lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

lige muligheder for alle – altid Nr. 20 august 2012 6. årgang

Indhold 

Fleksicurity nr. 20, august 2012 

– magasin om det rummelige 

Civilsamfundets opgave: 

arbejdsmarked 

Leder ............................................side 3 

Reform af fleksjob er faldet på plads .................side 4 

Korte fleksjob – nej tak ............................side 6 

Fleksjobbere i høj kurs .............................side 8 

Legepladser får en kærlig hånd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 

Code of Care. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 

Stressramte hurtigt tilbage på arbejde ................side 16 

Fleksjobbere? Ja, naturligvis! ........................side 18 

Vestjysk viljestyrke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 

Tema: Unge og arbejdsmarkedet 

Unge betaler den største regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 

Truede unge ud på byggepladserne ...................side 22 

I rallyværkstedet er alle lige ........................side 24 

En samlet indsats er vejen frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 

Rengøringsjob til unge handicappede .................side 28 

Andres renser straffeattest på museum ...............side 30 

Vandretur mod et nyt liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 

Klummen: Forkerte spørgsmål!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 35 

Siden sidst .......................................side 36 

Jeanett Dian Amonsen 

Redaktionschef 

Kjeld Søndergaard 

Ansvarshavende redaktør 

2 Fleksicurity nr. 20 2012 

Mikael Hasle 

Journalist 

Anne-Dorte Boa Kock 

Journalist/fotograf 

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer 

og politiske holdninger vil 

magasinet medvirke til at være debat og 

jobskabende inden for rammerne af det 

rummelige arbejdsmarked. 

Fleksicurity udkommer fire gange om året. 

Ansv. i forhold til presselovgivningen: 

Kjeld Søndergaard 

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen 

I redaktionen: 

Mikael Hasle, 

AnneDorte Boa Kock, 

Morten Lund 

Sekretariat: 

Eva Maria Sloth 

Grafisk produktion: 

Huset Venture 

Tlf. 8628 3555 

Oplag: 7.500 

Kontakt: 

Fleksicurity, Huset Venture 

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J 

Telefon: redaktion 8738 2074 

email: redaktion@fleksicurity.dk 

Web: www.fleksicurity.dk 

Morten Lund 

Journalist 

Eva Krukow 

Grafiker 

Eva Maria Sloth 

Sekretær 

S Om 

social og 

virksom 

Den fornyende kraft, som udviklingen af velfærdsmodellen 

savner, skal derfor hentes i civilsamfundet, som da også 

har både historisk og konkret erfaring på området 

Af Kjeld Søndergaard, 

ansvarshavende redaktør 

at ind i en historisk ramme er socialøkonomisk 

virksomhed blot en videreførelse 

– eller måske snarere en kombination – af tre 

elementer i udviklingen: andelsbevægelsen 

– specielt brugsforeningerne – kooperative 

virksomheder og det almennyttige, sociale 

arbejde. Selve den sociale virksomhed er 

altså blot en ramme om en gruppe borgeres 

bud på at løse et fælles erkendt problem. 

Med andre ord: civilsamfundets angreb på 

et fælles problem. 

Socialøkonomisk virksomhed drejer sig blot 

om at en gruppe borgere påtager sig at håndtere 

en opgave, som ikke kan løses af de 

enkelte, og som gennem nogle årtier traditionelt 

har henhørt under det offentlige. I 

modsætning til en privat virksomhed er en 

social virksomhed udelukkende drevet af opgavens 

løsning, mens betingelserne i øvrigt 

forudsættes at være markedets. 

Selve den sociale virksomhed er altså blot 

en ramme. Den sociale virksomhed er ikke 

i sig selv nyskabende, men alene en formel 

ramme, som omkranser et nytænkende fællesskab. 

Den fornyende kraft, som udviklingen af 

velfærdsmodellen savner, skal derfor hentes 

i civilsamfundet, som da også har både 

historisk og konkret erfaring på området. 

det at drive virksomhed kan der hentes 

megen nyttig inspiration og erfaring i 

både de kooperative virksomheders og i 

andelsmejeriernes historie – vel at mærke 

både gode og dårlige erfaringer, men det 

er måske de dårlige af slagsen, der er de 

allermest nyttige. 

Den sociale virksomhed 

er ikke i sig 

selv nyskabende, 

men alene en formel 

ramme, som 

omkranser et 

nytænkende 

fællesskab 

Når det gælder selve den indsats, som sociale 

virksomheder forudsættes at varetage, 

er der uvurderlig støtte og erfaring at hente i 

hele den frivillige sektor. Gennem langt mere 

end hundrede år er der på både kirkeligt 

og alment humanitært grundlag udøvet en 

kæmpemæssig social indsats uden tanke 

på, om der nu også har været overskud i det. 

Socialøkonomiske virksomheder tiltænkes 

en afgørende rolle, når det drejer sig om 

at forny både social og beskæftigelsespolitikken. 

Men begrebet eller driftsformen 

„socialøkonomisk virksomhed“ er blot organiseringsform 

på linje med anparts og 

aktieselskaber. 

Indholdsmæssigt er de to vigtigste sproglige 

elementer i dette nye og populære projekt 

ordene „social“ og „virksom“. Netop de to 

ord driver nytænkningen og understøtter det 

frivillige islæt. Meget forståeligt har dele af 

den frivillige sektor med forsigtighed og en 

vis form for skepsis nærmet sig begreber 

som økonomi og marked i relation til en frivillig, 

social indsats. 

Den socialt innovative kraft, som danskerne 

indeholder, rummes i det frivillige element. 

Civilsamfundets indsats skal være socialt 

virksomt. Demokrati drejer sig ikke blot om 

fireårige valghandlinger. 

Fleksicurity nr. 20 2012 3

Reform af fleksjob 

er faldet på plads 


Regeringen har indgået forlig med Konservative, 

Venstre og Liberal Alliance om fleksjob og førtidspension 

R 

Tekst: Morten Lund 

egeringen, Konservative, Venstre og 

Liberal Alliance er blevet enige om, hvordan 

forholdene fremover skal være for fleksjobbere 

og førtidspensionister. Dermed er 

måneders usikkerhed overstået – om end 

resultatet får en noget blandet modtagelse. 

Mennesker under 

40 år vil som udgangspunkt 

ikke 

kunne komme på 

førtidspension 

Hovedlinjerne i forliget er, at fremtidens fleksjobbere 

overordnet vil få færre penge for deres 

anstrengelser – hvor de højestlønnede 

kommer til at æde den største lønnedgang 

– mens der bliver adgang til fleksjob for mennesker, 

der kun kan arbejde ganske få timer. 

– Det er god, socialdemokratisk politik, fastslår 

beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. 

Samtidig vil mennesker under 40 år som 

udgangspunkt ikke kunne komme på førtidspension. 

Færre penge i posen 

På fleksjobområdet betyder reformen, at nye 

fleksjobbere, der under den gamle ordning 

havde udsigt til en relativt høj løn for relativt 

få timer, fremover vil få en del færre kroner 

i lønningsposen – mens fleksjobbere inden 

for lavtlønsområdet kun vil opleve mere beskeden 

lønnedgang. Derudover er der også 

en økonomisk gulerod, hvis man som fleksjobber 

kan forøge sine arbejdstimer. 

For førtidspensionisterne gælder det, at 

mennesker under 40 år ikke vil kunne få 

tilkendt permanent førtidspension – og at 

ældre førtidspensionister ligeledes i første 

omgang kun vil kunne få tilkendt tidsbegrænset 

førtidspension. Til gengæld vil de 

midlertidige førtidspensionister komme i 

ressourceforløb, hvor deres arbejdsevne, 

muligheder og behov kommer i centrum. 

Blandede bolsjer 

Modtagelsen af forliget er en pose blandede 

bolsjer. 

– En god reform, der flytter mennesker fra 

passiv forsørgelse tættere på arbejdsmarkedet, 

og et incitament til at arbejde mere, 

hvis arbejdsevnen forbedres, lyder det således 

fra Kommunernes Landsforening, mens 

Dansk Arbejdsgiverforening kalder reformen 

for „uambitiøs“ og „ufærdig“. 

Heller ikke Danske Handicaporganisationer, 

Gigtforeningen, HK eller FTF er imponerede: 

– Et sørgeligt politisk valg, vurderer direktør 

i Gigtforeningen Lene Witte. 

– Politikerne har med reformen fjernet en 

af de vigtigste grundpiller i dansk handicappolitik: 

Den lønmæssige ligestilling, der har 

betydet, at mennesker med handicap og 

syge hidtil har kunnet leve som alle andre. 

Ubegrænsede dagpenge 

På enkelte områder er forligspartierne dog 

kommet de mange kritiske røster i møde: 

I sit oprindelige forslag lagde regeringen således 

op til, at ledige fleksjobbere kun kunne 

modtage 89 procent af dagpengebeløbet i 

to år – for derefter at skulle klare sig for en 

takst, der svarer til kontanthjælpen. Den 

tidsbegrænsning er blevet fjernet i forhandlingerne, 

således at ledige fleksjobbere – og 

fleksjobbere der mister deres arbejde – fremover 

forbliver på de 89 procent af dagpengesatsen, 

indtil de finder et nyt fleksjob. De to 

satser i spil er henholdsvis 15.200 kroner 

og 10.300 kroner om måneden. 

Dertil er det oprindelige forslags farvel til 

fleksjob for selvstændige blevet pillet ud af 

den endelige aftale, så også denne gruppe 

fremover vil kunne visiteres til fleksjob. 

Og endelig vil det ikke have nogen betydning 

for fleksjobbere, om de er medlem af en akasse 

eller ej. 

Reformen af fleksjob og førtidspensionsområdet, 

der skal vedtages i Folketinget og efter 

planen træde i kraft til januar, forventes at 

hente 1,9 milliarder kroner i 2020 – penge, 

som er øremærket til mere uddannelse og 

forskning. 

