Forslag til §12-miljøgodkendelse til Brogaard, Søndre Landevej 49 ...

Forslag
Forslag til
§12-miljøgodkendelse
til Brogaard,
Søndre Landevej 49,
3720 Aakirkeby.
Natur & Miljø - Marts 2012

Kolofon: Bornholms Regionskommune; Marts 2012
Udarbejdet af: Teknik & Miljø
Layout & Tryk: Teknik & Miljø
Journalnummer: 09.17.18P19-0021
Sagsbehandler: Helle Thers
Kortbilag: Kort & Matrikelstyrelsen
1

Brogaard
Godkendelses dato:
2
Brogaard
Søndre Landevej 49
3720 Aakirkeby
Ejendomsnummer: 4000263280
CHR nr. 88700
CVR nr. 13441170
P-nr. 1007559018
Mobilnr. 20414635
E-mail: brogaard@agropartnere.dk
§12- Miljøgodkendelse til
Brogaard

Indholdsfortegnelse
Miljøgodkendelse til Brogaard ......................................................................................... 6
1 Generelle vilkår....................................................................................................... 6
1.1 Vilkår vedrørende drift og indretning .......................................................................... 7
1.2 Vilkår vedrørende årsproduktion............................................................................... 7
1.3 Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen................................................. 7
2 Vilkår vedrørende produktionsanlægget .......................................................................... 8
2.1 Staldinventar- og drift .......................................................................................... 8
2.2 Ventilation...................................................................................................... 8
2.3. Rengøring af staldanlæg ....................................................................................... 9
2.4 Ammoniakreducerende teknologi .............................................................................. 9
Foder ........................................................................................................... 9
Vilkår vedrørende gyllebeholdere .............................................................................. 9
2.6 Gødningsopbevaring ........................................................................................... 9
2.7 Gyllehåndtering ................................................................................................ 9
2.8 Spildevand og overfladevand................................................................................. 10
2.9 Uheld og risici ................................................................................................ 10
2.10 Støjkilder .................................................................................................... 10
2.11 Skadedyr .................................................................................................... 11
2.12 Støv ......................................................................................................... 11
2.13 Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier........................................................ 11
Olie........................................................................................................... 11
Affald......................................................................................................... 12
Sprøjtemidler og medicin..................................................................................... 12
3 Vilkår vedrørende udbringningsarealer ......................................................................... 12
4 Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/Renere teknologi .......................................... 13
5 Vilkår vedrørende tilsyn, kontrol og egenkontrol .............................................................. 13
Godkendelsens forudsætninger – miljøteknisk beskrivelse ..................................................... 14
6. Beskrivelse af produktionsanlægget og bedriftens arealer ................................................... 14
6.1 Ansøger og ejerforhold....................................................................................... 14
6.2 Husdyrbruget................................................................................................. 14
6.3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold ........................................................ 14
6.3.1 Landskabelig placering af Brogaard .................................................................... 14
6.3.2 Brogaards placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mm. ............. 14
6.4. Ejendommens bygningsanlæg ............................................................................... 15
6.4.1 Produktionsanlægget ................................................................................... 16
6.5 Ejendommens husdyrhold ................................................................................... 16
6.6 Opbevaringskapacitet ........................................................................................ 17
6.6.1 Produktion af husdyrgødning .......................................................................... 17
5.6.2 Ejendommens opbevaringsanlæg .......................................................................... 17
6.7 Bedriftens landbrugsjord ..................................................................................... 17
6.7.1 Harmoniareal ........................................................................................... 18
6.7.2 Arealkrav ............................................................................................... 18
7 Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug ................................................................ 18
7.1 Energi ........................................................................................................ 18
7.1.1 El ....................................................................................................... 19
7.1.2 Fyrings-/dieselolie...................................................................................... 19
7.2 Vand.......................................................................................................... 19
7.3 Gødning...................................................................................................... 19
7.3.1 Husdyrgødning ......................................................................................... 19
7.4 Foder og foderopbevaring ................................................................................... 20
3

7.5 Såsæd ......................................................................................................... 20
7.6 Kemikalier og pesticider...................................................................................... 20
8 Fleksibilitet......................................................................................................... 20
9 Forventede reststoffer og emission fra anlægget ............................................................... 20
9.1 Husdyrgødning............................................................................................... 20
9.2 Kvælstofudvaskning.......................................................................................... 21
9.2.1 Overfladevand – Nitratklasse........................................................................... 21
9.2.2. Grundvand – nitratfølsomt område ....................................................................... 21
9.3 Fosfor ........................................................................................................ 21
9.4 Ammoniakfordampning...................................................................................... 21
9.5 Lugtemission ................................................................................................. 22
9.5.1 Vedvarende lugtkilder .................................................................................. 22
9.5.2 Periodiske lugtkilder .................................................................................... 22
9.6 Støvemission ................................................................................................. 23
9.7 Støjkilder ..................................................................................................... 23
9.7.1 Vedvarende støjkilder .................................................................................. 23
9.7.2 Periodiske støjkilder .................................................................................... 23
9.8 Lys............................................................................................................ 23
9.9 Transport..................................................................................................... 23
9.9.1 Intern transport......................................................................................... 23
9.9.2 Ekstern transport....................................................................................... 23
9.10 Fluer og skadedyr ........................................................................................... 24
9.11 Spildevand .................................................................................................. 24
9.12 Affald ....................................................................................................... 24
9.12.1 Olie- og kemikalieaffald ............................................................................... 24
9.12.2 Animalsk affald........................................................................................ 24
10 Risici ............................................................................................................... 24
11 Egenkontrol og management ................................................................................... 25
12 Husdyrbrugets ophør ............................................................................................ 26
Vurderinger........................................................................................................... 27
13 Vurdering af produktions miljøpåvirkning .................................................................... 27
13.1 Kvælstofpåvirkning ......................................................................................... 27
13.1.1 Overfladevand......................................................................................... 27
13.1.2 Grundvand ............................................................................................ 27
13.1.3 Vandløb og søer....................................................................................... 27
13.2 Fosforudledning ............................................................................................ 28
13.3 Ammoniakdeposition til naturarealer ....................................................................... 28
13.4 Pesticidpåvirkning........................................................................................... 29
13.5 Påvirkning af bilag IV arter ................................................................................. 29
14 Vurdering af ressourceforbrug og affaldshåndtering ......................................................... 29
15 Vurdering af lugt-, støv-, støj-, flue-, transport- og lysgener ................................................. 29
16 Vurdering af anvendelse af bedste tilgængelige teknik....................................................... 30
Energibesparende foranstaltninger: .......................................................................... 31
Vandbesparende foranstaltninger:............................................................................ 31
Management og Godt Landmandskab: ...................................................................... 31
Foderoplysninger............................................................................................. 31
Bedst tilgængelige staldteknologi ............................................................................... 32
Opbevaring af gødning: ...................................................................................... 32
Udbringning af husdyrgødning: .............................................................................. 33
17 Vurdering af hensynet til de landskabelige værdier........................................................... 36
18 Vurdering af tiltag ved ophør af husdyrbruget ................................................................ 37
19 Vurdering af alternativer til beskreven produktionsudvidelse ............................................... 37
4

20.1 Alternative løsninger ........................................................................................ 37
19.2. 0-alternativ ................................................................................................. 38
20 Afværgeforanstaltninger ......................................................................................... 38
20.1 Fodermæssige forhold .................................................................................. 38
20.2 Håndtering af husdyrgødning............................................................................... 38
20.3 Beplantninger ............................................................................................... 38
21 Samlet konkluderende vurdering ............................................................................... 39
22 Generelle forhold ................................................................................................. 39
21.1 Tidligere offentliggørelser................................................................................... 39
21.2 Offentlighøring ............................................................................................. 39
Bilag 1 – Udspredningsarealer, §3 beskyttet natur og EU-habitatområde, og arealer i bufferzoner........ 40
Bilag 2 – Anlægstegning.............................................................................................. 44
5

Miljøgodkendelse til Brogaard
Bornholms Regionskommune giver hermed godkendelse i henhold til Lov nr. 1572 af 20. december 2006
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelse nr. 294 af 31.
marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december
2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere
ændringer.
Svineproduktionen på Brogaard kan udvides fra 5000 slagtesvin (30-102 kg) til 16.500 slagtesvin (32-107 kg)
hvilket svarer til en udvidelse fra 128,41 dyreenheder (DE) til 458,33 DE.
I med denne miljøgodkendelse skal eksisterende maskinhal forlænges med 30 meter samt der opføres en
mindre silo.
I 2008 blev givet en miljøgodkendelse som gav mulighed for opførelse af en ny slagtesvinestald på 3230 m 2 ,
to gylletanke på á 3000 m 3 og to siloer på henholdsvis 21,5 meter (2500 tons) og 11 meter (1200 tons). Samt
forlængelse af eksisternde maskinhal med 30 meter samt der opføres en mindre silo. Miljøgodkendelsen blev i
midlertid hjemvist til fornyet behandling af Miljøklagenævnet, idet den ikke opfyldte BAT-kravet i hendhold
til Miljøstyrelsens vejledning fra juni 2010. Vejledningen var ikke kendt og tilgængelig på
ansøgningstidspunktet og ej heller på tidspunktet, hvor miljøgodkendelsen blev meddelt.
1 Generelle vilkår
Denne godkendelse omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Brogaard, Søndre
Landevej, 3720 Aakirkeby. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktion vedrørende CHR nr. 88700, og
ejendommen er desuden knyttet til CVR nr. 13441170 samt P-nr. 1007559018.
Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, love og bekendtgørelser – også selvom disse regler
eventuelt måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse.
Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med
”udnyttet” menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den
ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelsen af
godkendelse.
Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således:
- Når besætningen er nået op på 458,33 dyreenheder
- Besætningens/produktionens størrelse den xx 2014 (2 år efter godkendelsens dato)
Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb februar 2020.
Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 40 stk.
2.
I denne godkendelse er der indarbejdet fleksibilitet i forhold til besætningssammensætningen og fleksibilitet i
forhold til ind- og afgangsvægt på slagtesvinene.
Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af
husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering
skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2020.
Denne godkendelse skal være kendt af den daglige driftsansvarlige og andet personale med tilknytning til
husdyrbruget.
6

1.1 Vilkår vedrørende drift og indretning
1.1.1 Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår
af den miljøtekniske beskrivelse og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår.
1.1.2 Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier holdes tørre, samt at
staldene og fodringsanlæg holdes rene. Klimatiske forhold fx meget høje temperaturer kan medføre
at grise gøder i et større areal af stien.
1.1.3 Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spil undgås i videst muligt
omfang.
1.1.4 Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn
til omgivelserne.
1.1.5 Der skal monteres en returløbssikring på gårdens vandinstallation, sådan at der ikke kan opsuges
forurening i installationerne i tilfælde af tryksvigt. Denne returløbsikring skal kontroleres regelmæssigt
og mindst én gang årligt og der skal føres journal over kontroldatoerne.
1.2 Vilkår vedrørende årsproduktion
1.2.1 Svinebruget tillades drevet med en produktion på maksimalt 458,33 dyreenheder (DE), svarende til
16.500 stk slagtesvin (32-107 kg) årligt. Inden for dette produktionsniveau tillades afvigelser i ind- og
afgangsvægt, så længe det maksimale antal dyreenheder på 458,33 DE ikke overskrides.
Afgangsvægten på slagtesvinene kan øges til 110 kg som gennemsnit på årsplan, såfremt
indgangsvægten på slagtesvinene samtidig justeres til 35 kg.
1.3 Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen
1.3.1 Ændring i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. Drifts-,
indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal
anmeldes til kommune inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for
ændringer/udvidelse kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse.
1.3.2 De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende
del af driften.
Godkendelsens forudsætninger (miljøteknisk beskrivelse) og miljøvurderingen tager udgangspunkt i de
udbringningsarealer, der fremgår af kortbilag 1. Det samlede udspredningsareal udgør 484,47 ha, se tabel 1.
Der må udbringes husdyrgødning på de arealer på den pågældende bedrift som fremgår af bilag 1.
Tabel 1: Udspredningsarealer til produktionen på Brogaard
Ejerforhold Adresse Matrikel og matrikulært areal Udspredningsareal
Ejet
Ejet
Ejet
Brogård
Sdr Landevej 49
3720 Aakirkeby
Munkegård
Sdr Landevej 160
3720 Aakirkeby
St Grammegård
Grammegårdsvej 9
3720 Aakiekeby
39a Mfl aaker
117,0409 ha
40a Mfl Aaker
58,3988 ha
31a mfl Aaker
58,7122 ha
7
102,33
53,72
55,77

Ejet
Ejet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Bodernevej 19b
3720 Åkirkeby
Gusegård
Kalbyvejen 10
3720 Aakirkeby
Bodernevej 22
3720 Aakirkeby
Nexøvej 24
3720 Aakirkeby
Stubbegård
Ll Myregårdsvejen 7
3720 Aakirkeby
Egernvej 2U
3720 Aakirkeby
Hovedgårdsvejen 2
3720 Aakirkeby
Vellensbyvejen 34
3700 Rønne
Sosevejen 23
3720 Aakirkeby
Sosevejen 30u
3720 Åkirkeby
Sosevejen 16u
3720 Åkirkeby
64a m fl Aaker
52,8205 ha
39c, 41h Aaker
8,3881 ha
85v mfl Aaker
18,7696 ha
10 a mfl Aaker
49,8634 ha
75a Aakirkeby Markjorde
2,7047 ha
8
23,42
40,4
7,16
16,14
36,48
2,36
9a Nylarsker 67,68
26a Nylarsker 27,70
81a Vestermarue 4,10
81 n Vestermarie 33,04
31 n Vestermarie 7,17
Forpagtet
Gusegård
Kalbyvejen 10
3720 Aakirkeby
64a Aaker 7,00
Ialt 484,47
1.3.3 Ændringer af udspredningsarealet, skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, der vurderer,
hvorvidt de nye arealer er mere sårbare end de nuværende.
2 Vilkår vedrørende produktionsanlægget
2.1 Staldinventar- og drift
2.1.1 Der skal være etableret overbrusningsanlæg ELLER højtryksanlæg, hvor staldluften tilføres forstøvet
vand i samtlige stalde.
I stalde til smågrise, avls- og slagtesvin taget i brug efter 1. juli 2000 er det et lovkrav, at der til grise over 20 kg
opsættes overbrusning eller andre foranstaltninger, der giver grisene mulighed for køling. (§ 4 i lov nr. 104 af
14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin).
2.2 Ventilation
2.2.1 Ventilatorer skal renholdes og rengøres inden hver indsætning af nyt hold dyr. Nævnte skal fremgå af
egenkontrol journal.

