Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

med lingvistisk kompetence. Det er et komplekst system at forstå, hvad andre mennesker i
virkeligheden mener med deres ytringer 59 . De centrale facetter af pragmatisk kompetence er:
‐ en viden om sprogets struktur og brug (f.eks. syntaks, fonologi, etc.)
‐ en viden om de regler, der styrer passende social adfærd i en specifik kontekst
‐ en viden om en verden, der deles med andre og éns egen placering i denne verden
‐ en evne til at forstå andres sprog og sociale adfærd og
‐ en viden om, hvad er passende og upassende og være i stand til at respondere og deltage
i overensstemmelse hermed (egen oversættelse, Thomson (1997), s. 4).
Pragmatiske vanskeligheder viser sig som vanskeligheder ved at følge de uskrevne regler for
kommunikation, og børn med pragmatiske sprogvanskeligheder har generelt svært ved at få
kommunikationen til at fungere. Deres vanskeligheder kan komme til udtryk ved, at deres
ytringer er upassende, eller at de på anden vis bryder med det forventede samtalemønster.
Opfattelsen af, hvordan kommunikation skal fungere, og hvad der er passende sprogbrug i en
given situation, er forskellig fra person til person. Som nævnt i tidligere afsnit er opfattelsen
også forskellig afhængig af kultur, alder, køn og lignende.
Dog er der enighed om, at der findes en gruppe af børn, der har afvigende sprogbrug i den
sociale interaktion, og som har særlige vanskeligheder ved at indgå i et socialt sammenspil med
andre (bl.a. McTear & Conti‐Ramsden (1992), Leinonen mfl. (2000), Sahlén & Nettelbladt
(1993)). Dermed defineres disse børn som havende pragmatiske sprogvanskeligheder (Thomson
(1997)).
5.2.1. Karakteristika for pragmatiske sprogvanskeligheder
Op gennem 1970’erne medførte lingvisternes stigende interesse for pragmatik også en øget
interesse for selv samme iblandt logopæder. Dette betød, at logopæder begyndte at anskue
problemer med de strukturelle aspekter i sproget ud fra et mere kommunikativt synspunkt 60 .
Rapin & Allen (1983) var blandt de første til at beskrive en undergruppe af børn, der havde
problemer med det pragmatiske aspekt i deres kommunikation. De gav gruppen af børn
59 Thomson (1997).
60 Gallagher (1991).
37