For mennesker, der allerede er i fleksjob, 

får reformen ikke nogen betydning, før de 

eventuelt skifter arbejde. 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen 


Virksomheder: 

Korte fleksjob 

– nej tak 

I fleksjobreformen, der blev forhandlet på plads sidst i juni, vil regeringen give 

personer med begrænset arbejdsevne mulighed for at komme i korte 

fleksjob – helt ned til totre timer om ugen. Men den er danske 

virksomheder ikke med på, viser ny undersøgelse 

E 

Tekst: Jeanett Dian Amonsen 

n del af den reform som Christiansborgpolitikerne 

blev færdige med sidst i juni, 

drejer sig om, at fremtidens fleksjobbere skal 

bestride stillinger på ganske lave timetal. 

Men syv ud af ti virksomheder vil slet ikke 

ansætte fleksjobbere tre timer ugentligt, 

viser en undersøgelse foretaget af Oxford 

Research for Danske Handicaporganisationer. 

En tredjedel af de 510 adspurgte 

virksomheder siger sågar nej til at ansætte 

en medarbejder på ti timer ugentligt. Det er 

simpelt hen for besværligt, mener virksomhederne. 

Manglende kontakt 

– Der vil være alt for lidt kontakt mellem 

medarbejder og virksomhed. Administrativt 

bliver det tungt at have folk ansat tre timer 

om ugen, svarer en virksomhed. 

– Vi har ikke nogen arbejdsopgaver, der kan 

bestrides på den tid, svarer en anden virksomhed. 

Virksomhedernes modvilje taler altså stik 

mod regeringens fleksjobplaner. Virksomhedernes 

begrundelser for ikke at kunne 


ansætte mennesker med meget nedsat arbejdsevne 

er, at arbejdsopgaver ikke kan 

tilrettelægges ud fra så kort en arbejdsuge. 

Samtidig viser undersøgelsen, at antallet af 

virksomheder med fleksjobansatte er faldet 

fra 54,8 % til 43,1 %. 

Fiasko på vej 

Hos Danske Handicaporganisationer modtages 

undersøgelsen resultat med frustration: 

– Når vi har fået en undersøgelse, som viser, 

at vi har et arbejdsmarked, som er så 

lidt parat til at spille med på musikken, så 

tror jeg simpelt hen det her ender med en 

fiasko, siger Stig Langvad, formand for Danske 

Handicaporganisationer 

Man er nødt til at gå anderledes til værks, 

vurderer formanden: 

– Regeringens intention er meget god, fordi 

de vil have nogle flere mennesker ud på 

arbejdsmarkedet, så vi undgår at mennesker 

bliver førtidspensioneret. Men med et 

resultat som det her, så er det et mål, som 

man ikke kan løfte, uden at man gør noget 

ekstraordinært, siger Stig Langvad. 

Tilskud eller tvang 

Ifølge Stig Langvad skal der gives gulerødder 

til arbejdsgiverne for at de vil oprette 

et større antal stillinger til folk med stærkt 

begrænset arbejdsevne: 

– Jeg tror, man skal give arbejdsgiverne 

nogle økonomiske incitamenter eller direkte 

tilskud. Eller også bliver man nødt til at 

pålægge dem, at den opgave skal de bare 

løse. Og så bliver det med tvang, siger han. 

Virksomheder siger i stor 

stil nej tak til at fleksjobbere 

kan arbejde ganske få timer. 


Fleksjobbere 

i høj kurs 

TopVirk i Frederikshavn er tæt på at have sit første hold fleksjobbere 

i arbejde – allerede inden forberedelserne er afsluttet 

F 

Tekst og foto: Morten Lund 

laget vajer over virksomheden TopVirk i – 

udkanten af Frederikshavn, som det jævnligt 

har gjort de seneste måneder: Dannebrog 

kommer op, hver gang en af virksomhedens 

fleksjobbere får arbejde andre steder. I dag 

er det Lone Kongsbak, der afbryder sit forberedelseskursus 

før tiden – for at begynde 

i fleksjob i en tøjbutik. 

– I mit drømmejob. Jeg er oprindeligt butiksuddannet, 

selvom jeg har arbejdet uden 

for branchen de seneste 14 år. De seneste 

treethalvt år har jeg så gået som arbejdsløs 

fleksjobber. Men TopVirk formidlede kontakten 

til en tøjbutik i Skagen. Jeg var til samtale 

i går. Og jeg begynder i butikken i morgen, 

fortæller hun. 

TopVirk startede et otteugers forberedelseskursus 

med 12 kursister for et par måneder 

siden. Og langt de fleste er allerede 

kommet videre. 

– Vi havde egentlig regnet med selv at ansætte 

en del af kursisterne fra vores første 

hold. Men vi må vente – og i stedet glæde os 

over, at det lokale erhvervsliv tager så godt 

mod „vores“ fleksjobbere, siger direktør for 

TopVirk, Børge Landgrebe. 

Vi klarer bøvlet 

TopVirk blev etableret den 15. februar i år – 

med formålet dels selv at ansætte et antal 

fleksjobbere, dels at uddanne ledige fleksjobbere, 

så de kan blive ansat i andre virksomheder. 


Mange virksomheder tænker at „fleksjobbere 

er for meget bøvl“. Men vi kan klare alt 

bøvlet for dem ved at vi ansætter folk – og 

så lejer dem ud til konkrete opgaver hos 

virksomhederne. 

– Indtil videre har vi selv ansat tre fleksjobbere: 

En underviser, en pedel og en konsulent, 

der skal finde fleksjob hos andre 

virksomheder, fortæller han. Vi har sagt, at 

målet for TopVirk er 20 fleksjobbere her i 

huset – men jeg er allerede sikker på, at vi 

med tiden bliver flere. 

Kun fantasien 

sætter grænser for, 

hvilke opgaver vi 

kan påtage os 

Derudover vil TopVirk selv tilbyde at påtage 

sig regnskab og administration for andre 

virksomheder – og en stor hal står netop nu 

og tripper for at blive taget i brug til pakke 

og montagearbejde. 

– På længere sigt er det faktisk kun fantasien, 

der sætter grænser for, hvilke opgaver 

vi kan påtage os her i huset – eller i 

kortere eller længere vikariater hos andre 

virksomheder. 

Børge Landgrebe har to kollegaer, som ikke 

er fleksjobbere: Souschef Henrik Dørum 

og virksomhedens revisor, der skal klæde 

medarbejderne i den kommende regnskabsafdeling 

på til at påtage sig regnskabs og 

administrationsarbejde „ud af huset“. 

Tæt på kommune og erhvervsliv 

– Vi har i forvejen en solid erfaring fra arbejdet 

i det kommunale system, hvilket er 

en utroligt stor fordel – blandt andet fordi 

vi fra dag ét har haft et meget tæt samarbejde 

med Frederikshavn Kommune, siger 

Børge Landgrebe. 

Årsagen til TopVirks flyvende start skal findes 

netop i det store netværk, Børge Landgrebe 

og Henrik Dørum har haft at trække 

på lige fra starten. 

– Ligesom vi kender kommunen, kender vi 

virksomhederne – ofte på det personlige 

plan. Derfor kan vi finde det perfekte match 

mellem en fleksjobber og en virksomhed. Vi 

tror på, at omkring 85 procent af de folk, vi 

tager ind, også vil fortsætte i et fleksjob et 

eller andet sted. 

– Også fordi virksomhederne faktisk er meget 

bevidste om deres sociale ansvar: Vi 

diskuterer næsten aldrig løn, når vi foreslår 

dem at ansætte en fleksjobber, fortæller 

Børge Landgrebe. 

TopVirk er etableret som en selvejende institution 

og er finansieret med satspuljemidler. 

Lone Kongsbak afbryder sit otte 

ugers forberedelseskursus hos 

TopVirk for at begynde i et fleksjob 

i en tøjbutik: Drømmejobbet! 

siger hun. 

Børge Landgrebe og Henrik Dørum har 

mange års erfaring fra det kommunale 

system og et solidt kendskab til det 

lokale erhvervsliv, når de skal finde 

arbejde til deres fleksjobbere. 


Legepladser får 

en kærlig hånd 

Fleksjobbere ansat et år til renovering af legepladser og 

opstilling af nye legeredskaber på skoler og institutioner 

L 


egepladsen på Dronninglund Skole 

har fået et helt nyt ansigt, efter en gruppe 

fleksjobbere er gået i gang med værktøj og 

maling. Eksisterende legeredskaber er blevet 

renoveret og en ny klatrevæg rejser sig 

nu tillokkende midt på pladsen. 

Eigil Vesterby, Per Sauer Nielsen og René 

Nygreen har arbejdet på legepladsen halvanden 

måned, hvor de som fleksjobbere 

lægger fire timers arbejde om dagen i forbedringer 

for skolens unger. 

– Vores legepladser forfaldt, og vores „almindelige“ 

medarbejdere havde ikke tid til at 

gøre noget ved det, fortæller jobcenterchef 

i Brønderslev Kommune, Britt Manniche. 

– Samtidig har vi mange ledige fleksjobbere, 

så løsningen lå faktisk lige for: Vi udvalgte 

syv ledige fleksjobbere til arbejdet – i første 

omgang er de ansat for et år. Økonomien skal 

holde sig inden for de eksisterende budgetter, 

og hvis det lykkes, kan jeg fint forestille 

mig, perioden bliver længere. 

Og selvom jobbet er tidsbegrænset, er de 

tre fleksjobbere på Dronninglund Skole særdeles 

tilfredse: 

– Vi har fået noget at stå op til om morgenen, 

ligesom økonomien også er blevet bedre. 

– Og legepladserne trænger virkelig til både 

tømrerarbejde og en god gang maling. 


Tømrer i spidsen 

Arbejdet følges tæt af tilsynsførende Henning 

Kristensen, der selv er pensioneret tømrer. 

Han har også været med til at udvælge de syv 

personer, der er blevet ansat på projektet. 

– Kommunen havde udvalgt 10 fleksjobbere, 

som jeg så skulle skære ned til syv. I 

den proces har jeg først og fremmest lagt 

vægt på, at folk skulle have lyst til arbejdet 

på legepladserne – og så ville jeg gerne have 

en del håndværkere sammen med de ufaglærte, 

siger han. 

Vi har fået noget 

at stå op til om 

morgenen, ligesom 

økonomien også er 

blevet bedre 

Derudover står Henning Kristensen også for 

løbende at indgå aftaler med institutioner, 

der gerne vil have lagt nogle kærlige håndværkerhænder 

på deres legered skaber – 

ligesom han sikrer, at de nødvendige materialer 

er til stede på byggepladserne. 

