26.07.2013 Views

Nr. 2 - 25. årgang April 2003 (95)

Nr. 2 - 25. årgang April 2003 (95)

Nr. 2 - 25. årgang April 2003 (95)

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

VEJRET<br />

<strong>Nr</strong>. 2 - <strong>25.</strong> <strong>årgang</strong> <strong>April</strong> <strong>2003</strong> (<strong>95</strong>)


VEJRET<br />

c/o Michael Jørgensen <br />

Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund<br />

Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk<br />

Giro 7 352263<br />

Hjemmeside: www.dams.dk<br />

<br />

Jens Hesselbjerg Christensen <br />

Tlf. 48 17 04 21, jhc@dmi.dk<br />

Hans E. Jørgensen <br />

Tlf. 46 77 50 34, hans.e.joergensen@risoe.dk<br />

Michael Jørgensen <br />

Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund<br />

Tlf. 43 46 39 22, arb.tlf. 39 15 72 71,<br />

trimi@aub.dk, mij@dmi.dk<br />

Brian Riget Bro <br />

Sjælør Boulevard 10, st. th., 2450 København SV.<br />

Tlf. 36 45 71 90<br />

brianbro@worldonline.dk, brobr@gfy.ku.dk<br />

John Cappelen, (Ansvarh.) <br />

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø<br />

Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk<br />

Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Bjarne Siewertsen<br />

- Hans Valeur<br />

A-medlemmer: 220 kr. <br />

B-medlemmer: 160 kr.<br />

C-medlemmer (studerende): 120 kr.<br />

D-medlemmer (institutioner): 225 kr.<br />

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til<br />

Selskabet, att. kassereren.<br />

<br />

<br />

<br />

Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor.<br />

Ved fl ytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS.<br />

Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med kor-<br />

<br />

rekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk<br />

for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets<br />

mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår.<br />

<br />

Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85<br />

ISSN 0106-5025 <br />

Fra<br />

redaktøren<br />

En sommer står for døren - forhåbentlig lys og venlig<br />

og livgivende. Bladet vil i hvert fald gerne fremstå<br />

sådan og et nyt design på siderne er vores bud på<br />

dette. Farve på mange af siderne er det også blevet<br />

til og fremover vil der komme farver, hvor der er brug<br />

for det. Vi håber at vores tiltag vil få god vind, og vi<br />

modtager gerne ros og ris samt nye idéer.<br />

»Vejret« denne gang er præget af vejr der har været<br />

– både på kort skala og meget lang skala. Den første<br />

artikel handler således om vejret sidste år både<br />

lokal og globalt, mens en artikel senere handler<br />

om de redskaber geologer bruger for at afdække<br />

fortidens klima.<br />

Udover dette har vi startet en ny artikelserie som<br />

vi kalder - Vejrligt talt – en artikelrække om grundbegreber<br />

inden for meteorologien. Vi starter ud<br />

med noget om luftfugtighed, der godt kan være<br />

en svær størrelse og næste gang handler det om<br />

vindens ændring med højden og det logaritmiske<br />

vindprofi l.<br />

God fornøjelse, John Cappelen<br />

Indhold<br />

Tilbageblik på vejret i 2002............................... 1<br />

Noget om fugtighed ...................................... 18<br />

Vintervejret 2002-<strong>2003</strong> .................................. 23<br />

Om inertial bevægelse.................................... 26<br />

Fra formanden ............................................... 34<br />

Årsregnskab for DaMS ................................... 35<br />

Hvad ved vi om det forhistoriske klima? .......... 36<br />

Forårståge...................................................... 46<br />

Referat fra generalforsamlingen....................... 48<br />

Forsidebilledet<br />

viser en forårsdag i Danmark, den <strong>25.</strong> marts <strong>2003</strong>,<br />

hvor solen i en højtrykssituation skinner varmt inde<br />

i landet, mens den kolde havtåge smyger sig tæt om<br />

kysterne. Billedet har, sammen med et antal fotos,<br />

optaget på et af Nordsøens gasfelter, inspireret til<br />

den artikel om forårståge, vi bringer på side 46 Kilde:<br />

den amerikanske satellit AQUA.


Et tilbageblik på vejret i 2002<br />

– lokalt og globalt<br />

Af John Cappelen,<br />

DMI<br />

Trods en kold afslutning blev<br />

2002 et meget varmt år med<br />

en gennemsnitstemperatur på<br />

9,2°C. Det blev samtidig meget<br />

solrigt og vådt. Kombinationen<br />

af usædvanlig varme og samtidig<br />

meget sol og nedbør er<br />

bemærkelsesværdig. Globalt<br />

blev året det næstvarmeste, der<br />

er registreret.<br />

I Danmark var 2002<br />

varmt, vådt og solrigt<br />

Med en årsmiddel-temperatur<br />

på 9,2°C for landet som helhed<br />

blev år 2002 1,5°C varmere end<br />

normalgennemsnittet for 1961-<br />

1990. Ved udgangen af september<br />

lå årets gennemsnitstemperatur<br />

ikke mindre end 2,5°C over det<br />

normale, men da årets sidste 3<br />

måneder blev kolde ved en del<br />

østenvind, hev det temperaturen<br />

ned. 2002 blev sammen med<br />

1934, 1989 og 2000 det 2.<br />

varmeste år, der er registreret<br />

i Danmark siden målingerne<br />

startede i 1874. 1990 er derved<br />

stadig det varmeste med 9,3°C.<br />

Det er samtidig en kendsgerning,<br />

at blandt de seneste 15 år i<br />

Danmark har 13 været varmere<br />

end normalt.<br />

Nedbøren blev i gennemsnit<br />

for landet langt over det normale<br />

med 864 mm (normal 712 mm)<br />

for landet som helhed, og året<br />

blev dermed det 3. nedbørrigeste,<br />

der er registreret i Danmark. Det<br />

mest nedbørrige år er 1999 med<br />

905 mm efterfulgt af 1994 med<br />

881 mm.<br />

Det er påfaldende at 2002<br />

også blev meget solrig med<br />

1691 solskinstimer mod normalt<br />

1496. Det blev det 5. solrigeste år<br />

siden landsdækkende målinger<br />

startede i 1920. Årene 1947,<br />

1<strong>95</strong>9, 1997 og 1975 var solrigere<br />

i nævnte rækkefølge.<br />

Mens vinteren og foråret<br />

vejrmæssigt var ret mildt og<br />

udramatisk (de fl este steder<br />

sprang bøgen ud før 1. maj),<br />

måske lige bortset fra en februar<br />

rekordnedbør, bød sommeren<br />

på et drama af varmt, vådt og<br />

solrigt vejr i en skøn blanding<br />

med indimellem voldsomme<br />

vejrbegivenheder. Således var<br />

sommeren frem til først i august<br />

præget af ret så mange voldsomme<br />

tordenuvejr, der skabte<br />

problemer med oversvømmelser<br />

og lynnedslag. Der blev registreret<br />

2-3 gange fl ere lynnedslag<br />

end normalt, og ved fl ere<br />

lejligheder skabte voldsomme<br />

haglvejr ravage. I juni anrettede<br />

fl ere skypumpelignende uvejr<br />

betydelig skade. Helt usædvanligt<br />

kom minimumstemperaturen<br />

i juli aldrig under 7,5°C og i<br />

august endda ikke under 7,9°C.<br />

Så høje minimumstemperaturer<br />

er ikke registreret før.<br />

Som en kontrast til sommerens<br />

store nedbørsmængder ramte en<br />

ret lang og tør periode landet fra<br />

en uge ind august og gennem det<br />

Figur 1. Landstemperaturen i Danmark 1873 - 2002. Grafi k: John Cappelen.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 1


meste af september. Især i landets<br />

østlige dele var det knastørt så en<br />

ellers lovende svampesæson blev<br />

til ingenting. Varmen førte til<br />

fl ere usædvanlige begivenheder i<br />

naturen, bl.a. ekstra generationer<br />

af mange sommerfuglearter<br />

og forårsblomster i september.<br />

I Gothersgade i København<br />

blomstrede en hestekastanje<br />

midt i september.<br />

De store nedbørsmængder<br />

i vintermånederne skyllede<br />

mange næringsstoffer ud i<br />

havet omkring Danmark, og da<br />

sommeren blev varm, lang og<br />

stille, opstod de mest omfattende<br />

og alvorligt iltsvind nogensinde i<br />

de danske farvande. Bunddyr og<br />

fi sk døde over store arealer, og<br />

på et tidspunkt kvalte et opvæld<br />

af iltfrit bundvand mængder af<br />

fi sk der skyllede op på kysten i<br />

Østjylland.<br />

Efteråret startede lunt, men fra<br />

sidst i september og året ud blev<br />

det i gennemsnit køligere med<br />

en del nattefrost. Julemåneden<br />

var lun de første få dage, men<br />

derefter tør og kold med vind fra<br />

øst og der blev ikke hvid jul.<br />

Vejret henover året i Danmark<br />

I det følgende beskrives vejret<br />

måned for måned i Danmark<br />

mere indgående og det kan følges<br />

på fi gur 2, hvor udviklingen<br />

i temperatur, nedbør og<br />

solskinstimer (København) uge<br />

for uge samt normal er afbildet.<br />

I tabel 1 kan de vigtigste klimatal<br />

for landet desuden ses.<br />

Trods en kold og vinterlig<br />

begyndelse blev januar varm<br />

med en gennemsnitstemperatur<br />

for landet som helhed på<br />

3,0°C. Det er 3°C over normalgennemsnittet<br />

for perioden<br />

side 2 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong><br />

1961-90. Månedens højeste<br />

temperatur på 10,3°C blev<br />

målt i Sønderjylland den 30., og<br />

månedens laveste temperatur<br />

på –13,5°C, blev registreret i<br />

Nordsjælland, om morgenen<br />

den 3.<br />

I gennemsnit ud over landet faldt<br />

der 89 mm nedbør. Det er 56%<br />

over normalen.<br />

Mest nedbør fi k Ringkøbing<br />

Amt med omkring 110 mm i<br />

gennemsnit, og mindst nedbør<br />

fi k Storstrøms Amt med<br />

omkring 58 mm i gennemsnit.<br />

Langt størstedelen af nedbøren<br />

faldt som regn i sidste halvdel<br />

af januar. Solen skinnede i 36<br />

timer. Det er 7 timer eller 16%<br />

under normalen.<br />

Februar blev meget varm med<br />

en gennemsnitstemperatur<br />

for landet som helhed på<br />

4,3°C. Det er 4,3°C over<br />

normalgennemsnittet for perioden<br />

1961-90. Månedens højeste<br />

temperatur 13,3°C forekom i<br />

Sønderjylland allerede den 2. og<br />

fl ere andre steder nåede op på<br />

13,2°C. Det blev dermed den<br />

varmeste kyndelmisse nogensinde.<br />

Den laveste temperatur<br />

på –11,7°C forekom om<br />

morgenen den 21. i Midt- og<br />

Sønderjylland.<br />

I gennemsnit ud over landet faldt<br />

der hele 109 mm nedbør. Det er<br />

rekord for februar og næsten 3<br />

gange normalnedbøren. Den<br />

tidligere nedbørrekord for februar<br />

er 92 mm fra 1990. Mest nedbør<br />

fi k Ringkøbing Amt med omkring<br />

132 mm i gennemsnit, mens<br />

Vestsjællands Amt fi k mindst<br />

med 78 mm. Den 21. blev det<br />

snestorm med trafi kproblemer<br />

mange steder, og en af årets<br />

få storme med vindstød af<br />

orkanstyrke ramte landet den<br />

26. - 27. februar. Solen skinnede<br />

som et gennemsnit for landet i 83<br />

timer. Det er 14 timer eller 20%<br />

over normalen.<br />

Marts 2002 blev ganske varm<br />

med en gennemsnitstemperatur<br />

for landet som helhed på<br />

4,3°C. Det er 2,2°C over<br />

normalgennemsnittet over<br />

perioden 1961-90. Månedens<br />

højeste temperatur, 17,3°C blev<br />

registreret i Nordsjælland den<br />

30. om eftermiddagen, mens<br />

månedens laveste temperatur,<br />

–7,7°C blev målt i Billund natten<br />

til den 3.<br />

I gennemsnit ud over landet faldt<br />

der 39 mm nedbør eller 15%<br />

under normalgennemsnittet.<br />

Mest nedbør fi k Nordjyllands<br />

Amt med omkring 47 mm i<br />

gennemsnit (normalen er 44<br />

mm), mens der kun faldt knap<br />

25 mm i gennemsnit over<br />

Storstrøms- og Vestsjællands<br />

Amter. Påsken blev solrig<br />

og stille med temmelig høje<br />

dagtemperaturer. Solen skinnede<br />

ud over landet hele<br />

155 timer. Det er 41% over<br />

normalgennemsnittet.<br />

<strong>April</strong> blev ret varm med<br />

en gennemsnitstemperatur<br />

for landet som helhed på<br />

7,3°C. Det er 1,6°C over<br />

normalgennemsnittet over<br />

perioden 1961-90. Månedens<br />

højeste temperatur, 19,7°C,<br />

blev registreret på Fanø allerede<br />

den 2. april, og månedens laveste<br />

temperatur, –4,9°C, blev målt<br />

fl ere steder ved fl ere lejligheder.<br />

I gennemsnit ud over landet faldt<br />

der 33 mm nedbør. Det er næsten<br />

20% under normalen. Ribe Amt<br />

fi k mest nedbør, næsten 50 mm


Figur 2. Temperatur, nedbør og soltimer uge for uge 2002, samt normal 1961-1990. Grafi k: Bent Jørgensen.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 3


i gennemsnit (normalt 45 mm),<br />

mens Nordjyllands Amt og<br />

Nordøstsjælland kun fi k omkring<br />

23 mm i gennemsnit (normalt 39<br />

mm). Solen skinnede ud over<br />

landet i 149 timer. Det er 8%<br />

under normalgennemsnittet for<br />

perioden 1961-90.<br />

Maj blev varm med en<br />

gennemsnitstemperatur for landet<br />

som helhed på 12,8°C. Det er 2°C<br />

over normalgennemsnittet over<br />

perioden 1961-90. Månedens<br />

højeste temperatur, 25,7°C, blev<br />

registreret i sydligste Jylland ved<br />

grænsen den 22., og månedens<br />

laveste temperatur –0,4°C blev<br />

målt i Midtjylland tidligt om<br />

morgenen den 13.<br />

I gennemsnit ud over landet faldt<br />

der 47 mm nedbør. Det er næsten<br />

det normale. Mest nedbør fi k<br />

Vejle Amt med omkring 60 mm<br />

i gennemsnit, mens der kun<br />

faldt ca. 35 mm i gennemsnit på<br />

Fyn og i Ringkøbing Amt. Solen<br />

skinnede i gennemsnit i 212<br />

timer. Det er blot 3 timer mere<br />

end normalt.<br />

Trods en kølig afslutning<br />

blev juni temmelig varm med<br />

en gennemsnitstemperatur<br />

for landet som helhed på<br />

15,6°C. Det er 1,3°C over<br />

normalgennemsnittet over<br />

perioden 1961-90. Månedens<br />

og årets højeste temperatur<br />

på 32,4°C blev registreret i<br />

Sønderjylland den 18., og<br />

månedens laveste temperatur<br />

1,4°C blev registreret den 2. i<br />

Midtjylland om morgenen.<br />

I gennemsnit ud over landet<br />

faldt der hele 102 mm nedbør<br />

(normal 55 mm), til trods for<br />

en tør og solrig første tredjedel<br />

af måneden. Mest nedbør fi k<br />

Ribe- og Ringkøbing Amter med<br />

omkring 115 mm, mindst fi k<br />

Bornholm og Storstrøms Amt;<br />

omkring 70 mm. Der var en kort<br />

hedebølge midt i måneden, og<br />

den 18. blev store dele af landet<br />

ramt af tordenuvejr, der lokalt gav<br />

intens regn og skypumpelignede<br />

uvejr. Sankthansaften var det<br />

køligt og blæsende fra vest med<br />

regn eller byger mange steder.<br />

Solen skinnede i gennemsnit<br />

hele 255 timer; 8,5 timer i<br />

gennemsnit hver dag.<br />

Trods en kølig start blev<br />

juli temmelig varm med<br />

en gennemsnitstemperatur<br />

for landet som helhed på<br />

17,1°C. Det er 1,5°C over<br />

normalgennemsnittet for perioden<br />

1961-90. Landets højeste<br />

temperatur 31,7°C blev målt på<br />

Bornholm den 31., og månedens<br />

laveste temperatur 7,5°C blev<br />

målt tidligt om morgenen den<br />

5. i Midtjylland. En så høj laveste<br />

minimumtemperatur for en juli er<br />

ikke registreret før.<br />

I gennemsnit ud over landet<br />

faldt der hele 111 mm regn. Det er<br />

68% over normalgennemsnittet.<br />

Sønderjyllands Amt, Vejle<br />

Amt og Nordjyllands Amt fi k<br />

mest nedbør, over 130 mm i<br />

Måned gennemsnit °C maksimum °C minimum °C nedbør mm soltimer<br />

Januar 3,0 (0,0) 10,3 –12,5 89 (57) 36 (43)<br />

Februar 4,3 (0,0) 13,3 –11,7 109 (38) 83 (69)<br />

Marts 4,3 (2,1) 17,3 –7,7 39 (46) 155 (110)<br />

<strong>April</strong> 7,3 (5,7) 19,7 –4,9 33 (41) 149 (162)<br />

Maj 12,8 (10,8) 25,7 –0,4 47 (48) 212 (209)<br />

Juni 15,6 (14,3) 32,4 1,4 102 (55) 255 (209)<br />

Juli 17,1 (15,6) 31,7 7,5 111 (66) 202 (196)<br />

August 19,7 (15,7) 32,1 7,9 75 (67) 238 (186)<br />

September 14,7 (12,7) 26,5 –2,5 31 (73) 201 (128)<br />

Oktober 7,2 (9,1) 21,3 –5,0 113 (76) 90 (87)<br />

November 4,3 (4,7) 11,7 –6,1 87 (79) 38 (54)<br />

December 0,2 (1,6) 7,3 –13,2 31 (66) 30 (43)<br />

Året 9,2 (7,7) 32,4 –13,2 864 (712) 1.691 (1.4<strong>95</strong>)<br />

Tabel 1. Vejret i år 2002 – landsgennemsnit (tal i parentes er normalen for perioden 1961-1990). DMI observerer nu antallet<br />

af solskinstimer ved hjælp af globalstrålingsmåling i stedet for ved hjælp af solautograf. Den nye metode er mere præcis,<br />

men betyder samtidig at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes: De nye værdier er typisk lavere<br />

om sommeren og højere om vinteren end de gamle. I tabellen er solskinstimetallet angivet svarende til den nye metode.<br />

Forskellen i solskinstimer målt med gammel og ny metode er f.eks. beskrevet i (Ellen Vaarby Laursen and Stig Rosenørn.<br />

New hours of bright sunshine normals for Denmark, 1961-1990. DMI Technical Report 02-<strong>25.</strong> 2002), der kan hentes på<br />

