You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
46<br />
BAGHAVEN 7<br />
Frivillige med le<br />
At bruge le i park- og naturpleje og<br />
lade frivillige borgere hjælpe til i<br />
plejen er to af de helt nye - og meget<br />
svage - tendenser i dansk parkforvaltning.<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen gør<br />
begge dele samtidig på Kineserøen i<br />
Frederiksberg Have. Her holdes den naturlige<br />
opvækst af urter og græsser nede<br />
med et høslæt én gang om året når<br />
de fleste vilde stauder er afblomstret.<br />
I år var det lørdag den 13. august<br />
hvor folk for fjerde år i træk var opfordret<br />
til at melde sig til. Det resulterede i<br />
en arbejdsstyrke på omkring 20, herunder<br />
fire mand fra Zacho-Lind der har<br />
plejeentreprisen i parken og var med<br />
for at lære. Og to mand fra <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />
Lespecialist Niels Johansson instruerede<br />
kort i teknik, sikkerhed og slibning.<br />
Og så gik man i gang. Nogle havde prøvet<br />
det før. For andre var det første<br />
gang. Bortset fra Johansson selv havde<br />
ingen det niveau enhver bondekarl<br />
havde før i tiden. Bunden blev heller<br />
ikke efterladt lige jævnt og tæt alle steder.<br />
Men jobbet blev gjort. Høet fik lov<br />
at ligge nogle dage og derefter kørt<br />
væk. Desværre bare til forbrænding, for<br />
risikoen for øldåser og andet affald er<br />
for stort til at det kan bruges til foder.<br />
Kineserøen er cirka 150x70 meter<br />
(cirka 1 ha) hvor godt det halve areal<br />
slås med le. Det kunne det frivillige arbejdshold<br />
klare på en lang formiddag.<br />
Driftsentreprenøren skal ifølge kontrakten<br />
fjerne høet - og skal også holde en<br />
anden ø, Andebakkeøen, med le.<br />
Når man ser bort fra åplejen er leen<br />
for længst afløst af slagleklippere,<br />
græstrimmere og buskryddere. Men<br />
barnet er røget ud med badevandet,<br />
for leen har stadig fordele. F.eks. at<br />
man kan komme til med den alle steder<br />
uanset hvor trangt og vådt der er. Det<br />
spiller en stor rolle på Kineserøen hvortil<br />
der kun er en smal bro.<br />
Sådan skal hvæssestenen bruges.<br />
Niels Johansson viser hvordan man får en tæt og jævn klippet bund med le.<br />
Og så er leen støjfri - til stor glæde for<br />
gartneren og parkens gæster. Arbejdsmiljøet<br />
lettes også af at leen er et meget<br />
let redskab. Og man kan arbejde<br />
meget præcist. Man kan lige tage en<br />
enkel brændenælde mellem stauderne<br />
hvis det er. Leen skærer desuden med<br />
rene snit uden at flosse som trimmeren<br />
og slaglen gør. Det gør risikoen for<br />
svampeangreb mindre. Og den giftige<br />
plantesaft slynges ikke omkring når<br />
man slår bjørneklo. Det kan også være<br />
en fordel at afklippet ikke er findelt af<br />
trimmer eller slagle. Det kan derfor<br />
bjærges som hø hvis man vil.<br />
Leen er ikke en fordel alle steder. Også<br />
Niels Johansson bruger buskrydder<br />
hvor det er en fordel at bruge den, siger<br />
han. Men leen er bare tit det bedste<br />
redskab - hvis man altså har lært at bruge<br />
den. Og det er leens største ulempe.<br />
Det tager tid at blive god til den, mens<br />
man kan betjene en græstrimmer eller<br />
buskrydder næsten med det samme.<br />
Hvordan får man den rigtige teknik?<br />
Basalt set skal man slå i cirkelbuer langs<br />
jorden uden at hugge. Man går frem i<br />
‘skæret’, og slår det afskårne ud til venstre.<br />
Det lyder ikke af meget, men det<br />
er svært at efterlade en jævnt slået<br />
bund hvor de nye spirer får lys og plads.<br />
Man skal også kunne slibe lebladet<br />
godt, og det skal man gøre meget tit.<br />
Man skal bruge det rigtige leblad til<br />
opgaven. De helt store blade på op til<br />
1½ meter bliver brugt i tørt græs på en<br />
eng der er slået på samme maner i årevis.<br />
Sejt, kort græs kræver et kortere<br />
blad. Bladet skal have tilpas krumning<br />
og en rigtig vinkel i forhold til skaftet,<br />
ledraget, som samtidig skal passe til<br />
kroppen i størrelse og håndtagsplacering.<br />
Der er utallige variationer.<br />
Det er ikke farligt at slå med leen, for<br />
man har hele tiden bladet foran sig<br />
uden risiko for at ramme sig selv. Men<br />
når man går med den eller lægger den<br />
fra sig, er der enkle sikkerhedsregler at<br />
følge. Også når man sliber bladet skal<br />
man passe på fingrene.<br />
Det er ikke kun langs åer, på enge og<br />
andre steder i naturplejen man kan bruge<br />
leen. Den kan også bruges i parker.<br />
Det gør flere kommuner allerede så<br />
småt. Og det gør Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />
Kineserøen er det eneste sted<br />
hvor styrelsen inviterer borgerne med,<br />
men leer bruges i flere slotsparker, og<br />
der er også planer om at danne et leslåningslaug<br />
i Søndermarken. Det er måske<br />
på tide at indføre leslåning i anlægsgartneruddannelsen?<br />
sh & lt<br />
Niels Johansson udfører selv naturpleje, forhandler<br />
leer og holder lekurser. Se www.legrej.dk.<br />
Hvis man søger på ‘legrej’ og ‘aamand’ i youtube.<br />
com, kan man se videoer af leslåning.<br />
BAGHAVEN. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> bor klos op ad Frederiksberg<br />
Have - i samme gård som slotsgartneren,<br />
parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i<br />
en serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret<br />
i parken, men har et bredere perspektiv. Vi<br />
kalder i denne sammenhæng Frederiksberg Have<br />
for Baghaven. Det er den for os. Og med det<br />
anonyme navn understreger vi det almene sigte.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2011</strong>
Change language