Beretning 2011-12 - BLBoligen.dk

blboligen.dk

Beretning 2011-12 - BLBoligen.dk

l

danmarks almene boliger

Beretning 2011/2012


BOLIGEN

har de seneste år gennemgået en

betydelig forandring. Fra at være

et oplysningsorgan er bladet blevet en aktør i samfundsudvikling.

Udover at referere eksempelvis regeringens og kommunernes væsentlige

beslutninger, forholder bladet sig også kritisk til indhold og konsekvenser.

Et eksempel er Boligens dækning af de seneste års politiske beslutninger,

som vedrører politiets arbejde i de almene boligområder og politiets udmøntning

af beslutnigerne:

Tirsdag den 26. oktober 2010 fremlægger

justitsminister Lars Barfoed sammen med

fire af den daværende regerings øvrige ministre

regeringens boligudspil “Ghettoen tilbage til

samfundet”. Af udspillet fremgår det, at politiet

skal have øgede ressourcer og beføjelser til at

løse opgaverne i den almene boligsektor.

Udspillet er regeringens oplæg til de forhandlinger,

der den 8. november munder ud i et

omfattende forlig, som regeringen indgår med

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Forsidefoto: Almene Boligdage i Bella Center september 2011. Foto: Stefan Kai Nielsen.

Boligen 12 – 2010, side 12-13


Indholdsfortegnelse

Ny regering, ny minister og nyt ministerium ............................................... 4

Boligaftalen 2011 ....................................................................................... 6

Den moderne interesseorganisation ........................................................... 8

Arkitekturens dag med almene boligområder som tema ............................ 9

Almene boliger i Bella ............................................................................... 10

BL til Folkemødet på Bornholm ................................................................. 12

Frivillighed og frivillig fredag ..................................................................... 13

BL på Facebook ........................................................................................ 14

Beboerdemokrati for fremtiden ................................................................. 15

Konsulentydelser i stigning ........................................................................ 16

Boligsocial årskonference slog rekord igen ................................................ 19

Nytænkning i kredsarbejdet ..................................................................... 20

Udviklingsarbejde med resultater .............................................................. 21

Samarbejde med kommunerne ............................................................... 22

Knækker kurven for udsættelser? ............................................................. 23

Vandkantsdanmark ................................................................................... 24

Afløsning af hjemfald ................................................................................ 25

BoligJobordning betyder forskelsbehandling ............................................. 26

Aftale om praktikpladser med Dansk Byggeri ............................................ 27

EU og NBO – øget internationalt engagement ......................................... 28

Omstrukturering og højere kontingent ..................................................... 29

BL i tal ..................................................................................................... 30

Beretning 2011/2012 3


Nye politikere og en ny regering

trådte til på Christiansborg efter

folketingsvalget 15. september 2011.

Foto: Colourbox

Ny regering, ny minister

og nyt ministerium

Folketingsvalget i 2011 førte som bekendt til regeringsskifte

og ny minister og nyt ministerium for

boligområdet. Den 15. september blev gennemført

folketingsvalg, og den borgerlige regering med Lars

Løkke (V) som statsminister blev afløst af en socialdemokratisk

regering under ledelse af Helle Thorning

(S).

I kølvandet på valget fulgte lange forhandlinger

med fastlæggelse af regeringsgrundlaget, og den 3.

oktober var den nye regering klar med præsentation

af nye ministre og ministerområder.

Socialminister Benedikte Kiær (K), der var vores

”boligminister”, blev afløst af Carsten Hansen (S),

og et nyt ministerium med navnet ”Ministeriet for

By, Bolig og Landdistrikter” så dagens lys. I Boligens

leder bød BL den nye ”boligminister” velkommen

og takkede samtidig for det gode samarbejde med

den afgå ende socialminister.

På dagen, hvor Carsten Hansen blev udnævnt som

minister, blev listen over udsatte boligområder offentliggjort

– den såkaldte ghettoliste i folkemunde

– og den nyslåede minister tog afstand fra ordet

4 Beretning 2011/2012

boligen

bl – danmarks almene boliger nr. 11 • november 2011

”Vi er nødt til

at samarbejde”

Boligen har interviewet den ny minister for by, bolig

og landdistrikter, Carsten Hansen. Han garanterer et

tæt samarbejde med BL. Boligen har også undersøgt

både Folketingets nye By- og Boligudvalg, og hvad

den ny regering vil med de almene boliger > 12 – 17

Almene boliger som skolefag

Temaet for Arkitekturens Dag var i år kvaliteten i de almene boliger.

Skolebørn over hele landet blev derfor undervist i netop det.

Boligen var med en klasse i Avedøre Stationsby > 4 – 5

De hemmelige boliger

Selvom boligorganisationerne er forpligtede til at præsentere

alle Danmarks handicapvenlige almene boliger på portalen

DanmarksBolig.dk er det langt fra alle, der gør det > 18 – 19

Minister for for By, Bolig og Landdistrikter

Carsten Hansen (S) blev budt velkommen i Boligen.

”ghetto” som et negativt stempel på nogle almene

boligområder. Dette synspunkt blev der kvitteret

positivt for fra mange sider.

Ud over ”Boligministeriet” har flere andre ministerområder

selvfølgelig indflydelse på forholdene i den

almene sektor, og det gælder i særlig grad klima,

energi og bygningsminister, Martin Lidegaard (R),


der bl.a. har det byggetekniske under sig, herunder

bygningsreglementet.

Der ligger et klart signal i, at bygningsreglementet nu

sorterer under klimaministeriet, og i de kommende

år kan der forventes at være øget fokus på energikravene

både i nybyggeriet og ved renoveringer.

I regeringsgrundlaget for den ny regering indgår en

række punkter, der er af særlig interesse for den almene

sektor – se boksen.

Siden fremlæggelsen af regeringsgrundlaget er der

taget hul på de fem første punkter, hvilket også er

omtalt i beretningen. Målsætningen om at halvere

antallet af udsatte områder over ti år kan selvsagt

ikke vurderes lige nu, og endelig er der endnu ikke

taget skridt i forhold til de to sidste punkter.

Hvornår dette sker kan være lidt vanskeligt at forudsige,

da regeringsgrundlaget omfatter initiativer

over en 4 års periode.

Den 27. januar 2011 offentliggjorde rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg

sin plan for, hvordan politiet vil opfylde regeringens og Folketingets flertals

mål sætninger for korpsets arbejde i de udsatte boligområder. Af planen

fremgik det, at de udsatte boligområder ville få mere politi, der fremover

vil reagere hurtigere, og som vil deltage i en markant større forebyggende

indsats.

Det centrale i udmøntningen skulle ifølge rigspolitichefen blive udviklingen

af særlige operationsplaner for hvert af de 26 områder, der på daværende

tidspunkt er listet på den såkaldte ghettoliste. Operationsplanerne

skulle ifølge rigspolitichefen være færdige med udgangen af februar 2011.

Og de skulle udarbejdes efter drøftelser med blandt andet de lokale

bolig organisationer.

Boligen 3 – 2011, side 16

REGERINGSGRUNDLAGET

• Renoveringsindsatsen øges som del

af kick-starten af dansk økonomi

• Der indføres en Energigarantiordning

• En grøn tilskudspulje skal afløse

jobgarantiordningen

• De såkaldte fattigdomsydelser skal

fjernes

• Der skal indføres et moderne politi

• Antallet af udsatte boligområder

skal halveres på 10 år

• Der skal opføres flere ungdoms- og

ældreboliger

• Der skal sikres en lavere starthusleje

i nybyggeriet.

Beretning 2011/2012 5


Boligaftale 2011

I efteråret 2011 blev der aftalt en boligpakke imellem

alle partierne i Folketinget undtagen Enhedslisten,

men da renoveringsstøtten skulle fremrykkes

som led i boligpakken, stemte også Enhedslisten for.

Dermed står vi med det nok bredeste boligforlig

nogensinde i Folketinget, og det er et boligforlig,

som gav et markant løft i den såkaldte renoveringsramme

i 2011, dvs. renoveringerne som Landsbyggefonden

har mulighed for at støtte.

I alt kom renoveringsrammen i 2011 op på 10,6

mia. kr., hvoraf der i praksis kan flyttes midler over

til tilsagn i 2012. Denne overførsel var nødvendig,

fordi lovforslaget først blev vedtaget lige før jul, og

det derfor ikke var praktisk muligt at give tilsagn til

hele den ekstra ramme inden årsskiftet 2011/12.

Tilbage i efteråret 2010 var der en kø til renoveringsstøtteordningen

på over 8 mia. kr., dvs. projekter

6 Beretning 2011/2012

der var berettiget til støtte, men hvor de fastsatte

rammer for Landsbyggefondens støtte ikke gjorde

det muligt at imødekomme behovet. Nogle anmodninger

om renoveringsstøtte var helt tilbage fra

2002/3.

Med forøgelsen af renoveringsrammen i 2011 er det

muligt at få afviklet denne kø, hvilket er yderst positivt,

men også nødvendigt for boligområderne.

Imidlertid kan fremrykningen af renoveringerne i

boligpakken 2011 også give en fremtidig udfordring,

fordi fremrykningen betyder, at der fra 2013 og

frem kun kan renoveres for 1,85 mia. kr. pr. år imod

det normale niveau på 2,64 mia. kr.

Dermed er der en risiko for, at der igen kan opstå

en stor kø til renoveringsstøtteordningen. Derfor blev

der også i forbindelse med boligforhandlingerne

indgået en aftale om, at partierne skulle mødes i

foråret 2012 for bl.a. at drøfte køen til Landsbygge­

Godt humør ved repræsentantskabsmødet i december 2011. Her hørte repræsentanterne bl.a. de politiske ordførere bakke op om, at der skulle ske et

løft i Landsbyggefondens reno veringsramme fra 2013. Foto: Stefan Kai Nielsen


fonden. Ved redaktionens slutning vides det ikke,

om dette møde fører en til en opjustering af renoveringsrammen.

