Frederik 3 - Kongedragter.dk

kongedragter.dk

Frederik 3 - Kongedragter.dk

Kongedragter.dk

Frederik 3.s dragt, ca. 1668

Rosenborg 7-215

Introduktion

Beskrivelse, materialer, snit

Mode

Dragtens historie

Tilstand

Konservering

Andre dragter som tilhørte Frederik 3.

Kilder, litteratur

Introduktion

Frederik 3.brugte mange penge på sit tøj - ikke nok med

at han som konge skulle vise status, magt og rigdom,

han interesserede sig tydeligvis også for mode. Selv som

gammel dyrker han den nyeste fransk mode, i dæmpede

farver, med eksklusive detaljer - så raffineret at kun hans

nærmeste kunne værdsætte det.

Prins Frederik havde ikke regnet med at blive

konge - hans storebror Christian var blevet udpeget som

tronfølger (og hed derfor den udvalgte prins Christian),

men da storbroderen døde i 1647, endnu mens deres far,

Christian 4, levede, fik Frederik pludselig travlt med at forberede sig til at

blive konge. Han fik god hjælp af sin hustru, Sophie Amalie, der elskede

festligheder, musik og teater, og skabte med stor gennemslagskraft et

generationsskift ved det danske hof.

Denne olivengrønlige silkedragt er i det nye snit med en lang

kjortel over store, posede bukser, som nåede til lidt over knæet. Kjortelen

er løsthængende, så man kan se den fine skjorte af hvid linned, og en

kniplingsbesat charmeklud om halsen har erstattet den brede, stivede

kniplingskrave, som Christian 4 bar. Og i stedet for mønstrede stoffer i

klare og stærke farver er dragten næsten blevet ensfarvet. Udsmykningen

består af påsyede kniplinger og knapper i dragtens egne, dæmpede

farver: kun tæt på, og gerne i strejflys, kan man se hvor dyrt udsmykket

dragten er! Her, i anden halvdel af 1600-tallet, kan man se, at den

moderne mands habit blev født, med jakke, slips og bukser.

1


Kongedragter.dk

Beskrivelse, materialer, snit

Dragten består af kjortel, benklæder og halsklud.

Kjortelen (overdelen) når til knæene og knappes midtfor med 48

knapper. Ærmerne er albuelange med dybe, opbukkede manchetter. Der

er lodrette, knappede lommer på begge forstykker. En dobbelt række

silkekniplinger markerer alle sømmene på både kjortelen og benklæderne,

syet på så det ligner en flæse. Frederik 3.bar en linnedsskjorte under (her

rekonstrueret), og løse manchetter og halsklud med påsyede kniplinger.

Benklæderne er store og posede og når til knæene. Underkanten

trækkes sammen med en snor i en løbegang. Der er lommer i begge

sidesømme, i højre forbredde og en lille lomme i venstre side oppe ved

linningen. Langs siderne sidder i hver side 44 knapper.

Halskluden er syet af hørlærred. Den er kantet med to rækker

kniplinger, den øverste 3 cm bred, den underste 10 cm bred. En løbegang

på tværs af halskludens to ender trækker dem sammen så kniplingerne

ligger flot bølgende på brystet. Lærredet er 36 x 36 tråd/cm². 90 cm lang,

30 cm bred. Kniplingerne er syet, ikke kniplet, og efterligner samtidige

italienske kniplinger. I stedet for grunde udfyldte med rækker af små

knaphulssting er der her benyttet smalle lærredsstrimler, kantet med

tykke snore: en hurtigere genvej til at skabe de eftertragtede, barokke

kniplinger. De efterligner de italienske “punto tagliato a foglimi” som

udførtes i Venedig. Syede kniplinger som disse blev også produceret i

1600-tallet i Nordindien til det europæiske marked. Manchetter med

samme slags kniplinger hørte til halskluden.

Stokken

er lavet af narhvalstand – eller som man yndede

at sige, enhjørning. Da narhvalen fandtes ved

Grønland, havde den danske konge let ved at

skaffe materialet, som dengang havde næsten

magiske status på grund af de kvaliteter, man

tillagde det. Blandt andet skulle enhjørningshorn

beskytte én mod at blive forgiftet, en frygt som

ikke var ubegrundet ved det intrigante hofliv i 1600-tallet. Foroven er

stokken monteret med guld, besat med rubiner, diamanter og guldemalje.

Indvendigt i knoppen findes et hemmeligt rum til parfumer og lugtesalte.

Mode

De store lærredskraver som man kendte fra Christian 4.s tid blev fra

midten af 1600-tallet erstattet af “daskeklude” eller halsklude. Disse er

lange strimler lærred, der vikles om halsen med de kniplingsbesatte ender

samlet foran med en sløjfe. Endnu i 1665 bar Frederik 3. stadig de store

lærredskraver, men der er bevaret to halsklude fra hans garderobe, som

2


Kongedragter.dk

er omtrent samtidigt. Man kunne altså godt skifte mellem de to typer i

overgangsperioden.

Materialer

Kjortelen og benklæderne er syet af et tyndt

silkestof, mønstervævet med smalle striber,

imellem disse zigzaglinier i guld- og sølvtråd.

Vævebredde 50 cm. Ingen ægkanter. For af

vissengrønt silketaft (56x27 tr./cm²) med

tætte gule striber. Stoffet er derefter moireret

(kørt igennem valser for at opnår et

“marmoreret” mønster) og piqueret. Piquering

(et mønster prikket i stoffet med et spidst

jernredskab) var meget populær i 1600-tallet,

men var så ødelæggende for stoffet, at det

meget sjældent er bevaret. Bredde: større end

60 cm. Knipling: silke, indslag af guld og

sølvtråde. Syede knapper: 13 dusin!