Et rigtigt job 

Eigil Vesterby, Per Sauer Nielsen og René 

Nygreen har gået ledige mellem et halvt og 

et helt år, inden de kom i gang med legepladsprojektet. 

– Med en del arbejdsprøvninger, hvor jeg 

bare endte med at arbejde gratis i en periode, 

fortæller René Nygreen. Det er fint, at 

der denne gang kom et rigtigt job ud af det. 

De tre Dronninglundhåndværkere er mellem 

25 og 58 år. 

– Generelt er vi dog flest lidt ældre til arbejdet, 

siger de. 

Legepladsen på Dronninglund Skole bliver 

renoveret af en tømrer, en rørlægger og en 

ufaglært. 

– Puslespillet har skullet gå op, så vi fik sammensat 

en gruppe, der matchede hinanden 

på alle måder, siger Britt Manniche. 

Per Sauer Nielsen og Eigil Vesterby 

har fast arbejde frem til midten af 

maj næste år med renovering af 

legepladser i Brønderslev Kommune. 



Code of Care 

– en bevægelse 

i bevægelse 

I fremtiden er der ingen der gider at handle med din virksomhed, 

hvis du ikke tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af 

arbejdsmarkedet. Det mener nonprofitorganisationen Code of Care, som 

får flere og flere medlemmer 

D 

Tekst og foto: 

Anne-Dorte Boa Kock 

” 

em, der ikke kan bruges til noget 

i det veltrimmede, industrialiserede samfund, kan 

bruges til noget andet“ 

En udtalelse der er til at tage at føle på og sagt af 

den danske filosof og professor Steen Hildebrandt. 

Han står sammen med en række erhvervsledere i 

spidsen for organisationen Code of Care – en nonprofit, 

erhvervsdrivende forening, som vil hjælpe 

virksomheder med at vise social ansvarlighed. I 

fremtiden skal det være et vilkår og en nødvendighed, 

at erhvervslivet tager hånd om de svage. 

Et grundvilkår at vise socialt ansvar 

– Hvis din virksomhed på nogen måde skal kunne 

klare sig på fremtidens globale marked, vil social 

ansvarlighed blive et grundvilkår for at drive forretning, 

siger Steen Hildebrandt. 

– Der burde være et fag i folkeskolen, som hjælper 

børn til at udvikle social intelligens. Den type intelligens 

som handler om at vise empati og ægte interesse 

for sine medmennesker, siger han. 

Manglende socialt ansvar koster hvert år samfundet 

55 mia. kroner. Det påpeger Det Sociale Netværk 

med henvisning til en hvidbog fra Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

Dem der ikke kan 

bruges til noget, kan 

bruges til noget andet 

professor Steen Hildebrandt 

Sæt sagen før profit 

Og det er netop medmenneskelighed Code of Care 

handler om, fortæller sekretariatschef i organisationen, 

Tommy Wølk. 

– Det er så vigtigt at blive set og anerkendt som 

menneske – det har alle brug for. 


Tommy Wølk, sekretariatschef i Code of Care. Glade medarbejdere øger produktiviteten og det giver økonomisk gevinst i 

en virksomhed mener organisationen Code of Care. 

Code of Cares Advisory Board holder møde. 

14 Fleksicurity nr. 12 20 2012 2010 

– Det er derfor en katastrofe, at vi udelukker mennesker 

på kanten af arbejdsmarkedet – bare fordi 

helbredsmæssige problemer forhindrer dem i at 

varetage et ordinært arbejde på 37 timer om ugen. 

Samfundet taber 

dobbelt ved ikke at 

gøre en social indsats 

Det dur ikke. Vi taler om store menneskelige omkostninger, 

som tilmed koster samfundet 55 mia. 

kr. om året, siger Tommy Wølk. 

– Samfundet taber jo dobbelt ved ikke at gøre en 

social indsats. Dels i form af kolossale økonomiske 

omkostninger og dels ved ikke at benytte sig af, at 

mennesker får troen på sig selv tilbage, er mindre syge 

og på den måde skaber merværdi i en virksomhed. 

Eksemplet Bhutan 

Professor Steen Hildebrandt har taget et dybt blik 

i krystalkuglen og fundet inspiration i det lille land 

Bhutan i Himalaya. 

– For danske politikere er „økonomisk vækst“ det 

allervigtigste. Vi måler landets succes på størrelsen 

af vores bruttonationalprodukt. Vender vi derimod 

blikket mod Bhutan, så ser succes og lykkeparametrene 

helt anderledes ud. Her måles et lands 

velstand i et lykkeindeks, og Kommissionen for 

Brutto National Lykke er et af de største offentlige 

kontorer i Bhutan. 77 personer arbejder dagligt 

med at definere, måle og udvikle begrebet lykke, 

fortæller Steen Hildebrandt. 

– En embedsmand fra Bhutan siger: „I er et fattigt 

land i Danmark. Brug andre måleparametre end økonomi. 

Vis dog respekt for miljøet og menneskene.“ 

Og det er jo sandt. Jeg tror det er vigtigt, at vi gør 

noget nu, siger Steen Hildebrandt. 

Og det er netop den bhutanske tankegang, der 

danner baggrund for organisationen Code of Care. 

Social ansvarlighed skal være en del af ledelsens 

strategi, og medarbejderne skal være klædt på til 

at inddrage mennesker, der har behov for særlige 

vilkår på arbejdspladsen. 

– Virksomhedens sociale kapital øges, når du viser 

social ansvarlighed. Det kan ses på bundlinjen, 

siger Tommy Wølk. 

– Dine medarbejderes trivsel kan lynhurtigt aflæses 

på statistikken over sygefravær. Fysisk og mental 

sundhed giver effektivitet i produktionsprocessen 

og servicen over for kunder øges. 

Det er indlysende, at det hænger sådan sammen, 

siger Tommy Wølk. 

En bevægelse i bevægelse 

– Gennem workshops og informationsmøder vil 

vi skabe indsigt hos ledere og medarbejdere i forhold 

til at se det forretningsmæssige potentiale i 

at inddrage social ansvarlighed i virksomhedsstrategien. 

I Code of Care indgår vi også i tænketanke 

og udvikler jobmatchdatabaser med blandt andre 

Ofir.dk og Huset Venture – en database som hedder 

Carejob.nu. Vi har også oprettet CVdatabaser 

med kommunerne og Uddannelsescenter Holstebro, 

fortæller Tommy Wølk. 

– Vi oplever en meget stor erhvervsmæssig interesse 

for at blive en del af Code of Care. Så vi må 

siges at være en bevægelse i kraftig bevægelse. 

fakta 

• Code of Care er en nonprofit, erhvervsdrivende 

forening med en bestyrelse, et advisory board, 

et sekretariat og lokale repræsentationer rundt 

omkring i Danmark 

• Organisationen indsamler viden og 

informerer om socialt ansvar 

• Code of Cares logo signalerer, 

at to mennesker tager omsorg for en tredje 

• Læs mere på Codeofcare.dk og Carejob.nu 


Stressramte hurtigt 

tilbage på arbejde 

H 

16 Fleksicurity nr. 20 12 2012 2010 

En medarbejder, der melder sig syg med stress, mødes ofte af usikre 

ledere, som har svært ved at tage sygefraværssamtalen. Det er farligt, 

for sygemeldte med stress har brug for en tidlig indsats 

Tekst: 

Jakob Rom Johansen, CABI 

ver dag melder ca. 140.000 danskere 

sig syge, og det skønnes, at op mod 

hver fjerde sygemelding har psykiske årsager. 

Heraf tegner lette psykiske lidelser som 

stress og depression sig for langt de fleste. 

CABI (Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats) 

og foreningen Personalechefer i Danmark 

har udgivet en gratis dvd med titlen 

Stress og psykiske lidelser, som skal hjælpe 

ledere i virksomheder til at få en bedre forståelse 

for, hvad stress og depression er. 

Og hvordan man som leder skal gribe sygemeldingen 

an. 

Selvom stress og 

depression er ganske 

udbredt, er det 

ofte et ømtåleligt 

emne for lederen 

Du kan allerede nu se alle filmene på www. 

vimeo.com/cabi, hvor du fx kan hente dem til 

at lægge ind på din egen hjemmeside. Hvis 

du vil have et fysisk eksemplar af dvd’en, 

kan du bestille den på www.cabiweb.dk/film. 

Det er folkesygdomme 

I filmene deltager blandt andet speciallæge 

i psykiatri Jesper Karle, PPclinic, som forklarer, 

hvad stress er, hvordan den opstår, 

og hvordan man som leder kan gribe sygemeldingen 

an. 

– Vi har at gøre med folkesygdomme, som 

rammer bredt, og som vi alle sammen har risiko 

for at udvikle. Der er ingen ledere, der går 

fri af den problemstilling, siger Jesper Karle. 

Men selvom stress og depression altså er 

ganske udbredt, er det ofte et ømtåleligt 

emne for lederen, når en medarbejder bliver 

syg med stress eller depression. 

Lederne tøver 

– Desværre venter lederne ofte for længe 

med at tage samtalen, når det kommer til 

sygefravær af psykiske årsager. Det er farligt, 

for lige præcis med denne type sygdomme er 

det vigtigt med en tidlig og løbende kontakt 

til den sygemeldte fra lederen, siger seniorkonsulent 

og markedsleder hos CABI, Lars 

Nellemann, der også er ekspert i stress og 

psykisk sårbarhed. 

Den første kontakt til den sygemeldte skal 

vise, at lederen viser omsorg, og siden kan 

medarbejderen evt. inviteres på en kop kaffe, 

så han eller hun bevarer kontakten til arbejdspladsen 

og får mødt kollegaerne igen. 

Samtaler hjalp Rikke tilbage 

På dvd’en deltager også ledere, der fortæller 

om, hvad deres udfordringer var, da de 

først stiftede bekendtskab med sygemeldinger 

af psykiske årsager. Og endelig er 

også nogle af de medarbejdere med, som 

har været sygemeldte med stress eller depression. 

F.eks. Rikke, der er skolesekretær 

på Skansevejens Skole i Fredericia, og som 

har været sygemeldt med stress. Hendes vej 

tilbage på job kom bl.a. gennem samtaler 

med skoleleder Egon Sørensen. 

