26.07.2013 Views

lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

lige muligheder for alle – altid - Fleksicurity

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

lige muligheder for alle altid Nr. 20 august 2012 6. årgang


Indhold

Fleksicurity nr. 20, august 2012

magasin om det rummelige

Civilsamfundets opgave:

arbejdsmarked

Leder ............................................side 3

Reform af fleksjob er faldet på plads .................side 4

Korte fleksjob nej tak ............................side 6

Fleksjobbere i høj kurs .............................side 8

Legepladser får en kærlig hånd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Code of Care. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Stressramte hurtigt tilbage på arbejde ................side 16

Fleksjobbere? Ja, naturligvis! ........................side 18

Vestjysk viljestyrke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19

Tema: Unge og arbejdsmarkedet

Unge betaler den største regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

Truede unge ud på byggepladserne ...................side 22

I rallyværkstedet er alle lige ........................side 24

En samlet indsats er vejen frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Rengøringsjob til unge handicappede .................side 28

Andres renser straffeattest på museum ...............side 30

Vandretur mod et nyt liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Klummen: Forkerte spørgsmål!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 35

Siden sidst .......................................side 36

Jeanett Dian Amonsen

Redaktionschef

Kjeld Søndergaard

Ansvarshavende redaktør

2 Fleksicurity nr. 20 2012

Mikael Hasle

Journalist

Anne-Dorte Boa Kock

Journalist/fotograf

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer

og politiske holdninger vil

magasinet medvirke til at være debat­ og

jobskabende inden for rammerne af det

rummelige arbejdsmarked.

Fleksicurity udkommer fire gange om året.

Ansv. i forhold til presselovgivningen:

Kjeld Søndergaard

Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen

I redaktionen:

Mikael Hasle,

Anne­Dorte Boa Kock,

Morten Lund

Sekretariat:

Eva Maria Sloth

Grafisk produktion:

Huset Venture

Tlf. 8628 3555

Oplag: 7.500

Kontakt:

Fleksicurity, Huset Venture

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J

Telefon: redaktion 8738 2074

e­mail: redaktion@fleksicurity.dk

Web: www.fleksicurity.dk

Morten Lund

Journalist

Eva Krukow

Grafiker

Eva Maria Sloth

Sekretær

S Om

social og

virksom

Den fornyende kraft, som udviklingen af velfærdsmodellen

savner, skal derfor hentes i civilsamfundet, som da også

har både historisk og konkret erfaring på området

Af Kjeld Søndergaard,

ansvarshavende redaktør

at ind i en historisk ramme er socialøkonomisk

virksomhed blot en videreførelse

eller måske snarere en kombination af tre

elementer i udviklingen: andelsbevægelsen

specielt brugsforeningerne kooperative

virksomheder og det almennyttige, sociale

arbejde. Selve den sociale virksomhed er

altså blot en ramme om en gruppe borgeres

bud på at løse et fælles erkendt problem.

Med andre ord: civilsamfundets angreb på

et fælles problem.

Socialøkonomisk virksomhed drejer sig blot

om at en gruppe borgere påtager sig at håndtere

en opgave, som ikke kan løses af de

enkelte, og som gennem nogle årtier traditionelt

har henhørt under det offentlige. I

modsætning til en privat virksomhed er en

social virksomhed udelukkende drevet af opgavens

løsning, mens betingelserne i øvrigt

forudsættes at være markedets.

Selve den sociale virksomhed er altså blot

en ramme. Den sociale virksomhed er ikke

i sig selv nyskabende, men alene en formel

ramme, som omkranser et nytænkende fællesskab.

Den fornyende kraft, som udviklingen af

velfærdsmodellen savner, skal derfor hentes

i civilsamfundet, som da også har både

historisk og konkret erfaring på området.

det at drive virksomhed kan der hentes

megen nyttig inspiration og erfaring i

både de kooperative virksomheders og i

andelsmejeriernes historie vel at mærke

både gode og dårlige erfaringer, men det

er måske de dårlige af slagsen, der er de

allermest nyttige.

Den sociale virksomhed

er ikke i sig

selv nyskabende,

men alene en formel

ramme, som

omkranser et

nytænkende

fællesskab

Når det gælder selve den indsats, som sociale

virksomheder forudsættes at varetage,

er der uvurderlig støtte og erfaring at hente i

hele den frivillige sektor. Gennem langt mere

end hundrede år er der på både kirkeligt

og alment humanitært grundlag udøvet en

kæmpemæssig social indsats uden tanke

på, om der nu også har været overskud i det.

Socialøkonomiske virksomheder tiltænkes

en afgørende rolle, når det drejer sig om

at forny både social­ og beskæftigelsespolitikken.

Men begrebet eller driftsformen

„socialøkonomisk virksomhed“ er blot organiseringsform

på linje med anparts­ og

aktieselskaber.

Indholdsmæssigt er de to vigtigste sproglige

elementer i dette nye og populære projekt

ordene „social“ og „virksom“. Netop de to

ord driver nytænkningen og understøtter det

frivillige islæt. Meget forståeligt har dele af

den frivillige sektor med forsigtighed og en

vis form for skepsis nærmet sig begreber

som økonomi og marked i relation til en frivillig,

social indsats.

Den socialt innovative kraft, som danskerne

indeholder, rummes i det frivillige element.

Civilsamfundets indsats skal være socialt

virksomt. Demokrati drejer sig ikke blot om

fireårige valghandlinger.

Fleksicurity nr. 20 2012 3


Reform af fleksjob

er faldet på plads

4 Fleksicurity nr. 20 2012

Regeringen har indgået forlig med Konservative,

Venstre og Liberal Alliance om fleksjob og førtidspension

R

Tekst: Morten Lund

egeringen, Konservative, Venstre og

Liberal Alliance er blevet enige om, hvordan

forholdene fremover skal være for fleksjobbere

og førtidspensionister. Dermed er

måneders usikkerhed overstået om end

resultatet får en noget blandet modtagelse.

Mennesker under

40 år vil som udgangspunkt

ikke

kunne komme på

førtidspension

Hovedlinjerne i forliget er, at fremtidens fleksjobbere

overordnet vil få færre penge for deres

anstrengelser hvor de højestlønnede

kommer til at æde den største lønnedgang

mens der bliver adgang til fleksjob for mennesker,

der kun kan arbejde ganske få timer.

Det er god, socialdemokratisk politik, fastslår

beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Samtidig vil mennesker under 40 år som

udgangspunkt ikke kunne komme på førtidspension.

Færre penge i posen

På fleksjobområdet betyder reformen, at nye

fleksjobbere, der under den gamle ordning

havde udsigt til en relativt høj løn for relativt

få timer, fremover vil få en del færre kroner

i lønningsposen mens fleksjobbere inden

for lavtlønsområdet kun vil opleve mere beskeden

lønnedgang. Derudover er der også

en økonomisk gulerod, hvis man som fleksjobber

kan forøge sine arbejdstimer.

For førtidspensionisterne gælder det, at

mennesker under 40 år ikke vil kunne få

tilkendt permanent førtidspension og at

ældre førtidspensionister ligeledes i første

omgang kun vil kunne få tilkendt tidsbegrænset

førtidspension. Til gengæld vil de

midlertidige førtidspensionister komme i

ressourceforløb, hvor deres arbejdsevne,

muligheder og behov kommer i centrum.

Blandede bolsjer

Modtagelsen af forliget er en pose blandede

bolsjer.

En god reform, der flytter mennesker fra

passiv forsørgelse tættere på arbejdsmarkedet,

og et incitament til at arbejde mere,

hvis arbejdsevnen forbedres, lyder det således

fra Kommunernes Landsforening, mens

Dansk Arbejdsgiverforening kalder reformen

for „uambitiøs“ og „ufærdig“.

Heller ikke Danske Handicaporganisationer,

Gigtforeningen, HK eller FTF er imponerede:

Et sørgeligt politisk valg, vurderer direktør

i Gigtforeningen Lene Witte.

Politikerne har med reformen fjernet en

af de vigtigste grundpiller i dansk handicappolitik:

Den lønmæssige ligestilling, der har

betydet, at mennesker med handicap og

syge hidtil har kunnet leve som alle andre.

Ubegrænsede dagpenge

På enkelte områder er forligspartierne dog

kommet de mange kritiske røster i møde:

I sit oprindelige forslag lagde regeringen således

op til, at ledige fleksjobbere kun kunne

modtage 89 procent af dagpengebeløbet i

to år for derefter at skulle klare sig for en

takst, der svarer til kontanthjælpen. Den

tidsbegrænsning er blevet fjernet i forhandlingerne,

således at ledige fleksjobbere og

fleksjobbere der mister deres arbejde fremover

forbliver på de 89 procent af dagpengesatsen,

indtil de finder et nyt fleksjob. De to

satser i spil er henholdsvis 15.200 kroner

og 10.300 kroner om måneden.

Dertil er det oprindelige forslags farvel til

fleksjob for selvstændige blevet pillet ud af

den endelige aftale, så også denne gruppe

fremover vil kunne visiteres til fleksjob.

Og endelig vil det ikke have nogen betydning

for fleksjobbere, om de er medlem af en akasse

eller ej.

Reformen af fleksjob­ og førtidspensionsområdet,

der skal vedtages i Folketinget og efter

planen træde i kraft til januar, forventes at

hente 1,9 milliarder kroner i 2020 penge,

som er øremærket til mere uddannelse og

forskning.

For mennesker, der allerede er i fleksjob,

får reformen ikke nogen betydning, før de

eventuelt skifter arbejde.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

Fleksicurity nr. 20 2012 5


Virksomheder:

Korte fleksjob

nej tak

I fleksjobreformen, der blev forhandlet på plads sidst i juni, vil regeringen give

personer med begrænset arbejdsevne mulighed for at komme i korte

fleksjob helt ned til to­tre timer om ugen. Men den er danske

virksomheder ikke med på, viser ny undersøgelse

E

Tekst: Jeanett Dian Amonsen

n del af den reform som Christiansborg­politikerne

blev færdige med sidst i juni,

drejer sig om, at fremtidens fleksjobbere skal

bestride stillinger på ganske lave timetal.

