Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

tonsgaard.net

Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) - et single ... - Tonsgaard.net

E: (vender sig om og kigger på El.) Det’ børnehavens (bilag 3, nr.13, l.2).

E.’s ytring indeholder her den nødvendige information i forhold til samtalens formål (kvantitet),

er sand (kvalitet), indeholder samtalens emne (relation) og er entydig og direkte (måde). Ellers

er det primært kvantitets‐ og mådesmaksimen, der formås overholdt.

I 7 tilfælde lykkes det E. at overholde kvantitetsmaksimen ved at give så meget information

som nødvendigt i forhold til samtalens formål (f.eks. med ytringen ”Du sidder på min stol, A!”

(bilag 3, nr.23, l.6)), og kun i 2 tilfælde bryder hun med maksimen (se bl.a. bilag 3, nr.19, l.2).

Også mådesmaksimen og dermed fordringen om at skulle udtrykke sig klart og direkte uden

flertydighed og omsvøb formår E. i 8 ud af 12 tilfælde at overholde. Den følgende

ytringsudveksling er et eksempel på E.’s overholdelse af Grices maksime om måde:

L: (tager en legoplade op af kassen, henvendt til E.) Du bruger ik’ den her, vel?

E: (kigger på L.) Nej (bilag 3, nr.21, l.2).

Med hensyn til relationsmaksimen er fordelingen lige – 4 gange formår E. at være relevant

og opretholde samtalens emne (som det f.eks. ses i bilag 3, nr.5, l.8 og nr.9, l.6), og 4 gange

volder maksimen hende problemer (jævnfør bl.a. bilag 3, nr.5, l.8 for eksempel).

I forbindelse med kvalitetsmaksimen, der fordrer sandhed, kan det diskuteres, om den

overhovedet repræsenteres i mine data. Jeg har dog valgt at medtage den i mine optegnelser,

da jeg mener, at den i større eller mindre grad forekommer i de situationer, hvor E. formår at

overholde alle maksimerne i samme ytringsudveksling (bilag 3, nr.5, l.8; nr.9, l.4‐6 og nr.13, l.2).

Min analyse belyser desuden, at E. i nogle situationer udviser en anden form for

samarbejdende adfærd. Dette ses i situationer, hvor E. følger pædagogernes eller min anvisning

om at stoppe med den fysiske handling, hun er i gang med, og derved indirekte indrømmer, at

hun har overskredet nogle grænser. Et eksempel herpå er det følgende:

E: (tager fat om El.’s arm og klemmer til)

El: (skriger) Moaar

S (pædagog): Ja, E., E.!

(E. stopper og slipper El.’s arm, kravler ind i hulen) (bilag 3, nr.2, l.11‐14).

Denne type samarbejde kan siges at foregå mere indirekte end i de situationer, hvor E. via sine

ytringer udviser samarbejdende adfærd over for sin interaktionspartner.

90

Similar magazines