26.07.2013 Views

Hinsides teori og praksis

Hinsides teori og praksis

Hinsides teori og praksis

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

adskiller sig desuden fra afhandlingens øvrige kapitler ved at være bygget op som hhv.<br />

et interview af HR-chef i Damcos Europaregion, Kristian Aa Rasmussen, <strong>og</strong> en l<strong>og</strong>b<strong>og</strong> i<br />

form af fem bl<strong>og</strong>indlæg, skrevet under udviklingen af STAFETANALYSE®.<br />

Som optakt til de fire hoveddele er der et indledende kapitel, som under<br />

overskriften ”Tankens magt over ledere” skaber den overordnede ramme for<br />

afhandlingens tilgang til ledelse. Med ambitionen om at k<strong>og</strong>e en række svært<br />

tilgængelige filosofiske tekster <strong>og</strong> pointer ned til en kun 20 siders analyse af, hvorfor vi<br />

forstår <strong>og</strong> håndterer ledelse, som vi gør, kan kapitlet forekomme komprimeret <strong>og</strong><br />

krævende. Det håber jeg at kompensere for ved i resten af afhandlingen at illustrere min<br />

analyse med eksempler fra ledelses<strong>teori</strong> <strong>og</strong> -<strong>praksis</strong> <strong>og</strong> ved at have bygget teksten op, så<br />

man med kapitel 1 som sin eneste forudsætning kan læse afhandlingens fire hoveddele<br />

uafhængigt af hinanden.<br />

Afsnit 9: Konsekvenser af det normative standpunkt – vilkår for filosofi <strong>og</strong><br />

ledelse<br />

Udover den systematiske opbygning af afhandlingen omkring det, man vil kunne kalde<br />

de metafysiske præmisser for vores måde at tænke på i Vesten, indebærer den<br />

transcendental-historiske tilgang til filosofi, at det er n<strong>og</strong>le andre tendenser i ledelse <strong>og</strong><br />

organisationer, der understøttes <strong>og</strong> udfoldes end dem, der normalt forbindes med ”god<br />

ledelse”. Disse viser sig på baggrund af en erkendelse af, at selvom det er vigtigt for<br />

Vattimo at påpege forskellen mellem hans egen <strong>og</strong> Derridas læsning af Heidegger, så<br />

kan Derridas tænkning af sporet <strong>og</strong> det absolut Andet bidrage til belysningen af de<br />

praktisk-teoretiske perspektiver i Vattimos svage tænkning.<br />

Det gælder ikke mindst i forhold til forståelsen af <strong>og</strong> arbejdet med spørgsmål.<br />

Som beskrevet i afsnit 3.1. <strong>og</strong> 3.2., så er Heideggers tilgang til spørgsmålet orienteret<br />

mod det, der spørges efter (det efterspurgte), formålet med at spørge (det adspurgte) <strong>og</strong><br />

spørgeren (det opspurgte), mens Derrida fokuserer på det absolut Andet, forstået som<br />

sporet, spørgsmålet stilles fra (det fraspurgte) <strong>og</strong> den, der spørges til (den tilspurgte).<br />

Mens Heideggers tilgang til spørgsmålet skærper opmærksomheden på spørgerens rolle<br />

<strong>og</strong> betydning for, til hvad, hvordan <strong>og</strong> hvorfor, der spørges, så understreger Derrida, at<br />

der er n<strong>og</strong>et, der rækker udover, hvad, hvordan <strong>og</strong> hvorfor, <strong>og</strong> som det derfor er umuligt<br />

at spørge efter. Denne erkendelse af spørgsmålets begrænsning er imidlertid ikke særlig<br />

48

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!