Men syv ud af ti virksomheder vil slet ikke

ansætte fleksjobbere tre timer ugentligt,

viser en undersøgelse foretaget af Oxford

Research for Danske Handicaporganisationer.

En tredjedel af de 510 adspurgte

virksomheder siger sågar nej til at ansætte

en medarbejder på ti timer ugentligt. Det er

simpelt hen for besværligt, mener virksomhederne.

Manglende kontakt

Der vil være alt for lidt kontakt mellem

medarbejder og virksomhed. Administrativt

bliver det tungt at have folk ansat tre timer

om ugen, svarer en virksomhed.

Vi har ikke nogen arbejdsopgaver, der kan

bestrides på den tid, svarer en anden virksomhed.

Virksomhedernes modvilje taler altså stik

mod regeringens fleksjobplaner. Virksomhedernes

begrundelser for ikke at kunne

6 Fleksicurity nr. 20 2012

ansætte mennesker med meget nedsat arbejdsevne

er, at arbejdsopgaver ikke kan

tilrettelægges ud fra så kort en arbejdsuge.

Samtidig viser undersøgelsen, at antallet af

virksomheder med fleksjobansatte er faldet

fra 54,8 % til 43,1 %.

Fiasko på vej

Hos Danske Handicaporganisationer modtages

undersøgelsen resultat med frustration:

Når vi har fået en undersøgelse, som viser,

at vi har et arbejdsmarked, som er så

lidt parat til at spille med på musikken, så

tror jeg simpelt hen det her ender med en

fiasko, siger Stig Langvad, formand for Danske

Handicaporganisationer

Man er nødt til at gå anderledes til værks,

vurderer formanden:

Regeringens intention er meget god, fordi

de vil have nogle flere mennesker ud på

arbejdsmarkedet, så vi undgår at mennesker

bliver førtidspensioneret. Men med et

resultat som det her, så er det et mål, som

man ikke kan løfte, uden at man gør noget

ekstraordinært, siger Stig Langvad.

Tilskud eller tvang

Ifølge Stig Langvad skal der gives gulerødder

til arbejdsgiverne for at de vil oprette

et større antal stillinger til folk med stærkt

begrænset arbejdsevne:

Jeg tror, man skal give arbejdsgiverne

nogle økonomiske incitamenter eller direkte

tilskud. Eller også bliver man nødt til at

pålægge dem, at den opgave skal de bare

løse. Og så bliver det med tvang, siger han.

Virksomheder siger i stor

stil nej tak til at fleksjobbere

kan arbejde ganske få timer.

Fleksicurity nr. 20 2012 7


Fleksjobbere

i høj kurs

TopVirk i Frederikshavn er tæt på at have sit første hold fleksjobbere

i arbejde allerede inden forberedelserne er afsluttet

F

Tekst og foto: Morten Lund

laget vajer over virksomheden TopVirk i

udkanten af Frederikshavn, som det jævnligt

har gjort de seneste måneder: Dannebrog

kommer op, hver gang en af virksomhedens

fleksjobbere får arbejde andre steder. I dag

er det Lone Kongsbak, der afbryder sit forberedelseskursus

før tiden for at begynde

i fleksjob i en tøjbutik.

I mit drømmejob. Jeg er oprindeligt butiksuddannet,

selvom jeg har arbejdet uden

for branchen de seneste 14 år. De seneste

treethalvt år har jeg så gået som arbejdsløs

fleksjobber. Men TopVirk formidlede kontakten

til en tøjbutik i Skagen. Jeg var til samtale

i går. Og jeg begynder i butikken i morgen,

fortæller hun.

TopVirk startede et otteugers forberedelseskursus

med 12 kursister for et par måneder

siden. Og langt de fleste er allerede

kommet videre.

Vi havde egentlig regnet med selv at ansætte

en del af kursisterne fra vores første

hold. Men vi må vente og i stedet glæde os

over, at det lokale erhvervsliv tager så godt

mod „vores“ fleksjobbere, siger direktør for

TopVirk, Børge Landgrebe.

Vi klarer bøvlet

TopVirk blev etableret den 15. februar i år

med formålet dels selv at ansætte et antal

fleksjobbere, dels at uddanne ledige fleksjobbere,

så de kan blive ansat i andre virksomheder.

8 Fleksicurity nr. 12 2010

Mange virksomheder tænker at „fleksjobbere

er for meget bøvl“. Men vi kan klare alt

bøvlet for dem ved at vi ansætter folk og

så lejer dem ud til konkrete opgaver hos

virksomhederne.

Indtil videre har vi selv ansat tre fleksjobbere:

En underviser, en pedel og en konsulent,

der skal finde fleksjob hos andre

virksomheder, fortæller han. Vi har sagt, at

målet for TopVirk er 20 fleksjobbere her i

huset men jeg er allerede sikker på, at vi

med tiden bliver flere.

Kun fantasien

sætter grænser for,

hvilke opgaver vi

kan påtage os

Derudover vil TopVirk selv tilbyde at påtage

sig regnskab og administration for andre

virksomheder og en stor hal står netop nu

og tripper for at blive taget i brug til pakke­

og montagearbejde.

På længere sigt er det faktisk kun fantasien,

der sætter grænser for, hvilke opgaver

vi kan påtage os her i huset eller i

kortere eller længere vikariater hos andre

virksomheder.

Børge Landgrebe har to kollegaer, som ikke

er fleksjobbere: Souschef Henrik Dørum

og virksomhedens revisor, der skal klæde

medarbejderne i den kommende regnskabsafdeling

på til at påtage sig regnskabs­ og

administrationsarbejde „ud af huset“.

Tæt på kommune og erhvervsliv

Vi har i forvejen en solid erfaring fra arbejdet

i det kommunale system, hvilket er

en utroligt stor fordel blandt andet fordi

vi fra dag ét har haft et meget tæt samarbejde

med Frederikshavn Kommune, siger

Børge Landgrebe.

Årsagen til TopVirks flyvende start skal findes

netop i det store netværk, Børge Landgrebe

og Henrik Dørum har haft at trække

lige fra starten.

Ligesom vi kender kommunen, kender vi

virksomhederne ofte på det personlige

plan. Derfor kan vi finde det perfekte match

mellem en fleksjobber og en virksomhed. Vi

tror på, at omkring 85 procent af de folk, vi

tager ind, også vil fortsætte i et fleksjob et

eller andet sted.

Også fordi virksomhederne faktisk er meget

bevidste om deres sociale ansvar: Vi

diskuterer næsten aldrig løn, når vi foreslår

dem at ansætte en fleksjobber, fortæller

Børge Landgrebe.

TopVirk er etableret som en selvejende institution

og er finansieret med satspuljemidler.

Lone Kongsbak afbryder sit otte

ugers forberedelseskursus hos

TopVirk for at begynde i et fleksjob

i en tøjbutik: Drømmejobbet!

siger hun.

Børge Landgrebe og Henrik Dørum har

mange års erfaring fra det kommunale

system og et solidt kendskab til det

lokale erhvervsliv, når de skal finde

arbejde til deres fleksjobbere.

Fleksicurity nr. 20 2012 9


Legepladser får

en kærlig hånd

Fleksjobbere ansat et år til renovering af legepladser og

opstilling af nye legeredskaber på skoler og institutioner

L

Tekst og foto: Morten Lund

egepladsen på Dronninglund Skole

har fået et helt nyt ansigt, efter en gruppe

fleksjobbere er gået i gang med værktøj og

maling. Eksisterende legeredskaber er blevet

renoveret og en ny klatrevæg rejser sig

nu tillokkende midt på pladsen.

Eigil Vesterby, Per Sauer Nielsen og René

Nygreen har arbejdet på legepladsen halvanden

måned, hvor de som fleksjobbere

lægger fire timers arbejde om dagen i forbedringer

for skolens unger.

Vores legepladser forfaldt, og vores „almindelige

medarbejdere havde ikke tid til at

gøre noget ved det, fortæller jobcenterchef

i Brønderslev Kommune, Britt Manniche.

Samtidig har vi mange ledige fleksjobbere,

så løsningen lå faktisk lige for: Vi udvalgte

syv ledige fleksjobbere til arbejdet i første

omgang er de ansat for et år. Økonomien skal

holde sig inden for de eksisterende budgetter,

og hvis det lykkes, kan jeg fint forestille

mig, perioden bliver længere.

Og selvom jobbet er tidsbegrænset, er de

tre fleksjobbere på Dronninglund Skole særdeles

tilfredse:

Vi har fået noget at stå op til om morgenen,

ligesom økonomien også er blevet bedre.

Og legepladserne trænger virkelig til både

tømrerarbejde og en god gang maling.

10 Fleksicurity nr. 20 2012

Tømrer i spidsen

Arbejdet følges tæt af tilsynsførende Henning

Kristensen, der selv er pensioneret tømrer.

Han har også været med til at udvælge de syv

personer, der er blevet ansat på projektet.

Kommunen havde udvalgt 10 fleksjobbere,

som jeg så skulle skære ned til syv. I

den proces har jeg først og fremmest lagt

vægt på, at folk skulle have lyst til arbejdet

på legepladserne og så ville jeg gerne have

en del håndværkere sammen med de ufaglærte,

siger han.

Vi har fået noget

at stå op til om

morgenen, ligesom

økonomien også er

blevet bedre

Derudover står Henning Kristensen også for

løbende at indgå aftaler med institutioner,

der gerne vil have lagt nogle kærlige håndværkerhænder

på deres legered skaber

ligesom han sikrer, at de nødvendige materialer

er til stede på byggepladserne.

