Nr. 2

Nr. 2 - 31. årgang Maj 2009 (119)

VEJRET 

Medlemsblad for 

Dansk Meteorologisk Selskab 

c/o Michael Jørgensen 

Drosselvej 13, 4171 Glumsø 

Tlf. 3915 7271, mij@dmi.dk 

Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK 

IBAN: DK45 3000 0007 3522 63 

Hjemmeside: www.dams.dk 

Formand: 

Eigil Kaas 

Tlf. 46 73 10 43, kaas@gfy.ku.dk 

Næstformand: 

Sven-Erik Gryning 

sven-erik.gryning@risoe.dk 

Sekretær/ekspedition: 

Michael Jørgensen 

Drosselvej 13, 4171 Glumsø 

Tlf. 3915 7271, mij@dmi.dk 

Kasserer: 

Gudfinna Adalgeirsdottir 

Rolfsvej 5, 2. tv., 2000 Frederiksberg 

Tlf. 20962145, gua@dmi.dk 

Redaktion: 

John Cappelen, (Ansvarh.) 

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø 

Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk 

Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper Eriksen - 

Thomas Mørk Madsen 

. 

Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på 

email: vejret.redaktionen@gmail.com 

Foreningskontingent: 

A-medlemmer: 220 kr. 

B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 

kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. 

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til 

Selskabet, att. kassereren. 

Korrespondance til Selskabet stiles til 

sekretæren, mens korrespondance til bladet 

stiles til redaktionen. 

Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. 

Redaktionsstop for næste nr. : 15. juli 2009 

©Dansk Meteorologisk Selskab. 

Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med 

korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er 

udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som 

Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. 

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85 

ISSN 0106-5025 

Fra 

redaktøren 

Sommeren står for døren, men dette nummer af 

Vejret byder på et koldt pust fra Danmark, og i den 

modsatte grøft på en varmerekord fra Færøerne. Læs 

også historien om en over 100 år gammel farefuld 

ballonfærd med kurs mod Nordpolen. Endvidere 

kan man lære mere om, hvordan man kan bruge 

satellitbilleder til at lære mere om de meteorologiske 

forhold i den øvre del af troposfæren. Derudover 

gennemgås vintervejret for Danmark 2008/2009 og 

vejret lokalt og globalt samlet set for 2008. Sidst 

men ikke mindst kan man læse formandens beretning 

og referatet fra sidste generalforsamling. 

Jesper Eriksen 

Indhold 

Portræt af en rekord – 

Når det er varmt på Færøerne ........................... 1 

Andrées Nordpolsekspedition .......................... 8 

Hvad kan et vanddamp-billede fortælle om vejrforholdene 

nær tropopausen? ............................. 14 

Den Store Danske- nu på nettet...................... 19 

Når koldluften overrasker................................ 20 

Fra formanden.................................................32 

... og vejret i 2008.......................................... 33 

Efterlysning.....................................................45 

Vintervejret 2008/2009....................................46 

Referat fra Generalforsamling 2009 ................. 49 

Forsidebilledet 

Er fra satellitten TERRA og viser et polart lavtryk over 

Barentshavet den 5. april 2009. Nordnorge ses forneden, 

Spitsbergen øverst til venstre, omgivet af pakis. Bjørneøen 

kan skimtes i isens sydligste tunge. Den mankeagtige skydannelse 

er typisk for polare lavtryk i udviklingsstadiet. 

Kilde: NASA/GSFC, MODIS Rapid Response. 

Bagsidebilledet 

Lysfænomen 15. januar 2009 klokken 9:41-9:46, Østrig, ski 

område Serfaus/Fiss/Ladis. Foto: Flemming Væversted. "Under 

den "rigtige" ses en såkaldt undersol under horisonten. 

Det er faktisk et specialtilfælde af det man kalder en solsøjle, 

der er en søjle af lys der enten går lodret fra Solen op eller ned. 

Det skyldes en spejling af lyset i mere elle mindre ordnede 

iskrystaller i atmosfæren. Ordningen af krystallerne afgør 

solsøjlens form og i tilfældet med undersolen er krystallerne 

ordnet fuldstændig. Undersolen er så kraftig at den har sine 

egne bisole. Billedet viser således en sol og en undersol med 

hver sine bisole. Tekst. John Cappelen.

Portræt af en rekord: 

Når det er varmt på Færøerne... 

Af Leif Rasmussen 

 

- 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejrsituationen 

- 

 

- 

 

 

 

 

- 

 

 

 

- 

- 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

 

- 

 

 

- 

 

 

 

 

Figur 1. Vejrkortet for 20. marts 00 UTC. Færøerne markeret med rødt. (UK Met 

Office). 

Vejret, 119

Figur 2. Modis billede, naturlige farver, fra 20. marts, 11:34 UTC. Færøerne ses øverst. Sydøst herfor ses Shetlandsøerne at 

’brænde hul’ i tågen. (NASA/Dundee University). 

Vejret, 119, maj 2009

Figur 4. Radiosonderingen fra Tórshavn, 20. marts 00 UTC, visende temperatur og dugpunkt som funktion af højden. 

Isolinier for temperatur er blå og forløber skråt opad mod højre. Grænsen mellem det kolde og fugtige bundlag og den 

varme og tørre subsidens-luft ovenover træder meget tydeligt frem. Flyttes den 10,5 grader varme luft i 950 meters højde 

ned til havniveau, vil den gennem kompression nå en temperatur på 20 ºC. (University of Wyoming). 

 

 

- 

 

 

 

Hvad der sker på Færøerne? 

 

- 

 

- 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 


Figur 4. Modis billede af Færøerne, naturlige farver, men lidt kontrastforstærket, fra 20. marts, 13:25 UTC. Små billedfejl 

skyldes, at der er tale om et quick-look billede. (NASA). 

- 

 

- 

- 

 

 

 

 

- 

 

 

 

Vejret, 119, maj 2009 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

- 

- 

 

 

 

- 

 

-

Føhn eller ej? 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

 

 

 

 

- 

- 

 

 

 

 

 

- 

version 2 

Royal Meteorological Society 

- 

- 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

- 

- 

 

 

- 

 

 

- 

Figur 5. Forløb af temperatur (blå) og dugpunkt (rød) fra den 19. til 21. marts ved DMI’s vejrstation 06012 Fugloy. 


- 

 

 


 

 

 

 

- 

 

Landsverk 

- 

 

- 

 

 

Figur 6. Udvalgte data fra vejrstationen Vidareidi på Viðoy, den 20. marts. Øverst temperatur og dugpunkt, i midten relativ 

fugtighed og nederst vejtemperaturen. (Landsverk).

- 

 

 

 

- 

 

 

- 

 

 

- 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

- 

 

 

 

- 

 

- 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

Tidligere tilfælde 

 

 

- 

 

 

- 

- 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 


Andrées Nordpolsekspedition........ 

Af Søren Brodersen, 

DMI 

Svalbard, sommeren 1897: 

Tre modige mænd kravlede målbevidst 

ombord i gondolen under 

en stor brintballon. Deres agt var 

at vinde hæder og ære ved at 

opdage Nordpolen, båret tusinder 

af kilometer i ballon over 

Polarhavet. Man hørte intet til 

dem de næste 30 år. 

Senhalvfemserne var polarekspeditionernes 

tid. Nordmændene 

var de mest fremgangsrige, ikke 

mindst anført af Fridtjof Nansen, 

der i polarskibet ”Fram” kom et 

godt stykke frem gennem Ishavet, 

men ikke til Nordpolen. 

Nordpolen var ukendt og kunne 

for så vidt være uopdaget land, 

som kunne navngives og tages 

i besiddelse, - og for opdageren 

selv medføre evig berømmelse. 

På patentkontoret i Stockholm 

sidder ingeniør Salomon August 

Andrée, f. 1857 og altså en mand 

først i 30’erne, og arbejder med 

tanken om at flyve til Nordpolen. 

Der skulle gå endnu ca. 10 år, 

før brødrene Wright gennemførte 

en kort flyvning med ”The 

Wright Flyer”, så eneste kendte 

mulighed for at transportere sig 

flyvende var ved hjælp af brintballon. 

Andrée havde på nogle 

studieture i anden sammenhæng 

set ballonflyvning udført i USA 

og fik hurtigt interesse for denne 


disciplin. Ballonflyvning var dog 

endnu en yderst eksotisk foreteelse. 

I Europa, særligt i Frankrig 

og Tyskland, var der entreprenante 

folk, der eksperimenterede 

og gjorde sig erfaringer med ballonflyvning. 

Andrée opsøger 

nogle af disse og køber ballonen 

”Svea”, som han medbringer til 

Sverige, hvor han udfører flyvninger 

under stor pressebevågenhed. 

Nogle af flyvningerne ligner 

potentielle katastrofer, f.eks. da 

ballonen indhyllet i skyer bæres 

fra omkring Gøteborg ud over 

Skærgården i det østlige Sverige, 

hvor han ser et fyrtårn, - og tror 

han passerer Vänern eller Vättern. 

I virkeligheden er han nået 

så langt østpå ud over Østersøen, 

at han har set et fyrtårn på Øland. 

Noget senere lander han på 

Gotland. 

Hverken Andrée eller andre 

ballonflyvere har nogen som 

helst brugbar viden om vejret. 

Hvor skulle de også have den fra? 

Forståelsen af lavtryk og højtryk, 

begrebet fronter og ikke mindst 

vindens variation med højden 

var næsten fuldstændig ukendt, 

om end ballonførerne nok har 

opdaget et og andet mere eller 

mindre systematisk med de 

vinde, der bar ballonen frem. De 

har dog ikke formået at sætte 

teorier eller erfaringer op på en 

måde, der har fremmet forståelsen, 

endsige givet mulighed for 

at udnytte den. Kendskab til klodens 

overordnede vindsystemer 

begrænsede sig i hovedsagen 

til ”kalmebæltet” og passatvindene. 

Det stort set stationære 

polare højtryk kendte ingen til… 

Men Andrée havde en idé. Han 

var klar over, at en frit flyvende 

ballon blot bevæger sig med vinden. 

Var der en metode, hvorved 

man kunne styre den? Han arbejdede 

med tanken om at påføre 

ballonen friktion med jord- eller 

havoverfladen. Ballonen bremses 

derved, og vinden blæser hurtigere 

i forhold til ballonens bevægelse. 

Således kunne man ved at 

montere et sejl på ballonhylsteret 

få ballonen til at afvige fra vindens 

retning, - måske med helt 

op til 20-30 grader. Ballonen var 

dermed styrbar! Friktionen skulle 

opnås ved hjælp af ”styreliner”. 

Et antal lange solide reb, monteret 

på gondolen, skulle slæbe på 

overfladen og bremse ballonen i 

forhold til vinden. Rebene udgør 

også vægt, der trækker ballonen 

ned. Men når en stor del af rebet 

ligger på overfladen, vil ballonen 

være vægt-balanceret, og 

dermed vil færden over havet og 

isen kunne finde sted i en næsten 

konstant højde af omkring 50- 

100 meter. 

En plan ser dagens lys 

Andrée udfører 9-10 flyvninger 

i Sverige med den nu styrbare 

ballon ”Svea”, og i et enkelt tilfælde 

dokumenterer han, at han 

har opnået en afdrift på omkring 

27 grader. I midten af halvfemserne 

foreligger der dermed en 

plan. Med start fra Svalbard og

under forudsætning af en passende 

sydlig vind kan en nordpolsekspedition 

gennemføres i 

ballon. Når Polen er passeret og 

det svenske flag plantet eller kastet 

fra ballonen, kan flyvningen 

fortsætte til Alaska eller Sibirien, 

hvorfra besætningen kan gå eller 

sejle hjem... 

Der er mange tvivlere i Stockholm 

på den tid. Men Andrée får 

med sin entusiasme rejst penge 

til projektet. Mange mener, at 

nedbør vil tynge ballonen, men 

Andrée argumenterer: ”Nedbør 

ved plusgrader vil smelte og nedbør 

ved minusgrader vil blæse af, 

for ballonen bevæger sig langsommere 

end vinden”. Blandt 

sponsorerne er Alfred Nobel og 

selveste Kong Oskar II. Andrées 

projekt fanger pludselig også offentlighedens 

interesse. Nordmændenes 

succes’er nager svenskerne, 

ikke mindst fordi Norge 

endnu er underlagt den svenske 

konge, og det er længe siden 

en svensk opdagelsesrejsende 

har præsteret noget opsigtsvækkende. 

Pressen beskæftiger sig 

med Andrée og hans kommende 

besætning på et niveau, som kan 

sammenlignes med senere tiders 

astronauter, og Andrée bliver et 

tidsikon med meninger og holdninger 

om det meste, hvis man 

spørger – og det gør man. 

Andrée køber en ny ballon i 

Frankrig, fremstillet ved brug af 

den mest moderne teknologi. 

Ballonen får en diameter på 

20,5 m og kan rumme 4800 kubikmeter 

brint. Den skal kunne 

bære 3,5 tons ballast, mad, udstyr 

mv. Ballonhylsteret er syet 

af fineste silke i flere lag, og en 

særlig fernis skal lukke alle de 8 

millioner små huller, der findes 

i syningerne. Ballonens tæthed 

er altafgørende. Den fyldes ved 

afgang, og der kan ikke fyldes 

brint på undervejs. Målet er, at 

ballonen skal kunne holdes flyvende 

i mindst 30 dage uden 

betydende tab af gas. 

I forsommeren 1896 er to 

følgesvende til Andrée udpeget. 

Nils Gustaf Ekholm, meteorologisk 

videnskabsmand, 

og Nils Strindberg, kemiker og 

fysiker. Ekspeditionen forlader 

Stockholm under stor folkelig og 

mediemæssig opmærksomhed 

og begiver sig til Danskøen på 

det nordvestlige Svalbard, hvor 

der opføres et ”ballonhus”. En 

slags ”affyringsrampe” for ballonen, 

der skal beskytte den mod 

vind og til dels vejr frem til den 

dag, den rette søndenvind gør 

det muligt at begynde flyvningen. 

Et apparat til fremstilling 

af brint etableres ved siden af 

ballonhuset. Men sommeren går 

med nærmest konstante nordenvinde, 

og projektet opgives, ballonen 

pakkes sammen og ekspeditionen 

tager hjem. Sommeren 

igennem har Ekholm jævnligt 

lavet målinger på ballonens bæreevne 

for at estimere gastabet. 

