Plejeplan Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park - Gladsaxe Kommune

Gyngemosen og
Høje Gladsaxe Park
Plejeplan
August 2006
gladsaxe.dk

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING ....................................................................................................................................... side 1
1. SAMMENFATNING....................................................................................................................... side 2
2. HIDTIDIG PLANLÆGNING........................................................................................................ side 6
• 2.1 Regionplan for Københavns Amt 2001.
• 2.2 Fredninger og generel beskyttelse.
• 2.3 Kommuneplan, Gladsaxe Kommune 2005.
3. OMRÅDEBESKRIVELSE........................................................................................................... side 10
• 3.1 Historie.
• 3.2 Afvandingsforhold.
• 3.3 Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park i større landskabelig sammenhæng.
• 3.4 Delområde A: Gyngemosen, nord.
• 3.5 Delområde B: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest.
• 3.6 Delområde C: Høje Gladsaxe Park, fælleden/overdrevet mod nord og øst.
• 3.7 Delområde D: Høje Gladsaxe Park, moseområdet mod sydøst.
• 3.8 Delområde E: Gyngemosen, syd.
4. PLEJEPLAN.................................................................................................................................. side 26
• 4.1 Delområde A: mellem Gyngemosestien og Høje Gladsaxe. Mål, plejebehov og – metode.
• 4.2 Delområde B: fælleden mod vest. Mål, plejebehov og – metode.
• 4.3 Delområde C: fælleden/overdrevet mod nord og øst. Mål, plejebehov og – metode.
• 4.4 Delområde D: moseområdet mod sydøst. Mål, plejebehov og – metode.
• 4.5 Delområde E: Gyngemosen syd. Mål, plejebehov og – metode.
• 4.6 Oversigt – éngangsindgreb.
• 4.7 oversigt – løbende pleje.
5. BAGGRUNDSMATERIALE ....................................................................................................... side 47
Bilag A: Kendelse om fredning af Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen
Kortbilag 1: Eksisterende forhold
Kortbilag 2: Plejeplankort
Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park
Udarbejdet af Københavns Amt og Gladsaxe Kommune
Konsulent:
LANDSKABSARKITEKTERNE ROSKILDE, landskabsarkitekter MDL
Eventuelle spørgsmål vedrørende plejeplanen kan rettes til:
Gladsaxe Kommune,
By- og Miljøforvaltningen
Rosenkæret 39
2860 Søborg
Tlf: 3957 5852
Københavns Amt
Naturafdelingen
Stationsparken 27
2600 Glostrup
Tlf: 4322 2222

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
INDLEDNING
Der er den 13. juli 2000 afsagt kendelse om fredning af Gyngemosen og Høje
Gladsaxe Park. Det er fastlagt i kendelsen, at der skal udarbejdes plejeplan for
området, hvilket nærværende plejeplan er udtryk for.
Plejeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i fredningskendelsens bestemmelser
og sigter, som anført i kendelsen, på at:
• Opretholde og muliggøre en forbedring af de biologiske, landskabelige og
rekreative værdier, der er knyttet til Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park.
• Regulere almenhedens ret til færdsel i området.
• Sikre området som en del af det regionale system af grønne områder, specielt
sammenhængen med Utterslev Mose, Vestvolden og Hjortespringkilens
grønne områder.
Frem til den 31. december 2006 er Københavns Amt tilsynsmyndighed for samtlige
områder omfattet af plejeplanen jf. naturbeskyttelseslovens §73 stk. 1, mens
plejemyndigheden er delt mellem Gladsaxe kommune og Københavns Amt.
Gladsaxe kommune er plejemyndighed for Høje Gladsaxe Park og Københavns
Amt for Gyngemosen. Skellet mellem plejemyndighedernes områder fremgår af
bilag A: Kendelse om fredning af Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Nærværende
plejeplan indeholder forslag til en justering af fordelingen af plejemyndighedernes
områder.
Efter den 31. december 2006 er Gladsaxe Kommune plejemyndighed og tilsynsmyndighed
for hele arealet.
Plejeplanen skal afstemmes og samordnes med plejeplanerne for de tilgrænsende
områder. Det drejer sig om plejeplanen for Vestvolden og Københavns kommunes
plejeplan for Utterslev Mose. Hensigten med denne samordning er at bibeholde
oplevelsen af ét sammenhængende, grønt område.
Københavns Amt og Gladsaxe Kommune har på baggrund af fredningskendelsen
i fællesskab ladet nærværende plejeplan udarbejde med henblik på en vurdering
af, hvilke mål der skal opstilles for plejen og hvilke midler der skal til for at opnå
disse mål. Plejeplanen er gældende i 5 år fra dens vedtagelse.
Plejeplanen er således den ramme hvor plejemyndigheden kan foretage pleje
indenfor.
Plejeplanen består af en historisk beskrivelse af området, samt en beskrivelse af
hvordan hvert enkelt delområde ser ud i dag. Derefter beskrives mål og plejeaktiviteter
for hvert delområde. Til sidst er der udarbejdet en oversigt der beskriver
prioritet og ansvarlig myndighed for plejeaktiviteterne.
De historiske oplysninger er hentet fra forskellige skriftlige kilder samt Geodætisk
Instituts Kortblade, jf. afsnittet ”Baggrundsmateriale”.
Side 1 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
1. SAMMENFATNING
1.1 Generelt
Plejeplanens områder er beliggende mellem Vestvoldens afslutning og Høje
Gladsaxe-bebyggelsen med Hillerød motorvejen som gennemskærende barriere.
Områderne har forbindelse mod syd til Utterslev Mose og mod nord til den østvest-gående
del af Hjortespringkilen, som bl.a. rummer Fedtmosen og Smørmosen.
Hjortespringkilen er udpeget som regionalt friluftsområde og biologisk
spredningskorridor. Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park indgår via sammenhængen
til kilen i et større, regionalt system af biologisk og rekreativt interessante
områder.
Gyngemosen fremstår hovedsagligt som et egentligt moseområde med mindre,
parkprægede delområder. Størstedelen af Høje Gladsaxe Park fremstår som et
ekstensivt plejet parkområde. En del af Høje Gladsaxe Park plejes intensivt som
boldbaner, mens andre dele henligger som naturområder.
Både Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park indgår i en grøn sammenhæng, der
rækker langt ud over plejeplanens afgrænsning og området er både lokal park,
men også en del af et sammenhængende, bynært, regionalt friluftsområde.
Gyngemosens tilgængelighed varierer fra god i områderne nord for Hillerødmotorvejen
til næsten utilgængeligt moseområde syd for Hillerødmotorvejen. Der er
ligeledes variationer i brugen af områderne fra parkpræget brug nord for Hillerødmotorvejen
til det nærved uberørte syd for Hillerødmotorvejen.
Plejeplanen opstiller en række mål for Gyngemosens og Høje Gladsaxe Parks
fremtidige rekreative brug og biologiske indhold. Generelt er det målet at styrke
og tydeliggøre naturindholdet samtidig med, at det bliver muligt for beboerne i
de omkringliggende by- og boligområder, at komme tæt på naturen og opleve
den på nærmeste hold. Gyngemosens og Høje Gladsaxe Parks position i en regional
sammenhæng som en del af bindeleddet mellem Utterslev Mose og Hjortespringkilens
øst-vest-gående friluftsområde skal fastholdes.
Målene for plejeplanens områder er i rapporten fordelt på delområder. Delområdernes
udstrækning er vist på figur 1.
I forlængelse af plejeplanen skal der udarbejdes en formidlingsstrategi. Formidlingsstrategien
vil indeholde naturvejlederarrangementer, skiltning og oplysningstavler
i området samt orientering om større plejeindgreb.
Side 2 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
1.2 Plejeplanens delområder.
Plejeplanen er opdelt i delområder, hver med sine karakteristika.
Delområde A: Gyngemosen nord.
Delområde B: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest.
Delområde C: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod nord og øst.
Delområde D: Høje Gladsaxe Park, moseområderne mod syd.
Delområde E: Gyngemosen syd.
Delområderne A, D og E har overvejende karakter af naturområder, mens delområderne
B og C har overvejende parkkarakter. Der er glidende overgange mellem
de to udtryk.
1.2.1 Delområde A: Gyngemosen nord.
Afgrænses mod vest af et mindre boligområde, en børneinstitution og et nyttehaveområde.
Afgrænsningen mod øst udgøres af skråningerne op til Høje Gladsaxe-bebyggelsen.
Mod nord afsluttes området af Gyngemosevej og mod syd udgøres
grænsen af en parallel linje 30 meter fra Hillerødmotorvejen .
Plejen skal sikre, at der mod øst bevares åbne, græsdækkede områder i mellem
klart afgrænsede træplantninger. Området må ikke springe i skov.
Den rekreative brug af delområdet skal uanset konsekvenserne af en evt. vandstandshævning
kunne opretholdes på det nuværende niveau. Det skal således
være muligt at færdes i området i samme omfang som det er i dag.
Fremtidig pleje i området kan evt. omfatte en vandstandshævning, der har som
mål at fremme tørvemosens naturlige plante- og dyreliv. Det er vigtigt at pointere,
at forud for en vandstandshævning skal der foretages tilbundsgående undersøgelser
af mulighederne for og biologiske og tekniske konsekvenser af et sådant
indgreb. Det skal således undersøges nærmere om en vandstandshævning er mulig
og ønskelig.
1.2.2 Delområde B: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest.
Henligger som græsslette med bøgeplantninger som grænser mod syd mod arealerne
ned til Hillerødmotorvejen. Mod nord er Høje Gladsaxe-bebyggelsen grænse,
mens et reguleret vandløb danner grænse mod øst. Mod vest er en glidende
overgang til delområde A, markeret ved stien klippet i græsset.
Den fremtidige pleje skal sikre at området opretholdes som en åben, bevoks-
ningsfri zone mellem Høje Gladsaxe-bebyggelsen og bøgeplantningerne mod
syd.
Adgangen til området opretholdes på det nuværende niveau. Belysning af stien
mod Høje Gladsaxe opretholdes, ligesom denne sti fortsat skal være i asfalt.
Side 3 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
1.2.3 Delområde C: Høje Gladsaxe Park, fælleden/overdrevet mod nord og
øst.
Grænsen mod vest dannes af institutionen Mosen samt beplantningen og grøften
der strækker sig mod syd fra Mosen. Grænsen mod syd er den gennemgående
asfaltsti fra øst mod vest, og den tætte randplantning afgrænser mod øst. Den
nordlige grænse udgøres af en grøft med stejle brinker på en længere strækning.
Delområdets fremtidige pleje skal sikre, at de tendenser der er til dannelse af
mindre vådområder mod syd (langs asfaltstien) fastholdes og udbygges samt at
eksisterende vådområder og vandhuller opretholdes. I den forbindelse ændres
brinkerne på en delstrækning af grøften mod nord og vest.
Den nuværende afveksling mellem bevoksninger og græsflader skal opretholdes
og det skal i den forbindelse sikres, at området ikke springer i skov.
Den nuværende rekreative brug af delområdet opretholdes. Områdets stier i asfalt
opretholdes på det nuværende niveau. Herunder skal den øst-vest-gående asfaltsti
opretholdes som forbindelse, men kan af hensyn til opretholdelsen og evt. etableringen
af vådområder gives et andet forløb i nyt tracé.
Det er tilladt at færdes med løsgående hunde i en mindre del af området.
1.2.4 Delområde D: Høje Gladsaxe Park, moseområderne mod syd.
Mod vest danner stibroen en tydelig grænse. Grænsen mod nord er den øst-vest
gående asfaltsti. Mod syd er grænsen det skovagtige bælte ca. 40 meter fra Hillerødmotorvejen.
Grænsen mod sydøst er dels en trampet sti og dels grænsen mod
Københavns Kommune, som kan være svær at erkende i terrænet.
Den fremtidige pleje skal sikre, at de sammenhængende moseområder bevares i
deres nuværende udstrækning og de for tørvemoser karakteristiske plantesamfund
fremmes. Den nuværende afveksling mellem bevoksninger og græsflader
skal opretholdes og det skal i den forbindelse sikres, at området ikke springer i
skov. Delområdets fremtidige pleje skal desuden sikre, at de tendenser der er til
etablering af mindre vådområder fastholdes og udbygges.
Den nuværende rekreative brug af delområdet opretholdes, idet det dog er ønskeligt,
at længerevarende ophold i vådområderne reduceres. Dette forsøges opnået
bl.a. gennem udtyndinger i plantningerne omkring tørvegravene.
1.2.5 Delområde E: Gyngemosen syd.
Afgrænses mod nord af en linje 20 meter forskudt parallelt med Hillerødmotorvejen.
Mod vest er naboerne en række børneinstitutioner, Gyngemoseværket og
Blågaard Seminarium. På de øvrige sider grænser området op til Københavns
kommune.
Side 4 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Den fremtidige pleje i delområdet skal sikre at opretholde det uberørte præg området
har i dag. De sammenhængende moseområder skal bevares i deres nuværende
udstrækning og de karakteristiske plantesamfund fremmes. Adgangen til
og den rekreative brug af området skal ikke ændres.
Ved en evt. vandstandshævning i delområde A må det forudses at større arealer i
delområde E end i dag vil blive ufremkommelige til fods. Vandstandshævningen
vil sandsynligvis også påvirke naboarealerne i Københavns Kommune.
Det skal således undersøges nærmere om en vandstandshævning er mulig og
ønskelig.
Side 5 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Afgrænsning
Figur 2
Plejeplanens afgrænsning
2. HIDTIDIG PLANLÆGNING
Plejeplanens afgrænsning fremgår af figur 2.