Et rigtigt job

Eigil Vesterby, Per Sauer Nielsen og René

Nygreen har gået ledige mellem et halvt og

et helt år, inden de kom i gang med legepladsprojektet.

Med en del arbejdsprøvninger, hvor jeg

bare endte med at arbejde gratis i en periode,

fortæller René Nygreen. Det er fint, at

der denne gang kom et rigtigt job ud af det.

De tre Dronninglund­håndværkere er mellem

25 og 58 år.

Generelt er vi dog flest lidt ældre til arbejdet,

siger de.

Legepladsen på Dronninglund Skole bliver

renoveret af en tømrer, en rørlægger og en

ufaglært.

Puslespillet har skullet gå op, så vi fik sammensat

en gruppe, der matchede hinanden

alle måder, siger Britt Manniche.

Per Sauer Nielsen og Eigil Vesterby

har fast arbejde frem til midten af

maj næste år med renovering af

legepladser i Brønderslev Kommune.

Fleksicurity nr. 20 2012 11


12 Fleksicurity nr. 20 2012

Code of Care

en bevægelse

i bevægelse

I fremtiden er der ingen der gider at handle med din virksomhed,

hvis du ikke tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af

arbejdsmarkedet. Det mener nonprofitorganisationen Code of Care, som

får flere og flere medlemmer

D

Tekst og foto:

Anne-Dorte Boa Kock


em, der ikke kan bruges til noget

i det veltrimmede, industrialiserede samfund, kan

bruges til noget andet“

En udtalelse der er til at tage at føle på og sagt af

den danske filosof og professor Steen Hildebrandt.

Han står sammen med en række erhvervsledere i

spidsen for organisationen Code of Care en nonprofit,

erhvervsdrivende forening, som vil hjælpe

virksomheder med at vise social ansvarlighed. I

fremtiden skal det være et vilkår og en nødvendighed,

at erhvervslivet tager hånd om de svage.

Et grundvilkår at vise socialt ansvar

Hvis din virksomhed på nogen måde skal kunne

klare sig på fremtidens globale marked, vil social

ansvarlighed blive et grundvilkår for at drive forretning,

siger Steen Hildebrandt.

Der burde være et fag i folkeskolen, som hjælper

børn til at udvikle social intelligens. Den type intelligens

som handler om at vise empati og ægte interesse

for sine medmennesker, siger han.

Manglende socialt ansvar koster hvert år samfundet

55 mia. kroner. Det påpeger Det Sociale Netværk

med henvisning til en hvidbog fra Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Dem der ikke kan

bruges til noget, kan

bruges til noget andet

professor Steen Hildebrandt

Sæt sagen før profit

Og det er netop medmenneskelighed Code of Care

handler om, fortæller sekretariatschef i organisationen,

Tommy Wølk.

Det er så vigtigt at blive set og anerkendt som

menneske det har alle brug for.

Fleksicurity nr. 20 2012 13


Tommy Wølk, sekretariatschef i Code of Care. Glade medarbejdere øger produktiviteten og det giver økonomisk gevinst i

en virksomhed mener organisationen Code of Care.

Code of Cares Advisory Board holder møde.

14 Fleksicurity nr. 12 20 2012 2010

Det er derfor en katastrofe, at vi udelukker mennesker

på kanten af arbejdsmarkedet bare fordi

helbredsmæssige problemer forhindrer dem i at

varetage et ordinært arbejde på 37 timer om ugen.

Samfundet taber

dobbelt ved ikke at

gøre en social indsats

Det dur ikke. Vi taler om store menneskelige omkostninger,

som tilmed koster samfundet 55 mia.

kr. om året, siger Tommy Wølk.

Samfundet taber jo dobbelt ved ikke at gøre en

social indsats. Dels i form af kolossale økonomiske

omkostninger og dels ved ikke at benytte sig af, at

mennesker får troen på sig selv tilbage, er mindre syge

og på den måde skaber merværdi i en virksomhed.

Eksemplet Bhutan

Professor Steen Hildebrandt har taget et dybt blik

i krystalkuglen og fundet inspiration i det lille land

Bhutan i Himalaya.

For danske politikere er „økonomisk vækst“ det

allervigtigste. Vi måler landets succes på størrelsen

af vores bruttonationalprodukt. Vender vi derimod

blikket mod Bhutan, så ser succes­ og lykkeparametrene

helt anderledes ud. Her måles et lands

velstand i et lykkeindeks, og Kommissionen for

Brutto National Lykke er et af de største offentlige

kontorer i Bhutan. 77 personer arbejder dagligt

med at definere, måle og udvikle begrebet lykke,

fortæller Steen Hildebrandt.

En embedsmand fra Bhutan siger: „I er et fattigt

land i Danmark. Brug andre måleparametre end økonomi.

Vis dog respekt for miljøet og menneskene.“

Og det er jo sandt. Jeg tror det er vigtigt, at vi gør

noget nu, siger Steen Hildebrandt.

Og det er netop den bhutanske tankegang, der

danner baggrund for organisationen Code of Care.

Social ansvarlighed skal være en del af ledelsens

strategi, og medarbejderne skal være klædt på til

at inddrage mennesker, der har behov for særlige

vilkår på arbejdspladsen.

Virksomhedens sociale kapital øges, når du viser

social ansvarlighed. Det kan ses på bundlinjen,

siger Tommy Wølk.

Dine medarbejderes trivsel kan lynhurtigt aflæses

på statistikken over sygefravær. Fysisk og mental

sundhed giver effektivitet i produktionsprocessen

og servicen over for kunder øges.

Det er indlysende, at det hænger sådan sammen,

siger Tommy Wølk.

En bevægelse i bevægelse

Gennem workshops og informationsmøder vil

vi skabe indsigt hos ledere og medarbejdere i forhold

til at se det forretningsmæssige potentiale i

at inddrage social ansvarlighed i virksomhedsstrategien.

I Code of Care indgår vi også i tænketanke

og udvikler jobmatchdatabaser med blandt andre

Ofir.dk og Huset Venture en database som hedder

Carejob.nu. Vi har også oprettet CV­databaser

med kommunerne og Uddannelsescenter Holstebro,

fortæller Tommy Wølk.

Vi oplever en meget stor erhvervsmæssig interesse

for at blive en del af Code of Care. Så vi må

siges at være en bevægelse i kraftig bevægelse.

fakta

• Code of Care er en nonprofit, erhvervsdrivende

forening med en bestyrelse, et advisory board,

et sekretariat og lokale repræsentationer rundt

omkring i Danmark

• Organisationen indsamler viden og

informerer om socialt ansvar

• Code of Cares logo signalerer,

at to mennesker tager omsorg for en tredje

• Læs mere på Codeofcare.dk og Carejob.nu

Fleksicurity nr. 20 2012 15


Stressramte hurtigt

tilbage på arbejde

H

16 Fleksicurity nr. 20 12 2012 2010

En medarbejder, der melder sig syg med stress, mødes ofte af usikre

ledere, som har svært ved at tage sygefraværssamtalen. Det er farligt,

for sygemeldte med stress har brug for en tidlig indsats

Tekst:

Jakob Rom Johansen, CABI

ver dag melder ca. 140.000 danskere

sig syge, og det skønnes, at op mod

hver fjerde sygemelding har psykiske årsager.

Heraf tegner lette psykiske lidelser som

stress og depression sig for langt de fleste.

CABI (Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats)

og foreningen Personalechefer i Danmark

har udgivet en gratis dvd med titlen

Stress og psykiske lidelser, som skal hjælpe

ledere i virksomheder til at få en bedre forståelse

for, hvad stress og depression er.

Og hvordan man som leder skal gribe sygemeldingen

an.

Selvom stress og

depression er ganske

udbredt, er det

ofte et ømtåleligt

emne for lederen

Du kan allerede nu se alle filmene på www.

vimeo.com/cabi, hvor du fx kan hente dem til

at lægge ind på din egen hjemmeside. Hvis

du vil have et fysisk eksemplar af dvd’en,

kan du bestille den på www.cabiweb.dk/film.

Det er folkesygdomme

I filmene deltager blandt andet speciallæge

i psykiatri Jesper Karle, PPclinic, som forklarer,

hvad stress er, hvordan den opstår,

og hvordan man som leder kan gribe sygemeldingen

an.

Vi har at gøre med folkesygdomme, som

rammer bredt, og som vi alle sammen har risiko

for at udvikle. Der er ingen ledere, der går

fri af den problemstilling, siger Jesper Karle.

Men selvom stress og depression altså er

ganske udbredt, er det ofte et ømtåleligt

emne for lederen, når en medarbejder bliver

syg med stress eller depression.

Lederne tøver

Desværre venter lederne ofte for længe

med at tage samtalen, når det kommer til

sygefravær af psykiske årsager. Det er farligt,

for lige præcis med denne type sygdomme er

det vigtigt med en tidlig og løbende kontakt

til den sygemeldte fra lederen, siger seniorkonsulent

og markedsleder hos CABI, Lars

Nellemann, der også er ekspert i stress og

psykisk sårbarhed.

Den første kontakt til den sygemeldte skal

vise, at lederen viser omsorg, og siden kan

medarbejderen evt. inviteres på en kop kaffe,

så han eller hun bevarer kontakten til arbejdspladsen

og får mødt kollegaerne igen.

Samtaler hjalp Rikke tilbage

På dvd’en deltager også ledere, der fortæller

om, hvad deres udfordringer var, da de

først stiftede bekendtskab med sygemeldinger

af psykiske årsager. Og endelig er

også nogle af de medarbejdere med, som

har været sygemeldte med stress eller depression.

F.eks. Rikke, der er skolesekretær

på Skansevejens Skole i Fredericia, og som

har været sygemeldt med stress. Hendes vej

tilbage på job kom bl.a. gennem samtaler

med skoleleder Egon Sørensen.

Da jeg havde fået snakket med Egon første

gang og fået taget hul på, at det var okay,

at jeg græd lidt i telefonen og var ked af, at

jeg havde det, som jeg havde det, så var

det faktisk dejligt med den regelmæssige

kontakt, siger hun.

