TEMA: Den gode historie

NR. 3 · 39. ÅRGANG · OKTOBER 2009
Søværnet
TEMA: Den gode historie
Far til fire på langfart — del 2
Nye anbefalinger til fysikken for
sejlende personel

TEMA:
4
6
8
10
ANDET:
12
14
16
18
20
22
24
26
28
SØVÆRNET
Udgiver:
Søværnets Operative Kommando
Sødalsparken 20
8220 Brabrand
Den gode historie
Ana fandt en ny hylde i Søværnet
Lidt tættere på drømmearbejdspladsen
Obligatorisk FUT giver resultater
København var lidt for langt væk
Miljøskibe flyttet nordenfjords
Et trin op ad ansvarsstigen
En helt anden slags varme
Far til fire på langfart—del 2
Havmiljøvogtere så oliesynder
Ubåden, der kom op til overfladen
Meteorolog med Søværnet i Grønland
Nye anbefalinger til fysikken for sejlende
personel
Notitser
Ansvarshavende redaktør:
Kommandørkaptajn Mikael Anker
Jensen Bill
Redaktør:
Pernille Kroer
Telefon 89 43 30 21
E-mail; pernillekroer@mil.dk
Øvrig redaktion:
Lisbeth Rinda Torp
Artikler til bladet:
Redaktionen forbeholder sig ret
til at redigere indsendte artikler.
Redaktionen belutter, om indsend-
te artikler optages i bladet.

Mellem to forlig
De seneste ugers voldsomme blæst om Forsvarets ledelse, foranlediget
af håndteringen af sagen om bogen ”Jæger i krig”, er både trist og
ærgerlig. Først og fremmest fordi den negative omtale af en enkelt
sag flytter fokus fra den store og dygtige indsats for Danmark, som
Forsvarets medarbejdere hver dag yder både herhjemme og ude omkring
i verdens brændpunkter.
Det er kun få måneder siden, at der blev
indgået en historisk bred politisk aftale om
rammerne for Forsvarets virke i de kommende
fire år.
Med det nye forsvarsforlig for 2010-2014
fortsætter vi den udvikling, som vi satte i
gang i indeværende forligsperiode.
Lige nu er vi ved at lukke og slukke efter
det gamle forlig. Samtidig forbereder vi os
på, hvordan vi skal gennemføre de tiltag,
som rammerne i det nye forsvarsforlig lægger
op til. Begge opgaver kræver, at vi
hugger en hæl og klipper en tå. Men vi får
også tilført nye ressourcer, der ikke mindst
er dimensioneret efter et øget engagement
i internationale operationer.
I indeværende forligsperiode, der slutter
den 31. december, har Forsvaret på en
række driftsområder brugt flere penge end
bevilget. Det har der været gode grunde
til. Ikke mindst vores danske soldaters enestående
indsats i krigen i Afghanistan kræver,
at vi til stadighed stiller det nødvendige
materiel til rådighed.
Men når vi samlet i Forsvaret har brugt flere
penge, end vi har budgetteret med, må vi
3
spare andre steder, hvis vi skal overholde
finanslovsbevillingen. I bestræbelserne på
at skabe overensstemmelse mellem de
økonomiske rammer og planlagte aktiviteter
har Forsvaret derfor gennemført flere
sparerunder i løbet af 2009.
For søværnets vedkommende har jeg i den
forbindelse fundet det vigtigt at prioritere
ressourcer til sejlads og løsning af de operative
opgaver i resten af 2009.
Samtidig er det nødvendigt, at alle i søværnet
så vidt muligt afspadserer opsparet
frihed og holder sig inden for den normerede
arbejdstid.
Ganske enkelt fordi vi i resten af 2009 skal
spare så mange penge som muligt på at
udbetale betalbar frihed. Derfor håber jeg
på alles forståelse for, at udbetalingen af
blandt andet merarbejde udskydes kortvarigt
til 2010 i de tilfælde, hvor det ikke er
muligt at afspadsere den optjente frihed i
2009.
Når det drejer sig om det nye forsvarsforlig
og konsekvenserne for søværnet, må jeg
konstatere, at der er lagt op til en bred
rammeaftale, der udstikker en kurs.
Konsekvenserne vil i hovedsagen først blive
endeligt kendt, når de enkelte værn kommer
med konkrete planer for at gennemføre
de tiltag, der ligger i forligsrammen.
Det betyder, at vi nu er gået i gang med at
analysere og udarbejde planer for, hvor-
dan vi inden for bevillingerne skal gennemføre
de tiltag, som forliget lægger op til.
Ifølge tidsplanen skal niveau II myndighederne
senest i slutningen af februar 2010
have udarbejdet deres planer, som herefter
skal koordineres og godkendes. Herefter
skal niveau II myndighederne tilpasse planerne.
Derfor kender vi først det nye forsvarsforligs
helt nøjagtige konsekvenser for
søværnet i starten af april 2010.
Én ting tør jeg dog godt melde ud allerede
nu: der er store politiske forventninger til, at
søværnet i den kommende forligsperiode
yder en stadig betydende sikkerhedspolitisk
indsats inden for rigsfællesskabet og i verdens
brændpunkter.
Med venlig hilsen
Nils Wang

TEMA: Den gode historie
TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTORAKTIKANT, SOK
På rette hylde: 26-årige Ana T. B. Aagaard valgte i første omgang den forkerte uddannelse. Men med hjælp fra banjermesteren i 2.
Eskadre banjemesteren skiftede hun uddannelse. Nu er hun kommet på den rette hylde som IT-skriver og arbejder fortsat i 2. Eskadre..
4

DEN GODE HISTORIE
Sidste år blev alle medarbejdere i
Søværnet præsenteret for Søværnets
nye mission, vision og strategi.
Omtrent samtidig lancerede
Forsvaret et nyt ledelsesgrundlag,
der er baseret på teorien om anerkendende
ledelse.
Det nye ledelsesgrundlag falder
rigtigt godt i tråd med Søværnets
Ana fandt en
Ana Theresa Blanco Aagaard på
26 år er uddannet marinekonstabel
med speciale i kampinformation.
Efter uddannelsen og et togt til
Libanon stod det klart for hende,
at hun havde valgt forkert retning.
I dag er hun stadig i Søværnet,
men nu som IT-skriver.
Efter at have prøvet sig både som balletdanser,
i tøjbranchen og bag et skrivebord,
blev 26-årige Ana T. B. Aagaard i februar
2008 marinekonstabel med speciale i
kampinformation. Hun kom med det samme
ud at sejle, men der gik ikke lang tid, før
hun indså ,at hun havde valgt den helt
forkerte uddannelse. I dag er hun stadig i 2.
Eskadre, men det mørke operationsrum er
skiftet ud med en et lyst kontorlokale.
”Jeg sejlede med PETER TORDENSKIOLD i
fire måneder i Libanon. Efter jeg havde
prøvet det, var jeg rimelig afklaret med, at
kampinformation ikke var noget for mig.
Jeg syntes ikke, at det var noget, jeg kunne
se mig selv arbejde med i hverdagen”,
siger Ana.
mission, vision og strategi, og arbejdet
med at indføre begge dele
er i fuld gang i Søværnets myndigheder.
DEN GODE HISTORIE
Et vigtigt mål Søværnets mission,
vision og strategi og for den anerkendende
ledelse er at skabe en
arbejdsplads, som alle med-
ny hylde i Søværnet
Ville møde mennesker
Som marinekonstabel med speciale i
kampinforation havde Ana udsigt til en
fremtid i et skibs operationsrum, hvor hun
blandt andet skulle arbejde med skibets
forskellige IT-systemer, radar og sonar. På
togtet til Libanon syntes hun, at hun havde
for lidt kontakt med andre mennesker, når
hun hele tiden skulle sidde i O-rummet. Det
var ikke det, hun brændte for.
-”Jeg kan godt lide at have den menneskelige
kontakt, men som marinekonstabel
skulle jeg kun sidde i et mørkt rum med
headset og snakke med andre enheder,
siger Ana.
Banjermesteren fra 2. Eskadre var på besøg
i Libanon, hvor Ana fortalte ham, at hun
havde lyst til at prøve noget andet. De
talte sagen igennem, og Ana fortalte , at
hun gerne ville skifte hylde i Søværnet til ITskriver,
og sammen undersøgte de hendes
muligheder.
Fik merit
Den 20. november 2008 - kun fire måneder
efter togtet til Libanon – begyndte Ana ved
2. Eskadres stab som IT-elev. Det er en uddannelse,
som normalt tager 30 måneder,
men da Ana allerede havde en uddannelse
på HHX handelsgymnasium fra sin tid før
arbejdere er stolte af at være en
del af, og hvor alle trives.
Temaet i denne udgave af SØ-
VÆRNET er DEN GODE HISTORIE .
Temaet handler netop om alle de
gode initiativer, der er sat i gang
rundt om i Søværnet for, at Søværnets
er en arbejdsplads, hvor arbejdsglæde
og stolthed trives.
Søværnet, kunne hun få merit. Det betyder,
at hendes uddannelse er forkortet til 11
måneder
Allerede i løbet af de første måneder kom
Ana med ABSALON til Aden-bugten, hvor
hun havde en masse forskellige administrative
opgaver. Derudover var hun både
med i helikopteren og havde en fast plads i
gummibåden, når de skulle ud til formodede
piratskibe.
Hvis ikke hun havde taget karriereskiftet,
var det helt andre opgaver, hun havde
siddet med.
”Det der gør et krigsskib til et krigsskib er Orummet.
Dem, der arbejder der, er derfor
låst fast, hvor vi andre derimod ryger ud på
forskellige poster. Det kan jeg godt lide,
siger Ana.
Nåt Ana er færdig med sin uddannelse,
skal hun ud at sejle med en af de nye fregatter
sammen med sin gamle besætning
fra PETER TORDENSKIOLD. Hvad der herefter
skal ske, kan hun ikke sige noget om endnu.
Med en uddannelse inden for kontor er
der mange muligheder.
- Jeg skal bare ud og sejle. Så må vi se,
hvad der kommer senere hen, siger hun.
5