Ejendomsforhold Alle de omhandlede matrikler ejes af Gladsaxe kommune. Plejeplanen omfatter
følgende matrikler:
- 5a, Buddinge
- 5c, Buddinge
- 5e, Buddinge
- 9d, Mørkhøj
- 1lø, Mørkhøj
- 6b, Buddinge
Side 6 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
2.1 Regionplan for Københavns Amt 2005
Plejeplanområdet er beliggende i Hjortespringkilens sydøstligste hjørne. Københavns
Amt har i samarbejde med Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Ledøje-Smørum
kommuner udarbejdet et arbejdsnotat (nr. 4) fra 1994, som fastlægger en strategiplan
for planlægning, administration og realisering af Hjortespringkilen.
Strategiplanen for Hjortespringkilen lægger i hovedtræk op til at:
• styrke det regionale friluftsområdes sammenhæng fra øst til vest
• styrke områdets naturindhold og dermed dets funktion som biologisk
spredningskorridor
• forbedre forholdene for friluftslivet
• øge de offentligt tilgængelige områder
• fastholde Hjortespringkilens udstrækning
Arbejdsnotatet ligger til grund for Regionplan for Københavns Amt 2005.
Plejeplanens områder er i Regionplan 2005 udpeget som regionale friluftsområder
og indgår som sådanne i en større regional sammenhæng med bl.a. Utterslev
Mose, Vestvolden og den øvrige del af Hjortespringkilen. På figur 3 ses områdets
placering i de regionale friluftsområder. Københavns Amts generelle målsætning
for de regionale friluftsområder er at sikre bynære og offentligt tilgængelige
grønne arealer, som er egnede til at opfylde befolkningens behov for arealer til
almene friluftsformål.
Der er i Regionplan 2005 ikke udpeget andre interesser i plejeplanområdet.
Stier Langs området (parallelt med Hillerødmotorvejen) løber Københavns Amts hovedsti
nr. 1 med forbindelse til Hjortespringkilens øst-vest-gående strøg (Smørmosen
og Fedtmosen). Derfra er der videre stiforbindelse mod vest.
Via stiforløb syd for Hillerødmotorvejen er der forbindelse til Vestvolden. Disse
stiforløb kan fra Høje Gladsaxe Park nås via stibroen over motorvejen.
De asfalterede stier i Høje Gladsaxe Park forbinder området med de omkringliggende
bebyggelser og institutioner og har forbindelse til kommunens overordnede
net af cykelruter.
Biologi Den øst-vest-gående del af Hjortespringkilen er udpeget som biologisk spredningskorridor.
Plejeplanområdet er ikke udpeget som en del af denne spredningskorridor.
2.2 Fredninger og generel beskyttelse
Plejeplanens områder er omfattet af fredningskendelse af 13. juli 2000 vedrørende
Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen. Fredningen har til formål at:
Side 7 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
• Opretholde og muliggøre en forbedring af de biologiske, landskabelige og
rekreative værdier, der er knyttet til Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen.
• Regulere almenhedens ret til færdsel i området.
• Sikre området som en del af det regionale system af grønne områder, specielt
sammenhængen med Utterslev Mose, Vestvolden og Hjortespringkilens
grønne områder.
Der må ikke foretages ændringer i områdets tilstand med mindre sådanne ændringer
er tilladt direkte i fredningskendelsen, eller tillades eller foretages af plejemyndighederne.
Plejemyndighed for Høje Gladsaxe Park er Gladsaxe Kommune mens plejemyndighed
for Gyngemosen er Københavns Amt. Efter den 31.december 2006 er
Gladsaxe Kommune plejemyndighed for hele området. Denne plejeplan er udarbejdet
i et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Københavns Amt.
Plejeplanen skal redegøre for de plejeforanstaltninger og anlægsarbejder
der tænkes udført, herunder eventuelle ændringer i almenhedens adgang til
områderne.
Derudover skal der foretages en afstemning og samordning med plejeplanerne
for de tilgrænsende områder. Det drejer sig om plejeplanen for Vestvolden og
Københavns kommunes plejeplan for Utterslev Mose. Hensigten med denne
samordning er at bibeholde oplevelsen af ét sammenhængende, grønt område.
§ 3-områder Fredningskendelsen fastslår, at tiltag der er en følge af plejeplanen ikke kræver
særlig dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper.
Plejeplanens områder rummer følgende beskyttede naturtyper: søer (Bøgebjerghullet
og de åbne vandflader i delområderne A, C, D og E), moseområderne i
delområderne A, D og E samt engarealer delområde D.
Habitatdirektivet Danmark skal som medlem af EU i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre
en streng beskyttelse af en række plante- og dyrearter, udanset om de forekommer
indenfor et beskyttelsesområde eller ej. Disse arter fremgår af direktivets
bilag 4 og kaldes derfor bilag 4 arter. I Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park
er habitatdirektivets bestemmelser interessante med hensyn til en række flagermus
arter, stor vandsalamander samt spidssnudet frø, idet disse arter med nogen
sandsynlighed kan findes i området.
Side 8 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Grønne områder og
anlæg
2.3 Kommuneplan, Gladsaxe Kommune 2005
Det er Byrådets mål:
• at kommunens grønne præg skal bibeholdes og styrkes,
• at kvaliteten af de grønne områder skal sikres ved vedligeholdelse og forbedringer
med et varieret plante- og dyreliv.
Planlægningsmæssigt skelnes mellem to hovedtyper af grønne områder. De
grønne hovedtræk omfatter naturområder og større parker som Hareskoven, Aldershvile
Slotspark, Radiomarken, Smør- og Fedtmosen samt kolonihaveområderne,
og områder til fritidsformål, som omfatter mindre parker og idrætsanlæg i
bydelene.
Høje Gladsaxe Park indgår som en væsentlig del af kommunens grønne områder
og udgør sammen med Gyngemosen et stort sammenhængende grønt område i
kommunens sydøstlige del. Høje Gladsaxe Park er ikke udpeget som en del af de
grønne hovedtræk.
Stier Jf. pkt. 2.1 er der forbindelse til kommunens cykelrutenet. Forbindelsen er via
hovedsti nr. 1 langs Hillerødmotorvejen og Gladsaxe Møllevej samt via Gyngemosestien,
Høje Gladsaxe og Vandtårnsvej.
Side 9 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
3. OMRÅDEBESKRIVELSE
Dette afsnit indeholder en registrering af eksisterende forhold. Plejeplanen fremgår
af afsnit 4. Kortbilag over eksisterende forhold og plejeplankort findes bagest
som indstik.
Registreringen rummer en kort historisk redegørelse, en kort beskrivelse af de
overordnede afvandingsforhold i området, en generel landskabsbeskrivelse, en
registrering af arealanvendelsen samt af den nuværende pleje. Omtalen af biologiske
forhold er baseret på Københavns Kommunes: ”Naturovervågning af parkerne
Utterslev Mose, Kirkemosen og Gyngemosen” samt notat fra besigtigelse
af Gyngemosen udarbejdet af Københavns Amt. Det vurderes, at resultaterne af
disse registreringer også vil kunne anvendes i forbindelse med Høje Gladsaxe
Park, idet registreringerne er foretaget i tilgrænsende områder der for en stor del
indeholder de samme naturtyper og er under samme brugstryk.
3.1 Historie
I nedenstående oversigt er i stikord redegjort for udviklingen i området. Udviklingen
der omtales er gældende for et større område end det der konkret er omfattet
af plejeplanen og skal derfor ses som en generel oversigt over områdets udvikling.
Årstal/periode Betydende udvikling
1770´erne Gårdene udskiftes, landbrugets struktur ændres. Gårde i området:
Hyldegård, Lundegård, Enghavegård og Grønnemosegård.
Hyldegårds og Lundegårds jorder indgår i dag i Høje Gladsaxe
Park.
Uopdyrkede moseområder: Gyngemosen, Grønnemose samt
moseområde mod syd ind til grænsen mod Københavns
Kommune. Grønnemose er beliggende ca. hvor det nuværende
regnvandsbassin af samme navn er placeret. De øvrige dele af
det nuværende parkområde er opdyrket.
1808-10 På Lundegård etableres bomuldsspinderi, som går fallit i
1813.
Landbrugsdriften i området fortsætter op gennem 1800-tallet.
1930´erne Københavns Kommune opkøber store arealer i Gladsaxe
Kommune. Heriblandt gårdene Hyldegård, Enghavegård og
Gyngemosegård. Hensigten er at sikre plads til byggeri af boliger
og mulighed for anlæg af en større vej mod nord (Hillerødmotorvejen).
Side 10 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
1938 Lundegård købes af Gladsaxe Kommune. Landbrugsdrift fortsættes
i forpagtning.
1943 Arkitekt Vilhelm Lauritzen udarbejder dispositionsplan for
Høje Gladsaxe-området. Den danner afsæt for byudviklingen i
området, der senere fører til opførelsen af Høje Gladsaxe.
1947 Egnsplanrådet fremlægger Fingerplanen, som bl.a. gør Gladsaxe
Kommune til en del af de grønne kiler i mellem de tætte
byområder, der strækker sig ud fra København langs S-togs
linierne. I den grønne kile der strækker sig gennem Gladsaxe
Kommune udgør Smør- og Fedtmosen og de grønne områder
langs Hillerødmotorvejen en væsentlig del. Hovedgrebet i
Fingerplanen er fastholdt frem til i dag.
1950-74 Hillerødmotorvejen anlægges over flere etaper. 1. etape fra
Utterslev til Mørkhøj anlægges i 1950, 2. etape frem til Gladsaxe
Ringvej 10 år senere og endelig 3. etape videre gennem
Hareskoven frem til Farum i 1974.
Vejanlægget deler de hidtil sammenhængende moseområder i
Gyngemosen i en sydlig og nordlig del.
1962 Sidste år for høst på Lundegård. Landbrugsdriften ophører
som led i forberedelserne til opførelsen af Høje Gladsaxe.
1963-68 Høje Gladsaxe-bebyggelsen detailplanlægges og opføres og
Høje Gladsaxe Park disponeres og anlægges.
Herefter opføres ikke bebyggelse i større omfang indenfor
eller i umiddelbar nærhed af plejeplanområdet.
1966 Lundegård nedrives og dets jorder overgår til parkområdet i
forbindelse med Høje Gladsaxe.
1969 Deklaration vedr. de ubebyggede arealer ved Høje Gladsaxe.
Arealerne skal være offentligt tilgængelige og i karakter fremstå
i sammenhæng med Gyngemosen og Utterslev Mose.
1971 Overfredningsnævnet udsteder tillægskendelse vedr. beplantning
m.v. i Høje Gladsaxe Park.
2000 Fredningskendelse vedr. Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen.
2003-06 Plejeplan udarbejdes.
Side 11 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Udviklingen i områderne i og omkring Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park afspejler
den generelle udvikling i Gladsaxe Kommune. Frem til 1. verdenskrig har
kommunens landsbystruktur være intakt og hovederhvervet været landbrug og
gartneri. Derefter tager byudviklingen fart og fra 1920 og ca. 50 år frem udvikles
kommunen til den bykommune som kendes i dag.
3.2 Afvandingsforhold.
Vandløb og vådområder i planområdet fungerer som recipienter for overfladevand
fra store dele af Høje Gladsaxe og Søborg. Den tekniske udformning af
vandløbene er bestemt af denne funktion, således at vandet hurtigt kan føres videre
til moseområder og søer. Vandløb og vådområder har via rørføringer under
Hillerødmotorvejen forbindelse til Gyngemosen syd og hvorfra der er overløbsmulighed
til kloaksystemet.
Vedligeholdelsen af vandløbene har som overordnet mål at opretholde vandløbenes
evne til at videreføre vand hurtigt, så overløb og oversvømmelser kan undgås.
I den forbindelse er underføringerne under Hillerødmotorvejen kritiske, idet
det er dimensionerne på rørunderføringerne, der er bestemmende for den hastighed
vandet kan videreføres med.
3.3 Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park i større landskabelig sammenhæng.
Høje Gladsaxe Park er del af en markant højderyg i landskabet. Højderyggen
ligger som afslutning af bebyggelsen Høje Gladsaxe ned mod Gyngemosen.
Gyngemosen er beliggende i en større lavning i terrænet, der mod nord afgrænses
af Høje Gladsaxe og mod syd af Bellahøj. Lavningen rummer bl.a. også Utterslev
Mose og strækker sig fra Tuborg Havn i øst ved Øresund og videre ind i landet
til Motorring 3.
Gyngemosens og Høje Gladsaxe Parks nære omgivelser er større byggerier med
forskellige funktioner. De landskabeligt mest markante er boligbebyggelserne
Høje Gladsaxe mod nord og nordøst og Tingbjerg mod sydøst, TV-byen mod
sydvest og Blågård Seminarium/Enghavegård Skole mod sydvest. Hillerødmotorvejen
præger de sydlige dele af området dels med sin udstrækning og dels via
støjpåvirkningen.
Som del af en grøn kile mellem bymæssigt prægede områder er Gyngemosen og
Høje Gladsaxe Park et vigtigt led i forbindelsen fra Gladsaxe og Utterslev Mose/København
og videre mod Hjortespringkilens øst-vest-gående, sammenhængende
friluftsområde. Hjortespringkilen strækker sig fra Smør- og Fedtmosen i
Gladsaxe kommune mod øst og frem til Stormosen i Ledøje-Smørum kommune
mod vest.
3.4 Delområde A: Gyngemosen nord.
Landskab Landskabeligt er området i høj grad præget af, at nærmeste nabo er Høje Gladsaxe.
Bebyggelsen præger hele oplevelsen af området dels med sine massive bygningskroppe,
men i særlig grad som følge af de voldsomme terrænreguleringer
Side 12 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Arealanvendelse og
tilgængelighed
der har været en følge af byggeriet. Høje, stejle skråninger danner en brat og iøjnefaldende
barriere mellem byggeri og mose, en barriere som kun vanskeligt kan
forceres til fods.
I den centrale del findes større sammenhængende tørvemoseområder med tørvegrav.
Indslag af grupper af birk og el dominerer i disse områder. I den største
vandflade står smukke og markante elletrunter.
Langs vandløbet længst mod nord findes en del opvækst af hyld. Langs områdets
vestlige grænse mod børneinstitutionen er en tæt plantning af el og poppel.