Vi blev enige om løbende at snakke sammen

ca. en gang om ugen, se tiden an og

stille og roligt finde frem til et tidspunkt, hvor

jeg skulle starte op igen, fortæller Rikke.

vimeo.com/cabi cabiweb.dk/film

Desværre venter lederne ofte for længe med at tage samtalen, når det kommer til sygefravær af psykiske årsager,

fortæller seniorkonsulent og markedsleder hos CABI, Lars Nellemann, der også er ekspert i stress og psykisk sårbarhed.

Fleksicurity nr. 20 2012 17


Fleksjobbere?

Ja, naturligvis!

F

18 Fleksicurity nr. 20 2012

Tekst: Mikael Hasle

Foto: Anne-Dorte Boa Kock

em fleksjobbere og syv ansat på ordinære

vilkår er en flot demonstration af rummelighed

og netop fleksjobbernes færre

arbejdstimer passer købmand Niels Peter

Skræddergård glimrende:

Det er næsten umuligt at finde folk, der vil

arbejde på deltid, så fleksjobberne passer

perfekt til min forretnings behov, siger han.

Derfor har han gjort stor brug af fleksjobordningen

lige siden han overtog forretningen

på Struervej for fireethalvt år siden:

Vi bruger selvfølgelig også ungarbejdere

til mange arbejdsopgaver, men jeg er rigtigt

glad for at kunne ansætte modne og erfarne

mennesker som ved, hvordan man gebærder

sig i en butik.

Nyt tema i Fleksicurity

Vi møder de ganske almindelige fleksjobbere på arbejdet

Fremover kan du i hvert nummer af Fleksicurity møde nogle af de ganske almindelige fleksjobbere, som er med til at holde hjulene i gang

på de danske arbejdspladser. Du kan høre om deres erfaringer på arbejdspladsen og om deres tanker om det at være fleksjobbere.

Vi lægger ud i Holstebro. Vestjysk

Super Spar­købmanden er ikke i tvivl

fleksjobbere passer perfekt til hans forretning

Dyster fremtid

Blandt fleksjobbere hersker der en anspændt

usikkerhed for fremtiden for hvad nu hvis

den bebudede fleksjobreform bliver vedtaget?

Den vil betyde væsentligt ander ledes

vilkår for både fremtidens fleksjobbere og

for nuværende fleksjobbere, som finder et

nyt job.

Niels Peter Skræddergaard er ikke i tvivl

det bliver for dyrt at ha’ fleksjobbere ansat:

Hvis den reform bliver vedtaget, kan jeg

desværre ikke ansætte flere fleksjobbere

de bliver simpelthen for dyre. Jeg skal jo

respektere deres skånehensyn, og den nuværende

ordning med lønrefusion har indbygget

en kompensation for den del. Men

hvis jeg skal betale dem time for time, kan

det ikke betale sig for mig mere.

Hans afsluttende bemærkning er da også

mere et spørgsmål:

Bliver den vedtaget?

Det er næsten umuligt

at finde folk, der

vil arbejde på deltid,

så fleksjobberne

passer perfekt

viljestyrke

L

Valget mellem revalidering og fleksjob lå lige for da vestjyske Lene og Lene

fik helbredsproblemer. Til alt held fik en arbejdsgiver øje på deres kompetencer

Tekst: Mikael Hasle

Foto: Anne-Dorte Boa Kock

ene Skød Kristensen og Lene Alm

sidder skulder ved skulder i den trange kaffestue

i Super Spar i Holstebro. Her udgør

fleksjobberne knapt halvdelen af personalet

til stor glæde for både arbejdsgiver og

ansatte.

Seje piger

Og det er to seje piger, der tager imod Fleksicuritys

udsendte to piger, som har måttet

vænne sig til tanken om, at fordums arbejdsevne

er en saga blot.

Lene Alm fortæller om et langt arbejdsliv

i blandt andet restaurationsbranchen, et

arbejdsliv som efterhånden sled hende op,

så hun som 44­årig måtte overgive sig til

slidgigten og blev visiteret til fleksjob:

Det sværeste er at vænne sig til tanken

om, at man slet ikke kan det samme som

før; at man skal trappe kraftigt ned. Men

når man har affundet sig med den virkelighed,

knokler man bare på igen men på et

lavere niveau, selvfølgelig.

Men man skal også være opmærksom på,

hvor mange timers fleksjob man bliver visiteret

til, siger Lene:

Det kan være svært at få et fleksjob på 20

timer, for mange virksomheder synes, man

er for løntung så man skal gerne have flere

timer, fortæller hun, og Lene Skød supplerer:

Ens timetal afhænger også af, hvilken sagsbehandler

man får. For hvis man kun kan

klare for eksempel 12 timer, ligger man i

gråzonen mellem fleksjob og førtidspension

og så er det den enkelte sagsbehandlers

afgørelse, hvad resultatet bliver.

Snakkede sig til fleksjob

Også Lene Skød Kristensen kan se tilbage

på et aktivt arbejdsliv, som sled hende op:

Jeg blev i sin tid udlært hos en isenkræmmer,

men hovedparten af mit arbejdsliv har

været i kantinen på Holstebro kaserne, hvor

jeg var i 18 år. Det var et dejligt job som

kvinde i en udpræget mandeverden, men

det sled mig op rent fysisk og for syv år

siden blev jeg visiteret til fleksjob.

Det var ikke nemt

for kommunen at

finde en virksomhed,

der ville ha’

mig, og så måtte jeg

jo selv ta’ affære

Visiteringen var dog ikke problemfri, fortæller

Lene:

Før den endelige godkendelse af mit fleksjob

skulle jeg i arbejdsprøvning og det var

ikke nemt for kommunen at finde en virksomhed,

der ville ha’ mig, og så måtte jeg

jo selv ta’ affære.

I avisen læste jeg om en ny virksomhed

Midtvest Bredbånd her i Holstebro og

jeg spurgte dem, om de ikke kunne tænke

sig at få mig i arbejdsprøvning. Det var de

nu ikke meget for men jeg argumenterede

så meget og så godt for mig selv, at de til

sidst overgav sig.

Og historien fik en lykkelig udgang, fortæller

Lene Skød:

Da jeg begyndte i arbejdsprøvning, var der

slet ikke tale om, at jeg kunne fortsætte i

et fleksjob men da jeg hen mod slutningen

af min arbejdsprøvning spurgte til den

mulighed, sagde personalechefen, at det

allerede var ordnet! Virksomheden havde

simpelthen selv kontaktet jobcenteret og

klaret papirarbejdet og jeg arbejdede som

fleksjobber i Midtvest Bredbånd i fem år, til

virksomheden gik konkurs i 2009.

Efter jobbet i bredbåndsvirksomheden fik

Lene nyt job på et dyrehospital, og 1. maj i

år begyndte hun hos SuperSpar, hvor hun

primært pakker varer til ældre.

Arbejder på lige fod

Man hører indimellem om virksomheder,

hvor fleksjobbere bliver ugleset, fordi kollegerne

har svært ved at acceptere og forstå,

hvordan man kan arbejde på halv tid og få

fuld løn men sådan er det ikke hos Super

Spar i Holstebro, fortæller de to gange Lene:

Det problem har vi overhovedet ikke mærket,

siger de men det har nok også at gøre

med, at der har været fleksjobbere her i lang

tid. Vi føler os ikke anderledes, for vi arbejder

alt det vi kan, og det respekterer vores

kolleger fuldt ud.

Fleksicurity nr. 20 2012 19


Tema: Unge og arbejdsmarkedet

Unge betaler den

største regning

U Uddannelse,

20 Fleksicurity nr. 20 2012

Arbejdsløsheden blandt unge er eksploderet, og niveauet for ungdomsarbejdsløshed

er nu på højde med ledigheden under krisen i 90´erne

Tekst: Morten Lund

Foto: Anne-Dorte Boa Kock

nge under 30 år mærker mere end

nogen anden gruppe krisens varme ånde i

nakken.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

viser, at antallet af unge ledige i løbet af de

seneste tre år er præcist fordoblet fra 57.000

til skræmmende 114.000. Og af disse har

80.000 været ledige i mindst et halvt år.

Hårdest ramt er de unge, der ikke har en

uddannelse. Mere end hver femte i denne

gruppe står i dag uden job mens det samlet

for alle unge er 12,7 procent. Til sammenligning

er den samlede ledighed i Danmark

knapt syv procent.

Danmark er godt på

vej til at tabe en hel

generation på gulvet

Det får nogle eksperter til at advare om, at

Danmark er godt på vej til at tabe en hel

generation på gulvet. En betragtning, som

lektor ved Aalborg Universitet, Johannes

Andersen, dog ikke ubetinget er enig i:

Jeg tror, situationen grundlæggende er anderledes

i dag. De unge, der nu rammes af

ungdomsarbejdsløsheden, er meget bedre

gearet til selv at gøre noget. De vil afsøge

en meget bredere vifte af muligheder og

de er parate til at afprøve flere forskellige

løsninger. Før 90´erne efterspurgte vi per

automatik kun en kollektiv løsning.

Dermed dog ikke være sagt, at ungdomsarbejdsløshed

ikke er en voldsom udfordring

af den enkeltes selvtillid. Og løsningen vil i

sidste ende naturligvis afhænge af arbejdsmarkedet,

siger han.

Ungdomsledighed koster hele livet

Og sporene fra 90´erne skræmmer, viser

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

Sidste gang, ungdomsarbejdsløsheden toppede,

var i 1994. Og en stor del af de unge,

der dengang endte i langtidsledighed, lider

stadig under deres uheldige introduktion til

arbejdsmarkedet.

Andelen af de „ungdomsarbejdsløse“, der

også er ledige i 1999 er 2,5 gange større

end andelen blandt dem, der ikke var ledige

i begyndelsen af årtiet.

