Hinsides teori og praksis

”Man har jo gjort rigtig meget ud af at blive en selvstændig enhed, og det skal man så
ikke være mere. Og det tager jo tid… sådan at indstille sig på det.”
”For der er ikke nogen i [koncernen], der skal komme og sige, at XX ikke er loyale.
Og det gør, at hver gang der er et eller andet med [koncernen], så bliver der sat fuld
damp på.”
”Jeg håber, ledelsen i [koncernen] får øjnene op for, at det i visse enheder kan være
nødvendigt med en anden ledelsesstruktur.”
”Jamen vi har jo været vores egen lille enhed, og der er sådan en stærk selvkultur.”
”Helhedstanken må af og til godt fylde mindre og deres medarbejdere mere.”
”Det at være leder betyder, at ens ansvar fremover bliver betydelig mindre samt at
man kontrolleres meget mere.”
Når det hverken er hypotesen eller de citater fra interview og STAFETANALYSE®, der
motiverede hypotesen, der er omdrejningspunkt for dette kapitel, skyldes det, at det er
den efterfølgende dialog i ledergruppen, der giver det bedste indtryk af, hvad det
betyder for lederes selvforståelse og praksis, at ledelsesteoretikere og topledere
italesætter ledelse som noget, der skal praktiseres på en bestemt måde – det være sig
ledelsesteoretikerens retningslinjer for ”den narrative samtalepraksis” eller
koncerndirektørens insisteren på fælles organiserings- og ledelsesprincipper.
Ledergruppens dialog og reaktioner på hypotesen var bl.a.:
146