Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

tonsgaard.net

Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

Vejleskov & Vedelers iagttagelsesmetode (Vejleskov & Vedeler (1988)) er en modificering af

Austin og Searles talehandlingsteori. Metoden tager nogle andre hensyn og forholdsregler i

analysen af børns ytringsfunktioner end den oprindelige talehandlingsteori, og jeg mener

derfor, den er mere tilgængelig i anvendelsen i forbindelse med børn. Dette underbygger min

antagelse om, at modificeringer af teorierne vil kunne føre til et mere nuanceret og brugbart

billede af børns kommunikative kompetencer.

Som nævnt har de teorier, jeg har valgt som baggrundsmateriale, vist sig brugbare i forbindelse

med analysen, dog med få undtagelser.

I forbindelse med iagttagelsesmetodens kategorisering af ytringsfunktionerne finder jeg ikke

betegnelsen for kategori 1 (”Ingen funktion”) dækkende, da jeg bestemt mener, at legelyde og

lignende har en funktion – denne er måske blot ikke i direkte relation til den sociale interaktion

med andre. En mere dækkende betegnelse kunne være ”ikke‐funktionelle ytringer”.

En anden kommentar til metodens kategoribetegnelser er, at kategori 6 (”Sociale

funktioner”) fremstår som en mere generel kategori, da kategorien også omfatter

konstaterende ytringer, der ikke har en direkte relation til det sociale aspekt som f.eks. dét at få

kontakt/opmærksomhed eller hævde sig. Derfor stemmer betegnelsen ”sociale funktioner” ikke

helt overens med kategoriens indhold.

Hvad angår teorierne om høflighed og face, kunne det være interessant og værdifuldt, hvis

teorierne blev udbygget til at omhandle intonation. Jeg har i min analyse af E.’s sociale samspil

ladet mig inspirere af tonen i det sagte og finder det mangelfuldt, at den ikke aktivt indgår som

element i teorierne. Intonationen i en ytring kan have afgørende betydning for den følgende

interaktion, og særligt i forbindelse med face‐work ser jeg intonation som væsentlig, da samme

ytring kan opfattes som harmløs eller stærkt face‐truende afhængig af intonationen.

Ovenstående diskussion mener jeg viser, at valget af undersøgelsens formål har været relevant.

Mine analyseresultater giver et klart billede af, at E.’s vanskeligheder ved at indgå i sociale

samspil med andre børn primært skyldes hendes mangler i forbindelse med

høflighedsbegrebet. Desuden ses, at E.’s evne til at samarbejde i samtalen er nogenlunde intakt

105

Similar magazines