På BL’s repræsentantskabsmøde i december 2011

var en debat imellem de forskellige partiers boligpolitiske

ordførere, og her var der bred opslutning

til, at der skulle ske et løft i Landsbyggefondens

reno veringsramme fra 2013 for at undgå ny stor kø.

Gennemførelsen af støttede renoveringer fra Landsbyggefonden

har også stor betydning for investeringerne

i energibesparelser. Ofte er det vanskeligt at

få økonomien til at hænge sammen, når der foretages

enkeltstående investeringer energibesparende

foranstaltninger, hvorimod der i forbindelse med

større renoveringer typisk åbner sig mange rentable

muligheder for energibesparelser, som der med fordel

kan investeres i.

Varmebesparelser på 30­40 pct. i forbindelse med

større renoveringer er ikke usædvanlige, og i mange

tilfælde kan der opnås endnu mere. Alligevel holder

man sig nogle steder tilbage med at investere, fordi

risikoen for fejlskøn fra rådgiver eller dårlig udførelse

kan føre til, at investeringen alligevel ikke indfrier

forventningerne. Denne usikkerhed for beboerne

kan imidlertid afdækkes af den såkaldte energigarantiordning,

der indgik i Bolig aftalen 2010 og yderligere

blev bekræftet i forbindelse med Boligaftalen

2011.

Boligordfører for SF, Özlem Sara

Cekic, og tidligere socialminister

Benedikte Kiær var nogle af

gæsterne til BL’s repræsentantskabsmøde

i december 2011.

Foto: Stefan Kai Nielsen

Energigarantiordningen er således endnu ikke endeligt

fastlagt, men principperne går ud på, at Landsbyggefonden

inden for en vis usikkerhedsmargen

garanterer for, at der indhøstes visse energibesparelser.

Og viser det sig efterfølgende ikke at være

tilfældet, så dækker Landsbyggefonden mankoen og

skal bl.a. have mulighed for at sikre en opretning/

reparation, så besparelsen rent faktisk realiseres.

Erfaringsformidlingen i Byggeskadefonden har ført

til et markant fald i byggeskaderne, og det er forventningen,

at erfaringsformidling i regi af energigarantiordningen

tilsvarende mindsker usikkerheden

ved gennemførelse af energibesparelser.

Energigarantiordningen skulle ifølge Boligaftalen

2010 konkretiseres i et udvalgsarbejde, men først

efter vedtagelsen af Boligpakke 2011 er der taget

skridt til at gennemføre dette arbejde, som nu forventes

at blive færdigt i efteråret 2012.

Beretning 2011/2012 7


Den moderne

interesseorganisation

Vilkårene for politisk indflydelse er hele tiden under

forandring, men målt fra år til år kan udviklingen

være svær at spore. Når man bare ser over et tidsspand

på 5­10 år, så er forskellene dog til at få øje på.

Førhen blev en stor del af interesseorganisationernes

indflydelse gjort gældende igennem mere eller

mindre lukkede udvalgsarbejder kombineret med

mere bombastiske offentlige manifestationer, hvor

det blev skåret ud i pap, hvad denne eller hin krævede.

Det er i høj grad fortid nu. Langvarige og grundige

udvalgsarbejder, der skal forberede et eller flere lovforslag,

er nærmest forsvundet. Det samme er de

bombastiske manifestationer, fordi de simpelthen

ikke giver indflydelse, men i langt højere grad får

politikerne til at lægge afstand.

Det nye farvand for interesseorganisationer er de

mange påvirkninger igennem mange forskellige

kommunikationskanaler fra regelmæssige møder

med politikerne, facebook, webTV, nettet, Almene

Boligdage, vores bladproduktion samt at optræde i

medierne. Kunsten er ikke at skære sin egen dagsorden

ud i pap, men derimod nøje at gennemtænke

hvordan ens egen dagsorden passer ind med de

dagsordner, der aktuelt kører i det politiske liv både

indenfor og udenfor Christiansborg.

Det er ikke nogen let disciplin, men i forhold til de

seneste to boligpakker fra 2010 og 2011 synes det

at være lykkedes ganske fint. Boligpakken 2011 er

som nævnt ikke uden udfordringer og muligheder for

forbedringer, men bundlinjen er, at den store kø af

renoveringer helt tilbage fra 2002/3 nu kan afvikles.

Hertil kommer, at fremrykningen af investeringerne

i boligpakken 2011 blev støttet af ALLE Folketingets

partier. Vores bladren i historien tyder på, at det er

det bredeste boligforlig nogensinde! Det skaber ro

og tillid om boligpolitikken og flugter fuldstændig

BL’s målsætninger om, at der skal skabes en bred

forståelse og opslutning om boligpolitikken.

Men det skal på ingen måde betyde, at vi nu kan

læne os lidt tilbage. Forude venter mange spæn­

8 Beretning 2011/2012

dende og komplicerede problemstillinger. Økonomien

strammes, og udfordringerne i velfærdssamfundet

vil utvivlsomt stige. Det giver både udfordringer,

men også muligheder for den almene sektor, hvis vi

på nogle områder måske kan gå i partnerskaber om

at løse visse opgaver. Her åbner der sig et interessant

samspil i forhold til det boligsociale arbejde og det

frivillige arbejde, hvor det er væsentligt at sikre, at

der samtidig med opgaver også følger ressourcer.

Vi skal fortsat udvikle vores kommunikation, så flere

og flere bliver opmærksom på den afgørende ressource,

som den almene sektor er for både mange

almindelige menneskers velfærd til dagligt og velfærdssamfundet

som helhed. Vi kan glæde os over,

at vores mediegennemslag fortsat er stigende på de

mange forskellige platforme.

Endelig omfatter udviklingen af den moderne interesseorganisation

også, at BL som organisation udvikles.

Tidligere var forarbejdet til dansk lovgivning

som hovedregel sket i Danmark, men nu foretages

meget af forarbejdet i EU­sammenhæng. Derfor opruster

BL med en særlig EU­medarbejder, så vi bliver

i stand til at gøre vores indflydelse gældende tidligt

i processen.

Kravene til kommunikationsindsatsen er også steget,

og derfor er kommunikationsafdelingen oprustet

med yderligere kompetencer inden for kommunikation

på nettet, sociale medier, iPads m.v.

BL er i udvikling, og verden omkring os er i udvikling.

Men hele formålet er det samme, som det altid har

været – nemlig at få indflydelse, så de nuværende

og fremtidige beboere har gode vilkår.


Arkitekturens Dag med almene

boligområder som tema

Hvert år afholder Arkitektforeningen Arkitekturens

Dag den sidste fredag i september, og i 2011 var

temaet den almene forstad.

Mange boligområder over hele landet benyttede lejligheden

til at åbne dørene, og arrangementet gav

anledning til en bred omtale lige fra arkitekternes

fagkredse, lokale aviser og til The Voice.

Nogle af de allerbedste værker i dansk arkitektur er

faktisk alment boligbyggeri. Det er vi ikke altid selv

gode til at være bevidste om, og for mange mennesker

kommer det som en regulær overraskelse.

På Almene Boligdage tog vi hul på denne fortælling

med arkitekturudstillingen, og den blev udbredt

endnu mere i forbindelse med Arkitekturens Dag.

Fortællingen vil fortsætte, når arkitekturudstillingen

bliver vist forskellige steder rundt om i landet, og

når arkitekturbog baseret på udstillingen udgives i

juni 2012.

Vi har meget at være stolte af, og vi har også meget

flot arkitektur, som vi passer på. Dette kan især

være en stor udfordring i forbindelse med større

renoveringer, hvor der både skal tages bestik af de

En skoleklasse på besøg i Avedøre

bestående arkitektoniske værdier og samtidig tilføjes

nye kvaliteter som led i renovering.

Stationsby i anledning af Arkitekturens

Dag den 30. september 2011.

Dagen havde fokus på kvaliteten i

de almene boliger i forstaden.

Foto: Stefan Kai Nielsen

Udfordringen er ofte ganske stor, men samtidig er

der også mange gode eksempler på, at det i den

grad er lykkedes. Det var temaet for en konference,

der på Arkitekturens Dag blev afholdt i Arkitektforeningen,

og hvor nogle markante arkitekter viste de

gode eksempler.

I 2011 blev det første såkaldte Folkemøde afholdt

på Bornholm. Det var en succes, og også 2012 vil

mødet blive holdt. BL var med som gæst i 2011,

men satser stort i 2012 som en af de deltagende

organisationer.

Konceptet med Folkemødet på Bornholm er taget

fra den svenske Almedalsveckan, som hvert år holdes

i Visby på Gotland. Den svenske tradition startede

i 1968, hvor Olof Palme holdt en improviseret

tale stående på ladet af en lastbil. Siden udvikledes

en tradition for politiske sommertaler, og fra 1981

har samtlige partier i Sverige været repræsenteret

hver sommer i Visby.

Beretning 2011/2012 9


Almene boliger i Bella

Da BL holdt Almene Boligdage for tredje gang, skete

det i Bella Center i København. Arrangementet

var denne gang markant anderledes end de forgående

to gange. Temaet flugtede således imagekampagnens

slogan, og Almene Boligdage i Bella var

helt bogstaveligt ”Lidt mere af det hele”.