TEMA: Den gode historie
Lidt tættere på
drømmearbejdspladsen
Løbebåndene kører derudaf, og der bliver
trampet ihærdigt på pedalerne på stepmaskinen.
I OPLOG Korsørs motionsrum er
tre medarbejdere i fuld gang med at træne.
I dag er der masser af albuerum for de
tre mænd, og der ville endda være plads
til endnu flere, som kunne kaste sig over
håndvægtene eller styrketræningsmaskinerne.
For bare et år siden var rummet
halvt så stort, og der var knap så mange
maskiner.
OPLOG Korsør begyndte i 2006 på et internt
projekt, hvor medarbejderne selv skulle
komme med bud på forbedringer eller
forslag til aktiviteter på arbejdspladsen.
Derefter skulle de i grupper sørge for, at
idéerne blev ført ud i livet. I slutningen af
sidste år blev projektet afsluttet med 51 nye
idéer, hvoraf 2/3 i dag er gennemført.
”Alle folk går rundt i hverdagen og kan se,
at der er noget galt. Der har bare ikke vær
TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP,
JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK
Medarbejderne ved OPLOG Korsør har fundet på 51 forskellige idéer til arbejdspladsen, så hverdagen nu
er blevet lidt sjovere, lettere eller sundere.
6
Ret nogen, der magtede at gøre noget
ved det”, siger Flemming Andersen, der er
specialarbejder ved OPLOG Korsør og selv
deltog i udarbejdelsen af et projekt.
Endnu et projekt
Medarbejderne ved OPLOG Korsør tog ikke
alle lige godt imod projektet i starten. De
havde nemlig ofte før oplevet projekter,
som de ikke fik noget ud af. Der var derfor
en vis skepsis, da medarbejderne kom til
Assens, hvor de skulle på seminar for at
finde på idéerne.
”Jeg havde en negativ holdning fra starten
af, men nu synes jeg, at det har været
en positiv oplevelse”, siger Flemming Andersen.
På seminaret kom han i en gruppe,
hvor de lavede planer for at opsætte
en kortlæser til cyklister ved adgangsbommen,
så de kunne slippe for at krydse ind
foran bilisterne. Gruppen fandt selv på
idéen, og herefter lagde de budget, for at
få kortlæseren sat op. Og det blev den.
Charlotte Christensen fra IT-afdelingen fik
også gennemført sin gruppes projekt. Den
satte sig for, at alle medarbejdere burde
få et kursus i at bruge Outlook og intranettet,
og det er nu sket. Succeshistorierne er
der masser af.
Gennemførte projekter: Der er sket noget
på OPLOG Korsør, og det er medarbejderne
glade for. Fra venstre: Flemming Andersen,
Charlotte Christensen og Morten Kyhn.

TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP, JOURNALISTORAKTIKANT, SOK
Bedre motion: En forbedring af motionsrummet på OPLOG Korsør er blot et af de projekter, som medarbejderne har fået ført ud i livet.
Må vente lidt endnu
At motionsrummet i dag er blevet større,
skyldes marinespecialisten Morten Kyhns
gruppes indsats. I gruppen havde de en
idé om at lave det gamle, mørke og lille
motionsrum om til et rigtigt fitnesscenter
med omklædning og flere maskiner.
” Tidligere var der samlet noget sammen i
et rum, som var totalt uegnet til at dyrke
sport i”, siger Morten Kyhn. Hans gruppe fik
lov til at rive en væg i det gamle motionsrum
ned og lægge et ekstra rum til, der
alligevel aldrig blev brugt. Projekterne skulle
helst gennemføres med brug af så få
midler som muligt, og derfor gik ikke hele
ønsket om et fitnesscenter i opfyldelse. Der
mangler stadig omklædningsrum og en
renovering af rummet. Det må vente, til det
engang kan finansieres.
”Men det er blevet bedre, end det var, og
vi har fået det maksimale ud af de muligheder,
der var”, siger Morten Kyhn.
Breder sig
OPLOGS projekt er gennemført efter teorien
om anerkendende ledelse. Den metode
gik ud på, at medarbejderne tog på et
seminar, hvor de blev delt op i grupper.
Efter en dags arbejde skulle de komme
med forslag til, hvordan OPLOG Korsør kunne
gøres til drømmearbejdspladsen – selvfølgelig
med økonomiske begrænsninger.
Da forslagene var færdigudviklede, blev
de sendt til godkendelse hos ledelsen. Kun
syv projekter var for økonomisk tunge til, at
de kunne blive godkendt. Efter at grupperne
havde fået et ’go’ fra ledelsen, var det
ellers bare om at komme i gang med at få
projekterne ført ud i livet.
Udover de nævnte forbedringer er det
også blevet til mange andre aktiviteter af
mere social karakter – blandt andet juletræstænding
og aktivitetsdag – aktiviteter,
der også inddrager medarbejdere fra andre
myndigheder på Flådestation Korsør.
”Det er godt at se, at det breder sig til mere
end OPLOG. Så ser man pludselig en
effekt af, at det lykkedes”, siger Christian
Jensen, der under projektet arbejdede i
ledelsessekretariatet. Han fortæller, at de
projekter, som endnu ikke er blevet gennemført,
ligger i en skuffe – klar til at blive
taget op, når der er økonomi og tid til at få
dem virkeliggjort.
7

TEMA: Den gode historie
Obligatorisk FUT
giver resultater
”I morgen” og ”jeg har for travlt lige nu” er ikke længere undskyldninger på Søværnets Taktikkursus (TAK) i
Frederikshavn for at undgå to timers motion om ugen i arbejdstiden. Motion er gjort obligatorisk for medarbejderne,
der er sat idræt på kursisternes skema, og der er nu ansat en idrætskonsulent.
Fart på: Ved TAK i Frederikshavn er FUT obligatorisk for alle. Det blev indført i december sidste år. Allerede nu kan
medarbejderne mærke tydelige resultater på helbred og humør.
Klokken er 12.30. Det blæser
godt udenfor. Sommeren er så
småt gået på hæld, og der
hænger tunge skyer, som varsler
om snarlig regn. Alligevel står
fem medarbejdere fra Søværnets
Taktikkursus (TAK) parate i
træningstøj. Om lidt skal de ud
og powerwalke otte kilometer.
I december sidste år indførte
TAK’s ledelse to timers obligatorisk
idræt om ugen for alle medarbejdere,
og kursisterne har nu
idræt på skemaet.
Idrætskonsulent Peter Jørgensen
er ansat til at stå for aktiviteter
og holde samtaler med hver
enkelt medarbejder og kursist
om den enkeltes ønsker, mål og
8
helbred. Alt sammen for at gøre
TAK til en sundere skole og arbejdsplads.
Selvom der var en smule skepsis
i starten, er projektet i dag blevet
en succes. Nu kan cirka 80
procent af medarbejderne
gennemføre træningstilstandsprøven.
Tidligere var det kun
omkring 50 procent.
”Jeg synes, at det er rigtig godt,
at vi skal dyrke motion, for så er
der ikke noget at rafle om. Det
Flere muligheder: Medarbejderne
på TAK kan som deres FUT-træning
vælge mellem cykling, gåture ,
svømning og løb.
er genialt, netop fordi vi så ikke
skal retfærdiggøre over for no-
gen, at vi går ud og klæder om
og forlader stedet en times tid,”
siger Lisbeth Lauritzen på 55 år,
der er overassistent i det fortrolige
arkiv på skolen. Hun fortæller,
at inden fysisk udannelse og
træning (FUT) blev gjort obligatorisk,
var det sjældent, at hun
fik taget sig sammen til at dyrke
motion. Nu powerwalker hun to
gange om ugen i et fast team
af medarbejdere.
Et tilfælde
At gøre motion obligatorisk og
at indføre idræt for kursisterne
er TAK’s eget projekt, som fik sin
start ved et tilfælde.
TAK’s næstkommanderende og
nu fungerende chef Heinrich
Evers mødte en dag sidste år
Peter Jørgensen på parkeringspladsen
på Flådestation Frederikshavn.
Peter Jørgensen, der
er uddannet gymnastiklærer i
Forsvaret, fortalte, at han stod
uden job, og da var det, at
idéen om en idrætskonsulent
kom på banen. Heinrich Evers
havde nemlig længe gået og
tygget på ordet ’trivsel’ i skolens

TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP,
JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK
vision og på Forsvarets krav til
sundhed og fysisk velvære.
Hvordan kunne det implementeres
på TAK? Samtidig havde
TAK en ledig instruktørstilling,
som ikke kunne besættes. Den
fik Peter Jørgensen, og han har
siden brugt alle de 37 timer om
ugen, på at få medarbejdere
og kursister på TAK i god form.
”Jeg har masser at lave og kan
slet ikke få tiden til at slå til,”
fortæller han.
Lidt for alle
Da der er stor forskel på medarbejdernes
alder og indstilling til
motion, er der forskellige motionstilbud,
alt efter hvad den
enkelte magter og har lyst til.
Medarbejderne kan både cykle,
svømme, gå eller løbe. Alt
sammen på hold, hvor Peter
Jørgensen tager med og venligt
men bestemt sørger for, at
God form: Lisbeth Lauritzen, der er ansat i TAK, powerwalker nu to gange
om ugen med sine kollegaer, og det kan mærkes på det fysiske og psykiske
overskud.
alle møder op – også selvom
de ”lige skulle lave et eller andet”.
”Jeg dumper ind på kontoret
med et smil og snakker med
medarbejderne om, hvordan
de har det fysisk. Det virker motiverende,”
siger Peter Jørgensen.
Han fortæller, at der allerede
er mange rigtig gode eksempler
på både medarbejdere
og kursister, der har fået styrket
både helbredet og humøret.
Samtidig er der samlet set
meget få sygedage på skolen.
”Jeg synes, at folk smiler mere,
og at vi har fået skabt et mere
positivt arbejdsmiljø,” siger Heinrich
Evers.
Også Lisbeth Lauritzen fra arkivet
kan mærke forskel, efter
hun er startet på de regelmæssige
gå-ture.
”Jeg kan mærke, at når jeg har
været ude at gå, så har jeg
mere strøm på batterierne, når
jeg kommer hjem fra arbejde,”
siger hun. Derudover er der
også det sociale aspekt.
”Man kommer til at tale med
nogen, som man normalt ikke
ville tale med. Jeg kan godt
sidde lidt alene i arkivet nogle
gange, og så er det fint at have
fællesskab med nogen,” fortæller
hun.
Projektet med idrætskonsulenten
er indtil videre kun et forsøg.
Til næste år skal projektet evalueres,
og ledelsen skal bestemme,
om der skal arbejdes for at
bevare ordningen.
”Jeg håber, at den feedback,
der kommer, er så positiv, at
det bliver en permanent ordning,”
siger Peter Jørgensen.
Han håber også, at projektet
med tiden kan brede sig til andre
afdelinger i Søværnet.
Til tiden: Det var et tilfælde, at Peter Jørgensen faldt i snak med chef for
TAK, Heinrich Evers, og fik jobbet som idrætskonsulent. Nu bruger han 37
timer om ugen på det.
9

