• Short-link
• Link
• Embed

Masterton I Masterton har ’SVAS’ (Sport and Vintage Aircraft Society) til huse i to gamle hangarer på byens flyveplads. Her kommer termen ’flyveplads’ rigtigt til sin ret, idet pladsen bestod af et kæmpe græsareal med baner på kryds og tværs. Ikke noget med asfalt her! Vi havde aftalt med et par lokale medlemmer, at selveste ’præsidenten’ for SVAS ville kigge ud for at vise alle herlighederne frem. Efter et par telefonsamtaler dukkede så Tom Williams op. Hangarerne blev låst op, og - igen - en Alladin’s hule. I én hangar stod der 4 - meget flotte - Tiger Moth og en Cub. Det var en 50hestes Cub med den gamle Lycoming-motor, hvor udstødningerne vender opad. Den var godt slidt, men medlemmerne brugte den flittigt, fordi den var så billig at flyve i. I enden af hangaren havde næsen af en DC-3 fundet hvile. Den skulle oprindelig have været brugt i en børnehave, men det syntes et af SVAS-medlemmerne var synd. Rart at se, at pietetsfølelse stadig findes. I den anden hangar fandt vi, foruden en Guds velsignelse af forskellige modeller, gamle skilte, fotos og andet godt, en Proctor V, en Chipmunk, en Piston Provost og en Harvard. Smukt. Desværre var ingen af de tilknyttede piloter ledige, så vi kunne ikke flyve med flyene. De tjener ellers alle til opholdet ved at flyve med ’turister’. Efterhånden, som besøget skred frem, gik snakken med Tom Williams bedre og bedre. Han lignede en beskeden mand, som ikke havde særligt prangende tøj på, og som kørte i en – på de kanter – helt almindelig japansk bil. Snakken endte med, at vi blev inviteret med ham hjem på en øl, så vi også kunne sige dav til hans kone. DET blev en oplevelse. Efter en hæsblæsende køretur ud igennem de små bakker (som var noget større end Himmelbjerget), nåede vi frem til Toms hjem. Det lignede noget fra TV-serien Nord og Syd eller Dallas eller Dollars eller sådan noget. Det viste sig, at hytten var 100 år gammel og bygget af Toms oldefar. Det viste sig også, at Tom var en af de mest velhavende indbyggere på Nordøen og havde skabt en formue på hjortefarming, køer og får samt væddeløbsheste. Toms kone Gay (”I had the name before those other fellows…”) var en tidligere Miss New Zealand og virkelig sød og snakkesalig. Vi fik en lang Bristol Freighter på Ardmore Snedkerværkstedet i Mandeville og god snak om de planer, man har for etablering af et fint ’arbejdende’ flymuseum i Masterton. Det vil absolut være noget, som vil være værd at holde øje med det næste par år. Blenheim Turen gik videre sydpå via hovedstaden Wellington til Picton på Sydøen. Picton må være et af de kønneste steder på kloden. Farvandet, der leder ind til Picton, hedder Marlborough Sound. Det er et kæmpe område med fjorde og bjerge, som er bevokset med 4 meter høje bregner, kæmpetræer og vilde orkidéer. Vi var selvfølgelig ude at ’trampe’ en tur i junglen en dags tid. Man bliver sejlet ud med postbåden om morgenen og bliver hentet et forud aftalt sted sidst på dagen. Det var en oplevelse! 30 km syd for Picton ligger byen Blenheim. Det er en aldeles kedelig by, men med en aldeles ukedelig flyveplads. Vi havde hørt om en samling af fly fra 1.Verdenskrig, som skulle høre til her, og dem ville vi da se. Desuden bor New Zealand’s eneste Aeronca Champ på Blenheim, og den måtte vi naturligvis også se. Vi ankom til flyvepladsen en lørdag morgen. Der var ikke noget skilt, som sagde noget som helst om et flymuseum, så vi gik ind på flyveskolen og henvendte os til chefinstruktøren. Han kunne fortælle, at samlingen af de gamle fly ikke var offentligt tilgængelig, idet ejeren værnede meget om sit privatliv. Han ville ikke have alle og enhver rendende, meeen når nu der kom en pilot helt fra Danmark, kunne han da godt se, om han kunne finde ud af noget. Instruktøren ringede til en mekaniker, som arbejdede for flysamlingen. Han ville gerne komme ud og vise os flyene - og som sagt så gjort - 10 minutter senere stod han i døren. Vi startede med at bese den lokale Champ. Den tilhører redaktøren af ’Classic Wings Downunder’ (redaktører er nødt til at være godt flyvende!). Den var nu ikke så køn, at det gjorde noget. Vi så også vor rare værts egen Nanchang (en kinesisk udgave af en Yak 52), hvorefter vi gik over i hangarerne, hvor han arbejdede. Da døren gik op, tabte vi underskuffen med et ordentligt brag. Det var en kæmpe hangar, tæt besat med fly og høvlebænke og snedkerimaskiner. I loftet hang store modelfly i massevis tæt ved siden af hinanden. Det var et af den slags øjeblikke, hvor man glemmer at trække vejret! I de to hangarer stod 5 Fokker Triplane (jo, fem stk.!), en Halberstadt, en Nieuport, en Spad, en SE-5 og en DH-2; replikaer,

Eneste Aeronca Champ i New Zealand Wanaka Vampire Cessna Birddog på Ardmore Fabriksny Tiger Moth Motorværkstedet i Mandeville Peter Jacksons Halberstadt Nanchang (kinesisk“Yak-18”) Grumman med ny karriere Beech Staggerwing