Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan 2009-2021 ...
Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan 2009-2021 ...
Kommuneplantillæg til Haderslev Kommuneplan 2009-2021 ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>Haderslev</strong> <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong><br />
Udbygning af naturgassystemet<br />
i Syd- og Sønderjylland<br />
December 2010
Hvad er et kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
Et kommuneplan<strong>til</strong>læg er et supplement <strong>til</strong> en eksisterende kommuneplan. Et<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen.<br />
Da dette kommuneplan<strong>til</strong>læg fastlægger retningslinjer for og arealreserva-<br />
tioner <strong>til</strong> et konkret anlæg, som ifølge LBK nr. 1335 af 6. december 2006<br />
medfører pligt <strong>til</strong> en vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på<br />
miljøet (VVM), blev planforslaget ledsaget af en VVM-redegørelse.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>get og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste <strong>til</strong>fælde<br />
af kommunalbestyrelsen. I nogle <strong>til</strong>fælde varetager Miljøministeriets lokale<br />
miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er byg-<br />
herre, infrastrukturanlæg som strækker sig over mere end to kommuner, eller<br />
anlæg som kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande.<br />
Forsidefoto: Palle Peder Skov<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong> nr. 10-<strong>2009</strong> <strong>til</strong> <strong>Haderslev</strong> <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong><br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland.<br />
Redaktion og grafisk <strong>til</strong>rettelæggelse<br />
Miljøcenter Odense i samarbejde med Rambøll Danmark A/S<br />
Udgivet december 2010 af<br />
Miljøcenter Odense<br />
C. F. Tietgens Boulevard 40<br />
5220 Odense SØ<br />
Telefon 72 54 45 00<br />
e-mail post@ode.mim.dk<br />
www.blst.dk<br />
Copyright<br />
Kort- og Matrikelstyrelsen<br />
ISBE 978-87-92197-78-8<br />
ISBN 978-87-92197-90-0
Udbygning af<br />
naturgassystemet<br />
i Syd- og<br />
Sønderjylland<br />
Indkaldelse af ideer og forslag<br />
Forslag <strong>til</strong> <strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong><br />
VVM-redegørelse<br />
Ikke-teknisk resumé<br />
Sammenfattende redegørelse<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong><br />
December 2010
Indholdsfortegnelse<br />
Redegørelse .................................................5<br />
- Baggrund og formål<br />
- Planredegørelse <strong>Kommuneplan</strong><br />
- <strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong><br />
- Miljøvurdering<br />
- <strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>gets opbygning<br />
- Idéfase<br />
- Høring af forslag <strong>til</strong> komuneplan<strong>til</strong>læg<br />
- Tilladelser og godkendelser<br />
Retningslinjer ................................................7<br />
Tidsplan ......................................................10<br />
Miljøvurdering ............................................. 11<br />
Overvågningsprogram ................................15<br />
4 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Redegørelse<br />
Baggrund og formål<br />
Siden 1984 er det danske gasmar-<br />
ked blevet forsynet fra de danske<br />
gasfelter i Nordsøen ud for den<br />
jyske vestkyst. Disse gasressourcer<br />
har endvidere været eneste kilde <strong>til</strong><br />
forsyning af det svenske gasmarked,<br />
ligesom de har bidraget <strong>til</strong> forsy-<br />
ning af det tyske og det hollandske<br />
gasmarked.<br />
Ressourcerne i Nordsøen er af-<br />
tagende, og i de kommende år vil<br />
produktionen fra de danske gasfelter<br />
falde, hvorfor der bliver behov for<br />
at importere gas. Alternative kilder<br />
<strong>til</strong> gasforsyning skal være i drift<br />
indenfor en relativ kort tidshorisont<br />
for, at forsyningen <strong>til</strong> det danske og<br />
det svenske gasmarked kan opret-<br />
holdes.<br />
Udbygning af naturgassystemet i<br />
Syd- og Sønderjylland med en 94<br />
km lang gasledning og en kompres-<br />
sorstation skal være med <strong>til</strong> at sikre<br />
gasforsyningen. Energinet.dk skal<br />
sørge for etablering af de tekniske<br />
anlæg. Miljøcenter Odense og de<br />
seks berørte kommuner, herunder<br />
<strong>Haderslev</strong> Kommune, skal sørge for<br />
opgavens planmæssige gennemfø-<br />
relse.<br />
VVM-pligt<br />
Udbygning af naturgassystemet<br />
i Syd- og Sønderjylland med ny<br />
gasledning og kompressorstation er<br />
omfattet af bekendtgørelsen om vur-<br />
dering af visse offentlige og private<br />
anlægs virkning på miljøet (VVM) i<br />
medfør af lov om planlægning. Der<br />
skal derfor udarbejdes et kommu-<br />
neplan<strong>til</strong>læg med <strong>til</strong>hørende VVM-<br />
redegørelse for anlægget. Miljøcen-<br />
ter Odense er ansvarlig myndighed<br />
i henhold <strong>til</strong> VVM-bekendtgørelsens<br />
§ 11, stk. 3, pkt. 2, da det er et<br />
infrastrukturanlæg, som strækker<br />
sig over mere end to kommuner,<br />
samtidig er en del af projektområdet<br />
placeret tæt ved den dansk tyske<br />
grænse, og kan dermed påvirke<br />
miljøet og berøre naboejendomme<br />
på den tyske side af grænsen, jf.<br />
VVM-bekendtgørelsens § 10.<br />
Miljøcenter Odense har derfor udar-<br />
bejdet forslag <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
med <strong>til</strong>hørende VVM-redegørelse.<br />
Planredegørelse<br />
<strong>Kommuneplan</strong><br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong> for<br />
<strong>Haderslev</strong> Kommune er endeligt<br />
vedtaget december <strong>2009</strong>, hvormed<br />
retningslinjerne i kommuneplanen<br />
erstatter de hid<strong>til</strong> gældende retnings-<br />
linjer i Regionplan 2005-2016 for<br />
Sønderjylland Amt med undtagelse<br />
af retningslinjer for vand.<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune tangerer<br />
linjeføringen følgende kommune-<br />
planramme:<br />
14.26.BE.01, som er et boligområde<br />
ved Ørstedvej (st. 64).<br />
Boligområde ved Ørstedvej. Bolig-<br />
område med <strong>til</strong>hørende offentlige<br />
og private servicefunktioner <strong>til</strong><br />
områdets daglige forsyning. Mindre<br />
erhvervsvirksomheder, som naturligt<br />
hører <strong>til</strong> i området, kan <strong>til</strong>lades. Der<br />
må etableres mindre butikker og<br />
erhvervsvirksomheder.<br />
Den vestligste del af boligområdet<br />
ved Ørstedvej grænser op <strong>til</strong> den<br />
nye gasledning, hvilket vil medføre<br />
nogle planmæssige restriktioner.<br />
I henhold <strong>til</strong> kommende servitut må<br />
der ikke opføres boliger indenfor<br />
en sikkerhedszone af 20 meter på<br />
hver side afledningen. Det giver<br />
planmæssige begrænsninger, da der<br />
ikke kan etableres nyanlæg eller ud-<br />
lægges nye områder. Gasledningen<br />
fremgår ikke af kommuneplanram-<br />
merne.<br />
Planstyrelsens cirkulære af 26.<br />
november 1984 omfatter bestem-<br />
melser vedrørende kommunernes<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
5
Redegørelse<br />
planlægning i nærhed af transmissi-<br />
onsledninger. Cirkulæret har således<br />
betydning for de eksisterende<br />
boliger, da kommunen ved landzo-<br />
nesagsbehandling af <strong>til</strong>bygninger,<br />
nyanlæg, ændret anvendelse mv.<br />
inden for de 200 meter fra gasled-<br />
ningen skal sikre en planmæssig og<br />
samfundsmæssig økonomisk hen-<br />
sigtsmæssig udvikling. Energistyrel-<br />
sen skal høres, hvis de økonomiske<br />
konsekvenser skal belyses.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong><br />
Udbygning af naturgassystemet med<br />
der<strong>til</strong>hørende faciliteter i Syd- og<br />
Sønderjylland er en ny arealreser-<br />
vation, som derfor ikke er omfattet<br />
af den gældende kommuneplan<br />
for <strong>Haderslev</strong> Kommune. Med<br />
kommuneplan<strong>til</strong>lægget gives med<br />
retningslinjer mulighed for udbyg-<br />
ning af naturgassystemet med en 94<br />
km lang gasledning, herunder den<br />
delstrækning på ca. 24 km igennem<br />
<strong>Haderslev</strong> Kommune.<br />
Et kommuneplan<strong>til</strong>læg er et supple-<br />
ment <strong>til</strong> en eksisterende kommune-<br />
plan. Et kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
kan justere og ændre bestemmel-<br />
ser i kommuneplanen, når det er<br />
nødvendigt i forhold <strong>til</strong> realiseringen<br />
af en lokalplan eller et større anlæg.<br />
I følge planlovens § 11a, stk. 1, pkt.<br />
7, skal der være retningslinjer for<br />
beliggenhed af enkeltanlæg, der må<br />
antages at påvirke miljøet, i kommu-<br />
neplanen. En naturgastransmis-<br />
sionsledning anses for at være et<br />
sådan anlæg, hvorfor der i medfør<br />
af planlovens § 11g, stk. 3, skal<br />
udarbejdes et forslag <strong>til</strong> kommu-<br />
neplan<strong>til</strong>læg med <strong>til</strong>hørende VVM-<br />
redegørelse.<br />
Ved endelig udstedelse af kommu-<br />
6 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
neplan<strong>til</strong>lægget vil udbygning af<br />
naturgassystemet med <strong>til</strong>hørende<br />
faciliteter være i overensstemmelse<br />
med kommuneplanen.<br />
Miljøvurdering<br />
Der er foretaget en miljøvurdering<br />
af kommuneplan<strong>til</strong>lægget i henhold<br />
<strong>til</strong> lov om miljøvurdering af planer<br />
og programmer (LBK nr. 936 af 24.<br />
september <strong>2009</strong>). Reglerne er i høj<br />
grad sammenfaldende med de krav,<br />
som s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> en VVM-undersøgelse.<br />
VVM-redegørelsen og miljøvurde-<br />
ringen var vedlagt som bilag <strong>til</strong><br />
forslaget <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg.<br />
Inden udstedelsen af kommuneplan-<br />
<strong>til</strong>lægget har Miljøcenter Odense<br />
udarbejdet en sammenfattende<br />
redegørelse, hvor der er samlet op<br />
på alle bemærkninger <strong>til</strong> projektet.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>gets<br />
opbygning<br />
Et kommuneplan<strong>til</strong>læg består af en<br />
redegørelse, bindende retningslinjer<br />
samt rammer for lokalplanlægnin-<br />
gen. VVM-redegørelsen og et ikke-<br />
tekniske resumé af VVM-redegørel-<br />
sen blev offentliggjort sammen med<br />
forslaget <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>get og den<br />
<strong>til</strong>hørende VVM-redegørelse er en<br />
forudsætning for at meddele en<br />
VVM-<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at etablere et nyt<br />
kompressoranlæg ved Egtved og<br />
en ny 94 km lang gastransmissions-<br />
ledning fra den dansk tyske grænse<br />
ved Ellund/Frøslev <strong>til</strong> Egtved.<br />
Idéfase<br />
Som en del af planprocessen har<br />
været en indkaldelse af idéer og<br />
forslag <strong>til</strong> udbygning af gastransmis-<br />
sionssystemet fra Ellund <strong>til</strong> Egtved<br />
i perioden 18. november <strong>2009</strong> <strong>til</strong> 5.<br />
januar 2010. Ved hørings-perioden<br />
udløb havde Miljøcenter<br />
Odense modtaget 13 henvendelser<br />
fra foreninger og borgere.<br />
Efter idéfasen blev der på baggrund<br />
af en kortlægningsrapport udarbej-<br />
det et forslag <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
med <strong>til</strong>hørende VVM-redegørelse,<br />
hvor der blev taget s<strong>til</strong>ling anlæg-<br />
gets miljømæssige påvirkning og de<br />
indkomne henvendelser i idéfasen.<br />
Høring af forslag <strong>til</strong> kommune-<br />
plan<strong>til</strong>læg<br />
Miljøcenter Odense har haft forslag<br />
<strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg med <strong>til</strong>hø-<br />
rende VVM-redegørelse i offentlig<br />
høring i 10 uger fra den 16. juni 2010<br />
<strong>til</strong> den 25. august 2010. I høringspe-<br />
rioden indkom der 19 bemærkninger<br />
<strong>til</strong> det samlede projekt. Indholdet<br />
af bemærkningerne fremgår af den<br />
sammenfattende redegørelse.<br />
Tilladelser og godkendelser<br />
Inden udbygningen af naturgas-<br />
systemet med <strong>til</strong>hørende faciliteter<br />
i Syd- og Sønderjylland skal der<br />
indhentes en række <strong>til</strong>ladelser og<br />
godkendelser fra offentlige myndig-<br />
heder.<br />
I henhold <strong>til</strong> VVM-bekendtgørelsen<br />
skal Miljøcenter Odense, som den<br />
ansvarlige planmyndighed, meddele<br />
en VVM-<strong>til</strong>ladelse med <strong>til</strong>knyttede<br />
vilkår for gasledningen og de <strong>til</strong>hø-<br />
rende faciliteter.<br />
Derudover skal der meddeles de<br />
nødvendige <strong>til</strong>ladelser og godken-<br />
delser <strong>til</strong> berørte områder efter den<br />
gældende lovgivning. De berørte<br />
områder fremgår af VVM-redegørel-<br />
sen. Derudover skal der meddeles<br />
bygge<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> anlægget.
Retningslinjer<br />
Retningslinjer for nærområdet<br />
omkring naturgassystemet<br />
Gasledningen har et samlet forløb<br />
på 94 km, heraf ca. 17 km igennem<br />
Vejen Kommune.<br />
1. Der udlægges en 50 meter bred<br />
etableringszone på hver side af<br />
den planlagte linjeføring for den<br />
nye gastransmissionsledning<br />
fra den dansk-tyske grænse<br />
ved Frøslev <strong>til</strong> Egtved indenfor<br />
hvilken gasledningen skal etab-<br />
leres. Når anlægget er etableret,<br />
erstattes etableringszonen af en<br />
20 meter bred sikkerhedszone<br />
på hver side af gastransmissi-<br />
onsledningen. Sikkerhedszonen<br />
tinglyses som en servitut.<br />
Den 100 m brede etableringszo-<br />
ne for linjeføringen er vist på kort<br />
1.<br />
2. Der udlægges en 200 meter bred<br />
observationszone på hver side<br />
af gastransmissionsledningen<br />
fra den dansk-tyske grænse<br />
ved Frøslev <strong>til</strong> Egtved. Inden for<br />
denne zone skal Energistyrelsen<br />
(uddelegeret <strong>til</strong> Energinet.dk)<br />
underrettes om lokalplanforslag,<br />
der åbner mulighed for ny bebyg-<br />
gelse eller ændret anvendelse af<br />
bygninger, og høres, inden der<br />
meddeles landzone<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong><br />
bebyggelse eller ændret anven-<br />
delse af bygninger.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
7
Retningslinjer<br />
8 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
Etableringszone på 50 meter på<br />
hver side af linjeføringens nordlige<br />
del i <strong>Haderslev</strong> Kommune
Retningslinjer<br />
Etableringszone på 50 meter på<br />
hver side linjeføringens sydligste del<br />
i <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
9
Tidsplan<br />
Hovedtidsplan for projektets gennemførelse<br />
10 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
Kompressonstation<br />
I december 2010 indgås kontrakt om<br />
projektering og udførelse af kom-<br />
pressorstationen. Projektering af an-<br />
lægget kan påbegyndes i 2011 hvor<br />
anlægsarbejderne på lokaliteten i<br />
Egtved også forventes påbegyndt.<br />
I 2011 påregnes udført jordarbejder<br />
og øvrige forberedende arbejder.<br />
Produktionen af maskinkomponen-<br />
ter og montagearbejder vil forløbe i<br />
2012 <strong>til</strong> 2013. Kompressorstationen<br />
vil stå klar <strong>til</strong> idriftsættelse efteråret<br />
2013.<br />
Gasledning<br />
Ligesom for kompressorstationen<br />
indgås i 2010 aftale om projektering<br />
af gasledningen. De arkæologiske<br />
forundersøgelser for gasledningen<br />
forventes påbegyndt i slutningen af<br />
2010. Inden anlæg af gasledningen<br />
påbegyndes, skal den endelige<br />
linjeføring fastlægges af ekspro-<br />
priationskommisionen i 2011. De<br />
nødvendige ekspropriationer (servi-<br />
tutter langs linjeføringen) foretages<br />
i samråd med den enkelte lodsejer<br />
og i samarbejde med Energinet.<br />
dk. Selve anlægget af gasledningen<br />
udføres fra foråret 2012 frem <strong>til</strong> årets<br />
udgang. Gasledningen kan sættes i<br />
drift i 2013.
Miljøvurdering<br />
Lovmæssig baggrund<br />
Planlovens VVM-regler er udfor-<br />
met som en konsekvens af EU’s<br />
VVM-direktiv fra 1985 med senere<br />
ændringer. VVM-reglerne gælder for<br />
konkrete projekter. EU supplerede i<br />
2001 VVM-reglerne med et direktiv<br />
om miljøvurdering af bestemte pla-<br />
ner og programmer. De nye regler<br />
betyder, at der skal ses på planers<br />
og programmers mulige indvirkning<br />
på miljøet allerede ved udarbej-<br />
delsen af overordnede planer, hvis<br />
sådanne planer kan siges at fast-<br />
læge rammer for anlægs<strong>til</strong>ladelser<br />
<strong>til</strong> visse nærmere angivne projekter.<br />
Disse regler fremgår i Danmark af<br />
miljøvurderingsloven, jf. lovbekendt-<br />
gørelse nr. 936 af 24. september<br />
<strong>2009</strong>: Bekendtgørelse af lov om<br />
miljøvurdering af planer og pro-<br />
grammer. Loven gælder for planer<br />
og programmer inden for en række<br />
nærmere fastlagte forvaltningsom-<br />
råder, som i medfør af lovgivningen<br />
<strong>til</strong>vejebringes – eller ændres – af<br />
offentlige myndigheder.<br />
Udstedelse af kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
for udbygning af naturgassystemet i<br />
Syd- og Sønderjylland <strong>til</strong>vejebringes<br />
efter planlovens kommuneplanbe-<br />
stemmelser og er efter Miljøcenter<br />
Odenses vurdering omfattet af<br />
miljøvurderingslovens § 3, stk. 1. I<br />
henhold <strong>til</strong> denne bestemmelse skal<br />
blandt andet kommuneplan<strong>til</strong>læg,<br />
som fastlægger rammer for fremtidig<br />
anlægs<strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> en lang række<br />
nærmere angivne projekter, ledsa-<br />
ges af en særlig miljøvurdering, en<br />
”miljørapport”. Det drejer sig blandt<br />
andet om projekter, der er anført på<br />
miljøvurderingslovens bilag 3 og 4. I<br />
dette <strong>til</strong>fælde bilag 3, punkt 16. Mil-<br />
jøvurderingen skal gennemføres af<br />
den myndighed, som er ansvarlig for<br />
udarbejdelsen af den pågældende<br />
plan, som i dette <strong>til</strong>fælde er Miljø-<br />
center Odense.<br />
Miljøvurderingsloven indeholder<br />
regler for <strong>til</strong>vejebringelsen af en mil-<br />
jøvurdering. Reglerne er i høj grad<br />
sammenfaldende med de krav, der<br />
s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> en VVM-proces. Miljøvur-<br />
de-ringen af planen er indarbejdet<br />
i den samlede miljøvurdering for<br />
selve projektet i VVM redegørelsen,<br />
som blev offentliggjort sammen med<br />
forslaget <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg.<br />
Efter høringen er der udarbejdet<br />
en sammenfattende redegørelse,<br />
hvoraf det fremgår, hvorledes mil-<br />
jøvurderingen og de gennemførte<br />
høringsprocedurer har påvirket pla-<br />
nen og beslutningen om at vedtage<br />
planen, samt det endelige overvåg-<br />
ningsprogram. Den sammenfattende<br />
redegørelse offentliggøres sammen<br />
med dette kommuneplan<strong>til</strong>læg.<br />
Efterfølgende beskrives de væ-<br />
sentligste miljøpåvirkninger for den<br />
del af projektet, der ligger inden for<br />
<strong>Haderslev</strong> Kommune.<br />
Væsentlige miljøpåvirkninger<br />
Landskab<br />
Det vurderes, at gasledningen ikke<br />
har betydning for oplevelsen af de<br />
udpegede regionale værdifulde<br />
landskaber imellem Jels og Ferris,<br />
omkring Barsbøl Skov og nord for<br />
Sommersted, da anlægget graves<br />
ned og kun berører periferien af<br />
landskaberne. Efter en årrække vil<br />
den retablerede beplantning ved de<br />
levende hegn medføre, at hegnene<br />
fremstår som sammenhængende<br />
elementer. Skovområder vil der<br />
opstå et lineært forløb uden be-<br />
plantning. Det vurderes, at det i den<br />
større sammenhæng ikke har betyd-<br />
ning for landskabsoplevelsen.<br />
Arkæologi og kulturhistorie<br />
Der foretages arkæologiske forun-<br />
dersøgelser langs hele linjeføringen<br />
i <strong>Haderslev</strong> Kommune. Derudover<br />
har museerne udpeget 21 lokaliteter,<br />
hvor der med sandsynlighed skal<br />
foretages arkæologiske undersøgel-<br />
ser.<br />
Hvor gasledningen krydser det kul-<br />
turhistoriske element ved Lundsbæk,<br />
vil de ansvarlige kulturhistoriske<br />
museer varetage arkæologiske un-<br />
dersøgelser forud for anlægsarbej-<br />
det. Der vil således kunne imødeses<br />
overvågning i forbindelse med<br />
anlægsarbejdet.<br />
Slevad Bro krydser Nørreå, hvor<br />
det er besluttet at anlægge gas-<br />
ledningen ved underboring. Derfor<br />
berøres hverken bro eller en for-<br />
tidsmindebeskyttelseslinje for en<br />
stenbygget grav fra yngre sten- eller<br />
bronzealder. Beskyttelseslinjen for<br />
det beskyttede fortidsminde ved<br />
Slevad Bro ligger lige op af linjeførin-<br />
gen for gasledningen. I detailprojek-<br />
teringsfasen vil det blive nærmere<br />
undersøgt, hvordan underboringen<br />
ved Nørreå og Slevad Bro kon-<br />
kret skal udføres, herunder om der<br />
vil være behov for at grave inden<br />
beskyttelseslinjen. Dette vil ske<br />
i samarbejde med de ansvarlige<br />
museer, således at fortidsmindet og<br />
de arkæologiske lag beskyttes. Der<br />
skal søges dispensation for arbejdet,<br />
såfremt beskyttelseslinjen berøres.<br />
Linjeføringen for gasledningen ligger<br />
ca. 700 m fra Oksenvad kirke og<br />
krydser de udpegede kirkeomgivel-<br />
ser. Da anlægsarbejdet er kortvarigt,<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
11
Miljøvurdering<br />
anlægget er primært under jorden,<br />
og landskabet genetableres efter<br />
endt anlæg, vurderes projektet ikke<br />
at stride mod udpegningen.<br />
I anlægsfasen krydses midlertidigt<br />
23 beskyttede diger, der primært<br />
ligger som levende hegn mellem<br />
marker. Det vil kræve dispensation<br />
<strong>til</strong> anlægsarbejdet. Digerne genetab-<br />
§ 3-vandhuller omkring linjeføringen ved st. 66. Der forekommer med stor sikkerhed bilag IV-padder i nogle af vandhullerne<br />
leres efter nedgravning af gasled-<br />
ningen.<br />
Vandløb<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune passeres 11<br />
vandløb (Blåå deles med Kolding<br />
12 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
Kommune) og med Nørreå og Gels<br />
Å som de største. Ved mere end<br />
halvdelen af vandløbene har de<br />
omkringliggende lavbundsarealer et<br />
større eller mindre okkerpotentiale.<br />
Dette vil der blive taget hensyn <strong>til</strong><br />
ved anlægsarbejdet.<br />
På grund af størrelsen og Nørreåens<br />
okkerpotentielle omgivelser under-<br />
bores denne, og enhver påvirkning<br />
af vandløbet og de nærmeste<br />
omgivelser undgås dermed. På<br />
grund af Gels Å’s høje målsætning<br />
og størrelse er underboring en<br />
mulighed, der undersøges nærmere<br />
i forbindelse med detailfasen. Om<br />
muligt krydses Blåå, Barsbøl Bæk<br />
og Selskær Bæk uden for ørredens<br />
yngleperiode (december – april), og<br />
dermed vil effekten på disse vandløb<br />
være minimal. De øvrige vandløb<br />
kan krydses uden væsentlige på-<br />
virkninger, selvom der kan forventes<br />
en smule påvirkning fra de mange<br />
okkerpotentielle områder.<br />
Natur<br />
Enge, som ligger på begge sider<br />
af Nørre Å, vil ikke blive berørt, da<br />
gasledningen bliver etableret under<br />
Nørre Å ved styret underboring.
Miljøvurdering<br />
Omkring st. 66 løber linjeføringen<br />
igennem en skov med pyntegrønt<br />
og med mange små vandhuller,<br />
hvoraf nogle ligger meget tæt på lin-<br />
jeføringen, hvilket fremgår af figuren<br />
ovenfor. Området vurderes at være<br />
levested for bilag IV-padder, og der<br />
er tidligere registreret løvfrø i områ-<br />
det. På lokalitet 127 ligger et lille fint<br />
vandhul med klart vand, flade brin-<br />
ker og en stor bestand af skrubtudse<br />
omkring 5 m vest for linjeføringen.<br />
Arbejdsarealerne på strækningen<br />
forbi vandhullerne begrænses mest<br />
muligt, så den direkte påvirkning af<br />
vandhullerne minimeres i anlægs-<br />
fasen. For at mindske påvirkningen<br />
yderligere kan gasledningen med<br />
fordel anlægges på denne strækning<br />
uden for bilag IV-paddernes yngle-<br />
periode, som er fra marts <strong>til</strong> juni. Det<br />
vil også være en mulighed at anven-<br />
de paddehegn i anlægsfasen med<br />
henblik på at begrænse paddernes<br />
mulighed for at krydse anlægsom-<br />
rådet i de seks uger, anlægsfasen<br />
forventes at vare.<br />
På grund af afstanden <strong>til</strong> gaslednin-<br />
gen, der i de fleste <strong>til</strong>fælde er mindst<br />
25 m, vurderes det ikke, at de øvrige<br />
vandhuller inden for undersøgel-<br />
sesområdet i <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
vil blive påvirket i anlægsfasen. Det<br />
skal dog bemærkes, at vandhullerne<br />
på lokalitet nr. 179 og 191 ligger<br />
under 10 m fra linjeføringen.<br />
Grundvand<br />
Inden placeringen af ledningen<br />
endeligt fastlægges, vil nærliggende<br />
markvandsboring ved Mølby blive lo-<br />
kaliseret, idet det <strong>til</strong>stræbes at styre<br />
ledningen uden om denne.<br />
Påvirkningen af grundvandsforhol-<br />
dene (drikkevandsinteresser, grund-<br />
vandsinteresser og grundvand-<br />
skemi) under anlægsfasen vurderes<br />
ikke at påvirke den nuværende<br />
grundvandskvalitet. En eventuel<br />
midlertidig sænkning af grundvands-<br />
spejlet under anlægsaktiviteterne<br />
forventes at være i mindre skala og<br />
vil ikke kunne skabe problemer i<br />
forhold <strong>til</strong> oppumpning i nærliggende<br />
markvandingsboringer.<br />
Forurenet jord og affald<br />
I anlægsfasen vil der ved gravear-<br />
bejde i vejarealer skulle håndteres<br />
potentielt forurenet jord omfattet af<br />
jordforureningsloven. Håndteringen<br />
af forurenet jord vil ske forskrifts-<br />
mæssigt. Hermed vurderes der kun<br />
at kunne være en mindre lokal risiko<br />
for miljøpåvirkning fra spredning af<br />
støv i forbindelse med gravearbejde<br />
i vejarealer. Der vil i forbindelse med<br />
jordarbejdet blive truffet foranstalt-<br />
ninger <strong>til</strong> at nedbringe eventuelle<br />
støvgener f.eks. ved fugtning af jord<br />
i tørre perioder.<br />
Støj<br />
I anlægsfasen vil der primært<br />
forekomme støj fra transport med<br />
dumpere/lastvogne og øvrigt ar-<br />
bejde med entreprenørmaskiner. Det<br />
vurderes, at støjen generelt vil være<br />
at sammenligne med den støj, som<br />
genereres i forbindelse med land-<br />
brugsmæssig drift i området, hvor<br />
gasledningen placeres.<br />
Emissioner<br />
Under normal drift er der ingen støj<br />
eller emissioner <strong>til</strong> luften fra gasled-<br />
ningen. Kun i <strong>til</strong>fælde af et brud på<br />
ledningen eller ved reparationer vil<br />
der være behov for udluftning af gas<br />
fra rørledningen. Til begrænsning<br />
af gasstrømmen, der ved en sådan<br />
hændelse ven<strong>til</strong>eres fra gasrørled-<br />
ningen, findes afspærringsven<strong>til</strong>er<br />
ved ven<strong>til</strong>stationerne, hvor en sek-<br />
tion af gasledningen kan afspærres.<br />
Befolkning<br />
Etablering af gasledningen kan<br />
medføre kortvarige barriereeffekter i<br />
forbindelse med krydsning af mindre<br />
veje ved gennemgravning. Der vil i<br />
forbindelse med den videre plan-<br />
lægning af projektet blive udarbejdet<br />
planer for disse typer anlægsarbej-<br />
der, hvor der vil blive taget højde for<br />
afviklingen af trafikken via alterna-<br />
tive ruter. Den korte varighed af hver<br />
enkelt krydsning af vejene taget i<br />
betragtning, vurderes projektet ikke<br />
at medføre væsentlige barriereef-<br />
fekter for hverken befolkning eller<br />
erhverv i området.<br />
Landbrug<br />
Langs gasledningen vil der blive<br />
behov for midlertidige arealerhverv-<br />
elser i en zone på ca. 25 meter<br />
langs linjeføringen. Anlægsarbejdet<br />
forventes trods den lokalt korte<br />
aktivitetsperiode at påvirke én – to<br />
vækstsæsoner bl.a. som følge af de<br />
arkæologiske forundersøgelser, der<br />
medfører gravning af søgegrøft i ca.<br />
2,5 m bredde i hele linjeføringen, og<br />
som begynder i slutningen af 2010.<br />
Energinet.dk yder kompensation<br />
for de økonomiske tab. Der ydes<br />
således erstatninger for såvel per-<br />
manente rådighedsindskrænkninger<br />
som dokumenterede strukturska-<br />
der. Erstatning herfor fastsættes af<br />
Ekspropriationskommissionen. Efter<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
13
Miljøvurdering<br />
anlægsarbejdet opgøres afgrødeta-<br />
bet af Energinet.dk efter opmåling<br />
og med udgangspunkt i foreliggende<br />
tariffer. Midlertidige ulemper og<br />
lignende i forbindelse med anlægs-<br />
arbejdet opgøres efter en individuel<br />
vurdering.<br />
Skovbrug<br />
Ved etablering af de strækninger<br />
af gasledningen, der går igennem<br />
eksisterende skov, kan der forven-<br />
tes et økonomisk tab som følge af<br />
fældning af træer langs linjeføringen.<br />
Dette tab dækkes af Energinet.dk<br />
efter opmåling i samråd med skov-<br />
kyndig ekspertise fra Ekspropriati-<br />
onskommissionen.<br />
Råstofområder<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune passerer<br />
linjeføringen to interesseområder for<br />
14 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
sand, grus og sten. Det ene område<br />
er vest for Sommersted, hvor linje-<br />
føringen krydser områdets østligste<br />
del. Det andet område er øst for<br />
Bevtoft, hvor linjeføringen krydser<br />
arealudpegningens vestligste del.<br />
Potentialerne endnu ikke er udnyt-<br />
tede. Den eksisterende gasledning<br />
betyder, at der allerede eksisterer en<br />
begrænsning i forhold <strong>til</strong> udnyttelsen<br />
af råstofinteresserne, idet der findes<br />
en vejledning vedr. råstofindvinding,<br />
der bl.a. beskytter den eksisterende<br />
ledning mod råstofgravning i en<br />
afstand af 20 meter på hver side af<br />
ledningen. Der vil blive udarbejdet<br />
en servitut for nye gasledning med<br />
lignende bestemmelser. Eventu-<br />
elle erstatninger for de yderligere<br />
begrænsninger i udnyttelsen af<br />
råstofressourcer fastsættes af eks-<br />
propriationskommissionen.
Overvågningsprogram<br />
Kulturarv<br />
Det er det ansvarlige kulturhistoriske<br />
museum, som står for overvågning<br />
af arkæologiske forhold i forbindelse<br />
med anlægsarbejdet.<br />
Jord- og stendiger vil blive retableret<br />
efter anlæg af gasledningen. Di-<br />
gerne fotograferes inden nedtagning<br />
med henblik på at kunne retablere <strong>til</strong><br />
oprindeligt udseende. Der foretages<br />
opfølgende besigtigelse af retable-<br />
ringen umiddelbart efter afslutning af<br />
anlæg og et år efter.<br />
Natur<br />
På lokaliteter med sårbar beskyttet<br />
natur vil der være en opfølgning i<br />
forbindelse med detailprojekteringen<br />
og overvågning i anlægsfasen med<br />
henblik på at minimere påvirknin-<br />
gerne. Opfølgningen vil bestå af<br />
vurdering af eventuelle <strong>til</strong>pasninger<br />
af linjeføring samt besigtigelse i<br />
selve anlægsfasen med henblik på<br />
at minimere påvirkning af sårbare<br />
naturområder. Dette vil bl.a. ske i<br />
forbindelse med den konkrete ryd-<br />
ning af strækninger i skovområder<br />
og gennem naturområder med hen-<br />
blik at vurdere, om der er yngleloka-<br />
liteter for flagermus, padder m.v. Der<br />
foretages opfølgende besigtigelse<br />
af retableringen umiddelbart efter<br />
afslutning af anlæg og et år efter.<br />
Vandløb<br />
Inden krydsning af vandløbene<br />
påbegyndes, registreres vandløbs-<br />
profilerne og den fysiske <strong>til</strong>stand i<br />
øvrigt ved optegning, fotografering<br />
og eventuel opmåling, så retablerin-<br />
gen kan ske bedst muligt. Vandløbs-<br />
krydsningerne synes efter retab-<br />
lering. I områder, hvor risikoen for<br />
afledning af potentielt okkerholdigt<br />
grundvand er stor, foretages besigti-<br />
gelse med henblik på at identificere<br />
hensigtsmæssige områder <strong>til</strong> ud-<br />
spredning af okkerholdigt grundvand<br />
eller placering af mobile okkerrens-<br />
ningsanlæg <strong>til</strong> fjernelse af okker<br />
inden udledning <strong>til</strong> vandløb.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
15
By- og Landsskabsstyrelsen<br />
Miljøcenter Odense<br />
C. F. Tietgens Boulevard 40<br />
5220 Odense SØ<br />
Telefon 72 54 45 00<br />
post@ode.mim.dk<br />
www.blst.dk
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og<br />
Sønderjylland<br />
Sammenfattende redegørelse<br />
Indkaldelse af ideer og forslagnovember <strong>2009</strong><br />
Forslag <strong>til</strong> <strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>juni 2010<br />
VVM-redegørelsejuni 2010<br />
Sammenfattende redegørelsedecember 2010<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong> 2010
Sammenfattende redegørelse for VVM for udbygning af naturgassystemet i<br />
Syd- og Sønderjylland<br />
Offentlig høring<br />
Miljøcenter Odense har haft forslag <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg med VVM-redegørelse for udbygning af<br />
naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland i offentlig høring i perioden 16. juni 2010 – 25. august<br />
2010. Miljøcenter Odense er myndighed for projektet, da projektet dels strækker sig over mere end<br />
2 kommuner og dels vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, jf. §§ 10 og 11<br />
stk. 3 nr. 2 i VVM bekendtgørelsen (BEK nr. 1335 af 06/12/2006).<br />
Der er i høringsperioden indkommet 19 høringssvar <strong>til</strong> projektet. Høringssvarerne er resumeret i<br />
bilag 2 og vedlagt skannet som et særskilt bilag 3.<br />
Offentligt møde om projektet i høringsperioden<br />
Bygherre Energinet.dk har afholdt to offentlige møder i forbindelse med projektet. Miljøcenter<br />
Odense deltog i møderne med et oplæg. Møderne blev afholdt hhv. den 21. juni 2010 i Egtved og<br />
den 22. juni 2010 i Hellevad.<br />
Forventet afgørelse<br />
Miljøcenter Odense træffer afgørelse i sagen på baggrund af de offentliggjorte planforslag med<br />
VVM, de indkomne høringssvar i offentlighedsperioden og udtalelse fra Aabenraa, Tønder,<br />
<strong>Haderslev</strong>, Kolding, Vejen og Vejle kommuner om denne redegørelse.<br />
Der er i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen eller i den efterfølgende høring (se<br />
bilag 2) ikke fremkommet oplysninger, som betyder, at Miljøcenter Odense vurderer, at projektet<br />
ikke kan gennemføres. Høringen har dog givet anledning <strong>til</strong> justeringer af linjeføringen indenfor den<br />
100 meter brede planlægningszone, som fremgår af forslagene <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læggene, se<br />
bilag 1. På den baggrund forventer Miljøcenter Odense at træffe afgørelse om, at projektet kan<br />
gennemføres.<br />
Afgørelsen vil omfatte udstedelse af et <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> Aabenraa, Tønder, <strong>Haderslev</strong>, Kolding, Vejen og<br />
Vejle <strong>Kommuneplan</strong>er og meddelelse af VVM-<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> Energinet.dk.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>gene vil blive udstedt med mindre justeringer i forhold <strong>til</strong> forslagene. VVM<strong>til</strong>ladelsen<br />
vil give Energinet.dk mulighed for at anlægge en naturgasledning og en<br />
kompressorstation på nærmere angivne vilkår.<br />
Valg af hovedforslag<br />
Der er i forslag <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg for Vejen Kommune beskrevet et alternativ for linjeføringen<br />
ved St. Andst, hvor gasledningen (st. 78.2-78.8) føres vest om Otteshave. Hovedforslaget er en<br />
linjeføring 10 m vest for den eksisterende gasledning. Hovedforslaget er valgt, da det er mest<br />
hensigtsmæssigt med en linjeføring parallelt med den eksisterende gasledning, og det er vurderet,<br />
at denne linjeføring er mulig samtidig med at sikkerhedskrav i forhold <strong>til</strong> eksisterende bebyggelse<br />
bliver overholdt.<br />
2
Forventet udformning af kommuneplan<strong>til</strong>læg <strong>til</strong> Aabenraa, Tønder, <strong>Haderslev</strong>, Kolding, Vejen<br />
og Vejle Kommuner for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>genes retningslinjer formuleres som følger:<br />
Retningslinjer for nærområdet omkring naturgassystemet<br />
Gasledningen har et samlet forløb på 94 km. Heraf ca. 1,5 km igennem Vejle Kommune, ca. 17 km<br />
igennem Vejen Kommune, ca. 8 km igennem Kolding Kommune, ca. 24 km igennem <strong>Haderslev</strong><br />
Kommune, ca. 8 km igennem Tønder Kommune og ca. 37 km igennem Aabenraa Kommune.<br />
1. Der udlægges en 50 meter bred etableringszone på hver side af den planlagte linjeføring for<br />
den nye gastransmissionsledning fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev <strong>til</strong> Egtved<br />
indenfor hvilken gasledningen skal etableres. Når anlægget er etableret, erstattes<br />
etableringszonen af en 20 meter bred sikkerhedszone på hver side af<br />
gastransmissionsledningen. Sikkerhedszonen tinglyses som en servitut.<br />
Den 100 m brede etableringszone for linjeføringen er vist på kort 1.<br />
2. Der udlægges en 200 meter bred observationszone på hver side af<br />
gastransmissionsledningen fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev <strong>til</strong> Egtved. Inden for<br />
denne zone skal Energistyrelsen (uddelegeret <strong>til</strong> Energinet.dk) underrettes om<br />
lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af<br />
bygninger, og høres, inden der meddeles landzone<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> bebyggelse eller ændret<br />
anvendelse af bygninger.<br />
Kun for Vejle Kommune<br />
Kompressorstationen<br />
3. Der udlægges et areal <strong>til</strong> en ny kompressorstation ved det eksisterende drifts- og<br />
vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter ved Egtved.<br />
4. Der udlægges en indre sikkerhedszone på 100 meter omkring de 80 bar overjordiske<br />
trykbærende anlæg. Inden for den indre zone må der ikke reserveres areal eller gives<br />
landzone<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> byggeri og anlæg, se kort.<br />
5. Der udlægges en ydre sikkerhedszone på 200 meter omkring de 80 bar overjordiske<br />
trykbærende anlæg. Inden for den ydre zone kan der ikke reserveres areal eller gives<br />
landzone<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> boligbyggeri i mere end én etage, institutioner for børn, ældre, syge eller<br />
handicappede, brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer, se kort.<br />
3
Kort 1<br />
4
Rammer for lokalplanlægning<br />
Gastransmissionsledningen og kompressorstationen etableres i områder, der forbliver i landzone.<br />
Der er følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen i relation <strong>til</strong> etablering af kompressorstationen.<br />
Plannummer 99.T.6<br />
Plannavn Kompressorstation ved Egtved<br />
Generel anvendelse Tekniske formål<br />
Specifik anvendelse Kompressorstation<br />
Fremtidig zonestatus Landzone<br />
Eksisterende zonestatus Landzone<br />
Max. højde 9 m<br />
Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges <strong>til</strong> kompressorstation, måle-/regulatorstation, transformerstation og andre<br />
anlæg <strong>til</strong> brug for gastransmission.<br />
Bebyggelsens omfang og<br />
placering<br />
Lokalplaner<br />
Bygningernes arkitektoniske udtryk skal harmonere med de eksisterende bygninger, og<br />
særligt bygningernes facader skal indpasses <strong>til</strong> det omgivende landskab.<br />
Afgrænsning af rammeområde nr. 99.T.6 for kompressorstationen ved Egtved<br />
14
Forventet udformning af VVM-<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> Energinet.dk <strong>til</strong> for udbygning af<br />
naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
Tilladelsen formuleres som følger:<br />
”Hermed meddeles Energinet.dk VVM-<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at anlægge en naturgasledning og en<br />
kompressorstation som angivet i kommuneplan<strong>til</strong>læg med VVM-redegørelse for udbygning<br />
af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, udstedt den 13.12 2010. Tilladelsen er<br />
meddelt i henhold <strong>til</strong> planlovens kap. 4, § 11g, jf. § 2 og § 9 i Miljøministeriets<br />
bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private<br />
anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.<br />
Baggrund<br />
Miljøcenter Odense har 13.12.2010 udstedt et kommuneplan<strong>til</strong>læg <strong>til</strong> Aabenraa, Tønder,<br />
<strong>Haderslev</strong>, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner, der inden for nærmere angivne rammer<br />
muliggør anlæggelse af en naturgasledning fra grænsen <strong>til</strong> Egtved, samt en<br />
kompressorstation ved Egtved.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>get indeholder rammer for lokalplanlægningen for kompressorstationen,<br />
og retningslinjer for anvendelsen af nærområdet omkring kompressorstationen og<br />
naturgasledningen <strong>til</strong> sikring af det planlægningsmæssige grundlag for kompressorstation<br />
og naturgasledning.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>get er udstedt <strong>til</strong> Aabenraa, Tønder, <strong>Haderslev</strong>, Kolding, Vejen og Vejle<br />
Kommuner Kommune og er gældende fra udstedelsesdagen. Retningslinjer og rammer for<br />
naturgasledning og kompressorstation kan kun ændres af Miljøcenter Odense.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>get er udarbejdet efter planlovens regler, dels reglerne i kapitel 6 om<br />
planers <strong>til</strong>vejebringelse, dels VVM-reglerne i kap. 4 og i ovennævnte bekendtgørelse nr.<br />
1335. Der er derfor <strong>til</strong>lige udarbejdet en VVM-redegørelse for udbygning af<br />
naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, der angiver de overordnede rammer for en<br />
miljømæssig acceptabel etablering og drift af naturgasledning og kompressorstation. I den<br />
forbindelse fastsættes der krav om nærmere angivne afværgeforanstaltninger overfor<br />
særlige miljøgener. VVM-redegørelsen udgør både fagligt og juridisk grundlaget for VVM<strong>til</strong>ladelsen.<br />
Vilkår<br />
De overordnede lokaliseringskrav for naturgasledning og kompressorstation med <strong>til</strong>hørende<br />
anlæg fremgår af kommuneplan<strong>til</strong>lægget, jf. ovenfor. De detaljerede vilkår for lokalisering af<br />
kompressorstationen vil blive fastlagt i Vejle Kommunes lokalplan nr. 1118 for tekniske<br />
anlæg <strong>til</strong> gasforsyning ved Mosevej, Egtved.<br />
Vilkår for etablering og evt. ophør fastlægges hermed således i forhold <strong>til</strong> den mulige<br />
påvirkning af omgivelserne:<br />
Tilladelsen er betinget af<br />
a. at anlægget i al væsentlighed etableres inden for de fysiske og miljømæssige rammer, som<br />
er angivet i VVM-redegørelsen for anlægget.<br />
15
. At anlægsarbejdet nær Frøslev Plantage (st. 0 - 5,0)) gennemføres i perioden 15. juli <strong>til</strong> 1.<br />
februar for at undgå påvirkning af rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle.<br />
c. At der ved anlægsarbejde gennem § 3 beskyttet eng (st. 9.1) skal udtages tørv, som holdes<br />
<strong>til</strong>pas fugtigt og <strong>til</strong>bagelægges efter anlægsfasen, pga. de meget våde forhold i engen med<br />
fin vegetation. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område.<br />
d. At hængesæk mosen ved (st. 11.0 – 11.5) skal undgås. Anlægsarbejdet skal holde en<br />
afstand på min. 30 m. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede<br />
område.<br />
e. At Sønderådal (st. 12.6 - 13.2), som er udpeget som Natura2000 område, skal underbores,<br />
med start og slut uden for beskyttede naturområder.<br />
f. At arbejdsområdet ved passage af § 3 sø (st. 13.9 - 14.0) skal reduceres. Deponering af<br />
jord og materialer skal ske uden for det beskyttede naturområde.<br />
g. At Terkelsbøl Å og Terkelsbøl Mose (st. 19.5 - 20.1) skal underbores med start og slut uden<br />
for beskyttede naturområder.<br />
h. At linjeføringen ved passage af overdrevet (ca. st. 22.2 - 22.3) justeres, så påvirkningen af<br />
overdrevet begrænses. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede<br />
område.<br />
i. at linjeføringen vest for Hellevad (st. 32.8 – 34.0) anlægges med en forhøjet<br />
sikkerhedsklasse class location 2.<br />
j. at linjeføringen ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st. 33.8 - 34.0) skal føres uden om<br />
den brede vejbevoksning.<br />
k. At arbejdsområdet forbi § 3 beskyttet sø (st. 45,8 – 45,9) begrænses så meget som muligt<br />
mod vest.<br />
l. At der tages særlige hensyn ved passage af Gels Å (st. 46.5 - 48,0), idet der er tale om et<br />
A-målsat vandløb med stor vandføring.<br />
m. At arbejdsområdet forbi § 3 beskyttet sø (st. ca. 49,7) begrænses så meget som muligt mod<br />
vest.<br />
n. At Nørreå og §3 beskyttet eng (st. 59.05 – 59.25) skal underbores med start og slut uden for<br />
beskyttede naturområder.<br />
o. At arbejdsområdet ved passage af paddevandhuller (st. 66,0 – 67,0) skal reduceres. Hvis<br />
anlægsarbejdet foregår i paddernes yngletid (marts – juni) skal der endvidere opsættes<br />
paddehegn. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede naturområde.<br />
p. At Kongeåen og §3 beskyttet eng (st. 73,4 – 73,6) skal underbores med start og slut uden<br />
for beskyttede naturområder.<br />
q. At arbejdsområdet begrænses så meget som muligt ved passage gennem § 3 beskyttet eng<br />
(st. 74,0 – 74,4), da der er tale om en fin natur eng.<br />
r. At vandstanden ikke sænkes i grøft (st. 76,7), der leder <strong>til</strong> § 3 beskyttet sø, såfremt<br />
anlægsarbejdet foregår i paddernes ynglesæson fra marts <strong>til</strong> juni.<br />
s. At arbejdsområdet skal holdes så meget mod øst som muligt ved passage af § 3 mose (st.<br />
77,9), og at deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område.<br />
t. At arbejdsområdet skal holdes så meget mod øst som muligt ved passage af § 3 eng (st.<br />
90,5), og at deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område.<br />
Området har form som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret. Jord fra bunden<br />
af dalen skal deponeres for sig, og topografien skal genetableres som udgangspunktet.<br />
u. at arbejdsarealet skal indsnævres lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn,<br />
hvorved mest muligt af den eksisterende beplantning vil kunne bevares.<br />
v. At de 70 beskyttede diger, som gasledningen krydser, skal genopbygges efter anlæg af<br />
gasledningen for at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier. Dette skal gøres<br />
ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget i samme form som de<br />
16
<strong>til</strong>stødende ender. Dette indebærer også beplantning bortset fra den beplantningsfri<br />
bræmme omkring gasledningen.<br />
w. At gennemstrømningen opretholdes fx via en midlertidig rørforbindelse ved krydsning af<br />
grøfter og mindre vandløb (mindre end 1 m).<br />
x. At der ved krydsning af større vandløb fx ved udgravning under vand tages særlige hensyn<br />
<strong>til</strong> risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets<br />
bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor<br />
vandføringen er lille. Brinker, der bliver gennemgravet, skal reetableres <strong>til</strong> oprindelig <strong>til</strong>stand.<br />
Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb skal der udlægges gydegrus<br />
på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negative påvirkning.<br />
y. At gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) så vidt muligt sker<br />
uden for gydesæsonen (december – april).<br />
z. At der ved midlertidig etablering af køreveje gennem vådområder udlægges fibertex på<br />
overfladen <strong>til</strong> beskyttelse af vækstlaget, inden grus pålægges, så opblanding undgås, og<br />
fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding.<br />
æ. At arbejdsområdet begrænses <strong>til</strong> den mindst mulige bredde (10 – 15 m) ved passage<br />
gennem enge, moser og overdrev, der er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3. Der<br />
skal endvidere udlægges køreplader eller –måtter på begge sider af graverenden for at<br />
mindske jordkomprimering. Det gravede område skal retableres med den samme lagdeling<br />
af de øverste jordlag og med muld- eller vækstlaget øverst. Hvor linjeføringen ligger på<br />
kanten af et beskyttet naturområde, skal midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt<br />
deponeres uden for det beskyttede område.<br />
ø. At drænvand fra okkerpotentielle områder enten skal udspredes eller nedsives. Ved<br />
afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge<br />
bassiner <strong>til</strong> udfældning.<br />
å. At støvgener ved anlægsarbejdet i tørre perioder begrænses ved hjælp af vanding.<br />
aa. At gasledningen sikres, hvor den krydser VMPII områder, så den ikke er <strong>til</strong> hindring for<br />
vandstandshævninger.<br />
Tilladelsen giver ret <strong>til</strong> at etablere anlægget i henhold <strong>til</strong> planlovens VVM-regler. Der er ikke<br />
hermed taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> spørgsmål om lokalplanlægning eller nødvendige <strong>til</strong>ladelser efter<br />
anden lovgivning.”<br />
Tilladelsen vil blive ledsaget af en klagevejledning.<br />
17
Begrundelse for afgørelsen<br />
Miljøcenter Odense har lagt vægt på, at gasledningen og kompressorstationen kan etableres uden<br />
væsentlige miljøpåvirkninger, hvis de beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres. Det er i den<br />
sammenhæng specielt vigtigt, at der ikke ses at være noget, der tyder på, at anlægget vil kunne<br />
skade de nærliggende Natura 2000 områder ved at påvirke udpegningsgrundlaget på nogen<br />
betydende måde.<br />
For gasledningen er det hovedsageligt miljøpåvirkningerne i anlægsfasen, der søges minimeret,<br />
mens der i forbindelse med kompressorstationen er lagt afgørende vægt på, at der ikke sker<br />
overskridelser af gældende grænseværdier for støj i forhold <strong>til</strong> naboer.<br />
Der ses således ikke at være miljømæssige forhold, som taler afgørende imod, at anlægget<br />
etableres som ansøgt.<br />
Høringens indflydelse på afgørelsen<br />
Høringen har medført justeringer i linjeføringen for gasledningen, se bilag 1. Der er ikke i<br />
forbindelse med høringen fremkommet nye oplysninger, som har medført at projektet ikke kan<br />
gennemføres.<br />
Miljøhensynet i afgørelsen og fastlagte afværgeforanstaltninger<br />
Afværgeforanstaltninger i forbindelse med etablering og drift af gasledningen og<br />
kompressorstationen:<br />
Landskab<br />
Ved etablering af gasledningen påvirkes levende hegn, skove og jagtplejeplantninger. Ved<br />
retablering af beplantninger skal bevares en beplantningsfrizone på 2 meter på hver side af<br />
gasledningen. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan genplantes, vil dog være bredere i kraft af<br />
de <strong>til</strong>svarende restriktioner for den eksisterende ledning.<br />
Ved at indsnævre arbejdsarealet lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn, vil mest<br />
muligt af eksisterende beplantning kunne bevares under (og efter) anlægsfasen. Dette er af særlig<br />
betydning ved ældre levende hegn med markante træer samt ved skovbryn. Ved krydsning af<br />
levende hegn vil der i forbindelse med detailfasen blive gennemført en vurdering af den mest<br />
hensigtsmæssige krydsning set i forhold <strong>til</strong> hegnenes alder og karakter, herunder forekomst af<br />
ældre og solitære træer.<br />
Ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st. 33.8-34.0) er linjeføringen justeret, således at den<br />
undgår en vejbevoksning med væsentlig landskabelig værdi.<br />
Vandløb<br />
Enkelte vandløb krydses ved underboring, hvorved disse beskyttes fuldstændigt. Ved Gels Å<br />
overvejes forskellige metoder <strong>til</strong> krydsningen, herunder underboring. Dette vil blive klarlagt i<br />
detailprojekteringsfasen. I forbindelse med krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan<br />
krydsningen udføres før rørgraven ved at lede vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem<br />
vandløbet, således at gennemstrømningen opretholdes. En stor del af vandløb, der er mindre end 1<br />
m, forventes at kunne krydses med denne metode.<br />
Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en midlertidig<br />
rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav.<br />
Metodevalget foretages i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde afhængigt af forholdene og i samråd med de<br />
respektive kommuner (vandløbsmyndighed). Ved gennemgravning af vandløb skal der tages<br />
særlige hensyn <strong>til</strong> risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets<br />
bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor vandføringen er<br />
lille.<br />
18
I forbindelse med anlæg, der medfører gennemgravning af brinker, vil der efterfølgende ske<br />
retablering af brinkerne <strong>til</strong> oprindelig <strong>til</strong>stand. Ved midlertidig etablering af køreveje gennem<br />
vådområder kan der <strong>til</strong> beskyttelse af vækstlaget udlægges fibertex på overfladen, inden grus<br />
pålægges, så opblanding undgås, og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre<br />
opblanding. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus på<br />
stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negativ påvirkning.<br />
Natur<br />
Ved anlæg af gasledningen påvirkes en række beskyttede enge, moser og overdrev, der er<br />
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. For at mindske påvirkningen af de beskyttede<br />
naturområder vil arbejdsområdet blive søgt begrænset <strong>til</strong> den mindst mulige bredde (10 – 15 m).<br />
Der udlægges køreplader eller –måtter på begge sider af graverenden for at mindske<br />
jordkomprimering. Det gravede område retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag<br />
og med muld- eller vækstlaget øverst. Herved retableres jordlagene så tæt på den oprindelige<br />
<strong>til</strong>stand som muligt. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et beskyttet naturområde, vil midlertidigt<br />
opgravet materiale så vidt muligt blive deponeret uden for det beskyttede område. Ved etablering af<br />
midlertidige køreveje gennem vådområder kan vækstlaget beskyttes ved, at der udlægges fibertex<br />
på overfladen, inden der lægges grus ud. Derved begrænses efterfølgende opblanding.<br />
Arkæologi og kulturarv<br />
Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft i hele linjeføringen<br />
for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser af nærmere udpegede<br />
lokaliteter. Derudover gælder museumslovens § 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder<br />
under et jord- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum<br />
inddrages. Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt ca. 70 beskyttede diger. Langt<br />
størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige kulturhistoriske<br />
værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier af digerne vil de blive<br />
genopbygget efter anlæg af gasledningen. Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt<br />
og genopbygge diget i samme form som de <strong>til</strong>stødende ender. Dette indebærer også beplantning<br />
bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes det, at flora og<br />
fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige og landskabsmæssige påvirkning<br />
begrænses.<br />
Friluftsliv<br />
Der gives information <strong>til</strong> lodsejere om anlægstidspunkt i forhold <strong>til</strong> jagtinteresser og øvrige<br />
rekreative interesser.<br />
Grundvand<br />
Drænvand fra okkerpotentielle områder vil enten blive udspredt på marker eller blive nedsivet. Ved<br />
afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge bassiner, hvor<br />
jernet udfældes og bundfældes før udledning <strong>til</strong> et vandløb. Der vil i de konkrete <strong>til</strong>fælde blive truffet<br />
aftaler med de kommunale myndigheder.<br />
Trafik<br />
Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er aftalt med<br />
vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje og motorveje er vejmyndigheden<br />