I 2011­udgaven af Almene Boligdage var omverdenen

inviteret med indenfor ud fra devisen: Hvorfor

holde en lukket fest, når vi nu har så meget at vise

frem? Boligdagene indeholdt som tidligere gange

en konference over to dage forbeholdt valgte og

ansatte i almene boligorganisationer. Men som

noget nyt indgik også både en messe og en udstilling

i Almene Boligdage, som både var tilgængelig

for konferencens deltagere – og for alle andre!

BL­formand Palle Adamsen introducerede ved åbningen

den nye måde at lave Almene Boligdage på

med ordene:

”Almene Boligdage 2011 vil give mange mennesker

et indblik i, hvad vi kan byde på af service og om­

10 Beretning 2011/2012

Palle Adamsen åbner Almene Boligdage 2011.

Foto: Stefan Kai Nielsen

sorg. Af nytænkning og visioner. Lad os forklare,

hvad vores fællesskab går ud. Danmarks almene

boliger er ikke alene gode hjem for en million dan­

Som noget nyt blev offentligheden inviteret med til Almene Boligdage. Omkring 1.000 mennesker besøgte den åbne del af arrange mentet.

Foto: Stefan Kai Nielsen


Kinesisk fjernsyn var også til stede på Almene Boligdage.

Foto: Stefan Kai Nielsen

skere, de udgør også en af de vigtigste grundpiller i

velfærdssamfundet. Almene Boligdage er ikke, hvad

de har været. Og det vil de for øvrigt aldrig blive

igen.”

På messen udstillede en række boligorganisationer

blandt andet almene boliger i skala 1:1, og der var

leverandører til almene boliger og repræsentanter

fra frivillighedsorganisationer.

Udstillingsdelen havde fokus på almen arkitektur

igennem tiden og var lavet af Dansk Arkitektur Center

med støtte fra Realdania. Arkitekturudstillingen

udkommer i 2012 i bogform, og samtidig er der

planer om, at udstillingsdelen og bogen kan blive

præsenteret forskellige steder i landet.

Ud over de 1.300 konferencedeltagere besøgte omkring

1.000 andre mennesker Almene Boligdage.

Desuden gav arrangementet i Bella Center anledning

til forskellig presseomtale lige fra kinesisk presse til

”Et stk. hus forbi tak”. Foto: Stefan Kai Nielsen

regionale danske tv­stationer, ligesom indgåelsen af

en partnerskabsaftale imellem BL og Dansk Byggeri

om at skaffe lærlingepladser i forbindelse med de

store renoveringsarbejder, der venter i almene boligområder

de kommende år.

Se artikler, fotos og video fra Almene Boligdage

2011 på: www.bl.dk/almene­boligdage

Clement Kjersgaard styrer den

polititiske debat på den store

scene.

Beretning 2011/2012 11


BL til Folkemødet på Bornholm

Ved Folkemødet på Bornholm i 2011 var der 256 registrerede

arrangementer fra 72 arrangører, og der

var 235 registrerede pressefolk fra mere end 70 forskellige

medier. Dertil kom ca. 10.000 besøgende

på de fire dage i Allinge­Sandvig. Stort set samtlige

danske partiledere deltog, ligesom en lang række

organisationer, virksomheder og medier var repræsenterede.

Mødet i juni 2012 ventes at blive mindst

dobbelt så stort.

Men hvorfor Folkemødet? Og hvorfor på Bornholm,

som ligger geografisk afsides?

12 Beretning 2011/2012

Erfaringerne fra Sverige viser, at netop dét, at det er

på et begrænset område, hvor det ikke er let at

komme til og fra, skaber et rum og en ”markedsplads”,

hvor det er nemt at præsentere sig, at vise

sig frem, at profilere sig. Det er let at få andre beslutningstagere

i tale, og i modsætning til resten af

året, så er der tid til samtale. En vigtig pointe i Folkemødet

er således det ikke­planlagte og dermed

det uformelle samvær imellem folk fra partier, virksomheder,

organisationer og presse.

BL har siden det første Folkemøde på Bornholm i

2011 arbejdet med at planlægge deltagelsen i

mødet i 2012. BL vil indtage en central placering i

mødet med et visuelt, spektakulært udtryk og

blandt andet sætte en ramme for en dialog om,

hvordan danskerne skal bo i fremtiden.

Boligen offentliggør en

undersøgelse, der viser, at boligorganisationerne

i 21 af 26 udsatte

boligområder på den såkaldte ghettoliste

aldrig har hørt om, at politiet har lavet

operationsplaner for det område, de administrerer.

To har hørt lidt, og kun tre føler sig velinformeret.

Undersøgelsen blev gennemført tre måneder efter det tidspunkt,

rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg forsikrede, at planerne

ville være færdige.

Vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen lover i artiklen, at det vil

blive bedre, og at hele politiets indsats i de udsatte boligområder

vil blive evalueret sidst på året, og at Boligen vil få adgang

til at se evalueringen.

Boligen 6 – 2011


Frivillighed og frivillig fredag

Den frivillige indsats er en hjørnesten i de almene

boligområder. Tusinder af frivillige hænder er med

til at skabe tryghed og bedre trivsel rundt omkring i

landets boligafdelinger. For beboerne bidrager det

frivillige arbejde til glæde og fællesskab, og for de,

som deltager aktivt, kan det være en stor personlig

berigelse at gøre en indsats for andre.

Det frivillige arbejde i boligafdelingerne er mangeartet,

men kan groft inddeles i tre hovedområder:

udførelse af det beboerdemokratiske arbejde, planlægning

og gennemførelse af aktiviteter i afdelingerne

og deltagelse i projektarbejdet på de boligsociale

projekter. Den frivillige indsats danner dermed

basis for mange opgaver lige fra afholdelse af

banko og juleaften for enlige, hjælp til at holde hjulene

i gang i lektiecafeer og sportsklubber og til udarbejdelse

af forslag til renoveringsprojekter i afdelingen.

For at synliggøre og anerkende den frivillige indsats

tog BL ved repræsentantskabsmødet i 2012 hul på

debatten om det frivillige arbejde med det mål at

formulere en frivillighedspolitik. En frivillighedspolitik

for de almene boliger handler i høj grad om at

sætte fokus på det Almene Sociale Ansvar, som beboerne

løfter.

Udbyttet af det frivillige arbejde beror ofte på samarbejdsmulighederne.

Samarbejdet med kommunen,

herunder klart formulerede aftaler om grænser

imel lem den professionelle og den frivillige indsats

er afgørende for at opnå de bedst mulige resultater.

Samarbejde med andre frivillige organisationer eller

med virksomheder, som via en CSR­strategi har fokus

på beboerne i almene boligområder, er også afgørende

for at opnå gode resultater. Derfor er udviklingen

af samarbejdsflader en vigtig del af BL’s

tiltag på frivillighedsområdet.

2011 var internationalt Frivillighedsår, og i den forbindelse

lancerede Frivilligrådet ”Frivillig fredag”

som et nyt årligt arrangement, der afholdes den

sidste fredag i september. Formålet med ”Frivillig

fredag” er at skabe opmærksomhed omkring det

frivil lige arbejde og også tiltrække nye frivillige. I de

almene boligafdelinger betød det, at mange af de

boligsociale projekter slog dørene op og inviterede

indenfor for at vise betydningen af det frivillige arbejde.

Med en debat om det frivillige arbejde i Danmarks

almene boliger sætter vi fokus på, at der ydes en

enorm frivillig indsats, som foruden stor anerkendelse

også fortjener gode og udviklende rammer

for arbejdet.

FORKORTELSER

I de senere år er det blevet

mere og mere almindeligt, at

virksomheder tager et socialt

ansvar for at styrke deres

sociale profiler og demonstrere

deres samfundsansvar. Det kal-

des i daglig tale virksomheder-

nes CSR-profil, hvor CSR er en

engelsk forkortelse for Cor-

porate Social Responsibility,

dvs. virksomhedens sociale

ansvar.

I den almene sektor har vi ikke

en tilsvarende forkortelse, hvilket

nok hænger sammen med,

at hele vores virksomhed hviler

på socialt ansvar. Skulle der alligevel

arbejdes med en forkortelse

for at sætte fokus på det

store sociale ansvar, som der

fx løftes i de enkelte boligafdelinger

igennem frivilligt arbejde,

så kunne det forkortes:

ASA for Alment Socialt Ansvar.

Beretning 2011/2012 13


Beboerbladets forside på

Facebook.

BL på Facebook

2011 blev året, hvor BL som virksomhed og udgiver

af trykte medier blev aktiv på det sociale medie

Facebook. Hele tre Facebooksider blev udviklet i

løbet af sidste halvår af 2011.

Internettet er så godt som hvermandseje, og Facebook

har mere end almindeligt godt fat i danskere i

alle aldre på nettet. De danske internetbrugere besøgte

i gennemsnit Facebook 71 millioner gange

om måneden i 2010, hvilket løb op i ikke færre end

22 millioner timers socialisering på 1,7 milliarder

Facebook­sider. Næsten halvdelen af danskernes

tidsforbrug på internettet bruges på de sociale

medier og søgetjenester, mens for eksempel offentlige

hjemmesider kun optager tre procent af tiden.

Facebook er for rigtig mange danskere det faste

holdepunkt i internethverdagen. På Beboerbladets

og Boligens Facebook­sider knytter vi vores brugere

tættere på redaktionen. Brugerne følger aktivt og

engageret redaktionens hverdag, stiller spørgsmål,

deler historier og billeder fra de almene boligområder.

Facebook bruges som en strategisk medieplatform,

hvor vi øger opmærksomheden på historier

fra bladene og vores hjemmesider. Vi deler desuden

vores web­videoer fra YouTube, og det samme gælder

selvfølgelig på BL’s officielle Facebook­side, hvor

vi er tilstede som en professionel interesseorganisation,

der deler nyttig information med vores brugere.