– Da jeg havde fået snakket med Egon første 

gang og fået taget hul på, at det var okay, 

at jeg græd lidt i telefonen og var ked af, at 

jeg havde det, som jeg havde det, så var 

det faktisk dejligt med den regelmæssige 

kontakt, siger hun. 

– Vi blev enige om løbende at snakke sammen 

ca. en gang om ugen, se tiden an og 

stille og roligt finde frem til et tidspunkt, hvor 

jeg skulle starte op igen, fortæller Rikke. 

vimeo.com/cabi cabiweb.dk/film 

Desværre venter lederne ofte for længe med at tage samtalen, når det kommer til sygefravær af psykiske årsager, 

fortæller seniorkonsulent og markedsleder hos CABI, Lars Nellemann, der også er ekspert i stress og psykisk sårbarhed. 


Fleksjobbere? 

Ja, naturligvis! 

F 


Tekst: Mikael Hasle 

Foto: Anne-Dorte Boa Kock 

em fleksjobbere og syv ansat på ordinære 

vilkår er en flot demonstration af rummelighed 

– og netop fleksjobbernes færre 

arbejdstimer passer købmand Niels Peter 

Skræddergård glimrende: 

– Det er næsten umuligt at finde folk, der vil 

arbejde på deltid, så fleksjobberne passer 

perfekt til min forretnings behov, siger han. 

Derfor har han gjort stor brug af fleksjobordningen 

lige siden han overtog forretningen 

på Struervej for fireethalvt år siden: 

– Vi bruger selvfølgelig også ungarbejdere 

til mange arbejdsopgaver, men jeg er rigtigt 

glad for at kunne ansætte modne og erfarne 

mennesker som ved, hvordan man gebærder 

sig i en butik. 

Nyt tema i Fleksicurity 

Vi møder de ganske almindelige fleksjobbere på arbejdet 

Fremover kan du i hvert nummer af Fleksicurity møde nogle af de ganske almindelige fleksjobbere, som er med til at holde hjulene i gang 

på de danske arbejdspladser. Du kan høre om deres erfaringer på arbejdspladsen og om deres tanker om det at være fleksjobbere. 

Vi lægger ud i Holstebro. Vestjysk 

Super Sparkøbmanden er ikke i tvivl 

– fleksjobbere passer perfekt til hans forretning 

Dyster fremtid 

Blandt fleksjobbere hersker der en anspændt 

usikkerhed for fremtiden – for hvad nu hvis 

den bebudede fleksjobreform bliver vedtaget? 

Den vil betyde væsentligt ander ledes 

vilkår for både fremtidens fleksjobbere og 

for nuværende fleksjobbere, som finder et 

nyt job. 

Niels Peter Skræddergaard er ikke i tvivl – 

det bliver for dyrt at ha’ fleksjobbere ansat: 

– Hvis den reform bliver vedtaget, kan jeg 

desværre ikke ansætte flere fleksjobbere 

– de bliver simpelthen for dyre. Jeg skal jo 

respektere deres skånehensyn, og den nuværende 

ordning med lønrefusion har indbygget 

en kompensation for den del. Men 

hvis jeg skal betale dem time for time, kan 

det ikke betale sig for mig mere. 

Hans afsluttende bemærkning er da også 

mere et spørgsmål: 

– Bliver den vedtaget? 

Det er næsten umuligt 

at finde folk, der 

vil arbejde på deltid, 

så fleksjobberne 

passer perfekt 

viljestyrke 

L 

Valget mellem revalidering og fleksjob lå lige for da vestjyske Lene og Lene 

fik helbredsproblemer. Til alt held fik en arbejdsgiver øje på deres kompetencer 

Tekst: Mikael Hasle 


ene Skød Kristensen og Lene Alm 

sidder skulder ved skulder i den trange kaffestue 

i Super Spar i Holstebro. Her udgør 

fleksjobberne knapt halvdelen af personalet 

– til stor glæde for både arbejdsgiver og 

ansatte. 

Seje piger 

Og det er to seje piger, der tager imod Fleksicuritys 

udsendte – to piger, som har måttet 

vænne sig til tanken om, at fordums arbejdsevne 

er en saga blot. 

Lene Alm fortæller om et langt arbejdsliv 

i blandt andet restaurationsbranchen, et 

arbejdsliv som efterhånden sled hende op, 

så hun som 44årig måtte overgive sig til 

slidgigten og blev visiteret til fleksjob: 

– Det sværeste er at vænne sig til tanken 

om, at man slet ikke kan det samme som 

før; at man skal trappe kraftigt ned. Men 

når man har affundet sig med den virkelighed, 

knokler man bare på igen – men på et 

lavere niveau, selvfølgelig. 

Men man skal også være opmærksom på, 

hvor mange timers fleksjob man bliver visiteret 

til, siger Lene: 

– Det kan være svært at få et fleksjob på 20 

timer, for mange virksomheder synes, man 

er for løntung – så man skal gerne have flere 

timer, fortæller hun, og Lene Skød supplerer: 

– Ens timetal afhænger også af, hvilken sagsbehandler 

man får. For hvis man kun kan 

klare for eksempel 12 timer, ligger man i 

gråzonen mellem fleksjob og førtidspension 

– og så er det den enkelte sagsbehandlers 

afgørelse, hvad resultatet bliver. 

Snakkede sig til fleksjob 

Også Lene Skød Kristensen kan se tilbage 

på et aktivt arbejdsliv, som sled hende op: 

– Jeg blev i sin tid udlært hos en isenkræmmer, 

men hovedparten af mit arbejdsliv har 

været i kantinen på Holstebro kaserne, hvor 

jeg var i 18 år. Det var et dejligt job som 

kvinde i en udpræget mandeverden, men 

det sled mig op rent fysisk – og for syv år 

siden blev jeg visiteret til fleksjob. 

Det var ikke nemt 

for kommunen at 

finde en virksomhed, 

der ville ha’ 

mig, og så måtte jeg 

jo selv ta’ affære 

Visiteringen var dog ikke problemfri, fortæller 

Lene: 

– Før den endelige godkendelse af mit fleksjob 

skulle jeg i arbejdsprøvning – og det var 

ikke nemt for kommunen at finde en virksomhed, 

der ville ha’ mig, og så måtte jeg 

jo selv ta’ affære. 

– I avisen læste jeg om en ny virksomhed 

– Midtvest Bredbånd her i Holstebro – og 

jeg spurgte dem, om de ikke kunne tænke 

sig at få mig i arbejdsprøvning. Det var de 

nu ikke meget for – men jeg argumenterede 

så meget og så godt for mig selv, at de til 

sidst overgav sig. 

Og historien fik en lykkelig udgang, fortæller 

Lene Skød: 

– Da jeg begyndte i arbejdsprøvning, var der 

slet ikke tale om, at jeg kunne fortsætte i 

et fleksjob – men da jeg hen mod slutningen 

af min arbejdsprøvning spurgte til den 

mulighed, sagde personalechefen, at det 

allerede var ordnet! Virksomheden havde 

simpelthen selv kontaktet jobcenteret og 

klaret papirarbejdet – og jeg arbejdede som 

fleksjobber i Midtvest Bredbånd i fem år, til 

virksomheden gik konkurs i 2009. 

Efter jobbet i bredbåndsvirksomheden fik 

Lene nyt job på et dyrehospital, og 1. maj i 

år begyndte hun hos SuperSpar, hvor hun 

primært pakker varer til ældre. 

Arbejder på lige fod 

Man hører indimellem om virksomheder, 

hvor fleksjobbere bliver ugleset, fordi kollegerne 

har svært ved at acceptere og forstå, 

hvordan man kan arbejde på halv tid og få 

fuld løn – men sådan er det ikke hos Super 

Spar i Holstebro, fortæller de to gange Lene: 

– Det problem har vi overhovedet ikke mærket, 

siger de – men det har nok også at gøre 

med, at der har været fleksjobbere her i lang 

tid. Vi føler os ikke anderledes, for vi arbejder 

alt det vi kan, og det respekterer vores 

kolleger fuldt ud. 



Unge betaler den 

største regning 

U Uddannelse, 


Arbejdsløsheden blandt unge er eksploderet, og niveauet for ungdomsarbejdsløshed 

er nu på højde med ledigheden under krisen i 90érne 



nge under 30 år mærker mere end 

nogen anden gruppe krisens varme ånde i 

nakken. 

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

viser, at antallet af unge ledige i løbet af de 

seneste tre år er præcist fordoblet fra 57.000 

til skræmmende 114.000. Og af disse har 

80.000 været ledige i mindst et halvt år. 

Hårdest ramt er de unge, der ikke har en 

uddannelse. Mere end hver femte i denne 

gruppe står i dag uden job – mens det samlet 

for alle unge er 12,7 procent. Til sammenligning 

er den samlede ledighed i Danmark 

knapt syv procent. 

Danmark er godt på 

vej til at tabe en hel 

generation på gulvet 

Det får nogle eksperter til at advare om, at 

Danmark er godt på vej til at tabe en hel 

generation på gulvet. En betragtning, som 

lektor ved Aalborg Universitet, Johannes 

Andersen, dog ikke ubetinget er enig i: 

– Jeg tror, situationen grundlæggende er anderledes 

i dag. De unge, der nu rammes af 

ungdomsarbejdsløsheden, er meget bedre 

gearet til selv at gøre noget. De vil afsøge 

en meget bredere vifte af muligheder – og 

de er parate til at afprøve flere forskellige 

løsninger. Før 90érne efterspurgte vi per 

automatik kun en kollektiv løsning. 

– Dermed dog ikke være sagt, at ungdomsarbejdsløshed 

ikke er en voldsom udfordring 

af den enkeltes selvtillid. Og løsningen vil i 

sidste ende naturligvis afhænge af arbejdsmarkedet, 

siger han. 

Ungdomsledighed koster hele livet 

Og sporene fra 90érne skræmmer, viser 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: 

Sidste gang, ungdomsarbejdsløsheden toppede, 

var i 1994. Og en stor del af de unge, 

der dengang endte i langtidsledighed, lider 

stadig under deres uheldige introduktion til 

arbejdsmarkedet. 