De østlige dele af området henligger som ekstensivt plejet græs med spredte
trægrupper på arealerne op mod Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Trægrupperne består
af forskellige hjemmehørende arter som eg, naur og tjørn med underplantninger
af større buske, hvoraf forskellige typer af kornel dominerer. Et område
mod nordvest er under tilgroning med tjørn og andre vedplanter, hvilket også er
tilfældet på arealerne mellem planområdet og Bykrogen/Hjortestien. Sidstnævnte
tilgroning skaber en del skyggegener for beboerne i området. En mindre del af
den centrale del af området er ligeledes under tilgroning med hovedsagligt tjørn,
jf. kortbilag over eksisterende forhold.
Det nord-syd gående, asfalterede stiforløb bevæger sig gennem en tæt plantning
af el (på vestsiden af stien, ind mod moseområdet) og eg med underplantning af
overvejende kornel og pil. Elletræerne på vestsiden afløses af en stor, markant
gruppe pil, hvor stien drejer mod nordvest.
Langs Gyngemosevej findes naturgasledning, som en del af distributionsnettet.
Ledningen befinder sig udenfor plejeplanområdet. I den sydlige del af område A
ved Gyngemosestien føres en vandforsyningsledning til Høje Gladsaxe gennem
området. Ved birketræerne er stophaner på ledningen.
Området fungerer som kvarterspark og er basis for hundeluftning, motionsløb,
gåture og lignende. Et enkelt sted er etableret et legekrat, hvor der også findes en
rutschebane på skråningen op mod Høje Gladsaxe. Området benyttes selvsagt
hovedsagligt af beboere fra Høje Gladsaxe, men også beboere fra Tingbjerg har
via stibroen over Hillerødmotorvejen nem adgang til området. De dele af området
der ligger nærmest motorvejen er støjpåvirkede, hvilket gør længevarende
ophold mindre attraktivt.
Tilgængeligheden til området er generelt god. I moseområderne er det muligt at
bevæge sig hele vejen rundt om mosen ad dels stier i græs/grus og mod øst ad
stien i asfalt. En del af den gennemgående asfaltsti er dog oversvømmet ved høj
vandstand i moseområderne. Adgang til stierne i moseområderne fra Høje Gladsaxe
er vanskelig på grund af de høje skråninger. Der er enkelte muligheder for
adgang via stier i klippet græs, men også disse er stejle og vanskelige at forcere
for gangbesværede.
Biologi – vand Et stærkt reguleret vandløb har sit udspring i områdets nordspids og løber mod
syd gennem området. Det fortsætter under motorvejen over i Gyngemosen syd.
Side 13 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Vandløbet modtager vand fra hele Høje Gladsaxe-området syd for Gladsaxevej
og Vandtårnsvej. Det har videre forbindelse under Hillerødmotorvejen til delområde
E.
Vandføringen er lille; vandet er nærmest stillestående, og vandløbet er stedvis
tørlagt længst opstrøms. At dømme efter plantevæksten har vandløbets nedre del
en rimelig vandkvalitet. Der så ikke ud til at forekomme vandplanter (udover
liden andemad) i den sydlige tørvegrav hvilket tyder på ringe vandkvalitet, men
en evt. forekomst af vandplanter her lod sig ikke afgøre med sikkerhed. Et evt.
ringe iltindhold i tørvegraven kan muligvis tilskrives et tydeligvis meget stort
nedfald af blade fra den omgivende trævækst.
Asfaltstien (Gyngemosestien) er af og til oversvømmet på en lavtliggende del af
stistrækningen ligesom de lavestliggende dele af bevoksningen samme sted bliver
oversvømmet i perioder med megen nedbør og deraf følgende meget vand i
moseområderne.
- plantevækst Langt størstedelen af moseområderne vest for Gyngemosestien er tilgroet med
kvælstofelskende høje stauder som stor nælde, løgkarse, alm. mjødurt, lodden
dueurt, burresnerre, sildig gyldenris og kåltidsel med et tæt bunddække af alm.
cypresmos. Desuden ses bl.a. butbladet skræppe, engnellikerod og kærtidsel samt
på lidt mere tør bund: døvnælde, hvid snerre og pindsvinekartebolle.
Nogle mindre rørsumpe i tilknytning til nuværende og tidligere tørvegrave domineres
af kærstar, tagrør, høj sødgræs og bredbladet dunhammer; desuden forekommer
kattehale.
Hist og her i hele området findes der pilekrat og smålunde af rødel. De indførte
arter alm. liguster og hvid kornel udgør hyppige indslag her. Også prydplanten
mangeblomstret rose forekommer selvsået. Af stor interesse er forekomster flere
steder langs Gyngemosestien den mindre almindelige og kalkyndende busk rød
kornel.
Den sydlige del af det gennemgående vandløb er domineret af vandstjerne; desuden
forekommer lancetbladet ærenpris.
Et pilekrat i nord huser almindelige vedboende svampearter som zinnobersvamp,
teglfarvet labyrintsvamp og en art af lædersvamp.
Den overvejende del af området øst for Gyngemosestien udgøres af tæt græsdække,
som i mindre områder er under tilgroning med tjørn – disse områder er
ved ”at springe i skov”.
- dyreliv Af fuglearter noteredes en række almindelige arter af spurvefugle, bl.a. gærdesmutte,
jernspurv, rødhals, vindrossel, sjagger, skovskade, husskade, bogfinke og
stillits. I den store tørvegrav i sydenden rastede et par gråænder. Spurvehøg og
tårnfalk er set i området. Mosegris forekommer almindeligt.
Side 14 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Det er sandsynligt at der kan findes stor vandsalamander, spidssnudet frø samt
arter af flagermus i området. Disse arter er opført på Habitatdirektivets bilag 4.
Nuværende pleje Den nuværende pleje varetages af Gladsaxe Kommune og kan opdeles som følger:
• Græspleje:
- Rabatslåning langs asfaltsti: 2 til 3 gange årligt
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gange i vækstsæsonen
ved bænken 2 gange pr. måned
- afklippet materiale fjernes ikke
• Vand:
- grøfter/vandløb: oprensning foretages 1 gang hvert 2.-3. år, maskinelt.
Gælder for de 2 vandløb der afvander Høje Gladsaxe-området
• Bevoksningspleje:
- langs stierne foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter
stormfald m.v. 1 gang årligt. Opvækst holdes væk i forbindelse med
græsplejen. Der tillades opvækst i et vist omfang efter konkret vurdering
på stedet.
- sumpområdet vest for græsstien der løber gennem mosen slås om muligt
af 1 gang årligt i august-september. Området vurderes at være under tilgroning
af gyldenris.
• Vedligehold:
- snerydning og glatførebekæmpelse foretages på den asfalterede sti
- papirkurve tømmes for affald 1 gang ugentligt
- graffiti på inventar bekæmpes løbende
- af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstien
efter behov med ca. 2-3 års mellemrum
- løbende oprydning af gamle cykler papir m.m.
Plejeniveauet kan overordnet beskrives som opdelt i henholdsvis ”park” med
natur islæt samt ”natur”. Områderne øst for Gyngemosestien har præg af park
mens de tilgrænsende moseområder i højere grad har naturpræg.
Det sydlige vandhul med elletrunter er oprenset for ca. 20 år siden. Der er ikke
foretaget oprensning af vandhullerne siden.
Side 15 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
3.5 Delområde B – Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest.
Landskab Delområdet er en fortsættelse af den østligste del af område A.
Arealanvendelse og
tilgængelighed
Landskabeligt er delområdet præget af de nærmeste naboer Høje Gladsaxe og
Hillerødmotorvejen. Også i dette område er terrænreguleringer udført i forbindelse
med Høje Gladsaxe-byggeriet meget tydelige. Dog er terrænreguleringerne
ikke så bratte i deres afslutning mod plejeplanområdet. Skråningerne er blødere i
formen og farbare til fods, men dog stadig markante.
Fra asfaltstien der gennemskærer delområdet er der en smuk udsigt mod øst over
store dele af de lavtliggende dele af områderne C og D og herfra videre ind over
Københavnsområdet.
Delområdet består af et sammenhængende græsareal, gennemskåret af en nordsyd-gående
asfaltsti. Området ligger som et åbent areal mellem Høje Gladsaxe og
Hillerødmotorvejen og stibroen over denne. Den nordlige grænse er Høje Gladsaxes
nærfriarealer, som henligger som kort klippet græs. Mod øst danner et reguleret
vandløb med en markant række ask på den østlige side overgang til delområde
C – vandløbet kommer fra nord og fortsætter mod syd til moseområderne.
Mod syd og vest udgør karakteristiske bøgeplantninger en smuk rumlig afgrænsning
ned mod Hillerødmotorvejen. Mod vest går delområdet uden tydelig
grænse over i delområde A.
I området findes en naturgasledning jf. kortbilag over eksisterende forhold. Ledningen
er en del af HNG´s fordelingsnet, og der må ikke graves nærmere end 5m
fra en sådan ledning før den er påvist af HNG. HNG skal i øvrigt altid kontaktes
forud for evt. terrænforandringer i nærheden af ledningen.
Delområdet fungerer sammen med delområde A som kvarterspark for brugere fra
primært Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Delområdet anvendes til friluftsaktiviteter
som delområde A
De dele af området der ligger nærmest motorvejen er støjpåvirkede, jf. område
A, hvilket påvirker de rekreative anvendelsesmuligheder negativt. Det er ikke et
område, hvor længerevarende ophold er en indlysende aktivitet. Jo længere bort
man kommer fra motorvejen jo mere udholdelig bliver støjen dog.
Tilgængeligheden til området er god. Asfaltstien fører gennem området og derudover
er det muligt at færdes i det lange græs. Området har karakter af gennemgangsområde,
der passeres til fods eller på cykel.
Sydøst for asfaltstien findes enkelte trampede spor. Sporene er koncentreret omkring
og i de markante bøgeplantninger og har forbindelse til Høje Gladsaxe.
Arealerne anvendes til gåture (med og uden hund) og løbeture. Bænkepladserne,
der findes spredt i området, er i så dårlig forfatning, at det ikke er sandsynligt, at
de kan anvendes til længerevarende ophold.
Side 16 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Biologi – vand Der findes ikke vandløb, søer eller permanente vådområder i delområdet. Der er
tendens til dannelse af et mindre vådområde i delområdets sydlige del tæt ved
stibroen. Området er fugtigt og har forekomster af bl.a. star ssp.
- plantevækst I de veludviklede bøgeplantninger med underskov af alm. liguster og bunddække
af lundrapgræs, er ved besigtigelser fundet et særdeles rigt svampeflor, typisk for
bøgeskov. Arter som rynket køllesvamp, lille giftskørhat, okkergul skørhat, kamfermælkehat
og dråbeplettet mælkehat er fundet. De øvrige plantninger i delområdet
begrænser sig til hegnsplantningen af ask, tjørn og slåen der danner ramme
omkring børneinstitutionen Mosen.
Den altovervejende del af området udgøres af et tæt dække af langt græs.
- dyreliv Muldskud af mosegris forekommer. Almindelige arter af spurvefugle holder til i
plantningen omkring børneinstitutionen Mosen samt de tilgrænsende områders
plantninger, jf. delområde A. Spurvehøg og tårnfalk er set over områdets åbne
dele.
Syv arter af flagermus findes på Habitatdirektivets bilag 4. Det er muligt at nogle
af disse arter forekommer i området,
Nuværende pleje Den nuværende pleje varetages af Gladsaxe Kommune og er som følger:
• Græspleje:
- rabatslåning langs asfaltsti: 2-3 gange årligt
- græsstier/trampede stier: 1-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen
ved bænke 2 gange pr. måned
- afklippet materiale fjernes ikke
• Bevoksningspleje:
- Langs stierne foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter
stormfald m.v., 1 gang årligt. Opvækst holdes væk i forbindelse med
græsplejen.
- der er foretaget udtynding i bøgeplantningerne for ca.10 år siden
• Vedligehold og renhold:
- snerydning og glatførebekæmpelse foretages på asfalterede stier
- de to asfaltstier i området er 2002 forsynet med nyt slidlag
- af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstier
efter behov med ca. 2-3 års mellemrum
- løbende oprydning af gamle cykler, papir m.m.
Plejeniveauet for delområde B kan overordnet beskrives som parkpræget og
hænger i den sammenhæng sammen med de østlige dele af delområde A.
3.6 Delområde C – Høje Gladsaxe Park, fælleden/overdrevet mod nord og
øst
Landskab Delområdet karakteriseres af markante og enkelte steder voldsomme terrænformationer.
Der er dels tale om resultaterne af terrænreguleringer i forbindelse med
byggeaktiviteterne i området og dels den markante naturlige højderyg der afslutter
Høje Gladsaxe-området ned mod Gyngemosen. Terrænet er afvekslende mel-
Side 17 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Arealanvendelse og
tilgængelighed
lem højtbeliggende udsigtspunkter, bratte skråninger og slugter. Området gennemskæres
af en bevokset nord-sydgående, brat skråning, der deler området i en
østlig og en vestlig del. Den vestlige del grænser op til børneinstitutionen Mosen.
Som alle andre steder i Høje Gladsaxe Park opleves Høje Gladsaxe-bebyggelsen
som et markant fikspunkt i landskabet. Hillerødmotorvejen påvirker området via
støjen fra trafikken – en oplevelse der aftager jo længere borte man befinder sig
fra motorvejen.
Den helt overvejende del af området henligger som ekstensivt plejet græs. To
steder klippes græsset tæt til boldspil – et større område centralt og højt beliggende
samt et mindre område mod nordøst i tilknytning til institutionerne heriblandt
Høje Gladsaxe Skole og flere børneinstitutioner.
Plantningerne består af to hovedtyper: plantede randplantninger med varierende
sammensætning og selvsåede krat af tjørn med opvækst af andre løvtræer. Krattene
af tjørn er koncentrerede på skråningsarealer centralt og mod sydøst i området.