2.3. Rengøring af staldanlæg
2.3.1 Der skal opretholdes en god staldhygiejne. Bygninger, anlæg og omgivelser skal renholdes, således at
lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende.
2.4 Ammoniakreducerende teknologi
Foder
2.4.1 Der skal foreligge dokumentation for, at der ved fodring af slagtesvinene maksimalt anvendes
gennemsnitlig 2,80 FE sv/kg tilvækst og 143,5 g råprotein/FE sv – eller tilsvarende som giver samme
reduktion. Dokumentationen skal dække mindst en sammenhængende periode på 12 måneder i
perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende år. Dokumentationen skal være i form af fx
effektivitetskontrol..
2.5 Lugt
2.5.1 Der må maks. anvendes 2992 stipladser (2992 dyr ad gangen) i den nye stald og 1241 stipladser (1241
dyr ad gangen) i de eksisterende stalde, såfremt den ansøgte fleksibilitet udnyttes - dvs. at der årligt
produceres 15.960 grise fra 35-110 kg, således at lugtkravene kan overholdes.
2.5.2 Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig
større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud
om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger.
Vilkår vedrørende gyllebeholdere
2.5.3 Umiddelbart efter udkørsel af gylle fra gyllebeholderen skal gyllebeholderen tilføres snittet halm,
således gylleoverfladen er dækket af et betydeligt lag halm indtil flydelaget dannes efter 1-2 uger.
2.6 Gødningsopbevaring
2.6.1 Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder
på husdyrbruget
2.7 Gyllehåndtering
2.7.1 Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til § 18 i bekendtgørelse nr.
1695 af 19. december 2006 om husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning,
ensilage m.v., skal dette foretages under konstant opsyn, således at evt. brud straks opdages og
pumpningen i så fald afbrydes.
2.7.2 Såfremt der ved gyllebeholder eller gyllelagune er etableret fast pumpeudstyr, skal elinstallationen
indrettes, så at pumpen ikke kan startes utilsigtet.
2.7.3 Hvis der er monteret fjernbetjent pumpeudstyr på gyllebeholder eller gyllelagune, skal der være
monteret en anordning, der sikre at pumpen slår fra automatisk, når der er pumpet, hvad der svarer
til indholdet af en gyllevogn. Der kan alternativt etableres en anordning, som sikrer, at pumpen kun
kan startes, når der står en gyllevogn under udløbet – og der kun kan pumpes en mængde svarende til
en gyllevognfuld.
9

2.8 Spildevand og overfladevand
2.8.1 Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere
et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller sø (kræver særskilt tilladelse).
2.8.2 Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i
henhold til reglerne for husdyrgødning i bekendtgørelse for husdyrhold og dyrehold for mere end 3
dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 1695 af 19. december 2006).
2.8.3 Vaskevand fra rengøring af stalde skal opsamles i beholder og må herefter anvendes i
overensstemmelse med bestemmelserne for spildevand i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
2.8.4 Vask af maskiner og redskaber uden gødningsrester skal ske på fast vaskeplads. Vaskevandet kan,
mod særskilt tilladelse, udledes til dræn, dog skal vandet forinden udløbet gennemgå rensning i et
veldimensioneret sandfang og en godkendt olieudskiller.
2.8.5 Al vask af maskiner, redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester og sprøjte skal foregå på
støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske jf.
bekendtgørelse for husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage
m.v. (Bek. nr. 1695 af 19. december 2006).
2.9 Uheld og risici
2.9.1 Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at
anmelde dette til: 112 eller Bornholms Politi, tlf.: 5690 1448/114
2.9.2 Der er udarbejdet en beredskabsplan for Brogaard, som fortæller, hvornår og hvordan der skal
reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Denne beredskabsplan
skal vedligeholdes så oplysningerne i den altid er opdateret.
2.9.3 Såfremt planen ikke forelægger på tidspunktet, hvor godkendelsen meddeles, skal den indsendes til
tilsynsmyndigheden senest én måned efter meddelelse af godkendelsen.
2.10 Støjkilder
2.10.1 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt
ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer:
Mandag-fredag Alle dage Alle dage Alle dage
Kl 7-18 (8 timer)
Lørdag
Kl 7-14 (7 timer)
Kl. 18-22 (1 timer)
Lørdag
Kl. 14-18 (4 timer)
Søn- og helligdag
Kl. 7-18 (8 timer)
10
Kl. 22-7 (½ timer)
Kl. 22-7
Maksimal
værdi
55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 55 dB(A)

2.10.2 Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede
støjniveau i dB(A) (re. 20 µPa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den
pågældende periode.
2.10.3 Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis
tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i
form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de
enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for
industristøj.
Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste
kontrol viser, at vilkår nr. 2.11.1 ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i
Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales
med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma.
I våde høst år kan behovet for tørring af korn og andre afgrøder være så stort, at det er nødvendigt at lade
blæserne kører i døgndrift. Særligt ved køling af korn kan det være nødvendigt at gøre det om natten, da
temperaturen om dagen er for høj til, at der kan køles.
2.11 Skadedyr
2.11.1 Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med
de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Bekæmpelsen skal desuden foretages på
tilsynsmyndighedens forlangende.
2.11.2 Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr
(rotter m.v.).
2.12 Støv
2.12.1 Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal.
2.13 Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier
Olie
2.13.1 Olietanke skal stå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og som minimum være
overdækket med et halvtag.
2.13.2 Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt
beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er
mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.
2.13.3 Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til
olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak,
overfladevand eller grundvand.
11

2.13.4 Olie skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening.
Affald
2.13.5 Arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald.
2.13.6 Affald skal opbevares og bortskaffes efter BOFA’s regulativer.
2.13.7 Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af
affald, der er tilladt i medfør af BOFA’s affaldsregulativ (haveaffald)
2.13.8 Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for
uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter BOFA’s regulativer.
2.13.9 Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under
kadaverkappe og disse skal hæves fra jorden, således at der er luftcirkulation under kadaverne) eller
lignende og placeres på afhentningsplads umiddelbart syd for maskinhallen, således at der i
tidsrummet indtil afhentning ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr.
2.13.10 Affald bør sorteres i containere opstillet på ejendommen.
2.13.11 Olie- og kemikalieaffald skal opbevares i egnet emballage og skal stå på støbt areal. Oplagspladsen
skal være under tag.
Sprøjtemidler og medicin
2.13.12 Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som ”særligt affald” og skal bortskaffes efter
de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares
sammen med levnedsmidler eller foderstoffer.
2.13.13 Lægemiddelrester og brugte kanyler skal bortskaffes via autoriserede kanaler som fx kommunale
modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af
indlægssedlen i pakningen.
2.13.14 Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra
søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb.
2.13.15 Medicinrester og rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid
gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olie- og kemikalieaffald.
3 Vilkår vedrørende udbringningsarealer
3.1.1 På bedriftens arealer og husdyrgødningsaftaler (se bilag 1 og 2) må der maksimalt udbringes
husdyrgødning svarende til 669,97 DE pr. planår (1/8 til 31/7), og således at der på bedriftens arealer
12

ikke udbringes mere end 1,3829 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de
seneste 5 år fx i form af de indsendte gødningsregnskaber. (Dette vilkår træder dog først i kraft fra
godkendelsesdatoen og således skal der ikke de første år kunne fremvises gødningsregnskaber, som
dokumenterer dette 5 år tilbage i tiden).
Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som fx affald.
3.1.2 Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6
grader ned mod vandløb, søer over 100 m 2 inden for en afstand af 20 meter fra vandløbers eller
søens øverste kant.
4 Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/Renere teknologi
4.1 Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper
om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stalde og gødningsopbevaring.
4.2 Ved erstatning af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at erstatningen sker til
mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer.
4.3 Anlæg der er særligt energiforbrugende, fx ventilationsanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes
således, at de altid kører energimæssigt optimalt.
4.4 Bedste anvendelige teknologi skal implementeres i de ældre staldafsnit ved næste gennemgribende
renovering af staldanlægget.
4.5 Vedligeholdelse af staldanlæg
Ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldgulv, ventilationsanlæg eller lignende) skal den
valgte løsning leve op til bedste tilgængelige teknik (BAT). Arbejdet skal anmeldes til Bornholms
Regionskommune, Teknik & Miljø, der vurderer, om kravet om BAT er opfyldt. Arbejdet må ikke
påbegyndes, inden kommunen har givet skriftlig tilladelse til dette.
5 Vilkår vedrørende tilsyn, kontrol og egenkontrol
5.1 På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne
godkendelses vilkår.
5.2 Der skal føres journal over dato og aktivitet vedr. udspredning af gylle og sprøjtning i marken.
Journalen skal kunne forevises på forlangende af tilsynsmyndigheden.
5.3 Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affaldet bortskaffes miljømæssigt forsvarligt.
5.4 Ved driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning, som indebærer fare
for forurening, skal forskrifterne i beredskabsplanen følges. Den driftsansvarlige har pligt til at
afværge følgerne af uheld bedst muligt.
5.5 Dokumentation i form af forpagtnings- og overførelsesaftaler om husdyrgødning (af mindst 1 års
varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende.
13

Godkendelsens forudsætninger – miljøteknisk beskrivelse
6. Beskrivelse af produktionsanlægget og bedriftens arealer
6.1 Ansøger og ejerforhold
Brogaard, Søndre Landevej 49, 3720 Aakirkeby ejes og drives af Lars-Ole Hjorth-Larsen. Ejendommen
drives som en konventionel slagtesvineproduktion med tilknyttet planteavl. Udover Brogaard ejer og driver
Lars-Ole Hjorth-Larsen Munkegård, Søndre Landevej 160, 3720 Aakirkeby, St. Grammegård,
Grammegårdsvej 9, 3720 Aakirkeby, Bodernevej 196, Aakirkeby, Kalbyvejen 10, Aakirkeby og Rundløkkevej
16, 3720 Aakirkeby.
6.2 Husdyrbruget
Den nuværende besætning er på 5000 slagtesvin (30-102 kg), svarende til 128,41 DE. Det ønskes at udvide
produktionen til 16.500 slagtesvin (32-107 kg) svarende til 458,33 DE.
6.3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold
Brogaard er placeret i landzone lokaliseret ca. 2,8 km syd for byzonen til Aakirkeby som angivet i
Regionkommuneplan 2005. Der er ingen samlede bebyggelse i nærheden af Brogaard. I området omkring
Brogaard er der ingen områder i landzone, som i lokalplaner er udlagt til boligformål, blandet bolig eller
erhverv indenfor 1500 meter. Boderne/Vestre Sømark, hvor der er sommerhuse ligger cirka 1,6 km fra
Brogaard.
Alle generelle afstandskrav i henhold til Bekendtgørelse 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og
dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. er opfyldt.
6.3.1 Landskabelig placering af Brogaard
Landskabeligt er Brogaard placeret for enden af en privatvej, som grænser op til Søndre Landevej, der er en
offentligvej. Gårdens stuehus er placeret mod øst og omgivet af en østvendt have. Vest for den oprindelige
ejendom ligger en lagerbygning og en maskinhal. Mod nord ligger de eksisterende slagtesvinestaldene og
gylletanke. Den østlige del af ejendommen grænser op til skov, mens ejendommen mod syd og vest grænser
op til åbne marker. Mod nord vil ejendommen efter udvidelsen blive afgrænset af skoven øst for
ejendommen som strækker sig mod nordvest.. Landskabet omkring Brogaard er et landbrugslandskab, som
er karakteriseret ved store åbne marker i omdrift og enkelte spredte levende hegn. Terrænet omkring
Brogaard er fladt og åbnet, men øst for ejendommen ligger en skov som omgiver Læsåen. Brogaard knytter
sig til denne skovstrækning og ejendommen udgør således ikke et dominerende element i landskabet, men
falder derimod naturligt ind i det ellers åbne landskab.
6.3.2 Brogaards placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mm.
Naturbeskyttelsesloven indeholder en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer. Loven
indeholder desuden forbud mod at ændre tilstanden inden for de beskyttede naturtyper (§3 områder),
herunder bebyggelse af arealerne.
Museumsloven indeholder et forbud mod ændring af sten- og jorddiger samt selve fortidsmindet.
Kirkebyggelinie: nærmeste kirkebyggelinie er udlagt omkring Pedersker Kirke, som ligger ca. 4,5 km
fra Brogaard.
14

