Hinsides teori og praksis

sandheden, fordi det er det rigtige at gøre (underforstået en måde at nærme sig
sandheden på), så bliver sandheden nemlig problematisk, eller – som Vattimo
formulerer det – decideret voldelig.
Forskellen på filosofferne før og efter Nietzsche kan med andre ord formuleres
som, at de har forskellig interesse i sandheden. Transcendental-historisk tænkende
filosoffer som Heidegger, Derrida og Vattimo beskæftiger sig ikke med sandheden for
at blive klogere på ”noget” – det være sig det gode, det skønne og det retfærdige eller
ledelse, relationer og begivenheder – men for at forstå og udfordre vores måde at tænke
sandheden på, dvs. vores måde at tænke på.
Afsnit 4: Tankens magt over ledere og teoretikere 52
Ved at tænke transcendental-historisk bliver det tydeligt for filosofien, at vores måde at
tænke på er strukturel (jf. forestillingen om et valg mellem konstante og kontingente
strukturer). Tankens magt over ledere og teoretikere er en strukturel magt, og selvom,
eller netop fordi, den ikke giver sig til kende som sådan, er den meget stærk.
Således taler Vattimo om metafysikken som, at der er nogle stærke strukturer i
vores måde at tænke og forholde os til verden på, som hverken kan eller skal overvindes
(jf. Indledning). Disse kan forstås i lighed med det, Christensen og Jensen beskriver
som institutionel magt:
”Magten ligger her i strukturelle eller institutionelle rammer i form af alment
accepterede regler, rutiner, vaner og normer for adfærd. En sådan accept
indebærer, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved den opfattelse af
virkeligheden, som disse rammer har været med til at skabe og er udtryk for.
Rammerne […] skal ikke i denne sammenhæng opfattes som
tvangsforanstaltninger. Pointen er, at rammerne generelt accepteres og tages
for givne og dermed kommer til at virke begrænsende på mulig adfærd. Der er
simpelthen spørgsmål, der ikke kan stilles [jf. hvornår og hvorfor filosoffer
forholder sig til sandheden, PL], fordi rammerne forhindrer spørgsmålene i at
52 Udtrykket tankens magt er lånt fra titlen på oversigtsværket over Vestens idéhistorie, som udkom i
2006 på forlaget Lindhardt og Ringhof, redigeret af Hans Siggaard Jensen, Ole Knudsen og Frederik
Stjernfelt. Professor i formel logik Vincent F. Hendricks har desuden benyttet udtrykket som overskrift
til en programrække på DK4.
64