Derudover findes flere markante solitærtræer og trægrupper jævnt fordelt i
området. Skråningen der deler området i en vestlig og østlig del er ligeledes bevokset.
I den vestlige del findes det mindre vandhul Bøgebjerghullet med bevoksning af
store, markante piletræer på nord-, øst- og sydside.
En del af områdets nord- og vestsider afgrænses af vandløb, som fungerer som
afvandingskanaler for Høje Gladsaxe-området. Et mindre vandløb afvander et
lille fladvand tæt ved den øst-vest gående asfaltsti.
Den sydøstlige del af området udgøres af tætte krat med tjørn som dominerende
art.
I området findes en naturgasledning jf. kortbilag over eksisterende forhold. Ledningen
er en del af HNG´s fordelingsnet, og der må ikke graves nærmere end 5m
fra en sådan ledning før den er påvist af HNG. HNG skal i øvrigt altid kontaktes
forud for evt. terrænforandringer i nærheden af ledningen.
Sammen med delområderne A og B fungerer delområde C som kvarterspark for
brugere fra primært Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Delområdet anvendes til friluftsaktiviteter
som delområde A og desuden uorganiseret boldspil på de klippede
græsarealer. Krattet på skråningen mellem den østlige og vestlige del bruges
tydeligvis til leg, hvilket Bøgebjerghullet også bærer præg af. I tilknytning til
Mosen er en mindre del af området hegnet – området bruges af institutionen til
dyrehold. Endelig skal det nævnes, at der findes et legeområde i bevoksningen
umiddelbart vest for den lille, cirkulære boldbane. Legeområdet benyttes af de
nærliggende institutioner.
Den øst-vest-gående sti er en flittigt benyttet cykelforbindelse. Stien anvendes
bl.a. af pendlere til og fra arbejde.
Side 18 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Inventaret i form af bænke, papirkurve m.v. bærer præg af, at området er tiltænkt
parkfunktioner. Bænkepladserne der findes spredt i området er teknisk set i orden,
men komforten varierer med placeringen og orienteringen. Nordvendte
bænke er f.eks. ofte fugtige og med alger på siddefladerne. Der er anvendt flere
forskellige typer af bænke ligesom vedligeholdelsesstandarden varierer. En udskiftning
og istandsættelse pågår.
Det er tilladt at færdes med løsgående hunde i den del af området der ligger nord
for den øst-vest-gående asfaltsti.
Tilgængeligheden til området er god. Der er asfalterede stiforløb hele vejen i
områdets rand og derudover er der en sti i klippet græs fra øst frem til boldbanen.
Færdsel i området i øvrigt vanskeliggøres af det kuperede terræn og det lange
græs, men det er muligt at komme frem overalt. Eneste undtagelser er de tætte
krat af tjørn, der er stort set uigennemtrængelige. Der er dog spor efter menneskelig
færdsel i nogle af krattene. I den øvrige del af området er der flere trampede
spor.
Biologi – vand Vandløbet der løber fra områdets nordlige grænse gennem børneinstitutionen og
videre mod syd til moseområderne i delområde D er stærkt reguleret. Vandløbet
har videre forbindelse under Hillerødmotorvejen og til Gyngemoseværket. Vandløbet
har plumret vand, men god strøm og en del vandplanter. På en del af forløbet
(mod nord) udvides vandløbet til et mindre, fugtigt område med pil og
højstauder.
Bøgebjerghullet har uklart og stillestående vand og kun ganske få vandplanter.
Brinkerne bærer præg af intensiv brug til leg.
Det lille fladvand tæt ved den øst-vest-gående sti har ret klart vand og rig undervandsvegetation.
Der findes bredbladet dunhammer og en art af star. Fra dette
fladvand løber et lille vandløb med god strøm mod syd til moseområderne.
- plantevækst De selvsåede, tætte krat af tjørn har spredt opvækst af forskellige løvtræer: eg,
røn, ahorn og birk. Randplantningerne er sammensat af forskellige hjemmehørende
skovtræarter: eg, ahorn, lind, ask og el. Underplantningen udgøres af forskellige
buske som roser, liguster, tjørn, mirabel, slåen, hassel og andre. På et
mindre areal i områdets nordøstlige hjørne består randplantningen af en renbestand
af ask uden underplantning.
De markante solitærtræer og trægrupper består af hjemmehørende arter primært
eg og røn.
I tjørnekrattene findes flere steder forskellige lavarter på tjørnene ligesom mosser
og bregner er almindeligt forekommende i bunden.
Tjørnekrattene afspejler tydeligt den bevoksningsmæssige udvikling der er i gang
i området, idet de danner en overgangsfase fra de overdrevslignende, åbne græsarealer
til egentlig skovbevoksning. Tjørnene danner læ og giver et mikroklima
der giver andre løvtræer mulighed for at udvikle sig i ly af tjørnene.
Side 19 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
- dyreliv Almindelige arter af spurvefugle forekommer, bl.a. gærdesmutte, jernspurv, rødhals,
sjagger, skovskade, husskade og bogfinke. Spurvehøg og tårnfalk er set i
området. Mosegris forekommer almindeligt og muldskud er hyppige i området.
Det er sandsynligt at der kan findes stor vandsalamander, spidssnudet frø samt
arter af flagermus i området. Disse arter findes på Habitatdirektivets bilag 4.
Nuværende pleje Den nuværende pleje varetages af Gladsaxe Kommune og er som for delområderne
A og B:
• Græspleje:
- rabatslåning langs asfaltstier: 2-3 gange årligt
- græsstier/trampede stier: 1-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen
ved bænke 2 gange pr. måned
- græsarealer til boldspil klippes 1 gang pr. uge i vækstsæsonen
- afklippet materiale fjernes ikke
• Vand:
- grøfter/vandløb: oprensning foretages hvert 2.-3. år, maskinelt. Oprensning
og vedligeholdelse af grøfter i henhold til målsætning som anført
under pkt. 3.2.
• Bevoksningspleje:
- Langs stierne foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter
stormfald m.v., 1 gang årligt. Der foretages ikke rydninger eller anden
pleje. Opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen. Der tillades opvækst
i et vist omfang efter konkret vurdering på stedet jfr. udviklingen af
tjørnekrattene.
• Vedligehold og renhold:
- snerydning og glatførebekæmpelse foretages på asfalterede stier
- papirkurve tømmes for affald 1 gang ugentligt
- graffiti på inventar bekæmpes løbende
- den øst-vest-gående asfaltsti er i 2002 forsynet med nyt slidlag
- af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstier
efter behov med ca. 2-3 års mellemrum
- løbende oprydning af gamle cykler papir, mm.
Plejeniveauet kan overordnet beskrives som parkpræget med natur islæt, jfr. Bevoksningsudviklingen.
3.7 Delområde D – Høje Gladsaxe Park, moseområderne mod syd.
Landskab Området er lavtliggende, for foden af skråningerne op mod Høje Gladsaxe. Området
afsluttes med en markant stigning i terrænet mod øst op mod stikrydset.
Arealanvendelse og
tilgængelighed
Mod vest afsluttes området mod stibroen af en meget markant og smuk plantning
af bøgetræer omkring et mindre vandhul. Den vestlige del af område D består af
et engareal omgivet af markante plantninger med varierende karakterplanter.
Plantningerne der afgrænser mod nord består overvejende af henholdsvis lind og
eg med underplantninger af alm. liguster, dunet gedeblad og alm. hyld. Engen er
møbleret med små grupper af tjørn, hvortil opholdspladser er knyttet.
Side 20 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Centralt på engen er en større flade oversvømmet. Engen afsluttes mod øst af en
delvis tilgroet tørvegrav med pil, birk og kornel som dominerende arter. Tørvegraven
fortsætter mod plejeplanområdets østlige afgrænsning. Den omgives hér
af tætte plantninger med el, pil og kornel som dominerende arter. Tørvegraven
afsluttes mod nord og nordøst af partier af rørskov som går over i et areal med
langt græs.
Mod Hillerødmotorvejen veksler åbne partier med tætte plantninger og området
grænser op til områder i Københavns kommune og vejarealer under Vejdirektoratets
administration. På dette sted er der synlige forskelle i intensiteten af plejen
de forskellige plejemyndigheder lægger i områderne. Mens Høje Gladsaxe Park
plejes med lav intensitet og har karakter af naturområde med parkprægede delområder
er det omvendte tilfældet for naboområderne i Københavns Kommune
og Vejdirektoratets arealer, der fremtræder med et mere parkdomineret udtryk.
Delområdet fungerer sammen med de øvrige delområder som en del af kvartersparken
for brugere fra Høje Gladsaxe og Tingbjerg. Inventaret i området bærer
præg af, at det er tiltænkt parkfunktioner. Bænkepladserne der findes spredt i
området er teknisk set i orden, men komforten varierer med placeringen og orienteringen.
Nordvendte bænke er f.eks. ofte fugtige og med alger på siddefladerne.
Der er anvendt flere forskellige typer af bænke.
De dele af området der ligger nærmest motorvejen er støjpåvirkede, hvilket påvirker
de rekreative anvendelsesmuligheder negativt. Det er ikke et område, hvor
længerevarende ophold er en indlysende aktivitet.
Tilgængeligheden til den vestlige del af området er god. Asfaltstier afgrænser
mod nord, syd og vest. Derudover findes adskillige trampede spor, især på det
åbne græsareal. Der er også spor efter menneskelig færdsel og aktivitet inde i de
tætte krat af kornel og pil. Dette skal sammenholdes med opsatte kondombokse
på træer, henkastede glidecremetuber m.v.
Tilgængeligheden til de centrale og østlige moseområder er begrænset. Dels er
der kun en enkelt sti i klippet græs der fører ind i området fra øst og dels er området
generelt fugtigt og visse steder vådt med blød bund. Der er spor efter menneskelig
færdsel og aktivitet inde i de tætte krat af kornel og pil ligesom der også
kan findes spor efter færdsel i tjørnekrattene mod syd.
Området anvendes flittigt til gå- og løbeture. Bænkepladserne, der findes mange
af spredt i området, er i så dårlig forfatning, at det ikke er sandsynligt, at de kan
anvendes til længerevarende ophold.
Flere steder findes nedslidte redskaber fra en motionsbane. Bl.a. er der to steder
etableret muligheder for at komme over områdets vandløb.
Biologi – vand Et vandhul lige øst for stibroen over motorvejen er uklart. Det modtager tilløb af
et vandløb fra syd langs motorvejen.
Side 21 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Den vestlige del af delområdet fremstår som en oversvømmet kultureng med et
betydeligt indslag af planter fra tør bund, hvilket vidner om at oversvømmelse
normalt ikke forekommer varigt her.
Sammesteds er der et nord-syd-gående vandløb som udspringer i nærheden af
Høje Gladsaxe. Det har videre forbindelse under Hillerødmotorvejen til delområde
E.
Vandløbet har plumret vand, men god strøm og en del vandplanter. Dette vandløb
modtager et tilløb fra en “brilleformet” tørvegrav i øst, ligeledes med god
strøm.
Den “brilleformede” tørvegrav er i sydenden stærkt præget af stort nedfald af
blade og mangler her undervandsvegetation. Nordenden huser derimod en tæt
undervandsvegetation der vidner om god vandkvalitet. Øst for denne tørvegrav
ligger en klarvandet tørvegrav, hvis bund et enkelt sted er okkerfarvet, muligvis
som følge af vældaktivitet.
Hvor den åbne vandflade er tættest ved stien i klippet græs er der tendens til en
udvidelse af vådområdet mod syd. Gruppen af elletræer i kanten af tjørnekrattet
står i meget fugtig jord, ligesom stien på denne del er hævet med grus for ikke at
stå under vand.
- plantevækst Langs områdets sydvestlige rand, dvs. langs stien ved motorvejen, har græsvegetationen
et anstrøg af overdrev med hyppig forekomst af arter som prikbladet
perikon, krybende potentil, lancetvejbred, gul snerre og alm. hvene og med et
betydeligt indslag af de typiske overdrevsbuske alm. og engriflet hvidtjørn samt
slåen. Desuden ses bl.a. rank vejsennep, engstorkenæb (forvildet), vild kørvel,
pastinak, horsetidsel og draphavre.
Tørvegraven er under tilgroning med tæt pilekrat og sildig gyldenris. Gyldenris
og andre højstauder forekommer også i et område mod nord mellem rørskoven
og asfaltstien. Tørvegraven omgives i øvrigt af rørskov med indslag af tætte bevoksninger
af kornel, tjørn, birk og pil. Her er fundet et par halvsjældne svampearter,
dels den halvsjældne spisesvamp judasøre på alm. hyld, som er hyppig
her, dels prægtig skørhat som vokser på tørvejord.
Den nordlige del af den “brilleformede” tørvegrav huser en tæt bestand af undervandsplanten
vandrøllike. Af moseplanter forekommer sammesteds bl.a. engnellikerod,
kærtidsel, blågrøn/sø-kogleaks, blærestar og engrørhvene.
På den oversvømmede kultureng vokser bl.a. agerkål, hvid snerre og engrævehale.
De to førstnævnte er tørbundsarter.
I det uklare vandhul ved stibroen samt i dettes tilløb forekommer vandstjerne sp.
sparsomt. Det nord-syd-gående vandløb har en rig forekomst af vandstjerne sp.
og brøndkarse sp.
Den sydvestlige del af området udgøres af tæt krat af tjørn med indslag af for-
Side 22 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
skellige løvtræarter: eg, birk og el. Buske som liguster, rose og gedeblad forekommer.
I tjørnekrattene findes flere steder forskellige lavarter på tjørnene ligesom
mosser og bregner er almindeligt forekommende som bundvegetation.
Tjørnekrattene afspejler tydeligt den bevoksningsmæssige udvikling der er i gang
i området, idet de danner en overgangsfase fra de overdrevslignende, åbne græsarealer
til egentlig skovbevoksning. Tjørnene danner læ og giver et mikroklima
der giver andre løvtræer mulighed for at udvikle sig i ly af tjørnene.
