Måltider til glæde for ældre

U D E N M A D O G D R I K K E … | D E L 1 

Måltider til glæde for ældre 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Fødevaredirektoratet

Uden mad og drikke … Del 1 


FødevareRapport 2002:14 

1. udgave, 1. oplag, juli 2002 

Copyright: Fødevaredirektoratet 

Oplag: 2500 eksemplarer 

Grafisk tilrettelægning: Bjørn Rasmussen Grafik 

Forsidefoto: Nana Reimers/BAM 

Tryk: Silkeborg Bogtryk 

Pris: Kr. 300,- inkl. moms (del 1, 2 og 3) 

ISBN: 87-91189-47-0 

ISSN: 1399-0829 

Id-nummer: 02014 

Prissatte publikationer kan købes 

i boghandelen eller hos: 

Danmark.dk 

Tlf. 1881 (Danmark) 

Tel.:+45 35 45 00 00 (International calls) 

E-mail: Sp@itst.dk 

www.netboghandel.dk 

Fødevaredirektoratet 

Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg 

Tlf.: + 45 33 95 60 00, fax: + 45 33 95 60 01 

Hjemmeside: www.foedevaredirektoratet.dk 

Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug 

og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol 

på veterinær- og fødevareområdet. Herunder varetages opgaver 

vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. 

Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår 

i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord 

til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, 

som er oprettet pr. 1. januar 2000. 

Direktoratet består af ca. 550 årsværk, som er placeret i Mørkhøj 

og ca. 1.600 årsværk, som er fordelt på de 11 regioner.


U DEN MAD OG DRIKKE… DEL 1 

REDAKTØRER 

Anne Marie Beck, Mette Elsig, 

Lars Ovesen

Forord 

Måltider til ældre i offentlig pleje 

skal kulinarisk være i top. Samtidig 

skal maden være ernæringsmæssigt 

i orden og fremstillet under hensyntagen 

til god hygiejne. Endelig skal 

mad og drikke anrettes, serveres og 

kunne indtages i rammer, der giver lyst 

til at spise og drikke den. Vigtigst af alt 

er det, at ældre i offentlig pleje har 

mulighed for indflydelse på den mad 

og drikke, de får tilbudt. Det er derfor 

et stort ansvar at beskæftige sig med 

måltider til ældre. 

Uden mad og drikke… er skrevet 

til det plejeog køkkenpersonale samt 

de læger, ledere og administratorer, der 

har ansvaret for og arbejder med de 

måltider, der tilbydes ældre på plejehjem, 

i plejebolig eller i hjemmepleje. 

Bogen er i 3 dele og fokuserer primært 

på ældre i dårlig ernæringstilstand. Det 

er en gruppe i overtal blandt ældre i offentlig 

pleje, og der skal gøres en ekstra 

indsats i form af ernæringsterapi for at 

sikre et tilstrækkeligt indtag af mad og 

drikke, når ældre er undervægtige, 

småtspisende eller med vægttab. 

Ældre i dårlig ernæringstilstand bør 

have energirig mad og drikke i form af 

Sygehuskost, Kost til småtspisende eller 

Tygge-/synkevenlig kost. Det er modsat 

ældre med god appetit, de bør i stedet 

have tilbudt Normalkost til ældre. Bogen 

berører ikke ældre på sygehus. Mad 

og drikke til ældre på sygehus er beskrevet 

i Anbefalinger for den danske 

institutionskost. Desuden medtager 

bogen kun de diæter, der hyppigst vil 

blive ordineret til ældre på plejehjem, i 

plejebolig eller i hjemmepleje. 

Denne del af bogen (del 1) beskæftiger 

sig med måltidets kulturelle og sociale 

betydning, samt de mange andre 

forhold der har betydning for, om ældre 

får det bedst mulige måltid, når de 

bliver afhængige af måltidsservice fra 

det offentlige. Del 1 fastlægger ansvars- 

og opgavefordelingen for ledelsen, 

lægerne, plejeog køkkenpersonalet 

samt de kliniske diætister med henblik 

på, at sikre at ældre i offentlig 

pleje er i bedst mulig ernæringstilstand 

og får tilbudt måltider af den højeste 

kvalitet. Endvidere giver del 1 anbefalinger 

for, hvilke menuer der bør serveres 

til ældre i plejebolig, på plejehjem, 

og i hjemmepleje. 

Del 1 er skrevet til alle, der er involveret 

i arbejdet med måltider til ældre. 

En række forfattere med stor viden 

og ekspertise indenfor forskellige områder 

har bidraget til det faglige indhold 

af bogens 3 dele. Sammensætningen 

af arbejdsgruppen, samt hvilke > 

3

dele af bogen forfatterne har bidraget 

til, fremgår af side 5. Arbejdsgruppens 

bidrag er blevet samlet i Afdeling for 

Ernæring i Fødevaredirektoratet og 

forelagt en redaktionsgruppe. Sammensætningen 

af redaktionsgruppen 

fremgår nedenfor. På baggrund af redaktionsgruppens 

gode og konstruktive 

kommentarer er den endelige redigering 

af bogen foretaget i Afdeling for 

Ernæring. 

Mange tak til AD-Work, Arla Foods, 

Colgate-Palmolive A/S, Diabetesforeningen, 

Findus Special Foods, Mejeri- 

Redaktionsgruppens sammensætning 

Klinisk diætist, Ph.d. Anne Marie Beck, 

Fødevaredirektoratet (faglig sekretær). 

Informationsfaglig medarbejder 

Mette Elsig, Fødevaredirektoratet. 

Økonoma Laila Frederiksen, 

Solrød Aktivitetscenter. 

Sygeplejerske Anne Marie Hedegaard, 

Sundhedscentret, Sygehus Fyn. 

Økonoma Kristina Lyngevig, 

Peder Lykkecentret, København. 

Skoleleder Ole Myglegård, 

Økonomaskolen i København. 

4 

foreningen, Novartis og Simonsen & 

Weel som har været så venlige at udlåne 

billeder. Tak også til cand. brom 

Lene Rasmussen, cand. brom Helle 

Eriksen, cand. brom Anne Lassen og 

klinisk diætist Anne Ravn for værdifulde 

kommentarer undervejs. 

Vi vil være meget glade for at modtage 

kommentarer til bogen fra alle andre 

der også kunne have lyst. 

Anne Marie Beck, Mette Elsig 

og Lars Ovesen, 

JUNI 2002 

Økonoma Susanne Nørregaard, 

Øresundshjemmet, Humlebæk. 

Afdelingsforstander, læge Lars Ovesen, 

Fødevaredirektoratet (formand). 

Konsulent Lene Kragh Pedersen, 

Sundhedsforvaltningen, 

Københavns Kommune. 

Chefsygeplejerske Anette Poulsen, 

Lokalcenter Møllestien, 

Århus Kommune. 

Inspektør Karen Søndergaard, 

Specialkursus i Husholdning, 

Århus Universitet.

Arbejdsgruppens sammensætning 

(og faglige hovedansvarsområde) 

Klinisk diætist Lene Allingstrup, 

privatpraktiserende (del 2). 


Fødevaredirektoratet (del 1, 2 og 3). 

Klinisk diætist Else Bunch, 

Hobro/Terndrup Sygehus (del 2). 

Bromatolog Ina Clausen, 

Fødevaredirektoratet (del 1). 

Klinisk diætist Birthe Stenbæk Hansen, 

Ernæringsenheden, Rigshospitalet (del 2). 

Ergoterapeut Else Marie Hansen, 

Hjælpemiddelinstituttet i Tåstrup (del 2). 

Reservelæge Karina Bækby Houborg, 

Kirurgisk forskningsafsnit, 

Århus Amtssygehus (del 2). 

Ergoterapeut Lilly Jensen, 


Tandlæge, Ph.d. Eva S. Karring, 

Århus Tandlægehøjskole (del 2). 

Antropolog Jens Erik Kofod, 


Klinisk diætist Margit Kristiansen, 

Diabetesforeningen (del 3). 

Reservelæge, Ph.d. 

Bente Lomholt Langdahl, 

Medicinsk endokrinologisk afdeling, 


Ergoterapeut Merete Lyngby, 

Kong Chr. X’s Gigthospital (del 2). 

Afdelingslæge, Ph.d. Claus Moe, 

Geriatrisk klinik, 

Bispebjerg Hospital (del 1). 

Klinisk diætist Lone Nielsen, 

Sundhedscentret, Sygehus Fyn (del 2). 

Overlæge Ole Nørregaard, Anæstesiologisk 

og Intensiv afdeling, 

Århus Kommunehospital (del 2). 



Klinisk diætist Susanne Elman 

Pedersen, Diabetesforeningen (del 3). 

Sygeplejerske Ingrid Poulsen, 



Professor dr. med. Marianne Schroll, 



Klinisk diætist Lone Strøm, 

Findus Special Foods (del 2 og 3). 

Klinisk diætist Jonna Sylow, 

Helsingør Sygehus (del 1 og 3). 



Århus Universitet (del 3). 

Klinisk oversygeplejerske 

Susanne Zielke, 

Neurologisk afdeling, 


5

Indhold 

SIDE 9–12 

Måltidets betydning 

•Måltider har kulturel betydning 9 

•Måltider har social betydning 10 

•Det er ikke altid nemt at være social 10 

SIDE 13–21 

Offentlig måltidsservice 

- problemstillinger 

• Modtagere af måltidsservice 

er ofte i dårlig ernæringstilstand 13 

• De ældre skal inddrages 14 

• Sørg for mindst mulig afstand 

til mad og drikke 15 

• Giv tid til ernæringsterapi 16 

•Det skal være rart at spise og drikke 17 

• Når ældre fravælger mad og drikke 18 

•Fordele og ulemper ved madlavning 

i mindre boenheder 18 

• Ældre kan selv tilberede 

(noget af) maden 19 

•Tæt samarbejde med sygehuset 20 

SIDE 23–27 

Serveringsformer og 

produktionsmetoder 

•Serveringsformer 23 

•Produktionsmetoder 24 

SIDE 29–33 

Ansvars- og opgavefordeling 

• Alle har et ansvar 29 

•Fælles ansvar til det sidste 32 

SIDE 35–37 

Hvem skal tilbydes 

hvilken mad og drikke? 

• Energirig mad og drikke 

på plejehjem og i plejebolig 35 


ved hjemmepleje 36 

• Ernæringsterapi 37 

SIDE 39–45 

Bilag og Indeks 

•Bilag 1 : 

Basisbøger og lærebøger 40 

•Indeks 42 

7


Måltider har stor kulturel og social betydning. Det gælder 

også for ældre, der får offentlig måltidsservice. Det er derfor 

vigtigt, at måltider, der leveres fra det offentlige, afspejler de 

ældres madkultur. 

Ældre bør altid have mulighed for at vælge, om de vil spise 

alene eller sammen med nogen, de kender og kan lide at 

være sammen med. 

Måltider har 

kulturel betydning 

Med til opdragelse og normer hører det 

man spiser og drikker, og måden man 

gør det på. Bare 50 år tilbage var traditionen, 

at der blev spist retter tilberedt 

af årstidernes råvarer. Dengang var det 


fx ikke på tale at få nye kartofler fra 

udlandet, som det er muligt i dag. Nye 

kartofler var danske. 

Ældre, der er vokset op med dansk 

madkultur, sætter pris på, at årstiderne 

afspejler sig i de tilbudte menuer, så 

der fx serveres asparges om foråret, 

jordbær om sommeren og æblegrød > 

9 

De ældres individuelle 

ønsker og behov for mad 

og drikke bør imødekommes 

bedst muligt. Derved kan 

deres madvaner og madkultur 

bevares, også selvom de ikke 

længere har fuld indflydelse 

på det, der bliver serveret. 

Mad og drikke er et af de 

områder, hvor behovet hos 

de fleste bør kunne 

tilgodeses.

*) Kofod, J.: Du er dem du spiser 

sammen med – et brugerperspektiv 

på den offentlige 

måltidsservice. Fødevaredirektoratet, 

2000 (kan læses på 

www.foedevaredirektoratet.dk). 

om efteråret. Som ældre danskere, sætter 

ældre indvandrere også pris på at få 

mad og drikke, som de kender og er 

vant til. 

Nogle ældre vil have svært ved at 

omstille sig til den mad, som mange 

unge finder det naturligt at spise. Det 

er formodentlig en af grundene til, at 

der i dag ofte serveres mere traditionel 

dansk mad i offentlig måltidsservice. 

Flere og flere ældre har dog efterhånden 

rejst en del udenlands og er derfor 

indstillet på også at prøve nye og 

udenlandsk inspirerede retter. 

Måltider har 

social betydning 

Der er tradition for at mødes om mad 

og drikke. At få noget godt at spise og 

drikke er en vigtig del af det, at mødes. 

10 

Ældres prioriterede ønsker 

til et godt måltid*: 

◆ At de sidder sammen med nogen, 

de kender. 

◆ At maden er mør. 

◆ At maden ser indbydende ud. 

◆ At maden er varm. 

◆ At maden er ledsaget af grøntsager. 

◆ At maden er frisklavet. 

◆ At maden er tilpas krydret. 

◆ At maden smager godt. 

◆ At maden følger sæsonerne. 

Et smukt dækket bord er med til at 

give en positiv oplevelse af måltidet. 

Vigtigt er det også, at man sidder til 

bords med nogle, man kan tale og 

hygge sig med. 

Mange ældre i plejeboliger og på 

plejehjem sætter meget stor pris på at 

spise sammen med nogle, de kender, 

og som de selv har valgt at sidde sammen 

med. De vil gerne sidde og spise 

sammen med andre, de kan føre en 

samtale med. Derimod ønsker de ikke 

at sidde sammen med ældre, der er demente 

eller har apopleksi og derfor 

kan have svært ved at kommunikere. 

De ønsker heller ikke at sidde sammen 

med ældre som spiser og drikker mindre 

pænt, fordi de får mad og drikke 

med en forkert konsistens i forhold til 

deres tyggeog synkefunktion, eller 

fordi de ikke får tilstrækkeligt med 

hjælp til spisningen. 

Ældre bør have mulighed for at sidde 

og spise sammen med nogle, de kender 

og selv har valgt, fordi det har særdeles 

stor betydning for oplevelsen af et godt 

måltid. 

Det er ikke altid nemt 

at være social 

Når ældre bliver alene 

Når ægtefællen dør, medfører det samtidigt 

et tab af nogen at spise sammen 

med. Mange enlige ældre kan have 

glæde af fællesspisning hos hinanden 

med jævne mellemrum. Andre muligheder 

er at benytte sig af tilbud fra ældrecentret 

eller at tage kontakt med 

Måltidets betydning

esøgstjenesten for at få en besøgsven. 

Herudover formidler private ældreorganisationer 

kontakt til frivillige netværk 

og madklubber. Endelig har de fleste 

køkkener mulighed for at levere gæstemenuer. 

Når det er svært at kommunikere 

Ældre med demens, Parkinsons sygdom 

og apopleksi kan have problemer 

med at kommunikere. De kan derfor 

have svært ved at deltage aktivt i det 

sociale fællesskab ved måltiderne i plejeboliger 

og på plejehjem. Henvendelser 

fra andre vil ofte være begrænsede 

på grund af den tilsyneladende manglende 

respons. Derfor vil ældre med demens, 

Parkinsons sygdom og apopleksi 

meget hurtigt kunne føle sig socialt isolerede. 

I sådanne situationer er det vigtigt 

at bruge nonverbal kommunikation, 

som berøring og anden form for 

kontakt, da det ofte har en positiv effekt 

på oplevelsen af måltidet. Samme 

følelse af social isolation kan også opleves 

af ældre, der får sondeernæring. 

Det er derfor vigtigt, at de får mulighed 

for at deltage, når de øvrige beboere 

spiser, hvis de har et ønske om dette. 

Når kødet ikke er mørt 

Mørt kød er også en vigtig forudsætning 

for, at ældre oplever et måltid 

som godt. Én grund kan være dårlig 

tandstatus eller problemer med protesen. 

En anden kan være, at kød, der 

ikke er mørt, er vanskeligt at skære ud. 

Mange ældre vil opleve det som uværdigt, 

hvis de ikke er i stand til selv at 


Ældre samler sig ofte i 

grupper, som siger vi om hinanden. 

De er fælles om en 

række ting, som gør, at de 

kan sige vi: 

◆ De spiser sammen på samme tid 

hver dag. 

◆ De sidder ved samme bord på faste 

pladser, og andre, der sætter sig ved 

deres bord bliver bedt om at flytte sig, 

når „vi-gruppen“ kommer. 

◆ De hjælper ofte hinanden med 

at få maden bragt hen til bordet 

og få ryddet af igen. 

skære deres mad ud. Ligeledes vil 

mange ældre føle, at det er uappetitligt 

at se på, hvis de skal sidde og kæmpe 

med at skære kødet ud. I stedet for at 

bede om hjælp, vil nogle sige, at de 

hellere vil spise alene. 

Det er vigtigt at finde ud af, om et 

ønske om at spise alene er reelt, eller 

om det skyldes ting, som kan afhjælpes 

ved at ændre mad og drikkes konsistens 

eller ved at benytte forskellige 

hjælpemidler til spisning, fx tilpasset 

bestik eller en tallerken med høj kant. 

Litteratur 

CHRISTOPHERSEN, J.: 

Livskvalitet hos de svageste ældre. 

Ældre Sagen, 1999. > 

11 

„Vi-grupperne“ er meget fasttømrede 

og ikke interesseret 

i at optage nye medlemmer. 

Det kan derfor være svært at 

blive accepteret som ny på et 

plejehjem eller i en plejebolig. 

Grupperne vil sjældent have 

plads til ældre med forskellige 

former for spiseproblemer, som 

derfor er tvunget til at sidde for 

sig selv eller sammen med andre 

med tilsvarende problemer. 

Meget ofte er det dog muligt 

helt eller delvist at afhjælpe de 

forskellige former for spiseproblemer, 

og på den måde 

forbedre de ældres oplevelse 

af måltidet.

KOFOD, J.: 

Du er dem du spiser sammen med – 

et brugerperspektiv på den offentlige 

måltidsservice. 

Fødevaredirektoratet, 2000 (kan læses 

på www.foedevaredirektoratet.dk). 

SIDENVALL, B.; EK, A-C.: 

Long-term care patients and their dietary 

intake related to eating ability and 

nutritional needs: Nursing staff interventions. 

J Adv Nurs 1995;18:565–73. 

12 

SIDENVALL, B.; FJELLSTRÖM, C.; EK, A-C.: 

Cultural perspectives of meals expressed 

by patients in geriatric care. 

J Nurs Stud 1996;33:212–22. 

Måltidets betydning

Offentlig måltidsservice 

–problemstillinger 

Ældre på plejehjem, i plejeboliger og i hjemmepleje er ofte i dårlig 

ernæringstilstand. Det offentlige har derfor et stort ansvar i forbindelse 

med måltidsservice til ældre. Uanset hvor mange livretter 

køkkenet sætter på menuen, kan de ikke alene sikre, at ældre får 

et godt måltid. 

Det er vigtigt, at de ældre får mulighed for at gøre deres indflydelse 

gældende på den service, de bliver tilbudt, og at deres 

individuelle behov bliver tilgodeset. 

Der bør være tæt kontakt mellem primærsektor og sygehus 

samt mellem plejeog køkkenpersonale. Endvidere bør der sættes 

fokus på, hvordan rammerne om måltidet kan forbedres. 

Endelig bør det være muligt at afvige fra de fastlagte plejestandarder 

for ernæring, hvis ældre er i dårlig ernæringstilstand. 

Modtagere af måltidsservice 

er ofte i dårlig ernæringstilstand 

Ældre med demens, Parkinsons sygdom, 

apopleksi, kræft, kronisk obstruktiv 

lungesygdom, kronisk hjertesygdom, 

leddegigt, mave-tarm problemer 

og osteoporose, vil ofte være i dårlig 

ernæringstilstand. Dvs. de er undervægtige, 

småtspisende, taber i vægt og 

har påvirket almentilstand. De har derfor 

brug for, at personalet yder en ekstra 

indsats for at sikre et tilstrækkeligt 

indtag af mad og drikke. > 

Offentlig måltidsservice – problemstillinger 

13 

Jørgen Schytte/BAM 

God kontakt og dialog 

om mad og drikke er vigtig.

Asparges – en typisk forårsspise. 

*) Birkemose A.; Kofod, J.: 

Metode til vurdering af brugertilfredshed 

blandt plejehjemsbeboere 

og hjemmeboende 

pensionister. Fødevaredirektoratet, 



De ældre 

skal inddrages 

Ældre kan i årevis være afhængig af 

mad og drikke, andre laver til dem. Alligevel 

har de stort set ingen indflydelse 

på den mad og drikke, de får serveret. 

Ordentligt gennemførte brugerundersøgelser 

bør derfor være et krav fra 

ledelsen i forbindelse med offentlig 

måltidsservice. Fødevaredirektoratet 

har udgivet en metode til vurdering af 

brugertilfredshed blandt ældre modtagere 

af offentlig måltidsservice, med 

fokus på både madens kvalitet og det 

sociale miljø ved måltiderne*. Ældre 

bør have mulighed for at gøre deres 

indflydelse gældende via brugerråd og 

i de smagspaneler, der bedømmer 

maden. Endvidere bør de medvirke 

ved udformningen af en kostpolitik, 

dvs. de overordnede mål og rammer 

for den offentlige måltidsservice. 

Vigtigst er det, at ældre har mulighed 

for daglig kontakt med det plejeog 

køkkenpersonale, der har ansvaret 

for mad og drikke og derigennem kan 

gøre deres indflydelse gældende. 

Kend madkulturen 

Når ældre visiteres til offentlig måltidsservice, 

er det en god ide, at køkkeneller 

plejepersonalet beder dem skrive 

ned, hvad de plejer at spise og drikke. 

Det giver et godt billede af interessen 

for kvaliteten af det, de spiser og drikker. 

Der ligger desuden mange andre 

værdifulde oplysninger gemt i en sådan 

nedskrivning. Den kan bruges til 

14 

at finde ud af, hvilke retter og levnedsmidler 

der er de foretrukne, hvor meget 

den ældre spiser og drikker, samt 

hvordan måltiderne ønskes fordelt på 

dagen. Nogle vil fx foretrække hovedmåltider 

serveret morgen, middag og 

aften, mens andre foretrækker brunch, 

et stort måltid om eftermiddagen og en 

let anretning sent om aftenen. Nogle 

vil kun have kold mad, mens andre vil 

have varm mad 2 gange om dagen osv. 

At plejeog køkkenpersonalet kender 

til samt kan opfylde den enkeltes ønsker 

og behov kan være med til at 

sikre, at glæden ved at spise og drikke 

bliver bevaret, selv om ældre ikke længere 

selv kan lave mad. 

Udnyt årstidsvariationen 

Mange ældre er vokset op med mad, 

der fulgte årstiderne. De fik kål til 

påske, kylling om sommeren, hønsekødssuppe 

om efteråret, når det var 

slut med æglægningen, markens produkter 

samt grisen til jul og flæsket 

herfra til foråret. Lad menuerne følge 

årstiderne. Køkken- og plejepersonale 

kan med fordel bruge sæsonens råvarer 

som inspirationskilde i menuplanlægningen. 

Der gør det muligt at 

bevare mange ældres madkultur. 

Økologiske levnedsmidler? 

Fødevareministeriet har som indsatsområde 

at fremme omlægning til anvendelse 

af økologiske levnedsmidler i 

bl.a. storkøkkener. Det er muligt at få 

tilskud til udviklingsprojekter vedrørende 

omstillingen til økologiske lev- 

Offentlig måltidsservice – problemstillinger

TIP 

Kostregistrering er en god måde at få oplysninger 

om ældres madkultur 

Tidspunkt Beskrivelse af mad og drikke 

15.30 1/2 skive solsikkerugbrød 

Let skrabet minarine 

Belagt med 3 stk. karrysild (LUND) 

2/2 skiver solsikkerugbrød 

Let skrabet minarine 

2 frikadeller, svinekød hakket 

2 stk. agurk, flækket på langs 

1 skive toastbrød, let ristet 

1 portion salat, laks i mayonnaise 

1 skive tomat 

1 glas „GAMLE CARLSBERG” m. citronvand, i alt 250 ml 

1 snapseglas „BRØNDUM”, ca. 15 ml 

17.30 1 lagkagesnitte (flødekage) 

2 honningsnitter (KAREN WOLFS) 

2 kopper kaffe 

2 tsk. sukker 

2 portioner kaffefløde 

19.00 2 stk. chokolade (MERCI) a ca. 10 g 

nedsmidler, og der er afsat særlige 

midler til området. Afdeling for ernæring 

i Fødevaredirektoratet fungerer 

som videnscenter mht. økologi i storkøkkener. 

Mange ældre modtagere af 

offentlig måltidsservice har problemer 

med at få spist tilstrækkeligt. En væsentlig 

faktor ved ledelsens evt. overvejelser 

om omlægning til økologi, bør 

derfor altid være, om det evt. ville 

kunne have en negativ indflydelse på 


ældres indtag af mad og drikke og dermed 

deres ernæringstilstand. 

Sørg for mindst mulig afstand 

til mad og drikke 

Lukning af køkkener på plejehjem og i 

plejeboliger har konsekvenser for ældres 

oplevelse af måltidet. Når køkkenet 

lukker, forsvinder duften af mad, 

der bliver tilberedt sammen med op- > 

15 

For ældre i hjemmepleje er 

det særlig vigtigt med et tæt 

samarbejde mellem køkken og 

plejepersonale, da der ofte er 

stor afstand mellem bruger 

og køkken.

Det bør være muligt 

at afvige fra de fastlagte 

plejestandarder for 

ernæring. 

levelsen af at gå og glæde sig til sine 

livretter. Det samme gør kontakten 

med dem, der laver maden. Dertil 

kommer, at den livlige aktivitet i og 

omkring køkkenet forsvinder. 

Satellitkøkken. Det er en stor fordel 

at bevare nogle køkkenfaciliteter – fx i 

form af et satellitkøkken. Her kan de 

kolde måltider blive tilberedt, ligesom 

den varme mad, der kommer fra storkøkkenet, 

kan færdigtilberedes i satellitkøkkenet. 

Uanset afstanden til de ældre, 

bør køkkenet udsende så fyldestgørende 

information som muligt om 

dagens menu. 

Kostudvalg består af repræsentanter 

fra ledelsen, lægegruppen, plejeog 

køkkenpersonalet og kan være med til 

at styrke det tværfaglige samarbejde. 

Kostudvalget kan også være med til at 

fastlægge en kostpolitik, sikre at de anvendte 

diæter stemmer overens med 

den nyeste viden samt forbedre informationen 

til de ældre om de forskellig 

menuer. 

Kontaktpersoner fra enten køkkeneller 

plejepersonalet, kan også være 

med til at skabe en god kontakt og dialog 

om mad og drikke mellem den en- 

16 

TIP 

En menuplan skal give et tydeligt billede af maden 

Utilstrækkelig: Hamburgerryg med grøntsager, kartofler og sovs 

kelte ældre og de forskellige faggrupper. 

Det er nødvendigt, idet der ofte vil 

være behov for meget individuelle 

hensyn samt ændringer af mad og 

drikke med kort varsel. 

Plejepersonale bør være i nærheden 

Måltidet har social betydning. Ældre, 

der har svært ved at kommunikere, 

bliver alene eller har svært ved at spise 

og drikke, kan have vanskeligt ved at 

opretholde det sociale aspekt af måltidet. 

Der bør derfor være tid til, at plejepersonalet 

spiser et eller flere måltider 

sammen med de ældre. Plejepersonalets 

deltagelse i måltidet bør også 

prioriteres højt af ledelsen i forhold til 

ældre i dårlig ernæringstilstand eller i 

risiko for at blive det. 

Giv tid til 

ernæringsterapi 

Ældre i dårlig ernæringstilstand eller i 

risiko for at blive det, har brug for ekstra 

tid og opmærksomhed fra plejepersonalet 

i forbindelse med måltiderne. 

Det gælder specielt for ældre i 

hjemmepleje. De har brug for ekstra 

Fyldestgørende: Kogt hamburgerryg med dampet blomkål og gulerødder, 

kogte kartofler og sherrysovs 


TIP 

◆ Sæt blomster og dug på bordet. 

◆ Sørg for en god belysning. 

◆ Sørg for, at bordet er dækket, 

inden de ældre sætter sig. 

◆ Fjern serveringsbakker o.lign. 

fra bordene. 

◆ Server de forskellige retter én 

ad gangen. 


Et godt spisemiljø kan skabes på mange måder 

besøg til servering af mellemmåltider, 

mulighed for at spise sammen med andre 

for at tilgodese det sociale aspekt 

eller ekstra tildelt plejetid til indkøb af 

lækkerier. Det er derfor nødvendigt, at 

ledelsen giver mulighed for at afvige 

fra de fastlagte plejestandarder i relation 

til ernæringen. Endvidere bør der 

findes en kode eller anden form for dokumentation 

for, at der bør ydes/bliver 

ydet en ekstra indsats i forhold til at få 

ældre til at spise og drikke dvs. ernæringsterapi. 

I modsat fald vil det være 

svært for plejepersonalet at synliggøre 

behovet for den del af ældres behandling 

overfor ledelsen. 

Det skal være rart 

at spise og drikke 

Lav hyggelige rammer 

Det er vigtigt, at ledelsen er opmærksom 

på, at rammerne om måltidet er 

de bedst mulige. Ofte er der en livlig 

◆ Sørg for, at de ældre starter med 

at spise samtidig. 

◆ Sørg for tilstrækkeligt med plejepersonale, 

så de ældre har mulighed 

for at få hjælp undervejs. 

◆ Sørg for, at evt. medicin er uddelt 

inden maden. 

◆ Sørg for, at de ældre ikke bliver 

forstyrret under måltidet. 

trafik af gående og kørestolsbrugere 

gennem en spisesal under et måltid, 

ligesom der er en del støj fra selve 

spisningen. Det nytter ikke meget, at 

køkken- og plejepersonalet gør deres 

yderste for at servere god mad og drikke, 

hvis spisningen foregår i uro og 

larm. De ældre bør sikres et roligt og 

trygt spisemiljø uden unødig støj og 

trafik ud og ind af spiselokalet. 

Der er mange måder til at opnå et 

godt spisemiljø på, og de bør udnyttes, 

både når det gælder ældre på plejehjem, 

i plejebolig og i hjemmepleje. 

Lad der være god tid 

til at spise og drikke 

Det kan tage lang tid for ældre at tage 

maden på tallerkenen, skære den ud 

og spise den. Årsagerne kan være 

mange, bl.a. nedsat fysisk funktionsevne, 

tyggeog synkeproblemer, nedsat 

appetit, nedsat syn, forskellige sygdomstilstande 

(fx Parkinsons sygdom,> 

17 

Sonja Iskov/BAM 

Blomster og dug på bordet er 

med til at skabe et godt spisemiljø.

Hvis en ældre ønsker at fravælge 

dele af mad og drikke, 

fx desserten eller mellemmåltiderne 

er det vigtigt at informere 

om, hvor stor betydning 

disse måltider har for dagens 

samlede indtag af energi og 

næringsstoffer. 

Selvom madlavning m.m. i 

køkkener i små bo-enheder har 

karakter af privat husholdning, 

er det dog af væsentlig betydning, 

at der er tale om en 

offentlig institution der er 

underlagt levnedsmiddellovens 

bestemmelser. 

I dag har det færreste plejepersonale 

tilstrækkelig uddannelse 

i ernæring til at kunne 

varetage arbejdet med mad 

til ældre. 

*) Fødevaredirektoratet: 

OM uddannelse i fødevarehygiejne, 



demens, apopleksi). Det er vigtigt, at 

der er god tid til måltidet. Det gælder 

ikke mindst for ældre, som behøver 

hjælp til at spise og drikke. 

Giv mulighed for gæster 

Da det sociale aspekt har stor betydning 

for ældres oplevelse af et godt måltid, er 

det vigtigt, at de har mulighed for at invitere 

gæster til spisning. Både små og 

store køkkener bør derfor kunne levere 

gæstemenuer til en favorabel pris. 

Når ældre fravælger 

mad og drikke 

Alene det miljøskifte der sker, når ældre 

flytter på plejehjem eller i plejebolig, 

er nok til at påvirke hukommelse 

og koncentrationsevne samt resultere i 

konfusion. Konsekvensen er bl.a., at 

det kan være vanskeligt at få de ældre 

til at forstå vigtigheden af at spise og 

drikke tilstrækkeligt, og det kan yderligere 

forringe hukommelsen og øge 

forvirringen. 

18 

TIP 

◆ Er det maden eller servicen, 

det er galt med? 

◆ Er appetitten og lysten til mad 

forsvundet? 

◆ Er den fysiske funktionsevne 

blevet dårligere? 

Inden indflytningen skal plejepersonalet 

derfor fokusere på at imødegå en 

sådan situation. Det kan de bl.a. ved at 

indsamle oplysninger om madvaner, 

foretrukne spisetider, fordeling af måltider 

m.m. Servering af livretter samt 

mad og drikke i små indbydende portioner, 

der ligner det, de ældre kender 

fra tidligere, kan stimulere de ældres 

appetit og være med til at forbedre situationen 

og gøre flytning til plejehjem 

eller plejebolig lettere for den enkelte. 

Fordele og ulemper ved madlavning 

i mindre boenheder 

Det bliver mere og mere almindeligt, at 

plejepersonalet overtager madlavningen 

på plejehjem og i plejeboliger. Der gælder 

en række regler, når plejepersonalet 

tilbereder mad og drikke. Generelt er 

ledelsen ansvarlig for, at levnedsmiddellovgivningen 

bliver overholdt, og i 

nogle tilfælde vil der være krav om, at 

plejepersonalet gennemfører en uddannelse 

i levnedsmiddelhygiejne*. 

Hvis ældre fravælger maden fra det offentlige, 

skal grunden findes 

◆ Er tyggeog synkefunktionen 

blevet dårligere? 

◆ Er der sket en ændring i medicinen? 


Der findes dog en bagatelgrænse, som 

bl.a. betyder, at bo-enheder o.lign., 

hvor man tilbereder og serverer mad 

for 12 ældre eller derunder ikke skal 

autoriseres eller godkendes*, forudsat 

at aktiviteterne ikke giver anledning til 

hygiejniske problemer. 

Fordelen ved at plejepersonalet laver 

maden er, at det bliver lettere at tilgodese 

de ældres individuelle ønsker og madvaner. 

Det afspejler sig bl.a. i en meget 

stor variation i den mad, der bliver lavet 

på en og samme dag i én plejebolig. 

Bagdele. I arbejdet med mad og 

drikke til ældre er det nødvendigt at 

vide en hel del om levnedsmidlers indhold 

af næringsstoffer, hygiejne og tilberedning 

af måltider af høj kvalitet. 

Det er forudsætningen for at kunne 

skelne mellem de forskellige menuer 

og være sikker på, at mad og drikkes 

indhold af energi, vitaminer og mineraler 

er tilpasset den enkelte ældres behov. 

På nuværende tidspunkt indgår 

ernæring og levnedsmiddelhygiejne 

kun med et begrænset timeantal i uddannelserne 

til sygeplejerske og socialog 

sundhedsassistent. 

Endvidere har plejepersonalet i dag 

kun sjældent mulighed at hente råd og 

vejledning hos fx en klinisk diætist, 

når menuerne planlægges. Dertil kommer, 

at det er meget tidskrævende at 

planlægge menuer, købe ind og tilberede 

maden. Det kan være et problem 

– særligt i perioder med sygdom eller 

ferie. Det er derfor bedst, at en kostfagligt 

uddannet person, har ansvaret for 

den daglige madlavning. 


Dagens Menu 

Lammekød med kartofler 

samt ostekage 

Kødboller med stuvet selleri 

samt is 

Rugbrød med leverpostej, 

tunsalat og kartofler 

Grøntsagssuppe samt skinke 

med kartofler 

Millionbøf med pasta 

Ældre kan selv tilberede 

(noget af) maden 

I levnedsmiddellovgivningen er der intet 

til hinder for, at ældre kan deltage i 

madlavningen i godkendte køkkener. 

Ældre kan med fordel inddrages i den 

daglige madlavning ved fx at hjælpe til 

med at nippe bønner, pille jordbær eller 

skrælle kartofler. Det vil styrke deres 

fysiske funktionsevne, skærpe deres 

interesse for mad og drikke og 

sandsynligvis også give bedre appetit. 

Når ældre hjælper til med madlavningen, 

skal levnedsmiddelhygiejnen sikres. 

Der kan være særlige „kritiske” 

aktiviteter fx håndtering af råt kød og 

rå æg, som bør være forbeholdt kostfagligt 

uddannet personale. > 

19 

Middagsmenuen 

hos 5 ældre i 

samme plejebolig 

på samme dag. 

Det giver appetit at hjælpe med 

at lave mad. 

*) Autorisationsbekendtgørelsen. 

Bekendtgørelse nr. 991 

af 14. december 1999. 

Grænsen fra 8 til 12 personer 

er ændret ved en generel dispensation 

af 19. september 2000. 

Jørgen Schytte/BAM

*)Hygiejnebekendtgørelsen: 

Bekendtgørelse nr. 198 

af 22. marts 2001 om levnedsmiddelhygiejne. 

Levnedsmiddelloven: 

Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om 

levnedsmidler m.m. 

Tæt samarbejde med sygehuset 

Tæt samarbejde med sygehuset er vigtigt 

både ved indlæggelse og udskrivelse. 

Ved indlæggelsen er det særdeles 

vigtigt, at lægen og plejepersonalet informerer 

sygehuspersonalet om evt. problemer, 

der kan få betydning for den æl- 

20 

TIP 

Følgende forhold skal være i orden, når ældre 

deltager i madlavningen* 

◆ Ældre, der tilbereder og serverer 

mad og drikke, skal have en høj grad af 

personlig hygiejne, bl.a. hyppig håndvask 

og passende rent tøj. 

◆ Ældre med smitsomme sygdomme, 

der kan overføres gennem levnedsmidler, 

eller med sår eller diaré, må ikke 

tilberede eller servere mad og drikke. 

◆ Pladsforholdene skal tillade, 

at de ældre deltager i madlavningen 

i køkkenet. 

TIP 

◆ Inddragelsen i madlavningen er 

betinget af, at kostfagligt uddannet 

personale har ansvaret for, at de ældre 

instrueres tilstrækkeligt om hygiejne, 

og at mad og drikke fremstilles på 

hygiejnisk forsvarlig måde. 

◆ Når madlavningen indebærer større 

hygiejnisk risiko, som tilberedning af 

råt kød og jordforurenede grøntsager, 

bør det kun ske med deltagelse af 

kostfagligt uddannet personale. 

Vigtige forhold sygehuset skal informeres om 

ved indlæggelse 

◆ Hvad er vægten – og har der været 

et vægttab? 

◆ Hvordan er indtaget af mad og drikke 

– og har der været/er der problemer 

med nedsat appetit? 

◆ Hvordan er den fysiske funktionsevne 

– dvs. kan den ældre selv hente mad og 

dres indtag af mad og drikke under opholdet. 

Sådanne problemer kan fx være 

tyggeog synkeproblemer, nedsat hukommelse, 

nedsat syn og behov for 

hjælp til at spise og drikke. Det er en 

god ide, at én fra plejepersonalet be- 

drikke, skal den ældre have hjælp til 

at spise og drikke m.m.? 

◆ Hvordan er tyggeog synkefunktionen? 

◆ Hvordan er hukommelsen? 

◆ Har den ældre hidtil selv købt ind 

og lavet mad? 


TIP 


Vigtige forhold at søge oplysninger om ved udskrivelse 

◆ Hvordan er den fysiske funktionsevne? 

◆ Hvad er vægten – og har der været 

et vægttab? 

◆ Hvordan er indtaget af mad og drikke 

– og er der/har der været problemer? 

søger den ældre på sygehuset og følger 

op på de givne informationer. 

Ved udskrivelsen er det vigtigt, at lægen 

og plejepersonalet indhenter oplysninger 

om, hvordan den ældres indtag af mad 

og drikke har været under indlæggelsen, 

og om der er sket et vægttab. Det gør 

det muligt hurtigt at iværksætte eller 

fortsætte en ernæringsterapi. Det er en 

god ide, at én fra plejepersonalet deltager 

i en evt. konference ved udskrivelsen. 

Litteratur 

BIRKEMOSE A.; KOFOD J.: 

Metode til vurdering af brugertilfredshed 

blandt plejehjemsbeboere og 

hjemmeboende pensionister. 



◆ Er der lagt en plan for en eventuel 

ernæringsterapi – og hvad går den 

ud på? 

◆ Hvem er kontaktperson på sygehuset? 

ELMSTÅHL, S.; BLABOLIL, V.; FEX, G.; 

KÜLLER, R.; STEEN, B.: 

Hospital nutrition in geriatric long-term 

medicine. Effects of a changed meal 

environment. 

Compr Gerontol 1987;1:29-33. 

MATHEY, M-F.A.M.M.; VANNESTE, V.G.G.; 

DE GRAAF, C.; DE GROOT, L.C.P.G.M.; 

VAN STAVEREN, W.A.: 

Health effect of improved meal ambience 

in a Dutch nursing home: A 1-year 

intervention study. 

Prev Med 2001;32:416-23. 

WINTHER, E.: 

Brugeren i centrum for institutionel 

kostforplejning. 

Økonomaforeningen, 1999. 

TIP 

Bekendtgørelser om hygiejne m.m. 

findes på www.retsinfo.dk. 

21

Serveringsformer 

og produktionsmetoder 

En kombination af bakke- og bordservering er mest 

velegnet på plejehjem og i plejeboliger. Her er buffetservering 

ikke velegnet. 

I storkøkkener bliver varmholdt mad ofte produceret 

kort tid, før den bliver spist, mens kølet mad kan være 

fremstillet nogle dage før serveringen (hvor den genopvarmes). 

Der er fordele og ulemper ved begge metoder. 

Det vigtigste er, at de ældre kan lide maden og 

spiser den hver dag. 

Serveringsformer 

Samme institution kan sagtens have 

forskellige serveringsformer; bakkeservering 

og bordservering samt buffet. 

Buffetservering er ikke velegnet på plejehjem 

og i plejeboliger. De skrøbeligste 

ældre vil have svært ved at komme 

til buffeten, med risiko for at de får for 

lidt mad. Det vil samtidig være svært 

for plejepersonalet at følge med i, hvad 

og hvor meget den enkelte spiser og 

drikker. Ved buffetservering er der 

mange mennesker om den samme 

mad, og det kan medvirke til at nedsætte 

appetitten hos nogle ældre. Mere 

Serveringsformer og produktionsmetoder 

uddybende om fordele og ulemper ved 

forskellige serveringsformer kan læses i 

Anbefalinger for den danske institutionskost. 

> 

23 

Marianne Grøndahl/BAM 

Ældre med nedsat fysisk 

funktionsevne kan have svært 

ved selv at hente deres mad 

på bakker.

Hold øje med 

temperaturen 

i maden. 

Produktionsmetoder 

Varmholdt mad er én 

produktionsmetode 

Den traditionelle produktionsform i 

storkøkkener er det varmholdte system 

(cook-serve), hvor maden bliver tilberedt 

og serveret efter en vis varmholdningsperiode. 

Varm mad skal ifølge reglerne 

opvarmes til min. 75ºC (med enkelte 

undtagelser). Hvis maden efterfølgende 

varmholdes, skal maden holdes 

på min. 65ºC, for at mindske risikoen 

for vækst af sygdomsbakterier. 

24 

TIP 

Følgende forhold bør indgå i overvejelserne, 

når storkøkkener vælger produktionsmetode 

◆ Hvordan er den kulinariske kvalitet? 

◆ Hvordan er sikkerheden med hensyn 

til hygiejnen? 

◆ Hvor stort er tabet af næringsstoffer? 

◆ Hvad er produktionsstørrelsen? 

◆ Hvor stort er ressourceforbruget? 

Reglerne findes i Fødevaredirektoratets 

bekendtgørelse om levnedsmiddelhygiejne. 

Temperaturkravet gælder overalt i 

maden – også overfladen, som hurtigt 

bliver afkølet, hvis luften rundt om er 

koldere end 65ºC. Da madens smags- 

! 

Begrænset holdbarhed 

Af hensyn til den smags- og 

ernæringsmæssige kvalitet skal 

evt. rester af varmholdt mad, 

som udgangspunkt kasseres. 

◆ Hvor fleksibel er metoden? 

◆ Hvor gode er mulighederne for 

at producere ældres livretter? 

◆ Hvor stor er afstanden til brugerne? 

◆ Hvordan er økonomien? 

Serveringsformer og produktionsmetoder

! 

Vitaminer 

Jo længere tid maden bliver 

holdt varm, fra den er produceret, 

til den bliver spist, jo flere vitaminer 

ødelægges. Det er især 

C-vitamin samt nogle af B-vitaminerne, 

der er følsomme over 

for varme. 

og ernæringsmæssige kvalitet bliver forringet 

ved varmholdning, bør perioden 

med varmholdning være så kort som 

muligt. 

Kølet mad er en anden 

produktionsmetode 

I storkøkkener, der anvender det kølede 

system (cook-chill), bliver maden tilberedt, 

nedkølet, pakket og lagret på køl 

for til sidst at blive genopvarmet umiddelbart 

før spisning. Maden kan være 

pakket på almindelig vis, dvs. at den er 

dækket af folie, eller at der er lagt låg 

på en bakke. Dette bliver kaldt for 

3 former for kølet mad 

i storkøkkener: 

◆ Traditionel cook-chill 

◆ Modificeret Atmosfære Pakning (MAP) 

◆ Sous-vide 


traditionel cook-chill. Mad pakket på 

denne måde har typisk en holdbarhed 

på 3 dage på kølelagring. 

Maden kan også blive vakuumpakket 

efter fremstillingen eller pakket i 

emballage, hvor den almindelige luft 

bliver fjernet og erstattet med andre 

luftarter. Det kaldes for MAP (Modificeret 

Atmosfære Pakning). Disse pakkemetoder 

hæmmer væksten af fordærvelsesbakterierne, 

og det betyder, at 

maden kan holde sig længere – typisk 7 

til 14 dage på kølelagring. 

Endelig kan maden være tilberedt 

(varmebehandlet) i en plasticpose beregnet 

til formålet. Det kaldes sous-vide 

(betyder under tomhed). Velegnede levnedsmidler 

til sous-vide er kød, sammenkogte 

retter og nogle grøntsager, fx 

gulerødder. Brød og fromager er ikke 

velegnede, og grønne grøntsager vil 

ofte skifte farve. Sous-vide giver længere 

holdbarhed, end hvis maden er vakuumpakket, 

efter at den er tilberedt. 

Sous-vide tilberedt kød, der er varmebehandlet 

relativt kraftigt, kan holde 

sig i op til ca. 1 måned, mens den > 

Holdbarheden af kølet mad 

afhænger af flere ting: 

◆ Hvilken råvare eller menu, 

der er tale om. 

◆ Ved hvilken temperatur maden 

bliver opvarmet. 

◆ Hvor meget maden er opvarmet. 

25

! 

26 

Sygdomsbakterier i mad 

kan hverken lugtes 

eller smages 

kulinariske kvalitet for grøntsager ofte 

vil sætte grænsen for en tilsvarende 

lang holdbarhed. 

Lang holdbarhed kan give problemer 

Ved opbevaring i lang tid falder madens 

smagsmæssige kvalitet. Det er vigtigt, 

at kølet mad opbevares ved den 

! 

Kort kølelagrings tid 

Nogle vitaminer bliver ødelagt 

under kølelagring, især hvis der 

er ilt tilstede. Jo længere tid maden 

opbevares på køl, desto flere vitaminer 

ødelægges. 

Tab af vitaminer, tab af smag og 

øget risiko for at påføre ældre en 

madforgiftning, er gode grunde til 

ikke at kølelagre mad for længe. 

TIP 

Bevar vitaminerne bedst muligt i maden 

◆ Tilbered i så lidt væske som muligt 

og brug friske råvarer. 

◆ Tilbered i kortest mulig tid. 

◆ Anvend gerne kogevand og kødsaft 

til fx sovs. 

◆ Undgå lang varmholdning. 

angivne temperatur for at sikre madens 

kvalitet. Hvis der er sygdomsbakterier/ 

bakteriesporer i maden, har de gode 

vækstbetingelser under opbevaring ved 

for høj temperatur, fordi den naturlige 

balanceflora er dræbt ved stegningen 

eller kogningen. Sygdomsbakterier i 

maden hverken lugter eller smager 

dårligt, så hvis holdbarhedsdatoen er 

overskredet eller temperaturen i køleskabet 

har været for høj, skal maden 

kasseres. 

Regler for nedkøling 

Der er regler i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 

om levnedsmiddelhygiejne 

for, hvor hurtig varm mad skal køles 

ned. Nedkølingen fra 65ºC til 10ºC 

skal ske indenfor højst 3 timer. Herefter 

skal maden opbevares ved 5ºC eller 

derunder. Under transport skal maden 

også opbevares ved max. 5ºC. Undtaget 

er dog transport i max. 3 timer af 

menuer til modtagere af måltidsservice. 

◆ Undgå lang kølelagring. 

◆ Undgå at lagre grøntsager længe 

under påvirkning af luftens ilt. 

◆ Server maden straks efter 

genopvarmning. 

Serveringsformer og produktionsmetoder

Regler for holdbarhed 

Holdbarheden af kølet mad er ikke reguleret 

specifikt. Her gælder generelle 

bestemmelser om, at levnedsmidler 

skal være friske og af sund beskaffenhed, 

samt have en rimelig holdbarhed i 

salgsøjeblikket. Maden må heller ikke 

udgøre en sundhedsfare, når den bliver 

spist, hvis den har været opbevaret efter 

forskriften. Det er derfor op til storkøkkenet 

at fastsætte holdbarheden. At 

give maden en lang holdbarhed er forbundet 

med et stort ansvar, da det forudsætter 

stor tillid til effektiviteten af 

varmebehandlingen, nedkølingen og 

genopvarmningen. Det er nødvendigt 

at indbygge en vis sikkerhedsmargin i 

fastsættelsen af holdbarheden af kølet 

mad. 

Frisklavet mad har mange fordele 

Det vigtigste er, at ældre kan lide den 

mad, de får tilbudt, og at de spiser den. 

Den bedste mad, ældre kan få, er frisklavet 

lige før serveringen. Dermed har 

de mulighed for at deltage eller følge 

med i fremstillingen af maden og via 

duftene fra køkkenet få skærpet appetitten. 

Med frisklavet mad sikres desuden 

nemmest et højt indhold af vitaminer. 

Selvom teknologien muliggør en 

lang holdbarhed af maden, bør ældre 

aldrig have leveret mad, der er færdiglavet 

flere uger, før den skal spises. 

Ligeledes er der ingen geografiske af- 


stande i Danmark, der retfærdiggør, at 

ældre får leveret mad sjældnere end 1 

gang om ugen. 

Litteratur 

CLAUSEN, I.: 

Cook-chill catering – tids og temperaturforhold 

i kølekæden og registreringsudstyr 

til temperaturkontrol. 

Storkøkkencentret. Levnedsmiddelstyrelsen, 

1995. 

HANSEN, K.; LASSEN, A.: 

Tab af B-vitaminer i kød – sammenligning 

mellem forskellige tilberedninger 

og produktionsmetoder i storkøkkener. 

Fødevaredirektoratet. Fødevarerapport 

2000:19 (kan læses på 


LASSEN, A.; CLAUSEN, I.: 

Fakta om sous-vide – tilberedning i 

vakuumposer. 

Fødevaredirektoratet. Fødevarerapport 

2000:20 (kan læses på 


LASSEN, A.; ERIKSEN, H.; KALL, M.; 

HANSEN, K.: 

Vitamin losses in vegetables processed 

by four different catering techniques. 

Proceedings Third European Symposium 

on Sous-vide. Belgium, 

March 1999 (kan fås i Afdeling for 

Ernæring, Fødevaredirektoratet). 

27

Ansvars- og 

opgavefordeling 

En klar ansvars- og opgavefordeling bør sikres, når 

det drejer sig om at vurdere ældres ernæringstilstand, 

deres indtag af mad og drikke samt hvornår der skal 

iværksættes ernæringsterapi. 

Ledelsen, lægen, køkken- og plejepersonalet skal 

være bevidste om deres eget ansvarsområde. Andre 

faggrupper har ligeledes et ansvar. For alle faggrupper 

gælder det også i relation til døende ældre. 