DMIs Internet hjemmeside: http://www.dmi.dk/f+u/publikation/tekrap/2002/Tr02-<strong>25.</strong>pdf .<br />

side 4 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong>


gennemsnit, mens Bornholm<br />

fi k mindst, kun ca. 75 mm i<br />

gennemsnit. Den 22. faldt der<br />

heftig regn i Nordsjælland, hvor<br />

der opstod problemer pga. lokale<br />

oversvømmelser. Solen skinnede<br />

i 202 timer. Det er 6 timer mere<br />

end normalt.<br />

August blev usædvanlig varm<br />

med en gennemsnitstemperatur<br />

for landet som helhed på hele<br />

19.7°C. Det er 4°C over normalen<br />

over perioden 1961-90 og den<br />

2. varmeste august registreret.<br />

Månedens højeste temperatur,<br />

32,1°C blev registreret ved<br />

Rønne den 1. august., mens<br />

månedens laveste temperatur<br />

7,9°C blev målt natten til den<br />

1. september i Sydjylland. Ellers<br />

havde temperaturen ikke været<br />

under 8,4°C på noget tidspunkt<br />

i måneden! En så høj absolut<br />

minimumtemperatur som 7,9°C<br />

for en august måned er ikke<br />

tidligere registreret.<br />

Ud over landet faldt der 75 mm<br />

regn (normal 67), fra ca. <strong>95</strong> mm<br />

i Vejle og Nordjyllands Amter<br />

til knap 40 mm på Bornholm<br />

og på Fyn. Regnen faldt som<br />

voldsomme byger først på<br />

måneden. Det var dog for intet at<br />

regne i forhold til i Centraleuropa,<br />

hvor store regnmængder sendte<br />

fl odbølger ned gennem Elben og<br />

Donau der gik over bredderne og<br />

forårsagede nogle af de værste<br />

oversvømmelser i Europas<br />

historie. Solen skinnede i<br />

238 timer. Det er 28% over<br />

normalen.<br />

September blev varm med en<br />

gennemsnitstemperatur for<br />

landet som helhed på 14,7°C.<br />

Det er 2°C over normalen over<br />

perioden 1961-90. Månedens<br />

højeste temperatur på 26,5°C<br />

blev målt den 4. på Bornholm,<br />

og månedens laveste temperatur,<br />

–2,5°C, blev registreret<br />

tidligt om morgenen den 27. i<br />

Midtjylland.<br />

I gennemsnit ud over landet faldt<br />

der beskedne 31 mm regn. Det er<br />

kun 44% af det normale. Mest<br />

regn fi k Bornholm med ca. 55<br />

mm i gennemsnit (normalen er<br />

63 mm), mens Vejle Amt og Fyn<br />

fi k omkring 20 mm i gennemsnit<br />

som mindst (normalen er henh.<br />

79 og 60 mm). Først i måneden<br />

drev røg fra store sibiriske<br />

skovbrande ind over det sydlige<br />

Danmark. Røgen kunne ses om<br />

en blålig dis. Solen skinnede<br />

i gennemsnit ud over landet i<br />

hele 201 timer. Det er 57% over<br />

det normale.<br />

Oktober blev kold med en<br />

gennemsnitstemperatur for<br />

landet som helhed på kun 7,2°C.<br />

Det er 1,9°C under normalen<br />

over perioden 1961-90. Oktober<br />

2002 blev endvidere hele 4,8°C<br />

koldere end oktober 2001,<br />

der godt nok var rekordvarm.<br />

Månedens højeste temperatur<br />

på 21,3°C blev registreret den 2.<br />

på Møn, mens der om morgenen<br />

til den 20. blev registreret –5,0°C<br />

i Nordsjælland, som månedens<br />

laveste.<br />

I gennemsnit ud over landet<br />

faldt der 113 mm nedbør. Det er<br />

mere end 48% over det normale<br />

på landsbasis. Variationen på<br />

amtsbasis var temmelig stor, fra<br />

97 mm i gennemsnit i Århus Amt<br />

(normalen er 67 mm) til næsten<br />

190 mm på Bornholm (normalen<br />

er 60 mm) og til omkring 130 mm<br />

i gennemsnit i Ringkøbing og<br />

Ribe Amter (hvor normalen er ca.<br />

98 mm). Den 27. var der kuling til<br />

storm med enkelte vindstød nær<br />

orkanstyrke i landets sydlig egne.<br />

Solen skinnede i 90 timer. Det er<br />

blot 3 timer over det normale.<br />

November blev forholdsvis kølig<br />

med en gennemsnitstemperatur<br />

for landet som helhed på 4,3°C.<br />

Det er 0,4°C under normalen<br />

over perioden 1961-90.<br />

Månedens højeste temperatur<br />

i november blev 11,7°C på<br />

Bornholm den 14., og månedens<br />

laveste temperatur –6,1°C blev<br />

målt den 20. ved Esbjerg og<br />

Kolding.<br />

I gennemsnit ud over landet<br />

faldt der 87 mm nedbør. Det er<br />

10% over gennemsnittet over<br />

perioden 1961-90. Mest nedbør<br />

fi k Fyns Amt, Storstrøms Amt og<br />

Sønderjyllands Amt med hver<br />

omkring 100 mm i gennemsnit<br />

(normaler henh. 69, 62 og 91<br />

mm), mens der som mindst på<br />

Bornholm kun faldt omkring 55<br />

mm (normalen er 76 mm). Solen<br />

skinnede i beskedne 38 timer.<br />

Det er 16 timer eller næsten<br />

30% under normalen.<br />

December blev kold med 0.2°C<br />

for landet som helhed. Det er 1.4°C<br />

under normalgennemsnittet<br />

over perioden 1961-90.<br />

Månedens højeste temperatur<br />

blev kun 7,3°C, målt den 28. i<br />

Sønderjylland, og månedens og<br />

årets laveste temperatur -13,2°C<br />

blev registreret Nytårsaften i<br />

Nordsjælland. Juleaften var det<br />

meget blæsende fra omkring<br />

sydøst med let frost, og der var<br />

sne og isslag i de sydvestligste<br />

egne af landet, altså ikke<br />

landsdækkende hvid jul i 2002.<br />

I gennemsnit ud over landet faldt<br />

der kun 31 mm nedbør. Det er<br />

under halvdelen af det normale<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 5


Figur 3. Ca. 130 års middeltemperatur for forskellige lokaliteter indenfor rigsfællesskabet. Grafi k: John Cappelen.<br />

side 6 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong>


Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 7


for december. Mest nedbør<br />

fi k Viborg og Sønderjyllands<br />

amter med hver ca. 37 mm i<br />

gennemsnit, mens der faldt<br />

ca. 22 mm i gennemsnit i<br />

Vestsjællands amt. Solen<br />

skinnede i 30 timer. Det er 13<br />

timer under det normale.<br />

Vejret i Tórshavn, Færøerne<br />

2002<br />

I Tórshavn blev vejret i 2002 som<br />

helhed noget varmere (7,4°C)<br />

end normalt. Det er 0,9°C over<br />

gennemsnittet. Med næsten<br />

120 mm under normalen, blev<br />

året samtidigt mere tørt og med<br />

85 solskinstimer mere end normalt<br />

meget solrigt. Dette billede<br />

dækkede selvfølgelig over store<br />

forskelle henover året.<br />

Januar blev som helhed varm<br />

med meget nedbør omkring den<br />

11.-12., men det blev koldt i sidste<br />

tredjedel. Februar og marts<br />

blev koldere end normalt med<br />

en del fl ere solskinstimer, end<br />

man er vant til og mindre nedbør<br />

selvom specielt den første<br />

tredjedel af februar var våd. Hen<br />

imod slutningen af marts steg<br />

temperaturen og den holdt sig<br />

derefter med få undtagelser gennemgående<br />

over normalen helt<br />

frem til midt i oktober. I denne<br />

periode kan det nævnes at juli<br />

som helhed blev meget tør med<br />

en del sol, selvom det regnede<br />

lidt af og til i forholdsvis mange<br />

dage. Sidst i juli var det dog både<br />

tørt og meget solrigt og det forsatte<br />

i august, der fi k et overskud<br />

af sol på 42 timer. I sidste halvdel<br />

af oktober blev det så gennemgående<br />

markant koldere, hvor den<br />

første frost også indtraf natten til<br />

den 22. Efter en meget våd start<br />

ved nogenlunde normal varme<br />

blev sidste halvdel af november<br />

side 8 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong><br />

derimod meget varm og det var<br />

også et gennemgående træk for<br />

december, der med få kolde<br />

indslag blev 2,4°C varmere end<br />

normalt, i øvrigt samme varmeoverskud<br />

som november som<br />

helhed viste. Altså en meget<br />

varm afslutning på året.<br />

På fi gur 3 kan Tórshavns<br />

årsmiddeltemperatur afl æses<br />

og sammenlignes med de<br />

sidste næsten 130 års udvikling<br />

også på andre lokaliteter i<br />

rigsfællesskabet.<br />

Vejret i Nuuk, Grønland 2002<br />

I Nuuk blev vejret i 2002 som<br />

helhed lidt varmere end normalt<br />

(-1,1°C) dvs. 0,3 grader over<br />

gennemsnittet. Februar blev meget<br />

kold, maj og juni varme og<br />

specielt december usædvanlig<br />

varm med få kolde indslag. Det<br />

lille overskud af varme i Nuuk<br />

var ikke enestående, idet vejret<br />

i 2002 som helhed var varmere<br />

end normalt de fl este steder i<br />

Grønland.<br />

Det blev - med et underskud<br />

på næsten 100 mm - noget mere<br />

tørt end normalt. Juli, september<br />

og december var våde, juli<br />

endog meget våd ellers var det<br />

rimeligt tørt. I alle årets måneder<br />

undtagen april og maj var<br />

skydækket større end normalt,<br />

dvs. man med rimelighed<br />

kan antage at året har haft et<br />

gennemgående mindre antal<br />

soltimer end normalt bortset fra<br />

netop perioden april til maj.<br />

I Nuuk startede året varmt og<br />

først halvt inde i februar blev det<br />

meget koldt (3,7°C koldere end<br />

gennemsnittet). Den 21. feb.<br />

blev der også målt rekordlave<br />

-63,3°C midt inde på Grønlands<br />

Indlandsis. I maj derimod lå temperaturen<br />

næsten hele måneden<br />

over normalen ved næsten ingen<br />

nedbør. Juli blev våd i sidste<br />

halvdel, specielt den 18.. I september<br />

oplevede Vestgrønland<br />

fra den 13. og nogle dage frem<br />

rekordhøje temperaturer. I Nuuk<br />

blev det med næsten 19°C dog<br />

ikke rekord, da den ligger på<br />

20°C. Okt. – nov. blev med 106<br />

mm i underskud utrolig tørre.<br />

November blev præget af nogle<br />

meget varme indslag, specielt<br />

et stort føhn-baseret temperaturhop<br />

på op mod 30°C på få<br />

timer omkring den 8. Sidst i november<br />

steg temperaturen også<br />

voldsomt, helt op til 11,7°C og<br />

holdt sig derefter for det meste<br />

på et højt niveau frem mod årsskiftet<br />

på nær få korte perioder<br />

med kulde. December blev hele<br />

4,3°C varmere end normalt.<br />

På fi gur 3 kan fem<br />

vestgrønlandske og to østgrønlandske<br />

lokaliteters årsmiddeltemperaturer<br />

afl æses og<br />

sammenlignes med de sidste<br />

næsten 130 års udvikling<br />

også på andre lokaliteter i<br />

rigsfællesskabet.<br />

Ozonlaget 2002<br />

I gennemsnit var ozonlagets<br />

tykkelse i 2001 over Danmark<br />

ca. 7 % lavere end gennemsnittet<br />

for årene 1979-1988 (se fi gur 5).<br />

Figur 4 viser ozonlagets tykkelse<br />

dag for dag over København for<br />

2002. På grund af Danmarks<br />

ringe geografi ske udstrækning<br />

kan ozonlaget over København<br />

tages som mål for ozonlaget over<br />

Danmark som helhed. Værdierne<br />

var gennemgående normale i<br />

februar, oktober og november<br />

ellers lavere specielt i maj og<br />

december.<br />

På grund af ozonlagets<br />

naturlige variationer kræves på


Figur 4. Ozonlaget over København 2002. Ozonlagets tykkelse over Danmark svinger mellem 200 og 450 DU med en<br />

middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne »fl yttes« ned til jordoverfl aden.<br />

Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store<br />

dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indfl ydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis »tyndt« i højtryksvejr, og<br />

forholdsvis »tykt« i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort<br />

Kurve = DMI ozonmålinger i København i 2002. Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 1979-1988.<br />

Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafi k: Paul Eriksen, DMI.<br />

vore breddegrader en længere<br />

årrække med måleværdier før<br />

det giver mening at tale om en<br />

(lineær) tendens for ozonlaget,<br />

altså om ozonlaget i gennemsnit<br />

bliver tykkere eller tyndere.<br />

Satellitmålinger fra perioden<br />

1979-1992 (NASA) samt DMI’s<br />

målinger siden 1992 viser nu en<br />

måleserie på næsten 23 år (fi gur<br />

5). Måleserien viser, at ozonlaget<br />

over Danmark i gennemsnit er<br />

blevet tyndere i perioden. En<br />

lineær tilpasning, der i fi guren<br />

er vist ved en fuldt optrukken<br />

linie, viser i gennemsnit en<br />

udtynding på 0,37 % pr. år<br />

siden 1979. Middelværdien for<br />

10-års perioden 1979-1988, der<br />

anvendes som »normal« er vist<br />

ved den vandrette stiplede line.<br />

Figur 6 viser den sæsonmæssige<br />

udvikling. Udtyndingen af<br />

ozonlaget over Danmark er<br />

mest udtalt i foråret, hvor<br />

middeltykkelsen for tiden er ca.<br />

360 DU mens den for godt 20 år<br />

siden var ca. 400 DU. Det svarer<br />

i gennemsnit til en udtynding af<br />

forårets ozonlag på ca. 0,58 %<br />

pr. år gennem de seneste 20 år.<br />

Men også i sommermånederne<br />

er ozonlaget blevet markant<br />

tyndere gennem den seneste 20<br />

år, i gennemsnit 0,35 % tyndere<br />

pr. år, eller 7 % tyndere på 20 år.<br />

Figurerne viser også, at de<br />

naturlige variationer er størst i<br />

vinter- og forårsmånederne og<br />

mindst i efteråret. Ozonlaget<br />

påvirkes i særdeleshed af<br />

temperaturen i stratosfæren.<br />

For eksempel påvirkede de<br />

forholdsvis høje temperaturer i<br />

stratosfæren i vinter/forår 1998,<br />

1999 og 2001 ozonlaget således,<br />

at udtyndingen blev meget lille i<br />

de år. Ozonlaget påvirkes også af<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 9


vulkanudbrud. Det ses i vintrene<br />

1983 (El Chichon, 1982) og<br />

1992 og 1993 (Mt. Pinatubo,<br />

1991), hvor ozonindholdet<br />

var særligt lavt. Såfremt man<br />

isoleret betragter målingerne<br />

de seneste 10 år, ses ingen klar<br />

tendens til hverken en reduktion<br />

eller en forøgelse af ozonlagets<br />

tykkelse.<br />

Udtyndingen af ozonlaget<br />

forventes at fortsætte de næste<br />

10-20 år som en konsekvens af<br />

den nedbrydning der forårsages<br />

af menneskeskabte CFC-gasser.<br />

Herefter forventes det, at<br />

ozonlagets tykkelse langsomt<br />

tiltager indtil midten af næste<br />

århundrede.<br />

DMI måler også ozonlagets<br />

tykkelse over Grønland, i<br />

Thule, Søndre Strømfjord og<br />

Scoresbysund. Målingerne af<br />

ozonlaget over Danmark kan ses<br />

på DMI Internetsider og tekst-tv,<br />

side 408.<br />

Ny rapport – Danmarks Klima<br />

2002<br />

I »Danmarks Klima 2002«<br />

med tillæg af Færøerne og<br />

Grønland kan der læses om<br />

vejrets udvikling henover året<br />

forskellige steder i Danmark,<br />

i Tórshavn på Færøerne og i<br />

Nuuk/Godthåb på Grønland.<br />

Årsmiddeltemperaturen for forskellige<br />

lokaliteter er endvidere<br />

sat i relief til de sidste næsten<br />

130 års udvikling. Det er<br />

tilstræbt, at bogens opbygning<br />

med landstal for Danmark 2002<br />

og en gennemgang af årets vejr<br />

i tabeller, tekst og fi gurer vil give<br />

en overskuelig fremstilling. For<br />

første gang har rapporten nu<br />

også en engelsk del. Rapporten er<br />

på 88 sider, og den kan hentes på<br />

Figur 5. Udtyndingen af ozonlaget over Danmark 1979-2002. Grafi k: Paul Eriksen, DMI.<br />

side 10 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong><br />

DMI’s internetsider. Rapporten<br />

hentes fra publikationsdelen<br />

af web-siderne. Den direkte<br />

adresse er: http://www.dmi.dk/<br />

f+u/publikation/Tr03-02.pdf.<br />

Yderligere oplysninger kan<br />

fås hos sektion for Vejr-<br />

og Klimainformation, tlf.<br />

39157500.<br />

Globalt blev 2002 det<br />

næstvarmeste registreret<br />

Jordens gennemsnitstemperatur<br />

i 2002 lå lige omkring 0,5°C<br />

over gennemsnitstemperaturen<br />

på ca. 14°C i perioden 1961-<br />

1990. Dermed blev 2002 det<br />

næstvarmeste år, der er registreret<br />

på Jorden siden globale målinger<br />

begyndte for over 140 år siden.<br />

Kun 1998 var varmere med<br />

0,59°C over gennemsnittet,<br />

mens det hidtil næstvarmeste<br />

år, 2001, lå 0,44°C over<br />

.<br />

.