Skovbyggelinie: Brogaard er beliggende inden for en skovbyggelinie, og placeret i et område, hvor
skovrejsning er uønsket.
Fortidsmindebeskyttelseslinie: Eksisterende og planlagt nybyggeri er beliggende uden for
fortidsmindebeskyttelseslinier. Nærmeste fortidsminde er en gravhøj placeret syd for Søndre
Landevej og minimum 300 meter fra de nye anlæg på Brogaard.
Interesseområde: Umiddelbart øst for ejendommen findes et interesseområde for naturbeskyttelse
langs med Læsåen.
Særligt naturområde: Umiddelbart øst for ejendommen ligger Læsåen. Naturarealet langs med
Læsåen er udpeget som særligt naturområde – Brogaard er ikke beliggende indenfor dette område.
Beskyttede jord- eller stendiger: Nærmeste beskyttet dige er beliggende i skel mellem skov langs
Læsåen og dyrket mark på nordsiden af åen mere end 100 meter fra projekterede gylletank på
Brogaard.
Fredede områder: Nærmeste fredet område er naturområderne langs med Læsåen.
Kulturmiljøområde: Selve Brogaard er beliggende i et kulturmiljøområde, og ligeledes er en part af
udspredningsarealerne er beliggende inden for kulturmiljøområder.
Beskyttet naturområder (§3 områder): I nærområdet til Brogaard, dvs. indenfor 1000 m findes 8
vandhuller, hvilke alle er under 1000 m 2 . Der er desuden 6 mindre vandhuller i umiddelbar nærhed til
ejede og forpagtede udspredningsarealer. Ingen er dog beliggende midt i et udspredningsareal og flere
er beliggende på nabomatrikel. Derudover findes 3 mindre engarealer på henholdsvis 1,59 ha, 0,53 ha
og 0,78 ha. Den nærmeste og største eng er beliggende minimum 200 m mod nordvest i forhold til
den ansøgte gylletank. Den næststørste er beliggende minimum 750 m mod nordvest og den sidste
og mindste mindst 600 m mod nordvest. Endvidere findes et mindre overdrevsareal på 0,26 ha 700
m mod nord.
Habitatområder: Brogaard er beliggende ca. 7 km fra Habitatområde 164 (Dueodde) og ca. 5,8 km
fra Habitatområde 162 (Almindingen, Paradisbakkerne og Ølene)
Nærmeste udspredningsareal til habitatområde er beliggende ca. 500 m fra Habitatområde 162 og
nærmeste udspredningsareal på habitatområde 164 er beliggende ca. 4,5 km fra området.
Afstand til arealer omfattet af bufferzoner: Brogaard er ikke beliggende inden for bufferzone I eller
II, som anlægges uden om ammoniakfølsom natur. Nærmeste naturområder omfattet af bufferzone
er et overdrev (Ugleenge), der er placeret ca. 1100 m nord for Brogaard og et overdrev ved Lauegård
ca. 1300 m sydvest for Brogaard. En mindre del af udspredningsarealerne er beliggende i bufferzone
II. 5-6 ha af ejet og forpagtet udspredningsareal er beliggende i vådområde ved Myregårdsmyr.
Områder med drikkevandsinteresse eller særlige drikkevandsinteresser: Udspredningsarealerne til
Brogaard er dels beliggende i områder udpeget som område med drikkevandinteresser og områder
med særlige drikkevandsinteresser.
Nitratfølsomme grundvandsområder: Ingen udspredningsarealer, som er tilknyttet produktionen på
Brogaard, er beliggende i nitratfølsomme områder.
Nitratklasse i forhold til overfladevand: Ingen af udspredningsarealerne er beliggende i områder, hvor
overfladevand afvander til nitratfølsomme områder.
6.4. Ejendommens bygningsanlæg
Stuehuset er opført i hvide mursten med sort tegltag, og de eksisterende driftsbygningerne er opført i
mursten, som er kalket hvide og røde. Lagerbygningen og maskinhallen er dog opført i hvide og røde
stålplader. Alle produktionsbygninger er med gråt eternittag, dog har den oprindelig gård sorte ståltag. På
ejendommen findes der udover det ovenfor nævnte blanderi/foderbygning, carport/lager og gylletanke – se
bilag 2. I forbindelse med det ansøgte projekt opføres der en ny slagtesvinestald nord for de eksisterende
stalde samt to gylletanke og to siloer som ligeledes placeres nord for de eksisterende bygninger og øst for den
15

nye stald – den ene silo opføres dog først inden for de næste par år. Endvidere forlænges den eksisterende
maskinhal med ca. 30 m mod nord inden for de næste par år.
6.4.1 Produktionsanlægget
Eksisterende svinestald 1
Denne stald er opført i 1967 og renoveret i 1996, og fungerer som slagtesvinestald. Stalden er opført i
mursten i rød-hvide farver og med gråt eternittag, og indrettet med fuldspalter. Stalden indeholder 612
stipladser og har et samlet areal på 546 m 2 . Bygningshøjden til kip er 5 m og taghældningen er 20 grader.
Stalden er indrettet med undertryksventilation, hvor der vægventiler. Stalden er forsynet med 4 afkast, som er
placeret i kip med en højde på 1 m over kip. Der er 48 vægventiler til luftindtag i stalden. Den samlede ydelse
er 54.200 m 3 /time svarende til 13.550 m 3 /time pr. afkast. Lufthastigheden bliver ved en diameter på 0,8 m på
afkastene 7,5 m/s.
Der er etableret overbrusning i form af lavtryksanlæg i stalden. Anlægget er i drift hver 3. time mellem kl. 8 og
18.
Eksisterende svinestald 2
Denne stald er opført i 1969 og renoveret i 2004, og fungerer ligeledes som slagtesvinestald. Stalden er opført
i mursten i rød-hvide farver og med gråt eternittag, og indrettet med drænet gulv og spalter. Stalden
indeholder 629 stipladser og har et samlet areal på 635 m 2 . Bygningshøjden til kip 5 m og taghældningen er 20
grader.
Stalden er indrettet med undertryksventilation, hvor der er vægventiler. Stalden er forsynet med 3 afkast, som
er placeret i kip med en højde på 1 m over kip. Ydelsen pr. afkast er godt 20.000 m 3 /time, hvilket giver en
lufthastighed på 11 m/s.
Der er etableret overbrusning i form af lavtryksanlæg i stalden. Anlægget er i drift hver 3. time mellem kl. 8 og
18
Ny svinestald
Den nye stald er opført nord for eksisterende staldanlæg – ca. 30 m nord for eksisterende gylletank. Stalden
inklusiv foderrum er 39 m × 85 m svarende til 3315 m 2 . Stalden indeholder 2992 stipladser og indrettes med
delvis fastgulv (25-49 % fast gulv). Bygningshøjden til kip er 7,2 m og taghældningen er 20 grader. Stalden er
opført i materialer og farver som matcher ejendommens øvrige bygninger.
Stalden er indrettet med 4 sektioner med hver 4 afkast – dvs. 24 afkast i alt. Derudover er der 1 afkast i
udleveringsrum og et i opsamlingsstald. Ydelsen pr. afkast er 15.000 m 3 /time. Afkastet er konisk med en
diameter på 80 cm ved bund og 100 cm ved top. Dette giver en lufthastighed på 5,3 m/s ved top.
Der er etablerede overbrusning i form af lavtryksanlæg i stalden. Anlægget er i drift hver 3. time mellem kl. 8
og 18
6.5 Ejendommens husdyrhold
Ejendommens husdyrhold består af svin. Brogaard er på nuværende tidspunkt godkendt til en besætning på
128,41 dyreenheder i slagtesvin. I forhold til beregninger og vurderinger af udvidelsen på Brogaard er der
således taget udgangspunkt i denne produktion.
Fordelingen af antal af dyr og dyreenheder på dyrekategori før og efter udvidelsen på Brogaard fremgår af
tabel 2.
Tabel 2: Fordelingen af dyr og dyreenheder (DE) på kategori før og efter udvidelsen på Brogaard
Dyrekategori
Før udvidelse
Antal DE
Efter udvidelse
Antal DE
Slagtesvin (30-102 kg) 5000 138,89 0 0
16

Slagtesvin (32-107 kg) 0 0 5000 138,39
Slagtesvin (32-107 kg) 0 0 11.500 319,44
6.6 Opbevaringskapacitet
Opbevaringskapaciteten af husdyrgødning skal være tilstrækkelig i henhold til
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
6.6.1 Produktion af husdyrgødning
Al husdyrgødningen fra besætningen opsamles i form af gylle. Mængden er beregnet i henhold til gældende
lovgivning og normer for de dyrekategorier besætningen er sammensat af. Tabel 3 angiver den producerede
mængde husdyrgødning før og efter udvidelsen på Brogaard.
Tabel 3: Produktion af husdyrgødning før og efter udvidelse
Ejendom
Før udvidelsen
Gylle m3 Efter udvidelsen
Gylle m3 Brogaard 2450 8.533
5.6.2 Ejendommens opbevaringsanlæg
I tabel 4 er angivet, hvor meget opbevaringskapacitet, der er på Brogaard.
Tabel 4: Opbevaringsanlæg til husdyrgødning
Beholder Kapacitet
Eksisterende gylletank 2.000 m 3
Eksisterende gylletank 2.000 m 3
Eksisterende forbeholder 250 m 3
Ny gylletank 3.000 m 3
Ny gylletank 3.000 m 3
Ny forbeholder 250 m 3
Total 10.500 m 3
Normproduktionen af husdyrgødning er 8.533 m 3 og hertil kommer 900 m 3 vaskevand, dvs. i alt 9.433 m 3 .
Opbevaringskapaciteten på 10.500 m 3 sikre opbevaring fra 13,4 måneders produktion. Kapaciteten er således
fuld tilstrækkelig til, at der kan leves op til husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om minimum 9 måneders
kapacitet.
6.7 Bedriftens landbrugsjord
Bedriftens landbrugsjord består af ejede og forpagtede arealer samt aftalearealer. Arealerne fremgår af
nedenstående tabel 5.
Tabel 5: Udspredningsarealer til produktionen på Brogaard
Ejerforhold Adresse Matrikel og matrikulært areal Udspredningsareal
Ejet
Brogård
Sdr Landevej 49
3720 Aakirkeby
39a Mfl aaker
117,0409 ha
102,33
Ejet
Munkegård
Sdr Landevej 160
3720 Aakirkeby
40a Mfl Aaker
58,3988 ha
53,72
Ejet
St Grammegård
Grammegårdsvej 9
3720 Aakiekeby
31a mfl Aaker
58,7122 ha
55,77
17

Ejet
Ejet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Forpagtet
Bodernevej 19b
3720 Åkirkeby
Gusegård
Kalbyvejen 10
3720 Aakirkeby
Bodernevej 22
3720 Aakirkeby
Nexøvej 24
3720 Aakirkeby
Stubbegård
Ll Myregårdsvejen 7
3720 Aakirkeby
Egernvej 2U
3720 Aakirkeby
Hovedgårdsvejen 2
3720 Aakirkeby
Vellensbyvejen 34
3700 Rønne
Sosevejen 23
3720 Aakirkeby
Sosevejen 30u
3720 Åkirkeby
Sosevejen 16u
3720 Åkirkeby
64a m fl Aaker
52,8205 ha
39c, 41h Aaker
8,3881 ha
85v mfl Aaker
18,7696 ha
10 a mfl Aaker
49,8634 ha
75a Aakirkeby Markjorde
2,7047 ha
18
23,42
40,4
7,16
16,14
36,48
2,36
9a Nylarsker 67,68
26a Nylarsker 27,70
81a Vestermarue 4,10
81 n Vestermarie 33,04
31 n Vestermarie 7,17
Forpagtet
Gusegård
Kalbyvejen 10
3720 Aakirkeby
64a Aaker 7,00
Ialt 484,47
6.7.1 Harmoniareal
Harmoniarealet er defineret som det nødvendige areal til udspredning af husdyrgødning. For en
svineproduktion må der maksimalt udspredes 1,4 DE/ha. Harmoniarealet kan sikres gennem ejede og
forpagtede arealer samt arealer med husdyrgødningsaftaler. Til harmoniarealet kan medregnes arealer, hvor
der er en afgrøde, som har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium. Der kan
kun medregnes arealer, der kan og må udspredes husdyrgødning på.
Harmoniarealet skal beregnes for hele bedriften, dvs. det samlede udspredningsareal, der kræves til
produktionerne på henholdsvis Brogaard og St. Grammegård. Der kræves et udspredningsareal på 327,38 ha.
Til den samlede bedrift er der et udspredningsareal på 484,47 ha og 87,19 ha gylleaftaler til rådighed, således
er harmonikravet opfyldt.
6.7.2 Arealkrav
Folketinget vedtog den 22. marts 2010 at ændre Landbrugsloven. Lovændringen betyder blandt andet, at pr.
1. april 2010 ophæves grænsen for, hvor mange dyreenheder der maksimalt må være pr. bedrift, og dermed er
arealkravet faldet væk.
7 Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug
7.1 Energi
Der anvendes energi til ventilation, belysning, foder-, male- og blandeanlæg, udfodring samt korntørring.

