der her havde givet deres mening til kende, pegede naturligvis
på forskellige aspekter og ofte pegede samme patient på mere end et aspekt. Ved
gennemgangen af de enkelte kategorier vil være anført patienternes egne udsagn, dvs.
direkte citater, hvorefter er anført køn (M=mand, K=kvinde) og deres alder ved første
besøg på Rygambulatoriet.
Først og fremmest ytrede patienterne sig om kontakten med personalet og om
behandlingen, hvor den positive kritik betydelig dominerende over den negative. Nogle
patienter havde forslag til, hvad man på Rygambulatoriet kunne gøre bedre. Mange
patienter anførte hvad, der personligt havde hjulpet dem, f.eks. fysiske øvelser og
ændret adfærd i det daglige. Udenfor disse kategorier er mange patienters beskrivelser
af stadig smerte, medicinforbrug, problemer i det daglige, arbejdssituation m.v., som
vil der vil blive redegjort for i en ”rodekasse”. Følgelig vil udsagnene blive præsenteret
sådan:
Rygambulatoriets personale:
a. Positiv kritik
b. Negativ kritik
Rygambulatoriets behandling
a. Positiv kritik
a. Negativ kritik
Forslag til hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre
Personlige erfaringer med forebyggelse og effektiv behandling
Diverse udsagn
a. Udsagn om stadige smerter/gener
b. Udsagn fra patienter med uændrede/forværrede rygproblemer
c. Udsagn om medicinforbrug
d. Udsagn fra patienter i problematisk arbejdsmæssig situation
e. Udsagn fra patienter i problematisk social situation
f. Udsagn om konsekvenser, når man ignorerer sin ryg
g. Udsagn om frygt for tilbagefald
h. Udsagn fra kvindelige patienter ang. graviditet
i. Udenfor kategori
17

Rygambulatoriets personale
a. Positiv kritik
Personlige egenskaber hos personalet, der i særlig grad fremhæves af patienterne:
imødekommende, venlige, engagerede samt lytter til patienten.
Professionelle egenskaber hos personalet, der i særlig grad fremhæves af
patienterne:
effektive, kvalificerede, kompetente.
Personalet opleves i høj grad som et team.
Her er en oversigt over patienters udsagn, der er at henregne til kategorien:
· ”jeg har fået en god støtte fra ambulatoriet og er meget taknemmelig” (Kvinde
56 år)
· ”oplevelsen både hos læger og sygeplejersker har været overordentlig positiv”
(Mand 54 år)
· ”jeg fik en meget god behandling og har kun ros til alle, især fysioterapeuten,
der kunne hive humøret op, når det gik dårligt, og synes derfor at min
behandling var til UG” (K 21)
· ”jeg synes, jeg har fået en god behandling på Hjørring Sygehus. Jeg føler også,
at man har taget mine smerter alvorligt (og alt er effektivt)” (K 46)
· ”jeg vil sige mange tak for jeres tro på, at jeg havde viljen til at forsøge. Mit liv
er blevet meget bedre ’trods alt’ ” (K 41)
· ”jeg synes, rygambulatoriet har været et særdeles positivt møde for mig.
Et samlet personale er fantastisk til at lytte og handle ud fra den enkeltes
problemer. Alt i alt megen ros til Rygambulatoriet!” (K 47)
· ”ros til Rygambulatoriet, jeg har altid fået en god behandling af alle” (K 46)
· ”jeg har fået en god behandling i Rygambulatoriet og af fysioterapeuten” (K
54)
· ”jeg har intet negativt at sige om læger, sygeplejersker og sygemedhjælpere
og optræningsfolk i Hjørring. Jeg har fået en behandling over al forventning”
(K 65)
· ”jeg synes, at Rygambulatoriet er blevet mere professionelle og mere venlige
med årene. Bliv ved med det” (K 47)
· ”jeg er altid blevet meget godt behandlet i Rygambulatoriet. Man er altid blevet
tilbudt en seng eller en stol. Det synes jeg, er en god service” (M 23)
· ”ingen kritik, jeg fik en god behandling lige fra sekretærer, sygeplejerske til
læge” (M 50)
· ”I gør jeres arbejde godt, det er som det skal være. Tak” (K 34)
· ”meget venligt og imødekommende personale ’hele vejen rundt’ ” (M 48)
· ”I er altid så søde og rare” (K 30)
· ”jeg synes personligt I fortjener al den ros, jeg kan give jer” (K 40)
18

· ”en ros til alle, også portører” (K 57)
· ”tak for en god behandling” (M 38)
· ”tak for en god og professionel behandling” (M 43)
· ”jeg har altid følt mig godt behandlet i jeres ambulatorium, dette gælder hele
personalet” (K 42)
· ”jeg har været godt tilfreds” (M 60)
· ”jeg er tilfreds med behandling både fra reumatologisk og fysioterapi. Jeg siger
mange tak” (K 27)
· ”masser af ros” (M 63)
b. Negativ kritik
Her er en oversigt over patienters forskelligartede udsagn, der er at henregne til
kategorien ’negativ kritik’:
Ønske om at blive lyttet mere til og/eller blive taget mere tid til:
· ”mit humør var faktisk helt i bund, havde f.eks. en sygeplejerske spurgt til det,
tror jeg gerne, jeg ville have talt om det – med god effekt” (M 41)
· ”gå noget mere i dybden. Lyt mere til patienterne. Jeg føler mange gange, at jeg
kun er et nummer, der skal køres igennem hurtigst muligt” (M 24)
· ”lytte mere til patienten ang. hvad grunden er til rygproblemerne, f.eks.
arbejde” (K 54)
· ”lytte mere til hvad patienten fortæller, blive bedre til at gennemskue hvad den
enkelte patient har brug for” (M 34)
Følelse af manglende interesse eller af mistro, ønske om at blive taget alvorligt
eller troet på:
· ”at blive taget seriøst, når man som jeg kommer med billeder af en selvbetalt
MR-skanning. Hvorfor sender lægen mig ikke til en røntgenlæge, som kan læse
de billeder. Kunne end ikke fordele rækkefølgen af billederne” (M 42)
· ”jeg har været undersøgt af tre forskellige læger hos jer og den første viste
en smule interesse i, hvad man fortalte, men siden har jeg været meget ked
af det, for det føles som om, at man ikke rigtig tog det alvorligt. Jeg er godt
nok blevet skannet, men man kunne ikke se noget umiddelbart dengang, men
når det så bliver værre og værre havde jeg håbet på at blive sendt evt. til en
specialist i rygsygdomme” (K 32)
· ”tro på og lytte til patienten” (K 32)
Ønske om personalets indleven i patientens smerter:
· ”bedre forstå patienternes smerter” (K 38)
19

