Hinsides teori og praksis

Kapitel 8: Ledelse og selvrealisering
Dette kapitel tager afsæt i den aktuelle ledelsesteoretiske præmis om, at ledere kan
realisere deres eget og organisationers potentiale ved at søge bag om sig selv og deres
værdier som mennesker. I kapitlet bruges den transcendental-historiske tilgang til
filosofi til at foreslå, at forestillingen om selvet handler om magt (Vattimo), og til at
udfordre ledelsesteoriens stigende interesse for og brug af Østens spiritualitet som
metode til at finde og være tro mod sig selv. Som i de øvrige kapitler er der ikke tale om
en indføring i teorier om selvskabt ledelse og spiritualitet, men om enkelte nedslag i
bl.a. Betina Rennisons artikel ”Selvskabt ledelse” (Helth 2009) og Otto Scharmers Teori
U (2009). 92 Brugen af spiritualitet og religiøsitet i ledelse behandles desuden i kapitel
16 om værdibaseret ledelse.
Afsnit 1: Når selvet tager magten
En måde at danne sig et overblik over den aktuelle ledelsesteori og -praksis på er at
skelne mellem to forskellige tilgange til ledelse:
1) Ledelse som enkeltindividers væren og gøren – fx lederens rationalitet,
psykologi eller spiritualitet som forståelsesramme for hans eller hendes adfærd
og udvikling. (Nyeste skud på stammen i denne sammenhæng er forskning i
”ledelsens biologi”, som dog adskiller sig fra de øvrige perspektiver ved ikke at
betragte lederen som en afgrænset aktør, men som tegn og betydninger, der hele
tiden bliver til og fortolkes i et samspil med andre tegn og betydninger). 93
2) Ledelse som ”fænomen” forstået som roller, opgaver og ansvarsområder, der
kan beskrives og analyseres af ledelsesforskere, -teoretikere og konsulenter.
92 For et hurtigt overblik over, hvorfor og hvordan spiritualitet kobles med ledelse i dag, se Tina
Magaards artikel ”Ledelse og spiritualitet” på Ledelseidag.dk (Magaard 2010).
93 Biologen og biosemiotikeren Mette Miriam Rakel Bölls forskning i ”ledelsens biologi” er endnu ikke
publiceret, men hun har beskrevet baggrunden for sin forskning i artiklen ”Social is Emotional”, som er
publiceret i tidsskriftet Biosemiotics.
155