7.1.1 El
Det nuværende elforbrug udgør ca. 90.000 kWh årligt. I forbindelse med udvidelsen af produktionen på
Brogaard forventes det årlige elforbrug øget med ca. 60.000 kWh det vil sige til 150.000 kW.
Største delen af strømforbruget vil gå til ventilation, foderhåndtering og gyllehåndtering.
På Brogaard er der energibesparende tiltag som skivemølle i stedet for hammer/slaglemølle. Skivemøller har
et lavere energiforbrug end hammer/slaglemøller. Desuden sker transport af foder ved hjælp af snegle, som
er betydelig mindre energiforbrugende end luftbårne systemer. Endvidere vil der blive opført en gastætsilo i
forbindelse med projektet, således at energiforbruget til korntørring vil blive mindre.
Ventilationsanlægget rengøres jævnligt, således at dette kører optimalt, og det øverste lag isolering udskiftes,
når dette er støvet til, således at der ikke er mere modstand gennem isoleringen end højst nødvendigt. Endelig
styres ventilationen, således at der ventileres tilstrækkeligt, men ikke mere end nødvendigt.
7.1.2 Fyrings-/dieselolie
Der anvendes olie til opvarmning af stalde samt korntørring. Det nuværende fyringsolieforbrug udgør 3000
liter, fordelt på 1000 l til opvarmning og 2000 l til korntørring. Det forventes, at forbruget til opvarmning vil
stige til 2000 l som følge af udvidelsen, således at det samlede fyringsolieforbrug vil være 4000 liter efter
udvidelsen. Gennemsnittet dækker over en stor års variation. Nogle år er der ikke behov for tørring af kornet.
Forbruget til korntørring vil ikke stige som følge af udvidelsen, idet der opføres en gastæt silo.
Forbruget af diesel til markdriften udgør ca. 70.000 l årligt og forventes at stige til 80.000 l primært som følge
af større mængder husdyrgødning til udbringning.
Der findes en dieseltank på ejendommen på 5900 l, som er placeret i maskinhallen. Derudover findes der en
transportabel olietank på 500 l, som ligeledes er placeret i maskinhallen. Begge tanke er placeret på støbt
bund.
7.2 Vand
Drikkevandet til ejendommens dyrehold udgør det største vandforbrug. Dertil kommer vand, som skal
anvendes til vask af staldene m.v. Før udvidelsen anvendes 3400 m 3 , heraf anvendes cirka 2800 m 3 til dyrene,
hertil kommer vaskevand fra stald og maskiner samt vand til sprøjte. Efter udvidelsen er det forventet, at der
vil skulle anvendes 10.000 m 3 , heraf cirka 9000 m 3 til drikkevand, 500 m 3 til vask af stalde og 400 m 3 vil
vaskevand til maskiner. Ejendommen er tilsluttet det offentlige vandforsyningsnet og vandet hentes således
herfra.
På Brogaard bliver der gjort vandbesparende tiltag i form af i blødsætning af staldene før vask, således at
vandforbruget reduceres. Grisene fodres med vådfoder og er der behov for supplerende vandforsyning,
anvendes der drikkeventiler, som er placeret over vådfoderkrybben, således at et evt. vandspild minimeres.
7.3 Gødning
Afgrødernes behov for næringsstoffer dækkes med husdyrgødning og handelsgødning. Der anvendes
gødning i henhold til Plantedirektoratets normer for afgrødernes kvælstofbehov og udnyttelseskravet til
kvælstof i husdyrgødningen. Ved planlægning af afgrødernes gødningsbehov tages der desuden hensyn til
husdyrgødningens forventede udnyttelse i praksis samt jordens reserver af kvælstof, fosfor og kalium.
7.3.1 Husdyrgødning
Niveauet for tildeling af husdyrgødning til arealerne efter den planlagte udvidelse vil være 1,38 DE/ha i
gennemsnit på det totale udspredningsareal. Det tilstræbes, at husdyrgødningen udbringes på tidspunkter,
19

hvor afgrøden er i vækst og hvor den giver læ og skygge, således at ammoniakfordampningen i forbindelse
med udspredningen af gyllen minimeres mest muligt og udnyttelsen øges.
7.4 Foder og foderopbevaring
Jordtilliggendet er ikke tilstrækkeligt stort til at dække hele bedriftens behov for foder i form af korn, hvorfor
der skal indkøbes cirka 8000 tdr. ekstra korn. Udover eget produceret foder vil der blive behov for indkøb af
mineraler og proteinfoder i form af sojaskrå.
Kornet opbevares i den sydligste ende af den bygning, som også rummer maskinhallen, hvor tørring og
beluftning kan finde sted. Der opbevares ca. 1200 tons i kornladen. Der vil i forbindelse med projektet blive
opført en ny gastæt silo, som vil kunne indehold 2500 tons og som vil blive fyldt ved høst. Kornet
forarbejdes og blandes i male-blandeanlægget, som findes i den oprindelige ejendoms vestlige længe. I denne
bygning oplageres endvidere sojaskrå og øvrigt tilskudsfoder.
Den nye stald vil blive forsynet med eget male-blandeanlæg og opbevaringsfaciliteter til tilskudsfoder m.v.
Anlægget til foderblanding og opbevaring vil være at finde i den nye bygnings sydligste ende. Der opbevares
maksimalt 50 tons soja ad gangen på ejendommen fordelt på de to male-blanderum. Derudover opbevares
ca. 2 tons mineraler (samme sted som soja), og evt. i en mindre silo, som opføres senere.
7.5 Såsæd
Forbruget af såsæd er uafhængigt af udvidelsen på Brogaard, idet mængden alene afhænger af det drevne
areals størrelse.
7.6 Kemikalier og pesticider
Forbruget af pesticider vil primært være afhængig af jordtilliggendet, idet sædskiftet bibeholdes efter
udvidelsen. Der sker ingen ændring af pesticidforbruget pr. arealenhed som følge af udvidelsen.
Der er etableret vaskeplads i forbindelse med projektet, hvorpå påfyldning og rengøring af marksprøjte vil
finde sted. Planteværnsmidler opbevares i aflåst rum i umiddelbar nærhed af vaskepladsen. Hvor
vaskepladsen placeres fremgår af bilag 2.
Der anvendes ikke desinfektionsmidler i forbindelse med vask af staldene.
8 Fleksibilitet
Da slagtevægten kan forventes at stige ønskes fleksibilitet op til 110 kg. For at overholde den maksimale
produktion på 458,15 DE, vil den nedre vægtgrænse samt antallet af producerede grise samtidig skulle
justeres samt produktionen maksimalt udgøre 15.980 slagtesvin. Der er beregnet på et alternativ med 15.980
grise fra 35-110 kg svarende til 458,15 DE. Grisene fordeler sig med 11.140 grise i stalden fra 2008 og 4840
grise i de ældre stalde. Når grisenes vægtgrænse øges, er det naturligt, at der vil kunne være færre grise pr. sti.
Med en gennemsnitsvægt af grisene på 72,5 kg overholdes lugtgenegrænserne på niveau med ansøgt. Kravet
om 15 % er ligeledes opfyldt.
Der meddeles endvidere fleksibilitet til indenfor typen af husdyrgødning blot den maksimale grænse på 1,38
DE/ha ikke overskrides.
9 Forventede reststoffer og emission fra anlægget
9.1 Husdyrgødning
I forbindelse med en husdyrproduktion vil der være et afkast af husdyrgødning indeholdende primært
kvælstof, fosfor og kalium. Det er specielt kvælstof og fosfor, der kan påvirke det omgivende miljø. I tabel 7
20

er angivet mængden af husdyrgødning samt dennes indhold af kvælstof og fosfor før og efter udvidelsen (i
normtal 2010/2011)..
Tabel 7: Afkast af husdyrgødning – N & P før og efter udvidelsen
Husdyrgødning i m3 Produktion totalt til
Kg N Kg P
udspredning og Biokraft
A/S
Før Efter Før Efter Før Efter
Gylle til udspredning fra
Brogaard
2450 6058 11.417,80 37.482,90 2.402,08 8.161,08
Gylle til udspredning fra
St. Grammegård
2564 2564 13.624 13.624 2.745 2.745
Gylle til gylleaftale 0 357 0 1.717 0 375
Modtaget gylle til
udspredning
0 1445 0 8.500 0 850
Mængden af afgivet og modtaget husdyrgødning kan variere, men mængden til udspredning vil ikke
overstige, hvad der svare til 1,38 DE/ha – jævnfør afsnittet om fleksibilitet.
9.2 Kvælstofudvaskning
9.2.1 Overfladevand – Nitratklasse
En del af bedriftens udspredningsarealer er beliggende i område klassificeret som Nitratklasse 1, hvilket
betyder, at kvælstof reduktionspotentialet i området er maksimalt 50 %. Reduktionspotentialet er et udtryk
for forskellen mellem den mængde nitrat, der kommer fra rodzonen og den mængde nitrat, der ender i
vandområdet. I Nitratklasse 1 må der som udgangspunkt ikke tildeles mere end 85 % af den
husdyrgødningsmængde, der er gældende i forhold til de generelle harmoniregler. For Brogaard betyder dette,
at den maksimale belastning på arealerne beregnes til 1,3829 DE/ha. Der vil efter udvidelsen tildeles
maksimalt 1,38 DE/ha i gennemsnit på det ejede og forpagtede udspredningsareal.
9.2.2. Grundvand – nitratfølsomt område
Ingen udspredningsarealer tilknyttet produktionen på Brogaard er beliggende i nitratfølsomme områder i
forhold til grundvand. Udbringningsarealerne pålægges derfor ingen restriktioner i forhold til
kvælstofbelastning jf. lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere
ændringer.
9.3 Fosfor
Ingen af udspredningsarealerne tilknyttet produktionen på Brogaard er beliggende i områder, der afvander til
Natura 2000 områder, som er overbelastet med fosfor. Udbringningsarealerne pålægges derfor ingen
restriktioner i forhold til fosforbelastning jf. lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrugg med senere ændringer.
9.4 Ammoniakfordampning
Ved en husdyrproduktion kan der være fordampning af ammoniak fra stalde, husdyrgødningslagre samt ved
udspredning af husdyrgødningen. Størrelsen af ammoniakfordampningen er afhængig af produktionens
størrelse samt af staldtypen, lagertypen samt tidspunkt og teknik til udbringningen af husdyrgødningen.
Ejendommen er ikke beliggende indenfor bufferzone I eller II, dvs. at der ikke indenfor 1000 meter af
Brogaard findes naturarealer omfattet af kravet om bufferzoner. En række naturarealer omkring ejendommen
og udspredningsarealerne er besigtiget. Beregninger af ammoniakemission er beregnet i det elektroniske
ansøgningsskema jf. kravet i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Den samlede ammoniakemission
fra anlægget er beregnet til 5531,80 kg N/år og meremissionen fra anlægget er beregnet til 3309,62 kg N/år.
Meremissionen af ammoniak beregnes altid, og ved meremissionen forstås den samledes ansøgte emission
21

fra stald og lager fratrukket nudrift emissionen. Idet ansøgningen om miljøgodkendelse er fra 2007 er det
generelle krav om ammoniakreduktion 15%. Kravet om 15 % reduktion på ammoniakudledningen er
opfyldt, se afsnit 13.3.
9.5 Lugtemission
Lugtemission stammer fra staldene samt fra husdyrgødningssystemerne inklusiv opbevaringsanlæggene
(vedvarende lugtkilder). Desuden forekommer lugtemission ved udbringning af husdyrgødningen (periodiske
lugtkilder).
9.5.1 Vedvarende lugtkilder
For de vedvarende lugtkilder beregnes en lugtgeneafstand. Udenfor denne lugtgeneafstand må lugtgenerne
fra husdyrholdet anses som værende ubetydelige. Lugtgeneafstandene er beregnet ved hjælp af både den nye
lugtvejledning (ny lugtvejledning for husdyrbrug) og efter FMK-modellen (Vejledende retningslinjer for
vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj, 2002), og beregningen baseres på
følgende elementer:
• Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper,
• En spredningsmodel,
• Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed,
• Regler for hvordan øvrige forhold kan påvirke geneafstanden
I beregningerne af lugtgeneafstanden er der taget udgangspunkt i, at alle dyr er på stald.
Det elektroniske ansøgningssystem (www.husdyrgodkendelse.dk) foretager lugtemissions og
lugtgeneberegninger både efter den nye lugtvejledning og FMK-modellen. Det resultat systemet viser ved
endt beregning, er resultatet efter den beregningsmodel, der giver den længste geneafstand til omboende, så
genekriterierne overholdes uanset modelvalg.
Tabel 10: Geneafstand for lugt – angivet i hele antal meter
Beregningsmodel Geneafstand
Geneafstand til boligområde i
byzone/sommerhusområde
NY 909meter
Geneafstand til byzone i øvrigt og
”samlet bebyggelse”
NY 702 meter
Geneafstand til boliger uden for
”samlet bebyggelse”
NY 288 meter
For byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse og boliger uden for samlet bebyggelse angiver den nye
model den største geneafstand, hvorfor det er denne afstand, der vil være den gældende.
Nærmeste nabobeboelser uden for samlet bebyggelse er Søndre Landevej 51 og 162 samt Bodernevej 24.
Den nærmeste nabobeboelse, som har betydning i forhold til lugt er Søndre Landevej 162. Den vægtede
gennemsnitsafstand fra staldanlæggene til denne er 295,94 m. Den beregnede lugtgeneafstand er beregnet til
288 m og genekriteriet er derfor overholdt jf. tabel 8. De øvrige geneafstande er også overholdt, idet der er ca.
2800 m til byzone og ca. 1500 m til samlet bebyggelse.
9.5.2 Periodiske lugtkilder
Udbringning af husdyrgødning foregår primært om foråret i perioden marts til maj. Der køres husdyrgødning
fordelt over ca. 6 uger om året. En del af husdyrgødningen nedfældes eller nedbringes i jorden kort efter
udspredning, hvilket minimerer lugtgenerne. Reglerne overholdes vedr. nedfældning af husdyrgødning på
arealer i bufferzone I og II.
22