Figur 6. Ozonlagets middeltykkelse over København vist for henholdsvis vinter 2001-2002 samt forår, sommer og efterår<br />

2002. Grafi k: Paul Eriksen, DMI.<br />

gennemsnittet. De 5 varmeste år<br />

i perioden er i rækkefølge: 1998,<br />

2002, 2001,19<strong>95</strong> og 1997.<br />

Der har med år 2002 været<br />

24 år i træk med temperaturer<br />

over gennemsnittet for 1961-<br />

1990. De 10 varmeste år er alle<br />

optrådt efter 1990. Jordens gennemsnitstemperatur<br />

er nu oppe<br />

på omkring 14,3°C (gennemsnit<br />

for perioden 1991-2002) mod<br />

13,7°C i sidste halvdel af det<br />

19. århundrede (1856-1900),<br />

altså en stigning på 0,6°C. Til<br />

sammenligning er middeltemperaturen<br />

i Danmark siden 1900<br />

steget med ca. 0,5°C, mens de<br />

ti varmeste år optræder spredt<br />

fra 30’erne til 90’erne. Flere oplysninger<br />

om den globale temperaturudvikling<br />

kan hentes på<br />

f.eks. http://www.cru.uea.ac.uk/<br />

cru/data/temperature/.<br />

Globalt var varmen i 2002<br />

ulige fordelt som det ses af fi gur<br />

6, der viser temperatur-anomalier<br />

globalt (a), på den nordlige<br />

halvkugle (b), i troperne (c)<br />

og på den sydlige halvkugle (d).<br />

Temperaturen på den nordlige<br />

halvkugle var rekordhøj (+<br />

0.76ºC), mens troperne blev<br />

+ 0.44ºC over gennemsnittet,<br />

hvilket er det 2. varmeste<br />

nogensinde her. Temperaturen<br />

på den sydlige halvkugle var<br />

den 8. højeste målt (+0.22ºC).<br />

Anomalier angiver afvigelse fra<br />

middel; i dette tilfælde midlet<br />

for perioden 1961-90.<br />

I 2002 modnedes en ny El<br />

Niño i det tropiske Stillehav (læs<br />

mere om El Niño og La Niña<br />

i boxen på s. 13 og på DMI’s<br />

hjemmeside www.dmi.dk under<br />

Forskning og Klima). Selvom<br />

styrken af denne er signifi kant<br />

mindre end 1997/1998 episoden<br />

er det sikkert at denne nye El<br />

Niño har bidraget til den høje<br />

globale temperatur i 2002.<br />

Regionale temperaturanomalier<br />

På fi gur 7 kan de mest signifi kante<br />

klima-afvigelser og episoder i<br />

2002 - set med globale briller<br />

- afl æses.<br />

Overordnet set var det meste<br />

af Asien og Europa varmere end<br />

normalt, men kolde tilstande<br />

blev observeret i Østeuropa og<br />

det nordlige Asien i December<br />

(se fi gur 8). I Skandinavien<br />

var det varmere end normalt<br />

fra januar til september med<br />

rekordsomre både i Norge og<br />

Sverige, hvorefter resten af året<br />

blev koldt. I Norge blev oktober-<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 11


december den koldeste periode<br />

siden 1981. Vinteren 2002/<strong>2003</strong><br />

blev den koldeste i 20 år i Moskva<br />

og i Polen blev der målt ned til<br />

minus 30 grader.<br />

I Indien blev der rapporteret<br />

om meget høje temperaturer<br />

igennem april og fra midt april og<br />

langt ind i maj var der hedebølge i<br />

Pakistan/Indien. Temperaturerne<br />

steg til omkring 50ºC og over<br />

tusind mennesker døde. Der<br />

var også hedebølge i juni og<br />

juli i Sahara-regionen, hvis man<br />

kan snakke om hedebølge der.<br />

Temperaturen steg næsten til<br />

51ºC. I Algeriet var temperaturen<br />

over normalen praktisk taget hele<br />

året. I Nigeria var temperaturen<br />

i juni over 40ºC i mange dage<br />

i træk.<br />

Det centrale og sydøstlige<br />

Brasilien oplevede højere end<br />

normalt temperaturer i 2002<br />

specielt om vinteren på den<br />

sydlige halvkugle. Den varme og<br />

tørre situation i den centrale og<br />

nordøstlige del af Brasilien gav<br />

mange steppe- og skovbrande.<br />

Efter en mild vinter 2001/2002<br />

(rekord mild nogle steder i øst)<br />

blev det et koldt forår i Canada,<br />

nogle steder i det vestlige<br />

Canada endda det koldeste<br />

nogensinde registreret. Det blev<br />

dog efterfulgt af en rekordvarm<br />

sommer i nogle af de østlige<br />

byer. I Alaska blev det det<br />

varmeste kalenderår nogensinde<br />

og også det varmeste efterår. En<br />

hedebølge ramte det vestlige<br />

USA 10-14. juli og i Salt Lake<br />

City nåede temperaturen op på<br />

næsten 42ºC.<br />

I Australien blev den gennemsnitlige<br />

maksimumtemperatur henover året det<br />

højeste nogensinde registreret,<br />

mens minimumtemperaturerne<br />

var tæt på det normale. Det blev<br />

side 12 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong><br />

Figur 7. Kombinerede årlige landoverfl ade- og havtemperaturer for perioden<br />

1861-2002 afsat som temperatur-anomalier relativt til 1961-90: (a) globalt, (b)<br />

den nordlige halvkugle nord for 30ºN , (c) troperne fra 30ºN til 30ºS og (d) den<br />

sydlige halvkugle syd for 30ºS. De fede kurver repræsenterer et binomialt fi lter, der<br />

udjævner variationer på en kort tidsskala. Kilde: IPCC, 2001 og Climatic Research<br />

Unit, University of East Anglia and Hadley Center, The Met Offi ce, UK.


Box. El Niño og La Niña.<br />

I det tropiske Stillehav udspilles med jævne mellemrum et specielt<br />

klimafænomen kaldet El Niño. El Niño forekom senest i 1997/98 i<br />

en usædvanlig kraftig udgave, men tegn på en ny El Niño har vist<br />

sig i slutningen af 2001. El Niño har stor indfl ydelse på vejr og klima<br />

på store dele af jorden; f.eks. forårsagede 1997/98 El Niño’en at<br />

store dele af den normale nedbør i Sydøstasien udeblev, hvilket gav<br />

forhold, der muliggjorde usædvanligt kraftige skovbrande.<br />

Fra oprindeligt at have været den lokale betegnelse for en svag,<br />

varm havstrøm, der løber langs Ecuadors og Perus kyster hvert år<br />

ved juletid, er El Niño (som er spansk og betyder drengebarn, i<br />

dette tilfælde Jesusbarnet) nu blevet synonymt med en udbredt<br />

opvarmning af den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav.<br />

El Niño fænomenet har været kendt i århundreder af lokale fi skere,<br />

men det er først inden for de seneste årtier, at man er blevet klar<br />

over, at El Niño påvirker vejret over store dele af Jorden. El Niño<br />

forekommer normalt med intervaller mellem to og syv år.<br />

For en typisk El Niño vil opvarmningen af havet ud for og Ecuadors<br />

og Perus kyster starte allerede sidst på foråret eller først på sommeren<br />

(dvs. den nordlige halvkugles forår og sommer) og toppe omkring<br />

jul. I løbet af det følgende forår og sommer vil havtemperaturerne<br />

almindeligvis vende tilbage til det normale. Ofte - men ikke altid<br />

- fortsætter afkølingen, og man får så en tilstand, som er modsat<br />

El Niño med havtemperaturer under det normale i den østlige del<br />

af det tropiske Stillehav. Denne tilstand betegnes ofte La Niña<br />

(pigebarnet).<br />

derved det 5. varmeste år siden<br />

1910.<br />

Tørke blev et gennemgående<br />

træk<br />

Nedbøren verden over blev<br />

under 1961-90 normalen<br />

ligesom 2001 (fi gur 9 viser<br />

globale nedbøranomalier).<br />

Sommermonsunen (juni til<br />

september) i Indien gav 19%<br />

mindre regn end normalt, hvilket<br />

gav den første landsdækkende<br />

tørke siden 1987. Juliregnen var<br />

den mest bemærkelsesværdige,<br />

da den blev historisk lav med<br />

49% under normalen. I august<br />

blev det dog rettet lidt op på<br />

det, hvilket forhindrede den<br />

store katastrofe. I Afghanistan<br />

har der længe været tørkelignede<br />

tilstande, men forårsregn i 2002<br />

rettede lidt op på det.<br />

I dele af det nordlige og<br />

nordøstlige Kina førte vedvarende<br />

tørke igennem sommeren og<br />

efteråret til problemer med<br />

Figur 8. Geografi sk fordeling af de mest signifi kante klima-anomalier i 2002. Kilde: Climate Prediction Center, NOAA).<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 13


Figur 9. Globale overfl adetemperatur-anomalier (ºC) for årstiderne. (a) Vinter: december 2001-februar 2002. (b) Forår:<br />

marts 2002-maj 2002. (c) Sommer: juni 2002-august 2002. (d) Efterår: september 2002- november 2002. Kilde: Climatic<br />

Research Unit, University of East Anglia and Hadley Center, The Met Offi ce, UK.<br />

vandforsyningen. I Vestafrika<br />

var regnen under normalen<br />

gennem hele den våde sæson<br />

i Sahel området og i regionen<br />

omkring Guinea Bugten.<br />

Specielt Mauritanien, Senegal<br />

og Zambia helt i vest oplevede<br />

meget tørre tilstande. I det østlige<br />

Afrika fortsatte de tørkelignende<br />

tilstande der har hersket siden<br />

midten af 1998, specielt i det<br />

centrale og sydlige Ethiopien. I<br />

det sydlige Afrika var det også<br />

tørt i regntiden fra september til<br />

november. Det gjaldt Swaziland,<br />

Lesotho, det meste af Sydafrika,<br />

det sydøstlige Botswana, det<br />

sydvestlige Zimbabwe, det<br />

centrale Tanzania og det sydlige<br />

Malawi.<br />

I det centrale europæiske<br />

Rusland var der udpræget tørke<br />

fra april til august. Der faldt kun<br />

en tredjedel af det normale, og<br />

det var rekordtørt for denne<br />

5 måneders periode siden<br />

side 14 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong><br />

målingerne startede sidst i det<br />

19. århundrede. I Norge, Sverige<br />

og Finland var der problemer for<br />

vandkraften i sidste halvdel af<br />

2002 grundet ringe nedbør.<br />

Ligesom sommeren 2001<br />

blev sommeren 2002 i Mellemamerika<br />

og Mexico meget tør og<br />

tørken blev streng. Landbruget<br />

i Honduras, Nicaragua, El<br />

Salvador og Guatemala blev<br />

specielt hårdt ramt. I det vestlige<br />

Canada og USA var der mindre<br />

end normalt nedbør igennem<br />

vinteren og foråret 2002 og<br />

tørke påvirkede store områder,<br />

der også blev ramt af nogle af<br />

de værste skov-og præriebrande<br />

nogensinde. I det østlige USA var<br />

der mere normale tilstande.<br />

I Australien var det også<br />

meget tørt fra marts til december.<br />

Op mod 98% af landet fi k under<br />

middelnedbør og over 60% af<br />

landet fi k nedbør der lå i gruppen<br />

af de 10% laveste nedbørsæsoner.<br />

2002 blev således et af de værste<br />

tørkeår i Australien.<br />

Der var dog også heftig regn<br />

og oversvømmelser…<br />

I januar var der oversvømmelser<br />

i det nordvestlige Kaukasus<br />

efter en hurtig snesmeltning. I<br />

samme region var der ligeledes<br />

oversvømmelser i juni efter<br />

heftige regn og en usædvanlig<br />

stor gletcher afsmeltning.<br />

Ødelagte dæmninger, bygningsbeskadigelser<br />

og tab af<br />

menneskeliv blev resultatet. I<br />

de første 2 uger af august førte<br />

specielt kraftige regnsituationer<br />

til nogle af de værste oversvømmelser<br />

i mands minde i<br />

Tyskland, Østrig, Rumænien<br />

og Slovakiet. Det var specielt<br />

langs med Elben og Danube<br />

fl oden, hvor vandstanden nåede<br />

rekordhøjder. Flere end 450.000<br />

mennesker måtte evakueres og<br />

fl ere end 100 mennesker døde.


I det sydlige Frankrig var den<br />

gal i september, hvor kraftige<br />

oversvømmelser førte til store<br />

ødelæggelser og tab af næsten<br />

25 menneskeliv. I regionen blev<br />

der rapporteret om næsten 700<br />

mm regn på et døgn (i Danmark<br />

falder der normalt 712 mm på et<br />

år!). I Bulgarien førte hyppige<br />

og intense regn og tordenvejr<br />

til oversvømmelser igennem<br />

næsten hele sommeren og det<br />

tidlige efterår. På Island fi k man<br />

en ny 24 timers nedbørrekord<br />

den 10. januar 2002, da hele<br />

293,3 mm blev målt ved Kvisker.<br />

I den nordøstlige del af Spanien<br />

var der heftige regnskyl igennem<br />

sommeren og efteråret.<br />

I det østlige Afrika var der<br />

oversvømmelser i det sydlige<br />

Tanzania i januar efterfulgt af<br />

vådere end normalt tilstande i<br />

februar og marts. I Kenya og<br />

Uganda var der oversvømmelser<br />

indimellem fra marts til maj.<br />

Nogle steder blev der rapporteret<br />

om den vådeste periode siden<br />

1961. Uganda blev ramt igen i<br />

oktober og november.<br />

Efter en tør start på 2002 bragte<br />

den asiatiske sommermonsun<br />

samt fl ere tyfoner heftig regn<br />

til regioner i det sydlige Kina<br />

og Indokina, hvilket resulterede<br />

i kraftige oversvømmelser og<br />

tab af hundrede af menneskeliv<br />

langs med fl oderne Mekong<br />

og Changjiang. Monsunen var<br />

også meget aktiv i det østlige<br />

Indien, Nepal og Bangladesh.<br />

Her forårsagede kraftige<br />

oversvømmelser omkring 1000<br />

dødsfald. I Jakarta, Indonesien<br />

resulterede heftige regnskyl i<br />

februar i 2 store oversvømmelser,<br />

der gjorde mere end 330.000<br />

hjemløse og var skyldig i næsten<br />

70 dødsfald. Den sidste uge af<br />

året faldt der meget kraftig regn<br />

i de bjergrige egne af Java og<br />

Sumatra i Indonesien og omkring<br />

365.000 måtte evakueres, mens<br />

ca. 3 mennesker døde.<br />

I Chile var den sydvestlige<br />

kyst ramt af kraftige regnskyl<br />

i det sydlige forår og sommer.<br />

I det sydlige centrale Chile<br />

var regnmængden rekordstor,<br />

hvilket resulterede i alvorlige<br />

oversvømmelser.<br />

Hurricanes, tyfoner og tropiske<br />

orkaner<br />

Igennem den atlantiske hurricane<br />

sæson blev der rapporteret om<br />

12 navngivne tropiske storme<br />

mod normalt 10, selvom »kun«<br />

fi re af dem udviklede sig til<br />

Figur 10. Globale nedbøranomalier for 2002 (afvigelser fra perioden 1979-19<strong>95</strong>). Grønt område viser regioner der var<br />

vådere end normalt, mens brune viser regioner der var mere tørre end normalt. Hvidt repræsenterer områder hvor afvigelsen<br />

ligger mellem +/-50 mm. Tallene er opgjort fra regnmålerdata kombineret med satellitbaserede estimater. Kilde: Climate<br />

Prediction Center, NOAA).<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 15


orkanstyrke (normalt 5-6); se<br />

også tabel 3. »Lili«, en kategori<br />

4 hurricane ramte USA og<br />

det var ikke sket siden 1999.<br />

»Isadore« der optrådte 2 uger før<br />

»Lili« ramte ligesom »Lili« også<br />

Cuba. Orkaner bliver navngivet<br />

ud fra et forudbestemt skema<br />

(se tabel 2).<br />

I det nordøstlige Stillehav var<br />

der 12 navngivne orkaner mod<br />

normalt 16. Nummer 11 »Kenna«<br />

blev den 3. stærkeste hurricane<br />

der ramte Mexico fra Stillehavet.<br />

I det nordvestlige Stillehav blev<br />

der observeret 26 navngivne<br />

tyfoner, det var normalt. Tyfonen<br />

»Rusa« der ramte den koreanske<br />

halvø i slutningen af august,<br />

resulterende i oversvømmelser<br />

og op mod 250 dødsfald. Det<br />

var den værste tyfon siden 1<strong>95</strong>9<br />

og den dyreste nogensinde.<br />

Der blev samtidig registreret<br />

rekordstor døgnnedbør på ca.<br />

870 mm regn.<br />

I det sydvestlige Indiske ocean<br />

var der 13 tropiske cykloner<br />

mod normalt 10. »Dina« var<br />

meget intens og over Mauritius<br />

medførte denne nedbør på 745<br />

mm på et døgn og vinde der<br />

nåede op på 230 km i timen.<br />

I december optrådte den sydlige<br />

halvkugles stærkeste cyklon<br />

dette år. »Zoe«, der blev en<br />

kategori 5 orkan (se tabel 3),<br />

ramte de sydøstlige Solomonøer.<br />

Vindene nåede op mod 290<br />

2002 <strong>2003</strong> 2004 2005 2006 2007<br />

Arthur<br />

Bertha<br />

Cristobal<br />

Dolly<br />

Edouard<br />

Fay<br />

Gustav<br />

Hanna<br />

Isidore<br />

Josephine<br />

Kyle<br />

Lili<br />

Marco<br />

Nana<br />

Omar<br />

Paloma<br />

Rene<br />

Sally<br />

Teddy<br />

Vicky<br />

Wilfred<br />

Ana<br />

Bill<br />

Claudette<br />

Danny<br />

Erika<br />

Fabian<br />

Grace<br />

Henri<br />

Isabel<br />

Juan<br />

Kate<br />

Larry<br />

Mindy<br />

Nicholas<br />

Odette<br />

Peter<br />

Rose<br />

Sam<br />

Teresa<br />

Victor<br />

Wanda<br />

Atlantiske navne for Hurricanes<br />

Alex<br />

Bonnie<br />

Charley<br />

Danielle<br />

Earl<br />

Frances<br />

Gaston<br />

Hermine<br />

Ivan<br />

Jeanne<br />

Karl<br />

Lisa<br />

Matthew<br />

Nicole<br />

Otto<br />

Paula<br />

Richard<br />

Shary<br />

Tomas<br />

Virginie<br />

Walter<br />

Arlene<br />

Bret<br />

Cindy<br />

Dennis<br />

Emily<br />

Franklin<br />

Gert<br />

Harvey<br />

Irene<br />

Jose<br />

Katrina<br />

Lee<br />

Maria<br />

Nate<br />

Ophelia<br />

Philippe<br />

Rita<br />

Stan<br />

Tammy<br />

Vince<br />

Wilma<br />

Alberto<br />

Beryl<br />

Chris<br />

Debby<br />

Ernesto<br />

Florence<br />

Gordon<br />

Helene<br />

Isaac<br />

Joyce<br />

Kirk<br />

Leslie<br />

Michael<br />

Nadine<br />

Oscar<br />

Patty<br />

Rafael<br />

Sandy<br />

Tony<br />

Valerie<br />

William<br />

Andrea<br />

Barry<br />

Chantal<br />

Dean<br />

Erin<br />

Felix<br />

Gabrielle<br />

Humberto<br />

Ingrid<br />

Jerry<br />

Karen<br />

Lorenzo<br />

Melissa<br />

Noel<br />

Olga<br />

Pablo<br />

Rebekah<br />

Sebastien<br />

Tanya<br />

Van<br />

Wendy<br />

Tabel 2. Atlantiske hurricanes bliver navngivet når de bliver stærke nok og navngivningen er forudbestemt helt til 2007 med<br />

skiftevis drenge og pigenavne. Faktisk er de forudbestemt i al evighed for efter 2007 starter man så forefra igen med “Arthur”,<br />