TEMA: Den gode historie
København var lidt
for langt væk
Siden sidste år har VUC i København tilbudt fjernundervisning i sprog og matematik for
Forsvarets ansatte. Medarbejderne ved OPLOG Frederikshavn fik også tilbuddet, men ingen
af vendelboerne meldte sig på grund af den lange afstand til hovedstaden. Carina
Høeg Jensen fra kursuskontoret ved OPLOG’en tog derfor sagen i egen hånd.
ӯnsker du at genopfriske din
kunnen inden for dansk, engelsk
10
og matematik. Så du kan hjælpe
dine børn med lektierne,
forbedre karakterer eller gøre
dig studieklar? Så er muligheden
her.”
Sådan lød tilbuddet i en mail til
alle medarbejderne ved OP-
LOG Frederikshavn tilbage i juni
2008. Interesserede ringede til
kursuskontoret, hvor Carina
Høeg Jensen arbejder som kursuskoordinator.
”Ud fra den respons, jeg fik, så
var der interesse. Alligevel endte
jeg med nul tilmeldte,” fortæller
hun.
Da medarbejderne opdagede,
at kurserne i sprog og matematik
foregik som selvstudium og
delvist i København, meldte alle
fra igen. Det var simpelthen for
meget at skulle tage turen til
hovedstaden ni gange på et
år, som var det absolutte minimum.
Her kunne historien godt være
sluttet, men Carina Høeg Jensen
gav ikke op. Hun tænkte, at
hvis de kan tilbyde kurser i København,
så burde de da også
kunne tilbyde kurser i Frederikshavn.
En idé, der viste sig slet
ikke at være så dum.
På arbejde: Der er nu lidt flere
genveje i arbejdet for skibsmontør
Bjarne Larsen. Han gik sidste år på
VUC i Frederikshavn for at få genopfrisket
matematik.
Stor succes
Carina Høeg Jensen fik kontakt
til VUC i Frederikshavn, der med
det samme var interesseret i
Carinas forslag. Efter sommerferien
blev der derfor oprettet to
engelskhold, et tysk-og et matematikhold
udelukkende for OP-
LOG Frederikshavn.
”Så viste det sig, at vi kunne
samle folk,” siger Carina Høeg
Jensen. Hun glæder sig over
den store tilslutning, ikke mindst
fordi der igen i år er blevet oprettet
hold. I øjeblikket kan
medarbejderne studere på de
to franskhold, eller tysk-, engelsk-
eller matematikholdet.
Da undervisningsstedet er i Frederikshavn,
slipper medarbejderne
også for at tage en del
af kurset som selvstudium. Nu er
der undervisning to timer om
ugen hos en lærer – præcis
som på andre aftenskolekurser.
Lærer nu teorien
Tilbuddet om undervisning er et
led i Forsvarets ønske om at
løfte medarbejdernes kompetencer.
Det henvender sig især
til ansatte, der har en ældre 9.
eller 10.klasseseksamen og gerne
vil have skolelærdommen
genopfrisket. På OPLOG Frederikshavn
er der en forholdsvis høj
gennemsnitsalder på 48-49 år,
og mange har derfor vist interesse.

TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP
JOURNALISTPRAKTIKANT SOK
Grib telefonen: Carina Høeg Jensen tog selv kontakt til VUC i Frederikshavn for at høre, om de kunne oprette kurser for OPLOG Frederikshavn.
Bjarne Larsen, der er uddannet
smed og arbejder som skibsmontør
ved OPLOG Frederikshavn,
er en af de medarbejdere,
som har tilmeldt sig opfriskningskurserne.
Han deltog sidste
år i matematik og engelsk, og
forsatte med engelsk igen i år.
” Jeg er 58 år, og det er nogle
år siden, at jeg havde regning i
skolen – så jeg deltog for lige at
få det frisket op,” siger Bjarne
Larsen. Han fortæller, at han
tidligere svejsede for eksempel
skibe uden at spekulere dybere
på teorien, der ligger bag. Ved
at få genopfrisket matematikken,
har han nu fundet flere
genveje i sit arbejde.
Engelsk-kurset har han også
fået meget ud af. Bjarne Larsen
havde kun omkring et års engelsk
i skolen, og når han har
talt med kollegaer fra andre
lande, har han ofte måttet bru-
ge en slags tegnesprog for at
kommunikere. Nu er det blevet
lidt lettere at tale med de
udenlandske kollegaer, og forstå
hvad de siger.
Kamp lærerne imellem
Carina Høeg Jensen fra kursuskontoret
fortæller, at medarbejderne,
som vælger at tage
kurserne, ofte er meget engagerede.
De møder op til alle de
lektioner, de kan, når ikke de er
forhindret af arbejdsopgaver.
Derudover følger de med i undervisningen,
og det kan lærerne
også mærke. De ligefrem
kæmper om, at få lov til at undervise
OPLOG Frederikshavn.
En af lærerne fik for eksempel
af vide, at hun skulle tage et
andet hold i år, efter at have
undervist på OPLOG sidste år.
Det nægtede hun.
”Os ville hun have tid til, for som
hun siger; det en fornøjelse at
komme her,” siger Carina Høeg
Jensen.
Inspiration: På OPLOG Frederikshavn har alle medarbejderne fået en stor
mønt, som de kan gå med i lommen. På den står ’tillid’, ’ansvar’ og
’fleksibilitet’. Værdier, som ledelsen giver de ansatte. Carina Høeg Jensen
fik idéen til kurserne i Frederikshavn, mens hun sad og fingererede med
mønten, og så snart hun luftede sine tanker for chefen, fik hun et ’go’.
11

Miljøskibe flyttet
nordenfjords
Der er nu et tomt hul ved kajen på Holmen, hvor de orange miljøskibe GUNNAR THORSON og METTE MILJØ
plejede at lægge til. Den 25. september flyttede de til Frederikshavn.
12

TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP,
JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK
Flere jyder: Efter at besætningerne på miljøskibene fik beskeden om, at de skulle flyttes, valgte flere at søge om
forflyttelse til et andet skib. Flere frederikshavnere er kommet ombord i stedet for dem.
”Så er der kaffepause,” råber
den garvede marinespecialist
Mogens til resten af besætningen
på dækket af GUNNAR
THORSON. Alle smider hjelme
og redningsveste og myldrer
ned i mandskabsmessen. Her
står kaffen er klar. Fjernsynet
kører og snakken går – men
den lyder nu lidt anderledes.
Som noget nyt sidder et par
nordjyder også med ved bordet.
METTE MILJØ og GUNNAR THOR-
SON er blevet jyder. De to miljøskibe
flyttede den 25. september
fra Holmen i København til
Flådestation Frederikshavn for
at gøre miljøberedskabet i de
nordlige danske farvande bedre.
Hurtig afklaring
Flytningen har haft betydning
for besætningerne, da de fleste
har både familie og hjem i Københavnsområdet.
Da den
politiske beslutning om at flytte
skibene blev taget, skulle alle
derfor tage stilling til, om de ville
forsætte på skibene. Det kunne
de enten ved at flytte til Frederikshavn
eller pendle, og ellers
kunne de søge om forflytning til
et andet tjenestested.
”Jeg synes, at besætningerne
har været hurtige til at gå hjem
og få afklaret det med familien,
og der er da også en del, som
allerede har søgt om forflytning.
Vi har været meget åbne omkring,
hvad de følte, og ingen
bar nag, hvis de sagde, at ’det
her bare ikke går med
familien’,” siger Maise Andersen,
der er chef på METTE MIL-
JØ. I stedet for de københavnere,
som har valgt at blive forflyttet,
er der frederikshavnere,
som har sagt ja til en plads ombord.
Lige nu er besætningerne
derfor en blanding af københavnere
og jyder.
”Det ville være rigtig ærgerligt
at skulle væk herfra. Jeg kan
rigtig godt lide det her på GUN-
NAR THORSON. Jeg giver det
derfor to år, og så ser jeg, om
jeg gider det her rejseri,” siger
Mogens Sørensen, der er marinespecialist
og arbejder på
dækket. Han er 47 år og fejrede
sidste år 25 års jubilæum på
GUNNAR THORSON. Han bor i
Allerød nord for København
sammen med sin kone og datter,
og der har han planer om,
at de skal blive boende.
”Det er noget skidt, og det kan
ikke undgås, at det påvirker én
lidt. Både min familie og jeg har
et netværk i København, som vi
ikke har lyst til at forlade,” siger
Mogens Sørensen. Da han fortalte
familien om flytningen, var
især datteren meget imod at
familien skulle flytte med til Frederikshavn,
og derfor bliver de i
Allerød.
Pendler
Flere af besætningsmedlemmerne
har valgt at se tiden an.
De første to år efter flytningen,
betaler SOK nemlig udgifterne
til transporten mellem de to
landsdele. Det betyder, at der
ikke bliver nogen økonomiske
omkostninger for besætningerne.
”Den eneste forskel er sådan set
tiden, det tager at komme frem
og tilbage,” siger Maise Andersen.
På METTE MILJØ forsætter
hun og besætningen nemlig
rutinen med en uge på vandet
og en uge hjemme – præcis
som det var, da skibet lå i København.
Mogens Sørensen og resten af
besætningen på GUNNAR
THORSON skal efter flytningen
være tre til fire dage ad gangen
i Frederikshavn. Det betyder
lidt mere rejsetid frem og
tilbage i fly eller tog.
”Der er langt, men selvfølgelig
er det noget, man kan lære at
leve med,” siger Mogens Sørensen.
Han fortæller, at han ikke
ved, hvad han vil gøre, hvis det
viser sig, at det er for hårdt at
pendle. Det tager han til den
tid. Som resten af besætningen
har han nu accepteret, at skibet
er blevet flyttet, og derfor er
det ikke noget, han længere
går og spekulerer så meget
over.
25-års jubilæum: Mogens Sørensen har arbejdet 25 år på GUNNAR THOR-
SON. Han håber, at det ikke bliver et problem at pendle mellem København
og Frederikshavn.
13