Også på den enkeltes indtægt kan ledigheden

først i 90´erne stadig mærkes mange

år senere. Således fortæller Arbejderbevæ­

gelsens Erhvervsråd, at de unge, der gik ledige

i 1994, fem år senere stadig mangler

omkring 13 procent i lønningsposen i 2009

i forhold til dem, der ikke var ledige i begyndelsen

af deres erhvervskarriere. I kroner

og ører betyder det over 50.000 kroner om

året eller mellem 1 og 2 millioner kroner i

løbet af et helt liv, lyder opgørelsen.

Unge med en uddannelse

i bagagen

stå langt bedre

rustet til at finde

fodfæste på

nutidens arbejdsmarked

Men netop fordi nutidens unge er meget

mere handlingsorienterede, behøver det ikke

at gå lige så galt denne gang, siger Johannes

Andersen.

uddannelse

og uddanelse

Løsningen eller en del af løsningen

problemet er uddannelse, uddannelse og

uddannelse, lyder det fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd.

En uddannelse i sig selv er ganske vist ingen

garanti for et godt job. Men alt andet

lige vil unge med en uddannelse i bagagen

stå langt bedre rustet til at finde fodfæste

på nutidens arbejdsmarked end unge uden

uddannelse, lyder filosofien.

Hvilket er helt korrekt, mener Johannes

Andersen. Jo bredere vifte af kvalifikationer,

de unge præsterer, jo bedre vil de klare sig

på arbejdsmarkedet.

Men uddannelse i sig selv skaber ingen job.

Hvis arbejdsmarkedet ikke selv kan skabe

nye arbejdspladser, må det i sidste ende

være op til staten at løse problemet. Man

skal kunne tænke kreativt, siger han.

Man taler og taler i dag om, at Danmark

mangler eller meget snart kommet il at

mangle arbejdskraft. Det mener jeg imidlertid

er en myte, selvom den bliver gentaget

igen og igen. Jeg vil ikke gå længere end til at

sige „måske“. Vi ved reelt ikke, om der bliver

brug for alle de ekstra hænder, politikerne

taler så meget om.

Danmark er på vej til at tabe en hel generation af unge på gulvet.

Fleksicurity nr. 20 2012 21


Tema: Unge og arbejdsmarkedet

Truede unge ud på

byggepladserne

Fagforeningen 3F i Århus og Netværket Den Helhedsorienterede Indsats

samarbejder om at hjælpe truede unge i gang med arbejde eller uddannelse

22 Fleksicurity nr. 20 2012

Tekst og foto: Morten Lund

it liv kører på skinner, efter jeg er

kommet ud på byggepladsen. Før gik jeg

bare hjemme og bed ad mine forældre, men

her får jeg lov til at bruge mine kræfter, siger

22­årige Rasmus Bo Andersen.

Projektet startede

som et værn mod

bandekriminalitet,

men vores arbejdsfelt

er blevet kraftigt

udvidet

Han er lige begyndt ved entreprenørvirksomheden

Arkil A/S´ brobygningsarbejde ved

Viby Ringvej i Århus, hvor han skal prøve sig

selv af som struktør en uddannelse han

allerede er godt i gang med via grunduddannelsen

på teknisk skole.

Efter grunduddannelsen kunne jeg ikke

finde en læreplads, så da jeg hørte om projektet

her, henvendte jeg mig, fortæller han.

I første omgang skal han arbejde på den

store byggeplads i en måned, men hans

mentor på byggepladsen, Kim Struve, arbejder

allerede på at skaffe ham ind i en

rigtig læreplads.

Jeg håber, det lykkes, siger Rasmus Bo

Andersen.

De første dage i praktikken har han været

med til støbearbejde, han har bygget en

gangbro og skal i gang med et større forskallingsjob.

Jeg har fundet ud af, at det er det her,

jeg gerne vil.

Bred målgruppe

Rasmus Bo Andersen er en af de godt 75

unge, der inden for de seneste to år har snakket

med 3F om at komme ind i projektet,

som er kommet til verden i et samarbejde

mellem 3F i Århus og Den Helhedsorienterede

Indsats.

Af de unge, vi har talt med, er knapt 25

procent kommet i arbejde eller uddannelse

typisk på teknisk skoles grundforløb

for stuktører, fortæller projektleder hos 3F,

John Libach.

I begyndelsen var jeg frustreret over, at

tallet ikke var højere. Men jeg har fundet ud

af, at det faktisk er et rigtig godt resultat.

De unge, han arbejder for at sende ud på de

midtjyske byggepladser, kommer typisk fra

gruppen, der „ikke kan holde skruen i vandet“

de unge, der har meget svært ved at

tage en uddannelse eller holde på et job på

almindelige vilkår.

Vi har mange unge, som er ordblinde eller

er ADHD­børn men også unge uden en

officiel diagnose. Projektet startede som

et værn mod bandekriminalitet, men vores

arbejdsfelt er blevet kraftigt udvidet siden,

fortæller John Libach.

Før John Libach overhovedet tænker på at

præsentere et ungt menneske for en arbejdsplads,

skal han først overbevises om,

at den unge faktisk har lyst til at arbejde på

en byggeplads.

Man skal stå tidligt op og møde hver dag.

Og man må ikke være bange for at tage fat.

Lever de unge ikke op til det, risikerer jeg at

spilde både min, deres og byggepladsernes

tid, siger han.

John Libach, projektleder hos 3F i Århus:

De store virksomheder er ikke gearet til

at tage sig af denne gruppe unge.

Virksomhedernes interesse

Problemerne med praktikordningen ligger

imidlertid ikke kun hos de unge. Og virksomhederne

kunne engagere sig mere i projektet

med at få de unge i gang, mener John Libach.

Det er meget svært at trænge igennem

især til de store entreprenørvirksomheder.

Jeg ved ikke, om de egentlig er uvillige til

at give unge mennesker chancen men

de er overhovedet ikke gearet til at påtage

sig opgaven.

Når jeg henvender mig, er det meget svært

at komme til at tale med den person, der

håndterer spørgsmålet. Min oplevelse er, at

mange virksomheder overhovedet ikke har

ansat denne person, siger han.

Derfor kommer mit arbejde i høj grad til

at handle om at snakke med formændene

ude på byggepladserne og overbevise dem

om, at det vil være en god idé at åbne for

en praktikant. Det er også 3F, der uddanner

mentorer på arbejdspladserne, så de er

klædt på til at tage imod de unge.

Lidt paradoksalt, måske, når John Libach

samtidig kan fortælle, at de østjyske entreprenører

vil komme til at mangle op mod

1000 struktører inden for de kommende år.

Rasmus Bo Andersen og Kim

Struve på Arkils store byggeplads

ved Viby Ringvej i Århus.

Fleksicurity nr. 20 2012 23


Tema: Unge og arbejdsmarkedet

I rallyværkstedet

er alle lige

Aarhus Tech lader elever på grundforløbet prøve kræfter med rallybiler

og rallyløb i Jimmis Værksted efter skoletid

D

Tekst og foto: Morten Lund

et er både stærke og svage elever, der

griber værktøjet i Jimmis Værksted mandag

eftermiddag på Aarhus Tech. Men i fritidsværkstedet

er der ikke „stærke“ og „svage“

unge, fortæller Jimmi Rørbæk, der er lærer

på Aarhus Tech og står i spidsen for værkstedet.

De arbejder med noget, de kan brænde

for: vores rallybil eller deres egne biler. Det

betyder, at de „svage“ får lyst til at lære

og de „stærke“ kommer til at fungere som

undervisere. De almindelige hierarkier bliver

udvisket. Og det er nok det allerbedste

ved projektet.

Jimmis Værksted har været i arbejde trefire

måneder og er et samarbejde mellem

Aarhus Tech, der stiller værkstedsfaciliteter

til rådighed, og Århus Ungdomsskole, der

betaler Jimmi Rørbæks løn mens Dansk

Autosports Union har stillet en rallybil til rådighed,

og Dansk Metal betaler en stor del

af udgifterne til elevernes medlemskab af

den lokale rallyklub og startgebyrerne, når

de kører løb.

Jeg har kunnet trække på mange af mine

egne kontakter. Jeg har selv kørt rally siden

jeg var 13 år, fortæller Jimmi Rørbæk.

Bassen må vente

På en lift i værkstedet står holdets egen bil:

en Peugeot 106 GTI med 120 HK.

Som den står her, er den stadig en standardbil.

Men vi har sat den i stand og regner

med, at næste skridt er at skifte gearkasse.

24 Fleksicurity nr. 20 2012

Og så må der godt komme flere hestekræfter

under motorhjelmen selvom den fint

kan følge med i løbene som den er, siger

Jimmi Rørbæk.

Da jeg først præsenterede bilen for holdet

og spurgte dem om, hvad vi skulle gøre

ved den, lød buddene straks på en større

motor og en kæmpebas til anlægget. Det

må dog lige vente lidt, siger han.

Det er dog ikke kun holdets rallybil, der kommer

under værktøjet mandag eftermiddag.

Eleverne er velkomne til at komme og reparere

deres egne biler, hvilket mange benytter

sig af. Men så skal de naturligvis selv betale

for de reservedele, de bruger

Praktisk projekt

En stor fordel ved projektet er, at det er så

praktisk orienteret: De unge får værktøjet i

hånden og olie på fingrene og kan så gå i

gang med arbejdet. Det appellerer i høj grad

til de skoletrætte.

En ekstra gulerod for de unge rallymekanikere

er, at de faktisk kommer til selv at opleve,

om de har gjort deres arbejde godt nok.

Vi deltager i rigtige løb. Indtil videre har vi

været med en gang. Og det gik rigtig godt: Vi

førte faktisk løbet, indtil en uheldig chauffør

kom til at smadre bilen.

I det hele taget er det vigtigt, at rallymekanikerne

også kommer ud at køre i deres bil.

