lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity
lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity
lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>lige</strong> <strong>muligheder</strong> <strong>for</strong> <strong>alle</strong> <strong>–</strong> <strong>altid</strong> Nr. 20 august 2012 6. årgang
Indhold<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20, august 2012<br />
<strong>–</strong> magasin om det rumme<strong>lige</strong><br />
Civilsamfundets opgave:<br />
arbejdsmarked<br />
Leder ............................................side 3<br />
Re<strong>for</strong>m af fleksjob er faldet på plads .................side 4<br />
Korte fleksjob <strong>–</strong> nej tak ............................side 6<br />
Fleksjobbere i høj kurs .............................side 8<br />
Legepladser får en kærlig hånd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10<br />
Code of Care. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12<br />
Stressramte hurtigt tilbage på arbejde ................side 16<br />
Fleksjobbere? Ja, naturligvis! ........................side 18<br />
Vestjysk viljestyrke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19<br />
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
Unge betaler den største regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20<br />
Truede unge ud på byggepladserne ...................side 22<br />
I rallyværkstedet er <strong>alle</strong> <strong>lige</strong> ........................side 24<br />
En samlet indsats er vejen frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26<br />
Rengøringsjob til unge handicappede .................side 28<br />
Andres renser straffeattest på museum ...............side 30<br />
Vandretur mod et nyt liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32<br />
Klummen: Forkerte spørgsmål!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 35<br />
Siden sidst .......................................side 36<br />
Jeanett Dian Amonsen<br />
Redaktionschef<br />
Kjeld Søndergaard<br />
Ansvarshavende redaktør<br />
2 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Mikael Hasle<br />
Journalist<br />
Anne-Dorte Boa Kock<br />
Journalist/fotograf<br />
Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer<br />
og politiske holdninger vil<br />
magasinet medvirke til at være debat og<br />
jobskabende inden <strong>for</strong> rammerne af det<br />
rumme<strong>lige</strong> arbejdsmarked.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> udkommer fire gange om året.<br />
Ansv. i <strong>for</strong>hold til presselovgivningen:<br />
Kjeld Søndergaard<br />
Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen<br />
I redaktionen:<br />
Mikael Hasle,<br />
AnneDorte Boa Kock,<br />
Morten Lund<br />
Sekretariat:<br />
Eva Maria Sloth<br />
Grafisk produktion:<br />
Huset Venture<br />
Tlf. 8628 3555<br />
Oplag: 7.500<br />
Kontakt:<br />
<strong>Fleksicurity</strong>, Huset Venture<br />
Stavtrupvej 34, 8260 Viby J<br />
Telefon: redaktion 8738 2074<br />
email: redaktion@fleksicurity.dk<br />
Web: www.fleksicurity.dk<br />
Morten Lund<br />
Journalist<br />
Eva Krukow<br />
Grafiker<br />
Eva Maria Sloth<br />
Sekretær<br />
S Om<br />
social og<br />
virksom<br />
Den <strong>for</strong>nyende kraft, som udviklingen af velfærdsmodellen<br />
savner, skal der<strong>for</strong> hentes i civilsamfundet, som da også<br />
har både historisk og konkret erfaring på området<br />
Af Kjeld Søndergaard,<br />
ansvarshavende redaktør<br />
at ind i en historisk ramme er socialøkonomisk<br />
virksomhed blot en videreførelse<br />
<strong>–</strong> eller måske snarere en kombination <strong>–</strong> af tre<br />
elementer i udviklingen: andelsbevægelsen<br />
<strong>–</strong> specielt brugs<strong>for</strong>eningerne <strong>–</strong> kooperative<br />
virksomheder og det almennyttige, sociale<br />
arbejde. Selve den sociale virksomhed er<br />
altså blot en ramme om en gruppe borgeres<br />
bud på at løse et fælles erkendt problem.<br />
Med andre ord: civilsamfundets angreb på<br />
et fælles problem.<br />
Socialøkonomisk virksomhed drejer sig blot<br />
om at en gruppe borgere påtager sig at håndtere<br />
en opgave, som ikke kan løses af de<br />
enkelte, og som gennem nogle årtier traditionelt<br />
har henhørt under det offent<strong>lige</strong>. I<br />
modsætning til en privat virksomhed er en<br />
social virksomhed udelukkende drevet af opgavens<br />
løsning, mens betingelserne i øvrigt<br />
<strong>for</strong>udsættes at være markedets.<br />
Selve den sociale virksomhed er altså blot<br />
en ramme. Den sociale virksomhed er ikke<br />
i sig selv nyskabende, men alene en <strong>for</strong>mel<br />
ramme, som omkranser et nytænkende fællesskab.<br />
Den <strong>for</strong>nyende kraft, som udviklingen af<br />
velfærdsmodellen savner, skal der<strong>for</strong> hentes<br />
i civilsamfundet, som da også har både<br />
historisk og konkret erfaring på området.<br />
det at drive virksomhed kan der hentes<br />
megen nyttig inspiration og erfaring i<br />
både de kooperative virksomheders og i<br />
andelsmejeriernes historie <strong>–</strong> vel at mærke<br />
både gode og dår<strong>lige</strong> erfaringer, men det<br />
er måske de dår<strong>lige</strong> af slagsen, der er de<br />
<strong>alle</strong>rmest nyttige.<br />
Den sociale virksomhed<br />
er ikke i sig<br />
selv nyskabende,<br />
men alene en <strong>for</strong>mel<br />
ramme, som<br />
omkranser et<br />
nytænkende<br />
fællesskab<br />
Når det gælder selve den indsats, som sociale<br />
virksomheder <strong>for</strong>udsættes at varetage,<br />
er der uvurderlig støtte og erfaring at hente i<br />
hele den frivil<strong>lige</strong> sektor. Gennem langt mere<br />
end hundrede år er der på både kirkeligt<br />
og alment humanitært grundlag udøvet en<br />
kæmpemæssig social indsats uden tanke<br />
på, om der nu også har været overskud i det.<br />
Socialøkonomiske virksomheder tiltænkes<br />
en afgørende rolle, når det drejer sig om<br />
at <strong>for</strong>ny både social og beskæftigelsespolitikken.<br />
Men begrebet eller drifts<strong>for</strong>men<br />
„socialøkonomisk virksomhed“ er blot organiserings<strong>for</strong>m<br />
på linje med anparts og<br />
aktieselskaber.<br />
Indholdsmæssigt er de to vigtigste sprog<strong>lige</strong><br />
elementer i dette nye og populære projekt<br />
ordene „social“ og „virksom“. Netop de to<br />
ord driver nytænkningen og understøtter det<br />
frivil<strong>lige</strong> islæt. Meget <strong>for</strong>ståeligt har dele af<br />
den frivil<strong>lige</strong> sektor med <strong>for</strong>sigtighed og en<br />
vis <strong>for</strong>m <strong>for</strong> skepsis nærmet sig begreber<br />
som økonomi og marked i relation til en frivillig,<br />
social indsats.<br />
Den socialt innovative kraft, som danskerne<br />
indeholder, rummes i det frivil<strong>lige</strong> element.<br />
Civilsamfundets indsats skal være socialt<br />
virksomt. Demokrati drejer sig ikke blot om<br />
fireårige valghandlinger.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 3
Re<strong>for</strong>m af fleksjob<br />
er faldet på plads<br />
4 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Regeringen har indgået <strong>for</strong>lig med Konservative,<br />
Venstre og Liberal Alliance om fleksjob og førtidspension<br />
R<br />
Tekst: Morten Lund<br />
egeringen, Konservative, Venstre og<br />
Liberal Alliance er blevet enige om, hvordan<br />
<strong>for</strong>holdene fremover skal være <strong>for</strong> fleksjobbere<br />
og førtidspensionister. Dermed er<br />
måneders usikkerhed overstået <strong>–</strong> om end<br />
resultatet får en noget blandet modtagelse.<br />
Mennesker under<br />
40 år vil som udgangspunkt<br />
ikke<br />
kunne komme på<br />
førtidspension<br />
Hovedlinjerne i <strong>for</strong><strong>lige</strong>t er, at fremtidens fleksjobbere<br />
overordnet vil få færre penge <strong>for</strong> deres<br />
anstrengelser <strong>–</strong> hvor de højestlønnede<br />
kommer til at æde den største lønnedgang<br />
<strong>–</strong> mens der bliver adgang til fleksjob <strong>for</strong> mennesker,<br />
der kun kan arbejde ganske få timer.<br />
<strong>–</strong> Det er god, socialdemokratisk politik, fastslår<br />
beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.<br />
Samtidig vil mennesker under 40 år som<br />
udgangspunkt ikke kunne komme på førtidspension.<br />
Færre penge i posen<br />
På fleksjobområdet betyder re<strong>for</strong>men, at nye<br />
fleksjobbere, der under den gamle ordning<br />
havde udsigt til en relativt høj løn <strong>for</strong> relativt<br />
få timer, fremover vil få en del færre kroner<br />
i lønningsposen <strong>–</strong> mens fleksjobbere inden<br />
<strong>for</strong> lavtlønsområdet kun vil opleve mere beskeden<br />
lønnedgang. Derudover er der også<br />
en økonomisk gulerod, hvis man som fleksjobber<br />
kan <strong>for</strong>øge sine arbejdstimer.<br />
For førtidspensionisterne gælder det, at<br />
mennesker under 40 år ikke vil kunne få<br />
tilkendt permanent førtidspension <strong>–</strong> og at<br />
ældre førtidspensionister <strong>lige</strong>ledes i første<br />
omgang kun vil kunne få tilkendt tidsbegrænset<br />
førtidspension. Til gengæld vil de<br />
midlertidige førtidspensionister komme i<br />
ressource<strong>for</strong>løb, hvor deres arbejdsevne,<br />
<strong>muligheder</strong> og behov kommer i centrum.<br />
Blandede bolsjer<br />
Modtagelsen af <strong>for</strong><strong>lige</strong>t er en pose blandede<br />
bolsjer.<br />
<strong>–</strong> En god re<strong>for</strong>m, der flytter mennesker fra<br />
passiv <strong>for</strong>sørgelse tættere på arbejdsmarkedet,<br />
og et incitament til at arbejde mere,<br />
hvis arbejdsevnen <strong>for</strong>bedres, lyder det således<br />
fra Kommunernes Lands<strong>for</strong>ening, mens<br />
Dansk Arbejdsgiver<strong>for</strong>ening kalder re<strong>for</strong>men<br />
<strong>for</strong> „uambitiøs“ og „ufærdig“.<br />
Heller ikke Danske Handicaporganisationer,<br />
Gigt<strong>for</strong>eningen, HK eller FTF er imponerede:<br />
<strong>–</strong> Et sørgeligt politisk valg, vurderer direktør<br />
i Gigt<strong>for</strong>eningen Lene Witte.<br />
<strong>–</strong> Politikerne har med re<strong>for</strong>men fjernet en<br />
af de vigtigste grundpiller i dansk handicappolitik:<br />
Den lønmæssige <strong>lige</strong>stilling, der har<br />
betydet, at mennesker med handicap og<br />
syge hidtil har kunnet leve som <strong>alle</strong> andre.<br />
Ubegrænsede dagpenge<br />
På enkelte områder er <strong>for</strong>ligspartierne dog<br />
kommet de mange kritiske røster i møde:<br />
I sit oprinde<strong>lige</strong> <strong>for</strong>slag lagde regeringen således<br />
op til, at ledige fleksjobbere kun kunne<br />
modtage 89 procent af dagpengebeløbet i<br />
to år <strong>–</strong> <strong>for</strong> derefter at skulle klare sig <strong>for</strong> en<br />
takst, der svarer til kontanthjælpen. Den<br />
tidsbegrænsning er blevet fjernet i <strong>for</strong>handlingerne,<br />
således at ledige fleksjobbere <strong>–</strong> og<br />
fleksjobbere der mister deres arbejde <strong>–</strong> fremover<br />
<strong>for</strong>bliver på de 89 procent af dagpengesatsen,<br />
indtil de finder et nyt fleksjob. De to<br />
satser i spil er henholdsvis 15.200 kroner<br />
og 10.300 kroner om måneden.<br />
Dertil er det oprinde<strong>lige</strong> <strong>for</strong>slags farvel til<br />
fleksjob <strong>for</strong> selvstændige blevet pillet ud af<br />