Et trin op ad
ansvarsstigen
På ERTHOLM er fire af køjerne det meste af sommeren besat af kadetaspiranter. I juli og
august var det Anders, Bjørn, Mads og Rasmus’ tur, til at lære lidt om navigationsplanlægning,
prøve vagtlederrollen og ikke mindst have ansvaret for hele skibet.
Foran stævnen troner den kæmpemæssige
Storstrømsbro frem. De store grå bropiller
ligger på en lang perlerække, og det er
Bjørns opgave at sejle ERTHOLM sikkert mellem
to af dem. Mads er rorgænger, og skal
følge alle Bjørns ordrer, og den nye lyder
på kurs mod styrbord. Mads gør, som der
bliver sagt, og pludselig drejer stævnen sig,
så skibet får direkte kurs mod en af bropillerne.
”Argh, nej jeg mente bagbord, bagbord”,
siger Bjørn for at gøre sin fejl god igen, og
straks efter retter Mads skibet op, så det
glider pænt under broen og forbi pillerne.
Fra den 27. juli til den 13. august var det
kadetaspiranterne Bjørn Rasmussen på 26
år, Mads Bovbjerg på 23, Rasmus Jørgensen
på 19 og Anders Jensen på 23, der
stod for ERTHOLMs sejlads. Her skulle de
lære grundlæggende sejladsplanlægning
og optisk navigation. Kort sagt – de skulle
lære at sejle skibet.
14
Mere ansvar
De fire kadetaspiranter har gået på samme
hold på officersskolen, og inden de
kom ombord på ERTHOLM, har de været
ude at sejle med enten SVANEN, THYRA
eller GEORG STAGE.
”På Ertholm står vi som vagtchefer og har
den tunge byrde. Det har været et skridt
op ad ansvarsstigen, og her føler man sig
også nyttig, fordi skibet slet ikke kan sejle,
uden at vi er her”, siger Mads om forskellen
på skibene.
De fire aspiranter har vagter på fire timer to
og to, hvor den ene er rorgænger, og den
anden er vagtleder. Elektronisk søkort og
rader bliver ikke brugt, og al navigation
foregår ved hjælp af fyr, bøjer og andre
pejlemærker. Mens de sejler, er enten NK
eller chefen til stede for at hjælpe og holde
øje.
”Det, de primært skal lære, er at holde
overblikket, også når de sejler gennem
snævert farvand, og der er trafik”, siger
skibschef Anne Cathrine de Fønss.
Hun fortæller, at de fire kadetter har klaret
arbejdet rigtig godt på de to togter, som
de nu har sejlet med ERTHOLM.
Bøffer i doggybag
”Dette er Lyngby Radio. Vi har en motorbåd
ved Femø, som er løbet tør for benzin.
Er der nogen i nærheden, som kan hjælpe?”
De fire kadetter har netop lagt ERTHOLM til
ankers ved Omø, da beskeden tikker ind
på radioen. De farer op og skynder sig at
kalde på NK for at høre, hvad der skal ske.
Der er kun 16 sømil dertil, og måske bliver
aftenens fodboldkamp skiftet ud med en
redningsmission. Kadetaspiranterne kan
dog hurtigt falde til ro igen. Der var andre
skibe tættere på motorbåden.
På kadetaspiranternes første togt lagde de
en aften til i Aabenraa, hvor søsterskibet
Alholm tog vagten, så hele besætningen
og aspiranterne kunne gå på restaurant.
De nåede at spise forretten, da telefonen
pludselig ringede, og SOK kaldte dem tilbage
til skibet. De skulle på redningsmission,
da en mand var faldet i vandet og nu var
blevet meldt savnet.
”Det var sådan en spøjs oplevelse. Jeg
tænkte, at det var fedt, for alt havde været
så abstrakt indtil da, og lige pludselig var
det et rigtigt menneske, vi skulle lede efter”,
siger Mads. Han fortæller, at der i starten
havde været en masse adrenalin, men da
det tog næsten halvanden time, før de var
fremme ved eftersøgningsstedet, endte det
med, at de satte sig ned i messen og spiste
Søkyndige De fire kadetaspiranter (fra venstre)
Bjørn, Rasmus, Mads og Anders har nu været af
sted på to togter med ERTHOLM.

TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP,
JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK
Præcision: Søkortene blev flittigt brugt, når de fire aspiranter havde vagtlederrollen. De måtte nemlig hverken bruge rader eller elektroniske kort.
de bøffer, som de havde fået med fra restauranten
i en doggybag.
”Følelsen i starten var rigtig fed, men arbejdet
blev rimeligt monotont”, siger Bjørn.
Han fortæller, at de ledte i 24 timer, men at
manden desværre aldrig blev fundet.
Pas på brandmændene
”Nøj der er meget strøm”, råber Anders.
Der er baderulle, og han har lige kastet sig i
vandet fra skibets søgelænder og plasker
nu og prøver at komme op igen på agterdækket
for at undgå den store brandmand,
han ellers var hoppet udenom. Hurtigt
kommer flere svømmere til, og også
Rasmus hopper i. Han lader sig ikke kue af
strømmen og brandmændene, og det
bliver til en svømmetur hele vejen rundt om
skibet.
Selvom kadetaspiranterne havde det
svært i starten med de mange vagter og
ikke helt så meget søvn, får de alligevel
mange gode oplevelser.
Udover al læringen, får de nemlig også
sjov og hygge. Hver aften, når skibet ligger
for anker eller i havn, samles de fire aspiranter
i kontrolrummet, hvor de taler dagens
hændelser igennem og hører musik.
Derudover erder også plads til svømmeture
fra skibets agterdæk og en afslapning med
en god bog eller fodboldkamp.
”Jeg synes, at skibslivet er så fedt”, siger
Mads. Han fortæller, at selv den knappe
plads og det at leve med hinandens vaner,
er noget man vænner sig til, bare man
tager hensyn.
”Mine forældre siger, at når jeg kommer
hjem, så er jeg meget stille og fattet, og jeg
hænger endda håndklæderne op”, fortæller
han og tilføjer, at det heldigvis plejer
at gå hurtigt over igen.
Baderulle: Da ERTHOLM lå for anker ved Omø
blev der ikke tøvet længe, før badebukserne
blev fundet frem.
15

En helt anden slags
varme
TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP,
JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK
Der var skruet godt op for radiatorerne og vandtemperaturen, da deltagerne på Søværnets
Dykkerkursus for første gang skulle i dragterne og prøve dykkerudstyret. Blandt dem
var syv brandmænd, der prøvede kræfter med noget helt andet end røgdykning og
brændende bygninger.
16

Stilheden sænker sig i svømmehallen. De
indledende øvelser blev gennemført uden
problemer, men efter at instruktøren har
vist den næste øvelse, begynder bekymrede
ansigter at poppe op rundt omkring.
Deltagerne skal svømme fra den ene ende
af svømmehallen til den anden under vandet,
mens de holder vejret. Det er ikke let,
hvis man ikke slapper helt af. Små svedperler
er begyndt at trille frem, og ansigterne
blusser op. Vandet er næsten 30 grader
varmt, og de isolerende tørdragter klistrer
sig til kroppen.
I august var der holdstart på Søværnets
Dykkerkursus seks-ugers erhvervsdykkerkursus.
For at forberede deltagerne på den
stress, der kan opstå som dykker, var varmen
de første dage skruet op, programmet
for dagene var meget lange, og opgaverne
var krævende. Her gik det for
alvor op for deltagerne, hvad de havde
rodet sig ud i.
”De skal kunne håndtere stressede situationer,
og det er derfor en slags kvalitetssikring
for at se, om dykkereleverne kan holde til
presset”, siger Tummas Sjurdaberg, der er
uddannelseschef på Dykkerkurset.
Syv brandmænd
Af de 24 deltagere var syv unge brandmænd
fra Københavns Brandvæsen. De er
i gang med at uddanne sig til at blive reddere
i det, der hedder Pionertjenesten.
Som færdiguddannede skal de udføre
forskellige eftersøgnings- og bjergningsopgaver
– det gælder også på bunden af en
havn eller i havet, og derfor er det nødvendigt
at kunne dykke. At de har valgt Søværnets
Dykkerkursus har mest at gøre
med beliggenheden i det centrale København,
men de syv brandmænd har, siden
de startede, set flere gode egenskaber
ved kurset.
”I stedet for udelukkende at være brandmænd,
går vi på hold med en masse fra
Søværnet. På den måde får vi et rigtig
godt netværk til andre dykkere, som vi
måske ellers aldrig havde mødt”, siger August
Jacobi Madsen på 24 år.
En utæt tørdragt
Brandmændene er vant til varmen fra
brændende bygninger og at ’dykke’ i røg,
men de kan godt mærke presset og den
anderledes klamme fugtige varme i svømmehallen.
Så snart de kan komme til det,
kravler de op på kanten og åbner tørdragterne
i ryggen, så der kan komme køligere
luft ind. Og da der er pause, og dragterne
skal tages af, er flere af dem i tvivl, om
dragten har været utæt, for den hvide
pyjamaslignende dragt, som de bærer
under dragten, er fuldstændig gennemblødt.
Det viser sig dog bare at være sved.
På dybt vand: Dykkeraspiranterne fik mange instrukser, før der blev givet lov til at kaste sig ud i den
dybe ende af svømmehallen på Institut for Idræt i København.
Søværnets Dykkerkursus holder erhvervsdykkerkurser
to til tre gange om året, og på
det ene af disse får brandvæsenet lov til at
tage de pladser, som er i overskud. Det er
derfor cirka seks brandmænd om året, som
bliver uddannet på Dykkerkurset. I alle de
år, hvor de har været med, er der ingen af
brandmændene, som er dumpet eller
sprunget fra, og som regel klarer de opgaverne
bedre end gennemsnittet. Tummas
Sjurdaberg forklarer, at det nok har noget
at gøre med, at brandmændene virkelig
brænder for at blive reddere. Derudover
har de også været ude at smugtræne lidt
med Pionertjenesten, så de ved, hvad de
går ind til.”Hvis man tager for let på opgaven,
så bliver man alt for let presset”, siger
Tummas Sjurdaberg.
Han fortæller, at på et hold som dette med
28 deltagere, springer 7-8 fra kurset eller
består ikke øvelserne, når de kommer ud i
det mudrede havvand. Flere er nemlig
sportsdykkere og har taget certifikat i udlandet,
hvor der er klart vand og noget flot
at kigge på, og det kan godt føles meget
klaustrofobisk at komme ned i mørkt mudret
vand her i Danmark. På kurset skal
brandmændene og de andre deltagere
fra Søværnet lære at dykke ned til 30 meters
dybde. Derudover skal de træne i eftersøgninger,
inspektion, byggeri af stillads
på bunden og mange andre praktiske
øvelser, som dykkerne vil kunne få brug for,
hvad enten de skal være reddere eller
arbejde på et skib for Søværnet.
17