Andelen af de „ungdomsarbejdsløse“, der 

også er ledige i 1999 er 2,5 gange større 

end andelen blandt dem, der ikke var ledige 

i begyndelsen af årtiet. 

Også på den enkeltes indtægt kan ledigheden 

først i 90érne stadig mærkes mange 

år senere. Således fortæller Arbejderbevæ 

gelsens Erhvervsråd, at de unge, der gik ledige 

i 1994, fem år senere stadig mangler 

omkring 13 procent i lønningsposen i 2009 

i forhold til dem, der ikke var ledige i begyndelsen 

af deres erhvervskarriere. I kroner 

og ører betyder det over 50.000 kroner om 

året – eller mellem 1 og 2 millioner kroner i 

løbet af et helt liv, lyder opgørelsen. 

Unge med en uddannelse 

i bagagen 

stå langt bedre 

rustet til at finde 

fodfæste på 

nutidens arbejdsmarked 

– Men netop fordi nutidens unge er meget 

mere handlingsorienterede, behøver det ikke 

at gå lige så galt denne gang, siger Johannes 

Andersen. 

uddannelse 

og uddanelse 

Løsningen – eller en del af løsningen – på 

problemet er uddannelse, uddannelse og 

uddannelse, lyder det fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd. 

En uddannelse i sig selv er ganske vist ingen 

garanti for et godt job. Men alt andet 

lige vil unge med en uddannelse i bagagen 

stå langt bedre rustet til at finde fodfæste 

på nutidens arbejdsmarked end unge uden 

uddannelse, lyder filosofien. 

– Hvilket er helt korrekt, mener Johannes 

Andersen. Jo bredere vifte af kvalifikationer, 

de unge præsterer, jo bedre vil de klare sig 

på arbejdsmarkedet. 

Men uddannelse i sig selv skaber ingen job. 

– Hvis arbejdsmarkedet ikke selv kan skabe 

nye arbejdspladser, må det i sidste ende 

være op til staten at løse problemet. Man 

skal kunne tænke kreativt, siger han. 

– Man taler og taler i dag om, at Danmark 

mangler – eller meget snart kommet il at 

mangle – arbejdskraft. Det mener jeg imidlertid 

er en myte, selvom den bliver gentaget 

igen og igen. Jeg vil ikke gå længere end til at 

sige „måske“. Vi ved reelt ikke, om der bliver 

brug for alle de ekstra hænder, politikerne 

taler så meget om. 

Danmark er på vej til at tabe en hel generation af unge på gulvet. 



Truede unge ud på 

byggepladserne 

Fagforeningen 3F i Århus og Netværket Den Helhedsorienterede Indsats 

samarbejder om at hjælpe truede unge i gang med arbejde eller uddannelse 



it liv kører på skinner, efter jeg er 

kommet ud på byggepladsen. Før gik jeg 

bare hjemme og bed ad mine forældre, men 

her får jeg lov til at bruge mine kræfter, siger 

22årige Rasmus Bo Andersen. 

Projektet startede 

som et værn mod 

bandekriminalitet, 

men vores arbejdsfelt 

er blevet kraftigt 

udvidet 

Han er lige begyndt ved entreprenørvirksomheden 

Arkil A/S´ brobygningsarbejde ved 

Viby Ringvej i Århus, hvor han skal prøve sig 

selv af som struktør – en uddannelse han 

allerede er godt i gang med via grunduddannelsen 

på teknisk skole. 

– Efter grunduddannelsen kunne jeg ikke 

finde en læreplads, så da jeg hørte om projektet 

her, henvendte jeg mig, fortæller han. 

I første omgang skal han arbejde på den 

store byggeplads i en måned, men hans 

mentor på byggepladsen, Kim Struve, arbejder 

allerede på at skaffe ham ind i en 

rigtig læreplads. 

– Jeg håber, det lykkes, siger Rasmus Bo 

Andersen. 

De første dage i praktikken har han været 

med til støbearbejde, han har bygget en 

gangbro og skal i gang med et større forskallingsjob. 

– Jeg har fundet ud af, at det er det her, 

jeg gerne vil. 

Bred målgruppe 

Rasmus Bo Andersen er en af de godt 75 

unge, der inden for de seneste to år har snakket 

med 3F om at komme ind i projektet, 

som er kommet til verden i et samarbejde 

mellem 3F i Århus og Den Helhedsorienterede 

Indsats. 

– Af de unge, vi har talt med, er knapt 25 

procent kommet i arbejde eller uddannelse 

– typisk på teknisk skoles grundforløb 

for stuktører, fortæller projektleder hos 3F, 

John Libach. 

– I begyndelsen var jeg frustreret over, at 

tallet ikke var højere. Men jeg har fundet ud 

af, at det faktisk er et rigtig godt resultat. 

De unge, han arbejder for at sende ud på de 

midtjyske byggepladser, kommer typisk fra 

gruppen, der „ikke kan holde skruen i vandet“ 

– de unge, der har meget svært ved at 

tage en uddannelse eller holde på et job på 

almindelige vilkår. 

– Vi har mange unge, som er ordblinde eller 

er ADHDbørn – men også unge uden en 

officiel diagnose. Projektet startede som 

et værn mod bandekriminalitet, men vores 

arbejdsfelt er blevet kraftigt udvidet siden, 

fortæller John Libach. 

Før John Libach overhovedet tænker på at 

præsentere et ungt menneske for en arbejdsplads, 

skal han først overbevises om, 

at den unge faktisk har lyst til at arbejde på 

en byggeplads. 

– Man skal stå tidligt op og møde hver dag. 

Og man må ikke være bange for at tage fat. 

Lever de unge ikke op til det, risikerer jeg at 

spilde både min, deres og byggepladsernes 

tid, siger han. 

John Libach, projektleder hos 3F i Århus: 

De store virksomheder er ikke gearet til 

at tage sig af denne gruppe unge. 

Virksomhedernes interesse 

Problemerne med praktikordningen ligger 

imidlertid ikke kun hos de unge. Og virksomhederne 

kunne engagere sig mere i projektet 

med at få de unge i gang, mener John Libach. 

– Det er meget svært at trænge igennem – 

især til de store entreprenørvirksomheder. 

Jeg ved ikke, om de egentlig er uvillige til 

at give unge mennesker chancen – men 

de er overhovedet ikke gearet til at påtage 

sig opgaven. 

– Når jeg henvender mig, er det meget svært 

at komme til at tale med den person, der 

håndterer spørgsmålet. Min oplevelse er, at 

mange virksomheder overhovedet ikke har 

ansat denne person, siger han. 

– Derfor kommer mit arbejde i høj grad til 

at handle om at snakke med formændene 

ude på byggepladserne – og overbevise dem 

om, at det vil være en god idé at åbne for 

en praktikant. Det er også 3F, der uddanner 

mentorer på arbejdspladserne, så de er 

klædt på til at tage imod de unge. 

Lidt paradoksalt, måske, når John Libach 

samtidig kan fortælle, at de østjyske entreprenører 

vil komme til at mangle op mod 

1000 struktører inden for de kommende år. 

Rasmus Bo Andersen og Kim 

Struve på Arkils store byggeplads 

ved Viby Ringvej i Århus. 



I rallyværkstedet 

er alle lige 

Aarhus Tech lader elever på grundforløbet prøve kræfter med rallybiler 

og rallyløb i Jimmis Værksted – efter skoletid 

D 


et er både stærke og svage elever, der 

griber værktøjet i Jimmis Værksted mandag 

eftermiddag på Aarhus Tech. Men i fritidsværkstedet 

er der ikke „stærke“ og „svage“ 

unge, fortæller Jimmi Rørbæk, der er lærer 

på Aarhus Tech og står i spidsen for værkstedet. 

– De arbejder med noget, de kan brænde 

for: vores rallybil eller deres egne biler. Det 

betyder, at de „svage“ får lyst til at lære – 

og de „stærke“ kommer til at fungere som 

undervisere. De almindelige hierarkier bliver 

udvisket. Og det er nok det allerbedste 

ved projektet. 

Jimmis Værksted har været i arbejde trefire 

måneder og er et samarbejde mellem 

Aarhus Tech, der stiller værkstedsfaciliteter 

til rådighed, og Århus Ungdomsskole, der 

betaler Jimmi Rørbæks løn – mens Dansk 

Autosports Union har stillet en rallybil til rådighed, 

og Dansk Metal betaler en stor del 

af udgifterne til elevernes medlemskab af 

den lokale rallyklub og startgebyrerne, når 

de kører løb. 

– Jeg har kunnet trække på mange af mine 

egne kontakter. Jeg har selv kørt rally siden 

jeg var 13 år, fortæller Jimmi Rørbæk. 

Bassen må vente 

På en lift i værkstedet står holdets egen bil: 

en Peugeot 106 GTI med 120 HK. 

– Som den står her, er den stadig en standardbil. 

Men vi har sat den i stand og regner 

med, at næste skridt er at skifte gearkasse. 


Og så må der godt komme flere hestekræfter 

under motorhjelmen – selvom den fint 

kan følge med i løbene som den er, siger 

Jimmi Rørbæk. 

– Da jeg først præsenterede bilen for holdet 

og spurgte dem om, hvad vi skulle gøre 

ved den, lød buddene straks på en større 

motor – og en kæmpebas til anlægget. Det 

må dog lige vente lidt, siger han. 

Det er dog ikke kun holdets rallybil, der kommer 

under værktøjet mandag eftermiddag. 

– Eleverne er velkomne til at komme og reparere 

deres egne biler, hvilket mange benytter 

sig af. Men så skal de naturligvis selv betale 

for de reservedele, de bruger 

Praktisk projekt 

– En stor fordel ved projektet er, at det er så 

praktisk orienteret: De unge får værktøjet i 

hånden og olie på fingrene – og kan så gå i 

gang med arbejdet. Det appellerer i høj grad 

til de skoletrætte. 

En ekstra gulerod for de unge rallymekanikere 

er, at de faktisk kommer til selv at opleve, 

om de har gjort deres arbejde godt nok. 

– Vi deltager i rigtige løb. Indtil videre har vi 

været med en gang. Og det gik rigtig godt: Vi 

førte faktisk løbet, indtil en uheldig chauffør 

kom til at smadre bilen. 

