Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

Recommendations

Info

Afslutning Kommunikation er noget helt grundlæggende ved det at være menneske. Mennesket er et socialt væsen og søger derfor andres forståelse såvel som forståelse af sig selv gennem tale med andre. En interaktion er et møde med et andet menneske, hvor der udveksles tanker, følelser og holdninger. Det er dér, man spejler sig selv, finder bekræftelse eller bliver afvist 85 . Kommunikative vanskeligheder hos børn kan have mange årsager og vise sig på mange forskellige måder, bl.a. som problemer med den sociale kontakt eller vanskeligheder ved at bruge sproget kommunikativt. Nogle af disse børn har pragmatiske sprogvanskeligheder og er dermed karakteriserede ved at have problemer med at tilpasse sprogbrugen, og til tider adfærden, til den kommunikative situation. Formålet med dette speciale var at undersøge, i hvor høj grad et barn med pragmatiske sprogvanskeligheder formår at agere i forhold til de uskrevne regler for interaktion. Min undersøgelse viser, at E. har en hensigt med sine ytringer, hvad enten det blot er at udtrykke lyde, at udtrykke følelser eller at påvirke samtalepartneren. Som forventeligt viser hun kommunikativt og adfærdsmæssigt, at hun har vanskeligheder ved at interagere med de andre børn efter høflighedsmaksimernes fordringer. Dette skyldes sandsynligvis, at E. ofte har problemer med at aflæse den situationelle (legens) kontekst og svært ved at tolke de andre børns signaler og kropssprog. Herved overskrider hun i mange situationer de andre børns grænser – både verbalt og fysisk. Denne afvigende evne til at interagere på høflig vis underbygges af E.’s jævnlige udøvelse af face‐truende handlinger mod modparten, der i meget få tilfælde forsøges nedtonet. Anderledes overraskende er det, at hun i overvejende grad formår at interagere samarbejdende ud fra Grices maksimer om kvantitet, kvalitet, relation og måde. Dette hænger formodentlig sammen med, at E. generelt har en meget direkte måde at udtrykke sig på – både 85 Adelswärd (1991). 107
verbalt og adfærdsmæssigt, hvilket stemmer overens med måden, hvorpå samarbejdsmaksimerne ifølge Grice skal udtrykkes. Specialets overordnede emne – pragmatiske sprogvanskeligheder – har gjort mig opmærksom på, hvor problematisk det er at finde en dækkende betegnelse for denne type af kommunikative vanskeligheder. Betegnelsen ”semantic‐pragmatic disorder”, som Rapin & Allen (1983) benytter, inddrager det semantiske aspekt på lige fod med det pragmatiske og gør herved betegnelsesdefinitionen bredere. Som følge heraf mener McTear & Conti‐Ramsden, at sammenføjningen af begreberne semantik og pragmatik kan være en hindring for at stedfæste og forklare barnets vanskeligheder. Derfor henviser de til ”pragmatic disability” (McTear & Conti‐Ramsden (1992)) som en betegnelse for børns vanskeligheder ved at bruge sproget. Bishop foretrækker betegnelsen ”pragmatic language impairment” (PLI) (Bishop (1997)) og støtter herved McTear & Conti‐Ramsdens holdning om, at betegnelsen ”sematic‐pragmatic disorder” ikke er hensigtsmæssig. Også Leinonen mfl. (2000) hævder, at pragmatiske sprogvanskeligheder ikke altid optræder sammen med semantiske vanskeligheder , hvorfor de bruger betegnelsen ”pragmatic impairment” (PI). Ydermere er jeg blevet bevidst om vanskelighederne ved at identificere børn med pragmatiske sprogvanskeligheder, da der, på trods af mange undersøgelser, endnu er en del uenighed og debat om, hvilke kriterier PLI‐børn skal identificeres ud fra. Dette skyldes til dels, at begrebet pragmatik er så bredt, men også at andre diagnoser som f.eks. SLI (”specific language impairment”), ADHD og autisme overlapper. Samtidig er det vanskeligt at bevise eksistensen af en gruppe af børn med pragmatiske sprogvanskeligheder, da der er potentielle problemer med identificeringen af netop denne type børn – både hvad angår testmateriale og vurdering af barnets vanskeligheder. Ovenstående problematikker har gjort mig i stand til at mene, at børn med PLI bør have sin egen ”diagnose”, så de får den rette og kompetente form for undervisning og hjælp til at leve med deres vanskeligheder. Det er dog væsentligt, om PLI‐børnenes vanskeligheder ses beslægtet med SLI, autisme eller andre former for vanskeligheder bl.a. i forhold til 108
