Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

tonsgaard.net

Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

ADHD og autisme overlapper (Bishop (1997)). Dette betyder i praksis, at andre fagpersoner end

logopæder (bl.a. psykologer) ofte vil komme i kontakt med PLI‐børnene.

5.2.2. Betegnelse for pragmatiske sprogvanskeligheder

Der har været nogen diskussion af, hvilken betegnelse man skal anvende for børn med

pragmatiske sprogvanskeligheder. I betegnelsen ”semantic‐pragmatic disorder”, som Rapin &

Allen (1983) bruger ovenfor og som andre forskere (bl.a. Bishop & Adams (1989)) ligeledes gør

brug af, fremgår det tydeligt, at pragmatiske vanskeligheder optræder sammen med

semantiske vanskeligheder. McTear & Conti‐Ramsden (1992) mener dog, der er nogle

problemer ved brugen af denne terminologi. Begrebet semantik refererer til de aspekter af

mening, der er konventionelle og en del af sprogsystemet. Pragmatik refererer derimod til de

aspekter af mening, der er ukonventionelle, f.eks. inferenser (logiske slutninger) baserede på

kommunikationsprincipper som Grices maksimer 61 . Som følge heraf mener McTear & Conti‐

Ramsden (1992), at en sammenføjning af termerne semantik og pragmatik kan være en

hindring for at stedfæste og forklare barnets vanskeligheder. Derfor henviser de til ”pragmatic

disability” (McTear & Conti‐Ramsden (1992)) som en betegnelse for børns vanskeligheder ved

at bruge sproget.

Spørgsmålet er, om begrebet semantik skal indgå i betegnelsen af børn med pragmatiske

sprogvanskeligheder, og om semantiske vanskeligheder overhovedet karakteriserer denne

gruppe af børn. Flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem pragmatiske

og semantiske vanskeligheder, f.eks. fandt Sahlén & Nettelbladt (1993) to børn med

pragmatiske sprogvanskeligheder, der tilsvarende havde en svag ordmobilisering, hvilket

påvirkede deres pragmatiske adfærd. Dog er der også foretaget undersøgelser (bl.a. Bishop

(1997)), hvor børn med pragmatiske sprogvanskeligheder ikke har flere semantiske

vanskeligheder end andre børn med SLI (”specific language impairment”). På dette grundlag

foretrækker Bishop betegnelsen ”pragmatic language impairment” (PLI) (Bishop (1997)).

Herved støtter hun McTear & Conti‐Ramsdens holdning om, at betegnelsen ”sematic‐pragmatic

disorder” ikke er hensigtsmæssig. Også Leinonen mfl. (2000) hævder, at pragmatiske

61 McTear & Conti‐Ramsden (1992).

39

Similar magazines