Hinsides teori og praksis

1. Vi kan og skal definere det, som er, gennem generelle spørgsmål og svar
(ved at fremhæve og dyrke det traditionelle filosofiske spørgsmål ”hvad
er...?” gøres ledelse til noget, der kan begribes og beskrives uafhængigt af
de mennesker, der leder og ledes, se kapitel 2)
2. Vi forstår os selv og vores omgivelser ved at skabe og have et sprog for
modsætninger, fx god/ond, rigtig/forkert, dem/os (ved ikke at forholde sig
til og udfordre de grammatiske strukturer, der tegner vores måde at tænke
og handle på, fastholdes ledelsesteori og -praksis i en enten-eller tilgang)
3. Der er noget bag ved det, vi erfarer, som er evigt og uforanderligt (ved at
have en teoretisk tilgang til tid som noget, der er uafhængigt af menneskets
forhold til sin egen tidslighed tages ikke højde for erfaringen som
betingelse og begrænsning for tænkning, som i stedet kædes sammen med
et absolut andet)
Forskellen på den videnskabsteoretiske og den transcendental-historiske tilgang til
filosofi og ledelse, der søges udfoldet i afhandlingen består med andre ord ikke i, om
man er påvirket af disse tre grundlæggende antagelser eller ej – hvilket man ifølge de
tænkere, afhandlingen er inspireret af, er og altid vil være i vores del af verden – men i,
hvordan man forholder sig til denne påvirkning. Mens man med den
videnskabsteoretiske tilgang til filosofi og ledelse fastfryser og dermed reproducerer de
tre grundlæggende antagelser ved enten at underkaste sig dem (efterstræbe teorier og
definitioner på ”god ledelse”) eller forsøge at overvinde dem (betragte ledelse som
sociale konstruktioner, om hvilke man kun kan sige, at de er kontekst- og
personafhængige), så består den transcendental-historiske tilgang til filosofi og ledelse i,
at man svækker, i betydningen ”opbløder” og finder ”sprækkerne” i de grundlæggende
antagelser. Det vil, som jeg var inde på ovenfor, sige: anerkender og udfordrer dem som
grundvilkår for vores måde at tænke og være på i Vesten (svækkelsen som
ledelsesforståelse og -praksis introduceres i kapitel 1 og udfoldes som metode med
eksempler og cases i det sidste kapitel i hver hoveddel).
I afhandlingens hoveddel kobles disse grundlæggende antagelser sammen med
den aktuelle ledelsesteoretiske tilgang til disciplinerne: Ledelsesfilosofi, Det personlige
45