Ønske om bedre kommunikation mellem involverede behandlere:
· ”jeg oplever ikke, at fysioterapeut, ryglæge og neurolog sammen vurderede mit
problem og som team var med i beslutningerne” (M 54)
Specifikt vedr. fysioterapien:
· ”første besøg hos fysioterapeut ikke optimalt mht. instruktion” (M 77)
Rygambulatoriets behandling
Positiv kritik
Der er blandt patienterne en udbredt tilfredshed, hvor patienterne fremhæver, at
behandlingen er effektiv, og information/vejledning god. Flere fremhæver desuden
vigtigheden af den korte ventetid.
Oversigt over udsagn, der er at henregne til kategorien:
· ” jeg har fået den behandling, jeg skulle have, så jeg kunne genoptage mit
arbejde. Hvis ikke jeg var kommet i behandling så hurtigt, ved jeg ikke, hvordan
jeg skulle have klaret det uden jeres hjælp” (K 40)
· ”jeg har haft stor glæde af det, jeg har fået vejledning om på Rygambulatoriet
og bruger det så godt som dagligt, så mine tanker går tit til det dejlige
personale der. Tak” (K 57)
· ”jeg er Rygambulatoriet taknemmelig for at have instrueret mig i et
øvelsesprogram, som er effektivt. Hvis jeg har sjusket med at lave daglige
øvelser, og det så begynder ’at mudre’, har jeg nu lært, hvad jeg skal gøre.
Mange tak” (K 56)
· ”jeg har alene ros til Rygambulatoriet for den McKenzie-behandling, som jeg
gennemgik” (M 57)
· ”jeg føler, jeg fik en god behandling og blev godt informeret” (M 62)
· ”jeg var meget heldig, kom til med det samme, jeg havde ingen ventetid, jeg
kom lige fra min egen læge, det betød utrolig meget ”(K 59)
· ”ambulatoriets rådgivning, behandling og instruktion var meget kvalificeret og
virkningsfuld” (M 61)
· ”jeg har kun ros til Rygambulatoriet. Jeg kan ikke komme i tanke om nogle ting,
som kan gøres anderledes. Det hele fungerede bare perfekt” (K 36)
· ”jeg er meget tilfreds med behandlingen, jeg fik – og de personer, jeg var i
kontakt med” (M 46)
· ”yderst tilfreds med den behandling, jeg har fået” (M 55)
· ”yderst tilfreds med behandlingsforløbet” (M 52)
· ”fuldt ud tilfreds med behandlingen på Rygambulatoriet” (M 30)
· ”kan ikke gøres bedre” (K 55)
20

· ”god, hurtigt og effektiv behandling, inkl. vejledning i forebyggelse. Helt ok”
(K 31)
· ”alt var ok” (K 46)
· ”tilfreds” (M 53)
· ”jeg synes, jeg fik en meget god behandling både på Hjørring og Aalborg
Sygehus” (M 61)
· ”jeg fik en ualmindelig fin behandling” (M 65)
· ”jeg er godt tilfreds” (K 58)
· ”jeg fik en god behandling” (K 69)
· ”har fået en god behandling” (K 49)
· ”har fået en god behandling” (M 41)
· ”synes, det foregår perfekt, god modtagelse, kort ventetid” (M 52)
· ”yderst tilfreds med den behandling, jeg har fået” (M 53)
· ”har altid fået en god behandling” (M 40)
· ”det har været en god behandling” (M 26)
· ”behandlingen er god og virkende over al forventning” (M 53)
Negativ kritik
Her er en oversigt over patienters forskelligartede udsagn, der er at henregne til
kategorien ’negativ kritik’:
Ønske om skanning eller røntgen og/eller en klar og entydig diagnose:
· ”starte med skanning evt. inden behandling (ved godt det er et
ressourcespørgsmål)” (K 44)
· ”der vil kunne spares mange ressourcer, hvis man sprang nogle af
undersøgelserne over, og skannede noget før” (M 38)
· ”først efter 4 1/2 måneds behandling kom jeg – efter eget ønske – til skanning.
Det var alt for længe” (M 54)
· ”jeg ville personligt gerne have røntgen-undersøgt ryggen, så jeg uden frygt
måske igen kunne belaste ryggen/arbejde mere end jeg gør uden tilbagefald”
(M 64)
· ”prøve noget mere på, så man kan få en diagnose” (K 38)
· ”skuffet over, at jeg ikke fik en lægelig vurdering af, hvad der stadig er
årsag til smerterne. Jeg er modstander af alle de smertestillende midler, jeg
nødvendigvis må tage” (K 69)
· ”finde ud af hvad der evt. kan være årsag til smerterne, i stedet for man går
derfra med uforrettet sag” (K 38)
21

Opfattelse af at behandlingen/patienten afsluttes for tidligt:
· ”jeg kan ikke forstå, at man ikke forfølger de muligheder, man har. I mit tilfælde
blev jeg lovet den ene og den anden mulighed for undersøgelse, hvorefter man
sendte et brev: ’jeg var hermed afsluttet på ambulatoriet’. Her er det trods alt
et menneskes fremtid, det drejer sig om. Jeg synes det er lidt uanstændigt at
behandle mennesker på den måde” (M 34)
· ”Mener at afslutningen på behandlingen var dårlig. Selvom jeg stadig havde
smerter, blev min sag vurderet afsluttet. Jeg tror selv, det var pga. lægen,
som havde fået andet arbejde og synes derfor ikke, at jeg skulle behandles
mere” (K 26)
· ”jeg synes jeg blev (opgivet) afsluttet for tidligt” (K 52)
· ”da undersøgelse viste, at jeg havde kraftig slidgigt blev jeg droppet af
rygcenteret [rygambulatoriet]. Jeg forventede at have fået lindrende træning og
moralsk/psykisk opbakning” (M 54)
Erfaringer med at behandlingen ikke virker:
· ”de øvelser, jeg laver, er sikkert gode for nogen, men ikke for mig. Jeg har
fået information om, at hvis jeg fortsatte med at lave de forskellige øvelser,
ville problemerne forsvinde. Men det er måske kun for dem, der ikke arbejder”
(M 30)
· ”vedr. den behandling, jeg fik på sygehuset, må jeg her oplyse, at behandlingen
desværre ikke hjalp mig” (K 78)
· ”orker ikke at udfylde dette skema, da Hjørring Sygehus Rygambulatorium ikke
har hjulpet mig. Jeg har måttet søge hjælp på Aalborg Sygehus og der har
jeg fået hjælp. Men pga. den hjælp jeg har fået i Hjørring føler jeg, at de
har været med til at Brønderslev Kommune har taget mine sygedagpenge. Jeg
har nu advokat på min sag, men når man er syg, er det svært at kæmpe med
systemet” (K 42)
Specifikt vedr. fysioterapien:
· ”fysioterapeuterne skulle give massage på ryggen, da man jo får en vis stivhed i
muskulaturen, bl.a. ved øvelserne” (M 47)
· ”jeg følte mig generet af ’forhæng’ hos fysio.” (K 54)
Diverse:
· ”jeg har haft en del dårlige erfaringer hos jer, men heldigvis har der været flest
gode oplevelser” (K 29)
· ”gøre bedre? At gøre mig smertefri!” (M 51)
· ”jeg var der kun to gange. Det var, da jeg havde været sygemeldt lang tid. Jeg
ville gerne have konstateret lidt nærmere, hvad det er” (K 56)
· ”jeg er blevet indstillet til undersøgelse og behandling igen, men ventetiden er
22