I den her bil er det ok at køre, som om du

har stjålet den. I hvert fald så længe vi kører

på en lukket bane. Men selvfølgelig skal vi

helst ikke skade bilen for meget. Det koster

reservedele og vi skal selv reparere den.

De unge får værktøjet

i hånden og

olie på fingrene

og kan så gå i gang

med arbejdet. Det

appellerer i høj grad

til de skoletrætte

Ingen mødepligt

Mandagene i værkstedet samler typisk

otte­ti unge hver gang. Knapt 20 er tilmeldt,

men der er ikke mødepligt, fortæller Jimmi

Rørbæk.

Og det sker faktisk også, at vi bare sidder

med en cola og snakker hele eftermiddagen

uden at røre et stykke værktøj. Det er her

også plads til.

Alle deltagerne i Jimmis Værksted går på

grundforløbet på automekanikeruddannelsen.

Og Jimmi Rørbæk håber på, at Aarhus

Tech efter nytår vil investere i yderligere

tre­fire biler og udbyde et decideret rallygrundforløb.

Jimmi Rørbæk står i spidsen for Jimmis Værksted: Arbejdet her er anderledes

end vores daglige skolearbejde. Det appellerer til de

skoletrætte elever.

Et forhjul endte i en uheldig vinkel, da værkstedsfolkene deltog i

deres første løb. „Men det var ikke en af os, der smadrede bilen“,

bedyrer Jimmi Rørbæk.

Fleksicurity nr. 20 2012 25


Tema: Unge og arbejdsmarkedet

En samlet indsats

er vejen frem

Det er ikke alle unge, der kan gå den lige vej fra uddannelse til job. De har brug for en særligt

tilrettelagt indsats, og det har de bl.a. fået i fire kommuner i projektet Lokale Ungepartnerskaber

E

26 Fleksicurity nr. 20 2012

Tekst:

Jakob Rom Johansen, CABI

n stor gruppe unge har så store problemer

i deres liv, at de ikke er i stand til at

gå fra uddannelse til job. Det er typisk unge,

som, ud over ledighed, kæmper med fx hashmisbrug,

kriminalitet eller har psykiske eller

sociale problemer.

De har som regel brug for en mere praktisk

vej til uddannelse, og de har brug for omfattende

støtte til at tage de skridt, der gør dem

i stand til at gennemføre en uddannelse.

Siden 2008 har fire kommuner, Randers,

Roskilde, Guldborgsund og Lolland, været en

del af projektet Lokale Ungepartner skaber,

som har været ledet af CABI Center for

Aktiv BeskæftigelsesIndsats. Her har formålet

været at give den rette støtte til udsatte

unge og få alle parter til at arbejde

tæt sammen.

Vigtigt at koordinere indsatsen

De unge har brug for et skræddersyet forløb,

som passer til den enkelte, men ofte skal

der en del myndigheder og interessenter

indover for at få det til at fungere, og derfor

er det meget vigtigt at arbejde tæt sammen

og koordinere indsatsen, siger Marianne

Sax toft, seniorkonsulent hos CABI og

projekt leder af Lokale Ungepartnerskaber.

Derfor har projektet bestået af to ben:

1. Individuelt tilrettelagt forløb for unge

2. Lokalt Partnerskab mellem mange aktører.

I det individuelt tilrettelagte forløb er det afgørende

med en person, som den unge kan

læne sig op ad i hverdagen, og som er med

til at drive de unge fremad og guide dem gennem

systemet. Derfor er de unge i Lokale

Ungepartnerskaber tilknyttet en tovholder.

Tovholderen er den person, der holder den

unge til ilden, når motivationen mangler,

og tovholderen er den, der sørger for at få

de rigtige fagpersoner involveret, for ofte

magter de unge ikke selv at navigere i det

komplekse system af jobkonsulenter, læger,

myndigheder, uddannelsesinstitutioner osv.

Det flytter noget for de unge, når de får

en god relation til en voksen, som også kan

fungere som tovholder, og vi skal være klar til

at hjælpe dem videre, selvom de måske ikke

spørger det rigtige sted, siger Hanne Winter,

tovholder i Randers og rådgiver i Ungebasen

under Randers Kommune.

Virksomhedsvejen til uddannelse

Virksomhedspraktikker som en mere praktisk

vej til at blive klar til at tage en uddannelse,

er en af hovedideerne i projektet. Mange

af de unge mangler en arbejdsidentitet og

har brug for at prøve sig af. Dels for at finde

ud af, hvad de er gode til, og dels for at opleve,

hvad der kræves på en arbejdsplads.

Også EGU, som består af praktik i en virksomhed

og enkelte skoleforløb, har vist sig

at være en brugbar vej for de unge. Her er

der tæt opfølgning, og der kan løbende fyldes

mere på, når den unge har mod på nye

udfordringer.

Netop tæt opfølgning er vigtig. De unge i

projektet har haft mange udfordringer, som

ikke kunne løses et sted, og derfor har et

tæt, tværfagligt samarbejde været helt

nødvendigt.I Lokale Ungepartnerskaber er

de unge i forløb, som består af mange forskellige

komponenter, og undervejs er der

sat mange små delmål op. Hvis noget kører

skævt, er det vigtigt, at der hurtigt bliver

taget fat om dem, så de kommer tilbage på

sporet. At få ekstra tid til at blive klar til job

eller uddannelse har vist sig meget vigtigt.

Mange af de unge kommer i klemme i

produktionsskolernes etårsregel. De har

brug for noget mere tid til at blive klar. Og vi

kan se, at det betyder noget, når de får lidt

mere tid, siger Christian Rosdal, koordinator

for Lokale Ungepartnerskaber på Lolland.

Samarbejde mellem mange aktører

En afgørende forudsætning for, at det individuelle

tilrettelagte forløb kan fungere, er et

godt samarbejde mellem alle de relevante

aktører. Det er nødvendigt for at sikre gode

overgange, når den unge skal fra en instans

til en anden. I sidste ende sikrer det også

en bedre sagsbehandling.

Netop i overgangene sker det ofte, at det

er uklart, hvem der har ansvaret, og så kan

den unge havne mellem to stole.

I et samarbejde om unge i denne målgruppe

kan parterne være mange, og i Lokale Ungepartnerskaber

har disse været involveret:

Mange af de unge

kommer i klemme i

produktions­

skolernes etårsregel.

De har brug

for noget mere tid

til at blive klar

• Jobcenteret

• Ungdommens Uddannelsesvejledning

• Misbrugscenteret

• Ungdomspsykiatrien

• Produktionsskolerne

• Øvrige uddannelsesinstitutioner

Her er det rigtig vigtigt, at de praktikere, som

har kontakt med den enkelte unge, taler

sammen og lærer hinanden at kende. For

det kræver meget koordinering.

Vi aftaler altid, hvem der har bolden, og at

bolden kun ligger ét sted. Og det er vigtigt,

at fx en erhvervsskole ved, hvem de skal

kontakte, hvis der sker noget uventet, siger

Christian Rosdal.

Men et bredt samarbejde mellem mange

institutioner kræver også, at ledelsen i de

forskellige instanser bakker op og tilskynder

samarbejdet. Erfaringerne fra Lokale Ungepartnerskaber

er, at det er helt afgørende.

Samarbejdet sker ikke automatisk.

CABI har udgivet et inspirationskatalog om

Lokale Ungepartnerskaber, og denne artikel

er blevet til på baggrund af kataloget. Du kan

læse eller downloade inspirationskataloget

på www.cabiweb.dk/udgivelser.

cabiweb.dk/udgivelser

Projektet Lokale Ungepartnerskaber

Projektet har arbejdet med unge mellem 15 og 25 år som typisk

kæmper med en række problemer.

Jens er 22 år og på kontanthjælp. Han har forsøgt sig med en

ungdomsuddannelse, men har aldrig gennemført. Det bliver hurtigt

besværligt for ham, for Jens har problemer med at læse og

koncentrere sig. Han ryger dagligt hash, fordi han keder sig.

Ovenstående er et tænkt eksempel, men det kunne lige så godt

være hentet fra virkeligheden. For det er unge som Jens, der har

været målgruppen for Lokale Ungepartnerskaber.

De unge har alle det problem, at de aldrig har gennemført en uddannelse

efter folkeskolen, og en stor del af dem har ikke bestået

folkeskolens afgangsprøve.

Det er unge, som ofte har brug for en mere praktisk vej til uddannelse,

for mange af dem har dårlige skoleoplevelser med i bagagen

eller har haft en dårlig opvækst. Og så er det unge, som ikke er i

stand til at planlægge langsigtet.

Men det er også unge, som gerne vil ændre på deres situation.

De unge i Lokale Ungepartnerskaber

I projektet er målgruppen 15­25­årige unge:

• Som ellers ville forlade produktionsskolen uden en plan for

videre uddannelse eller arbejde.

• Som er frafaldstruede på en uddannelse

• Som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde.

Tal fra Lokale Ungepartnerskaber

• 155 unge har deltaget i projektet og langt de fleste er drenge.

• 41 procent har ikke bestået folkeskolens afgangsprøve.

• 33 procent har et afbrudt uddannelsesforløb bag sig.

• 36 har afbrudt forløbet med Lokale Ungepartnerskaber og

18 er udsluset til uddannelse, job eller andet.

• De resterende 101 unge er stadig i projektet.

Fleksicurity nr. 20 2012 27


Tema: Unge og arbejdsmarkedet

Rengøringsjob til

unge handicappede

28 Fleksicurity nr. 20 2012

Elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse holder

pladsen ren foran Ikast­Brande Hovedbibliotek

D

Tekst og foto: Morten Lund

en eneste „betaling“ de unge fra Særligt

Tilrettelagt Ungdomsuddannelse får for

deres slid med at holde pladsen foran biblioteket

pæn og ren er et styrket selvværd og

mange hyggelige timer, fortæller pædagog

Jørgen Overby, som står i spidsen for gruppen.