Besætningen i året 1896: Fra venstre Ekholm, Andrée og Strindberg. 


Han er overbevist om, at det er 

så stort, at ballonen aldrig vil nå 

Polen, endsige være i stand til at 

flyve videre og nå Alaska eller Sibirien. 

Ekholm meddeler Andrée, 

at han ikke vil være med året efter, 

med mindre der fremstilles en 

anden ballon. Ekholm måtte dog 

undre sig over sine målinger, som 

i nogle tilfælde var mærkeligt inkonsistente. 

Visse dage var bæreevnen 

øget en smule! På turen 

hjem til Sverige får han at vide, 

at Andrée i al hemmelighed flere 

gange har fået ballonen genfyldt 

for at skjule gastabet… 

Andrée har ved hjemkomsten 

to problemer. Dels en utæt ballon, 

dels den erfaring, at ”den 

rette søndenvind” er en sjælden 

begivenhed på Svalbard. Det 

første faktum indikerer, at hans 

ingeniørkunst er middelmådig, 

det andet tyder på, at han ikke 

har forstået de polare vindsystemer. 

Men sponsorerne er fortsat 

på Andrées side. Ekholm er 

loyalt gennemgående tavs om 

sin viden og anses for øvrigt af 

offentligheden som en kryster. 

Medierne, Kongen og Nobel tror 

fortsat på Andrée. I forsommeren 

1897 udpeges Knut Fraenkel som 

ny mand i gondolen til erstatning 

for Ekholm. Fraenkel er civilingeniør 

og skal overtage de meteorologiske 

opgaver på ekspeditionen. 

Desuden er han til forskel 

fra de to andre ”kontornussere” 

en atletisk mand, erfaren med 

færden til fjelds og i sneen. 

Et nyt forsøg 

Så i sommeren 1897 tager ekspeditionen 

tilbage til Svalbard. 

Ballonhuset har klaret vinteren, 

og ballonen gøres hurtigt klar. 

De tre ”aeronauter” venter nu på 

den rette sydlige vind, og natten 


Ballonhuset på Danskøen. 

til den 11. juli 1897 skete det 

omsider. 

Vinden stod som en hård vind 

til kuling ud af sydvest og syd. 

Nogle timer sidst på natten 

overvåger besætningen vindens 

styrke og retning, og det besluttes 

at starte. De tre mænd 

klatrer ombord, der udråbes et 

leve for kongen, og Andrée døber 

ballonen ”Ørnen”. Linerne 

kappes, og ballonen stiger ud 

af ballonhuset. De tre mænds 

videre skæbne forbliver ukendt 

de næste 33 år… 

Det går helt galt i starten. Den 

kraftige vind griber ballonen, og 

kastevinde og turbulens fører 

den straks ned mod havoverfladen. 

Vindens pres mod ballonen, 

mens den stiger og accelererer, 

kan have presset gas ud, og styrelinernes 

friktion har måske været 

undervurderet. Under alle omstændigheder 

befinder ballonen 

sig efter få minutters flyvning 

i vandoverfladen, og besætningen 

kaster store mængder ballast 

i form af sandsække overbord. 

Hvad der er endnu værre mister 

man 2 ud af 3 styreliner. Om de 

brister, skæres over, eller om de 

skruer sig selv ud af de gevind 

hvormed de er monteret på ballonen 

vides ikke med sikkerhed, 

men faktum er at de forsvinder. 

Men ballonen løfter sig ud af 

vandet og flyver, - dog nu voldsomt 

handicappet på grund af 

tab af 740 kg ballast og styreliner. 

Knut Fraenkel erstattede i vinteren 

1896/97 Ekholm som besætningsmedlem.

11. juli er vinden sydlig og starten går. 

Efter få minutter er ballonen en 

stort set frit flyvende ballon, og 

ekspeditionens mål må af enhver 

med sin fornuft intakt anses for 

at være mislykket. Men ikke de 

tre modige mænd. De overvejer 

muligvis at lande ballonen på en 

lille ø frem for dem, men beslutter 

at fortsætte… 

Ballonen flyver, som det 

kunne forventes, i den rigtige 

retning, men til at begynde med 

i så stor højde at den ikke kan 

styres. Kun ballast i form af sandsække 

og et par hundrede kilo 

styreliner er forsvundet. Proviant 

i form af dåsemad, pemmikan, 

gåseleverpostej, champagne, øl 

og portvin er intakt. Ligeledes 

alt videnskabeligt udstyr, slæder, 

skelettet til en lille båd og de bøjer, 

der er medbragt: bøjen med 

det svenske flag, der skal plantes 

eller kastes på Nordpolen, og de 

flydebøjer, der skal kastes med 

meddelelser og som flaskepost 

informere omverdenen om ekspeditionens 

fremgang. Et antal 

brevduer sendes af sted. Andrée 

skriver i et brev i en flydebøje, 

kastet kl. 10 formiddag, at ballonen 

driver i 250 m højde, kurs 

nordnordøst, og at de er kommet 

ind over isen – som synes meget 

ujævn. ”Humøret er højt”… 

Ørnens endeligt 

”Den rette sydlige vind” har 

slynget lune og fugtige atlanti- 

Kort efter start, ballonen er på vej i havet. 

ske luftmasser op over polarisen. 

Det giver sig udslag i tåge og 

lavt hængende stratus over den 

kolde is, og skylaget har antageligt 

haft en vertikal udstrækning 

på op imod 1 km. Ballonen flyver 

i tåge og skyer en stor del af 

tiden og bliver hurtigt tynget af 

kondens. I perioder fryser duggen 

og ballonen pakkes ind i 

is. Måske brækkes isen og flår 

derved huller i ballonhylsteret. 

Gastabet er alvorligt, og efter 

kun godt 10 timers flyvning må 

man igen til at kaste ballast, idet 

ballonen synker ned til isen og 

bumper sig frem. Efterhånden 

må besætningen for at holde 

ballonen flyvende kaste ballast i 

form af udstyr og proviant. Efter 

kun ca. 51 timers flyvning, de 

sidste 41 timer bumpende på 

isen, beslutter besætningen at 

afbryde flyvningen. Ørnen kan 

ikke mere. På en position lidt 

syd for 83 grader nord, næsten 

400 km fra Danskøya og 250 km 

fra nærmeste land, står besæt- 


14. juli, efter 51½ times ”flyvning” er Ørnen landet. 

ningen af og forbereder sig på 

vandring over isen. 

Den sidste vandring 

Om de tre modige mænd på 

dette tidspunkt var klar over den 

udfordring, de nu stod overfor, 

er ikke helt sikkert. I hvert fald 

er besætningen indstillet på at 

videreføre ekspeditionen. Ikke 

med Nordpolen som mål, men 

som en slædeekspedition på isen 

med det formål at indsamle data, 

meteorologiske, oceanografiske 

og biologiske observationer, så 

man har noget at tage med hjem 

til Sverige. De bliver en uges tid 

på isen ved ballonen og pakker 

3 slæder, der så skal trækkes af 

enkeltmand. Også den lille båd, 

der sættes sammen af et skelet og 

beklædes med ballonsilke, gøres 

klar og monteres på en slæde. 

Hver for sig skal de trække en 

slæde med en vægt på mere end 

200 kg, til dels iført snesko, for 

Andrée stod ikke på ski. 

De tre mænd begynder vandringen 

med det mål at nå frem til 

Franz Joseph Land mod sydøst. 

Til at begynde med er humøret 


højt, og de arbejder sig frem over 

isen. Men hurtigt antager isen 

karakter af isskruninger, som er 

flere meter høje. De tunge slæder 

og båden betyder, at rejsefarten 

sænkes betydeligt, og nogle 

dage kommer de kun få kilometer 

frem under umenneskelige 

fysiske anstrengelser. Efter flere 

dage i tågen og med kun korte 

distancer tilbagelagt ser de omsider 

solen, og det er muligt at 

lave en positionsbestemmelse. 

Til de tre mænds store skuf- 

felse er de vandret i flere dage 

mod sydøst, men isens drift har 

bragt dem til en position sydvest 

for begyndelsespunktet. Herefter 

ompakkes slæderne, og alt 

unødvendigt efterlades på isen. 

Slædernes vægt kommer ned på 

ca. 130 kg. Under vandringen 

er det lykkedes at skyde både 

isbjørn og sæler, så provianten 

fra ballonen har ikke længere så 

høj prioritet. 

Vandringen fortsætter med 

voldsomme anstrengelser over 

skrueisen, og med den lille båd 

færges slæderne og de tre mænd 

over de mange sprækker i isen, 

en eller to ad gangen - og så en 

slæde. Det meste af august går 

med vandringen, og der indsamles 

fortsat videnskabelige data. 

Strindberg fotograferer, og både 

Andrée og Strindberg skriver 

dagbog. I begyndelsen af september 

bliver anstrengelserne for 

store. Desuden tager isen dem i 

alle mulige andre retninger end 

den, de ønsker at gå. Dog er 

isen begyndt at drive mod syd. 

De beslutter at bygge en ishytte 

på en stor isflage og lade strøm 

og vind føre sig mod det nord- 

Under utrolige anstrengelser, iført konstant vådt tøj, kæmper ekspeditionen sig 

frem over isskruningerne med båd og 3 slæder.

lige Svalbard. Efter en uges tid er 

hytten færdig og humøret stiger. 

Ikke flere anstrengelser og måske 

endda udsigt til at få tørret sit tøj 

efter 6-7 uger iført konstant våde 

klæder. Men isflagen nærmer sig 

den lille stenø Kvitøya nordøst 

for Svalbard, og 2. oktober bliver 

presset på isflagen så stort, at 

den brækker igennem, lige under 

de nybyggede ishytte. De tre 

mænd kravler desillusionerede i 

land på øen. De får slæbt en del 

udstyr op og forbereder sig på 

overvintring. Få dage senere er 

de alle tre døde. 

33 år senere 

I 1930 betyder en varm sommer, 

at Kvitøya er tilgængelig, 

idet pakisen er brudt op. Besætningen 

på en norsk hvalfangstbåd 

går i land og finder dele 

af udstyret fra Ørnen og to lig. 

Senere på sommeren findes de 

øvrige efterladenskaber inklusive 

et tredje lig, dagbøger, notater og 

ikke mindst Strindbergs ufremkaldte 

film. 

Den dag i dag spekuleres der i, 

hvorfor de tre døde. Teorier er 

gået på trikinforgiftning, forårsaget 

af halvråt bjørnekød, botulismebakterier, 

almindelig fysisk 

overbelastning eller måske selvmord. 

Ekspeditionen medbragte 

store mængder morfin. 

På trods af ekspeditionens 

fuldstændige fiasko har eftertiden 

beskæftiget sig indgående 

med den. Hvad fik tre af datidens 

mest begavede samfundsborgere 

til at tilsidesætte al fornuft og 

kaste sig frygtløst ud i en så 

tvivlsom mission? Nationalfølelse, 

eventyrlyst, hægen efter 

berømmelse eller blot et mod, 

der overstiger al rimelighed og 

Ekspeditionen nåede næsten 83 grader nord flyvende (fuldt optrukket linie). 

Isvandringen er markeret som stiplet linie. 

(Johan Elisson www.wikipedia.org) 

bliver til åbenlys dumdristighed? 

Eller var det et spørgsmål om at 

løbe linen ud, presset af konge, 

fædreland og ikke mindst pressen? 

Fundet af efterladenskaberne 

på Kvitøya gav anledning til 

mange spekulationer og gør det 

altså endnu den dag i dag. Bl.a. 

har flere forskere kastet sig ud i 

at eftervise Andrées teorier om 

den styrbare ballon og når frem 

til, at med de dimensioner, ballon 

og sejl havde, ville det være 

umuligt at styre ballonen med en 

afvigelse til vinden på mere end 

højst ca. 7 grader, under forudsætning 

af at ballonen bevæger 

sig med en vind på mindre end 

2 m/s. Per Olof Sundman skrev i 

1967 ”Andrées Luftfærd” som en 

semi-dokumentarisk fortælling, 

set med Knut Fraenkels øjne og 

baseret på Andrées og Strindbergs 

dagbogsnotater. Enhver 

med interesse for meteorologi, 

polarekspeditioner, historie, og 

menneskets psykologi vil have 

stor fornøjelse af bogen. Jan Troell 

omsatte i 1980´erne med stor 

succes bogen til film, og Max 

von Sydow var overbevisende i 

hovedrollen som Andrée. 

Gränna Museet lidt nord for 

Jönkøping i Sverige har en permanent 

udstilling om Andrée 

ekspeditionen, som absolut er 

et besøg værd, ligesom museets 

hjemmeside har en masse information 

om ekspeditionen og alle 

Strindbergs billeder. 

Kilder, inspiration og 

henvisninger: 

P.O. Sundman: Andrées Luftfærd, 

Samleren 1972. 

http://www.wkipedia.org 

http://www.grennamuseum.se/ 

andreexpeditionen/ 


Hvad kan et vanddamp-billede fortælle 

om vejrforholdene nær tropopausen? 

Af Niels Woetmann 

Nielsen, DMI 

Kanal 5 på MSG satellitten måler 

varmestråling, der udsendes 

af vanddamp, hovedsagelig fra 

den øverste del af troposfæren. 

Figur 1 viser et eksempel fra 12 

UTC, den 6. marts 2009. Gråtone 

skalaen er indrettet således, 

at hvidt viser områder med meget 

vanddamp og sort områder 

med meget lidt vanddamp i den 

øvre troposfære. Figuren viser et 

storskala-mønster, hvor der er 

overlejret mønstre på en noget 

mindre skala. Et spørgsmål som 

naturligt melder sig, er, hvad 

vanddampbilledet fortæller om 

de meteorologiske forhold nær 

tropopausen. Der er et tydeligt 

bølgemønster i de hvide gråtoner. 

Denne lange bølge, fremover 

omtalt som LB, har en bølgetop 

(ryg) vest for Irland og bølgedal 

(trug) over den vestlige del af 

Middelhavet og således en bølgelængde 

på flere tusinde kilometer. 

På pol-siden af LB, og især i 

truget, ses mønstre på betydeligt 

mindre skala. 

Figur 2 viser vindhastigheden 

og den relative vorticity i 

300hPa, sidstnævnte fremover 

omtalt som RV. En sammenligning 

med Figur 1 viser, at der 

omkring og på pol-siden af LB 

er en klar sammenhæng mellem 

RV og den varmestråling, som 

måles i kanal 5. 