Vejdirektoratet.<br />
Krydsning af veje vil primært ske ved, at anlægge gasledningen i åben grav. Gennemgravningen er<br />
kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp af skilte vil der blive anvist alternative ruter,<br />
mens krydsningen pågår. Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan<br />
19
opretholdes. Der gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter<br />
og eventuelle ændringer i vejadgangen.<br />
Befolkning<br />
I tørre perioder skal støvgener begrænses ved hjælp af vanding. Da anlægsarbejderne sker i det<br />
åbne land vil arbejdsbelysning blive begrænset mest muligt. Det vil blive <strong>til</strong>stræbt at undgå<br />
blænding i forhold <strong>til</strong> beboelse og trafik. Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler<br />
i kommunerne for gasledningens og kompressorstationens placering. Støjbelastningen i<br />
anlægsfasen vil blive minimeret mest muligt og navnlig i nærheden af beboelse.<br />
Driftsfasen<br />
Efter at ledningen er etableret, skal den trykprøves. Trykprøvningen foretages ved sektionsvis at<br />
fylde røret med vand. Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan<br />
indvindes fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Ved en hensigtsmæssig<br />
<strong>til</strong>rettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner.<br />
Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed <strong>til</strong> en recipient. I den<br />
forbindelse kan det blive nødvendigt at rense trykprøvevandet og ilte det inden udledning. Hvis en<br />
egnet recipient ikke forefindes, må trykprøvevandet afledes <strong>til</strong> rensning på kommunalt renseanlæg.<br />
Støj<br />
Med hensyn <strong>til</strong> lavfrekvent støj og infralyd fra kompressorstationen vil Energinet.dk overfor<br />
leverandøren s<strong>til</strong>le krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9<br />
1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø” dvs. LpA,LF = 20 dB og LpG = 85 dB<br />
i beboelser (målt indendørs jf. /35/).<br />
Transformerstationen vil blive etableret med vibrationsdæmpende foranstaltninger således, at<br />
vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes <strong>til</strong> et minimum<br />
Overvågning<br />
Miljøcenter Odense skal sammen med Vejle, Vejen, Kolding, <strong>Haderslev</strong>, Tønder og Aabenraa<br />
Kommuner overvåge om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet ved udarbejdelsen af<br />
miljørapporten. I forbindelse med dette projekt vil det dels være vigtigt at kontrollere at<br />
reetableringen af natur og kulturværdier efter anlægsfasen bliver udført som aftalt og i Vejle<br />
Kommune at kontrollere støjpåvirkningen fra kompressorstationen og transformerstationen, når de<br />
er sat i drift.<br />
I forslag <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg med VVM for hhv. Vejle, Vejen, Kolding, <strong>Haderslev</strong>, Tønder og<br />
Aabenraa Kommune er der et bilag indeholdende miljørapport i henhold <strong>til</strong> miljøvurderingsloven.<br />
Der er heri angivet et forslag <strong>til</strong> overvågningsprogram. Miljøcenter Odense har modtaget et par<br />
kommentarer <strong>til</strong> overvågningsprogrammet, som har givet anledning <strong>til</strong> mindre ændringer i<br />
programmet. Det reviderede overvågningsprogram jf. nedenfor vil indgå som bilag i det endelige<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg og Miljøcenter Odense vil med udstedelsen af kommuneplan<strong>til</strong>lægget betragte<br />
det reviderede overvågningsprogram som det endelige overvågningsprogram, jf. nedenfor.<br />
20
Overvågningsprogram for kommuneplan<strong>til</strong>læg for udbygning af naturgassystemet i Syd- og<br />
Sønderjylland<br />
Kulturarv<br />
Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i<br />
forbindelse med anlægsarbejdet.<br />
Jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen. Digerne fotograferes inden<br />
nedtagning med henblik på at kunne retablere <strong>til</strong> oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende<br />
besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter.<br />
Natur<br />
På lokaliteter med sårbar beskyttet natur vil der være en opfølgning i forbindelse med<br />
detailprojekteringen og overvågning i anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkningerne.<br />
Opfølgningen vil bestå af vurdering af eventuelle <strong>til</strong>pasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve<br />
anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil bl.a. ske i<br />
forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder og gennem naturområder med<br />
henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende<br />
besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter.<br />
Vandløb<br />
Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og den fysiske <strong>til</strong>stand i<br />
øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling, så retableringen kan ske bedst muligt.<br />
Vandløbskrydsningerne synes efter retablering. I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt<br />
okkerholdigt grundvand er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere<br />
hensigtsmæssige områder <strong>til</strong> udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile<br />
okkerrensningsanlæg <strong>til</strong> fjernelse af okker inden udledning <strong>til</strong> vandløb.<br />
Støj<br />
Der gennemføres støjmålinger for både alm. støj og lavfrekvent støj umiddelbart efter, at<br />
kompressorstationen og transformerstationen er sat i drift <strong>til</strong> verifikation af overholdelse af de<br />
gældende støjgrænser. Støjmålinger foretages efterfølgende i henhold <strong>til</strong> aftale med Vejle<br />
Kommune.<br />
21
Bilag 1<br />
I forslagene <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læggene er den forventede linjeføring vist med en planlægningszone<br />
på 100 m på hver side.<br />
Linjeføringen er som udgangspunkt parallelt med den eksisterende gasledning. Beskrevet fra nord<br />
mod syd er den nye gasledning planlagt 10 m vest for den eksisterende ledning fra Energinet.dks<br />
kontrolcenter sydvest for Egtved og ind<strong>til</strong> Rebbølvej ca. 23 km nord for grænsen. Den sydligste<br />
strækning fra Rebbølvej og ind<strong>til</strong> grænsen er gasledningen planlagt 10 m øst for den eksisterende<br />
linje.<br />
Der er dog i forslaget <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læggene en række afvigelser fra dette parallelle forløb fx en<br />
strækning vest for Vamdrup, hvor den nye ledning planlægges øst for den eksisterende linje samt<br />
nord for Eggebæk Plantage og ved Sommerland Syd (Terkelsbøl), hvor ledningen slår et slag i<br />
forhold <strong>til</strong> det parallelle forløb 10 m fra den eksisterende ledning.<br />
Desuden er der et enkelt decideret alternativ ved St. Andst.<br />
I forbindelse med de indkomne høringssvar og Energinet.dks videre arbejde med linjeføringen er<br />
der fremkommet en række ønsker <strong>til</strong> mindre justeringer af den fremlagte linjeføring. Alle<br />
justeringerne er inden for den 100 m planlægningszone, som fremgår af forslagene <strong>til</strong><br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg.<br />
Miljøcenter Odense er på den baggrund inds<strong>til</strong>let på at linjeføringen i de endelig vedtagne<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg bliver som nedenfor beskrevet med et 100 m bredt etableringsbælte, 50 m på<br />
hver side af den viste linjeføring, hvis kommunen ønsker det, kan der fremsendes en gis-fil.<br />
Etableringsbæltet sikrer mulighed for justeringer i detailprojekteringen.<br />
Linjeføring for gasledning<br />
Linjeføringen beskrevet fra nord mod syd.<br />
Vejle Kommune<br />
Fra Energinet.dks kontrolcenter lægges ledningen 10 m vest for den eksisterende ledning.<br />
Vejen Kommune<br />
Linjeføringen er 10 m vest for den eksisterende ledning.<br />
Ved Gejsingvej har der i forbindelse med høringen af den sammenfattende redegørelse været<br />
forslået en vestligere variant af linjeføringen. Baggrunden for dette forslag var, at denne linjeføring<br />
umiddelbart overholdt alle afstandskrav i forhold <strong>til</strong> naboer. Energinet.dk er i dialog med<br />
Arbejds<strong>til</strong>synet om at anvende en tykkere rørtykkelse på strækningen, som muliggør<br />
hovedforslaget 10 m vest for den eksisterende gasledning. På den baggrund har Miljøcenter<br />
Odense i det endelige kommuneplan<strong>til</strong>læg fastholdt linjeføringen 10 m vest for den eksisterende<br />
ledning.<br />
Ved Andst fastholdes hovedalternativet.<br />
22
Kolding Kommune<br />
Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning.<br />
Vest for Vamdrup er en strækning, hvor ledningen planlægges øst for den eksisterende ledning.<br />
Det vil i forbindelse med detailprojekteringen blive undersøgt om den strækning, hvor ledningen er<br />
placeret øst for den eksisterende ledning kan forlænges mod nord, dette vil i givet fald ske inden for<br />
det 100 m brede etableringsbælte, som fremgår af kommuneplan<strong>til</strong>lægget.<br />
<strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning.<br />
Tønder Kommune<br />
Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning.<br />
Aabenraa Kommune<br />
I den nordlige del af kommunen er linjeføringen 10 m vest for den eksisterende ledning.<br />
Ved Hellevad ændres den foreslåede linjeføring vest for den eksisterende gasledning <strong>til</strong> en<br />
østligere variant, se kort. På denne strækning anvendes desuden en tykkere rørtykkelse svarende<br />
<strong>til</strong> class location 2. Syd for Hellevad fortsættes den planlagte linjeføring vest for den eksisterende<br />
gasledning.<br />
0<br />
200,0<br />
meter<br />
Skala: 1:10.020<br />
Planlagt linjeføring øst for Hellevad<br />
Eksisterende naturgasledning<br />
Planlagt linjeføring for naturgasledning<br />
Etableringsbælte<br />
23
Lige nord for Rebbølvej skiftes som vist i forslag <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læggene <strong>til</strong> et forløb øst for den<br />
eksisterende ledning.<br />
Fra Rebbølvej og ind<strong>til</strong> grænsen fastholdes den fremlagte placeringen 10 m øst for den<br />
eksisterende gasledning med de allerede viste afvigelser ved Sommerland Syd og nord for<br />
Eggebæk Plantage og ved grænsen.<br />
Vest for Frøslev Plantage lige nord for Pluskærvej vælges en østligere linjeføring, se kort.<br />
0<br />
200,0<br />
meter<br />
Skala: 1:10.050<br />
Planlagt linjeføring lige nord for Pluskærvej<br />
Eksisterende naturgasledning<br />
Planlagt linjeføring for naturgasledning<br />
Etableringsbælte<br />
24
Bilag 2<br />
Oversigt over bemærkninger <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> kommuneplan<strong>til</strong>læg med<br />
VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
Offentlige myndigheder: 11 stk.<br />
Organisationer: 1 stk.<br />
Borgere: breve og mails: 7 stk.<br />
I alt: 19 henvendelser.<br />
Offentlige<br />
Indhold Miljøcenter Odenses<br />
myndigheder<br />
kommentarer<br />
Vejdirektoratet Er vejmyndighed for de statslige Bemærkningerne vil blive håndteret i<br />
hovedlandeveje. Der skal ansøges om<br />
grave<strong>til</strong>ladelse på baggrund af et<br />
konkret ledningsprojekt. Ud fra<br />
materialet er der 5 krydsninger med<br />
statsvejnettet. Forventer at<br />
regnvandsbassin ved Esbjerg<br />
motorvejen ikke berøres.<br />
detailplanlægningen.<br />
Forsvaret Der er krydsninger med forsvarets Bemærkningen vil blive håndteret i<br />
FDD Drivmiddelsektion olieledning flere steder lige som de to<br />
ledninger på en strækning løber<br />
parallelt. Sikkerhedsafstande skal<br />
overholdes.<br />
detailplanlægningen.<br />
Skov- og Naturstyrelsen Bemærkning om, at der kræves Bemærkningen vil blive håndteret i<br />
Vadehavet <strong>til</strong>ladelse efter skovloven, hvor<br />
fredskovspligtigt areal berøres.<br />
detailplanlægningen.<br />
Ribe Stift Ingen bemærkninger<br />
<strong>Haderslev</strong> Stift Ingen bemærkninger<br />
Vejle Kommune Det er hensigtsmæssigt, at<br />
Rammebestemmelserne vil blive<br />
bestemmelser i kommuneplanrammen indberettet i Plansystemdk.<br />
følger terminologi i Plansystemdk. Problematik om regn-, overflade, og<br />
Regn- og overfladevand bør håndteres spildevand håndteres i samarbejde<br />
gennem et nyt regnvandsbassin. mellem Vejle Kommune og<br />
Spildevandsløsning skal<br />
Energinet.dk, det er aftalt at der<br />
dokumenteres.<br />
etableres et forsinkelsesbassin.<br />
Som supplement <strong>til</strong> alm. støjmålinger, Måling af lavfrekvent støj er <strong>til</strong>føjet i<br />
ønskes målinger af lavfrekvent støj<br />
samt vibrationer.<br />
overvågningsprogrammet.<br />
Vejen Kommune Ingen bemærkninger, men er<br />
Linjeføringen ved Gejsingvej 24<br />
opmærksom på problematikken planlægges, så der tages hensyn <strong>til</strong><br />
omkring Gejsingvej 24, Andst.<br />
den ønskede nye placering af huset.<br />
<strong>Haderslev</strong> Kommune 1. Ønsker ny linjeføring vest for den Ad. 1. Gasledning placeres vest for<br />
eksisterende ved landsbyen den eksisterende ledning ved<br />
Ørsted.<br />
landsbyen Ørsted.<br />
2. Den nye gasledning skal sikres, så Ad. 2. Gasledningen vil blive sikret, så<br />
den er ikke <strong>til</strong> hindring for<br />
den ikke hindre fremtidige<br />
kommende vådområdeprojekter. vådområdeprojekter.<br />
3. Der skal søges om <strong>til</strong>ladelse efter Ad. 3. Bygherre er opmærksom på, at<br />
vanløbsloven og<br />
de nødvendige <strong>til</strong>ladelser skal<br />
naturbeskyttelsesloven.<br />
indhentes.<br />
25
Aabenraa Kommune Traceet løber ved Hellevad tæt forbi<br />
erhvervs- og boligområder, derfor<br />
ønskes en højere sikkerhedsklasse,<br />
minimum Class location 2.<br />
Mht. <strong>til</strong> beliggenhed ønskes den<br />
østlige variant B, under forudsætning<br />
af, at det ikke hæmmer det<br />
nærliggende landbrugs<br />
udviklingsmuligheder.<br />
Henvises i øvrigt <strong>til</strong> tidligere<br />
kommentarer om natur og miljø.<br />
Der skal søges om grave<strong>til</strong>ladelse.<br />
Tønder Kommune Ingen bemærkninger<br />
Landesamt für Ingen bemærkninger<br />
Landwirtschaft, Umwelt<br />
und ländliche Räume des<br />
Landes Schleswig-<br />
Holstein<br />
Der vælges en østlig linjeføring uden<br />
om Hellevad og den nye gasledning<br />
etableres som class location 2.<br />
Den nye gasledning medfører dermed<br />
ikke nye restriktioner i forhold <strong>til</strong> den<br />
eksisterende situation.<br />
Bygherre er opmærksom på, at de<br />
nødvendige <strong>til</strong>ladelser skal indhentes.<br />
Organisationer Indhold Vurderinger<br />
Jysk Landbrug Placering i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> eksisterende<br />
ledning vil mindske generne for<br />
landbruget.<br />
Det forslås at ledningen placeres<br />
mindst 1,3 m under jordoverfladen,<br />
idet markdræn typisk er placeret i 1,0-<br />
1,2 m dybde.<br />
Borgere<br />
Helle E. Torp og Claus<br />
Petersen<br />
Markdannersvej 17<br />
6600 Vejen<br />
Finn Christoffersen<br />
Farrisvej 36<br />
6630 Rødding<br />
Lars H. Thomsen<br />
Hustedvej 3<br />
6600 Vejen<br />
Udgangspunktet for linjeføringen for<br />
gasledningen er parallelt med den<br />
eksisterende i en afstand af 10 m.<br />
Der vil blive lagt stor vægt på<br />
reetablering af dræn, men det er ikke<br />
hensigtsmæssigt generelt at placere<br />
ledningen i en dybde af 1,3 m.<br />
Indhold Vurderinger<br />
Den nye gasledning er problematisk i<br />
forhold <strong>til</strong> ønske om placering af nyt<br />
hus på Gejsingvej 24, Andst.<br />
Tilfredshed med placering vest for<br />
eksisterende gasledning, idet det<br />
berører fremtidige<br />
udbygningsmuligheder mindst.<br />
Der skal være stor opmærksom på<br />
genetablering af dræn.<br />
Ønsker ny gasledning øst for<br />
eksisterende pga. forsvarets<br />
olieledning og hvis det bliver vest for<br />
tættest muligt ved eksisterende<br />
ledning.<br />
Anbefaler etablering uden for<br />
tranesæsonen<br />
Ønsker ikke kompressorstation i<br />
området.<br />
Linjeføringen fastlægges således at<br />
der tages hensyn <strong>til</strong> både det ønskede<br />
nybyggeri samt de eksisterende huse.<br />
Den planlagte placering vest for den<br />
eksisterende ledning fastholdes.<br />
Den nye ledning planlægges 10 m<br />
vest for den eksisterende gasledning,<br />
men med mulighed for variation inden<br />
for et etableringsbælte på 100 m.<br />
Forholdet <strong>til</strong> forsvarets olieledning vil<br />
blive håndteret i detailprojekteringen.<br />
Det er ikke vurderet, at der er behov<br />
for at tage særlige hensyn i forhold <strong>til</strong><br />
traner.<br />
26
Jens Kock<br />
Røddingvej 4<br />
6580 Vamdrup<br />
Lars Svendsen<br />
Horsbygvej 7<br />
6534 Agerskov<br />
Birger M. Wollesen<br />
Hovedgaden 1<br />
Hellevad<br />
6230 Rødekro<br />
Einer Underbjerg<br />
Underbjergs<br />
Serviceværksted A-S<br />
Barnsig 8<br />
Hellevad<br />
6230 Rødekro<br />
Ønsker gasledning øst for<br />
eksisterende i stedet for vest for pga.<br />
nyplantet fredskov.<br />
Ny gasledning er i konflikt med<br />
fremtidige udvidelsesmuligheder for<br />
bedriften.<br />
Er bekymret for fremtidige<br />
udvidelsesmuligheder af sin forretning,<br />
hvis der bygges med Class Location 1.<br />
Mener ikke den eksisterende<br />
gasledning opfylder sikkerhedskravene<br />
i forhold <strong>til</strong> class-location, og vil derfor<br />
gøre indsigelse mod projektet.<br />
Det vil i forbindelse med<br />
detailprojekteringen blive undersøgt<br />
om det er muligt at forlænge den<br />
strækning, hvor ledningen lægges øst<br />
for den eksisterende ledning mod<br />
nord således, at ønsket<br />
imødekommes. Dette vil være muligt<br />
indenfor etableringsbæltet.<br />
Den nye gasledning etableres 10 m<br />
vest for den eksisterende ledning.<br />
Dermed øges sikkerhedszonerne med<br />
10 m i vestlig retning, hvilket vil kunne<br />
medføre begrænsninger for bedriftens<br />
fremtidige udvidelsesmuligheder mod<br />
øst. Den fremsendte udvidelsesplan<br />
er allerede i konflikt med den<br />
eksisterende gasledning.<br />
Den nye gasledning etableres som<br />
class location 2 øst for den<br />
eksisterende gasledning. Den nye<br />
gasledning medfører dermed ikke nye<br />
restriktioner i forhold <strong>til</strong> den<br />
eksisterende situation.<br />
Den eksisterende gasledning berøres<br />
ikke af det nye projekt.<br />
Projektet lever op <strong>til</strong> gældende<br />
sikkerhedskrav.<br />
Den nye gasledning etableres som<br />
class location 2 øst for den<br />
eksisterende gasledning. Den nye<br />
gasledning medfører dermed ikke nye<br />
restriktioner i forhold <strong>til</strong> den<br />
eksisterende situation.<br />
27
erhvervs- og boligområder, derfor<br />
ønskes en højere sikkerhedsklasse,<br />
minimum Class location 2.<br />
Mht. <strong>til</strong> beliggenhed ønskes den<br />
østlige variant B, under forudsætning<br />
af, at det ikke hæmmer det<br />
nærliggende landbrugs<br />
udviklingsmuligheder.<br />
Henvises i øvrigt <strong>til</strong> tidligere<br />
kommentarer om natur og miljø.<br />
Der skal søges om grave<strong>til</strong>ladelse.<br />
Tønder Kommune Ingen bemærkninger<br />
Landesamt für Ingen bemærkninger<br />
Landwirtschaft, Umwelt<br />
und ländliche Räume des<br />
Landes Schleswig-<br />
Holstein<br />
om Hellevad og den nye gasledning<br />
etableres som class location 2.<br />
Den nye gasledning medfører dermed<br />
ikke nye restriktioner i forhold <strong>til</strong> den<br />
eksisterende situation.<br />
Bygherre er opmærksom på, at de<br />
nødvendige <strong>til</strong>ladelser skal indhentes.<br />
Organisationer Indhold Vurderinger<br />
Jysk Landbrug Placering i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> eksisterende<br />
ledning vil mindske generne for<br />
landbruget.<br />
Det forslås at ledningen placeres<br />
mindst 1,3 m under jordoverfladen,<br />
idet markdræn typisk er placeret i 1,0-<br />
1,2 m dybde.<br />
Borgere<br />
Helle E. Torp og Claus<br />
Petersen<br />
Markdannersvej 17<br />
6600 Vejen<br />
Finn Christoffersen<br />
Farrisvej 36<br />
6630 Rødding<br />
Lars H. Thomsen<br />
Hustedvej 3<br />
6600 Vejen<br />
Jens Kock<br />
Røddingvej 4<br />
6580 Vamdrup<br />
Udgangspunktet for linjeføringen for<br />
gasledningen er parallelt med den<br />
eksisterende i en afstand af 10 m.<br />
Der vil blive lagt stor vægt på<br />
reetablering af dræn, men det er ikke<br />
hensigtsmæssigt generelt at placere<br />
ledningen i en dybde af 1,3 m.<br />
Indhold Vurderinger<br />
Den nye gasledning er problematisk i<br />
forhold <strong>til</strong> ønske om placering af nyt<br />
hus på Gejsingvej 24, Andst.<br />
Tilfredshed med placering vest for<br />
eksisterende gasledning, idet det<br />
berører fremtidige<br />
udbygningsmuligheder mindst.<br />
Der skal være stor opmærksom på<br />
genetablering af dræn.<br />
Ønsker ny gasledning øst for<br />
eksisterende pga. forsvarets<br />
olieledning og hvis det bliver vest for<br />
tættest muligt ved eksisterende<br />
ledning.<br />
Anbefaler etablering uden for<br />
tranesæsonen<br />
Ønsker ikke kompressorstation i<br />
området.<br />
Ønsker gasledning øst for<br />
eksisterende i stedet for vest for pga.<br />
nyplantet fredskov.<br />
Linjeføringen fastlægges således at<br />
der tages hensyn <strong>til</strong> både det ønskede<br />
nybyggeri samt de eksisterende huse.<br />
Den planlagte placering vest for den<br />
eksisterende ledning fastholdes.<br />
Den nye ledning planlægges 10 m<br />
vest for den eksisterende gasledning,<br />
men med mulighed for variation inden<br />
for et etableringsbælte på 100 m.<br />
Forholdet <strong>til</strong> forsvarets olieledning vil<br />
blive håndteret i detailprojekteringen.<br />
Det er ikke vurderet, at der er behov<br />
for at tage særlige hensyn i forhold <strong>til</strong><br />
traner.<br />
Det vil i forbindelse med<br />
detailprojekteringen blive undersøgt<br />
om det er muligt at forlænge den<br />
28
Lars Svendsen<br />
Horsbygvej 7<br />
6534 Agerskov<br />
Birger M. Wollesen<br />
Hovedgaden 1<br />
Hellevad<br />
6230 Rødekro<br />
Einer Underbjerg<br />
Underbjergs<br />
Serviceværksted A-S<br />
Barnsig 8<br />
Hellevad<br />
6230 Rødekro<br />
Ny gasledning er i konflikt med<br />
fremtidige udvidelsesmuligheder for<br />
bedriften.<br />
Er bekymret for fremtidige<br />
udvidelsesmuligheder af sin forretning,<br />
hvis der bygges med Class Location 1.<br />
Mener ikke den eksisterende<br />
gasledning opfylder sikkerhedskravene<br />
i forhold <strong>til</strong> class-location, og vil derfor<br />
gøre indsigelse mod projektet.<br />
strækning, hvor ledningen lægges øst<br />
for den eksisterende ledning mod<br />
nord således, at ønsket<br />
imødekommes. Dette vil være muligt<br />
indenfor etableringsbæltet.<br />
Den nye gasledning etableres 10 m<br />
vest for den eksisterende ledning.<br />
Dermed øges sikkerhedszonerne med<br />
10 m i vestlig retning, hvilket vil kunne<br />
medføre begrænsninger for bedriftens<br />
fremtidige udvidelsesmuligheder mod<br />
øst. Den fremsendte udvidelsesplan<br />
er allerede i konflikt med den<br />
eksisterende gasledning.<br />
Den nye gasledning etableres som<br />
class location 2 øst for den<br />
eksisterende gasledning. Den nye<br />
gasledning medfører dermed ikke nye<br />
restriktioner i forhold <strong>til</strong> den<br />
eksisterende situation.<br />
Den eksisterende gasledning berøres<br />
ikke af det nye projekt.<br />
Projektet lever op <strong>til</strong> gældende<br />
sikkerhedskrav.<br />
Den nye gasledning etableres som<br />
class location 2 øst for den<br />
eksisterende gasledning. Den nye<br />
gasledning medfører dermed ikke nye<br />
restriktioner i forhold <strong>til</strong> den<br />
eksisterende situation.<br />
29
Ikke-teknisk resumé<br />
Udbygning af naturgassystemet<br />
i Syd- og Sønderjylland<br />
Juni 2010
Hvad er VVM<br />
Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne<br />
for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af<br />
6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning<br />
på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at byggeog<br />
anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun<br />
kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse.<br />
Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for<br />
både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering.<br />
Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag <strong>til</strong> det<br />
videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets<br />
direkte og indirekte virkninger på:<br />
• mennesker, fauna og flora<br />
• jordbund, vand, luft, klima og landskab<br />
• materielle goder og kulturarv, og<br />
• samspillet mellem disse faktorer.<br />
Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser,<br />
som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den<br />
endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres<br />
sammen med et udkast <strong>til</strong> <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> kommuneplanen.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong>get og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste <strong>til</strong>fælde af<br />
kommunalbestyrelsen. I nogle <strong>til</strong>fælde varetager Miljøministeriets lokale miljøcentre<br />
imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre,<br />
infrastrukturanlæg som strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg<br />
som kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande.<br />
Forsidefoto: Palle Peder Skov<br />
Ikke-teknisk resumé<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland.<br />
Redaktion og grafisk <strong>til</strong>rettelæggelse<br />
Miljøcenter Odense<br />
Udgivet juni 2010 af<br />
Miljøcenter Odense<br />
C. F. Tietgens Boulevard 40<br />
5220 Odense SØ<br />
Telefon 72 54 45 00<br />
e-mail post@ode.mim.dk<br />
www.blst.dk<br />
Copyright<br />
Kort- og Matrikelstyrelsen<br />
ISBE 978-87-92197-72-6<br />
ISBN 978-87-92197-73-3
Udbygning af<br />
naturgassystemet<br />
i Syd- og<br />
Sønderjylland<br />
Indkaldelse af ideer og forslag<br />
Forslag <strong>til</strong> <strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong><br />
VVM-redegørelse<br />
Ikke-teknisk resumé<br />
Sammenfattende redegørelse<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong><br />
Juni 2010
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning 5<br />
- Baggrund for projektet<br />
- Naturgasledningen<br />
- Kompressorstation ved Egtved<br />
- Ombygning af ven<strong>til</strong>stationer<br />
- Anlægsbeskrivelse<br />
Miljøpåvirkninger 8<br />
- Planforhold<br />
- Landskab<br />
- Arkæologi og kulturarv<br />
- Vandløb<br />
- Natur<br />
- Friluftsliv<br />
- Grundvand<br />
- Forurenet jord<br />
- Råstoffer og affald<br />
- Støj og emissioner<br />
Andre konsekvensvurderinger 13<br />
- Sikkerhed<br />
- Socioøkonomi - befolkning og samfund<br />
Tidsplan 14<br />
4 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Baggrund for projektet<br />
Siden 1984 er det danske gasmarked<br />
blevet forsynet fra de danske<br />
gasfelter i Nordsøen ud for den<br />
jyske vestkyst. Disse gasressourcer<br />
har endvidere været den eneste<br />
kilde <strong>til</strong> forsyning af det svenske<br />
gasmarked, ligesom de har bidraget<br />
<strong>til</strong> forsyning af det tyske og det hollandske<br />
gasmarked.<br />
Ressourcerne i Nordsøen er aftagende,<br />
og i de kommende år vil<br />
produktionen fra de danske gasfelter<br />
falde, hvorfor der bliver behov for at<br />
importere gas. Alternative kilder <strong>til</strong><br />
gasforsyning skal være i drift inden<br />
for en relativt kort tidshorisont for,<br />
at forsyningen <strong>til</strong> det danske og<br />
det svenske gasmarked kan opretholdes.<br />
Energinet.dk er en selvstændig, offentlig<br />
virksomhed under Klima- og<br />
Energiministeriet. Virksomheden<br />
har på statens vegne ansvaret for<br />
forsyningssikkerheden. Det betyder,<br />
at Energinet.dk bl.a. skal sikre,<br />
at infrastrukturen muliggør nye<br />
forsyninger af gas <strong>til</strong> de danske forbrugere,<br />
når Danmark ikke længere<br />
er selvforsynende med naturgas<br />
Forventede naturgasreserver i den<br />
danske Nordsø<br />
Udbygning af naturgassystemet i<br />
Syd- og Sønderjylland skal være<br />
med <strong>til</strong> at sikre forsyningen. Projektet<br />
består af to elementer, der dels er<br />
Energinet.dks hovedtransmissionsledninger for naturgas i Danmark<br />
anlæg af en 94 km lang gasledning<br />
fra grænsepunktet Ellund/Frøslev<br />
<strong>til</strong> Egtved, og dels er anlæg af en<br />
kompressorstation, som har <strong>til</strong> formål<br />
at hæve gastrykket <strong>til</strong> det ønskede<br />
niveau.<br />
VVM redegørelsen omfatter gasledningen<br />
fra grænsepunktet Ellund/<br />
Frøslev <strong>til</strong> Egtved og kompressorstationen.<br />
Gasledningen foreslås<br />
anlagt parallelt med Energinet.dks<br />
eksisterende gasledning, lokalt dog<br />
med varianter for linjeføringen. For<br />
kompressorstationen peges på en<br />
placering på Energinet.dks arealer i<br />
Egtved som den mest hensigtsmæssige<br />
løsning.<br />
Indledning<br />
Naturgasledningen<br />
Linjeføringen for den nye gasledning<br />
er overordnet set fastlagt med en<br />
afstand <strong>til</strong> den eksisterende gasledning<br />
på 10 meter. Fordele herved<br />
er, at ledningen delvis kan lægges<br />
inden for det allerede etablerede<br />
bælte med restriktioner, som er<br />
omkring den eksisterende gasledning.<br />
Derudover kan eksisterende<br />
ven<strong>til</strong>stationers arealer på strækningen<br />
deles mellem de to ledninger.<br />
Den detaljerede linjeføring er<br />
fastlagt, således at der opretholdes<br />
nødvendige sikkerhedsafstande <strong>til</strong><br />
eksisterende bebyggelse. Samtidig<br />
tages hensyn <strong>til</strong> beboere og brugere<br />
af arealerne samt lokale forhold<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
5
Indledning<br />
som krydsninger af vandløb, veje og<br />
øvrige infrastrukturelementer. Under<br />
VVM-arbejdet er desuden natur,<br />
landskabs- og miljømæssige forhold<br />
vurderet inden for undersøgelsesområdet,<br />
med henblik på at foretage<br />
den mest hensigtsmæssige placering<br />
af ledningen samt at indarbejde<br />
afværgende foranstaltninger. Det<br />
<strong>til</strong>stræbes derved, at anlægsarbejdet<br />
kan foretages med mindst mulige<br />
miljømæssige påvirkninger.<br />
Miljøforholdene er som udgangspunkt<br />
kortlagt inden for et undersøgelsesområde<br />
på 200 meter på hver<br />
side af den planlagte gasledning.<br />
I forbindelse med VVM-processen<br />
fastlægges en 100 meter bred<br />
planlægningszone på hver side af<br />
gasledningen, indenfor hvilken den<br />
endelige linjeføring vil blive fastlagt.<br />
Mindre justeringer af gasledningens<br />
linjeføring kan komme på tale<br />
i forbindelse detailplanlægningen<br />
under hensyntagen <strong>til</strong> lokale forhold,<br />
bebyggelse og miljøforhold. Der gennemføres<br />
desuden en arkæologisk<br />
forundersøgelse, som kan influere<br />
på gasledningens endelige placering.<br />
I <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> den nødvendige<br />
ekspropriation vil der igen være<br />
mulighed for justeringer som følge<br />
af forhandlinger mellem lodsejere<br />
og ledningsejeren. Disse endelige<br />
forhandlinger foretages af ekspropriationskommissionen.<br />
Den endelige<br />
fastlæggelse af linjeføringen<br />
sker i forbindelse med linjebesigtigelse<br />
med lodsejerne, før anlægsarbejderne<br />
påbegyndes.<br />
Kompressorstation ved Egtved<br />
Forskellige lokaliteter for placering<br />
af kompressorstationen har<br />
6 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
Ven<strong>til</strong>station på naturgasledning<br />
været undersøgt, og analyserne<br />
har vist, at den mest hensigtsmæssige<br />
placering er på Energinet.dks<br />
område i Egtved. Her har Energinet.<br />
dk allerede i dag et drifts- og vedligeholdelsescenter<br />
samt kontrolcenter<br />
for gastransmissionssystemet i hele<br />
Danmark.<br />
I planlægningsfasen er udarbejdet<br />
et konceptuelt design for kompressorstationen.<br />
I detailprojekteringsfasen<br />
vil alle detaljer blive fastlagt,<br />
men det overordnede koncept for<br />
stationens udførelse vil følge retningslinjerne<br />
fra det indledende<br />
design. Vilkår fra VVM-processen<br />
indarbejdes i detailprojekteringsfasen.<br />
Det foreløbige design er foretaget<br />
ud fra de hovedkomponenter,<br />
der på nuværende tidspunkt med<br />
sikkerhed indgår, samt viden om<br />
<strong>til</strong>svarende anlæg.<br />
Energinet.dk har <strong>til</strong>knyttet et anerkendt<br />
arkitektfirma, der i et samarbejde<br />
med de projekterende<br />
ingeniører vil sikre, at anlægget<br />
bedst muligt indpasses i landskabet.<br />
Desuden er der allerede i dag<br />
etableret beplantning omkring hele<br />
området ved Egtved, der skærmer<br />
for indsyn <strong>til</strong> det samlede anlæg.<br />
Der bliver etableret en transformerstation<br />
i umiddelbar <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />
Energinet.dks arealer ved Egtved.<br />
Ombygning af ven<strong>til</strong>stationer<br />
Det er planlagt, at den nye gasledning<br />
<strong>til</strong>sluttes eksisterende ven<strong>til</strong>stationer<br />
i hver ende af ledningen<br />
(Frøslev og Egtved) samt tre steder<br />
på strækningen (Vollerup, Rangstrup<br />
og Farris).<br />
Ved <strong>til</strong>koblingen af den nye gasledning<br />
bliver der behov for mindre omog<br />
udbygninger af de eksisterende<br />
ven<strong>til</strong>stationer. På enkelte stationer<br />
må udvidelse af eksisterende arealer<br />
forudses. Hvis der fjernes dele af beplantningen<br />
under arbejdet, vil den<br />
blive retableret efter færdiggørelse.
I Egtved foretages en ombygning af<br />
de eksisterende ven<strong>til</strong>stationer på et<br />
areal nord for den fremtidige kompressorstation,<br />
på Energinet.dks areal ved<br />
Egtved.<br />
Anlægsbeskrivelse<br />
I det åbne land vil størstedelen af<br />
gasledningen blive anlagt i en gravet<br />
rende. Ved krydsninger af veje,<br />
vandløb og andre sårbare eller komplicerede<br />
lokaliteter, planlægges og<br />
gennemføres arbejdet ud fra de lokale<br />
forhold og i et samarbejde med de<br />
lokale lodsejere og myndigheder.<br />
Inden selve gravearbejdet indledes,<br />
forberedes arbejdsbæltet, der har en<br />
bredde på ca. 25 meter, ved at fjerne<br />
vegetation mv. Derefter afgraves<br />
muld- og vækstlaget i arbejdsbæltets<br />
fulde bredde og lægges i et depot, så<br />
materialet senere kan lægges <strong>til</strong>bage.<br />
Hvor der er særlige hensyn, som fx<br />
bevaringsværdig vegetation, skov,<br />
beskyttede diger osv., er det muligt at<br />
reducere bredden ned <strong>til</strong> 10-15 meter.<br />
Ledningsrenden udgraves i en dybde,<br />
så røret kan dækkes med minimum<br />
1 meter jord. Rørene lægges ned i<br />
renden, hvorefter egnet råjord lægges<br />
<strong>til</strong>bage omkring og over gasledningen.<br />
Afslutningsvis udlægges det deponerede<br />
muld- og vækstlag på overfladen,<br />
og terrænet retableres.<br />
Krydsninger af grøfter og midre vandløb<br />
foretages i en åben gravet rende.<br />
Under gravningen og nedlæggelse<br />
af rør ledes vandet via en midlertidig<br />
rørforbindelse gennem vandløbet<br />
således, at gennemstrømningen<br />
opretholdes. Ved en omhyggelig<br />
<strong>til</strong>rettelæggelse af arbejderne kan<br />
udgravning under den midlertidige rørforbindelse<br />
af vandløbet ofte gennem-<br />
føres inden for samme dag. Efter<br />
gennemgravningen bliver brinkerne<br />
retableret <strong>til</strong> den oprindelige <strong>til</strong>stand.<br />
Krydsning af enkelte større vandløb<br />
og områder med særlige naturforhold,<br />
og hvor der er stor risiko for<br />
frigivelse af okker, vil ske ved styret<br />
underboring. Ved en styret underboring<br />
bores gasledningen under<br />
den eksisterende vandløbsbund.<br />
Metoden kræver arbejdsarealer på<br />
begge sider af vandløbet <strong>til</strong> oplagring<br />
af rør og ops<strong>til</strong>ling af bore- og<br />
trækudstyr.<br />
Etablering af gasledningen indebærer<br />
krydsninger af en lang række veje<br />
samt en jernbanestrækning. I langt<br />
de fleste <strong>til</strong>fælde er der tale om mindre<br />
veje, der passeres ved gravning<br />
i åben rende, hvor anlægsprincipperne<br />
svarer <strong>til</strong> den teknik, der<br />
benyttes i det åbne land. Gennemgravning<br />
er en hurtig metode, der<br />
ikke er pladskrævende og medfører<br />
få gener for vejenes brugere. Større<br />
veje og jernbane vil blive underboret,<br />
ligesom det er <strong>til</strong>fældet for større<br />
vandløb.<br />
I forbindelse med anlæg af gasledningen<br />
samt retablering af jordoverfladen<br />
vil der være nogen trafik <strong>til</strong><br />
og fra det pågældende arbejdsareal<br />
samt trafik på selve arbejdsarealet.<br />
Ligeledes vil der være oplag af rør<br />
forskellige steder langs linjeføringen.<br />
Adgangsveje <strong>til</strong> projektets anlægsmaskiner<br />
bliver planlagt, så gener<br />
for øvrige trafikanter minimeres.<br />
Hensigtsmæssig planlægning af<br />
adgangsvejene skal så vidt muligt<br />
sikre, at negative påvirkninger<br />
af jordbundsforholdene undgås,<br />
eksempelvis ved udlægning af køreplader,<br />
måtter mv.<br />
Anlæg af naturgasledning<br />
Indledning<br />
Ved anlæg af kompressorstationen<br />
foretages afrømning af muld og<br />
udgravning <strong>til</strong> fundamenter. Fundamenter<br />
under større maskinkomponenter<br />
eller gulve o.l., støbes på stedet<br />
og dimensioneres med henblik<br />
på at undgå generende vibrationer<br />
<strong>til</strong> omgivelserne. Anlægget af selve<br />
kompressorstationen kan betragtes<br />
som en montageopgave, der dels<br />
omfatter levering og ops<strong>til</strong>ling af<br />
præfabrikerede komponenter, dels<br />
konstruktionsarbejder på lokaliteten.<br />
Syd for Energinet.dks arealer mod<br />
Mosevej forventes det, at elforsyningsselskabet<br />
TRE-FOR ops<strong>til</strong>ler<br />
en transformerstation <strong>til</strong> levering af<br />
strøm <strong>til</strong> kompressorstationen.<br />
I forbindelse med anlægsarbejdet<br />
må der påregnes periodevis øget<br />
trafik af tunge køretøjer med anlægsmaterialer<br />
og elementer.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
7
Miljøpåvirkninger<br />
Planforhold<br />
Projektområdet er underlagt en<br />
række bestemmelser, der er fastlagt<br />
i rammerne for den fysiske planlægning.<br />
Regionplan 2005-2016 for<br />
Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter,<br />
nu med status af Landsplandirektiv,<br />
indeholder retningslinjer og redegørelse<br />
for en del af kommune- og<br />
lokalplanlægningen. Kommunalreformens<br />
ikrafttræden den 1. januar<br />
2007 har betydet, at kommunerne<br />
har overtaget en række af de tidligere<br />
amtslige kompetencer. Landsplandirektivet<br />
afløses således generelt<br />
af kommuneplanerne for de enkelte<br />
kommuner, efterhånden som de<br />
vedtages.<br />
Landsplandirektivet er dog fortsat<br />
gældende både for grundvandsforhold<br />
og i forhold <strong>til</strong> målsætninger for<br />
vandløb og søer.<br />
Nye kommuneplaner er vedtaget<br />
for Vejle, Vejen, Kolding, <strong>Haderslev</strong><br />
og Aabenraa kommuner, hvorimod<br />
Tønder Kommune er ved at udarbejde<br />
forslag <strong>til</strong> kommuneplan. I kommuneplanen<br />
fastlægges kommunalbestyrelsernes<br />
politik for udviklingen<br />
af kommunens samlede arealer i<br />
byer og i det åbne land.<br />
De kommuneplanlagte rammeområder<br />
langs gasledningen kan blive<br />
påvirket af projektet i form af direkte<br />
arealinddragelse <strong>til</strong> ledningen, der<br />
således medfører restriktioner i<br />
forhold <strong>til</strong> den fremtidige arealanvendelse<br />
og planlægning for området.<br />
Derudover kan der være konsekven-<br />
Krydsning af levende hegn. Ledningen fri-<br />
holdes for beplantning af sikkerhedsgrunde<br />
8 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
ser for kommunens fremtidige<br />
planlægning, i form af planmæssige<br />
restriktioner, der reguleres af<br />
gældende cirkulære af 26. november<br />
1984 (CIR nr. 183 af 26/11/1984)<br />
om planlægning inden for observationszonen<br />
på 200 meter omkring<br />
ledningen, samt i form af servitutbestemmelser<br />
for ledningen.<br />
Omfanget af påvirkninger på den<br />
kommunale planlægning er begrænset,<br />
hvilket dels skyldes, at størstedelen<br />
af ledningen planlægges<br />
etableret i det åbne land, hvor der<br />
er få rammeplaner for den fysiske<br />
planlægning, og dels fordi den eksis-<br />
terende ledning bevirker, at der over<br />
en længere periode har eksisteret<br />
<strong>til</strong>svarende restriktioner, som den<br />
fysiske planlægning derved er blevet<br />
<strong>til</strong>passet. Dette gælder også området<br />
ved Egtved, hvor kompressorstationen<br />
skal opføres.<br />
Landskab<br />
Landskabet, der omgiver undersøgelsesområdet<br />
fra den tyske grænse<br />
<strong>til</strong> Egtved, indeholder mange<br />
forskellige landskabsformer, idet<br />
undersøgelsesområdet løber langs<br />
med og krydser den nord-sydgående<br />
hovedopholdslinje. Den nordlige del<br />
af linjeføringen for gasledningen fra
Egtved <strong>til</strong> Oksenvad ligger øst for<br />
linjen, hvor landskabet er kuperet<br />
og skåret igennem af ådale. Området<br />
veksler mellem dyrkede arealer<br />
opdelt af levende hegn og skove<br />
med løv- eller nåletræ. Den sydlige<br />
del af linjeføringen for gasledningen<br />
fra Oksenvad <strong>til</strong> den dansk/tyske<br />
grænse ligger vest for linjen, og det<br />
er overvejende et fladt og åbent<br />
landskab med højereliggende bakkeøer.<br />
Landskabet er i store træk<br />
fladt, opdyrket og opdelt af utallige<br />
levende hegn, og det indeholder<br />
enkelte større skovområder som fx<br />
Frøslev Plantage.<br />
Linjeføringen går hovedsageligt<br />
igennem landbrugsarealer, hvor<br />
arealet retableres i henhold <strong>til</strong> det<br />
omgivende terræn, efter at gasledningen<br />
er gravet ned. Det vurderes<br />
derfor, at gasledningen i sådanne<br />
<strong>til</strong>fælde ingen betydning har for landskaberne<br />
og deres sammenhæng.<br />
Den nye gasledning følger den<br />
eksisterende gaslednings forløb. Det<br />
betyder, at der allerede er skabt spor<br />
i landskabet ved de strækninger,<br />
der skærer igennem skovområder<br />
og levende hegn. Imidlertid vil den<br />
nye gasledning betyde en udvidelse<br />
af sporet, og der kan forventes et<br />
større beplantningsfrit bælte omkring<br />
de to rørledninger.<br />
Der kan således være mindre lokale,<br />
landskabsmæssige effekter på<br />
hegn og skovområder i de enkelte<br />
kommuner dog uden, at den overordnede<br />
landskabsmæssige oplevelse<br />
omkring gasledningen vurderes<br />
at blive forringet.<br />
Bevoksningen omkring området for<br />
den planlagte kompressorstation, de<br />
levende hegn i nærområdet samt de<br />
terrænmæssige forhold betyder, at<br />
de bygningsmæssige ændringer kun<br />
i begrænset omfang vil være synlige.<br />
Kompressorstationen vil derved kun<br />
resultere i mindre, lokale landskabsmæssige<br />
konsekvenser.<br />
Arkæologi og kulturarv<br />
Der vil blive gennemført en arkæologisk<br />
forundersøgelse langs hele<br />
linjeføringen og ved den planlagte<br />
kompressorstation ved Egtved,<br />
inden anlægsarbejdet påbegyndes.<br />
Derudover har de involverede<br />
museer peget på 48 lokaliteter af<br />
arkæologisk og kulturarvsmæssig<br />
Miljøpåvirkninger<br />
betydning (f.eks. bopladser, gravhøje<br />
og andre kulturhistoriske elementer),<br />
hvor det kan forventes, at der skal ske<br />
udgravninger.<br />
Desuden passerer linjeføringen i alt<br />
72 beskyttede diger på strækningen.<br />
Digerne genetableres efter nedgravning<br />
af gasledningen, og det vurderes,<br />
at den kulturhistoriske værdi af digerne<br />
kun i mindre grad vil blive påvirket.<br />
Vandløb<br />
Linjeføringen passerer 33 vandløb<br />
undervejs. Vandløbene varierer<br />
meget i størrelse og vandføring og<br />
spænder fra små bække <strong>til</strong> store<br />
vandløb på flere meters bredde.<br />
Ligeledes adskiller vandløbene sig i<br />
biologisk værdi, fra rørlagte vandløb<br />
med lempet målsætning, hvor vandkvaliteten<br />
er mindre god fx som følge<br />
af okker <strong>til</strong> vandløb med skærpet<br />
målsætning (gyde- og opvækstområde<br />
for laksefisk eller naturvidenskabeligt<br />
referenceområde), hvor vandkvalitet<br />
og fysiske forhold skal være<br />
god.<br />
Etablering af gasledningen kan<br />
påvirke vandløbenes fysiske <strong>til</strong>stand<br />
samt fiskeliv. Fiskene påvirkes ved,<br />
at der kortvarigt kan ske spærring af<br />
passage, ligesom en gennemgravning<br />
af vandløbet enten direkte, ved<br />
at opgrave gydebanker, eller indirekte,<br />
ved spredning af finkornet materiale<br />
på gydebanker, kan forringe forholdene<br />
for især laksefisk.<br />
En anden problematik er potentiel<br />
okkerforurening ved grundvand<br />
sænkning i forbindelse med anlægsarbejdet.<br />
Dette gør sig især gældende<br />
for vandløbene i gasledningens<br />
sydlige strækning.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
9
Miljøpåvirkninger<br />
For at begrænse påvirkningerne<br />
mest muligt vil der i forbindelse med<br />
anlægsarbejdet blive taget en række<br />
hensyn. Således vil gasledningen<br />
bl.a. ved Kongeåen, Nørre Å og<br />
Sønderå blive etableret ved underboring.<br />
I vandløb, som fungerer som<br />
gydeområde for laksefisk, vil der<br />
være særligt fokus på at begrænse<br />
sedimentspild og okkerforurening.<br />
Varigheden af anlægsarbejdet ved<br />
krydsninger af vandløb er kort, og<br />
derfor forventes alt i alt kun mindre<br />
og ikke betydende påvirkninger af de<br />
berørte vandløb.<br />
VVM-undersøgelserne har medført justeringer af linjeføringen. Eksemplet her viser et om-<br />
råde i Aabenraa Kommune ved Sommerland Syd og Terkelsbøl Mose. Lignende vurderinger<br />
er foretaget for hele strækningen<br />
Natur<br />
Gasledningen passerer igennem en<br />
række områder, som er beskyttet i<br />
henhold <strong>til</strong> international og national<br />
lovgivning.<br />
Natura 2000 er et netværk af områder<br />
i EU med særligt værdifuld<br />
10 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
natur i henhold <strong>til</strong> EU’s habitat- og<br />
fuglebeskyttelsesdirektiver. Områderne<br />
er udpeget for at beskytte<br />
levesteder og rasteområder for fugle<br />
og beskytte truede naturtyper samt<br />
plante- og dyrearter.<br />
I Natura 2000-områder gælder<br />
særligt restriktive krav <strong>til</strong> ny planlægning<br />
og anlægsaktiviteter, da de<br />
generelle leveforhold for arterne, der<br />
er omfattet af direktiverne, ikke må<br />
forværres, uanset om det er inden<br />
eller uden for et udpeget Natura<br />
2000 område.<br />
Gasledningen passerer igennem<br />
et enkelt Natura 2000-område,<br />
der er Vidå med <strong>til</strong>løb, Rudbøl Sø<br />
og Magisterkogen, hvor Natura<br />
2000-området Sønder Ådal er delvis<br />
overlappende. Krydsningen af dette<br />
område sker ved underboring for<br />
at begrænse påvirkningerne på de<br />
dyre- og plantearter samt naturtyper,<br />
der indgår i udpegningsgrundlaget<br />
for områderne.<br />
Derudover forekommer spredt i<br />
området for gasledningen en række<br />
arter, som er strengt beskyttede i<br />
forhold <strong>til</strong> EU´s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver.<br />
Disse omfatter<br />
bl.a. bilag IV-arter (forskellige<br />
paddearter, markfirben) som kræver,<br />
at der tages særligt hensyn i forbindelse<br />
med anlæg af gasledningen<br />
og derudover forskellige fuglearter.<br />
Ved <strong>til</strong>rettelæggelse af anlægsarbejdet<br />
vil der så vidt muligt blive taget<br />
hensyn <strong>til</strong> arterne bl.a. i forhold <strong>til</strong><br />
yngletidspunkt eller ved anvendelse<br />
af paddehegn o.l. Det vurderes<br />
derfor, at de strengt beskyttede<br />
arter kun påvirkes i mindre grad og<br />
i kortere perioder, og at der ikke vil<br />
være nogen varige konsekvenser for<br />
bestandene.<br />
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter<br />
naturtyper som enge, søer, moser,<br />
vandløb, overdrev mv. Linjeføringen<br />
passerer igennem en række<br />
områder, som er omfattet af denne<br />
beskyttelse. Der drejer sig hovedsageligt<br />
om enge og vandløb, men<br />
også enkelte vandhuller, en mose og<br />
et overdrev bliver berørt. I anlægsfasen<br />
vil der blive taget hensyn <strong>til</strong> de<br />
enkelte lokaliteter ved at begrænse<br />
arbejdsarealer og dermed reducere<br />
den midlertidige påvirkning. Ved den<br />
planlagte kompressorstation ved<br />
Egtved er der en § 3 lokalitet, men<br />
som ikke bliver berørt.<br />
Friluftsliv<br />
Linjeføringen for gasledningen<br />
krydser en række stiforbindelser og<br />
cykelruter samt passerer rekreative<br />
områder. Derudover er der forskel-
lige fritidsaktiviteter bl.a. jagt, fiskeri<br />
og vandreture, som potentielt kan<br />
blive berørt.<br />
Der er foretaget undersøgelser i felten, hvor<br />
der bl.a. er registreret beskyttet natur<br />
Stiforbindelser vil midlertidigt blive<br />
spærret, men der vil være sikret<br />
passagemuligheder fx ved hjælp af<br />
køreplader eller der vil være anvist<br />
alternative ruter. Udendørs fritidsaktiviteter<br />
kan blive midlertidigt forstyrret<br />
af støj og aktivitet. Effekten af<br />
anlægsarbejdet er vurderet at være<br />
ubetydelig.<br />
Grundvand<br />
Grundvandspejlets dybde afhænger<br />
af de lokale geologiske forhold.<br />
Hvor grundvandspejlet ligger tæt på<br />
jordoverfladen, kan det i anlægsperioden<br />
være nødvendigt at grundvandssænke<br />
lokalt, for at anlægsarbejdet<br />
kan tørholdes.<br />
Grundvandsænkning kan potentielt<br />
påvirke grundvandskemien og<br />
drikkevandsinteresserne i et givent<br />
område. Da der er tale om kortvarige<br />
sænkninger og relativt små mængder,<br />
forventes der ingen eller kun<br />
beskedne effekter på drikkevandsinteresser<br />
og grundvandskemi.<br />
Der kan være risiko for udledning af<br />
jernholdigt drænvand <strong>til</strong> vandløbene,<br />
der kan resultere i okkerforurening.<br />
Ved udspredning af drænvandet på<br />
marker, begrænses påvirkning af<br />
vandløbene.<br />
Det kan ikke udelukkes, at der<br />
bliver behov for midlertidige grundvandssænkninger<br />
i forbindelse med<br />
fundamentarbejdet <strong>til</strong> kompressorstationen<br />
ved Egtved, men der vurderes<br />
ikke at blive målelige effekter på drikkevandsinteresser<br />
i området.<br />
Forurenet jord<br />
I undersøgelsesområdet er der<br />
kortlagt enkelte forurenede grunde,<br />
og ledningen skal krydse ca. 90 veje.<br />
Det forventes, at der skal håndteres<br />
forurenet jord, hvor gasledningen skal<br />
krydse veje, og hvis der skal udføres<br />
gravearbejde ved forurenede grunde.<br />
I anlægsfasen vil der ved eventuelt<br />
gravearbejde i de forurenede arealer<br />
blive håndteret forurenet og potentielt<br />
forurenet jord omfattet af jordforureningsloven.<br />
Håndterigen af forurenet<br />
jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed<br />
vurderes der kun at være en mindre<br />
lokal risiko for miljøpåvirkning fra<br />
spredning af støv i forbindelse med<br />
gravearbejde i vejarealer og forurenede<br />
områder. Der vil i forbindelse<br />
med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger<br />
<strong>til</strong> at nedbringe eventuelle<br />
støvgener.<br />
Råstoffer og affald<br />
Der vil som udgangspunkt ikke være<br />
Miljøpåvirkninger<br />
overskydende muld, og ved planering<br />
heller ikke overskydende jord<br />
i åbent terræn. Det væsentligste<br />
forbrug af råstoffer <strong>til</strong> etablering af<br />
gasledningen vil være stål <strong>til</strong> selve<br />
rørledningen, asfalt <strong>til</strong> retablering<br />
af veje samt sand/grus, der lægges<br />
omkring ledningen. Der vil i forbindelse<br />
med reetablering af veje skulle<br />
bortskaffes asfalt <strong>til</strong> genanvendelse i<br />
andre anlægsprojekter.<br />
Omfanget af materialer og råstoffer<br />
<strong>til</strong> anlæg af kompressorstationen<br />
samt affaldsmængden er ikke vurderet,<br />
da den nærmere udformning<br />
ikke er endelig besluttet.<br />
Alt affald fra projektet skal kildesorteres<br />
og opdeles i fraktioner samt<br />
håndteres og bortskaffes i overensstemmelse<br />
med de berørte kommuners<br />
erhvervsaffaldsregulativ.<br />
Støj og emissioner<br />
Ledningsarbejder<br />
I anlægsfasen vil der primært forekomme<br />
støj fra transport med dumpere/lastvogne<br />
og øvrigt arbejde med<br />
entreprenørmaskiner, som forventes<br />
at påvirke lokalt i en periode på ca.<br />
1 – 2 måneder, ud af den samlede<br />
anlægsfase på ca. 6 - 7 måneder.<br />
Støjen forventes at være sammenlignelig<br />
med støj fra landbrugsmaskiner<br />
i drift.<br />
Da områder med bebyggelse er<br />
mest støjfølsomme om aftenen, i<br />
weekenden og om natten, <strong>til</strong>stræbes<br />
det, at støjende aktiviteter foregår i<br />
dagperioden på hverdage.<br />
Kompressorstation<br />
I anlægsfasen vil der primært<br />
forekomme støj fra transport med<br />
dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
11
Miljøpåvirkninger<br />
med entreprenørmaskiner. Det er<br />
vurderet, at der i forhold <strong>til</strong> nærbeliggende<br />
boliger ikke vil være<br />
væsentlige støjgener i forbindelse<br />
med bygge- og anlægsarbejdet.<br />
Støjbelastningen fra kompressorstationen<br />
vil i driftsfasen være begrænset<br />
som følge af konstruktionsmæssige<br />
<strong>til</strong>tag, herunder lydisolation af<br />
særligt støjende enheder. De udførte<br />
beregninger viser, at den nærmeste<br />
enkeltbeliggende ejendom i det åbne<br />
land får en støjbelastning på ca.<br />
37 dB(A), og at landsbyen Vester<br />
Torsted får en støjbelastning på ca.<br />
26 dB(A). Disse værdier er væsentligt<br />
under Miljøstyrelsens vejledende<br />
støjgrænser på henholdsvis 40<br />
dB(A) for boliger i det åbne land<br />
og 35 dB(A) for boligområder med<br />
åben-lav bebyggelse (gældende for<br />
natperioden).<br />
Ud over støj under normal drift af anlægget<br />
vil der være støj i forbindelse<br />
med afblæsning af kompressorstationen,<br />
hvilket vil forventes at ske få<br />
gange om året. Dette bevirker, at der<br />
undtagelsesvis kortvarigt vil være et<br />
lydtrykniveau på ca. 83 dB(A) i 300<br />
12 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
meter afstand og ca. 77 dB(A) i 600<br />
meter afstand.<br />
Den planlagte transformerstation vil<br />
udsende lavfrekvent støj (10-160<br />
Hz), som af det menneskelige øre<br />
kan opfattes på samme måde som<br />
fjern trafikstøj. Med et støjniveau<br />
på 11 dB(A) udendørs, forventes<br />
støjniveauet indendørs hos nærmeste<br />
enkeltliggende ejendom at<br />
være under grænseværdien, som<br />
er 20 dB(A). Anlægget etableres<br />
desuden med vibrationsdæmpende<br />
foranstaltninger, således at vibrationer<br />
og lavfrekvent støj nedbringes<br />
<strong>til</strong> et minimum.<br />
Emissioner<br />
Det er besluttet, at kompressorstationen<br />
anlægges med eldrevne<br />
kompressorer, og derfor vil der ikke<br />
være emissioner herfra <strong>til</strong> luften i<br />
Egtved. Der vil ske en reduktion i<br />
emissionerne fra opvarmning af kontrolcentret,<br />
idet der fremover vil ske<br />
varmegenvinding fra kompressorenhederne<br />
<strong>til</strong> opvarmning af basen.<br />
Under driften af det samlede fremtidige<br />
anlæg i Egtved foretages kontinuerte<br />
målinger af gaskvaliteten, og<br />
den samlede emission af naturgas<br />
vil ikke overstige 3.500 m3 pr. år.<br />
Derudover påregnes kun udledning<br />
af naturgas ved planlagte serviceeftersyn<br />
og i den forbindelse forventes<br />
udledt størrelsesorden<br />
10.000 m3 naturgas. Udledning af<br />
naturgas og dermed methan medfører<br />
som al anden menneskeskabt<br />
aktivitet påvirkning med drivhusgasser.