Alle har et ansvar 

Ledelsen 

Ledelsen har ansvaret for, at personalebemandingen, 

mad og drikke samt spisemiljøet 

kan opfylde de forskellige ældres 

behov. Ledelsen bør derfor sørge 

for, at ældre har mulighed for indflydelse 

på den måltidsservice, de får tilbudt 

via brugerråd og smagspaneler. 

Ledelsen bør også sørge for, at der er 

mulighed for ekstra plejepersonale ved 

måltiderne, ekstra køkkenpersonale til 

fremstilling af specielle menuer og bistand 

fra klinisk diætist. Der kan også 

være behov for tildeling af ekstra plejetid 

til ældre, der er i risiko for eller allerede 

er i dårlig ernæringstilstand. 

Ledelsen bør endvidere tage initiativ til 

at udforme en kostpolitik, nedsætte et 


Ledelsen har ansvaret for: 

◆ At tage initiativ til udarbejdelse 

af en kostpolitik. 

◆ At iværksætte egenkontrol 

i køkkenerne. 

◆ At nedsætte og deltage i kostudvalg. 

◆ At sikre den nødvendige fleksibilitet 

m.h.t. menuer og måltidsserviceordninger. 

◆ At gennemføre brugerundersøgelser. 

◆ At sikre personalebemandingen. 

◆ At sikre gode spisemiljøer. 

kostudvalg, gennemføre brugerundersøgelser 

og iværksætte egenkontrol. > 

29

Retningslinier for identifikation 

og behandling af mangelfuldt 

ernærede ældre. HVEM-skemaet 

og vejledning til anvendelse er et 

nyttigt redskab for lægen ved 

vurdering af de risikofaktorer, der 

kan påvirke ældres ernæringstilstand. 

Lægen 

Den praktiserende læge har ansvaret 

for, at ældre på plejehjem, i plejebolig 

og i hjemmepleje er i bedst mulig ernæringstilstand, 

samt at de får dækket 

deres behov for energi og næringsstoffer 

– enten via mad og drikke eller 

anden form for ernæring. Lægen har 

ansvaret for, at ældre ikke får forkerte 

diæter eller får overført infektioner pga. 

hygiejneproblemer. Lægen har ansvaret 

for at være opmærksom på interaktioner 

mellem medicin, mad og drikke ved 

ordination af medicinsk behandling. 

Endvidere har lægen ansvaret for at udarbejde 

lokale retningslinier for ernæringsterapi 

(heriblandt sondeernæring) 

og for at sikre ensretning af behandlingen. 

Lægen bør derfor løbende vur- 

30 

Lægen har ansvaret for: 

◆ At de ældres ernæringstilstand 

er bedst mulig. 

◆ At de ældre får dækket deres behov 

for energi og næringsstoffer. 

◆ At de ældre får de rigtige diæter. 

◆ At være opmærksom på interaktioner 

mellem medicin, mad og drikke ved 

ordination af medicinsk behandling. 

◆ At udarbejde retningslinier for 

ernæringsterapi og sikre ensretning 

af behandlingen. 

◆ At henvise til andre faggrupper som 

fysioterapeut, ergoterapeut, klinisk 

diætist, tandlæge m. fl. 

dere de ældres ernæringstilstand og 

indtag af mad og drikke med henblik 

på evt. behov for ernæringsterapi. 

Lægen skal ligeledes være opmærksom 

på de risikofaktorer, der kan påvirke 

ældres ernæringstilstand og i den forbindelse 

henvise til andre faggrupper 

(fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, 

klinisk diætist, tandlæge m.fl.). 

Sygeplejersken og 

socialog sundhedsassistenten 

Sygeplejersken og socialog sundhedsassistenten 

har (i samarbejde med det 

øvrige plejepersonale) ansvaret for, at 

ældre spiser og drikker tilstrækkeligt 

hver dag samt for at identificere ældre i 

dårlig ernæringstilstand eller i risiko for 

at komme det. 

Sygeplejersken og socialog sundhedsassistenten 

bør deltage i kostudvalget 

og være i løbende dialog med de 

ældre om de forskellige tilbud på menuen. 

Endvidere bør sygeplejersken og 

socialog sundhedsassistenten regi- 

Sygeplejersken og social- 

og sundhedsassistenten har 

ansvaret for: 

◆ At de ældre spiser og drikker 

tilstrækkeligt. 

◆ At identificere ældre i dårlig ernæringstilstand 

eller i risiko herfor. 

◆ At medvirke ved ernæringsterapi. 

Ansvars- og opgavefordeling

strere de ældres vægt, vægtudvikling, 

energiindtag samt forekomst af forskellige 

risikofaktorer, der kan påvirke ernæringstilstanden, 

med henblik på en 

evt. ordination af ernæringsterapi. I forbindelse 

med ernæringsterapi bør sygeplejersken 

og socialog sundhedsassistenten 

melde tilbage til læge/klinisk 

diætist om energiindtag og vægtudvikling 

med henblik på justering af plan 

for ernæringsterapi. 

Økonomaen og køkkenlederen 

Økonomaen og køkkenlederen med en 

kostfaglig uddannelse har ansvaret for, 

at maden har en høj kulinarisk og hygiejnisk 

kvalitet, at den er korrekt ernæringsmæssigt 

sammensat, samt at den 

opfylder den enkeltes ønsker og behov 

mht. madvaner. Økonomaen og køkkenlederen 

bør derfor sørge for, at det 

altid er muligt at rekvirere Normalkost 

til ældre, Sygehuskost, Kost til småtspisende 

og Tygge-/synkevenlig kost med 

energitrin 7, 9 og 12 MJ. > 

Økonomaen og køkkenlederen 

har ansvaret for: 

◆ At maden har en høj kulinarisk og 

hygiejnisk kvalitet. 

◆ At maden opfylder de ældres 

ernæringsmæssige behov. 

◆ At der altid er mulighed for at rekvirere 

menuer som fx Kost til småtspisende 

eller Tygge-/synkevenlig kost. 


31 

Anbefalinger for den danske institutionskost 

7 MJ 

– Lille portion Sygehuskost 

En lille portion er kendetegnet 

ved en moderat mængde kød/fisk 

og en lille mængde kartofler og 

grøntsager. Kød/fisk udgør dermed 

en stor del af portionen. 

En lille dessert. 

Bemærk servering er på mindre 

service. 

9 MJ 

– Standard portion Sygehuskost 

En standard portion er kendetegnet 

ved rigeligt med kød/fisk og en 

moderat mængde kartofler og 

grøntsager. 

En standard portion dessert. 

12 MJ 

– Stor portion Sygehuskost 

En stor portion er kendetegnet 

ved en let øget mængde kød/fisk 

og en stor mængde kartofler og 

grøntsager. 

En standard portion dessert.

Endvidere bør økonomaen og køkkenlederen 

deltage i kostudvalget, sørge 

for egenkontrol, have tæt kontakt til og 

dialog med ældre og plejepersonale 

samt informere om de forskellige tilbud 

på menuen. 

Den kliniske diætist 

I samarbejde med lægen har den kliniske 

diætist ansvaret for, at de ældre er i 

god ernæringstilstand og får dækket deres 

behov for energi og næringsstoffer – 

enten via den almindelige mad og drikke 

eller ved anden form for ernæring – 

samt ansvaret for at sikre, at der ikke 

ordineres forkerte diæter. Den kliniske 

diætist bør derfor varetage den individuelle 

diætbehandling, løbende yde 

konsulentbistand i forbindelse med ernæringsterapi 

og gennemføre undervisning 

i ernæring, ernæringsterapi og 

32 

Den kliniske diætist 

har ansvaret for: 

◆ At de ældres ernæringstilstand 

er bedst mulig. 

◆ At de ældre får dækket deres behov 


◆ At de ældre får de rigtige diæter. 

◆ At varetage den individuelle 

diætbehandling. 

◆ At varetage undervisningen af pleje- 

og køkkenpersonale i relation til 

diætbehandling og ernæringsterapi. 

diætbehandling for læge, køkken- og 

plejepersonalet samt de øvrige faggrupper. 

Andre faggrupper 

Fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, 

tandlæge m.fl. har alle ansvaret 

for at bidrage med deres ekspertise 

mht. at nedsætte eller fjerne de risikofaktorer, 

der kan påvirke ældres ernæringstilstand. 

Fælles ansvar til det sidste 

Mæt af dage 

Hvis ældre holder op med at spise og 

drikke, er det vigtigt, at lægen undersøger, 

om årsagen er en depression eller 

en anden sygdom, som kan behandles. 

Generelt er det meget sjældent, at 

ældre ikke længere ønsker at spise og 

drikke. Det sker dog, uden at der ligger 

en egentlig psykisk eller fysisk sygdom 

til grund – at ældre er mætte af dage. 

Når ældre på den måde lægger sig til at 

dø, er det ikke fordi, de selv ønsker at 

gøre en ende på livet, men fordi de rent 

eksistentielt er nået til et punkt, hvor 

de har en opfattelse af, at deres liv er 

levet til ende. Mad og drikke mister 

herved betydning for livets opretholdelse. 

Mad og drikkes betydning 

kan ændre sig eller ophøre 

Mad og drikke kan udgøre en del af 

den behandling, der gives til ældre, der 

er syge og i dårlig ernæringstilstand. 

Hvis den ældre er døende og behand- 

Ansvars- og opgavefordeling

lingen derfor formålsløs, vil den ofte 

ophøre. Det betyder bl.a., at der ikke 

længere fokuseres på, om den ældre får 

tilstrækkeligt med mad og drikke 

(energi). Mængden af mad og drikke 

nedtones således i forhold til det livskvalitetsmæssige, 

som hvis fx en uhelbredelig 

syg ældre får en god oplevelse 

ved at indtage selv små mængder af en 

yndet spise, kræsekost. Typisk vil der 

være tale om beskedne ønsker som 

frisk frugt, frugtgrød, risengrød eller is 

frem for en større portion mad. Køkken- 

og plejepersonale skal derfor gøre 

en ekstra indsats for at opfylde disse 

ønsker. Hvis lægen samtidig giver en 

god lindrende (palliativ) behandling, 

kan det være med til at sikre, at døende 

ældre kan fortsætte med at spise og 

drikke næsten til det sidste. 

Hvis pårørende lægger et behandlingspres 

på læge og plejepersonalet 

om fortsat ernæring ved sonde eller intravenøst 

hos døende ældre, er det vigtigt, 

at lægen tager det fulde ansvar for 

valg af behandling. Beslutningen om 

fortsat ernæring bør naturligvis gennemdrøftes 

med den ældre selv og 

pårørende, men ansvaret for valg af 


behandling bør ikke lægges over på 

pårørende. 

Dø af tørst? 

Mange døende ældre lider af fejlsynkning 

og har derfor svært ved at få drukket 

tilstrækkeligt. En velkendt kliché er, 

at ældre ikke må dø af tørst. Det bør 

dog ikke være det centrale ved behandling 

af døende. Fortsat dropbehandling 

kan endog være med til at forlænge en 

igangværende dødsproces, og der kan 

være en risiko for ophobning af væske 

og sekret i luftvejene i takt med aftagende 

hjertefunktion. 

Det er mere meningsfuldt at fokusere 

på årsagerne til, at den ældre er 

døende, dvs. selve sygdomme, og ikke 

tørsten. Det opleves næsten aldrig, at 

døende ældre klager over, at de er 

tørstige. Derimod er mange generet af 

mundtørhed. Det er derfor vigtigt, at 

plejepersonale og læge samarbejder om 

behandlingen af mundtørhed. Det består 

af 2 trin, dels en forebyggende indsats, 

dels en behandling af de udløsende 

årsager, som kan medføre betydelig 

lindring af generne, se kapitlet Sørg 

for god tandstatus (del 2). 

33

Hvem skal tilbydes 

hvilken mad og drikke? 

Alle ældre, der flytter på plejehjem, i plejebolig eller 

bliver visiteret til måltidsservice bør have vurderet deres 

ernæringstilstand og klarlagt evt. ernæringsmæssige 

risikofaktorer. 

En sådan vurdering gør det muligt at tilbyde den 

mest hensigtsmæssige menu. Samtidig er det muligt 

at afgøre, om der er behov for en ekstra indsats i form 

af ernæringsterapi. 

Alle ældre, der får leveret mad fra det offentlige, bør 

have mad alle ugens dage. 

Energirig mad og drikke 

på plejehjem og i plejebolig 

Ved indflytning på plejehjem eller i plejebolig 

og efterfølgende min. 1 gang 

om måneden, bør læge og plejeperso- 

Hvem skal tilbydes hvilken mad og drikke? 

nale vurdere de ældres ernæringstilstand, 

samt hvorvidt der er sket ændringer. 

Forekomst af de forskellige faktorer, 

der kan påvirke ældres ernæringstilstand, 

bør ligeledes indgå i 

vurderingen. Mange er i dårlig ernæ- > 

35 

Det er godt at sidde og spise 

sammen med nogen man kender.

Kost til småtspisende er kendetegnet 

ved at være rig på energi 

og fedt. 

Normalkost anbefales til 

normalvægtige ældre med 

god appetit. 

ringstilstand eller småtspisende samt 

præget af kroniske sygdomme. Endvidere 

kan akutte sygdomme, stort 

medicinindtag, nedsat fysisk og psykisk 

funktionsevne m.m. nedsætte ældres 

indtag af mad og drikke. 

De fleste ældre på plejehjem og i 

plejebolig bør have serveret mad og 

drikke svarende til Sygehuskost, Kost til 

36 

◆ Ensomhed 

◆ Dårlig tandstatus 

◆ Tygge- og synkeproblemer 

◆ Depression 

◆ Konfusion 

◆ Demens 

◆ Nedsat fysisk funktionsevne 

◆ Forkerte diæter 

◆ Stort medicinforbrug 

◆ Akutte infektioner 

◆ Kroniske sygdomme 

◆ Sygehusophold 

Fedtindhold (E%) i forskellige menuer 

Risikofaktorer af betydning 

for ernæringstilstanden hos 

ældre: 

småtspisende og Tygge-/synkevenlig kost 

med stor energitæthed, samt energirige 

drikkevarer. For at tilgodese energibehovet 

hos så mange som muligt, bør 

menuerne kunne leveres med energitrin 

på 7, 9 og 12 MJ. 

En stor del af de ældre vil have behov 

for en ekstra indsats i form af ernæringsterapi 

for at sikre et tilstrækkeligt 

indtag af mad og drikke. 

Normalvægtige ældre med god appetit 

bør have Normalkost til ældre. 


ved hjemmepleje 

Ældre, der modtager hjemmepleje, har 

forskellige ernæringsmæssige behov. 

Derfor bør lægen og plejepersonalet altid 

foretage en vurdering af den enkeltes 

ernæringstilstand ved visiteringen 

til hjemmepleje. Efterfølgende bør 

plejepersonalet vurdere ernæringstilstanden 

min. 1 gang om måneden. 

Også ved hjemmepleje bør læge og 

plejepersonale være opmærksom på 

(ændringer i) de forskellige risikofaktorer, 

der kan nedsætte ældres indtag af 

mad og drikke. Mange ældre i hjemmepleje 

vil være i dårlig ernæringstilstand 

og have en høj forekomst af risikofakto- 

Normalkost til ældre Sygehuskost Kost til småtspisende Tygge-/synkevenlig kost Diabetesdiæt 

Fedt 30 E% 40 E% 50 E% 50 E% 30 E% 

Hvem skal tilbydes hvilken mad og drikke?

er. De bør derfor have serveret mad og 

drikke svarende til Sygehuskost, Kost til 

småtspisende og Tygge-/synkevenlig kost 

samt energirige drikkevarer. 

Herudover bør de kunne tilbydes 

Normalkost til ældre samt de forskellige 

diæter. 

Ældre i hjemmepleje der får leveret 

mad, bør have menuer alle ugens 7 

dage. Hvis køkkenet kun leverer en hovedret 

(og evt. en biret), som det ofte 

er tilfældet, bør energiindholdet i hovedretten 

svare til min. 30% af energiindholdet 

i en hel dags menu. 

Ernæringsterapi 

Hvis ældre har BMI

Bilag og indeks

Bilag 1 

Basisbøger og lærebøger 

ANDERSEN, N.L.; FAGT, S.; GROTH, M.V.; 

HARTKOPP, H.B.; MØLLER, A.; OVESEN, L.; 

WARMING, D.L.: 

Danskernes kostvaner 1995 – Hovedresultater. 

Levnedsmiddelstyrelsen, 

publikation nr. 235, 1996. 

AVLUND, K.; DYRHOLM, I-L.; HOLSTEIN, 

B.E.; INGERSLEV, J. (redaktører): 

Forebyggelse i alderdommen. 

Dafolo Forlag og Dansk Gerontologisk 

Selskab, 2000. 

ASTRUP, A.; GARBY, L.; STENDER, S. 

(redaktører): Menneskets ernæring – 

fra molekylærbiologi til sociologi. 

Munksgaard forlag, København, 1997. 

BECK, A.M.; ELSIG, M.; THACKER, S. M. 

(redaktører): Offentlig måltidsservice 

til ældre – et inspirationsmateriale til 

kommuner og amter om ældre og ernæring. 

Fødevaredirektoratet. 

Fødevarerapport 2000;17. 

BUNDGAARD, K.M.; CHRISTENSEN, B.T.: 

En bid af ældres hverdagsliv. 

Ergoterapeutskolen, 1999. 

ELVBAKKEN, K.T.: 

Mat, alderdom og eldreomsorg. 

Kommuneforlaget, Oslo, 1993. 

40 

FAGT, S.; GROTH, M.V.; ANDERSEN, N.L.: 

Danskernes kostvaner 1995 – mad og 

måltider. Fødevaredirektoratet. 

Fødevarerapport 2000;06 (resume på 


FYNS AMT. Leveråd. Træning og anden 

indsats til faldtruede ældre – forebyggelse 

af ældres fald. Fyns Amt 2001 

(kan læses på www.fyns-amt.dk). 

FØDEVAREDIREKTORATET/SUNDHEDS- 

STYRELSEN. Osteoporose. Forebyggelse, 

diagnostik og behandling. 

Sundhedsstyrelsens Publikationer, 2000 

(kan læses på www.sst.dk). 

HESSOV, I. (redaktør): Klinisk Ernæring. 

3. udgave. Munksgaards forlag, 

København, 1998. 

KOFOD, J.: Du er dem du spiser 

sammen med – et brugerperspektiv på 

den offentlige måltidsservice. 



LEVNEDSMIDDELSTYRELSEN. Jod – er der 

behov for berigelse af maden? 

Levnedsmiddelstyrelsen, publikation 

nr. 230, 1995. 

Bilag 1

MORLEY, J.E.; GLICK, Z.; RUBENSTEIN, L.Z. 

(editors): Geriatric Nutrition – 

a comprehensive review. 2nd edition. 

Raven Press, New York, 1995. 

OVESEN, L. (redaktør): 

Kulhydrater – sundhed og sygdom. 

Levnedsmiddelstyrelsen, publikation 

nr. 24, 1994. 

OVESEN, L.; ALLINGSTRUP, L.; POULSEN, I.: 

Ernæring og diætetik. 8. udgave. 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 

København, 1999. 

LEVNEDSMIDDELSTYRELSEN. 

Offentlig kostforplejning i Danmark. 

Bind 1 og 2. Betænkning nr. 1334. 

Levnedsmiddelstyrelsen, 1997. 

PEDERSEN, A.; OVESEN, L. (redaktører): 

Anbefalinger for den danske 

institutionskost. 3. udgave. 

Økonomaskolen i København og 

Veterinær- og Fødevaredirektoratet. 

Fødevarerapport 2000;08 (kan læses på 


RASMUSSEN, L.B.; HANSEN, G.L.; HANSEN, 

E.; KOCH, B.; MOSEKILDE, L.; MØLGÅRD, 

C.; SØRENSEN, O.H.; OVESEN, L.: 

Vitamin D – bør forsyningen i den 

danske befolkning bedres. 

Bilag 1 

Veterinær- og Fødevaredirektoratet, 

publikation nr. 246, 1998 (kan læses på 


SANDSTRÖM, B.; ARO, A.; BECKER, W.; 

LYHNE, N.; PEDERSEN, J.I.; )ÓRSDÓTTIR, I.: 

Nordiska näringsrekommendationer 

(NNA)1996. Nord 1996;28. 

SOCIALSTYRELSEN. Hvordan plejer vi? – 

om udviklingsmuligheder på plejehjem. 

Socialstyrelsen, 1986. 

SOCIALSTYRELSEN. Näringsproblemer 

i vård & omsorg. Prevention och 

behandling. SOS-rapport 2000;11 

(kan læses på www.sos.se). 

TROLLE, E.; FAGT, S.; OVESEN, L. 

(redaktører): Frugt og grøntsager 

– anbefalinger for indtagelse. 

Veterinær- og Fødevaredirektoratet, 

publikation nr. 244, 1998 (kan læses på 


ÆLDREFORUM. Måltidet og ældre i eget 

hjem. ÆldreForum, 2001 (kan læses på 

www.aeldreforum.sm.dk). 

41

Indeks 

(Del og sidetal) 

a 

Aktivitetsfaktor (AF) 3.10 

Alkohol 3.17 

Almentilstand 2.12 

Ansvar 1.29 

Antidumping diæt 2.70 

Apopleksi (slagtilfælde) 2.61 

Appetit 2.27, 2.29, 2.34 

Apraxi 2.54 

Aspirere (til lungerne) 2.61, 3.63 

Autorisationsbekendtgørelse 1.19 

b 

Bagatelgrænse 1.19 

Bakkeservering 1.23 

Bakterier 2.22 

Bakteriesporer 2.23, 2.94 

Balanceflora 2.22 

Basalstofskifte (BMR) 3.9 

Basisbøger 1.40 

Berigelsesprodukter 3.54 

Biret 2.14 

Blodsukker 3.68 

BMI (Body Mass Index) 2.9 

Bolus (interval indløb) 3.61 

Bordservering 1.23 

Brugerråd 1.14 

Brugertilfredshed 1.14 

Brugerundersøgelser 1.14 

Buffet 1.23 

c 

Calcium 2.86, 3.18 

Cook-chill 1.25 

Cook-serve 1.24 

d 

Dehydrering 3.26 

Demens 2.53, 2.98 

Depression 2.19 

Diabetes (type 2) 3.67 

42 

Diabetesdiæt 3.68 

Diaré 2.70, 2.83, 3.64 

Diætbehandling (individuel) 3.67, 3.73, 3.77, 3.81 

Diætchokolade 3.70 

Diæter 2.20 

Drikkevarer 3.27 

Duft 2.28 

D-vitamin 2.86. 3.18 

Dø 1.32 

Dårlig ernæringstilstand 2.13, 2.15 

e 

Energibehov 3.11 

Energifordeling 3.16 

Energiindtag 2.10 

Energireduceret diabetesdiæt 3.71 

Energireduceret diæt 3.78 

Energirige drikkevarer 3.45 

Energirig mad og drikke 1.35 

Energitrin 3.13 

Ensomhed 1.10 

Ernæringspumpe 3.60 

Ernæringssæt 3.60 

Ernæringsterapi 1.16, 1.37, 2.17 

Ernæringsterapiplan 2.18 

Ernæringstilskud 3.53 

Ernæringstilstand 2.9 

f 

Fald 2.88 

Faste 3.30 

Fedt- og kolesterolmodificeret diæt 3.74 

Fedtreduceret diæt 2.71 

Fejlsynkning 2.65, 3.51 

Fiberrig diæt 2.82 

Fibertabletter 2.83 

Finger-venlig mad 2.55 

Fordærvelsesbakterier 2.22 

Forstoppelse (obstipation) 2.70, 2.82 

Fortykningsmidler 3.51 

Indeks

Fravalg (af mad og drikke) 1.18, 1.32 

Funktionstab 2.16 

Fysisk aktivitetsniveau 3.9 

Fysisk funktionsevne 2.19, 2.33 

Fysisk træning 2.34, 2.39 

g 

Gelékost 3.50 

Gennemsnitskost 3.36 

Gratinkost 3.49 

Gæster 1.18 

h 

Hakket kost 3.49 

Hjemmepleje 1.36 

Hjælp til spisning 2.37 

Hjælpemiddelcentral 2.37 

Hjælpemiddeldatabase 2.39 

Hjælpemidler til spisning 2.36, 2.78 

Holdbarhed 1.24, 1.27, 2.25, 2.96 

Hovedret 1.37 

HVEM-skema 1.30 

Hygiejne 2.23 

Hygiejnebekendtgørelsen 1.20 

Højde 2.10 

Håndledsbandager 2.80 

i 

Ikke-komplette produkter 3.54 

Immunforsvar 2.21 

Indlæggelse 1.20 

Indvandrere 3.29, 3.86 

Infektion 2.20 

Interaktion 2.47 

Interval indløb (bolus) 3.61 

Iskæmisk hjertesygdom 3.73 

k 

Klinisk diætist 1.32 

Kommunikation 1.11 

Indeks 

Komplette produkter 3.54 

Konfusion 1.18 

Konsistens 3.48 

Kontaktperson 1.16, 1.21, 3.58 

Kontinuerligt indløb 3.60 

Kost til småtspisende 3.40 

Kostfaglig uddannelse 1.19 

Kostfiber 2.82, 3.16 

Kostfibertilskud 2.83 

Kostpolitik 1.14 

Kostregistrering 1.15, 2.11 

Kostråd 2.31, 3.88 

Kostskema til ældre 1.11, 2.90 

Kostudvalg 1.16 

Kronisk hjertesygdom 2.75 

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 2.73 

Kropsmasseindeks (BMI) 2.9 

Krydderier 2.29, 3.34 

Kræft 2.67 

Kulhydratpulver 3.54 

Kunstig spyt 2.45 

Kvalme 2.69 

Køkkenhygiejne 2.21 

Køkkenleder 1.31 

Køleskabe 2.24 

Kølet mad 1.25 

l 

Laboratorieundersøgelser 2.12 

Leddegigt 2.77 

Ledelsen 1.29 

Levnedsmiddelhygiejne 1.18, 1.19, 2.21 

Levnedsmiddelloven 1.20 

Light 3.27, 3.70 

Livretter 2.71 

Lugt 2.28 

Lægemidler 2.47 

Lægen 1.30 

Lærebøger 1.40 

43

Indeks 


m 

Madaversion 2.71 

Madforgiftning 2.22, 2.94 

Madklubber 1.11 

Madkultur 1.9, 1.14, 3.31, 3.86 

Madlavning 1.18 

Madudbringning 1.37 

Mave-tarm problemer 2.81 

Medicin 2.47 

Mellemmåltider 3.20, 3.44 

Menuplan 1.16 

Mineraler 3.17, 3.84, 3.85 

Modificeret Atmosfære Pakning (MAP) 1.25 

Monoumættet fedt 3.16 

Motion 2.31 

Mundhygiejne 2.42 

Mundskyllevand 2.42 

Mundstimulation 2.64 

Mundtørhed 2.44 

Muskelmasse 2.31 

Muskelstyrke 2.31 

Mæthed 2.27 

Mættet fedt 3.16 

Måltidskultur 1.9 

Måltidsservice 1.9, 1.13 

n 

Nasogastrisk sonde 3.59 

Natrium- og væskereduceret diæt 2.76 

Nedkøling 1.26, 2.23 

Normalkost til ældre 3.20 

Normalvægt 2.10 

Nyttige bakterier 2.22 

Næringsstofanbefalinger 3.15, 3.84 

Næringsstoftæthed 3.17, 3.85 

o 

Omsorgstandpleje 2.42 

Opfølgning 2.18 

Opgavefordeling 1.29 

Opkast 2.69 

44 

Optøning 2.25 

Opvarmning (gen-) 1.24, 2.23, 2.25 

Osteoporose (knogleskørhed) 2.85 

Overvægt 2.10, 3.77 

p 

Palliativ 1.33 

Parkinsons sygdom 2.57 

PEG (Perkutan Endoskopisk Gastrostomi) 3.59 

Plasma-kolesterol 2.76, 3.74 

Plejehjem og plejebolig 1.35 

Plejestandard 1.17 

Polyumættet fedt 3.16 

Portion 1.31, 2.12 

Produktionsmetoder 1.24 

Protein 2.58 

Proteinbehov 3.12 

Proteinholdige ernæringstilskud 3.55 

Proteinpulver 3.55 

Protese 2.41 

Purinreduceret diæt 3.82 

r 

Religion 3.30 

Risikofaktorer 1.36, 2.16, 2.19 

s 

Satellitkøkken 1.16 

Serveringsformer 1.23 

Siddestilling 2.63 

Skånekost 2.83 

Slanke-tallerkenmodellen 3.71, 3.78 

Smag 2.28 

Smagspaneler 1.14 

Smørebrødmodellen 3.68 

Småtspisende 3.39 

Sociale betydning 1.10, 2.32, 2.55 

Social- og sundhedsassistent 1.30 

Sollys 2.34 

Sondeernæring 3.57 

Indeks

Sous-vide 1.25 

Spisefunktion 2.53 

Spisemiljø 1.17 

Spiseproblemer 2.54, 2.98 

Spisetræning 2.63 

Stressfaktor (SF) 3.10 

Sukker 3.17 

Sult 2.27 

Sygdom 3.10 

Sygdomsbakterier 1.26, 2.22, 2.94 

Sygehus 1.20 

Sygehuskost 3.36 

Sygeplejerske 1.30 

Sygesikringstilskud 3.55, 3.64 

Syn 2.37 

Sødemidler 3.70 

t 

Tallerkenmodellen 3.68 

Tandbørstning 2.42 

Tandstatus 2.41 

Tid 1.17 

Tomme kalorier 3.17 

Transfedt 3.16 

Triglycerid 3.74 

Tryksår 3.55 

Tygge- og synkefunktion 3.48 

Tygge- og synkeproblemer 2.62, 3.47 

Tykt- og Tyndtflydende kost 3.51 

Tygge-/synkevenlig kost 3.49 

Tørst 1.33, 3.26 

u 

Udskrivelse 1.21 

Undervægt 2.10 

Urinsur gigt 3.81 

v 

Varedeklaration 3.23 

Varmholdt mad 1.24 

Indeks 

Vejestol 2.10 

Vejning 2.10 

Vi-grupper 1.11 

Vitaminer 3.17, 3.84, 3.85 

Vitamin-mineral tablet 3.18 

Vitamin-mineral tilskud 3.18 

Vægt 2.10 

Vægttab 2.10, 3.77 

Vægtøgning 3.11 

Vægtøgningsfaktor (VF) 3.11 

Væske 3.25 

Væskeskema 3.27 

ø 

Ødemer 2.10 

Økologi 1.14 

Økonoma 1.31 

å 

Årstidsvariation 1.14 

45

Måltidet er en del af vores identitet, 

vores kultur, vores sociale adfærd, 

kort sagt vores liv. Måltidet må også gerne 

være en inspiration til konstruktive diskussioner 

om smag, kvalitet og madkultur. Det 

betyder, at den kulinariske kvalitet skal være 

i top samtidigt med, at mad og drikke skal 

være ernæringsmæssigt i orden og fremstillet 

under hensyntagen til god hygiejne. Der er 

derfor et stort ansvar forbundet med at beskæftige 

sig med måltider til ældre. 

Mange ældre på plejehjem, i plejeboliger 

og i hjemmepleje er i dårlig ernæringstilstand, 

hvilket bl.a. medfører nedsat funktionsevne, 

øget sygelighed og dermed nedsat 

livskvalitet og livslyst. 

Uden mad og drikke… er skrevet til det 

plejeog køkkenpersonale, de læger og ledere 

samt alle andre faggrupper der har ansvaret 

for og arbejder med de måltider, der tilbydes 

ældre på plejehjem, i plejebolig eller i hjemmepleje. 

Bogen er delt i 3. Del 1 beskæftiger 

sig med forskellige problemstillinger i forhold 

ISBN: 87-91189-47-0 

ISSN: 1399-0829 


til måltider. Del 2 omhandler forskellige risikofaktorer 

der kan påvirke ældres indtag af 

mad og drikke og giver forslag til, hvordan 

problemerne kan løses. Del 3 giver konkrete 

forslag til forskellige typer af menuer, der bør 

kunne tilbydes ældre på plejehjem, i plejebolig 

og i hjemmepleje. I alle 3 dele er der anbefalinger 

for og tips til, hvordan ældre får mest 

mulig glæde af måltiderne. 

At måltidet får endnu større betydning, 

når ældre bliver afhængige af offentlig pleje, 

skyldes at de ikke længere skal eller kan foretage 

sig mange af de ting, der hidtil har 

fyldt dagene op. Derved får ældre mere fokus 

på det, de stadig kan have indflydelse 

på – som fx mad og drikke. 

Når målet er at styrke ældres glæde ved 

den sidste del af livet, burde det være indlysende 

at der ikke kan satses nok på de 

nydelser, de har tilbage i tilværelsen. 

Måltidet er således et godt sted at sætte 

ind for at øge livskvaliteten og livslysten 

hos ældre.


Småtspisende ældre 













ISBN: 87-91189-48-9 

ISSN: 1399-0829 




Danmark.dk 







Tlf.: + 45 33 95 60 00, fax: + 45 33 95 60 01 














REDAKTØRER 


Lars Ovesen

Forord 





til god hygiejne. Endelig skal 

mad og drikke anrettes, serveres og 

kunne indtages i rammer, der giver lyst 

til at spise og drikke den. Vigtigst af alt 

er det, at ældre i offentlig pleje har 

mulighed for indflydelse på den mad 

og drikke, de får tilbudt. Det er derfor 

et stort ansvar at beskæftige sig med 

måltider til ældre. 

Uden mad og drikke… er skrevet 

til det plejeog køkkenpersonale samt 

de læger, ledere og administratorer, der 

har ansvaret for og arbejder med de 

måltider, der tilbydes ældre på plejehjem, 

i plejebolig eller i hjemmepleje. 

Bogen er i 3 dele og fokuserer primært 

på ældre i dårlig ernæringsstilstand. Det 

er en gruppe i overtal blandt ældre i offentlig 

pleje, og der skal gøres en ekstra 

indsats i form af ernæringsterapi for at 


drikke, når ældre er undervægtige, 

småtspisende eller med vægttab. 

Ældre i dårlig ernæringstilstand bør 

have energirig mad og drikke i form af 

Sygehuskost, Kost til småtspisende eller 

Tygge-/synkevenlig kost. Det er modsat 

ældre med god appetit, de bør i stedet 

have tilbudt Normalkost til ældre. Bogen 

berører ikke ældre på sygehus. Mad 

og drikke til ældre på sygehus er beskrevet 


institutionskost. Desuden medtager 

bogen kun de diæter, der hyppigst vil 

blive ordineret til ældre på plejehjem, i 

plejebolig eller i hjemmepleje. 

Denne del af bogen (del 2) beskæftiger 

sig med de mange faktorer, der kan 

påvirke ældres indtag af mad og drikke 

og dermed deres risiko for dårlig ernæringstilstand. 

Desuden giver del 2 

retningslinier for, hvordan ældres ernæringstilstand 

kan vurderes samt forslag 

til, hvordan der kan sættes ind for 

at forebygge og behandle dårlig ernæringstilstand. 

Del 2 fokuserer især 

på ældre med demens, Parkinsons sygdom, 

apopleksi, kræft, kronisk obstruktiv 

lungesygdom, kronisk hjertesygdom, 

leddegigt, mave-tarm problemer 

eller osteoporose, idet de ofte vil være 

småtspisende og derfor have brug for 

en særlig indsats for at sikre en god ernæringstilstand. 

Del 2 er primært skrevet til plejepersonalet. 

De mange risikofaktorer, der 

kan have betydning for ældres ernæringstilstand, 

nødvendiggør dog, at > 

3

alle andre faggrupper også bør have 

viden om og deltage i arbejdet med at 

tilbyde ældre i offentlig pleje de bedst 

mulige måltider. 


og ekspertise indenfor forskellige områder 

har bidraget til det faglige indhold 


af arbejdsgruppen, samt hvilke dele af 

bogen forfatterne har bidraget til, fremgår 

af side 5. Arbejdsgruppens bidrag 

er blevet samlet i Afdeling for Ernæring 

i Fødevaredirektoratet og forelagt en redaktionsgruppe. 

Sammensætningen af 

redaktionsgruppen fremgår nedenfor. 

På baggrund af redaktionsgruppens 

gode og konstruktive kommentarer er 

den endelige redigering af bogen foretaget 

i Afdeling for Ernæring. 














4 


Colgate-Palmolive A/S, Diabetesforeningen, 

Findus Special Foods, Mejeriforeningen, 

Novartis og Simonsen & 










Anne Marie Beck, 

Mette Elsig og 

Lars Ovesen, 

JUNI 2002 













Århus Universitet.





































Overlæge Ole Nørregaard, 

Anæstesiologisk og Intensiv afdeling, 























5

Indhold 

SIDE 9–10 

Vurder ernæringstilstanden 

•Bestem højde, vægt og vægttab 9 

•Vurder indtaget af mad og drikke 10 

•Vurder almentilstanden 12 

•Hvem er i dårlig ernæringstilstand? 13 

SIDE 15–20 

Sæt tidligt ind ved risiko 

for dårlig ernæringstilstand 

• Mange årsager til 

dårlig ernæringstilstand 15 


•Sæt ind overfor risikofaktorer 19 

SIDE 21–26 

God levnedsmiddelhygiejne 

• God køkkenhygiejne er vigtig 21 

•Varm op 23 

• Undgå at sprede bakterier 23 

• Køl ned 23 

• Tø op i køleskab 25 

• Genopvarm grundigt 25 

• Hold styr på holdbarheden 25 

SIDE 27–30 

Stimuler sanserne 

•Mad og drikke har betydning 

for appetit og mæthed 27 

• Duft og smag har betydning 28 

• Appetitten kan forsvinde 29 

6 

SIDE 31–34 

Hold ældre i gang 

• Ældre skal være stærke 31 

• Ældre skal ud og bruge musklerne 32 

SIDE 35–39 

Giv hjælp til at spise og drikke 

• Når det bliver svært at spise 

og drikke 35 

• Der findes forskellige hjælpemidler 36 

• Der kan være andre problemer, 

der kræver hjælp 37 

• Brug for hjælp med at spise 

og drikke 37 

SIDE 41–45 

Sørg for god tandstatus 

•Proteser kan give problemer 41 

•Det er muligt at få omsorgstandpleje 

42 

• God mundhygiejne er vigtig 42 

• Mundtørhed 44 

SIDE 47–51 

Måltider og medicin 

• Ældre – en særlig risikogruppe 47 

• Medicin kan påvirke indtag, optag 

og funktion af mad og drikke 48 

• Mad og drikke kan påvirke 

omsætning og virkning af medicin 50 

• God tommelfingerregel 51 

SIDE 53–56 

Måltider og demens 



•Fremadskridende sygdom medfører 

uvilje mod at spise og drikke 54 

• Indsatsen bør være forskellig 54 

•Socialt samvær er vigtigt 55 

• Diskuter slutstadiet 56

SIDE 57–60 

Måltider og Parkinsons sygdom 



• Energirig mad og drikke samt sondeernæring 

er ofte nødvendig 57 

•Protein, kostfiber og konsistens 58 

•Det kan blive lettere at spise 

og drikke 59 

SIDE 61–66 

Måltider og apopleksi 

(slagtilfælde) 



•Forebyggelse og behandling af 

dårlig ernæringstilstand er vigtig 62 

• Sørg for spisetræning 63 

•Forbered måltidet 63 

•Tilpas behandlingen 65 

SIDE 67–71 

Måltider og kræft 




• Få hjælp af lægen 69 

•Forebyg madaversioner 71 

SIDE 73–74 

Måltider og kronisk obstruktiv 

lungesygdom (KOL) 



• Energirig mad og drikke er nødvendig 74 

• Andre faktorer spiller også en rolle 74 

SIDE 75–76 

Måltider og kronisk hjertesygdom 



• Energirig mad og drikke er nødvendig 76 

SIDE 77–80 

Måltider og leddegigt 




er nødvendig 78 

• Hjælpemidler er vigtige 78 

• Mange ting kan hjælpe 79 

SIDE 81–84 

Måltider og mave-tarm problemer 



•Forstoppelse (obstipation) 82 

• Diaré 83 

SIDE 85–88 

Måltider og osteoporose 

(knogleskørhed) 



•Calcium og D-vitamin har betydning 86 

•Mad og drikke indeholder calcium 

og D-vitamin 86 


er nødvendig 86 

• Giv tilskud af calcium og D-vitamin 87 

• Andre faktorer har også betydning 87 

SIDE 89–103 


•Bilag 1 : Kostskema til ældre 90 

•Bilag 2: Sygdomsbakterier der kan 

medføre madforgiftning 94 

•Bilag 3: Holdbarheden i køleskab 

af forskellige levnedsmidler 96 

•Bilag 4: Skema til demente ældre 

med spiseproblemer 98 

•Indeks 100 

7

Vurder 

ernæringstilstanden 

Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre 

til at vurdere ældres ernæringstilstand ud fra. Ældre bør 

ikke tabe i vægt. Vej derfor de ældre regelmæssigt, dvs. én gang 

om måneden, for at kunne sætte hurtigt ind i tilfælde af (ethvert) 

vægttab. Vej de ældre hyppigere ved sygdom, 1-2 gange om ugen. 

Hold desuden øje med, hvor meget de ældre spiser og drikker 

samt, hvordan deres almentilstand er. 


Bestem højde, 

vægt og vægttab 

Der findes mange avancerede metoder 

til at vurdere ældres ernæringstilstand. 

De simple metoder er lette at bruge i 

dagligdagen og er ligeså pålidelige, som 

de mere komplicerede metoder. 

Beregn kropsmasseindeks 

(BMI= Body Mass Index) 

Beregn BMI udfra oplysningerne om 

højde og vægt. BMI er et bedre udtryk 

for ernæringstilstanden end højde og 

vægt i sig selv. Det „ideelle“ BMI for 

ældre er højere end for yngre – nemlig 

24 til 29. > 

Vægt (kg) 

Højde x højde (m x m) 

Hold øje med ændringer i vægten. 

= BMI 

9

Alle plejehjem og plejeboliger 

bør have en vejestol. 

Bestem vægt og vægttab 

Med stigende alder ændres kroppens 

sammensætning. Fedtmængden øges, 

og muskelmassen reduceres. Muskelmassen 

bestemmer bl.a. sammen med 

det fysiske aktivitetsniveau det daglige 

energibehov. Mindre muskelmasse og 

nedsat fysisk aktivitetsniveau hos ældre, 

der fortsætter med at spise og 

drikke, som da de var yngre, vil medføre 

vægtstigning. Det er derfor ikke 

normalt, at ældre taber i vægt. Hvis det 

sker alligevel, er det vigtigt at undersøge, 

hvad årsagen kan være. Vær opmærksom 

på, at også overvægtige ældre 

kan være i dårlig ernæringstilstand, 

ligesom ødemer kan skjule et vægttab. 

Vej derfor ældre regelmæssigt, 1 gang 

om måneden, for at kunne sætte hurtigt 

ind i tilfælde af vægttab. Vej ældre 

! 

10 

Kropsmasseindeks (BMI) 

< 65 ÅR ≥ 65 ÅR 

Undervægt < 18,5 < 24,0 

Normalvægt 18,5-24,9 24,0-29,0 

Overvægt ≥ 25,0 > 29,0 

Vej de ældre månedligt 

Det er ikke normalt, at ældre taber 

i vægt. Overvægtige ældre kan også 

være i dårlig ernæringstilstand. 

Det er en god idé at veje de ældre, 

når de kommer i bad. 

hyppigere ved sygdom, dvs. 1-2 gange 

om ugen, idet sygdom ofte nedsætter 

appetitten og dermed energiindtaget. 

Kontakt lægen ved vægttab, da der kan 

være mange andre årsager til vægttab 

end for lidt mad og drikke. 

Bestem højden 

Med alderen falder de fleste lidt sammen, 

omkring 1-2 cm pr. tiår. Højden 

kan blive reduceret yderligere ved 

osteoporose (knogleskørhed). Det kan 

derfor være svært at få et mål for ældres 

reelle højde. I stedet for at måle er 

det bedre at spørge ældre om, hvor 

høje de var tidligere eller se, hvilken 

højde der er angivet i deres pas. 

TIP 

Sådan er det muligt at finde ud 

af, hvor høje ældre er 

◆ Spørg om højden. 

◆ Kig i passet. 

◆ Mål, hvis der ikke er andre muligheder. 

Vurder indtaget af mad og drikke 

Kig på mængden af mad 

på tallerkenen 

Hvis ældre levner på tallerkenen, er der 

risiko for, at deres indtag af energi er 

for lavt. Hold derfor øje med rester på 

tallerkenen efter måltiderne. Rester kan 

være et advarselssignal om, at ældre 

spiser for lidt. 

Vurder ernæringstilstanden

Brug Kostskema til ældre 

Udfyld Kostskema til ældre (bilag 1). 

Hvis ældre spiser 2 eller færre måltider 

dagligt, 2 eller færre skiver brød dagligt 

eller 2 eller færre kartofler til den varme 

TIP 

Ældres energiindtag er sandsynligvis 

for lavt, hvis de spiser 

◆ 2 eller færre måltider dagligt, 

◆ 2 eller færre skiver brød dagligt eller 

◆ 2 eller færre kartofler til den varme mad. 

Tjek derfor om de har tabt i vægt. 


mad tyder meget på, at deres indtag af 

energi er for lavt. 

Udsnit af kostregistreringsskema med menuforslag for 

hhv. Kost til småtspisende og Normalkost til ældre 

Lav kostregistrering 

En nøjagtig nedskrivning af, hvor meget 

den enkelte ældre spiser og drikker, giver 

de bedste oplysninger om energiindtaget. 

Tag fx udgangspunkt i et standard 

menuforslag udarbejdet af køkkenet. 

Billeder, der viser portionsstørrelser 

af de forskellige menuer, er også et 

godt redskab. Endelig er det en god ide, 

at køkkenet sender en vejledning i, 

hvor meget de forskellige energitrin 

svarer til i mad og drikke sammen med 

dagens menu. > 

Menu Kost til småtspisende 9 MJ Normalkost til ældre 9 MJ 

Port. Energi spist Energi Port. Energi Spist Energi 

kJ kJ kJ kJ 

Kogt rødspætte 3/4 390 1 590 

Reje-asparges sovs 1 dl 220 

Reje-asparges sovs med piskefløde 1 dl 560 

Kartofler 1 180 4 720 

Gulerodsråkost 1/2 120 1 240 

Henkogt pære 1 280 2 560 

Cremesovs 1 dl 330 

Kærnemælk 2 dl 300 

Sødmælk 1,5 dl 420 

I alt 

11 

Hold øje med om ældre levner 

på tallerkenen.

9 MJ – Standard portion Sygehuskost 

4/2 stykker brød med rigeligt pålæg. 

7 MJ – Lille portion Sygehuskost 


Pålægsmængden er øget i forhold 

til mængden af brød. 

Bemærk den lidt mindre tallerken. 

9 MJ – Kost til småtspisende 


Pålægsmængden er øget i forhold 

til mængden af brød. 

Der er suppleret med en portion 

energi/proteinberiget suppe. 

Bemærk den lille tallerken. 

Anbefalinger for den danske institutionskost 

12 

! 

Laboratorieundersøgelser 

er unødvendige 

Blodprøver eller andre laboratorieundersøgelser 

er ikke gode til at 

afsløre dårlig ernæringstilstand og 

vægttab. 

Vurder almentilstanden 

Ældre kan godt være i dårlig ernæringstilstand 

uden nødvendigvis at 

have et lavt BMI. Ødemer kan fx skjule 

et lavt BMI og overvægtige kan have 

tabt sig ned til normalvægt. 

Suppler derfor de objektive oplysninger 

om BMI, vægt og et evt. vægttab 

med at se på, hvordan de ældre ser ud: 

Er der en god ansigtskulør, er arme og 

ben tynde, passer tøjet, er det nødvendigt 

at spænde bæltet ind eller ud, 

strammer skjorteflippen? En nem måde 

at vurdere muskelstyrken på er at give 

ældre hånden og vurdere håndtrykket – 

Se på de ældre: 

◆ Er ansigtskuløren god? 

◆ Er arme og ben tynde? 

◆ Passer tøjet? 

◆ Skal bæltet spændes ind eller ud? 

◆ Strammer skjorteflippen? 

◆ Er håndtrykket fast og kraftfuldt 

eller slapt? 

◆ Er det fysiske aktivitesniveau ændret? 

Vurder ernæringstilstanden

er det kraftfuldt eller slapt? Hold øje 

med de ældres fysiske aktivitetsniveau 

og – ikke mindst – om der sker ændringer, 

idet det også er en god parameter 

for ernæringstilstanden. 

Det kan være tegn på dårlig ernæringstilstand, 

når ældre, der tidligere 

var i fuld vigør fra tidlig morgen til sen 

aften, pludselig sover længe, går tidligt 

i seng og må hvile sig flere gange i 

løbet af dagen. 

Hvem er i dårlig 

ernæringstilstand? 

Ældre er i dårlig ernæringstilstand, når 

de er undervægtige (BMI

Sæt tidligt ind ved risiko 

for dårlig ernæringstilstand 

Dårlig ernæringstilstand har alvorlige konsekvenser for ældre. 

En lang række faktorer påvirker ældres energiindtag og 

dermed deres ernæringstilstand. Vær opmærksom på alle 

disse risikofaktorer for hurtigt at kunne sætte ind med en 

forebyggende indsats. 

Iværksæt ernæringsterapi med henblik på at øge energiindtaget 

og vægten, hvis ældre har BMI 

Sæt tidligt ind ved risiko for dårlig ernæringstilstand 

15 

Energirig mad er en vigtig del 

af ernæringsterapi.

Eksempel på vægt- og 

funktionstab. Et uheldigt samspil 

mellem alder, sygdom, sociale omstændigheder 

og vægttab kan medføre, 

at funktionsevnen falder 

mærkbart og ligger under det normale 

i en længere periode. 

Normal 

funktionsevne 

100 

16 

Risikofaktorer af betydning for 

ernæringstilstanden hos ældre: 

◆ Ensomhed 

◆ Dårlig tandstatus 

◆ Tygge- og synkeproblemer 


◆ Konfusion 

◆ Demens 

Funktionsevne 

% 

◆ Nedsat fysisk funktionsevne 

◆ Forkerte diæter 

◆ Stort medicinforbrug 

◆ Akutte infektioner 

◆ Kroniske sygdomme 

◆ Sygehusophold 

Influenza Lungebetændelse 

Tab af 

ægtefælle 

Hoftebrud 

Vægt 

% 

Funktionsevne Vægt År 

Idealvægt 

100 

Generel nedsat appetit kan være 

med til at gøre det sværere for ældre af 

sig selv at begynde at spise og drikke 

så meget ekstra, at vægten stiger. Ved 

vægttab starter derfor en nedadgående 

kurve. 

Konsekvenserne er alvorlige 

Dårlig ernæringstilstand kan få alvorlige 

konsekvenser for ældre. Vægttab, 

undervægt og lavt energiindtag kan 

bl.a. medføre en nedsat fysisk funktionsevne, 

nedsat hukommelse, og øget 

sygelighed. Det betyder, at de vil være 

langt mere plejekrævende, end ældre i 

god ernæringstilstand. Vigtigst er det 

dog, at den dårlige ernæringstilstand 

betyder fald i livskvalitet og livslyst for 

ældre. 

Sæt tidligt ind ved risiko for dårlig ernæringstilstand


Tidlig identifikation af ældre i risiko for 

dårlig ernæringstilstand er vigtig. Følg 

derfor ældres energiindtag og ernæringstilstand 

nøje. Gør en ekstra indsats 

for at sikre et tilstrækkeligt indtag af 

mad og drikke, hvis ældre er undervægtige 

(dvs. har BMI 

Konsekvenser af dårlig 

ernæringstilstand: 

Ω Træthed 

Ω Depression 

Ω Risiko for sygdom og komplikationer 

hertil 

≈ Muskelmasse og muskelstyrke 

≈ Fysisk aktivitetsniveau 

og funktionsevne 

≈ Appetit 

≈ Hukommelse og indlæring 

≈ Immunforsvar 

≈ Sårheling 

≈ Funktion af hjerte, lunger og andre 

livsvigtige organer 

≈ Livskvalitet og livslyst 

Ældre i dårlig ernæringstilstand har behov for ernæringsterapi, 

når en eller flere af nævnte faktorer gør sig gældende 

◆ Der er OBS i Kostskema til ældre. 

◆ Almentilstanden er påvirket. 