Høje værdier af negativ (anticyklonal) 

RV optræder i områder 

med stort vanddampindhold 

(lyse gråtoner) i den øvre troposfære, 

mens høj positiv (cyklonal) 

RV forekommer i områder 

med et lille indhold af vanddamp 

(mørke gråtoner) i den øvre troposfære. 

Relativ vorticity (RV) 

RV er summen af bidragene 

fra shear-vorticity (-δV/δn) og 

krumnings-vorticity (V/R). I 

disse udtryk er V ≥ 0 vindens fart, 

n retningen vinkelret til venstre 

for strømretningen og R strømningens 

krumningsradius. På 

den Nordlige Halvkugle er R > 0 

i et lavtryk (cyklonal cirkulation) 

og R < 0 i et højtryk (anticyklonal 

cirkulation). I en strømning, som 

foregår på stor horisontal skala, 

som f.eks. i LB, kommer langt 

det største bidrag til RV fra shear 

vorticity (SV). Set i forhold til 

strømretningen er SV negativ til 

højre og positiv til venstre for et 

lokalt vindmaksimum. For et 

lokalt vindminimum gælder 

modsat, at SV er negativ til venstre 

og positiv til højre. Langs et 

vindekstremum er RV ≈ SV=0. 

De mørke langstrakte bånd, 

som ses i Figur 1, og som er sammenfaldende 

med de mørkeblå 

bånd i Figur 2, er områder med 

stor positiv SV. Der gælder nem- 

Figur 1. Meteosat Second Generation (MSG) kanal 5 vanddamp billede fra 12 

UTC den 6. marts 2009.

lig ifølge Figur 3, at der er meget 

lille afstand mellem isotakkerne 

(langs en isotak er V konstant) 

i disse bånd, samtidig med at 

vinden blæser tilnærmelsesvis 

parallelt med isotakkerne, hvilket 

betyder, at SV numerisk er 

stor. Samtidig ses V på Figur 2 

at aftage vinkelret til venstre for 

strømretningen, således at SV er 

positiv. Dette indikerer, at langstrakte 

mørke bånd i MSG satellittens 

kanal 5 vanddamp-billede 

er områder med stor positiv SV. 

På samme måde er de betydeligt 

mindre, skarpt aftegnede hvide 

zoner områder med høj negativ 

SV. Overgangen mellem positiv 

og negativ shear vorticity finder 

sted langs et lokalt ekstremum i 

vinden. På stor horisontal skala 

kan lokale vindekstremer nær 

tropopausen derfor identificeres 

på Figur 1. Ekstremerne følger 

kanterne mellem meget lyse og 

meget mørke gråtoner. Eksempelvis 

er der et vindekstremum 

langs det nord-sydgående mørke 

bånd fra Norskehavet til det vestlige 

Middelhav og et andet ekstremum 

langs det mørke bånd 

nord for den komma-formede 

struktur over Italien. Langs polsiden 

af LB ses en overgangszone 

mellem lyse og mørke gråtoner, 

mest tydeligt i ryggen (nordvest 

for Skotland) og nedstrøms for 

truget (fra Nordafrika over Middelhavet 

til det sydlige Grækenland). 

Forventningen er derfor, 

at der er vindekstremer i disse 

områder. Dette ses at være i god 

overensstemmelse med Figur 3. 

På grundlag af Figur 1 kan 

det være vanskeligt at afgøre, om 

et vindekstremum er et maksimum 

eller et minimum. F.eks. 

viser Figur 2 og 3, at der i den 

skarpe kontrastzone langs det 

50N 

40N 

30N 

-30--25-25--20-20--15-15--10-10--5 -5--1 -1-1 1-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 

300hPa wind 

300hPa rel.vort. 

T15 2009030600+012 

20W 0 20E 

Figur 2. DMI-HIRLAM-T15 12 timers prognose for relativ vorticity (RV) og 

vindhastighed i 300hPa gældende til 12 UTC den 6. marts 2009. Farverne viser 

RV, således at gule til mørkerøde farver viser voksende negativ RV og grønne til 

mørkeblå farver voksende positiv RV. Grå farve viser RV~0. Enheden på farveskalaen 

øverst er 10-5s-1. Vindfanerne er WMO standard. 

50N 

40N 

30N 

-30--25-25--20-20--15-15--10-10--5 -5--1 -1-1 1-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 

300hPa wind 

300hPa rel.vort. 

25 

15 

15 

95 

5 

85 

5 

75 

5 

15 

25 

35 

45 

35 

T15 2009030612 

35 

25 

15 

5 

45 

15 

5 

25 

5 

5 

5 

5 

15 

15 

65 75 

20W 0 20E 

55 

Figur 3. DMI-HIRLAM-T15 analyse af vind og relativ vorticity (RV) i 300hPa 12 

UTC den 6. marts 2009. Farverne viser RV, således at gule til mørkerøde farver 

viser voksende negativ RV og grønne til mørkeblå farver voksende positiv RV. 

Grå farve viser RV~0. Enheden på farveskalaen øverst er 10-5s-1. Stiplede kurver 

viser vindens fart i 5ms-1 intervaller. 

5 

25 

25 

65 

Vejret, 119 

15 

55 

35 

5 

5 

35

nord-sydgående mørke bånd 

mod nord (ud for Vestnorge) er 

et lokalt vindmaksimum og mod 

syd (ved og nord for Mallorca) er 

et lokalt vindminimum. 

Som et andet eksempel kan 

nævnes de to relativt korte bølger, 

som på Figur 1 ses fra Skandinavien 

til det vestlige Rusland. 

På pol-siden af disse bølgende 

hvide bånd er der stor farvekontrast, 

som indikerer tilstedeværelse 

af lokale vindekstremer. 

Under forudsætning af, at SV 

bidrager mest til RV, må der i en 

vestlig bølge være et lokalt vindmaksimum 

og i en østlig bølge 

(grundstrømning fra øst mod 

vest) et lokalt vindminimum på 

bølgens pol-side. Ud fra Figur 1 

synes det vanskeligt at afgøre, 

om der er tale om østlige eller 

vestlige bølger. Figur 2 og 3 viser 

imidlertid, at der er tale om vestlige 

bølger med lokale vindmaksimummer 

i kontrastzonerne på 

bølgernes pol-sider. 

Det gælder imidlertid ikke 

generelt, at det er vanskeligt at 

afgøre, om et vindekstremum er 

et maximum eller et minimum. 

LB er f.eks. tydeligvis en vestlig 

bølge (dvs. overlejret en grundstrøm 

fra vest mod øst). Derfor 

må der være et lokalt vindmaksimum 

på pol-siden af bølgen der, 

hvor lyse gråtoner brat skifter til 

mørke gråtoner. Nedstrøms for 

ryggen i LB ses vindmaksimummet 

at strække sig ned over det 

Irske Hav, hvorefter det bliver 

svært at identificere pga. lille 

farvekontrast. Fra Nordafrika 

over Middelhavet til det sydlige 

Grækenland er det igen muligt at 

identificere et lokalt vindmaksimum. 

Ligeledes er der over Italien 

tydeligvis en lavtrykscirkulation. 

Følgelig må der langs kanten af 


Figur 4. NOAA18, kanal 4 satellitbillede fra 02.41 UTC den 8. marts 2009. 

den skarpe kontrastzone mod 

nord være et lokalt vindmaksimum. 

Begge dele bekræftes af 

Figur 2 og 3. 

Det er vigtigt at understrege, 

at ovenstående argumenter kan 

være mindre brugbare, når strømningen 

foregår på mindre skala, 

som f.eks. i den komma-formede 

struktur over Italien, som ses i 

Figur 1. Her kan bidraget til RV fra 

krumnings-vorticity (KV) være 

betydeligt. I denne forbindelse 

kunne man også henvise til en 

tropisk orkan på den Nordlige 

Halvkugle eller til en tornado, 

som roterer cyklonalt. I idealtilfældet 

vokser vinden i disse 

systemer lineært med radius ud 

til vindmaksimummet, hvorefter 

den aftager omvendt proportionalt 

med radius. Indenfor 

vindmaksimummet gælder derfor 

SV=KV, og udenfor gælder 

SV= -KV, således at RV der er 

nul. Disse idealiserede ekstreme 

hvirvler har således den egenskab, 

at bidragene til RV fra SV 

og KV er numerisk lige store og 

med samme fortegn indenfor 

og med modsat fortegn udenfor 

vindmaksimummet. I en tropisk 

orkan er der maksimal vind 

langs øjemuren, som er en ring 

af cumulonimbus-skyer omkring 

orkanens centrum.

Skyhoved og extratropisk 

lavtryksudvikling 

Når man ser på Figur 1, er der 

en struktur med hvide gråtoner, 

som kræver særlig opmærksomhed, 

fordi den er et tegn på, at en 

extratropisk lavtryksudvikling er i 

gang. Denne struktur kaldes 

for et skyhoved. Den ses over 

Atlanterhavet (syd-sydvest for 

Island) opstrøms for ryggen i LB. 

I modsætning til f.eks. bølgetoppene 

over det vestlige Rusland 

har skyhovedet en flosset kant 

mod 

de mørke gråtoner. I skyhovedet 

er der relativt store mængder 

vanddamp i den øvre troposfære, 

og RV forventes derfor at være 

negativ, hvilket bekræftes af Figur 

2 og 3. Disse figurer viser også, 

at der umiddelbart opstrøms for 

skyhovedet er en jet streak (dvs. 

et lokalt vindmaksimum på jetaksen, 

if. Figur 3 > 95 ms-1). 

Nedstrøms for jet streaken ses 

vinden at blæse på tværs af isotakkerne, 

hvilket - sammenholdt 

med den kraftige vind - betyder, 

at der på pol-siden af jetaksen 

er stor positiv advektion af SV i 

dette område. Dette sandsynliggør 

(jfr. bidraget fra differentiel 

vorticity advektion i den quasigeostrofiske 

omega-ligning, se 

f.eks. [1]), at der er opstigning 

af luft i området, og at denne opstigning 

har været medvirkende 

til at føre relativt store mængder 

vanddamp op mod tropopausen. 

Den efterfølgende udvikling (ikke 

vist) bekræfter at et dybt lavtryk 

nelse. 

Der er dog ikke tale om 

en eksplosiv udvikling, men om 

en udvikling, hvor der dannes 

flere lavtrykscentre i en lavtrykscirkulation 

på større skala. Det 

tilhørende frontsystem passerer 

Danmark i løbet af den 8. marts 

(Figur 4). 

Prognose kontra analyse 

Gyldighedstidspunktet for 12 timers 

prognosen i Figur 2 er det 

samme som tidspunktet for analysen 

i Figur 3. Det er tydeligt, at 

de to figurer ikke er helt ens, som 

udtryk for at prognosen og i et 

vist omfang analysen er behæftet 

med fejl. F.eks. er jet streaken i 

prognosen placeret lidt længere 

mod nord og øst end i analysen. 

En sådan afvigelse mellem 

prognose og analyse til prognosens 

gyldighedstidspunkt kan i 

vid udstrækning henføres til fejl i 

prognosens begyndelsestilstand, 

dvs. i analysen 00UTC den 6. 

marts. I det konkrete tilfælde 

har fejlen indflydelse på forudsigelsen 

af lavtryksudviklingen. 

Ved på vanddamp-billedet med 

samme gyldighedstidspunkt 

som analysen at indtegne det 

analyserede vindfelt i f.eks. 300 

hPa eller endnu bedre potentiel 

vorticity (PV) nær tropopausen 

og i den nedre del af troposfæren, 

vil det være muligt at opdage fejl 

som ovennævnte. Der er udviklet 

eksperimentelle metoder, så der 

på en dynamisk konsistent måde 

kan korrigeres for sådanne fejl i 

analysen (se f.eks. [2]) og derved 

gives en mere nøjagtig forudsigelse 

af kraftige extratropiske lavtryksudviklinger. 

En redegørelse 

for PV og dens benyttelse i tolkning 

af vejrsystemers udvikling 

findes i f.eks. [3]. 

Sammendrag 

Vanddamp-billeder, baseret på 

satellit-måling af varmestråling 

fra vanddamp i den øvre troposfære, 

giver et billede (ufuldstændigt) 

af strømningsforhol- 

dene nær tropopausen. Omkring 

og på pol-siden af polarjetten er 

der nær tropopausen en klar sammenhæng 

mellem relativ vorticity 

(RV) og varmestråling fra 

vanddamp. Områder med stor 

positiv (cyklonal) RV har meget 

lidt vanddamp, mens områder 

med stor negativ (anticyklonal) 

RV har et relativt højt indhold 

af vanddamp i den øvre troposfære. 

Sammenhængen afspejler 

en endnu klarere forbindelse 

mellem vanddampmængde i 

den øvre troposfære og anomalier 

i potentiel vorticity ved tropopausen. 

RV er summen af 

bidrag fra shear-vorticity (SV) 

og krumnings-vorticity (KV). I 

en øvre-troposfærisk strømning, 

som foregår på stor horisontal 

skala i atmosfæren, giver SV sædvanligvis 

langt det største bidrag 

til RV. Under sådanne forhold 

har vinden nær tropopausen 

et ekstremum der, hvor RV=0. 

På vanddamp-billeder optræder 

disse ekstremer langs den skarpe 

overgangszone mellem billedets 

meget lyse og mørke gråtoner. I 

nogle områder er det muligt at 

bestemme, om ekstremet er et 

maksimum eller et minimum. I 

andre områder, og navnlig for 

strømning på mindre skala, synes 

dette at være vanskeligt. 

Skyhoveder, som er indikatorer 

for extratropiske lavtryksudviklinger, 

ses ofte tydeligt på 

vanddamp-billeder. Uoverensstemmelse 

mellem vanddampbilleder 

og modelanalyser af 

primært potentiel vorticity nær 

tropopausen kan benyttes til at 

korrigere analyserne på en dynamisk 

konsistent måde, så de 

stemmer bedre overens med 

vanddamp-billederne. Det har 

vist sig, at sådanne korrektioner 


har potentialet til at forbedre forudsigelse 

af kraftige extratropiske 

lavtryk. 

