but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

veteranflyklubben.dk

but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

En meget glad og rørt “Lille TOM” - alias Ejnar J. Thomsen, Kastrup - modtager det synlige bevis på sin udnævnelse til æresmedlem af Aeronautisk

Aktivitetscenter. Diplomet overrækkes af AAs formand Eivind Kramme, og rammen er erstatningsmotoren til Harvard 309 (foto - Thorbjørn Sund).

Aeronautisk Dag 29. august 2004

blev også i år en stor succes. Flere tusinde mennesker valgte at lægge vejen forbi det historiske miljø

og kikke på de mange aktiviteter - få timer efter håndboldpigernes flotte OL-finale. En række deltagende

veteranfly og en enkelt ultra-light bidrog kraftigt til at gøre folk nysgerrige - bl.a. var der stor interesse

for Johan Wiklunds skånske Tiger Moth på dansk register (OY-FEY). Man kunne kikke nærmere på

det nye Harvard-projekt, som vi fortæller mere om i næste nummer af Oscar Yankee. Et aeronautisk

vingesus blev leveret af Dansk Flyvemuseum, som havde medbragt og demonstrerede en original

Ellehammer-motor. Varme pølser i hundredevis blev langet over disken, og brevduer sendt af sted

som led i en konkurrence, Sterling velvilligt havde sponsoreret flotte præmier til. Publikum kunne

nyde flot overflyvning af Harvard og Chipmunk eller tage et velspækket loppemarkedstelt i nærmere

øjesyn. Der var også spændende gamle biler at studere tillige med oppustning af varmluftsballon,

jeepkørsel for børn og barnlige sjæle samt faldskærmsudspring. Nogle indslag på københavnske

radio- og TV-stationer gjorde deres til at bringe successen i hus. Alt var begunstiget af et meget flot

sensommervejr, og arrangørerne har af gode grunde svært ved at få de begejstrede hænder ned

igen. -tbs

Nyeste luftfoto af Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre med hundredevis af interesserede gæster (foto - Sven Hansen)

More magazines by this user
Similar magazines