Sikkerhed<br />
Transport af kulbrinter og herunder<br />
naturgas gennem rørledninger er en<br />
sikker og miljøvenlig transportform.<br />
Anlægskomponenterne produceres,<br />
og anlægsarbejdet udføres af<br />
kvalitetsgodkendte firmaer, og trykprøvning<br />
udføres med velafprøvede<br />
teknikker.<br />
Tykkelsen af gasledningens væg<br />
fastlægges i henhold <strong>til</strong> Arbejds<strong>til</strong>synets<br />
regler. Der oprettes en<br />
zone på 5 meter på hver side af<br />
gasledningerne, hvori det kun er<br />
<strong>til</strong>ladt at grave mv. efter forudgående<br />
<strong>til</strong>ladelse. Yderligere tinglyses en<br />
sikkerhedszone på min. 20 meter<br />
på hver side af rørledningerne, hvor<br />
der ikke må opføres bygninger<br />
<strong>til</strong> ophold for mennesker.<br />
Kompressorstationen<br />
vil<br />
være indhegnet. I forbindelse<br />
med kompressorstationens godkendelse<br />
fastlægges en sikkerhedszone<br />
omkring anlægget med restriktioner<br />
for etablering af bygninger <strong>til</strong> ophold<br />
for mennesker og oplagring af<br />
brandfarligt materiale. Kompressorstationen<br />
i Egtved vil ikke have<br />
oplag af naturgas.<br />
Gasledningen og kompressorstationen<br />
vil blive drevet, overvåget og<br />
vedligeholdt efter samme retningslinjer<br />
som Energinet.dks øvrige<br />
anlæg. Heri indgår et inspektionsog<br />
vedligeholdelsesprogram samt<br />
en løbende <strong>til</strong>standsvurdering, der<br />
Andre konsekvensvurderinger<br />
sikrer varsling af forhold, som kunne<br />
føre <strong>til</strong> alvorlige hændelser. Med<br />
regelmæssige mellemrum overvåges<br />
gasledningen ved fly- eller bilpatruljering,<br />
ligesom ledningen inspiceres<br />
indvendigt umiddelbart efter<br />
anlæg og også senere under drift.<br />
Med henblik på at minimere konsekvenser,<br />
hvis en ulykke alligevel<br />
skulle indtræffe, er der udarbejdet<br />
beredskabsplaner. I disse planer er<br />
der inkluderet reparationsmetoder<br />
med <strong>til</strong>hørende procedurer samt<br />
vagtplaner for indsatsmandskabet.<br />
Indøvelse af<br />
indsatsforløb og træning<br />
i brug af indsatsudstyr foretages<br />
med passende intervaller.<br />
Energinet.dks kontrolcenter overvåger<br />
kompressorstationen og<br />
ledningen 24 timer i døgnet. Til<br />
detektering af et eventuelt gasudslip<br />
monteres trykfølere, gasdetektorer<br />
samt brandalarmer på strategiske<br />
steder ved ven<strong>til</strong>stationer og kompressorstationen<br />
Skulle der mod<br />
forventning opstå en lækage på<br />
gasledningen, kan den pågældende<br />
ledningsstrækning isoleres via<br />
fjernbetjente ven<strong>til</strong>er. Det indebærer,<br />
at selv et alvorligt uheld hurtigt kan<br />
begrænses.<br />
Socioøkonomi - befolkning<br />
og samfund<br />
Langs gasledningen vil der være behov<br />
for midlertidige arealerhvervelser<br />
i et ca. 25 meter bredt arbejdsareal.<br />
Anlægsarbejdet forventes trods den<br />
lokalt relativt korte aktivitetsperiode<br />
at påvirke mindst én vækstsæson.<br />
Desuden kan der over en periode<br />
være risiko for forringede vækstvilkår<br />
som følge af ændringer i jordlagenes<br />
Konceptuelt design for kompressorstation<br />
ved Egtved<br />
struktur, der påvirker den landbrugsmæssige<br />
drift.<br />
Energinet.dk yder kompensation<br />
for de økonomiske tab. Der ydes<br />
således erstatninger for såvel permanente<br />
rådighedsindskrænkninger<br />
som dokumenterede strukturskader.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
13
Andre konsekvensvurderinger<br />
Erstatning herfor fastsættes af<br />
Ekspropriationskommissionen. Efter<br />
anlægsarbejdet opgøres afgrødetabet<br />
af Energinet.dk efter opmåling<br />
og med udgangspunkt i foreliggende<br />
tariffer. Midlertidige ulemper o.l. i<br />
forbindelse med anlægsarbejdet<br />
opgøres efter en individuel vurdering.<br />
Eventuel opførelse af nye staldbygninger,<br />
nye boliger mv. skal planlægges<br />
i henhold <strong>til</strong> den tinglyste sikkerhedsafstand<br />
<strong>til</strong> ledningen. Dette kan<br />
være en begrænsning i ejerens eller<br />
brugerens planlægning af drift mv. på<br />
ejendommen.<br />
Ved etablering af de strækninger af<br />
gasledningen, som passerer eksisterende<br />
skov, kan forekomme økonomiske<br />
tab som følge af fældning<br />
af træer langs linjeføringen. Dette<br />
tab dækkes af Energinet.dk efter<br />
opmåling i samråd med skovkyndig<br />
ekspertise fra ekspropriationskommissionen.<br />
14 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
Gasledningen krydser overvejende gennem<br />
landbrugsarealer<br />
Gasledningen går igennem fire<br />
råstofinteresseområder i henholdsvis<br />
Vejen og <strong>Haderslev</strong> kommuner, hvor<br />
potentialerne endnu ikke er udnyttede.<br />
Den eksisterende gasledning<br />
betyder, at der allerede eksisterer en<br />
begrænsning i forhold <strong>til</strong> udnyttelsen<br />
af råstofinteresserne, idet der findes<br />
en vejledning vedr. råstofindvinding,<br />
der bl.a. beskytter den eksisterende<br />
ledning mod råstofgravning i en<br />
afstand af 20 meter på hver side af<br />
ledningen. Den nye gasledning vil<br />
blive beskyttet af samme bestemmelser.<br />
Eventuelle erstatninger for<br />
de yderligere begrænsninger i udnyttelsen<br />
af råstofressourcer fastsættes<br />
af ekspropriationskommissionen.<br />
Alternativ linjeføring<br />
På en ca. 500 m lang strækning ved<br />
St. Andst, Vejen Kommune, er der<br />
et alternativt forslag <strong>til</strong> linjeføring for<br />
gasledningen, hvor den forløber vest<br />
for nærliggende bebyggelse.<br />
Den alternative linjeføring forløber<br />
i åbent land og berører primært<br />
landbrugsarealer. Desuden krydser<br />
linjeføringen 3 beskyttede diger med<br />
beplantning. Der berøres ingen planforhold<br />
eller naturområder i øvrigt.<br />
De socioøkonomiske konsekvenser<br />
svarer <strong>til</strong> beskrivelsen side 13 om<br />
Socioøkonomi - befolkning og samfund.
Hovedtidsplan for projektets gennemførelse<br />
Tidsplan<br />
Anlægget af kompressorstationen<br />
er bestemmende for den samlede<br />
tidsplan. I 2010 udbydes projektering<br />
og udførelse af kompressorstationen.<br />
Kontrakt om arbejdets<br />
udførelse indgås i slutningen af<br />
2010. Projektering af anlægget kan<br />
påbegyndes i 2011 hvor anlægsarbejderne<br />
på lokaliteten i Egtved<br />
også forventes påbegyndt. I 2011<br />
påregnes udført jordarbejder og øvrige<br />
forberedende arbejder. Produktionen<br />
af maskinkomponenter og<br />
montagearbejder vil forløbe i 2012<br />
<strong>til</strong> 2013. Kompressorstationen vil stå<br />
klar <strong>til</strong> idriftsættelse efteråret 2013.<br />
Ligesom for kompressorstationen<br />
indgås i 2010 aftale om projektering<br />
af gasledningen. De arkæologiske<br />
forundersøgelser for gasledningen<br />
forventes påbegyndt i slutningen af<br />
2010. Inden anlæg af gasledningen<br />
påbegyndes, skal den endelige<br />
linjeføring fastlægges af ekspropriationskommisionen<br />
i 2011. De<br />
nødvendige ekspropriationer (servitutter<br />
langs linjeføringen) foretages<br />
i samråd med den enkelte lodsejer<br />
og i samarbejde med Energinet.<br />
dk. Selve anlægget af gasledningen<br />
udføres fra foråret 2012 frem <strong>til</strong> årets<br />
udgang. Gasledningen kan sættes i<br />
drift i 2013.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
15
Deltag i debatten<br />
Indsigelser og bemærkninger <strong>til</strong><br />
VVM-redegørelsen<br />
senest den 25. august 2010 <strong>til</strong><br />
Miljøcenter Odense<br />
C. F. Tietgens Boulevard 40<br />
5220 Odense SØ<br />
Husk<br />
Anfør venligst navn og adresse på brevet<br />
samt j.nr. ODE 202-00008<br />
Der er flere oplysninger om projektet på<br />
By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside<br />
By- og Landsskabsstyrelsen<br />
Miljøcenter Odense<br />
C. F. Tietgens Boulevard 40<br />
5220 Odense SØ<br />
Telefon 72 54 45 00<br />
post@ode.mim.dk
VVM-redegørelse<br />
Udbygning af naturgassystemet<br />
i Syd- og Sønderjylland<br />
Juni 2010
Titel VVM-redegørelse<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland<br />
Udgivet juni 2010 af Miljøcenter Odense<br />
C. F. Tietgens Boulevard 40<br />
5220 Odense SØ<br />
Telefon 72 54 45 00<br />
e-mail post@ode.mim.dk<br />
www.blst.dk<br />
Udarbejdet af Rambøll Danmark A/S<br />
Forsidefoto Palle Peder Skov<br />
Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen<br />
ISBE 978-87-92197-56-6<br />
ISBN 978-87-92197-57-3
VVM-redegørelse<br />
Udbygning af naturgassystemet<br />
i Syd- og Sønderjylland<br />
Juni 2010
Indhold<br />
1. Indledning....................................................................................................... 9<br />
1.1 Hvad er VVM?................................................................................ 9<br />
1.2 Baggrund for udbygningen............................................................. 10<br />
1.3 Læsevejledning............................................................................. 14<br />
2. Projektbeskrivelse ........................................................................................ 15<br />
2.1 Gastransmissionsledningen............................................................ 15<br />
2.2 Kompressorstation ved Egtved........................................................ 17<br />
2.3 Linjeven<strong>til</strong>stationer........................................................................ 21<br />
2.4 Anlægsmetode for gasledning......................................................... 22<br />
3. Lovgrundlag................................................................................................... 29<br />
3.1 Internationalt samarbejde.............................................................. 29<br />
3.2 VVM bekendtgørelsen.................................................................... 29<br />
3.3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer...... 29<br />
3.4 Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk............................................ 30<br />
3.5 Lov om naturgasforsyning.............................................................. 30<br />
3.6 Ekspropriation.............................................................................. 31<br />
4. Metodebeskrivelse......................................................................................... 33<br />
4.1 Konsekvensvurderinger jf. Natura 2000............................................ 33<br />
4.2 Kortlægning................................................................................. 34<br />
4.3 Miljøvurdering ............................................................................. 36<br />
5. Miljøpåvirkninger........................................................................................... 39<br />
5.1 Planforhold................................................................................... 39<br />
5.2 Landskab, geologi og jordbund ...................................................... 53<br />
5.3 Arkæologi og kulturarv................................................................... 74<br />
5.4 Vandløb og søer............................................................................ 82<br />
5.5 Natur........................................................................................... 88<br />
5.6 Friluftsliv.................................................................................... 100<br />
5.7 Grundvand................................................................................. 103<br />
5.8 Forurenet jord............................................................................ 111<br />
5.9 Råstoffer og affald....................................................................... 117<br />
5.10 Støj og emissioner....................................................................... 119<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 5
6<br />
6. Andre miljømæssige vurderinger ................................................................ 127<br />
6.1 Vurdering af sikkerhed ................................................................ 127<br />
6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund ......................................... 129<br />
6.3 Kumulative effekter .................................................................... 133<br />
7. Alternativer ........................................................................................... ......135<br />
7.1 Alternativ linjeføring.................................................................... 135<br />
7.2 0-alternativet............................................................................. 135<br />
7.3 Alternative placeringer - kompressorstation.................................... 136<br />
8. Afværgeforanstaltninger.................................................................... ..........139<br />
9. Anlægsfasen................................................................................................ 143<br />
10. Overvågning ................................................................................................ 145<br />
11. Mangler og begrænsninger.......................................................................... 147<br />
12. Referencer................................................................................................... 149<br />
Kortbilag findes fra side 151<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 7
8<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
1. Indledning<br />
1.1 Hvad er VVM?<br />
Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne<br />
for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af<br />
6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning<br />
på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge-<br />
og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun<br />
kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse.<br />
Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for<br />
både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering.<br />
Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag <strong>til</strong> det<br />
videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer <strong>til</strong>, hvilke miljøpåvirkninger, der skal<br />
<strong>til</strong>lægges særlig vægt og forslag <strong>til</strong> alternativer. Idéhøringen blev afsluttet i januar<br />
2010, hvor der indkom 13 høringssvar. Høringssvarene er inddraget i det<br />
videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets<br />
direkte og indirekte virkninger på:<br />
• mennesker, fauna og flora<br />
• jordbund, vand, luft, klima og landskab<br />
• materielle goder og kulturarv, og<br />
• samspillet mellem disse faktorer.<br />
Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser,<br />
som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige<br />
beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres<br />
sammen med et udkast <strong>til</strong> <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> kommuneplanen, som også indeholder en<br />
miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.<br />
<strong><strong>Kommuneplan</strong><strong>til</strong>læg</strong> udarbejdes i de fleste <strong>til</strong>fælde af kommunalbestyrelsen.<br />
I nogle <strong>til</strong>fælde varetager miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid<br />
opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, som kræver planlægning i mere end to<br />
kommuner, hvilket er <strong>til</strong>fældet med udvidelsen af gastransmissionssystemet<br />
fra den dansk-tyske grænse Ellund/Frøslev og Egtved, der forløber gennem<br />
6 kommuner: Vejle Kommune, Vejen Kommune, Kolding Kommune, <strong>Haderslev</strong><br />
Kommune, Tønder Kommune og Aabenraa Kommune. Miljøcenter<br />
Odense er derfor VVM-myndighed og står for udarbejdelse af kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
og VVM-redegørelse.<br />
For kompressorstationen i Egtved skal der desuden udarbejdes en lokalplan,<br />
som sætter specifikke rammer for anlægget. Denne lokalplan udarbejdes af<br />
Vejle Kommune.<br />
Behovet for etableringen af anlæggene skal endvidere godkendes af Klima-<br />
og Energiministeren i henhold <strong>til</strong> Lov om Energinet.dk. Ministeren har i brev<br />
af 29. januar 2010 og 17. maj 2010 meddelt Energinet.dk godkendelse <strong>til</strong> henholdsvis<br />
kompressorstation og ledningsdubleringen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 1 - Indledning<br />
9
10<br />
Kapitel 1 - Indledning<br />
Figur 1.1 Forventede gasreserver<br />
i den danske Nordsø.<br />
1.2 Baggrund for udbygningen<br />
Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i<br />
Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været<br />
eneste kilde <strong>til</strong> forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget <strong>til</strong><br />
forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked.<br />
Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen<br />
fra de danske gasfelter falde, hvorfor der bliver behov for at importere<br />
gas. Alternative kilder <strong>til</strong> gasforsyning skal være i drift indenfor en relativt<br />
kort tidshorisont for at forsyningen <strong>til</strong> det danske og det svenske marked,<br />
som i dag er 100 % afhængige af Nordsø gas, kan opretholdes.<br />
Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed under Klima- og Energiministeriet.<br />
Virksomheden har på statens vegne ansvaret for forsyningssikkerheden.<br />
Det betyder, at Energinet.dk bl.a. skal sikre, at infrastrukturen<br />
gør det muligt at forsyne de danske forbrugere, når Danmark ikke længere er<br />
selvforsynende med naturgas.<br />
Samtidig arbejder Energinet.dk på at sikre et velfungerende marked for gas i<br />
Danmark, fordi en effektiv konkurrence giver danskerne den bedste pris på<br />
gas. Et af elementerne <strong>til</strong> at skabe en effektiv konkurrence er at sikre flere<br />
aktører adgang <strong>til</strong> gasmarkedet i Danmark og så vidt muligt at forbinde det<br />
danske gasmarked med gasmarkederne i nabolandene.<br />
Energinet.dk har igennem en årrække undersøgt kort og langsigtede muligheder<br />
for fortsat at kunne efterkomme efterspørgslen fra det danske og svenske<br />
gasmarked.<br />
Udbygningen af det danske gastransmissionsnet skal gøre det muligt:<br />
1. at opretholde forsyning med gas på det nuværende niveau,<br />
2. at kunne efterkomme en eventuel øget efterspørgsel,<br />
3. at bidrage <strong>til</strong> udvikling af transmissionsnet over grænserne i Europa,<br />
4. at integrere biogas i det danske gassystem.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Ressourcerne i Nordsøen er u<strong>til</strong>strækkelige <strong>til</strong> opfyldelse af den første og<br />
helt nødvendige målsætning om at opretholde forsyningen <strong>til</strong> det danske og<br />
svenske gasmarked på det nuværende niveau. Samtidig anses muligheden for<br />
forsyning fra flere kilder ønskelig, fordi det både øger forsyningssikkerheden<br />
og stimulerer konkurrencen.<br />
Energinet.dk undersøger efterspørgsel på transportkapacitet i ledningsnettet<br />
gennem udbud og har i <strong>2009</strong> gennemført en sådan udbudsprocedure (betegnet<br />
”open season”) i to faser. Den første fase giver interessenter på gasområdet<br />
mulighed for at komme med interesse <strong>til</strong>kendegivelser vedrørende ønsker<br />
<strong>til</strong> udbygning af gastransmissionsnettet. I denne første fase blev der klart givet<br />
udtryk for ønske om i fremtiden at kunne importere gas fra det tyske gasnet.<br />
I en efterfølgende fase har aktører på gasmarkedet givet bindende <strong>til</strong>sagn<br />
om transport af givne gasmængder fra Tyskland <strong>til</strong> Danmark.<br />
I Sverige forestår Swedegas udbygning af det svenske gastransmissionsnet.<br />
Swedegas forventer, at efterspørgslen på det svenske marked øges i de kommende<br />
år. Energinet.dk sigter mod at være i stand <strong>til</strong> at imødekomme en øget<br />
efterspørgsel, i det omfang, det kan ske på et forretningsmæssigt bæredygtigt<br />
grundlag.<br />
Naturgasforsynede lande har en fælles interesse i adgang <strong>til</strong> flere forsyningskilder.<br />
Gas fra Norge kan potentielt spille en fremtidig rolle i at opfylde dette<br />
mål. Der søges derfor løbende en passende løsning for transport af norsk<br />
gas <strong>til</strong> Danmark. Danmark vil efterfølgende - afhængigt af mængderne - have<br />
mulighed for at transitere gas <strong>til</strong> Sverige, Tyskland og på sigt <strong>til</strong> Polen og den<br />
baltiske region i øvrigt. En forbindelse mellem Danmark og Polen ville desuden<br />
øge forsyningssikkerheden og stimulere konkurrencesituationen i disse<br />
to lande.<br />
For at imødekomme dette har Energinet.dk formuleret følgende trinvise<br />
udbygningsstrategi: Først skabes grundlag for import af gas i <strong>til</strong>strækkelige<br />
mængder <strong>til</strong> forsyning af Danmark og Sverige fra Tyskland og efterfølgende<br />
forbindes gastransmissionsnettet i Danmark <strong>til</strong> Norge og Polen.<br />
Eftersom Danmark hid<strong>til</strong> ikke bare har været selvforsynende med naturgas,<br />
men <strong>til</strong>med har eksporteret gas, er gastransmissionsnettet primært indrettet<br />
på eksport af gas fra Danmark mod Tyskland. For at sikre en fremtidig forsyning<br />
via Tyskland, er det derfor nødvendigt at foretage anlægsinvesteringer<br />
for at være i stand <strong>til</strong> at importere naturgas.<br />
Kapacitetsudvidelsen Ellund /Frøslev- Egtved<br />
Udvidelsen af kapacitet fra grænsepunktet i Ellund/Frøslev <strong>til</strong> Egtved inkluderer<br />
to elementer hhv. en kompressorstation og en rørledning.<br />
Der skal opføres en kompressorstation, som har <strong>til</strong> formål at hæve gastrykket<br />
fra det niveau, som gassen modtages ved fra Tyskland, <strong>til</strong> et tryk i det danske<br />
gastransmissionsnet, som sikrer opretholdelse af det nødvendige flow af gas.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 1 - Indledning<br />
11
12<br />
Kapitel 1 - Indledning<br />
Figur 1.2 Linjeføring for den<br />
planlagte gasledning imellem Ellund/Frøslev<br />
og Egtved.<br />
Mulige placeringer af en kompressorstation i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> en ny transmissionsledning<br />
fra Tyskland <strong>til</strong> Danmark er overvejet under hensyntagen <strong>til</strong> en<br />
række både praktiske og tekniske forhold. Disse analyser har peget på, at den<br />
bedste placering af kompressorstationen vil være i Egtved.<br />
På lokaliteten i Egtved findes i dag Energinet.dks drifts- og vedligeholdelsescenter<br />
samt et kontrolcenter for hele gastransmissionsnettet i Danmark. Dette<br />
kontrolcenter er placeret i krydset mellem de vest–øst gående hovedtransmissionsledninger<br />
fra den danske Nordsø <strong>til</strong> Østdanmark med forbindelse videre<br />
<strong>til</strong> Sverige og den nord–syd gående gastransmissionsledning fra Ålborg via<br />
gaslageret ved Ll. Torup <strong>til</strong> den dansk - tyske grænse.<br />
Foruden kompressorstationen er det påkrævet at anlægge en 94 km lang<br />
gastransmissionsledning fra den tyske grænse <strong>til</strong> Egtved. Der findes i dag en<br />
ca. 94 km lang rørledning fra Ellund/Frøslev <strong>til</strong> Egtved, hvorigennem gas<br />
fra Nordsøen hid<strong>til</strong> er eksporteret <strong>til</strong> Tyskland. Analyser af kapaciteten har<br />
imidlertid vist, at den eksisterende rørledning ikke muliggør import af gas i<br />
<strong>til</strong>strækkelige mængder Derfor er det nødvendigt at supplere den eksisterende<br />
ledning med en parallel forbindelse.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
VVM-redegørelsen omfatter rørledningen fra grænsepunktet Ellund/Frøslev<br />
<strong>til</strong> Egtved og kompressorstationen. Rørledningen foreslås anlagt parallelt med<br />
den eksisterende gasledning, lokalt dog med alternativer for linjeføringen.<br />
For kompressorstationen i Egtved findes en fornyet VVM <strong>til</strong>ladelse fra 8.<br />
april 2008. Denne <strong>til</strong>ladelse blev givet af Miljøcenter Odense på baggrund af<br />
en VVM rapport fra 2001 om udbygning af det danske system for gastransport.<br />
Projektet omfattede transport af yderligere gasmængder fra Egtved <strong>til</strong><br />
Avedøre Holme. Det er valgt at gennemføre en samlet ny miljømæssig vurdering<br />
af ledningen Ellund-Egtved og kompressorstationen, som både skal sikre<br />
leverancer fra Tyskland og transport vest-øst.<br />
Fremtidige investeringer<br />
Dele af investeringen vil samtidig forberede det danske transmissionsnet for<br />
eventuel fremtidig modtagelse af gas fra Norge og eksport <strong>til</strong> den baltiske region<br />
eller for igen at vende gasstrømmen mod Tyskland.<br />
Som nævnt giver placeringen af kompressorstationen i Egtved maksimal fleksibilitet.<br />
Ved en senere investering i en forbindelse mellem de norske gasfelter<br />
og Danmark, vil kompressorstationen i Egtved også i denne sammenhæng<br />
indgå som et centralt element i gastransmissionsnettet. Tilsvarende vil såvel<br />
ledningsdublering som kompressorstation indgå som centrale enheder i en<br />
fremtidig transmission af gas <strong>til</strong> det baltiske område ved etablering af en<br />
dansk – polsk transmissionsledning (søledningen Baltic Pipe).<br />
EU støtte<br />
Europa-Kommisionen støtter iblandt medlemslandene bestræbelser på opretholdelse<br />
af forsyningssikkerheden, ligesom det ønskes at stimulere konkurrence<br />
mellem aktører på energimarkedet. I forbindelse med den globale<br />
økonomiske krise har Europa-Kommisionen allokeret betydelige midler i en<br />
støttefond (European Energy Programmme for Recovery, EEPR) <strong>til</strong> infrastrukturprojekter<br />
på energiområdet. Energinet.dk har søgt om, og fået <strong>til</strong>sagn<br />
om støtte <strong>til</strong> Ellund - Egtved projektet. Dette <strong>til</strong>sagn er en <strong>til</strong>kendegivelse fra<br />
Europa-Kommissionen, om at projektet er et nødvendigt og vigtigt infrastrukturprojekt<br />
set i et internationalt perspektiv.<br />
Europa-Kommissionen har stærk fokus på både forsyningssikkerhed og konkurrence.<br />
Det har bl.a. resulteret i et forslag <strong>til</strong> ny nødforsyningsforordning<br />
og den såkaldte Baltic Energy Market Interconnection Plan (BEMIP) for<br />
Østersøområdet. Denne plan har særlig fokus på de hurtigt faldende danske<br />
gasreserver, levering af norsk gas <strong>til</strong> Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, Baltikum<br />
og Finland samt forsyningsdiversivitet i Baltikum og Polen.<br />
Den baltiske samarbejdsorganisation Baltic Gas, som har repræsentanter fra<br />
alle lande i Østersøregionen, arbejder <strong>til</strong>svarende for at fremme bedre rammevilkår<br />
for en norsk-dansk-tysk-polsk forbindelse.<br />
Energinet.dk har med støtte fra Baltic Gas fremlagt et langsigtet scenarie for<br />
en norsk-dansk-hollandsk-baltisk forbindelse. Scenariet anvendes under BE-<br />
MIP. Scenariet indeholder et muligt første skridt med en norsk-dansk<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 1 - Indledning<br />
13
14<br />
Kapitel 1 - Indledning<br />
forbindelse af eksisterende infrastruktur i den danske Nordsø og et andet<br />
skridt med en dansk-polsk forbindelse. En kompressor i Egtved kombineret<br />
med en dublering af Egtved - Ellund strækningen indgår i begge skridt og vil<br />
muliggøre leverancer <strong>til</strong> Polen og øgede leverancer <strong>til</strong> Tyskland i forhold <strong>til</strong> i<br />
dag.<br />
1.3 Læsevejledning<br />
Kortmateriale<br />
VVM-redegørelsen er opbygget således, at der for hvert emne gives en overordnet<br />
præsentation af de eksisterende forhold, hvorefter de potentielle påvirkninger<br />
for henholdsvis anlægs- og driftsfasen beskrives. Dette gøres for<br />
hver enkelt af de seks berørte kommuner. Bagest i rapporten findes<br />
oversigtskort, der illustrerer eksisterende forhold for hvert af de udvalgte emner<br />
(Kortbilag). Disse er ligeledes opdelt kommunevis.<br />
Oversigtskortene illustrerer forhold vedr.:<br />
• <strong>Kommuneplan</strong>er<br />
• Lokalplaner<br />
• Landskab, geologi og skov<br />
• Fredninger<br />
• Arkæologi<br />
• Målsatte vandløb<br />
• Naturforhold<br />
• Friluftsliv<br />
• Drikkevandsinteresser<br />
• Forurenet jord<br />
• Øvrige plantemaer<br />
Stationeringer<br />
Gasledningen er ca. 94 km lang og er opdelt kilometervis i såkaldte stationeringer<br />
(kaldes også ”st.”). Stationeringerne er angivet på oversigtskortene<br />
samt på figurer i rapporten og anvendes løbende i teksten, i det omfang det<br />
er skønnet hensigtsmæssigt i forhold <strong>til</strong> orienteringen på strækningen. Der<br />
anvendes således en kombination af relevante stednavne samt stationeringer,<br />
når der henvises <strong>til</strong> specifikke områder langs gasledningen.<br />
Visualiseringer<br />
Der er udarbejdet visualiseringer for kompressorstationen ved Egtved i Vejle<br />
Kommune, da der her etableres et blivende anlæg, der kan ændre de visuelle<br />
forhold. Visualiseringerne indgår som en del af vurderingen af de landskabelige<br />
påvirkninger. Ved selve gasledningen er de landskabelige påvirkninger<br />
overvejende af mere midlertidig karakter i forbindelse med anlægsfasen, med<br />
undtagelse af områder hvor levende hegn eller skovområder krydses.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
2. Projektbeskrivelse<br />
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektets to hovedinfrastrukturelementer<br />
gastransmissionsledningen og kompressorstationen samt servicefaciliteter<br />
og ven<strong>til</strong>arrangementer, som skal understøtte driften og sikre et højt<br />
sikkerhedsniveau.<br />
Der redegøres for anlæggenes indretning og anlægsprincipper, ligesom driftsfasen<br />
omtales. Der redegøres desuden for de foranstaltninger, der tages i anvendelse<br />
for at reducere de mulige påvirkninger af mennesker, natur og miljø.<br />
Gastransmissionsledning, kompressoranlæg og alle reguleringsanlæg projekteres<br />
og udføres i henhold <strong>til</strong> bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 med<br />
senere <strong>til</strong>føjelser om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om<br />
arbejdsmiljø. I denne bekendtgørelse anerkendes med visse begrænsninger de<br />
detaljerede anvisninger i en amerikansk standard: ”Guide for Transmission<br />
and Distribution Piping Systems, GPTC, 1998”. Som <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> GPTC guiden<br />
foreligger <strong>til</strong>lægsbestemmelser fra Arbejds<strong>til</strong>synet i form af en At-vejledning<br />
fra juli 2001. Vejledningen refererer <strong>til</strong> en række standarder for materialer og<br />
udførelse.<br />
Direktoratet for Arbejds<strong>til</strong>synet godkender konstruktionen af anlæggene og<br />
påser overholdelsen af krav s<strong>til</strong>let i henhold <strong>til</strong> bekendtgørelsen samt udsteder<br />
ibrugtagnings<strong>til</strong>ladelse.<br />
2.1 Gastransmissionsledningen<br />
Linjeføringen for gastransmissionsledningen er foreløbigt udpeget med udgangspunkt<br />
i et parallelt forløb nær den eksisterende gasledning, idet der samtidigt<br />
er taget hensyn <strong>til</strong> beboere og brugere af arealerne samt lokale forhold<br />
som krydsninger af vandløb, veje og øvrige infrastrukturelementer, således at<br />
anlægsarbejder kan gennemføres med mindst mulige påvirkninger.<br />
I forbindelse med planlægning af linjeføringen er det i enhver henseende anset<br />
for hensigtsmæssigt, at den nye gastransmissionsledning overordnet følger<br />
den eksisterende gasledning i en afstand på 10 meter. Der er flere årsager her<strong>til</strong>,<br />
blandt andet kan ledningen delvis lægges inden for det allerede etablerede<br />
bælte, der ved ekspropriation er pålagt restriktioner, dels kan støttefaciliteter<br />
omfattende ven<strong>til</strong>stationer på strækningen deles mellem de to ledninger. Der<br />
findes desuden fra anlæg af den eksisterende ledning en del viden om de lokale<br />
forhold, som kan udnyttes ved anlæg af den nye ledning.<br />
Den detaljerede linjeføring fastlægges under iagttagelse af sikkerhedsforhold<br />
således, at der opretholdes minimumsafstande <strong>til</strong> eksisterende bebyggelse.<br />
Under VVM-arbejdet er desuden de natur-, landskabs- og miljømæssige forhold<br />
vurderet i undersøgelsesområdet med henblik på at foretage den mest<br />
hensigtsmæssige placering i forhold <strong>til</strong> de konkrete lokale forhold. Dette er<br />
sket i en proces, hvor formålet har været, at den detaljerede linjeføring også<br />
optimeres ud fra miljømæssige hensyn med respekt for de tekniske og økonomiske<br />
muligheder for placering af gastransmissionsledningen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
15
16<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Tabel 2.1 Generelle oplysninger<br />
om gastransmissionsledningen.<br />
Selve gasledningen udføres som stålrør med udvendig diameter på 30” (76,2<br />
cm), der sammensvejses på stedet, og som placeres mindst 1 meter under<br />
terræn. Stålrørene leveres med en udvendig coating for at beskytte mod korrosion.<br />
Indvendig er rørene påført en coating <strong>til</strong> nedsættelse af friktionen i<br />
rørene.<br />
I tabellen herunder ses nogle generelle oplysninger om selve gastransmissionsledningen.<br />
Samlet længde (km) 94<br />
Udvendig diameter (mm) 762<br />
Længde af enkelte rør (m) 11-18<br />
Dybde under jorden (m) Minimum 1<br />
Materiale Stål<br />
Udvendig coating Polyethylen (PE)<br />
Indvendig coating Epoxy<br />
Designtryk (bar) 80<br />
Designtemperatur (°C) -25 <strong>til</strong> +50 °C<br />
Den nye gastransmissionsledning etableres primært vest for den eksisterende<br />
gasledning. På delstrækninger, herunder den første del ved Frøslev, hvor forskellige<br />
hensyn som nævnt ovenfor betinger det, placeres den nye ledning<br />
imidlertid øst for den eksisterende ledning.<br />
Gastransmissionsledningen anlægges i overensstemmelse med respektafstande<br />
<strong>til</strong> boliger som beskrevet i de danske <strong>til</strong>lægsbestemmelser <strong>til</strong> den amerikanske<br />
standard GPTC. Det indebærer blandt andet, at tæt befolkede områder i<br />
videst muligt omfang undgås. Desuden overholdes krav <strong>til</strong> minimumsafstande<br />
<strong>til</strong> bygninger, der anvendes <strong>til</strong> ophold for mennesker. Disse beregnes på<br />
grundlag af rørets dimensioner, rørtykkelse og tryk. I <strong>til</strong>fælde, hvor nærhed <strong>til</strong><br />
boliger ikke kan undgås, træder særlige krav <strong>til</strong> test og udførelse i kraft, herunder<br />
forøgelse af rørets vægtykkelse.<br />
I detailprojektfasen vil den arkæologiske forundersøgelse kunne medføre<br />
konsekvenser for linjeføringen. I <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> den nødvendige ekspropriation<br />
vil der atter være mulighed for justeringer som følge af forhandlinger<br />
mellem lodsejere og ledningsejeren. Disse endelige forhandlinger foretages af<br />
ekspropriationskommissionen.<br />
Krydsninger af eksisterende rør og kabler vil følge afstandskravene givet i<br />
”DS 475 Ledningsanlæg i jord” og ”Pas på gasledningerne! – Tekniske forskrifter<br />
for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger”. Generelt er kravene,<br />
at afstanden er mindst 0,30 meter i krydsninger og mindst 5 meter ved<br />
parallelle forløb. Afstandene kan øges ved nærhed <strong>til</strong> ledninger i jorden, der<br />
udvikler varme (fjernvarmerør eller højspændingskabler). Hvis der på grund<br />
af specielle lokale forhold ikke kan opnås den krævede afstand, vil særlige<br />
foranstaltninger blive iværksat.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
2.2 Kompressorstation ved Egtved<br />
Forskellige lokaliteter for placering af kompressorstationen har været undersøgt,<br />
og analyserne har vist, at den mest hensigtsmæssige placering er på<br />
Energinet.dks område i Egtved, hvor Energinet.dk allerede i dag har drifts- og<br />
vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele<br />
Danmark. Alternativer for placering af kompressorstationen er omtalt i redegørelsens<br />
afsnit 7 ”Alternativer”. Kompressorstationens placering i Egtved<br />
ligger netop i krydset mellem den vest-østgående hovedtransmissionsledning<br />
fra Nybro (gas fra Nordsøen) <strong>til</strong> Østdanmark og den nord-sydgående hovedtransmissionsledning<br />
fra Aalborg og via gaslageret i Ll. Torup <strong>til</strong> den dansktyske<br />
grænse, se Figur 2.1. Denne placering giver blandt andet stor fleksibilitet<br />
i forhold <strong>til</strong> distribution af gas, idet gassen efter behov kan modtages og sendes<br />
i alle retninger (nord, syd, øst og vest).<br />
Kompressorstationen i Egtved skal hæve trykket i gastransmissionssystemet,<br />
så gas i <strong>til</strong>strækkelige mængder kan transporteres over lange strækninger og<br />
derved bidrage <strong>til</strong> at sikre det nødvendige gasflow i en fremtidig forsyningssituation.<br />
Placeringen i Egtved åbner mulighed for en lang række forsyningsscenarier.<br />
Der er mulighed for forsyning via den eksisterende gasledning samt<br />
den nye ledning fra Tyskland, og desuden eksisterer der allerede i dag to stk.<br />
30” ledninger fra Nybro samt en 20” ledning fra gaslageret i Ll. Torup.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.1 Hovedtransmissionsledninger<br />
i DK.<br />
17
18<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.2 Foreløbig situationsplan,<br />
der viser placering af kompressorenheder<br />
og planlagte servicebygninger<br />
på Energinet.dks<br />
areal i Egtved og mulig placering<br />
af transformerstation. Copyright<br />
Arkitektfirmaet C.F. Møller.<br />
Eksisterende anlæg<br />
Kommende anlæg<br />
Implementeringen af de mulige fremtidige forsyningsscenarier indebærer en<br />
udbygning af de eksisterende ven<strong>til</strong>arrangementer i krydsningspunktet mellem<br />
gastransmissionsledningerne. Disse ven<strong>til</strong>arrangementer etableres på det<br />
areal i Egtved, nord for den fremtidige kompressorstation, hvor der allerede i<br />
dag forefindes ven<strong>til</strong>er. Ven<strong>til</strong>ombygningen udføres og afsluttes med fremføring<br />
af rørforbindelser <strong>til</strong> kompressorstationens areal, inden kompressorstationen<br />
opføres.<br />
I planlægningsfasen er udarbejdet et konceptuelt design for kompressorstationen.<br />
I detailprojekteringsfasen vil alle detaljer blive fastlagt, men det<br />
overordnede koncept for stationens udførelse vil følge retningslinjerne fra<br />
det indledende design. Vilkår fra VVM-processen indarbejdes i detailprojekteringsfasen.<br />
Det foreløbige design er foretaget ud fra de hovedkomponenter,<br />
der på nuværende tidspunkt med sikkerhed indgår, samt viden om <strong>til</strong>svarende<br />
anlæg.<br />
Kompressorstationen forventes at blive opbygget af fire separate eldrevne<br />
kompressorenheder af samme størrelse. Ved at kombinere flere mindre enheder<br />
i kompressorstationen sikres, at der kan opnås den nødvendige fleksibilitet<br />
i driften under hensyntagen <strong>til</strong> gasforbruget, og samtidig opretholdes en<br />
reservekapacitet <strong>til</strong> at imødekomme behovet for forsyningssikkerhed.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Køleanlæg Filterenhed Kompressorenhed<br />
Hver kompressorenhed består først af et filter, der renser gassen for urenheder,<br />
derefter en kompressor med elmotor og <strong>til</strong> sidst et køleanlæg, der køler<br />
gassen. De tre delkomponenter samt kompressorenhederne er indbyrdes<br />
forbundne via rør, der søges ført lavt over eller under terræn. Selve kompressorerne<br />
placeres i hver sin støjskærmende bygning, der udformes som<br />
industrielle bygninger, mens filtre og køleenheder vil fremstå som fritstående<br />
skærmede maskinkomponenter på arealet. Kompressorbygningerne andrager<br />
hver 50-100 m 2 og vil være 6-9 meter høje, mens filter- og køleenhederne er<br />
6-8 meter høje.<br />
Kompressorenhederne vil af sikkerhedshensyn blive forbundet <strong>til</strong> afblæsningsrør,<br />
hvorfra gassen kan ven<strong>til</strong>eres i en nødsituation og ved planlagt service<br />
af anlægget. Afblæsningsrør frems<strong>til</strong>les i stål i en højde, der foreløbigt er<br />
beregnet <strong>til</strong> 15 m. Det forventes, at afblæsning vil ske svarende <strong>til</strong> en gang pr.<br />
år for den enkelte kompressorenhed.<br />
Kompressorstationen designes <strong>til</strong> en effekt på 20 MW. Dette sikrer, at trykket<br />
kan øges fra 52 <strong>til</strong> 78 bar ved et gasflow på 700.000 Nm 3 pr. time fra Tyskland,<br />
svarende <strong>til</strong> den samlede kapacitet for begge gasledninger på strækningen<br />
Ellund - Egtved. Der vil altid være en kompressorenhed <strong>til</strong> backup. Kompressorenhederne<br />
vil hver have en effekt på ca. 5 MW, som giver den ønskede<br />
fleksibilitet med hensyn <strong>til</strong> trykforøgelse og flowkapacitet. Kølesystemerne på<br />
kompressorenhederne vil blive forberedt <strong>til</strong> efterfølgende varmegenvinding<br />
ved f.eks. varmepumper. Designtrykket for kompressorstationen er fastsat <strong>til</strong><br />
80 bar, og designtemperaturen er -28 <strong>til</strong> +50 °C.<br />
Udover kompressorbygningerne med <strong>til</strong>hørende komponenter vil der blive<br />
opført servicebygninger, som blandt andet skal huse kontrolsystemer, elforsyning,<br />
nødgenerator, reservedele og værksteder. Ven<strong>til</strong>arrangementerne <strong>til</strong><br />
styring af gasflowet er af servicehensyn installeret over jorden. Ven<strong>til</strong>erne<br />
kan styres og overvåges fra kontrolcentret, men kan også fjernkontrolleres og<br />
overvåges fra kompressorstationen. Skulle det blive nødvendigt, kan alle ven<strong>til</strong>er<br />
også betjenes manuelt.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.3 Skitse af en kompressorenhed.<br />
Fra venstre: Køleenhed,<br />
kompressor, filterenhed.<br />
Copyright Arkitektfirmaet C.F.<br />
Møller.<br />
19
20<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.4 Foreløbig skitse <strong>til</strong> anlæggets<br />
udformning. Kompressorenheder<br />
og nye servicebygninger.<br />
Copyright Arkitektfirmaet<br />
C.F. Møller.<br />
I det omfang, det er teknisk muligt, etableres varmegenvinding af overskudsvarme<br />
fra kompressorerne. Varme udnyttes <strong>til</strong> opvarmning af bygninger og<br />
brugsvand i det samlede bygningskompleks i Egtved, der omfatter såvel det<br />
eksisterende kontrol- og overvågningscenter som bygninger knyttet <strong>til</strong> kompressorstationen.<br />
Som back–up for varmegenvindingsanlægget opføres en ny<br />
kedelcentral i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> servicebygningen mellem kompressorstation og<br />
kontrolcenter.<br />
I forbindelse med anlæg af kompressorstationen påregnes som udgangspunkt,<br />
at bygninger og maskinkomponenter funderes direkte. Der foretages<br />
således afrømning af muld og udgravning for fundamenter. Fundamenter, det<br />
være sig fundamenter under større maskinkomponenter eller rendefundamenter<br />
såvel som gulve, støbes på stedet. Fundamenter under maskinkomponenter<br />
dimensioneres foruden den statiske last med henblik på at undgå<br />
generende vibrationer <strong>til</strong> omgivelserne. Det kan ikke på forhånd endeligt<br />
udelukkes, at enkelte fundamenter for tunge maskinkomponenter med fordel<br />
funderes på rammede betonpæle.<br />
Anlægget af selve kompressorstationen er at betragte som en montageopgave,<br />
der dels omfatter levering og ops<strong>til</strong>ling af præfabrikerede komponenter,<br />
dels konstruktionsarbejder på lokaliteten.<br />
De <strong>til</strong>hørende bygninger, der blandt andet skal rumme tekniske anlæg, opføres<br />
relativt tidligt i byggeperioden, hvorefter tekniske anlæg løbende monteres<br />
i bygningerne.<br />
Energinet.dk har <strong>til</strong>knyttet et anerkendt arkitektfirma, der i et samarbejde<br />
med de projekterende ingeniører vil sikre, at anlægget bedst muligt indpasses<br />
i landskabet.<br />
I relation <strong>til</strong> anlæggets fremtræden i landskabet skal det nævnes, at der allerede<br />
i dag er etableret beplantning omkring hele Energinet.dks areal ved Egtved,<br />
der omkranser og skærmer indsyn <strong>til</strong> det samlede anlæg.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
2.3 Linjeven<strong>til</strong>stationer<br />
Udover anlæg af selve gastransmissionsledningen skal der på strækningen Ellund/Frøslev-Egtved<br />
etableres mindre anlægselementer, som <strong>til</strong>knyttes selve<br />
ledningen.<br />
Det drejer sig om linjeven<strong>til</strong>stationer (L/V-stationer), som placeres med en<br />
indbyrdes afstand i henhold <strong>til</strong> regler i GPTC-guiden 1 . Aktuelt varierer afstanden<br />
mellem linjeven<strong>til</strong>erne fra 7 <strong>til</strong> 26 km. De eksisterende L/V-stationer,<br />
som er <strong>til</strong>knyttet den eksisterende gasledning, udnyttes ved at <strong>til</strong>koble den nye<br />
ledning her<strong>til</strong>. L/V-stationerne kan anvendes <strong>til</strong> afspærring af gassen i ledningen<br />
i sektioner i <strong>til</strong>fælde af reparationsarbejder og er indrettet med bl.a. et<br />
ven<strong>til</strong>arrangement og en afblæsningsskorsten, som sammen med rør og flanger<br />
udgør den synlige overjordiske del af stationen. En L/V-station andrager<br />
typisk et areal på ca. 1.500 m 2 . Ven<strong>til</strong>stationerne er alle omgivet af en randbeplantning,<br />
der skærmer mod indkig <strong>til</strong> det tekniske anlæg.<br />
Det er planlagt, at den nye gastransmissionsledning <strong>til</strong>kobles L/V-stationer i<br />
hver ende af ledningen (Frøslev og Egtved) samt tre steder på strækningen<br />
(Vollerup, Rangstrup og Farris). Den nye gasledning giver ikke anledning <strong>til</strong><br />
anlæg af nye ven<strong>til</strong>stationer.<br />
Lokale forsyningsnet på strækningen Ellund/Frøslev-Egtved forsynes overvejende<br />
fra den eksisterende gasledning via et antal eksisterende måler- og regulatorstationer<br />
(M/R-stationer). I M/R-stationerne kan gasstrømmen gennem<br />
stationen måles, og der sker en trykreduktion, der passer <strong>til</strong> forsyningsnettet<br />
(19 eller 40 bar). Endelig <strong>til</strong>sættes af hensyn <strong>til</strong> sikkerheden hos forbrugerne<br />
et lugtstof ved M/R-stationerne. Forsyningen i lokalområdet skal også fremover<br />
ske fra den eksisterende gasledning. Der etableres derfor ikke yderligere<br />
M/R-stationer i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> anlæg af den nye gasledning.<br />
Ved <strong>til</strong>koblingen af den nye gastransmissionsledning bliver der behov for<br />
mindre om- og udbygninger af de eksisterende ven<strong>til</strong>stationer. På enkelte stationer<br />
må udvidelse af eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af<br />
beplantningen under arbejderne, vil den blive retableret efter færdiggørelse.<br />
1 Guide vedrører befolkningstæthed i et område 200 meter <strong>til</strong> hver side af ledningen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.5 M/R-station, her kombineret<br />
med L/V-station, der ses i<br />
forgrunden.<br />
21
22<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.6 Skitse af materiel og<br />
jordhåndtering ved nedlægning<br />
af gastransmissionsledning.<br />
2.4 Anlægsmetode for gasledning<br />
På størstedelen af strækningen vil arbejdsmetoden for anlæg af gastransmissionsledningen<br />
være anlæg af rør i en gravet rende. Figur 2.6 herunder viser<br />
konceptuelt, hvordan det foregår, når anlægget finder sted i det åbne land.<br />
Ved krydsninger af veje og vandløb og andre udfordrende steder planlægges<br />
og gennemføres arbejdet ud fra de lokale forhold og i et samarbejde med de<br />
lokale lodsejere og myndigheder.<br />
I det følgende beskrives den trinvise forberedelse af gravning, rørhåndtering,<br />
komplettering og retablering.<br />
Inden selve gravearbejderne indledes, forberedes arbejdsbæltet, der har en<br />
bredde på ca. 25 m, ved at fjerne vegetation mv. Hvor der er særlige hensyn,<br />
f.eks. <strong>til</strong> bevaringsværdig vegetation, skov, bevoksning osv. er det muligt at reducere<br />
bredden helt ned <strong>til</strong> 10-15 m.<br />
Derefter afgraves muld- og vækstlaget i arbejdsbæltets fulde bredde og lægges<br />
i et depot, så materialet senere kan lægges <strong>til</strong>bage. Til dette arbejde anvendes<br />
gravemaskiner. Under nogle forhold, f.eks. i plantager eller skov, kan arbejdet<br />
begrænses <strong>til</strong> at omfatte afrømning af muldlaget i ledningsgravens bredde og<br />
derved undgås deponering af jord på strækningen.<br />
Ledningsgraven udgraves i en dybde, så røret kan dækkes med minimum 1<br />
meter jord. Renden graves med en gravemaskine på larvefødder. Der graves<br />
ud <strong>til</strong> nedlægning af lange rørlængder ad gangen, oftest 500-1000 meter. Hvis<br />
der træffes terrænnært grundvand i forbindelse med rendegravningen, må<br />
ledningsgraven midlertidigt tørholdes ved grundvandssænkning. Normalt vil<br />
ledningsgraven stå åben i 1 - 2 uger, og der vil blive behov for dræning af<br />
grundvand i samme tidsrum. Varigheden af de samlede anlægsarbejder på<br />
den enkelte lokalitet påregnes at være ca. 6 uger.<br />
Stålrørene udlægges i mindre rørlagre langs linjeføringen. Oplag af rørene<br />
planlægges ud fra de lokale adgangsforhold for lastbiler. Herfra lægges rørene<br />
i forlængelse af hinanden langs ledningsgraven og sammensvejses med mobilt<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
svejseudstyr. Svejsningerne testes, og der etableres en korrosionsbeskyttelse<br />
over samlingerne i form af en isolerende coating. Coatingen vil være en plastcoating,<br />
formentlig PE (polyethylen). De sammensvejste rør lægges ned i rørgraven<br />
med sidebooms/løftekraner på larvefødder. Egnet råjord <strong>til</strong>bagefyldes<br />
omkring og over gasledningen. Beskadigede dræn og andre ledninger retableres,<br />
og der afsluttes med udlægning af muld- og vækstlag på overfladen, der<br />
bearbejdes <strong>til</strong> genoptagelse af den hidtidige anvendelse.<br />
Efter få år vil gastransmissionsledningen kun kunne erkendes som følge af<br />
permanente åbninger i bevoksningen, idet et bælte på 2 meter på hver side af<br />
gasledningen skal friholdes for beplantning.<br />
Figur 2.7 viser det afrømmede arbejdsområde og maskinel <strong>til</strong> håndtering og<br />
sammensvejsning af rør.<br />
Umiddelbart efter anlæg af gasledningen vil det være muligt at genoptage<br />
dyrkning og anvendelsen af marker.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.7 Arbejdsområde samt<br />
maskinel ved arbejde i åbent<br />
land.<br />
23
24<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
2.4.1. Krydsning af sårbare områder, veje og jernbaner<br />
Gastransmissionsledningens linjeføring passerer en række vandløb, vådområder,<br />
skovområder og andre arealer, som er særligt følsomme over for de<br />
anlægsarbejder, der finder sted i forbindelse med etablering af ledningen. Ved<br />
krydsninger af sårbare områder som f.eks. vandløb vil der i anlægsfasen blive<br />
taget særligt hensyn for at reducere påvirkninger af omgivelserne bl.a. ved at<br />
anvende særlige anlægsteknikker. Desuden er der på strækningen en række<br />
infrastrukturelementer i form af veje og en jernbane, som skal passeres under<br />
hensyntagen <strong>til</strong> trafiksikkerhed og minimering af gener for brugerne.<br />
Vandløb og særlige naturområder<br />
Ved anlægsarbejder i vådområder, f.eks. i mosejord, som især krydses i den<br />
sydlige del af linjeføringen, er det nødvendigt, at røret placeres på fast bund<br />
og sikres mod opdrift, så det ikke efterfølgende bevæger sig med risiko for<br />
ekstra spændinger i rørvæggen. Hvis der ikke træffes fast bund ved den<br />
normale udgravningsdybde, må ledningen enten lægges dybere, eller de ikke<br />
bæredygtige lag under røret må udskiftes. Sikring mod opdrift ved høj grundvandsstand<br />
udføres normalt med betonryttere, som er specielle betonklodser,<br />
der placeres oven på og på siderne af røret.<br />
Hvis jorden lokalt ikke findes egnet, og der ikke <strong>til</strong>bagefyldes med de naturlige<br />
aflejringer omkring og over ledningen, men i stedet <strong>til</strong>fyldes med grus/<br />
sand, er der risiko for u<strong>til</strong>sigtet dræning langs ledningen - specielt i moseområder<br />
eller andre steder med terrænnært grundvand. Hvis jorden ikke kan<br />
retableres med den opgravede jord, vil der blive udlagt lerbarrierer på tværs i<br />
rørgraven, så ledningen ikke virker som dræn.<br />
I blødbundsområder vil det som regel være uhensigtsmæssigt at fjerne vækstlaget<br />
uden for selve rørgraven, da dette forbedrer bæreevnen på den nødvendige<br />
kørevej igennem området. Hvis bibeholdelse af vækstlaget ikke er <strong>til</strong>strækkeligt<br />
<strong>til</strong> at muliggøre den nødvendige transport, eller hvis vegetationen<br />
er særlig følsom, opbygges en midlertidig arbejdsvej med grus og køreplader<br />
eller måtter.<br />
Krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan foretages i en åben gravet<br />
rende, svarende <strong>til</strong> metoder og maskinel beskrevet tidligere. Selve krydsningen<br />
kan udføres, før rørgraven for selve gasledningen etableres. Under gravningen<br />
og nedlæggelse af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem<br />
vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Ved en omhyggelig<br />
<strong>til</strong>rettelæggelse af arbejderne kan udgravning under den midlertidige rørforbindelse<br />
af vandløbet ofte gennemføres inden for samme dag. Krydsning af<br />
vandløb skal godkendes af kommunen.<br />
Ved gennemgravning skal gasledningen mindst placeres 1 meter under vandløbets<br />
regulativmæssige bund og beskyttes med betonryttere, dels for at<br />
modvirke opdrift, dels for at beskytte ledningen ved oprensning af vandløb.<br />
Ved denne teknik skal der tages særlige hensyn <strong>til</strong> risikoen for at skade miljøet<br />
nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Efter<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
gennemgravningen bliver brinkerne retableret så tæt på den oprindelige <strong>til</strong>stand<br />
som muligt. Hvis krydsningen etableres forud for de egentlige ledningsarbejder<br />
ved nedlægning af en rørlængde under vandløbet, sammensvejses og<br />
testes denne efterfølgende med den <strong>til</strong>stødende gasledning.<br />
Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en<br />
midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning<br />
af ledning i vandfyldt grav, men for nogle vandløb i linjeføringen vil<br />
der være særlige hensyn på grund af deres status og de fysiske forhold ved<br />
krydsningen. I sådanne <strong>til</strong>fælde kan ledningen blive etableret ved styret underboring.<br />
Metodevalget foretages i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde afhængigt af forholdene<br />
og i samråd med vandløbsmyndigheden. Vandløb, der påregnes krydset ved<br />
styret underboring, er efterfølgende omtalt i redegørelsen. Ved styret underboring<br />
installeres gasledningen dybere under vandløbsbunden, og der er i<br />
anlægsfasen behov for arbejdsarealer på begge sider af åen <strong>til</strong> oplagring af rør<br />
og ops<strong>til</strong>ling af bore- og trækudstyr. Placering af udstyr kan dog almindeligvis<br />
ske inden for det normale arbejdsareal.<br />
Der etableres en start- og modtagegrube, der anvendes som reservoir for det<br />
boremudder, som indpumpes under boringen. Boremudderet består typisk af<br />
bentonit og vand. Modtagegruben kan udelades ved kortere styrede underboringer,<br />
idet materialetransporten fra boringen er bagudrettet. Gruberne bruges<br />
også <strong>til</strong> montering/afmontering af borehoveder og <strong>til</strong> rør. Der vil blive<br />
s<strong>til</strong>let krav <strong>til</strong>, at boremudderet alene indeholder miljøacceptable stoffer, og <strong>til</strong><br />
at mudderet ikke kan forurene vandløbet.<br />
Først bores et pilotrør igennem strækningen fra start- <strong>til</strong> modtagegrube.<br />
Pilotrøret roterer og er bestykket med et styrbart borehoved. Borehovedet er<br />
udstyret med en sensor, så placeringen af borehovedet kan følges og korrigeres.<br />
Borehovedet demonteres ved modtagegruben og i stedet påmonteres en ”udvider”<br />
(reamer). Stålrøret fæstnes <strong>til</strong> reameren ved hjælp af en indbygget svirvel,<br />
og trækkes <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> udgangspunktet for boringen. Her <strong>til</strong>føjes der også<br />
boremudder. Ledningsstrækningen er nu etableret.<br />
I Figur 2.8 ses principperne for arbejdsgangen ved styret underboring.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
25
26<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.8 Arbejdsgangen ved styret<br />
underboring.<br />
Veje og jernbaner<br />
Nedlægning af gastransmissionsledningen på den 94 km lange strækning fra<br />
Ellund/Frøslev <strong>til</strong> Egtved indebærer krydsninger af en lang række veje samt<br />
en jernbanestrækning. I langt de fleste <strong>til</strong>fælde er der tale om mindre veje, der<br />
passeres ved gravning i åben rende, hvor anlægsprincipperne svarer <strong>til</strong> den<br />
teknik, der benyttes i det åbne land, dog med særligt maskinel <strong>til</strong> opbrydning<br />
og retablering af vejen. Gennemgravning er en hurtig metode, der kræver<br />
begrænset plads, og derved medfører færrest gener for vejenes brugere. Styret<br />
underboring vil blive taget i brug, hvor dette betinges af vejens udformning<br />
eller de lokale forhold på stedet, herunder trafikbelastning. Som minimum<br />
påregnes gasledningen etableret ved styret underboring ved motorvejskrydsningen<br />
samt Hovedlandevej i Kolding Kommune samt Koldingvej i Vejen<br />
Kommune. Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer,<br />
som aftales med vejmyndigheden, der normalt er kommunen, men for<br />
hovedlandeveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet.<br />
Krydsninger af jernbaner vil ske i henhold <strong>til</strong> retningslinjer, der er fastlagt af<br />
Banedanmark og vil ske ved styret underboring. Der er en enkelt krydsning af<br />
jernbanestrækningen ved Lunderskov/St. Andst.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
2.4.2. Trykprøvning og idriftsættelse af gasledning<br />
Foruden den løbende test af alle svejsninger skal gasledningen i henhold <strong>til</strong><br />
designstandarden trykprøves, før den sættes i drift. Trykprøvningen foretages<br />
ved sektionsvis at fylde røret med vand. Der påføres et tryk på den vandfyldte<br />
sektion <strong>til</strong> et niveau, der mindst er 25 % højere end designtrykket på 80 bar.<br />
Trykket skal holdes i et givent tidsrum <strong>til</strong> dokumentation af rørledningens<br />
tæthed.<br />
Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes<br />
fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Overfladevand<br />
filtreres om nødvendigt, inden det <strong>til</strong>føres ledningen. Ved en hensigtsmæssig<br />
<strong>til</strong>rettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende<br />
sektioner. Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale<br />
myndighed <strong>til</strong> en recipient. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må<br />
trykprøvevandet afledes <strong>til</strong> rensning på kommunalt renseanlæg.<br />
Når trykprøvning er gennemført og godkendt, samt når øvrige installationer<br />
er testet, udsteder den godkendende myndighed (Arbejds<strong>til</strong>synet) en ibrugtagnings<strong>til</strong>ladelse,<br />
og ledningen kan sættes i drift.<br />
Foruden den rustbeskyttelse (coating), der er påført rørene fra leverandøren,<br />
etableres en katodisk beskyttelse, som består af påtrykning af en svag jævnstrøm,<br />
en negativ elektrisk spænding, på ydersiden af stålrørene. Den aktive<br />
katodiske beskyttelse reducerer risikoen for korrosionsangreb ved at forhindre<br />
jern-iondannelse i ståloverfladen.<br />
2.4.3. Trafikale forhold under anlæg og drift<br />
Under anlæg af kompressorstationen vil byggevarer, elementer, maskinkomponenter,<br />
maskiner og mandskab køre <strong>til</strong> Energinet.dks areal på Mosevej 3 i<br />
Egtved via landevej 417 (Ribevej), hvorfra der er ca. 1,6 km kørsel ad Mosevej<br />
<strong>til</strong> byggeområdet.<br />
I anlægsfasen vil op <strong>til</strong> 50 ansatte være beskæftiget på kompressorstationen.<br />
De ansatte vil primært ankomme <strong>til</strong> kompressorstationen i bil fra nord via<br />
landevej 417 (Ribevej) eller fra syd via landevej 469 (Lunderskovvej) og Lykkegårdsvej/Egtvedvej.<br />
I forbindelse anlæg af gasledningen samt retablering af jordoverfladen vil der<br />
være en del trafik <strong>til</strong> og fra den sektion, der arbejdes på samt trafik på selve<br />
arbejdsarealet. Ligeledes vil der være oplag af rør forskellige steder langs<br />
linjeføringen, som fastlægges i forbindelse med detailprojekteringsfasen. I<br />
denne fase vil adgangsveje for maskinel blive planlagt under hensyntagen <strong>til</strong><br />
minimering af gener for øvrige trafikanter og imødegåelse af påvirkninger<br />
af arealerne som følge af kørsel med materialer og maskinel. Påvirkninger i<br />
form af f.eks. traktose undgås så vidt muligt ved hensigtsmæssig planlægning<br />
af adgangsveje <strong>til</strong> arbejdsbæltet, udlægning af køreplader, måtter mv. De samlede<br />
anlægsaktiviteter på en lokalitet vil være overstået i løbet ca. 6 uger.<br />
Ved krydsninger af veje vil passagen af gastransmissionsledningen primært<br />
finde sted ved gravning i åben rende. Gennemgravningen vil være kortvarig,<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
27
28<br />
Kapitel 2 - Projektbeskrivelse<br />
Figur 2.9 Variant A.<br />
Figur 2.10 Variant B.<br />
hvorefter vejene igen kan benyttes. Der vil ved hjælp af skilte blive anvist<br />
alternative ruter, så trafikken ledes ad andre veje mens krydsningen pågår.<br />
Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes.<br />
2.4.4. Transformerstation<br />
Transformerstationen ved Egtvedcentret vil bestå af 2 stk. 60/10 kV transformere<br />
på hver 25 MVA samt en <strong>til</strong>hørende bygning. Transformerne står<br />
udendørs, og koblingsudstyret står indendørs. Transformerne bliver koblet <strong>til</strong><br />
elforsyningsselskabet TRE-FORs 60 kV net, og de er ejet og drevet af TRE-<br />
FOR. Transformerne er begge placeret på et fundament med kar <strong>til</strong> opsamling<br />
af eventuel spildolie (præfabrikerede beholdere, 1x1 m og 1m dybe, som<br />
indbygges under transformerstationen). Der skal installeres vand og toilet i<br />
stationen, og der forventes etableret et nedsivningsanlæg. Alternativt anvendes<br />
det eksisterende nedsivningsanlæg ved Energinet.dks bygninger i Egtved.<br />
Vandet forventes at kunne forsynes fra basen i Egtved.<br />
Placeringen af transformerstationen er ikke endeligt afklaret. Den kan<br />
komme <strong>til</strong> at ligge syd for stationen ud mod Mosevej eller alternativt på den<br />
sydlige del af Energinet.dks areal. Transformerstationen vil blive skærmet af<br />
beplantning, jf. Figur 2.2. Det bebyggede areal vil være af størrelsesorden 500<br />
m 2 i en højde af 7 – 9 m.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
2.4.5. Varianter<br />
Som udgangspunkt er det hensigten,<br />
at den nye gasledning fra Ellund/Frøslev-<br />
Egtved skal placeres ca. 10 m fra<br />
den eksisterende ledning. Dette skyldes<br />
dels, at gasledningen skal <strong>til</strong>sluttes<br />
eksisterende ven<strong>til</strong>stationer, og dels<br />
at det i forbindelse med den efterfølgende<br />
overvågning giver driftsmæssige<br />
fordele, at ledningerne ligger tæt bl.a.<br />
i forbindelse med registreringer af <strong>til</strong>standen.<br />
I forbindelse med de indledende undersøgelser<br />
af linjeføringen for den<br />
nye gasledning har det imidlertid vist<br />
sig, at det ikke alle steder er muligt at<br />
gennemføre dette. Der er forskellige<br />
årsager her<strong>til</strong>, som bl.a. vedrører overholdelse<br />
af sikkerhedsafstande som<br />
følge af tæthed af ejendomme m.v.<br />
Derfor vil der være steder, hvor linjeføringen<br />
ikke er afklaret og eksempler<br />
på dette er vist på Figur 2.9 og 2.10.