Opgave 

Ovenfor er der kun vist et enkelt 

eksempel, og man kunne godt 

spekulere over, om den beskrevne 

sammenhæng nu også gælder 

under andre vejrbetingelser. For 

at demonstrere, at det ikke blot 

er en ”enlig svale”, vises nedenfor 

i Figur 5 et tilfældigt udvalgt 

vanddamp-billede (fra 06UTC 

den 20. marts 2009). Opgaven, 

som læseren evt. kunne prøve at 


løse, er følgende: Identificer på 

grundlag af Figur 5 overordnede 

maksimummer og minimummer 

i vindfeltet nær tropopausen og 

bestem ligeledes vindretningen 

i ekstremerne. Identificer evt. 

områder, hvor krumnings-vorticity 

kan forventes at give et 

betydeligt bidrag til den relative 

vorticity. 

Ved løsningen af opgaven skal 

man være opmærksom på, at det 

mørke område fra Skotland til 

Biskayen, som ses på Figur 5, befinder 

sig over et højtryksområde 

på ækvator-siden af polar-jetten, 

hvor omtalte sammenhæng mellem 

RV og mængden af vanddamp 

i den øvre troposfære i 

almindelighed ikke kan forventes 

at gælde. 

DMI-HIRLAM modellens ”løsning” 

er vist på side 19. 

Litteratur 

[1] Nielsen, N.W., 2008. Udviklingsmønsteret 

i kraftige extratropiske 

lavtryk. Del 3: Energitransformation, 

positiv og 

negativ tilbagekoblingsprocesser 

og indtrængning af tør luft i 

Figur 5. Meteosat Second Generation (MSG) kanal 5 vanddamp billede fra 06 UTC den 20. marts 2009.

frontzonen. Vejret, 116, 1—16. 

[2] Røsting, B. and J.E. Kristiánson, 

2006. Improving simulations 

of severe storms by initial 

modification of potential vorticity 

in sensitive regions. Quart. J. 

Roy. Meteor. Soc., 132, 2625— 

2652. 

[3] Hoskins, B.J., M.E. McIntyre 

and A.W. Robertson, 1985. 

On the use and significance 

of isentropic potential vorticity 

maps. Quart. J. Roy. Meteor. 

 

50N 

40N 

30N 

0-2 2-5 5-10 10-15 15-20 20-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 

m.s.l. pressure 

300hPa wind 


0 20E 

Løsning til opgaven side 18: 

6 timers DMI-HIRLAM-T15 prognose for vindhastighed i 300hPa gældende til 

06UTC den 20. marts 2009. Farverne viser vindens fart i ms-1. Grå og røde farver 

viser hhv. svag og kraftig vind (se farveskalaen øverst på figuren). Vindfanerne 

er WMO standard. 

Den Store Danske - nu på nettet 

tes 

en omtale af Den Store Danske 

Encyklopædi, specielt dens 

ikke helt optimale behandling af 

visse meteorologiske emner. På 

det tidspunkt var der planer om 

at gøre hele værket tilgængeligt 

på nettet via en abonnementsordning, 

et projekt, der dog kom 

ud i modvind. 

Den glade nyhed er, at planerne 

nu alligevel er realiseret, 

men i form af et gratis, annoncefinansieret 

online-leksikon. Det 

har skabt en opdateringsmulighed, 

som det store bogværk i 

sagens natur ikke umiddelbart 

har. I den forbindelse indbyder 

man brugerne til at bidrage, dels 

med kommentarer til artikler, 

dels med nye artikler eller redigering 

af bestående. Derved 

opnår man samme fordel, som 

f.eks. det velkendte Wikipedia 

besidder, nemlig en stor, frivillig 

medarbejderskare, men man 

undgår Wikipedia’s største problem, 

som er en masse ligegyldigt 

eller underlødigt stof. Det 

gør man ved i vidt omfang at lade 

leksikon-redaktionen foretage en 

verifikation af de indkommende 

bidrag. Udgiveren af Den Store 

Danske (ordet Encyklopædi er 

strøget), Gyldendals Forlag, formulerer 

sin målsætning således: 

Vi ønsker at skabe et ægte, 

åbent vidensprojekt, der på én 

gang kan samle og sprede danskernes 

kollektive viden. Samle, 

fordi alle her kan bidrage og 

formidle deres indsigter. Sprede, 

fordi indholdet, der skabes af 

brugerne, frit kan anvendes i alle 

andre sammenhænge, og fordi 

det er gjort nemt at gøre netop 

det via et åbent API. 

Læsere, der som undertegnede 

måtte være i tvivl om, hvad 

API står for, kan passende finde 

forklaringen i Den Store Danske: 

http://www.denstoredanske.dk/ 

Leif Rasmussen 


Når koldluften overrasker... 

Af Erik Jørgensen, DMI 

Flyvestation Karup 

Indledning 

Denne artikel vil omhandle vejrsystemer, 

der hører til koldluft. 

Med andre ord vejrsystemer, der 

optræder på den kolde side af 

polarfronten, som adskiller den 

kolde polare luftmasse mod 

nord fra den varme subtropiske 

luftmasse mod syd. Det er 

på polarfronten de fleste af de 

lavtryk, der påvirker Danmark, 

dannes – nemlig de vandrende 

lavtryk, der starter som en bølgedannelse 

på polarfronten og 

udvikles med koldfront, varmfront 

og okklusion. 

Men denne artikel kommer til 

at omhandle teorien bag nogle 

konkrete vejrsystemer dannet 

nord for polarfronten, og som 

har påvirket Danmark inden for 

de seneste år, nemlig en koldluftssituation 

den 7. maj 2005 

med såvel enkeltstående byger 

som områder med forstærket bygeaktivitet, 

to kommaformede 

bygesystemer henholdsvis den 

15. maj 2007 og 12. november 

2007, polarlavtrykket, som 

ramte landet natten til og den 

26 marts 2008 (også beskrevet 

af Leif Rasmussen i Vejret nr. 115 

fra maj 2008), og sidst, men ikke 


mindst, lavtrykket – en såkaldt 

koldluftsudvikling - som natten 

til og den 13. februar i år (2009) 

ramte den sydvestlige del af Danmark 

med udbredt snefald. 

Allerførst vil jeg gennemgå 

nogle teoretiske aspekter af de 

forskellige vejrsystemer, som optræder 

i forbindelse med koldluft. 

Herefter vil jeg beskrive 

nogle konkrete begrebsmodeller 

(ref.1), der sammenholder vejrteorien 

med virkeligheden i form 

af satellitbilleder og tilhørende 

detaljerede vejranalyser. Og slutteligt 

vil jeg så sammenholde 

teorien med tre af de ovenfor 

nævnte konkrete vejrsituationer. 

Synoptisk skala og mesoskala 

Polarfronten og dens lavtryk er 

vejrsystemer på såkaldt synoptisk 

skala. På synoptisk skala eksisterer 

fænomener som højtryk, 

lavtryk og fronter i to dage eller 

mere - og på horisontale skalaer 

på 2000km eller mere (ref.2). 

Sådanne vejrsystemer har vejrmodellerne 

som oftest godt fat 

i – så der sker sjældent de helt 

væsentlige ændringer i vejrmodellerne 

de seneste to døgn op 

til, at en vejrbegivenhed på synoptisk 

skala indtræffer. 

Anderledes forholder det sig 

med systemer på mesoskala. Mesoskala 

fænomener er fænomener 

på en skala mindre end synoptisk. 

Man kan opdele mesoskala 

i alfa, beta og gamma (ref.2). 

Fænomener på mesoskala alfa 

har dimensioner på 200-2000km 

og en varighed på 6-48 timer. 

Fænomener på mesoskala beta 

har dimensioner på 20-200km og 

en varighed på 30 minutter til 6 

timer. Fænomener på mesoskala 

gamma har dimensioner på blot 

2-20km og en varighed på 3-30 

minutter. 

- På den mindste mesoskala - 

gamma - befinder sig primært almindelige 

isolerede regn-, hagl-, 

sne- og tordenbyger i forbindelse 

med cumulonimbusskyer (CB) – 

det mest typiske nedbørgivende 

vejrfænomen i.f.m. koldluft. 

- På den lidt større mesoskala 

- beta - befinder sig de mere 

sejlivede byger og områder med 

forstærket bygeaktivitet – også 

et meget almindeligt fænomen 

i koldluft, hvor satellitbilleder 

afslører ansamlinger af byger 

med lidt højere (koldere) skytoppe 

end de omkringliggende 

byger. På denne skala befinder 

sig også f.eks. skyformationer 

i.f.m. lælavtryk i Skagerrak, eller 

ansatser til kommaformede 

vejrsystemer i f.eks. Norskehavet 

eller Nordsøen, som måske alligevel 

ikke udvikler sig til noget 

veludviklet system. 

- På den største mesoskala – 

alfa - befinder sig vejrsystemer, 

som i deres fulde udviklingsstadie 

har en horisontal skala på 

typisk 200-1000km, og som har 

en levetid på op til 48 timer. 

Det drejer sig blandt andet om 

veludviklede kommasystemer, 

veludviklede polarlavtryk og en 

anden speciel type af lavtryk kal-

Figur 1a+1b. Bygesituationen 7. maj 2005; kilde: ref. 10. 

det koldluftsudviklinger. Disse 

systemer er dog ofte startet på 

en horisontal skala mindre end 

200 km. 

På figur 1a og figur 1b fra den 

7. maj 2005, hvor Danmark lå 

med en vestlig strømning af instabil 

koldluft, ses et par eksempler 

på fænomener på mesoskala 

gamma og mesoskala beta. De 

enkeltstående optårnede cumulusskyer 

og bygerne over Sverige, 

den nordlige del af Jylland og 

skyerne og bygerne øst for Storebælt 

er på mesoskala gamma, 

mens områderne med forstærket 

bygeaktivitet over Sydjylland, 

Schleswig og den sydligste del 

af Skåne er fænomener på mesoskala 

beta. Og det er blandt 

andet i sådan et tilfælde med 

forstærket bygeaktivitet, man 

skal være opmærksom på, om 

der er tendens til udvikling af et 

mere velorganiseret kommaformet 

bygesystem, og om der er 

grundlag for dette ved et dybere 

kig i vejrkortene. 

På figur 2a og figur 2b fra den 

15. maj 2007, hvor Danmark lå i 

en vestnordvestlig strømning af 

instabil koldluft ses et eksempel 

på et fænomen på mesoskala 

alfa. Et veludviklet kommaformet 

bygesystem trækker ind over landet 

fra vestnordvest med en hale 

af skyer og byger strækkende sig 

langt sydvestpå ud i Nordsøen. 

Over Nordsøen og Norskehavet 

ses i øvrigt enkeltstående byger 

på mindre mesoskala. 

Det er vejrsystemer på mesoskala, 

der kan resultere i drastisk 

ændrede vejrudsigter (f. 

eks fra tørvejr og sol til udbredt 

snefald eller fra enkelte lette og 

moderate byger til mange og til 

dels kraftige byger) indtil kort tid 

før fænomenerne indtræffer, idet 

Vejret, 119,

vejrmodellerne – trods konstante 

forbedringer – ikke har en opløsning 

i tid og rum, der er god nok 

til at fange alle mesoskala fænomener 

i særlig detaljeret grad tids 

nok til meget præcise vejrudsigter. 

Desuden er vejret kaotisk af 

karakter, så to situationer, der 

umiddelbart ligner hinanden, 

kan hænde at udvikle sig meget 

forskelligt. Det er derfor en af meteorologens 

mange udfordringer 

ved hjælp af satellit- og radarbilleder, 

observationer og kendskab 

til forskellige begrebsmodeller at 

være på forkant med udviklingen, 

når en situation indtræffer, hvor 

vejrmodellen tydeligvis ikke slår 

til. Med kendskab til forskellige 

begrebsmodeller kan meteorologen 

forsøge at skabe sig et 4-dimensionalt 

billede i tid og rum og 

omsætte dette til brugbar information 

til fly- og skibstrafikken 

og i øvrigt resten af den danske 

befolkning gennem opdaterede 

vejrudsigter. 

Numeriske parametre brugt i 

begrebsmodeller 

Enkeltstående byger optræder i 

koldluft, når forholdene i troposfæren 

tillader det. Det er meget 

typisk over Norskehavet og 

Nordsøen, hvor varmt havvand 

kombineret med kuldefrembrud 

resulterer i en temperaturmæssigt 

instabil troposfære. Fælles 

for dannelse af større vejrsystemer 

på mesoskala er, at der 

udover en instabil troposfære 

kræves en eller flere dynamiske 

påvirkninger. 

Konvektion eller instabilitet 

er altså i sig selv nok til at udløse 

fx en enkelt sludbyge, mens 

dannelsen af større vejrsystemer 

kræver yderligere dynamisk forcering. 

Jeg vil ikke gå i detaljer 


Figur 2a+2b. Kommaformet byge-system 15. maj 2007; kilde: ref. 10. 

med disse dynamiske forceringer, 

men blot nævne to vigtige 

dynamiske parametre, der ofte 

henføres til i begrebsmodellerne: 

temperaturadvektion (TA) i den 

nedre del af troposfæren og differentiel 

vorticitetsadvektion 

(DVA) i den øvre del. Disse to 

dynamiske parametre kan, jævnfør 

Omegaligningen, give an- 

ledning til vertikalbevægelser i 

atmosfæren og dermed bidrage 

til dannelsen eller opløsningen 

af skyer og nedbør. 

Der gælder at varmluftsadvektion 

og/eller en forøgelse af den 

positive vorticitets-advektion 

med højden, vil bidrage positivt 

til udvikling af vejrsystemer, 

mens koldluftsadvektion og/eller

forøgelsen af den negativ vorticitetsadvektion 

med højden, vil 

bidrage til svækkelse af vejrsystemer. 

De numeriske parametre 

varmluftsadvektion og positiv 

vorticitetsadvektion findes heldigvis 

som færdige modelfelter 

i de numeriske vejrmodeller. De 

kan endda findes direkte på internettet 

(ref. 9). Når man f. eks 

på et satellitbillede opdager, at 

en uventet udvikling er gået i 

gang, kan man undersøge om 

der er varmluftsadvektion og/ 

eller vorticitetsadvektion i området. 

Dette vil være en hjælp til at 

finde den rette begrebsmodel og 

dermed en hjælp til beskrivelsen 

af systemets fortsatte udvikling. 

Varmlufts- og koldluftsadvektion 

kan man også vurdere 

i aktuelle radiosondemålinger 

(temper) eller i prognoserne 

(pseudotemper). I områder med 

varmluftsadvektion vil vinden 

nemlig dreje til højre med højden 

(veere) – og i områder med 

koldluftsadvektion vil vinden i 

stedet dreje til venstre med højden 

(bakke). 

