Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...

More documents

Recommendations

Info

Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund 4 • nr. 10/2010 Hærens fremtid Forligs-implementering med nye takter Den nytiltrådte chef for Hærens Operative Kommando, Agner Rokos, er i sit nye job landet midt i et puslespil, hvor forsvarsforligets mange brikker om personel, materiel og lønsumsmidler skal falde på plads I løbet af denne måned offentliggør Hærens Operative Kommando de sidste punkter i en større plan over, hvordan og i hvilken takt implementeringen af det seneste forsvarsforlig kommer til at køre i hæren. Ansvaret for køreplanen og hærens nye struktur er lagt på skuldrene af den nytiltrådte chef for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos. Han må trods forsvarsforligets øgede bevilling på 600 mio. kr. blandt andet udskrive fyresedler til mellem 100 og 200 civilt ansatte, flytte et lignende antal militært ansatte mellem jyske garnisoner, reducere rør-artilleriet og antallet af operative kampvogne betragteligt. - Har det overrasket dig, at en merbevilling til forsvaret på 600 mio. kr. ikke var nok til at opretholde en hær med samme kapaciteter som hidtil? - Det er den ramme, der er givet, og som vi finder på plads indenfor. Og jeg tror egentlig ikke, der er mange officerer, som er overraskede over, at vi stadig spiser af vores egen hale. Vi øger på kvalitet på bekostning af kvantitet, og det er der såmænd ikke noget nyt i, siger Agner Rokos, da Danske Officerer sætter ham stævne i chefkontoret i Hærens Operative Kommandos domicil i Karup. Agner Rokos mener, at det i et dynamisk samfund ikke er nogen hemmelighed, at alting bliver dyrere. Også når det handler om driftsudgifter i hæren. - Hver gang vi indfører nyt, moderne og teknologisk materiel i hæren, ja så ser vi, at udgifter til at drive og vedligeholde materiellet stiger markant. Der er selvfølgelig en anskaffelsesudgift, men der er også en væsentlig driftsudgift, som er større, end den var tidligere. Det nye, tidssvarende og meget teknologiske materiel kan mere, men det koster også væsentligt mere i drift og i uddannelse af personel. Og på et tidspunkt når vi selvfølgelig en grænse, og så må man se på et kapacitetsfravalg. Så jeg er ikke overrasket over, at hæren må skære ned, til trods for at budgettet blev forøget, siger Agner Rokos. Behov for nyt materiel Derimod lægger han ikke skjul på, at man i hæren er særdeles ked af, at man nu midlertidigt bliver nødt til at reducere rør-artilleriet til et niveau, hvor man alene opretholder et minimum af ekspertise. - I hæren er vi opflasket med, at ens succés på slagmarken er afhængig af, hvor god man er til at beherske ild og bevægelse. Og her er artilleri jo en væsentlig faktor. Så jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fra hærens side er kede af, at vi for en tid mister den mulighed for ildstøtte, som artilleriet hidtil har kunnet levere, siger Agner Rokos. Og generelt lægger han heller ikke skjul på, at hæren i de kommende år får brug for at investere kraftigt i nyt materiel. - Vi har mistet en hel del materiel i Afghanistan, hvor sliddet på materiellet også er markant. Og det er klart, at nu hvor operationsstrukturen i Helmand bliver lagt om til en mere mobil struktur, ja så må vi også kigge på, hvad vi har brug for af kapaciteter. Får vi eksempelvis brug for mere ingeniørmateriel, når nu vi skal indsættes mere mobilt? Er vores ildstøtte, som den skal være, nu hvor vi nedlægger ildbaserne (Red.: De fremskudte baser - FOB‘rne) og bliver mere mobile? Så ja, generelt er vi presset på materielsiden, og der skal nye investeringer til, hvis vi skal kunne leve op til den struktur, vi nu har lagt os fast på, siger Agner Rokos. Han er selv tidligere