but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

veteranflyklubben.dk

but no old bold pilots! - KZ & Veteranfly Klubben

Præcis som så ofte ved flyprojekter: 80% klar, ca. 80 % igen ... For

at holde modet oppe og vise vore erfaringer med en Jabiru 2200 i

Cherry‘en inviterer vi fredag far og søn på en rundflyvning (én ad

gangen naturligvis). Tilbudet bliver taknemligt accepteret. Også

byggehjælperen, teknikeren og testflyveren vil gerne prøve flyet,

og det er i orden. Efter et par krappe sving og et low pass er manden

overbevist om dette flys kvaliteter.

For enhver, der som os ankommer torsdag, er der gratis mad. Også

Jaap Mesdag benytter denne service. Han ankommer næsten

samtidig med os, men han var lettet en time tidligere fra Lelystad i

sin Aeronca. Fredag begynder der at ankomme bekendte. Max

Brändli med sin faste co-pilot Henri og bror Werner med sønnen

Roger. Dermed står der 3 Cherry‘er på pladsen.

Fredag er måltidet igen udmærket og gratis, fordi vi tilhører

kategorien hjemmebyggere. Et par grise bliver stegt på spid. Dejlig

svær og magert kød serveret med salat.

I løbet af fredag er der travlt. Mange forskellige fly lander. En hel

formation Percival‘er fra Biggin Hill. Der er Austere, Pipere,

Aeroncaer, Moth‘er, en Harvard og endda en pædagog-professor,

som for sjov har en Fouga Magister, og med den vækker han nogen

opsigt ...

Lørdag morgen kommer Jan van Wijk i sin RV-6. Han var lettet

tidsnok fra Hilversum til at være i Stauning, før showet starter.

Pladsen lukker nemlig kl. 13 i forbindelse med showet. Enhver, der

har lyst, kan melde sig for en demo-flyvning. Næste år måske ... Vi

skal lige øve os. Det er et flot show med alle mulige indslag.

Hjemmebyggere, veteraner, helikoptere og til slut en ægte F-16.

En danske prins er til stede - han er protektor for klubben, skønt

han ellers er mere til motorløb.

Efter showet kan vi atter tænke på spisning, hvor der dog denne

dag skulle betales et beskedent beløb. Men så får vi sandelig også

noget godt, og da alle er rigtig mætte efter hovedretten, er der endda

rigeligt med dessert!

Søndag morgen laves en flyplan, 55 l hældes i tanken, og

redningsveste tages på. Ved gode vejrbetingelser vil vi flyve et

stykke langs Vadehavskysten. Meget smukt, særlig ved ebbe og i

modlys. Tyske Bugt kan vi afskære et stykke. Heading 180. 10 mil

før Cuxhafen til højre og tælle øer, til vi når Borkum. Videre over

Drachten, hvor flyvepladsen er lukket! I dag er der circuit for dragefly!

Det besværer ingen. Det larmer ikke og er godt for miljøet!

Efter 2 timer og 50 min. lander vi i Lelystad. En fin flyvetur og et

meget vellykket stævne i Stauning. Bestemt besværet værd. Derfor

gør vi det igen til næste år.

tekst - Jan Zier og Rob van der Steenoven

(oversat af Maggie Ezerman)

fotos - Jan & Rob, Thorbjørn Brunander Sund

More magazines by this user
Similar magazines