“Bertha” osv. Se også http://www.nhc.noaa.gov/aboutnames.shtml og http://www.dmi.dk/nyt/orkaner/index_nyhed.html,<br />

hvor der også er navngivning af tropiske orkaner andre steder på kloden.<br />

side 16 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong>


km i timen og der var store<br />

ødelæggelser.<br />

Lille Antarktisk ozonhul i 2002<br />

Igennem 2002 var det antarktiske<br />

ozonhul det mindste<br />

og svageste der er observeret<br />

siden 1988. Det var samtidig<br />

det mest kortlivede. Størrelsen,<br />

dybden og persistensen af<br />

ozonhullet variererer fra år<br />

til år i takt med ændringer i<br />

naturlige meteorolgiske forhold<br />

i stratosfæren.<br />

Artiklens materiale om vejr og<br />

klima i Danmark, Grønland<br />

og på Færøerne bygger på<br />

rapporten: Danmarks Klima<br />

2002. Direkte adresse: http://<br />

Saffi r-Simpson skala<br />

Type Kategori Centertryk<br />

[hPa]<br />

Vindhast. [m/s]<br />

Tropisk lavtryk TD - 980 32,5-42,4<br />

Tropisk orkan 2 965-980 42,5-48,9<br />

Tropisk orkan 3 945-965 50,0-57,9<br />

Tropisk orkan 4 920-945 58,0-68,9<br />

Tropisk orkan 5 69,0<br />

Tabel 3. Tropiske storme og orkaner bliver kategoriseret efter barometertrykket i<br />

stormens centrum og vindhastigheden i den roterende bevægelse. Den tropiske<br />

orkan »Mitch« 26. oktober 1998 var en kategori 5 orkan, med vinde der nærmede<br />

sig 300 km i timen.<br />

www.dmi.dk/f+u/publikation/<br />

Tr03-02.pdf. Materialet om det<br />

globale vejr og klima kommer<br />

fra en nylig udsendt rapport<br />

fra WMO: WMO statement<br />

on the status of the global<br />

climate in 2002. WMO-No.<br />

949. http://www.wmo.ch/web/<br />

wcp/wcdmp/statement/pdf/<br />

wmo949e.pdf.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 17


Vejrligt talt:<br />

Noget om luftfugtighed<br />

-en artikelserie om basale emner indenfor meteorologi<br />

Af Morten Nielsen, Risø<br />

Indledning<br />

Hvis man skulle vurdere chancen<br />

for liv på en anden klode, ville<br />

man sikkert starte med at<br />

undersøge, om der var vand<br />

i atmosfæren. Dette er jo en<br />

grundlæggende livsbetingelse på<br />

vores planet, hvor vand indgår<br />

i fotosyntese og respiration.<br />

Mange biologiske aktiviteter<br />

styres af luftfugtigheden;<br />

fx sætter svampe gerne<br />

sporer ved høj luftfugtighed,<br />

hvilket har betydning for<br />

allergikere. Luftfugtigheden<br />

har også betydning for vores<br />

kropstemperatur, som vi<br />

regulerer ved fordampning.<br />

Derfor vil kombinationen af<br />

varmt vejr og høj luftfugtighed<br />

føles ubehageligt.<br />

Luftfugtigheden kan altså<br />

være interessant i sig selv,<br />

men i denne artikel vil vi<br />

fokusere på luftfugtighedens<br />

fysik. Vi kommer også ind på<br />

en række målemetoder og den<br />

meteorologiske betydning.<br />

Damptrykskurven<br />

Indholdet af vanddamp kan<br />

beskrives på fl ere måder. Man<br />

kan således både tale om absolut<br />

luftfugtighed, der er vægten af<br />

dampindholdet pr. rumfang,<br />

eller relativ luftfugtighed, der<br />

er procentforholdet mellem<br />

det faktiske dampindhold og<br />

side 18 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong><br />

det maksimalt opnåelige ved<br />

den aktuelle temperatur. Begge<br />

begreber kan være nyttige i<br />

forskellige sammenhænge,<br />

fx vil en kemiker nok<br />

foretrække at tale om absolut<br />

fugtighed, der er tæt knyttet til<br />

koncentrationen af vanddamp,<br />

mens en biolog vil være<br />

interesseret i relativ fugtighed,<br />

der styrer fordampningen.<br />

For at forklare målinger af<br />

luftfugtighed får vi brug for begge<br />

fugtighedsbegreber.<br />

Kurven på fi gur 1 på næste<br />

side viser mættede dampes tryk<br />

og hjælper os med at beregne<br />

luftfugtigheden. De mættede<br />

dampes tryk er det tryk, hvor<br />

der er ligevægt mellem vand<br />

på væske- og dampform. Hvis<br />

damptrykket er lavere vil væsken<br />

efterhånden fordampe, og<br />

omvendt vil dampen kondensere<br />

hvis luften er overmættet.<br />

Mættede dampes tryk afhænger<br />

af temperaturen, og alle kender<br />

formentlig et punkt på kurven,<br />

nemlig vands kogepunkt, der jo<br />

er 100°C ved normalt tryk. Hvis<br />

man har prøvet at lave mad på<br />

trykkoger, vil man sikkert også<br />

vide, at et øget tryk betyder, at<br />

vandet koger ved en højere temperatur<br />

end normalt. Omvendt<br />

vil kogepunktet falde når trykket<br />

sænkes, og i laboratoriet kan<br />

man fastlægge hele forløbet ved<br />

gradvis at pumpe luft ud af en<br />

beholder med vand i væske- og<br />

dampform, mens man observerer<br />

kogepunktet. Når man taler<br />

om gastryk, er det nyttigt at vide,<br />

at trykket i en gas er resultatet<br />

af mange molekylers tilfældige<br />

sammenstød, hvilket praktisk<br />

taget er proportionalt med deres<br />

tæthed i rummet. Man tilskriver<br />

derfor hver gas i blandingen et<br />

partialtryk, der defi neres som<br />

det tryk gassen ville udøve, hvis<br />

den var alene. Heraf følger at<br />

summen af de enkelte gassers<br />

partialtryk er lig med det samlede<br />

tryk (Daltons lov), og forholdet<br />

mellem vanddampstrykket og<br />

det samlede tryk er det samme<br />

som koncentrationen af vanddamp<br />

målt i volumenforhold.<br />

Ved hjælp af tilstandsligningen<br />

for ideale gasser samt molekylvægten<br />

af vanddamp og tør luft,<br />

kan man beregne den fugtige<br />

lufts densitet og dermed den<br />

absolutte luftfugtighed, der jo<br />

skal angives som vægten af<br />

vanddamp pr. volumen.<br />

Det er nyttigt at tænke på<br />

damptrykskurven når man taler<br />

om luftfugtighed. Fx er den<br />

relative luftfugtighed ofte høj<br />

om vinteren. Når luften trænger<br />

ind i bygninger vil den absolutte<br />

luftfugtighed i første omgang<br />

være omtrent den samme som<br />

udendørs, hvilket betyder, at den<br />

indendørs relative luftfugtighed<br />

bliver forholdsvis lav. Når<br />

vi tilfører damp, specielt fra<br />

badeværelser og køkkener, vil<br />

den absolutte fugtighed stige en<br />

smule. Derfor ville der være risiko<br />

for kondensation i murene, hvis<br />

der ikke sad en dampspærre på


den varme side af isoleringen.<br />

Fugtighedsmålinger<br />

Vi vil nu gennemgå principperne<br />

bag forskellige typer hygrometre,<br />

dvs. instrumenter til måling<br />

af luftfugtighed. Som de<br />

fl este gaskoncentrationer kan<br />

fugtighed måles på mange<br />

måder.<br />

Psycrometer<br />

Psycrometret består af et tørt og<br />

et vådt termometer, som begge<br />

skærmes for sollys og ventileres,<br />

så de er i varmebalance med<br />

luften. Det våde termometer er<br />

omviklet med en væge, der føres<br />

ned i en beholder med rent<br />

vand. På grund af varmetabet<br />

ved fordampning bliver det våde<br />

termometer hurtigt lidt koldere<br />

end det tørre – et princip der også<br />

kan bruges til køling af fl asker<br />

på skovturen. Grænselaget<br />

omkring det våde termometer<br />

vil have samme temperatur som<br />

instrumentet, og den uhindrede<br />

forsyningen af vand sikrer at<br />

grænselaget holdes mættet med<br />

vanddamp. Da vi kender det<br />

våde termometers temperatur,<br />

kan vi altså afl æse damptrykket<br />

omkring det våde termometers<br />

som punkt A i fi guren.<br />

Damptrykket omkring det tørre<br />

termometer vil være lavere, da<br />

dette grænselag ikke modtager<br />

noget bidrag fra fordampning.<br />

Forskellene mellem de to<br />

termometres temperatur og<br />

damptryk kan beskrives ved<br />

en varmebalance, idet den<br />

nødvendige fordampningsvarme<br />

kun kan stamme fra køling af<br />

den ventilerende luft. Denne<br />

sammenhæng er vist som<br />

kurven mellem A til B i fi guren.<br />

Damptrykket i den omgivne<br />

luft kan nu afl æses som punkt<br />

B på kurven, og den relative<br />

luftfugtighed bestemmes som<br />

forholdet mellem dette tryk<br />

og mættede dampes tryk ved<br />

luftens temperatur (punkt C<br />

på fi guren). Psycrometret er et<br />

udmærket instrument, men man<br />

må sørge for, at termometrene er<br />

helt rene, især for saltpartikler<br />

som er vandsugende<br />

(hygroskopiske) og vil forstyrre<br />

fordampningsforholdene.<br />

Dugpunktshygrometer<br />

Damptrykskurven kan også<br />

illustrere princippet bag et<br />

dugpunktshygrometer. Her<br />

måles den temperatur, der<br />

netop får luftens vanddamp<br />

Figur1. Mættede dampes tryk som funktion af temperaturen. De indtegnede punkter bruges i forklaringen af principperne<br />

for et psycrometer og dugpunktshygrometer, se teksten.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 19


til at kondensere, svarende<br />

til punkt D på fi guren.<br />

Kondensationen foregår på et<br />

spejl, hvis temperatur hele tiden<br />

reguleres lidt op og ned, for at<br />

undersøge hvornår der kommer<br />

dug. Disse operationer kan enten<br />

foretages af en observatør eller<br />

med et automatisk instrument.<br />

Hvis spejlet holdes helt rent for<br />

partikler, lover fabrikanterne en<br />

smule bedre nøjagtigheden end<br />

med et psycrometer, især ved lav<br />

temperatur.<br />

Hygroskopiske hygrometre<br />

Porøse materialer optager og<br />

afgiver vanddamp ved diffusion,<br />

indtil de er i balance med luftens<br />

fugtighed. Den optagne fugt kan<br />

sommetider påvirke materialets<br />

egenskaber, og man kan være<br />

heldig at fi nde en egenskab, der<br />

både er let at måle og næsten<br />

kun afhænger af fugtigheden.<br />

Et klassisk eksempel er<br />

hårhygrometeret, hvor et antal<br />

hår holdes udspændt med et<br />

fjederophæng, så længden kan<br />

måles mekanisk. Hvis luften<br />

ikke er knastør eller tæt på<br />

mætning, er dette signal praktisk<br />

taget proportionalt med luftens<br />

relative luftfugtighed.<br />

Et andet eksempel er<br />

de prisbillige elektroniske<br />

hygrometre, der bygges ind<br />

i moderne radiosonder eller<br />

instrumenter til hjemmebrug.<br />

Her er sensoren ofte en<br />

kondensator af en polymer,<br />

der ændrer elektrisk kapacitet<br />

når fugten trænger ind i den.<br />

Der fi ndes også sensorer der<br />

ændrer ledningsevne, evne til at<br />

trække en elektrolysestrøm eller<br />

noget helt tredje. Endelig kan<br />

man lægge et hygroskopisk lag<br />

på en piezoelektrisk krystal og<br />

side 20 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong><br />

måle ændringen af krystallens<br />

svingningstid, når vægten øges,<br />

ved at det hygroskopiske lag<br />

optager vanddamp.<br />

Optiske hygrometre<br />

Lys trænger forholdsvis let<br />

igennem atmosfæren, men der<br />

sker dog en lille dæmpning<br />

(absorption) og tilbagekastning<br />

(refl eksion). Undersøger man<br />

hele spektret af lys, vil man<br />

opdage, at absorptionen<br />

varierer med bølgelængden<br />

og luftens sammensætning.<br />

Det skyldes en vekselvirkning<br />

mellem lyskvanterne og luftens<br />

molekyler. Hver gas har sit<br />

eget fi ngeraftryk, og ved at<br />

måle hele absorptionsspektret<br />

eller udvalgte bølgelængder<br />

kan man bestemme luftens<br />

sammensætningen.<br />

Dette er hovedprincippet for<br />

en række optiske instrumenter,<br />

der bruges til måling af luftkemi.<br />

Til nogle formål er det oplagt at<br />

lave en kombineret måling af fl ere<br />

gasser inklusive vanddamp, og<br />

med lidt god vilje kan de omtales<br />

som hygrometre af den kostbare<br />

slags. En type instrumenter<br />

bruges til overvågning af<br />

luftkvalitet i byer, hvor de ved<br />

hjælp af spejle sender stråler frem<br />

og tilbage henover gader og tage.<br />

Spektrene af det udsendte og<br />

tilbagekomne lys sammenlignes,<br />

og koncentrationerne af en række<br />

forventelige gasser beregnes ved<br />

at løse et større ligningssystem.<br />

I andre instrumenttyper suges<br />

luften ind i et målekammer,<br />

hvor der typisk måles ved en<br />

bestemt eller få bølgelængder.<br />

Her vil man ofte vælge at sende<br />

en del af lyset gennem en kolbe<br />

med referencegas, idet man ved<br />

at sammenligne absorptionen<br />

i målekammeret og referencen<br />

ikke behøves at kende den<br />

nøjagtige lysstyrke. Samtidig kan<br />

man vælge at sætte partikelfi ltre<br />

på indsugningen og opvarme<br />

prøveluften for at fordampe<br />

fi ne dråber, så man undgår en<br />

spredning af lyset, der kunne<br />

fejltolkes som absorption.<br />

Som alternativ kan man måle<br />

absorptionen ved en kendt<br />

absorptionslinie i spektre og lige<br />

ved siden af, idet tab på begge<br />

frekvenser tolkes som spredning<br />

fra eventuelle partikler, mens tab<br />

specifi kt for absorptionslinien<br />

tolkes som tilstedeværelsen af<br />

den søgte gas. Med sidstnævnte<br />

metoden kan strålegangen<br />

lægges i det fri, hvilket har<br />

den fordel, at instrumentets<br />

reaktionstid bliver hurtigere,<br />

end hvis prøveluften skulle ledes<br />

gennem et system af slanger,<br />

hvor turbulente fl uktuationer<br />

ville udviskes ved diffusion.<br />

Hurtige optiske instrumenter<br />

kan monteres sammen med<br />

hurtige hastighedsmålere, så<br />

man ved statistisk korrelation<br />

kan vurdere den turbulente<br />

transport. En typisk anvendelse<br />

er studier af stofomsætning i<br />

vegetationen, og instrumenter<br />

til dette formål tilbyder ofte<br />

en kombineret måling af CO 2<br />

og vanddamp, der begge har<br />

tydelige absorptionslinier i det<br />

infrarøde område.<br />

En afsluttende bemærkning<br />

om optiske instrumenter<br />

skal være, at de måler<br />

absolut koncentration, dvs.<br />

dampindhold pr. volumen, så<br />

hvis man ønsker at bestemme<br />

den relative fugtighed, bør man<br />

samtidig måle temperatur og<br />

tryk så man kan beregne luftens


densitet. Specielt bør man være<br />

opmærksom på målefejl ved de<br />

trykændringer, der kan opstå<br />

ved at lede prøveluften gennem<br />

et system af pumper og fi ltre.<br />

Gravimetriske hygrometre<br />

Ved at pumpe fugtig luft<br />

gennem et afkølet aggregat, hvor<br />

vanddampen vil kondensere<br />

eller fryse, kan man konstruere<br />

en fugtfælde. Efter en passende<br />

måleperiode bestemmes den<br />

absolutte luftfugtighed som<br />

forholdet mellem vægten af<br />

det indfangede materiale og<br />

rumfanget af den luft, der blev<br />

suget gennem systemet. I en<br />

laboratorieopstilling, hvor tryk,<br />

temperatur og luftstrøm kan<br />

kontrolleres meget præcis, bliver<br />

det gravimetriske hygrometre<br />

ganske nøjagtigt, og det kan<br />

bruges til kalibrering af andre<br />

mere praktiske instrumenter.<br />

Metoden er også egnet til at måle<br />

det totale vandindhold i skyer,<br />

dvs. det samlede vandindhold i<br />

damp, dråber og iskrystaller.<br />

Luftfugtighed i meteorologien<br />

Energiomsætningen ved<br />

fordampning og kondensation<br />

er en vigtig meteorologisk<br />

faktor, fx i en tropisk orkan,<br />

hvor kondensationsvarmen i<br />

fugtige luftmasser dannet over<br />

et varmt ocean udløses i højere<br />

luftlag, hvorved der skabes en<br />

opdrift, der driver vindsystemet.<br />

Meteorologer er så indforstået<br />

med sådanne betragtninger, at<br />

kondensationsvarmen i fugtig<br />

luft omtales som latent varme.<br />

Adiabatisk ekspansion<br />

Når umættet luft ekspanderer, vil<br />

tryk og temperaturen falde. Hvis<br />

der hverken overføres varme<br />

ved stråling, kondensation eller<br />

varmeledning, kan processen<br />

vendes, så den oprindelige<br />

temperaturen opstår ved<br />

kompression til det oprindelige<br />

tryk. Kompression uden<br />

varmeudveksling kaldes for en<br />

adiabatisk proces, og luftens<br />

varmeindhold karakteriseres<br />

ved den potentielle temperatur,<br />

der defi neres som temperaturen<br />

efter adiabatisk kompression til<br />

et bestemt referencetryk.<br />

Ved at opsende radiosonder<br />

fra et verdensomspændende<br />

netværk af målestationer,<br />

observerer man rutinemæssigt<br />

højdeprofi ler af temperatur<br />

og tryk. Disse målinger<br />

kan omregnes til profi ler af<br />

potentielle temperatur, der<br />

fortæller om luftens stabilitet.<br />

En positiv gradient af den<br />

potentiel temperatur betyder<br />

nemlig, at en luftmasse, der<br />

tilfældigvis føres opad, får lidt<br />

lavere temperatur og lidt mere<br />

tyngde end omgivelserne,<br />

således at bevægelsen dæmpes.<br />

En positiv potentiel temperatur<br />

gradient er altså karakteristisk<br />

for en stabil lagdeling, mens<br />

en negativ gradient omvendt<br />

betyder at luften er ustabil og let<br />

kan omrøres.<br />

Pseudo-adiabatisk ekspansion<br />

Når fugtig luft føres opad, fx ved<br />

strømning over en bjergkæde,<br />

vil trykket dale og temperaturen<br />

falder adiabatisk, indtil den<br />

relative luftfugtighed bliver<br />

100%. Ved forsat ekspansion og<br />

afkøling bliver luften overmættet,<br />

og dampen begynder at<br />

kondensere på de små luftbårne<br />

partikler, som fi ndes overalt i<br />

den nedre atmosfære. I første<br />

omgang fordeles vandindholdet<br />

altså på en damp- og en<br />

væskefase, men efterhånden<br />

vil dråberne vokse og falde ud<br />

som nedbør. Når vandmættet<br />

luft afkøles på denne måde,<br />

og dråberne antages at være i<br />

temperaturligevægt med den luft<br />

de forlader, kaldes processen for<br />

pseudo-adiabatisk. På grund af<br />

den udløste fordampningsvarme,<br />

falder temperaturen knap så<br />

hurtigt som ved en normal<br />

adiabatisk proces. Desuden<br />

kan en pseudo-adiabatiske<br />

proces kun gå den ene vej,<br />

idet luften må følge en normal<br />

adiabatisk proces, når den igen<br />

komprimeres. Det betyder at<br />

fugtig luft, der presses over en<br />

bjergkæde og ned på den anden<br />

side, blive tørrere og varmere end<br />

ved udgangspunktet.<br />

Betinget ustabilitet<br />

Hvis en fugtig luftmasse ligger<br />

under en tør, kan det være en<br />

ustabil situation, selvom lagene<br />

hver for sig er stabile udfra en<br />

lokal betragtning. Betingelsen<br />

er, at der kan udløses nok latent<br />

varme ved at tvinge den fugtige<br />

luft opad i en pseudo-adiabatisk<br />

proces, til at den på grund af<br />

kondensationen ender med at<br />

blive varmere og lettere end<br />

de nye omgivelser. Situationen<br />

kaldes for betinget ustabil og<br />

opdages lettest ved at betragte<br />

profi let af ækvivalent potentiel<br />

temperatur, der defi neres som<br />

den temperatur, der kan opnås<br />

ved at udløse hele den latente<br />

varme gennem en pseudoadiabatisk<br />

proces til et meget<br />

lille tryk og komprimere den nu<br />

knastørre luft til referencetrykket.<br />

Hvis den ækvivalent potentielle<br />

temperatur falder med højden,<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 21


er luften betinget ustabil, hvilket<br />

betyder, at der kan udløses energi<br />

ved en lodret opblanding, når<br />

først den sættes i gang. Dette<br />

forhold indgår i opskriften på<br />

et godt tordenvejr og en tropisk<br />

orkan.<br />

Vandindhold og varmestråing<br />

Fra gennemgangen af optiske<br />

hygrometre, ved vi at lys<br />

og infrarød stråling kan<br />

absorberes i atmosfæren.<br />

Ændringer i atmosfærens sammensætning<br />

vil altså ændre<br />

varmefordelingen, og det er<br />

baggrunden for bekymringen om<br />

hvorvidt atmosfærens stigende<br />

CO 2 indhold vil medføre<br />

klimaændringer.<br />

side 22 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong><br />

Vanddamp har faktisk<br />

en lignende effekt, og da<br />

eventuelle ændringer i overfl<br />

adens temperatur vil påvirke<br />

luftfugtigheden gennem ændret<br />

fordampning, må vanddampen<br />

altså inkluderes i klimamodellerne.<br />

En anden effekt er, at øget<br />

luftfugtighed vil fremme skydannelsen,<br />

og fl ere hvide skyer<br />

vil refl ektere en større del af<br />

solstrålerne til verdensrummet,<br />

hvilket skulle moderere klimaeffekten.<br />

Der er altså fl ere<br />

modsat rettede mekanismer i<br />

spil, og den samlede virkning<br />

kan kun vurderes i sammen med<br />

atmosfærens og oceanernes<br />

cirkulation.<br />

Sammenfatning<br />

Denne artikel har fortalt om<br />

fordampning og kondensation,<br />

som medfører nedbør og giver<br />

en dynamisk drivkraft, der kaldes<br />

latent varme.<br />

Der blev nævnt en række<br />

målemetoder - både for at<br />

fortælle om de eksperimentelle<br />

muligheder, og fordi de illustrerer<br />

luftfugtighedens fysik.<br />

Endelig kom artiklen ind på<br />

vanddampens optiske egenskaber<br />

og fi k antydet den<br />

klimatiske betydning heraf.


