Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

teoretikere indenfor hver hovedgruppe – høflighed udtrykt via principper og maksimer ifølge
Geoffrey Leech og høflighed og behandling af face ifølge P. Brown & S. C. Levinson.
Leech (1983) og Brown & Levinson (1987) fokuserer på høflighed som et pragmatisk
fænomen. De forklarer og fortolker høflighed som en strategi – eller strategier – der anvendes
af en taler for at opnå en mangfoldighed af mål så som at fremme eller opretholde harmoniske
relationer parterne i mellem.
3.4. Høflighed udtrykt via principper og maksimer
3.4.1. Leech og hans maksimer
Lingvisten R. T. Lakoffs arbejder om høflighed (1975) var blandt de tidlige studier om emnet og
havde indflydelse på bl.a. G. Leech. Leech ser høflighed som afgørende for forklaringen på,
hvorfor mennesker ofte er så indirekte i deres overbringelse af, hvad de mener. Ydermere ser
han høflighed som en hjælp (”rescuing”) til samarbejdsprincippet i den forstand, at høflighed
kan forklare undtagelser og afvigelser fra samarbejdsprincippets maksimer.
I Leechs afhandling Principles of pragmatics (1983) introducerer han høflighedsprincippet
(“politeness principle”):
“Minimize (all things being equal) the expression of impolite beliefs; Maximize (all things being
equal) the expression of polite beliefs.” (Leech (1983)).
Det er vigtigt at påpege, at Leech (Thomas (1995)) kun taler om ytringen eller måden at
udtrykke uhøflige overbevisninger på (”impolite beliefs”) – hvad en person tænker eller
antyder, er en ganske anden sag, som følgende eksempel indikerer:
A: Er hendes nye kæreste sød?
B: Hun virker til at kunne li’ ham.
Det, B i virkeligheden mener, er ”Jeg kan ikke li’ hendes kæreste!”. Dette vidner om, at taleren
kan have uhøflige tanker og følelser, som denne ikke tøver med at tilkendegive indirekte.
Leech betragter høflighedsprincippet som værende af samme status som Grices
samarbejdsprincip, og høflighedsprincippet hjælper samarbejdsprincippet ved at forklare,
16