den ende<strong>lige</strong> aftale, så også denne gruppe<br />
fremover vil kunne visiteres til fleksjob.<br />
Og endelig vil det ikke have nogen betydning<br />
<strong>for</strong> fleksjobbere, om de er medlem af en akasse<br />
eller ej.<br />
Re<strong>for</strong>men af fleksjob og førtidspensionsområdet,<br />
der skal vedtages i Folketinget og efter<br />
planen træde i kraft til januar, <strong>for</strong>ventes at<br />
hente 1,9 milliarder kroner i 2020 <strong>–</strong> penge,<br />
som er øremærket til mere uddannelse og<br />
<strong>for</strong>skning.<br />
For mennesker, der <strong>alle</strong>rede er i fleksjob,<br />
får re<strong>for</strong>men ikke nogen betydning, før de<br />
eventuelt skifter arbejde.<br />
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 5
Virksomheder:<br />
Korte fleksjob<br />
<strong>–</strong> nej tak<br />
I fleksjobre<strong>for</strong>men, der blev <strong>for</strong>handlet på plads sidst i juni, vil regeringen give<br />
personer med begrænset arbejdsevne mulighed <strong>for</strong> at komme i korte<br />
fleksjob <strong>–</strong> helt ned til totre timer om ugen. Men den er danske<br />
virksomheder ikke med på, viser ny undersøgelse<br />
E<br />
Tekst: Jeanett Dian Amonsen<br />
n del af den re<strong>for</strong>m som Christiansborgpolitikerne<br />
blev færdige med sidst i juni,<br />
drejer sig om, at fremtidens fleksjobbere skal<br />
bestride stillinger på ganske lave timetal.<br />
Men syv ud af ti virksomheder vil slet ikke<br />
ansætte fleksjobbere tre timer ugentligt,<br />
viser en undersøgelse <strong>for</strong>etaget af Ox<strong>for</strong>d<br />
Research <strong>for</strong> Danske Handicaporganisationer.<br />
En tredjedel af de 510 adspurgte<br />
virksomheder siger sågar nej til at ansætte<br />
en medarbejder på ti timer ugentligt. Det er<br />
simpelt hen <strong>for</strong> besværligt, mener virksomhederne.<br />
Manglende kontakt<br />
<strong>–</strong> Der vil være alt <strong>for</strong> lidt kontakt mellem<br />
medarbejder og virksomhed. Administrativt<br />
bliver det tungt at have folk ansat tre timer<br />
om ugen, svarer en virksomhed.<br />
<strong>–</strong> Vi har ikke nogen arbejdsopgaver, der kan<br />
bestrides på den tid, svarer en anden virksomhed.<br />
Virksomhedernes modvilje taler altså stik<br />
mod regeringens fleksjobplaner. Virksomhedernes<br />
begrundelser <strong>for</strong> ikke at kunne<br />
6 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
ansætte mennesker med meget nedsat arbejdsevne<br />
er, at arbejdsopgaver ikke kan<br />
tilrettelægges ud fra så kort en arbejdsuge.<br />
Samtidig viser undersøgelsen, at ant<strong>alle</strong>t af<br />
virksomheder med fleksjobansatte er faldet<br />
fra 54,8 % til 43,1 %.<br />
Fiasko på vej<br />
Hos Danske Handicaporganisationer modtages<br />
undersøgelsen resultat med frustration:<br />
<strong>–</strong> Når vi har fået en undersøgelse, som viser,<br />
at vi har et arbejdsmarked, som er så<br />
lidt parat til at spille med på musikken, så<br />
tror jeg simpelt hen det her ender med en<br />
fiasko, siger Stig Langvad, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Danske<br />
Handicaporganisationer<br />
Man er nødt til at gå anderledes til værks,<br />
vurderer <strong>for</strong>manden:<br />
<strong>–</strong> Regeringens intention er meget god, <strong>for</strong>di<br />
de vil have nogle flere mennesker ud på<br />
arbejdsmarkedet, så vi undgår at mennesker<br />
bliver førtidspensioneret. Men med et<br />
resultat som det her, så er det et mål, som<br />
man ikke kan løfte, uden at man gør noget<br />
ekstraordinært, siger Stig Langvad.<br />
Tilskud eller tvang<br />
Ifølge Stig Langvad skal der gives gulerødder<br />
til arbejdsgiverne <strong>for</strong> at de vil oprette<br />
et større antal stillinger til folk med stærkt<br />
begrænset arbejdsevne:<br />
<strong>–</strong> Jeg tror, man skal give arbejdsgiverne<br />
nogle økonomiske incitamenter eller direkte<br />
tilskud. Eller også bliver man nødt til at<br />
pålægge dem, at den opgave skal de bare<br />
løse. Og så bliver det med tvang, siger han.<br />
Virksomheder siger i stor<br />
stil nej tak til at fleksjobbere<br />
kan arbejde ganske få timer.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 7
Fleksjobbere<br />
i høj kurs<br />
TopVirk i Frederikshavn er tæt på at have sit første hold fleksjobbere<br />
i arbejde <strong>–</strong> <strong>alle</strong>rede inden <strong>for</strong>beredelserne er afsluttet<br />
F<br />
Tekst og foto: Morten Lund<br />
laget vajer over virksomheden TopVirk i <strong>–</strong><br />
udkanten af Frederikshavn, som det jævnligt<br />
har gjort de seneste måneder: Dannebrog<br />
kommer op, hver gang en af virksomhedens<br />
fleksjobbere får arbejde andre steder. I dag<br />
er det Lone Kongsbak, der afbryder sit <strong>for</strong>beredelseskursus<br />
før tiden <strong>–</strong> <strong>for</strong> at begynde<br />
i fleksjob i en tøjbutik.<br />
<strong>–</strong> I mit drømmejob. Jeg er oprindeligt butiksuddannet,<br />
selvom jeg har arbejdet uden<br />
<strong>for</strong> branchen de seneste 14 år. De seneste<br />
treethalvt år har jeg så gået som arbejdsløs<br />
fleksjobber. Men TopVirk <strong>for</strong>midlede kontakten<br />
til en tøjbutik i Skagen. Jeg var til samtale<br />
i går. Og jeg begynder i butikken i morgen,<br />
<strong>for</strong>tæller hun.<br />
TopVirk startede et otteugers <strong>for</strong>beredelseskursus<br />
med 12 kursister <strong>for</strong> et par måneder<br />
siden. Og langt de fleste er <strong>alle</strong>rede<br />
kommet videre.<br />
<strong>–</strong> Vi havde egentlig regnet med selv at ansætte<br />
en del af kursisterne fra vores første<br />
hold. Men vi må vente <strong>–</strong> og i stedet glæde os<br />
over, at det lokale erhvervsliv tager så godt<br />
mod „vores“ fleksjobbere, siger direktør <strong>for</strong><br />
TopVirk, Børge Landgrebe.<br />
Vi klarer bøvlet<br />
TopVirk blev etableret den 15. februar i år <strong>–</strong><br />
med <strong>for</strong>målet dels selv at ansætte et antal<br />
fleksjobbere, dels at uddanne ledige fleksjobbere,<br />
så de kan blive ansat i andre virksomheder.<br />
8 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 12 2010<br />
Mange virksomheder tænker at „fleksjobbere<br />
er <strong>for</strong> meget bøvl“. Men vi kan klare alt<br />
bøvlet <strong>for</strong> dem ved at vi ansætter folk <strong>–</strong> og<br />
så lejer dem ud til konkrete opgaver hos<br />
virksomhederne.<br />
<strong>–</strong> Indtil videre har vi selv ansat tre fleksjobbere:<br />
En underviser, en pedel og en konsulent,<br />
der skal finde fleksjob hos andre<br />
virksomheder, <strong>for</strong>tæller han. Vi har sagt, at<br />
målet <strong>for</strong> TopVirk er 20 fleksjobbere her i<br />
huset <strong>–</strong> men jeg er <strong>alle</strong>rede sikker på, at vi<br />
med tiden bliver flere.<br />
Kun fantasien<br />
sætter grænser <strong>for</strong>,<br />
hvilke opgaver vi<br />
kan påtage os<br />
Derudover vil TopVirk selv tilbyde at påtage<br />
sig regnskab og administration <strong>for</strong> andre<br />
virksomheder <strong>–</strong> og en stor hal står netop nu<br />
og tripper <strong>for</strong> at blive taget i brug til pakke<br />
og montagearbejde.<br />
<strong>–</strong> På længere sigt er det faktisk kun fantasien,<br />
der sætter grænser <strong>for</strong>, hvilke opgaver<br />
vi kan påtage os her i huset <strong>–</strong> eller i<br />
kortere eller længere vikariater hos andre<br />
virksomheder.<br />
Børge Landgrebe har to kollegaer, som ikke<br />
er fleksjobbere: Souschef Henrik Dørum<br />
og virksomhedens revisor, der skal klæde<br />
medarbejderne i den kommende regnskabsafdeling<br />
på til at påtage sig regnskabs og<br />
administrationsarbejde „ud af huset“.<br />
Tæt på kommune og erhvervsliv<br />
<strong>–</strong> Vi har i <strong>for</strong>vejen en solid erfaring fra arbejdet<br />
i det kommunale system, hvilket er<br />
en utroligt stor <strong>for</strong>del <strong>–</strong> blandt andet <strong>for</strong>di<br />
vi fra dag ét har haft et meget tæt samarbejde<br />
med Frederikshavn Kommune, siger<br />
Børge Landgrebe.<br />
Årsagen til TopVirks flyvende start skal findes<br />
netop i det store netværk, Børge Landgrebe<br />
og Henrik Dørum har haft at trække<br />
på <strong>lige</strong> fra starten.<br />
<strong>–</strong> Ligesom vi kender kommunen, kender vi<br />
virksomhederne <strong>–</strong> ofte på det person<strong>lige</strong><br />
plan. Der<strong>for</strong> kan vi finde det perfekte match<br />
mellem en fleksjobber og en virksomhed. Vi<br />
tror på, at omkring 85 procent af de folk, vi<br />
tager ind, også vil <strong>for</strong>tsætte i et fleksjob et<br />
eller andet sted.<br />
<strong>–</strong> Også <strong>for</strong>di virksomhederne faktisk er meget<br />
bevidste om deres sociale ansvar: Vi<br />
diskuterer næsten aldrig løn, når vi <strong>for</strong>eslår<br />
dem at ansætte en fleksjobber, <strong>for</strong>tæller<br />
Børge Landgrebe.<br />
TopVirk er etableret som en selvejende institution<br />
og er finansieret med satspuljemidler.<br />
Lone Kongsbak afbryder sit otte<br />
ugers <strong>for</strong>beredelseskursus hos<br />
TopVirk <strong>for</strong> at begynde i et fleksjob<br />
i en tøjbutik: Drømmejobbet!<br />
siger hun.<br />
Børge Landgrebe og Henrik Dørum har<br />
mange års erfaring fra det kommunale<br />
system og et solidt kendskab til det<br />
lokale erhvervsliv, når de skal finde<br />
arbejde til deres fleksjobbere.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 9
Legepladser får<br />
en kærlig hånd<br />
Fleksjobbere ansat et år til renovering af legepladser og<br />
opstilling af nye legeredskaber på skoler og institutioner<br />
L<br />
Tekst og foto: Morten Lund<br />
egepladsen på Dronninglund Skole<br />
har fået et helt nyt ansigt, efter en gruppe<br />
fleksjobbere er gået i gang med værktøj og<br />
maling. Eksisterende legeredskaber er blevet<br />
renoveret og en ny klatrevæg rejser sig<br />
nu tillokkende midt på pladsen.<br />
Eigil Vesterby, Per Sauer Nielsen og René<br />
Nygreen har arbejdet på legepladsen halvanden<br />
måned, hvor de som fleksjobbere<br />
lægger fire timers arbejde om dagen i <strong>for</strong>bedringer<br />
<strong>for</strong> skolens unger.<br />
<strong>–</strong> Vores legepladser <strong>for</strong>faldt, og vores „alminde<strong>lige</strong>“<br />
medarbejdere havde ikke tid til at<br />
gøre noget ved det, <strong>for</strong>tæller jobcenterchef<br />
i Brønderslev Kommune, Britt Manniche.<br />
<strong>–</strong> Samtidig har vi mange ledige fleksjobbere,<br />
så løsningen lå faktisk <strong>lige</strong> <strong>for</strong>: Vi udvalgte<br />
syv ledige fleksjobbere til arbejdet <strong>–</strong> i første<br />
omgang er de ansat <strong>for</strong> et år. Økonomien skal<br />
holde sig inden <strong>for</strong> de eksisterende budgetter,<br />
og hvis det lykkes, kan jeg fint <strong>for</strong>estille<br />
mig, perioden bliver længere.<br />
Og selvom jobbet er tidsbegrænset, er de<br />
tre fleksjobbere på Dronninglund Skole særdeles<br />
tilfredse:<br />
<strong>–</strong> Vi har fået noget at stå op til om morgenen,<br />
<strong>lige</strong>som økonomien også er blevet bedre.<br />
<strong>–</strong> Og legepladserne trænger virkelig til både<br />
tømrerarbejde og en god gang maling.<br />
10 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Tømrer i spidsen<br />
Arbejdet følges tæt af tilsynsførende Henning<br />
Kristensen, der selv er pensioneret tømrer.<br />