3. Lovgrundlag<br />
Udbygningen af naturgassystemet sker i henhold <strong>til</strong> gældende national og<br />
international lovgivning omhandlende planlægning, naturgasforsyning, naturbeskyttelse<br />
og miljøbeskyttelse generelt. Efterfølgende gennemgås det overordnede<br />
lovgrundlag for projektet samt for etablering af gasledningen, mens<br />
de mere fagrelaterede love og direktiver beskrives særskilt i de respektive fagafsnit.<br />
3.1 Internationalt samarbejde<br />
Etablering af gasledningen kræver ifølge internationalt gældende lovgivning<br />
samarbejde på tværs af landegrænser, idet der kan være risiko for miljømæssige<br />
påvirkninger inden for den tyske grænse.<br />
De tyske myndigheder er således blevet informeret om projektet i henhold <strong>til</strong><br />
den såkaldte Espoo Konvention. Danmark <strong>til</strong>trådte konventionen i 1997 og<br />
har således bl.a. forpligtet sig <strong>til</strong> følgende:<br />
Oprindelsesparten sikrer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, at de<br />
berørte parter underrettes om en i appendiks I anført påtænkt aktivitet, der må antages at<br />
have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne /8/(Artikel 2 stk.<br />
4.).<br />
3.2 VVM bekendtgørelsen<br />
Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsen i medfør af lov om planlægning<br />
/10/. Bekendtgørelsens regler om anlæg omfatter gennemførelse af anlægsarbejder<br />
eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det<br />
naturlige miljø eller i landskaber.<br />
Gasledningen er omfattet af bekendtgørelsens § 16 c: Transmissionsledninger<br />
længere end 2 km længde for naturgas og liniestationer i forbindelse med transmissionsledninger,<br />
dog undtaget ledninger med en diameter op <strong>til</strong> 12’’ med tryk på 25 bar og derunder.<br />
Miljøcenter Odense er myndighed for denne VVM-undersøgelse, fordi der<br />
er tale om et projekt, der involverer <strong>til</strong>vejebringelsen af kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
i mere end to kommuner, i dette <strong>til</strong>fælde seks kommuner, idet gasledningen<br />
løber igennem Vejle, Vejen, Kolding, <strong>Haderslev</strong>, Tønder og Aabenraa Kommune.<br />
3.3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af<br />
planer og programmer<br />
Ifølge lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/<strong>2009</strong>: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering<br />
af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplan<strong>til</strong>lægget.<br />
Miljøvurderingen af planen er indarbejdet i den samlede<br />
miljøvurdering for selve projektet i VVM redegørelsen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 3 - Lovgrundlag<br />
29
30<br />
Kapitel 3 - Lovgrundlag<br />
3.4 Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk<br />
I henhold <strong>til</strong> lovbekendtgørelse nr. 224 af 16/03/<strong>2009</strong> har Klima- og Energiministeren<br />
oprettet Energinet.dk som en selvstændig offentlig virksomhed.<br />
Energinet.dks formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede<br />
infrastruktur på el- og gasområdet. Et formål er at sikre åben og lige<br />
adgang for alle brugere af nettene.<br />
På baggrund af en helhedsorienteret planlægning varetager Energinet.dk<br />
den systemansvarlige gastransmissionsvirksomhed i Danmark efter reglerne i<br />
denne lov og lov om naturgasforsyning.<br />
3.5 Lov om naturgasforsyning<br />
Lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005,<br />
med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006 /9/, har <strong>til</strong><br />
formål at sikre, at landets naturgasforsyning <strong>til</strong>rettelægges og gennemføres i<br />
overensstemmelse med hensynet <strong>til</strong> forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,<br />
miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give<br />
forbrugerne adgang <strong>til</strong> billig naturgas.<br />
Kompressorstationen er designet <strong>til</strong> at blive drevet med elmotorer og skal<br />
derfor ikke som ved anvendelse af gasturbinedrevne kompressorstationer<br />
miljøgodkendes.<br />
Servitut<br />
Etablering og drift af transmissionsledninger for naturgas og linjestationer<br />
sker i henhold <strong>til</strong> lov om naturgasforsyning.<br />
Den eksisterende ledning er sikret ved en tinglyst servitut, hvor der inden for<br />
en afstand af 10 meter omkring ledningen gælder følgende bestemmelser:<br />
• Inden for dette areal er det ikke <strong>til</strong>ladt at bygge eller plante træer med<br />
dybtgående rødder.<br />
• Området må heller ikke bruges <strong>til</strong> andet, som kan skade gasledningen,<br />
og der må ikke placeres hegnspæle og lignende i dybde over 60<br />
cm.<br />
• Læhegn kan plantes på tværs af servitutarealerne, men ikke inden for<br />
en afstand af 2 meter fra ledningen (på hver side). Dette gælder også<br />
ved retablering af skov, fredskov, levende hegn eller plantage.<br />
• Drænledning, fjernvarmeledning, kloak, elektriske kabler el.lign. må<br />
ikke nedlægges i arealet uden forudgående aftale. Dette er også gældende<br />
ved grøftegravning, anlæg af nye veje mv.<br />
• Ejer, bruger eller tredjemand må ikke grave, bore mv. med mekaniske<br />
redskaber i en afstand af 5 meter fra ledningsmidten uden særlig <strong>til</strong>ladelse.<br />
Der etableres en sikkerhedszone på 20 m på hver side af ledningens midte<br />
inden for hvilken, der ikke må etableres bygninger, som tjener ophold <strong>til</strong> mennesker.<br />
Samtidig er der påbud om at underrette ledningsejer (Energinet.dk)<br />
ved opførelse af andre bygninger.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
3.6 Ekspropriation<br />
Anlæg af rørledningen fra Ellund/Frøslev <strong>til</strong> Egtved indebærer ekspropriation<br />
af et bælte omkring rørledningen. Gennemførelse af nødvendige ekspropriationer<br />
er hjemlet i lov om naturgasforsyning.<br />
Til brug herfor udarbejder Energinet.dk med bistand fra en landinspektør en<br />
plan for ekspropriationen med oversigt over alle grundejere og angivelse af<br />
størrelsen af berørte arealer.<br />
Ejere og brugere skal underrettes og gives mulighed for deltagelse i Ekspropriationskommissionens<br />
besigtigelse. Besigtigelsesforretningen kan give anledning<br />
<strong>til</strong> justeringer af linjeføringen.<br />
Den egentlige ekspropriationsforretning varsles skriftligt med mindst 4 ugers<br />
varsel. Som led i ekspropriationsforretningen fastsættes erstatning i henhold<br />
<strong>til</strong> loven.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 3 - Lovgrundlag<br />
31
32<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
4. Metodebeskrivelse<br />
I det følgende beskrives de principper, som kortlægningen og miljøvurderingen<br />
baseres på inden for de enkelte fagområder. Metodevalget sikrer, at<br />
miljøvurderingerne gennemføres, så de lever op <strong>til</strong> kravene i bl.a. international<br />
miljølovgivning i relation <strong>til</strong> EFs Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv samt<br />
det danske lov- og regelgrundlag.<br />
4.1 Konsekvensvurderinger jf. Natura 2000<br />
I forbindelse med nærværende projekt er det søgt sikret, at miljøvurderingen<br />
lever op <strong>til</strong> international lovgivning ved, at hvert Natura 2000-område, der er<br />
beliggende i nærheden af linjeføringen for gasledningen, er besigtiget med<br />
henblik på at identificere mulige konflikter mellem områdets udpegningsgrundlag<br />
og etablering af gasledningen. På baggrund af denne besigtigelse er<br />
der udarbejdet en indledende, begrundet naturkonsekvensvurdering for hvert<br />
Natura 2000-område /1/2/3/4/5/6/7/. Der er desuden er givet en overordnet<br />
vurdering af, om bilag IV-arter kan blive påvirket ved etablering af gasledningen<br />
igennem de pågældende kommuner med henblik på at kvalificere de<br />
efterfølgende mere detaljerede feltundersøgelser.<br />
Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder<br />
særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne<br />
er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder)<br />
og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter<br />
(habitatområder), der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område<br />
er der givet en liste – det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter<br />
og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte.<br />
Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal<br />
være opfyldt for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus.<br />
Som et konkret mål for habitatnaturtypernes og arternes <strong>til</strong>stand i<br />
Danmark har Danmarks Miljø Undersøgelser udarbejdet en rapport der<br />
beskriver ”kriterierne for gunstig bevaringsstatus” /1/. Målet for de danske<br />
habitat- og fuglebeskyttelsesområder er at opnå eller opretholde gunstig bevaringsstatus<br />
for alle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderinger<br />
har derfor <strong>til</strong> formål at vurdere, hvordan disse kriterier påvirkes<br />
og hvordan gunstig bevaringsstatus kan sikres.<br />
Overordnet set gælder det for en naturtype, at den er i gunstig bevaringsstatus,<br />
når<br />
• det naturlige udbredelsesområde og de arealer, den dækker inden for<br />
dette område, er stabile eller i udbredelse, og<br />
• den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for<br />
dens opretholdelse på lang sigt, er <strong>til</strong> stede og sandsynligvis fortsat vil<br />
være det i en overskuelig fremtid, og bevaringsstatus for de arter, der<br />
er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i<br />
(jf. bevaringsstatus for arter).<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 4 - Metodebeskrivelse<br />
33
34<br />
Kapitel 4 - Metodebeskrivelse<br />
En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:<br />
• data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at<br />
arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel<br />
af dens naturlige levesteder, og<br />
• artens naturlige udbredelsesområde hverken er i <strong>til</strong>bagegang, eller der<br />
er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive<br />
mindsket, og<br />
• der sandsynligvis fortsat vil være et <strong>til</strong>strækkeligt stort levested <strong>til</strong> på<br />
langt sigt at bevare dens bestande.<br />
I naturkonsekvensvurderingerne for kapacitetsudvidelsen af gasledning mellem<br />
Ellund/Frøslev og Egtved er det vurderet, om projektet potentielt kan<br />
påvirke Natura 2000-områderne. For hver naturkonsekvensvurdering, er<br />
der taget udgangspunkt i udpegningsgrundlaget for de pågældende Natura<br />
2000-områder med hensyn <strong>til</strong> om projektet strider imod at oprette eller opretholde<br />
gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlagets naturtyper og arter.<br />
Under forudsætning af, at gasledningen underbores på strategiske steder, som<br />
uddybes i det efterfølgende, samt at gasledningen etableres uden for særligt<br />
beskyttelseskrævendes fugles yngleperioder (1.februar <strong>til</strong> 15. juli), vurderes det<br />
ikke, at anlæg af gastransmissionsledningen vil have en negativ påvirkning af<br />
Natura 2000-områderne, og der udarbejdes således ikke udvidede naturkonsekvensvurderinger<br />
for nærværende projekt /20/. Miljøcenter Ribe har accepteret<br />
dette i en skrivelse af 25. Feb. 2010.<br />
4.2 Kortlægning<br />
Det generelle undersøgelsesområde omfatter en 200 meter bred zone på<br />
begge sider af linjeføringen. Den brede korridor er valgt med henblik på at<br />
skabe det nødvendige grundlag for vurdering af de potentielle konsekvenser<br />
af projektet på det omkringliggende miljø i både anlægs- og driftsfasen. Influensområdet<br />
varierer imellem de behandlede emner, men ved at vælge en forholdsvis<br />
bred korridor vurderes det, at alle emner er undersøgt på et <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />
niveau. Ved at undersøge en bred korridor er der desuden mulighed<br />
for justeringer af linjeføringen i forbindelse med detailplanlægningen, uden at<br />
der kræves nye undersøgelser. Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> Kortlægningsrapport<br />
/19/, der omfatter mere detaljeret beskrivelse af undersøgte forhold.<br />
Generel dataindsamling<br />
Kortlægningen bygger på oplysninger og materiale fra diverse internetportaler,<br />
de berørte kommuner, de tidligere amter, By- og Landskabsstyrelsen,<br />
luftfotoregistreringer, feltundersøgelser samt oplysninger fra tidligere undersøgelser<br />
bl.a. de afholdte vandsynsforretninger, som blev afholdt mellem<br />
de tidligere amtsråd, kommunalbestyrelse og lodsejere, da den eksisterende<br />
ledning blev planlagt. Desuden er der i forbindelse med kortlægning og vurdering<br />
af grundvandsinteresser anvendt oplysninger fra de tidligere undersøgelser<br />
i området foretaget ved etablering af den eksisterende gasledning fra<br />
1980.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
De anvendte internetportaler omfatter:<br />
• Danmarks Miljøportal<br />
• By- og Landskabsstyrelsen<br />
• Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder<br />
• Jupiter-databasen (data om boringer, indvindingsforhold og vandkemiske<br />
data)<br />
Der er anvendt følgende kortmateriale:<br />
• Kort over landskabselementer<br />
• Jord-artskort (GEUS)<br />
Derudover er der indhentet planoplysninger fra de respektive kommuner,<br />
og i det omfang kommunerne ikke har vedtaget de nye kommuneplaner,<br />
er der ligeledes indhentet oplysninger fra landsplandirektiverne, der ind<strong>til</strong><br />
kommuneplanernes vedtagelse er gældende for de temaer, der tidligere blev<br />
administreret af de forhenværende amter. Dette er <strong>til</strong>fældet for Tønder Kommune.<br />
Ind<strong>til</strong> vedtagelsen af de nye vandplaner er landsplandirektiverne fortsat<br />
gældende, for så vidt angår drikkevandsinteresser. Kortlægningen indeholder<br />
desuden national og international lovgivning og regulering.<br />
I relation <strong>til</strong> natur, grundvand, vandløb og lavbundsarealer er der anvendt oplysninger<br />
fra Landsplandirektiver (de tidligere regionplaner) og fra de statslige<br />
Natur- og Vandplaner, der i fremtiden skal fastlægge rammer for vandmiljøet<br />
og bestemte elementer af naturen i Danmark. Disse planer er endnu kun i<br />
høring og ikke endelig vedtaget.<br />
Derudover er der indhentet planoplysninger og data fra Region Syddanmark<br />
vedrørende råstofindvindingsområder.<br />
Feltarbejde<br />
Der er udført feltundersøgelser i marts og april 2010 og med opfølgende<br />
besigtigelser i maj 2010. Her er alle registrerede og potentielle naturområder,<br />
der ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet, undersøgt, og så<br />
vidt muligt efter standardmetoder udviklet af DMU <strong>til</strong> besigtigelse af danske<br />
naturområder.<br />
Arkæologi<br />
Oplysninger om arkæologiske fund er indhentet fra Kulturarvstyrelsens hjemmeside<br />
Fund og Fortidsminder. Derudover har Museum Sønderjylland - Arkæologi<br />
<strong>Haderslev</strong> i samarbejde med Museet på Sønderskov og Vejle Museum<br />
foretaget en arkivalsk kontrol af de berørte områder /19/.<br />
Forurenede grunde<br />
Til kortlægning af forurenede ejendomme er der hentet data fra Region Syddanmarks<br />
WFS tjeneste, mens de områdeklassificerede arealer er hentet fra<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 4 - Metodebeskrivelse<br />
35
36<br />
Kapitel 4 - Metodebeskrivelse<br />
Danmarks Miljøportal. Endvidere er der modtaget data fra Region Syddanmarks<br />
kontorer i Ribe og Vejle vedrørende specifikke oplysninger om bl.a.<br />
forureningstyper på de enkelte kortlagte ejendomme i linjeføringen for naturgasledningen<br />
/19/.<br />
4.3 Miljøvurdering<br />
De potentielle miljøpåvirkninger er identificeret på baggrund af den indledende<br />
kortlægning af miljøforhold inden for undersøgelsesområdet, sammens<strong>til</strong>let<br />
med de beskrevne anlægsmetoder.<br />
Ved en miljøpåvirkning forstås i denne sammenhæng en given virknings betydning<br />
for det berørte miljø efter iværksættelsen af de foreløbigt planlagte<br />
afværgeforanstaltninger, der er fastlagt for en forventet aktivitet i en bestemt<br />
fase af projektet. Således vurderes udelukkende de virkninger, som projektet<br />
<strong>til</strong>føjer det fysiske og kemiske miljø (landskabelige forhold, jord, vand, kulturarv<br />
mv.), det biologiske miljø (flora og fauna) og de socioøkonomiske forhold<br />
(befolkning, turisme, erhverv mv.).<br />
Generelle overvejelser vedr. påvirkningens betydning<br />
Vurderingen af de potentielle virkninger forholder sig <strong>til</strong> virkningens:<br />
• art,<br />
• type<br />
• grad af reversibilitet<br />
• dens intensitet<br />
• udbredelse og<br />
• varighed<br />
Første trin i vurderingen identificerer virkningens omfang ved at klassificere<br />
intensiteten, den geografiske udbredelse og varigheden af virkningen. Intensiteten<br />
kategoriseres i fire niveauer: ingen, lille, mellem og stor. En lille intensitet<br />
betyder, at der vil være en mindre påvirkning af strukturen eller funktionen<br />
af receptoren (det som påvirkes), men at den grundlæggende funktion<br />
bevares. Ved en ”mellem” intensitet vil der i nogen grad være en virkning på<br />
strukturen, og strukturen eller funktionen af receptoren <strong>til</strong> delvis gå tabt. Ved<br />
en ”stor” intensitet er der tale om en høj grad af påvirkning, der kan medføre,<br />
at strukturen eller ressourcen fuldstændig går tabt.<br />
Intensiteten sammenholdes med den geografiske udstrækning af påvirkningen,<br />
dvs. om der er tale om en lokal påvirkning inden for eller i umiddelbar<br />
nærhed af undersøgelsesområdet, eller om der er tale om en regional påvirkning,<br />
der berører et større geografisk område. Endelig kan der være nationale<br />
eller grænseoverskridende påvirkninger.<br />
En sidste afgørende faktor i vurderingen af påvirkningen er dennes varighed.<br />
En stor del af påvirkningerne ved etablering af gasledningen vil være af kort<br />
varighed, mens der i nogle <strong>til</strong>fælde vil være påvirkninger af mellem (ind<strong>til</strong> 2 år<br />
efter etablering) eller lang periode.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Klassificeringen af den potentielle påvirkning sammenholdes efterfølgende<br />
med receptorens/recipientens følsomhed. Graden af følsomhed vurderes<br />
på baggrund af resultaterne fra kortlægningen samt erfaringer fra lignende<br />
undersøgelser og projekter. Ved at sammenholde virkningens omfang og<br />
recipientens følsomhed fås virkningens overordnede betydning, og som for<br />
beskrivelsen af virkningens omfang er der ops<strong>til</strong>let en række vejledende kriterier:<br />
Ingen: Der vil ikke være nogen virkning på miljøet.<br />
Mindre: Strukturer eller funktioner i området vil delvist blive berørt,<br />
men der vil ikke være nogen virkning uden for det berørte<br />
område, og virkningen vil være af kort <strong>til</strong> mellemlang varighed,<br />
uden væsentlige virkninger på miljøet.<br />
Moderat: Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, men<br />
virkningen vil ikke have nogen væsentlig betydning uden for<br />
det berørte område. Virkningen vil være af mellemlang <strong>til</strong> lang<br />
varighed, uden væsentlige virkninger på miljøet.<br />
Væsentlig: Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, og virkningen<br />
vil også have betydning uden for projektområdet. Indvirkningerne<br />
vil være langsigtede og omfattende.<br />
Planforhold<br />
Det er vurderet, at gasledningens indvirkning på planrammerne i anlægsfasen<br />
er af midlertidig karakter, og at den dermed er af mindre relevans for de<br />
planmæssige forhold. Planforholdene kan derimod blive påvirket i driftsfasen,<br />
da gasledningen betyder en vedvarende begrænsning i forhold <strong>til</strong> nyanlæg og<br />
nyudpegninger.<br />
Landskab<br />
I vurderingen af gasledningens indvirkning på landskaberne er set på, hvordan<br />
virkningen er på de regionale landskaber, som er de i kommuneplanerne<br />
udpegede værdifulde landskaber. Derudover er det på baggrund af kortlægningsrapporten<br />
og luftfoto vurderet, hvordan den rent lokale påvirkning er<br />
ved gasledningen i de regionale landskaber.<br />
Visualiseringer<br />
Visualiseringerne er konstrueret på baggrund af fotos optaget med 35mm digital<br />
optik, og øjepunktet er 1,55 m over terræn. Fotostandpunkterne, positioneret<br />
i WGS84, er dernæst indlagt i AutoCad. Efterfølgende er AutoCad 3D<br />
stregtegningerne på baggrund af 3D stregmodellen af kompressorstationen<br />
færdigmodelleret i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop.<br />
På visualiseringerne er det valgt at illustrere anlægget opbygget med en jordvold<br />
som base og med en øvre facade beklædt med patinerede metalplader<br />
(cortonstål) jf. Figur 2.4, hvor randbygningerne foreslås opbygget på denne<br />
måde. Derfor fremstår anlægget som en delvis grøn og orange-rød bygningsmasse.<br />
Det endelige materialevalg afhænger af den efterfølgende projekteringsfase,<br />
og de viste farver og materialer er derfor blot et eksempel på, hvordan<br />
anlægget vil komme <strong>til</strong> at se ud.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 4 - Metodebeskrivelse<br />
37
38<br />
Kapitel 4 - Metodebeskrivelse<br />
Feltundersøgelser<br />
Der er udført feltundersøgelser i marts og april 2010 og med opfølgende besigtigelser<br />
i maj 2010, hvor alle § 3-registrerede og potentielle § 3-naturområder,<br />
der ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet, er besigtiget.<br />
Ved besigtigelserne er naturområdernes vegetation samt dyreliv så vidt muligt<br />
registreret efter standardmetoder udviklet af DMU <strong>til</strong> besigtigelse af danske<br />
naturområder /11/.<br />
Støj og emissioner<br />
I anlægsfasen vil der primært forekomme støj og emissioner fra transport<br />
med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner. Oplysninger<br />
vedr. kildestyrken for entreprenørmaskiner mv. er indhentet fra Støjdatabogen<br />
udgivet af Lydteknisk Institut. Beregningerne er foretaget på baggrund<br />
af Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj<br />
fra virksomheder”. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes<br />
at være uden støjmæssig betydning.<br />
Støjpåvirkninger i driftsfasen er beregnet og vurderet i henhold <strong>til</strong> Miljøstyrelsens<br />
vejledninger om ekstern støj fra virksomheder. Støjberegninger er udført<br />
ved hjælp af Pc-programmet SoundPLAN under brug af beregningsmodellen<br />
”General Prediction Method”, som er beskrevet i ovennævnte vejledning om<br />
beregning af ekstern støj fra virksomheder.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
5. Miljøpåvirkninger<br />
Etablering af gasledningen vil medføre en række miljømæssige påvirkninger.<br />
For at sikre en minimering af disse påvirkninger er der indledningsvist foretaget<br />
en kortlægning jf. /19/ af de eksisterende forhold i umiddelbar nærhed af<br />
den planlagte linjeføring, hvorefter de potentielle påvirkninger er identificeret.<br />
I det efterfølgende beskrives disse påvirkninger for henholdsvis anlægs- og<br />
driftsfasen.<br />
Som kortbilag <strong>til</strong> de enkelte afsnit vedrørende miljøpåvirkninger findes bagerst<br />
i rapporten oversigtskort for hver kommune over temaerne:<br />
• <strong>Kommuneplan</strong>er<br />
• Lokalplaner<br />
• Øvrige plantemaer<br />
• Landskab<br />
• Natur<br />
• Arkæologiske fund<br />
• Fredninger og kulturarv<br />
• Friluftsliv<br />
• Grundvand<br />
• Forurenet jord<br />
Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> den udarbejdede kortlægningsrapport /19/, som<br />
indeholder mere detaljerede oplysninger og registreringer af eksisterende forhold<br />
i undersøgelsesområdet.<br />
5.1 Planforhold<br />
I dette afsnit beskrives planforholdene inden for fysisk planlægning, som fastlægger<br />
rammerne for arealanvendelsen – både i byen og i det åbne land. Fysisk<br />
planlægning skal sikre bevarelse af byernes kvaliteter, hensynet <strong>til</strong> miljøet<br />
samt beskyttelse og bevarelse af natur, landskaber og kyster, der alle vægtes<br />
højt i planlægningen.<br />
De planmæssige forholds potentielle konflikter i relation <strong>til</strong> kommuneplan<br />
og lokalplaner beskrives. Der lægges vægt på konflikterne imellem projektet<br />
og den gældende planlægning, og om hvorvidt projektet har indflydelse på<br />
kommunens planlagte udvikling. Udover kommuneplan- og lokalplanrammer<br />
beskrives andre planmæssige udpegninger for arealanvendelsen af det åbne<br />
land. Potentielle konflikter ved disse planmæssige udpegninger, direkte som<br />
indirekte, beskrives i de respektive fagkapitler. Dog gennemgås planforholdene<br />
vedr. lavbundsområder, skovrejsningsområder og råstofområder i dette<br />
afsnit, da der overvejende er tale om rent planmæssige bindinger.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>lægningen ses illustreret på Kort 5-1-1, Kort 5-1-2 og Kort<br />
5-1-3, mens lokalplanforhold ses på Kort 5-1-4, Kort 5-1-5 og Kort 5-1-6.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
39
40<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
5.1.1. Fysisk planlægning<br />
Projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt i rammerne<br />
for den fysiske planlægning. Efterfølgende gennemgås de relevante planer i<br />
hierarkisk rækkefølge.<br />
5.1.2. Landsplandirektiv<br />
Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt, nu<br />
med status af Landsplandirektiv, indeholder retningslinjer og redegørelse, der<br />
fastlægger de regionale rammer for kommune- og lokalplanlægningen samt<br />
den øvrige fysiske planlægning i regionen. Kommunalreformens ikrafttræden<br />
den 1. januar 2007 har betydet nye vilkår for den fysiske planlægning, idet<br />
kommunerne har overtaget en række af de tidligere amtslige kompetencer.<br />
Landsplandirektivet afløses således generelt af kommuneplanerne for de enkelte<br />
kommuner, efterhånden som de vedtages.<br />
Landsplandirektivet er dog fortsat gældende i forhold <strong>til</strong> regulering og udpegning<br />
af grundvands- og drikkevandsinteresser, ind<strong>til</strong> de nye statslige vandplaner<br />
træder i kraft. Da disse ikke er implementeret endnu, gælder retningslinjerne<br />
fra Landsplandirektivet fortsat.<br />
Der er udstedt cirkulære nr. 16 af 25. januar 2002 (landsplandirektiv) som senere<br />
blev ændret ved cirkulære nr. 10363 af 12. april 2005 (landsplandirektiv).<br />
Cirkulærerne fastlægger de planlægningsmæssige rammer for bl.a. følgende<br />
anlæg: Etablering af en kompressorstation i henholdsvis Egtved, Vejle kommune<br />
og Langeskov, Kerteminde kommune. Miljøcentret meddeler herved<br />
i henhold <strong>til</strong> bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006, § 9 Energinet.dk<br />
<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> en udbygning af det danske gastransmissionsnet bestående af de<br />
ovenfor omtalte anlæg.<br />
5.1.3. <strong>Kommuneplan</strong>er<br />
Nye kommuneplaner er vedtaget og offentliggjort for Vejle, Vejen, Kolding<br />
og <strong>Haderslev</strong> kommuner. Aabenraa Kommune har vedtaget kommuneplanen.<br />
Tønder Kommune er ved at udarbejde forslag <strong>til</strong> kommuneplan. I kommuneplanen<br />
fastlægges kommunalbestyrelsernes politik for udviklingen af kommunens<br />
samlede arealer i byer og i det åbne land. <strong>Kommuneplan</strong>en indeholder<br />
retningslinjer for udpegninger i det åbne land, rammer for lokalplanlægningen<br />
og en redegørelse for planens forudsætninger. De kommuneplanlagte rammeområder<br />
langs gasledningen kan blive påvirket af anlægsarbejdet enten<br />
i form af permanent arealerhvervelse <strong>til</strong> sikkerhedszoner eller midlertidige<br />
arealer <strong>til</strong> arbejdspladser og -arealer. Derudover kan den fremtidige kommuneplanlægning<br />
blive påvirket ved, at der ikke kan planlægges for nyanlæg<br />
og nye arealudlæg i nærheden af gasledningen. Under hvert afsnit om den<br />
enkelte kommune er en oversigt over, hvilke planrammer der er inden for<br />
naturgasledningens forløb. Under afsnit 5.1.4 er en oversigt over de planmæssige<br />
udpegninger, som berøres af linjeføringen. Såfremt der er konflikter ved<br />
udpegningerne, fremgår det af de enkelte fagkapitler.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Cirkulære<br />
Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984 (CIR nr. 183 af 26/11/1984)<br />
omfatter bestemmelser vedrørende kommunernes planlægning i nærhed af<br />
transmissionsledninger. Der er således ops<strong>til</strong>let retningslinjer for planlægning<br />
inden for den 200 meter brede sikkerhedszone, der er udlagt på begge sider<br />
af gasledningen. Planlægningen gælder både for udarbejdelse af lokalplaner<br />
og landzoneadministration, og sidstnævnte kan dermed have betydning for de<br />
eksisterende boliger /12/.<br />
Den nye gasledning vil blive sikret på <strong>til</strong>svarende måde.<br />
5.1.4. Øvrige forhold<br />
I kommuneplanerne er der retningslinjer for arealanvendelsen af det åbne<br />
land. Efterfølgende opsummeres de relevante udpegninger. Plantemaerne<br />
”lavbundsområder”, ”råstofområder” og ”skovrejsningsområder” behandles<br />
ikke yderligere, mens de øvrige emner gennemgås i de respektive fagkapitler<br />
i det omfang, der er interessekonflikter mellem gasledningen og plangrundlaget.<br />
Lavbundsområder<br />
Potentielle vådområder er lavbundsarealer, der er kunstigt afvandede f.eks.<br />
tidligere våde enge, moser og lavvandede søer. Arealerne vurderes at kunne<br />
genoprettes som vådområder med henblik på at fjerne kvælstof fra dræn- og<br />
åvand, som forudsat Folketingets Vandmiljøplan II fra 1998. Arealerne er<br />
udpeget af de tidligere amter og har indgået i regionplanlægningen. Arealerne<br />
kaldes også for VMP II-områder. Det er kun en mindre del af områderne, der<br />
ind<strong>til</strong> nu er blevet genoprettet, men anden planlægning skal tage hensyn <strong>til</strong>, at<br />
det muligvis sker på et senere tidspunkt. Konkret betyder det, at gasledningen<br />
ved krydsninger af disse områder anlægges med betonryttere for at modvirke<br />
opdrift, såfremt vandstanden i området senere hæves. Kort 5-9-1, Kort 5-9-2<br />
og Kort 5-9-3 viser en oversigt over potentielle vådområder og lavbundsarealer,<br />
mens områderne er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /19/.<br />
Råstofområder<br />
Regionsrådet for Region Syddanmark vedtog den 23. januar <strong>2009</strong> en råstofplan<br />
2008-2020, som erstatter de tidligere regionplaner. Råstofplanen udlægger<br />
graveområder og interesseområder for sand, grus og sten, ler, klæg og<br />
bentonit og giver retningslinjer for indvinding og beskyttelse af råstoffer.<br />
Regionsrådet har udpeget graveområder, hvor råstofindvinding kan finde sted<br />
i planperioden samt råstofinteresseområder, hvor en nærmere kortlægning og<br />
planlægning skal finde sted. I råstofplanen er råstofgraveområderne opdelt i<br />
fire områdetyper, der er graveområder for sand, grus og sten, interesseområder<br />
for sand, grus og sten, graveområder for ler samt interesseområder for ler.<br />
I Vejen Kommune går linjeføringen igennem et interesseområde for sand,<br />
grus og sten, beliggende nord for Lunderskov og Store Andst. Derudover<br />
krydses et interesseområde for ler, beliggende mellem skovene Ravnholt,<br />
Gesten Skov og Egholt Skov. I <strong>Haderslev</strong> Kommune passeres to interesse-<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
41
42<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
områder for sand, grus og sten. Det ene område er vest for Sommersted,<br />
hvor linjeføringen krydser områdets østligste del. Det andet område er øst for<br />
Bevtoft, hvor linjeføringen krydser arealudpegningens vestligste del<br />
(se Kort 5-9-1, Kort 5-9-2 og Kort 5-9-3).<br />
Skovrejsningsområder<br />
Det er et statsligt mål, at områder <strong>til</strong> skovrejsning prioriteres som middel <strong>til</strong><br />
at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fremme biodiversiteten og<br />
spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv samt øge mulighederne<br />
for friluftsoplevelser omkring byerne.<br />
Til gengæld skal områder, der rummer værdier på grund af landskabelige,<br />
geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, som ikke er forenelige<br />
med skovrejsning, friholdes for skov<strong>til</strong>plantning. På Kort 5-9-1, Kort 5-9-2 og<br />
Kort 5-9-3 ses oversigter over skovrejsningsområder inden for undersøgelsesområdet.<br />
Værdifulde landskaber<br />
Udpegningen af områder med landskabelige værdier har <strong>til</strong> formål at beskytte,<br />
styrke og pleje områder, der indeholder væsentlige værdier knyttet <strong>til</strong><br />
landskab. Der udpeges forskellige typer landskaber, der hver rummer karakteristiske<br />
landskabstræk, eksempelvis jordbrugslandskaber, ådale mv. I disse<br />
områder skal det bl.a. sikres, at befolkningens oplevelsesmuligheder ikke indskrænkes,<br />
og at offentligheden fortsat har adgang <strong>til</strong> de pågældende områder.<br />
Geologiske interesseområder<br />
De geologiske interesseområder er udpeget, hvor der er mulighed for særligt<br />
tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse frem <strong>til</strong> nutiden. Der kan<br />
være tale om dels større sammenhængende områder, dels enkeltlokaliteter.<br />
Områder med geologiske interesser er især sårbare over for ændringer i forbindelse<br />
med anlægsfasen, som permanent fjerner eller slører landskabets<br />
oprindelige former. Dette kan ske ved større anlægsarbejder, hvor der bortgraves<br />
materiale og foretages terrænreguleringer.<br />
Biologiske interesseområder<br />
De biologiske interesseområder er knyttet <strong>til</strong> vilde dyr og planter og deres levesteder.<br />
Særlig vigtigt for plante- og dyrelivet er de større sammenhængende<br />
naturområder. De rummer et rigt udbud af føde- og levesteder, som giver<br />
mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste<br />
plante- og dyrearter er store bestande nødvendige for at arterne i et givet område<br />
kan overleve på længere sigt. <strong>Kommuneplan</strong>ernes naturområder omfatter<br />
netop sådanne større sammenhængende områder med skove, søer, eng,<br />
mose, hede og overdrev. <strong>Kommuneplan</strong>erne udpeger desuden forbindelseslinjer<br />
(økologiske forbindelser/biologiske korridorer) for at skabe forbindelse<br />
mellem naturområderne.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Kirkeomgivelser<br />
Udpegning af kirkeomgivelser har <strong>til</strong> formål at sikre de visuelle forhold omkring<br />
kirker for at bevare indsigten <strong>til</strong> kirken og udsigtskiler fra kirken. Ved<br />
byggeri og anlæg skal der derfor tages højde for de visuelle påvirkninger. Det<br />
gælder yderligere inden for de afgrænsede kirkeomgivelser, at byggeri, anlæg<br />
og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af<br />
samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.<br />
Kulturmiljøer<br />
Udpegningen af kulturmiljøer har <strong>til</strong> formål at sikre, at der ikke etableres nye<br />
anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i disse områder, hvis <strong>til</strong>taget i<br />
væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne.<br />
Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab<br />
må ikke sløres eller ødelægges.<br />
Friluftsliv<br />
Større arealkrævende fritidsanlæg defineres som anlæg på over 1 ha. Disse er<br />
ligeledes udpeget i kommuneplanerne. Etablering af golfbaner, sommerlande<br />
og andre større arealkrævende fritidsanlæg skal ske i forbindelse med eksisterende<br />
bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og kræver forudgående<br />
planlægning. Udover større arealkrævende fritidsanlæg er udpeget støjende<br />
fritidsanlæg i kommuneplanerne. Der er ikke planlagte eller eksisterende<br />
støjende fritidsanlæg i nærheden af tracéet, hvorfor denne anlægstype ikke<br />
uddybes yderligere.<br />
Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)<br />
Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker de grundvandsmagasiner,<br />
der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSD-områderne omfatter<br />
grundvand, der indvindes <strong>til</strong> større og mindre vandforsyninger af regional<br />
betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden.<br />
Område med almindelige drikkevandsinteresser (OD)<br />
I områder med almindelige drikkevandsinteresser (OD) skal den generelle<br />
grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres,<br />
at der er en <strong>til</strong>strækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource.<br />
Område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD)<br />
Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i<br />
områder med begrænsede drikkevandsinteresser.<br />
Nitratfølsomme indvindingsoplande<br />
De nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvandet er<br />
nitratbelastet, samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over<br />
for nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende<br />
indhold af nitrat i grundvandet samt der, hvor grundvandet er sårbart<br />
ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. I nitratfølsomme<br />
indvindingsområder må der ikke placeres anlæg, som kan medføre væsentlige<br />
forøgelser af grundvandets nitratindhold.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
43
44<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
5.1.5. Vejle Kommune<br />
Eksisterende forhold<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong> for Vejle Kommune blev vedtaget i december<br />
<strong>2009</strong>, og samtidig vedtog byrådet at optage en række kommuneplan<strong>til</strong>læg i<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong>.<br />
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen<br />
Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet.<br />
Der vil blive udarbejdet lokalplan for den nye kompressorstation.<br />
5.1.6. Vejen Kommune<br />
Eksisterende forhold<br />
I december <strong>2009</strong> blev Vejen <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong> med <strong>til</strong>hørende redegørelse,<br />
retningslinjer og kommuneplanrammer vedtaget.<br />
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen<br />
Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet.<br />
5.1.7. Kolding Kommune<br />
Eksisterende forhold<br />
<strong>Kommuneplan</strong> for Kolding Kommune blev vedtaget i december <strong>2009</strong> og endeligt<br />
offentliggjort i februar 2010.<br />
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen<br />
Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
5.1.8. <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Eksisterende forhold<br />
<strong>Haderslev</strong> Byråd vedtog kommuneplan for <strong>Haderslev</strong> Kommune i december<br />
<strong>2009</strong>. Den endelige udgave med indarbejdede vedtagne bemærkninger fra høringssvar<br />
blev offentliggjort den 3. marts 2010.<br />
Ramme-område<br />
Formål Kort<br />
14.26.BE.01 Boligområde ved Ørstedvej i Ørsted landsby.<br />
Boligområde med <strong>til</strong>hørende offentlige og<br />
private servicefunktioner <strong>til</strong> områdets daglige<br />
forsyning. Mindre erhvervsvirksomheder, som<br />
naturligt hører <strong>til</strong> i området, kan <strong>til</strong>lades. Der<br />
må etableres mindre butikker og erhvervsvirksomheder.<br />
Den nye gasledning ligger placeret på vestsiden<br />
af den eksisterende ledning, og derved<br />
i større afstand fra planområdet end den allerede<br />
etablerede ledning.<br />
Ingen gældende lokalplanrammer påvirkes af projektet.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
De kommuneplanlagte områder langs den nye gasledning kan blive påvirket<br />
af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse <strong>til</strong> sikkerhedszoner<br />
eller midlertidige arealer <strong>til</strong> arbejdspladser og -arealer. Påvirkninger i<br />
anlægsfasen er af midlertidig karakter, hvorfor de planmæssige forhold ikke<br />
vurderes at blive påvirket.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
I henhold <strong>til</strong> kommende servitut må der ikke opføres boliger indenfor en<br />
sikkerhedszone af 40 meter omkring ledningen. Det kan give fremtidige planmæssige<br />
begrænsninger, da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye<br />
områder tæt på ledningen.<br />
Cirkulæret (nr. 183 af 26. november 1984) kan ligeledes have betydning for de<br />
eksisterende boliger, da kommunerne ved landzonesagsbehandling af <strong>til</strong>bygninger,<br />
nyanlæg, ændret anvendelse mv. inden for de 200 meter fra gasledningen<br />
skal sikre en planmæssig og samfundsmæssig økonomisk hensigtsmæssig<br />
udvikling. Energistyrelsen skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal<br />
belyses.<br />
Den nye gasledning planlægges etableret vest for den eksisterende naturgasledning,<br />
som den vestligste del af boligområdet ved Ørstedvej grænser op<br />
<strong>til</strong>. Derved er den nye ledning i større afstand fra planområdet, og vurderes<br />
derfor ikke at medføre yderligere restriktioner i forhold <strong>til</strong> de planmæssige<br />
rammer for området.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Tabel 5.1 <strong>Kommuneplan</strong>rammer<br />
der potentielt kan berøres af projektet.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
45
46<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Tabel 5.2 <strong>Kommuneplan</strong>rammer<br />
der krydses af projektet.<br />
Ramme-område<br />
5.1.9. Tønder Kommune<br />
Eksisterende forhold<br />
For Tønder Kommune findes en vedtaget kommuneplanstrategi <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong>,<br />
som danner grundlag for en ny <strong>Kommuneplan</strong> <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong>, der forventes<br />
fremlagt i forslag i juni måned. Ind<strong>til</strong> den nye kommuneplan er vedtaget, gælder<br />
de hidtidige kommuneplaner og landsplandirektivet.<br />
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen<br />
Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet.<br />
5.1.10. Aabenraa Kommune<br />
Eksisterende forhold<br />
<strong>Kommuneplan</strong> for Aabenraa Kommune <strong>2009</strong>-<strong>2021</strong> blev vedtaget i december<br />
<strong>2009</strong>, men kommuneplanen er stadig ikke offentliggjort, da detailhandelsplanen,<br />
som blev vedtaget i <strong>2009</strong>, skal indarbejdes. Den endelige kommuneplan<br />
forventes offentliggjort i løbet af 2010.<br />
Formål Kort<br />
2.3.002.B Hellevad – boligområde - Boliger med <strong>til</strong>hørende<br />
fællesanlæg og offentlige institutioner<br />
samt erhverv, som uden væsentlige genevirkninger<br />
kan indpasses i et boligområde.<br />
Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.2.1.<br />
2.3.004.B Hellevad – perspektivområde for etageboliger,<br />
fritliggende parcelhuse og tæt-lav bebyggelse,<br />
f.eks. rækkehuse, dobbelthuse og<br />
lign. Mindre offentlige og private servicefunktioner,<br />
liberale erhverv og lign. erhverv, der<br />
ikke er <strong>til</strong> gene og kan indpasses, så områdets<br />
karakter som boligområde bevares.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Ramme-område<br />
Formål Kort<br />
2.3.008.E Hellevad (st. 33) – Erhvervsområde - Lager-,<br />
frems<strong>til</strong>lings- og håndværksvirksomhed samt<br />
andre virksomhedstyper, som kan indpasses<br />
i området uden væsentlig genevirkning i forhold<br />
<strong>til</strong> omgivelserne.<br />
Den nye gasledning er placeret vest for den<br />
eksisterende, og ligger således imellem planområdet<br />
og den eksisterende ledning. Dette<br />
er således også <strong>til</strong>fældet ved de følgende<br />
rammeområder i Hellevad.<br />
Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.2.1.<br />
2.3.009.E Hovedgaden, Hellevad-Bovvej . Erhvervsområde,<br />
lettere industri. Lager-, frems<strong>til</strong>lings-<br />
og håndværkervirksomhed samt andre virksomhedstyper,<br />
som kan indpasses i området<br />
uden væsentlige genevirkninger i forhold<br />
<strong>til</strong> omgivelserne. Der må ikke opføres eller<br />
etableres bolig i erhvervsområdet. Der kan<br />
etableres mindre butik.<br />
Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.2.1.<br />
2.3.010.E Hellevad – Barnsig Syd, erhvervsområde (st.<br />
33)- Lager-, frems<strong>til</strong>lings- og håndværkervirksomhed<br />
samt andre virksomhedstyper,<br />
som kan indpasses i området uden væsentlig<br />
genevirkning i forhold <strong>til</strong> omgivelserne. Der<br />
kan etableres maks. en bolig <strong>til</strong> hver virksomhed.<br />
Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.3.1.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
47
48<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Ramme-område<br />
Formål Kort<br />
2.9.006.V Teknisk anlæg ved Tågholm ca. 5 km syd for<br />
Hellevad (st. 27-28), vindmølleanlæg,<br />
Vindmøller skal placeres så gener for andre<br />
landzoneerhverv minimeres.<br />
Desuden skal vindmøller placeres, så der<br />
ikke opstår genevirkning i forhold <strong>til</strong> telekommunikationslin-jer,<br />
radiokædeforbindelser,<br />
veje, jernbaner, eksisterende og planlagte<br />
højspændings- og naturgasanlæg m.v.<br />
Ledningen ligger placeret vest for den eksisterende<br />
ledning.<br />
4.8.005.L Vollerup (st. 24)– Landsbybebyggelse - Blandet<br />
bolig og erhverv. Boliger, lokal serviceforsyning,<br />
mindre butikker, mindre erhverv,<br />
der kan indpasses uden genevirkning. Fortsat<br />
landbrugsdrift.<br />
Ledningen ligger placeret vest for den eksisterende<br />
ledning og altså imellem den eksisterende<br />
ledning og planområdet.<br />
Er desuden omfattet af lokalplan nr. 9.09.b.<br />
4.9.008.F Rekreativt område, forlystelsesanlæg Sommerland<br />
Syd (st. 20).<br />
Ledningen placeres øst for den eksisterende<br />
ledning og berører derfor ikke planområdet.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Ramme-område<br />
Formål Kort<br />
4.8.007.L Terkelsbøl (st. 19) – Landsbybebyggelse<br />
med blandet bolig og erhverv. Boliger, lokal<br />
serviceforsyning, mindre butikker, mindre erhverv,<br />
der kan indpasses uden genevirkning.<br />
Der er fortsat mulighed for landbrugsdrift.<br />
Ledningen ligger på østsiden af den eksisterende<br />
ledning, og går igennem selve<br />
landsbybebyggelsen, på et areal der ikke er<br />
bebygget.<br />
3.9.008.T Kompressorstation og lign. i forbindelse med<br />
hovedtransmissionsnettet for naturgas.<br />
Der kan opføres bygninger og anlæg, der er<br />
nødvendige for områdets drift. Ikke udnyttede<br />
arealer skal anvendes <strong>til</strong> jordbrugsformål.<br />
Bygninger kan opføres i ind<strong>til</strong> 10 m højde,<br />
hvis det er nødvendigt for anlæggets drift.<br />
Skorstene kan opføres i ind<strong>til</strong> 30 m højde.<br />
Ledningen ligger øst for den eksisterende<br />
ledning.<br />
Er desuden omfattet af Lokalplan nr. 1/46.<br />
Plan nr. Formål Kort<br />
HE2.1<br />
Hellevad By – Formålet er, at området overføres<br />
<strong>til</strong> byzone, samt at området anven<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
nr. 2.3.002.B,<br />
2.3.008.E og<br />
2.3.009.E.<br />
des <strong>til</strong> boliger, erhverv, håndværk, liberale<br />
erhverv samt offentlige formål og grønne<br />
områder. Energinet.dk er høringspart i forbindelse<br />
med ny bebyggelse eller ændret<br />
anvendelse af bygninger og arealer indenfor<br />
en afstand af 200 meter fra ledningen, jf.<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg nr. 4. Der er ingen yderligere<br />
bestemmelser for naturgastransmissionsledningen.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Tabel 5.3 Lokalplaner der potentielt<br />
kan berøres af projektet.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
49
50<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Plan nr. Formål Kort<br />
HE3.1<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
nr.<br />
2.3.010.E.<br />
9.09b<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
nr.<br />
4.8.005.L<br />
9.01b<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
nr.<br />
4.9.008.F<br />
Erhvervsområde i Hellevad – Formålet med<br />
lokalplanen er at sikre området <strong>til</strong> erhvervsformål,<br />
samt at sikre området som grønt<br />
erhvervsområde. Området må anvendes <strong>til</strong><br />
håndværk og lettere produktion, liberale erhverv,<br />
værksteds- og lagervirksomhed samt<br />
virksomheder, der kan indpasses i området<br />
uden genevirkninger i forhold <strong>til</strong> omgivelserne.<br />
Erhvervsområde ved Vollerup – Formålet<br />
er at fastholde områdets anvendelse <strong>til</strong> erhvervsformål.<br />
Derudover sikres en afskærmning<br />
af området med beplantning mod det<br />
åbne land.<br />
Formålet med lokalplanen er også at sikre<br />
sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand <strong>til</strong> naturgastransmissionsledningen.Sikkerhedsrisikoen<br />
forebygges ved afstandskrav på 90<br />
meter ved ny bebyggelse, samt inden for 90<br />
meter må lokalplanområdet kun anvendes <strong>til</strong><br />
aktiviteter med færre end 20 personers <strong>til</strong>stedeværelse,<br />
jf. §§ 3.2 og 7.1.<br />
Sommerland Syd, Terkelsbøl – Formålet er<br />
generelt at sikre muligheden for udbygning<br />
af det eksisterende Sommerland Syd med<br />
aktivitetsområder, bygninger, parkeringspladser<br />
og anlæg i <strong>til</strong>knytning her<strong>til</strong>. Herunder<br />
sikres mulighed for etablering af en rutsjebane<br />
i delområde II.<br />
Lokalplanens § 6.3 fastsætter hensyn <strong>til</strong><br />
naturgastransmissionsledningen både under<br />
anlæg og drift af sommerlandet.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Plan nr. Formål Kort<br />
1/46<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ramme<br />
nr.<br />
3.9.008.T<br />
Kompressorstation syd for Frøslev Plantage<br />
– Området skal sikres <strong>til</strong> opførelse af<br />
kompressorstation med <strong>til</strong>hørende tekniske<br />
installationer i forbindelse med etablering af<br />
hovedtransmissionsnettet for naturgas. Derudover<br />
er formålet at fastsætte retningslinjer<br />
for udnyttelse af området samt at fastlægge<br />
omfanget af afskærmende beplantning i området.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
De kommuneplanlagte områder langs den nye gasledning kan blive påvirket<br />
af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse <strong>til</strong> sikkerhedszoner<br />
eller midlertidige arealer <strong>til</strong> arbejdspladser og -arealer. Påvirkninger i<br />
anlægsfasen er af midlertidig karakter, hvorfor de planmæssige forhold ikke<br />
vurderes at blive påvirket.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
De nedenstående afsnit er en beskrivelse af, hvilken indvirkning gasledningen<br />
har på de enkelte planmæssige rammeområder. Ved beskrivelsen anvendes<br />
stednavne og kommuneplanrammenummer.<br />
Erhvervsområder ved Hellevad (2.3.008.E, 2.3.009.E og 2.3.010.E) – Ved<br />
Hellevad er tre erhvervsområder lokaliseret i den østlige del af byen, hvorved<br />
de grænser op <strong>til</strong> linjeføringen for den nye gasledning. Den nye ledning ligger<br />
således imellem erhvervsområderne og den eksisterende ledning. Det nordligste<br />
erhvervsområde er det område, der ligger tættest på ledningen i ned <strong>til</strong> 30<br />
meters afstand. Nærheden <strong>til</strong> gasledningen medfører generelle planmæssige<br />
restriktioner for erhvervsområderne ved Hellevad, jf. den kommende servitut<br />
for ledningen samt gældende cirkulære vedr. lokalplanforslag (nr. 183 af 26.<br />
November 1984) /12/. Af lokalplanen fremgår det, at der skal foretages en<br />
høring, inden der opføres ny bebyggelse eller sker en ændret anvendelse af<br />
bygninger og arealer inden for en risikozone på 200 meter fra den eksisterende<br />
gasledning. Ydermere må der inden for sikkerhedszonen på 20 meter på<br />
hver side af gasledningen ikke opføres bygninger <strong>til</strong> ophold for mennesker,<br />
herunder boliger, arbejdsrum, drivhuse og lign. Boligområdet og perspektivområdet<br />
vest for erhvervsområderne ligger i længere afstand fra gasledningen<br />
og derved kun delvis inden for observationszonen, og vurderes ikke at blive<br />
påvirket væsentligt i relation <strong>til</strong> de planlægningsmæssige rammer.<br />
Vindmølleanlæg (2.9.006.V) – Gasledningen krydser igennem området, hvilket<br />
medfører en række begrænsninger for etablering af kommende vindmøller.<br />
Der må således ikke opføres vindmøller ved gasledningen i en afstand af<br />
2 gange vindmøllernes højde eller efter individuel bedømmelse, jf. fastlagte<br />
afstandskrav fra de danske naturgasselskaber og Københavns Energi /13/.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
51
52<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold<br />
I rammebestemmelserne er der imidlertid allerede indarbejdet hensyn <strong>til</strong> en<br />
kommende naturgasledning, hvorfor etablering af den nye ledning ikke vurderes<br />
at være i strid med gældende planlægning for området.<br />
Erhvervsområde ved Vollerup (4.8.005.L) – Den mindste afstand mellem<br />
erhvervsområdet og gasledningen er 6 m. Erhvervsområdet er omfattet af<br />
lokalplan, hvor der er afstandskrav på 90 meter <strong>til</strong> gasledningen. Der er derfor<br />
allerede taget højde for gasledningen, og den nye gasledning medfører<br />
dermed ikke planmæssige restriktioner udover, at landsbyen ikke kan udvides<br />
mod øst.<br />
Sommerland (4.9.008.F) –Sommerland Syd. Ledningen placeres på den østlige<br />
side af den eksisterende gasledning. Afstanden <strong>til</strong> den eksisterende ledning<br />
øges på strækningen ud for forlystelsesområdet, hvilket medfører at ledningen<br />
ikke krydser selve området. Derfor vurderes etablering af ledningen ikke<br />
at medføre yderligere restriktioner i forhold <strong>til</strong> sikkerhedszonen på 20 meter<br />
på hver side af gasledningen. Derudover er Sommerland Syd omfattet af en<br />
lokalplan, hvor § 6.3 fastlægger forskellige afstandskrav <strong>til</strong> anvendelsen af<br />
arealet, herunder bygninger, beplantning mv. Lokalplanen har dermed imødekommet<br />
afstandskravene <strong>til</strong> den eksisterende gasledning.<br />
Terkelsbøl Landsby (4.8.007.L) – Den nye gasledning krydser den vestligste<br />
del af landsbyen Terkelsbøl, hvor der er en åbning imellem bebyggelsen på<br />
hver side af Terkelsbøl Bygade. Åbningen er ca. 50 meter bred og består på<br />
den ene side af vejen af opdyrkede marker og på den anden side af et ekstensivt<br />
areal med karakter af fold. I henhold <strong>til</strong> kommende servitut for gasledningen<br />
må der ikke opføres boliger inden for en sikkerhedszone af 20 meter<br />
på hver side af ledningen, og jf. cirkulæret, (nr. 183 af 26. November 1984),<br />
er der inden for 200 meter fra gasledningen planmæssige restriktioner /12/.<br />
Energistyrelsen skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal belyses.<br />
Det vurderes, at der er <strong>til</strong>strækkelig afstand mellem linjeføringen og eksisterende<br />
beboelse i Terkelsbøl. Den nye gasledning giver dog planmæssige begrænsninger,<br />
da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye byområder.<br />
Gasledningen fremgår ikke af kommuneplanrammerne.<br />
Kompressorstation ved Frøslev (3.9.008.T) – Kompressorstationen er den del<br />
af Energinet.dks gasledningsanlæg, og gasledningen udgør dermed ikke en<br />
planmæssig begrænsning for rammerne for kompressorstationen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
5.2 Landskab, geologi og jordbund<br />
I afsnittet beskrives de overordnede landskabelige forhold, herunder landskabstyper<br />
og landskabselementer, geologiske forhold og jordbundsforhold,<br />
som er <strong>til</strong> stede inden for undersøgelsesområdet. I relation <strong>til</strong> de overordnede<br />
landskabelige sammenhænge strækker analysen sig dog ud over det fastsatte<br />
undersøgelsesområde. Analysen resulterer i en identifikation af konfliktområder<br />
inden for de enkelte kommuner, hvor der fokuseres på påvirkninger af<br />
udpegede værdifulde landskaber, skovområder og levende hegn.<br />
5.2.1. Landskab<br />
Generel landskabsbeskrivelse<br />
Landskabet, der omgiver tracéet fra den tyske grænse ved Frøslev/Ellund<br />
<strong>til</strong> Egtved, indeholder en række forskellige landskabsformer skabt under istiderne,<br />
idet linjeføringen løber langs med og krydser den nord-sydgående<br />
hovedopholdslinje, der er grænsen for den sidste istids isfremstød (Weichsel<br />
istiden). Ved hovedopholdslinjen findes overgangen fra morænelandskabet i<br />
øst <strong>til</strong> hedeslettelandskabet i vest. De forskellige landskabsdannelser ses illustreret<br />
på Figur 5.1.<br />
Den nordlige del af linjeføringen fra Egtved <strong>til</strong> Oksenvad ligger i det yngre<br />
morænelandskab øst for hovedopholdslinjen, idet linjeføringen krydser hovedopholdslinjen<br />
omkring Oksenvad. Her fremstår et kuperet bundmorænelandskab<br />
dannet under Weichsel-isens gletschere. I områder, hvor der har ligget<br />
dødis på morænefladerne, findes et dødislandskab med talrige dale, hvor<br />