17

18 

TIP 

Eksempel på en ernæringsterapiplan 

Før Efter 

Morgen 2 stk. franskbrød m/minarine 2 stk. franskbrød m/smør 

Marmelade Marmelade 

1 stk. ost, 30+ 1 stk. ost, 60+ 

1 glas appelsinjuice 1 glas appelsinjuice 

Kaffe med letmælk Kaffe med sødmælk 

Formiddag 1 banan 1 banan 

1 glas saftevand 1 glas koldskål 

Frokost 2 kartofler 2 kartofler vendt i smør 

1 hakkebøf 1 hakkebøf 

20 bønner 20 bønner vendt i smør 

Brun sovs, jævnet Brun flødesovs 

1 æble Æblegrød med piskefløde 

Eftermiddag 1 kop kaffe med letmælk 1 kop kaffe med sødmælk 

2 kiks 2 kiks med smør 

1 glas vand 1 glas sødmælk 

Aften 2 stk. franskbrød m/minarine 2 stk. franskbrød m/smør 

Makrel i tomat + citronskive Makrel i tomat + mayonnaise 

1 stk. ost, 30+ 1 stk. ost, 60+ 

1 glas letmælk 1 glas sødmælk 

1 glas vand 1 glas koldskål 

Sen aften 1 glas saftevand 1 glas sødmælk 

2 stk. chokolade 2 stk. chokolade 

Sørg for opfølgning 

Udarbejd en plan for, hvordan effekten 

af ernæringsterapien skal måles. Et 

godt mål er at registrere ændringer i 

vægten baseret på regelmæssige vejninger, 

fx 2 gange om ugen. Et andet 

godt mål er ældres indtag af mad og 

drikke. Det gælder især, hvis ældre ikke 

kan vejes eller har ødemer. Foretag der- 

45 kg 

7,0 MJ 

6,5 MJ 

Vægt 

EnergiindtagEnergibehov 

Tid 

(uger) 

1 2 


for en grundig kostregistrering, se kapitlet 

Vurder ernæringstilstanden. Diskuter 

resultaterne af vægtudviklingen 

og kostregistreringen med lægen eller 

den kliniske diætist for at kunne justere 

ernæringsterapiplanen, hvis de ældre 

fortsat spiser og drikker for lidt eller 

ikke tager på i vægt. 

Sæt ind overfor 

risikofaktorer 

Sæt ind overfor de forskellige risikofaktorer, 

der kan påvirke ældres ernæringstilstand 

i forbindelse med ernæringsterapi. 

Ofte vil det kræve et tværfagligt 

samarbejde med fysioterapeuter, 

ergoterapeuter, talepædagoger, læger, 

tandlæger, kliniske diætister m.fl. Nedenfor 

gives forslag til løsning af nogle 

typer af problemer. De øvrige bliver behandlet 

i andre kapitler. 

Sæt tidligt ind ved risiko for dårlig ernæringstilstand 

Depression er almindelig blandt ældre 

og vil ofte medføre appetitløshed og 

madlede, som kan føre til dårlig ernæringstilstand. 

Vær derfor opmærksom 

på, at lægen får iværksat behandling. 

Nedsat fysisk funktionsevne besværliggør 

indkøb af (fristende) mad og 

madlavning, som er en vigtig del af en 

ernæringsterapi. Det er derfor nødvendigt, 

at ældre i ernæringsterapi får mulighed 

for at få hjælp til indkøb og 

fremstilling af diverse energirige menuer. 

Det er ledelsens ansvar at sørge for 

det. 

Problemer med madlavning kan dog 

også skyldes manglende kundskab og 

færdigheder. Det vil typisk være tilfældet 

for ældre enlige mænd. De kan derfor 

have stor nytte af et kursus i madlavning 

i fx et ældrecenter eller af at 

have hjælp til madlavning i hjemmet.> 

19 

Kost til småtspisende 

består af små energirige 

måltider.

Endelig kan problemer med madlavning 

skyldes mangel på tilpasset udstyr. 

Forskellige hjælpemidler kan her 

være en stor hjælp, se kapitlet Giv 

hjælp til at spise og drikke. Fysioterapeut 

og ergoterapeut kan hjælpe med 

indretning af hjemmet og rådgivning 

vedrørende hjælpemidler og genoptræning. 

Diæter, som tilbydes i den offentlige 

måltidsservice, tager ikke altid højde 

for ældres individualitet, madkultur og 

madvaner. Det øger risikoen for, at ældre 

levner hele eller dele af menuen. 

Det er derfor vigtigt, at diæten bliver 

planlagt i tæt samarbejde med de ældre, 

en klinisk diætist og lægen. Følg 

altid ernæringstilstanden nøje. Tag kontakt 

til lægen, hvis ældre taber i vægt, 

når det ikke er planlagt. Vægttab vil 

ofte gøre det nødvendigt at afvige diætprincipperne 

i en periode til fordel for 

at genoprette en god ernæringstilstand 

hos den enkelte. 

Akutte infektioner kan medføre, at ældre 

spiser og drikker for lidt i kortere 

eller længere sygeperioder. Vær derfor, 

sammen med lægen, opmærksom på 

20 

smittevej og hygiejne for at forebygge 

infektionssygdomme. Lægen har endvidere 

mulighed for at forebygge akutte 

infektioner, som fx influenza, ved vaccination. 

Generelt er det vigtigt med et 

tæt samarbejde med lægen, således at 

akutte sygdomme kan blive diagnosticeret 

og behandlet hurtigst muligt. 

Litteratur 

BECK, A.M.: 

Nutritional problems among home-care 

clients and nursing home residents – 

early identification and preventive 

treatment. Ph.d.-afhandling. 

Fødevaredirektoratet 2001 (kan fås i 

Afdeling for Ernæring, Fødevaredirektoratet). 

GRAY-DONALD, K.: 

The frail elderly: Meeting 

the nutritional challenges. 

J Am Diet Assoc 1995;95:538-40. 

SULLIVAN, D.H.: 

Impact of nutritional status on health 

outcomes of nursing home residents. 

J Am Geriatr Soc 1995;43:195-6. 



En række bakterier kan forårsage madforgiftning, som kan 

være særligt alvorligt for ældre. Storkøkkener er underlagt 

strenge regler for behandlingen af levnedsmidler. Derimod er 

der ikke hygiejneregler for ældres private hjem. Også her er god 

hygiejne under arbejdet med maden vigtig. Maden skal helst 

tilbederes lige før, den skal spises, da det minimerer risikoen 

for at blive syg af maden. 

De fleste bakterier vokser bedst ved temperaturer mellem 

20 og 40ºC. Hvis maden ikke skal spises frisklavet med det 

samme eller varmholdes, skal den køles hurtigt ned under 10ºC 

og opbevares ved max. 5ºC. 

God køkkenhygiejne er vigtig 

Det vigtigste er at (gen)opvarme grundigt, 

undgå spredning af bakterier samt 

køle hurtigt ned. 

Storkøkkener er underlagt en lovgivning 

i form af strenge regler, der sænker 

risikoen for bakterieangreb. Reglerne 

findes i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse 

om levnedsmiddelhygiejne. 

De samme regler gælder for små 

køkkener i fx plejeboliger. Derimod er 

der ingen regler for madlavning i private 

hjem. 

Immunforsvaret bliver mindre effektivt 

med alderen. Ældre er derfor ekstra 

følsomme overfor sygdomsbakterier. 

Diaré og dehydrering kan give alvorlige 


problemer for ældre. Det er derfor nødvendigt 

at være meget opmærksom på 

levnedsmiddelhygiejnen ved arbejdet 

med mad og drikke til ældre i hjemmepleje. 

> 

21 

Bakterier i 

vækstskåle.

Kl. Bakterier 

12.00 1 

12.18 2 

12.36 4 

12.54 8 

13.12 16 

13.30 32 

13.48 64 

14.06 128 

14.24 256 

14.42 512 

15.00 1024 

15.18 2048 

15.36 4096 

15.54 8192 

16.12 16384 

16.30 32768 

16.48 65536 

17.06 131072 

17.24 262144 

17.42 524288 

18.00 1048576 

! 

22 

Der er „gode“ bakterier 

og „dårlige“ bakterier: 

Nyttige bakterier giver smag til 

fx yoghurt, ost og rugbrød og kan 

være med til at holde fordærvelsesog 

sygdomsbakterier nede 

(balanceflora). 

Fordærvelsesbakterier gør pålæg 

surt, fisk og grøntsager slimede og 

giver kød en ufrisk lugt. 

Sygdomsbakterier er årsag til diaré, 

kvalme, opkastninger og feber og 

kan være i maden, uden at den 

smager eller lugter dårligt 

(se bilag 2). 

TIP 

Spørg ældre i hjemmepleje om lov til at 

undersøge køkkenhygiejnen, hvis de 

har gentagne perioder med diaré. Undersøg 

bl.a. hvordan den udbragte mad 

og drikke opbevares, indtil det skal spises. 

Tjek temperaturen i køleskabet, se 

om holdbarhedsdatoer på levnedsmidler 

bliver overholdt og undersøg hvordan 

rester bliver opbevaret samt hvor 

tit karkluden bliver skiftet m.m. 

Bakterier kan vokse hurtigt 

Bakterier formerer sig ved deling. 1 bliver 

til 2, 2 bliver til 4 osv. Under særlig 

gunstige betingelser kan 1 bakterie 

blive til 1 million på 6 timer. Det er 

som regel antallet af sygdomsbakterier 

i mad og drikke, der afgør, om man bliver 

syg af at spise eller drikke den. 

Sådan er det muligt at nedsætte risikoen for 

madforgiftning hos ældre i hjemmepleje 

◆ Sørg for, at karklude og viskestykker 

bliver skiftet hver dag. 

◆ Undgå at rester opbevares på 

fx køkkenbord eller komfur. 

◆ Hold råvarer og tilberedt mad og drikke 

adskilt. 

◆ Optø mad i køleskabet. 

◆ Tilbered maden lige før, den skal spises. 

◆ (Gen)opvarm maden, så den er 

rygende varm. 

◆ Køl maden hurtigt ned under 10° C 

enten i vandbad eller ved at sætte 

maden i køleskab, mens den endnu 

er varm. 

◆ Opbevar maden ved max. 5°C i køleskab 

(hvis den ikke skal spises frisklavet). 

◆ Tjek, at der er max. 5°C i maden i 

køleskabet. 

◆ Sørg for, at notere åbningsdato på 

pålæg m.m. på pakken. 

◆ Brug pasteuriserede æg til koldskål, 

fromage og andre desserter, der ikke 

opvarmes. 

God levnedsmiddelhygiejne

Varm op 

Bakterier i maden dør, når maden bliver 

varmet grundigt igennem ved tilberedning. 

Hovedreglen er, at mad med 

kød, fjerkræ og æg skal gennemvarmes, 

så temperaturen når op på min. 

75ºC. Det gælder også, når man varmer 

rester op igen. Det er bedst, at 

maden er tilberedt umiddelbart før, den 

skal spises. Det giver den bedste spisekvalitet 

og mindste risiko for at blive 

syg af maden pga. bakterier. 

Grundig varmebehandling 

af kød og fjerkræ 

Hvor høj temperatur, det er nødvendigt 

at opvarme kød til, afhænger af, om 

der er tale om hele kødstykker, udskåret 

kød eller hakket kød. Hele kødstykker 

har for det meste kun bakterier på 

overfladen. Når kød bliver udskåret til 

småkød eller hakket, bliver overfladerne 

større, og bakterierne spredes i hele 

kødet. 

Gennemsteg altid frikadeller, hakkebøffer 

og andre retter af hakket kød og 

småkød. Det samme gælder fjerkræ. 

Ved gennemstegning skal temperaturen 

i midten af kødet op på min. 75°C. Kødet 

er gennemstegt, når kødsaften er 

klar og gennemsigtig. Hele stege behøver 

ikke at blive gennemstegt. Det er 

en stor hjælp at bruge stegetermometer. 

Hold maden rygende varm 

Varmholdt mad bør hele tiden være 

over 65°C. Hvis den kun er lun, omkring 

30-40°C, kan bakterierne let for- 


! 

Madlavningens 3 

hygiejnegrundregler er: 

Varm op 

Undgå at sprede bakterier 

Køl af 

mere sig. Hold ikke mad varm i mere 

end ca. 1/2 time, da mange vitaminer 

så forsvinder. 

Undgå at sprede bakterier 

Bakterier kan blive spredt mellem de 

forskellige råvarer i køleskabet og på 

køkkenbordet. Hold derfor råt kød og 

rå grøntsager adskilt fra færdigvarer 

som fx pålæg og varmebehandlede 

middagsretter. Færdigvarer indeholder 

ofte få eller slet ingen bakterier. Hvis 

der kommer nye til fra rå levnedsmidler, 

har de lette vækstbetingelser og 

kan vokse særlig godt, fordi der ikke er 

andre bakterier til at „konkurrere“ om 

maden. 

Køl ned 

De fleste bakterier vokser bedst ved 

temperaturer mellem 20 og 40ºC. Sørg 

for, at varm mad hurtigt køles ned 

under 10ºC og derefter opbevares koldt 

ved max. 5ºC. 

Nogle bakterier danner sporer, som 

kan overleve varmebehandling (se bilag 

2). Står maden på køkkenbordet i 

nogle timer, kan sådanne sporer ud- > 

23

I køleskabet skal temperaturen 

være 5°C eller derunder. 

I private køleskabe kan temperaturen 

ofte være meget højere. 

vikle sig til bakterier og formere sig med 

stor hast, fordi maden hurtig får den 

temperatur, som sporene eller bakterierne 

trives ved. Det er derfor ikke nok at 

overdække levnedsmidler, der står fremme 

på køkkenbordet, med sølvpapir for 

at undgå bakterier i maden. 

24 

TIP 

Sådan kan det undgås at sprede bakterier 

◆ Sørg for, at råvarer, fx kød, fjerkræ og 

grøntsager, bliver opbevaret hver for sig 

i køleskabet. 

◆ Gør de forskellige råvarer i stand 

hver for sig. 

◆ Sørg for, at råt kød og kødsaft ikke 

kommer i kontakt eller forbindelse med 

færdiglavet mad og pålæg. 

Køleskabets temperaturføler sidder ikke 

nødvendigvis det varmeste sted i køleskabet. 

Det er derfor ikke tilstrækkeligt 

at aflæse køleskabets indbyggede termometer. 

Mål i stedet for temperaturen 

i maden med et termometer en gang i 

mellem. Det er især vigtigt på varme 

sommerdage. 

◆ Sørg for, at køkkenredskaberne er rene. 

◆ Vask altid knive, skærebrætter og andre 

køkkenredskaber, når der bliver skiftet 

fra den ene slags råvare til den anden. 

◆ Tør altid kødsaft fra kylling eller andet 

kød op med køkkenrulle. 

◆ Husk at vaske hænder tit og altid efter 

arbejde med råt kød og rå æg. 


Nedkøl med det samme 

Kom maden i køleskab med det samme 

efter indkøb. Varm mad, der skal gemmes 

til senere, skal i køleskab, så snart 

som muligt. På den måde får evt. bakteriesporer 

sværere ved at nå at udvikle 

sig til bakterier. Del store portioner færdiglavet 

mad i mindre portioner. 

Tø op i køleskab 

Tø frosne levnedsmidler op i køleskabet. 

Læg maden i en skål, så der ikke 

drypper fx kødsaft på andet mad i køleskabet. 

Undgå at optø kød eller fjerkræ 

i varmt vand eller ved stuetemperatur 

på køkkenbordet, idet bakterierne har 

gode muligheder for at formere sig på 

kødets overflade, selvom maden stadig 

er frossen indeni. 

Genopvarm grundigt 

Man kan godt genanvende varm mad, 

hvis den har været nedkølet tilstrækkeligt 

hurtigt efter tilberedningen. Det giver 

ekstra sikkerhed at varme maden 

op, inden den bliver spist. Genopvarmning 

til min. 75ºC dræber sygdomsbakterier. 

Det er ikke nok kun at lune maden. 

Nogle bakterier danner sporer, der kan 

overleve den første opvarmning. De 

vokser meget hurtigt, og hvis maden 

kun bliver lunet, går væksten endnu 

stærkere. 


Vitaminer 

Nogle vitaminer bliver ødelagt under 

lagring, især hvis der er ilt til stede. Jo 

længere tid maden bliver gemt, desto 

flere vitaminer bliver ødelagt. Tabet af 

vitaminer er derfor endnu en begrundelse 

for ikke at gemme maden for 

længe. 

Hold styr på holdbarheden 

I hjemmeplejen bliver der ofte købt ind 

til flere dages forbrug. Det stiller store 

krav til madens friskhed og holdbarhed. 

Køb helst friske levnedsmidler, og 

husk at se på datomærkningen. Tilbered 

hakket kød hurtigt efter, at det er 

købt. Opbevar altid rester i køleskab. 

Det gælder også for åbne marmeladeglas, 

rødbedeglas, ketchupflasker osv. 

Kig på holdbarhedsdatoer 

Vær opmærksom på, at overholde de 

holdbarhedsdatoer der er mærket på 

færdigpakkede levnedsmidler. Og vær 

opmærksom på, at mange levnedsmidler 

har nedsat holdbarhed efter, at emballagen 

er brudt. Når først pakningen 

er åbnet, er der fri adgang for bakterier, 

og holdbarheden er kortere, se bilag 3. 

Den anførte holdbarhed på levnedsmidler 

gælder kun, hvis de bliver opbevaret 

i køleskab hele tiden. Hvis maden 

har været fremme på bordet i nogle timer, 

er holdbarheden kortere. > 

25 

Hold øje med datomærkningen.

Desuden bliver mange levnedsmidler 

pakket i vakuum (luften er fjernet) eller 

i emballage, hvor den almindelige 

luft er udskiftet med bestemte luftblandinger 

(modificeret atmosfære). 

Det hæmmer ofte de almindelige fordærvelsesbakterier, 

og mad og drikke 

vil derfor ikke lugte mistænkeligt, selv 

når holdbarheden er overskredet. Smid 

alligevel mad og drikke ud, når holdbarhedsdatoen 

er overskredet, da der 

kan være sygdomsbakterier i den. 

Litteratur 

FORBRUGERINFORMATION. 

Ren besked. Hygiejne og madvarer. 

Forbrugerinformation, 2000;6 

(kan læses på www.fi.dk). 

26 

FØDEVAREDIREKTORATET. 

Bakterier – fakta om fødevarehygiejne. 




Tilberedning – 

fakta om fødevarehygiejne. 



TIP 

Fødevaredirektoratet udgiver en række 

gratis pjecer om levnedsmiddelhygiejne. 

De kan bestilles ved telefonisk 

henvendelse til Fødevaredirektoratet eller 

på www.foedevaredirektoratet.dk. 

Her kan en del af pjecerne også læses. 



Vær opmærksom på, at madens udseende, duft, smag, mundfylde, 

konsistens, temperatur og mange andre faktorer kan påvirke 

ældres appetit og mæthedsfornemmelse på forskellige måder. 

Undgå ensformig mad og drikke uden farve, duft og smag, da det 

vil nedsætte ældres energiindtag. 

Tilbyd mad og drikke med positive og varierede syns-, duft- og 

smagsindtryk. Det vil ofte medføre, at ældre spiser og drikker mere, 

og dermed medvirke til at højne livskvaliteten og livslysten. 

Mad og drikke har betydning 

for appetit og mæthed 

Sult og appetit 

Trang til at få noget at spise og drikke, 

starter med en fornemmelse af sult. 

Sult stimuleres bl.a. af forventning om 

og duft af mad. I løbet af måltidet bliver 

sultfornemmelsen afløst af appetit, 

som har betydning for, om man fortsætter 

med at spise og drikke eller ej. 

Modsat sult er appetit langt mere selektiv 

og indebærer, at noget mad og drikke 

fravælges, mens andet bliver spist 

og drukket. 

Mæthed 

Mæthed kan opdeles i 2 former. Den 

ene form for mæthed fører til, at måltidet 

afsluttes. Den anden form for 

mæthed følger i timerne efter måltidet 


og er bl.a. medbestemmende for, hvornår 

det næste måltid starter. 

Nogle af de faktorer, der først spiller 

en rolle for mætheden, er sensoriske > 

27 

Udnyt madens farver til 

at stimulere appetitten.

Et varieret måltidstilbud og 

positive sensoriske indtryk fra 

madens udseende, duft, smag og 

konsistens skærper de ældres lyst 

til at spise mere. 

så som syn, duft, smag, mundfylde, 

konsistens og temperatur. De kan give 

anledning til både positive og negative 

signaler, dvs. øge eller mindske mæthed. 

Samtidigt har portionsstørrelsen, 

typen af mad og drikke, madvaner og 

ikke mindst de sociale omstændigheder 

ved måltidet stor betydning for følelsen 

af mæthed. Alle disse faktorer gør 

deres indflydelse gældende, før de mekaniske 

(dvs. mavesækkens udspilning 

og tømningshastighed) og fysiologiske 

effekter (dvs. stigning i blodsukker og 

opfyldning af energidepoter). 

De sensoriske indtryk fra måltidet 

har afgørende indflydelse på, hvornår 

det bliver afsluttet. Positive sensoriske 

indtryk fra mad og drikke, dvs. alt fra 

udseende og duft til smag og konsistens 

resulterer i, at ældre spiser og 

drikker mere, end hvis de får serveret 

utiltalende eller intetsigende, kedelig og 

neutral mad og drikke. Appetitligheden 

28 

TIP 

Ingredienser, der sætter kulør 

på maden 

◆ Persille og andre friske krydderurter 

◆ Citron, appelsin, ribs, jordbær, hindbær 

og anden frugt 

◆ Frugtgeléer 

◆ Ærter, broccoli, grøn salat og andre 

friske grønne grøntsager 

◆ Tomater 

◆ Rødbeder, syltede agurker, græskar 

af måltidet har også betydning for, 

hvornår ældre får lyst til at spise og 

drikke igen. Jo mere tiltalende et måltid 

er, desto hurtigere føler ældre sig 

sultne igen og har lyst til at spise og 

drikke. 

Vær opmærksom på, at ældre ofte 

vil have mindre lyst til mere af den 

mad, de lige har spist. I praksis betyder 

det, at de spiser og drikker mere, hvis 

udvalget af mad og drikke er varieret. 

Og mindre, hvis de til hver eneste måltid 

får serveret brunt hakket kød, grågrøn 

suppe eller yoghurt. 

Duft og smag har betydning 

Evnen til at lugte svækkes 

Evnen til at fornemme dufte svækkes 

med alderen. Duften af mad og drikke 

har stor betydning for både at kunne 

genkende de retter, der serveres, samt 

opfange de forskellige nuancer i maden. 

Lugtesansen er tæt forbundet med 

hukommelsen. At dufte til en velkendt 

ret eller ingrediens vil kunne fremkalde 

mange gode minder. Giv derfor de ældre 

mulighed for at dufte til mad og 

drikke, der er ved at blive lavet eller er 

nylavet. Det opleves også langt bedre 

end lugten af genopvarmet mad. 

Smagsevnen falder 

Evnen til at opfatte smag svækkes med 

alderen. I praksis betyder det, at ældre 

har brug for mere salt og sukker i mad 

og drikke for at kunne opleve den søde 

eller salte smag. Det kan også forklare, 

hvorfor mange ældre synes, at mad og 

Stimuler sanserne

TIP 

Mad og drikke, 

der udsender gode dufte 

◆ Friske krydderurter 

◆ Opvarmning af krydderier 

◆ Reven citron eller appelsinskal 

◆ Kanel, kardemomme, vanille, nelliker 

◆ Friskbrygget kaffe 

◆ Nybagt brød 

◆ Nybagt kage 

◆ Nystegt bacon 

drikke smagte bedre i gamle dage. Brug 

derfor gerne løs af forskellige krydderier 

og sørg for at inddrage ældre i de 

smagsbedømmelser, der bliver foretaget 

af maden. 

Appetitten kan forsvinde 

En lang række faktorer kan påvirke ældres 

appetit og dermed deres energiind- 

TIP 


Ingredienser der styrker smagen* 

Surt 

Eddike, vin, citrussafter, yoghurt, tomater 

Bittert 

Øl, kaffe, te, mørk chokolade, kakao, de fleste 

krydderier og krydderurter, citrusskaller, 

oliven, grønne peberfrugter, rå løg, kål, majroer 

tag og ernæringstilstand. Men ældre 

har ikke evne til selv at regulere deres 

energiindtag. Det betyder, at de har 

svært ved af sig selv at begynde at spise 

og drikke mere mad efter perioder, 

hvor de ikke har spist og drukket så 

meget og derfor tabt i vægt. Årsagen er 

en kombination af flere faktorer, heriblandt 

faldende energibehov og nedsat 

smagssans. Desuden føler ældre sig 

mindre sultne før et måltid og bliver 

hurtigere mætte ved et måltid, end yngre 

gør. Det er derfor særligt 

vigtigt at gøre en ekstra indsats 

for at stimulere appetitten ved 

hjælp af duft og smag. 

Protein, fedt og kulhydrat 

har betydning 

I løbet af et måltid sker der en 

forskydning af, hvilke af de forskellige 

næringsstoffer der er de foretrukne. I 

starten af måltidet er det protein, der 

foretrækkes. Senere i måltidet stiger 

trangen efter mere sukkerrige produkter. 

Tilbyd derfor ældre dessert som > 

Sødt 

Sukker, honning, sirup, rodfrugter, 

frugtsafter, søde vine 

Stærkt 

Chili, radiser, ingefær, peber, sennep, 

peberrod 

29 

*) www.meyersmad.dk

afslutning på kolde og varme måltider. 

Mange vil have lyst til noget sødt efter 

at have spist kød, fisk og andre proteinrige 

levnedsmidler. 

Protein giver den største mæthed tæt 

fulgt af kulhydrat og med fedt som det 

mindst mættende næringsstof. 

Fedt indeholder dobbelt så meget 

energi som kulhydrat og protein. Samtidigt 

er fedt vigtigt for den gode smag, 

og det giver en behagelig konsistens og 

mundfylde. Netop denne kombination 

giver særligt gode muligheder for at få 

spist og drukket store mængder mad og 

drikke rige på fedt, før mætheden sætter 

ind. 

Sørg for, at tilbyde ældre med nedsat 

appetit mad og drikke med et højt indhold 

af fedt. Det vil gøre det nemmere 

for dem at få spist og drukket tilstrækkeligt, 

inden de føler sig mætte. Desuden 

vil de hurtigere få lyst til at spise 

og drikke igen. 

30 

Litteratur 

FLINT, A.: 

Sensorik, appetit og ernæring. 

Alimenta 2000;2:4-7. 

MORLEY, J.E.: 

Anorexia of ageing: Physiologic and 

pathologic. 

Am J Clin Nutr 1997;66:760-73. 

ROBERTS, S.B.: 

Regulation of energy intake in relation 

to metabolic state and nutritional 

status. Eur J Clin Nutr 2000;54 

(suppl. 3):S64-9. 

SCHIFFMAN, S.S.; GRAHAM, B.G.: 

Taste and smell perception affect 

appetite and immunity in the elderly. 

Eur J Clin Nutr 2000;54 (suppl. 3): 

S54-63. 

Stimuler sanserne


For at ældre skal være fysisk uafhængige i dagligdagen, 

skal deres muskelfunktion holdes ved lige hele tiden. Undgå 

vægttab hos ældre for at forebygge tab af muskelmasse og 

tab af muskelstyrke. Sørg for, at ældre regelmæssigt får 

brugt deres muskler. 

Fysisk aktivitet styrker ældres muskler, forbedrer koordinationsevnen 

og øger appetitten. 

Gennem ernæringsterapi er det muligt at forbedre vægten, 

øge muskelmassen og muskelstyrken samt den fysiske 

funktionsevne hos ældre, der har tabt i vægt. 

Ældre skal være stærke 

Fra 25 års alderen til 75 års alderen 

mister raske ca. 30% af deres muskelmasse. 

Tabet af muskelmasse resulterer 

i et fald i muskelstyrke, som har stor 

betydning for den fysiske funktionsevne. 

Mange almindelige daglige begivenheder, 

som at gå på trapper, rejse 

sig fra eller sætte sig på en stol eller gå 

omkring indendørs, kræver en vis 

muskelstyrke. At rejse sig fra en lænestol 

kræver 50-70 % af den maksimale 

styrke i lårmusklerne hos en 20-årig, 

men næsten 100 % af lårets muskelstyrke 

hos en 80-årig. Udførelsen af almindelige 

og nødvendige funktioner i 

det daglige, som ikke giver anledning 

til besvær hos yngre, kan kræve hele 

muskelstyrken hos ældre. > 


31 

Heine Pedersen/BAM 

Et godt kostråd til ældre er: 

Dyrk motion.

Sammenhæng mellem 

muskelstyrke og alder. 

Ernæringstilstanden har betydning 

God ernæringstilstand har afgørende 

betydning for den fysiske funktionsevne 

hos ældre. Selv et mindre fald i 

muskelstyrken i forbindelse med vægttab 

kan medføre, at ældre ikke længere 

kan klare forskellige aktiviteter, som fx 

at rejse sig fra en stol eller et toilet. Ældre, 

der ellers har været raske, kan 

pludselig få brug for hjælp på en række 

områder eller kan blive nødt til at flytte 

i plejebolig eller på plejehjem. Der er 

således en klar sammenhæng mellem 

vægttab og tab af muskelstyrke. 

32 

Muskelstyrke 

% 

100 

75 

50 

25 

0 

Gå (trappe, langsomt) 

Gå (5 km/t) 

Huslige gøremål (støvsuge, rede seng) 

Af- og påklædning 

Muskelstyrke 

% 

100 

20 40 60 80 år (alder) 

75 

50 

25 

Ældre skal ud 

og bruge musklerne 

0 

Muskler er følsomme overfor ikke at 

blive brugt, og de vil begynde at svinde 

efter meget kort tid (1 uge). Regelmæssig 

brug af musklerne er afgørende for 

ældres vedligehold af muskelstyrke. 

Det gælder ikke kun benmusklerne, 

men også overkrops- og armmusklerne. 

Ældre skal derfor opfordres til at holde 

sig i gang. Der er mange muligheder, fx 

gåture, gymnastik, cykling (kan også 

foregå indendørs), dans, svømning, 

bowling, golf og boldspil (også velegnet 

til ældre i kørestol). Udover at styrke 

musklerne, vil mange af aktiviteterne 

også have en social betydning. 

Hold ældre i gang

Funktionsevne 

% 

100 

75 

50 

25 

0 

TIP 

Sådan er det muligt at hjælpe 

ældre med at holde sig i gang 

◆ Tilbyd en daglig spadseretur – sørg for 

solide sko med skridsikre såler og 

evt. en stok. 

◆ Tilbyd en daglig tur på trapper. 

◆ Lav øvelser med at rejse sig op og 

sætte sig på en stol – gerne i 

en dyb stol. 

Muskelstyrken øges 

Tab af vægt og dermed tab af muskelmasse 

og muskelstyrke har vidtrækkende 

konsekvenser for ældre. Udover at 

sørge for en god ernæringstilstand er 


0 10 20 30 40 % 

Vægttab 

det godt, at ældre deltager i fysisk træning, 

det øger muskelmassen og dermed 

muskelstyrken. 

Fysisk træning kan styrke selv de 

meget skrøbelige ældres muskler og 

forbedre deres fysiske funktionsevne. 

Fordelen ved styrketræning er, at den 

kun skal udføres i nogle minutter med 

hhv. ben, overkrop og armmuskler for 

at have en effekt. 2-3 gange pr. uge i 

ca. 10 minutter pr. gang giver stor effekt. 

Høj alder sætter ingen fysiske 

grænser for aktivitetsmulighederne, og 

også tidligere inaktive 80-90 årige kan 

med træning opnå stor forbedring af 

muskelstyrken og deres fysiske funktionsevne. 

Herudover er øget muskelstyrke 

også med til at nedsætte risikoen 

for, at de ældre falder. > 

33 

Ændringer i funktionsevne 

som følge af vægttab hos 

normalvægtige. 

Korset markerer den store stigning 

i dødelighed ved vægttab på 

ca. 40%. 

Ændringerne følger sandsynligvis 

den øverste grønne kurve; 

ved høj alder er følsomheden for 

vægttab muligvis højere, fx svarende 

til nederste røde kurve.

En tur i solen er godt for mange ting. 

! 

Appetitten stiger 

Fysisk aktivitet fremmer appetitten. 

Dermed bliver det nemmere for ældre 

at få spist tilstrækkeligt til at dække behovet 


Mængden af sollys stiger 

Sørg for at ældre kommer udendørs, så 

ofte som muligt og gerne hver dag. At 

komme udenfor er med til at øge den 

fysiske aktivitet, og den friske luft er 

med til at øge appetitten. Endvidere stimulerer 

sollyset dannelsen af D-vitamin 

i huden. 

34 

Fysisk træning 

10 minutters træning 2-3 gange 

om ugen giver stor forbedring 

af muskelstyrken. 

Gregers Nielsen/BAM 

Litteratur 

KRYGER, A.I.: 

Effects of resistance training on skeletal 

muscle and function in the oldest old. 

Ph.d. afhandling. 

Københavns Kommunehospital, 1999. 

PUGGAARD, L.: 

Physical reactivation of the very old by 

exercise: Impact on body composition, 

physical performance and functional 

abilities. Ph.d.-afhandling. 

Odense Universitet, 1999. 

SUNDHEDSSTYRELSEN. 

Fysisk aktivitet og sundhed. 

Sundhedsstyrelsens Publikationer, 

2001;19 (kan læses på www.sst.dk). 

ÆLDREFORUM. 

Ældreidræt – vedligeholdelse af kroppen, 

leg, munterhed, og socialt samvær. 

ÆldreForum, 1997 (kan læses på 


TIP 

Danske Fysioterapeuter har udgivet en 

pjece om „Ældre i sving“ 1999. 

Fås hos Danske Fysioterapeuter, 

Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K. 

Hold ældre i gang

Giv hjælp til 


Mange forskellige hjælpemidler til ældre kan hjælpe ved madlavning 

og spisning. Kontakt en ergoterapeut for at få hjælp til 

at vælge de rigtige hjælpemidler. Hjælpemidlerne skal passe til 

de ældre, ellers er der stor risiko for, at de ikke bliver brugt. 

Nogle ældre har brug for hjælp til at spise og drikke. De vil 

næsten altid være i risiko for dårlig ernæringstilstand og vil ofte 

have behov for Kost til småtspisende. 

Når det bliver svært 


Når kræfterne ikke længere er så gode i 

arme og hænder, kan det give problemer 

med at spise og drikke. Det kan fx 

knibe med at holde på kniven eller gaflen, 

om kaffekoppens tynde hank eller 

det tykke vandglas. Det kan blive svært 

at føre mad og drikke op til munden, 

eller ældre kan være så længe om at 

spise, at maden for længst er blevet 

kold. Undersøg derfor om der findes 

hjælpemidler, der kan afhjælpe problemerne. 

De rigtige hjælpemidler kan betyde, 

at ældre kan fortsætte med at 

spise og drikke selv længst muligt. > 


35 

Heine Pedersen/BAM 

Det kan blive svært 

blot at løfte en kop.

Tallerken med høj kant. 

Der findes forskellige 

hjælpemidler 

At bruge et hjælpemiddel er en meget 

personlig sag. Et hjælpemiddel skal 

derfor altid være afprøvet og accepteret 

af den ældre. Hjælpemidlet skal have et 

godt design og være let at bruge. Sørg 

altid for at den ældre får mulighed for 

at prøve flere forskellige modeller, før 

et hjælpemiddel bliver anskaffet. Hvis 

funktionen eller udseendet ikke er tilfredsstillende 

for den ældre, er der risiko 

for, at hjælpemidlet aldrig bliver 

brugt, og problemet, det skulle løse, vil 

forblive uløst. Sørg også for løbende at 

følge op på om hjælpemidlet stadig er 

anvendeligt, om det skal justeres, eller 

om der skal ændres noget. 

Mange hjælpemidler kan bruges, 

som de er. Men det kan også lade sig 

gøre at få specialfremstillet fx en gaffel 

i en speciel vinkel, hvis det er nødvendigt. 

Kontakt den ergoterapeut, der er 

tilknyttet plejebolig, plejehjem, hjemmepleje 

eller hjælpemiddelcentral med 

henblik på hjælp. 

Tallerkener o. lign. 

En tallerken med høj kant kan være en 

fordel til ældre, der kun kan spise med 

en hånd. Når maden skubbes ud til 

kanten af tallerkenen, kan denne bruges 

som modstand, så maden kan skubbes 

op på skeen eller gaflen. 

Tilsvarende kan et smørebræt med 

kant være en hjælp, når der skal smør på 

brødet. Et bræt med kant kan også være 

en hjælp for ældre med svage hænder. 

36 

En anden type tallerken har et rum 

under selve spisefladen, der kan fyldes 

med varmt vand. Det varme vand 

holder maden på tallerkenen varm lidt 

længere end ellers. Det kan være til 

gavn for ældre, som spiser langsomt. 

Bestik 

Hvis ældre ryster på hænderne, når de 

skal spise, kan tungt bestik hjælpe. Det 

forudsætter dog gode kræfter i hænder 

og arme. Ældre med svage hænder eller 

arme bør i stedet bruge let bestik 

med et tykkere greb end normalt. Grebene 

kan også gøres større ved at skære 

gummi eller skumrør ud i passende 

stykker og sætte dem omkring skaftet 

på almindeligt bestik. Er ældre yderligere 

svage eller mindre bevægelige i 

håndleddene, kan en vinklet kniv være 

en fordel. 

Glas og kopper 

Letvægtsglas kan være en god hjælp til 

ældre med svage arme. Det kan være 

en fordel, at glasset har en stilk, som 

giver mulighed for et godt greb om den 

nederste tyndere del. Hvis koppen skal 

have ekstra stabilitet, kan en kop med 

en stor grundflade være en hjælp. Samtidig 

kan det være en fordel med en 

stor hank, der er let at gribe om. Et 

termokrus holder drikke varme og beskytter 

samtidig hænderne mod varmen. 

Skridsikkert underlag gør, at tallerkenen 

bliver, hvor den skal. 

Giv hjælp til at spise og drikke

Sådan anskaffes hjælpemidlerne 

Mange hjælpemidler findes i butikker, 

der sælger almindeligt køkkengrej. Men 

der findes også firmaer, der har specialiseret 

sig i spisehjælpemidler. Hjemkommunen 

har pligt til at give ældre 

råd og vejledning i spørgsmål om hjælpemidler. 

Desuden er der i hvert amt 

en hjælpemiddelcentral, hvor ældre 

kan se og evt. afprøve hjælpemidlerne, 

før de bliver anskaffet. Hjælpemiddelcentralen 

kan også hjælpe, når der opstår 

behov for at justere eller ændre de 

anskaffede hjælpemidler. 

Der kan være andre problemer, 

der kræver hjælp 

Svære indpakninger 

Nogle ældre kan have svært ved at 

åbne indpakninger, skrælle frugt, skrue 

låget af termokande osv. En række 

hjælpemidler kan være en hjælp i den 

sammenhæng. Ældre kan desuden 

TIP 


have glæde af karton- og skruelågsåbnere. 

Spørg ergoterapeuten til råds 

med henblik på at finde de mest velegnede 

hjælpemidler. 

Nedsat syn 

Ældre med nedsat syn har behov for 

vejledning om, hvor glas, kopper, bestik 

og ikke mindst maden er placeret. 

Sørg også for at de kan sætte sig og 

spise på den samme kendte plads med 

god belysning og med det service, de 

kender og plejer at bruge. 

Brug for hjælp med 


Nogle ældre er ikke i stand til selv at 

spise og drikke, fordi de har nedsat fysisk 

funktionsevne fx som følge af leddegigt, 

apopleksi eller Parkinsons sygdom. 

De behøver derfor hjælp med at 

spise og drikke. Det er vigtigt, at spisningen, 

trods hjælpen, kan foregå så > 

Sådan bliver det lettere at spise og drikke 

for ældre med nedsat syn * 

◆ Undgå stearinlys. De kan blænde, så de 

ældre ikke kan udnytte det syn, de har 

tilbage. 

◆ Angiv placeringen af maden på tallerkenen 

svarende til en urskive. 

◆ Tilbyd kniv og gaffel med korte skær og 

gaffelgrene, så den ældre fører maden 

tættere til munden, og dermed har større 

fornemmelse for, hvad der sker. 

◆ Tilbyd knive med skær, så man lettere 

kan høre, hvordan kniven skal vende. 

◆ Brug tallerkener med flad kant. 

◆ Sørg for, at der er farvekontraster – 

fx mørk kaffe i en lys kop. 

◆ Brug glas med en vis tyngde. 

37 

Gaffel med korte gaffelgrene. 

*) Kyhl, I.: Med kniv og gaffel – om at 

spise når man er blind eller svagsynet. 

Videncenter for Synshandicap, 2000.

At hjælpe ældre med at spise og 

drikke kræver stor indfølingsevne, 

erfaring og kendskab til 

den enkelte, da situationen ellers 

kan blive meget ydmygende. 

naturligt som muligt. Sørg derfor for, at 

have et godt kendskab til den ældres 

madvaner, evt. aversioner m.m. og respekter 

disse. Sørg endvidere for at 

have god tid. Sid på en stol ved den, 

der har behov for hjælp for at være i 

øjenhøjde og for at signalere ro. Undgå 

at give indtryk af at have travlt, idet det 

øger risikoen for, at ældre ikke får mad 

og drikke nok. Hjælp derfor heller 

aldrig mere end én ad gangen med at 

spise og drikke. Det kan også være en 

38 

TIP 

ide at opfordre de pårørende til at deltage 

i hjælpen. 


Ældre, der har brug for hjælp med at 

spise og drikke, er ofte i dårlig ernæringstilstand. 

Sørg derfor for, at de får 

tilbudt Kost til småtspisende og start 

evt. ernæringsterapi. 

Medicinbivirkninger 

Problemer med at spise og drikke kan 

skyldes bivirkninger til en medicinsk 

behandling i form af fx stivhed af forskellige 

led. Der kan også være tale 

om, at lægemiddelbehandlingen ikke er 

tilstrækkelig til at fjerne generne af leddegigt, 

Parkinsons sygdom eller andet. 

Gennemgå derfor den ordinerede medicin 

med lægen. 

Følgende er vigtigt at være opmærksom på, når ældre 

skal have hjælp til at spise og drikke 

◆ Sørg for, at den ældre får mulighed for at 

gøre mest muligt selv – kontakt en ergoterapeut 

med henblik på egnede hjælpemidler 

og fysioterapeut med henblik på 

træning af musklerne. 

◆ Sørg for, at den ældre har mulighed for 

selv at bestemme menuen, og i hvilken 

rækkefølge det serverede skal spises 

og drikkes. 

◆ Vær opmærksom på, hvilket bestik der 

bliver brugt og skift det afhængigt af 

menuen. 


◆ Præsenter maden pænt og appetitligt 

og skær den ud undervejs i stedet for 

fra begyndelsen. 

◆ Undgå at skrabe den ældres hage med 

skeen – brug serviet til at tørre mund og 

hage i stedet for. 

◆ Tilbyd drikke undervejs. 

Giv hjælp til at spise og drikke

! 

For mange servietter? 

Hvis der er brug for mange 

servietter, når ældre bliver hjulpet 

med at spise, er konsistensen 

af mad og drikke sandsynligvis 

forkert. 

Træning er nødvendig 

Manglende muskelstyrke kan være en 

af årsagerne til, at ældre ikke kan spise 

og drikke selv. Kontakt derfor en fysioterapeut 

med henblik på forslag til fysisk 

træning. 


Litteratur 

TIP 

På hjemmesiden www.hmi.dk 

findes Hjælpemiddeldatabasen med 

bl.a. billeder af forskellige hjælpemidler 

til madlavning og spisning. 

TIP 

Instituttet for Blinde og Svagsynede & 

Videnscenter for Synshandicap har udgivet 

pjecen „Med kniv og gaffel – om 

at spise når man er blind eller svagsynet“ 

i november 2000. Fås hos 

Instituttet for Blinde og Svagsynede & 

Videnscenter for Synshandicap, 

Rymarksvej 1, 2900 Hellerup. 

Hjemmeside: www.visinfo.dk. 

39


Tab af tænder er ikke en naturlig del af alderdommen. Ældre, der taber 

deres tænder, kan have svært ved at bide eller tygge rigtigt. Tabet af 

tænder kan være årsag til, at ældre ikke vil spise. Der kan også være 

problemer med protesen, eller der kan være tale om utilstrækkelig mundhygiejne. 

Daglig tandbørstning, hvor tænderne børstes helt rene, er en 

absolut nødvendighed. Ældre bør have deres tænder og protese kontrolleret 

mindst én gang om året hos en tandlæge. 

Mange ældre har store fyldninger i tænderne eller delproteser med 

bøjler, der har mange kanter og steder, hvor madrester og bakterier kan 

sætte sig fast. Desuden har mange ældre blottede tandrødder, som er 

meget udsatte for karies. Vær derfor opmærksom på at ældre får kontrolleret 

deres tænder mindst én gang om året hos en tandlæge. 

Proteser kan give problemer 

Helproteser. At tygge med helproteser 

(forlorne tænder eller gebis) er ikke det 

samme som at tygge med naturlige tænder, 

idet tyggekraften er meget mindre 

end med naturlige tænder. Uden tænder 

svinder kæbeknoglen, og protesen vil 

efterfølgende komme til at klapre eller 

medføre tryksår. Mindst én gang om 

året bør en tandlæge kontrollere tandprotesen 

og gummen under protesen. 

Hos ældre med dårligt fungerende proteser 

kan proteserne under spisning 

blive en hindring snarere end et hjælpe- 


middel. Der kan fx være risiko for, at 

små hårde stykker af mad (fx ris eller 

kerner) kommer ind mellem protesen> 

41 


Et smukt smil.

Tygge- og synkeproblemer 

hos ældre kan skyldes sår eller 

svie i mundhulen, løsnede eller 

smertende tænder, dårligt tilpasset 

protese, fejlagtig siddestilling 

eller forkert konsistens 

af maden. 

og gummen og medfører irritation og 

smerte. Hvis det er tilfældet er klæbemidler, 

som proteseklæbemidler eller almindelig 

hvid vaseline velegnede. En 

anden midlertidig løsning kan være, at 

tandlægen sætter bløde langtidsindlæg 

i protesen. 

Grundig mundhygiejne er en forudsætning 

for at anvende proteseklæbemiddel 

eller bløde langtidsindlæg, da 

der ellers kan blive problemer med 

svamp. 

Delproteser. Ældre med delproteser 

har omtrent samme tyggefunktion som 

med naturligt tandsæt. Men protesernes 

bøjler er samlingssted for madrester 

og bakteriebelægninger, og de 

udgør en risiko for de naturlige tænder, 

hvis de ikke bliver holdt rene. 

Det er muligt at få 

omsorgstandpleje 

Kommunal omsorgstandpleje er for 

alle, som på grund af deres helbred 

ikke selv kan komme til tandlæge. I 

stedet for kan omsorgstandplejen 

komme hjem til de ældre og sørge for, 

at tænder og proteser bliver undersøgt 

regelmæssigt og behandlet efter behov. 

Omsorgstandplejen er gratis for de 

ældre i mange kommuner, og i andre 

kommuner betaler man et mindre årligt 

bidrag. Til særligt udsatte ældre med 

sjældne sygdomme kan der tilbydes 

gratis tandpleje i amtsligt regi. 

42 

God mundhygiejne er vigtig 

God mundhygiejne har stor betydning 

for tyggeog synkefunktionen. Daglig 

tandbørstning og rengøring af protesen 

er en absolut nødvendighed. Det gælder 

også for ældre, der får sondeernæring. 

De har brug for at få renset munden 

flere gange hver dag for at undgå 

belægninger. Ved intervalindløb efter 

hvert „måltid“, ved kontinuerligt indløb 

min. 3 gange dagligt. 

De årlige tandeftersyn er ikke tilstrækkelige 

til at sikre ældre en god 

tyggeog synkefunktion. Sørg derfor 

for at have et tæt samarbejde med en 

tandplejer, der fx kan tilknyttes fast til 

hjemmeplejen, plejehjemmet eller plejeboligen. 

Omsorgstandplejen kan endvidere 

være med til at arrangere undervisning 

i, hvordan man børster tænder 

på andre. 

Tænder skal være rene 

Rene tænder opnås med tandbørstning, 

tandtråd og tandstikkere 2 gange dagligt. 

En elektrisk tandbørste vil ofte 

være den mest velegnede. Hvis kindernes, 

læbernes og tungens muskulatur 

fungerer dårligt, er det nødvendigt at 

være særligt omhyggelig med at fjerne 

madrester og belægninger af bakterier. 

Foruden fluortandpasta kan ekstra behandling 

med fluor være nødvendig, fx 

i form af fluortyggegummi fra apoteket. 

Undgå at der sidder rester af tandpasta 

på tænderne og i mundvigene. 

Fortyndet mundskyllevand på tandbørsten 

kan erstatte tandpasta og give 

Sørg for god tandstatus

en frisk smag i munden. Et andet alternativ 

er klorhexidin tandpasta, som 

dog kun skal bruges ved den ene af de 

2 daglige tandbørstninger. I ingen af 

tilfældene er det nødvendigt at skylle 

efter med vand. Der findes ikke et 

mundskyllemiddel, der effektivt kan 

rense ældres tænder. Det er altid nødvendigt 

at børste tænderne. 

Proteser skal være rene 

Til proteserengøring er håndsæbe og 

vand velegnet. Tandpasta uden slibemiddel 

kan også bruges, hvis ældre ønsker 

en frisk smag i munden. Ældre 

bør tage protesen ud af munden om 

natten for at forebygge infektioner i 

slimhinderne. Protesen skal efter rengøring 

opbevares tørt natten igennem. 

Kontakt tandlægen eller lægen, hvis der 

alligevel opstår en svampeinfektion i 

munden. 

Mundhulen skal være ren 

Slimhinden under proteser angribes let 

af svampe. Rengøring af slimhinden 

under protesen er derfor ligeså vigtig, 

som rengøringen af selve protesen er. 

Swabs (af skumgummi) eller en gazetampon 

fugtet i danskvand eller (bedre) 

i 0.1% opløsning af klorhexidin 2–3 

gange dagligt er velegnet til at rense 

mundhulen med. I svære tilfælde kan 

en opløsning af Ascoxal (1–2 tabletter i 

1/2 kop vand) bruges. Opløsningen er 

slimopløsende og skal være nyfremstillet 

hver gang. For at opretholde den 

biologiske balance i mundhulens mikroorganismer, 

er det bedst, at ældre 


skyller munden et par gange om dagen 

i en periode på ca. 2 uger, hvorefter der 

skal være en pause på 1-2 uger, før 

mundskylningen gentages. Swabs er 

også effektive til at rense mundhulens 

slimhinder med. Tungen kan rengøres 

med en fugtet tandbørste, der med fejende 

bevægelser føres bagfra og frem 

mod tungespidsen. 

Kunstigt spyt er velegnet til at 

„smøre“ mundhulens slimhinder (også 

tungen) efter rengøringen. En anden 

mulighed er at anvende intim barriere 

creme. 

Læberne skal være hele 

Sprukne og tørre læber samt revner i 

mundvigene kan være medvirkende årsag 

til, at ældre ikke spiser og drikker. 

Hold derfor læberne fugtige med vaseline, 

læbepomade, intim barriere creme 

eller kunstigt spyt. > 

43 

Tænder og protese skal gøres 

helt rene hver dag.

*) Sundhedsstyrelsen. 

Faglige retningslinier for den 

palliative indsats – omsorg for 

alvorligt syge og døende. 

Sundhedsstyrelsens Publikationer, 

1999. 

Mundtørhed 

Gør noget ved mundtørheden 

Nogle ældre lider af mundtørhed. I 

mange tilfælde skyldes det bivirkninger 

til en medicinsk behandling. Undersøg 

derfor årsagen til mundtørheden med 

henblik på at få lægen til at ændre fx 

den ordinerede sovemedicin. 

Sondeernæring kan også 

medføre mundtørhed, 

hvis 

ældre 

ikke 

44 

TIP 

Mundtørhed hos ældre kan forebygges og behandles* 

◆ Sørg for god mundhygiejne før, under 

og efter spisning. 

◆ Tilbyd isvand, stykker af is og små 

stykker frugt. 

◆ Tilbyd drikkevarer og væskerig mad. 

◆ Tilbyd sugetabletter, (sukkerfri) bolcher, 

spyterstatningsmidler og vaseline 

eller pomade til læberne. 

får noget mad og drikke i øvrigt. Suppler 

derfor altid sondeernæringen med 

mad og drikke, der passer til den ældres 

tyggeog synkefunktion. 