Han har også været med til at udvælge de syv<br />
personer, der er blevet ansat på projektet.<br />
<strong>–</strong> Kommunen havde udvalgt 10 fleksjobbere,<br />
som jeg så skulle skære ned til syv. I<br />
den proces har jeg først og fremmest lagt<br />
vægt på, at folk skulle have lyst til arbejdet<br />
på legepladserne <strong>–</strong> og så ville jeg gerne have<br />
en del håndværkere sammen med de ufaglærte,<br />
siger han.<br />
Vi har fået noget<br />
at stå op til om<br />
morgenen, <strong>lige</strong>som<br />
økonomien også er<br />
blevet bedre<br />
Derudover står Henning Kristensen også <strong>for</strong><br />
løbende at indgå aftaler med institutioner,<br />
der gerne vil have lagt nogle kær<strong>lige</strong> håndværkerhænder<br />
på deres legered skaber <strong>–</strong><br />
<strong>lige</strong>som han sikrer, at de nødvendige materialer<br />
er til stede på byggepladserne.<br />
Et rigtigt job<br />
Eigil Vesterby, Per Sauer Nielsen og René<br />
Nygreen har gået ledige mellem et halvt og<br />
et helt år, inden de kom i gang med legepladsprojektet.<br />
<strong>–</strong> Med en del arbejdsprøvninger, hvor jeg<br />
bare endte med at arbejde gratis i en periode,<br />
<strong>for</strong>tæller René Nygreen. Det er fint, at<br />
der denne gang kom et rigtigt job ud af det.<br />
De tre Dronninglundhåndværkere er mellem<br />
25 og 58 år.<br />
<strong>–</strong> Generelt er vi dog flest lidt ældre til arbejdet,<br />
siger de.<br />
Legepladsen på Dronninglund Skole bliver<br />
renoveret af en tømrer, en rørlægger og en<br />
ufaglært.<br />
<strong>–</strong> Puslespillet har skullet gå op, så vi fik sammensat<br />
en gruppe, der matchede hinanden<br />
på <strong>alle</strong> måder, siger Britt Manniche.<br />
Per Sauer Nielsen og Eigil Vesterby<br />
har fast arbejde frem til midten af<br />
maj næste år med renovering af<br />
legepladser i Brønderslev Kommune.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 11
12 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Code of Care<br />
<strong>–</strong> en bevægelse<br />
i bevægelse<br />
I fremtiden er der ingen der gider at handle med din virksomhed,<br />
hvis du ikke tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af<br />
arbejdsmarkedet. Det mener nonprofitorganisationen Code of Care, som<br />
får flere og flere medlemmer<br />
D<br />
Tekst og foto:<br />
Anne-Dorte Boa Kock<br />
”<br />
em, der ikke kan bruges til noget<br />
i det veltrimmede, industrialiserede samfund, kan<br />
bruges til noget andet“<br />
En udtalelse der er til at tage at føle på og sagt af<br />
den danske filosof og professor Steen Hildebrandt.<br />
Han står sammen med en række erhvervsledere i<br />
spidsen <strong>for</strong> organisationen Code of Care <strong>–</strong> en nonprofit,<br />
erhvervsdrivende <strong>for</strong>ening, som vil hjælpe<br />
virksomheder med at vise social ansvarlighed. I<br />
fremtiden skal det være et vilkår og en nødvendighed,<br />
at erhvervslivet tager hånd om de svage.<br />
Et grundvilkår at vise socialt ansvar<br />
<strong>–</strong> Hvis din virksomhed på nogen måde skal kunne<br />
klare sig på fremtidens globale marked, vil social<br />
ansvarlighed blive et grundvilkår <strong>for</strong> at drive <strong>for</strong>retning,<br />
siger Steen Hildebrandt.<br />
<strong>–</strong> Der burde være et fag i folkeskolen, som hjælper<br />
børn til at udvikle social intel<strong>lige</strong>ns. Den type intel<strong>lige</strong>ns<br />
som handler om at vise empati og ægte interesse<br />
<strong>for</strong> sine medmennesker, siger han.<br />
Manglende socialt ansvar koster hvert år samfundet<br />
55 mia. kroner. Det påpeger Det Sociale Netværk<br />
med henvisning til en hvidbog fra Det Nationale<br />
Forskningscenter <strong>for</strong> Arbejdsmiljø.<br />
Dem der ikke kan<br />
bruges til noget, kan<br />
bruges til noget andet<br />
professor Steen Hildebrandt<br />
Sæt sagen før profit<br />
Og det er netop medmenneskelighed Code of Care<br />
handler om, <strong>for</strong>tæller sekretariatschef i organisationen,<br />
Tommy Wølk.<br />
<strong>–</strong> Det er så vigtigt at blive set og anerkendt som<br />
menneske <strong>–</strong> det har <strong>alle</strong> brug <strong>for</strong>.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 13
Tommy Wølk, sekretariatschef i Code of Care. Glade medarbejdere øger produktiviteten og det giver økonomisk gevinst i<br />
en virksomhed mener organisationen Code of Care.<br />
Code of Cares Advisory Board holder møde.<br />
14 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 12 20 2012 2010<br />
<strong>–</strong> Det er der<strong>for</strong> en katastrofe, at vi udelukker mennesker<br />
på kanten af arbejdsmarkedet <strong>–</strong> bare <strong>for</strong>di<br />
helbredsmæssige problemer <strong>for</strong>hindrer dem i at<br />
varetage et ordinært arbejde på 37 timer om ugen.<br />
Samfundet taber<br />
dobbelt ved ikke at<br />
gøre en social indsats<br />
Det dur ikke. Vi taler om store menneske<strong>lige</strong> omkostninger,<br />
som tilmed koster samfundet 55 mia.<br />
kr. om året, siger Tommy Wølk.<br />
<strong>–</strong> Samfundet taber jo dobbelt ved ikke at gøre en<br />
social indsats. Dels i <strong>for</strong>m af kolossale økonomiske<br />
omkostninger og dels ved ikke at benytte sig af, at<br />
mennesker får troen på sig selv tilbage, er mindre syge<br />
og på den måde skaber merværdi i en virksomhed.<br />
Eksemplet Bhutan<br />
Professor Steen Hildebrandt har taget et dybt blik<br />
i krystalkuglen og fundet inspiration i det lille land<br />
Bhutan i Himalaya.<br />
<strong>–</strong> For danske politikere er „økonomisk vækst“ det<br />
<strong>alle</strong>rvigtigste. Vi måler landets succes på størrelsen<br />
af vores bruttonationalprodukt. Vender vi derimod<br />
blikket mod Bhutan, så ser succes og lykkeparametrene<br />
helt anderledes ud. Her måles et lands<br />
velstand i et lykkeindeks, og Kommissionen <strong>for</strong><br />
Brutto National Lykke er et af de største offent<strong>lige</strong><br />
kontorer i Bhutan. 77 personer arbejder dagligt<br />
med at definere, måle og udvikle begrebet lykke,<br />
<strong>for</strong>tæller Steen Hildebrandt.<br />
<strong>–</strong> En embedsmand fra Bhutan siger: „I er et fattigt<br />
land i Danmark. Brug andre måleparametre end økonomi.<br />
Vis dog respekt <strong>for</strong> miljøet og menneskene.“<br />
Og det er jo sandt. Jeg tror det er vigtigt, at vi gør<br />
noget nu, siger Steen Hildebrandt.<br />
Og det er netop den bhutanske tankegang, der<br />
danner baggrund <strong>for</strong> organisationen Code of Care.<br />
Social ansvarlighed skal være en del af ledelsens<br />
strategi, og medarbejderne skal være klædt på til<br />
at inddrage mennesker, der har behov <strong>for</strong> sær<strong>lige</strong><br />
vilkår på arbejdspladsen.<br />
<strong>–</strong> Virksomhedens sociale kapital øges, når du viser<br />
social ansvarlighed. Det kan ses på bundlinjen,<br />
siger Tommy Wølk.<br />
<strong>–</strong> Dine medarbejderes trivsel kan lynhurtigt aflæses<br />
på statistikken over sygefravær. Fysisk og mental<br />
sundhed giver effektivitet i produktionsprocessen<br />
og servicen over <strong>for</strong> kunder øges.<br />
Det er indlysende, at det hænger sådan sammen,<br />
siger Tommy Wølk.<br />
En bevægelse i bevægelse<br />
<strong>–</strong> Gennem workshops og in<strong>for</strong>mationsmøder vil<br />
vi skabe indsigt hos ledere og medarbejdere i <strong>for</strong>hold<br />
til at se det <strong>for</strong>retningsmæssige potentiale i<br />
at inddrage social ansvarlighed i virksomhedsstrategien.<br />
I Code of Care indgår vi også i tænketanke<br />
og udvikler jobmatchdatabaser med blandt andre<br />
Ofir.dk og Huset Venture <strong>–</strong> en database som hedder<br />
Carejob.nu. Vi har også oprettet CVdatabaser<br />
med kommunerne og Uddannelsescenter Holstebro,<br />
<strong>for</strong>tæller Tommy Wølk.<br />
<strong>–</strong> Vi oplever en meget stor erhvervsmæssig interesse<br />
<strong>for</strong> at blive en del af Code of Care. Så vi må<br />
siges at være en bevægelse i kraftig bevægelse.<br />
fakta<br />
• Code of Care er en nonprofit, erhvervsdrivende<br />
<strong>for</strong>ening med en bestyrelse, et advisory board,<br />
et sekretariat og lokale repræsentationer rundt<br />
omkring i Danmark<br />
• Organisationen indsamler viden og<br />
in<strong>for</strong>merer om socialt ansvar<br />
• Code of Cares logo signalerer,<br />
at to mennesker tager omsorg <strong>for</strong> en tredje<br />
• Læs mere på Codeofcare.dk og Carejob.nu<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 15
Stressramte hurtigt<br />
tilbage på arbejde<br />
H<br />
16 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 12 2012 2010<br />
En medarbejder, der melder sig syg med stress, mødes ofte af usikre<br />
ledere, som har svært ved at tage sygefraværssamtalen. Det er farligt,<br />
<strong>for</strong> sygemeldte med stress har brug <strong>for</strong> en tidlig indsats<br />
Tekst:<br />
Jakob Rom Johansen, CABI<br />
ver dag melder ca. 140.000 danskere<br />
sig syge, og det skønnes, at op mod<br />
hver fjerde sygemelding har psykiske årsager.<br />
Heraf tegner lette psykiske lidelser som<br />
stress og depression sig <strong>for</strong> langt de fleste.<br />
CABI (Center <strong>for</strong> Aktiv Beskæftigelsesindsats)<br />
og <strong>for</strong>eningen Personalechefer i Danmark<br />
har udgivet en gratis dvd med titlen<br />
Stress og psykiske lidelser, som skal hjælpe<br />
ledere i virksomheder til at få en bedre <strong>for</strong>ståelse<br />
<strong>for</strong>, hvad stress og depression er.<br />
Og hvordan man som leder skal gribe sygemeldingen<br />
an.<br />
Selvom stress og<br />
depression er ganske<br />
udbredt, er det<br />
ofte et ømtåleligt<br />
emne <strong>for</strong> lederen<br />
Du kan <strong>alle</strong>rede nu se <strong>alle</strong> filmene på www.<br />
vimeo.com/cabi, hvor du fx kan hente dem til<br />
at lægge ind på din egen hjemmeside. Hvis<br />
du vil have et fysisk eksemplar af dvd’en,<br />
kan du bestille den på www.cabiweb.dk/film.<br />
Det er folkesygdomme<br />
I filmene deltager blandt andet speciallæge<br />
i psykiatri Jesper Karle, PPclinic, som <strong>for</strong>klarer,<br />
hvad stress er, hvordan den opstår,<br />
og hvordan man som leder kan gribe sygemeldingen<br />
an.<br />
<strong>–</strong> Vi har at gøre med folkesygdomme, som<br />
rammer bredt, og som vi <strong>alle</strong> sammen har risiko<br />
<strong>for</strong> at udvikle. Der er ingen ledere, der går<br />
fri af den problemstilling, siger Jesper Karle.<br />
Men selvom stress og depression altså er<br />
ganske udbredt, er det ofte et ømtåleligt<br />
emne <strong>for</strong> lederen, når en medarbejder bliver<br />
syg med stress eller depression.<br />
Lederne tøver<br />
<strong>–</strong> Desværre venter lederne ofte <strong>for</strong> længe<br />
med at tage samtalen, når det kommer til<br />
sygefravær af psykiske årsager. Det er farligt,<br />
<strong>for</strong> <strong>lige</strong> præcis med denne type sygdomme er<br />
det vigtigt med en tidlig og løbende kontakt<br />
til den sygemeldte fra lederen, siger seniorkonsulent<br />
og markedsleder hos CABI, Lars<br />
Nellemann, der også er ekspert i stress og<br />
psykisk sårbarhed.<br />
Den første kontakt til den sygemeldte skal<br />
vise, at lederen viser omsorg, og siden kan<br />
medarbejderen evt. inviteres på en kop kaffe,<br />
så han eller hun bevarer kontakten til arbejdspladsen<br />
og får mødt kollegaerne igen.<br />