Begrebsmodeller beskriver 

udover de omtalte samt flere dynamiske 

forceringer, såsom divergens, 

konvergens med mere, 

også typiske vejr- og vindforhold, 

typisk fremtræden i radar- og satellitbilleder, 

typisk fremtræden i 

vertikale cross-sections og meget 

mere – alt sammen en hjælp, 

når en vejrsituation skal analyseres, 

kortlægges, navngives og 

ikke mindst forudsiges. I det følgende 

vil jeg gennemgå nogle 

af de teoretiske aspekter ved begrebsmodellerne 

for forstærket 

bygeaktivitet, kommasystemer, 

polarlavtryk og lavtrykstypen 

kaldet koldluftsudvikling. 

Begrebsmodel - Forstærket 

bygeaktivitet 

Som omtalt er områder med forstærket 

bygeaktivitet et typisk 

vejrfænomen i.f.m. koldluft. 

Men udover en instabil luftmasse 

kræver det en dynamisk forcering. 

Der findes som oftest ikke 

de store temperaturadvektioner 

de områder, hvor der udvikles 

forstærket bygeaktivitet, hvorfor 

det i henhold til teorien ovenfor 

oftest er i områder med positiv 

vorticitetsadvektion i den øvre 

troposfære, man finder dette fænomen. 

De to hyppigst forekommende 

situationer med positiv 

vorticitetsadvektion findes hhv. 

nedstrøms et trug i 300- og/eller 

500hPa-isohypserne (figur 

3a) og i tilknytning til et venstre 

udgangsområde af en jetstråle 

(figur 3b). I figur 3a+3b angiver 

den røde cirkel et maksimum i 

vorticitetsadvektion, som er det 

område, i hvilket man typisk vil 

opleve forstærket bygeaktivitet i 

et ellers omkringliggende mere 

ensartet celleformet sky- og bygemønster. 

De sorte linjer på figur 

3a angiver et trug i 500hPa- 

Figur 3a og 3b. PVA-max i.f.m. henholdsvis et øvre trug og en left-exit region 

af en jetstråle; kilde: ref. 3. 


Figur 3c. Typiske vejrfænomener i områder med forstærket bygeaktivitet; kilde: 

ref.3 

og/eller 300hPa-isohypserne, 

mens de gule linjer i figur 3b 

angiver vindhastigheden i form 

af isotakfelter i forbindelse med 

en jetstråle. 

Typiske vejrfænomener i områder 

med forstærket bygeaktivitet 

(figur 3c) er moderate til kraftige 

regn- og snebyger, mulighed 

for hagl og torden, mulighed for 

kraftige vindstød, og fra tid til anden 

kan observeres skypumper. 

Desuden er der risiko for kraftig 

overisning og kraftig turbulens 

i.f.m. flyvning gennem sådanne 

områder. 

Begrebsmodel - Kommasystem 

Kommaformede systemer (kommaer) 

er kommalignende instabile 

vejrsystemer på en typisk 

skala fra 200 til 1000km og med 

en typisk varighed af 6-48 timer. 

Kommaer kan forekomme 

året rundt, men er lidt hyppigere 

om vinteren end resten af året. 

De udvikles hyppigt i koldluften 

bagved polarfronten (figur 4a). 

Et andet sted de udvikles stort 

set lige så hyppigt, men dog ikke 

skal beskrives i nærmere detaljer 


her, er i den inderste del af en 

okklusionsspiral i forbindelse 

med et veludviklet polarfrontsvejrsystem, 

hvorefter det nyudviklede 

komma ikke længere har 

tilknytning til den oprindelige 

okklusionsfront. Kommaer er 

mest normale på nordlige breddegrader 

og har en tendens til at 

svækkes over land, hvorfor de er 

mindre udbredt i Central- og Øst- 

europa end over Vesteuropa. De 

ses dog undertiden så langt mod 

syd som i Middelhavsregionen. 

De udviklinger, som finder sted 

i koldluften bagved polarfronten, 

sker oftest i områder med koldluftsafvektion, 

der i princippet 

bremser udviklingen en smule, 

så det må altså være andre og 

stærkere kræfter der driver udviklingen. 

Og det er igen vorticiteten, 

der er afgørende. Kommaer 

i koldluft er en videreudvikling 

af forstærket bygeaktivitet i 

områder med positiv vorticitet 

samt positiv vorticitetsadvektion 

(PVA) i tilknytning til trug i den 

øvre troposfære (figur 4a). 

Kommaer kan undertiden 

også befinde sig i områder, 

hvor der ud over PVA desuden 

er varmluftsadvektion – og i 

sådanne tilfælde er der i særlig 

grad mulighed for yderligere udvikling 

af systemet (mere herom 

senere). 

Typiske vejrfænomener i.f.m. 

et kommasystem (figur 4b) er 

opdelt på kommahovedet og 

Figur4a. Typisk udvikling af komma i koldluften bagved polarfronten; kilde: 

ref. 4.

kommahalen. I kommahovedet 

er der moderat til kraftig nedbør 

som regn eller sne fra lagdelte 

skyer med frontagtig struktur – 

der kan undertiden opleves store 

nedbørmængder. I kommahalen 

er nedbøren mere bygeagtig fra 

konvektive skyer, og her er hagl 

og torden ofte forekommende. 

Der er risiko for kraftig overisning 

og turbulens ved flyvning 

gennem et kommasystem. Der 

observeres ofte kraftige vindstød 

foran kommahovedet, i forbindelse 

med byger og i forbindelse 

med passage af et overfladetrug. 

Det er temperaturen af hav- og/ 

eller landoverfladen, der er drivkraften 

bag konvektionen i systemet. 

Begrebsmodel - Polarlavtryk 

En nu bredt accepteret definition 

på begrebet polarlavtryk er fremsat 

af danske Erik Rasmussen. 

Den lyder på, at ´et polarlavtryk 

er et lille men ret intenst maritimt 

lavtryk som dannes nord 

for polarfronten. Den horisontale 

skala for et polarlavtryk er cirka 

mellem 200km og 800km, og 

vindene rundt om lavtrykket er 

Figur 4b. Typiske vejrfænomener i 

et veludviklet kommasystem; kilde: 

ref.4. 

Figur 5a+b. Typiske dannelsesbetingelser for et polarlavtryk; kilde: ref.5 

af kulingstyrke eller mere (ref.6). 

Begrebsmodellen for et polart 

lavtryk (ref.5) lægger sig da også 

op ad denne definition. 

Polarlavtryk er tæt relateret til 

kommaer, idet begge er mesoskalasystemer, 

der dannes nord for 

polarfronten. Begge er også induceret 

af øvre forceringer såsom 

positiv vorticitet og PVA. Alligevel 

er der væsentlige forskelle 

som følger: 

- I det veludviklede stadie 

har kommaer en markant hale, 

hvorimod polarlavtryk har mere 

spiralformede skybånd. 

- Polarlavtryk optræder et godt 

stykke inde i koldluften, hvorimod 

kommaer ofte optræder meget 

tættere på polarfronten. 

- Vejrfænomer i.f.m. polarlavtryk 

er mere voldsomme end vejrfænomener 

i et kommasystem. 

- Polarlavtryk er aldrig trigget 

af vorticitet i tilknytning til den 

polare jet som tilfældet kan være 

med kommaer. 

- Polarlavtryk optræder kun 

i vintertiden (oktober til maj), 

hvorimod kommaer optræder 

hele året. 

Polarlavtryk udvikles i svage 

barokline zoner (frontzoner) 

langt nord for polarfronten. Der 

kan være tale om en arktisk front 

på skillelinjen mellem luften over 

et isdækket område og den rela- 

tivt lunere luft over havet, eller 

der kan være tale om resterne 

af en tidligere mere markant baroklin 

zone, hvor en okklusion er 

blevet opløst. 

En baroklin zone er et resultat 

af såvel PVA som varmluftsadvektion 

og afsløres ofte 

af et mere eller mindre markant 

skybånd (eventuelt kun lavereliggende 

skyer). En måde at 

visualisere den barokline zone 

på er at kigge på den potentielækvivalente 

temperatur (Theta- 

E) i 850hPa-fladen, idet dette felt 

afslører barokline zoner. Feltet 

kan findes direkte på internettet 

(ref.9). Ovenover den barokline 

zone vil der ligge meget kold 

polarluft, der gør atmosfæren 

potentielt instabil, og den potentielle 

instabilitet kan udløses, 

hvis en trigger som et maksimum 

Figur 5c. Typiske vejrfænomener i et 

veludviklet polarlavtryk; kilde: ref.5. 


i positiv vorticitet og PVA er til 

stede. Således kan udviklingen af 

et polarlavtryk være skudt i gang. 

Udviklingen af polarlavtryk sker 

desuden i meget kolde områder 

af troposfæren, hvor temperaturen 

i 500hPa typisk er under -40 

°C. Og typisk sker udviklingen 

i.f.m. et trug ved overfladen og 

nedstrøms i forhold til et trug i 

højden (figur 5a+b.). 

PVA er størst, når polarlavtrykket 

dannes. Herefter aftager 

PVA gradvist for i lavtrykkets 

opløsningsfase at blive lig med 

nul eller decideret negativ. Det er 

således efter lidt tid primært konvektion 

(som resultat af temperaturforskellen 

mellem havoverfladen 

og den meget kolde polarluft 

i højden), der er drivkraften i 

lavtrykket. 

Typiske vejrfænomener i.f.m. 

et polarlavtryk (figur 5c) er i 

udviklingsfasen udbredt lette 

til moderate snebyger og i den 

veludviklede fase udbredt kraftige 

snebyger. De kraftigste byger 

befinder sig nærmest centeret – 

og kraftige vindstød forekommer 

jævnligt i disse byger. 

Middelvindene er af kulingstyrke 

eller mere, det vil sige 

mindst beaufort 7 (svarer til minimum 

14 m/s eller 27kt). De 

kraftigste vinde optræder, hvor 

det blæser i samme retning som 

lavtrykkets bevægelsesretning. 

Bevæger lavtrykket sig fra vest 

mod øst, vil de kraftigste vinde 

altså forekomme på sydsiden af 

lavtrykket, hvor vinden blæser 

mod øst. Der observeres i enkelte 

tilfælde torden eller skypumper. 

Temperaturen ligger omkring 

frysepunktet, men i centeret 

lidt højere (varmkernet lavtryk). 

Efter passage af centeret falder 

temperaturen dog drastisk. Ved 


evt. flyvning gennem et polarlavtryk 

vil der forekomme kraftig 

overisning og turbulens. Skibe 

kan opleve kraftig overisning på 

grund af den kraftige vind, der 

skaber bølgesprøjt. Over land 

vil polarlavtryk kunne aflevere 

enorme mængder sne på få timer, 

og sammen med kraftig blæst 

vil der kunne forekomme kraftig 

snestorm. 

Figur 6a. Udviklingsstadier af koldluftsudvikling; kilde: ref. 8. 

Figur 6b-e. Typiske dannelsesbetingelser for en koldluftsudvikling 

(500hPa/300hPA/1000hPA) ogtilhørende vejrfænomener ; kilde: ref. 8.

Figur 6f. Relativ placering af polarfront og koldluftsudvikling; kilde: ref. 8. 

Begrebsmodel - 

Koldluftsudvikling 

En såkaldt koldluftsudvikling 

tager som et polarlavtryk udgangspunkt 

i en kommalignende 

skyformation, men hvor polarlavtrykket 

udvikler sig som en 

intens spiral på mesoskala, vil 

koldluftsudviklingen i sin velvoksne 

fase gro helt til synoptisk 

skala som en større og større 

vortex, som gradvist udvider 

sig. Koldluftsudviklinger ligner 

meget en typisk okklusion med 

frontstruktur, men varmfrontstrukturen 

mangler helt gennem 

hele dens livscyklus. Allerede i 

udviklingsfasen kan man se en 

mere eller mindre kontinuerlig 

fortsættelse af kommahalen i de 

lavereliggende skyer (figur 6a). 

For at et komma udvikles til 

en koldluftsudvikling skal der 

være flere betingelser opfyldt. 

For det første skal der være PVA 

som følge af både et øvre trug 

der uddyber sig og ikke mindst 

som følge af et venstre udgangsområde 

af en jetstråle (figur 6b 

og figur 6c). Der skal desuden 

være en god mængde instabilitet 

til stede i den mellemste 

troposfære. Og som i tilfældet 

med polarlavtryk skal der være 

pre-eksisterende baroklinitet til 

stede inde i koldluften tæt på 

eller syd for kommahalen. Un- 

der udviklingen forstærkes denne 

baroklinitet, hvilket blandt andet 

ses ved skydækkets kraftige udvikling. 

I mange tilfælde sker udviklingen 

i forbindelse med koldluftsadvektion, 

men i enkelte 

tilfælde er der svag varmluftsadvektion 

foran kommasystemet 

(se figur 6d) – og dette kan bidrage 

positivt til, at en koldluftsudvikling 

går i gang. 

Koldluftsudviklinger finder 

typisk sted i et højdetrug opstrøms 

polarfronten (figur 6f). 

Dette trug kan være mere eller 

mindre veludviklet – eventuelt 

blot være en svag cyklonal krumning 

af isohypserne. 

Typiske vejrfænomener i forbindelse 

med en koldluftsudvikling 

(figur 6e) er regn-, hagl- og 

tordenbyger gennem hele forløbet. 

Der er ingen væsentlige 

ændringer i luftmassen før og 

efter passage af systemet, men 

ændringer i vindretningen kan 

naturligvis skabe temperaturændringer 

i områder med kystklima 

som Danmark. Der er tiltagende 

vinde, mens kommaet udvikles til 

en storskala vortex. I forbindelse 

med udviklingsstadiet findes de 

kraftigste byger i kommahalen 

som følge af dynamisk forcering 

i tilknytning til et venstre 

Figur 7. Kommasystem på vejr ind over Sydvestdanmark; kilde: ref.10+14. 


Figur 8. Lynudladninger; kilde: ref.10+14. 

udgangsområde af en jetstråle. 

De konvektive celler udvikles i 

halen og bevæger sig til hovedet, 

hvor de dør ud. I.f.m. flyvning 

gennem en koldluftsudvikling 

må forventes moderat til kraftig 

overisning og turbulens. 

Vejrsituation: Kommasystemet 

12. november 2007 

Natten til den 12. november 

2007 udvikledes der i en nordvestlig 

strømning af koldluft et 

kommasystem (se figur 7), der 

var kraftigere end dengang forventet, 

og som trak ned over 

den sydvestlige del af landet fra 

nordvest. Og i kommahalen, der 

trak ned over Vadehavet, observeredes 

som teorien foreskriver 

lyn (se figur 8). 