Brug spytstimulering 

og spyterstatningsmidler 

Sursøde levnedsmidler (asier, rødbeder, 

drueagurker), salt, eddike, citrusfrugter 

og syrlige bær er gode til at stimulere 

spytproduktionen. Det samme gælder 

brug af sugerør, som også stimulerer 

læbelukket (dvs. får læberne til at møde 

hinanden), som bruges til at holde 

på spyttet. Et andet godt kneb er at 

sutte på syrlige bolsjer (til ældre, der 

ikke har naturlige tænder). Apoteker 

sælger desuden sukkerfri, spytstimulerende 

tabletter. 

Hvis spytsekretionen er helt ophørt, 

hjælper det ikke at stimulere den med 

kraftigt smagende levnedsmidler. Så er 

det bedre at skylle munden med en 

blanding af lige dele vand og glycerin 

◆ Vær opmærksom på en evt. infektion, 

der skal behandles. 

◆ Vær opmærksom på brug af medicin, 

der har mundtørhed som bivirkning – 

fx sovemedicin. 

Sørg for god tandstatus

evt. tilsat citron (kun til ældre uden naturlige 

tænder). En af de kunstige spytvæsker 

fra apoteket kan også bruges. 

Kunstigt spyt „hænger“ i længere tid på 

tænderne end vand:glycerin blandingen. 

Spytvæsker kræver ikke recept fra 

en tandlæge, medmindre der er tilsat 

fluor. 

Server væskerig mad 

Tilbyd gerne meget sovs til ældre med 

tør mund. Det „smører“ og letter synkningen 

samt mindsker risikoen for at 

maden kommer i den gale hals. Supper 

til efterret og cremer på frugt og bær 

kan øge væskeindtaget. Syltede frugter 

lindrer tørhed i munden, og det samme 

gør havresuppe. Synet af et veldækket 


bord eller delikat anrettet mad og drikke 

„får tænderne til at løbe i vand“. 

Litteratur 

KOBLEN, A.; TONNESEN, E.: 

Mundpleje – et forsømt område. 

Sygeplejersken, 2001;7:26-36. 

TANDLÆGEBLADET. 

Gerodontologi II. Temanummer. 

Tandlægebladet, 2001;2. 

(www.tandlaegebladet.dk). 

ÆLDREFORUM. 

Ældre & Tandsundhed. 

ÆldreForum, 2001 (kan læses på 


45


Den hyppige brug af lægemidler hos ældre øger risikoen for interaktion 

med maden og dens næringsstoffer. Konsekvenserne kan være næringsstofmangel 

og nedsat effekt af den medicinske behandling. Vær derfor 

opmærksom på, at ældre får den nødvendige og rigtige medicin, dog 

helst ikke mere end 3 forskellige slags om dagen. 

Ældre – en særlig risikogruppe 

Med alderen stiger risikoen for kronisk 

sygdom. Ældre bruger derfor totalt 

mere medicin og også flere forskellige 

slags end yngre. Dermed udgør ældre 

en særlig risikogruppe mht. interaktion 

mellem lægemidler, mad og drikke. 


Interaktionen mellem medicin, mad og 

drikke kan principielt ske på 3 måder: 

◆ Medicin kan påvirke indtag, optag 

og funktion af mad og drikke. 

◆ Indtaget af mad og drikke kan påvirke 

omsætning og virkning af 

medicin. 

◆ Ernæringstilstanden kan påvirke 

omsætning og virkning af medicin.> 

47 

Hos mange ældre fylder medicin og 

vitamin – mineral tilskud mere på 

tallerkenen end maden.

*) Medicinen er nærmere beskrevet 

i Lægemiddelkataloget 2001 

og i Lægeforeningens medicinfortegnelse 

2000. 

Medicin kan påvirke indtag, optag 

og funktion af mad og drikke 

Almindelige bivirkninger 

Langt det meste medicin kan give bivirkninger 

i form af smagsforstyrrelser, 

madlede, kvalme og opkastninger. På 

den måde medvirker medicinen til at 

nedsætte indtaget af mad og drikke og 

dermed øge risikoen for dårlig ernæringstilstand. 

Andre hyppige bivirkninger, 

der påvirker ældres indtag af mad 

og drikke og dermed ernæringstilstanden, 

er smerter og afføringsændringer. 

Problemer med vitaminer 

og mineraler 

Et lægemiddel kan medføre klinisk vigtige 

ændringer – overvejende nedsættelser 

– af kroppens indhold af vitaminer 

og mineraler. 

48 

Medicin som kan nedsætte ældres indtag af mad og drikke 

og dermed påvirke ernæringstilstanden* 

Symptom Medicin 

Madlede Digoxin, fluoxetin, metformin, penicillamin, procain, spironolacton 

Kvalme og opkastning Antidepressiva, bromocriptin, cytostatica, levodopa, opiater 

Smagsforstyrrelser Allopurinol, griseofulvin, lithium, metformin, metronidazol, 

rifampicin, terfenadin 

Diaré Antibiotika, cisaprid, erytromycin, metformin, metoclopramid, 

non-steroide antirheumatica (NSAID) 

Forstoppelse Opiater, procyclidin, tricykliske antidepressiva 

Diuretika (vanddrivende medicin) er 

hyppigt årsag til et reduceret indhold af 

kalium i blodet. Diuretika kan også 

nedsætte blodets indhold af natrium, 

magnesium og zink. 

Gigtmedicin (NSAID) medfører hyppigt 

en ophobning af natrium (og 

vand) i kroppen (ødemer). 

Aluminiumholdige mavesyreneutraliserende 

midler binder fosfat i tarmen 

og kan give knogleforandringer. 

Blodfortyndende medicin på tabletform 

hæmmer K-vitaminvirkningen i 

leveren og medfører en tilsigtet mangel. 

Antiepilepsi medicin øger behovet for 

både D-vitamin og folat og mangel kan 

opstå efter flere års behandling med 

disse lægemidler. 

Måltider og medicin

Blodtrykssænkende medicin 

(hydralazin) og medicin mod tuberkulose 

(isoniazid) kan give symptomer på 

B6-vitaminmangel i form af nervebetændelse. 

Østrogenbehandling kan give anledning 

til depression også som følge af 

B6-vitaminmangel. 

Vigtige kliniske interaktioner mellem medicin og 

vitaminer og mineraler 

Medicin Vitaminer og mineraler 

Aluminiumholdige antacida ≈ fosfat 

Antiepileptika ≈ vitamin D, folat, vitamin K 

Colestyramin ≈ fedtopløselige vitaminer (A,D,E og K), jern 

Diuretika ≈ kalium, natrium, magnesium, zink 

Glukokortikoider ≈ calcium 

Hydralazin ≈ vitamin B6 Isoniazid ≈ vitamin B6 Laxantia ≈ vitamin D 

Metformin ≈ vitamin B12 Methotrexat ≈ folat 

NSAID ≈ folat, Ω natrium 

Orale antikoagulantia ≈ vitamin K 

Penicillamin ≈ vitamin B6 Trimethoprim ≈ folat 

Østrogener ≈ vitamin B6 Måltider og medicin 

Forebyggende indsats er nødvendig 

Flere af interaktionerne kræver forebyggende 

indsats, fx skal lægen give tilskud 

af: 

◆ Kalium ved behandling med vanddrivende 

medicin. 

◆ B12-vitamin ved behandling med 

diabetesmedicin (metformin). 

◆ B6-vitamin ved behandling med 

blodtrykssænkende medicin 

(hydralazin). > 

49

Samtidig er det vigtigt, at lægen er opmærksom 

på, om ældre tager tilskud af 

jern, calcium eller kostfiber, som alle 

vil nedsætte optagelsen af en række 

lægemidler. 

Mad og drikke kan påvirke omsætning 

og virkning af medicin 

Nedsat virkning af medicin 

Indtag af mad og drikke samtidig med 

et lægemiddel kan forsinke eller nedsætte 

lægemidlets optagelse. Det gælder 

antibiotika (bl.a. penicillin, tetracyklin, 

erytromycin, penicillamin), Parkinsonmedicin 

(levodopa, metyldopa), 

gigtmidler (NSAID) og blodtrykssænkende 

medicin (nitrendipin). 

Tetracyklin danner uopløselige forbindelser 

med en række metaller i mad 

og drikke, fx calcium i mælkeprodukter, 

som kan nedsætte optagelsen af tetracyklin 

med 50-80%. Tetracyklin skal 

derfor altid være indtaget 1 time før eller 

2 timer efter et måltid (indeholdende 

mælkeprodukter). Tilsvarende 

gælder for osteoporosemedicin (bisfosfonater) 

og Parkinsonmedicin (levodopa), 

som også danner uopløselige 

salte med metaller. 

Mad med et højt kostfiberindhold 

kan nedsætte optagelsen af hjertemedicin 

(digoxin), antidepressiv medicin 

(lithium og tricycliske midler) og kolesterolsænkende 

medicin (lovastatin). 

Medicinen bør derfor ikke blive indtaget 

samtidigt med fiberrige måltider. 

50 

Øget optag af medicin 

Der kan også være tale om øget optag 

af et lægemiddel i forbindelse med 

spisning. Det gælder bl.a. hjertemedicin 

(metroprolol, propranolol), antibiotika 

(cefalosporiner, griseofulvin), antiepilepsimedicin 

(phenytoin) og vanddrivende 

medicin (nitrofurantin). Fx 

sker der en flerdobling af optagelsen af 

nitrofurantin i forbindelse med indtag 

af mælk. 

Utilsigtet virkning af medicin 

Visse lægemidlers virkning vil ændre 

sig ved indtag af specifikke levnedsmidler. 

En klinisk vigtig interaktion af 

denne type er nedsat virkning af blodfortyndende 

medicin (orale antikoagulantia) 

ved højt indtag af K-vitaminrige 

levnedsmidler, hovedsagelig kål og 

grønne bladgrøntsager. 

Et andet klassisk eksempel er risikoen 

for udløsning af svært forhøjet 

blodtryk ved indtag af levnedsmidler, 

som indeholder tyramin (ost, lever, 

! 

Ernæringstilstanden 

kan påvirke omsætning og 

virkning af medicin 

Ældres ernæringstilstand spiller en 

vigtig rolle for kroppens omsætning 

og dermed virkningen af medicin. 

Vær derfor ekstra opmærksom på 

bivirkninger hos ældre i dårlig ernæringstilstand, 

idet omsætningen 

og udskillelsen af meget medicin 

nedsættes. 

Måltider og medicin

ødvin, øl) i forbindelse med antidepressiv 

behandling med monoaminooxidasehæmmere. 

God tommelfingerregel 

Ældre bør ikke have mere end 3 forskellige 

slags medicin om dagen for 

bl.a. at mindske risikoen for interaktioner 

med mad og drikke. 

Bed lægen om at gennemgå medicinen 

med henblik på en mulig ændring 

af ordinationen, hvis ældre får mere 

end 3 forskellige slags medicin, eller 

der er bivirkninger i form af fx appetitløshed, 

mundtørhed eller smagsforstyrrelser 


Litteratur 

ROSHOLM, J. U.; BJERRUM, L.; HALLAS, J.; 

WORM, J.; GRAM, L.F.: 

Poly-pharmacy and the risk of drugdrug 

interactions among Danish elderly. 

Dan Med Bull 1998;45:210-3. 

THOMAS, J.A.: 

Drug-nutrient interactions. 

Nutr Rev 1995;53:271-82. 

WHITE, R.; ASHWORTH, A.: 

How drug therapy can affect, threaten 

and compromise nutritional status. 

J Hum Nutr Dietet 2000;13:119-29. 

TIP 

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside 

(www.laegemiddelstyrelsen.dk) er der 

oplysninger om lægemidler i Danmark, 

bl.a. deres forskellige bivirkninger. 

51


Vær opmærksom på, at ældre, der lider af demens, kan udvise 

uvilje mod at spise. Det er vigtigt, at skelne mellem de forskellige 

typer for at kunne sætte effektivt ind overfor spiseproblemerne. 

Der vil ofte være behov for Kost til småtspisende, 

Tygge-/synkevenlig kost eller Finger-venlig mad. Derimod vil 

sondeernæring sjældent være velegnet. 

Mange årsager 

til dårlig ernæringstilstand 

Det kræver en del at kunne spise og 

drikke, heriblandt viden om, hvilken 

mad og drikke, der smager godt, og 

hvad „sult“ og „tørst“ er. Desuden er 

det nødvendigt at kunne fremskaffe og 

Årsager til at der hyppigt forekommer vægttab ved demens: 

◆ Nedsat erkendelse og viden, der gør, 

at demente er mindre opmærksomme 

på måltidets sociale betydning. 

◆ Manglende fornøjelse ved at spise 

og drikke. 

◆ Evt. aversion mod forskellige 

levnedsmidler. 

◆ Ændret bevægelighed, som kan betyde, 

at demente har problemer med at få 

fat i mad og drikke og få det puttet i 

munden. 


tilberede mad og drikke, samt at kunne 

få mad og drikke ind i munden. Demens 

indvirker på alle disse faktorer, 

og demente ældre vil ofte være i dårlig 

ernæringstilstand. Desuden er der en 

række andre årsager til, at der hyppigt 

forekommer vægttab ved demens. > 

◆ Uro, som gør, at demente ikke kan 

sidde stille længe nok til at spise og 

drikke tilstrækkeligt. 

◆ Ændret spytproduktion og smag. 

◆ Nedsat syn. 

◆ Bivirkninger til medicinsk behandling. 

Husk at medtage alle disse risikofaktorer, 

når ernæringstilstanden vurderes. 

53

Vægttab allerede i den tidlige fase 

Ofte vil ældre allerede have tabt i vægt, 

når demensdiagnosen bliver stillet. De 

bør derfor spise og drikke svarende til 

Kost til småtspisende. Vær opmærksom 

på, at der ofte også vil være behov for 

tilbud om måltidsservice, justering af 

den medicinske behandling, henvisning 

til fysioterapi, ergoterapi m.m. for 

at fjerne eller reducere nogle af de risikofaktorer, 

der kan påvirke indtaget af 

mad og drikke og dermed ernæringstilstanden. 

Fremadskridende sygdom medfører 

uvilje mod at spise og drikke 

Sent i demensforløbet vil mange ældre 

have en uvilje mod at spise og drikke. 

Denne uvilje kan være i form af indirekte 

eller direkte påvirkning af spisningen. 

Indirekte påvirkning af spisningen 

Reflektorisk modstand. Den indirekte 

påvirkning af spisningen kan vise sig 

ved modstand mod at spise og drikke. 

Det betyder at demente ældre holder 

hænderne for munden, skubber mad 

og drikke væk, ikke vil have hjælp til at 

spise og drikke m.m. Der er tale om en 

refleks, som også viser sig i andre sammenhænge 

– fx når demente ældre skal 

have tøjet af. 

Apraxi er en anden følge af demens 

– dvs. manglende evne til at bruge bestik, 

skære maden ud osv. Apraxi viser 

sig også ved at de demente ældre roder 

med mad og drikke uden at spise no- 

54 

get, taler under måltidet, hvilket gør 

det svært at spise og drikke, forlader 

bordet gentagne gange under måltidet 

og spiser ting der ikke kan spises. 

Direkte påvirkning af spisningen 

Selektivt valg. Den direkte påvirkning 

af spisningen – dvs. tyggeog synkeproblemer 

– kan fx vise sig ved, at 

ældre foretrækker drikkevarer frem for 

mad, vil have speciel mad for at spise, 

eller beder om speciel mad, smager på 

det og siden alligevel ikke vil spise. 

Manglende muskel-nervekoordination. 

En anden form for direkte påvirkning 

viser sig ved, at evnen til selv at 

kunne finde ud af det med at spise og 

drikke er forsvundet. De demente ældre 

åbner ikke munden, når de bliver 

hjulpet med at spise og drikke, tungen 

og munden bevæger sig konstant og 

mad og drikke bliver tabt ud af munden. 

De demente ældre vil gerne spise 

og drikke, men har svært ved at synke 

mad og drikke, de bider fast i bestikket, 

så maden ikke kan komme ind i munden 

eller de accepterer at få mad og 

drikke ind i munden, for derefter at 

spytte den ud. Disse symptomer optræder 

primært i de meget sene stadier af 

demenssygdommen. 

Indsatsen bør være forskellig 

Sørg for at undersøge, hvilken type 

„uvilje“ mod at spise og drikke, der er 

tale om hos ældre med demens. Der er 

stor forskel på, hvordan indsatsen skal 

være. Skemaet i bilag 4 kan være en 

Måltider og demens

hjælp i den forbindelse. Ergoterapeuten, 

fysioterapeuten og lægen vil ofte 

kunne yde god støtte i form af forskellige 

hjælpemidler til spisning, spisetræning 

og justering af den medicinske 

behandling. 

Reflektorisk modstand. Find ud af, 

hvad der udløser en evt. reflektorisk 

modstand og forsøg at undgå dette. Observer 

de demente ældre, når de spiser, 

og spørg til den mad og drikke de lige 

har fået. Det vil ofte kunne give et billede 

af, om de kan lide det eller ej. Få 

endvidere de pårørende til at fortælle 

om den enkeltes kulturelle og sociale 

madvaner. 

Apraxi. Giv stikord – dvs. forklar 

løbende, hvad næste trin i spisningen 

er. Anbring bestikket i hånden, sørg for 

at mad og drikke er placeret indenfor 

synsvidde, server Finger-venlig mad, 

undgå forstyrrelser under måltidet, sørg 

for en fast spiseplads og server små 

mængder mad og drikke ad gangen, 

hvis der er tale om manglende praktisk 

evne. Mange demente ældre vil have 

nemmest ved at finde ud af at spise og 

drikke om morgenen. Udnyt dette ved 

at servere så meget som muligt af energirig 

mad og drikke tidligt på dagen. 

Senere på dagen vil mange have nemmere 

ved at spise små hyppige mellemmåltider 

end store portioner af kolde 

eller varme måltider. 

Selektivt valg. Hvis tyggeog synkeproblemer 

er årsag til, at demente ældre 

fravælger bestemte typer af mad og 

drikke, er det vigtigt at vurdere tyggeog 

synkefunktionen og derefter tilpasse 


konsistensen af mad og drikke (fx 

Hakket kost, Gratinkost, fortykkelse af 

drikkevarer, Gelékost). Undgå derimod 

at tilbyde Finger-venlig mad til demente 

ældre, når der er tale om selektivt valg 

af levnedsmidler, da der vil være stor 

risiko for aspiration af maden til 

lungerne. 

Socialt samvær er vigtigt 

Mange demente ældre har svært ved at 

kommunikere og dermed deltage i det 

sociale fællesskab i forbindelse med 

måltiderne. Nogle vil desuden have perioder 

med forstyrrende adfærd som fx 

råben, overdreven mistænksomhed eller 

jalousi, vrangforestillinger og aggressivitet. 

Resultatet bliver ofte social 

udstødning. Tæt kontakt med andre er 

den vigtigste kilde til tryghed og velbefindende 

for demente ældre. Samtidig 

er det den bedste måde til at bevare 

bl.a. kommunikationsevnen. Det er 

derfor vigtigt, at demente ældre kan > 

TIP 

Eksempler på Finger-venlig mad 

Almindelig mad Finger-venlig mad 

Gryderet med kylling Kylling 

Blødkogt æg Hårdkogt æg 

Løse ris Kartofler 

Kogt fisk Fiskepinde 

Chokolademousse Chokoladekage 

Frugtgrød Henkogt frugt 

55 

Mad der er nem at spise 

med fingrene.

deltage i det sociale fællesskab, så de 

får mulighed for at bruge de færdigheder, 

de har tilbage, samt at de får stimuleret 

deres nysgerrighed. Udnyt derfor 

kendskabet til vigtige begivenheder i 

den demente ældres liv, fx gode oplevelser 

i forbindelse med måltider, til at 

stimulere hukommelsen, til at finde bevarede 

evner og ressourcer samt til at 

inddrage dem i sociale sammenhænge 

og fælles gøremål. 

Diskuter slutstadiet 

Manglende muskel-nervekoordination. 

Hvis tyggeog synkeproblemerne hos 

ældre med demens er udløst af manglende 

muskel-nervekoordination vil Gelékost 

være velegnet. Mange gange er 

det svært at få ældre til at spise og drikke 

tilstrækkeligt på dette ofte meget 

sene stadie af demenssygdommen. En 

nærliggende løsning vil derfor være 

sondeernæring. Det vil dog ofte være 

vanskeligt at gennemføre i praksis, hvis 

den demente ældre ikke er i stand til at 

samarbejde. I sådanne tilfælde vil det 

være nødvendigt med en etisk diskussion 

af, om sondeernæring alligevel 

skal forsøges eller om den fortsatte behandling 

skal være palliativ. 

56 

Litteratur 

BLANDFORD, G.; WATKINS, L.B.; 

MULVIHILL, M.N.; TAYLOR, B.: 

Assessing abnormal feeding behavior in 

dementia: A taxonomy and initial findings. 

I: Research and practice in Alzheimer 

disease. 

Springer Publishing Company, 

New York, 1998. 

FRANZONI, S.; FRISONI, G.B.; BOFFELLI, S.; 

ROZZINI, R.; TRABUCCHI, M.: 

Good nutritional oral intake is associated 

with equal survival in demented 

and non-demented very old patients. 

J Am Geriatr Soc. 1996;44:1366-70. 

SHEIMAN, S.L.; POMERANTZ, J.D.: 

Tube feeding in dementia: 

A controversial practice. 

J Nutr Health Ageing.1998;2:184-9. 

ÆLDREFORUM. 

Ældre & demens, depression og 

selvmord. ÆldreForum, 1999 (kan 

læses på www.aeldreforum.sm.dk). 

TIP 

Patientforening: 

Alzheimerforeningen, 

Sankt Lukasvej 6, 

2900 Hellerup. 

Hjemmeside: www.alzheimer.dk. 

Foreningen har „Demenslinien“, der 

pr. telefon rådgiver private og fagfolk 

i alle spørgsmål, der har med demens 

at gøre. 

Måltider og demens

Måltider og 

Parkinsons sygdom 

Ældre med Parkinsons sygdom vil ofte have problemer med 

at spise og drikke. De skal derfor tilbydes Kost til småtspisende. 

Sondeernæring kan også være nødvendig. Vær opmærksom på 

behov for hjælp til spisning og følg ernæringstilstanden nøje. 



Ældre med Parkinsons sygdom vil ofte 

have problemer med at spise og drikke. 

Vægttab i sygdomsforløbet er derfor 

ikke usædvanligt. Årsagerne kan være 

mange. 

Årsager til hyppigt forekommede 

vægttab hos ældre med 

Parkinsons sygdom: 

◆ Forøget muskelspænding 

◆ Nedsat funktion af kæbe-, tyggeog 

svælgmuskler 

◆ Nedsat funktion af tungen 

◆ Nedsat bevægelse i mave-tarmkanalen 

◆ Nedsat evne til at koordinere 

bevægelser 

◆ Nedsat syn 


Ældre med Parkinsons sygdom har 

svært ved at se og håndtere maden på 

tallerkenen samt at få mad og drikke 

ind i munden. De er længe om at tygge 

og synke og har øget risiko for fejlsynkning 

og hoste. De kan have svært ved at 

flytte mad og drikke rundt i munden. 

De kan også have problemer med forsinket 

mavetømning og forstoppelse. 

Endelig kan det være næsten umuligt at 

spise og snakke samtidigt. 

Energirig mad og drikke samt 

sondeernæring er ofte nødvendig 

Højt energiindhold 

Ældre med Parkinsons sygdom kan 

have brug for ekstra energi pga. rystelserne 

og den øgede muskelspænding 

samt til de overbevægelser (hyperkinesier), 

som kan forekomme. Følg derfor 

nøje vægtudviklingen, da det er svært 

at beregne energibehovet nøjagtigt. 

Kost til småtspisende er næsten altid 

nødvendig. Ofte vil det være nødven-> 

57

Ældre med Parkinsons sygdom 

bør ikke selv eksperimentere 

med omlægninger og ændringer 

af deres madvaner, men først 

drøfte det med lægen, der som 

regel kan henvise til en klinisk 

diætist. 

digt at supplere med ernæring via en 

PEG-sonde. Det giver samtidigt ældre 

med Parkinsons sygdom god mulighed 

for at fortsætte med at spise og drikke 

ved siden af. 

Protein, kostfiber og konsistens 

Ændret proteinindhold 

Optagelsen af Parkinsonmedicinen bliver 

forsinket af proteinholdig mad og 

drikke. Hvis lægen vil forsøge, om en 

justering af proteinindholdet i mad og 

drikke kan bidrage til at forbedre medicinens 

effekt, bør en klinisk diætist 

give råd og vejledning. Foruden hjælp 

med fordelingen af mad og drikkes proteinindhold 

kan en klinisk diætist også 

hjælpe med at planlægge en menu, der 

indeholder de nødvendige næringsstof- 

58 

fer. Begrænsninger i det daglige proteinindtag 

vil for de fleste ældre med Parkinsons 

sygdom betyde, at mad og 

drikke i dagtimerne kun indeholder lidt 

protein, og at det meste protein bliver 

spist om aftenen. 

Effekten af en evt. omlægning af 

mad og drikke skal følges. Sørg derfor 

for at registrere både mængden af mad 

og drikke, medicin samt tidspunkterne 

for indtaget. Lægen bør først tilbyde 

proteinrestriktion sent i sygdomsforløbet, 

når andre muligheder for behandling 

har været prøvet og kun til 

ældre, som er i stand til at klare det 

rent praktiske med en omlægning af 

mad og drikke. 

Tilskud af kostfiber 

Både sygdom og medicin øger risikoen 

for forstoppelse. Ældre med Parkinsons 

sygdom vil ofte have svært ved at spise 

en Fiberrig diæt. Det er derfor bedre at 

bruge et tilskud af kostfiber, som loppefrøskaller 

eller almindeligt hvedeklid, 

se kapitlet Måltider og mave-tarmproblemer. 

Konsistensen er vigtig 

Ældre med Parkinsons sygdom kan 

også have tyggeog synkeproblemer. 

Vurder derfor tyggeog synkefunktionen 

og tilbyd Tygge-/synkevenlig kost. 

Suppler altid sondeernæring med mad og drikke der 

passer til tyggeog synkefunktionen – fx Gelékost. 

Måltider og Parkinsons sygdom

Det kan blive lettere 


Tilbyd lidt ad gangen 

Et typisk problem for ældre med Parkinsons 

sygdom er at starte en bevægelse. 

Når bevægelsen først er kommet 

i gang, går det bedre. Jo flere forskellige 

typer mad, der er på tallerkenen, jo 

sværere er det at spise. Kom derfor kun 

få ting ad gangen på tallerkenen. Tilbyd 

gerne mad, som „hænger ved“ og 

dermed er let at håndtere. Det kan fx 

være sammenkogte retter, kartoffelmos 

og stuvede grøntsager. 

Gerne mad der kan spises 

med én hånd 

Ældre med Parkinsons sygdom kan ofte 

kun udføre én bevægelse af gangen på 

grund af problemer med at koordinere 

bevægelser. Det betyder, at det er vanskeligt 

at håndtere kniv og gaffel samtidig, 

så der er kun én hånd at spise 

med. Tilbyd derfor helst mad tilberedt 

efter principperne for Tygge-/synkevenlig 

kost eller Finger-venlig mad. 

Madro er vigtig 

Vanskelighederne med at koordinere 

bevægelserne betyder, at hele opmærksomheden 

rettes mod de nødvendige 

bevægelser i forbindelse med spisningen. 

Undgå derfor at forstyrre ældre med 

Parkinsons sygdom, når de spiser og 

drikker. Sørg for, at måltidet bliver roligt 

og fri for tidspres. 


Drej tallerkenen 

Husk at dreje tallerkenen rundt i løbet 

af måltidet, hvis den ældre har problemer 

med at se hele tallerkenen. 

Få hjælp af forskellige faggrupper 

En talepædagog kan hjælpe med 

mange af de problemer, der er forbundet 

med Parkinsons sygdom, som fx talebesvær 

og tyggeog synkeproblemer. 

Hjælp fra en talepædagog kan fås ved 

at kontakte det lokale tale- og høreinstitut 

eller kommunikationscenter. Lægehenvisning 

er ikke nødvendig. 

Et tæt samarbejde med ergoterapeut 

og fysioterapeut vil være en god ide, 

med henblik på bl.a. velegnede spisehjælpemidler 

og træning af spisefunktionen. 

> 

TIP 

Ting der kan gøre det lettere for 

ældre, når de skal spise og drikke 

◆ Kom kun få ting på tallerkenen 

ad gangen. 

◆ Tilbyd Finger-venlig mad eller 

Tygge-/synkevenlig kost. 

◆ Sørg for fred og ro til at spise og drikke. 

◆ Drej tallerkenen under måltidet. 

59

Litteratur 

BEYER, P.L.; PALARINO, M.Y.; 

MICHALEK, D.; BRUSENBARK, K.; 

KOLLER, W.C.: 

Weight change and body composition in 

patients with Parkinson’s disease. 

J Am Diet Assoc 1995;95:979-83. 

PARÈ, S.; BARR, S.J.; ROSS, S.E.: 

Effect of daytime protein restriction 

on nutrient intakes of free-living 

Parkinson’s disease patients. 

Am J Clin Nutr 1992;55:701-7. 

STARLING, R.D.; POEHLMAN, E.T.: 

Assessment of energy requirements in 

elderly populations. 

Eur J Clin Nutr 2000;54(suppl. 3): 

104-11. 

60 

TIP 


Dansk Parkinsonforening, 

Hornemansgade 36, st., 

2100 København Ø. 

Foreningen har en hjemmeside: 

www.parkinson.dk. 

Foreningen har udgivet bogen: 

„Idemad – nye veje“, med opskrifter på 

mad med et begrænset proteinindhold. 

Måltider og Parkinsons sygdom

Måltider og 

apopleksi (slagtilfælde) 

Vurder tyggeog synkefunktion, ernæringstilstand samt evne 

til at spise og drikke selv, når ældre har haft en apopleksi. Tag 

på den baggrund stilling til type af menu, konsistens af mad og 

drikke, og evt. behov for sondeernæring. Ernæringsterapi vil 

ofte være påkrævet, herunder Kost til småtspisende. 

Begynd med at træne spisefunktionen tidligt for at øge 

muligheden for, at ældre efter en apopleksi genvinder evnen til 

selv at spise og drikke. 



Det kan være svært at spise og drikke 

efter en apopleksi. Årsagerne kan være 

mange. 

Mulige årsager til spise- 

og drikkebesvær efter en 

apopleksi: 

◆ Nedsat følesans 

◆ Bortfald af (dele af) syn 

◆ Forstyrrelser i evnen til at lære 

og huske 

◆ Lammelser – bl.a. i og omkring munden 


Fejlsynkning vil normalt medføre kraftig 

hoste, men er hosterefleksen svag, 

kan ældre have stum aspiration, som er 

svær at opdage. Aspiration af mad og 

drikke til lungerne medfører lungebetændelse. 

Lammelser i den ene side af kroppen 

gør det besværligt at spise med kniv og 

gaffel, få mad og drikke op til munden, 

drikke af et glas, øse mad op på en tallerken 

og få en god siddestilling. Lammelser 

i og omkring munden gør det 

vanskeligt for ældre med apopleksi at 

tygge og synke, og dermed er der bl.a. 

risiko for, at mad og drikke ender i 

lungerne. Ændret hukommelse kan 

gøre det svært at orientere sig i spisestuen 

samt huske betydningen af at > 

61

Gratinkost består af helt findelte 

råvarer, der bl.a. forhindrer at 

småstykker fra maden kommer 

i den gale hals. 

*) Russel, B.; Strøm, L.: 

Dysfagipatienter – 

Ernæring og måltider. 

Findus Danmark A/S, 1998. 

spise og drikke. Tabet af følesans i 

munden kan give brandskader, hvis 

mad og drikke er for varm. 

Ældre, der udskrives fra sygehus 

efter en apopleksi, er ofte i dårlig ernæringstilstand 

og vil derfor have behov 

for ernæringsterapi. 

62 

TIP 

Sted Problemer 

Forebyggelse og behandling af 

dårlig ernæringstilstand er vigtig 

Bestem tyggeog synkefunktionen 

Sørg for, at tyggeog synkefunktionen 

hos ældre med apopleksi bliver vurderet 

straks efter udskrivelsen. Bedøm 

samtidigt ernæringstilstanden og evnen 

til at spise og drikke selv. Tag stilling til 

type af menu, konsistens af mad og 

drikke, og evt. behov for sondeernæring 

(ved vedvarende synkeproblemer i 

form af en PEG-sonde). Der vil ofte 

være behov for ernæringsterapi og 

Tygge-/synkevenlig kost. 

Bestem konsistensen 

af mad og drikke 

Baseret på en vurdering af tyggeog 

synkefunktionen hos ældre med apopleksi 

kan der være behov for Hakket 

Sådan vil det vise sig, hvis ældre har tygge- 

og synkeproblemer* 

Mund Savl 

Fejlsynkning 

Mad og drikke bliver spyttet ud 

Madrester i kinden og på tøjet 

Hovedet bliver bøjet bagud eller holdt på skrå 

Det er svært at synke piller 

Svælg Mad og drikke hober sig op i munden 

Hoste 

Spiserør Opkastning 

Tilbageløb af mad og drikke 

Smerter 

Måltider og apopleksi

TIP 

kost, Gratinkost, Gelékost eller en kombination 

af disse. Vær desuden opmærksom 

på, om der er behov for at 

fortykke drikkevarer. 

Sørg for spisetræning 

Det er nødvendigt at lære 

at spise og drikke på ny 

Nogle ældre med apopleksi kan have 

svært ved at tygge, og andre med at 

styre tungen, holde mad og drikke inde 

i munden og opfatte smag. Ofte må de 

begynde at spise 1 teskefuld ad gangen. 

Det er bedst at anbringe maden dér, 

hvor der er mest følelse, hvis følesansen 

i munden er nedsat. Sørg altid for at 

spisningen får lov at tage sin tid. 

Samarbejd tværfagligt 

Hvert måltid er en træningssituation, 

som kræver en detaljeret handlingsplan. 

Samarbejd derfor med de ældre, 

ergoterapeuten, fysioterapeuten og talepædagogen 

om at tilrettelægge hjælpen 


Følgende ting kan gøre det lettere 

for ældre at spise og drikke selv 

◆ Brug glas og bestik, der er lette at gribe 

om. Sugerør kan være en hjælp. 

◆ Drej tallerkenen under måltidet. 

◆ Guid og støt den lamme arm. 

◆ Sørg for god siddestilling, og at 

fødderne støtter godt på gulvet. 

◆ Undgå at anbringe ældre i en kørestol. 

◆ Sørg for fred og ro til at spise og drikke. 

◆ Sørg for at madrester i munden bliver 

fjernet efter hvert måltid, da de kan 

skade slimhinde og tænder. 

◆ Udfør mundpleje efter hvert måltid. 

og de træningsaktiviteter, der bør foregå 

i forbindelse med de enkelte måltider. 

Spørg endvidere ergoterapeuten til 

råds med henblik på at finde de hjælpemidler, 

der er mest velegnede til 

spisning. 

Forbered måltidet 

Ordentlig siddestilling ved bordet 

For at kunne koncentrere sig om at spise 

og drikke skal ældre med apopleksi sidde 

godt ved bordet med fødderne placeret 

på gulvet, armene støttet på bordet, 

maven helt ind til bordkanten og god 

lændestøtte. Det er bedst, hvis ældre 

med apopleksi kan sidde på en spisestuestol 

med overkroppen så lodret som 

muligt og hovedet let foroverbøjet og 

hagen trukket ind mod brystet. Ved 

manglende hovedkontrol skal hovedet 

stabiliseres, så hoved, hals og krop er i 

lige linje, idet det letter synkningen. 

Underarmene må gerne støtte på bordet. 

> 

63 

Bestik med et tykkere greb 

end normalt kan gøre det 

lettere at spise.

Ordentlig siddestilling i sengen 

Den ældre skal sidde højt op i sengen. 

Hovedgærdet skal være slået helt op, 

og forenden skal være sænket let. 

Puder kan støtte lænden, så hoved og 

skuldre er helt fri. Armene bør hvile på 

64 

TIP 

Sådan kan ældre blive varmet op til at spise og drikke 

(grundstimulation – trin 1) 

◆ Sørg for ordentlig siddestilling med god 

støtte og stor understøttelsesflade. 

◆ Skab tryghed ved at forklare, hvad der 

skal ske og ved fysisk kontakt. 

◆ Vær placeret foran den ældre og lidt 

lavere, så hovedet er let bøjet, når der 

er øjenkontakt. 

TIP 

◆ Del munden op i 4 dele. 

◆ Før den ældres hånd op til berøring 

af ansigt og mund. 

◆ Marker med et let tryk, hvor 

grundstimulationen starter. 

◆ Støt den ældres hovedet let med den 

anden hånd under grundstimulationen. 

◆ Bed den ældre om at synke efter 

hver gang. 

bordpladen, og serveringsbakken skal 

være fjernet. Men det er svært at få en 

god sidestilling i sengen. Undgå derfor 

om muligt, at ældre spiser i sengen. 

Sådan kan ældre blive varmet op til at spise og drikke 

(grundstimulation – trin 2) 

◆ Begynd med stimulation foroven i den 

ene side. 

◆ Anvend gummihandske eller gummidut – 

husk at skylle handsken inden, så den 

ikke smager grimt. 

◆ Kør 3 gange på gummerne i overmunden 

i den ene side og udspænd 

kinden bagefter. 

◆ Giv den ældre tid til at synke. 

◆ Gennemfør dette på alle gummerne. 

◆ Tryk på tungen 3 steder (forrest, 

midterst, bagerst) så den bliver konkav 

de 3 steder. 


◆ Tryk ét fast tryk i ganen bag fortænderne. 

◆ Bed den ældre om at sætte tungen op, 

hvor der lige er trykket. 



TIP 

◆ Sørg for god siddestilling. 

„Varm op“ med mundstimulering 

For ældre med tyggeog synkeproblemer 

kan det være en fordel at få munden 

„varmet op“ inden spisning. Udfør 

mundstimuleringsøvelser, hvor muskulaturen 

i kinder, tunge og læber bliver 

trænet og stimuleret. Foretag øvelserne 

flere gange dagligt, fx i forbindelse med 

mundpleje før spisning. Nogle ældre 

kan have gavn af at sutte på isklumper, 

lige før de skal spise. Føles svælget 

spændt, kan det hjælpe at gabe et par 

gange. 

Tilpas behandlingen 

Den synketeknik, der virker for én ældre 

med apopleksi, kan være højst uegnet 

for en anden. Kontakt derfor talepædagog, 

ergoterapeut, fysioterapeut, 

læge og tandlæge ved svære tyggeog 

synkeproblemer. Sammen kan de yde 

værdifuld hjælp. Det gælder både med 

at tilpasse behandlingen efter, hvor 


Sådan bliver det lettere at spise og drikke 

uden at fejlsynke* 

◆ Sørg for at munden er renset for slim 

og spyt inden spisningen. 

◆ Sørg for at der er ro under spisningen. 

◆ Tilbyd mad og drikke i små mundfulde. 

◆ Hold øje med at mad og drikke har 

passende konsistens og temperatur. 

◆ Hold øje med at der synkes omhyggeligt, 

evt. en ekstra gang. 

◆ Sørg for at der er plejepersonale tilstede, 

der er bekendt med situationen. 

◆ Undgå lange måltider – specielt sent 

på aftenen. 

◆ Undgå fladt sengeleje efter måltidet 

(ca. 1 time) for at nedsætte risikoen for 

opkastning og sure opstød. 

problemerne er – i mundhulen, i svælget 

eller i spiserøret – og med at udarbejde 

et individuelt tilpasset træningsprogram, 

som den ældre siden selv kan 

gennemføre. Ældre med apopleksi kan 

have sværere ved at synke, når de er 

trætte. Erstat derfor større måltider, 

specielt om aftenen, med flere mindre 

måltider og suppler evt. med sondeernæring. 

Litteratur 

BAK, L.; FLENSBURG, A.; FOG, J.; 

KJÆRGAARD, S.; KJÆRSGAARD, A.; 

KNUDSEN, C.; LIND, E.M.L.; MØLLER, J.; 

MØLLER, J.A.; RENDRUP, H.; RUSSEL, 

B.G.; STRØM, L.; ZIELKE, S.: 

Dysfagi. 

Hjerneskadeforeningen, 1999. > 

65 

*) Bak, L.; Flensburg, A.; Fog, J.: 

Kjærgaard, S.; Kjærsgaard, A.; 

Knudsen, C.; Lind, E.M.L.; Møller, J.; 

Møller, J.A.; Rendrup, H.; 

Russel, B.G.; Strøm, L.; Zielke, S.: 

Dysfagi. 

Hjerneskadeforeningen, 1999.

RUSSELL, B.; STRØM, L.: 

Dysfagipatienter – 


Findus Danmark A/S, 1998. 

ZIELKE, S.; CHRISTENSEN, D.: 

Ernæring ved apopleksi. 

Tidsskrift for Sygeplejersker, 2000;18. 

66 

TIP 


Hjernesagen – Landsforeningen 

for apopleksi- og afasiramte, 

Kløverprisvej 10B, 

2650 Hvidovre. 

Hjemmeside: www.hjernesagen.dk. 


Hjerneskadeforeningen – 

Landsforening til støtte for pludseligt 

hjerneskadede, 

Brøndby Møllevej 8, 

2605 Brøndby. 

Hjemmeside: 

www.hjerneskadeforeningen.dk. 



Ældre med kræft risikerer at komme i dårlig ernæringstilstand, 

fordi både sygdom og behandling kan medføre 

en række bivirkninger, der nedsætter indtag og optag af 

mad og drikke. Kost til småtspisende vil ofte være nødvendig. 

Ofte vil bivirkningerne nødvendiggøre medicinsk 

behandling. En række enkle råd med hensyn til mad og 

drikke kan være med til at bedre generne. 



Allerede inden diagnosen er stillet kan 

nedsat appetit, uro og ængstelse give 

anledning til fald i energiindtaget med 

efterfølgende vægttab. Senere i syg- 

Forskellige gener (forårsaget 

af behandlingen) som kan øge 

risikoen for dårlig ernæringstilstand: 

◆ Kvalme 

◆ Opkastning 

◆ Diaré 

◆ Forstoppelse 

◆ Smerter 


domsforløbet kan ernæringsmæssige 

problemer opstå eller forværres af komplikationer 

til behandlingen. 

Vægttab forekommer ved over halvdelen 

af kræfttilfældene allerede ved 

diagnosetidspunktet. Vægttab er alvorligt, 

fordi det nedsætter chancen for at 

overleve både sygdommen og behandlingen. 

Det kan være et voldsomt 

dilemma at vide, at ernæring er af 

største betydning for behandlingsresultatet, 

samtidig med at sygdom eller bivirkninger 

til behandlingen forhindrer 

ældre med kræft i at spise og drikke. 

Når kræftsygdommen diagnosticeres vil 

mange ældre forbinde deres levevis 

med sygdommen og bl.a. derfor fokusere 

på deres madvaner. Den mad og 

drikke som anbefales i forebyggelsesøjemed, 

Normalkost til ældre, er imidlertid 

ikke velegnet til ældre med > 

67

kræft, hvis de er undervægtige, småtspisende 

og har tabt i vægt. 



er nødvendig 

Ældre med kræft skal opfordres til at 

spise og drikke mest muligt for at forebygge 

og behandle vægttab, for at modstå 

infektioner og for bedre at tåle behandlingen. 

Tilbyd derfor ældre med 

kræft, hvad de umiddelbart har lyst til 

af mad og drikke. Følg endvidere principperne 

i Kost til småtspisende. Ofte 

vil der være behov for at supplere med 

ernæringstilskud og evt. sondeernæring. 

En god ernæringstilstand øger muligheden 

for at have en god hverdag 

trods sygdom og krævende behandling. 

68 

TIP 

Følgende kan mindske gener ved kvalme og opkastning 

◆ Tilbyd mad og drikke, når appetitten 

er størst. 

◆ Sørg for, at der er rigeligt at drikke, 

gerne sød saft, frugtjuice og sodavand. 

◆ Sørg for behagelig siddestilling under 

måltidet. 

◆ Sørg for, at maden spises i et veludluftet 

rum. 

◆ Find ud af, om kogt mad tåles bedre 

end stegt. 

◆ Tilbyd kold mad, hvis lugten af varm 

mad giver kvalme. 

◆ Foreslå brug af færdigtilberedt mad 

eller måltidsservice, hvis madlavningen 

giver gener. 

◆ Tilbyd sodavand (grape og cola), 

som kan virke kvalmestillende. 

◆ Foreslå et hvil inden maden. 

Råd og vejledning er nødvendig 

Det er vigtigt at ældre med kræft (og de 

pårørende) så tidligt i sygdomsforløbet 

som muligt får råd og vejledning om 

vigtigheden af en god ernæringstilstand 

og om, hvordan evt. spiseproblemer 

håndteres. Undervejs i sygdoms- eller 

behandlingsforløbet kan der opstå en 

række problemer i relation til mad og 

drikke, som kan give anledning til 

mange spørgsmål. Det er derfor en god 

ide at søge råd og vejledning hos en 

klinisk diætist fx på det sygehus, hvor 

kræftbehandlingen foregår. Den kliniske 

diætist kan endvidere hjælpe med 

at tilrettelægge en ernæringsterapi. 

Måltider og kræft

Få hjælp af lægen 

Kvalme og opkastning 

kræver medicin 

Kvalme og opkastning kan opstå i forbindelse 

med sygdom og behandling og 

kan være så udtalt, at det er umuligt at 

få de ældre til at spise og drikke i længere 

tid. Lægen eller sygeplejersken kender 

den mest velegnede kvalmebehandling. 

Det er bedst, at starte behandlingen 

inden generne opstår. Suppler evt. 

den medicinske behandling med små 

hyppige måltider, som kan nedsætte 

risikoen for opkastninger. Neutrale levnedsmidler, 

der er mindst ubehagelige 

at kaste op, er havregrød, banan, ristet 

brød med smør, tvebakker og kiks. 


Smerter i munden kræver medicin 

Hvis kræftsygdommen findes i hovedeller 

halsområdet, opstår der ofte spiseproblemer. 

Det kan være tyggeog synkeproblemer, 

mundtørhed og sarte 

slimhinder, som giver ømhed i mund 

og svælg. Efter en behandling kan der 

komme smerter og en sviende, brændende 

fornemmelse eller sår i mundhulen. 

Det sker, at ældre med kræft må 

anvende lokalbedøvende spray eller 

salve, før de overhovedet kan spise og 

drikke. Ved mundtørhed kan kunstigt 

spyt tilsat smertestillende (bedøvende) 

medicin være en hjælp. 

Tygge-/synkevenlig kost, suppleret 

med rigeligt af energirige drikke, kan 

ofte sikre et tilstrækkeligt energiindtag. 

Specielt den kolde Gelékost vil være en 

god hjælp. I nogle tilfælde kan det dog 

være nødvendigt med sondeernæring. > 

69 

En appetitlig servering vil 

kunne skærpe appetitten 

hos de fleste.

Mundtørhed kan opstå efter strålebehandling 

mod hoved- og halsområdet, 

men kan også forekomme ved kemoterapi 

eller fremskreden sygdom. 

Mundtørhed kan være meget ubehagelig 

og kan give langvarige gener. Forsøg 

at forebygge eller behandle generne, se 

kapitlet Sørg for god tandstatus. 

Mave-tarm problemer 

skal behandles 

Halsbrand, for meget mavesyre og svie 

i mellemgulv og spiserør kan opstå ved 

kemoterapi. Generne skal behandles af 

lægen med syreneutraliserende midler. 

Dumping syndrom kan opstå efter 

maveoperationer i månederne lige efter 

operationen. Symptomerne på dumping 

– mathedsfølelse, svedtendens, 

hurtig puls, trang til at ligge ned samt 

diaré – opstår i reglen 10-15 min. efter 

indtag af sukkerholdig mad og drikke, 

frugtjuice eller mælk. Principperne i en 

Antidumping diæt er udelukkelse af 

levnedsmidler, der giver symptomer. 

Små hyppige måltider er en fordel. Ældre 

med dumpingsymptomer skal undgå 

at drikke til maden, men i stedet 

drikke mellem måltiderne. Se i øvrigt 

Anbefalinger for den danske institutionskost. 

Forstoppelse ved kemoterapi og 

morfikabehandling er en almindelig forekommende 

bivirkning. I langt de fleste 

tilfælde er det nødvendigt med afføringsmidler. 

Lægen bør ordinere disse 

allerede, når den medicinske behandling 

starter. 

70 

! 

Forstoppelse 

Vær opmærksom på at traditionel 

behandling med Fiberrig diæt og 

kostfibertilskud som regel ingen 

effekt har. 

Akut diaré kan opstå på grund af lokal 

irritation af mave-tarmslimhinden 

som bivirkning til kemoterapi eller ved 

bestråling af mave-tarmkanalen. Sørg 

for at opfordre ældre med kræft til at 

fortsætte med at spise og drikke, da det 

er den bedste behandling af generne. 

En anden årsag til akut diaré kan være 

madforgiftning pga. svækket immunforsvar. 

Også her er det vigtigt, at ældre 

med kræft fortsætter med at spise og 

drikke samtidigt med, at lægen starter 

en medicinsk behandling. 

Kronisk diaré kan forekomme efter 

omfattende tarmoperationer, ved kræft 

i bugspytkirtlen eller som komplikation 

efter strålebehandling. Sene reaktioner 

fra tarmen kan opstå måneder eller år 

efter endt strålebehandling. Det er vigtigt 

at lægen finder årsagen til diaréen 

for at sikre, at korrekt behandling bliver 

iværksat. 

Diaré kan ofte skyldes manglende 

optagelse af fedt i tarmen (fedtdiaré el- 

! 

Diaré 

Undgå at tilbyde Skånekost, da den 

er uden effekt på gener fra mavetarmkanalen. 

Måltider og kræft

ler steatoré), og en Fedtreduceret diæt 

vil derfor kunne hjælpe. Den bør have 

et højt energiindhold og være tilrettelagt 

individuelt. Tilbyd aldrig en sådan 

diæt uden et tæt samarbejde med klinisk 

diætist og læge med henblik på justering 

og opfølgning af diætbehandlingen. 

Se i øvrigt Anbefalinger for den 

danske institutionskost. 

Forebyg madaversioner 

Kræftbehandling kan ændre smags- og 

lugtesanserne. Det bevirker, at ældre 

med kræft ofte har modvilje mod bl.a. 

kød og kaffe. Lugten af mad og drikke 

kan ligeledes give ubehag. Det er heller 

ikke usædvanligt, at der i forbindelse 

med kvalme og opkastning opstår aversioner 

over for den mad og drikke, som 

er spist og drukket samtidigt med ubehaget. 

Den mad og drikke har ældre 

med kræft sjældent lyst til igen. 

Aversioner mod mad og drikke kan 

være vanskelige at overvinde. Vær derfor 

opmærksom på, at spisemiljøet er 

rart og udvalget af menuer sammensat, 

så færrest mulige aversioner opstår 

mod mad og drikke. Lad den umiddelbare 

trang til mad og drikke styre indtaget. 

Undgå at tilbyde livretter i forbindelse 

med kvalme og andet ubehag. 


TIP 

Råd der kan nedsætte risikoen 

for madaversioner 

Undgå mad og drikke der er: 

◆ Uvante 

◆ Stærkt lugtende 

◆ Med særpræget smag 

◆ Meget fed eller krydret 

Litteratur 

ALLINGSTRUP, L.: 

Kræft, Mad og Energi. 

Gads Forlag, København, 1996. 

ALLINGSTRUP, L.: 

Hvad skal jeg spise, 

hvis jeg lider af kræft. 

Helses Forlag, København, 1999. 

OVESEN, L.: 

Ernæring af kræftpatienten. 

Månedskr Prakt Lægegern 1994; 

1221-5. 

TIP 


Kræftens Bekæmpelse, 

Strandboulevarden 49, 

2100 København Ø. 

Hjemmeside: www.cancer.dk. 

71

Måltider og kronisk 

obstruktiv lungesygdom 

(KOL) 

Ældre med kronisk obstruktiv lungesygdom vil have 

øget arbejde med at trække vejret, hyppige infektioner 

og ofte være småtspisende. Forhold, som alle øger risikoen 

for dårlig ernæringstilstand. De skal derfor have 

tilbudt Kost til småtspisende. Fysisk træning er en vigtig 

del af en ernæringsterapi. 