al for lang. I stedet for at kunne få behandlet sin lidelse, skal man vente, mens
man stopper sig med smertestillende medicin. Det er ikke ok” (K 29)
· ”jeg kunne godt tænke mig, at man var mere villig til at registrere skaden som
arbejdsskade, når patienten mener, at arbejdet er grunden til skaden” (K 54)
Forslag til hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre
De fleste udsagn om forslag til, hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre, er forslag
om mere opfølgende behandling. Et stort antal patienter udtrykker ønske om, at
Rygambulatoriet tilbyder mere behandling i form af fysisk træning og instruktion
samt flere kontrolundersøgelser, end det aktuelt er tilfældet. Dertil kommer en række
forskelligartede forslag om udarbejdelse af informationsmateriale (pjece, video),
konkrete forbedringer af rumfaciliteterne i Rygambulatoriet m.v..
Forslag om mere behandling og/eller kontrolundersøgelser:
· ”flere informationer før og efter behandling” (M 30)
· ”indkalde til kontrol en eller to gange årligt” (K 57)
· ”bedre opfølgning med træning” (K 36)
· ”følge op” (K 56)
· ”at patienten efter endt behandling kan bruge motionsrum til f.eks.
styrketræning, eller anden efterbehandling med gode råd fra fysioterapeut” (K
40)
· ”tilbyde ryggymnastik efter afsluttet behandling” (K 54)
· ”opfølgelse af behandling” (K 41)
· ”bedre fysisk genoptræning” (M 36)
· ”bedre og mere træning, bedre instruktion. Fastholde patienter på Rygcentret
[rygambulatoriet] i længere tid” (M 54)
· ”vejledning og opfølgning af patientens egen indsats hjemme vil spare tid, både
for patient og personale” (M 53)
· ”at man kunne få lov til at opsøge ambulatoriet, når man har behov for
hjælp/støtte vedr. ryggen. Det er hårdt at stå alene med sine smerter, når man
skal lære at leve med dem” (K42)
· ”det ville være rart at kunne kontakte og henvende sig direkte til
Rygambulatoriet – og muligvis få nogle behandlinger – samtidig med at man
kunne passe sit job” (K 55)
· ”undersøge bedre samt bedre diagnose, mere opfølgning af læge, ikke stoppe
behandling uden opfølgning eller videresend patient. Aldrig stoppe behandling
uden lægevurdering” (M 45)
· ”lad sådanne patienter som mig fortsætte med at træne på Amts/kommunale
træningscentre, måske bare én gang ugentligt” (K 47)
23

· ”fortsætte kontrol/efterbehandling mindst et år efter operation” (M 45)
· ”lave en længerevarende optræning på rygskolen, da de få dage kan virke meget
hårde og belastende for en nyopereret patient, og så lav noget opfølgende
genoptræning med fysioterapi. Lyt mere til hver enkelt person, da man ikke
kan behandle alle ens, også lav et optræningsprogram efter hver enkelt behov”
(K 29)
· ”integrering af ryg- og bentræning (fys og styrketræning) i kontinuerlig
forlængelse af behandlingen via Rygambulatoriet, især efter operation for
diskusprolaps” (M 50)
Forslag om trykt informations-/vejledningsmateriale til at tage med hjem:
· ”i tilfælde af tilbagevendende rygproblemer ville det være rart med en
lille pjece, der beskriver de vigtigste øvelser i McKenzie-behandlingen: hvilke
øvelser, antal gange, hvor ofte” (M 52)
· ”gerne udsende oplysninger om nye øvelser m.m., hvis sådanne forekommer (ny
viden)” (K 57)
· ”da det er svært at koncentrere sig pga. smerter og hele situationen, syntes jeg,
at man kunne lave en folder, hvor der er oplysninger om rygskole og andre ting,
som kan komme på tale, når man er færdig hos jer” (K 36)
Ønske om kortere ventetid:
· ”kortere ventetid til første behandling” (M 51)
· ”ingen ventetid” (M 59)
· ” der skulle være hurtigere svar på prøver og billeder i stedet for en hel
uge” (M 36)
Forslag til fysiske forbedringer i venteværelset og baderum:
· ”at det er muligt at ligge ned i venteværelset, da vi har det dårligt med at
sidde på en stol” (M 51)
· ”opsæt et eller andet møbel, man kan læne sig op ad/læse ved, når man ikke er i
stand til at sidde, mens man venter (pult-barre)” (K 44)
· ”lidt kaffe i ventetiden i stedet for al det vand” (M 23)
· ”manglende støtte (f.eks. en bøjle på væggen) i baderum v. bassin” (M 48)
Forslag om bedre transportmuligheder:
· ”at man kan køre helt hen til døren, at man kan komme til at ligge på en seng
med det samme” (K 59)
· ”hjemkørsel i gamle ambulancer er en parodi, brug taxa. Man triller rundt”
(M 56)
· ”hvis det er muligt at hjælpe patienterne med at komme frem og tilbage til/fra
behandling. Det var mit største problem. Jeg kunne ikke sidde i en bil, men pga.
24

systemet (politisk bestemt!!!) var jeg ikke berettiget til liggende transport –
trods jeg har Falck-abonnement med sygetransport” (M 46)
Forslag om samarbejde med alternative behandlere:
· ”evt. arbejde sammen med alternative behandlere” (K 32)
· ”måske samarbejde med alternative behandlere!” (M 60)
· ”nåle (måske)” (K 30) [der må formodes at mene akupunktur]
Forslag om at skabe muligheder for træning eller øvelser udenfor
Rygambulatoriet:
· ”samarbejde mellem behandlere og motionscentre” (K 41)
· ”da jeg mener, at varmtvandsbassin har hjulpet mig utrolig meget, kunne jeg
tænke mig, at man måske kunne få udleveret et ’kort’ el.lign., der kunne give
adgang til bassin på tidspunkter, hvor det ikke bliver brugt af sygehuset” (K
62)
Ønske om en klar og entydig diagnose:
· ”henvise til andre speciallæger, når man ikke selv er i stand til at finde årsagen
til patientens problemer” (M 53)
· ”bedre til at finde en diagnose” (M 60)
Forslag om tilknytning af psykolog og/eller socialrådgiver:
· ”det er svært at pege på noget, der kan gøres anderledes. Måske kunne man
tilknytte en psykolog, da man som menneske, der kommer fra arbejdsmarkedet
og kan alt, pludselig ikke kan ret meget. Jeg synes, der er (var) svært, at man
ingenting kan, når man normalt konstant er i gang fysisk” (M 33)
· ”følge patientens behandling noget mere op i stedet for at sende dem hjem
med det råd ’at man skal være god ved sig selv’. Acceptere at behandlingen ikke
altid virker og acceptere/respektere, at patienten stadig har ondt og skal leve
med det uden at man kan finde en årsag! Det ville være en god idé at tilknytte
en socialrådgiver til de patienter, hvor man ikke kan finde en fysisk grund til
rygproblemerne. Det er jo ikke alle ting, man kan se på en røntgen/skanning,
og kan patienten ikke bevise årsagen til rygproblemerne, kan det blive et
problem” (K 43)
· ”ansætte en fast socialrådgiver til at varetage de dumme og uforskammede
skemaer fra det offentlige system” (M 54)
Diverse:
· ”om muligt samme læge, hvis patient kommer retur” (M 32)
· ”at læge og fysioterapeut taler sammen på samme tid med patienten” (M 42)
· ”anbefale andet end McKenzie-rygøvelser. Inddrage MTT (medicinsk
25