Københavns kommune har udpeget arealerne umiddelbart sydvest for delområdet
som en vigtig svampelokalitet. Der er i krattene der danner overgang mellem
Gladsaxe og Københavns kommuner uforstyrret fugtig jordbund, hvor der er
fundet Hvid Køllesvamp, der er indikatorart for vigtige svampelokaliteter.
- dyreliv Det overdrevslignende parti langs motorvejen overraskede ved at rumme en stor
forekomst af tuer. Disse skyldes antagelig gul engmyre, da der ellers ikke ses
muldskud i denne del af området. Gul engmyre er en karakterart for gamle enge
og overdrev.
Gråand, blishøne, grønbenet rørhøne og nattergal findes i Bademosen (Københavns
kommune).
Almindelige arter af spurvefugle findes i området bl.a.: gærdesmutte, rødhals,
sjagger, musvit, husskade, skovskade, dompap og bogfinke. Musvåge, tårnfalk
og spurvehøg vides i øvrigt at findes i området.
Det er sandsynligt at der kan findes stor vandsalamander, spidssnudet frø samt
arter af flagermus i området. Disse arter findes på Habitatdirektivets bilag 4.
Nuværende pleje Den nuværende pleje varetages af Gladsaxe Kommune og er som følger:
• Græspleje:
- rabatslåning langs asfaltstier: 2-3 gange årligt
- græsstier/trampede stier: 1-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen
ved bænke 2 gange pr måned
- afklippet materiale fjernes ikke
• Vand:
- grøfter/vandløb: oprensning foretages 1 gang hvert 2.-3. år, maskinelt.
Oprensning og vedligeholdelse af grøfter i henhold til målsætning som
anført under pkt. 3.2.
• Bevoksningspleje:
- Langs stier foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter
stormfald m.v., 1 gang årligt. Der foretages ikke rydninger eller anden
pleje. Opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen. Der tillades opvækst
i et vist omfang efter konkret vurdering på stedet jf. udviklingen af
tjørnekrat
Side 23 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
• Vedligehold:
- snerydning foretages på asfalterede stier
- papirkurve tømmes for affald 1 gang ugentligt
- graffiti på inventar bekæmpes løbende
- løbende oprydning af gamle cykler, papir mm.
Plejeniveauet er overordnet naturpræget i mose- og tørvegravsområderne, mens
den vestlige del af område D har parkpræg.
3.8 Delområde E – Gyngemosen syd.
Landskab Den landskabelige oplevelse af området er i høj grad præget af de nærmeste omgivelser:
Hillerødmotorvejen, TV-byen og Blågård Seminarium. Nærheden til
motorvejen giver en massiv og vedvarende støjpåvirkning, der påvirker oplevelsen
af området. Støjen har negativ betydning for den rekreative værdi, idet det
først er på lang afstand af motorvejen, at ophold ikke generes af støjen.
Arealanvendelse og
tilgængelighed
Stort set hele området er tørvemose med tørvegrav. En markant ellesump findes
mod vest op til skellet til børneinstitutionerne og Blågård Seminarium. Blandt
elletræerne er der indslag af andre arter som poppel, pil og birk. Langs hegnet til
børneinstitutionerne findes en del opvækst af alm. hyld.
I den østligste del af området, nær stibroen, findes en mindre plantning med pil,
el og tjørn som dominerende arter.
I en bred zone mellem plejeplanområdet og grusstien, der forbinder Vestvolden
og hovedsti nr. 1, findes græsarealer, som plejes ved slåning. Dette areal ligger i
Københavns Kommune. Udseendemæssigt har de karakter af overdrev eller eng.
Adgang til området er begrænset til ovennævnte sti i grus der ligger i Københavns
Kommune og fører fra hovedstien langs motorvejen, ind langs moseområdet
og videre til henholdsvis Blågård Seminarium og Vestvolden.
Fra hovedsti nr. 1 findes et trampet spor til børneinstitutionerne mod nordvest.
Sporet fører til en låge i hegnet og fungerer som adgang for personalet. Det kunne
konstateres, at der bliver spredt sand ud på sporet når det bliver vådt og vanskeligt
at cykle på. Områderne nærmest børneinstitutionen anvendes tydeligvis
som en del af dennes legeplads.
Hegnet ind mod Gyngemoseværket er flere steder i meget dårlig stand og det er
muligt at passere hegnet gennem huller og nedfaldne dele af hegnet.
Områdets væsentligste rekreative værdi ligger i muligheden for på afstand at
opleve et moseområde i det dette passeres enten på en nærliggende sti eller på
motorvejen.
Biologi – vand Et vandløb vest for stibroen er flisebelagt opstrøms, dvs. ved motorvejen, men
kun her. Vandløbet løber mod vest og har ret god vandføring, men meget vekslende
strømforhold; visse steder er det helt tilgroet med undervands- og/eller
Side 24 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
sumpvegetation.
Det vandløb der har sit udspring i delområde A, passerer under motorvejen og
fortsætter langs delområde E. På hele strækningen langs delområde E er dette
vandløb helt uden strøm og uden sigtdybde hvilket ikke umiddelbart lader sig
forklare. Hvis tilløb af vejvand er forklaringen på den manglende sigt, burde der
til gengæld være strøm i vandløbet.
Den centrale tørvegrav er svært tilgængelig, men ses dog nogle steder at være
uklar og uden undervandsvegetation. Et sted nær motorvejen forekommer dog
undervandsplanter, men også trådalger.
- plantevækst Vandløbet vest for stibroen er visse steder tilgroet med høj sødgræs og en art af
brøndkarse. Den centrale tørvegrav huser vandrøllike; i hvert fald hvor der er
adgang til bredden lige ved motorvejen.
Ellesump af rødel dominerer store dele af delområdet; langs østsiden af områdets
centrale tørvegrav i form af en gammel stævningsskov af natur- og kulturhistorisk
værdi. Her vokser desuden solbær og, på nedfaldne grene, svampearten citrongul
risbæger.
Af andre arter i området kan nævnes løgkarse, alm. mjødurt, kattehale, korsknap,
rejnfan og kærstar.
- dyreliv Muldskud forekommer almindeligt i hele området. Egern og ræv eller mårdyr
forekommer i området.
Af fuglearter forekommer en række almindelige arter af spurvefugle, bl.a.. gærdesmutte,
rødhals, sjagger, halemejse, skovskade, husskade, grønsisken og bogfinke.
Desuden fandtes et rovfuglepluk, sandsynligvis en solsort taget af en spurvehøg,
og der hørtes en tårnfalk. Tårnfalk vides at yngle i TV-Byen.
Det er muligt at der kan findes stor vandsalamander, spidssnudet frø samt arter af
flagermus i området. Disse arter findes på Habitatdirektivets bilag 4.
Nuværende pleje Den nuværende pleje kan opdeles som følger:
• Græspleje:
- der foretages slåning af græsarealerne i zonen mellem plejeplanområdet
og grusstien 1 gang årligt.
• Vand:
- grøfter/vandløb: oprensning foretages 1 gang hvert 2.-3. år, maskinelt.
Gælder for de 2 vandløb der afvander Høje Gladsaxe-området
• Bevoksningspleje:
- der foretages beskæring af grene efter behov og oprydning efter stormfald
m.v. 1 gang årligt
- der har været udført bekæmpelse af bjørneklo. Bjørneklo menes at være
under fuld kontrol
Der foretages ingen pleje af selve tørvemosen eller elleskoven udover ovenstående
beskæring af døde grene. Plejen kan som helhed beskrives som naturpræget.
Side 25 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Figur 4:
Forslag til ny fordeling af
plejemyndighed.
Delområderne A1, D1 og
E har Københavns Amt
som plejemyndighed.
Delområderne A, B, C og
D har Gladsaxe Kommune
som plejemyndighed.
4. PLEJEPLAN
Plejeplanen er opdelt i de ovenfor beskrevne delområder. Underområderne A1 og
D1 samt delområde E fremstår som naturområder, mens øvrige områder fremstår
som parkområder. I denne plejeplan er der forslået en justering af fordelingen af
plejemyndigheden mellem Københavns Amt og Gladsaxe Kommune i forhold til
fredningskendelsen. Denne justering forudsætter i princippet fredningsnævnets
godkendelse. Forslaget til ny fordeling fremgår af figur 4. Plejemyndigheden
fordeles således, at på naturprægede områder er Københavns Amt plejemyndighed,
mens på parkprægede områder er Gladsaxe Kommune plejemyndighed.
Med plejemyndighed forstås den myndighed, der har ret til at gennemføre plejeforanstaltningerne,
beskrevet i plejeplanen.
Idet Gladsaxe Kommune er plejemyndighed på hele området efter den 31. december
2006 har fredningsnævnet ikke fundet anledning til at justere fordelingen
af plejemyndigheden mellem Københavns Amt og Gladsaxe Kommune.
For hvert delområde er mål for plejen beskrevet, hvorefter plejebehov og metoder
er skitseret. Underområder er beskrevet som en integreret del af delområderne.
Side 26 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Mål for plejen er opdelt i følgende afsnit:
- biologisk indhold
- rekreativ brug
Under biologisk indhold omtales bl.a. vandløb, søer og andre vådområder. I den
forbindelse anføres flere steder, at vådområdernes udstrækning skal opretholdes
på det nuværende niveau. Derved menes, at der ikke må foretages aktive indgreb,
der kan indskrænke vådområdernes nuværende udstrækning. Som eksempel på
dette kan nævnes dræning eller terrænreguleringer. Plejeplanen indeholder derimod
ikke bestemmelser om ikke-kontrollérbare faktorer, der kan have indflydelse
på vådområdernes tilstand. Som eksempel kan nævnes anlægsarbejder uden
for plejeplanens område.
Plejeplanen indeholder ikke en formidlingsstrategi, denne skal udarbejdes efterfølgende
af plejemyndighederne. Formidlingsstrategien skal indeholde antal og
indhold af informationstavler. Informationstavlerne kan indeholde oplysninger
vedrørende stiforbindelserne til og fra København samt til og fra områderne i
Hjortespringkilen. I den forbindelse vil oplysning om lokale stinet og – ruter i
Gladsaxe kommune være relevant. Derudover kan ordensreglementet for Høje
Gladsaxe Park indgå på informationstavlerne.
Endelig kan det overvejes at oplyse om flora og fauna i Høje Gladsaxe Park og
Gyngemoseområdet.
Plejeplanen indeholder heller ikke en undersøgelse af konsekvenserne ved vandstandshævninger.
Plejemyndigheden skal igangsætte sådanne undersøgelser inden
en vandstandshævning evt. gennemføres.
Plejeplanen afsluttes med en prioriteret oversigt over de foreslåede engangsindgreb..
4.1 Delområde A: Gyngemosen nord.
Mål, biologisk indhold Vand: Tørvemosen kan genoprettes ved vandstandshævning og med det formål at
fremme dens naturlige flora. Ved ændringer af vandstanden vil der også ske en
ændring i områdets østlige del op mod Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Sådanne
ændringer accepteres, såfremt de ikke er til hinder for afvandingen af området.
Det skal således undersøges nærmere om en vandstandshævning er mulig og
ønskelig.
Vandløbene ændres fra alene at fungere som afvandingskanaler til også at have
biologisk indhold og fungere som levesteder for dyr og planter. I forbindelse med
en vandstandshævning skal vandløbenes fysiske forløb vurderes, idet mulighederne
for at give vandløbene mere slyngede forløb undersøges. Vandkvaliteten
skal sikres gennem kontrol med tilløb af vand til vandløbene.
Plantevækst: Elletrunterne og de øvrige sammenhængende træplantninger skal
opretholdes på det nuværende niveau. Plejen skal sikre at træplantningerne kan
Side 27 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
fornys successivt. De markante solitærtræer langs stiforløb skal ligeledes sikres
gennem fornyelse. Udviklingen i træplantningerne vil være afhængig af virkningerne
af en vandstandshævning, og der skal derfor løbende føres kontrol med
træplantningernes tilstand og udvikling. Ved fornyelse skal der fornys med træer
af samme arter som de nuværende. Plantning af andre arter må kun forekomme
såfremt vækstbetingelserne er ændret så radikalt, at dette betinger plantning af
andre arter.
Plejen skal i øvrigt sikre, at bevoksninger og planter der er karakteristiske for
tørvemoseområder fremmes i udvikling.
Det skal ved plejen sikres, at de østlige dele af området ikke springer i skov. Der
skal bevares åbne græsflader mellem de enkelte grupper af beplantning, ligesom
det nordvestlige hjørne skal bevares som åbent, græsdækket område. Arealet kan
evt. hegnes og afgræsses.
De overdrevslignende græsarealer skal opretholdes med deres nuværende karakter,
både på flader og skråninger.
Dyreliv: Det skal ved plejen sikres, at der ikke sker forringelser af levemulighederne
for de mulige bilag 4 arter i henhold til Habitatdirektivet, der muligvis findes
i området. Det drejer sig dels om stor vandsalamander og spidssnudet frø
samt om arter af flagermus. Konkret betyder det, at der ikke må ske forringelser
af vandhullerne f.eks. total tilgroning eller udtørring, og at der ikke må fældes og
fjernes gamle hule træer.
Mål, rekreativ brug Tilgængelighed: Der etableres ikke yderligere stier i delområdet. De nuværende
stier beholder deres status og brug. Det vil sige, at der er én asfalteret sti i området
(Gyngemosestien), som går fra hovedsti nr. 1 og mod nord langs Høje Gladsaxe.
På denne sti skal cykling fortsat være tilladt.
I moseområdet bibeholdes de nuværende stier i græs/grus, således at det er muligt
at bevæge sig rundt om moseområdet til fods. De klippede og trampede spor
til og fra Høje Gladsaxe bibeholdes i deres nuværende tilstand som græsstier
eller stier i bar jord.
Organiseret sport må ikke udøves uden forudgående tilladelse fra Gladsaxe
kommune.
