HENRY JOHANSEN - Business-Fyn

4 BUSINESS-FYN
- Jeg har udtalt mig gennemgående optimistisk om det fynsek boligmarked, og det gør jeg stadigvæk, fordi Fyn ikke har haft de samme udsving som resten
af landet. Nogle eksperter mener, at om et år er priserne dernede, hvor de skal være. Men hvis de skal derned, så sætter vi dem jo ned nu, hvis det er nødvendigt,
i stedet for at vente, siger Lars Dreyer.
MÆGLER I MEDGANG
OG MODGANG
Det bugner med boliger hos ejendomsmæglerne, fordi
køberne holder sig væk. Men hellere søge efter købere end
boliger, mener formanden for de fynske ejendomsmæglere,
Lars Dreyer
BOLIGMARKED
AF TORE BØNKE JEPPESEN
FOTO: TIM K. JENSEN
tobj@fyens.dk, tkj@fyens.dk
Der var engang for ikke så længe siden, hvor
danskerne flokkedes om enhver ejendomsmæglerbutik
i håbet om at nå ”at komme
med på vognen,” som man sagde.
Det var dengang.
Dengang priserne på huse og lejligheder kun gik
i én retning – op – og køberne stod i kø for at købe
stort set hvad som helst med fire vægge. Dengang
folk købte huse ubeset. Nu kniber det med overhovedet
at få boligerne vist frem.
Der er langt mellem dem, der stopper for at gennemtrawle
salgsopstillingerne i ejendomsmæglernes
udstillingsvinduer. Men det er også januar, og
det er koldt, påpeger Lars Dreyer og kigger ud gennem
facadevinduet på sin Danbolig-butik i Svendborg.
Formanden for de fynske ejendomsmæglere
med en årrække i branchen ligner ikke en, der lader
sig ryste af jordskælvet under boligmarkedet.
- Men det er jo heller ikke fordi, det vælter ind med
folk i butikken. Hvordan er det at være ejendomsmægler
i dag?
- Det går fornuftigt. Vi er kommet bedre fra start
i 2009 end forventet. Men jeg har også kendskab til
kolleger, der virkelig er gået til den med fyringer. Vi
skal ikke ud og lege karlsmart, men nu i disse tider,
hvor det krabber lidt til, skal vi være dygtige til at få
køberne til at bide på, konstaterer han.
- Hvad betyder det, at de skal bide på?
- Hvis folk har været i banken og fået at vide, at de
må handle for eksempelvis to millioner, og vi fi nder
noget en smule dyrere, så skal vi have løst det problem.
Vi skal have køberen til at forstå, at det kan
de sagtens klare, uanset hvad banken siger. I nogle
tilfælde må de godt tro lidt mere på os end banken.
De skal lade være med at være så autoritetstro, siger
han og henviser til, at køberne stadig er at finde – de
er bare meget forsigtige og meget afhængige af bankernes
ve og vel.
Løftet pegefi nger
Det står som bekendt ikke så godt til med hverken
ve’et eller vel’et, og flere banker har næsten fordob-
let rådighedsbeløbet, som afgør, hvor meget folk
kan låne, i løbet af få år til op imod 14.000 kroner.
- Det er da et udtryk for, at man ikke vil låne penge
ud. Måske fordi man ikke har penge at låne af.
Jeg kan ikke se det på anden måde. Når unge mennesker
kommer ind i bankerne, så bliver de bange,
fordi de får at vide, at nu skal de passe på. Det er hele
tiden en løftet pegefinger, og det har vi ikke set før.
- Men hvad så hvis de kommer på glatis efterfølgende?
- Det gør de ikke.
- Det lover du?
- Ja, det lover jeg... Nu skal dertil siges, at Svendborg
er så lille en by, så hvis vi går rundt og vejleder
folk forkert, så vil snakken jo brede sig, og så havde
vi ikke eksisteret så lang tid, som vi har gjort, siger
han.
Ifølge Lars Dreyer har situationen, hvor de potentielle
købere holder sig tilbage, mens antallet af
huse til salg bare stiger og stiger, ikke betydet det
helt store for hans forretning. Han har reduceret
medarbejderstaben med en enkelt ansat, men udviklingen
i markedet har ikke ændret på arbejdsmetoderne,
hævder han.
- Vi gør præcis det samme. Man kan sige, at der
før var fl ere købere at tage af, men så var der ikke
lige så mange ejendomme, forklarer Lars Dreyer.
- Men hvad er værst at skulle skaffe købere eller boliger?
- Jeg tror faktisk, det er værst at skulle skaffe passende
boliger. Så på den måde har vi fået det nemmere,
selv om vi har måttet fyre en mand for at tilpasse
vores forretning. Når der sælges mindre, må
vi justere økonomien. Jeg tror, at mange fynske