Vinteren 2002-<strong>2003</strong><br />

Af Stig Rosenørn, DMI<br />

Som helhed var vinteren 2002-03<br />

forholdsvis kold og nedbørfattig.<br />

Østenvinde var fremherskende.<br />

Hyppigheden af blæst var lille,<br />

og fra en østlig retning var<br />

det mest blæsende vejr selve<br />

juleaftensdag.<br />

Decembervejret var temmelig<br />

koldt og temmelig tørt ved dominerende<br />

fra E. Januarvejret var<br />

både koldt med sne og mildt med<br />

regn, og sydvestenvinden blev<br />

den hyppigste. Februarvejret var<br />

meget tørt og temmelig solrigt.<br />

Det var endvidere forholdsvis<br />

koldt ved et stort overskud af<br />

vinde omkring SE. Blæst forekom<br />

stort set ikke i februar.<br />

KLIMATAL FOR VINTEREN<br />

Pr. defi nition indgår vejret i<br />

månederne december, januar og<br />

februar i vinterens vejr og for de<br />

enkelte måneder blev de vigtigste<br />

klimabeskrivende gennemsnitstal<br />

for landet som helhed som<br />

vist i tabellen, idet normalerne<br />

for perioden 1961-90 er angivet<br />

i parentes.<br />

December Januar Februar Vinteren<br />

Døgnmiddeltem pera tur 0.2(1.6) 0.3(0.0) -1.1(0.0) -0.2(0.5)<br />

Døgnmiddelmax. temp. 1.8(3.7) 2.4(2.0) 1.4(2.2) 1.9(2.6)<br />

Døgnmiddelmin. temp. -1.7(-0.7) -2.2(-2.9) -4.0(-2.8) -2.6(-2.1)<br />

Abs. højeste temp. 7.3(10.4) 10.2(8.3) 9.2(9.1) 10.2(11.0)<br />

Abs. laveste temp. -13.2(-14.7) -21.0(-16.3) -12.7(-15.8) -21.0(-19.0)<br />

Frostdage (min. >0°C) 21(15) 14(19) 26(19) 61(53)<br />

Isdøgn (max.


Figur 1. Øverst: Vinterens termogram fra Beldringe på Fyn. Nederst: Vindretningen målt på Gniben i Nordvestsjælland.<br />

Figuren er produceret af Leif Rasmussen.<br />

Figur 2a. Middellufttryk ved havniveau<br />

for december 2002 beregnet på basis<br />

af 4 daglige DMI-HIRLAM analyser.<br />

Figurerne er produceret af Niels<br />

Woetmann Nielsen.<br />

Figur 2b. Som fi gur 2a, men for januar<br />

<strong>2003</strong>.<br />

side 24 • Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong>


Vejret i december<br />

I den første uge af december råder<br />

en sydøstlig og østlig luftstrøm<br />

ind over landet med mest<br />

skyet vejr og kun lidt regn med<br />

temperaturer gennemgående<br />

mellem 0 og 5°C. Et kraftigt<br />

højtryk over Vestrusland<br />

forstærkes efterhånden mod<br />

NW til Skandinavien, hvorved<br />

koldere og tørrere luft breder<br />

sig ned over landet fra NE med<br />

overvejende frost. Det kolde og<br />

tørre højtryksvejr består frem til<br />

omkring den 18., hvor en svag<br />

front fra W forbigående i et<br />

par dage efterfølges af tørt og<br />

nattekoldt svag vestenvindsvejr<br />

ved højtryk over Nordsøen.<br />

En koldfront passerer ned over<br />

landet den 21., og i de følgende<br />

dage tiltager en sydøstlig og østlig<br />

luftstrøm med overvejende frost<br />

ved højtryk over Skandinavien.<br />

Det er meget blæsende og koldt<br />

juleaften med stedvis lidt isslag<br />

og sne i Jylland. Langt fra hvid<br />

jul. Højtrykket svækkes i løbet af<br />

julen, og mellem jul og nytår er<br />

vejret i 3-4 dage mildt med en<br />

del regn ved en næsten stationær<br />

front over landet. Op til nytåret<br />

bliver det igen koldt fra NE.<br />

Nytårsvejret er klart med ned<br />

til ca. 10 graders frost mange<br />

steder.<br />

December måneds vejr<br />

var således langt overvejende<br />

højtryksbestemt med overvægt<br />

af frost og østenvinde.<br />

Vejret i januar<br />

I de første 10-11 dage af januar<br />

er vejret overvejende meget koldt<br />

med stedvis sne. Et kraftigt<br />

snevejr passerer ned over landet<br />

fra N den 5. Der falder op til ca.<br />

40 cm sne lokalt med fygning<br />

i Nordsjælland. Omkring den<br />

Figur 2c. Som fi gur 2a, men for februar <strong>2003</strong>.<br />

11. skifter vejret fuldstændig<br />

karakter. Mild luft føres ind over<br />

landet fra W og NW nord om<br />

et højtryk over de britiske øer.<br />

I de næste 17-18 dage råder<br />

en temmelig mild og til tider<br />

fugtig vejrtype fra SW og W.<br />

Op til månedsskiftet bliver vejret<br />

igen koldt fra NE med frost og<br />

lidt sne.<br />

Januar måneds vejr var<br />

således koldt med frost og sne i<br />

de første 10-11 dage, siden mildt<br />

med nogen regn for igen at blive<br />

koldt i de sidste par dage.<br />

Vejret i februar<br />

Vejret begynder koldt i februar,<br />

men i forbindelse med et trug-<br />

og en frontpassage fra NW med<br />

nedbør bliver vejret forbigående<br />

lidt varmere med temperaturer<br />

omkring frysepunktet omkring<br />

den 3. Kold luft følger efter fra N i<br />

et par dage, inden et frontsystem<br />

omkring den 6-7. fra W igen<br />

giver lidt nedbør og overvejende<br />

tø. Højtryksforstærkning over<br />

Vestrusland får vinden til at<br />

friske op fra omkring SE, og i<br />

den følgende tid, dvs. i resten af<br />

måneden, er vejret tørt og til tider<br />

solrigt med temperaturer mest<br />

under frysepunktet. I dagtimerne<br />

når temperaturen efterhånden<br />

alment over +5°C.<br />

Februar måneds vejr var<br />

således langt overvejende højtryksbetonet<br />

tørt og forholdsvis<br />

koldt. Hyppighed af blæst var<br />

usædvanlig lav.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, marts <strong>2003</strong> • side 25


Om inertial bevægelse<br />

Af Aksel Wiin-Nielsen<br />

Collstrop Fonden<br />

Indledning<br />

Inertial bevægelsen er defi neret<br />

som den partikelkurve, som fremkommer,<br />

når den eneste kraft, som<br />

påvirker partiklen er den såkaldte<br />

a er Jordens radius.<br />

side 26 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong><br />

'Corioliskraft', som fremkommer,<br />

når Corio lis accelerationen fl yttes til<br />

den side i bevægelsesligningerne,<br />

hvor man normalt samler alle kræfter,<br />

som kan påvirke en partikel i<br />

atmosfæren. Når man erstatter<br />

den tredie bevæ gelsesligning med<br />

den hydrostatiske ligevægt, så<br />

må man også se bort fra det led<br />

i den første bevægelsesligning,<br />

som indeholder faktoren 'e', fordi<br />

man vil bevare den kends gerning,<br />

at Coriolis kraften ik ke giver noget<br />

bidrag til den ki netiske energi. Man<br />

(1)<br />

(2)<br />

(3)<br />

(4)<br />

kan i dette tilfælde opnå forholdsvis<br />

enkle ligninger for den horisontale<br />

del af partikelbanen. I anven delsen<br />

af Corioliskraften i andre henseender,<br />

som f. eks. i det militære artilleri<br />

eller i bereg ninger af banekurven for<br />

en satellit, der bevæger sig rundt<br />

om Jorden, er det nødvendigt at<br />

tage alle led i betragtning.<br />

Relevante ligninger<br />

De ligninger, som bruges i<br />

denne artikel, kan skrives som<br />

angivet ved udtrykkene i (1),<br />

se boks. I disse defi nitioner er<br />

Ω = 7.29 × 10 -5 s -1 , hvilket er<br />

Jordens vinkelhastighed, medens<br />

de to parametre f og e er<br />

defi neret i ligning (2), hvor ϕ er<br />

bredden.<br />

Hvis vi foretager de normale<br />

approksimationer, bli ver<br />

bevægelsesligningerne for den<br />

horisontale bevægelse me get<br />

enkle, som vist i lig ning (3),<br />

medens bevægel ses ligningen<br />

for den vertikale bevægelse ikke<br />

anvendes i dette tilfælde.<br />

Ligningerne i (3) bruges normalt<br />

i lærebøgerne til at illustrere<br />

inertial bevægelsen, og det antages<br />

i almindelighed, at f er en<br />

konstant. Denne tilnærmelse er<br />

i de fl este tilfælde tiladt, hvilket<br />

man kan se, når beregningen er<br />

udført under anvendelse af en<br />

meteorologisk rimelig begyndelsestilstand.<br />

Hvis vi anvender<br />

sfæriske koordi nater, kommer de<br />

tilsvarende ligninger til at indeholde<br />

fl ere led. Disse ligninger er<br />

givet i ligning (4). Det vises let, at


man kan se bort fra alle led, som<br />

indeholder a i nævneren.<br />

Nogle enkle eksempler.<br />

Vi begynder med det klas si ske<br />

tilfælde, hvor Coriolis parameteren<br />

er en konstant,<br />

. Ligningerne er i dette tilfælde<br />

som angivet i ligning (5).<br />

Det ses, at er konstant<br />

i dette tilfælde. Det er<br />

derfor indlysende, at ha stigheden<br />

er konstant. Trajek torien<br />

af (x,y) kan der for be reg nes ved<br />

lette inte gra tio ner. Figur 1 viser<br />

(x,y) i et tilfælde, hvor begyndel<br />

seshastigheden er fra syd<br />

mod nord i begyn delsespunktet<br />

(0, 0). Det ses, at kurven er en<br />

cirkel, selv om plotte-programmet<br />

får denne cirkel til at se ud<br />

som en ellipse.<br />

Dernæst retter vi interessen<br />

mod det tilfælde, hvor Coriolis<br />

parameteren har en lineær<br />

variation som angivet i lign.(6).<br />

De to konstanter har<br />

værdier som svarer til begyndelsespunktet<br />

for den<br />

numeriske integration. Figur 2<br />

viser trajektorien for (x,y). Det<br />

ses, at for hver omgang fl ytter<br />

kurven længere mod vest. Dette<br />

forløb kan forklares ved at se på<br />

variationen af Coriolis parameteren.<br />

Når partiklen er nord for<br />

x-aksen vil Coriolis parameteren<br />

være større end dens værdi i<br />

(5)<br />

(6)<br />

Figur 1. Det horizontale tilfælde med start i (0,0) med hastigheden v(0)= 20 m<br />

per s; bredde: 45 grader nord.<br />

begyndelses-punktet. Dette<br />

betyder en større krum ning af<br />

trajektorien. Når partiklen kommer<br />

syd for startpositionen, vil<br />

Corioliskraften blive mindre, da<br />

y er negativ. Der er derfor en<br />

svagere Corioliskraft, hvilket<br />

betyder en svagere afbøjning,<br />

således at trajektorien efter en<br />

omdrejning er kommet længere<br />

mod vest. Dette argument gælder<br />

for alle omdrejninger, således<br />

at trajektorien gradvis fl ytter sig<br />

fra øst mod vest.<br />

Man ser dette endnu bedre<br />

Figur 2. Som Figur 1, men med f =f o + β y.<br />

på Figur 3, hvor startpositionen<br />

er fl yttet til 20 grader nord, hvor<br />

Coriolis para meteren er mindre,<br />

me dens beta-værdier er større. I<br />

dette tilfælde kommer der derfor<br />

en hurtigere fl ytning fra øst mod<br />

vest.<br />

Når startpositionen kom mer<br />

nærmere til ækvator, ses det, at<br />

trajektorien kan komme til at gå<br />

over Ækva tor, hvor værdien på<br />

Coriolis parameteren bliver negativ,<br />

hvilket betyder, at trajektorien<br />

vil dreje til den anden side. Et<br />

eksempel er vist i Figur 4, hvor<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 27


Figur 3. Cirkulationen på beta-planet med startpositionen ved bredde= 20<br />

grader nord.<br />

Figur 4. Som Figur 3, men med start på Ækvator.<br />

Figur 5. Beregning på kuglen med v o = 20 m per s og start på 45 grader nord.<br />

side 28 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong><br />

partiklen starter på Ækvator med<br />

en begyndelsehastig hed rettet<br />

nord, som i de andre tilfælde,<br />

men når trajektorien kommer<br />

til Ækvator drejer partiklen mod<br />

øst, og vi får på denne måde en<br />

trajektorie, som fl ytter sig fra vest<br />

mod øst.<br />

Det sfæriske tilfælde<br />

I dette afsnit skal vi behandle<br />

det tilfælde, hvor vi anvender<br />

bevægelses ligningerne på<br />

Jorden som en kugle. Man<br />

kan fi nde disse ligninger i det<br />

generelle tilfælde mange steder<br />

og f.eks. i Wiin-Nielsen (1973,<br />

side 35), hvor de generelle ligninger<br />

på kuglen er angivet. I<br />

vort tilfælde skal vi kun bruge<br />

ligningerne, hvor vi tager hensyn<br />

til alle Coriolis leddene og<br />

de to hastigheds komponenter u<br />

og v. Disse ligninger inte gre res<br />

numerisk til nye værdier af u og v.<br />

Når hastighedskomponenterne<br />

er fundet, kan man fi nde den<br />

nye position af partiklen. Denne<br />

position angives i længde og<br />

bredde koordinater, så man kan<br />

bestemme trajektorien.<br />

Vi ser først på de tilfælde, som<br />

svarer til Figur 2 og Figur 3. Figur<br />

5 viser trajektorien for en partikel,<br />

som starter i en position, hvor<br />

længden er 0 og bredden 45 grader<br />

nord. I dette tilfælde er det<br />

naturligt at give trajektorien i en<br />

fi gur med koordinaterne: længde<br />

og bredde. Det ses umiddelbart,<br />

at der er stor lighed i formen mellem<br />

de to fi gurer, idet de begge<br />

har en trajektorie, som fl ytter sig<br />

fra øst mod vest. Vi skal senere<br />

sammenligne beta-plan løsningen<br />

med den sfæriske løsning.<br />

Figur 6 indeholder tra jek to rien<br />

med start ved 20 grader nord<br />

med en begyn delseshastighed


Figur 6. Som Figur 5, men med start på 20 grader nord.<br />

Figur 7. Som Figur 5, med start på Ækvator.<br />

Figur 8. En sammenligning mellem to banekurver, hvor den ene er beregnet på<br />

beta-planen og den anden på kuglen.<br />

på 20 m per s. Den svarer til<br />

Figur 3, og man ser igen den<br />

store lighed i formen af de to<br />

trajektorier.<br />

Figur 7 er det tilfælde, hvor<br />

startpositionen er på Ækvator.<br />

Den svarer til Figur 4. Som i<br />

de andre tilfælde får man en<br />

stor lighed i formen på de to<br />

kurver. Endelig sammenligner<br />

vi i Figur 8 løsningerne op nå et<br />

med beta-planen og kuglen, når<br />

startpositionen er på Ækvator i<br />

det samme punkt. Man observerer,<br />

at de ligner hinanden, men<br />

der er forskelle både i amplitude<br />

og bølgelængde, som man<br />

ville forvente, når variationen i<br />

Coriolis parameteren i det ene<br />

tilfælde er lineær, medens den i<br />

det andet tilfælde bestemmes af<br />

en sinus-funktion.<br />

Et tre-dimensionalt eksempel<br />

Bevægelsesligningerne er her de<br />

generelle fra (1) og (2).<br />

Også i dette tilfælde skal vi<br />

antage, at f og e kan til nær mes<br />

med konstante vær di er, som<br />

beregnes i det punkt, hvor partiklen<br />

starter. Denne tilnærmelse<br />

kan ret færdiggøres, når man ser<br />

på den relativt lille variation i<br />

syd-nord retningen, som partiklen<br />

gennemløber. Man ser også<br />

i dette tilfælde, at den totale<br />

kinetiske energi er bevaret. Det<br />

fremgår af ligningerne (1) og (2),<br />

at relationerne givet i ligning (7)<br />

er tilfredsstillet. Disse relationer<br />

opnås, når man ganger den første<br />

ligning med u, den anden med v<br />

og den tredie med w, hvorefter<br />

man adderer de tre opnåede<br />

ligninger.<br />

Løsningerne til disse lig ninger<br />

fås, når man diffe ren tierer den<br />

første ligning med hensyn til<br />

tiden og derefter indsætter dv/dt<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 29