kampvognssoldat, og da interviewet finder sted i starten af november, er det netop blevet offentliggjort, at antallet af operative kampvogne reduceres fra 57 til 34. - Kampvognene er en vigtig kapacitet, men der bliver næppe brug for at udsende et større antal end den deling-plus, som vi har i Afghanistan p.t. Så den midlertidige reduktion af de operative kampvognseskadroner fra tre til to kan jeg godt forsvare, siger Agner Rokos med en dialekt, der blot bekræfter, at den 52-årige generalmajor stammer fra Nordjylland. Nærmere betegnet Nørresundby. Drypvis information Da interviewet finder sted, har HOK offentliggjort de første af en række vægaviser, hvor hovedpunkterne i hærens nye struktur bliver beskrevet. Denne drypvise informationsform er historisk set ny, når det handler om implementering af et forsvarsforlig. - På grund af den nye, trinvise måde at indføre strukturændringerne på, er hovedtrækkene i forliget allerede sluppet ud, og der er derfor ikke den samme akuthed som tidligere. Men der er selvfølgelig behov for at samle informationsmæssigt op undervejs, og det gør vi blandt andet via vores vægavis og på internettet, siger Agner Rokos. Han fortæller, at orientering om de forskellige faser i implementeringen først og fremmest er blevet forelagt HOK’s Fællessamarbejdsudvalg, FÆLSU. - Og ellers baserer vi os på et kaskade-princip, hvor vi koordinerer informationen til de lokale chefer og via vægavisen. Men når de lokale chefer informerer, ja så er det primært om de lokale forhold. Så det, vi lægger vægt på i vores vægavis, er en information om, hvad der sker på tværs af de lokale forhold. Folk har jo brug for at vide, hvad der sker i hele hæren – ikke blot hvad der sker i eksempelvis Varde eller Høvelte, siger Agner Rokos. Mindre dramatik Han mener, at forligets konsekvenser virker knap så dramatiske denne gang, fordi folk nu har haft tid til at fordøje forliget, forligsteksten og intentionerne. - Og når vi så kommer frem med en struktur, der underbygger forligsteksten, ja så er der en bedre forståelse af, hvordan de to ting hænger sammen. Desuden går vi i det her forlig ikke ud og nedlægger hele garnisoner eller forlader en hel by, som der på et tidspunkter var rygter om, siger Agner Rokos. Den drypvise information læner sig op ad selve implementeringen af forliget, som også vil ske trinvis. - Den struktur, som vi har udviklet til støtte for forliget, er en trinvis implementering. Det er en anderledes måde at gøre det på end før i tiden, hvor man sagde: Den her struktur skal på plads, her er der en samlet plan med nogle milesten, som vi går frem efter til vi på et eller andet tidspunkt når målet, og så er strukturen på plads, siger Agner Rokos og tilføjer:
- Men så har det tit og ofte vist sig, at nogle af de økonomiske forudsætninger ikke har holdt. Derfor implementerer vi denne gang trinvis i takt med, at vi ved, at vi har økonomien til at tage det næste skridt. Det ligger simpelthen i sagens natur, at ting bliver dyrere med tiden. Derfor er det også fornuftigt, at vi tager det trinvis, og så vurderer vi, hvornår vi har økonomisk råderum til at tage næste skridt. Skal kunne se om bag kreten Agner Rokos understreger, at når man implementerer noget trinvis over en længere periode, ja så skal man også være god til at se, hvad behovene er i fremtiden. - Det bliver udfordringen at se, hvad der venter omme bag kreten (Red.: Toppen af skansen), siger Agner Rokos. Som eksempel giver han udsigten til, at der allerede er ændringer på vej i strukturen på det kommende danske hold af ISAF-soldater til Helmand, hvor ansvaret for sikkerheden nu for alvor begynder at blive overdraget til de lokale ANA-styrker (Red.: Den afghanske hær). - Foretrækker du den trinvise implementering? - Det er en realistisk og nødvendig