Op mod 1/3 af ældre med kronisk obstruktiv 

lungesygdom (KOL) er i dårlig 

ernæringstilstand. Hos ældre med KOL, 

som kræver respiratorbehandling, ses 

undervægt hos op mod 3/4. Nogle 

ældre med KOL vil blive vurderet til at 

være overvægtige udfra BMI. Overvægten 

vil ofte være et resultat af et 

nedsat fysisk aktivitetsniveau. På trods 

af det høje BMI vil disse ældre også 

ofte være i dårlig ernæringstilstand, 

idet deres muskelmasse er nedsat. 

Dårlig ernæringstilstand hos ældre 

med KOL øger risikoen for (lunge)in- 

Måltider og kronisk obstruktiv lungesygdom 

Årsagerne til den dårlige 

ernæringstilstand hos ældre 

med KOL er mange: 

◆ Øget energibehov 

◆ Hyppige infektioner 

◆ Nedsat fysisk aktivitetsniveau og 

funktionsevne 

◆ Åndenød ved spisning 

fektioner og svækker lungemuskulaturen. 

Det øger behovet for hjælp til vejrtrækningen, 

evt. respirator. Har ældre 

med KOL tabt i vægt, vil levetiden blive 

reduceret betydeligt. Følg derfor vægt-> 

73

udviklingen nøje, specielt i forbindelse 

med de hyppigt forekommende infektionssygdomme 

for hurtigt at kunne sætte 

ind med ernæringsterapi. 


er nødvendig 

Energibehovet er højt, da ældre med 

KOL bruger meget (ekstra) energi på at 

trække vejret. Energiindtaget skal være 

tilsvarende højt, da det vil bedre både 

ernæringstilstand, lungefunktion og 

livskvalitet. Tilbyd derfor Kost til småtspisende. 

Den energirige menu vil samtidig 

gøre det nemmere at spise og drikke 

tilstrækkeligt i forbindelse med de 

hyppige sygdomsperioder. 

Hyppige små måltider er en fordel, 

fordi en overfyldt mavesæk hæmmer 

en i forvejen besværet vejrtrækning. På 

grund af det øgede vejrtrækningsarbejde 

er det mere overkommeligt for ældre 

med KOL at spise og drikke lidt og tit. 

Det er en god ide at opfordre de ældre 

til et hvil inden et hovedmåltid. Slimløsnende 

medicin kan også gøre spisning 

lettere. 

Højt fedtindhold i mad og drikke 

kan formodentlig være med til at give 

ældre med KOL en bedre vejrtrækning, 

end hvis de får mad og drikke med 

mange kulhydrater. 

74 

Andre faktorer 

spiller også en rolle 

Færdigretter kan være en god ide, da 

det kan være meget anstrengende at 

lave mad. Nogle ældre med KOL er for 

trætte til at spise, når de er færdige 

med madlavningen. Afhængig af kræfter 

og ønsker kan tilknytning til måltidsservice 

også være en hjælp. 

Fysisk træning er en vigtig del af behandlingen 

af ældre med KOL og kan 

være med til at forbedre effekten af ernæringsterapi. 

Litteratur 

FERREIRA, I.M.; BROOKS, D.; LACASSE, Y.; 

GOLDSTEIN, R.: Nutritional intervention 

in COPD: A systematic overview. 

Chest 2001;119:353-63. 

SCHOLS, A.M.W.J.: 

Nutrition and respiratory disease. 

Clin Nutr 2001;20(suppl. 1):173-9. 

VERMEEREN, M.A.P.; WOUTERS, E.F.; 

NELISSEN, L.H.; VAN LIER, A.; HOFMAN, Z.; 

SCHOLS, A.M.: Acute effects of different 

nutritional supplements on symptoms 

and functional capacity in patients with 

chronic obstructive pulmonary disease. 

Am J Clin Nutr 2001;73:295-301. 

TIP 


Danmarks Lungeforening. 

Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse. 

Hjemmeside: www.lunge.dk. 

Måltider og kronisk obstruktiv lungesygdom

Måltider og kronisk 

hjertesygdom 

Ældre, der lider af kronisk hjertesygdom, er ofte i dårlig 

ernæringstilstand. Følg de ældres energiindtag og vægtudvikling 

nøje for hurtigt at kunne iværksætte ernæringsterapi. 

Ældre med kronisk hjertesygdom har ofte behov 

for Kost til småtspisende. 



Kronisk hjertesygdom i sig selv vil ofte 

resultere i dårlig ernæringstilstand. Den 

dårlige ernæringstilstand kan have 

mange årsager. 

Mulige årsager til dårlig 

ernæringstilstand hos ældre 

med kronisk hjertesygdom: 

◆ Ødemer i bughulen (ascites) og 

forstørret lever 

◆ Medicinbivirkninger 

◆ Øget energibehov 

Måltider og kronisk hjertesygdom 

Nedsat blodgennemstrømning i mavetarmkanalen 

samt tarmødemer kan 

nedsætte optaget af næringsstoffer. 

Ødemer i nyrerne kan medføre tab af 

protein i urinen. Vejrtrækningsproblemer 

kan medføre nedsat fysisk aktivitet. 

Nedsat slagkraft af hjertet giver 

træthed, og nedsat blodgennemstrømning 

til hjernen bevirker konfusion, hukommelsesproblemer 

m.m. Ødemer, 

der trykker på tarmene samt medicinbivirkninger, 

kan give nedsat appetit, 

kvalme og opkastninger. Den besværede 

vejrtrækning, den nedsatte funktion 

af hjertemuskulaturen samt de hyppige 

feberepisoder kan medføre et øget 

energibehov. > 

75

Det kan være svært at få øje på den 

dårlige ernæringstilstand, fordi sygdommen 

ofte medfører ødemer i kroppen. 

Vægtudvikling kan derfor snyde. 

Hold derfor ekstra øje med, hvor meget 

ældre med kronisk hjertesygdom spiser 

og drikker, fx ved brug af Kostskema til 



er nødvendig 

Se kapitlet Måltider og kronisk 

obstruktiv lungesygdom (KOL). 

Salt- og væskeindtag 

I forbindelse med brug af vanddrivende 

medicin er det relevant at begrænse 

salt- og væskeindtaget. En Natrium- og 

væskereduceret diæt indeholder mange 

begrænsninger mht. mad og drikke, 

som kan gøre det vanskeligere for 

ældre med kronisk hjertesygdom at 

spise og drikke tilstrækkeligt. Det bør 

altid være højeste prioritet at dække 

ældres behov for energi. Tilbyd derfor 

aldrig en sådan diæt, uden et tæt samarbejde 

med læge og klinisk diætist. 

Forhøjet plasma-kolesterol 

Ældre med kronisk hjertesygdom vil 

ofte have et forhøjet plasma-kolesterol. 

Normalt vil det udløse en ordination af 

en Fedt- og kolesterolmodificeret diæt. 

Denne menu har et højt indhold af 

brød, gryn, kartofler, ris, pasta, frugt og 

grøntsager samt et begrænset indhold 

af fedt og vil dermed både fylde og 

mætte meget. Fedt- og kolesterolmodifi- 

76 

ceret diæt bør derfor aldrig tilbydes til 

kronisk hjertesyge ældre i dårlig ernæringstilstand, 

uden et tæt samarbejde 

med læge og klinisk diætist. 

Litteratur 

HESSOV, I.: 

Ernæring ved kronisk hjerte- og lungesygdom. 

I: I. Hessov (redaktør). 

Klinisk ernæring 3. udgave. 

Munksgaards forlag, København, 1998; 

136-40. 

JEEJEEBHOY, K.N; SOLE, M.J.: 

Nutrition and the heart. 


TIP 


Hjerteforeningen, 

Hauser Plads 10, 1127 Kbh. K. 

Hjemmeside: 

www.hjerteforeningen.dk. 

Måltider og kronisk hjertesygdom


Dårlig ernæringstilstand er forbundet med et forværret sygdomsforløb 

ved leddegigt, dvs. dårligere funktion af leddene, 

alvorligere skader på leddene og hyppigere forekomst af gener 

udenfor leddene. Ældre med leddegigt vil derfor ofte have 

brug for Kost til småtspisende. Sørg endvidere for, at ældre får 

tilbud om forskellige hjælpemidler til madlavning og spisning. 



Når ældre skal spise og drikke, kan leddegigt 

give forskellige gener og dermed 

øge risikoen for dårlig ernæringstilstand. 

Forskellige gener (forårsaget af 

leddegigt) som kan øge risikoen 

for dårlig ernæringstilstand: 

◆ Angreb af små led i fingre og håndled 

◆ Angreb af led i albue og skuldre 

◆ Angreb af kæbeled 

◆ Smerter 

◆ Nedsat kraft 

◆ Nedsat bevægelighed 

◆ Øget træthed 

◆ Kvalme 



Angreb af forskellige led gør det svært 

at holde fast på bestik, skære maden 

ud, få hånden op til munden samt 

tygge. Hvis hænderne er præget af 

fejlstillinger, synes mange ældre med 

leddegigt, at de spiser og drikker grimt, 

og de bryder sig ikke om, at andre skal 

se det. Overbelastede led og muskler 

kan efterfølgende vanskeliggøre spisningen. 

Musklerne kan være ømme, og 

leddene kan være hævet. Hvis muskulaturen 

er svag, bliver ældre med leddegigt 

hurtigere trætte. Måske er al 

energien brugt på at vaske sig og klæde 

sig på, og bagefter gør det for ondt at 

smøre morgenbrødet. Det gælder også 

ofte, at meget aktivitet den ene dag 

„koster“ dagen efter, hvor leddene er 

ømme. 

Sygdommens forløb er meget svingende 

med periodevis opblussen af leddegigten. 

Der er stor forskel på, hvor 

meget ældre med leddegigt kan klare 

fra den ene dag til den anden, og det > 

77

Alto 

Cirou/Photo Fréderic & Rozenbaum Isabelle © 

Det er godt at spise fisk. 

tigt, at ældre med leddegigt benytter 

hjælpemidler frem for at forsøge forgæves 

med almindeligt bestik og service. 

Kontakt ergoterapeuten eller hjælpemiddelcentralen 

for at få hjælp og 

vejledning. 

Find de bedste hjælpemidler 

Sørg for at hjælpemidlerne bliver afprøvet 

sammen med ældre med leddegigt. 

Det er vigtigt, at ældre med ledde- 

kan være frustrerende for de ældre selv, gigt får grundig information om de for- 

for pårørende og for plejepersonalet. skellige hjælpemidlers anvendelsesområde 

og om, hvordan de kan gøre mad- 


lavning og spisning lettere. 

er nødvendig 

Samme type hjælpemidler er velegnede 

uden og med fejlstilling af led- 

Selvom både vegetarkost og fasteperidene. I sidstnævnte tilfælde kan det 

ode kan nedsætte smerter og morgen- være nødvendigt med justeringer af 

stivhed er ingen af delene velegnede til hjælpemidlerne. Ske og gaffel skal 

ældre med leddegigt, da de vil have måske være drejede eller vinklede, hvis 

svært ved at få spist og drukket til- det kniber med at få maden til munstrækkeligt 

med energi. Tilbyd i stedet 

Kost til småtspisende. 

den. Bestikket skal måske være smalt, 

Gerne fisk 

Sæt fisk på menuen flere gange om 

ugen. Fiskens indhold af n-3 fedtsyrer 

(polyumættet fedt) kan nedsætte både 

smerter og morgenstivhed. 

Hjælpemidler er vigtige 

Hjælpemidler gør, at ældre med leddegigt 

kan klare mere selv, og de forebygger, 

at leddene belastes forkert. Rigtig 

brug af hjælpemidler mindsker smerter 

samt forebygger eller forhaler udviklingen 

af fejlstillinger. Det er derfor vig- 

78 

TIP 

Velegnede hjælpemidler til ældre, 

med leddegigt 

◆ Let bestik med tykke greb 

◆ Steak kniv 

◆ Vinklet kniv 

◆ Lette kopper med stor hank eller 

termokrus 

◆ Lette glas 

◆ Skridsikkert underlag under tallerkenen 

◆ Håndledsbandage 

Måltider og leddegigt

TIP 

hvis hånden ikke længere kan åbne sig. 

Sørg for at have et tæt samarbejde med 

ergoterapeuten for at finde frem til de 

hjælpemidler, der er mest velegnede, se 

også kapitlet Giv hjælp til at spise og 

drikke. 

Mange ting kan hjælpe 

I hjemmeplejen 

Gør køkkenarbejdet lettere ved at foreslå 

levnedsmidler, der ikke kræver så 

meget tilberedning. 

Kød kan købes i stykker, skiver, tern 

og hakket. 

Fisk kan købes istandgjort hos fiskehandleren 

eller i supermarkedet. Færdiglavet 

fiskefars fås samme steder. 

Grøntsager, som er snittede, kan 

købes både friske og frosne. 

Kartofler kan fås færdigskrællede på 

glas. 

Ældre med leddegigt får ofte ikke 

nok at drikke, fordi vandhaner, mælkekartoner, 

sodavand og saftflasker er 


Vigtigt at være opmærksom på, 

når ældre skal spise og drikke 

◆ Hvordan går det med at åbne vandhaner 

samt levnedsmidler i emballage? 

◆ Hvordan går det med at løfte tunge ting 

(tallerkener, mælkekartoner, serveringsfade 

m.m.)? 

◆ Hvor meget hjælp er der behov for 

til at servere og spise maden? 

◆ Hvordan er behovet for håndledsbandager? 

◆ Hvordan er behovet for varme- eller 

kuldepakninger? 

svære at åbne. Karton- og skruelågsåbnere 

er velegnede i den forbindelse. 

Er det for tungt at hælde, så placer glas 

eller kop lavere (fx i vasken), så kanden 

eller kartonen ikke skal løftes så 

højt. Det kan være en hjælp at drikkevarerne 

bliver hældt på mindre kander 

eller flasker. 

Hvis ældre med leddegigt får måltidsservice, 

er det vigtigt, at undersøge 

om emballagen på madbakkerne er let 

at åbne, samt at de ikke er for tunge. 

Hvis maden skal over på en tallerken, 

inden den skal spises, er der måske behov 

for en vinklet ske til servering. 

Vær i øvrigt opmærksom på, om der 

er behov for ændringer i køkkenets 

indretning – fx i form af et højere køkkenbord, 

en højere stol at sidde på, en 

højere placering af ovn, opvaskemaskine, 

køle- og fryseskab – eller anskaffelse 

af elektriske køkkenmaskiner. 

Kontakt hjælpemiddelcentralen eller en 

ergoterapeut for at få information om 

egnede hjælpemidler. > 

79 

Let bestik med tykke greb 

kan gøre det lettere at spise.

På plejehjem og i plejebolig 

Tilpasset bestik kan være en stor hjælp. 

Skeer og gafler ved fadene skal være 

lette og med tykke greb. Sørg også for, 

at alle fadene er placeret, så de er til at 

nå. Mange ældre med leddegigt har 

svært ved at bære tallerkenen tilbage til 

deres plads. Det kan betyde, at de ikke 

tager så meget mad, som de kan spise, 

eller at de ikke tager en ekstra gang. 

Vær opmærksom på sådanne problemer 

og tilbyd de ældre at bære tallerkenen, 

eller sørg for at der er rulleborde. 

Vær ligeledes opmærksom på, at det 

kan være tungt at sende fadene rundt, 

hvis maden står på bordet, og vær parat 

til at hjælpe. 

Håndledsbandager med en skinne af 

metal eller plastik, der støtter håndleddet, 

er en god hjælp for mange ældre 

med leddegigt. Støtte af håndleddet, 

helst med hånden bøjet en smule opad, 

nedsætter smerterne i leddet. Bandager 

om håndleddet giver ofte også flere 

kræfter i fingrene. Kontakt ergoterapeuten 

for at finde ud af, om det kan være 

en hjælp. 

Varme kan hjælpe, hvis leddene er 

meget stive (ofte om morgenen og formiddagen). 

En varm pakning eller et 

varmt bad inden spisningen, får leddene 

til at glide lidt bedre, og så går det 

lettere at håndtere kop, ske og kniv. 

Varme er derimod ikke velegnet ved 

akut opblussen af gigten. Prøv i stedet 

for med en kuldepakning, som kan få 

hævelsen i leddene til at falde, så fingrene 

lettere kan bøje sig. 

80 

Planlægning af dagens og ugens 

aktiviteter er også en del af hjælpen til 

ældre med leddegigt. Vær opmærksom 

på at planlægningen følger den ældres 

ønsker og behov så vidt muligt: Skal 

der være kræfter til at gå til banko, og 

så få hjælp til maden? Eller betyder det 

mere for den ældre at kunne spise selv? 

Litteratur 

JENSEN, N.D.: 

Når gigten plager – 

og maden er et problem. 

Helse 2001;11:35-8. 

MÜLLER, H.; WILHELMI DE TOLEDO, F.; 

RESCH, K-L.: 

Fasting followed by vegetarian diet in 

patients with rheumatoid arthritis: 

A systematic review. 

Scand J Rheumatol 2001;30:1-10. 

STENGAARD-PEDERSEN, K.; THOMSEN, B.S.: 

Ernæring ved reumatiske sygdomme. 

I: I. Hessov (redaktør). Klinisk ernæring. 


København 1998;230-9. 

TIP 


Gigtforeningen, 

Gentoftegade 118-120, 

2820 Gentofte. 

Hjemmeside: www.gigtforeningen.dk. 

Har udgivet et faktahæfte: 

„Kost og gigt“. 

Måltider og leddegigt

Måltider og mave- 

og tarmproblemer 

„Problemer med maven“ vil ofte medføre, at ældre undgår en række 

levnedsmidler, som de mener er årsag til generne. At udelukke bestemte 

levnedsmidler vil dog sjældent have nogen effekt på generne – 

tværtimod – og jo flere levnedsmidler de vælger fra, jo sværere bliver 

det at få spist tilstrækkeligt. I de fleste tilfælde vil den mest velegnede 

menu til behandling af mave- og tarmproblemerne være sammensat 

svarende til Normalkost til ældre. 

Råd derfor ældre til at øge, frem for at begrænse indtaget af frugt, 

grøntsager og kornprodukter, som det ellers typisk sker ved en 

Skånekost. Find samtidigt ud af, hvad årsagen til problemerne er. 

Husk at tilstrækkeligt med energi altid går forud for tilstrækkeligt 

med kostfiber. 



Ældre med diaré eller forstoppelse kan 

udvikle ernæringsmæssige problemer, 

fordi de ofte vil undgå en række levnedsmidler, 

som de mener er skyld i 

problemerne. Men det er sjældent i 

stand til at fjerne generne – tværtimod. 

Det kan starte en ond cirkel, hvor de 

ældre oplever, at de tilsyneladende ikke 

kan tåle flere og flere levnedsmidler, 

som derfor heller ikke bliver spist. > 

Måltider og mave- og tarmproblemer 

81 

Det er godt at spise grove 

grøntsager ved mave- og 

tarmproblemer.

Indholdet af 

kostfiber i forskellige 

levnedsmidler 

1 dl havregryn 3 g 

1/2 stk. rugbrød 2 g 

1 stk. grovbrød 2 g 

1 gulerod 3 g 

1 dl ærter 2 g 

1 tomat 1 g 

1 kartoffel 1 g 

1 æble 2 g 

1 appelsin 2 g 

Der er intet, der tyder på, at 

mælk virker stoppende, når det 

indgår i en blandet menu. 

Råd derfor ældre til at fortsætte 

med at drikke mælk, idet 

det giver både energi og væske 

– begge dele noget, der er med 

til at forebygge og behandle 

forstoppelse. 

Forstoppelse (obstipation) 

Forstoppelse har mange årsager 

Forstoppelse er et symptom ved flere 

mave-tarmsygdomme og ses som bivirkning 

ved forskellig slags medicin. 

Andre årsager kan være, at ældre med 

forstoppelse rører sig for lidt, er sengeliggende 

eller spiser og drikker for lidt. 

Fiberrig diæt 

Mad og drikke rig på kostfiber vil ofte 

være effektiv til at forebygge og behandle 

forstoppelse. Sådan mad og 

drikke svarer i princippet til Normalkost 

til ældre. Inden start på Fiberrig 

diæt og kostfibertilskud, kan det være 

nødvendigt med en tarmudrensning. 

Ved Fiberrig diæt og kostfibertilskud 

kan ældre i starten opleve lidt rumlen 

og luftudvikling. 

For lidt mad og drikke? 

Vær opmærksom på, hvor meget ældre 

med mave- og tarmproblemer spiser og 

drikker. Hvis årsagen til forstoppelsen 

82 

TIP 

Kostråd ved Fiberrig diæt 

◆ Spis meget brød (gerne uden hele 

kerner) og gryn (gerne som grød). 

◆ Spis frugt (gerne skrællet, pillet eller 

i frugtgrød, gerne de bløde typer som 

banan, fersken, modne pærer) og mange 

grove grøntsager (gerne kogte, stuvede) 

hver dag. 

Sandwich med cremet frugtpålæg af bl.a. abrikoser, 

rosiner og kokosmel har et højt indhold af kostfiber. 

er et for lille energiindtag, er den bedste 

kur at spise og drikke noget mere. 

Vær også opmærksom på, om ældre 

har appetit nok til at spise en Fiberrig 

diæt, som vil fylde meget med risiko 

for, at de ikke får nok energi. 

Væske 

Hold øje med væskeindtaget. Det er 

vigtigt, at ældre med forstoppelse drikker 

rigeligt, ca. 2 1/2 liter væske dagligt. 

Sveskejuice (og svesker) indeholder 

et stof, som fremmer tarmperistaltikken. 

Syrnede mælkeprodukter kan 

måske have en gavnlig effekt. 

Kostfibertilskud 

kan være nødvendige 

Loppefrøskaller eller helt almindelig 

hvedeklid har god effekt ved forstoppelse. 

Nogle køkkener fremstiller en 

figen-sveske marmelade. Disse tilskud 

kan med fordel supplere en Fiberrig 

Måltider og mave- og tarmproblemer

TIP 

Sådan kan kostfibertilskud 

blive doseret 

◆ 1 spsk. hvedeklid, 2-3 gange dagligt, 

eller 

◆ 1 spsk. loppefrøskaller, 2 gange dagligt. 

diæt eller Kost til småtspisende. Husk 

at ældre skal drikke ekstra væske ved 

brug af kostfibertilskud. 

Vær opmærksom på, at kostfiberindholdet 

i Fibertabletter sjældent er ret 

højt. Ældre med forstoppelse skal derfor 

spise en hel del tabletter for at opnå 

samme mængde kostfiber, som fx 

findes i 1 skive rugbrød. 

Andre faktorer har betydning 

Motion og fysisk aktivitet er vigtige og 

uundværlige dele af behandling og forebyggelse 

af forstoppelse, bl.a. fordi 

det stimulerer appetitten. Ligeledes er 

regelmæssige toiletvaner i fred og ro, 

samt regelmæssige og hyppige måltider 

en fordel. 

Morfinpræparater resulterer ofte i 

forstoppelse, idet tarmens peristaltik 

bliver hæmmet. Her hjælper en Fiberrig 

! 

Morfin, forstoppelse 

og Fiberrig diæt 

Fiberrig diæt kan ikke afhjælpe 

den forstoppelse, der opstår ved 

brug af morfinpræparater. 

Måltider og mave- og tarmproblemer 

diæt ikke. Der findes medicin, som kan 

afhjælpe generne, se kapitlet Måltider 

og kræft. 

Diaré 

Diaré bør behandles 

Det er vigtigt at finde ud af, hvad årsagen 

til diaré er, så sygdommen kan 

blive behandlet. Det er også vigtigt at 

skelne mellem akut og kronisk diaré, 

se kapitlet Måltider og kræft. 

Akut diaré 

Forskellige mave-tarmsygdomme, dårlig 

levnedsmiddelhygiejne, samt brug af 

medicin som fx antibiotika og cytostatika, 

kan ændre eller fjerne den normale 

balanceflora i tyktarmen. Det kan 

give gode vækstbetingelser for sygdomsbakterier. 

Bananer, revne æbler, havresuppe, 

havregrød, hvidt brød, kartofler, kartoffelmos 

og ris har ry for at kunne afhjælpe 

de værste gener i det første 

døgn. Råd herefter ældre med diaré til 

at spise og drikke al slags mad og drikke, 

da det er den bedste behandling. > 

! 

Akut diaré 

og Skånekost 

Undgå at tilbyde Skånekost – 

den har ikke nogen gavnlig effekt 

på diaré. 

83 

Jordbær-appelsindrik giver 

både væske og kostfiber.

Syrnede mælkeprodukter og præparater 

med nyttige tarmbakterier (Idoform, 

Paraghurt etc.) kan være med til at genopbygge 

en normal tarmflora. 

Væske 

Sørg for, at ældre med diaré har et rigeligt 

væskeindtag, da akut diaré hurtig 

kan give væske- og saltforstyrrelser. 

Drikkevarerne bør indeholde både sukker 

og salt. Alternativet hertil er specielle 

rehydreringsvæsker. 

84 

Litteratur 

DE ROOS, N.M.; KATAN, M.B.: 

Effects of probiotic bacteria on diarrhea, 

lipid metabolism, and carcinogenesis: 

A review of papers published between 

1988 and 1998. 

Am J Clin Nutr 2000;71:405-11. 

KELLOGGS. 

Kelloggs kostfiberraport, 2001. 

TRAMONTE, S.M.; BRAND, M.B.; 

MULROW, C.D.; AMATO, M.G.; 

O’KEEFE, M.E.; RAMIREZ, G.: 

The treatment of chronic constipation 

in adults: A systematic review. 

J Intern Med 1997;12:15-24. 

Måltider og mave- og tarmproblemer


(knogleskørhed) 

Ældre med osteoporose er ofte småtspisende pga. smerter, sygehusindlæggelser 

og bivirkninger til den medicinske behandling. 

De har behov for Kost til småtspisende. Råd samtidig til fysisk 

aktivitet og til hyppige ophold udendørs i sommertiden. 

Alle ældre over 65 år, både med og uden osteoporose skal have 

et tilskud af D-vitamin på 10 µg pr. dag. 



Sammenfald i ryggen kan give mange 

smerter på trods af smertestillende medicin, 

hvile og aflastning. Både smerterne 

og behandlingen kan give kvalme 

og nedsat appetit. Ældre med osteoporose 

vil også ofte være nødt til at indskrænke 

deres fysiske aktivitet på 

grund af smerter eller måske et nylig 

hoftebrud. De kan være triste til mode 

over smerter og tabet af færdigheder, 

som vil nedsætte lysten til mad og 

drikke. Undervægt er en af de faktorer, 

der øger risikoen for at udvikle 

osteoporose. Det betyder, at mange ældre, 

der udvikler sygdommen allerede 


har en lav vægt. Nogle ældre får kvalme 

og mavesmerter af osteoporosebehandlingen. 

Ved vedvarende gener bør 

lægen ændre behandlingen. > 

Faktorer der øger risikoen 

for osteoporose: 

◆ Arv 

◆ Undervægt 

◆ Lavt calciumindtag og D-vitaminforsyning 

◆ Nedsat fysisk aktivitet 

◆ Sygdomme, fx forhøjet stofskifte 

◆ Medicin, fx binyrebarkhormon 

85 

Sygehusindlæggelse 

i forbindelse med brud 

resulterer ofte i vægttab.

Ost er en vigtig kilde til calcium 

(og D-vitamin). 

! 

Calcium og D-vitamin 

har betydning 

Knoglevævet er kroppens calciumdepot. 

Hvis der bliver tilført for lidt calcium 

til kroppen, vil kroppen (via biskjoldbruskkirtlen) 

trække calcium ud 

fra knoglerne for at sikre, at andet væv 

forsynes med calcium. 

Uden D-vitamin kan calcium ikke 

blive absorberet fra tarmen eller bygget 

ind i knoglerne. Mangel på D-vitamin 

nedsætter desuden muskelstyrken. Dvitamin 

kan kroppen selv danne i huden, 

når den bliver udsat for solens ultraviolette 

stråler. Ældres behov for Dvitamin 

er højere end yngres, idet dannelsen 

i huden er mindre. 

Mad og drikke indeholder 

calcium og D-vitamin 

Grøntsager og frugt 

Calciumindholdet i grønne grøntsager, 

fx broccoli, mange kålplanter samt 

salat er relativt højt – omkring 100- 

200 mg pr. 100 g. Spinat har også et 

højt calciumindhold. Det meste bliver 

dog ikke optaget pga. et højt indhold af 

oxalsyre. Generelt bidrager grøntsager 

kun lidt (ca. 5%) til ældres calciumindtag. 

86 

Husk D-vitamin 

10 µg pr. dag til alle over 65 år. 

Mælk og ost 

Uanset fedtindholdet indeholder mælk 

omkring 120 mg calcium pr. 100 g, og 

ost indeholder omkring 700 mg pr. 

100 g – dog indeholder hytteost kun 

200 mg pr. 100 g. Mælk og ost bidrager 

med langt størstedelen af ældres samlede 

calciumindtag. Selvom mælk og 

ost kun indeholder lidt D-vitamin, så 

bidrager disse levnedsmidler alligevel 

med ca. 20% af ældres daglige indtag. 

Kød, indmad, fisk og æg 

Fisk som bliver spist med ben (fx sardin 

eller ansjos) har et højt indhold af 

calcium. Fisk, især de fede, er desuden 

langt den bedste kilde til D-vitamin. 

1/3 af ældres daglige indtag af Dvitamin 

stammer fra fisk, 1/3 fra kød, 

mens æg bidrager med ca. 10%. 

Vand 

Calciumindholdet i drikkevandet er generelt 

højt i Danmark, men varierer betydeligt 

fra 20 til over 150 mg/l. 


er nødvendig 

Hold øje med, at ældre med osteoporose 

får dækket deres energibehov, så 

de ikke tærer på den muskelmasse, der 

allerede kan være svækket som følge af 

nedsat fysisk aktivitet. De vil ofte have 

brug for Kost til småtspisende. Det er 

vigtigt, at behovet for calcium og D-vitamin 

bliver dækket. Hold derfor øje 

med, at ældre med osteoporose drikker 

ca. 1/2 liter mælk eller andre mælke- 

Måltider og osteoporose

Indholdet af D-vitamin og fedt i forskellige slags fisk 

Fisk Vitamin D (µg pr. 100 g) Fedt (g pr. 100 g) 

Ansjos 14 13 

Sardin 16 16 

Forel 9 10 

Hellefisk 15 16 

Hornfisk 5 3 

Kippers 6 19 

Laks 5-30 10 

Makrel 6 24 

Sild 6-11 13 

Torskerogn 11-12 3 

Regnbueørred 13 7 

Ål 5 32 

produkter om dagen samt spiser 1 

skive ost. Desuden bør ældre med 

osteoporose indtage 200-300 g fisk om 

ugen, vekslende mellem forskellige 

magre og fede typer og jævnligt spise 

fiskepålæg. 

Giv tilskud af calcium 

og D-vitamin 

Calcium 

Brug Kostskema til ældre (bilag 1) til at 

finde ud af om ældres indtag af calcium 

er tilstrækkeligt. Hvis ældre med 

osteoporose ikke indtager mælk eller 

mælkeprodukter, bør de tage et dagligt 

tilskud af calcium på 1000 mg. Optagelsen 

er bedst, hvis tilskuddet indtages i 

form af enkeltdoser på 500 mg eller 


mindre, og bedst i forbindelse med et 

måltid. Calciumtilskud kan give forstoppelse. 

Råd derfor samtidig ældre til 

at indtage rigeligt med væske. 

D-vitamin 

Alle ældre, både med og uden osteoporose 

skal have et tilskud af D-vitamin 

på 10 µg pr. dag, uanset hvor meget Dvitamin 

de får gennem mad og drikke. 

Andre faktorer 

har også betydning 

Fysisk aktivitet gør ældre stærke 

Tilbyd ældre med osteoporose regelmæssig 

motion og fysisk træning. Det styrker 

både knogler, muskler og appetit. > 

87 

Ved ophold i solen dannes 

D-vitamin i huden.

Sollys er godt for mange ting 

Sørg for, at ældre med osteoporose opholder 

sig mindst 1/2 time udendørs 

hver dag i dagslyset om sommeren. 

Frisk luft stimulerer desuden appetitten. 

Mindst mulig risiko for fald 

God belysning samt regelmæssig øjenkontrol 

er vigtig for at forebygge fald. 

Kontakt fysioterapeuten med henblik 

på træning til ældre med problemer 

med at holde balancen. Ordentligt fodtøj 

og en veltilpasset stok eller andre 

hjælpemidler kan også være nødvendige. 

Ergoterapeuten kan hjælpe med 

indretning af hjemmet, så det bliver 

mest hensigtsmæssigt for ældre med 

osteoporose. Hoftebeskyttere er en fordel. 

Endelig kan det være nødvendigt, 

at lægen foretager en justering og sanering 

af medicinen. 

Litteratur 

CHAPUY, M.C.; ARLOT, M.E.; DUBOEUF, F.; 

BRUN, J.; CROUZET, B.; ARNAUD, S.; 

DELMAS, P.D.; MEUNIER, P.J.: 

Vitamin D3 and calcium to prevent hip 

fractures in elderly women. 

NEJM 1992; 327:1637-42. 

88 

CHEL, V.G.M.; OOMS, M.E.; 

POPP-SNIJDERS, C.; PAVEL, S.; 

SCHOTHORST, A.A.; MEULEMANS, C.C.E.; 

LIPS, P.: 

Ultraviolet irradiation corrects vitamin 

D deficiency and suppresses secondary 

hyperparathyroidism in the elderly. 

J Bone Miner Res 1998;13:1238-42. 

NES, M.; SEM, S.W.; ROUSSEAU, B.; 

BJØRNEBOE, G-E.; ENGEDAL, K.; 

TRYGG, K.: 

Dietary intakes and nutritional status 

of old people with dementia living at 

home in Oslo. 

Eur J Clin Nutr 1988;42:581-93. 

VAN DER WIELEN, R.P.J.; LÖWIK, M.R.H.; 

VAN DEN BERG, H.; DE GROOT, C.P.G.M.; 

HALLER, J.; MOREIRAS, O.; 

VAN STAVEREN, W.A.: 

Serum vitamin D concentrations among 

elderly people in Europe. 

Lancet 1995;346:207-10. 

TIP 


Osteoporoseforeningen, 

Parkallé 5, 8000 Århus C. 

Hjemmeside: 

www.osteoporoseforeningen.dk. 

Måltider og osteoporose

Bilag og indeks

Bilag 1 

Kostskema til ældre 

brugervejledning 

Kostskema til ældre giver ikke en fuldstændig oversigt over 

ældres ernæringstilstand. Hertil kræves grundigere metoder. 

Skemaet kan dog være en hjælp til at finde ældre, som har 

risiko for at komme i dårlig ernæringstilstand. 

Hvordan bruges 

Kostskema til ældre ? 

Spørgsmålene 1, 2 og 3 drejer sig om 

mængden af mad og drikke. De skal 

bruges til at vurdere om ældre spiser 

for lidt. 

Spørgsmålene 4,5 og 6 drejer sig om 

bestemte levnedsmidler og kan derfor 

give et billede af, om ældre får nok af 

henholdsvis calcium, C-vitamin og Dvitamin. 

Svaret på hvert spørgsmål skal karakteriseres 

som OK eller OBS. 

90 

OBS ved spørgsmålene 1, 2 eller 3 

tyder på at ældre får for lidt mad og 

drikke. Undersøg derfor om ældre har 

tabt i vægt. OBS ved et af spørgsmålene 

4, 5 eller 6 tyder på at mad og drikke 

indeholder for lidt af et eller flere 


Er der OBS i begge grupper, tyder 

det på, at ældre får for lidt af mad og 

drikke, og at der er risiko for at indtaget 

af flere næringsstoffer er for lavt.> 

Bilag 1

1 Hvor mange måltider 

spiser De til daglig ? 

3 eller flere OK ¬ 

2 eller færre OBS ≈ 

2 Hvor mange skiver brød* 

plejer De at spise til daglig ? 

4 skiver eller flere OK ¬ 

2 eller færre OBS ¬ 

Mellem 2 og 4 skiver OBS ≈ 

Bilag 1 


Hvor mange kartofler spiser 

De til den varme mad ? 

Mere end 2 (ris eller spaghetti 

i tilsvarende mængde) OK ¬ 

2 eller færre OBS ¬ 

3 Hvor mange glas mælk 

drikker De om dagen ? 

(incl. kakaomælk) 

Mere end 1 glas OK ¬ 

1 glas eller mindre OBS ≈ 

Hvor ofte spiser De ost eller 

syrnede mælkeprodukter ? 

2 skiver/portioner 

eller mere dagligt OK ¬ 

Mindre end 2 skiver/ 

portioner dagligt OBS ¬ 

4 Hvor ofte spiser De appelsin, 

grapefrugt, kiwi eller drikker 

et glas appelsinjuice**? 

– og hvor ofte spiser De kål, 

spinat eller broccoli ? 

Mindst 6 gange om ugen OK ¬ 

Sjældnere OBS ¬ 

5 Hvor ofte spiser De fisk 

til den varme mad ? 

2 gange om ugen 

Mindre end 1 gang 

OK ¬ 

om ugen OBS ¬ 

1 gang om ugen OBS ≈ 

Hvor ofte spiser De fisk 

som pålæg ? 

3 gange om ugen OK ¬ 

Sjældnere OBS ¬ 

6 Spiser De en vitamin-mineral 

tablet dagligt ? 

Ja OK ¬ 

Nej OBS ¬ 

OK ¬ = Tilstrækkeligt indtag 

OBS ¬ = Risiko for utilstrækkeligt indtag 

OBS ≈ = Tjek næste spørgsmål 

Navn ............................................................. Højde ................................................. 

Vægt ............................................................. Dato ................................................... 

Tidligere vægt ........................................... Dato/år .............................................. 

91 

Fotokopier 

meget gerne 

denne side 

*) En skive brød er: 

1/2 skive rugbrød, 1 skive 

franskbrød, 1/2 bolle o. lign. 

**) I sæsonen kan der desuden 

spørges til indtaget af friske 

bær (hindbær, jordbær) og 

mandariner/klementiner.

Spørgsmålene på 


1. Hvor mange måltider spiser De til 

daglig? 

Dette spørgsmål er tænkt som en indledning 

til en generel snak om madvaner. 

„Måltider“ er hovedmåltider dvs. 

morgenmad, det kolde og det varme 

hovedmåltid. 

Hvis ældre får 3 eller flere hovedmåltider 

dagligt, vil de formodentlig få 

tilstrækkeligt at spise (=OK). 

Spiser de ældre derimod færre end 3 

hovedmåltider, skal disse være godt 

sammensat for at give tilstrækkeligt 

med energi og næringsstoffer. 

2. Hvor mange skiver brød plejer De 

at spise til daglig? 

Hvor mange kartofler spiser De til 

den varme mad? 

Disse spørgsmål skal bidrage til at give 

et billede af mængden af mad der bliver 

spist. 

Hvis ældre spiser 4 eller flere skiver 

brød dagligt, tyder det på, at de i øvrigt 

får en del at spise. 4 eller flere skiver 

brød er derfor OK. 

Spørg til indtaget af kartofler, ris og 

spaghetti, hvis ældre kun spiser mellem 

2 og 4 skiver brød dagligt. 

Hvis indtaget af disse levnedsmidler 

er svarende til 2 kartofler eller færre, 

tyder det på et for lille energiindtag, 

dvs. OBS. Hvis ældre indtager meget af 

sådanne produkter er det OK. 

92 

Spiser ældre 2 eller færre skiver brød til 

daglig, tyder meget ligeledes på at 

energiindtaget er for lavt, dvs. OBS. 

Sammenlign altid et OBS med om de 

ældre har tabt i vægt. Og med spørgsmålene 

i 3. – hvis ældre drikker mere 

end 2 glas mælk dagligt, så kan energiindtaget 

alligevel være OK. 

3. Hvor mange glas mælk drikker De 

om dagen? (inkl. kakaomælk). 

Hvor ofte spiser De ost eller syrnede 

mælkeprodukter? 

Mælk, ost og syrnede mælkeprodukter 

er de vigtigste calciumkilder i mad og 

drikke. Derfor er indtaget af disse et 

godt mål for det daglige indtag af calcium. 

Drikker ældre mere end 1 glas mælk 

dagligt er det OK. 

Hvis indtaget af mælk er 1 glas eller 

mindre, dvs. OBS, bør ældre som min. 

spise 2 skiver ost eller 2 portioner syrnede 

mælkeprodukter dagligt, for at få 

tilstrækkeligt med calcium. 

Hvis ældre indtager mindre end disse 

mængder, vil det være vanskeligt at 

få dækket behovet for calcium og det 

samlede svar bliver OBS. 

Bilag 1

4. Hvor ofte spiser De appelsin, grape 

frugt, kiwi eller drikker 1 glas 

appelsinjuice? (og i sommersæsonen 

friske hindbær, jordbær o. lign.) 

Og hvor ofte spiser De kål, spinat 

eller broccoli? 

Disse spørgsmål giver oplysninger om 

indtaget af C-vitamin. 

Hvis ældre dagligt spiser appelsin, 

grapefrugt, kiwi eller drikker appelsinjuice, 

vil det sandsynligvis betyde at Cvitaminindtaget 

er tilfredsstillende 

(=OK). 

Hvis ældre hverken spiser frugt eller 

drikker appelsinjuice, vil indtaget af de 

C-vitaminrige grøntsager: Kål, spinat og 

broccoli, give svar på om C-vitaminindtaget 

alligevel er tilstrækkeligt. 

Et samlet indtag af de nævnte frugt 

og grøntsager, min. 6 gange om ugen 

er OK. Mindre end 6 gange om ugen 

giver et kryds i OBS. 

5. Hvor ofte spiser De fisk til den 

varme mad? 

Hvor ofte spiser De fisk som pålæg ? 

Dette spørgsmål skal give oplysninger 

om indtaget af D-vitamin. 

Fisk, specielt de fede, er de bedste 

kilder til D-vitamin. Hvis ældre spiser 

fisk til den varme mad 2 gange om 

ugen, vil indtaget af D-vitamin formodentlig 

være tilstrækkelig (se dog 6.). 

Bilag 1 

Hvis ældre spiser fisk 1 gang om ugen 

til den varme mad og desuden jævnligt 

bruger fiskepålæg er det også sandsynligt 

at indtaget af D-vitamin er OK. 

„Jævnlig brug“ er her defineret som 

min. 3 gange om ugen. 

Hvis ældre spiser fisk i mindre 

mængder end dette eller slet ikke, kan 

det blive vanskeligt at få tilstrækkeligt 

med D-vitamin (=OBS). 

6. Spiser De en vitamin-mineral tablet 

dagligt ? 

Vitamin-mineral tabletter er et supplement 

til mad og drikke. 

Hvis ældre har et lavt indtag af C- og 

D-vitamin via mad og drikke, kan en 

vitamin-mineral tablet rette op på 

dette. Generelt anbefales ældre over 65 

år et ekstra supplement af D-vitamin på 

10 µg pr. dag. 

Hvis ældre er småtspisende bør de 

også have tilbudt en vitamin-mineral 

tablet. 

93

Bilag 2 

*) Fødevaredirektoratet. 

Bakterier - fakta om fødevarehygiejne 



Sygdomsbakterier der kan 

medføre madforgiftning* 

Salmonella typhimurium 

Forekomst: Kød, fjerkræ, æg, tørrede 

mælkeprodukter. 

Temperatur: 5ºC (min.), 46ºC (max.) 

Sygdommen: 

Årsag: Utilstrækkelig opvarmning. Spredning 

fra råvarer eller urene redskaber til 

spiseklare levnedsmidler. 

Inkubationstid: 1/2-2 døgn. 

Symptomer: Diaré, mavesmerter, feber, 

hovedpine, kvalme og opkastning, blodforgiftning. 

Sygdommen varer fra få dage 

til flere uger. 

Campylobacter jejuni/coli 

Forekomst: Fjerkræ, svinekød. 


Sygdommen: 

Årsag: Spredning fra råvarer eller urene 

redskaber til levnedsmidler der indtages 

uden yderligere opvarmning. Der sker 

ikke opformering i levnedsmidler. 

Inkubationstid: 2-10 døgn. 

Symptomer: Diaré, kvalme, mavesmerter 

og feber. Sygdommen varer 1 uge, men 

kan medføre almen svækkelse i flere 

uger. 

Særlige problemer: 

Blot få bakterier (500) kan give symptomer. 

94 

Listeria monocytogenes 

Forekomst: Mælk, ost, kødprodukter 

(pålæg), grøntsager. 


Sygdommen: 

Årsag: Ingen eller utilstrækkelig opvarmning. 

Spredning fra råvarer til opvarmede 

eller saltede levnedsmidler. 

Inkubationstid: Stor individuel variation. 

Symptomer: Influenza-symptomer, blodforgiftning 

og meningitis. Varighed afhænger 

af symptomer. 


Kulde-, varme- og salttolerant. Bakterien 

formerer sig ved køleskabstemperatur. 

Yersinia enterocolitica 

Forekomst: Svinekød og svinekødsprodukter. 


Sygdommen: 

Årsag: Spredning fra råvarer til opvarmede 

levnedsmidler, der derefter opbevares 

i længere tid på køl. 

Inkubationstid: 3-10 døgn. 

Symptomer: Feber, diaré, mavesmerter, 

mave-tarmbetændelse i op til 1 uge. 

Følgesygdomme som ledsmerter og gigtsymptomer, 

kan vare i flere måneder. 


Kulde- og salttolerant. Formering ved køleskabstemperatur. 

Bilag 2

Clostridium perfringens 

Forekomst: Varmebehandlede retter med 

kød eller fjerkræ. Sammenkogte retter, 

kødsupper. Bakterien kan danne sporer. 


Sygdommen: 

Årsag: Utilstrækkelig eller for langsom 

nedkøling af store portioner varmebehandlede 

levnedsmidler. Opvarmning bevirker 

en aktivering af sporerne, der omdannes 

til bakterieceller, som kan formere 

sig når maden opbevares for varmt. 

Inkubationstid: 6-24 timer. 

Symptomer: Diaré, mavesmerter og ildebefindende, 

der varer ca. 1 døgn. 


Sporedannende. Ekstremt hurtigvoksende. 

Staphylococcus aureus 

Forekomst: Varmebehandlede saltede kødog 

fiskeprodukter. Færdige middagsretter, 

cremer og sovse. 


Sygdommen: 

Årsag: Spredning fra hænder, sår m.m. til 

opvarmede levnedsmidler. Utilstrækkelig 

og for langsom køling. Altid i varmebehandlede 

levnedsmidler, hvor nyttige 

bakterier er dræbt. 

Inkubationstid: 2-4 timer dvs. akut syg. 

Symptomer: Kvalme, voldsom opkastning, 

mavekramper og diaré, som varer 

1-2 døgn. 

Clostridium botulinum 

Forekomst: Hjemmelavede fiskeprodukter, 

leverpostej, frugt og grøntsagsprodukter. 

Bakterien kan danne sporer. 


Bilag 2 

Sygdommen: 

Årsag: Utilstrækkelig saltning eller syrning 

af levnedsmidler (OBS bulede 

dåser). Utilstrækkelig opvarmning og 

køling af levnedsmidler. 

Inkubationstid: 18-36 timer eller 

længere. 

Symptomer: Kvalme, opkastning, diaré, 

forstoppelse, synsforstyrrelser, muskelsvaghed, 

lammelser af svælg og åndedræt, 

hjertestop. Ved overlevelse kan det 

tage op til 1/2 år før man bliver rask. 


Sporedannende. Mikroskopiske mængder 

giftstof giver symptomer. Bakterien kan 

formere sig ned til 3ºC. 

Bacillus cereus 

Forekomst: Melholdige produkter som 

cremer, sovse, meljævnede retter samt ris 

og mælk. Bakterien kan danne sporer. 


Sygdommen: 

Årsag: Utilstrækkelig og for langsom nedkøling 

af opvarmede levnedsmidler. 

Sporene kan ofte overleve opvarmning og 

kan efterfølgende udvikle sig og danne 

giftstof. For lang tids opbevaring af mælk 

på køl. 

Inkubationstid: Én type 6-24 timer (A), 

én anden type 1-5 timer (B), dvs. akut 

syg. 

Symptomer: A: Diaré og mavesmerter, der 

varer omkring 12 timer. B: Kvalme og opkastning, 

der varer 1-2 døgn. 


Kuldetolerant. Sporedannende. 

95

Bilag 3 Holdbarheden i køleskab 

af forskellige levnedsmidler 

96 

Bilag 3

Så lang er holdbarheden i køleskab, når emballagen er brudt* 

Produkt Holdbarhed i køleskab 

Råt kød Oksekød 3-4 dage, andre typer kød 2-3 dage. Udskåret kød 1-2 dage. 

Råt hakket kød, kødfars, medisterpølse Tilberedes samme dag 

Rå indmad Højst fra dag til dag 

Råt fjerkræ 2-4 dage 

Kødpålæg 2-4 dage, afhængig af varens art. Spegepølse o. lign. har længere holdbarhed 

Gravet kød 1-2 dage 

Tilberedt kød og sammenkogte retter 2-3 dage 

Rå hamburgerryg 3-5 dage 

Rå fisk, fiskefars, torskerogn Tilberedes samme dag 

Tilberedt fisk 1-2 dage 

Røget sild, makrel, ål, torskerogn 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er 

Røget laks, hellefisk 2-3 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er 

Gravet laks 1-2 dage 

Marinerede sild, kryddersild o. lign. 8-10 dage 

Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn (konserves) 2-3 dage 

Muslinger, kaviar, rejer, krabber (konserves) Højst fra dag til dag 

Skummetmælk, letmælk, sødmælk, fløde 2-3 dage 

Syrnede mælkeprodukter 4-5 dage 

Kakaomælk (UHT-behandlet) Efter åbning som almindelig mælk 2-3 dage 

Smør, margarine, fedt Se datomærkningen 

Skæreost 3-4 uger 

Skimmelost 4-5 dage efter at osten er fuldmoden 

Diverse oste 2-3 dage 

Hele æg 3-4 uger. Se datomærkningen 

Æggeblommer 1 dag 

Æggehvider 2-3 dage 

Retter med rå æg Spises samme dag, som de er tilberedt 

Varmebehandlede retter med æg 1-2 dage 

Pasteuriserede æg Se datomærkningen 

Mayonnaise salater 2-3 dage 

Juice 4-5 dage 

Saft på karton 8-10 dage 

Saft på flaske 1/2 - 1 år 

Asier, rødbeder, agurker 1/2 - 1 år 

Bilag 3 

97 

Fotokopier 

meget gerne 

denne side 

*) Forbrugerinformation. Hygiejne og madvarer. Ren besked 2000; 6 (kan læses på www.fi.dk)

Bilag 4 

Skema til demente ældre 

med spiseproblemer 

98 

Bilag 4

Udfyld skemaet og brug resultatet til at målrette indsatsen mod de 

tilstedeværende spiseproblemer, se kapitlet Måltider og demens* 

BESKRIVELSE SVAR 

Behøver hjælp for at spise og drikke 

Spiser og drikker en lille smule for derefter ikke at ville have mere 

Åbner ikke munden spontant ved madning 

Har svært ved at spise og drikke en række levnedsmidler 

Skubber mad og drikke samt plejepersonalet, der mader, væk 

Vil gerne spise og drikke, men har svært ved at synke mad og drikke 

Spiser med fingrene i stedet for med bestik 

Beder om speciel mad, klager og vil siden ikke spise 

Snakker under måltidet, hvilket gør det vanskeligt at spise og drikke 

Roder med mad og drikke uden at spise noget 

Foretrækker drikkevarer frem for mad 

Lukker munden tæt i og bider fast om bestikket, og forhindrer 

at maden kommer ind i munden 

Vil have speciel mad for at ville spise 

Accepterer at få mad og drikke ind i munden, for så at spytte den ud 

Griber fat i, slår eller bider det plejepersonale, der mader 

Bevæger konstant tunge eller mund, hvilket gør det vanskeligt 


Taber mad og drikke ud af munden 

Forlader bordet gentagne gange under måltidet 

Vil kun have drikkevarer 

Smider med mad og drikke 

Holder hænderne for munden 

Spiser ting der ikke kan (bør) spises 

Andet (beskriv) 

Bilag 4 

99 

Fotokopier 

meget gerne 

denne side 

*) Modificeret efter Blandford, G.; 

Watkins, L.B.; Mulvihill, M.N.; 

Taylor, B.: 

Assessing abnormal feeding 

behavior in dementia: A taxonomy 

and initial findings. 

I: Research and practice in 

Alzheimer disease. 


New York 1998.