En evt. hævning af vandstanden i Gyngemosen nord kan medføre, at dele af de
nuværende stiforløb vil blive sat under vand. Dette gælder først og fremmest
Gyngemosestien, men også de øvrige stier i området vil være udsatte. Ved en
vandstandshævning vil det derfor være nødvendigt at omlægge de berørte stier.
Det skal således undersøges nærmere om en vandstandshævning er mulig og
ønskelig.
Ved omlægning af stier er det væsentligt, at følgende mål opfyldes:
- der skal være mulighed for via en gennemgående sti at bevæge sig fra hoved-
sti nr. 1 og mod nord til Høje Gladsaxe, Gyngemosevej og Hjortestien
Side 28 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Plejebehov, engangsindgreb
/Bykrogen
- der skal være mulighed for at bevæge sig rundt i moseområdet ad stier der
har samme anlægstekniske standard som i dag, det vil sige, der skal være forbindelse
fra asfaltstien og til de stier der fører rundt i Gyngemosen
- stier der omlægges skal have et mere varieret og evt. slynget forløb end tilfældet
er i dag
- stierne skal ved forløb gennem våde områder anlægges som pontonstier eller
lign., der gør, at de ikke sættes under vand
Der skal gøres opmærksom på at en evt. vandstandshævning kræver en teknisk
og biologisk forundersøgelse, der beskriver alle konsekvenser af en vandstandshævning.
Arealanvendelse: Kan ændres som følge af en evt. vandstandshævning idet det
kan forudses at stiforløbene i delområdet bliver påvirkede. Det er dog plejens
mål, at den nuværende brug ikke skal ændres i indhold, men kan blive ændret
med hensyn til den fysiske lokalisering.
Det eksisterende antal bænke og papirkurve opretholdes, de kan dog flyttes til
mere hensigtsmæssige placeringer. Der må ikke opsættes yderligere lignende
parkinventar i området. Undtaget herfra er dog skiltning som indgår i en formidlingsstrategi.
Formidling: Der kan opsættes informationstavler langs Gyngemosestien.
Vand: Der kan evt. foretages en tilbundsgående undersøgelse af tilløb og afløb til
moseområdet forud for en vurdering af, hvilke tekniske muligheder og begrænsninger
der vil være ved en evt. vandstandshævning. Som muligheder kan nævnes
sløjfning af dræn og opstemning eller bundhævning af det vestlige vandløb. En
undersøgelse af vandforholdene er en forudsætning for de nedenfor nævnte indgreb
i forhold til plantevækst.
Plantevækst: I moseområderne foretages der en etapevis fjernelse af indførte
arter. Heraf er det særligt hvid kornel der skal fjernes, idet denne art udkonkurrerer
hjemmehørende arter og desuden udgør et ringe fødegrundlag for det hjemmehørende
dyreliv.
I områderne der er under tilgroning jf. kortbilag nr. 5 foretages der desuden fjernelse
af opvækst af tjørn og andre vedplanter,. Derudover udtyndes i nogle af
underplantningerne langs asfaltstien, således at området fremstår lysere og venligere
og tilgroning forebygges. Især bør hvid kornel tyndes, idet den udkonkurrerer
hjemmehørende arter og desuden udgør et ringe fødegrundlag for det hjemmehørende
dyreliv.
Inventar: Reminiscenser af rutschebanen fra Høje Gladsaxe og evt. reminiscenser
af kondibane fjernes.
Bænkene i området gennemgås med henblik på en fornyelse, og de flyttes efter
Side 29 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
behov.
Der udarbejdes en formidlingsstrategi der beskriver udformning og opsætning af
informationstavler.
Pleje, løbende Generelt: Den løbende pleje fortsættes som hidtil. Hvis man beslutter at igangsætte
en forundersøgelse til belysning af en evt. vandstandshævning, skal denne
også beskrive ændringer i den løbende pleje efter vandstandshævningen.
Vand: Ingen.
Plantevækst: Træer og grene der er til fare for færdselen i området fjernes løbende.
Derudover foretages ingen beskæring.
Der føres løbende kontrol med opvækst af primært tjørn og tilgroning af området
skal forebygges. Dette kan ske i forbindelse med den løbende græspleje, som
fortsættes som hidtil. Der skal tillige føres løbende kontrol med udbredelsen af
indførte urter som f.eks. gyldenris. Udbredelsen af aggressive, indførte urter skal
imødegås og holdes på et niveau, der sikrer at hjemmehørende arter ikke udkonkurreres.
Eksisterende pleje fortsættes i øvrigt som følger:
• Græspleje:
- rabatslåning langs asfaltsti: 2-3 gange årligt
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen,
ved bænke 2 gange pr. måned
- afklippet materiale fjernes ikke
• Bevoksningspleje:
- opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen
- langs stier foretages beskæring efter behov
• Vedligehold:
- snerydning og glatførebekæmpelse foretages på den asfalterede sti
- papirkurve tømmes for affald 1 gang ugentligt
- graffiti på inventar bekæmpes løbende
- af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstien
efter behov med ca. 2-3 års mellemrum
- løbende oprydning af affald
4.2 Delområde B: Høje Gladsaxe Park, fælleden mod vest.
Mål, biologisk indhold Vand: Tendensen til dannelse af et vådområde ved kildevæld mod sydøst ned
mod stibroen skal om muligt fremmes. Den nuværende udbredelse af det fugtige
område skal opretholdes.
Plantevækst: Bøgeplantningerne i delområdet skal lades urørte. De skal fortsat
fremstå som mindre enheder af bøgeskov med den karakteristiske urtevegetation
i bunden. De overdrevslignende græsarealer der omgiver bøgeplantningerne skal
opretholdes med deres nuværende karakter.
Side 30 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Plantningen der danner grænse ind mod børneinstitutionen Mosen skal opretholdes,
så dens nuværende afskærmende funktion bevares.
Den øvrige del af området skal fremstå som en åben græsflade uden anden beplantning.
Plejen skal sikre at områder med græsdække bibeholder den nuværende
udseendemæssige karakter af fælled eller overdrev.
Plejen skal desuden sikre, at der ikke forekommer opvækst af vedplanter i et omfang
der fører til dannelse af krat.
Dyreliv: Det skal ved plejen sikres, at der ikke sker forringelser i levemulighederne
for de mulige bilag 4 arter i henhold til Habitatdirektivet, der muligvis findes
i området. Det drejer sig om arter af flagermus. Konkret betyder det, at der
ikke må fældes hule træer i bøgebevoksningen..
Mål, rekreativ brug Tilgængelighed: Der etableres ikke yderligere stier i delområdet. De nuværende
stier beholder deres status og brug. Det vil sige, at der udover den øst-vestgående
sti vil være én asfalteret sti i området, som går fra stibroen og hovedsti nr.
1 og mod nord til Høje Gladsaxe. Belysningsniveauet på stierne i området skal
bibeholdes på det nuværende niveau.
Plejebehov, engangsindgreb
Pleje, løbende
Organiseret sport må ikke udøves uden forudgående tilladelse fra Gladsaxe
Kommune.
Arealanvendelse: Opretholdes som i dag.
Det eksisterende antal bænke og papirkurve opretholdes, de kan dog flyttes til
mere hensigtsmæssige placeringer. Der må ikke opsættes yderligere lignende
parkinventar i området. Undtaget herfra er dog skiltning som indgår i en formidlingsstrategi.
Formidling: Der kan opsættes informationstavler ved stikrydset ved stibroen.
Vand: Ingen.
Plantevækst: Ingen.
Inventar: Udformning og opsætning af informationstavler iværksættes. Reminiscenser
af kondibane fjernes.
Vand: Tendensen til dannelse af vådområde i delområdets sydøstlige del holdes
under observation, således at målet for vådområdets udvikling sikres opfyldt.
Plantevækst: Ændres ikke i forhold til den nuværende pleje.
Side 31 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Eksisterende pleje fortsættes i øvrigt som følger:
• Græspleje:
- rabatslåning langs asfaltsti: 2-3 gange årligt
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen,
ved bænke 2 gange pr. måned
- afklippet materiale fjernes ikke
• Bevoksningspleje:
- opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen
- langs stier foretages beskæring efter behov
• Vedligehold:
- snerydning og glatførebekæmpelse foretages på asfalterede stier
- de to asfaltstier i området er i 2004. forsynet med nyt slidlag
- af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstier
efter behov med ca. 2-3 års mellemrum
- løbende oprydning af affald
Inventar: Ved udskiftning af belysningsarmaturer og – standere skal der anvendes
parklamper som i dag. Fabrikat kan variere, men der skal anvendes armaturer
der giver diffus belysning. Lyskilder skal give samme belysningsniveau (lux)
som i dag.
4.3 Delområde C: Høje Gladsaxe Park, fælleden/overdrevet mod nord og
øst.
Mål, biologisk indhold Vand: Fladvandet nord for den øst-vest-gående asfaltsti skal sikres mod udtørring.
Det skal sikres at fladvandet kan få en større udbredelse end i dag.
Bøgebjerghullet skal sikres i sin nuværende udstrækning. Der må således ikke
foretages terrænreguleringer eller lign. der ændrer ved Bøgebjerghullets nuværende
udformning eller udstrækning.
Vandløbene mod nord og vest skal udover at fungere som afvandingskanaler
også have et højere biologisk indhold og kunne fungere bedre som levesteder for
dyr og planter. Vandkvaliteten skal sikres gennem kontrol med tilløbet af vandet
til vandløbene. Lavningen mod nord kan evt. genskabes som vådområde.
Plantevækst: Det generelle indtryk af området som fælled med markante solitærtræer
og trægrupper skal opretholdes. Plejen skal sikre, at de åbne områder
med græsdække bevares i samme udstrækning som i dag, og at de udvikles mod
en florasammensætning der er karakteristisk for overdrev. Der foretages forsøg
med fjernelse af gyldenris på enkelte lokaliteter.
Træer der på plejeplankortet er markeret som markante solitærtræer eller
trægrupper skal bevares, så længe de ikke er til fare for brugerne af området.
Fældede, væltede og døde træer kan blive liggende under samme forudsætning.
Hovedparten af de tætte krat af tjørn skal bibeholdes i en udstrækning svarende
Side 32 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
til den nuværende. Det skal i plejen sikres, at den naturlige succession, der allerede
er i gang, fortsættes, således at krattene videreudvikles mod skovtilstand.
Artsammensætningen i disse fremtidige skovpartier skal bestemmes ved naturlig
udvælgelse.
Randplantningerne skal bevares med deres karakteristiske sammensætning af
forskellige hjemmehørende løvtræarter. Plejen skal sikre at plantningernes lægivende
og afskærmende funktion opretholdes. Renbestanden af ask mod nordøst
udvikles videre mod lysåbent skovparti med en rig undervegetation.
Dyreliv: Det skal ved plejen sikres, at der ikke sker forringelser i levemulighederne
for de mulige bilag 4 arter i henhold til Habitatdirektivet, der muligvis findes
i området. Det drejer sig dels om stor vandsalamander og spidssnudet frø
samt om arter af flagermus. Konkret betyder det at der ikke må ske forringelser
af vandhullerne f.eks. tilgroning eller udtørring, og at der ikke må fældes og fjernes
gamle hule træer.
Mål, rekreativ brug Tilgængelighed: Der kan etableres en stiforbindelse mellem stibroen fra Grønnemose
Allé langs Gladsaxevej mod syd ned til kommunegrænsen. De nuværende
stier beholder deres status og brug. Asfalterede stier skal begrænses til de nuværende.
På asfalterede stier vil cykling være tilladt. Belysningsniveauet på stierne
i området skal bibeholdes på det nuværende niveau. Der må ikke opsættes
yderligere standere til belysning uden fredningsnævnets godkendelse. Dog vil
supplerende belysning til skoletrafik kunne tillades efter udformning af detailprojekt.
I tilfælde af omlægning af stiforløb kan standere til belysning flyttes med.
I den øvrige del af området bibeholdes de nuværende stier i klippet græs, således
at det er muligt at bevæge sig rundt som tilfældet er i dag. De trampede spor opretholdes
i det omfang brugen betinger det. Cykling på disse stier og spor er ikke
tilladt.
Løsgående hunde skal tillades som hidtil.
Arealerne med tæt klippet græs til boldspil opretholdes i deres nuværende udstrækning.
Organiseret sport må ikke udøves uden forudgående tilladelse fra
Gladsaxe kommune. Kondibanefunktionen skal ophøre.
Udviklingen i vandstanden i fladvandet nord for den øst-vest-gående asfaltsti har
betydning for lokaliseringen af stien. Ved ændringer i udbredelsen af fladvandet
er det vigtigt at muligheden for at bevæge sig rundt om fladvandet, som tilfældet
er i dag, opretholdes. Evt. omlægning af stien skal foretages i tracé nord for det
nuværende som angivet på plejeplankortet.
Arealanvendelse: Opretholdes som i dag.
Legeområdet i randplantningen mod nordøst kan opretholdes, såfremt sikkerhedsforholdene
bringes i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestem-
Side 33 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Plejebehov, engangsindgreb
melser. Yderligere etablering af permanent legeudstyr skal ikke være tilladt. Legefunktionerne
der er lagt ind i beplantningen på skråningen centralt i delområdet
kan umiddelbart opretholdes, men må ikke antage karakter af et afgrænset legeområde
med legeudstyr.
Det eksisterende antal bænke og papirkurve opretholdes, de kan dog flyttes til
mere hensigtsmæssige placeringer. Der må ikke opsættes yderligere lignende
parkinventar i området. Undtaget herfra er dog skiltning som indgår i en formidlingsstrategi.
Det skal ved udskiftninger af inventar tilstræbes, at der anvendes samme type
overalt i området. Udgangspunkt for valg af inventartype skal være de typer der
anvendes i Hjortespringkilen.
Formidling: Der kan opsættes informationstavler ved stikrydset mod øst eller i
forbindelse med adgangen over stibroen til Grønnemose Allé.
