but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

veteranflyklubben.dk

but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

Onsdag aften d.11. august 2004 blev der fløjet en noget

udsædvanlig formation over Randers midtby som et indslag i byens

festuge – den franske mikrolet-pilot Christian Moullec omgivet af

en flok gæs.

Det er menneskets århundredgamle drøm at flyve med fuglene,

som Moullec har gjort til virkelighed. Men for den franske pilot var

udgangspunktet ikke kun drømmen om at flyve med fuglene. Han

er medlem af den franske forening til beskyttelse af trækfugle,

som i visse egne af Europa er truet af jagt og ændringer i miljøet.

Derfor forsøger Christian Moullec at redde nogle af de mest truede

trækfugle, og besøget i Randers var således et led i kampagnen

for at vække større opmærksomhed om disse trækfugle.

Mange gæs tilbringer sommeren i Lapland og overvintrer i det

sydlige Europa, og de vender altid tilbage til samme sted. Men det

er muligt at få flokke af vilde gæs til at følge med det lille fly over

store strækninger til mere egnede steder, ligesom der gøres forsøg

med ‚lære‘ opdrættede gæs af truede arter at benytte de mere

egnede steder til overvintring i bl.a. Holland. Den første lange tur

over 600 kilometer med 12 langhalsede gæs foregik i 1996, og

siden er det blevet til en række flyvninger.

For at få de vilde fugle til at følge med er det dog nødvendigt at

benytte tamme fugle til at flyve foran sammen med det mikrolette

fly. Christian Moullec medbringer således normalt 10-16 tamme

gæs og 4 svaner. Før en flyvning venter de tålmodigt ved flyet, og

når piloten giver gas, går fuglene i luften samtidigt med flyet og

følger tæt under hele flyvningen.

Jeg mødte Christian i Duxford sidste år, hvor jeg var ovre med

Wright Flyer One. Jeg fik Sparekassen Kronjylland til velvilligt at

sponsorere den 1970 km. lange transport af fly og fugle fra Frankrig.

Moullec ankom allerede om søndagen med sine 10 gæs og

startede straks træningen. De følgende 3 dage fløj han 3 gange -

hver dag første gang kl. 6 om morgenen. Vi have lidt problemer

med to af gæssene - den ene havde fået krampe efter den 1970

km. lange tur herop; den anden lod sig gang på gang friste af det

gode grønne græs på Randers Flyveplads og landede efter få

minutters flyvning.

Onsdag morgen havde vi styr på 9 gæs og planlagde den store

tur øst om Randers by ned til Gudenåen, vest på langs åen op til

Randers Regnskov, og samme vej tilbage, i alt ca. 20 km.

Der blev gennemført to flyvninger kl. 17 og 19. Ind imellem lavede

Thomas Damm sit utroligt flotte 7 min. Display i sin Piper L-4. Alt

forløb godt, og alle 9 gæs vendte sikkert tilbage.

En rigtig god aften på Randers Flyveplads med ca. 2500 gæster

og ca. 20.000. forbløffede mennesker over Randers midtby.

More magazines by this user
Similar magazines