Frederik 3 - Kongedragter.dk

Kongedragter.dk
Frederik 3.s dragt, ca. 1668
Rosenborg 7-215
Introduktion
Beskrivelse, materialer, snit
Mode
Dragtens historie
Tilstand
Konservering
Andre dragter som tilhørte Frederik 3.
Kilder, litteratur
Introduktion
Frederik 3.brugte mange penge på sit tøj - ikke nok med
at han som konge skulle vise status, magt og rigdom,
han interesserede sig tydeligvis også for mode. Selv som
gammel dyrker han den nyeste fransk mode, i dæmpede
farver, med eksklusive detaljer - så raffineret at kun hans
nærmeste kunne værdsætte det.
Prins Frederik havde ikke regnet med at blive
konge - hans storebror Christian var blevet udpeget som
tronfølger (og hed derfor den udvalgte prins Christian),
men da storbroderen døde i 1647, endnu mens deres far,
Christian 4, levede, fik Frederik pludselig travlt med at forberede sig til at
blive konge. Han fik god hjælp af sin hustru, Sophie Amalie, der elskede
festligheder, musik og teater, og skabte med stor gennemslagskraft et
generationsskift ved det danske hof.
Denne olivengrønlige silkedragt er i det nye snit med en lang
kjortel over store, posede bukser, som nåede til lidt over knæet. Kjortelen
er løsthængende, så man kan se den fine skjorte af hvid linned, og en
kniplingsbesat charmeklud om halsen har erstattet den brede, stivede
kniplingskrave, som Christian 4 bar. Og i stedet for mønstrede stoffer i
klare og stærke farver er dragten næsten blevet ensfarvet. Udsmykningen
består af påsyede kniplinger og knapper i dragtens egne, dæmpede
farver: kun tæt på, og gerne i strejflys, kan man se hvor dyrt udsmykket
dragten er! Her, i anden halvdel af 1600-tallet, kan man se, at den
moderne mands habit blev født, med jakke, slips og bukser.
1

Kongedragter.dk
Beskrivelse, materialer, snit
Dragten består af kjortel, benklæder og halsklud.
Kjortelen (overdelen) når til knæene og knappes midtfor med 48
knapper. Ærmerne er albuelange med dybe, opbukkede manchetter. Der
er lodrette, knappede lommer på begge forstykker. En dobbelt række
silkekniplinger markerer alle sømmene på både kjortelen og benklæderne,
syet på så det ligner en flæse. Frederik 3.bar en linnedsskjorte under (her
rekonstrueret), og løse manchetter og halsklud med påsyede kniplinger.
Benklæderne er store og posede og når til knæene. Underkanten
trækkes sammen med en snor i en løbegang. Der er lommer i begge
sidesømme, i højre forbredde og en lille lomme i venstre side oppe ved
linningen. Langs siderne sidder i hver side 44 knapper.
Halskluden er syet af hørlærred. Den er kantet med to rækker
kniplinger, den øverste 3 cm bred, den underste 10 cm bred. En løbegang
på tværs af halskludens to ender trækker dem sammen så kniplingerne
ligger flot bølgende på brystet. Lærredet er 36 x 36 tråd/cm². 90 cm lang,
30 cm bred. Kniplingerne er syet, ikke kniplet, og efterligner samtidige
italienske kniplinger. I stedet for grunde udfyldte med rækker af små
knaphulssting er der her benyttet smalle lærredsstrimler, kantet med
tykke snore: en hurtigere genvej til at skabe de eftertragtede, barokke
kniplinger. De efterligner de italienske “punto tagliato a foglimi” som
udførtes i Venedig. Syede kniplinger som disse blev også produceret i
1600-tallet i Nordindien til det europæiske marked. Manchetter med
samme slags kniplinger hørte til halskluden.
Stokken
er lavet af narhvalstand – eller som man yndede
at sige, enhjørning. Da narhvalen fandtes ved
Grønland, havde den danske konge let ved at
skaffe materialet, som dengang havde næsten
magiske status på grund af de kvaliteter, man
tillagde det. Blandt andet skulle enhjørningshorn
beskytte én mod at blive forgiftet, en frygt som
ikke var ubegrundet ved det intrigante hofliv i 1600-tallet. Foroven er
stokken monteret med guld, besat med rubiner, diamanter og guldemalje.
Indvendigt i knoppen findes et hemmeligt rum til parfumer og lugtesalte.
Mode
De store lærredskraver som man kendte fra Christian 4.s tid blev fra
midten af 1600-tallet erstattet af “daskeklude” eller halsklude. Disse er
lange strimler lærred, der vikles om halsen med de kniplingsbesatte ender
samlet foran med en sløjfe. Endnu i 1665 bar Frederik 3. stadig de store
lærredskraver, men der er bevaret to halsklude fra hans garderobe, som
2