Far til fire på langfart
– del 2
I januar vinkede oversergent Torben Christensen farvel til sin kone og fire børn hjemme i
Frederikshavn. I et helt år er han en del af kommandostaben for NATOminerydningsstyrken
SNMCMG1. En oplevelse for livet, der dog ikke er uden omkostninger.
Med far til søs: Torben Christensens to små drenge, Noah på fire et halvt år
og David på to et halvt år sejlede med på THETIS fra Kiel til Frederikshavn.
18

For mere end ni måneder siden
forlod THETIS Flådestation Frederikshavn
og stævnede mod
København for at overtage
opgaven som kommandoskib
for NATO-minerydningsstyrken
SNMCMG1. To dage forinden
var oversergent og yeoman i
kommandostaben, Torben Christensen,
rejst i forvejen til England
sammen med to kollegaer
for at gå overlevering om bord
på det afgående engelske
Flagskib HMS ROEBUCK.
Dette var starten til de første
seks måneder væk hjemmefra
for den 33-årige familiefar.
Hvordan er det gået med at
være væk hjemmefra?
Det hele var lidt surrealistisk til at
starte med. Det var først, da vi
sad i flyveren på vej mod England,
at det rigtig gik op for mig,
hvad det var jeg havde sagt ja
til.
Humøret blandt os var lidt blåt,
eftersom vi hver især havde
haft vores afsked med familierne.
Jeg vidste jeg skulle af sted,
og mente jo selv jeg havde
forberedt mig på det! - Men
pludselig er man på farten,
med udsigt til at komme hjem 6
måneder senere i forbindelse
med afvikling af 4 ugers sommerferie.
Efter overlevering fra den britiske
stab i København sejlede vi
mod Tyskland i forbindelse med
klargøring af staben og enhederne.
Her var der rigeligt at se
til, hvilket gjorde, at jeg fik distanceret
mig lidt fra det faktum,
at jeg var væk hjemmefra
og skulle være det længe.
Herefter gik turen videre mod
Middelhavet, hvor vi havde
visse højdepunkter at se frem til i
forårets program, såsom at
komme til Sardinien og til Norditalien.
Det fik pludselig tiden til
at gå stærkt.
Før jeg vidste af dét, var det
sommer, og jeg stod på Flådestation
Frederikshavn med min
taske på vej hjem for at afvikle
ferie. Man lærer at skubbe savnet
lidt i baggrunden, hvilket
man er nødt til hvis man skal
gennemføre at være væk
hjemmefra i et helt år.
Hvordan har din familie klaret,
at du er væk så længe?
Familien derhjemme har helt
sikkert måtte betale prisen for,
at jeg har taget denne tur. Sådan
forstået, at min kone, Lene,
har stået med det hele, lige fra
bilen, der skal have sommer
dæk på, til planlægningen af
Rasmus’ konfirmation. Alt dette
ved siden af de daglige gøremål.
Det har helt sikkert ikke
været nemt for hende. Heldigvis
er Lene en pige med ben i
næsen, hvilket helt sikkert har
hjulpet hende igennem det
første halve år uden mig derhjemme.
De to små, Noah på 4½ og
David på 2½ år, har også måttet
betale deres del af prisen.
Det er ikke nemt for børn i den
alder at forstå, hvorfor deres
ene forældre pludselig er væk
hjemmefra i så lang tid. Dog har
de ikke samme tidsfornemmelse
som vi voksne, hvilket måske er
meget godt.
Hvordan har du holdt kontakten
til dine små drenge?
Heldigvis er IT også blevet integreret
i Søværnet. Sammenlignet
med for 10 år siden, er det
blevet væsentligt lettere at
holde kontakt på kryds og
tværs af kontinenterne. I dag
har vi mulighed for at gå på
nettet til søs, så vi kan holde
kontakten hjem via mail eller
Skype. Det har betydet, at
drengene og jeg kan se hinanden
i ny og næ. Dette har helt
sikkert har hjulpet dem i deres
hverdag, da de så har fået en
bekræftelse af, i at deres far
ikke er så ”langt” væk. – Bare
dét, at de kan se et ansigt,
mens de fortæller kort om,
hvad de har oplevet de foregående
par dage, giver dem lidt
ro.
Hvordan var det at komme
hjem på sommerferie?
Jeg fik muligheden for at tage
min familie om bord fra Kiel til
Frederikshavn, så de kunne se,
hvordan min hverdag er, og
mest af alt, så de små kunne få
en mulighed for forstå, hvor
deres far er henne når jeg ringer
hjem og siger, at vi ligger langt
ude på havet.
Men dét at komme hjem var
lidt i stil med at tage af sted:
surrealistisk! For nu havde jeg
været af sted i næsten seks
måneder, og jeg var vant til min
daglig dag ude på skibet og
havde i lang tid ikke deltaget i
de små filurligheder, som et
hjem tit bringer. Men det at
falde ind i sin gamle rolle er ikke
TEKST: TORBEN CHRISTENSEN, OVERSERGENT OG YEOMAN,
KOMMANDOSTABEN PÅ THETIS
FOTO: PRIVAT OG THETIS
På rundvisning: Torben Christensen viste Forsvarschef Søren Gade stabsrummet i forbindelse med hans besøg i
Vigo.
så nemt endda. Jeg havde en
forestilling om, at jeg bare kunne
komme hjem og hygge med
familien. Især med drengene,
da jeg vidste, hvor meget de
savnede mig. Men der går ikke
mange dage, så rammer hverdagen
én, for der er nok at
tage fat på, da man jo snart
skal af sted igen.
Hvordan var det at tage af sted
igen efter sommerferien?
Svært! – Og så alligevel ikke, for
nu var det første halve år gået,
og anden del af togtet er jo kun
på fem måneder. Så jeg havde
en følelse af, at det ville gå
stærkt, når bare jeg kom i gang
igen. Efteråret bringer også en
del mere udfordring, både fagligt
og personligt.
Nu er vi en certificeret NRF-13
styrke, hvilket betyder, at vi er
fuldt certificeret til en NATO
indsættelse, hvor end der måtte
være brug for os.
Vi startede med at samle styrken
i Plymouth, hvorefter vi sejlede
over Atlanten. Sidst en
SNMCMG1-styrke tog den tur
var for 11 år siden. I forbindelse
med vores tur til Canada og
Nord Amerika, skal vi deltage i
en Canadisk øvelse, efterfulgt
af en Amerikansk øvelse.
19

Havmiljøvogtere så
oliesynder
Ulrik Outzen blev havmiljøvogter nummer 10.000, og som præmie fik han og hustruen Susanne
en tur med et af Forsvarets miljøfly på en rutineflyvning. Besætningen undersøgte
grundigt havoverfladen for oliepletter, og pludselig dukkede et mistænkeligt skib op på
flyets radar.
”Hvis du kigger ud nu, så kan du
se, at der ligger noget på havoverfladen,”
får Susanne Outzen
pludselig af vide af et besætningsmedlem.
Han var ellers
i gang med at fortælle hende,
hvordan flyet, de befinder sig i,
kan være med til at finde oliepletter
på havoverfladen.
20
Hun sætter sig på hug i det lille
flys kabine og kigger ud af vinduet.
Et skib trækker et langt
lyst oliespor efter sig, og Susanne
og hendes mand Ulrik får
besked på at spænde sig fast.
Flyet dykker helt ned til havoverfladen,
og der lyder klik i
massevis fra flyets kamera. Det
er besætningen som afslører
oliesynderen på fersk gerning.
I maj meldte 58-årige Ulrik Outzen
sig som havmiljøvogter.
Med den tilmelding nåede Stop
Olien-kampagnen op på 10.000
medlemmer. En kampagne, der
opfordrer lystsejlere til at melde
sig som havmiljøvogtere og
holde øje med eventuel olieforurening
på vandet.
Som havmiljøvogter nummer
10.000 blev Ulrik Outzen og hustruen
Susanne inviteret ombord
på et af Forsvarets miljøfly og et
patruljefartøj.

