but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

veteranflyklubben.dk

but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

Masterton

I Masterton har ’SVAS’ (Sport and Vintage Aircraft Society) til huse

i to gamle hangarer på byens flyveplads. Her kommer termen

’flyveplads’ rigtigt til sin ret, idet pladsen bestod af et kæmpe

græsareal med baner på kryds og tværs. Ikke noget med asfalt

her!

Vi havde aftalt med et par lokale medlemmer, at selveste

’præsidenten’ for SVAS ville kigge ud for at vise alle herlighederne

frem. Efter et par telefonsamtaler dukkede så Tom Williams op.

Hangarerne blev låst op, og - igen - en Alladin’s hule. I én hangar

stod der 4 - meget flotte - Tiger Moth og en Cub. Det var en 50hestes

Cub med den gamle Lycoming-motor, hvor udstødningerne

vender opad. Den var godt slidt, men medlemmerne brugte den

flittigt, fordi den var så billig at flyve i. I enden af hangaren havde

næsen af en DC-3 fundet hvile. Den skulle oprindelig have været

brugt i en børnehave, men det syntes et af SVAS-medlemmerne

var synd. Rart at se, at pietetsfølelse stadig findes.

I den anden hangar fandt vi, foruden en Guds velsignelse af

forskellige modeller, gamle skilte, fotos og andet godt, en Proctor

V, en Chipmunk, en Piston Provost og en Harvard. Smukt.

Desværre var ingen af de tilknyttede piloter ledige, så vi kunne

ikke flyve med flyene. De tjener ellers alle til opholdet ved at flyve

med ’turister’.

Efterhånden, som besøget skred frem, gik snakken med Tom

Williams bedre og bedre. Han lignede en beskeden mand, som

ikke havde særligt prangende tøj på, og som kørte i en – på de

kanter – helt almindelig japansk bil. Snakken endte med, at vi blev

inviteret med ham hjem på en øl, så vi også kunne sige dav til

hans kone. DET blev en oplevelse. Efter en hæsblæsende køretur

ud igennem de små bakker (som var noget større end

Himmelbjerget), nåede vi frem til Toms hjem. Det lignede noget

fra TV-serien Nord og Syd eller Dallas eller Dollars eller sådan

noget. Det viste sig, at hytten var 100 år gammel og bygget af

Toms oldefar. Det viste sig også, at Tom var en af de mest

velhavende indbyggere på Nordøen og havde skabt en formue på

hjortefarming, køer og får samt væddeløbsheste. Toms kone Gay

(”I had the name before those other fellows…”) var en tidligere

Miss New Zealand og virkelig sød og snakkesalig. Vi fik en lang

Bristol Freighter på Ardmore

Snedkerværkstedet i Mandeville

og god snak om de planer, man har for etablering af et fint

’arbejdende’ flymuseum i Masterton. Det vil absolut være noget,

som vil være værd at holde øje med det næste par år.

Blenheim

Turen gik videre sydpå via hovedstaden Wellington til Picton på

Sydøen. Picton må være et af de kønneste steder på kloden.

Farvandet, der leder ind til Picton, hedder Marlborough Sound.

Det er et kæmpe område med fjorde og bjerge, som er bevokset

med 4 meter høje bregner, kæmpetræer og vilde orkidéer. Vi var

selvfølgelig ude at ’trampe’ en tur i junglen en dags tid. Man bliver

sejlet ud med postbåden om morgenen og bliver hentet et forud

aftalt sted sidst på dagen. Det var en oplevelse!

30 km syd for Picton ligger byen Blenheim. Det er en aldeles kedelig

by, men med en aldeles ukedelig flyveplads. Vi havde hørt om en

samling af fly fra 1.Verdenskrig, som skulle høre til her, og dem

ville vi da se. Desuden bor New Zealand’s eneste Aeronca Champ

på Blenheim, og den måtte vi naturligvis også se.

Vi ankom til flyvepladsen en lørdag morgen. Der var ikke noget

skilt, som sagde noget som helst om et flymuseum, så vi gik ind

på flyveskolen og henvendte os til chefinstruktøren. Han kunne

fortælle, at samlingen af de gamle fly ikke var offentligt tilgængelig,

idet ejeren værnede meget om sit privatliv. Han ville ikke have alle

og enhver rendende, meeen når nu der kom en pilot helt fra

Danmark, kunne han da godt se, om han kunne finde ud af noget.

Instruktøren ringede til en mekaniker, som arbejdede for

flysamlingen. Han ville gerne komme ud og vise os flyene - og

som sagt så gjort - 10 minutter senere stod han i døren. Vi startede

med at bese den lokale Champ. Den tilhører redaktøren af ’Classic

Wings Downunder’ (redaktører er nødt til at være godt flyvende!).

Den var nu ikke så køn, at det gjorde noget. Vi så også vor rare

værts egen Nanchang (en kinesisk udgave af en Yak 52), hvorefter

vi gik over i hangarerne, hvor han arbejdede. Da døren gik op,

tabte vi underskuffen med et ordentligt brag. Det var en kæmpe

hangar, tæt besat med fly og høvlebænke og snedkerimaskiner. I

loftet hang store modelfly i massevis tæt ved siden af hinanden.

Det var et af den slags øjeblikke, hvor man glemmer at trække

vejret! I de to hangarer stod 5 Fokker Triplane (jo, fem stk.!), en

Halberstadt, en Nieuport, en Spad, en SE-5 og en DH-2; replikaer,

More magazines by this user
Similar magazines