Page 1 and 2:
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAV
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning ....
Page 5 and 6:
Afslutning ........................
Page 7 and 8:
Formålet med dette speciale er at
Page 9 and 10:
1. Talehandlinger 1.1. Direkte tale
Page 11 and 12:
3. Den forpligtende type - løfter
Page 13 and 14:
2. Kommunikation og samarbejde 2.1.
Page 15 and 16:
2.2. Samarbejdsprincippet ifølge H
Page 17 and 18:
Da det er vanskeligt at observere o
Page 19 and 20:
3. Høflighed og face To andre cent
Page 21 and 22:
teoretikere indenfor hver hovedgrup
Page 23 and 24:
Ser samtaleparterne sig nødsagede
Page 25 and 26:
forekomme via handlinger, hvor tale
Page 27 and 28:
1. Ligefrem erklæring (”bald on
Page 29 and 30:
3. Negativ høflighed (”negative
Page 31 and 32:
5. Ingen udøvelse af FTA - pga. in
Page 33 and 34:
4. Barnets sociale og kommunikative
Page 35 and 36:
4.2. Kommunikativ udvikling 4.2.1.
Page 37 and 38:
Vejleskovs formål med skemaet på
Page 39 and 40:
5. Følelsesmæssige funktioner - u
Page 41 and 42:
5. Pragmatiske sprogvanskeligheder
Page 43 and 44:
etegnelsen ”Semantic‐pragmatic
Page 45 and 46:
sprogvanskeligheder ikke altid optr
Page 47 and 48:
fremstår overbogstavelige i deres
Page 49 and 50:
6. Dataindsamling 6.1. Udvælgelses
Page 51 and 52:
6.2. Valg af optagelsesmetode 6.2.1
Page 53 and 54:
7. Single case‐deltager Da jeg ha
Page 55 and 56:
Børn med pragmatiske sprogvanskeli
Page 57 and 58:
Modsat kan PLI‐børn også udvise
Page 59 and 60:
Forskere (bl.a. Brook & Bowler (199
Page 61 and 62: De fleste børn med autisme udvikle
Page 63 and 64: 8. Analyse af data Den følgende an
Page 65 and 66: Styrende eller selvstyrende funktio
Page 67 and 68: Følelsesmæssige funktioner Også
Page 69 and 70: Ser man på de af E.’s ytringer,
Page 71 and 72: skynd dig at se”, hvortil E. svar
Page 73 and 74: Optagelserne giver dog også eksemp
Page 75 and 76: (E. kravler ned) (bilag 3, nr.3, l.
Page 77 and 78: Mine data giver også eksempler på
Page 79 and 80: Med hensyn til maksimen om enighed
Page 81 and 82: E: ... (åbner tæppet ind til hule
Page 83 and 84: 8.5. Face Face er, som nævnt i afs
Page 85 and 86: De ovenstående eksempler på face
Page 87 and 88: 8.5.3. Udøvelse mod modtagers nega
Page 89 and 90: 8.5.4. Udøvelse mod talers face In
Page 91 and 92: En anden grund til, at E. jævnligt
Page 93 and 94: 9. Resultater I dette afsnit vil je
Page 95 and 96: E: (vender sig om og kigger på El.
Page 97 and 98: over for modparten, som f.eks. ytri
Page 99 and 100: E: Du må godt kom’ hjem til mig,
Page 101 and 102: Denne måde at reagere på vidner o
Page 103 and 104: Som min analyse viser, er E.’s be
Page 105 and 106: E.’s udøvelse og nedtoning af fa
Page 107 and 108: Denne antagelse stemmer overens med
Page 109 and 110: eagere i forskellige sociale sammen
Page 111: og derved overvejende ikke er medvi
Page 115 and 116: Litteraturreferencer Bøger 1) Adel
Page 117 and 118: 30) Larsen, L. (2002): Børn og soc
Page 119 and 120: 63) WHO ICD‐10 (2007): Psykiske l
Page 121 and 122: Bilagsliste Bilag 1) Tidlig registr
Page 123 and 124: Københavns Universitet, Institut f
show all

Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?