14 Beretning 2011/2012

Facebook er et socialt forum, hvor brugerne ofte

inspireres af vennernes opslag, som leder dem til

indhold, som de ellers ikke ville have set – og netop

derfor er Facebook en uvurderlig medieplatform for

BL.

BL’s forside på Facebook.

Boligens forside på Facebook.


Beboerdemokrati for fremtiden

Beboerdemokratiet er et særkende for den danske

almene boligsektor. Alle beboere indgår i det via afdelingsmøder

og valg af repræsentanter til at indgå

i bestyrelser m.v. Tusinder af mennesker yder hvert

år en stor indsats for at sikre et velfungerende beboerdemokrati.

Rekrutteringen til bestyrelser m.v. har af og til givet

anledning til bekymring, fordi ansvaret for den aktive

indsats i særlig grad er blevet løftet af den modne

del af beboerne. Dermed melder spørgsmålet sig,

om hvordan det vil se ud om 10 eller 20 år?

De hidtidige erfaringer har dog vist, at der løbende

er kommet nye kræfter til, som kunne løfte bestyrelsesopgaverne.

Men sammensætningen er der

ikke sket så meget med. De unge under 30 år er

stort set fraværende, forældre fra børnefamilier deltager

kun i beskedent omfang, og repræsentationen

af etniske minoriteter er også beskeden.

På baggrund af disse iagttagelser nedsatte BL’s bestyrelse

en Tænketank i 2011, som skulle undersøge

sammensætningen i beboerdemokratiet og på baggrund

heraf finde nye metoder til at fremtidssikre

beboerdemokratiet. Tænketanken bestod af repræsentanter

for forskningsområdet, erhvervslivet og

organisationer, som repræsenterer de unge og de

etniske minoriteter.

Endvidere skal der som resultat af Tænketankens arbejde

sikres en løbende indsamling og bearbejdning

af de gode erfaringer med at styrke beboerdemokratiet,

som man har gjort sig mange steder, samt

sikre et overblik over de projektideer, man er i gang

med at udvikle.

Undersøgelsen bekræftede formodningen om, at

nogle grupper af beboere er meget beskedent repræsenteret,

og hovedkonklusionerne er da også,

at beboerdemokratiet har svært ved at tiltrække de

unge beboere og beboere med anden etnisk oprindelse

end dansk. Undersøgelsen kunne også konkludere,

at gennemsnitsalderen er lavere på afdelings­

end på organisationsbestyrelsesniveau, lige­

som andelen af kvinder er større på afdelingsbestyrelses

niveau.

Der gøres mange steder en betydelig indsats for at

opkvalificere de valgte beboerrepræsentanter, mens

der gøres en mere beskeden indsats for at rekruttere

nye bestyrelsesmedlemmer. Elektroniske medier anvendes

forholdsvist begrænset, selvom dette måske

kunne være et middel til at skabe kontakt til de yngre

beboere.

Tænketanken har bidraget med mange gode ideer

og inspireret til at anskue beboerdemokratiet fra

nye vinkler. Styringsdialogen som værktøj, arbejdet

med mangfoldighed og nærdemokrati er blot nogle

af de fokuspunkter, som tænketanken har peget

på. Resultater, ideer og inspiration er samlet i en

Antologi, som kommer på BL’s hjemmeside.

Et resultat af Tænketankens arbejde er nedsættelsen

af et erfa­netværk, som skal sikre vidensdeling omkring

udvikling af beboerdemokratiet. I erfa­netværket

deltager organisationer, som arbejder med udviklingsprojekter

af meget forskellig karakter, men

som alle har det formål at fremtidssikre beboerdemokratriet.

Beretning 2011/2012 15


Konsulentydelser i stigning

BL udbyder forskellige kurser og konsulentydelser,

og der er sket en udvikling i retning af at skræddersy

ydelserne til de enkelte ”kunders” behov. En traditionel

konsulentydelse som rekruttering af en ny

direktør til en boligorganisation bliver ofte koblet

sammen med forskellige kurser, og traditionelle kurser

bliver ofte af boligorganisationerne efterspurgt i

en virksomhedstilpasset form som et såkaldt rekvireret

kursus.

Denne sammensmeltning af forskellige aktiviteter er

både båret af et skift i efterspørgslen efter BL’s

ydelser og af en bevidst strategi om at levere de

bedst tilpassede produkter til situationen. Dette er

også baggrunden for, at der i november 2011 skete

en sammensmeltning af den tidligere kursusafdeling

og udviklingsafdeling til det nye KonsulentCenter.

Nu dominerer rekvirerede kurser

I 2011 oversteg antallet af rekvirerede kurser for

første gang antallet af åbne kurser. Flere boligorganisationer

valgte således at benytte de rekvirerede

kurser til at give fx bestyrelsen, repræsentantskabet

Antal afviklede kurser 2007-2011

Antal

150

120

90

60

30

0

2007

For valgte

For ansatte

Blandede kurser

2008

Rekvirerede kurser

16 Beretning 2011/2012

2009

2010

2011

År

eller en medarbejdergruppe et fælles udgangspunkt

og inspiration til at udvikle og forbedre deres arbejde.

Endvidere var 2011 året med det laveste antal åbne

kurser for valgte igennem de sidste fem år. En medvirkende

forklaring til dette er utvivlsomt afholdelsen

af Almene Boligdage, og ved Almene Boligdage

i 2008 faldt antallet af kurser for valgte således

også en smule.

Hovedtendensen med flere rekvirerede ydelser er

led i en strategi om i højere grad at møde ”kundernes”

efterspørgsel. Formålet er således ikke længere

at tilbyde en vifte af standardvarer, som medlemmet

så må vælge imellem, men derimod at tilbyde

”kunden” løsninger på de konkrete udfordringer.

Dermed skal ydelserne fra BL i endnu højere grad

styrke og understøtte en ønsket udvikling i boligorganisationen.

Strategikurser for organisationsbestyrelsen

Flere og flere har opdaget nødvendigheden af at

styrke kompetencer, uddannelse og samarbejde internt

i organisationsbestyrelsen samt at sikre mål og

strategier for organisationen. Efterspørgslen har

derfor været særlig stor på de skræddersyede forløb

for organisationsbestyrelser. I flere tilfælde har det

været med udgangspunkt i en bestyrelsesevaluering.

Det generelle formål med disse kurser har været at

kvalificere bestyrelsens arbejde igennem et øget fokus

på ledelsesopgaverne og på det strategiske ar­

For valgte

bejde. Bestyrelsesarbejdet har ændret karakter i takt

med, at vilkårene For ansatte og udfordringerne for de almene

boligorganisationer Blandede er blevet mere komplekse. Dermed

har også erfarne bestyrelser oplevet et behov

Rekvirerede

for at opkvalificere deres arbejde.

Kurserne har taget afsæt i bestyrelsens faglige vidensniveau,

samarbejdet og de konkrete udfordringer,

som boligorganisationen står overfor. Flere kurser

har haft som mål at understøtte bestyrelsens arbejde

med formulering af en strategi med vision,

prioriteringer og mål. Kurserne har desuden i flere

tilfælde været gennemført i tilknytning til ændringer

i organisationen som fx ny administrationsform, ny


direktør eller ny bestyrelse. I den forbindelse er kurserne

ofte indgået i naturlig forlængelse eller sammenhæng

med andre konsulentydelser fra BL.

Samlet og koordineret indsats på synene

I 2011 kom der også gang i efterspørgslen af de rekvirerede

synskurser. Mange boligorganisationer har

i løbet af de seneste år decentraliseret fraflytningssynene,

og dermed er der opstået et behov for at

uddanne nye synsmedarbejdere. Udover at få styr

på reglerne og fristerne har kurserne også været

brugt til at få diskuteret de interne procedurer ved

synene. Der er i den forbindelse gode erfaringer med,

at erfarne synsmedarbejdere og driftsansvarlige

også deltager på kurserne, fordi det har givet de

bedste forudsætninger for at sikre en større ensartethed

og bedre kvalitet i synene.

Introduktion til branchen af nye ledere

I 2009 introducerede vi et intensivt introduktionskursus

for nye administrative ledere uden forudgående

kendskab til almene boligorganisationer. Det

blev udviklet og udbudt i forlængelse af en rekrutteringsopgave,

som BL havde bistået med. Kurserne

må betragtes som en succes, idet de i 2011 også

blev efterspurgt af nye direktører, som var rekrutteret

uden BL’s bistand.

Kurserne har givet de nye ledere en hurtig og koncentreret

indsigt i de grundlæggende forhold omkring

den almene boligsektor samt de væsentligste

regler og principper for almen boligadministration.

BL har nu sam let rådgivning og

uddannelsesvirksomhed under

ét i det nye KonsulentCenter.

Foto: Alex tran

Fortsat fokus på styringsdialogen

Efter i 2010 at have præsenteret de nye regler om

styringsdialogen på møder i kredsene, fyraftensmøder

og temadage blev emnet i 2011 en integreret

del af flere af de eksisterende kurser. Det gælder

fx på det åbne kursus ’Ny i ledelsen’ samt ’Regnskab

og nøgletal’ for organisationsbestyrelser og på

’Boligøkonomi’ for ansatte foruden på flere rekvirerede

kurser. Styringsdialogen er et oplagt redskab i

bestræbelserne på at imødekomme udfordringerne

i de almene boligorganisationer, og dermed er det

også helt naturligt at tænke det ind i udviklingen af

kompetencerne hos de mennesker, som skal skabe

udviklingen. Afhængigt af kursets målgruppe og

emne har styringsdialogen indgået ud fra enten det

analytiske eller det politiske perspektiv, dvs. med

udgangspunkt i enten at arbejde med nøgletallene

eller med samarbejdet og målene.