træningsterapi) i genoptræningen” (K 35)
· ”spare på spørgeskemaer. Spørg kun, om der er sket ændringer siden sidst”
(M 57)
· ”når man har været indlagt, ville det være en god idé, at man kunne fortsætte
sin behandling hos jer, når det nu går galt igen. Det er meget besværligt at
skulle starte helt forfra igen med at forklare, hvad der er galt med én, når man
ikke selv ved det” (K 41)
· ”at man ved konsultation snakker med fysioterapeut, der måske kan ændre på
øvelser, der kan gøre gavn i ens hverdag; at der er mulighed for, at man hen ad
vejen kan få bedømt sin arbejdsmæssige situation ved en speciallæge” (K 57)
· ”et lokale, hvor der er rekvisitter, man kan se, f.eks. en rigtig stol at sidde
i, støttepuder og alt, hvad der findes til brug, når man har dårlig ryg. Lav
en videofilm om, hvordan man skal være god ved sin ryg. Fortæl og vis,
hvilken betydning fodtøj har betydning for ryggen. Forebyggelse af skader på
arbejdspladsen: Arbejdsgiver og fagforening skal sørge for afspændingsøvelser,
når man har akkordarbejde” (M 52)
Personlige erfaringer med forebyggelse og effektiv behandling
I denne kategori er samlet patienternes udsagn om hvilken behandling og forebyggelse,
der for dem personligt har haft en god effekt på deres ryg. Det fremgår, at for mange
patienter har McKenzie-øvelserne været en god behandling. Men det fremgår også, at
patienterne – alt efter rygproblem, personlighed, evt. arbejde osv. – har benyttet sig
af forskellige behandlinger og forholdsregler: Hvad, der for én har en god effekt, har
det nødvendigvis ikke for alle.
Regelmæssig brug af øvelser lært på Rygambulatoriet (især McKenzie-øvelserne),
evt. suppleret med motion og/eller bevidsthed om arbejds- og løftestillinger:
· ”jeg er ikke så nervøs længere i dagligdagen, da jeg har fået de øvelser, som
jeg har lært (McKenzie), og de hjælper utrolig godt (bedre end smertestillende
medicin)” (M 41)
· ”jeg føler absolut, at min ryg er blevet stærkere, siden jeg er begyndt med
træningen i fysioterapien, men jeg er samtidig meget bevidst om, at min ryg
ikke er, hvad den har været. Når jeg løfter tunge ting, tænker jeg på min ryg
hver gang” (M 55)
· ”holdningsændring: jeg troede før, at jeg brugte min krop rigtigt. Øvelserne har
dog bevidstheden på dette område + jeg passer mere på. Men det er flere år
siden, jeg har haft det så godt i ryggen som nu – selv efter hårdt arbejde med
mange tunge løft er jeg ikke efterfølgende træt/stiv i ryggen” (M 41)
· ”jeg er glad for de øvelser, jeg lærte hos fysioterapeuten. Af og til har jeg ’hold i
26

yggen’, men øvelser, varme og ro hjælper. Skulle mine smerter vende tilbage, vil
jeg med stor fortrøstning vende tilbage til Rygambulatoriet” (K 62)
· ”huske at lave daglige øvelser for ryggen, da man jo aldrig bliver 100% rask
igen. Man kan måske forebygge. Det fysioterapi, jeg fik på sygehuset, hjalp
mig meget” (K 37)
· ”hver gang der er optræk til smerter i ryggen, udøver jeg selv dele af McKenzieøvelserne.
Dette har indtil nu hjulpet hver gang, således at næste dag er smerter
stort set væk. Ellers er jeg opmærksom på alm. stole, hæve/sænke-skrivebord
og kontorstol med indstilleligt sæde på arbejdspladsen. Bruger løfteteknik efter
tidligere undervisning på Hjørring Sygehus (1992)” (M 57)
· ”jeg bruger dagligt det øvelsesprogram, som jeg fik med hjem efter endt
behandling, suppleret med cykling” (K 57)
· ”laver rygøvelser og gymnastik næsten hver dag. Cykler meget og ror kajak for
at styrke ryggen” (M 55)
· ”jeg bruger stadigvæk McKenzie-øvelserne ved rygsmerter eller inden belastende
løft og arbejdsstillinger. Jeg går til styrketræning. Jeg tror dog ikke, at min ryg
bliver som før skaden, tør f.eks. ikke løbetræne mere” (K 54)
· ”har det godt lige efter én behandling! Laver selv McKenzie-øvelser hver dag!”
(M 52)
· ”det bedste, der er sket mig, er min fysiske formåen efter den hårde og
langvarige træning, som jeg har fået via fysioterapeut og motionscenters
samarbejde” (K 41)
· ”forbedringen skyldes nok en kombination af behandling med øvelser –
varmtvandsbassin, kom i formcenter og øvelser hjemme. Plus at jeg er kommet i
gang med at arbejde på kontor (arbejdsprøvning)” (K 49)
· ”generelt har jeg det godt og tænker ikke en hel masse på ryggen. Handler selv,
bærer ølkasser og foldekasser med varer ind. Kravler på stiger og laver, hvad
man nu kan. Men mærker jeg det mindste, så bruger jeg de øvelser, jeg har
lært. Og det er godt” (K 46)
Sport/motion/gymnastik/kiropraktor udenfor Rygambulatoriets regi:
· ”jeg har aldrig haft effekt af McKenzie, men tilgengæld af diverse ryg/mave/VEøvelser:
styrke, bevægelighed og udholdenhed, almindelige traditionelle øvelser
og masser af MTT (medicinsk træningsterapi). Kombineret med øvelser i vand
og gåture” (K 35)
· ”varmtvandsbassin” (K 62)
· ”jeg er lige startet på bassin-træning på sygehuset hver tirsdag eftermiddag ( 1/2
time). Det er jeg glad for” (K 55)
· ”jeg går mange ture, fordi jeg føler, at det er godt for min ryg” (K 59)
· ”jeg begyndte Mensendieck. Siden er det gået fremad, således at jeg i dag ikke
behøver lægebesøg eller medicin” (K 55)
27