9.6 Støvemission
Kornet males med en skivemølle, og der kan i forbindelse med dette forekomme støvemission, men da dette
foregår i indendørs, afsættes der ikke støv udenfor. Fodringen er automatisk, og støvudviklingen er begrænset
i det udfodringen sker via et lukket system. Støvgener kan forekomme i forbindelse med transport til og fra
ejendommen, men der vil kun være tale om meget lokale støvgener.
9.7 Støjkilder
Der skelnes mellem vedvarende og periodiske støjkilder, da vedvarende støjkilder bidrager væsentligt mere til
den samlede støjbelastning fra anlægget end de periodiske støjkilder.
9.7.1 Vedvarende støjkilder
Der kan forekomme støj fra ventilationsanlægget, male-blandeanlægget og udfodringsanlægget.
Ventilationsanlægget vil være i drift 24 timer i døgnet, og male-blandeanlægget vil være i drift 3 timer dagligt i
tidsrummet kl. 6.30 – 7.00, 10.30 – 11.00 og 14.30 – 15.00. Foderingsanlægget vil ligeledes være i drift 3 gange
dagligt, men forskudt 15 minutter i forhold til male-blandeanlægget. Derudover kan der forekomme støj fra
korntørringsanlægget, som gennemsnitlig vil være i drift ca. 350 timer årligt i høstens tid. Der kan dog
forekomme stor variation fra år til år.
Ventilatorerne kontrolleres, rengøres og vedligeholdes regelmæssigt for at mindske unødig støj. Støj fra
foderblandingsanlægget er endvidere begrænset, idet anlægget er placeret inde foderladen. Støjniveauet
forventes ikke intensiveret væsentligt som følge af udvidelsen.
9.7.2 Periodiske støjkilder
Støj kan periodisk stamme fra transport til og fra Brogaard med foder, husdyrgødning og dyr. Den periodiske
støj forventes ikke øget væsentligt i forbindelse med udvidelsen.
9.8 Lys
Der forekommer ikke generende fjernlys ved ejendommen. Der er ikke arbejdslys udendørs ved maskinhal
og udleveringsramper. Der findes udelukkende orienteringslys med 10w sparepærer rundt langs bygninger og
veje/stier på ejendommen.
9.9 Transport
Der kan forekomme transport af forskellig vis i forbindelse med en husdyrproduktion. Der skelnes mellem
intern transport på ejendommen og ekstern transport, dvs. transport til eller fra ejendommen. Til- og
frakørsel til ejendommen vil foregå ad nærmeste offentlige vej. Indkørslen til ejendommen er for nylig blevet
flyttet ca. 40 meter mod vest, hvilket giver en lidt større afstand til de nærmeste naboer på Søndre Landevej.
9.9.1 Intern transport
I forbindelse med produktionen på Brogaard vil den interne transport begrænses sig til hjemkørsel af korn og
halmhåndtering, idet der ikke flyttes dyr mellem staldbygningerne, og foder transporteres i lukket system fra
foderladen til de enkelte staldafsnit.
9.9.2 Ekstern transport
Den eksterne transport består i transport af smågrise til ejendommen og levering af slagtesvin til slagteriet og
afhentning af døde dyr til DAKA. Desuden sker der transport af foder til ejendommen og udkørsel af gylle
samt afhentning af rågylle til biogasanlægget ved Aakirkeby. Endvidere kommer der transporter med
handelsgødning og plantesværnsmidler til ejendommen.
Opgørelse af transporter før og efter udvidelsen på Brogaard kan ses i tabel 10.
23

Tabel 10: Transporter til og fra Brogaard før og efter udvidelsen.
Type transport Før udvidelsen pr år Efter udvidelsen pr år Ændring
Levering af smågrise 36 90 54
Afhentning af grise til
slagteriet
52 155 103
Afhentning af døde dyr til
DAKA
100 150 50
Transporter med olie 14 16 2
Transporter af soja 12 36 24
Transporter af korn 40 (i høst) 130 (i høst) 90
Transporter med gylle inkl.
leverancer til Biokraft A/S
100 340 240
Der transporteres ikke gylle igennem byzone udover den mængde, som tilkøres arealet beliggende Egernsvej
2U.
9.10 Fluer og skadedyr
Der holdes opryddet omkring ejendommen, bygningerne vedligeholdes og vegetation holdes væk ved
bygningernes fodmur, således at rotter ikke sikres optimale leveforhold. Der opretholdes desuden en god
staldhygiejne og god gødningshåndtering. Foderladen holdes i forsvarlig stand, således at adgangsforhold for
skadedyr minimeres. Der er en fast aftale med Mortalin om rottebekæmpelse og der er stille rottekasser op
langs staldenes ydervægge.
Med hensyn til bekæmpelse af fluer forebygges fluegener ved, at der holdes rent i staldene og ved anvendelse
af rovfluer.
9.11 Spildevand
Der forekommer spildevand fra vask af staldene og vaskepladsen (900 m 3 ), hvilket ledes til gylletank. Sanitært
spildevand fra toilet og badefaciliteter i driftsbygningerne (50 m 3 ) ledes til septiktank og videre til dræn.
9.12 Affald
Fast affald indsamles og køres til BOFA. Affald, der er forbrændingsegnet (ISAG-kode 19.00), består
primært af pap og papir (ISAG-kode: 50.00) og plastik, herunder rengjort emballage fra pesticider (EAKkode:
02 01 04), hvilket andrager ca. 100 kg årligt. Derudover kommer ca. 175 stk. spraydåser pr. år (EAKkode:15
01 04). Affaldet opbevares i container, som tømmes efter behov.
9.12.1 Olie- og kemikalieaffald
Olieaffald leveres til Q8 og afhentes af vognmand. Dette udgør årligt 400 l. Olien opbevares i tromle. Med
hensyn til pesticidaffald, så forekommer der ikke pesticidaffald på ejendommen, da der ikke hjemtages mere
end der forbruges hvert år. Der opstår således ikke lagre af ulovlige pesticider. Kanyler og medicinrester
(ISAG-kode: 05.13) på Brogaard behandles som farligt affald, og afleveres som sådan til BOFA eller dyrlæge.
9.12.2 Animalsk affald
Døde grise afhentes af DAKA normalt samme dag. Døde dyr udgør efter udvidelsen ca. 330 stk. årligt
svarende til ca. 23.000 kg. Indtil afhentning opbevares de døde dyr ved overdækket ved afhentningsplads
umiddelbart syd for maskinhal/kornopbevaring – se bilag 2.
10 Risici
Væsentligst forureningsmæssige risici ved produktionen er i forbindelse med drift/brug, lagring og håndtering
af husdyrgødning, kemikalier og olie.
24

Minimering af uheld
Gylle:
Der sørges for god plads omkring gylletanke og der etableres befæstet areal, hvilket minimerer risiko for
påkørsel af gylletanke. Tankene er gravet langt ned i jorden og kun en mindre del er over jordoverfladen (1,5-
2,0 m). Gyllebeholdere undersøges jævnligt visuelt for brug, og den lovpligtige beholderkontrol udføres
minimum hvert 10. år. Der er sugekran på gyllevogn, derved er risikoen for uheld minimeret i forbindelse
med flytning og pumpning af gylle.
Rengøringsmidler:
Opbevares forsvarligt på støbt bund og anvendes med omtanke.
Veterinærmedicin:
Opbevares forsvarligt og anvendes med omtanke og forsigtighed.
Dieselolie og planteværnsmidler:
Diesel- og olietankene står på støbt bund, således at eventuelt spild let kan opsamles.
Der er etableret vaskeplads til påfyldning og rengøring af marksprøjte, hvilket eliminerer risiko for
punktkildeforurening med pesticider.
Planteværnsmidler opbevares i aflåst kemikalierum.
Minimering af gene og forurening ved uheld
Der er udarbejdet en beredskabsplan med beskrivelse af procedurer ved uheld. Beredskabsplanen
revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året.
11 Egenkontrol og management
Brogaard skal, som alle andre svineproducerende bedrifter under Danish Crown, overholde Code of Practice,
som indeholder egenkontrol. Ligeledes udføres egenkontrol i forbindelse med Foderhygiejneforordningen.
Desuden føres der logbog for flydelag på gyllebeholdere, og der udføres 10 års beholder kontrol.
På bedriften opbevares følgende:
Sprøjtejournal
Tilbageholdelsessedler og optegnelser over anvendelse af lægemidler
Salmonellaresultater- og månedsopgørelse fra slagteriet (zoonoseregisteret)
Breve med analyseresultater af foder eller husdyrsygdomme, som kan have betydning for
fødevaresikkerheden
Eventuelle breve fra Fødevareregionen vedr. offentligt tilsyn
Kommunens eller private firmaers dokumentation for skadedyrsbekæmpelse
Energi og vandforbruget kontrolleres min. 1 gang årligt.
Desuden kan i løbet af få dage fremskaffes
Fakturaer på køb og salg af foder
Oplysninger om sundhedsanmærkninger fra slagteriet.
I relation til management bestræber man sig på Brogaard på at udføre ”godt landmandskab” og
ansvarsbevidst driftsledelse blandt andet ved at:
25

Staldanlægget tilses dagligt og automatisk/mekanisk udstyr kontrolleres. Der foretages en løbende
service på anlæg og udstyr. Det drejer sig bla. foderanlæg, ventilations- og alarmanlæg, gyllepumpe,
vandforsyning, belysning mv. Tilsvarende tilses driftsbygningerne dagligt og de vedligeholdes ved
behov.
Svineri i stierne søges elimineret ved optimal styring af ventilationsanlæg og brug af
overbrusningsanlæg. Hvis der forekommer svineri i stier med fast gulv skrabes de rene med henblik
på at sikre lavest mulige ammoniak- og lugtemission.
Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af
mark- og gødningsplan. I gødningsplanen er der taget hensyn til afgrødernes behov for
næringsstoffer. Ligeledes føres der sprøjtejournal og logbog for flydelag på gyllebeholdere.
Der føres ikke løbende kontrol med energiforbruget, men det opgøres årligt i forbindelse med
regnskabet. Ved ansøgt drift vil elforbrug følges i form af opgørelserne fra el-selskabets automatiske
månedsvise aflæsning.
Foderforbruget registreres løbende og opgøres i en produktionsopgørelse, der udarbejdes for hvert
hold grise.
Der er lavet beredskabsplan, hvor forholdsregler i forbindelse med uheld er beskrevet
Besætningens ejer og ansatte ajourføres løbende bla. ved deltagelse i relevante kurser og møder.
12 Husdyrbrugets ophør
Hvis svineproduktionen på Brogaard ophøre vil staldene og gyllekanalerne blive rengjort, og gylletankere vil
blive tømt for husdyrgødning. Evt. oplag af foder vil blive fjernet og der vil blive rengjort. Bygningerne vil
blive holdt i forsvarlig stand, således at disse ikke forfalder, eller alternativt vil de blive fjernet. Dette vil sikre,
at ejendommen ikke bliver tilholdssted for skadedyr mv. og ikke vil skæmme landskabet pga. forfald.
26

Vurderinger
13 Vurdering af produktions miljøpåvirkning
13.1 Kvælstofpåvirkning
Produktionen Brogaard påvirker miljøet med kvælstof fra husdyrgødningen. Teknik & Miljø har vurderet om
påvirkningen har negativ effekt på grundvandet, vandløb og søer. Vurderingen er foretaget på baggrund af
beregninger udført i det lovbefalede elektroniske ansøgningsskema om miljøgodkendelse jf. Lov nr. 1572 af
20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. I relation til vandløb og søer, er der endvidere
foretaget en vurdering ud fra kendskab til afstrømningsforhold til recipienterne samt dræning af arealerne.
13.1.1 Overfladevand
Jævnfør afsnittet om kvælstofudvaskning ligger en part af bedriftens udspredningsarealer i et område
klassificeret som nitratklasse 1 i forhold til overfladevand. For landbrugsarealer, der er placeret i denne
kategori, stilles der krav om et lavere husdyrtryk pr. ha end de generelle harmoniregler giver mulighed for. I
nitratklasse 1 må der maksimalt tildeles 85 % af den husdyrgødningsmængde, som er gældende i forhold til de
generelle harmoniregler.
Det betyder, at husdyrtrykket som udgangspunkt maksimalt må være 1,3829 DE/ha, hvilket også er det der
reelle husdyrtryk på bedriften. På denne baggrund vurderer Teknik & Miljø, at beskyttelsen af de sårbare
vandområder, som en del af udspredningsarealet afvander til, er sikret.
13.1.2 Grundvand
I forhold til grundvand er det undersøgt om udspredningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme
indvindingsområder og/eller om der er udarbejdet en indsatplan i forhold til vandindvinding. Ingen af
udspredningsarealer tilhørende produktionen på Brogaard er beliggende i nitratfølsomme områder, dog er en
del af arealerne beliggende i et område, hvor der er lavet en indsatsplan for vandindvinding.
Arealerne er imidlertid beliggende i drikkevandsområder og områder med særlig drikkevandsinteresse. Efter
vandet har forladt rodzonen foregår en nitratreduktion ved passage gennem jordprofilen. Det er Teknik &
Miljøs vurdering, at den nitratreduktion sikrer, at koncentrationen af nitrat i det vand, der når grundvandet
ikke medfører nitratpåvirknng af grundvandet.
13.1.3 Vandløb og søer
Vandløb og søer påvirkes hovedsageligt af udvaskning samt direkte afstrømning til recipienterne. Søer og
vandhuller er særligt følsomme overfor tilførsel af fosfor, men visse kær- og mosetyper i tilknytning til søer
og vandhuller kan også være følsomme overfor kvælstoftilførsel enten via vandmiljøet eller fra luften. Den
atmosfæriske påvirkning er dog så begrænset i forhold til områdets små søer i forhold til øvrig belastning af
søerne, at der kan ses bort fra denne.
Teknik & Miljø vurderer, at de generelle beskyttelsesniveauer er tilstrækkelige til at sikre vandhuller/søer i
nærheden af Brogaard og bedriftens udspredningsarealer ikke påvirkes væsentligt i forbindelse med den
planlagte udvidelse på Brogaard.
Teknik & Miljø vurderer, at de berørte vandløbssystemer ikke vil blive påvirket af udvidelsen på Brogaard.
Bortset fra den direkte tilledning fra dræn er åstrækningerne beskyttet mod påvirkning fra næringsrigt vand
fra udspredningsarealerne, da overfladisk afstrømning vil blive tilbageholdt af bræmmer. Generelt er de
bornholmske vandløb meget robuste overfor påvirkning af kvælstof.
27