Digital tinglysning

Overgangen til digital tinglysning har været vanskelig

i de almene boligorganisationer. De særlige ejerforhold,

hvor afdelingen har skøde på ejendommen,

men det er boligorganisationens bestyrelse, som

teg ner såvel boligorganisation som afdelinger, afviger

markant fra andre virksomhedstyper, og boligorganisationerne

har derfor oplevet talrige eksemp­

➔➔➔➔➔

Beretning 2011/2012 17



ler på afvisninger fra tinglysningsretten med forskellige

begrundelser.

Behovet for tinglysning er markant større i disse år

end normalt. Det skyldes det store antal fusioner,

som medfører, at boligafdelingernes tilhørsforhold

til den oprindelige boligorganisation ændres. Derfor

skaber den nye administrative praksis med tinglysning

vanskeligheder hos BL’s medlemmer.

BL’s KonsulentCenter har forhandlet praksis og procedurer

med Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten

og forsøgt at opnå forståelse for de særlige

problemer, som knytter sig til almene boligorganisationer.

Det har i den forbindelse været meget nyttigt,

at en række boligorganisationer i forvejen havde

overladt det til BL’s KonsulentCenter at forestå

den digitale tinglysning af deres ejendomme, så den

teoretiske forhandling baseres på helt praktiske erfaringer.

På nogle områder er det lykkedes at opnå

forståelse, og mere enkle procedurer er gennemført,

men der er stadig forhold, hvor nogle af BL’s

medlemmer er utilfredse med tinglysningsrettens

krav til den digitale tinglysning.

Rekruttering

Når bestyrelsen i en almen boligorganisation skal finde

en ny direktør, er det afgørende, at de kan få

kyndig vejledning fra personer, der selv kender til de

aktuelle udfordringer, man møder i boligsektoren. At

kunne vende hverdagens problemer med personer,

man kan have tillid til, og som kender dagligdagen i

en boligadministration. Derfor er rekrutteringsopgaver

hos KonsulentCentret blevet populære, og der

har i 2011 været en stor aktivitet.

I forbindelse med rekruttering sættes fokus på

bolig organisationens værdier og mål, og der analyseres

på, hvilke kompetencer der er nødvendige,

og hvilke der er ønskelige. Der søges også på de

personlige egenskaber – den nye direktør skal kunne

samarbejde med de øvrige medarbejdere og bestyrelsen,

og vedkommende skal sammen med bestyrelsen

føre an i den retning, boligorganisationen

skal udvikles.

18 Beretning 2011/2012

Med henblik på at afdække de personlige egenskaber

omkring fx robusthed, gennemslagskraft,

samarbejdsevne og kommunikationsmønstre tilbyder

BL at gennemføre personanalyser og intelligenstest

på de kandidater, der er med i slutløbet til

direktørstolen.

Det vurderes i hvert tilfælde sammen med bestyrelsen,

om branchekendskab vil være en forudsætning,

eller om opgaven kan løses med en person,

som kan tilføre viden og erfaring fra andre sektorer.

Det sættes også til overvejelse, om ansættelse af ny

direktør er den rigtige løsning, eller om partnerskaber

eller sammenlægninger kan indebære flere

fordele.

Et direktørskifte er noget, som sjældent sker, og det

er en god anledning for bestyrelsen til at overveje

boligorganisationens position og fremtidsperspektiver.

Det er sådanne tanker, BL’s KonsulentCenter kan

igangsætte, og bestyrelsen bliver bedre klædt på til

at træffe vigtige beslutninger og den fremtidige

ledelse.

Analyser og evalueringer

Som hjælperedskaber i styringsdialogen og inspiration

til den almindelige udvikling af boligorganisationernes

service, beboertilfredshed og medarbejdertrivsel

har BL siden 2010 tilbudt elektronisk tilgængelige

”beboeranalyser”, ”ind­ og fraflytningsanalyser”

og ”medarbejderundersøgelser” – alle med tilbud

om gennemførelse, databehandling, afrapportering

og proceshjælp.

Som inspiration til at styrke god almen ledelse og

professionalisere bestyrelsesarbejdet har Konsulent­

Centret desuden udbudt en ”bestyrelsesevaluering”

til organisationsbestyrelser som enkeltstående forløb.

Det har mange bestyrelser benyttet sig af i

2011, og selvevaluering og kritiske øjne på eget

arbejde har i flere tilfælde affødt strategiseminarer,

samarbejdsforløb og fremadrettede processer.


Boligsocial årskonference

slog rekord igen

Traditionen tro blev Boligsocial Årskonference 2011

afholdt på Nyborg Strand.

I år var mere end 350 deltagere, primært boligsociale

medarbejdere fra boligorganisationer og

kommuner, mødt op. Det er det største antal hidtil,

hvilket vidner om konferencens popularitet. De deltog

i to intense dage pakket med faglig udveksling,

inspiration og networking.

Konferencen bød på masser af godbidder fra både

ind­ og udland. Efter velkomst ved BL’s adm. direktør,

Bent Madsen, åbnede by, bolig og landdistriktsminister

Carsten Hansen konferencen under overskriften

”Ny minister – ny politik” med en tale, der

understregede vigtigheden af det boligsociale arbejde

og den almene sektors rolle i samfundet mere

generelt.

Herefter fik politisk kommentator Hans Engell ordet

og gav sit bud på fremtidens boligsociale udfordringer.

Budskabet var, at krisen kradser, og riget fattes

penge, og det kommer til at kunne mærkes i de udsatte

boligområder med stigende arbejdsløshed og

fattigdom.

Som noget nyt var der i år oplæg og inspiration fra

det store udland. Saffron Woodcraft fra The Young

Foundation i London, som er et center, der beskæftiger

sig med social innovation, fortalte om metoder

til social innovation og borgerinddragelse.

Boligsocial årskonference 2011

Foto: Alex Tran

Dette års projektmesse var både større og flottere

end hidtil. De mere end 20 boligsociale projekter,

der var repræsenteret, havde virkelig gjort noget ud

af deres stande, og foyeren på Nyborg Strand blev

for en stund omdannet til en heksekedel af liv og

summen. De fremmødte benyttede lejligheden til at

lade sig inspirere og tale med kolleger fra nær og

fjern.

På konferencens anden dag var det frivillige arbejde

i fokus i anledning af Frivillighedsåret. Her blev de

mange udfordringer og muligheder, som det frivillige

arbejde giver i de boligsociale projekter sat på dagsordenen.

Det skete under overskrifterne, vil danskerne

det frivillige arbejde? Skal grænserne ændres for det

frivillige arbejde? Kan virksomheder bidrage til det

frivillige boligsociale arbejde? Temaet og debatten

blev styret med kyndig hånd af tidligere DR2 Deadline

studievært Lene Johansen.

Efter et par udbytterige dage blev der sagt farvel og

på gensyn i 2012

Beretning 2011/2012 19


Nytænkning i kredsarbejdet

Endnu en gang har BL’s kredse haft et år med et

imponerende aktivitetsniveau. Kredskonferencer om

aktuelle problemstillinger, løbende boligpolitiske

drøftelser i repræsentantmøderne, faglig erfaringsudveksling

i forretningsførermøder, inspektørmøder,

møder for udlejningsmedarbejdere m.v. Herudover

temamøder og diverse lokale kurser.

Det første år med gennemførelse af de obligatoriske

styringsdialogmøder har fyldt en del, og erfaringerne

har været meget forskellige. Fra grundigt forberedte

møder, hvor større politiske linjer blev drøftet på fællesmøder

imellem boligorganisationer og kommune,

og hvor lokale problemstillinger blev drøftet indgående

imellem den enkelte boligorganisation og kommunen,

til mere overordnede møder, hvor styringsdialogen

er blevet holdt i meget formelle rammer.

Erfaringerne har ført til, at alle nu har en baggrund for

at drøfte kvaliteten og udbyttet af styringsdialogen

med hinanden. Styringsdialogen og samarbejdet i

kommunerne har således været et centralt fokuspunkt

for kredsaktiviteterne og vil sikkert være det i

nogle år fremover.

Et andet fokuspunkt har været stigningen af antallet

af lejligheder, der ikke har kunnet lejes ud, og som

dermed giver tab for de berørte boligorganisationer.

Her er tale om lejligheder, der ofte ligger i områder,

hvor andre problemstillinger også trænger sig på.

Af vandring, manglende beskæftigelsesmuligheder m.v.

Det er ikke kun problematisk for de boligorganisationer,

der har tomme lejligheder i områderne, men

stagnationen er også en udfordring for de berørte

kommuner. Der har derfor været en del kredsaktiviteter,

der har rettet sig imod at få kommunerne i

tale på dette område for om muligt at finde frem til

fælles løsninger af problemerne.

I København har man i den forgangne periode cementeret

det tætte samarbejde imellem kommune

og boligorganisationer. Den nye samarbejdsstruktur

er blevet afprøvet de sidste par år, og ud over at

der helt naturligt sker justeringer og tilpasninger på

baggrund af de praktiske erfaringer, så er hovedindtrykket,

at samarbejdet er velfungerende.

20 Beretning 2011/2012

Også i Aarhus har året budt på store landvindinger.

I starten af perioden etablerede alle boligorganisationer

i Aarhus det såkaldte Aarhusbolig, som er et samarbejde

om opnotering og ventelister. Der kan således

søges 45.000 almene boliger i Aarhus på blot

én hjemmeside. Samtidig er prisen for at benytte

sig af tilbuddet helt nede på 100 kr. for opnotering

og lige ledes 100 kr. for efterfølgende ajourføring.