TEKST OG FOTO:
LISBETH RINDA TORP,
JOURNALISTPRAKTIKANT, SOK
Godt grin: Besætningen på NYMFEN kunne fortælle mange gode historier
Her fik de indblik i, hvordan SOK
holder øje med havmiljøet.
Lidt mere end forventet
Turen med Flyvevåbenets Challenger
miljø-fly blev en af dagens
helt store højdepunkter.
På ruten rundt om Bornholm og
Sjælland observerede besætningen
et skib, der efterlod et
25 kilometer langt lyst spor af
rapsolie efter sig. Pludselig blev
der travlt i kabinen, og besætningen
sørgede for at forevige
oliesynderen både på video
og billeder. Derudover kaldte
de skibets kaptajn op, for at
høre hans forklaring på oliestriben.
”Vi fik set hvordan det fungerer
ombord, og vi så, hvordan
det er at sidde oppe i flyet og
se slamberten, der lækker olie.
Det var dejligt kontant,” siger
Ulrik Outzen.
De to havmiljøvogtere var enige
om, at det var utrolig spændende
at sidde med headset
på og høre hele afhøringen af
skibets kaptajn og lytte til besætningen
på flyets bemærkninger
undervejs.
Rolig sejlads med NYMFEN
Flyet med havmiljøvogterne
forsatte sin rute rundt om Sjælland
forbi Storebælt og ind i
Kalundborg
Bugt, hvor
parret så
deres eget
sejlskib
’Lady
Klar: Susanne og Ulrik var
næsten en halv time om at
få overlevelsesdragterne på,
inden de fik en tur med NY-
FENS gummibåd.
Aquitaine’ nede i lystbådehavnen.
Nede på landjorden ventede
besætningen fra
Søværnets patruljefartøj
NYMFEN i
Korsør, for at
sejle de to
havmiljøvogtere hjem til Kalundborg.
Undervejs fik de mulighed for at
spørge løs og få indblik i livet
ombord.
Sejladsen sluttede med en tur
for fuld fart over bølgerne i skibets
gummibåd, hvor de to
havmiljøvogtere fik både vind
og vand i håret.
Udover de mange oplevelser fik
Ulrik og Susanne Outzen også
masser af ny viden med sig
hjem.
På miljø-flyet fortalte besætningen
om deres arbejde med at
fange oliesyndere, og især forklaringerne
om at bestemme
oliepletternes type ud fra de
forskellige lag bed sig fast hos
Ulrik Outzen.
Forurening: Oliepletter kan se forskellige
ud alt efter forureningsgraden.
Når et miljøfly observerer olie, bestemmer
besætningen på stedet,
hvor slem forureningen er ved at
kigge på de skiftende farver og
overflader i oliepletten. Hver slags
overflade har et navn. For eksempel
har den yderste kant af en større
olieplet ofte den overflade, som
kaldes ’sheen’.
FOTO: Pollution Control Denmark.
”Vi har ikke lært at flyve, men vi
har lært, at der er nogle overflader,
som hedder ’sheen’ og
’metallic,’ og så var der den
slags overflade med de forskellige
farver, hvor det er helt oplagt,
at der er forurening. Men
mest af alt lærte vi, at der skal
reageres allerede ved det, der
hedder ’sheen’, og det ville vi
nok ikke havde gjort før, vi oplevede
alt det med SOK,” siger
Ulrik Outzen.
En god ånd
Ulrik og Susanne Outzen var
meget begejstrede for oplevelserne
i løbet af dagen, og
de brugte tid på både at tale
med piloter, navigatører, styrmænd
og resten af besætningerne
for at lære om, hvordan
alting fungerer og foregår.
Med sig hjem fik havmiljøvogterparret
derfor også et helt nyt
syn på livet ombord på Forsvarets
fly og skibe.
”Alle er jo glade, og jeg har følt
mig meget vel modtaget. Det
må jeg sige. Man kan mærke,
at der er en god ånd. En naturlig
god ånd, og det er ikke bare
noget de gør, fordi der er gæster
ombord,” siger Susanne
Outzen. Hun og Ulrik startede
deres sommerferie med heldagsudflugten,
og herefter tog
de på togt rundt i de danske
farvande med ’Lady Aquitaine.’
21

Hvad blev der af dem?
Hvad er der blevet af de veltjente
flådeskibe, der er udfaset efter
årtier i Danmarks tjeneste. I denne
artikelserie kan du møde fire tidligere
danske krigsskibe, der stadig
er masser af liv i.
22
HAJEN
SØVÆRNET marts 2009
ELBJØRN
SØVÆRNET juni 2009
SÆLEN
SØVÆRNET oktober 2009
PEDER SKRAM
SØVÆRNET december 2009
U-båden,
der kom op til
overfladen
Danmarks sidste ubåd, SÆLEN, blev udfaset i 2004. I dag
ligger den på Holmen som et stykke Danmarkshistorie, der
er åbent for besøgende.
Hævet over sit rette element, vandet, står
ubåden SÆLEN nu i to vugger på landjorden
på Holmen. Her har den siden 2005
fungeret som museumsskib, ejet af Statens
Forsvarshistoriske Museum.
Ubåden blev bygget i 1965 og gjorde i de
første mange år tjeneste i den norske marine.
Først i 1990 kom SÆLEN til Danmark,
hvor den fra 1993 og frem til 2004 gjorde
tjeneste i Søværnet.
Da SÆLEN i forbindelse med forsvarsforliget i
2004 blev taget ud af tjeneste, var det den
sidste ubåd i en 95 år lang dansk ubådshistorie.
”Museet blev kontaktet og spurgt, om vi
ville have den, da den skulle udfases. Det
ville vi gerne, for det var sidste chance for
at få noget i den stil, men det var en stor
mundfuld at overtage den”, siger museumsinspektør
David Høyer.
Museet havde på daværende tidspunkt
allerede overtaget torpedomissilbåden
SEHESTED, som også er åben for besøgende.
Han påpeger, at det ikke er nogen nem
opgave, at omdanne en ubåd til et museum.
”Ved at tage imod den forpligter vi os til at
sikre den for eftertiden”, forklarer han.
Derfor er ubåden ikke frit tilgængelig for
besøgende. For at komme ind i SÆLEN, skal
gæsterne følges med en guide.
TEKST: ASTRID BIGUM KRISTENSEN, JOURNALISTPRAKTIKANTt.
FOTO: LEIF ERNST, FORSVARETS MEDIECENTER
”Ubåden er meget populær. Den henvender
sig bredt og tiltrækker stor opmærksomhed.
Men vi har altid en guide med, for
at give gæsterne den rigtige oplevelse”,
siger David Høyer.
Autentisk indhold
Der er kun lavet ganske få ændringer ved
den knap 48 meter lange undervandsbåd,
siden den blev lagt op på land.
”Normalt går man ind og ud oppe fra toppen.
Men vi har lavet en dør i hver ende,
både for nemhedens skyld, men også af
sikkerhedsmæssige årsager, når der er gæster
om bord”, forklarer David Høyer og
fortsætter:
”Alt det, som gæsterne ser i ubåden, er
autentisk. Der hænger stadig billeder af
den sidste chefs familie. Den sidste besætning
har ladet nogle af deres personlige
ejendele blive tilbage, så besøgende kan
få så virkelig en oplevelse som muligt”.
Og virkeligheden er nærværende i ubåden.
Skraldeposerne er stadig fyldte, der
hænger billeder og udklippede tegneseriestriber
på væggene, et spil ludo er ikke
færdigspillet, og pladsen er trang, når to
personer skal passere hinanden.
”Vores gæster er altid fascinerede af livet
om bord på en ubåd, fordi det er udfordrende
at bo så tæt sammen”, siger David
Høyer.

Mange anvendelsesmuligheder
De besøgende på SÆLEN får dog også
andre oplysninger end blot om livet om
bord. Guiderne fortæller også om ubådens
egenskaber.
”Gæsterne ved, at en ubåd er noget, der
sejler under vand og skyder torpedoer.
Men en ubåd er meget mere end det”,
siger David Høyer og uddyber:
”Ubåde er gode til at hente informationer,
for de kan arbejde usete i vand. Det er
nemt at få øje på et skib, men en ubåd
kan komme tæt på målet uden at blive
opdaget. Den kan også hente informationer
om fx menneskesmugling, narkosmugling,
overflytning af våben og overvåge
terrorisme”.
En af ubådens store forcer er dens unikke
aflytningssystem. Den kan optage og genkende
lyden af forskellige skibe fra lang
afstand. Derudover kan ubåden også
komme ret tæt på land, uden at blive
observeret.
”Ubåden var meget populær i Golfen.
Folk grinte af, at Danmark sendte en ubåd
til en ørkenkrig, men det var vigtigt at
overvåge aktiviteterne på land og optage
elektroniske informationer”, forklarer David
Høyer. I de sidste 12 måneder af SÆLEN’s
aktive tid, deltog den i international tjeneste
i blandt andet Middelhavet, hvor den
var et af Danmarks bidrag mod terrorisme.
Nu står SÆLEN på Holmen, hvor den i skoleferier
tager imod de mange besøgende,
som vil se et stykke Danmarkshistorie.
”Ubåden var meget populær i
Golfen. Folk grinte af, at Danmark
sendte en ubåd til en ørkenkrig,
men det var vigtigt at
overvåge aktiviteterne på land
og optage elektroniske informationer”
FAKTA om ubåden SÆLEN
Bygget på Rheinstahl-Nordseewerke, Emden,
Tyskland i 1965
Indgik i den norske marine fra 1965-1990
Indgik i det danske søværn fra 1990, men
forliste under en bugsering. Derfor indgik
den først operativt fra 1993 - 2004
Længde: 47,20 m
Bredde: 4,70 m
Dybgang: 3,80 m
Vægt: 370 tons – neddykket 435 tons
Besætning: 24 mand
Våben: Otte 533 mm torpedorør
Fart: 10 knob
Trangt: Plads var en mangelvare for SÆLENS
besætning.
Forplejning: Det krævede sin kok at lave mad i
kabyssen til den 24 mand store besætning.
23