Samtaler hjalp Rikke tilbage<br />
På dvd’en deltager også ledere, der <strong>for</strong>tæller<br />
om, hvad deres ud<strong>for</strong>dringer var, da de<br />
først stiftede bekendtskab med sygemeldinger<br />
af psykiske årsager. Og endelig er<br />
også nogle af de medarbejdere med, som<br />
har været sygemeldte med stress eller depression.<br />
F.eks. Rikke, der er skolesekretær<br />
på Skansevejens Skole i Fredericia, og som<br />
har været sygemeldt med stress. Hendes vej<br />
tilbage på job kom bl.a. gennem samtaler<br />
med skoleleder Egon Sørensen.<br />
<strong>–</strong> Da jeg havde fået snakket med Egon første<br />
gang og fået taget hul på, at det var okay,<br />
at jeg græd lidt i telefonen og var ked af, at<br />
jeg havde det, som jeg havde det, så var<br />
det faktisk dejligt med den regelmæssige<br />
kontakt, siger hun.<br />
<strong>–</strong> Vi blev enige om løbende at snakke sammen<br />
ca. en gang om ugen, se tiden an og<br />
stille og roligt finde frem til et tidspunkt, hvor<br />
jeg skulle starte op igen, <strong>for</strong>tæller Rikke.<br />
vimeo.com/cabi cabiweb.dk/film<br />
Desværre venter lederne ofte <strong>for</strong> længe med at tage samtalen, når det kommer til sygefravær af psykiske årsager,<br />
<strong>for</strong>tæller seniorkonsulent og markedsleder hos CABI, Lars Nellemann, der også er ekspert i stress og psykisk sårbarhed.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 17
Fleksjobbere?<br />
Ja, naturligvis!<br />
F<br />
18 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Tekst: Mikael Hasle<br />
Foto: Anne-Dorte Boa Kock<br />
em fleksjobbere og syv ansat på ordinære<br />
vilkår er en flot demonstration af rummelighed<br />
<strong>–</strong> og netop fleksjobbernes færre<br />
arbejdstimer passer købmand Niels Peter<br />
Skræddergård glimrende:<br />
<strong>–</strong> Det er næsten umuligt at finde folk, der vil<br />
arbejde på deltid, så fleksjobberne passer<br />
perfekt til min <strong>for</strong>retnings behov, siger han.<br />
Der<strong>for</strong> har han gjort stor brug af fleksjobordningen<br />
<strong>lige</strong> siden han overtog <strong>for</strong>retningen<br />
på Struervej <strong>for</strong> fireethalvt år siden:<br />
<strong>–</strong> Vi bruger selvfølgelig også ungarbejdere<br />
til mange arbejdsopgaver, men jeg er rigtigt<br />
glad <strong>for</strong> at kunne ansætte modne og erfarne<br />
mennesker som ved, hvordan man gebærder<br />
sig i en butik.<br />
Nyt tema i <strong>Fleksicurity</strong><br />
Vi møder de ganske alminde<strong>lige</strong> fleksjobbere på arbejdet<br />
Fremover kan du i hvert nummer af <strong>Fleksicurity</strong> møde nogle af de ganske alminde<strong>lige</strong> fleksjobbere, som er med til at holde hjulene i gang<br />
på de danske arbejdspladser. Du kan høre om deres erfaringer på arbejdspladsen og om deres tanker om det at være fleksjobbere.<br />
Vi lægger ud i Holstebro. Vestjysk<br />
Super Sparkøbmanden er ikke i tvivl<br />
<strong>–</strong> fleksjobbere passer perfekt til hans <strong>for</strong>retning<br />
Dyster fremtid<br />
Blandt fleksjobbere hersker der en anspændt<br />
usikkerhed <strong>for</strong> fremtiden <strong>–</strong> <strong>for</strong> hvad nu hvis<br />
den bebudede fleksjobre<strong>for</strong>m bliver vedtaget?<br />
Den vil betyde væsentligt ander ledes<br />
vilkår <strong>for</strong> både fremtidens fleksjobbere og<br />
<strong>for</strong> nuværende fleksjobbere, som finder et<br />
nyt job.<br />
Niels Peter Skræddergaard er ikke i tvivl <strong>–</strong><br />
det bliver <strong>for</strong> dyrt at ha’ fleksjobbere ansat:<br />
<strong>–</strong> Hvis den re<strong>for</strong>m bliver vedtaget, kan jeg<br />
desværre ikke ansætte flere fleksjobbere<br />
<strong>–</strong> de bliver simpelthen <strong>for</strong> dyre. Jeg skal jo<br />
respektere deres skånehensyn, og den nuværende<br />
ordning med lønrefusion har indbygget<br />
en kompensation <strong>for</strong> den del. Men<br />
hvis jeg skal betale dem time <strong>for</strong> time, kan<br />
det ikke betale sig <strong>for</strong> mig mere.<br />
Hans afsluttende bemærkning er da også<br />
mere et spørgsmål:<br />
<strong>–</strong> Bliver den vedtaget?<br />
Det er næsten umuligt<br />
at finde folk, der<br />
vil arbejde på deltid,<br />
så fleksjobberne<br />
passer perfekt<br />
viljestyrke<br />
L<br />
Valget mellem revalidering og fleksjob lå <strong>lige</strong> <strong>for</strong> da vestjyske Lene og Lene<br />
fik helbredsproblemer. Til alt held fik en arbejdsgiver øje på deres kompetencer<br />
Tekst: Mikael Hasle<br />
Foto: Anne-Dorte Boa Kock<br />
ene Skød Kristensen og Lene Alm<br />
sidder skulder ved skulder i den trange kaffestue<br />
i Super Spar i Holstebro. Her udgør<br />
fleksjobberne knapt halvdelen af personalet<br />
<strong>–</strong> til stor glæde <strong>for</strong> både arbejdsgiver og<br />
ansatte.<br />
Seje piger<br />
Og det er to seje piger, der tager imod <strong>Fleksicurity</strong>s<br />
udsendte <strong>–</strong> to piger, som har måttet<br />
vænne sig til tanken om, at <strong>for</strong>dums arbejdsevne<br />
er en saga blot.<br />
Lene Alm <strong>for</strong>tæller om et langt arbejdsliv<br />
i blandt andet restaurationsbranchen, et<br />
arbejdsliv som efterhånden sled hende op,<br />
så hun som 44årig måtte overgive sig til<br />
slidgigten og blev visiteret til fleksjob:<br />
<strong>–</strong> Det sværeste er at vænne sig til tanken<br />
om, at man slet ikke kan det samme som<br />
før; at man skal trappe kraftigt ned. Men<br />
når man har affundet sig med den virkelighed,<br />
knokler man bare på igen <strong>–</strong> men på et<br />
lavere niveau, selvfølgelig.<br />
Men man skal også være opmærksom på,<br />
hvor mange timers fleksjob man bliver visiteret<br />
til, siger Lene:<br />
<strong>–</strong> Det kan være svært at få et fleksjob på 20<br />
timer, <strong>for</strong> mange virksomheder synes, man<br />
er <strong>for</strong> løntung <strong>–</strong> så man skal gerne have flere<br />
timer, <strong>for</strong>tæller hun, og Lene Skød supplerer:<br />
<strong>–</strong> Ens timetal afhænger også af, hvilken sagsbehandler<br />
man får. For hvis man kun kan<br />
klare <strong>for</strong> eksempel 12 timer, ligger man i<br />
gråzonen mellem fleksjob og førtidspension<br />
<strong>–</strong> og så er det den enkelte sagsbehandlers<br />
afgørelse, hvad resultatet bliver.<br />
Snakkede sig til fleksjob<br />
Også Lene Skød Kristensen kan se tilbage<br />
på et aktivt arbejdsliv, som sled hende op:<br />
<strong>–</strong> Jeg blev i sin tid udlært hos en isenkræmmer,<br />
men hovedparten af mit arbejdsliv har<br />
været i kantinen på Holstebro kaserne, hvor<br />
jeg var i 18 år. Det var et dejligt job som<br />
kvinde i en udpræget mandeverden, men<br />
det sled mig op rent fysisk <strong>–</strong> og <strong>for</strong> syv år<br />
siden blev jeg visiteret til fleksjob.<br />
Det var ikke nemt<br />
<strong>for</strong> kommunen at<br />
finde en virksomhed,<br />
der ville ha’<br />
mig, og så måtte jeg<br />
jo selv ta’ affære<br />
Visiteringen var dog ikke problemfri, <strong>for</strong>tæller<br />
Lene:<br />
<strong>–</strong> Før den ende<strong>lige</strong> godkendelse af mit fleksjob<br />
skulle jeg i arbejdsprøvning <strong>–</strong> og det var<br />
ikke nemt <strong>for</strong> kommunen at finde en virksomhed,<br />
der ville ha’ mig, og så måtte jeg<br />
jo selv ta’ affære.<br />
<strong>–</strong> I avisen læste jeg om en ny virksomhed<br />
<strong>–</strong> Midtvest Bredbånd her i Holstebro <strong>–</strong> og<br />
jeg spurgte dem, om de ikke kunne tænke<br />
sig at få mig i arbejdsprøvning. Det var de<br />
nu ikke meget <strong>for</strong> <strong>–</strong> men jeg argumenterede<br />
så meget og så godt <strong>for</strong> mig selv, at de til<br />
sidst overgav sig.<br />
Og historien fik en lykkelig udgang, <strong>for</strong>tæller<br />
Lene Skød:<br />
<strong>–</strong> Da jeg begyndte i arbejdsprøvning, var der<br />
slet ikke tale om, at jeg kunne <strong>for</strong>tsætte i<br />
et fleksjob <strong>–</strong> men da jeg hen mod slutningen<br />
af min arbejdsprøvning spurgte til den<br />
mulighed, sagde personalechefen, at det<br />
<strong>alle</strong>rede var ordnet! Virksomheden havde<br />
simpelthen selv kontaktet jobcenteret og<br />
klaret papirarbejdet <strong>–</strong> og jeg arbejdede som<br />
fleksjobber i Midtvest Bredbånd i fem år, til<br />
virksomheden gik konkurs i 2009.<br />
Efter jobbet i bredbåndsvirksomheden fik<br />
Lene nyt job på et dyrehospital, og 1. maj i<br />
år begyndte hun hos SuperSpar, hvor hun<br />
primært pakker varer til ældre.<br />
Arbejder på <strong>lige</strong> fod<br />
Man hører indimellem om virksomheder,<br />
hvor fleksjobbere bliver ugleset, <strong>for</strong>di kollegerne<br />
har svært ved at acceptere og <strong>for</strong>stå,<br />
hvordan man kan arbejde på halv tid og få<br />
fuld løn <strong>–</strong> men sådan er det ikke hos Super<br />
Spar i Holstebro, <strong>for</strong>tæller de to gange Lene:<br />
<strong>–</strong> Det problem har vi overhovedet ikke mærket,<br />
siger de <strong>–</strong> men det har nok også at gøre<br />
med, at der har været fleksjobbere her i lang<br />
tid. Vi føler os ikke anderledes, <strong>for</strong> vi arbejder<br />
alt det vi kan, og det respekterer vores<br />
kolleger fuldt ud.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 19
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
Unge betaler den<br />
største regning<br />
U Uddannelse,<br />
20 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Arbejdsløsheden blandt unge er eksploderet, og niveauet <strong>for</strong> ungdomsarbejdsløshed<br />
er nu på højde med ledigheden under krisen i 90´erne<br />
Tekst: Morten Lund<br />
Foto: Anne-Dorte Boa Kock<br />
nge under 30 år mærker mere end<br />
nogen anden gruppe krisens varme ånde i<br />
nakken.<br />
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd<br />
viser, at ant<strong>alle</strong>t af unge ledige i løbet af de<br />
seneste tre år er præcist <strong>for</strong>doblet fra 57.000<br />
til skræmmende 114.000. Og af disse har<br />
80.000 været ledige i mindst et halvt år.<br />
Hårdest ramt er de unge, der ikke har en<br />
uddannelse. Mere end hver femte i denne<br />
gruppe står i dag uden job <strong>–</strong> mens det samlet<br />
<strong>for</strong> <strong>alle</strong> unge er 12,7 procent. Til sammenligning<br />
er den samlede ledighed i Danmark<br />
knapt syv procent.<br />
Danmark er godt på<br />
vej til at tabe en hel<br />
generation på gulvet<br />
Det får nogle eksperter til at advare om, at<br />
Danmark er godt på vej til at tabe en hel<br />
generation på gulvet. En betragtning, som<br />
lektor ved Aalborg Universitet, Johannes<br />
Andersen, dog ikke ubetinget er enig i:<br />
<strong>–</strong> Jeg tror, situationen grundlæggende er anderledes<br />
i dag. De unge, der nu rammes af<br />
ungdomsarbejdsløsheden, er meget bedre<br />
gearet til selv at gøre noget. De vil afsøge<br />
en meget bredere vifte af <strong>muligheder</strong> <strong>–</strong> og<br />
de er parate til at afprøve flere <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong><br />
løsninger. Før 90´erne efterspurgte vi per<br />
automatik kun en kollektiv løsning.<br />
<strong>–</strong> Dermed dog ikke være sagt, at ungdomsarbejdsløshed<br />
ikke er en voldsom ud<strong>for</strong>dring<br />
af den enkeltes selvtillid. Og løsningen vil i<br />
sidste ende naturligvis afhænge af arbejdsmarkedet,<br />
siger han.<br />
Ungdomsledighed koster hele livet<br />
