Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

tonsgaard.net

Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

1. Talehandlinger

1.1. Direkte talehandlinger

En ytring kan betragtes som dét, der siges og menes med sætningen og alt det andet, der i

øvrigt foregår. Der skelnes mellem sætningsmening og ytringsmening for at illustrere, at der er

forskel på, hvad selve ordene betyder i almindelighed, og hvad der menes med dem i den helt

konkrete situation 1 .

Hverdagens talehandlinger involverer typisk en form for interpersonel relation. En taler

(afsender) gør noget med respekt for sine tilhørere (modtagere) ved at sige visse ord.

De direkte talehandlinger udføres med eksplicitte sproghandlingsverber som f.eks. bede,

love mfl. De siger alle sammen, hvilken handling, de udfører, og de udfører handlinger, når de

bruges i første person nutid eller i passiv nutid, f.eks. ”Jeg lover at komme på tirsdag”. Hvis de

bruges i andre former, er de ikke længere handlinger, men beskrivelser af handlinger, der enten

har fundet sted eller udføres af andre, f.eks. ”Dommeren idømte tiltalte fire års fængsel” 2 .

Et andet generelt træk ved de direkte talehandlinger er, at effekten for modtageren skal

være den samme som afsenderens intention. Er dette ikke tilfældet, kan man ikke tale om en

vellykket sproghandling. Hvis en person f.eks. idømmes en straf i en retssag, er det et krav, at

modtageren af straffen forstår, hvad den indebærer 3 .

Siden starten af det 20. århundrede var Oxford‐baserede filosoffer som G. E. Moore og

Bertrand Russell interesserede i forholdet mellem filosofi og sprog. De så på hverdagssproget

som værende defekt – som et temmelig forsimplet udtryksmiddel fuld af flertydigheder,

unøjagtigheder og modsigelser. Deres mål var at forfine sproget ved at fjerne dets ulogik og

unøjagtigheder og skabe et idealsprog (Thomas (1995)).

Den engelske sprogfilosof J. L. Austin og andre sprogfilosoffer som John R. Searle og H. P. Grice

reagerede mod dette mål, idet de observerede, at almindelige mennesker formår at

1 Vejleskov & Vedeler (1988).

2 Lützen (2004).

3 Lützen (2004).

4