Vand: Den sydlige brink på vandløbet der danner grænse mod nord ændres. Brinken
udformes med fladere hældning og der udlægges sten i bund og på sydside.
Udformning af brinker samt placering af sten skal ske efter detailprojektering.
Dette detailprojekt skal desuden redegøre for de hydrologiske forhold i området.
I projekteringen skal der tages videst muligt hensyn til bevarelse af de udpegede
solitærtræer samt tages højde for vandløbets funktion som afvandingskanal.
Hvis lavningen mod nord ønskes genskabt, skal det ske på baggrund af en detaljeret
hydrologisk undersøgelse.
Det nord-syd gående vandløb ændres i lighed med ovenstående. Det gælder kun
de dele af vandløbet der befinder sig uden for børneinstitutionen Mosens område.
Plantevækst: Tjørnebevoksningen i områdets sydøstlige hjørne tyndes og ryddes
delvist således at der skabes kontakt mellem asfaltstien og det åbne areal i hjørnet.
Til afprøvning af metoder til fjernelse af gyldenris og anden højstaudevegetation
udlægges et mindre forsøgsområde i områdets nordvestlige del. Som metode bør
intensiv slåning flere gange om året afprøves. Det er vigtigt, at det afhøstede materiale
fjernes. Afhøstningen kan med fordel foregå inden frøkastning.
Inventar: Bænkene i området gennemgås med henblik på en fornyelse. Der opretholdes
det eksisterende antal bænkepladser.
Hvis der anlægges en sti langs Gladsaxevej fra stibroen fra Grønnemose Allé
mod syd ned til cykelstien i Københavns Kommune, kan den anlægges i vestkanten
af bevoksingen. Stien anlægges i op til 4 meters bredde opdelt på fortov og
cykelsti i asfalt med belysning som den tilsvarende sti langs med Gladsaxevej
nord for stibroen fra Grønnemose Allé.
Udformning og opsætning af informationstavler iværksættes. Reminiscenser af
Side 34 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
kondibane fjernes.
Pleje, løbende Vand: Udbredelsen af fladvandet observeres og dets udbredelse sikres.
Der må ikke foretages noget der reducerer Bøgebjerghullets nuværende udbredelse,
jf. mål for biologisk indhold.
Oprensning af vandløbene skal være tilpasset de biologiske mål. Maskinel oprensning
begrænses derfor til oprensning med mindre graveredskaber uden tænder
på skovle. Maskinel oprensning skal ske skånsomt og med stor hensyntagen
til vandløbenes flora og fauna.
Omlægning af brinker skal ske med dette for øje, således at også manuel oprensning
muliggøres. Effekten af ændringen af brinkernes udformning og udlægning
af sten observeres.
Plantevækst: Træer og grene der er til fare for færdselen i området fjernes løbende.
Derudover foretages ingen pleje af beplantningen.
Der føres løbende kontrol med opvækst af primært tjørn og yderligere dannelse
af tjørnekrat skal forhindres. Dette kan ske i forbindelse med den løbende græspleje,
som fortsættes som hidtil. Udviklingen af tjørnekrattene mod egentlig
skovtilstand observeres, men der iværksættes ikke aktiv pleje til fremme af udviklingen.
I partiet med højstammede ask i renbestand (mod nordøst) fortsættes udtyndningen
med henblik på opretholdelse af et lysåbent skovparti med frodig urtevegetation
i bunden.
Ved etablering af græsningsområde foretages rabatslåning langs hegn i lighed
med den nuværende pleje af stirabatter.
Inventar: Ved udskiftning af belysningsarmaturer og – standere skal der anvendes
parklamper som i dag. Fabrikat kan variere, men der skal anvendes armaturer
der giver diffus belysning. Lyskilder skal give samme belysningsniveau (lux)
som i dag.
Udskiftning af bænke foretages løbende, idet nye bænke skal være af samme type
og udformning som de bænke der er standard i Hjortespringkilen.
Arealanvendelse: Der føres løbende tilsyn med, at de nuværende legekrat i bevoksningerne
ikke breder sig i et omfang der er til skade for flora og fauna i området.
Eksisterende pleje fortsættes i øvrigt som følger:
• Græspleje:
- rabatslåning langs asfaltsti: 2-3 gange årligt
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper
Side 35 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
- græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen,
ved bænke 2 gange pr. måned
- græsarealer til boldspil klippes 1 gang pr. uge i vækstsæsonen
- afklippet materiale fjernes ikke
• Bevoksningspleje:
- opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen
- langs stierne foretages beskæring efter behov
• Vedligehold:
- snerydning og glatførebekæmpelse foretages på den asfalterede sti
- papirkurve tømmes for affald 1 gang ugentligt
- graffiti på inventar bekæmpes løbende
- af hensyn til vandafledningen foretages der rabatskæring langs asfaltstien
efter behov med ca. 2-3 års mellemrum
- løbende oprydning af affald
4.4 Delområde D – Høje Gladsaxe Park, moseområderne mod sydøst.
Mål, biologisk indhold Vand: Oversvømmelsen i den vestlige del af området findes i en naturlig lavning
og skal sikres mod udtørring. Det samme gælder for vådområderne nord for delområdet
der er under dannelse (i delområderne B og C).
Tørvegraven skal sikres bedre udviklingsmuligheder gennem en forbedring af
vandkvaliteten, øget lystilgang og mindskelse af løvnedfald. Den nuværende udstrækning
af de åbne vandflader skal opretholdes og om muligt udbygges.
Vandløbene ændres fra alene at fungere som afvandingskanaler til også at have
biologisk indhold og fungere som levesteder for dyr og planter. Vandkvaliteten
skal sikres gennem kontrol med tilløb af vand til vandløbene.
En evt. vandstandshævning i delområde A kan have indflydelse på vandstanden i
området, hvilket skal iagttages ved detailtilrettelæggelse af plejen i tørvemosen.
Det skal således undersøges nærmere om en vandstandshævning er mulig og
ønskelig.
Plantevækst: Plejen skal sikre, at bevoksninger og planter der er karakteristiske
for tørvemoseområder fremmes i udvikling.
For at bedre forholdene for floraen i tørvegravene foretages en udtynding af
plantningerne på dennes syd- og vestbredder. Den øgede lystilgang og det mindskede
nedfald af løv vil forbedre forholdene for floraen. Plejen skal i øvrigt sikre,
at bevoksninger og planter der er karakteristiske for tørvemoseområder fremmes
i udvikling.
Bøgeplantningerne mod sydvest skal lades urørte. De skal fortsat fremstå som
mindre enheder af bøgeskov med den karakteristiske urtevegetation i bunden.
De parkprægede plantninger langs asfaltstien mod nord skal udtyndes, for at sikre
en god og sund udvikling af træerne samt for at sikre en bedre gennemsigtighed
i plantningen og kontakt mellem asfaltsti og overdrevsområde.
Side 36 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Hovedparten af de tætte krat af tjørn skal bibeholdes i en udstrækning svarende
til den nuværende. Det skal i plejen sikres, at den naturlige succession, der allerede
er i gang, fortsættes, således at krattene videreudvikles mod skovtilstand.
Artsammensætningen i disse fremtidige skovpartier skal bestemmes ved naturlig
udvælgelse.
Vækstbetingelserne for svampe skal sikres i områdets sydlige tjørnekrat. Der må
derfor ikke foretages indgreb i området der kan ændre eller forstyrre jordbundsforholdene.
Udbredelsen af indførte urter f.eks. gyldenris skal begrænses og om muligt fjernes
helt fra området.
Dyreliv: Det skal ved plejen sikres, at der ikke sker forringelser i levemulighederne
for de mulige bilag 4 arter i henhold til Habitatdirektivet, der muligvis findes
i området. Det drejer sig dels om stor vandsalamander og spidssnudet frø
samt om arter af flagermus. Konkret betyder det at der ikke må ske forringelser
af vandhullerne f.eks. tilgroning eller udtørring, og at der ikke må fældes og fjernes
gamle hule træer
Mål, rekreativ brug Tilgængelighed: Der etableres ikke yderligere stier i delområdet. De nuværende
stier beholder deres status og brug. Asfalterede stier vil være begrænset til hoved
sti 1 langs Hillerødmotorvejen og asfaltstien der afgrænser området mod
nord. På disse to stier vil cykling være tilladt.
I den øvrige del af området bibeholdes de nuværende stier i klippet græs, således
at det er muligt at bevæge sig rundt om lavningen mod vest til fods. De nuværende
stier giver også mulighed for at bevæge sig gennem delområdet fra øst til
vest. Cykling på stierne i klippet græs er ikke tilladt.
Udviklingen i vandstanden i lavningen NØ for 7 km stenen har betydning for
lokaliseringen af stierne klippet i græsset. Ved ændringer i udbredelsen af vandet
er det vigtigt at muligheden for at bevæge sig rundt om lavningen, som tilfældet
er i dag, opretholdes.
Færdsel omkring tørvegraven i områderne øst for det nord/syd-gående vandløb
skal begrænses til et minimum. Træstammer, grene og andet der udlægges til at
færdes på i vådområderne skal fjernes. Ovenfor nævnte udtynding i plantningerne
omkring tørvegraven forventes at kunne være med til at nedsætte omfanget af
færdsel i vådområderne, idet disse bliver mere eksponerede.
Organiseret sport må ikke udøves uden forudgående tilladelse fra Gladsaxe
kommune.
Arealanvendelse: Omlægges ikke jf. dog ovenstående vedr. konsekvenserne af
en evt. vandstandshævning i delområde A, som kan gøre større dele af området
utilgængeligt. Det er dog plejens mål, at den nuværende brug ikke skal ændres i
indhold, men kan blive ændret med hensyn til den fysiske lokalisering.
Side 37 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Plejebehov, engangsindgreb
Anvendelsen af området til motion via motionsbane skal ophøre.
Der må ikke opsættes yderligere bænke, papirkurve eller lignende parkinventar i
området. Undtaget herfra er dog skiltning som indgår i en formidlingsstrategi.
Det eksisterende antal bænke og papirkurve opretholdes, de kan dog flyttes til
mere hensigtsmæssige placeringer. Der må ikke opsættes yderligere lignende
parkinventar i området. Det skal ved udskiftninger tilstræbes, at der anvendes
samme type inventar overalt i området. Udgangspunkt for valg af inventartype
kan være de typer der anvendes i Hjortespringkilen.
Formidling: der kan opsættes informationstavler i den sydøstlige del af området
ved grænsen til Københavns kommunes arealer.
Vand: Der foretages en gennemgang af tørvegraven med henblik på fjernelse af
udlagte grene, stammer og lignende der anvendes til at komme tørskoet rundt i
området.
Tilløb fra vejanlæg til vandløbene forsynes med velfungerende renseforanstaltninger
i form af sandfang, olieudskiller eller lignende.
Der kan evt. foretages en tilbundsgående undersøgelse af tilløb og afløb til moseområdet
forud for en vurdering af, hvilke tekniske muligheder og begrænsninger
der er for at opnå en sikring af vandtilførsel til lavningen mod vest. Som muligheder
kan nævnes sløjfning af dræn og opstemning eller bundhævning af vandløbet.
Plantevækst: For at bedre forholdene for floraen i tørvegraven foretages en rydning
af plantningerne på dennes syd- øst- og vestbredder. Den øgede lystilgang
og det mindskede nedfald af løv vil forbedre forholdene for floraen. Rydningen
foretages i pil og kornel. Derudover ryddes plantningen af poppel mod syd og der
foretages en udtynding af lindetræerne mod øst.
I plantningerne mod nord langs asfaltstien foretages udtyndingen efter udvisning
på stedet med henblik på at sikre en sund udvikling af bestandtræerne.
Grupperne af tjørn der møblerer det overdrevslignende område mod vest ryddes,
for at skabe en bedre sammenhæng i området.
Inventar: Bænkene i området gennemgås med henblik på en fornyelse og flyttes
evt. til mere hensigtsmæssige placeringer.
Resterne af motionsbanen ryddes, idet den forudsættes ikke længere at have nogen
funktion.
Udformning og opsætning af informationstavler iværksættes.
Side 38 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Pleje, løbende Vand: Oprensning af vandløb foretages manuelt efter behov omkring 1 gang årligt.
Grene, stammer og lignende der udlægges til at færdes på skal fjernes løbende.
Plantevækst: Der skal løbende føres kontrol med udbredelsen af bevoksningerne
omkring tørvegraven med henblik på opretholdelsen af de lysåbne forhold der
skabes via udtyndingen beskrevet ovenfor.
Der føres løbende kontrol med opvækst af primært tjørn og yderligere dannelse
af tjørnekrat skal forhindres. Dette kan ske i forbindelse med den løbende græspleje,
som fortsættes som hidtil. Udviklingen af tjørnekrattet mod sydøst mod
egentlig skovtilstand observeres, men der iværksættes ikke aktiv pleje til fremme
af udviklingen. Af hensyn til opretholdelsen af områdets svampeflora er det vigtigt
at der foretages så få indgreb i området som muligt.
Udbredelsen af liguster i tjørnekrattet mod syd observeres og der foretages rydning
såfremt den hæmmer udbredelsen af hjemmehørende arter.
Eksisterende pleje fortsættes i øvrigt som følger:
• Græspleje:
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange i vækstsæsonen med slagleklipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen,
ved bænke 2 gange pr måned.
- afklippet materiale fjernes ikke
• Bevoksningspleje:
- opvækst holdes væk i forbindelse med græsplejen
- langs stierne foretages beskæring efter behov
• Vedligehold og renhold:
- papirkurve tømmes for affald 1 gang ugentligt
- graffiti på inventar bekæmpes løbende
- løbende oprydning af affald
4.5 Delområde E – Gyngemosen syd.
Mål, biologisk indhold Vand: De åbne vandflader opretholdes. Evt. ændringer i vandforhold i delområderne
A og C kan medføre ændringer i vandstanden også i delområde E. Sådanne
ændringer accepteres, såfremt de ikke er til hinder for afvandingen af områderne.