13.2 Fosforudledning
Husdyrgødning indeholder fosfor. Ved udbringning af husdyrgødning tilføres markerne fosfor, som er et
vigtigt plantenæringsstof, og ved høst fjernes der fosfor med afgrøderne. Tilføres der husdyrgødning efter de
gældende harmoniregler, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne. I henhold til
beregningerne udført i det elektroniske ansøgningsskema vil den total mængde fosfor i husdyrgødningen
udgøre 11.381,08 kg P efter udvidelsen, hvilket vil svare til ca. 24,3 kg P/ha i gennemsnit. Afgrødernes
forventede fosforoptagelse er ca. 25 kg P/ha afhængig af afgrøde og udbytte. Dette betyder, at fraførelsen vil
være stortset lig med tilførslen, idet der ikke suppleres med fosfor fra andre kilder.
Samlet er det Teknik & Miljøs vurdering, at recipienterne i forhold til tab af fosfor ligger godt beskyttet og
derfor vurderes risikoen for fosfortab som værende minimal.
Endvidere skal det nævnes, at ingen af udspredningsarealerne til Brogaard er beliggende i områder, der
afvander til områder i Natura 2000 områder, som er overbelastede med fosfor. Derfor er der i henhold til
Lov. nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. til husdyrbrug ingen restriktioner i forholdt til
fosforbelastning på udspredningsarealerne.
13.3 Ammoniakdeposition til naturarealer
Kvælstof, der deponeres fra luften, er det begrænsende næringsstof for mange sårbare økosystemer, og i disse
økosystemer kan der forventes væsentlige ændringer som følge af ekstra tilførsel af kvælstof.
Husdyrproduktioner kan give anledning til udslip af ammoniak og derfor påvirkes særligt næringsfattige
naturtyper i det åbne land. Ammoniakfordampningen pr. dyreenhed kan variere betydeligt fra den ene
produktion til den anden afhængig af dyreart, fodring, staldindretning, udbringningsmetode, renholdelse m.v.
Denne ansøgning om miljøgodkendelsen reguleres for reglesættet for miljøgodkendelsen fra før april 2011,
idet ansøgningen er modtaget før, og miljøgodkendelsen har været hjemvist til fornyet behandling af
Miljøklagenævnet. Ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal de øgede ammoniaktab fra stald
og lager reduceres med 15 % i forhold til et fastsat referencestaldsystem i 2007. Kravet om reduceret
ammoniakemission gælder for udvidelser samt stalde, der renoveres, men kan gennemføres som et krav til
reduktion af ammoniaktabet for både det eksisterende og det nye anlæg. Udegående dyr friholdes dog for
reduktionskrav i den periode, de er udegående. For malkekøer og det tilhørende opdræt reduceres
reduktionskravet derfor forholdsmæssigt.
I henhold til beskyttelse af naturområder er der udlagt bufferzoner (bufferzone I) på 300 meter om særligt
ammoniakfølsomme naturområder. Inden for denne beskyttelseszone og inden for selve området kan
husdyrbrug ikke udvides eller ændres, hvis udvidelsen medføre en forøget udledning af ammoniak til disse
naturområder.
I en yderligere zone i en afstand fra 300-1000 meter om nedenfor nævnte områder (bufferzone II) må en
udvidelse maksimalt give anledning til en merbelastning på 0,7 kg N pr. ha. Såfremt der er to eller flere
ejendomme med over 75 dyreenheder i zonen og inden for en afstand af 1 km, må merbelastningen
maksimalt udgøre hhv. 0,5 og 0,3 kg N pr. ha.
De særlige naturområder, som er omfattet af krav om bufferzone jf. § 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug er:
1) Højmose
2) Lobeliesø
3) Hede større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende uden for
internationale naturbeskyttelsesområder.
4) Overdrev større en 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende uden for
internationale naturbeskyttelsesområder.
28

5) Hede, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende inden for internationale
naturbeskyttelsesområder.
6) Overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende inden for internationale
naturbeskyttelsesområder
7) Ammoniakfølsomme søer, herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og
brunvandede søer og vandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende
inden for internationale naturbeskyttelsesområder
Ingen naturområder i nærheden af Brogaard er omfattet af kravet om bufferzone, og dermed er ejendommen
ikke beliggende i hverken bufferzone I eller II. Det er Teknik & Miljøs vurdering, at de fastlagte
beskyttelsesniveauer i henhold til lov. nr. 1572 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er tilstrækkelige til at
sikre, at ingen naturområder påvirkes i negativ retning. Det skal endvidere nævnes, at stigningen i
ammoniakfordampningen fra anlægget sammenholdt med afstanden til de nærmeste naturarealer resulterer i,
at ingen naturområder påvirkes i væsentlig negativ retning af den planlagte udvidelse på Brogaard.
13.4 Pesticidpåvirkning
Påvirkning med pesticider kan ske gennem nedvaskning fra det dyrkede areal samt ved punktkildeforurening
i forbindelse med påfyldning og rengøring af marksprøjten. Endvidere kan der ske forurening af vandløb og
søer, hvis der ikke udvises påpasselighed med vinddrift. Påfyldning og vask af marksprøjte sker på
vaskeplads, hvis afløb er koblet til gylletank.
13.5 Påvirkning af bilag IV arter
Nærmeste lokalitet, hvor der er registreringer om bilag IV-arter er en mindre sø cirka 460 m vest for
Brogaard. Arten, der er observeret på denne lokalitet, er stor vandsalamander. Vandhullet/søen ligger ikke i
udspredningsarealer og er desuden omgivet af brede bræmmer og det er derfor Teknik & Miljøs vurdering, at
den omtalte lokalitet ikke direkte bliver påvirket af afstrømning og at det atmosfæriske kvælstofbidrag fra
Brogaard ikke vil betyde en ændring i vandhullets/søens tilstand. Teknik & Miljø vurderer derfor, at Bilag IVarten
og dens levested ikke trues af den forestående udvidelse på Brogaard.
14 Vurdering af ressourceforbrug og affaldshåndtering
Teknik & Miljø har på baggrund af oplysningerne i afsnit ”Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug”
vurderet, at der i forbindelse med driften på Brogaard er gjort tiltag, som vil sikre, at anvendelse af energi,
næringsstoffer, vand og pesticider minimeres mest muligt, således at tabene til omgivelserne bliver så
minimale som mulige, samtidig med at produktionen kan foregå på et rentabelt niveau.
Med hensyn til affaldshåndtering vurderes det at følges vilkårene 2.14.5 til 2.14.15 i denne miljøgodkendelse
vil driften af Brogaard ikke medføre affaldsgener.
For så vidt angår spildevand fra Brogaard er der taget hånd om dette og det vurderes, at spildevandet
håndteres fornuftigt og i henhold til gældende lovgivning på området. Se afsnit 8.11 – Spildevand.
15 Vurdering af lugt-, støv-, støj-, flue-, transport- og lysgener
Den primære kilde til lugt fra dyrehold er staldventilation. Der forelægger kun få systematiske og anvendelige
oplysninger til anvendelse i sagsbehandling om lugtemissionen fra staldanlæg. Lugtgener fra
opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår således ikke i lugtberegningerne og reguleres derfor
ved hjælp af generelle regler, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til placering af stalde og
anlæg til opbevaring af husdyrgødning.
29

Lugtgeneafstandene med udgangspunkt i den nuværende og kommende produktion på Brogaard er beregnet
både i henhold til FMK-vejledningen og i henhold til den nye lugtvejledning. Lugtgeneberegningerne viser, at
lugtgenekriterierne ifølge Lov 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er
overholdt både i forhold til boliger i byzone, boliger i samlet bebyggelse og for enkeltbeboelse i landzone.
Det er Teknik & Miljøs vurdering, at udvidelsen af dyreholdet på Brogaard ikke vil betyde større gener for
naboer i området omkring Brogaard – nærmeste nabo uden landbrugspligt er beliggende cirka 305 meter syd
for det beregnes lugtkildecentrum på Brogaard.
Samlet set vurderes der ikke at være væsentlige kumulative effekter i relation til lugtgener i området omkring
Brogaard, jf. definitionen i lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Derfor vurderer Teknik & Miljø, at de nærmeste naboer ikke vil blive udsat for lugtgener, som overstiger et
acceptabelt niveau.
Det skal dog nævnes, at der kan forekomme kortvarige perioder med lugtgener i forbindelse med
udspredning af husdyrgødning, men generne i forbindelse med dette vurderes ikke at blive øget væsentligt
som følge af udvidelsen på Brogaard.
Med hensyn til støv- og støjgener er Teknik & Miljøs vurdering, at omboende ikke vil udsættes for væsentlige
gener, idet støvgener i forbindelse med produktionen ofte kun vil forekomme ved kørsel omkring
ejendommens bygninger i tørre perioder, og det vurderes således generelt at støvudvikling kun vil give
anledning til meget lokal støvudvikling. Samlet vurderer Teknik & Miljø, at der ikke vil være væsentligt øgede
støvgener som følge af udvidelsen.
Støj fra fodringsanlæg er begrænset, idet fodringsanlægget er placeret indendørs, således vurderes støjen
herfra at være begrænset.
Der vil kunne forekomme støj fra ekstern og intern transport, den interne transport er dog begrænset til
korntransporter i høstens tid. Trafikken til og fra driftsbygningerne på Brogaard går dog ad egen privatvej.
Denne vej er for nylig blevet flyttet ca. 40 m mod øst, hvilket giver en lidt større afstand til den nærmeste
nabo på Søndre Landevej.
Teknik & Miljø vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være uacceptable støjgener for
omkringboende forbundet med udvidelsen.
Det er Teknik & Miljøs vurdering, at der på tilfredsstillende vis er redegjort for, hvorledes fluer og andre
skadedyr vil blive bekæmpet, således at gener heraf undgås. Endvidere er det Teknik & Miljøs vurdering, at
følges vilkårene 2.12.1 og 2.12.2 i denne miljøgodkendelse burde der ikke opstå fluegener og rotteproblemer.
Teknik & Miljø vurderer, at anvendelse af lys i staldene og udenfor bygningerne på Brogaard ikke vil medføre
lysgener for omboende naboer, idet staldlyset kun vil være tændt i dagtimerne og det udendørs lys vil kun
være tændt i forholdsvis korte perioder.
16 Vurdering af anvendelse af bedste tilgængelige teknik
Bedst Tilgængelige Teknik – BAT (Best Aviable Technique) – er en fællesbetegnelse for teknik, som kan
begrænse emission af ammoniak, lugt, drivhusgasser eller begrænse energiforbruget. Anvendelse af teknikker,
der er beskrevet i Teknologibladene, sikre at der er foretaget en vurdering af teknikkens virkninger på miljøet,
og teknikken kan anvendes på økonomisk mulige vilkår under danske produktionsforhold. I vurderingen er
der samtidigt taget hensyn til eventuelle fordele og ulemper som lugt, arbejdsmiljø, dyrevelfærd m.v. En
beskrevet teknik, der lever op til alle ovenstående krav, har fået betegnelsen BAT. Er teknikken forbundet
med store omkostninger, eller er reduktionen i ammoniakfordampningen minimal, har teknikken fået
betegnelsen BAT-kanditat. Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at ansøgeren har
truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved hjælp af bedste
30

tilgængelige teknik, jf. §19 i husdyrloven. Teknik & Miljø har foretaget en vurdering af BAT anvendt inden
for følgende kategorier på Brogaard: Energibesparende foranstaltninger, vandbesparende foranstaltninger,
management, foderoplysninger, bedste tilgængelige staldteknologi, gødningsopbevaringsanlæg og bedste
tilgængelige udbringningsteknik.
I det efterfølgende er ovenstående punkter gennemgået.
Energibesparende foranstaltninger:
På Brogaard forbruges el primært til ventilation og belysning. Derudover anvendes el til pumpning af gylle.
Lyset i staldene er styret manuelt, og bruges kun ved gennemgang af grisene, derfor minimalt forbrug af lys.
Udendørsbelysningen styres af sensorer/manuelt.
Der er valgt skivemølle fremfor slaglemølle, idet skivemøller har et lavere energiforbrug. Transport af foder
sker med snegle, som er langt mindre energiforbrugende end luftbårne systemer.
Teknik & Miljø vurderer, at der anvendes BAT i relation til at sikre, at energiforbruget på ejendommen er så
lavt som muligt.
Vandbesparende foranstaltninger:
Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild.
Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt.
Produktionens vandforbrug går primært til dyrenes drikkevand og her vil en besparelse være i modstrid med
dyrevelfærden. Drikkesystemerne i staldene er moderne anlæg, som er udviklet så vandspild undgås eller
mindskes, og ventilerne er monteret over krybberne. Staldene iblødsættes inden vask med automatisk
iblødsætningsanlæg med timerfunktion.
Teknik & Miljø vurderer, at der anvendes BAT på Brogaard i relation til at mindske vandforbruget.
Management og Godt Landmandskab:
BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokumentet for bedste tilgængelige
tekniker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På Brogaard er
der taget følgende forholdsregler:
Driften planlægges, så der under normale omstændigheder aldrig er overbelægning i stierne. Der tages dog
forbehold for eventuelle strejker på slagteriet eller lignende uforudsete omstændigheder.
Elforbrug opgøres en gang årligt og vandforbruget aflæses løbende.
Forbrugt mængde af foder opgøres i forbindelse med effektivitetskontrol.
Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og
gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning.
Der er udarbejdet en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle og
brand m.v. er.
Teknik & Miljø vurderer at bedriften lever op til BAT-kravet inden for management.
Foderoplysninger
Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring, i forbindelse med
denne miljøgodkendelse. Der er stillet vilkår om foderoptimering, idet der er anvendt foderkorrektioner som
virkemiddel til at nedsætte ammoniakfordampningen. Der er stillet vilkår om 2,80 FE pr. kg tilvækst og
proteinindholdet må maksimalt være 145,5 g råprotein pr. FE.
Der anvendes fytase i foderet, og stalden er forsynet med vådfodringsanlæg, som betinger mulighed for at
tilpasse foderet efter grisenes behov.
Teknik & Miljø vurderer, at der anvendes BAT inden for foderteknologi til svinebrug.
31