I alt otte unge mennesker rykker ud med

koste og skovle for at gøre rent på den centrale

plads midt i Ikast i dag for at feje

blade sammen og samle cigaretskodder og

andet snavs op.

Og det er en rigtig god idé. Før anede folk

i Ikast ikke, hvad vi lavede. Nu er vi synlige i

gadebilledet og folk kommer hen til os og

klapper os på skulderen for vores arbejde.

Det betyder meget for vores elever. Og yderligere

kommer eleverne til at træne deres

sociale færdigheder, når de samarbejder

om at løse deres opgaver.

12 projekter „Med Kærlig Hilsen“

Jørgen Overbys gruppe af unge „bonusmedarbejdere“

står for et af i alt 12 projekter,

som Ikast­Brande Kommune har sat i værk

under overskriften „Med Kærlig Hilsen…“.

12 projekter hvor grupper af handicappede

løser opgaver, der ellers ikke ville blive løst,

som f.eks. rengøring af forskellige områder

i byen, renholdelse af vejskilte, udsmykning

og formidling af de særlige problemer, handicappede

slås med i det daglige.

Folk kommer hen

til os og klapper os

på skulderen for

vores arbejde. Det

betyder meget for

vores elever

Fælles for alle projekterne er, at deltagerne

ikke modtager nogen betaling for deres

indsats. Et forhold Jørgen Overby egentlig

gerne så ændret:

Det er strålende projekter for os, fordi vi

oplever en helt ny anerkendelse for vores

arbejde. Men en vis betaling hører også med

i en anerkendelse, siger han.

Biografbilletter for arbejde

Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse,

der tæller 19 elever i kommunen,

har dog til dels taget den sag i egen hånd.

Vi udvider vores rengøring foran biblioteket

til også at gælde området ved biografen.

Folkene bag biografen får både ordnet deres

udendørsarealer og får en god reklame til

gengæld får vi mulighed for at invitere vores

egne elever og andre af byens institutioner

i biografen, fortæller han.

Deltagelse i rengørings­ og vedligeholdelsesarbejdet

er frivilligt for eleverne, og kun

godt halvdelen har ønsket at være med.

Vi vil ikke tvinge nogen, men ideen er

så god, at jeg fint kan se, at den Særligt

Tilrettelagte Ungdomsuddannelse fremover

integrerer aktiviteten i vores skole,

siger han.

Judith og Marc fjerner blade fra brolægningen

foran biblioteket i Ikast.

Helle fører gribetangen, Rita er kørestolsfører

og Henrik holder spanden, når trekløveret

samler cigaretskodder og andet skidt fra

pladsen foran Ikast­Brande Hovedbibliotek.

Pædagog Jørgen Overby og pædagogstuderende

Camilla Vestergaard: „Ideen er fremragende

vores elever får en helt ny anerkendelse fra folk i byen.“

Fleksicurity nr. 20 2012 29


Tema: Unge og arbejdsmarkedet

Anders renser

straffeattesten

på museum

30 Fleksicurity nr. 20 2012

Det kan lade sig gøre at ændre hverdagen radikalt for en ung mand med

både asperger og ADHD. Fra et liv som arbejdsløs og halvkriminel til et

arbejdsliv med faste mødetider og masser af livskvalitet

A

Tekst: Morten Lund

nders Møller Sørensen er 23 år. De

sidste to år har han været på kontanthjælp

og tilbragt den største del af sin vågne tid

hjemme foran skærmen.

Om halvandet år

bliver min straffeattest

ren igen. Det

betyder meget for

mig, så jeg kan komme

videre i mit liv

Men siden januar, hvor han mødte John

Liebach fra Netværket Den Helhedsorienterede

Indsats og projekt Fællesskab med

Perspektiv, har hans liv taget en drejning. I

dag møder han klokken syv sammen med

beton´erne ude på byggepladsen på Moesgaard

Museum. Det gør han hver dag, for det

er hans opgave at sørge for, at der er ryddet

op, værktøjet er i orden, materialer kommer

ud til de rigtige, og at der bliver bestilt varer.

Alt forefaldende arbejde, lyder jobbeskrivelsen

fra Anders Møller Sørensen selv.

Frisk luft og hårdt arbejde

Og han elsker det. Selvom de første halvanden

måned var hårde ved kroppen, føler

Anders, at han er ved at være i form igen.

Og selv om det er tungt udendørsarbejde,

så er det netop de ting, han fremhæver som

plusser ved sit nye arbejde:

Hvad kan man ønske mere? Jeg går ude i

frisk luft hver dag. Jeg bliver brugt hver dag.

Det er jo fysisk hårdt. Nogle opgaver kræver

også, at man lige kan tænke lidt selv,

men først og fremmest er det meget hårdt,

kropsligt arbejde. Især når jeg kommer fra

kontanthjælp, hvor jeg bare har været derhjemme

uden at lave noget i to år, fortæller

Anders Møller Sørensen.

To diagnoser

Med to diagnoser aspergers syndrom og

ADHD oven på en småkriminel bane, der

tog fart, da Anders Møller Sørensen kom på

institution som 16­årig, var hans chancer for

et lønnet fuldtidsjob så godt som udløbet.

Men baggrunden var ikke vigtig, da John

Liebach mødte Anders. I stedet var det hans

ønsker og drømme og evner.

Med de unge, jeg får ind, er det alfa og

omega, at de bliver sat til det rigtige. Og at

de bliver sat sammen med de rigtige. Moesgaard

Museum er det helt rigtige sted for

Anders. Det kan du også se på, at han lever

op til forventningerne. Og især på at Anders

for eksempel ønsker at betale sin gæld af,

forklarer John Liebach fra „Fællesskab med

Perspektiv“.

Videre i livet

Anders har en større gæld med sig fra tidligere.

Den og så den sidste plet på straffeattesten

er hans store ønske med arbejdet:

Jeg håber, jeg kan få styr på min gæld ved

at betale af med den løn, jeg får herude. Det

vil vel tage tre­fire år, vurderer Anders Møller

Sørensen, der ellers ikke havde en jordisk

chance for at få sin gæld afviklet.

Og om halvandet år bliver min straffeattest

ren igen. Det betyder meget for mig, så

jeg kan komme videre i mit liv.

23­årige Anders Møller Sørensen på

byggepladsen ved Moesgaard Museum.

Foto: projektmedarbejder John Liebach

Fleksicurity nr. 20 2012 31


Tema: Unge og arbejdsmarkedet

32 Fleksicurity nr. 20 2012

Vandretur mod et nyt liv

Mette Bech Nielsen finder gerne vandreskoene

frem, når hun skal fortælle om sine

oplevelser sammen med seks unge, tidligere

kriminelle på den gamle pilgrimsrute til

Santiago de Compostela i Spanien.

E

Profys fra Odense stod bag en vandretur på pilgrimsruten

for unge kriminelle, der ønskede at lægge

kriminaliteten bag sig og begynde på en frisk

Tekst: Morten Lund

Foto: Bruno Kristensen

og Morten Lund

n uge med vandrestøvler, strabadser

og faste rammer. Længere tid tog det ikke for

seks unge kriminelle at ændre livsindstilling og forhåbentligt

gøre sig parate til et nyt liv uden kriminalitet.

Vandreturen i efteråret var henlagt til det bakkede

terræn i Nordspanien, hvor de seks deltagere gik de

sidste 150 kilometer af den gamle pilgrimsrute til

byen Santiago de Compostela sammen med et lederteam

med ekspertise inden for arbejdsmarked,

sundhed og adfærdsændring.

Ideen var min, fortæller projektleder Mette Bech

Nielsen fra Profys i Odense, der arbejder med kurser

og afklaring for kontanthjælpsmodtagere.

Jeg havde selv gået hele pilgrimsruten tidligere og

tænkte, at det ville være det rigtige tilbud til unge,

der alvorligt mente, at de var parate til at lægge

deres liv om.

Hun kontaktede derfor projekt High:Five, der bl.a.

arbejder med tidligere indsatte i landets fængsler.

Og så blev ansøgningen sendt af sted til Nyborg Kommune

og Nordfyns Kommune om finansieringen af

projektet Vejen Frem.

Vi fik så samlet gruppen på seks unge tidligere

kriminelle alle unge mænd mellem 18 og 32 år,

hvoraf en var løsladt tre uger tidligere, mens en anden

havde været ude af kriminalitet så længe, at

hans straffeattest var blevet ren igen.

Udgangspunktet var, at det kun var for folk, der seriøst

mente at de ville ændre retning i livet. Ligesom det

var en nødvendig forudsætning, at deltagerne havde

en fysik, der gjorde, at de ville kunne være med.

Derudover lød reglerne på: ingen mobiltelefoner, ingen

stoffer, nul druk og strikse rygeregler. Og klare

konsekvenser hvis regler blev brudt: hjemrejse på

egen regning.

Ændret attitude

Sammen med lederteamet, der talte en frømand,

en socialrådgiver, en direktør fra Huset Venture, en

repræsentant fra High:Five og Mette Bech Nielsen

som projektleder, fløj gruppen så til Spanien sidst i

oktober og nåede efter en lang bustur fra Madrid

frem til turens udgangspunkt, Triacastela i Galicien.

Allerede på det tidspunkt begyndte de fleste at

tale om, at de nok ikke regnede med at fuldføre turen,

fortæller Mette Bech Nielsen, som selv troede

på, at fire af de oprindeligt seks unge nok ville nå

frem til Compostela.

At virkeligheden så blev en ganske anden, kan hun

nu kun glæde sig over:

Især i begyndelsen var der da en del brok, når folk

blev trætte og skulle trækkes med vabler og regnvejr.

Men resultatet blev, at alle gennemførte hele

turen, fortæller hun.

En anden markant ændring i attituderne var hele

omgangsformen. De første par dage var det ren skurvogn,

når de unge pustede sig op over for hinanden.