Kongedragter.dk
er omtrent samtidigt. Man kunne altså godt skifte mellem de to typer i
overgangsperioden.
Materialer
Kjortelen og benklæderne er syet af et tyndt
silkestof, mønstervævet med smalle striber,
imellem disse zigzaglinier i guld- og sølvtråd.
Vævebredde 50 cm. Ingen ægkanter. For af
vissengrønt silketaft (56x27 tr./cm²) med
tætte gule striber. Stoffet er derefter moireret
(kørt igennem valser for at opnår et
“marmoreret” mønster) og piqueret. Piquering
(et mønster prikket i stoffet med et spidst
jernredskab) var meget populær i 1600-tallet,
men var så ødelæggende for stoffet, at det
meget sjældent er bevaret. Bredde: større end
60 cm. Knipling: silke, indslag af guld og
sølvtråde. Syede knapper: 13 dusin!
Snit
Kjortlen består af to forstykker, to rygstykker, to ærmer. Bukser: to ben
og belægning til gylpen. Linning, lommeposer (to store, en lille).
Silkekniplinger langs siderne (ingen sidesømme). Gylp med små syede
knapper. Den tre-delte mandsdragt fødes her. Se snittegning.
Detaljer
Dragtens detaljer er dens raffinement: de ses
kun tæt på, og bedst i sidelys.
Kniplingerne på dragten er af silketråde i
samme farver som dragten med indslag af
guld- og sølvtråde. De er i to bredder, 3 og 8
cm, og er syet langs alle sømme og kanter.
Knapperne er syet med silketråde over aflange
træperler med en lille kvast i hver ende. Der er
brugt 136 knapper til denne dragt. Deres
funktion er udelukkende til pynt; i arkivalierne
kan man læse, at der er brugt 17 dusin
knapper til bukser og vest, og 9 dusin knapper
til en kjortel. Her er brugt 13 dusin.
3

Kongedragter.dk
Farvenavne
Farverne havde særlige navne på Frederik 3.s tid. Modefarverne var i en
årrække ret ensformige grålige, brunlige og grønlige nuancer, måske som
en raktion mod renæssancens pragtfulde klare juvelfarver. Stærke farve
fandtes dog i tilbehøret og til særlige dragter.
Farvenavne findes i bl.a. inventar-listerne over kongens garderobe:
hver dragt er anført med en kort beskrivelse, og når en dragt blev syet
om eller givet væk, noteres det også. Dragtlisten er altså en slags
regnskab over kongens tøj. Det var vigtigt, fordi klæderne var kostbare.
Farvenavne som findes i klædekammerlisterne fra 1647-1660 er
eksempelvis: askefarvet, aurora, bleufmorant, carmesin, celadon,
columbin, couleur de feu, cytron, ferskenblomst, filemort, grisdelin,
grågrå, hårfarvet, havgrønt, isabella, leverfarvet, livfarvet,
muskes/moskes, naccarat, papegøjegrønt, perlefarvet, pomerantsfarvet,
tannenbrun, æbleblomstfarvet.
Da nogle af dragterne er bevaret, kan man se, hvilken farver der er
tale om. I dag vil vi beskrive dem anderledes, da navnene på farverne
ændrer sig meget efter mode og kulturpåvirkning, herunder også
reklamer.
Farver på modedragter båret ved det engelske hof i 1600-årene
var blandt andet (oversat): besvimet mus, døende abe, falmende blomst,
røget okse, gåselort, tranefarvet, død spanier, mælk og vand, bræk,
rottefarvet, fårfarvet.
Dragtens historie
Dragten beskrives således i Rosenborgs første bevarede inventarium fra
1718: (Frederik 3.s klæder): Een Moshes Stophes Kiortel og Buxser med
Guld stribler udj, underfoerit med graa Piqueret Tafft, og besadt med
Mushes, Silcke og guld Kniplinger. Dragtens farve kaldtes Moshes
(muskus, efter muskusrottens dunkle, brunlige farver); en anden af
Frederik 3.s dragter som er brun og hvid kaldes også “moshes”. Bemærk
at samme ord staves forskelligt inden for samme sætning!
Den engelske ambassadør Carlisle beskrev Frederik 3. efter en
audiens i 1664: ”Kongen var svær og virkede majestætisk, havde høje
støvler på med sporer, som om han netop ville stige til hest; ved den
venstre side bar han en kårde, på hovedet en hat med en busk hvide fjer,
og hans lange kjortel var rigt bræmmet med guld og sølv.”
Der findes flere fortegnelser over indholdet af Frederik 3.s
garderobe - lavet bl.a. da han flyttede til Flensborg i 1654 på grund af
pest i København: der er flere hundrede dragter. Sammenlignet med lister
over den udvalgte Prins’ og Christian 4.s garderober, kan man genkende
nogle dragter - særlige kostbare - som han arvede, men det er ikke
sikkert, at han har båret dem.
4

Kongedragter.dk
Dragten har været udstillet på Slottet i mange år, og i 1981 i
dragtudstillingen i Kommandantboligen. Desuden ved særudstillingerne
”Sophie Amalie, den onde dronning?” 1986, ”Dragter og Spil” 1988-1989,
og ved Livrustkammaran i Stockholm: "Modelejon"2002 – 2003.
Tilstand, konservering
Dragten har undergået en større konservering, antagelig i 1940erne.
Tyndslidte områder i silkestoffet er syet ned, nogle tråde ad gangen, til
indfarvede støttestoffer. Benklædernes for er erstattet med et nyt for af
bleget bomuldslærred.
Andre dragter, som tilhørte Frederik 3.
Der er ca. 15 dragter på Rosenborg, som har tilhørt Frederik 3. Nogle af
dem har han måske arvet fra sin storebror, den udvalgte Prins Christian,
og sin far, som begge døde før ham.
Kilder, litteratur
Sigrid Flamand Christensen: Kongedragterne fra 17. og 18. Aarhundrede,
Kbh. 1940.
Lena Rangström, red.: Modelejon, Stockholm 2002. Kat. 172, s. 151-152.
5