Og sporene fra 90´erne skræmmer, viser<br />
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:<br />
Sidste gang, ungdomsarbejdsløsheden toppede,<br />
var i 1994. Og en stor del af de unge,<br />
der dengang endte i langtidsledighed, lider<br />
stadig under deres uheldige introduktion til<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Andelen af de „ungdomsarbejdsløse“, der<br />
også er ledige i 1999 er 2,5 gange større<br />
end andelen blandt dem, der ikke var ledige<br />
i begyndelsen af årtiet.<br />
Også på den enkeltes indtægt kan ledigheden<br />
først i 90´erne stadig mærkes mange<br />
år senere. Således <strong>for</strong>tæller Arbejderbevæ<br />
gelsens Erhvervsråd, at de unge, der gik ledige<br />
i 1994, fem år senere stadig mangler<br />
omkring 13 procent i lønningsposen i 2009<br />
i <strong>for</strong>hold til dem, der ikke var ledige i begyndelsen<br />
af deres erhvervskarriere. I kroner<br />
og ører betyder det over 50.000 kroner om<br />
året <strong>–</strong> eller mellem 1 og 2 millioner kroner i<br />
løbet af et helt liv, lyder opgørelsen.<br />
Unge med en uddannelse<br />
i bagagen<br />
stå langt bedre<br />
rustet til at finde<br />
fodfæste på<br />
nutidens arbejdsmarked<br />
<strong>–</strong> Men netop <strong>for</strong>di nutidens unge er meget<br />
mere handlingsorienterede, behøver det ikke<br />
at gå <strong>lige</strong> så galt denne gang, siger Johannes<br />
Andersen.<br />
uddannelse<br />
og uddanelse<br />
Løsningen <strong>–</strong> eller en del af løsningen <strong>–</strong> på<br />
problemet er uddannelse, uddannelse og<br />
uddannelse, lyder det fra Arbejderbevægelsens<br />
Erhvervsråd.<br />
En uddannelse i sig selv er ganske vist ingen<br />
garanti <strong>for</strong> et godt job. Men alt andet<br />
<strong>lige</strong> vil unge med en uddannelse i bagagen<br />
stå langt bedre rustet til at finde fodfæste<br />
på nutidens arbejdsmarked end unge uden<br />
uddannelse, lyder filosofien.<br />
<strong>–</strong> Hvilket er helt korrekt, mener Johannes<br />
Andersen. Jo bredere vifte af kvalifikationer,<br />
de unge præsterer, jo bedre vil de klare sig<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Men uddannelse i sig selv skaber ingen job.<br />
<strong>–</strong> Hvis arbejdsmarkedet ikke selv kan skabe<br />
nye arbejdspladser, må det i sidste ende<br />
være op til staten at løse problemet. Man<br />
skal kunne tænke kreativt, siger han.<br />
<strong>–</strong> Man taler og taler i dag om, at Danmark<br />
mangler <strong>–</strong> eller meget snart kommet il at<br />
mangle <strong>–</strong> arbejdskraft. Det mener jeg imidlertid<br />
er en myte, selvom den bliver gentaget<br />
igen og igen. Jeg vil ikke gå længere end til at<br />
sige „måske“. Vi ved reelt ikke, om der bliver<br />
brug <strong>for</strong> <strong>alle</strong> de ekstra hænder, politikerne<br />
taler så meget om.<br />
Danmark er på vej til at tabe en hel generation af unge på gulvet.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 21
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
Truede unge ud på<br />
byggepladserne<br />
Fag<strong>for</strong>eningen 3F i Århus og Netværket Den Helhedsorienterede Indsats<br />
samarbejder om at hjælpe truede unge i gang med arbejde eller uddannelse<br />
22 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Tekst og foto: Morten Lund<br />
it liv kører på skinner, efter jeg er<br />
kommet ud på byggepladsen. Før gik jeg<br />
bare hjemme og bed ad mine <strong>for</strong>ældre, men<br />
her får jeg lov til at bruge mine kræfter, siger<br />
22årige Rasmus Bo Andersen.<br />
Projektet startede<br />
som et værn mod<br />
bandekriminalitet,<br />
men vores arbejdsfelt<br />
er blevet kraftigt<br />
udvidet<br />
Han er <strong>lige</strong> begyndt ved entreprenørvirksomheden<br />
Arkil A/S´ brobygningsarbejde ved<br />
Viby Ringvej i Århus, hvor han skal prøve sig<br />
selv af som struktør <strong>–</strong> en uddannelse han<br />
<strong>alle</strong>rede er godt i gang med via grunduddannelsen<br />
på teknisk skole.<br />
<strong>–</strong> Efter grunduddannelsen kunne jeg ikke<br />
finde en læreplads, så da jeg hørte om projektet<br />
her, henvendte jeg mig, <strong>for</strong>tæller han.<br />
I første omgang skal han arbejde på den<br />
store byggeplads i en måned, men hans<br />
mentor på byggepladsen, Kim Struve, arbejder<br />
<strong>alle</strong>rede på at skaffe ham ind i en<br />
rigtig læreplads.<br />
<strong>–</strong> Jeg håber, det lykkes, siger Rasmus Bo<br />
Andersen.<br />
De første dage i praktikken har han været<br />
med til støbearbejde, han har bygget en<br />
gangbro og skal i gang med et større <strong>for</strong>skallingsjob.<br />
<strong>–</strong> Jeg har fundet ud af, at det er det her,<br />
jeg gerne vil.<br />
Bred målgruppe<br />
Rasmus Bo Andersen er en af de godt 75<br />
unge, der inden <strong>for</strong> de seneste to år har snakket<br />
med 3F om at komme ind i projektet,<br />
som er kommet til verden i et samarbejde<br />
mellem 3F i Århus og Den Helhedsorienterede<br />
Indsats.<br />
<strong>–</strong> Af de unge, vi har talt med, er knapt 25<br />
procent kommet i arbejde eller uddannelse<br />
<strong>–</strong> typisk på teknisk skoles grund<strong>for</strong>løb<br />
<strong>for</strong> stuktører, <strong>for</strong>tæller projektleder hos 3F,<br />
John Libach.<br />
<strong>–</strong> I begyndelsen var jeg frustreret over, at<br />
t<strong>alle</strong>t ikke var højere. Men jeg har fundet ud<br />
af, at det faktisk er et rigtig godt resultat.<br />
De unge, han arbejder <strong>for</strong> at sende ud på de<br />
midtjyske byggepladser, kommer typisk fra<br />
gruppen, der „ikke kan holde skruen i vandet“<br />
<strong>–</strong> de unge, der har meget svært ved at<br />
tage en uddannelse eller holde på et job på<br />
alminde<strong>lige</strong> vilkår.<br />
<strong>–</strong> Vi har mange unge, som er ordblinde eller<br />
er ADHDbørn <strong>–</strong> men også unge uden en<br />
officiel diagnose. Projektet startede som<br />
et værn mod bandekriminalitet, men vores<br />
arbejdsfelt er blevet kraftigt udvidet siden,<br />
<strong>for</strong>tæller John Libach.<br />
Før John Libach overhovedet tænker på at<br />
præsentere et ungt menneske <strong>for</strong> en arbejdsplads,<br />
skal han først overbevises om,<br />
at den unge faktisk har lyst til at arbejde på<br />
en byggeplads.<br />
<strong>–</strong> Man skal stå tidligt op og møde hver dag.<br />
Og man må ikke være bange <strong>for</strong> at tage fat.<br />
Lever de unge ikke op til det, risikerer jeg at<br />
spilde både min, deres og byggepladsernes<br />
tid, siger han.<br />
John Libach, projektleder hos 3F i Århus:<br />
De store virksomheder er ikke gearet til<br />
at tage sig af denne gruppe unge.<br />
Virksomhedernes interesse<br />
Problemerne med praktikordningen ligger<br />
imidlertid ikke kun hos de unge. Og virksomhederne<br />
kunne engagere sig mere i projektet<br />
med at få de unge i gang, mener John Libach.<br />
<strong>–</strong> Det er meget svært at trænge igennem <strong>–</strong><br />
især til de store entreprenørvirksomheder.<br />
Jeg ved ikke, om de egentlig er uvil<strong>lige</strong> til<br />
at give unge mennesker chancen <strong>–</strong> men<br />
de er overhovedet ikke gearet til at påtage<br />
sig opgaven.<br />
<strong>–</strong> Når jeg henvender mig, er det meget svært<br />
at komme til at tale med den person, der<br />
håndterer spørgsmålet. Min oplevelse er, at<br />
mange virksomheder overhovedet ikke har<br />
ansat denne person, siger han.<br />
<strong>–</strong> Der<strong>for</strong> kommer mit arbejde i høj grad til<br />
at handle om at snakke med <strong>for</strong>mændene<br />
ude på byggepladserne <strong>–</strong> og overbevise dem<br />
om, at det vil være en god idé at åbne <strong>for</strong><br />
en praktikant. Det er også 3F, der uddanner<br />
mentorer på arbejdspladserne, så de er<br />
klædt på til at tage imod de unge.<br />
Lidt paradoksalt, måske, når John Libach<br />
samtidig kan <strong>for</strong>tælle, at de østjyske entreprenører<br />
vil komme til at mangle op mod<br />
1000 struktører inden <strong>for</strong> de kommende år.<br />
Rasmus Bo Andersen og Kim<br />
Struve på Arkils store byggeplads<br />
ved Viby Ringvej i Århus.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 23
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
I rallyværkstedet<br />
er <strong>alle</strong> <strong>lige</strong><br />
Aarhus Tech lader elever på grund<strong>for</strong>løbet prøve kræfter med rallybiler<br />
og rallyløb i Jimmis Værksted <strong>–</strong> efter skoletid<br />
D<br />
Tekst og foto: Morten Lund<br />
et er både stærke og svage elever, der<br />
griber værktøjet i Jimmis Værksted mandag<br />
eftermiddag på Aarhus Tech. Men i fritidsværkstedet<br />
er der ikke „stærke“ og „svage“<br />
unge, <strong>for</strong>tæller Jimmi Rørbæk, der er lærer<br />
på Aarhus Tech og står i spidsen <strong>for</strong> værkstedet.<br />
<strong>–</strong> De arbejder med noget, de kan brænde<br />
<strong>for</strong>: vores rallybil eller deres egne biler. Det<br />
betyder, at de „svage“ får lyst til at lære <strong>–</strong><br />
og de „stærke“ kommer til at fungere som<br />
undervisere. De alminde<strong>lige</strong> hierarkier bliver<br />
udvisket. Og det er nok det <strong>alle</strong>rbedste<br />
ved projektet.<br />
Jimmis Værksted har været i arbejde trefire<br />
måneder og er et samarbejde mellem<br />
Aarhus Tech, der stiller værkstedsfaciliteter<br />
til rådighed, og Århus Ungdomsskole, der<br />
betaler Jimmi Rørbæks løn <strong>–</strong> mens Dansk<br />
Autosports Union har stillet en rallybil til rådighed,<br />
og Dansk Metal betaler en stor del<br />
af udgifterne til elevernes medlemskab af<br />
den lokale rallyklub og startgebyrerne, når<br />
de kører løb.<br />
<strong>–</strong> Jeg har kunnet trække på mange af mine<br />
egne kontakter. Jeg har selv kørt rally siden<br />
jeg var 13 år, <strong>for</strong>tæller Jimmi Rørbæk.<br />
Bassen må vente<br />
På en lift i værkstedet står holdets egen bil:<br />
en Peugeot 106 GTI med 120 HK.<br />
<strong>–</strong> Som den står her, er den stadig en standardbil.<br />
Men vi har sat den i stand og regner<br />
med, at næste skridt er at skifte gearkasse.<br />
24 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Og så må der godt komme flere hestekræfter<br />
under motorhjelmen <strong>–</strong> selvom den fint<br />
kan følge med i løbene som den er, siger<br />
Jimmi Rørbæk.<br />
<strong>–</strong> Da jeg først præsenterede bilen <strong>for</strong> holdet<br />
og spurgte dem om, hvad vi skulle gøre<br />
ved den, lød buddene straks på en større<br />
motor <strong>–</strong> og en kæmpebas til anlægget. Det<br />
må dog <strong>lige</strong> vente lidt, siger han.<br />
Det er dog ikke kun holdets rallybil, der kommer<br />
under værktøjet mandag eftermiddag.<br />
<strong>–</strong> Eleverne er velkomne til at komme og reparere<br />
deres egne biler, hvilket mange benytter<br />
sig af. Men så skal de naturligvis selv betale<br />
<strong>for</strong> de reservedele, de bruger<br />
Praktisk projekt<br />
<strong>–</strong> En stor <strong>for</strong>del ved projektet er, at det er så<br />
praktisk orienteret: De unge får værktøjet i<br />
hånden og olie på fingrene <strong>–</strong> og kan så gå i<br />
gang med arbejdet. Det appellerer i høj grad<br />
til de skoletrætte.<br />
En ekstra gulerod <strong>for</strong> de unge rallymekanikere<br />
er, at de faktisk kommer til selv at opleve,<br />
om de har gjort deres arbejde godt nok.<br />
