Bawke - Det Danske Filminstitut

BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 7
På en næsten symmetrisk måde spejler filmen den første adskillelse, der ikke blev
til noget, i den sidste og endelige: Filmen klipper mellem nærbilleder af far og søn,
hvorefter faren går/køres væk og drengen løber efter ham og råber ”bawke” (”far”).
Den sidste gang er der en glasrude imellem dem – en direkte, fysisk adskillelse –
og faren stopper ikke op. Via nogle enkle virkemidler viser filmen os, hvordan den
første adskillelse var et forvarsel om den endelige.
Kig på den første scene, hvor far og søn adskilles (03.00), og
sammenlign den med den sidste adskillelse (12.30), da faren køres væk
i bilen. Beskriv billeder, lyd og klip. Hvordan ligner de hinanden, og
hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvorfor lader filmen de to scener
ligne hinanden, og hvad betyder det, at de alligevel ikke ligner
hinanden helt? Skriv evt. jeres forslag op på tavlen.
Også filmens slutbillede spejler dens start. Filmen starter med et supertotalbillede
af en række lastbiler, hvorefter vi kommer ind på livet af far og søn i en række
nære billeder. I filmens slutning går vi fra nære billeder af far og søn for igen at
ende i et supertotalbillede af drengen, der står alene tilbage på en sneklædt mark.
Men hvor startbilledet er mørkt og dunkelt, er slutbilledet lyst. Og hvor lastbilerne i
startbillede maler en linie, der er en barriere og tyk mur hele vejen gennem
billedet, har slutbilledet dybde; landskabet er åbent. Og hvor starten bygger op til
en form for suspense eller spænding – hvad skal der ske med vores to
hovedpersoner? – er der en anden ro over slutningen.
Kig på filmens startbillede (00.00) og sammenlign det med filmens
slutbillede (14.05). Begge er supertotale billeder. Beskriv de to billeder:
Deres tekstur, farve, lys, dybde m.m. Sammenlign de to billeder: Hvor
er der lighedspunkter, og hvor adskiller de sig fra hinanden? Diskutér i
klassen hvad filmen vil sige med den måde, de to billeder ligner og
adskiller sig på.
Kig på filmens startscene (00.01.35) og filmens slutscene (11.35-
14.20). Beskriv de to scener: Billedudsnit, farve, lys og tekstur i
billederne, kamerabevægelser, klipperytme, lyd. Hvordan ligner de to
scener hinanden, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvordan er
deres stemning hver især? Fortæller de to scener os noget om, om
filmen ender lige så håbløst, som den begyndte – eller om der er sket
en udvikling?
Lyt til musikken i filmens start (00.00-01.35) og i filmens slutning
(12.30-14.20). Beskriv de to stykker musik. Hvordan er deres
stemning? Hvordan hænger musikkens stemning sammen med
billederne? Hvordan adskiller de to stykker musik sig fra hinanden?
Hvad fortæller de to stykker musik os om henholdsvis filmens start og
slutning?
Prøv evt. at se de to sekvenser uden lyd: hvad gør det for oplevelsen af
stemningen?
Filmen gør meget ud af uden ord men i sin æstetik at fortælle os om den
adskillelse, der er mellem far/søn og den nye verden, de ankommer i. Billederne
har ofte nogle planer, der er adskilte fra hinanden, og far og søn er spærret inde
imellem linier og barrierer i forgrunden. Det er stort set kun farens og sønnens
ansigter, man ser; alle andre bevæger sig som en anonym grød rundt om dem.
Kig nøje på sekvensen, hvor far og søn er på vej mod stationen, efter at
de har været uenige om Zidane-fodboldkortet (05.25-06.15). Beskriv
billederne: Hvordan er deres forgrund og baggrund? Hvor befinder far
og søn sig i billedet? Hænger billedplanerne sammen – eller virker de
adskilte fra hinanden? Hvorfor ser billederne ud, som de gør? Hvad er
det for en stemning eller følelse, de gerne vil have frem i os som
tilskuere? Illustrerer billederne en stemning på gaden? Menneskerne
på gadens følelser? Eller far og søns følelser?