Men allerede midt på turen var det overstået, og de

Ingen mobiltelefoner,

ingen

stoffer, nul druk

og strikse rygeregler

Fleksicurity nr. 20 2012 33


Tema: Unge og arbejdsmarkedet

unge begyndte at tale ordentligt til hinanden og

til de andre pilgrimme.

I starten var det en kamp at få folk ud af fjerene,

og de første morgener kom vi for sent af sted til dagens

seks­otte timers vandring. Men efter et par dage

stod de unge og vækkede os, så vi kunne komme

op og se solopgangen og så ellers komme ud på

caminoen, fortæller Mette Bech Nielsen.

På en lang vandretur er det ofte svært at gå samlet,

fordi folk ganske enkelt går i hver deres tempo og

med måske otte timer foran sig er det meget svært

at ændre ens eget tempo.

Alligevel oplevede lederteamet, at det var meget

vigtigt for de unge at blive samlet flere gange i løbet

af en dagsmarch. Det var simpelthen et spørgsmål

om at opretholde en team spirit, hvor de unge gennem

flere dage oplevede at være en del af et ligeværdigt

fællesskab med voksne mennesker. Faste

rammer og et fast dagsprogram havde stor betydning

for projektet.

Eftertragtede balloner

En af deltagerne havde købt en stak balloner,

inden vi tog hjemmefra. Jeg tror egentlig ikke, han

vidste, hvad han ville bruge dem til. Men undervejs

fik han ideen at uddele dem til de deltagere, der en

dag havde gjort en særlig indsats for fællesskabet.

Nogle af de unge var ligeglade men andre satte

meget stor pris på den lille, symbolske anerkendelse

af en ekstra indsats, siger Mette Bech Nielsen.

Efter seks dage med vandrestøvlerne på stod gruppen

så endelig samlet i målet for pilgrimsrejsen:

Santiago de Compostela. Her overværede de den

obligatoriske gudstjeneste i katedralen og besøgte

helgenen St. Jacobs grav.

Og en af deltagerne sad faktisk meget længe i

kirken, hvor han tænkte over sit eget liv. Helt i pilgrimsvandringens

ånd.

Job og uddannelse

Hjemme i Danmark igen er opgaven for deltagerne nu

at finde sig til rette med enten job eller uddannelse.

Og de unge har faktisk fået en helt anderledes

tilgang til resten af deres liv, fortæller Mette Bech

Nielsen.

De har fået en succesoplevelse, de har set nye

sider af sig selv, de har oplevet et fællesskab med

fokus på noget helt andet, end de er vant til nemlig

vandring, fysiske anstrengelser og succes. Og så

har de oplevet tillid og tryghed. Og set at de har vilje.

En af deltagerne har med afsæt i sin nye selvtillid

således allerede fået job, mindre end en måned

efter vi er kommet hjem, siger hun.

34 Fleksicurity nr. 20 2012

Profys

fakta

er en sundhedsfaglig virksomhed, som kombinerer sundheds ­

faglige og beskæftigelsesfaglige metoder til at rykke ved

menneskers arbejdsmarkedsperspektiv.

arbejder udviklingsorienteret og har erfaring med projekter for

kontanthjælpsmodtagere, unge, og ophold for sygemeldte med

internatforløb (overnatning). Centralt er troen på at kombinationen

af fysisk og mental udfordring og et tillidsfuldt fællesskab, får de

unge nærmere sig selv og et nyt liv.

har undervisere, der har gennemført vandring på Caminoen.

High:Five

assisterer Profys på udvalgte opgaver i forbindelse med

pilotprojektet “Vejen Frem“.

er et landsdækkende projekt, der har som mål at skabe job eller

uddannelse til unge, som er i fare for at blive marginaliserede på

grund af kriminalitet.

blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA)

med det formål at assistere landets private og offentlige virksomheder

med at etablere job og/eller uddannelsespladser til unge.

kort

om

Tekst:

Keld Hvalsø Nedergaard

De unge finder ud af, hvem de er og ikke

mindst hvem de gerne vil være. De afprøver

identiteter, forholder sig til grundlæggende

værdier og prøver langsomt at stå på egne

ben. Sådan er det for alle i ungdomsårene.

Men at være ung er en følelsesmæssigt

udfordrende periode, hvor der opstår usikkerhed,

rådvildhed og måske angst, ligesom

der kognitivt også sker en stor udvikling.

Der har de senere år været fokus på de udfordringer,

som navnlig produktionsskolerne

og erhvervsuddannelserne står overfor vedrørende

frafald blandt elever. De udsatte

unge er unge, der på grund af personlige

eller sociale problemer har svært ved at

gennemføre en uddannelse.

Keld Hvalsø Nedergaard er daglig leder

af Netværket Den Helhedsorienterede

Indsats. Netværket arbejder

for at styrke den helhedsorienterede

indsats over for unge med særlige behov

i uddannelse og arbejde. Blandt

netværkets 70 medlemmer er uddannelsesinstitutioner,

repræsentanter

for arbejdsgivere, arbejdstagere og

helt almindelige virksomheder.

Læs mere om DHI på www.dhinet.dk

Forkerte

spørgsmål!

Svarene på disse udfordringer har ofte været

søgt i spørgsmålet: Hvordan klæder vi

de unge på til fremtidens uddannelses­ og

arbejdsmarked? Men spørgsmålet burde

retteligt være: Hvordan klæder vi uddannelses­

og arbejdsmarkedet på til at modtage

de unge i fremtiden?

I Netværket DHI (Den Helhedsorienterede

Indsats) arbejder vi med socialfaglig og

pædagogisk metodeudvikling. Vi laver bl.a.

forsøg med mentorordninger, hvor fokus i

høj grad er på at skabe modtagerkultur på

arbejdspladserne, og især på de arbejdspladser

hvor der er for få der uddanner sig,

og hvor udsigterne til arbejde er store.

Det vigtigste for alle unge er, at de oplever

at der er brug for dem, og at der er et fællesskab,

som de kan blive en del af. Derfor

bør vi indrette vores arbejdspladser efter

denne devise.

Ungdomsarbejdsløsheden rammer naturligvis

generelt, men den rammer også specifikt

de unge, der i forvejen er de mest udsatte,

så derfor bør vi ud over at presse virksomheder

med præmier og uddannelsesklausuler

også sikre virksomhederne hjælp og

vejledning til at oprette uddannelsespladser

og særlig støtte til virksomheder, der indretter

sig på at uddanne udsatte unge.

Fleksicurity nr. 20 2012 35


Siden sidst...

Inklusion og specialundervisning

De knapt 50.000 elever, der i dag får specialundervisning

i mindre end ni timer om ugen, skal

have undervisning i de normale klasser. Det er

kernen i et lovforslag fra børne­ og undervisningsminister

Christine Antorini. Forskere er

nemlig enige om, at andelen af elever, der får

specialundervisning godt 14 % er for stor.

Prisen er 13 milliarder om året, som svarer

til en tredjedel af folkeskolens budget. Forskerne

advarer nu om, at missionen kun kan

lykkes, hvis de nødvendige ressourcer følger

med børnene over i normalundervisningen.

Løntilskud bruges

i stor stil ulovligt

Det er ulovligt at lade ledige overtage arbejdet

fra fastansatte. Alligevel bliver arbejdsløse

med løntilskud i mange tilfælde brugt som

vikarer i kommunerne. Det fremgår af en ny

undersøgelse, som fagforbundet FOA har fået

udarbejdet. Antallet af ordinært ansatte i kommuner/regioner

er faldet fra 589.000 i 2011 til

573.000 i 2012. I samme periode er antallet

af ledige i løntilskud i kommuner og regioner

vokset fra 19.000 til 19.500.

Fagforbund og privat selskab

overtager velfærdsopgaver

Rederiet DFDS og Dansk Metals Maritime

Afdeling har gennem overenskomsten oprettet

en såkaldt ’social fond’, der skal hjælpe

nedslidte medarbejdere. Arbejdsmarkedets

parter vil i stigende grad overtage opgaver, der

tidligere blev varetaget af samfundet, forudser

forskere. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker

ved Aalborg Universitet, kalder fonden

for en ”innovativ nyskabelse”. Både DFDS

sidst...

Siden og Dansk Metals medlemmer, der er ansat i

rederiet, betaler månedlige bidrag til fonden.

Du kan tegne abonnement på

fleksicurity.dk og få bladet leveret

fire gange om året gratis.

MIAPRISEN uddelt

Under folkemødet på Bornholm blev årets

mangfoldighedspris MIAPRISEN uddelt

i tre kategorier: Små og mellemstore private

virksomheder, store private virksomheder og

store offentlige virksomheder.

Vinderne i de tre kategorier blev henholdsvis:

Bilka One Stop i Fields, Arriva og Region

Midtjylland.

MIAPRISEN uddeles af Institut for Menneskerettigheder.

Prisen gives til virksomheder, der

i både politik og praksis er med til at fremme

mangfoldighed og ligebehandling uanset køn,

etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og

seksuel orientering.

Ny jobportal for socialt udsatte

En ny jobportal, der skal lette socialt udsattes

adgang til arbejdsmarkedet, har set dagens

lys. Huset Venture og organisationen Code

of Care står bag jobportalen www.carejob.

nu. Her kan virksomheder, der har ledige stillinger,

som kan besættes af socialt udsatte,

søge kandidater.

Stig Langvad genvalgt

På Danske Handicaporganisationers 78. repræsentantskabsmøde

den 27. og 28. april

2012 blev Stig Langvad genvalgt som formand.

Stig Langvad går ind i sit 13. år som formand

og bliver dermed organisationens tredjelængst

siddende formand. Jeg er glad for den tillid,

man viser mig. Der skal ikke lægges skjul på,

at hele handicapbevægelsen er rystet over

den nuværende politiske situation og ikke

mindst de holdninger, som ligger til grund,

siger Stig Langvad.

Udgiveradresseret

maskinel magasinpost

id-nr. 42600

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!