Meteorolog
med
Søværnet i
Grønland
Søværnet har for tiden tre skibe
udstationeret i Grønland:
TULUGAQ, EJNAR MIKKELSEN og
HVIDBJØRNEN. Forfatteren var
med ombord fra 22. juni til 6. juli,
først på inspektionskutteren TULU-
GAQ, senere på inspektionsfartøjet
EJNAR MIKKELSEN.
Besætningens forskellige opgaver er til tider
ret afhængige af vejret, så DMI’s produkter
bliver nøje studeret, når vejrliget viser tænder
– specielt om vinteren, hvor stormene
raser, og bølgerne rejser sig til nervepirrende
højder. Her i artiklen vil jeg gennemgå
nogle af de meteorologiske hjælpemidler,
som enhederne i Nordatlanten benytter sig
af.
På www.dmi.dk kan man bl.a. finde farvandsudsigterne
for de i alt 14 farvande,
der er ud for Østgrønland, Sydgrønland og
Vestgrønland. Udsigterne kan sammenholdes
med vindprognoserne for de syv mest
befolkede områder og produktet Kystvind.
Kystvind viser vinden ud for kysten i udvalgte
punkter og er baseret på DMI’s HIRLAM
model, der er den mest detaljerede prognosemodel
for Grønland.
24
På nedenstående billede ses Kystvind for et
punkt sydvest for øen Nunarsuit, der ligger
ca. 100 km vest for Qaqortoq/Julianehåb.
Vejrstationen på Nunarsuit målte 24 m/s fra
sydøst kl. 13, 16 og 01 LT 25.-26. juni som den
maksimale middelvind, dvs. næsten storm
(24,5 m/s), mens prognosen forudsagde op
til 20 m/s nær vejrstationen. Det skal dog
siges, at vejrstationen ligger i 33 meters højde,
så vinden derfor måles i 43 meters højde.
Den målte vind vil derfor være alt andet
lige lidt kraftigere, da prognosevinden gælder
for en højde på 10 meter over overfladen.
TEKST OG FOTO:
HANS CHR. HANSEN, METEOROLOG I DMI’S MARITIM SERVICE
OG UNDERVISER I METEOROLOGI VED SØVÆRNETS OFFICERS-
SKOLE, hch@dmi.dk
Vejr ekspert: Hans Chr. Hansen er meteorolog og ansat ved Danmarks Meteorologiske
Institut. Desuden underviser han i meteorologi ved Søværnets Officersskole. I juni sejlede
han med Søværnets enheder ved Grønland.
Kystvind: Grafisk angivelse af vinden sydvest for øen
Nunarsuit, ca. 100 km vest for Qaqortoq/Julianehåb
På nedenstående billede ses områdeprognosen
for Paamiut/Frederikshåb til kl.
10 LT d. 25. juni. Man ser, at vinden aftager,
hvis man sejler fra åbent vand ind i
fjordene, men nogle steder mere end
andre steder. Det sker, når et højt fjeld
ligger på tværs for vinden og virker som
en mur. På læsiden kan vinden faktisk
blæse i den stik modsatte retning på
grund af fjeldets turbulenseffekt.
Områdeprognose: Man ser, at vinden aftager inde i
fjordene, men nogle steder mere end andre steder

Til forfatterens store frustration lå EJNAR
MIKKELSEN i havn ved Narsarsuaq, da den
lille storm rasede. Da vi endelig skulle ud til
kysten, var vinden stort set aftaget fuldstændigt
– til stor ærgrelse for meteorologen,
der gerne ville opleve bølgernes påvirkning
af skibet.
På DMI’s hjemmeside http://
ocean.dmi.dk/, kan man blandt andet
finde bølgeprognoser for forskellige områder,
som er udarbejdet af Center for Ocean
og Is. Et eksempel er vist på nedenstående
billede, der viser bølgehøjden ud for
Vestgrønland på førnævnte tidspunkt. Ud
for Paamiut forudsiges der op til syv meter
bølger - måske var det alligevel godt, at vi
ikke kom ud at sejle dér på det tidspunkt …
EJNAR MIKKELSEN: Isbjerge og skosser i Ikersuaq/ Bredefjord, Sydgrønland 26. juni
Vind og bølger er vigtige vejrparametre
når man sejler, men i grønlandske farvande
er der en ekstra vigtig parameter, nemlig is.
Heldigvis udarbejder Center for Ocean og
Is regelmæssigt iskort for de grønlandske
farvande. Iskortene er til stor hjælp for skibsfarten,
men også ismeldingerne for indenskærs
sejlads i Sydgrønland er nyttige. Som
det ses på nedenstående billede, har EJ-
NAR MIKKELSEN ingen problemer med at
omsejle isen på dette sted, men hvis iskoncentrationen
bliver for høj giver det vanskeligheder.
Tak til besætningerne på TULUGAQ og
EJNAR MIKKELSEN for en stor oplevelse.
25

Nye anbefalinger til
fysikken for
26
sejlende personel
Forsvarets Sundhedstjenestes
Center for Idræt har netop afsluttet
en undersøgelse af de fysiske
arbejdskrav blandt Søværnets
sejlende personel.
Undersøgelsen skal danne baggrund for
en række anbefalinger til, hvilken fysisk
form medarbejderne bør have for at kunne
klare arbejdsopgaverne om bord på
Søværnets skibe.
Anbefalingerne giver mulighed for, at det
enkelte besætningsmedlem kan teste sig
selv for at finde ud af, om han eller hun er
i tilstrækkelig god fysisk form til at klare
arbejdsopgaverne om bord. Desuden kan
skibschefen bruge anbefalingerne til at
vurdere sin besætnings fysiske kapacitet
og dermed parathed i tilfælde af en nød-
eller kampsituation!
Om anbefalingerne siger Bo Villumsen fra
Forsvarets Sundhedstjeneste Center for
Idræt:
”I hverdagen er besætningsmedlemmerne
måske ikke udsat for et nævneværdigt
fysisk pres. Men skulle den værst tænkelige
situation opstå, og skibet for eksempel
oplever et stort havari med brand og
mange sårede, der skal slæbes ud af området,
er det afgørende, at de enkelte
besætningsmedlemmer har fysik til at udføre
opgaven”.
Fysiske tests: Besætningen på KNUD RASMUSSEN
deltog i fysiske tests, som bl. a. danner grundlag
for de nye anbefalinger til det sejlende personels
fysiske kaåpacitet.

TEKST: BO VILLUMSEN
FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT (REDIGERET AF PERNILLE KROER, SOK)
FOTO: BO VILLUMSEN OG ERIK MADSEN
FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT
Den gode sømand
Anbefalingerne skal derfor afspejle de fysiske
arbejdskrav, der er til jobbet som besætningsmedlem
på Søværnets enheder,
hvorimod personellets sundhed slet ikke er
aktuel i denne sammenhæng. Bo Villumsen
forklarer:
”Sundhed er noget individuelt. Hvis du har
en usund livsstil, er det kun dig selv, der
risikerer at blive syg. Din fysiske kapacitet
har derimod en kollektiv effekt. Hvis du ikke
kan udføre dit job eller redde dig selv, så
skal en af dine kollegaer gøre det for dig”.
Ideen med anbefalingerne er, at den gode
sømand ikke kun måles på sine tekniske
og taktiske færdigheder, som oftest trænes
under øvelser sammen med det psykiske
overskud til at handle og bevare overblikket
i stressende situationer. Bo Villumsen
forklarer:
”Som ansatte i Forsvaret kan vi ikke altid
forvente at være udhvilede, mætte, have
god tid eller fladt vand. Derfor er faglig
kunnen, psyke og fysisk kapacitet tre indbyrdes
afhængige parametre. Vores anbefalinger
drejer sig om medarbejderens fysiske
kapacitet. Fordi de tre parametre er
afhængige af hinanden, vil en god fysik
medføre et øget psykisk overskud og fagligt
overblik i pressede situationer. Det er
dog vigtigt at understrege, at vi kommer
med anbefalinger, ikke krav, til medarbejderne”.
Undersøgelsen
For at indsamle viden om arbejdsopgaverne
for Søværnets sejlende personel har Bo
Villumsen sammen med sin kollega Erik
Madsen fra Forsvarets Sundhedstjeneste
Center for Idræt igennem det seneste
halve år sejlet med ABSALON, GRIBBEN,
KNUD RASMUSSEN og TRITON. Formålet har
været at få et indtryk af de fysiske krav til
arbejdsopgaverne på forskellige skibstyper
og under både nationale og internationale
operationer.
”Besætningerne har været meget positive
og har velvilligt stillet op til at blive målt,
testet og har besvaret spørgeskemaer”,
fortæller Bo Villumsen.
Foruden målingerne til søs har Forsvarets
Sundhedstjeneste Center for Idræt også
gennemført en spørgeskemaundersøgelse
blandt samtlige besætningsmedlemmer
på de sejlende enheder.
Besvarelserne dækker et bredt udsnit af
personel på tværs af enheder, rang og
køn, hvilket giver et stort grundlag at bygge
anbefalingerne på.
”Søværnets sejlende personel har været til
stor hjælp, og det er utroligt positivt for os.
Samtidig er det altafgørende for projektets
validitet, da det jo netop er besætningsmedlemmerne,
der ved noget om at sejle
Søværnets skibe”, siger Bo Villumsen.
Men ikke alle de opgaver, som besætningsmedlemmer
skal kunne udføre, kan
måles under normal sejlads. Mange besætningsmedlemmer
fungerer også som røgdykkere
og indgår i havariruller. For at få så
mange informationer om de arbejdsopgaver
under så realistiske forhold som muligt,
har de to idrætskonsulenter også foretaget
observationer og målinger på Søværnets
Havarikursus.
Anbefalingerne
De mange målinger og tests tegner et
bredt billede af medarbejdernes fysiske
profil både hvad angår kredsløb og fysisk
styrke. Derved kan de kommende anbefalinger
tage hensyn til netop de forhold og
Fysiske tests: Mandskabet testes om
bord på TRITON.
Manuelt arbejde: Det manuelle arbejde om bord
kan kræve sin mand.
arbejdskrav, som kendetegner arbejdsopgaver
i Søværnets sejlende enheder.
”Det kan måske lyde som en umulig opgave
at skulle teste sin fysik, mens man sejler.
Der er jo både et stramt sejlprogram, vagter
i basehavn og maksimal afvikling af
frihed at tage hensyn til. Men testene er
udformet, så de er lette at forberede og
kun kræver kort tid at udføre. For eksempel
om bord på skibet eller på kajen, når skibet
er i havn”, slutter Bo Villumsen, der forventer
at kunne præsentere anbefalingerne
for SOK i løbet af efteråret.
Artiklen er et uddrag af en længere artikel,
som du kan læse på den interne hjemmeside
på fiin for Forsvarets Sundhedstjeneste
Center for Idræt.
Har du spørgsmål til projektet eller til anbefalingerne,
er du velkommen til at kontakte
Bo Villumsen på fiin.mail: FSU-UDA312.
27