og dw/dt fra de to resterende<br />

ligninger. Resul tatet er angivet<br />

i ligning (8).<br />

For at få relativt lette løs ninger,<br />

skal vi sætte begyndelsesværdierne<br />

til u o = 20 m per s,<br />

v o = 0 og w o = 0. Man fi nder da<br />

løsnin gerne, som er angivet i<br />

lig ning (9).<br />

Man ser fra løsningerne<br />

an givet i ligning (9), at hvis<br />

posi tionen ved t= 0 er ved<br />

Ækvator, så er den meridionale<br />

vindkomponent lig med 0,<br />

medens en startposition ved<br />

Nordpolen resulterer i, at den<br />

vertikale vindkomponent er nul.<br />

Man ser også fra ligning (9), at<br />

v og w er proportionale ved alle<br />

andre startpositioner.<br />

Banekurven af partiklen kan<br />

opnås ved at integrere hastighedsværdierne<br />

i ligning (9) med<br />

hensyn til tiden, idet man har<br />

u = dx/dt, v = dy/dt og w=dz/dt.<br />

For det eksempel, som er sammenfattet<br />

i ligning (9), får man<br />

ligningerne for x, y og z ved integration.<br />

Resultaterne er anført<br />

i lig ning (10), hvor (x o ,y o ,z o ) er<br />

startpositionen, hvor t = 0. Også<br />

i denne ligning fi nder man, at z<br />

ikke ændres, hvis startpositionen<br />

er på Nord polen, medens det<br />

også gæl der, at komponenten<br />

y ikke ændrer sig, hvis startpositionen<br />

er på Ækvator. Ved<br />

alle andre startpositioner er der<br />

ændringer i alle tre koordinater<br />

af partiklens position.<br />

Figur 9 viser den vandrette<br />

del af banekurven med koordinaterne<br />

x og y. Man ser, at i<br />

dette tilfælde er banekurven en<br />

ellipse, hvor bevægelsen i x-retningen<br />

er større end bevægelsen<br />

i y-retningen. Det skal også<br />

nævnes, at koordinaterne x og y<br />

er skaleret ved division med 10 4<br />

side 30 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong><br />

m = 10 km, således at vest-øst<br />

dimensionen er ca. 280 km og<br />

syd-nord dimensionen er ca.<br />

190 km. Det ses derfor, at sydnord<br />

ændringen er mindre end<br />

2 breddegarder, hvilket kan retfærdiggøre<br />

brugen af en konstant<br />

værdi af bredden. Figur 10 viser<br />

banekurven i x z-planen.<br />

Et eksempel med tredimensional<br />

bevægelse<br />

Det eksempel, som er givet i forrige<br />

afsnit er specielt, for di en begyndelsesværdi<br />

forskellig fra nul<br />

kun fi ndes på u-komponenten.<br />

(7)<br />

(8)<br />

(9)<br />

(10)<br />

Vi skal nu se på det almindelige<br />

tilfælde, hvor begyndelseshastigheden<br />

er (u ,v ,w ), hvor alle<br />

o o o<br />

tre komponenter er forskellige fra<br />

nul. Man ser da fra den anden og<br />

den tredie bevægel sesligning, at<br />

man ved inte gra tion kan få relationen<br />

an gi vet i (11).<br />

I det eksempel, som skal<br />

beskrives i dette afsnit, er<br />

startpositionen (x ,y ,z ) et<br />

o o o<br />

vil kårligt punkt, medens be gyndelseshastigheden<br />

er (u ,v ,w ).<br />

o o o<br />

En sammenligning af den anden<br />

og tredie bevæ gelsesligning viser,<br />

at der må være en restriktion


på valget af den vertikale komponent.<br />

Denne restriktion kan ses,<br />

når man integrerer den anden og<br />

tredie bevægelsesligning, som fører<br />

til resultatet, at w = - e o v/f o , og<br />

at denne relation også må gælde,<br />

når t = 0. Ligningerne for modellen<br />

integreres numerisk med den<br />

angivne information ved t= 0. Et<br />

enkelt ek sem pel demon streres.<br />

Startposi tionen er x o =y o = 0<br />

og z o = 106 m, medens hastigheds<br />

komponenterne er u o =<br />

5 m per s, v o = 2.5 m per s, me-<br />

Figur 10. Banekurven på x z-planet<br />

svarende til Figur 9.<br />

dens w o beregnes fra v o således<br />

at w o = - e o v o /f o .<br />

Figur 11 viser kurven for (x,y).<br />

Man observerer en stor variation<br />

i x, medens y's variation er meget<br />

mindre. Det samme gælder<br />

derfor også for sammenligningen<br />

mellem x og z, som ses i Figur 12.<br />

Figur 13 viser ændringerne af de<br />

tre variable over 24 timer.<br />

Coriolis kræfter og<br />

tyngdekraften<br />

I denne sektion inddrages tyngdekraften<br />

(g) i den tre die bevæ-<br />

Figur 9. Banekurven på x y-planet<br />

med start på 45 grader nord med<br />

anvendelse af de tredimensionale<br />

ligninger.<br />

(11)<br />

gelsesligning. Formå let er nu at<br />

komme med eksem pler, hvor<br />

både tyngdekraften og Corioliskraften<br />

er af betyd ning. Også i<br />

dette til fælde kan der tænkes på<br />

adskillige eksempler. Det første<br />

eksempel vil være at undersøge,<br />

hvordan et projektil er påvirket.<br />

Det antages, at projektilet affyres<br />

vertikalt fra Jordens overfl ade<br />

(z = 0) med en vis hastighed,<br />

som er valgt til at være wo =<br />

1000 m per s. Startpositionen er<br />

(0, 0, 0), og det antages, at det er<br />

vindstille i atmosfæren. Hvis<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 31


Jorden ikke roterede, ville projektilet<br />

lande på sin startposition,<br />

men da dette ikke er tilfældet, må<br />

man tage hensyn til komponenterne<br />

af Corioliskraften. For det<br />

første kan man sige, at medens<br />

projektilet er over Jorden drejer<br />

denne fra vest mod øst. Man vil<br />

derfor forvente, at projektilet vil<br />

lande et eller andet sted vest for<br />

startpositionen. Men medens<br />

projektilet fl ytter sig mod vest,<br />

vil det være påvirket af Corioliskraften,<br />

som virker til højre i<br />

den nordlige halvkugle. Det kan<br />

derfor forventes, at projektilet vil<br />

lande vest og nord for startpositionen.<br />

I det følgende skal vi<br />

bruge bevægelsesligningerne til<br />

at fi nde, hvor projektilet lander.<br />

Som vi skal se fra resultatet, er<br />

det tilladeligt at antage, at komponenterne<br />

f og e er konstante.<br />

Bevægel ses ligningerne er givet i<br />

(12), hvor tyngdekraften er at<br />

fi nde i den sidste ligning.<br />

De resterende tre ligninger er<br />

at fi nde i (13).<br />

Opgaven er løst gennem en<br />

numerisk integration med hensyn<br />

til tiden af de seks ligninger,<br />

som er angivet i (12) og (13).<br />

Integrationen stoppes, når z<br />

bliver negativ, hvilket betyder,<br />

at partiklen er nået til Jordens<br />

overfl ade.<br />

Figur 14 viser højden z som<br />

funktion af tiden. Man observerer,<br />

at projektilet kom mer ca.<br />

50 km væk fra Jordens overfl ade,<br />

og at det lander ca. 200 sekunder<br />

efter starten. Figur 15 viser<br />

forskydningen mod nord (y) som<br />

Figur 13. Værdierne af x,y og z som<br />

funktion af tiden med startværdierne<br />

(0, 0, 1000) an gi vet i kilometer.<br />

side 32 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong><br />

Figur 11. Det tre-dimensionale tilfælde som set på x y-planen med initial værdier<br />

som angivet på fi guren.<br />

Figur 12. Som Figurerne 10 og 11, men i x z-planet.


funktion af forskydningen mod<br />

vest (negative værdier af x). Her<br />

ses det klart, at forskydningen<br />

mod vest er ca. 700 m, medens<br />

forskydningen mod nord<br />

(positive værdier af y) kun er<br />

mellem 7 og 8 meter. Man<br />

kan naturligvis vælge mange<br />

andre udgangspunkter med<br />

hensyn til breddegraden end 45<br />

grader nord. Hvis man starter<br />

fra et punkt på Ækvator, får man<br />

ingen forskydning i syd-nord<br />

retningen, fordi Coriolis parameteren<br />

( f ) er nul på Ækvator.<br />

Ved en start på Nordpolen, hvor<br />

parameteren e er nul, får man den<br />

klassiske cirkel i x y-planet.<br />

Afsluttende bemærkninger.<br />

Som bemærket i indledningen<br />

er de undersøgelser, som er<br />

behandlet i denne artikel, kun af<br />

vigtighed i specielle tilfælde, fordi<br />

atmosfæren i almindelighed er i<br />

kvasi-geostrofi sk ligevægt på de<br />

højere breddegrader. De er derfor<br />

kun relevante, hvis gradienten i<br />

trykfeltet er lille sammenlignet<br />

med Corioliskraften, hvilket sker<br />

på de lavere breddegrader, hvor<br />

f er lille, men e er stor.<br />

Reference<br />

Wiin Nielsen, A., 1973: Dynamic<br />

Meteorology, Com pen dium<br />

of Meteorology, Volume 1, Part<br />

1, World Meteorological Organization,<br />

334 pp.<br />

(12)<br />

(13)<br />

Figur 14. Højden z som funktion af tiden. Det ses, at den totale tid er ca. 200 s.<br />

Figur 15. Banekurven som funktion af de to horisontale koor dinater: x og y.<br />

Bevægelsen mod vest er lidt over 700 m, medens partiklen drejer fra syd mod<br />

nord en forskydning mellem 7 og 8 m.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 33


Nyt fra formanden<br />

Med dette nummer af Vejret i<br />

hånden er de fl este af os vel<br />

så småt ved at tage hul på<br />

sommerens glæder, hvilket helt<br />

sikkert vil betyde at vi kommer<br />

til at nyde vejret på mange<br />

forskellige måder. Men for den<br />

som ikke kan lade være med at<br />

betragte vejret lidt fra distancen<br />

og tænke lidt nærmere over<br />

sammenhængen i naturen, så er<br />

det måske også tiden, hvor man<br />

gør sig lidt notater eller skriver en<br />

lidt længere historie eller begår<br />

en hel artikel om vejrliget. I så<br />

fald var det måske en ide at dele<br />

den med andre og få den bragt i<br />

Vejret. Opfordringen er hermed<br />

givet til alle.<br />

Alt tyder på at DaMS’s<br />

medlemmer mest er interessede<br />

i bladet Vejret set i forhold til vore<br />

andre aktiviteter. Derom hersker<br />

ingen tvivl. Derfor stræber vi i<br />

bestyrelsen også på at bakke<br />

op om Vejret’s redaktion, så vi<br />

fortsat kan have et godt blad på<br />

gaden fi re gange om året. Jeg vil<br />

gerne benytte min chance her for<br />

at takke redaktionen for den store<br />

side 34 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong><br />

og betydelige arbejdsindsats,<br />

som altid ligges for døren. Uden<br />

Jeres indsats var der intet blad!<br />

Som omtalt andet steds har<br />

der været afholdt årsmøde med<br />

tilhørende generalforsamling i<br />

DaMS, hvor der i lighed med<br />

sidste år ikke var et imponerende<br />

fremmøde. Men vi var<br />

dog lige nok deltagere til, at vi<br />

kunne afvikle den formelle del af<br />

generalforsamlingen forsvarligt.<br />

Således kunne bestyrelsen efter<br />

valget bl.a. sige velkommen til<br />

et nyt medlem, Morten Nielsen,<br />

som har sin daglige gang på Risø.<br />

Morten har gennem længere tid<br />

været suppleant. Vi andre ser<br />

frem til at dele de foranliggende<br />

opgaver med dig!<br />

Fremmødet varsler måske<br />

på en måde hvordan fremtiden<br />

for DaMS kunne blive, hvis<br />

vi ikke tager fat på at gøre<br />

noget ved det langsomt, men<br />

støt vigende medlemsantal.<br />

Som omtalt i referatet fra<br />

generalforsamlingen, så er der<br />

set over en årrække sket et fald<br />

i antallet af medlemmer. Derfor<br />

Figur 16. Banekurven som set i y zplanet.<br />

vil bestyrelsen med opbakning<br />

på generalforsamlingen taget<br />

en række initiativer til at vende<br />

udviklingen. Et af disse er<br />

at vi fremover vil forsøge at<br />

annoncere foredrag i DaMS regi<br />

i en bredere sammenhæng og<br />

gøre mere reklame for Vejret. Vi<br />

har f.eks. aftalt med redaktionen<br />

af fysikbladet ’Kvant’ at vi kan<br />

annoncere der mod, at ’Kvant’<br />

kan gøre det samme i Vejret. Men<br />

vi vil gerne prøve at blive endnu<br />

mere synlige, så dette er blot et af<br />

mange kommende initiativer. Jeg<br />

kan også nævne at vi vil forsøge at<br />

arrangere nogle af de kommende<br />

foredrag i samarbejde med andre<br />

organisationer, sa vi kan opnå<br />

en bredere kontaktfl ade, end<br />

vi får ved blot at lave snævre<br />

meteorologiske foredrag. Et<br />

eksempel kunne være ’Sejlervejr’,<br />

som vi vil forsøge at arrangere i<br />

samarbejde med Dansk Sejlunion<br />

eller med en af specialklubberne<br />

herunder. Men vi er åbne overfor<br />

forslag – så skriv til os, hvis du<br />

ligger inde med gode forslag.<br />

Jens Hesselbjerg Christensen


Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 35


Hvad ved vi om det forhistoriske<br />

klima?<br />

Af Mikkel Sander<br />

Ph.d. i Kvartær Geologi<br />

Mikkel.Sander@mail.dk<br />

I takt med at Jordens klima<br />

tilsyneladende er under forandring,<br />

bliver klimaets tidligere<br />

svingninger interessante. I et<br />

naturligt klimasystem uden udslip<br />

af drivhusgasser, hvor store<br />

er så de naturlige variationer i<br />

temperatur og nedbør? Vi kender<br />

primært nutiden og den nære<br />

fortids klima fra observationer.<br />

Disse serier af observationer er<br />

desværre sjældent særligt lange,<br />

og jo længere tilbage i tiden vi går,<br />

jo længere bliver der geografi sk<br />

mellem observationsserierne og<br />

jo mere upålidelige bliver de.<br />

Således rækker de længste Skandinaviske<br />

temperaturserier fra<br />

Uppsala og Stockholm, tilbage<br />

til henholdsvis 1722 og 1756<br />

AD. Hvis man ønsker at vide<br />

noget om tidligere tiders temperaturvariationer<br />

i Skandinavien<br />

må man rekonstruere dem fra<br />

naturlige arkiver der gemmer på<br />

fortidens klima.<br />

Vi er på den måde blevet bekendt<br />

med endog meget store klimasvingninger<br />

i Jordens historie.<br />

Fra super drivhuseffekttilstande<br />

i Eocæn (ca. 45 mill. år siden)<br />

til det stadigt kontroversielle<br />

»snowball earth« scenario i Ordovicium<br />

(ca. 480 mill. år siden),<br />

hvor Jorden tænkes fuldstændigt<br />

dækket af is. Vores nuværende<br />

geologiske periode, Kvartæret, er<br />

side 36 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong><br />

kendetegnet ved meget hurtige<br />

skift mellem istider og mellemistider,<br />

der manifesteres ved at der<br />

med en periode på ca. 100.000<br />

år, opbygges og nedsmeltes gigantiske<br />

isskjolde; især på den<br />

nordlige halvkugle. Under den<br />

seneste istid, Weichsel, dækkede<br />

det Euro-asiasiske isskjold Skandinavien,<br />

rakte over Nordsøen<br />

til de Britiske øer og strakte sig<br />

langt ind i Rusland. Nogenlunde<br />

samtidigt var en god portion af<br />

det Nordamerikanske kontinent<br />

dækket af Weichsel-istidens<br />

største isskjold. Weichsel kulminerede<br />

i Skandinavien for<br />

omkring 20.000 år siden, og<br />

vi befi nder os pt. i en minimumsituation<br />

med meget lidt<br />

is og nedsmeltede gletschere.<br />

For ikke så mange hundrede år<br />

siden befandt det europæiske<br />

subkontinent sig dog i en noget<br />

andet situation. Den Lille Istid<br />

huserede med meget kolde vintre,<br />

hvor blandt andet Themsen<br />

frøs til, og nordmændene spiste<br />

birkebark for at holde den værste<br />

sult fra døren.<br />

Vort kendskab til før-historiske<br />

klimavariationer er baseret på<br />

analyser af naturlige arkiver der<br />

gemmer på fortidens klima. I det<br />

følgende vil et par af disse arkiver<br />

blive præsenteret og diskuteret.<br />

Træringe<br />

Et af de bedst kendte arkiver for<br />

den nære fortids (~12.000 år)<br />

klima er træringe. I en træstub<br />

ser man et system af koncentri-<br />

ske cirkler. Den inderste ring er fra<br />

træets første år, den yderste fra<br />

den seneste vækstperiode. Ringene<br />

kan skelnes fra hinanden på<br />

grund af to årlige vækstperioder.<br />

Træers årlige tilvækst er, i vores<br />

del af verden, primært kontrolleret<br />

af sommertemperaturen;<br />

visse steder er nedbør dog ligeledes<br />

en begrænsende faktor<br />

for væksten. Man kan ikke desto<br />

mindre i de fl este tilfælde med<br />

sindsro koble årringens tykkelse<br />

til en eller anden form for temperaturvariation<br />

i løbet af vækstperioden.<br />

Da træringserier ofte er<br />

meget ældre end de observerede<br />

temperaturserier er der her mulighed<br />

for at udtrække information<br />

om temperaturvariationer fra<br />

tiden før de instrumentelle målinger<br />

begyndte.<br />

I praksis bliver temperaturen<br />

rekonstrueret fra træringe, ved at<br />

man udgraver et stort antal fossile<br />

træstammer i et begrænset<br />

geografi sk område. Stammerne<br />

tidsplaceres omtrentlig med C-<br />

14 metoden og indplaceres så<br />

- på baggrund af sekvensen af<br />

ringtykkelser - i forhold til stammer<br />

fra samme periode. Man<br />

opbygger derved en serie der<br />

er forankret i moderne træer og<br />

strækker sig bagud i tiden. Flere<br />

serier bliver så lagt sammen for<br />

at fjerne tilfældige udsving - støj.<br />

Derefter sammenlignes serien<br />

med meteorologiske data fra en<br />

eller fl ere nærliggende stationer.<br />

Da mange faktorer kan spille<br />

ind på et træs vækst vil man


ofte sammenligne månedsmiddeltemperaturen<br />

med træringserien.<br />

Den eller de måneder der er<br />

bedst korreleret med træringtykkelsen<br />

indgår i beregningen af<br />

en regressionsfunktion, der igen<br />

danner grundlag for beregningen<br />

af en temperatur (Fig. 1).<br />

Temperatur-rekonstruktioner<br />

ved hjælp af træringe er hyppige<br />

(tusindvis) og dækker oftest forholdsvis<br />

lange tidsintervaller. Fra<br />

Torneträsk (Nordsverige) fi ndes<br />

en ca. 2.000 år lang serie baseret<br />

på fyrretræer. En systematisk<br />

Figur 1. Træringe målt i Mellemsverige. Den sorte linie er den totale tykkelse, den blå er sommerens tilvækst og den røde<br />

efterårets. Da træer har kraftig tilvækst mens de er unge, er de første ca. 100 års ringe meget tykkere end de senere. Denne<br />

forøgede tykkelse i træets unge år er sjældent kontrolleret af temperaturen og må derfor fjernes fra analysen.<br />