Det skal således undersøges nærmere om en vandstandshævning er mulig og
ønskelig.
Vandløbene ændres fra alene at fungere som afvandingskanaler til også at have
biologisk indhold og fungere som levesteder for dyr og planter.
Plantevækst: Ellesumpen og øvrige, større sammenhængende træplantninger skal
opretholdes på det nuværende niveau. Plejen skal sikre at træplantningerne kan
fornys successivt.
Dyreliv: Det skal ved plejen sikres, at der ikke sker forringelser for de mulige
bilag 4 arter i henhold til Habitatdirektivet, der muligvis findes i området. Det
Side 39 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
drejer sig dels om stor vandsalamander og spidssnudet frø samt om arter af flagermus.
Mål, rekreativ brug Tilgængelighed: Der etableres ikke yderligere stier i delområdet. Eneste stiforløb
i området skal således fortsat være det trampede spor fra hovedsti 1 til børneinstitutionerne.
Det skal i den forbindelse sikres, at stien ikke antager permanent karakter
som følge af udlægning af grus eller lignende fra institutionens side. Stien
må ikke anvendes som cykelsti. Der skal løbende føres tilsyn med stiens tilstand
og brug.
Plejebehov, engangsindgreb
Øvrig færdsel til fods i området tillades, men det skal løbende sikres, at der ikke
etableres permanente stiforløb i form af trampede spor eller lignende. Såfremt
der ses tendenser til dette skal der iværksættes foranstaltninger der kan forhindre
dannelsen af stiforløb, f.eks. udlægning af større kampesten eller lignende, der
kan ændre ganglinierne.
Arealanvendelse: Ændres ikke jf. biologisk indhold. Det er målet at denne del af
Gyngemosen også fremtidigt fremstår, som den mest uberørte del af plejeplanområdet.
Den rekreative værdi i området skal stadig være det forhold at moseområdet
kan betragtes ved passage, enten i bil på Hillerødmotorvejen eller til fods
eller på cykel på stierne.
Formidling: Der kan opsættes informationstavler dels langs hovedsti 1 og dels
langs grusstien der fører til Vestvolden fra hovedsti 1.
Vand:
Vandløbenes bund og sider ændres. Der foretages bundhævning og udlægges
sten i siderne.
Tilløb fra vejanlæg til vandløbene forsynes med velfungerende renseforanstaltninger
i form af sandfang, olieudskiller eller lignende.
Plantevækst: Der foretages fjernelse af opvækst af hyld langs hegnet ind til Gyngemoseværket
for at sikre plads til foryngelse af træplantningerne.
Inventar: Hegnet ind mod Gyngemoseværket repareres og bringes i en tilstand
der forhindrer færdsel gennem det.
Opsætning af informationstavler iværksættes.
Pleje, løbende Vand: Oprensning af vandløb foretages manuelt 1 gang årligt.
Plantevækst: Træer og grene der er til fare for færdselen i området fjernes løbende.
Derudover foretages ingen beskæring.
Der iværksættes et samarbejde med Københavns kommune vedrørende afslåning
af de overdrevslignende arealer mellem delområde E og grusstien i Københavns
Kommune.
Side 40 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
4.6 Oversigt – éngangsindgreb.
I nedenstående skema er i oversigtsform angivet de engangsindgreb, som er foreslået
i plejeplanen.
Der er angivet en prioritering af indgrebene, som angiver muligheden for at gennemføre
tiltagene indenfor plejeplanens 5-årige periode. Prioriteringen er sket ud
fra en samlet praktisk og økonomisk vurdering.
Prioritet:
Høj: gennemføres afhængig af bevilling inden for plejeplanens første 2 år.
Middel: gennemføres afhængig af bevilling inden for plejeplanens 5 års periode.
Lav: muligheden for gennemførsel skal undersøges nærmere.
Delomr.: Prioritet: Engangsindgreb: Ansvarlig indtil 31. december
2006:
Alle delområder
Mellem
Iværksættelse af udformning
og opsætning af infotavler.
Amt og Kommune
A Høj Rydning af beplantning. Kommune
A Høj
Rydning af opvækst af
vedplanter.
Fjernelse af reminiscenser
Kommune
A Høj fra rutschebane og motionsbane
Kommune
A Lav
Vandstandshævning Amt
B Høj Fjernelse af motionsbane. Kommune
C Lav
C Lav
C Lav
Ændring af brinker på
vandløb mod nord.
Ændring af brinker på
nord-syd gående vandløb.
Genopretning af vådområde
i lavning mod nord
Side 41 af 47
Kommune
Kommune
Kommune
Bemærkninger:
Der skal udarbejdes en
formidlingsstrategi for
hele området
En vandstandshævning
kræver omfattende og
tilbundsgående forundersøgelser
af konsekvenserne.
Forud for ændringerne
gennemføres en tilbundsgåendeundersøgelse
af konsekvenserne
for vandafledningen af
området.
Do.
Forud for ændringerne
gennemføres en til bunds
gående undersøgelse af

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Side 42 af 47
konsekvenserne for vand
afledningen af området.
Delomr.: Prioritet: Engangsindgreb: Ansvarlig: Bemærkninger:
Omlægning af stitracé.
Er afhængig af udviklin-
C Lav
Kommune
gen i udbredelsen af
fladvandet mod nordvest.
C Høj Rydning af beplantning. Kommune
Rydning af højstauder
Der udføres markforsøg
C Høj (især gyldenris). Kommune til fastlæggelse af bedst
egnede rydningsmetode.
D Lav
D Middel
Sikring af vandtilførsel til
fladvand.
Etablering/forbedring af
rensning af tilløb til vand-
løb.
Amt og kommune
Amt og kommune
D Høj
Fjernelse af udlagt materiale
i tørvegrave, så som
grene og sten.
Amt
D Høj
Rydning af beplantning
omkring tørvegrave.
Amt
D Høj
Rydning af beplantning på
overdrevet mod vest.
Kommune
D Høj
Udtynding af plantninger
af lind øst for tørvegrav.
Amt
D
Udtynding af plantninger
Middel
mod nord.
Amt
D Høj Fjernelse af motionsbane. Kommune
E Lav
E Middel
E Middel
E Høj
Ændring af bund og sider
på vandløb.
Etablering/forbedring af
rensning af tilløb til vandløb.
Rydning af beplantning
langs hegn mod vest.
Reparation af hegn langs
skel mod vest.
Amt
Amt
Amt
Kommune
Der foretages tilbundsgående
undersøgelser af,
hvilke midler der kan
sikre tilførsel af vand.
Etableres som olieudskiller
eller lign.
Foretages efter udvisning
på stedet.
Foretages efter udvisning
på stedet.
Forud for ændringerne
gennemføres en tilbundsgåendeundersøgelse
af konsekvenserne
for vandafledningen af
området.
Etableres som olieudskiller
eller lign.

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
4.7 Oversigt – løbende pleje.
I nedenstående skema er i oversigtsform angivet den løbende pleje fordelt på
delområderne.
Delomr.: Emne: Løbende pleje: Bemærkninger:
A Generelt
Delområdet skal fremstå med overvejende
naturpræg. Plejen detailindrettes
med dette for øje
A Vand Ingen
- træer og grene der er til fare for
A Plantevækst
-
færdsel i området fjernes
opvækst holdes væk i forbindelse
med græsplejen
- rabatslåning langs asfaltsti: 2-3
gange årligt
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange
i vækstsæsonen med
A Græs
-
slagleklipper
græspleje i øvrigt: afslåning med
slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen,
ved bænke 2 gange pr. måned
- afklippet materiale fjernes ikke
- snerydning og glatførebekæmpelse
foretages på den asfalterede sti
- papirkurve tømmes for affald 1
gang ugentligt
A Vedligehold
- graffiti på inventar bekæmpes
løbende
- af hensyn til vandafledningen
foretages der rabatskæring langs
asfaltstien efter behov med ca. 2 -
3 års mellemrum
Side 43 af 47
Plejen fortsætter som hidtil.
Hvis det besluttes at udarbejde en
nærmere undersøgelse af konsekvenserne
af en evt. vandstandshævning,
skal denne omfatte en beskrivelse af
den løbende pleje efter en vandstandshævning.

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Delomr.: Emne: Løbende pleje:
Delområdet skal fremstå med overve-
Bemærkninger:
B Generelt jende parkpræg. Plejen detailindrettes
med dette for øje.
B Vand
- tendens til dannelse af vådområde
mod SØ observeres.
- træer og grene der er til fare for
B Plantevækst
-
færdsel i området fjernes
opvækst holdes væk i forbindelse
med græsplejen
- rabatslåning langs asfaltsti: 2-3
gange årligt
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange
i vækstsæsonen med slagle-
B Græs klipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med
slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen,
ved bænke 2 gange pr.måned
- afklippet materiale fjernes ikke
- snerydning og glatførebekæmpelse
foretages på asfalterede stier
- papirkurve tømmes for affald 1
gang ugentligt
B Vedligehold
- graffiti på inventar bekæmpes
løbende
- af hensyn til vandafledningen
foretages der rabatskæring langs
asfaltstien efter behov med ca. 2-
3 års mellemrum
C Generelt
C Vand
C Plantevækst
Delområdet skal fremstå med overvejende
parkpræg. Plejen detailindrettes
med dette for øje.
- udbredelsen af fladvandet observeres
og dets udbredelse sikres
- Bøgebjerghullet sikres i sin nuværende
udbredelse.
- vandløb oprenses efter ændrede
retningslinier. Effekten af om-
lægning af brinker observeres.
- udbredelsen af indførte urter
imødegås i valget af plejemetoder
- træer og grene der er til fare for
færdsel i området fjernes
- opvækst holdes væk i forbindelse
med græsplejen. Yderligere dan-
Side 44 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
nelse af tjørnekrat forhindres
- renartsbestand af ask udtyndes
Delomr.: Emne: Løbende pleje: Bemærkninger:
- rabatslåning langs asfaltsti: 2-3
gang årligt
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange
i vækstsæsonen med
slagleklipper
- græspleje i øvrigt: afslåning med
C Græs
slagleklipper 1-2 gange i vækstsæsonen
- græsarealer til boldspil klippes 1
gang pr. uge i vækstsæsonen
- afklippet materiale fjernes ikke
- ved etablering af hegning foretages
rabatslåning langs hegn som
langs asfaltsti
- snerydning og glatførebekæmpelse
foretages på asfalterede stier
- papirkurve tømmes for affald 1
gang ugentligt
C Vedligehold
- graffiti på inventar bekæmpes
løbende
- af hensyn til vandafledningen
foretages der rabatskæring langs
asfaltstier efter behov med ca. 2-3
års mellemrum
D Generelt
D Vand
D Plantevækst
Delområdet skal fremstå med overvejende
naturpræg. Plejen detailindret-
tes med dette for øje.
- oprensning af vandløb foretages
manuelt efter behov omkring én
gang årligt. Grene, sten og stammer
der udlægges til at færdes på
fjernes løbende.
- udbredelsen af indførte vedplanter
og urter imødegås i valget af
plejemetoder
- træer og grene der er til fare for
færdsel i området fjernes
- opvækst holdes væk i forbindelse
med græsplejen. Yderligere dannelse
af tjørnekrat forhindres.
Side 45 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Delomr.: Emne: Løbende pleje: Bemærkninger:
- græsstier/trampede stier: 2-3 gange
i vækstsæsonen med slagleklipper
D Græs
- græspleje i øvrigt: afslåning med
slagleklipper 1 gang i vækstsæsonen,
ved bænke 2 gange pr. måned
- afklippet materiale fjernes ikke
- papirkurve tømmes for affald 1
D Vedligehold
-
gang ugentligt
graffiti på inventar bekæmpes
løbende
E Generelt
E Vand
E Plantevækst
Delområdet skal fremstå med overvejende
naturpræg. Plejen detailindret-
tes med dette for øje.
- oprensning af vandløb foretages
efter behov. Grene, sten og stammer
der udlægges til at færdes på
fjernes løbende.
- udbredelsen af indførte vedplanter
og urter imødegås i valget af
plejemetoder. Der tages initiativ
til et samarbejde med Københavns
Kommune ang. dette.
- træer og grene der er til fare for
færdsel i området fjernes
Side 46 af 47

PLEJEPLAN FOR GYNGEMOSEN OG HØJE GLADSAXE PARK
Baggrundsmateriale
Regionplan 2001 for Københavns Amt. Hovedstadens Udviklingsråd, 2001.
Hjortespringkilen, Arbejdsnotat nr. 4. Københavns Amt, 1994.
Kommuneplan 2001. Gladsaxe Kommune, 2001.
Kommuneatlas Gladsaxe. Skov- og Naturstyrelsen og Gladsaxe Kommune, 1998.
Gladsaxe, De tre bondebyer Gladsaxe, Buddinge og Mørkhøj´s udvikling til en moderne forstadskommune.
Steffen Lindvald, København, 1979.
Gladsaxebogen I. Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune, 1949.
Gladsaxebogen II. Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune, 1971.
Gladsaxebogen III. Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune, 1991.
Plejeplan for Gyngemosen, udkast. Københavns Amt 2001 (upubliceret).
Naturovervågning af parkerne Utterslev Mose, Kirkemosen og Gyngemosen, 1994. Københavns Kommune,
Stadsingeniørens Direktorat, Parkafdelingen, 1995.
Notat fra besigtigelse af Gyngemosen, 29. november 2000. Københavns Amt, 2000 (upubliceret).
Notat om Habitatdirektivets Bilag 4 arter. Københavns Amt, 2006 (upubliceret).
Side 47 af 47

Store oversigtskort findes kun i den trykte udgave.
Gladsaxe Kommune
By- og Miljøforvaltningen
Rosenkæret 39
2860 Søborg
gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 58 52
Tryk: Gladsaxe Kommune • Oplag: 100 • Oktober 2006