Snit

Kjortlen består af to forstykker, to rygstykker, to ærmer. Bukser: to ben

og belægning til gylpen. Linning, lommeposer (to store, en lille).

Silkekniplinger langs siderne (ingen sidesømme). Gylp med små syede

knapper. Den tre-delte mandsdragt fødes her. Se snittegning.

Detaljer

Dragtens detaljer er dens raffinement: de ses

kun tæt på, og bedst i sidelys.

Kniplingerne på dragten er af silketråde i

samme farver som dragten med indslag af

guld- og sølvtråde. De er i to bredder, 3 og 8

cm, og er syet langs alle sømme og kanter.

Knapperne er syet med silketråde over aflange

træperler med en lille kvast i hver ende. Der er

brugt 136 knapper til denne dragt. Deres

funktion er udelukkende til pynt; i arkivalierne

kan man læse, at der er brugt 17 dusin

knapper til bukser og vest, og 9 dusin knapper

til en kjortel. Her er brugt 13 dusin.

3


Kongedragter.dk

Farvenavne

Farverne havde særlige navne på Frederik 3.s tid. Modefarverne var i en

årrække ret ensformige grålige, brunlige og grønlige nuancer, måske som

en raktion mod renæssancens pragtfulde klare juvelfarver. Stærke farve

fandtes dog i tilbehøret og til særlige dragter.

Farvenavne findes i bl.a. inventar-listerne over kongens garderobe:

hver dragt er anført med en kort beskrivelse, og når en dragt blev syet

om eller givet væk, noteres det også. Dragtlisten er altså en slags

regnskab over kongens tøj. Det var vigtigt, fordi klæderne var kostbare.

Farvenavne som findes i klædekammerlisterne fra 1647-1660 er

eksempelvis: askefarvet, aurora, bleufmorant, carmesin, celadon,

columbin, couleur de feu, cytron, ferskenblomst, filemort, grisdelin,

grågrå, hårfarvet, havgrønt, isabella, leverfarvet, livfarvet,

muskes/moskes, naccarat, papegøjegrønt, perlefarvet, pomerantsfarvet,

tannenbrun, æbleblomstfarvet.

Da nogle af dragterne er bevaret, kan man se, hvilken farver der er

tale om. I dag vil vi beskrive dem anderledes, da navnene på farverne

ændrer sig meget efter mode og kulturpåvirkning, herunder også

reklamer.

Farver på modedragter båret ved det engelske hof i 1600-årene

var blandt andet (oversat): besvimet mus, døende abe, falmende blomst,

røget okse, gåselort, tranefarvet, død spanier, mælk og vand, bræk,

rottefarvet, fårfarvet.

Dragtens historie

Dragten beskrives således i Rosenborgs første bevarede inventarium fra

1718: (Frederik 3.s klæder): Een Moshes Stophes Kiortel og Buxser med

Guld stribler udj, underfoerit med graa Piqueret Tafft, og besadt med

Mushes, Silcke og guld Kniplinger. Dragtens farve kaldtes Moshes

(muskus, efter muskusrottens dunkle, brunlige farver); en anden af

Frederik 3.s dragter som er brun og hvid kaldes også “moshes”. Bemærk

at samme ord staves forskelligt inden for samme sætning!

Den engelske ambassadør Carlisle beskrev Frederik 3. efter en

audiens i 1664: ”Kongen var svær og virkede majestætisk, havde høje

støvler på med sporer, som om han netop ville stige til hest; ved den

venstre side bar han en kårde, på hovedet en hat med en busk hvide fjer,

og hans lange kjortel var rigt bræmmet med guld og sølv.”

Der findes flere fortegnelser over indholdet af Frederik 3.s

garderobe - lavet bl.a. da han flyttede til Flensborg i 1654 på grund af

pest i København: der er flere hundrede dragter. Sammenlignet med lister

over den udvalgte Prins’ og Christian 4.s garderober, kan man genkende

nogle dragter - særlige kostbare - som han arvede, men det er ikke

sikkert, at han har båret dem.

4


Kongedragter.dk

Dragten har været udstillet på Slottet i mange år, og i 1981 i

dragtudstillingen i Kommandantboligen. Desuden ved særudstillingerne

”Sophie Amalie, den onde dronning?” 1986, ”Dragter og Spil” 1988-1989,

og ved Livrustkammaran i Stockholm: "Modelejon"2002 – 2003.

Tilstand, konservering

Dragten har undergået en større konservering, antagelig i 1940erne.

Tyndslidte områder i silkestoffet er syet ned, nogle tråde ad gangen, til

indfarvede støttestoffer. Benklædernes for er erstattet med et nyt for af

bleget bomuldslærred.

Andre dragter, som tilhørte Frederik 3.

Der er ca. 15 dragter på Rosenborg, som har tilhørt Frederik 3. Nogle af

dem har han måske arvet fra sin storebror, den udvalgte Prins Christian,

og sin far, som begge døde før ham.

Kilder, litteratur

Sigrid Flamand Christensen: Kongedragterne fra 17. og 18. Aarhundrede,

Kbh. 1940.

Lena Rangström, red.: Modelejon, Stockholm 2002. Kat. 172, s. 151-152.

5

More magazines by this user
Similar magazines