<strong>–</strong> Vi deltager i rigtige løb. Indtil videre har vi<br />
været med en gang. Og det gik rigtig godt: Vi<br />
førte faktisk løbet, indtil en uheldig chauffør<br />
kom til at smadre bilen.<br />
I det hele taget er det vigtigt, at rallymekanikerne<br />
også kommer ud at køre i deres bil.<br />
<strong>–</strong> I den her bil er det ok at køre, som om du<br />
har stjålet den. I hvert fald så længe vi kører<br />
på en lukket bane. Men selvfølgelig skal vi<br />
helst ikke skade bilen <strong>for</strong> meget. Det koster<br />
reservedele <strong>–</strong> og vi skal selv reparere den.<br />
De unge får værktøjet<br />
i hånden og<br />
olie på fingrene <strong>–</strong><br />
og kan så gå i gang<br />
med arbejdet. Det<br />
appellerer i høj grad<br />
til de skoletrætte<br />
Ingen mødepligt<br />
Mandagene i værkstedet samler typisk<br />
otteti unge hver gang. Knapt 20 er tilmeldt,<br />
men der er ikke mødepligt, <strong>for</strong>tæller Jimmi<br />
Rørbæk.<br />
<strong>–</strong> Og det sker faktisk også, at vi bare sidder<br />
med en cola og snakker hele eftermiddagen<br />
uden at røre et stykke værktøj. Det er her<br />
også plads til.<br />
Alle deltagerne i Jimmis Værksted går på<br />
grund<strong>for</strong>løbet på automekanikeruddannelsen.<br />
Og Jimmi Rørbæk håber på, at Aarhus<br />
Tech efter nytår vil investere i yder<strong>lige</strong>re<br />
trefire biler og udbyde et decideret rallygrund<strong>for</strong>løb.<br />
Jimmi Rørbæk står i spidsen <strong>for</strong> Jimmis Værksted: Arbejdet her er anderledes<br />
end vores dag<strong>lige</strong> skolearbejde. Det appellerer til de<br />
skoletrætte elever.<br />
Et <strong>for</strong>hjul endte i en uheldig vinkel, da værkstedsfolkene deltog i<br />
deres første løb. „Men det var ikke en af os, der smadrede bilen“,<br />
bedyrer Jimmi Rørbæk.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 25
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
En samlet indsats<br />
er vejen frem<br />
Det er ikke <strong>alle</strong> unge, der kan gå den <strong>lige</strong> vej fra uddannelse til job. De har brug <strong>for</strong> en særligt<br />
tilrettelagt indsats, og det har de bl.a. fået i fire kommuner i projektet Lokale Ungepartnerskaber<br />
E<br />
26 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Tekst:<br />
Jakob Rom Johansen, CABI<br />
n stor gruppe unge har så store problemer<br />
i deres liv, at de ikke er i stand til at<br />
gå fra uddannelse til job. Det er typisk unge,<br />
som, ud over ledighed, kæmper med fx hashmisbrug,<br />
kriminalitet eller har psykiske eller<br />
sociale problemer.<br />
De har som regel brug <strong>for</strong> en mere praktisk<br />
vej til uddannelse, og de har brug <strong>for</strong> omfattende<br />
støtte til at tage de skridt, der gør dem<br />
i stand til at gennemføre en uddannelse.<br />
Siden 2008 har fire kommuner, Randers,<br />
Roskilde, Guldborgsund og Lolland, været en<br />
del af projektet Lokale Ungepartner skaber,<br />
som har været ledet af CABI <strong>–</strong> Center <strong>for</strong><br />
Aktiv BeskæftigelsesIndsats. Her har <strong>for</strong>målet<br />
været at give den rette støtte til udsatte<br />
unge og få <strong>alle</strong> parter til at arbejde<br />
tæt sammen.<br />
Vigtigt at koordinere indsatsen<br />
<strong>–</strong> De unge har brug <strong>for</strong> et skræddersyet <strong>for</strong>løb,<br />
som passer til den enkelte, men ofte skal<br />
der en del myndigheder og interessenter<br />
indover <strong>for</strong> at få det til at fungere, og der<strong>for</strong><br />
er det meget vigtigt at arbejde tæt sammen<br />
og koordinere indsatsen, siger Marianne<br />
Sax toft, seniorkonsulent hos CABI og<br />
projekt leder af Lokale Ungepartnerskaber.<br />
Der<strong>for</strong> har projektet bestået af to ben:<br />
1. Individuelt tilrettelagt <strong>for</strong>løb <strong>for</strong> unge<br />
2. Lokalt Partnerskab mellem mange aktører.<br />
I det individuelt tilrettelagte <strong>for</strong>løb er det afgørende<br />
med en person, som den unge kan<br />
læne sig op ad i hverdagen, og som er med<br />
til at drive de unge fremad og guide dem gennem<br />
systemet. Der<strong>for</strong> er de unge i Lokale<br />
Ungepartnerskaber tilknyttet en tovholder.<br />
Tovholderen er den person, der holder den<br />
unge til ilden, når motivationen mangler,<br />
og tovholderen er den, der sørger <strong>for</strong> at få<br />
de rigtige fagpersoner involveret, <strong>for</strong> ofte<br />
magter de unge ikke selv at navigere i det<br />
komplekse system af jobkonsulenter, læger,<br />
myndigheder, uddannelsesinstitutioner osv.<br />
<strong>–</strong> Det flytter noget <strong>for</strong> de unge, når de får<br />
en god relation til en voksen, som også kan<br />
fungere som tovholder, og vi skal være klar til<br />
at hjælpe dem videre, selvom de måske ikke<br />
spørger det rigtige sted, siger Hanne Winter,<br />
tovholder i Randers og rådgiver i Ungebasen<br />
under Randers Kommune.<br />
Virksomhedsvejen til uddannelse<br />
Virksomhedspraktikker som en mere praktisk<br />
vej til at blive klar til at tage en uddannelse,<br />
er en af hovedideerne i projektet. Mange<br />
af de unge mangler en arbejdsidentitet og<br />
har brug <strong>for</strong> at prøve sig af. Dels <strong>for</strong> at finde<br />
ud af, hvad de er gode til, og dels <strong>for</strong> at opleve,<br />
hvad der kræves på en arbejdsplads.<br />
Også EGU, som består af praktik i en virksomhed<br />
og enkelte skole<strong>for</strong>løb, har vist sig<br />
at være en brugbar vej <strong>for</strong> de unge. Her er<br />
der tæt opfølgning, og der kan løbende fyldes<br />
mere på, når den unge har mod på nye<br />
ud<strong>for</strong>dringer.<br />
Netop tæt opfølgning er vigtig. De unge i<br />
projektet har haft mange ud<strong>for</strong>dringer, som<br />
ikke kunne løses et sted, og der<strong>for</strong> har et<br />
tæt, tværfagligt samarbejde været helt<br />
nødvendigt.I Lokale Ungepartnerskaber er<br />
de unge i <strong>for</strong>løb, som består af mange <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong><br />
komponenter, og undervejs er der<br />
sat mange små delmål op. Hvis noget kører<br />
skævt, er det vigtigt, at der hurtigt bliver<br />
taget fat om dem, så de kommer tilbage på<br />
sporet. At få ekstra tid til at blive klar til job<br />
eller uddannelse har vist sig meget vigtigt.<br />
<strong>–</strong> Mange af de unge kommer i klemme i<br />
produktionsskolernes etårsregel. De har<br />
brug <strong>for</strong> noget mere tid til at blive klar. Og vi<br />
kan se, at det betyder noget, når de får lidt<br />
mere tid, siger Christian Rosdal, koordinator<br />
<strong>for</strong> Lokale Ungepartnerskaber på Lolland.<br />
Samarbejde mellem mange aktører<br />
En afgørende <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong>, at det individuelle<br />
tilrettelagte <strong>for</strong>løb kan fungere, er et<br />
godt samarbejde mellem <strong>alle</strong> de relevante<br />
aktører. Det er nødvendigt <strong>for</strong> at sikre gode<br />
overgange, når den unge skal fra en instans<br />
til en anden. I sidste ende sikrer det også<br />
en bedre sagsbehandling.<br />
Netop i overgangene sker det ofte, at det<br />
er uklart, hvem der har ansvaret, og så kan<br />
den unge havne mellem to stole.<br />
I et samarbejde om unge i denne målgruppe<br />
kan parterne være mange, og i Lokale Ungepartnerskaber<br />
har disse været involveret:<br />
Mange af de unge<br />
kommer i klemme i<br />
produktions<br />
skolernes etårsregel.<br />
De har brug<br />
<strong>for</strong> noget mere tid<br />
til at blive klar<br />
• Jobcenteret<br />
• Ungdommens Uddannelsesvejledning<br />
• Misbrugscenteret<br />
• Ungdomspsykiatrien<br />
• Produktionsskolerne<br />
• Øvrige uddannelsesinstitutioner<br />
Her er det rigtig vigtigt, at de praktikere, som<br />
har kontakt med den enkelte unge, taler<br />
sammen og lærer hinanden at kende. For<br />
det kræver meget koordinering.<br />
<strong>–</strong> Vi aftaler <strong>altid</strong>, hvem der har bolden, og at<br />
bolden kun ligger ét sted. Og det er vigtigt,<br />
at fx en erhvervsskole ved, hvem de skal<br />
kontakte, hvis der sker noget uventet, siger<br />
Christian Rosdal.<br />
Men et bredt samarbejde mellem mange<br />
institutioner kræver også, at ledelsen i de<br />
<strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> instanser bakker op og tilskynder<br />
samarbejdet. Erfaringerne fra Lokale Ungepartnerskaber<br />
er, at det er helt afgørende.<br />
Samarbejdet sker ikke automatisk.<br />
CABI har udgivet et inspirationskatalog om<br />
Lokale Ungepartnerskaber, og denne artikel<br />
er blevet til på baggrund af kataloget. Du kan<br />
læse eller downloade inspirationskataloget<br />
på www.cabiweb.dk/udgivelser.<br />
cabiweb.dk/udgivelser<br />
Projektet Lokale Ungepartnerskaber<br />
Projektet har arbejdet med unge mellem 15 og 25 år som typisk<br />
kæmper med en række problemer.<br />
Jens er 22 år og på kontanthjælp. Han har <strong>for</strong>søgt sig med en<br />
ungdomsuddannelse, men har aldrig gennemført. Det bliver hurtigt<br />
besværligt <strong>for</strong> ham, <strong>for</strong> Jens har problemer med at læse og<br />
koncentrere sig. Han ryger dagligt hash, <strong>for</strong>di han keder sig.<br />
Ovenstående er et tænkt eksempel, men det kunne <strong>lige</strong> så godt<br />
være hentet fra virkeligheden. For det er unge som Jens, der har<br />
været målgruppen <strong>for</strong> Lokale Ungepartnerskaber.<br />
De unge har <strong>alle</strong> det problem, at de aldrig har gennemført en uddannelse<br />
efter folkeskolen, og en stor del af dem har ikke bestået<br />
folkeskolens afgangsprøve.<br />
Det er unge, som ofte har brug <strong>for</strong> en mere praktisk vej til uddannelse,<br />
<strong>for</strong> mange af dem har dår<strong>lige</strong> skoleoplevelser med i bagagen<br />
eller har haft en dårlig opvækst. Og så er det unge, som ikke er i<br />
stand til at planlægge langsigtet.<br />
Men det er også unge, som gerne vil ændre på deres situation.<br />
De unge i Lokale Ungepartnerskaber<br />
I projektet er målgruppen 1525årige unge:<br />
• Som ellers ville <strong>for</strong>lade produktionsskolen uden en plan <strong>for</strong><br />
videre uddannelse eller arbejde.<br />
• Som er frafaldstruede på en uddannelse<br />
• Som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde.<br />
Tal fra Lokale Ungepartnerskaber<br />
• 155 unge har deltaget i projektet og langt de fleste er drenge.<br />
• 41 procent har ikke bestået folkeskolens afgangsprøve.<br />
• 33 procent har et afbrudt uddannelses<strong>for</strong>løb bag sig.<br />
• 36 har afbrudt <strong>for</strong>løbet med Lokale Ungepartnerskaber og<br />
18 er udsluset til uddannelse, job eller andet.<br />
• De resterende 101 unge er stadig i projektet.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 27
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
Rengøringsjob til<br />
unge handicappede<br />
28 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse holder<br />
pladsen ren <strong>for</strong>an IkastBrande Hovedbibliotek<br />
D<br />
Tekst og foto: Morten Lund<br />
en eneste „betaling“ de unge fra Særligt<br />
Tilrettelagt Ungdomsuddannelse får <strong>for</strong><br />
deres slid med at holde pladsen <strong>for</strong>an biblioteket<br />
pæn og ren er et styrket selvværd <strong>–</strong> og<br />
mange hygge<strong>lige</strong> timer, <strong>for</strong>tæller pædagog<br />
Jørgen Overby, som står i spidsen <strong>for</strong> gruppen.<br />