· ”styrketræning i et sportscenter” (M 23)
· ”der skete først rigtig noget, efter jeg begyndte på behandling hos kiropraktor”
(M 51)
Bevidsthed om løft, bevægelser og belastning af ryg:
· ”jeg overvejer mine løft” (M 56)
· ”tænker altid over, hvordan jeg løfter og arbejder” (M 55)
· ”altid være opmærksom og passe på ved overbelastning og ved éns bevægelser,
ikke for hurtige” (M 57)
At tage forholdsregler, således at man undgår at fremprovokere velkendte
smerter:
· ”jeg får stadig smerter i ryg ved længere varende bilkørsel (kan undgås) og har
lært, at en spisestuestol er bedre end en lænestol” (M 61)
· ”ved bilkørsel har jeg altid lændestøtte og kan have lidt ondt i benene efter
1-1 1/2 times kørsel. Det klares ved at holde passende pauser med lidt øvelser”
(K 46)
· ” ved tungt arbejde, f.eks. ’haven’, får jeg tit smerter i benet. Disse kommer dog
først efter en dag eller to. Derfor har jeg efterhånden indlært en metode, hvor
tungt arbejde fordeles over en længere periode end før jeg fik diskusprolaps”
(M 53)
· ”jeg har haft det fantastisk godt i et år. Arbejdet med haveomlægning, lagt
to terrasser osv. og har overhovedet ikke haft ondt i ryggen. For en uge siden
skulle georginerne lige graves op (3 m 2), og da fik jeg meget ondt i hoften. Det
er i bedring, men jeg har haft store problemer med at tage strømper og sko på –
ja i det hele taget med alt. Ærgerligt” (M 58)
· ”så længe man undlader de tunge løft, har jeg ikke videre problemer med
ryggen, men de er der lige så snart jeg gør noget, som overbelaster” (K 33)
· ”såfremt jeg tager følgende forholdsregler har jeg det godt rimelig godt/meget
bedre livskvalitet: Minus vask af alle husets gulve samme dag, minus større
tungt indkøb, ved arbejde skiftevis at stå, sidde og gå” (K 40)
Om hvad, der har været en hjælp på arbejdspladsen:
· ”jeg har fået hæve/sænke-skrivebord, er virkelig en god hjælp i hverdagen, når
ryggen værker” (M 51)
· ”har fået monteret motor på skrivebordet” (K 45)
· ”fik mange gode råd af fysioterapeut om kørestilling i bil og øvelser til
hjemmebrug. Har fået ny bil hjemme og på arbejde med bedre kørestilling/sæde
for at undgå tilbagefald” (M 51)
· ”OBS! Det, jeg personligt er kommet til, er, at man ikke skal sygemeldes
øjeblikkelig. ’Da det kan være svært at gå hjemme og være syg, bliver man måske
28

mere syg’. Men man kan måske snakke med arbejdsgiveren om at undgå de svære
løft m.m., hvilket har hjulpet mig meget” (K 37)
Akupunktur:
· ”jeg har fået akupunktur, som jeg mener er meget godt” (K 59)
· ”akupunktur, som dog ikke har taget alle smerter, men er sådan, at jeg kan
leve med det” (K 78)
· ”akupunktur har hjulpet meget. Brugt personligt ca. 10.000 kr.” (K 45)
Diverse:
· ”har fået det bedre efter at have skiftet til flade sko – altid” (K 59)
· ”jeg har solgt min lejlighed på 3. sal og er flyttet i et parcelhus uden trapper.
Her har jeg kunnet mærke en væsentlig forbedring” (K 25)
Diverse udsagn
a. Udsagn om stadige smerter/gener
· ”jeg har et følelsesløst område på forsiden af højre lår, kan af og til have
brændene fornemmelse i begge fødder” (K 59)
· ”operationen har hjulpet mig ved, at jeg ikke har tilbagefald med stærke
smerter. Jeg har gradvist fået det bedre indenfor det sidste år, men mangler
bevægelse i lænden – hver gang jeg bruger lænden mærkes smerter” (K 29)
· ”smerter hindrer mig en del i at styrke ryggen ordentlig, og jeg må tit sige
fra” (K 42)
· ”jeg kan oplyse, at jeg fortsat har følelsesforstyrrelser i mit venstre ben og fod,
og jeg er ikke i stand til at klippe negle på mine fødder” (K 59)
· ”jeg har ondt sommetider omkring halebenet, men ellers har jeg det fint” (K
38)
· ”jeg har af og til en sovende fornemmelse på ydersiden af venstre fod” (M 51)
· ”jeg har gået til vandgymnastik, men måtte stoppe, da det gjorde det værre”
(K 48)
· ”jeg kunne desværre ikke bruge øvelserne fra rygskolen, da de gav for mange
smerter. Jeg har i stedet modtaget neurofysiurgisk terapi på Mølholt centeret i
Vrå med et godt resultat. Smerterne er desværre kommet igen, men ikke så slemt
som i sidste periode” (M 42)
· ”ved fysisk arbejder (2-3 timer) låser min lænd, og det stråler ud i benet,
samtidig får jeg rystelser og koldsved og nogle gange kramper. Følgende nat har
jeg meget uro i mit ben, som kan give søvnløshed, og om morgenen kan der gå
flere kvarter, inden jeg kan bøje mig ned for at få f.eks. sko på” (M 46)
· ”der er nogle ting, jeg ikke mere kan gøre uden at have smerter i lang tid efter
29

(eks. strygning)” (K 26)
· ”ved festlige lejligheder, hvor jeg placeres på en træstol, mærker jeg smerter
efter 1 / 2 time” (K 40)
b. Udsagn fra patienter med uændrede/forværrede rygproblemer
· ”siden sidste besøg på ambulatoriet, er jeg blevet hofteopereret i venstre side.
Mine rygsmerter med udstråling til venstre underben og fod er uforandret efter
dette. Jeg ville være glad for en ny konsultation med læge” (M 54)
· ”har haft det udmærket indtil for ca. tre måneder siden, inden for de sidste tre
måneder er min ryg blevet væsentlig dårligere” (M 40)
· ”jeg synes, at mit ophold på Rygambulatoriet var utrolig positivt, med
nedsættelse af smerterne, som dog senere vendte tilbage med fornyet kraft.
Jeg er for tiden i et forløb på Farsø Rygcenter, og det forventer jeg mig en
del positive ting af” (K 47)
· ”jeg blev i januar 1988 opereret for en diskusprolaps og har haft det tåleligt. Nu
er det knæet, jeg døjer med, men efter sidste besøg i ambulatoriet 1999 fik jeg
den besked, at det lignede en minisk-skade, og at det ville gå op og ned. Jeg
blev ikke undersøgt. Det var et udsagn fra et tidl. røntgenbillede” (K 71)
· ”min situation pga. ryggen er blevet værre. Ellers mener jeg, at personalet og
behandlingen er meget god” (K 34)
· ”jeg var selv skyld i, at behandlingerne ophørte, da jeg på det tidspunkt ikke
fik opbakning hjemmefra. Selve behandling/personale var i top. Mine rygsmerter er
forværret, og det kan nemt påvirke éns livskvalitet. Men i mit eksempel har jeg
bestemt, at smerterne ikke skal styre mit liv fuldstændig” (K 41)
c. Udsagn om medicinforbrug
· ”mine daglige iskias-smerter påvirker min hverdag meget. Jeg ved ikke hvad jeg
skal gøre. Jeg er meget bekymret over mit pilleforbrug, og hvordan det påvirker
min krop. Jeg synes også det påvirker min afføring” (M 61)
· ”efter samtale med egen læge mente han, at jeg prøver langsomt at trappe ned
med pillerne, så vi ser tiden an” (K 64)
· ”det er strengt hver dag og nat at skulle tage smertestillende piller for at holde
hverdagen i gang” (K 55)
· ”det væsentlige for mig ville være at blive smertefri og af piller, tilbage til et
normalt job og tilværelse igen” (K 53)
· ”hvis jeg ikke tog Saroten dagligt, tror jeg, jeg ville have besvær med at klare
dagligdagens gøremål” (K 47)
· ”vil meget gerne være fri for at tage medicin, ’ved ikke hvordan min krop har
det’. Jeg har prøvet, men fik så mange smerter igen” (K 62)
30