Godt team: Christian Horsted, Claus Dyrholm, Henriette Trenskow og Steffen Schnedler Sørensen
28
Firebande i 114 km race
Den 1. august blev Nationalpark
Thy fyldt med 52 adventure
race hold. Et af dem kom fra
Søværnets Operative Kommando.
90 kilometers cykling, 18 kilometers løb,
seks kilometers kanosejlads, vandaktiviteter
og rebaktiviteter. Sådan var programmet
for ’lette’ rute, da der den 1.
august blev gennemført et adventure
race i Nationalpark Thy. Claus Dyrholm,
Christian Horsted, Steffen Schnedler
Sørensen og Henriette Trenskow fra
Søværnets Operative Kommando tog
kampen op mod kilometerne.
”Det sværeste er at holde gejsten i så
lang tid. Det er dét, der er udfordringen”,
siger holdkaptajn Claus.
SOK-holdet kom ind på en sjetteplads i
mix-rækken og fik en 24-plads ud af de
40 deltagende hold på begynderruten.
Resultatet var nu ikke så vigtigt, da det
var første gang, at de fire adventure
racere deltog i ’Thy til lands vands og i
luften.‘
Sidste år var de med i Forsvarets Mesterskaber
i Adventure Race, men løbet
i Thy var en noget hårdere opgave.
Forsvarets løb var nemlig kun på 45 kilometers
cykling og omkring 25 kilometers
løb.
”Vi er tilfredse med det, vi har præsteret.
Vores ambition var bare at gennemføre”,
siger Claus.
Henriette var den eneste kvinde på firmandsholdet.
Hun fortæller, at det til
tider var svært at følge mændenes tempo.
- Det var mega presset, fordi jeg var den
eneste pige, men de andre var rigtig
cool og meget forstående og overskudsagtige,
siger hun og fortæller, at holdet
har en rigtig god kemi og kender hinanden
godt, fordi de i hverdagen løbetræner
sammen.
”Vi ligner hinanden meget rent mentalt,
og derfor tror jeg, at det kørte så godt
den dag”, siger Steffen. Holdet er enige
om, at de ikke havde kunnet klare det
hårde løb, hvis ikke kemien havde været
der – det er mindst lige så vigtigt som
den fysiske form.
Notitser
25.000 billeder
Marinens Biblioteks digitale
arkiv rummer nu 25.000 billeder.
Arkivets unikke billeder dækker flådens
historie fra de tidligste tegninger
af blandt andet Holmen til de første
fotografier i 1830’erne og frem til billeder
af flådens nyeste skibe. Blandt
andet dette billede af NIELS JUEL for
anker i solnedgangen under STANAV-
FORPLANT i 1997.
Arkivet er åbent for alle på webadressen:
www.mab.dk eller direkte
på http://foto.fak.fk/fotoweb
100 år
med u-både
I år fejres 100-året
for kommandohejsningen på
Danmarks første U-båd.
Jubilæet markeres officielt den 5.
oktober på Søværnets Officersskole.
KRONBORG: ved
navngivningen
17.august
2001

70 års jubilarer mødtes på Nyholm
Foto: Hans Philipsen, Søren Konradsen og Kurt Terkelsen
De ældste var årgang 1939, da
Søværnets Officersskole lagde
hus til det årlige jubilarstævne
for tidligere tjenstgørende i Søværnet.
Hvert år forlægger godt 200 stævnedeltagere
til Nyholm, hvor Marineforeningens
jubilarudvalg sammen med
en række frivillige fra lokalafdelingerne
på Sjælland, håndterer det officielle
arrangement og den efterfølgende
skafning på Søværnets Officersskole.
Således også i år, hvor rundt regnet 250
tidligere tjenstgørende i Søværnet,
gæster, musikere og frivillige hjælpere
den 30. august indtog Nyholm. Det er
Nye bøger
Besættelsen set med
tyskernes øjne
Besættelsestiden ses naturligt nok fra
danskernes side, men det er der vendt
om på i bogen Besættelsen set med
tyske øjne af Jens Jessen. Bogen, med
dens næsten 400 billeder, er en hidtil
uset fotografisk skildring af det Danmark,
den tyske besættelsesmagt så i perioden
fra 1940-45, hvor hvert foto er forsy-
forsynet med en udførlig undertekst. Det
gælder for samtlige billeder i bogen, at
Marineforeningen, der siden 1914 på
vegne af Søværnet, arrangerer det årlige
jubilarstævne for indkaldte i Søværnet.
Efter kranselægningen ved Mindestenen
marcherede jubilarerne til toner fra Kvindelige
Marineres Musik Korps til Søværnets
Officersskole, hvor der var andagt
ved orlogspræst Frank Bjørn Kristensen
og taler af landsformand, kommandørkaptajn
Jens Ole Løje Jensen, og chef
for Søværnets officersskole, kommandør
Christian Nørgaard.
De ældste jubilarer fra 1939 årgangen
var repræsenteret ved tidligere værnepligtig
Helge Renard og kommandørkaptajn
Nikolaj Frederik Stegmann.
et er tyske soldater, der har trykket på
kameraets udløserknap. Mange af de
tyskere, der var stationeret i Danmark,
havde deres fotografiapparater med,
og nogle af dem var ganske flittige til at
tage billeder af det Danmark, som de
så. Enkelte har haft dyre kameraer efter
datidens forhold, andre har haft mere
ydmygt udstyr. Men uanset motivet og
fotografens faglige kunnen, giver optagelserne
os et enestående tidsbillede,
hvor så godt som hele Danmark er repræsenteret.
Pris: 325 kr
Udgiver: GT Forlag
Salg: hos forlaget eller i boghandlen
Notitser
Men også den yngste generation af
Søværnets tjenstgørende var med ved
jubilarstævnet.
Mindebæger
Danmarks Marineforenings landsformand
fra 1927 til 1940, kontreadmiral
Carl Carstensens mindebæger tildeles
hvert år én eller to værnepligtige eller
menige fra konstabelgruppen efter
indstilling fra deres tjenestested.
I år var det to tidligere værnepligtige,
Anders Søgaard Pedersen fra Sydsjælland
og Jacob Nyholm Jessen, Odense
der modtog de hæderfulde ærespræmier
bestående af pokal og diplom.
Begge var indstillet, efter at de havde
opnået topkarakter fra Søværnets Sergent-
og Grundskole i Frederikshavn.
29

Elever løb DHL for Søværnet
10 erhvervspraktikanter på Flådestation
Korsør stillede op til DHLstafetten
i København for Søværnet.
Det blev til en lang dag med
gode resultater.
Der blev kastet et par ekstra blik i Forsvarets
telt, da der var DHL stafet den 1. september.
En gruppe 8. og 9. klasseelever slog sig nemlig
ned sammen med alle de voksne løbere.
Eleverne kom sammen med medarbejderne
fra Flådestation Korsør, hvor de var i erhvervspraktik.
Som en del af praktikprogrammet
var eleverne inviteret med til stafetten,
og da startskuddet lød, var der derfor ti
praktikanter, som løb under Søværnets fane.
”Det, vi skal vise eleverne i erhvervspraktik, er
det, der rør sig i Søværnet. En stor del af flådestationens
medarbejdere deltog i stafetten,
der samtidig skulle løbes på en aften,
hvor vi alligevel ikke havde planlagt noget
30
for praktikanterne, siger seniorsergent Søren
G. R. Nordklint. Han fortæller, at han dagen
før stafetten tog alle praktikanterne med
på en fem kilometers løbetur. Derefter
spurgte han, hvor mange, der havde lyst til
at deltage. Interessen var overvældende
stor. Søren Nordklint havde kun tilmeldt ét
hold, hvor der kunne være fem praktikanter,
men dobbelt så mange ville være
med. Det fik de også lov til, så flere af praktikanterne
løb på hold fra Søværnet, hvor
der manglede en enkelt deltager.
Ringede hjem til mor
Erhvervspraktikanterne, der kommer fra alle
dele af landet, klarede løbet flot, og alle ti
deltagere gennemførte de fem kilometers
stafet.
En af drengene skyndte sig at ringe til sin
mor for at høre hendes resultat i stafetten.
Først da fortalte han, at han selv havde løbet,
og at hans tid i øvrigt var bedre end
hendes.
Medarbejderne og
praktikanterne fra
Korsør vendte senere
på aftenen snuden
hjemad og var i Korsør
lidt over midnat. Her
ventede resten af
praktikanterne med
popcorn og filmen
’Martha,’ så de godt
trætte løbere kom
sent i seng.
”De syntes, at det var
en fed idé og en fed
oplevelse. Så efter alt
at dømme, vil det nu
blive en tilbagevendende
tradition, at
erhvervspraktikanterne
deltager i DHL,”
siger Søren Nordklint.
Hold: Søren Nordklint
sammen med fire af
erhvervspraktikanterne.
Da de mødte på Flådestation
Korsør om mandagen
vidste ingen, at de
dagen efter ville gennemføre
DHL-stafetten i
Fælledparken i København.
Notitser
Nye bøger
Ubådene af
DELFINEN-klassen
De fire ubåde af DELFINENklassen
blev de sidste i en
lang række af dansk konstruerede
ubåde. De blev
bygget på Orlogsværftet
og var samtidig de første
danske ubåde, som var
bygget til at operere under
vandoverfladen. Under den
Kolde Krig var det en nødvendighed,
da de danske
ubåde, fra fremskudte operationsområder
i Østersøen,
konstant kunne true og
bekæmpe invasionsstyrker
på vej mod Danmark.
Hæftet om ubådene giver
et sjældent kig ind i en teknisk
og operativ verden,
som for få år siden var fuldstændig
lukket land for de
fleste.
Pris: 115 kr. inkl. forsendelse
Salg: ww.flaadensskibe.dk