Ved et nærmere kig i vejrkortene 

afsløres udviklingen at finde 

sted inde i koldluften nedstrøms 

et svagt højdetrug, der ses som 

en cyklonal krumning af isohypserne 

(de sorte linjer) i 500hPa 

over vestlige Skagerrak (figur 

9). Der er kun meget svag koldluftsadvektion 

over området, der 

kan modvirke udvikling af et system 

(10). Den klare udløser af 

systemet skal findes i PVA (figur 

11), som er meget markant over 

området. 


Figur 9. Hvide liner angiver overfladetryk, sorte linjer angiver isohypser (500hPa); 

kilde: ref. 13. 

Figur 10. Temperaturadvektion i 850hPa; kilde: ref. 13. 

Figur 11. Vorticitetsadvektion i 500hPa; kilde: ref. 13.

Vejrsituation: Polar-lavtrykket 

natten til og den 26. marts 

2008 

Lavtrykket er som tidligere nævnt 

omtalt i vejret nr. 115 af Leif Rasmussen, 

men det genopfriskes 

med et enkelt billede her (figur 

12). Udviklingen tog for alvor fat 

ved 20-21 tiden om aftenen den 

25. marts 2008 over Skagerrak 

og trak langsomt sydøstover ned 

over landet med snebyger. Det 

kraftigste vejr forekom i Thy med 

op mod 30cm sne og driver op 

mod 50cm. I Hanstholm nåede 

vinden med 19 m/s kulingstyrke 

- og vindstødene nåede op på 

stormende kuling (22 m/s), men 

stedvis kan der måske have været 

endnu kraftigere vinde. Såvel 

struktur som vindforhold vidner 

Figur 13. Højden af 500hPa-fladen, samt temperaturen i 

denne trykflade; kilde: ref. 13. 

Figur 15. Temperaturadvektion i 850hPA; kilde: ref. 13. 

Figur 12. Polarlavtryk 26 marts kl.02.03; kilde: ref.10+15. 

om et rigtigt polarlavtryk. 

Et nærmere kig i vejrkortene 

fra kl. 18 utc denne dag, hvor ud- 

viklingen må formodes at sætte i 

gang i området omkring vestlige 

Skagerrak/Sydvestnorge viser, at 

Figur 14. Vorticitetsadvektion i 500hPa; kilde: ref. 

Figur 16. 850hPa-Theta-E; kilde: ref. 13. 


der er koldt med under -40 °C i 

500hPa som er angivet med lilla 

farve i figur 13). Dette er i øvrigt 

nedstrøms et svagt øvre trug, der 

ses som en cyklonal krumning 

af de sorte linjer (isohypserne 

i 500hPa). Figur 14 afslører at 

der er høj PVA i området, hvilket 

kan trigge lavtrykket. Endvidere 

afslører den svage varm- og 

koldluftsadvektion i figur 15, at 

der også er en lille smule baroklinitet 

til stede. Denne kan også 

anes i figur 16 som overgangen 

mellem den blå og den lille farve 

i Theta-E værdierne. Så alt i alt 

er alle de vigtigste parametre i 

begrebsmodellen for et polarlavtryk 

opfyldt. 

Vejrsituation: 

Koldluftsudviklingen natten til 

og den 12. februar 2009 

På figur 17 og 18 ses en veludviklet 

koldluftsudvikling, da den 

passerer ned over Sydvestjylland 

den 13. februar om formiddagen. 

I den forbindelse kom der 

Figur17+18. Koldluftsudvikling; kilde: ref.10+15+16. 


5-10cm sne i Vestjylland, og området 

med snedække kan ses på 

figur 18. Udviklingen blev først 

fanget af vejrmodellerne godt et 

døgn før den indtraf, og meteorologerne 

havde svært ved at vide, 

hvad de skulle tro om systemet 

- om det var forstærket bygeaktivitet, 

et komma, et polarlavtryk 

eller hvad det nu var, modellerne 

spøgte med. Det fremgik 

af nedbørkort og vindkort, at det 

ikke var en hverdagssituation, og 

den sene ankomst af vejrsystemet 

i modellerne gjorde, at man 

først efterfølgende fik skudt sig 

helt ind på den fulde sandhed 

– nemlig en veludviklet koldluftsudvikling. 

Udviklingen blev trigget allerede 

den 12. om formiddagen, hvor et 

komma var dannet vest for Sydnorge, 

se figur 19. Kigger man 

nærmere på forholdene ved middagstid 

i området, hvor kommaet 

er dannet, ser man en del interessante 

ting. Lad os først kigge på 

barokliniteten i området, der kan 

Figur 19. Komma udfor Norges kyst; 

kilde: ref. 13. 

visualiseres ved hjælp af Theta- 

E – se figur 20. Her ser man en 

primær og markant baroklin zone 

over Skotland i forbindelse med 

polarfronten. Men derudover ses 

en sekundær og svagere, men 

dog tydelig, baroklin zone i området 

lige syd for kommahalen. 

Dernæst kigges på 500hPa 

isohypser samt vorticitet i figur 

22. Der anes igen en svag cyklonal 

krumning opstrøms det interessante 

område med kommaet, 

og der er desuden et højt maksimum 

i PVA i området – begge 

helt som teorien foreskriver det. 

På figur 23 ser man desuden et 

maksimum på jetstrålen med et 

venstre udgangsområde i området 

sydøst for Shetland ud for 

Norges kyst. Sammenholder 

man dette udgangsområde med 

figur 19, vil man se, at det igen 

ligger tæt på kommahalen. Endelig 

viser figur 21, at der udover 

PVA som følge af såvel øvre trug 

som jet samt en baroklin zone, 

er varmluftsadvektion i området. 

Alle de i teorien beskrevne parametre 

er tilsyneladende opfyldt 

for at en koldluftsudvikling kan 

tage fat. Og det er netop hvad 

som sker, og de efterfølgende 24 

timer giver anledning til ændrede 

vejrudsigter og en dyne af sne i

Figur 20. Theta-E; Kilde: ref. 13. Figur 21. Temperaturadvektion; kilde: ref. 13. 

Figur 22. 12. februar 2009 kl. 12 utc; grønne linjer: isotak 

(500hPa), gule linjer: PVA; kilde: ref. 17. 

Sydvestjylland. 

På Theta-E kortene kan man 

efterfølgende se, hvordan barokliniteten 

forstærkes meget - 

og det er interessant at følge den 

primære barokline zone i.f.m. 

polarfronten over De Britiske Øer 

og sammenholde den med den 

sekundære barokline zone i.f.m. 

koldluftsudviklingen, der rammer 

Danmark - se figur 24 og 

25. På figur 25 ses desuden et lille 

lavtryk på polarfronten over England 

samt lavtrykket i.f.m koldluftsudviklingen 

over Danmark. 

Lavtrykkene kan på figur 24 fort- 

Figur 23. Mørkegule områder markerer kraftigste vinde i 

jetten; kilde: ref. 13. 

Figur 24. Theta-E; kilde: ref. 13. Figur 25. Theta-E; kilde: ref. 13. 

sat ses over henholdsvis Frankrig 

og Tyskland. Det er to lavtryk, 

der umiddelbart kunne ligne hinanden 

på et overfladekort, men 

med denne artikel i erindringen 

skulle de helst stå tilbage som 

to meget forskellige lavtryk med 

hver deres interessante historie 


– hvoraf den ene var en overraskelse 

i koldluften… 

Referencer 

1.http://www.zamg.ac.at/docu/ 

Manual/SatManu/main.htm 

2.http://www.meted.ucar.edu/ 

mesoprim/mesodefn/index.htm 


Manual/SatManu/CMs/EC/index.htm 


Manual/SatManu/CMs/Comma/ 

index.htm 

Fra Formanden 

Ved årets generalforsamling var 

der to meget interessante foredrag 

om stigninger i det globale 

havniveau med relation til Grønlands 

Indlandsis. Emnevalget 

medførte, at den første afdeling 

af generalforsamlingen var ganske 

velbesøgt, også af ikke-medlemmer. 

Personligt mener jeg, at 

stigende havniveau på op mod 

en meter, potentielt er en af de 

største udfordringer, Danmark og 

mange andre lavtliggende lande 

står over for i de kommende 100 

år. Der er i høj grad tale om et 

problem, der kun vanskeligt lader 

sig vende, også selv om man 

relativt hurtigt skulle få reduceret 

udslippene af drivhusgasser. 

Anden halvleg – den mere 

officielle del af generalforsamlingen 

– forløb vel. Som man kan 

læse i referatet her i bladet, skete 

der store ting og sager. For det 

første blev vores fungerende kasserer, 

Gudfinna Adalgeirsdottir, 

valgt ind i bestyrelsen. Det besluttedes 

(som forventet) på vo- 


5. http://www.zamg.ac.at/docu/ 

Manual/SatManu/CMs/PL/index.htm 

6. Polar Lows: Mesoscale Weather 

Systems in the Polar Regions, 

af Erik A. Rasmussen, John 

Turner. 

7. http://www.geog.ucsb.edu/ 

8. http://www.zamg.ac.at/docu/ 

Manual/SatManu/CMs/CAD/ 

index.htm 

9.http://www.wetter3.de/animation.html 

10. DMI (www.dmi.dk) 

res seneste bestyrelsesmøde for 

kort tid siden, at Gudfinna, alias 

Tolly, hermed ophøjes til officiel 

kasserer. Desværre skete valget 

at Tolly på bekostning af Jens 

Hesselbjerg Christensens plads i 

bestyrelsen. Jens havde dog ladet 

forstå, at dette ville være i orden. 

Endnu en gang vil jeg gerne her 

benytte lejligheden til at sige tak 

til Jens for hans indsats i bestyrelsesarbejdet 

gennem årene. Den 

anden væsentlige beslutning på 

generalforsamlingen var titelændring 

på indeværende organ. Det 

nye navn bliver ”Vejret – tidsskrift 

for vejr og klima”, hvor 

tilføjelsen skal indgå som en undertitel. 

Det bør/skal af skatte/ 

moms-hensyn fortsat fremgå af 

bladets forside, at der er tale om 

et medlemsblad for DaMS. Det 

endelige layout af den nye forside 

er endnu ikke lagt fast, men det 

er redaktionens og bestyrelsens 

håb og forventning, at det næste 

nummer af Vejret kommer til at 

se lidt anderledes ud. 

11.http://www.zamg.ac.at/ 

docu/Manual/SatManu/Basic/ 

index.htm 

12.http://www.arl.noaa.gov/ 

READYcmet.php 

13.http://www.wetter3.de/Archiv/ 

14.http://www.sat.dundee. 

ac.uk/ 

15.Noaa. 

16.TV2-vejret 

17.http://www.satreponline. 

org/today_12.php 

Rent vejrmæssigt vil det åbenbart 

slet ikke slutte med de varme 

vejr-rekorder: Den gamle temperaturrekord 

for april nåede kun at 

blive to år gammel, før den blev 

slået, og i øvrigt lige suppleret 

med en rekord i antal solskinstimer. 

I naturen har den varme og 

solrige april sat sig tydelige spor, 

bl.a. i form af tidlig blomstring 

og løvspring for mange planter 

og træer. Jeg har også noteret, 

at der har været en forbløffende 

tidlig start på badesæsonen her 

i maj i de indre farvande. Det 

står dog endnu – i hvert fald for 

mig – til dels hen i det uvisse, 

hvor stor en del af rekorderne, 

som direkte kan tilskrives menneskeskabt 

global opvarmning, 

og hvor stor en del, der skyldes 

omorganiseringer af varmen 

i Atlanterhavet. At tiltagende 

drivhuseffekt isoleret set trækker 

kraftigt i opvarmende retning kan 

dog ikke diskuteres. 

Eigil Kaas

...og vejret i 2008 

Af John Cappelen, DMI 

Denne artikel fokuserer først på 

vejret i 2008 i det danske rigsfællesskab 

og dernæst på verdensvejret. 

2008 var et varmt og 

solrigt år i Danmark. Det blev 

sammen med 2006 det andet 

varmeste registreret. Det blev 

samtidig det femte solrigeste 

og så var der overskud af nedbør. 

De to eneste vejrekorder for 

Danmarks vedkommende blev 

solskinsrekorder for maj måned 

og foråret som helhed. I Tórshavn 

på Færøerne og i Nuuk i 

Grønland blev 2008 også et år 

der var varmere end normalt og 

det var faktisk et generelt billede 

for hele Rigsfællesskabet. 

Globalt set var 2008 det tiende 

varmeste år i en lang serie, 

der udgøres af globale målinger 

fra ca. 1850. Alle årene siden 

starten af det nye årtusind kan 

temperaturmæssig faktisk placeres 

i top 10. Læs også om kulde, 

nedbør, tørke, storme, ozon og 

isforhold ude i den store Verden 

med fokus på markante eller 

ekstreme vejrforhold. 

Tre varme år i træk i Danmark 

 

 

Figur 1. Temperatur, nedbør og 

solskinstimer uge for uge 2008, samt 

normal 1961-90. Grafik: Data og 

Klima, DMI. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


2008 i Danmark blev også 

solrigt med overskud af nedbør 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen alvorlige storme 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To vejrrekorder 

 

 

 

 

 

 

Årstiderne kort 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Måned Gennemsnit °C Maks. °C min. °C nedbør mm soltimer 

 

 

 

 

347 

 

 

 

0,9 

 

 

9,9 

Året 9,4 (7,7) 31,4 -9,6 779 (712) 1.821 (1.495) 

Tabel 2. Vejret 2008 i Danmark – landsgennemsnit. Røde tal er rekorder. Tal i parentes er normalen for perioden 1961- 

1990.

Tabel 1. Vejret 2008 i Danmark - måned for måned - i stikord. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ozonlaget over Danmark 2008 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varmt, vådt og solrigt år i 

Tórshavn, Færøerne 

 

 

 

 

 

 


Varmere end normalt år i 

Grønland 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Figur 2. Ozonlaget over Danmark 1979-2008. I gennemsnit var ozonlagets 

tykkelse i 2008 over Danmark 327 DU, eller 4,7 % lavere end gennemsnittet for 

årene 1979-1988 (343 DU, blå stiplet linie). Måleserien viser også, at ozonlaget 

over Danmark ikke er ændret signifikant i perioden 1993-2008, men har varieret 

omkring en middelværdi på 327 DU (rød stiplet linie). Grafik: Paul Eriksen. 