d. Udsagn fra patienter i problematisk arbejdsmæssig situation
· ”jeg passer mit arbejde med hjælp af Pinex og så et godt humør. Så skulle det
aldrig blive bedre, så lærer jeg at leve med det. Det er jo ikke en livsfarlig
smerte” (M 43)
· ”går på arbejde hver dag trods stærke smerter for at komme fra det hele, men
ellers bliver det ikke til meget derhjemme. Venter på at komme på smerteklinik
i det nye år” (K 51)
· ”det er og bliver svært at finde nyt arbejde pga. alder. Som fabriksarbejder ved
fast maskine vil det komme til at give ryg/ben-smerte” (M 54)
· ”jeg føler, at ryggen er så nedslidt, at den (medmindre jeg finder lettere
arbejde) ikke ’holder’ til pensionsalderen” (M 50)
· ”jeg har haft rygsmerter i 2 år og min tilstand er uændret – nærmere forværret,
idet jeg ikke kan stå opret i 2 min. eller gå 50 m. uden begyndende smerter.
Jeg frygter for, at jeg, såfremt man ikke finder årsagen, bliver fyret fra mit
arbejde” (M 53)
· ”mine rygproblemer betyder, at jeg har svært ved at være på arbejde. Jeg
overvejer, om jeg skal blive omskolet, men det handler også om økonomi, da
jeg ikke kan klare mig med dagpenge i den periode, som en ny uddannelse
vil vare” (M 47)
e. Udsagn fra patienter i problematisk social situation
· ”jeg står i stampe netop nu, men jeg skal jo videre i min hverdag med evt.
arbejde. Det hæmmer mig voldsomt hele dagen, da jeg har skide ondt i kroppen
og lider meget af migræne, så lige nu er det faktisk så slemt som det kan
blive ” (K 32)
· ”efter jeg er begyndt på et 18-ugers afklaringskursus, er mine rygsmerter blevet
værre. Jeg har igen problemer med at styre mine toiletbesøg, og mine ben er
igen begyndt at sove. Så jeg ved lige nu ikke, hvor jeg står” (K 34)
· ”for mit eget vedkommende har jeg selv til sidst bedt om at blive afsluttet i
jeres ambulatorium, da jeg de sidste 2-3 gange ikke kunne få noget hjælp. Jeg
har den dag i dag måttet lære at leve med mine ryg/ben-smerte for at få en
nogenlunde normal hverdag med min familie. Arbejdsmæssigt er det svært at se
nogen udvej, da jeg for anden gang er i arbejdsprøvning indenfor kontorfaget.
Det, der vælter mig, er, at jeg gang på gang får at vide, at jeg ikke er så gammel.
Hvad nytter det, hvis kroppen ikke følger med. Har det rimelig godt og har lært
at beherske mine smerter, da jeg ikke er den helt store pillesluger” (K 29)
· ”har været under behandling i 13 måneder, hvoraf 67 dage indlagt på sygehus.
Skal nu prøve revalidering i ca. 2 måneder. Derefter afgøres min fremtid” (M
47)
· ”jeg hæver min understøttelse og står til rådighed for arbejdsmarkedet, men jeg
ved virkelig ikke, hvordan jeg skal holde ud at sidde på en kontorstol en hel
31

dag eller stå eller gå hele dagen. Jeg kan ikke holde ud at være i den samme
stilling ret længe af gangen. Hvis jeg skal op om natten, kan jeg opleve, at jeg
næsten ikke kan komme op. Heldigvis er der dage, hvor det ikke er så galt, og
så stiger humøret lidt igen. Men jeg skal passe utrolig meget på hvad, jeg laver,
ellers svier det til mig selv” (K 41)
f. Udsagn om konsekvenser, når man ignorerer sin ryg
· ”min forværrede ryg- og bensmerter skyldes måske mangel på træning. Jeg er
klar over, at mine ryg- og bensmerter er en del af min dagligdag, men at ændre
livsstil, så jeg også tager hensyn til disse, det er svært …. og ikke noget,
man bare lige gør” (K 42)
· ”for fuldstændighedens skyld skal nævnes, at jeg i det daglige ikke tager hensyn
til min ryg, selv om det sommetider hævner sig bagefter” (M 51)
· ”i det daglige har jeg ingen problemer med ryggen, men laver jeg tungere
arbejde end normalt, kan jeg altid mærke et ømt punkt” (K 46)
g. Udsagn om frygt for tilbagefald
· ”I var dygtige til at berolige. Da jeg kom til jer, var jeg skrækslagen. Var
begyndt at tro, at mit liv aldrig blev normalt igen. Alle mine drømme var
af min kiropraktor blevet tilintetgjort. Så I gav mig håbet tilbage, og min
helbredstilstand blev med det samme bedre. Min frygt blev langsomt mindre, og
selvom jeg i dag stadig frygter et tilbagefald, lever jeg alligevel mine drømme
ud” (K 20)
· ”frygten for tilbagefald er stor” (M 64)
h. Udsagn fra kvindelige patienter ang. graviditet
· ”jeg er i øjeblikket i 18. uge gravid og meget spændt på, hvordan min ryg vil
forholde sig til en graviditet” (K 29)
· ”min mand og undertegnede overvejer endnu en graviditet, men er nervøse for
graviditetens virkning på min ryg” (K 25)
i. Udenfor kategori
· ”er særdeles tilfreds med at have undgået operation og støtter derfor den
ændrede politik med såvidt muligt at undgå dette” (M 36)
· ”efter fire operationer var min tro og tiltro til mit helbred og
behandlingskyndige meget lille. Men jeg er positivt overrasket. Jeg ved, at
jeg selv har indflydelse på min daglige tilstand. Jeg har også lært at tænke
mere over, hvad jeg kan. Jeg bliver aldrig god, men accepterer min nuværende
tilstand” (K 47)
· ”jeg lever stort set et normalt liv, hvor jeg skubber mine problemer i
baggrunden” (K 56)
32

· ”jeg føler konstant træthed” (K 30)
· ”har for nylig været hos min læge og fået binyrebark-stik i hoften, hjalp
desværre kun i en uge” (K 67)
· ”der en grænse for, hvor meget jeg kan belaste ryggen. Det er svært at finde
grænsen” (M 70)
· ”jeg synes, der mangler spørgsmål, som omhandler, hvorfor rygproblemerne får
indflydelse på ens liv” (K 33)
· ”meget svært at besvare: Er en diskusprolaps en sygdom eller rygproblemer?”
(K 46)
· ”håbet – troen på bedring – har for mig været væsentlig. Det var slemt, når
håbet var i bund” (M 41)
Hvorvidt samme behandling igen. N=86
33
Spørgsmål E2) På spørgeskemaerne udsendt
til patienterne fra 1. okt. 2000 blev der
tilføjet et nyt spørgsmål, nemlig: ”Nu
kender du resultatet af behandlingen. Hvis
du med dette kendskab kunne skrue tiden
tilbage, til da behandlingen startede, ville
du da sige ”ja” til behandlingen?”
86 patienter af de 94 patienter, der blev
stillet spørgsmålet, havde svaret på: 76
patienter (88%) ville med bagklogskabens
viden sige ”ja” til at få behandlingen igen,
mens 10 patienter (12%) ville sige ”nej” til
at få behandlingen igen.
N=86 (91% af de 94 patienter)