der løber mindre vandløb. Enkelte steder i landskabet ses ådale, der er dannet<br />
ved smeltevandsfloder under isen. Området veksler mellem dyrkede arealer<br />
opdelt af levende hegn og skove med løv- eller nåletræ.<br />
Den sydlige del af linjeføringen fra Oksenvad <strong>til</strong> den tyske grænse er beliggende<br />
vest for hovedopholdslinjen. Her er det flade og åbne landskab tydeligt<br />
præget af hedesletter dannet af smeltevand fra Weichsel-isens gletscherporte.<br />
Tinglev hedeslette strækker sig fra Hellevad <strong>til</strong> den tyske grænse. Mellem hedeslettens<br />
store sand/grusflader ligger de højereliggende bakkeøer, der er det<br />
materiale, som isen medbragte og efterlod, da den smeltede bort. Isen fra sidste<br />
istid nåede ikke så langt, og sporene fra næstsidste istid blev dermed bevaret.<br />
Bakkeøerne er dog ofte så affladede af vind og vand, at de synes at gå i et<br />
med det omgivende landskab. Nord for Hellevad løber linjeføringen gennem<br />
Gram og Toftlund bakkeøer. Hedeslettelandskabet er i store træk fladt, opdyrket<br />
og opdelt af utallige levende hegn. Landskabet indeholder enkelte større<br />
skovområder som f.eks. Frøslev Plantage.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
53
54<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.1 Landskabskort (Per<br />
Smed)/14/.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Landskabelige påvirkninger<br />
Linjeføringen krydser landskabelige værdifulde områder og landskabselementer,<br />
eksempelvis i form af ådalen ved Barsbøl Skov og Oversø i Vejen Kommune<br />
og Sønder Ådal i Aabenraa Kommune. Den nye gasledning følger den<br />
eksisterende gaslednings linjeføring. Det betyder, at der allerede er skabt spor<br />
i landskabet ved de strækninger, der skærer igennem skovområder og levende<br />
hegn. Ved at følge disse eksisterende spor i landskabet reduceres den landskabelige<br />
påvirkning. Efter anlægsfasen retableres de oprindelige terrænforhold<br />
bedst muligt, og vegetationen vil de fleste steder naturligt kunne retablere sig.<br />
Det gælder dog ikke for træbevoksninger, da der i henhold <strong>til</strong> de forventede<br />
kommende servitutbestemmelser for ledningen, som omtalt i afsnit 5.1.4, skal<br />
friholdes en beplantnings- og bevoksningsfri zone på 2 m på hver side af ledningen.<br />
Linjeføringen forløber igennem markarealer, hvor gasledningen graves ned,<br />
og arealet retableres i henhold <strong>til</strong> det omgivende terræn. Det vurderes derfor,<br />
at gasledningen i sådanne <strong>til</strong>fælde ingen betydning har for landskaberne og<br />
deres sammenhæng. Hvis linjeføringen vurderes at medføre en landskabelig<br />
påvirkning, beskrives det under den enkelte kommune.<br />
Ved <strong>til</strong>kobling af den nye gasledning er der behov for mindre om- og <strong>til</strong>bygninger<br />
af eksisterende ven<strong>til</strong>stationer. På enkelte stationer må udvidelse af<br />
eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af beplantning under arbejdet,<br />
vil den blive retableret efter færdiggørelse.<br />
Et væsentligt landskabselement er skovene, som er med <strong>til</strong> at skabe rum,<br />
mønstre og visuel afgrænsning i landskaberne. Ydermere har de væsentlig<br />
betydning som levesteder og spredningskorridorer for dyre- og plantelivet.<br />
Udover de eksisterende skove er der i kommuneplanerne udpeget skovrejsningsområder,<br />
der kan være med <strong>til</strong> at øge det danske skovareal. Skovrejsningsområderne<br />
er beskrevet i afsnit 5.1.4 om planforhold. Set fra det åbne<br />
landskab er skovbrynet skovenes vigtigste landskabselement. Jo mindre<br />
indgreb der laves i brynet, jo mindre visuel påvirkning vil der være, samtidig<br />
med at der vil være mindre risiko for stormfald inde i skoven, som også vil<br />
resultere i visuelle påvirkninger. Det er vanskeligt at genskabe et skovbryn,<br />
hvorfor påvirkning af især ældre skovbryn forsøges minimeret så vidt muligt.<br />
Ved indgreb i skovbryn i yngre skov, kan der nemmere retableres et skovbryn<br />
ved genplantning. Ligeledes kan træernes kroner i løbet af få år lukke smalle<br />
åbninger, således at skovbrynet fremstår som en visuel helhed. Inde i skovene<br />
vil sporet efter anlægsarbejdet fremstå meget tydeligt som lineære skår uden<br />
beplantning. I skovene følger linjeføringen skovparcellernes grænser, skovveje<br />
og den nuværende passage, som allerede er skabt af den eksisterende gasledning.<br />
Den nye gaslednings lineære forløb igennem skovene kan i et vist omfang<br />
genplantes, idet der blot skal friholdes en bræmme på 2 meter på hver<br />
side af ledningen.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
55
56<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.2 Eksempel på krydsning<br />
af levende hegn.<br />
De levende hegn er også væsentlige landskabselementer, som ligeledes er<br />
med <strong>til</strong> at skabe rum, mønstre og visuel afgrænsning i landskabet. De levende<br />
hegn har gennem tiden fungeret som eksempelvis ejendomsgrænser og vindafskærmning<br />
for at forbedre dyrkningsforholdene på markerne. I områderne<br />
omkring linjeføringen ses tydeligt tegn på de levende hegns funktion som<br />
vindafskærmning, da størstedelen af hegnene er orienteret nord <strong>til</strong> syd, og således<br />
giver læ for den fremtrædende vestenvind.<br />
Yngre levende hegn kan retableres ved gen<strong>til</strong>plantning med samme arter, som<br />
er i det øvrige hegn. Ældre levende hegn fremstår ofte artsmæssigt og visuelt<br />
mindre homogene. Ved krydsning af ældre levende hegn vil der eksempelvis<br />
blive taget hensyn <strong>til</strong> store markante træer, hvis det er muligt at gøre arbejdsarealet<br />
smallere eller evt. at bevare markante træer, der er placeret imellem de<br />
to ledninger. En stor del af de levende hegn vil kunne krydses ved at anvende<br />
den passage, som anlæg af den eksisterende gasledning har etableret. Der<br />
skal friholdes 2 meter på hver side af ledningen, som det også var <strong>til</strong>fældet<br />
ved passage igennem skovområder. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan<br />
genplantes, vil dog reelt ofte blive bredere i kraft af, at der gælder <strong>til</strong>svarende<br />
restriktioner for den eksisterende ledning.<br />
I de <strong>til</strong>fælde, hvor de levende hegn vokser på eller langs et beskyttet dige, kræver<br />
gennembrydning af selve diget en dispensation fra museumslovens § 29j.<br />
Linjeføringen påvirker nogle enkelte jagtplejeplantninger, der består af træ-<br />
og buskbevoksninger, som vildtet kan gemme sig i. Når disse krydses, fjernes<br />
oftest en stor del af beplantningen. Jagtplejeplantningerne bliver formentlig<br />
mindre og måske opdelte, da der skal friholdes en beplantningsfri zone <strong>til</strong><br />
gasledningen.<br />
Vandløbene og deres nære omgivelser udgør også væsentlige landskabselementer.<br />
Det vurderes generelt, at gasledningens krydsning af vandløbene ikke<br />
vil medføre en visuel landskabelig påvirkning, hvorfor dette ikke uddybes<br />
yderligere. Gasledningens påvirkning af vandløbenes naturværdi og de beskyttede<br />
naturtyper som enge og moser gennemgås i afsnit 5.5 Natur.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Linjeføringen krydser en række fredskove på strækningen jf./19/.<br />
• I Vejen Kommune ligger der otte fredskovsområder inden for undersøgelsesområdet,<br />
hvoraf gasledningen krydser tre områder, skov vest<br />
for Husted Mose, Gesten Skov og Gejsing Skov m.m.<br />
• I Kolding Kommune ligger der et fredskovsområde inden for undersøgelsesområdet,<br />
som krydses af gasledningen.<br />
• I <strong>Haderslev</strong> Kommune ligger der fire fredskovsområder inden for<br />
undersøgelsesområdet, hvoraf gasledningen krydser det ene område<br />
ved Bevtoft Plantage, Bæk Skov.<br />
• I Aabenraa Kommune ligger der seks fredskovsområder inden for<br />
undersøgelsesområdet, hvoraf tre krydses af gasledningen Frestrup<br />
Skov, Eggebæk Plantage og Frøslev Plantage.<br />
Der kan dispenseres fra beskyttelsen med krav om etablering af erstatningsskov<br />
efter nærmere ansøgning <strong>til</strong> Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder<br />
(Trekantsområdet og Sønderjylland).<br />
5.2.2. Geologi<br />
Geologiske forhold<br />
De prækvartære aflejringer fra før istiderne består overvejende af glimmerholdige<br />
aflejringer fra Miocæn (tidsperiode fra 23-5 mill. år før nu). De miocæne<br />
lag udgøres af havaflejringer og delta- og flodsletteaflejringer). Udover<br />
kvarts, glimmer, lermineraler og organisk materiale indeholder dele af de miocæne<br />
sedimenter også store mængder af sekundært udfældet pyrit.<br />
De kvartære aflejringer, som ses i boringer langs linjeføringen kan deles i<br />
aflejringer, som findes øst eller vest for hovedopholdslinjen. Linjeføringen<br />
ligger øst for hovedopholdslinjen fra Egtved ned <strong>til</strong> Oksenvad (st. 60) og<br />
vest for fra Oksenvad og <strong>til</strong> grænsen ved Frøslev. Aflejringer vest for hovedopholdslinjen<br />
består i hovedtræk af sandede og grusede aflejringer og med<br />
bakkeøer af moræneler. Øst for linjen findes moræneler med indslag af større<br />
eller mindre mængder af smeltevandssand. De kvartære aflejringer varierer i<br />
mægtighed langs ledningsstrækningen mellem 40 m og 80 m.<br />
Fra Oksenvad <strong>til</strong> området ved Nørreå findes sand/grus hele vejen fra terræn<br />
og ned <strong>til</strong> de miocæne sand/grusaflejringer. Det samme gælder strækningen<br />
fra Skydsstrup <strong>til</strong> Bevtoft, enkelte steder på strækningen fra Hellevad <strong>til</strong> Foverup<br />
og med enkelte undtagelser hele strækningen fra Foverup <strong>til</strong> grænsen<br />
ved Ellund/Frøslev.<br />
De kvartære og tertiære aflejringer øst for hovedopholdslinjen er stort set alle<br />
forstyrrede af de gletschere, der enten har presset dem op foran isranden eller<br />
er passeret hen over dem. Det resulterer i forkastninger af lagene eller foldning<br />
af dem.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
57
58<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
5.2.3. Jordbund<br />
Jordarterne langs linjeføringen kan inddeles i typer, der stammer fra istiderne<br />
(glaciale aflejringer) og jordtyper aflejret efter istiderne (postglaciale aflejringer).<br />
I den nordlige del af linjeføringen, der er beliggende øst for hovedopholdslinjen,<br />
er de glaciale aflejringer udbredt, idet det primært er moræneler, der<br />
dominerer efterfulgt af smeltevandsgrus og – sand. Ved Kongeåen ved Vamdrup<br />
er der et større område med postglacialt ferskvandssand.<br />
Smeltevandslandskabet i den sydlige del af linjeføringen, vest for hovedopholdslinjen,<br />
er udbredt bestående af postglacialt ferskvandssand. Dog bærer<br />
bakkeøerne præg af dannelse under istid, idet jordtyperne på disse er moræneler<br />
og smeltevandssand, som øst for hovedopholdslinjen.<br />
Langs hele strækningen, både øst og vest for hovedopholdslinjen, findes der<br />
postglaciale aflejringer såsom ferskvandstørv og –ler, især i de topografisk<br />
lavtliggende områder. I det helt sydlige område findes større aflejringer af<br />
postglacialt flyvesand.<br />
5.2.4. Vejle Kommune<br />
På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Vejle Kommune.<br />
Ledningstracé<br />
Eksisterende forhold<br />
I Vejle Kommune er linjeføringen ca. 1,5 km lang, og der krydses to levende<br />
hegn i det åbne land samt det sydlige beplantningsbælte omkring Energinet.<br />
dks eksisterende kontrol- og overvågningsbygning.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Eksisterende passager i de levende hegn gøres bredere. Efter etablering af<br />
gasledningen kan de levende hegn ind<strong>til</strong> 2 meter på hver side af gasledningen<br />
genplantes med træer eller buske. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan<br />
genplantes, vil være bredere i kraft af de <strong>til</strong>svarende restriktioner, der gælder<br />
for den eksisterende ledning.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Det vurderes, at gasledningen samlet set kun har mindre betydning for landskabet<br />
i Vejle Kommune. Der bliver lidt bredere åbninger i de levende hegn,<br />
men dette anses for at være af mindre betydning for landskabsforholdene.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Kompressorstation – visuelle forhold<br />
I det følgende beskrives de landskabelige forhold i området omkring den<br />
kommende kompressorstation ved Egtved, og det illustreres via udvalgte eksempler,<br />
hvorledes kompressorstationen vil påvirke de visuelle forhold.<br />
Visualiseringerne omfatter et anlæg med en ydre bygningskonstruktion bestående<br />
af en basis opbygget som en græsvold med en højde på 3,1 meter og<br />
med en øvre facade beklædt med cortonstål på 3,4 meters højde, derimellem<br />
er en konstruktion på 0,5 m. I alt er den samlede højde 7 meter for randbebyggelsen.<br />
Enkelte af bygningerne beliggende mere centralt i anlægget, kan få<br />
en højde på op <strong>til</strong> 9 meter.<br />
På visualiseringerne er omridset af bygningerne markeret med hvide eller blå<br />
streger, for at skabe en forståelse af omfanget af bygningerne, i de <strong>til</strong>fælde<br />
hvor de ikke vil være synlige grundet beplantning og terræn. Det eksisterende<br />
anlæg er markeret med blå streg, mens kompressorstationen er markeret med<br />
hvid streg.<br />
For at være retvisende skal perspektiverne ses i den rigtige afstand – såkaldt<br />
betragtningsafstand. Beregnet ud fra den anvendte fotolinse med brændvidden<br />
35 mm. De viste illustrationer holdes i en betragtningsafstand på ca. 22<br />
cm.<br />
Eksisterende forhold<br />
Landskabet i nærmiljøet omkring den kommende kompressorstationen er karakteriseret<br />
ved et fladt landbrugslandskab med relativt åbne store marker, der<br />
opdeles af levende hegn og bevoksninger. Landskabets åbne karakter opleves<br />
kun momentvis de steder, hvor der er frit indkig <strong>til</strong> markerne, da de levende<br />
hegn har en visuel skærmeffekt. Tætheden af de levende hegn og bevoksningerne<br />
ses bl.a. af luftfotoet, Figur 5.4.<br />
Det eksisterende anlæg ved Egtved er omkranset af beplantning, der på den<br />
nordvestlige, nordlige og østlige side består af tætte busk- og træbevoksninger,<br />
primært dannet af løvfældende træer. Mod syd og sydvest er afgrænsningen<br />
anderledes, idet den består af enkeltrækkede plantebælter bestående af<br />
ældre nåletræer. Enkelte steder er nogle af træerne enten gået ud eller væltet,<br />
hvilket skaber store huller i hegnet, hvorved der enkelte steder skabes frit indkig<br />
<strong>til</strong> anlægget.<br />
Fra fjernmiljøet er det eksisterende anlæg kun i begrænset omfang synligt, i<br />
kraft af terrænet i det omkringgivende landskab samt bevoksninger. Mens der<br />
i nærmiljøet er meget fladt, er landskabet i fjernmiljøet mere kuperet, særlig<br />
nord for anlægget mod Syvhøjevej. Således skaber terrænet visuelle barrierer,<br />
der betyder, at anlægget ofte kun er erkendeligt i kraft af antennemasten, der<br />
er placeret ved de eksisterende bygninger.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
59
60<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
De landskabelige, terræn- og beplantningsmæssige forhold har stor betydning<br />
for den visuelle effekt, kompressorstationen vil medføre. Af Figur 5.3 ses<br />
en analyse af anlæggets synlighed i det omkringgivende landskab. Analysen<br />
er genereret ud fra en højdemodel, der udover terræn også indeholder oplysninger<br />
om højden af bebyggelse og væsentlige bevoksninger. De højeste<br />
elementer inden for kompressorstationen indgår i analysen - dvs. de fire kompressorenheder<br />
på hver 9 meters højde, der er placeret centralt i anlægget.<br />
Synligheden er beregnet ud fra en øjenhøjde på 1,6 meter.<br />
I analysen skelnes der kun imellem, om anlægget er synligt eller ikke synligt.<br />
Graden af synlighed kan dermed ikke ses på kortet. En række bevoksninger<br />
og levende hegn er markeret på kortet som områder, hvorfra anlægget vil<br />
være synligt. Det skyldes, at modellen udvælger de punkter i landskabet hvorfra<br />
anlægget vil være synligt - uanset om det er fra terræn eller fra toppen af<br />
beplantninger. Derfor er der punkter i landskabet, eksempelvis sydvest for anlægget,<br />
hvor der i analysen er markeret en synlighed, men hvor anlægget reelt<br />
ikke vil være synligt.<br />
Synlighedsanalysen er et værktøj, der anvendes i den indledende identifikation<br />
af mulige konfliktområder. Ved besigtigelser er graden af synligheden vurderet,<br />
med henblik på at nuancere analysens resultater, for derefter at udvælge<br />
de endelige fotostandpunkter.<br />
De udvalgte punkter repræsenterer områder i landskabet, hvor der færdes<br />
flest mennesker, der vil kunne opleve den visuelle effekt. I dette <strong>til</strong>fælde er der<br />
derfor udvalgt punkter langs vejene i området.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Markeringen af synlighed ved disse bevoksninger er et eksempel på,<br />
hvordan modellen tolker bevoksninger som en del af selve i terrænet.<br />
Derfor optræder de som områder hvorfra man vil kunne se anlægget.<br />
På Figur 5.4 ses de udvalgte fotostandpunkter, hvorfra den visuelle effekt er<br />
illustreret. Punkt A, B, og C er udvalgt som standpunkter for visualiseringerne,<br />
mens de to øvrige punkter er udvalgt som illustration af områder, hvorfra<br />
anlægget ikke vil være synligt.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.3 Synlighedsanalyse.<br />
Synlighed<br />
Kompressorenhed<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
61
62<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.4 Fotostandpunkter<br />
anvendt ved visualiseringer.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Eksisterende bygningsvolumener<br />
Fremtidige bygningsvolumener<br />
Fotostandpunkt
Visuel påvirkning - nærmiljø<br />
På Figur 5.5 ses det eksisterende anlæg fra den sydlige del af Mosevej. Det<br />
føromtalte sydlige nåletræshegn ses tydeligt fra denne vinkel, og det ses ligeledes,<br />
hvilken afskærmende effekt det har, hvor der er sunde og tætte træer,<br />
og samtidig ses effekten af, hvor synligt anlægget er de steder, hvor træerne er<br />
væk.<br />
Figur 5.6 illustrerer de fremtidige forhold. Selvom det nye anlæg er lidt højere<br />
end det eksisterende, betyder perspektivet, at anlægget delvis forsvinder bag<br />
det eksisterende anlæg. De synlige bygninger i midten af billedet, er del af det<br />
eksisterende anlæg, mens kompressorstationen ligger skjult dels bag det eksisterende<br />
anlæg og dels bag den omkransende beplantning.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.5 Mosevej – eksisterende forhold<br />
(fotostandpunkt A). Koordinater:<br />
WGS84:N 55° 35.535’, E 9° 14.098’.<br />
Afstand <strong>til</strong> anlæg: 514 m.<br />
Figur 5.6 Mosevej – fremtidige forhold<br />
(fotostandpunkt A).<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Eksisterende bygningsvolumener<br />
Fremtidige bygningsvolumener<br />
63
64<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.7 Hedelundvej – eksisterende<br />
forhold (fotostandpunkt B). Koordinater:<br />
WGS84: N 55° 35.519’, E 9°<br />
13.598’. Afstand <strong>til</strong> anlæg: 519 m.<br />
Figur 5.7 illustrerer et af de punkter i landskabet, hvorfra anlægget er mest<br />
synligt. Det skyldes, at der ikke er tæt beplantning langs Mosevej på strækningen<br />
langs indkørslen <strong>til</strong> anlægget. Fra Hedelundvej syd for projektområdet er<br />
der således en åben kile i landskabet igennem det karakteristiske flade opdyrkede<br />
landskab.<br />
I forhold <strong>til</strong> det omkringliggende landskab er både det eksisterende og kommende<br />
anlæg af en anden mere urban karakter, og det kan virke kontrastfyldt<br />
at placere et industrielt anlæg i et udpræget landbrugslandskab. Alligevel vurderes<br />
det berørte landskab ikke at være sårbart over for den visuelle påvirkning.<br />
Det skyldes, at landskabet, trods de åbne flade markparceller, opleves<br />
mere lukket pga. de levende hegn, hvorved der kun punktvis skabes lange<br />
sigtelinjer igennem landskabet, som <strong>til</strong>fældet er fra Hedelundvej. Den visuelle<br />
påvirkning opleves derfor kun fra få punkter i landskabet, som det også ses illustreret<br />
i synlighedsanalysen Figur 5.3.<br />
Anlægget etableres i forlængelse af et eksisterende teknisk anlæg, og det samlede<br />
bygningsvolumen vil blive forøget. Der skabes således et større sammenhængende<br />
industrielt anlæg, som det ses af Figur 5.8. Sammenlignet med en<br />
placering af anlægget i et ubebygget område vurderes intensiteten af påvirkningen<br />
dog at være mindre her.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
På Figur 5.9 er der zoomet ind på selve anlægget set fra Hedelundvej. Umiddelbart<br />
foran bygningerne står en gruppe yngre træer, der delvis slører anlægget.<br />
I sommer<strong>til</strong>stand vil de have en større slørende effekt, men det nye anlæg<br />
vil stadig være synligt.<br />
I forgrunden ses en del af randbebyggelsen, karakteriseret ved en konstruktion<br />
af græsvolde og cortonstålsbeklædte facader. Bag facaderne ses enkelte<br />
grå bygningsvolumener, der er højere end de øvrige elementer inden for kompressorstationen<br />
samt det eksisterende anlæg. Dog er de ikke højere end den<br />
omkransende beplantning, hvorved den visuelle påvirkning er begrænset.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.8 Hedelundvej – fremtidige<br />
forhold (fotostandpunkt B).<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Eksisterende bygningsvolumener<br />
Fremtidige bygningsvolumener<br />
Figur 5.9 Hedelundvej – fremtidige<br />
forhold vist i et zoom-udsnit (fotostandpunkt<br />
B).<br />
65
66<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.10 Mosevej (nord) – eksisterende<br />
forhold (fotostandpunkt C). Koordinater:<br />
WGS84:N 55° 36.012’, E 9°<br />
13.395. Afstand <strong>til</strong> anlæg: 648 m.<br />
Figur 5.11 Mosevej (nord) – fremtidige<br />
forhold (fotostandpunkt C).<br />
Eksisterende bygningsvolumener<br />
Fremtidige bygningsvolumener<br />
På Figur 5.10 ses der i retning projektområdet fra den nordlige del af Mosevej.<br />
Landskabet omkring Mosevej opleves overvejende som et intensivt dyrket<br />
landbrugslandskab, karakteriseret ved et fladt terræn,store markparceller og<br />
levende hegn, der fungerer som opdelende landskabselementer. Det eksisterende<br />
anlæg ligger på venstre side af vejen, men er set fra dette standpunkt<br />
skjult af bevoksningerne. Det eksisterende anlæg opleves således kun momentvis<br />
i det umiddelbare nærmiljø. Set fra den nordlige del af Mosevej har<br />
man derfor ikke oplevelsen af at der ligger et teknisk anlæg mod syd.<br />
Den nye kompressorstation forventes heller ikke at være synlig fra dette<br />
punkt i landskabet, som det ses illustreret på Figur 5.11.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Visuel påvirkning - fjernmiljø<br />
Figur 5.12 illustrerer anlægget set fra Mosevej nord for projektområdet. Herfra<br />
er det eksisterende anlæg ikke synligt, dels grundet terrænet og dels grundet<br />
beplantningen omkring anlægget og langs vejen. Det nye anlæg, markeret<br />
med hvid streg, ligger set fra denne vinkel foran det eksisterende anlæg, men<br />
vil blive skjult af den omkransende beplantning.<br />
Landskabet imellem projektområdet og Syvhøjevej, der ligger nord for<br />
anlægget, er, som Figur 5.13 indikerer et åbent landbrugslandskab i større<br />
skala. Landskabet indeholder flere levende hegn og mindre skovpartier. Fra<br />
dette punkt i landskabet er det eneste synlige element af det eksisterende<br />
anlæg selve antennemasten. Resten af anlægget er skjult af terræn og beplantning.<br />
Det vurderes derfor, at et nyt anlæg heller ikke vil kunne ses fra<br />
dette punkt.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.12 Mosevej (fotostandpunkt D).<br />
Koordinater: WGS84:N 55° 36.385’, E<br />
9° 13.095’. Afstand <strong>til</strong> anlæg: 1.387 m.<br />
Figur 5.13 Syvhøjevej (fotostandpunkt<br />
E). Koordinater: WGS84:N 55°<br />
36.311’, E 9° 14.433’. Afstand <strong>til</strong> anlæg:<br />
1050 m.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Eksisterende bygningsvolumener<br />
Fremtidige bygningsvolumener<br />
67
68<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Overordnet betydning<br />
Landskabets karakter betyder, kombineret med bevoksninger og eksisterende<br />
bebyggelse, at kompressorstationen kun i begrænset omfang vil være synlig.<br />
Udbredelsen af den visuelle påvirkning er således reduceret <strong>til</strong> at omfatte arealerne<br />
sydvest for projektområdet, eksempelvis omkring Hedelundvej, Figur<br />
5.8, hvor der er frit udsyn <strong>til</strong> anlægget.<br />
Syd for anlægget, Figur 5.6, bevirker granhegnet, at anlægget ikke er synligt<br />
i dag. På længere sigt kan der i en periode forventes en øget synlighed af<br />
bygningerne, i forbindelse med en fremtidig fornyelse af hegnet, ind<strong>til</strong> ny beplantning<br />
har fået en vis størrelse.<br />
5.2.5. Vejen Kommune<br />
På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Vejen Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Vejen Kommune krydser linjeføringen kommunen af to omgange. Det<br />
nordligste forløb er ca. 15 km langt, mens det sydlige forløb er ca. 2 km langt.<br />
Linjeføringen passerer igennem tre udpegede værdifulde landskaber, som<br />
er regionale, sammenhængende landskaber. Det gælder således landskabet<br />
omkring Husted Mose (st. 85 - 88,5), landskabet ved Veerst, Veerst Skov og<br />
Gesten Mose (st. 90 og 92) samt landskabet nord for Jels ved Barsbøl Skov,<br />
Oversø og Blåå (st. 68).<br />
Linjeføringens nordligste forløb krydser ca. 19 levende hegn, som har en varieret<br />
karakter og bredde. I nogle af hegnene ses på luftfoto ingen eksisterende<br />
passager, hvilket kan skyldes, at beplantningen er vokset sammen i kronerne.<br />
Derudover påvirker linjeføringen tre skovparceller ved Gesten Skov samt to<br />
jagtplejeplantninger. De tre skovparceller (st. 82.8-83.9) er af forskellig alder<br />
og består af både løv- og nåletræer. Skovparcellernes østlige del påvirkes,<br />
hvor linjeføringen berører yderkanten af skoven og fortrinsvis løber parallelt<br />
med skovbrynet. I det sydligste forløb krydses et enkelt levende hegn med<br />
tydelig åbning. Linjeføringen krydser derudover midt igennem en beplantning<br />
ved st. 68.9, som afskærmer en linjeven<strong>til</strong>station.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Eksisterende passager i de levende hegn er blevet gjort bredere, afhængig af<br />
det nødvendige pladsbehov <strong>til</strong> arbejdsarealer. Afhængigt af mulighederne<br />
lokalt kan der bevares eller plantes enkelte træer eller buske for at reducere<br />
påvirkningen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Ved de tre skovparceller fjernes den eksisterende bevoksning inden for arbejdsarealet.<br />
Det vil blive <strong>til</strong>stræbt at begrænse indgreb i skovbryn, der beskytter<br />
den bagvedliggende skov mod vind og udtørring.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Det vurderes, at etablering af gasledningen ikke har betydning for oplevelsen<br />
af de udpegede regionale værdifulde landskaber, da ledningen graves ned og<br />
dermed ikke bryder de større sammenhængende landskaber, men kun påvirker<br />
landskabselementer på lokalt niveau. Gasledningen har samlet set kun<br />
mindre betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Vejen Kommune,<br />
hvor yderkanten af skovparcellerne påvirkes. Det er fortrinsvis yngre beplantninger<br />
uden væsentlige skovbryn, hvilket betyder, at der rent landskabeligt<br />
ikke er tale om en påvirkning af væsentlig betydning.<br />
Gasledningen vil have mindre betydning for oplevelsen af de fleste levende<br />
hegn. Dog vil de ældre brede levende hegn, som eksempelvis øst for Veerst<br />
(mellem st. 87.2 og 87.8), Figur 5.14, på trods af genplantning fremstå uensartede.<br />
I nogle af disse levende hegn er beskyttede diger, som er omfattet af<br />
museumslovens § 29a, jf. afsnit 5.3 Arkæologi og kulturarv. Jagtplejeplantningerne<br />
kan retableres, hvor det kan lade sig gøre i forhold <strong>til</strong> beplantningsfri<br />
zone, og den landskabelige indvirkning vurderes derfor at være af underordnet<br />
betydning.<br />
5.2.6. Kolding Kommune<br />
På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Kolding Kommune er linjeføringen ca. 8 km langt. Linjeføringen ligger øst<br />
for et udpeget værdifuldt landskab omkring Pottehuse vest for Vester Vamdrup<br />
(st. 74-75), som er et regionalt, sammenhængende landskab. Kongeåen<br />
indgår som en del af dette udpegede landskab.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.14 Mellem st. 87.200 og<br />
87.800 krydser tracéet brede<br />
levende hegn af væsentlig landskabelig<br />
betydning.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
69
70<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
I det lokale landskab krydser linjeføringen ca. 17 levende hegn, hvor der i<br />
størstedelen af de levende hegn allerede er en synlig passage. De levende<br />
hegn har varieret karakter og bredde og er her primært øst-vest gående. En<br />
del af de levende hegn bærer præg af at være yngre plantninger. Linjeføringen<br />
krydser to vandløb, hvor det ene (Åkær Å) er grænsevandløb mod Vejen<br />
Kommune, og det andet er Kongeåen, der underbores. Vandløb behandles i<br />
afsnit 5.4 Vandløb og søer.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Eksisterende passager i de levende hegn gøres bredere, afhængig af det nødvendige<br />
pladsbehov <strong>til</strong> arbejdsarealer.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede<br />
regionale værdifulde landskaber, da ledningen graves ned og derved ikke<br />
bryder sammenhængen i landskabet, men kun påvirker lokale landskabselementer.<br />
Gasledningen har derved, regionalt set, kun mindre betydning for<br />
oplevelsen af landskaberne i Kolding Kommune. De levende hegn kan i et<br />
vist omfang retableres, men de bredere passager vil have moderat betydning<br />
for landskabsoplevelsen.<br />
5.2.7. <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
På Kort 5-2-2 illustreres landskab, geologi og skov for <strong>Haderslev</strong> Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune er linjeføringen ca. 24 km langt og krydser to udpegede<br />
værdifulde landskaber. Det nordlige landskab strækker sig imellem Jels<br />
og Ferris, omkring Barsbøl Skov (st. 68), mens det sydlige ligger nord for<br />
Sommersted (st. 63).<br />
Linjeføringen krydser ca. 43 levende hegn, som har meget forskellig karakter.<br />
Derudover passerer linjeføringen flere vandløb bl.a. Blåå, Nørreå, Elkær Bæk<br />
og Valsbæk. Linjeføringen krydser desuden et område med plantage- eller<br />
planteskoledrift nordøst for Jels (mellem st. 66.4 og 67.). Vandløb behandles i<br />
afsnit 5.4 Vandløb og søer.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Gasledningen krydser de fleste levende hegn igennem eksisterende passager,<br />
som bliver bredere. Påvirkninger af vandløbene behandles i afsnit 5.4 Vandløb<br />
og søer. Området, der har karakter af skovområde, reetableres efter aftale<br />
med lodsejeren i det omfang, det er muligt i relation <strong>til</strong> beskyttelseszonen omkring<br />
ledningen. Påvirkningen har ikke væsentlig betydning for oplevelsen af<br />
det større sammenhængende landskab.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede<br />
regionale værdifulde landskaber, da anlægget graves ned og kun berører<br />
periferien af landskaberne. Dermed bryder gasledningen ikke den landskabelige<br />
sammenhæng og påvirker kun lokale landskabselementer. Derudover<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
har gasledningen regionalt set kun mindre betydning for oplevelsen af de<br />
lokale landskaber i <strong>Haderslev</strong> Kommune. Efter en årrække vil den retablerede<br />
beplantning ved de levende hegn medføre, at hegnene fremstår som sammenhængende<br />
elementer. De forholdsvis brede passager vil have en moderat<br />
betydning for oplevelsen af de levende hegn. I skovområder vil der opstå et<br />
lineært forløb uden beplantning. Det vurderes, at det i den større sammenhæng<br />
ikke har betydning for landskabsoplevelsen.<br />
5.2.8. Tønder Kommune<br />
På Kort 5-2-2 illustreres landskab, geologi og skov for Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Tønder Kommune er linjeføringen ca. 8 km langt. Der berøres ingen udpegede<br />
værdifulde landskaber.<br />
Linjeføringen krydser ca. 10 levende hegn.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Gasledningen krydser de fleste levende hegn igennem passager, der allerede er<br />
synlige. Disse vil blive bredere, afhængig af pladsbehovet for arbejdsarealer.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Det vurderes, at gasledningen samlet set har mindre betydning for oplevelsen<br />
af de sammenhængende eller de lokale landskaber i Tønder Kommune. Efter<br />
etablering af gasledningen vil de levende hegn blive retableret i henhold <strong>til</strong><br />
artssammensætningen af det resterende hegn og hegnets karakter. Gasledningen<br />
har en moderat betydning for oplevelsen af de levende hegn, da passagerne<br />
vil blive bredere, og hegnene fremstår mindre homogene.<br />
5.2.9. Aabenraa Kommune<br />
På Kort 5-2-3 illustreres landskab, geologi og skov for Aabenraa Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Aabenraa Kommune er linjeføringen ca. 37 km langt. Linjeføringen går<br />
igennem to udpegede værdifulde landskaber ved henholdsvis Hellevad (st.<br />
33,5-35) og (st. 13).<br />
Linjeføringen krydser ca. 44 levende hegn, hvor hovedparten er blevet gennembrudt<br />
i forbindelse med anlæg af den eksisterende gasledning. Linjeføringen<br />
påvirker en bred vejbevoksning bestående af buske og enkelte større<br />
træer langs med Hellevad Bovej ved st.33.8-34. Derudover krydser linjeføringen<br />
en del vandløb, bl.a. den mæandrerende Sønderå, som indgår i et udpeget<br />
værdifuldt landskab. Linjeføringen krydser den østligste spids af en jagtplejeplantning<br />
med en kunstig sø (st. 21.4), og som er forbundet med et bredt<br />
levende hegn. Gasledningen går igennem skovområderne Lundbæk Plantage,<br />
Eggebæk Plantage (st.10.0-11.5) og Frøslev Plantage (st.1.2-3.3).<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
71
72<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.15 Gasledningens forløb<br />
ved vejbevoksning langs med<br />
Hellevad Bovej.<br />
Figur 5.16 Linjeføringens forløb<br />
igennem Lundbæk og Eggebæk<br />
Plantage (st.10.0-11.5).<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
I de lokale landskaber gøres de eksisterende passager i de levende hegn bredere.<br />
Der skal friholdes 2 meter på hver side af ledningen. Efter etablering af<br />
gasledningen kan de levende hegn på nær den beplantningsfri zone genplantes<br />
med arter, som ses i det resterende hegn. Det vurderes, at gasledningen<br />
har væsentlig betydning for bevoksningen langs Hellevad Bovej nord for Hellevad,<br />
der består af et tæt buskhegn med spredte solitære træer. Derfor kan<br />
der blive tale om en justering af linjeføringen her i forbindelse med detailprojekteringsfasen.<br />
I skovområderne følger gasledningerne de eksisterende passager skabt af<br />
den nuværende gasledning, dvs. skovveje og skovparcellers afgrænsning. I<br />
skovene skal der fældes træer både ved skovbryn og inde skovene. Påvirkning<br />
af skovbryn vil blive søgt begrænset mest muligt, da brynet beskytter den<br />
bagvedliggende skov mod vind og udtørring. Ødelagte skovbryn har desuden<br />
betydning for den visuelle oplevelse af skovene fra det åbne land.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Bevoksningen langs Hellevad Bovej vil ikke i fuldt omfang kunne retableres<br />
efter anlæg af ledningen ved valg af hovedforslagets linjeføring, og hegnets<br />
landskabelige værdi vil være forringet.<br />
Efter etablering af gasledning vil der være bredere åbne passager gennem<br />
skoven, da beplantningen kun i et vist omfang kan retableres. Retableret beplantning<br />
vil medføre en synlig aldersforskydning, som i en årrække vil være<br />
meget tydelig i skovene.<br />
Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede<br />
regionale værdifulde landskaber, da ledningen er nedgravet på hele<br />
strækningen. Dermed bryder gasledningen ikke den landskabelige sammenhæng<br />
og påvirker kun lokale landskabselementer. Eventuelle påvirkninger af<br />
skovbryn kan medføre betydning for den visuelle oplevelse fra det åbne land,<br />
ind<strong>til</strong> det nye bryn er udviklet. Samlet set vurderes gasledningen kun at have<br />
moderat betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Aabenraa Kommune.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund<br />
Figur 5.17 Linjeføringens forløb<br />
igennem Frøslev Plantage<br />
(st.1.2-3.3).<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
73
74<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv<br />
5.3 Arkæologi og kulturarv<br />
I dette afsnit beskrives konsekvenserne for arkæologi og kulturarv ved anlæg<br />
af en ny gasledning mellem den tyske grænse og Egtved. Følgende emner er<br />
undersøgt:<br />
• Arkæologiske interesser<br />
• Kulturarvsarealer<br />
• Kulturmiljøer<br />
• Kulturhistoriske elementer<br />
• Fredede områder<br />
• Fredede fortidsminder<br />
• Beskyttede sten- og jorddiger<br />
• Kirkeomgivelser<br />
Arkæologiske forhold<br />
I henhold <strong>til</strong> museumsloven har de ansvarlige kulturhistoriske museer (Museum<br />
Sønderjylland - Arkæologi <strong>Haderslev</strong>, Museet på Sønderskov og Vejle Museum)<br />
gennemført arkivalsk kontrol med henblik på at vurdere de arkæologiske<br />
interesser på strækningen. Med baggrund i inddeling i tre risikogrupper,<br />
har museerne udpeget 48 lokaliteter, hvor der med stor, mellem eller mindre<br />
sandsynlighed vil skulle foretages yderligere arkæologiske undersøgelser /19/.<br />
Museerne indleder i slutningen af 2010 – 2011 dvs. inden anlægsarbejdet<br />
igangsættes en arkæologisk forundersøgelse, idet der etableres en søgegrøft<br />
langs hele linjeføringen.<br />
Registreringen af kulturarvsarealer er en landsdækkende kortlægning af middelalderbyer<br />
samt særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, der ikke<br />
er fredede.<br />
Fredning af områder kan gennemføres <strong>til</strong> at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven<br />
indeholder, dvs. beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder,<br />
landskab og kulturhistorie, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser<br />
om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger<br />
regulere folks adgang <strong>til</strong> at færdes i naturen. Fredningsnævnet behandler<br />
fredningsforslag og vedtager den endelige fredningskendelse for hvert enkelt<br />
område.<br />
Ved fredning af fortidsminder sikres det, at der ikke sker ændringer i deres <strong>til</strong>stand.<br />
Det vil sige, at påvirkning af fortidsmindernes indhold og overflade<br />
ikke er <strong>til</strong>ladt, ligesom der ikke må ske matrikulære ændringer, der fastlægger<br />
skel gennem et fortidsminde. På fortidsminder og inden for en afstand på 2<br />
m fra disse, må der ikke foretages jordbehandling o.l. Synlige fortidsminder<br />
har en 100 m beskyttelseslinje, der skal sikre fortidsminderne som landskabselementer,<br />
og hvor <strong>til</strong>standen ikke må ændres. Fortidsmindebeskyttelseslinjen<br />
skal ligeledes beskytte de arkæologiske lag omkring fortidsminderne.<br />
Udpegning af kirkeomgivelser og udpegning af kulturmiljøer er beskrevet under<br />
planforhold i afsnit 5.1.4.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i<br />
landskabet. Digerne er beskyttet imod <strong>til</strong>standsændringer jf. museumsloven<br />
§ 29a. Digerne er i dag også vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og<br />
planter og bidrager <strong>til</strong> et afvekslende landskab. Følgende typer af diger er beskyttet<br />
ifølge bekendtgørelsen /17/:<br />
• Stendiger.<br />
• Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder.<br />
• Andre diger, som ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efter<br />
naturbeskyttelseslovens § 3.<br />
• Andre diger, der er angivet på kortbladet (KMS 1:25.000). Dette gælder<br />
dog ikke i byzone eller sommerhusområder, medmindre diget afgrænser et<br />
byzone- eller sommerhusareal fra landzone.<br />
I forbindelse med nærværende projekt krydses et stort antal beskyttede diger,<br />
men kun de få diger, som vurderes at være ejerlaugsdiger, er blevet besigtiget.<br />
Antallet af diger, der krydses af linjeføringen, er vurderet ud fra kortmateriale<br />
samt ved registrering på luftfotos. Dispensation for påvirkning af beskyttede<br />
diger søges hos de respektive kommuner.<br />
De kulturhistoriske enkeltelementer er udvalgt med henblik på at afspejle<br />
forskellige sider af den kulturhistoriske udvikling. I udpegningen af de kulturhistoriske<br />
enkeltelementer er dels medtaget prioriterede anlæg, som har en<br />
landskabelig værdi, og dels anlæg eller ressourceområder, hvor det er muligt<br />
direkte at spore sig ind på de processer, der har ført <strong>til</strong> dannelse af nutidens<br />
kulturlandskab, og som er vigtige at bevare af hensyn <strong>til</strong> fremtidige studier af<br />
forandringsprocesserne. De kulturhistoriske enkeltelementer er typisk gravhøje,<br />
mens ressourceområder er arkæologisk materiale fra f.eks. bo- eller offerpladser<br />
/18/.<br />
Vurdering af påvirkninger på de enkelte undersøgte emner er beskrevet kommunevis<br />
for anlægsfasen. I driftsfasen vurderes der ikke at være påvirkninger.<br />
Hvis der forekommer arkæologisk materiale, vil det blive undersøgt og bragt<br />
<strong>til</strong> opbevaring på museum forud for anlægsarbejdet. Øvrige påvirkninger er<br />
enten midlertidige eller vil blive genoprettet efter nedgravning af gasledningen<br />
som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.<br />
1.1.1 Vejle Kommune<br />
Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Vejle Kommune, mens arkæologi ses på<br />
Kort 5-3-4.<br />
Eksisterende forhold<br />
Nær gasledningens forløb mod Egtved kompressorstation er der tidligere<br />
arkæologiske fund af stolpehuller, smågruber og ildsted ved Thorsted By (st.<br />
92). Fundene tyder på en større boplads fra jernalder eller historisk tid, hvoraf<br />
kun et randområde er afdækket.<br />
Gasledningen krydser desuden to beskyttede diger.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
75
76<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv<br />
Figur 5.18 Kort over diger der<br />
krydses af gasledning omkring<br />
St. 92 i Vejle Kommune.<br />
Der findes ingen fredede områder, fredede fortidsminder, kirkeomgivelser,<br />
kulturmiljøer, kulturhistoriske elementer eller kulturarvsarealer, som påvirkes<br />
af projektet.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs linjeføringen i Vejle Kommune.<br />
Derudover forventes det, at der skal foretages arkæologiske undersøgelser<br />
nord for Søbjerggård ved Thorsted By, (st. 92, Figur 5.18), hvor der<br />
imødeses yderligere arkæologiske fund.<br />
De to diger, der krydses af linjeføringen, vurderes ud fra luftfoto at være<br />
jorddiger. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen, og der<br />
kræves dispensation <strong>til</strong> anlægsarbejdet.<br />
5.3.1. Vejen Kommune<br />
Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Vejen Kommune, mens arkæologi ses på<br />
Kort 5-3-4.<br />
Eksisterende forhold<br />
Øst for Jels Oversø passerer linjeføringen igennem et kulturarvsareal (udpeget<br />
som kulturhistorisk element), hvor der er registreret et meget stort antal<br />
bopladser fra ældre stenalder. Ved Veerst Kirke og Andst Kirke passerer linjeføringen<br />
gennem udpegede kirkeomgivelser, og øst for Jels Oversø krydser<br />
linjeføringen et kulturhistorisk element bestående af en rensdyrjægerboplads.<br />
Derudover krydser linjeføringen 21 beskyttede diger, hvoraf fire vurderes at<br />
være ejerlaugs- og sognediger /19/. Se oversigtskort for placering af lokaliteterne<br />
på strækningen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i<br />
Vejen Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget<br />
seks lokaliteter, hvor der med stor sandsynlighed skal foretages yderligere<br />
arkæologiske forundersøgelser. Det drejer sig om et område med udpeget kulturhistorisk<br />
element ved Jels (st. 68-69, Figur 5.19), to områder ved Andst by<br />
(st. 80), et ved Gejsing (st. 82), et ved Gesten (st. 85) og et ved Veerst by (st.<br />
89). Se oversigtskort for placering på strækningen.<br />
Anlægsarbejde for den nye gasledning vil foregå i udkanten af kirkeomgivelserne<br />
for Veerst og Andst kirker. Anlægsfasen er kortvarig, og landskabet<br />
genetableres som i udgangspunktet, og derfor vurderes påvirkningen ikke at<br />
stride mod udpegningens formål. Gasledningen forløber uden for kirkebyggelinjen.<br />
Ud fra luftfoto og feltregistrering vurderes det, at der skal søges dispensation<br />
for midlertidig påvirkning af i alt 18 beskyttede diger, som krydses af<br />
gasledningen. Øst for Store Andst løber gasledningen langs med et dige, der<br />
afgrænser kirkeomgivelserne for Andst kirke, og det forudsættes, at anlægsarbejdet<br />
ikke påvirker diget på denne strækning (ca. 580 m). Idet alle påvirkede<br />
diger genoprettes som beskrevet i afsnit 8 om afværgeforanstaltninger, vurderes<br />
det, at digernes kulturhistoriske værdi ikke påvirkes permanent.<br />
5.3.2. Kolding Kommune<br />
Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Kolding Kommune, mens arkæologi ses<br />
på Kort 5-3-4.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen passerer i Kolding Kommune igennem et arkæologisk areal<br />
nord for Vester Vamdrup, der består af en række af bronzealderhøje langs<br />
nordsiden af Kongeåen. Blandt højene er Guldhøj og Kongenshøj, der er<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv<br />
Figur 5.19 Kort over diger og kulturhistorisk<br />
element der krydses<br />
af gasledning omkring St. 68 i<br />
Vejen kommune.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
77
78<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv<br />
Figur 5.20 Kort over diger og<br />
arkæologiske fund omkring gasledningen<br />
i St. 74-75 i Kolding<br />
Kommune.<br />
nogle af landets største og mest fundrige. Desuden krydser gasledningen otte<br />
beskyttede diger. Der findes ingen fredede områder, fredede fortidsminder,<br />
kirkeomgivelser, kulturmiljøer, kulturhistoriske elementer eller kulturarvsarealer,<br />
som påvirkes af projektet.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Kolding<br />
Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget<br />
en lokalitet med en række gravhøje fra bronzealderen (st. 75, Figur 5.20), hvor<br />
der med stor sandsynlighed kan blive tale om yderligere arkæologiske undersøgelser.<br />
Det vil være afhængigt af udfaldet af de arkæologiske forundersøgelser.<br />
I anlægsfasen påvirkes midlertidigt otte diger, der alle ligger som levende hegn<br />
mellem marker. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som<br />
beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Der kræves dispensation <strong>til</strong><br />
anlægsarbejdet.<br />
5.3.3. <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Kort 5-3-2 illustrerer fredninger for <strong>Haderslev</strong> Kommune, mens arkæologi<br />
ses på Kort 5-3-5.<br />
Eksisterende forhold<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune passerer linjeføringen et arkæologisk ressourceområde<br />
ved Lundsbæk, hvor bebyggelsesmønstret fra ældre jernalder <strong>til</strong> vikingetid er<br />
dokumenteret gennem omfattende udgravninger (området er også udpeget<br />
som kulturhistorisk enkeltelement). Slevad Bro, der krydser Nørreå, er udpeget<br />
som et karakteristisk overgangssted på et af Hærvejsforløbene.<br />
Ved Slevad Bro krydser linjeføringen desuden en fortidsmindebeskyttelseslinje<br />
for en stenbygget grav fra yngre sten- eller bronzealder. Linjeføringen<br />
passerer igennem et udpeget kirkeomgivelsesområde ved Oksenvad Kirke, og<br />
linjeføringen krydser 23 beskyttede diger inden for kommunen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele gasledningen i <strong>Haderslev</strong><br />
Kommune. Derudover har museerne udpeget 21 lokaliteter, hvor der<br />
med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Disse omfatter<br />
to lokaliteter ved Galsted (st. 43), en ved Bevtoft (st. 47), fem ved Uldal (st.<br />
52), en ved Kolsnap (st. 54), fire ved Nustrup Bæk (st. 54), en ved Jegerup,<br />
Nørreå, Slevad Bro (st., 59, Figur 5.21), tre ved Oksenvad (st. 60) og fem ved<br />
Ørsted (st. 63). Der henvises <strong>til</strong> kortlægningsrapport for beskrivelse af de enkelte<br />
lokaliteter /19/.<br />
Hvor gasledningen krydser det kulturhistoriske element ved Lundsbæk, vil de<br />
ansvarlige kulturhistoriske museer varetage arkæologiske undersøgelser forud<br />
for anlægsarbejdet.<br />
Slevad Bro krydser Nørreå, hvor det er besluttet at anlægge gasledningen ved<br />
underboring. Derfor berøres hverken bro eller en fortidsmindebeskyttelseslinje<br />
for en stenbygget grav fra yngre sten- eller bronzealder. Beskyttelseslinjen<br />
for det beskyttede fortidsminde ved Slevad Bro ligger lige op af linjeføringen<br />
for gasledningen. I detailprojekteringsfasen vil det blive nærmere undersøgt,<br />
hvordan underboringen ved Nørreå og Slevad Bro konkret skal udføres, herunder<br />
om der vil være behov for at grave inden beskyttelseslinjen. Dette vil<br />
ske i samarbejde med de ansvarlige museer, således at fortidsmindet og de<br />
arkæologiske lag beskyttes. Der skal søges dispensation for arbejdet, såfremt<br />
beskyttelseslinjen berøres.<br />
Gasledningen ligger ca. 700 m fra Oksenvad Kirke og krydser de udpegede<br />
kirkeomgivelser. Da anlægsarbejdet er kortvarigt, og landskabet genetableres<br />
efter endt anlæg, vurderes projektet ikke at stride mod udpegningen.<br />
I anlægsfasenpåvirkes midlertidigt 23 beskyttede diger, der primært ligger som<br />
levende hegn mellem marker. Det vil kræve dispensation <strong>til</strong> anlægsarbejdet.<br />
Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som beskrevet under<br />
afværgeforanstaltninger i afsnit 8.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv<br />
Figur 5.21 Kort over diger, arkæologiske<br />
fund og beskyttet<br />
fortidsminde omkring gasledningen<br />
i St. 59 i <strong>Haderslev</strong> Kommune.<br />
Gasledningen anlægges<br />
ved underboring under Nørreå og<br />
Slevad Bro berøres ikke.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
79
80<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv<br />
5.3.4. Tønder Kommune<br />
Kort 5-3-2 illustrerer fredninger for Tønder Kommune, mens arkæologi ses<br />
på Kort 5-3-5.<br />
Eksisterende forhold<br />
I nærheden af linjeføringen findes to områder med arkæologiske interesser.<br />
Det drejer sig om et område med fund af jernslagger fra et gammelt jernudvindingsområde<br />
og et område med fund af lerkarskår fra ældre romersk<br />
jernalder. Øst for Galsted passerer linjeføringen forbi en rundhøj fra oldtiden<br />
med fortidsmindebeskyttelseslinje omkring. Arbejdsområdet går ikke ind for<br />
beskyttelseslinjen, og derfor vil der ikke være påvirkning fra projektet. Linjeføringen<br />
passerer gennem et kulturhistorisk enkeltelement ved Galsted. Det<br />
består af et ressourceområde, hvor bebyggelsesmønstret fra ældre jernalder <strong>til</strong><br />
vikingetid er dokumenteret gennem omfattende udgravninger. Linjeføringen<br />
passerer ingen fredede områder, beskyttede diger, kirkeomgivelser eller kulturarvsarealer.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Tønder<br />
Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget to<br />
lokaliteter ved Rangstrup og ved det kulturhistoriske element ved Galsted,<br />
hvor der med sandsynlighed skal foretages yderligere arkæologiske undersøgelser<br />
(st. 39 og 41).<br />
5.3.5. Aabenraa Kommune<br />
Kort 5-3-3 illustrerer fredninger for Aabenraa Kommune, mens arkæologi ses<br />
på Kort 5-3-6.<br />
Eksisterende forhold<br />
På strækningen for gasledningen i Aabenraa Kommune findes en række lokaliteter<br />
med arkæologiske fund. De omfatter blandt andet ikke afgrænsede<br />
bopladser fra stenalder og jernalder samt gravhøje. Linjeføringen passerer<br />
gennem det værdifulde kulturmiljø ved Frøslev Plantage og Frøslevlejren.<br />
Frøslev Plantage er udpeget som et kulturmiljø, da den er et natur-kulturmiljø<br />
af særlig interesse, som repræsenterer særligt værdifulde og/eller karakteristiske<br />
udviklingstræk /18/. Herudover krydser linjeføringen 17 beskyttede diger<br />
inden for kommunen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele gasledningen i Aabenraa<br />
Kommune. Derudover har museerne udpeget 17 lokaliteter, hvoromkring<br />
der med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Fem af<br />
disse pladser må betegnes som færdigundersøgte, da de blev udgravet i forbindelse<br />
med etablering af den eksisterende ledning. De øvrige lokaliteter<br />
omfatter en ved Bov (st. 4), en ved Tinglev (st. 19), en ved Bylderup (st. 20),<br />
tre ved Bjolderup (st. 20, 24, 25) og fem ved Hellevad (st. 32, 34, 37) (se kortlægningsrapport<br />
for beskrivelse af de enkelte lokaliteter /19/).<br />
I anlægsfasen udvides passagen igennem Frøslev Plantage med ca. 10 m, idet<br />
afstanden mellem den eksisterende og den nye gasledning er ca. 10 m. Dette<br />
vil medføre en påvirkning af det udpegede natur-kulturmiljø, men det vurderes<br />
kun at have mindre betydning for lokaliteten som helhed.<br />
I anlægsfasen påvirkes midlertidigt 17 beskyttede diger, der alle ligger som<br />
levende hegn mellem marker. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen<br />
som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Der kræves<br />
dispensation <strong>til</strong> anlægsarbejdet.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv<br />
Figur 5.22 Kort over beskyttede<br />
diger og værdifuldt kulturmiljø<br />
omkring Frøslev Plantage,<br />
Aabenraa Kommune.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
81
82<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer<br />
Tabel 5.4 Det gældende (2010)<br />
vandløbsklassifikationssystem.<br />
DVFI er Dansk VandFaunaIndeks,<br />
der på en skala fra 1 <strong>til</strong> 7 (7 er<br />
bedst) beskriver vandkvaliteten<br />
på basis af smådyrsfaunaen.<br />
Tabel 5.5 Vandløbsklassifikationssystemet,<br />
der i foråret 2010<br />
blev sendt i høring som en del af<br />
vandplanerne. Vandløb, hvis nuværende<br />
<strong>til</strong>stand er faunaklasse<br />
6, skal som minimum bibeholde<br />
denne faunaklasse for at opretholde<br />
målet ’God <strong>til</strong>stand’. Lavere<br />
mål som ’moderat’ eller ’ringe’<br />
<strong>til</strong>stand benyttes kun i forbindelse<br />
med undtagelsesbestemmelser.<br />
5.4 Vandløb og søer<br />
I dette afsnit behandles vandløb og søer, der krydses eller påvirkes ved anlæg<br />
af gasledningen ved f.eks. gennemgravning eller grundvandssænkning.<br />
Der er ikke målsatte søer i undersøgelsesområdet, og efterfølgende behandles<br />
derfor kun vandløb. Mindre vandhuller i linjeføringen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3 og er behandlet i afsnit 5.5.<br />
Målsætning af vandløb<br />
Alle større og mange mindre vandløb er målsat af de tidligere amter, og de<br />
af vandløbene, der har en vis naturværdi er desuden udpeget og beskyttet<br />
efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det nugældende målsætningssystem har tre<br />
klasser: skærpet (A), generel (B) og lempet (C). Klasserne er yderligere underopdelt<br />
som vist i Tabel 5.4. Til B-klassifikationen kan yderligere føjes et F,<br />
hvis vandløbet er okkerpåvirket. Til målsætningerne er knyttet krav <strong>til</strong> fysiske<br />
forhold, vandkvalitet og biologisk mangfoldighed. C-klassifikationen omfatter<br />
vandløb, der er påvirket af spildevand, grundvandsindvinding og okker.<br />
Målsætning DVFI<br />
A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 5<br />
B0 Biologisk værdifuldt vandløb uden fiskeinteresser 5<br />
B1 Gyde- og yngelvækstområde for laksefisk 5<br />
B2 Laksefiskevand 5<br />
B3 Karpefiskevand 5 (4)<br />
C Vandløb, som alene anvendes <strong>til</strong> afledning af vand 4<br />
D Vandløb påvirket af spildevand 4<br />
E Vandløb påvirket af grundvandsindvinding 4<br />
F Vandløb påvirket af okker -<br />
De nye vandplaner, der er i høring i foråret 2010, har et nyt målsætningssystem,<br />
hvor vandløbenes økologiske <strong>til</strong>stand vurderes som høj, god, moderat,<br />
ringe eller dårlig og alle vandløb bortset fra kunstige eller stærkt modificerede<br />
vandløb målsættes <strong>til</strong> god eller høj økologisk og kemisk <strong>til</strong>stand. Denne <strong>til</strong>stand<br />
skal være opnået inden 2015. Kravværdier for faunaklasser i naturlige<br />
vandløb med målene høj og god <strong>til</strong>stand, for vandløb med normal eller blød<br />
bund er vist i Tabel 5.5.<br />
Målsætning DVFI<br />
Normal Blødbund<br />
Høj økologisk <strong>til</strong>stand 7 5 - 6<br />
God økologisk <strong>til</strong>stand 5 4<br />
Okker<br />
Okker er især et problem i vandløbene i den sydlige del af området. Okker<br />
er jernhydroxider, der udfældes på dyr og planter og gør vandet uklart. Jernet<br />