I alt otte unge mennesker rykker ud med<br />
koste og skovle <strong>for</strong> at gøre rent på den centrale<br />
plads midt i Ikast <strong>–</strong> i dag <strong>for</strong> at feje<br />
blade sammen og samle cigaretskodder og<br />
andet snavs op.<br />
<strong>–</strong> Og det er en rigtig god idé. Før anede folk<br />
i Ikast ikke, hvad vi lavede. Nu er vi syn<strong>lige</strong> i<br />
gadebilledet <strong>–</strong> og folk kommer hen til os og<br />
klapper os på skulderen <strong>for</strong> vores arbejde.<br />
Det betyder meget <strong>for</strong> vores elever. Og yder<strong>lige</strong>re<br />
kommer eleverne til at træne deres<br />
sociale færdigheder, når de samarbejder<br />
om at løse deres opgaver.<br />
12 projekter „Med Kærlig Hilsen“<br />
Jørgen Overbys gruppe af unge „bonusmedarbejdere“<br />
står <strong>for</strong> et af i alt 12 projekter,<br />
som IkastBrande Kommune har sat i værk<br />
under overskriften „Med Kærlig Hilsen…“.<br />
12 projekter hvor grupper af handicappede<br />
løser opgaver, der ellers ikke ville blive løst,<br />
som f.eks. rengøring af <strong>for</strong>skel<strong>lige</strong> områder<br />
i byen, renholdelse af vejskilte, udsmykning<br />
<strong>–</strong> og <strong>for</strong>midling af de sær<strong>lige</strong> problemer, handicappede<br />
slås med i det dag<strong>lige</strong>.<br />
Folk kommer hen<br />
til os og klapper os<br />
på skulderen <strong>for</strong><br />
vores arbejde. Det<br />
betyder meget <strong>for</strong><br />
vores elever<br />
Fælles <strong>for</strong> <strong>alle</strong> projekterne er, at deltagerne<br />
ikke modtager nogen betaling <strong>for</strong> deres<br />
indsats. Et <strong>for</strong>hold Jørgen Overby egentlig<br />
gerne så ændret:<br />
<strong>–</strong> Det er strålende projekter <strong>for</strong> os, <strong>for</strong>di vi<br />
oplever en helt ny anerkendelse <strong>for</strong> vores<br />
arbejde. Men en vis betaling hører også med<br />
i en anerkendelse, siger han.<br />
Biografbilletter <strong>for</strong> arbejde<br />
Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse,<br />
der tæller 19 elever i kommunen,<br />
har dog til dels taget den sag i egen hånd.<br />
<strong>–</strong> Vi udvider vores rengøring <strong>for</strong>an biblioteket<br />
til også at gælde området ved biografen.<br />
Folkene bag biografen får både ordnet deres<br />
udendørsarealer og får en god reklame <strong>–</strong> til<br />
gengæld får vi mulighed <strong>for</strong> at invitere vores<br />
egne elever og andre af byens institutioner<br />
i biografen, <strong>for</strong>tæller han.<br />
Deltagelse i rengørings og ved<strong>lige</strong>holdelsesarbejdet<br />
er frivilligt <strong>for</strong> eleverne, og kun<br />
godt halvdelen har ønsket at være med.<br />
<strong>–</strong> Vi vil ikke tvinge nogen, men ideen er<br />
så god, at jeg fint kan se, at den Særligt<br />
Tilrettelagte Ungdomsuddannelse fremover<br />
integrerer aktiviteten i vores skole,<br />
siger han.<br />
Judith og Marc fjerner blade fra brolægningen<br />
<strong>for</strong>an biblioteket i Ikast.<br />
Helle fører gribetangen, Rita er kørestolsfører<br />
og Henrik holder spanden, når trekløveret<br />
samler cigaretskodder og andet skidt fra<br />
pladsen <strong>for</strong>an IkastBrande Hovedbibliotek.<br />
Pædagog Jørgen Overby og pædagogstuderende<br />
Camilla Vestergaard: „Ideen er fremragende<br />
<strong>–</strong> vores elever får en helt ny anerkendelse fra folk i byen.“<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 29
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
Anders renser<br />
straffeattesten<br />
på museum<br />
30 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Det kan lade sig gøre at ændre hverdagen radikalt <strong>for</strong> en ung mand med<br />
både asperger og ADHD. Fra et liv som arbejdsløs og halvkriminel til et<br />
arbejdsliv med faste mødetider og masser af livskvalitet<br />
A<br />
Tekst: Morten Lund<br />
nders Møller Sørensen er 23 år. De<br />
sidste to år har han været på kontanthjælp<br />
og tilbragt den største del af sin vågne tid<br />
hjemme <strong>for</strong>an skærmen.<br />
Om halvandet år<br />
bliver min straffeattest<br />
ren igen. Det<br />
betyder meget <strong>for</strong><br />
mig, så jeg kan komme<br />
videre i mit liv<br />
Men siden januar, hvor han mødte John<br />
Liebach fra Netværket Den Helhedsorienterede<br />
Indsats og projekt Fællesskab med<br />
Perspektiv, har hans liv taget en drejning. I<br />
dag møder han klokken syv sammen med<br />
beton´erne ude på byggepladsen på Moesgaard<br />
Museum. Det gør han hver dag, <strong>for</strong> det<br />
er hans opgave at sørge <strong>for</strong>, at der er ryddet<br />
op, værktøjet er i orden, materialer kommer<br />
ud til de rigtige, og at der bliver bestilt varer.<br />
<strong>–</strong> Alt <strong>for</strong>efaldende arbejde, lyder jobbeskrivelsen<br />
fra Anders Møller Sørensen selv.<br />
Frisk luft og hårdt arbejde<br />
Og han elsker det. Selvom de første halvanden<br />
måned var hårde ved kroppen, føler<br />
Anders, at han er ved at være i <strong>for</strong>m igen.<br />
Og selv om det er tungt udendørsarbejde,<br />
så er det netop de ting, han fremhæver som<br />
plusser ved sit nye arbejde:<br />
<strong>–</strong> Hvad kan man ønske mere? Jeg går ude i<br />
frisk luft hver dag. Jeg bliver brugt hver dag.<br />
Det er jo fysisk hårdt. Nogle opgaver kræver<br />
også, at man <strong>lige</strong> kan tænke lidt selv,<br />
men først og fremmest er det meget hårdt,<br />
kropsligt arbejde. Især når jeg kommer fra<br />
kontanthjælp, hvor jeg bare har været derhjemme<br />
uden at lave noget i to år, <strong>for</strong>tæller<br />
Anders Møller Sørensen.<br />
To diagnoser<br />
Med to diagnoser <strong>–</strong> aspergers syndrom og<br />
ADHD <strong>–</strong> oven på en småkriminel bane, der<br />
tog fart, da Anders Møller Sørensen kom på<br />
institution som 16årig, var hans chancer <strong>for</strong><br />
et lønnet fuldtidsjob så godt som udløbet.<br />
Men baggrunden var ikke vigtig, da John<br />
Liebach mødte Anders. I stedet var det hans<br />
ønsker og drømme <strong>–</strong> og evner.<br />
<strong>–</strong> Med de unge, jeg får ind, er det alfa og<br />
omega, at de bliver sat til det rigtige. Og at<br />
de bliver sat sammen med de rigtige. Moesgaard<br />
Museum er det helt rigtige sted <strong>for</strong><br />
Anders. Det kan du også se på, at han lever<br />
op til <strong>for</strong>ventningerne. Og især på at Anders<br />
<strong>for</strong> eksempel ønsker at betale sin gæld af,<br />
<strong>for</strong>klarer John Liebach fra „Fællesskab med<br />
Perspektiv“.<br />
Videre i livet<br />
Anders har en større gæld med sig fra tid<strong>lige</strong>re.<br />
Den <strong>–</strong> og så den sidste plet på straffeattesten<br />
<strong>–</strong> er hans store ønske med arbejdet:<br />
<strong>–</strong> Jeg håber, jeg kan få styr på min gæld ved<br />
at betale af med den løn, jeg får herude. Det<br />
vil vel tage trefire år, vurderer Anders Møller<br />
Sørensen, der ellers ikke havde en jordisk<br />
chance <strong>for</strong> at få sin gæld afviklet.<br />
<strong>–</strong> Og om halvandet år bliver min straffeattest<br />
ren igen. Det betyder meget <strong>for</strong> mig, så<br />
jeg kan komme videre i mit liv.<br />
23årige Anders Møller Sørensen på<br />
byggepladsen ved Moesgaard Museum.<br />
Foto: projektmedarbejder John Liebach<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 31
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
32 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Vandretur mod et nyt liv<br />
Mette Bech Nielsen finder gerne vandreskoene<br />
frem, når hun skal <strong>for</strong>tælle om sine<br />
oplevelser sammen med seks unge, tid<strong>lige</strong>re<br />
kriminelle på den gamle pilgrimsrute til<br />
Santiago de Compostela i Spanien.<br />
E<br />
Profys fra Odense stod bag en vandretur på pilgrimsruten<br />
<strong>for</strong> unge kriminelle, der ønskede at lægge<br />
kriminaliteten bag sig og begynde på en frisk<br />
Tekst: Morten Lund<br />
Foto: Bruno Kristensen<br />
og Morten Lund<br />
n uge med vandrestøvler, strabadser<br />
og faste rammer. Længere tid tog det ikke <strong>for</strong><br />
seks unge kriminelle at ændre livsindstilling og <strong>for</strong>håbentligt<br />
gøre sig parate til et nyt liv uden kriminalitet.<br />
Vandreturen i efteråret var henlagt til det bakkede<br />
terræn i Nordspanien, hvor de seks deltagere gik de<br />
sidste 150 kilometer af den gamle pilgrimsrute til<br />
byen Santiago de Compostela sammen med et lederteam<br />
med ekspertise inden <strong>for</strong> arbejdsmarked,<br />
sundhed og adfærdsændring.<br />
<strong>–</strong> Ideen var min, <strong>for</strong>tæller projektleder Mette Bech<br />
Nielsen fra Profys i Odense, der arbejder med kurser<br />
og afklaring <strong>for</strong> kontanthjælpsmodtagere.<br />
<strong>–</strong> Jeg havde selv gået hele pilgrimsruten tid<strong>lige</strong>re og<br />
tænkte, at det ville være det rigtige tilbud til unge,<br />
der alvorligt mente, at de var parate til at lægge<br />
deres liv om.<br />
Hun kontaktede der<strong>for</strong> projekt High:Five, der bl.a.<br />
arbejder med tid<strong>lige</strong>re indsatte i landets fængsler.<br />
Og så blev ansøgningen sendt af sted til Nyborg Kommune<br />
og Nordfyns Kommune om finansieringen af<br />
projektet Vejen Frem.<br />
<strong>–</strong> Vi fik så samlet gruppen på seks unge tid<strong>lige</strong>re<br />
kriminelle <strong>–</strong> <strong>alle</strong> unge mænd mellem 18 og 32 år,<br />
hvoraf en var løsladt tre uger tid<strong>lige</strong>re, mens en anden<br />
havde været ude af kriminalitet så længe, at<br />
hans straffeattest var blevet ren igen.<br />
Udgangspunktet var, at det kun var <strong>for</strong> folk, der seriøst<br />
mente at de ville ændre retning i livet. Ligesom det<br />
var en nødvendig <strong>for</strong>udsætning, at deltagerne havde<br />
en fysik, der gjorde, at de ville kunne være med.<br />
Derudover lød reglerne på: ingen mobiltelefoner, ingen<br />
stoffer, nul druk og strikse rygeregler. Og klare<br />
konsekvenser hvis regler blev brudt: hjemrejse på<br />
egen regning.<br />
Ændret attitude<br />
Sammen med lederteamet, der talte en frømand,<br />
en socialrådgiver, en direktør fra Huset Venture, en<br />
repræsentant fra High:Five og Mette Bech Nielsen<br />
som projektleder, fløj gruppen så til Spanien sidst i<br />
oktober <strong>–</strong> og nåede efter en lang bustur fra Madrid<br />
frem til turens udgangspunkt, Triacastela i Galicien.<br />
<strong>–</strong> Allerede på det tidspunkt begyndte de fleste at<br />
tale om, at de nok ikke regnede med at fuldføre turen,<br />
<strong>for</strong>tæller Mette Bech Nielsen, som selv troede<br />
på, at fire af de oprindeligt seks unge nok ville nå<br />
frem til Compostela.<br />
At virkeligheden så blev en ganske anden, kan hun<br />
nu kun glæde sig over:<br />
<strong>–</strong> Især i begyndelsen var der da en del brok, når folk<br />
blev trætte og skulle trækkes med vabler og regnvejr.<br />
Men resultatet blev, at <strong>alle</strong> gennemførte hele<br />
turen, <strong>for</strong>tæller hun.<br />
En anden markant ændring i attituderne var hele<br />
omgangs<strong>for</strong>men. De første par dage var det ren skurvogn,<br />
når de unge pustede sig op over <strong>for</strong> hinanden.<br />
Men <strong>alle</strong>rede midt på turen var det overstået, og de<br />
Ingen mobiltelefoner,<br />
ingen<br />