Resultatet af de to undersøgelser
Ti vigtigste anbefalinger og de ti mest sigende patientudsagn
Ti vigtigste anbefalinger til Rygambulatoriet (i prioriteret rækkefølge):
At lade følgende forblive høje prioriteter: Det gode serviceniveau, den korte ventetid
fra henvisning til første besøg i Rygambulatoriet (ideelt slet ingen ventetid),
personalets gode egenskaber (imødekommende, engagerede, effektive, kompetente
mv.) og ikke mindst det forhold at der er tid nok til den enkelte patient.
At give patienterne tilbud om information/vejledning, fysisk træning og kontrolundersøgelser
i eksempelvis et år efter afsluttet behandling i Rygambulatoriet.
Supervision og træning af personalet i kommunikation, bl.a. med henblik på at skærpe
dets opmærksomhed hvad angår: Patientens behov for at blive lyttet til, patientens
behov for at blive taget alvorligt, patientens følelse af at blive misforstået eller at
blive mistroet, forståelse for patientens ønske om en klar diagnose/årsagsforklaring.
Læger skal blive bedre til at forklare patienterne, at selvom årsagen til rygsmerterne
oftest er ukendt, så er tilstanden velkendt (ligesom det er tilfældet med f.eks. forhøjet
blodtryk, ledegigt og sukkersyge, hvis årsager lægevidenskaben heller ikke kender).
Styrke kvalitetssikring og forskning for på den vis at sikre sig, at Rygambulatoriets
ressourcer bruges rationelt og hensigtsmæssigt (der er sparsom forskningsbaseret
viden i forhold til rygproblemernes størrelse).
At personalet også spørger til humøret, når man har rygsmerter.
Mere/bedre informationsmateriale, f.eks. pjece, video, modeller. Pjecen gerne til at
tage med hjem.
At sikre sig at sygeplejerskerne har tid og rum til rådighed til information/vejledning
af patienten.
Forbedre informationen om skanning, evt. at tilbyde den oftere.
Etablere et samarbejde med socialsektoren, så patienten oplever en koordineret
indsats.
34

De ti mest sigende patientudsagn (i vilkårlig rækkefølge):
· ”jeg er ikke så nervøs længere i dagligdagen, da jeg har fået de øvelser, som
jeg har lært (McKenzie), og de hjælper utrolig godt (bedre end smertestillende
medicin)” (Mand 41 år)
· ”jeg har fået den behandling, jeg skulle have, så jeg kunne genoptage mit
arbejde. Hvis ikke jeg var kommet i behandling så hurtigt, ved jeg ikke, hvordan
jeg skulle have klaret det uden jeres hjælp” (Kvinde 40 år)
· ”OBS! Det, jeg personligt er kommet til, er, at man ikke skal sygemeldes
øjeblikkelig. ’Da det kan være svært at gå hjemme og være syg, bliver man måske
mere syg’. Men man kan måske snakke med arbejdsgiveren om at undgå de svære
løft m.m., hvilket har hjulpet mig meget” (Kvinde 37 år)
· ”jeg passer mit arbejde med hjælp af Pinex og så et godt humør. Så skulle det
aldrig blive bedre, så lærer jeg at leve med det. Det er jo ikke en livsfarlig
smerte” (Mand 43 år)
· ”jeg har intet negativt at sige om læger, sygeplejersker og sygemedhjælpere
og optræningsfolk i Hjørring. Jeg har fået en behandling over al forventning”
(Kvinde 65 år)
· ”at man kunne få lov til at opsøge ambulatoriet, når man har behov for
hjælp/støtte vedrørende ryggen. Det er hårdt at stå alene med sine smerter, når
man skal lære at leve med dem” (Kvinde 42 år)
· ”finde ud af hvad der evt. kan være årsag til smerterne, i stedet for man går
derfra med uforrettet sag” (Kvinde 38 år)
· ”efter fire operationer var min tro og tiltro til mit helbred og behandlingskyndige
meget lille. Men jeg er positivt overrasket. Jeg ved, at jeg selv har
indflydelse på min daglige tilstand. Jeg har også lært at tænke mere over,
hvad jeg kan. Jeg bliver aldrig god, men accepterer min nuværende tilstand”
(Kvinde 47 år)
35

· ”I var dygtige til at berolige. Da jeg kom til jer, var jeg skrækslagen. Var
begyndt at tro, at mit liv aldrig blev normalt igen. Alle mine drømme var
af min kiropraktor blevet tilintetgjort. Så I gav mig håbet tilbage, og min
helbredstilstand blev med det samme bedre. Min frygt blev langsomt mindre, og
selvom jeg i dag stadig frygter et tilbagefald, lever jeg alligevel mine drømme
ud” (Kvinde 20 år)
· ”håbet – troen på bedring – har for mig været væsentlig. Det var slemt, når
håbet var i bund” (Mand 41 år)
36

Ordforklaringer
Ambulatorium: Sygehusafsnit uden sengepladser til indlæggelse og er ofte en del af en
sygehusafdeling. Betjenes ofte af de samme læger som varetager sygehusafdelingens
sengeafsnit.
Diagnose: En række symptomer og tegn på sygdom, som tilsammen karakteriserer en
bestemt sygdom. Der er udarbejdet internationale lister over diagnoser med tilhørende
kodenumre, fx DM 54.5 ”lændesmerter”.
Diskusprolaps: Oprindelig forstås en udposning fra en båndskive (diskus) i rygsøjlen,
som man tidligere antog for ensbetydende med sygdom. Efter fremkomst af skanninger
vides nu, at diskusprolapser kan påvises hos 30 – 50% af raske mennesker, og at
diskusprolapser kan forsvinde igen af sig selv. Når man derfor blandt behandlere
taler om diskusprolaps, forstås at der er typiske symptomer og lægelige tegn på
en diskusprolaps, selvom den ikke nødvendigvis er påvist ved en skanning. I mange
tilfælde, især når operation overvejes, er der god overensstemmelse mellem patientens
symptomer, de lægeligt påviste tegn og resultatet af en skanning.
Iskias: Karakteristisk smerte strålende fra lænden ned på bagsiden af låret og
måske længere ned i benet. Opfattes som tegn på irritation eller tryk på en gren af
iskiasnerven i lænden, ofte forårsaget af en diskusprolaps.
Kvalitetssikring: Løbende måling af bestemte egenskaber ved virksomhedens produkt.
Ved måleresultater dårligere end det ønskede, iværksætter virksomheden tiltag til at
forbedre produktets egenskaber. Nye målinger iværksættes for at sikre sig, at det
ønskede resultat bliver opnået og fastholdt.
Eksempel: Virksomheden er Rygambulatoriet, produktet er patientens tilstand et år
efter afsluttet behandling. Egenskaberne kunne f.eks. være morfinbehandling eller
fortsat sygemelding på grund af rygsmerter.
McKenzie: Robin McKenzie er en New Zealandsk fysioterapeut, som har udviklet en
særlig metode til undersøgelse og behandling af smerter i rygsøjlen med eller uden
udstråling af smerter til ben eller arme.
Mensendieck: Gymnastiksystem, der især tilstræber at rette holdningsfejl.
Reumatologi: Lægeligt speciale, som omfatter de medicinske, godartede
smertetilstande i bevægeapparatet. Hovedparten af patienterne har enten rygsmerter,
diskusprolaps eller forskellige gigtsygdomme fx ledegigt.
37