DMI. 

Figur 3. Ozonlaget over København 2008. Ozonlagets tykkelse over Danmark 

svinger mellem 200 og 450 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en 

tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne »flyttes« ned til jordoverfladen. 

Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og 

de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes 

vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis »tyndt« i højtryksvejr, 

og forholdsvis »tykt« i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter 

solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger 

i København i 2008. Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års 

perioden 1979-1988. Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én 

standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI.

Ny rapport – Danmarks Klima 

2008 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Globalt blev 2008 det tiende 

varmeste registreret 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 4. Globale temperaturer for 

de sidste 50 år ordnet i rækkefølge. 

Størrelsen på søjlerne indikerer 

usikkerheden for hvert år (95 % 

konfidensinterval). Det er i øvrigt 

sådan, at pga. usikkerhederne 

i bestemmelsen af den globale 

temperatur, der hovedsagligt beror på 

”huller” i datadækningen, er det ikke 

er muligt statistisk at skelne nøjagtigt 

mellem de varmeste år, selvom 1998 

dog med sikkerhed topper. Det er 

således nok mere korrekt at sige, at 

2008 ligger mellem 7. og 14. pladsen, 

selvom den nominelt ligger på 10. 

pladsen. 

Kilde: Datasættet HadCRUT3 er fra 

Hadley Center, The Met Office og 

Climatic Research Unit, University of 

East Anglia, begge UK. 

Anomaly (°C) with respect to 1961−1990 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0.6 

0.4 

0.2 

0.0 

−0.2 

1998 

2005 

2003 

2002 

2004 

2006 

2007 

2001 

1997 

2008 

1995 

1999 

1990 

2000 

1991 

1983 

1987 

1988 

1994 

1981 

1996 

1980 

1993 

1989 

1944 

1941 

1973 

1977 

1979 

1992 

1878 

1986 

1877 

1990−2008 

1970−1989 

1950−1969 

1930−1949 

1910−1929 

1890−1909 

1850−1889 

0.5 

0.0 

−0.5 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 50 100 150 

Rank 

1940 

1982 

1939 

1969 

1984 

1985 

1958 

1938 

1945 

1962 

1943 

1961 

1937 

1963 

1978 

1972 

1942 

10 20 30 40 50 

Rank 


Signifikante klima-afvigelser 

og episoder i 2008 

 

 

 

 

 

 

 

 

Difference (°C) from 1961−1990 Difference (°C) from 1961−1990 Difference (°C) from 1961−1990 

(a) Globe 

0.8 

0.6 

0.4 

0.2 

0.0 

−0.2 

−0.4 

−0.6 

−0.8 

−1.0 


 

 

 

 

 

Varme og kulde 

 

 

 

1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 

(b) Northern hemisphere 

0.8 

0.6 

0.4 

0.2 

0.0 

−0.2 

−0.4 

−0.6 

−0.8 

−1.0 

−1.2 

0.8 

0.6 

0.4 

0.2 

0.0 

−0.2 

−0.4 

−0.6 

−0.8 

−1.0 

1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 

(c) Southern hemisphere 

1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 

Figur 5. Kombinerede årlige landoverflade- og havtemperaturer for perioden 

1850-2008 afsat som temperatur-anomalier relativt til 1961-90 (anomalier 

angiver afvigelse fra middel). (a) globalt, (b) Nordlige halvkugle og (c) Sydlige 

halvkugle. De fede røde kurver repræsenterer et binomialt filter, der udjævner 

variationer på en kort tidsskala, og der er afsat usikkerheder med lodrette bjælker. 

Kilde: Datasættet HadCRUT3 fra Hadley Centre, The Met Office og Climatic 

Research Unit, University of East Anglia, begge UK (Brohan et al, 2006). Det 

skal bemærkes, at der kan være forskelle i de årlige anomalier i forhold til 

tidligere udgivet tilsvarende materiale, da der hele tiden indgår flere og flere 

kvalitetsforbedrede stationsdata fra både land og hav. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Europa og Asien

Nordamerika 

 

 

 

 

90N 

60N 

30N 

0 

30S 

60S 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sydamerika 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

90S 

180 120W 60W 0 60E 120E 180 

−10 −5 −3 −1 −0.5 −0.2 0 0.2 0.5 1 3 5 10 

Figur 6. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i forhold til perioden 1961-90 for året 2008. Kilde: Datasættet 

HadCRUT3 fra Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. 


Australien 

 

 

 

 

 

Alaska 

Second highest winter (2007/2008) 

snowfall in the past 3 decades 

in Bethel; in Nome, 

second snowiest 

season, behind the 

1994/1995 season 

United States 

2008 was one of the top 10 years 

for tornado-related fatalities since 

reliable records began in 1953. 

Hurricane Norbert (October) 

Maximum winds 220 km/h 

Most powerful 2008 East Pacific hurricane; 

the first October hurricane to make 

landfall on the Baja Peninsula since 1968 

Hawaii 

Heavy rain and flooding (February). 

A new daily record was set in Hilo 

on 2 February when 279 mm (11 inches) 

of rain fell in 24 hours. 

East Pacific hurricane season 

Near average activity 

17 storms, 7 hurricanes 

ENSO 

Moderate La Niña conditions transitioned 

into neutral phase in June. 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Northern hemisphere snow cover extent 

Largest January snow cover extent on record. 

March 2008 had the second least snow cover extent, 

behind 1990. 

United States 

Heavy rain and flooding 

across the Midwest in 

June; the worst floods 

since 1993 

United States 

Third worst fire season, 

behind 2006 and 2007; 

persistent drought across 

the western and southeastern 

United States 

Tropical Storm Alma (May) 


The farthest east tropical storm 

to have formed in the eastern 

Pacific Ocean since 1970 

Ecuador 


(February); worst floods 

in country’s history 

Bolivia 

Heavy rain and 

flooding (January) 

affected nearly 

25 000 people. 

Tropical Storm Fay (August) 


The first storm in recorded 

history to strike Florida (or 

any state) four times 

Chile 

Worst drought 

in 5 decades in 

Central and 

southern 

Chile 

Canada 

Third snowiest winter in Toronto 

since snow measurement records 

began 70 years ago 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedbør 

 

 

 

 

United Kingdom 

2008 boreal summer ranked 

as one of the top 10 wettest 

summers since records began 

in 1914 for the country. 

Spain and Portugal 

Worst drought in more 

than a decade in Spain; 

worst winter drought in 

Portugal since 1917 

Hurricane Omar (October) 


First hurricane to strike the Leeward 

Arctic sea ice 

Second lowest extent 

on record in September, 

behind September 2007 

Northern Europe 

Powerful storms 

with wind gusts up 

to 160 km/h (March) 

Islands from the west since 1999 

Northern Africa 

Hurricane 

Hurricane Ike (September) Heavy rain and flooding 

Paloma (Nov.) 

Maximum winds 230 km/h (September-November). 


Third most destructive US Extreme precipitation in 

Second strongest November 

landfalling hurricane after Morocco affected tens of 

Atlantic hurricane on 

Katrina (2005) and Andrew (1992) thousands of people and 

record, behind 

Hurricane Gustav (August) 

caused severe infrastructure 

Lenny in 1999 


damage. These were the 

Worst storm to hit Cuba in five Hurricane Bertha (July) worst floods in a century 

decades; 341 km/h wind gusts Maximum winds 205 km/h for Algeria. 

registered in Paso Real San Diego, The longest-lived July 

the highest in Cuba’s history Atlantic tropical storm 

on record (17 days) 

Brazil 


(November) affected 

1.5 million people and 

resulted in 84 fatalities. 

This was the region’s 

worst weather tragedy 

in history. 

Argentina, Paraguay 

and Uruguay 

Prolonged drought 

significantly affected 

agriculture. Some areas 

experienced their worst 

drought in over 50 years. 

Atlantic hurricane season 

Above average activity 

16 storms, 8 hurricanes 

2008 was the first year in which there 

was a major hurricane every month 

from July through November. 

Global tropical 

cyclone activity 

Below average activity 

90 storms 

42 hurricanes/typhoons/cyclones 

20 “major” hurricanes/typhoons/ 

cyclones

Fenno-Scandinavia 

Most parts of Norway, Sweden 

and Finland experienced their 

warmest winter ever recorded. 

South-eastern Africa 

Flooding in Mozambique, 

Zimbabwe and Malawi in 

January; worst floods ever 

recorded in Zimbabwe 

Antarctic ozone hole: 27.2 million km² at its peak in 

mid-September; fifth largest on record since satellite 

records began in 1979; exceeded the 2007 hole 

 

 

 

 

 

 

Tørke 

 

 

 

 

 

 

Eurasian snow cover extent 

Severe winter weather across much of China and central Asia was 

attributed to Eurasia’s largest January snow cover extent on record. 

However, unusually warm temperatures led to Eurasia’s smallest snow cover 

extent during March, April and boreal spring 2008. 

Uzbekistan 

January coldwave, with lowest 

temperature in 40 years 

Middle East region 

Heaviest snowfall in January in the 

Islamic Republic of Iran in more than a 

decade. Snow fell for the first time in 

living memory in Baghdad, Iraq. About 

50 people died and over 15 000 animals 

perished due to the cold weather. Parts 

of Turkey experienced their coldest 

January nights in nearly 5 decades. 

China 

Worst severe winter weather 

in 5 decades (January); over 

78 million people affected by the 

freezing temperatures and heavy snow. 

Tibet was struck by the worst snowstorm 

in living memory during October. 

India 

Mumbai, Maharashtra 

had its heaviest rainfall 

in 7 years (June). 

Tropical Cyclone Nargis (May) Viet Nam 


Heavy rain and 

The most devastating cyclone to floods (October) 

strike Asia since 1991, causing the 

worst natural disaster ever in Myanmar 

North Indian Ocean cyclone season 

Above average activity 

7 storms, 1 cyclone 

Tropical Cyclone Ivan (February) 


One of the strongest cyclones 

ever to strike Madagascar 

South Indian Ocean 

cyclone season 


12 storms, 8 cyclones 

Australian cyclone season 



Typhoon Fengshen (June) 


The storm capsized a ferry near 

Sibuyan Island, causing Philippines’ 

worst maritime disaster since 1987. 

Typhoon Neoguri (April) 


The earliest typhoon to strike 

China on record 

Australia 

Warmest January in the 1950–2008 

period of record. Driest May on 

record for the country. Parts of 

Australia have been experiencing 

drought conditions for over a decade. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

North-west Pacific typhoon season 



In May, four named tropical cyclones formed over the 

sea around or east of the Philippines. This was the 

highest number in May since 1980. 

Typhoon Hagupit (September) 


The worst typhoon to hit China’s Guangdong 

province in more than a decade 

New Zealand 

Major winter cyclone caused 

flash floods and widespread 

wind damage across 

North Island in July. 

South Pacific tropical cyclone season 

Below average activity 



Oversvømmelser og ekstreme 

storme 

 

2 

 

 

 

 

 

 

 

 

90N 

60N 

30N 

0 

30S 

60S 


Less than –4 

–4 to –3 

–3 to –2 

–2 to –1 

–1 to 0 

0 to 1 

1 to 2 

2 to 3 

3 to 4 

More than 4 

Figur 7. Temperaturens afvigelse fra normal (1961-90) i januar 2008 over Europa. 

Kilde: Deutcher Wetterdienst, Tyskland. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

90S 

180 120W 60W 

0 60E 120E 180 

–70 –50 –30 –10 10 30 50 70 

Figur 8. Globale årlige nedbøranomalier for landområder 2008 (1° grid værdier, 

afvigelser fra perioden 1951-2000 i millimeter pr. måned). Blå nuancer viser 

områder, der var vådere end normalt for året som helhed, mens de forskellige 

nuancer fra gul til rød viser områder, der var mere tørre end normalt. Gråt 

repræsenter områder, hvor afvigelsen ligger mellem +/-10 mm pr. måned. Kilde: 

Clobal Precipitation Climatology Center, Deutcher Wetterdienst, Germany.

24S 

30S 

36S 

www.smn.gov.ar 

66W 60W 54W 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tropiske cykloner 

 

 

 

 

SPI – 12 months 

2.0 

1.5 

1.0 

0.5 

–0.5 

–1.0 

–1.5 

–2.0 

Extremely wet 

Very wet 

Wet 

Slightly wet 

Normal 

Slightly dry 

Dry 

Very dry 

Extremely dry 

Figur 9. Nedbørsindeks 2008 for dele af Argentina, der viser det meget tørre år. 

Kilde: Servicio Meteorológico Nacional, Argentina. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svækket La Niña 

 

 

 

 

 

 

Figur 10. Tyfonen Nargis 2. maj 2008 

4:40 UTC. Kilde: MODIS på NASA 

Terra satellit. 


Figur 11. Den gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis september 2008 (venstre) og september 2007 (højre). Den 

lyserøde kurve viser den gennemsnitlige udstrækning i perioden 1979 til 2000. Kilde: NSIDC. 

 

 

 

 

 

 

 

El Niño og La Niña 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Ozonen over Antarktis 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den arktiske havis 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Information om vejret i Verden 

bygger delvist på rapporten: 

WMO Statement on the Status 

of the Global Climate in 2008. 

WMO-No. 1039. Direkte link: 

http://www.wmo.int/pages/ 

prog/wcp/wcdm/documents/ 

WMO1039_EN_web.pdf 

Globale temperaturdata er fra 

Hadley centret, UK Metoffice 

og Climate Research Unit (CRU 

- HadCRUT3) ved University of 

East Anglia. Direkte link: 

http://www.cru.uea.ac.uk/cru/ 

data/temperature

Efterlysning......... 

Ved Søren Brodersen 

Udstillingen i den gamle Vilhelm 

Lauritzen terminal i Københavns 

Lufthavn ønsker at etablere en 

vejrtjeneste som den så ud i luftfartens 

guldalder. Jeg har i den 

anledning fået nedenstående 

mail fra Bjørn Iversen og tillader 

mig at viderebringe den her i 

VEJRET i håb om at nogle på 

DMI, pensionerede meteorologer 

eller andre kan hjælpe: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration: Den gamle Vilhelm Lauritzen terminal hentet på www.cph.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Vintervejret 2008-2009 i Danmark 

Af Stig Rosenørn 

Vinteren 2008/2009 var som 

helhed forholdsvis varm. Der var 

et temmelig stort underskud af 

nedbør, og et mindre underskud 

af sol. Decembervejret var forholdsvis 

varmt og temmelig 

tørt, og vinde omkring E var 

de mest fremherskende. Januarvejret 

var forholdsvis varmt 

med underskud af nedbør, og 

vinde omkring SW var mest 

fremherskende. Februarvejret 

var fortsat forholdsvis varmt 

og vinde omkring E var de mest 

fremherskende. 