Arbejdet i kredsene har desuden vedligeholdt debatten

om strukturtilpasningen, og også i det forløbne

år er der i en række tilfælde gennemført fusioner

og samarbejdskonstruktioner i administrationsfællesskaber.

Perioden er afsluttet med en større undersøgelse af

kredsarbejde, og repræsentanternes syn på deres

egen og andres rolle i organisationens geografiske

lokalområder. Undersøgelsens resultater vil blive

brugt i forbindelse med opstart af arbejdet i de nye

repræsentantskaber, der vælges ved kredsvalgmøderne

i april 2012.

Den nye regering fremlægger

sit regeringsgrundlag. Her står

der blandt andet:

”Der er brug for en hurtigere

indsats over for kriminaliteten i

de mest udsatte boligområder.

Uden et brud på det nuværende

kriminalitetsmønster vil forebyggende

initiativer ikke have en

effekt. Derfor skal der mere nærpoliti

i de udsatte boligområder.”

”Politiet skal styrke dialogen med

åbenhed over for befolkningen,

så befolkningen kender til krimi nali

tetens reelle om fang og politiets

strategi til løsning heraf.”

Boligen 11 – 2011,

side 12-13


Udviklingsarbejde med resultater

AlmenNet er en udviklingsforening, der arbejder for

fremtidssikring af de almene boliger.

Derfor hviler AlmenNets eksistensberettigelse på, at

foreningen reelt får produceret relevant viden og

praktiske værktøjer til brug for medlemmer, samarbejdspartnere

m.fl.

Heldigvis kan det konstateres, at det gør AlmenNet!

Foreningens udviklingsprojekter er den primære kilde

til innovation og ny viden. Her har mere end 10 forskellige

udviklingsprojekter været gennemført i det

seneste år, og nok så vigtigt er resultaterne interessante

og særdeles brugbare.

Formidlingen spiller en afgørende rolle for, om

AlmenNet kan skabe værdi for sine medlemmer og

den almene sektor som helhed. Af samme årsag

har foreningen investeret ekstra kræfter i nye kommunikationsredskaber,

og i den forbindelse kan det

månedlige og stærkt forbedrede nyhedsbrev fremhæves.

Som udviklingsforening har AlmenNet en forpligtigelse

til at afprøve nye muligheder, når lejligheden

byder sig. Sådan en lejlighed viste sig i år, da Fonden

Realdania inviterede til et samarbejde om kampagnen

DET GODE BOLIGLIV.

Realdanias kampagne, der søger at opdatere fællesfaciliteter

i de almene bebyggelser, har været et lo­

AlmenVejledning B 1

Arven fra 1950erne

Den almene sektors bygningskultur

Besigtigelse af Brændgårdsparken

på Brændgårdsvej i Herning.

Foto: Boligselskabet Fruehøj gaard

Forside af AlmenVejledning ”Arven fra 1950erne”.

gisk og spændende engagement i forlængelse af de

aktiviteter, som AlmenNet i øvrigt udfører.

Det er BL’s KonsulentCenter, der fungerer som sekretariat

for AlmenNet.

| 1 |

Beretning 2011/2012 21


Boligsocial årskonference 2011

Foto: Alex Tran

Samarbejde med kommunerne

Med styringsreformen blev det besluttet, at boligorganisationer

og kommuner skulle gennemføre en

årlig dialog, som for mange ville betyde et tættere

samarbejde. Som en naturlig følge heraf har reformen

også betydet et endnu tættere samarbejde

imellem BL og KL.

I 2010 nedsatte BL’s bestyrelse Styrings­ og strukturudvalget

for at sikre en fælles indsats for gennemførelse

af styringsdialogen. Udvalget har med

repræ sentanter fra både BL og KL udarbejdet materiale

om Styringsreformen og om Styringsdialogen.

I det forgange år har udvalget arbejdet med videreudvikling

af værkstøjer, som kan støtte Styringsdialogen

samt planlagt en konference for valgte og

ansatte i boligorganisationer og for politikere og

embedsfolk fra kommunerne. Konferencen forventes

at blive afholdt i efteråret 2012.

I forhold til det boligsociale arbejde er der også et tæt

samarbejde med aktørerne fra boligorganisationer

og kommuner for at sikre en sammenhængende indsats,

hvilket er afgørende. Derfor er samarbejdet på

det boligsociale område også blevet væsentligt styrket

med en reorganisering af Boligsocialnet for at

styrke videndeling, netværksdannelse og den gensidige

information.

22 Beretning 2011/2012

Nu er der også etableret et netværk af kommunale

ansatte, der arbejder koordinerende med det boligsociale

felt, og tilbud på Boligsocialnet inddrager

også kommunernes vinkel for at sikre god koordination.

Resultatet har været, at flere kommunale deltagere

på Boligsocialnets kurser og til møder.

KL deltager også i planlægningen af den boligsociale

årskonference, som løber af stablen i oktober 2012.

På den måde sikres det, at konferencen også henvender

sig til de kommunale aktører og vedrører

emner, som er relevante for boligsociale medarbejdere

fra kommuner såvel som boligorganisationerne.


Knækker kurven for udsættelser?

Siden 2002 har der været en stigning i antallet af

lejere, som bliver sat ud af deres bolig, fordi de ikke

kan betale huslejen. Samlet set er antallet mere end

fordoblet i denne 10­årige periode.

Imidlertid var stigningen i 2011 mindre end i de forgående

år, så der kan være håb for, at udviklingen

er bremset. Her har styrket koordination imellem

kommuner og boligorganisationer og øget fokus på

økonomisk rådgivning m.v. medvirket, og med afskaffelsen

af de såkaldte fattigdomsydelser fra 2012

kan der være håb om, at kurven knækker. I nogle

provinsområder er det endda lykkedes at vende udviklingen,

mens tallet fortsat er stigende i hovedstadsområdet.

De nye regler om, at boligorganisationen skal underrette

kommunen, når en udsættelse sættes i

værk, har medvirket til en styrket dialog imellem

kommune og boligorganisation. På den måde har

kommunen mulighed for at handle og i visse tilfælde

undgå udsættelsen, for eksempel når der i husstanden

er børn under 18 år.

Der har i det forløbne år været megen fokus på

antallet af udsættelser og på de løsninger, som har

været foreslået og forsøgt. I Esbjerg viste en ordning

om personlig økonomisk rådgivning til den enkelte

lejer at være direkte årsag til, at en række udsættelser

kunne afværges. Dette eksempel er dog

Antal udsættelser

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

blot et blandt en række projekter, som blev sat i

gang i boligorganisationerne. Nogle projekter får

støtte fra Socialministeriets pulje til forebyggelse af

udsættelse af lejere.

Også på forskningsområdet har der været fokus på

udsættelser, og i regi af SFI, Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd, er der iværksat to forskningsprojekter.

Et med generelt fokus på udsatte lejere

som opfølgning af undersøgelsen fra 2010 og et

med særligt fokus på konsekvenserne for børnene.

Undersøgelserne ventes at være afsluttet i sidste

halvdel af 2012.

Den nye regering har valgt at afskaffe fattigdomsydelserne.

I hvilket omfang dette tiltag vil nedbringe

antallet af udsættelser, vil vise sig i løbet af 2012,

og statistikken fra Domstolsstyrelsen kommer først

med en vis forsinkelse. Derfor kender vi ved redaktionens

slutning ikke, hvordan det er gået med antallet

af udsættelser i løbet af 2012.

I marts 2012 fremlagde Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter et lovforslag om afskaffelse af løbedage,

så huslejebetalingen forfalder samtidig med

udbetalingen af lejerens indkomst. Ændringen i antallet

af løbedage kan også blive et middel til at

nedbringe antallet af udsættelser. Forslaget forventes

vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie

i 2012.

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

År

Beretning 2011/2012 23


Vandkantsdanmark

Ligesom i mange andre lande er der også i Danmark

en skæv regional udvikling med vækst i og

omkring de store byområder, mens der i Udkantsdanmark

– eller med et mere positivt ladet ord:

Vandkantsdanmark – er en afmatning og en afvandring

af unge og personer i den arbejds dyg tige

alder.

Konsekvensen af denne udvikling er ikke overraskende

tomme boliger både i og uden for den almene sektor.

Men visse afbrydelser har den månedlige statistik

over tomme boliger fra Landsbyggefonden vist en

stigende tendens de seneste år. Ved redaktionens

afslutning var tallet knap 3.500 tommer boliger pr.

april 2012.

Set i forhold til de 560.000 almene boliger i Danmark

er tallet forholdsvist beskedent, men for boligafdelinger

præget af tomme boliger og lejetab kan

udfordringerne være ganske alvorlige. I flere af landets

kommuner var der pr. april mere end 2 pct. af

de almene boliger tomme.

I nødlidende afdelinger med mange tomme boliger

kan der ofte være flere forskellige udfordringer.

Boligområdet kan være fanget i en nedadgående

spiral forstærket af tomgangen, og boligerne er

måske ikke tilpasset den fremtidige efterspørgsel

med flere ældre, og endelig kan der være for mange

boliger.

Derfor kan der i mange tilfælde iværksættes renoveringer,

hvor der sker et løft i kvaliteten til et mere

nutidigt niveau med fokus på tilgængelighed til

gavn for de mange ældre beboere. Samtidig kan

det være hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med

renoveringen også sker reduktion i antallet af boliger

for at tilpasse det lokale befolkningsunderlag.

Et andet fokusområde er markedsføring af de tomme

boliger. Her er mange boligorganisationer i Vandkantsdanmark

blevet endnu mere proaktive, innovative

og offensive for at sikre udlejningen. Erfaringerne

viser, at det hjælper, for både mange lokale og tilflyttere

ved ikke, hvad de almene boliger kan tilbyde.

