Den radikale fortælling - Radikale Venstre

en verdenshistorisk milepæl i forhold til læring, dannelse samt social og demokratisk
deltagelse .
Den danske spidskompetence: Forpligtende fællesskaber
Når man foretager en tidsrejse, bliver det pludselig meget tydeligt, hvordan
vi – trods diverse mangler og besparelser – over de seneste 30-40 år
har formået at udvikle og tilpasse vores folkeskole, så den stort set stemmer
overens med tidens krav . Samtidigt får man fra tidsmaskinens vindue øje
på nogle af de spidskompetencer, der kendetegner det særligt danske . For
mere præcist at illustrere, hvad det er vi danskere i den grad er gode til – og
hvordan det fremover skal præge vores folkeskole – er det oplagt at indlede
med, hvordan andre beundringsværdigt betragter os . Dette kom bl .a . til udtryk,
da en gruppe kinesiske ledere mødte en dansker og stillede følgende
spørgsmål: ”Hvordan kan det være, at godt fem millioner danskere er i stand
til at dominere verdensmarkedet med vindmøller, container-skibsfart, medicin,
sikkerhed, rengøring og meget andet, når over én milliard kinesere ikke
kan?”
En dansk professor har endvidere fortalt, at han for nogle år siden blev opsøgt
af amerikanske forskere . De havde noteret sig, at Danmark klarede sig
ret godt i de internationale målinger af konkurrenceevne . Men hvad var det
mere præcist, de kunne, danskerne? Amerikanerne havde besøgt en række
vidensvirksomheder og iagttaget medarbejderne . De havde bemærket, at
der særligt var tre former for arbejde, danskerne var gode til . De to første
former havde de ventet, for de hørte i udpræget grad til i et industrisamfund .
Men de var overraskede over den tredje form for arbejde, som danskerne
mestrede til perfektion: De danske medarbejdere var ifølge amerikanerne
gode til at oprette rutine og holde rutinerne, men nok så vigtigt også gode
til at nedbryde rutinerne igen med henblik på at oprette nogle nye, der var
mere effektive eller på anden måde mere hensigtsmæssige . Amerikanerne
konkluderede kort sagt, at vi danskere er ekstremt fleksible, yderst omstillingsparate
og gode til at tilpasse os forandringer . En yderst vigtig evne i
et vidensamfund i hastig udvikling og under konstant forandring . En yderst
vigtig evne, når ny viden konstant inddrages, og processer igen og igen evalueres
og reevalueres for at optimere eksisterende løsninger og finde på nye
og bedre måder at gøre tingene på . Amerikanerne ville vide, hvor medarbejderne
havde lært det .
Dette er bare to sandfærdige historier blandt mange, som siger noget om
den danske kultur og tradition, og som vi alle er bærere af her til lands . Det er
noget specifikt dansk, som på den ene side er værd at værne om, og på den
anden side er værd at videreføre til de næste generationer . Men det er ikke
noget, der bare kan overføres fra lærer til elev . Det er snarere en kollektiv erfaring,
der også har ført til den særligt danske udgave af velfærdssamfundet .
Denne kollektive erfaring viser sig bl .a . ved at sætte ting i system . Men den
viser sig også ved at nedbryde uhensigtsmæssige hierarkier og etablere sociale
og kulturelle adgange på tværs af diverse skel og grænser . Denne særligt
danske kollektive erfaring viser sig endelig også ved en hurtig tilegnelse
af nye teknologier, gode evner til samarbejde samt respekt for hverandre –
ikke mindst hverandres forskelligheder .
Moderne og postmoderne gennembrud
Vi kan spore denne kollektive erfaring og kultur tilbage til 1800-tallet. Sidst
i det 19 . århundrede stod man faktisk over for en lignende tid med Det Moderne
Gennembrud . En masse danskere havde i den grad et kulturelt udsyn
mod datidens ”globalisering” eller åbning af verden . Georg Brandes introdu-
32