stammer især fra mineralet pyrit, der ved oxidation danner svovlsyre og opløst<br />
jern. Det opløste jern kan transporteres <strong>til</strong> vandløbene med jordvandet, og i<br />
vandløbene oxideres jernet videre <strong>til</strong> okker. Luftens ilt får især adgang <strong>til</strong> pyritten<br />
i jorden, når grundvandet sænkes ved dræning af lavtliggende områder.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
I forbindelse med anlæg af gasledningen kan okkerdannelsen øges ved grundvandssænkning<br />
i disse områder, både fordi der i det oppumpede grundvand<br />
kan være opløst jern, som danner okker ved udledning, og fordi den midlertidige<br />
grundvandssænkning bringer luftens ilt ned <strong>til</strong> pyritten i jorden. Disse<br />
effekter er midlertidige og ophører, efter at grundvandsspejlet er retableret.<br />
I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at ledningsgraven ikke kommer <strong>til</strong><br />
at virke som et permanent dræn i området. En længerevarende forøget okkerdannelse<br />
kan skyldes, at pyrit i den opgravede jord fra ledningsgraven, ved<br />
<strong>til</strong>bagefyldning, ender i den umættede iltholdige zone over grundvandspejlet.<br />
Påvirkningen varer <strong>til</strong> pyritten er væk, men <strong>til</strong> gengæld drejer det sig om et<br />
beskedent jordvolumen og en meget beskeden eksponering mod vandløb eller<br />
grøfter.<br />
Fisk<br />
Laksefisk vandrer op i de øvre dele af vandløbet for at gyde. Derfor kræves<br />
fri passage i vandløbet i gydesæsonen, og der kræves iltrigt hastigt strømmende<br />
vand samt gydebanker af groft grus. Fiskenes frie passage i åen hindres<br />
kortvarigt ved opstemning af åen under anlæg af gasledningen, og gydebanker<br />
kan ødelægges enten direkte ved gennemgravning eller ved <strong>til</strong>slamning<br />
med sand, silt, okker eller andet finkornet materiale, der spildes under gravearbejdet.<br />
Okker udgør et særligt problem for laksefisk, idet det kan <strong>til</strong>slamme<br />
fiskenes gydebanker eller udfældes direkte på æggene og kvæle dem.<br />
Påvirkninger<br />
De fleste små og mellemstore vandløb og drængrøfter forventes krydset ved<br />
gennemgravning. . Vandet opstemmes ved opfyldning i 1-7 dage, idet vandgennemstrømningen<br />
kan opretholdes ved hjælp af en rørforbindelse gennem<br />
eller uden om vandløbet. Herefter graves der en rende tværs over vandløbsbunden.<br />
Renden tørlægges om nødvendigt ved en midlertidig grundvandssænkning.<br />
Indgrebet vil betyde en lokal ødelæggelse af brinker og kantvegetation<br />
på gravestedet og af fauna og evt. grøde og gydebanker i selve vandløbet<br />
både på gravestedet og i nogen afstand nedstrøms som følge af sedimentspild.<br />
Da lagdelingen i råjorden brydes, og da grundvandsstanden sænkes lokalt,<br />
er der mulighed for forøget okkerudvaskning fra okkerpotentielle jorder.<br />
Afværgeforanstaltninger<br />
Gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) vil så<br />
vidt muligt ske uden for gydesæsonen (december <strong>til</strong> april), og foranstaltninger<br />
med henblik på at minimere sedimentspildet mest muligt vil blive taget efter<br />
en konkret vurdering og drøftelse med den respektive kommune. Opgravet<br />
jord placeres i en afstand fra vandløbet, så det ikke skyller ud ved eventuelle<br />
regnskyl, og passagen for fisk opretholdes via en rørforbindelse. Eventuelt<br />
jernholdigt grundvand (>0,3 mg Fe 2+ /l) fra grundvandssænkning i forbindelse<br />
med gravearbejdet skal enten nedsives eller iltes og renses inden udledning<br />
<strong>til</strong> vandløb. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges<br />
gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for<br />
en evt. negativ påvirkning.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
83
84<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer<br />
Vandløbene Kongeåen, Nørreå, Terkelsbøl Å og Sønderå krydses ved underboring<br />
for både at skåne vandløbene og naturforhold omkring åerne.<br />
Desuden er der især ved flere af vandløbene betydelig risiko for frigivelse af<br />
okker, såfremt gasledningen anlægges ved traditionel nedgravning.<br />
Alle væsentlige og specifikt målsatte vandløb er besigtiget i det forventede<br />
krydsningspunkt foråret 2010, og de er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten<br />
/19/.<br />
5.4.1. Vejle Kommune<br />
Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og<br />
Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Ingen<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen<br />
5.4.2. Vejen Kommune<br />
Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og<br />
Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Vejen Kommune løber linjeføringen ganske tæt på vandskellet, og vandløbene<br />
er derfor forholdsvis få og små. 5 mindre vandløb, hvoraf 3 er B1-målsatte,<br />
ligger inden for korridoren. Der er kun et lille B3-vandløb og en umålsat<br />
grøft, der krydses direkte. Gamst Å ved Glibstrup er det største vandløb i<br />
korridoren, men det er rørlagt, hvor linjeføringen krydser.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Selvom Gamst Å er rørlagt, skal den krydses med forsigtighed, og sedimentspildet<br />
vil blive søgt minimeret. Røret udmunder ca. 50 m nedstrøms (vest<br />
for) krydsningen, og åen er allerede her målsat som gydevand for laksefisk<br />
(B1). Noget <strong>til</strong>svarende gør sig formodentlig gældende for en mindre bæk<br />
nord for Koldingvej øst for St. Andst.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen<br />
5.4.3. Kolding Kommune<br />
Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og<br />
Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Kongeåen er det eneste væsentlige vandløb, der krydses i Kolding Kommune.<br />
Det er en markant ca. 5 m bred å omgivet af enge i en bred ådal. Åen<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
er B2-målsat, og ca. 2 km nedstrøms krydsningen er både å og omgivelser<br />
udpeget som Natura 2000-område N91, bl.a. på grundlag af forekomst af tre<br />
lampret-arter og af den truede laksefisk snæbel. Lavbundsområderne i ådalen<br />
er klassificeret som særdeles okkerpotentielle (klasse 1). Udover Kongeåen<br />
krydses kun en lille umålsat grøft nord for Toldstedgård på grænsen <strong>til</strong> Vejle<br />
kommune.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Kongeåen krydses ved en underboring, og å og næromgivelser påvirkes derfor<br />
ikke.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen<br />
5.4.4. <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Kort 5-4-2 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for <strong>Haderslev</strong> og<br />
Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune passeres 11 vandløb (Blåå deles med Kolding Kommune)<br />
og med Nørreå og Gels Å som de største. Gels Å er A-målsat, dvs.<br />
som naturvidenskabeligt interesseområde, og Blåå og Barsbøl Bæk er målsat<br />
som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B1) og dermed særlig følsomme<br />
for blokering og sedimentspild i laksefiskenes opgangs- og yngleperiode. Det<br />
samme gælder i praksis også Selskær Bæk, hvor der er fundet gydegruber fra<br />
ørred, selvom bækken kun er B2-målsat. Ved mere end halvdelen af vandløbene<br />
har de omkringliggende lavbundsarealer et større eller mindre okkerpotentiale.<br />
Dette vil der blive taget hensyn <strong>til</strong> ved anlægsarbejdet.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
På grund af størrelsen og Nørreåens okkerpotentielle omgivelser underbores<br />
denne. Dermed undgås enhver påvirkning af vandløbet og de nærmeste<br />
omgivelser. På grund af Gels Ås høje målsætning og store vandføring er<br />
underboring en mulighed, der vil blive nærmere undersøgt i forbindelse med<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer<br />
Figur 5.23 Kongeåen ved den<br />
eksisterende krydsning, set mod<br />
øst. Ketcheren i forgrunden markerer<br />
den nye linjeføring.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
85
86<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer<br />
Figur 5.24 Barsbøl Bæk ved Ørsted<br />
er en lille klarvandet bæk<br />
med et fint naturligt forløb. Den<br />
er målsat som gyde- og yngelvækstområde<br />
for laksefisk (B1).<br />
detailprojektet. Om muligt krydses Blåå, Barsbøl Bæk og Selskær Bæk uden<br />
for ørredens yngleperiode (december – april), og dermed vil effekten på<br />
disse vandløb være minimal. De øvrige vandløb kan krydses uden væsentlige<br />
påvirkninger, selvom der kan forventes en smule påvirkning fra de mange okkerpotentielle<br />
områder.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen<br />
5.4.5. Tønder Kommune<br />
Kort 5-4-2 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for <strong>Haderslev</strong> og<br />
Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Tønder Kommune krydses et enkelt lille stærkt modificeret vandløb. Det<br />
er en C-målsat grøft med udløb i Nipså, der siden løber <strong>til</strong> Gels Å. Vandet er<br />
okkerholdigt, og hele området omkring grøften og Nipså har et stort okkerpotentiale.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Vandløbet har lav værdi, men der vil blive søgt at begrænse risikoen for yderligere<br />
okkerbelastning ved gennemgravning.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen.<br />
5.4.6. Aabenraa Kommune<br />
Kort 5-4-3 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Aabenraa Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Aabenraa Kommune krydses 15 målsatte og/eller § 3-beskyttede vandløb,<br />
og 5 mindre grøfter passeres inden for undersøgelsesområdet. Sønderå er<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
strækningens største (vandrigeste) å, B2-målsat og desuden en del af Natura<br />
2000-område N89, hvis udpegningsgrundlag bl.a. omfatter odder, flod- og<br />
bæklampret, dyndsmerling og snæbel. Fire vandløb er målsat som gyde- og<br />
opvækstvand for laksefisk (B1) og derfor særlig følsomme for sedimentspild.<br />
Det drejer sig om Rødå, Rebbøl Å, Terkelsbøl Å, og Dambækken. Alle vandløbene<br />
på strækningen i Aabenraa Kommune er mere eller mindre okkerbelastede,<br />
og flere af vandløbene krydses i direkte okkerpotentielle områder.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Sønderåen underbores for at beskytte både selve åen, Natura 2000-området<br />
og det omliggende mose- og engområde mod påvirkninger. Ligeledes underbores<br />
Terkelsbøl Å og mose for at begrænse risikoen for okkerudledning, da<br />
området er stærkt okkerpotentielt.<br />
Rødå, Rebbøl Å og Dambækken er B1-målsatte og krydses så vidt mulig uden<br />
for ørredens yngleperiode (december – april) for at begrænsepåvirkningen.<br />
Krydsningen med Rødå og Hvirlå sker i stærkt okkerpotentielle områder, og<br />
her vil det blive <strong>til</strong>stræbt at begrænse risikoen for yderligere okkerbelastning i<br />
forbindelse med gennemgravningen.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer<br />
Figur 5.25 Sønderå ved Eggebæk<br />
er en del af Natura 2000-område<br />
N89 og ligger i en bred og våd<br />
(tidligere naturgenoprettet) ådal.<br />
Krydsningen foretages ved underboring<br />
for ikke at skade åen<br />
og nærmeste omgivelser.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
87
88<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
5.5 Natur<br />
I dette afsnit beskrives konsekvenserne for den beskyttede natur. De vurderede<br />
naturforhold omfatter:<br />
• § 3-beskyttede naturtyper i henhold <strong>til</strong> naturbeskyttelsesloven (eng,<br />
mose, hede, overdrev, strandeng, søer og vandløb)<br />
• Natura 2000-områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder)<br />
• Arter, der er beskyttet i henhold <strong>til</strong> EF-Habitatdirektivets bilag IV<br />
• Biologiske interesseområder<br />
Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, udgøres af:<br />
• Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2 .<br />
• Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe der hver for sig eller i<br />
sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m 2 . Moser under 2.500 m 2 er<br />
også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer.<br />
• De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt § 3-udpegning.<br />
Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller,<br />
bassiner og damme. Der skal søges dispensation hos den pågældende<br />
Kommune for at ændre <strong>til</strong>standen af § 3-beskyttede arealer /21/. I forbindelse<br />
med feltundersøgelser i foråret 2010 blev det konstateret, at nogle<br />
§ 3-registrerede områder var forsvundet. Andre naturområder i undersøgelsesområdet<br />
er pt. ikke registreret i de respektive kommuner, men blev ved<br />
feltundersøgelserne vurderet at være omfattet af naturbeskyttelsesloven på<br />
grund af <strong>til</strong>stand og/eller størrelse.<br />
Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.<br />
Områderne danner <strong>til</strong>sammen et økologisk netværk af beskyttede<br />
naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig<br />
bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at<br />
bevare. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områder er, at myndighederne<br />
i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer,<br />
projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er<br />
udpeget for at bevare.<br />
Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder<br />
endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets<br />
bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områdets grænser.<br />
Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og siger, at<br />
”der ikke må gives <strong>til</strong>ladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller<br />
ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter” /20/.<br />
De biologiske interesseområder er arealudpegninger i kommuneplanerne og<br />
er knyttet <strong>til</strong> vilde dyr og planter og deres levesteder. De rummer et rigt udbud<br />
af føde- og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte<br />
plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter er store bestande<br />
nødvendige, for at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ernes naturområder omfatter netop sådanne større sammenhængende<br />
områder med skove, søer, eng, mose, hede og overdrev samt forbindelseslinjer<br />
(økologiske forbindelser/biologiske korridorer), som skaber<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
forbindelse mellem naturområderne. Gasledningen skal etableres igennem<br />
udpegede naturområder i Vejen, <strong>Haderslev</strong> og Aabenraa Kommuner, men<br />
vurderes ikke at medføre en permanent påvirkning for de udpegede områders<br />
funktion som levested for et varieret plante- og dyreliv. Heller ikke gasledningens<br />
etablering igennem biologiske korridorer vurderes at have en efterfølgende<br />
permanent påvirkning på områdernes funktion som forbindelsesled<br />
mellem naturområderne.<br />
Generelt om påvirkning af naturområder<br />
For at sikre at projektet ikke har en negativ påvirkning på bilag IV-arter, er det<br />
en forudsætning i projektet, at ledningen ikke etableres igennem vandhuller,<br />
da vandhuller og deres nærmeste omgivelser er de primære yngle- og rasteområder<br />
for bilag IV-padder. Af øvrige bilag IV-arter kan markfirben leve i <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> stendiger, og dermed kan levesteder for markfirben blive påvirket<br />
i forbindelse med gennembrud af digerne i anlægsfasen. Det er en risiko, at<br />
individer, der sover, er gået i vinterdvale eller æg og helt små unger, kan blive<br />
dræbt, men for resten af bestanden vurderes det på kort sigt at kunne medføre<br />
en positiv effekt for arten, da vegetationen i de første år efterfølgende<br />
vil være mindre tæt, og arten har brug for områder med bar jord og sparsom<br />
vegetation. Markfirben er så udbredt i Danmark, at denne begrænsede påvirkning<br />
vurderes at være neutral for bestanden. Som beskrevet i anlægsbeskrivelsen,<br />
afsnit 2.4.1, kan det dog blive nødvendigt at foretage grundvandssænkning<br />
for at holde ledningsgraven tør under anlæg af gasledningen gennem<br />
fugtige områder. Vandstanden kan herved potentielt blive sænket i vandhuller,<br />
der ligger tæt på ledningsgraven. Men da anlægsperioden er kort på de enkelte<br />
delstrækninger, vurderes det, at en evt. grundvandssænkning ikke vil have en<br />
negativ påvirkning på naturværdier i vandhullerne, herunder vandhullerne<br />
som yngle- og rasteområder for bilag IV-padder. Det vurderes derfor, at vandhuller,<br />
der ikke bliver direkte påvirket af gravearbejdet i forbindelse med etablering<br />
af gasledningen, ikke vil blive påvirket af projektet.<br />
Hvor gasledningen passerer igennem § 3-beskyttede naturområder kan linjeføringen<br />
af den eksisterende ledning i dag erkendes på luftfoto ved afvigende<br />
farvenuancer omkring ledningen. Farveforskellen kan skyldes ændrede fugtighedsforhold<br />
eller muligvis en ændret kemi i jorden oven på ledningen som<br />
følge af, at jorden i kraftigt okkerholdige områder er blevet iltet i forbindelse<br />
med nedgravningen af ledningen. Det kan således ikke afvises, at etablering<br />
af den nye gasledning vil medføre lignende påvirkninger af vegetationen i<br />
driftsfasen. Da størstedelen af de beskyttede naturområder, der påvirkes af<br />
projektet, er relativt artsfattige kulturenge uden sjælden eller særligt følsom<br />
flora, vurderes det ikke, at den potentielle påvirkning vil have en væsentlig<br />
negativ effekt.<br />
I det efterfølgende er påvirkninger af de enkelte områder beskrevet kommunevis,<br />
og afværgeforanstaltninger er beskrevet samlet i afsnit 8. Der henvises<br />
<strong>til</strong> kortlægningsrapport for en mere detaljeret gennemgang af naturområder i<br />
undersøgelsesområdet omkring gasledningen /19/.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
89
90<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Figur 5.26 Vandhul på kompressorstationens<br />
areal.<br />
5.5.1. Vejle Kommune<br />
Kort 5-5-1 illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Gasledningen forløber ca. 1,5 km i Vejle Kommune fra den planlagte kompressorstation<br />
og <strong>til</strong> kommunegrænsen mod Vejen Kommune syd herfor.<br />
Linjeføringen løber udelukkende igennem landbrugsarealer. Der forekommer<br />
et § 3-beskyttet vandhul på kompressorstationens arealer samt to § 3-beskyttede<br />
vandhuller i det åbne landskab, beliggende henholdsvis 120 og 170 m fra<br />
linjeføringen (lokalitet 1 og 2).<br />
Det nærmeste Natura 2000-område (N238, Egtved Ådal) ligger i en afstand<br />
på ca. 3 km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden <strong>til</strong><br />
gasledningen vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget<br />
kan blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller<br />
driftsfasen.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Der vil blive etableret en kompressorstation på Energinet.dks område i Egtved,<br />
hvor der allerede i dag er drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter<br />
for gastransmissionssystemet i hele Danmark (jf. afsnit 2.2). Det<br />
§ 3-beskyttede vandhul, som ligger på arealet vil ikke blive inddraget <strong>til</strong><br />
bygninger eller lignende, og det vil blive sikret, at der ikke sker <strong>til</strong>ledning af<br />
forurenet vand eller sedimentspild fra anlægsfasen <strong>til</strong> vandhullet. Det vurderes<br />
hermed, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning af det beskyttede<br />
vandhul.<br />
De to vandhuller på lokalitet 1 og 2 vurderes ikke at blive påvirket i anlægsfasen<br />
på grund af den relativt store afstand <strong>til</strong> gasledningen.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
I driftsfasen vil der ikke være nogen påvirkning af naturforhold i Vejle Kommune.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
5.5.2. Vejen Kommune<br />
Kort 5-5-1 illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Gasledningen løber på en ca. 17 km lang strækning i Vejen Kommune, og<br />
strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem<br />
mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 28 § 3-beskyttede<br />
områder, hvoraf gasledningen føres igennem to enge og en mose. Atten<br />
af områderne udgøres af § 3-vandhuller.<br />
Det nærmeste Natura 2000-område (N91, Kongeå) ligger i en afstand på ca. 3<br />
km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden <strong>til</strong> gasledningen<br />
vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget kan<br />
blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller driftsfasen.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Linjeføringen for den nye gasledning løber gennem tre enge. På lokalitet 9<br />
(st. 90,5) findes en stor eng bestående af en våd dal domineret af græsser og<br />
lysesiv samt tørre skrænter (Figur 5.27). Lokalitet 28 (st. 82,5, Figur 5.28) er<br />
en stor kulturpræget eng syd for Gesten Skov med dominans af kulturgræsser,<br />
og lokalitet 102 (st. 68) er en forholdsvis intenst drevet kultureng tæt<br />
ved kommunegrænsen <strong>til</strong> <strong>Haderslev</strong>. De tre enge vil foruden den direkte påvirkning<br />
ved gennemgravning af arealerne også blive påvirket ved færdsel på<br />
arealerne med tunge maskiner. Engene har på nuværende tidspunkt en robust<br />
vegetation domineret af kulturgræsser og lysesiv. Med de afværgeforanstaltninger,<br />
der forventes anvendt jf. afsnit 8, vurderes det, at vegetationen vil<br />
være genetableret i løbet af få år efter anlægsfasen.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Figur 5.27 Beskyttet eng på lokalitet<br />
9 som gasledningen krydser.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
91
92<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Figur 5.28 Beskyttet eng på lokalitet<br />
28 som gasledningen vil<br />
blive etableret igennem.<br />
Figur 5.29 Mose på lokalitet 46,<br />
som gasledningen vil blive etableret<br />
igennem.<br />
Gasledningen løber desuden igennem den østlige del af en mose på lokalitet<br />
46 (st. 77,9), der består af en lille pile- og birkesump (Figur 5.29). Mosen<br />
er ikke § 3-registreret, men vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Ved<br />
etablering af gasledningen vil det være nødvendigt at fælde noget af bevoksningen,<br />
og anlæg af gasledningen vurderes dermed at have en permanent<br />
moderat påvirkning på mosen. For at mindske påvirkningen mest muligt forudsættes<br />
de afværgende foranstaltninger beskrevet i afsnit 8 gennemført.<br />
Ingen af de 18 vandhuller, der ligger inden for undersøgelsesområdet i Vejen<br />
Kommune vurderes at blive påvirket i anlægsfasen, da det nærmeste ligger ca.<br />
35 m fra det nye tracé.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
I driftsfasen vil et bælte på 2 m på hver side af gasledningen blive friholdt for<br />
trævækst, hvilket for mosen på lokalitet 46 vil betyde, at en naturlig flora ikke<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
kan udvikles fuldt ud. Dette vurderes at være en moderat påvirkning, da mosen<br />
i forvejen er lille (0,9 ha) og i dag har karakter af en birke-pilesump.<br />
Der er ingen påvirkninger af øvrige naturforhold i driftsfasen.<br />
5.5.3. Kolding Kommune<br />
Kort 5-5-1 illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Gasledningen løber på en ca. 8 km lang strækning i Kolding Kommune, og<br />
strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem<br />
mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 12 § 3-beskyttede<br />
områder, hvoraf gasledningen føres igennem to enge samt et vandhul.<br />
Syv af områderne udgøres af § 3-vandhuller.<br />
Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i<br />
nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Gasledningen krydser en eng vest for Vamdrup (lokalitet 66, st. 73,5) i en<br />
strækning på 120 m. Engen er stedvist artsrig med mindre, meget knoldede/<br />
tuede partier (Figur 5.30). Den anden eng, der krydses af gasledningen, er<br />
lokalietet 64 (st. 74,3), som er en fint afgræsset, tuet natureng, der er omgivet<br />
af kulturenge. Gasledningen har et forløb på ca. 150 m gennem engen. Begge<br />
enge vurderes at blive udsat for en mindre påvirkning i anlægsfasen, men forudsat<br />
afværgeforanstaltninger som beskrevet i afsnit 8 vurderes det, at vegetationen<br />
på få år vil være genetableret.<br />
På lokalitet 59 etableres gasledningen igennem et vandhul med en lille mose<br />
omkring. Der er registreret skrubtudser i vandhullet, og lokaliteten vurderes<br />
desuden at være potentielt levested for øvrige arter af padder.<br />
På grund af afstanden (mindst 40 m) <strong>til</strong> gasledningen for de øvrige vandhuller<br />
inden for undersøgelsesområdet vurderes de ikke at blive påvirket i anlægsfasen.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Figur 5.30 § 3-beskyttet eng,<br />
lokalitet 66.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
93
94<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Figur 5.31 § 3-vandhuller omkring<br />
linjeføringen ved Sofiehøj<br />
(St. 66), samt et nedlagt vandhul<br />
på lokalitet 123. Der forekommer<br />
med stor sikkerhed bilag<br />
IV-padder i nogle af vandhullerne<br />
omkring linjeføringen.<br />
5.5.4. <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Kort 5-5-2 illustrerer naturforhold for <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Gasledningen løber på en ca. 24 km lang strækning i <strong>Haderslev</strong> Kommune,<br />
og strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem<br />
mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 39 § 3-beskyttede<br />
områder, hvoraf gasledningen føres direkte igennem to enge. Syvogtyve<br />
af områderne udgøres af § 3-vandhuller, hvoraf gasledningen løber tæt<br />
forbi en gruppe af vandhuller ved st. 66-67.<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune ligger det nærmeste Natura 2000-område (N92, Pamhule<br />
Skov og Stevning Dam) ca. 7 km fra gasledningen, og der vurderes ikke<br />
at være en potentiel påvirkning heraf.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Anlægsarbejdet for gasledningen krydser en eng på lokalitet 153 i en strækning<br />
på ca. 150 m. Lokaliteten er en kultureng, der ligger på begge sider af<br />
Nørre Å ved Slevad Bro (st. 59,2) samt Tingvad Bæk syd for. Engen er artsrig<br />
og heterogen med afvekslende tørre og våde områder. Gasledningen bliver<br />
etableret under Nørre Å ved styret underboring, og naturarealerne omkring<br />
vandløbet bliver dermed ikke påvirket i anlægsfasen. Påvirkning i anlægsfasen<br />
af den sydlige gren af engen på lokalitet 153 samt af engene på lokaliteter<br />
139, 150, 161 og 163 afværges som beskrevet i afsnit 8.<br />
Ved Sofiehøj, syd for Barsbøl Skov (st. 66), løber linjeføringen igennem<br />
en bevoksning med hovedsageligt pyntegrønt samt mange små vandhuller,<br />
hvoraf nogle ligger meget tæt på linjeføringen (Figur 5.31) /19 /. Nogle af<br />
vandhullerne er stærkt eutrofierede, mens andre har fin vandkvalitet. Området<br />
vurderes at være levested for bilag IV-padder, og der er tidligere registreret<br />
løvfrø i området. På lokalitet 127 ligger et lille fint vandhul med klart vand,<br />
flade brinker og en stor bestand af skrubtudse omkring 5 m vest for tracéet.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Længere mod syd ligger et lille, eutrofieret vandhul (lokalitet 179) nærmere<br />
end 10 m vest for tracéet. Arbejdsarealerne på strækningen forbi vandhullerne<br />
begrænses mest muligt, så den direkte påvirkning af vandhullerne minimeres<br />
i anlægsfasen. Gasledningen kan for at mindske påvirkningen yderligere med<br />
fordel anlægges på denne strækning uden for bilag IV-paddernes yngleperiode<br />
som er fra marts <strong>til</strong> juni. Det vil også være en mulighed at anvende paddehegn<br />
i anlægsfasen med henblik på at begrænse paddernes mulighed for at krydse<br />
anlægsområdet i de 6 uger, anlægsfasen forventes at vare.<br />
På grund af afstanden <strong>til</strong> gasledningen (mindst 25 m) vurderes det ikke, at de<br />
øvrige vandhuller inden for undersøgelsesområdet i <strong>Haderslev</strong> Kommune vil<br />
blive påvirket i anlægsfasen. Det skal dog bemærkes, at vandhullerne 179 og<br />
191 ligger under 10 m fra gasledningen, og derfor vil der være særlige afværgeforanstaltninger,<br />
som beskrevet i afsnit 8.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen.<br />
5.5.5. Tønder Kommune<br />
Kort 5-5-2 illustrerer naturforhold for <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Gasledningen løber på en ca. 8 km lang strækning i Tønder Kommune gennem<br />
landbrugsarealer med få, spredte jagtplejeplantninger og fem naturarealer,<br />
der er beskyttet i henhold <strong>til</strong> naturbeskyttelseslovens § 3. Der er registreret<br />
fire § 3-beskyttede vandhuller (lokalitet 196, 198, 199 og 207) samt en enkelt<br />
§ 3-eng (lokalitet 200).<br />
Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i<br />
nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Figur 5.32 Kultureng på lokalitet<br />
200, som gasledningen vil blive<br />
etableret igennem.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
95
96<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Gasledningen krydser en kultureng (lokalitet 200, st. 41,9), som ikke er § 3-registreret,<br />
men den vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Der vil være en<br />
direkte påvirkning af engen i anlægsperioden, idet tunge maskiner skal færdes<br />
på arealet, samt ved at der skal graves igennem engen (afsnit 2.4). Engens vegetation<br />
består på nuværende tidspunkt af en robust vegetation domineret af<br />
kulturgræsser og lysesiv, og det vurderes, at vegetationen vil være genetableret<br />
efter få år. Anlæg af gasledningen vil blive foretaget så skånsomt som muligt<br />
igennem engen, som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.<br />
På grund af afstanden <strong>til</strong> gasledningen (mindst 80 m) for de fire vandhuller<br />
inden for undersøgelsesområdet vurderes det, at de ikke vil blive påvirket i<br />
anlægsfasen.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der vurderes ikke at være en påvirkning af naturforholdene i driftsfasen.<br />
5.5.6. Aabenraa Kommune<br />
Kort 5-5-3 illustrerer naturforhold for Aabenraa Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Gasledningen løber på en ca. 37 km lang strækning i Aabenraa Kommune, og<br />
strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem<br />
skovområder, hvor det største er Frøslev Plantage. Inden for undersøgelsesområdet<br />
findes 37 § 3-beskyttede områder. Langt de fleste er § 3-vandhuller,<br />
som der tages hensyn <strong>til</strong>, men linjeføringen krydser seks enge, to moser og et<br />
overdrev.<br />
Der er flere Natura 2000-områder i nærheden af linjeføringen for gasledningen.<br />
Gasledningen anlægges ved underboring under Sønder Ådal (del af<br />
EF-Habitatområde nr. 90 og nær EF-Fugle-beskyttelsesområde nr. 63) og<br />
området påvirkes derfor ikke. Frøslev Mose (EF-Habitatområde nr. 87 og<br />
EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 70) og Terkelsbøl Mose (del af EF-Fuglebeskyttelses-område<br />
nr. 62) ligger udenfor undersøgelsesområdet og er vurderet<br />
ikke at blive påvirket jf. /7/. En nærmere beskrivelse og begrundet vurdering<br />
findes i særskilt rapport med indledende konsekvensvurdering /7/.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Det er valgt at justere linjeføringen, så § 3-overdrevet (lokalitet 268 Figur<br />
5.33) ved Rebbølvej passeres i den østlige del og påvirkes dermed i mindre<br />
omfang (ca. 50 m) af gasledningen. Overdrevet græsses af kvæg og er et<br />
fint, relativt fladt overdrev med stor forekomst af engmyretuer og består af<br />
lavtvoksende vegetation med karakteristiske overdrevsarter. Da overdrev er<br />
en naturtype, der udvikles over en lang årrække med græsning, vurderes det,<br />
at være en relativt langvarig proces at genetablere området efter anlægsfasen<br />
<strong>til</strong> den aktuelle <strong>til</strong>stand. Efter forstyrrelse af vegetationen vil en ny vegetationsudvikling<br />
startende med mere ruderate arter begynde, men med fortsat<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
intensiv græsning, som der er på området i dag, er det sandsynligt, at overdrevsvegetation<br />
igen langsomt vil udvikles (måske 30 år før udgangspunktet i<br />
dag er genopnået). I anlægsfasen vil påvirkningerne blive mindskes så meget<br />
som muligt som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.<br />
For Natura 2000-område N98, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl<br />
Mose, vil der afhængigt af anlægstidspunkt potentielt være en kortvarig, men<br />
ubetydelig forstyrrelse af rørhøg, som der yngler i området ved Terkelsbøl<br />
Mose, men ingen direkte fysiske påvirkninger i området.<br />
Natura 2000-område N89, Vadehavet omfatter Vidå med <strong>til</strong>løb, og det vurderes,<br />
at der på den pågældende strækning af vandløbet er flere partier, der<br />
er sårbare overfor selv en meget begrænset forøgelse af sedimenttransport<br />
samt forstyrrelser af selve vandløbet. Desuden formodes Bæklampret at forekomme<br />
på den berørte strækning, og det kan ikke udelukkes, at der kan være<br />
odderhuler i området omkring gasledningen. Derfor vil gasledningen krydse<br />
området ved en styret underboring, hvorfor der ikke vil være påvirkning af<br />
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Arbejdsarealerne vil blive<br />
placeret på robuste landbrugsarealer ovenfor selve ådalen, og projektet vil<br />
derfor ikke påvirke naturinteresserne i de ånære arealer. Herved minimeres<br />
også de potentielle forstyrrelser af odder.<br />
Af særligt beskyttelseskrævende fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets Annex<br />
1 forekommer rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle i Frøslev<br />
Plantage, og en potentiel påvirkning under anlægsarbejdet kan ikke udelukkes.<br />
Såfremt anlægsfasen gennemføres i perioden 15. juli <strong>til</strong> 1. februar, vurderes<br />
det, at der ikke vil være nogen påvirkning af fuglearterne.<br />
Ved Sønderå passerer gasledningen igennem en mose (lokalitet 322) nord<br />
for åen og en eng (lokalitet 325) syd herfor. Begge naturarealer er en del af<br />
et stort sammenhængende vådområde langs Sønderå, der domineres af høje<br />
græsser og stauder. Området er i øvrigt en del af Natura 2000-område N89<br />
og Habitatområde H90. Derfor anlægges gasledningen ved styret underboring<br />
og med placering af arbejdspladser ovenfor vådområderne, og det vurderes,<br />
at områderne ikke vil blive påvirket i anlægsfasen.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Figur 5.33 § 3-beskyttet overdrev<br />
på lokalitet 268.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
97
98<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Figur 5.34 Beskyttede eng- og<br />
mosearealer ved Sommerland<br />
Syd og Terkelsbøl Mose. Der sker<br />
underboring af Terkelsbøl Å og §<br />
3 områderne.<br />
Syd for Sønderå og Eggebæk Plantage krydser gasledningen en lille eng med<br />
høslet og en våd lavning med sumpvegetation (lokalitet 350, st. 9,1). Gasledningen<br />
krydser Eggebæk Plantage og et beskyttet moseområde. Området er<br />
<strong>til</strong>groet med træer, men det er næringsfattigt og har potentiale <strong>til</strong> at indeholde<br />
særlige arter <strong>til</strong>knyttet denne naturtype (lokalitet 333, st. 12). På lokalitet<br />
290 krydser gasledningen en eng med et lille sideløb <strong>til</strong> Uge Bæk, som ikke<br />
er § 3-registreret, men som vurderes at opfylde betingelserne (st. 17,5). Syd<br />
herfor ligger en eng (lokalitet 297) domineret af høje græsser og siv. For alle<br />
de nævnte lokaliteter vurderes det, at naturværdierne relativt hurtigt vil genindvandre<br />
efter en anlægsfase, forudsat at påvirkningerne mindskes så meget<br />
som muligt, som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.<br />
Øst for Sommerland Syd passerer gasledningen en våd eng (ved Terkelsbøl<br />
mose) med en forholdsvis artsrig vegetation (lokalitet 281, st. 19,8) jf. Figur<br />
5.34, men da der sker underboring her, vil der ikke være påvirkning.<br />
Nord for Sommerland Syd passerer gasledningen endnu en eng, der er<br />
afgræsset med varierende fugtighed og dermed en heterogen vegetationssammensætning<br />
(lokalitet 272, st. 20,8, Figur 5.34). Det vurderes, at naturværdierne<br />
relativt hurtigt vil genindvandre efter anlægsfasen, forudsat at<br />
påvirkningerne mindskes så meget som muligt jf. afsnit 8 om afværgeforanstaltninger.<br />
Omkring st. 14 ligger der et vandhul ca. 20 m øst for linjeføringen (lokalitet<br />
309). Vandhullet er <strong>til</strong>groet med dunhammer og tagrør og fremstår eutrofieret<br />
og med stejle brinker. For at undgå påvirkning af vandhullet i anlægsfasen begrænses<br />
arbejdsarealet på strækningen forbi vandhullet så meget som muligt.<br />
Ud over de nævnte lokaliteter, der påvirkes direkte, ligger der en lille hængesæk<br />
ca. 80 m øst for den eksisterende gasledning (lokalitet 338). Området<br />
indeholder mange karakteristiske arter som fx klokkelyng og rosmarinlyng, og<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
de næringsfattige forhold gør, at det er yderst følsomt over for påvirkning fra<br />
anlægsarbejde. I anlægsfasen vil arbejdsområdet holde en afstand på min. 30<br />
m <strong>til</strong> området med hængesækken.<br />
De øvrige vandhuller ligger mindst 30 m fra linjeføringen, og det vurderes<br />
dermed, at de ikke vil blive påvirket ved anlæg af gasledningen.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
99
100<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv<br />
5.6 Friluftsliv<br />
De friluftsmæssige interesser omfatter bl.a. stiforbindelser, rekreative områder,<br />
naturområder og vandløb, jagt og fiskeri mv. Efterfølgende beskrives de<br />
rekreative interesser generelt for hele strækningen, hvorefter de potentielle<br />
påvirkninger af friluftsliv beskrives kommunevis.<br />
Rekreative områder<br />
Det åbne land har væsentlig rekreativ værdi for befolkningen, og især ved nær<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> bymæssig bebyggelse får det åbne land en særlig rekreativ betydning.<br />
Linjeføringen krydser planlagte nationale og regionale cykelruter samt planlagte<br />
arealer <strong>til</strong> ferie- og fritidsformål, hvilket uddybes under de enkelte kommuner.<br />
Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang <strong>til</strong> naturen ad veje og<br />
stier ved naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Derudover sikres muligheder for<br />
færdsel i det åbne land ved de planlagte regionale og nationale cykelstier og<br />
vandreruter, som fastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kommuneplanerne<br />
sikrer, at der ikke må foretages dispositioner, som forhindrer<br />
opretholdelsen af nationale og regionale vandre- og cykelruter.<br />
Jagt- og fiskeriinteresser<br />
I hele undersøgelsesområdet findes der generelt jagtinteresser, og ligeledes<br />
lystfiskerinteresser i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> vandløb.<br />
Anlægsarbejdet vil i et vist omfang kunne påvirke mulighederne for jagt i de<br />
berørte områder. Jagtinteresserne er primært i perioden september <strong>til</strong> og med<br />
januar og for råbukke endvidere fra 16. maj <strong>til</strong> 15. juli. Det vil derfor være<br />
muligt, at der kan være sammenfald med anlægstidspunkt og jagttider.<br />
Gasledningen krydser et antal vandløb og vil potentielt kunne påvirke muligheder<br />
for lystfiskeri og give forstyrrelse i de korte perioder, hvor anlægsaktiviteterne<br />
krydser vandløb.<br />
5.6.1. Vejle Kommune<br />
Kort 5-6-1 viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding<br />
Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen passerer ingen udpegede friluftsinteresser i Vejle Kommune.<br />
Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune, men forløber gennem<br />
områder, hvor der potentielt kan være jagtinteresser.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Jagtinteresser kan være mindre påvirket af anlægsarbejdet.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
5.6.2. Vejen Kommune<br />
Kort 5-6-1 viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding<br />
Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen krydser en cykelrute to gange, på en strækning imellem Jels<br />
Skov og Farris (st. 68-69).<br />
I undersøgelsesområdet er vandløbene små, og hvor linjeføringen krydser, er<br />
de ofte rørlagte og uden lystfiskeinteresser. I området er der jagtinteresser.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Jagt og lystfiskeri vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Ved anlæg vil cykelstien<br />
blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden er kort, og<br />
stierne vil hurtigt kunne anvendes igen.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen.<br />
5.6.3. Kolding Kommune<br />
Kort 5-6-1 viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding<br />
Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen krydser en regional sti vest for Vester Vamdrup.<br />
Linjeføringen krydser Kongeåen og en dybt nedgravet bæk nord for Toldstedgård.<br />
Der er lystfiskeinteresser <strong>til</strong>knyttet Kongeåen.<br />
I området er der endvidere jagtinteresser.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Den regionale sti vest for Vester Vamdrup vil blive krydset ved gennemgravning,<br />
men varigheden er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da<br />
der enten skabes passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en<br />
alternativ rute.<br />
Jagt og lystfiskeri vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Gasledningen<br />
bores under Kongeåen, hvorfor der ikke vil være nogen konflikter her for<br />
lystfiskeri.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen.<br />
5.6.4. <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Kort 5-6-2 viser de friluftsmæssige interesser for <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
101
102<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen krydser en national rute og en vandrerute nord for Vojens.<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune passeres 11 vandløb, hvor der <strong>til</strong> Blåå, Nørre Å, Selskær<br />
Bæk og Gels Å er knyttet de væsentlige lystfiskeinteresser i området.<br />
I området er der endvidere jagtinteresser.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
De to stiforbindelser vil blive krydset ved gennemgravning. Anlægsvarigheden<br />
er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes passage<br />
ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute.<br />
Nørreåen krydses ved underboring og de øvrige vandløb påvirkes kortvarigt<br />
af anlægsaktiviteterne. Lystfiskeri vil derfor være mindre påvirket af anlægsarbejdet<br />
Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med<br />
jagtinteresser.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen.<br />
5.6.5. Tønder Kommune<br />
Kort 5-6-2 viser de friluftsmæssige interesser for <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen passerer ingen udpegede friluftslivsinteresser i Tønder Kommune.<br />
Der passeres kun en enkelt, stærkt reguleret grøft (<strong>til</strong>løb <strong>til</strong> Gels Å), og der er<br />
ingen særlige lystfiskeinteresser i selve området, men muligvis nedstrøms.<br />
Der er jagtinteresser i området.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Jagtinteresserne vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Der vil ikke være<br />
påvirkninger af lystfiskeinteresser.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen.<br />
5.6.6. Aabenraa Kommune<br />
Kort 5-6-3 viser de friluftsmæssige interesser for Aabenraa Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Øst for Hellevad krydser linjeføringen en regional sti. Linjeføringen løber tæt<br />
på Sommerland Syd. Derudover går linjeføringen langs en cykelrute vest for<br />
Padborg mellem st. 2 og 3.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Linjeføringen passerer en række vandløb og åer, herunder bl.a. Surbæk, Hvirlå,<br />
Rødå og Søderup Å, Terkelsbål Å, Uge Bæk, Eggebæk og Sønderå. Der er<br />
væsentlige lystfiskeinteresser i området.<br />
I området er der endvidere jagtinteresser.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
De rekreative stier vil blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden<br />
er kort og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes<br />
passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute.<br />
Sommerland Syd berøres ikke direkte. Men der kan i anlægsfasen være midlertidige<br />
påvirkninger i form af støj fra anlægsaktiviteter på naboarealer mod<br />
øst eller fra trafik <strong>til</strong> arbejdsarealer m.v.<br />
Der forventes kun mindre påvirkninger for lystfiskeri i forbindelse med gasledningens<br />
krydsning af vandløb. Gasledningen bores under Nørre Å, Sønderå<br />
og Terkelsbøl Å, hvorfor der ikke forventes påvirkninger af lystfiskeriet<br />
i disse åer.<br />
Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med jagtinteresser.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Ingen.<br />
5.7 Grundvand<br />
I dette afsnit beskrives konsekvenserne for grundvandsforholdene i relation<br />
<strong>til</strong> drikkevandsinteresser og andre grundvandsinteresser.<br />
Påvirkninger af grundvandsforholdene kan forekomme på de strækninger<br />
langs linjeføringen, hvor det eventuelt bliver nødvendigt at tørholde ledningsgraven<br />
i forbindelse med anlægsarbejdet. Boringer <strong>til</strong> indvinding af grundvand<br />
langs linjeføringen er lokaliseret. Ingen boringer <strong>til</strong> indvinding af grundvand<br />
<strong>til</strong> drikkevandsformål er i direkte konflikt med ledningens linjeføring.<br />
Enkelte markvandingsboringer er jf. de centrale data /26/ beliggende tæt på<br />
ledningen og kan eventuelt medføre mindre justeringer af linjeføringen. Den<br />
præcise lokalisering af disse boringer vil ske i forbindelse med linjeføringens<br />
detailplanlægning. I vandforsyningsloven er det angivet, at bortledning af<br />
grundvand fra grundvandssænkninger ikke må ske inden for 300 m fra en<br />
boring, som anvendes <strong>til</strong> drikkevand /27/. Dette gælder således ikke markvandingsboringer.<br />
I det følgende omfatter tørholdelse, bortledning eller bortpumpning af ”overfladevand”,<br />
”sekundært grundvand” og ”primært grundvand”.<br />
”Overfladevand” dækker nedbør, der falder på selve jordoverfladen, befæstede<br />
overflader, tage eller afgravede jordoverflader.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
103
104<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand<br />
Ved ”sekundært grundvand” forstås vandforekomster i højereliggende grundvandsmagasiner<br />
(afgrænsede vandførende lag, hvorfra der kan indvindes<br />
vand). Disse har som oftest en begrænset udbredelse. Sekundære grundvandsmagasiner<br />
har som regel et grundvandsspejl, der afviger fra det primære<br />
grundvandsspejl i niveau og også med hensyn <strong>til</strong> variationer i vandspejlsniveauet.<br />
Dette afhænger af den aktuelle geologi i området. Grundvandsspejlet<br />
kan måles i en boring, som er filtersat i det geologiske lag hvor grundvandets<br />
niveau angives i meter over en defineret standard.<br />
Ved ”primært grundvand” forstås en sammenhængende forekomst af grundvand<br />
under terræn. Det primære grundvandsreservoir udgøres i det aktuelle<br />
område af sand- og grusaflejringer. Vandindvindingsinteresser er knyttet <strong>til</strong><br />
det primære reservoir.<br />
Vandindvindingen <strong>til</strong> både drikkevand og markvanding sker fra såvel de<br />
kvartære sand- og grusforekomster som de dybereliggende prækvartære glimmerholdige<br />
sand/grusaflejringer fra Miocæn. Udover kvarts, glimmer, lermineraler<br />
og organisk materiale indeholder dele af de miocæne sedimenter også<br />
store mængder af sekundært udfældet pyrit. Grundvandssænkninger i områder,<br />
hvor der i aflejringerne er et højt indhold af pyrit, kan give anledning <strong>til</strong><br />
dannelse af okker. Det samme er gældende i områder hvor de øvre jordlag<br />
består af ferskvands- og saltvandstørv, samt saltvandssand som også indebærer<br />
en stor risiko for okkerudledning (jf. afsnit 5.4 om vandløb).<br />
Som beskrevet i afsnit 5.2.2 om de geologiske forhold, er der steder langs den<br />
planlagte gasledning, hvor der findes sand hele vejen fra terræn og ned <strong>til</strong> de<br />
nedre sand og grusaflejringer. I disse områder er grundvandsmagasinerne ikke<br />
adskilt fra hinanden af f.eks. lerlag, og der er således hydraulisk forbindelse<br />
mellem det primære grundvand og det sekundære grundvand. En sænkning<br />
af grundvandsstanden i det terrænnære grundvand kan derfor i disse områder<br />
have samtidig betydning for grundvandspotentialet i det primære grundvand.<br />
Det er fortrinsvis på den sydlige del af ledningsstrækningen i Aabenraa og<br />
dele af Tønder og <strong>Haderslev</strong> kommuner, at disse forhold er gældende.<br />
Der skelnes generelt mellem tre former for normal tørholdelse af udgravninger:<br />
• Simpel tørholdelse,<br />
• Dræning,<br />
• Grundvandssænkning.<br />
”Simpel tørholdelse” når vand<strong>til</strong>strømningen er mindre og opnås ved, at<br />
bunden af ledningsgraven gives et passende fald, så vandet kan løbe <strong>til</strong> en<br />
pumpesump. En pumpesump er det laveste sted i graven, hvor det afdrænede<br />
vand kan opsamles og bortpumpes.<br />
”Dræning” (midlertidig) kan efter omstændighederne f.eks. foretages ved nedpløjning<br />
af en drænledning under ledningsgravens bund.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
”Grundvandssænkning” (midlertidig) udføres ved større vand<strong>til</strong>strømning<br />
hvor de ovennævnte metoder ikke er <strong>til</strong>strækkelige <strong>til</strong> tørholdelse af ledningsgraven.<br />
I det aktuelle projekt, hvor der er tale om en smal, langstrakt udgravning,<br />
iværksættes en grundvandssænkning typisk ved et sugespidsanlæg, som<br />
består af et antal sugespidser på hver side af ledningsgraven, der er <strong>til</strong>koblet<br />
en pumpestation, via en hovedledning. Herved koncentreres grundvandssænkningen<br />
om, ledningsgraven, og påvirkningen af grundvandsstanden i<br />
omgivelserne minimeres.<br />
Tørholdelse i forbindelse med anlægsarbejdet vil kunne vare fra få dage og op<br />
<strong>til</strong> 2-3 uger inden for det samlede tidsrum, hvor ledningsarbejdet pågår i det<br />
pågældende område.<br />
Hvor stor en påvirkning af grundvandsforholdene den nødvendige tørholdelse<br />
vil forårsage, er afhængig af den hydrauliske ledningsevne i de geologiske<br />
aflejringer, hvor ledningsgraven anlægges og dermed hvor meget vand, der er<br />
behov for at bortpumpe.<br />
De største påvirkninger vil være i områder, hvor geologien er meget sandet,<br />
og det er nødvendigt at foretage grundvandssænkning med forholdsvis høj<br />
pumpeydelse i et tidsrum før anlægsarbejdet kan udføres. På grundlag af en<br />
gennemgang af foreliggende viden om de geologiske forhold og grundvandsforhold<br />
langs gasledningen er foretaget en vurdering af, hvor på strækningen,<br />
det kan forventes at ledningsgraven skal tørholdes, og hvilken metode som<br />
forventes anvendt. De endelige anlægstekniske løsninger, herunder endeligt<br />
omfang af underboringer og principper for grundvandssænkning, tørholdelse<br />
m.v. fastlægges i detailprojekterings- og anlægsfasen.<br />
For at kunne vurdere påvirkningen fra en grundvandssænkning med sugespidsanlæg<br />
i områder, med høj grundvandsstand og hvor aflejringerne består<br />
af sand/grus, og hvor vand<strong>til</strong>strømningen følgelig forventes at være størst, er<br />
der foretaget en overslagsberegning for et tænkt eksempel. Hvis grundvandet<br />
skal sænkes ned <strong>til</strong> 2 meter under terræn i en bredde på 5 m over en strækning<br />
på 100 m beregnes en samlet pumpeydelse <strong>til</strong> ca. 20 m 3 /t, svarende <strong>til</strong><br />
ca. 5 l/s. I de sandede områder i Aabenraa, Tønder og <strong>Haderslev</strong> Kommune,<br />
er grundvandsspejlet ikke under tryk (”frit magasin”). Dette betyder, at der<br />
sandsynligvis vil være et behov for at pumpe med en ydelse på 40 - 60 m 3 /t i<br />
starten, ind<strong>til</strong> sænkningen er stor nok. Herefter kan sænkningen opretholdes<br />
med de 20 m 3 /t, mens anlægsarbejdet pågår. Der forventes en påvirkningsradius<br />
fra en sådan oppumpning på ca. 500 m.<br />
Der er forskellige muligheder for afledning af det oppumpede vand. Alt efter<br />
forholdene de steder, hvor der er behov for at foretage grundvandssænkning,<br />
kan det oppumpede grundvand nedsives fra en lavning eller et gravet bassin,<br />
afledes <strong>til</strong> dræn eller afledes direkte <strong>til</strong> et vandløb. Afhængigt af metodevalg<br />
kan der være behov for at s<strong>til</strong>le krav <strong>til</strong> vandkvaliteten f.eks. for indholdet af<br />
ilt og jern, inden det udledes. Det kan eksempelvis være nødvendigt at ilte og<br />
filtrere vandet inden udledning <strong>til</strong> vandløb.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
105
106<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand<br />
De forhold, som ændringer i nuværende grundvandsforhold kan påvirke, er<br />
følgende:<br />
• Drikkevandsinteresser (ændringer af forhold på kildepladsen hvor et<br />
vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret),<br />
• Andre grundvandsinteresser (markvandingsboringer med videre),<br />
• Grundvandskvalitet,<br />
• Vandkvalitet i overfladevand (interaktion mellem grundvand og overfladevand<br />
ved ændringer i grundvandskvalitet).<br />
Det kan nævnes, at passager af vandløb og infrastrukturanlæg, der udføres<br />
ved styret underboring, indebærer ikke grundvandssænkning. Under borearbejdet<br />
anvendes kun boremudder, som dokumenteret ikke indebærer kemiske<br />
påvirkninger af grundvandet.<br />
Kun påvirkninger af grundvandet i anlægsfasen er vurderet, da der ikke vil<br />
være nogen påvirkninger af grundvandsforholdene, efter at ledningen er anlagt.<br />
5.7.1. Vejle Kommune<br />
Kort 5-7-1 viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Både kompressorstation og den del af den planlagte gasledning, som ligger<br />
i Vejle Kommune, er placeret i et område med drikkevandsinteresser jf. kort<br />
5-7-1. Der er findes ikke nogle almene vandforsyninger i umiddelbart nærhed<br />
af gasledningen.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold <strong>til</strong> grundvand under<br />
anlæg af gasledningen, da der ikke vurderes at blive behov for at tørholde ledningsgraven<br />
i forbindelse med anlægsarbejdet.<br />
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der bliver behov for midlertidige<br />
grundvandssænkninger i forbindelse med fundamentsarbejder for kompressorstationen<br />
ved Egtved, men der vurderes ikke at blive målelige effekter på<br />
drikkevandsinteresser i området.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold <strong>til</strong> grundvand under<br />
driftsfasen.<br />
5.7.2. Vejen Kommune<br />
Kort 5-7-1 viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Eksisterende forhold<br />
Den planlagte gasledning ligger primært i ”område med drikkevandsinteresser”,<br />
dog skærer linjeføringen sydøst for Gjesten ved st. 83-84 km et ”område<br />
med særlige drikkevandsinteresser”, som også er udpeget som nitratfølsomt<br />
indvindingsopland jf. kort 5-7-1. Der findes ikke nogle almene vandforsyninger<br />
i umiddelbar nærhed af gasledningen.<br />
Der vurderes at være tre steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde<br />
ledningsgraven ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om et område ved st. 90<br />
Vest for Husted ved Landsbjerg og st. 89 km lige nordøst for Veerst samt et<br />
område st. 84,4 km lige nord for Gesten skov.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser,<br />
øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter<br />
under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger,<br />
som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke<br />
forventes at give anledning <strong>til</strong> en påvirkning af grundvandsforholdene med<br />
mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne<br />
af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe<br />
problemer i forhold <strong>til</strong> oppumpning i nærliggende markvandingsboringer.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold <strong>til</strong> grundvand under<br />
driftsfasen.<br />
5.7.3. Kolding Kommune<br />
Kort 5-7-1 viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen løber igennem område med drikkevandsinteresser, jf. kort over<br />
drikkevandsinteresser. Der findes ikke nogen almene vandforsyninger i umiddelbar<br />
nærhed af gasledningen.<br />
Ca. 60 m fra den planlagte nye linjeføring ved Pottehuse findes en markvandingsboring.<br />
Der foreligger desuden oplysning om en markvandingsboring, i<br />
umiddelbar nærhed af den nye gaslednings linjeføring ved st. 73 km syd for<br />
Vester Vamdrup.<br />
Der vurderes at være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven<br />
ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om et område ved st. 74 km<br />
ved Vester Vamdrup og et område lige nord for Blåå ved st.68 km.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Inden placeringen af ledningen endeligt fastlægges, vil nærliggende markvandsboringer<br />
