Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

tonsgaard.net

Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

sammenhænge opfattes som børnenes centrale vanskelighed 77 . Sagt med andre ord så

fremtræder autistiske børn typisk afvigende, hvad angår brug af sprog i kommunikative

sammenhænge og herunder den pragmatiske dimension. De har tydeligvis vanskeligheder med

sprogets semantiske eller indholdsmæssige aspekt. Fonologisk og syntaktisk udvikler de sig ofte

langsommere end normale børn, men i samme udviklingsrækkefølge 78 .

E. har en god mundmotorik og kan fint lave øvelser med læber og tunge. Hendes sprog har

udviklet sig jævnt på enkeltordsniveau – dog volder ’s’ initialt (snot, stol, sko, etc.) og medialt

(undskyld og puzzlespil) hende stadig problemer. Det er dog sjældent et problem for andres

forståelse af ordene.

Ifølge TRAS‐vurderingen (bilag 1), som jeg foretog i marts 2009, har E. i en alder af 4,7 år ikke

problemer med f.eks. at udtale alle stavelserne i ord som paraply og helikopter, bruge

præpositioner som på og under eller forstå sætninger, der indeholder en nægtelse – alt

sammen elementer, der er ”gennemsnitlig kunnen” for 3‐4 års alderen. Anderledes ser det ud

med f.eks. E.’s anvendelse af verber i datid og førnutid, ord, der angiver form, størrelse og antal

og sortering af ting i kategorier (dyr, frugt, osv.). Alle disse elementer, der karakteriserer den

”gennemsnitlige kunnen” for de 4‐5‐årige, har hun vanskeligheder ved.

Børn med autisme har udbredte sprogvanskeligheder, der begrænser deres evne til at udtrykke

følelser, tale om tanker, løse interpersonelle problemer, tolke andres emotionelle adfærd og

omkode interpersonelt sprog. Det begrænsede emotionelle ordforråd har en negativ effekt på

de autistiske børns evne til at kontrollere deres følelser og regulere deres egen adfærd 79 . Disse

følelses‐ og adfærdsmæssige problemer skal i følge Tiegerman‐Faber (2002) ses som en

funktion af barnets pragmatiske og semantiske sprogvanskeligheder.

Som tidligere nævnt virker det som om, E. jævnligt har en begrænset evne til verbalt at

udtrykke følelser og samtidig at tolke andres emotionelle adfærd. Det er muligt, at dette

begrænsede følelsesmæssige ordforråd har en negativ effekt på hendes evne til at kontrollere

sine følelser og regulere sin egen adfærd.

77 Maul (1998).

78 Maul (1998).

79 Tiegerman‐Faber (2002).

55

Similar magazines