Indeks 


a 


Alkohol 3.17 


Ansvar 1.29 



Appetit 2.27, 2.29, 2.34 

Apraxi 2.54 



b 









Biret 2.14 








Buffet 1.23 

c 

Calcium 2.86, 3.18 



d 


Demens 2.53, 2.98 



100 


Diaré 2.70, 2.83, 3.64 



Diæter 2.20 


Duft 2.28 

D-vitamin 2.86. 3.18 

Dø 1.32 


e 









Ensomhed 1.10 







f 

Fald 2.88 

Faste 3.30 










Indeks






g 




Gæster 1.18 

h 







Holdbarhed 1.24, 1.27, 2.25, 2.96 

Hovedret 1.37 


Hygiejne 2.23 


Højde 2.10 


i 









k 



Indeks 












Kostråd 2.31, 3.88 







Kræft 2.67 



Kvalme 2.69 





l 



Ledelsen 1.29 



Light 3.27, 3.70 


Lugt 2.28 


Lægen 1.30 


101

Indeks 


m 




Madkultur 1.9, 1.14, 3.31, 3.86 




Medicin 2.47 


Menuplan 1.16 

Mineraler 3.17, 3.84, 3.85 



Motion 2.31 







Mæthed 2.27 




n 









o 




Opkast 2.69 

102 





p 








Portion 1.31, 2.12 


Protein 2.58 




Protese 2.41 


r 

Religion 3.30 


s 






Smag 2.28 






Sollys 2.34 


Indeks







Sukker 3.17 

Sult 2.27 

Sygdom 3.10 


Sygehus 1.20 




Syn 2.37 


t 




Tid 1.17 




Tryksår 3.55 





Tørst 1.33, 3.26 

u 




v 



Indeks 

Vejestol 2.10 

Vejning 2.10 


Vitaminer 3.17, 3.84, 3.85 



Vægt 2.10 

Vægttab 2.10, 3.77 



Væske 3.25 


ø 

Ødemer 2.10 

Økologi 1.14 

Økonoma 1.31 

å 


103
























ISBN: 87-91189-48-9 

ISSN: 1399-0829 


























Måltider og menuer til ældre 




Måltider og menuer ældre 









ISBN: 87-91189-49-7 

ISSN: 1399-0829 




Danmark.dk 







Tlf.: + 45 33 95 60 00, fax: + 45 33 95 60 01 












Måltider og menuer til ældre 


REDAKTØRER 


Lars Ovesen

Forord 





til god hygiejne. Endelig skal mad 

og drikke anrettes, serveres og kunne 

indtages i rammer, der giver lyst til at 

spise og drikke. Vigtigst af alt er det at 

de ældre har mulighed for at have indflydelse 

på den mad og drikke de får 

tilbudt. Det er derfor et stort ansvar at 

beskæftige sig med måltider til ældre. 

Uden mad og drikke… er skrevet til 

det plejeog køkkenpersonale samt de 

læger og ledere, der har ansvaret for og 

arbejder med de måltider, der tilbydes 

ældre på plejehjem, i plejebolig og i 

hjemmepleje. Bogen er delt i 3 og fokuserer 

primært på ældre i dårlig ernæringstilstand. 

Det er en gruppe i overtal 

blandt ældre i offentlig pleje og de ældres 

vægt og energiindtag skal derfor 

følges nøje. Der skal gøres en ekstra 

indsats i form af ernæringsterapi, for at 


drikke, hvis ældre er undervægtige, 

småtspisende og med vægttab. Ældre i 

dårlig ernæringstilstand bør have energirig 

mad og drikke i form af Sygehuskost, 

Kost til småtspisende eller Tygge- 

/synkevenlig kost. Det er modsat den 

mad og drikke ældre med god appetit 

bør vælge, Normalkost til ældre. Bogen 

berører ikke ældre på sygehus. Mad og 

drikke til ældre på sygehus er beskrevet 

i Anbefalinger for den danske institutionskost. 

Desuden medtager bogen kun 

de diæter, der hyppigst vil blive ordineret 

til ældre på plejehjem, i plejebolig 

eller i hjemmepleje. 

Denne del (del 3) beskæftiger sig 

med sammensætningen af de forskellige 

menuer, der altid bør findes som 

tilbud til ældre i plejebolig, på plejehjem 

og i hjemmepleje. Del 3 giver råd 

og vejledning til, hvordan de anbefalede 

næringsstofsammensætninger for 

Normalkost til ældre, Sygehuskost, Kost 

til småtspisende, Tygge-/synkevenlig 

kost samt de forskellige diæter omsættes 

til mad og drikke. En del af dette tilbud 

bør være sondeernæring, og del 3 

giver en række anvisninger på, hvordan 

sondeernæring lykkes bedst muligt. 

Del 3 er primært skrevet til køkkenog 

plejepersonalet. For at sikre ældre 

de bedste måltider vil det dog også 

være nødvendigt at inddrage de øvrige 

faggrupper. 


og ekspertise indenfor forskellige om-> 

3

åder har bidraget til det faglige indhold 


af arbejdsgruppen samt de dele af 

bogen forfatterne har bidraget til, fremgår 

af side 5. 

Arbejdsgruppens bidrag er blevet 

samlet i Afdeling for Ernæring i Fødevaredirektoratet 

og forelagt for en redaktionsgruppe. 

Sammensætningen af 

redaktionsgruppen fremgår nedenfor. 

På baggrund af redaktionsgruppens 

mange gode og konstruktive kommentarer, 

er den endelige redigering af bogen 

foretaget i Afdeling for Ernæring. 


Colgate-Palmolive A/S, Diabetesfor- 














4 

eningen, Findus Special Foods, Mejeriforeningen, 

Novartis og Simonsen & 










Anne Marie Beck, 

Mette Elsig og 

Lars Ovesen, 

JUNI 2002 













Århus Universitet.





































Overlæge Ole Nørregaard, 

Anæstesiologisk og Intensiv afdeling, 























5

Indhold 

SIDE 9–14 

Beregn energi- 

og proteinbehovet 

•Bestem basalstofskiftet og det fysiske 

aktivitetsniveau 9 

•Beregn energibehovet 11 

•Beregn proteinbehovet 12 

•Fastlæg energitrin 13 

SIDE 15–18 

Næringsstofanbefalinger 

til ældre med god appetit 

• Energibehov 15 

• Energifordeling 16 

•Vitaminer og mineraler er vigtige 17 

•Vitamin-mineral tilskud 

kan være nødvendige 18 

SIDE 19–24 

Ældre med god appetit 

•Stor appetit 19 

• Normalkost til ældre 20 

•Levnedsmidler med et lavt 

fedtindhold 20 

SIDE 25–28 

Væske til ældre 

•Væskeindtag og væsketab 25 

• Risiko for dehydrering 26 

•Forebyggelse er vigtig 27 

• Drikkevarer 27 

6 

SIDE 29–34 

Ældre indvandrere 

• Mad og drikke som derhjemme 29 

• Mad og drikke og religion 

hænger sammen 30 

• Anderledes madkultur 31 

•Valg af levnedsmidler 32 

SIDE 35–38 

Ældre med nedsat appetit 

• Lille appetit 35 

•Sygehuskost 36 

• Ældre spiser og drikker anderledes 

end yngre 36 

SIDE 39–46 


• Meget lille appetit 39 

•Kost til småtspisende 40 

• Energirig morgenmad 42 

• Energirige varme måltider 43 

• Energirige kolde måltider 44 

• Energirige mellemmåltider er 

uundværlige 44 

• Energirige drikkevarer 45 

SIDE 47–52 

Ældre med tyggeog 

synkeproblemer 

• Mad og drikke med ændret 

konsistens 47 

•Fastlæg konsistensen 48 

•Tygge-/synkevenlig kost 49 

• Hakket kost, Gratinkost, Gelékost samt 

Tykt- og Tyndtflydende kost 49 

• Brug fortykningsmidler 51 

• Hvis mad og drikke kommer 

i den gale hals 51

SIDE 53–56 

Ældre med behov for 

industrielle ernæringstilskud 

• Ernæringstilskud kan være 

nødvendige 53 

•Komplette produkter kan erstatte 

mad og drikke 54 

• Ikke-komplette produkter (berigelsesprodukter) 

er tilskud til mad og drikke 54 

•Det er muligt at få tilskud 55 

SIDE 57–65 

Ældre med brug for 

sondeernæring 

•Sondeernæring kan være nødvendig 57 

•Vær godt forberedt 58 

• Der findes forskellige sondetyper 59 

• Der findes forskellige 

administrationsmåder 59 

• Brug kun industrielle sondeernæringsprodukter 

61 

• Når ældre skal „spise“ 62 

•Hent hjælp ved problemer 63 

•Det er muligt at få tilskud 64 

SIDE 67–72 

Ældre med type-2 diabetes 

• Individuel diætbehandling 67 

•Diabetesdiæt 68 



•Kunstige sødemidler 70 

• Energireduceret diabetesdiæt 71 

SIDE 73–75 

Ældre med 

iskæmisk hjertesygdom 


•Fedt- og kolesterolmodificeret diæt 74 



SIDE 77–79 

Ældre med overvægt 


• Energireduceret diæt 78 



• Andre forhold 79 

SIDE 81–82 

Ældre med urinsurgigt 


• Purinreduceret diæt ved 

akutte anfald 82 

SIDE 83–93 


•Bilag 1 : 


og næringsstoftæthed 84 

•Bilag 2: 

De vigtigste levnedsmidler i 

andre madkulturer 86 

•Bilag 3: 

De 7 Kostråd til ældre med god appetit 

og småtspisende ældre 88 

•Indeks 90 

7

Beregn energi- og 

proteinbehovet 

Udfra oplysninger om højde, vægt og fysiske aktivitetsniveau 

er det muligt at beregne, hvor meget energi ældre skal bruge for 

at holde deres vægt. Læg 30% ekstra energi oveni, hvis ældre 

skal tage på i vægt. I en dagsmenu vil energitrin på 7, 9 og 12 MJ 

kunne dække de fleste ældres behov for energi. For ældre bør 

10-15 % af det daglige energiindtag stamme fra protein. 

Bestem basalstofskiftet 

og det fysiske aktivitetsniveau 

Basalstofskifte 

Kroppens forbrug af energi er bl.a. bestemt 

af basalstofskiftet (BMR). Basalstofskiftet 

er relativt konstant for den 

enkelte, men individuelt afhængig af alder, 

køn, højde, vægt og muskelmasse. 

Der eksisterer flere formler til beregning 

af basalstofskiftet. I de fleste 

tilfælde er det tilstrækkeligt nøjagtigt at 

benytte værdien 100 kJ pr. kg pr. døgn. 

Beregn energi- og proteinbehovet 

Fysisk aktivitetsniveau 

Mængden af fysisk aktivitet er et andet 

forhold, der har betydning for energibehovet. 

Jo højere fysisk aktivitetsniveau 

man har, jo højere er energibehovet. 

Den energi, der bliver forbrugt ved fysisk 

aktivitet, afhænger af muskelarbejdets 

styrke og varighed og vil derfor 

variere meget. > 

1 MJ = 1000 KJ = 4200 kcal. 

9 

Per Folkver/BAM 

Der er stor forskel på, hvor 

meget mad og drikke ældre 

behøver for at holde vægten.

10 

Aktivitetsfaktorer (AF) for ældre 

AF Aktivitet 

1,1 Ligger i sengen hele dagen 

1,2 Sidder i kørestol eller kan ikke 

rejse sig fra stol eller seng uden 

hjælp 

1,4 Kan rejse sig fra stol eller seng, 

men går ikke udendørs 

1,6 Går på gaden, men får hjælp til 

indkøb, madlavning, rengøring 

m.m. 

1,8 Klarer sig selv eller har sygdom, 

der øger energibehovet, som 

Parkinsons sygdom eller kronisk 

obstruktiv lungesygdom (KOL) 

Aktivitetsfaktorer (AF) for ældre 

Ældres fysiske aktivitetsniveau varierer 

meget. I praksis betyder det, at der er 

stor forskel på, hvor meget mad og drikke 

den enkelte behøver for at holde 

vægten. I arbejdet med mad og drikke 

til ældre er det vigtigt at være opmærksom 

på dette, fordi ét energitrin sjældent 

vil dække behovet for energi hos alle. 

Vægtøgning kan være nødvendig 

Blandt ældre i hjemmepleje, på plejehjem 

og i plejebolig har mange behov 

for ekstra energi for at tage på 

i vægt. Fastlæg energibehovet udfra et 

skøn over, hvor meget det er muligt for 

den ældre at spise og drikke, udover 

den mængde, som den enkelte plejer. 

Ét energitrin kan ikke dække 

behovet hos alle ældre 

Energibehov 

70 kg – fysisk aktiv 

Nedsætter sin fysiske aktivitet 

Taber i vægt 

Energitrin 7 MJ 

35 kg – kørestolsbruger 

Spiser ikke op 

Sygdom øger behovet 

Feber kan øge basalstofskiftet betydeligt. 

Gang derfor yderligere med en 

stressfaktor (SF) ved feber. Vedrørende 

mad og drikke samt ernæringsterapi til 

syge ældre henvises i øvrigt til Anbefalinger 

for den danske institutionskost. 

Stressfaktorer (SF) 

Temperatur SF 

38° C 1,2 

39° C 1,3 

40° C 1,4 

Beregn energi- og proteinbehovet

Beregn energibehovet 

Beregn hvor meget energi ældre har 

brug for, når de skal holde vægten, udfra 

oplysninger om højde, vægt og fysisk 

aktivitetsniveau. Læg 30% ekstra 

energi oveni, hvis den ældre skal tage 

på i vægt. Gang desuden med en stressfaktor 

ved feber. Som regel vil det ikke 

Vægtforøgningsfaktor (VF) 

I daglig praksis sættes vægtøgningsfaktoren 

(VF) til 1,3. Det betyder, at en 

ældre, der har et dagligt energibehov 

på fx 7 MJ for at holde sin vægt, har 

behov for 7 x 1,3 = 9,1 MJ for at tage på i 

vægt. 

TIP 


være realistisk at få ældre med feber til 

at tage meget på i vægt. Brug derfor 

kun vægtøgningsfaktoren (VF) til beregningen 

af energibehovet. > 

Faktorer, der indgår i beregningen 

af ældres energibehov: 

◆ BMR = Basalstofskifte 

(ca. 100 kJ pr. kg pr. døgn) 

◆ AF = Aktivitetsfaktor 

(fysisk aktivitetsniveau) 

◆ VF = Vægtøgningsfaktor 

◆ SF = Stressfaktor (feber) 

Energibehov = BMR x AF x VF x SF 

Sådan er det muligt at beregne ældres energibehov 

BMR „Nødvendig“ aktivitet Fritid og sport AF Energibehov 

Hr. 1 5,7 MJ Går på trapper ind imellem Læser 1,4 5,7 x 1,4 = 8,0 MJ pr. dag 

Spiller klaver 

Ser fjernsyn 

Hr. 2 5,7 MJ Gør rent Bygger båd 2,2 5,7 x 2,2 = 12,5 MJ pr. dag 

Passer have Sejler 

Cykler på indkøb Svømmer 

Spiller tennis 

Bowler 

Cykler 

Går 

11

Beregn proteinbehovet 

10 - 15 % af ældres daglige energibehov 

bør dækkes af protein. Når energibehovet 

er beregnet, kan proteinbehovet 

derfor også udregnes. 

Hvis en ældre person har et energibehov 

på 7 MJ, kan man beregne, at 

12 

TIP 

mad og drikke skal indeholde mellem 

41 g protein svarende til 10 E% og 65 g 

protein svarende til 15 E% (se beregning 

neden for). Til sammenligning giver 

1/2 liter mælk, 1 skive ost og 100 g 

torsk i alt ca. 45 g protein. 

Sådan er det muligt at beregne ældres proteinbehov 

Energibehov Anbefalet protein Proteinbehov 

Hr. 3 7,0 MJ pr. dag 10-15 E% 10% af 7,0 MJ = 0,7 MJ = 700 kJ 

1 g protein = 17 kJ. 

700 kJ = 700/17 = 41 g protein 

15% af 7,0 MJ = 1,1 MJ = 1100 kJ 

1100 kJ = 1100/17 = 65 g protein 


Fastlæg energitrin 

Menuer på 7, 9 og 12 MJ 

Dagsmenuer med energiindhold på 7 

MJ, 9 MJ og 12 MJ kan dække energibehovet 

hos de fleste ældre. Hold 

alligevel løbende øje med vægtudviklingen 

for at sikre, at det passer. Foto- 

Sygehuskost 

Hakkebøf med kogte bønner, blandet 

salat, kartofler, hvid dressing, brød. 

80 g hakkebøf (20% fedt) 

+10g smør 

50 g kogte bønner 

50 g blandet salat 

100g kogte kartofler 

1 dl dressing af creme fraiche 

20 g brød + 15 g smør 

Portionen vejer 415 g 

1 glas sødmælk 


grafier af mad og drikke eller dagens 

menu arrangeret på en tallerken af køkkenet 

kan hjælpe til en vurdering af, 

hvor meget mad og drikke der svarer til 

de forskellige portionsstørrelser. > 

Normalkost til ældre 

Hakkebøf med kogte bønner, blandet 

salat, kartofler, hvid dressing, brød. 

80 g hakkebøf (10% fedt) 

+5 g smør 

100g kogte bønner 

100g blandet salat 

200g kogte kartofler 

1 dl dressing af ymer 

50 g brød + 5 g smør 

Portionen vejer 635 g 

1 glas letmælk 

13

Når menuerne planlægges indgår 

både hovedret og biret i beregningen 

af, hvor meget energi de 

ældre bliver tilbudt. Lad derfor 

aldrig en dessert erstatte et hovedmåltid, 

da det vil betyde, at ældre 

får mindre end den mængde mad, 

der er planlagt. Tilbyd i stedet for 

ekstra energi, fx i form af en energirig 

drik, hvis ældre kun kan spise 

desserten. 

Næringsberegning er vigtig 

Sørg for, at de tilbudte menuer er 

næringsberegnede. Over 1 uge bør den 

daglige gennemsnitlige fordeling mellem 

fedt, kulhydrat og protein samt 

indholdet af vitaminer og mineraler 

svare til den anbefalede næringsstof- 

Litteratur 

HENRY, C.J.K.: 

Mechanisms of changes in basal metabolism 

during ageing. 


S77-91. 

ROTHENBERG, E.M.; BOSAEUS, I.G.; 

WESTERTERP, K.R.; STEEN, B.C.: 

Resting energy expenditure, activity 

energy expenditure and total energy 

expenditure at age 91-96 years. 

Br J Nutr 2000;84:319-24. 

14 

Eksempel på for stor variation i energiindhold 

i 2 forskellige varme måltider 

tæthed, se kapitlet Næringsstofanbefalinger 

til ældre med god appetit. Vær 

opmærksom på, at der ikke er for stor 

dag-til-dag variation i menuernes 

energiindhold. 

Menu Energiindhold 

Enebærgryde, kartoffelmos, ærter og bønner 5,1 MJ 

samt sveskegrød med piskefløde 

Klar suppe med boller, selleri, pastinak, løg og gulerod 2,0 MJ 

samt oksesteg, kartoffelmos, tomat, rød peber og peberrodssovs 

STARLING, R.D.; POEHLMAN, E.T.: 

Assessment of energy requirements in 

elderly populations. 


S104-11. 

TIP 

„God mad gir livsglæde“ er et overheadmateriale 

med billeder af populære retter 

hos ældre. Billederne kan hjælpe 

ved skøn af portionsstørrelser. Materialet 

er udgivet af Økonomaskolen i 

København og Fødevaredirektoratet og 

kan købes hos IT- og Telestyrelsen. 




Ældre med god appetit bør spise og drikke som alle andre. Dvs. 

mad og drikke med et fedtindhold på max. 30 E%, et proteinindhold 

på 10-15 E% og et kulhydratindhold på 55-60 E%. Da energibehovet 

falder med alderen, betyder det, at ældre skal nå deres 

anbefalede indtag af vitaminer og mineraler ved hjælp af en mindre 

mængde mad og drikke, end yngre. Det er derfor vigtigt, at 

ældre får tilbudt mad og drikke med høj næringsstoftæthed. 

De anbefalede indtag af vitaminer og mineraler – med undtagelse 

af D-vitamin – er næsten det samme for ældre som for yngre. 

Alle ældre bør tage et tilskud af D-vitamin på 10 µg hver dag. 

Ældre, der ikke får mælkeprodukter, bør supplere tilskuddet af 

D-vitamin med et calciumtilskud på 1000 mg dagligt. 

Energibehov 

Det er almindeligt, at det fysiske aktivitetsniveau 

falder med alderen. Dermed 

falder også behovet for energi. Ved at 

spise og drikke det samme som før, stiger 

risikoen for overvægt og dermed 

også risikoen for følgesygdomme som 

type 2-diabetes. En mindre vægtøgning 

på 5-10 kg i forhold til de yngre år er 

dog naturlig og ofte også en fordel. Beregning 

af ældres energibehov, er beskrevet 

i kapitlet Beregn energi- og proteinbehovet. 

> 

Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit 

Energifordeling 

Den anbefalede fordeling af energi 

mellem protein, fedt og kulhydrat er den 

samme for ældre med god appetit, som 

for yngre: 

◆ Protein: 10-15 E%. 

◆ Fedt: max. 30 E% 

◆ Kulhydrat: 55–60 E% 

15

Dagsmenu med energitrin på 

9 MJ og max. 30 E% fedt. 

Energifordeling 

Protein 10 – 15 E% 

Det anbefalede proteinindtag bliver 

ikke mindre med alderen, selvom energibehovet 

falder. Derfor bør mad og 

drikke til ældre indeholde relativt mere 

protein end mad og drikke til yngre. 

Vigtige kilder til protein er fisk, kød, 

æg, brød, ost og mælk. 

Fedt max. 30 E% 

De almindelige kilder til fedt, smør, 

margarine, fede mælkeprodukter og 

fedt kød har et lavt indhold af vitaminer 

og mineraler. Mad og drikke med et 

højt fedtindhold vil betyde, at det er 

svært for ældre at få nok vitaminer og 

mineraler. 

Mad og drikkes indhold af specielt 

mættet fedt og transfedt har desuden 

betydning for ældres risiko for udvikling 

af iskæmisk hjertesygdom. Ligesom 

for den øvrige raske befolkning 

(over 3 år) bør mad og drikkes indhold 

af fedt ikke overstige 30 E% (mættet 

16 

Mættet- og umættet fedt 

Fedt kan være mættet, dvs. uden dobbeltbindinger 

og umættet, dvs. med én (monoumættet) 

eller flere (polyumættet) 

dobbeltbindinger. 

En dobbeltbinding kan forekomme i en 

cisform og en transform. 

Transformen opfører sig i mange henseender 

i kroppen som mættet fedt. 

fedt og transfedt bør max. udgøre 10 % 

af det samlede energiindtag). 

Kulhydrat 55 – 60 E% 

Ældre med god appetit bør spise mad 

rig på kulhydrat svarende til, at 55- 

60% af energien stammer herfra. Gode 

kilder til kulhydrat er meget brød, gryn, 

kartofler, ris og pasta, der også er gode 

kilder til vitaminer, mineraler og kostfiber. 

Kostfiber er med til at nedsætte risikoen 

for forstoppelse. Ældre bør ind- 

TIP 

Eksempel på menu med 

for meget sukker 

Morgen 2 stk. franskbrød med ost (45+) 

2 kopper te med 2 stk. sukker 

1 glas saft 

Frokost 2/2 stk. rugbrød med smør 

1 skive hamburgerryg 

1/2 æg + 1 stk. sild 

1 gulerod 

1 glas saft 

Efter- 2 kopper te med 2 stk. sukker 

middag 1 stk. kage 

Aften 2 frikadeller 

4 kartofler 

Sovs 

Broccoli 

1 glas saft 

Sen Kaffe med 2 stk. sukker og fløde 13 

aften 2 stk. chokolade 

I alt 120 g sukker 

Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit

tage 25-35 gram kostfiber pr. dag. Frugt 

og grøntsager indeholder også kostfiber. 

Hvidt sukker giver, ligesom fedt, 

energi uden at tilføre vitaminer og mineraler. 

Desuden øger sukker risikoen 

for huller i tænderne ligesom sukkerrige 

levnedsmidler ofte indeholder 

store mængder fedt. Indtaget af hvidt 

sukker bør være lavt. Ældre, der bruger 

sukker i kaffe og te samt drikker saftevand, 

vil hurtigt kunne få et særdeles 

højt sukkerindtag. 

Hvidt sukker er „tomme kalorier“. 

Alkohol 

Indtaget af alkohol bør ikke overstige 5 

E%, det svarer til 1-2 glas vin om dagen. 

Alkohol, specielt hvis det indtages 

på fastende hjerte, øger risikoen for, at 

ældre falder. Som sukker og fedt er alkohol 

„tomme kalorier“, de fylder og 

giver mæthedsfornemmelse. Et højt 

indtag af alkohol er derved med til at 

nedsætte næringsstoftætheden af mad 

og drikke. 

Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit 

Vitaminer og mineraler er vigtige 

Næringsstofanbefalingerne for vitaminer 

og mineraler til ældre er stort set de 

samme som for yngre. Undtagelsen er 

vitamin D, hvor anbefalingen er dobbelt 

så høj for ældre som for yngre, 

dvs. 10 µg pr. dag*. 

Da energibehovet falder med alderen, 

betyder det, at ældre skal nå de 

anbefalede mængder af vitaminer og 

mineraler ved hjælp af en mindre 

mængde mad og drikke end yngre. Det 

er derfor vigtigt, at ældre vælger mad 

og drikke med høj næringsstoftæthed. 

Brug næringsstoftætheden 

Næringsstoftæthed er mængden af et 

næringsstof pr. MJ. 

Når menuen planlægges, skal indholdet 

af vitaminer og mineraler være 

så højt, at det dækker behovet hos de 

ældre, der har de største krav til 

næringsstoftætheden. Det vil sige, de, 

der spiser og drikker mindst eller har 

det højeste behov for vitaminer og mineraler. 

Hvis deres behov opfyldes, får 

de andre tilført rigeligt af de nødvendige 

næringsstoffer. Ved fremstillingen 

af mad og drikke sker det nemmest ved 

at opstille normer for mad og drikkes 

indhold af vitaminer og mineraler pr. 

MJ i stedet for at bruge Næringsstofanbefalingerne, 

se bilag 1. 

Vær opmærksom på at normerne for 

mad og drikkes indhold af vitaminer og 

mineraler ikke kan bruges, hvis ældre 

har et lavt energiindtag (under 8 MJ pr. 

dag). > 

17 

Hvis det daglige indtag 

af et vitamin eller mineral 

svarer til anbefalingen, 

skulle behovet være dækket 

hos over 95% af alle raske 


*) Sandström, B.; Aro, A.; Becker, W.; 

Lyhne, N.; Pedersen, J.I.; *órsdóttir, I.: 


(NNA) 1996. Nord 1996;28.

Næringsstoftætheden kan heller ikke 

bruges ved planlægningen af Sygehuskost, 

Kost til småtspisende og Tygge-/ 

synkevenlig kost pga. disse menuers 

høje fedtindhold og dermed nedsatte 

næringsstoftæthed. 

Vitamin-mineral tilskud 


Vitamin D 

Vitamin D dannes i huden, når den udsættes 

for solens stråler. Hos ældre er 

dannelsen reduceret til 3/4 i forhold til 

hos yngre. Samtidigt er mange ældre 

meget lidt ude i solen. I praksis er det 

svært for ældre at få et dagligt D-vitaminindtag 

på 10 µg via mad og drikke. 

Alle ældre over 65 år bør derfor tage et 

dagligt tilskud af vitamin D på 10 µg. 

Samtidigt er det bedst, at ældre opholder 

sig udendørs så meget som muligt 

i sommerhalvåret. Det gælder også 

for ældre, der har svært ved at komme 

udenfor selv. De bør derfor have hjælp 

til en daglig tur ud i solen. 

Calcium 

Ældre, der ikke får mælkeprodukter, 

bør tage et calciumtilskud på 1000 mg 

pr. dag, fx i form af en kombineret 

vitamin D-calcium tablet. 

18 

Vitamin-mineral tablet 

Ældre, der er småtspisende, bør supplere 

mad og drikke med en almindelig 

vitamin-mineral tablet daglig. 

Litteratur 

LAW, M.R.; WALD, N.J.; 

THOMPSON, S.G.: 

By how much and how quickly does 

reduction in serum cholesterol lower 

risk of ischaemic heart disease. 

BMJ 1994;308:367-73. 

MEYER, K.A.; KUSHI, L.H.; JACOBS, D.R.; 

SLAVIN, J.; SELLERS, T.A.; FOLSOM, A.R.: 

Carbohydrates, dietary fiber, and incident 

type 2 diabetes in older women. 

Am J Clin Nutr 2000;71:921-30. 

Osler, M.; Schroll, M.: 

Diet and mortality in a cohort of 

elderly people in a North European 

community. 

Int J Epidemiol 1997;26:155-9. 

TIP 

„Den lille levnedsmiddeltabel“, 2. udgave 

fra 1998 udgivet af Fødevaredirektoratet 

giver oplysninger om indholdet 

af næringsstoffer i en lang række levnedsmidler, 

se 

www.foedevaredirektoratet.dk. 

Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit


Ældre i god ernæringstilstand og med god appetit bør spise og 

drikke Normalkost til ældre med et lavt indhold af fedt og sukker 

og et højt indhold af brød, gryn, kartofler, frugt og grøntsager. 

Skift til mere energirig mad og drikke, i form af Sygehuskost 

eller Kost til småtspisende, hvis ældre mister appetitten, fx i 

forbindelse med nedsat fysisk funktionsevne, ændring af medicinen, 

depression eller sygdom, idet risikoen for dårlig ernæringstilstand 

er stor. 

Stor appetit 

Mad og drikke til ældre, der er normalvægtige 

(BMI 24-29) og har god appetit, 

bør i følge næringsstofanbefalingerne 

have et fedtindhold på max. 30 

E%, et proteinindhold på 10-15 E% og 

et kulhydratindhold på 55-60 E%. Ældre 

med god appetit bør derfor vælge 

levnedsmidler, der er fattige på fedt og 

rige på kostfiber og kulhydrater. Som 

en tommelfingerregel skal kartofler, ris, 

pasta og brød fylde ca. 2/5 af tallerkenen, 

grøntsager og frugt ligeledes 2/5, 

og kød, fisk, fjerkræ, æg og pålæg resten 

af tallerkenen. > 


19 

Sådan bør tallerkenen se ud, 

når ældre har god appetit.

Normalkost til ældre 

Store portioner 

Normalkost til ældre fylder og mætter 

meget. Selvom ældre har god appetit, 

kan det være svært at få dækket energibehovet 

med kun 3 måltider. Det er 

derfor en god ide, at opfordre de ældre 

til at spise og drikke noget imellem hovedmåltiderne. 

Sådanne mellemmåltider 

giver vigtige bidrag til det samlede 

indtag af energi og næringsstoffer i 

løbet af dagen. 

20 

TIP 

Eksempler på gode mellemmåltider 

◆ Frisk frugt, gerne bløde typer som 

fersken, banan og pære 

◆ Frugtgrød 

◆ Henkogt frugt 

◆ Tørret frugt og nødder 

◆ Brød, gerne uden kerner, med skrabet 

fedtstof og magert pålæg 

Levnedsmidler 

med et lavt fedtindhold 

Brød, mel og gryn 

Tilbyd tykke skiver brød til de kolde 

måltider og brød uden fedtstof som tilbehør 

til de varme måltider. Brug gerne 

fiberrigt brød uden hele kerner. Vær 

opmærksom på, at brødtyper som tebirkes, 

croissanter og butterdejsproduk- 

ter indeholder meget fedt. Det samme 

gælder for de rugbrødstyper, som har et 

højt indhold af solsikkekerner, hørfrø o. 

lign. Tilbyd havregrød eller øllebrød til 

morgenmad. 

TIP 

Altid frisk brød „ad libitum“ 

Slå dejen sammen om eftermiddagen, 

form brødene med det samme, lad 

dem hæve på køl og bag dem den 

følgende morgen. 

Kartofler, ris og pasta 

Server i rigelige mængder til varme og 

lune retter og gerne med en sovs, med 

et lavt fedtindhold. Server gerne kartofler, 

ris og pasta kolde i fx salater. 

TIP 

En opbagt sovs behøver ikke 

være fed 

◆ 15 g smør eller margarine 

◆ 2 spsk. hvedemel 

◆ 4 dl væske (bouillon, kogevand fra 

grøntsager eller letmælk) 

◆ Salt, peber, krydderier 

Smelt smør eller margarine i en gryde og 

rør mel i. Tilsæt væske lidt ad gangen, pisk 

godt. Kog i ca. 5 minutter. Smag til med 

krydderier. Der bliver sovs til 4 personer. 

Ældre med god appetit


Det samlede indtag af grøntsager og 

frugt skal helst være 600 g dagligt 

(6 stk.). Kartofler tæller ikke med i de 

600 g om dagen. Grøntsager og frugt 

TIP 


Sådan kan mængden af grøntsager øges 

◆ Kom flere grøntsager i sammenkogte 

retter, fx gulerod, peberfrugt, løg, broccoli, 

selleri, champignon eller tomater – 

de giver både smag og farve. 

◆ Server tilberedte grøntsager som tilbehør 

til hele stykker kød - gerne 2 

forskellige slags, så får man ofte lyst til 

at spise mere. 

◆ Kom grøntsager, fx selleri eller spinat i 

kartoffelmosen. 

må meget gerne være tilberedt. Grøntsager 

kan indgå i fx gryderetter, supper, 

vegetarretter eller som kogt, stegt eller 

dampet tilbehør til kød og fisk, gerne 2 

forskellige slags. De fleste grøntsager > 

◆ Lav sovs der indeholder grøntsager, 

fx squash, løg, rødbede, peberfrugt, 

aubergine, tomat, gulerod, fennikel 

eller spinat. 

◆ Brug grøntsager som pålæg, og pynt 

smørrebrød med grøntsager, fx agurk, 

peberfrugt, tomat eller en kogt gulerod 

fra det varme måltid. 

◆ Kom grøntsager i brød, fx revet gulerod 

eller squash. 

21 

„6 om dagen – 

spis mere frugt og grønt“.

er også velegnede til retter i ovnen. 

Stuvede grøntsager er populært blandt 

ældre. Brug krydderier og friske krydderurter 

for at fremhæve smagen. 

Tilbyd dessert fx i form af frugtgrød og 

Koldhævet brød med soltørrede tomater 

◆ 15 g gær 

◆ 6 dl koldt vand 

◆ 100 g grahamsmel 

◆ 1 tsk. sukker 

◆ 1 1/2 spsk. groft salt 

◆ ca. 850 g hvedemel 

◆ 50 g soltørrede tomater 

1 Rør gær og vand sammen. 

Rør grahamsmel, sukker og salt i. 

2 Tilsæt gradvis hvedemel, og ælt dejen 

smidig. Den må ikke være for tør. 

Lad dejen hæve koldt, tildækket med 

22 

-suppe eller som henkogt frugt. Frisk 

frugt vil de fleste også kunne spise. 

Vælg evt. bløde typer som banan, 

fersken og pære og server frugten 

udskåret. 

et viskestykke i mindst 8 timer. Sæt 

tomaterne i blød, mens dejen hæver. 

3 Når dejen har hævet, hældes vandet 

væk fra tomaterne, der hakkes fint. 

Tilsæt tomaterne og ælt dejen igen. 

4Form et brød, og lad det efterhæve i 

1 time. 

5 Rids brødet, og sæt det i ovnen. 

Indstil på 190°C, og bag det i 

ca. 45 min. 

Brødet kan også bages uden de 

soltørrede tomater. 


TIP 


Sådan kan mængden af frugt øges 

◆ Server frugt til morgenmaden på 

fx yoghurt, havregryn og cornflakes. 

◆ Tilbyd frugt som mellemmåltid, 

gerne udskåret. 

◆ Brug frugt som pålæg, fx banan, rosiner, 

figenpålæg eller nøddepålæg. 

◆ Kom frugt i brød, fx tørret frugt eller 

nødder. 

Mælk og ost 

Ca. 1/2 liter magre mælkeprodukter 

(skummetmælk, kærnemælk og letmælk 

samt fedtfattige, syrnede mælkeprodukter) 

og 1 skive ost dagligt. Det 

bør være muligt at fravælge fedtrige 

mælkeprodukter som fx piskefløde og 

creme fraiche, som derfor bør serveres 

som tilbehør. 


Brug magert kød. Hakket kød bør indeholde 

max. 10 g fedt pr. 100 g. Brug 

gerne kalkun, kylling, indmad og alle 

fisketyper - også fed fisk. Server gerne 

fisk 2-3 gange om ugen som hovedmåltid. 

Brug gerne mager leverpostej, æg 

samt magre typer af udskåret pålæg af 

kalkun, svin og okse. Pølseprodukter 

bør have et fedtindhold på max. 10-15 g 

fedt pr. 100 g. Gerne fiskepålæg som fx 

makrel i tomat, torskerogn, sild eller 

tun hver dag. 

◆ Kom frugt i salater, der serveres til det 

kolde eller varme måltid, fx æbler, pærer, 

forskellige bær eller tørret frugt. 

◆ Lav chutney eller frugtkompot, fx æble 

chutney eller stikkelsbærkompot. 

◆ Tilbyd frisk frugt som dessert, fx i form 

af frugtsalat eller frugtgrød. 

◆ Brug frugt i kager, fx æbletærte eller 

banankage. 

Fedtstoffer 

Til stegning og i dressinger er olie velegnet. 

Begræns brugen af mayonnaise, 

remoulade og fede salater. Det samme 

gælder for smør og margarine på brød. 

Det bør være muligt for alle at kunne 

fravælge smør, dressinger, bearnaisesovs, 

smørsovs o. lign., som derfor 

med fordel kan serveres som tilbehør. 

Sukker 

Begræns brugen og mængden af sukkerrige 

levnedsmidler, især hvis de > 

TIP 

Er mad og drikke for fedt? 

Se på deklarationen, hvor mange gram 

fedt, der er i produktet pr. 100 g. Det er den 

bedste måde at vurdere, om et levnedsmiddel 

indeholder meget fedt eller ej. 

23

også indeholder meget fedt, som fx 

kager og desserter. 

Drikkevarer 

Sørg for, at ældre med god appetit altid 

har adgang til isvand. Se i øvrigt kapitlet 

Væske til ældre. 

Er vitamin-mineral tilskud 

nødvendige? 

Se kapitlet Næringsstofanbefalinger til 

ældre med god appetit. 

Litteratur 

LEED, B.: 

God mad gir livsglæde – undervisningsmateriale 

til brug inden for måltidsservice 

til ældre. Fødevaredirektoratet. 


OSLER, M.; SCHROLL, M.: 

Ældre danskeres kost og brug af 

kosttilskud. 

Ugerskr Læger 1990;152:2423-6. 

PEDERSEN, A.: 

80-åriges ernæringsstatus – og relationen 

til fysisk funktionsevne. 80-års undersøgelsen 

1994/95. Ph.d. afhandling. 

Fødevaredirektoratet 2001 

(kan fås i Afdeling for Ernæring, Fødevaredirektoratet). 

24 

TIP 

Fødevaredirektoratet, Forbrugerinformationen 

og Kræftens Bekæmpelse har 

udarbejdet en række pjecer og bøger, 

der bl.a. indeholder forslag og ideer til 

mad og drikke efter principperne i en 

Normalkost til ældre. 

Længe leve det sunde liv. 

Udgivet af Forbrugerinformationen. 

Minna & Gunnars kogebog. Udgivet af 

Fiskebranchen og Fødevaredirektoratet. 

Den lette sovsekogebog. 

Udgivet af Fødevaredirektoratet. 

Tilberedning og sundhed. 

Udgivet af Fødevaredirektoratet. 

Hurtig mad med mange grøntsager. 

Udgivet af Kræftens Bekæmpelse. 

TIP 

På Fødevaredirektoratets hjemmeside 

på Internettet kan hentes opskrifter fra 

diverse kampagner og publikationer: 

www.foedevaredirektoratet.dk 

Det samme gælder på Forbrugerinformations 

hjemmeside: www.fi.dk, 

på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: 

www.cancer.dk og på hjemmesiden om 

„6 om dagen“: www.6omdagen.dk. 



Ældre har mindre væskereserver at tære på end yngre. 

En lang række faktorer øger risikoen for at ældre ikke får 

drukket nok. Sørg derfor for, at der er faste retningslinier 

for væskeindtaget og registreringen af dette. Sørg også 

for, at ældre altid har drikkevarer indenfor rækkevidde. 

Vægt, vægtudvikling og udfyldelse af væskeskema er de 

mest pålidelige mål for, om ældres indtag af væske er 

tilstrækkeligt. Drikkevarer kan være en vigtig kilde til 


Væskeindtag og væsketab 

Væske indtages i form af drikkevarer. 

Desuden har maden et vis naturligt 

indhold af vand (ca. 1 liter). Endelig 

dannes der 200-300 ml vand i kroppen, 

når mad og drikke bliver forbrændt. 

Mange ældre har problemer med 

øjne, der let løber i vand, dryppende 

næse, væskeophobning i lungerne og 

hævede ben. Men det er ikke ensbetydende 

med, at deres krop har et højt 

indhold af vand, idet kroppens naturlige 

indhold af vand bliver mindre med 

alderen. > 


Gennemsnitlig 

væskeomsætning pr. døgn 

Væskeindtag 

Drikkevarer 1200 ml 

Væske i maden 1000 ml 

Væske dannet ved forbrænding 300 ml 

I alt 2500 ml 

Væsketab 

Urin 1500 ml 

Afføring 150 ml 

Lunger 350 ml 

Sved 500 ml 

I alt 2500 ml 

25

*) Vellas, B.; Albarede, J.L.; 

Garry, P.J.: Hydration and 

Aging. Facts, Research and 

Intervention in Geriatrics. 

Springer Publishing 

Company, New York, 1998. 

! 

Nedsat tørstfølelse 

Hvis ældre kun drikker, som de er 

tørstige til, kommer de meget nemt 

i underskud ved fx feber, diaré eller 

høje temperaturer (også indendørs). 

Faktorer, der øger risikoen 

for dehydrering* 

Generelle 

Høj alder 

Nedsat væskemængde i kroppen 

Lav vægt 

Risiko for dehydrering 

Nedsat koncentrering af urinen 

Nedsat følelse af tørst 

Der kan være forskellige årsager til, at 

ældre ikke får drukket nok. Måske vil 

de gerne undgå at skulle op i nattens 

løb for at lade vandet, eller undgå toiletbesøg 

når de er ude. Der kan også 

være problemer med inkontinens. Derudover 

kan en række faktorer, bl.a. i relation 

til fysisk funktionsevne, sygdom 

og medicinforbrug øge risikoen for dehydrering. 

Mange af faktorerne er de 

samme, som øger ældres risiko for 

dårlig ernæringstilstand. 

Dehydrering har konsekvenser 

Væskemangel kan medføre forstoppelse, 

desorientering og forvirring med 

usammenhængende tale, muskelsvaghed 

og svimmelhed samt fald. Kontakt 

lægen, hvis det ikke forholdsvis hurtigt 

hjælper, at ældre drikker noget mere, 

idet symptomerne da kan have andre 

årsager. 

26 

TIP 

Funktionsmæssige 

Nedsat mobilitet 

Afhængighed af hjælp til at spise og drikke 

Fast sengeliggende 

Forståelses- eller kommunikationsproblemer 

Væskeindtag på under 1 1/2 liter pr. dag 

Inkontinens 

Omgivelserne 

Sygehusindlæggelse 

Utilstrækkelig mulighed for hjælp (af plejepersonale 

og andre) 

Høj temperatur (indendørs eller udendørs) 

Sygdomsrelaterede 

Diaré 

Feber 

Opkastning 

Tygge- og synkeproblemer 

Vejrtrækningsproblemer 

Nedsat appetit 

Akut konfusion 

Depression 

Demens 

Medicin 

Vanddrivende medicin 

Afføringsmedicin 

Sovemedicin 

Højt medicinforbrug generelt 

Væske til ældre

! 

Forebyggelse er vigtig 

Hold øje med vægt og væskeindtag 

At veje de ældre og at udfylde 

væskeskema er de 2 mest pålidelige 

mål for, om de har et tilstrækkeligt 

væskeindtag. Sørg for, at ældre bliver 

vejet og deres væskeindtag registreret 

dagligt, hvis de er i risiko for dehydrering. 

Vægten bør ligge stabilt, og indtaget 

af drikkevarer bør være min. 

1 1/2 liter pr. dag. 

Tilbyd drikkevarer 

Specielt for ældre, der er afhængige af 

andres hjælp, gælder det, at jo hyppigere 

de bliver tilbudt noget at drikke, 

desto mere drikker de. Sørg for at finde 

ud af, hvilke drikkevarer der er de foretrukne 

og tilbyd dem ofte. Indfør faste 

rutiner m.h.t. tilbud om drikkevarer. 

Server fx altid drikkevarer til alle måltider, 

også mellemmåltider og husk 

altid at sætte drikkevarer ved sengen. 

Generelt bør ældre altid have drikkevarer 

indenfor rækkevidde. Tilbyd altid 

ekstra drikkevarer i tilfælde af feber, 

diaré eller opkastning samt på varme 

sommerdage. 


Det er vigtigt at forebygge 

væskemangel 

Udarbejd nogle faste retningslinier 

der sikrer, at ældre får tilbudt og 

drukket min. 1 1/2 liter væske 

pr. dag. 

Drikkevarer 

Kaffe, te, kakao, øl, vin og spiritus 

indeholder nogle kemiske forbindelser, 

der virker vanddrivende. I praksis udgør 

det sjældent et større problem, hvis 

blot ældre får drukket min. 1 1/2 liter 

væske hver dag. Et glas vin eller øl til 

maden er godt til at øge det samlede 

energiindtag. 

Sodavand, saft og læskedrikke indeholder 

ofte meget sukker og kun lidt 

vitaminer og mineraler (undtaget er hybensuppe, 

appelsinjuice og solbærsaft, 

som indeholder C-vitamin). Et højt indtag 

af sukkerholdige drikkevarer gør 

det vanskeligt for ældre at få tilstrækkeligt 

med vitaminer og mineraler, idet 

drikkevarerne kun giver energi uden at 

bidrage med vitaminer og mineraler. 

Gode alternativer til de sukkersødede 

læskedrikke er mælk samt appelsin- og 

æblejuice. 

Lightprodukter, der ikke indeholder 

energi, bør begrænses til ældre, der følger 

Diabetesdiæt eller Energireduceret 

diæt, da de ofte er de eneste, der har 

brug for at skulle begrænse deres energiindtag. 

Mælkeprodukter indeholder calcium 

og en række andre vigtige næringsstoffer, 

og det er derfor en fordel, at ældre 

drikker ca. 1/2 liter mælkeprodukt dagligt. 

Herudover er sødmælk velegnet til 

at øge indtaget af energi. > 

27 

Appelsinjuice giver både væske 

og vitaminer.

Litteratur 

BECK, A.M.; OVESEN, L.; 

Added sugars and nutrient density in 

the diet of elderly Danish nursing home 

residents. 

Scan J Nutr 2002;46:68-72. 

HOLBEN, D.H.; HASSELL, J.T.; 

WILLIAMS, J.L.; HELLE, B.: 

Fluid intake compared with established 

standards and symptoms of dehydration 

among elderly residents of a longterm-care 

facility. 

J Am Diet Assoc 1999;99:1447-50. 

28 

TIP 

Sådan kan ældres indtag af drikkevarer fordele sig 

Normalkost til ældre Kost til småtspisende 

Vågner 1 glas vand 1 glas vand 

Morgenmad 1 glas letmælk 1 glas sødmælk 

1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe 

Formiddag 2 glas vand, appelsin- 1 glas juice 

eller æblejuice 1 glas energirig drik 

Frokost 1 glas kærnemælk 1 glas sødmælk 

Eftermiddag 1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe 

1 glas vand, appelsin- 1 glas energirig drik 

eller æblejuice 

Middag 1 glas kærnemælk, øl eller vin 1 glas øl eller vin 

Aften 1 kop te eller kaffe 1 kop kaffe eller te 

1 glas vand 1 glas energirig drik 

SIMMONS, S.F.; ALESSI, C.; SCHNELLE, J.F.: 

An intervention to increase fluid intake 

in nursing home residents: Prompting 

and preference compliance. 


VELLAS, B.; ALBAREDE, J.L.; GARRY, P.J.: 

Hydration and Aging. Facts, Research 

and Intervention in Geriatrics. 


New York, 1998. 

Væske til ældre


Det betyder meget for ældre indvandrere at få mad 

og drikke, som de kender og er vant til. Forsøg at 

tilgodese deres ønsker og vaner samt evt. specielle 

regler med hensyn til mad og drikke. Det kan ofte 

lade sig gøre med relativt få ændringer af de danske 

menuer, bl.a. ved at øge mængderne af brød, ris, 

pasta og bulgur og ved at bruge karakteristiske 

krydderier. 

Mad og drikke som derhjemme 

Maden betyder sædvanligvis meget for 

ældre indvandrere, akkurat som for alle 

andre. Mad og drikke har ofte stor symbolværdi 

og vækker positive minder. 

Ældre indvandrere sætter derfor pris på 

at få mad og drikke, som de kender og 

er vant til. Afhængig af hvor længe de 

har boet i Danmark, deres køn, nationale, 

etniske, sociale og kulturelle baggrund 

er der stor forskel på, hvor meget 

de holder fast i deres oprindelige 

madvaner og madkultur. Undersøg derfor 

altid den enkeltes præferencer. > 


29 

Brug gerne mange grøntsager 

og forskellige tørrede bælgfrugter 

– fx i salater.

Mad og drikke og religion 

hænger sammen 

Trosretninger har som regel retningslinier 

for, hvad der må, og hvad der ikke 

må spises og drikkes. De overordnede 

retningslinier er omtalt nedenfor. 

Islam (arabere, tyrkere, kurdere, 

bosniere, albanere, somaliere m.fl.) 

Der spises ikke heste, svin og blodprodukter. 

Der er forbud mod alkohol, 

men forbuddet bliver tolket forskelligt i 

de enkelte lande, idet det nogle steder 

er tilladt at drikke med måde. Alle produkter 

fra havet er tilladt, men bliver 

sjældent spist. Husblas, gelatine og forskellige 

tilsætningsstoffer er forbudt. 

Halal 

Ældre muslimers mad og drikke skal 

være tilberedt på den foreskrevne halal 

(lovlige) måde. Derimod er det ikke tilladt 

at indtage noget der er haram 

(ulovligt). Det gælder fx svinekød og 

alle dets biprodukter (bl.a. svinefedt og 

30 

Muslimers mad og drikke må 

gerne indeholde: 

◆ Al slags frugt og grøntsager 

◆ Kylling, fisk, æg samt mælkeprodukter 

◆ Brød, pasta, ris osv. 

◆ Kaffe, te, sodavand osv. 

◆ Kød fra halal slagtede dyr 

! 

Faste 

Vær opmærksom på at ældre 

indvandrere ikke behøver at faste, 

hvis de er trætte, hvis de tager 

medicin i løbet af dagen, eller hvis 

de er på rejse. 

visse tilsætningsstoffer), samt alkohol 

og dyr, der ikke er slagtet i Allahs navn. 

Ramadan (faste) 

De fleste praktiserende muslimer faster 

i 1 måned om året. Fasten finder sted i 

den islamiske kalenders 9. måned, som 

kaldes ramadan. Tidspunktet for ramadan 

varierer 10-12 dage hvert år, da 

den islamiske kalender følger månens 

cyklus. Under fasten spiser, drikker eller 

ryger de ældre indvandrere ikke fra 

solopgang til solnedgang. Fasten ophører 

umiddelbart efter solnedgang, 

hvor de ældre kan spise dadler, oliven, 

lidt salt og drikker et glas vand. Herefter 

følger et større måltid iftar. Det er 

TIP 

Sådan er det muligt at hjælpe 

ældre muslimer, der faster 

◆ Tilbered lidt større måltider i ramadanen, 

så der er rester tilbage til det måltid, 

de spiser om morgenen. 

◆ Sørg for, at der er suppe til rådighed. 

◆ Sørg for, at der er tilstrækkeligt med 

dadler og oliven. 

Ældre indvandrere

almindeligt, at ældre starter med suppe 

(ofte linsesuppe) og slutter med mælkebudding 

eller frugt. Det andet måltid 

om natten bliver kaldt for sahur. Det 

måltid spises lige før daggry. Sahurmåltidet 

ligner et større morgenmåltid, og 

indeholder som regel rester fra iftar. 