metode at gøre det på. Historisk har vi været vant til at tilpasse hæren på en anden måde, hvor den her metode er mere dynamisk. Så jeg er meget opmærksom på, at det også kan være en fare, at den nye struktur er historisk tilpasset det, vi gør aktuelt lige nu. Derfor skal vi være dygtige til at fange de politiske signaler rettidigt, så vi kan imødese nye behov i tide, når de opstår. For det er jo en krigserfaring, at de behov opstår sådan her, siger Agner Rokos og knipser med fingrene. - Det ville selvfølgelig have været lettere, hvis verden havde været statisk. Men sådan er verden jo ikke – der sker hele tiden en udvikling, tilføjer han. Fokus på kampgrupper I opbygningen af hærens nye struktur er der stort fokus på kampgrupperne, som får en fremtrædende rolle – både når det handler om produktionsstruktur og operationsstruktur. - Den trinvise implementering giver bedre muligheder for at have styr på økonomien undervejs og sikrer, at vi ikke bygger no- Hærens fremtid nr. 10/2010 • 5 Eksempel på en vægavis fra Hærens Operative Kommando. get op, som der ikke er brug for, når vi når frem til målet, siger Agner Rokos, der trods ventetiden på de overordnede retningslinjer i forliget, er godt tilfreds med planlægningen. - Planen for implementeringen skal ligge klar i december, og lige nu kører vi on-the-track. Fokus vil indtil videre være på opgaven med at uddanne og opstille en ny kampgruppe hvert halve år. Så lige nu koncentrerer vi os om Trin 1, der understøtter den aktuelle produktion til de internationale missioner, som jo udgør hovedparten af vores struktur. De efterfølgende trin er mindre, men også væsentlige. Selve implementeringen påbegynder vi i 2011, og strukturændringerne kommer på plads i 2012 og frem, siger Agner Rokos. 200 militært ansatte forflyttes I forbindelse med strukturændringerne forventes det, at der nedlægges mellem 100 og 200 civile stillinger, og cirka 200 ansatte skal flytte tjenestested. Blandt de militært ansatte skal der flyttes en del fra Fredericia til Skive og Holstebro, ligesom et mindre antal rykker ud fra Varde. - Når det handler om personelreduktioner, synes jeg egentlig, at hæren er nådigt sluppet denne gang. 3. Telegrafbataljon, der støttede Danske Division, nedlægges, og der sker en opjustering i Skive på grund af IED-truslen (Red.: Bl.a. vejsidebomber), men der er også et generelt større behov for at styrke ingeniørsiden, siger Agner Rokos. Langt hovedparten af personellet, der skal flyttes, er stampersonel fra konstabel- og befalingsmandsgruppen. - Der vil også være officerer, der skal flytte tjenestested. Men for officerer virker det som regel ikke så dramatisk, da officerer er vant til at flytte som led i omgangstjenesten, siger den 52-årige generalmajor. Mangel på kaptajner På officerssiden vil der ifølge HOK’s vægavis være mangel på kaptajner og majorer inden for specifikke områder under implementeringsfasen. Men det er ikke i et omfang, der får Agner Rokos til at ryste på hånden. - Det er ikke mit indtryk, at der er store problemer. Men vi ved fortsættes /////
Page 1 and 2: www.hod.dk Officerernes Fagblad | 1
Page 3: Foto: Orlogsmuseet og FMT Af redakt
Page 7 and 8: Anerkendelse Af journalist Alice Bi
Page 9 and 10: Beregn din pris på gfforsikring.dk
Page 11 and 12: disse ændringer med. Men jeg mener
Page 13 and 14: Af journalist Alice Binns Foto: Pet
Page 15 and 16: Krigsveteraner nr. 10/2010 • 15 L
Page 17 and 18: Tekst og fotos: Journalist Morten T
Page 23 and 24: Kurt Mosgaards netværk Kurt Mosgaa
Page 25 and 26: Af oberstløjtnant Erik Nordahl-Ped
Page 27 and 28: Megen retorik og store armbevægels
Page 29 and 30: Gyldne druer Der kan være mange pe
Page 31 and 32: Danske Officerer - Officerernes Fag

Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?