Bedst tilgængelige staldteknologi
Miljøgodkendelsen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper, der tilgodeser miljøet i det
omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der
lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil
blive indhentet ny og bedste viden, der gør ejendommen til en fremtidssikret virksomhed.
Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om, hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på
bedriftens fremtid i relation til den teknologi, der giver det største miljøhensyn.
BAT-kravet gælder også for eksisterende dele af anlægget og der skal fastsættes en rimelig frist til at
imødekomme BAT-krav, der fastsættes i en miljøgodkendelse foranlediget af en ændring eller udvidelse.
Den nye stald er indrettet med 25-49 % fast gulv og ikke 50-75 %, hvilket skyldes det øget risiko for svineri i
stierne med øget andel af fast gulv. Dette kan især være et problem om sommeren i varme perioder. Foruden
at give en større arbejdsbyrde med renholdelse i stierne betyder øget svineri større lugtemmision og større
ammoniakemmision. Af hensyn til omkringboende har man fravalgt den store andel af fast gulv for at
minimere risikoen for svineri i stierne og dermed større risiko for lugtgener.
For at overholde kravet om reduktion på 15% af ammoniakemmisionen i forhold til bedste staldsystem har
man på Brogård valgt at anvende BAT i forhold til fodringen sammen med anvendelse af delvis fast gulv i
den nye stald. Foderet vil blive optimeret med hensyn til syntetiske aminosyrer, således at proteinindholdet i
foderet kan holdes på et lavt niveau. Dette sammenholdt med en lav foderanvendelse – høj fodereffektivitet
– giver en lavere udskillelse af kvælstof fra dyrene og derved en lavere ammoniakemmision.
Disse tiltag er med til at sikre en reduktion i kvælstofindholdet i gyllen. Der foreligger undersøgelser på, at 1
gram mindre fordøjeligt råprotein i foderet pr. foderenhed reducerer ammoniakfordampningen med 1
procentenhed.
Teknik & Miljø har derfor stillet vilkår om, at de ældre slagtesvinestalde, som er i eksisterende staldbygninger,
skal være indrettet med bedste anvendelige teknologi ved næste gennemgribende renovering.
Teknik & Miljø stiller vilkår om, at ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldinventar,
ventilationsanlæg og lignede) skal den valgte løsning leve op til bedste tilgængelige teknik /BAT). Arbejdet
skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, som vurderer om kravet om BAT er
opfyldt. Formålet er at sikre, at der fremover anvendes den på det pågældende tidspunkt bedste tilgængelige
teknologi, også ved ændringer, der ellers ikke kræver godkendelse efter husdyrloven.
På baggrund af ovenstående vurderer Teknik & Miljø, at der anvendes BAT inden for staldteknologi.
Opbevaring af gødning:
Gyllen opbevares dels i stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger
Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt, således at det hele tiden sikres at beholdernes bund og vægge
er tætte. Der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør. Pumpen på den nyeste gylletank er eldrevet
og sikret mod utilsigtet startning.
Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle.
Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der senest 7 dage efter at
der igen er gylle i tanken, er etableret flydelag
Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene.
De lovpligtige regelmæssige eftersyn hvert 10 år bliver gennemført, således at det kan blive kontrolleret om
der skulle være tegn på begyndende utætheder.
32

Teknik & Miljø vurderer, at der anvendes BAT i forhold til opbevaring af husdyrgødning.
Udbringning af husdyrgødning:
BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der
vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af
husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx:
‐ regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og
helligdage),
‐ udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle),
‐ krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur,
‐ krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter,
‐ krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, og krav om
maksimale mængder husdyrgødning pr. ha,
‐ krav til efterafgrøder
‐ krav om at flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6
grader ned mod vandløb, søer over 100 m 2 inden for en afstand af 20 m fra vandløbets eller søens
øverste kant.
Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses
afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes
udbytte og kvælstofudnyttelsen.
Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget
afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede
afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse
i planterne.
Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende
arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene.
Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage.
Da arealerne er jordbundstype 7 og 8 (lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke
nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på
afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed
også en større udvaskning. På sort jord og græsmarker bliver gyllen dog nedfældet jf. lovkrav.
Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT.
Samlede ammoniakemission fra produktionen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende
emissionsgrænseværdi for slagtesvinebesætninger
I henhold til Miljøministeriets vejledende emissionsgrænseværdier må produktionen på Brogaard maksimalt
udlede 5.538,9 kg N/år efter gennemførsel af hele udvidelsen. Ifølge beregning i it-ansøgningskema er den
samlede emission fra anlæg i ansøgt drift 5531,80 kg N/år, når der gennemføres foderkorrektioner på 2,8 FE
pr. kg tilvækst og 148,5 g råprotein pr. FE. Nedenfor er vist beregningerne for emissionsgrænseværdien i
henhold til Miljøministeriets vejledning. Ansøgningen er indsendt før april 2011, og derfor anvendes
Vejledninge fra juni 2010, og ikke opdateringen fra maj 2011.
Der er siden indsendelse af ansøgningen om miljøgodkendelse og siden miljøgodkendelsen blev givet i 2008
kommet vejledningen fra miljøstyrelsen [omtalt ovenfor] vedr. præcisering af BAT niveauet for enkelte
bedrifter.
33

Miljøgodkendelsen er blevet hjemvist til fornyet behandling hos kommunen idet den ikke opfylder BAT
kravet i henhold til miljøstyrelsens vejledning fra juni 2010. Vejledningen var ikke kendt og tilgængelig på
ansøgningstidspunktet og ej heller på tidspunktet for godkendelsen.
Ejeren af Brogård har etableret den nye stald og i gang sat produktionen fuldt lovligt, idet klagen over
godkendelsen ikke havde opsættende virkning.
Af vejledningen fremgår det at:
”Herefter har miljøstyrelsen opstillet en række relevante kombinationer af teknikker og teknologier, hvortil der er foretaget en
beregning af den samlede effekt på miljø og økonomi for anlægget. Meromkostningerne er opgjort ud fra den forudsætning at der er
tale om en nyetablering, hvor der er frit valg af teknik.
Miljøstyrelsen har til slut fastlagt emissionsgrænseværdierne ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger,
der overstiger ca. 100 kr/kg reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Herudover er der lagt til grund, at meromkostningerne
for landmanden forbundet med at opfylde de fastlagte emissionsgrænseværdier ikke bør overstige ca. 8 kr pr. produceret slagtesvin
svarende til 1,5 – 2% af de samlede produktinsomkostninger set i forhold til en situation med helt frit teknologivalg”
BAT niveauet for nye stalde, som det fremgår af vejledningen fra 2010, er fastsat ud fra, at der ved nybyggeri
kan implementeres teknik til reduktion af ammoniakemissionen langt billigere i forhold til, hvis samme teknik
skal implementeres i eksisterende stalde.
Det udmeldte BAT niveau fra MKN tager ikke højde for, at stalden er bygget på Brogård. Det faktum at
stalden er bygget – fuldt lovligt – betyder, at det er dyrere at implementere teknik til reduktion af
ammoniakfordampningen på nuværende tidspunkt i forhold til, hvis teknikken var blevet implementeret i
forbindelse med byggeriet.
I midlertid er fodereffektiviteten høj på Brogård og det er muligt at opfylde BAT niveauet ved
foderkorrektion jf. beregningen herunder.
Produktionen på Brogård er som følger:
2.500 slagtesvin i fuldspaltestald
2.500 slagtesvin i fulddrænet stald
11.500 slagtesvin i stald med 1/3 fast gulv (ny stald fra 2008)
I henhold til MKN afgørelse 130-00552 opfyldes slagtesvinestald med 1/3 fast gulv kravet til BAT for
stalden. ammoniaktab fra stalde med 25-49% fast gulv er 0,39 kg N pr. prod. gris 32 – 107 kg.
I den oprindelige ansøgning var der anvendt vægtintervallerne 30-105,4 kg og 30-105,5 kg. Vægtintervallet er
siden 2007 ændret i retning af større vægt ved indsættelse og større afgangsvægt. Der for er der i nærværende
miljøgodkendelse anvendt normen for vægtinterval på 32-107 kg. Ved seneste fodereffektivitetsopgørelse var
den aktuelle vægt ved indsættelse 32,8 kg og afgangsvægten 107 kg, hvilket svarer godt til normen.
I MST vejledningen fra juni 2010 beregnes BAT niveauet for nye stalde efter formlen:
210 – 750 DE: 0,29 – (((0,29 – 0,22)/(750-210)) × (antal DE i sl. svin-210).
34

I dette tilfælde med 11.500 slagtesvin 32 – 107 kg (319,44 DE) bliver maks emissionen således 0,2758 kg
N/prod. svin. Værdien skal desuden korrigeres for afvigende vægtgrænse i forhold til 30-102 kg (norm
05/06).
Korrektionsfaktorer bliver i dette tilfælde: ((107-32) × (20,95 + 0,177(32+107))/3190 = 1,071
For produktionen i de eksisterende stalde skal der regnes med et BAT emissionsniveau på 0,40 kg N/ dyr i
henhold til MST vejledningen. Dette skal ligeledes korrigeres for afvigende vægtinterval.
BAT emissionsniveauet beregnes herefter til:
(11.500 × 0,2758 × 1,071) + (5000 × 1,071 × 0,40) = 3396,9 + 2142 = 5.538,9 kg N
Der anvendes 2,80 FE/kg tilvækst og råproteinindholdet er 143,5 g råprotein/FE.
Dette virkemiddel bevirker, at det samlede ammoniaktab bliverå 5531,8 kg N jf. beregning i
www.husgodkendelse.dk
Supplerende beregning for vægtinterval 35-110 kg. For at holde samme antal dyreenheder nedsættes
produktionen til:
2.420 slagtesvin i fuldspaltestald
2.420 slagtesvin i fulddrænet stald
11.140 slagtesvin i stald med 1/3 fast gulv (ny stald fra 2008)
I MST vejledningen fra juni 2010 beregnes BAT niveauet for nye stalde efter formlen:
210 – 750 DE: 0,29 – (((0,29 – 0,22)/(750-210))x(antal DE i sl. Svin-210).
I dette tilfælde med 11.140 slagtesvin 32 – 107 kg (319,38 DE) bliver maks emissionen således 0,2758 kg
N/prod. svin. Værdien skal desuden korrigeres for afvigende vægtgrænse i forhold til 30-102 kg (norm
05/06).
Korrektionsfaktorer bliver i dette tilfælde: ((110-35) x (20,95 + 0,177(35+110))/3190 = 1,096
For produktionen i de eksisterende stalde skal der regnes med et BAT emissionsniveau på 0,40 kg N/ dyr i
henhold til mst vejledningen. Dette skal ligeledes korrigeres for afvigende vægtinterval.
BAT emissionsniveauet beregnes herefter til:
(11.140 x 0,2758 x 1,096) + (5000 x 1,096 x 0,40) = 3367,4 + 2192 = 5.559,4 kg N
Der anvendes 2,80 FE/kg tilvækst og proteinindholdet er 143,5 g råprotein/FE.
Dette virkemiddel bevirker at det samlede ammoniaktab kommer ned på 5353,24 kg N jf. beregninger udført
i www.husdyrgodkendelse.dk
Ved at anvende foderkorrektion er det således muligt at opfylde BAT niveauet i henhold til mst vejledningen
fra juni 2010.
35