Skanning: En nyere billeddiagnostisk undersøgelse, hvor man udover knogler også kan
se forskellige bløddele f.eks. nerver og diskus. Der er flere typer skanninger, men til
rygproblemer anvendes fortrinsvis MR eller CT skanninger. Resultatet af skanninger
har værdi for lægens forståelse af sygdommen, men kun under forudsætning af at
relevante symptomer og lægelige fund begrunder en skanning. Årsagen til skanningers
begrænsede værdi er de hyppigt forekommende forandringer som kan ses hos 30 –
50% af raske mennesker fx diskusprolaps, og som selv efter flere års observation
ikke udvikler sig til sygdom. Ved skanninger udført på uklart grundlag, risikerer
patienten at han selv og lægen opfatter sygdommen forkert og måske iværksætter
uhensigtsmæssig behandling.
Supervision: Pædagogisk metode til udvikling af personales kundskaber i
kommunikation. I praksis varetages supervision af kyndige i kommunikation fx
psykologer, som ved regelmæssig dialog, rollespil og videooptagelser underviser en
mindre arbejdsgruppe fx Rygambulatoriets team.
Visitation: Overlægernes arbejde med at modtage henvendelser (henvisninger) fra
praktiserende læger. Udfra henvisningen må det afgøres, hvornår, og af hvem,
patienten skal undersøges. Der skal måske fremskaffes resultat af blodprøver eller
røntgenundersøgelser. Visitationsarbejdet er vigtigt for at forebygge ventelister. På
afdelingens hjemmeside er nærmere oplyst om visitationsarbejdet: www.hbs.nja.dk
klik frem til Reumatologisk Afdeling.
38

Bilag 1: Spørgeskema
Bilag
Vi håber, at du vil svare frit på spørgsmålene i skemaet. Kendskab til dine erfaringer og
synspunkter er en vigtig forudsætning for, at vi løbende kan forbedre patientforløbet
og serviceniveauet i Rygambulatoriet.
Hvor intet andet er nævnt, bedes du blot sætte kryds ud for dine svar. Selv om nogle af
spørgsmålene måske ikke passer helt i dit tilfælde, beder vi dig alligevel sætte kryds
ud for det svar, der passer bedst til din mening.
Hvor lang ventetid var der fra mødetidspunktet til lægesatale eller undersøgelse?
Antal minutter: _________
Blev du informeret om ventetiden?
q Ja q Nej q Husker ikke
Hvordan vurderer du den information/vejledning, du har fået om din sygdom og
behandling hod ambulatoriets:
Læge Sygeplejerske Fysioterapeut
Meget god q q q
God q q q
Mindre god q q q
Dårlig q q q
Ikke modtaget q q q
Hvor mange forskellige faglige personer har du været i kontakt med i forbindelse med
dit/dine besøg i Rygambulatoriet?
Antal: _________
Hvordan har du oplevet din kontakt med ambulatoriets personale?
q Meget positiv q Positiv q Nogenlunde
q Dårlig q Meget dårlig
Har du kontaktet Rygambulatoriet, efter at du er blevet afsluttet for at få yderligere
oplysninger?
q Ja q Nej q Husker ikke
39

Hvordan vurderer du ambulatoriets serviceniveau? (information, ventetid, modtagelse
m.v.)
q Bedre end forventet q Dårligere end forventet
q Som forventet q Ved ikke
Hvordan opfatter du dine rygproblemer, før du kom til Rygambulatoriet?
q Meget alvorlig q Alvorlig
q Mindre alvorlig q Ubetydelig
Føler du, at du har haft indflydelse på din behandling?
q Ja meget q Ja nogen q Nej ingen
Synes du dette er
q Tilfredsstillende q Utilfredsstillende
Føler du dig rask?
q Ja helt q Næsten q Slet ikke
Når du ser bort fra dine rygsmerter, hvad har så for dig været den største belastning/
det største problem under dit behandlingsforløb?
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
Hvordan bedømmer du din livskvalitet sammenlignet med tiden umiddelbart forud for
henvisningen til Rygambulatoriet?
q Meget bedre q Bedre
q Uændret q Værrre
Bilag 2: Kommentarer, ris og ros
Hvad synes du Rygambulatoriet kan gøre bedre?
Har du måske en god idé, som du mener vi kan bruge?
Nedenfor kan du skrive alt, hvad du føler er væsentligt og relevant.
40

Emnet for denne rapport er rygpatienters erfaringer med behandling af deres
ryglidelse på Rygambulatoriet ved Sygehus Vendsyssel: Hvordan de oplevede
ambulatoriets serviceniveau, personale og behandling, hvilke problemer de har
haft, hvad der har hjulpet dem i behandlingsforløbet og konkrete forslag til hvad
Rygambulatoriet kan gøre bedre. Rapporten er finansieret af Nordjyllands Amts
pulje ”Projekt Brugerindflydelse”, og dens formål er at sammenfatte brugernes dvs.
patienternes meningstilkendegivelser om Rygambulatoriet og den behandling, som
de dér har fået, så de nordjyske rygambulatorier kan blive bedre. Med andre ord er
formålet: At lære af patienternes erfaringer.
Rapporten er baseret på to spørgeskemaundersøgelser, i alt 237 spørgeskemaer, som
rygpatienterne har udfyldt ét år efter deres første besøg i Rygambulatoriet. Første
spørgekemaundersøgelse omhandler patienternes oplevelse af Rygambulatoriets
serviceniveau, personale og behandling samt en vurdering af egen tilstand før
og efter behandling. Denne undersøgelse er illustreret med diagrammer. Anden
spørgeskemaundersøgelse er en gengivelse og kategorisering af patienters egne
udsagn, der omhandler emnerne: Rygambulatoriets personale, Rygambulatoriets
behandling, forslag til hvad Rygambulatoriet kan gøre bedre, personlige erfaringer
med forebyggelse og behandling samt diverse udsagn om smerter, medicinforbrug,
arbejdsmæssige problemer m.v.
Randi Damstedt Rasmussen f. 1976, bachelor og stud.mag
har i 1998-2002 arbejdet som studentermedhjælper med spørgeskemaer
og kliniske databaser i flere forskningsprojekter
vedrørende lænde- og nakkepatienter.
0504