Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

tonsgaard.net

Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

Ved at drage modtagerens opmærksomhed eller forestilling mod noget har disse referentielle

handlinger til hensigt at få modtageren til at udlede afsenderens sociale intention – altså hvad

afsenderen vil have modtageren til at gøre, vide eller føle 74 .

Man vil måske forvente, at et barn med sprogvanskeligheder kompenserer ved at udvikle et

rigt repertoire af nonverbal kommunikation, men dette ses i følge Bishop (2004) typisk ikke hos

børn med pragmatiske sprogvanskeligheder.

Børns nonverbale responsadfærd kan være et vigtigt element i identificeringen af børn med

pragmatiske sprogvanskeligheder. En undersøgelse med SLI‐ og PLI‐børn samt kontrolgrupper

foretaget af Bishop mfl. (2000) viser, at det primært var PLI‐børnene, der havde manglende

nonverbal respons. Undersøgelsen siger ikke noget om børnenes aflæsning af andres

nonverbale adfærd, men da børn med pragmatiske sprogvanskeligheder som tidligere nævnt

har svært ved at aflæse konteksten – og da nonverbal adfærd er et aspekt af konteksten – kan

man forestille sig, at PLI‐børn kan have problemer med aflæsningen af nonverbal adfærd.

Mine videooptagelser af E. understøtter denne antagelse, da hun har en begrænset

forståelse af kropssprog og som følge deraf har vanskeligt ved at aflæse de andre børns signaler

og stopper derfor ikke automatisk, hvis nogen siger ”av!”, ”nej!” eller ”stop!” – verbalt eller via

deres kropssprog. Dette kan være medvirkende til, at nogle børn ikke har lyst til at have E. med

i deres leg, da hun overskrider deres grænser. E. overskrider ofte også de andre børns grænser

fysisk, idet hun sidder for tæt på i rundkreds og står for tæt på, når hun snakker med dem.

Samtidig virker det som om, E. har svært ved at definere sine egne grænser, hvilket er med til at

gøre samspillet med de andre børn vanskeligt. Hun har svært ved at sige fra verbalt, når hun

føler sig utryg, truet, vred eller ked af det, og siger derfor fra fysisk (ved at skubbe, nive eller

lignende). Denne fysiske kontakt foregår indimellem også umotiveret (umiddelbart uden

grund), hvilket gør, at de andre børn trækker sig og ikke ønsker at have E. med i deres leg.

Denne fysiske kontakt sker måske primært fordi, E. ikke formår at overholde reglerne for

interaktion og mangler en del redskaber i forhold til kontaktskaben til de andre børn.

74 Tomasello (2008).

53

Similar magazines