Fravalg af BAT-teknikker
Ved planlægningen af staldanlægget på Brogård har der været fokus på, hvorledes lugtemmisionen kan
reduceres, idet det er naboer relativ tæt på. Da der til gengæld ikke er natur, som er følsom for ammoniak
omkring og i nærområdet til Brogård, har ansøger vurderet, at teknik til reduktion af ammoniak alene ikke er
interessant.
Kemiske luftvaskere reducerer kun ammoniak og ikke lugt. Disse er derfor ikke interessante i forhold til
Brogård, og er derfor fravalgt som BAT.
Indtil videre har forsuringsanlæg ofte ført til øgede lugtproblemer omkring ejendommene. Firmaet Infarm,
der forhandler forsuringsanlæggene, har udviklet et anlæg, hvor der også anvendes ozon til reduktion af
lugtgenerne. Dette system er endnu ikke gennemafprøvet, og det er endnu usikkert, hvorvidt den nye proces
vil løse lugtproblemet med forsuringsanlægget, og der foreligger ingen dokumenteret effekt på anlægget. Pga
af nuværende risiko for at forsuringsanlægget vil kunne medføre øgede lugtgener, har ansøger fravalgt denne
teknik på Brogård.
I forhold til anvendelse af kemiske luftvaskere og forsuringsanlæg, som alle anvender svovlsyre, kan det også
være forbundet med problemer at få svovlsyren fragtet til Bornholm. Omkostningerne til svovlsure er alt
andet større på Bornholm i forhold til i det øvrige land pga transportomkostningerne.
De langsigtede konsekvenser af at tilføre meget mere svovl til afgrøderne end der bortføres, kendes heller
ikke. Dette taler også for fravalg af teknikker, som er meget svovlsyreforbrugende, når der ikke er
ammoniakfølsom natur i nærområdet til Brogård.
De eksisterende teknikker til lugtreduktion er enten meget pladskrævende (store organiske filtre) eller endnu
så nye, at teknikken endnu ikke er gennemafprøvet og driftssikker. Skov A/S forhandler et biologisk filter,
som har nogen effekt på lugt ca. 30 %. Da der hele tiden arbejdes på forbedret teknik, er det dog sandsynligt,
at der vil fremkomme mere effektive teknikker i løbet af en kort årrække. Der må påregnes et større elforbrug
til ventilation i stalde med biologiske filtre, da der opstår et tryktab henover filteret. Staldene på Brogård er
opført, og det er derfor dyrt og vanskeligt at implementere luftrensningsteknikken i staldene.
17 Vurdering af hensynet til de landskabelige værdier
Brogaard er i henhold til Regionkommuneplan 2005 placeret i landzone og i et område, som er udpeget som
særligt værdifuldt landbrugsområde. Ejendommen fremtræder som en samlet enhed i landskabet, idet alle
bygninger er opført i tilknytning til den eksisterende gård og således udgør ejendommens bebyggelses- og
færdselsarealer en hensigtsmæssig helhed. Ejendommen ligger for enden af en cirka 100 m lang privat vej,
som grænser op til Søndre Landevej, der er en offentlig vej. Hovedparten af ejendommen er synlig fra Søndre
Landevej Der er langs med privat vejen plantet en allé, som med tiden vil vokse til og blive blikfang når
ejendommen passeres via Søndre Landevej. Den nye slagtesvinestald placeres nord for de eksisterende
driftsbygninger og på øst siden af den nye stald placeres de nye gylletanke og silo. Dette vil betyde, at stald,
gyllebeholdere og siloer som opføres i forbindelse med projektet vil blive en naturlig del af den eksisterende
ejendom. Teknik og Miljø vurderer, at den valgte placering af stald, gylletanke og siloer samt forlængelsen af
den eksisterende maskinhal vil betyde, at ejendommen ikke bliver et dominerende element i landskabet, men
en samlet enhed som knytter sig naturligt til skoven bag ved ejendommen.
36

18 Vurdering af tiltag ved ophør af husdyrbruget
I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil samtlige produktionsbygninger tilhørende
svineproduktionen blive rengjort, vedligeholdt eller nedrevet. Ejendommens øvrige bygninger vil blive
vedligehold, således at ejendommen ikke vil frem træde misligholdt. Teknik & Miljø vurderer, at disse tiltag er
tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for
eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå
som et øde og forladt element i landskabet.
19 Vurdering af alternativer til beskreven produktionsudvidelse
20.1 Alternative løsninger
Dette afsnit beskriver de muligheder ansøger havde overvejet i forbindelse med ansøgningen om
miljøgodkendelsen tilbage i 2008 og beskrevet i den meddelte miljøgodkendelse i 2008. Miljøgodkendelsen
fra 2008 blev påklaget, men da klagen ikke havde opsættende virkninger stalden opført. Det skal understreges
at på nuværende tidspunkt skal der således ikke opføres endnu en stald på Brogaard.
En alternativ løsning kunne være at udvide produktionen på St. Grammegård, Grammegårdsvej 9, 3720
Aakirkeby, hvor ansøger tillige har en svineproduktion. St. Grammegård ligger øst for Brogaard – ca. 2,8 km
fra Brogaard.
Produktionsudvidelsen kunne alternativt være placeret på St. Grammegård. Imidlertid er hovedejendommen
Brogaard, og det er hver mandskabsfaciliteter forefindes og her medarbejderne møder ind. Hovedparten af
udspredningsarealerne er endvidere lokaliseret omkring Brogaard og nordvest for Brogaard. En placering af
den nye slagtesvinestald vil derfor betyde flere transporter med gylle på vejene.
En udvidelse af produktionen på den ovenfor nævnte ejendom vil betyde, at ammoniak- og lugtemission fra
produktionen på denne ejendom øges, og forholdene på Brogaard forbliver status quo.
I nærområdet til St. Grammegård er der dog flere større husdyrproduktioner. Nærmeste anden ejendom er
Ll. Grammegaard, hvor der pt. er en verserende ansøgning om miljøgodkendelse til 395 DE. Dette betyder,
at området omkring St. Grammegård i forvejen er belastet af intensiv husdyrproduktion. Ved
Rundløkkevejen og Smålyngsvejen ligger fine overdrevsarealer, som i forvejen er påvirkede af
husdyrproduktionen i området. Derfor synes en placering på St. Grammegård som alternativ til Brogaard
ikke at være en mulighed ud fra en naturbeskyttende betragtning.
St. Grammegård fremstår endvidere i dag ikke med nye driftsbygninger, hvorfor en ny stald ville adskille sig
mere fra den øvrige bygningsmasse på St. Grammegård i forhold til en placering på Brogaard. Landskabeligt
vurderes det derfor bedst at placere en ny slagtesvinestald på Brogaard, idet denne ejendom i forvejen
fremstår som en moderne produktionsejendom.
Det er en Teknik & Miljøs samlede vurdering, at det er en fordel at udvide produktionen på Brogaard, i
stedet for at opføre en ny stald på St. Grammegård. Begrundelsen for dette er blandt andet, at de fleste
faciliteter til den kommende produktion findes på ejendommen.
Samlet er det Teknik & Miljøs vurdering, at der ikke er nabomæssig eller landskabelige forhold, som taler for,
at slagtesvineproduktionen ikke bør udvides på Brogaard, og således vurderes de behandlede alternativer ikke
som værende bedre end det ansøgte projekt.
37

19.2. 0-alternativ
0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser der er, hvis den ansøgte
produktionsudvidelse ikke gennemføres.
Udgangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. 0-alternativet er at opretholde produktionen
på det nuværende produktionsniveau. Det vil sige en bibeholdelse af den tilladte produktion på Brogaard. På
sigt vil det på grund af stadig stigende effektivitet i produktionen og krav til indtjening betyde stagnation og
ringe mulighed for at bibeholde medarbejdere.
Svineproducenter med smågriseproduktion er afhængige af, at der findes aftagere til deres grise. Søer med
smågrise er den mest arbejdsintensive del af svineproduktionen, og derfor er effekten på beskæftigelsen i
forhold til producenterne af smågrise også væsentlig.
Det er Teknik & Miljøs vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0-alternativet, dvs. fastholdelse af
et konstant produktionsniveau på Brogaard, ville være en begyndende afvikling af produktionen.
Samfundsøkonomiske er det bedst for Bornholm at beholde opfedningen af grise på Bornholm bl.a. af
hensyn til slagteriets fremtidige eksistens. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet kunne betyde at slagteriet ikke
får flere slagtninger og dermed er dets forsatte eksistens på øen ikke sikker, idet antallet af slagtninger ikke må
falde meget mere før det ikke kan svare sig at opretholde et slagteri på øen. Med den ansøgte udvidelse vil
bedriften bestående af Brogaard og St. Grammegård kunne levere ca. 5 % af grisene til slagteriet. 0alternativet
vil endvidere betyde, at de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.) får
mindre arbejde, og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes.
Ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt vurderes det også at være bedst at beholde grisene på Bornholm, i
stedet for at skulle sende dem væk fra øen til eksempelvis Sjælland eller Tyskland.
Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nærområdet omkring Brogaard ikke øges
yderligere. Det er dog Teknik & Miljøs vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af
udvidelsen på Brogaard ikke påvirker lokalområdet i negativ retning, se nærværende godkendelse.
Med hensyn til nabogener set i forhold til 0-alternativet kontra udvidelsen på Brogaard, er det Teknik &
Miljøs vurdering, at udvidelsen på Brogaard ikke vil betyde væsentlig støre gener for naboerne omkring
Brogaard end ved den nuværende produktion – jf. afsnit 14 om lugt-, støj- og fluegener samt lysforhold.
20 Afværgeforanstaltninger
20.1 Fodermæssige forhold
Kravet om 15 % reduktion i forhold til ammoniakfordampningen er opnået ved at sænke indholdet af
råprotein i foderet til 143,5 g råprotein/FE og holde foderforbruget på 2,80 FE/kg tilvækst.
20.2 Håndtering af husdyrgødning
Der nedfældes gylle på udspredningsarealerne beliggende i bufferzone I og II, således at reglerne i lov nr.
1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug overholdes.
20.3 Beplantninger
Der er ikke planlagt beplantninger rundt om bygningerne udover, hvad der allerede er eksisterende.
38

21 Samlet konkluderende vurdering
Der er foretaget beregninger af ammoniakfordampningen og ammoniakdepositionen til omkringliggende
naturarealer. Anlægget ved Brogaard er beliggende mere end 1000 m fra naturområder, der er beskyttet i
form af bufferzoner og ingen naturområder vurderes at blive påvirket i negativ retning af udvidelsen.
Desuden vurderes vandmiljøet ikke at blive påvirket væsentligt af næringsbelastning fra overfladisk
afstrømning.
Kravet til 15 % reduktion af ammoniakfordampningen på udvidelsen i henhold til Lov nr. 1572 af 20.
december 2006 er opfyldt, idet den nye slagtesvinestald indrettes med delvist fastgulv (25-49 % spalter) og
ved at der er opnået reduktion i ammoniakfordampningen ved at sænke råproteinproteinindholdet til 143,8 g
pr. FE og ved anvendelse af 2,8 FE sv/kg tilvækst til slagtesvinene.
Landskabeligt er det vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at placere den nye stald mv. på Brogaard som
som det blev ansøgt om i 2007 og opføre stalden i samme materialer og farver som ejendommens øvrige
bygninger, således at fremtoningen i landskabet vil svare til de eksisterende bygninger.
Med hensyn til nabogener er det Teknik & Miljøs vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde større gener for
naboerne omkring Brogaard end ved den nuværende produktion. Endvidere er der beskrevet og stillet vilkår,
som sikre, at de nødvendige foranstaltninger træffes ved ophør af driften på ejendommen, således at
forureningsfare undgås.
Ses der på projektets kortsigtigede såvel som langsigtigede virkninger på miljøet vurderes disse ikke at være af
væsentlig betydning. Teknik & Miljø har vurderet, at den øgede ammoniakemission fra Brogaard ikke vil have
en negativ indvirkning på naturområderne, hverken på kort- eller langsigt.
Med hensyn til uspredningsarealernes placering ligger ingen arealer i nitratfølsomme områder i forhold til
overfladevand og vandindvinding, og ej heller i fosforbelastede områder.
22 Generelle forhold
21.1 Tidligere offentliggørelser
Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø meddelte 2. februar 2008 en §12-miljøgodkendelse til
Brogaard, Søndre Landevej 49, 3720 Aakirkeby. Denne miljøgodkendelse blev påklaget, og Miljøklagenævnet
hjemviste godkendelsen til fornyet behandling, idet den ikke opfyldte BAT-kravet i henhold til Miljøstyrelsens
vejledning fra juni 2010. Vejledningen var ikke kendt og tilgængelig på ansøgningstidspunktet og ej heller på
tidspunktet, hvor miljøgodkendelsen blev meddelt. Teknik & Miljø har nu genbehandlet ansøgningen om
§12-miljøgodkendelse til Brogaard, således at §12-miljøgodkendelsen lever op til Miljøstyrelsens BATemissionskrav.
21.2 Offentlighøring
Bornholms Regionskommune fremlægger hermed ”Forslag til §12-miljøgodkendelse til
Brogård” i offentlig høring i perioden 21. marts til 2. maj 2012.
Efterfølgende vil eventuelle indsigelser og ændringsforslag blive behandlet og der vil blive taget stilling
til om forslaget kan godkendes endeligt.
Indsigelser og ændringsforslag til miljøgodkendelsen skal være Regionskommunen i hænde senest 2.
maj 2012 kl. 12. De sendes til Teknik & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge.
Yderligere oplysninger om forslaget til miljøgodkendelsen kan fås ved henvendelse til Helle Thers, tlf.:
5692 2074, e-mail: Helle.Thers@brk.dk
39

Bilag 1 – Udspredningsarealer, §3 beskyttet natur og EU-habitatområde, og
arealer i bufferzoner
40

Bilag 2 – Anlægstegning
44