Figur 2. Træringtykkelse og juli-temperatur i en træringserie baseret på fyrretræer fra Mellemsverige. På trods af store<br />

afvigelser forklarer månedsmiddelet fra juli ca. 30% af variationen for perioden 1909-19<strong>95</strong>.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 37


undersøgelse af hele området har<br />

bragt yderligere ca. 1.000 fossile<br />

træstammer for dagens lys. Således<br />

er den anslåede alder på den<br />

ældste ring i Tornaträsk serien nu<br />

ca. 7.400 år; hvilket er den omtrentlige<br />

alder for fyrretræernes<br />

indvandring i området efter<br />

Weichsel-istiden. Fra Tyskland<br />

kendes der en endnu længere<br />

træringserie (12.000 år), bestående<br />

at egetræer for den yngste<br />

del og fyrretræer for den ældste.<br />

Udover den metriske opmåling<br />

af træringtykkelsen kan den<br />

isotopkemiske sammensætning<br />

af veddet også bidrage med palæoklimatisk<br />

information.<br />

Ilt-isotoper<br />

Et af de mest pålidelige arkiver for<br />

fortidens klima er den isotopkemiske<br />

sammensætning af isen i<br />

isskjolde og gletschere. I isskjoldenes<br />

tilfælde er der også tale<br />

om de længste rekonstruktioner<br />

af atmosfærisk temperatur.<br />

Isen består af molekyler<br />

med små, men vigtige, vægtige<br />

forskelle. O-18 er den tungeste<br />

naturligt forekommende, variant<br />

af ilt. Vand der indeholder O-18<br />

er derfor lidt tungere end vand<br />

der indeholder O-17 eller O-16<br />

(de to andre naturlige varianter<br />

af ilt, med O-16 som klart den<br />

hyppigste forekommende). Den<br />

øgede masse fører til at vandmolekyler<br />

med O-18 er sværere at<br />

fordampe fra havets overfl ade, og<br />

tilsvarende lettere at kondensere<br />

som nedbør. I sidste ende betyder<br />

det at isotopsammensætningen<br />

af den nedbør der falder på for<br />

eksempel Grønland, er afhængig<br />

af vanddampens kildeområde,<br />

temperaturen under kondensering<br />

og hvad der er sket der<br />

imellem. Generelt gælder det, at<br />

side 38 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong><br />

jo mindre O-18 (negativ δO18)<br />

- jo koldere. Men da der er tale om<br />

to meget forskellige scenarier for<br />

henholdsvis istider og mellemistider<br />

er der udviklet to ligninger<br />

der beskriver relationen mellem<br />

δO18-værdien og temperaturen<br />

på kondensationsstedet.<br />

For de lange (100.000+ år)<br />

iskerner fra Grønland, GRIP<br />

og GISP2, er temperaturen rekonstrueret<br />

ved hjælp af isens<br />

isotopsammensætning tilbage<br />

gennem de seneste 10.000<br />

års mellemistid (Holocen);<br />

videre gennem den sidste istid<br />

(Weichsel - ca. 100.000 år) og<br />

måske for den forrige mellemistid<br />

(Eem) (Fig. 3). Tilmed kan<br />

man i borehullerne efter kernen<br />

er taget op, direkte måle temperaturen<br />

fra fortiden, idet isens<br />

temperatur stadig er påvirket af<br />

den temperatur sneen havde da<br />

den faldt. Da signalet med tiden<br />

sløres registrerer metoden dog<br />

kun de allerstørste svingninger<br />

(istid/mellemistid) når man<br />

kommer tilstrækkelig langt ned<br />

i borehullet.<br />

Fra det Antarktiske isskjold er<br />

der opboret iskerner der dækker<br />

fl ere istider og mellemistider.<br />

Sammenligningen med Grønlands<br />

iskerner har kastet lys over<br />

klimavariationernes globale samtidighed,<br />

eller mangel på samme.<br />

Dette arbejde har været særdeles<br />

vanskeligt da det ikke er muligt<br />

at datere is direkte, idet sammenpresningen<br />

forhindrer en<br />

egentlig identifi kation af årslag.<br />

Det har imidlertid vist sig at<br />

mængden af metan fanget i luftbobler<br />

inde i isen varierer, og at<br />

denne variation nødvendigvis er<br />

synkron på global skala. Herigennem<br />

kan det dokumenteres at det<br />

antarktiske isskjold reagerer først<br />

på mesoskala klimasvingninger.<br />

For eksempel har Weichsel-istidens<br />

afsluttende kuldeperiode<br />

på den nordlige halvkugle (Yngre<br />

Dryas) en forløber på Antarktis i<br />

»Antarctic Cold Reversal«.<br />

Vegetation, biller og myg<br />

Også fossile dyre- og planterester<br />

kan give kvalitativ og kvantitativ<br />

information om fortidens klima.<br />

Information om fortidens vegetation<br />

har været tilgængelig gennem<br />

studier af pollenindholdet<br />

i sø- og moseafl ejringer i mere<br />

end 100 år. Da plantesamfund<br />

ikke kun er klimaafhængige men<br />

også underlagt vegetationsdynamik<br />

(eks. konkurrence og<br />

sygdomme) og er afhængige af<br />

jordbunden, er det ikke muligt at<br />

kvantifi cere klima fra pollen, men<br />

et kvalitativt udsagn (koldt, tørt,<br />

vådt, varmt) er muligt. Pollenanalysens<br />

væsentligste styrker er<br />

pollens utroligt høje bevaringspotentiale<br />

(de kan tåle næsten<br />

hvad som helst) og mængden af<br />

data der potentielt er til rådighed<br />

(hver cm 3 sediment indeholder<br />

som oftest fl ere 1.000 pollen).<br />

Rigelige mængder af pollenkorn<br />

kan altså udtrækkes fra selv små<br />

mængder af fl ere millioner år<br />

gamle afl ejringer. Det er blandt<br />

andet lykkedes at påvise store<br />

variationer i vegetationens sammensætning<br />

ved afslutningen af<br />

Kridttiden for 66 mil. år siden;<br />

samtidigt med afslutningen på<br />

dinosaurernes hærgen.<br />

Pollenanalyse er en gammel<br />

disciplin der blev udviklet i<br />

Danmark og Sverige i slutningen<br />

af 1800-tallet og starten af<br />

1900-tallet. Den vekslen man<br />

ser i iskernerne mellem kortvarige<br />

(300-1.000 år) kulde- og<br />

varmeperioder ved afslutningen


af Weichsel-istiden, (Fig. 3) blev<br />

oprindeligt beskrevet på baggrund<br />

af pollen og planterester<br />

i danske søafl ejringer fra Bølling<br />

og Allerød.<br />

I dag er der analyseret for<br />

vegetationsudvikling i tusindvis<br />

af søer. Nogen af disse søafl ejringer<br />

strækker sig over den seneste<br />

istid og ned i den forrige mellemistid<br />

Eem. Tilstedeværelsen<br />

af pollen i fossile søsedimenter<br />

kan kaste lys over tidligere tiders<br />

nedbør- og temperaturmønstre.<br />

For eksempel synes den sydlige<br />

grænse for hvor gran naturligt kan<br />

udbrede sig til, at løbe igennem<br />

det sydlige Sverige. Dette skyldes<br />

at gran kræver meget kølige vintre<br />

for at kunne gå i total dvale;<br />

mildere vintre vil holde granens<br />

metabolisme i gang under meget<br />

ugunstige forhold hvilket vil<br />

påvirke væksten og i sidste ende<br />

konkurrenceevnen. Omvendt<br />

har egetræet en nordlig grænse<br />

der løber igennem det mellemste<br />

Sverige på højde med Stockholm<br />

(Limes Norrlandicus). Nordligere<br />

fund af egepollen indikerer<br />

at det fortidige klima har været<br />

en del varmere. Egentlige megafossiler<br />

(stammer og stubbe) af<br />

fyrretræer er som tidligere omtalt<br />

fremdraget fra blandt andet Torneträsk-området<br />

(Nordsverige).<br />

Forklaringer<br />

I dag et område der ikke understøtter<br />

nogen form for trævækst.<br />

Fund af fossile fyrretræer over<br />

trægrænsen indikerer at klimaet<br />

på disse kanter tidligere var af<br />

en beskaffenhed der muliggjorde<br />

trævækst i området.<br />

Fossiler af billeskeletter (insekter<br />

bærer deres skelet udenpå<br />

- et såkaldt exoskelet) forekommer<br />

i organiske afl ejringer (søer<br />

og moser). Selv dele af rygskjold,<br />

ben-, hoved- og kæbedele kan<br />

identifi ceres til artsniveau af<br />

eksperter. Da billefaunaen er<br />

følsom for en række klimatiske<br />

parametre kan identifi kationen<br />

af arter, og især af billesamfund,<br />

NAO: Den Nord Atlantiske Oscillation, egentligt et indeks over trykforskellen mellem Azorernes højtryk<br />

og det Islandske lavtryk. NAO har stor indfl ydelse på især Europas vejrforhold.<br />

Varve: En sedimentpakke af lag hvori en års-periodicitet kan udredes.<br />

Ilt (oxygen): En grundstof med tre stabile isotoper (O-16, O-17 og O-18). De tre isotoper bliver fraktioneret<br />

i fordampning og kondenseringsprocessen, således at nedbør altid er forarmet med hensyn til<br />

O-18 i forhold til vanddampens kilde.<br />

Foraminiferer: Et mikroskopisk dyr der bebor alle vandmasser. Der fi ndes planktoniske (svømmende) og<br />

bentiske (bundlevende) former. Artssammensætningen i en prøve er udpræget afhængigt af bla. temperatur.<br />

En prøve med 90% Neogloboquadrina pachyderma (sinistral) er indikator for polare vandmasser.<br />

Pollen: Kønnede formeringsceller fra planter. Disse består af et meget nedbrydningsresistent stof og<br />

fi ndes fossilt i de fl este organiske afl ejringer, eks søer og moser.<br />

Jordens tid er opdelt I geologiske perioder, Kvartæret dækker de sidste 1.5 mil år. Perioden er kendetegnet<br />

ved at klimaet svinger mellem istider og mellemistider. Kvartæret er igen inddelt i en række subperioder<br />

hvor Holocen er den nuværende varmeperiode. Før denne herskede der en istid der kaldes Weichhsel.<br />

Før Kvartæret ligger Tertiær der igen er underinddelt i en række perioder blandt andet Eocen. Meget<br />

tidligere i jordens historie ca. 480 millioner år før nu fi nder vi Ordovicium, hvorunder det postuleres at<br />

hele Jorden var dækket af et globalt isdække.<br />

Den lille Istid: En markant kuldeperiode hvis spor genfi ndes over det meste af det Nordatlantiske<br />

område, støttet af historiske og klimaarkiver. Tilsyneladende endnu en svingning på den Holocene klimatiske<br />

udvikling der blandt andet også indeholder Middelaldervarmen. En markant varmeperiode der<br />

er nogenlunde kontingent over det Nordatlantiske område.<br />

Istider og mellemistider (glacialer og interglacialer), de sidste 1.5 millioner år har klimaet på<br />

100.000 år skala varieret mellem glacialer og interglacialer. Under glacialer opbygges det isskjolde på især<br />

den Nordlige halvkugle, der igen smelter væk under interglacialer. Den rytmiske op- og nedbrydning er et<br />

resultat af ændret indstråling der skyldes små ændringer i Jordens bane omkring solen. Istider varer med<br />

den nuværende bane ca. 100.000 år og imellemistider 10.000.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 39


side 40 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong>


Figur 3a. (modstående side) GRIP<br />

iskernen. Den isotopkemiske sammensætning<br />

af ilt i vandmolekylerne<br />

er kontrolleret af vanddampens kilde,<br />

destillation under transporten mod<br />

polerne og temperaturen ved den<br />

lokalitet hvor nedbøren falder. Jo<br />

koldere det er jo mere negative bliver<br />

O 18 værdierne. Den nuværende varmetid<br />

strækker sig 11.500 år tilbage,<br />

hvorefter den seneste istid, Weichsel,<br />

huserede i ca. 100.000 år. Før da var<br />

vores del af verden underlagt et klimatisk<br />

regime under Eem, der kan sammenlignes<br />

med den nuværende varmetid.<br />

Den savtakkede variation, der er<br />

tydelig under især Weichsel-perioden,<br />

er de såkaldte Dansgaard-Oeschger<br />

cykler (D-O cykler); meget hurtige<br />

temperaturvariationer der også ses i<br />

havbundskerner fra Nordatlanten.<br />

Figur 3b. (modstående side) Isotopsammensætningen<br />

fra GRIP iskernen<br />

de seneste 16.000 år. Holocen besidder<br />

tilsyneladende ikke variation der kan<br />

sammenlignes med variationen under<br />

Weichsel. Bemærk dog at der ved ca.<br />

8.200 BP synes at være en kortvarig<br />

afvigelse mod koldere tider. Før Holocen,<br />

og inden klimaet kan siges at<br />

være fuld glacialt, optræder en periode<br />

med mange mindre klimavariationer.<br />

Disse er velbeskrevet i bl.a. søafl ejringer<br />

fra Danmark. Denne variation kan<br />

sammenfattes i Bølling, Ældre Dryas,<br />

Allerød (Bø, OD, Al) og Yngre Dryas<br />

(YD). Konventionelt visdom siger at<br />

istiden slutter ved overgangen mellem<br />

Yngre Dryas og Holocen. Det forekommer<br />

dog mere naturligt at se hele Bølling<br />

- Yngre Dryas komplekset som en<br />

overgangsfase.<br />

give et fi ngerpeg om tidligere<br />

tiders klimatiske forhold. En fordel<br />

ved at bruge biller er at deres<br />

klimatiske tolerance er væsentlig<br />

bedre defi neret end vegetationen,<br />

og måske allervigtigst, at<br />

tilstedeværelsen indikerer lokal<br />

optræden. Pollenkorn kan nemlig<br />

- i modsætning til døde biller<br />

- føres med vinden over meget<br />

store afstande. Pollenkorn af de<br />

store vindbestøvere som fyr og<br />

gran, kan tilbagelægge mange<br />

1.000 kilometer; så deres tilstedeværelse<br />

i søer og moser er ikke<br />

nødvendigvis et udtryk for at en<br />

sammenhængende skov af gran<br />

og fyr stod i umiddelbar nærhed<br />

af vådområdet.<br />

En særlig gruppe inden for<br />

insekterne, myggen (Chironomidea),<br />

er de seneste ti år blevet<br />

udviklet som palæoklimatisk<br />

indikator. I modsætning til biller<br />

der er relativt sjældne, forekommer<br />

rester af myggelarvens skelet<br />

hyppigt i søsedimenter. Selv om<br />

det synes utroligt så kan eksperter<br />

i myggens taksonomi analysere<br />

en sedimentkerne fra søbunden<br />

og opstille et fordelingsdiagram<br />

for myggesamfundets variation<br />

gennem tiden. Ved at analysere<br />

nulevende myggesamfund over<br />

en miljøgradient, kan man, med<br />

udgangspunkt i den nutidige<br />

variation i myggearternes udbredelse,<br />

komme meget tæt på<br />

en kvantitativ temperaturkurve.<br />

Med miljøgradient menes der<br />

at forskellige myggesamfunds<br />

sammensætning analyseres<br />

langs en geografi sk linie hvor<br />

en klimaparameter varierer. Det<br />

kan være fra nord til syd hvor<br />

temperaturen - eller fra vest til<br />

øst hvor f.eks. nedbøren - ændrer<br />

sig. Det kan også være en<br />

næringsstofgradient, en salthol-<br />

dighedsgradient eller noget helt<br />

femte. På baggrund af sådan et<br />

datasæt kan man med enkelte<br />

prøver af fossile myggelarver,<br />

komme ret tæt på en kvalitativ<br />

temperaturbestemmelse. Helt<br />

nødvendig for rekonstruktioner<br />

baseret på Chironomiderne er<br />

imidlertid at det datasæt der<br />

opbygges som sammenligningsgrundlag<br />

(den moderne analog)<br />

også repræsenterer det klima de<br />

fossile myggelarver levede under.<br />

Man kan altså ikke rekonstruere<br />

istidsforhold med en moderne<br />

mellemistids-analog.<br />

Hjulbærere fra dybhavet<br />

En anden bærer af information<br />

om tidligere tiders klimavariationer<br />

er dybhavets sedimenter.<br />

Heri kan man både analysere sig<br />

frem til havoverfl adens temperatur,<br />

de dybere vandmassers<br />

temperatur, hvorvidt isbjerge<br />

er drevet forbi og meget andet.<br />

For det første kan man direkte<br />

påvise den tidligere tilstedeværelse<br />

af isbjerge i området hvis<br />

der i havbundsprøver forekommer<br />

meget grove sedimentkorn<br />

(småsten, grus og sand) i de<br />

ellers meget fi nkornede, lerede<br />

og organiske sedimenter. Grove<br />

korn kan nemlig umuligt nå<br />

ud midt i Atlanten uden at<br />

være ført derud indfrosset i et<br />

isbjerg. Sammenhængende lag<br />

af korn der menes transporteret<br />

af isbjerge er truffet f.eks. ud for<br />

Portugals kyst. En klar indikation<br />

af at polare vandmasser tidligere<br />

trængte noget længere sydpå end<br />

de gør i dag.<br />

For at fi nde vandmassernes<br />

temperatur - der er af stor betydning<br />

for de store linier i klimaet<br />

- anvender man Foraminiferer.<br />

En gruppe kalkskallede, mikro-<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 41


SST (ºC) MD<strong>95</strong>-2043<br />

25<br />

23<br />

21<br />

19<br />

17<br />

15<br />

13<br />

11<br />

9<br />

7<br />

5<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

Holocene<br />

HE 1-St2<br />

HE 2-St3<br />

Figur 4a. En foraminifer (på dansk:<br />

Hjulbærer) Neogloboquadrina pachyderma<br />

(sinistral). Foraminiferer er<br />

mikroskopiske, encellede organismer<br />

der bebor alle vande, enten frit i<br />

vandmasserne eller ’kravlende’ i og<br />

på bunden. Foraminiferer er miljøfølsomme<br />

og kangboquadrina pachyderma<br />

(sinistral) er en polar art, der<br />

trives under mange forhold, men klart<br />

dominerer i polare vandmasser.<br />

5<br />

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54<br />

Cal. age (kyr)<br />

Figur 4b. Eksempel på en Sea Surface Temperature (SST) rekonstruktion baseret på<br />

foraminiferer fra det vestlige Middelhav. Kurverne 1, 2, 4 og 5 er SST for henholdsvis<br />

vinter, forår, efterår og sommer. Kurve 4 er baseret på Alkener, (langkædede<br />

metyl-ketoner) der produceres af Kokkolitter (Kalkskallet plankton). Kurvens<br />

forløb minder overordnet om iskernerne (Fig 3a), høje temperaturer gennem de<br />

sidste ca. 10.000 år, derefter et dramatisk fald til istidsforhold. De grå vertikale<br />

felter markerer de såkaldte Heinrich events, særdeles kolde perioder. Det fremgår<br />

at temperaturvariationen mellem sommer og vinter var væsentlig mindre under<br />

istiden (fra Pérez-Folgado et al 2002).<br />

side 42 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong><br />

YD-St1<br />

HE 3-St5<br />

HE 4-St9<br />

HE 5-St13<br />

skopiske, meget udbredte og<br />

talrige dyr, der på dansk kaldes<br />

hjulbærere (Fig 4a). Der fi ndes<br />

to typer af hjulbærere: De der<br />

lever frit svævende i vandmasserne<br />

(pelagisk), og de der lever<br />

i eller på bunden (bentiske).<br />

Som hos myggene er de enkelte<br />

arter følsomme over for en<br />

række miljøparametre; primært<br />

temperatur. De giver derfor god<br />

mulighed for at opnå viden om<br />

de fortidige vandmassers fysiske<br />

beskaffenhed - både i overfl aden<br />

og ved bunden. Da bundsedimentet<br />

i oceanernes dybere dele<br />

stort set ikke rodes op kan en<br />

kerne herfra indeholde millioner<br />

af års uforstyrret arkivmateriale,<br />

og en dens indhold af grove korn<br />

og mikrofossiler kan derfor i detaljer<br />

berette om klimaet langt,<br />

langt tilbage i tiden.<br />

Hertil kommer mere specialiserede<br />

oplysninger; f.eks.<br />

baseret på den isotopkemiske<br />

sammensætning af hjulbærernes<br />

kalkskaller der - ligesom<br />

isen i gletscherne - indeholder<br />

et signal om den temperatur de<br />

blev dannet under (Fig 4b). Et<br />

andet isotopkemisk signal der ligeledes<br />

kan afl æses i kalkskaller,<br />

er opbygning og nedbrydning<br />

af isskjolde. Den lille ændring<br />

af oceanernes isotopsammensætning,<br />

der er en følge af<br />

O-16’s ophobning i gletscheris,<br />

afspejles nemlig som en svag<br />

forøgelse i mængden af O-18<br />

i hjulbærerens kalkskal. Den<br />

isotopkemiske sammensætning<br />

af de mikroskopiske hjulbærere<br />

kan altså bruges til at beregne<br />

hvor meget vand der var bundet<br />

som is under forskellige stadier<br />

af istiden, og dermed også til<br />

at fastlægge fortidens globale<br />

ændringer i havniveauet.