Jødedom 

Her spises ikke svin, hest og blodprodukter, 

samt fisk uden finner og skæl, 

fx skaldyr og ål. Mælkeprodukter må 

ikke indgå i maden sammen med kød. 

Redskaber til retter med mælk må ikke 

være de samme som til andre retter. 

Endelig forekommer faste, hvor ældre 

intet spiser og drikker i bestemte perioder 

af døgnet. 

Kosher 

Den ortodokse jødiske tradition med 

hensyn til mad og drikke, bliver kaldt 

kosher. Reglerne er nærmere beskrevet 

i Anbefalinger for den danske institutionskost. 

Ortodokse kristendom 

Inden for den ortodokse kristendom 

(assyrere, syrere, serbere, grækere, etiopiere, 

russere m.fl.) er der perioder 

med faste, hvor der ikke spises fedtstof 

og evt. kød og ikke drikkes vin. Mængden 

af mad og drikke er desuden mindre 

end sædvanligt. Hvis ældre faster 

på denne måde, sker det 20 dage før jul 

og 40 dage før påske, samt på onsdage 

og fredage. 


Hinduisme og buddhisme 

Inden for hinduismen (indere) er der 

forbud mod at spise oksekød. Her, ligesom 

inden for buddhisme (kinesere, vietnamesere 

m.fl.), forekommer vegetarmad 

og faste – oftest som udtryk for en 

religiøs rang. 

Taoisme 

I Taoismen opfattes sygdom som manglende 

balance mellem 2 modsatrettede 

kræfter, yin og yang. Yin er det kvindelige, 

kolde, mørke og tillukkede, og 

yang er det mandlige, varme, lyse og 

åbne. Yin og yang skal være i balance i 

organismen. Alderdom bliver opfattet 

som yin og bliver balanceret ved at 

gøre mad og drikke yang. Grøntsager er 

yin, kød er yang. Kornprodukter og 

søde sager er neutrale. 

Anderledes madkultur 

Muslimer skal vaske hænder både før 

og efter kontakt med mad og drikke. 

Deres forhold til mad og drikke er også 

vigtigt. I Mellemøsten betragtes brød 

som en hellig gave fra Gud, og det bliver 

derfor behandlet med den største respekt. 

Hvis et stykke brød falder på 

gulvet, bliver det taget op, kysset og 

panden berørt med det. Endelig varierer 

regler for borddækningen og etikette. 

At tænde levende lys på et bord 

kan fx minde om en begravelse. I nogle 

kulturer er bordene lave, og spisningen 

foregår siddende på gulvet. 

Kniv og gaffel bliver ikke brugt af 

alle ældre. I kulturer, hvor maden > 

31

Server hvidt, sejt brød med sprød 

skorpe til alle måltider. 

Rugbrød er en meget dansk spise, 

som ikke bruges så mange andre 

steder i verden. 

traditionelt er findelt, inden den bliver 

tilberedt, er det almindeligt kun at 

bruge gaffel eller ske. Gaflen eller skeen 

holdes i højre hånd, mens brødet 

holdes i venstre hånd. 

I kulturer, hvor flade brødtyper er almindelige, 

bruges brødet ofte til at 

spise med. 

Endelig bruger nogle ældre spisepinde 

i stedet for gaffel. 

Valg af levnedsmidler 

En del danske menuer kan med få ændringer 

blive tilpasset de forskellige 

madkulturer. Uanset madkultur (og 

trosretning) er det en god ide at servere 

traditionelle stivelsesrige levnedsmidler, 

fx brød, ris og bulgur, ved siden af, 

eller som erstatning for den kogte kartoffel. 

Undgå derimod at tilbyde typiske 

32 

danske retter som marineret sild, råkostsalat 

med frugt samt sursød dressing, 

asier, rødbeder og syltetøj til 

kødretter. De generelle principper for 

mad og drikke til ældre indvandrere er 

beskrevet nedenfor, og de vigtigste levnedsmidler 

i andre madkulturer er beskrevet 

i bilag 2. En mere grundig gennemgang 

findes i Anbefalinger for den 

danske institutionskost. 


Brød er vigtigt for alle ældre fra Middelhavslandene, 

Mellemøsten og Sydamerika, 

hvor det indgår i alle måltider. 

Hver kultur har sin brødtradition. Rugbrød 

bliver kun spist i meget få områder 

af verden og er ikke en del af de 

fleste ældre indvandreres oprindelige 

madkultur. Til maden er hvidt, sejt 

brød med sprød skorpe det mest almin- 

Alto 

Cirou/Photo Fréderic & Rozenbaum 

Brug af de mange forskellige ristyper 

kan være med til at tilgodese 

Isabelle 

den enkeltes madvaner. © 

Ældre indvandrere

delige. Brødet er uden fedtstof, men ældre 

dypper det ofte i sovsen. Tilbyd 

derfor gerne hvidt brød til alle måltider. 


I mange lande bliver kogte kartofler 

mest brugt som en grøntsag i gryderetter. 

Tilbyd derfor i stedet ris, pasta, friturestegte 

kartofler eller bulgur til ældre 

fra Middelhavslandene, Mellemøsten 

og Sydamerika. Ris er det vigtigste 

levnedsmiddel for ældre fra Mellemøsten, 

Fjernøsten og Sydøstasien. 


Mængden af grøntsager og tørrede 

bælgfrugter bør være høj og indgå i alle 

hovedmåltider. Kød i kombination med 

grøntsager og tørrede bælgfrugter kogt 

til en suppe eller en sammenkogt ret, 

vil ligne mad fra Mellemøsten. Server 

også gerne kolde sammenkogte retter 

med grøntsager. Tilbyd en frisk salat af 

grøntsager og bælgfrugter til mindst ét 

dagligt hovedmåltid. 

Brug krydderier, fra de ældres egen 

madkultur, det kan få mad og drikke til 

at smage mere velkendt. Tilbered fx 

kød og grøntsager sammen i en wok 

med specifikke krydderiblandinger, fx 

sojasovs, hvidløg og ingefær. En sådan 

kombination vil give maden et asiatisk 

præg. De almindeligste desserter er 

frisk eller tørret frugt - fx abrikos, fersken, 

vandmelon og vindruer i Middelhavslandene 

og forskellige tropiske 

frugter (ananas, mango, papaja) i Mellemøsten, 

Sydøstasien og Afrika. 


Mælk og ost 

De fleste fra sydeuropæiske lande anvender 

ikke frisk mælk. På Balkan og i 

Mellemøsten er det almindeligt at 

bruge syrnede mælkeprodukter, især 

yoghurt. I Mellemøsten, specielt i Tyrkiet, 

Syrien og Libanon, bliver yoghurt 

brugt som sovs til kød og retter med 

grøntsager. 

Ved at blande 1 del yoghurt med 2 

dele vand fremkommer en drik (ayran), 

der er populær at drikke til maden i 

Mellemøsten. 

I Mellemøsten er frisk ost almindeligt, 

specielt hvide oste, som feta, kvark, 

smelteost og hytteost. I den sydøstasiatiske 

madkultur bruges kun sjældent 

mælkeprodukter. Ældre spiser i stedet 

tofu fremstillet ud fra sojabønner. 


De fleste danske retter med kød, fjerkræ 

og fisk kan serveres, så længe kødet 

ikke tilhører en „ulovlig“ kategori. 

Fedtstof 

Olier, især olivenolie og majsolie, er de 

fedtstoffer der hyppigst anvendes i 

madlavningen i Middelhavslandene, 

Mellemøsten og Fjernøsten. De almindeligste 

sovse er yoghurt-, citron-, persille-, 

og soja- og tomatsovs. 

Sukker 

Søde sager bliver ikke spist ret ofte i 

Middelhavslandene, Fjernøsten og 

Afrika. Det er fx usædvanligt, at servere 

kage som mellemmåltid i disse 

lande. > 

33 

Server gerne frugtsalat 

som en dessert. 

© Isabelle Rozenbaum & Fréderic Cirou/Photo Alto

34 

TIP 

Her er de mest almindelige 

krydderier i andre madkulturer 

◆ Persille, friskhakket og drysset over de 

fleste kødretter, bliver anvendt i store 

dele af verden. 

◆ Dild er populær i Tyrkiet og Iran. 

Dild i store mængder bliver drysset på 

salater, vegetarretter og fisk i Tyrkiet. 

I Iran indgår dild i en del sammenkogte 

retter og retter med ris. En blanding af 

dild, persille og hvidløg i iransk mad 

fungerer som smørepålæg. 

◆ Mynte bliver brugt i salater, sovse og retter 

med ris i Tyrkiet, Syrien og Libanon. 

◆ Koriander anvendes hyppigt i de østlige 

Middelhavslande, asiatiske lande og 

Sydamerika. 

◆ Oregano bliver brugt til alle typer stegt 

kød i hele Middelhavsområdet. 

◆ Hvidløg, frisk presset og blandet med 

yoghurt, er en populær sovs til rå eller 

kogte grøntsager i Grækenland og 

Tyrkiet. 

◆ Safran bliver tilsat retter med ris i lande 

omkring Middelhavet. 

◆ Piri-piri og andre stærke pebersorter, 

indgår i maden i hele Afrika. 

◆ Chilipeber er et vigtigt krydderi i bl.a. 

latinamerikansk og indisk madlavning. 

◆ Blandinger af friskt, hakket ingefær og 

hvidløg bliver anvendt som krydderi til 

hurtigt stegte retter med kød og grøntsager 

i Fjernøsten. 

◆ Sojasovs bliver brugt i maden i 

Fjernøsten. 

Drikkevarer 

Ældre fra Mellemøsten drikker oftest 

vand eller ayran til maden, mens ældre 

fra Fjernøsten sjældent drikker til maden. 

Kaffedrikning varierer også. Ældre 

fra muslimske lande omkring Middelhavet 

og Afrika kan værdsætte en lille 

kop stærk kaffe (espresso, tyrkisk 

kaffe), men den mest almindelige drik 

til mellemmåltider er te med sukker og 

evt. citronsaft. Pakistansk kaffe og te 

indeholder ofte kardemommekapsler, 

mælk og sukker. Libanesisk kaffe indeholder 

kardemomme. I Fjernøsten bliver 

der drukket meget (tynd) te. 

Litteratur 

KOCTÜRK, T.: 

Indvandrarnas Matkulturer. 

En handbok. Socialstyrelsen och 

Statens Livsmedelsverk, 1993 

(kan læses på www.slv.se). 

NICOLAISEN, A.P.: 

Halal-guide – en vejledning i muslimske 

kostregler. 

Alif Bogforlag 1999 (dele kan læses på 

www.islam.dk/halal-guide). 


Maden hos indvandrere og flygtninge 

i Danmark. 

Fødevarerapport 2002;7 (resumé på 


Ældre indvandrere


Normal kost til ældre fylder og mætter meget. De fleste 

ældre i hjemmepleje og på plejehjem og i plejebolig vil 

derfor have svært ved at spise og drikke tilstrækkeligt 

af denne menu til at holde vægten. De bør i stedet for 

tilbydes Sygehuskost der med et relativt højt fedtindhold, 

kan være med til at øge ældres indtag af energi. 

Lille appetit 

Ældre i hjemmepleje, på plejehjem og i 

plejebolig har ofte nedsat appetit. De 

vil derfor have svært ved at spise og 

drikke nok til at holde vægten, hvis de 

får Normalkost til ældre med et højt 

indhold af brød, gryn, kartofler, frugt 

og grøntsager, idet denne menu fylder 

og mætter meget. I stedet for bør de tilbydes 

mad og drikke med et højere 

indhold af fedt og sukker og et lavere 

indhold af brød, gryn, kartofler, frugt 

og grøntsager, idet det vil gøre det 

nemmere at få spist og drukket tilstrækkeligt 

til at holde vægten. > 


Jordbærgrød serveret med piskefløde 

har høj energitæthed. 

35

*) Fagt, S.; Groth, M.V.; Andersen, N.L.: 

Danskernes kostvaner 1995 – mad 

og måltider. Fødevaredirektoratet. 

Fødevarerapport 2000;06. De ældre 

deltagere er mellem 65 og 80 år. 

Alle klarer sig selv, dvs. ingen bor i 

plejebolig, på plejehjem eller modtager 

måltidsservice. 

Sygehuskost 

Sygehuskost har en højere energitæthed 

end Normalkost til ældre. Sygehuskost 

giver derfor de ældre bedre mulighed 

for at indtage tilstrækkeligt med energi 

i en mindre mængde mad og drikke. I 

praksis betyder det, at Sygehuskosten 

har et højere indhold af fedt og et lavere 

indhold af kulhydrat end Normalkost 


Sammensætningen af Sygehuskosten 

vil minde meget om det ældre spiser og 

drikker i forvejen (Gennemsnitskosten). 

Sygehuskost er, trods navnet, en 

menu der altid bør kunne tilbydes ældre 

i hjemmepleje, på plejehjem og i 

plejebolig. Sygehuskost er grundigt beskrevet 


institutionskost. Endvidere har Fødevaredirektoratet 

udgivet undervisningsmaterialet 

God mad gir livsglæde, som 

bl.a. giver en detaljeret anvisning på, 

hvorledes menuen tilpasses specifikt til 

de retter, der er mest populære blandt 


36 

Sammensætning (E%) af 

Sygehuskost og Gennemsnitskost 

Sygehus- Gennemsnitskost 

kost 

Fedt 40 38-39 

Kulhydrat 42 41-45 

HUSK AT KØBE: 

Rugbrød 

Øllebrød 

Frugtgrød 

Ost 

Mælk 

Marinerede sild 

Torsk 

Hønsekødssuppe 

Sovsekulør 

Smør 

Sukker 

Sandkage 

Vin 

Eksempler på levnedsmidler som ældre foretrækker. 

Ældre spiser og drikker 

anderledes end yngre 

Fødevaredirektoratet afdækker i deres 

kostundersøgelser, hvordan ældre spiser 

og drikker (Gennemsnitskosten), og 

hvilke retter der er mest populære hos 

denne befolkningsgruppe*. 


Ældre foretrækker rugbrød frem for 

hvedebrød. Indtaget af rugbrød er højest 

blandt ældre mænd og svarer til 

knap 4 halve skiver om dagen. Grødindtaget 

er ligeledes størst blandt ældre 

mænd og svarer til en tallerken grød 

ca. 2 gange om ugen. 

Ældre med nedsat appetit

Mange ældre er glade for sovse. 


Ældre foretrækker kartofler frem for 

pasta og ris. Med kartofler følger ofte 

sovs. Ældre er da også blandt dem, der 

har det højeste indtag af sovs – knap 2 

dl om dagen. Her er de dominerende 

typer brun sovs, bearnaisesovs o. lign. 


Ældre spiser langt mere frugt end yngre, 

over 150 g pr. dag (svarende til 1-2 

stk.). Meget af frugten bliver spist som 

frugtgrød – blandt ældre mænd svarende 

til 2 portioner frugtgrød om ugen 

(omkring halvdelen af deres frugtindtag 

stammer derved fra frugtgrød). 


Mælk og ost 

Ældre drikker ikke så meget mælk som 

yngre – i gennemsnit drikker de ældre 

1 glas mælk om dagen. Derimod er ost 

det mest populære pålæg blandt ældre. 

Det gennemsnitlige osteindtag hos ældre 

svarer til 1-1 1/2 skive pr. dag. 


De fleste ældre spiser kød næsten hver 

dag. På en uge bliver det i gennemsnit 

til 2 gange svinekød, 2 gange hakket 

kød, 1 gang kylling og 1 gang fisk. Desuden 

er suppe populært, især ældre 

mænd spiser suppe 1 gang om ugen. 

Generelt bruger ældre mere pålæg 

på brødet. Det gælder navnlig det fede 

fiskepålæg som sild og ål m.m., hvor 

indtaget blandt ældre mænd svarer til 

1 stykke brød med sild 2-3 gange om 

ugen. 

Fedtstoffer 

Ældre smører mere fedtstof på brødet 

end yngre, og der er færre, som aldrig 

bruger fedtstof. 

Hvidt sukker 

Ældre mænd indtager over dobbelt så 

meget sukker, som ældre kvinder. Den 

største del af indtaget er i kaffe og te. 

Ældre har også det højeste indtag af 

kager. De spiser, hvad der svarer til 

1 skive sandkage hver dag, og hver 

tiende ældre spiser dobbelt så meget. 

Desuden spiser ældre langt mere 

wienerbrød og flere flødeskumskager 

end yngre. > 

37

Alkohol 

Spiritusindtaget stiger med alderen. Ældre 

mænd drikker ca. 1 genstand hver 

anden dag. Godt hver tiende drikker, 

hvad der svarer til ca. 2 flasker vin om 

ugen. 

Mange populære varme retter 

Både ældre og yngre har retter med 

hakket kød (frikadeller, hakkebøf, millionbøf 

og boller i karry) og kylling 

øverst på listen over populære retter. 

Herudover foretrækker ældre fisk, suppe, 

grød og æggekage, mens yngre hellere 

vil have lasagne, pizza, og pølser. 

En stor andel af de ældre spiser varmt 

hovedmåltid midt på dagen. 

38 

Ofte dessert 

Med stigende alder bliver det mere og 

mere almindeligt at spise dessert. De 

mest populære desserter hos ældre er 

frugtgrød, frugt, yoghurt og koldskål 

fulgt af pandekager, kager og is. Rækkefølgen 

er omvendt hos yngre. 

Ældre med nedsat appetit


Ældre, der enten levner på tallerkenen, taber i vægt eller får OBS 

i øverste del af Kostskema til ældre, har brug for ernæringsterapi 

samt ofte Kost til småtspisende – dvs. en menu med små portioner 

mad og drikke, stor energitæthed og mange måltider. 

Ældre bør altid kunne få tilbudt menuen Kost til småtspisende. 

Til ældre i hjemmepleje bør menuen leveres alle ugens 7 dage og 

altid bestå af hovedret, biret samt et mellemmåltid. Sørg altid for 

at der sker en opfølgning af effekten af menuen på ældres energiindtag 

og ernæringstilstand. 

Meget lille appetit 

Ældre bliver betegnet småtspisende, 

når de spiser og drikker lidt, levner på 

tallerkenen eller taber i vægt. Ældre, 

der er småtspisende, har svært ved af 

sig selv at begynde at spise og drikke 

mere, og derved tage de tabte kilo på 

igen. Det er vigtigt, at skubbe på og 

kræse for mange ældre for at få dem til 

at spise og drikke noget mere. Samtidigt 

er det vigtigt, at mad og drikke består 

af små og overkommelige portioner 

med stor energitæthed og fordelt på 

mange måltider. 

Menuen Kost til småtspisende vil 


TIP 

Sådan er det muligt at vurdere 

om ældre er småtspisende 

◆ De har haft et utilsigtet vægttab – 

størrelsen er underordnet. 

◆ De levner på tallerkenen. 

◆ De får OBS i øverste del af Kostskema 


ofte blive brugt ved ernæringsterapi. 

Følg derfor nøje vægtudviklingen og 

energiindtaget hos ældre, der får denne 

menu. > 

39

Det er nødvendigt at kræse for 

mange ældre for at få dem til 

at spise mere mad. 

Server mange små energirige 

måltider fordelt på hele dagen. 

Kost til småtspisende 

Kostrådene til ældre med meget lille appetit 

er helt anderledes end kostrådene 

til ældre med god appetit, se bilag 3. 


Fedt giver mest energi for hvert gram, 

man spiser. Brug derfor gerne fede levnedsmidler 

som fed ost, sødmælk, 

fløde eller andre fede mælkeprodukter 

samt fede pålægsvarer. Brødet bør have 

rigeligt med fedtstof og pålæg. Gerne 

ekstra fedtstof i maden, hvor det passer, 

fx i sovsen eller over grøntsagerne. 

Æg (pasteuriserede), kvark og 

skummetmælkspulver er velegnede til 

at øge proteinindholdet. 

40 

Mængden af kartofler, frugt, grøntsager 

og groft brød skal derimod være lille, 

fordi disse levnedsmidler fylder uden at 

give ret meget energi. 

Meget små portioner 

Server maden i små indbydende portioner 

på mindre tallerkener, der passer i 

forhold til den mindre portion mad. 

Server en lille portion, der ser indbydende 

ud, og husk at byde en gang til, 

hvis de ældre ikke selv kan tage mad 

og drikke. 

Småtspisende ældre

TIP 


Sådan øges energiindholdet i havregrød, 

uden at portionsstørrelsen (2 1/2 dl) ændres 

Opskrift Energi pr. portion 

1 Havregryn + vand 460 kJ 

2 Samme som 1 + 1/2 dl sødmælk 840 kJ 

3 Samme som 2 + 1 spsk. smør 1290 kJ 

4 Samme som 3 + 1 spsk. rosiner 1540 kJ 

TIP 

Sådan øges energiindholdet i kartoffelmos, 

uden at portionsstørrelsen (1 dl) ændres 


1 Kartoffelmospulver + vand 270 kJ 

2 Samme som 1 + 1 spsk. smør 710 kJ 

3 Samme som 2 + 2 spsk. fløde 13 880 kJ 

TIP 

Sådan øges energiindholdet i sovs, 

uden at portionsstørrelsen (1 dl) ændres 


1 Brun sovs 240 kJ 

2 Samme som 1 + 1/2 dl piskefløde 1030 kJ 

Hyppige måltider 

Fordel mad og drikke på mange måltider 

spredt over hele dagen. Ældre har på 

den måde bedre mulighed for at få nok 

energi og næringsstoffer. Fleksibilitet er 

altafgørende. Der kan ofte være behov 

for at afvige fra det traditionelle 

mønster med 3 hovedmåltider: Morgen, 

middag og aften. 

Mellemmåltiderne har stor betydning 

og kan bidrage meget til ældres 

energiindtag. Råd derfor de ældre til at 

få noget at spise og drikke imellem 

hovedmåltiderne. > 

41 


– varmt måltid. 


– koldt måltid.

! 

Individuelt tilpasset konsistens 

Mad og drikkes konsistens har stor betydning 

for ældre, som fx lider af demens, 

Parkinsons sygdom eller apopleksi. 

De er ofte svækkede eller magter 

af anden grund ikke at spise på almindelig 

vis. Undersøg derfor om de 

småtspisende ældre har tyggeog synkeproblemer 

og tilpas mad og drikkes 

konsistens herefter. Tygge-/synkevenlig 

kost, fx Gratinkost eller Tyktflydende 

kost – gerne kombineret, vil ofte være 

en stor hjælp. 

42 

Følg op 

Der bør altid ske en opfølgning 

af de tilbudte menuers effekt på 

de ældres energiindtag og 

ernæringstilstand. 

Vitamin-mineral tablet 

Det høje fedtindhold i Kost til småtspisende 

gør det vanskeligt at få menuen 

til at indeholde nok vitaminer og mineraler. 

Tilbyd derfor småtspisende ældre 

1 vitamin-mineral tablet dagligt. 

Særlige krav ved måltidsservice 

Vær opmærksom på, at modtagere af 

måltidsservice, der får Kost til småtspisende, 

får menuen alle ugens dage 

(med mindre de ældre får mad i dagcenter 

eller lignende 1 eller flere af 

ugens dage). Menuen bør altid bestå af 

hoved- og biret samt mellemmåltider 

(evt. i form af en energirig drik). Sørg 

også for, at der altid er udarbejdet en 

plan for, hvor tit de ældre skal vejes, og 

at de får registreret deres indtag af mad 

og drikke. 

Energirig morgenmad 

På trods af nedsat appetit, plejer morgenmaden 

at være det hovedmåltid, ældre 

har lettest ved at spise. 


Kog gerne grød på sødmælk eller piskefløde 

og tilsæt en ekstra smørklat eller 

olie. Server sukker, honning, syltetøj eller 

frugtmos til, så stiger energiindholdet 

yderligere. Skær brødet i tynde skiver 

og smør et tykt lag fedtstof på. Hvis 

ældre er generet af mundtørhed eller 

har dårlig tandstatus, kan det være lettere 

for dem at spise brød uden skorpe. 

Brug gerne fede mælkeprodukter. 



Tilbyd gerne lidt juice eller frugtkompot. 

Kom rosiner, abrikoser eller anden 

tørret frugt i grøden. 

Mælk og ost 

Et godt alternativ til almindelige mælkeprodukter 

kan være syrnede mælkeprodukter, 

fx tykmælk, A38, yoghurt 

m.m. serveret med revet rugbrød, mysli, 

brun farin eller sukker på. 


Æg giver et godt tilskud af protein og 

andre næringsstoffer. Ægget kan moses 

og tilsættes en klat smør, piskefløde eller 

mayonnaise og krydres med grønt, 

salt og peber. Spejlæg og røræg er en 

god variation – brug altid pasteuriserede 

æg. Brug gerne pålæg af den 

federe slags, fx leverpostej, pølse, laks, 

sild og Nutella. 

Energirige varme måltider 


Brug gerne fedtstof, piskefløde, ost, æg, 

m.m. til fx brasede og stuvede kartofler. 

Kartoffelmos er let for ældre at 

synke, og den er nem at berige med 

fedtstof, piskefløde og æggeblomme 

(pasteuriserede). Kartoffelgratin er en 

ret, der også er let at spise. Tilsæt 

gerne fløde og revet ost. 


Server gerne smeltet smør til kogte 

grøntsager eller varm grøntsagerne i piskefløde. 

Server også gerne stuvede 


grøntsager, henkogt frugt, frugtgrød 

o. lign. – gerne beriget med piskefløde. 

Supper med grøntsager eller frugt bidrager 

med væske. 

Det er en god ide at udnytte grøntsagerne 

og frugternes naturlige farver. 

Dæk derfor ikke frugt og grøntsager ved 

at hælde sovs henover dem. Brug meget 

gerne krydderier for at fremhæve smagen 

af de forskellige ingredienser. 


Hovedretten kan bestå af kød, der er let 

at tygge eller benfri fisk. Det er lettere 

for ældre at skære maden ud, tygge og 

synke uden problemer, hvis kødet er 

mørt, evt. hakket (sammenkogte retter, 

retter med fars) med rigeligt sovs til. 

Fisk er ofte lettere at tygge end kød. 

Server gerne fisk 2-3 gange om ugen. 

Kød, indmad, fisk og æg er gode proteinkilder. 

Sovs og stuvninger 

Ældre får ofte medicin, der giver 

mundtørhed, som gør det sværere at 

spise og drikke. For lidt spyt i munden 

forandrer smagsoplevelsen. Stuvede 

kogte grøntsager og rigeligt med sovs 

gør maden saftigere og lettere at spise. 

Berig stuvninger og sovs med fedtstof, 

piskefløde, creme fraiche, skummetmælkspulver, 

æggeblomme (pasteuriserede), 

kogte æg m.m. Skummetmælkspulver 

giver et godt tilskud af protein 

og andre næringsstoffer og giver en fin 

farve til sovsen. Smørsovs er velegnet 

til retter med fisk eller æg. > 

43

Tilbehør 

Syltetøj, gelé, syltede agurker, rødbeder 

og sennep er godt tilbehør, har lang 

holdbarhed og giver farve samt smag til 

maden. 

Dessert 

Det er godt, hvis ældre spiser noget 

dessert. Det er en god afrunding af 

måltidet og giver ekstra energi. Desserten 

kan være henkogt frugt, frugtgrød, 

kage, fromage eller is. Server gerne flødeskum, 

creme fraiche, flødeis, eller 

frugt- eller chokoladesovs til desserten. 

Energirige kolde måltider 

Det kolde måltid volder oftest småtspisende 

ældre mest besvær, fordi det 

kolde måltid kræver tyggearbejde. Server 

derfor gerne en lun eller varm 

Tygge-/synkevenlig ret samtidigt eller i 

stedet for. 


Brug tynde skiver brød med et tykt lag 

fedtstof. Tilbyd gerne øllebrød, risengrød 

eller anden type grød. 

Mælk og ost 

Tilbyd fede ostetyper som brie, camembert 

og flødeost. Syrnede mælkeprodukter 

er ikke et velegnet alternativ til 

det kolde måltid 


Pynt med grøn persille eller purløg, 

gule citronskiver eller røde tomater. Tilbyd 

henkogt frugt eller frugtgrød som 

44 

dessert, gerne serveret med flødeskum 

eller piskefløde. 


Brug gerne fede pålægstyper i et tykt 

lag, fx leverpostej, frikadeller, kød og 

pølsepålæg, samt salater med æg, kød 

eller fisk, marinerede sild, sardiner og 

torskerogn. Gerne fisk dagligt. Pynt 

med mayonnaise eller remoulade. 

Energirige mellemmåltider 

er uundværlige 

Mellemmåltider er en meget vigtig del 

af Kost til småtspisende. Jo flere måltider, 

der bliver serveret i løbet af dagen, 

og jo længere tidsrum de bliver serveret 

over, jo mere vil de ældre få spist. Fordel 

mad og drikke på 6-8 måltider og 

udnyt mest muligt af døgnet. Server fx 

et mellemmåltid inden sengetid. 

Sørg også for, at der står en lille anretning 

på sengebordet, hvis de ældre 

har svært ved at sove eller vågner ud på 

natten. Husk altid at servere mellem- 

TIP 

Eksempler på mellemmåltider 

der kan tåle at stå fremme eller 

er nemme at have med 

◆ Chokolade 

◆ Nødder, rosiner 

◆ Kiks (salte eller søde) og chips 

◆ Kakao, koldskål, milkshake 

(UHT-brikker) 


Færdiglavede desserter er også gode 

som mellemmåltider. 

måltider til ældre i plejeboliger og på 

plejehjem, der hviler sig om eftermiddagen, 

når de andre får serveret kaffe, 

og til dem som er kommet tidligt i seng 

om aftenen. Ofte vil de 2 grupper have 

mest brug for den ekstra energi. 

TIP 

Eksempler på energirige 

mellemmåltider 

◆ Is med henkogt frugt eller frugtsalat 

◆ Tykmælk eller andet syrnet mælkeprodukt 

med revet rugbrød og farin 

◆ Frugtgrød med piskefløde 

◆ Færdiglavede desserter som fromage, 

budding med saftsovs, chokoladebudding 

med flødeskum m.m. 

◆ Kage eller tærte (også færdigkøbt) 

serveret med flødeskum eller 

creme fraiche 

◆ Koldskål med kammerjunker eller 

tvebakker 

◆ Varm kakao med flødeskum 


Forbered mellemmåltiderne 

Sørg for at forberede enkle mellemmåltider 

til ældre i hjemmepleje, som ikke 

selv kan tilberede mad og drikke. Ledelsen 

bør være opmærksom på at det 

kan være nødvendigt med ekstra besøg 

til serveringen. 

Energirige drikkevarer 

Opfordre de ældre til at udskifte en del 

af den kaffe, te, vand og saft, de drikker 

i dagens løb med energirige drikkevarer, 

fx mælkeprodukter. Det vil øge 

energiindtaget betydeligt, specielt hvis 

drikkevarerne bliver serveret imellem 

hovedmåltiderne. 

Hjemmelavede energirige drikke 

Ved hjælp af mælkeprodukter eller is, 

æg (pasteuriserede) og sukker er det 

nemt at fremstille drikke med et højt 

indhold af energi (og protein). Koncentreret 

frugtsaft, blendet frugt, kakao > 

TIP 

Eksempler på energirige 

drikkevarer 

◆ Sødmælk 

◆ Drikkeyoghurt 

◆ Juice 

◆ Maltøl 

◆ Kakao med flødeskum 

◆ Koldskål, fx færdiglavet iblandet 

piskefløde 

45 

© Isabelle Rozenbaum & Fréderic Cirou/Photo Alto 

Sødmælk er særdeles velegnet 

til at øge ældres indtag af energi.

og chokolade er velegnet til at give 

smag. Appelsinjuice vil ofte gøre drikken 

tykkere. De fleste køkkener kan 

levere hjemmelavede energirige drikke. 

Vær opmærksom på, at drikkene har 

en begrænset holdbarhed på max. 1 

døgn i køleskab. 

46 

TIP 

Det er nemt selv at lave 

en energirig drik 

◆ 1 liter kærnemælk 

◆ 1 dl piskefløde 

◆ 150 g kvark 

◆ 50 g sukker 

◆ 2 stk. æg (pasteuriserede) 

Pisk sukker og æg sammen, og kom de 

øvrige ting i. 

Blend frugt (fx hindbær, solbær, udblødte 

abrikoser) i. 

Tilsæt citronsaft og vaniljesukker efter 

smag. 

Energiindhold: 360 kJ pr. dl. 

Litteratur 

BARTON, A.D.; BEIGG, C.L.; 

MACDONALD, I.A.; ALLISON, A.P.: 

A recipe for improving food intake in 

elderly hospitalized patients. 

Clin Nutr 2000;19:451-4. 

OLIN, A.Ö.; ARMYR, I.; SOOP, M.; 

LJUNGQVIST, E.; JERSTRÖM, S.; CLASSON, I.; 

LJUNGGREN, G.; LJUNGQVIST, O.: 

Energy enriched meals improve energy 

intake in elderly residents in a nursing 

home. Clin Nutr 1998;17:31. 

OLIN, A.Ö.; ÖSTERBERG, P.; HÄDELL, K.; 

ARMYR, I.; JERSTRÖM, S.; LJUNGQVIST, O.: 

Energy-enriched hospital food to improve 

energy intake in elderly patients. 

J Parent Ent Nutr 1996;20:93-7. 

TIP 

Arla Foods har udgivet et overheadmateriale 

om Kost til småtspisende. 

Kan bestilles på www.arlafoods.dk. 


Ældre med tygge- 

og synkeproblemer 

Tygge- og synkeproblemer hos ældre kan vise sig på mange 

forskellige måder, og mad og drikke bør derfor tilpasses 

hver enkelt. Der findes forskellige velegnede menuer af 

Tygge-/synkevenlig kost: Hakket kost, Gratinkost, Gelékost 

samt Tykt- og Tyndtflydende kost. Ældre med tyggeog 

synkeproblemer vil ofte være i dårlig ernæringstilstand eller 

i risiko for at blive det. Følg derfor deres ernæringstilstand 

nøje. Vurder de ældres spisefunktion og foretag mundstimulering 

som en del af forberedelsen til måltidet. 

Mad og drikke 

med ændret konsistens 

Ældre med tyggeog synkeproblemer 

har brug for mad med en konsistens, 

der er tilpasset deres funktionsevne. 

Hvis menuen har en forkert konsistens, 

er det svært for ældre at få spist nok. 

Det øger risikoen for, at de taber i vægt 

og kommer i dårlig ernæringstilstand. 

Undersøg altid årsagen til, at de ældre 

ikke spiser op og foretag de nødvendige 

tilpasninger af menuen. 

Vær opmærksom på, at mange ældre 

kompenserer for tyggeog synkeproblemer 

ved at undgå mad og drik-> 


47 

Uanset hvilken konsistens 

mad og drikke har, er det 

vigtigt, at det ser indbydende 

ud og smager godt. 

Vær meget opmærksom på 

udseende, duft, smag og 

portionsstørrelse.

*) Russell, B.; Strøm, L.: 


Findus diæt A/S, 1998 

ke, de ikke kan klare. Ofte sker det 

mere eller mindre ubevidst. Det betyder, 

at problemet nemt bliver overset. 

Vær også opmærksom på, at tyggeog 

synkeproblemerne kan variere meget 

– nogle ældre vil kunne klare sig 

med stort set almindelig mad og drikke, 

mens andre slet ikke vil kunne synke – 

de må ofte have sondeernæring. 

Fastlæg konsistensen 

Funktionsniveauet er udgangspunktet 

ved tyggeog synkeproblemer, når valg 

af mad og drikkes konsistens skal træffes. 

En række funktionstegn kan give 

oplysning om ældres spisefunktion, og 

48 

TIP 

hvor der er problemer. Mad og drikkes 

konsistens er sandsynligvis forkert, 

hvis ældre fx spilder ned af servietten, 

har madrester i munden eller hoster 

under måltidet. 

Funktionsniveau og konsistens af 

mad og drikke er vejledende. Ældre bliver 

sjældent ved med at have samme 

funktionsniveau, det er derfor vigtigt 

løbende at undersøge, om mad og drikkes 

konsistens er den rigtige. Tilbyd 

derfor jævnligt ældre, der fx ikke kan 

synke og som får mad via sonde, 

Gelékost eller fortykket væske, for at se 

hvordan det går. Og for at afklare om 

den ældre kan klare at spise og drikke 

noget på almindelig vis. 

Sådan er det muligt at finde ud af, hvilken konsistens af 

mad og drikke, der er mest velegnet * 

Funktionsniveau Mad og drikke Beskrivelse 

Normalfunktion Almindelig mad og drikke Ingen restriktioner 

Kan tygge op og ned samt Blød mad, moset mad Blød mad fx kogt eller dampet 

fra side til side, svag tunge- Alm. drikkevarer fisk og kogte retter med fars 

og læbefunktion Moset mad med ensartet konsistens 

Kan tygge op og ned, Gratinkost og Gelékost Se tekst 

men dårlig tungefunktion Blød og moset mad 

og læbelukke Fortykkede drikkevarer 

Kan ikke tygge, men synker Hakket kost Sjældent nødvendigt at hakke 

uden besvær al mad. Anret hver del for sig 

Kan ikke tygge, men synker Tykt- og Tyndtflydende Jævnede eller fortykkede supper 

med besvær. Meget dårlig kost Anret hver del for sig 

tunge- og læbelukkefunktion. Gelékost Udseende og volumen kan være 

Evt. lammelse og hoste et problem 

Kan ikke synke Sonde 

Ældre med tyggeog synkeproblemer

! 

Uanset hvilken konsistens 

maden har, skal den være 

indbydende at se på 

Tygge-/synkevenlig kost 


Tygge-/synkevenlig kost tager udgangspunkt 

i Kost til småtspisende, dvs. mad 

og drikke bør være energirig og serveret 

i små portioner, 6-8 gange om dagen. 

Formålet med en Tygge-/synkevenlig 

kost er, at ældre skal blive i stand til 

at spise og drikke selv. Menuen skal 

derfor kompensere for ældres manglende 

eller nedsatte tyggeog synkefunktion, 

og dermed forhindre fejlsynkning, 

sikre et tilstrækkeligt energiindtag 

og genoptræne tyggeog synkefunktionen. 

Der findes forskellige former for 

Tygge-/synkevenlig kost: Hakket kost, 

Gratinkost, Gelékost samt Tykt- og 

Tyndtflydende kost. 

Hakket kost, Gratinkost, Gelékost 

samt Tykt- og Tyndtflydende kost 

Hakket kost 

Hakket kost egner sig til ældre, der har 

tyggeproblemer. Desuden passer menuen 

til dem, der kun kan bruge én 

hånd eller arm. De hele kødstykker er 

skåret i strimler, tern eller hakket inden 

tilberedningen. Fars og kogt fisk indgår 


TIP 

Sådan er det muligt at lave 

Hakket kost 

◆ Skær hele kødstykker i tern eller hak 

dem før tilberedningen. 

◆ Server det i form af ragouter, stuvninger 

eller gryderetter. 

◆ Kog, purér eller stuv grøntsager 

og rodfrugter. 

◆ Kog eller purér frugt. 

ofte i menuen. Det er derfor sjældent, 

at de ældre behøver hjælp til udskæring. 

Gratinkost 

Gratinkost egner sig til ældre, der har 

problemer med både at tygge og synke. 

Gratinkost bliver lavet af puréer, dvs. 

helt findelte råvarer, der ikke kræver 

yderligere tyggearbejde. Findelingen af 

råvarerne forhindrer desuden, at småstykker 

fra maden kommer i den gale 

hals. Æg, mel og mælk ensretter konsistensen, 

og gør maden lettere at spise. 

Jævning med mel eller æg (pasteuriserede) 

får retterne til at hænge sammen, 

så de nemmere kan flyttes rundt i munden. 

Sovserne skal være tyktflydende. I 

Gratinkosten bør hovedretterne være 

varme. Forskellige slags postejer og 

mousse er velegnede som supplement. 

Gode desserter er soufflé, fromager, 

sorbéter eller is. > 

49

Hakket kost 

Gratinkost 

Gelékost 

Tyktflydende kost 

50 

TIP 


Gratinkost 

◆ Pisk æg, mel, mælk og krydderier 

sammen. 

◆ Tilsæt kød eller grønsagspuré. 

◆ Hæld det i en smurt form. 

◆ Bag tildækket, ved damp eller 

i vandbad. 

Gelékost 

Gelékost (gelatineret mad og drikke) er 

velegnet til ældre, der har synkeproblemer. 

Geléen smelter ved kropstemperatur 

(37°C) og glider nemt og langsomt 

gennem svælget uden at forårsage fejlsynkning. 

Derved vil det bl.a. være 

muligt at dække behovet for væske. 

Ældre på sondeernæring vil også kunne 

have glæde af menuen. 

Ligesom Gratinkost bliver Gelékost 

lavet af purerede råvarer, men i Gelékosten 

er alle retterne kolde. Det bindemiddel, 

der holder retterne sammen, er 

gelatine – heraf menuens navn. Energi- 

TIP 


Gelékost 

◆ Varm væske og kød, grøntsags- eller 

frugtpuré. 

◆ Kom udblødt gelatine i blandingen. 

◆ Tilsæt krydderier eller sukker. 


indholdet i Gelékostens hovedretter er 

lavt. Husk derfor at sørge for tilbehør 

af energirige og tyktflydende sovse. 

Creme fraiche o. lign. er desuden godt 

til hovedretter, og piskefløde eller 

halvsmeltet is til dessert. 

Tykt- og Tyndtflydende kost 

Tykt- og Tyndtflydende kost bliver ofte 

brugt til ældre, der har stærkt nedsat 

tyggeog synkefunktion. Det er vanskeligt 

at få et tilstrækkeligt indhold af 

energi og protein i de 2 menuer, selv 

ved brug af energi- og proteinberigelse. 

Ligeledes er det svært at variere menuen 

med hensyn til smag og udseende, 

hvorfor lysten til at spise den ofte 

hurtigt forsvinder. 

Det betyder, at ældre, der får Tyktog 

Tyndtflydende kost, er i stor risiko 

for at komme i dårlig ernæringstilstand. 

Vurder derfor løbende, om ældre kan 

klare måltider af anden konsistens, fx 

Gratinkost eller Hakket kost, eller om 

det er nødvendigt at supplere med sondeernæring. 

Vær opmærksom på, kun 

at bruge Tykt- og Tyndtflydende kost i 

kort tid – og følg ernæringstilstanden 

nøje. 

Brug fortykningsmidler 

Industrielt fremstillede fortykningsmidler 

på pulverform er velegnede til at 

blande i både kolde og varme puréer 

og væsker. Størst betydning har disse 

produkter, når kolde drikkevarer skal 

fortykkes. Men også brød, kiks og andre 

krummende levnedsmidler lader 


sig opbløde af fortykningsmiddel udrørt 

i væske. De får på den måde en konsistens, 

der gør dem lettere at synke. 

Husblas er et velegnet alternativ som 

fortykningsmiddel. 

Prøv at eksperimentere med fortykningsmidlerne, 

idet de har mange anvendelsesmuligheder, 

der kan hjælpe 

ældre til at få en god oplevelse af måltidet. 

Hvis mad og drikke 

kommer i den gale hals 

Udover følger af sygdom, kan tyggeog 

synkeproblemer også være psykisk betingende 

pga. dårlige erfaringer med > 

! 

Alle faggrupper bør vide, 

hvad de skal gøre, hvis en 

ældre får maden i den 

gale hals 

51 

Fortykningsmidler gør det muligt 

stadig at nyde fx øl, vin og snaps.

spisning eller hjælp til spisning. Det er 

derfor nødvendigt, at alle fagrupper 

ved, hvad de skal gøre i tilfælde af, at 

en ældre fejlsynker mad og drikke 

(aspirerer). 

52 

TIP 

Gør sådan, hvis ældre fejlsynker 

◆ Stå bagved den ældre. 

◆ Kryds armene over maven på den ældre. 

◆ Bøj den ældres overkrop frem. 

◆ Understøt hosten, hvis den er svag, 

ved at holde om den nederste ribbenskant 

og pres hårdt sammen. 

Litteratur 

GROHER, M.E.; MCKAIG, T.N.: 

Dysphagia and dietary levels in skilled 

nursing facilities. 


JOHNSON, R.M.; SMICIKLAS-WRIGHT, H.; 

SOUCY, I.M.; RIZZO, J.A.: 

Nutrient intake of nursing-home 

residents receiving pureed foods or 

regular diet. 


TIP 

Opskrifter på Gratinkost og Gelékost er 

samlet i Findus Special Foods opskriftssamling. 


Ældre med behov for 

industrielle ernæringstilskud 

Der findes 2 typer af industrielle ernæringstilskud: De komplette 

og de ikke-komplette. 

De komplette, energirige ernæringstilskud kan erstatte mad og 

drikke. Det vil næsten altid være de energirige tilskud, som ældre har 

behov for. De ikke-komplette ernæringstilskud (berigelsesprodukter) 

er tilskud til mad og drikke. 

Vær opmærksom på, at ældre, der har tabt i vægt, har mulighed for 

at få tilskud fra det offentlige til de industrielle ernæringstilskud. 

Ernæringstilskud 


Sødmælk er velegnet til at øge ældres 

energi- og proteinindtag, men den er 

ikke komplet idet indholdet af bl.a. jern 

og C-vitamin er for lavt til at dække det 

daglige behov. Hjemmelavede energi- 

Ældre med behov for industrielle ernæringstilskud 

rige drikke, baseret på mælkeprodukter 

og æg, er ofte tyktflydende, hvorfor ældre 

kan have besvær med at drikke 

store mængder af drikken. Desuden 

kan nogle få ældre ikke tåle mælk. Endelig 

er holdbarheden af hjemmelavede 

produkter meget kort, ca. 1 døgn. > 

53 

Mad og drikke indeholder 

mange forskellige næringsstoffer 

– de fleste findes i de komplette, 

energirige ernæringstilskud.

Mellemmåltider i form af 

energirige drikke og ernæringstilskud 

tager ikke appetitten fra 

hovedmåltiderne. 

Komplette produkter kan helt eller 

delvist erstatte et måltid. Er meget 

velegnede som mellemmåltider. 

De findes med mange forskellige 

slags smag. Sørg for at ældre har 

mulighed for at vælge mellem de 

forskellige slags. Nogle typer af 

sondeernæring kan være tilsat 

smag og kan derfor også drikkes. 

Komplette produkter bliver solgt 

på apoteker og hos grossister. 

Som alternativ findes industrielt fremstillede 

produkter af principielt 2 forskellige 

slags; komplette og ikke-komplette 

ernæringstilskud. Husk at skelne 

mellem de 2 typer, idet anvendelsen er 

vidt forskellig. Kontakt firmaerne, der 

leverer ernæringstilskud eller en klinisk 

diætist ved tvivlsspørgsmål. 

Komplette produkter 

kan erstatte mad og drikke 

De komplette produkter kan erstatte 

mad og drikke fuldstændigt. De er velegnede, 

når energibehovet er højt og 

appetitten lille. De er energitætte og 

giver et godt tilskud af vitaminer og mineraler. 

Da produkterne helt eller delvis 

kan erstatte et måltid, er det en god ide 

at tilbyde dem som et mellemmåltid. 

Et afbalanceret næringsindhold betyder, 

at brugen kan tilrettelægges fuldstændig 

efter de ældres ønsker og behov. 

Der eksisterer et meget stort udvalg 

af industrielt fremstillede komplette 

produkter. En „brik“ på 2 dl indeholder 

som regel mellem 800 og 1260 kJ samt 

den anbefalede næringsstoftæthed af 

vitaminer og mineraler. Nogle indeholder 

ekstra meget protein, men det 

har ældre kun sjældent behov for. 

Nogle produkter indeholder også kostfiber. 

Desuden indeholder de som regel 

mindre mælkesukker (laktose) end 

hjemmelavede drikke. Gør meget gerne 

noget ud af serveringen, dvs. hæld 

drikkene op i et glas, pynt med flødeskum, 

en skive frugt, eller et drys 

kakao. De fleste drikke smager bedst 

54 

afkølede. Nogle vil dog også fint kunne 

serveres varme. Vær blot opmærksom 

på, at drikkene skal opvarmes forsigtigt 

og ikke kan tåle at koge. 

Ikke-komplette produkter 

(berigelsesprodukter) er tilskud 

til mad og drikke 

De ikke-komplette produkter kan ikke 

erstatte mad og drikke. De er velegnede 

til at berige mad og drikke med energi 

eller protein, eller de kan erstatte den 

saft eller juice, ældre ellers drikker. Der 

eksisterer forskellige energi- og proteinholdige 

berigelsesprodukter. De ikkekomplette 

produkter bliver solgt på 

apoteker og hos grossister. 

Kulhydratpulver 

Pulveret kan benyttes i al slags mad og 

drikke. Pulverne har et energiindhold 

på 17 kJ pr. g, og indeholder ingen 

næringsstoffer i øvrigt. Brug gerne kulhydratpulverne 

i al slags mad og drikke, 

da smag, konsistens eller udseende 

ikke ændrer sig meget. Pulverne smager 

svagt sødt, start derfor evt. med at 

berige søde retter og drikkevarer. Opløs 

pulverne i lidt varmt vand, inden de 

bliver blandet i drikkevarer. 

Kulhydratpulver 

En typisk mængde kulhydratpulver er 

10-15 g pr. dl færdig mad eller drik, 

svarende til 170-245 KJ. 

Ældre med behov for industrielle ernæringstilskud

Når pulverne bruges i desserter, skal de 

piskes sammen med æg og sukker, før 

der tilsættes smag og flødeskum. I 

varm mad tilsættes pulverne, inden 

den bliver alt for varm, dvs. når den er 

40-50ºC varm og også før evt. jævning 

af frugtgrød o.lign. 

Pulverne fylder meget, når de bliver 

vejet af, men de opløses nemt og vil 

ikke øge volumen af mad og drikke. 

Proteinholdige ernæringstilskud 

Drikkene kan have et højere proteinindhold 

end mælk og vil afhængig af 

fabrikat indeholde mellem 7 og 20 g pr. 

brik (2 dl). Vær opmærksom på, at 

drikkene ofte bliver markedsført i emballage 

og mængde, som ligner de 

komplette produkter. Det betyder, at 

proteindrikkene nemt forveksles med 

og fejlagtigt bruges som de komplette 

produkter. 

Stort set har ingen ældre brug for 

store mængder af ekstra protein. Det 

gælder også for ældre, der har tryksår. 

Ved tryksår har ældre brug for energi 

frem for protein for at opbygge eller 

vedligeholde en god ernæringstilstand. 

! 

Proteinholdige 

ernæringstilskud 

Stort set ingen ældre har brug for 

store mængder ekstra protein. 

Brug proteindrikke med stor omtanke 

og tilbyd max. 1 brik om dagen. 

Overvej altid om et komplet produkt 

er mere velegnet. 

Ældre med behov for industrielle ernæringstilskud 

De meget koncentrerede proteinholdige 

ernæringstilskud kan i større mængde 

give tvangsdiurese og dehydrering, hvis 

ældre ikke får tilstrækkeligt med væske 

ved siden af. Brug derfor drikkene med 

omtanke. Det gælder specielt produkterne 

med meget høje proteinindhold. 

Tilbyd kun 1 brik om dagen. Overvej 

altid om et komplet produkt er mere 

velegnet. 

Proteinpulver 

Pulvere baseret på mælkeprotein, giver 

mad og drikke en mælkelignende farve, 

og de er velegnet til al mad og drikke, 

som har et mælkelignende udseende, fx 

sovs, stuvning, kartoffelmos, grød og 

suppe. Proteinpulver baseret på protein 

fra kød, bliver klart og er derfor godt at 

bruge i klare drikkevarer, frugtgrød 

m.m. Vær opmærksom på, at det kan 

være vanskeligt at dosere proteinpulver 

i så tilpas store mængder, at det giver 

et væsentligt bidrag til ældres indtag af 

protein, uden at forringe eller ændre 

smagen af mad og drikke. 

Det er muligt 

at få tilskud 

Den offentlige Sygesikring 

yder tilskud til 

industrielle ernæringstilskud, 

som er ordineret af en læge i forbindelse 

med alvorlig sygdom eller svækkelse, 

se kapitlet Ældre med brug for 

sondeernæring. Vær opmærksom på, at 

der ikke gives støtte til alle industrielle 

ernæringstilskud. Vær også opmærk- > 

55

som på, at ældre, der bliver betegnet 

som småtspisende, ikke kan få tilskud 

fra sygesikringen. De skal have haft et 

vægttab, før de kan få tilskud. 