For at undgå ressourcespildet med at mange boligorganisationer

selv bruger ressourcer på at udvikle

24 Beretning 2011/2012

Kommuner med mere end 2 pct. ledige boliger. (April 2012)

ideer og platforme til den lokale markedsføring, udvikler

BL en pakke med konkrete og praktiske anvisninger

på, hvordan markedsføringsaktiviteter kan

gennemføres.

Boligorganisationernes udfordringer i Vandkantsdanmark

er symptom på en generel afmatning på

boligmarkedet og i erhvervslivet i udkanten. Derfor

er det også helt oplagt, når man tager problemerne

med tomme boliger op i forbindelse med styringsdialogen

og i andre fora, hvor der er drøftelser med

kommunen. Dette peges der også på blandt andet i

det løbende kredsarbejde.

Den skæve regionale udvikling kan ikke kun løses i

de enkelte kommuner, og derfor er det også afgørende,

at der landspolitisk løbende holdes fokus på,

at der også skal være vækst i Vandkanten.

Ledige lejligheder april 2011­april 2012. (Hele landet)

3.700

3.600

3.500

3.400

3.300

3.200

3.100

3.000

apr. 2011

maj 2011

jun. 2011

juli 2011

aug. 2011

sep. 2011

okt. 2011

nov. 2011

dec. 2011

jan. 2012

feb. 2012

mar. 2012

apr. 2012


Afløsning af hjemfald

I en række kommuner har nogle af de almene boliger

været pålagt såkaldt hjemfald. Det betyder, at

kommunen har ret til at hjemkøbe den grund, som

den i sin tid har solgt til opførelse af de almene boliger.

Hjemfaldet er de fleste steder udformet, så

kommunen kan tilbagekøbe grunden til den oprindelige

salgssum – hvilket i dagens priser typisk er et

meget begrænset beløb – men samtidig skal kommunen

i en del kommuner betale et beløb for de

opførte bygninger. I andre kommuner er klausulerne

udformet sådan, at der ikke skal betales erstatning

for bygningerne.

I et antal kommuner er disse hjemfaldsklausuler blevet

afløst, dvs. boligerne er købt fri af klausulerne.

Det har været vigtigt, fordi klausuler kan bremse

optagelse af nye realkreditlån og dermed nødvendige

renoveringer, når der er mindre end 30 år frem

til hjemfaldet. Derfor har det siden 2000 heller ikke

været tilladt at opføre almene boliger med klausuler

om hjemfald.

Tilbage i 2000 blev der for de almene boliger i

Københavns Kommune lavet en samlet aftale for

hjemfald. Aftalen blev indgået, få dage før et antal

boliger i Valby hjemfaldt til kommunen, hvorimod

der var flere år, til andre boliger i København hjemfaldt.

For boliger berørt af hjemfaldet blev nutidsværdien

af frikøbet opgjort og fratrukket en ”rabat”

på 40 pct. efter forhandlinger med kommunen,

hvor bl.a. omfanget af kommunens anvisningsmuligheder

i de almene boliger indgik. Der blev sat

et loft over, hvor meget huslejen kunne stige år for

år som følge af hjemfaldet, idet boligorganisationernes

dispositionsfond skulle sikre en gradvis indfasning

af den samlede huslejestigning. Boligorganisationer

uden tilstrækkelig størrelse af dispositionsfonden

fik en mulighed for at opnå en mellemfinansiering

i Landsbyggefonden.

Dette er blevet kaldt københavnermodellen, og der

skete frikøb efter denne model i Aalborg i 2009, i

Randers i 2010, i Esbjerg i 2011 og i Silkeborg pr. 1.

januar 2012. Status er nu, at der kun er hjemfaldsklausuler

på almene boliger i Aarhus og i et antal

kommuner i Københavns omegn.

Der sigtes efter, at der kan indgås aftale om afløsning

af boligerne i Aarhus efter linjerne i københavnermodellen.

Tilsvarende arbejdes der også på, at der

kan ske en afløsning af hjemfaldet på de almene

boliger i Københavns omegn. Her kompliceres opgaven

dog også af, at der i nogle tilfælde både er

hjemfald til beliggenhedskommunen og såkaldt

subsidiært hjemfald til Københavns Kommune, i andre

tilfælde er der direkte hjemfald til Københavns

Kommune og i atter andre tilfælde er der kun hjemfald

til beliggenhedskommunen.

Regeringen, Venstre,

Dansk Folkeparti og

Det Konservative

Folkeparti indgår den 15.

november forlig om blandt

andet politiets og anklagemyndighedens

økonomi.

Der afsættes 242 millioner

kroner til bekæmpelse af

bandekriminalitet i de

ud satte boligområder. Pengene

skal stå til rådighed i

perioden frem til 2015.

Boligen 122011,

side 12-13

Beretning 2011/2012 25


BoligJobordning betyder

forskelsbehandling

I maj 2011 spillede den daværende regering ud med

det såkaldte servicefradrag eller ”BoligJobordningen”,

som var tænkt som en håndsrækning til danskerne

og dansk økonomi – samtidig med at den

skulle begrænse mængden af sort arbejde. Regeringen

understregede, at ordningen skulle give lige

mulighed til alle – både ejere og lejere.

Reelt var det dog ganske uklart, om det ville blive

tilfældet, og derfor var det vigtigt at fastholde regeringen

på løftet om ligestilling. Derfor blev der udsendt

en pressemeddelelse, hvor BL’s formand roste

udspillet for at ligestille alle danskere uanset boligform.

Da loven blev 2. og 3. behandlet under stor hast og

efter besvarelse af næsten 90 spørgsmål i starten af

juli, stod det imidlertid klart, at ligestillingen imellem

ejere og lejere ikke ville komme til at gælde i praksis.

Af en artikel i Boligen

fremgår det, at Rigspolitiet

ikke har holdt vicerigspolitichefens

løfte om, at Boligen

ville blive delagtiggjort i evalueringen

af de initiativer, der

blev sat i gang af den forrige

regering og det daværende

flertal i Folketinget. Begrundelsen

er, at evalueringen af

de hemmelige operationsplaner

nu er hemmelig.

26 Beretning 2011/2012

Boligen 2 – 2012,

side 20-21

Hvad angår serviceydelser som havearbejde, vask,

rengøring eller vinduespudsning er ejere og lejere

stillet ens. Men når det drejer sig om reparationer

og forbedringer af boligen, stilles ejere og almene

lejere til gengæld langt fra lige. For almene lejere

betyder det fx i praksis, at arbejder, der falder inden

for den individuelle råderet, kan give fradrag – mens

arbejder, der finansieres over huslejen som kollektive

råderetsarbejder eller øvrige forbedringsarbejder,

ikke kan trækkes fra.

På dagen for lovens vedtagelse gik BL’s direktør på

tv og udtrykte sin store skuffelse i forhold til de oprindelige

intentioner. Han kaldte blandt andet ordningen

for ”en gigantisk negativ forskelsbehandling

af lejerne”.

Da den nye regering trådte til, varslede den i første

omgang i regeringsgrundlaget, at BoligJobordningen

skulle afskaffes fra 2012. Resultatet af finanslovsforhandlingerne

blev imidlertid, at ordningen

først afskaffes fra 2013, hvor der i stedet afsættes

500 mio. kr. årligt til en ny, grøn støtteordning til

energirenovering af boliger.

Det grønne tilskud skal blandt andet ydes til udskiftning

og energirenovering af eksisterende vinduer,

visse former for vedvarende energi, fjernvarme,

øget isolering af tag og isolering af hulmur.

Den nye regering har lovet, at ordningen kommer til

at gælde for eksisterende private helårsboliger for

både ejere, andelshavere og lejere, herunder lejere i

alment byggeri og privat udlejningsbyggeri – og det

er noget, BL vil holde regeringen fast på!


Aftale om praktikpladser

med Dansk Byggeri

Hvert år er der mange unge, som forgæves søger

praktikplads inden for erhvervsuddannelserne.

Vanskelighederne med at finde en praktikplads berører

også de unge mennesker, som bor i almene

boliger, særligt i de udsatte områder.

Samtidig bygger og renoverer almene boligorganisationer

for milliardbeløb. Den almene sektor bidrager

i ganske stort omfang til vækst og beskæftigelse i den

danske byggebranche. Og blandt vores lejere findes

det råstof, der også i fremtiden kan sikre, at byggebranchen

har adgang til veluddannet arbejdskraft.

Det er et stort potentiale i at se disse to ting i sammenhæng,

og derfor indgik BL og Dansk Byggeri

under overværelse af socialminister Benedikte Kiær

et partnerskab om praktikpladser på Almene Boligdage

i september 2011.

I fællesskab opfordrer vi vores medlemmer til at indgå

i en frivillig dialog med hinanden om mulighederne

for at oprette og bevare praktikpladser. Virksomhedernes

samfundssind vokser, og rigtig mange

vil gerne være med til at løse problemer i fællesskab.

Men det kan være svært at komme i gang, og

måske skal der lige en opmærksomhed til fra de

partnere, man arbejder sammen med.

Ved bygge­ eller renoveringsarbejder, der er et led i

en helhedsplan for et udsat boligområde, er det

Under overværelse af den daværende

socialminister Benedikte

Kiær underskriver BL og Dansk

Byggeri en partnerskabsaftale

om praktikpladser på Almene

Boligdage i september 2011.

Foto: Stefan Kai Nielsen

særligt oplagt at sætte fokus på mulighederne for

at gøre brug af uudnyttet arbejdskraft i boligområdet.