Varv<br />

Fra Ångermanälven i det centrale<br />

Sverige kender man årsbetingede<br />

afl ejringer i fl odmundingen der<br />

er så veludviklet, at det har<br />

været muligt at identifi cere og<br />

aldersbestemme alle de enkelte<br />

årslag for de sidste ca. 9.000 år<br />

(Fig. 5a). Det enkelte årslag benævnes<br />

et »varv« og kan i store<br />

træk jævnføres med træringe.<br />

Et tykt forårslag der kan kobles<br />

til vårfl ommen (Sander et al.<br />

2001) og et tyndt vinterlag der<br />

sedimenteres under vinterens<br />

isdække. Da hovedparten af den<br />

årlige vårfl om kan kobles til den<br />

samlede vinternedbør (der på<br />

de breddegrader bindes i sne<br />

og først frigives om foråret), kan<br />

man, gennem tykkelsesvariationer<br />

i de lagdelte afl ejringer, opnå<br />

indsigt i fortidens variationer i<br />

vinternedbøren.<br />

De yngste varv fra moderne<br />

tid er blevet sammenholdt med<br />

målinger af fl odens afstrømning.<br />

Det har muliggjort konstruktionen<br />

af en matematisk funktion<br />

der beskriver forholdet mellem<br />

den årlige vandføring og<br />

mængden af afl ejret sediment<br />

(Fig. 5b). På baggrund af denne<br />

ligning kan afstrømningen for<br />

de sidste 9.000 år beregnes<br />

med rimelig stor sikkerhed. Da<br />

hovedparten af varvtykkelsen<br />

kan relateres til vårfl ommen,<br />

og dermed til den mængde sne<br />

der er faldet i oplandet vinteren<br />

igennem, må man forvente at<br />

hovedparten af variationen i<br />

varvtykkelsen er relateret til den<br />

årlige vinternedbørmængde. Et<br />

forhold der delvis kan bekræftes<br />

ved at sammenligne variationen<br />

i de meterologiske observationer<br />

med varvtykkelsen (Fig. 5c).<br />

Problemet er, at alle datase-<br />

rier, helt tilfældigt, i en eller anden<br />

udstrækning, deler variation<br />

med alle andre serier. Spørgsmålet<br />

er blot: I hvor høj grad? I<br />

dette tilfælde forklarer den akkumulerede<br />

vinternedbør ca. 40%<br />

af variationen i varvtykkelsen<br />

hvilket omvendt betyder at ca.<br />

60% af variationen må skyldes<br />

andre faktorer; som måske kan<br />

kvantifi ceres men som oftest må<br />

betragtes som støj.<br />

Opsamling<br />

I det store hele er de enkelte klimatiske<br />

arkiver ikke meget værd.<br />

De er tilfældige nedslag efter de<br />

forhåndenværende søms princip;<br />

oftest opnået i de mest utilgængelige<br />

og ubeboede dele af<br />

verden (Grønland og dybhavet).<br />

Tilsammen udgør de imidlertid<br />

et informationsrigt netværk. Vi<br />

er f.eks. nu, på baggrund af<br />

udforskningen af klimasensitive<br />

arkiver, ret sikre på at Europa har<br />

gennemgået fem klimatiske faser<br />

de sidste 2.000 år. Fra år >0 og<br />

300 frem var vi i »Den Romerske<br />

Varmeperiode«, fra 300-600 i<br />

»Den Mørke Tids Kuldeperiode«,<br />

fra 800-1200 i »Middelaldervarmen«;<br />

derefter frøs Europa under<br />

»Den Lille Istid« frem til ca. 1700<br />

AD hvor den blev afl øst af den<br />

nuværende varmeperiode.<br />

Det er dog vigtigt at indse,<br />

at ikke alle disse konstruktioner<br />

nødvendigvis stemmer overens<br />

(kvalitativt og kvantitativt) og<br />

måske heller ikke kan bekræftes<br />

af måledata. For eksempel er der<br />

bred enighed om drivhuseffektens<br />

indfl ydelse og den stigende<br />

globale middeltemperatur. Alligevel<br />

er dele af Grønland pt.<br />

inde i en fase med nedadgående<br />

temperaturer (Hanna og Cappelen<br />

2002) der gerne skulle give<br />

sig udslag i den isotopkemiske<br />

sammensætning af den grønlandske<br />

is. Hvis det tænkes at<br />

de centrale dele af Grønland<br />

tidligere har oplevet klimatiske<br />

svingninger der minder om det<br />

nuværende scenario, så falder de<br />

lange iskerner som et troværdigt<br />

arkiv for det regionale Nordatlantiske<br />

område. Dog viser stort set<br />

alle oceankerner i Nordatlanten,<br />

og en enkelt fra Caribien (Cariacobassinet),<br />

at temperatursvingninger<br />

i oceanet og på Grønland<br />

følges ad.<br />

Netværket af palæoklimatiske<br />

serier er blevet koblet til mesoskala<br />

atmosfæriske tilstande,<br />

som f.eks. Den Nordatlantiske<br />

Oscillation (NAO). Hypotesen<br />

er at gradienter i rekonstruktionerne<br />

(enten på tværs af Atlanten<br />

eller nord - syd gennem<br />

Europa) er udtryk for at NAO er<br />

den fælles atmosfæriske variable.<br />

Alment gælder det dog at disse<br />

rekonstruktioner af NAO ikke<br />

samstemmer. Schmutz et al.<br />

(2000) viste at ti NAO rekonstruktioner<br />

var stort set uden<br />

fælles karaktertræk.<br />

Et andet eksempel på den<br />

indbyggede problematik i rekonstruerede<br />

klimatiske data er<br />

den omdiskuterede Mann-kurve<br />

fra 1999 der viser temperaturen<br />

for de sidste 1.000 år, baseret<br />

på en lang række af rekonstruktioner<br />

(Stendel og Kaas 2001).<br />

Mann-kurven viser i grove træk<br />

at temperaturen var stabil gennem<br />

det meste af perioden, med<br />

en kraftig (drivhus) opvarmning<br />

til sidst. Det vakte en del undren<br />

i palæoklimatiske kredse at man<br />

absolut ingen variation så fra<br />

Middelaldervarmen og Den Lille<br />

Istid. Det blev forklaret med,<br />

at Middelaldervarmen og Den<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 43


side 44 • Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong>


Fig 5a. En 2.000 år lang samlet kurve<br />

bestående af 42 varvtykkelses serier<br />

fra Ångermanälven. Som det ses i fi gur<br />

5b og 5c kan en stor del af variationen<br />

tilskrives vårfl ommen og den akkumulerede<br />

vinternedbør.<br />

Fig 5b. Plot af varvtykkelsen (krydser)<br />

og vårfl ommens maksimale<br />

vandføring Qmax (cirkler). Sammenligningen<br />

mellem varvtykkelsen<br />

og afstrømningen gennem fl oden<br />

demonstrerer, at en meget stor del<br />

af variationen i varvtykkelsen er<br />

afl edt af variationen i vårfl ommen.<br />

I dette tilfælde forklarer variationen i<br />

varvtykkelsen ca. 90% af variationen<br />

i afstrømningen, hvilket retfærdiggøre<br />

en egentlig rekonstruktion af vårfl ommen<br />

for de sidste 2.000 år.<br />

Fig 5c. Den akkumulerede vinternedbør<br />

(AAWP) fra Ångermanälvens<br />

opland (krydser) sammenlignet<br />

med vårfl ommen (SMF) som den er<br />

henholdsvis observeret (fi rkanter)<br />

og rekonstrueret (cirkler). AAWP<br />

repræsenterer et gennemsnit af den<br />

akkumulerede vinternedbør fra oktober<br />

til maj fra ni meteorologiske<br />

stationer. I dette tilfælde forklare<br />

den akkumulerede vinternedbør kun<br />

ca. 40 af variationen i vårfl ommen,<br />

hvilket omvendt betyder at 60% af<br />

variationen ikke er forklaret.<br />

Lille Istid var lokale europæiske<br />

fænomener, der ikke bryder<br />

igennem på den globale middeltemperatur.<br />

Senere blev det<br />

påvist at begge udsving er veludviklede<br />

i visse af de datasæt<br />

der indgår i Mann-kurven (Esper<br />

et al. 2002).<br />

I fremtiden vil den palæoklimatiske<br />

forskning bevæge sig<br />

mod egentlige kvantitative<br />

rekonstruktioner - mod kurver<br />

med en kvantitativ angivelse<br />

af en eller fl ere klimaparametre<br />

og en vurdering af usikkerheden<br />

(f.eks. Mann-kurven). Derudover<br />

vil der ganske sikkert blive forsket<br />

intenst i den rumlige og tidslige<br />

udbredelse af de allerede kendte<br />

klimasvingninger - som Den Lille<br />

Istid og Middelaldervarme. Det<br />

står allerede klart at Den Lille Istid<br />

ikke er en samtidig nedfrysning<br />

af hele Jorden, men en heterogen<br />

periode med forskellig signatur i<br />

forskellige regioner. På grund<br />

af manglende data fra især den<br />

sydlige halvkugle, er det uvist om<br />

disse klimasvingninger er globale<br />

eller regionale.<br />

I en verden der tilsyneladende<br />

er i en hidtil uset opvarmningsfase<br />

er det helt nødvendigt at<br />

have viden om hvordan sådan<br />

en opvarmning vil manifestere<br />

sig regionalt og globalt. Som allerede<br />

bemærket er Grønland i en<br />

afkølingsfase, hvilket fremtidens<br />

forskere vil kunne se i polarisens<br />

isotop sammensætning, på<br />

trods af at den globale middeltemperatur<br />

er stigende. Det åbne<br />

spørgsmål er om rekonstruerede<br />

klimaparametre er globale, regionale<br />

eller lokale. Der ligger en<br />

stor opgave i at få rede på disse<br />

forhold.<br />

Referencer<br />

Esper, J., Cook, E.R. og Schweingruber,<br />

F.H., 2002. Low-frequency<br />

signals in long tree-ring Chronologies<br />

for reconstructing past<br />

temperature variability. Science,<br />

2<strong>95</strong>(5563): 2250-2253.<br />

Hanna, H., og Cappelen, J., 2002:<br />

Klimaet i det sydlige Grønland i<br />

de sidste 40 år. Vejret, N 3 og 4<br />

oktober 2002 (92&93).<br />

Johnsen, S.J., D. Dahl-Jensen,<br />

W. Dansgaard, and N.S.<br />

Gundestrup. 19<strong>95</strong>. Greenland<br />

palaeotemperatures derived<br />

from GRIP bore hole temperaure<br />

and ice core isotope profi les.<br />

Tellus 47B:624-629.<br />

Pérez-Folgado, M., Sierro, F.J.,<br />

Flores, J.A., Cacho, I., Grimalt,<br />

J.O., Zahn, R., Shackleton,<br />

N. 2002 (in press): Western<br />

Mediterranean planktonic foraminifera<br />

events and millennial<br />

climatic variability during the last<br />

70 kyr. Marine Micropaleotology<br />

9078, p 1-22.<br />

Sander, M., Bengtsson, L., Holmquist,<br />

B., og Wohlfarth, B.,<br />

Cato. I., 2001; The relationship<br />

between varve thickness and<br />

maximum annual discharge<br />

(1909-1971). Journal of Hydrology,<br />

vol 263, p 23-35.<br />

Schmutz, C., Luterbacher, J.,<br />

Gyalistras, D., Xoplaki, X., og<br />

Wanner, H., 2000: Can we<br />

trust proxy-related NAO index<br />

reconstructions? Geophysical<br />

Research Letters, vol 27, no 8,<br />

p 1135-1138.<br />

Vejret, <strong>95</strong>, maj <strong>2003</strong> • side 45


med optagelsen i EMS har der<br />

i bestyrelsen været drøftet forskellige<br />

tiltag til at få et bedre<br />

overblik over medlemsskaren<br />

og dennes primære interesser,<br />

og dette vil der blive arbejdet<br />

videre med i det kommende år.<br />

Generelt er der en faldende tendens<br />

i foreningens medlemstal,<br />

og det er således nødvendigt<br />

i fremtiden at øge indsatsen<br />

for at få fat i nye potentielle<br />

medlemmer. Dette kan blandt<br />

andet foregå ved at annoncere<br />

foreningens møder i beslægtede<br />

selskabers tidsskrifter.<br />

Som sædvanligt har der i årets<br />

løb været afholdt en række<br />

møder/foredrag: Et møde med<br />

titlen ”Vejr for enhver” primært<br />

rettet mod gymnasieelever;<br />

Nordisk Meteorolog Møde; et<br />

julemøde om sommeren 2002 i<br />

et langsigtet perspektiv og slutteligt<br />

et forårsmøde med Henrik<br />

Voldborg. Generelt arbejdes<br />

der i bestyrelsen på at stable<br />

nogle møder på benene med<br />

en lidt bredere appel for at øge<br />

tilslutningen til møderne og dermed<br />

udbrede kendskabet til og<br />

interessen for DaMS yderligere.<br />

De fremmødte godkendte beretningen<br />

uden kommentar.<br />

3. Kopier af budget og regnskab<br />

omdeltes til de fremmødte,<br />

hvorefter kassereren gennemgik<br />

de enkelte poster.<br />

Der har været et markant fald<br />

i antallet af B-medlemmer,<br />

da DMI har opsagt en stribe<br />

medlemmer i form af havnekontorer,<br />

fl ypladser o.lign.<br />

Endvidere kan det konstateres,<br />

at en hel del studentermedlemmer<br />

har opretholdt<br />

deres studenterstatus ganske<br />

længe, og der opfordres derfor<br />

generelt til, at man sørger for<br />

at opdatere sin medlemsstatus<br />

i henhold til de faktiske<br />

forhold, hvis man eventuelt<br />

skulle have glemt dette.<br />

Som det fremgår af regnskabet,<br />

gav NMM et overskud på<br />

kr. 17.117,60, men selv uden<br />

dette bidrag havde foreningen<br />

i 2002 et positivt driftsresultat<br />

på ca. 10.000 kr. Da foreningens<br />

formål ingenlunde er<br />

at akkumulere økonomiske<br />

midler, vil der fra bestyrelsens<br />

side blive forsøgt taget nogle<br />

initiativer til at reducere formuen<br />

en anelse femover. Det<br />

blev således fra salen foreslået<br />

at anvende overskuddet fra<br />

NMM til 'velgørende' formål<br />

som eksempelvis rejselegater<br />

til studerende eller lignende.<br />

Herefter blev budgettet kort<br />

gennemgået med den tilføjelse,<br />

at der er overvejelser<br />

om at købe en selvstændig<br />

DaMS web-server med tilhørende<br />

software. Dette var<br />

ikke inkluderet i det omdelte<br />

budget, da bestyrelsen først<br />

ønskede at drøfte det med<br />

generalforsamlingen, som<br />

imidlertid gav sin fulde tilslutning<br />

til det, hvorfor der<br />

vil blive arbejdet videre med<br />

dette i det kommende år.<br />

Der blev i forbindelse med<br />

dette punkt talt lidt mere om<br />

EMS og DaMS – blandt andet<br />

om, hvorvidt DaMS’s indmeldelse<br />

i EMS ret beset burde<br />

have været en GF-beslutning.<br />

Dette er imidlertid i henhold til<br />

vedtægterne ikke nødvendigt.<br />

Der blev herefter stillet forslag<br />

om at forsøge at få nogle<br />

EMS-relaterede informationer<br />

med i Vejret for at give medlemmerne<br />

i lille indblik i dette<br />

selskabs virke og formål.<br />

Til slut blev der som udløber af<br />

spørgsmålet om at vende den<br />

negative medlemsudvikling<br />

stillet forslag om at forsøge at<br />

udbrede kendskabet til DaMS<br />

og Vejret i Skåne.<br />

4. Der var ingen indkomne forslag,<br />

men det blev i den forbindelse<br />

bemærket, at dette<br />

så passende kunne have været<br />

anført på den i Vejret trykte<br />

dagsorden.<br />

5. Som formand genvalgtes<br />

Jens Hesselbjerg Christensen.<br />

Som menige medlemmer<br />

genvalgtes Niels Woetmann<br />

Nielsen og Michael Jørgensen.<br />

Som nyt bestyrelsesmedlem<br />

valgtes Morten Nielsen,<br />

mens Sven-Erik Gryning blev<br />

ny suppleant.<br />

6. Begge revisorer samt revisorsuppleanten<br />

genvalgtes.<br />

7. Under ”Eventuelt” blev Vejret<br />

atter drøftet. Der blev udtalt<br />

stor ros til bladet som værende<br />

”et glimrende blad med noget<br />

for alle”, og redaktionens<br />

indsats blev ligeledes rost. I<br />

samme forbindelse nævntes,<br />

at en af de bærende kræfter i redaktionen<br />

igennem alle årene,<br />

Leif Rasmussen, nu har valgt<br />

at trappe lidt ned på indsatsen.<br />

Til at fylde hullet op efter Leif<br />

træder Bjarne Siewertsen nu<br />

ind i redaktionen.<br />

Til slut kunne formanden takke<br />

af for et godt møde afholdt i god<br />

ro og orden.<br />

Michael Jørgensen d.29/3 <strong>2003</strong>


Dansk Meteorologisk Selskab<br />

Bestyrelsen arbejder med følgende idéer til kommende møder<br />

1. Sejlervejr - evt. også et temanummer af Vejret<br />

2. Krigsvejr<br />

3. Iskerner og klima<br />

4. Klimatiske skrækscenarier.<br />

Mere detaljeret information om de kommende møder følger i næste nummer af Vejret.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!