syd for Vester Vamdrup blive lokaliseret. Gasledningens endelige<br />
linjeføring fastlægges under hensyntagen her<strong>til</strong>.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
107
108<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand<br />
Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser,<br />
øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter<br />
under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger,<br />
som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke<br />
forventes at give anledning <strong>til</strong> en påvirkning af grundvandsforholdene med<br />
mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne<br />
af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe<br />
problemer i forhold <strong>til</strong> oppumpning i nærliggende markvandingsboringer.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold <strong>til</strong> grundvand under<br />
driftsfasen.<br />
5.7.4. <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Kort 5-7-2 viser drikkevandsinteresserne for <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen løber igennem ”område med særlige drikkevandsinteresser”,<br />
som også er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Den eneste undtagelse<br />
er i den nordlige del af kommunen, hvor linjeføringen skærer ”område<br />
med drikkevandsinteresser” jf. kort 5-7-2. Der findes ikke nogle almene<br />
vandforsyninger i umiddelbar nærhed af gasledningen.<br />
Tæt på linjeføringen findes flere aktive markvandingsanlæg. I området omkring<br />
Mølby nord for st. 60 km er registreret et anlæg hvis placering kan indebære<br />
en konflikt med linjeføringen for gasledningen.<br />
Der kan være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven<br />
ved sugespids-anlæg. Det drejer sig om området ved Selskjær Bæk<br />
(st. 58,5 km) og ved Elkjær Bæk (st. 56,3 km). Disse områder er meget sandede<br />
eller består af blødbundsaflejringer, og oplysninger fra boringer samt<br />
fra de geotekniske forundersøgelser for den eksisterende gasledning udført i<br />
1980 /24/ indikerer, at grundvandsspejlet står højt.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Den nærliggende markvandsboring ved Mølby vil blive lokaliseret nøjagtigt i<br />
detailprojekteringsfasen og linjeføringen for gasledningen fastlægges endeligt<br />
under hensyntagen <strong>til</strong> denne.<br />
Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser,<br />
øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter<br />
under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger,<br />
som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke<br />
forventes at give anledning <strong>til</strong> en påvirkning af grundvandsforholdene med<br />
mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne<br />
af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe<br />
problemer i forhold <strong>til</strong> oppumpning i nærliggende markvandingsboringer.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold <strong>til</strong> grundvand under<br />
driftsfasen.<br />
5.7.5. Tønder Kommune<br />
Kort 5-7-2 viser drikkevandsinteresserne for <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen løber primært igennem ”område med særlige drikkevandsinteresser”,<br />
som nogle steder langs strækningen også er udpeget som nitratfølsomt<br />
indvindingsopland jf. kort 5-7-2. Der findes ikke nogle almene vandforsyninger<br />
i umiddelbar nærhed af gasledningen.<br />
Tæt på linjeføringen findes flere aktive markvandingsboringer, men de ligger<br />
ikke så tæt på den planlagte gasledning, at de er i konflikt med linjeføringen.<br />
Der vurderes at være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven<br />
ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om området ved Galsted<br />
(st. 34-44 km) og ved Nips Å (st. 42 km).<br />
Ved de geotekniske forundersøgelser udført i 1980 /24/ for den eksisterende<br />
gasledning er angivet, at det ved Nips Å er vigtigt at starte grundvandssænkningen<br />
i god tid, så det meget mudrede lavtliggende område ved Nips Å kan<br />
nå at blive afvandet, inden anlægsarbejdet udføres. Området ved Nips Å er<br />
angivet som risikoområde for okkerudledning. Den kemiske <strong>til</strong>stand i det terrænnære<br />
grundvand er i forhøringen <strong>til</strong> vandplanerne /28/ angivet som ringe.<br />
Grundvandssænkninger kan forværre okkerproblematikken.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Ved Nips Å kan den grundvandsænkning, som vurderes at være nødvendig,<br />
have en varighed, der kan påvirke grundvandsforholdene i de øvre jordlag i<br />
forhold <strong>til</strong> den nuværende grundvandskvalitet. De ændringer af grundvandskvaliteten,<br />
som måtte forekomme i det øvre grundvand vil dog være små og<br />
forventes ikke at kunne måles i det afstrømmende overfladevand eller i det<br />
grundvand, der kan anvendes <strong>til</strong> drikkevand.<br />
Sænkningerne af grundvandsspejlet forventes at kunne registreres ud <strong>til</strong> en<br />
påvirkningsradius på ca. 500 m, men vil være så beskeden, at den ikke kan påvirke<br />
oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. Desuden er der tale<br />
om en tidsbegrænset og relativt kortvarig påvirkning.<br />
Spørgsmålet om krav <strong>til</strong> kvaliteten af det vand, som eventuelt afledes <strong>til</strong> vandløb,<br />
er behandlet i afsnit 5.4. En påvirkning med 5 l/s anses normalt ikke som<br />
en betydende påvirkning af et vandløb med mindre, det er meget sårbart, og<br />
vandføringen er lav.<br />
På den resterende del af strækningen vurderes påvirkningen af grundvandsforholdene<br />
under anlægsfasen at være mindre.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
109
110<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand<br />
Figur 5.35 Hellevad vandværk,<br />
indvindingsboringer og andre eksisterende<br />
indvindingsanlæg ved<br />
Hellevad.<br />
Tabel 5.6 Lokaliteter hvor ledningsgraven<br />
evt. skal tørholdes i<br />
anlægsfasen.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold <strong>til</strong> grundvand under<br />
driftsfasen.<br />
5.7.6. Aabenraa Kommune<br />
Kort 5-7-3 viser drikkevandsinteresserne for Aabenraa Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Linjeføringen forløber i områder med særlige drikkevandsinteresser, som nogle<br />
steder er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Nærmeste almene<br />
vandforsyningsanlæg er Helleved Vandværk, hvor indvindingsboringerne på<br />
vandværkets Kildeplads ligger ca. 4-500 m fra den planlagte linjeføring, jf.<br />
kortlægningsrapporten /19/.<br />
Relativt nær linjeføringen findes flere aktive markvandingsboringer, men ingen<br />
ligger så tæt på den planlagte gasledning, at de indebærer en konflikt.<br />
Der vurderes foreløbigt at være fem steder, hvor det kan blive nødvendigt at<br />
tørholde ledningsgraven ved sugespidsanlæg, som angivet i Tabel 5.6.<br />
St. (km) Forventet metode <strong>til</strong><br />
tørholdelse<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Forventet geologi<br />
Ved 31 Hvirlå Sugespidsanlæg 0-1 m tørv/evt. leret på sand/<br />
grus<br />
Ved 26-29 Lundbæk<br />
både nord og syd for<br />
Simpel tørholdelse eller<br />
Sugespidsanlæg<br />
0-1 m tørv på sand/grus<br />
Ved 23 Rebbøl Å Sugespidsanlæg Humusrig sandjord, sand, tørv<br />
Ved 17 Uge bæk Simpel tørholdelse eller<br />
sugespidsanlæg<br />
Ved 9,2 Syd for Eggebæk<br />
Plantage<br />
1 m leret tørv på sand/grus<br />
Sugespidsanlæg Simpel tørholdelse<br />
Ud over de nævnte områder kan der dog være andre steder langs strækningen,<br />
hvor det kan blive nødvendigt at anvende sugespidsanlæg <strong>til</strong> tørholdelse.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Påvirkningen af grundvandsforholdene (drikkevandsinteresser, grundvandsinteresser<br />
og grundvandskemi) under anlægsfasen er vurderet at være mindre,
da varigheden af de nødvendige grundvandsænkninger ikke forventes at kunne<br />
nå at medføre påvirkning af den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne<br />
af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne<br />
skabe problemer i forhold <strong>til</strong> oppumpning i nærliggende markvandingsboringer<br />
og indvindingsboringerne på Hellevad Vandværks kildeplads.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold <strong>til</strong> grundvand under<br />
driftsfasen<br />
5.8 Forurenet jord<br />
Forureningskortlagte ejendomme inddeles på vidensniveau 1 og 2. Arealer<br />
kortlagt på vidensniveau 1 (V1) kan potentielt være forurenet på baggrund<br />
af de aktiviteter, der har været på arealet. Arealer kortlægges på vidensniveau<br />
2 (V2), hvis der er <strong>til</strong>vejebragt et dokumentationsgrundlag, der med sikkerhed<br />
redegør for en jordforurening. Foruden de kortlagte ejendomme er<br />
der arealer, som er områdeklassificeret. Det betyder, at de øvre jordlag som<br />
udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet med tjærestoffer og<br />
tungmetaller, som følge af diffus forurening fra trafik mv. Disse områder er<br />
hovedsageligt byområder.<br />
Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en<br />
kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes <strong>til</strong> offentlig vej, samt<br />
fra en ejendom, som er omfattet af områdeklassificering anmeldes <strong>til</strong> myndighederne,<br />
ligesom der kan være andre myndighedsmæssige krav i relation <strong>til</strong> de<br />
forurenede eller muligt forurenede områder. Al håndtering af forurenet jord<br />
sker i henhold <strong>til</strong> gældende lovgivning jf. jordforureningsloven 2 /31/.<br />
Såfremt der stødes på ukendte/ikke kortlagte forureninger i anlægsfasen, vil<br />
arbejdet blive stoppet, og den pågældende kommune orienteret. Arbejdet kan<br />
først genoptages, når kommunen har taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, om der skal fastsættes<br />
vilkår herfor. Risikoen for at støde på ukendt forurening ved linjeføringen<br />
skønnes imidlertid at være lille.<br />
Der er kun meget få kortlagte ejendomme og områdeklassificerede arealer<br />
nær linjeføringen for gasledningen, hvorfor omfanget i forbindelse med håndtering<br />
af forurenet jord er meget begrænset for projektet som helhed. I visse<br />
kommuner begrænser det sig <strong>til</strong> arealer, hvor gasledningen krydser eksisterende<br />
vejarealer. I anlægsfasen forventes der således kun at skulle håndteres<br />
forurenet jord helt lokalt, og miljøpåvirkningerne vurderes at begrænse sig<br />
<strong>til</strong> en risiko for spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord. Der<br />
vurderes i projektet ikke at blive overskudsjord, og som udgangspunkt skal<br />
der således ikke bortkøres jord. Selve håndteringen af forurenet jord sker forskriftsmæssigt,<br />
og eventuelle gener i form af støv og lignende minimeres mest<br />
muligt. Der tages generelt hensyn <strong>til</strong>, at arbejde med forurenet jord anses for<br />
”særligt farligt arbejde” jf. /32/.<br />
Generelt forventes der i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse<br />
med forurenet jord.<br />
2 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr. 1427 af 4. december <strong>2009</strong><br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
111
112<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord<br />
Såfremt forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de ops<strong>til</strong>lede<br />
myndighedskrav sikrer mod efterfølende uacceptable miljøpåvirkninger. I det<br />
følgende vil påvirkninger i driftsfasen derfor ikke blive beskrevet yderligere.<br />
5.8.1. Vejle Kommune<br />
Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Vejle Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
Der er ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede arealer i<br />
undersøgelsesområdet i Vejle Kommune. Linjeføringen krydser en enkelt vej<br />
(Veerstvej).<br />
Arealet, hvor kompressorstationen skal etableres på Energinet.dks areal ved<br />
Mosevej, er ikke kortlagt som V1 eller V2.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Påvirkninger i Vejle Kommune vurderes at være mindre, idet der i anlægsfasen<br />
skal håndteres en lille mængde potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven<br />
ved gravearbejde i vejareal. Håndteringen af forurenet jord<br />
vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre<br />
lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejdet<br />
i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger<br />
<strong>til</strong> at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i<br />
tørre perioder.<br />
Ligeledes gælder for arealet for den kommende kompressorstation, at håndteringen<br />
af eventuelt forurenet jord sker forskriftsmæssigt.<br />
5.8.2. Vejen Kommune<br />
Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Vejen Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Vejen Kommune er der i undersøgelseskorridoren en V1-kortlagt ejendom<br />
med kortlægningsnr. 575-32022 samt to V2 kortlagte ejendomme med kortlægningsnumrene<br />
575-77007 og 575-55009. Forureningerne på begge de to<br />
V2 kortlagte ejendomme er overfladeforureninger med tungmetaller, PAH’er<br />
og slagger på dele af ejendommene. Den V1 kortlagte ejendom er kortlagt på<br />
baggrund af oplysninger om, at der har været vognmandsforretning med tankoplag.<br />
Der er således en potentiel risiko for, at der på ejendommen ved tanke<br />
og påfyldningspladser kan være forurenet med olie-/benzinprodukter. Der er<br />
ingen områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet.<br />
De kortlagte ejendomme fremgår af Figur 5.36 og Figur 5.37, hvoraf det ses,<br />
at gasledningen kun gennemskærer den V1-kortlagte (575-32022), mens selve<br />
anlægsarbejdet ikke berører de to øvrige kortlagte ejendomme. Endvidere vil<br />
der ved anlægsarbejdet i Vejen Kommune blive krydset 16 veje.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Påvirkninger i Vejen Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen vil der<br />
ved gravearbejde i vejareal og den kortlagte ejendom skulle håndteres potentielt<br />
forurenet og forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen<br />
af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at<br />
kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv<br />
i forbindelse med gravearbejde i vejarealer og forurenede områder. Der vil<br />
i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger <strong>til</strong> at nedbringe<br />
eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord<br />
Figur 5.36 V1-kortlagt ejendom<br />
(575-32022)<br />
Figur 5.37 V2-kortlagte ejendomme<br />
(575-77007 og 575-55009),<br />
der ikke berøres af anlægsarbejdet.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
113
114<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord<br />
Figur 5.38 V2-kortlagt ejendom<br />
(629-00004) i Kolding nær gasledningens<br />
linjeføring.<br />
5.8.3. Kolding Kommune<br />
Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Kolding Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Kolding Kommune er der et V2-kortlag område med kortlægningsnr. 629-<br />
00004 beliggende i undersøgelsesområdet. Området, der omfatter et mindre<br />
vandhul/moseområde, fremgår af Figur 5.38. Der er ikke udført undersøgelser,<br />
hvorfor omfanget af en evt. forurening ikke er kendt. Gasledningen etableres<br />
tæt op af det kortlagte areal, men selve anlægsarbejdet vurderes at kunne<br />
holdes udenfor dette område.<br />
Gasledningen passerer ingen områdekortlagte arealer, men den gennemskærer<br />
7 veje.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Påvirkningerne i Kolding Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen<br />
vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet jord<br />
omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet og potentielt<br />
forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Det forudsættes, at anlægsarbejdet<br />
undgår den kortlagte ejendom (629-00004 – vandhullet). I modsat fald kan<br />
der blive tale om en helt lokal selektiv oprensning. Herudover vurderes der<br />
kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning<br />
af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med<br />
jordarbejdet blive truffet foranstaltninger <strong>til</strong> at nedbringe eventuelle støvgener<br />
f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder.<br />
5.8.4. <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
Kort 5-8-2 viser forurenede grunde i <strong>Haderslev</strong> Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune findes ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede<br />
arealer i undersøgelsesområdet. Linjeføringen krydser 31 veje.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Eventuelle påvirkninger i <strong>Haderslev</strong> Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen<br />
vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet<br />
jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord<br />
vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre<br />
lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde<br />
i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger<br />
<strong>til</strong> at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i<br />
tørre perioder.<br />
5.8.5. Tønder Kommune<br />
Kort 5-8-2 viser forurenede grunde i <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Tønder Kommune findes en V1-kortlagt ejendom (525-40064), der er<br />
kortlagt på baggrund af oplysninger om et tidligere detailsalg af benzin. Lokaliteten<br />
er beliggende i byen Galsted og vil således ikke blive påvirket af det<br />
egentlige anlægsområde jf. Figur 5.39.<br />
Linjeføringen for naturgasledningen passerer ingen områdekortlagte arealer<br />
og krydser kun en enkelt vej (Kampvej).<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejareal skulle håndteres potentielt<br />
forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet<br />
jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en<br />
mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse<br />
med gravearbejdet i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet<br />
foranstaltninger <strong>til</strong> at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning<br />
af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Tønder Kommune vil være<br />
meget begrænset.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord<br />
Figur 5.39 V1-kortlagt ejendom<br />
(525-40064), der ikke berøres af<br />
anlægsarbejdet.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
115
116<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord<br />
Figur 5.40 V2-kortlagte områder<br />
(529-30002) nær gasledningen.<br />
Figur 5.41 Områdeklassificeret<br />
areal i Hellevad, der ikke berøres<br />
af anlægsarbejdet.<br />
5.8.6. Aabenraa Kommune<br />
Kort 5-8-3 viser forurenede grunde i Aabenraa Kommune.<br />
Eksisterende forhold<br />
I Aabenraa Kommune er der i undersøgelsesområdet for naturgasledningen<br />
en V2-kortlagt ejendom samt et område omkring Hellevad, der er områdeklassificeret,<br />
jf. Figur 5.40 og Figur 5.41. Områdeklassificeret betyder, at de<br />
øvre jordlag som udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet med<br />
tjærestoffer og tungmetaller, som følge af diffus forurening fra trafik mv. Forureningen<br />
på den V2 kortlagte ejendom består ligeledes af en overfladeforurening<br />
med slagger på dele af ejendommen.<br />
Gasledningen etableres tæt op af den kortlagte ejendom, men selve anlægsarbejdet<br />
vurderes at kunne holdes udenfor det kortlagte areal. Ligeledes vil<br />
anlægsarbejdet være udenfor det områdeklassificerede areal ved Hellevad.<br />
Herudover krydser linjeføringen for gasledningen 33 veje.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt<br />
forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet<br />
jord vil ske forskriftsmæssigt. Det forudsættes, at anlægsarbejdet undgår de<br />
kortlagte områder (529-30002 markveje). I modsat fald kan der blive tale om<br />
en helt lokal selektiv oprensning. Herudover vurderes der kun at kunne være<br />
en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse<br />
med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive<br />
truffet foranstaltninger <strong>til</strong> at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning<br />
af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Aabenraa Kommune<br />
vurderes at være mindre.<br />
5.9 Råstoffer og affald<br />
I det følgende beskrives de generelle forhold vedr. forbrug af råstoffer samt<br />
håndtering af affald for hele projektet.<br />
Da den den nærmere udformning af kompressorstationen ikke er endelig<br />
besluttet, er omfanget af materialer og råstoffer <strong>til</strong> anlæg af kompressorstationen<br />
samt affaldsmængden ikke vurderet.<br />
Jordbalance<br />
Etableringen af gasledningen omfatter rydning af vegetation i et bælte på ca.<br />
25 meters bredde langs linjeføringen, hvorefter muld og råjord separeres og<br />
lægges i depot, så det efterfølgende kan lægges <strong>til</strong>bage i linjeføringen. Der<br />
vil ikke være overskydende muld og ved planering heller ikke overskydende<br />
råjord i åbent terræn. Vedrørende eventuel håndtering af forurenet jord henvises<br />
<strong>til</strong> afsnit 5.8.<br />
Råstoffer<br />
Det væsentligste forbrug af råstoffer <strong>til</strong> etablering af gasledningen, udover<br />
stål <strong>til</strong> selve rørledningen, omfatter asfalt i forbindelse med retablering af<br />
veje, hvor disse er gennemskåret gasledningen. Her<strong>til</strong> kommer, at der vil være<br />
et generelt brændstofforbrug ved levering af materialer og ved selve anlægsarbejdet<br />
i forbindelse med entreprenørmaskinernes opgravning og fjernelse af<br />
muld og råjord.<br />
Affald<br />
Etableringen af gasledningen på den ca. 94 km lange strækning fra Frøslev/<br />
Ellund ved grænsen <strong>til</strong> Egtved indebærer krydsninger af ca. 90 veje samt en<br />
jernbanestrækning. Hovedparten af vejene er mindre lokale veje, der krydses<br />
ved gravning i åben rende. Der vil i den forbindelse skulle bortskaffes asfalt<br />
<strong>til</strong> genanvendelse i andre anlægsprojekter, da dette næppe vil kun nedknuses<br />
og genanvendes inden for anlæg af gasledningen.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Råstoffer og affald<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
117
118<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Råstoffer og affald<br />
Det forventes, at stabilgrus, bundsikring og lignende fra vejarealer nyttiggøres<br />
i projektet. Disse materialer betragtes som byggematerialer og klassificeres således<br />
ikke forureningsmæssigt. Såfremt der ved anlægsarbejdet registreres tegn<br />
(syn/lugt) på forurening f.eks. i form af oliespild i materialerne, skal der efter<br />
aftale med pågældende myndighed foretages dokumentation ved kemiske<br />
analyser før evt. nyttiggørelse af disse materialer. Såfremt bærelag skal bortskaffes<br />
som overskudsjord, skal det dokumenteres som anden overskudsjord,<br />
med mindre anden aftale er opnået med myndighederne.<br />
Ud over krydsning af veje indebærer anlæg af gasledningen ikke nedrivning<br />
af bygværker. Der forventes således ikke at være væsentligt andet affald <strong>til</strong><br />
bortskaffelse fra projektet ud over almindeligt byggeaffald og f.eks svejseelektroder<br />
fra anlægsfasen samt vegetation fra rydning af arbejdsområde.<br />
Påvirkninger i anlægsfasen<br />
Alt affald fra projektet vil blive kildesorteret og opdelet i fraktioner samt<br />
håndteret og bortskaffet i overensstemmelse med de berørte kommuners<br />
erhvervsaffaldsregulativ. Alle gældende regler vil blive overholdt, og der forventes<br />
derfor ikke at være ekstra konsekvenser for miljøet ved bortskaffelsen<br />
af affald fra projektet. I forbindelse med selve bortskaffelsen, f.eks. ved transport<br />
af affald og ved slutbortskaffelsen være en generel miljøpåvirkning.<br />
Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme<br />
spildhændelser med olie-/benzinprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse<br />
med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning af entreprenørmaskiner<br />
fra midlertidigt ops<strong>til</strong>lede tanke. Risikoen for forurening fra spild<br />
og uheld vil blive reduceret ved at etablere brændstofdepoter på centrale og<br />
spildsikrede steder.<br />
Påvirkninger i driftsfasen<br />
Der skal ikke håndteres jord og affald i driftsfasen, hvorfor der ingen påvirkninger<br />
er fra denne fase.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
5.10 Støj og emissioner<br />
I forbindelse med anlæg af gasledning og kompressorstation vil der være aktiviteter,<br />
der udløser støj og emissioner <strong>til</strong> luften. I det følgende beskrives på<br />
et overordnet niveau de aktiviteter, der vil kunne influere på omfanget. Der er<br />
desuden foretaget støjberegning af kompressorstationen i driftsfasen.<br />
5.10.1. Kompressorstationen<br />
Projektområdet er placeret i det åbne land omgivet af enkeltbeliggende ejendomme<br />
i landzone. Nærmeste enkeltbeliggende ejendomme ligger mod syd i<br />
en afstand af ca. 300 m fra skel. Nærmeste samlede boligbebyggelse er landsbyen<br />
Vester Torsted, beliggende ca. 1700 m mod nordvest.<br />
Anlægsfasen<br />
Anlægget af kompressorstationen falder i to hovedfaser:<br />
forberedende arbejder<br />
Konstruktions- og montagearbejder<br />
De forberedende arbejder omfatter etablering af arbejdsareal med skurby og<br />
alle jordarbejder samt støbning af fundamenter og gulve.<br />
I konstruktionsfasen vil der være jævnlige transporter af tunge komponenter<br />
og <strong>til</strong>førsel af materialer i øvrigt <strong>til</strong> montage af kompressorstationen. Antallet<br />
af daglige transporter påregnes at svare <strong>til</strong> gennemsnitligt 10 – 20. I hele anlægsperioden<br />
vil der være persontransport af de ansatte og antallet af personbiler<br />
skønnes <strong>til</strong> 20 – 40 pr. dag.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner<br />
5.42 Kompressorstationen ved<br />
Egtved. Grundlag for støjberegning.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
119
120<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner<br />
Støj og emissioner i anlægsfasen<br />
I denne fase genereres støj og emissioner <strong>til</strong> luften fra gravemateriel og lastbiler<br />
<strong>til</strong> jordtransporter samt fra <strong>til</strong>kørsel af grus og beton.<br />
Der vil primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt<br />
arbejde med entreprenørmaskiner. Kildestyrken for en entreprenørmaskine<br />
(hjullæsser) ved maksimal motorydelse svarer <strong>til</strong> et støjniveau på 57 dB(A) i<br />
afstanden 100 m og 46 dB(A) i afstanden 300 m over plant og akustisk porøst<br />
terræn. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes at være uden<br />
støjmæssig betydning.<br />
Støj fra bygge- og anlægsarbejder vurderes normalt i forhold <strong>til</strong> støjgrænser,<br />
som er højere end grænser for permanent virksomhedsstøj. I dagperioden<br />
opereres for bygge- og anlægsstøj normalt med støjgrænse på 70 dB(A) ved<br />
boliger. Aften, weekend og nat opereres normalt med lav støjgrænse eksempelvis<br />
40 dB(A), hvilket betyder, at støjende aktiviteter mest hensigtsmæssigt<br />
skal foregå i dagperioden, som er mindst støjfølsom.<br />
Vurderet i forhold <strong>til</strong> afstande <strong>til</strong> boliger kan det konkluderes, at der ikke vil<br />
være væsentlige støjgener i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne.<br />
Driftsfasen<br />
Kompressorstationen omfatter 4 separate kompressorer, der hver omfatter et<br />
filter, en kompressor med elmotor og et køleanlæg. Filtrene, som renser gassen<br />
for urenheder, står ikke i bygninger, men vil fremstå som ca. 5 - 6 m høje<br />
maskinkomponenter.<br />
Kompressoren er eldrevet, og for at undgå udvikling af generende støj <strong>til</strong><br />
omgivelserne vil denne blive omgivet af en støjskærmende bygning på ca.<br />
6- 8 m. Støjskærmen vil fremstå som en traditionel industriel bygning. Efter<br />
kompressoren etableres et køleanlæg, der i lighed med filtrene vil fremstå som<br />
fritstående maskinkomponenter i en højde af ca. 6 – 7 m.<br />
Kompressorerne skal af sikkerhedsmæssige grunde forbindes <strong>til</strong> afblæsningsrør<br />
(15 m), hvorfra gas kan ven<strong>til</strong>eres af i en nødsituation og desuden ved<br />
planlagte serviceeftersyn.<br />
Støj i driftsfasen<br />
Under normal drift af anlægget vil støjen stamme fra filteranlæg, kompressorer<br />
og køleanlæg. Støjen vil forekomme døgnet rundt og skal derfor sammenholdes<br />
med de lave støjgrænser for den støjfølsomme natperiode.<br />
Støjbelastningen fra kompressorstationen vil i driftsfasen være yderst begrænset<br />
som følge af nedenstående skærpede krav <strong>til</strong> leverandøren:<br />
• ven<strong>til</strong>atorer og blæsere med så lav hastighed som muligt,<br />
• lyddæmpere i luftindtag og afkast,<br />
• trykreguleringsven<strong>til</strong>er med integrerede støjdæmpere,<br />
• tunge bygningselementer omkring meget støjende udstyr,<br />
• døre og porte med høj lydisolation,<br />
• ingen hørbare toner fra kompressorerne.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Ud over støj under normal drift af anlægget vil der undtagelsesvis være støj i<br />
forbindelse med afblæsning (”blow down”) af kompressorstationen. Dette vil<br />
ske i dagtimerne og få gange om året, og anses derfor ikke som normal daglig<br />
drift.<br />
Ved afblæsning af kompressorstationen vurderes lydtrykniveauet undtagelsesvis<br />
og kortvarigt at være som i Tabel 5.7, såfremt der alene regnes med geometrisk<br />
afstandsdæmpning svarende <strong>til</strong> 6 dB pr. afstandsfordobling.<br />
Afstand m Lydtrykniveau dB(A)<br />
75 – 150 95<br />
150 – 300 89<br />
300 – 400 83<br />
600 – 800 77<br />
I virkeligheden optræder også terrændæmpning i <strong>til</strong>fælde af akustisk porøst<br />
terræn og luftabsorption, hvorfor lydtrykniveauerne vil være mindre end angivet.<br />
Støjberegning<br />
Støjbelastning af omgivelserne fra kompressorstationen er vurderet i henhold<br />
<strong>til</strong> vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”/33/.<br />
Støjbelastninger er beregnet efter beregningsmodellen beskrevet<br />
i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”<br />
/34/. Støjberegningerne er udført ved hjælp af Pc-programmet<br />
SoundPLAN, som indeholder den anførte beregningsmodel.<br />
Den beregnede støjudbredelse er vist i Figur 5.43. Beregningerne er udført<br />
med beregningssituationen som i Figur 5.42 og under følgende forudsætninger,<br />
jf. /34/:<br />
• Terrænet er fladt og porøst.<br />
• Kompressorstationen er simuleret ved en punktkilde 5 m over terræn<br />
placeret centralt i byggefeltet.<br />
• Beregningen er udført som en ”worst case” situation, hvor støjen er<br />
forudsat at være meget lavfrekvent (al lydenergi er forudsat at være i<br />
frekvensbåndet 63 Hz).<br />
• Afskærmning fra bygninger internt på Energinet.dk’s grund er på den<br />
sikre side ikke medregnet.<br />
• I det åbne land er der ikke en vejledende støjbelastning ved skel, men<br />
<strong>til</strong> nærmeste nabo.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner<br />
Tabel 5.7 Lydtrykniveau ved<br />
afblæsning fra kompressorstationen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
121
122<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner<br />
Figur 5.43 Støjudbredelse fra<br />
kompressorstation.<br />
Støjniveau LAeq i dB(A)<br />
Tabel 5.8 Beregnede støjbelastninger.<br />
Med den forudsatte støjudbredelse fås en resulterende støjbelastning på ca.<br />
37 dB(A) ved nærmeste enkeltbeliggende ejendom i det åbne land mod syd.<br />
Ved nærmeste sammenhængende boligbebyggelse mod nordvest i landsbyen<br />
Vester Torsted fås en støjbelastning på ca. 26 dB(A). De beregnede støjbelastninger<br />
er i Tabel 5.8 sammenholdt med de relevante støjgrænser.<br />
Lokalitet Beregnet<br />
støjbelastning vejledende støjgrænse /33/.<br />
Ved skel 44 dB(A) Ved placering i det åbne land er der<br />
ikke vejledende støjgrænse i skel<br />
men alene ved naboer.<br />
Enkeltbeliggende beboelse<br />
i det åbne land<br />
Boligområde Vester Torsted<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Miljøstyrelsens<br />
37 dB(A) 40 dB(A)<br />
26 dB(A) 35 dB(A)<br />
Under normal drift af anlægget vurderes støjen at være af jævn karakter uden<br />
registrerbare ”støjspidser”. Kun i forbindelse med afblæsning kan der undtagelsesvis<br />
forekomme maksimalværdier af støjniveau som beskrevet i tidligere<br />
afsnit.<br />
Konklusionen er med den forudsatte støjudbredelse under normal drift, at<br />
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser vil være overholdt.<br />
Energinet.dk vil over for leverandøren fastsætte krav om maksimalt støjniveau<br />
i virksomhedens skel. Dette krav vil blive fastsat således, at det dels sikrer<br />
overholdelse af relevante støjgrænser i virksomhedens omgivelser, og dels<br />
sikrer <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende støjforhold internt på virksomhedens grund (af hensyn<br />
<strong>til</strong> de ansatte). I relation <strong>til</strong> VVM er det kun støjforholdene i omgivelserne,<br />
som skal behandles. Et krav <strong>til</strong> leverandøren om overholdelse af 44 dB(A) i<br />
skel vil sikre overholdelse af støjgrænser ved nærmeste naboer. Energinet.dk<br />
kan eventuelt, primært af hensyn <strong>til</strong> de interne støjbelastninger for de ansatte,<br />
overfor leverandøren skærpe støjkravet i skel. En sådan skærpelse af støjkrav<br />
i skel vil medføre yderligere reduktion af støjbelastninger i omgivelserne.
Energinet.dk vil herudover overfor leverandøren fastsætte krav om, at støjen<br />
fra kompressorstationen ved naboerne ikke må indeholde tydeligt hørbare toner.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> definition af tydeligt hørbare toner henvises <strong>til</strong> Vejledning<br />
fra Miljøstyrelsen nr. 6 1984 ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”/33/.<br />
Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer<br />
Med hensyn <strong>til</strong> lavfrekvent støj og infralyd vil Energinet.dk overfor leverandøren<br />
s<strong>til</strong>le krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen<br />
nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”<br />
dvs. L pA,LF = 20 dB og L pG = 85 dB i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Det<br />
skal nævnes, at der i marts 2010 er kommet ændret målemetode af lavfrekvent<br />
støj jf. /36/. Det vurderes, at driften ikke vil medføre, at det samlede<br />
bidrag med lavfrekvent støj eller infralyd <strong>til</strong> naboer vil overstiger nedenstående<br />
grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet<br />
over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst.<br />
Kompressorstationen forventes ikke at medføre væsentlige vibrationer <strong>til</strong><br />
omgivelserne og ikke at overskride et KB-vægtet 3 accelerationsniveau L.w på<br />
75 dB re 10-6 m/sec2 målt i de nærmeste beboelser uden for virksomhedens<br />
areal, jf. /35/.<br />
Transformerstation<br />
Såfremt transformersstationen placeres umiddelbart syd for Energinet.dks<br />
område ved Egtved, vil den være placeret ca. 190 m fra nærmeste nabo.<br />
Transformerstationens lydeffektniveau vil være på 65 dB(A), og det medfører<br />
et støjniveau på 11 dB(A) i denne afstand ved udbredelse over akustisk hårdt<br />
terræn. Det antages, at udbredelsen overvejende sker over akustisk porøst terræn<br />
og derfor vil støjniveauet blive lidt lavere. I forhold <strong>til</strong> støjen fra kompressorstationen<br />
vil støjen fra transformerstationen være ubetydelig, og der vil<br />
ikke være tale om nogen kumulativ effekt.<br />
En transformerstation udsender lavfrekvent støj (10-160 Hz), som opfattes<br />
af det menneskelige øre på samme måde som fjern trafikstøj. Tæt ved en station<br />
er lydstyrken højest og den aftager med afstanden, dog langsommere end<br />
øvrig støj. Teoretisk kan der ske en forstærkning af den lavfrekvente støj indendørs<br />
i forhold <strong>til</strong> udendørs, men med et støjniveau på 11 dB(A) udendørs,<br />
forventes støjniveauet indendørs at være under grænseværdien, som er 20<br />
dB(A). Anlægget etableres desuden med vibrationsdæmpende foranstaltninger,<br />
således at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes <strong>til</strong> et minimum.<br />
Emissioner <strong>til</strong> luft fra kompressorstationen<br />
Det er besluttet, at kompressorstationen etableres med eldrevne kompressorer.<br />
Drivmidler <strong>til</strong> kompressorenhederne giver på den baggrund ikke anledning<br />
<strong>til</strong> emissioner <strong>til</strong> luften på lokaliteten i Egtved.<br />
I forhold <strong>til</strong> nuværende emissioner som følge af opvarmning af kontrolcentret<br />
vil der <strong>til</strong> gengæld være tale om en reduktion, idet der fremover vil ske<br />
varmegenvinding fra kompressorenhederne <strong>til</strong> opvarmning af basen. Det nu-<br />
3 Ved KB-vægtning anvendes en frekvensfilteringsfunktion mellem 1-8o Hz og<br />
det er gulvvibrationer, der måles.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
123
124<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner<br />
Tabel 5.9 Udvalgte emissioner og<br />
deres påvirkning af miljøet.<br />
værende årlige gasforbrug <strong>til</strong> opvarmning er knap 30.000 Nm 3 , som dermed<br />
reduceres. Den eksisterende kedel <strong>til</strong> opvarmning vil formentlig ikke kunne<br />
undværes, men vil kun skulle bruges som spidslast eller som backup.<br />
Anvendelse af naturgas i stedet for andre fossile brændsler <strong>til</strong> opvarmning<br />
medfører en mindre udledning af kuldioxid (CO 2 ), svovloxid (SO 2 ), kvælstofoxider<br />
(NO x ) og kulilte (CO). Disse emissioner er procesafhængige, og<br />
emissionerne vil blive minimeret ved kontrol af temperatur-, opblandings-<br />
og forbrændingsluftforhold ved forbrændingen. UHC-emissioner (UHC =<br />
Unburned Hydro Carbons) forekommer stort set ikke i stationære processer<br />
(for eksempel kedler, komfurer, processer). Desuden indeholder naturgas kun<br />
ubetydelige mængder svovl, og forbrænding af naturgas giver hverken aske,<br />
støv eller andre faste affaldsprodukter. Til gengæld giver naturgassen anledning<br />
<strong>til</strong> større kulilte (CO) og UHC-emissioner fra uforbrændt naturgas.<br />
Navn Betegnelse Miljøpåvirkning<br />
Kuldioxid CO2 Øget drivhuseffekt<br />
Uforbrændt kulbrinte UHC Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening<br />
Kvælstofoxid NOx Forsuring, overgødskning<br />
Kulilte CO Fotokemisk luftforurening<br />
Under driften af det samlede fremtidige anlæg i Egtved foretages kontinuerte<br />
målinger af gaskvaliteten på i alt 4 gaschromatografer, hvilket medfører emission<br />
af naturgas. Den samlede emission af naturgas vil ikke overstige 3.500<br />
m 3 pr. år fra disse.<br />
Derudover påregnes kun udledning af naturgas ved planlagte serviceeftersyn.<br />
Der påregnes eftersyn af i gennemsnit en kompressorenhed inkl. filtre mv. pr.<br />
år. I den forbindelse nedlukkes en kompressorenhed og der forventes udledt<br />
størrelsesorden 10.000 m 3 naturgas. Udledning af naturgas og dermed methan<br />
medfører som al anden menneskeskabt aktivitet påvirkning med drivhusgasser.<br />
Den enkelte kompressorenhed er sektioneret. Ved ikke planlagte hændelser,<br />
der kræver indgreb, trykaflastes kun den berørte sektion, hvorved mængden<br />
af naturgas, der udledes, kan minimeres.<br />
Gasledning<br />
Den samlede anlægsperiode for gasrørledningen er anslået <strong>til</strong> ca. 6 – 7 måneder,<br />
dog således at anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet kun vil være af<br />
størrelsesorden 6 uger. Anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet omfatter en<br />
sekvens af adskilte operationer. De væsentligste operationer er:<br />
• Rydning af beplantning og muld i tracéet,<br />
• Rør udlægges i depot,<br />
• Rør transporteres i tracé,<br />
• Rør bukkes og svejses,<br />
• Test af svejsninger og coating,<br />
• Ledningsgrav udgraves,<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
• Rør løftes i ledningsgrav,<br />
• Katodisk beskyttelse etableres,<br />
• Ledningsgrav <strong>til</strong>fyldes,<br />
• Eventuelle dræn og andre ledninger retableres,<br />
• Muld udlægges og bearbejdes.<br />
Den enkelte arbejdsoperation udføres af et arbejdshold med få mennesker,<br />
der typisk anvender af 2-4 maskiner på arbejdsstedet. Rørdepoter udlægges<br />
typisk for hver 5 km, og antallet af transporter vil typisk være af størrelsesorden<br />
6 - 8 pr. dag.<br />
Støj i anlægsfasen<br />
I anlægsfasen vil der forekomme støj fra lastvogne og entreprenørmaskiner.<br />
Aktiviteterne vil først og fremmest foregå langs linjeføringen for gasledningen,<br />
men der vil også være afledt trafik med lastvogne på de omliggende offentlige<br />
veje.<br />
Kildestyrken for en entreprenørmaskine (hjullæsser) ved maksimal motorydelse<br />
svarer <strong>til</strong> et støjniveau på 57 dB(A) i afstanden 100 m og 46 dB(A) i<br />
afstanden 300 m over plant og akustisk porøst terræn. En typisk entreprenørmaskine<br />
i drift medfører støjpåvirkning på 50 – 55 dB(A) i 100 – 125 meters<br />
afstand og 40 – 45 dB(A) i ca. 300 meters afstand. Er afstanden under 50<br />
meter, kan støjen være 65 – 70 dB(A). Perioder med højt støjniveau vil normalt<br />
være relativt kortvarige. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj<br />
vurderes at være uden støjmæssig betydning.<br />
Boliger, der ligger nærmere end 50 meter fra gasledningen vil i perioder opleve<br />
tydeligt hørbar og generende støj fra anlægsarbejdet, og ud <strong>til</strong> afstande på<br />
100 – 200 meter kan støjen også være mærkbar. Det vil være karakteristisk, at<br />
støjen varierer meget, og i lange perioder er begrænset, for så i andre perioder<br />
at være mærkbart <strong>til</strong> stede, når der arbejdes tæt på.<br />
Der findes ikke faste støjgrænseværdier for det eksterne miljø i forbindelse<br />
med bygge- og anlægsarbejder. Støj fra bygge- og anlægsarbejder vurderes<br />
normalt i forhold <strong>til</strong> støjgrænser, som er højere end grænser for permanent<br />
virksomhedsstøj. I dagperioden opereres for bygge- og anlægsstøj normalt<br />
med støjgrænse på 70 dB(A) ved boliger. Aften, weekend og nat opereres<br />
normalt med lav støjgrænse eksempelvis 40 dB(A), hvilket betyder, at støjende<br />
aktiviteter mest hensigtsmæssigt skal foregå i dagperioden, som er mindst<br />
støjfølsom.<br />
Som hovedregel vil anlægsarbejderne blive gennemført i dagtimerne på hverdage,<br />
men afvigelser vil kunne forekomme. Anlægsarbejderne forventes at<br />
påvirke lokalt i perioder indenfor ca. 1 -2 mdr. ud af den samlede anlægsfase<br />
på ca. 6 – 7 mdr.<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
125
126<br />
Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner<br />
Emissioner <strong>til</strong> luft i anlægsfasen<br />
Under anlæg af gasledningen vil der genereres emissioner <strong>til</strong> luften fra transport<br />
af henholdsvis materialer og arbejdskraft samt fra materiel <strong>til</strong> gennemførelse<br />
af anlægsarbejdet. Emissionerne vil omfatte NO X og partikler, der har<br />
den største indflydelse på den lokale luftforurening. Erfaringsmæssigt vil de<br />
andre emissioner være af underordnet betydning i relation <strong>til</strong> lokal påvirkning.<br />
CO vurderes ikke at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som<br />
komponent i fotokemiske reaktioner i luften, hvor der dannes andre luftforurenende<br />
stoffer herunder drivhusgassen CO 2 . Som følge af anlægsfasens<br />
relativt korte varighed og det beskedne antal biler/entre-prenørmaskiner, som<br />
forventes anvendt, er det ikke sandsynligt, at grænseværdier for luftkvaliteten<br />
vil blive overskredet. Mængden vil være begrænset som følge af de relativt få<br />
maskiner, der anvendes og den korte varighed af anlægsfasen på ca. 6 – 7 måneder.<br />
Det skønnes, at mængden i omfang vil svare <strong>til</strong>, hvad der kommer fra<br />
den landbrugsmæssige drift langs linjeføringen.<br />
Gasledning i driftsfasen<br />
Under normal drift er der ingen støj eller emissioner <strong>til</strong> luften fra gasledningen.<br />
Kun i <strong>til</strong>fælde af egentlige uheld vil der være behov for udluftning af gas<br />
fra rørledningen. Ved en sådan hændelse begrænses gassen ved at ven<strong>til</strong>ere fra<br />
gasrørledningen, og der findes afspærringsven<strong>til</strong>er på ven<strong>til</strong>stationerne, hvor<br />
en sektion af gasledningen kan afspærres og tages ud af drift.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
6. Andre miljømæssige<br />
vurderinger<br />
Udover de direkte miljømæssige påvirkninger kan projektet medføre andre<br />
konsekvenser, der beskrives i det følgende. Det omhandler de sikkerhedsmæssige<br />
aspekter ved drift af kompressorstationen og ledningen samt afledte socioøkonomiske<br />
effekter og effekter på befolkning og samfund.<br />
6.1 Vurdering af sikkerhed<br />
Nedenfor vurderes de sikkerhedsmæssige forhold ved anlæg og drift af gasledningen<br />
fra den dansk tyske grænse ved Frøslev <strong>til</strong> Egtved og kompressorstationen<br />
i Egtved. Som udgangspunkt er transport af kulbrinter, herunder<br />
naturgas, gennem rørledninger den mest sikre og miljøvenlige transportform.<br />
6.1.1. Anlæg<br />
Anlæggenes komponenter produceres, og anlægsarbejderne udføres af kvalitetsgodkendte<br />
firmaer. Produktionen af komponenter og anlægsarbejde samt<br />
trykprøvning udføres med velafprøvede teknikker.<br />
Gasrørledning<br />
Godstykkelsen (tykkelsen af rørvæggen) i gasledningen fastlægges i henhold<br />
<strong>til</strong> Arbejds<strong>til</strong>synets regler, hvori indgår gastryk og befolkningstæthed i et 200<br />
m bredt bælte på hver side af rørledningens midte. Gasledningen fra den<br />
dansk tyske grænse dimensioneres <strong>til</strong> 80 bar. Omkring 80 bar transmissionsledningen<br />
etableres et servitutbælte på 5 m på hver side af rørledningerne inden<br />
for, hvilket det kun er <strong>til</strong>ladt at grave efter forudgående <strong>til</strong>ladelse. Yderligere<br />
tinglyses en sikkerhedszone på min. 20 m på hver side af rørledningerne,<br />
hvor der ikke må være bygninger <strong>til</strong> ophold for mennesker.<br />
I henhold <strong>til</strong> projektbeskrivelsen i Kapitel 2 træffes i øvrigt følgende sikkerhedsforanstaltninger<br />
for gasledningen:<br />
• Ledningen afmærkes med markeringspæle.<br />
• Rørledningerne lægges med et jorddække på mindst 1 m.<br />
• Rørledningen beskyttes mod korrosion med en isolerende plasticbelægning<br />
af polyetylen.<br />
• For yderligere at sikre mod korrosion, hvis der opstår små huller i<br />
plastikbelægningen sættes en svag spænding <strong>til</strong> stålet, hvilket forhindrer<br />
korrosion (katodisk beskyttelse).<br />
• På lokaliteter, hvor grundvandsspejlet ligger over rørledningens underside,<br />
og hvor den overliggende jord består af »bløde« aflejringer,<br />
sikres rørledningen mod opdrift ved hjælp af betonryttere. Det samme<br />
benyttes ved krydsning af vandløb.<br />
Kompressorstation<br />
Kompressorstationen i Egtved dimensioneres for et tryk på 80 bar. Normalt<br />
vil trykket på <strong>til</strong>gangssiden være 50-60 bar og afgangstrykket omkring 78 bar.<br />
Der foretages ikke oplag af gas på kompressorstationen, og kompressorstationen<br />
er ikke omfattet af bestemmelserne for risikovirksomheder.<br />
Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
127
128<br />
Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger<br />
Kompressorstationen vil være indhegnet, og området er overvåget 24 timer i<br />
døgnet. I forbindelse med kompressorstationens godkendelse fastlægges en<br />
sikkerhedszone omkring anlægget med restriktioner for etablering af bygninger<br />
<strong>til</strong> ophold for mennesker og oplagring af brandfarligt materiale.<br />
6.1.2. Drift og vedligehold<br />
I driftsfasen vil rørledningen og kompressorstationen indgå i Energinet.dks<br />
normale vedligeholdelsesprogram. Dette tager sigte på at drive anlæggene på<br />
en sikkerhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde.<br />
Rørledningen og kompressorstationen vil blive drevet, overvåget og vedligeholdt<br />
efter samme retningslinjer som Energinet.dks øvrige anlæg. Heri indgår<br />
et inspektions- og vedligeholdelsesprogram samt en løbende <strong>til</strong>standsvurdering,<br />
der sikrer varsling af forhold, som kunne føre <strong>til</strong> alvorlige hændelser.<br />
Generelt kan det siges, at uheld kun forekommer yderst sjældent. Et udslip<br />
af naturgas, som ikke antændes, vil ikke udgøre en fare, da gassen vil stige <strong>til</strong><br />
vejrs. Det værst tænkelige uheld er gasudslip og antændelse.<br />
Et ledningsbrud er aldrig forekommet i Danmark, og uheld af denne type anses<br />
ikke som et realistisk uheldsscenario.<br />
Gasrørledning<br />
Ved reparation eller ved et eventuelt uheld kan dele af gasledningen afspærres<br />
på ven<strong>til</strong>stationer, og trykket tages af de isolerede ledningsstrækninger ved<br />
kontrolleret trykaflastning gennem nedblæsningsskorstene.<br />
Med regelmæssige mellemrum overvåges gasledningen ved fly- eller bilpatruljering<br />
for bl.a. at identificere uanmeldte gravearbejder i nærheden af ledningen<br />
samt for eventuelle ændringer i vegetation, sætninger eller oversvømmelser.<br />
Konstateres ændringer i overfladeforholdene, foretages en nærmere<br />
undersøgelse for at sikre, at ledningen ikke lider overlast.<br />
Derudover foretages indvendig inspektion af rørledningen med såkaldte »intelligente<br />
grise« i rørene. Disse inspektionsværktøjer drives frem af naturgasstrømmen<br />
og kan detektere uregelmæssigheder i rørvæggene både udvendigt<br />
og indvendigt. Der foretages en måling umiddelbart efter ledningens anlæg,<br />
og derefter når en nærmere vurdering giver anledning <strong>til</strong> gentagelse.<br />
Med henblik på at minimere konsekvenser, hvis en ulykke alligevel skulle indtræffe,<br />
er udarbejdet beredskabsplaner. I disse planer er inkluderet reparationsmetoder<br />
med <strong>til</strong>hørende procedurer samt vagtplaner for indsatsmandskabet.<br />
Indøvelse af indsatsforløb og træning i brug af indsatsudstyr foretages<br />
med passende intervaller.<br />
Den største risiko for beskadigelse af gasledningen er pågravning. Denne<br />
risiko søges minimeret ved tæt kontakt med lodsejere, regelmæssige patruljeringer<br />
samt krav om, at alle gravearbejder nær transmissionsledningerne skal<br />
godkendes.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Den største risiko for beskadigelse af de overjordiske anlæg er ved påkørsel.<br />
Alle overjordiske installationer er indhegnet, og på kritiske steder opsættes<br />
autoværn for at forhindre påkørsel af installationerne.<br />
Energinet.dks kontrolcenter overvåger ledningen 24 timer i døgnet. Skulle<br />
der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, kan den pågældende<br />
ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ven<strong>til</strong>er. Det indebærer, at selv et<br />
alvorligt uheld kan begrænses.<br />
Kompressorstation<br />
Tilsvarende gasledningen kan gastrykket tages af hver enkelt kompressorenhed<br />
i <strong>til</strong>fælde af driftsproblemer. Afgangstrykket fra kompressorstationen<br />
overvåges og kontrolleres af stationens normale kontrolsystem. Herudover<br />
installeres et uafhængigt trykbegrænsningssystem således, at overtrykssikringen<br />
dubleres.<br />
Energinet.dks kontrolcenter overvåger alle ledninger og kompressorstationen<br />
24 timer i døgnet. Skulle der mod forventning opstå en lækage på gasledningen,<br />
kan den pågældende ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ven<strong>til</strong>er.<br />
Det indebærer, at selv et alvorligt uheld kan begrænses. På kompressorstationen<br />
monteres hurtiglukkende ven<strong>til</strong>er, som i <strong>til</strong>fælde af et udslip isolerer<br />
kompressorstationen fra transmissionsledningen. Herved sikres, at det kun<br />
vil være en relativt, i forhold <strong>til</strong> gasmængden i gastransmissionsledningen, lille<br />
gasmængde i gasanlægget på kompressorstationen, som i <strong>til</strong>fælde af et uheld<br />
vil strømme ud <strong>til</strong> omgivelserne. Til detektering af et eventuelt gasudslip<br />
monteres trykfølere, gasdetektorer samt brandalarmer på strategiske steder.<br />
Kompressorstationen vil være indhegnet, og eventuelle mindre lækager vil<br />
ikke få konsekvenser udenfor hegnet. Det er kun de større men sjældne udslip<br />
fra enten deciderede rørbrud eller meget store huller, som kan have konsekvenser<br />
udenfor hegnet.<br />
6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund<br />
Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige<br />
eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et<br />
områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget<br />
for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger.<br />
Det kan eksempelvis være en afledt effekt på landbruget i form af forringede<br />
afgrøder og dermed mindre indtægt for de berørte landbrug i en periode efter<br />
anlæg af ledningen – altså en afledt effekt af en direkte miljømæssig påvirkning.<br />
Udover de afledte socioøkonomiske effekter beskrives også effekterne for<br />
befolkning og samfund, der typisk omfatter barriereeffekter, påvirkninger af<br />
rekreative interesser, sundhedsmæssige gener som følge af støj og emissioner<br />
mv.<br />
De socioøkonomiske forhold beskrives samlet set for hele gasledningen og<br />
kompressorstationen.<br />
Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
129
130<br />
Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger<br />
6.2.1. Anlægsfasen<br />
Anlægsarbejdet <strong>til</strong>rettelægges med henblik på at minimere anlægsperioden og<br />
dermed negative følgevirkninger for samfundet. Anlægsfasen for etablering<br />
af kompressorstationen forventes at være ca. 2 år, mens den for gasledningen<br />
samlet set forventes at vare ca. 6 – 7 måneder. Reelt set vil anlægsperioden for<br />
gasledningen lokalt være på ca. 1 – 2 mdr.<br />
Befolkning<br />
Etablering af kompressorstationen kan i anlægsfasen medføre gener i form<br />
af støj, emissioner og visuelle påvirkninger som følge af aktiviteterne på selve<br />
byggepladsen. Det er individuelt, hvordan støj opleves, og derved også hvornår<br />
støjen opleves generende. Anlægsarbejdet vil, så vidt det er muligt, foregå<br />
i dagtimerne og vil ikke medføre støjgener uden for kompressorstationen,<br />
der ligger over den vejledende grænseværdi jf. afsnit 5.10.1. Da der er tale om<br />
aktiviteter af midlertidig karakter, vurderes det samlet, at der ikke vil være væsentlige<br />
afledte socioøkonomiske påvirkninger på befolkningen.<br />
Kompressorstationen forventes ikke at medføre visuelle gener på grund af<br />
anlæggets placering i landskabet bl.a. på grund af den afskærmende effekt af<br />
det omkransende plantebælte.<br />
Anlægsaktiviteterne kan medføre en øget mængde trafik i området omkring<br />
kompressorstationen, både i relation <strong>til</strong> persontrafik <strong>til</strong> og fra arbejdspladsen<br />
samt transport af byggemateriale. I den forbindelse kan der være tale om enkelte<br />
transporter, der kortvarigt kan blokere vejen. Arbejdskørslen forventes<br />
ikke at skabe trafikale problemer på vejnettet eller medføre væsentlige støjmæssige<br />
gener.<br />
Etablering af gasledningen kan medføre kortvarige barriereeffekter i forbindelse<br />
med krydsning af mindre veje ved gennemgravning. Der vil i forbindelse<br />
med den videre planlægning af projektet blive udarbejdet planer for disse<br />
typer anlægsarbejder, hvor der vil blive taget højde for afviklingen af trafikken<br />
via alternative ruter. Den korte varighed af hver enkelt krydsning af vejene<br />
taget i betragtning, vurderes projektet ikke at medføre væsentlige barriereeffekter<br />
for hverken befolkning eller erhverv i området.<br />
Landbrug<br />
Kompressorstationen ligger på Energinet.dks egen grund. Det er ikke afklaret,<br />
om transformerstationen skal også skal ligge her eller om der skal erhverves<br />
et areal <strong>til</strong> etablering af transformerstationen i umiddelbar <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong><br />
Energinet.dks arealer. Der vil være tale om et mindre areal og derfor ikke en<br />
væsentlig påvirkning af landsbrugets interesser.<br />
I forbindelse med etablering af kompressorstationen kan det blive nødvendigt<br />
at erhverve et midlertidigt areal <strong>til</strong> placering af <strong>til</strong>synskontorer, skurby o.l.<br />
Langs gasledningen vil der blive behov for midlertidige arealerhvervelser i en<br />
zone på ca. 25 meter langs linjeføring. Anlægsarbejdet forventes trods den<br />
lokalt korte aktivitetsperiode at påvirke én – to vækstsæsoner bl.a. som følge<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
af de arkæologiske forundersøgelser, der medfører gravning af søgegrøft i<br />
ca. 2,5 m bredde i hele linjeføringen, og som begynder i slutningen af 2010.<br />
Der kan være risiko for længerevarende påvirkninger af den landbrugsmæssige<br />
drift, idet der lokalt kan være risiko for forringede vækstvilkår som følge<br />
af traktose og ændringer af jordlagenes struktur. Energinet.dk yder kompensation<br />