I det hele taget er det vigtigt, at rallymekanikerne 

også kommer ud at køre i deres bil. 

– I den her bil er det ok at køre, som om du 

har stjålet den. I hvert fald så længe vi kører 

på en lukket bane. Men selvfølgelig skal vi 

helst ikke skade bilen for meget. Det koster 

reservedele – og vi skal selv reparere den. 

De unge får værktøjet 

i hånden og 

olie på fingrene – 

og kan så gå i gang 

med arbejdet. Det 

appellerer i høj grad 

til de skoletrætte 

Ingen mødepligt 

Mandagene i værkstedet samler typisk 

otteti unge hver gang. Knapt 20 er tilmeldt, 

men der er ikke mødepligt, fortæller Jimmi 

Rørbæk. 

– Og det sker faktisk også, at vi bare sidder 

med en cola og snakker hele eftermiddagen 

uden at røre et stykke værktøj. Det er her 

også plads til. 

Alle deltagerne i Jimmis Værksted går på 

grundforløbet på automekanikeruddannelsen. 

Og Jimmi Rørbæk håber på, at Aarhus 

Tech efter nytår vil investere i yderligere 

trefire biler og udbyde et decideret rallygrundforløb. 

Jimmi Rørbæk står i spidsen for Jimmis Værksted: Arbejdet her er anderledes 

end vores daglige skolearbejde. Det appellerer til de 

skoletrætte elever. 

Et forhjul endte i en uheldig vinkel, da værkstedsfolkene deltog i 

deres første løb. „Men det var ikke en af os, der smadrede bilen“, 

bedyrer Jimmi Rørbæk. 



En samlet indsats 

er vejen frem 

Det er ikke alle unge, der kan gå den lige vej fra uddannelse til job. De har brug for en særligt 

tilrettelagt indsats, og det har de bl.a. fået i fire kommuner i projektet Lokale Ungepartnerskaber 

E 


Tekst: 

Jakob Rom Johansen, CABI 

n stor gruppe unge har så store problemer 

i deres liv, at de ikke er i stand til at 

gå fra uddannelse til job. Det er typisk unge, 

som, ud over ledighed, kæmper med fx hashmisbrug, 

kriminalitet eller har psykiske eller 

sociale problemer. 

De har som regel brug for en mere praktisk 

vej til uddannelse, og de har brug for omfattende 

støtte til at tage de skridt, der gør dem 

i stand til at gennemføre en uddannelse. 

Siden 2008 har fire kommuner, Randers, 

Roskilde, Guldborgsund og Lolland, været en 

del af projektet Lokale Ungepartner skaber, 

som har været ledet af CABI – Center for 

Aktiv BeskæftigelsesIndsats. Her har formålet 

været at give den rette støtte til udsatte 

unge og få alle parter til at arbejde 

tæt sammen. 

Vigtigt at koordinere indsatsen 

– De unge har brug for et skræddersyet forløb, 

som passer til den enkelte, men ofte skal 

der en del myndigheder og interessenter 

indover for at få det til at fungere, og derfor 

er det meget vigtigt at arbejde tæt sammen 

og koordinere indsatsen, siger Marianne 

Sax toft, seniorkonsulent hos CABI og 

projekt leder af Lokale Ungepartnerskaber. 

Derfor har projektet bestået af to ben: 

1. Individuelt tilrettelagt forløb for unge 

2. Lokalt Partnerskab mellem mange aktører. 

I det individuelt tilrettelagte forløb er det afgørende 

med en person, som den unge kan 

læne sig op ad i hverdagen, og som er med 

til at drive de unge fremad og guide dem gennem 

systemet. Derfor er de unge i Lokale 

Ungepartnerskaber tilknyttet en tovholder. 

Tovholderen er den person, der holder den 

unge til ilden, når motivationen mangler, 

og tovholderen er den, der sørger for at få 

de rigtige fagpersoner involveret, for ofte 

magter de unge ikke selv at navigere i det 

komplekse system af jobkonsulenter, læger, 

myndigheder, uddannelsesinstitutioner osv. 

– Det flytter noget for de unge, når de får 

en god relation til en voksen, som også kan 

fungere som tovholder, og vi skal være klar til 

at hjælpe dem videre, selvom de måske ikke 

spørger det rigtige sted, siger Hanne Winter, 

tovholder i Randers og rådgiver i Ungebasen 

under Randers Kommune. 

Virksomhedsvejen til uddannelse 

Virksomhedspraktikker som en mere praktisk 

vej til at blive klar til at tage en uddannelse, 

er en af hovedideerne i projektet. Mange 

af de unge mangler en arbejdsidentitet og 

har brug for at prøve sig af. Dels for at finde 

ud af, hvad de er gode til, og dels for at opleve, 

hvad der kræves på en arbejdsplads. 

Også EGU, som består af praktik i en virksomhed 

og enkelte skoleforløb, har vist sig 

at være en brugbar vej for de unge. Her er 

der tæt opfølgning, og der kan løbende fyldes 

mere på, når den unge har mod på nye 

udfordringer. 

Netop tæt opfølgning er vigtig. De unge i 

projektet har haft mange udfordringer, som 

ikke kunne løses et sted, og derfor har et 

tæt, tværfagligt samarbejde været helt 

nødvendigt.I Lokale Ungepartnerskaber er 

de unge i forløb, som består af mange forskellige 

komponenter, og undervejs er der 

sat mange små delmål op. Hvis noget kører 

skævt, er det vigtigt, at der hurtigt bliver 

taget fat om dem, så de kommer tilbage på 

sporet. At få ekstra tid til at blive klar til job 

eller uddannelse har vist sig meget vigtigt. 

– Mange af de unge kommer i klemme i 

produktionsskolernes etårsregel. De har 

brug for noget mere tid til at blive klar. Og vi 

kan se, at det betyder noget, når de får lidt 

mere tid, siger Christian Rosdal, koordinator 

for Lokale Ungepartnerskaber på Lolland. 

Samarbejde mellem mange aktører 

En afgørende forudsætning for, at det individuelle 

tilrettelagte forløb kan fungere, er et 

godt samarbejde mellem alle de relevante 

aktører. Det er nødvendigt for at sikre gode 

overgange, når den unge skal fra en instans 

til en anden. I sidste ende sikrer det også 

en bedre sagsbehandling. 

Netop i overgangene sker det ofte, at det 

er uklart, hvem der har ansvaret, og så kan 

den unge havne mellem to stole. 

I et samarbejde om unge i denne målgruppe 

kan parterne være mange, og i Lokale Ungepartnerskaber 

har disse været involveret: 

Mange af de unge 

kommer i klemme i 

produktions 

skolernes etårsregel. 

De har brug 

for noget mere tid 

til at blive klar 

• Jobcenteret 

• Ungdommens Uddannelsesvejledning 

• Misbrugscenteret 

• Ungdomspsykiatrien 

• Produktionsskolerne 

• Øvrige uddannelsesinstitutioner 

Her er det rigtig vigtigt, at de praktikere, som 

har kontakt med den enkelte unge, taler 

sammen og lærer hinanden at kende. For 

det kræver meget koordinering. 

– Vi aftaler altid, hvem der har bolden, og at 

bolden kun ligger ét sted. Og det er vigtigt, 

at fx en erhvervsskole ved, hvem de skal 

kontakte, hvis der sker noget uventet, siger 

Christian Rosdal. 

Men et bredt samarbejde mellem mange 

institutioner kræver også, at ledelsen i de 

forskellige instanser bakker op og tilskynder 

samarbejdet. Erfaringerne fra Lokale Ungepartnerskaber 

er, at det er helt afgørende. 

Samarbejdet sker ikke automatisk. 

CABI har udgivet et inspirationskatalog om 

Lokale Ungepartnerskaber, og denne artikel 

er blevet til på baggrund af kataloget. Du kan 

læse eller downloade inspirationskataloget 

på www.cabiweb.dk/udgivelser. 

cabiweb.dk/udgivelser 

Projektet Lokale Ungepartnerskaber 

Projektet har arbejdet med unge mellem 15 og 25 år som typisk 

kæmper med en række problemer. 

Jens er 22 år og på kontanthjælp. Han har forsøgt sig med en 

ungdomsuddannelse, men har aldrig gennemført. Det bliver hurtigt 

besværligt for ham, for Jens har problemer med at læse og 

koncentrere sig. Han ryger dagligt hash, fordi han keder sig. 

Ovenstående er et tænkt eksempel, men det kunne lige så godt 

være hentet fra virkeligheden. For det er unge som Jens, der har 

været målgruppen for Lokale Ungepartnerskaber. 

De unge har alle det problem, at de aldrig har gennemført en uddannelse 

efter folkeskolen, og en stor del af dem har ikke bestået 

folkeskolens afgangsprøve. 

Det er unge, som ofte har brug for en mere praktisk vej til uddannelse, 

for mange af dem har dårlige skoleoplevelser med i bagagen 

eller har haft en dårlig opvækst. Og så er det unge, som ikke er i 

stand til at planlægge langsigtet. 

Men det er også unge, som gerne vil ændre på deres situation. 

De unge i Lokale Ungepartnerskaber 

I projektet er målgruppen 1525årige unge: 

• Som ellers ville forlade produktionsskolen uden en plan for 

videre uddannelse eller arbejde. 

• Som er frafaldstruede på en uddannelse 

• Som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde. 

Tal fra Lokale Ungepartnerskaber 

• 155 unge har deltaget i projektet og langt de fleste er drenge. 

• 41 procent har ikke bestået folkeskolens afgangsprøve. 

• 33 procent har et afbrudt uddannelsesforløb bag sig. 

• 36 har afbrudt forløbet med Lokale Ungepartnerskaber og 

18 er udsluset til uddannelse, job eller andet. 

• De resterende 101 unge er stadig i projektet. 



Rengøringsjob til 

unge handicappede 


Elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse holder 

pladsen ren foran IkastBrande Hovedbibliotek 

D 


en eneste „betaling“ de unge fra Særligt 

Tilrettelagt Ungdomsuddannelse får for 

deres slid med at holde pladsen foran biblioteket 

pæn og ren er et styrket selvværd – og 

mange hyggelige timer, fortæller pædagog 

Jørgen Overby, som står i spidsen for gruppen. 