Pr. definition indgår vejret i 

månederne december, januar og 

februar i vinterens vejr og for de 

enkelte måneder blev de vigtigste 

klimabeskrivende gennemsnitstal 

for landet som helhed som vist 

i tabellen, idet normalerne for 

perioden 1961-90 er angivet i 

parentes. 

Forbedrede kort 

På kortene, som viser månedsklimatologi 

for lufttrykket ved 

havniveau, baseret på DMI- 

HIRLAM-T15 beregninger, er 

der som noget nyt tilføjet månedsmidlet 

for højden af 500hPa 

fladen. De stiplede kurver viser 

højdekonturer i meter. På grundlag 

af de to felter (lufttryk ved 

havniveau og højden af 500hPa 

fladen) kan man ved at benytte 

termalvind-ligningen udpege 

områder, hvor der i middel 

fra havniveau til 500hPa er 

kulde- eller varmeadvektion. 

Reglen er den, at hvis man 

Klimatal for vinteren 2008-2009 i Danmark 

følger strømningen i 500hPa, 

er der i middel kuldeadvektion i 

områder, hvor vinden i 500hPa 

blæser fra højt mod lavt tryk 

ved havniveau. Tilsvarende 

er der varmeadvektion, hvor 

vinden blæser fra lavt mod højt 

tryk. Vindretningen i 500hPa 

bestemmes ved, at man med 

vind i ryggen skal kigge op ad 

bakke til højre (på den sydlige 

halvkugle til venstre). 

Middelkortene viser for 

eksempel, at der i december 

2008 har været betydelig kuldeadvektion 

over Labrador 

Havet. I januar 2009 er området 

med betydelig kuldeadvektion 

rykket længere mod sydøst og 

mellem ca. 50 og 60°N er der 

kuldeadvektion helt frem til 15 til 

20°V. Dette er et resultat af flere 

kraftige kuldefrembrud vestfra 

December Januar Februar Vinteren 

Døgnmiddeltemperatur 2.6(1.6) 1.0(0.0) 0.8(0.0) 1.5(0.5) 

Døgnmiddelmax.temp. 4.3(3.7) 2.7(2.0) 2.6(2.2) 3.2(2.6) 

Døgnmiddelmin.temp. 0.5(-0.7) -1.1(-2.9) -1.5(-2.8) -0.7(-2.1) 

Abs. højeste temp. 9.9 (10.4) 7.3(8.3) 8.7(9.1) 9.9(11.0) 

Abs. laveste temp. -6.4 (-14.7) -13.0(-16.3) -13.9(-15.8) -13.9(-19.0) 

Frostdage (min. >0°C) 12(15) 18(19) 20(19) 49(53) 

Isdøgn (max.

over Labrador og den sydlige del 

af Labrador Havet i januar 2009. 

I Februar 2009 er dette mønster 

blevet brudt. Kuldeadvektion 

over især den sydlige del af Labrador 

Havet er svækket betydeligt 

og strækker sig ikke ret langt ud 

over Nordatlanten. Til gengæld 

er der nu kuldeadvektion mellem 

lavtrykket over Norskehavet 

og Østgrønland. Gennem hele 

perioden har der været varme- 

50N 

40N 

30N 

advektion fra det vestlige Rusland 

til Sibirien og ligeledes 

over Norskehavet (i februar kun 

den østlige del), Barentshavet 

og i et bælte nord og nordøst 

for hovedlavtrykscenteret over 

den vestlige del af den nordlige 

Nordatlant. I hele perioden 

er der også et lavtryk syd for 

Alperne med svag kulde- og 

varmeadvektion hhv. vest og 

øst for lavtrykket. 

970-1002 1002-1006 1006-1010 1010-1016 1016-1020 1020-1024 1024-1050 

500hPa geopotential 


Herover: Decembers termogram fra regionen Midt og Vestjylland. 

Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå 

minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er 

er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. 

Kilde: dmi.dk/Vejrarkiv. Til højre: Middellufttryk ved havniveau og højden af 

500hPa fladen(se teksten) for december 2008 beregnet på basis af fire daglige 

DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. 

Januar og februar 2009 er vist på tilsvarende måde. 

N 

N 

N 

1016 

970-1002 1002-1006 1006-1010 1010-1016 1016-1020 1020-1024 1024-1050 



1012 

1004 

1000 

5840 

1028 

L 

996 

L 

992 

1008 

56801020 

1024 

988 

1016 

5200 

5040 


1012 

5520 

5360 

1016 

1012 

1020 

1024 

5680 

5040 

1006 

1022 

1010 

L 

1002 

998 

994 

5200 

1014 

5680 

1022 

T15 2008120000+024 

L 

5360 

1018 

5520 

40W 30W 20W 10W 0 10E 20E 

Vejrforløbet i december 

I den første uge af december 

er vejret nok så ustadigt med 

mest regn ved et omfattende 

lavtryksområde over Sydskandinavien 

og Nordsøen. Let 

nattefrost i indlandet forekommer, 

men ellers ligger 

temperaturerne gennemgående 

mellem 1 og 5 plusgrader. 

Omkring d. 7. stabiliseres vejret 

forbigående ved stigende lufttryk 

over Nordsøegnene. En svag 

front passerer med lidt regn og 

slud d. 10-11., hvorpå det klarer 

op med udbredt nattefrost, idet 

noget koldere luft er trængt 

1022 

1026 

1030 

5680 


ned over landet fra N ved højt 

lufttryk over Skandinavien. 

Lufttrykket forbliver højt over 

Nordøsteuropa, og i en sydøstlig 

luftstrøm omkring midten af 

måneden er vejret mest skyet 

med temperaturer omkring 

4 grader. Højtrykket svækkes 

efterhånden over Østeuropa, 

og fronter med regn passerer 

landet fra d. 18-19. med nogen 

temperaturstigning. Det milde og 

noget blæsende vestenvindsvejr 

består op til før jul. Juleaftensdag 

går vinden i NE med nattefrost 

og dagtemperaturer omkring 

frysepunktet. Det bliver koldere 

i de følgende dage og måneden 

ud ved meget højt lufttryk over 

store dele af Nordøsteuropa 

og det er mest tørt med rolige 

vindforhold. Nytårsvejret er 

koldt med udbredt frost. 

December måneds vejr var 

således ustadigt med regn 

i den første uge, men siden 

overvejende højtryksbetonet 

tørt uden egentlig vintervejr. 

Rimtåge forekom dog i de sidste 

par dage. 

Vejrforløbet i januar 

Januarvejret indledes koldt med 


50N 

40N 

30N 

overvejende frost. Et omfattende 

højtryk har sin kerne over 

Norskehavet og siden over 

de Britiske øer, hvorved tør 

kold luft trænger ned over 

Sydskandinavien fra N og NE. 

Et par svage frontpassager fra 

NW giver kortvarige mildninger, 

men det kolde vejr med lidt sne 

fortsætter stor set frem til d. 8. 

Højtrykket forskydes efterhånden 

mod Centraleuropa, hvorved 

vinden går i W med mildning 

generelt. Vejret bliver samtidigt 

langsomt mere ustadigt med 

regn ved frontpassager fra W 

omkring d. 13-14. Efterfølgende 

giver en højtryksforstærkning 

over Nordøsteuropa forbigående 

stabilt vejr med let nattefrost. I 

løbet af d.18-19. er vejret igen 

ustadigt med regn ved kraftig 

nordøstgående lavtryksaktivitet 

over de britiske øer og 

Norskehavet, og det forholdsvis 

milde vejr består frem til d. 

26. I de sidste dage af januar 

er vejret igen forholdsvis koldt 

ved højtryksforstærkning over 

Skandinavien. 

Januar måneds vejr var således 

en blanding af forholdsvis koldt 

og forholdsvis lunt vejr med en 

970-1002 1002-1006 1006-1010 1010-1016 1016-1020 1020-1024 1024-1050 



1008 

1004 

1024 

5760 

1020 

1000 

1020 

5120 

5280 

1016 

5600 


1008 

1016 

1012 

1012 

5440 

1012 

40W 30W 20W 10W 0 10E 20E 

overvægt af det lune vejr. 

Vejrforløbet i februar 

I de første par dage af februar er 

vejret koldt med lidt sne hist og 

her i en østlig luftstrøm ved højt 

lufttryk over Skandinavien og 

Baltikum. Højtrykket svækkes, 

og fronter med nedbør passerer 

landet fra W omkring d. 5. 

Et lavtryk passerer langsomt 

Sydskandinavien fra SW omkring 

d. 7. med mest regn og efterfølges 

af endnu et lavtryk omkring 

d. 10., hvorved det noget ustadige 

vejr fortsætter med nedbør 

og temperaturer gennemgående 

over frysepunktet. Omkring d. 

12. trænger vinterlig luft ned 

over landet fra N ved højtryk over 

Norskehavet. Det forholdsvis 

kolde vejr med lettere nedbør 

består frem til d. 20. ved højt 

tryk N og E for landet. I løbet af 

d. 21-22. går vinden i W, og det 

bliver mildere. Det overvejende 

milde og noget ustadige vejr fra 

W med lidt regn og byger ind 

imellem præger de resterende 

dage af måneden. 

Februar måneds vejr var 

således en del vinterligt, men 

dog mest mildt.

Referat af årsmøde/generalforsamling 

i DaMS d. 23. februar 2009 

Som altid blev der før den årligt tilbagevendende generalforsamling varmet op med spændende foredrag. 

Denne gang hele to af slagsen, da først Aslak Grindsted fortalte om anvendelse af palæodata til estimering 

af fremtidigt havniveau og siden Gudfinna Adalgeirsdottir fortalte om den aktuelle viden om afsmeltning 

fra Grønlands indlandsis og dens betydning for vandstandsstigninger. To interessante og højaktuelle 

foredrag umiddelbart efter den store klimakonference i København. 

Herefter var det tid til generalforsamlingen, som ifølge vedtægterne havde følgende dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Formandens beretning. 

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år, samt budget for næste regnskabsår. 

4. Indkomne forslag. 

a. Ændring af medlemsbladets titel fra “Vejret” til “Vejret – tidsskrift for vejr og klima” 

5. Valg af bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for en 2-årig periode, idet formand 

og 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant vælges i ulige år. På valg er: Eigil Kaas (formand), Sven-Erik 

Gryning (næstformand), Jens Hesselbjerg Christensen, Michael Jørgensen og Morten Nielsen. 

6. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for en 1-års periode dvs. revisorer og suppleant er på valg 

hvert år. 

7.Eventuelt. 

ad 1) 

Til dirigent valgtes Michael Steffensen, som kunne indlede med at konstatere, at generalforsamlingen 

var lovligt indkaldt. 

ad 2) 

Formanden aflagde en kort beretning. 

Bestyrelsesarbejdet fik en lidt tung start efter den forrige generalforsamling, da den da nyvalgte kasserer, 

Jakob Albøge, blev alvorligt syg og ikke kunne varetage sit embede. Han er dog glædeligvis rask nu. Derfor 

overtog i praksis i stedet Gudfinna Adalgeirsdottir kassererfunktionen, men da hun ikke er medlem af 

bestyrelsen, fortsatte Brian Broe formelt som kasserer af navn. 

Økonomisk set ser driften fortsat fornuftig ud, selvom værdien af selskabets aktier i Danske Bank er faldet 

drastisk i det forgangne år. 

På sidste generalforsamling var der fortsat tilslutning til bestyrelsens ”Brug pengene”-linje for at undgå 

at øge opsparingen i selskabet. Der er derfor i årets løb blevet uddelt tre rejselegater: et til en rejse til 

Nordisk MeteorologMøde i Island, samt to til deltagelse i en NCAR sommerskole. 

selskabets hovedaktivitet, Vejret, kører fortsat godt. 

Slutteligt bød året på 4 medlemsmøder: 3 foredrag, der på forskellig vis handlede om is, samt et arrangement 

med besøg og rundvisning på vejrtjenesten i Karup. 

Beretningen blev godkendt. 

ad 3) 

Den fungerende kasserer gennemgik regnskab og budget, som begge kan findes i Vejret 118. 

Budget og regnskab blev godkendt. 

ad 4) 

Et indkommet forslag – se pkt. 4a på bagsiden.

Dansk Meteorologisk Selskab 

Fortsat fra forrige side.... 

ad 4a) 

Formanden havde indleveret et forslag om at ændre medlemsbladets titel til “Vejret – tidsskrift for vejr 

og klima”, hvor ”Vejret” fortsat er den primære titel og “ tidsskrift for vejr og klima” er undertitlen. 

Begrundelsen er, at der dels ikke findes et dansk klimatidsskrift, og at den udvidede titel samtidig 

bedre afspejler bladets faktiske indhold. På denne måde vil måske også være muligt at appellere til 

en lidt bredere kreds af læsere, da man også vil få fat i dem, hvis primære interesse er klima snarere 

end egentlig meteorologi. Det nye navn blev vedtaget med overvældende flertal. 

ad 5) 

Formand Eigil Kaas genopstillede og blev valgt uden modkandidater. 

Gudfinna Adalgeirsdottir skulle som fungerende kasserer vælges ind i bestyrelsen. Derudover var de 

tre bestyrelsesmedlemmer, Sven-Erik Gryning, Jens Hesselbjerg Christensen og Michael Jørgensen, 

på valg og alle modtagelige for genvalg. Da der således var fire kandidater til tre poster, måtte der 

skrides til afstemning. Valgt til bestyrelsen blev da Gudfinna Adalgeirsdottir samt Sven-Erik Gryning 

og Michael Jørgensen. Suppleanter er Jakob Albøge og Lars Uldall-Hansen. 

ad 6) 

Begge revisorer, Jacob Mann og Erik Wessing, samt revisorsuppleanten, Keld Q. Hansen, accepterede 

genvalg og blev uden modkandidater genvalgt for en 1-årig periode. 

ad 7) 

Intet yderligere. 

Referent: Michael Jørgensen 23. februar 2009

Nr. 2 - 31. årgang Maj 2009 (119)

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?