stoffer, nul druk<br />
og strikse rygeregler<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 33
Tema: Unge og arbejdsmarkedet<br />
unge begyndte at tale ordentligt til hinanden <strong>–</strong> og<br />
til de andre pilgrimme.<br />
<strong>–</strong> I starten var det en kamp at få folk ud af fjerene,<br />
og de første morgener kom vi <strong>for</strong> sent af sted til dagens<br />
seksotte timers vandring. Men efter et par dage<br />
stod de unge og vækkede os, så vi kunne komme<br />
op og se solopgangen <strong>–</strong> og så ellers komme ud på<br />
caminoen, <strong>for</strong>tæller Mette Bech Nielsen.<br />
På en lang vandretur er det ofte svært at gå samlet,<br />
<strong>for</strong>di folk ganske enkelt går i hver deres tempo <strong>–</strong> og<br />
med måske otte timer <strong>for</strong>an sig er det meget svært<br />
at ændre ens eget tempo.<br />
Al<strong>lige</strong>vel oplevede lederteamet, at det var meget<br />
vigtigt <strong>for</strong> de unge at blive samlet flere gange i løbet<br />
af en dagsmarch. Det var simpelthen et spørgsmål<br />
om at opretholde en team spirit, hvor de unge gennem<br />
flere dage oplevede at være en del af et <strong>lige</strong>værdigt<br />
fællesskab med voksne mennesker. Faste<br />
rammer og et fast dagsprogram havde stor betydning<br />
<strong>for</strong> projektet.<br />
Eftertragtede balloner<br />
<strong>–</strong> En af deltagerne havde købt en stak balloner,<br />
inden vi tog hjemmefra. Jeg tror egentlig ikke, han<br />
vidste, hvad han ville bruge dem til. Men undervejs<br />
fik han ideen at uddele dem til de deltagere, der en<br />
dag havde gjort en særlig indsats <strong>for</strong> fællesskabet.<br />
Nogle af de unge var <strong>lige</strong>glade <strong>–</strong> men andre satte<br />
meget stor pris på den lille, symbolske anerkendelse<br />
af en ekstra indsats, siger Mette Bech Nielsen.<br />
Efter seks dage med vandrestøvlerne på stod gruppen<br />
så endelig samlet i målet <strong>for</strong> pilgrimsrejsen:<br />
Santiago de Compostela. Her overværede de den<br />
obligatoriske gudstjeneste i katedralen og besøgte<br />
helgenen St. Jacobs grav.<br />
<strong>–</strong> Og en af deltagerne sad faktisk meget længe i<br />
kirken, hvor han tænkte over sit eget liv. Helt i pilgrimsvandringens<br />
ånd.<br />
Job og uddannelse<br />
Hjemme i Danmark igen er opgaven <strong>for</strong> deltagerne nu<br />
at finde sig til rette med enten job eller uddannelse.<br />
<strong>–</strong> Og de unge har faktisk fået en helt anderledes<br />
tilgang til resten af deres liv, <strong>for</strong>tæller Mette Bech<br />
Nielsen.<br />
<strong>–</strong> De har fået en succesoplevelse, de har set nye<br />
sider af sig selv, de har oplevet et fællesskab med<br />
fokus på noget helt andet, end de er vant til <strong>–</strong> nemlig<br />
vandring, fysiske anstrengelser og succes. Og så<br />
har de oplevet tillid og tryghed. Og set at de har vilje.<br />
En af deltagerne har med afsæt i sin nye selvtillid<br />
således <strong>alle</strong>rede fået job, mindre end en måned<br />
efter vi er kommet hjem, siger hun.<br />
34 <strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012<br />
Profys<br />
fakta<br />
<strong>–</strong> er en sundhedsfaglig virksomhed, som kombinerer sundheds <br />
fag<strong>lige</strong> og beskæftigelsesfag<strong>lige</strong> metoder til at rykke ved<br />
menneskers arbejdsmarkedsperspektiv.<br />
<strong>–</strong> arbejder udviklingsorienteret og har erfaring med projekter <strong>for</strong><br />
kontanthjælpsmodtagere, unge, og ophold <strong>for</strong> sygemeldte med<br />
internat<strong>for</strong>løb (overnatning). Centralt er troen på at kombinationen<br />
af fysisk og mental ud<strong>for</strong>dring og et tillidsfuldt fællesskab, får de<br />
unge nærmere sig selv og et nyt liv.<br />
<strong>–</strong> har undervisere, der har gennemført vandring på Caminoen.<br />
High:Five<br />
<strong>–</strong> assisterer Profys på udvalgte opgaver i <strong>for</strong>bindelse med<br />
pilotprojektet “Vejen Frem“.<br />
<strong>–</strong> er et landsdækkende projekt, der har som mål at skabe job eller<br />
uddannelse til unge, som er i fare <strong>for</strong> at blive marginaliserede på<br />
grund af kriminalitet.<br />
<strong>–</strong> blev etableret i 2006 af Virksomheds<strong>for</strong>um <strong>for</strong> Socialt Ansvar (VFSA)<br />
med det <strong>for</strong>mål at assistere landets private og offent<strong>lige</strong> virksomheder<br />
med at etablere job og/eller uddannelsespladser til unge.<br />
kort<br />
om<br />
Tekst:<br />
Keld Hvalsø Nedergaard<br />
De unge finder ud af, hvem de er og ikke<br />
mindst hvem de gerne vil være. De afprøver<br />
identiteter, <strong>for</strong>holder sig til grundlæggende<br />
værdier og prøver langsomt at stå på egne<br />
ben. Sådan er det <strong>for</strong> <strong>alle</strong> i ungdomsårene.<br />
Men at være ung er en følelsesmæssigt<br />
ud<strong>for</strong>drende periode, hvor der opstår usikkerhed,<br />
rådvildhed og måske angst, <strong>lige</strong>som<br />
der kognitivt også sker en stor udvikling.<br />
Der har de senere år været fokus på de ud<strong>for</strong>dringer,<br />
som navnlig produktionsskolerne<br />
og erhvervsuddannelserne står over<strong>for</strong> vedrørende<br />
frafald blandt elever. De udsatte<br />
unge er unge, der på grund af person<strong>lige</strong><br />
eller sociale problemer har svært ved at<br />
gennemføre en uddannelse.<br />
Keld Hvalsø Nedergaard er daglig leder<br />
af Netværket Den Helhedsorienterede<br />
Indsats. Netværket arbejder<br />
<strong>for</strong> at styrke den helhedsorienterede<br />
indsats over <strong>for</strong> unge med sær<strong>lige</strong> behov<br />
i uddannelse og arbejde. Blandt<br />
netværkets 70 medlemmer er uddannelsesinstitutioner,<br />
repræsentanter<br />
<strong>for</strong> arbejdsgivere, arbejdstagere og<br />
helt alminde<strong>lige</strong> virksomheder.<br />
Læs mere om DHI på www.dhinet.dk<br />
Forkerte<br />
spørgsmål!<br />
Svarene på disse ud<strong>for</strong>dringer har ofte været<br />
søgt i spørgsmålet: Hvordan klæder vi<br />
de unge på til fremtidens uddannelses og<br />
arbejdsmarked? Men spørgsmålet burde<br />
retteligt være: Hvordan klæder vi uddannelses<br />
og arbejdsmarkedet på til at modtage<br />
de unge i fremtiden?<br />
I Netværket DHI (Den Helhedsorienterede<br />
Indsats) arbejder vi med socialfaglig og<br />
pædagogisk metodeudvikling. Vi laver bl.a.<br />
<strong>for</strong>søg med mentorordninger, hvor fokus i<br />
høj grad er på at skabe modtagerkultur på<br />
arbejdspladserne, og især på de arbejdspladser<br />
hvor der er <strong>for</strong> få der uddanner sig,<br />
og hvor udsigterne til arbejde er store.<br />
Det vigtigste <strong>for</strong> <strong>alle</strong> unge er, at de oplever<br />
at der er brug <strong>for</strong> dem, og at der er et fællesskab,<br />
som de kan blive en del af. Der<strong>for</strong><br />
bør vi indrette vores arbejdspladser efter<br />
denne devise.<br />
Ungdomsarbejdsløsheden rammer naturligvis<br />
generelt, men den rammer også specifikt<br />
de unge, der i <strong>for</strong>vejen er de mest udsatte,<br />
så der<strong>for</strong> bør vi <strong>–</strong> ud over at presse virksomheder<br />
med præmier og uddannelsesklausuler<br />
<strong>–</strong> også sikre virksomhederne hjælp og<br />
vejledning til at oprette uddannelsespladser<br />
og særlig støtte til virksomheder, der indretter<br />
sig på at uddanne udsatte unge.<br />
<strong>Fleksicurity</strong> nr. 20 2012 35
Siden sidst...<br />
Inklusion og specialundervisning<br />
De knapt 50.000 elever, der i dag får specialundervisning<br />
i mindre end ni timer om ugen, skal<br />
have undervisning i de normale klasser. Det er<br />
kernen i et lov<strong>for</strong>slag fra børne og undervisningsminister<br />
Christine Antorini. Forskere er<br />
nemlig enige om, at andelen af elever, der får<br />
specialundervisning <strong>–</strong> godt 14 % <strong>–</strong> er <strong>for</strong> stor.<br />
Prisen er 13 milliarder om året, som svarer<br />
til en tredjedel af folkeskolens budget. Forskerne<br />
advarer nu om, at missionen kun kan<br />
lykkes, hvis de nødvendige ressourcer følger<br />
med børnene over i normalundervisningen.<br />
Løntilskud bruges<br />
i stor stil ulovligt<br />
Det er ulovligt at lade ledige overtage arbejdet<br />
fra fastansatte. Al<strong>lige</strong>vel bliver arbejdsløse<br />
med løntilskud i mange tilfælde brugt som<br />
vikarer i kommunerne. Det fremgår af en ny<br />
undersøgelse, som fag<strong>for</strong>bundet FOA har fået<br />
udarbejdet. Ant<strong>alle</strong>t af ordinært ansatte i kommuner/regioner<br />
er faldet fra 589.000 i 2011 til<br />
573.000 i 2012. I samme periode er ant<strong>alle</strong>t<br />
af ledige i løntilskud i kommuner og regioner<br />
vokset fra 19.000 til 19.500.<br />
Fag<strong>for</strong>bund og privat selskab<br />
overtager velfærdsopgaver<br />
Rederiet DFDS og Dansk Metals Maritime<br />
Afdeling har gennem overenskomsten oprettet<br />
en såkaldt ’social fond’, der skal hjælpe<br />
nedslidte medarbejdere. Arbejdsmarkedets<br />
parter vil i stigende grad overtage opgaver, der<br />
tid<strong>lige</strong>re blev varetaget af samfundet, <strong>for</strong>udser<br />
<strong>for</strong>skere. Flemming Ibsen, arbejdsmarkeds<strong>for</strong>sker<br />
ved Aalborg Universitet, kalder fonden<br />
<strong>for</strong> en ”innovativ nyskabelse”. Både DFDS<br />
sidst...<br />
Siden og Dansk Metals medlemmer, der er ansat i<br />
rederiet, betaler måned<strong>lige</strong> bidrag til fonden.<br />
Du kan tegne abonnement på<br />
fleksicurity.dk og få bladet leveret<br />
fire gange om året <strong>–</strong> gratis.<br />
MIAPRISEN uddelt<br />
Under folkemødet på Bornholm blev årets<br />
mangfoldighedspris <strong>–</strong> MIAPRISEN <strong>–</strong> uddelt<br />
i tre kategorier: Små og mellemstore private<br />
virksomheder, store private virksomheder og<br />
store offent<strong>lige</strong> virksomheder.<br />
Vinderne i de tre kategorier blev henholdsvis:<br />
Bilka One Stop i Fields, Arriva og Region<br />
Midtjylland.<br />
MIAPRISEN uddeles af Institut <strong>for</strong> Menneskerettigheder.<br />
Prisen gives til virksomheder, der<br />
i både politik og praksis er med til at fremme<br />
mangfoldighed og <strong>lige</strong>behandling <strong>–</strong> uanset køn,<br />
etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og<br />
seksuel orientering.<br />
Ny jobportal <strong>for</strong> socialt udsatte<br />
En ny jobportal, der skal lette socialt udsattes<br />
adgang til arbejdsmarkedet, har set dagens<br />
lys. Huset Venture og organisationen Code<br />
of Care står bag jobportalen www.carejob.<br />
nu. Her kan virksomheder, der har ledige stillinger,<br />
som kan besættes af socialt udsatte,<br />
søge kandidater.<br />
Stig Langvad genvalgt<br />
På Danske Handicaporganisationers 78. repræsentantskabsmøde<br />
den 27. og 28. april<br />
2012 blev Stig Langvad genvalgt som <strong>for</strong>mand.<br />
Stig Langvad går ind i sit 13. år som <strong>for</strong>mand<br />
og bliver dermed organisationens tredjelængst<br />
siddende <strong>for</strong>mand. <strong>–</strong> Jeg er glad <strong>for</strong> den tillid,<br />
man viser mig. Der skal ikke lægges skjul på,<br />
at hele handicapbevægelsen er rystet over<br />
den nuværende politiske situation og ikke<br />
mindst de holdninger, som ligger til grund,<br />
siger Stig Langvad.<br />
Udgiveradresseret<br />
maskinel magasinpost<br />
id-nr. 42600