I alt otte unge mennesker rykker ud med 

koste og skovle for at gøre rent på den centrale 

plads midt i Ikast – i dag for at feje 

blade sammen og samle cigaretskodder og 

andet snavs op. 

– Og det er en rigtig god idé. Før anede folk 

i Ikast ikke, hvad vi lavede. Nu er vi synlige i 

gadebilledet – og folk kommer hen til os og 

klapper os på skulderen for vores arbejde. 

Det betyder meget for vores elever. Og yderligere 

kommer eleverne til at træne deres 

sociale færdigheder, når de samarbejder 

om at løse deres opgaver. 

12 projekter „Med Kærlig Hilsen“ 

Jørgen Overbys gruppe af unge „bonusmedarbejdere“ 

står for et af i alt 12 projekter, 

som IkastBrande Kommune har sat i værk 

under overskriften „Med Kærlig Hilsen…“. 

12 projekter hvor grupper af handicappede 

løser opgaver, der ellers ikke ville blive løst, 

som f.eks. rengøring af forskellige områder 

i byen, renholdelse af vejskilte, udsmykning 

– og formidling af de særlige problemer, handicappede 

slås med i det daglige. 

Folk kommer hen 

til os og klapper os 

på skulderen for 

vores arbejde. Det 

betyder meget for 

vores elever 

Fælles for alle projekterne er, at deltagerne 

ikke modtager nogen betaling for deres 

indsats. Et forhold Jørgen Overby egentlig 

gerne så ændret: 

– Det er strålende projekter for os, fordi vi 

oplever en helt ny anerkendelse for vores 

arbejde. Men en vis betaling hører også med 

i en anerkendelse, siger han. 

Biografbilletter for arbejde 

Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, 

der tæller 19 elever i kommunen, 

har dog til dels taget den sag i egen hånd. 

– Vi udvider vores rengøring foran biblioteket 

til også at gælde området ved biografen. 

Folkene bag biografen får både ordnet deres 

udendørsarealer og får en god reklame – til 

gengæld får vi mulighed for at invitere vores 

egne elever og andre af byens institutioner 

i biografen, fortæller han. 

Deltagelse i rengørings og vedligeholdelsesarbejdet 

er frivilligt for eleverne, og kun 

godt halvdelen har ønsket at være med. 

– Vi vil ikke tvinge nogen, men ideen er 

så god, at jeg fint kan se, at den Særligt 

Tilrettelagte Ungdomsuddannelse fremover 

integrerer aktiviteten i vores skole, 

siger han. 

Judith og Marc fjerner blade fra brolægningen 

foran biblioteket i Ikast. 

Helle fører gribetangen, Rita er kørestolsfører 

og Henrik holder spanden, når trekløveret 

samler cigaretskodder og andet skidt fra 

pladsen foran IkastBrande Hovedbibliotek. 

Pædagog Jørgen Overby og pædagogstuderende 

Camilla Vestergaard: „Ideen er fremragende 

– vores elever får en helt ny anerkendelse fra folk i byen.“ 



Anders renser 

straffeattesten 

på museum 


Det kan lade sig gøre at ændre hverdagen radikalt for en ung mand med 

både asperger og ADHD. Fra et liv som arbejdsløs og halvkriminel til et 

arbejdsliv med faste mødetider og masser af livskvalitet 

A 


nders Møller Sørensen er 23 år. De 

sidste to år har han været på kontanthjælp 

og tilbragt den største del af sin vågne tid 

hjemme foran skærmen. 

Om halvandet år 

bliver min straffeattest 

ren igen. Det 

betyder meget for 

mig, så jeg kan komme 

videre i mit liv 

Men siden januar, hvor han mødte John 

Liebach fra Netværket Den Helhedsorienterede 

Indsats og projekt Fællesskab med 

Perspektiv, har hans liv taget en drejning. I 

dag møder han klokken syv sammen med 

betonérne ude på byggepladsen på Moesgaard 

Museum. Det gør han hver dag, for det 

er hans opgave at sørge for, at der er ryddet 

op, værktøjet er i orden, materialer kommer 

ud til de rigtige, og at der bliver bestilt varer. 

– Alt forefaldende arbejde, lyder jobbeskrivelsen 

fra Anders Møller Sørensen selv. 

Frisk luft og hårdt arbejde 

Og han elsker det. Selvom de første halvanden 

måned var hårde ved kroppen, føler 

Anders, at han er ved at være i form igen. 

Og selv om det er tungt udendørsarbejde, 

så er det netop de ting, han fremhæver som 

plusser ved sit nye arbejde: 

– Hvad kan man ønske mere? Jeg går ude i 

frisk luft hver dag. Jeg bliver brugt hver dag. 

Det er jo fysisk hårdt. Nogle opgaver kræver 

også, at man lige kan tænke lidt selv, 

men først og fremmest er det meget hårdt, 

kropsligt arbejde. Især når jeg kommer fra 

kontanthjælp, hvor jeg bare har været derhjemme 

uden at lave noget i to år, fortæller 

Anders Møller Sørensen. 

To diagnoser 

Med to diagnoser – aspergers syndrom og 

ADHD – oven på en småkriminel bane, der 

tog fart, da Anders Møller Sørensen kom på 

institution som 16årig, var hans chancer for 

et lønnet fuldtidsjob så godt som udløbet. 

Men baggrunden var ikke vigtig, da John 

Liebach mødte Anders. I stedet var det hans 

ønsker og drømme – og evner. 

– Med de unge, jeg får ind, er det alfa og 

omega, at de bliver sat til det rigtige. Og at 

de bliver sat sammen med de rigtige. Moesgaard 

Museum er det helt rigtige sted for 

Anders. Det kan du også se på, at han lever 

op til forventningerne. Og især på at Anders 

for eksempel ønsker at betale sin gæld af, 

forklarer John Liebach fra „Fællesskab med 

Perspektiv“. 

Videre i livet 

Anders har en større gæld med sig fra tidligere. 

Den – og så den sidste plet på straffeattesten 

– er hans store ønske med arbejdet: 

– Jeg håber, jeg kan få styr på min gæld ved 

at betale af med den løn, jeg får herude. Det 

vil vel tage trefire år, vurderer Anders Møller 

Sørensen, der ellers ikke havde en jordisk 

chance for at få sin gæld afviklet. 

– Og om halvandet år bliver min straffeattest 

ren igen. Det betyder meget for mig, så 

jeg kan komme videre i mit liv. 

23årige Anders Møller Sørensen på 

byggepladsen ved Moesgaard Museum. 

Foto: projektmedarbejder John Liebach 




Vandretur mod et nyt liv 

Mette Bech Nielsen finder gerne vandreskoene 

frem, når hun skal fortælle om sine 

oplevelser sammen med seks unge, tidligere 

kriminelle på den gamle pilgrimsrute til 

Santiago de Compostela i Spanien. 

E 

Profys fra Odense stod bag en vandretur på pilgrimsruten 

for unge kriminelle, der ønskede at lægge 

kriminaliteten bag sig og begynde på en frisk 


Foto: Bruno Kristensen 

og Morten Lund 

n uge med vandrestøvler, strabadser 

og faste rammer. Længere tid tog det ikke for 

seks unge kriminelle at ændre livsindstilling og forhåbentligt 

gøre sig parate til et nyt liv uden kriminalitet. 

Vandreturen i efteråret var henlagt til det bakkede 

terræn i Nordspanien, hvor de seks deltagere gik de 

sidste 150 kilometer af den gamle pilgrimsrute til 

byen Santiago de Compostela sammen med et lederteam 

med ekspertise inden for arbejdsmarked, 

sundhed og adfærdsændring. 

– Ideen var min, fortæller projektleder Mette Bech 

Nielsen fra Profys i Odense, der arbejder med kurser 

og afklaring for kontanthjælpsmodtagere. 

– Jeg havde selv gået hele pilgrimsruten tidligere og 

tænkte, at det ville være det rigtige tilbud til unge, 

der alvorligt mente, at de var parate til at lægge 

deres liv om. 

Hun kontaktede derfor projekt High:Five, der bl.a. 

arbejder med tidligere indsatte i landets fængsler. 

Og så blev ansøgningen sendt af sted til Nyborg Kommune 

og Nordfyns Kommune om finansieringen af 

projektet Vejen Frem. 

– Vi fik så samlet gruppen på seks unge tidligere 

kriminelle – alle unge mænd mellem 18 og 32 år, 

hvoraf en var løsladt tre uger tidligere, mens en anden 

havde været ude af kriminalitet så længe, at 

hans straffeattest var blevet ren igen. 

Udgangspunktet var, at det kun var for folk, der seriøst 

mente at de ville ændre retning i livet. Ligesom det 

var en nødvendig forudsætning, at deltagerne havde 

en fysik, der gjorde, at de ville kunne være med. 

Derudover lød reglerne på: ingen mobiltelefoner, ingen 

stoffer, nul druk og strikse rygeregler. Og klare 

konsekvenser hvis regler blev brudt: hjemrejse på 

egen regning. 

Ændret attitude 

Sammen med lederteamet, der talte en frømand, 

en socialrådgiver, en direktør fra Huset Venture, en 

repræsentant fra High:Five og Mette Bech Nielsen 

som projektleder, fløj gruppen så til Spanien sidst i 

oktober – og nåede efter en lang bustur fra Madrid 

frem til turens udgangspunkt, Triacastela i Galicien. 

– Allerede på det tidspunkt begyndte de fleste at 

tale om, at de nok ikke regnede med at fuldføre turen, 

fortæller Mette Bech Nielsen, som selv troede 

på, at fire af de oprindeligt seks unge nok ville nå 

frem til Compostela. 

At virkeligheden så blev en ganske anden, kan hun 

nu kun glæde sig over: 

– Især i begyndelsen var der da en del brok, når folk 

blev trætte og skulle trækkes med vabler og regnvejr. 

Men resultatet blev, at alle gennemførte hele 

turen, fortæller hun. 

En anden markant ændring i attituderne var hele 

omgangsformen. De første par dage var det ren skurvogn, 

når de unge pustede sig op over for hinanden. 

Men allerede midt på turen var det overstået, og de 

Ingen mobiltelefoner, 

ingen 

stoffer, nul druk 

og strikse rygeregler 



unge begyndte at tale ordentligt til hinanden – og 

til de andre pilgrimme. 