Litteratur 

POTTER, J.; LANGHORNE, P.; ROBERTS, M.: 

Routine energy supplementation in 

adults: Systematic review. 

BMJ 1998;317:495-501. 

STRATTON, R.J.; ELIA, M.: 

A critical, systematic analysis of 

the use of oral nutritional supports 

in the community. 


56 

THOMAS, D.R.: 

Issues and dilemmas in the prevention 

and treatment of pressure ulcers: 

A review. 

J Gerontol 2001;56:M328-40. 

TIP 

Sundhedsministeriet og Sygesikringens 

Forhandlingsudvalg kan give flere oplysninger 

om sygesikringstilskuddet. 

Ældre med behov for industrielle ernæringstilskud

Ældre med brug for 

sondeernæring 

Sondeernæring bør være en naturlig del af „menu tilbudet“ 

til ældre, der ikke kan opnå et tilstrækkeligt energiindtag 

via mad og drikke samt ernæringstilskud. Sørg for at vide 

hvornår, hvordan og hvorfor sondeernæring skal gives, for 

at ældre skal få mest muligt ud af denne form for ernæring. 

Giv kun sondeernæring i tæt samarbejde med læge, klinisk 

diætist og andre kontaktpersoner. 

Sondeernæring 

kan være nødvendig 

På trods af en intensiv indsats i form af 

Kost til småtspisende, Tygge-/synkevenlig 

kost og ernæringstilskud har nogle 

ældre svært ved at spise og drikke tilstrækkeligt. 

Her må sondeernæring 

overvejes. Selv om det er sjældent, kan 

der være alvorlige bivirkninger til sondeernæring. 

Start af sondeernæring 

skal derfor ordineres af lægen, som 

også skal følge behandlingen tæt. Kontakt 

desuden en klinisk diætist, der kan 

hjælpe med at planlægge og justere 

mængden af sondeernæring. > 

Ældre med brug for sondeernæring 

57 

Når ældre får sondeernæring 

i sengen skal hovedgærdet være 

eleveret til min. 45°.

Vær godt forberedt 

Viden er vigtig ved sondeernæring 

Der knytter sig en række fordomme til 

sondeernæring – den giver kvalme, opkastning, 

diaré og nedsat appetit. Når 

gener som disse opstår, er det næsten 

altid en konsekvens af manglende viden 

hos læge og plejepersonalet om, 

hvor hurtig sondeernæringen skal løbe, 

hvilken temperatur den skal have, hvor 

58 

TIP 

Vigtige ting at undersøge i forbindelse med sondeernæring 

◆ Hvordan bør hygiejnen ved håndtering 

af sondeernæringen være? 

Hvordan bliver sondeernæringen 

opbevaret bedst? 

◆ Hvilke type af sonde, sondeernæring og 

ernæringssæt er i brug? 

Hvilken mængde af sondeernæring er 

ordineret? 

Hvilken dråbehastighed skal sondeernæringen 

løbe med? 

◆ Er der startet kostregistrering? 

Er der oplysninger om den ældres vægt ? 

Er der lagt en plan for ernæringsterapien? 

◆ Hvordan foregår ophængning og 

sammenkobling af sondeernæring og 

ernæringssæt? 

Hvordan foregår justering af dråbehastighed 

og indløbshastighed? 

Hvordan foregår udskiftning af tilbehør? 

Hvordan fungerer en evt ernæringspumpe? 

meget ernæring der skal gives osv. Sørg 

derfor for at være sat grundigt ind i alle 

disse ting, når ældre skal have sondeernæring. 

De firmaer, der forhandler sondeernæring, 

har gode materialer om brug af 

sondeernæring i praksis. Desuden er de 

gerne behjælpelige med undervisning i 

emnet. 

◆ Hvordan er sondens placering på kinden 

(noter længdemærke)? 

Hvordan foregår kontrollen af sondens 

placering i maven? 

Hvordan foregår sondeplejen? 

Hvordan foregår medicinering via sonde? 

◆ Hvad er forholdsreglerne i tilfælde af 

problemer – hvem kan fx hjælpe? 

Hvem fungerer som kontaktperson(er) 

(sygehuslæge, klinisk diætist, socialrådgiver, 

praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, 

andre)? 

◆ Er der mulighed for vejledning af 

klinisk diætist? 

◆ Er der foretaget ordination af tilskud fra 

Den offentlige Sygesikring? 

◆ Er der taget kontakt til leverandører 

med henblik på levering af sondeernæring 

og tilbehør? 

Er der taget kontakt til hjælpemiddelcentral 

med henblik på levering af 

dropstativ til sondeernæringen? 

Ældre med brug for sondeernæring

Sondeernæring forudsætter 

viden om: 

◆ Hvor hurtig ernæringen skal løbe 

◆ Hvilken temperatur ernæringen 

skal have 

◆ Hvor meget ernæring der skal gives 

Der findes forskellige sondetyper 

Sonde i næsen 

Nasogastrisk sonde er den mest almindelige 

sonde til ældre, der er vågne og i 

stand til at hoste. Nasogastrisk sonde 

bør kun blive brugt, når ældre skal 

have sondeernæring i kort tid, dvs. få 

uger. 

TIP 

◆ Sørg for, at den ældre sidder op. 


Sådan lægges en nasogastrisk sonde 

(anvend en tynd sonde med guidewire, brug engangshandsker) 

◆ Udmål afstanden (dvs. længden fra 

øreflip til næseflip til roden af 

brystbenet + 15 cm). 

◆ Aflæs markeringen på sonden og noter 

længdemærket. 

◆ Påfør lokalbedøvende salve på 

sondespidsen. 

◆ Før sonden langs bunden af næsehulen 

til svælget, indtil svælgrefleks kan 

mærkes. 

◆ Bøj den ældres hoved nedad. 

Sonde gennem maveskindet 

Gastrostomisonde (PEG) er velegnet til 

langtidsernæring, og den bør være den 

foretrukne sondetype til ældre, som 

skal have sondeernæring i over 3 uger. 

Det vil typisk være ældre med Parkinsons 

sygdom, med følgevirkninger efter 

apopleksi eller ældre, der er så småtspisende, 

at de ikke kan spise og drikke 

tilstrækkeligt. PEG-sonden bliver anlagt 

på et sygehus. 

Der findes forskellige 

administrationsmåder 

Der findes 2 måder at give sondeernæring 

på; kontinuerligt indløb og 

intervalindløb. > 

◆ Stimuler synkerefleksen med en smule 

vand, evt. via sugerør, og før samtidig 

sonden ned i spiserøret. 

◆ Skub sonden ned, indtil længdemærket 

er ud for næsetippen. 

◆ Fjern guidewiren. 

◆ Kontroller beliggenheden ved 

indblæsning af luft. Der skal høres en 

tydelig boblelyd. 

◆ Ved tvivl, suppler med en røntgenundersøgelse. 

59

*) Nutricia. 

Sondeernæring i hjemmet, 

marts 2001 

Kontinuerligt indløb 

Ved kontinuerligt indløb gives sondeernæringen 

over flere timer. Sondeernæring 

bliver hængt op og tilsluttet 

sonden via et ernæringssæt. Husk at 

læse brugsanvisningen til ernæringssættet. 

Kontinuerlig indløb af sondeernæring 

giver sjældent de ældre ubehag 

i form af kvalme, mavesmerter, opstød 

og diaré. Start derfor med at give sondeernæring 

på denne måde. Afbryd 

sondeernæringen med passende mellemrum 

for at forhindre, at maven bliver 

overfyldt. Principielt kan sondeernæringen 

løbe hele døgnet. Indgift om 

natten vil gøre det lettere for ældre at 

spise og drikke selv og komme omkring 

om dagen. Svækkede ældre bør 

kun have sondeernæring, når de er 

vågne. 

60 

TIP 

Kontinuerligt indløb: 

◆ Begynd langsomt med 1/2 - 3/4 liter 

i løbet af 10 - 15 timer det første døgn. 

◆ Trap derefter op fx med 250 ml om 

dagen til fuld dosis i løbet af 3-4 dage. 

Pumpe 

Ved langsom kontinuerlig indgift kan 

det være en god ide at bruge ernæringspumpe. 

Pumpen sikrer et stabilt 

indløb, og det er muligt at indstille 

pumpen til at stoppe, når den ønskede 

mængde sondeernæring er løbet ind. 

Der bør følge en brugsanvisning med 

pumpen. 

Her er hjælp til beregning af indløbshastigheden 

(1 ml = 20 dråber) * 

Dråber pr. minut ml pr. time Tid for 1/2 liter Tid for 1 liter 

10 30 16 timer og 40 min. 33 timer og 20 min. 

20 60 8 timer 20 min. 16 timer 40 min. 







90 270 1 time 50 min. 3 timer 40 min. 


Intervalindløb: 

◆ Begynd med kontinuerligt indløb. 

Fordel herefter dagsdosis på 6-8 

portioner, givet hver anden time 

i løbet af dagen. 

◆ Efterhånden kan volumen ved hvert 

måltid blive sat op, og maden fordelt 

på færre portioner. 

Intervalindløb (bolus) 

Ved intervalindløb gives sondeernæringen 

i portioner med en sprøjte eller 

vha. klemskruen på ernæringssættet, 

dvs. som et måltid. Intervalindløb er 

dermed mere naturlig end kontinuerligt 

indløb, og giver samtidigt de ældre de 

bedste muligheder for at bevæge sig 

omkring. Brug ernæringssæt, som er 

lukkede systemer, det nedsætter risikoen 

for forurening med bakterier. 

Brug kun industrielle 

sondeernæringsprodukter 

Industrielle sondeernæringsprodukter 

er specielt sammensat, så de opnår den 

bedste konsistens og højeste hygiejne. 

Desuden er produkterne komplette, 

dvs. kan erstatte mad og drikke fuldstændigt. 

Undgå derfor at bruge hjemmelavet 

sondeernæring i form af fx 

Tyndtflydende kost, fordi det dels øger 

risikoen for madforgiftning og næringsstofmangel, 

og dels nødvendiggør brug 

af tykke sonder med store gener i næse 

og svælg til følge. 


De senere år er markedsført sondeernæringsprodukter, 

som indeholder specielle 

næringsstoffer, der kan stimulere 

immunforsvar og sårheling. I langt de 

fleste tilfælde har ældre ikke gavn af 

sådanne produkter. 

Nogle produkter indeholder kostfiber 

Sondeernæring med kostfiber kan være 

velegnet ved forstoppelse. Kostfiber kan 

gøre produktet mere tyktflydende, og 

det kan derfor være nødvendigt at 

bruge en ernæringspumpe. 

Alle produkter indeholder 

vitaminer og mineraler 

Sondeernæring dækker normalt ældres 

behov for vitaminer og mineraler. Suppler 

evt. med en vitamin-mineral tablet, 

hvis ældre kun får små mængder 

sondeernæring. 

Væskeindholdet varierer 

Ældres væskebehov er normalt 

ca. 2 1/2 liter pr. dag, men stiger som 

følge af feber, diaré og opkastning – se 

kapitlet Væske til ældre. Væskeindholdet 

i sondeernæringsprodukter varierer 

fra 700 til 900 ml pr. liter. Ved 

kontinuerligt indløb skal den ekstra 

væske, der bliver givet gennem sonden, 

være sterilt eller kogt, afkølet vand givet 

i mellem sondeernæringsmåltiderne. 

Ved intervalindløb kan der bruges 

almindeligt vand. Brug aldrig vand fra 

varmtvandshanen. > 

61 

Ernæringspumpe.

Når ældre skal „spise“ 

Beregn mængde af sondeernæring 

Sondeernæring indeholder typisk 

4,2- 6,5 kJ pr. ml og 15- 20 E% protein. 

Beregn derfor den ældres behov for 

energi og protein. Registrer endvidere 

indtaget af energi (og protein) fra den 

almindelige mad og drikke. Beregn herudfra, 

hvor meget sondeernæring, det 

er nødvendigt at supplere med. Fortsæt 

med en omhyggelig registrering af det 

daglige indtag af mad, drikke og sondeernæring 

efter start af sondeernæring. 

Oplysningerne er, sammen med informationen 

om vægtudvikling, nødvendige 

for løbende at kunne vurdere, 

hvor meget sondeernæring den ældre 

skal have. 

62 

Vigtige ting at huske, når 

ældre skal „spise“ : 

◆ Begynd altid med at vaske hænder. 

◆ Brug engangshandsker. 

◆ Sørg for at sondeernæringen er 

tempereret. 

◆ Ryst sondeernæringen inden brug. 

◆ Kontroller at sonden ikke har rykket sig 

(tjek længdemærke og sondens 

placering på kinden, blæs luft ned i 

sonden, sug maveindhold op). 

◆ Skyl sonden igennem med min. 

20 ml vand. 

◆ Elever hovedgærdet til 45°. 

Læs om opbevaring og holdbarhed 

Uåbnet sondeernæring er holdbar til 

den påtrykte udløbsdato, såfremt sondeernæringen 

bliver opbevaret efter 

forskrifterne. Opbevar derfor ikke 

uåbnet sondeernæring i rum med høje 

temperaturer, eller ved temperaturer 

under 5°C, i direkte sollys eller i fugtige 

omgivelser. 

Åbnet sondeernæring skal altid opbevares 

tillukket i køleskab. 

Holdbarheden for sondeernæring, 

der er i brug, varierer meget. Nogle 

produkter kan tåle at hænge i 8 timer 

og andre i 24 timer. Læs derfor nøje, 

hvad der står på emballagen. 

Spørg om råd m.h.t. medicin 

Ældre får ofte mange slags medicin. 

Kontakt en farmaceut eller en læge og 

få lagt en individuel plan for, hvordan 

ældre bedst får medicinen i forbindelse 

med sondeernæringen. Vær opmærksom 

på, at meget medicin i dag kan fås 

som mikstur eller kan fremstilles som 

mikstur på apoteket, hvis de ældre har 

svært ved at synke tabletter. 

Vær også opmærksom på, at noget 

medicin bør indtages på tom mave. 

Sørg derfor for at stoppe sondeernæringen 

1-2 timer før og efter, at medicinen 

skal indtages, når ældre får sondeernæring 

ved kontinuerlig indgift. 


TIP 

Vigtige forholdsregler i forhold til 

ældres medicin 

◆ Knus aldrig tabletter eller kapsler 

der er glaserede eller overtrukne. 

◆ Bland ikke medicin i sondeernæringen. 

◆ Bed om hjælp fra farmaceut eller læge. 

Plej mund og tænder 

Mundhygiejnen skal være grundig, se 

kapitlet Sørg for god tandstatus (del 2). 

Ældre, der får sondeernæring, vil ofte 

føle, at munden er tør. Det er derfor en 

stor fordel, hvis de kan spise og drikke 

ved siden af sondeernæringen. Samtidig 

vil den øgede spytsekretion medvirke 

til at holde mund og tænder rene. 

Nedtrap sondeernæringen langsomt 

Stop ikke sondeernæringen for hurtigt, 

når eller hvis den ældre skal til at spise 

og drikke selv igen. Hvis den ældre 

ikke har spist og drukket i lang tid, kan 

det tage lang tid at komme i gang, og 

lang tid blot at spise en lille portion. 

Lad derfor sonden ligge, indtil den ældre 

kan klare at spise og drikke så meget, 

at det dækker næsten hele energibehovet. 

Det gør det muligt at supplere 

med sondeernæring de dage, hvor den 

ældre ikke kan spise så meget. 

Gelékost vil ofte være at foretrække 

til ældre, der skal i gang med at spise 

og drikke igen. Næste trin kan være andre 

former for Tygge-/synkevenlig kost. 


Hent hjælp ved problemer 

Aspiration til lungerne 

Sondeernæring der løber ned i lungerne 

i stedet for i maven, er den alvorligste 

bivirkning ved sondeernæring. Kontroller 

derfor altid sondens beliggenhed 

før hver anvendelse, fx ved indblæsning 

af luft i sonden, ved at opsuge 

maveindhold (ikke muligt med de 

tynde sonder) og ved at tjekke længdemærket 

samt sondens placering på kinden. 

Hovedgærdet bør desuden være 

hævet 45° både under og indtil 2 timer 

efter sondeernæringen. Vær endvidere 

opmærksom på, om ældre får kvalme. 

Kontakt altid lægen eller anden kontaktperson 

ved tvivlsspørgsmål. 

Tilstopning af sonden 

Hvis sonden stopper til, prøv at sprøjte 

ca. 10 ml danskvand, cola eller 10% 

saltopløsning i sonden – vent ca. 20 

minutter og skyl efter med vand. 

Undgå så vidt muligt at give medicin 

via sonden, idet det øger risikoen for 

tilstopning. 

Problemer med pumpen 

Hvis ernæringspumpen ikke fungerer, 

kan der være hjælp at hente i brugsanvisningen. 

Hvis det ikke kan løse pro-> 

! 

Tjek sondens placering 

Kom enden af sonden ned i et glas 

vand. Hvis der kommer luftbobler, 

ligger sonden forkert. 

63

64 

TIP 

◆ Brug altid engangshandsker. 

◆ Skift ernæringssæt hver dag. 

Vigtige regler ved sondeernæring 

◆ Sæt altid beskyttelseshætten på proppen 

ved frakobling af sonden. 

◆ Opbevar altid åbnede emballager, 

der ikke er i brug, i køleskab. 

◆ Kontroller altid udløbsdatoen inden brug. 

◆ Lyt altid efter sondens placering, 

inden start. 

blemet, må kontaktpersonen træde til 

med hjælp. 

Diaré 

Sondeernæring giver kun sjældent anledning 

til diaré. Hvis det sker er årsagen 

hyppigst: 

◆ For hurtig indløb 

◆ For tidlig overgang til intervalindløb 

◆ Fejlplacering af sonden 

◆ Medicin 

Kontroller derfor at alle disse forhold er 

i orden. Hvis det er tilfældet, bør diaré 

behandles med medicin. 

Andre problemer 

Kontakt altid læge eller kontaktperson i 

tilfælde af kvalme, opkastning, mavesmerter, 

feber eller forstoppelse. Det gælder 

også, hvis det ikke er muligt at nå 

den planlagte mængde sondeernæring. 

◆ Skyl altid med vand før og efter indgift 

af sondeernæring samt ved lægemiddelindgift 

og hvis sonden en dag ikke er i 

brug – benyt aldrig vand fra varmtvandshanen. 

◆ Giv aldrig sondeernæring til ældre, 

der ligger fladt ned. 

◆ Hæld aldrig sondeernæring over i 

en anden beholder. 

◆ Fortynd aldrig sondeernæring med vand. 

Det er muligt at få tilskud 

Den offentlige Sygesikring dækker 60% 

af ældres udgifter til sondeernæring og 

det tilbehør, som er nødvendigt for at 

tilføre ernæringen. Tilskud opnås kun, 

hvis sondeernæring og tilbehør er lægeordineret 

på en særlig blanket. Husk at 

leje af pumpe og andre remedier også 

bliver skrevet på ordinationen, så der 

også bliver givet tilskud til disse. 

Vær opmærksom på, at ordinationen 

gælder i 6 måneder, og at det ikke er en 

varebestilling. Aflever, fax eller send 

derfor ordinationen til forhandleren og 

kontakt derefter forhandleren for nærmere 

aftale om levering. Leveringstiden 

er typisk 1-2 dage for sondeernæring 

og tilbehør. 


Litteratur 

HESSOV, I.: 

Sondeernæring. I. I. Hessov (redaktør). 

Klinisk ernæring. 3. udgave. 

Munksgaards forlag, 

København, 1998;70-83. 

SOBOTKA, L. (eds.): 

Basics in clinical nutrition 2nd . edition. 

Galén, Prague, 2000. 


65

Ældre med type 2-diabetes 

Ved type 2-diabetes bør diæten bestå af mad og drikke med 

et højt indhold af brød, gryn, kartofler, ris, pasta og grøntsager 

og et begrænset indhold af fedt og sukker. Planlæg diæten i tæt 

samarbejde med de ældre. Ældre i dårlig ernæringstilstand med 

type 2-diabetes bør have Kost til småtspisende 

Individuel diætbehandling 

Det primære formål med individuel 

diætbehandling er at fjerne eller bedre 

generende symptomer på grund af forhøjet 

blodsukker; hyppige vandladninger, 

hovedpine, træthed m.m. Individuel 

diætbehandling af type 2-diabetes 

har særlig stor betydning i forhold 

til ældre, idet der kan være alvorlige bivirkninger 

til den medicinske behandling 

hos ældre med demens eller nedsat 

nyrefunktion. 

Ældre, der er i dårlig ernæringstilstand 

eller småtspisende, bør have tilbudt 

ernæringsterapi i form af bl.a. 

Kost til småtspisende. > 


Ældre med type 2-diabetes må spise alle de grøntsager 

de har lyst til. 

67

! 

Diabetesdiæt 

Diabetesdiæten bør tilpasses, så den er 

maksimalt fleksibel og passer specifikt 

til den ældres individuelle behov, som 

kan ændre sig med tiden. Diabetesdiæt 

bør kun ordineres til ældre der er normalvægtige 

(BMI 24-29) eller overvægtige 

(BMI >29) samt med god appetit. 

Evaluering af diætens effekt på blodsukker, 

blodtryk, vægt m.m. er en vigtig 

del af behandlingsforløbet. Diabetesbehandling 

bør derfor aldrig alene bestå i 

rekvirering af en diæt fra et køkken. 

Levnedsmidler med 

et lavt fedtindhold 


Tilbyd gerne rugbrød, groft franskbrød 

og grovboller. Vær opmærksom på at 

nogle rugbrødstyper har et højt fedtindhold. 

Hvidt brød som franskbrød, 

rundstykker og sigtebrød i mindre 

mængder. Havregryn og morgenmadsprodukter 

med lavt fedt- og sukkerindhold 

samt højt kostfiberindhold er velegnede. 

Gerne mel og majsstivelse til 

madlavning. 

68 

Diabetesbehandling 

bør altid følges op med 

løbende kontrol af 

blodsukker, blodtryk og vægt 

Tallerkenmodellen 

Tallerkenen opdeles, så halvdelen udgøres 

af kartofler, ris, pasta, brød, den anden 

halvdel deles mellem kød, fjerkræ, fisk, æg 

og grøntsager således at grøntsager fylder 

mere end kød. 


Tilbydes i mængder svarende til tallerkenmodellen. 

Smørrebrødsmodellen 

Til de kolde (hoved)måltider, er det bedst at spise 

tykke brødskiver. Smør kun ganske lidt fedtstof på, 

eller undlad det helt – og læg kun en enkelt skive 

pålæg på. Pynt med grøntsager. 

Ældre med type 2-diabetes


Kogte eller rå grøntsager, gerne flere 

gange om dagen. 2-3 stk. frugt om dagen 

(ca. 300-350 g). Gerne frugtgrød og 

henkogt frugt uden tilsat sukker og i en 

mængde svarende til 1 stk. frugt. 

Mælk og ost 

Højst 2 glas (ca. 4 dl) dagligt af letmælk, 

skummetmælk eller kærnemælk, 

ylette eller andre syrnede mælkeprodukter 

med højst 1,5 g fedt pr. 100 g og 

uden tilsat sukker. Mager ost – højst 

30+ (18 g fedt pr. 100 g) fx hytteost, 

kvark, rygeost, smøreost og skæreost. 


Som ved Normalkost til ældre. 

Fedtstoffer 

Intet eller skrabet fedtstof på brød, fortrinsvis 

minarine. Til madlavning fedtstof 

i små mængder, fx oliemargarine, 

olivenolie, rapsolie eller plantemargarine. 


TIP 

Sådan vurderes vægten af frugt 

Det kan være svært at vurdere vægten af 

frugt. En nem tommelfingerregel er, at 

frugt i en mængde svarende til en tennisbold 

ca. vejer 100 g. 

Sukker 

I mindre mængder dvs. højst 25-30 g 

pr. dag, fra marinerede sild, pålægschokolade, 

rødbeder og asier. Små mængder 

sukker kan med fordel indgå i kager 

og desserter, da det forbedrer konsistensen. 

Sukkeret bør blive fordelt på 

dagens måltider. 

Alkohol 

Begrænset og bedst i forbindelse med 

mad. > 

69 

Frugt indeholder varierende mængder 

af kulhydrat. På de 2 billeder er vist, 

hvor store mængder frugt, der svarer 

til 10 g kulhydrat (1 „stykke“).

Betegnelsen light kan dække 

over drikke, der er sødet med 

kunstige sødemidler eller som er 

kombisødede (sødet med kunstigt 

sødemiddel og sukker). 

Type 2-diabetikere bør undgå de 

kombisødede drikke. 

Drikkevarer 

Gerne vand, kaffe, te, urtete og danskvand, 

suppleret med sukkerfri sodavand 

og læskedrik med intet eller med 

et meget lavt indhold af kulhydrater 

(højst 1 g kulhydrat pr. dl). Højst 

1/2 liter fortyndet saft (sur saft) uden 

tilsat sukker pr. dag. Vær opmærksom 

på, at frugtjuice og æblemost indeholder 

mange kulhydrater, som får blodsukkeret 

til at stige. 

Kunstige sødemidler 

Der eksisterer 2 grupper af kunstige 

sødemidler. Én gruppe, som giver energi 

og én, som ikke giver energi i nævneværdig 

mængde. Det er en fordel at 

bruge de sødemidler, som ikke giver 

energi eller som kun er svagt energigivende. 

70 

TIP 

◆ Brug tallerkenmodellen til den 

varme mad. 

Sådan kan det lade sig gøre at spare på fedtet 

◆ Brug smørrebrødsmodellen til den 

kolde mad. 

◆ Brug så lidt fedtstof som muligt ved 

tilberedning af maden. 

◆ Hæld stegefedtet væk. 

◆ Vælg magert kød, fjerkræ, mager ost, 

alle slags fisk og æg. 

◆ Skær synligt fedt fra. 

◆ Undgå mælk og mælkeprodukter med 

højt fedtindhold. 

◆ Undgå mayonnaise og færdige 

salatdressinger. 

◆ Se på varedeklarationerne. 

Ikke-energigivende sødemidler 

Eksempler på disse er bl.a. aspartam 

(NutraSweet®), cyklamat, sakkarin og 

acesulfam K (Sunett®). Kun cyklamat 

og acesulfam K kan tåle opvarmning. 

Ikke-energigivende strøprodukter 

Findes i form af Sød Strø® og Perfect 

Strø®. 

Energigivende sødemidler 

Sukkererstatningsstoffer er energigivende 

og giver derfor en (mindre) 

stigning i blodsukkeret. Eksempler er 

sorbitol, fruktose, maltitolsirup og isomalt. 

Fedtindholdet er ofte højt i levnedsmidler 

tilsat sukkererstatningsstoffer 

– højere end i almindeligt sukkersødede 

levnedsmidler. Fx har sukkerfri 

chokolade eller diætchokolade ofte et 

højt fedtindhold, og for diabetikeren er 

de derfor ikke bedre end almindelig 

chokolade. 


Andre stoffer, der søder 

Atwel® og Perfect Fit® er begge sødemidler, 

som indeholder fyldstoffer. 

Atwel® og Perfect Fit® påvirker ikke 

blodsukkeret, men giver energi (ca. 1/4 

af energiværdien af sukker), da de bliver 

nedbrudt af bakterierne i tyktarmen 

og optaget herfra. Brug kun disse sødemidler 

i begrænset mængde, da fyldstofferne 

kan give gener i form af luft i 

maven, smerter og diaré. 

Energireduceret diabetesdiæt 

Ældre, der er overvægtige (BMI>29), 

har gavn af at tabe sig. Et vægttab på 

omkring 10% vil hos mange betyde, at 

blodsukker og fedtstoffer i blodet bliver 

normale eller næsten normale, bl.a. 

Slanke-tallerkenmodellen 

Tallerkenen opdeles, så halvdelen udgøres 

af grøntsager, den anden halvdel deles 

mellem kartofler, ris, pasta, brød og 

kød, fjerkræ, fisk, æg, således at kartofler 

fylder mere end kød. 


fordi insulinen virker bedre på kroppens 

celler. En ekstra gevinst ved vægttab 

er, at blodtrykket bliver normaliseret. 

Se i øvrigt kapitlet Ældre med overvægt. 

Litteratur 

BECK-NIELSEN, H.; HENRIKSEN, J.E.; 

HERMANSEN, K.; MADSEN, L.D.; 

DE FINE OLIVARIUS, N.; 

MANDRUP-POULSEN, T.R.; PEDERSEN, O.B.; 

RICHELSEN, B.; SCHMITZ, O.E.: 

Type 2-diabetes og det metaboliske syndrom 

– diagnostik og behandling. 

Klaringsrapport. Ugeskr Læger 2000;6. 

COULSTON, A.M.; MANDELBAUM, D.; 

REAVEN, G.M.: 

Dietary management of nursing home 

residents with non-insulin-dependent 

diabetes mellitus. 

Am J Clin Nutr 1990;51:67-71. 

Mad og diabetes 7. 

Behandlervejledning. 

2. reviderede oplag. 

Diabetesforeningen, 2001. 

PEDERSEN, O.; HERMANSEN, K.; 

PALMVIG, B.; PEDERSEN, S.E.; 

SØNDERGAARD, K.: 

Diætbehandling ved diabetes mellitus. 

Baggrund og rationale for rekommandationer 

i 90érne. 

Ugeskr Læger 1992;154:910-6. > 

71

TIP 


Diabetesforeningen, 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense. 

Hjemmeside: 

www.diabetesforeningen.dk 

med bl.a. opskrifter og indkøbsguide. 

Litteratur fra Diabetesforeningen 

God mad til små gryder. 

Diabetesforeningen 1999. 

Den nye kogebog. 

Diabetesmad til hverdag og fest. 


72 

Kager, der smager. 


Sødt og surt – syltning for diabetikere. 


Slankepakke med opskriftsbogen 

Let mad, indkøbsguide, 

pjecen Ned i vægt, m.m. 


Dejlige desserter - til diabetikere. 



Ældre med 

iskæmisk hjertesygdom 

Ældre med iskæmisk hjertesygdom bør spise en diæt med et højt 

indhold af brød, gryn, kartofler, ris, pasta, frugt og grøntsager og 

et begrænset indhold af fedt. Planlæg diæten i tæt samarbejde 

med de ældre. Ældre i dårlig ernæringstilstand med iskæmisk 

hjertesygdom bør have Kost til småtspisende. 


En vigtigt del af forebyggelse og behandling 

af iskæmisk hjertesygdom er 

individuel diætbehandling. Ydermere 

vil et nedsat fedtindtag og et øget indtag 

af frugt og grøntsager nedsætte risikoen 

for andre livsstilssygdomme hos 

de ældre. Ældre, der er undervægtige 

eller småtspisende, bør have tilbudt ernæringsterapi 

i form af bl.a. Kost til 

småtspisende. > 

Ældre med iskæmisk hjertesygdom 

73 

Ældre skal have god appetit 

for at spise den Fedt- og kolesterolmodificerede 

diæts store 

portioner mad.

„6 om dagen – 

spis mere frugt og grønt“. 

Fedt- og kolesterolmodificeret 

diæt 

Fedt- og kolesterolmodificeret diæt bør 

være maksimalt fleksibel og tilpasset 

den ældres individuelle behov. Fedt- og 

kolesterolmodificeret diæt bør kun ordineres 

til ældre der er normalvægtige 

(BMI 24-29) eller overvægtige (BMI 

>29) samt med god appetit. Evaluering 

af diætens effekt på plasma-kolesterol, 

blodtryk og vægt samt hvor godt 

den ældre følger diæten, er en vigtig 

del af behandlingsforløbet. Behandlingen 

af iskæmisk hjertesygdom bør derfor 

aldrig alene bestå i rekvirering af en 

diæt fra køkkenet. 

Levnedsmidler 








Mælk og ost 

Da mælkefedt overvejende består af 

mættet fedt, skal man vælge de mest 

fedtfattige produkter som fx skummetmælk, 

kærnemælk, ylette og letmælksyoghurt 

samt mager ost (20+ eller 

30+). 

74 


Som ved Normalkost til ældre. Anvend 

dog begrænsede mængder af æggeblommer 

eller hele æg, dvs. 2-3 stk. om 

ugen. Undgå desuden store mængder 

af lever, nyre og torskerogn. 

Fedtstoffer 

Brug så lidt fedtstof som muligt i madlavningen 

og skrab eller udelad helt 

fedtstof på brød. Brug gerne olie til 

stegning og i dressinger. Bedst er produkter 

med et højt indhold af umættede 

fedtsyrer, fx margarine og minarine 

samt planteolier som fx oliven- og 

rapsolie, evt. solsikke- majs-, soja- og 

vindruekerneolie. 

Sukker 

Begræns brug af sukkerrige levnedsmidler, 

især hvis de også indeholder 

meget fedt, som kager og desserter. 

Alkohol 

Ved forhøjet indhold af triglycerid i blodet 

bør ældre undgå alkohol i 1 uge. 

Hvis triglyceriderne falder til et normalt 

niveau, kan alkohol drikkes i mindre 

mængder afhængigt af tærsklen for, 

hvornår indholdet af triglycerid bliver 

påvirket. 

Ældre med iskæmisk hjertesygdom

Litteratur 

LAW, M.R.; WALD, N.J.; 

THOMPSON, S.G.: 

By how much and how quickly does reduction 

in serum cholesterol lower risk 

of ischaemic heart disease. 

BMJ 1994;308:367-73. 

STENDER, S.; ASTRUP, A.; DYERBERG, J.; 

FÆRGEMAN, O.; GODTFREDSEN, J.; 

LIND, E.M.V.; MARCKMANN, P.; 

VIGGERS, L.: 

Madens betydning for patienter med 

åreforkalkning i hjertet. 

Ernæringsrådet 1996;10. 

TRÆDEN, U.I.: 

Kostvejledning i primær sundhedssektor. 

En interventionsundersøgelse over 

forhøjet kolesterol i Roskilde amt. 

FADL´s forlag, København 1995. 

Ældre med iskæmisk hjertesygdom 

TIP 


Hjerteforeningen, 

Hauser Plads 10, 1127 Kbh. K. 

Hjemmeside: 

www.hjerteforeningen.dk. 

Eksempler på opskriftsamlinger: 

Et hjertens godt liv. 

Hjerteforeningen 1997. 

Hvad hjertet begærer. 


75


Ved overvægt bør diæten have et højt indhold af brød, gryn, 

kartofler, ris, pasta og grøntsager og begrænset indhold af 

energi, fedt og sukker. Planlæg diæten i tæt samarbejde 

med den ældre. Kun et fåtal af ældre i primærsektoren har 

brug for en Energireduceret diæt. 


Forekomsten af overvægt (BMI >29) 

stiger med stigende alder. Det gælder 

dog ikke for plejehjemsbeboere og 

hjemmeplejeklienter, hvor kun en min- 


dre del har BMI >29 . Ældre bør ikke 

tabe i vægt med mindre det sker under 

kontrollerede forhold, dvs. i tæt samarbejde 

med læge eller klinisk diætist. > 

77 

Tilbyd grøntsager som 

mellemmåltid – gerne udskåret.

Energireduceret diæt 

Energireduceret diæt bør tilrettelægges 

individuelt ud fra den enkeltes køn, alder, 

vægt, nuværende madvaner, fysiske 

aktivitet og motivation. Evaluering 

af diætens effekt på blodsukker, blodtryk, 

vægt m.m. er en vigtig del af behandlingsforløbet. 

Behandlingen af 

overvægt bør derfor aldrig alene bestå i 

rekvirering af en diæt fra køkkenet. 

Ikke for lavt energiindhold 

Den negative energibalance bør være 

på 2-4 MJ pr. dag, men mad og drikkes 

samlede energiindhold bør ikke være 

under 5 MJ pr. dag. Fleksibilitet er altafgørende, 

og det er således af stor betydning, 

at ældre selv er med i fastlæggelsen 

af energitrinet, målet for og 

planlægningen af det forventede vægttab. 

Levnedsmidler 





I mængder svarende til Slanketallerkenmodellen. 


Gerne grøntsager til hvert måltid enten 

som tilbehør eller som en selvstændig 

ret. De fleste grøntsager kan med fordel 

indgå som ingrediens i retter i ovnen, 

gryderetter eller supper. Gerne mindst 

78 

Brug Slanke-tallerkenmodellen 

når ældre skal tabe i vægt 

Fyld den ene halvdel med grøntsager, rå 

eller kogte. Del den anden halvdel mellem 

kartofler, ris, pasta, brød og kød, fjerkræ, 

fisk tilberedt uden eller med lidt fedtstof. 

Server dertil en mager, jævnet sovs. 

2 forskellige slags grøntsager til hvert 

måltid. 1-2 stykker frugt dagligt. 

Mælk og ost 

Primært fedtreducerede produkter, fx 

letmælk, skummetmælk og kærnemælk, 

ylette og letmælksyoghurt samt 

mager ost (20+ eller 30+), kvark og 

hytteost. 


Magre kødprodukter som fx hakket kød 

med max. 10 g fedt pr. 100 g. Skær 

fedtkanten af kødet efter tilberedning. 

Fjern skindet fra fjerkræ på grund af 

det underliggende fedtlag. 

Ældre med overvægt

Fedtstoffer 

Begræns mængden af fedtstof. Benyt 

pander og gryder med „slip let“ overflade, 

der ikke kræver fedtstof. Tilbered 

gerne maden ved kogning og stegning i 

ovn. Skrab eller undgå fedtstof på 

brød. 

Sukker, slik og kager 

Stærkt begrænset mængde. Vælg bolcher, 

vingummi og lakrids frem for kager 

og chokolade, som er meget fedtrige. 

Vælg sukkerfri sodavand og saft. 

Alkohol 

Begrænset. 

Andre forhold 

En vitamin-mineral tablet 

er nødvendig 

Et nedsat energiindhold øger kravet til 

mad og drikkes indhold af vitaminer og 

mineraler, som kan være svært at honorere. 

Tilbyd derfor ældre en vitaminmineral 

tablet daglig. 

Fysisk træning er også vigtig 

Sørg for at inddrage fysisk træning i behandlingen 

af overvægt. Kontakt en fysioterapeut 

der kan medvirke ved udarbejdelsen 

af et træningsprogram. Den 

fysiske træning bør tilrettelægges efter 

de ældres individuelle behov og fysiske 

formåen. 


Litteratur 

ANDERSEN, T.; RISSANEN, A.; 

RÖSSNER, S. (redaktører): 

Fetma/overvægt – en nordisk lärebok. 

Studentlitteratur, Lund, 1998. 

DANSK „TASK FORCE ON OBESITY“. 

Overvægt i Danmark. Klaringsrapport. 

Ugeskr Læger 2001;8. 

HEITMANN, B.L.; RICHELSEN, B.; 

HANSEN, G.L.; HØLUND, U.: 

Overvægt og fedme. 

Sundhedsstyrelsen 1999 

(kan læses på www.sst.dk). 

Andet materiale 

Tab dig – og hold vægten. 


Slankepakke med opskriftsbogen 

Let mad, indkøbsguide, pjecen 

Ned i vægt, m.m. 


79

Ældre med urinsur gigt 

Ældre med urinsur gigt bør tilbydes individuel diætbehandling 

med henblik på vægttab samt en Energireduceret diæt. 

Ved akutte anfald af urinsur gigt kan der være behov for 

at undgå særligt purinholdige levnedsmidler. 


I dag findes en række præparater, der 

effektivt nedsætter mængden af urinsyre 

i kroppen. Da de fleste ældre med 

urinsur gigt er overvægtige (BMI >29), 

vil de have gavn af en Energireduceret 

diæt. Det primære formål med diætbehandlingen 

er derfor at opnå et vægttab. 

Ved akutte anfald er det vigtigt 

samtidigt at udelade purinrige (forstadier 

til urinsyre) levnedsmidler fra menuen, 

idet medicin først virker efter 

nogle ugers behandling. > 

Ældre med urinsur gigt 

81 

Mad og drikke med et lavt 

indhold af fedt og sukker – 

Normalkost til ældre.

Purinreduceret diæt 

ved akutte anfald 

Energifattig mad og drikke 

Diæten bør være energireduceret og fattig 

på fedt og sukker, som kan øge urinsyredannelsen. 

Da alkohol øger dannelsen og hæmmer 

udskillelsen af urinsyre bør indtaget 

af øl, vin og spiritus være begrænset. 

Rigelig væsketilførsel modvirker risikoen 

for stendannelse i urinvejene. 

Purinrige levnedsmidler 

skal begrænses 


Bælgfrugter (ekskl. kikærter) og asparges 

indeholder store mængder puriner. 


Sardiner, ansjoser, torskerogn og anden 

indmad (ekskl. hjerter) indeholder 

store mængder puriner. 

82 

Fedtstoffer 

Forbruget bør være begrænset, svarende 

til Normalkost til ældre. 

Alkohol. 

Forbruget bør være stærkt begrænset. 

Litteratur 

SNAITH, M.L.: 

Gout: Diet and uric acid revisited. 

Lancet 2001;358:525. 

STENGAARD-PEDERSEN, K.; THOMSEN, B.S.: 

Ernæring ved reumatiske sygdomme. 

I: I. Hessov (redaktør). Klinisk ernæring. 


København, 1998;230-9. 

TIP 


Gigtforeningen, 

Gentoftegade 118-120, 2820 Gentofte. 

Hjemmeside: www.gigtforeningen.dk. 

Ældre med urinsur gigt

Bilag og indeks

Bilag 1 

Næringsstofanbefalinger og 

næringsstoftæthed 

Vitaminer 

Anbefalet indtag af udvalgte vitaminer – angivet pr. person og dag – til anvendelse ved planlægning 

af mad og drikke til grupper af ældre. Anbefalingerne er lavere for næsten alle enkeltpersoner*. 

Alder Vit A Vit D Vit E Thiamin Riboflavin Niacin Vit B6 Folat Vit B12 Vit C 

år RE 1 

µg alfa-TE 2 

mg mg NE 3 

Mg µg µg mg 

Mænd 

61-75 900 10 10 1,2 1,4 16 1,4 300 2,0 60 

>75 900 10 10 1,1 1,3 15 1,2 300 2,0 60 

Kvinder 

61-75 800 10 8 1,0 1,2 13 1,1 300 2,0 60 

>75 800 10 8 1,0 1,2 13 1,1 300 2,0 60 

1) RE = Retinolækvivalenter, 

1RE = 1µg retinol = 

6µg ß-caroten 

2) Alfa-TE = 

Tocopherolækvivalenter, 

1 alfa-TE = 

1 mg d-alfa-tocopherol 

3) NE = Niacinækvivalenter, 

1 NE = 1 mg niacin = 

6 mg tryptofan 

4) Tilskud med 500-1000 mg 

calcium pr. dag kan muligvis 

til en vis grad forsinke 

afkalkningen af knoglerne. 

Mineraler 

Anbefalet indtag af udvalgte mineraler – angivet pr. person og dag – til brug ved planlægning 

af mad og drikke til grupper af ældre. Anbefalingerne er lavere for næsten alle enkeltpersoner*. 

Alder Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Jod Selen 

år mg mg g mg mg mg µg µg 

Mænd 

61-75 800 600 3,5 350 10 9 150 50 

>75 800 600 3,5 350 10 9 150 50 

Kvinder 

61-75 800 4 

>75 800 4 

84 

600 3,1 280 10 7 150 40 

600 3,1 280 10 7 150 40 

Bilag 1

Anbefalet næringsstoftæthed 

For at sikre tilstrækkeligt højt 

indhold af vitaminer og mineraler 

er det bedst at opstille 

normer for madens indhold 

pr. MJ dvs. næringsstoftæthed 

i stedet for at bruge Næringsstofanbefalingerne. 

Vedrørende skemaet 

på denne side 

Værdierne kan ikke bruges til 

ældre med et energiindtag på 

under 8 MJ. De er heller ikke 

velegnede ved planlægningen 

af Sygehuskost, Kost til småtspisende 

og Tygge-/synkevenlig 

kost, på grund af disse menuers 

høje fedtindhold og deraf 

følgende lavere næringsstoftæthed. 

Bilag 1 

Anbefalet næringsstoftæthed 

Beregnet for planlægning af mad og drikke 

til grupper af ældre med god appetit. 

Værdierne er tilpasset de mest krævende personer*. 

Næringsstof Anb. næringsstoftæthed pr. MJ 

Vitamin A 100 RE (Retinolækvivalenter) 

Vitamin D 0,6 µg 5 

Vitamin E 1,0 alfa-TE 

(alfa-tocopherolækvivalenter) 

Thiamin 0,13 mg 

Riboflavin 0,14 mg 

Niacin 1,6 NE (Niacinækvivalenter) 

Vitamin B6 0,13 mg 

Folat 36 µg 

Vitamin B12 0,2 µg 

Vitamin C 7,0 mg 

Calcium 110 mg 

Fosfor 85 mg 

Kalium 0,37 g 

Magnesium 34 mg 

Jern 1,4 mg 

Zink 1,1 mg 

Jod 18 µg 

Selen 5 µg 

85 

5) Et anbefalet indtag på 5 µg 

vitamin D pr. dag er anvendt, da 

10 µg vitamin D pr. dag kan være 

vanskeligt at opnå vha. mad 

og drikke alene. 

*) Sandström, B.; Aro, A.; Becker, W.; 

Lyhne, N.; Pedersen, J.I.; *órsdóttir, I.: 


(NNA) 1996. Nord 1996;28.

Bilag 2 De vigtigste levnedsmidler i 

andre madkulturer* 

*) Pedersen, A.; Ovesen, L.; (redaktører): 

Anbefalinger for den danske 

institutionskost. 3. udgave. 

Økonomaskolen i København og 

Veterinær- og Fødevaredirektoratet. 


86 

Bilag 2

De vigtigste levnedsmidler i etniske gruppers kost * 

Bilag 2 

Østlige Pakistan Sri Lanka Sydøstasien Somalia 

middelhavsområde 

Brød, mel Hvidt brød Chapati Pandekager Pandekager Hvidt brød 

og gryn med fyld. med fyld. 

Pappadums Pappadums 

Kartofler, ris Friterede Ris Ris Ris Ris, pasta 

og pasta Kartofler 

Grøntsager Aubergine, Bælgfrugter, Aubergine, Bambusskud, Bælgfrugter, 

og frugt bønner, løg, squash, bælgfrugter, bælgfrugter, peberfrugt, 

squash, tomat, tomat, ærter, hvidløg, løg, kål, porre, salat, tomat, 

abrikoser, tropiske peberfrugt, spinat, banan, 

druer, frugter porre, tomat, svampe, tropiske 

ferskner, tropiske tropiske frugter 

melon frugter frugter 

Mælk og ost Drikkemælk Mælk i mad- Mælk i mad- Anvendes Mælk og 

kun til børn. lavningen. lavningen stort set ikke yoghurt 

Yoghurt, feta Yoghurt 

Kød, indmad, Lam, kylling, Okse, lam, Lam, kylling, Svinekød, Okse, lam, 

fisk og æg indmad kylling fisk kylling, fisk, kylling, omelet 

skaldyr 

Fedtstoffer Smør, Ghee, Ghee, Svinefedt, Smør, 

margarine, vegetabilsk vegetabilsk olie, kokos- vegetabilsk 

olivenolie olie olie fedt, jord- olie 

nøddesmør 

Søde sager Frugt til Småkager, Budding- Kager Anvendes 

dessert, halva dessert (Thailand) stort set ikke 

halva 

Krydderier Hvidløg, Chili, Chili, kanel, Chili, hvidløg, Hvidløg, 

mynte, gurkemeje, kardemomme, ingefær, ingefær, kanel, 

oregano, ingefær, kanel, koriander, koriander kardemomme, 

spidskommen kardemomme, rå løg, løg, paprika 

nelliker, spidskommen 

spidskommen 

Drikkevarer Vand, yoghurt- Vand, Vand, juice, te Te, boullion, Vand, mælk, 

drik, tyrkisk yoghurtdrik, te vin. Kaffe i sød te 

kaffe, vin Vietnam 

87 

*) Basislevnedsmidler er 

skrevet i kursiv

Bilag 3 De 7 kostråd 


Fotokopier 

meget gerne 

denne side 

88 


1 Spis meget brød (gerne uden hele 

kerner) og gryn (gerne som grød). 

2 Spis frugt (gerne skrællet, pillet eller 

i frugtgrød) og mange grøntsager 

(gerne kogte, stuvede) hver dag. 

3 Spis kartofler, ris eller pasta 

hver dag. 

4 Spis ofte fisk og fiskepålæg - dagligt 

til det kolde måltid og ugentligt til 

det varme – vælg forskellige slags. 

5 Vælg mælkeprodukter og ost med et 

lavt fedtindhold (ca. 1/2 liter dagligt 

og 1 skive ost). 

6 Vælg kød og pålæg med et lavt 

fedtindhold. 

7 Brug kun lidt smør, margarine 

og olie, 

- og spar i øvrigt på sukker og salt. 

Bilag 3

De 7 kostråd 

til småtspisende ældre 


1 Spis lidt brød og gryn. Gerne tynde 

skiver brød med rigeligt fedtstof og 

pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk 

og med en smørklat ovenpå. 

2 Spis lidt frugt og grøntsager hver 

dag. Fx i form af stuvede grøntsager 

eller grøntsagsmos, gerne af frosne 

grøntsager. Gerne henkogt eller 

tørret frugt, avocado, frugtjuice og 

frugtgrød med piskefløde. 

3 Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver 

dag. Gerne kartoffelmos rørt op med 

piskefløde, smør eller æg. 

4 Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i 

form af fiskesalater, tun i olie o. lign. 

Pynt med mayonnaise eller remoulade. 

5 Vælg mælkeprodukter og ost med et 

højt fedtindhold. 45+ ost i tykke 

skiver i stedet for 30+ ost. Piskefløde 

og creme fraiche i sovse og 

Bilag 3 

desserter. Revet ost i supper eller 

oven på anden varm mad. Spis 

gerne flødeis og koldskål og drik 

gerne drikkeyoghurt og kakaomælk. 

6 Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. 

Lav gerne retter med fars 

eller æg. Vælg flødeleverpostej, 

spege- og rullepølse og salater med 

mayonnaise. Lun en evt. middagsrest 

til de kolde måltider. 

7 Brug gerne smør, margarine og olie. 

Fx i sovs, supper, mos og på brød. 

Brug rigeligt med dressinger af olie 

og eddike, creme fraiche, piskefløde 

eller mayonnaise. 

– og brug gerne sukker i mad og 

drikke. I form af kiks, chokolade, kager, 

fromage, is, koldskål og kakao. 

89 

Fotokopier 

meget gerne 

denne side

Indeks 


a 


Alkohol 3.17 


Ansvar 1.29 



Appetit 2.27, 2.29, 2.34 

Apraxi 2.54 



b 









Biret 2.14 








Buffet 1.23 

c 

Calcium 2.86, 3.18 



d 


Demens 2.53, 2.98 



90 


Diaré 2.70, 2.83, 3.64 



Diæter 2.20 


Duft 2.28 

D-vitamin 2.86. 3.18 

Dø 1.32 


e 









Ensomhed 1.10 







f 

Fald 2.88 

Faste 3.30 










Indeks






g 




Gæster 1.18 

h 







Holdbarhed 1.24, 1.27, 2.25, 2.96 

Hovedret 1.37 


Hygiejne 2.23 


Højde 2.10 


i 









k 



Indeks 












Kostråd 2.31, 3.88 







Kræft 2.67 



Kvalme 2.69 





l 



Ledelsen 1.29 



Light 3.27, 3.70 


Lugt 2.28 


Lægen 1.30 


91

Indeks 


m 




Madkultur 1.9, 1.14, 3.31, 3.86 




Medicin 2.47 


Menuplan 1.16 

Mineraler 3.17, 3.84, 3.85 



Motion 2.31 







Mæthed 2.27 




n 









o 




Opkast 2.69 

92 





p 








Portion 1.31, 2.12 


Protein 2.58 




Protese 2.41 


r 

Religion 3.30 


s 






Smag 2.28 






Sollys 2.34 


Indeks







Sukker 3.17 

Sult 2.27 

Sygdom 3.10 


Sygehus 1.20 




Syn 2.37 


t 




Tid 1.17 




Tryksår 3.55 





Tørst 1.33, 3.26 

u 




v 



Indeks 

Vejestol 2.10 

Vejning 2.10 


Vitaminer 3.17, 3.84, 3.85 



Vægt 2.10 

Vægttab 2.10, 3.77 



Væske 3.25 


ø 

Ødemer 2.10 

Økologi 1.14 

Økonoma 1.31 

å 


93
























ISBN: 87-91189-49-7 

ISSN: 1399-0829

Måltider til glæde for ældre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?