PoPcakeS

samples.pubhub.dk

PoPcakeS

Annette Søby

Ida-Marie, Magnus og Oliver

Søby’s kager

på pinde

mellemgaard


Søby’s kager på pinde – PopCakes

©2011 Annette Søby, Ida-Marie, Magnus, Oliver og forlaget mellemgaard

Sat med Century Gothic og Versailles

Redaktør : Jens Eichler Lorenzen

Grafisk produktion : KWG Design, Odense

Grafiker : Meluna Skov Kragelund

Fotos: Mette Bærtelsen

Tryk : Pozkal, Inowroclaw

1. udgave, 1. oplag

ISBN 978-87-92875-45-7

Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner,

der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun

inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt

at bringe korte uddrag i forbindelse med anmeldelser.

www.mellemgaard.dk


Forord

Der er mode og trends inden for rigtig mange områder. Det gør sig

også gældende for kager.

Først kom ”muffins” – senere blev det de fint dekorerede ”cupcakes”,

og det sidste nye hit er nu POPCAKES.

POPCAKES er små kugler lavet af kage, som blandes med creme og

sættes på en pind. POPCAKES dyppes i smeltet chokolade, gerne med

farve, og dekoreres med krymmel, nødder eller lignende. Kun din

fantasi sætter grænser for kreativiten.

POPCAKES er en ny, sjov og anderledes måde at servere kager på.

Kagerne er nemme at lave, og børn kan deltage i hele processen. Specielt

til sidst, hvor kagerne skal dyppes i chokolade og dekoreres.

5


6

Indholdsfortegnelse

5 Forord

11 PoPcakeS med After Eight

12 PoPcakeS med ananas

15 PoPcakeS med appelsin

16 PoPcakeS med Bailey

19 PoPcakeS med banan og Toblerone

20 PoPcakeS med bananer

23 PoPcakeS med brownies

25 PoPcakeS med chokolade

27 PoPcakeS med citron og marcipan

28 PoPcakeS med cola og skumfiduser

31 PoPcakeS med Daim

32 PoPcakeS med grøn kage

35 PoPcakeS med gulerødder


36 PoPcakeS med hyldeblomst og mandler

39 PoPcakeS med kaffe og marcipan

40 PoPcakeS med kanel

43 PoPcakeS med kokos og hvid chokolade

45 PoPcakeS med lakrids

47 PoPcakeS med mandler

48 PoPcakeS med marcipan

51 PoPcakeS med Oreo-kiks

53 PoPcakeS med peanutbutter

55 PoPcakeS med sirup og krydderier

56 PoPcakeS med Snickers

59 PoPcakeS med æbler og kanel

7


8

Nyttig information

inden du går i gang

Udgangspunktet for alle POPCAKES er en ”skærekage”. I denne bog

finder du 25 forskellige opskrifter på skærekage.

Når kagen er bagt, er det vigtigt, at den afkøles, inden man går videre

i processen. Den afkølede kage skal smuldres ned i en skål. Brug gerne

en køkkenmaskine eller foodprocessor til at smuldre kagen med.

Dernæst skal kagen røres sammen med en form for glasur eller creme.

På amerikansk hedder det ”frosting” og på engelsk ”icing”. Vi har i alle

opskrifter valgt at kalde det ”creme” – da det er mere end blot glasur.

Cremen består typisk af enten flormelis, flødeost og væske eller flormelis,

smør og væske.

Ingredienserne til cremen røres sammen og røres dernæst sammen

med den smuldrede kage. Massen skal være let klistret og fugtig. Så

skal massen rulles til kugler.

Vi har valgt at foreslå, at hver kugle skal veje 25 g.

Kuglerne sættes i køleskabet i et par timer, inden de dyppes i smeltet

chokolade og dekoreres fint. Har man travlt, kan man også stille

kuglerne i fryseren i ca. 10-15 min. Pas dog på at kagerne ikke bliver

for hårde.

Chokoladen smeltes over vandbad eller i microovn. Der bruges ca.

3-400 g overtrækschokolade pr. opskrift.


Man vælger selv den type chokolade, man synes, egner sig bedst til

ens kager, f.eks. mørk, lys eller hvid chokolade. Det sidste nye, man

kan købe, er farvet overtrækschokolade, ”Candy Melts”, som kan

købes i ”Kop og Kande”. Man kan vælge mellem mange farver bl.a.

lyserød, rød, orange, lilla, blå, grøn og gul.

Man starter med at stikke ca. 1 cm. af pinden ned i den smeltede

chokolade. Derefter stikkes pinden ind i kagekuglen, der dyppes i den

smeltede chokolade. Det er vigtigt, at den overskydende chokolade

”rystes af”, da chokoladen ellers vil løbe ned af pinden.

Pindene kan sættes fast i flamingo, en køkkenrulle, et rivejern, eller

hvad man nu kan finde på. Det er vigtigt, at kagerne står lodret.

Hvis man vil dekorere med krymmel, nødder m.m., skal det ske, inden

cho ko laden tørrer helt. Hvis man derimod vil dekorere med glasur eller

lignende, skal man lade chokoladen tørre helt først.

Kagerne skal opbevares i køleskabet, og de kan holde sig i en uges tid

– hvis de får lov!


– en anderledes måde at

servere ”After Eight” på!


PoPcakeS

med After Eight

Kage:

2½ dl piskefløde

100 g ”After Eight” (12 stk)

50 g mørk chokolade

40 g margarine (flydende/smeltet)

40 g sukker

2 tsk vaniljesukker

en anelse salt

2 æg

50 g hvedemel

100 g finthakkede hasselnødder

1 tsk bagepulver

Creme:

25 g ”After Eight” (3 stk)

100 g flødeost

100 g flormelis

25-30 stk

Tilberedning:

Piskefløden kommes i en gryde og gives et opkog sammen med ”After Eight”.

Det røres godt igennem og stilles i køleskabet, til det er helt afkølet.

Chokoladen rives fint. Margarine, sukker, vaniljesukker og salt røres godt

sammen. Æggeblommerne røres i en ad gangen. Hvedemel, chokolade,

hasselnødder og bagepulver blandes og røres i. Æggehviderne piskes stive

og vendes i. Dejen hældes i en 1½ l rugbrødsform foret med bagepapir.

Kagen bages ca. 30 min. ved 200 grader.

Se foran i bogen på side 8 for yderligere fremgangsmåde.

11


12

PoPcakeS

Kage:

2 æg

100 g sukker

125 g hvedemel

1 tsk bagepulver

50 g margarine (flydende/smeltet)

175 g ananas (fra dåse)

100 g hvid chokolade

Creme:

100 g flormelis

100 g flødeost

½ dl ananasjuice (fra dåse)

20-25 stk

Tilberedning:

Æg og sukker piskes lyst og skummende. Chokoladen hakkes groft og

ananas blendes til en ensartet masse. Margarinen tilsættes sammen med

hvedemel og bagepulver. Til sidst vendes ananas og chokolade i. Dejen

hældes i en rugbrødsform på ca. 1½ liter foret med bagepapir.

Kagen bages ved 200 grader i ca. 30 min.

med ananas

Se foran i bogen på side 8 for yderligere fremgangsmåde.

More magazines by this user
Similar magazines