– I starten var det en kamp at få folk ud af fjerene, 

og de første morgener kom vi for sent af sted til dagens 

seksotte timers vandring. Men efter et par dage 

stod de unge og vækkede os, så vi kunne komme 

op og se solopgangen – og så ellers komme ud på 

caminoen, fortæller Mette Bech Nielsen. 

På en lang vandretur er det ofte svært at gå samlet, 

fordi folk ganske enkelt går i hver deres tempo – og 

med måske otte timer foran sig er det meget svært 

at ændre ens eget tempo. 

Alligevel oplevede lederteamet, at det var meget 

vigtigt for de unge at blive samlet flere gange i løbet 

af en dagsmarch. Det var simpelthen et spørgsmål 

om at opretholde en team spirit, hvor de unge gennem 

flere dage oplevede at være en del af et ligeværdigt 

fællesskab med voksne mennesker. Faste 

rammer og et fast dagsprogram havde stor betydning 

for projektet. 

Eftertragtede balloner 

– En af deltagerne havde købt en stak balloner, 

inden vi tog hjemmefra. Jeg tror egentlig ikke, han 

vidste, hvad han ville bruge dem til. Men undervejs 

fik han ideen at uddele dem til de deltagere, der en 

dag havde gjort en særlig indsats for fællesskabet. 

Nogle af de unge var ligeglade – men andre satte 

meget stor pris på den lille, symbolske anerkendelse 

af en ekstra indsats, siger Mette Bech Nielsen. 

Efter seks dage med vandrestøvlerne på stod gruppen 

så endelig samlet i målet for pilgrimsrejsen: 

Santiago de Compostela. Her overværede de den 

obligatoriske gudstjeneste i katedralen og besøgte 

helgenen St. Jacobs grav. 

– Og en af deltagerne sad faktisk meget længe i 

kirken, hvor han tænkte over sit eget liv. Helt i pilgrimsvandringens 

ånd. 

Job og uddannelse 

Hjemme i Danmark igen er opgaven for deltagerne nu 

at finde sig til rette med enten job eller uddannelse. 

– Og de unge har faktisk fået en helt anderledes 

tilgang til resten af deres liv, fortæller Mette Bech 

Nielsen. 

– De har fået en succesoplevelse, de har set nye 

sider af sig selv, de har oplevet et fællesskab med 

fokus på noget helt andet, end de er vant til – nemlig 

vandring, fysiske anstrengelser og succes. Og så 

har de oplevet tillid og tryghed. Og set at de har vilje. 

En af deltagerne har med afsæt i sin nye selvtillid 

således allerede fået job, mindre end en måned 

efter vi er kommet hjem, siger hun. 


Profys 

fakta 

– er en sundhedsfaglig virksomhed, som kombinerer sundheds 

faglige og beskæftigelsesfaglige metoder til at rykke ved 

menneskers arbejdsmarkedsperspektiv. 

– arbejder udviklingsorienteret og har erfaring med projekter for 

kontanthjælpsmodtagere, unge, og ophold for sygemeldte med 

internatforløb (overnatning). Centralt er troen på at kombinationen 

af fysisk og mental udfordring og et tillidsfuldt fællesskab, får de 

unge nærmere sig selv og et nyt liv. 

– har undervisere, der har gennemført vandring på Caminoen. 

High:Five 

– assisterer Profys på udvalgte opgaver i forbindelse med 

pilotprojektet “Vejen Frem“. 

– er et landsdækkende projekt, der har som mål at skabe job eller 

uddannelse til unge, som er i fare for at blive marginaliserede på 

grund af kriminalitet. 

– blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) 

med det formål at assistere landets private og offentlige virksomheder 

med at etablere job og/eller uddannelsespladser til unge. 

kort 

om 

Tekst: 

Keld Hvalsø Nedergaard 

De unge finder ud af, hvem de er og ikke 

mindst hvem de gerne vil være. De afprøver 

identiteter, forholder sig til grundlæggende 

værdier og prøver langsomt at stå på egne 

ben. Sådan er det for alle i ungdomsårene. 

Men at være ung er en følelsesmæssigt 

udfordrende periode, hvor der opstår usikkerhed, 

rådvildhed og måske angst, ligesom 

der kognitivt også sker en stor udvikling. 

Der har de senere år været fokus på de udfordringer, 

som navnlig produktionsskolerne 

og erhvervsuddannelserne står overfor vedrørende 

frafald blandt elever. De udsatte 

unge er unge, der på grund af personlige 

eller sociale problemer har svært ved at 

gennemføre en uddannelse. 

Keld Hvalsø Nedergaard er daglig leder 

af Netværket Den Helhedsorienterede 

Indsats. Netværket arbejder 

for at styrke den helhedsorienterede 

indsats over for unge med særlige behov 

i uddannelse og arbejde. Blandt 

netværkets 70 medlemmer er uddannelsesinstitutioner, 

repræsentanter 

for arbejdsgivere, arbejdstagere og 

helt almindelige virksomheder. 

Læs mere om DHI på www.dhinet.dk 

Forkerte 

spørgsmål! 

Svarene på disse udfordringer har ofte været 

søgt i spørgsmålet: Hvordan klæder vi 

de unge på til fremtidens uddannelses og 

arbejdsmarked? Men spørgsmålet burde 

retteligt være: Hvordan klæder vi uddannelses 

og arbejdsmarkedet på til at modtage 

de unge i fremtiden? 

I Netværket DHI (Den Helhedsorienterede 

Indsats) arbejder vi med socialfaglig og 

pædagogisk metodeudvikling. Vi laver bl.a. 

forsøg med mentorordninger, hvor fokus i 

høj grad er på at skabe modtagerkultur på 

arbejdspladserne, og især på de arbejdspladser 

hvor der er for få der uddanner sig, 

og hvor udsigterne til arbejde er store. 

Det vigtigste for alle unge er, at de oplever 

at der er brug for dem, og at der er et fællesskab, 

som de kan blive en del af. Derfor 

bør vi indrette vores arbejdspladser efter 

denne devise. 

Ungdomsarbejdsløsheden rammer naturligvis 

generelt, men den rammer også specifikt 

de unge, der i forvejen er de mest udsatte, 

så derfor bør vi – ud over at presse virksomheder 

med præmier og uddannelsesklausuler 

– også sikre virksomhederne hjælp og 

vejledning til at oprette uddannelsespladser 

og særlig støtte til virksomheder, der indretter 

sig på at uddanne udsatte unge. 


Siden sidst... 

Inklusion og specialundervisning 

De knapt 50.000 elever, der i dag får specialundervisning 

i mindre end ni timer om ugen, skal 

have undervisning i de normale klasser. Det er 

kernen i et lovforslag fra børne og undervisningsminister 

Christine Antorini. Forskere er 

nemlig enige om, at andelen af elever, der får 

specialundervisning – godt 14 % – er for stor. 

Prisen er 13 milliarder om året, som svarer 

til en tredjedel af folkeskolens budget. Forskerne 

advarer nu om, at missionen kun kan 

lykkes, hvis de nødvendige ressourcer følger 

med børnene over i normalundervisningen. 

Løntilskud bruges 

i stor stil ulovligt 

Det er ulovligt at lade ledige overtage arbejdet 

fra fastansatte. Alligevel bliver arbejdsløse 

med løntilskud i mange tilfælde brugt som 

vikarer i kommunerne. Det fremgår af en ny 

undersøgelse, som fagforbundet FOA har fået 

udarbejdet. Antallet af ordinært ansatte i kommuner/regioner 

er faldet fra 589.000 i 2011 til 

573.000 i 2012. I samme periode er antallet 

af ledige i løntilskud i kommuner og regioner 

vokset fra 19.000 til 19.500. 

Fagforbund og privat selskab 

overtager velfærdsopgaver 

Rederiet DFDS og Dansk Metals Maritime 

Afdeling har gennem overenskomsten oprettet 

en såkaldt ’social fond’, der skal hjælpe 

nedslidte medarbejdere. Arbejdsmarkedets 

parter vil i stigende grad overtage opgaver, der 

tidligere blev varetaget af samfundet, forudser 

forskere. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker 

ved Aalborg Universitet, kalder fonden 

for en ”innovativ nyskabelse”. Både DFDS 

sidst... 

Siden og Dansk Metals medlemmer, der er ansat i 

rederiet, betaler månedlige bidrag til fonden. 

Du kan tegne abonnement på 

fleksicurity.dk og få bladet leveret 

fire gange om året – gratis. 

MIAPRISEN uddelt 

Under folkemødet på Bornholm blev årets 

mangfoldighedspris – MIAPRISEN – uddelt 

i tre kategorier: Små og mellemstore private 

virksomheder, store private virksomheder og 

store offentlige virksomheder. 

Vinderne i de tre kategorier blev henholdsvis: 

Bilka One Stop i Fields, Arriva og Region 

Midtjylland. 

MIAPRISEN uddeles af Institut for Menneskerettigheder. 

Prisen gives til virksomheder, der 

i både politik og praksis er med til at fremme 

mangfoldighed og ligebehandling – uanset køn, 

etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og 

seksuel orientering. 

Ny jobportal for socialt udsatte 

En ny jobportal, der skal lette socialt udsattes 

adgang til arbejdsmarkedet, har set dagens 

lys. Huset Venture og organisationen Code 

of Care står bag jobportalen www.carejob. 

nu. Her kan virksomheder, der har ledige stillinger, 

som kan besættes af socialt udsatte, 

søge kandidater. 

Stig Langvad genvalgt 

På Danske Handicaporganisationers 78. repræsentantskabsmøde 

den 27. og 28. april 

2012 blev Stig Langvad genvalgt som formand. 

Stig Langvad går ind i sit 13. år som formand 

og bliver dermed organisationens tredjelængst 

siddende formand. – Jeg er glad for den tillid, 

man viser mig. Der skal ikke lægges skjul på, 

at hele handicapbevægelsen er rystet over 

den nuværende politiske situation og ikke 

mindst de holdninger, som ligger til grund, 

siger Stig Langvad. 

Udgiveradresseret 

maskinel magasinpost 

id-nr. 42600

lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?