for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel rådighedsindskrænkninger<br />
som dokumenterede strukturskader. Erstatning herfor<br />
fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres<br />
afgrødetabet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende<br />
tariffer. Midlertidige ulemper og lignende i forbindelse med anlægsarbejdet<br />
opgøres efter en individuel vurdering.<br />
Til projektets gennemførelse kræves erhvervelse af servitutrettigheder, ret <strong>til</strong><br />
etablering af midlertidige rørlagerpladser samt adgang <strong>til</strong> udførelse af arbejdet,<br />
herunder <strong>til</strong> midlertidigt arbejdsareal. Der kan endvidere vise sig behov<br />
for en permanent arealerhvervelse ved de eksisterende L/V stationer.<br />
Opførelse af nye staldbygninger, nye boliger mv. skal planlægges i henhold <strong>til</strong><br />
den tinglyste sikkerhedsafstand <strong>til</strong> ledningen. Dette kan være en begrænsning<br />
i ejerens eller brugerens planlægning af drift mv. på ejendommen. Erstatning<br />
for de permanente indgreb i form af den tinglyste servitut på ejendommen<br />
fastsættes af Ekspropriationskommissionen.<br />
Skovbrug<br />
Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksisterende<br />
skov, kan forekomme økonomiske tab som følge af fældning af træer langs<br />
linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med<br />
skovkyndig ekspertise fra Ekspropriationskommissionen.<br />
Råstofindvinding<br />
Gasledningen går igennem fire råstofinteresseområder i henholdsvis Vejen<br />
og <strong>Haderslev</strong> kommuner, hvor potentialerne endnu ikke er udnyttede. Den<br />
eksisterende gasledning betyder, at der allerede eksisterer en begrænsning i<br />
forhold <strong>til</strong> udnyttelsen af råstofinteresserne, da der er en beskyttet zone på 20<br />
meter på hver side af ledningen, hvor der ikke må foretages råstofgravning.<br />
Den nye gasledning vil blive beskyttet af samme bestemmelser. Eventuelle<br />
erstatninger for de yderligere begrænsninger i udnyttelsen af råstofressourcer<br />
fastsættes af Ekspropriationskommissionen.<br />
Friluftsliv<br />
Jagt og fiskeri i området har betydning primært i kraft af den rekreative værdi<br />
for befolkningen og sekundært som potentielt erhverv eller bierhverv i form<br />
af udlejning af jagtrettigheder. De jagt- og fiskerimæssige interesser kan blive<br />
kortvarigt påvirket af anlægsarbejdet langs ledningen, men vil ikke blive påvirket<br />
ved etablering af kompressorstationen. Der informeres løbende om<br />
tidspunkter for anlægsarbejder <strong>til</strong> lodsejere langs linjeføringen.<br />
Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
131
132<br />
Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger<br />
6.2.2. Driftsfasen<br />
Befolkning<br />
De direkte effekter ved kompressorstationen i drift forventes ikke at medføre<br />
afledte effekter på befolkningen i form af påvirkninger af sundhed eller sociale<br />
strukturer i samfundet. Støjmæssigt ligger anlægget under de vejledende<br />
grænseværdier, og visuelt er der kun begrænsede effekter.<br />
Der vurderes heller ikke at være afledte effekter på befolkningen langs gasledningen,<br />
som konsekvens af, at der ikke vil være støjmæssige eller væsentlige<br />
visuelle gener ved gasledningen.<br />
Landbrug<br />
Som nævnt under påvirkninger i anlægsfasen kan der være påvirkninger af de<br />
dyrkningsmæssige forhold, som strækker sig ud over selve anlægsfasen. Disse<br />
påvirkninger kompenseres. Derudover forventes der ikke påvirkninger af<br />
landbruget, idet arealerne over ledningen kan anvendes <strong>til</strong> afgrøder. Dog vil<br />
der være restriktioner i forhold <strong>til</strong>, hvor dybt jorden må bearbejdes, der ikke<br />
må bearbejdes dybere end ca. 0,60 cm. Dette vurderes ikke at have indflydelse<br />
på de økonomiske forhold ved landbrugsdriften.<br />
Der vil ved gennembrydning af levende hegn være restriktioner i forhold <strong>til</strong><br />
genplantning oven på ledningen. Det medfører, at der vil være større permanente<br />
huller i de levende hegn. Dette forventes ikke at få nogen effekt på de<br />
landbrugsmæssige interesser eller andre socioøkonomiske forhold, udover<br />
visuelle og naturmæssige påvirkninger.<br />
På længere sigt betyder restriktionerne i relation <strong>til</strong> opførelse af bebyggelse<br />
tæt på gasledningen, som omtalt under afsnit 5.1 om planforhold, at eventuelle<br />
ny opførelser af staldbygninger mv. skal planlægges i henhold <strong>til</strong> sikkerhedsafstanden<br />
<strong>til</strong> ledningen. Dette kan være en begrænsning i de enkelte<br />
landbrugs planlægning af drift m. på ejendommen.<br />
Skovbrug<br />
I driftsfasen vil der ikke være behov for yderligere fældninger i skovene ved<br />
de strækninger, der løber igennem skovområderne. Der kan dog fortsat være<br />
en økonomisk påvirkning af skovbruget, idet det ikke er <strong>til</strong>ladt at genplante<br />
træer oven på gasledningen og ind<strong>til</strong> 2 meter på hver side af ledningen. Derved<br />
reduceres det areal, der er <strong>til</strong> rådighed for den skovmæssige drift, og dette<br />
tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise<br />
fra ekspropriationskommissionen.<br />
Gasledningen krydser en række skovrejsningsområder, der er tidligere regionalt,<br />
nu kommunalt, udlagte områder <strong>til</strong>tænkt etablering af ny skov. Den eksisterende<br />
gasledning samt etablering af den nye ledning medfører restriktioner<br />
i forhold <strong>til</strong> plantning af ny skov. Der gælder således samme betingelser som<br />
ved genplantning langs ledningerne i eksisterende skovområder. Etablering<br />
af gasledningen betyder således ikke, at det ikke er muligt at oprette ny skov<br />
inden for skovrejsningsområderne, men blot at der er visse begrænsninger i<br />
umiddelbar nærhed af ledningen.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Råstofindvinding<br />
Påvirkningen af råstofområderne vil, som nævnt under anlægsfasen, ligeledes<br />
være gældende i driftsfasen, idet forbuddet mod at udnytte råstofpotentialet<br />
vil være gældende på langt sigt under hele gasledningens levetid.<br />
Friluftsliv<br />
Der vil ikke være påvirkninger af hverken jagt eller fiskeri i driftsfasen.<br />
6.3 Kumulative effekter<br />
Som del af miljøvurderingen skal det undersøges, hvorvidt den pågældende<br />
plan i sammenhæng med øvrig planlægning kan resultere i kumulative effekter,<br />
jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer /38/.<br />
De kumulative, sekundære og synergistiske virkninger vurderes ved at se på:<br />
• Planen alene: Hvorvidt den i sig selv indebærer en eller flere af disse<br />
virkninger.<br />
• Planen i sammenhæng med andre planer eller programmer (både de<br />
tidligere, de nuværende og planlagte aktiviteter).Planens synergi med<br />
det påvirkede miljø (f.eks. naturområde eller boligområde).<br />
• Synergi mellem forskellige typer af virkninger.<br />
Der foreligger ikke oplysninger om andre anlægsprojekter på strækningen for<br />
gasledningen eller i nærheden af projektområdet for kompressorstationen,<br />
som vurderes at kunne influere kumulativt med etablering af gasledning mellem<br />
Frøslev/Ellund og Egtved samt med anlæg af kompressorstation ved<br />
Egtved.<br />
Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
133
134<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
7. Alternativer<br />
7.1 Alternativ linjeføring<br />
På en ca. 500 m lang strækning ved St. Andst, Vejen Kommune, er der et<br />
alternativt forslag <strong>til</strong> linjeføring for gasledningen, hvor den forløber vest for<br />
nærliggende bebyggelse, jf. Figur 7.1.<br />
Miljøvurdering<br />
Den alternative linjeføring forløber<br />
i åbent land og berører primært<br />
landbrugsarealer. Desuden krydser<br />
linjeføringen 3 beskyttede diger med<br />
beplantning. Der berøres ingen planforhold<br />
eller naturområder i øvrigt.<br />
Andre konsekvensvurderinger<br />
De socioøkonomiske konsekvenser svarer <strong>til</strong>, hvad der er beskrevet i afsnit<br />
6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund.<br />
7.2 0-alternativet<br />
Et såkaldt ”0-alternativ” anvendes som sammenligningsgrundlag for de potentielle<br />
effekter ved projektforslaget, idet der skitseres en fremtidig situation,<br />
som den kan forventes, såfremt projektet ikke gennemføres.<br />
I dette <strong>til</strong>fælde omfatter ”0-alternativet” således en situation, hvor der hverken<br />
etableres en kompressorstation eller en ny gasledning. De fysiske forhold<br />
fra den dansk tyske grænse <strong>til</strong> Egtved vil derfor fremstå som i dag, og der vil<br />
ikke være nye miljømæssige påvirkninger. Derimod kan der ske ændringer i<br />
forhold <strong>til</strong> forsyningen af energi på det danske og svenske gasmarked, på baggrund<br />
af de estimerede forbrugsbehov samt resterende gasressourcer, med<br />
mindre der gennemføres et andet anlægsprojekt, som <strong>til</strong>svarende sikrer nye<br />
gasleverancer.<br />
Som konsekvens af, at de danske gasfelter i Nordsøen er ved at være udtømte,<br />
og at der i de kommende år vil være et fald i produktionen fra de danske gasfelter,<br />
er det påkrævet at der findes alternative løsninger. Sådanne alternativer<br />
skal være i drift indenfor en relativt kort tidshorisont for, at forsyningen <strong>til</strong><br />
det danske og det svenske gasmarked, som altså i dag er 100 % afhængige af<br />
Nordsø gas, kan opretholdes.<br />
Det er regeringens hensigt, at Danmark på længere sigt skal være uafhængig<br />
af kul, olie og naturgas, og der arbejdes på at indpasse stadig større andel af<br />
vedvarende energi i det danske energisystem, bl.a. biogas. Der vil imidlertid gå<br />
en årrække (formentlig 30 – 40 år), inden Danmark kan blive helt uafhængig<br />
af fossile brændstoffer, herunder naturgas.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 7 - Alternativer<br />
Figur 7.1 Alternativ linjeføring<br />
ved St. Andst.<br />
135
136<br />
Kapitel 7 - Alternativer<br />
Figur 7.2 Alternativ placering<br />
ved Frøslev, hvor linjeven<strong>til</strong>sstationens<br />
areal kan rumme en<br />
kompressorstation.<br />
7.3 Alternative placeringer - kompressorstation<br />
I den indledende projektfase har der været arbejdet med alternative placeringer<br />
af kompressor-stationen. Efterfølgende gennemgås de fravalgte placeringer<br />
ved henholdsvis Frøslev og Hellevad.<br />
Frøslev<br />
Energinet.dk ejer arealet i Frøslev, Figur 7.2, hvor det har været overvejet at<br />
placere kompressorstationen. Afstanden mellem den mulige placering i Frøslev<br />
og kompressorstationen i Ellund på den tyske side af den dansk tyske<br />
grænse er kun på små 500 m. Den relativt korte afstand mellem de to kompressorstationer<br />
ville medfører komplikationer i forbindelse med driften. Problemerne<br />
skyldes, at gasvolumenet mellem de to lokaliteter er meget begrænset,<br />
hvilket medfører, at reaktionstiden skal være meget kort. Det vil betyde,<br />
at de to kompressorstationer skal styres synkront fra en central styringsenhed<br />
og i så fald betragtes som en enhed.<br />
Energinet.dk har ført forhandlinger om kompressorstationen i Ellund med<br />
selskabet Deudan, som ejer kompressorstationen, men det har ikke ført <strong>til</strong><br />
konkrete aftaler.<br />
Ud over den driftsmæssige problems<strong>til</strong>ling vil der også være en række andre<br />
ulemper forbundet med placeringen i Frøslev såsom:<br />
• Gastemperaturen er relativt høj, og volumen er relativt stort i Frøslev.<br />
Dette er med <strong>til</strong> at forøge den nødvendige kompressoreffekt.<br />
• Kapaciteten er begrænset af tryktabet frem <strong>til</strong> Egtved<br />
• Nødvendig gaskøling<br />
• Tilgængeligheden af <strong>til</strong>strækkelig elforsyning<br />
• Begrænset mulighed for afsætning af overskudsvarmen fra eventuel<br />
gasdrevet kompressor.<br />
Det er primært på baggrund af ovenstående, at en placering i Frøslev anses<br />
for udelukket.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Hellevad<br />
Hellevad er placeret på strækningen mellem Frøslev/Ellund og transmissionskrydset<br />
i Egtved. Afstanden fra grænsen og <strong>til</strong> Hellevad er ca. 34 km.<br />
Afstanden <strong>til</strong> Hellevad by er ca. 1,0 km (hvor der findes et naturgasfyret kraftvarmeværk),<br />
og afstanden <strong>til</strong> nærmeste større by (Rødekro) er 10,0 km (<strong>til</strong><br />
fjernvarmecentralen).<br />
I Hellevad er det <strong>til</strong>gængelige areal på ca. 125.000 m 2 , hvilket anses for <strong>til</strong>strækkeligt<br />
i forhold <strong>til</strong> kompressorstationen. Den mulige placering i Hellevad<br />
er på et markareal nord/nordøst for Hellevad, som vist på Figur 7.3. Området<br />
syd/sydvest er udlagt som industriområde jf. 5.1.10 om planforhold i Aabenraa<br />
Kommune.<br />
Der er en eksisterende 60 kV transformerstation placeret i umiddelbar nærhed<br />
af den foreslåede nye placering. Hellevad by har et decentralt kraftvarmeværk,<br />
som ville kunne aftage en del af eventuel produceret overskudsvarme.<br />
Alternativt vil der være mulighed for at afsætte evt. overskudsvarme <strong>til</strong><br />
Aabenraa-Rødekro fjernvarme, der ligger i en afstand af ca. 10 km.<br />
Den mulige placering i Hellevad ligger nær et industriområde og <strong>til</strong>godeser<br />
derfor <strong>til</strong> dels Miljøcenter Odenses ønske om en placering i et industriområde.<br />
Ved placering af en kompressor ved Hellevad er der en række ulemper:<br />
• Energinet.dk skal etablere og forberede <strong>til</strong>slutningsmuligheder.<br />
• Det mulige område ligger i umiddelbar nærhed af Hellevad by.<br />
• Valget af en gasturbineløsning vil være forbundet med støjmæssige<br />
udfordringer, som skal løses pga. den korte afstand <strong>til</strong> Hellevad by.<br />
Derudover vil der være visuelle og emissionsmæssige aspekter forbundet<br />
med placeringen i Hellevad.<br />
• Energinet.dk skal opkøbe det nødvendige areal.<br />
Da analyser <strong>til</strong>lige har vist, at der vil være væsentlige driftsmæssige fordele<br />
ved en placering af kompressorstationen i Egtved, er en placering i Hellevad<br />
fravalgt.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 7 - Alternativer<br />
Figur 7.3 Luftfoto af Hellevadplaceringen.<br />
137
138<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
8. Afværgeforanstaltninger<br />
Med udgangspunkt i de miljømæssige vurderinger sammenfattes i det følgende<br />
de afværgeforanstaltninger, som vil blive anvendt for at begrænse påvirkningerne<br />
i forbindelse med etablering af en gasledning mellem Frøslev/<br />
Ellund og Egtved og en kompressorstation ved Egtved.<br />
Langt de fleste afværgeforanstaltninger er knyttet <strong>til</strong> anlægsfasen, men enkelte<br />
vedrører driftsfasen.<br />
Landskab<br />
Ved etablering af gasledningen påvirkes levende hegn, skove og jagtplejeplantninger.<br />
Ved retablering af beplantninger skal bevares en beplantningsfri<br />
zone på 2 meter på hver side af gasledningen. Den reelle bredde af zonen,<br />
der ikke kan genplantes, vil dog være bredere i kraft af de <strong>til</strong>svarende restriktioner<br />
for den eksisterende ledning.<br />
Ved at indsnævre arbejdsarealet lokalt i forbindelse med krydsninger af levende<br />
hegn, vil mest muligt af eksisterende beplantning kunne bevares under (og<br />
efter) anlægsfasen. Dette er af særlig betydning ved ældre levende hegn med<br />
markante træer samt ved skovbryn. Ved krydsning af levende hegn vil der i<br />
forbindelse med detailfasen blive gennemført en vurdering af den mest hensigtsmæssige<br />
krydsning set i forhold <strong>til</strong> hegnenes alder og karakter, herunder<br />
forekomst af ældre og solitære træer.<br />
Ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st. 33.8-34.0) forløber linjeføringen<br />
igennem en vejbevoksning med væsentlig landskabelig værdi. Det er muligt, at<br />
der i forbindelse med detailprojekteringsfasen vil ske en justering af linjeføringen,<br />
således at den brede vejbevoksning kan bevares.<br />
Vandløb<br />
Enkelte vandløb krydses ved underboring, hvorved disse beskyttes fuldstændigt<br />
jf. Tabel 8.1. Ved Gels Å overvejes forskellige metoder <strong>til</strong> krydsningen,<br />
herunder underboring. Dette vil blive klarlagt i detailprojekteringsfasen.<br />
I forbindelse med krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan krydsningen<br />
udføres før rørgraven ved at lede vandet via en midlertidig rørforbindelse<br />
gennem vandløbet, således at gennemstrømningen opretholdes. En stor del<br />
af vandløb, der er mindre end 1 m, forventes at kunne krydses med denne<br />
metode.<br />
Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en<br />
midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning<br />
af ledning i vandfyldt grav. Metodevalget foretages i hvert enkelt<br />
<strong>til</strong>fælde afhængigt af forholdene og i samråd med de respektive kommuner<br />
(vandløbsmyndighed). Ved gennemgravning af vandløb skal der tages særlige<br />
hensyn <strong>til</strong> risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning<br />
af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på<br />
tidspunkter, hvor vandføringen er lille.<br />
Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
139
140<br />
Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger<br />
Tabel 8.1. Oversigt over lokaliteter<br />
med sårbar beskyttet<br />
natur, hvor særlige hensyn eller<br />
afværgeforanstaltninger vil blive<br />
inddraget for at minimere påvirkning.<br />
I forbindelse med anlæg, der medfører gennemgravning af brinker, vil der efterfølgende<br />
ske retablering af brinkerne <strong>til</strong> oprindelig <strong>til</strong>stand. Ved midlertidig<br />
etablering af køreveje gennem vådområder kan der <strong>til</strong> beskyttelse af vækstlaget<br />
udlægges fibertex på overfladen, inden grus pålægges, så opblanding undgås,<br />
og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding.<br />
Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus<br />
på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt.<br />
negativ påvirkning.<br />
Driftsfasen<br />
Efter at ledningen er etableret, skal den trykprøves. Trykprøvningen foretages<br />
ved sektionsvis at fylde røret med vand jf. 2.4.2. Trykprøvevand kan enten<br />
være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes fra sø eller vandløb efter<br />
aftale med pågældende myndighed. Ved en hensigtsmæssig <strong>til</strong>rettelæggelse<br />
af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner.<br />
Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed<br />
<strong>til</strong> en recipient. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at rense trykprøvevandet<br />
og ilte det inden udledning. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må<br />
trykprøvevandet afledes <strong>til</strong> rensning på kommunalt renseanlæg.<br />
Natur<br />
Ved anlæg af gasledningen påvirkes en række beskyttede enge, moser og overdrev,<br />
der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. For at mindske påvirkningen<br />
af de beskyttede naturområder vil arbejdsområdet blive søgt begrænset<br />
<strong>til</strong> den mindst mulige bredde (10 – 15 m). Der udlægges køreplader eller<br />
–måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det<br />
gravede område retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag<br />
og med muld- eller vækstlaget øverst. Herved retableres jordlagene så tæt på<br />
den oprindelige <strong>til</strong>stand som muligt. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et<br />
beskyttet naturområde, vil midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt blive<br />
deponeret uden for det beskyttede område (se Tabel 8.1). Ved etablering af<br />
midlertidige køreveje gennem vådområder kan vækstlaget beskyttes ved, at<br />
der udlægges fibertex på overfladen, inden der lægges grus ud. Derved begrænses<br />
efterfølgende opblanding.<br />
Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning<br />
0-5.0 Frøslev<br />
Plantage<br />
Aabenraa Arter <strong>til</strong>knyttet<br />
Frøslev mose<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
For at undgå påvirkning af rødrygget tornskade,<br />
hvepsevåge og stor hornugle gennemføres anlægsfasen<br />
i perioden 15. juli – 1. februar.<br />
9.1 350 Aabenraa § 3 eng Meget våd med fin vegetation. Tørv udtages, holdes<br />
<strong>til</strong>pas fugtig og <strong>til</strong>bagelægges efter anlægsfasen.<br />
Deponering af jord og materialer vil ske uden for<br />
det beskyttede område.<br />
11.0 – 11.5 338 Aabenraa Hængesæk<br />
(mose)<br />
Området vil blive undgået. Anlægsarbejde vil holde<br />
en afstand på min. 30 m. Deponering af jord og<br />
materialer vil ske uden for det beskyttede område.
Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning<br />
12.6 – 13.2 322, 325 Aabenraa Sønder Ådal – Natura<br />
2000<br />
Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger<br />
Underboring med start og slut uden for beskyttede<br />
naturområder.<br />
13.9 – 14.0 309 Aabenraa § 3 sø Arbejdsområdet reduceres ved passage. Deponering<br />
af jord og materialer vil ske uden for det beskyttede<br />
område.<br />
19.5 – 20.1 281 Aabenraa Terkelsbøl Å og<br />
Terkelsbøl Mose<br />
Underboring med start og slut uden for beskyttede<br />
naturområder.<br />
Ca. 22.2 – 22.3 268 Aabenraa § 3 overdrev Linjeføringen justeres, så påvirkning af overdrevet<br />
begrænses. Deponering af jord og materialer vil ske<br />
uden for det beskyttede område.<br />
46.5-48.0 Gels Å A-målsat vandløb med stor vandføring. Der vil blive<br />
taget særlige hensyn i anlægsfasen.<br />
45.8 – 45.9 191 <strong>Haderslev</strong> § 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt<br />
mod vest.<br />
Ca. 49.7 179 <strong>Haderslev</strong> § 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt<br />
mod vest.<br />
59.05 – 59.25 153 <strong>Haderslev</strong> Nørreå og § eng Nørreåen underbores med start og slut uden for beskyttede<br />
naturområder.<br />
Ca. 66.0 – 67.0 124-130 <strong>Haderslev</strong> Flere paddevandhuller<br />
73.4 – 73.6 66+67 Kolding Kongeåen og §<br />
3 eng<br />
Arbejdsområdet reduceres ved passage. Eventuelt<br />
opsættes paddehegn, såfremt anlæg sker i yngletiden<br />
(marts – juni). Deponering af jord og materialer<br />
vil ske uden for de beskyttede naturområder.<br />
Kongeåen underbores med start og slut uden for<br />
beskyttede naturområder.<br />
74.0 – 74.4 64 Kolding § 3 enge Fin natureng. Arbejdsområdet begrænses så meget<br />
som muligt.<br />
76.7 59 Kolding § 3 sø Gasledningen krydser en grøft, der leder <strong>til</strong> søen,<br />
som er vurderet som potentielt levested for padder.<br />
Vandstandssænkning i anlægsfasen, som påvirker<br />
søen, vil blive undgået, såfremt denne er sammenfaldende<br />
med paddernes ynglesæson fra marts <strong>til</strong><br />
juni.<br />
77.9 46 Vejen § 3 mose Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som<br />
muligt, og deponering af jord og materialer vil ske<br />
udenfor det beskyttede område.<br />
90.5 9 Vejen § 3 eng Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som<br />
muligt, og deponering af jord og materialer vil ske<br />
udenfor det beskyttede område. Området har form<br />
som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret.<br />
Jord fra bunden af dalen deponeres for sig, og<br />
topografien genetableres som udgangspunktet.<br />
Arkæologi og kulturarv<br />
Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft<br />
i hele linjeføringen for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser<br />
af 48 nærmere udpegede lokaliteter. Derudover gælder museumslovens<br />
§ 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder under et jord- eller<br />
anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages.<br />
Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt 70 beskyttede diger. Langt<br />
størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige<br />
kulturhistoriske værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige<br />
værdier af digerne vil de blive genopbygget efter anlæg af gasledningen.<br />
Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget<br />
i samme form som de <strong>til</strong>stødende ender. Dette indebærer også beplantning<br />
bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes<br />
det, at flora og fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige<br />
og landskabsmæssige påvirkning begrænses.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
141
142<br />
Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger<br />
Friluftsliv<br />
Der gives information <strong>til</strong> lodsejere om anlægstidspunkt i forhold <strong>til</strong> jagtinteresser<br />
og øvrige rekreative interesser.<br />
Grundvand<br />
Drænvand fra okkerpotentielle områder vil enten blive udspredt på marker eller<br />
blive nedsivet. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det<br />
blive nødvendigt at anlægge bassiner, hvor jernet udfældes og bundfældes før<br />
udledning <strong>til</strong> et vandløb. Der vil i de konkrete <strong>til</strong>fælde blive truffet aftaler med<br />
de kommunale myndigheder.<br />
Trafik<br />
Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er<br />
aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje<br />
og motorveje er vejmyndig-heden Vejdirektoratet.<br />
Krydsning af veje vil primært ske ved, at anlægge gasledningen i åben grav.<br />
Gennemgravningen er kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp<br />
af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt<br />
kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes. Der<br />
gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter<br />
og eventuelle ændringer i vejadgangen.<br />
Befolkning<br />
I tørre perioder skal støvgener begrænses ved hjælp af vanding.<br />
Da anlægsarbejderne sker i det åbne land vil arbejdsbelysning blive begrænset<br />
mest. Det vil blive <strong>til</strong>stræbt at undgå blænding i forhold <strong>til</strong> beboelse og trafik.<br />
Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler i kommunerne<br />
for gasledningens og kompressorstationens placering.<br />
Støjbelastningen i anlægsfasen vil blive minimeret mest muligt og navnlig i<br />
nærheden af beboelse.<br />
Driftsfasen<br />
Med hensyn <strong>til</strong> lavfrekvent støj og infralyd fra kompressorstationen vil Energinet.dk<br />
overfor leverandøren s<strong>til</strong>le krav om overholdelse af grænseværdier jf.<br />
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer<br />
i eksternt miljø” dvs. L pA,LF = 20 dB og L pG = 85 dB i beboelser (målt<br />
indendørs jf. /35/).<br />
Transformerstationen vil blive etableret med vibrationsdæmpende foranstaltninger<br />
således, at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes <strong>til</strong> et minimum.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
9. Anlægsfasen<br />
Anlægsarbejdet for gasledningen vil blive udført af en entreprenør på grundlag<br />
af et detailprojekt som udarbejdes af et rådgivende ingeniørfirma. Kompressorstationen<br />
udbydes som et turn-key projekt dvs. som en totalleverance,<br />
der omfatter projekt og udførelse. Begge hovedkomponenter i det samlede<br />
projekt projekteres og udføres i nært samarbejde med Energinet.dk.<br />
Energinet.dk lægger stor vægt på at projektet i enhver henseende lever op <strong>til</strong><br />
miljølovgivningens bestemmelser og at miljøbeskyttelse indgår som en integreret<br />
del af projektudførelsen.<br />
I forbindelse med udbud af såvel rørledningsprojektet som kompressorstationen<br />
formuleres krav <strong>til</strong> de bydende om at <strong>til</strong>knytte ressourcer <strong>til</strong> projektorganisationen<br />
<strong>til</strong> udførelse af miljøarbejde. Energinet.dk betinger sig i den<br />
forbindelse ret <strong>til</strong> at auditere miljøarbejdet hos de udførende.<br />
De afværgeforanstaltninger, som findes beskrevet i VVM redegørelsen suppleret<br />
med eventuelle supplerende krav i VVM <strong>til</strong>ladelsen, vil blive indarbejdet<br />
som vilkår i udbudsdokumenter for projektet, og vil efterfølgende blive fulgt<br />
op i forbindelse med <strong>til</strong>syn og ved audits under udførelsen.<br />
Kravene <strong>til</strong> miljøhensyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen<br />
vil blive udarbejdet og gennemgået af sagkyndig under detailprojekteringsfasen<br />
og kan bl.a. omfatte krav <strong>til</strong> entreprenørerne om minimering af<br />
kørsel i sårbare områder eller andre hensyn, der skal tages for at begrænse de<br />
miljømæssige påvirkninger jf. Kapitel 8. I den forbindelse udpeges også områder<br />
<strong>til</strong> placering af arbejdspladser, køreveje og oplagringspladser, der som<br />
udgangspunkt ikke vil blive placeret i særligt sårbare områder (skovområder,<br />
vådområder, tæt på vandløb og grøfter samt søer og vandhuller o.l.) eller tæt<br />
på beboelse.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 9 - Anlægsfasen<br />
143
144<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
10. Overvågning<br />
Kulturarv<br />
Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af<br />
arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet.<br />
Da jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen, fotograferes<br />
diger og sten mærkes inden nedtagning med henblik på at kunne<br />
retablere <strong>til</strong> oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af<br />
retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter.<br />
Natur<br />
På lokaliteter med sårbar beskyttet natur jf. Tabel 8.1 vil der være en opfølgning<br />
i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning anlægsfasen med<br />
henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering<br />
af eventuelle <strong>til</strong>pasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen<br />
med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil<br />
bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder<br />
og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter<br />
for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af<br />
retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter.<br />
Vandløb<br />
Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og<br />
den fysiske <strong>til</strong>stand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling,<br />
så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter<br />
retablering.<br />
I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand<br />
er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige<br />
områder <strong>til</strong> udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile<br />
okkerrensningsanlæg <strong>til</strong> fjernelse af okker inden udledning <strong>til</strong> vandløb.<br />
Støj<br />
Der gennemføres støjmålinger umiddelbart efter, at kompressorstationen og<br />
transformerstationen er sat i drift <strong>til</strong> verifikation af overholdelse af de gældende<br />
støjgrænser. Støjmålinger foretages efterfølgende i henhold <strong>til</strong> aftale<br />
med Vejle Kommune.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 10 - Overvågning<br />
145
146<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
11. Mangler og begrænsninger<br />
Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt<br />
over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.<br />
I dette kapitel findes en samlet oversigt over de mangler og usikkerheder,<br />
der er vurderet at være i grundlaget for vurderingerne i de enkelte afsnit.<br />
Generelt<br />
Der er ikke foretaget en specifik analyse af arealanvendelsen inden for undersøgelsesområdet,<br />
herunder den landbrugsmæssige udnyttelse af arealer,<br />
intensitet af drift, type landsbrugsdrift mv. Der er derimod fokuseret på den<br />
overordnede karakter af området og de berørte arealer, og der er taget hensyn<br />
<strong>til</strong> de økonomiske konsekvenser, projektet kan medføre i relation <strong>til</strong> landbruget<br />
som erhverv.<br />
Natur<br />
Feltundersøgelserne er gennemført tidligt på sæsonen og sammenfaldende<br />
med et usædvanligt køligt forår, hvilket kan betyde, at nogle urter, måske også<br />
sjældne, ikke var synlige, og derfor ikke er registreret. Undersøgelserne er derfor<br />
behæftet med en mindre usikkerhed, men vurderingerne er foretaget ud<br />
fra en samlet bedømmelse af artslisterne, habitaternes karakteristika generelt<br />
samt forsigtighedsprincippet, og de skønnes derfor at tage højde for både registrerede<br />
og potentielle naturværdier.<br />
Vandløb<br />
Enkelte større vandløb krydses ved underboringer. For langt de fleste vandløb<br />
på strækningen vil det afhænge af nærmere tekniske og miljømæssige vurderinger<br />
i forbindelse med detailfasen, hvordan krydsninger vil blive udført.<br />
Forurenet jord<br />
Forureningernes art, udstrækning og koncentration på de få enkelte ejendomme,<br />
der er kortlagt, er ikke altid fuldt ud kendt. Generelt kan der ved<br />
anlægsarbejdet også udenfor de kortlagte områder forekomme ukendte/ikke<br />
kortlagte forureninger.<br />
Råstoffer og affald<br />
Vurderingerne af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et<br />
stadie, hvor omfang og udførelse af anlægsarbejdet og navnlig omkring kompressorstationen<br />
ikke kendes i detaljer. Dette kendes først, når der foreligger<br />
en detaljeret plan for anlægsarbejdet.<br />
Kapitel 11 - Mangler og begrænsninger<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
147
148<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
12. Referencer<br />
/1/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K.,<br />
Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L.,<br />
Møller, P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard,<br />
B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet<br />
& fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks<br />
Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.<br />
dmu.dk<br />
/2/ Rambøll <strong>2009</strong>. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Vejle Kommune<br />
/3/ Rambøll <strong>2009</strong>. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Vejen Kommune<br />
/4/ Rambøll <strong>2009</strong>. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Kolding Kommune<br />
/5/ Rambøll <strong>2009</strong>. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- <strong>Haderslev</strong> Kommune<br />
/6/ Rambøll <strong>2009</strong>. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Tønder Kommune<br />
/7/ Rambøll <strong>2009</strong>. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Aabenraa Kommune<br />
/8/ ”Espoo konventionen”: Bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om<br />
vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22824<br />
/9/ http://www.energi<strong>til</strong>synet.dk/lovgivning-og-anmeldelse/1/love-og-bek-gas/lbk-aflov-om-naturgasforsyning/<br />
/10/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på<br />
miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december<br />
2006.<br />
/11/ By- og landskabsstyrelsen. 2010. Opdaterede feltskemaer august 2008. http://<br />
www.blst.dk/NR/rdonlyres/2D865C9D-CA9D-4A98-BCC1-2B4F7758D16F/0/TA_besigtigelse_naturarealer.pdf<br />
/12/ Planstyrelsens cirkulære nr. 183 af 26. November 1984: Cirkulære om lokalplanforslag<br />
og zonelovsansøgninger vedrørende arealer inden for 200 meters afstand på<br />
hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas.<br />
/13/ De danske naturgasselskaber og Københavns Energi 6. udgave, 2007, “Pas på<br />
gasledningerne!” Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger<br />
/14/ Smed, Per. 1982. Landskabskort over Danmark. Blad 3, Sønderjylland, Fyn.<br />
/15/ Museumsloven.2010. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.<br />
aspx?id=11802<br />
/16/ Bang, Jette, <strong>2009</strong>: Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturministeriet,<br />
Kulturarvsstyrelsen.<br />
/17/ Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. BEK nr. 1511 af<br />
14/12/2006.<br />
/18/ Sønderjyllands Amt, 2001. Kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer i Sønderjylland<br />
– en redegørelse.<br />
/19/ Rambøll. 2010. Ellund - Egtved, VVM kortlægning.<br />
/20/ Bekendtgørelse om udpegning of administration af internationale naturbeskyttelsesområder,<br />
samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007)<br />
/21/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/<strong>2009</strong>)<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
Kapitel 12 - Referencer<br />
149
150<br />
Kapitel 12 - Referencer<br />
/22/ Rambøll. 2010. Kapacitetsudvidelse gasledning Ellund – Egtved. VVM redegørelse,<br />
konsekvensvurdering jf. Natura 2000, Aabenraa Kommune.<br />
/23/ Design Report. Pipeline Frøslev Egtved II. Energinet.dk april 2010.<br />
/24/ Dansk Olie & Naturgas A/S. Danish Natural Gas Transmission System. Land Pipelines.<br />
Geotechnical investigations, Frøslev – Egtved. Report. August 1980.<br />
/25/ Dansk Olie & Naturgas A/S. Naturgastransmissionsledningen på strækningen Frøslev<br />
– Egtved. Afholdte vandforsyningsforretninger. 1980.<br />
/26/ Jupiter-databasen. GEUS’ landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-,<br />
råstof-, miljø- og geotekniske data. Den fællesoffentlige del af Jupiter-databasen,<br />
som indgår i Danmarks Miljøportal, omhandler geologi, grund- og drikkevand.<br />
Databasen er offentligt <strong>til</strong>gængelig. www.geus.dk/jupiter.<br />
/27/ Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. LBK nr. 935 af 24/09/<strong>2009</strong>.<br />
/28/ Udkast <strong>til</strong> Vandplan. Hovedvandsopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, januar 2010.<br />
/29/ Udkast <strong>til</strong> Vandplan. Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå. Forhøring, januar 2010.<br />
/30/ Udkast <strong>til</strong> Vandplan. Hovedvandsopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Forhøring, januar<br />
2010.<br />
/31/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-<strong>2009</strong> ”Bekendtgørelse af lov<br />
om forurenet jord” (jordforureningsloven).<br />
/32/ Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, nr. 589<br />
af 2001-06-22.<br />
/33/ Miljøstyrelsen 1984: Vejledning nr. 5 1984 “Ekstern støj fra virksomheder”.<br />
/34/ Miljøstyrelsen 1993: Vejledning nr. 5 1993 “Beregning af ekstern støj fra virksomheder”.<br />
/35/ Miljøstyrelsen 1997: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 1997 “Lavfrekvent støj,<br />
infralyd og vibrationer i eksternt miljø”.<br />
/36/ Miljøstyrelsen 2010: Ændret målemetode Afsnit 3.4.1 ”Måleposition” i Orientering<br />
9/1997, der erstattes jfr.: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/51928FFD-B7DE-4583-<br />
B4B5-6E7712F8C77A/0/maalemetode_lfstoej.pdf<br />
/37/ Dansk Gasteknisk Center a/s: Beregning af emissioner, miljøbelastning fra naturgas.<br />
Vers. 1, http://emi.dgc.dk/<br />
/38/ Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Juni 2006; Vejledning om miljøvurdering<br />
af planer og programmer.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Kortbilag<br />
5-1-1 <strong>Kommuneplan</strong>er Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-1-2 <strong>Kommuneplan</strong>er <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-1-3 <strong>Kommuneplan</strong> Aabenraa Kommune<br />
5-1-4 Lokalplaner Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-1-5 Lokalplaner <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-1-6 Lokalplaner Aabenraa Kommune<br />
5-2-1 Landskab, geologi og skov Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-2-2 Landskab, geologi og skov <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-2-3 Landskab, geologi og skov Aabenraa Kommune<br />
5-3-1 Fredninger Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-3-2 Fredninger <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-3-3 Fredninger Aabenraa Kommune<br />
5-3-4 Arkæologi Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-3-5 Arkæologi <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-3-6 Arkæologi Aabenraa Kommune<br />
5-4-1 Målsatte vandløb Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-4-2 Målsatte vandløb <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-4-3 Målsatte vandløb Aabenraa Kommune<br />
5-5-1 Naturforhold Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-5-2 Naturforhold <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-5-3 Naturforhold Aabenraa Kommune<br />
5-6-1 Friluftsliv Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-6-2 Friluftsliv <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-6-3 Friluftsliv Aabenraa Kommune<br />
5-7-1 Drikkevandsinteresser Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-7-2 Drikkevandsinteresser <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-7-3 Drikkevandsinteresser Aabenraa Kommune<br />
5-8-1 Forurenet jord Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-8-2 Forurenet jord <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-8-3 Forurenet jord Aabenraa Kommune<br />
5-9-1 Øvrige plantemaer Vejle, Vejen og Kolding Kommune<br />
5-9-2 Øvrige plantemaer <strong>Haderslev</strong> og Tønder Kommune<br />
5-9-3 Øvrige plantemaer Aabenraa Kommune<br />
.<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
151
152<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
153
154<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
155
156<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
157
158<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
159
160<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
161
162<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
163
164<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
165
166<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
167
168<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
169
170<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
171
172<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
173
174<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
175
176<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
177
178<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
179
180<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
181
182<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse<br />
KORTBILAG<br />
183
184<br />
KORTBILAG<br />
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
By- og Landsskabsstyrelsen<br />
Miljøcenter Odense<br />
C. F. Tietgens Boulevard 40<br />
5220 Odense SØ<br />
Telefon 72 54 45 00<br />
post@ode.mim.dk<br />
www.blst.dk
KAPACITETSUDVIDELSE<br />
GASLEDNING ELLUND - EGTVED<br />
VVM REDEGØRELSE<br />
KONSEKVENSVURDERING JF. NATURA 2000<br />
HADERSLEV KOMMUNE
HADERSLEV KOMMUNE<br />
Revision 03<br />
Date 2010 -06 - 11<br />
Made by Jens Aamand Kristensen<br />
Checked by TIRK<br />
Approved by SSB<br />
Description Natura 2000 og bilag IV <strong>Haderslev</strong><br />
Ref EEG_052_002_02_Naturkonsekvens_<strong>Haderslev</strong><br />
T<br />
F
HADERSLEV KOMMUNE<br />
INDHOLD<br />
1. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 1<br />
2. Metode og afgrænsning 1<br />
3. Anlæg af naturgasledning 1<br />
3.1 Generel beskrivelse af anlægsfasen 2<br />
3.1.1 Anlægsmetode – gravning i åbent land 2<br />
3.1.2 Anlægsmetode – vådområder og moser 3<br />
3.1.3 Anlægsmetode – vandløb, grøfter mv. 3<br />
3.2 Driftsfasen 3<br />
4. Potentiel påvirkning af bilag IV-arter 3<br />
4.1 Vurdering af behov for felteftersøgning af bilag IV-arter 4<br />
5. Sammenfatning 5<br />
6. Referencer 6
1. KONSEKVENSVURDERING JF. NATURA 2000<br />
Energinet.dk ønsker at udbygge transmissionsnettet for naturgas i Syd- og Sønderjylland. Udbygningen<br />
består af to delprojekter, hhv. etableringen af en ny kompressorstation og etablering<br />
af en gasledning parallelt med den eksisterende gasledning mellem Ellund i syd og Egtved i nord.<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune skal der samlet set etableres ca. 24 km ny gasledning.<br />
I henhold <strong>til</strong> Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder<br />
samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) skal der foretages en vurdering<br />
af, om kapacitetsudvidelsen af gastransmissionsnettet fra Ellund <strong>til</strong> Egtved kan påvirke<br />
Natura 2000-områderne væsentligt. I forbindelse med VVM-redegørelsen gennemføres dermed<br />
en indledende naturkonsekvensvurdering af de potentielt berørte Natura 2000-områder og bilag<br />
IV-arter. Heri vurderes det, om anlæg af naturgasledningen kan medføre væsentlige påvirkninger<br />
på bilag IV-arter samt på udpegningsgrundlaget i de pågældende Natura 2000-områder. Desuden<br />
<strong>til</strong>vejebringes et grundlag for at fastlægge et passende feltundersøgelsesprogram. Hvis den indledende<br />
vurdering viser, at der er en risiko for, at et Natura 2000-område kan blive påvirket væsentligt,<br />
skal der i henhold <strong>til</strong> /1/ udarbejdes en udvidet naturkonsekvensvurdering.<br />
Udvidelsen vil potentielt set berøre fem Natura 2000 områder, men ingen af de pågældende Natura<br />
2000-områder ligger i <strong>Haderslev</strong> Kommune. I dette afsnit af nærværende VVM-redergørelse<br />
findes således udelukkende en konsekvensvurdering af de mulige påvirkninger af bilag IV-arter<br />
langs den planlagte linjeføring i <strong>Haderslev</strong> Kommune.<br />
I det følgende beskrives linjeføringsforslag og eventuelle varianter og de potentielle konsekvenser<br />
for bilag IV-arter forelægges.<br />
2. METODE OG AFGRÆNSNING<br />
For bilag IV-arterne er det vurderet, om de forekommer i nærhed af gasledningens linjeføring og<br />
om det på baggrund af de anlægstekniske principper er sandsynligt, at der vil ske påvirkning af<br />
naturområder, som rummer bilag IV-arter.<br />
3. ANLÆG AF NATURGASLEDNING<br />
Den nye gasledning løber så vidt muligt parallelt med den eksisterende ledning, der blev etableret<br />
i starten af 1980´erne. På enkelte strækninger kan der være alternative forslag <strong>til</strong> linjeføring,<br />
som primært er betinget af krav om afstand <strong>til</strong> bygninger, samt af hensyn <strong>til</strong> naturinteresser på<br />
strækningen. Udbygningen etableres primært vest for den eksisterende ledning i en afstand af<br />
ca. 10 meter.<br />
1-1
3.1 Generel beskrivelse af anlægsfasen<br />
Selve gasledningen består af sammensvejsede stålrør med en udvendig diameter på 30 tommer<br />
(762 mm) og den placeres i en rende og overdækkes med minimum 1 meter jord.<br />
Der etableres forbindelse mellem den nye ledning og den eksisterende ledning i Frøslev og Egtved<br />
samt på fire linjeven<strong>til</strong>stationer undervejs. De eksisterende linjeven<strong>til</strong>stationer (L/Vstationer),<br />
som anvendes <strong>til</strong> afspærring i sektioner i <strong>til</strong>fælde af reparationsarbejder og måler- og<br />
regulatorstationer (M/R-stationer), hvorfra der udtages gas <strong>til</strong> forsyning af nærområdet, vil fortsat<br />
blive anvendt. I <strong>Haderslev</strong> Kommune er der ingen L/V eller M/R stationer der vil blive berørt<br />
af den nye gasledning.<br />
Endelig placering af kompressorstation er ikke valgt. Men det forventes, at Energinet.dks eksisterende<br />
arealer ved Egtved vil blive valgt som område <strong>til</strong> placering af en kompressorstation. Eventuelle<br />
alternative placeringer afventer resultatet af offentlighedsfasen 1 .<br />
3.1.1 Anlægsmetode – gravning i åbent land<br />
For størstedelen af strækningen forventes det, at arbejdsmetoden vil være nedlægning af rør i en<br />
gravet rende. Figur 3-1 viser konceptuelt, hvordan det vil foregå.<br />
Arbejdsbæltet vil normalt være mellem 22 og 25 m bredt. I specielt vanskeligt <strong>til</strong>gængelige områder<br />
kan det være nødvendigt at øge bredden. I områder med bevaringsværdig natur vil det<br />
være muligt at reducere bredden. Vegetation inden for arbejdsbæltet ryddes, idet bevaringsværdige<br />
træer mv. skånes i videst muligt omfang.<br />
Ledningsgraven udgraves i en dybde, så røret kan overdækkes med minimum 1 meter jord. Under<br />
udgravningen holder Energinet.dk nøje øje med overgravninger af dræn og andre ledninger,<br />
som om nødvendigt midlertidigt repareres eller registreres. Røret lægges ned i lange længder<br />
(oftest på 500 <strong>til</strong> 1000 m), og indmåles. Herefter <strong>til</strong>bagefyldes graven, og beskadigede dræn og<br />
andre ledninger reetableres, og indmåles. Mulden lægges <strong>til</strong>bage, og jorden grubbes og harves.<br />
Ca. 25 m<br />
Figur 3-1 Skitse af materiel og jordhåndtering ved nedlægning af ledning /2/<br />
Hvis der træffes terrænnært grundvand i forbindelse med gravning af renden, må ledningsgraven<br />
midlertidigt tørholdes ved pumpning. Normalt vil ledningsgraven stå åben i ganske få dage.<br />
1 1 Det er efterfølgende blevet afgjort, at den nye kompressorstation anlægges på de eksisterende arealer ved Egtved, ejet af Energinet.dk.<br />
1-2
3.1.2 Anlægsmetode – vådområder og moser<br />
Ved anlægsarbejder i vådområder, f.eks. i mosejord, er det nødvendigt at røret placeres på fast<br />
bund og sikres mod opdrift, så det ikke efterfølgende bevæger sig med risiko for ekstra spændinger<br />
i rørvæggen.<br />
Hvis der ikke træffes fast bund ved den normale udgravningsdybde, må der enten graves dybere<br />
eller laget under røret udskiftes med grus. Sikring mod opdrift udføres normalt med betonryttere,<br />
som er specielle betonklodser, der placeres ovenpå og på siderne af røret.<br />
Hvis man ikke <strong>til</strong>bagefylder med opgravet mosejord omkring ledningen, men i stedet fylder op<br />
med f.eks. grus eller sand, er der risiko for u<strong>til</strong>sigtet dræning langs ledningen, og derfor kan der<br />
udlægges lerbarrierer på tværs i rørgraven, så ledningen ikke virker som dræn.<br />
I vådområder og moser vil det som regel være uklogt at fjerne vækstlaget uden for selve rørgraven,<br />
da dette forbedrer bæreevnen på den nødvendige kørevej igennem området. Hvis bibeholdelse<br />
af vækstlaget ikke er <strong>til</strong>strækkeligt for den nødvendige transport, eller hvis vegetationen er<br />
særligt sårbar, opbygges en midlertidig arbejdsvej med køreplader.<br />
3.1.3 Anlægsmetode – vandløb, grøfter mv.<br />
Mindre vandløb/grøfter<br />
Krydsning af grøfter og mindre vandløb kan foretages i en gravet rende. Under gravningen og<br />
nedlægning af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet således, at<br />
gennemstrømningen opretholdes. Udgravning under rørforbindelsen kan gennemføres indenfor<br />
samme dag.<br />
Større vandløb<br />
Større vandløb kan også krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt<br />
grav. Udgravning i vandfyldt grav kan ofte udføres og retableres indenfor samme dag således,<br />
at den aktive påvirkning kun foregår over ganske få timer.<br />
For enkelte vandløb i tracéet vil der skulle tages særlige hensyn på grund af deres naturindhold<br />
eller målsætning. En af mulighederne er at benytte styret underboring.<br />
For styret underboring gælder, at røret placeres minimum et par meter under den regulativmæssige<br />
vandløbsbund. Der kan her være behov for øgede arbejdsarealer på begge sider af åen <strong>til</strong><br />
oplagring af rør og ops<strong>til</strong>ling af bore- og trækudstyr.<br />
Ved styret underboring etableres en start- og modtagegrube, der anvendes som reservoir for det<br />
boremudder der indpumpes under boringen. Boremudderet består typisk af bentonit og vand.<br />
Gruberne bruges også <strong>til</strong> montering/afmontering af borehoveder og rør. Der s<strong>til</strong>les krav <strong>til</strong>, at<br />
boremudderet alene indeholder miljøacceptable stoffer og, at mudderet ikke kan forurene vandløbet.<br />
3.2 Driftsfasen<br />
Efter etablering af rørledningen vil det ikke være muligt at plante træer og buske med dyberegående<br />
rødder ovenpå selve rørledningen og i et bælte på i alt 5 meters bredde. Hvor rørledningen<br />
gennemskærer skov vil der således blive et smalt bælte, hvor der ikke kan genplantes. Bæltet<br />
bliver imidlertid så smalt, at kronedækket med tiden vil blive retableret. Rørledningen vil således<br />
få en meget begrænset effekt på skovbilledet i de berørte skovområder.<br />
Rørledningen gennemgås med jævne mellemrum indefra med en såkaldt "gris" for at afdække<br />
mulige svagheder i ledningen. Den sædvanlige drift af rørledningen medfører således ikke påvirkning<br />
af de naturområder, der gennemskæres af rørledningen<br />
4. POTENTIEL PÅVIRKNING AF BILAG IV-ARTER<br />
En række dyr og planter er så sjældne eller gået så meget <strong>til</strong>bage i EU, at de kræver en særlig<br />
beskyttelse. EF-Habitatdirektivet indeholder et bilag IV, som er en fortegnelse over disse dyre-<br />
1-3
og plantearter af fællesskabsbetydning. De enkelte medlemslande har forpligtiget sig <strong>til</strong> at gøre<br />
en særlig indsats for arterne på bilag IV, hvilket for dyrearterne betyder, at deres levesteder,<br />
raste- eller fourageringssteder ikke ved direkte eller indirekte påvirkning må ødelægges eller<br />
ændres væsentligt. Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både inden for<br />
og uden for Natura 2000-områderne<br />
4.1 Vurdering af behov for felteftersøgning af bilag IV-arter<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune vil ingen Natura 2000-områder blive berørt. Ingen af de plantearter der er<br />
optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV er kendt fra de områder som de mulige linjeføringer<br />
potentielt berører. EF-Habitatdirektivets bilag IV indeholder dog en række dyrearter, som efter al<br />
sandsynlighed lever på en eller flere lokaliteter, der ligger i nærheden af linjeføringen jf. Tabel<br />
4.1.<br />
Tabel 4.1 Potentiel forekomst af bilag IV-arter i <strong>Haderslev</strong> Kommune langs linjeføring for gasledning<br />
(Ellund – Egtved) med vurdering af behov for supplerende felteftersøgning<br />
Bilag IV-art Forekomst i området Vurdering<br />
Markfirben Findes jævnt udbredt i næsten hele<br />
landet. Anlægsarbejdet vil især kunne<br />
dræbe dyr der enten sover, er gået i<br />
vinterdvale eller æg og helt små unger.<br />
Padder Kun stor vandsalamander, spidssnudet<br />
Flagermus<br />
frø og løgfrø er nogenlunde almindeligt<br />
udbredte langs den foreslåede linjefø-<br />
ring. De bedste og vigtigste yngleloka-<br />
liteter for padder er i vådområder, hvor<br />
der om foråret og ind<strong>til</strong> den tidlige<br />
sommer står vand.<br />
En række af de 13 arter forekommer<br />
regionalt langs med tracéet. Områder<br />
med gammel skov, lysninger og søer er<br />
de mest velegnede lokaliteter for fla-<br />
germus. Der, hvor anlægsarbejder<br />
medfører, at der skal fældes hule træ-<br />
er, ældre skovpartier eller dræne våd-<br />
områder kan det have en direkte nega-<br />
tiv effekt på flagermus.<br />
Denne påvirkning vil være meget vanskelig at<br />
1-4<br />
undgå. I de første år efter gravearbejdet vil vege-<br />
tationen være mindre tæt, hvilket på kort sigt vil<br />
gavne arten, der har brug for områder med bar<br />
jord og sparsom vegetation. Markfirben er så vidt<br />
udbredt i Danmark, at den begrænsede påvirkning<br />
vil være neutral for bestanden.<br />
I forbindelse med anlægsarbejdet kan der være<br />
behov for at sænke grundvandsstanden midlerti-<br />
digt. De vådområder, der er mest velegnede for<br />
padder, nemlig lysåbne vandhuller, bliver dog<br />
næppe berørt af en kortvarig (i kortes mulig tid<br />
afhængig af de lokale forhold) grundvandssænk-<br />
ning. Grundvandssænkninger vil ikke finde sted<br />
tæt på ynglevandhuller, og hvor jorden samtidig<br />
er så permeabel (sandet), at det vil true padder-<br />
nes ynglesucces.<br />
Selve rørledningen vil ikke gennemskære eller<br />
berøre eksisterende vandhuller, ligesom rørlednin-<br />
gen ikke etableres så tæt på eksisterende vand-<br />
huller, at disse drænes direkte. Der vil således<br />
ikke være en direkte effekt på vandhuller langs<br />
rørledningen og dermed ingen påvirkning på be-<br />
stande af padder.<br />
Gasledningen krydser kun ganske få skovområder.<br />
I <strong>Haderslev</strong> Kommune gennemskæres ingen<br />
egentlige skovområder. Ledningsføringen forløber<br />
imidlertid ganske tæt på Oksenvad Hede, der<br />
ligger ned <strong>til</strong> Tingvad Bæk. I området er der en-<br />
kelte ældre hegn. Oksenvad Hede består overve-<br />
jende af ung nåletræsplantage primært på storm-<br />
faldsarealer. Ingen ældre hule træer, træer med<br />
spættehuller eller lignende vil blive berørt af gas-<br />
ledningen.
5. SAMMENFATNING<br />
Samlet set vurderes det således, at etableringen af gasledningen ikke giver anledning <strong>til</strong> påvirkninger<br />
af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter i <strong>Haderslev</strong> Kommune. Set i forhold de internationale<br />
naturbeskyttelsesinteresser vurderes det derfor, at der ikke er behov for en udvidet<br />
naturkonsekvensvurdering jf. /1/ eller supplerende feltundersøgelser. Der vil dog være behov for<br />
en mere grundig gennemgang af de øvrige berørte naturværdier i kommunen.<br />
1-5
6. REFERENCER<br />
/1/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt<br />
beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007)<br />
/2/ Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, <strong>2009</strong>: Indkaldelse af idéer og forslag. Udbygning af naturgassystemet<br />
i Syd- og Sønderjylland November <strong>2009</strong>.<br />
1-6