Ikke kun til praktikpladser men også fx løntilskudsjob,

fleksjob fritids­ eller feriejob.

For at understøtte de lokale aftaler har Dansk Byggeri

og BL udarbejdet et fælles aftalekoncept, der

kan bruges som udgangspunkt, når boligorganisationer

og byggevirksomheder indgår lokale aftaler.

Boligorganisation og virksomhed fylder aftalen ud

med konkrete tiltag, og lokale erhvervsskoler,

jobcentre og UU­centre kan være med til at skabe

overblik og støtte opstarten på det nye samarbejde.

Partnerskaber handler desuden om meget andet

end praktikpladser og byggeri. CSR – eller Corporate

Social Responsibility – omfatter alle former for samarbejde

om socialt ansvar, som begge parter kan se

en interesse i. For virksomhederne er der et stort

potentiale i, at CSR­indsatsen også hjælper virksomhederne

med at rekruttere og fastholde medarbejdere

og til at skabe et socialt ansvarligt brand. Med

andre ord en klassisk win­win situation.

Vi har set spændende eksempler, hvor fx virksomheder

hjælper beboere med at få overblik over økonomien,

og gymnasieelever åbner lektiecafeer og

madklubber i almene boligområder, og det er kun

begyndelsen.

Beretning 2011/2012 27


EU og NBO

– øget internationalt engagement

En meget stor del af vores arbejde reguleres af EUregler.

Det gælder fx udbud, energi, statsstøtte og

momsregler. Mange tiltag i dansk lovgivning tager

deres udgangspunkt i EU, og derfor er det i stigende

grad blevet nødvendigt at have fokus på EU, hvis

man vil påvirke forskellige regelsæt i tide til gavn for

de almene beboere.

Som et led i udviklingen af den moderne interesseorganisation

har vi således behov for at være godt

informerede om den aktuelle udvikling på relevante

EU­områder, så vi kan agere proaktivt og søge indflydelse.

Derfor blev det besluttet at opgradere BL med en

EU­funktion med ansættelse af en EU­konsulent, så

vi kan styrke vores aktive deltagelse i den europæiske

forening Cecodhas og bruge denne forening som

platform for udvikling af et europæisk netværk.

I Cecodhas mødes 45 af BL’s landsdækkende og

re gionale søsterorganisationer fra 19 europæiske

lande med tilsammen over 40.000 medlemmer og

27 mio. eller 12 pct. af boligerne i EU.

28 Beretning 2011/2012

Igennem dette arbejde kan vi styrke vores grundlag

for faglig viden om og indflydelse på europæisk lovgivning.

Vi kan desuden opnå flere direkte kontakter

i EU’s organer.

EU­konsulenten skal også deltage i arbejdet i vores

nordiske organisation NBO. I NBO mødes vi med

vores søsterorganisationer i Sverige, Norge og Island

tre gange om året og drøfter fælles anliggender –

og også i nordisk sammenhæng fylder europæiske

emner meget.

I det internationale arbejde kan vi både give og få

ny inspiration. På det seneste møde i marts 2012

mødtes vi i Aarhus, hvor vi holdt bestyrelsesmøde

og viste spændende byggerier og ikke mindst havneprojektet

frem for vores gæster. På mødet besluttede

vi bl.a. at igangsætte et sammenlignende studie

af, hvordan man bor og forvalter boliger i Norden.

Det er et arbejde, som igennem workshops

skal bidrage til kompetenceudviklingen hos vores

medlemmer.

Boligen konstaterer efter et samråd i Folketingets

By­ og Boligudvalg, at justitsminister Morten Bødskov

– trods løfter om mere åbenhed om politiets arbejde i

regeringsgrundlaget – bakker op om politiets lukkethed,

når det gælder politiets arbejde i de udsatte boligområder.

Et forhold der gør det umuligt for offentligheden

herunder beboerne i de udsatte boligområder

at gennemskue, om politiet bruger de ekstra bevilligede

242 millioner til vandkanoner, lokale politibetjente

eller kaffemaskiner.

Boligen 3 – 2012


Omstrukturering og højere kontingent

I forbindelse med repræsentantskabsmødet i juni

2011 nævnte BL’s formand i sin beretning, at der er

behov for en styrkelse af BL, fordi det kræver ressourcer

at have den fornødne fokus på de meget

forskelligartede men hver især meget afgørende

opgaver, som BL skal medvirke til at løse for boligorganisationerne.

Som eksempler kan nævnes problemer med giftstoffet

PCB, hjemfald, momsspørgsmål, indgåelse af

fem forskellige overenskomster, kommunikationsindsats

i et stadig hurtigere mediebillede, grøn omstilling

og energibesparelser, fokus på de stadigt

flere regelændringer, der udgår fra EU m.v.

På den baggrund vedtog repræsentantskabet i december

2011 en kontingentforhøjelse fra 1. januar

2013, men hvor det allerede fra 2012 er muligt at

styrke BL’s organisation. Der er nu ansat en EU­konsulent,

en konsulent i arbejdsgiverfunktionen, en

journalist med særlige styrker inden for web­kommunikation

og sociale medier samt en konsulent til

energiområdet m.v.

Samtidig med denne opmanding af BL er der også

foretaget en omstrukturering af BL­huset. Mest synligt

for omverdenen har været, at kursusafdelingen

og udviklingsafdelingen er blevet fusioneret under

den nye titel ”KonsulentCentret”.

Baggrunden for denne fusion er, at det i mange tilfælde

giver endnu større nytte for boligorganisationerne,

når de traditionelle kursus­ og konsulentydelser

kombineres. Det sker fx, når rekruttering af

Boligselskabernes Hus.

Foto: Charlotte Kim Boed

en direktør til en boligorganisation følges op af forskellige

rekvirerede kursusforløb, processer for bestyrelsen

og lignende. Heri ligger også et skift væk

fra udbud af standardiserede ”varer” til i højere

grad at satse på skræddersyede løsninger tilpasset

de lokale behov.

BL er arbejdsgiverorganisation for boligorganisationerne

og forhandler nu fem forskellige overenskomster.

Arbejdsgiverfunktionen er blevet styrket fra en

til to konsulenter, og disse er nu organisatorisk placeret

i direktionssekretariatet. Udover at indgå i

overenskomstforhandlingerne, besvare henvendelser

fra boligorganisationer m.v., så skal

arbejdsgiverfunk tionen også i højere grad end tidligere

have fokus på den løbende informationsindsats

i forhold til medlemmerne.

Presse­ og informationsafdelingen har skiftet navn

til Kommunikationsafdelingen og har til opgave bredere

at indtænke kommunikation i BL’s mange forskellige

aktiviteter. Eksempelvis afholdes mange

konferencer i BL­systemet. Kredskonferencer, forvaltningskonference,

boligsocial årskonference, konferencer

for afdelings­ og organisationsbestyrelser,

Almene Boligdage osv. Nogle holdes der adskillige

af hvert år, mens fx Almene Boligdage afholdes

med tre års mellemrum. Disse begivenheder er alle

vigtige platforme for kommunikation. Derfor har

kommunikationsafdelingen nu en ”Event­funktion”,

der kan indgå i sparring omkring disse konferencer/

begivenheder og medvirke til en høj kvalitet som

grundlag for en god kommunikation.

Beretning 2011/2012 29


BL i tal

Som det fremgår af tabellen nedenfor, havde BL

den 1. januar 2012 581 medlemmer, og disse medlemmer

administrerede 544.633 lejligheder og

3.671 enkeltværelser.

Af lejlighederne var 482.106 familieboliger, 35.657

ældreboliger og 26.870 ungdomsboliger.

66 pct. af lejlighederne var placeret i etagebyggeri.

Fra 2011 til 2012 er antallet af medlemmer faldet

med 38, hvilket kan tilskrives fusioner.

Antallet af boliger, som BL’s medlemmer administrerer,

er i løbet af 2011 forøget med 1.540 boliger.

Medlemmer og boliger fordelt regionsvis den 1. januar 2012

30 Beretning 2011/2012

6

7

8

4

10

5

3

11

2

91

BL’s 11 kredse

Antal lejligheder i brug pr. 1.1. 2012

Efter boligtype Efter byggeriets art

Region Antal I alt Familie Ældre Ungdom Etage Enfam.huse Enkeltværelser i

medlemmer

brug 1.1. 2012

Hovedstaden 185 199.018 182.242 10.406 6.370 155.447 43.571 843

Sjælland 90 72.561 63.594 5.728 3.239 39.453 33.108 380

Syddanmark 146 113.366 98.872 7.889 6.605 62.357 51.009 1.195

Midtjylland 91 111.001 95.439 6.995 8.567 72.451 38.550 1.160

Nordjylland 67 48.687 41.959 4.639 2.089 29.968 18.719 93

Grønland 2 ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­

Hele landet 581 544.633 482.106 35.657 26.870 359.676 184.957 3.671


Boligen bringer en artikel om det almene boligområde

Egedalsvænge, hvor politiet i flere år har

fravalgt at komme, når beboerne har brug for dem.

I samme nummer har justitsminister Morten Bødskov

inviteret Boligen til at interviewe ham. I interviewet

fastholder han, at politiet fortsat skal have lov til at

holde de lokale operationsplaner og den nationale

strategiplan hemmelig. Til gengæld vil han i de fremtidige

kontrakter med politidirektørerne skrive, hvad

målsætningen er for arbejdet i de forskellige udsatte

boligområder. Når politidirektørerne ikke målene,

bliver de trukket i løn.

Boligen 4 – 2012, side 12-13

Beretning 2011/2012 31


BL – Danmarks Almene Boliger, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk

Tryk: Malchow A/S, maj 2012.

More magazines by this user
Similar magazines